BS-5406/2018-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 121.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 29. marts 2023

Sag BS-5406/2018-KBH

Sagsøger (advokat Thomas Arleth)

mod

Sagsøgte ApS (advokat Karsten Gudmand-Høyer)

og

Sagsøgte mbH (advokat Mette Klingsten)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 15. februar 2018.

Sagen drejer sig om advokatrådgiveransvar.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH in solidum alternativt hver for sig til Sagsøger skal betale 3.916.714 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker, subsidiært at de sagsøgte in solidum alternativt hver for sig skal betale et efter rettens skøn fastsat mindre beløb.

Sagsøgte ApS har påstået frifindelse overfor Sagsøger.

2

Sagsøgte ApS har endvidere nedlagt påstand om, at Sagsøgte mbH skal friholde Sagsøgte ApS for et-hvert beløb, herunder renter og omkostninger, som Sagsøgte ApS måtte komme til at betale til Sagsøger.

Sagsøgte mbH (herefter: Sagsøgte mbH) har påstået frifindelse overfor Sagsøger og Sagsøgte ApS (herefter: Sagsøgte ApS).

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han nu bor i Tyskland, hvor han er head of coaching hos Fodboldklub 1.

Han har forud for ansættelsen som assistenttræner hos Fodboldklub 2 bl.a. har været cheftræner for Hold i 5 år, han har taget en Uddannelse og Udeladt. Han har endvidere været assistenttræner for landstræner Person 1, og at han har været cheftræner for Fodboldklub 3, hvor han blev opsagt.

Vidne 1 ringede til ham, da han skulle til Fodboldklub 2, da Vidne 1 havde brug for hjælp – både fagligt og sprogligt. Han og Vidne 1 har kendt hinanden i mange år og er venner.

Hans ansættelseskontrakt vedrørende ansættelse hos Fodboldklub 2 er udarbejdet af Fodboldklub 2. Advokat 1 gennemgik Vidne 1's, Person 2's og hans ansættelseskontrakter. Han hilste kort på advokat Vidne 2 i efteråret 2014, hvor Vidne 2 var nede og se en kamp. Han mødte Vidne 2 igen, da han var på besøg hos Vidne 1 i februar 2015. Ud over dem var kun Vidne 1's familie til stede. Person 2 var ikke til stede.

Vidne 2 spurgte ham, om han måtte se hans kontrakt. Vidne 2 skrev efterfølgende, at den var ret sammenfaldende med Vidne 1's, og Vidne 2 foreslog, at han kunne varetage hans interesser. Han fik ikke indtryk af, at det var en kompliceret sag. Vidne 2 sagde, at det var en banal sag. Han følte sig tryg ved, at Vidne 2 varetog hans interesser. De talte om, at Vidne 2 skulle spørge en tysk kollega til råds.

Det var hans indtryk, at Vidne 2 havde tyske kollegaer i Danmark. Senere gik det op for ham, at der var tale om tyske advokater i Tyskland. Vidne 2 havde ikke sagt, at det var tyske kollegaer på kontoret. Han gjorde ikke selv indsigelse mod, at der blev rettet henvendelse til Sagsøgte mbH. Han tænkte ikke, at det ville skade hans sag.

Han accepterede det og kommenterede ikke på, at kollegaerne var fra et tysk advokatkontor. Han har

3

aldrig sagt, at det ikke kom på tale at rejse en sag mod Fodboldklub 2. Han har aldrig hørt Vidne 2 sige det. Det hørte han først om i maj 2015.

Vidne 2 tog ikke forbehold for sin rådgivning. Vidne 2 havde forhandlet kontrakt for Vidne 1. Fuldmagten til Vidne 2 var meget omfat-tende. Han fik ikke nogen skriftlig bekræftelse på Vidne 2's opdrag. Han blev nogle gange orienteret på forhånd om, at Vidne 2 skulle have en samtale, og andre gange blev han orienteret bagefter. Vidne 2 og han skrev og ringede sammen.

Den 18. februar 2015 skrev han til Vidne 2og gjorde det klart, at Vidne 2 skulle søge at fastholde kontrakten. De skulle positionere sig mest muligt. Hvis det ikke kunne lade sig gøre at fastholde kontrakten, forelå der en ny situation. Han stod stærkt med en uopsagt kontrakt. Sagsanlæg var den ulti-mative løsning. Det var tydeligt for enhver, at det var en mulighed. Han kig-gede ikke efter et nyt job i marts 2015.

Han vidste ikke, hvordan han var stillet, hvis han søgte nyt job på det tidspunkt. Den nye træner hed Person 3, som ikke ønskede at anvende hjælpetrænerne fra Vidne 1's team.

Han hentede brevet med opsigelsen den 5. marts 2015. Han læste Sagsøgte mbHs rede-gørelse af 6. marts 2015 og glædede sig over, at Sagsøgte mbH anbefalede Vidne 2 at gøre indsigelse. Han ved ikke, hvorfor der gik så lang tid, før Vidne 2 skrev brevet af 24. april 2015 til Fodboldklub 2. På dette tidspunkt vidste han ikke, hvad et forlig med Fodboldklub 2 kunne gå ud på. Udspillet lå hos Fodboldklub 2.

Han ved ikke, om Vidne 2 mødtes med Fodboldklub 2. Han kender ikke Fodboldklub 2's svar på Vidne 2's brev af 24. april 2015. Vidne 2 afskar ham fra at tage kontakt til Fodboldklub 2. Vidne 2 mente, at det kunne skade han sag, hvis han tog kontakt. Vidne 2 har ikke henvist ham til at tale med advokaterne hos Sagsøgte mbH.

Første gang, han fik en ubehagelig fornemmelse, var i slutningen af maj 2015, hvor der opstod uenighed mellem Sagsøgte mbH og Vidne 2 vedrørende 3-ugersfri-sten. Han og Vidne 2 drøftede ikke specifikke perioder i hans krav, herunder perioden som de 27.000 euro vedrørte. Vidne 2 prøvede at fremskrive kravet, men de kunne kun kræve det, der faktisk blev spillet ind.

I starten af juni 2015 havde han et møde med Vidne 2, som sagde, at han ikke længere kunne gøre krav gældende mod Fodboldklub 2. Han havde ikke selv kon-takt med Fodboldklub 2. Vidne 2 meddelte, at han varetog kontakten med Fodboldklub 2. I løbet af juni 2015 gik det op for ham, at han ikke længere ville få penge fra Fodboldklub 2.

Gennem foråret 2015 havde han forventet, at hans kontrakt med Fodboldklub 2 forsat ville blive honoreret efter den 30. juni 2015. Det kom bag på ham, at det ikke var tilfældet. Der begyndte han så småt at sige, at han ville gøre Vidne 2 ansvarlig. De drøftede muligheden for sagsanlæg mod Fodboldklub 2, men Vidne 2 sagde, at løbet var kørt, og at der ikke var noget at komme efter i forhold til sæsonpoint.

De drøftede, hvad det betød, at han var fritstillet og hvad han måtte i den periode. De anså det for udelukket, at han kunne blive

4

genindsat efter den 15. maj 2015. Han kan ikke huske, hvornår han så Sagsøgte mbHs e-mail af 15. maj 2015. Vidne 2 skrev efterfølgende. I begyndelsen af juni 2015 var han til møde hos Vidne 2, som gjorde det klart, at der ikke var mere at komme efter.

Han har ikke tidligere arbejdet som et trekløver med Vidne 1 og Person 2. De passede fint sammen til opgaven hos Fodboldklub 2. De har ikke efterfølgende arbejdet sammen i den sammensætning. Vidne 1 kom til Fodboldklub 4 og Person 2 kom til Fodboldklub 5. Der er ikke mange klubber, der tager ”hele pakken” . I juni 2015 havde han ikke mulighed for at søge videre med Vidne 1. Vidne 1 havde ikke en ny ansættelse i juni 2015. Han selv, Vidne 1 og Person 2 havde ikke samme profil. Han selv var blevet opsagt i Fodboldklub 3, mens de to an-dre kom fra Fodboldklub 4.

I sommeren 2015 flyttede han hjem til Danmark. Trænerstillingerne i andre klubber var besat i juni 2015, da hans opsigelsesperiode udløb, hvorfor der ikke var nogen ledige trænerstillinger, han kunne blive ansat i. Trænerstillinger på det niveau slås yderst sjældent op. I branchen søger man ikke uopfordret træ-nerstillinger i klubber, som har en træner, da det vil blive anset for illoyalt over-for træneren i klubben.

Man søger at være aktiv på andre måder, fx ved TV-op-trædener og praktikophold. Hvis der havde være en ledig trænerstilling, havde han ladet klubben vide, at han var interesseret. Han havde ikke samme mar-kedsværdi som Person 2 og Vidne 1, fordi han var blevet opsagt både i Fodboldklub 3 og Fodboldklub 2. Han mener, at Person 2 fik job hos Fodboldklub 5 fra den 1. juli 2015. Vidne 1 gik et halvt år uden job.

Han har efter udløbet af opsigelsesperioden den 1. juli 2015 ikke haft indtægter i 2015 ud over indkomsten fra Fodboldklub 2.

Han stiftede Virksomhed i oktober 2015, da det var en forudsætning for, at han i 2016 kunne få ansættelse hos det belgiske firma Virksomhed BE, som skulle certificere danske fodboldklubber. Det var hans eneste mulighed for at opnå en indtjening.

Konsulentjobbet var en mulighed for at bevare kontakten til branchen og for at registrere de muligheder, der var for at træde ind i et træ-nerjob igen eller for at opnå anden indtægt. Den indtægt, som han har modtaget fra det belgiske firma, er indeholdt i den indtægt, som fremgår af hans årsopgø-relse for 2016. Han har endvidere haft TV-jobs hos Arbejdsplads som kommentator og andre småopgaver.

Han startede oprindeligt projektet med Fodboldcenter i 2013 ved si-den af sine øvrige opgaver, og han præsenterede projektet for SDU, men der opstod uenighed om deres samarbejde, så han har alene fået nogle småhonora-rer for nogle forelæsninger. Det var aftalen, at hvis det blev realiseret i frem-ti-

5

den, skulle han tilbydes en stilling som teknisk direktør, men det er aldrig ble-vet til noget. Han har aldrig sendt millionkrav til SDU eller anlagt sag. Han har ikke krav på nogen rettigheder i forhold til projektet.

Den eneste periode, hvor han ikke har haft en indtægt, har været foråret 2017, hvor han i marts 2017 måtte sætte sit hus til salg. Han har ikke haft ansættelse som træner siden ansættelsen hos Fodboldklub 2.

Han har efter den 1. juli 2017 været ansat hos Fodboldklub 6 fra 2019 som head of coaching, han blev i 2019 ekstern konsulent hos Fodboldklub 1, og han blev i 2021 head of coaching samme sted.

Vidne 2 har forklaret, at han siden 2006 har arbejdet som advokat. Han be-skæftiger sig særligt med retssagsførelse, forbudssager, fogedsager m.v. Han kendte Vidne 1 i forvejen, da de havde spillet sammen i Fodboldklub 7. Han havde hørt om Sagsøger. Han er selv tidligere professionel fodbold-spiller. Han kender miljøet. Han kender til, hvordan sportsklubberne er organi-seret. Han udførte advokatarbejde for Vidne 1 første gang i forbin-delse med Vidne 1's fratrædelse i Fodboldklub 4. Han hjalp med forskellige ting i forbindelse med, at Vidne 1 søgte nyt arbejde. Han bragte Vidne 1 i spil i forhold til forskellige klubber.

Han har været med til at forhandle Vidne 1's kontrakt med Fodboldklub 2 før maj 2014. Han var nede at se på forholdene sammen med Vidne 1. Vidne 1 satte sit trænerteam. Han har set på nogle af paragrafferne i kontrakten. Det var Fodboldklub 2, der bestemte, at det var tysk ret, der skulle finde anvendelse, og at der skulle være tysk værneting. Det var et ufravigeligt krav. Han havde ikke erfaring med tysk ret, da han i foråret rådgav Vidne 1 i forbindelse med kontraktsindgåelsen.

Vidne 1 fik en god start i Fodboldklub 2 i 2014. Efterfølgende begyndte det at gå ned ad bakke, og Vidne 1's forhold til ledelse blev anstrengt. I slutningen af 2014 og januar 2015 ringede Vidne 1 og sagde, at han kunne mærke, at der ville ske noget. Han talte med Advokat 2 om, at de kunne bruge Advokat 3, som er partner hos Sagsøgte mbH. Han skrev til Vidne 1, at han straks ville tale med Advokat 3. Han kontaktede Advokat 3, men blev henvist til Vidne 3, fordi Advokat 3 var optaget.

Han mødtes med Vidne 1 i Tyskland den 17. februar 2015. Sagsøger var også til mødet med Vidne 1. Vidne 1 sagde, at de andre trænere også kunne bruge ham. Inden han tog derned, havde han talt med Advokat 2, som havde anbefalet Advokat 3 hos Sagsøgte mbH. Han bragte det på bane under mødet, at de skulle kontakte Advokat 3. De aftalte, at Vidne 1, Sagsøger og Person 2

6

skul-le betale. Han sagde til mødet, at han ikke rådgav om tysk ret, og at det skulle Sagsøgte mbH gøre. Han undersøgte ikke noget om tysk ret, forud for mødet hjemme hos Vidne 1. Han har ikke sagt noget om, at der var tale om en banal sag på mødet hos Vidne 1. Han har ikke lavet et opdrags-brev til Sagsøger. Han havde tidligere lavet et opdragsbrev til Vidne 1. De tre trænere skulle deles om udgiften til den tyske advokat. Sagsøger sendte den 19. februar 2015 en mail, hvori han skrev, at han glæ-dede sig til rådgivningen.

Vidne 1 var blevet fritstillet den 6. februar 2015 og skulle stå til rådig-hed. Vidne 1 blev aldrig opsagt. Sagsøgers og Person 2's forhold var lidt anderledes, end Vidne 1's, fordi det stod i deres kontrakter, at de kunne opsiges, hvis Vidne 1 ophørte. Han skrev til Sagsøgte mbH og bad dem om at rådgive om de tre træneres forhold.

Han vidst ikke noget om tysk ansættelsesret og den retlige vurdering af klausul 11 e i kontrakten. Hans speciale er at få den bedst mulige kontrakt. Hans strategi for Sagsøger i forhold til Fodboldklub 2 var at få den bedst mulige stilling. To ting var relevante. Det ene var retsstillingen i forhold til de tre kontrakter, og det andet var, hvad der skulle ske.

Han tog hjem med en forventning om, at han ville få styr på tysk ret og den bedst mulige aftale i hus efter at have fået rådgivning. Han har ikke hørt, at det skulle være udelukket for de tre trænere kunne føre retssag. Hvis den tyske ad-vokat kom frem til, at de havde et krav, ville de føre sag. Han har ikke sagt, at det ikke kom på tale at føre en retssag. Det er en blåstempling at blive træner i Fodboldliga 1. Trænerne sagde ikke til ham, at det ikke kunne komme på tale at føre en sag.

Han kontaktede Sagsøgte mbH lige efter mødet med trænerne i medio februar 2015. Ca. 2-3 dage efter skrev han og talte med Sagsøgte mbH. Han startede med at tale med ad-vokat Vidne 3. Det var hende, som Advokat 3 havde anbefalet.

Han aftalte med advokat Vidne 3, at han skulle sende dokumenterne til hen-

de. Han kan ikke huske, at han under samtalen den 19. februar 2015 med advo-kat Vidne 3 sad med en e-mail med Vidne 1's fritstilling. Han kan heller ikke huske at have læst den op for hende. Han sendte e-mailen til advo-kat Vidne 3 og han sendte kontrakterne. Han kan ikke huske at have læst en tysk tekst i en e-mail op for advokat Vidne 3. Han kan ikke huske, om han talte med advokat Vidne 4 den 19. februar 2015. Han kan ikke huske, hvorfor han bad om mundtlig rådgivning og ikke skriftlig rådgivning.

Den 19. februar 2015 sendte han ansættelseskontrakterne. De tyske advokater skulle vurdere, hvilken kontrakt der var indgået. Sagsøgte mbH blev spurgt helt kon-kret om stillingen til tysk ret i forhold til det skriftlige grundlag og de mundt-lige oplysninger. Han talte engelsk med de tyske advokater. Han sendte kon-

7

trakterne, for at Sagsøgte mbHs advokater selv kunne vurdere problemstillingen. Han talte selv med de tre trænere om deres specifikke problemer, og talte derefter med advokat Vidne 3 om det. Han afviste, at advokat Vidne 3 og advokat Vidne 4 skulle tage kontakt til de tre trænere af omkostningsmæssige år-sager.

Han havde drøftet med trænerne, om de tyske advokater skulle tage over, men de aftalte at begrænse det mest muligt. Sagsøger havde frit valg. Han kunne selv kontakte en tysk advokat. Han har ikke selv bedt om at rådgive Sagsøger og Person 2. Sagsøgers kon-takt med Fodboldklub 2 blev ikke afskåret. Han har ikke sagt, at det var bedst, at kontakten til de tyske advokater gik gennem ham selv.

Opdraget til Sagsøgte mbH i fe-bruar 2015 var mundtlig rådgivning i 1-2 timer. Der var ikke nogen grund til, at Virksomhed ApS skulle oprettes som klient hos Sagsøgte mbH. Han sagde, at der var tre træ-nere, der skulle have rådgivning.

Han fik intet at vide om 3-ugersfristen fra Sagsøgte mbH. Det ville han have bidt mærke i og ville have givet oplysningen videre til Vidne 1 og Sagsøger. Han har ikke sagt til advokat Vidne 3, at sagsanlæg ikke kom på tale. Opdraget var at oplyse, hvad retsstillingen for de tre trænere var i Tys-kland. Vidne 1 var blevet fritstillet, men de ventede, at der ville ske noget vedrørende de andre trænere.

Han selv og hans advokatfuldmægtig Vidne 5 var begge inde over sagen. Vidne 5sad over for ham på kontoret. Vidne 5udarbejdede udkast til tekster på dansk. De drøftede sagen indgående på det tidspunkt. Efter drøftelserne med advokat Vidne 3 havde han flere drøftelser med trænerne. Han anbefalede, at de fik et skriftligt notat om deres retsstilling. Alle tre trænere var enig heri.

Formålet med hans e-mail af 20. fe-bruar 2015 til Fodboldklub 2 var, at han skulle overtage kontakten til Fodboldklub 2 for Sagsøger. Han sendte e-mailen på baggrund af den rådgivning, han havde fået fra Sagsøgte mbH.

Han drøftede videre med Fodboldklub 2 om Vidne 1 og Sagsøger. Person 4 sagde, at han skulle have en fuldmagt fra Vidne 1. Sagsøger. Derfor bad han den 2. marts 2015 Sagsøger om en fuldmagt. Der var ingen særlige overvejelser forbundet med, at fuldmagten var dateret den 1. februar 2015. Det vigtigste var at få en fuldmagt.

Advokat Vidne 4 kom på banen den 5. marts 2015. Han skrev sin mail af 5. marts 2015, kl. 16.13, på grund af opsigelsen af Sagsøger. Han kan ikke huske, at han talte med Advokat 4 først. Han ved ikke, om det ha-stede, da han skrev e-mail af 5. marts 2015. Han skulle bare have kontakt med advokat Vidne 4. Det er sandsynligt, at han har talt med hende samme dag. Han fik opsigelsen fra Sagsøger, men han husker ikke hvordan. Han kan ikke huske, om advokat Vidne 4 havde Sagsøgers op-sigelse foran sig, da de talte sammen. Han er sikker på, at advokat Vidne 4 ikke sagde noget om en frist på tre uger, da de talte sammen. Han husker

8

ikke at have grinet under samtalen. Han sagde ikke noget om, at det ikke kunne komme på tale at anlægge sag mod Fodboldklub 2. Telefonsamtalen med advokat Vidne 4 den 5. marts 2015 foregik ikke som beskrevet af advokat Vidne 3 i hendes e-mail af 18. maj 2015. Han anmodede om en redegørelse for det juridiske grundlag til brug for det videre forløb i forhold til Fodboldklub 2.

