BR — Byretterne
SS-12199/2025-KBH
OL-2026-BYR-00120
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 225.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 18. marts 2026 i sag
SS 1-12199/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer CPR nr. (Født 1998)
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 31. oktober 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
(0100-70585-00021-24)
overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 263, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 1, ved på ukendte tidspunkter i perioden fra den 26. juni 2023 til den 2. juli 2024, for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, som ansat på Afdeling i Arbejdsplads 1 beliggende på Adresse 1, By 1, at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det of-fentliges ret, samt på systematisk og organiseret vis at have skaffet sig ad-gang til andres data, som var bestemt til at bruges i et datasystem, idet tiltalte via Det Centrale Personregister (CPR), som han havde adgang til via sin stil-ling som Stilling 1 på Afdeling i Arbejdsplads 1, uberettiget skaffede sig adgang til personoplysninger, herunder CPR-numre, registrerede bopælsadresser og oversigter over nære familiemedlemmer på ca. 1.598 personer, alt med det formål at dele personoplysningerne til en eller flere ukendte personer mod betaling.
2.
(0100-76211-00858-24)
forsøg på medvirken til røveri jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Std 75327
side 2
og forsøg på medvirken til grov vold jf. straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 21, stk. 1 og § 23, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 30. november 2023 til den 7. de-cember 2023, fra ukendt sted, ved råd, dåd eller tilskyndelse, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forsøgt at medvirke til røveri, hvilket grundet antallet af forbrydelser var af særligt grov beskaffenhed, og legem-sangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved under øjeblikkelig an-vendelse af grov vold, at fratage eller aftage flere personer en fremmed rørlig ting, idet tiltalte fra Telegram-profilen ”Profilnavn 1” , mod betaling, vi-deregav de i bilag A otte nævnte personers personoplysninger, herunder CPR-numre, registrerede bopælsadresser og oversigter over nære familie-medlemmer, til Person 1 som benyttede Telegram-profilen ”Profilnavn 2” , alt med det formål at de pågældende personer skulle opsøges og under anvendelse af grov vold, fratages penge og andre værdier.
2a.
(0100-70561-00022-25)
overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 30. november 2023 til den 7. de-cember 2023, fra ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, under særligt skærpende omstændigheder, under sit virke i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at have videregivet eller udnyttet fortrolige oplysnin-ger, hvortil tiltalte i den forbindelse fik kendskab, idet han via Det Centrale Personregister (CPR), som han havde adgang til via sin stilling som Stilling 1 på Afdeling i Arbejdsplads 1, skaffede sig ad-gang til fortrolige personoplysninger, herunder CPR-numre, på de i forhold 2 beskrevne personer, adskillige af deres nære familiemedlemmer og flere an-dre, hvorefter han fra Telegram-profilen ”Profilnavn 1” , mod betaling, videregav oplysningerne til Person 1 som bruger af Telegram-profilen ”Profilnavn 2” .
3.
(0100-76319-00243-25)
forsøg på medvirken til røveri jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og forsøg på medvirken til grov vold jf. straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 21, stk. 1 og § 23, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 15. marts 2024 til den 23. marts 2024, fra ukendt sted, ved råd, dåd eller tilskyndelse, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forsøgt at medvirke til røveri af særligt grov beskaffenhed grundet antallet af forbrydelser og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved under øjeblikkelig anvendelse af grov vold, at fratage eller aftage flere personer en fremmed rørlig ting, idet han fra Sig-nal-profilen ”Profilnavn 3” , mod betaling, videregav de i bilag A ni nævnte personers personoplysninger, herunder CPR-numre, registrerede bopælsad-resser og oversigter over nære familiemedlemmer, til Person 1
side 3
som benyttede Signal-profilen ”Profilnavn 4” , alt med det formål at de pågældende personer skulle opsøges og under anvendelse af grov vold, fratages penge og andre værdier.
3a.
