BS-51539/2024-FRB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 113.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG

DOM

afsagt den 22. oktober 2026

(Skifteretten)

Sag BS-51539/2024-FRB Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 (advokat Maryla Rytter Wroblewski for alle)

mod

Sagsøgte (advokat Asmus Lundbæk Deleuran)

og

Sag BS-36263/2025-FRB Sagsøger 5 og Sagsøger 6 (advokat Diana Kjærulff Bendtsen for begge)

mod

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 (advokat Maryla Rytter Wroblewski for alle)

og

Sagsøgte

2

(advokat Asmus Deleuran)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

1. Forkortelser mv.

Af fremstillingsmæssige årsager betegnes Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 samlet som Livsarvingerne, uanset at Sagsøgte også er livsarving til Afdøde.

Sagsøgte betegnes Sagsøgte.

Uanset at sagen er behandlet som en sag ved skifteretten, betegnes skifteretten i det føl- gende som retten.

2. Sagens baggrund

Sagerne, der modtaget henholdsvis den 18. oktober 2024 og 9. juli 2025, drejer sig om ar- ven efter Afdøde, herunder hvilke værdier der skal indgå i boet efter Afdøde.

Der er tvist om to gaveoverførsler på hver 1 mio. kr. fra Afdøde til SagsøgteSagsøgte Sagsøgte. Tvisten omfatter desuden overdragelsen af et sommerhus fra Afdøde til Sagsøgte. Arvingerne er herudover uenige om gyldigheden af begunstigelser til fordel for Sagsøgte i testamenter fra 2013 og 2020. Endelig angår sagen, hvordan boet og de enkelte arvelodder skal fordeles mellem arvingerne.

3.

Parternes påstande

Livsarvingerne har nedlagt følgende påstande:

(BS-51539/2024-FRB)

3.1. Gavebrev af 2. september 2023

3.1.1. Principalt Sagsøgte skal til dødsboet efter Afdøde tilbagebetale 1.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 2. september 2023, og indtil betaling sker.

3

3.1.2. Subsidiært Sagsøgte skal anerkende, at arven til Livsarvingerne beregningsmæssigt skal op- gøres som om, at boet efter Afdøde indeholder yderligere 1.000.000 kr. (med til- læg af sædvanlig procesrente fra 2. september 2023 til boets opgørelsesdag), og at Livsar- vingerne har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod for et beløb svarende til deres ar- veandel heraf.

3.2. Gavebrev af 19. januar 2024

3.2.1. Principalt Sagsøgte skal til dødsboet efter Afdøde tilbagebetale 1.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 19. januar 2024, og indtil betaling sker.

3.2.2. Subsidiært Sagsøgte skal anerkende, at arven til Livsarvingerne beregningsmæssigt skal op- gøres som om, at boet efter Afdøde indeholder yderligere 1.000.000 kr. (med til- læg af sædvanlig procesrente fra 19. januar 2024 til boets opgørelsesdag), og at Livsarvin- gerne har vederlagskrav i Sagsøgte arvelod for et beløb svarende til deres arve- andel heraf.

3.3. Gavebrev af 2. oktober 2023 (sommerhuset)

3.3.1. Principalt Sagsøgte tilpligtes at tilbageskøde ejendommen beliggende Adresse 1, By 1, til dødsboet efter Afdøde uden hæftelser.

3.3.2. Subsidiært Sagsøgte skal anerkende, at arven til Livsarvingerne beregningsmæssigt skal op- gøres som om, at boet efter Afdøde indeholder en værdi svarende til værdien af ejendommen Adresse 1, By 1 uden hæftelser i dag, og at Livsarvingerne har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod for et beløb svarende til deres arveandel heraf.

3.4. Sagsøgtes overførsler fra Afdødes konti

3.4.1. Principalt Sagsøgte skal til dødsboet efter Afdøde tilbagebetale 767.702,45 kr. prin -cipalt med tillæg af sædvanlig procesrente

af 257.271,01 kr. fra den 31.12.2018 til den 31.12.2019, af 389.805,96 kr. (akkumuleret) fra den 31.12.2019 til den 31.12.2020,

4

af 355.286,86 kr. (akkumuleret) fra den 31.12.2020 til den 31.12.2021, og af 431.474,46 kr. (akkumuleret) fra den 31.12.2021 indtil betaling sker. af 240.962,18 kr. fra den 31.12.2023 til 26.03.2024 af 330.962,18 kr. (akkumuleret) fra den 26.03.2024 indtil betaling sker af 5.265,81 kr. fra den 11. april 2024 indtil betaling sker subsidiært med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 11. april 2024 og indtil betaling sker.

3.4.2. Subsidiært Sagsøgte skal anerkende, at arven til Livsarvingerne beregningsmæssigt skal op- gøres som om, at boet efter Afdøde indeholder yderligere 767.702,45 kr. (med til - læg af renter som under påstand 1.7 til opgørelsen af boet), og at Livsarvingerne har ve- derlagskrav i Sagsøgtes arvelod for et beløb svarende til deres arveandel heraf.

(BS-36263/2025-FRB)

3.5. Over for Sagsøger 5 og Sagsøger 6 påstand 1 (omfattende både en

principal og subsidiær påstand)

Frifindelse.

3.6. Over for Sagsøgte

Sagsøgte skal anerkende, at begunstigelserne af ham i Afdødes notartestamente af 11. januar 2013 skal tilsidesættes.

Sagsøgte skal anerkende, at begunstigelserne af ham i Afdødes notartestamente af 20. maj 2020 skal tilsidesættes.

3.7. Over for Sagsøger 5, Sagsøger 6 og Sagsøgte

Sagsøger 5, Sagsøger 6 og Sagsøgte skal anerkende, at boet efter Afdøde fordeles således:

3.7.1. Principalt Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal hver mod-tage 245.000 kr. i arv. Efter fradrag af Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arv, skal den resterende arv efter Afdøde fordeles således:

•Sagsøger 2 arver 1/4 •Sagsøger 1 arver 1/4

5

•Sagsøger 4 og Sagsøger 3 arver 1/4 til lige deling •Sagsøgte arver 1/4

3.7.2. Subsidiært Livsarvingerne arver ¾ af 10/12 (5/8) af arven efter Afdøde, der i det interne forhold fordeles med 1/3 hver til Sagsøger 2 og Sagsøger 1 og 1/3 til deling mellem Sagsøger 4 og Sagsøger 3. Sagsøgte arver ¼ af 10/12. Sagsøger 5 og Sagsøger 6 arver hver 1/12.

3.7.3. Mere subsidiært Livsarvingerne arver tilsammen 3/6 af arven efter Afdøde, der i det interne forhold fordeles med 1/3 hver til Sagsøger 2 og Sagsøger 1 og 1/3 til deling mellem Sagsøger 4 og Sagsøger 3. Sagsøger 5, Sagsøger 6 og Sagsøgte arver hver 1/6.

3.7.4. Mest subsidiært Livsarvingerne arver tilsammen 3/6 af arven efter Afdøde, der i det interne forhold fordeles med 1/3 hver til Sagsøger 2 og Sagsøger 1 og 1/3 til deling mellem Sagsøger 4 og Sagsøger 3. Sagsøgte arver 2/6. Sagsøger 5 og Sagsøger 6 arver hver 1/12 (svarende til 1/6 til lige deling).

3.7.5. Tertiært Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal hver modtage 245.000 kr. i arv. Efter fradrag af Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arv, skal den resterende arv efter Afdøde fordeles således: Sagsøgte arver ½ Livsarvingerne arver den anden ½, der i det interne forhold fordeles med 1/3 hver til Sagsøger 2 og Sagsøger 1 og 1/3 til deling mellem Sagsøger 4 og Sagsøger 3.

3.7.6. Mere tertiært Livsarvingerne arver tilsammen 5/12 af arven efter Afdøde, der i det interne forhold fordeles med 1/3 hver til Sagsøger 2 og Sagsøger 1 og 1/3 til deling mellem Sagsøger 4 og Sagsøger 3. Sagsøgte arver 5/12. Sagsøger 5 og Sagsøger 6 arver 1/12 hver eller 2/12 tilsammen.

3.7.7. Mest tertiært Livsarvingerne arver tilsammen 1/3 af arven efter Afdøde, der i det interne forhold fordeles med 1/3 hver til Sagsøger 2 og Sagsøger 1 og 1/3 til deling mellem Sagsøger 4 og Sagsøger 3. Sagsøger 5 og Sagsøger 6 arver 1/3 til lige deling. Sagsøgte arver 1/3.

-o0o-

6

Sagsøger 5 og Sagsøger 6 har nedlagt følgende påstande (BS-36263/2025-FRB):

3.8. Arvelod

3.8.1. Principalt De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerne i dødsboet efter Afdøde hver skal arve 1/6.

3.8.2. Subsidiært De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerne i dødsboet efter Afdøde skal arve 1/6 til sammen.

3.9. Gavebrev af den 2. september 2023

3.9.1. Principalt Sagsøgte tilpligtes til dødsboet efter Afdøde at tilbagebetale 1.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 2. september 2023, og indtil betaling sker.

3.9.2. Subsidiært Sagsøgte skal anerkende, at arven til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 beregningsmæssigt skal opgøres som om, at boet efter Afdøde indeholder yderligere 1.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 2. september 2023 til boets opgørelsesdag, og at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod for et beløb svarende til deres respektive arveandel heraf.

3.10. Gavebrev af den 19. januar 2024

3.10.1. Principalt: Sagsøgte tilpligtes til dødsboet efter Afdøde at tilbagebetale 1.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 19. januar 2024, og indtil betaling sker.

3.10.2. Subsidiært: Sagsøgte skal anerkende, at arven til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 beregningsmæssigt skal opgøres som om, at boet efter Afdøde indeholder yderligere 1.000.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 19. januar 2024 til boets opgørelsesdag, og at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod for et beløb svarende til deres respektive arveandel heraf.

7

3.11. Gavebrev af 2. oktober 2023 (sommerhuset)

3.11.1. Principalt Sagsøgte tilpligtes at tilbageskøde ejendommen Matrikel nr. Matrikel nr., beliggende Adresse 1, By 1 til dødsboet efter Afdøde uden hæftelser, som da skødet blev anmeldt til tinglysning den 27. oktober 2023.

3.11.2. Subsidiært Sagsøgte skal anerkende, at arven til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 beregningsmæssigt skal opgøres som om, at boet efter Afdøde indeholder en værdi svarende til værdien af ejendommen Matrikel nr., beliggende Adresse 1, By 1 uden hæftelser, svarende til at der ingen hæftelser var, da skødet blev anmeldt til tinglysning den 27. oktober 2023, og at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod for et beløb svarende til deres respektive arveandel heraf.

3.12. Løbende overførsler til Sagsøgte

3.12.1. Principalt Sagsøgte skal til dødsboet efter Afdøde tilbagebetale 767.702,45 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 257.271,01 kr. fra den 31.12.2018 til den 31.12.2019, af 389.805,96 kr. (akkumuleret) fra den 31.12.2019 til den 31.12.2020, af 355.286,86 kr. (akkumuleret) fra den 31.12.2020 til den 31.12.2021 og af 431.474,46 kr. (akkumuleret) fra den 31.12.2021, indtil betaling sker. Subsidiært med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 11. april 2024 og indtil betaling sker.

3.12.2. Subsidiært Sagsøgte skal anerkende, at arven til Sagsøger 5 og Sagsøger 6Sagsøger 6 Sagsøger 6 beregningsmæssigt skal opgøres som om, at boet efter Afdøde indeholder yderligere 767.702,45 kr. med tillæg af renter som under den principale påstand til boets opgørelsesdag, og at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod for et beløb svarende til deres respektive arveandel heraf.

3.13. De sagsøgtes selvstændige påstande Frifindelse.

-o0o-

8

Sagsøgte har nedlagt følgende påstand:

(BS-51539/2024-FRB)

3.14. Over for Livsarvingernes påstande

Frifindelse, dog således at Sagsøgte anerkender, at han skylder dødsboet efter Afdøde 43.202 kr.

(BS-36263/2025-FRB)

3.15. Over for Sagsøger 5 og Sagsøger 6's påstande

3.16. Ad påstand 1 Frifindelse. Sagsøgte anerkender, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6Sagsøger 6 Sagsøger 6 er arvinger i boet efter Afdøde, og at de hver skal arve 245.000 kr.

3.17. Ad påstand 2 og 3 Frifindelse.

3.18. Ad påstand 4 Frifindelse, dog således at Sagsøgte anerkender, at han skylder dødsboet efter Afdøde 43.202 kr.

Over for Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4's selvstændige påstande:

3.19. Ad de selvstændige påstande 2.2., 2.3 og 2.4 Frifindelse.

3.20. Om boets fordeling

Sagsøger 5, Sagsøger 6 og Livsarvingerne skal anerkende, at boet ef -ter Afdøde skal fordeles således:

Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal hver modtage 245.000 kr.

Sagsøgte skal modtage indbo og løsøre fri for afgift, idet samtlige boafgifter knyt- tet til indbo og løsøre skal udredes af boet.

9

Sagsøgte skal herefter modtage 50 % af den resterende del af den efterladte formue fri for afgift, idet boafgiften skal udredes af de øvrige midler i boet.

Herefter skal den resterende del af den efterladte formue fordeles således:

•1/6 til Sagsøger 3 •1/6 til Sagsøger 4 •1/3 til Sagsøger 1 •1/3 til Sagsøger 2

Hver livsarving efter Afdøde skal som minimum modtage den tvangsarv, der følger af arvelovens bestemmelser.

Oplysningerne i sagen

Afdøde døde den 11. april 2024.

Afdødes livsarvinger er Barn, Sagsøger 1, Sagsøger 2Sagsøger 2 Sagsøger 2 og Sagsøgte. Barn døde den 2. februar 2024, og hans døtre Sagsøger 3 og Sagsøger 4 er indtrådt som ar -vinger i hans sted.

Som arvinger i boet er også Sagsøger 5 og Sagsøger 6, som er børn af Afdødes tidligere ægtefælle, Ægtefælle 1.

Afdøde og Ægtefælle 1 indgik ægteskab i 1991 og oprettede ægtepagt af 8. marts 1991, hvoraf det fremgår, at alt det, som de hver især indbragte, skulle tilhøre dem som skilsmissesæreje, og at alt, hvad de hver især erhvervede under ægteskabet, skulle være omfattet af almindeligt formuefællesskab.

Den 5. april 1991 oprettede Afdøde og Ægtefælle 1 et fælles testamente, hvoraf det, fremgik at den længstlevende skulle arve mest muligt efter førstafdøde, og at arven efter længstlevendes død skulle fordeles mellem deres respektive børn, således at alle seks børn hver fik lige stor arv tilsammen fra de to boer. Testamentet indeholdt hver- ken en bestemmelse om uigenkaldelighed eller om længstlevendes mulighed for at ændre testamentet.

Den 6. oktober 1992 ændrede Afdøde og Ægtefælle 1 ægtepagten med et tillæg, hvoraf det fremgår, at det, der ifølge ægtepagten af 8. marts 1991 tilhørte Afdøde som skilsmissesæreje, skulle tilhøre hende som fuldstændigt særeje.

10

Ægtefælle 1 afgik ved døden den 12. oktober 1992, og Afdøde indgik nyt ægteskab med Ægtefælle 2 den 4. april 1995.

Den 29. juni 1995 oprettede Afdøde og Ægtefælle 2 et gensidigt testa- mente, hvori det blev bestemt, at længstlevende skulle arve mest muligt efter førstafdøde. Om det af Afdøde sammen med Ægtefælle 1 oprettede testamente af 5. april 1991 fremgår følgende:

”… ” at jeg har været i ægteskab med Ægtefælle 1, der afgik ved døden den 12. oktober

1992, og ved hvis død skifte fandt sted,

at jeg sammen med Ægtefælle 1 for Notaren i By 2 den 5. april 1991 har op -rettet testamente i hvis § 2 er bestemt, at arven ved min død som længstlevende skal forde -les mellem mine 4 ovennævnte børn, og Ægtefælle 1's 2 særbørn, Sagsøger 6, […] og Sagsøger 5, […], således at alle 6 børn får lige stor arv tilsammen fra vore 2 boer.

Det bemærkes, at dette testamente ikke indeholder noget om betydningen af, at længstlevende af os indgår nyt ægteskab, og det er derfor min opfattelse, at der herved er bristet en så afgørende forudsætning for mit og Ægtefælle 1's testamente af 5. april 1991, at testamentet som helhed derfor er faldet bort” …”

Afdøde og Ægtefælle 2 oprettede en ægtepagt den 3. juli 1995 mellem Afdøde og Ægtefælle 2, hvoraf det fremgår, at alt, hvad de hver især ind- bragte og i fremtiden erhvervede, skulle tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje, og i dødsfaldssituation skulle den afdødes skilsmissesæreje være fælleseje og den længstle- vendes skilsmissesæreje være fuldstændigt særeje.

Den 28. juli 2004 oprettede Afdøde og Ægtefælle 2 et tillæg til ægtepag- ten, hvoraf det fremgår, at i forbindelse med Ægtefælle 2's salg af den af ham tilhø- rende halvdel af sommerhuset på Adresse 1 til Afdøde, overførte han en gave på 267.750 kr. fra sit skilsmissesæreje til Afdødes skilsmissesæreje.

Den 11. januar 2013 oprettede Afdøde notartestamente, hvorefter arven efter hende skulle fordeles ligeligt mellem hendes fire sønner, dog skulle sommerhuset belig- gende Adresse 1, By 1, forlods udredes som legat til Sagsøgte.

Afdøde gav i den 20. juni 2014 Sagsøgte en bankfuldmagt, og den 10. au- gust 2018 meddelte Afdøde Sagsøgte fuldmagt til at håndtere effekter fra hendes tidligere lejlighed samt plejehjemsbolig.

11

Ved notartestamente af 20. maj 2020 tilbagekaldte Afdøde tidligere testamentari - ske dispositioner. I notartestamentet er arvefordelingen ændret, således at 1/2 skulle til- falde Sagsøgte, og en 1/6 hver til Barn, Sagsøger 1 og Sagsøger 2Sagsøger 2 Sagsøger 2. Sagsøgte skulle fortsat have udredt sommerhuset forlods som le -gat og i tillæg hertil Afdødes til enhver tid værende indbo og løsøre.

Ved kodicil af 28. januar 2022 blev Sagsøgte indsat som bobestyrer i boet efter Afdøde. Denne kodicil blev tilsidesat af skifteretten, som i stedet har udleveret boet til en autoriseret bobestyrer.

Afdøde gav den 31. marts 2023 en generalfuldmagt til Sagsøgte.

Den 2. september 2023 gav Afdøde en gave til Sagsøgte på 1.000.000 kr. i henhold til gavebrev.

Den 2. oktober 2023 gav Afdøde sommerhuset, beliggende Adresse 1, By 1, i gave fri for gaveafgift til Sagsøgte i henhold til gavebrev.

Den 19. januar 2024 gav Afdøde endnu en gave til Sagsøgte på 1.000.000 kr. i henhold til gavebrev.

12

Sagens personer (udarbejdet af retten)

Foto udeladt

13

Tidslinje (fremlagt hjælpebilag)

Foto udeladt

14

Forklaringer Der er afgivet partsforklaring af Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 6Sagsøger 6 Sagsøger 6, Sagsøger 5, Sagsøger 3 og Sagsøgte samt vidne- forklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 11.

Sagsøger 1 har forklaret blandt andet, at han er søn af Afdøde og Ægtefælle 3. De fik sammen fire sønner. Barn, der var ældst, er gået bort nu, og Sagsøger 3 og Sagsøger 4 er Barns døtre. Han var selv næstældst. Sagsøger 2 er hans næstyngste lillebror, og Sagsøgte er hans yngste lillebror.

Deres forældre blev skilt i midt 60’erne. Sagsøgte flyttede med Afdøde til By 3, mens han, Sagsøger 2Sagsøger 2 Sagsøger 2 og Barn blev hos deres far. Han flyttede ind til Afdøde og Sagsøgte på Vej 1 i en periode, da han var 15-16 år, og indtil han flyttede hjemmefra. Sagsøger 2 boede også på et tidspunkt på Vej 1.

Afdøde elskede ferier og restaurantbesøg med mandlige bekendtskaber. Hun havde ikke rig- tig noget job, men hun var gennem ét år ansat i hans nyopstartede pejseforretning. Det var hendes betingelse for at kautionere for en kassekredit.

Efter Afdødes ægteskab med Ægtefælle 1 besøgte han dem kun enkelte gange, da han havde travlt med sin virksomhed og sin nyfødte søn, Vidne 1.

De havde alle et godt og tæt forhold til Ægtefælle 2, som Afdøde indgik sit tredje ægteskab med. De så ikke meget til Ægtefælle 2's egne børn.

Ægtefælle 2 døde i 2004, da Afdøde var 75-76 år gammel. Ægtefælle 2 sagde til det sidste, at de skulle tage sig godt af Afdøde. Han havde meget med Afdøde at gøre efter Ægtefælle 2's død. Hun kom tit i hans pejseforretning, og han havde regelmæssig kontakt med hende. Sagsøgte så også Afdøde meget, og Sagsøgte tog sig af hendes regnskaber og økonomi.

Årene op til, at Afdøde kom på plejehjem i 2018, var præget af, at hun var dårligt gående og havde svært ved at høre. Hun faldt nogle gange i lejligheden og kunne ikke rejse sig igen. Det kneb med at vedligeholde sig selv såvel som omgivelserne. Afdøde var imod at bruge høreapparat.

Han og Vidne 1 hjalp i forbindelse med flytningen af Afdøde til plejehjemmet. Han var også med til møder på plejehjemmet i den første periode. Sagsøgte arrangerede møderne, da der var noget polemik omkring pleje og kost. Han er enig i, at plejehjemmet ikke altid passede godt nok på Afdøde.

15

Han besøgte Afdøde 4-5 gange om måneden, og han talte ofte i telefon med Afdøde. De sidste år mistede hun evnen til at finde ud af ting. Hun ville ikke gå med mundbind eller vacci- neres, hvilket medførte, at hun blev meget isoleret, hvilket formentlig fremskyndede hen- des begyndende demens. Han tog dog ikke kontakt til Afdødes læge omkring hendes de- mens.

Han spurgte Sagsøgte om Afdødes økonomi, og Sagsøgte sagde, at Afdøde var ved at gå fallit. Sagsøger 1 og Vidne 1 ville gerne tilkøbe mere pasning og pleje til Afdøde, men det blev afvist af Sagsøgte, der havde fuldmagt og styrede hendes økonomi.

Sagsøgte var på plejehjemmet næsten hver dag og hjalp med indkøb og sørgede for mad, idet maden på plejehjemmet var kedelig. Han gik ud fra, at det var Afdøde, der var vært, når der blev inviteret til et arrangement.

Der var ingen bilag, og han fandt det underligt, at der blev trukket store, runde beløb fra kontoen. De kunne genkende indkøb fra butikker i regnskaberne fra Sagsøgte. Der var ikke hævninger på Afdødes konti til mad og andre udgifter. Sagsøgte bar udgifterne for Afdøde.

Afdøde gav ham ikke indblik i sin økonomi. Sagsøgte fik indsigt i økonomien og passede den i mange år, og Afdøde mente, at Sagsøgte havde styr på det. Afdøde fortalte ikke om testamentet i 2013 og 2020. Han tror, at Afdøde valgte ikke at dele det med ham, fordi hun ikke forstod det og ikke var god til jura og økonomi. Afdøde fortalte heller ikke om de gaver, som hun havde givet.

Det eneste, hun talte om, var, at sommerhuset skulle være et sted, som hendes børn og børnebørn kunne bruge i fællesskab. Det er hans opfattelse, at Sagsøgte påvirkede Afdødes øn- sker, og at Afdøde blev mere føjelig med alderen, da hun også blev gammel og svag. Fra 2022 oplevede han, at Afdøde blev udadreagerende over for personalet. Afdøde var forvir- ret og kunne ikke overskue, hvad der skete.

Han kender signalerne på stærk demens og dårlig orientering.

Der blev holdt stor fødselsdag for Afdøde den Dato 1 2024, hvor han deltog. Afdøde var glad og sad med til bords, men kontakten var begrænset, for hun kunne næsten intet høre og var derfor svær at kommunikere med. Afdødes veninde Vidne 12 kan ikke have opfattet Afdødes til- stand, hvis hun har forklaret, at Afdøde var, som hun plejede at være.

Han var sammen med Afdøde i den sidste tid, og han besøgte hende hver dag, da hun lå på Bispebjerg. Sagsøgte kom også hver dag, og de forsøgte at opmuntre hende.

Sagsøger 2 har forklaret blandt andet, at han boede en periode med Sagsøger 1, Sagsøgte og Afdøde på Vej 1. Han flyttede til USA i 1984, da han var 26 år gammel og lige var blevet færdig på medicinstudiet. Han er speciallæge i Speciale.

16

Hvert andet år indtil 2000 kom han til Danmark. Afdøde besøgte også ham i USA adskillige gange, og Ægtefælle 1 var også med i USA.

Han besøgte Afdøde i 2016-2017, før hun kom på plejehjem. På det tidspunkt var Afdøde stadig i stand til at komme ud af lejligheden.

I april 2019 fik han besøg af Afdøde, Sagsøgte og Vidne 2 i USA i 12-13 dage. Afdøde kunne ikke rig- tig gå mere, og hun forlod kun hans hjem, da de besøgte hans hytte i skoven. Afdøde kunne ikke høre, hvad der blev sagt og sagde ikke så meget selv. Man kunne sidde selv med hende og få hende til at forstå nogle enkle ting. Afdøde havde en del smerter i led og ben, som hun beklagede sig over.

Hun kunne selv tage tøj af og på, men det tog lang tid. Afdøde var let irritabel over for Sagsøgte. Det er svært at sige, om hun var deprimeret eller havde en mildere grad af demens. Han synes, at der forelå en meget mangelfuld lægelig beskrivelse af hende.

Afdøde ringede aldrig op til ham, men han ringede hver anden uge til hende. Det var van- skeligt at kommunikere med hende på grund af hendes dårlige hørelse. I april 2023 rejste han til Danmark på opfordring fra Sagsøgte, der troede, at Afdøde ikke ville leve længe endnu. Han besøgte hende tre gange, men hun genkendte ham ikke, og der var ingen øjenkontakt. På et tidspunkt bad hun Sagsøgte om at få ham til at gå. Der var ingen men- tal aktivitet tilbage hos hende. Det var hans indtryk, at hun var svært dement.

Afdøde var totalt afhængig af Sagsøgte på dette tidspunkt. Det var vanskeligt at kommunikere med hende, når han var så langt væk. Det ville være rimeligt at få Afdøde udredt hos en neu- rolog, men der blev ikke taget initiativ hertil. Sagsøgte var den eneste, der var direkte involve- ret i hendes daglige færden.

Han ved ikke, om det var Afdødes direkte vilje, at Sagsøgte overtog hendes økonomi, men hun havde ingen digitale færdigheder og holdt op med at læse og skrive. I 2013 var hun økono- misk afhængig af Sagsøgte, men bestemte selv over sine ejendele og involverede ikke andre i sine testamentariske dispositioner mv. Hun var temperamentsfuld og bestemt. Hun var ikke den føjelige type.

Sagsøger 6 har forklaret blandt andet, at hun er datter af Ægtefælle 1. Deres mor døde i 1984 som 61-årig. Hun havde et supergodt og nært forhold til sin far.

Ægtefælle 1 mødte Afdøde i 1987, og hun havde masser af kontakt til dem. Afdøde og Ægtefælle 1 blev gift i 1991, og de tillod, at Ægtefælle 1 kunne sidde i uskiftet bo. Han døde kort efter af kræft.

17

Hun havde ikke kendskab til testamentet, mens Ægtefælle 1 var i live. Det var først under et møde med bobestyreren, at de drøftede, hvad testamentet betød. Det var ikke nemt med skiftet med Afdøde, men de forsøgte at klare det godt og nemt. Ægtefælle 1 købte lejligheden på Vej 2, da Sagsøgte ikke havde noget at bo i. Da Ægtefælle 1 døde, blev lejligheden en del af boet. Det gjaldt også sommerhuset i By 1. Afdøde fik udbetalt forsikring og pension efter Ægtefælle 1.

De havde en smule kontakt med Afdøde efter Ægtefælle 1's død, hvorefter det ebbede ud. De blev ikke kontaktet om arveafkald, da Afdøde blev gift igen.

I juli 2024 ringede bobestyreren til hende efter det første bomøde og oplyste, at Afdøde var død. Bobestyreren mente, at hun og Sagsøger 5 kunne være arvinger i boet. Hun husker ikke, at dette blev anerkendt af de øvrige parter.

Hun havde ikke en opfattelse af, at Ægtefælle 1 ville gøre forskel på børnene. Ægtefælle 1 havde sikret dem ved at skrive sit testamente, da det var ham, der kom med formuen.

Sagsøger 5 har forklaret blandt andet, at han havde et fint forhold til sin far, Ægtefælle 1. Han havde indtryk af, at Ægtefælle 1's økonomi var god.

Han boede i Danmark, da Ægtefælle 1 og Afdøde fandt sammen, men forholdsvis kort tid efter rej -ste han til Tyskland for at arbejde, hvor han opholdt sig, indtil Ægtefælle 1 døde. Han havde ikke megen kontakt med Ægtefælle 1 og Afdøde i den periode, men de besøgte ham i Tyskland, og de havde god telefonkontakt.

Han tillod Ægtefælle 1 at sidde i uskiftet bo, da Ægtefælle 1 blev gift med Afdøde. Han blev først bekendt med testamentet i forbindelse med dødsbobehandlingen. Han har ikke fået del i pension eller forsikring.

Han tror, at hans far ønskede at være rundhåndet ved at skrive et testamente. Tanken var, at Afdøde skulle have det godt, og at det efterfølgende skulle deles ud.

Sagsøger 3 har forklaret blandt andet, at hun var Afdødes første barne - barn. Hun var på ferie hos Afdøde hvert år frem til, at hun blev student. Hun fastholdt kon- takten og kom regelmæssigt hos Afdøde.

Den 29. august 2023 skrev hun til Sagsøgte, at hun gerne ville besøge Afdøde. Sagsøgte svarede, at Afdøde ikke kunne noget, og at han var bekymret for, om Afdøde var ved at dø.

Besøget blev gennemført, og Afdøde kunne genkende hende, men hun havde fornemmelsen af, at Afdøde opfattede hende som et lille barn, og at Afdøde ikke kunne høre eller forstå noget.

18

Afdøde var ikke en del af samtalen under besøget. Afdøde var glad og frisk i lyset af, at Sagsøgte havde beskrevet Afdøde som døende.

Hun deltog også i den store fødselsdagsfest i marts 2024. Hun sad sammen med Vidne 12 om af- tenen til fødselsdagen, og hun oplevede ikke, at Afdøde forstod noget. På Vej 1 mange år før havde Afdøde spurgt, om hun ville have et frugtfad af sølvplet. Sagsøgte sagde, at det skulle hun ikke have, og så skændtes Sagsøgte og Afdøde om det, og hun fik al- drig fadet.

Hendes far, Barn, fik en hjørneblødning i 2020 og kunne ikke administrere noget. Hun blev værge for ham og stod for alt med økonomien. Hun var den eneste, som havde ind- blik i økonomien. Det var et stort ansvar. Hun fik at vide, at det kunne have retlige konse- kvenser, hvis hun ikke havde styr på det.

Afdøde var glad for at bo på Plejehjem 1 i begyndelsen. Sagsøgte mente, at forholdene var man- gelfulde, herunder at maden var dårlig. Afdødes hørelse blev meget dårlig, og fra 2020 fore- gik kommunikationen kun gennem Sagsøgte.

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han har en virksomhed med speciale i IT-kommunikation. Han har en kronisk sygdom som følge af en fejloperation og kan derfor ikke arbejde. Han oplever i stigende grad både en økonomisk og psykisk svækkelse. Han er uddannet inden for IT, men har flere kandidatgrader. Han var sidst på arbejdsmarkedet i 2011. Han har to børn, Vidne 2 og Person 1.

De var fire brødre. Han var tæt på Barn, selv om der var 12 år imellem dem. Relatio- nen til Sagsøger 1 var mere perifer. Da forældrene blev skilt, flyttede han med sin mor, og de tre andre flyttede med deres far.

Han og Afdøde flyttede til Vej 1 i en lejelejlighed efter at have boet i By 3. Sagsøger 1 flyt- tede også hurtigt ind.

Han og Afdøde havde mange sociale aktiviteter sammen. Afdøde håndterede selv sine økono- miske forhold.

Afdøde indgik ægteskab med Ægtefælle 2, og han fik et godt forhold til Ægtefælle 2. Han havde meget kon- takt med Ægtefælle 2 og Afdøde, mens de var gift. Det lå i kortene, at han hjalp, da Ægtefælle 2 blev syg.

Efter Ægtefælle 2's død hjalp han Afdøde med økonomien. Han betalte for ting og talte med Afdøde om de økonomiske dispositioner. Afdøde bad ham om at tage med til møder hos advokat, re- visor og i banken. Han lavede også Afdødes regnskaber.

19

Den bankfuldmagt, som Afdøde meddelte ham, ændrede ikke noget i praksis. Det var bare en slags rygdækning. Afdøde disponerede selv i banken og havde fuldt indblik i sin øko- nomi. Hun var meget stolt af, hvordan formuen udviklede sig. Det kom aldrig på tale, at de andre sønner skulle have indsigt i økonomien. Det lå i kortene, at det var ham og ikke de andre brødre.

Han brugte meget tid sammen med Afdøde efter Ægtefælle 2's død, og i starten da hun flyttede på plejehjem, hentede og bragte han hende fem gange om ugen. Det var mere end 10 timer, som de tilbragte sammen.

Afdøde flyttede på plejehjem pga. fysiske udfordringer. Hun havde haft nogle voldsomme fald i lejligheden på Vej 1, hvor hun ikke kunne rejse sig igen. Afdøde blev i første om -gang afvist til plejehjemsplads, idet hun var for skarp.

Da Afdøde flyttede på plejehjem, fik han en fuldmagt til at disponere over for tredjemand i forhold til de effekter, der var til overs.

Efter 2018 var Afdøde fortsat aktiv. Hun havde en stor venindekreds fra Loge 1. Hun tog selv på hovedbanen for at forny sit rejsekort, og hun tog selv til tandlæge i 2021 og 2022. Hun tog også selv toget til sommerhuset.

Barn kom på besøg et par gange, da Afdøde var flyttet ind på Plejehjem 1. Sagsøger 1 var en sjælden fugl. Han ringede til Sagsøger 1 for at få ham til at deltage i nogle møder. Sagsøger 1 og Vidne 1 kom til de arrangementer, som han og Vidne 2 engagerede sammen med Afdøde.

Afdøde så ikke meget til Sagsøger 2, der boede i USA, men han, Afdøde og Vidne 2 havde en fanta -stisk tur, da de besøgte Sagsøger 2 i to uger i 2019. Afdødes mentale tilstand var fin.

Han, Vidne 2 og Afdøde rejste også til Malmø et par dage i foråret 2022. Afdøde havde sit eget værelse på hotellet.

Afdøde blev kørestolsbruger i maj 2022, da han havde været i udlandet i en periode, og der ikke havde været draget ordentlig omsorg for hende.

Efter svigt og kontant behandling af Afdøde på plejehjemmet skrev han en klage. Hans klage blev besvaret med en politianmeldelse. Det udsprang af en episode med en plejer, som nægtede at lukke døren til hygiejnerummet, da Afdøde blev skiftet, og han sad i stuen og kunne kigge ind.

20

Han var konstant ind over medicineringen Afdøde, og han og Afdøde drøftede det, og de øn- skede f.eks. ikke, at hun skulle tage blodfortyndende medicin. Han talte også med Vidne 2 om det.

Maden på Plejehjem 1 var heller ikke tilfredsstillende, så frem til 2022 handlede han og Afdøde ofte sammen.

Der var svigt i den personlige hygiejne på Plejehjem 1, og Afdøde fik ikke skiftet ble ofte nok, hvilket han skrev mange mails om. Dette førte til, at Afdøde blev ramt af urinvejsinfektioner, hvilket svækkede hende, så hun ikke var kontaktbar, indtil hun fik vand og antibiotika.

Det med høreapparat til Afdøde var ikke nogen succes, men de fandt ud af, at Afdøde hørte glimrende, hvis hun fik skyllet sine ører. Når Afdøde ikke kunne høre, kommunikerede han og Vidne 2 med hende på skrift. Hun kunne sagtens læse beskederne, og hun læste også aviser.

Han var bekendt med testamentet i 2013. Hovedformålet var at sikre, at sommerhuset blev et sted, hvor han senere kunne opholde sig. Han, Ægtefælle 2 og Afdøde havde længe kigget efter sommerhuse. Det var ham, der skulle arve sommerhuset, og det kom på tale efter Ægtefælle 2's død, idet han havde hjulpet Ægtefælle 2 og Afdøde med praktiske ting omkring sommerhuset.

Han deltog ikke i telefonmødet med advokaten, men Afdøde viste ham testamentet, og han talte med sin mor herom. Hans økonomi var ikke prangende, hvorfor sommerhuset skulle være afgiftsfrit. Han bemærkede ikke, at der stod, at hun ikke tidligere havde oprettet testa- mente.

Baggrunden for, at Afdøde oprettede et nyt testamente i 2020 var, at hun var meget tilfreds med formueudviklingen. Han deltog sammen med Afdøde i telefonmødet med advokaten. Han kørte Afdøde til Retten i Lyngby, hvor notaren talte alene med Afdøde, der var helt normal og skarp som altid. Det var Afdødes ønske, at dispositionen skulle være afgiftsfri pga. hans dårlige økonomi.

Afdøde udfærdigede kodicillen i 2022 for at belønne den tillid, der var mellem ham og Afdøde. Han tror også, at det var pga. den hjælp, som han ydede til Afdøde. I maj 2023 kom Sagsøger 2 på et overraskelsesbesøg. Afdøde var ikke orienteret herom, og Afdøde kunne ikke genkende Sagsøger 2, fordi han stod i modlys.

Sagsøger 3 besøgte Afdøde den 10. september 2023. Han købte ind og arrangerede. Afdøde var helt normal. Han skrev de pågældende sms’er til Sagsøger 3 forud for besøget for at gardere sig i forhold til Sagsøger 3's besøg og Afdødes tilstand.

21

Afdøde var fortsat begejstret for formueforøgelsen, og hendes formue var mellem 18-20 mio. kr. Pengene hidrørende fra gavebrevet fra 2023 skulle bruges til en tiltrængte renovering af sommerhuset. Afdøde forstod, hvad gaven indebar, og de udarbejdede teksten i fælles- skab, hvorefter Afdøde læste dokumentet igennem. Vidne 2 var også til stede ved den første gave. Bankrådgiveren skulle købe og sælge aktier i samme proces, og han kontaktede ban- ken herom. Han var bekendt med testamentet fra 1991 på daværende tidspunkt. De troede alle, at det senere testamente ophævede det gamle.

Overdragelsen af sommerhuset til ham havde ligget i kortene i lang tid. Det havde stået i et testamente. Afdøde og han var klar over de nye ejendomsvurderinger. Der var vitterlig- hedsvidner i form af Vidne 3, som han kendte fra universitetet, og som havde mødt Afdøde i 2018, og Vidne 4, som er Vidne 3's samlever. Vidne 4 havde ikke før mødt Afdøde. Han havde fun- det noget om vitterlighedsvidner på nettet for at gøre det mere juridisk sikkert.

Gavebrevet fra 2024 udsprang af hans dårlige helbred, og at han kunne få en operation i udlandet. Det var også på tale, at sommerhuset skulle rives ned, og at der skulle bygges nyt. Afdøde syntes, at hun ville begunstige ham. Det var de samme vitterlighedsvidner. Ple- jehjemspersonalet ønskede henset til en generel ledelsesbeslutning ikke at vitterlighedspå- tegne. Det handlede ikke, om Afdødes habilitet. Sammenspillet mellem de testamentariske dispositioner skal ses i forhold til den samlede formueforøgelse. Boet var så stort, at gaverne ikke udgjorde en stor del af det samlede bo.

Afdøde fejrede sin 96 årsfødselsdag den Dato 1 2024. Hun var frisk og talte med folk.

Han udarbejdede regnskaberne, som han forelagde for Afdøde, og de talte om det, hvorefter Afdøde skrev under. Afdøde mente ikke, at han skulle have udgifter ved at pleje hende. Han har ikke de bilag, som ligger til grund for regnskabet. Han har kun enkelte bilag, og han har ikke bogført alt.

Han fik ikke udarbejdet regnskaber for 2023 og 2024 grundet sin tilstand med øjenbetæn- delse. Han rekonstruerede regnskaberne og fremsendte dem til bobestyreren.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er Afdødes barnebarn, og at han er født den Dato 2 1987. Han havde meget med sin farmor at gøre som barn, for han boede tættest på af børnebørnene. Han var med på ferier, og han var tæt på hende. Han så således sin farmor gennem barndommen.

Afdøde blev gift med Ægtefælle 2, og han husker Ægtefælle 2 klart og tydeligt. Ægtefælle 2 var et kærligt væsen, og Ægtefælle 2 tog ham med på golfturer og på rejser i skolesommerferierne og til familiebegivenhe- der. Han havde en tættere relation til Ægtefælle 2 og Afdøde end til sine andre bedsteforældre. Han

22

fastholdt relationen til Afdøde. Han boede på By 4, og de sås hyppigt. Efter Ægtefælle 2's død var han med på en rejse med Afdøde, hvor de besøgte Sagsøger 2 i USA.

I perioden fra 2005 og frem til 2015 blev Afdøde svagere, og det gik ned ad bakke. Hun var meget svækket. Hendes kognitive evner var intakte, men hun blev ældre. Han husker fra sin barndom, at hun var glad for at rejse, men efter at Ægtefælle 2 døde, havde hun ikke længere en mand at rejse med. Det var et stort tab for hende, da Ægtefælle 2 gik bort.

I perioden frem til at Afdøde kom på plejehjem, fulgte han hendes liv relativt tæt. Det var dog ikke muligt at involvere sig, da Sagsøgte var meget dominerende. Hvis nogen forsøgte at involvere sig i Afdødes livssituation, ville Sagsøgte straks modsætte sig. Der er utallige eksempler herpå.

Noget af det tidligste, at han husker, er, at han besøgte Afdøde, og Afdøde glædede sig til at se ham, men Sagsøgte råbte og skreg, og Sagsøgte forlangte en masse penge. Det har været i 1997 og starten af 1998, hvor han var 9 eller 10 år. Ægtefælle 2 overvejede situationen, og Ægtefælle 2 tole -rerede det til et vist niveau. Ægtefælle 2 holdt meget af Afdøde. Ægtefælle 2 var mærket af situationen.

Dette fandt sted før Afdødes plejehjemstid. Som han husker det, gjorde Sagsøgte et stort nummer ud af at sige til Afdøde, at hun var ved at gå fallit. Før han blev voksen, forstod han ikke, hvorfor han skulle høre historien, og det var tit, at Sagsøgte råbte skældsord.

Igennem 1990´erne var Afdøde meget stærk. Hun var fysisk stærk, og hun kunne sætte hæ- lene i. Det gik ned ad bakke, efter at Ægtefælle 2 døde. De første par år efter Ægtefælle 2's død, rejste Afdøde til USA, og på det tidspunkt var hun sig selv. Det ebbede ud i slutningen af nullerne.

Afdødes hørelse gik jævnt tilbage. I de sidste 10-12 år af Afdødes liv havde hun svært ved at høre, hvis man ikke talte højt, og i de sidste par år inden hendes død skulle man råbe og tale meget tydeligt til hende. Sagsøgte styrede tingene hårdt, og hvis Sagsøgte sagde, at det skulle Afdøde ikke have, fandt der ikke nogen yderligere samtale sted herom.