Han kan se, at de fik et notat den 6. marts 2015. Han havde talt med de tre trænere om, at de var en god ide at få en redegørelse. Den fik han ved e-mail af 6. marts 2015. Han kan ikke huske, om han har betalt for det. Han kan ikke huske, om han aftalte en pris for notatet. Han brugte redegørelsen til at finde en løsning i forhold til de enkelte kontrakter.

Han sendte redegørelsen videre til de tre træ-nere samme dag. Han ringede endvidere til de enkelte og drøftede det med dem. De blev enige om, at han skulle sende et krav i henhold til kontrakterne. Redegørelse af 6. marts 2015 danner delvist grundlag for hans brev af 24. april 2015 til Fodboldklub 2.

Han sendte tre skrivelser den 24. april 2015 - en for hver træner. Han kan ikke sige, hvorfor der gik halvanden måned, fra han fik redegørelse, og til han skrev den 24. april 2015. Der var ikke noget i redegørelse, der gav anledning til at skrive før. Han skulle have styr på kirkeskat mv. Han kan ikke huske at have fået svar på henvendelsen af 24. april 2015 til Fodboldklub 2. Der var også telefoniske drøftelser med Fodboldklub 2 om trænerne. Omkring den 24. april 2015 hørte han ikke noget om, at Fodboldklub 2 ikke ville noget. Han mener, at Fodboldklub 2 endte med at afvise Sagsøgers krav.

Omkring den 18. marts 2015 havde han en e-mailkorrespondance med Person 4 om bonusbetalingen til Vidne 1, så der var korrespondance med Fodboldklub 2 før den 24. april 2015. Som han husker det, var der nogle telefo-niske drøftelser og der blev sendt et krav.

Han regner med, at han har sendt no-get, efter at han den 17. marts 2015 skrev til Sagsøger, at han skulle sende noget senest mandag, og at han også sendte det til Sagsøger. Han kan ikke huske, hvorfor det skulle sendes senest mandag. Det havde ikke noget at gøre med en frist. Det kan have noget at gøre med kirkeskat og selvan-givelsen.

Generelt sendte han og Vidne 5 det de skrev til Sagsøger, før de sendte det videre. Det var ikke sådan, at de sendte henven-delser, før de var godkendt. Hvis han havde fået oplyst, at der var en 3-ugers-frist, ville han have anbefalet de tre trænere at anlægge sag.

Han kan ikke huske, hvornår Fodboldklub 2 svarede på hans brev af 24. april 2015. De kom ikke videre efter dette tidspunkt. Han kan godt nu tænke, at Fodboldklub 2 holdt dem hen.

Han mener, at han havde en telefonisk drøftelse, før Sagsøgte mbHs mail af 15. maj 2015. Der var forskellige drøftelser om fx bil, udenlandsrejser m.v., som han spurgte Sagsøgte mbH om. Han blev meget overrasket over oplysningen om 3-ugersfri-

9

sten, og om at opsigelsen af Sagsøger var gyldig. Han var meget over-rasket over, at der var en frist. Det havde han ikke forventet.

Han kan ikke genkende det, når Sagsøgte mbH skriver: ”As discussed in over previous calls, a notice of termination may only be judicially challenged within three weeks following the receipt of the termination.” og “Since you told us, that sueing the club is not an option..” Han kan ikke på nogen måde genkende, at 3-ugersfristen skulle være blevet nævnt.

Da han fortalte det til Sagsøger, sagde han, at det var noget værre noget, de tyske advokater havde gjort. Sagsøger var fuldstændig klar over, at det var de tyske advokater, der rådgav. Han havde en drøftelse med Vidne 1 om, hvorvidt de skulle bruge Sagsøgte mbH fremad-rettet. Vidne 1 vurderede, at det ville blive fordyrende, hvis de skulle finde en ny advokat.

De havde allerede talt om, at de skulle splitte udgiften til advokat. Det var de enige om. Derfor fastholdt de Sagsøgte mbH, for ikke at skulle sætte en ny advokat ind i sagen. Vidne 1 var i kontrakt og fik sin løn, så det var ikke et issue. Han afviste at betale for regningen i maj 2015, fordi der var begået fejl. I sit brev af 20. maj 2015 undskyldte han sin tone i et tidligere brev.

Han gav oplysningen om, at det var muligt at sagsøge for bonuskravet, videre til Sagsøger. Han sagde også, at det ville koste. Herefter fik Sagsøger en ny advokat, der rejste krav mod Sagsøgte mbH. Derefter havde han ikke mere med det at gøre. Sagsøger skiftede advokat til Advokat 5. Han kan ikke sige, hvornår det skete. Herefter var han ikke længere råd-giver for Sagsøger.

Han har ikke anbefalet Sagsøger at søge nyt job. Han har alene hjulpet i forhold til tysk ret. Han selv havde en rolle i for-hold til de tyske advokater i maj og juni 2015. Han sendte ikke noget afslut-ningsbrev til Sagsøger. Han var advokat for Sagsøger.

Det tyske fodboldforbund og en tysk advokat var inde over Vidne 1's sag.

Person 2 og Sagsøger havde muligheden for at søge nye jobs. Det var ikke problematisk at få et nyt trænerjob. Det ville være mærkeligt, hvis Sagsøger ikke kunne få et nyt trænerjob i Danmark. Han tror, at det var et personligt valg hos Sagsøger. Det sker hele tiden, at der er nogen, der skifter træner. Der er 2-3-4-5 trænere, der ryger hver sæson. Vidne 1 fik ansættelse hos Fodboldklub 4 pr. 1. januar 2016, og Person 2 kom til Fodboldklub 5 pr. 1. juli 2015. Han opfattede ikke Sagsøgers situation som anderledes. Det giver et stærkt CV, at komme fra Fodboldliga 2.

Han kan ikke sige, hvilken ledig stilling Sagsøger kunne havde fået. Der har været masser af stillinger i og udenfor Europa. Sagsøger

10

havde muligheden for at fortsætte under en ny træner. Hverken Sagsøger eller Person 2 havde interesse i at fortsætte.

Vidne 5 skrev på dansk og nogle gange på engelsk. Han talte i mobil-telefon, når han ringede. Vidne 5 sad en meter fra ham, så han kunne godt høre, hvad der blev sagt. Han havde ikke medhør på, når han talte.

Vidne 5 har forklaret, at han er uddannet jurist. Han har arbejdet som advokatfuldmægtig hos advokat Vidne 2. Han har siden maj 2022 arbej-det i Skattestyrelsen.

Han og advokat Vidne 2 sad på samme kontor med skrivebordene op mod hinan-den, da han var ansat hos advokat Vidne 2. Han ved, at advokat Vidne 2 repræsente-rede Sagsøger, Vidne 1 og Person 2. Hans egen rolle var bl.a. at sende ting til deres tyske advokater. Han har formentlig udar-bejdet breve og mails. Han kan ikke huske at have mødt de tre trænere eller at have talt i telefon med dem.

Han har ikke hørt, at det var udelukket for de tre trænere at anlægge sag. Han ved også, at advokat Vidne 2 fik rådgivning fra ad-vokatfirmaet Sagsøgte mbH. Han havde ikke selv drøftelser med Sagsøgte mbH. Han så korre-spondance fra Sagsøgte mbH. Han hørte, at der var en 3-ugersfrist, men det var, da det var for sent.

Han kunne høre at det, advokat Vidne 2 sagde i samtalerne med Sagsøgte mbH, men ikke det, der blev sagt fra Sagsøgte mbHs side. Han hørte kun sporadisk, hvad der blev sagt fra Sagsøgte mbHs side. Der var ikke medhør på, når advokat Vidne 2 talte med Sagsøgte mbH. Han husker ikke navnet på den, advokat Vidne 2 talte med. Han hu-sker ikke at have hørt noget om en 3-ugersfrist i den forbindelse.

Advokat Vidne 2 nævnte ikke tidligt i forløbet noget om en 3-ugersfrist. Han har læst redegørel-sen, som fremgår af Sagsøgte mbHs brev af 6. marts 2015. Han mener, at de skrev et brev til Fodboldklub 2 på grundlag af Sagsøgte mbHs brev af 6. marts 2015.

Han kan ikke huske, om han var involveret i udarbejdelse af brev af 24. april 2015 til Fodboldklub 2. Han husker ikke, om de fik svar på brevet. Han husker spørgsmålet om bonuspoint i forhold til Vidne 1. Han har overhørt en samtale mellem advokat Vidne 2 og Fodboldklub 2, men han husker ikke indholdet. Han har sendt e-mail af 24. august 2015 til advokat Vidne 3, men han husker den ikke. Han fratrådte sin stilling hos advokat Vidne 2 i februar eller marts 2017 og har siden arbejdet i Skatteministeriets departement.

Vidne 6 har forklaret, at han er Stilling af advokatfirmaet Sagsøgte mbH. Han be-skæftiger sig selv med kartel- og energiret. Han er endvidere kvalitets- og risk-manager hos Sagsøgte mbH.

Sagsøgte mbH hører til et af de større advokatkontorer. Sagsøgte mbH har i alt 21 kontorer, hvoraf den 10 er beliggende i Tyskland. Sagsøgte mbH er repræsenteret i alle større byer i Tyskland. Det er almindeligt at have en udenlandsk advokat som klient.

11

Han mener ikke, at de har haft andre sager med Virksomhed ApS. Da han tjekkede i sy-stemet, var den omhandlede sag, den eneste han fandt. Han mener, at det var Virksomhed ApS og ikke Sagsøgte ApS, der var registreret som klient, men han er ikke sikker. Sagsøger var ikke registreret som klient.

Sagsøgte mbH har arbejdsret som speciale. De har et 4-øjeprincip, de foretager konflikt-tjek og tjek for hvidvask. De har en samling på deres intranet med vejledninger.

Det er gængs at gøre det på den måde at yde 1-2 timers rådgivning, når en udenlandsk advokat beder om rådgivning. Der vil typisk være to advokater på sagen, henholdsvis en partner og en ansat advokat.

Hos Sagsøgte mbH har de 50 advokater, der kun beskæftiger sig med arbejdsret. I Køln er Advokat 3 leder af afdelingen for arbejdsret, som er Sagsøgte mbHs største arbejdsretsafdeling. Advokat 3 har været leder af afdelingen i lang tid, men der er nu kommet en ny leder. Advokat Vidne 3 har været salery-partner hos Advokat 3, men hun var ikke medejer. Salery-partner er en ti-tel, man får efter 5 års ansættelse.

Advokat Vidne 3 er ikke længere ansat hos Sagsøgte mbH. Hun fratrådte ikke på grund af denne sag, men af personlige årsager. Advokat Vidne 3 har ikke tilsidesat interne regler hos Sagsøgte mbH. Advokat Vidne 4 var senior associate og en erfaren advokat inden for arbejdsret. Hun er stadig ansat hos Sagsøgte mbH. Hun har ikke modtaget påtaler hos Sagsøgte mbH.

Vidne 1 har forklaret, at han og Sagsøger har kendt hinan-den siden starten af 00’erne. De har været på trænerkursus sammen. De har begge været trænere i Fodboldliga 2 på samme tidspunkt. Da han skulle til Fodboldklub 2, kontaktede han Sagsøger, fordi han gerne ville have ham med. Han havde kontakte til Fodboldklub 2 i april 2014. De var fra Fodboldklub 2's side oppe at se på spillet i Nordsjælland. Han har spillet fodbold sammen med Vidne 2 i Fodboldklub 7.

Han har ikke nogen agent. Det er svært som træner at have en agent, der også har spillere. Der er nogle trænere, der har en agent. Han fik hjælp fra Vidne 2 i forbindelse med at han skulle indgå kontrakt med Fodboldklub 2. Vidne 2 stod for kontakten til Fodboldklub 2. Han tænkte over, at der var spørgsmål om tysk vær-neting og love, men han følte, at han var i gode hænder med Vidne 2. Han arbejdede selv i døgndrift på det tidspunkt og skulle med kort varsel tage til Tyskland. Han stolede trygt på, at Vidne 2 kunne tage sig af kontrakten. Vidne 2 sagde ikke noget om sit kendskab til tysk ret.

Han blev bekendt med, at han skulle fratræde hos Fodboldklub 2 efter en kamp. Han var taget med familien til karneval, hvor hans søn så en avis, hvor der stod, at han skulle fyres dagen efter. Han blev kontaktet og bedt om at komme ind. Han ringede til Sagsøger og Person 2. Derefter tog han ind til

12

Fodboldklub 2 og blev fyret. Nogle dage senere mødtes han, Sagsøger, Person 2 og Vidne 2. Han undskyldte, at de var endt i den situa-tion. Vidne 2 var taget til Tyskland. Vidne 2 skulle i gang med at hjælpe ham i forhold til klubben. Mens de sad og snakkede, sagde Vidne 2, at han også godt kunne hjælpe Sagsøger og Person 2, da deres forhold hang sammen. Han var godt klar over, at der var forskellige typer sa-ger. Han husker ikke noget om en tysk advokat på det tidspunkt.

I maj 2015, mens han selv var på ferie, fortalte Sagsøger og Person 2 ham, at de var blevet opsagt og ikke fik løn fra den 1. juli 2015, da der var en frist, der var blevet oversiddet. Han fik selv en nabo til at tjekke sin post-kasse, da han frygtede det samme. Han husker ikke præcist, hvilke drøftelser han havde med Vidne 2. Han regnede med, at Vidne 2 skulle hente hjælp fra tyske advokater.

Da han landede efter sin ferie, talte han med Sagsøger og fik navnet på Advokat 5. Han sagde til Vidne 2, at han kunne kontakte Advokat 5. Han fortsatte med at bruge Vidne 2. Tys-kland har en instans i fodboldforbundets regi, hvor man kan indgå forlig. Han, Fodboldklub 2 og Advokat 5 kørte seancen. Vidne 2 var til stede. Det var i september 2015.

Han ville ikke lave ”fodfejl” , så han blev i Tyskland efter den 30. juni 2015, men sendte familien hjem. Han var sendt på orlov, så han kunne kaldes på arbejde, og derfor blev han i Tyskland.

Han husker ikke, om Vidne 2 sagde noget om, at han ikke kendte noget til tysk ansættelsesret. Han havde spillet fodbold med Vidne 2 tidligere og sto-lede på, at han ville repræsentere ham godt. Der var en personlig relation. Han kendte ikke selv Sagsøgers og Person 2's kontrakter, men han vidste, at der var en sammenhæng. Det var en mulighed, at Sagsøger og Person 2 kunne blive, hvis det kun var ham selv, der var problemet.

Til mødet hos ham efter hans hjemsendelse, kom Person 2 senere. Han kan huske, at han i maj 2015 fik orienteringen om at de andre var blevet opsagt, men ellers var han ikke orienteret om de andre træneres sager. Han kan ikke huske, om han fik noget at vide i perioden fra februar til maj 2015. Han var ikke selv i kontakt med advokater hos Sagsøgte mbH. Han fik videresendt en mail i maj 2015.

Vidne 2 har ikke sagt, at han kunne tale direkte med Sagsøgte mbHs advoka-ter. Han forventede og lagde op til en forligsmæssig løsning med Fodboldklub 2. Det var det, Vidne 2 arbejdede på, men der skete ikke noget. Pludselig skete der mærkelige ting. Derfor tog han fat i Advokat 5. Hvis der ikke var blevet indgået forlig, kunne han være gået i retten med sagen. Sagsøger for-talte ham om Advokat 5.

Han fik at vide, at det ikke klæder branchen, at der opstår civile søgsmål.

13

Hans forlig gik ud på, at han fik ca. halvdelen af den løn, han ville have fået, hvis han havde fortsat tiden ud, samt et ophørt af ansættelsesforholdet. Det var svært at opgøre på grund af pointene. Han fik et engangsbeløb på omkring en million euro i to rater.

I forbindelse med ansættelsen pr. 1. januar 2016 hjalp Vidne 2 med kontrak-ten og fik betaling. Han har fået en regning fra Vidne 2, men har ikke sendt den videre til Sagsøger og Person 2. Han har ikke fået no-gen regning fra Sagsøgte mbH.

Han kan ikke huske, om han har modtaget kopi af Sagsøgte mbHs brev af 6. marts 2015.

Han har aldrig skrevet en ansøgning til et trænerjob. I branchen bruger man sit netværk. Den 1. januar 2016 var han i job igen. Det er utroligt svært at sige, hvordan man gør. Der er ikke så mange jobs. Han ved ikke, hvor mange der er. Det er helt normalt at have tidsbegrænsede jobs. Man kan ikke regne med at komme i arbejde igen med det samme, hvis man bliver fyret. Der er ikke noget, der er givet.

Relevante jobs for en træner, der ikke er i et trænerjob, kan være TV-jobs, selvstændig virksomhed, konsulent eller rådgivningsarbejde m.v. I gennemsnit varer en ansættelse som træner i 13-15 måneder. Derefter skal man bygge noget op, så man kan komme ind igen.

Han overvejede at tage Sagsøger og Person 2 med, da han skulle videre, men Person 2 tog til England, og Fodboldklub 4 var et helt nyt projekt, da der var en ny ejer. Deres set up var nyt. Han kan ikke sige noget om, hvordan Sagsøgers chancer for at få job var. Han er en dygtig strateg og tænker. Der er en del trænere uden job. Sagsøger kom på baggrund af en fyring fra Fodboldklub 3.

Vidne 3 har forklare, at hun er ansat hos Stadt Köln i HR-afdelingen. Hun fratrådte hos Sagsøgte mbH den 31. december 2020. Hun har været ansat hos Stadt Köln siden 1. januar 2021. Hun ønskede at tage en ny retning i sin karriere, for at arbejdsliv og familieliv kunne hænge bedre sammen. Hun har ingen person-lige eller økonomiske interesser i nærværende sag. Siden 2003 har hun arbejdet med arbejdsret i 13 år, hvoraf de 9 år har været hos Sagsøgte mbH. Forud for ansættel-sen hos Sagsøgte mbH var hun i 4 år hos et andet advokatfirma.

Advokat Vidne 2 ringede til Sagsøgte mbH og spurgte efter Advokat 3, men han var ikke på kontoret, så hun fik opkaldet. Hun kendte ikke advokat Vidne 2 i forvejen. Hun kendte ikke advokatfirmaet Virksomhed ApS. Hun kendte Advokat 2. Advokat Vidne 2 sagde, at han var blevet anbefalet at ringe af Advokat 2. Hun har arbejdet sammen med Advokat 2 i mange internationale sager.

14

Det betyder naturligvis noget, at en person ringer efter anbefaling fra en, man har arbejdet samme med. Den pågældende får fortrinsret og et forskud i for-hold til tillid. Hun talte engelsk med advokat Vidne 2. De havde ikke sproglige problemer. Hun ved ikke, om advokat Vidne 2 havde noget forkendskab til tysk ansættelsesret. Det spurgte hun ikke advokat Vidne 2 om.

Hun husker den første telefonsamtale godt. De præsenterede sig og advokat Vidne 2 sagde, at han repræsenterede tre kendte personer i fodboldbranchen. Der var tale om tre danske statsborgere, som snart ville få en opsigelse. Han spurgte, om hun kunne hjælpe med at få et godt økonomisk resultat for dem.

