BR — Byretterne

BS-5530/2025-NYK

OL-2025-BYR-00289

Appelleret

Dato

21-05-2025

Sagsemne

Sag om tvangsadoption uden samtykke i medfør af adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 3

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 119.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NYKØBING FALSTER

DOM

afsagt den 21. maj 2025

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-5530/2025-NYK

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-5530/2025-NYK

Tvangsadoption af

Barn (beskikket advokat Louise Juul)

Yderligere parter:

Klager (Biologisk mor) (beskikket advokat Thomas Lorentzen)

Klager (Biologisk far) (beskikket advokat Martin Olsgaard)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 22. januar 2025 truffet afgørelse om, at Barn, født den Dato 2023, frigives til adoption.

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 3.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at Ankesty-relsen indbringer afgørelsen for retten.

Klager (Biologisk mor) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrel-sens afgørelse.

Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrel-sens afgørelse.

Ankestyrelsen har nedlagt påstand om, at retten opretholder afgørelsen.

Advokat Louise Juul har på vegne af Barn tilsluttet sig Anke-styrelsens påstand.

Oplysningerne i sagen Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse:

”… Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.

Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adop-tion, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hendes opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.

Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har vanskeligheder af omfattende og varig karakter, og at de med en høj grad af sandsynlighed ikke vil kunne udvikle sig til at kunne varetage omsorgen for Barn, hverken sammen eller hver for sig.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af forældrekompetenceundersøgelse af 26. juli 2024, at Klager (Biologisk mor) besidder få eller ingen ressourcer til at kunne varetage Barns behov på tilstrækkelig vis. Hun vurderes på baggrund af sin historik, med en svær opvækst og omsorgssvigt, uden udsigt til forbedring i forhold til hendes forældrerolle over for Barn. Hendes muligheder for at skabe en tryg, stabil og forudsigelig hverdag for Barn er som følge heraf væ-sentlig nedsat.

Det vurderes i undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor) fremstår med begræn-sede evner til mentalisering, hvilket betyder, at hun ikke kan indgå i en sund og udviklende relation med Barn samt støtte og varetage hendes følelsesmæs-sige udvikling.

Hun har en tendens til at idyllisere Barns trivsel og hendes rela-tion til Barn, og hun kommer derved til at bagatellisere de vanskeligheder, som Barn oplevedes at have i Klager (Biologisk mor)s varetægt under opholdet på Behandlingshjem.

Det er også beskrevet, at hun fremstår markant udfordret med hensyn til at mentalisere sine egne store van-skeligheder, og at Klager (Biologisk mor) ligeledes fremstår benægtende i for-hold til de faglige bekymringer, hun løbende får italesat om sin forældrerolle.

På den baggrund vurderer undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor)s profil med sårbarhed, omfattende følelsesmæssige og kognitive udfordringer be-grænser hende i at mentalisere Barn med stor risiko for, at Klager (Biologisk mor) primært tager udgangspunkt i egne behov.

Det konkluderes i prognosevurderingen, at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor)s vanskeligheder er så alvorlige og varige, at hun ikke vil kunne blive primær omsorgsperson for Barn, inden for en relevant tidshorisont for Barn. Undersøgelsen vurderer, at hendes personlighedsmæssige og følel-sesmæssige vanskeligheder samlet set er forhold, der vil hindre Klager (Biologisk mor) i at imødegå Barns behov nu og på sigt på tilstrækkelig vis.

Vi lægger videre om Klager (Biologisk far) vægt på, at det af forældrekom-petenceundersøgelse af 26. juli 2024 fremgår, at han har omfattende kognitive, personlighedsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder med begrænset indsigt i egne vanskeligheder. Han har et lavt funktionsniveau, der hæmmer ham i hverdagen.

Klager (Biologisk far) har en undgående måde at forholde sig til sig selv og sin omverden og vil derfor have tildens til at forholde sig snævert og unuanceret til en given ting, situation eller person. Han overvæl-des let af krav og vil derfor ikke kunne varetage et fuldtidsforældreskab for et barn, selv med støtte.

Klager (Biologisk far) er siden barndommen beskrevet med et nedsat funk-tionsniveau, som han også tidligere har fået støtte til.

Det vurderes også i undersøgelsen, at Klager (Biologisk far) har en ængste-lig- og undgående tilknytningsstil. Han reflekter ikke over egne erfaringer og den effekt, det har på hans interpersonelle relationer og affektregulering, hvorfor han risikerer at videregive sin egen utrygge tilknytning til Barn.

Vi lægger videre vægt på beskrivelserne i undersøgelsen af, at Klager (Biologisk far)s mentaliseringsevne er svag. Han benytter sig derfor af umodne for-svar som idyllisering og bagatellisering.

Det konkluderes i prognosevurderingen, at Klager (Biologisk far) hverken i et nutidigt eller i et fremtidigt perspektiv vil være i stand til at varetage hver-ken dele af eller den samlede omsorg for Barn på tilstrækkelig vis.

Vi lægger også vægt på sagens samværsbeskrivelser, hvoraf det fremgår, at Klager (Biologisk mor) har svært ved at aflæse eller imødekomme Barn rele-vant. Klager (Biologisk mor) fravælger ofte vejledning før og efter samvær, hvilket vanskeliggør arbejdet med Klager (Biologisk mor)s opmærksomheds-punkter, som samværskonsulenten observerer undervejs. Det fremgår om Klager (Biologisk far), at han anstrenger sig under samvær, viser glæde ved Barn og er god til at tale med hende. Han har dog svært ved øjen- og fysisk kontakt. Klager (Biologisk far) tager imod vejledning før og efter samvær.

Vi er opmærksomme på, at forældrekompetenceundersøgelsen fra juli 2024 ikke indeholder strukturerede samspilsobservationer mellem Barn og Klager (Biologisk mor), da den undersøgende psykolog, på baggrund af to ustruktu-rerede samspilsobservationer med Barn og Klager (Biologisk mor), har vurde-ret, at det vil være for belastende for Barns trivsel, også at undersøge strukture-rede samspilsobservationer. Vi henviser til, at den børnesagkyndige på mødet i Ankestyrelsen er enig i denne vurdering.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fremstår begge med gode intentioner og med et ønske om at være gode forældre for Barn. Det ændrer dog ikke ved resultatet, da vi vurderer, at de ikke inden for en relevant tids-ramme vil kunne udvikle deres forældrekompetencer tiltrækkeligt til, at de sammen eller hver for sig vil kunne varetage omsorgen for Barn i hjemmet. Der er mulighed for en biologisk forældre efter forældreansvarsloven at søge om samvær efter en bortadoption.

Om Barn lægger vi vægt på, at hun ved sin anbringelse, ved en foreløbig afgø-relse den 30. september 2023, ses i begyndende fejludvikling. Hun er svær at vække og komme i kontakt med, selvom hun var indskrevet på Behandlingshjem med Klager (Biologisk mor). Efter anbringel-sen i nuværende plejefamilie er Barn beskrevet alderssvarende i sin udvikling, dog ikke i sin grovmotoriske udvikling.

Dette vurderes at være en konsekvens af, at Barn er blevet passiveret i sit spæde omsorgsmiljø. Barn er også beskrevet af den undersøgende psykolog med en utryg tilknytning med undgående ele-menter. Hun har som følge heraf særligt brug for at være i et robust og menta-liserende omsorgsmiljø, hvor der er stabilt og vedvarende fokus på at udvikle hendes færdigheder og kontaktevne.

Det er videre om Barn beskrevet, at hun er en pige med gode kognitive og sproglige færdigheder, glad og nysgerrig. Hun er signalstærk og viser tryg tilknytning til plejefamilien. Vi vurderer på den baggrund, at Barn samlet set vurderes adopterbar.

Vi lægger videre vægt på, at vi anser betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke for opfyldte. Vi vurderer i den forbindelse, at der er åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn ved ophold i hjemmet hos Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), idet de på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen. Vi lægger herunder vægt på, at Retten i Nykøbing Falster den 11. juni 2024 har

stadfæstet anbringelsen af Barn uden for hjemmet med en genbehandlingsfrist på 1 år.

Vi lægger desuden vægt på, at Klager (Biologisk mor) efter fødslen af Barn er indlagt på sygehuset i et ISIS forløb frem til den 5. september 2023. Det er ty-deligt under det korte ISIS forløb, at Klager (Biologisk mor) har brug for hjælp og støtte, og at denne hjælp skal være til rådighed 24 timer i døgnet. Hun ud-skrives fra sygehuset til ophold på Behandlingshjem. Trods massiv støtte og vejledning under opholdet bliver Barn ikke til-budt mad, kontakt og søvn ud fra sine egne præmisser. Det er videre fra Behandlingshjem beskrevet, at Klager (Biologisk mor) er afvisende over for vejledning fra personalet.

Vi henviser til, at kommunen løbende har været i kontakt med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) siden kommunen blev bekendt med graviditeten med Barn. Den 19. september 2024 afholder kommunen møde med Klager (Biologisk mor) og orienterer hende om, at kommunen vil indstille til adoption, hvilket hun ikke ønsker at samtykke til.

Den 18. septem-ber 2024 afholder kommunen møde med Klager (Biologisk far), som oply-ser, at han gerne vil overveje at samtykke til en frivillig adoption af Barn. Klager (Biologisk far) oplyser telefonisk til kommunen den 23. september 2024, at han ikke ønsker at samtykke til en adoption. Kommunen påbegynder herefter sagen om adoption.

I forhold til om kommunen har arbejdet mod hjemgivelse, så vurderes det ud fra sagens samlede oplysninger, at kommunen i form af deres tilbudte støtte i form af ISIS forløb, ophold på Behandlingshjem samt tilbud om støtte før, under og efter samvær med Barn at være relevante støttetilbud.

Ankestyrelsen har den 17. december 2024 vejledt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) om retsvirkningerne omkring adoption via brev til de-res advokater.

Oplysningerne om Klager (Biologisk mor) fremgår særlig af arbejdspsykolo-gisk undersøgelse af 11. februar 2022 udarbejdet af psykolog Person 1, sta-tusattest af 23. april 2023 fra egen læge, underretning af 21. juni 2023 fra sund-hedsplejerske, underretning af 22. juni 2023 fra jobcenter, underretning af 27. juni 2023 fra jordemoder, notat om opkald til børneafdeling af 1. september 2023, forløbsbeskrivelse af ISIS-indlæggelse af 12. september 2023, underret-ning af 15. september 2023 fra Behandlingshjem, underretning af 30. september 2023 fra Behandlingshjem, statusskrivelse af 6. oktober 2023 fra Behandlingshjem, forældrekompetenceundersøgelse af 26. juli 2024 udarbejdet af autoriseret psykolog Person 2, partshøring af 19. september 2024 samt samværsrapport af 25. september 2024.