Han var sammen med sin far, Sagsøger 1, med til flytningen af Afdøde til plejeboligen fra hendes bopæl på Vej 1. Hans far tog de lette ting. Han tog de tunge ting. Han kørte til Sagsøgtes lejlighed på Vej 3, og der deltog flyttefolk.

Han havde kontakt med Afdøde, efter at hun kom på plejehjem. Han talte ofte med Afdøde i te -lefonen lidt op af formiddagen eller i starten af eftermiddagen. Det gjorde han også før, at hun kom på plejehjem. I 2019 og årene fremefter, talte han også med Afdøde i telefonen, og han sagde til hende ”Husk nu at bruge din motionscykel” . Han mindede hende om at holde sig i gang. Hun spurgte til, hvordan det gik i hans liv. Han besøgte hende på pleje- hjemmet. Det var ikke ugentligt, men mellem 6 og 12 gange om året.

Afdødes gamle telefon gik i stykker omkring årsskiftet 2020/2021 eller i begyndelsen af 2021. Sagsøgte skaffede hende en ny telefon af mærket Huawei, men den var vanskelig for hende at

23

benytte. Sagsøgte nægtede, at hun kunne få en anden telefon, og fra det tidspunkt kunne han ikke ringe til hende.

Som oftest når han var på besøg hos Afdøde på plejehjemmet, prøvede personalet at tilpasse hans besøg i forhold til Afdødes personlige pleje, men enkelte gange flyttede personalet på Afdødes kørestol, og det tog hun ilde op. Han sagde til en fra personalet, at de skulle råbe højt ind i Afdødes øre, når de skulle tale med hende, idet hun var tæt på at være døv.

Han kunne med korte og simple sætninger komme igennem til Afdøde. Hans førstefødte er fra den Dato 3 2022, og han råbte ind i Afdødes øre og fortalte, at han var blevet far. Han be -søgte hende med sin kone og barn, og man kunne se, at Afdøde blev glad. Det var svært at få en besked igennem til Afdøde.

Det har været i marts 2022, og på det tidspunkt kunne Afdøde alene forstå korte ord eller en kort sætning, og man kunne få et nik eller et ja fra hende.

Sagsøgte insisterede på, at Afdøde ikke måtte besøge ham og hans far, uden at Sagsøgte var til stede. De kunne selv tage afsted, men hun var i kørestol, og de kunne ikke hente hende på anden måde end via flextrafik. En dag i midten af 2020 ønskede de at få besøg af Afdøde, men det blev umuligt at få ordningen med flextrafik til at fungere, da Sagsøgte modsatte sig det, og idet det ifølge Sagsøgte var for dyrt. Under perioden med Corona var det trist for Afdøde.

Det har gået ham mest på i de sidste 15 år af Afdødes liv, efter at Ægtefælle 2 var gået bort, at Afdøde havde svært ved at holde lejligheden på Vej 1. Han sagde til Afdøde, at hun havde råd til at få mere hjælp, men Sagsøgte modsatte sig det og sagde, at hun ikke havde råd. Det betød meget for Afdøde, at lejligheden var i orden, og at frynserne skulle ligge lige. Han var meget trist over, at hun ikke fik den hjælp.

I april 2024, hvor Afdøde var døende, var Afdøde på ho- spice, og hans anden datter blev født den Dato 4. Han besøgte Afdøde på hospice, og Sagsøgte beklagede sig over den dårlige pleje. Han sagde til Sagsøgte, at Afdøde kunne købe sig til hjælp, da hun var mangemillionær. Sagsøgte svarede, at det var ham, der var mangemillionær.

Sagsøgte har løjet over for Afdøde om, at hun ingen penge havde og var ved at gå fallit, og det var ikke rigtigt. Han burde have sat sig bedre igennem over for Sagsøgte. Han var ikke klar over, at Afdødes formue var så stor. Hun ville have haft råd til hjælp.

Den personlige hygiejne på plejehjemmet var ikke på et tilstrækkeligt niveau, og han ved, at Afdøde gik meget op i det. Afdøde var den eneste bedsteforælder, som han besøgte på pleje- hjem, bortset fra sin mormor. Afdøde var psykisk blevet meget gammel til sidst, og han for- søgte at skrive til hende, men hun kunne ikke læse.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er Afdødes barnebarn, og at han havde en tæt relation til Afdøde. Han så hende næsten hver weekend. Hun flyttede på plejehjem, da hendes lejlighed på Vej 1 var blevet for stor. I perioden frem til sin død var Afdøde aktiv, og hun spillede bridge og havde en nær relation til en af beboerne, der var skovrider. Afdøde kom i kørestol på et tidspunkt, og indtil da var hun fysisk aktiv. Efter

24

at hun måtte bruge kørestol, opfattede han hende som sin gamle farmor, men hun var mentalt frisk. Når hun indimellem havde en urinvejsinfektion, var hun svækket, men hun blev helt normal igen, når hun fik medicin for infektionen. Hun havde hørebesvær, men når de sad og spiste, kunne hun sagtens forstå, hvad de sagde. Hendes ører blev skyllet for ørevoks. Afdøde kunne altid forstå, hvad han sagde. De skrev også på papir, da hun havde hørebesvær. Hun læste avis og så fjernsyn til det sidste. Hun var mentalt til stede.

I 2019 var han med sin far, Sagsøgte, og Afdøde på en rejse til USA, og der var ikke noget at be- mærke med hensyn til hendes mentale tilstand.

I 2022 var han med sin far og Afdøde på en tur til Malmø, og det var inden, at hun kom i kø- restol. På turen delte han et hotelværelse med sin far, mens Afdøde boede på sit eget værelse. Afdøde var ikke afhængig af dem, og hun var selvhjulpen.

Mens Afdøde boede på Plejehjem 1, stod han sammen med sin far for det hele i forhold til Afdøde. De købte ind til Afdøde, og nogle gange var Afdøde med.

Den Dato 1 2024 var Afdødes sidste fødselsdag, og Afdøde fremstod som den gode gamle farmor.Han talte med hende, og man kunne føre en samtale. Der var ikke noget påfal - dende ved Afdøde, og hun kunne genkende gæsterne.

Hans far besøgte Afdøde hver dag, da hun boede på plejehjemmet, og han var stort set med hver weekend. Afdøde fejrede jul med hans far.

Hans farmor var meget bestemt, og man kunne ikke overtale hende til noget som helst. Hans far var ikke styrende i forhold til Afdøde, og hun kunne blive sur og sige fra. Han har aldrig oplevet, at Sagsøger 1, Vidne 1 eller Sagsøger 3 besøgte Afdøde, bortset fra til fødselsdage og højti- der. Det var altid hans farmor, der tog initiativet.

Afdøde begunstigede hans far testamentarisk, og det talte de alle tre åbent om, og hvad der ville være smart. Afdøde deltog i en samtale om det. Hans far har altid passet sommerhuset, og det lå i familien, at hans far skulle overtage sommerhuset.

Han kendte til processen om testamentet fra 2020 fra sin far og farmor, og det talte de åbent om. Hans far skulle arve mere, da Afdøde havde haft det tætteste forhold til hans far, og da hans altid far havde hjulpet hende.

Han var med ved gavedispositionerne i 2023 og 2024.Han har således været med ved ud - færdigelsen af gavebrevene.

25

Han var til stede, da gavebrevet fra den 2. september 2023 på 1 mio. kr. blev lavet. Hans far skulle have gaven, da Afdøde havde så mange penge, og der var rigeligt til de andre brødre. Gavebeløbet var en hjælp til hans fars sygdom, og da hans far havde haft en skat- tesag. Afdøde var bevidst om de millioner, hun havde, og hun havde kendskab til Novo-ak- tierne. Hun frydede sig over, at Novo-aktierne var så meget værd.

Han mener ikke, at han var til stede, da gavebrevet fra oktober 2023 vedrørende sommer- huset med overdragelsen til hans far blev lavet, men han har hørt meget om det.

Han var til stede, da det tredje gavebrev på 1 mio. kr. blev lavet i januar 2024, og han var med til at hente Vidne 3 og Vidne 4 i Sydhavnen. De tog alle tre hen til Afdøde. Afdøde sad i lejlig- heden, da de kom, og de sagde pænt goddag. Hans far hev papiret frem. Han kan ikke hu- ske, hvad der blev talt om ud over smalltalk. Afdøde var forinden bekendt med, at de skulle komme. Afdøde havde sagt forinden, at hans far skulle have 1 mio. kr., og at der var 23 mio. kr., og at der skulle være et restbeløb til de andre sønner. Hun forholdt sig således også til, hvad der var til de øvrige.

Plejen på Plejehjem 1 var mangelfuld. Afdøde lå ofte i sengen, når de kom. Det skete, efter at hun var blevet kørestolsbruger, og hun ventede på at komme op. Hun kunne trykke på en kaldeknap. Hun blev ikke altid taget op til stor frustration for Afdøde, ham og hans far. Der var også gode plejere på plejehjemmet. Afdøde var ikke tilfreds med det meste, og heller ikke med maden. De hjalp hende med at købe ind, især efter at hun var kommet i kørestol.

Der lugtede altid af urin på plejehjemmet, og det var udtryk for, at der ikke var blevet skif- tet ble på Afdøde. Når de kom, skulle Afdøde således altid have skiftet ble. Nogle gange kom der en plejer og hjalp, andre gange gik der 1½ time. De kunne ikke selv skifte bleen på Afdøde. De havde sammen med Sagsøger 1 og Vidne 1 møder med ledelsen på plejehjemmet, hvor plejen var oppe at vende.

Vedrørende det anførte i brev af 28. april 2023 fra forstanderen på plejehjemmet til hans far om, at faren skulle have udvist en uacceptabel adfærd i forhold til tre af plejehjemmets medarbejdere, er det hans opfattelse, at det bestemt ikke var, hvad der skete. Han husker episoden således, at han sad med sin far ved spisebordet og kiggede ind i soveværelset. Ud af det blå kom en medarbejder ind og trak i skydedøren, således, at der var åbent ind til hans farmor, og de kunne se hans farmor med røven i vejret, og medarbejderen gik igen. Det er ikke korrekt, at faren sagde idiot til medarbejderen.

Han oplevede ikke, at Afdøde ikke kunne genkende familiemedlemmer. Han har aldrig ople- vet, at Afdøde ikke kunne genkende ham.

I august 2023 kunne man føre en samtale med Afdøde.

26

Han var bekendt med, at hans far blev politianmeldt. Sagen blev frafaldet, men han ved ikke, om det skete inden, at faren afgav forklaring. Det er pure opspind, hvad der står i brevet af 28. april 2023 om episoden på plejehjemmet.

Han kan ikke huske, om han har overværet en episode den 28. juli 2022. Han har aldrig oplevet, at hans far skulle have udvist truende adfærd over for plejepersonalet.

Hans far var ikke bekendt med, at Afdødes evner skulle være stærkt reduceret i den sidste periode på plejehjemmet.

Hans far har vist ham materialet på sagen. Han har fået alt materiale fremsendt og er be- kendt med forskellige dele af det.

Det anførte om Afdøde i omsorgsjournalerne er efter hans opfattelse ikke udtryk for, at der er beskrevet en dement person.

Han har taget del i samtalerne vedrørende testamenterne i 2013 og fremefter. Han er født i 2004. Der fandt en samtale sted om arven i 2013.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han lærte Afdøde at kende gennem Sagsøgte, som han kender fra universitet i 1989, hvor de begge læste Fag. Han og Sagsøgte har holdt kontakten lige siden.

Han er bekendt med de to gavebreve, som han har underskrevet til vitterlighed.

Han kan bekræfte, at han den 2. oktober 2023 har skrevet under til vitterlighed på gave- brevet. Han havde forud for den 2. september 2023 mødt Afdøde nogle få gange. Den 2. okto -ber 2023 talte han ikke meget med Afdøde før, at han skrev under til vitterlighed på gavebre -vet. Det handlede om arv og skat. Der skulle komme helt nye vurderinger.

Det var Sagsøgte, der kontaktede ham, om han ville skrive under til vitterlighed.

Forud for mødet med Afdøde blev de hentet, og de kørte ud til Afdøde, der befandt sig i en lej- lighed på et plejehjem. Alt var planlagt på forhånd, da han kunne forstå, at det ikke var hver dag, at Afdøde fysisk var i stand til at skrive under. De bevidnede, at hun skrev under, og at Afdøde forstod det. Afdøde var et værdigt og aristokratisk menneske. Det var hans ind- tryk, at det var noget, som skulle ordnes. Afdøde var meget bestemt i sin gøren om at skrive under, og det var vigtigt for hende. Hun fremstod fysisk svækket, men hun spillede bridge og var skrap i det.

27

Han skrev under til vitterlighed på det andet gavebrev den 19. januar 2024.De blev hen - tet, og de var oppe i Afdødes lejlighed, og hun skrev under. Afdøde havde svært ved at skrive under fysisk. Det, der fremgik af gavebrevet, var uden tvivl Afdødes ønske, og det var en gave på 1 mio. kr. kontant eller via aktier.

Han forstod gavebrevet af 2. oktober 2023 vedrørende sommerhuset på den måde, at Sagsøgte skulle købe sommerhuset til 15 pct. under den offentlige vurdering, og det var den vurde- ring, der var på spil. Han fik indtryk af, at det var ekstremt magtpåliggende for Afdøde, og mere end for Sagsøgte.

Han forholdt sig til, at Afdøde var i stand til at forstå det, og det var magt- påliggende for hende, at Sagsøgte fik sommerhuset. Han forstod ikke det tekniske indhold, men han var ikke i tvivl om, at det vedrørte en overdragelse af sommerhuset. Det var hen- des loyalitet over for Sagsøgte, og med den værdighed hun havde, og han spurgte ikke ind til detaljerne, men det var meget vigtigt for hende.

Han har kendskab til fra sin tid med ekspedition af fotokopiering af eksamensbeviser, hvad der ligger i en vitterlighedspåtegning, hvor der skulle være to vitterlighedsvidner på. En bevidnelse af, at et dokument havde sin ægthed. I denne her sag bekræftede han som vitterlighedsvidne, at det var det, som Afdøde ville. Han tænkte ikke på og var ikke i tvivl om Afdødes habilitet.

Basis for den vurdering var ikke så svær, idet man kan fornemme forskellen på en dement og en ikke dement, og hans ekssvigermor var meget dement. Han havde ikke en fornemmelse af, at Afdøde var dement. Afdøde var en aristokratisk ældre dame, som alene var fysisk svag, og han var ikke i tvivl om, at han sagtens kunne skrive under til vitterlighed.

Der stod så meget sludder i gavebrevet af 2. oktober 2023, herunder noget skatteteknisk, men han skrev alene under til vitterlighed.

Han har gennem tiden skrevet under til vitterlighed på to andre dokumenter. I 2016 har han skrevet under på et gældsbrev med nedskrivning med det beløb, man afgiftsfrit må give sine børn, men han kan ikke huske, om det også var til vitterlighed.

Han huskede ikke til at begynde med, at han i 2023 og 2024 havde skrevet under til vitter- lighed vedrørende Afdødes dokumenter, men han drøftede det med Sagsøgte. Han er sikker på, at det er hans egne erindringer, som han nu har forklaret om og ikke Sagsøgtes forklaring.

Han havde nok ikke skrevet under til vitterlighed, hvis Afdøde var dement, men han var ikke i tvivl om, at hun ikke var dement.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun har set de to gavebreve. Hun kan be- kræfte, at hun har skrevet under til vitterlighed på de to gavebreve.

28

Hun kan huske, at de blev hentet af Sagsøgte og kørt ud til plejehjemmet, hvor de mødte Sagsøgtes mor Afdøde, at Afdøde skrev under, og at hun skrev under til vitterlighed. Afdøde var meget gammel, men Afdøde var frisk og mentalt helt fin. Hun vurderede ud fra, hvad hun ved om demente mennesker, og hun observerede, hvad de andre talte om. Vidne 3 og Sagsøgte var til stede. Hun fornemmede, at Afdøde ikke var dement, fordi det virkede som om, at Afdøde var klar over, hvad der blev sagt, og hun svarede på det, som hun blev spurgt om.

Underskrivelsen af det andet gavebrev foregik på samme måde. Hun bed mærke i, hvor godt Afdøde så ud i forhold til sin alder. Afdødes øjne var klare, og hun var ikke fortumlet og klar over, hvad det gik ud på.

Hun kan ikke helt adskille de to episoder med underskrivelse af gavebrevene. Hun forstår ved en vitterlighedserklæring, at hun skriver under på, at det, som er sket, er sket ordent- ligt, og at hun som vitterlighedsvidne giver sit besyv med, at det er sket ordentligt.

Hun kan bekræfte, at det er sket ordentligt. Hun var med som det tynde øl, da hun ikke har kendt Sagsøgte lige så længe som Vidne 3, og det var 9 år siden, at hun første gang mødte Sagsøgte, som er Vidne 3's ven. Der var brug for et vitterlighedsvidne mere, og hun var således til stede. Hun opfattede det som, at Afdøde virkede til at være ved sine fulde fem. Hun gjorde ikke noget for at tjekke det nærmere.

Hun har ikke drøftet det med Sagsøgte, men hun har læst kopierne af gavebrevene, og hun har ikke kunnet undgå at høre Vidne 3 tale om det. Det var kortvarigt, at Vidne 3 talte med Sagsøgte om det. Hun havde ikke mødt Afdøde før, at hun mødte Afdøde på plejehjemmet, og hun mødte ikke Afdøde igen efter de to underskri- velser af gavebrevene.

Underskrivelsen af gavebrevene foregik begge gange på plejehjemmet. De var ikke så længe på plejehjemmet nogen af de to gange. Det varede 15-20 minutter hver gang.

De talte i almindeligt stemmeleje og ingen råbte ved underskrivelse af gavebrevene.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at hun siden 2007 har arbejdet som Stilling 1Stilling 1 Stilling 1 i skifteretten. Frem til 2018 havde hun også ansvaret for notarfunktionen, som i 2018 overgik til en anden afdeling.

Hun kan bekræfte, at det er hendes underskrift på notarpåtegningen af 11. januar 2013, og underskriften ser ud som den plejer. Hun kan ikke huske den pågældende notarforret- ning. Hun har i forbindelse med notarforretningen forholdt sig til, om Afdøde var i stand til at oprette et testamente. Hun har ikke været i tvivl, idet hun har foretaget en prøvelse af testators habilitet. Prøvelsen foregår på den måde, at man som notar skal sikre sig, at folk er habile. Hun gjorde det på den måde, at hun hentede testator og sludrede med testator undervejs. Dengang havde de god tid, og det blev ikke jappet igennem, og hun havde god

29

tid til at tale med Afdøde. Hvis Afdøde ikke havde været mentalt til stede, eller hvis hun havde været i tvivl om Afdødes habilitet, ville hun have bedt deres retsassessor om at hjælpe. Hvis der var tvivl om testators habilitet, ville hun ikke skrive under, og hun ville have afvist no -tarforretningen. Hun har prøvet at afvise folk. Det var en reel prøvelse, der blev foretaget.

Der blev i afdelingen oprettet 2.000 testamenter i 2013. I januar 2013 blev der oprettet 173 testamenter, og i den måned blev der ikke afvist nogen testamenter. De afviste formentlig ét testamente om måneden. Hun har aldrig tidligere afgivet forklaring i retten vedrørende en notarforretning. Hun sikrede sig, hvad testator ville, og hvad der skulle skrives under på. Hun spurgte, hvem der skulle arve, men hun gennemgik ikke testamenterne med te- stator. Hun kan ikke huske den konkrete sag.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun var notar i Retten i Lyngby i 2020, og at hun fortsat er notar ved Retten i Lyngby. Hun har arbejdet som notar i 18 år. Hun har set en kopi af testamentet fra 2020, som den her sag vedrører.

Hun har skrevet under på notarpåtegningen af 20. maj 2020, og det er hendes underskrift, og den ser ud, som den plejer at gøre. Hun kan ikke huske noget om den konkrete notar- forretning. Hun kan se på sit eget notat, at notarforretningen er foregået kl. 15.12 efter de- res lukketid. Hun har forholdt sig til, om Afdøde var i stand til at oprette et testamente.

Hun går som notar ind i, om testator forstår indholdet i testamentet, men hun går ikke ned i de - taljerne i testamentet. Det kan være svært at vurdere, om en person er habil, men prøvel- sen foregår på den måde, at hun spørger lidt ind til testator, og hvordan personen virker, og hun tager en kort samtale med den pågældende.

Hvis der havde været noget påfal- dende og i tilfælde af, at der var tvivl, ville hun have skrevet i notarpåtegningen, at hun var i tvivl, for ikke at afskære den pågældende fra at oprette testamentet. Da hun ikke har afvist testamentet og ikke har lavet en anmærkning, antager hun, at hun ikke har været i tvivl.Nogle gange har hun, baseret på den korte samtale med den pågældende testator, fanget noget.

Hun har ikke afgivet vidneforklaring som notar i andre retssager. Det er sket nogle gange om året, måske tre til fire gange om året, at hun har afvist en notarforretning på grund af testators habilitet, men det sker sjældent.

Hun kan ikke huske det konkrete testamente. I prøvelsen forholder hun sig til, om der er noget komplekst, og hvis hun er i tvivl om habiliteten, spørger hun ind til nogle punkter i testamentet, men hun kan ikke huske, om hun har gjort det i den konkrete sag. Hun for- holder sig til, om det virker normalt, og om testator tidligere har oprettet testamenter.

På det tidspunkt kunne man ved Retten i Lyngby påtegne dokumenter uden tidsbestilling, og et sådant møde tog 5 minutter.

30

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at hun arbejder som notar ved Retten i Lyngby, og det har hun gjort siden 2017. Hun kan bekræfte, at det er hendes underskrift på notarpåtegningen den 28. januar 2022, og at hendes underskrift ser ud, som den plejer at gøre. Hun kan ikke huske noget konkret fra notarforretningen. Hun har forholdt sig til, om Afdøde var i stand til at oprette kodicillen.

Hun smalltalker med folk, og hun finder ret hurtigt ud af, om de er stand til at oprette et testamente, og det er således en føling af, hvor de er henne. Hun havde afvist notarforretningen, hvis den pågældende testator ikke vir- kede ok, og ellers havde hun tilkaldt en kollega. Hun kan lave en bemærkning om, at den pågældende ikke er i stand til at oprette et testamente.

Dengang var der ikke tidsbestilling ved Retten i Lyngby, og notarforretningen tog 5 minutter, og hun ville have en kort snak med den pågældende. Når hun er notar, taler hun lidt med testator imens, og hvis den på- gældende virker påfaldende, og hvis den pågældende begynder at svare i øst og vest, taler hun i længere tid med den pågældende, og ellers ville hun tilkalde en kollega.

Hun har gennemført mange notarforretninger. Det er forskelligt hvor ofte, at hun må afvise en no- tarforretning, idet der pludselig kan være to på en uge, og andre gange en hver anden må- ned. Folk kommer nogle gange for sent til notaren, fordi de er blevet demente.

Hun gik ikke ind i, at der var forskel på datoen i testamentet og datoen for notarforretnin- gen Hun forholder sig ikke til indholdet i et testamente. Hun har ikke tidligere afgivet for- klaring i retten angående en notarforretning.

Vidne 8 har forklaret blandt andet, at hun er sygeplejerske og har arbejdet som afde- lingsleder på Plejehjem 1 fra december 2021 til april 2024. Hun arbejder nu et andet sted som klinisk sygeplejerske.

Hun ved, hvem Afdøde var. Da hun startede, skulle hun primært være leder i stuen og på anden sal, og Afdøde boede på tredje sal. Hun vikarierede på tredje sal. Hun sy- nes, at det er virkelig ubehageligt at afgive forklaring, da hun har opfattet familien som kompleks at håndtere, og det var ikke rart at få noget indblanding fra familien.

Hendes rolle som afdelingsleder omfattede drift, trivsel og personaleledelse. Hun har hjul- pet til hos Afdøde, fordi personalet ikke kunne håndtere det. Afdøde var ikke så modtagelig for hjælp. Hun havde lettere ved at komme til Afdøde end de andre medarbejdere.

Hun har ikke haft lejlighed til at genopfriske sin hukommelse fra omsorgsmaterialet på 2.000 sider. Hun går ud fra, at hun ville have noteret det i Afdødes journal, hvis hun havde haft særlige opgaver.

Alle, der havde berøring med Afdøde og familien, kunne foretage noter om Afdøde i om- sorgsjournalen. Der kunne noteres frit under de retningslinjer, der var. Hun noterede helt sikkert ting i Afdødes journal på grundlag af de samtaler, som hun havde med personalet.

31

Forevist ekstraktens side 1.779 og notatet af 21. december 2021 har hun forklaret, at Afdøde var en ældre kvinde, som havde svært ved at strukturere sine opgaver med personlig pleje. Det beskrevne kan både være alderssvarende og et tegn på demens.

Forevist ekstraktens side 1785 og notatet fra den 14. januar 2022, at ”Afdøde opleves kogni- tivt svækket for tiden” , har hun forklaret, at det kan skyldes lang latenstid eller demens. Formuleringen ”for tiden” kan skyldes en urinvejsinfektion. Det kan være så meget. Hun havde som sygeplejerske ikke stillet en diagnose, men hendes tilgang til Afdøde tog ud- gangspunkt i, at Afdøde til sidst havde demens. Ting skulle gå langsomt, og Afdøde skulle have små beskeder ad gangen. Det er ikke hendes opfattelse, at det skyldtes Afdødes dårlige hø- relse.

Der var nogle medarbejdere, som Afdøde bedre kunne lide end andre.

Forevist ekstraktens side 1793, hvoraf det er noteret den 15. marts 2022, at ”Afdøde fortæller, at de sidste 2 nætter har hun haft overnattende gæst” , har hun forklaret, at det har hun ikke nogen erindring om. Det burde stå i journalen, hvis der havde været overnattende gæster.

Forevist ekstraktens side 1809, hvor det er noteret den 17. maj 2022 ”Vækket og tilbudt hjælp til skift af ble…” og ”Lige som personalet var færdige med at hjælpe Afdøde med skift af ble slår hun ud efter personalet, rev personalet og tog hårdt fat i personalets arm og ville først give slip efter Ca. 30 sekunder.” , har hun forklaret, at det kan være en del af de -mensbilledet, og det kan være tegn på at blive overrumplet. Hun kan genkende, at Afdøde kunne finde på at slå ud efter personalet.

Forevist ekstraktens side 1818 og det anførte den 27. maj 2022 om ”Sikkerhedsaftale” og hvorunder det fremgår: ”Er der behov for plan for forebyggelse af vold og/eller konflikt?: ja” , har hun forklaret, at det var udtryk for, at der var blevet lavet en sikkerhedsaftale inde på stuen for Afdøde, og hun mener, at det var i forhold til konflikten med familien. Hun hu- sker dog ikke omstændighederne ved den sikkerhedsaftale, der blev indgået med Afdøde. Deres forstander var ret meget inde over det.

Forevist ekstraktens side 919 og brevet til Sagsøgte fra forstander på Plejehjem 1 Person 2 angående en episode den 28. juli 2022 har hun forklaret, at hun var involve- ret i dialogen sammen med Person 2 om, hvordan de skulle håndtere det. Der havde været en konflikt mellem Sagsøgte og personalet. Hendes opgave var at vejlede personalet, som følte sig utrygge.

Forevist ekstraktens side 917, som er et brev til Sagsøgte fra forstander Person 2 angående en episode den 23. april 2023, har hun forklaret, at hun husker episoden.

32

Personalet var utrygge, og hun talte med dem om det. Det var medarbejdere på tredje sal, hvor hun virkede on and of.

Hun husker episoden, der førte til en politianmeldelse af Sagsøgte i april 2023, da personalet var utrygge.

Hun henvendte sig Afdøde, og hun brugte demensværkstøjskassen, og hun ville gerne have sat gang i en udredning af Afdøde. Det krævede imidlertid et samtykke fra Afdøde og fra læ- gen. Hun ville have gjort det i den pågældende situation, således, at By 2's Kom- mune kunne støtte Afdøde. Hun tror, at det er blevet italesat, men hun har ikke været med til det. Der kan have været en dialog herom.

Forevist ekstraktens side 1197 om ”Funktionsevnetilstand” har hun forklaret, at det er en vurdering af et menneskes evne til at udføre nogle opgaver, og denne bruges ved demens. Der kan være lette begrænsninger til svære begrænsninger. Afdøde kunne ikke noget selv- stændigt i den periode, hun kendte Afdøde.

I efteråret 2023 ville hun have svaret nej til at skrive under som vitterlighedsvidne. På det tidspunkt kunne Afdøde efter hendes opfattelse ikke give et informeret samtykke. Hun me- ner ikke, at der var en politik om, at personalet ikke kunne være vitterlighedsvidner. Hun har skrevet til vitterlighed i flere situationer. Hvis det er en beboer, som hun ikke kender så godt, vil hun afstå fra det.

Forevist ekstraktens side 1832, hvor en telefonsamtale med Sagsøgte er noteret den 2. juni 2022, har hun forklaret, at det ikke var hende, der ringede.Det var en afdelingsle - der, der ringede til Sagsøgte. Samtalerne med Sagsøgte kunne gå på de høje bølger.

Forevist ekstraktens side 1931, hvor det er noteret den 12. marts 2023, at ”Afdødes søn oply- ser at hun har brug for smertestillende” , har hun forklaret, at det ikke er hendes notat. Hun kan huske, at der var en medicinering, som ikke var plejehjemmets medicinering. Af -delingslederen havde været i dialog med familien om den medicin, som Afdødes læge havde ordineret.

For så vidt angår relationen mellem Afdøde og Sagsøgte, kunne Sagsøgte have en høj stemmeføring, og Afdøde hørte dårligt, men det er vanskeligt at svare på, om Afdøde var under indflydelse af Sagsøgte.

Forevist side 1785 i ekstraktens, hvor det den 14. januar 2022 er noteret, at ”Afdøde opleves kognitivt svækket for tiden” , og hertil har hun forklaret, at det kan have været på grund af en urinsvejsinfektion, eller det kan have været alt muligt. Afdøde fungerede bedst, hvis tin- gene foregik langsomt, og hun modtog små beskeder. Det kan sagtens have betydning, at

33

Afdøde havde en dårlig hørelse. Hun havde nemmere ved at komme til Afdøde end andre fra personalet. Der var nogle fra personalet, der havde nemmere ved at komme til Afdøde end andre. Det handlede om den pågældendes tilgang. Der kan have været nogle medarbej- dere, som ikke har haft en så god håndtering af adgangen til Afdøde.

Hun er ikke bekendt med, at der har været andre personer end Sagsøgte, hvor der er indgivet en politianmeldelse.

Forevist ekstraktens side 1197 indeholdende ”Funktionsevnetilstand” har hun forklaret, at notatet er en statusudtalelse.

Man kunne godt tale med Afdøde med almindeligt stemmeleje, men man skulle tale lang- somt. Man kunne ikke have dybe samtaler med Afdøde.

Vidne 9 har forklaret blandt andet, at hun var ansat på Plejehjem 1 Plejehjem 1 fra den 10. september 2023 som konstitueret forstander, og i februar 2024 blev hun udnævnt til forstander. Hun er fortsat ansat på plejehjemmet. Hun husker ikke meget om Afdøde, men hun kan huske, at Sagsøgte kom meget hos sin mor. Hun kendte for det meste beboernes primære pårørende.

Der er ikke en fast politik på plejehjemmet om, hvorvidt medarbejderne må foretage vit- terlighedspåtegninger. Som udgangspunkt må medarbejderne ikke skrive under på noget, og de må henvende sig til ledelsen, hvis de er i tvivl. De er på arbejde, men de er også pri- vatpersoner. Der bor 55 beboere på plejehjemmet, og medarbejderne skal ikke vurdere, hvad der er op og ned, så det er for at beskytte deres medarbejdere, at de har sådan en po- litik.

Forevist ekstraktens side 1197 og den omtalte ”Funktionsevnetilstand” har hun forklaret, at der er tale om en status, som udarbejdes for at vurdere, om borgeren skal på plejehjem. Når borgeren flytter på plejehjem, bliver der foretaget en visitation af borgeren, og perso- nalet noterer, hvis der sker noget væsentligt med borgeren.

Vurderingen af Afdøde er foreta- get den 10. oktober 2022, og det skal opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer. Det er sygeplejersker og personalet, der foretager disse opdateringer. Hun kan ikke udtale sig om Afdødes habilitet, da det i sidste ende vil være en lægefaglig vurdering. Man kan ikke vide, hvordan tingene udvikler sig.Det er en statusbeskrivelse, som kræver opfølgning.

Det er en medarbejder, der har skrevet det, og man må tage det med et forbehold.

Hvis man vurderer, at noget forandrer sig hos en beboer, for eksempel med hukommel- sen, må man tale med beboeren selv og med de pårørende og henvende sig til lægen i hu- set, og i sidste ende sende den pågældende til en hukommelsesklinik. De vurderer, om det vil være gavnligt at gennemføre en udredning, og de ser på hele den pågældende beboers

34

livssituation. Hvis den pågældende ikke er generet og har livsglæde, vil de ikke sende den pågældende igennem en udredning.

Forevist at Afdøde ifølge optegnelser fik lagt en avis frem, og om det er udtryk for, at beboe- ren læser avisen, kan hun oplyse, at det kan være tryghedsskabende for en beboer at få lagt en avis frem. De har flere beboere, der får en avis og en bog, men som ikke læser den. Hun kan ikke udlede noget af journalnotatet.

Ud over sagen med Sagsøgte har hun ikke, mens hun har været leder, haft andre sager, hvor der er foretaget en politianmeldelse, og hun har ikke kendskab til, at der har været andre sager på plejehjemmet.

Forevist ekstraktens side 1197 og notatet af 10. oktober 2022 af den omtalte ”Funktionsev- netilstand” , hvor det fremgår: ”Faglig vurdering: Totale begrænsninger (FSIII)” og ”For- ventet tilstand: Totale begrænsninger (FSIII)” , og forespurgt, om det er en midlertidig til- stand, har hun forklaret, at de ikke kan vide, hvordan tingene udvikler sig, og det anførte er en status, der løbende skal følges op på.

Forevist ekstraktens side 1881, hvor det er noteret den 9. oktober 2022, at Afdøde har kastet op, men at hun ikke er påvirket af det, og forespurgt, om det kan påvirke Afdøde dagen efter, har hun forklaret, at det kan hun fagligt ikke udtale sig om, da hun ikke kender situatio- nen.

Plejehjemmet er ikke underbemandet. De sørger altid for, at de har det personale til rådig- hed, der skal være. Der er nedsat et pårørendeudvalg, og de har haft pårørendemøder to gange om året, og det første var Sagsøgte med til. De har haft en del møder senere hen, men hun kan ikke huske, hvad temaerne har været.

Vidne 10 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet social- og sund - hedsmedhjælper. Hun startede omkring 2018/2019 på Plejehjem 1. Nu arbejder hun et an- det sted, men hun er tilknyttet Plejehjem 1 som afløser.

Hun arbejdede på Plejehjem 1 på den afdeling, hvor Afdøde boede. Hun havde en god rela- tion til Afdøde. Hun og Afdøde kunne kommunikere, og Afdøde gjorde, som hun sagde. Hvis man talte højt og tydeligt, kunne Afdøde sagtens forstå, hvad man sagde.

Afdøde var meget klar, og man kunne kommunikere med hende. Når hun havde aftenvagt, og Afdøde for eksempel så en dokumentar i fjernsynet, var Afdøde optaget af fjernsynet, og hun kunne læse underteksterne, og hun ville ikke i seng. Afdøde læste avis. I perioden fra sep- tember 2023 til april 2024 mærkede hun ikke forandringer hos Afdøde. Afdøde var lidt gammel,

35

men hun mærkede ikke nogen forandring hos Afdøde. Hun så Afdøde til det sidste, og hun var til stede, da Afdøde afgik ved døden. I dagene før Afdødes død var Afdøde almindelig.

Afdøde kunne forstå, hvad det betød at give gaver. Man kunne have en almindelig samtale med hende. Hendes indtryk var, at Afdødes forhold til Sagsøgte var godt. Sagsøgte købte økologiske varer til Afdøde, og han sørgede for, at der blev serveret økologisk juice mv., for maden var ikke så god på plejehjemmet.

Sagsøgte var optaget af sin mor og af at gøre det godt for hende, herunder om hun fik nok at drikke, at hun fik det, som han havde købt til hende, at der blev sørget for bleskift, og om hun havde taget en eftermiddagslur. Hun ar- bejdede som dagvagt, aftenvagt og weekendvagt. Afdøde sov længe, og Sagsøgte sagde, at det lugtede fra bleen, hvis der ikke blevet sørget for, at Afdøde fik skiftet bleen.

Afdøde skulle tages op, og det var vigtigt for Sagsøgte. Afdøde lå mange timer i sengen, og det var dårligt for hendes ryg.

Der var én fra personalet, som ikke tog det positivt med hensyn til Sagsøgtes holdning til, at Afdøde skulle have hjælp, men de andre vagter tog det positivt. Der var nogle fra personalet, som var glade for, at Sagsøgte kom med input, mens andre var irriterede over, at han kom med bemærkninger.

Hun har ikke oplevet, at Sagsøgte var kontrollerende over for Afdøde, men han gik op i, at de gjorde deres arbejde ordentligt for hende. Han var omsorgsfuld over for Afdøde.

Hun har været bekymret for at skulle afgive forklaring i retten i dag.Det er første gang, at hun skal afgive en forklaring i retten.

På en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste, vurderede hun Afdødes kognitive niveau til at være 7 til 8. Afdøde var præget af sin alderdom, men der var ikke noget påfaldende ved hende. Hun kendte Afdøde, og Afdøde kom til måltiderne.

Hun havde rigtig mange vagter på Plejehjem 1. Hun ville ikke være fastansat, da hun rej- ser meget og har brug for fleksibilitet.

Forevist side 1197 i ekstraktens og vurderingen af Afdødes hukommelse har hun forklaret, at hun ikke måtte skrive i journalen, fordi hun var afløser. I den periode hvor Afdøde boede på Plejehjem 1, måtte hun ikke skrive i journalen, men hver morgen blev det, der fremgik af journalerne, læst op, og man talte om, hvordan beboerne havde det.

Hun kunne ikke gå til en beboer uden forinden at få oplyst, hvordan beboeren havde det. I efteråret 2022 kom- munikerede hun med Afdøde, og Sagsøgte var til stede, når Afdøde skulle have piller. Sagsøgte kom også på plejehjemmet med sin søn. Der var ikke andre, der havde en anden vurdering af Afdødes mentale tilstand, og der var således ikke andre, der havde en anden opfattelse. Man skulle

36

ikke stresse Afdøde, men man skulle tale højt, så man kunne kommunikere med hende. Afdøde kunne ikke høre, hvis man ikke talte tydeligt og højt.

Hun vidste ikke, at Sagsøgte var blevet politianmeldt for sin opførsel over for per -sonalet.

Vidne 11 har forklaret blandt andet, at hun blev ansat som sygeplejerske den 1. maj 2022 på Plejehjem 1, hvor hun i januar 2025 blev afdelingsleder, og det er hun fortsat.

Hun har skimmet materialet igennem, men hun har ikke læst det hele.

Forevist ekstraktens side 1809, hvor der er en observation den 17. maj 2022, hvor Afdøde slår ud efter personalet, har hun forklaret, at det ikke er hende, der har skrevet det, og hun var ikke involveret i episoden. Hun har været ude for en lignende episode, idet hun har været tilkaldt nogle gange, hvor Afdøde modsatte sig personlig pleje, og hvor Afdøde havde brug for psykisk støtte. I maj 2022 var hun primært tilknyttet andre afdelinger.

I starten af 2023 blev hun fast tilknyttet til Afdødes afdeling. I 2023 oplevede hun, at Afdøde kunne være utryg i plejesituationen, og Afdøde hørte ikke særlig godt. Hun oplevede, at Afdøde ikke kunne sige så meget, og at hun hørte dårligt. Hun kan ikke huske, om Afdøde også havde svært ved at forstå, hvad der skete på grund af hørelsen.

Vurderingssystemet og omsorgssystemet har ændret sig lidt. Visitationen bliver lavet først, og herefter får de svar om beboeren. Det er social- og sundhedshjælpere, der opdate - rer journalen og det funktionsmæssige, mens det helbredsmæssige bliver opdateret af sy- geplejersker.

Forevist ekstraktens side 1197, hvor det fremgår om Afdøde ”Totale begrænsninger (FSIII)” under ”Faglig vurdering” den 10.10 2022, har hun forklaret, at total begrænsning betyder, at borgeren ikke evner at huske. Uanset hvor hukommelsessvækket man er, kan man godt give udtryk for noget. Hendes tolkning er, at Afdøde kunne give udtryk for noget, men at hun slet ikke evnede at huske.

Forevist ekstraktens side 1836 og hvoraf det fremgår under ”Observation af funktionsni- veau” , at ”Under personlig pleje var det tydeligt at Afdøde ikke kognitive kunne samarbejde og ofte modarbejderet hjælpen” , har hun forklaret, at Afdødes reaktion hænger sammen med hendes dårlige hukommelse, og at Afdøde havde så svært ved at forstå instruktioner.

Afdøde havde ikke overblik til at foretage økonomiske dispositioner.

37

Hun er ikke blevet spurgt, om hun ville skrive til vitterlighed for Afdøde. De har ikke lavet en lokalpolitik om det at skrive til vitterlighed. Det er en konkret vurdering. Hun har i en konkret situation sagt ja til at skrive til vitterlighed.

Det er meget forskelligt, om der bliver sat en udredning for demens i gang, hvis en beboer bliver dårligere kognitivt, og det er en lægefaglig vurdering. Det afhænger af deres obser- vationer. De kan sende deres observation til lægen og få et samarbejde med den pågæl- dende. Hun kan ikke se i notaterne, at der har været en dialog om det vedrørende Afdøde.

Hvis personalet lægger en avis til en beboer, er det generelt ikke altid udtryk for, at beboe- ren læser i avisen. Hun har set, at Afdøde har bladret i avisen, men hun husker ikke, om Afdøde læste og forstod.

Hun er bekendt med, at Sagsøgte blev anmeldt til politiet, men hun var ikke invol- veret i episoden. Hun har oplevet episoder med Sagsøgte. Hun har ikke set, at Sagsøgte har været ubehagelig over for Afdøde, men hun har oplevet, at der har været dialog med lægen om øn- sker til behandling, som vidnet ikke var enig i. Der blev fundet medicin i Afdødes hjem, som ikke stemte med det ordinerede.

Dialogen med Sagsøgte kunne være meget insisterende, og den var generelt ubehagelig, da han var dominerende.

Hun husker det som om, at Afdødes korttidshukommelse var dårlig, og hun havde indtryk af, af Afdøde havde svært ved at forstå verbale guidninger.

Hun har ingen fornemmelse af, om Afdøde var i stand til at forstå det at give gaver, men hun kan ikke afvise, at Afdøde kunne forstå det. Uden at være læge er det hendes opfattelse, at Afdøde næppe var i stand til at forstå rækkevidden af et testamente.

Sagsøgte viste omsorg over for Afdøde. Sagsøgte var meget til stede.Hun var selv typisk ikke til stede, når beboerne fik besøg af pårørende, men Sagsøgte udviste interesse og passede på Afdøde. De blev gjort opmærksomme på, at Sagsøgte tog medicin med uden om plejehjemmet, og Afdøde var ikke i en tilstand, hvor hun selv kunne finde på det.

