BS-58747/2025-VIB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I VIBORG

DOM

afsagt den 10. marts 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-58747/2025-VIB

Sag om tvangsadoption af Barn

Klager (Biologisk mor) (advokat Allan Schmidt, beskikket)

og

Klager (Biologisk far) (advokat Allan Schmidt, beskikket)

mod

Ankestyrelsen

Yderligere part: Barn (advokat Emma Hertel Theilmann, beskikket)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 20. november 2025 truffet afgørelse om, at Barn, født Dato 2024, kan frigives til adoption.

2

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har an­ modet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har ned­ lagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af­ gørelsen.

Advokat Emma Hertel Theilmann har for Barn er­ klæret sig enig i Ankestyrelsens påstand.

Oplysningerne i sagen Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse:

”… Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn.

Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i Barns opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er opfyldt.

Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) har vanskeligheder af omfattende og varig ka­ rakter.

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) vægt på, at det fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen af 20. juni 2025, at hun har massive følelsesmæssige, emotionelle og sociale vanskeligheder. Hun er kendt med en opmærksomhedsforstyrrelse og udviser depressive træk, også i forbindelse med anbringelse af Barn uden for hjemmet.

Klager (Biologisk mor) har en funktionsnedsættelse, der allerede ses i hendes skoleforløb og senere i forhold til at være på arbejdsmarkedet. Det fremgår videre af undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor) har nedsatte forudsætninger for mentalisering og således har vanskelighe­ der forbundet med at sætte sig i andres sted. Det er videre beskrevet i

3

undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor) har væsentlige van­ skeligheder, der influerer på hendes evne til at varetage omsorgen for Barn.

Vi lægger videre vægt på, at Klager (Biologisk mor) er testet i forældrekompetenceundersøgelsen med en såkaldt Wais-IV test, hvor hun ligger gennemsnitligt, så hun har nogle kognitive ressourcer.

På trods af at Klager (Biologisk mor) er beskrevet med gennem­ snitlige kognitive forudsætninger, så afstedkommer hendes eksekutive vanskeligheder, at hun har store begrænsninger i forhold til at bringe disse relevant i spil i forhold til sin forældrerolle.

Således er det i under­ søgelsen beskrevet, at hendes nedsatte forudsætninger indenfor for ek­ sempel organisering, initiering og at tilpasse sig nye situationer spiller en rolle i forhold til hendes daglige funktionsniveau og muligheden for at tilgodese Barns behov.

På den baggrund vurderes det i undersøgel­ sen yderst tvivlsomt, hvorvidt Klager (Biologisk mor) vil kunne profitere af hjælp og støtte for i tilstrækkelig grad at kunne sikre Barns videre trivsel og udvikling.

Vi har i vores vurdering af Klager (Biologisk mor) også inddra­ get, at Klager (Biologisk mor) er 31 år og førstegangsforældre. Hun oplyser under mødet i Ankestyrelsen, at hun er meget opsøgende på information og viden om børn. Vi lægger dog i den forbindelse vægt på sagens underretninger fra fagpersoner inden anbringelsen af Barn uden for hjemmet samt samværsbeskrivelserne i sagen.

Det fremgår af disse, at Klager (Biologisk mor) har betydelige vanskeligheder forbundet med at aflæse Barns helt basale behov, hvor hun skal have hjælp og støtte. Hun ses ikke at reagere relevant på støtten, og hun har nedsatte forudsætninger for at møde Barn følelsesmæssigt, hvilket un­ derstøttes af beskrivelserne i sagen.

Vi lægger desuden vægt på - trods Klager (Biologisk mor)s lyst til at få en uddannelse og i det hele taget lære mere inden for mange forskellige områder – at historikken i sagen viser, det er vanskeligt for hende at være vedholdende, og hun har således flere afbrudte uddan­ nelsesforløb bag sig.

Selvom hun sandsynligvis har de kognitive forud­ sætninger for at tilegne sig viden ved for eksempel kurser online, hvor man kan sidde stille og roligt uden udefrakommende stressfaktorer, så vil situationen være en anden, når Klager (Biologisk mor) har ansvaret for et barn, hvor hun kan påvirkes affektivt ved uforudsigelige situationer.

