BS-6559/2023-HJO

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 185.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HJØRRING

DOM

afsagt den 10. februar 2026

Sag BS-6559/2023-HJO

KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S (advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Simon Lindkær Andersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men de afgivne for­ klaringer er gengivet.

Indledning samt parternes påstande og hovedanbringender Den 7. november 2022 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at der havde været tale om arbejdsudleje, når sagsøgeren, Karstensens Skibsværft A/S (herefter kaldet værftet), havde anvendt arbejdskraft stillet til rådighed af de polske virksomhe­ der Udenlandsk virksomhed 1 og Udenlandsk virksomhed 2Udenlandsk virksomhed 2 Udenlandsk virksomhed 2 (herefter samlet kaldet Udenlandsk virksomhed 1 og 2).

Skattestyrelsen fandt derfor, at der havde været pligt til indeholdelse af arbejdsudlejeskat med 30% og arbejdsmar­ kedsbidrag med 8% ved betaling af vederlag for arbejdskraft.

Skattestyrelsen fandt også, at værftet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde ar­ bejdsudlejeskat mv. i forbindelse med betaling af vederlag til Udenlandsk virksomhed 1 og 2 i perioden fra 1. januar 2019 til 30. juni 2021, og Skattestyrelsen ville gøre værftet ansvarlig for betaling af manglende indeholdt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbi­ drag opgjort til henholdsvis 4.563.673 kr. og 1.322.803 kr.

2

Værftet mener, at der ikke var tale om arbejdsudleje, men underentreprise, og har herefter den 7. februar 2023 anlagt denne sag, hvorunder værftet har ned­ lagt endelig påstand om principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet Departemen­ tet (herefter kaldet Skat), tilpligtes at anerkende, at ansatte og ejere i virksomhederne Udenlandsk virksomhed 1 og Udenlandsk virksomhed 2 ikke anses for arbejdsudlejet til værftet, hvorfor værftets indeholdelsespligt for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 nedsættes med i alt 4.563.673 kr. vedrørende arbejdsudlejeskat og i alt 1.322.803 kr. vedrørende AM-bidrag.

Værftet har subsidiært nedlagt påstand om, at Skat tilpligtes at anerkende, at værftet ikke hæfter for manglende indeholdelse af 4.563.673 kr. vedrørende arbejdsudlejeskat og i alt 1.322.803 kr. vedrørende AM-bidrag for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021.

Værftet har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Værftet har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at de to polske virksomheder er selvstændig virkende tredjemand, og at værftet derfor ikke er pligtigt at indberette, indeholde og hæfte for A-skat og AM-bidrag.

Værftet har endvidere gjort gældende, at de polske virksomheder har fast driftssted i Danmark, og at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, derfor ikke finder anvendelse.

Værftet har endvidere gjort gældende, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, er i strid med EU-retten for så vidt angår etableringsretten og tjenesteydelsernes frie bevægelighed.

Værftet har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at værftet ikke hæfter for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag, selvom retten måtte nå frem til, at de to polske virksomheder ikke er selvstændige virksomheder, og at de ansatte kan anses som arbejdsudlejet til værftet, idet værftet ikke har udvist forsømme­ lighed, jf. kildeskattelovens § 69.

Værftet har til støtte for sin mere subsidiære påstand gjort gældende, at der skal ske hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen til fastsættelse af en retvisende opgørelse over lønudgifterne. Den nuværende beregning er foreta­ get på grundlag af fakturaer og betalinger, og det er ikke underbygget, at alle disse betalinger er løn.

Skat har nedlagt påstand om frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at værftets anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 1. januar 2019 til

3

30. juni 2021 fra Udenlandsk virksomhed 1 og 2 udgør arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og at værftet derfor er indeholdelsespligtigt af arbejdsudlejeskat og arbejdsmar­ kedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og § 48 b, samt arbejdsmarkedsbi­ dragslovens §§ 1, 2, stk. 1, nr. 3, og 7, ligesom værftet hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Enkelte oplysninger i sagen Værftet er i Erhvervsstyrelsen registreret med formålet at drive skibsværft samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Der er fremlagt materiale fra værftets hjemmeside med beskrivelse af blandt an­ det:

”…

Today our total number of employees is approx. 350, made up by ship carpen­ ters, joiners, fitters, shipbuilders, welders, painters, electricians and unskilled labourers.

…

Karstensens Skibsvaerft A/S is situated at the western part of Skagen Harbour and covers a large area (please see situation plan no 1). Our shipyard has all the facilities required to successfully perform all kinds of shipbuilding and repairs of vessels, up to approx. 135 m in length, as well as an indoor painting shed for surface treatment of vessels up to approx. 42 m in length.

…

In 1995 Karstensens Skibsvaerft A/S bought the painting shed which is situated by the seaward approach to Skagen Harbour. In this large, closed shed, our shipyard offers environmentally sound repair, sand blasting and painting ope-rations on vessels up to 42 m in length and 14 m in breadth. This is the only shed in Denmark that meets the strictest environmental requirements with re­ spect to sand blasting and painting.

…

Karstensens Skibsvaerft A/S can perform any kind of surface treatment of ves­ sels in our heated painting shed. Our employees have long experience within this field, and so maximum protection against wear, tear and corrosion is gua-ranteed.

4

…”

Under beskrivelsen af værftets organisation er anført 2 medarbejdere som ”Foreman, Painting Department” , herunder Vidne 1.

Der er sket fremlæggelse af kontraktmaterialet mellem værftet og Udenlandsk virksomhed 1 og 2, herun­ der en kontrakt af 1. juni 2021, hvori Udenlandsk virksomhed 1 og 2s ydelse er beskrevet som

”… undertakes to make material protection – paint work order no 25681 ”Charisma” according to following paint specification

Wash down bottom paint of wheelhouse parts.”

Der er fremlagt eksempler på fakturaer fra Udenlandsk virksomhed 1 og 2 til værftet. Nogle fremtræder som baseret på timeforbrug, andre ikke.

Der er fremlagt eksempler på maling-tegninger og tekniske specifikationer.