En urinvejsinfektion kan påvirke en person kognitivt, men generelt havde Afdøde ingen korttidshukommelse.

Hun oplevede ikke Afdøde som en særlig kommunikerende kvinde.

Parternes synspunkter

38

Parternes har hver især afgivet påstandsdokumenter af 10. august 2026.

Såvel livsarvingerne som Sagsøgtes påstandsdokumenter er meget omfattende. Af fremstillingsmæssige årsager er parternes anbringender, som de fremgår af påstandsdokumenterne, gengivet i bilag 1 til dommen.

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentligste fastholdt de synspunkter, der er angivet i påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger 6 og Sagsøger 5's andel i arven efter Afdøde

Det er ubestridt, at Sagsøger 6 og Sagsøger 5 er arvinger i boet efter Afdøde.

Det følger af ægtepagt af 8. marts 1991, som ændret ved tillæg til ægtepagt af 6. oktober 1992, mellem Afdøde og Ægtefælle 1, at alt det, som Ægtefælle 1 indbragte i ægteskabet, skulle tilhøre ham som skilsmissesæreje, og alt det, som Afdøde indbragte i ægteskabet, skulle tilhøre hende som fuldstændigt særeje. Alt hvad de hver især erhvervede under ægteskabet, skulle være omfattet af almindeligt for- muefællesskab.

Afdøde og Ægtefælle 1 oprettede den 5. april 1991 et fælles testamente, hvori der blev truffet bestemmelse om bl.a., at den længstlevende skulle arve mest muligt efter førstafdøde. Arven efter længstlevendes død skulle fordeles mellem deres respektive børn, således at alle seks børn hver fik lige stor arv tilsammen fra de to boer. Testamentet indeholdt hverken en bestemmelse om uigenkaldelighed eller om længstlevendes mulig- hed for at ændre testamentet.

Ægtefælle 1 afgik ved døden den 12. oktober 1992, og Afdøde indgik nyt ægteskab med Ægtefælle 2 den 4. april 1995.

Det følger af ægtepagt af 3. juli 1995 og tillæg til ægtepagten af 28. juli 2004 mellem Afdøde Afdøde og Ægtefælle 2, at alt, hvad de hver især indbragte og i fremtiden er- hvervede, skulle tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje, og i en dødsfaldssituation skulle den afdødes skilsmissesæreje være fælleseje og den længstlevendes skilsmissesæ- reje være fuldstændigt særeje.

Den 29. juni 1995 oprettede Afdøde og Ægtefælle 2 et gensidigt testa- mente, hvor det – ubestridt – fejlagtigt blev anført, at det nye ægteskab medførte, at testa-

39

mentet fra 1991 som helhed faldt bort. Der blev i testamentet på den baggrund truffet be- stemmelse om bl.a., at længstlevende skulle arve mest muligt efter førstafdøde, således at førstafdødes livsarvinger alene skulle arve deres tvangsarvelod i henhold til den til enhver tid gældende arvelovgivning. Testamentet indeholdt endvidere bestemmelse om, at testa- mentet frit kunne tilbagekaldes eller ændres af den længstlevende ægtefælle.

Ændringen af testamentet skal ses i lyset af den dagældende arvelovs § 48, hvorefter en længstlevende ægtefælle kunne ændre det fælles testamentes bestemmelser om en senere fordeling af arven for så vidt angår sit særeje og halvdelen af det tidligere fællesbo.

Efter den nugældende arvelovs § 81, stk. 2, nr. 1, ville en sådan testamentarisk disposition ikke kunne foretages, idet den længstlevende ægtefælle ikke ved testamente kan råde over den friarv, der ifølge det fællestestamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger.

Som an- ført i U2020.3946V må det imidlertid kræve udtrykkelig lovhjemmel eller meget klare hol- depunkter i forarbejderne, hvis allerede foretagne testamentariske dispositioner ved indfø- relse af den nye arvelov skulle blive ugyldige.

Retten lægger herefter til grund, at Sagsøger 6 og Sagsøger 5 efter te- stamentet i 1991 hver især var berettiget til 1/6 af den samlede arv fra begge boer.

Endvi- dere kan det lægges til grund, at Afdøde med testamentet fra 1995 udnyttede sin testationskompetence som længstlevende til at ændre testamentet fra 1991 fuldt ud i det omfang, hun kunne efter dagældende arvelovs § 48, og at det må antages, at hun udnyt- tede sin ret til at begunstige sine egne børn for sin halvdels vedkommende, samt at hun disponerede på en sådan måde, at arven til Sagsøger 6 og Sagsøger 5 blev begrænset mest muligt.

Ifølge dagældende arvelovs § 48 kunne Afdøde imidlertid ikke testamentere ud over sit ejet særeje og halvdelen af det tidligere fællesbo. Sagsøger 6 og Sagsøger 5 har derfor hver krav på 1/12 i arvelod.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af § 2 i testamentet fra 1991, at der ved li- gedeling mellem børnene ikke skulle tages hensyn til tidsforskydningen og derved værdi- udviklingen mellem Afdøde og Ægtefælle 1's dødsfald. Boet skal således gøres op ved længstlevendes død.

Selv om Ægtefælle 2 ikke havde nogen relation til Sagsøger 6 og Sagsøger 5 Sagsøger 5, indgår i beregningen af deres arv derfor også det, som Afdøde ar- vede efter Ægtefælle 2, hvorved hendes formue blev forøget betragteligt.

Afdødes habilitet

Der er for retten ført parts- og vidneforklaringer om Afdødes mentale habitus.

40

Således har Sagsøger 1 og Sagsøger 2 forklaret, at det var deres indtryk, at Afdøde var svært dement i 2022 og 2023, ligesom Sagsøger 3 har forklaret, at Afdøde hverken kunne høre eller forstå noget under et besøg i 2023, og Vidne 1 Vidne 1 har forklaret, at Afdøde havde svært ved at høre og forstå ting. Vid- nerne Vidne 8 og Vidne 11 har forklaret, at Afdødes kognitive evner forværredes under hendes ophold på plejehjemmet, hvilket understøttes af journal- materialet fra plejehjemmet.

Heroverfor har Sagsøgte samt vidnerne Vidne 12, Vidne 13, Vidne 2Vidne 2 Vidne 2 og Vidne 10 forklaret, at Afdøde var frisk lige til det sidste, men at hun i perioder var svækket af sygdom, ligesom det flere gange frem- går af Afdødes lægejournal, at hun var habil.

Herefter og navnlig henset til, at der ikke er fremlagt lægeligt understøttet dokumentation, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at Afdøde frem til sin død var svækket i en sådan grad, at hun manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele, da hun oprettede gavebreve og foretog testamentariske bestemmelser.

Det bemærkes for så vidt angår de testamentariske bestemmelser, at det må kræve en me- get sikker lægelig dokumentation, hvis et notartestamente skal kunne tilsidesættes som følge af testators manglende evne til at handle fornuftmæssigt.

Testamenterne fra 2013 og 2020 og de efterfølgende oprettede gavebreve kan herefter ikke tilsidesættes som ugyldige som følge af Afdødes habilitet.

Gavebreve af 2. september 2023, 2. oktober 2023 og 19. januar 2024

Spørgsmålet om, hvorvidt gaverne af 2. september og 2. oktober 2023 samt af 19. januar 2024 fra Afdøde til Sagsøgte stod i misforhold til boets formue, træffes i lyset af de samlede gavedispositioner og boets formue før gavedispositionerne, jf. arvelovens § 83.

Sommerhuset blev overført til Sagsøgte med en værdi på ca. 697.000 kr., idet der blev taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering på 820.000 kr. fratrukket 15 pct. Der findes ikke alene med henvisning til DinGeo at være ført bevis for en anden værdi.

Der er således i alt ydet gaver til Sagsøgte for ca. 2.697.000 kr., og retten finder, at skævdelingen til fordel for Sagsøgte ikke stod i misforhold til boets samlede for- mue.

41

På baggrund af ovenstående finder retten således, at der hverken er grundlag for tilbage- betaling, tilbageskødning, vederlagskrav eller omstødelse af gavedis-positionerne.

Overførsler

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Afdøde i 2014 gav SagsøgteSagsøgte Sagsøgte en bankfuldmagt, samt at Sagsøgte gennem mange år efter aftale med Afdøde Afdøde hjalp hende med at afholde familiearrangementer, foretage indkøb, betalin- ger, investeringer mv., og at han derfor havde udlæg og udgifter på vegne af AfdødeAfdøde Afdøde, som han fik refunderet. Endvidere kan det lægges til grund, at Sagsøgte modtog et ugentligt honorar fra Afdøde for sin bistand, ligesom AfdødeAfdøde Afdøde også dækkede Sagsøgtes udgifter til kørsel, idet Sagsøgtes eget økono- miske råderum var begrænset grundet sygdom.

Under disse omstændigheder og som sagen i øvrigt foreligger oplyst – uagtet at der ikke er fremlagt underliggende bilag for regnskaberne – kan bevisbyrden ikke anses for at være løftet for, at Sagsøgte uberettiget skulle have modtaget 767.702 kr., ud over det til- bagebetalingskrav til boet som Sagsøgte har opgjort til 43.202 kr., der forrentes fra den 10. august 2026, hvor Sagsøgte erkendte tilbagebetalingskravet.

Sagsomkostninger

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Livsarvingerne betale sagsomkostninger til Sagsøgte med 300.000 kr.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Livsarvingerne endvidere betale sagsomkostnin- ger til Sagsøger 6 og Sagsøger 5 med 102.125 kr., hvoraf 65.625 kr. dækker udgift til advokat og 36.500 kr. dækker retsafgift.

Efter sagens udfald ophæves sagens omkostninger mellem Sagsøger 6 og Sagsøger 5Sagsøger 5 Sagsøger 5 og Sagsøgte.

Ingen sagens parter er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøger 6 og Sagsøger 5 skal arve en 1/12 hver af det samlede bo ef- ter Afdøde.

42

Gavedispositionerne af 2. september 2023, 2. oktober 2023 og 19. januar 2024 omstødes ikke.

Notartestamenterne fra 2013 og 2020 tilsidesættes ikke.

Sagsøgte frifindes for kravet vedrørende overførsler mod tilbagebetaling af 43.202 kr., der forrentes fra den 10. august 2026.

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 300.000 kr.

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 skal til Sagsøger 6 og Sagsøger 5 betale sagsomkostninger med 102.125 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.

43

Bilag 1

(Parternes anbringender)

BS-51539/2024-FRB

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 Sagsøger 4 har i deres påstandsdokument af 10. august 2026 anført bl.a.:

”… 4.1. Til støtte for de nedlagte påstande 1.1.-1.6 gøres det bl.a. gældende, at Gavebrevet af 2. september 2023 er ugyldigt og ikke bindende for dødsboet.

Overførslen af 1.000.000 kr. er derfor uretmæssig og midlerne skal tilbageføres til dødsboet med renter fra 21. september 2023, eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlags- krav for deres arveandel af ”gaven” i Sagsøgtes arvelod.

at Gavebrevet af 19. januar 2024 er ugyldigt og ikke bindende for dødsboet. Overførslen af 1.000.000 kr. er derfor uretmæssig og midlerne skal tilbageføres til dødsboet med renter fra 8. februar 2024 eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arvean- del af ”gaven” i Sagsøgtes arvelod. at Gavebrevet af 2. oktober 2023 er ugyldigt og ikke bindende for dødsboet.

Overdragel- sen er derfor uretmæssig hvorfor sommerhuset Adresse 1, By 1 skal føres tilbage til dødsboet eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arveandel af ”gaven” i Sagsøgtes arvelod.

at Afdøde ved dispositionerne i gavebrevene af 2. september 2023, 2. oktober 2023 og 19. ja- nuar 2024, har tilsidesat det med sin Ægtefælle 1 den 5. april 1991 oprettede fæl- les testamente, hvorfor Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arve- andel af ”gaven” i Sagsøgtes arvelod eller gaverne skal omstødes og føres tilbage til boet, jf. ar- velovens § 83, stk. 2.

4.2. Til støtte for de nedlagte påstande 1.7 og 1.8 gøres det bl.a. gældende:

at Sagsøgte har overført 767.702,45 kr. uberettiget fra Afdødes konti til egen konto, hvorfor beløbene skal føres tilbage til dødsboet med beregning af rente som efter påstand 1.7 eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav

44

for deres arveandel af de uretmæssige overførsler i Sagsøgtes arvelod.

4.3. Til støtte for de nedlagte påstande 2.1 og 2.4 (i-vii) gøres det bl.a. gældende:

4.3.1. Til støtte for den nedlagte påstand (i) gøres det bl.a. gældende,

at Sagsøger 5's og Sagsøger 6 arvelodder skal opgøres på baggrund af formueforholdene ved Ægtefælle 1's død og Afdødes delvise ændring i 1995 af 1991-testamentet i henhold til § 48 i den dagældende arvelov,

at begunstigelserne af Sagsøgte i Afdødes testamenter af 11. januar 2013 og 20. maj 2020 tilsidesættes som ugyldige

4.3.2. Til støtte for den nedlagte påstand (ii) gøres det bl.a. gældende,

at Afdødes testationskompetence ved oprettelsen af 1995-testamentet var reguleret af den da- gældende arvelovs § 48. Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder op- gøres derfor til tilsammen ½ af 1/6 til hver (dvs. 1/12 hver) idet Afdøde ved testamentet i 1995 har udnyttet sin ret til at begunstige egne børn for sin halvdels vedkommende,

at begunstigelserne af Sagsøgte i Afdødes testamenter af 11. januar 2013 og 20. maj 2020 tilsidesættes som ugyldige

4.3.3. Til støtte for den nedlagte påstand (iii) gøres det bl.a. gældende,

at Afdødes testationskompetence var reguleret af arvelovens § 81. Afdøde kunne derfor ikke ændre på Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder, der derfor tilsammen opgøres til 2/6 (dvs. 1/6 hver).

at begunstigelserne af Sagsøgte i Afdødes testamenter af 11. januar 2013 og 20. maj 2020 tilsidesættes som ugyldige

4.3.4. Til støtte for den nedlagte påstand (iv) gøres det bl.a. gældende,

at Afdødes testationskompetence ved oprettelsen af 1995-testamentet var reguleret af den da- gældende arvelovs § 48. Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder opgø- res derfor til tilsammen ½ af 1/6 til hver (dvs. 1/12 hver), idet Afdøde ved testamentet i 1995 har udnyttet sin ret til at begunstige egne børn for sin halvdels vedkommende.

4.3.5. Til støtte for den nedlagte påstand (v) gøres det bl.a. gældende,

45

at Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder skal opgøres på baggrund af formueforholdene ved Ægtefælle 1's død og Afdødes delvise ændring i 1995 af 1991-testa- mentet i henhold til § 48.

4.3.6. Til støtte for den nedlagte påstand (vi) gøres det bl.a. gældende,

at Afdødes testationskompetence ved oprettelsen af 1995-testamentet var reguleret af den da- gældende arvelovs § 48. Sagsøger 5's og Sagsøger 6's Sagsøger 6's arvelodder opgøres derfor til tilsammen ½ af 1/6 til hver (dvs. 1/12 hver), idet Afdøde ved testamentet i 1995 har udnyttet sin ret til at begunstige egne børn for sin halvdels vedkommende.

4.3.7. Til støtte for den nedlagte påstand (vii) gøres det bl.a. gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af arvelovens § 81. Afdøde kunne derfor ikke ændre på Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder, der derfor tilsammen opgøres til 2/6 (dvs. 1/6 hver).

4.4. Til støtte for de nedlagte påstande 2.2 og 2.3 gøres det bl.a. gældende: at begunstigelserne af Sagsøgte i testamenterne er ugyldige og derfor skal tilsidesættes

5. ARGUMENTATION (OVERFØRSLERNE PÅ 2 X 1 MIO OG SOMMERHUSET)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.1 anføres blandt andet:

Fsva. det retlige grundlag til støtte for de nedlagte påstande, henvises der blandt andet til aftalelovens § 31, § 33 og § 36 samt værgemålslovens § 46.

5.1. Afdødes habilitet og åndsevne / mentale tilstand Sagsøgte havde fuldmagt til at disponere på Afdødes vegne. På det grundlag har han foretaget to kontante overførsler til sig selv på 1 mio hver, ligesom han har stået for kontakten til Bo- liga, som har tinglyst skødet for overdragelsen af sommerhuset. Sagsøgte har henvist til at han har foretaget disse dispositioner på grundlag af de tre gavebreve som Afdøde har underskre- vet den 2. september 2023, 2. oktober 2023 og 19. januar 2024 (E609, E611 og E825).

Der er enighed mellem parterne om, at det er en forudsætning for at transaktionerne er gyldige at gavebrevene er udtryk for Afdødes vilje, idet en fuldmagtshaver ikke kan give sig selv gaver, da dette ville være i strid med forbuddet om selvkontrahering.

” Gaverne” er – både hver for sig og samlet – betydelige. Dispositionernes kompleksitet sti- ger, når de ses i lyset af Afdødes testamentariske råderum. Afdøde var isoleret og hun modtog ikke nogen form for relevant rådgivning.

46

Det gøres gældende, at Afdøde i efteråret 2023 grundet sin fysiske, mentale og psykiske til- stand ikke fornuftsmæssigt var i stand til at disponere over 4,5 mio kr. Afdøde havde ikke et sådant overblik, at hun kunne forstå konsekvenserne af at give Sagsøgte så betydelige gaver. Afdøde var endvidere afhængig af Sagsøgte, hvilket han udnyttede. Dispositionerne er således ikke udtryk for Afdødes vilje og dermed uforbindende for dødsboet.

Afdøde havde da hun disponerede været på plejehjem i over 5 år. Omsorgsjournalen fra ple- jehjemmet beskriver en udvikling hvor Afdødes kognitive og mentale evner forværredes over tid. Dette stemmer overens med Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 4 og Sagsøger 3's oplevelse/opfat- telse af og med Afdødes mentale evner.

5.1.1. Siden 2017 har Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 observeret og oplevet en forværring i Afdødes mentale (og fysiske helbred). Omkring 2017 begyndte Afdøde fx at få ”blackouts” .

Sagsøger 2 har således bl.a. oplevet, at Afdøde under et besøg hos ham i USA i 2019 var vanske- lig at føre en samtale med – ud over om basale ting om måltider mv. Afdødes fysiske fremto- ning var også anderledes. Hun var ikke længere så velklædt og velplejet som hun plejede. Dette understøttede oplevelsen af, at Afdøde ikke havde det samme mentale overskud og overblik som tidligere.

Sagsøger 2 og Sagsøger 1 har ligeledes oplevet, at Afdøde under besøg på plejehjemmet var forvirret, og der var fx en episode, hvor Afdøde mente Sagsøger 2 boede i Danmark, selvom han har boet i USA siden start 1980’erne, og Afdøde har besøgt ham der. I maj 2023 kunne Afdøde ikke gen- kende Sagsøger 2 under hans besøg.

Det er også opfattelsen, at Afdøde ikke længere forstod eller magtede at læse avis/skriftligt materiale.

Sagsøger 2 – der arbejder som Stilling 2 og dermed har en viden om SpecialeSpeciale Speciale – er af den opfattelse, at Afdøde led af demens.

5.1.2. I omsorgsjournalen er der foretaget faglige vurderinger af Afdøde fra hun flyttede ind på plejehjemmet i 2018 og indtil hendes død i 2024. Det gøres gældende, at omsorgsjour- nalen viser, at Afdødes kognitive evner forværres under hendes ophold på plejehjemmet, jf mit processkrift af 20. august 2025, der indeholder ud- drag fra omsorgsjournalen.

5.1.3. Fsva. Afdødes hukommelse/kognitive evner kan bl.a. fremhæves, at den faglige vurdering af Afdødes hukommelse og kognitive evner ændrer sig fra ”Moderate be - grænsninger (FSIII)” i oktober 2017 (E1047) til ”Faglig vurdering:

47

Lette begrænsninger (FSIII)” i februar 2022 (E1172f.) til ”Faglig vurdering:

Svære begrænsninger (FSIII)” den 3. juni 2022 (E1187f.) til ”Faglig vurdering: Totale begrænsninger (FSIII)” den 10. oktober 2022 (E1197 og E1207).

5.1.4. Omsorgsjournalen fra plejehjemmet indeholder også adskilligeobservationer vedrø - rende Afdødes kognitive evner, hvor følgende kan fremhæves:

14. januar 2022 fremgår (E1785):

” Observation af hukommelse/kognitive problemer Beskriv det observerede: Afdøde opleves kognitivt svækket for tiden. Hun har meget lang la -tenstid og personalet forklarer de samme ting mange gange til Afdøde før hun forstår. Afdøde får til aften/natten hjælp til personlig pleje og bleskift.

Hun er taknemmelig for hjælpen, men ærger sig over at være blevet træt og forvirret og føler at hun ikke selv kan ting mere, som hun før kunne. Afdøde er meget forvirret over kompressionen og hvorfor denne kun er på det ene ben, når det andet ben er mere hævet. Ut taler med hende om hvorfor hun får be -handlingen og at der er målt op til kompressionsstrømper.” (min understregning)

Den 4. juni 2022 (E1836) fremgår: ” […] Under personlig pleje var det tydeligt at Afdøde ikke kognitive kunne samarbejde og ofte modarbejderet hjælpen.”

Den 14. juni 2022 (E1849f.) fremgår:

” Observation af hverdagsændringer ADFÆRD: (Beskriv hvilke adfærdsmæssige forandringer du observerer, fx virker opgi -vende, svært ved at orientere sig, ændret hygiejnevaner, ændret døgnrytme etc. ): Afdøde bli -ver hjulpet af to personaler, under vask forneden i sengen beder Afdøde om tid til at vende sig selv og hjælpe til og personalet giver plads/ tid.

Afdøde glemmer hvad hun er i færd med og begynder ex at ordne sit ur eller armbånd. Når personalet beder Afdøde hjælpe som aftalt, siger Afdøde: jeg kan ikke forstå hvad der sker. Afdøde bliver vred hvis der hjælpes især med for -flytninger og skal have lang tid til at kunne samarbejde Afdøde glemmer meget hurtigt hvad der er gang i pt.” (min understregning)

5.1.5. Flere steder i omsorgsjournalen fremgår episoder, hvor Afdøde er aggressiv og fysisk over for personalet, fx

Den 30. maj 2023 (E1952):

” Observation af psykiske/mentale forhold

48

Beskriv det observerede: Afdøde er meget vredladen, forstår ikke hvad der sker på trods af at personalet forsøger at vise handlinger og har for øje at Afdøde ikke kan høre. Handlinger/afta -ler med borgeren: Afdøde skal have rigtig god tid til at forstå hvad der sker ellers bliver hun meget vred.”

Den 10. juni 2023 (E1956):

” Observation af psykiske/mentale forhold Beskriv det observerede: Afdøde var meget svær at kommunikere med i dag, ut prøvede at sige/vise godmorgen og Afdøde startede med at slå ud efter ut. Det var meget svært at få Afdøde til at samarbejde med at blive vasket og komme ud af sengen, Afdøde forstod ikke hen -sigten og sparkede og rev ud efter ut mange gange. Da det endelig lykkedes at få Afdøde op var kommunikationen kun non verbal, skrift, tegnsprog eller finger tegn. Afdøde svarede ikke på henvendelser og skældte ud med skarp tone hvis hun ikke forstod.”

Den 29. december 2023 (E1984):

” Observation af psykiske/mentale forhold Beskriv det observerede: Under personligpleje og forflyting slår Afdøde efter personalet og ta -ler grimt siger (kælling) hvor sønnen var til stede og hørte hvordan Afdøde taler til persona -let. Handlinger/aftaler med borgeren: Ut har flere gange be Afdøde ikke slå men Afdøde gøre det al -ligevel.”

5.1.6. Flere steder i omsorgsjournalen er det også beskrevet, hvordanAfdøde ser ting/perso - ner, der ikke er der, og bl.a. bliver i tvivl om hendes forældre lever, fx

Den 17. august 2022 (E1870):

” Observation af hukommelse/kognitive problemer Beskriv det observerede: Afdøde taler ofte om en mand der sover i hendes sofa. Hun kender ham ikke men forstår ikke han ligger der og " flyder" hver nat. Afdøde er ikke bange for ham. I dag bad Afdøde ut flytte en dyne fra sofaen så manden kunne ligge i den. Handlinger/aftaler med borgeren: Når Afdøde selv bringer dette på banen taler vi om det, hun siger hun ikke er bange for ham så der er ikke brug for at bede ham gå.”

Den 28. august 2022 (E1873):

” Observation af hukommelse/kognitive problemer

49

Beskriv det observerede: Afdøde virker glad og velbefindende, dog er hendes kognitive evner ikke de samme mere, dette kan Afdøde godt mærke og det gør mig meget ked siger Afdøde. Afdøde minder sig selv om at hendes mor er død men glædes over at hendes far stadig " lever",” (min understregning)

Den 24. december 2023 (E1983):

” Observation af psykiske/mentale forhold Beskriv det observerede: Afdøde siger "Hvorfor skal jeg pines. Jeg vil ikke mere". Senere siger Afdøde "Hvordan kommer jeg hjem. Jeg har jo ikke nogen steder at være".”

5.1.7. Det gøres gældende, at den omstændighed, at optegnelserne fra Afdødes læge fx viser, at Afdøde er blevet vurderet i stand til at give samtykke til genoplivning eller ikke – ikke føre til et andet resultat. Dels fordi Afdøde kontakt til lægen var sporadisk hvorfor lægens grund -lag for at udtale sig var begrænset, dels fordi lægens habilitetsvurdering ikke er generel men knytter sig til konkrete afgrænsede spørgsmål og lægelig behandling.

5.2. Afdødes generelle behov for hjælp og hendes hørelse

Der er enighed om, at Afdøde havde meget dårlig hørelse. Jeg henviser til mit processkrift af 20. august 2025. Nedsat hørelse gør det vanskeligt at forstå, hvad der foregår og det øger risikoen for demens. For Afdøde betød det endvidere at det øgede hendes afhængighed af andre, herunder af Sagsøgte.

Da Afdøde hun kom til plejeboligen - var hun endvidere afhængig af praktisk hjælp. Og hen -des mobilitet var helt fra begyndelsen begrænset. Af omsorgsjournalen fra plejehjemmet fremgår endvidere hvordan Afdødes behov for hjælp blev større under hendes ophold på plejehjemmet og at hun efterhånden var totalt afhængig af hjælp til alt. De sidste år kunne Afdøde ikke varetage egen personlig pleje / af- og påklædning, hun kunne ikke klare målti- der/spise selv, og hun kunne ikke forflytte sig. Jeg henviser i det hele til mit processkrift af 20. august 2025.

Udviklingen vedrørende Afdødes fysiske funktionsevne og evne til at klare personlig pleje mv betød, at Afdøde var afhængig af hjælp fra andre, herunder fra Sagsøgte.

5.3. Afdødes afhængighedsforhold til Sagsøgte

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 har også gjort gældende, at Afdøde var i et afhængigheds- forhold til Sagsøgte og at Sagsøgte udnyttede dette samt sin mors manglende indsigt i egne økonomiske forhold til at opnå uberettigede økonomiske ydelser fra Afdøde.

50

At det bestod et afhængighedsforhold mellem Afdøde og Sagsøgte understøttes af omsorgsjour- nalen, der viser et klart billede af, at Sagsøgte havde massiv indflydelse på sin mor.

Bl.a. fremgår det flere steder, at Sagsøgte styrer, hvilken medicin og mad Afdøde må få eller ikke må få, at Sagsøgte træffer beslutning vedrørende Afdødes forhold på plejehjemmet. Endvidere fremgår det flere steder af omsorgsjournalen understøtter, at Sagsøgte behandlede sin mor hårdt og uvenligt. Jeg henviser i det hele til mit processkrift af 20. august 2025 og fremhæ -ver bl.a. følgende:

Den 21. september 2021 fremgår (E1765):

” Medicingivning Kommentar: Afdøde ønsker ikke at indtage sin medicin,fortæller at det er hendes søn Sagsøgte der siger at hun ikke må modtage noget.” (min understregning) ” Dokumentation af kontakt med borger, pårørende, samarbejdspartnere mm Kommentar: Har kontaktet Afdødes søn for at høre om det er korrekt at han har sagt til sin mor at hun ikke skal modtage medicin.prøver at forklare Ham at det er vigtig medicin ,men siger stadig nej.til al medicin” (min understregning)

Den 15. juni 2022 (E1851f.):

” Dokumentation af kontakt med borger, pårørende, samarbejdspartnere mm Kommentar: Ut. Samt kollega bliver efter frokost spurgt af Afdødes søn, om vi vil være be -hjælpelig med at mobilisere Afdøde over til hendes kørestol. Da personale ankommer til bolig, giver Afdøde klart udtryk for at hun ikke ønsker at komme op.

Afdødes søn opleves vred og råbende overfor Afdøde, og råber at hvis hun ikke kom-mer op vil han gå og ikke komme tilbage. Afdøde vifter med sine hænder, og råber at han bare kan gå. Efter få sekunder, falder der ro på Afdøde samt søn. Hvorefter personale prøver at motivere Afdøde til at komme op, men Afdøde afviser forsat.

Afdødes søn giver Afdøde 2 blå ukendte tbl. (Han fortæller det er medicin fra hans bror som er læge i USA) Vi aftaler at pillerne kan få lov at få en effekt, og personalet vil komme tilbage efter 5. mi -nutter. Da Ut. samt kollega kommer tilbage, ses Afdøde opkvikkende og motiveret for at komme op. I skrivende stund sidder Afdøde i sin kørestol og drikker kaffe med sønnen.” (min understreg -ning)

Den 10. februar 2023 (E1918):

” Dokumentation af kontakt med borger, pårørende, samarbejdspartnere mm

51

Kommentar: Jeg kommer op 3 sal hvor jeg møder Afdødes søn som er igang med at med at bede personalet om at tage hans mor op af sengen igen selv om Afdøde selv har ønsket at komme i seng, personalet spørger mig om det kan være rigtigt hvortil jeg henvender mig til Afdødes søn og siger at han må have tillid til at personalet opfylder hans mors ønske og det må han have tillid til.

Han bliver vred og siger at det er hans ret at forlange, at vi tager hans mor op, han går, og siger at han vil få sin mor til at skrive under på at hun vil op. Jeg kontakter forstander oplyser om hændelse og hun siger hvis Afdøde giver udtryk over for mig at hun vil op så må vi tage hende op, men hvis hun ikke ønskerdet skal vi ikke efterkomme hvad Sønnen end må mene.

Afdøde ønskede dog at komme op og det kom hun ved hjælp af to personaler. Hendes søn var faldet helt til ro da vi kom der ned og han gav udtryk for at han da godt kunne forstå hvad jeg havde for -klaret ham om vores funktioner fagligt.

Der var god tone da vi gik fra boligen.” (min un -derstregning) Det er også dokumenteret, at der er episoder, hvor Sagsøgte opfører sig ubehageligt el- ler aggressivt/truende over for personalet. Jeg henviser i det hele til mit proces- skrift af 20. august 2025 og fremhæver bl.a. følgende:

Den 28. juli 2022 er der en hændelse, som der refereres til i brevet til Sagsøgte vedrø- rende besøgsramme (E919). Det fremgår følgende om hændelsen: ” Kommunikation mellem dig og personalet På baggrund af hændelsen d.28.07.2022, hvor du står med ansigtet helt oppe i en medar -bejders ansigt, hvilket får hende til at forlade din mors bolig.

Du følger derpå efter den på -gældende medarbejder på gangen og råber ad hende.

Grundet hændelsen finder vi i ledelsen det relevant at tydeliggøre de retningslinjer der er på Plejehjem 1 vedrørende trusler og voldelig adfærd.” Brevet indeholder en besøgsramme/retningslinjer for Sagsøgtes besøg, fx at plejeperso- nalet har ledelsens fulde opbakning til at trække sig fra Afdødes bolig, hvis de ople- ver en ubehagelig adfærd.

Den 28. april 2023 modtager Sagsøgte et orienteringsbrev om, at han er blevet politian- meldt (E917).

Hændelsen der gav anledning til politianmeldelsen, er beskrevet så- ledes i brevet: ” • Mens du overværede plejen, kritiserede du plejen medarbejderne udførte hos din mor og omtalte medarbejdernes kolleger som “hjernedøde” • Du lænede dig på frem mod én af medarbejderne, så denne direkte i øjnene og sagde: ”Jeg er farlig, jeg har en pistol og ved, hvordan man skal ramme” • Du fremstod højtråbende og truende i din adfærd, medens du gik helt tæt på en medar -bejders ansigt og kaldte medarbejderen for en “idiot” • Du forsøgte at hindre adgangen for en medarbejder, som skulle kunne tilgå boligen, fordi nødkaldet var blevet aktiveret”

52

Disse episoder vidner om Sagsøgtes tilgang og indstilling til plejehjemmet og plejen af hans mor. Sagsøgte varetog desuden - fx hindring af medarbejders adgang til boligen ved aktivering af nødkaldet – ikke sin mors interesse.

Jeg bemærker også, at det er mine klienternes opfattelse – på baggrund af deres oplevelser og observationer – at Sagsøgte har kontrolleret Afdødes økonomi og holdt Afdøde i uvidenhed om egne økonomiske forhold bl.a. ved at give Afdøde forkerte op- lysninger om/en forkert opfattelse af hendes økonomiske forhold.

Til eksempel er det sagsøgernes opfattelse, at Sagsøgte havde givet Afdøde det indtryk, at hun alene havde råd til 1 måltid om dagen på plejehjemmet. Af den grund var Afdøde afhæn- gig af Sagsøgte ift. mad. På samme måde var Afdøde af den forståelse, at hun var afhæn- gig af Sagsøgte ift. transport og ture ud af plejehjemmet mv.

En assistance, som Sagsøgte har ønsket betaling for, jf. at ”regnskaberne” (E573) et ugentligt administrationsge - byr og poster som” Rulletur” , ”Større omsorg nødvendig” , ”Meget pleje” og ”Jule- aften hele dag/aften” .

Det bemærkes også, at oplysningerne fra plejehjemmet viser, at Afdøde var på- vir- kelig ift. de forhold, som hun ikke selv kunne overskue, og at Sagsøgte på disse områ- der påvirkede Afdøde. Det understøtter således, at Afdøde var i et afhængighedsfor- hold til Sagsøgte.

5.4. Vidneforklaringerne fra Afdødes veninder Bl.a. på baggrund af ovenstående gøres det gældende, at vidneforklaringerne Vidne 13 og Vidne 12 ikke kan føre til et andet resultat.

Vidneforklaringerne var præget af, at ingen af vidnerne – formentlig pga. deres frem- skredne alder - kunne fæste deres erindringer klart i tid, ligesom der var indbyrdes mod- stridende oplysninger i deres respektive forklaringer.

Både Vidne 12 og Vidne 13 tilbragte meget begrænset tid med Afdøde de år, hvor hun boede på plejehjem og i særdeleshed de sidste 9 måneder af hendes liv, hvor gavedispositionerne blev foretaget.

I øvrigt bemærkes, at hverken Vidne 13 eller Vidne 12 har haft indsigt i Afdødes økonomiske og te- stamentariske forhold og dermed kontekst til at udtale sig om Afdødes mulighed/habilitet til at have overblik til at kunne give gaver for 4,5 mio kr.

Samlet set bestrides det således, at vidneforklaringerne har relevans for vurderingen af AfdødesAfdødes Afdødes habilitet og forholdet til Sagsøgte. Det er i øvrigt noteret, at Sagsøgte synes at være enig i, at vid- nernes indsigt i Afdødes økonomiske forhold har været meget overfladisk (processkrift af 28. februar 2025, pkt. 29).

53

5.5. Arvelovens § 83

Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 har gjort gældende, at dispositionerne er omfattet af ar- velovens § 83.

Til støtte herfor bemærkes:

Arvefordelingen i Afdøde og Ægtefælle 1's testamente af 5. april 1991(E485) har følgende ordlyd:

” Ved længstlevendes død skal arven fordeles mellem vores respektive børn, således at alle 6 børn hver får lige stor arv tilsammen fra vores 2 boer. Ved denne pålydende ligedeling skal der ikke tages hensyn til tidsforskydningen og derved værdiudviklingen mellem vores dødsfald.”

Afdøde og Ægtefælle 1 har således ifølge ordlyden testeret 1/6 hver til deres tilsammen seks børn. Hvert af de seks børn er således at anse som arvinger af både Ægtefælle 1 og Afdøde. Det følger af den på tidspunktet for oprettelsen af testamentet med Ægtefælle 1 gældende arvelovs § 48, at Afdøde kun kunne ændre på testamentets bestemmelser for sin andel af boet.

Som følge heraf gøres det gældende, at sagsøgerne er omfattet af arvelovens § 83 (førstaf- dødes arvinger). Det er efter § 83 en betingelse, at der 1) er givet gaver eller arveforskud, hvis værdi står i misforhold til formuen og 2) at modtageren – dvs. Sagsøgte – vidste eller burde vide dette (ond tro) og 3) at der ikke kan opnås dækning via vederlagskrav.

Der er til Sagsøgte overført to beløb på hver 1 mio. kr. Sommerhuset er overført med en værdi på 697.000 kr., men havde ifølge DinGeo en værdi på 2,5 mio. kr. på det tidspunkt.

Værdier for 4,5 mio. kr. svarer således til omkring 1/3 af Afdødes nettoformue, da hun dispo -nerede. Gaverne står derfor i misforhold til formuen.

Fsva. den anden betingelse, bemærkes, at Sagsøgte siden 2014 har haft kontofuldmagt til Afdødes konti. Sagsøgte har derfor haft et særdeles godt indblik i sin mors økonomi, og dermed vidst, at gaverne stod i misforhold til Afdødes formue.

Fsva. den tredje betingelse, bemærkes, at bl.a. pga. kursudviklingen er det usandsynligt, at boets øvrige arvinger kan opnå dækning for deres arveret ved at der ydes vederlag af det beholdne bo.

54

Det gøres samlet gældende, at betingelserne i § 83 er opfyldt, og gaverne dermed skal om- stødes og føres tilbage til boet.

5.6.Tilbagebetaling af overførslerne på 2 x 1.00.000 kr.

Sagsøgte har gjort gældende, at gaverne på hver 1 mio. kr. den 2. september 2023 og den 19. ja- nuar 2024 bestod af hhv. 1.553 og 1.238 Novo Nordisk A/S Baktier, det vil sige der ikke var tale om en kontant gave.

I processkriftet af 16. oktober 2025 er forklaret, at Afdøde solgte aktier for 1 mio. kr. pr. gang og at beløbet herefter blev indsat på Sagsøgtes konti, som købte Novoaktier for tilsvarende be- løb. Dette er også – efter min forståelse – det der fremgår af det fremlagte bilag F(E915).

Der er således i begge tilfælde ikke overdraget aktier men derimod hævet 1.000.000 kr. fra Afdødes konto og indsat på Sagsøgtes konto. Uanset hvordan gaverne er berigtiget kan det kon- stateres, at gaverne på det tidspunkt, hvor de blev givet, havde en værdi på hver præcis 1 mio. kr.

At Sagsøgte har erhvervet aktier for gaverne, som senere er faldet i dag, er irrelevant for boets krav mod Sagsøgte.

Det er således de to beløb på hver 1 mio. kr., som skal tilbageføres til boet.

6. ARGUMENTATION (LØBENDE OVERFØRSLER TIL Sagsøgte)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.2 anfører sagsøgerne blandt andet:

Sagsøgte har ikke fremlagt kontoudskrifter, som han har været opfordret til. Retten kan derfor lægge til grund, at samtlige overførsler ”Til Totalkonto” er overførsler til Sagsøgte, jf. retspleje- lovens § 344, stk. 2, om processuel skadevirkning.

Sagsøgte har foretaget overførsler på baggrund af en fuldmagt til sig selv. Dette er selvkontra- hering medmindre Sagsøgte kan dokumentere at overførslerne skete for at dække udlæg han havde haft. Sagsøgte har ikke dokumenteret et eneste af sine påståede udlæg. Regnskaberne dokumenterer ikke disse.

Derudover er der en stor del af beløbet, som Sagsøgte ikke har nogen ”forklaring” på, idet belø- bet langt overstiger de udlæg, Sagsøgte mener at have haft.

Da overførslerne/hævningerne således er sket uberettiget, skal Sagsøgte tilbagebetale beløbet til boet med renter.

55

Det kan ikke føre til et andet resultat om Sagsøgte måtte have hjulpet sin mor med fx at købe ekstra Novo-aktier.

Fsva. spørgsmålet om forældelse, gøres det gældende, at de rejste krav i på- stand 1.4 ikke er forældet. Sagsøgte påberåber sig forældelsesloven § 3, stk. 1, men citerer ikke § 3, stk. 2, som lyder som følger:

Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelses -fristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab her -til.

Forældelsesfristen begyndte således først at løbe, da de øvrige arvinger blev bekendt med overførslerne til Sagsøgtes konto. Forældelsesfristen begyndte således tidligst at løbe den 27. juni 2024, hvor der blev afholdt første bomøde i boet efter Afdøde. Jeg tilslutter mig således advokat Diana Bendtsens bemærkninger herom i processkrift af 2. juni 2026.

Jeg bemærker også, at det ikke er korrekt, at Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 først ved processkrift af 7. april 2026 tog retslige skridt ift. overførslerne til Sagsøgte. Som Sagsøgte er be- kendt med, har Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 gentagne gange siden første bomøde bedt bobestyrer forholde sig materielt til overførslerne og om at boet havde et krav mod Sagsøgte.

Senest har bobestyrer oplyst, at hun har nogle spørgsmål til Sagsøgtes regnskaber. Da bo- bestyrer ikke stillede sin spørgsmål er kravet nu inddraget i nærværende retssag. Dette er sket inden udløbet af forældelsesfristen, jf. forældelsesloven § 3, stk. 2, jf. stk. 1.

Det der står tilbage er, 1) at Sagsøgte selv har foretaget overførslerne fra ham til Afdøde ved an- vendelse af den underskrevne bankfuldmagt (bilag 7), og 2) at Sagsøgte ikke har dokumenteret at der er tale om refusion for udlæg for hans mor eller at der foreligger en aftale om, at Afdøde skulle betale Sagsøgtes forbrug (hvilket i øvrigt er en ny forklaring fra Sagsøgte og således ikke kan tillægges vægt).

7. ARGUMENTATION (TILSIDESÆTTELSE AF BEGUNSTIGELSERNE AF Sagsøgte)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.4 anfører sagsøgerne blandt andet:

Som beskrevet ovenfor blev Afdødes to testamenter oprettet i samarbejde med Advokat 1 Advokat 1, som har kontor i Århus. Det fremgår af den indledende bestemmelse i 2013 te- stamentet, at Afdøde ikke tidligere havde oprettet testamente. Det må således lægges til grund, at Afdøde har oplyst dette, og at Afdøde således ikke har modtaget rådgivning konse- kvenserne af hendes 1991 fælles testamente med Ægtefælle 1 eller om konsekvenserne af

56

om sit efterfølgende ægteskab med Ægtefælle 2 og den arv hun der havde modtaget. Hendes re- elle testamentariske råderum har således ikke været drøftet.

7.1. Tilsidesættelse af notartestamentet af 11. januar 2013

Da Afdøde i 2013 disponerede testamentarisk og testerede sommerhuset (fri for gæld og fri for afgift) til Sagsøgte, var hendes formueforhold følgende:

Afdøde havde i januar 2013 2.000 stk. Novo Nordisk B-aktier. Pr. 1. januar 2013 havde Novo Nordisk B-aktierne en kursværdi på 1.041. Novo-aktierne havde således en værdi på ca. 2 mio. kr. Dertil kom sommerhuset (Adresse 1), som i 2013 havde en offentlig ejen- domsværdi på 830.000 kr.

