BS-59875/2024-ALB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 142.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I AALBORG

DOM

afsagt den 4. august 2025

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-59875/2024-ALB

Klager (Biologisk mor) (beskikket advokat Kasper Fuhr Christensen)

Og

Klager (Biologisk far) (beskikket advokat Kasper Fuhr Christensen

Mod

Ankestyrelsen

Anden part (barn): Barn (beskikket advokat Gunhild Maj Stausholm-Møller)

Anden part: Plejemor (Beskikket advokat Jesper Frøkjær Jonstrup)

Plejefar (Beskikket advokat Jesper Frøkjær Jonstrup)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

2

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 18. november 2024 truffet afgørelse om, at Plejemor PlejemorPlejemor og Plejefar kan adoptere Barn Barn.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har den 22. november 2024 anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for ret-ten.

Ankestyrelsen har herefter den 4. december 2024 indbragt sagen for retten

Parternes påstande

:

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har for-inden hovedforhandlingen fremsat en processuel anmodning af 29. maj 2025 om, at sagenudsættes på indhentelse af en fornyet forældrekompetenceundersø- gelse, subsidiært at autoriseret psykolog Person 1, autoriseret psykologPerson 2, autoriseret psykolog Person 3 og teamleder Person 4 indkaldes til at afgive vidneforklaring.

Retten har den 3. juni 2025 besluttet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme begæringerne på det da foreliggende grundlag, men at retten tager stilling til dem efter hovedforhandlingen.

Klager (Biologisk mor)Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har endvidere, såfremt retten realitetsbehandler sagen, nedlagt følgende påstande:

Påstand 1: Ankestyrelsens afgørelse af 18. november 2024 ophæves.

Påstand 2: Ankestyrelsen skal anerkende at have krænket Klager (Biologisk far)s og Klager (Biologisk mor)s rettigheder efter Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions artikel 8 ved den 18. november 2024 at have truffet afgørelse om bortadoption af Barn uden samtykke fra Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor), selv om dette ikke var nødvendigt i et demokratisk samfund.

Ankestyrelsens har nedlagt påstand, at retten fremmer sagen på det foreliggende grundlag samt om stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse i relation til klagernes påstand 1 og om afvisning, subsidiært frifindelse i relation til klagernes påstand 2.

3

Den beskikkede advokat for Barn har tilsluttet sig Ankestyrelsens påstande.

Den beskikkede advokat for Plejemor og Plejefar har tilsluttet sig Ankestyrelsens påstande.

Oplysningerne i sagen

Dommenindeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Det hedder i Ankestyrelsens afgørelse nærmere:

”…

Begrundelsen for afgørelsen om bortadoption til plejeforældrene uden samtykke

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke til plejeforæl-drene er opfyldt, og at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption, samt at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.

Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke anses for opfyldt.

Vi vurderer, at Plejemor og Plejefar opfylder betingelserne for at gennemføre en familieadoption af Barn, og at adoption vil være til Barns bedste.

Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at det fremgår af tilknytningsundersøgelse fra juni 2024, at Barn er knyttet til sin plejefamilie, og at de vil have en varig tilknytning til Barn. Barns tilknytning til sin plejefamilie vurderes at have en sådan karakter, at det vil være skadeligt for ham at bryde denne tilknytning.

Vi lægger også vægt på, at Barn giver tydeligt udtryk for sin forbun-denhed og kærlighed til sine plejeforældre, og han opfatter dem som værende hans familie. Barn opsøger hjælp, omsorg og nærhed ved sine plejeforældre, hvortil han ligeledes fremstår med en tryg tilknyt-

4

ning. som udgør Barns trygge og primære omsorgspersoner. Vi læg-ger i den forbindelse vægt på, at Barn som voksen vil have en tæt og stærk tilknytning til plejefamilien som helhed. Vi lægger i den forbin-delse også vægt på, at Barn har et tilknytningsforhold til plejefamili-ens netværk, som han betragter som en del af sin familie.

Vi lægger videre vægt på, at Plejemor og Plejefar identificerer sig selv som Barns mor og far, hvor de betragter Barn som deres søn. Plejeforældrene vil aktuelt og på sigt kunne tilgodese Barns udviklingsmæssige behov på en måde, der til-godeser tryghed, kontinuitet og stabilitet for ham.

Vi lægger vægt på, at Barn har flere særbehov, og at han i udpræget grad har brug for stabilitet, forudsigelighed og ro. Barn fremtræder med reguleringsvanskeligheder, og han fremstår sårbar med følelses-mæssige og relationelle udfordringer, som kræver indsatser og op-mærksomhed for at sikre hans trivsel og udvikling. Plejeforældrene er meget opmærksomme på og tager ansvar for hans trivsel og udvikling. Kvaliteten af det relationelle miljø i plejefamilien vurderes at være ud-viklingsfremmende for Barn.

Vi lægger vægt på, at Barn vurderes uden et tilknytnings- og tilhørs-forhold samt uden en følelsesmæssig forbundenhed til både Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) samt deres net-værk, herunder sin bror Søsken. Barns tilknytning til begge sine biolo-giske forældre vil ikke med tiden kunne udvikles i sådan en grad, at det vil ændre på hans behov for at forblive i plejefamilien.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at Barn fremtræder særdeles af-visende over for kontakt og samspil med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far). Barn ses uden en følel-sesmæssig forbundenhed til Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far). Samspillet mellem Barn og hans bio-logiske forældre er ikke udviklingsfremmende for Barn, og det vur-deres, at Barn overbelastes af samværene.

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) vægt på, at de beskrives med en yderst begrænset for-nemmelse for Barns særpræg og egenart, ligesom de fremtræder med grundlæggende store udfordringer i forhold til at forstå og have indsigt i Barns perspektiv. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) beskrives med en tendens til at blive optaget af egne behov, hvor de kommer til at forstå Barn med udgangspunkt i sig selv og egne behov.

5

Vi lægger om Klager (Biologisk mor) vægt på, at hun har ud-fordringer kognitivt og eksekutivt. Hun har deraf nedsat mentalise-ringsevne og evne til refleksion. Hun beskrives med vanskeligheder ved at mærke sit følelsesmæssige engagement til Barn. Klager (Biologisk mor) har en tendens til at idyllisere, sammensmelte og projicere egne behov over på andre. Hun er dermed i risiko for at proji-cere egne behov over på Barn uden at se, hvad hans reelle behov er eller forstå de mere komplekse følelser, han måtte have i en given situa-tion, hvis de afviger fra hendes egne.

Vi lægger om Klager (Biologisk far) vægt på, at han har en svingende mentaliseringsevne, og at han kan være rigid i sin opfattelse af ting. Han fremtræder med grundlæggende store udfor-dringer i forhold til at forstå og handle ud fra Barns behov på trods af et ønske og intention om at have blik for disse. Klager (Biologisk far) ses med tegn på at undgå at mærke og forholde sig til svære fø-lelser med risiko for sammenbrud i følelseshåndteringen og dermed øget risiko for uhensigtsmæssig adfærd i affekt.