Oplysningerne om Klager (Biologisk far) fremgår særligt af arbejdspsykolo-gisk undersøgelse af 5. oktober 2018 udarbejdet af psykolog Person 1, speciallægeerklæring af 22. maj 2019, forældrekompetenceundersøgelse af 26. juli 2024 udarbejdet af autoriseret psykolog Person 2, partshøring af 18. august 2024 samt samværsrapport af 25. september 2024.

Oplysningerne om Barn fremstår særligt underretning af 15. september 2023 fra Behandlingshjem, underretning af 30. septem-ber 2023 fra Behandlingshjem, statusskrivelse af 6. oktober 2023 fra Behandlingshjem, notat om op-følgning af 7. marts 2024, statusudtalelse af 29. august 2024 fra familieplejen, inddragelse af Barn af 12. september 2024 samt statusudtalelse af 9. januar 2025 fra plejekonsulent.

Om reglerne Efter adoptionsloven kan de i særlige tilfælde meddeles bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets bedste afgørende taler for dette.

Vi har brug adoptionslovens regel om, at Ankestyrelsen skal træffet afgørelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i bar-nets lov § 47, stk. 1, nr. 1, eller nr. 2, er opfyldt, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet, og adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.

Ved vurderingen af om adoption er det bedste for barnet indgår også betyd-ningen af, at barnet og eventuelle søskende stilles uens ved en adoption, samt om barnet er adopterbar. …”

Ankestyrelsen har i redegørelse af 30. april 2025 anført bl.a. følgende:

”Tidligere afgørelser og domme: Kommune træffer den 30. september 2023 en foreløbig afgørelse om anbringelse af Barn uden for hjemmet (bilag 25).

Ankestyrelsen tiltræder den 18. december 2023 Børne- og ungeudvalgets afgø-relse af 24. oktober 2023 om anbringelse af Barn uden for hjemmet samt genbe-handlingsfrist på 1 år (bilag 31). Retten i Nykøbing Falster stadfæster Anke-styrelsens afgørelse ved dom af 11. juni 202 (bilag 34).

Barns forhold:

Barn anbringes uden for hjemmet den 30. september 2023 i en plejefamilie, som hun fortsat bor hos.

Barn har samvær med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hver især hver 4. uge á 45 minutter i et samværslokale i By 1.

Klager (Biologisk mor)s forhold: Klager (Biologisk mor) har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun er ledig og modta- ger uddannelseshjælp. Klager (Biologisk mor) har været på Skole 1, Skole 2 og har gennemført Uddannelse på FGU, men har ikke eksamen derfra, da hun ”ikke var egnet” .

Klager (Biologisk far)s forhold: Klager (Biologisk far) er førtidspensionist. Han bor i egen lejlighed og modtager ikke længere § 85 støtte.

Sagens oplysninger

: 2018-08-08 Statusudtalelse fra Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel om Klager (Biologisk far) (bilag 6): Klager (Biologisk far) har personlig støtte i hverdagen med henblik på hjælp til struktur i hverdagen. Han skal blandt andet have hjælp til at komme op om morgenen, møde til tiden og gå hjem til tiden efter skole/praktik. Han skal også have hjælp til at få struktur til indkøb, rengøring og egen hygiejne.

2018-10-05 Arbejdspsykologisk undersøgelse fra psykolog Person 1 om Klager (Biologisk far) (bilag 7): Formålet med undersøgelsen er en måling af Klager (Biologisk far)s IQ indlærings-evne, koncentrationsevne og hukommelsesfunktion, og en afklaring af Klager (Biologisk far)s mulighed for placering på arbejdsmarkedet.

Under punktet Konklusion (undersøgelsen side 9-10) fremgår det blandt an-det: ” Der er tale om en 20-årig mand, der arbejdspsykologisk undersøges med henblik på den videre sagsbehandling.

Klager (Biologisk far) fremmøder rettidigt. Han fremstår små nusset og han positionerer sit konse-kvent passivt. Han opleves ordknap og skal hjælpes på vej i samtalen. I testsituationen opleves tendens til nedsat psykomotorisk tempo, nedsat begavelse og svingende kon-centration. Han skal konsekvent fastholdes og guides i opgaveløsninger. Han opleves samarbejdende og der fornemmes en venligtsindet ung mand, der gerne vil yde sit bed-ste, selv om han tvivler på egne evner.

Af en søskendeflok på fem drenge er Klager (Biologisk far) den yngste. Det har været knapt med op-mærksomhed hjemme grundet forældres arbejde og de mange børn. Klager (Biologisk far) var hjemme hos moren indtil skolestart. Her blev Klager (Biologisk far) flyttet til i specialklasse i 1. klasse grundet problemer med indlæring samt dårlig adfærd. Klager (Biologisk far) var vellidt socialt og han var glad for klassen. Han har ingen eksamen herfra. Klager (Biologisk far) har været et år på Skole 1 og stoppede grundet mobning. Aktuelt er han i gang med sit sidste år på Skole 3.

Han beskrives her som umotiveret, asocial og trækker sig ved udfordringer samt fra mange mennesker. Desuden ses et stort fravær, især efter at han er flyttet hjemmefra. Der arbejdes med Klager (Biologisk far)s usikkerhed og han skal lære at sætte ord på følelser, ikke trække sig og at navigere i en voksenverden med praktiske gøremål.

Klager (Biologisk far) har været i tre praktikker, hvoraf den ene var god for ham. Han følte han kunne klare opgaverne. De andre to var for svære. Opgaverne blev ikke tilrettelagt ud fra det han kunne. Klager (Biologisk far) er god til praktiske gøremål, når han bruger sin hænder. Han er især god til at reparere knallerter og gør det tit i sin fritid. Klager (Biologisk far) har ikke opbygget en arbejdsidentitet.

Klager (Biologisk far)s funktionsniveau er lavt. Hans mor hjælper ham med lavpraktiske gøremål så-som, økonomi, indkøb o.lign. Han har svært ved at komme op om morgenen, trods kæ-restes bostøttes indsats. Aktuelt føler Klager (Biologisk far) sig jaget af en tidligere kammerat der af-presser ham penge. Der fremkommer paranoide træk.

Han vil ikke gå til politiet. Klager (Biologisk far) oplever selv, at han er blevet bedre til at fremmøde. Kæresten hjælper ham med at huske aftaler samt at lave mad.

Der opleves kognitive problemer som nedsat overbliksdannelse, nedsat evne til koncen-tration og til at huske ting. Han har svært ved at gøre flere ting på en gang.

Psykisk fremstår Klager (Biologisk far) usikker og sårbar. Han har svært ved at være sammen med mennesker han ikke kender. Han kan ikke lide at de ser på ham. Det giver han en mas-siv følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed og derfor trækker han sig. Han oplever ikke decideret fysisk ubehag, mere disse følelser. Der er tale om en grundlæggende massiv usikkerhed på egne evner og et nedsat selvværd. Han fortælling om sig selv er, at han aldrig har oplevet succes i sit liv. Ved øget pres ses en øget sårbarhed. Tryghed er her en vigtig faktor for Klager (Biologisk far).

Klager (Biologisk far)s store ønske er, at han gerne vil være automekaniker. Han tror dog selv at det er urealistisk.” […]

2019-05-22 Psykiatrisk speciallægeerklæring om Klager (Biologisk far) (bilag 8): Un-der punktet konklusion (erklæringen side 9-10) fremgår det blandt andet: […] ” Undersøgte har boet det samme sted altid, er flyttet hjemmefra lige før sin 20- års fødselsdag sammen med kæresten, og der bor også en kammerat i boligen.

Undersøgte er passet af moderen, har ikke været i børnehave. Jeg får ikke rigtigt at vide hvorfor, hun har formentlig været hjemmearbejdende på det tidspunkt.

Undersøgte kommer i normal 0. klasse, men han kan ikke rummes, han er for urolig, siger selv, at han laver for meget ballade og har svært ved at koncentrere sig. Kommer så i første klasse på Skole 4, som er en specialskole, hvor undersøgte har det rigtig godt. Undersøgte nævner, at lærerne tager sig rigtig meget af ham, bruger tid

på ham, forklarer ham tingene, og han har lært at læse og skrive nogenlunde og kan +/- stykker.

Undersøgte har været i flere forløb som anført i teksten. Har først været på Skole 5, hvor det ikke var godt at være. Undersøgte blev mobbet som anført. Efterføl-gende kom undersøgte på Skole 1, hvor han kun var i 2 måneder og lærte it, men hvor det ikke rigtigt gik. Det var ikke undersøgte, siges der med et smil. Efterføl-gende kom undersøgte på Skole 3.

Således har undersøgte været på 2 Skole 1, nr. 1 er således Skole 6, nr. 2 er sidstnævnte. Efterfølgende på Skole 3, og undersøgte er nu på 3. år. Undersøgte har ikke haft det rigtig godt på Skole 3, han synes at det er for ”folkeskoleagtigt” forstået på den måde, at han ikke har det godt med de andre uden dog at blive mobbet, men det er ikke rart.

Endvidere, at han ikke får den hjælp og den tid, han skal have til lektierne. Det er korrekt, at undersøgte har været i praktikker og været velfungerende i praktik-ken hos gartner, hvor han reparerede græsslåmaskiner, men tiderne passede ham ikke rigtigt. Jeg kan forestille mig, at det har været for mange timer for undersøgte.

Undersøgte kan bekræfte, at når han oplever usikkerhed, trækker han sig, går ikke fra stedet, men bliver lidt fjern og går ind i sig selv.

Undersøgte kan have svært ved at være sammen med mange mennesker, ikke på soci-alfobisk grundlag, men fordi han synes, at de ser underligt på ham. Jeg mener ikke, at det er udtryk for egentlig paranoia.

Undersøgte har meget svært ved at have en god, stabil struktur i sin hverdag, hvilket forklares med, at han, hvis der er en struktur, og han skal en bestemt ting til en be-stemt tid, og det ikke går, så fucker det hele op for ham, og så kan han blive meget vred og slå på ting, ikke blot sine egne, men også andres.

Undersøgte går sent i seng og har meget svært ved at komme op om morgenen. Der har været en vækningsordning som anført i teksten.

Undersøgte keder sig meget let, når han laver noget, som ikke er indenfor interesseom-råderne, som formentlig er knallerter og andre maskiner, som undersøgte er rigtig god til.

Undersøgte synets, at det var rigtig godt hos gartneren, det, som nok ikke har været rigtig godt, har været, at undersøgte ikke har kunnet holde til det rent koncentrations-og opmærksomhedsfastholdelsesmæssigt.

Undersøgte husker ikke meget fra den arbejdspsykologiske test, men kan dog huske, at han fik at vide, at han havde en ret lav IQ. Undersøgte beskrev også hos arbejdspsyko-logen visse kognitive problemer, blandt andet problemer med overblik, evne til at kon-centrere sig. Psykisk fremstod undersøgte også usikker og sårbar, og det gør han også hos mig i dag.

