BS-52676/2025-NYK

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 122.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NYKØBING FALSTER

DOM

afsagt den 30. januar 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-52676/2025-NYK

Adoption uden samtykke af Barn (beskikket advokat Louise Juul)

Klager (Biologisk mor) (beskikket advokat Vibeke Sestrup)

mod

Ankestyrelsen

Yderligere part: Biologisk far (beskikket advokat Anders Christian Brøndtved)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 21. oktober 2025 truffet afgørelse om, at Barn, født den Dato 2025, frigives til adoption.

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 2, jf. stk. 3.

2

Klager (Biologisk mor) har anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten.

Klager (Biologisk mor) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens af­ gørelse.

Ankestyrelsen har nedlagt påstand om, at retten opretholder afgørelsen.

Biologisk far har tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand.

Advokat Louise Juul har på vegne af Barn tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand.

Oplysningerne i sagen I Ankestyrelsens afgørelse af 21. oktober 2025 er anført følgende begrundelse:

”… Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) varigt vil være ude af stand til at vare­ tage omsorgen for Barn.

Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adop­ tion, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.

Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk mor) har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) vægt på, at det er beskrevet i forældrekompetence­ undersøgelsen af 22. maj 2025, at hun har omfattende og alvorlige kognitive van­ skeligheder og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, der er en sådan ka­ rakter, at hun ikke kan varetage omsorgen for Barn.

Hendes refleksive funk­ tionsevne og mentaliseringsevne beskrives umoden og betydeligt nedsat, og hun beskrives at handle impulsivt og uden dybere form for dømmekraft eller konse­ kvensberegnende logik. Hun fremtræder med generelt lav kognitiv funktion og er emotionel flad, hvor hun fejlfortolker, og er ude af stand til at samarbejde om­ kring sine betydelige vanskeligheder. Hendes lave kognitive niveau indikerer

3

omfattende indlæringsvanskeligheder på alle områder. Disse konstante vanske­ ligheder vurderes at ville skabe misforståelse, misafstemninger og minimal for­ ståelse for Barns udviklingsmæssige behov.

Vi lægger videre vægt på, at Klager (Biologisk mor) har været indlagt på psykiatrisk af­ deling af flere omgange på grund af selvmordstanker, hallucinationer og selvskade, og at hun har brug for støtte til hendes kontakt-, mentaliserings- og af­ fektreguleringsvanskeligheder. Vi lægger herunder også vægt på, at det beskri­ ves at der behandlingsmæssigt ikke kan peges på noget der kan bedre hendes funktionsniveau.

De følelsesmæssige vanskeligheder der præger hende, kan man heller ikke afhjælpe via behandling, dels fordi de i vidt omfang er forankret i hendes personlighedsmæssige struktur, og fordi hendes beskedne intellektuelle resurser er ensbetydende med, at hun ikke vil være i stand til at profitere af te­ rapi. Tilstanden bør derfor betragtes som varig og stationær.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af prognosevurderingen i forældrekom­ petenceundersøgelsen af 22. maj 2025, at det samlet i sagens oplysninger og un­ dersøgelse beskrives, at Klager (Biologisk mor)s generelle funktionsevne, herunder i for­ hold til det kognitive, følelsesmæssige og personlige, vurderes at være yderst problematisk og udfordrende for Klager (Biologisk mor) i forhold til generelt, at kunne tilgodese Barns udviklingsmæssige behov, herunder hans sundhed og trivsel.

Hun besidder ikke, trods gode intentioner, de nødvendige omsorgsevner til selv­ stændigt at kunne danne og være i en relevant udvikling og godnok kontakt med Barn.

Det vurderes videre i undersøgelsen, at der er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor)s forældrekompetencer, både på nuværende tidspunkt, som på sigt, er svært begrænset, hvorfor det vurderes, at hun ikke vil være i stand til en selv­ stændig og ansvarlig omsorgsfunktion for Barn gennem hans opvækst.

Det vurderes, at Klager (Biologisk mor) ikke har udviklet modne indre billeder af følelses­ mæssige samspil, tilknytningsmønstre, forbundethed og gensidighed på et sundt og realistisk grundlag, ligesom det ikke vurderes, at hun kan danne og op­ retholde et udviklingsmæssigt psykisk som fysisk sundt opvækstmiljø for Barn.

Prognosen for, at Klager (Biologisk mor) kan udvikle sig kognitivt, følelsesmæssigt og/eller adfærdsmæssigt, indenfor et relevant tidsperspektiv i forhold til Barns udviklingsmæssige behov, ses dermed ikke at være en reel mulighed, og dette vurderes hverken at være en reel mulighed i et nutidigt eller fremadrettet per­ spektiv.

Vi lægger om Biologisk far vægt på, at han er beskrevet med ADHD og har dysfasi og dysleksi. Det beskrives også, at han har haft et betyde­ ligt misbrugsproblem, som han skulle være ude af, samt flere domme for krimi­ nalitet. Han oplyser selv, at han ikke kan have Barn, og at han derfor samtykker til bortadoption.

Om Barn fremgår det, at han beskrives i god vækst og i alderssvarende udvik­ ling på både det fysiske, motoriske og følelsesmæssige område. Han beskrives som værende opmærksom i sin kontaktform, og han indbyder gerne sine omgi­ velser til interaktion via øjenkontakt og pludrelyde. Barn ses som en dreng med tydelige signaler i sin kontakt, hvor han tydeligt siger til og fra i kontakten med

4

omgivelserne. Han har haft kolik og umodne tarme ind til han var 3 måneder gammel, men er ellers sund og rask.

Det fremgår desuden, at Biologisk far har et ældre særbarn, som bor hos moren. Biologisk far har samvær med sit særbarn.

Barn har ikke haft kontakt med sin halvsøskende, og har derfor hverken følel­ sesmæssige eller anden form for relation til sin halvsøskende. Der er således ikke en søskenderelation, der er hindrede for gennemførelse af en adoption.

Vi henviser desuden til, at Byretten ved dom af 18. august 2025 har stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke, hvor genbehandlingsfristen blev fastsat til 3 år.

Vi lægger vægt på, at vi anser betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fortsat er opfyldt, idet vi vurderer, at der er åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn ved ophold i hjemmet. Klager (Biologisk mor) og Biologisk far kan på grund af begrænsede personlige ressourcer, psykiske sygdom og ustabile måde at leve på ikke give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen.

Vi lægger videre vægt på, at Biologisk far har samtykket til bortadoption af Barn. Biologisk far har den 2. juni 2025 under­ skrevet samtykkeerklæring til bortadoption uden møde i Familieretshuset. Det fremgår, at Biologisk far ved dette møde er vejledt om retsvirk­ ninger af en adoption. Vi lægger endvidere vægt på, at Biologisk farBiologisk far Biologisk far også samtykker til anbringelse uden for hjemmet.

Vi lægger vægt på, at der forinden fødsel af Barn har været iværksat støttefor­ anstaltninger i form af forløb med babysimulator, hvor Klager (Biologisk mor) selv be­ der om afslutning af forløbet, da hun begynder at få plukveer og ikke vil stresse barnet i hendes mave (Barn). Hun erkender ved hentning af babysimulatoren, at det har været hårdt, og hun er træt og brugt.

Det beskrives ved tilbagemeldin­ gen, at der ikke er sammenhæng mellem hvad Klager (Biologisk mor) fortæller om for­ løbet, og hvad aflæsningen viser. Vi lægger endvidere også vægt på, at Klager (Biologisk mor) tidligere i 2015 og 2017 ligeledes har afprøvet babysimulatorforløb, som begge er blevet afbrudt før tid, og med manglende behovsopfyldelse hos simula­ toren.

Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) fortæller, at hun ikke er enig i vurde­ ringen i forældrekompetenceundersøgelsen og prognosevurderingen, og at hun har et udviklingspotentiale. Hun mener ikke, at hun har fået tilbudt støtte, eller tilstrækkelig mulighed for ved babysimulatorforløbet at kunne vise, hvad hun kan som mor.

Hun er heller ikke enig i anbringelsen og mener, at hun vil kunne tage vare på Barn i hjemmet. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi vurderer, at det er sandsynliggjort i sagens samlede oplysninger, at Klager (Biologisk mor)s foræl­ dreevne er varigt nedsat i forhold til at kunne varetage omsorgen for Barn, og at der forinden fødslen har været forsøgt med støttetiltag. Vi bemærker også, at

5

byretten har stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse uden samtykke, Vi finder således stadig ikke, at Klager (Biologisk mor) vil kunne udvikle sin forældre­ evne således, at hun vil kunne varetage omsorgen for Barn i hjemmet med eller uden relevant støtte inden for en for Barn relevant tidsperiode.

Vi henviser til, at kommunen den 11. juni 2025 har indkaldt Klager (Biologisk mor) til samtale omkring adoption og retsvirkninger omkring adoption. Klager (Biologisk mor) ønsker ikke at samtykke. Kommunen har videre talt med Biologisk farBiologisk far Biologisk far den 2. juni 2025 omkring adoption, hvor han tilkendegiver, at han ønsker at samtykke til bortadoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adop­ tion.

Ankestyrelsen har den 23. september 2025 vejledt Klager (Biologisk mor) og Biologisk far om retsvirkningerne omkring adoption via brev til deres respektive advokater.

Oplysningerne om Klager (Biologisk mor) fremgår særligt af psykologisk undersøgelse af 3. september 2014, udateret babysimulatorforløb af november 2015, rapport af 16. marts 2017 fra jobcenter, udateret babysimulatorforløb af maj 2017, journal­ rapport af 28. maj 2024 fra psykiatrien, udredning af støttebehov af 10. juni 2024, partshøring af 16. juli 2024 om underretning, underretning af 17. juli 2024, tilba­ gemelding af babysimulatorforløb af 9. september 2024, møde af 17. september 2024 om babysimulatorforløb, underretning af 25. september 2024 fra Familieam­ bulatoriet for Gravide, journaloplysninger fra psykiatrien af 11. februar 2025, til­ rettet forældrekompetenceundersøgelse af 22. maj 2025 udarbejdet af autoriseret psykolog Person 1 og partshøring af 11. juni 2025.

Oplysningerne om Biologisk far fremgår særligt af psykologisk undersøgelse af 20. november 2001, undersøgelse fra kriminalforsorgen af 5. au­ gust 2024, oplysninger fra politiet af 16. oktober 2024, samtykke til anbringelse af 14. november 2024, journalnotat af 17. november 2024 om samtale med forvalt­ ningen om adoption, referat af møde af 2. juni 2025 om bortadoption og samtyk­ keerklæring af 2. juni 2025 fra Familieretshuset.

Oplysningerne om Barn fremgår særligt af tilrettet forældrekompetenceunder­ søgelse af 22. maj 2025 udarbejdet af autoriseret psykolog Person 1, sta­ tusudtalelse fra familieplejekonsulent af juni 2025, tilsynsbesøg og unddragelse af Barn af 10. juni og statusudtalelse af 2. oktober 2025 fra plejefamilien.

Om reglerne Efter adoptionsloven kan der i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til bar­ nets bedste afgørende taler for dette.