Vi lægger desuden vægt på, at plejeforældrene ønsker at adoptere Barn.

Barn har været anbragt i plejefamilien siden 3. december 2019, og be-tingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er op-fyldt. Børne- og ungeudvalget traf senest den 16. september 2024 afgø-relse om, at Barn skal være anbragt uden for hjemmet i en permanent anbringelse. Denne afgørelse er stadfæste af Ankestyrelsen den 8. november 2024. Vi vurderer, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Barn den ro, tryghed, forudsigelighed, stimulation og støtte, som han har brug for.

Ankestyrelsen har i brev af 4. november 2024 til advokat Kasper Fuhr Christensen vejledt om samtykke og retsvirkningerne omkring adop-tion.

Ankestyrelsen har den 30. oktober 2024 haft samtale med Plejemor og Plejefar, hvor de er blevet vejledt om retsvirkningerne af en adoption af Barn.

Vi er opmærksomme på, at advokat Kasper Fuhr Christensen på mødet i Ankestyrelsen mener, at det en mangel, at man under sagens behand-

6

ling ikke har forholdt sig til Barns biologiske lillebror, der bor hos Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), og at der i denne sag er negativt søskendemedtræk, hvor en relation ikke skal brydes.

Vi har inddraget det anførte omkring søskendemedtræk under sagens behandling i Ankestyrelsen, men det kan ikke medføre en ændret vur-dering, da det fremgår af tilknytningsundersøgelsen, at Barn ikke har et tilknytnings- og tilhørsforhold til sin bror Søsken. Barn og Søsken er ikke vokset op sammen og har ikke haft en fælles hverdag og opvækst. Ankestyrelsen vurderer derfor, at der ikke er en søskenderelation, som er hindrende for gennemførslen af en adoption.

Advokat Kasper Fuhr Christensen har også gjort gældende på mødet i Ankestyrelsen, at afgørelsen om bortadoption af Barn er en kræn-kelse af EMRK artikel 8. Vi bemærker hertil, at menneskerettighedskon-ventionerne er inkorporet i dansk lov og ret, og at der ikke er tale om en afgørelse, der er i strid med EMRK artikel 8.

Oplysningerne om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen ud-arbejdet af autoriseret psykolog Person 1 om Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) for Kommune 1 af den 21. Måned 2022 og til-knytningsundersøgelse udarbejdet af autoriseret psykolog Person 5 og autoriseret psykolog Person 6 af den 20. juni 2024.

Oplysningerne om Barn fremgår særligt af psykologiskundersøgelse udarbejdet af psykolog Person 7 og autoriseret psykolog Person 8 vedr. Barn af den 28. oktober 2022, samværsbeskrivelse af den 29. januar 2024, tilknytningsundersøgelse udarbejdet af autoriseret psykolog Person 5 og autoriseret psykolog Person 6 af den 20. juni 2024, status fra plejefamilien af august 2024 og journalnotat om inddragelse af Barn af den 14. august 2024.

Om reglerne Efter adoptionslovens kan der i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra foræl-drene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal træffe afgørelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

7

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og sta-biliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre. Vi har videre taget stilling til de adoptionsretlige betingelser om, at adoption skal være bedst for barnet, hensynet til søskende og adopter-barhed.

En adoption må kun tillades, hvis den er til barnets bedste. …”

Forklaringer Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har ikke afgivet forklaring eller givet møde under denne sag. Deres advokat har oplyst, at de kan henholde til deres forklaringer afgivet under hovedforhandlingen den 5. maj 2025 i sag nr. BS-56531/2024-ALB, der vedrørte prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 7. november 2024 om bl.a. permanent anbringelse af Barn, som i retsbogen er gengivet således:

” Klager (Biologisk mor) forklarede, at hun er 29 år. Hun er i praktik i en kreativ virksomhed. Hun og Klager (Biologisk far) har også sønnen Søsken på 3 år. Efter fødslen af Barn tog familien ophold på et Mor-barn-hjem. De ankom meget hurtigt og fik ikke forklaret reglerne. De blev observeret konstant, og det var ikke en god oplevelse.

Efter kort tids ophold fik de at vide, at Barn ville blive tvangsfjernet og anbragt i pleje-familie. Den første måned derefter havde de ikke samvær, derefter havde de samvær en gang om måneden, op til en time pr. gang. Det var overvåget og støttet samvær under hele perioden. Støtten observerede dem. Plejefaderen var til stede under alle samvær og under hele samværet, og han ville ikke bakke væk fra Barn.

Barn henvendte sig meget til plejefaderen, og Barn er tæt knyttet til denne. De gange, de har aflyst samvær, skyl-des det enten sygdom eller en bil, der ikke kunne køre. De har talt med kommunen om, at Barn havde nogle reaktioner efter samvær. De har ikke set reaktionerne. Man får jo ikke reaktioner af at se sine forældre, men kommunen mener, at reaktionerne er hendes og Klager (Biologisk far)s skyld.

Ret tidligt begyndte plejeforældrene at omtale sig som ”mor” og ”far” , hvilket hun ikke synes, er i orden. De har i dag ikke kontakt med plejefamilien, og de får heller ikke længere billeder af Barn. Den person, der fungerede som støtte under samvæ-ret, gav råd om, hvad de kunne gøre under samvær, og de fulgte de råd. De vil fortsat tage imod råd og vejledning under samvær.

Da Søsken blev født, tog de igen ophold på et fami-liehjem, hvor de opholdt sig 1½ måned, hvorefter de fik støtte i hjemmet. Det gik godt, og de får ikke længere støtte. Søsken har gået i dagpleje og nu børnehave. Siden de fik Barn, har de begge udviklet sig og er blevet mere voksne. Kommunen har ikke rejst et spørgsmål om samvær mellem Søsken og Barn. Søsken og Barn har mødt hinanden 2 gange.

8

Klager (Biologisk far) forklarede, at han er 27 år og arbejder som en-treprenør. Da Barn blev født, og de opholdt sig på mor-barn-hjem, var det en stressende oplevelse, idet der opholdt sig andre familier med børn, der blev fjernet. Efter Søskens fødsel var de igen på mor-barn-hjem, og det forløb meget bedre. Der var større respekt for dem, og der var ikke så meget stress.

De var kun på mor-barn-hjemmet i 5 dage, inden Barn blev fjernet. Det første halve år havde de ikke samvær. Derefter havde de samvær en gang om måneden, først i en halv time, dernæst 3 kvarter og endelig op til en time. I begyndel-sen havde de samvær i en samværslejlighed. Det er opdigtet fra kommunens side, at Barn har reaktioner efter samvær, også det, plejefaderen siger, er opdigtet.

De var glade for at se Barn, men de kunne godt mærke, at plejefaderen var meget ”oppe” i forhold til Barn. De forsøgte at lokke Barn med legetøj eller slik. De måtte ikke for eksempel gå tur med Barn, og de måtte ikke betegne sig selv som ”mor” og ”far” . De spurgte kom-munen, om det kunne være rigtigt, at plejeforældrene betegnede sig selv som ”mor” og ”far” .