Værdien af den testamentariske disposition var således godt 1 mio. kr. samlet ud af boets i alt 3 mio, eller 1/3 af Afdødes samlede formue. Det betyder, at der ville restere 2 mio. kr., som Afdøde må have vurderet kunne fordeles mellem hendes fire børn ligeligt. Realiteten var, at det (på den ene eller anden måde) skulle fordeles mellem Afdødes fire sønner og Ægtefælle 1'sÆgtefælle 1's Ægtefælle 1's børn, hvorved arven til Sagsøger 2, Sagsøger 1 og Barn ville blive udhulet markant.

Intet i dokumenterne understøtter, at Afdøde kendte ”prisen” for at begunstige Sagsøgte eller at hun ville have begunstiget ham hvis hun kendte prisen. Det gøres således gældende, at be- gunstigelsen af Sagsøgte med sommerhuset fri for afgift ikke var i overensstemmelse med AfdødesAfdødes Afdødes vilje.

Den omstændighed at testamentet endvidere (uden nærmere forklaring) foreskri- ver anvendelse af kompleks struktur med successionsrækkefølge for en del af arven, bi- drager til den samme konklusion, at Afdøde ikke har haft overblik over konsekvenserne af hendes dispositioner. Derfor bør 2013 testamentet tilsidesættes som ugyldigt.

7.2. Tilsidesættelse af notartestamentet af 20. maj 2020

Udover ovenstående betragtninger som også gøres gældende i forhold til 2020- testamentet, gøres det gældende, at retten bør inddrage den omstændighed, at Afdøde i 2020 var i et afhængighedsforhold til Sagsøgte, og den testamentariske disposition hvorved Sagsøgte be- gunstiges også af den grund er ugyldig. Der henvises bl.a. til det ovenfor under pkt. 6 an- førte.

8. ARGUMENTATION (ARVENS FORDELING)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.3 anfører sagsøger-ne blandt andet:

8.1. Afdødes testationskompetence som længstlevende

57

Afdødes testationskompetence som længstlevende, herunder om den var reguleret af den da- gældende arvelovs § 48 eller den nugældende § 81, har betydning for fordelingen af arven efter hende.

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 gør principalt gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af den dagældende arvelovs § 48.

Sagsøger 5 og Sagsøger 6 gør gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af den (si- den 2008) gældende arvelovs § 81.

Sagsøgte gør gældende, at Afdødes testationskompetence er reguleret af § 48 ift. Sagsøger 5 og Sagsøger 6 og af § 81 ift. Afdødes livsarvinger.

8.2. Den dagældende arvelovs § 48

På tidspunktet for oprettelsen af fællestestamentet med Ægtefælle 1 i 1991 og efter Ægtefælle 1 Ægtefælle 1 død var det den dagældende arvelovs § 48, der regulerede længstlevendes testa- tionskompetence, hvis der ikke var taget stilling hertil i testamentet. Den dagældende § 48 havde følgende ordlyd:

” Indeholder et gensidigt testamente mellem ægtefæller bestemmelser om senere fordeling af arven, kan den længstlevende ægtefælle ændre testamentets bestemmelser herom, for så vidt angår sit særeje og halvdelen af det tidligere fællesbo. Dette gælder dog ikke, såfremt andet er bestemt i testamentet eller klart fremgår af dette.” (min fremhævning).

Det gøres principalt gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af den dagældende arvelovs § 48, dvs. at Afdøde kunne ændre på bestemmelserne i fællestesta- mentet med Ægtefælle 1 for halvdelen af formuens vedkommende.

En sådan ændring skete i 1995, da Afdøde oprettede testamente med Ægtefælle 2. På dette tidspunkt brugte Afdøde således sin testationskompetence som længstlevende til at æn- dre 1991 testamentet, i det omfang hun kunne, jf. den dagældende arvelovs § 48 til fordel for sine fire sønner. Ægtefælle 1's testamentariske bestemmelse til fordel for de i alt 6 børn kunne hun derimod ikke ændre.

8.3. Arvelovens § 81

Sagsøger 5 og Sagsøger 6 gør gældende, at Afdødes testationskompe- tence i sin helhed reguleres af arvelovs § 81, stk. 2, nr. 1, som har følgende ordlyd:

58

Har ægtefæller ved en fælles testamentarisk disposition truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles ved længstlevendes død, kan den længstlevende ægtefælle ved testa -mente råde over friarven i boet efter længstlevende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Den længstlevende ægtefælle kan ikke ved testamente råde over 1) friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger […]

Dette bestrides.

Da Afdøde og Ægtefælle 2 oprettede testamente i 1995, var Afdødes testationskompetence alene regule- ret af den dagældende arvelovs § 48. Hvis det testationskompetencen efter 2008 skulle være reguleret af den nugældende § 81, ville konsekvensen være, at et testamente oprettet forud for 2008-lovens ikrafttræden blev ugyldigt med den nye lov.

Det gøres gældende, at der ikke kan være dobbelte begrænsninger på Afdødes testations- kompetence, og at det således alene er § 48, der finder anvendelse.

8.4. Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelod skal opgøres på baggrund af formuen ved deres fars død (påstand i og v)

Det gøres principalt gældende, , at sagsøgernes arvelodder skal opgøres på baggrund af formueforholdene på tidspunktet for Ægtefælle 1's død. Der henvises til beregningerne i Sagsøgtes svarskriftet af 17. september 2025 til grund, som er lagt til grund for påstand om, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6's arvelodder samlet set kan opgøres til 490.000 kr. (dvs. 245.000 kr. hver).

Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 er enige i, at den væsentligste del af Afdødes formue stam- mer fra Ægtefælle 2, og at retten derfor bør inddrage Ægtefælle 2's forudsæt- ninger da han og Afdøde tilrettelagde deres arveretlige forhold, ved ægtepagt og fælles testa- mente i 1995 og ved gaveægtepagt i 2004.

Det er et faktum, at Ægtefælle 2 og Afdøde ved deres familie- og arveretlige dispositioner var bibragt den forståelse, at arven efter Afdøde – hvis hun blev længstlevende – alene skulle tilfalde hendes fire sønner, da 1991 fælles testamentet med Ægtefælle 1 var bortfaldet. Den forstå- else var forkert. Da Ægtefælle 2 valgte at disponere over sin formue til fordel for Afdøde, befandt han sig således i en vildfarelse, jf. arvelovens § 77, stk. 1, nr. 1.

Ægtefælle 2 kendte ikke Ægtefælle 1's livsarvinger. Havde Ægtefælle 2 vidst, at Ægtefælle 1's livs- arvinger, ville være arvinger efter Afdøde som længstlevende, må det lægges til grund, at Ægtefælle 2 ville have disponeret anderledes over sin formue. Det må således lægges til grund at Ægtefælle 2 ville have oprettet en successionsrækkefølge med Afdøde på 1 pladsen og hendes fire

59

sønner på 2. pladsen for at undgå at hans formue tilfaldt nogle mennesker han ikke kendte.

Det må endvidere lægges til grund, at Afdøde ved oprettelsen af 1995 testamentet i videst muligt omfang udnyttede sin testationskompetence efter arvelovens § 48 til fordel for sine fire sønner og ændrede altså det fælles testamente oprettet med Ægtefælle 1 i 1991.

Det ville således alene – hvis parterne var bekendt med de faktiske arveforhold - være den formue, som Afdøde arvede efter Ægtefælle 1, som ville indgå i beregningen af arven til Ægtefælle 1's særlivsarvinger. Dette er baggrunden for på- stand (i) og (v) om, at arven til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal opgøres efter formueforholdene ved Ægtefælle 1's død og for på- stand (ii) og (iv) om at arve til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal opgøres til ½ af 1/6 – eller 1/12 - til hver af de …”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”…

1. Nedenfor følger en sammenfatning af de væsentlige dele af sagsfremstil -lingen og anbringender fra de afgivne processkrifter. Derudover er der in -darbejdet bemærkninger til advokat Maryla Rytter Wróblewskis proces -skrifter af henholdsvis 11. og 29. juni 2026, der blev afgivet umiddelbart op til sagsforberedelsens afslutning.

2. Nærværende sammenfattende processkrift er disponeret således:

2.1 Sagens overordnede temaer og sammenhæng

3. Sagsfremstillingen, anbringenderne, bilagene og den øvrige bevisførelse i de to sambehandlede sager påberåbes på tværs af sagerne, i det omfang de ved -rører samme faktiske og retlige spørgsmål.

4. Sag BS-51539/2024-FRB vedrører gyldigheden og retsvirkningerne af de opret -tede testamenter, gaverne af 2. september 2023, 2. oktober 2023 og 19. januar 2024, samt modparternes krav vedrørende Sagsøgtes administration af Afdødes økonomi.

5. Sag BS-36263/2025-FRB vedrører navnlig Sagsøger 5 og Sagsøger 6's arveret efter fællestestamentet af 5. april 1991, gyldigheden af Afdødes testamenter af 11. januar 2013 og 20. maj 2020, den endelige

60

fordeling af boet samt de samme gaver og krav knyttet til Sagsøgtes administration af Afdødes økonomi, som behandles i sag BS-51539/2024-FRB.

6. Sagsøgte gør overordnet gældende, at Afdøde var habil, at hun handlede efter eget ønske, at hendes begunstigelser af Sagsøgte var naturlige og konsekvente, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte testamenterne el -ler de tre gaver. For så vidt angår Sagsøgtes administration af Afdødes økonomi er det anerkendt, at boet har et tilgodehavende hos Sagsøgte udgørende 43.202 kr.

2.2 Relationen mellem Afdøde og Sagsøgte

7. Afdøde og Sagsøgte havde gennem hele livet et nært og fortroligt forhold.

8. I 1966 blev Afdøde og hendes daværende Ægtefælle 3 skilt, og efter separationen/skilsmissen flyttede Sagsøgtes tre storebrødre med faderen fra By 5 til By 6, mens Sagsøgte flyttede med Afdøde til By 3. I 1969 flyttede Afdøde og Sagsøgte videre til en lejlighed på Vej 1 i Indre By 2. Sagsøgte voksede således op hos Afdøde, og de bevarede igennem livet et meget nært forhold.

9. Især efter at Afdødes tidligere ægtefælle, Ægtefælle 2, afgik ved døden for cirka 20 år siden, blev Sagsøgtes og Afdødes relation forstærket. I årene op til Ægtefælle 2's død var han svækket, og Sagsøgte hjalp i tiltagende grad Afdøde og Ægtefælle 2 med det praktiske.

10. I forlængelse af Ægtefælle 2's død tiltog denne hjælp, og Sagsøgte bistod med praktiske gø -remål, hjalp med at understøtte Afdødes sociale liv, løse administrative forhold og bistå med det økonomiske m.v.

11. Afdøde oprettede som beskrevet i svarskriftet i sag BS-51539/2024-FRB, punkt 37 (E, s. 235) en bankfuldmagt i 2014 til Sagsøgte, bilag 7 (E, s. 555). Som det fremgår af fuldmagten blev oprettelsen bevidnet af en af bankens medarbejdere, Person 3.

Sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB havde anført i stævningen, at oprettelsen af kontofuldmagten indikerede, at Afdøde allerede dengang havde brug for hjælp til at håndtere sine økonomiske forhold.

Afdødes Ægtefælle 2 havde frem til sin død stået for håndteringen af det praktiske i forhold til par -rets økonomi, og Ægtefælle 2 bad forud for sin død Sagsøgte om at tage over og tage sig godt af Afdøde, hvilket Sagsøgte efterfølgende gjorde.

I forhold til kontofuldmagten var der tale om en praktisk foranstaltning, og der har på ingen måde været tale om, at Afdøde ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt eller havde men -tale udfordringer e.l. Sagsøgte havde i øvrigt i mange år inden oprettelsen af konto -

61

fuldmagten hjulpet Afdøde med de økonomiske forhold, idet hjælpen havde på- gået siden Ægtefælle 2's død, men i 2014 blev der så formaliseret en kontofuldmagt.

12. Dét, at en person beder en anden om hjælp med varetagelse af visse praktiske forhold, kan ikke anses for indikation på, at den pågældende er mentalt udfor -dret e.l., hvilket sagsøgerne umiddelbart forsøger at antyde.

13. Fuldmagten fra Afdøde til Sagsøgte i 2014 understøtter de mange år, hvor Sagsøgte bistod Afdøde, hvilket heller ikke ses at være bestridt af nogen parter.

14. Afdøde inddrog Sagsøgte i hendes økonomiske forhold, men det er hans indtryk, at hun ikke ønskede, at de øvrige sønner skulle have indsigt i hendes økonomi.

15. Afdøde og Sagsøgte tilbragte den seneste lange årrække meget tid sammen, og efter hun blev kørestolsbruger i sommeren 2022 var de sammen omkring 20 timer om ugen, da hun fra dette tidspunkt havde brug for en del hjælp.

16. Udover det sociale samvær de havde sammen, bistod Sagsøgte i løbet af de senere år med bl.a. indkøb, kørsel, madlavning, rengøring og i et vist omfang person -lig hygiejne og tøjvask. Hjælpen tiltog i omfang, efterhånden som Afdøde hen ad vejen fik mere brug for det.

17. Højtider fejrede Afdøde og Sagsøgte næsten altid sammen, og de seneste 19 år, herun -der især jul og påske, var de kun de to.

18. Gennem de seneste mange år og frem til Afdødes død tog Afdøde og Sagsøgte på fælles ture og ferier, især efter Ægtefælle 2 var afgået ved døden, og hun blev enlig.

19. Turene gik ofte til sommerhuset på Adresse 1 i weekendenderne, hvor Sagsøgte, mens Ægtefælle 2 fortsat levede, havde holdt huset og haven vedlige.

20. Af øvrige ture og ferie kan bl.a. nævnes besøg hos sønnen Barn på Fyn og flere ferier rundt i Jylland, hvor Afdøde bl.a. ønskede at gense barn- og ungdom -mens feriesteder. Der var talrige udflugter og besøg i By 7 hos Afdøde barnebarn Person 1 - Sagsøgtes datter - og hendes familie. I 2022 gik turen til Malmø med overnatning på Hotel Clarion.

Indtil sommeren 2022 kørte de sammen i bil til By 8 i Nordsjælland, hvor sønnen Sagsøger 1 boede og fortsat bor. Efter Afdøde blev kørestolsbruger var længere ture dog begrænsede i forhold til før, da meget praktisk skulle løses og koordineres i forbindelse med turene. Fra sommeren 2022 og frem bestod ture derfor ofte i udendørs samvær i området omkring Ryparken, og som regel købte de ind i kvarteret.

62

21. Efter Afdøde blev kørestolsbruger og frem tog Afdøde og Sagsøgte på ture befordret af handicap-flextransport, hvor de igen bl.a. besøgte By 8, tog til klassisk koncert i Radiohuset på Rosenørns Allé på By 4 og derudover fortsat til sommerhuset.

22. I mange år tog Afdøde og Sagsøgte således på en lang række fælles ture, ferier m.v., og de tilbragte generelt meget tid sammen, hvilket om nødvendigt kan bevises via righoldig dokumentation og vidner. Det antages dog, at sagsøgerne ikke vil bestride Afdødes og Sagsøgtes relation og samvær.

2.3 Flytningen fra Vej 1

23. Efter at Afdøde havde boet i næsten 50 år i lejligheden på Vej 1 blev Afdøde og Sagsøgte enige om, at det var på tide at begynde at se efter en plejehjemsplads, da Afdødes mobilitet ikke var så god, som tidligere. Afdøde og Sagsøgte gik således i 2017 i gang med at besøge flere plejehjemsboliger.

24. Først besøgtes den på det tidspunkt nyopførte ”Kastanjegården” på By 4 med forudgående ansøgning til By 4 Kommune om overførsel fra By 2, da Afdøde gerne ville tæt på familie og de nærmeste venner og bekendte. Sagsøgte boede således på By 4, og derudover var Afdøde en del af Loge 1, hvor en stor del af Afdødes bekendtskabs- og vennekreds hidrørte. Afdøde var således indtil 2023 medlem af Loge 2 By 4, og hun var bl.a. også med i hhv. en Klub 1 og en Klub 2 på By 4. Det var ofte Afdødes veninde Vidne 13, der lagde hus til. Det var så -ledes af flere grunde oplagt at søge mod By 4.

25. By 4 Kommune gav imidlertid afslag på bevilling af plejehjemsplads, da Afdødes slidgigt ifølge kommunen ikke kunne anses for at være alvorlig nok, og herefter søgte Afdøde og Sagsøgte videre efter plejeboliger i By 2.

26. Sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB har givet udtryk for, at Afdøde havde men -tale problemer, og at dette skulle være baggrunden for, at Afdøde flyttede på ple -jehjem. Dette bestrides, og der er ingen holdepunkter, der understøtter syns -punktet.

At det blot var Afdødes mobilitet, der var baggrunden for hendes flyt -ning til plejehjem understøttes af den forklaring Afdødes nære veninde, Vidne 12, afgav under den indenretlige bevisoptagelse jf. retsbog af 06.02.2025 (E, s. 32), hvor hun forklarede, at det var hendes opfattelse, at Afdøde flyttede på plejehjem, fordi hun havde dårligt knæ og ikke kunne gøre så me -get rent i den store lejlighed på Vej 1.

Veninden forklarede videre, at

63

Afdøde mentalt var helt klar, og at det var hun til det sidste. Afdødes anden nære veninde Vidne 13 forklarede, at Afdødes sagtens kunne klare sig, men at hun flyttede til plejehjemmet da det var mere mageligt (E, s. 30).

27. Den fremkomne dokumentation fra både plejehjemmet og lægen viser ligele -des klart, at Afdøde fortsat var meget aktiv, da hun flyttede på plejehjemmet. Afdøde tog således fortsat selvstændigt offentlig transport, var af sted på ture osv.

28. Valget faldt til sidst på Plejehjem 1, hvor det var muligt at få en gan -ske rummelig toværelses bolig med to altaner mod vest i grønt område med udsigt fra 3. sal over ’Område 1's- lige på grænsen mellem By 2 og By 9.

29. Afdøde blev af den Visitator senere indstillet til denne plejebolig, eftersom hun med sandsynlighed ikke ville være i stand til at rejse sig ved fald i lejligheden - især ikke, hvis hun ved et eventuelt fald kom til skade. Afdøde havde ønsket, at Sagsøgte deltog som bisidder under visitationen samt under for -udgående konsultation hos egen læge.

30. Afdøde stod til at få udført en knæoperation, og i samarbejde mellem Sagsøgte og kirurgen Person 4 på Bispebjerg Ortopædiske Afdeling lykkedes det at få planlagt det praktiske således, at Afdøde efter operationen kunne flytte direkte ind i plejeboligen, som Sagsøgte sideløbende i henhold til aftale med Afdøde havde sørget for etablering af med nyt møblement m.v.

31. Lejligheden på Vej 1 blev i løbet af en periode på 3-4 måneder ryddet, og i den forbindelse bistod Sagsøgte ligeledes Afdøde med gennemgang og stillingta -gen til indbo m.v.

32. Den 10.08.2018 afgav Afdøde i forbindelse med flytningen på plejehjem fuldmagt til Sagsøgte vedrørende indbo, jf. bilag 8 (E., s. 557).

Afdøde traf selv de fleste væsent -lige beslutninger, men der var meget, der skulle klares, hvorfor Afdøde og Sagsøgte fandt det naturligt, at Sagsøgte fik et ”mandat” til at handle på Afdødes vegne i for -bindelse med den store og ressourcekrævende opgave, det er at flytte bolig, når man har været etableret et sted gennem størstedelen af livet.

Det bemær -kes, at Afdøde som led i rydningen af lejligheden på Vej 1 bl.a. lod sagsø -gerne i sag BS-51539/2024-FRB overtage indbogenstande, og at disse gavedis -positioner dengang ikke gav anledning til nogen bemærkninger fra de pågæl -dende om habilitet e.l.

64

33. Afdøde havde på daværende tidspunkt en omfangsrig garderobe og i større mængde alt, hvad man kunne ønske sig af kosmetik og lignende. I tiden op til den endelige fraflytning, omkring 4.-5. juni 2018, hentede og bragte Sagsøgte derfor på daglig basis Afdøde, så hun kunne forestå sortering osv. Her blev Afdøde ind imellem flankeret af hendes anden meget gode veninde gennem mange år, Vidne 12.

2.4 Tiden på Plejehjem 1 – Perioden 2018 til 2024

34. Veninden Vidne 12 var en af de trofaste gæster til mange af de omkring 15-20 arrangementer, som efterfølgende blev afholdt på Plejehjem 1 frem til at Afdøde afgik ved døden i 2024. Disse afholdte selskaber indledtes af Afdødes 90års fødselsdag i marts 2018 med familie samt deltagere fra Loge 1, Klub 2, Klub 1 mv.

35. Sagsøgte og hans søn Vidne 2 bistod Afdøde med det praktiske i forbindelse med af -holdelsen af disse arrangementer. Den sidste fødselsdag afholdtes på selve da -gen den 17.03.2024, hvilket var til stor glæde for Afdøde.

2.5 Afdødes relation til de øvrige tre sønner

36. Barn havde boet på Fyn hele sit voksne liv, og allerede af denne grund var kontakten mellem Afdøde og Barn begrænset. Barn havde fået en hjerne -blødning omkring 2019, hvorefter han blev kørestolsbruger. Derefter var kon -takten yderligere begrænset. Sagsøgte bemærker, at Barn i øvrigt var en enestå -ende person.

37. Sagsøger 1 havde siden sommeren 2018 boet i By 8 i Nordsjælland sammen med sin søn. Sagsøger 1 besøgte en sjælden gang imellem Afdøde, og de seneste 6 år op til Afdødes død anslås det til at være omkring 10 besøg i alt. Derudover deltog Sagsøger 1 til række af de sammenkomster, som Afdøde havde inviteret til, og hvor Sagsøgte sammen med sønnen Vidne 2 havde sørget for det praktiske.

38. Sagsøger 2 flyttede i 1984 til USA og har boet der lige siden. Afdødes og Sagsøger 2's kontakt havde allerede af denne grund været relativt sparsom, men han har dog besøgt Afdøde nogle gange. Afdøde havde tidligere bl.a. sammen med den da -værende Ægtefælle 2 besøgt Sagsøger 2 i USA, når der var mulighed for at kombinere med forretningsrejser, netværkspleje o.l., og senest havde Sagsøgte og barnebarnet Vidne 2 i 2019 ledsaget Afdøde til USA med henblik på besøg hos Sagsøger 2.

65

39. Afdødes relation til alle de tre øvrige sønner var således fin, men den løbende kontakt var særdeles begrænset set i forhold til den hverdag Afdøde og Sagsøgte havde sammen

2.6 Afdødes testamentariske begunstigelser af Sagsøgte i 2013, 2020 og 2022

40. At Afdøde havde en særligt nær relation til Sagsøgte og havde et ønske om at begun -stige Sagsøgte er veldokumenteret.

41. I 2013 oprettede Afdøde således testamente for notaren ved By 2's Byret, jf. sagens bilag 4 (E., s. 549). Det følger af testamentets § 2, at Sagsøgte forlods skulle modtage sommerhuset beliggende Adresse 1, By 1, fri for gæld og fri for boafgift, idet boafgiften skulle udredes af de øvrige midler i dødsboet.

I forhold til påstand 1.5, som sagsøgerne i sag BS-51539 har nedlagt om tilbageskødning af ejendommen til dødsboet bemærkes det, at det således allerede i 2013 var Afdødes ønske, at Sagsøgte forlods skulle overtage ejendommen. Det gøres gældende, at dette testamente ligeledes er bevis for, at Afdøde ønskede særligt at begunstige Sagsøgte.

Notar Vidne 5 har ved notarpåtegningen erklæret, at Afdøde var i stand til at handle fornuftsmæssigt (E., s. 554).

42. Afdøde oprettede efterfølgende den 30.03.2020 testamente for vitterlighedsvid -ner, jf. sagens bilag H (E, s. 559). Det følger tilsvarende af pkt. 2 i dette testa -mente, at Sagsøgte forlods skulle arve sommerhuset beliggende på Adresse 1 fri for gæld og fri for boafgift. I forhold til den øvrige efterladte formue bestemte Afdøde, at Sagsøgte skulle modtage den ene halvdel, mens den anden halvdel skulle tilfalde de øvrige tre børn til lige deling. Det gøres gældende, at dette testa -mente ligeledes er bevis for, at Afdøde ønskede særligt at begunstige Sagsøgte.

43. Vitterlighedsvidnerne var Person 5 og Person 6. Person 5 vil blive afhørt under hovedforhandlingen.

44. Nogle uger derefter tog Afdøde til notaren ved Retten i Lyngby, hvor hun under -skrev testamentet for notaren den 20.05.2020, jf. bilag 5 (E, s. 565). Notar Vidne 6 har ved påtegning på testamentet erklæret, at Afdøde var i stand til at handle fornuftsmæssigt ved testamentets oprettelse.

45. Endelig oprettede Afdøde den 28.01.2022 kodicil for notaren ved Retten i Lyngby jf. sagens bilag 6 (E, s. 599). Det fremgår alene af denne kodicil, at det var Afdødes ønske, at Sagsøgte skulle være bobestyrer. Selvom det bestemte ikke i praksis fik nogen betydning grundet dødsboskiftelovens bestemmelser om, hvem der

66

kan udpeges til behandlingen af et dødsbo som bobestyrer, har notar Vidne 7 Vidne 7 således den 28.01.2022 erklæret, at Afdøde på daværende tids- punkt var i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Afdødes ønske om indsættelse af Sagsøgte som bobestyrer understreger ligeledes, at Afdøde ønskede at stille Sagsøgte i en særligt gunstig position frem for de øvrige arvinger, og det er ikke usædvan- ligt, at testatorer ytrer ønske om, at den person, de er tættest knyttet til, også skal forestå behandlingen af deres bo som ”bobestyrere” .

Dette er således hen- set til omstændighederne et meget naturligt ønske, men dog som anført oven- for ikke juridisk gangbart set i forhold til dødsboskiftelovens bestemmelser.

46. Der er således i perioden 2013 - 2022 tre uafhængige notarer samt to vitterlig -hedsvidner, der alle har erklæret, at Afdøde var i stand til at handle fornufts -mæssigt.

47. De tre notarer vil blive afhørt under hovedforhandlingen, idet sagsøgerne i sag BS-51539 har bestridt, at Afdøde var i stand til at handle fornuftsmæssigt på de tre tidspunkter, hvor notarerne erklærede dette.

48. Afdødes gentagne testamentariske dispositioner til fordel for Sagsøgte dokumenterer særdeles klart og entydigt Afdødes ønske om, at Sagsøgte særligt skulle begunstiges.

2.7 Afdødes begunstigelser af Sagsøgte i henhold til gavebreve i 2023 og 2024

Gavebrev den 02.09.2023

49. Den 02.09.2023 gav Afdøde en gave til Sagsøgte på 1.000.000 kr., jf. bilag 10 (E, s. 609). Det fremgår af gavebrevet, at gaven kunne berigtiges kontant eller via aktier, og Sagsøgte oplyser, at overdragelse af aktier blev valgt.

50. Afdøde og Sagsøgte havde løbende talt om Afdødes økonomi, herunder hvordan det gik med aktiebeholdningen m.v. Der var mange aktier i Novo Nordisk, som det på daværende tidspunkt var gået særdeles godt med.

Afdøde havde arvet et stort antal Novo Nordisk aktier fra ægtefællen Ægtefælle 2, og Sagsøgte havde ligeledes hen ad vejen foreslået Afdøde køb af aktier i Novo Nordisk og andre selskaber, hvilket havde givet virkelig gode resultater.

Henset til den store bistand Sagsøgte havde ydet Afdøde, og den efterhånden ret store formuebeholdning, ønskede Afdøde at give en gave til Sagsøgte som udtryk for hendes taknemmelighed, og også med henblik på at sikre Sagsøgte. Dette bl.a. da Sagsøgte som følge af fejloperationer var pla -get af en del gener, som i stigende omfang har ført til erhvervsevnetab.

Gavebrev den 02.10.2023

67

51. Den 02.10.2023 gav Afdøde sommerhuset, beliggende Adresse 1, By 1, i gave fri for gaveafgift til Sagsøgte i henhold til gavebrev, jf. bilag 12 (E, s. 611).

52. Det havde i mange år været planen, at Sagsøgte skulle overtage sommerhuset, som det efterhånden primært var ham, der benyttede. Der var i medierne meget omtale af de nye ejendomsvurderinger. Det var blandt andet som følge heraf, at Afdøde og Sagsøgte kom til at tale om sommerhuset, og Afdøde ønskede at overdrage sommerhuset til Sagsøgte, mens hun levede, så Sagsøgte kunne stilles bedst muligt. Det var, som det fremgår ovenfor, allerede bestemt i flere testamenter, at Sagsøgte for -lods skulle modtage sommerhuset.

53. Afdøde underskrev gavebrevet for to vitterlighedsvidner.

54. Sagsøgte havde hentet de to vidner ved Sydhavnens Sejlklub og kørte dem til Afdødes hjem, hvor de således bevidnede Afdødes underskrivelse. Det første vidne var Vidne 3, en af Sagsøgtes bekendt, som kendte til Afdøde via Sagsøgte og havde mødt hende flere gange. Vidne 3 og Sagsøgte havde begge studeret Fag på By 2's Universitet.

55. Det andet vidne var Vidne 4, der på daværende tidspunkt var Vidne 3's kæreste. De to har efterfølgende indgået ægteskab. Vidne 4 havde ikke forudgående personligt forhold til Afdøde, men kendte blot til hendes eksistens. Begge vidner var således til stede i Afdødes bolig den 02.10.2023, da hun underskrev gavebrevet.

56. Vidne 3 og Vidne 4 vil afgive forklaring under ho -vedforhandlingen.

Gavebrev den 19.01.2024

57. Den 19.01.2024 gav Afdøde endnu en gave til Sagsøgte på 1.000.000 kr., jf. bilag 13 (E, s. 825).

58. Efter Sagsøgtes overtagelse af sommerhuset beliggende Adresse 1 talte Afdøde og Sagsøgte om de videre planer for ejendommen. På den ene side var der en del nostalgi forbundet med det eksisterende hus, som dog trængte til en gennem -gribende renovering. Huset var derudover kun ca. 60 m2, så en overvejelse var at nedrive det eksisterende hus og bygge et nyt.

Dette var Afdøde positivt stemt overfor, og hun ønskede at støtte Sagsøgte heri, uanset om valget blev at bygge ud samt renovere eller bygge nyt. Sagsøgtes personlige situation bar derudover fortsat præg af hans sygdomsforløb, så en forudsætning for større projekter var, at

68

Sagsøgte fik de fornødne midler til dette. Dertil kom, at det var på tale, at Sagsøgte mu- ligvis kunne få glæde af to forskellige typer af operationer hhv. i øre og i næse, som udføres i udlandet med alternative metoder, som ikke er tilgængelige i Danmark, hvilket ligeledes ville indebære egenbetaling. Blandt andet som følge af disse forhold og overvejelser - og fortsat også henset til Sagsøgtes langva- rige og omfattende støtte i dagligdagen - valgte Afdøde således at give Sagsøgte yder- ligere 1.000.000 kr

59. Afdøde bad Sagsøgte om at klargøre et nyt gavebrev, hvilket Sagsøgte sørgede for. Lige -som forløbet havde været i forbindelse med overdragelsen af sommerhuset, kørte Vidne 3 og Vidne 4 sammen med Sagsøgte til Afdødes bolig, hvor de to bevidnede, at Afdøde underskrev gavebrevet.

Særligt om gaverne den 02.09.2023 og 19.01.2024 bestående af Novo Nordisk aktier

60. Gaverne den 02.09.2023 og 19.01.2024 bestod af hhv. 1.553 og 1.238 Novo Nor -disk A/S B-aktier, dvs. 2.791 aktier i alt.

61. Det er i processkrifterne forklaret, at realiteten var, at der var tale om en over -førsel af aktier, selvom det ud fra kontoudtog synes at figurere som en penge -overførsel. Til afklaring af dette forhold blev der rettet henvendelse til Jyske Bank, og der er som bilag F (E, s. 915) fremlagt erklæring fra Jyske Bank, hvor det er beskrevet, at realiteten var, at de to gaver bestod af overførsel af aktier som en intern handel i henhold til bankens faste interne forretningsgang for gaveoverdragelser af værdipapirer mellem forældre og barn.

62. I det omfang at retten måtte nå til det resultat, at gaverne skal omstødes, gøres det som følgeheraf gældende, at der ikke skal ske betaling af de beløb sagsø -gerne har nedlagt påstand om, men at der i stedet skal ske tilbageførsel af de 2.791 aktier samt med tillæg for de udbytter, der er blevet udloddet i perioden siden gaveoverdragelserne.

Sagsøgernes synspunkt om selvkontrahering

63. Sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB har gjort gældende, at det strider mod forbuddet om selvkontrahering, at Sagsøgte havde udfærdiget gavebrevene og konkret eksekveret overførslerne. Dette bestrides. Det ville naturligvis have været i strid med forbuddet mod selvkontrahering, såfremt Sagsøgte på baggrund af den modtagne generalfuldmagt havde givet gaver til sig selv. Som der er re -degjort for, har forløbet været således, at Sagsøgte i henhold til aftale med Afdøde har klargjort dokumenterne, hvorefter Afdøde har tiltrådt disse.

69

64. Herefter har Sagsøgte sørget for, at dispositionerne blev eksekveret, og dette er ikke i strid med forbuddet med selvkontrahering, idet Afdøde selv har tiltrådt hver enkelt af dispositionerne.

2.8 Afdødes habilitet

Generelle bemærkninger

65. Sagsøgerne har bestridt, at Afdøde var habil på tidspunkterne for oprettelse af te -stamente i 2013, 2020 samt på tidspunkter for Afdødes afgivelse af gaver i 2023 og 2024.

66. Det fastholdes, at Afdøde var habil frem til tidspunktet for hendes død.

67. Nedenfor følger en sammenfatning af det fremkomne om Afdødes habilitet.

68. Afdøde oprettede som beskrevet notartestamenter den 11. januar 2013, den 20. maj 2020 samt kodicil den 28. januar 2022. På hver af disse tidspunkter vurde -rede en notar, at Afdøde var i stand til at handle fornuftsmæssigt.

69. Testamentet i 2020 blev derudover oprettet for vitterlighedsvidner, der ligele -des bekræftede hendes habilitet.

Vidne 13

70. Afdødes nære veninde Vidne 13 forklarede indenretligt, følgende jf. retsbog af 6. februar 2025 fra indenretlig bevisoptagelse:

” Afdøde var meget klar og skarp. Hun har aldrig oplevet, at Afdøde ikke kunne huske ting eller fik blackouts. Afdødes mentale tilstand har altid været den samme.” (E, s. 31)

71. Vidne 13 deltog i Afdødes 94-års fødselsdag, hvilket parterne er enige om var den Dato 1 2022, og hun forklarede, at hun så Afdøde få gange efterfølgende sammen med Klub 1 (E, s. 32).

72. Afdødes veninde Person 7 fremsendte i forlængelse af Afdødes 94-års fødselsdag i 2022 et takkekort, der understøtter både Afdødes habilitet og den be -skrevne nære relation mellem Afdøde og Sagsøgte. Kopi af takkekortet med kuvert stemplet den 28.03.2022 er fremlagt som sagens bilag I (E., s. 603).

Vidne 12

70

73. Afdødes anden nære veninde, Vidne 12, forklarede, at de havde været veninder siden begyndelsen af 1980’erne. Hun forklarede, at

” De bevarede relationen indtil Afdøde døde, og hun deltog i hendes begravelse.”

” Hun var ikke bekendt med, at Afdøde foretog en testamentarisk disposition i 2013. Afdøde var en spøjs person, men hendes mentale tilstand var normal også på daværende tids -punkt. Da Afdøde flyttede i 2018, hjalp vidnet med at pakke hendes tøj. Sagsøgte hjalp også til med flytningen. Hun tror, at Afdøde flyttede, fordi hun boede i stor lejlighed.

Hun havde dårligt knæ, og kunne ikke gøre så meget rent, men mentalt var hun helt klar. Det var hun til det sidste. Afdøde glædede sig til at flytte, og hun var glad for at komme til Plejehjem 1, der var et godt sted. Her kunne hun have sine møbler med, og det var vigtigt for hende.”

” I 2019 var Afdøde i USA sammen med Sagsøgte og Vidne 2. De talte om turen, der var gået fantastisk. Afdøde var frisk og almindelig. Det var hun også de følgende år, og hun be -mærkede ingen forandringer i hendes mentale tilstand.”

” Den sidste gang hun så Afdøde, var til hendes fødselsdag den Dato 1 2024. Sagsøgte havde sørget for, at de fik en dejlig frokost. Hun satte sig ved siden af Afdøde, mens Vidne 2 spillede ved klaveret. Afdøde spurgte, om hun skulle til USA igen. Det var en kort samtale, da der var mange andre gæster. Det var sidste gang, at de talte sammen. Afdødes mentale tilstand var som den plejede.”

Materiale fra Lægehus Journalnotater fra lægen

74. Der er modtaget journalnotater fra Læge 1 for perioden 13.03.2018 og frem til dødstidspunktet. Journalnotaterne er fremlagt som bilag C (E, s. 921 – 953).

75. Materialet består af 33 sider og giver dermed et rimeligt overskueligt overblik over perioden.

76. Journalnotaterne vil blive nærmere gennemgået under hovedforhandlingen. Foreløbigt bemærkes det nedenstående. I første kolonne er indsat dato og si -detal. I anden kolonne er indsat citater/uddrag fra journalnotaterne. I tredje kolonne er indsat korte kommentarer. For overblikkets skyld er der også ind -sat markeringer for tidspunkter for de tre gavedispositioner.

Dato og sidetal Notat (uddrag) Bemærkning

71

14.03.2018 ”Cerbralt skarp” Bekræfter habilitet. (Side 32) (E, s. 952) 16.05.2018 ”Pt er vegetar og meget optaget af god (økolo(Side 31) (-gisk) kost. E, s. 951) Trives ekstremt dårligt på plejehjemmets kost. Får glas kartofler og dåse fiskeboller, hvilketogså er aldelesuspiseligt” 03.10.2018 PT har slået knæet under køretur i bus.

Afdøde transporterede sig selv(side 30) rundt ved hjælp af offentlig(E, d. 950) transport på dette tidspunkt. 03.04.2019 Opsøgende hjemmebesøg forud for rejse tilBekræfter habilitet. (side 29) USA: (E, s. 949) Pt cerebralt skarp. MMSE’er med fuld point Lægen betegner Afdøde somskarp. Dette modsiger sagsø-geres udlægninger. 30.09.2020 Hukommelse:MMSE ingenn tegn på demens.

Bekræfter habilitet. (side 21) Cerebralt flot velbevaret (E, s. 941) … Lægen betegner Afdøde somPæn, får rent tøj på dagligt og vaskes dagligt,skarp.

Dette modsiger sagsøHøjt funktionsniveau. -gernes udlægning. 14.10.2020 Obj Bekræfter habilitet. (Side 20-21) Særdeles cerebralt velbeværet, pæne farver,SE, s. 941) varm og tør.” ”Aftaler plejepersonalet forsøger at motivere tilAfdøde afviser visse former forcomprilandbind – såfremt hun fortsat afviserbehandling dette må det accepteret. 20.01.2021 ”pårørende – søn Sagsøgte og Barnebarn Vidne 1 øn(Side 18-19) (-Sagsøgte interesserer sig for Afdødessker kardiologisk udredning.” helbred.

E, s. 938) Obj Siddende i stolen. God kontakt. Pæne farver,Bekræfter habilitet. ser mere afpillet og antydning af anæmisk ud. 21.05.2021 søn Sagsøgte vil gerne tale med Vidne 12 om mors ef(Side 15) (-Sagsøgte interesserer sig for Afdødesterforløb – tlf.:Tlf nr. helbred E, s. 935) 21.05.2021 Samtale med SagsøgteSagsøgte, ønsker henv til genoptræ(Side 15) (-Sagsøgte interesserer sig for Afdødesning.

Mener ikke der er eryipelas. Får korrekthelbred E, s. 935) behandlign.

72

Korrespondance vedr genoptræning – evt. fys ieget hjem. 11.08.2021 Kendt med (Side 14-15) hyppige UVI’er (E, s. 935) 21.09.2021 Tk. Med sønnen. Han vil ferne have at pt. Med(E, s. 934) det samme ophører med blodfortyndelse me-Sagsøgte interesserer sig for Afdødeshelbred og mener, at hun erdicin, og i øvrigt også fejlbehandlet. alt det andet medicin også.

Er ifølge ham fejlbehandlet på RH, 30.09.2021 Tk: da jeg ringer Sagsøgte op, vil han gerne at (E, s. 034) -Sagsøgte interesserer sig for AfdødesLæge 1 ringer ham, lægges til hende i morgen helbred 06.10.2021 ”Samtale med Afdøde. (Side 13) Habil patient….” (E, s. 933) 03.11.2021 Habil borger –ingen tegn på demens. Bekræfter habilitet og kogni(Side 12-13) Netværk: godkontakt til søn (-tive evner.

E, s. 933( Afdødes relation til Sagsøgte frem-hæves 31.05.2022 Søn Sagsøgte beskylder angiveligt personale for at(Side 10) forgifte hendesvand. (E, s. 930) Der er planlagt møde med Plejehjem 1 leSagsøgte interesserer sig for Afdødeshelbred. -delse og juristerne mene. 01.06.2022 ”Svarar adekvat” Bekræfter habilitet og kogni… ”Patienten er h-tive evner. abiel…” 02.06.2022 Pt. Med pt’s søn.

Han er meget utilfreds med(E, s. 929) at pt. stadig får jerntilskud og laktulose, menervi laver for mange fejl og at KE ikke læse epikriserne fra hospita-let om at pt. ikke kan optage jern ! Han er noSagsøgte interesserer sig for Afdødeshelbred. -get ubehageligog ønsker at KE tager kontakt til ham.

Han vil ikke betalefor disse præparater og mener vi så skal betalefor dem. 09.06.2022 ”… er beskrevet fuldt habil” Bekræfter habilitet og kogni(E, s. 929) -tive evner. 30.06.2022 ”besøg: intet nyt, habituel, personalet synesBekræfter habilitet og kogni(Side 7) hun er stabil, ved us: bleg, men klar og fattet” (-tive evner. E, s. 927)

73

20.07.2022 TK: i klinisk bedring. Fortsat bleg, men i god(Side 7) trivsel, spiser og drikker godt.

Får ordnet går(E, s. 927) og negle, har været ude med familien i hendeskørestol. 30.11.2022 ”Søn har fået indlagt pt” Sagsøgte interesserer sig for Afdødes(Side 5) ”Patienten er habil…” helbred. (E, s. 926) ”Patienten vurderes habil…” ”Der er afholdt samtale herom med patienten.” 25.01.2023 ”Patienten er habil” (Side 5) ”patienten vurderes habil…” (E, s. 925) Der er afholdt samtale herom med patienten. 04.05.2023 besøg: nedsathørelse – høre intet, otoscopi: veHar på dette tidspunkt større(Side 3) helt rent, hø cerumen obliterans, skylning afproblemer med hørelsen. (E, s. 923) spl, evt til ørelæge? 05.07.2023 Søn efterspørger smerteplastre.

Sagsøgte interesserer sig for Afdødes(Side 3) helbred. (E, s. 923) 02.09.2023 Gave nr. 1 gives 02.10.2023 Gave nr. 2 gives. 20.01.2024 ”søn efterspørger smerteplan. Jeg har sat AfdødeSagsøgte interesserer sig for Afdødespå til næste gang.