Da hun hørte, at der var tale om en opsigelse, spurgte hun, om de var blevet op-sagt. Advokat Vidne 2 sagde, at han havde fået en e-mail. Han læste e-mailen op på tysk. Hun kan bekræfte, at der var tale om e-mail af 16. februar 2015 fra Person 5 til Vidne 1. Hun bad advokat Vidne 2 om at læse e-mailen op, fordi man har en meget fort frist til at reagere, når der er tale om en opsigelse.

I først omgang kunne hun ånde lette op, da der kun var tale om en e-mail. En opsigelse skal efter tysk ret foreligge i original med en tør underskrift. En e-mail kan derfor aldrig være en opsigelse. Hun forstod e-mailen, og at der alene var tale om en fritstilling.

Hun forklarede advokat Vidne 2 forskellen på en fritstilling og en opsigelse, og forklarede, at når man får en opsigelse, løber der en ”hård” 3-ugerfrist, som man ikke må oversidde. Hertil sagde advokat Vidne 2: ”It’s all about negotiation” , og at en retssag var udelukket. I den forbindelse skelnede han ikke mellem de tre trænere. Det gav mening, da der ikke var no-gen sag endnu.

Det handlede om de tre berømte fodboldtrænere, som ikke kunne tillade sig at have en sag i offentligheden. Det gjorde ikke en væsentlig forskel i forhold til hendes videre rådgivning, at en retssag ikke kom på tale.

Hvis advokat Vidne 2 ikke havde sagt, at en retssag ikke var en mulighed, ville de have udtaget stævning og de tre trænere ville være repræsenteret i arbejdsret-ten. Man har en anden mulighed for at anlægge et pres forhandlingsmæssigt, hvis man vil gøre brug af muligheden for at anlægge sag. Efter den 19. februar 2015 har hun ikke igen omtalt 3-ugersfristen overfor advokat Vidne 2.

Det var hendes indtryk, at advokat Vidne 2 forstod, at der var en frist på tre uger. Man skal anlægge sag inden tre uger, og det handler udelukkende om, hvorvidt an-sættelsesforholdet fortsat består. Hvis ansættelsesforholdet består, vil man blive genindsat i stillingen. Det fremgår af den tyske forfatning, at arbejdstagere har krav på beskæftigelse. Derfor er fristen så kort.

Den tyske arbejdsret kan afgøre, om ansættelsesforholdet fortsat består. Arbejdsretten kan ikke tildele en godt-gørelse. I e-mail af 19. februar 2015 fra advokat Vidne 2 til hende henvises der til den telefonsamtale, som hun har forklaret om. I telefonsamtalen tilbød advokat Vidne 2 at sende de tre træneres ansættelseskontrakter, for at de kunne finde en god økonomisk forhandling.

Hun så ansættelseskontrakterne og e-mailen, men talte ikke med advokat Vidne 2 igen den dag. Hun drøftede sagen med advokat Vidne 4 og gav hende kontrakterne. Hun bad advokat Vidne 4 om at ringe til advokat Vidne 2. Sagsøgte mbHs opdrag fremgår sidst i advokat Vidne 2's

15

e-mail af 19. februar 2015. Det var sædvanligt at få et mundtligt opdrag i in-ternationale sager. Advokat Vidne 2 videregav ikke Sagsøgers oplys-ning i e-mail af 18. februar 2015, om at han som udgangspunkt ønskede at fast-holde sin ansættelse. Det ville ikke gøre nogen forskel i forhold til hendes råd-givning. Hun havde sagt, at når man får en opsigelse, skal man handle hurtigt.

Hun er sikker på, at hun har sagt, at der var en 3-ugersfrist. Det ved en 1.-års ”associate” . Hun kan huske, at nogen allerede havde udelukket, at der skulle anlægges sag. Hun kan huske, at hun i første samtale med advokat Vidne 2 sagde, at der var tale om en sag om tysk arbejdsret og anbefalede, at de fra Sagsøgte mbHs side tog kontakt til arbejdstagerne og Fodboldklub 2 for at opnå det bedste resultat.

AdvokatVidne 2 var undvigende og ville overveje det. Hun gik ud fra, at advokat Vidne 2 havde fuldmagt fra Sagsøger. Hun kan ikke huske, om hun modtog brevet af 27. februar 2015 med Sagsøgers opsigelse fra advo-kat Vidne 2 eller fra advokat Vidne 4. Den kom på e-mail. Såfremt Sagsøger modtog brevet med opsigelsen den 4. marts 2015, begyndte 3-ugers-fristen at løbe denne dag.

Advokat Vidne 2skrev til advokat Vidne 4, som havde overtaget kontakten. Advokat 4 var hendes 2. associate, som trå-dte til, hvis hverken hun selv eller advokat Vidne 4 var at træffe. Advokat Vidne 4 talte med advokat Vidne 2 den 5. marts 2015. Advokat Vidne 4 kom bagefter ind på hendes kontor og fortalte hende om samtalen. Hun sagde: ”Du tror det ikke – du tror, det er løgn” .

Hun sagde, at nu var opsigelsen kommet for den ene af trænerne, og at da hun gjorde opmærksom på 3-ugers-fristen, grinede advokat Vidne 2 nærmest ad hende. Hun er sikker på, at det skete. Det var så usædvanlig en reaktion. Hun kan genkalde sig situationen, og hvor-dan advokat Vidne 4 så ud. Hun har ikke i 20 år oplevet, at nogen grinede ad rådgivningen.

I redegørelsen af 6. marts 2015 fra Sagsøgte mbH står der ikke noget om 3-ugersfristen, da det var gjort helt klart, at det ikke var en mulighed at anlægge sag. Det ha-stede, da man på grund af 3-ugersfristen havde en kort forhandlingsperiode, hvor man kunne presse mest muligt. I redegørelsen af 6. marts 2015 gjorde de opmærksom på, at opsigelsen af Sagsøger efter deres opfattelse var ugyldig.

Det var et vigtigt punkt, at man havde det argument, at opsigelsen var ugyldig, hvis man skulle forhandle en fratrædelsespakke. Som hun husker det, udelukkede kontrakten en godtgørelse ved ”garden leave” . Derfor skrev de, at ”the coaches are entitled to continued payment” . Hun var ikke fysisk til stede til at underskrive brevet af 6. marts 2015. Hun har godkendt teksten telefonisk.

Det havde været bedre, hvis Sagsøgte mbH i brevet havde skrevet forudsætningen om, at det ikke kom på tale at føre retssag.

I perioden fra 19. februar til 6. marts 2015 bad de om at blive holdt orienteret. Der skete ingenting i april 2015. Hun har ikke tidligere set advokat Vidne 2's brev af 24. april 2015 til Person 5. Det er hende, der har skrevet det hånd-skrevne notat af 12. maj 2015. Advokat Vidne 2 ringede til hende den 12. maj 2015

16

og forklarede, hvad der var af åbne ting og sager hos de tre trænere. Advokat Vidne 2 fortalte, at Vidne 1 var fritstillet og ville finde en forligsmæssig løsning. For så vidt angik Person 2 ville han ud af kontrakten, fordi han havde fået en kontrakt i en anden klub. Sagsøger talte de ikke så meget om. Hun mener ikke, at de talte om 3-ugersfristen.

I hendes og advokat Vidne 4's e-mail af 15. maj 2015 skrev de om Sagsøgers opsi-gelse, at den var ”deemed til be valid” , hvilket betød, at der kun kunne blive tale om betaling i henhold til kontrakten til og med den 30. juni 2015. Fordi der ikke var gjort indsigelse, udløb kontrakten den 30. juni 2015. Det betød, at der kun kunne sagsøges for den periode, herunder for bonuspoint.

For kravene for denne periode var der en almindelig forældelsesfrist på 3 år.

Hun husker, at tonen i en skrivelse, hvor advokat Vidne 2 gjorde opmærksom på, at han ikke var blevet oplyst om 3-ugersfristen, var meget ukollegial. Deres for-hold blev efterfølgende genoprettet i en efterfølgende samtale, hvor advokat Vidne 2 undskyldte tonen. Han sagde også, at han var interesseret i mere rådgiv-ning. De talte om sagen, og hun undrede sig ikke over, at advokat Vidne 2 ikke bad om hjælp til at anlægge sag, da det var blevet sagt, at en retssag ikke var en mulighed. Det bygger hun på flere samtaler.

I maj 2015 talte de primært om Vidne 1. Vidne 1 var på ferie i USA og var bange for, at der skulle komme noget i hans postkasse. Hun råd-gav advokat Vidne 2 én gang mundtligt herom og i flere e-mails. Problemet var, at Vidne 1 ikke havde fået sin opsigelse endnu. Der kunne ske det, at der kom en opsigelse, mens han var væk, eller han kunne blive kaldt på arbejde igen. Advokat Vidne 2 havde en ide om, at de bare kunne lime Vidne 1's postkasse til.

Hun ved ikke noget om, hvordan Fodboldklub 2 forhandlede efter udløbet af 3-uger-sfristen.

Vidne 4 har forklaret, at hun har været ansat hos Sagsøgte mbH siden ja-nuar 2014. Hun har været ansat på et andet internationalt advokatkontor i Frankfurt forinden ansættelsen. Hun har en juridisk doktorgrad.

Hun kendte ikke advokat Vidne 2, før han kontaktede Sagsøgte mbH i 2015. Hendes kol-lega, advokat Vidne 3, bad hende om at arbejde med sagen. Hendes kollega var partner hos Sagsøgte mbH, mens hun selv var associate, som er en ansat advokat. Hun har aldrig talt med Sagsøger, men kun med advokat Vidne 2. Hun talte med ham første gang den 19. februar 2015. De talte engelsk sammen. Der var ingen sproglige problemer.

Temaet for samtalen var, at advokat Vidne 2 havde talt med advokat Vidne 3 og fortalt, at Vidne 1 var blevet frit-stillet, og at det kunne forventes, at de andre trænere ville blive fritstillet eller opsagt. Advokat Vidne 2 ville vide, hvordan deres retsstilling var. Hun havde fået

17

ansættelseskontrakterne, som advokat Vidne 2 havde sendt efter samtalen med advokat Vidne 3. Hun havde gennemgået kontakterne og ringede til advokat Vidne 2. Kontrakterne var tidsbegrænsede og indbyrdes forbundne. Der var en bestemmelse om, at de assisterende trænere kunne opsiges, hvis cheftræneren stoppede. Hun sagde, at klausulerne nok ikke var gyldige. På daværnde tids-punkt forelå der ikke nogen opsigelse.

Den 26. februar 2015 sendte hun en e-mail til advokat Vidne 2, fordi hun ville følge op. Advokat Vidne 2 havde ikke nogen spørgsmål.

Den 5. marts 2015 havde advokat Vidne 2 ringet og talte med Advokat 4. Han ringede igen og ville tale med hende selv. Advokat Vidne 2 sendte efterføl-gende en opsigelsesskrivelse, og det var den, han ville tale om. Der var tale om opsigelsesskrivelsen af 27. februar 2015 til Sagsøger. De talte om skri-velsen. Der var tale om en opsigelse og fritstillelse.

Hun sagde, at man skulle anlægge sag inden 3 uger, ellers var den gyldig. Det var hendes indtryk, at ad-vokat Vidne 2 forstod dette. Hun sagde, at han enten kunne anfægte fritstillelsen alene, eller opsigelsen og anlægge sag. Det grinede advokat Vidne 2 ad. Hun for-stod, at sagsanlæg, der foregik i offentligheden, kunne skade ens omdømme. Sager ved arbejdsretten er offentlige.

Hun fandt tilkendegivelsens om, at man ikke ønskede offentlighed, plausibel. Hun har tidligere rådgivet en klub, som havde en sag, der blev kørt op i pressen. Hun er sikker på, at hun nævnte 3-ugersfristen i samtalen med advokat Vidne 2. Det er hun, dels fordi det er et stan-dardråd, de giver, dels fordi advokat Vidne 2 grinede ad hendes råd. Hun fortalte advokat Vidne 3 om samtalen bagefter.

Hun mener, at hun gjorde det samme dag. Det foregik på advokat Vidne 3's kontor. Hun opfattede oplysningen om, at man ikke ville anlægge sag som væsentlig.

Den 5. marts 2015 blev de enige om, at de skulle finde de svage punkter i kon-trakten. Advokat Vidne 2 ville forhandle med klubben om ophør og godtgørelse. Det var ikke på tale, at Sagsøger skulle genindtræde i sin stilling. De drøftede ikke forhandlingsteknik. 3-ugersfristen var vigtig for forhandlingerne med Fodboldklub 2. Det ville blive sværere at forhandle efter fristens udløb.

Advokat Vidne 3 havde tilbudt at tale med trænerne, men det ønskede de ikke. Advo-kat Vidne 3 havde også tilbudt at tale med Fodboldklub 2, men det havde advokat Vidne 2 sagt nej til. På det tidspunkt forelå der kun en opsigelse vedrørende Sagsøger.

3-ugersfristen er ikke nævnt i Sagsøgte mbHs brev af 6. marts 2015, da advokat Vidne 2 havde udelukket, at der skulle anlægges sag. Det havde han gjort i samtalerne med både hende og advokat Vidne 3. Advokat Vidne 2 havde brug for en for-tolkning af kontrakterne. Hun har udarbejdet redegørelsen, og advokat Vidne 3 læste den igennem. Det havde været bedre, hvis de havde nævnt 3-ugersfristen i brevet af 6. marts 2015. Hun anså det imidlertid for overflødigt og

18

ved siden af emnet, hvis hun havde nævnt det igen i redegørelsen. Det var vig-tigere at få redegørelsen af sted, da der kun var 3 uger til at få en forhandling i gang. Hun mener, at det ville være realistisk at få en forhandlingsløsning på plads inden for 3 uger. Det ville klubben også være interesseret i. Det har hun været med til i flere tilfælde. Hun har ikke hørt om, hvornår forhandlingerne med Fodboldklub 2 brød sammen.

Efter at Sagsøgte mbH sendte brevet af 6. marts 2015 skete der ikke mere i marts 2015. De hørte heller ikke noget i april 2015. Advokat Vidne 2 ville selv føre forhandlin-gerne, så derfor undrede det hende ikke. Det er usædvanligt, at klienter ikke vender tilbage efter rådgivning. Hun har ikke godkendt advokat Vidne 2's brev af 24. april 2015, før det blev sendt til Fodboldklub 2. Sagsøgte mbH har ikke fået kopi af korre-spondancen mellem advokat Vidne 2 og Fodboldklub 2 for perioden marts og april 2015. De fik heller ikke korrespondancen for maj 2015.

I maj 2015 kontaktede advokat Vidne 2 dem igen, fordi han havde nogle spørgs-mål om arbejdsret. Hun og advokat Vidne 3 har skrevet e-mailen af 15. maj 2015 sammen. Advokat Vidne 2 ville vide, hvordan de kom videre. På det tids-punkt havde de kun set Sagsøgersopsigelse og ikke andre. Kravet på løn og bonuspoint for den resterende ansættelsesperiode kunne forfølges uaf-hængigt af 3-ugersfristen. Det kunne der godt anlægges sag om. Hun ved ikke, hvorfor advokat Vidne 2 ikke bad dem om at føre sag vedrørende bonuspointene.

Hun nævnte 3-ugersfristen under samtalen med advokat Vidne 2 den 5. marts 2015, men ikke under samtalen den 19. februar 2015, da der på det tidspunkt ikke var nogen opsigelse. Hun beregnede ikke 3-ugerfristen, da hun talte med advokat Vidne 2 den 5. marts 2015. Hun sagde til advokat Vidne 2, at fristen skulle regnes fra modtagelse af opsigelsen.

I maj 2015 fortalte advokat Vidne 2, at Person 2 havde fået en opsigelse. Det havde de ikke fået at vide tidligere hos Sagsøgte mbH. De talte bl.a. om, hvorvidt Vidne 1 kunne tage på ferie i den pågældende situation. Sagsøgte mbHs rådgivning vedrørende Sagsøger ophørte i maj 2015. Efter deres e-mail af 15. maj 2015 havde advokat Vidne 2 skre-vet en meget barsk e-mail.

Advokat Vidne 2 undskyldte herfor og ville gerne fort-sætte samarbejdet. De har ikke hørt, om Sagsøger antog en anden ad-vokat. I slutningen af 2015 fik de et brev fra Advokat 5, hvori Sagsøger rejste et erstatningskrav mod Sagsøgte mbH. De afviste kravet og henvi-ste til, at de ikke havde haft et klientforhold til Sagsøger.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”… 3 ANBRINGENDER

19

3.1 Ansvarsgrundlaget

3.1.1 Over for Sagsøgte ApS

Forholdet mellem sagsøger og Sagsøgte ApS skal afgøres efter dansk ret.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Sagsøgte ApS har ydet mangelfuld rådgivning til sagsøger i forbindelse med op-sigelsen af sagsøgers ansættelsesforhold i den tyske Fodboldklub 2. Sagsøger har som følge heraf lidt et økonomisk tab, for hvilket Sagsøgte ApS er erstatningsansvarlig.

I en sag som den foreliggende, hvor der utvivlsomt er er sket en rådgiv-ningsfejl, som har skadet sagsøgers retsstilling, har Sagsøgte ApS bevisbyrden for, at der er ydet en korrekt, samvittighedsfuld og ordentlig rådgiv-ning. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Sagsøgte ApS har både over for sagsøger, over for Fodboldklub 2 og over for Sagsøgte mbH le-gitimeret sig som advokat for sagsøger. Sagsøger afgav ligeledes en skriftlig fuldmagt til Sagsøgte ApS, hvorved han blev tillagt retten til at repræsen-tere sagsøger i forhandlingerne med Fodboldklub 2.

Det fremgår af den underskrevne fuldmagt (bilag 7 og bilag 7a), at Sagsøgte ApS repræsenterer sagsøger i ethvert juridisk og finansiel henseende i for-hold til Fodboldklub 2. Dette understøttes af, at Sagsøgte ApS ved e-mail af 20. februar 2015 oplyste Fodboldklub 2 om, at al korrespondance om sagsøgers opsigelse fremadrettet alene skulle rettes til ham.

Der kan således ikke være tvivl om, at Sagsøgte ApS har repræsenteret sagsøger på sædvanlige vilkår med henblik på at varetage sagsøgers interesser. Sagsøger blev således også afskåret fra selv at varetage sine interesser over for Fodboldklub 2.

Sagsøgte ApS har yderligere forestået konkrete forligsdrøftelser med Fodboldklub 2. Der er således intet der understøtter, at Sagsøgte ApS udelukkende skulle stå for simple ekspeditioner.

For så vidt angår henvendelserne til Sagsøgte mbH har Sagsøgte ApS ligeledes legitime-ret sig som advokat for sagsøger, og har stået for al kontakt og korre-spondance. Der er derfor heller ikke i dette forhold noget der understøt-ter, at Sagsøgte ApS blot skulle agere som forbindelsesadvokat.

I forhold til vurderingen af advokatansvar er udgangspunktet i dansk ret, at advokater ifalder ansvar for enhver fejlagtig eller mangelfuld rå-

20

dgivning, der medfører et tab hos den, som rådgivningen er ydet over-for. Dette gælder også rådgivning om udenlandske retsforhold, uanset om rådgivningen er baseret på vurderinger eller råd fra en udenlandsk advokat.

Det følger af Højesterets praksis et skærpet ansvar jf. eksempelvis U. 2005. 2037 H. Heraf fremgår, at en dansk advokat ifalder erstatnings-ansvar for udenlandsk rådgivning, medmindre den danske advokat ta-ger udtrykkeligt forbehold for den udenlandske rådgivning. Herunder gælder også tilfælde, hvor den danske advokat alene har foretaget en henvisning af den danske klient til den udenlandske advokat, hvorved der etableres et selvstændigt retsforhold mellem det udenlandske advo-katfirma og klienten.