Der er fremlagt eksempler på jobopslag fra værftet med angivelse af, at der er malere ansat.

Der er fremlagt erklæringer af 11. november 2023 fra Vidne 2 og Vidne 3 om blandt andet, at Udenlandsk virksomhed 1 og 2 efter polsk lov ikke må give oplysning til værftet om de polske medarbejderes løn og andre forhold.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af direktør Person som partsrepræsen­ tant for værftet og af vidnerne Vidne 2, Vidne 4,Vidne 1Vidne 1 Vidne 1 og Vidne 5.

Person har forklaret, at han har 50 års erfaring med at drive

værft og har været medejer af værftet siden 1979. Værftet består af flere forskel­ lige firmaer. Der er værftet i Skagen, der har 600 ansatte. Så er der et firma i Po­ len, som laver stål, et firma som laver strøm og installation af el og en mindre virksomhed i Grønland. 60-70 procent af værftets aktivitet er bygning af nye skibe. De bygger ca. 6 om året af forskellig størrelse.

Stålet laves i Polen og slæ­ bes derefter til Skagen. Skroget er malet i Polen, men denne maling tager skade under færdiggørelsesprocessen, og derfor skal skibet males igen inden afleve­ ring. Der er tale om færdiggørelsesmaling med karakter af en reparation af den foreløbige maling, som blev lavet i Polen. Skibet skal sandblæses og have påført 3-4 lag maling.

5

Værftet har gennem 25 år haft underentreprenører til at udføre færdiggørelses­ malerarbejdet. Underentreprenørerne har arbejdet på entreprisekontrakter. Det har hovedsageligt været polske firmaer. Værftets egne 30 arbejdsfolk er beskæf­ tiget med andet arbejde. Den afsluttende malerproces skal gerne foregå på 8 uger, og ofte er der 60 malere i gang på et skib ad gangen.

Værftet lærte Udenlandsk virksomhed 1 og 2 at kende i 2019, men værftet har også brugt andre firmaer som underentrepre­ nører til malerarbejde. Værftet samarbejdede tidligere med et andet polsk firma, men efter et generationsskifte nedprioriterede dette firma malerdelen. Samtidig spurgte Udenlandsk virksomhed 1 og 2, om de måtte give en pris på arbejdet i Danmark.

Udenlandsk virksomhed 1 og 2 består af 2 polske virksomheder.

Værftet har bygget 125 skibe siden 1997, og det har i alle tilfælde været med en entreprisekontrakt på malersiden.

Samarbejdet med Udenlandsk virksomhed 1 og 2 er foregået sådan, at Udenlandsk virksomhed 1 og 2 har set på det arbejde, der har skullet udføres, og derefter givet en fast pris på det efter kalkulation. Der er blevet forhandlet om prisen, for værftet har også ud fra tidligere projekter et er­ faringsgrundlag for den rette pris ud fra skibets størrelse, og hvor ødelagt den foreløbige maling er blevet.

På hvert projekt er malingspecifikationen blevet overgivet til Udenlandsk virksomhed 1 og 2. Han ved ikke, om det er sket på mail eller på anden vis, idet det er værftets medarbej­ dere, der har stået for det.

Udenlandsk virksomhed 1 og 2 har ikke fået alle opgaver. Nogle gange har de kun kunnet stille med 40 medarbejdere, og så er der blevet kaldt andre firmaer ind.

Ud af værftets egne ca. 35 arbejdsfolk er det kun 3-4 personer, der ikke laver an­ det end at male. De maler ”bagved” , det vil sige bag skabe rør mv., mens mon­ teringsarbejdet udføres. De øvrige arbejdsfolk er beddingsfolk, kranførere mv.

Når de store monteringsarbejder er færdige, går den egentlige maling i gang via Udenlandsk virksomhed 1 og 2.

Han mener, at det er åbenbart, at værftets egne folk ikke kan male et skib, for 5 malere kan måske levere 8.000 timer på et år, mens der let kan medgå 20.000 ti­ mer til et enkelt projekt. Der er ofte behov for 50 malere, og det er det, Udenlandsk virksomhed 1 og 2 kommer med. Et skib kan være for stort til et firma. Så opdeles malerarbejdet eksempelvis i indenbords og udenbords, og der sættes to entreprenører på op­ gaven.

Tegningen i den samlede fil side 300 er et eksempel på den beskrivelse, de pol­ ske virksomheder har fået sammen med malerspecifikationen. Entreprisekon­

6

trakten, tegningen og specifikationen er hoveddokumenterne ved produktio­ nen.

På side 152 ses et eksempel på en kontrakt og på side 315 et eksempel på en specifikation.

På side 303 ses et eksempel på et test-dokument. Det foregår sådan, at man god­ kender underområder. Godkendelsen består således af flere syn, for eksempel af en tank den ene dag og af en anden tank en anden dag. Først godkendes ren­ gøringen, så godkendes malingen. Det er formanden, der godkender. Sigma godkender også. Sigma udarbejder til sidst et certifikat på malingen, og som grundlag herfor foretager Sigma stikprøvekontrol af de vigtige områder, ek­ sempelvis bunden.

Udenlandsk virksomhed 1 og 2 kommer typisk med 30-40 malere, som taler polsk. Værftet har fra starten af sagt, at der skal være en polsk formand, som kan instruere dem. Den polske formand får informationer fra værftets formand, som melder et rum klart i den forstand, at han giver besked til Udenlandsk virksomhed 1 og 2, at de kan gå i gang der nu. Værftets for­ mand har ikke adgang til eksempelvis at sige, at 10 af Udenlandsk virksomhed 1 og 2s folk skal køre truck i stedet for at male. Hvis det regner, og de ikke kan male, kommer de da­ gen efter i stedet.

Værftet betaler ikke syge-dagpenge til dem, og det polske firma står selv for forsikring af medarbejderne. De polske folk kommer ikke til værftet og beder om mere i løn eller om tilladelse, hvis de ønsker at tage hjem.