Plejehjemmet kommunikererhelbred. med Sagsøgte 19.01.2024 Gave nr. 3 gives. 21.02.2024 Patienten er habil, (Side 1-2) Patienten vurderes habil (E, s. 922) 11.04.2024 Dødsdag Sammenfattend e om journalnotaterne fra lægen

77. Sammenfatten de fremgår det talrige gange, at Afdøde var habil. Dette helt frem til det sidste. D ette i overensstemmelse med Afdødes to veninders forklaringer.

78. Der er talrige samtaler mellem lægen og Afdøde i perioden og intet sted er der indikation på demens eller anden mental svækkelse. Henset til at lægen hen over perioden havde en del samtaler med Afdøde og hjemmebesøg, må man for -vente, at det klart ville have fremgået, hvis lægen havde opfattet Afdøde som de -ment e.l.

79. Udover at læg en har noteret, at Afdøde var habil i lægelig forstand talrige gange, er der som det fremgår også andre mere konkrete observationer i form af bl.a.:

74

• Cerbralt skarp, • Pt cerebralt skarp. MMSE'er med fuld point • Hukommelse: MMSE ingen tegn på demens. Cerebralt flot velbevaret • Obj

særdeles cerebralt velbevære

• God kontakt • Habil borger - ingen tegn på demens. • Svarer adekvat • … er beskrevet fuldt habil • klar og fattet

Bemærkninger knyttet til Sagsøgte ud fra journalnotaterne fra lægen

80. Omtalen af Sagsøgte talrige steder bekræfter hans store engagement i forhold til at sikre optimal pleje af Afdøde. Det er naturligvis beklageligt, at bølgerne til tide har gået for højt i forhold til visse samtaler med lægen (eller i forhold til perso -nale på plejehjemmet). Det er dog ikke usædvanligt eller enestående, at pårø -rende oplever stor frustration, når de oplever hhv. fejlmedicinering, mang -lende plejeo.l. af deres nære, og situationerne må således forstås i dette per -spektiv.

81. Journalnotaterne dokumenterer det anførte om relationen mellem Afdøde og Sagsøgte, hvor Sagsøgte i meget vidt omfang bistod Afdøde og gjorde alt hvad han kunne for, at hun havde det godt.

Bemærkninger knyttet til sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB ud fra notatet

82. Det må samtidig noteres, at sagsøgerne derimod ikke et eneste sted er nævnt. De har tilsyneladende ikke haft en tilstedeværelse. Dog er barnebarnet Vidne 1 nævnt et enkelt sted.

83. Sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB havde i processkrift den 27.01.2025 be -mærket, at der siden 2017 havde været en forværring i Afdødes mentale helbred. Sagsøgerne har påstået, at flytningen til plejehjemmet også skulle være be -grundet i Afdødes mentale tilstand, og sagsøgerne har påstået, at Afdøde i 2017 be -gyndte at have blackouts.

Sagsøger 2 skulle angiveligt have oplevet, at Afdøde un -der besøget i USA i 2019 var vanskelig at føre en samtale med og fremstod om -tåget. Derudover er det i processkrift fra sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB forklaret, at mens Afdøde tidligere fremstod velklædt og velplejet, var hun nu det komplet modsatte. Det er videre i processkriftet beskrevet, at Sagsøger 2 var af den opfattelse, at Afdøde led af demens.

Af processkriftet fremgår det videre, at sagsøgerne gjorde sig disse observationer allerede i 2019, og at Afdøde angive -

75

ligt i maj 2023 slet ikke kunne genkende Sagsøger 2 under et besøg. Sagsøgte har til denne konkrete situation oplyst, at Afdøde sad for enden af et spisebord, Sagsøger 2 stod omkring tre meter væk i modlys, besøget var en planlagt overraskelse og der gik kun få sekunder, før hun genkendte ham.

84. Sagsøgernes påstande står i skærende kontrast til Afdødes læges notater, hvor der ikke er nogen former for indikation på demens. Tværtimod er der talrige notater om, at Afdøde var kognitivt meget frisk.

85. Konkret på tidspunktet for besøget i USA besøgte lægen som det fremgår Afdøde både lige før og lige efter rejsen. Dette resulterede ifølge notater fra lægens side (ligeledes gengivet ovenfor):

03.04.2019 ”opsøgende hjemmebesøg forud for rejse til USA. Bekræfter habilitet. (Side 29) Pt cerebralt skarp. MMSE’er med fuld point” (E, s. 949) 30.09.2020 ”Hukommelse: MMSE ingenn tegn på demens. Bekræfter habilitet. (Side 21) Cerebralt flot velbevaret” (E, s. 941) ”Pæn, får rent tøj på dagligt og vaskes dagligt, Højt funktionsniveau.” 86. Ud fra lægens notater må det klart afvises, at Afdøde på nogen måde havde tegn på demens, selvom Sagsøger 2 forsøger at udlægge det sådan. Sagsøger 2's udlæg -ning af Afdødes påklædning afviger i øvrigt også fra Afdødes egen læges notater.

87. Det er i øvrigt også bemærkelsesværdigt, at Sagsøger 2 ikke reagerede, hvis han mente, at Afdøde var begyndt at udvikle demens. Dette ikke mindst, da demens i et vist omfang kan forsinkes og stabiliseres ved brug af medicin, hvilket han som Stilling 2 må antage at have kendskab til. Sagsøger 2 fandt dog tilsynela -dende ikke anl edning til at rette henvendelse til Afdødes læge eller i øvrigt til at adressere observationen på nogen måde i øvrigt.

Epikriser

88. Der er fra Læge 1 modtaget epikriser (oplysninger om hospital -sindlæggelser for perioden 27.02.2018 og frem til dødstidspunktet). Epikrisen er fremlagt som sagens bilag D (E, s. 953 –1.043).

89. Materialet består af 90 sider og er derfor lidt mere omfattende at orientere sig i end journalnotaterne fra lægen.

90. Epikrisen vil blive nærmere gennemgået under hovedforhandlingen. Der er nedenfor indsat bemærkninger til epikrisen efter samme systematik som for

76

lægen journalnotater. I første kolonne er indsat dato og sidetal. I anden ko- lonne er indsat citater/uddrag fra epikrisen. I tredje kolonne er indsat korte kommentarer. For overblikkets skyld er der også indsat markeringer for tids- punkter for de tre gavedispositioner.

Dato og sidetal Notat (uddrag) Bemærkning 07.09.2018 Patient informeret om ovenstående pæn og giver(Side 87) sit fulde informerede samtykke (E, s. 1.039) 26.10.2018 SAMTALE MED PATIENT FORUD FOR OPERA(Side 82-83) (E, s. 1.034--TION OG BEHANDLINGSFORLØB 1.035) pt. i øvrigt fuldstændig sund og rast 19.08.2019 Almen tilstand: Virker frisk, ikke kronisk medtaget (Side 70-71) (E, s. 1.022-1.023) 24.02.2020 Pt informeret om ricisi i form af infektion, kar/ner(Side 43) (E, s. 1.002--vepåvirkning, DVTog aseptisk løsning samt ufor-Sagsøgte deltager ogstøtter Afdøde. klarlige smerter og accepterer kirurgi. 1.003) 04.03.2021 Sønnen Sagsøgte er medved besøget Bekræfter habilitet. (Side 43) (E, s. 995) Der er min opfattelse at både pt og søn er tilfredsemed denne aftale 06.04.2021 S.A 93-årig kognitivfrisk dame med kendt myelo(Side 38) (E, s. 9-Bekræfter habilitet. matose obs DVT.

Nu90) Læge 2Læge 2, kardiolog 11.08.2021 Tlf. Til pt’s søn efteraftale.

Sagsøgte interesserer(Side 27-28) Han er aktuelt ud afhandle med pt. sig for Afdødes hel(E, s. 979-980) Angiver at hun trives på plejehjemmet og ikke har nogen væsentlige klager. -bred og hjælperAfdøde med bl.a. ind-køb Læge 3, Læge 09.11.2021 Har forsøgt at få fati patienten det lykkes ikke harSagsøgte interesserer(Side 26) derfor talt med sønnen Sagsøgte. sig for Afdødes hel(E, s. 978) Oplyser at både Afdøde og sønnen er helt indstilletpå der ikke skal tage-bred. s yderligere blodprøver eller

77

yderligere kontakt hertil. Blodprøver og kontakt tilsundhedsvæsen skaber utryghed hos patientensom i øvrigt oplyser at være velbefindende på ple-jehjemmet. 07.05.2022 Vågen og i tøjet, sidder oppe og er i gang med(Side 22) morgenmaden. Virker undrende over for mit be(E, s. 974) -søg. Hun angiver atvære velbefindende og at hunikke fejler noget. Ingen smerter. Virker lidt hukom-melsessvækket. Går med rollator.

Resp: Rolig, ubesværet. Ingen hoste eller smerter.RF 16, SAT 99% Person 8, sygeplejerske i sygeplejen 07.05.2022 Personalet har observeret, at hun de sidste dageDer konstateres(Side 22) har været mere forvirret end vanligt. Derfor stikseturinvejsinfektion,(E, s. 974) urin, der var positiv.hvilket således måantages at have gi-vet anledning tilforvirringen. … 14.05.2022 Opstartet selexid påmistanke UVI 10%/5.

Plejeper(Side 17-20) (E, s. 9-sonale finder pt. varm, klamtsvedende og70-972) takypøisk. Pt. selv ved ikke hvorfor hun er på ho-spitalet men ”har ondt” kan dog ikke beskrivehvor henne. Vil helst gerne hjem.Vågen, klar og orienteret. Søn Sagsøgte er med pt.’ssamtykke kontaktet telefoFormuleringen”Pt. selv ved ikkehvorfor hun er påhospitalet” kanforstås, som at hunslet ikke forstår no-nisk og informeret.

Pt. ønsker ikke indl.,hvorfor hun udskrives medresten af sin selexidkur -get. Det kan dogogså have været etspørgsmål om atAfdøde ikke forstod,hvorfor hun skullevære indlagt. Dettetilsyneladendemed god grund, datil opflg. Via EL hun bliver udskre-vet umiddelbartderefter. 15.05.2022 Patienten er habil, Bekræfter habilitet. (Side 14) Patienten vurderes habil (E, s. 966) Der er afholdt samtale herom med patienten.

78

09.06.2022 Borger har tidligere i dag været sløj med maves(Side 13) -merter, opkastning… (E, s. 966) Borger ligger i sengen. Søn tilstede. Borger er vå-gen klar og relevant.15.05.2022 Patienten vurderes habil… (Side 10-11) (E, s. 962-963) Der er afholdt samtale herom med patienten… Kontakter pt.’s søn,der er enighed om at pt. sen-des hjem. Der skal ikke gives jerntilskud, da pt. tidBekræfter habilitet.

Sagsøgte oplyser, atAfdøde ikke havdebehov for jern, da-erfaringen var, atlgiere har reageret på iv-jerntilskud og ikke ønskerdet blot gav Afdødeperoralt tilskud grundet forstoppelse. fordøjelsesproble-met. 15.05.2022 Patienten er habil, og ønsker ikke hjerte/lunge red(Side 6) (E, s. 9-ning 58) Vurdering af patientens aktuelle tilstand der dan-ner grundlag for ovenstående beslutninger: Patienten vurderes habil og ønsker ikke genopliv-ning.

Det vurderes desuden ikke lægeligt indiceret med genoplivning. Der ta-ges ikke aktuelt stilling til yderligere behandlingsniveau. Dette er EL venBekræfter habilitet. -ligst bedt drøfte medpt. og familien. Ved væsentlig ændring i den aktuelle tilstand vilbeslutningen blive Revurderet.

Der er afholdt samtale herom med patienten. 02.09.2023 Gave nr. 1 gives 02.10.2023 Gave nr. 2 gives. 19.01.2024 Gave nr. 3 gives. 30.03.2024 --Hjemmebesøg— Urinvejsinfektion. (Side 4) Supplerende anamnese: Pt har i flg søn haft det(E, s. 956) godt i går men her til morgen haft det dårligt Sagsøgte oplyser, atHun sover tungt dajeg kommer og reagere ikkesosu-assistentenved tiltale Vidne 10 ringedeHun har tidligere været ud ad reagerende BT 78/46til ham lørdag forPuls 100 CRP 96 Temp 36,3 SAT 85 Rolig resp -middag, hvorefterhan kørte til pleje-Mistanke om UVI hjemmet.

Sagsøgtes søn

79

Indlægger pt pga dehydrering og mistanke omVidne 2 ankom lidtmulig UVI da pt har efter. I samrådHaft en kraftig urinlugt med lægen blevIkke stixet da det ikke har været muligt indlæggelsen be-sluttet. Aftenen in-den var Afdøde frisk,og hun så efter af-tensmaden sam-men med en nabo”vild med dans”,hvor de ifølge detoplyste bl.a. sag oghyggede sig, mensde talte om udsen-delsen. 11.04.2024 Dødsdag Sammenfattende om epikrisen

91. I epikrisen er der ikke lige så mange bemærkninger til Afdødes mentale tilstand som for lægens journalnota ter. Det er dog talrige gange anført, at Afdøde var habil, og det fremgår, at de r er ført en lang række samtaler uden, at der har været noget påfaldende.

92. Der er en bemærkning fra en sygeplejerske den 07.05.2022, der efter et besøg noterer, at Afdøde virker lidt hukommelsessvækket. Det konstateres derefter, at Afdøde har en urinvejsinfekti on, så det kan have været årsagen til, at Afdøde tilsy -neladende ikke var helt sk arp på det pågældende tidspunkt. At Afdøde få gange har fremstået omtåg et eller ikke har været helt skarp, er der intet usædvanligt i, og det kan i kke anses for at være udtryk for, at hun generelt har været mentalt svækket.

93. En person kan sagtens i konkrete situationer være præget af noget sygdom (f.eks. urinvejsinfektion som der flere gange var tale om i Afdødes tilfælde), men hvorefter man er helt frisk igen. Helt sunde voksne personer bliver også præget på deres performance og kognitive funktionsniveau, når de er ramt af sygdom, og dette er helt almindeligt forbigående.

94. Det er hyppigt og velkendt, at ældre personers kognitive funktionsniveau kan blive påvirket af urinvejsinfektioner. Dette fænomen kaldes, når det når et vist niveau, for delir (akut konfusion) og er ofte det primære eller eneste symptom på infektion hos ældre. Når det noteres, at Afdøde er konfus e.l. er det

80

således ikke udtryk for, at hun generelt er mentalt svækket, dement e.l., men det er et relevant symptom, der kan være indikator for en aktuel urinvejsin- fektion.

95. Såfremt Afdøde havde lidt af en form for demens eller anden mental svækkelse af betydning, ville det utvivlsomt fremgå klart af de mange registreringer af samtaler, og når Afdødes egen lægens journalnotater sammenholdes med epik -risen står det klart, at hun var habil og kognitivt frisk. Dette med undtagelse af de situationer, hvor hun var ramt af urinvejsinfektion.

96. Der er ingen indikation på, at Afdøde var præget af sygdom, manglende over -blik e.l. på de tidspunkter hun hhv. begunstigede Sagsøgte testamentarisk eller ved gaver.

Bemærkninger knyttet til Sagsøgte ud fra epikrisen

97. Sagsøgtes tilstedeværelse er ligeledes omfattende dokumenteret i epikrisen. Sagsøgte er anført som nærmeste pårørende, og Afdøde agerer i samråd med Sagsøgte. Sagsøgte tager initiativ til indlæggelse og anden relevant handling, når der er behov, nøjag -tigt som man kunne ønske sig fra et nært familiemedlem.

Bemærkninger knyttet til sagsøgerne ud fra epikrisen

98. Sagsøgerne ses ikke omtalt noget sted i det omfattende materiale. Dette indi -kerer, at disse ikke har været en støtte for Afdøde de gange, hvor hun har været i et sygdomsforløb, ligesom Sagsøgte var.

99. Det kan ikke udledes af dokumentationen, i hvilket omfang nogen af sagsø -gerne var der for Afdøde, når hun var syg.

100. Sagsøgte oplyser, at i visse situationer når han bad øvrige familiemedlemmer om at komme, når Afdøde var syg, så kunne de godt komme

Omsorgsjournal fra plejehjemmet

101. Der er fra Plejehjem 1 modtaget omsorgsjournal for perioden 01.03.2018 – 11.04.2024. Journalen er fremlagt som bilag E (E, s. 1043 - 2144).

102. Materialet består af 1.101 sider og er dermed ret omfattende. Der er talrige gentagelser. Materialet må dog læses i sin helhed, da brudstykker ikke giver retvisende billede. Derudover må materialet læses med det forbehold, at det primært har til formål at beskrive afvigelser fra de sædvanlige. De gange Afdøde er syg med f.eks. en urinvejsinfektion og derfor er konfus, er det derfor be -skrevet, men det er ikke direkte beskrevet, at hun alle andre dage var frisk og

81

klar. En del steder i den omfattende omsorgsjournal er der dog også notater, hvor det enten direkte eller indirekte kan udledes, at Afdøde var frisk. Disse punkter er fremhævet i en tabel i processkrift den 08.10.2025 (E, s. 335 – 403), hvor der er knyttet bemærkninger til en række af notaterne fra omsorgsjourna- len.

Sammenfattende om omsorgsjournalen fra plejehjemmet

103. Omsorgsjournalen dokumenter, at Afdøde var ret frisk ved indflytningen på ple -jehjemmet og var aktiv. Afdødes fysiske helbred blev gradvist mindre godt, ind -til tidspunktet hvor hun afgik ved døden.

104. Afdødes habilitet bekræftes talrige gange i materialet, og det fremstår klart, at Afdøde helt til det sidste kunne give udtryk for sine ønsker samt at hun i øvrigt kunne være ret bestemt.

105. I omsorgsjournalen fra plejehjemmet fremgår det, at Afdøde læste avis og helt til det sidste klart kunne give udtryk for sine ønsker. Det er intet sted i det meget omfattende materiale anført, at Afdøde var dement e.l. Man må ligeledes for -vente, at det klart ville have fremgået, hvis plejepersonalet var af den opfat -telse, at der var tale om en dement person.

106. Afdøde afviste talrige gange medicin, bad o.l. og dette var hun berettiget til, da hun var habil og havde ret til selvbestemmelse. Dette blev også understreget af Afdødes læge overfor plejepersonalet.

107. I de sidste år inden Afdøde afgik ved døden var Afdøde præget af både dårlig hø -relse og af smerte. Særligt ved forflytninger og bad reagerede Afdøde, og i en del tilfælde er det noteret, at Afdøde var udadreagerende. Det er ikke usædvanligt at reagere, hvis man bliver smertepåvirket, og Afdøde havde i øvrigt et vist tempe -rament.

Det bemærkes, at Afdøde ikke beklagede sig eller reagerede på denne måde, når der var tale om personale, som hun havde en god reaktion på, så ”kemien” mellem Afdøde og den/de pågældende og måden de pågældende håndterede omsorgsopgaverne på spillede også væsentligt ind.

Det er natur -ligvis beklageligt, at det i visse tilfælde er gået ud over plejepersonale, men at Afdøde reagerede som hun gjorde kan ikke anses for at være udtryk for, at hun var dement eller mentalt svækket.

108. Henset til dokumentationens omfang må det lægges til grund, at det ville have fremgået meget klart og tydeligt, hvis plejepersonalet opfattede Afdøde som de -ment. Det forhold, at Afdøde har glemt en aftale e.l., og at det noteres i journalen, kan således ikke anses for at være udtryk for, at Afdøde var dement e.l.

82

109. Det fremgår af dokumentationen, at der har været situationer, hvor Afdøde har været mentalt svækket eller konfus. Det må dog anses for veldokumenteret, at disse situationer har været knyttet til, at Afdøde i den pågældende situation en -ten havde været dehydreret, havde en aktuel urinvejsinfektion eller var ramt af anden sygdom.

110. Det bemærkes, at plejepersonale i visse situationer kan have misforstået Afdøde, herunder ikke mindst grundet Afdødes dårlige hørelse. Visse bemærkninger i notaterne kan også efterlade et andet indtryk end det, der har været intentio -nen.

111. Afdøde havde helt klart i løbet af årene både gode og dårlige dage. Det gælder for de fleste mennesker, og særligt for ældre kan påvirkningen fra hhv. syg -domsforløb og manglende væske få betydelig effekt.

112. Det fremgår, at Afdøde læste avis og havde samtaler med dem omkring sig. Der er ingen indikationer på, at hun ikke kunne give udtryk for sine ønsker og for -stod konsekvenserne.

Bemærkninger knyttet til Sagsøgte ud fra omsorgsjournalen fra plejehjemmet

113. At Sagsøgte varetog Afdødes interesser og gjorde en stor indsats for at sikre, at Afdøde havde det godt fremgår tydeligt af omsorgsjournalen. Det står klart, at Sagsøgte var den primære omsorgsperson udover den omsorg Afdøde fik fra plejehjem -met. Det er således dokumenteret, at Sagsøgte meget ofte var på besøg hos Afdøde, hjalp med indkøb og praktiske ting m.v. Sagsøgte var noteret som kontaktperson hos plejehjemmet og blevet således løbende orienteret. Dette i henhold til af -tale med Afdøde.

114. Sagsøgte deltog i mødet med både plejehjemmet, læge m.v. og sikrede sig, at alt forløb i henhold til Afdødes ønsker og i overensstemmelse med hendes interes -ser.

115. Der er ingen indikationer på, at Afdøde ikke havde ønske om Sagsøgtes hjælp eller at der bestod noget usundt afhængighedsforhold e.l., ligesom sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB har gjort gældende.

116. Ved flere lejligheder har Afdøde markeret, at det var hende, der bestemte. Afdøde var i øvrigt heller ikke i praksis afhængig af Sagsøgte, da hun trods alt det meste af

83

tiden befandt sig på plejehjemmet, hvor plejepersonalet drog omsorg for hende.

117. Af dokumentationen fremgår flere konfrontationer mellem plejepersonalet og Sagsøgte. Det er ikke usædvanligt, at pårørende kan blive ramt af frustration, når der konstateres manglende pleje og omsorg for deres nære eller når de indgå -ede aftaler ikke bliver overholdt e.l.. Det er naturligvis beklageligt, at bølgerne til tider gik højt, men det må anses for at stå klart og der må lægges vægt på, at situationerne opstod som led i, at Sagsøgte forsøgte at varetage Afdødes interesser.

118. Der er intet der tyder på, at Sagsøgte havde nogen intention om at holde Afdøde i et afhængighedsforhold e.l., ligesom sagsøgerne udlægger det. Sagsøgte gjorde alt det han kunne for at sikre, at Afdøde havde det godt helt til det sidste.

Bemærkninger knyttet til sagsøgerne ud fra omsorgsjournalen fra plejehjemmet

119. Der er stort set ingen omtale af sagsøgerne i omsorgsjournalen. Der er omtalt nogle få besøg og ture. Det står ud fra dokumentationen klart, at sagsøgerne kun i et meget begrænset omfang bistod Afdøde.

120. Sagsøgtes meget omfattende indsats sammenholdt med sagsøgernes meget be -grænsede tilstedeværelse sandsynliggør Afdødes ønske om særligt at begunstige Sagsøgte.

121. Det ses således ofte, at ældre personer, der har mulighed for det, vælger øko -nomisk at begunstige de personer, der ”har været der for dem” , når der har opstået situationer med stort behov forpleje og støtte. Afdøde havde ret til at be -gunstige Sagsøgte som følge af hans store indsats og i øvrigt med henblik på at hjælpe Sagsøgte med de udfordringer han selv havde som følge af hans egen syg -dom.

122. Det er også sædvanligt, at fokus på sådanne begunstigelser ofte øges jo nær -mere den ældre person er på livets afslutning. At Afdøde valgte at begunstige Sagsøgte forekommer at være naturligt set i forhold til den nære relation Afdøde og Sagsøgte havde.

123. Det bemærkes at gaverne alene bestod af 2.000.000 kr. udover sommerhuset, som Afdøde allerede mange år inden da havde bestemt, at Sagsøgte skulle modtage forlods. De 2.000.000 kr. er store gaver, men det var dog ikke en stor del af den samlede formue, og Afdøde efterlod således fortsat en betragtelig formue til for -deling mellem alle arvingerne i henhold til det oprettede testamente.

84

Sammenfattende om habilitet

124. Det foreliggende bevismateriale dokumenterer, at Afdøde bevarede evnen til at forstå og træffe beslutninger helt frem til den sidste del af sit liv. Tre uafhæn -gige notarer vurderede ved testamenterne og kodicillen i 2013, 2020 og 2022, at hun var i stand til at handle fornuftsmæssigt. Testamentet i 2020 blev desuden underskrevet for to vitterlighedsvidner, og gavebrevene af 2. oktober 2023 og 19. januar 2024 blev ligeledes underskrevet for to vidner.

125. De lægelige journaler giver et entydigt billede af bevarede kognitive evner. Afdøde beskrives gennem årene som »cerebralt skarp«, med fuld MMSE-score, uden tegn på demens, »særdeles cerebralt velbevaret«, adækvat svarende samt klar og fattet. Hun blev gentagne gange udtrykkeligt vurdere habil, her -under i januar 2023 og senest den 21. februar 2024, dvs. efter den sidste gave den 19. januar 2024. De talrige samtaler med læge og hospitalspersonale gav ikke anledning til mistanke om demens eller anden vedvarende mental svæk -kelse.

126. Omsorgsjournalen viser tilsvarende, at Afdøde læste aviser og bøger, deltog i re -levante samtaler og aktiviteter, traf egne valg og kunne afslå medicin, behand -ling og andre tilbud. Hendes to mange- årige veninder forklarede, at hun altid var klar og skarp, aldrig havde blackouts og ikke ændrede mental tilstand.

127. De enkelte notater om forvirring, glemsomhed eller langsom reaktion vedrørte navnlig perioder med urinvejsinfektion, dehydrering, smerter eller anden akut sygdom og dokumenterer ikke en varig svækkelse. Afdødes hørenedsættelse og fysiske behov for hjælp er heller ikke udtryk for manglende habilitet. Hun var aldrig under værgemål, havde ingen demensdiagnose, og der foreligger ingen oplysninger om akut sygdom eller konfusion på de relevante dispositions -dage.

128. Gaverne som Afdøde i henhold til gavebreve den 02.09.2023, 02.10.2023 og 19.01.2024 gav til Sagsøgte er gyldige. Afdøde var i stand til at handle fornuftsmæs -sigt og forstod, hvad gavedispositionerne indebar. Gavedispositionerne havde naturlig sammenhæng med Afdødes testamentariske dispositioner og med det forhold, at Sagsøgte igennem mange år havde taget sig af Afdøde.

2.9Sagsøgernes påstand om at Afdøde var i et afhængighedsforhold til Sagsøgte m.v.

129. Sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB har gjort gældende, at Afdøde ifølge deres opfattelse skulle have være i et afhængighedsforhold til Sagsøgte, og at Afdøde ikke havde indsigt i sine egne økonomiske forhold.

85

130. Det fastholdes, at Afdøde ikke var i noget afhængighedsforhold, samt at Afdøde var bekendt med hendes økonomiske forhold.

131. Ud fra det samlede materiale ses det tydeligt, at Sagsøgte har bistået Afdøde i et me -get stort omfang. Sagsøgte har varetaget Afdødes interesser i henhold til gensidig af -tale med Afdøde, og han har ageret som hendes nærmeste pårørende. Der er in -tet grundlag for sagsøgernes synspunkter om, at Afdøde skulle have været i et af -hængighedsforhold til Sagsøgte.

132. Afdøde befandt sig det meste af tiden på plejehjemmet, hvor plejepersonalet drog omsorg for hende. Afdøde bevarede et socialt liv med bl.a. Loge 2, Klub 1, Klub 2, veninder og familiearrangementer.

133. Sagsøgtes store indsats, der må anses for at være uomtvistelig, forsøger sagsøgerne at vinkle til noget negativt, hvilket er særdeles bemærkelsesværdigt.

134. Afdøde og Sagsøgte talte både om, hvordan det gik med aktiebeholdningen, hvilket dispositioner, der skulle træffes m.v. Regnskabsmaterialet viser ligeledes, at Afdøde blev underrettet om de økonomiske forhold, og dette i ret detaljeret grad. Afdøde og Sagsøgte talte løbende om aktiebeholdningen og glædede sig over, når det gik godt, hvilket det i de fleste perioder gjorde.

135. Afdødes veninde Vidne 13 forklarede om disse temaer følgende jf. retsbogen fra 06.02.2025:

”Hun ved ikke så meget om Afdødes relation til sine børn, men hun tror, at Afdøde havde et godt forhold til dem alle. Hun har kun mødt Sagsøgte, for han hjalp altid sin mor. Hun ved ikke, hvad det var, som Sagsøgte hjalp hende med. Måske lavede han mad for hende. Hun tror, at Afdøde selv købte ind.

Hun tror ikke, at Afdøde blev afhængig af nogen, eller at Sagsøgte kunne presse hende, eller at Afdøde og Sagsøgtes relation var uhensigtsmæssig. Afdøde var meget selvstændig. Afdøde sagde, at hun havde det godt økonomisk. Hun ved, at hun havde nogle AP Møller aktier, men ikke hvor mange, det drejede sig om. Da aktierne på et tidspunkt steg, spurgte hun Afdøde, hvorfor hun ikke solgte dem.

Afdøde svarede, at hvad skulle hun så leve af. Det var den eneste gang, de talte om Afdødes økonomi. Hun ved ikke, om Afdøde fik hjælp til økonomien de sidste år.”

136. Afdødes veninde Vidne 12 forklarede om disse temaer følgende jf. retsbogen fra 06.02.2025:

86

” Sagsøgte boede i nærheden af Afdøde, og han tog sig tid til at hjælpe hende med for- skellige ting. De så derfor ofte hinanden, men Afdøde var ikke afhængig af Sagsøgte på en uhensigtsmæssig måde. Afdøde har altid talt pænt om alle sine børn.” samt ”De havde den aftale, at de hverken talte om økonomi eller religion. Det var vidnet ikke interesseret i. De talte heller ikke om politik. Da vidnet selv var in- teresseret i at flytte til Plejehjem 1, spurgte hun Afdøde, hvad det kostede, og det var for dyrt. Det var den eneste gang, at de havde talt om økonomi.

De talte i stedet om kunst, rejser og bøger. Afdøde gav ikke udtryk for, at hun manglede penge. Hun havde dejlige ting i sit hjem, og hun havde det, som hun skulle bruge. Hun har ikke bemærket, at Afdøde skulle have siddet med ind- trykket af, at hun ikke havde nogen penge.”

137. Afdødes veninders forklaring understøtter ligeledes, at Afdøde ikke var afhængig af Sagsøgte på nogen uhensigtsmæssig måde.

138. Veninderne forklarer begge, at de kun i ret begrænset omfang havde talt med Afdøde om økonomi. Forinden de to veninder blev adspurgt om dette i retten havde Sagsøgte haft det indtryk, at Afdøde også talte med de to veninder om sin øko -nomi. Dette var imidlertid tilsyneladende ikke tilfældet, men af venindernes forklaringer kan dog udledes, at Afdøde havde omtalt, at hun levede af udbyt -terne fra aktiebeholdningerne, og at hun ikke havde givet udtryk for, at hun manglede penge, og at hun havde alt det hun skulle bruge.

139. Sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB har anført, at det er deres opfattelse, at Sagsøgte har kontrolleret Afdødes økonomi og holdt Afdøde i uvidenhed om egne øko -nomiske forhold bl.a. ved at give Afdøde forkerte oplysninger om/en forkert op -fattelse af hendes økonomiske forhold. Sagsøgerne har anført som eksempel, at Sagsøgte angiveligt skulle have givet Afdøde det indtryk, at hun alene skulle have råd til ét måltid om dagen på plejehjemmet, og at Afdøde af denne grund skulle have været afhængig af Sagsøgte ift. mad.

140. Disse udlægninger bestrides, og der er intet belæg for disse påstande. Afdøde manglende absolut intet, og udover at Sagsøgte naturligvis afviser disse udlægnin -ger, som intet hold har i virkeligheden, stemmer udlægningerne også meget dårligt overens med de forklaringer Afdødes to nære veninder har afgivet jf. ovenfor

141. Et spørgsmål der rejser sig er også, hvorfor sagsøgerne ikke selv gjorde noget for at gribe ind, hvis de reelt havde det indtryk, at Afdøde var afhængig af Sagsøgte på en uhensigtsmæssig måde, fejlinformerede Afdøde e.l.

87

142. Sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB har anført, at de er af den ”opfattelse og oplevelse” , at Sagsøgte i høj grad har styret deres mulighed for at komme i telefo -nisk kontakt med Afdøde, idet de for at komme i telefonisk kontakt med Afdøde skulle ringe til Sagsøgte, ligesom Sagsøgte ønskede at være til stede, når Afdøde fik besøg af dem, og når der var arrangeret transport til, at Afdøde kunne besøge Sagsøger 1 og Sagsøger 1's søn Vidne 1 i By 8.

143. Sagsøgte har oplyst, at han ikke kan genkende billedet af, at han på nogen måde skulle have været styrende. Alle øvrige børn og børnebørn havde fri adgang til at besøge Afdøde på plejehjemmet, og alle besøg ville hun have sat pris på. At sagsøgerne kun i meget begrænset omfang benyttede sig af denne mulighed, var deres eget valg.

144. Der var bl.a. praktiske forhold, som bevirkede, at det var mest hensigtsmæs -sigt, at Sagsøgte deltog. Efter Afdøde kom i kørestol og skulle befordres med Flexhan -dicap skulle der bl.a. ske koordinering af dette, og ordningen med Flexhandi -cap indebar visse usikkerheder i forhold til ankomst og afgang m.v., og i ven -tetiden holdt Sagsøgte hende ved selskab. Det skabte en ekstra tryghed for Afdøde.

145. Såfremt nogen af Afdødes øvrige børn havde fortrukket, at Sagsøgte ikke deltog, kunne de have aftale dette med Afdøde.

146. Sagsøgerne påstande om, at Afdøde var mental udfordret og isoleret sammen -holdt med, at samtlige af sagsøgerne har valgt ikke selv at være til stede hos Afdøde for at gøre hende selskab eller støtte hende, er bemærkelsesværdig.

2.10 Arvens fordeling

Fællestestamentet af 1991

147. Afdøde og Ægtefælle 1 oprettede den 05.04.1991 fælles testa -mente for notaren ved By 2's Byret.

148. Det fremgår af testamentet, at Ægtefælle 1 havde levet i ægteskab med Person 9, som var afgået ved døden den 09.05.1984. Han havde herefter siddet i uskiftet bo. Ægtefælle 1 og Person 9's fællesbørn (sagsø -gerne) havde givet samtykke til, at fællesboet ikke skulle skiftes ved Ægtefælle 1's indgåelse af ægteskab med Afdøde.

88

149. Ifølge § 1 i Afdøde og Ægtefælle 1's testamente skulle den længstlevende arve mest muligt, når den første af de to ægtefæller afgik ved døden.

150. Ægtefælle 1 afgik uventet ved døden allerede den 12.10.1992, hvilket var i en alder af blot 67 år. Ægteskabet blev således meget kortvarigt (omkring 1½ år).

151. Det er lykkedes Sagsøgte at finde boopgørelsen fra skiftesagen fra 1992. Heraf fremgår det, at Afdøde modtog en boslod- og arvelod udgørende 602.557 kr. svarende til 10/24 af fællesboet/bobeholdningen. Boop -gørelsen er fremlagt som bilag VC (E., s. 505).

152. Sagsøgerne i sag BS-36263/2025-FRB har som sagens bilag 1 fremlagt Afdødes årsopgørelser for 1990, 1991, 1992 og 1993 (E., s. 497). Mens boopgørelsen jf. bilag VC giver et overblik over de værdier Ægtefælle 1 efterlod sig, giver Afdødes årsopgørelser et indtryk af Afdødes økonomiske forhold før og efter skiftet. Samlet giver oplysnin -gerne således et rimelig godt overblik over Afdødes og Ægtefælle 1's samlede økonomi på tidspunktet for oprettelsen af det fælles testa -mente og Ægtefælle 1 død.

De registrerede værdier ifølge Afdødes årsopgørelser er nedenfor indsat i en tabel for overblikkets skyld:

1990 1991 1992 1993 Indestående bank 67.790 120.264 622.301 620.024 Kursværdi obligationer 79.864 60.274 Kursværdi aktier 55.855 106.908 127.652 Andre formueaktier 75.000 75.000 70.000 220.000 Gæld til bank - 22.548 Skattepligtig formue 278.509 232.990 799.209 967.676

89

153. Ifølge de registrerede oplysninger havde der mellem 1991 og 1992 været en formueforøgelse på 566.219 kr. Det er sandsynligt, at dette må tilskrives den arv Afdøde modtog fra Ægtefælle 1.

154. I 1993 var formuen steget med yderligere 168.467 kr., hvilket kan have været yderligere arv.

155. Til sammenligning kan ses Ægtefælle 1's årsopgørelse for 1991, der fremlægges som bilag VD

(E, s. 481), hvor formueforholdene var opgjort således:

1991

Indestående bank 177.871

Kursværdi obligationer 249.640

Kursværdi af pantebreve m.v 614.846

Formue vedr. skibsanparter - 185.478

Andre formueaktiver 17.493

Gæld til realkreditinstiutter - 473.997

Gæld til bank/s parekasse - 71.816

Anden gæld, st udiegæld m.v. - 68.541

Egenkapital i v irksomhed - 102.622

Skattepligtig fo rmue 1.085.694 kr.

90

156. Af den registrerede skattepligtige formue på 1.085.694 kr. hos Ægtefælle 1, må halvdelen antages at have bestået af det uskiftede bo efter Ægtefælle 1's tidligere ægtefælle (sagsøgernes mor). Dette indikerer således, at boet efter Ægtefælle 1 skulle udgøre ca. 1.085.694 / 2 = 542.847 kr., forinden afholdelse af udgifterne til boets behandling, begravelse m.v.

157. I boopgørelsen i boet efter Ægtefælle 1 jf. bilag VC var bobeholdnin -gen med skæringsdag den 1. januar 1994 opgjort til 1.446.136,66 kr., og dette indikerer, at boet efter Ægtefælle 1 udgjorde et lidt højere beløb, nem -lig 1.446.136,66 / 2 = 723.068,33 kr.

158. Det må ud fra oplysningerne i boopgørelsen for boet efter Ægtefælle 1 lægges til grund, at der efter Ægtefælle 1's død blev gennemført et skifte, og at Ægtefælle 1's særbørn modtog hhv. arven de havde til gode fra deres mor samt den tvangsarv, de havde ret til at modtage fra Ægtefælle 1. Det må lægges til grund, at Afdøde arvede ”mest mu -ligt” i henhold til testamentets § 1.

159. Ifølge § 2 i testamentet fra 1991 skulle arven efter den længstlevendes død for -deles ligeligt imellem de seks børn, som de tilsammen efterlod, således at hvert barn skulle få en lige stor arv tilsammen fra de to boer. I det omfang no -gen arvinger havde modtaget arv i forbindelse med skifte af boet efter den førstafdøde skulle der reguleres for det. Ægtefælle 1's to særbørns arv fra deres mor skulle holdes uden for ligedelingsberegningen.

Forløbet efter Ægtefælle 1's død Afdødes indgåelse af nyt ægteskab

160. Efter Ægtefælle 1's uventede tidlige død, skete der det ligeledes uven -tede, at Afdøde indgik et nyt ægteskab nogle få år efter Ægtefælle 1's død.

161. Afdøde og Ægtefælle 2 (herefter benævnt ”Ægtefælle 2”) indgik således ægteskab med hinanden den 04.04.1995. Dette var således cirka 2½ år efter, at Ægtefælle 1 var gået bort.

Ægtepagt

162. Ægtefælle 2 havde en væsentligt større formue end den formue, Ægtefælle 1 og Afdøde tilsammen havde haft. Afdøde og Ægtefælle 2 havde derfor, forinden deres ægteskab, indgået en ægte -pagt. Ægtepagten indeholdt vilkår om et såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Parternes respektive formuer var således i en skilsmisse -

91

situation deres respektive skilsmissesærejer, men i en dødsfaldssituation skulle den længstlevendes særeje være fuldstændigt særeje. Ægtepagten er fremlagt som sagens bilag VE (E., s. 527).

Testamente oprettet af Afdøde og Ægtefælle 2 i fællesskab

163. Afdøde og Ægtefælle 2 oprettede i fællesskab den 29.06.1995 testamente for notaren ved By 2's Byret. Testamentet er fremlagt som sagens bilag 3 (E., s. 521)

164. Advokat 2 bistod dem med testamentets oprettelse.

165. Det fremgik i testamentet på side 2, at Afdøde, sammen med Ægtefælle 1, for notaren i By 2 den 05.04.1991 havde oprettet fælles testamente, og det var beskrevet, hvordan Afdøde og Ægtefælle 1 i testamentet fra 1991 havde bestemt, at arven skulle fordeles efter den længstlevende af dem.

166. Herefter var det på testamentets side 2 forklaret, at testamentet fra 1991 ikke tog højde for den længstlevendes indgåelse af nyt ægteskab, og det blev an -ført, at indgåelsen af det nye ægteskab måtte anses for at udgøre en bristet for -udsætning, der var så afgørende, at testamentet af 05.04.1991 som helhed skulle anses for at være faldet bort.

Ægtefælle 2's død

167. Ægtefælle 2 afgik ved døden den 15.08.2004. Afdøde og Ægtefælle 2 levede således i ægteskab sammen i lidt mere end 9 år.

168. Den formue Afdøde havde, blev som følge af ægtepagten hendes fuldstændige særeje og dermed holdt uden for formuedelingen. Den betragte -lige formue, Ægtefælle 2 havde haft som særeje, blev derimod fæl -leseje/delingsformue, hvorved Afdøde havde ret til halvdelen af denne som sin boslod.

169. Dernæst fulgte det af testamentets § 1, som Afdøde og Ægtefælle 2 i fællesskab havde oprettet, at Afdøde skulle modtage mest muligt, og Ægtefælle 2's to børn modtog således alene tvangsarv.

170. Endelig bestod den største aktiepost i Ægtefælle 2's aktieportefølje af Novo Nordisk B-aktier, som Afdøde valgte at udtage 100 % som led i boets behandling, og værdien af denne aktiepost steg efterfølgende betragte -ligt.

92

171. Som følge af:

i) Indgåelsen af det nye ægteskab, ii) ægtepagtens indhold, iii) testamentets indhold, iv) Ægtefælle 2's formueforhold, herunder den store beholdning af Novo Nordisk B-aktier,

v) Afdødes valg om at udtage og i alle årene beholde 100 % af Novo Nordisk B-aktierne og

vi) kursudviklingen for Novo Nordisk B-aktierne blev Afdødes formue forøget signifikant.

172. Boet efter Ægtefælle 2 blev ligeledes behandlet af Advokat 2, og det fremgår af boopgørelsen fra dette dødsbo, at Afdøde bl.a. arvede 1.050 stk. Novo Nordisk B-aktier. Boopgørelsen er fremlagt som bilag VF (E., s. 533). Efter aktiesplit i 2007, 2014 og 2023 svarer dette til 21.000 stk. Novo Nordisk B-aktier. Det fremgår af åbningsstatus udarbejdet af bobestyrer, Advokat 3, bilag VG (E., s. 847), at omtrent dette an -tal aktier var i behold pr. dødsdagen. Beholdningen udgjorde således 21.379 stk. Novo Nordisk B-aktier, der pr. dødsdagen repræsenterede en kursværdi på 18.584.764,70 kr..

173. Det fremgår af Afdødes personlige skatteoplysninger, at hun forud for Ægtefælle 2's død alene havde nogle få aktier i Jyske Bank til en kur -sværdi i 2003 udgørende 132.617 kr. Novo Nordisk aktierne stammede således fra Ægtefælle 2. Beholdningen af Novo Nordisk aktierne er i perioden 2003 – 2024 stort set uberørt.