Vi har brug adoptionslovens regel om, at Ankestyrelsen skal træffe afgørelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

6

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i barnets lov 47, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at foræl­ drene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adop­ tion af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bed­ ste for barnet.

Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betydnin­ gen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt at bar­ net er adopterbar. …”

Ankestyrelsen har i redegørelse af 16. december 2025 foretaget en gennemgang af sagen og fremhævet følgende:

”… Tidligere afgørelser og domme: Ankestyrelsen stadfæster på møde den 29. januar 2025 børne- og ungeudvalgets afgørelse af 11. december 2024 om anbringelse af ufødt barn med genbehand­ lingsfrist på 3 år (bilag 31). Retten i Nykøbing Falster stadfæster Ankestyrelsens afgørelse ved dom af 18. august 2025, således at genbehandlingsfristen regnes fra børne- og ungeudvalgets afgørelse(bilag 51).

Barns forhold: Barn bliver født på Sygehus 9 dage over termin. Han bliver kort tid ef­ ter fødslen overdraget til nuværende.

Barn har samvær på skift med hver af sine forældre i 1 time hver 4. uge hos ple­ jefamilien.

Klager (Biologisk mor)s forhold: Klager (Biologisk mor) modtager førtidspension. Klager (Biologisk mor) har § 85 bostøtte 14 ti­ mer ugentligt.

Biologisk fars forhold: Biologisk far har været clean i 2 år. Biologisk far har efter det oplyste ikke uddannelse eller job på nuværende tidspunkt. Biologisk far Biologisk far har oplyst, at han ønsker at begynde på UddannelseUddannelse Uddannelse efter sommeren 2025.

Særbørn: En dreng, som bor hos mor. Der er efter det oplyste samvær hver anden wee­ kend.

Sagens oplysninger

:

7

2001-11-20 Psykologisk undersøgelse af Biologisk far (bilag 4): Kommune 1 har bedt om en psykologisk undersøgelse af Biologisk far. Biologisk far er på tidspunktet for undersøgelsen 13½ år, og han er anbragt på Opholdssted 1.

Det fremgår under afsnittet ”Diskussion og konklusion forhold til undersøgel­ sens formål” på undersøgelsens side 16-17 og 17-18:

” Sammenlagt peger resultaterne på, at Biologisk far er ekspressiv dysfatiker, dvs. født med et sprogligt handicap, der medfører generel le problemer med at neurointegrere lingvistisk materiale. Som følge af dysfasien ses en arveligt betinget ordblindhed, dysleksi, der giver sig udslag i specifikke læseindlæringsproblemer.

Dysleksi kan have tre forskellige neurologiske forankringer, enten visuelle percep ­ tionsproblemer, eller fonologiske diskriminationsproblemer eller sekventielle ind ­ ordningsproblemer. Hos Biologisk far er der til overflod fundet sekventielle forarbejd ­ ningsproblemer, som i sandhed er invaliderende for ham. Ikke mindst fordi det er næsten umuligt for ham at huske de sekvenser som det faktisk lykkes ham at ind ­ lære.

Når man taler med Biologisk far synes de sproglige forstyrrelser i et vist omfang at være overvundet. Selvom sprogproblemerne overvindes forsvinder læseindlæringsproble ­ merne imidlertid ikke, eller kun meget langsomt.

De fleste dyslektikere er ligesom Biologisk far belastet af svære opmærksomhedsproblemer (Attention Deficit Disorder). ADD kan også være et følgesymptom til reaktiv til ­ knytningsskade, hvilket der er fundet nogen tegn på i nærværende undersøgelse.

Ligeledes er de fleste dyslektikere belastet af enten hyperaktivitet eller hypoaktivitet, hvorved fremkommer betegnelsen ADHD (Attention Deficit Hypoactive Disorder), hvilket også er Biologisk fars problem.

Hypoaktivitet er ensbetydende med at de dybest liggende strukturer i hjernen rea ­ gerer unormalt på indkomne stimuli, idet de nedsætter fyringsfrekvensen uanset hjernen har behov for vedvarende fyring. Motorisk aktivitet har en god effekt på fy ­ ringsstabiliteten, og det er sandsynligvis derfor Biologisk far har behov for at være i næ ­ sten konstant bevægelse og hurtigt føler ubehag ved at skulle sidde stille og blive te ­ stet - eller hvad han nu skal, når det drejer sig om indlæring.

Frontostriata[e forstyrrelser viser sig som formindsket emotionelt engagement, manglende evne til at forudse konsekvenser, nedsat planlægnings- og organise ­ ringsevne, nedsat evne for indsigt og motivation. Desuden stemningslabilitet, im ­ pulsivitet, opmærksomheds-problemer og en tendens til at"glemme at huske". En

8

udviklingsforsinkelse på omkring 4 år er almindelig, omfattende såvel de intellektu ­ elle som de sociale og emotionelle ressourcer. Det er desuden almindeligt, at ADHD følges af svære adfærdsforstyrrelser bl.a. ka ­ rakteriseret af udadreageren og sociale problemer. Dette træk ved syndromet fore ­ kommer ikke hos Biologisk far, hvilket er alment anerkendt i følge diagnosen. Forklarin ­ gen på, at nogle børn går fri af disse belastende symptomer kendes ikke, men man arbejder bl.a. med en hypotese om, at det er perceptionsproblemer, der gør udslaget. Der er ikke fundet perceptionsproblemer hos Biologisk far.

Biologisk far hører til i den gruppe af børn og unge, der har behov for en særlig pædago ­ gik. Hvis han selv vil frem i det eksisterende uddannelsessystem må han både opnå indsigt i sine symptomer, udvikle hensigtsmæssige strategier til at imødegå symp ­ tomerne og være indstillet på at præstere en indsats. Men omgivelserne skal også yde en del og pædagogikken overfor så svære opmærksomhedsforstyrrede børn er krævende.

[…]

… Nærværende undersøgelse konkluderer, at det er uomgængelig nødvendigt, at Biologisk far fastholdes i et lille, specialpædagogisk skolemiljø, hvor man har erfaring med hans specifikke vanskeligheder og kan hjælpe ham med at udvikle strategier, der passer specielt til hans dysleksi-profil.

Med den betydelige udviklingsforsinkelse der er fundet, er det nødvendigt, at Biologisk far fortsætter med at gå i skole ud over det 10. skoleår, og inden for nogle rammer som er klart definerede og velstrukturerede.

[…]

Da Biologisk far ikke er belastet af svære social-kognitive problemer er prognosen med hensyn til at tilpasse sig det eksisterende samfund rimeligt god. Med hensyn til læ ­ seindlæring burde prognosen også være god, idet Biologisk far er fundet i besiddelse af tilstrækkelige intellektuelle ressourcer, til at de skal kunne bære ham igennem van ­ skelighederne, såfremt undervisningsmetoderne indrettes efter hans specielle behov.

Det betyder ikke, at Biologisk far ikke skal arbejde eller at han ikke skal udvikle sig per ­ sonlighedsmæssigt for at kunne komme videre. Biologisk far bliver nødt til at aflægge de kompensations- og forsvarsmekanismer, han har tillagt sig. Han bliver nødt til at tage udfordringerne op - også uden for sin egen lille snævre verden, og her må op ­ holdsstedet indstille sig på en lang, tålmodig socialpædagogisk indsats m.h.t. at støtte, motivere og fastholde Biologisk far på de voksende forventninger og krav til hans sociale funktionsmåde.”

2014-09-03 Psykologisk undersøgelse af Klager (Biologisk mor) (bilag 5):

9

Undersøgelsen er foretaget, da Klager (Biologisk mor) er 16 år og bor på Opholdssted 2. Det fremgår under afsnittet ”Konklusion” på undersøgelsens side 2:

” Klager (Biologisk mor)s intellektuelle færdigheder vurderes sv.t. mental retardering af lettere grad. Forarbejdningsevne sv.t. hendes intelligens, mens den verbale arbejdshukom ­ melse er markant lavere end de øvrige funktioner.

Den svækkede opmærksomheds ­ funktion kan forstås i lyset af de ustabile forhold, der har været omkring Klager (Biologisk mor) igennem hendes opvækst selv om det ikke kan afvises, at tale også kan være om en evt. opmærksomhedsforstyrrelse. Resultatet kan skabe nogen forståelse for hendes sociale vanskeligheder omkring at gennemskue de sociale situationer og for hendes umodne følelsesmæssige reaktioner.”

2014-11-20 Statusudtalelse fra Klager (Biologisk mor)s Opholdssted 2 (bilag 6): Klager (Biologisk mor) opleves som en omsorgssvigtet pige, der har meget svært ved re­ lationer. Hun overspiser og har svært ved personlig hygiejne. Det anbefales at hun får hjælp ud over det 18. år.

2015-09-10 Screeningsforløb ved Ungeindsatsen på Klager (Biologisk mor) (bilag 7): Det fremgår, at Klager (Biologisk mor) ikke har taget 9. klasse. Det beskrives, at Klager (Biologisk mor) hurtigt mister koncentrationen, når hun sidder med faglige opgaver. Når der tales med hende, er det også tydeligt med en korte koncentrationsevne på den måde, at hun springer meget i emnerne.

Klager (Biologisk mor) er tilflyttet fra By 1, hvor hun tidligere har boet på 2 an­ dre bosteder samt hos sin far og diverse andre steder. Hun bor nu hos sin mor, men de enes dårligt, og hun er skrevet på venteliste til egen bolig.

Det observeres under samtalen, at Klager (Biologisk mor) har dårlig hørelse, og hun op­ lyser, at hun har en høreskade på grund af høj musik, men hun har ikke været til lægen. Hun fortæller, at hun har forsøgt selvmord 9 gange, men har det godt nu, da hun er nyforelsket. Hun har også skåret i sig selv i flere år, da hun hører stem­ mer, som skulle få hende til at skade sin lillebror.

Det fremgår under afsnittet ”Helbred” på forløbets side 2:

” Klager (Biologisk mor) spørger efter seksualundervisning og vil mere specifikt gerne vide noget om hvordan man sætter et kondom på. Fortæller samtidig at hun har en P-stav, som er 3 år gammel. Moderen vil gerne have at hun får den skiftet nu men det vil Klager (Biologisk mor) ikke, for hun vil gerne være mor. Vi taler om at der er mange ting lige nu, der taler imod at kunne håndtere en graviditet/et barn.

Klager (Biologisk mor) siger så, at hun har været gravid 4 gange. Det sidste barn har hun tabt Men fortæller mig spontant at hun har været gravid som 12 årig, hvor hun boede sammen med barnets fra, som nu skulle være 33 år. Fortæller mig at en dag hun kom hjem havde faderen slået

10

barnet ihjel. Barnet var ca. 1 år gammelt. Derefter stak hun en kniv i låret på ham. Begravede barnet i haven ! Fortæller at der ingen andre voksne var i nærheden og at hun godt nok var tilmeldt skole, men hun kom der aldrig og derfor var der ingen andre der opdagede hvad der foregik. Fortæller at hun fødte barnet hjemme.