I forhold til fejl og mangler har det været sådan, at hvis de polske malere har la­ vet en fejl, eksempelvis blandet malingen forkert, står de selv for udbedringen uden beregning. Hvis værftets håndværkere har ødelagt noget, som giver ek­ stra arbejde for de polske malere, bliver det ekstraarbejde, som skal honoreres ekstra.

Hvis skibet kommer på søen og ruster hurtigt, og kunden kommer tilbage med reklamation, vil der blive ringet til leverandøren af malingen. Hvis det viser sig, at det er Udenlandsk virksomhed 1 og 2s fejl, vil Udenlandsk virksomhed 1 og 2 rette arbejdet uden beregning. Det er erfarne ma­ lere, og det er ikke ofte, at der har været behov for reparationer, men vejret kan selvfølgelig gøre noget.

Der var ikke tale om, at værftet lejede Udenlandsk virksomhed 1 og 2s folk.

Kontrakten på side 152 angår et meget lille stykke arbejde, og det er formentlig anvist fysisk uden yderligere skriftlig specifikation.

7

Kontrakten på side 256-257 angår en stor opgave. Der er tale om et delarbejde af en større sag. De polske malere er gået til kvalitetsmanden og spurgt, hvordan de skulle male.

I forhold til kontrakten på side 301 er han enig i, at specifikationsdokumenterne ikke er nævnt i kontrakten. Han er gået ud fra, at specifikationen fra kontrakt­ grundlaget med kunden er givet til Udenlandsk virksomhed 1 og 2.

Når der har været fejl, har værftet og Udenlandsk virksomhed 1 og 2 kigget på det sammen og er blevet enige om, hvis fejl det er. Det har selvfølgelig kunnet give anledning til drøf­ telse, men de er altid blevet enige. Hvis det har nødvendiggjort arbejde, som Udenlandsk virksomhed 1 og 2 skulle have betaling for, er der blevet lavet en kontrakt om det. Det er de små beløb, der indgår i sagen.

Kunden skal også godkende det færdige resultat. Der er garantisyn inden for 1 år efter afleveringen. Som han husker det, har der ikke været klager om rustska­ der på Udenlandsk virksomhed 1 og 2s arbejde. Han mener, at der aldrig har været reklamation over for Udenlandsk virksomhed 1 og 2 på grund af henvendelse fra en kunde.

I forhold til organisationsbeskrivelsen på side 489 bestod de to formænds ar­ bejde i forhold til Udenlandsk virksomhed 1 og 2 i kontrol og præsentation for kunden af, at Udenlandsk virksomhed 1 og 2 nu havde meldt færdig.

Han har ikke haft nogen betænkelighed ved at indgå kontrakt med begge sel­ skaber på samme tid. Det har aldrig givet problemer, at de to firmaer fik opga­ ven sammen. Det var to brødre, der arbejdede sammen, og værftet blandede sig ikke i, om det var ene eller andet af firmaerne, som udførte arbejdet på det en­ kelte skib. Det stod brødrene selv for at afklare.

Værftet har ikke selv udført det afsluttende malerarbejde. Alle større skibsværf­ ter har malere, der ikke taler dansk.

Han mener, at de to formænd hver især er formand for 35-40 folk, herunder truckførere og stilladsfolk. Det må være en forkert beskrivelse, når der står, at de er formand for ”Painting Department” . De kontroller kun malerarbejdet, og så har de ansvar for de 4-5 malere, der indgår i gruppen af arbejdsfolk på 35-40 personer.

Da Udenlandsk virksomhed 1 og 2 begyndte at udføre entreprise for værftet, kom de med færre folk. Nu er det 35-40 personer.

Vidne 2 har forklaret, at hans navn indgår i hans virksomhed, mens

hans brors navn indgår i dennes virksomhed. Begge virksomheder er nævnt i kontrakten på side 152. Han og hans bror har begge underskrevet kontrakten,

8

som det ses på side 153. Han har underskrevet erklæringen på side 419-420, og han kan stå inde for oplysningerne heri. Det er rigtigt, at hans virksomhed ikke må oplyse om medarbejdernes løn til værftet. Han har ikke bedt medarbejderne om tilladelse hertil.

Han har drevet virksomhed siden 1993, malervirksomhed siden 1997. Hans virksomhed har udført arbejde for værftet siden august 2019 tillige med hans brors virksomhed. Arbejdet består i, at de sandblæser, maler og metalliserer. Virksomhederne har en række ansatte, der udfører arbejdet. Han og hans bror bestemmer, hvem der skal ansættes i deres virksomhed, og hvem der skal til Danmark.

Hvis en ansat, der er i Danmark, gerne vil hjem til Polen, spørger han arbejdslederen Vidne 4, hvis vidnet eller hans bror ikke er til stede. Vidne 4 var først ansat i vidnets virksomhed, senere i hans brors. Hvis en medarbejder er utilfreds med lønnen, går han til sin leder, som så går til vidnet og hans bror.

Det var Vidne 4, der bestemte, hvad folkene skulle lave på værftet i Danmark. Det var altid ham, der instruerede dem. Hvis der var noget fra værftets side, kontaktede de Vidne 4. Virksomhederne har ikke haft andre kunder i Danmark end værftet. De har flere kunder i Polen, nok 2-3 andre kunder i 2019-2021. De udførte samme type arbejde for kunderne i Polen, det vil sige sandblæsning og maling.

Samarbejdet begyndte med, at han i Polen blev spurgt, om de kunne påtage sig en opgave for værftet. De kiggede på skibet sammen med Vidne 4 for at vur­ dere, hvor ødelagt grundmalingen var. Derefter satte han sin bror til at for­ handle prisen.

Tegningerne, som den der ses på side 300, lå fremme, når de forhandlede og også under arbejdets udførelse, så de kunne se, hvad de skulle lave.

Han husker ikke, om han så specifikationerne, som den der ses på side 315, men han mener, at de fik dem for hvert projekt.

Hvis de lavede fejl, for eksempel hvis der kom snavs og støv på et skib, der lå ved siden af det skib, de arbejdede på, skulle de selv udbedre skaden for egen regning.