Plejeforældrene har fra begyndelsen behandlet Barn som deres eget barn. Såfremt der igen skal være samvær, vil de fortsat tage imod støtte under samvær. Søskendesamvær er ikke blevet drøftet, men det, ville de synes, var en god ide, så børnene kunne lære hin-anden at kende.

De vil fortsat gerne have kontakt med Barn, så han ved, de er der for ham, og ønsker søskendesamvær, dog anerkender han den tilknytning, Barn har til ple-jefamilien. Han ønsker også, at samværet kunne foregå et andet sted, så de kunne komme ud af det lille rum og for eksempel på en legeplads.”

Advokat Gunhild Stausholm-Møller har under hovedforhandlingen oplyst, at

hun inden hovedforhandlingen har besøgt Barn, der kom lige fra førskole. Han er en lille krudtugle og totalt integreret i plejefamilien, som han fremstår som et ægte barn af. Han omtaler plejeforældrene som mor og far.

Plejemor har forklaret, at hun kan genkende beskrivelsen af Barn fra hans advokat. Han er glad og tilpas. De har set en enorm udvikling i hans trivsel og måde at være på. Her er startet i skole og er også klar til det. Han opsøger legeaftaler og nye venner og har fået en ro, han ikke havde før. De har været igennem en positiv udvikling. Det er nemmere for ham at lave skoleopga-ver.

Han er ikke længere udadreagerende og bruger sit sprog frem for sin fysik. Der har siden september ikke været samvær og rådgiverbesøg, og det påvirker ham positivt. Han reagerer på sådan en kontakt og bliver urolig - selv ved det besøg, han havde af sin advokat til dette møde. Han siger meget tydeligt, at han ikke vil på samvær som sine andre søskende. De sætter ikke selv nogen begræns-ninger på ham.

De har taget Barn ind i deres familie og givet ham den omsorg, han havde brug for, for at blive signalstærk og tryg. De startede ikke med at kalde sig selv far og mor, og satte billeder op af de biologiske forældre. I dag kalder Barn dem for far og mor. Det startede nok, da han fik sprog.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har de kaldt mor og far , indtil det blev aftalt med kom-munen, at de skulle kaldes dem ved deres fornavne i stedet for, idet det med mor og far forvirrede Barn. De har som plejeforældre haft møde med kommunen mindst hver halve år. De har drøftet, hvordan man kunne forbedre relationen til

9

de biologiske forældre med udgangspunkt i Barns behov. De har givet udtryk for, at et samvær på 45 minutter en gang om måneden var nok. De var også enige i, at samværet skulle afbrydes. Det støttes af den psykologiske beskrivelse. Barn kunne ikke finde ro og var ikke renlig. Han ytrede stor verbal modstand mod samværet. Samværene foregik i et samværslokale til at starte med og til sidst på en legeplads.

Lokalet var et rum med bord og legesager. Til stede var de biologi-ske forældre, plejefar, Barn og en samværsstøtte. Det fandt sted én gang hver 4. uge. Hun var ikke med selv til samværene. Hvis man stadfæster Ankestyrel-sens afgørelse om adoption, mener både hun og hendes mand, at der fremover ikke skal være samvær mellem Barn og hans biologiske forældre.

Parternes synspunkter Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sine påstande:

”… A N B R I N G E N D E R I. Påstand 1 I.A. Overordnede anbringender

20 Det gøres i første række overordnet gældende, at afgørelsen skal ophæves som ugyldig, da den er behæftet med en væsentlig man-gel, fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, eftersom der mangler aktuelle oplysninger om forældrenes kompetencer til at drage om-sorg for børn.

21 Det gøres i anden række overordnet gældende, at Ankestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelsen i adoptionslovens § 9, stk. 4, om, at betingelserne

for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 47, stk. 1, i barnets lov, er opfyldt.

22 Det gøres i tredje række overordnet gældende, at afgørelsen skal ophæves, fordi den udgør et uberettiget indgreb i retten til respekt for familielivet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions (EMRK) artikel 8, da kravet i EMRK artikel 8, stk. 2, om, at indgrebet skal være nødvendigt i et demokratisk samfund, ikke er opfyldt.

23 Synspunkterne ovenfor vil blive uddybet i det følgende.

I.B. Sagen er utilstrækkeligt oplyst

24 Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at myndig- hederne skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at denne regel er en garantiforskrift, hvis tilsidesættelse som

10

udgangspunkt medfører ugyldighed. På det socialretlige område er denne regel, der ofte betegnes officialprincippet, kodificeret i den social retssikkerhedslovs § 10.

25 Det følger heraf, at en materielt lovlig og rigtig afgørelse har som forud- sætning, at alle relevante forhold er belyst, og at alle oplys-ninger er tilstrækkeligt pålidelige. Hvis der er tvivl om et væsent-ligt faktum, skal tvivlen søges afklaret. Det påhviler myndigheden så vidt muligt at afklare el- ler tage stilling til bevistvivl og afgøre, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørel-sen.

Der kan f.eks. opstå tvivl i sager, hvor der foreligger uover-ensstemmende oplysninger. I et sådant tilfælde skal myndigheden – hvis det er muligt – foretage yderligere undersøgelser med hen-blik på at afklare tvivlen.

26 Af officialprincippet følger endvidere, at myndigheden – hvis fak-tum er omstridt - i afgørelsens begrundelse skal oplyse, at sagens faktiske omstændigheder er omtvistede, angive de modstridende versioner og anføre, hvilket faktum myndigheden bevismæssigt har lagt til grund i forbindelse med afgørelsen.

27 I denne sag er der tvivl om et væsentligt faktum, da der er mod-stridende oplysninger om forældrenes aktuelle kompetence til at drage omsorg for børn.

28 Det fremgår således af rapporterne af Måned 2022 udarbejdet af autoriserede psykologer Person 2 og Person 3, at Klager (Biologisk far) – både alene og sammen med Klager (Biologisk mor) – har tilstrækkelige ressourcer til aktuelt og på sigt at kunne varetage et barns behov og sikre dets sundhed, trivsel og udvikling, og at Klager (Biologisk mor) – i tæt samarbejde med Klager (Biologisk far) og med støtte fra deres nære relationer – aktuelt og på sigt har forudsætninger for at kunne være en ansvarlig og omsorgsfuld forælder.

29 Samtidig fremgår det, at Kommune 2 – på baggrund af en positiv udvikling og løbende støtte i hjemmet – allerede i november 2023 afsluttede den kommunale indsats. Kommunen vurderede da, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) selvstændigt og uden støtte var i stand til at tage vare på Søsken, som blev beskrevet som alder-ssvarende, tryg og i trivsel. Denne vurdering byggede på et læn-gere forløb med støtte i hjemmet og i Familiehuset, hvor foræl-drene gennem hele indsatsen har været samarbejds- villige og ud-viklingsparate. I Måned 2022 – kort efter Søskens fødsel – tog både

11

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ophold i Familiehuset. Her blev det vurderet at forældrene havde tilstrækkelige ressourcer til at varetage Søskens behov. Forældrene blev beskrevet som nærværende, strukture-rede og følelsesmæssigt afstemte i deres tilgang til Søsken, og de vi-ste evne til at omsætte støtte til konkret forældrehandling.