Undersøgte begyndte at ryge hash i en alder af 16-17 år, ophørte som 18-19- årig, det vil sige 1-2 år varende cannabisafhængighed. Undersøgte fik noget, som han selv kal-der cannabispsykose / hashpsykose, men blev ikke indlagt. Undersøgte har aldrig været indlagt på psykiatrisk afdeling. Ej heller været i kontakt med psykiater. Som anført er undersøgte psykologisk testet, sidst i oktober 2018.

Hvad angår de i oplæg fra kommunen stillede spørgsmål, mener jeg, at det er værd at forsøge at betragte og behandle undersøgte som lidende af ADHD. Han har lidt svært ved at sidde stille med sine ben, mens vi taler sammen og mister hurtigt koncentration og opmærksomhed mm. Endvidere er der måske en lille smule autistiske træk hos undersøgte, det vil sige personlighedsforstyrrelse uspecificeret med autistiske træk. Endvidere tidligere cannabisafhængighed.

Hvad angår behandlingsmulighederne, vil jeg da anbefale, at undersøgte bliver henvist til psykiater evt. til distriktspsykiatrien, og jeg håber på, at man er enig med mig i min diagnose, og at man der evt. prøver at hjælpe undersøgte med medicin mod den dårlige koncentration og opmærksomhedsfastholdelse m.v. Metylfenidat præp o.l.

Endvidere, at, når undersøgte skal i ny praktik, tager meget hensyn til de skånehen-syn, som også er anført ved psykologen, at instruktioner forklares og fremlægges på en meget præcis og konkret måde, helst visuelt. Gentagelser i undervisningen, instruktio-ner og forklaringer gerne visuel støtte, enkelthed i opgaverne.

Undersøgtes undervisere skal sikre sig, at det fremlagte informationsmateriale er for-stået at undersøgte, man skal spørge ham flere gange, da han er tilbøjelig til at svare bekræftende, selv om han ikke mener det. Undersøgte bruger også meget energi i ind-lærings- / arbejdssitua-tioner, hvilket man skal være opmærksom på.

Fremsætte infor-mationer langsomt, evt. prøve at hjælpe undersøgte til at blive bedre læse-skrivemæs-sigt. Undersøgte er nok god i sine hænder, hvilket han indrømmer overfor mig. Under-søgte skal opleve, at de successoplevelser, han får, ikke bare er nogle, som undersøgte bliver rost for uberettiget, men at han virkelig er god til det.

Undersøgte skal have mu-lighed for at gøre tingene færdige en ad gangen og ikke overvældes af indtryk. Under-søgte skal også have mulighed for at gå til pause, når han selv føler behov for det. Op-trappende timeantal. Forståelse for undersøgtes udfordringer. Der er muligheder for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, men altid med skånehensyn, men det har lange udsigter.

Intellektuelt anser jeg undersøgte for at be-finde sig inden for normalområdet, men ikke så højt.

Diagnoser ADHD. Personlighedsforstyrrelse uspecificeret med autistiske træk. Tidligere cannabisafhæn-gighed.”

2021-10-11 Afgørelse fra kommunen om førtidspension om Klager (Biologisk far) (bilag 9):

Kommunen træffer afgørelse om førtidspension, da det vurderes, at Klager (Biologisk far) arbejdsevne er varigt nedsat og af sådant et omfang, at støtte eller fleksjob ikke vil være tilstrækkeligt.

2022-02-11 Arbejdspsykologisk undersøgelse fra psykolog Person 1 om Klager (Biologisk mor) (bilag 10): Formålet med undersøgelsen er at få belyst Klager (Biologisk mor)s IQ, diagnose, prog-nose og behandlingsmuligheder.

Under punktet Konklusion (undersøgelsen side 5 og 7) fremgår det blandt an-det: Der er tale om en noget umoden 22-årig kvinde, der arbejdspsykologisk undersøges med henblik på den videre sagsbehandling.

Klager (Biologisk mor) fremmøder rettidigt med sin mormor. Hun vurderes vågen og klar. I kontakten positionerer hun sig primært passivt og tilbageholdende. Øjenkontakten ses flakkende. Klager (Biologisk mor) besvarer dog gerne spørgsmål. I testsituationen ses behov for gentagelser af in-struks samt fast struktur. Der ses langsomt tempo og en kort spændvidde. Der samar-bejdes. Der ses beskedne personlige og intellektuelle ressourcer.

Klager (Biologisk mor) er født døv, men fik mellemøret punkteret og hører angiveligt upåfaldende. Klager (Biologisk mor) var længe om at begynde at gå. Hun er formentlig diagnosticeret med Autisme som lille, grundet forstyrrelse i kontakten. Der foreligger ingen dokumentation. Klager (Biologisk mor)s for-ældre er skilt. Moren og Klager (Biologisk mor) var og er ofte i konflikt.

Klager (Biologisk mor) bor derfor hos sin mormor og morfar. Tryghed er vigtig for hende. Hun har prøvet at bo i By 2 med kæreste, men Klager (Biologisk mor) var ikke tryg og havde det svært med det. Hun flyttede tilbage til By 3. Klager (Biologisk mor) har det fint med sin far. Klager (Biologisk mor) trives hos sine bedsteforældre og vil ikke flytte hjemmefra nu. Klager (Biologisk mor) har en forlovet.

Socialt har Klager (Biologisk mor) i perioder brug for at være sig selv. Det har altid været svært for Klager (Biologisk mor), at tale med andre og formulere sig. Hun har det fint når andre tager kontakt til hende.

Klager (Biologisk mor) har gået i specialklasse 1.-6. klasse og dernæst i almen klasse til og med 10. klasse. Hun har eksamen i dansk og matematik. Klager (Biologisk mor) er ordblind. Klager (Biologisk mor) har været på Skole 1 og Skole 2. Hun kom i praktik i en Virksomhed 1. Klager (Biologisk mor) var glad for at være der og var mødestabil. Klager (Biologisk mor) har gennemført FGU. Uddannelse. Hun var ikke egnet til eksamen. Klager (Biologisk mor) har ingen erfaring fra det ordinære arbejdsmarked og har gået ledig siden.

Klager (Biologisk mor) mener, at hun kan klare lavpraktiske opgaver selv. Hun gamer i sin fritid og har online venner og ses fysisk med venner fra skolen. Hun har det bedst med rutiner og kan ikke håndtere forandringer. Klager (Biologisk mor) oplever panikangst symptomer f.eks. hvis hun tager offentlig transport eller ved for mange ukendte mennesker. Klager (Biologisk mor) har en SKP.

Klager (Biologisk mor) kan lide at være kreativ. Klager (Biologisk mor) oplever kognitive udfordringer med koncentratio-nen samt opmærksomheden. Klager (Biologisk mor) mener, at hun ikke kan arbejde fordi hun bliver ud-trættet hurtigt. Hun er motiveret til Skole 3. Misbrug afvises.

Diagnose? Klager (Biologisk mor) og hendes mormor oplyser, at Klager (Biologisk mor) muligvis blev diagnosticeret med en Au-tisme diagnose da hun var lille. Der foreligger som sagt ingen dokumentation for dette. Aktuelt ses det, at Klager (Biologisk mor) har svært ved forandringer, hun er kommunikativt og

socialt udfordret og kontakten ses noget afvigende. Desuden foretrækker hun eget sel-skab. Der kan indikeres træk inden for autismespektret, hvormed det derfor anbefales, at Klager (Biologisk mor) udredes i psykiatrisk regi. Anden psykopatologi afvises for nu.

Prognose?

Der foreligger ingen dokumentation på tidligere testning eller andre dokumenter, der kan oplyse om funktionsniveau op igennem opvæksten. Dog oplyses der om et skolebe-hov med støtte i specialklasse, store boglige udfordringer samt efterfølgende mang-lende evne til at gennemføre FGU selv med støtte/særlig indsats.

Klager (Biologisk mor) har ikke for-mået at tilegne sig kompetencer til at fungere på det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelse til trods for de særlige indsatser. Klager (Biologisk mor) har desuden svært ved at flytte hjemmefra, da hun er afhængig af trygheden og hun har tilknyttet en SKP.

På bag-grund af den aktuelle testning, Klager (Biologisk mor)s behov for særlig støtte samt det kliniske indtryk, ses det meget vanskeligt at forestille sig Klager (Biologisk mor) nærme sig det ordinære arbejdsmarked eller ordinær uddannelse. Prognosen ses derfor noget dårlig, men man bør dog forsøge at tilbyde hende noget særligt tilrettelagt undervisning med mulighed for støttet prak-tik.

Klager (Biologisk mor) er motiveret, hun er mødestabil og har behov for at komme ud blandt jævnal-drende. Klager (Biologisk mor) formår at tage initiativ, hvis det er noget hun magter og ved praktiske fag er hun selvkørende efter guidning.”

[…]

2023-04-23 Statusattest fra praktiserende læge om Klager (Biologisk mor) (bilag 11): Under punktet Diagnoser (attesten side 3) fremgår det:

” Udeladt

Udeladt”

Under punktet Prognose (attesten side 4) fremgår det:

” Fremtiden kan også byde på udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Hun har be-hov for tæt støtte. Hvis hun møder for store udfordringer er jeg bange for, at hun vil give op. Udeladt.”

2023-06-21 Underretning fra sundhedsplejerske(bilag 12):

Sundhedsplejerske udtrykker bekymring for Klager (Biologisk mor)s ufødte barn. Klager (Biologisk mor) opdager, at hun er gravid for 3-4 uger siden. Klager (Biologisk mor) er nu gravid i uge 27 med termin den 18.september 2023.

2023-06-22 Underretning fra jobcenter (bilag 13):

Klager (Biologisk mor) har været tilknyttet jobcentret, side hun fyldte 18 år. Hun er kendt med væsentlige kognitive udfordringer (samlet IQ 76). Hun har Udeladt, og egen læge har for nyligt vurderet, at der kan være en sammen-

hæng mellem dette, og hendes smerter i kroppen. Hun er opvokset i en res-sourcesvag familie af fraskilte forældre, og hun har gennem sin barndom haft et meget konfliktfyldt forhold til sin mor.

2023-06-27 Underretning fra jordemoder (bilag 14):

Jordemoder vurderer, at der er behov for ekstra hjælp og støtte til Klager (Biologisk mor) gennem graviditeten og efter fødslen.

2023-06-28 Notat fra kommunen om underretningsmøde (bilag 15):

Klager (Biologisk mor) har sin mor med til mødet med kommunen. De er uforstående over for diverse underretninger fra fagpersoner. Klager (Biologisk mor) bor midlertidigt hos sin mor, da det er meningen, at hun skal flytte i anden bolig, men denne skal først renoveres. Hun håber på, at hun kan få et fleksjob. Hun har tidligere fået flere aborter. Faren til barnet er Klager (Biologisk far). Han er 25 år. Han er ifølge Klager (Biologisk mor) okay med at skulle være far.