(0100-70561-00023-25)
overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 15. marts 2024 til den 23. marts 2024, fra ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, under særligt skærpende omstændigheder, under sit virke i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at have videregivet eller udnyttet fortrolige oplysninger, hvortil han i den forbindelse fik kendskab, idet han via Det Centrale Person-register (CPR), som han havde adgang til via sin stilling som Stilling 1 på Afdeling i Arbejdsplads 1, skaffede sig adgang til fortrolige personoplysninger, herunder CPR-numre, på de i forhold 3 be-skrevne personer, adskillige af deres nære familiemedlemmer og flere andre, hvorefter han fra Signal-profilen ”Profilnavn 3” , mod betaling, videregav op-lysningerne til Person 1 som bruger af Signal-profilen ”Profilnavn 4” .
4.
(0100-76319-00244-25)
forsøg på medvirken til røveri jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og forsøg på medvirken til grov vold jf. straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 21, stk. 1 og § 23, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 6. april 2024 til den 29. april 2024, fra ukendt sted, ved råd, dåd eller tilskyndelse, for at skaffe sig eller andre u-berettiget vinding, at have forsøgt at medvirke til røveri af særligt grov be-skaffenhed grundet antallet af forbrydelser og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved under øjeblikkelig anvendelse af grov vold, at fratage eller aftage flere personer en fremmed rørlig ting, idet han fra Signal-profilen ”Profilnavn 3” , mod betaling, videregav de i bilag A 24 nævnte perso-ners personoplysninger, herunder CPR-numre, registrerede bopælsadresser og oversigter over nære familiemedlemmer, til Person 1 som benyttede Signal-profilen ”Profilnavn 5” , alt med det formål at de pågældende personer skulle opsøges og under anvendelse af grov vold, fratages penge og andre værdier.
4a.
(0100-70561-00024-25)
overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 6. april 2024 til den 29. april 2024, fra ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, under særligt skærpende omstændigheder, under sit virke i offentlig tjeneste eller hverv, u-
side 4
berettiget at have videregivet eller udnyttet fortrolige oplysninger, hvortil han i den forbindelse fik kendskab, idet han via Det Centrale Personregister (CPR), som han havde adgang til via sin stilling som Stilling 1 på Afdeling i Arbejdsplads 1, skaffede sig adgang til fortrolige personoplysninger, herunder CPR-numre, på de i forhold 4 beskrevne perso-ner, adskillige af deres nære familiemedlemmer og flere andre, hvorefter han fra Signal-profilen ”Profilnavn 3” , mod betaling, videregav oplysningerne til Person 1 som bruger af Signal-profilen ”Profilnavn 5” .
5.
(0100-76319-00245-25)
forsøg på medvirken til røveri jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og forsøg på medvirken til grov vold jf. straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 21, stk. 1 og § 23, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 6. juni 2024 til den 26. juni 2024, fra ukendt sted, ved råd, dåd eller tilskyndelse, for at skaffe sig eller andre u-berettiget vinding, at have forsøgt at medvirke til røveri af særligt grov be-skaffenhed grundet antallet af forbrydelser og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved under øjeblikkelig anvendelse af grov vold, at fratage eller aftage flere personer en fremmed rørlig ting, idet han fra Signal-profilen ”Profilnavn 3” , mod betaling, videregav de i bilag A ni nævnte perso-ners personoplysninger, herunder CPR-numre, registrerede bopælsadresser og oversigter over nære familiemedlemmer, til Person 1 som benyttede Signal-profilen ”Profilnavn 6” , alt med det formål at de pågæl-dende personer skulle opsøges og under anvendelse af grov vold, fratages penge og andre værdier.
5a.