Efter-følgende opstartede Ankestyrelsen en egendriftssag vedrørende Søsken i november 2024 – som led i opfølgning på sagen om store-broren Barn – men afsluttede denne allerede den 10. januar 2025 uden at tage sagen op til behandling.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for yderligere undersøgelse eller indgriben og henviste til, at forældrene havde profiteret af den tidligere støtte, og at der aktuelt ikke vurderedes at være et behov. Denne positive vurde-ring byggede bl.a. på kommunens udtalelse af 27. november 2024, hvor det igen blev fremhævet, at Søsken er i trivsel, og at foræl-drene tilstrækkeligt kan støtte hans udvikling.

30 På den anden side kom autoriseret psykolog Person 1 i sin rapport, der også blev udarbejdet i februar 2022, frem til den konklusion, at forældrene ikke havde fornøden forældre-kompetence.

31 Begge forældrekompetenceundersøgelser er imidlertid udarbejdet før, at der er sket væsentlige ændringer i forældrenes situation – herunder at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) nu i flere år har varetaget omsor-gen for Søsken uden nogen form for støtte, og at både Kommune 2 og Ankestyrelse har vurderet, at forældrene aktuelt for-mår at sikre hans trivsel og udvikling.

Da undersøgelserne således er mere end tre år gamle, og der samtidig foreligger en række nyere og positive oplysninger om forældrenes evne til at varetage foræl-drerollen, er det tvivlsomt, om de ældre undersøgelser giver et ret-visende billede af forældrenes aktuelle kompetencer som forældre.

32 I begrundelsen for afgørelsen forholder Ankestyrelsen sig slet ikke til rap- porterne af februar 2022 udarbejdet af autoriserede psyko-loger Person 2 og Person 3, selv om det fremgår af referatet af mødet den 18. november 2024, at forældrenes advokat påberåbte sig disse. Det er således uklart, hvorfor Ankestyrelsen ikke inddrager disse rapporter i grundlaget for afgørelsen, og hvorfor rapporterne ikke kan føre til et andet re-sultat.

12

33 Ankestyrelsen forholder sig heller ikke til den væsentlige positive udvikling, der har fundet sted siden undersøgelserne i 2022 – her-under at Søsken trives hjemme hos sine forældre uden støtte, og at både Kommune 2 og Ankestyrelsen har afsluttet deres sager uden bemærkninger. Disse oplysninger taler direkte imod en antagelse om, at forældrene skulle mangle den fornødne kompe-tence, og det er uklart, hvorfor disse forhold ikke er inddraget i grundlaget for afgørelsen. Dermed fremstår afgørelsen ikke blot som mangelfuldt begrundet, men også som truffet på et ufuldstæn-digt og utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

34 Herefter, og da tvivlen om forældrenes aktuelle forældrekompeten-cer formentlig kan afklares ved, at der udarbejdes en fornyet foræl-drekompetenceundersøgelse, er sagen ikke tilstrækkeligt oplyst. Afgørelsen er derfor ugyldig og skal ophæves.

I.C. Betingelserne for anbringelse uden for hjemmet efter

35 Det er en betingelse for tvangsbortadoption efter adoptionslovens § 9, stk. 4, at betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjem-met i barnets lovs § 47, stk. 1, er opfyldt.

36 Det formodes, at Ankestyrelsen finder, at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, er opfyldt. Bestemmelsen hjemler anbringelse uden for hjemmet, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade som følge af utilstrækkelig omsorg eller behandling, og hvis der samtidig fore-ligger en begrundet antagelse om, at disse problemer ikke kan lø-ses, mens barnet opholder sig i hjemmet. Det er et krav, at risikoen for skade er aktuel og konkret, og at alternativer til anbringelse, herunder støtteforanstaltninger i hjemmet, er afprøvet eller vurde-ret utilstrækkelige.

37 Det gøres gældende, at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, ikke er op- fyldt i denne sag, idet der foreligger dokumentation for, at forældrene – Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) – gennem længere tid har vare-taget omsorgen for deres barn Søsken på tilfredsstillende vis, uden støtte fra det offentlige.

Dette bekræftes blandt andet af både Kommune 2's og Anke- styrelsens egne vurderinger fra november og december 2024, som konkluderer, at familien trives, og at der ikke er grundlag for yderligere indgriben. Det dokumen-terede fravær af problemer i hjemmet og den konstaterede trivsel hos Søsken udelukker, at der foreligger en aktuel og konkret risiko for alvorlig skade.

13

38 Ydermere fremgår det af de forældrekompetenceundersøgelser, som er fremlagt som bilag A og B, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) er i stand til at sikre et barns trivsel, udvikling og sundhed. Deres samspil omkring Søsken beskrives som præget af nærhed, struktur og følelsesmæssig tilgængelighed, og de har i forløbet demonstre-ret evne til at modtage og profitere af støtte, hvilket nu har ført til en stabil familiesituation uden behov for yderligere hjælp. Dette taler direkte imod en vurdering af, at forældrene skulle være ude af stand til at tage vare på deres børn, herunder Barn.

39 Herefter er der ikke grundlag for at antage, at der er en åbenbar ri-siko for, at Barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade, særligt ikke når det tages i betragtning, at forældrene med succes har udvist stabile og til- strækkelige omsorgsevner i forhold til Søsken. Det bestrides derfor, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet i barnets lov § 47, stk. 1, er opfyldt, og betingelserne for tvangsbortadoption efter adoptionslovens § 9, stk. 4, er derfor ikke opfyldt.

I.D. Uberettiget indgreb i retten til respekt for familielivet

40 EMRK artikel 8 fastslår i stk. 1, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Efter stk. 2 i samme bestemmelse må myndigheder kun gribe ind i denne ret, hvis tre kumulative betingelser er opfyldt:

• Hjemmelskravet – indgrebet skal have hjemmel i national

lovgivning eller en dermed sidestillet retsnorm og ske i overensstemmelse hermed

• Formålskravet – indgrebet skal forfølge et eller flere af de le-

gitime formål, der fremgår af bestemmelsens stk. 2

• Nødvendighedskravet – indgrebet skal være nødvendigt i et

demokratisk samfund, hvilket blandt andet indebærer, at begrundelsen skal være relevant og tilstrækkelig, og at indgrebet skal være nødvendigt for at opnå det legitime formål. Det er et krav, at indgrebet er proportionelt i for-hold til formålet, og at formålet ikke kan opnås ved et min-dre indgribende alternativ.