Dette med undtagelse af et køb af 208 aktier i 2006, et salg af 516 aktier i 2009, køb af 2.241 aktier i 2015 og et salg af 156 ak -tier i 2023. Stort set alle de 21.379 aktier, der forelå på tidspunktet for Afdødes død hidrørte således direkte fra Ægtefælle 2. Kopi af Afdødes personlige skatteoplysninger (R75) for perioden 2003 – 2024 er fremlagt som bilag VH (E., s. 617).

174. Udover de aktiver Afdøde modtog i forlængelse af Ægtefælle 2's død, modtog hun også gaver, mens Ægtefælle 2 levede. Det frem -går således bl.a. af gaveægtepagt, tinglyst den 28.07.2004, at Ægtefælle 2 overdrog halvdelen af ejendommen beliggende Adresse 1, By 1, til Afdøde som en gave. Gavens værdi var på daværende tids -punktopgjort til 267.750 kr. Det er således den ejendom, som sagsøgerne på -

93

står tilbageført til boet. Det kan således lægges til grund, at i hvert fald halvde- len af denne ejendom hidrørte direkte fra Ægtefælle 2's formue. Gave- ægtepagten fremlægges som sagens bilag VI (E., s. 531).

Forløbet i årene 2004 - 2024

175. I perioden 2004 – 2024 forbrugte Afdøde ikke store dele af formuen. I stedet blev formuen investeret, og hun fulgte løbende med i investeringerne. Afdøde kunne have valgt at skrue op for forbruget, men det valgte hun ikke at gøre, hvorfor formuen voksede yderligere i perioden.

176. Ifølge vidneforklaringen fra Vidne 12 valgte Afdøde i et vist omfang at leve af udbytterne fra aktieportefølejen, så hun undgik behov for realisering af aktierne. Vidne 12 forklarede således:

”Afdøde sagde, at hun havde det godt økonomisk. Hun ved, at hun havde nogle AP Møller aktier, men ikke hvor mange, det drejede sig om. Da ak- tierne på et tidspunkt steg, spurgte hun Afdøde, hvorfor hun ikke solgte dem. Afdøde svarede, at hvad skulle hun så leve af.”

177. Blandt andet disse forhold førte til, at den store formue hun havde modtaget i forbindelse med Ægtefælle 2's død var yderligere forøget, da hun selv afgik ved døden den 11.04.2024.

Bristede forudsætninger

178. Udgangspunktet i både den gamle og den nye arvelov er, at man ikke som længstlevende kan skrive førstafdødes særbørn ud af et fælles testamente, medmindre andet konkret er bestemt i testamentet.

179. I testamentet som Afdøde og Ægtefælle 1 sammen oprettede den 05.04.1991, indgik der ikke bestemmelser om, at den længstlevende skulle kunne ændre testamentet. Arvelovens udgangspunkt er således, at Afdøde som den længstlevende ikke kunne ændre testamentet til skade for Ægtefælle 1's særbørn.

180. I henhold til arvelovens § 77, stk. 1, nr. 2, skal en testamentarisk disposition dog anses for at være ugyldig, hvis forhold, som var afgørende for bestemmel -sen, efter oprettelsen har ændret sig på en sådan måde, at testator med kend -skab dertil ville have tilbagekaldt bestemmelsen.

181. Om bestemmelsens baggrund anføres i ”Arveloven med kommentarer, 2. ud -gave” , side 439 følgende:

94

”Den generelle grundsætning om bristede forudsætninger, der er dannet gennem teori og retspraksis, indebærer, at en testamentarisk bestemmelse er uvirksom, hvis forholdene efter testamentets oprettelse har ændret sig i forhold til testators forventninger på en sådan måde, at det må antages, at

testator med kendskab til udviklingen ville have tilbagekaldt bestemmel-

sen, hvis testator havde været opmærksom på spørgsmålet og foranlediget til at tage stilling til dette.”

182. Der lægges vægt på, om forudsætningen har været bestemmende for testator og på, om testator har forholdt sig passivt eller ej, efter at have fået kendskab til at forudsætningerne har ændret sig. Afdøde forholdt sig ikke pas -sivt. Hun oprettede nyt testamente sammen med Ægtefælle 2, og hun adresserede direkte, at forudsætningerne for det tidligere testamente var bri -stet.

183. Ifølge retspraksis kan indgåelse af et nyt ægteskab efter omstændighederne bringe et tidligere testamentes bestemmelser om formuens fordeling efter længstlevendes død til at bortfalde ud fra forudsætningssynspunktet.

184. Forudsætningerne for testamentet, som Afdøde og Ægtefælle 1 sammen oprettede, kan dog ikke anses for at være bristede alene på den baggrund, at Afdøde indgik et nyt ægteskab. Såfremt dette forhold stod alene, ville det således ikke være tilstrækkeligt til, at det fælles testamente med Ægtefælle 1, kunne anses for bortfaldet helt eller delvist som følge af bristede forudsætninger. Dette følger af retspraksis, og det er natur -ligt, da det ikke kan anses for at være en helt uventet mulighed, at en længstle -vende ægtefælle efterfølgende vælger at indgå et nyt ægteskab.

185. I nærværende sag er der dog flere uforudsete faktorer, der samlet må anses at føre til, at Afdøde var berettiget til i et vist omfang af ændre på de begunstigelser af Ægtefælle 1's særbørn, der oprindeligt var bestemt i fællestestamentet fra 1991.

186. I 1991 da Afdøde og Ægtefælle 1 traf bestemmelse om ar -vens fordeling, kunne de således ikke have forudset:

• At deres ægteskab ville blive særdeles kortvarigt som følge af Ægtefælle 1'sÆgtefælle 1's

Ægtefælle 1's uventede, tidlige død.

• At Afdøde relativt få år efter Ægtefælle 1's død ville

indgå nyt ægteskab.

95

• At Afdøde ville overleve den nye ægtefælle.

• At Afdødes formue som følge af den nye ægtefælles formue -

forhold i kombination med gaver fra den nye ægtefælle, en ægtepagt indgået med den nye ægtefælle, et testamente oprettet sammen med den nye ægtefælle samt værdiforøgelser af porteføljen af værdier hun overtog efter den nye ægtefælle, ville blive helt signifikant forøget.

187. Det mest afgørende forhold er den signifikante formueforøgelse, der indtraf som følge af Ægtefælle 2's død, herunder i kraft af disse aktivers efter -følgende markante værdistigninger. Den arv, som Afdøde modtog fra Ægtefælle 2, udspringer således fra en udefrakommende tredje -mand, der ikke har nogen direkte forbindelse til Ægtefælle 1 eller Ægtefælle 1's særbørn. Det er klart, at Afdøde ikke ville have tildelt Ægtefælle 1's særbørn 1/6 af hendes efterladte formue, hvis hun havde været vidende om, at hun senere ville arve et meget betragteligt beløb fra sin nye ægtefælle, Ægtefælle 2.

188. U.1968.848Ø vedrørte en sag, hvor landsretten tog stilling til, om en efterføl -gende indtrådt formueforøgelse udgjorde en bristet forudsætning. I sagen fandt landsretten, at den længstlevende at to søstre ikke havde været beretti -get til at foretage en ændring af et testamente, som de to søstre i fællesskab havde oprettet. Af landsrettens præmisser fremgår følgende:

” Retten har herved lagt vægt dels på, at det ved testamentes oprettelse ikke for de to søstre kan have været en uforudseelig mulighed, at den længstlevendes formue kunne blive forøget ved arv fra den i deres testamente som rentenyder indsatte tredie søster, og dels på, at den fra denne søster modtagne arv ikke medfører en ganske ekstraordi -nær forøgelse af den formue, de to søstre må antages at have været i besiddelse af, da de oprettede testamentet. ”

189. Som det fremgår, lægger landsretten således vægt på 1) om formueforøgelsen har været en uforudseelig mulighed og 2) om arven har medført en ganske ek -straordinær forøgelse af den formue, de to testatorer havde været i besiddelse af, da de oprettede testamentet.

Betingelse nr. 1

190. I sagen fra U.1968.848Ø var det ikke uforudseeligt, at der kunne indtræde en væsentlig formueforøgelse, da begge de to søstre vidste, at de havde en tredje søster, som de potentielt ville komme til at arve. Afdøde og Ægtefælle 1 havde dog på ingen måde nogen mulighed for at forudse, at

96

Afdøde potentielt ville arve Ægtefælle 2, da de slet ikke kendte til hans eksistens i 1991, da det fælles testamente blev oprettet.

Betingelse nr. 2

191. I sagen refereret i U.1968.848Ø var en formueforøgelse fra ca. 8.000 kr. til ca. 63.000 kr. ifølge landsretten ikke udtryk for en ”ganske ekstraordinær formue -forøgelse” .

192. Stigningen fra ca. 8.000 kr. til 63.000 kr. i 1968 svarer i nutidskroner til en stig -ning fra cirka 50.000 kr. og til ca. 400.000 kr.

193. Afdøde og Ægtefælle 1's samlede formue må anses for at have været omkring en million kroner i 1991, da de oprettede det fælles testa -mente i 1991 (Ægtefælle 1, 723.068,33 + Afdøde, 278.509 kr.)

194. Når dette sammenholdes med, at formuen ifølge åbningsstatus udarbejdet af bobestyrer, Advokat 3, udviste mere end 18,4 mio. kr., må dette utvivlsomt anses for at have været en ”ganske ekstraordinær forøgelse ”.

195. Da Ægtefælle 1 og Afdøde indgik ægteskabet i 1991, var Afdøde 63 år. Hun arbejdede i en årrække deromkring som en form for sosu-medhjælper på Plejehjem 2, og hendes personlige indkomst var ifølge årsopgørelserne (bilag 1) således:

1990 1991 1992 1993 Personlig indkomst 100.728 103.074 76.108 76.108

196. Ud fra Afdødes alder og indkomst var der således ingen form for in -dikation på, at hun 33 år senere ville efterlade sig en formue på knap 20 mio. kr.

Konklusion – forudsætningerne var bristet

197. Begge de betingelser landsretten anviser i præmisserne er således opfyldt i nærværende sag, og med henvisning til grundsætningen om bristede forud -sætninger samt arvelovens § 77, stk. 1, nr. 2, gøres det således gældende, at

97

Afdøde delvist har været berettiget til at ændre på testamentet fra 1991.

198. Det gøres ikke gældende, at Afdøde var berettiget til frit at tilbage -kalde hele det fælles testamente fra 1991.

199. Selvom forudsætningerne var bristet, er der fortsat et hensyn at tage til Ægtefælle 1's særbørn (sagsøgerne). Afdøde havde således modta -get en arv fra Ægtefælle 1 under den forudsætning, at hvis der reste -rede en del af formuen på tidspunktet for Afdødes død, så skulle Ægtefælle 1's særbørn hver modtage 1/6 af denne. Det må antages, at Ægtefælle 1 har lagt vægt på dette, da Afdøde og Ægtefælle 1 gensidigt begunstigede hinanden i 1991.

200. Herefter består spørgsmålet om, hvilken arv Ægtefælle 1's særbørn må anses for at være berettiget til.

Beregning af arven til Ægtefælle 1's særbørn

201. Det fremgår af boopgørelsen fra boet efter Ægtefælle 1 sammenholdt med årsopgørelserne, at den samlede formue i 1993 udgjorde omkring en mil -lion kroner.

202. Da Afdøde og Ægtefælle 1 sammen oprettede testamente i 1991, var det således en formue omkring dette niveau, de må have forventet skulle fordeles mellem de seks børn. Muligvis havde de forventet et mindre beløb, da Afdøde uden særlig personlig indkomst kunne forventes at have forbrugt en del af formuen. Forudsat at denne million kroner lægges til grund, ville det svare til, at hvert barn skulle arve ca. 167.000 kr.

203. I 1993 var nettoprisindekset på 65, mens nettoprisindekset i 2024 var steget til 119. Dette svarer til at den ene million kroner nettoprisindeksreguleret til 2024-tal udgjorde ca. 1.831.000 kr.

204. Heraf er sagsøgerne hver berettigede til at modtage 1/6, hvilket svarer til ca. 305.000 kr.

205. Der skal i henhold til testamentet fradrages for den tvangsarv, sagsøgerne havde modtaget i forlængelse af Ægtefælle 1's død i 1992. Det fremgår af Afdøde og Ægtefælle 1's ægtepagt fra 08.03.1991 og tillæg til ægtepagt fra 06.10.1991, at Ægtefælle 1's formue var skilsmissesæ -reje, mens Afdødes formue var fuldstændigt særeje. Alt hvad de er -

98

hvervede under ægteskabet, skulle indgå i almindeligt formuefællesskab. Æg- tepagten og tillægget til ægtepagt er fremlagt som bilag VJ (E., s. 485) og bilag VK (E., s. 495).

206. Det fremgår af boopgørelsen fra boet efter Ægtefælle 1, at Sagsøger 6 og Sagsøger 5 hver arvede 7/24, svarende til 421.789,83 kr.

207. Af disse 7/24 må det lægges til grund, at 6/24 har vedrørt arven efter deres mor. Den resterende 1/24 må have været tvangsarv efter Ægtefælle 1. Tvangsarven som hvert særbarn modtog fra Ægtefælle 1 må således opgøres til 421.789,83 / 7 = 60.255,69 kr.

208. Såfremt dette lægges til grund, er hver af sagsøgerne berettiget til at modtage 305.000 – 60.255,69 = 244.744,31 kr. fra boet. På denne baggrund har Sagsøgte aner -kendt, at sagsøgerne hver fra boet skal modtage 245.000 kr.

Afdøde og Ægtefælle 2's vildfarelse

209. Udover bristede forudsætninger relateret til de forudsætninger, der lå til grund for Afdødes og Ægtefælle 1's oprettelse af testamente i 1991, må Afdøde og Ægtefælle 2 også anses for at have været i en vildfarelse omkring, hvem der ville arve den formue, som Ægtefælle 2 efterlod sig.

Afdøde og Ægtefælle 2 har været i en vildfarelse omkring arveforholdene og har ikke haft en forventning om, at deres gensidige begunstigelser af hinanden ville kunne føre til, at en del af deres formue ville tilfalde den tidligere afdøde ægtefælles (Ægtefælle 1's) særbørn.

Det må lægges til grund, at Ægtefælle 2 ikke ville have ønsket, at den tidligere afdøde ægtefælles (Ægtefælle 1's) særbørn skulle modtage en del af hans formue. Dette understøt -ter også, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 ikke kan anses for at have et krav på at modtage en andel af den del af formuen, som må anses for at hidrøre fra Ægtefælle 2.

Gaver i 2023 og 2024 Generelle bemærkninger om gavedispositionerne

210. Afdøde gav, som det fremgår af stævningen, flere gaver til Sagsøgte i 2023 og 2024. Det gøres gældende, at Afdøde var berettiget til at give disse gaver, og at der således ikke er grundlag for omstødelse af no -gen af dispositionerne, herunder tilbagebetaling/tilbageskødning. Der er ligele -des ikke grundlag for de fremsatte rentekrav.

99

211. For det første gøres det, som det fremgår ovenfor, gældende, at Afdøde som følge af de bristede forudsætninger, havde været berettiget til at ændre testamente fra 1991. Dette dog således, at Ægtefælle 1's særbørn skal modtage 245.000 kr. fra boet efter Afdøde.

212. Forudsat at retten er enig i denne konklusion om, at arven til de to særbørn skal beregnes med udgangspunkt i den formue, der bestod i 1991, da det fælles te -stamente blev oprettet, har gavedispositionerne ingen betydning for den arv, de to særbørn skal modtage fra boet efter Afdøde. I så fald har de ikke retlig interesse i en omstødelsessag, da deres arv kan dækkes af det beholdne bo.

213. I det omfang retten ikke er enig i dette, gøres det supplerende gældende, at den oprindelige formue, Afdøde og Ægtefælle 1 havde, var blevet forøget markant som følge af Afdødes dispositioner efter Ægtefælle 1's død. Denne signifikante forøgelse af formuen, som udelukkende kan tilskrives Afdøde, må således også føre til, at Afdøde i hvert fald havde en væsentlig ramme til at disponere, som hun ønskede det inter vi -vos.

214. Synspunktet, som særbørnene præsenterer, synes at være baseret på en tanke -gang om, at Afdøde gerne måtte foretage alle de dispositioner, der i sidste ende førte til, at formuen blev forøget fra ca. 1 mio. kr. i 1993 til de 18,4 mio. kr. på tidspunktet for hendes død i henhold til åbningsstatus, men at Afdøde derimod ikke havde noget råderum til at foretage dispositioner, der formindskede formuen. Dette synes at være et meget vidtgående syns -punkt.

215. Det gøres således gældende, at henset til at Afdøde fra Ægtefælle 2 havde modtaget værdier, der væsentligt oversteg gaverne, er der intet grundlag for, at den tidligere ægtefælles særbørn kan kræve gaverne omstødt. Værdierne har intet at gøre med Ægtefælle 1 eller hans særbørn.

216. Sagsøgerne argumenterer for, at gavedispositionerne er sket i strid med arve -lovens § 83, stk. 1, nr. Dette bestrides. Udover det ovenfor anførte, gøres det gældende, at gaverne ikke stod i misforhold til formuen. Formuen er ikke væ -sentligt formindsket, hvilket er en betingelse i henhold til arvelovens § 85, stk. 1. Bevisbyrden for at gaverne stod i misforhold til formuen og at den længstle -vende væsentligt har formindske formuen ved begunstigelse af en arving, på -hviler sagsøgerne, og sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde.

100

217. Sagsøgernes synspunkt om, at ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 skulle have en værdi på 2,5 mio. kr. kan ikke lægges til grund. Den offentlige ejendomsværdi udgjorde 820.000 kr. Sagsøgerne har ikke dokumente -ret den påståede værdi på 2,5 mio. kr.

218. Sagsøgerne har ingen retlig interesse i omstødelse, da de kunne søge vederlag i det beholdne bo i det omfang de har et krav.

219. Det gøres videre gældende, at Sagsøgte ikke var i ond tro eller vidste el -ler burde have vidst at Afdødes overdragelse af huset kunne være i strid med no -gen regler. Sagsøgte var fuldt ud bekendt med Afdødes øko -nomiske forhold, samt at stort set alle hendes værdier stammede fra Ægtefælle 2.

Hvis retten mod forventning skulle nå til det resultat, at Afdøde ikke kunne disponere inter vivos over de midler, hun havde hhv. mod -taget som gave og arvet fra Ægtefælle 2, ville det komme som en fuld -stændig overraskelse for Sagsøgte, og han kan således ikke anses for at have været i ond tro eller at burde have kunnet vide/forudse det.

220. I det omfang retten når frem til, at der skal ske en vurdering af, om gaverne stod i misforhold til formuen, må der tages stilling til hver enkelte af gavedispo -sitionerne i den rækkefølge Afdøde gav gaverne, og for hver disposi -tion må der tages stilling til, om den pågældende gavedisposition stod i misfor -hold til formuen.

Gaven den 02.09.2023

221. Den 02.09.2023 modtog Sagsøgte den første gave. Denne gave fra Afdøde havde en værdi udgørende 1.000.000 kr. Gaven kan ikke anses for at have stået i misforhold til formuen. Der var tale om nogle få procent af den samlede formue, og derudover var gaven konkret begrundet med den omfat -tende hjælp Afdøde havde fået af Sagsøgte.

222. Sagsøgerne beskriver i stævningen, at disse alene har haft begrænset kontakt til Afdøde efter Ægtefælle 1 bortgang. Det antages, at der er enighed om, at der i realiteten ingen kontakt var i årene efter Ægtefælle 1's død. Dette med undtagelse af nogle julekort o.l.

Dette står i markant kon -trakt til Sagsøgtes relation til Afdøde, der meget ofte besøgte hende og tog sig af hende i et meget betragteligt og anerkendelsesværdigt om -fang. Sagsøgte hjalp til igennem flere årtier og gjorde det med glæde. Der er intet forkert i, at Afdøde valgte at give Sagsøgte disse gaver, og det følger også af retspraksis, at der kan tage hensyn til baggrunden for gaverne.

101

Gaven den 02.10.2023

223. Ægtefælle 2 havde oprindeligt et sommerhus beliggende på Adresse 2 i Område 2. Efter at dette var blevet solgt, ledte Afdøde, Ægtefælle 2 og Sagsøgte sammen efter et nyt sommerhus, som Afdøde og Ægtefælle 2 kunne købe sammen. Mens Afdøde og Ægtefælle 2 var på en rejse i USA, lykkedes det Sagsøgte at finde sommerhuset beliggende på Adresse 1, som opfyldte Afdødes ønsker. Da Afdøde og Ægtefælle 2 vendte retur fra rejsen, tog de i henhold til Sagsøgtes anvisning til By 1 og købte huset beliggende på Adresse 1.

224. I 2004 overdrog Ægtefælle 2 som beskrevet ovenfor halvdelen af huset til Afdøde som en gave jf. bilag VI (E., s. 531) . Udover at Sagsøgte stod for det praktiske knyttet til sommerhuset med græsslåning, vedligehol -delse m.v., bistod han også i henhold til ønske fra Afdøde og Ægtefælle 2 med processen vedrørende overdragelse af Ægtefælle 2 halvdel af sommerhuset til Afdøde.

225. Den 02.10.2023 modtog Sagsøgte fra Afdøde som beskrevet ovenfor sommerhuset beliggende Adresse 1, By 1 som en gave. Det fremgår af skødet, at ejendommen blev overdraget for 697.000 kr. Skødet indgår i den dokumentpakke sagsøgerne har fremlagt som bilag 14 (E., s. 613).

226. Sagsøgte havde i mange år været bekendt med testamentet fra 2013, og da han fra Afdøde modtog sommerhuset som en gave var det således helt i overensstemmelse med Afdødes ønsker og den plan hun havde lagt 10 år inden da. Sagsøgte var ikke i ond tro om dispositionen, og dispositionen kan ikke anses for at stå i misforhold til Afdødes for -mue på tidspunktet for overdragelsen.

Gaven den 19.01.2024

227. Endelig gav Afdøde endnu en gave til Sagsøgte til en værdi udgørende 1.000.000 kr. den 19.01.2024 jf. bilag 13 (E. s. 825).

228. Baggrunden for gaven er der redegjort for ovenfor og var bl.a. Sagsøgtes langvarige og omfattende støtte i dagligdagen.

De samlede tre gaver

229. Herefter havde Sagsøgte modtaget gaver i form af sommerhuset og to gaver til en værdi på 1.000.000 kr. hver. Det bestrides ikke, at gaverne tilsam -

102

men var betragtelige, men det fastholdes, at Afdøde var berettiget til at yde de pågældende gaver. Derudover stod de ikke i misforhold til den sam- lede formue, som fortsat på tidspunktet for Afdødes død udgjorde knap 20 mio. kr., og heller ikke på tidspunktet for modtagelsen af den tredje gave kan Sagsøgte anses for at have været i ond tro eller anses for at skulle have tænkt, at Afdøde var afskåret fra at give gaven grundet te- stamentet fra 1991.

230. Det bemærkes, at bobestyrer anførte følgende:

” Bobestyrer gennemgik herefter skatteoplysningerne fra 2021 til 2024, hvorefter hun oplyste, at det ikke umiddelbart var muligt at konstatere, hvorvidt der havde været en større formuenedgang, idet boets aktiver bestod af Novo aktier, hvilke aktier er steget meget i værdi.” .

231. Gaverne har således ikke været større, end at bobestyrer end ikke har kunnet konstatere nogen formuenedgang i den anførte periode. Bomøderferatet er fremlagt som bilag 1, og det relevante afsnit kan ses på referatets side 11, sidste afsnit (E., 837).

232. Oplysningen understøtter, at sagsøgerne ikke har dokumenteret en væsentlig samlet formueforringelse. Arven til tidligere afdød ægtefælles særbørn — Arvelovens § 48

233. I det omfang retten ikke når til det resultat, at forudsætningerne for det fælles testamente fra 1991 kan anses for bristede, gøres det gældende, at Afdøde ved op -rettelse af testamente i 1995 sammen med Ægtefælle 2 må anses for at have udnyttet sin testationskompetence på en sådan måde, at arven til Ægtefælle 1's særbørn be -grænses mest muligt.

234. Ifølge § 48 måtte Afdøde i så fald anses for at have ændret testamentet fuldt ud for så vidt angår hendes særeje, og for halvdelen for så vidt angår delingsformuen.

235. Måtte en sådan beregning blive relevant, gøres det gældende, at de værdier, Afdøde modtog som gaver fra Ægtefælle 2 og i forbindelse med Ægtefælle 2's død, ikke uden vi -dere kan medregnes i den del af formuen, som Ægtefælle 1's særbørn kan støtte ret på efter testamentet fra 1991. Dertil kommer de værdier, der var Afdødes sæ -reje allerede ved Ægtefælle 1's død, jf. bilag VJ.

236. Såfremt det ovenstående lægges til grund, må der først fra bobeholdningen ske fradrag af i) den del af værdierne, der er knyttet til Novo Nordisk-aktierne og

103

øvrige værdier, som Afdøde beviseligt arvede fra Ægtefælle 2 og ii) det særeje Afdøde havde, da Ægtefælle 1 afgik ved døden, og iii) herefter må Sagsøger 5Sagsøger 5 Sagsøger 5 og Sagsøger 6 anses for have ret til 1/12 af restbeholdningen efter fradrag af den allerede modtagne arv.

Testamentarisk disposition i henhold til den tidligere arvelovs § 48 i 1995 og senere te -stamentariske dispositioner i 2013 og 2020 i henhold til den nuværende arvelovs § 81

237. I det tilfælde, at Afdøde må anses for at have udnyttet sin kompetence i 1995 til at begrænse Ægtefælle 1's særbørn mest muligt i henhold til den tidligere arvelovs § 48, udelukker dette ikke, at Afdøde efterfølgende udnyttede sin kompetence i henhold til den nuværende arvelovs § 81 til at træffe bestemmelse om arvens fordeling mellem sine egne livsarvinger.

238. Det gøres således gældende, at Afdøde i 1995 må anses for at have begrænset Ægtefælle 1's særlivsarvingers arv til det minimum, der fulgte af den dagæl -dende arvelovs § 48, og at Afdøde efterfølgende ved testamenterne i 2013 og 2020 i henhold til den på dette tidspunkt gældende arvelovs § 81 har truffet bestem -melse om, hvordan arven skulle fordeles mellem hendes egne særlivsarvinger.

239. Advokat Maryla Wróblewski har i processkrift den 07.04.2026, punkt 6.2 besva -ret opfordring nr. 6 og har oplyst, at det principalt gøres gældende, at § 48 fin -der anvendelse. Advokat Maryla Wróblewski har imidlertid ikke givet nogen forklaring på, hvorfor den gældende § 81 i arveloven ikke skulle finde anven -delse, for så vidt angår Afdødes testamentariske dispositioner i 2013 og 2020. Det fastholdes, at Afdøde udnyttede sin kompetence i henhold til den nuværende ar -velovs § 81 til at træffe bestemmelse om arvens fordeling mellem sine egne livs -arvinger.

Fordeling af den resterende del af den efterladte formue i henhold til testamente fra 2020

240. Når Sagsøger 5 og Sagsøger 6 har modtaget den arv, de har ret til, skal den øvrige del af den efterladte formue fordeles i henhold til det testamente Afdøde oprettede for notaren ved Retten i Lyngby den 20.05.2020.

241. Nedenfor følger en beskrivelse af den fordeling, der følger af testamentets be -stemmelser, og som skal gælde ved arvens fordeling.

242. I testamentets § 2 er der bestemmelser om et par legater.

243. Sagsøgte skulle ifølge testamentets punkt 2.1.1 modtage sommerhuset beliggende Adresse 1, By 1 med tilhørende indbo. Ifølge testa -

104

mentets punkt 2.2 skulle ejendommen udlægges fri for gæld, og ifølge testa- mentets punkt 2.4 skulle ejendommen udlægges fri for boafgift, idet boet skulle afholde boafgiften. Da ejendommen allerede blev overdraget fra Afdøde til Sagsøgte, mens Afdøde levede, er bestemmelsen ikke længere relevant.

244. Sagsøgte skal ifølge testamentets punkt 2.1.2 modtage Afdødes øvrige indbo og løsøre. Dette skal ligeledes være fri for boafgift, således at boet afhol -der boafgiften jf. testamentets punkt 2.4.

245. I testamentets § 3 er der herefter bestemmelser om fordelingen af den reste -rende del af den efterladte formue. Det fremgår specifikt af testamentets punkt 3.1, at fordelingen vedrører den arv, der resterer, når legaterne i § 2 er udredt forlods.

246. Det følger af testamentets § 3.1.1, at Sagsøgte af denne pulje først skal modtage 50 %, og det er i testamentets § 3.2 bestemt, at denne arvelod skal ud -redes fri for boafgift, idet boafgiften skal udredes af de øvrige midler i boet.

247. Herefter skal den resterende del af den efterladte formue fordeles således:

1/6 tilfalder Sagsøger 3

1/6 tilfalder Sagsøger 4

1/3 tilfalder Sagsøger 1

1/3 tilfalder Sagsøger 2

248. Hver livsarving efter Afdøde skal som minimum modtage den tvangsarv, der følger af arvelovens bestemmelser, og dette er der også indsat bemærkning om i testamentets § 3.3. En sådan bemærkning viser, at Afdøde har været opmærksom på, at den bestemte fordeling – afhængigt af formueforhol -dene på tidspunktet for hendes død – kunne føre til, at nogle af de børn, der ikke var særligt begunstiget i testamentet (Barn, Sagsøger 1 og Sagsøger 2), potentielt alene ville modtage tvangsarv.

249. Afdøde havde testationskompetence til at ændre på arvens fordeling mellem sine egne børn/livsarvinger, og det testamente Afdøde havde oprettet i 1991 sammen med Ægtefælle 1, var ikke til hinder for dette. Testamentet, Afdøde havde oprettet i 1995 sammen med Ægtefælle 2, var ligeledes ikke til hinder for Afdødes senere ændrin -

105

ger, og det fremgik ligefrem af testamentets § 5, at længstlevende frit skulle kunne ændre på bestemmelserne i testamentet.

250. Afdøde afgik ved døden efter den nye arvelovs ikrafttræden, og som følge heraf finder arvelovens § 81 anvendelse for så vidt angår arvens fordeling mellem hendes egne livsarvinger.

251. Arvelovens § 81 ingen begrænsninger i relation til at ændre på fordeling af fri -arven blandt egne særbørn.

252. At det er arvelovens § 81, der finder anvendelse, og ikke den tidligere arvelovs § 48, fremgår direkte af bl.a. Arveloven med kommentarer (Anne Louise Bor -mann og Ib Hounsgaard Trabjerg, 2. udgave), side 466, hvor følgende er anført:

” Reglerne i stk. 1 finder anvendelse, hvis længstlevende dør efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2008” .

253. Der er en mere udførlig redegørelse af overgangsreglen i den pågældende bog på side 475-477 samt med henvisning til de artikler om overgangsreglen, der blev udvekslet mellem hhv. Professor på den ene side og Anne Louise Bormann og Ib Hounsgaard Trabjerg i 2007-2008 på den anden side.

254. Selv hvis den tidligere arvelovs § 48 havde fundet anvendelse, havde det i øv -rigt ligeledes ikke afskåret Afdøde fra at kunne ændre på arvens fordeling mellem egne livsarvinger. Ifølge bestemmelsen ville Afdøde kunne råde over halvdelen af det tidligere fællesbo samt sit særeje. Arven som Afdøde modtog fra Ægtefælle 2 må betragtes som havde den været Afdødes særeje i overensstemmelse med advokat Maryla Wróblewskis bemærkninger i processkrift den 07.04.2026, punkt 3.

255. For så vidt angår den tidligere arvelovs § 48 ville Afdøde ligeledes have kompe -tence til at beskære arven til hendes særbørn. § 48 er en udfyldnings- og fortolk -ningsregel, og der er omfattende praksis knyttet til bestemmelsen. Det følger af praksis, at hvis ægtefællerne har fastsat en brøkmæssig fordeling, kan den længstlevende testere inden for den brøk, der er tillagt længstlevendes slægt. Dette er beskrevet i betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen mv., hvor følgende er anført i kapitel 14, s. 261 ff.:

” Den længstlevende ægtefælles testationsret kan endvidere være reguleret ved, at der i testamentet er fastsat et andet delingsforhold end ½ - ½, for eksempel ¾ til førstafdødes

106

slægt og ¼ til længstlevendes slægt. Det antages da, at den længstlevende kan testere inden for den brøk, der er tillagt længstlevendes slægt.”

Arveloven § 81

256. Det følger af arvelovens § 81, at hvis ægtefæller ved en testamentarisk disposi -tion har truffet bestemmelse om, hvordan arvens skal fordeles ved længstleven -des død, så kan den længstlevende ægtefælle ved testamente råde over friarven i boet efter den længstlevende.

257. I arvelovens § 81, stk. 2 er der dog bestemt følgende to undtagelser:

• Den længstlevende kan ikke ved testamente råde over friarv, der ifølge

det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger

• Den længstlevende kan ikke ved testamente råde over halvdelen af den

friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde fælles livsarvinger.

258. Sagsøgerne (Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4) er ikke førstafdøde (Ægtefælle 1's) særlivsarvinger, og de er ligeledes ikke fælles livsarvinger efter Ægtefælle 1 og Afdøde.

259. Ifølge arvelovens § 81, stk. 3 finder stk. 1 og stk. 2 anvendelse, medmindre an -det er bestemt i det fælles testamente. I Afdødes og Ægtefælle 1's fælles testa -mente oprettet den 05.04.1991 (bilag 2) var andet ikke bestemt.

260. Derfor finder § 81, stk. 1 anvendelse, og Afdøde havde således kompetence til at beskære sagsøgerne i sag BS-51539/2024-FRB og begunstige Sagsøgte, ligesom det er sket. Den eneste begrænsning Afdøde var underlagt, er reglerne om tvangsarv til livsarvinger.

Bemærkning til advokat Maryla Wróblewskis bemærkning i processkrift den 11.06.2026

261. Det bestrides, at Sagsøgte gør gældende, at den samme testamentariske disposition samtidig er reguleret af både den tidligere § 48 og den gældende § 81. Som det fremgår af de afgivne processkrifter gøres det gældende, at § 48 har betydning for Afdødes disposition i 1995 over for Ægtefælle 1's særbørn, mens § 81 har betydning for de senere dispositioner i 2013 og 2020 mellem Afdødes egne livsarvinger

Afdødes ønsker og testamente oprettet for notaren ved By 2's Byret den 11.01.2013

107

262. Det gøres gældende, at det var Afdødes primære ønske at begunstige Sagsøgte. Det var naturligt, da Afdøde og Sagsøgte havde været hinandens nærmeste igennem mange år. Afdøde havde overordnet en god relation til de øvrige børn også, men det var uden sammenligning Sagsøgte, som var hendes nærmeste, og som hun til -bragte mest tid med. At Afdødes primære ønske var at begunstige Sagsøgte, under -støttes i øvrigt af de dispositioner, Afdøde traf mens hun levede i form af både gaver og testamentariske dispositioner.

263. At Afdøde var bevidst om, at hun udnyttede en stor del af sin testationskompe -tence – og potentielt hele testationskompetencen – på at begunstige Sagsøgte, un -derstøttes også af, at det i testamentet af 20.05.2020 i § 3.3. fremgår direkte, at hver arving dog altid som minimum skal arve den tvangsarvelod, der følger af arvelovgivningen.

264. Advokat Maryla Wróblewski har argumenteret for, at Afdøde ikke i 2013 havde overblik eller forstået de konsekvenser, testamentet ville have for arven til hendes øvrige børn, og at testamentet fra 2013 derfor skal tilsidesættes.

265. Det er helt almindeligt, at en testator ved oprettelse af et testamente må for -holde sig til de balancer, der følger af de trufne valg. Når en eller flere arvin -ger begunstiges, vil det næsten altid føre til, at andre modtager mindre. Der er intet, der tyder på, at Afdøde ikke havde forholdt sig til, at Sagsøgte blev markant mere begunstiget end Afdødes øvrige børn, og dette havde Afdøde klart forholdt sig til.

266. Der er enighed om, at Afdøde næppe havde forholdt sig til eller forventet, at Ægtefælle 1's to børn skulle modtage en del af arven, men det gøres gældende, at Afdøde uanset dette ville have ønsket at begunstige Sagsøgte som beskrevet i testa -mentet fra 2013.

267. Udover Afdødes og Sagsøgtes nære relation, som er beskrevet i processkrifterne og bl.a. understøttes af Afdødes veninders forklaringer, lagde Afdøde også vægt på, at Sagsøgte var ramt af sygdom og havde en presset økonomi set i forhold til Afdødes øvrige børn. Flere af Afdødes børn var således velhavende og ”manglede ikke noget” . Det var også af denne grund naturligt i højere grad at begunstige Sagsøgte.

268. Testamentet fra den 11.01.2013 blev tilbagekaldt samtidig med Afdødes opret -telse af testamente den 20.05.2020, men der er intet grundlag for, at testamen -tet fra 11.01.2013 skulle tilsidesættes, hvis Afdøde ikke selv havde tilbagekaldt te -stamentet.

108

Afdødes ønsker og testamente oprettet for notaren ved Retten i Lyngby den 20.05.2020

269. Advokat Maryla Wróblewski har argumenteret for, at Afdødes testamente, som hun oprettede for notaren ved Retten i Lyngby den 20.05.2020 ligeledes skal tilsidesættes som ugyldigt.

270. Argumenterne er i) at Afdøde var i et afhængighedsforhold til Sagsøgte og ii) at Afdøde ikke ville have testeret sommerhuset og halvdelen af sin formue til Sagsøgte, hvis hun havde været klar over, at Ægtefælle 1's særlivsarvinger også skulle arve.

271. Det fastholdes, at testamentet den 20.05.2020 er udtryk for Afdødes ønsker og er gyldigt. Arven skal således fordeles i henhold til dette testamente, hvilket alene er med den undtagelse, at Ægtefælle 1's særlivsarvinger dog også skal modtage den arv, de har ret til jf. nærmere ovenfor.

272. Afdøde var ikke i et afhængighedsforhold til Sagsøgte, og der henvises til det tidligere anførte herom. Afdødes nære veninder har ligeledes bekræftet, at der ikke bestod et afhængighedsforhold, og der er absolut intet belæg for påstanden. Der hen -vises til det allerede anførte herom i de tidligere udvekslede processkrifter.

273. Det gøres gældende, at der ikke er noget grundlag for at konkludere, at Afdøde ville have begunstiget Sagsøgte i mindre grad, hvis hun havde været bekendt med, at Ægtefælle 1's særlivsarvinger også skulle have ret til at arve. Tværtimod kan det sagtens tænkes, at Afdøde ville have øget den andel af arven, der skulle til -falde Sagsøgte, hvis hun havde vidst, at der var en mindre pulje at fordele end for -ventet.

2.11 Afdødes økonomi og sagsøgernes krav om Sagsøgtes betaling af 767.702,45 kr. til boet

274. Sagsøgte bistod i mange år Afdøde med både praktiske forhold og økonomien. Kontofuldmagt og senere generalfuldmagt

275. Afdøde havde den 20.06.2014 givet bankfuldmagt til Sagsøgte jf. bilag 7 (E, side 555), og senere gav hun generalfuldmagt til Sagsøgte den 31.03.2023 jf. bilag 9 (E, side 607).

276. Selvom Sagsøgte efter den 31.03.2023 havde fået fuldmagt fra Afdøde til egenhændigt at handle i forhold til økonomiske forhold, blev dette aldrig relevant, og samt -lige dispositioner blev således koordineret med Afdøde, inden de blev aktualise -ret. Afdøde bad udtrykkeligt om, at fuldmagten skulle tilføjes bemærkning om, at Sagsøgte til udmærkelse havde varetaget hendes interesser. Afdødes tilfredshed med Sagsøgte hjælp gav hun ifølge det oplyste også udtryk for overfor hendes ve -

109

ninder. Det bemærkes, at oprettelsen af generalfuldmagten lå i naturlig for- længelse af de øvrige fuldmagter og Sagsøgtes bistand til Afdøde gennem årtier.

Løbende regnskaber

277. Sagsøgte udarbejdede løbende detaljerede regnskaber, som Afdøde løbende under -skrev, så der var et overblik. Der er tale om mange transaktioner hen over en periode på mange år, så alt er måske ikke perfekt, men Sagsøgte gjorde det så godt han kunne, og alt blev løbende aftalt med og godkendt af Afdøde.

278. Afdødes veninde Vidne 13 forklarede som det fremgår af retsbogen, at:

” Det var Sagsøgte, der ordnede alt for sin mor.”

Samt

” Hun havde kun mødt Sagsøgte, for han hjalp altid sin mor.”

279. Regnskaberne for perioden 2018 – 2022 er fremlagt som bilag 16 (E, s. 573).

Afdødes honorering af Sagsøgte for hans bistand

280. Afdøde honorerede Sagsøgte for hjælpen, hvilket også fremgik af regnskaberne, og dette har der været fuld åbenhed omkring.

281. Der er intet forkert eller usædvanligt i, at en mor der får omfattende hjælp af sit ene barn har et ønske om at honorere dette.

282. Det fremgår af åbningsstatus jf. bilag VG (E, s. 847), at Afdødes formue på døds -dagen udgjorde 18,4 mio. kr. Set i forhold til Afdødes formue havde hun ikke et stort forbrug i øvrigt. At Afdøde valgte at honorere Sagsøgte i et vist omfang for noget af hans omfattende hjælp er således på ingen måde kritisabelt, og alternativet ville i vidt omfang have været at købe ekstern hjælp, hvilket både ville have været væsentligt dyrere, ligesom det ikke ville have bidraget til den livskvali -tet, som samværet også indebar. Sagsøgernes synspunkter om at Afdødes hono -rering af Sagsøgte var problematisk afvises således.

283. Som beskrevet var Sagsøgtes egen livssituation derudover præget af hans sygdom, og hans eget økonomiske råderum var bl.a. også derfor ret begrænset. Det gjorde således en væsentlig forskel for ham, at han fik udgifter refunderet og i et vist omfang blev honoreret for hans hjælp.

Regnskaberne for 2023 og 2024

110

284. Grundet Sagsøgtes sygdom var der ikke udarbejdet regnskaber for 2023 og 2024, da Afdøde afgik ved døden. Disse regnskaber har Sagsøgte efterfølgende udarbejdet, og de foreligger i sagen som bilag 26 (E. s, 871) og bilag 27 (E. s, 873).

285. Regnskaberne blev fremsendt til bobestyrer ved mail den 16.10.2025 jf. bilag G (E, s. 869), og med mailen fulgte også dokument med Sagsøgtes kommentarer til regnskaberne, der er fremlagt som bilag 28 (E., s. 875).

Sagsøgernes krav udgørende 767.702,45 kr.

286. Sagsøgerne har nedlagt påstand om Sagsøgtes betaling af 767.702,45 kr. til boet.

287. Det gøres gældende, at det må anses for bevist, at Sagsøgte i mange år hjalp Afdøde med indkøb, betalinger, investeringer m.v.

288. Sagsøgte modtog som beskrevet 100 kr. om ugen for hjælpen og Afdøde dækkede bl.a. udgiften til Sagsøgtes kørsel o.l. Dette gjorde hun i øvrigt med glæde, da der var tale om en stor hjælp i det daglige, og da Afdøde vidste, at Sagsøgte havde brug for disse bidrag, så hans økonomi også kunne hænge sammen.