(0100-70561-00025-25)
overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 6. juni 2024 til den 26. juni 2024, fra ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, under særligt skærpende omstændigheder, under sit virke i offentlig tjeneste eller hverv, u-berettiget at have videregivet eller udnyttet fortrolige oplysninger, hvortil han i den forbindelse fik kendskab, idet han via Det Centrale Personregister (CPR), som han havde adgang til via sin stilling som Stilling 1 på Afdeling i Arbejdsplads 1, skaffede sig adgang til fortrolige personoplysninger, herunder CPR-numre, på de i forhold 5 beskrevne perso-ner, adskillige af deres nære familiemedlemmer og flere andre, hvorefter han fra Signal-profilen ”Profilnavn 3” , mod betaling, videregav oplysningerne til Person 1 som bruger af Signal-profilen ” Profilnavn 6” .
6.
(0100-76319-00246-25)
side 5
forsøg på medvirken til røveri jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og forsøg på medvirken til grov vold jf. straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 21, stk. 1 og § 23, ved på flere ukendte tidspunkter i perioden fra den 30. november 2023 til den 26. juni 2024, fra ukendt sted, ved råd, dåd eller tilskyndelse, for at skaf-fe sig eller andre uberettiget vinding, at have forsøgt at medvirke til røveri af særligt grov beskaffenhed grundet antallet af forbrydelser og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved under øjeblikkelig anvendelse af grov vold, at fratage eller aftage flere personer en fremmed rørlig ting, idet han under anvendelse af Telegram-profilen ”Profilnavn 1” og Signal-profilen ”Profilnavn 3” , ”, mod betaling, videregav de i bilag A 20 nævnte per-soners personoplysninger, herunder CPR-numre, registrerede bopælsadresser og oversigter over nære familiemedlemmer, til Person 1 som benyttede de forhold 2.-5. beskrevne Telegram- og Signal-profiler, alt med det formål at de pågældende personer skulle opsøges og under anvendelse af grov vold, fratages penge og andre værdier.
6a.
(0100-70561-00026-25)
overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved på flere ukendte tidspunkter i perioden fra den 30. november 2023 til den 26. juni 2024, fra ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, under særligt skærpende omstændigheder, under sit virke i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at have videregivet eller udnyttet fortrolige oplysninger, hvortil han i den forbindelse fik kendskab, idet han via Det Cen-trale Personregister (CPR), som han havde adgang til via sin stilling som Stilling 1 på Afdeling i Arbejdsplads 1, skaffede sig adgang til fortrolige personoplysninger, herunder CPR-numre, på de i for-hold 6 beskrevne personer samt adskillige af deres nære familiemedlemmer, hvorefter han fra Telegram-profilen ”Profilnavn 1” og Signal-profilen ”Profilnavn 3” , mod betaling, videregav oplysningerne til Person 1 som benyttede de forhold 2.-5. beskrevne Telegram- og Signal-profi-ler.
7.
(0100-73112-00023-25)
forsøg på medvirken til manddrab jf. straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1 og § 23, ved på flere tidspunkter i perioden fra den 20. marts 2024 til den 8. april 2024, fra et ukendt sted, ved råd, dåd eller tilskyndelse, at have forsøgt at medvirke til at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte på bestilling og mod betaling fra Person 1 skaffede sig adgang til personoplysninger om Forurettede 1, herunder hans CPR-nummer, registrerede bopælsadresse og oversigt over hans nære familiemedlemmer, hvorefter tiltalte fra Signal-profi-len ”Profilnavn 3” sendte oplysningerne til Person 1 som an-vendte Signal-profilerne ”Profilnavn 4” og
side 6
”Profilnavn 5” , alt med det formål at Forurettede 1 skulle ud-findes og dræbes, hvorefter Person 1, under anvendelse af de modtagne op-lysninger, i forening og efter forudgående aftale eller i fælles forståelse med flere identificerede og uidentificerede personer, herunder Vidne 1, Person 2, Person 3 og Person 4, hvis sager behandles særskilt, foranstaltede, planlagde og koordinere-de, at Person 3 og Person 4 den 10. juni 2024 ca. kl. 05.00 medbringende en skarpladt pistol indfandt sig på Forurettede 1's Adresse 2 beliggende i By 2 i By 3, for at skyde og dræbe Forurettede 1, hvilket imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 1 ikke var til stede på adressen.