Sagsøgte ApS har på intet tidspunkt taget forbehold for sin rådgivning, herunder at rådgivningen ikke omfattede tyske retsforhold eller tysk arbejdsret. Dette er uagtet at det må have stået Sagsøgte ApS klart, at tyske retsforhold var afgørende for gennemførelsen af sagsøgers krav.

Det må herudover være en del af en god og forsvarlig advokatrådgiv-ning, at en dansk advokat ved indhentelse af viden om udenlandsk ret selv er opmærksom på at spørge til eventuelle søgsmålsfrister eller for-ældelsesfrister, idet sådanne formelle frister i sagens natur er helt afgø-rende for sagens førelse inden en egentlig materiel vurdering skal fore-tages.

I forlængelse heraf bemærkes, at det tilsyneladende ikke kan udeluk-kes, at forhandlingerne med Fodboldklub 2 kunne føre til en udskydelse af søgsmålsfristen på 3 uger. Der er imidlertid ikke dokumentation for, at Sagsøgte ApS undersøgte denne mulighed nærmere, da han den 15. maj 2015 blev gjort opmærksom på 3-ugers fristen, hvilket også taler for et selv-stændigt ansvar efter dansk ret.

Det gøres afslutningsvis gældende, at under tysk ret kan et dansk advo-katkontor ligeledes tilregnes en pligtforsømmelse udvist af et tysk ad-vokatkontor. Denne tilregnelse sker i henhold til gældende tysk ret, der vedrører bemyndigelsen som ”medhjælper” . En dansk advokat kan så-ledes hæfte for en rådgivningsfejl begået af en tysk advokat, selvom der ikke er begået selvstændige juridiske fejl af den danske advokat.

I den konkrete sag findes det ubetænkeligt at overføre et tilsvarende princip til dansk ret. Sammenfattende gøres det således gældende, at Sagsøgte ApS, er ansvarlig for den mangelfulde rådgivning og bør pålægges at betale fuld erstatning til sagsøger.

21

3.1.2 Over for Sagsøgte mbH

Forholdet mellem sagsøger og Sagsøgte mbH skal afgøres efter tysk ret. Advokaters ansvar vedrørende advokatydelser er i henhold til tysk ret reguleret i den tyske borgerlige lovbog (Bürgerliches Gesetzbuch, heref-ter ”BGB”). Ifølge BGB’s ordlyd følger det, at advokaten omfattende skal vurdere sin klients muligheder for at kunne vinde en sag og vej-lede klienten herom.

Til det formål skal advokaten foreslå den sikreste fremgangsmåde og underrette om mulige risici, for at klienten er i stand til at træffe en saglig korrekt beslutning. Vejledningen inkluderer, at en advokat skal gøre opmærksom på det mulige udløb af 3-ugers søgsmålsfristen i KSchG jf. Person 6, s. 25.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det derfor overordnet gæl-dende, at det er en ansvarspådragende pligtforsømmelse at lade 3-ugers fristen passere, men også at undlade at undersøge mulighederne for at opnå en forlængelse af fristen i form af et fristbevarende søgsmål under henvisning til ansættelseskontraktens § 15, stk. 2.

En tysk advokat, som i sin rådgivning om en opsigelse fra arbejdsgive-rens side ikke gør opmærksom på ovenstående handler derfor uagt-somt og ansvarspådragende.

Sagsøgte mbH har bevisbyrden for, at der er ydet korrekt rådgivning, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Sagsøgte mbH har således handlet uagtsomt og ansvarspådragende i henhold til tysk ret og bør derfor pålægges at betale fuld erstatning for det tab, som den mangelfulde rådgivning har medført. Dette bør ske gennem hel eller delvis betaling direkte til sagsøger eller subsidiært ved en hel eller delvis friholdelse af Sagsøgte ApS, såfremt Sagsøgte ApS pålægges at betale fuld er-statning til sagsøger.

For så vidt angår et direkte krav fra sagsøger mod Sagsøgte mbH, er dette op-lagt i nærværende situation, hvis retten måtte vurdere, at Sagsøgte ApS ikke har pådraget sig et selvstændigt ansvar overfor sagsøger, og end ikke hæf-ter for Sagsøgte mbHs fejl, hvorfor sagsøger derfor ikke har noget krav mod Sagsøgte ApS .

Det gøres i så fald gældende, at kontrakten mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH har været en kontrakt med beskyttende virkning for tredjemand, nem-lig sagsøger. Der har mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH været den nødvendige kon-traktlige forpligtelse, der vedrørte beskyttelsen af sagsøger, og sagsøger havde i den forbindelse den nødvendige ”ydelsesnærhed” .

Endelig har sagsøgers forbindelse til ydelsespligten været synlig for Sagsøgte mbH. Når det

22

af Person 6 på s. 44 konkluderes, at sagsøger ikke har noget krav mod Sagsøgte mbH, er det under den afgørende forudsætning, at sagsøger har et krav mod Sagsøgte ApS. Hvis denne afgørende forudsætning falder bort, må Sagsøgte mbH dømmes til at betale erstatning direkte til sagsøger.

3.2 Opsigelsens berettigelse

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Fodboldklub 2's opsigelse af sagsøger var ugyldig.

I henhold til tysk ret er det et krav, at en opsigelse skal en ”social be-grundelse” iht. § 1, stk. 2 s.1 i KSchG” . Bestemmelsen om en opsigelses sociale begrundelse i § 1, stk. 2 s.1 i KSchG er ufravigelig og kræver, at opsigelsen skal være begrundet i personrelaterede forhold, i adfærdsre-laterede forhold eller driftsrelaterede forhold. Forholdene skal gøres gældende i forbindelse med opsigelsen, hvilket ikke har fundet sted i nærværende sag jf. Person 6 s. 15f.

Idet kravet om social begrundelse iht. § 1, stk. 2 s.1 i KSchG ikke kan fraviges ved kontrakt, medfører bestemmelsen i sagsøgers ansættelses-kontrakt punkt 11, litra e ikke, at opsigelsen er lovlig.

Det gøres derudover gældende, at sagsøger med stor sandsynlighed ville have fået medhold i sin sag om uberettiget opsigelse ved den tyske arbejdsret. Dette fremgår klart af den af parterne indhentede ekspert-vurdering om tysk ret, Person 6, s. 33.

I ekspertvurderingen henvises der til tysk praksis, herunder afgørelse af 23. oktober 2014 fra den tyske arbejdsret (OLGnHamm) i sagen Az. 28 U 98/13.

Afgørelsen pålægger fuldt erstatningsansvar for en advokat, der helt som i den aktuelle sag, havde overset/tilsidesat 3-ugers fristen. Erstat-ningskravet blev i denne sag i det hele opgjort som den afskedigedes træners løn m.v. for den fulde kontraktperiode.

Der er i nærværende sag derfor fuldt tilstrækkeligt grundlag for, at ret-ten ved afgørelsen af sagen lægger til grund, at sagsøger ville have op-nået fuld erstatning fra Fodboldklub 2 såfremt sagsøger havde modtaget den nødvendige rådgivning om 3-ugers fristen og haft mulighed for at fremme sin sag ved den tyske arbejdsret.

3.3 Erstatningsopgørelsen

23

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøger har krav på erstatning for den uberettigede opsigelse svarende til påstands-beløbet.

Erstatningsopgørelsen skal efter tysk ret tage udgangspunkt i, hvordan skadelidtes økonomiske situation ville have set ud, hvis advokaten havde udvist en pligtopfyldende adfærd. Opgørelsen af sagsøgers tab er således den samme efter tysk ret og dansk ret.

Den økonomiske godtgørelse sagsøger har krav på omfatter derfor løn-nen i hele den tidsbegrænsede kontraktperiode inklusiv både ”base sa-lary” , ”points bonus” og ”seasonal points” .

Der skal i den samlede erstatning modregnes de indtægter, sagsøger kunne have opnået i den samlede kontraktperiode efter opsigelsen. Der henvises i denne forbindelse til en ”pligt til at minimere skaden” . Det følger af tysk praksis, at en fodboldtræner der antog et ulønnet prakti-kophold ikke havde tilsidesat ”pligten til at minimere skaden” . Det kræves således ikke, at der tages et lønnet job førend pligten til at mini-mere skaden er iagttaget.

Sagsøger har dog – i sagens natur – til stadighed forsøgt at skaffe sig indtægt ved at påtage sig passende arbejde.

Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøger har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt og nedlagt den korrekte påstand ved at have fra-trukket den indtægt sagsøger oppebar ved anden beskæftigelse i perio-den 2015 (andet halvår) til 2017 (1.halvår).

Endelig gøres det gældende, at sagsøger til stadighed har forfulgt sit krav og forsøgt dette gennemført i både Tyskland og Danmark, og at sagsøger at sagsøger dermed heller ikke af andre årsager end den al-mindelige tabsbegrænsningspligt kan have fortabt sin mulighed for at gøre sit fulde krav gældende mod begge de sagsøgte under nærvæ-rende sag.

4 SAGSOMKOSTNINGER

Det gøres gældende, at det har været nødvendigt at stævne og fast-holde de respektive påstande mod både Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH i nærværende sag. Det er klart at Sagsøgte ApS måtte stævnes, idet sagsøger havde den direkte klientrelation til Sagsøgte ApS. Det var ligeledes nødvendigt at inddrage Sagsøgte mbH, idet Sagsøgte mbHs mangelfulde rådgivning har dannet grundlag for nærvæ-rende tvist. Fastholdelsen af påstandene mod begge parter har derfor

24

været nødvendig for, at retten kan foretage sit frie skøn og lave den konkrete afgørelse af tvisten.

Uanset om retten måtte frifinde Sagsøgte mbH for sagsøgers påstand, ville Sagsøgte mbH arbejde have være nødvendigt i forbindelse med Sagsøgte ApS' selvstæn-dige påstand overfor Sagsøgte mbH. Det er således uden selvstændig betyd-ning for spørgsmålet om sagsomkostninger, at sagsøger har fastholdt sin påstand mod Sagsøgte mbH.

Såfremt retten måtte frifinde Sagsøgte ApS, har det på samme måde været nød-vendigt at fastholde påstanden mod Sagsøgte ApS.

De sagsøgte bør således in solidum eller hver for sig tilpligtes at betale et betydeligt omkostningsbeløb til sagsøger. Sagsøger bør i den forbin-delse til fulde have erstattet sine udgifter til retsafgift, advokatbistand i og positive udgifter. Omkostningerne bør udmåles til det størst mulige beløb idet sagsforberedelsen har være særdeles langvarig, indeholdt flere delafgørelser med tilhørende skriftveksling og indeholdt et særde-les omkostningskrævende syn og skøn vedrørende tysk ret.

Såfremt retten mod forventning ikke skulle give sagsøger helt eller del-vist medhold i de nedlagte påstande, bør eventuelle sagsomkostninger til de sagsøgte fastsættes til et ganske begrænset beløb. Det bør i den forbindelse tillægges vægt, at sagsøger er en privatperson og at sagsø-gers retshjælpsforsikring for længst er udtømt alene af de positive ud-gifter til sagen.

4.1 Ekspertvurdering

Retten har i nærværende sag afgjort, at retsforholdet mellem henholds-vis sagsøger og Sagsøgte ApS og sagsøger og Sagsøgte mbH er underlagt tysk ret. Det har således været nødvendigt at indhente en vurdering af en juridisk ekspert i tysk ret. Valget af både ekspert og translatør er foretaget af sa-gens parter i fællesskab. Det bemærkes, at translatørens honorar følger justitsministeriets takster for statsautoriserede translatører. Sagsøger har på denne baggrund afholdt følgende udgifter:

- Oversættelse af skønstema DKK 11.375,00. Faktura fremlægges som bilag 48.

- Besvarelse af skønstema EUR 20.000,00 (DKK 149.000,00). Faktura fremlægges som bilag 49,

25

- Oversættelse af ekspertvurdering DKK 62.500,00. Faktura fremlægges som bilag 50.

Samlet har sagsøger således afholdt udgifter til besvarelse af skønstema for DKK 222.875,00. …”

Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført:

”… SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER:

1: SAGSFREMSTILLING

Advokat Vidne 2, der er indehaver af Sagsøgte ApS, har siden 2013 været advokat for fodboldtræner Vidne 1, der som anført i stævningen, var cheftræner i Fodboldklub 2 frem til den 16. februar 2015.

Forud for Vidne 1's fritstilling, havde Vidne 1 og advokat Vidne 2 ved flere lejligheder drøftet Vidne 1's an-sættelsesforhold i Fodboldklub 2.

Vidne 1 oplyste advokat Vidne 2 ved en af disse samtaler, at han formentlig vil blive fyret/afskediget grundet uoverensstemmel-ser mellem parterne.

Advokat Vidne 2 meddelte under disse drøftelser Vidne 1, at han ikke kunne rådgive om tyske retsforhold, og at Vidne 1 skulle have juridisk assistance fra tyske advokater med speciale i dette område.

Vidne 1 spurgte i forbindelse hermed, om advokat Vidne 2 også ville varetage hjælpetrænerne Sagsøgers og Person 2's interesser i forhold til Fodboldklub 2, hvilket advokat Vidne 2 bekræftede.

Det bestrides, at advokat Vidne 2 uopfordret kontaktede Vidne 1

Vidne 1 Vidne 1, Sagsøger eller Person 2 og ” tilkendegav at han kunne og ville repræsentere dem alle tre samlet i forhold til Fodboldklub 2” , jf. stævningen side 2.

26

Vidne 1 blev den 16. februar 2015 mundtligt fritstillet på et møde mellem Vidne 1 og Fodboldklub 2's manager, Person 5. Samme dag fik Vidne 1 også pr. mail denne fritstilling.

Ligeledes samme dag ringede Vidne 1 til advokat Vidne 2 og oplyste, at han havde talt med Sagsøger og Person 2, og at de i forbindelse dermed havde spurgt, om de også kunne blive hjulpet af de tyske advokater i relation til de juridiske forhold, der måtte være i relation til de respektive ansættelseskontrakter. Baggrun-den herfor var, at Vidne 1, Sagsøger og Person 2 derved kunne deles om de udgifter, der ville være forbundet med assistancen fra den/de tyske advokater.

Det blev aftalt, at advokat Vidne 2 skulle rejse til Tyskland og mødes med Vidne 1, Person 2 og Sagsøger den 17. februar 2015, for at drøfte sagens videre forløb.

Sagsøger og Person 2 var på dette tidspunkt endnu ikke fritstillet, men forventede, at de ville blive det.

Forinden afrejsen til Tyskland, havde advokat Vidne 2 med en dansk kollega, der er specialist i dansk ansættelsesret, drøftet de tre træneres forhold, og kollegaen havde anbefalet, at Vidne 2 foreslog dem, at der blev rettet henvendelse til sagsøgte 2, Sagsøgte mbH (herefter Sagsøgte mbH), idet kollegaen var bekendt med, at dette tyske advokatkontor havde specialister i ansættelsesret. Sagsøgte mbHs specialist sta-tus inden for arbejdsret er også bekræftet af professor Person 6, jf. bilag 47, side 26, nederst.

På mødet den 17. februar 2015, der blev afholdt hjemme hos Vidne 1, deltog Vidne 1 og Sagsøger, medens Person 2 ikke deltog, idet han var blevet forhindret. På mø-det blev det drøftet, hvad der skulle gøres fremadrettet.

Advokat Vidne 2 tilkendegav udtrykkeligt på mødet overfor Vidne 1 og Sagsøger, at han ikke kunne påtage sig at råd-give om tysk ansættelsesret, og at han ville indhente denne rådgivning via et tysk advokatfirma.

På denne baggrund bliver det mellem de to trænere og advokat Vidne 2 aftalt, at sidstnævnte skulle rette henvendelse til Sagsøgte mbH med hen-blik på en samlet vurdering af de tre træneres retsstilling. Dette fremgår således også af Sagsøgers mail af den 18. februar 2015, jf. bi-lag A1.

27

Af bilag A1 fremgår bl.a.:

At Sagsøger skriver:

” Du – og din tyske kontakt – er naturligvis eksperterne, saa jeg gläder mig til dine/jeres raad” .

Det fremgår endvidere af bilag A, at advokat Vidne 2 til Sagsøger skriver:

” Hej Sagsøger, Ringer i morgen da jeg har drøftet sagen med mine tyske kollegaer.”

I overensstemmelse med det mellem parterne på mødet den 17. februar 2015 aftalte, rettede advokat Vidne 2 henvendelse til Sagsøgte mbH den 19. februar 2015.

Her drøftede han telefonisk sagen med Vidne 3. Vidne 3 nævnte intet om 3 ugers fristen for sagsanlæg i forbindelse dermed.

Ligeledes den 19. februar 2015 sendte advokat Vidne 2 mail til Vidne 3 indeholdende de 3 træneres ansættelses-kontrakter, jf. bilag 2.

I mailen anfører advokat Vidne 2 bl.a.:

” I would like you to advice me on behalf of my clients in the best way according to German Labour law for this kind of contracts an also the understanding of the labour contracts.

Vidne 1 and the co-coaches are interesting in a economic best result in this spe-cific situation.

As agreed you will read the contracts and comment the contract by phone to me later to day for a flatrate for 320 euro pr. hour and it will take between 1-2 hours.”

Ved skrivelse af den 27. februar 2015 blev Sagsøger opsagt og fritstillet af Fodboldklub 2, jf. bilag 5.

På anmodning fra Fodboldklub 2, blev der af Vidne 2 den 2. marts 2015 udarbejdet og fremsendt udkast til fuldmagt til Sagsøger

28

således, at Vidne 2 overfor Fodboldklub 2 kunne dokumentere, at han repræsenterede ham, jf. bilag 6, 7 og 7a.

Det er efter det oplyste helt sædvanlig praksis, at advokater i Tyskland bliver mødt med et sådant krav, se også bilag 15.

Ved en telefonisk drøftelse den 5. marts 2015 anmodede advokat Vidne 2, Sagsøgte mbH om en skriftlig redegørelse om de 3’s retsstilling, således at blandt andet Sagsøger kunne tage stilling til sagens videre forløb i forholdet til Fodboldklub 2.

Heller ikke ved denne telefonsamtale meddelte advokatfirmaet Sagsøgte mbH noget om 3 ugers fristen for et evt. sagsanlæg.

Advokat Vidne 2 fremsendte samme dag til Vidne 3 en kopi af Fodboldklub 2's ophævelse af Sagsøgers an-sættelsesforhold.

Den 6. marts 2015 modtog Vidne 2 en skriftlig redegørelse vedrø-rende de 3 træneres retsstilling fra Vidne 3 og Vidne 4 hos Sagsøgte mbH, jf. bilag 9. Det skal påpeges, at 3 ugers fristen intet steds er nævnt i denne redegørelse.

Det bestrides, at advokat Vidne 3 eller nogen anden på noget

tidspunkt telefonisk oplyste advokat Vidne 2, ” at en opsigelse i henhold til tysk ret skal indbringes for retten inden tre uger efter modtagelsen; idet op-sigelsen ellers vil blive anset for gyldig og ansættelsesforholdet ophører, uanset om opsigelsen er saglig eller ej” .

Sagsøgte ApS videresendte denne redegørelsen til Sagsøger. Dette fremgår (indirekte) af Sagsøgers mail af den 15. juni 2015, jf. bilag 46, side 2.

Sagsøgte mbH har anført, at Sagsøgte ApS ved advokat Vidne 2, oplyste Sagsøgte mbH, at ” de tre trænere ønskede en forhandlet løsning vedrø-rende fratrædelsesvilkårene” .

Dette er kun delvist korrekt, idet dette forudsatte, at der kunne opnås et forlig med Fodboldklub 2, som gav de tre trænere et resul-tat, der var rimeligt, set i forhold til den lovgivning, der regulerede par-ternes retsstilling.