2023-08-21 Notat fra kommunen om opkald fra Babypakken (bilag 16):

Klager (Biologisk mor) har misforstået forløb om babypakken. Hun er mødt op med sin mor, mormor og Klager (Biologisk far). Klager (Biologisk mor) er ved at fortryde tilbud om op-hold på et observationshjem, og det samme gælder udarbejdelse af forældre-kompetenceundersøgelsen. Klager (Biologisk far) fortæller, at det kom som et chok, da han fik nyheden om Klager (Biologisk mor)s graviditet.

2023-08-22: Notat fra kommunen om opkald fra Klager (Biologisk mor) (bilag 17):

Kommunen fortæller Klager (Biologisk mor), at kommunen vil anbringe baby fra fødslen, hvis hun siger nej til ophold på observationshjem.

2023-09-01 Notat fra kommunen om opkald til børneafdeling (bilag 18):

Klager (Biologisk mor) har født, og sygehuset oplyser, at det er lidt svært for Klager (Biologisk mor). Hun har brug for at sove, og hun overlader Barn til nattevagten omkring mid-nat. Nattevagten har Barn fra midnat til ca. kl. 6.30. Barn får i løbet af natten mælk fra en kop. Det opleves her til morgen, at Klager (Biologisk mor) har svært ved at aflæse Barn, hun er mere optaget af selv at få mad. Klager (Biologisk mor) har behov for guidning. Sygehuset yder massiv støtte til Klager (Biologisk mor).

2023-09-12 Forløbsbeskrivelse fra Børneafdelingen (bilag 19): Klager (Biologisk mor) og Barn indlægges i Isis-indlæggelse på Børneafdelingen efter føds-len, da Klager (Biologisk mor) er i et særforløb i kommunen for sårbare unge.

Under punktet Konklusion (beskrivelsen side 3) fremgår det: ” Ovenstående observationer er foretaget under hospitalsindlæggelse, hvor der bliver gjort rent på stuen, sørget for mad samt rent tøj til mor og barn. Klager (Biologisk mor) har vist os, at hun til en vis grad kan tage enkelt vejledning til sig. Det er vig-tigt, at der kun vejledes i en ting af gangen, da det er vanskeligt for Klager (Biologisk mor) at modtage og omsætte flere forskellige ting på samme tid.

Samlet set har vi på børneafdelingen set Klager (Biologisk mor), som en pige der har brug for hjælp og støtte til at være mor for sin lille pige. Hjælpen skal være til rådighed 24 timer i døg-net…”

Klager (Biologisk mor) og Barn blev udskrevet fra børneafdelingen til familieinstitution i Glostrup den 5.9.23.”

2023-09-15 Underretning fra Behandlingshjem (bi-

lag 20):

Klager (Biologisk mor) har generelt svært ved at få vækket Barn og tilbyde hende et vitalt og kvalitativt samspil, når Barn er vågen. Det er svært for Klager (Biologisk mor) at tale med Barn, især når personalet er til stede. Personalet går aktuelt ind og kompense-rer og tilbyder Barn kontakt.

Imidlertid ses det allerede, at personalet skal ar-bejde på at få Barn ind i kontakten, og Barn viser begyndende tegn på en fejlud-vikling i forhold til at indgå i kontakten. Samtidig har Klager (Biologisk mor) svært ved at sikre en stabil madrytme for Barn. Hun har selv et stort behov for at sove, og hun har svært ved at tilsidesætte dette behov.

Dette bevirker, at der ofte går alt for mange timer imellem måltiderne for Barn. Barn ses med spættet hud og slap kropstonus, hvilket vurderes at have et afsæt i en stresset og understimu-leret tilstand hos Barn. Samlet set er det alvorligt bekymrende, det som perso-nalet ser, hvorfor der underrettes om begyndende fejludvikling hos Barn. Ob-servations- og behandlingshjemmet har møde med kommunen tirsdag.

Hvis weekenden ikke går bedre, i forhold til at de i samarbejde med Klager (Biologisk mor) får vækket Barn op til kontakt og sikrer hende mad hver 3 time, så er der grund til at overveje, om Barn skal sikres i et andet omsorgsmiljø.

2023-09-19 Notat fra kommunen om opstartsmøde om forældrekompetence-undersøgelse (bilag 21):

Klager (Biologisk mor) vil gerne samarbejde omkring udarbejdelse af undersøgelsen. Hun vejledes om processen.

2023-09-19 Notat fra kommunen om statusmøde på Behandlingshjem (bilag 22):

Klager (Biologisk mor) informeres om, at Behandlingshjem er meget bekymret for hendes forældrekompetencer, også selvom Klager (Biologisk mor) er begyndt at stå op selv og give Barn mad hver 3 time. Det stabile madindtag gør blandt andet, at Barn begynder at vågne mere og selv melde ind. Kommunen orienterer om, at de er alvorligt bekymret for Barns trivsel. Såfremt der ikke sker noget markant, vil kommunen indstille til anbringelse af Barn uden for hjemmet.

2023-09-25 Notat fra kommunen om opdatering fra Behandlingshjem (bilag 23):

Kommunen kontakter telefonisk Behandlingshjem, der oplyser, at der ikke er sket en til forbedring i forhold til Klager (Biologisk mor)s måde at imøde-komme Barn på, siden seneste møde og henover weekenden. Hun får ikke gi-vet hende mad på de nødvendige tidspunkter. Nattevagten har været fysisk inde på værelset for at vække Klager (Biologisk mor) om natten, da hun ikke selv vågner og giver Barn mad hver 3. time, som sundhedsplejersken anbefaler. Sundheds-plejersken har været på besøge. Barn får ikke stillet sin sult hver 3. timer, og hun er ifølge sundhedsplejersken i gang med at udvikle fejlernæring.

2023-09-30 Børnesamtale (bilag 24).

2023-09-30 Notat fra kommunen om underretningsmøde(bilag 26):

Klager (Biologisk mor) mener ikke, at underretningen er korrekt. Hun henviser til, at da-toerne i underretningen ikke helt passer. Hun er vred over indholdet i under-retningen. Hun oplever ikke, at hun har fået en chance for at rette op på det.

Hun har gjort som pædagogerne har sagt, hun har sunget og talt med Barn både foran personalet, men også inde på værelset. Hun ønsker ikke at give samtykke til en anbringelse.

2023-09-30 Underretning fra Behandlingshjem(bi-

lag 27): Følgende fremgår blandt andet af underretningen side 1-2: […]

” Der er fra starten en høj bekymring for forældre/barn samspillet og den daglige om-sorg. D 15 sept. fremsender Glostrup en underretning. Der er siden underretningen ikke sket tilstrækkelig forandring ift. Klager (Biologisk mor)s forældreressourcer og daglige omsorg for Barn.

Kommunen medd. derfor Klager (Biologisk mor) ved møde d.27 sept. at de vil forelægge sagen for B og U udvalget d. 24. okt.

Imidlertid er situationen nu så uholdbar at der er grundlag for at foretage en akut handling ift. at sikre Barns videre trivsel og omsorg.

Siden torsdag d. 28. aug. ser vi, at Barn bliver tiltagende flad i kontakten. Både vi og mor skal arbejde på at få Barns kontakt. Fredag d. 29 er Barn flere gange lukket helt ned i kontakten og efter en længere tids lur, kan vi ikke vække hende tilstrækkeligt op – samme billede ses igen senere på dagen, hvor Barn er svær at få kontakt med.

D.d. har vi kunne vække Barn efter hun har sovet, men kontakten er på ingen måde kvalitativ, når vi får den, og vi skal arbejde hårdt på at få Barn ind i kontakten. Hun kigger hurtig ved siden af os / forbi os. Når vi spørger mor og hun tænker der er øjen-kontakt i deres samspil, siger hun ja, Vi spejler, at vi oplever at det er svært at få kon-takt til Barn og at vi ikke sre blikkontakt imellem dem.

Mor er enig i, at både hun og vi skal arbejde på at få kontakten og når vi får den, kigger Barn kortvarigt men ellers kig-ger hun ved siden af/forbi os og mor.

[…]

Situationen for Barn må betragtes at være ganske alvorlig. Det vurderes ikke, at hun kan tåle at forblive i sin mors primære varetægt og omsorg. Vi kan ikke sikre Barn til-strækkelig, heller ikke med den i forvejen kompenserende indsats der ydes. Barn har akut brug for et andet omsorgsmiljø, som kan sikres hendes trivsel og udvikling nu, da hun ellers vi være i alvorlig fare i sin udvikling.

Yderligere kan det oplyses, at Klager (Biologisk mor) de mange nætter har haft brug for at vi vækker hende for at sikre at hun står op og giver Barn mad. Flere gange er Klager (Biologisk mor) faldet i søvn igen og vi må stå inde på værelset og sikre os, at hun står op og tilbyder Barn mad”

2023-10-02 Notat fra kommunen om opkald til Klager (Biologisk mor) (bilag 28):

Kommunen kontakter Klager (Biologisk mor) med oplysninger om, hvordan Barn har det efter sin ankomst i plejefamilien. Klager (Biologisk mor) responderer ikke eller stiller spørgsmål. Kommunen spørger ind til hendes ønsker/holdning til samvær, men Klager (Biologisk mor) har ikke taget stilling til det endnu, hun har brug for at komme sig. Hun oplyses om, at kommunen påtænker at træffe afgørelse om samvær hver 4 uge á 1 time, hvilket Klager (Biologisk mor) umiddelbart siger ja til.

2023-10-06 Statusudtalelse fra Behandlingshjem (bilag 29):

Under punktet Samlet vurdering og anbefaling (udtalelsen side 9-10) fremgår

det:

” På baggrund af forløbet på Behandlingshjem, vurderes det ikke, at Klager (Biologisk mor) har udvist nogen særlig udvikling i forhold til den støtte og vejledning, som hun har modtaget i sit forældre-skab ift. at sikre Barns trivsel og udvikling. Klager (Biologisk mor) har ligeledes været udfordret af i til-strækkeligt omfang at kunne tilsidesætte egne behov til fordel for Barn.

Glimtvis har vi set noget mere hos Klager (Biologisk mor) ift. at forsøge at arbejde med og omsætte vejledningen, men det har på ingen måde være tilstrækkeligt, og noget som Barn ikke har kunnet vente på. Vi har derfor været nødt til at kompensere Klager (Biologisk mor) i vid udstrækning for at sikre Barn.

Barn udviser i relativ lang tid lyst til at være i kontakten og samspillet, når det tilby-des, vi ser hun kigger og gerne vil kontakten. Vi ser dog i stigende grad, at vi skal ar-bejde på at få Barn ind i kontakten, ligesom hun søger os fremfor sin mor.