Siger at det er derfor at hun har væ ­ ret indlagt på den lukkede flere gange og at hun ikke har fortalt det nogen før.?????. Klager (Biologisk mor) siger selv at hun gerne vil have hjælp fra en psykolog. Siger samtidig at den mand der er far til det barn er efter hende.

Jeg har meget svært ved at vurdere om det Klager (Biologisk mor) fortæller virkelig er sket, selv om jeg har forsøgt at spørge lidt for at finde ud af, hvad der er hoved og hale i det hele. Hun fortæller at hun har været gravid 2 gange mere, men jeg siger til Klager (Biologisk mor) at det nok ikke er det rigtige tidspunkt at tale om det nu. Siger samtidig at hun er blevet voldtaget 5 gange.

2015-11-00 Babysimulatorforløb for Klager (Biologisk mor) (udateret) (bilag 8): Klager (Biologisk mor) er tilbudt et babysimulatorforløb. Det fremgår, at Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) Klager (Biologisk mor) udskyder babydrømmen. Det beskrives også, at dukken ikke har fået sine be­ hov stillet under forløbet. Der har blandt andet været mange gange, hvor der har været forkert hovedstøtte eller manglende.

Det fremgår af forløbet på side 1-2:

” Klager (Biologisk mor) har overvejet drømmen om at få et barn, men er i tvivl om hvad det inde ­ bærer, samt hvad det kræver af hende at give afkald på. Klager (Biologisk mor)s kæreste Person 2 vil gerne støtte Klager (Biologisk mor) i at afprøve baby-drømmen på en babysimulator. Babysimula ­ toren har Klager (Biologisk mor) valgt skal hedde Dukke 1”

[…]

Klager (Biologisk mor) fortæller undervejs i forløbet, at hun synes det er sjovt at passe Dukke 1. Dejligt at holde om hende. Dejligt at give hende tøj på og snakke med hende samt vise hende frem til sin familie og venner.

Klager (Biologisk mor) synes det er svært at vide hvilke behov der skal dækkes hos Dukke 1, eks ren ble, mad eller bøvs.

Klager (Biologisk mor) synes er svært at skulle være meget vågen om natten samt svært at rumme, når Dukke 1 græder meget”

2017-03-16 Rapport fra Jobcenter om Klager (Biologisk mor) (bilag 9): Det fremgår af afsnittet ”Samlet ud fra WAIS og konklusion” på rapportens side 4-5:

11

” I diagnostisk forstand svarer dette til F70 Mental retardering af lettere grad. Denne diagnosekategori drejer sig om IQ scores mellem 50-69, og hun placerer sig dermed helt nederst i denne kategori, på grænsen til middelsvær retardering. Det svarer til en mental alder mellem 8-12 år.

[…]

Behandlingsmæssigt kan der ikke peges på noget der kan bedre hendes funktionsni ­ veau. Det grundlæggende intellektuelle niveau vil, plus minus nogle få point, være det samme livet igennem.

De følelsesmæssige vanskeligheder der præger hende, kan man fra et psykologisk perspektiv heller ikke afhjælpe via behandling, dels fordi de i vidt omfang er forankret i hendes personlighedsmæssige struktur, hvilket altid er ensbetydende med svære vilkår for terapeutiske intervention, men også pga. at hen ­ des beskedne intellektuelle resurser er ensbetydende med, at hun ikke vil være i stand til at profitere af terapi.

Tilstanden bør betragtes som varig og stationær.

Man skal forvente et livslangt behov for socialpædagogisk støtte, både med henblik på at klare sig i egen bolig, men også i mere bred forstand, for at hjælpe hende til at bibeholde en vis grad af stabilitet og livskvalitet i tilværelsen. Uden støtte og hjælp vil der være overordentlig stor risiko for både social og psykisk deroute.”

2017-05-00 Babysimulatorforløb for Klager (Biologisk mor) (udateret) (bilag 10): Klager (Biologisk mor) har igen ønske om at blive gravid, og har fået fjernet sin p-stav. Hendes bostøtte bliver bekymret for at hun skulle blive gravid. Klager (Biologisk mor) mener, at hun er blevet bedre end tidligere, men vil gerne afprøve babysimulator for at se, hvordan det vil være at være alenemor.

Dukken hedder Dukke 2. Allerede på 2. dagen orker Klager (Biologisk mor) ikke dukken, da den græder. Aflæsning viser, at der er 6 behov, som er misset om natten. Hun orker heller ikke at lade den op.

2024-05-28 Journalrapport fra psykiatrien om Klager (Biologisk mor) (bilag 11): Det fremgår, at Klager (Biologisk mor) har været indlagt med selvmordstanker, halluci­ nationer og selvskade. Hun beskrives med lav intelligens.

Hun har måske en emotionel personlighedsforstyrrelse, Borderline, men det er svært at skelne imellem hvad der er personlighedsforstyrrelsen og hvad der er hendes dårlige begavelse, opvækst og omsorgssvigt.

2024-06-10 Udredning af Klager (Biologisk mor)s støttebehov (bilag 12): Det fremgår af afsnittet ”Vurdering af borgerens støttebehov og indsats” på ud­ redningens side 6-7:

” Støtte til social kontakt og komme ud af konflikter:

12

- støtte til at få opnå indsigt af egen del af konflikt og opnå redskaber til at begå sig socialt. 1-1 bostøtte iht § 85 SEL svarende til 30 minutter pr. uge.

Støtte til praktiske opgaver i hjemmet:

- motivation til oprydning og rengøring. 1-1 bostøtte iht § 85 SEL svarende til 45 minutter pr. uge.

Støtte til egenhygiejne:

- motivation til bad 1-1 bostøtte iht § 85 SEL svarende til 15 minutter pr. uge. - motivation til tandbørstning oprettelse af reminder / kalender-alarm på Klager (Biologisk mor)s mobil med 2 daglige alarmer for tandbørstning. Denne indsats skal kun foretages een gang, hvorfor den er liggende i indsatsen motivation til egenhygiejne - bad.

Ved behov for medicinering - skal der efter kontakt til egen læge, etableres kontakt til sygeplejen for håndtering og medicinudlevering. Hvis det ikke lykkes med moti ­ vation til oprydning og rengøring, bør Klager (Biologisk mor) overveje at betale for privat rengø ­ ring.

Ved behov for samtaler i forhold til psykisk trivsel, bør Klager (Biologisk mor) henvende sig til egen læge for henvisning til psykolog, eller psykiater, da dette ikke er en pædago ­ gisk opgave. Klager (Biologisk mor) har tidligere været fulgt i Distriktspsykiatrien.”

2024-06-10 VUM udredning (Voksenudredningsmetoden) af Klager (Biologisk mor) (bi - lag 13): Indeholdende oplysninger tilbage fra 2021.

Det fremgår af seneste oplysninger fra 2024 på side 7, at Klager (Biologisk mor) angive­ ligt har boet sammen med en mand, der er varetægtsfængslet i forbindelse med rockergruppe. Hun angiver, at han har tvunget hende til at tage amfetamin. Hun oplyser, at hun indimellem er misbruger. Hun skal selv møde til at retsmøde, da hun er sigtet for vold.

Det fremgår videre af oplysninger på side 9, at hun har emotionel ustabil person­ lighedsstruktur, hvilket betyder at hun har en lav frustrationstærskel og er im­ pulsiv, vred og til tider udviser en aggressiv adfærd. Derudover er Klager (Biologisk mor) lettere mental retarderet med en IQ omkring 62.

Hun fortæller, at hun har flere børn anbragt, hvilket ikke er korrekt, da hun in­ gen børn har.

2024-07-11 Anonym underretning (bilag 14):

” Klager (Biologisk mor) er konstateret gravid 13 +, derfor blev planlagt kontrolleret abort ikke ud ­ ført som planlagt igår. Pt har efterfølgende skiftet mening og vil nu beholde barnet.

13

Pt har svære psykiske og fysiske forhold for øjeblikket til at kunne gennemføre denne graviditet uden tæt støtte.”

2024-07-16 Partshøring om underretning (bilag 15):

” Klager (Biologisk mor) oplyses om, at oplysningerne i sig selv giver anledning til bekymring i forhold til hendes forældrekompetencer, hvortil Klager (Biologisk mor) oplyser at hun har udviklet sig meget og bestemt mener hun godt kan varetage omsorgen for det kommende barn. Klager (Biologisk mor) tilbydes babysimulator og fortæller, at hun har haft forløbet 2 gange før.

Første gang du hun var 18 år og et forløb da hun var i starten af 20'erne. Hun vil gerne tage imod endnu et forløb, ligesom hun samtykker til udfærdigelse af børne ­ faglig undersøgelse. Klager (Biologisk mor) ønsker ligeledes at samtykke og samarbejde omkring FKU, hun har ikke præferencer i forhold til psykolog.”

2024-07-17 Anmodning om oplysninger fra psykiatrien om Klager (Biologisk mor) (bilag 16).

2024-07-17 Underretning (bilag 17): Der er bekymring omkring Klager (Biologisk mor)s evne til varetagelse af kommende barn. Klager (Biologisk mor) oplyser at hun er gravid til bostøtte. Klager (Biologisk mor) mod­ tager §85 støtte i eget hjem. Klager (Biologisk mor) har en emotionel ustabil personlig­ hedsstruktur, hvilket betyder at hun har en lav frustrationstærskel og er im­ pulsiv, vred og til tider udviser en aggressiv adfærd. Derudover er Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) Klager (Biologisk mor) lettere mental retarderet. Klager (Biologisk mor) afventer pt. dom for angiveligt vold og stoffer.

2024-07-17 Screening af underretning (bilag 18):

” På baggrund af sagens nuværende oplysninger er der alvorlige bekymringer for det kommende barns omsorgsmiljø. Klager (Biologisk mor) fremstår med massive udfordringer og har haft en opvækst, hvor hun ikke selv har haft gode og kærlige omsorgsrelationer at spejle sig i. Klager (Biologisk mor) har sagt ja til at prøve endnu et babysimulatorforløb, da det er 9 år siden hun sidst har haft et forløb.

Derudover har Klager (Biologisk mor) sagt ja til udarbejdelse af foræl ­ drekompetenceundersøgelse og det er Kommune 2's vurdering, at der skal iværksættes børnefaglig undersøgelse jf. BL § 26, som nærmere kan afklare og af ­ dække ressourcer og begrænsninger i relation til Klager (Biologisk mor)s forældreevner og det kommende barns omsorgsmiljø.”

2024-08-05 Undersøgelse fra Kriminalforsorgen af Biologisk far (bilag 19): Det vurderes, at Biologisk far kan modtage samfundstjeneste. 2024-09-09

Tilbagemelding på babysimulatorforløb (bilag 20): Det fremgår af forløbet, at

14

” Hovedpointer fra forløbet:

-Klager (Biologisk mor) har en rigtig stor opgave i at arbejde med sin nænsomhed. Klager (Biologisk mor) har ikke kontaktet mig når der har været noget galt med Dukke 3. Jeg kan være meget i tvivl om Klager (Biologisk mor) har opdaget at Dukke 3 har været i forkert position og manglet hoved ­ støtte. Jeg er i tvivl om Klager (Biologisk mor) kan reflektere omkring et barns fulde behov. Når noget bliver svært for Klager (Biologisk mor), så er det vigtigt hun melder det ud og rækker efter råd og vejledning.