289. Overordnet set kan det konstateres, at det lykkedes Afdøde og Sagsøgte i samarbejde at oparbejde en rigtig god økonomi for Afdøde. Afdøde manglede ikke noget, og de senere år hvor indkøbsturene ikke kunne foretages sammen, hjalp Sagsøgte altid med, at Afdødes køleskab var godt fyldt op med de økologiske varer, hun fortrak.

290. At det lykkedes Afdøde og Sagsøgte at oparbejde en god økonomi, kommer bl.a. til udtryk ved, at Afdøde efterlod sig en formue, der på tidspunktet for hendes død var forøget til 18.401.148,11 kr. i henhold til åbningsstatus.

291. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 som ikke selv var meget til stede og ikke var indstillede på at hjælpe til, mens Afdøde levede, har nu under nærværende sag gjort gældende, at Sagsøgte uberettiget har beriget sig selv.

292. Synspunkterne er så vidtgående, at de pågældende fire sagsøgere i proces -skrift den 07.04.2026 gør følgende gældende:

” Der foreligger som beskrevet ovenfor ingen bilag og allerede af den grund må regn -skaberne afvises som noget, der kan dokumentere udlæg for Afdøde” .

293. Selvom det må anses for veldokumenteret, at Sagsøgte ydede meget omfattende hjælp til Afdøde igennem en meget lang årrække, og selvom det lykkedes Afdøde

111

og Sagsøgte i samarbejde at få oparbejdet en formue på 18,4 mio. kr., er synspunk- tet tilsyneladende, at Sagsøgte ”krone for krone” skal refundere boet i det omfang bilag ikke kan fremlægges.

294. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 henviser til bevægelser på Afdødes konti i peri -oden 2018 og frem til dødstidspunktet i 2024, hvilket således er en periode på seks år forud for dødsfaldet.

295. Det gøres gældende, at Sagsøgtes udlæg på vegne af Afdøde ikke skal afvises som på -stået af sagsøgerne som følge af, at der ikke er gemt bilag for alle disse år.

296. Det må anses for bevist, at Sagsøgte i betydeligt omfang har foretaget indkøb og betalinger på vegne af Afdøde, og at dette er sket i henhold til løbende aftale med Afdøde.

297. Udover Sagsøgtes egen forklaring herom, vidneforklaringer og sagens øvrige mate -riale understøttes denne praksis af de underskrevne regnskaber jf. bilag 16 (E, s. 573), bilag 26 (E, s. 871) og 27 (E. s. 873)

298. Selvom der de seneste år op til Afdødes død ikke blev udarbejdet regnskaber som hidtil grundet Sagsøgtes egen sygdom, må de tidligere regnskaber anses for do -kumentation for, at der var en praksis for, at Sagsøgte foretog indkøb og betalinger m.v. på vegne af Afdøde.

299. Analysen, som Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har udarbejdet jf. sagens bi -lag 21 (E. s, 881) og 23 (E. s. 907) er uoverskuelige, uigennemsigtige og kan ikke anses for at dokumentere, at der består et mellemværende mellem boet og Sagsøgte udover det beløb Sagsøgte selv har meddelt, at boet har til gode hos ham.

300. Sagsøgerne har lagt til grund, at alle overførsler benævnt ”til Totalkonto” er sket til Sagsøgtes konto. Dette bestrides, og det bestrides, at det fremlagte er til -strækkelig dokumentation for de påståede overførsler.

301. Det er sagsøgerne, der har bevisbyrden, og den ”stærke formodning” som sagsøgerne beskriver i processkrift den 11.06.2026 er ikke tilstrækkeligt til at bevisbyrden kan anses for løftet. Afdøde havde flere konti benævnt Totalkonto, og Sagsøgte er af den opfattelse, at der er tale om overførsler mellem Afdødes egne konti, som sagsøgerne har medregnet. Sagsøgerne kunne via bobestyrer have fremskaffet oplysninger fra banken om, hvilke konti de enkelte overførsler var sket til, men har valgt ikke at gøre dette.

112

302. Sagsøgerne har i stedet – få dage inden forberedelsens afslutning – opfordret Sagsøgte til at fremlægge kontoudskrifter fra hans konti for perioden 01.01.2018 – 13.06.2024 og gjort gældende, at det skal tillægges processuel skadevirkning, såfremt dette ikke imødekommes.

Der er ikke grundlag for dette, da sagsø -gerne selv kunne have fremskaffet de relevante oplysninger eller efterspurgt disse tidligere i forløbet, og det gøres gældende, at det ikke kan lægges til grund, at overførslerne benævnt ”til Totalkonto” jf. processkrift af 7. april 2026 er overførsler til Sagsøgte. Det har sandsynligvis i vidt omfang været interne over -førsler mellem Afdødes konti.

303. Det gøres gældende, at de beløb, der igennem årene er blevet overført fra Afdødes konti til Sagsøgtes konti, er gået til forbrug i henhold til aftale mellem Afdøde og Sagsøgte. I det omfang der måtte være nogen differencer, må dette således lægges til grund, og der kan ikke anses for at være grundlag for noget udestående ud -over det, som Sagsøgte har opgjort.

304. Det gøres videre gældende, at der under alle omstændigheder ikke kan rejses krav for den periode sagsøgerne rejser krav for. Det følger af forældelseslo -vens § 3, at forældelsesfristen er tre år, medmindre andet følger af andre be -stemmelser. Forældelsesfristen afbrydes ved, at der tages retlige skridt, og dette er først sket ved processkrift den 07.04.2026. Eventuelle krav, der ligger længere end tre år tilbage fra dette tidspunkt, må anses for forældede.

305. Det bestrides, at sagsøgerne har godtgjort, at forældelsesfristen er suspenderet efter forældelseslovens § 3, stk. 2. Kendskabstidspunktet og forældelsen må vurderes særskilt for hver enkelt påstået overførsel. Sagsøgerne har ikke kon -kretiseret, hvornår de eller boet fik eller burde have fået kendskab til de en -kelte krav, og en generel henvisning til bobehandlingen kan ikke i sig selv føre til, at samtlige krav anses for rettidigt forfulgt.

Sagsøgernes rentepåstand

306. Sagsøgernes rentepåstande bestrides. For så vidt angår gavekravene gøres det principalt gældende, at der ikke består noget restitutionskrav og dermed hel -ler intet rentekrav. Subsidiært fastholdes det, at en eventuel restitution af ak -tiegaverne skal ske ved tilbageførsel af de 2.791 Novo Nordisk A/S B-aktier med tillæg af de modtagne udbytter og ikke ved betaling af 2.000.000 kr. med procesrente fra dispositionsdagene.

307. For så vidt angår kravet på 767.702,45 kr. bestrides både de anførte rentebaser og rentestartstidspunkter. Sagsøgerne har ikke post for post dokumenteret,

113

hvorfor de enkelte beløb skulle være forfaldne og forrentede fra de i påstan- den anførte datoer.

308. Det gøres gældende, at der ligeledes ikke skal beregnes rente af de 43.202 kr., som Sagsøgte har oplyst, at boet har til gode hos ham. For det første havde der ikke været en praksis mellem Sagsøgte og Afdøde, hvor der var krav om forretning, når den ene af parterne havde et tilgodehavende hos den anden. Derudover er Sagsøgte arving i boet og har en tilgodehavende arv, og boets tilgodehavende hos Sagsøgte modregnes således blot i denne.

Fælles anbringender om Afdødes habilitet og handlefrihed

309. Det gøres gældende, at Afdøde var habil og i stand til at handle for -nuftsmæssigt såvel ved oprettelsen af testamenterne i 2013 og 2020 og kodicil -len i 2022 som ved de tre gavedispositioner i 2023 og 2024. Dispositionerne var udtryk for Afdødes egne, velovervejede og gennem en længere årrække konse -kvent fastholdte ønsker om særligt at begunstige Sagsøgte.

310. Afdødes habilitet understøttes navnlig af, at tre uafhængige notarer ved testa -menterne og kodicillen vurderede, at hun var i stand til at handle fornufts -mæssigt. Testamentet fra 2020 blev desuden underskrevet for to vitterligheds -vidner, og gavebrevene af 2. oktober 2023 og 19. januar 2024 blev ligeledes un -derskrevet for vitterlighedsvidner. Afdødes gentagne dispositioner til fordel for Sagsøgte over en periode på mere end ti år viser samtidig, at der ikke var tale om pludselige eller enkeltstående beslutninger.

311. De lægelige journaler, epikriserne og omsorgsjournalen giver et samlet billede af, at Afdøde bevarede sine kognitive evner. Hun blev gennem årene blandt an -det beskrevet som cerebralt skarp, med fuld MMSE-score, uden tegn på de -mens, adækvat svarende samt klar og fattet. Hun blev udtrykkeligt vurderet habil flere gange, senest den 21. februar 2024, dvs. efter den sidste gavedispo -sition den 19. januar 2024. Der foreligger ikke oplysninger om akut sygdom, konfusion eller anden tilstand, der påvirkede hendes habilitet på de relevante dispositionsdage.

312. De enkelte journalnotater om forvirring, glemsomhed eller langsom reaktion vedrørte navnlig perioder, hvor Afdøde var påvirket af urinvejsinfektion, dehy -drering, smerter eller anden akut fysisk sygdom. Sådanne forbigående uds -ving dokumenterer ikke en varig mental svækkelse. Afdødes betydelige høre -nedsættelse og hendes tiltagende behov for fysisk hjælp er heller ikke udtryk for manglende habilitet.

114

313. Omsorgsjournalen viser tværtimod, at Afdøde fortsat læste aviser og bøger, deltog i samtaler og aktiviteter, traf egne valg og gentagne gange kunne afslå medicin, undersøgelser, behandling og andre tilbud. Hendes nære veninder har tilsvarende forklaret, at hun var klar, skarp og selvstændig, og at de ikke oplevede nogen vedvarende ændring i hendes mentale tilstand.

314. Det bestrides, at Afdøde befandt sig i et retligt relevant eller uhensigtsmæssigt af -hængighedsforhold til Sagsøgte, eller at Sagsøgte pressede, kontrollerede eller utilbør -ligt påvirkede hende. Sagsøgte ydede gennem en meget lang årrække en omfat -tende praktisk, social og økonomisk bistand, men hjælpen blev ydet efter af -tale med Afdøde og i overensstemmelse med hendes ønsker.

Afdøde boede på ple -jehjem, havde adgang til personale og bevarede et selvstændigt socialt liv. At hun valgte at inddrage og støtte sig til det barn, der var hendes nærmeste og ydede den klart mest omfattende hjælp, indebærer ikke i sig selv et afhængig -hedsforhold.

Sag BS-51539/2024-FRB Ad påstandene 1.1-1.6 om de tre gaver

•Til støtte for frifindelsespåstanden over for påstandene 1.1-1.6 gøres det gæl -dende, at gaverne af 2. september 2023, 2. oktober 2023 og 19. januar 2024 var gyldige og bindende. Afdøde var habil, forstod dispositionernes indhold og kon -sekvenser og traf beslutningerne efter eget ønske. Der er derfor hverken grundlag for tilbagebetaling, tilbageskødning eller for de subsidiære veder -lagskrav i Sagsøgtes arvelod.

•Gaverne havde en naturlig og saglig baggrund. Sagsøgte havde gennem flere årtier bistået Afdøde, og hjælpen var tiltaget væsentligt i takt med hendes fysiske svækkelse. Afdøde og Sagsøgte havde et særligt nært forhold, mens kontakten til de øvrige børn og børnebørn var væsentligt mere begrænset. Afdøde ønskede både at vise Sagsøgte sin taknemmelighed og at sikre ham, blandt andet i lyset af hans eget sygdomsforløb og begrænsede økonomiske råderum.

•Overdragelsen af sommerhuset den 2. oktober 2023 var i direkte overensstem -melse med en plan, Afdøde havde fastholdt gennem en længere årrække. Alle -rede i testamentet fra 2013 havde hun bestemt, at Sagsøgte forlods skulle modtage sommerhuset fri for gæld og afgift. Det samme fulgte af testamenterne fra 2020. Overdragelsen i levende live var derfor ikke et brud med Afdødes tidligere ønsker, men en gennemførelse af den disposition, hun gentagne gange havde truffet testamentarisk.

•Gaverne den 2. september 2023 og 19. januar 2024 blev faktisk gennemført ved overførsel af henholdsvis 1.553 og 1.238 Novo Nordisk A/S B-aktier. Det be -

115

strides, at den tekniske gennemførelse af overførslerne eller Sagsøgtes praktiske medvirken ved udarbejdelse af dokumenterne kan føre til ugyldighed.

•Sagsøgernes anbringende om selvkontrahering bestrides. Sagsøgte anvendte ikke generalfuldmagten til egenhændigt at give sig selv gaver. Afdøde traf selv be -slutningerne, underskrev gavebrevene og tiltrådte hver enkelt disposition, hvorefter Sagsøgte alene bistod med den praktiske forberedelse og gennemførelse. Der foreligger derfor ikke selvkontrahering.

•Det gøres endvidere gældende, at testamentet fra 1991 ikke giver grundlag for den omstødelse af gaverne, som sagsøgerne kræver. Forudsætningerne for te -stamentet blev efterfølgende ændret på afgørende og uforudseelig måde ved Afdødes nye ægteskab med Ægtefælle 2, Ægtefælle 2's død, de formueretlige ord -ninger mellem Afdøde og Ægtefælle 2 samt den ganske ekstraordinære formueforøgelse, som navnlig fulgte af de værdier og Novo Nordisk-aktier, Afdøde modtog fra Ægtefælle 2. De værdier, der muliggjorde gaverne, havde i det væsentlige ingen for -bindelse til Ægtefælle 1 eller hans særbørn.

•Selv hvis retten måtte finde, at gaverne skal vurderes efter arvelovens regler om længstlevendes dispositioner, gøres det gældende, at gaverne ikke stod i misforhold til Afdødes formue, og at formuen ikke blev væsentligt formindsket. Afdøde efterlod sig fortsat en formue på omkring 18,4 mio. kr. Bevisbyrden for, at betingelserne for omstødelse er opfyldt, påhviler sagsøgerne, og denne be -visbyrde er ikke løftet.

•Vurderingen skal under alle omstændigheder foretages særskilt for hver en -kelt disposition på det tidspunkt, hvor den blev foretaget. De to aktiegaver ud -gjorde hver 1 mio. kr., og sommerhuset blev i skødet overdraget til en værdi på 697.000 kr. Sagsøgerne har ikke dokumenteret deres påstand om, at som -merhuset havde en værdi på 2,5 mio. kr.

•Sagsøgte var heller ikke i ond tro. Han kendte Afdødes mangeårige ønsker om særligt at begunstige ham, herunder testamenterne fra 2013 og 2020. Han var samti -dig bekendt med, at hovedparten af Afdødes formue hidrørte fra Ægtefælle 2. Sagsøgte havde derfor ikke grundlag for at antage, at Afdøde var afskåret fra at gennemføre de omhandlede gaver.

•Subsidiært, såfremt retten måtte finde grundlag for omstødelse af aktiega -verne, gøres det gældende, at restitution skal ske ved tilbageførsel af de 2.791 Novo Nordisk A/S B-aktier med tillæg af de modtagne udbytter og ikke ved betaling af 2 mio. kr. med renter. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte om sagsøgernes rentepåstande.

Ad påstandene 1.7-1.8 om de løbende overførsler

•Til støtte for frifindelsespåstanden over for påstandene 1.7-1.8 gøres det gæl -dende, at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at Sagsøgte uberettiget har modtaget 767.702,45 kr. Afdøde og Sagsøgte havde gennem en længere årrække en fast praksis,

116

hvorefter Sagsøgte foretog indkøb, betalinger og andre udlæg for Afdøde, fik udgifter refunderet og i et vist omfang blev honoreret for sin omfattende bistand. Denne praksis fremgår af de regnskaber, Afdøde løbende gennemgik og under- skrev.

•Sagsøgernes opgørelser dokumenterer ikke, at samtlige posteringer benævnt »til Totalkonto« var overførsler til Sagsøgte. Afdøde havde flere konti med denne be -tegnelse, og en del af posteringerne må efter Sagsøgtes opfattelse være interne over -førsler mellem hendes egne konti. Sagsøgernes beregninger er i øvrigt uover -skuelige og dokumenterer ikke post for post, hvilke beløb der blev modtaget af Sagsøgte, eller hvorfor beløbene skulle være uberettigede.

•Det anerkendes alene, at boet har et tilgodehavende hos Sagsøgte på 43.202 kr. An -erkendelsen er den samme i de to sambehandlede sager og kan ikke føre til dobbeltbetaling. Der er heller ikke grundlag for, at boet beregningsmæssigt skal behandles, som om det indeholder yderligere 767.702,45 kr., eller for et vederlagskrav af denne størrelse i Sagsøgtes arvelod.

•Forældelsesindsigelsen fastholdes. Eventuelle krav vedrørende de ældre over -førsler skal vurderes særskilt, og krav, der var forældede, da der blev taget retslige skridt, kan ikke gøres gældende mod Sagsøgte.

Sag BS-36263/2025-FRB Ad Sagsøger 5 og Sagsøger 6's påstand 1 om arvelod

•Til støtte for frifindelsespåstanden over for Sagsøger 5 og Sagsøger 6's principale og subsidiære påstande om arvelod gøres det gæl -dende, at de ikke har krav på hver at modtage 1/6 af Afdødes samlede efterladte formue eller tilsammen at modtage 1/6. Det anerkendes derimod, at de er ar -vinger i boet, og at de hver skal modtage 245.000 kr.

•Forudsætningerne for fællestestamentet af 5. april 1991 var delvist bristet. Ved testamentets oprettelse kunne Afdøde og Ægtefælle 1 ikke forudse Ægtefælle 1's tidlige død, Afdødes efterfølgende ægteskab med Ægtefælle 2, at Afdøde ville overleve Ægtefælle 2, eller at hun gennem Ægtefælle 2 og den efterfølgende værdistig -ning på de modtagne aktiver ville opnå en formue, som var mange gange større end den formue, der bestod, da fællestestamentet blev oprettet.

•Den væsentligste del af Afdødes formue ved hendes død kunne henføres til Ægtefælle 2 og navnlig til de Novo Nordisk-aktier, hun modtog efter ham. Det kan ikke antages, at Afdøde og Ægtefælle 1 i 1991 tilsigtede, at Ægtefælle 1's særbørn skulle modtage hver 1/6 af værdier, som Afdøde mange år senere modtog fra en ny ægtefælle, og som var helt uden forbindelse til Ægtefælle 1 eller hans familie.

•Sagsøger 5's og Sagsøger 6's rettigheder skal derfor fast -sættes med udgangspunkt i den formue, som Afdøde og Ægtefælle 1 kunne for -vente skulle fordeles efter fællestestamentet, reguleret til nutidsniveau og med

117

fradrag af den tvangsarv, de allerede modtog efter Ægtefælle 1's død. På denne baggrund har Sagsøgte anerkendt, at de hver skal modtage 245.000 kr.

•Subsidiært gøres det gældende, at Afdøde ved testamentet fra 1995 udnyttede sin kompetence efter den tidligere arvelovs § 48 til at begrænse arven til Ægtefælle 1's særbørn mest muligt, og at hun efterfølgende ved testamenterne fra 2013 og 2020 kunne træffe bestemmelse om fordelingen mellem sine egne livsarvin -ger efter arvelovens § 81. Den ene regel udelukker ikke, at Afdødes senere testa -mentariske dispositioner mellem hendes egne livsarvinger tillægges virkning.

Ad Sagsøger 5 og Sagsøger 6's påstand 2 og 3 om ga - verne

•Til støtte for frifindelsespåstanden over for påstand 2 og 3 henvises til det ovenfor anførte under påstandene 1.1-1.6 i sag BS-51539/2024-FRB. Gaverne var gyldige, Afdøde var habil, og der foreligger hverken selvkontrahering, util -børlig påvirkning eller andre ugyldighedsgrunde. Gaverne stod ikke i misfor -hold til Afdødes formue, og Sagsøgte var ikke i ond tro.

•Sagsøger 5 og Sagsøger 6's anerkendte arv på 245.000 kr. hver kan dækkes fuldt ud af det beholdne bo. Gaverne har derfor ikke betyd -ning for opfyldelsen af det krav, Sagsøgte har anerkendt, at de har efter fællestesta -mentet.

Ad Sagsøger 5 og Sagsøger 6's påstand 4

•Til støtte for frifindelsespåstanden over for påstand 4 henvises til det ovenfor anførte under påstandene 1.7-1.8 i sag BS-51539/2024-FRB. Det anerkendes alene, at boet har et tilgodehavende på 43.202 kr., og der er ikke grundlag for yderligere betaling eller dobbeltbetaling som følge af, at det samme krav er fremsat i begge sager. Sagsøgtes påstande i de to sambehandlede sager fremgår netop med denne fælles anerkendelse.

Ad Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4's selvstændige påstande 2.2 og 2.3 om testa - menterne fra 2013 og 2020

•Til støtte for frifindelsespåstanden over for de selvstændige påstande 2.2 og 2.3 gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte begunstigel -serne af Sagsøgte i testamenterne fra 11. januar 2013 og 20. maj 2020.

•Afdøde var habil ved begge testamenters oprettelse. Testamenterne blev oprettet for notar, og testamentet fra 2020 blev tillige forinden underskrevet for to vit -terlighedsvidner. Testamenternes indhold var i overensstemmelse med Afdødes mangeårige ønsker og med de efterfølgende dispositioner, hun traf i levende live.

118

•Testamentet fra 2013 bestemte, at Sagsøgte forlods skulle modtage sommerhuset fri for gæld og boafgift. Testamentet fra 2020 fastholdt denne begunstigelse og bestemte herudover, at Sagsøgte skulle modtage halvdelen af den resterende for -mue, mens den anden halvdel skulle fordeles mellem de øvrige arvinger som anført i testamentet. Kodicillen fra 2022, hvori Afdøde ønskede Sagsøgte som bobesty -rer, understøtter yderligere hendes fortsatte tillid til og ønske om at begun -stige Sagsøgte.

•Det bestrides, at testamenterne blev til som følge af afhængighed, pres eller manglende økonomisk indsigt. Afdøde var selvstændig og bekendt med sine økonomiske forhold. Hun traf gennem alle årene egne beslutninger og valgte konsekvent at begunstige det barn, hun havde det nærmeste forhold til, og som havde ydet hende den mest omfattende hjælp.

•Det forhold, at Afdøde muligvis ikke var bekendt med, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 fortsat kunne have et begrænset arvekrav efter fæl -lestestamentet fra 1991, medfører ikke, at testamenterne skal tilsidesættes. Der er intet grundlag for at antage, at Afdøde ville have begunstiget Sagsøgte i mindre grad, hvis hun havde kendt dette krav. Tværtimod kan hendes gennemgående ønske om at stille Sagsøgte bedst muligt tale for, at hun ville have fastholdt eller øget hans relative begunstigelse.

Ad den selvstændige påstand 2.4 og Sagsøgtes påstand om boets fordeling

•Til støtte for frifindelsespåstanden over for den selvstændige påstand 2.4 og til støtte for Sagsøgtes egen fordelingspåstand gøres det gældende, at boet – efter ud -redelse af 245.000 kr. til henholdsvis Sagsøger 5 og Sagsøger 6 – skal fordeles efter testamentet af 20. maj 2020.

•Sagsøgte skal således modtage Afdødes indbo og løsøre fri for boafgift, idet afgiften udredes af boet. Sagsøgte skal herefter modtage 50 % af den resterende efterladte formue fri for boafgift. Den resterende del skal fordeles med 1/6 til Sagsøger 3, 1/6 til Sagsøger 4, 1/3 til Sagsøger 1 og 1/3 til Sagsøger 2. Hver af Afdødes livsarvinger skal som minimum modtage den tvangsarv, der følger af arvelovens regler. Denne for -deling svarer til Sagsøgtes nedlagte selvstændige påstand.

•Sammenfattende gøres det således gældende, at Afdøde var habil og handlede efter eget ønske, at testamenterne fra 2013 og 2020 er gyldige, at de tre gaver er gyldige og ikke kan omstødes, og at der ikke består noget krav mod Sagsøgte ud over de anerkendte 43.202 kr. Boet skal derfor fordeles i overensstemmelse med Sagsøgtes selvstændige fordelingspåstand.

…”

BS-36263/2025-FRB:

119

Sagsøger 5 og Sagsøger 6 har i deres påstandsdokument anført:

”… Arvens fordeling og fællestestamentet af 5. april 1991 Det gøres principalt gældende, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 i medfør af Ægtefælle 1 og Afdødes fællestestamente af 5. april 1991 hver er berettiget til 1/6 af arven efter Afdøde.

Fællestestamentet fastlægger, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal arve på lige fod med Afdødes børn ved længstlevendes død, således at de seks børn stil- les lige med hensyn til den samlede arv fra de to boer.

Det anerkendes, at der ved boets afregning beregningsmæssigt skal fradrages et beløb, svarende til den arv, sagsøgerne allerede har modtaget fra deres far med kr. 60.255,69, men det ændrer ikke på, at arvelodden er 1/6 for hver af sagsøgerne.

Afdøde har ved sin underskrift på fællestestamentet tiltrådt den aftalte fordeling med bindende virkning. Det forhold, at hun efterfølgende indgik nyt ægteskab, og at hendes formue ændrede sig eller blev forøget efter Ægtefælle 1's død, ændrer ikke ved den bindende testamentariske disposition.

Fællestestamentet indeholder ikke en bestemmelse, der giver længstlevende en vi- dere testationskompetence i forhold til den friarv, der er bestemt til at tilfalde førstafdødes særlivsarvinger. Der er hverken efter testamentets ordlyd eller efter Ægtefælle 1's relation til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 grundlag for at antage, at det var hensigten, at de senere skulle kunne skrives ud af testamentet.

Det gøres derfor gældende, at Afdødes testationskompetence var be- grænset, jf. arvelovens § 81, stk. 2, nr. 1, hvorefter længstlevende ikke ved testa- mente kan råde over friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdø- des særlivsarvinger. Afdødes senere testamentariske dispositioner an- fægtes i det omfang, de indskrænker sagsøgernes rettigheder efter fællestestamen- tet.

Der henvises til Vestre Landsrets dom af 27. juni 2013, TFA 2013.692. Det gøres med henvisning til dommen gældende, at en gensidig testamentarisk disposition om førstafdødes særbørns arv ved længstlevendes død kan have bindende virk- ning for længstlevende, også selv om længstlevende senere indgår nyt ægteskab, opretter nyt testamente og får en større formue. Det forhold, at længstlevendes formue er forøget efter førstafdødes død, kan således ikke i sig selv begrunde, at førstafdødes særbørns friarv indskrænkes.

120

Sagsøgtes fordelingspåstand bestrides på denne baggrund.

Det følger endvidere af dommen TFA 2013.692, at § 81, stk. 2, nr. 1 fandt anven - delse, selvom de i sagen omhandlede testamenter var tinglyst forud for arvelovs- ændringen, ligesom at længstlevende afgik ved døden efter arvelovsændringen.

Subsidiært - den tidligere arvelovs § 48 Såfremt retten finder, at sagsøgernes arveret skal bedømmes efter den tidligere ar- velovs § 48, gøres det subsidiært gældende, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 Sagsøger 6 hver er berettiget til 1/12 af boet, svarende til halvdelen af det tidli- gere fællesbo.

Afdøde og Ægtefælle 1 oprettede i 1991 en ægtepagt, jf. bilag VJ (E s. 485), hvorefter det, som hver af dem indbragte i ægteskabet, skulle være sæ- reje, herunder udbyttet heraf og hvad der trådte i stedet, mens det, der blev er- hvervet under ægteskabet, skulle være almindeligt formuefællesskab.

Der foreligger ikke oplysninger om, at særejemidler og fællesejemidler blev holdt adskilt, og der blev ikke i forbindelse med Ægtefælle 1's død foretaget en særskilt opgørelse over særejet. Afdødes formue udgjorde i 1991 232.990 kr., hvorfor dette efter sagsøgernes opfattelse maksimalt kan udgøre hendes sæ- reje.

Afdødes formue blev efterfølgende forøget, og fordi særejemidler og fællesejemidler ikke blev holdt adskilt, kan værdistigningen ikke henføres til en bestemt formueart. Det gøres derfor gældende, at værdistigningen i denne hense- ende må behandles som fællesejemidler, og at Afdødes særeje ikke i til- strækkelig grad kan identificeres. Konsekvensen er efter sagsøgernes opfattelse, at Afdøde i givet fald alene kunne testere over halvdelen af formuen.

Det forhold, at Afdøde senere oprettede ægtepagt med Ægtefælle 2Ægtefælle 2 Ægtefælle 2, er uden betydning for vurderingen efter den tidligere arvelovs § 48, idet vur- deringen af særejet efter dette anbringende knytter sig til formueforholdene på tidspunktet for førstafdødes død.

Bristende forudsætninger Det bestrides, at fællestestamentets bestemmelser kan tilsidesættes som følge af bristende forudsætninger, jf. arvelovens § 77, stk. 1, nr. 2. Vurderingen må tage udgangspunkt i, hvilken testators forudsætning der påberåbes, og om den pågæl- dende forudsætning var afgørende for den testamentariske disposition.

121

For så vidt angår fællestestamentet fra 1991 er det afgørende Ægtefælle 1's testationsvilje. Det gøres gældende, at Ægtefælle 1 ved oprettelsen stillede Afdødes børn på lige fod med sine egne børn under den klare forudsæt- ning, at den formue, der bestod ved Afdødes død, i sidste instans skulle fordeles i overensstemmelse med fællestestamentet, herunder således at Sagsøger 5 Sagsøger 5 og Sagsøger 6 blev tilgodeset. Bestemmelsen om den se- nere fordeling udgjorde en samlet og bindende testation og var bestemmende for Ægtefælle 1's disposition.

Testamentets hensigt ville blive undergravet, hvis længstlevende ensidigt kunne disponere førstafdødes børn ud ved senere testamenter eller dispositioner. Det gø- res samtidig gældende, at Afdødes egne forudsætninger ikke var bri- stede, idet hendes livsarvinger samlet blev stillet bedre ved den ordning, der var etableret, herunder ved den begunstigelse de modtog fra Ægtefælle 1, hvis formue oversteg Afdødes egen.

Ægtefælle 2's særbørn modtog arv efter ham og blev ikke indsat som arvin- ger efter Afdøde. Der består derfor efter sagsøgernes opfattelse ikke et hensyn til Ægtefælle 2's børn, som kan begrunde, at Ægtefælle 1's børn mister eller får reduceret deres rettigheder efter fællestestamentet. Det frem- hæves i den forbindelse, at Ægtefælle 2 selv begunstigede AfdødeAfdøde Afdøde uden tilsvarende at indsætte sine egne børn som arvinger efter hende, og at hans børn i forbindelse med hans død alene var begrænset til tvangsarven.

For så vidt angår Afdødes testamente fra 1995 gøres det gældende, at hun må have været i en vildfarelse med hensyn til sin egen testationskompetence. Hendes livsarvinger blev imidlertid samlet stillet bedre ved hendes efterfølgende dispositioner, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at hun ville have undladt dis- positionerne, hvis hun havde været bekendt med den korrekte retlige ramme.

Det gøres endvidere gældende, at dispositionerne i testamentet fra 1995 og de efterføl- gende testamenter må antages at være i strid med Ægtefælle 1's testations- vilje, hvilket skal tillægges afgørende vægt. Ægtefælle 1 ville med al sand- synlighed ej heller dele arven efter sig i 6, hvis han var bekendt med, at Afdødes fire børn herudover ville arve en større formue fra Afdøde, som hans børn ikke fik del i.

Det bemærkes, at den retlige vurdering, som Afdøde og Ægtefælle 2Ægtefælle 2 Ægtefælle 2 lod indføje i testamentet fra 1995, gik ud på, at fællestestamentet fra 1991 som helhed var bortfaldet. Dette er ikke engang de sagsøgtes standpunkt. De gør nu alene et delvist bortfald gældende og opstiller i stedet en pristalsreguleret mini- mumsarv på 245.000 kr. Denne mellemform følger hverken af fællestestamentet

122

fra 1991 eller af testamentet fra 1995, men er konstrueret efterfølgende til brug for nærværende sag.

Afdødes egen retlige vurdering i 1995 af virkningen af Ægtefælle 1's allerede afgivne testamentariske disposition kan endvidere ikke i sig selv godtgøre, hvil- ken disposition Ægtefælle 1 hypotetisk ville have truffet.

Det bestrides, at sagsøgernes arvelod skal fastfryses eller opgøres på grundlag af formuen ved Ægtefælle 1's død. Et sådant synspunkt har efter sagsøgernes opfattelse hverken støtte i fællestestamentet eller i den påberåbte retspraksis. Fæl- lestestamentet forudsætter en ligedeling mellem de seks børn ved AfdødesAfdødes Afdødes død.

TFA 2013.692 støtter som tidligere anført ligeledes dette synspunkt. Den af Sagsøgte Sagsøgte påberåbte U.1968.848Ø kan ikke tages til indtægt for, at enhver ufor- udseelig og ekstraordinær formueforøgelse i sig selv medfører bortfald efter arve- lovens § 77.

De citerede præmisser angiver omstændigheder, der i den pågæl- dende sag talte imod bristende forudsætninger; heraf følger ikke den modsæt- ningsslutning, som Sagsøgte opstiller.

Den lovbestemte prøve er fortsat, om det ændrede forhold vedrørte en forudsætning, som var afgørende for den omtvistede testamentariske bestemmelse, og om testator med kendskab til udvik- lingen ville have tilbagekaldt netop denne bestemmelse.

For den del af fællestestamentet, der beskytter Ægtefælle 1's særlivsarvin- ger, er det navnlig Ægtefælle 1's testationsvilje, der skal vurderes. Der er ikke påvist nogen bestemmelse i fællestestamentet, hvorefter ligedelingsordningen var betinget af ægteskabets varighed, af at Afdøde ikke senere giftede sig igen, eller af at hendes formue ikke senere steg væsentligt.

Hertil kommer, at formuen hverken på tidspunktet for Afdødes arv efter Ægtefælle 2 eller på nuvæ- rende tidspunkt udgør en ”ganske ekstraordinær forøgelse” , ligesom det ikke var uforudseeligt eller at der i hvert fald var en rimelig sandsynlighed for, at Afdøde ville gifte sig på ny, og at hendes formue derved ville ændre sig i op- eller nedad- gående retning.

Sagsøgtes opgørelse af sagsøgernes arveret til 245.000 kr. hver bestrides særskilt. Opgørelsesmetoden har hverken støtte i fællestestamentets ordlyd eller i en lovbestemt beregningsregel. Fællestestamentet foreskriver en ligestilling af de seks børn ved længstlevendes død med regulering for allerede modtaget arv. Modpartens model erstatter denne ordning med en fiktiv historisk formuepulje, som pristalsreguleres frem til 2024. En sådan fastfrysning og pristalsregulering er ikke bestemt i testamentet.

123

Hertil kommer, at beregningens faktiske udgangspunkt er inkonsistent. De af Sagsøgte Sagsøgte selv gengivne skatteoplysninger angiver Afdødes skat- tepligtige formue i 1991 til 232.990 kr., mens der ved beregningen senere anvendes 278.509 kr. som hendes formue i 1991. Det beløb på 723.068,33 kr., som henføres til Ægtefælle 1, er samtidig udledt af en boopgørelse med en senere skæ- ringsdag. Beregningsmodellen sammenblander således beløb fra forskellige tids- punkter og opgørelsesgrundlag.

En model, hvorefter sagsøgerne alene tillægges en andel beregnet på grundlag af formuen ved deres fars død, vil indebære, at deres arveret i en meget lang periode har været eksponeret for længstlevendes investeringer og risiko uden at få del i af- kastet. Det gøres gældende, at dette er i strid med testamentets ligedelingsprincip. Hvis Afdøde havde ønsket at sikre, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6 ikke fik del i værdier, der senere hidrørte fra Ægtefælle 2, kunne hun have søgt at opnå et arveafkald mod vederlag forud for det nye ægte- skab. At dette ikke skete, kan ikke komme sagsøgerne til skade.

Det bemærkes som led i dette anbringende, at Afdøde fra Ægtefælle 2Ægtefælle 2 Ægtefælle 2 arvede 1.650.387,15 kr., herunder 1.050 Novo Nordisk-aktier, som på davæ- rende tidspunkt havde en værdi på 339.234 kr., jf. bilag VF (E s. 536). Den efterføl - gende betydelige kursstigning på aktierne er efter sagsøgernes opfattelse ikke ud- tryk for, at Ægtefælle 2 efterlod en tilsvarende stor formue. AfdødesAfdødes Afdødes øvrige formue, herunder værdier hidrørende fra Ægtefælle 1, kan samtidig have haft betydning for hendes mulighed for at bevare investeringen frem for at realisere aktiedepotet.

Det gøres endvidere gældende, at den arv, Afdøde modtog fra Ægtefælle 1Ægtefælle 1 Ægtefælle 1, ikke var hendes særeje. Hendes særeje bestod efter sagsøgernes opfat- telse alene af de aktiver, der var omfattet af § 4 i ægtepagten, jf. bilag VJ (E s. 485).

Det bestrides også, at de værdier, Afdøde senere modtog fra Ægtefælle 2Ægtefælle 2 Ægtefælle 2, skal behandles som hendes særeje i relation til boets opgørelse og sagsøgernes arveret. Det følger af ægtepagten mellem Afdøde og Ægtefælle 2, jf. bilag VE (E s. 527), at der var tale om et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.

Efter sagsøgernes opfattelse indebar ordningen ikke, at den formue, Afdøde modtog ved Ægtefælle 2's død, automatisk blev hendes særeje. Den førstafdødes formue blev delingsformue og indgik i formuede- lingen, og de værdier, Afdøde herefter modtog som boslod og arv, ind- gik i hendes formue efter de almindelige formue- og arveretlige regler.

124

Der er heller ikke i testamentet mellem Afdøde og Ægtefælle 2 indsat bestemmelse om, at den arv, der tilfaldt Afdøde, skulle være hen- des særeje. Der er derfor efter sagsøgernes opfattelse ikke testamentarisk grundlag for at kvalificere den modtagne arv som særeje.

De værdier, Afdøde modtog efter Ægtefælle 2, skal derfor medta- ges ved boets opgørelse og kan ikke uden særskilt hjemmel holdes uden for vur- deringen af sagsøgernes rettigheder efter fællestestamentet. Dette gælder så meget desto mere, når de sagsøgte gør gældende, at den senere formueforøgelse skal be- grænse sagsøgernes arveret.

En sådan begrænsning har efter sagsøgernes opfattelse hverken støtte i fællestesta- mentets ordlyd, den senere ægtepagt eller testamentet mellem Afdøde og Ægtefælle 2.

Det gøres gældende, at det påhviler den part, der gør gældende, at bestemte akti- ver ikke skal indgå i den almindelige boopgørelse at dokumentere grundlaget her- for. Det er ikke tilstrækkeligt alene at henvise til, at aktiverne historisk kan henfø- res til Ægtefælle 2.

Det bestrides, at en eventuel vildfarelse hos Afdøde og Ægtefælle 2Ægtefælle 2 Ægtefælle 2 ved oprettelsen af deres testamente i 1995 kan begrænse Ægtefælle 1's særlivsarvingers allerede etablerede rettigheder efter fællestestamentet fra 1991.

Gavebrevene af 2. september 2023 og 19. januar 2024 samt sommerhuset Det gøres gældende, at Afdødes gavedispositioner i 2023-2024, herunder de to gaver på hver 1.000.000 kr. og overdragelsen af sommerhuset på Adresse 1Adresse 1 Adresse 1, er i strid med arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. Dispositionerne skal vurderes i lyset af fællestestamentet af 5. april 1991 og samlet i forhold til deres størrelse, karakter, tidspunkt og virkning for de arvinger, der er beskyttet af fæl- lestestamentet.

Det gøres gældende, at dispositionerne står i misforhold til formuen og er til skade for de berettigede efter fællestestamentet. Sagsøgte vidste eller burde vide, at dispositionerne greb ind i de rettigheder, der fulgte af fællestestamentet. Betin- gelserne for omstødelse efter arvelovens § 83, stk. 2, gøres derfor gældende at være opfyldt.

De to gaver og sommerhusoverdragelsen kan ikke vurderes isoleret fra hinanden eller fra de øvrige overførsler til Sagsøgte. Det samlede dispositionsmøn-

125

ster skal indgå ved vurderingen af, om Afdøde ved dispositionerne tilsi- desatte den bindende ordning i fællestestamentet.

Sagsøgte har gjort gældende, at de to gaver på hver 1.000.000 kr. reelt blev gennemført ved overdragelse af Novo Nordisk-aktier, og at en eventuel tilbagefør- sel derfor alene kan omfatte aktier. Dette bestrides. Sagsøgernes påstande er ned- lagt i overensstemmelse med gavebrevenes angivelse af gavernes værdi.

Selv hvis dispositionerne teknisk blev gennemført ved interne handler eller overførsel af ak- tier, ændrer dette ikke ved, at Afdødes formue blev reduceret med vær- dier svarende til 1.000.000 kr. pr. disposition.

Sagsøgte kan derfor efter sagsøgernes opfattelse ikke begrænse tilbageførelsen til et bestemt antal aktier, hvis dette fører til et ringere resultat for boet end tilbagebetaling af de påståede be- løb med renter.

De principale påstande om tilbagebetaling af de to gavebeløb og tilbageskødning af sommerhuset fastholdes. Såfremt retten ikke finder grundlag for direkte tilbage- førsel til dødsboet, gøres det subsidiært gældende, at sagsøgerne ikke derved skal stilles ringere. Arven skal i så fald beregningsmæssigt opgøres, som om de om- handlede værdier indgik i boet, og Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal have vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod svarende til deres respektive arveandel af værdierne.

De løbende overførsler til Sagsøgte Det gøres gældende, at de løbende overførsler til Sagsøgte skal tilbagefø- res til dødsboet, medmindre Sagsøgte dokumenterer, at de enkelte over- førsler vedrørte reelle udlæg, betalinger foretaget på Afdødes vegne el- ler i øvrigt var berettigede.

Sagsøgte har haft adgang til og indflydelse på Afdødes økonomi. Under disse omstændigheder gøres det gældende, at det påhviler ham at doku- mentere grundlaget for de beløb, han har modtaget.

En generel henvisning til, at han gennem en længere årrække hjalp Afdøde med indkøb, betalinger, investeringer m.v., er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de konkrete over- førsler tilhørte ham eller lovligt kunne beholdes af ham. Sagsøgtes delvise anerkendelse af, at han skylder boet 43.202 kr., tages til efterretning, men kan ikke føre til, at de øvrige overførsler anses for dokumente- rede eller berettigede.

Anerkendelsen understøtter efter sagsøgernes opfattelse tværtimod, at der har været overførsler, hvis berettigelse ikke er dokumenteret, og dermed behovet for en samlet prøvelse.

126

De løbende overførsler skal vurderes i sammenhæng med de øvrige dispositioner til fordel for Sagsøgte, herunder de to gavebreve på hver 1.000.000 kr. og overdragelsen af sommerhuset.

Sagsøgerne tog allerede i stævningen forbehold for at gøre yderligere dispositio- ner til Sagsøgte gældende. Den selvstændige påstand vedrørende de lø- bende overførsler blev nedlagt, da de senere fremlagte regnskabsoplysninger og kontobevægelser gav grundlag for en konkret opgørelse. Det gøres gældende, at spørgsmålet ikke kunne indbringes med samme præcision tidligere, idet Sagsøgte først under boets behandling redegjorde for regnskabet.