Det bestrides, at advokat Vidne 2 på noget tidspunkt har udtrykt, at Sagsøger ikke ville føre retssag mod Fodboldklub 2, uanset om der

29

kunne opnås et for Sagsøger rimeligt forligs-resultat eller ej. Advokat Vidne 2 har således heller aldrig angivet, at det ikke ” var re-levant med en retssag” .

Det kan oplyses, at Sagsøgte ApS ikke har rådgivet Sagsøger om den nævnte 3-ugers frist, idet denne frist, som følge af Sagsøgte mbHs manglende oplysninger til advokat Vidne 2, var Sagsøgte ApS ubekendt.

Da Sagsøgte mbH gjorde Sagsøgte ApS bekendt med fristen, var den sprunget.

Som nævnt, videresendte Sagsøgte ApS straks efter mod-tagelsen Sagsøgte mbHs redegørelse, jf. bilag 9, til Sagsøger til brug for Sagsøgers stillingtagen til det videre forløb.

Efter aftale med Sagsøger rejste Sagsøgte ApS på grundlag af redegørelsen ved skrivelse af 24. april 2015 et foreløbigt opgjort krav overfor Fodboldklub 2, jf. bilag 10. Det opgjorte beløb er et øje-bliksbillede, der ikke tager højde for, hvad der efterfølgende måtte være sket.

I den efterfølgende periode forsøgte Sagsøgte ApS forgæ-ves at få en forhandlingsløsning på plads vedrørende Sagsøger, Person 2 og Vidne 1's mellemværender med Fodboldklub 2.

Til brug for en vurdering af de tre træneres mulige reaktion overfor Fodboldklub 2 kontaktede advokat Vidne 2 igen Sagsøgte mbH.

Ved mail af 15. maj 2015 redegjorde Sagsøgte mbH for, hvordan Sagsøgte mbH så på de tre træneres retsstillinger overfor Fodboldklub 2, jf. bilag 11.

Til Vidne 2's store forundring fremgik det af mailen, at Sagsøger krav overfor Fodboldklub 2 var forældet som følge af en 3 ugers frist, inden for hvilken Sagsøgers krav skulle have været indbragt for retten.

Sagsøgte ApS var ikke på noget tidligere tidspunkt, hver-ken skriftligt eller mundtligt, blevet informeret af Vidne 3 eller andre fra Sagsøgte mbH om denne 3-ugers frist.

Det skal i særdeleshed bemærkes, at denne frist som tidligere anført heller ikke var nævnt i Sagsøgte mbHs redegørelse af den 6. marts 2015, bilag 9.

30

Det fremgår af bilag 11, at Sagsøgte mbH heller ikke ved mailen af den 15. maj 2015 til Sagsøgte ApS oplyste, at der måske (se professor Person 6's besvarelse, bilag 47, side 23) var en mulighed for, at Sagsøger også efter fristens udløb kunne anlægge sag mod Fodboldklub 2.

Den 15. maj 2015 sad Sagsøgte ApS således berettiget til-bage med den opfattelse, at erstatningskravet definitivt var gået tabt som følge af fristoverskridelsen.

Heller ikke på noget senere tidspunkt redegjorde Sagsøgte mbH for at der må-ske var en sådan mulighed.

Det er korrekt, når sagsøger i stævningen anfører, at tre ugers fristen var udløbet den 20. marts 2015, og at Sagsøgers mulige erstat-ningskrav overfor Fodboldklub 2 således var fortabt på dette tidspunkt, jf. professor Person 6's besvarelse, bilag 47.

Det fremgår af advokat Vidne 2's skrivelse af samme dato, det vil sige den 15. maj 2015, at Vidne 2 straks overfor Sagsøgte mbH gjorde gældende, at han ikke var orienteret om tre ugers fristen.

Ingen af de tre trænere, havde hverken den 19. februar eller den 5. marts 2015 afgjort med sig selv, om der skulle føres sag mod Fodboldklub 2. Dette afhang udelukkende af, om man kunne opnå en forhandlingsløs-ning eller ej.

Der henvises til advokat Vidne 2's skrivelse af 20. maj 2015, jf. bilag 14.

Det må i øvrigt have, eller burde have, stået Sagsøgte mbH klart, at et sagsan-læg under alle omstændigheder ville have været nødvendigt for at opnå en forhandlet løsning. Straks der indtrådte forældelse var en for-handlingsløsning jo ikke længere realistisk, jf. således også professor Person 6 i ekspertudtalelsen, side 51 nederst og side 52 nederst.

Sagsøgte ApS har til stadighed afvist at være erstatnings-ansvarlig, jf. således også bilag 20, 22, 26 og 28.

Det er således ikke korrekt, når Sagsøger anfører, at det var aftalt, at advokat Vidne 2 skulle vende tilbage med et oplæg til en løsning, hvor Sagsøgte ApS skulle kompensere Sagsøger.

31

2: ANBRINGENDER:

2.1: Til støtte for den overfor Sagsøger, nedlagte

påstand gøres det gældende:

2.1.1: Ad erstatningsansvaret:

Overordnet gøres det gældende, at Vidne 2/Sagsøgte ApS ikke er erstatningsansvarlig overfor Sagsøger som følge af mangelfuld rådgivning.

Der er enighed mellem Sagsøger og Sagsøgte ApS om, at spørgsmålet om hvorvidt Sagsøgte ApS er erstatningsansvarlig overfor Sagsøger skal afgøres efter dansk ret.

Det er således irrelevant, hvad professor Person 6 angiver i bilag 47 om ansvarsbedømmelsen efter tysk ret.

Den ansvarsnorm, som finder anvendelse ved bedømmelsen af, hvor-vidt en advokat har handlet culpøst, er en professionsansvarsnorm, jf. advokat Søren Halling-Overgaard, Advokaternes Erstatningsansvar, 3. udgave, s. 50.

Det bestrides, at Sagsøgte ApS ud fra en professions-norm har ydet ansvarspådragende rådgivning til Sagsøger.

Der er intet at bebrejde Vidne 2/Sagsøgte ApS.

Advokat Vidne 2 bestrider ikke, at han som advokat påtog sig at re-præsentere Sagsøger i forbindelse med Fodboldklub 2's ophævelse af den indgåede kontrakt.

Det bestrides imidlertid, at advokat Vidne 2 herved afskar Sagsøger egne muligheder for at varetage sine interesser. Det skulle jo i så tilfælde gælde ved enhver advokatrepræsentation.

En advokat arbejder på grundlag af en fuldmagt fra klienten. Klienten kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten.

At advokat Vidne 2 indhentede en skriftlig fuldmagt, jf. bilag 6, 7 og 7a, til at repræsentere Sagsøger i relation til Fodboldklub 2, ændrer ikke på dette.

32

Det er efter det oplyste helt sædvanlig praksis, at advokater i Tyskland fra modparter og domstole bliver mødt med et krav om at fremvise fuldmagt fra klienten, se også bilag 15.

Sagsøger var da også involveret i alle beslutninger i relation til Fodboldklub 2, og han modtog kopier af alt det skriftlige materiale, herun-der af de skriftlige redegørelser, som advokat Vidne 2 modtog fra ad-vokaterne hos Sagsøgte mbH, herunder bilag 9 og bilag 11.

Da advokat Vidne 2 ikke har nogen tysk juridisk embedseksamen, valgte han, som enhver anden bonuspateradvokat ville have gjort i samme situation, at foreslå Sagsøger, at han forespurgte hos et velestimeret tysk advokatfirma, i dette tilfælde Sagsøgte mbH, om hvorledes, Sagsøger retsstilling i Tyskland måtte antages at være på bag-grund af de faktuelle forhold.

Det må lægges til grund, at advokat Vidne 2 over for Sagsøger tilkendegav, at han ikke rådgav om tysk ret, og at det derfor var nødvendigt at indhente en redegørelse om Sagsøgers retsstil-ling over for Fodboldklub 2 hos et tysk advokatfirma, jf. bilag A1.

Det fremgår af dette bilag, at advokat Vidne 2's henvendelse til et tysk advokatfirma, for at få en vurdering af de 3´s træneres retsstilling i forhold til Fodboldklub 2, var baseret på parternes aftale.

Det gøres gældende, at der i advokat Vidne 2 udtalte forbehold om, at han ikke kunne rådgive om tyske retsforhold lå en ansvarsfraskri-velse i relation til rådgivning om indholdet af tysk ret, hvorfor det alle-rede som følge heraf må lægges til grund, at Sagsøgte ApS ikke er erstatningsansvarlig overfor Sagsøger for den manglende oplysning om 3 ugers fristen.

Uanset om Retten måtte komme til, at der var tale om en ansvarsfraskri-velse eller ej, gøres det gældende, at Sagsøgte ApS allige-vel ikke er erstatningsansvarlig.

Det bestrides, at en dansk advokat som udgangspunkt ifalder ansvar

for fejlagtig rådgivning om udenlandske retsforhold, ”uanset om råd-givningen er baseret på vurderinger eller råd fra en udenlandsk advo-kat” .

33

Dette udgangspunkt gælder kun, når en dansk advokat baserer sin råd-givning på en anden dansk advokats rådgivning. Jeg skal nedenfor vende tilbage med en forklaring på denne forskel.

Det bestrides således, at advokat Vidne 2 på objektivt grundlag

” hæfter for mangelfuld rådgivning fra” det tyske advokatfirma.

Som allerede anført, er det irrelevant, hvad professor Person 6 angiver i bilag 47 om tysk ret, idet retsforholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte ApS skal bedømmes efter dansk ret. Det skal dog understreges, at årsagen til at Person 6 angiver, at der efter tysk ret er et objektivt ansvar for Sagsøgte ApS overfor Sagsøger er, at der i tysk ret et en lovbestemmelse (§278, s. 1 BGB), der fastslår dette, jf. bilag 47, side 47, 2. afsnit. En sådan lovbestemmelse fin-des ikke i dansk ret.

Det fremgår ingen steder, hverken i juridisk litteratur eller af retsprak-sis, at en dansk advokat på objektivt grundlag hæfter for mangelfuld rå-dgivning baseret på rådgivning fra en udenlandsk advokat. Tvært i mod.

Det gøres således gældende, at en dansk advokat, der benytter en udenlandsk advokatforbindelse, ikke hæfter for eventuelle fejl som den udenlandske advokat måtte gøre sig skyldig i, medmindre den danske advokat konkret har grund til at antage, at der foreligger fejl i relation til de arbejdsopgaver, som den udenlandske advokat har ud-ført, og som den danske advokat efterfølgende vil yde rådgivning på grundlag af.

Jeg skal her henvise til advokat Søren Halling-Overgaard og Arvid An-dersen i Advokaters Erstatningsansvar, 4. udg., s. 377 ff.

På side 378 og 379 står bl.a.:

” Benytter en dansk advokat en udenlandsk advokatforbindelse, vil udgangs-punktet her være, at den danske advokat ikke hæfter for eventuelle fejl, som den udenlandske advokat måtte gøre sig skyldig i, dette medmindre den danske ad-vokat konkret har grund til at antage, at der foreligger fejl i relation til de ar-bejdsopgaver, som den udenlandske advokat har udført, og som den danske ad-vokat efterfølgende vil yde rådgivning på grundlag af” . …..

34

” Efter vores vurdering må ovennævnte – som udgangspunkt – antages at være gældende uanset resultatet i U.2008.1066V, eftersom forskellen mellem de to situationer er, at klienten i U.2008.

1066V måtte gå ud fra, at når advokatfirmaet påtog sig opgaven, forstod det tillige løsningen heraf, enten ved selv at møde op eller ved anvendelse af forbin-delsesadvokat.

Dette kan klienten ikke have en tilsvarende berettiget forventning om i tilfælde, hvor den danske advokat videresender opgaven til den udenlandske advokatfor-bindelse, en videresendelse, der jo normalt netop sker, fordi advokaten ikke har det fornødne kendskab til det udenlandske retsområde, hvorfor advokaten ikke – inden for rammerne af god advokatskik – har mulighed for selv at løse opgaven, hvilket må stå klienten klart.

Han fungerer således kun som videreekspeditions-kontor, hvor imod advokaten i U.2008.1066V selv kunne vælge, hvorvidt han ville give møde på tvangsauktionen eller lade en forbindelsesadvokat give møde” .

På side 380 står bl.a.:

Udgangspunktet, hvorefter den danske advokat ikke bliver ansvarlig for den udenlandske advokats fejl, må være gældende, uanset om den danske advokat blot har henvist til den udenlandske advokat eller tillige selvstændigt har fore-taget (dansk) juridisk sagsbehandling.

Halling-Overgaards og Arvid Andersens konklusion er helt i overens-stemmelse med dommen FED1998.1354Ø.

Resultatet støttes også utvetydigt af en advokatrådsudtalelse til brug for dommen U.1972.387H, jf. A. Vinding Kruse i Advokatansvaret, 6. udg., s. 136, hvor følgende er anført:

” I anledning af denne sag udtalte Advokatrådet, at en advokat, når det drejer sig om brug af et udenlandsk inkassobureau/advokat, ikke bør være ansvarlig, medmindre han selv har udvist uagtsomhed” .

Resultatet giver nærmest sig selv.

Ingen klient, der søger rådgivning om udenlandske retsforhold, kan have en berettiget forventning om, at en dansk advokat kan rådgive om disse retsforhold, når advokaten anbefaler klienten, at der rettes hen-vendelse til en udenlandsk advokat, med henblik på rådgivning fra denne.

35

Situationen kan sammenlignes med det tilfælde, hvor en advokat base-rer sin rådgivning på et notat fra en person med en anden uddannelse, f.eks. en bygningssagkyndig. Hvis den bygnings-sagkyndige angiver noget forkert om noget bygningsteknisk, kan advokaten ikke bebrejdes, at han lægger den byggesagkyndiges forkerte vurderinger/oplysninger til grund, med mindre det er åbenbart for enhver, at den bygningssag-kyndige tager fejl.

Det bestrides, at der skulle gælde noget andet, når der ikke har været

direkte kontakt mellem den danske advokats klient og den udenland-ske advokat, jf. også det ovenfor anførte citat fra Advokaters Erstat-ningsansvar.

Det er ikke af Sagsøger på nogen måde godtgjort, at advokat Vidne 2 konkret havde nogen grund til at antage, at der forelå fejl i relation til den rådgivning, som advokatfirmaet Sagsøgte mbH gav advokat Vidne 2, jf. mere herom nedenfor.

Det kan lægges til grund, at 3 ugers fristen intet steds var anført i de skriftlige redegørelser, som kom fra advokatfirmaet Sagsøgte mbH, således heller ikke i det af de to tyske advokater udarbejdede redegørelse fremlagt som bilag 9.

Det bestrides, at nogen fra advokatfirmaet Sagsøgte mbH mundtligt skulle have oplyst advokat Vidne 2 om 3 ugers fristen.

Denne problemstilling vil blive behandlet nærmere nedenfor i afsnittet omhandlende Sagsøgte mbHs ansvar og Sagsøgte ApS regres-krav overfor Sagsøgte mbH.

Dog skal det her anføres, at Sagsøger har bevisbyrden for, at advokaterne fra Sagsøgte mbH mundtligt skulle have givet advokat Vidne 2 oplysning om 3 ugers fristen.

Denne bevisbyrde har Sagsøger ikke på nogen måde løftet.

Det kan ikke anses som et bevis, at advokaterne fra advokatfirmaet Sagsøgte mbH oplyser, at de mener at have givet oplysning om 3 ugers fristen til advokat Vidne 2, henset til, at de selv er parter i sagen.

Når det således må lægges til grund, at Sagsøgte mbH ikke på nogen måde ori-enterede Sagsøgte ApS om 3 ugers fristen, kan det kon-kluderes, at Sagsøgte ApS ikke har handlet ansvarspå-dragende.

36

Det bestrides, at Sagsøgte ApS ” har begået selvstændige fejl

i sin rådgivning af sagsøger” ved at Sagsøgte ApS ikke har sikret sig,” at der ikke gjaldt særligt korte frister inde for tysk ansættelsesret” .

Professor Person 6 skriver i bilag 47, side 26 bl.a.:

” Dermed kunne Sagsøgte ApS uden videre stole på, at opdraget ville blive varetaget ret-mæssigt. Med andre ord: Der synes ikke at foreligge nogen egen vurderings- el-ler rådgivningsfejl fra danske Sagsøgte ApS' side. Sagsøgte ApS kan ligeledes ikke tilregnes no-gen udvælgelses-, instruktions- eller overvågningsfejl (culpa in eligendo, infor-mando, custodiendo)” .

Sagsøgte ApS har haft en berettiget forventning om, at så-danne evt. frister blev oplyst af Sagsøgte mbH. Det er netop formålet med at indhente rådgivning fra en udenlandsk advokat, at den udenlandske advokat oplyser om sådanne særlige forhold af væsentlig betydning. Dette fremgår også af professor Person 6's besvarelse, jf. bilag 47.

Det skal bemærkes, at der ikke er sådanne særligt korte forældelsesfri-ster i dansk ansættelsesret.

Det bestrides således, at advokat Vidne 2 skulle have været forpligtet til konkret at spørge de tyske advokater, om der var sådanne særlige forældelsesregler, jf. professor Person 6 udtalelse, bilag 47, side 52.

Det bestrides, at advokat Vidne 2 som dansk advokat skulle være be-kendt med 3 ugers fristen, som denne er reguleret i den tyske Kündi-gungsshutzgesetz (KSCHG) § 4.

Det forhold, at Sagsøgte ApS ikke var bekendt med denne regel og ikke gjorde Sagsøger opmærksom derpå, er derfor ikke ansvarspådragende.

Da Sagsøgte ApS ikke havde nogen grund til at antage, at det tyske advokatfirma ikke ydede den fulde og korrekte rådgivning, er Sagsøgte ApS ikke erstatningsansvarlig, og deres frifin-delsespåstand må derfor tages til følge.

Det fremgår således også af bilag 19, at Sagsøger er af den op-fattelse, at det er Sagsøgte mbH, der skal drages til ansvar ” for deres mangelfulde rådgivning” , og at han ”vil medvirke hertil på alle måder” .

2.1.2: Ad det hævdede tab:

37

Hvis Retten mod forventning kommer til at Sagsøgte ApS er erstatningsansvarlig overfor Sagsøger, må Sagsøger skulle stilles som om hans krav rettidigt var gjort gældende over-for Fodboldklub 2. Sagsøgers hypotetiske erstatningskrav mod Fodboldklub 2 skal opgøres efter tysk ret.

Sagsøgers tab kan maksimalt opgøres til det krav, som han ville have kunnet gjort gældende overfor Fodboldklub 2.

Sagsøgers tab skal dog i relation til Sagsøgte ApS opgøres efter dansk ret, hvilket jeg vil vende tilbage til nedenfor.

Først skal der således ses på, hvilket krav Sagsøger kunne have gjort gældende overfor Fodboldklub 2 efter tysk ret, hvis kravet havde været gjort rettidigt gældende.

2.1.2.1: Generelt om Sagsøgers fiktive krav mod Fodboldklub 2:

I relation til tysk ret skriver professor Person 6 i besvarelsen, jf. bilag 47, side 32:

” Skaden beregnes efter den såkaldte differenceteori. To økonomiske situationer for skadelidte stilles over for hinanden. På den ene side står hans faktiske øko-nomiske situation. På den anden side står den hypotetiske økonomiske situa-tion, som han ville stå i, hvis det forhold, der førte til erstatningspligten, ikke var indtrådt.”

Altså en opgørelsesmetode der som udgangspunkt er identisk med den måde, som kravet skulle opgøres på efter dansk ret.

Sagsøgte ApS gør i øvrigt de samme anbringende gæl-dende overfor det af Sagsøger rejste erstatningskrav, som er gjort gældende af Sagsøgte mbH overfor det af Sagsøger rejste erstat-ningskrav.