- Klager (Biologisk mor) har gennem alle årene haft svært ved at være forudsigende og strukture ­ ret i sin hverdag. Det er stadig svært selv om Klager (Biologisk mor) virkelig prøver og har øvet sig efter bedste evne. Hun har denne her gang holdt sine aftaler med fagpersoner, men når det kommer til den almindelige hverdag er det stadig svært.

[…]

-Der var ikke sammenhæng mellem hvad Klager (Biologisk mor) sagde omkring, at forløbet var gået godt og så hvad aflæsningen viste. Dukke 3 har haft det svært hos Klager (Biologisk mor). Klager (Biologisk mor) har ikke udtrykt tanker/refleksioner om den megen gråd eller om den forkerte håndtering af Dukke 3.”

2024-09-17 Møde med Klager (Biologisk mor) om tilbagemelding på babysimulatorfor ­ løb (bilag 21):

” … Klager (Biologisk mor) fortæller, at hun havde en god grund til at afbryde forløbet, hvortil hun adspurgt oplyser, at hun begyndte at få plukveer og ikke ville stresse barnet (Barn) i maven. Person 3 tilføjer, at Klager (Biologisk mor) ved afhentning af simulatoren så træt ud og Klager (Biologisk mor) er ­ kender, at hun både var træt, brugt og det havde været hårdt.

Adspurgt uddyber Klager (Biologisk mor), at én ting er at passe simulatoren, men en anden ting er alle de ting der er ved siden af, som hun skal tage sig af. Der er en drøftelse med Klager (Biologisk mor) om, at det vil der også være med en rigtig baby, der vil også være ting ved siden af som man er nødt til at forholde sig til og tage sig af.

Person 3 pointerer resultaterne af forløbet og hæfter sig ved, at barnet har været holdt i forkert position - hun kan i computersy ­ stemet se, at det er sket onsdag eftermiddag, men Klager (Biologisk mor) kan ikke komme frem til hvordan og i hvilken situation det skulle være sket.

Rådgiver oplyser Klager (Biologisk mor) om, at Klager (Biologisk mor) nu har haft 3 simulatorforløb - et i 2015, et i 2017 og nu et i 2024, som alle sammen er afbrudt før tid og med manglende be ­ hovsopfyldelse hos simulatoren, hvilket er alvorligt og meget bekymrende set fra Kommune 2's side, og at det med Klager (Biologisk mor)s udfordringer og de mislykkedes ba ­ bysimulatorløb i bagagen er rigtig udfordrende for Klager (Biologisk mor) at skulle være pri ­ mæromsorgsperson for det kommende barn.

15

Klager (Biologisk mor) bliver ked af det, hæver stemmen og siger, at hun gør alt for denne lorte kommune, men at dette er hvad hun får ud af det. Der er derfor en snak med Klager (Biologisk mor) omkring, hvilke forudsætninger hun har på baggrund af sin egen opvækst og hverken sundhedsplejerske og rådgiver er i tvivl om, hvorvidt Klager (Biologisk mor) gør hvad hun kan og vil hendes barn det bedste, det er bare rigtig udfordrende for hende og der er stor bekymring i forhold til, om det er tilstrækkeligt for hendes barn.”

2024-09-25 Underretning fra Familieambulatoriet for gravide (bilag 22): Det fremgår af underretningen, at

” Familieambulatoriet: Familieambulatoriet vurderer på baggrund af ovenstående at der er nogle risikofak ­ torer, som kan have betydning for det kommende barn og der kan være behov for særlig støtte. Vores oplevelse er at Klager (Biologisk mor) glæder sig over graviditeten og har en ubekymret til ­ gang til denne.

Hun virker ikke bekymret for moderrollen og giver udtryk for at hun er sikker på, at hun kan give barnet en bedre barndom end hendes egen. For forældre, som ikke har haft de bedste rollemodeller i deres egne forældre, kan det have indflydelse på deres egen måde at håndterer forældrerollen og uden hjælp, kan der være risiko for at man ukritisk viderefører uhensigtsmæssige og skadelige op ­ dragelsesmønstre.

[…]

Klager (Biologisk mor) er beskrevet med emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type, som kan betyde en psykisk sårbarhed i forhold til det at skulle være forældre. At have en Borderline personlighedsstruktur betyder bl.a. sårbarhed i nærrelatio ­ ner, hvilket kan have betydning for relationsdannelsen til det kommende barn.

Der ­ udover ses øget sårbarhed for stress og øget trætbarhed og ved større belastninger ses øget risiko for tilbagefald i forhold til rusmidler eller selvskade. Vores erfaring er, at den psykiske tilstand kan blive påvirket i graviditeten og i tiden efter fødslen. Flere gravide har oplevet at få det psykisk bedre i graviditeten, men desværre holder bedringen ikke altid ved efter fødslen.

At blive forældre er for mange en sårbar peri ­ ode, hvor man kan føle sig presset, ikke mindst pga. dårlig søvn og de hormonelle forandringer i kroppen. Den dårlige søvn er især en udfordring for psyken. Der kan være en øget risiko for efterfødselsreaktion.

Klager (Biologisk mor) har haft et forbrug af rusmidler og der er en øget risiko for tilbagefald inden for de første to år efter man er stoppet. At blive forældre er for mange en sårbar pe ­ riode, hvor man kan føle sig presset, hvilket øger risikoen for tilbagefald i forhold til rusmidler. Et forbrug af rusmidler kan påvirke forældres dømmekraft i forhold til deres børn og de kan overse selv små signaler fra barnet og dermed ikke reagerer helt relevant i forhold til barnets behov.”

16

2024-10-08 Journalnotat om forældresamtale om bekymring (bilag 23): Kommunen er særdeles bekymrede for Klager (Biologisk mor)s og Biologisk farsBiologisk fars Biologisk fars kommende barn, da begge forældre har haft en turbulent barndom, Biologisk farBiologisk far Biologisk far står overfor en fængselsdom og Klager (Biologisk mor) har selv en del udfordringer. Klager (Biologisk mor) og Biologisk far er uforstående overfor bekymringerne, blandt andet fordi Biologisk farBiologisk far Biologisk far har et særbarn, som han ser hver anden weekend uden indblanding fra Kommune 3.

2024-10-16 Oplysninger om Biologisk far fra politiet (bilag 24): Biologisk far har syv domme bag sig, herunder vold, røveri, brandstiftelse, tvang og andet seksuelt forhold end samleje.

2024-11-12 Foreløbig vurdering om børnefaglig undersøgelse (bilag 25). 2024-11- 12

Forældresamtale med Klager (Biologisk mor) (bilag 26): Klager (Biologisk mor) er mødt til samtalen, mens Biologisk far ikke er. Klager (Biologisk mor) fortæller, at han er idømt 2 måneders ubetinget fængsel og har møde om fodlænke.

Dagens møde har til formål at få lagt plan i forbindelse med fødsel.

Klager (Biologisk mor) fortæller, at hun har fået en ny 2-værelseslejlighed med plads til kommende barn. Hun har været i retten den 8. november, hvor hun ikke fik en dom, da der var tiltalefrafald omhandlende vold med exkærestes exkæreste.

Hun ønsker ikke at samtykke til anbringelse.

2024-11-14 Biologisk fars samtykke til anbringelse (bilag 27).

2024-11-25 Faglig vurdering for opstart af børnefaglig undersøgelse (bilag 28):

” På baggrund af sagens akter er det vurderingen, at både Klager (Biologisk mor) og Biologisk far er ud ­ fordret i en sådan grad, at det ikke er foreneligt med varetagelsen af et spædbarns behov, hvor tilknytning og stimulering er af så væsentlig betydning for barnets fremtidige forudsætninger i livet.

Begge forældre kommer med en belastet opvækst i bagagen, hvor de har manglet gode, trygge og stabile omsorgspersoner at spejle sig i. Både Klager (Biologisk mor) og Biologisk far har haft et forbrug af rusmidler i form af hash, hårdere euforiserende stoffer og alkohol. Biologisk far har haft et længere varende misbrug, som stoppede for ca. 2 år siden.

Begge forældre har under graviditeten haft verserende sager hos politiet for vold, Biologisk far afventer i skrivende stund svar på om hans dom kan afsones med fodlænke og begge ses med en længere histotik bl.a. inden for personfarlig kriminalitet.

17

Klager (Biologisk mor) har gentagne gange prøvet at gennemføre et babysimulatorforløb, hvilket ikke har været muligt for Klager (Biologisk mor) og resultaterne heraf er særdeles bekymrende. Hun ses massivt udfordret på at opretholde sin egen hverdag på egen hånd, modta ­ ger § 85 bostøtte og generelt at tage vare og passe på sig selv.”

2024-11-17 Journalnotat om samtale med Biologisk far om samtykke til adoption (bilag 29): Biologisk far oplyser, at han ikke har mulighed for at deltage i forældrekompetenceundersøgelsen, da han starter i praktik den 6. januar. Han troede også, at da han samtykkede til anbringelse kunne han slippe fra at deltage i alle disse ting. Han er ikke interesseret i barnet. Adspurgt om samtykke til adoption fortæller han, at han bare vil ud af det, hvor­ for han samtykker til adoption.

2025-01-07 Journalnotat om opstartsmøde med Klager (Biologisk mor) om undersøgelse (bilag 30): Klager (Biologisk mor) har ikke kommentarer til opdraget til forældrekompetenceun­ dersøgelsen. Hun har ikke længere en § 85 bostøtte, da hun har opsagt dem. Hun mener ikke, at hun har behov for dem, og kan klare sig selv. Hun har fortsat kon­ taktperson fra Distriktspsykiatrien.

2025-01-30 Journaloplysninger fra sygehus om Barn (bilag 32): Barn udskrives velbefindende sammen med plejefamilien.

2025-02-03 Journalnotat om henvendelse fra Klager (Biologisk mor) om fødsel (bilag 33): Klager (Biologisk mor) fortæller, at det var en dårlig oplevelse på hospitalet ved fødslen, da hun ikke fik 3 timer med sit barn, som hun ellers var blevet lovet af hendes advokat. Hun ønsker så meget samvær, som hun kan får.

2025-02-11 Journaloplysninger fra psykiatrien om Klager (Biologisk mor) (bilag 34): Oplysninger er for perioden februar 2021 til maj 2024.

Det fremgår af oplysninger fra 2021, at Klager (Biologisk mor) har en lang psykiatrisk historie bag sig, hvor kontakterne er intensiveret siden juli 2020, med 6 indlæg­ gelser med samme symptombillede: tristhed, selvmordstanker og håbløshed. Det ses, at hun stabiliseres og angiver reduktion eller ophør i symptomer under ind­ læggelse. Ved de sidste seks indlæggelser angives en række forskellige relatio­ nelle belastninger som årsag til hendes forværrede tilstand og efterfølgende ind­ læggelse.