Han og hans bror havde 25-27 ansatte i hvert firma. De har ikke haft underleve ­ randører. Det var 5-6 personer fra hvert firma, der blev sendt til Danmark. Virk ­ somhederne betalte løn til dem i Polen og betalte skat i Polen. De havde folkene forsikret i Polen. Det var vidnet og hans bror, der kunne afskedige folk.

9

De har haft kontrol fra skattemyndigheder i Polen efter ønske fra Danmark. Myndighederne bad dem aflevere alle papirer til sagen, dokumentation, faktu­ raer mv. De afleverede ikke lønpapirer til myndighederne. De fik at vide, at der blev sendt besked til de danske skattemyndigheder om, at der ikke var fundet noget forkert. Det foregik vist i 2023.

Han husker ikke, hvad dokumentet på side 366 angår. Han kan se, at det vedrø­ rer hans virksomhed. Han har ikke haft kontor i Danmark. Der skete ikke noget nyt i januar 2022.

Hvis der skete skade på det malerarbejde, deres virksomheder havde udført på grund af de ansatte på værftet, kontrollerede Vidne 4 det og sagde, hvor meget de skulle have for reparationsarbejdet, og det skulle værftet så betale. Det blev de ikke uenige om. Hvis ejeren af skibet efter aflevering ønskede flere ting lavet, aftalte de, hvad det skulle koste.

De skelnede ikke mellem, om arbejdet var udført af folk fra vidnets virksomhed eller folk fra hans brors virksomhed. Hvis der var en fejl, blev det bare repare­ ret. Det var forskelligt, om det var vidnets virksomhed eller hans brors virk­ somhed, der sendte fakturaen. De regulerede det indbyrdes i forhold til hinan­ den efter, hvor mange folk de havde af sted. De afregnede indbyrdes time for time. Den, der havde leveret flest timer, sendte den største faktura. Vidnet og hans bror har aldrig haft tvist om noget indbyrdes. De har arbejdet sammen si­ den 1995.

Vidne 4 fik tegninger som den, der ses på side 300, ved arbejdets start. Specifi­ kationerne som den, der ses på side 315, var tilgængelige i et plastikchateque.

Når der blev forhandlet priser, deltog Vidne 4 og en leder fra værftet.

Han husker ikke, at det er sket, at en opgave tog meget længere tid end forud­ sat ved aftalen.

Nu har virksomhederne hver især 40 mand i Danmark, i 2019-2021 8-12 perso­ ner.

De havde en termin inden for hvilken, de skulle nå arbejdet. Hvis de ikke kunne det, sendte de flere folk til Danmark. Det var ikke noget, de blev bedt om. Det gjorde de selv for at kunne nå at opfylde kontrakten.

Vidne 4 har forklaret, at han er ansat i Udenlandsk virksomhed 1 og 2 som arbejdende le­

der i begge virksomheder. Han har snart været ansat i 7 år.

10

Han har set tegninger som den på side 300 og specifikationer som den på side 315 før. Det var sådanne specifikationer, de arbejdede ud fra. Han havde indsigt i dem, så han var klar over, hvordan arbejdet skulle udføres, og han vejledte de ansatte malere om at udføre deres arbejde i overensstemmelse hermed. Han så dette materiale fra starten af en opgave. Hvert skib havde sin egen specifika­ tion.

Hvis en maler var i tvivl om, hvordan hans opgave skulle udføres, spurgte maleren vidnet som den bestemmende person. Det var ham, der bestemte, hvor og hvordan Udenlandsk virksomhed 1 og 2s folk skulle udføre arbejdet. Hvis en ansat blev ked af at være i Danmark, gik han til vidnet, som så efter en konsultation med brødrene, som ejede de polske virksomheder, bestemte, om den pågældende kunne tage hjem.

Hvis virksomhederne ikke kunne nå arbejdet med det antal mænd, der var, blev der sendt flere folk fra Polen til Danmark. Det var brødrene, der be­ talte vidnets løn. Hvis en ansat var syg, ringede han til vidnet. Værftet kunne ikke bestemme eksempelvis, at 4 af vidnets mænd skulle køre truck en dag. De folk, han var chef for, var alle ansat hos brødrene.

I kontrakterne angav ”Time Schedule” som regel den periode, inden for hvilken de skulle være færdige med arbejdet, som det eksempelvis ses på side 302. Der kunne ske ting, som gjorde, at perioden blev forlænget. Ham bekendt er der al­ drig betalt bod for forsinkelse. Der er aldrig sket forsinkelse på grund af maler­ nes forhold, men det er nogle gange sket på grund af værftets forhold. Det er også flere gange sket, at der er aftalt ekstra arbejde mod ekstra betaling.

Vidnet havde ikke med prisfastsættelsen at gøre. Han så på skibet og vurde­ rede, hvor lang tid de polske virksomheder skulle bruge på arbejdet. Han gav besked herom til brødrene, og så var det dem, der forhandlede med værftet.

Han har talt med Skat på værftet. Han mener, at det er sket flere gange. Der har været kontrol, men der har aldrig været nogen bemærkninger. Han ved ikke, om kontrollen kom fra Skat.

Det er ikke rigtigt, at han sagde til Skat, at de polske virksomheder fik betaling pr. time, som det fremgår af side 348. Han mente, at medarbejderne fik betaling pr. time. Samtalen med Skat foregik på engelsk. Han taler og forstår engelsk godt.

Vidne 1 har forklaret, at han er ansat på værftet. I 2019-2021 havde han

med kvalitetskontrol og arbejdsfolkene at gøre. I dag varetager han underentre­ prenører i forhold til maling. Han har også med arbejdsfolkene at gøre og de få malere, 5-6 stk., som værftet selv har ansat.

Der er stor forskel på det arbejde, som værftets få malere udfører, og det maler­ arbejde, som underentreprenørerne udfører, og sådan har det altid været.

11

Underentreprenørerne står for den afsluttende maling af skibet, som foregår til allersidst i byggeprocessen, men undervejs i byggeprocesessen er der nogle ste­ der, man er nødt til at male, fordi man ikke komme til der længere henne i mon­ tagen. Det kan eksempelvis være, hvis der skal sættes et elskab op ad en væg el­ ler foretages en omfattende rørføring. Så er man nødt til at male væggen forin­ den. Dette malerarbejde står værftets egne malere for, og det bliver udført op til et halvt år før, underentreprenøren kommer til.