Det fremgår af sagens oplysninger, at hun tidligere har ud­ vist stress og manglende overblik, når hun overvældes. Ved samspil med et barn skal man være omskiftelig og kunne reagere øjeblikkeligt på barnets behov herunder at kunne udvise et tilstrækkeligt niveau af mentalisering og udsætte egne behov.

Vi lægger også vægt på, at Klager (Biologisk mor) er beskrevet uden indsigt i egne begrænsninger og udfordringer i sit forældreskab, hvilket influerer på hendes motivation og dermed muligheden for at modtage relevant støtte og hjælp.

4

Klager (Biologisk mor) er videre beskrevet som konkret tæn­ kende, hvorfor hun ofte vil have vanskeligt ved at genkende sammen­ hænge og overføre nyttig information fra en situation til en anden, lige­ som hun kan forvirres af for meget information. Hun har en lav tole­ rance for håndtering af stress og følelsesmæssigt ubehag, hvorfor hun ofte idylliserer virkeligheden. Hendes overvejelser om Barn og hendes forældrerolle bærer præg af floskler og af pseudomentaliserende karak­ ter.

Vi lægger endvidere vægt på, at det fremgår af forældrekompetenceun­ dersøgelsen, at Klager (Biologisk mor) fremstår med urealisti­ ske forventninger og manglende forståelse af, hvad et barn har brug for, ligesom hun fremstår uden indsigt i egne alvorlige vanskeligheder.

Vi lægger endelig vægt på, at psykologerne i forældrekompetenceun­ dersøgelsen på relevant vis har taget højde forKlager (Biologisk mor)sKlager (Biologisk mor)s Klager (Biologisk mor)s diagnoser.

Psykologerne har endvidere forholdt sig til hvor­ vidt Klager (Biologisk mor) med støtte og eventuel effekt af endnu ikke afprøvet medicin vil kunne profitere tilstrækkeligt heraf i forhold til at kunne udvikle de nødvendige forældrekompetencer i for­ hold til Barn og hans behov.

De undersøgende psykologers konklu­ sion er, at Klager (Biologisk mor) ikke - selv med støtte og eventuel medicinsk behandling - vil kunne profitere tilstrækkeligt i for­ hold til sin forældrerolle, da hendes socialkognitive vanskeligheder vil begrænse hendes evne til at drage tilstrækkelig omsorg for Barn.

Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) under mødet i Ankestyrelsen gør opmærksom på, at hendes diagnoser ikke er kor­ rekte, ligesom hun ikke kan genkende sig selv i beskrivelsen af disse di­ agnoser. Hun henleder opmærksomheden på, at hun rettelig burde have den såkaldte diagnose AuDHD.

Vi bemærker i den forbindelse, at den børnesagkyndige på mødet oply­ ser, at dette ikke er en egentlig diagnose i det diagnostiske klassifika­ tionssystem (ICD-10). Dette ændrer ikke ved vores resultat, da de un­ dersøgende psykologer har taget højde for samspillet af Klager (Biologisk mor)s Klager (Biologisk mor)s diagnoser i forældrekompetenceundersøgelsen herun­ der taget højde herfor i prognosevurderingen.

Vi er også opmærksomme på, at VISO i deres opsamlingsnotat, som er udleveret på mødet i Ankestyrelsen, anbefaler, at kommunen kan for­ søge at kompensere for Klager (Biologisk mor)s handicaps ved en autismespecifik støtte for eksempel i form af visuel rådgivningsma­ teriale.

Vi vurderer ikke, på baggrund af sagens samlede oplysninger herunder forældrekompetenceundersøgelsen fra juni 2025, at sådan en støtte på afgørende vis vil kunne ændre på Klager (Biologisk mor)sKlager (Biologisk mor)s Klager (Biologisk mor)s forældreevner herunder ændre på sandsynligheden for, at hun med specifik støtte vil kunne varetage omsorgen for Barn på tilstræk­ kelig vis.