Af seneste oplysninger fra maj 2024 fremgår det, at hun tilbydes forløb med stemningsstabiliserende medicinsk behandling

2025-02-27 Journalnotat om opkald fra psykiatrien om Klager (Biologisk mor) (bilag 35):

18

” Opkald fra Person 4 fra Distrikspsykiatrien som oplyser, at Klager (Biologisk mor) har blevet bedt om at blive afsluttet hos dem.

Klager (Biologisk mor) har oplevelsen af, at Barn er blevet anbragt uden for hjemmet fordi hun bl.a. modtager støtte fra Distrikspsykiatrien og bostøtterne.”

2025-04-22 Journalnotat om Biologisk far udebliver fra samvær

(bilag 36):

” Opringning fra plejemor som oplyser, at Biologisk far ikke er mødt til samvær d.d.”

2025-005-06 Journalnotat om afslag på samtykke fra Klager (Biologisk mor) til VISO(bi -

lag 37):

” Telefonisk henvendelse til Klager (Biologisk mor) med forespørgsel på samtykke til fremsendelse af sagen til VISO jf. BL § 71.

Klager (Biologisk mor) ønsker ikke at samtykke til denne henvendelse, hvorfor hun er oplyst om at det er lovgivningsmæssigt bestemt, at Kommune 2 skal kontakte VISO i til ­ fælde af overvejelse af indstilling til adoption, hvorfor sagen under alle omstændig ­ heder vil blive henvist, men med afkrydsning i rubikken om manglende samtykke”

2025-05-22 Tilrettet erklæring ift. forældrekompetenceundersøgelse om Klager (Biologisk mor)

Klager (Biologisk mor) udarbejdet af autoriseret psykolog Person 1 (bilag 38).

Undersøgelsen har været færdig den 1. maj 2025, men efter anmodning fra kom­

munen den 13. maj 2025 er der sket en tilretning af undersøgelsen i forhold til op­

stilling og overskrifter der er justeret, så de mere tydeligt stemmer overens med Socialstyrelsens

Retningslinjer.

Det fremgår følgende af konklusionen på side 40-41:

” Sammenfatning: Det samlede resultat viser en 27-årig kvinde med en HIK:60.

Der ses en jævn lav profil, uden nævneværdige udsving. Del-scorerne ses at være mellem score 3-6. Alle delprøverne ses at være en god del under normalområdet. Det indikerer, at Klager (Biologisk mor) har omfattende indlæringsmæssige vanskeligheder på alle ovenstående områder (Verbal Forståelse, Perceptuel Ræssonering, Arbejdshukom ­ melse og Forarbejdningshastighed).

Den samlede score ses at lægge sig op ad en Mental retardering af lettere grad (Retardatio mentalis levis). Ud fra Klager (Biologisk mor)s egen fortælling, har det altid været svært for hende at indlære, blandt andet grundet ordblindhed.

Hendes intellektuelle udfordringer kan være et medfødt deficit, men kan også sammenkobles med en mangelfuld eller/og ikke relevant stimulering i det nære – såvel som det perifere – omsorgs-, opvækstog læringsmiljø. Ligesom det ikke kan udelukkes, at hun kognitivt har taget skade allerede under graviditeten, hvis moderen har haft et misbrug. Testresultatet vurderes at være meget bekymrende

19

grundet de markante kognitive vanskeligheder, der ses i materialet ift. at kunne va ­ retage en kongruent og stabil stimulerende omsorg for et barn. Det vurderes at der qua disse vanskeligheder konstant vil være misforståelser, misafstemninger og minimal forståelse for Barns udviklingsmæssige behov.

Den projektive del af undersøgelsen: Undersøgelsens resultat indikerer, at Klager (Biologisk mor) bruger mere energi end de fleste, på at bearbejde de informationer hun modtager fra omgivelsernes side – særligt når hun modtager ny information.

Det ses at Klager (Biologisk mor)s måde at scanne, percipere og be ­ arbejde materiale på er tilfældigt og forhastet, hvilket som konsekvens betyder, at hun ofte vil overse detaljer og gøre mere brug af allerede enkel eksisterende viden, end hun kan gøre brug af og sammenkoble ny viden/nye metoder, med den allerede eksisterende viden. Som om der ikke er kognitiv kapacitet til at få mere viden ind.

Klager (Biologisk mor) vil derved også have svært ved at danne sig et overblik over en given situa ­ tion, ligesom hun vil have svært ved at skabe skruktur og en nøjere planlagt mål ­ sætning i det hun foretager sig. Hun ses ikke selvstændigt at kunne fastholde ruti ­ ner og evt. planer over tid. Planer og situationer ses nemt at smuldre for hende.

Te ­ stens resultat indikerer, at Klager (Biologisk mor)s realitetstestning er påvirket i en sådan ud ­ strækning at det påvirker hendes almindelige dagligdagsfunktioner. Det skal ikke nødvendigvis forstås som en kongruent psykotisk tilstand, men mere ud fra at Klager (Biologisk mor) har svært ved at forholde sig realistisk og nøgtern til det, hun bliver præsen ­ teret for.

Det ses at hun blander egne forvrængede tanker og oplevelser ind i hendes forståelsesramme, hvilket viser en tendens til at se bort fra eller forvrænge virkelig ­ heden i en sådan grad, at andre ikke kan genkende den igen.

Klager (Biologisk mor) ses således at være ekstrem sårbar ift. at forstå og aflæse sine omgivelser korrekt, hvilket kan afføde voldsomme følelser hos hende. Ligesom konflikter – både på det indre som ydre plan – let kan bryde ud, grundet voldsomme misforståelser i hendes egen indre forståelsesramme.

Det betyder, at Klager (Biologisk mor) skal have tingene skit ­ seret meget konkret og enkelt for at kunne forstå det givne – men trods en sådan tilgang, kan divergenser fortsat blive ansporet. Resultat vidner også om, at Klager (Biologisk mor), nemmere end andre, kan negligere eller/og overtræde almindelige sociale normer og konventioner.

Dette lægger sig også op ad, at Klager (Biologisk mor) primært gør brug af en sim ­ plificeret copingstrategi, fx når hun skal være i social interaktion eller løse et pro ­ blem. Klager (Biologisk mor) ses let at kunne blive overvældet og forstyrret af sine egne følelser, særligt hvis situationen er mere kompleks end hun har ressourcer til at kapere.

Undersøgelsens resultat peger desuden på, at Klager (Biologisk mor) har vanskeligt ved at forstå et synspunkt, der ikke harmonerer eller/og afviger fra hendes eget. Hun ses at have vanskeligt ved at percipere fra den andens perspektiv og være nysgerrig forbundet med det, den anden bredder ud. Ligesom hun ikke kan sammenkoble de forskellige perspektiver. Således ses hendes refleksive funktionsevne og deri mentaliserings evne at være meget umoden og stækket. Det kan i dette deficit også være vanskeligt for Klager (Biologisk mor) at tænke tingene mere grundigt igennem og tænke for og imod en given

20

problematik eller hændelse. Klager (Biologisk mor) ses at handle impulsivt og uden en dybere form for dømmekraft eller konsekvensberegnings logik. Muligvis for at mindske de indre spændingstilstande, som hun hurtigt kan blive fyldt op af. Det ses i undersøgelsens resultat at der kan være tale om en usammenhængende forstyrret personligheds ­ struktur.

Undersøgelsens resultat indikerer ligedan, at Klager (Biologisk mor) har etableret et naivt selvbil ­ lede, der både er præget af pessimisme omkring sig selv og sine livsomstændighe ­ der, ligesom hun også omvendt kan overvurdere egne evner og hvad hun magter.

Der ses en usammenhængende tendens, hvor Klager (Biologisk mor) også gerne projektere skyld og ansvar ud i omgivelserne – sandsynligvis grundet, at hun ikke selv er øvet til at tage et ansvar på sig. Der ses udviklet umodne og urealistiske indre forestillingsbil ­ leder hos Klager (Biologisk mor) mere end hun har dannet realistiske indre repræsentationer af sig selv og andre.

Dette kan være en af flere årsager til, at hun let kommer i konflikt, men også at hun har svært ved helt at forstå, hvad der sker omkring hende.

Det ses afslutningsvis i undersøgelsens resultat, at Klager (Biologisk mor) egentlig rigtig gerne vil andre menneskers nærvær, men da hun har svært ved at forstå og aflæse andre og de sociale situationer hun befinder sig i retvisende, kan hun nemt føle sig misfor ­ stået og ensom i de relationer hun opbygger.

Følelsesmæssige ses hun desuden at holde andre mennesker ud i en psykologisk armslængde fra sig selv, og det ses deri svært for hende at tilpasse sig den andens følelsesliv på en moden og fornuftig måde. Klager (Biologisk mor) ses at være sårbar ift. hvordan andre opfatter og tilgår hende på, li ­ gesom hvordan hun selv tilgår og forstår andre, hvilket kan afstedkomme mange sociale brud.

Klager (Biologisk mor)s evne til at knytte nære og tætte følelsesbånd til andre, ses dermed ikke at være modnet på rette vis, ligesom der ses umodne evner til at vedli ­ geholde disse relationer/sociale kontakter. Konkret betyder det, at både nære og mindre nære relationer/kontakter både nemt kan blive etableret, men også nemt kan blive skiftet ud.

Generelt ses der væsentligt reduceret sociale kompetencer og en dyb usikkerhed i forhold til hendes egen identitet og en umoden og begrænset fornem ­ melse af, hvad der reelt forventes i forhold til andre mennesker og social interak ­ tion.”

Det fremgår videre af prognosevurderingen på side 41-43:

” Klager (Biologisk mor) fremstår ved undersøgelsen, som en venlig, men yderst umoden og per ­ sonlighedsmæssig ustabil ung kvinde, der er væsentligt kognitivt udfordret. Hvil ­ ket gælder på alle de kognitive parametre.

Det ses både i det medfølgende sagsmate ­ riale og i nærværende undersøgelse/interview, at Klager (Biologisk mor)s opvækst har været præ ­ get af mange svigt og et opvækstmiljø der har været ustabilt og uforudsigeligt, både grundet forældrenes omsorgssvigt, deres mulige minimale evner til at kunne skabe et stimulerende og udviklende miljø for Klager (Biologisk mor) og de kognitive som personligheds ­ mæssige udfordringer Klager (Biologisk mor) selv har haft med sig.

Da Klager (Biologisk mor) nu er nået en al ­ der, hvor hendes hjernemæssige funktioner er færdigudviklet (ml.22-24 år), må det

21

formodes at hendes hjernekapacitet og mulighed for yderligere markant læring har nået sin limit, hvorfor der ikke forventes et yderligere kognitivt løft til at kunne jonglere med andre kompensationsstrategier ift. etablering og varetagelse af et sti ­ mulerende opvækstmiljø for Barn.

Klager (Biologisk mor) ses – ud over et svagt intellekt - at have omfattende følelsesmæssige og sociale problemstillinger, ligesom hun ses med minimal indsigt i egne strategier og evner, som i undersøgelsen ses at være både umodne og ulogiske.

Da hun ligeledes ses med en meget lav grad af arousal/energi i samspillet med Barn, der ikke er afpasset Barns udviklingsmæssige behov, vur ­ deres det ikke at være en option, at hun kan varetage en kongruent og stabil karava ­ nefunktion/omsorgsfunktion for sit barn.