Han udfører kvalitetskontrol på underentreprenørens arbejde for at sikre, at værftet får det for pengene, som det skal. Leverandøren af maling, Sigma, udfø­ rer også kvalitetskontrol af hensyn til den garanti, de giver. Kvalitetskontrollen angår eksempelvis rengøring som klargøring for malerarbejdet, og at malingen udføres med alle lag. Han og Sigma kontrollerer både sammen og uafhængigt af hinanden.

Han kan ikke bestemme, hvad Udenlandsk virksomhed 1 og 2sfolk skal lave. Han kan ikke foreskrive, at de en dag skal køre truck i stedet for at male. Han bestemmer ikke, hvordan de­ res arbejde skal udføres, herunder hvor mange de skal være på en opgave, men han fører kontrol med deres arbejde. Han har ingen instruktionsbeføjelse over for dem.

Han sikrer, at værftets egne folk er færdige med deres arbejde, inden underen­ treprenøren gør i gang. Underentreprenørens opgave er så at slibe og gøre rent. Han tjekker, at dette arbejde er udført godt nok. Han sikrer sig, at underentre­ prenøren har materialer. Værftet leverer højtryksrensere til dem. Så skal unde­ rentreprenøren dække af inden maling, og der kan han godt finde på at påtale det, hvis det ikke er gjort ordentligt, men det er ikke hans ansvar.

Når det i Skats forslag af 31. maj 2022 er refereret, at han skulle have sagt, at værftet overtager garantiforpligtelsen over for kunden, når han har godkendt arbejdet, skal det ikke forstås sådan, at underentreprenøren ikke har noget an­ svar mere. De bærer stadig ansvaret for eget arbejde over for værftet. Han ved ikke, hvad der menes med, at fejl og mangler udbedres af værftets egne ansatte.

Hvis underentreprenøren laver fejl, udbedrer de det selv. Det er rigtigt, at der var 30 ansatte, der kunne udføre malerarbejde, men det var i den forstand, at arbejdsfolkene godt kunne svinge en pensel. De var imidlertid ikke malere og kunne ikke arbejde med sprøjtepistol.

Det er ham, der ses med foto og beskrivelse i den samlede fil side 488-489. Han ved ikke, hvorfor det er angivet, at der var en ”Painting Department” . Værftet havde ikke en egentlig malerafdeling. Nu indgår det i hans stilling at stå for driften af det malerarbejde, der foretages af værftets egne folk, indkøb af maling og grej og de danske arbejdere. Dengang var han også formand for stilladsfol­

12

kene og de folk, der arbejdede med truck og kran. Senere blev arbejdet mere op­ delt, efterhånden som værftet voksede.

Arbejdsfolkene kan godt have opgaver vedrørende malerarbejdet, f.eks. angå­ ende grej, som skal leveres til underentreprenøren. De står for at finde tingene frem og reparere dem om nødvendigt. Det kan være affugtere, varmekanoner og metalliseringsapparater.

I forhold til beskrivelsen af opgavefordelingen i den samlede fil side 301 var det sådan, at værftet skulle levere en del af udstyret, navnlig de større ting. Person­ lige værnemidler og sprøjtepistoler leverede de polske firmaer selv til deres me­ darbejdere.

I forbindelse med kvalitetskontrollen stod han sammen med det polske firmas formand og påpegede det, hvis kvaliteten af arbejdet ikke var i orden. Nogle gange skrev han et lille notat til sig selv om det. Nogle gange fremkom der et skriftligt materiale om reklamationen, men 9 ud af 10 gange var han der selv re­ sten af dagen og gik blot tilbage og tjekkede, at det var blevet ordnet. Hoved­ reglen var, at det arbejde, de polske firmaer udførte, var i orden.

Det er rigtigt, at det nogle gange har været nødvendigt at honorere de polske firmer ekstra på grund af værftets forhold. Det kunne godt give anledning til diskussion, om det ekstra arbejde skyldtes Udenlandsk virksomhed 1 og 2s forhold eller værftets forhold og dermed, om det skulle udføres som en del af den oprindeligt aftalte ydelse, eller der skulle betales ekstra. Der blev imidlertid altid fundet en løsning. Der var tale om faglighed.

Det skete ikke ofte, at der var grund til reklamation over arbejdet. Som regel blev det grebet i forbindelse med de løbende syn.

I begyndelsen af samarbejdet var der sprøjteopgaver, der ikke var udført til­ fredsstillende, og hvor han sagde, at det arbejde ville værftet ikke betale for, og så blev det udbedret uden beregning.

Lige nu har værftet 3 underentreprenører, der står for malerarbejdet. Han var ikke tidligere klar over, at Udenlandsk virksomhed 1 og 2 bestod af 2 virksomheden. Der var ingen af­ grænsning mellem dem i det daglige. Han tror, at det var noget administrativt i Polen, der gjorde, at der var en opdeling i 2 virksomheden. Han behandlede dem som en samlet virksomhed.

I dag har værftet ansat 7 malere, men de indgår også som arbejdsfolk. Kun 3-4 af dem kan sprøjtemale og er egentlige malere. De udfører fortsat kun forbere­ dende malerarbejde under montagen. De egentlige malere udfører hovedsage­

13

ligt malerarbejde, men laver også andet arbejde. De udfører ikke noget af det ar­ bejde, der indgår i underentreprisen med Udenlandsk virksomhed 1 og 2.

Vidne 5 har forklaret, at han er produktionsdirektør

på værftet, som både har en reparationsafdeling og en nybygningsafdeling. Værftet beskæftiger ca. 600 mand i Skagen og ca. 600 mand på skrogværftet i Polen. Der er tale om en stor arbejdskraft og en stor volumen for køb og lager, og der er behov for overordnet koordination mellem driften i de forskellige af­ delinger.