Gradvist ser vi Barn blive mere flad og uden tydelig forventning, for over 3 dage at lukke stort set ned for kontakten, trods kompensation, da hun er for meget i sin mors omsorg og vare-tægt, der som beskrevet slet ikke er tilstrækkelig til at sikre Barns udvikling.

Vi vurderer ikke på baggrund af forløbet, at Klager (Biologisk mor) i nær fremtid vil kunne udvikle til-strækkelige forældreressourcer, så hun kan give den kontakt og følelsesmæssige om-sorg, samt daglige stimulation, som Barn har brug for, for at kunne udvikle sig. Barn er blevet anbragt i en plejefamilie, og vi vurderer, at det er Barns behov at være i et andet omsorgsmiljø end hos Klager (Biologisk mor).

Den psykologiske Forældrekompetenceundersøgelse, som er ved at blive udarbejdet, vil sige noget om Klager (Biologisk mor) udviklingspotentiale på sigt.”

2023-11-07 Notat fra kommunen om møde med Klager (Biologisk far) (bilag 30):

Klager (Biologisk far) er endnu ikke registreret som far til Barn.Han ønsker opstart af en faderskabssag, og kommunen vejleder ham herom. Adspurgt, hvad han tænker om at være far til Barn, fortæller Klager (Biologisk far), at han gerne vil far på fuld tid for Barn, han har ikke så meget at lave, da han er førtidspensionist.

Han oplyses om udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse, hvilket han ikke er afvisende over for.

2024-03-06 Notat fra kommunen om tilsynsbesøg(bilag 32):

Barn er nysgerrig i kontakten, men er fuldt klar over, at plejemor er hendes tryghedsperson. Hun sover godt, og hun har gode mad/spisevaner. Hun smi-ler og pludrer gerne. Hun kan rulle fra ryg til mave og omvendt. Hun er netop blevet vaccineret.

2024-03-07 Notat fra kommunen om opfølgning(bilag 33):

Barn vurderes velanbragt i plejefamilien. Hun fremstår nu som et velfunge-rende barn, som mødes i sine behov. Hun har en alderssvarende kontakt til sine omgivelser. Hun er nysgerrig og har samtidig en sund tilbageholdenhed. Hun er i en god og positiv udvikling.

2024-07-26 Forældrekompetenceundersøgelse fra autoriseret psykolog Person 2 om Klager (Biologisk far) (bilag 35): Formålet med undersøgelsen er en afklaring af, om Klager (Biologisk far) er i stand til at varetage omsorgen for Barn, og eventuelt hvordan støttende indsats bedst kan tilrettelægges. Undersøgelsen skal også indeholde en vurdering af, om en adoption er et bedre alternativ til anbringelse af Barn, herunder om det kan sandsynliggøres, at Klager (Biologisk far) i et nutidigt og fremtidigt perspektiv kan varetage omsorgen for Barn.

Under punktet Konklusion på forældrekompetenceundersøgelsen og prog-nosevurdering (undersøgelsen side 19-22) fremgår det blandt andet: […] ” Klager (Biologisk far) har igennem den psykologiske undersøgelse, samt observationerne af hans samspil med Barn, vist ressourcer og vanskeligheder, der har betydning for nærvæ-rende vurdering af hans forældrekompetencer i et nutidigt og fremtidigt perspektiv.

Klager (Biologisk far)s aktuelle ressourcer drejer sig om at han fremstår sød og velmenende i kontak-ten, både til Barn, og i samarbejdet med undersøgende psykolog, og andre professio-nelle. Klager (Biologisk far) vurderes desuden at være sød og hensynsfuld i sin omgang med, og beskrivelse af Barns mor, Klager (Biologisk mor).

Han ser det bedste i Klager (Biologisk mor), og pålægger hende ikke skyld og ansvar for at Barn er blevet anbragt uden for forældrenes varetægt. I samtaler og struktureret interview, er det desuden tydeligt at Klager (Biologisk far) har et stort ønske om at være en god far og tage ansvar for Barn. Han udtrykker ønske om at udvikle sig og forbedre sit liv, eksem-pelvis ved at få et arbejde på almindelige vilkår.

Klager (Biologisk far) kan således udtrykke ansvars-følelse, og almene værdier og normer, der er i overensstemmelse med et almindeligt og socialt tilpasset liv. Den psykologiske undersøgelse af Klager (Biologisk far), indikerer at han ikke er svært personlighedsforstyrret, er psykotisk/psykosenær eller har anden alvorlig psykia-trisk psykopatologi.

Når Klager (Biologisk far) ikke presses over evne, formår han at opretholde en vis struktur på sit liv i forhold til at have et sted at bo, personlig hygiejne, og overholdelse af aftaler. Igennem den psykologiske undersøgelse, har der ikke været indikation for at Klager (Biologisk far) skulle have et excessivt forbrug af alkohol eller narkotika, der skulle belaste hans forældreevne.

I samspillet med Barn, er Klager (Biologisk far) sød, smilende og verbalt anerken-dende. Han er tydeligt glad for hende, og stolt over hende. Samværsrammen og Barns tilpassede adfærd og kontakt, medfører dermed at Klager (Biologisk far) og Barn har gode stunder med hinanden, med positive mødeøjeblikke.

Klager (Biologisk far)s kognitive funktionsniveau, er ikke i sig selv, en belastende faktor i relation til hans forældrekompetencer.

Den psykologiske undersøgelse af Barn viser at hun er en sød og charmerende pige i kognitiv normaludvikling, og tydelig forsinket grovmotorisk udvikling og med en stiv og spændt kropstonus. Barns kontaktevne og -form, er kendetegnet ved at være tilpasset og neutral når hun ikke tilbydes stimulerende og vitaliserende kontakt.

Hun gør alt for begrænset opmærksom på egne behov, og er ikke tydelig i sine grænser og intentioner under den psykologiske undersøgelse. Barn vurderes at have lidt skade i sin spæde per-sonlighedsudvikling og tilknytning på grund af alvorligt svigt og neglect i sit primære omsorgsmiljø hos hendes mor, hvor Barn blev observereret tiltagende neutral og tilluk-ket i kontakten, samt tiltagende dvask og sovende.

Det er bekymrende at Barn fortsat er

præget af sit omsorgssvigt i så markant en grad, og det vurderes fuldstændigt afgø-rende at hun tilbydes et robust mentaliserende og stimulerende omsorgsmiljø, med få kendte voksne. Barns vanskeligheder betyder at hun i en længere periode, vil være afhængig af ikke at skulle tilpasse sig andre børn i en familie, eller en daginstitutions sansemættede og hektiske dagligdag. Hun vil have behov for ro og tid til at knytte an til sin omsorgsper-son, samt at blive mødt fuldstændigt og afstemt i sine signaler og behov, som det helt spæde barn, hvis det skal undgås at hun kommer i egentlig fejludvikling.

Klager (Biologisk far)s vanskeligheder i forhold til hans evne til at være forælder for Barn, handler om at han fremstår tydeligt og markant urealistisk i forhold til sin egen formåen samt Klager (Biologisk mor)s evner som mor.

På trods af han godt kan beskrive omfattende personlighedsmæs-sige og sociale vanskeligheder, der primært kommer til udtryk, som umodenhed i for-hold til hans evne til at tage initiativ, hans affektregulering ved pres, hans evne til multitasking og overblik, kobler Klager (Biologisk far) ikke disse vanskeligheder til hans evne til at være far for Barn.

Han vurderes at være passiv og initiativløs i kontakten med andre mennesker, uden evne til at ytre ønsker og behov direkte, samtidig med at han er alt for optaget af andre følelser og behov, somme tider på bekostning af andres.

Han un-dervurderer således på markant og alvorlig bekymrende vis, hvad der egentlig skal til for at have et lille menneske i sin varetægt, og vurderes dermed at have stærkt begræn-set udviklingspotentiale i forhold til at udvikle sine forældre kompetencer.

Klager (Biologisk far) skulle først anerkende omfanget af hans alvorlige udfordringer, samt have motivatio-nen for at arbejde modent og målrettet med dem, før det ville være sandsynligt at der var mulighed for at han kunne udvikle sig.

Barns aktuelle sårbarhed og udfordringer understreger Klager (Biologisk far)s begrænsede forældrekompetence, da hun fordrer et stabilt menta-liserende omsorgsmiljø, med robuste og følelsesmæssigt modne omsorgspersoner.

Selv hvis en sådan motivation for forandring og indsigt i egne vanskeligheder, var til stede hos Klager (Biologisk far), ville hans udvikling fordre årelang behandling og støtte, uden at han ville kunne være primær omsorgsperson for Barn. Klager (Biologisk far) vurderes at ville kunne højne sit generelle funktionsniveau ved psykoterapeutisk behandling, kombineret med en prak-tisk-pædagogisk indsats.

En sådan indsats ville være særdeles langvarig, og ikke komme Barn til gode inden for hendes barndom.

Klager (Biologisk far) vurderes at have meget begrænset bevidsthed om sine egne komplicerede og vanskelige følelser, og benytter forsvar såsom fortrængning, benægten og idyllisering for at holde sådanne vanskelige følelser på afstand.

Sådanne ubeviste psykiske forsvar, reducerer tilsyneladende Klager (Biologisk far)s følelser af stress og ubehag på overfladen, men medfø-rer samtidig at han ikke formår at forholde sig nøgternt og følelsesmæssigt modent til krav om læring og udvikling, og heller ikke til vanskeligheder, der medfører subjektivt ubehag og frustration.

Hans refleksive funktion, altså hans mentaliseringsevne er sta-bilt udfordret, og Klager (Biologisk far) fremstår ikke nysgerrig, åben og opsøgende med hensyn til at blive klogere i forhold til Barns trivsel og behov, hverken i kommunikation med hendes plejemor eller samværskonsulenten, hvilket indikerer at han ikke har Barns trivsel og behov på sinde, når han skal tage selvstændigt initiativ til dette.

Han synes at lægge sin energi i de samvær, der giver ham glæde og tilfredshed, uden at forholde sig til Barns trivsel og udvikling mere generelt. Under samværene har han brug for støtte til at imødekomme Barns basale fysiske behov, og tager kun begrænset imod vejledning der

har fokus på at stimulere og mentalisere hende. Igennem den psykologiske undersø-gelse udtrykker Klager (Biologisk far) desuden ikke nysgerrighed eller undren over for hvem Barn er, eller hvad hun har brug for, og udtrykker at han ikke at har brug for hjælp eller støtte, og han vurderes afglidende og afvisende i den vejledning han modtager fra samværs-konsulenten før og efter samværene. Klager (Biologisk far)s tiltro til egne evner og formåen, står i stærk kontrast til hans generelt meget lave funktionsniveau, der har fulgt han livet igennem Uf. sagens akter).