Vi lægger om Klager (Biologisk far) vægt på, at det fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen af 20. juni 2025, at han

5

har en meget begrænset refleksiv funktion. Han udviser i undersøgel­ sen et gennemgående lavt mentaliseringsniveau, ligesom han fremstår overfladisk og undgående. Han udviser en begrænset opmærksomhed på og forståelse af sit eget og andres indre liv. Han har som følge heraf vanskeligt ved at reflektere over og tale om følelser og oplevelser, som kan være svære og ubehagelige, ligesom han er beskrevet med tydelige undgående strategier til håndtering heraf. Klager (Biologisk far)Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) udviser klare tegn på et undgående tilknytningsmønster.

Vi lægger også vægt på, at Klager (Biologisk far)s van­ skeligheder i forhold til forældrerollen udspringer af grundlæggende og betydelige vanskeligheder i forhold til hans eksekutive funktioner, hans begrænsede evne til at mentalisere og gøre sig relevante reflektio­ ner om Barn og hans følelsesmæssige og socialkognitive vanskelighe­ der.

Vi lægger videre vægt på, at Klager (Biologisk far) er te­ stet i forældrekompetenceundersøgelsen med en såkaldt Wais-IV test, hvor han ligger over gennemsnittet, så han har nogle gode kognitive ressourcer som udgangspunkt.

På trods af, at Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) er beskrevet med kognitive forudsætninger, så afstedkom­ mer hans eksekutive vanskeligheder, at han har store begrænsninger i forhold til at bringe disse relevant i spil i forhold til sin forældrerolle.

Således er det i undersøgelsen beskrevet, at hans nedsatte forudsætnin­ ger indenfor for eksempel organisering, initiering og at tilpasse sig nye situationer spiller en rolle i forhold til hans daglige funktionsniveau og muligheden for at tilgodese Barns behov.

På den baggrund vurderes det i undersøgelsen yderst tvivlsomt, hvorvidt Klager (Biologisk far) vil kunne profitere af hjælp og støtte for i tilstrækkelig grad at kunne sikre Barns videre trivsel og udvikling.

Vi lægger desuden vægt på, at Klager (Biologisk far) har så store udfordringer, at han har vanskeligt ved at identificere egne og Barns behov, herunder at forstå hvordan hans adfærd og relatio­ nelle mønstre kan skabe vanskeligheder i forældrerollen. Han under­ vurderer forældrerollen, herunder hvilke krav det stiller til ham som omsorgsperson for Barn. Det er i forældrekompetenceundersøgelsen beskrevet, at der på denne baggrund er en risiko for at han uvidende kan overse, ikke forstå eller bagatellisere Barns svære følelser, signaler og behov.

Vi lægger også vægt på, at Klager (Biologisk far) i marts er dømt for besiddelse af børnepornografisk materiale samt forsøg på blufærdighedskrænkelse over for et barn under 15 år via sociale medier. Begge forhold fandt sted i 2021. Klager (Biologisk far) erkendte sig skyldig og blev idømt 40 dages fængsel for forholdene. Klager (Biologisk far) har efterfølgende haft et behand­ lingsforløb, og Retspsykiatrien har i den forbindelse oplyst, at udbyttet af behandlingen vurderes at være sparsom.

Vi lægger også vægt på, at Klager (Biologisk far) ikke viser forståelse for eller indsigt i egne omfattende vanskeligheder eller Barns behov.

6

Det er videre i undersøgelsen konkluderet, at Klager (Biologisk far)s udviklingspotentiale er varigt nedsat, trods hans kognitive forudsætninger.

Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har ressourcer til at leve et liv, hvor de kan varetage eget hjem, have en relation og at være i forhold med hinanden og for Klager (Biologisk far)s vedkommende have et fuldtidsarbejde. Det ændrer dog ikke på resultatet, da forældrekompe­ tenceundersøgelsen og sagens øvrige bilag dokumenterer, at Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke har de tilstrækkelige ressourcer og forældreevner i forhold til at kunne varetage omsorgen for Barn som primære omsorgsgivere.

Vi lægger desuden vægt på konklusionen til undersøgelsens prognose­ vurdering, hvor det om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) fremgår, at det ikke er realistisk at forvente, at de hver­ ken på kort eller længere sigt vil kunne udvikle tilstrækkelige forældre­ kompetencer i forhold til at varetage omsorgen for Barn, ej heller med massiv støtte.