41 Det anerkendes, at formålskravet er opfyldt.

14

42 Af de grunde, der er anført ovenfor, bestrides det, at indgrebet er sket i overensstemmelse med dansk ret.

43 Det bestrides endvidere, at indgrebet er nødvendigt i et demokra-tisk samfund. Til støtte herfor anføres navnlig:

• Navnlig når henses til det begrænsede grundlag for vurde-

ringen af forældrenes aktuelle forældrekompetencer, her-under den manglende udarbejdelse af en aktuel forældre-

kompetenceundersøgelse, foreligger der ikke ettilstrække-

ligt relevant, aktuelt og pålideligt grund- lag for at foretage en reel og rimelig afvejning mellem Barns interesse i stabil op-vækst på den ene side og Barns og forældrenes interesse i familielivet på den anden side.1

• Ankestyrelsen har ikke godtgjort, at der foreligger helt sær-

lige grunde (»very exceptional reasons«), herunder tvingende hensyn (»overriding requirements«) til barnets bedste, der gør tvangsbortadoption strengt nødvendigt.

• Ankestyrelsen har ikke godtgjort, at barnets bedste alene

kan sikres ved en tvangsbortadoption, der både de facto og de jure varigt afskærer familiebåndet, og at det kan udeluk-kes, at mindre indgribende alternativer, herunder navnlig per-manent anbringelse, vil kunne imødekomme barnets behov i fornødent omfang.

• Ankestyrelsen har ikke godtgjort, at en hel eller delvis gen-

forening af familien er udelukket.

• Myndighederne – Ankestyrelsen og Kommune 1 – har

ikke opfyldt deres positive pligt til at fremme familiens genfor-ening. I stedet har de iværksat og fastholdt tiltag, som har styrket plejeforholdet og medført en gradvis fremmedgø-relse i forhold til de biologiske forældre, hvilket er i strid med EMD’s grundlæggende princip om, at en anbringelse skal være midlertidig og have genforening med de biologi-ske forældre som det overordnede mål.5

• Ankestyrelsen har ikke foretaget en reel og rimelig afvejning

(»fair balance«) mellem Barns interesse i stabil opvækst på den ene side og Barns og forældrenes interesse i fami-lielivet på den anden side, da afgørelsen er truffet med en-sidig vægt på Barns tilknytning til plejefamilien og uden

15

konkret vurdering af forældrenes aktuelle forældrekompe-tencer, herunder deres dokumenterede forbedring og evne til at drage omsorg for lillebror Søsken.

• Søskenderelationen mellem Barn og Søsken er ikke blevet

vurderet eller understøttet, hvilket udgør en tilsidesættelse af både dansk ret - specifikt barnets lov § 104 - og myndig-hedernes positive forpligtelse efter EMRK artikel 8.

44 Synspunkterne ovenfor vil blive uddybet i det følgende:

I.D.1. Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag 45 Det følger af EMD’s praksis, at en afgørelse om tvangsbortadop-tion skal bygge på et tilstrækkeligt relevant, aktuelt og pålide-ligt oplysningsgrund- lag, herunder aktuelle eksperterklæringer om forældrenes forældreevner og barnets forhold.

46 I denne sag er der - i lighed med Strand-Lobben-sagen - sket en udvikling efter, at forældrekompetenceundersøgelserne blev udarbejdet, eftersom Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) aktuelt varetager forældreskabet for deres andet barn, Søsken, uden no-gen støtte fra kommunen eller andre myndigheder, jf. pkt. 28 og 29 ovenfor.

47 I denne sag er forældrekompetenceundersøgelserne fra februar 2022 og således ældre end i Strand Lobben-sagen, hvor EMD kritiserede, at undersøgelserne på det tidspunkt, hvor byretten afsagde dom, var to år gamle.

48 Også det forhold, at der er endog meget væsentlig forskel på konklusionerne i – på den ene side - de to undersøgelser udar-bejdet af autoriserede psykologer Person 2 og Person 3 og - på den anden side - den undersøgelse, der blev udarbejdet af autoriseret psykolog Person 1, taler for, at der brug for, at forældrenes aktuelle kompe-tencer afdækkes, jf. herved pkt. 28 og 30 ovenfor.

49 På denne baggrund har Ankestyrelsen ikke tilvejebragt et til- strækkeligt relevant, aktuelt og pålideligt grundlag for at foretage en reel og rimelig afvejning mellem Barns interesse i stabil opvækst på den ene side og Barns og forældrenes interesse i familieli-vet på den anden side – og afgørelsen krænker allerede derfor retten til respekt for familielivet efter EMRK artikel 8.

16

I.D.2. Myndighederne har ikke gjort nok for at genforene Barn med sin fa-milie 50 Myndighederne har ikke opfyldt deres positive forpligtelse efter EMRK artikel 8 til at arbejde aktivt for, at Barn kan genfore-nes med sine biologiske forældre. I stedet har myndighederne truffet og fastholdt foranstaltninger, der har styrket Barns til-knytning til plejefamilien, samtidig med at relationen til de bio-logiske forældre er blevet svækket.

51 Myndighederne traf fra et tidligt tidspunkt afgørelser og iværk-satte foranstaltninger, som havde til følge, at plejeforholdet blev styrket, mens relationen til de biologiske forældre svækkedes – frem for at fremme en udvikling hen imod hjemgivelse.

52 Det fremgår af Kommune 1's indstilling til møde i børn- og ungeudvalget den 16. september 2024, at kommunen ikke har gjort sig overvejelser om potentiel hjemgivelse, fordi man vurde-rer, at der forelig- ger et vedvarende anbringelsesgrundlag. Dette er i direkte strid med EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8, hvorefter det påhviler myndighederne løbende at undersøge mu-ligheden for genforening, medmindre tvingende hensyn klart ta-ler herimod.

53 Det fremgår endvidere af Ankestyrelsens afgørelse, at heller ikke Ankestyrelsen har overvejet muligheden for en genforening af familien.

54 I stedet har myndighederne fra et tidligt tidspunkt haft fokus på at styrke og fastholde Barns tilknytning til plejeforældrene – i stedet for at bevare eller genetablere relationen til de biologiske forældre.

55 Ifølge sagens akter har Barn været anbragt hos plejefamilien, siden han var blot fem uger gammel, og myndighederne har lø-bende fremhævet, at han har opnået en så stærk følelsesmæssig tilknytning, at det ville være skadeligt at bryde denne. Plejefor-ældrene omtales konsekvent som »hans familie«, og det anføres endda, at en adoption ville kunne fjerne den belastning, som kontakt med de biologiske forældre medfører.

56 Denne udvikling er ikke alene et udtryk for Barns naturlige til-knytning til sit anbringelsessted. Det er resultatet af en praksis, hvor myndighederne har undladt at regulere plejeforholdet i

17

overensstemmelse med det overordnede princip om, at der skal arbejdes for at fremme familiens genforening.

57 Det følger af både national ret og EMD’s praksis vedrørende EMRK artikel 8, at anbringelser skal tilrettelægges og følges op med det formål at gen- skabe barnets forbindelse til sine foræl-dre, så snart og så vidt det er muligt.