Klager (Biologisk far)s personlighedsmæssige funktion synes aktuel at fordre at han har brug for et lille, overskueligt liv, hvor han kan passe sine rutiner, uden at blive mødt af uventede og uforudsigelige krav, da han ellers bliver stresset og emotionelt labil. Dette er fuld-stændigt uforeneligt med at være primær omsorgsperson for et (lille) barn.

Det vurderes ville svært belastende for Barns psykiske og fysiske trivsel og overlevelse, såfremt Klager (Biologisk far) skulle blive primær omsorgsperson for hende. Selv med omfattende og langvarig behandling og kompenserende støtte, vil det ikke være tilstrækkeligt til at sikre Barn. Dette, på trods af Klager (Biologisk far)s sødme, og hans glæde ved Barn i samværene, der betyder gode stunder mellem dem, er det ikke tilstrækkeligt til at sikre hendes udvik-ling og trivsel.

Klager (Biologisk far) vurderes således at have et begrænset udviklingspotentiale, der betyder at han varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn i hendes barndom, og sammenholdt med Barns mor stærkt nedsatte forældrekompetence og manglende udvik-lingspotentiale, vurderes det at adoption, med eller uden forældrenes samtykke, vil være til Barns bedste, af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hendes opvækst. Det vurderes at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på Barns sundhed eller udvikling, hvis Klager (Biologisk far) blev primær omsorgsperson for Barn, både sammen med Barns mor, og alene.”

2024-07-26 Forældrekompetenceundersøgelse fra autoriseret psykolog Person 2 om Klager (Biologisk mor) (bilag 36): Formålet med undersøgelsen er en afklaring af, om Klager (Biologisk mor) er i stand til at varetage omsorgen for Barn, og eventuelt hvordan støttende indsats bedst kan tilrettelægges. Undersøgelsen skal også indeholde en vurdering af, om en adoption er et bedre alternativ til anbringelse af Barn, herunder om det kan sandsynliggøres, at Klager (Biologisk mor) i et nutidigt og fremtidigt perspektiv kan vare-tage omsorgen for Barn.

Under punktet Konklusion på forældrekompetenceundersøgelsen og prog-nosevurdering (undersøgelsen side 17-19) fremgår det blandt andet: […] ” Igennem den psykologiske testning, samtaler og observationer, samt på baggrund af sagens akter, er det vurderingen at Klager (Biologisk mor) er en kvinde der har et ønske om, og gode in-tentioner med hensyn til at være en god og tilstrækkelig mor for sin datter, Barn.

Hun er tydeligt berørt over tvangsanbringelsen, og kommer fast til samværene med Barn, hvor hun medbringer gaver fra sin familie. Der kan observeres kortvarige øjeblikke, hvor Klager (Biologisk mor) viser en sødme og kærlighed i kontakten til Barn, der indikerer stor kærlig-hed og følelsen af omsorg fra mor til datter.

Klager (Biologisk mor) viser imidlertid også markant og alvorlige vanskeligheder i sit forældreskab, der betyder at hun vurderes at have meget begrænsede forældrekompetencer i kontakten til Barn.

Hun formår ikke at møde Barn sensitivt og afstemt under samspilsobservatio-nerne, og kontakt og samspil bliver udelukkende på Klager (Biologisk mor)s præmisser, og handler om hendes ønsker og behov, uden forståelse af hvad Barn skulle ønske eller have behov for. Det observerede samspil ved nærværende forældrekompetenceundersøgelse, er således i overensstemmelse med observation og vurdering fra Behandlingshjem.

Klager (Biologisk mor)s tilgang til Barn i det støttede samvær medfører at Barns grænser og signaler bliver overset og dermed overskredet, og Barn ses tilpasset og flad i kontak-ten, med enkelte episoder, hvor hun ubevidst søger at vitalisere kontakten, uden at det vurderes følelsesmæssigt autentisk, og Barn ses samtidig på anspændt og på vagt i samspillet.

Dynamikken i samspillet genskaber dermed samspilsdynamikken, som den er beskrevet fra Behandlingshjem, hvor Klager (Biologisk mor) var utilbøje-lig til at imødekomme sin datters basale behov, hvis de var i modstrid med hendes egne.

Såfremt Barn var mindre tilpasset i den aktuelle relation og kontakt, vurderes det sandsynligt at samværet ville være mere tydeligt uafstemt og konfliktfyldt eftersom Klager (Biologisk mor) fremstår med markant nedsat personlighedsmæssig fleksibilitet og mentalise-ringsevne.

Hun gør alt for begrænset opmærksom på egne behov, og er ikke tydelig i sine grænser og intentioner under den psykologiske undersøgelse.

Barn vurderes at have lidt skade i sin spæde per-sonlighedsudvikling og tilknytning på grund af alvorligt svigt og neglect i sit primære omsorgsmiljø hos Klager (Biologisk mor), hvor Barn blev observereret tiltagende neutral og tillukket i kontakten, samt tiltagende dvask og sovende.

Det er bekymrende at Barn fortsat er præ-get af sit omsorgssvigt i så markant en grad, og det vurderes fuldstændigt afgørende at hun tilbydes et robust mentaliserende og stimulerende omsorgsmiljø, med få kendte voksne. Barns vanskeligheder betyder at hun i en længere periode, vil være afhængig af ikke at skulle tilpasse sig andre børn i en familie, eller en daginstitutions sansemættede og hektiske dagligdag.

Hun vil have behov for ro og tid til at knytte an til sin omsorgsper-son, samt at blive mødt fuldstændigt og afstemt i sine signaler og behov, som det helt spæde barn, hvis det skal undgås at hun kommer i egentlig fejludvikling.

Antallet af samspilsobservationer, er reduceret i forhold til undersøgende psykologs oprindelige undersøgelsesdesign, da Klager (Biologisk mor) vurderes ude at stand til at kunne sikre Barns trivsel og sikkerhed ved en ustruktureret observation, hvor præmissen er at hun skal være alene med Barn, uden at Barn sikres af professionel samværsstøtte og sin pleje-mor.

Dette vurderes særligt betydningsfuldt, på grund af Barns sårbarhed.

Samspilsob-servationerne er uden signifikant variation i forhold til den kvalitative kontakt, og Klager (Biologisk mor) indføling og omsorgsevne i forhold til Barn, og samtidig i fuldstændig med obser-vationer og vurdering af Klager (Biologisk mor)s praktiske forældrekompetencer, som de var i den første måned, hvor hun var primær omsorgsperson for Barn under opholdet på Behandlingshjem.

Resultaterne fra den psykologiske testning, interviews og samtaler med Klager (Biologisk mor), sam-menholdt med aktuelle psykologfaglige observationer og observationer fra familiebe-handlingen, peger entydigt på at Klager (Biologisk mor) aktuelt slet ikke har ressourcer eller kompeten-cer til at være primær omsorgsperson, hverken på egen hånd, eller med intensiv støtte.

Hun vurderes alvorligt og belastende udfordret kognitivt, personlighedsmæssigt og i forhold til sin mentaliseringsevne, i sådan en grad at Barn ville være i fare for at lide alvorlig skade i sin fysiske og psykiske trivsel og udvikling, hvis hun skulle være i Klager (Biologisk mor) selvstændige varetægt, selv kortvarigt.

Det bør her understreges, at Klager (Biologisk mor) ikke vurderes at have nogen som helst intention om at gøre sin datter fortræd, eller på an-den vis bidrage negativt til Barns trivsel.

Under samværene har Klager (Biologisk mor) brug for støtte til at imødekomme Barns basale fysiske be-hov, og tager kun begrænset imod vejledning der har fokus på at stimulere og mentali-sere hende.

Igennem den psykologiske undersøgelse udtrykker Barn desuden ikke nys-gerrighed eller undren over for hvem Barn er, eller hvad hun har brug for, og udtrykker at hun ikke at har brug for hjælp eller støtte, og er afvisende i forhold til den vejled-ning hun tilbydes fra samværskonsulenten før og efter samværene.

Klager (Biologisk mor)s tiltro til egne evner og formåen, står i stærk kontrast til hendes generelt meget lave funktions-niveau, der har fulgt hende livet igennem.

Klager (Biologisk mor)s vanskeligheder er så alvorlige og varige, at hun ikke vurderes at have udvik-lingspotentiale, der på afgørende vis vil kunne medføre at hun vil kunne blive primær omsorgsperson for Barn, inden for Barns barndom.

Det vurderes således at adoption, af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst, vil være bedst for hende, efter-som Klager (Biologisk mor) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn i hendes barn-dom, og sammenholdt med Barns fars stærkt nedsatte forældrekompetence og mang-lende udviklingspotentiale, vurderes det at adoption, med eller uden forældrenes samtykke, vil være til Barns bedste, af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hendes opvækst.

Det vurderes at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på Barns sundhed eller udvikling, hvis Klager (Biologisk mor) blev primær omsorgsperson for Barn, både sammen med Barns far, og alene.”

2024-08-29 Statusudtalelse fra familieplejen (bilag 37): Statusudtalelsen omhandler perioden fra den 30. september 2023 frem til den 29. august 20224. Plejefamilien får overdraget Barn af Klager (Biologisk mor), mens flere fra familien er til stede. Stemningen er god og positiv. Barn har reaktioner på 3 dagen efter sin anbringelse.

Aktuelt er Barn en nem og glad lille pige Hun har en god soverytme, og hun vokser efter sin kurve. Hun er glad for humor og vild med klappesange. Hun er nysgerrig og ved, hvem hendes daglige pri-mære omsorgspersoner er. Motorisk er hun ikke begyndt at gå endnu, men vil gerne stå på begge fødder. Hun har et veludviklet pincetgreb. Hun pludrer og god til at gøre opmærksom på sine behov.

Hun kan have svært ved at stoppe sin gråd, hvis hun eksempelvis falder eller lignende, selvom hun trøstes. Barn har samvær med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) én gang om måneden. Det er en lang køretur for Barn på ca. 70 km hver vej. Hun bliver utålmodig og klyn-kende undervejs. Ifølge plejemor viser Klager (Biologisk mor) ikke længere samme inter-esse for Barn, som i begyndelsen.

2024-09-12 Notat fra kommunen om Barn (bilag 38): Barn vil gerne gå, men hun har stadig svært ved at gå. Hun er hypermobil, hvilket kan hænge sammen med hendes manglende stabilitet i benene. Trans-porten til og fra samvær er lidt svær for Barn grundet den lange afstand.

2024-08-18 Partshøring af Klager (Biologisk far) (bilag 39): Klager (Biologisk far) oplyses videre om, at kommunen vil indstille til adoption på baggrund af konklusion på de udarbejdede forældrekompetenceundersøgel-ser. Han vejles om retsvirkningerne af en adoption og selve processen. Klager (Biologisk far) vil tænke over adoption over weekenden.

2024-09-19 Barnets plan (bilag 40).