Det fremgår videre, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ikke formår at profitere tilstræk­ keligt af hjælp og støtte fra fagpersoner, ligesom det ikke vurderes at de vil kunne kompensere for hinandens udtalte socialkognitive vanskelig­ heder.

Undersøgelsen konkluderer derfor, at det er sandsynliggjort, at hverken Klager (Biologisk mor) eller Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) vil kunne udvikle de tilstrækkelige og nødvendige forældre­ kompetencer i forhold til at kunne varetage omsorgen for Barn og sikre hans sundhed og udvikling i Barns opvækst.

Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far) har de bedste intentioner for Barn og hol­ der utroligt meget af ham. Det ændrer ikke ved resultatet, da det i prog­ nosevurderingen er sandsynliggjort, at de ikke inden for en relevant tidshorisont, for Barn, vil kunne udvikle de tilstrækkelige forældre­ kompetencer.

Vi er videre opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) gør deres bedste under samvær og glæder sig til gensyn med Barn. Det ændrer ikke på resultatet, da det afgørende for Barn er, hvorvidt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) kan udvikle tilstrækkelige foræl­ dreevner og varetage omsorgen for Barn som primære forældre. Det fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen og prognosevurderin­ gen, at dette ikke vurderes sandsynligt, hverken nu eller på længere sigt.

Om Barn fremgår, at han er født to uger før termin, Dato 2024, grundet en forventet lav fødselsvægt. Han har efterfølgende re­ fluks og får næring gennem en sonde. Barn begynder kort efter føds­ len at trække sig i kontakten og udviser en manglende respons på kon­ takt, mens han er på hospitalet og på Familieinstitution med

7

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)Klager (Biologisk far) Klager (Biologisk far). Efter anbringelsen uden for hjemmet den 28. december 2024 er det beskrevet, at han er i god kontakt og begyndende god tilknytning med sin plejefamilie. Barn er videre beskrevet med tilknytningsadfærd. Han udviser kropslig uro og frustreres let. Hans udvikling bør følges tæt også med henblik på, at der er disposition for udviklingsforstyrrel­ ser i nærmeste biologiske familie. På nuværende tidspunkt ses Barn dog ikke at være beskrevet med særlige behov. Barn vurderes ud fra sagens oplysninger at være adopterbar.

Vi vurderer på baggrund af sagens samlede oplysninger, at en adoption vil være til gavn for Barn og sikre ham den nødvendige kontinuitet og stabilitet i løbet af hans opvækst. Ved en adoption vil Barn få mulig­ hed for at vokse op i en almindelig familie, der vil kunne sikre hans sundhed, udvikling og trivsel.

Vi henviser desuden til, at børne- og ungeudvalget den 29. januar 2025 traf afgørelse om anbringelse af Barn uden for hjemmet. Ankestyrel­ sen stadfæstede denne afgørelse den 27. marts 2025 og ændrede genbe­ handlingsfristen fra 1 år til 3 år. Retten i Viborg stadfæstede denne af­ gørelse ved dom den 25. august 2025.

Vi lægger vægt på, at vi fortsat anser betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt, idet vi vurderer, at der er åben­ bar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn ved ophold i hjemmet. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) kan på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke give Barn til­ strækkelig omsorg i dagligdagen og sikre hans sundhed og udvikling.

Vi lægger vægt på, at der forinden fødsel har været iværksat støttefor­ anstaltninger i form af spædbarnsindsats, og at Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) efter fødslen har væ­ ret på Familieinstitution, uden at de har profiteret tilstrækkeligt af støtten.

Vi henviser til, at kommunen den 7. august 2025 har indkaldt Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) til sam­ tale omkring adoptionog retsvirkninger omkring adoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.

Ankestyrelsen har 10. november 2025 vejledt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) om retsvirkningerne omkring adoption. …”

Forklaringer Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har afgi­ vet forklaring.

8

Klager (Biologisk mor) har forklaret, at hun er 32 år. Hun og Klager (Biologisk far)

bor nu i By i en fireværelseslejlighed. Det har de gjort fra starten af fe­

bruar 2026, og de har gjort et børneværelse klar, for der skal altid være en plads til Barn. Hun er startet med Arbejde og planlægger at søge ind på grundforløbet til Uddannelse til november.

Hun har været til info møde herom og har talt med skolen, bl.a. om meritover­

førsel af relevante fag.