For så vidt angår forældelse bestrides det, at krav vedrørende ældre overførsler er forældede. Det gøres gældende, at forældelsesfristen tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor sagsøgerne fik eller burde have fået kendskab til de konkrete overførsler og grundlaget for kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Sagsøgerne havde ikke forud for bobestyrerens behandling og de efterfølgende oplysninger om kontobevægelser et sådant kendskab, at forældelsesfristen kan anses for at være begyndt at løbe.

Såfremt retten ikke finder grundlag for direkte tilbageførsel af de løbende over- førsler til dødsboet, gøres det subsidiært gældende, at arven til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal beregnes, som om beløbet indgik i boet, og at de har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod svarende til deres respektive ar- veandele.

De subsidiære påstande og deres processuelle rækkevidde I lyset af sagsøgte 1-4’s processkrift af 29. juni 2026 er der nedlagt subsidiære på- stande svarende til den påstandsstruktur, som sagsøgte 1-4 har anvendt vedrø- rende de samme dispositioner, men tilpasset Sagsøger 5 og Sagsøger 6's Sagsøger 6's arveretlige stilling. Det findes hensigtsmæssigt for sagens behand- ling, at de samme dispositioner kan prøves på grundlag af en parallel påstands- struktur for de arvinger, der gør dispositionerne gældende over for SagsøgteSagsøgte Sagsøgte.

Såfremt direkte tilbageførsel ikke sker, gøres det gældende, at sagsøgernes arv be- regningsmæssigt skal opgøres, som om de omhandlede værdier indgik i boet, og at sagsøgerne har vederlagskrav i Sagsøgtes arvelod svarende til deres respektive arveandele.

127

For det tilfælde, at retten finder, at direkte omstødelse helt eller delvis er afskåret som følge af arvelovens § 83, stk. 4, gøres det således subsidiært gældende, at sagsøgernes rettigheder skal sikres efter reglerne om vederlag i § 85.

Afdødes habilitet De omfattende anbringender om Afdødes generelle habilitet, hendes nære relation til Sagsøgte og den hjælp, Sagsøgte ydede hende, er ikke afgø- rende for sagsøgernes principale arveretlige anbringender. Sagsøgernes synspunkt forudsætter ikke, at Afdøde var inhabil eller udsat for utilbørlig påvirk- ning. Også en fuldt habil længstlevende ægtefælle er underlagt de begrænsninger, der følger af en bindende fælles testamentarisk disposition. …”

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 Sagsøger 4 har i deres påstandsdokument af 10. august 2026 anført:

”… 4.1. Til støtte for de nedlagte påstande 1.1.-1.6 gøres det bl.a. gældende,

at Gavebrevet af 2. september 2023 er ugyldigt og ikke bindende for dødsboet.

Overførslen af 1.000.000 kr. er derfor uretmæssig og midlerne skal tilbage- føres til dødsboet med renter fra 21. september 2023, eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arveandel af ”gaven” i Sagsøgtes arvelod.

at Gavebrevet af 19. januar 2024 er ugyldigt og ikke bindende for dødsboet.

Overførslen af 1.000.000 kr. er derfor uretmæssig og midlerne skal tilbage- føres til dødsboetmed renter fra 8. februar 2024 eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arveandel af ”gaven” i Sagsøgtes arvelod.

at Gavebrevet af 2. oktober 2023 er ugyldigt og ikke bindende for dødsboet.

Overdragelsen er derfor uretmæssig hvorfor sommerhuset Adresse 1, By 1 skal føres tilbage til dødsboet eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arveandel af ”gaven” i Sagsøgtes arvelod.

at Afdøde ved dispositionerne i gavebrevene af 2. september 2023, 2. oktober

2023 og 19. januar 2024, har tilsidesat det med sin Ægtefælle 1 den 5. april 1991 oprettede fælles testamente, hvorfor Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arveandel af ”gaven” i Sagsøgtes arve- lod eller gaverne skal omstødes og føres tilbage til boet, jf. arvelovens § 83, stk. 2 .

128

4.2. Til støtte for de nedlagte påstande 1.7 og 1.8 gøres det bl.a. gældende:

at Sagsøgte har overført 767.702,45 kr. uberettiget fra Afdødes konti til egen konto,

hvorfor beløbene skal føres tilbage til dødsboet med beregning af rente som efter påstand 1.7 eller Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har vederlagskrav for deres arveandel af de uretmæssige overførsler i Sagsøgtes arvelod.

4.3. Til støtte for de nedlagte påstande 2.1 og 2.4 (i-vii) gøres det bl.a. gældende:

4.3.1. Til støtte for den nedlagte påstand (i) gøres det bl.a. gældende,

at Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder skal opgøres

på baggrund af formueforholdene ved Ægtefælle 1's død og Afdødes delvise ændring i 1995 af 1991-testamentet i henhold til § 48 i den dagældende ar- velov,

at begunstigelserne af Sagsøgte i Afdødes testamenter af 11. januar 2013

og 20. maj 2020 tilsidesættes som ugyldige

4.3.2. Til støtte for den nedlagte påstand (ii) gøres det bl.a. gældende,

at Afdødes testationskompetence ved oprettelsen af 1995-testamentet var regule -

ret af den dagældende arvelovs § 48. Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder opgøres derfor til tilsammen ½ af 1/6 til hver (dvs. 1/12 hver) idet Afdøde ved testamentet i 1995 har udnyttet sin ret til at begunstige egne børn for sin halvdels vedkommende,

at begunstigelserne af Sagsøgte i Afdødes testamenter af 11. januar 2013

og 20. maj 2020 tilsidesættes som ugyldige

4.3.3. Til støtte for den nedlagte påstand (iii) gøres det bl.a. gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af arvelovens § 81. Afdøde kunne

derfor ikke ændre på Sagsøger 5's og Sagsøger 6's ar- velodder, der derfor tilsammen opgøres til 2/6 (dvs. 1/6 hver).

at begunstigelserne af Sagsøgte i Afdødes testamenter af 11. januar 2013

og 20. maj 2020 tilsidesættes som ugyldige

4.3.4. Til støtte for den nedlagte påstand (iv) gøres det bl.a. gældende,

Afdødes testationskompetence ved oprettelsen af 1995-testamentet var reguleret af den dagældende arvelovs § 48. Sagsøger 5's og Sagsøger 6 arvelodder opgøres derfor til tilsammen ½ af 1/6 til hver (dvs. 1/12 hver),

129

idet Afdøde ved testamentet i 1995 har udnyttet sin ret til at begunstige egne børn for sin halvdels vedkommende.

4.3.5. Til støtte for den nedlagte påstand (v) gøres det bl.a. gældende,

Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder skal opgøres på baggrund af formueforholdene ved Ægtefælle 1's død og Afdødes delvise æn- dring i 1995 af 1991-testamentet i henhold til § 48.

4.3.6. Til støtte for den nedlagte påstand (vi) gøres det bl.a. gældende, at Afdødes testationskompetence ved oprettelsen af 1995-testamentet var regule -

ret af den dagældende arvelovs § 48. Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelodder opgøres derfor til tilsammen ½ af 1/6 til hver (dvs. 1/12 hver), idet Afdøde ved testamentet i 1995 har udnyttet sin ret til at begunstige egne børn for sin halvdels vedkommende.

4.3.7. Til støtte for den nedlagte påstand (vii) gøres det bl.a. gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af arvelovens § 81. Afdøde kunne derfor ikke ændre på Sagsøger 5's og Sagsøger 6's ar -velodder, der derfor tilsammen opgøres til 2/6 (dvs. 1/6 hver).

4.4. Til støtte for de nedlagte påstande 2.2 og 2.3 gøres det bl.a. gældende: at begunstigelserne af Sagsøgte i testamenterne er ugyldige og derfor skal tilside -

sættes

5. ARGUMENTATION (OVERFØRSLERNE PÅ 2 X 1 MIO OG SOMMERHU -

SET)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.1 anføres blandt andet:

Fsva. det retlige grundlag til støtte for de nedlagte påstande, henvises der blandt andet til aftalelovens § 31, § 33 og § 36 samt værgemålslovens § 46.

5.1. Afdødes habilitet og åndsevne / mentale tilstand

Sagsøgte havde fuldmagt til at disponere på Afdødes vegne. På det grundlag har han foretaget to kontante overførsler til sig selv på 1 mio hver, ligesom han har stået for kontakten til Boliga, som har tinglyst skødet for overdragelsen af sommerhuset. Sagsøgte har henvist til at han har foretaget disse dispositioner på grundlag af de tre gavebreve som Afdøde har underskrevet den 2. september 2023, 2. oktober 2023 og 19. januar 2024 (E609, E611 og E825).

130

Der er enighed mellem parterne om, at det er en forudsætning for at transak- tionerne er gyldige at gavebrevene er udtryk for Afdødes vilje, idet en fuld- magtshaver ikke kan give sig selv gaver, da dette ville være i strid med for- buddet om selvkontrahering.

”Gaverne” er – både hver for sig og samlet – betydelige. Dispositionernes kompleksitet stiger, når de ses i lyset af Afdødes testamentariske råderum. Afdøde var isoleret og hun modtog ikke nogen form for relevant rådgivning.

Det gøres gældende, at Afdøde i efteråret 2023 grundet sin fysiske, mentale og psykiske tilstand ikke fornuftsmæssigt var i stand til at disponere over 4,5 mio kr.. Afdøde havde ikke et sådant overblik, at hun kunne forstå konsekvenserne af at give Sagsøgte så betydelige gaver. Afdøde var endvidere afhængig af Sagsøgte, hvil- ket han udnyttede. Dispositionerne er således ikke udtryk for Afdødes vilje og dermed uforbindende for dødsboet.

Afdøde havde da hun disponerede været på plejehjem i over 5 år. Omsorgsjour- nalen fra plejehjemmet beskriver en udvikling hvor Afdødes kognitive og men- tale evner forværredes over tid. Dette stemmer overens med Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 4 og Sagsøger 3's oplevelse/opfattelse af og med Afdødes mentale evner.

5.1.1. Siden 2017 har Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 observeret og oplevet en for -værring i Afdødes mentale (og fysiske helbred). Omkring 2017 begyndte Afdøde fx at få ”blackouts” .

Sagsøger 2 har således bl.a. oplevet, at Afdøde under et besøg hos ham i USA i 2019 var vanskelig at føre en samtale med – ud over om basale ting om måltider mv. Afdødes fysiske fremtoning var også anderledes. Hun var ikke længere så velklædt og velplejet som hun plejede. Dette understøttede oplevelsen af, at Afdøde ikke havde det samme mentale overskud og overblik som tidligere.

Sagsøger 2 og Sagsøger 1 har ligeledes oplevet, at Afdøde under besøg på plejehjemmet var forvirret, og der var fx en episode, hvor Afdøde mente Sagsøger 2 boede i Dan- mark, selvom han har boet i USA siden start 1980’erne, og Afdøde har besøgt ham der. I maj 2023 kunne Afdøde ikke genkende Sagsøger 2 under hans besøg.

Det er også opfattelsen, at Afdøde ikke længere forstod eller magtede at læse avis/skriftligt materiale.

Sagsøger 2 – der arbejder som Stilling 2 og dermed har en viden om SpecialeSpeciale Speciale – er af den opfattelse, at Afdøde led af demens.

131

5.1.2. I omsorgsjournalen er der foretaget faglige vurderinger af Afdøde fra hun flyt -tede ind på plejehjemmet i 2018 og indtil hendes død i 2024. Det gøres gæl -dende, at omsorgsjournalen viser, at Afdødes kognitive evner forværres under endes ophold på plejehjemmet, jf mit processkrift af 20. august 2025, der inde -holder uddrag fra omsorgsjournalen.

5.1.3. Fsva. Afdødes hukommelse/kognitive evner kan bl.a. fremhæves, at den faglige vurdering af Afdødes hukommelse og kognitive evner ændrer sig fra ”Moderate begrænsninger (FSIII)” i oktober 2017 (E1047) til ”Faglig vurdering: Lette begrænsninger (FSIII)” i februar 2022 (E1172f.) til ”Faglig vurdering: Svære begrænsninger (FSIII)” den 3. juni 2022 (E1187f.) til ”Faglig vurdering:

Totale begrænsninger (FSIII)” den 10. oktober 2022 (E1197 og E1207).

5.1.4. Omsorgsjournalen fra plejehjemmet indeholder også adskillige observationer vedrørende Afdødes kognitive evner, hvor følgende kan fremhæves:

14. januar 2022 fremgår (E1785):

” Observation af hukommelse/kognitive problemer Beskriv det observerede: Afdøde opleves kognitivt svækket for tiden. Hun

har meget lang latenstid og personalet forklarer de samme ting mangegange til Afdøde før hun forstår. Afdøde får til aften/natten hjælp til person-lig pleje og bleskift. Hun er taknemmelig for hjælpen, men ærger sig overat være blevet træt og forvirret og føler at hun ikke selv kan ting mere,som hun før kunne. Afdøde er meget forvirret over kompressionen og hvor- for denne kun er på det ene ben, når det andet ben er mere hævet. Ut ta -ler med hende om hvorfor hun får behandlingen og at der er målt op til kompressionsstrømper.” (min understregning)

Den 4. juni 2022 (E1836) fremgår:

” […] Under personlig pleje var det tydeligt at Afdøde ikke kognitive kunne samarbejde og ofte modarbejderet hjælpen.”

Den 14. juni 2022 (E1849f.) fremgår:

” Observation af hverdagsændringer ADFÆRD: (Beskriv hvilke adfærdsmæssige forandringer du observerer, fx virker opgivende, svært ved at orientere sig, ændret hygiejnevaner, ændret døgnrytme etc. ): Afdøde bliver hjulpet af to personaler, under vask

132

forneden i sengen beder Afdøde om tid til at vende sig selv og hjælpe til og personalet giver plads/ tid. Afdøde glemmer hvad hun er i færd med og be -gynder ex at ordne sit ur eller armbånd. Når personalet beder Afdøde hjælpe som aftalt, siger Afdøde: jeg kan ikke forstå hvad der sker. Afdøde bli -ver vred hvis der hjælpes især med forflytninger og skal have lang tid til at kunne samarbejde Afdøde glemmer meget hurtigt hvad der er gang i pt.” (min understregning)

5.1.5. Flere steder i omsorgsjournalen fremgår episoder, hvor Afdøde er

aggressiv og fysisk over for personalet, fx

Den 30. maj 2023 (E1952):

” Observation af psykiske/mentale forhold Beskriv det observerede: Afdøde er meget vredladen, forstår ikke hvad der sker på trods af at personalet forsøger at vise handlinger og har for øje at Afdøde ikke kan høre. Handlinger/aftaler med borgeren: Afdøde skal have rigtig god tid til at forstå hvad der sker ellers bliver hun meget vred.”

Den 10. juni 2023 (E1956):

” Observation af psykiske/mentale forhold Beskriv det observerede: Afdøde var meget svær at kommunikere med i dag, ut prøvede at sige/vise godmorgen og Afdøde startede med at slå ud efter ut. Det var meget svært at få Afdøde til at samarbejde med at blive vasket og komme ud af sengen, Afdøde forstod ikke hensigten og sparkede og rev ud efter ut mange gange. Da det endelig lykkedes at få Afdøde op var kommunikationen kun non verbal, skrift, tegnsprog eller finger tegn. Afdøde svarede ikke på henvendelser og skældte ud med skarp tone hvis hun ikke forstod .”

Den 29. december 2023 (E1984):

” Observation af psykiske/mentale forhold Beskriv det observerede: Under personligpleje og forflyting slår Afdøde ef -ter personalet og taler grimt siger (kælling) hvor sønnen var til stede og hørte hvordan Afdøde taler til personalet. Handlinger/aftaler med borgeren: Ut har flere gange be Afdøde ikke slå men Afdøde gøre det alligevel.”

133

5.1.6. Flere steder i omsorgsjournalen er det også beskrevet, hvordan Afdøde ser ting/personer, der ikke er der, og bl.a. bliver i tvivl om hendes forældre le - ver, fx

Den 17. august 2022 (E1870):

” Observation af hukommelse/kognitive problemer Beskriv det observerede: Afdøde taler ofte om en mand der sover i hendes sofa. Hun kender ham ikke men forstår ikke han ligger der og " flyder"hver nat. Afdøde er ikke bange for ham. I dag bad Afdøde ut flytte en dyne fra sofaen så manden kunne ligge i den. Handlinger/aftaler med borgeren: Når Afdøde selv bringer dette på banen taler vi om det, hun siger hun ikke er bange for ham så der er ikke brug for at bede ham gå.”

Den 28. august 2022 (E1873):

” Observation af hukommelse/kognitive problemer Beskriv det observerede: Afdøde virker glad og velbefindende, dog er hen -des kognitive evner ikke de samme mere, dette kan Afdøde godt mærke og det gør mig meget ked siger Afdøde. Afdøde minder sig selv om at hendes mor er død men glædes over at hendes far stadig " lever",” (min under -stregning)

Den 24. december 2023 (E1983):

” Observation af psykiske/mentale forhold Beskriv det observerede: Afdøde siger "Hvorfor skal jeg pines. Jeg vil ikke mere". Senere siger Afdøde "Hvordan kommer jeg hjem. Jeg har jo ikke nogen ste -der at være".”

5.1.7. Det gøres gældende, at den omstændighed, at optegnelserne fra Afdødes læge fx viser, at Afdøde er blevet vurderet i stand til at give samtykke til genoplivning eller ikke – ikke føre til et andet resultat. Dels fordi Afdøde kontakt til lægen var sporadisk hvorfor lægens grundlag for at udtale sig var begrænset, dels fordi lægens habilitetsvurdering ikke er generel men knytter sig til konkrete af -grænsede spørgsmål og lægelig behandling.

5.2. Afdødes generelle behov for hjælp og hendes hørelse

134

Der er enighed om, at Afdøde havde meget dårlig hørelse. Jeg henviser til mit processkrift af 20. august 2025. Nedsat hørelse gør det vanskeligt at forstå, hvad der foregår og det øger risikoen for demens. For Afdøde betød det endvi- dere at det øgede hendes afhængighed af andre, herunder af Sagsøgte.

Da Afdøde hun kom til plejeboligen - var hun endvidere afhængig af praktisk hjælp. Og hendes mobilitet var helt fra begyndelsen begrænset. Af om- sorgsjournalen fra plejehjemmet fremgår endvidere hvordan Afdødes behov for hjælp blev større under hendes ophold på plejehjemmet og at hun efterhån- den var totalt afhængig af hjælp til alt. De sidste år kunne Afdøde ikke varetage egen personlig pleje / af- og påklædning, hun kunne ikke klare måltider/spise selv, og hun kunne ikke forflytte sig. Jeg henviser i det hele til mit processkrift af 20. august 2025.

Udviklingen vedrørende Afdødes fysiske funktionsevne og evne til at klare per- son lig pleje mv betød, at Afdøde var afhængig af hjælp fra andre, herunder fra Sagsøgte.

5.3. Afdødes afhængighedsforhold til Sagsøgte

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 har også gjort gældende, at Afdøde var i et af- hængighedsforhold til Sagsøgte og at Sagsøgte udnyttede dette samt sin mors manglende indsigt i egne økonomiske forhold til at opnå uberettigede økonomiske ydelser fra Afdøde.

At det bestod et afhængighedsforhold mellem Afdøde og Sagsøgte understøttes af omsorgsjournalen, der viser et klart billede af, at Sagsøgte havde massiv indfly- delse på sin mor.

Bl.a. fremgår det flere steder, at Sagsøgte styrer, hvilken medicin og mad Afdøde må få eller ikke må få, at Sagsøgte træffer beslutning vedrørende Afdødes forhold på ple- jehjemmet. Endvidere fremgår det flere steder af omsorgsjournalen understøt- ter, at Sagsøgte behandlede sin mor hårdt og uvenligt. Jeg henviser i det hele til mit processkrift af 20. august 2025 og fremhæver bl.a. følgende:

Den 21. september 2021 fremgår (E1765):

” Medicingivning Kommentar: Afdøde ønsker ikke at indtage sin medicin,fortæller at det er

hendes søn Sagsøgte der siger at hun ikke må modtage noget.” (min under -stregning)

135

” Dokumentation af kontakt med borger, pårørende, samarbejds ­ partnere mm Kommentar: Har kontaktet Afdødes søn for at høre om det er korrekt at han har sagt til sin mor at hun ikke skal modtage medicin.prøver at for -klare Ham at det er vigtig medicin ,men siger stadig nej.til al medicin” (min

understregning) Den 15. juni 2022(E1851f.): ”Dokumentation af kontakt med borger, pårørende, samarbejds­partnere mm Kommentar: Ut. Samt kollega bliver efter frokost spurgt af Afdødes søn,om vi vil være behjælpelig med at mobilisere Afdøde over til hendes køre-stol. Da personale ankommer til bolig, giver Afdøde klart udtryk for at hunikke ønsker at komme op.

Afdødes søn opleves vred og råbende overfor Afdøde, og råber at hvis hunikke kommer op vil han gå og ikke komme tilbage. Afdøde vifter med sine hænder, og råber at han bare kan gå. Efter få sekun-der, falder der ro på Afdøde samt søn. Hvorefter personale prøver at motivere Afdøde til at komme op, men Afdødeafviser forsat.

Afdødes søn giver Afdøde 2 blå ukendte tbl. (Han fortæller det er medicin frahans bror som er læge i USA) Vi aftaler at pillerne kan få lov at få en effekt, og personalet vil kommetilbage efter 5. minutter. Da Ut. samt kollega kommer tilbage, ses Afdøde opkvikkende og motiveretfor at komme op.

I skrivende stund sidder Afdøde i sin kørestol og drikkerkaffe med sønnen.” (min understregning) Den 10. februar 2023(E1918): ”Dokumentation af kontakt med borger, pårørende, samarbejds­partnere mm Kommentar: Jeg kommer op 3 sal hvor jeg møder Afdødes søn som er igang med at med at bede personalet om at tage hans mor op af sengen igen selv om Afdøde selv har ønsket at komme i seng, personalet spørger mig om det kan være rigtigt hvortil jeg henvender mig til Afdødes søn og siger at han må have tillid til at personalet opfylder hans mors ønske og det må han have tillid til.

Han bliver vred og siger at det er hans ret at for -lange, at vi tager hans mor op, han går, og siger at han vil få sin

136

mor til at skrive under på at hun vil op. Jeg kontakter forstander oplyser

om hændelse og hun siger hvis Afdøde giver udtryk over for mig at hun vil op så må vi tage hende op, men hvis hun ikke ønskerdet skal vi ikke efter -komme hvad Sønnen end må mene. Afdøde ønskede dog at komme op og det kom hun ved hjælp af to personaler. Hendes søn var faldet helt til ro da vi kom der ned og han gav udtryk for at han da godt kunne forstå hvad jeg havde forklaret ham om vores funktioner fagligt. Der var god tone da vi gik fra boligen.” (min understregning)

Det er også dokumenteret, at der er episoder, hvor Sagsøgte opfører sig ubehage- ligt eller aggressivt/truende over for personalet. Jeg henviser i det hele til mit processkrift af 20. august 2025 og fremhæver bl.a. følgende:

Den 28. juli 2022 er der en hændelse, som der refereres til i brevet til Sagsøgte ved- rørende besøgsramme (E919). Det fremgår følgende om hændelsen:

” Kommunikation mellem dig og personalet På baggrund af hændelsen d.28.07.2022, hvor du står med ansigtet helt oppe i en medarbejders ansigt, hvilket får hende til at forlade din mors bolig. Du følger derpå efter den pågældende medarbejder på gangen og råber ad hende. Grundet hændelsen finder vi i ledelsen det relevant at tydeliggøre de ret -ningslinjer der er på Plejehjem 1 vedrørende trusler og voldelig adfærd.”

Brevet indeholder en besøgsramme/retningslinjer for Sagsøgtes besøg, fx at pleje- personalet har ledelsens fulde opbakning til at trække sig fra Afdødes bolig, hvis de oplever en ubehagelig adfærd.

Den 28. april 2023 modtager Sagsøgte et orienteringsbrev om, at han er blevet poli- tianmeldt (E917). Hændelsen der gav anledning til politianmeldelsen, er be- skrevet således i brevet:

” • Mens du overværede plejen, kritiserede du plejen medarbejderne ud -førte hos din mor og omtalte medarbejdernes kolleger som “hjernedøde” • Du lænede dig på frem mod én af medarbejderne, så denne direkte i øj -nene og sagde: ”Jeg er farlig, jeg har en pistol og ved, hvordan man skal ramme” • Du fremstod højtråbende og truende i din adfærd, medens du gik helt tæt på en medarbejders ansigt og kaldte medarbejderen for en “idiot” • Du forsøgte at hindre adgangen for en medarbejder, som skulle kunne tilgå boligen, fordi nødkaldet var blevet aktiveret”

137

Disse episoder vidner om Sagsøgtes tilgang og indstilling til plejehjemmet og plejen af hans mor. Sagsøgte varetog desuden - fx hindring af medarbejders ad- gang til boligen ved aktivering af nødkaldet – ikke sin mors interesse.

Jeg bemærker også, at det er mine klienternes opfattelse – på baggrund af de -res oplevelser og observationer – at Sagsøgte har kontrolleret Afdødes økonomi og holdt Afdøde i uvidenhed om egne økonomiske forhold bl.a. ved at give Afdøde forkerte oplysninger om/en forkert opfattelse af hendes økonomiske forhold.

Til eksempel er det sagsøgernes opfattelse, at Sagsøgte havde givet Afdøde det ind- tryk, at hun alene havde råd til 1 måltid om dagen på plejehjemmet. Af den grund var Afdøde afhængig af Sagsøgte ift. mad. På samme måde var Afdøde af den forståelse, at hun var afhængig af Sagsøgte ift. transport og ture ud af plejehjem- met mv.

En assistance, som Sagsøgte har ønsket betaling for, jf. at ”regnskaberne” (E573) et ugentligt administrationsgebyr og poster som” Rulletur” , ”Større om -sorg nødvendig” , ”Meget pleje” og ”Juleaften hele dag/aften” .

Det bemærkes også, at oplysningerne fra plejehjemmet viser, at Afdøde var på-virkelig ift. de forhold, som hun ikke selv kunne overskue, og at Sagsøgte på disse områder påvirkede Afdøde. Det understøtter således, at Afdøde var i et afhængig- hedsforhold til Sagsøgte.

5.4. Vidneforklaringerne fra Afdødes veninder

Bl.a. på baggrund af ovenstående gøres det gældende, at vidneforklaringerne Vidne 13 og Vidne 12 ikke kan føre til et andet resultat.

Vidneforklaringerne var præget af, at ingen af vidnerne – formentlig pga. de- res fremskredne alder - kunne fæste deres erindringer klart i tid, ligesom der var indbyrdes modstridende oplysninger i deres respektive forklaringer.

Både Vidne 12 og Vidne 13 tilbragte meget begrænset tid med Afdøde de år, hvor hun boede på plejehjem og i særdeleshed de sidste 9 måneder af hendes liv, hvor gavedispositionerne blev foretaget.

I øvrigt bemærkes, at hverken Vidne 13 eller Vidne 12 har haft indsigt i Afdødes øko- nomiske og testamentariske forhold og dermed kontekst til at udtale sig om Afdødes mulighed/habilitet til at have overblik til at kunne give gaver for 4,5 mio kr.

138

Samlet set bestrides det således, at vidneforklaringerne har relevans for vur- deringen af Afdødes habilitet og forholdet til Sagsøgte. Det er i øvrigt noteret, at Sagsøgte synes at være enig i, at vidnernes indsigt i Afdødes økonomiske forhold har væ -ret meget overfladisk (processkrift af 28. februar 2025, pkt. 29).

5.5. Arvelovens § 83

Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 har gjort gældende, at dispositionerne er omfattet af arvelovens § 83.

Til støtte herfor bemærkes:

Arvefordelingen i Afdøde og Ægtefælle 1's testamente af 5. april 1991(E485) har følgende ordlyd:

” Ved længstlevendes død skal arven fordeles mellem vores respektive børn, således at alle 6 børn hver får lige stor arv tilsammen fra vores 2 boer. Ved denne pålydende ligedeling skal der ikke tages hensyn til tids -forskydningen og derved værdiudviklingen mellem vores dødsfald.”

Afdøde og Ægtefælle 1 har således ifølge ordlyden testeret 1/6 hver til deres til- sammen seks børn. Hvert af de seks børn er således at anse som arvinger af både Ægtefælle 1 og Afdøde. Det følger af den på tidspunktet for oprettelsen af testamentet med Ægtefælle 1 gældende arvelovs § 48, at Afdøde kun kunne æn- dre på testamentets bestemmelser for sin andel af boet.

Som følge heraf gøres det gældende, at sagsøgerne er omfattet af arvelovens § 83 (førstafdødes arvinger).

Det er efter § 83 en betingelse, at der 1) er givet gaver eller arveforskud, hvis værdi står i misforhold til formuen og 2) at modtageren – dvs. Sagsøgte – vidste el - ler burde vide dette (ond tro) og 3) at der ikke kan opnås dækning via veder- lagskrav.

Der er til Sagsøgte overført to beløb på hver 1 mio. kr. Sommerhuset er overført med en værdi på 697.000 kr., men havde ifølge DinGeo en værdi på 2,5 mio. kr. på det tidspunkt.

Værdier for 4,5 mio. kr. svarer således til omkring 1/3 af Afdødes nettoformue, da hun disponerede. Gaverne står derfor i misforhold til formuen.

139

Fsva. den anden betingelse, bemærkes, at Sagsøgte siden 2014 har haft kontofuld- magt til Afdødes konti. Sagsøgte har derfor haft et særdeles godt indblik i sin mors økonomi, og dermed vidst, at gaverne stod i misforhold til Afdødes formue.

Fsva. den tredje betingelse, bemærkes, at bl.a. pga. kursudviklingen er det us- andsynligt, at boets øvrige arvinger kan opnå dækning for deres arveret ved at der ydes vederlag af det beholdne bo.

Det gøres samlet gældende, at betingelserne i § 83 er opfyldt, og gaverne der- med skal omstødes og føres tilbage til boet.

5.6. Tilbagebetaling af overførslerne på 2 x 1.00.000 kr.

Sagsøgte har gjort gældende, at gaverne på hver 1 mio. kr. den 2. september 2023 og den 19. januar 2024 bestod af hhv. 1.553 og 1.238 Novo Nordisk A/S Bak -tier, det vil sige der ikke var tale om en kontant gave.

I processkriftet af 16. oktober 2025 er forklaret, at Afdøde solgte aktier for 1 mio. kr. pr. gang og at beløbet herefter blev indsat på Sagsøgtes konti, som købte Novo- aktier for tilsvarende beløb. Dette er også – efter min forståelse – det der frem- går af det fremlagte bilag F (E915). Der er således i begge tilfælde ikke overdraget aktier men derimod hævet 1.000.000 kr. fra Afdødes konto og indsat på Sagsøgtes konto. Uanset hvordan ga- verne er berigtiget kan det konstateres, at gaverne på det tidspunkt, hvor de blev givet, havde en værdi på hver præcis 1 mio. kr, .

At Sagsøgte har erhvervet aktier for gaverne, som senere er faldet i dag, er irrele- vant for boets krav mod Sagsøgte.

Det er således de to beløb på hver 1 mio. kr., som skal tilbageføres til boet.

6. ARGUMENTATION (LØBENDE OVERFØRSLER TIL Sagsøgte)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.2 anfører sagsøgerne blandt andet:

Sagsøgte har ikke fremlagt kontoudskrifter, som han har været opfordret til. Retten kan derfor lægge til grund, at samtlige overførsler ”Til Totalkonto” er over- førsler til Sagsøgte, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, om processuel skadevirkning.

140

Sagsøgte har foretaget overførsler på baggrund af en fuldmagt til sig selv. Dette er selvkontrahering medmindre Sagsøgte kan dokumentere at overførslerne skete for at dække udlæg han havde haft. Sagsøgte har ikke dokumenteret et eneste af sine påståede udlæg. Regnskaberne dokumenterer ikke disse.

Derudover er der en stor del af beløbet, som Sagsøgte ikke har nogen ”forklaring” på, idet beløbet langt overstiger de udlæg, Sagsøgte mener at have haft.

Da overførslerne/hævningerne således er sket uberettiget, skal Sagsøgte tilbagebe- tale beløbet til boet med renter.

Det kan ikke føre til et andet resultat om Sagsøgte måtte have hjulpet sin mor med fx at købe ekstra Novo-aktier.

Fsva. spørgsmålet om forældelse, gøres det gældende, at de rejste krav i på-stand 1.4 ikke er forældet. Sagsøgte påberåber sig forældelsesloven § 3, stk. 1, men citerer ikke § 3, stk. 2, som lyder som følger:

Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Forældelsesfristen begyndte således først at løbe, da de øvrige arvinger blev bekendt med overførslerne til Sagsøgtes konto. Forældelsesfristen begyndte således tidligst at løbe den 27. juni 2024, hvor der blev afholdt første bomøde i boet ef- ter Afdøde. Jeg tilslutter mig således advokat Diana Bendtsens bemærkninger herom i processkrift af 2. juni 2026.

Jeg bemærker også, at det ikke er korrekt, at Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 først ved processkrift af 7. april 2026 tog retslige skridt ift. overførslerne til Sagsøgte. Som Sagsøgte er bekendt med, har Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 gen- tagne gange siden første bomøde bedt bobestyrer forholde sig materielt til overførslerne og om at boet havde et krav mod Sagsøgte.

Senest har bobestyrer op- lyst, at hun har nogle spørgsmål til Sagsøgtes regnskaber. Da bobestyrer ikke stil- lede sin spørgsmål er kravet nu inddraget i nærværende retssag. Dette er sket inden udløbet af forældelsesfristen, jf. forældelsesloven § 3, stk. 2, jf. stk. 1.

Det der står tilbage er, 1) at Sagsøgte selv har foretaget overførslerne fra ham til Afdøde ved anvendelse af den underskrevne bankfuldmagt (bilag 7), og 2) at Sagsøgte ikke har dokumenteret at der er tale om refusion for udlæg for hans mor

141

eller at der foreligger en aftale om, at Afdøde skulle betale Sagsøgtes forbrug (hvilket i øvrigt er en ny forklaring fra Sagsøgte og således ikke kan tillægges vægt).

7. ARGUMENTATION (TILSIDESÆTTELSE AF BEGUNSTIGELSERNE AF

Sagsøgte)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.4 anfører sagsøgerne blandt andet:

Som beskrevet ovenfor blev Afdødes to testamenter oprettet i samarbejde med Advokat 1, som har kontor i Århus. Det fremgår af den indle- dende bestemmelse i 2013 testamentet, at Afdøde ikke tidligere havde oprettet testamente. Det må således lægges til grund, at Afdøde har oplyst dette, og at Afdøde således ikke har modtaget rådgivning konsekvenserne af hendes 1991 fælles testamente med Ægtefælle 1 eller om konsekvenserne af om sit efterføl -gende ægteskab med Ægtefælle 2 og den arv hun der havde modtaget. Hendes reelle testamentariske råderum har således ikke været drøftet.

7.1. Tilsidesættelse af notartestamentet af 11. januar 2013

Da Afdøde i 2013 disponerede testamentarisk og testerede sommerhuset (fri for gæld og fri for afgift) til Sagsøgte, var hendes formueforhold følgende:

Afdøde havde i januar 2013 2.000 stk. Novo Nordisk B-aktier. Pr. 1. januar 2013 havde Novo Nordisk B-aktierne en kursværdi på 1.041. Novo-aktierne havde således en værdi på ca. 2 mio. kr. Dertil kom sommerhuset (Adresse 1), som i 2013 havde en offentlig ejendomsværdi på 830.000 kr.

Værdien af den testamentariske disposition var således godt 1 mio. kr. samlet ud af boets i alt 3 mio, eller 1/3 af Afdødes samlede formue. Det betyder, at der ville restere 2 mio. kr., som Afdøde må have vurderet kunne fordeles mellem hendes fire børn ligeligt. Realiteten var, at det (på den ene eller anden måde) skulle fordeles mellem Afdødes fire sønner og Ægtefælle 1's børn, hvorved arven til Sagsøger 2, Sagsøger 1 og Barn ville blive udhulet markant.

Intet i dokumenterne understøtter, at Afdøde kendte ”prisen” for at begunstige Sagsøgte eller at hun ville have begunstiget ham hvis hun kendte prisen. Det gøres således gældende, at begunstigelsen af Sagsøgte med sommerhuset fri for afgift ikke var i overensstemmelse med Afdødes vilje. Den omstændighed at testamen -tet endvidere (uden nærmere forklaring) foreskriver anvendelse af kompleks struktur med successionsrækkefølge for en del af arven, bidrager til den

142

samme konklusion, at Afdøde ikke har haft overblik over konsekvenserne af hendes dispositioner. Derfor bør 2013 testamentet tilsidesættes som ugyldigt.

7.2. Tilsidesættelse af notartestamentet af 20. maj 2020

Udover ovenstående betragtninger som også gøres gældende i forhold til 2020-testamentet, gøres det gældende, at retten bør inddrage den omstændig- hed, at Afdøde i 2020 var i et afhængighedsforhold til Sagsøgte, og den testamentari- ske disposition hvorved Sagsøgte begunstiges også af den grund er ugyldig. Der henvises bl.a. til det ovenfor under pkt. 6 anførte.

8. ARGUMENTATION (ARVENS FORDELING)

Som argumentationen for anbringenderne i pkt. 4.3 anfører sagsøgerne blandt andet:

8.1. Afdødes testationskompetence som længstlevende

Afdødes testationskompetence som længstlevende, herunder om den var regule- ret af den dagældende arvelovs § 48 eller den nugældende § 81, har betydning for fordelingen af arven efter hende.

Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 4 og Sagsøger 3 gør principalt gældende, at Afdødes testations- kompetence var reguleret af den dagældende arvelovs § 48.

Sagsøger 5 og Sagsøger 6 gør gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af den (siden 2008) gældende arvelovs § 81.

Sagsøgte gør gældende, at Afdødes testationskompetence er reguleret af § 48 ift. Sagsøger 5Sagsøger 5 Sagsøger 5 og Sagsøger 6 og af § 81 ift. Afdødes livsarvinger.

8.2. Den dagældende arvelovs § 48

På tidspunktet for oprettelsen af fællestestamentet med Ægtefælle 1 i 1991 og efter Ægtefælle 1's død var det den dagældende arvelovs § 48, der regulerede længstlevendes testationskompetence, hvis der ikke var taget stilling hertil i testamentet. Den dagældende § 48 havde følgende ordlyd:

” Indeholder et gensidigt testamente mellem ægtefæller bestemmelser om senere fordeling af arven, kan den længstlevende ægtefælle ændre testa -mentets bestemmelser herom, for så vidt angår sit særeje og halvdelen af

143

det tidligere fællesbo. Dette gælder dog ikke, såfremt andet er bestemt i

testamentet eller klart fremgår af dette.” (min fremhævning).

Det gøres principalt gældende, at Afdødes testationskompetence var reguleret af den dagældende arvelovs § 48, dvs. at Afdøde kunne ændre på bestemmelserne i fællestestamentet med Ægtefælle 1 for halvdelen af formuens vedkommende.

En sådan ændring skete i 1995, da Afdøde oprettede testamente med Ægtefælle 2Ægtefælle 2 Ægtefælle 2. På dette tidspunkt brugte Afdøde således sin testationskompetence som længstlevende til at ændre 1991 testamentet, i det omfang hun kunne, jf. den dagældende arvelovs § 48 til fordel for sine fire sønner. Ægtefælle 1's te- stamentariske bestemmelse til fordel for de i alt 6 børn kunne hun derimod ikke ændre.

8.3. Arvelovens § 81

Sagsøger 5 og Sagsøger 6 gør gældende, at Afdødes testa- tionskompetence i sin helhed reguleres af arvelovs § 81, stk. 2, nr. 1, som har følgende ordlyd:

Har ægtefæller ved en fælles testamentarisk disposition truffet bestem -melse om, hvordan arven skal fordeles ved længstlevendes død, kan den længstlevende ægtefælle ved testamente råde over friarven i boet efter længstlevende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den længstlevende ægtefælle kan ikke ved testamente råde over 1) friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes sær -

livsarvinger […]

Dette bestrides.

Da Afdøde og Ægtefælle 2 oprettede testamente i 1995, var Afdødes testationskompetence alene reguleret af den dagældende arvelovs § 48. Hvis det testationskompe- tencen efter 2008 skulle være reguleret af den nugældende § 81, ville konse- kvensen være, at et testamente oprettet forud for 2008-lovens ikrafttræden blev ugyldigt med den nye lov.

Det gøres gældende, at der ikke kan være dobbelte begrænsninger på Afdødes testationskompetence, og at det således alene er § 48, der finder anvendelse.

144

8.4. Sagsøger 5's og Sagsøger 6's arvelod skal opgøres på bag -

grund af formuen ved deres fars død (påstand i og v)

Det gøres principalt gældende, at sagsøgernes arvelodder skal opgøres på baggrund af formueforholdene på tidspunktet for Ægtefælle 1's død.

Der henvises til beregningerne i Sagsøgtes svarskriftet af 17. septem- ber 2025 til grund, som er lagt til grund for påstand om, at Sagsøger 5 og Sagsøger 6's arvelodder samlet set kan opgøres til 490.000 kr. (dvs. 245.000 kr. hver).

Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 er enige i, at den væsentligste del af Afdødes formue stammer fra Ægtefælle 2, og at retten derfor bør inddrage Ægtefælle 2's forudsætninger da han og Afdøde tilrettelagde deres arveretlige forhold, ved ægtepagt og fælles testamente i 1995 og ved gaveægtepagt i 2004.

Det er et faktum, at Ægtefælle 2 og Afdøde ved deres familie- og arveretlige dispositio- ner var bibragt den forståelse, at arven efter Afdøde – hvis hun blev længstle- vende – alene skulle tilfalde hendes fire sønner, da 1991 fælles testamentet med Ægtefælle 1 var bortfaldet. Den forståelse var forkert. Da Ægtefælle 2 valgte at disponere over sin formue til fordel for Afdøde, befandt han sig således i en vild -farelse, jf. arvelovens § 77, stk. 1, nr. 1.

Ægtefælle 2 kendte ikke Ægtefælle 1's livsarvinger. Havde Ægtefælle 2 vidst, at Ægtefælle 1's livsarvinger, ville være arvinger efter Afdøde som længstlevende, må det lægges til grund, at Ægtefælle 2 ville have disponeret anderledes over sin formue. Det må således lægges til grund at Ægtefælle 2 ville have oprettet en successionsrække- følge med Afdøde på 1 pladsen og hendes fire sønner på 2. pladsen for at undgå at hans formue tilfaldt nogle mennesker han ikke kendte.

Det må endvidere lægges til grund, at Afdøde ved oprettelsen af 1995 testamen- tet i videst muligt omfang udnyttede sin testationskompetence efter arve- lovens § 48 til fordel for sine fire sønner og ændrede altså det fælles testa- mente oprettet med Ægtefælle 1 i 1991.

Det ville således alene – hvis parterne var bekendt med de faktiske arvefor- hold - være den formue, som Afdøde arvede efter Ægtefælle 1, som ville indgå i beregningen af arven til Ægtefælle 1's særlivsarvinger. Dette er baggrunden for på- stand (i) og (v) om, at arven til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal opgøres efter formueforholdene ved Ægtefælle 1's død og for påstand (ii) og (iv) om at arve til Sagsøger 5 og Sagsøger 6 skal opgøres til ½ af 1/6 – eller 1/12 - til hver af dem …”

145

147

Publiceret til portalen d. 22-10-2026 kl. 10:22 Modtagere: Sagsøger 3, Sagsøgte, Sagsøger 4, Advokat (H) Maryla Rytter Wroblewski, Advokat (L) Asmus Lundbæk Deleuran, Sagsøger 1, Sagsøger 2