2024-09-19 Partshøring af Klager (Biologisk mor) (bilag 41): Klager (Biologisk mor) informeres om, at Klager (Biologisk far) også er partshørt om adoption på baggrund af konklusionen på forældrekompetenceundersøgelserne. Hun vejledes om retsvirkninger af en adoption med og uden samtykke samt pro-cessen. Klager (Biologisk mor) ønsker ikke at samtykke, og hun oplyser, at hun ønsker ad-vokat Thomas Lorentzen.

Adspurgt, oplyser hun videre, at hun fortsat er i fleksjob, hun har lige været i arbejdsprøvning i Virksomhed 2 og afventer nu prak-tisk/arbejdsprøvning i Virksomhed 3 i By 4. Hun er flyttet i et lejet hus, og hun har fået ny kæreste.

2024-09-25 Børnefaglig undersøgelse (bilag 42).

2024-09-25 Beskrivelse om samvær mellem Barn og Klager (Biologisk mor) fra samværs-konsulent (bilag 43): Samværsrapporten dækker samvær i perioden 27. oktober 2023 til 23. septem-ber 2024.

Klager (Biologisk mor) kommer til samvær. Hun fravælger ofte vejledning før og efter samvær, så det er vanskeligt at arbejde med de opmærksomhedspunkter, som samværskonsulenten observerer under samvær. Klager (Biologisk mor) har de få gange, hun har modtaget vejledning, givet udtryk for, at samværene er gået godt.

2024-09-25 Beskrivelse om samvær mellem Barn og Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent (bilag 44): Samværsrapporten dækker samvær i perioden 13. februar 2024 til 23. septem-ber 2024.

Klager (Biologisk far) tager imod vejledning ved alle samvær. Han fortæller hver gang, at han glæder sig til at se Barn. Han er god til at tale med Barn, det virker naturligt. Det er ikke let med fysisk kontakt og øjenkontakt med Barn. 21

2024-09-28 Forældrehandleplan (bilag 45).

2024-10-23 Opsamlingsnotat fra VISOs rådgivning(bilag 46): Under punktet VISOs rådgivning (notatet side 2) fremgår det: ” VISO forholder sig primært til beskrivelserne af Barn mhp. at udfolde barnets per-spektiv. VISO henleder opmærksomheden på at Barn allerede på hospitalet umiddelbart efter fødslen og i de første dage på Behandlingshjem viser tegn på at lukke ned i kontakten med Klager (Biologisk mor).

Hendes reaktioner i samspilsobservationer har været nedto-nede, neutrale, afventende og tilpassede uden at stille krav. Det beskrives hvordan Barn, når man forsøger at kontakte hende, på den ene side stivner på den anden fremvi-ser et smil, så man efterlades med et indtryk af en pige der er vagtsom, men tilpasset. Af andre tegn på stress beskrives Barn med en stivnet kropstonus og med spættet hud.

Fra de seneste beskrivelser fra plejefamilien fremgår det, at Barns oprindelige tendens til at lukke ned er erstattet af højlydt evne til at gøre opmærksom på krav, en positiv udvikling som indikerer at hun profiterer af at være sammen med følelsesmæssigt sta-bile og mentaliserende omsorgspersoner.

VISO anbefaler at man i indstillingen og beskrivelsen af Barns perspektiv anvender be-skrivelser også fra de seneste samvær hhv. reaktioner efter samvær.

VISO anbefaler at man fra Kommunes side overvejer en samværslokalitet tæt-tere på Barns hjem. Barns seneste reaktioner viser at samværene, men herunder også den lange rejse, er en stressende oplevelse. I lyset af den forestående plan om bortadop-tion anbefaler VISO, at Barn gives optimale betingelser for at grundfæste en tryg til-knytningsevne. Herunder at skærme hende mod stress.”

Sagens oplysninger

: Protokoludskrift fra børne- og ungeudvalgsmødet, indeholdende forvaltnin- gens indstilling og sagsfremstilling(bilag 47): Børne- og unge-udvalget i Kommune Kommune træffer den 20. november 2024 afgørelse om indstilling til adoption uden samtykke.

2025-01-09 Statusudtalelse fra plejekonsulent (bilag 48): Barn udvikler sig positivt, og hun følger sin vækstkurve. Hun er sund og rask med et godt immunforsvar. Hun er hypermobil, der ses derfor en forsinket gang, hun kravler og går med støtte. Hun følger lægekontroller og sit vaccina-tionsprogram. Hun har en alderssvarende finmotorik. Hun pludrer meget og kalder på opmærksomhed med lyde og fagter.

Hun har en positiv grundstem-ning og udviser ofte glæde og begejstring. Hun er yderst signalstærk og har et tydeligt kropsprog. Hun er meget opmærksom og observant på sine omgivel-ser. Hun er tryg ved de mennesker, der kommer i huset og lader sig også invi-tere ind i kontakten. Hun udviser en sund følelsesmæssig udvikling og beskri-ves med en tilstrækkelig god emotionel regulering.

Hun har samvær med mor, mormor og morfars ægtefælle hver 4 uge á 1 time. Samværet afvikles i By 1 med støtte. Hun har samvær med far og farfar hver 4 uge á 45 mi-nutter. Samværet afvikles i By 1 med støtte. Samværene foregår som ud-gangspunkt roligt, og plejemor deltager som tryghedsperson for Barn.

Barn hol-der øje med plejemor, særligt under mors samvær og har behov for at opsøge tryghed og kontakt med plejemor og samværskonsulent. Efter samvær er hun

mere sårbar, klynkende og har et øget tydeligt tryghedsbehov. Hendes søvn-mønster bliver langt mere uroligt og med hyppige opvågninger. Plejefamilien understøtter Barn på en god og tryg måde. Hun er i et trygt og omsorgsfuldt miljø.

Sagens behandling i Ankestyrelsen og nye oplysninger:

Sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen på mødet den 22. januar 2025. Sagens parter bliver underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af den 28. ja-nuar 2025 (bilag 49 og 50). Ved brev af den 28. januar 2025 (bilag 51) har ad-vokat Thomas Lorentzen på vegne af Klager (Biologisk mor) anmodet om at få Ankesty-relsens afgørelse forelagt for retten til prøvelse.

Ved brev af den 30. januar 2025 (bilag 52) har advokat Martin Olsgaard på vegne af Klager (Biologisk far) an-modet om at få Ankestyrelsens afgørelse forelagt for retten til prøvelse, hvilket er sket ved Ankestyrelsens indbringelse af sagen af den 30. januar 2025 til Ret-ten i Nykøbing F. (bilag 53).

2025-04-25 Registrering af midlertidig placering(bilag 54)”

Forklaringer

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har afgivet forklaring.

Klager (Biologisk mor) har forklaret bl.a., at hun har været i praktik, men at

praktikken er sat på pause. Hun og kæresten bor sammen nu. Hun havde sidste samvær med Barn den 8. april 2025. De seneste samvær gik rigtig godt. De havde samvær en time hver måned. Hun udviklede sig fra gang til gang. Det var støttede samvær. Hun er ikke blevet tilbudt anden støtte eller hjælp i for-hold til Barn. Det ville hun gerne have haft. Hun gjorde brug af støtten i samvæ-ret, og hun kunne have udviklet sig endnu mere, hvis hun havde fået mere hjælp. Hun er ikke enig i det, der fremgår af forældrekompetenceundersøgel-sen. Hun var på Behandlingshjem, da undersøgelsen blev lavet.

Samspilsobservationerne blev også foretaget der. Hun føler, at hun blev tvunget til at komme på observationscenteret. Hun gik nærmest i panik, da hun blev placeret med en masse fremmede, både personale og andre beboere. Hun hver-ken spiste eller sov. Hvis undersøgelsen havde været lavet i hjemmet, så havde de set en anden person. Hun er ked af, at den blev lavet på observationshjem-met.

Hun var en måned på observationshjemmet. Hun, hendes forældre og hendes fars kone har søgt om samvær med Barn. De har endnu ikke hørt noget fra Familieretshuset. Hun har sine op- og nedture på grund af adoptionen, men det går. Hun får støtte af familie og venner. Det er hendes første og eneste barn. Klager (Biologisk far) og hende har et godt samarbejde og taler sammen. De har fælles venner og hænger ud sammen.

Hun har en lillesøster på snart 18 år og en lillebror på snart 11 år, som hun har passet.

Klager (Biologisk far) har forklaret bl.a., at han modtager førtidspension og

stadig bor i By 5 alene i en lejlighed. Han har sin familie og en kammerat tæt

på. De fleste af hans venner bor i By 4. Han var på besøg en eller to gange på observationshjemmet. Han så ellers ikke Klager (Biologisk mor) i den periode. Han kommunike-rede dog med Klager (Biologisk mor) og fik billeder af Barn. Han husker ikke, hvor meget han så Barn, inden forældrekompentenceundersøgelsen blev lavet, men under undersø-gelsen havde han samvær med Barn en gang om måneden.

Han har ikke haft et misbrug af hash. I forbindelse med sin ansøgning om førtidspension oplyste han, at han i en periode havde røget hash hver anden eller hver tredje weekend. Det var ikke et misbrug. Det ville være muligt at have Barn hjemme og bo. Han ville have brug for hjælp til at komme i gang. Han ville også kunne flytte hjem til sin mor, hvis han fik Barn hjem.

Han havde sidste samvær med Barn den 8. april 2025. Samværene er gået per-fekt. Der har været meget kontakt. Barn er lidt stædig. Kontakten blev bedre over tid. Barn søgte hans kontakt. Det var lidt forskelligt, om Barn var klar til samvær fra starten, når hun kom helt fra By 6. Der var en samværskonsulent med. Der var ikke rigtig noget hjælp fra konsulenterne, Person 3 og Person 4. Person 3 ro-ste ham.

Person 4 sagde ikke noget. De stoppede ikke samværet undervejs. Han synes selv, at kontakten var fin med Barn under samværene. Barn er en dejlig lille prinsesse fuld af glæde. Hun er meget nysgerrig. Hun tøver ikke. Hun har in-gen vanskeligheder. Det ville være bedre for Barn at være i plejefamilien frem for at blive adopteret, da hun er tryg ved plejemoren. Hun har gjort så meget for Barn.

Han har søgt om samvær, men han har ikke hørt noget endnu fra Fami-lieretshuset. Han har ikke ADHD. I forbindelse med ansøgning om førtidspen-sion sagde konsulenten, at han havde ADHD. Han har efterfølgende været til psykolog, og han sagde, at der ikke er tegn på, at han har ADHD. Han har ikke fået nogen hjælp eller støtte fra kommunen. Han søgte ikke om mere samvær, inden frigivelsen til adoption.