Hun kan vedstå sig det, hun har forklaret i børne- og ungeudvalget og i Anke­

styrelsen under sagen. Hun har i forhold hertil supplerende forklaret, at hun ikke er medicineret for sine diagnoser. Hun har fået at vide, at hun selv skal kontakte en læge, hvis hun vil medicineres. Hun har både autisme og ADD, og hun er blevet anbefalet at prøve en egnet medicin af, i hvert fald i et halvt års

tid. Hun tænker, at den rigtige medicin vil gøre det nemmere for hende at over­

skue hverdagen, få mere ro og en mere stabil hverdag. Hun ved godt, at hendes diagnoser kan give hende udfordringer, men hun er løsningsorienteret. Hun har selv gjort mange ting for at blive en bedre forælder. Kommunen har ikke

gjort noget eller tilbudt nogen hjælp, og på sygehuset blev der ikke taget hen­

syn til hendes diagnoser, for hun blev overrendt af personale, og det stressede hende meget. Diagnoserne har ikke skabt problemer under samværene.

De havde afsluttende samvær i går. Det gik godt. Det var planlagt, at samværet skulle være som de tidligere, så selvom det var svært, havde de fokus på Barn. De havde blanke øjne, men det var jo forventeligt. Barn blev lidt urolig, for han reagerede på, at de var påvirkede af situationen. Hun kan været bekymret for, hvordan Barn skal klare det, for hun kan huske, at når hun var stresset på sygehuset, blev han det også. Når Barn så kom over til sin far, der var rolig, blev han også rolig.

Samværene har både været overvågede og støttede, men der er ikke blevet sagt så meget. De har ikke fået reel støtte, men blot fået at vide, at de skulle deltage i de lege som plejemor legede med Barn. Plejemor har i højere grad end støtten

kunnet give dem indspark. Samværskonsulenten har bl.a. sagt, at hun var me­

get god til at mentalisere, og det blev sagt lige efter, at hun havde været på mentaliseringskursus. Det var fordi hun spottede, at Barns øjne flakkede. Det

er i kontrast til forældrekompetenceundersøgelsen, som i det hele er meget mis­

visende. I undersøgelsen er beskrevet generelle problemer for autister, og der er

mange afdisse træk, som hun ikke har. Psykologen tog ikke højde for hendes

konkrete autistiske træk, og at hun har mange gode strategier til at håndtere stress. Hun bruger musik, og hun skriver også sine følelser ned og snakker med familien om de svære følelser. Det er alt sammen noget som hjælper hende med

at håndtere stress, og det virker. Hun mener ikke, at de har fået støtte fra kom­

munen, f.eks. når noget ikke har virket under familiebehandlingen. Familiebe­

handlingen hjalp ikke, fordi de kom i deres hjem hver uge, og det stressede

9

hende meget. Hun havde selv mange forslag til, hvordan hendes udfordringer kunne løses, men hun blev ikke hørt. Familiebehandlingen stoppede, da de skulle deltage i forældrekompetence undersøgelsen. Barn skulle være blevet hos plejefamilien, som jo er hans familie nu. Plejefamilien var blevet en del af deres familie, og de har stadig kontakt til dem, efter at Barn er flyttet derfra.

Så kan de snakke om sagen og deres fælles sorg over, at Barn ikke længere er hos plejefamilien. Hendes netværk består af bedsteforældre og søskende til bedste­ forældrene og deres børn og børnebørn. Hun har flere venner, som hun har fået mere kontakt til nu end tidligere. Hun vil kunne trække på sit netværk i svære situationer.

Barns tarv er ikke at blive bortadopteret. Han er i fuld trivsel, og det bedste må være, at han kan blive hos plejefamilien, hvis ikke han kan komme hjem. De frygter, at endnu et skift vil skade ham på sigt.

Klager (Biologisk far) har forklaret, at han er 36 år og stadig i arbejde som Stilling. Han kan tilslutte sig det, som Klager (Biologisk mor) har fortalt. Hans helbred er godt.