Endvidere skal følgende om tabet anføres:

2.1.2.2: Sagsøgers erstatningskrav skal reduceres, med den indtægt han rent faktisk opnåede i den periode kontrakten ville have løbet.

Kravet skal mod Fodboldklub 2 reduceres med de indtægter, dvs. lønindtæg-ter eller overskud ved selvstændig virksomhed, som Sagsøger

38

har haft i den resterende del af den oprindeligt aftalte kontrakt-periode, altså indtægter frem til den 1. juli 2017. I modsat fald vil Sagsøger blive overkompenseret.

2.1.2.3: Ad tabsbegrænsningspligt i relation til Sagsøgers fiktive krav mod Fodboldklub 2:

Professor Person 6 skriver i besvarelsen, jf. bilag 47, side 36:

” Efter den ovenfor beskrevne differenceteori har enhver pengetilførsel, som den skadelidte modtager i den fase, som han skal godtgøres for, en kravminimerende virkning, medmindre han også ville have fået tilførslen uden den skadevoldende hændelse. Det betyder, at alle indtægter, som Sagsøgeropnåede efter den 30.6.2015 indtil den 30.6.2017, skal modregnes i erstatningsbeløbet, uanset om de hidrører fra ikke selvstændig eller selvstændig beskæftigelse. Desuden skal sparede udgifter som eksempelvis rejseudgifter til arbejdspladsen tilgodeses som skademinimerende.

Desuden skal de indtægter, som Sagsøger kunne have opnået i den peri-ode, men ikke har opnået, iht. § 254, stk. 2, s. 1 BGB modregnes. § 254, stk. 2, s. 1 BGB begrunder for skadelidte en pligt til at minimere skaden. Den, som godtgøres for tabt arbejdsfortjeneste, skal anvende sin arbejdskraft til at mini-mere skaden, dog kun i en sådan grad, som med rimelighed kan forventes.

Af-gørende for vurderingen af rimeligheden er forholdene i det enkelte tilfælde – der skal tages hensyn til skadelidtes hidtil udøvede aktivitet, alder og uddan-nelse samt ligeledes mulige vanskeligheder ved jobsøgningen.1 Således kan ska-delidte eksempelvis være nødt til at flytte, men også her skal forholdene altid tilgodeses i det enkelte tilfælde” .

Udgangspunktet er således, at Sagsøger efter tysk ret ville have været underlagt en tabs-begrænsningspligt i forhold til kravet mod Fodboldklub 2.

Det gøres gældende, at Sagsøger ikke har opfyldt denne tabs-begrænsningspligt.

Det gøres således gældende, at Sagsøger ikke ville have haft krav mod Fodboldklub 2 svarende til det påstævnte beløb, idet Sagsøger for at imødegå tab, kunne og burde have taget et lønnet træ-nerjob, hvorved han kunne have elimineret eller nedbragt tabet betyde-ligt.

39

I stedet valgte Sagsøger at opstarte egen virksomhed med be-tydelig indtægtsnedgang til følge, jf. nedenfor. Dette er heller ikke efter tysk ret at begrænse sit tab.

Sagsøger har rejst tvivl om rækkevidden af tabsbegræns-ningspligten i h.t. tysk ret. Det anføres således i processkrift af den 23. november 2022:

” Det følger af Person 6's henvisning til tysk praksis, at en fodboldtræner der an-tog et ulønnet praktikophold ikke havde tilsidesat pligten til at minimere ska-den jf. bilag 47, s. 37. Det kræves således ikke, at der tages et lønnet job førend pligten til at minimere skaden er iagttaget”

Det fremgår imidlertid også samme sted, at professor Person 6 sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af den refererede dom. Han skriver så-ledes:

” Hvis man tænker på, at Person 7 i perioden efter sin opsigelse ikke overtog noget lønnet arbejde, forekommer det af OLG Hamm anvendte synspunkt som mini-mum tvivlsomt” .

Den omtalte tyske dom ændrer således ikke på, at det gøres gældende, at Sagsøger ikke ville have haft krav mod Fodboldklub 2 svarende til det påstævnte beløb, idet Sagsøger for at imødegå tab, kunne og burde havde taget et lønnet trænerjob, hvorved han kunne have elimineret eller nedbragt tabet betydeligt.

2.1.2.4: Som ovenfor anført, skal Sagsøgers krav overfor Sagsøgte ApS imidlertid afgøres efter dansk ret, og efter dansk ret er det åbenbart, at Sagsøger ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Der har påhvilet Sagsøger en pligt til at begrænse tabet, bl.a. ved at tage anden beskæftigelse. Dette er også tiltrådt af Sagsøgers tidligere advokater, jf. bilag 25.

Det kan oplyses, at det af Wikipedia fremgår, at den anden hjælpetræ-ner, Person 2, allerede i juni 2015 blev ansat som træner i Fodboldklub 5, hvorved han eliminerede eller i hvert fald begrænsede sit tab.

Vidne 1 tiltrådte en stilling som træner i Fodboldklub 4 pr. den 1. januar 2016, hvorved han eliminerede eller i hvert fald begræn-sede sit tab.

40

I stedet for påbegyndte Sagsøger selvstændig virksomhed, og havde derfor, som anført ovenfor, kun begrænset eller ingen indtægter i den periode som hans ansættelseskontrakt med Fodboldklub 2 løb over, jf. bilag 36, 37 og 38. Disse bilag viser, at Sagsøger i årene 2015, 2016 og 2017 havde en skattepligtig indkomst på henholdsvis kr. 794.072, kr. 383.422 og kr. 0,00.

Sagsøgers valg om at opstarte egen virksomhed, i stedet for at tage et lønnet trænerjob, skal naturligvis ikke komme Sagsøgte ApS til skade.

Hvis Sagsøger ikke modtogløn m.v. for den periode, hvor han var fritstillet, dvs. i perioden fra den 27. februar 2015 og til den 30. juni 2015, måtte han have rettet dette lønkrav direkte mod Fodboldklub 2. Der er ikke tale om et erstatningskrav, men om et helt almindeligt løn-krav, som Sagsøger havde overfor Fodboldklub 2. Kravet var der-for heller ikke omfattet af forældelsen.

Sagsøger har ikke opfyldtopfordring G1, i ht.t han blev op- fordret til at oplyse, hvad han havde krav på at modtage i løn i denne periode. Dette må komme ham til skade.

2.2: Til støtte for den overfor Sagsøgte mbH nedlagte friholdelses-

påstand skal følgende anføres:

2.2.1: Det gøres gældende, at Sagsøgte mbH ikke oplyste Sagsøgte ApS, om 3 ugers fristen, og at Sagsøgte mbH derved har handlet an-svarspådragende overfor Sagsøgte ApS

2.2.1.1: Det må lægges til grund, at Sagsøgte mbH ikke har løftet den dem på-hvilende bevisbyrde for, at Sagsøgte mbH oplyste Sagsøgte ApS om 3 ugers fristen inden den sprang.

Som allerede anført kan det lægges til grund, at 3 ugers fristen intet steds var anført i de skriftlige redegørelser, som kom fra advokatfir-maet Sagsøgte mbH inden fristen sprang, således heller ikke i den af de to tyske advokater udarbejdede og for sagen helt afgørende redegørelse frem-lagt som bilag 9. Dette på trods af, at indledningen i redegørelsen bl.a. havde følgende ordlyd:

” Please find an overview on the most crucial points below” .

41

Det bestrides, at Sagsøgte mbH mundtligt skulle have oplyst Sagsøgte ApS

om 3 ugers fristen.

Sagsøgte ApS gør gældende, at Sagsøgte mbHs medarbejdere på intet tidspunkt under de telefoniske drøftelser oplyste om 3 ugers fri-sten.

Det at Sagsøgte mbH fremlagt notat, jf. bilag I2, er på ingen måde bevis for, at 3 ugers fristen skulle være oplyst Sagsøgte ApS. Tvært i mod indeholder dette notat heller ingen bemærkninger om at 3 ugers fristen har været drøftet.

At Sagsøgte mbH, da fristen var sprunget, gjorde gældende, at fristen var op-lyst per telefon, jf. bilag 11, mail fra Sagsøgte mbH af den 15. maj 2015, er heller ikke bevis for, at dette var sket.

Advokat Vidne 2 reagerede da også overfor Sagsøgte mbH samme dag, hvor han svarede, at han aldrig havde modtaget oplysninger om 3 ugers fri-sten, jf. bilag 12.

At advokat Vidne 2 fortsatte med at lade sig rådgive af Sagsøgte mbH, er på ingen måde bevis for, at Sagsøgte mbH havde rådgivet ham om 3 ugers fristen. Det var alene et valg der blev truffet af omkostningsmæssige årsager. En ny tysk advokat, der skulle sætte sig ind i sagen fra bunden, ville medføre ikke ubetydelige omkostninger.

Det bestrides, at advokat Vidne 2 meddelte Sagsøgte mbH, at en retssag mod Fodboldklub 2 ikke var en mulighed.

Det bestrides, at advokat Vidne 2 oplyste Sagsøgte mbH, at den rådgivning, han havde brug for, alene var til brug for en forhandling med Fodboldklub 2. Dette fremgår da heller ikke af redegørelsen, jf. bilag 9. Når en sådan væsentlig forudsætning for redegørelsen ikke er nævnt i redegørelsen, må det lægges til grund, at der ikke var en sådan forudsætning.

Det bestrides, at advokat Vidne 2 skulle have meddelt Sagsøgte mbH, at et sagsanlæg mod en Fodboldliga 1 ville gøre uoprettelig skade i for-hold til hans klienters muligheder for at få arbejde i andre klubber. Dette hænger heller ikke sammen med det faktum, at Sagsøger ønskede at føre sag mod Fodboldklub 2, da det ikke lykkedes at opnå en acceptabel forligsløsning.

Det bestrides ikke, at advokat Vidne 2 og Sagsøger var in-teresseret i en forligsmæssig løsning, men dette forudsatte, at der kunne

42

opnås et rimeligt resultat, jf. således også det i bilag 3. Men en retssag var ikke udelukket for Sagsøger, hvilket heller ikke fremgår at bilag 3.

Det bestrides, at der har været nogen ”sproglige udfordringer” for ad-

vokat Vidne 2. 3 ugers fristen blev aldrig nævnt for ham.

At advokatfirmaet Sagsøgte mbH mundtligt skulle have forklaret advokat Vidne 2 om 3 ugers fristen, har formodningen imod sig.

Der er efter danske retsforhold tale om en ekstrem kort frist. Var den blevet oplyst advokat Vidne 2, ville det naturligvis have gjort et bety-deligt indtryk.

Hvis 3 ugers fristen var blevet oplyst advokat Vidne 2, ville det have været det eneste naturlige, om advokat Vidne 2havde fortalt Sagsøger Sagsøger om denne frist under de løbende forhandlinger med Fodboldklub 2. Dette er ikke tilfældet.

Endvidere ville en sådan oplysning naturligvis have foranlediget, at ad-vokat Vidne 2, som det mindste i forholdet til Fodboldklub 2, havde anbe- falet Sagsøger, at der blev forsøgt indgåeten suspensionsaf- tale med Fodboldklub 2, alternativt at Fodboldklub 2 blev stævnet inden fristens udløb. Noget sådant skete ikke.

Oplysning om en sådan frist, havde ultimativt fået Sagsøgte ApS Sagsøgte ApS til at anbefale Sagsøger atanlægge sag mod Fodboldklub 2 inden fristens udløb. Dette skete helle ikke.

Det bestrides, at Advokat Vidne 2 på forhånd skulle have afskrevet Sagsøger muligheden for at anlægge en retssag. Dette ville ikke give mening, heller ikke i relation til forligsdrøftelser.

I det øjeblik fristen sprang, ville der med sikkerhed ikke længere være nogen forligsvilje fra Fodboldklub 2's side.

2.2.1.2: Det gøres som nævnt gældende, at Sagsøgte mbH har handlet ansvar-spådragende overfor Sagsøgte ApS ved ikke at oplyse Sagsøgte ApS ved ikke at oplyse om 3 ugers fristen.

Professor Person 6 skriver i besvarelsen, jf. bilag 47, side 52:

43

” Den tyske advokat har udvist en ansvarsrelevant overtrædelse, hvis ikke han informerede den danske advokat om 3-ugers-søgsmålsfristen iht. § 4 i den tyske lov om beskyttelse mod uberettiget

opsigelse. Ved juridisk rådgivning inden for tysk arbejdsret er oplysningen om 3-ugers-fristen iht. § 4 s. 1, § 7 KSchG almindelig standard ved opsigelser fra arbejdsgiverens side. En advokat, som i sin rådgivning om en opsigelse fra ar-bejdsgiverens side ikke gør opmærksom på dette, handler meget uagtsomt ” .

Det kan altså lægges til grund, at Sagsøgte mbH er erstatningsansvarlig over-for Sagsøgte ApS som følge af mangelfuld rådgivning, idet Sagsøgte mbH undlod at oplyse om den gældende 3 ugers frist, og Sagsøgte mbH skal derfor erstatte det tab, som Sagsøgte ApS lider som følge deraf.

Hvis det lægges til grund, at der med henvisning til ansættelseskon-traktens § 15, stk. 2, kunne være anlagt sag også efter 3 ugers fristens udløb, har Sagsøgte mbH alligevel handlet ansvarspådragende overfor Sagsøgte ApS.

Professor Person 6 skriver i besvarelsen, jf. bilag 47, side 47:

” Såfremt muligheden for at anlægge sag dog stadig bestod den 15.05.2015, var det uændret Sagsøgte mbHs opgave at gøre opmærksom op det. Det betyder, at det i Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbHs indbyrdes forhold uændret var Sagsøgte mbHs ansvar at muliggøre et fristbevarende søgsmål vedrørende opsigelsesbeskyttelsen” .

Dette understøttes af det professor Person 6's angiver i besvarelsen, jf. bi-lag 47, side 28 og 31, hvor han ligeledes konkluderer, at Sagsøgte mbH har handlet ansvarspådragende ved at undlade at undersøge mulighederne for at opnå en forlængelse af fristen i form af et fristbevarende søgsmål under henvisning til ansættelseskontraktens § 15, stk. 2.

Det fremgår tillige af besvarelsen, jf. bilag 47, side 47 nederst, at der ikke er noget der indikerer, at Sagsøgte ApS skulle have handlet ansvarspådragende i relation til dette forhold.

Som allerede nævnt fremgår det af professor Person 6's besvarelse, jf. bilag 47, side 52, at en advokat, som i sin rådgivning om en opsigelse fra arbejdsgiverens side, ikke gør opmærksom på 3 ugers fristen handler meget uagtsomt.

Professor Person 6's skriver i tilknytning hertil, jf. bilag 47, side 52 og 53:

44

-Derfor behøvede den danske advokat heller ikke at spørge di-

rekte ind til, om bestemte frister skulle overholdes.

- Det forhold, at den adspørgende var advokat, ændrer ikke ved

sagen – en dansk advokat kan og skal vide lige så lidt om 3-ugers-fristen iht. § 4, s. 1 KSchG som en dansk privatperson.

- Spørgsmålet, om det har betydning, hvis den danske advokat

gav udtryk for, at hans klient ønskede en forligsmæssig løs-ning og ikke en retssag, har jeg taget stilling til i spørgsmål

5. Hvis den danske advokat gav udtryk for dette, skulle den tyske advokat gøre ham opmærksom på, at hans chance for at finde en forligsmæssig løs-ning (i stedet for blot at acceptere opsigelsen af ansættelsesforholdet), bli-ver væsentligt forringet.

- Det kunne heller ikke spille nogen rolle, om der blev bedt om

en tidsbegrænset rådgivning på en til to timer. For det første ville det have været nærliggende for en arbejdsretsadvokat at gøre opmærksom på 3-ugers-fristen med det samme. Og så-fremt de rådgivende advokater havde fundet det nødvendigt at se håndbøger eller tjeklister igennem på grund af mang-lende rutine og erfaring, kunne de uden videre have gjort op-mærksom på dette. Herefter kunne de – i givet fald efter en kort indledende undersøgelse – have forklaret, at det ikke ville være muligt for dem at give en tilstrækkelig rådgivning om sagen inden for en eller to timer.

- Det spillede ligeledes ingen rolle, om den danske advokat i

det 3 uger lange tidsrum fra den 27. februar 2015 ikke infor-merede det tyske advokatkontor om forhandlingernes udvik-ling, herunder for eksempel, at forhandlingerne var gået i stå. Det ændrede ikke ved, at man i rådgivningen burde have gjort opmærksom på 3-ugers-fristen iht. § 4, s. 1 KSchG. Selvfølgelig kunne man stadig have gjort opmærksom på fri-sten kort før dens udløb, men dette skete heller ikke, hvilket ligeledes intet har at gøre med en kontakt eller ikke-kontakt under fristens udløb. Det spiller ligeledes ingen rolle, om den danske advokat eller det tyske advokatkontor havde kontakt til klienten.

- For at vurdere den foreliggende situation er det væsentligt,

at det tyske advokatkontor udarbejdede en skriftlig forklaring om medarbejderens retlige stilling. Sagsøgte mbHs skrivelse til Sagsøgte ApS

45

af 06.03.2015 (bilag 9), som blev udarbejdet under fristens udløb iht § 4, s. 1 KSchG, gør indledningsvist tydeligt op-mærksom på, at de væsentlige punkter vedrørende spørgsmå-let om opsigelsen af 27.02.2015 skulle samles (”You have asked us to summarize the main issues in relation with the envisaged termination of the employment of … Sagsøger. Please find an overview of the most crucial points below: …“).

Som det fremgår af skrivelsens side 2, var skri-velsens forfattere bekendt med opsigelsen af 27.02.2015. Det er efter disse konstateringer slået fast, at 3-ugers-fristen iht. § 4, s. 1 KSchG var en af de mest væsentlige punkter i for-bindelse med opsigelsen af 27.02.2015 – den burde være ble-vet nævnt i Sagsøgte mbHs skrivelse til Sagsøgte ApS af 06.03.2015 (bilag 9)” .

Sagsøgte ApS gør gældende, at Retten må lægge disse konklusioner i professor Person 6's besvarelse til grund for sagens afgø-relse.

Der foreligger således ingen forhold, som kan medføre, at Sagsøgte mbH ikke har handlet ansvarspådrag-ende overfor Sagsøgte ApS ved at undlade at gøre opmærksom på 3 ugers fristen.

Hvis Retten kommet til, at der i Person 6's konklusioner måtte ligge en be-visvurdering, gøres det gældende, at denne eller disse er i overensstem-melse med den bevisvurdering, som Retten må lægge til grund. 18/19

2.2.1.3: Det gøres gældende, at der er årsagssammenhæng mellem Sagsøgte mbH ansvarspådragende undladelse og den erstatning, som Sagsøgte ApS måtte komme til at betale Sagsøger.

2.2.1.4: Ad det af Sagsøgte ApS overfor Sagsøgte mbH rejste re-greskravet:

Det gøres gældende at Sagsøgte ApS kan gøre et regres-krav gældende over for Sagsøgte mbH, således at Sagsøgte mbH i overensstemmelse med den nedlagte påstand skal friholde Sagsøgte ApS for ethvert beløb, som Sagsøgte ApS måtte komme til at betale til Sagsøger.

Der henvises i det hele til professor Person 6's besvarelse af tillægsspørgs-mål A1, hvori han konkluderer:

46

” Sagsøgte ApS har over for Sagsøgte mbH et krav iht. § 280, stk. 1, s. 1, § 611 BGB på grund af mangelfuld opfyldelse af den kontrakt vedrørende advokatydelser.