8.
(0100-76319-00247-25)
forsøg på medvirken til røveri jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og forsøg på medvirken til grov vold jf. straffelovens § 245, stk. 1, alt jf. § 21, stk. 1 og § 23, ved på flere tidspunkter, fra ukendt sted, ved råd, dåd eller tilskyndelse, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forsøgt at medvirke til røveri af særligt grov beskaffenhed grundet antallet af forbrydelser og legem-sangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved under øjeblikkelig an-vendelse af grov vold, at fratage eller aftage flere personer en fremmed rørlig ting, idet tiltalte via Telegram-profilerne ”Profilnavn 7” og ”Profilnavn 1” , mod betaling delte de i bilag A nævnte personers personoplysninger, herunder CPR-numre, registrerede bopælsadresser og oversigter over nære familiemedlemmer, til flere ukendte personer, herunder: a) Ved den 27. juli 2023 til den ukendte bruger af Telegram-profilen ”Person 5” fremsendte personoplysninger på en person, b) i perioden fra den 2. november 2023 til den 20. december 2023 til en ui-dentificeret bruger som anvendte en ukendt Telegram-profil fremsendte per-sonoplysninger på fire personer, c) ved den 12. september 2023 til den ukendte bruger af Telegram-profilen ”Profilnavn 8” fremsendte personoplysninger på en person, d) ved den 20. november 2023 til den ukendte bruger af Telegram-profilen ”Profilnavn 9” fremsendte personoplysninger på en person, e) ved den 1. december 2023 til den ukendte bruger af Telegram-profilen ”Profilnavn 10” fremsendte personoplysninger på en person, alt med det formål at de pågældende personer skulle opsøges og under an-vendelse af grov vold, fratages penge og andre værdier.
8a.
(0100-70561-00027-25)
overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, jf. stk. 1, ved på de i forhold 8 beskrevne tidspunkter, fra ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, under særligt skærpende omstændigheder, un-der sit virke i offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget at have videregivet el-
side 7
ler udnyttet fortrolige oplysninger, hvortil han i den forbindelse fik kendskab, idet han via Det Centrale Personregister (CPR), som han havde adgang til via sin stilling som Stilling 1 på Afdeling i Arbejdsplads 1, skaffede sig adgang til fortrolige personoplysninger, herunder CPR-numre, på de i forhold 8 beskrevne personer, adskillige af deres nære familie-medlemmer og andre, hvorefter han fra Telegram-profilerne ”Profilnavn 7” og ”Profilnavn 1” , mod betaling, videregav oplysningerne de i forhold 8 beskrevne uidentificerede brugere af flere Telegram-profiler.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt endelig påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, konfiskeres 77.000 kroner, hvoraf 13.400 kroner er beslaglagt (koster A4/1), samt en Ip-hone 14 Pro (koster A1/5).
Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1. Tiltalte har nægtet sig skyl-dig i forhold 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. I forholdene 2a, 3a, 4a, 5a, 6a og 8a har til-talte erkendt sig skyldig, dog således at han i forholdene 2a, 3a, 4a, 5a og 6a ikke har haft kendskab til Person 1.
Tiltalte har ikke protesteret imod konfiskation af 77.000 kr. samt en Iphone 14 Pro.
Forurettede 1, forhold 3/3a og 7, har nedlagt påstand om, at tiltalte skal beta-le 200.000 kr. i tortgodtgørelse med tillæg af rente.
Forurettede 2, forhold 4/4a, har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse.
Forurettede 3 (tidl. Navn 1), forhold 5/5a, har nedlagt påstand om, at til-talte skal betale 15.000 kr. i tortgodtgørelse med tillæg af sædvanlig rente.
Forurettede 4, forhold 8, litra d)/8a, har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 5.000 kr. i tortgodtgørelse.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse samt kravenes størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 2, chefkonsulent Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 1, Vidne 1 og politiassistent Vidne 5.