Han tænker, at kommunen kun i et begrænset omfang har støttet op om ham som forælder. Der skulle have været mere fokus på at lære dem at være foræl­ dre. De havde kun 14 dage på sygehuset i et meget stresset miljø. Familiebe­ handlingen hjemme hos dem var stressende og med meget fokus på hjemmets indretning og tilstand i stedet for deres forældreevne.

I starten er det rigtigt, at der var rodet i deres hjem, men det er beskrevet værre i papirerne end det var, og nu har de fået styr på det og har et pænt og ordentligt hjem. De har ikke væ­ ret modvillige i forhold til familiebehandlingen. Kommunen har ikke fulgt an­ befalingerne i VISO rapporten fra maj 2025.

Barn er velanbragt i plejefamilien. Man finder ikke et bedre sted. Det ville være det bedste, hvis Barn blev der, hvis han ikke kan komme hjem. De har ef­ terspurgt mere samvær, men har fået en blank afvisning. I starten var begrun­ delsen, at Barn ikke kunne klare alle de mennesker, men det stemmer ikke med plejemors beskrivelser af, hvor godt han trives med mange mennesker i plejefamilien.

Parternes synspunkter Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har henvist til de afsluttende bemærkninger anført i børne- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen og har supplerende anført, at betingelserne for anbringelse af Barn uden for hjemmet i henhold til barnets lov ikke er opfyldt, subsidiært skal Barn forblive i en ordinær anbringelse, da betingelserne for bortadoption

10

ikke er til stede. Det vil være i strid med EMRK artikel 8 og artikel 9 i børnekon­ ventionen at bortadoptere Barn, og det er støtte for dette synspunkt i den ny­ ligt afsagte dom U.2026.367V.

Jo mindre barnet er, jo større krav stilles der til graden af sandsynlighed i adop­ tionslovens § 9, og prognosevurderingen kan ikke alene løfte denne sandsynlig­ hedsvurdering, navnlig da forældreevnen er vurderet i en for kort periode, og der alene har været få korte samvær. Derer ikke sandsynliggjort, at forældrene varigt er ude af stand til at tilgodese Barns behov. Myndighederne har ikke forsøgt sig med mindre indgribende foranstaltninger, navnlig i form af målret­ tet familiebehandling efter fødslen. Forældrene har ikke fået en reel mulighed for at vise forældrevene.

Ankestyrelsens repræsentant har anført, at betingelserne for bortadoption er opfyldt.

På trods af at forældrene gør deres bedste og har de bedste intentioner er deres manglende kompetencer velbeskrevne , og de har begge betydelige begrænsede personlige ressourcer til at varetage forældrerollen. Anbringelsesgrundlaget er derfor til stede. Prognosevurderingen og forældrekompetenceundersøgelsen står ikke alene.

Kommunen har modtaget underretninger både før og efter føds­ len, og samværsbeskrivelserne bekræfter beskrivelsen af forældrene i de cen­ trale dokumenter. Prognosevurderingens konklusion er klar og utvetydig også for så vidt angår det manglende udviklingspotentiale. Et plejeforhold kan brin­ ges til ophør, så hensynet til kontinuitet og stabilitet taler for en adoption.

Barn er adopterbar og er allerede placeret hos de påtænkte adoptanter.

Der er ikke fremkommet oplysninger i sagen efter Ankestyrelsens afgørelse, der fører til en tvivl om, hvorvidt betingelserne for bortadoption er opfyldte, som i den påberåbte dom fra Vestre Landsret.

Barn har henholdt sig til Ankestyrelsen bemærk ­ ninger, og gjort gældende, at de formelle og materielle betingelser for bortadop­ tion er til stede.

Rettens begrundelse og resultat

Retten skal afgøre, om betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3, for at bortadoptere Barn uden forældrene Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s samtykke, er opfyldt. Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde med­ deles, selv om forældrene ikke vil give samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.

Efter § 9, stk. 3, kan adoption med­ deles efter stk. 2, hvis betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, for at anbringe barnet uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at for-ældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at

11

adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Barn er født Dato 2024 og har siden han var 14 dage gammel væ­ ret anbragt i plejefamilie. Anbringelsessagen er senest behandlet ved Retten i Viborgs dom af 21. november 2025, hvor genbehandlingsfristen på tre år for an­ bringelsen blev stadfæstet.