Det forestår han med hjælp fra afdelingschefer, arbejdsledere, inspek­ tører, kontrollører, indkøbere, lagerchefer mv. Der er tale om en flad organisa­ tion, og han deltager en del i opfølgningen på fremdriften. Han har indblik i de økonomiske forhold, timeregnskaber, omkostninger og indkøb og indgår i for­ handlingerne med leverandører og underleverandører.

Herunder har han delta­ get i forhandlingerne med Udenlandsk virksomhed 1 og 2 om kontrakter.

Værfter har 2-3 mulige maler-underleverandører. Ved nybygning følger det al­ lerede af kontrakten med kunden, hvordan skibet skal males. Det varer ca. 2 år at bygge et skib. I løbet af det første halve år fastlægges de forskellige specifika­ tioner, herunder angående malingen.

På side 300 ses en specifikation af, hvordan der skal males i hvert enkelt om­ råde. Det er et nøgledokument angående malerprocessen. Det følges op med tekniske specifikationer fra leverandøren af maling-produktet.

På side 315 ses en sådan teknisk specifikation. Malingen kommer overvejende fra Sigma. Ved levering af et produkt til overfladebehandling til maritimt brug giver producenten garanti, hvis produktet bruges på korrekt vis, og der forelig­ ger derfor en specifikation af, hvad producenten foreskriver angående tempera­ tur, lagtykkelse, hærdningstid mv. for, at producenten indestår for, at rustbe­ skyttelsen er som lovet.

Tegningen og specifikationen er to væsentlige dokumenter i forbindelse med værftets indgåelse af aftale med underleverandør.

Værftets bærende salgsargument er, at hvert enkelt skib bygges som unikt.

Første del af byggefasen foregår på skrogværftet i Polen, og hertil går det første år. Skibet bliver malet her første gang. Den efterfølgende maling i Skagen er en slags reparationsopgave, og man er nødt til at gå ombord for at vurdere omfan­ get af opgaven. Det sker sammen med de virksomheder, der er udvalgt til at give bud på opgaven. Værftet har selv erfaring ud fra historik og en stor data­ base over tidligere byggeopgaver og vurderer, hvad malerarbejdet må koste. Underleverandøren kommer også med en erfaring, og så sker der en forhand­ ling om prisen. Aftalen bliver udmøntet i en kontrakt med en fast pris og be­

14

skrivelse af den periode, hvor arbejdet skal udføres. Tegningen og specifikatio­ nen indgår som de to bærende dokumenter, arbejdet skal leve op til kvalitets­ mæssigt.

Malerfasen ligger, når skibet er ved at være færdigt. Den samlede byggetid er ca. 2 år, og malerfasen ligger nok 1 år 10 måneder henne i perioden. Først på det tidspunkt kan man vurdere omfanget af reparationsopgaven angående maling efter montagen, og først på det tidspunkt kommer underleverandøren og giver tilbud.

Værftet har også brugt virksomheden Topcoat som underleverandør, nogen­ lunde lige så meget som Udenlandsk virksomhed 1 og 2. På nuværende tidspunkt er værftet ved at starte en tredje virksomhed op som underleverandør. Topcoat og Udenlandsk virksomhed 1 og 2 har også givet tilbud på samme opgave, og opgaven er så gået til den af virksomhederne, der har været mest konkurrencedygtig. I valget af underentreprenør indgår også, om virksomheden kan stille med det nødvendige antal folk.

Værftet har aldrig haft en malerafdeling, men alene en afdeling for arbejdsfol­ kene, der kører truck, kran, bygger stillads, gør rent, rydder op og i øvrigt udfø­ rer forefaldende arbejde. Herunder er der 5 ansatte, der udfører malerarbejde i byggefasen under kabler, eltavler, rør mv., hvor man ikke kan komme til at male, når montagen er afsluttet. Der er så 5 gutter, der forestår at male på små afgrænsede områder, og det er værftets eneste kapacitet angående maling.

Der er en formand for rør, smede, tømrer og interne fagfolk. Det er valgt at kalde kontrolløren angående maling for arbejdsleder for malere, fordi det er en stor opgave at styre kvalitetskontrol, men det er på ingen måde udtryk for, at værftet kan male et skib med egne folk.

Når en underleverandør udfører en opgave med at male et skib til afslutning, er der 40-50 mand i gang, og de mestrer alle at sprøjtemale, metallisere mv. Det er en helt anden opgave end lidt pletmaling bag en eltavle.

Det er en vigtig koordineringsopgave, hvor malerne kan arbejde i forhold til, hvor værftets egne folk arbejder med montage til slut, og det forestår malerfor­ manden. Han koordinerer, hvor malerne kan komme til, men det er underleve­ randøren, der afgør, hvor mange folk der skal på opgaven, hvem der skal hjem til rotation mv.

I forhold til dokumenterne side 257 og 424 og angivelsen af ”Extra works” sker det ofte, at kunden sent i forløbet beder om ændringer, eller at der opdages fejl, hvor der skal rettes på noget, som allerede er færdigmalet. Hvis der derved sker ødelæggelse af det arbejde, underleverandøren allerede har udført, skal det ikke komme underleverandøren til last. Underleverandøren har mulighed for at

15

kræve ekstra betaling for det. Så diskuteres forholdet, og der indgås en aftale. Værftet er altid fleksibel over for kundens ønsker om omforandringer som et salgsparameter.

Der er en slutinspektion, når et rum er færdigt. Der er 4 deltagere, en ledelsesre­ præsentant for underleverandøren, her Vidne 4, en inspektør fra Sigma, en re­ præsentant for værftet, Vidne 1, og slutkunden af kosmetiske grunde. Det gælder alle rum, og her fanges de fleste problemer. Det sker dog, at kunden ved 1 års besigtigelsen påtaler et forhold, for eksempel maling der er løbet, og så indgår man en aftale.

Det er rigtigt, at antallet af Udenlandsk virksomhed 1 og 2s folk steg fra 2019 og fremad. Værftet kunne ikke bestemme over Udenlandsk virksomhed 1 og 2s folk og bestemme, at de eksempelvis skulle køre truck. Værftet kunne alene påvirke rækkefølgen på arbejdet, ikke hvad de en­ kelte folk skulle lave. Værftet havde intet med sygeløn, hjemmedage mv. at gøre, kun projektstyring.