58 I Barns sag har myndighederne imidlertid accepteret - og i praksis understøttet - at plejeforældrene fra begyndelsen har ind-taget en fuld forældreposition: Barn omtaler plejeforældrene som mor og far, kalder Plejesøster for sin lillesøster, og beskriver selv deres hjem som sit eget.

59 Kommunen burde have grebet aktivt ind over for denne udvik-ling. Når det stod klart, at plejeforældrene behandlede Barn som deres eget barn, og at han begyndte at omtale dem som “mor og far” , burde myndighederne have instrueret plejefami-lien i betydningen af at støtte og respektere relationen til de bio-logiske forældre.

Plejeforældrenes oplevelse af at være »Barns familie« er ikke alene udtryk for følelsesmæssig invol-vering – den er resultatet af svigtende opfølgning og styring. Kommunen og Ankestyrelsen undlod både at sætte grænser og at stille krav om, at plejefamilien understøttede relationen til de biologiske forældre – og den undladelse har forvoldt væsentlig skade på relationen mellem Barn og hans forældre.

60 Det påhviler myndighederne at sikre, at en plejefamilie ikke ud-vikler sig til en de facto adoptivfamilie, uden at det retligt er aner-kendt som sådan. Da det stod klart, at plejeforældrene optrådte og identificerede sig som Barns forældre – og at barnet tilsva-rende havde integreret denne forståelse – burde myndighederne have grebet aktivt ind med vejledning, krav og opfølgning. Det skete ikke.

Myndighederne har således tilladt, at plejeforholdet konsolideredes på en måde, der udelukkede og desintegrerede forbindelsen til Barns biologiske familie. Myndighederne har herved bidraget til at skabe og konsolidere en ny familiær til-knytning, uden at tage reelle skridt til at fastholde eller genop-bygge relationen til forældrene.

I praksis har man dermed arbej-det hen imod en permanent adskillelse, i stedet for at opfylde den positive forpligtelse efter EMRK artikel 8 til at understøtte genforening, så snart og så vidt det er muligt. En sådan frem-gangsmåde er netop kritiseret af EMD i blandt andet Pedersen m.fl. mod Norge og Strand Lobben m.fl. mod Norge, hvor EMD

18

slog fast, at myndigheder ikke må forårsage en fremmedgørelse over for de biologiske for- ældre og efterfølgende anvende den som begrundelse for en afgørelse, der varigt afskærer familiebån-det. Det er imidlertid præcis, hvad der er sket i denne sag.

61 Barn har gennem anbringelsesforløbet udvist reaktioner før og efter samvær, hvilket er blevet brugt som argument for at be-grænse og senere afbryde kontakt og samvær helt. I stedet for at forsøge pædagogiske eller terapeutiske støttemuligheder, er re-aktionerne blevet tolket som tegn på, at samvær ikke var i Barns interesse. Dette er i strid med EMD’s praksis, hvoraf følger, at også vanskelige samværsforløb skal imødegås med støtte frem for afbrydelse af kontakt og samvær.

I.D.3. Fremmedgørelse er forårsaget af myndighederne og kan derfor ikke be-

grunde tvangsbortadoption

62 Det fremgår af sagens oplysninger, at Barn ikke har tilknyt-nings- eller tilhørsforhold til sine biologiske forældre. Dette bru-ges til at begrunde afgørelsen om tvangsbortadoption. Men EMD har gentagne gange slået fast, at en sådan fremmedgørelse ikke kan bruges som argument for varig afskæring af familiebåndet, hvis denne er forårsaget af myndighedernes egne valg – fx begræns-ning af kontakt og samvær eller manglende støtte til relationen.

63 Myndighederne har i Barns sag i praksis opgivet genforenings- perspektivet fra et meget tidligt tidspunkt og har i stedet truffet be-slutninger og prioriteret indsatser, der har ført til fremmedgørelse over for forældrene. Dette er i strid med EMRK artikel 8 og EMD's praksis, jf. herved Pedersen m.fl. mod Norge, hvor EMD kritise-rede netop en situation som den, der forelig- ger i denne sag, hvor en anbringelse »fryser fast«, og en fremtidig hjemgivelse bliver urealistisk – ikke fordi det var udelukket, men fordi myndig- he-derne selv har forhindret den nødvendige tilknytning.

I.D.4. Ankestyrelsen ignorerer de biologiske forældres positive udvikling

64 Ankestyrelsen har ikke foretaget nogen selvstændig vurdering af, hvilken betydning det burde have, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) aktuelt – og uden støtte – varetager forældre-skabet for deres andet barn, Søsken, født Dato 2022.

19

65 Allerede i februar 2022 blev forældrene vurderet positivt i to foræl-drekompetenceundersøgelser (bilag A og B), og Søsken har siden da været i deres varetægt. På baggrund af en positiv udvikling og lø-bende støtte i hjemmet afsluttede Kommune 2 indsat-sen første gang i november 2023, idet familien vurderedes at kunne klare sig uden videre støtte.

66 Senere – i forbindelse med, at Ankestyrelsen efter mødet i denne sag i november 2024 opstartede en egendriftssag om Søsken – blev ind-satsen kort-varigt genoptaget, men efter fornyet vurdering valgte Kommune 2 at lukke sagen igen i december 2024, idet Søsken fremstod tryg og i trivsel, og forældrene vurderedes at kunne drage fornøden omsorg (bilag C). Ankestyrelsen bekræftede denne vurdering og afsluttede egendriftssagen med henvisning til, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse eller tiltag (bilag D).

67 Alligevel har myndighederne ikke genovervejet spørgsmålet om genforening med Barn – heller ikke i form af gradvist øget kon-takt, støttet samvær eller opbygning af relationen mellem Barn og hans biologiske familie.

68

Denne undladelse er i klar strid med EMRK artikel 8 og Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. EMD har i flere sager – herunder i Pedersen m.fl. mod Norge – slået fast, at opretholdelse af en anbringelse kun er proportionel, hvis myndighederne lø-bende revurderer mulighederne for genforening, og aktivt forsøger at genetablere barnets bånd til sine forældre.13

69 Ved at undlade at inddrage oplysningerne om Søsken og de ganske betydelige forældrekompetencer, som Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) herved har doku-menteret, har Ankestyrelsen svigtet denne konventionsforpligtelse.

70 I stedet for at nedtrappe og afslutte samvær, burde myndighederne – al- lerede på baggrund af de gentagne positive vurderinger af for-ældrene – have:

• udarbejdet og iværksat en plan for gradvis genopbygning af

kontakt og samvær,

20

• etableret pædagogisk støttet samvær mellem Barn og

Søsken samt forældrene, og

• løbende vurderet, om betingelserne for hjemgivelse var op-

fyldt.

71 Det forhold, at disse tiltag aldrig blev overvejet, dokumenteret eller forsøgt, viser, at både Kommune 1 og Ankestyrelsen ikke har opfyldt den positive pligt til at arbejde hen imod en genforening af familien.