Det danske advokatkontor Sagsøgte ApS og det tyske advokatkontor indgik en kontrakt vedrørende advokatydelser, som for Sagsøgte mbHs vedkommende medførte forpligtel-sen til at gøre Sagsøgte ApS rettidigt opmærksom på den mulige procedure og overhol-delsen af 3-ugersfristen iht. § 4, s. 1, § 7 KSchG. Sagsøgte mbH har forsømt denne pligt.

I den forbindelse har Sagsøgte mbH ikke udvist egen pligtforsømmelse, men skal iht. § 278, s. 1 BGB tilregnes pligtforsømmelsen udvist af de hos Sagsøgte mbH an-satte advokater. Desuden foreligger der iht. § 280, stk. 1, s. 2 BGB culpa fra Sagsøgte mbHs side, hvor ligeledes tilregningsstandarden iht. § 278, s. 1 BGB finder anvendelse. Der ses ingen tegn på medskyld fra Sagsøgte ApS' side.

Sagsøgte ApS' krav mod Sagsøgte mbH er hverken begrænset med henblik på sit omfang eller med henblik på en beløbsgrænse.

Retsvirkningen er ifølge § 249, stk. 1 BGB Sagsøgte mbHs pligt til at fritage Sagsøgte ApS for sin eksisterende erstatningspligt over for Sagsøger. Dette krav om fritagelse bliver iht. § 250, s. 2 HS 1 BGB til et beta-lingskrav, så snart Sagsøgte ApS forgæves har givet Sagsøgte mbH en frist til restitution med trussel om afvisning; det samme gør sig gæl-dende, når Sagsøgte mbH nægter restitutionen eller erstatningen al-vorligt og endegyldigt” .

Konklusionen er således, at Sagsøgte ApS friholdelses-påstand over for Sagsøgte mbH, må tages til følge. …”

Sagsøgte mbH har i sit påstandsdokument anført:

”… 6.

Anbringender

6.1 Til støtte for frifindelsespåstanden over for Sagsøger gø-

res det gældende, at der i henhold til tysk ret ikke kan rejses et er-statningskrav mod Sagsøgte mbH, idet der ikke er etableret et klientforhold mellem disse to parter, og der er ikke grundlag for et erstatnings-krav på andet grundlag, jf. professor Person 6's erklæring af 29. juni 2022, side 41 og 48 (dansk version).

6.2 Til støtte for frifindelsespåstanden over for Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApS gøres overordnet gældende, at det ikke er godtgjort, at Sagsøgte mbH har ydet fejlagtig eller mangelfuld rådgivning, og at der heller ikke er dokumentation for, at rådgivningen har ført til noget tab, samt at

47

Sagsøger ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, hvilket spørgsmål skal afgøres efter dansk ret. Herudover kan Sagsøgte mbH ikke gøres ansvarlig for tab, som Sagsøgte ApS kunne have undgået ved (i) en bedre sagsførelse og (ii) en bedre rå-dgivning til Sagsøger.

6.3 I forhold til frifindelsespåstanden over for friholdelsespåstanden

fra Sagsøgte ApS, gøres det derfor gældende, at det må lægges til grund, at Vidne 3 den 19. februar 2005 og/el-ler Vidne 4 den 5. marts 2015 mundtligt og rettidigt ori-enterede Vidne 2 om tre-ugers-fristen i Kündigungsschutzgesetz, KSchG, og mundtligt orienterede Vidne 2 om, at en opsigelse ikke kunne anfægtes, medmindre der inden denne frist blev anlagt sag ved den tyske arbejdsret.

Dette understøttes af, at Vidne 3 og Vidne 4 allerede den 15. maj 2015 og den 18. maj 2015 har bragt dette i Vidne 2's erindring uden at dette fik ham til at ændre strategi. Dette understøttes af, at Vidne 2 alle-rede den 5. marts 2015 meddelte, at han havde brug for rådgivning omgående, og at det hastede, jf. bilag H2, ekstraktens side 413.

Henvendelsens hastende karakter illustrerer, at Vidne 2 må have været opmærksom på, at der var bestemte frister, der skulle over-holdes. Det understøttes desuden også af, at Vidne 2 tirsdag den 17. marts 2015 orienterede Sagsøger om, at den ”skri-velse” som han var ved at udarbejde, skulle være sendt senest man-dag den 23. marts 2015, og altså dagen inden tre-ugers fristen ud-løb, jf. bilag 43, ekstraktens side 420.

Der er indgået en procesaftale, der indebærer, at hvis retten finder, at det må lægges til grund, at Sagsøgte mbH repræsenteret ved Vidne 3 den 19. februar 2005 og/eller Vidne 4 den 5. marts 2015 har givet Vidne 2 mundtlig orientering om tre-ugers reglen, kan Sagsøgte ApS ikke gøre regres over for Sagsøgte mbH. Sagsøgte mbH skal derfor frifin-des.

6.4 Hvis retten finder, at det ikke kan lægges til grund, at Vidne 3

Vidne 3 og/eller Vidne 4 telefonisk har orienteret Vidne 2 om tre-ugers fristen henholdsvis den 19. februar 2015 og/eller den 5. marts 2015, gøres det gældende, at Vidne 2 over for Vidne 3 og Vidne 4 gav udtryk for, at Sagsøger ikke ønskede at sagsøge Fodboldklub 2, men at forholdene om-kring Sagsøgers opsigelse skulle løses i mindelighed. Sagsøger har således ikke ønsket at anlægge en retssag mod Fodboldklub 2, og han har heller ikke gjort det, herunder har han ikke gjort forsøg på dette under anvendelse af dispensationsreglen.

48

6.5 Vidne 2 er fortsat med at indhente rådgivning hos Vidne 3

Vidne 3 og Vidne 4 efter det skriftligt blev bragt i hans erindring ved en mail af 15. maj 2015 og et brev af 18. maj 2018, at han havde fået oplysning om, at tre-ugers fristen var blevet nævnt for ham allerede i februar og marts 2015, og han har på dette tids-punkt fortsat stillet spørgsmål relateret til en mindelig løsning af sagen med Sagsøgers fratræden.

Vidne 2 understre-gede i den forbindelse, at han fortsat gerne ville have bistand fra Sagsøgte mbH, også efter, at han havde modtaget redegørelsen af 15. maj 2015. Dette havde han næppe gjort, såfremt han mente, at Sagsøgte mbH havde ydet mangelfuld, forkert eller ansvarspådragende rådgiv-ning.

Det har stedse været en del af Vidne 2's strategi for Sagsøger at finde en mindelig løsning, og det fremgår ikke af noget af korrespondancen i sagen, at Sagsøger har haft konkrete planer om at sagsøge Fodboldklub 2.

Det gøres på den bag-grund gældende, at et sagsanlæg mod Fodboldklub 2 reelt aldrig var på tale, og det bestrides bl.a. på denne baggrund, at det kan lægges til grund, at Sagsøger, hvis han var blevet bekendt med tre-ugers fristen, ville have anlagt sag mod Fodboldklub 2 i stedet for at for-søge at forhandle en samlet løsning. Der er ingen af de tre trænere, der har anlagt en sag mod Fodboldklub 2.

6.6 Sagsøgers ønske om at løse sagen i mindelighed, og mod-

vilje mod at anlægge en sag ved domstolene underbygges af den omstændighed, at han har rettet krav om betaling af et løntilgode-havende på 27.000 euro, der hidrører fra perioden før 1. juli 2015, mod Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH, jf. sagsøgers proces-skrift vedrørende tabsopgørelse mv. af 3. december 2019.

Dette krav har ingen forbindelse til opsigelsen af Sagsøger, men er et pengekrav, der ikke er omfattet af tre-ugers begrænsnin-gen, der omfatter muligheden for at blive genindsat i stillingen, men af almindelige forældelsesregler. Sagsøger burde have rejst kravet om løntilgodehavendet direkte over for Fodboldklub 2, hvilket han ikke har gjort. Dette dokumenterer, at Sagsøger ikke ønskede at sagsøge Fodboldklub 2.

Under alle omstændighe-der skal tabsopgørelsen reduceres med dette beløb.

Professor Person 6's erklæring af 12. december 2022 6.7 Det gøres gældende, at der er dele af erklæringen, der ikke kan til-

lægges betydning, hvor den er baseret på forkerte forudsætninger om de faktiske forhold, jf. pkt. 5.6 ff. ovenfor, blandt andet er erklæ-ringen er baseret på en forudsætning om et bredere mandat end det, der rent faktisk blev givet.

49

6.8 Det gøres herudover gældende, at erklæringen er gået ud over en

besvarelse af de stillede spørgsmål, og således reelt berører forhold, som byretten skal tage stilling til og ikke er begrænset til en gengi-velse af gældende tyske regler. Der må derfor ses bort fra de dele af erklæringen, der indeholder en stillingtagen til den konkrete sag og ikke en beskrivelse af gældende tyske regler.

6.9 Der gælder en regel om ligefrem bevisbyrde, hvilket må anses for

dokumenteret ved uddrag af relevante tyske lærebøger.

Tabsopgørelsen

6.10Spørgsmålet om tabsopgørelsen skal afgøres efter danske regler, da

retten ved kendelse af 14. januar 2020 har bestemt, at retsforholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte ApS skal af-gøres efter dansk ret. Sagsøger har ikke dokumenteret, at han har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, og han har ikke frem-lagt nærmere oplysninger om eventuelle stillinger han har søgt fra foråret 2015 og indtil 30. juni 2017. Der er heller ikke dokumenta-tion for, at han har tilmeldt sig jobcenteret.

6.11Det gøres gældende, at Sagsøger i hvert fald fra og med

30. oktober 2015 ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, idet Sagsøger fra og med 30. oktober 2015 har etableret selv-stændig erhvervsvirksomhed (konsulentvirksomhed). I overens-stemmelse med retspraksis medfører en tidligere ansats påbegyn-delse af selvstændig virksomhed normalt, at den pågældende af-skærer sig fra at kræve erstatning fra og med tidspunktet for etable-ring af sådan virksomhed.

Sagsøger har i hvert fald fra 30. oktober 2015 dedikeret hele sin arbejdsindsats til fodboldprojek-tet med SDU, og han kan få yderligere indtægter vedrørende denne periode, men dette er i øvrigt ikke afgørende, idet opstart af selv-stændig erhvervsvirksomhed må anses som en manglende iagtta-gelse af tabsbegræsningspligt.

Sagsøger vil få yderligere indtægter vedrørende den relevante periode, hvis han har får med-hold i sit synspunkt om, at han har rettigheder til et projekt om et Fodboldcenter i By, hvilket han har ifølge en presse-meddelelse fra DBU, uanset at han på råd fra sin advokat har afvist at underskrive en formel samarbejdsaftale, da denne ville give ham andre begrænsninger.

Sagsøgers krav må derfor begræn-ses til perioden 1. juli 2015 til 30. oktober 2015, hvilket for denne fi-remåneders periode svarer til et krav på 266.563,07 kr. (baseret på grundløn, pointbonus for denne firemåneders periode (12 point) og forholdsmæssig sæsonbonus).

50

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten skal tage stilling til, om Sagsøgte ApS (herefter: Sagsøgte ApS) og Sagsøgte mbH (herefter: Sagsøgte mbH) skal pålægges at be-tale erstatning til Sagsøger. Såfremt Sagsøgte ApS pålægges at betale erstatning til Sagsøger, skal retten endvidere tage stilling til, om Sagsøgte mbH skal friholde Sagsøgte ApS helt eller delvist i forholdet til Sagsøger.

Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH har indgået følgende procesaftale:

” Såfremt domstolene, ultimativt Højesteret, finder det bevist, at Sagsøgte 2 mundtligt orienterede Sagsøgte 1 (via advokat Vidne 2) om sagsmålsfristen i henhold til tysk ret, er Parterne enige om, at Sagsøgte 2 ikke er erstatningsansvarlig over for Sagsøgte 1”

Retten har forud for hovedforhandlingen bestemt, at forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte mbH og det indbyrdes forhold mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH skal afgøres efter tysk ret.

Sagsøger og Sagsøgte ApS er enige om, at deres forhold skal afgøres efter dansk ret. Sagsøger har gjort gældende, at Sagsøgte ApS' erstatningsansvar er et rådgiveransvar, mens Sagsøgte mbHs er et erstatningsansvar udenfor kontrakt.

Det er centralt for sagens afgørelse, om det er bevist, at man fra Sagsøgte mbHs side har oplyst advokat Vidne 2 om en tyske regel om, at en opsigelse af et ansættel-sesforhold skal indbringes for retten inden 3 uger, såfremt man vil anfægte lov-ligheden af opsigelsen.

Det er ubestridt, at Sagsøgte mbH ikke skriftligt har oplyst advokat Vidne 2 om fristen. Det er herefter spørgsmålet, om det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at man fra Sagsøgte mbHs side mundtligt har oplyst advokat Vidne 2 om fristen.

Der er afgivet forklaring herom af advokat Vidne 3, advokat Vidne 4, advokat Vidne 2 og advokatfuldmægtig Vidne 5.

Advokat Vidne 2 har forklaret, at han ikke har fået oplysning om 3-ugersfristen og at han ikke har sagt, at det ikke kom på tale at anlægge sag. Herudover gengi-ver han i sin forklaring om telefonsamtalerne med advokat Vidne 3 og advo-kat Vidne 4 i det væsentlige omstændigheder, som fremgår af de skrift-

51

lige beviser. Han har vedrørende mailen af 17. marts 2015 forklaret, at han ikke kunne huske, hvad det var, der skulle sendes senest mandag og gættede på, at det vedrørte noget med kirkeskat og selvangivelse. Der er ikke fremlagt skrivel-ser fra advokat Vidne 2 til Fodboldklub 2 for perioden mellem den 17. marts og 24. april 2015.

Advokatfuldmægtig Vidne 5 har forklaret, at han sad overfor advokat Vidne 2 på advokatkontoret, og at han har kunnet høre, hvad advokat Vidne 2 har sagt i sine telefonsamtaler. Han har ikke hørt nogen tale om 3-ugersfristen. Hans forklaring er ikke præcis i forhold til, hvornår han har overhørt advokat Vidne 2's telefonsamtaler.

Heroverfor står vidnet advokat Vidne 3's sikre forklaring om hændelsesforlø-bet, herunder om at hun den 19. februar 2015 telefonisk har oplyst advokat Vidne 2 om 3-ugersfristen i den første samtale og andre konkrete detaljer om samta-len.

Hun har endvidere forklaret om advokat Vidne 4's henvendelse på hen-des kontor, hvor advokat Vidne 4 fortalte advokat Vidne 3 om hendes telefonsamtale med advokat Vidne 2, herunder hans usædvanlige reaktion, da advokat Vidne 4 gjorde ham opmærksom på 3-ugersfristen.

Efter advokat Vidne 4's forklaring om hendes samtale med advokat Vidne 2 den 5. marts 2015, oplyste hun advokat Vidne 2 om, at der skulle anlægges sag in-den 3 uger, idet opsigelsen ellers ville være gyldig, hvilket han havde grinet af. Advokat Vidne 4's forklaring støttes af advokat Vidne 3's forklaring.

Efter de skriftlige beviser lægger retten til grund, at Sagsøger modtog opsigelsen fra Fodboldklub 2 den 4. eller 5. marts 2015. Ved mail af 5. marts 2015, kl. 16.13, spurgte advokat Vidne 2 advokat Vidne 4, om hun straks ville ringe til ham, eller om han måtte ringe til hende.

Endvidere skrev advokat Vidne 2 den 17. marts 2015 til Sagsøger, at han var i gang med udarbejdelse af en skrivelse, som skulle sendes senest mandag, som var den 23. marts 2015, hvilket understøtter, at advokat Vidne 2 arbejdede på at overholde en frist. Indholdet af disse mails understøtter advokaterne Vidne 3 og Vidne 4's forklaringer om, at advokat Vidne 2 var blevet gjort bekendt med 3-ugersfristen.

På denne baggrund finder retten det bevist, at advokaterne Vidne 3 og Vidne 4 fra Sagsøgte mbH har vejledt advokat Vidne 2 om 3-ugersfristen henholdsvis den 19. februar 2015 og den 5. marts 2015. Retten har ved bevisvurderingen til-lagt det vægt, at advokat Vidne 3 ikke længere er ansat hos Sagsøgte mbH og ikke er fratrådt som følge af nærværende sag.

A.1. Forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte mbH

52

Forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte mbH skal afgøres efter tysk ret. Efter professor dr.jur. Person 6's redegørelse af 22. juni 2022 om tysk ret lægger retten til grund, at Sagsøger ikke kan gøre krav gældende på grund-lag af egen kontrakt eller retsstridigt forhold.

Professor dr.jur. Person 6 har videre anført: ” … Det er tvivlsomt, om Sagsøger kan udlede et eget krav mod Sagsøgte mbH af den kontrakt, som Sagsøgte mbH har indgået med Sagsøgte ApS. Dette kommer i betragtning ifølge bestemmelserne om kontrakten med beskyttende virkning til fordel for tredjemand.

Kontrakten med beskyttende virkning til fordel for tredjemand er ikke udtrykkeligt stan-dardiseret i loven, men almindeligt anerkendt i retspraksis. Kontrakten kan især udledes af standarderne vedrørende (supplerende) fortolkning og udformning af kontrakter, §§ 133, 157 BGB og § 311, stk. 3, s. 1 BGB.

Ud fra sin struktur ligner kontrakten med be-skyttende virkning til fordel for tredjemand den i § 328, stk. 1 BGB regulerede kontrakt til fordel for tredjemand. Den eneste forskel mellem de to er den, at § 328, stk. 1 BGB umiddelbart medfører et ydelseskrav for tredjemand.

Derimod medfører kontrakten med beskyttende virkning til fordel for tredjemand blot pligten til at bevare tredjemands in-teresser, hvor denne tredjemand dog først kan udlede et eget krav, hvis vedkommendes ret er blevet krænket.

Ifølge de i retspraksis udviklede bestemmelser har et krav iht. § 280, stk. 1 BGB på grund af misligholdelse af en kontrakt med beskyttende virkning af tredjemand følgende forudsætninger: Der skal foreligge en – især kontraktlig – forpligtelse, som begrunder pligter, der vedrører beskyttelsen af tredjemand.

Denne person skal ud fra bestemmelsen komme i berøring med ydelsen og være ligeså udsat for pligtforsømmelsens farer som kontraktpartneren (såkaldt ”ydelsesnærhed”). Der skal foreligge et særligt beskyttelses-eller inddragelsesbehov for denne person, hvilket især er tilfældet, hvis det kan udledes af kontraktens fortolkning, at ydelsespligten (også) tjener denne persons interesse.

Des-uden skal tredjemands forbindelse til pligten være synlig for skyldneren.

I overensstemmelse med retspraksis kan også kontrakter vedrørende advokatydelser have beskyttende virkning over for tredjemand.

I den forbindelse konkretiseres de netop an-givne kriterier således, at tredjemand efter sin bestemmelse kommer i berøring med den ydelse, som advokaten skylder, at advokatens kontraktpartner har en egen interesse i at inddrage tredjemand, at advokaten kan se tredjemands ”ydelsesnærhed” og interesse i, at hans kontraktpartner bliver inddraget, og at tredjemand på grund af manglen på egne krav har brug for beskyttelse.

Med hensyn til det sidste synspunkt fremhæver domspraksis, at kravet regelmæssigt er udelukket, hvis tredjemand på grund af sagens forhold allerede har et kontaktligt krav med samme indhold.

Sidstnævnte synspunkt finder ifølge retspraksis også anvendelse, når en klient gør brug af en rådgiver og denne rådgiver så selv indhenter et råd af en advokat. Hvis advokaten i

53

denne situation laver en rådgivningsfejl, skal han betragtes som rådgiverens medhjæl-per, således at rådgiveren er ansvarlig over for klienten, også selvom han ikke selv udvi-ser pligtforsømmelse (fordi han måtte stole på advokaten).