I denne vurdering skal ligeledes medtæn ­ kes, at undersøgelsen viser, at Klager (Biologisk mor) har yderst umodne evner til at kunne af ­ stemme og synkronisere sig med Barn. Hun ses at være venlig i kontakten, men magter ikke at etablere fortløbende mimik og begejstring og nærhed i relationen. Når Barn sover i hendes arme, kan hun komme med et smil – som mere er rettet mod andre end til ham.

Hendes nedtonede vitalitet, manglende aflæsning og kon ­ stante brud i relationen og generelle udtrætning, ses at frustrere Barn der bliver voldsom utryg i hendes selskab. Hun ses ikke at magte at spejle, favne og gensidigt sende og modtage balancerede invitationer i samspillet.

Klager (Biologisk mor) ses ikke med modne strategier som Barn sundt kan spejle sig i, snarere tværtimod ses han således at forvirres, da hun ikke formår at spejle ham. Det betyder, at hun har svært ved at synkronisere sig med ham og deri mærke hvad det gør ved ham, at hun fx ignorere når han inviterer hende til samspil og siger små gode lyde henvendt til hende.

Det vurderes at Klager (Biologisk mor) simpelthen ikke percipere det, der sker lige foran hende. Lige ­ som hun ikke ved, hvad hun skal stille op med Barns invitationer, som hun konse ­ kvens lukker ned for. Klager (Biologisk mor) ser ikke disse brud og når Barn til sidst ikke kan være i det mere, italesætter Klager (Biologisk mor) at det er hans mave, den er galt med.

Det bety ­ der at hun ikke evner at forstå egen andel og hun dermed heller ikke magter, at få løst op for de gentagne divergenser igen. Da hun heller ikke kan tage hverken ver ­ bal eller konkret og praktisk vejledning ind, ses Klager (Biologisk mor) at fortsætte i det samme ulogiske spor – uden ændringer eller udvikling.

Klager (Biologisk mor)s adfærd i samspillet med Barn, vurderes således både at være hængt op på ovenstående beskrevne kognitive udfordringer, men kan også ses i lyset af en meget forstyrret personlighedsstruktur og lige så forstås ud fra mulige under stimule ­ rende opvækstbetingelser der således i dag spænder ben for en mulig god-nok om ­ sorgsfunktion for Barn.

Der ses således fåtallige evner i forhold til at magte en moden følelsesmæssig indlevelse i Barns udviklingsmæssige behov, hvorfor det fortløbende vil være umuligt for hende at udvikle sig til en favnende karavanefører som Barn kan spejle sig i og være tryg i kontakten sammen med.

Det vurderes desuden, at Klager (Biologisk mor) besidder et omfattende umodent personligheds ­ fundament, hvor hun virkelighedsforvrænger de givne omstændigheder og ligeså de udfordringer hun selv har som omsorgsgiver fx udtaler hun undervejs at når nær ­

22

værende undersøgelse er færdig, glæder hun sig til at få Barn hjem. Virkeligheds ­ forvrængningen vurderes ikke som et psykopatologisk deficit, men udelukkende grundet hendes lave intellekt.

Der ses strategier der fremstår uden dybere reflek ­ sion og forståelse for kompleksiteten i interpersonel interaktion, hvilket afstedkom ­ mer at hendes refleksive funktionsevne og mentaliserings evne ikke ses at være modnet relevant.

Disse umodne og fåtallige evner vurderes at være stagneret i et tidligt udviklingsniveau og de vurderes dermed ikke at kunne tilgodese Barns ud ­ viklingsmæssige behov, hverken i et nutidigt eller fremadrettet perspektiv.

Ud fra nærværende undersøgelse og ovenstående sagsmateriale, der samlet beskri ­ ver massive vanskeligheder ift. Klager (Biologisk mor)s generelle funktionsevne (blandt andet kog ­ nition, følelsesliv, personlighed) vurderes det at være yderst problematisk og udfor ­ drende for Klager (Biologisk mor) generelt, at kunne tilgodese Barns udviklingsmæssige behov, derunder hans sundhed og trivsel.

Det vurderes, trods de bedste intentioner fra Klager (Biologisk mor)s side, at hun ikke besidder de nødvendige omsorgsevner til selvstændigt at kunne danne og være i en relevant udviklende og god-nok kontakt med Barn.

Som beskrevet i erklæringen ses der ikke evner til at kunne aflæse Barns signaler rele ­ vant, være i en relevant nær kontakt med ham, eller kunne favne og rumme ham ud fra hans nærmeste udviklingszone på en fortløbende stabil og kongruent udvik ­ lende måde.

Ud fra nærværende undersøgelse samt det medfølgende materiale vur ­ deres det derfor, at Klager (Biologisk mor) ikke har evner til at kunne etablere eller opretholde en sund fælles ”dans” af gensidighed og balance med Barn.

Det er dermed undertegnedes prognostiske vurdering, ud fra det medfølgende ma ­ teriale, der er udleveret ved undersøgelsens opstart og nærværende bredde psykolo ­ giske undersøgelse, at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor)s forælder kompetencer, både på nuværende tidspunkt, som på sigt, er svært begrænset, hvorfor det ikke vurderes, at hun vil være i stand til at være en selvstændig, ansvarlig og favnende ”karavanefører” og deri varetage en god-nok omsorgsfunktion for Barn gennem hans opvækst.

Det vurderes, at Klager (Biologisk mor) ikke har udviklet modne indre billeder af fø ­ lelsesmæssige samspil, tilknytningsmønstre, forbundethed og gensidighed på et sundt og realistisk grundlag, ligesom det ikke vurderes at hun kan danne og opret ­ holde et udviklingsmæssigt psykisk som fysisk sundt opvækstmiljø for Barn.

Prognosen for at Klager (Biologisk mor) kan udvikle sig kognitivt, følelsesmæssigt og/eller ad ­ færdsmæssigt, indenfor et relevant tidsperspektiv i forhold til Barns udviklings ­ mæssige behov, ses dermed ikke at være en reel mulighed. Dette vurderes hverken at være en reel mulighed hverken i et nutidigt eller fremadrettet perspektiv.

Det vurderes derfor yderst påkrævet, at Barn tilbydes at vokse op i et andet sti ­ mulerende og favnende omsorgsmiljø (plejefamilie, adoptionsfamilie), der har en sund og relevant erfaring med skrøbelige børn, af forælder med en særlig følelses ­ mæssig som kognitiv skrøbelighed. Der anbefales et omsorgsmiljø, hvor de voksne er favnende, omsorgsfulde, stabile, reflekterende og forudsigelige, og som kan være

23

en tryg og stimulerende ”base og havn” for Barn i hans videre udvikling og op ­ vækst. Uden et sådant tilbud, om anbringelse uden for det biologiske hjem, er det vurderingen, at Barns emotionelle, relationelle, adfærdsmæssige og kognitive ud ­ vikling er svært truet.”

2025-05-25 Adressehistorik for Klager (Biologisk mor) (bilag 39): Klager (Biologisk mor) har boet på 20 adresser siden hun blev 18 år

2025-05-26 Adressehistorik for Biologisk far (bilag 40): Biologisk far har boet på 20 adresser siden han blev 18 år.

2025-06-00 Statusudtalelse fra familieplejekonsulent (bilag 41): Det fremgår af familieplejekonsulentens faglige vurdering på side 5:

” Det opleves at Barn udvikler sig og at han er en sund og rask lille dreng. Det opleves at plejeforældrene er gode til at skabe kontakt til Barn og at plejefor ­ ældrene er gode til at læse Barns behov. Dette både når det gælder behov for mad, omsorg, stimulation men også når Barn har behov for at trække sig.

Plejefamilien støtter Barn i samværet med både mor og far og guider begge foræl ­ dre i at aflæse Barns signaler. Plejefamilien har fået skabt en god rytme om Barn og møder ham på alle behov. Plejefamilien har et godt samarbejde med sundhedsplejersken samt kiropraktor og er gode til at følge op på den råd og vejledning de får.”

2025-06-02 Opsamlingsnotat § 71 på møde med VISO (bilag 42): ” VISO’s rådgivning

VISO rådgiver vedrørende den foreliggende FKU, at følgende aspekter af undersø ­ gelsen giver anledning til overvejelser om, hvorvidt undersøgelsen er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne, og om den dermed er tilstrækkelig til brug i indstilling til adoption uden samtykke:

Den aktuelle børnepsykologiske undersøgelse af drengen indeholder ikke infor ­ mationer fra sagsakter, herunder informationer fra sundhedsplejerske og hospi ­ talsnotater, informationer fra evt. andre involverede fagpersoner, psykologisk testning og klinisk indtryk, hvilket er en forventet del af en børnepsykologisk undersøgelse. Der mangler ligeledes belysning af, hvordan drengen trives i de aktuelle samværsrammer – om han fx reagerer efter samværene.

Plejeforældrenes spørges i undersøgelsen ind til barnemors forældrerolle. Pleje ­ forældrene skal ikke vurdere barnemors forældreevner men kun forholde sig til drengens trivsel og evt. samarbejdet med barnemor

24

I de beskrevne samspilsobservationer ses der en blanding af referater, vurderin ­ ger og holdninger. I en FKU forventes det, at referater og vurderinger adskilles tydeligt, og at den udførende psykolog forholder sig objektivt

I en prognosevurdering forventes det, at psykologen bl.a. forholder sig til effek ­ ten af tidligere indsatser over forælderen med mere, hvilket i begrænset omfang belyses i den foreliggende FKU. Fx har barnemor modtaget medicin tidligere, hvilket ikke vides ud fra FKU, om hun aktuelt gør.

Den foreliggende FKU indeholder en tentativ anbefaling af terapeutisk støtte til barnemor, hvilket modsiger prognosevurderingen.

Der anbefales desuden i en parentes, at drengen tilbydes plejefamilie/adoptions ­ familie, hvilket psykologen ikke må forholde sig konkret til.”

2025-06-02 Referat fra møde med Biologisk far om bortadoption (bilag 43): Det fremgår af referatet, at:

” Biologisk far fortæller om sin situation, at han er gået med til det kommunen gerne vil have i forhold til bortadoption, da han, som hans liv er lige nu, ikke selv kan have Barn.

Biologisk fars oplyser om sine ønsker om afsked med Barn at han ikke ønsker at tage stilling til det nu. Han vil tage tingene som det kom ­ mer og hvis det kommer til en afsked og bortadoption, så må han tage den derfra.

Biologisk far fortæller om sine ønsker for Barn at han kommer til en god familie, der tager sig godt af ham. Han håber på at der er sø ­ skende og måske dyr i familien, da det er det Barn er vant til i plejefamilien. Han ønsker en familie bestående af to forældre, men har ingen holdning til familiefor ­ men i øvrigt.

Han er orienteret om at han ikke har mulighed for at påvirke valget af adoptanter, men, at hans ønsker om barnets placering vil blive videregivet uden nødvendigvis at kunne indfries. Adoptionsnævnet vil matche med den familie, der findes bedst egnet på den nationale venteliste til adoption.