I.D.5. Ankestyrelsen har ikke foretaget konventionspligtig helhedsvurdering

72 Det gøres gældende, at Ankestyrelsen ikke har foretaget den hel-hedsvurdering, der ifølge EMD’s praksis er et krav. I stedet har An-kestyrelsen ensidigt lagt afgørende vægt på Barns aktuelle til-knytning til plejefamilien, uden reelt at inddrage:

• forældrenes dokumenterede positive udvikling,

• forældrenes aktuelle evne til at drage omsorg for Søsken uden

støtte (bi- lag A-D) og

• muligheden for en fremtidig genforening af familien.

73 Det fremgår tydeligt af Kommune 1's og børne- og ungeudval-gets indstillinger og Ankestyrelsens afgørelse, at vurderingen ude-lukkende havde fokus på Barns tilknytning til plejeforældrene.

74 Derimod fremgår det ikke, at forældrenes aktuelle situation, her-under deres dokumenterede evne til at varetage forældrerollen over for Søsken uden støtte, indgik i grundlaget for afgørelsen, lige-som mulighederne for en gradvis genforening heller ikke ses at være undersøgt eller overvejet.

75 Det følger af EMD’s praksis, at afgørelser om tvangsbortadoption skal bygge på en samlet og opdateret vurdering af alle relevante forhold. Det er ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på barnets ak-tuelle tilknytning til anbringelsesstedet.

76 I Strand Lobben m.fl. mod Norge slog Storkammeret fast:

21

»Generally, the best interests of the child dictate, on the one hand, that the child’s ties with its family must be maintained, ex-cept in cases where the family has proved particularly unfit, since severing those ties means cutting a child off from its roots. It follows that family ties may only be seve-red in very exceptional circumstances and that everything must be done to preserve personal relations and, if and when app-ropriate, to “rebuild” the family (see Gna-horé, cited above, § 59).«14

77 Og videre:

»Another guiding principle is that a care order should be regarded as a temporary measure, to be discontinued as soon as cir-cumstances permit, and that any measures implementing temporary care should be consistent with the ultimate aim of reuni-ting the natural parents and the child (see, for instance, Olsson v. Sweden (no. 1), 24 March 1988, § 81, Series A no. 130).

The above-mentionedpositive duty to take measures to facilitate family reunification as soon as reasonably feasible will begin to weigh on the competent authorities with progressively increasing force as from the commencement of the period of care, subject always to its being balanced aga- inst the duty to consider the best interests of the child (see, for example, K. and T. v. Finland, cited above, § 178).

In this type of case the adequacy of a measure is to be judged by the swiftness of its implementation, as the passage of time can have irremediable con-sequences for relations bet- ween the child and the parent with whom it does not live (see, inter alia, S.H. v. Italy, no. 52557/14, §

22

42, 13 October 2015). Thus, where the au-thorities are responsible for a situation of family breakdown because they have failed in their above-mentioned obligation, they may not base a decision to authorise adop-tion on the grounds of the absence of bonds between the parents and the child (see Pontes v. Portugal, no. 19554/09, §§ 92 and 99, 10 April 2012).

Furthermore, the ties be-tween members of a family and the prospects of their successful reunification will perforce be weakened if impediments are placed in the way of their having easy and regular access to each other (see Scoz-zari and Giunta, cited above, § 174; and Ols-son (No. 1), cited above, § 81).«

15

78 I Pedersen m.fl. mod Norge understregede Dom stolen på tilsvarende vis:

»Furthermore, the above decisions taken in 2009 and 2010 laid out the arrangements that were in force when the first and second ap- plicants lodged their claim to have the care order lifted; as a result of those arrangements, when the domestic authorities were called upon to decide on the first and second appli-cants’ claim in the course of the proceedings complained of, they had scarce experience from which to draw conclusions in respect of their caring skills (ibid., § 221).

That issue was not expressly raised by the District Court, which itself failed to include any as- sessment of the first and second applicants’ caring skills in the mandate given to the ex- pert that it appointed (see paragraphs 16-17 above). It was, however, aptly illustrated by the report by the expert appointed by the High Court: that expert expressly stated in

23

her report that the first and second appli- cants had been allowed neither to fully demonstrate nor to develop their caring skills to any particular degree (see paragraph 17 above).

At the time of the impugned pro-ceedings, there was thus in the Court’s view already a risk that the family would not be reunited, even though there had been im- provements in the first and second appli- cants’ situation, and that expert found noth- ing to indicate that they lacked caring skills (ibid.).

Nonetheless, instead of attempting to find measures that could counter that risk – and in a situation where the first and second applicants had effectively consented to up- hold the status quo by not appealing against the High Court’s judgment in respect of the re-fusal to lift the care order – the domestic au-thorities, by way of the Supreme Court’s judg-ment, ultimately decided to increase it by au-thorising X’s adoption and setting only limited postadoption contact visits.

In those circum-stances, the Court does not find it decisive that the Supreme Court’s judgment on adoption was not based on an assessment of the first and second applicants’ caring skills, but on X’s at-tachment to his foster home only.«

16

79 Det følger således af EMD’s praksis, at det vil være udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8, hvis myndighederne alene baserer en afgørelse om tvangsbortadoption på barnets tilknytning til plejefa-milien, uden at der sker en fornyet vurdering af forældrenes for-ældrekompetencer og mulig- hederne for genetablering af familie-livet.

80 Ankestyrelsens afgørelse bygger primært på Barns følelsesmæs-sige til- knytning til plejeforældrene, og Ankestyrelsen undlader helt at forholde sig til forældrenes positive udvikling. Afgørelsen er derfor truffet på et mangelfuldt og ensidigt grundlag, som ikke lever op til de krav, der følger af EMD’s praksis.

24

I.D.6. Myndighederne har undladt at inddrage betydningen af søskenderela-tionen mellem Barn og Søsken 81 Efter barnets lovs § 104 har kommunalbestyrelsen pligt til at tilret-telægge samvær og kontakt mellem barnet og dets familie og net-værk, herunder søskende, med henblik på at sikre barnets mulig-hed for at skabe og bevare nære relationer på både kort og langt sigt.

82 Kommune 1 burde derfor aktivt have vurderet og tilrettelagt samvær mellem Barn og hans lillebror, Søsken, med henblik på at understøtte deres søskendebånd.

83 Det er imidlertid ikke sket. Kommune 1 og Ankestyrelsen har intet gjort for at fremme søskenderelationen mellem Barn og Søsken – og der har derfor ikke været hverken samvær eller kontakt mellem de to brødre.

84 Denne forsømmelse er i klar strid med barnets lovs § 104 og udgør samti- dig en tilsidesættelse af den positive forpligtelse efter EMRK artikel 8 til at støtte og bevare nære familiære bånd.

85 Ankestyrelsen anfører i begrundelsen for afgørelsen, at søskende-forholdet ikke kan føre til et andet resultat, fordi de to søskende ikke har nogen til- knytning til hinanden. Ankestyrelsen undlader dog at forholde sig til, at årsagen hertil er, at myndighederne, her-under Ankestyrelsen, ikke har op- fyldt deres positive pligt til at fremme søskenderelationen.