Tiltalte har til retsbogen den 9. februar 2026 afgivet følgende forklaring:
"...
side 8
Tiltalte forklarede, at han studerede på Universitet 1. Han har lige nu orlov. Han læste engelsk. Han lavede det samme, som alle andre mennes-ker laver til hverdag, såsom at være sammen med venner og sin kæreste. Han startede på sin bachelor i sommeren 2021. Han har nogle hængepartier fra de tidligere semestre. Hans bedste ven, Person 6, afgik ved døden. De havde været bedste venner, siden de var fem år gamle.
De boede også sammen i en perio-de på By 4. Han havde indtil februar 2023 arbejde på Arbejdsplads 2, jf. retsbogen af 18. februar 2026], hvor han arbejdede med det samme som en Stilling 2. I perioden fra februar 2023 til sommeren 2023 søgte han flere forskellige jobs.
Han søgte selv jobbet i Arbejdsplads 1. Han havde muligvis set deres jobopslag på Jobindex. Han syntes, at jobbet passede godt til den profil han havde. Han skrev en ansøgning, sendte den afsted og kom derefter til samta-le. Han husker, at der var tre medarbejdere med til hans jobsamtale. Han kan ikke huske, om han fik jobbet samme dag eller dagen efter samtalen. Når job-bet tiltalte ham, var det fordi, det gav ham mulighed for at være med til folks "bedste dage" fremfor deres "dårligste dage", som han havde oplevet under sit arbejde på Arbejdsplads 2, jf. retsbogen af 18. februar 2018].
Han startede på Afdeling i juni/juli måned 2023. Han havde på davæ-rende tidspunkt en kæreste. De flyttede sammen i hans lejlighed i By 5 i oktober 2023. Han har en storesøster, som er uddannet læge, og en lil-lesøster, som også har et glimrende arbejde. Hans forældre er skilt. Tilbage i slutningen af 2021 købte hans familie lejligheden i By 5, som han derefter flyttede ind i. Hans SU blev på et tidspunkt stoppet, fordi han havde nogle hængepartier på sit studie. Han havde ikke arbejde fra februar til som-meren 2023. Hans økonomiske situation var således ikke stærk i sommeren 2023.
På sin første dag på Afdeling blev han modtaget af Vidne 4, og som vist var daglig leder. Han blev vist rundt på kontoret og fik hilst på kollegaer. Der var to-tre Stilling 1 på arbejde dagligt. De var vist fem-seks Stilling 1 i alt. I det kontor, hvor han selv skulle sidde, sad der omkring seks-otte andre medarbejdere. Han var ansat 41 timer om måneden.
Hvis man havde arbejdet mere end de 41 timer om måneden, skulle man skrive det ind i et skema, hvor meget mere man havde arbejdet. Han arbejdede ca. 15 timer og ugen. I for-bindelse med sin ansættelse skulle han igennem noget e-learning. Han fik ud-leveret en computer på sin første dag. Han fik højst sandsynligt også udleve-ret adgange til de systemer, han skulle bruge. Han blev også introduceret til systemet Dafolo.
På et tidspunkt skiftede man fra Dafolo til et andet tilsva-rende system. Hans arbejdsopgaver varierede lidt. Hver dag var der nye par, som søgte om at blive viet. Der er mange udenlandske vielser. Hans arbejde bestod bl.a. i at tjekke de relevante papirer og oplysninger, i hvilken forbin-delse han anvendte CPR-registeret. Han blev oplært, inden han blev sat i gang med at arbejde.
I forbindelse med oplæringen blev der kort knyttet
side 9
kommentarer til CPR-registeret. Man kan sige, at CPR-registeret var et red-skab, der stod til rådighed. Han fik at vide, at der ikke måtte foretages ube-rettigede opslag og fik eksempler på, hvad uberettigede opslag i CPR-regi-steret kunne være. Han husker, at han udtrykkelig fik at vide, at han ikke en-gang måtte slå sig selv op i CPR-registeret.