Han er orienteret om at adoptivforældrene vil være ukendte for ham, ligesom de har ret til at ændre hans navn. Biologisk far refererer til den førnævnte lovændring, som han håber kommer til at træde i kraft og som vil forhindre adoptivforældrenes mulighed for at gøre det.”

2025-06-02 Samtykke fra Biologisk far til bortadoption (bilag 44):

25

Biologisk far underskriver samtykkeerklæring til bortadoption ved møde i Familieretshuset.

2025-06-10 Tilsynsbesøg hos plejefamilie og inddragelse af Barn (bilag 45):

Barn har lige haft besøg af sundhedsplejerske. Han smiler over hele ansigtet og bevæger både arme og ben af begejstring, da plejemor kommer med en flaske.

Han er god til at fastholde øjenkontakt, og ses med store smil ved kontakt og kommer med pludrende lyde.

Han har fået behandling ved kiropraktor for kolik, og har det bedre.

Adspurgt fortæller plejemor, at Barn opleves med reaktioner efter samværet -særligt i forhold til Klager (Biologisk mor). Han ses at være mere urolig et døgns tid efter samværet. Han er urolig og har svært ved at finde ro. Når han sover vågner han pludselig op med spjæt og gråd.

2025-06-11 Partshøring af Klager (Biologisk mor) om adoption (bilag 46):

Klager (Biologisk mor) ønsker ikke at samtykke til bortadoption. Hun orienteres om processen.

Klager (Biologisk mor) udtrykker utilfredshed, frustration og følelsen af uretfærdighed over vurderingen om bortadoption.

Klager (Biologisk mor) forlader mødet inden orientering om retsvirkningerne ved en eventuel adoption, og disse eftersendes.

2025-06-12 Barnets plan (bilag 47).

2025-06-16 Journalnotat om samtale med Klager (Biologisk mor) om netværkspleje (bilag 48):

Det forklares til Klager (Biologisk mor), at manglende godkendelse af hendes søster som

netværkspleje skyldes at sagen er vurderet til adoption, og at der derfor ikke kig­

ges på en alternativ pleje til Barn.

Klager (Biologisk mor) ønsker, at Barn kommer til hendes søster i stedet for adoption.

Klager (Biologisk mor) bliver herefter vred og kommer med diverse skældsord omkring kommunen.

2025-06-19 Børnefaglig undersøgelse (bilag 49).

2025-06-19 Forældrehandleplan for Klager (Biologisk mor) (bilag 50),

26

Protokoludskrift fra børne- og ungeudvalgsmødet, indeholdende forvaltningens indstilling og sagsfremstilling (bilag 52): Børne- og ungeudvalget i Kommune 2 træffer den 27. august 2025 afgø­ relse om indstilling til adoption uden samtykke.

2025-10-02 Statusudtalelse fra plejefamilie (bilag 53): Barn opleves som en sød, dejlig, frisk og meget aktiv lille dreng, der nu er 8 må­ neder. Han ligger lidt over gennemsnittet indenfor børn på hans alder, men føl­ ger fint sin egen kurve. Han har kravlet siden slut august/start september. Han er stærk i sin krop. Han er aktiv og nysgerrig på sine omgivelser. Han siger klart fra, når der er noget han ikke vil. Han spiser og sover fint.

Plejeforældrene oplever god kontant med Barn. Han er god til at vise med mi­ mik og lyd, hvad han vil /ikke vil.

Klager (Biologisk mor) opleves i samværet glad, og har tit ting med til Barn. Hun vil gerne i kontakt med Barn, og hun opleves gennem guidning at lytte til Barns signaler.

Biologisk far opleves fortsat positiv i samværet. Han sidder gerne med Barn, og retter ind efter hvad Barn vil. Han giver Barn mad, drikke og skifter ble. Han er indforstået med, hvis Barn blive træt undervejs.

Sagens behandling i Ankestyrelsen:

2025-10-21 Udtalelse fra den børnesagkyndige i Ankestyrelsen (bilag 54).

Sagens behandling i Ankestyrelsen og nye oplysninger:

Sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen på mødet den 21. oktober 2025. Sagens parter bliver underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af den 24. oktober 2025 (bilag 55). Ved brev af den 25. oktober 2025 (bilag 56) har advokat Vibeke Sestrup på vegne af Klager (Biologisk mor) anmodet om at få Ankestyrelsens afgørelse forelagt for retten til prøvelse, hvilket er sket ved Ankestyrelsens anmodning om prøvelse af sagen af den 29. oktober 2025 til Retten i Nykøbing F.(bilag 57).

2025-11-07 Tillæg til status på Barn fra familieplejekonsulent (bilag 58): Det fremgår på side 1-2:

” Samvær med far og mor

Klager (Biologisk mor) skulle komme på samvær onsdag d.29. okt. men stod udenfor plejefamiliens hus mandag d. 27. okt. og sagde at hun skulle have samvær. Det var ikke det der

27

stod i samværsplanen, og plejefamilien måtte derfor afvise mor, da de havde et an ­ det møde.

Mor tog hjem og skulle så komme onsdag d.29. okt. Om morgenen skrev Klager (Biologisk mor), at hun nok blev en lille smule forsinket (Klager (Biologisk mor) har samvær fra 10-11) 10.20 er Klager (Biologisk mor) ikke dukket op og plejemor tager kontakt. Klager (Biologisk mor) svarede at hun var der snart.

Kl. 10.40 skriver plejemor igen da hun har en aftale og må afsted 11.15. Klager (Biologisk mor) skriver ok.

Klokken 10.46 dukker mor op. Hun fortæller at hun havde været hos kæresten på Sjælland og havde valgt at blive der til onsdag morgen og så løb tiden for hende.

Barn var på legetæppe og lidt rundt omkring. Klager (Biologisk mor) forsøgte at få ham i kontakt både fysisk ved at række ud efter ham og ved at forsøge leg på Barns præ ­ misser, men uden held. Barn tog afstand fra mor, hvilket ikke er set før. Heller ikke ved farvel ville han have hun kom tæt på. Mor fortalte lidt om retssagen og for ­ talte også at der var en grund til at Barn skulle videre, da Biologisk fars advokat havde sagt at plejefamilien var alt for gamle og at de ikke kunne tage vare på små børn. Plejemor lyttede blot uden kommentarer.

Biologisk far skulle have samvær torsdag d. 30. okt. fra 10.00-11.00, men valgte at udeblive uden afbud.

…”

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Klager (Biologisk mor) og Biologisk far.

Klager (Biologisk mor) har forklaret, at hun er 28 år og i januar 2024 mødte Biologisk far, som er far til Barn. Hun blev hurtigt gravid. De havde talt lidt om det, men det var også lidt hurtigt, fordi forholdet var nyt. De havde ikke planlagt, at det skulle være så hurtigt. Hun fandt meget sent i graviditeten ud af, at hun var gravid. Det var 3 måneder inde i graviditeten.

De havde taget forskellige tests derhjemme og hos lægen, og de viste forskellige resultater. Hendes læge sendte hende derfor til en scanning. Hun havde aftalt med Biologisk far, at det skulle være en abort. Hun var ikke helt klar til et barn, da de indgik den aftale, men det blev hun med tiden. Hun var i gang med en skilsmisse og havde fundet en anden i mellemtiden, så der var lidt meget.

Hun tænkte, at hun derfor ikke var klar.

Til scanning kunne de se, at det stod som en planlagt abort. Hun blev vist scan­ ningsbilledet og hørte om aborten, og efter at have tænkt over det i 2 dage, så

28

kunne hun ikke gå med til en abort. Hun tænkte, at hun godt kunne tage vare på sit barn.

Hun tilbød kommunen at tage på mor-barn-hjem efter fødslen. Der kom 3 un­ derretninger på hende med det samme. Det var fra hendes daværende bostøtte, sygehuset og en tredje. Hun havde bostøtte, fordi hun var i en akut skilsmisse og skulle have en bolig hurtigt. Hun ville helst have sit eget. Hun havde på det tidspunkt brug for en bostøtte. På den måde kunne hun få hjælp til at få en or­ dentlig børnevenlig bolig.

Det var ikke på grund af udfordringer i hendes livs­ førelse. Det var lidt kaos i starten. Hun var ikke medicineret, da hun blev gravid. Hun havde været medicineret i sine unge dage. Hun har haft en rigtig svær barndom, så hun havde brug for noget beroligende. Hun havde også nogle svære teenageår. Hun fik også sovemedicin og var meget urolig.

I 2022 stoppede hun med medicineringen. Det besluttede hun selv. Hun drøf­ tede det med en læge og sagde, at hun havde det bedre uden medicinen. Hun havde ikke brug for det i forhold til det indre. Lægen var enig i, at det gik godt med hende, og at hun kunne styre det og havde fået den hjælp, hun skulle bruge til at få styr på hovedet. Det gik godt med at stoppe med medicinen.

Hun begyndte at træne og gå op i sig selv, men i perioder gik det lidt ned ad bakke. Hun klarede det flot uden medicinen.

Hun har haft to misbrug, men de ligger mange år tilbage. Det var i 2019. Det var misbrug af hash og alkohol. Misbruget varede i 3 år. Det startede i december 2019, da hendes mormor døde. Hun kom ud af det ved at aflede tankerne. Det lærte hun, da hun var i psykiatrien. Det startede hun med i teenageårene, hvor hun havde store problemer. Hun fik dengang hjælp til at håndtere det.

Det er over 1 år siden, at hun sidst havde kontakt til psykiatrien. Hun stoppede det, da hun fandt ud af, at hun var gravid. Hun skulle ikke bruge dem mere. Hun brugte dem kun til samtaler engang i mellem. Hun havde lært at klare det selv. Hun havde taget fat i dem, fordi hun skulle bearbejde sin skilsmisse.

Hun fik antidepressiv medicin efter fødslen af Barn. Hun begyndte på det om­ kring marts 2025. Det var hårdt at gå igennem alt det med, at Barn blev taget fra hende. Hun blev dømt gennem papir. Hun får den laveste dosis af antide­ pressiv medicin. Det sløver hende. Hun skal tage det 30 minutter, før hun skal sove. Det er for, at hun kan sove bedre. Det har været en hård tur.

Hun fik 3 timer med Barn efter fødslen. Der fik hun ros af sygehuset. De sagde, at hun kunne håndtere ham, som hun skulle. Hun holdt ham rigtigt og satte bleen rigtig på. Personalet vidste godt, at han skulle fjernes. De ventede, til han faldt i søvn, så hun kunne lægge ham i liften. Han begyndte dog at græde,

29

da de smækkede døren i. Der knækkede filmen for hende. Det var hårdt, at hendes barn græd og blev taget væk.

Ved første samvær efter fødslen fik hun en kalender med en oversigt over samværene. Det var samvær hver 4. uge i en time. Det var hårdt, fordi hun ikke fik lov at lære sit barn at kende. Omfanget af samvær er stadig det samme. Det har hun klaget over, men sagen er ikke færdigbehandlet. Hun havde sidst samvær med Barn den 17. december 2025. Det gik rigtig godt. Der var mange kys og kram.