86 Sammenfattende gøres det således gældende, at:

• Ankestyrelsen burde konkret have vurderet, om og hvor-dan Barn og Søsken kunne bevare en nær relation, fx gen-nem støttet søskende- samvær, og

• Ankestyrelsen burde have overvejet, om den manglende tilknytning er en følge af, at myndighederne ikke har op-fyldt deres positive pligt efter både EMRK artikel 8 og bar-nets lov til at fremme og støtte søskenderelationen.

II. Påstand 2 87 Det gøres gældende, at Ankestyrelsen af de grunde, der er anført under pkt. 40 ff. ovenfor, har krænket Klager (Biologisk far)s og Klager (Biologisk mor)s rettigheder efter

25

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ved den 18. november 2024 at have truffet afgørelse om bortadoption af Barn uden samtykke fra Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor), selv om dette ikke var nødvendigt i et demokratisk samfund.

…”

Ankestyrelsen har til støtte for sin påstand anført

”…

Anbringender

Til støtte for påstanden om opretholdelse af Ankestyrelsens afgørelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse. Der lægges herved vægt på, at betingelserne i adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 4, for adoption uden samtykke af Barn, er opfyldt. …”

Barn har til støtte for sin påstand anført:

”…

Anbringender

:

Til støtte for den nedlagte påstand gør jeg gældende at

•Betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt. og der er væsent-lige hensyn, der taler for at det vil være bedst for Barn at blive bortadopteret.

•Barn har reelt boet hos adoptanterne i det meste af sit liv, Barn trives der og er stærkt forbunden med plejeforældrene og disses familier og netværk.

•Det vil være skadeligt for Barn, hvis tilknytning til adoptionsfamilien afbrydes.

•Barn har ikke et tilknytningsforhold til sin lillebror Søsken.

•Barn har særlige behov, som adoptionsfamilien kan rumme.

•Den biologiske families forhold er velbeskrevne og det kan lægges til grund, at der reelt ikke er et udviklingspotentiale.

…”

26

Plejemor og Plejefar har til støtte for deres påstand anført:

”… ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende at betingel-serne i adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 4 er opfyldt, hvorfor der kan og bør ske adoption uden samtykke. …”

Parterne har under hovedforhandlingen haft lejlighed til at uddybe de anbrin-gender, der fremgår af deres processkrifter.

Rettens begrundelse og resultat

Retten bemærker indledningsvist, at retten finder, at sagen på baggrund af det foreliggende skriftlige materiale findes at være tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der ikke er grundlag for at imødekomme klagernes begæring om principalt en for- nyetforældrekompetenceundersøgelse, subsidiært afhøring af de psykologer, derhar udfærdiget de tre tidligere forældrekompetenceundersøgelser i sagen vedrørende Barn og Søsken, samt af en medarbejder fra Kommune 1, jf. rets-plejelovens § 475 e, stk. 1.

Retten bemærker endvidere vedrørende klagernes påstand 1, at retten er enig i Ankestyrelsens afgørelse af 18. november 2024 og den begrundelse, som Anke-styrelsen har anført herfor. Endvidere kan de oplysninger, som er fremkommet siden da, ikke føre til et andet resultat.

Retten har udover det, som Ankestyrelsen har anført, særligt lagt vægt på, at både Ankestyrelsen og domstolene tidligere flere gange har taget stilling til, at der er anbringelsesgrundlag i forhold til Barn, jf. retten i Viborgs dom af 6. juli 2020 og Retten i Aalborgs dom af 9. november 2022, samt at retten i Aalborg ved dom af 12. maj 2025 endvidere – under medvirken af børnesagkyndige dommere - har truffet afgørelse om, at der udover at være grundlag for en permanent an- bringelseskal være afbrudt samvær og anden kommunikation mellem sagsø- gerne og Barn i 1 år fra børn- og ungeudvalgets afgørelse.

Retten har også lagt særlig vægt på, at Ankestyrelsen har begrundet afgørelsen om adoption i Barns tilknytning til plejeforældrene og Barns særbehov, som plejeforældrene er meget opmærksomme på, og at Barn omvendt er uden til-knytningsforhold og forbundethed med sagsøgerne, som han er særdeles afvi-sende for kontakt overfor, ligesom sagsøgerne beskrives med en yderst begræn-set fornemmelse for Barns særpræg og egenart.

27

Under disse omstændigheder er retten enig med Ankestyrelsen i, at den omstæn-dighed, at sagsøgerne efter det oplyste varetager omsorgen for Barns lillebror i hjemmethos dem, ikke kan føre til et andet resultat, idet vurderingen efter adoptionslovens § 9, stk. 4 er individuel i forhold det enkelte barn, hvor sagsfor-løbet og de oplysninger, der foreligger i forhold til Barn, har ført til, at der nu er grundlag for adoption for hans vedkommende.

Retten er endvidere enig med Ankestyrelsen i, at afgørelsen om bortadoption ikke er en krænkelse af EMRK art. 8.

Retten bemærker i den forbindelse, at den omstændighed, at forældrekompetenceundersøgelsernevedrørende henholds- vis Barn og hans lillebror når til forskellige resultater, og i forhold til hans lil-lebror har ført til, at sagsøgerne selv varetager omsorgen for ham i hjemmet, ikke i sig selv findes at medføre en sådan usikkerhed, at der bør foretages en ny for-ældrekompetenceundersøgelse vedrørende Barn, idet der også i relation til for- ældrekompetenceundersøgelserer tale om en individuel vurdering for hvert barn, jf. også det ovenfor anførte.

Der er heller ikke efter de foreliggende oplysninger tilstrækkeligt grundlag for at antage, at afgørelsen på andet grundlag er i strid med EMRK art. 8, herunder i relation til, at myndighederne ikke skulle have gjort nok for at genforene Barn med sin familie.

Som følge af det anførte opretholder retten Ankestyrelsens afgørelse.

Vedrørende sagsøgernes påstand 2 finder retten, at der ikke som påstået af An-kestyrelsen er grundlag for at afvise påstanden, idet den har en indbyrdes sam- menhængmed sagsøgernes påstand 1 og at en samlet behandling i øvrigt kan gennemføres uden vanskeligheder.

Under hensyn til det ovenfor anførte frifindes Ankestyrelsen herefter for sagsø-gernes påstand 2, idet det på den anførte baggrund ikke er godtgjort, at Ankesty-relsen har krænket sagsøgernes rettigheder efter EMRK.

THI KENDES FOR RET:

Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 18. november 2024, så Barn kan adopteres af Plejemor og Plejefar.

Ankestyrelsen frifindes for den nedlagte påstand 2.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

28

Publiceret til portalen d. 04-08-2025 kl. 11:00 Modtagere: Anden part Plejemor, Modpart Ankestyrelsen, Advokat (H) Gunhild Maj Stausholm-Møller, Advokat (L) Kasper Fuhr Christensen, Klager (Biologisk far), Anden part Plejefar, Advokat (L) Jesper Frøkjær Jonstrup, Klager (Biologisk mor)