I forhold til beskrivelsen på side 485 af værftets ydelser handler det om under­ leverandørens arbejde. Beskrivelsen er nok en ”forflottelse” , idet værftet aldrig har haft kapacitet og egne folk med kompetence til en maleropgave af denne karakter.

I forhold til beskrivelsen på side 483-484 af en malerhal var det en bygning, der var mere relevant i gamle dage, hvor skibene var mindre. De skibe, der bygges i dag, kan ikke være i hallen, og den bruges ikke af underleverandøren. Dokken bruges i forbindelse med maling af bunden.

I forhold til dokumentet om slutinspektion på side 303-305 er Initialer 12/4-2021 udtryk for, at redderen har kvitteret for, at han har modtaget det be­ skrevne område fuldstændigt. Det kan ikke ses, om værftet var tilfreds, men det har værftet været ved kontrollerne undervejs. Både værftet og Sigma har god­ kendt arbejdet og vurderet, at skibet er klart til syn med redderen, inden dette syn foretages. Der er tale om redderens inspektion med deltagelse af 4 parter. De forudgående delinspektioner foretages af værftets kontrollør og underleve­ randøren. Det sker ikke skriftligt. Sigmas løbende godkendelser kan fremskaf­ fes.

Vidnet kan ikke svare på, hvorfor der ikke henvises til tegning og specifikatio­ ner i kontrakterne med underentreprenøren, men de har helt sikkert modtaget begge dele. Ofte er det vidnet selv, der har udleveret dokumenterne i forbin­ delse med indhentelse af tilbud.

Udenlandsk virksomhed 1 og 2 kom med noget udstyr, men ikke dok, kran, lift mv. Maling blev leveret af værftet. Udenlandsk virksomhed 1 og 2 kom med personligt værnegrej, sprøjtepistol og mindre grej.

16

Baggrunden for, at afleveringstidspunktet er angivet som en periode, se side 302, er, at der altid sker ændringer, fordi kunden kommer med nye ønsker. Der fastsættes først en nøjagtig leveringsdato længere fremme i forløbet. Der udfær­ diges her en malerplan, og for den vil der være en slutdato.

Der har aldrig været tale om en dagbodsaftale med en malerleverandør. Så ville værftet ikke kunne få malerleverandører. Det er heller ikke sædvanligt, at der indgås en dagsbodsaftale med kunden. Sædvanligvis gælder det også tidspunk­ tet for levering til redderen, at det er aftalt som ca.

Malerprocessen er den sidste del af byggeprocessen.

Udenlandsk virksomhed 1 og 2 består reelt af to virksomheder. Det er to brødre, der samlet tilbyder de­ res forretning på den måde. De agerer som en virksomhed, og værftet holder ikke styr på hvilken af de to virksomheder, der er i gang.

Det er sket, at værftet har sagt, at noget skal males om for Udenlandsk virksomhed 1 og 2s egen regning, for eksempel hvor sandblæsningsstøv er røget ud og har forårsaget skade. Denne udbedring har Udenlandsk virksomhed 1 og 2 foretaget for egen regning. De har også brugt værf­ tets grej til dette. Værftet udsteder ikke en regning herfor.

Procedure Værftet har indleveret et påstandsdokument dateret 3. december 2024.

Skat har indleveret et påstandsdokument dateret 3. december 2024.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på­ standsdokumenter.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at pligt til at svare ind­ komstskat til staten påhviler en person, der erhverver indkomst i form af veder­ lag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at ud­ føre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

I lovforslag nr. 195 af 14. august 2012, der førte til lov nr. 921 af 18. september 2012, hedder det blandt andet:

”… 1. Indledning … Beskatning af arbejdsudleje

17

Parterne er enige om at stramme reglerne for arbejdsudleje, således at uden­ landsk arbejdskraft i større omfang kommer til at betale skat i Danmark. Hvis udenlandsk arbejdskraft med en udenlandsk arbejdsgiver udfører arbejde, der indgår som en integreret del af arbejdet i en dansk virksomhed, skal vederlaget herfor beskattes i Danmark efter reglerne om arbejdsudleje.

OECD anviser dette princip som grundlæggende for en afgrænsning af de tilfælde, der kan anses for arbejdsudleje. … … 3.4.2. Lovforslaget Lovforslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk ar­ bejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en inte­ greret del af virksomheden.

Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. Forslaget skal ses som et led i, at Danmark tilnærmer sig internationale standar­ der for, hvad der skattemæssigt skal anses for arbejdsudleje.

Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler for­ melt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en inte­ greret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise.

Selvom en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejds­ giver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning.

Det skal f.eks. ikke tillægges betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat med et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer i den danske virksomhed, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

I den hidtidige praksis har det ofte været tillagt stor vægt, at den udenlandske virksomhed i en entreprisekontrakt har påtaget sig forskellige former for ansvar over for den danske virksomhed. Der kan være tale om ansvar for fejl og mang­ ler eller for forsinkelser i arbejdet.

Den form for afledet ansvar over for den dan­ ske virksomhed har efter forslaget ikke betydning, hvis opgaven er en integre­ ret del af den danske virksomheds forretningsområde.

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksom­ hed på mere permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er integreret i den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfat­ tet af arbejdsudleje.

Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt af den danske virk­ somhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde. …

18

10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter. … Til § 2 Til nr. 1. … Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der fo­ religger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsom­ råde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en uden­ landsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser in­ den for samme område. I så fald kan det være relevant at se på:

- Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?

- Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres? - Om den formelle arbejdsgiver direkte har afkrævet den virksomhed, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?

- Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?

- Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?

- Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrø ­ rende arbejdet?

- Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til arbejdet?

- Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

… Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt efter de gældende regler indeholdes skat af det samlede vederlag. …”

Skat præciserede reglerne om arbejdsudleje i styresignalet SKM2014.478, og spørgsmålet om arbejdsudleje er tillige behandlet i Skattestyrelsens del af Skat­ teforvaltningens fælles juridiske vejledning med en udførlig beskrivelse af de kriterier, der indgår i arbejdsudlejevurderingen. Af vejledning 2024-2 af 2024- 07-32, pkt. C.F.3.1.4.1, der er gengivet i parternes fælles materialesamling, frem­ går blandt andet:

”…

19

Arbejdsudlejevurderingen … Der foreligger ikke arbejdsudleje blot fordi, at udenlandske virksomheders me­ darbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde. Arbej­ det skal være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at virk­ somheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Se fx SKM2021.639HR.

I forhold til hidtidig praksis betyder det, at Skattestyrelsen fremover i højere grad vil anerkende, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge under­ leverandører herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal be­ skattes efter reglerne om arbejdsudleje. … Det beror på en konkret vurdering, om en udenlandsk medarbejder anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selv­ stændig udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Arbejdsudlejereglerne bygger på en ”substance over form” -vurdering. Det er derfor et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering må anses for den reelle arbejdsgiver.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formelt opfylder betingelserne for selv­ stændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske ar­ bejdsgiver har påtaget sig. … Det er væsentligt at fastslå, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed, eller arbejdet ligger uden for det område, som virksomheden beskæftiger sig med, eller på anden måde er udskilt fra virksomheden.

Den udenlandske arbejdstager er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når ar­ bejdet

a) ikke er integreret i virksomhedens forretningsområde, eller b) er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksom ­ hed.

…”

Det fremgår af Højesterets dom af 29. november 2021, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2022, side 483, at der i den samlede vurdering af, om arbejdet er inte­ greret i den danske virksomhed, således at der er tale om arbejdsudleje, eller er tilstrækkeligt udskilt, må lægges vægt på karakteren af arbejdet og på, om det er den danske virksomhed eller den udenlandske kontraktpart, som bærer den væsentligste del af ansvaret og af den økonomiske risiko for det udførte ar­ bejde.

Herudover kan det afhængigt af de konkrete omstændigheder være rele­ vant at inddrage de supplerende kriterier, som er opregnet i bemærkningerne til lovforslaget fra 2012, og som bygger på pkt. 8.14 i OEDC´s kommentarer til modeloverenskomsten.

20

Retten finder, at det malerarbejde, der er beskrevet i det fremlagte kontraktma­ teriale, må anses for at indgå i den sædvanlige og nødvendige proces i arbejdet på et skibsværft, og at der er tale om rutinepræget arbejde.

I kontrakterne mel­ lem værftet og Udenlandsk virksomhed 1 og 2 er Udenlandsk virksomhed 1 og 2s ydelse alene beskrevet overordnet og generelt, og der er ikke angivet kvalitetskrav, herunder antal lag af maling, eller sket henvisning til maling-tegninger eller tekniske specifikationer.

Værftets kon­ traktpart er to forskellige firmaer, hvilket giver et indtryk af, at det ikke har væ­ ret væsentligt for værftet at kunne rette et mangelsansvar for det udførte ar­ bejde over for Udenlandsk virksomhed 1 og 2, og der er heller ikke fremlagt eksempler på, at værftet har fremført kvalitetsindsigelser over for Udenlandsk virksomhed 1 og 2.

Arbejdet blev udført på værftets lokation og under brug af værftets grej bortset fra personlige værnemidler og sprøjtepistol, og værftet leverede den væsentlig­ ste materialedel i form af maling.

Disse omstændigheder peger i retning af, at arbejdet var integreret i værftets virksomhed, og at Udenlandsk virksomhed 1 og 2 ikke i realiteten bar den væsentligste del af ansvaret og af den økonomiske risiko for det udførte arbejde.

Værftet har markedsført sig med malerafdeling og lokaliteter til maling, og der er fremlagt flere eksempler på jobopslag fra værftet med angivelse af, at der er malere ansat. Der foreligger endvidere en række fakturaer fra Udenlandsk virksomhed 1 og 2 til værftet, der fremtræder som baseret på timeforbrug. Det må efter vidneforklaringen fra Vidne 1 lægges til grund, at værftet løbende førte kontrol med det ar­ bejde, der blev udført af folkene fra Udenlandsk virksomhed 1 og 2.

Retten finder på den baggrund efter en samlet konkret vurdering, at det ikke er godtgjort, at det pågældende arbejde har været tilstrækkeligt udskilt fra værf­ tets virksomhed, og der foreligger derfor arbejdsudleje omfattet af kildeskatte­ lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Forklaringerne om, at værftets egne malere kun udførte begrænset malerarbejde, kan ikke føre til en anden vurdering.

Der er ikke grundlag for at anse Udenlandsk virksomhed 1 og 2 for at have haft et fast driftssted i Dan­ mark i den omhandlede periode.

Der er ikke grundlag for at anse kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, eller Skats fortolkning af bestemmelsen i denne sag for at udgøre en restriktion i strid med EU-rettens regler om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser.

Værftet var bekendt med de faktiske forhold, der fører til, at kontraktforholdet mellem Udenlandsk virksomhed 1 og 2 og værftet må anses for arbejdsudleje, og har ikke haft føje til at tro, at værftet ikke skulle indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag. Værftet har ikke heroverfor godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra værftets

21

side. Værftet hæfter derfor for den manglende indeholdelse, jf. kildeskatte­ lovens § 69, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Retten finder, at der ikke er grundlag for at fravige fra udgangspunktet om, at det er det samlede vederlag, der danner grundlag for beregningen af skatten og arbejdsmarkedsbidraget, hvis den indeholdelsespligtige ikke kan oplyse andet, og der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til skattemyndighederne til yder­ ligere oplysning eller skøn. Erklæringerne af 11. november 2023 fra Vidne 2Vidne 2 Vidne 2 og Vidne 3 kan ikke føre til en anden vurdering.

Skats påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 225.000 kr. inkl. moms. Det bemærkes herved, at hoved­ forhandlingen varede halvanden retsdag.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

Sagsøgeren, KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S, skal inden 14 dage betale 225.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 10-02-2026 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøger KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S, Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Advokat (L) Thomas Rønfeldt, Advokat Simon Lindkær Andersen