I denne sag er rådgiveren så-ledes ansvarlig over for klienten, advokaten er dog udelukkende ansvarlig over for rådgi-veren, dog ikke over for klienten, som han ikke står i noget kontraktforhold til. Dermed skulle den tyske højesteret BGH i år 2017 træffe afgørelse i en sag, hvor en landbrugs-virksomhed gennemførte en større udlandsinvestering og i den forbindelse lod sig råd-give af en konsulentvirksomhed.

Konsulentvirksomheden lod sig rådgive af en advokat, der dog ikke havde noget kontraktforhold til landbrugsvirksomheden. Da udlandsinve-steringen gik galt og der ikke kunne fås nogen skadeserstatning fra konsulentvirksom-hed, gjorde landbrugsvirksomheden krav gældende mod advokaten.

BGH udtalte, at landbrugsvirksomheden ikke kunne gøre kontraktlige krav gældende mod advokaten og i særdeleshed, at et krav fra en kontrakt med beskyttende virkning af tredjemand ikke ville komme i betragtning.

Kontrakten, som advokaten havde indgået med konsulentvirksom-heden, udfoldede ifølge BGH’s opfattelse ingen beskyttende virkning til fordel for land-brugsvirksomheden, idet virksomheden udelukkende havde gjort brug af en ydelse fra konsulentvirksomheden. Således var advokaten ganske vist assisterende rådgiver for rå-dgivningsvirksomheden, han var dog ikke ansvarlig over for landbrugsvirksomheden.

De steder, hvor oplysninger og rådgivninger kan ydes i form af en ”kæde” , har de en-kelte indgåede kontrakter således ingen beskyttende virkning til fordel for kædens næste ”led” igen.

Det viser sig også i sager vedrørende medicinsk rådgivning: Hvis en patient indgår en behandlingsaftale med en læge og denne læge indgår en konsulentaftale med en yderligere læge (”lægelig konsulent“), er den lægelige konsulent i tilfælde af en for-kert rådgivning kun ansvarlig over for den behandlende læge, men ikke over for patien-ten.

Ganske vist er den lægelige konsulent iht. § 278 BGB medhjælper for den behand-lende læge, således at denne læge er ansvarlig over for patienten fra dennes overtræ-delse; dog er den lægelige konsulent ikke ansvarlig over for patienten, medmindre han selv har givet patienten oplysninger.

I den foreliggende sag står Sagsøgerover forSagsøgte ApS som ansvarlig person, som han har indgået en konsulentaftale med og som iht. § 278 BGB skal stå inde for Sagsøgte mbHs pligtforsømmelse. Således bestod der ifølge konsulentaftalen mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH ganske vist en særlig interesse i, at Sagsøger som tredje-mand rådgives korrekt.

Han var ”ydelsesnær” og havde en åbenlys og central interesse i varetagelsen af sine interesser, også ifølge konsulentaftale mellem de to advokatkontorer. Sagsøger har dog et eget krav mod Sagsøgte ApS, således at der ikke er nogen anledning til at tildele ham yderligere krav ud over de allerede eksisterende kontraktmæssige relationer.

Sagsøgte mbH er dermed ikke umiddelbart ansvarlig over forSagsøger på baggrund af en kontrakt med beskyttende virkning af tredjemand. …”

Efter redegørelsen for tysk ret og idet der ikke er anført omstændigheder, der kan føre til andet resultat, finder retten, at der ikke er grundlag for, at Sagsøger

54

kan gøre et krav gældende mod Sagsøgte mbH.

A.2. Forholdet mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH

Da retten efter det ovenfor anførte finder det bevist, at Sagsøgte mbH oplyste advokat Vidne 2 om 3-ugersfristen, skal Sagsøgte mbH frifindes for Sagsøgte ApS' friholdelsespåstand, jf. herved parternes procesaftale.

A.3. Forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte ApS

Da advokat Vidne 2 efter det ovenfor anførte var blevet oplyst om 3-ugersfristen for sagsanlæg og undlod at rådgive Sagsøger om fristen, finder ret-ten, at advokat Vidne 2 at have handlet ansvarspådragende. Sagsøgte ApS er herefter erstat-ningsansvarlig overfor Sagsøger for det kausale og adækvate tab, som Sagsøger har lidt som følge af, at han ikke blev rådgivet om mu-ligheden for at anfægte Fodboldklub 2's opsigelse af ham ved retten inden udløbet af 3-ugersfristen for sagsanlæg. Spørgsmålet om advokat Vidne 2's rådgiveransvar for pointbonuskravet vedrørende første halvår 2015 omtales nedenfor.

Professor dr.jur. Person 6 har i sin redegørelse af 22. juni 2022 om tysk ret i forhold til gyldigheden af opsigelsen af Sagsøger anført bl.a.:

” …

Iht. § 1, stk. 2, s. 1 KSchG kan en opsigelse være begrundet i personrelaterede forhold, i adfærdsrelaterede forhold eller i driftsrelaterede forhold.

Opsigelsen på grund af personrelaterede forhold kræver medarbejderens manglende eg-nethed til at opfylde sine ansættelseskontraktlige pligter, det være sig fagligt, fysisk eller på anden vis. Det er der intet, der tyder på i den foreliggende sag.

Opsigelsen på grund af adfærdsrelaterede forhold forudsætter, at medarbejderen har misligholdt sine kontraktlige pligter. Desuden er det – afhængigt af misligholdelsens grovhed – en forudsætning, at arbejdsgiveren har givet medarbejderen en advarsel, in-den en opsigelse er begrundet. I den forbindelse skal man se på det enkelte tilfælde og af-veje de forskellige interesser. Det er der heller ingen tegn på. Der synes således heller ikke at foreligge grunde til en opsigelse på grund af adfærdsrelaterede forhold.

En opsigelse på grund af driftsrelaterede forhold forudsætter, at muligheden for en be-skæftigelse under de oprindelige ansættelsesbetingelser er bortfaldet ved udløbet af opsi-gelsesvarslet.

I den foreliggende sag er der intet tegn på en nedlæggelse af medarbejderens arbejds-plads. Der foreligger ingen informationer om, at én eller begge assistenttrænerstillinger hos Fodboldklub 2 skulle være nedlagt.

Opsigelsens sociale begrundelse iht. § 1, stk. 2, s. 1 KSchG mangler.

55

(3.) Ufravigelighed fra § 1, stk. 2, s. 1 KSchG Her kunne det overvejes, om gyldigheden af § 1, stk. 2, s. 1 KSchG er blevet fraveget på grund af ansættelseskontraktens bestemmelse i § 11, lit. e). Det betyder, at det muligvis svarede til ansættelsesparternes vilje at erklære de netop omtalte lovmæssige forudsæt-ninger i § 1, stk. 2, s. 1 KSchG for uanvendelige.

Det kunne tænkes, at ansættelseskon-traktens parter i tilfælde af et ophør af cheftrænerens ansættelse ville tillade opsigelsen af ansættelsesforholdet fra arbejdsgiverens side, uden at de lovmæssige forudsætninger for den ”sociale begrundelse” iht. § 1, stk., 2 s. 1 KSchG var opfyldt.

Det er dog allerede udelukket af den grund, at en sådan fravigelse fra § 1, stk. 2, s. 1 KSchG ikke er mulig. Den lovbestemte beskyttelse mod uberettiget opsigelse er en ufravigelig arbejdstagerbeskyttelseslov, som ikke kan fraviges ved kontrakt.

Ifølge alt dette opfyldte opsigelsen, som blev meddelt af Fodboldklub 2 den 27.02.2015, gan-ske vist gyldighedskravet iht. § 11, lit. e) i ansættelseskontrakten. Den manglede dog den ”sociale begrundelse” iht. § 1, stk., 2 s. 1 KSchG. Den var således ugyldig, da den blev meddelt den 27.02.2015. …”

På denne baggrund må det antages, at Sagsøger med stor sandsynlig-hed ville have fået medhold i et sagsanlæg om uberettiget opsigelse ved den kompetente, tyske retsinstans, såfremt spørgsmålet var blevet indbragt for den pågældende ret indenfor 3-ugersfristen.

Sagsøgers krav består dels af et krav på betaling for pointbonus, som blev optjent hos Fodboldklub 2 i perioden indtil den 30. juni 2015, hvor han var op-sagt til, dels krav på basisløn, pointbonus og sæsonbonus hos Fodboldklub 2 fra den 1. juli 2015 til og med den 30. juni 2017, hvor Sagsøgers tidsbegræn-sede kontrakt udløb efter sit indhold.

B.1. Kravet vedrørende perioden fra 1. januar til 30. juni 2015 Sagsøgers krav omfatter et krav på 27.000 euro vedrørende mang-lende betaling fra Fodboldklub 2 for bonuspoint for første halvår af 2015, mens han stadig var ansat.

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført, at det fulde erstatnings-krav udspringer af, at Fodboldklub 2 05’s opsigelse af ham var ugyldig, men har i et tid-ligere processkrift af 3. december 2019 anført, at Sagsøger på bag-grund af den rådgivning, han fik fra advokat Vidne 2, ikke havde anledning til fortsat at forfølge noget krav mod Fodboldklub 2. Der er tillige procederet i overens-stemmelse med det sidst anførte.

56

Da kravet om betaling af de 27.000 euro vedrører en periode, hvor Sagsøger stadig var ansat, er det ikke et krav, som han blev afskåret fra at gøre gældende som følge af, at hans sag om uberettiget opsigelse ikke blev indbragt for retten inden udløbet af 3-ugersfristen. Der er således ikke årsagssammen-hæng mellem den manglende rådgivning om 3-ugersfristen og tabet.

Sagsøger har forklaret, at han var til møde på advokat Vidne 2's kontor i juni 2015, hvor han fik at vide, at der ikke var mere at gøre. Han kan ikke hu-ske, hvornår han så Sagsøgte mbHs mail af 15. maj 2015. Advokat Vidne 2 har heroverfor forklaret, at Sagsøger fik kopi af Sagsøgte mbHs mail af 15. maj 2015, og at han vejledte Sagsøger om, at de kunne sagsøge Fodboldklub 2 for bonus-krav, da det ikke var omfattet af 3-ugersfristen. Han har videre forklaret, at Sagsøger herefter antog en tysk advokat.

Sagsøgte mbH har i mail af 15. maj 2015 til advokat Vidne 2 anført bl.a.: “With regard to the compensation to be paid until termination date, please refer to the recom-mended negotiation strategy and possible judicial procedures.”

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at advokat Vidne 2 har handlet ansvar-spådragende for så vidt angår rådgivningen angående bonuskravet indtil den 30. juni 2015.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tage Sagsøgers krav til følge for såvidt angår denne del af kravet.

B.2. Kravet vedrørende perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 Idet Sagsøgers krav for denne periode vedrører krav på løn m.v., som han ville have oppebåret, såfremt han ikke var blevet opsagt, findes dette tab at være en kausal og adækvat følge af, at han ikke inden udløbet af 3-ugersfristen efter tysk ret for anfægtelse af Fodboldklub 2's opsigelse af ham har indbragt sagen for retten.

Det tab han har lidt, vil herefter være det krav, han må antages at ville have fået medhold i, såfremt han rettidigt havde indbragt sagen for retten. Professor dr.jur. Person 6 har i sin redegørelse af 22. juni 2022 om tysk ret vedrørende størrelsen af det krav, som Sagsøger ville kunne få med-hold i, anført bl.a.:

”… Såfremt Sagsøger havde anlagt en sag mod Fodboldklub 2 inden for 3-ugers-fristen, ville han sandsynligvis have vundet retssagen. Opsigelsen ville være blevet erklæret ugyl-dig.

Af den grund ville det havde godtgjort, at ansættelsesforholdet fortsat bestod indtil den 30.06.2017. I denne periode ville Fodboldklub 2 enten have beskæftiget Sagsøger indtil den 30.6.2017, således at han ville have fået sit kontraktmæssige vederlag. Eller også ville

57

Fodboldklub 2 fortsat have fritstillet ham, mens han iht. § 615, s. 1, §§ 293 ff. BGB ville have haft krav på vederlaget i form af en løn for manglende anvist arbejde (jf. III 4. ovenfor). I denne situation ville han have haft krav på hele lønnen iht. Kontrakten, det vil sige iht. § 5 af ansættelseskontrakten krav på ”base salary” , ”points bonus” og ”seasonal points bonus” . Med henblik på en mulig modregning af en eventuel anden indkomst henvises der til oven-stående III 4 c bb. …”

Der er enighed mellem parterne om opgørelsen af Sagsøgers krav på løn, bonuspoint og sæsonpoint for perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017, som han har opgjort til 548.500 euro svarende til 4.098.392 kr. Sagsøger har ved hovedforhandlingens begyndelse nedsat sit krav med 383.422 kr. svarende til hans skattepligtige indtægter i 2016. Kravet vedrørende den anførte periode udgør herefter 3.714.970 kr.

Det er herefter spørgsmålet, om Sagsøger har tilsidesat sin tabsbe-grænsningspligt i forholdet til Sagsøgte ApS, hvilket skal afgøres efter dansk ret.

Efter Sagsøgers forklaring har han forud for ansættelsen som assi-stenttræner hos Fodboldklub 2 bl.a. har været cheftræner for Hold i 5 år, at han har taget en Uddannelse og har UEFA’s pro licens, som er den højeste internationale trænerlicens, man kan have, at han har været assi-stenttræner for landstræner Person 1, og at han har været cheftræner for Fodboldklub 3, hvor han blev opsagt.

Sagsøger har om sine bestræbelser for at opnå en indtjening forklaret, at trænerstillingerne i andre klubber var besat i juni 2015, da hans opsigelsespe-riode udløb, hvorfor der ikke var nogen ledige trænerstillinger, han kunne blive ansat i. Trænerstillinger på det niveau slås yderst sjældent op.

I branchen søger man ikke uopfordret trænerstillinger i klubber, som har en træner, da det vil blive anset for illoyalt overfor træneren i klubben. Man søger at være aktiv på andre måder, fx ved TV-optrædener og praktikophold. Hvis der havde være en ledig trænerstilling, havde han ladet klubben vide, at han var interesseret.

Han havde ikke samme markedsværdi som Person 2 og Vidne 1, eftersom at han var blevet opsagt både i Fodboldklub 3 og Fodboldklub 2. Han har efter udløbet af opsigelsesperioden den 1. juli 2015 ikke haft indtægter i 2015 ud over indkomsten fra Fodboldklub 2.

Han stiftede Virksomhed i oktober 2015, da det var en forudsætning for, at han i 2016 kunne få ansættelse hos det belgiske firma Virksomhed BE, som skulle certificere danske fodboldklubber. Det var hans eneste mulighed for at opnå en indtjening. Konsulentjobbet var en mulighed for at bevare kontakten til branchen og for at registrere de muligheder, der var, for at træde ind i et træ-nerjob igen eller for at opnå anden indtægt. Den indtægt, som han har modtaget

58

fra det belgiske firma, er indeholdt i den indtægt, som fremgår af hans årsopgø-relse for 2016. Han har endvidere haft TV-jobs hos Arbejdsplads som kommentator og andre småopgaver.

Sagsøger har videre forklaret, at han oprindeligt startede projektet med Fodboldcenter i 2013 ved siden af sine øvrige opgaver, og at han præsenterede projektet for SDU, men at der opstod uenighed om deres samar-bejde, så han alene har fået nogle småhonorarer for nogle forelæsninger. Det var aftalen, at hvis det blev realiseret i fremtiden, skulle han tilbydes en stilling som teknisk direktør, men det er aldrig blevet til noget. Han har aldrig sendt millionkrav til SDU eller anlagt sag. Han har ikke krav på nogen rettigheder i forhold til projektet.

Den eneste periode, hvor han ikke har haft en indtægt, har været foråret 2017, hvor han i marts 2017 måtte sætte sit hus til salg. Han har ikke haft ansættelse som træner siden ansættelsen hos Fodboldklub 2.

Han har efter den 1. juli 2017 været ansat hos Fodboldklub 6 fra 2019 som head of coaching, han blev i 2019 ekstern konsulent hos Fodboldklub 1 og han blev i 2021 head of coaching samme sted.

Vidne 1's forklaring støtter Sagsøgers forklaring om, mulig-hederne for at opnå ny ansættelse som træner, når en træner må forlade trænerjobbet i utide.

Efter oplysningerne om Sagsøgers ansættelsesforhold forud for ansættelsen som assistenttræner hos Fodboldklub 2, og om hans bestræbelser på at opnå relevant, lønnet ansættelse, finder retten, at han ikke har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

Retten tager herefter Sagsøgers påstand til følge over for Sagsøgte ApS med 3.714.970 kr. med tillæg af renter fra sagens anlæg.

Retten tager endvidere Sagsøgte mbHs påstand om frifindelse til følge over for både Sagsøgers betalingspåstand og Sagsøgte ApS' friholdelsespåstand.

Sagsomkostninger

Sagsøger anlagde nærværende sag den 15. februar 2018. Sagsøgers principale påstand angik betaling af 6.601.817,50 kr. Den 3. december 2019 nedsatte sagsø-ger sin principale påstand til at angå 4.300.136 kr. og under hovedforhandlin-gen nedsatte sagsøger sin påstand til 3.916.714 kr.

59

Der har været afholdt 11 retsmøder under forberedelsen, hvoraf de 2 har været med fremmøde, mens de 9 har været telefonmøder. Der har under sagen været tvister om værneting, lovvalg og spørgetema vedrørende tysk ret. Der er afgivet et betydeligt antal processkrifter.

Hovedforhandlingen har varet 3 dage.

Efter retsplejelovens § 316, stk. 1, erstattes udgifter til advokatbistand med et passende beløb, mens øvrige udgifter erstattes fuldt ud.

Forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte ApS Sagsomkostningerne er efter det anførte om sagens værdi og forløb samt sagens udfald fastsat til dækning af delvise sagsomkostninger, som omfatter dækning af advokatudgift med 350.000 kr., af retsafgift med 89.460 kr., svarende til rets-afgiften af det beløb, Sagsøger har fået medhold i, og af øvrige udgif-ter med 222.875 kr. til dækning af oversættelse af spørgetema vedrørende tysk ret, udtalelse om tysk ret samt til oversættelse af besvarelsen, i alt 662.335 kr.

Det bemærkes, at Sagsøger har fået medhold i under 2/3 af den oprin-delige påstand, i ca. 7/8 af påstanden på 4.300.135 kr. og i betydeligt omfang af den endelige påstand.

Sagsøger er ikke momsregistreret.

Mellem Sagsøger og Sagsøgte mbH

Sagsomkostningerne er efter det anførte om sagens værdi og forløb samt sagens udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 300.000 kr. og af øvrige udgif-ter med 18.820,26 kr., i alt 318.820,26 kr. Det bemærkes, at udgiften til materiale-samling er omfattet af beløbet til dækning af advokatudgift.

Sagsøgte mbH er momsregistreret.

Mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH

I forholdet mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH ophæves sagens omkostninger. Retten har herved lagt vægt på, at Sagsøgte ApS' friholdelsespåstand kun har givet anledning til begrænset sagsførelse.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale 3.714.970,00 kr. med procesrente fra den 15. februar 2018.

Sagsøgte mbH frifindes.

60

Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale sagsomkostnin-ger med 662.335 kr.

Sagsøger skal til Sagsøgte mbH betale sagsomkostninger med 318.820,26 kr.

I forholdet mellem Sagsøgte ApS og Sagsøgte mbH skal ingen part betale sagsomkostninger til den anden part.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 29-03-2023 kl. 13:20 Modtagere: Advokat (H) Karsten Gudmand-Høyer, Advokat (H) Mette Klingsten, Sagsøger, Advokat (H) Thomas Arleth, Sagsøgte ApS