Parternes synspunkter

Klager (Biologisk mor) har anført bl.a., at der ikke er tilstrækkeligt sikkert grundlag for adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 2, da der ikke foreligger særlige omstændigheder. Forældrene er unge førstegangsforældre og kan ud-vikle sig, og derfor skal man være mere tilbageholdende med frigivelse til adoption.

Hun har endvidere anført, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 3, ikke er opfyldt, hverken for så vidt angår anbringelsesgrundlag eller at foræl-drene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Der skal efter praksis fra højesteret, bl.a. U2019.1565H, være den højeste grad af sand-synlighed ved bedømmelsen af varigheden. Det er en svær øvelse med små børn og unge førstegangsforældre.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 30-22 anført, at man ikke skal gå på kompromis med grundlaget. Undersøgelserne, der danner grundlag for adoptionen, er lavet på et tidspunkt, hvor hun var pla-ceret på et observationshjem, hvor hun ikke fungerede, og hvor der var mange forskellige mennesker, både personale og andre familier med udfordringer. Det

kan give nogle skævvridninger i forhold til konklusionerne i undersøgelserne. Det er i strid med retningslinjerne for tilrettelæggelse af undersøgelserne, da det fremgår, at man skal tage hensyn til forældrene og tilrettelægge undersøgel-sen efter den enkelte forælder. Derudover har kommunen ikke iværksat hjælp til forældrene og arbejdet mod hjemgivelse, som de er forpligtet til efter barnets lov § 76. Der blev alene iværksat samværsstøtte en time hver måned. Det bety-der, at prognosevurderingen bliver svagere.

Klager (Biologisk far) har anført bl.a., at grundlaget for adoption ikke er til stede efter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3. Den børnesagkyndige, der ikke har en stemme i Ankestyrelsen, men hvis vurdering er afgørende, har gengivet nogle forkerte oplysninger.

Han har ikke haft et cannabismisbrug, og det er ikke korrekt, at det fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen og samværs-beskrivelserne, at han let overvældes af basale krav. Der er ikke lavet strukture-rede samspilsobservationer, hvilket er en stor mangel i en sag som denne. Den børnesagkyndige skriver, at det er i orden i denne sag, da Barn reagerer på samværene, men man kunne have gjort noget andet i stedet.

Barn har megen transporttid til samværene, så samværene kunne være flyttet tættere på. Det an-befaler VISO også. Det var således ikke umuligt at lave samspilsobservatio-nerne. Der er derfor ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for adoption. Han har endvidere ikke modtaget nogen støtte udover støtte i samværene, og han har også tilbudt at bo hos sin mor sammen med Barn.

Der er endvidere ikke tale om et særligt tilfælde i adoptionslovens § 9, stk. 2. Barn havde efter nogle udfordrin-ger ved fødslen fået en god kontakt til plejemoren og var i positiv udvikling, og et skifte vil påvirke Barn i negativ retning.

Ankestyrelsens repræsentant har anført bl.a., at betingelserne i adoptionslo-vens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt. Der er tale om to forældre, der ønsker det bedste for deres barn, men begge forældre har betydelige vanskeligheder og begræn-sede ressourcer.

Der var bekymringer for barnet både før og efter fødslen med underretninger fra bl.a. børneafdelingen og Behandlingshjem, som bl.a. beskrev, at Barn kom i fejludvikling, og der ingen udvikling var af Klager (Biologisk mor)s forældreevner. Der er lavet forældrekompetenceundersøgelser og prognosevur-deringer af begge forældre, og der er i undersøgelserne taget højde for ram-merne og situation for forældrene.

Både børn- og ungeudvalget og Ankestyrel-sen har vurderet, at der er tale om valide undersøgelser. Psykologen har redu-ceret samspilsobservationerne af hensyn til Barns bedste, hvilket psykologen i Ankestyrelsen anerkender. Uanset at der er tale unge førstegangsforældre, så fremgår det af undersøgelserne, at de ikke kan udvikle sig i tilstrækkelig grad.

Kommunen har tilbudt tilstrækkelig støtte i form af ISIS forløb og ophold på observationshjem, og de har også fået støtte til samvær, men der har ingen ud-vikling været af deres forældreevner. Da der således er udsigt til at Barn skal være anbragt hele sit liv, skal man overveje adoption. Der er meget, der taler

for, at hun skal adopteres. I en anbringelse vil hun risikere at skifte plejefamilie, og en plejefamilie har man kun til sit 18. år og ikke resten af livet.

Advokat Louise Juul har på vegne af Barn tilsluttet sig Anke-styrelsens bemærkninger.

Rettens begrundelse og resultat

Adoptionsbevilling kan i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2. Efter § 9, stk. 3, kan adoption efter stk. 2 med-deles, hvis betingelserne i barnets lov 47, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 (tidligere service-lovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2), for anbringelse af barnet uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Det må efter forældrekompetenceundersøgelserne af sammenholdt med under-retningerne fra fagpersoner og forløbet på sygehuset og på Behandlingshjem og det i øvrigt oplyste lægges til grund, at betingelserne for anbrin-gelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke i medføre af barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, idet der er åbenbar risiko for, at hendes sundhed og udvik-ling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for hende ved op-hold i hjemmet, og at udfordringerne ikke kan løses i hjemmet.

Retten i Nykø-bing Falster stadfæstede endvidere den 11. juni 2024 Ankestyrelsens afgørelse af 24. oktober 2023 om anbringelse af Barn uden for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 1, jf. 2. pkt., med en genbehandlingsfrist på 1 år efter ser-vicelovens § 62, stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt., efter Kommune foreløbige afgø-relse herom af 30. september 2023.

Ved vurderingen af, om det er sandsynligt, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til adop-tionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af hver enkelt forælders forældreevne samt en vurdering af forældrenes samlede forældre-evne.

I den forbindelse er det en betingelse, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene, uanset støtteforanstaltninger, ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. herved UFR 2019.1565H.

Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevne er undersøgt navnlig ved de psykologiske undersøgelser af 26. juli 2024. Den børnesagkyn-dige, der har medvirket ved sagens behandling i Ankestyrelsen, har vurderet, at undersøgelserne er i orden i forhold til at kunne træffe afgørelse om bortadop-tion, og at konklusionerne i undersøgelsen er i overensstemmelse med øvrige

data i sagen. Den børnesagkyndige har anført, at denne er opmærksom på, at der ikke er lavet struktureret samspilsobservationer i undersøgelsen. Psykolo-gen i undersøgelsen har redegjort for, at samvær var så problematisk, at det ikke kunne lade sig gøre af hensyn til barnet, hvilket også er den børnesagkyn-diges vurdering. Den børnesagkyndige har anført, at metodevalget i undersø-gelsen derfor er korrekt og det derfor giver mening, at der ikke er lavet struktu-reret samspilsobservationer i forældrekompetenceundersøgelsen.

Af undersøgelsen vedrørende Klager (Biologisk mor) fremgår bl.a., at hun aktu-elt slet ikke har ressourcer eller kompetencer til at være primær omsorgsperson, hverken på egen hånd, eller med intensiv støtte, at hun vurderes alvorligt og belastende udfordret kognitivt, personlighedsmæssigt og i forhold til sin men-taliseringsevne, i en sådan grad, at Barn ville være i fare for at lide alvorlig skade i sin fysiske og psykiske trivsel og udvikling, hvis hun skulle være i hendes selvstændige varetægt, selv kortvarigt, at hun under samværene har brug for støtte til at imødekomme Barns basale fysiske behov og kun begrænset tager imod vejledning, der har fokus på at stimulere og mentalisere hende, at Klager (Biologisk mor)s vanskeligheder er så alvorlige og varige, at hun ikke vurderes at have udvik-lingspotentiale, der på afgørende vis vil kunne medføre, at hun vil kunne blive primær omsorgsperson for Barn, inden for Barns barndom, at det vurderes, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på Barns sundhed og udvikling, hvis Klager (Biologisk mor) blev primær omsorgsperson for Barn, både sammen med Barns far og alene, og at det – sammenholdt med Klager (Biologisk far)s stærkt nedsatte forældrekompetence og manglende udviklingspotentiale - vurderes, at adop-tion vil være bedst for Barn af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hendes opvækst.

Af undersøgelsen vedrørende Klager (Biologisk far) fremgår bl.a., at han har omfattende personlighedsmæssige og sociale vanskeligheder, at han fremstår tydeligt og markant urealistisk i forhold til sin egen formåen samt Klager (Biologisk mor)s evner som mor, at hans mentaliseringsevne er stabilt udfordret, at han har stærkt begrænset udviklingspotentiale i forhold til at udvikle sine forældrekompetencer, at han har brug for støtte til at imødekomme Barns basale fysiske behov under samvær og kun begrænset tager imod vejledning, der har fokus på at stimulere og mentalisere hende, at det vurderes, at det ville være svært belastende for Barns psykiske og fysiske trivsel og overlevelse, såfremt han skulle være primær omsorgsperson for Barn, at det selv med omfattende og langvarig behandling og kompenserende støtte ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre Barn, at han vurderes at have begrænset udviklingspotentiale, der betyder, at han varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn i hendes barndom, at det vurderes, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade på Barns sundhed og udvikling, hvis han blev primær omsorgsperson for Barn, både sam-men med Barns mor og alene, og at det – sammenholdt med Klager (Biologisk mor)s stærkt nedsatte forældrekompetence og manglende udviklingspotentiale

– vurderes, at adoption vil være bedst for Barn af hensyn til kontinuiteten og sta-biliteten i hendes opvækst.

Herefter, og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, finder retten, at der er høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) uanset støtteforanstaltninger ikke vil blive i stand til at varetage om-sorgen for Barn.

Det er i den forbindelse lagt til grund, at kommunen i tilstræk-keligt omfang har arbejdet for at afhjælpe forældrenes problemer og dermed gøre det muligt for forældrene at tage sig af barnet eller have stabil kontakt med barnet.

Retten finder endvidere, at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabi-liteten i Barns opvækst indebærer, at adoption er bedst for hende, idet alternati-vet til adoption vil være, at hun med høj grad af sandsynlighed vil skulle til-bringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer, bl.a. med hensyn til, at plejeforholdet kan blive opsagt.

Retten finder herefter, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adop-tionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt, og at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder af tungtvejende hensyn til Barns bedste, at af-gørelsen om adoption uden samtykke er forenelig med den europæiske menne-skerettighedskonvention. Det i øvrigt af parterne anførte kan ikke føre til en an-den vurdering.

THI KENDES FOR RET:

Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af den 22. januar 2025, så Barn, født den Dato 2023, frigives til adoption.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 21-05-2025 kl. 13:01 Modtagere: Advokat Martin Olsgaard, Modpart Ankestyrelsen, Advokat (H) Thomas Lorentzen, Klager (Biologisk mor), Klager (Biologisk far), Advokat (L) Louise Juul

Sag om tvangsadoption uden samtykke i medfør af adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 3

Civilsag · 1. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10673