Det er efter oplysningerne i sagen, herunder navnlig oplysningerne om foræl­ drene i forældrekompetenceundersøgelsen af20. juni 2025 godtgjort, at betin ­ gelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, for anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.

Retten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at forældrene i henhold til forældrekompetenceundersøgelsen beskri­ ves som et forældrepar, som begge har nedsatte forældrekompetencer i et om­ fang, der stiller dem ude af stand til at møde Barns behov i tilstrækkeligt om­ fang til at sikre hans trivsel og udvikling, hverken sammen eller hver for sig.

Retten finder således, at der på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behand­ ling af Barn er en åbenbar risiko for, at hans sundhed eller udvikling lider al­ vorlig skade, medmindre han anbringes uden for hjemmet.

Ved vurderingen af, om det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af begge forældres fremtidige forældreevner.

Det anføres i forarbejderne bl.a., at bestemmelsen kan finde anvendelse i nær­ mere beskrevne situationer, hvor forældrene har massive misbrugsproblemer eller svær og/eller kronisk psykisk sygdom.

Det anføres videre, at adoption alle­ rede fra fødslen bør overvejes, hvor en undersøgelse af forældrenes forhold før barnets fødsel - eksempelvis på baggrund af speciallægeerklæringer eller erklæ-ringer fra en autoriseret psykolog - sandsynliggør, at de kommende forældre er varigt uden forældreevne.

Det anføres, at barnets alder har betydning, og at der alt andet lige vil skulle mere til, hvis der er tale om et helt lille barn, men at det vil kunne tillægges betydning, hvis det i forhold til ældre søskende har været vurderet, at forælderen ikke havde forældreevne.

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal det endvidere indgå, i hvilket omfang forvaltningen har arbejdet for at afhjælpe forældrenes problemer.

Det er i forældrekompetenceundersøgelsen anført, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) begge vurderes at have så begrænset udviklingspotentiale, at det vurderes for sand­ synliggjort, at de ikke vil kunne udvikle sig tilstrækkeligt i løbet af Barns op­ vækst til at kunne komme til at varetage den primære omsorg for ham uden be­ tydelig risiko for, at hans udvikling vil tage skade.

12

Retten tiltræder herefter og af de grunde, der er anført af Ankestyrelsen, at væ-sentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn, taler for, at adoptionsbevilling

kan meddeles. Retten finder, at det efter sagens samlede oplysninger, og navn­

lig konklusionerne i forældrekompetenceundersøgelsen med en høj grad af sandsynlighed må antages, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for Barn, og at de heller ikke med støtteforanstaltninger vil kunne

blive i stand til dette. Retten har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne i sa­

gen er aktuelle, og at forældrekompetenceundersøgelsen og prognosevurderin­

gen heri understøttes af sagens øvrige oplysninger, herunder samværsbeskri­

velserne.

Da det efter undersøgelsen tillige må lægges til grund, at forældrene hverken hver for sig og heller ikke sammen har de fornødne forældrekompetencer, eller

at de har udsigt til at kunne opnå disse, tiltræder retten, at bortadoption af hen­

syn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst vil være det bedste for

ham. Alternativet til adoption vil således være, at han med en høj grad af sand­

synlighed vil skulle tilbringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed dette indebærer, bl.a. med risikoen for, at plejeforholdet kan blive opsagt. Retten finder derfor, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste, at adoption uden samtykke kan ske.

En bortadoption uden forældrenes samtykke udgør endvidere ikke en kræn­

kelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller af arti­

kel 9, stk. 1, i FN Konventionen om Barnets Rettigheder. Retten har herved hen­

set til, at forældrene efter forældreansvarslovens § 20 a har mulighed for at få fastsat samvær med Barn.

Efter det anførte opretholdes Ankestyrelsens afgørelse.

THI KENDES FOR RET:

Retten stadfæster Ankestyrelsens afgørelse af den 20. november 2025 om, at Barn, født Dato 2024, uden samtykke fra Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), frigives til bortadoption.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Publiceret til portalen d. 10-03-2026 kl. 11:00 Modtagere: Advokat Emma Louise Hertel Theilmann Knudsen, Klager (Biologisk mor), Klager (Biologisk far), Advokat Allan Schmidt, Modpart Ankestyrelsen