Hun gav ham, men han gav også hende kys og kram. Der var me­ get savl. Han kan ikke sige noget endnu. Der er ingen udfordringer, når hun har samvær med Barn. Det er hende, der tager sig af det. Når der skal skældes ud, så må hun ikke blande sig. Hun skal være den søde. De skal næsten være to om at skifte ham, fordi han gerne vil være alle steder på samme tid.

Han forsø­ ger at kravle væk og tager fat i sit tøj og den slags.

Begge plejeforældre er der ved samvær. De roser hende meget, men siger også, hvis hun gør noget forkert. Der har været nogle få gange, men der har ikke rig­ tig været noget. Det var meget lige i starten, men der er ikke noget nu. Det er kun, at han er svær at styre, når han skal skiftes. De har det sjovt sammen. Hvis hun har noget mad med, så må hun godt give ham det. Hun tager noget med engang i mellem for at få lov til at give ham lidt mad. Hun havde babychips med sidst.

Hvis Barn kom hjem, ville hun nok have brug for støtte i starten, men ikke hele tiden. Hendes hjem har været kaotisk, men det er det ikke længere. Hun bor i en lejlighed på 52 kvm. Det er en toværelseslejlighed. Hun har boet der i lidt over 1 år. Den lejlighed er bedre end ingenting.

Hun har deltaget i babysimulatorforløb 3 gange. Første gang var hun 18 år og var lige startet på voksenlivet. Hendes daværende forlovede var ikke særlig sød ved hende, og hun levede i et voldeligt forhold. Hun havde snakket med sin mor om, at hun gerne ville være mor på et tidspunkt. De havde snakket så me­ get om det, at hun kontaktede en sundhedsplejerske for at prøve forløbet. Hun var ikke på prævention på det tidspunkt, så risikoen for, at hun fik en baby, var ret stor på det tidspunkt. Derfor ville hun gerne prøve det.

Hun havde mange skænderier med sin daværende forlovede, og hun måtte op­ give inden ugen var omme. Hun havde både skole og sin forlovede. Hun fik skolefri i den uge, hvor hun havde babysimulatoren.

Ved forløb nr. 2 var hun lige flyttet hjemmefra som 21-årig. Det forløb gik heller ikke særlig godt. Hun bad selv om det forløb. Hun troede, at hun var klar til det på det tidspunkt. Hun var blevet det ældre og kommet ind i voksenlivet. De personer, hun boede hos, var ikke særlig søde ved hende, og hun havde det

30

hårdt. Hun måtte desværre erkende, at hun ikke var helt klar. Det sagde hun til sundhedsplejersken.

Det 3. forløb mente kommunen, at hun skulle have. De ville se, hvor meget hun havde rykket sig siden de andre forløb. Hun var meget presset i den uge, hun havde simulatoren. Hun skulle til scanning, og hendes nabo var ikke særlig sød og sparkede på hendes døre. Hun var meget utryg og havde et foster, hun skulle passe på. Dukken virkede ikke. Den ville ikke registrere ordentligt.

Hun måtte ringe og fortælle, at hun ikke kunne gennemføre. Hun måtte flytte hjem til sin mor. Hun begyndte at få plukveer, fordi hun var nervøs og stresset. Det meste, der blev registreret, var godt. Der var nogle småfejl. Den viste 88 pct. godt i forhold til 10 pct. ved det første forløb.

De afslog, at hun kunne få endnu et forsøg, når hun var flyttet i sin nye lejlig­ hed.

Hun er meget utilfreds med forældrekompetenceundersøgelsen. Hun var lige kommet på benene igen efter fødslen. Hun skulle sys. De var gået i gang med undersøgelsen, mens hun var gravid. De startede i januar 2025. Det var den må­ ned, hun var sat til at føde. Hun prøvede at få det udsat til efter fødslen, men det var ikke muligt. Første gang, hun så Barn efter fødslen, blev det optaget med kamera som en del af undersøgelsen.

Hun ved godt, at undersøgelsen af hendes indlæringsevne ikke var god, men hun var presset på det tidspunkt. Det kunne have været anderledes. Hun kunne ikke besvare spørgsmålene, fordi hun ikke havde haft chancen for at have ham hjemme. Hun har rykket sig rigtig meget efterfølgende.

Hun er førtidspensionist. Hun var 19 år og skoletræt. Først var det tidsbegræn­ set i 5 år og skulle tages op til overvejelse, men hun blev ikke indkaldt til møde. Hun har ikke lyst til at være på førtidspension. Hun bruger sin tid på at træne og spille billard. Hun passer og plejer også sin mor engang i mellem. Hun læser også bøger og hører nyhederne.

I By 2 er den psykiatrisk afdeling, hvor de ønskede, at hun uddannede sig, så hun kunne hjælpe andre ud af psykiatrien, fordi hun selv har prøvet sy­ stemet. Hun hørte første gang om det i 2025. Hun har forsøgt at få kontakt til jobcenteret, fordi hun gerne vil have en uddannelse. Det er ikke let. De har ikke ringet tilbage. Hun er derfor heller ikke startet på VUC.

Biologisk far har forklaret, at han synes, at Barn skal bortadopteres, fordi det er bedst for Barn. Han kan ikke lige nu tage vare på Barn. I forhold til Klager (Biologisk mor) kan han kun forholde sig til det grundlag, der er, og det der er udtalt. Han har samvær med Barn. Det er gået fint. Han missede de

31

første to samvær, fordi han lige var blevet løsladt. Han samtykker til adoptio­ nen. Han har et andet barn udover Barn. Hans anden søn bliver 7 år her i ja­ nuar. Hans søn hedder Søsken. Der er fælles forældremyndighed. Han har al­ tid været samværsforælder til Søsken. Han har Søsken, når Søskens mor er på arbejde hver anden weekend. Det er fra fredag til søndag.

Parternes synspunkter Klager (Biologisk mor) har anført, at betingelserne for anbringelse ikke er opfyldt. Hun er en ung mor og føler sig dømt ude på forhånd. Det var besluttet allerede inden fødslen. Hun er frustreret over, at hun aldrig har fået støtte eller hjælp til at kunne tage sig af sit barn. Hun måtte aflevere Barn på fødegangen, hvor hun fik god feedback. Det frustrerer hende, at hun har så lidt samvær.

Det for­ hold, at hun kom på antidepressiv medicin efter fødslen, burde ikke have be­ tydning. Hun anerkender ikke forældrekompetenceundersøgelsens resultat. Den var meget forhastet og er ikke retvisende. Hun kan godt tage vare på Barn. Hun ved godt, at det er svært at løfte bevisbyrden, men hun anerkender ikke prognosen. Hun kan ikke anerkende, at hun ikke kan være mor for Barn.

Det bedste for Barn er ikke at blive bortadopteret uden samtykke. Hun vil gerne bevare muligheden for at kunne få Barn hjemgivet. Det gøres gældende, at Barn ikke bør frigives til adoption. Babysimulatorforløbene kan ikke være afgørende. Hun var udfordret, da hun var i de forløb.

Ankestyrelsen har anført, at der er et anbringelsesgrundlag. Betingelserne for tvangsfjernelse af Barn er opfyldt. Forældrekompetenceundersøgelsen kan ikke tilsidesættes. Det fremgår, at Klager (Biologisk mor) ikke vil kunne varetage omsorgen for Barn. Prognosevurderingen viser, at Klager (Biologisk mor) ikke vil kunne udvikle sig inden for et for Barn relevant tidsperspektiv. Den børnesagkyndige i Ankestyrelsen har fundet prognosevurderingen valid. Det vurderes at være bedst for børn at blive adopteret, og det er i dette tilfælde også det bedste for Barn.

Biologisk far har tilsluttet sig Ankestyrelsens bemærkninger og anført, at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) varigt vil være ude at stand til at varetage omsorgen for Barn, og at det af hensyn til kontinuitet og stabilitet er det bedste for Barn at blive bortadopteret. Det har ikke betydning, at der er givet tilladelse til anke til landsretten af spørgsmålet om anbringelse. Klager (Biologisk mor) har forsøgt 3 gange med babysimulator og svaret er entydigt. Der er intet i sagen, der tilsiger en anden afgørelse.

Advokat Louise Juul har på vegne af Barn tilsluttet sig Ankestyrel ­ sens bemærkninger.

32

Rettens begrundelse og resultat

Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde med­ deles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Det følger af adoptionslovens § 9, stk. 3, at adoption kan meddeles efter stk. 2, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, er opfyldt, og det er sandsynlig­ gjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets op­ vækst vil være bedst for barnet.

Det fremgår, at Barn blev tvangsanbragt uden for hjemmet umiddel­ bart efter fødslen som følge af massiv bekymring for Klager (Biologisk mor)s evne til at varetage omsorgen for ham.

På baggrund af oplysningerne om Klager (Biologisk mor) finder retten efter en samlet vurdering, at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, for anbringelse af Barn uden for hjemmet er opfyldt, idet der er en åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg.

Der er herved navnlig lagt vægt på oplysningerne i underretningerne, fra baby­ simulatorforløbene, fra psykiatrien og i forældrekompetenceundersøgelsen. Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) Klager (Biologisk mor) er samlet beskrevet med betydelige personlige udfordringer, al­ vorlige kognitive vanskeligheder, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse og virkelighedsforvrængninger. Hun har en lang psykiatrisk historie med 6 ind­ læggelser siden juli 2020 og symptomer med hallucinationer, tristhed, selvskade og selvmordstanker.

Klager (Biologisk mor) har efter det oplyste været på førtidspension siden de sene tee­ nageår, har bostøtte i 14 timer ugentligt og har haft misbrug af euforiserende stoffer. Hun kan ikke uden hjælp varetage egen livsførelse.

Det er på baggrund af de samlede oplysninger godtgjort, at Klager (Biologisk mor) ikke kan varetage omsorgen for Barn, og at han ville blive omsorgssvigtet, hvis han var i Klager (Biologisk mor)s varetægt.

På baggrund af prognosevurderingen i forældrekompetenceundersøgelsen og de samlede oplysningerne om Klager (Biologisk mor) er det endvidere godtgjort, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) uanset støtteforanstalt­ ninger aldrig vil blive i stand til at varetage omsorgen for Barn.

Retten finder det endvidere godtgjort, at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst indebærer, at adoption er bedst for ham, idet al­ ternativet til adoption vil være, at han med en meget høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den

33

usikkerhed, som dette indebærer, herunder med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt. Der er ikke oplysninger fra samværene mellem Barn og for ­ ældrene som taler herimod.

Retten finder herefter, at betingelserne for adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, er opfyldt, da væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, og da der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til Barn, at afgørelsen om adoption uden samtykke er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsens afgørelse af 21. oktober 2025 opretholdes, således at Barn, født den Dato 2025, frigives til adoption.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 30-01-2026 kl. 13:00 Modtagere: Advokat Vibeke Sestrup, Modpart Ankestyrelsen, Klager (Biologisk mor), Advokat (H) Anders Christian Brøndtved, Anden part Biologisk far, Barn, Advokat (L) Louise Juul