Udover at bruge tid på sit arbejde og studiet, brugte han meget tid på at tage til By 6, da hans daværende kæreste boede der, inden hun flyttede ind hos ham i hans lejlighed i oktober 2023. Han brugte derudover tid på at være sammen med venner og forsøge at holde fast på sit studie. Han havde hænge-partier fra 1. og 2. semester, men han havde ikke givet op på sit studie. Det blev nogen gange lidt forsømt.
Han forsøgte at nå alle sine afleveringer, men det var svært. Han vil beskrive sig selv, som en "sofakartoffel", der kunne ta-ge en øl på sofaen eller med sine venner derhjemme. Det foretrak han fremfor at tage ud. I denne periode bestilte han en håndfuld gange poser med kokain. Han havde også et stort forbrug af alkohol. Han havde et forbrug, der endte med at gå ud over andre aspekter i hans liv.
Det påvirkede både hans arbejde, skole og privatliv. Han vil betegne sit forbrug af alkohol som et misbrug, men hans forbrug af kokain var ikke gået over i at være et misbrug. Hans bedste ven Person 6 døde af en overdosis i sommeren 2021. Dette satte sig dybt i ham. Tilbage til da han gik i gymnasiet, røg han hash af og til. Da Person 6 gik bort, ændrede det noget i ham.
Når han ville købe kokain, skrev han i forskellige grupper på Telegram. Tele-gram er et virvar af alt. Der er forskellige grupper og opslag på Telegram. Han var selv med i nogle af grupperne. Når han ville bestille kokain, foregik det på den måde, at han sendte sælgerne en besked, lavede en aftale med en sælger, og fik herefter leveret kokainen.
Han gamblede også en del i denne periode. Han plejede at kigge på, hvad han kunne undvære af penge. Nogen gange fejlvurderede han. Han vil mene, at han til tider havde et problem gambling.
Udover Telegram brugte han bl.a. også Facebook, Instagram og Snapchat. Han brugte især Snapchat, Instagram og Facebook til at kommunikere med familie og venner.
På Telegram havde han profilerne "Profilnavn 7" og "Profilnavn 1". Han begyndte at bruge Signal i gerningsperioden, hvor "Profilnavn 3" var hans profilnavn.
Han og kærsten gik fra hinanden i starten af januar 2024, hvilket i lighed med, da Person 6 døde, fik ham til at miste fodfæstet. Han var sygemeldt i en peiode på ca. to uger midt januar måned med influenza og ikke med kæreste-sorger.
Han blev første gang anholdt den 6. juli 2024 [rettelig 2. juli 2024, jf. retsbo-
side 10
gen af 18. februar 2026] på Afdeling. På dagen sad han på sin plads og arbejdede som normalt. Pludselig kom hans chef ind og sagde, at der var nogle mænd, der gerne ville snakke med ham. Hans nøgler og telefon blev ta-get fra ham. Han gik nærmest i choktilstand, da han blev anholdt. Han kan ikke huske, hvad der gik igennem hans hoved den dag. Han blev ført ind i et mødelokale på Afdeling.
Da han kom ind i mødelokalet, stod der mange mennesker. Han blev stillet mange spørgsmål. Efterfølgende kørte de først hjem til hans lejlighed, som blev ransaget, og derefter på Station Bella-høj, hvor der blev ringet efter en advokat. Han blev herefter afhørt. Det hele gik meget hurtigt. Betjentene fra NSK sagde til ham, at han jo godt vidste, hvad det handlede om.
Det tog ham dog nogle minutter, før det gik op for ham, hvad det handlede om. Han blev løsladt efter afhøringen. Hans davæ-rende forsvarer ham fortalte ham, at han stod til måske seks måneders fængs-el med fodlænke.
Han blev anholdt igen den 16. juli 2025. Han var vågnet kl. 06.30. Han hav-de nogle måneder forinden fået en hundehvalp, som gjorde at han var oppe på det tidspunkt af døgnet. Det bankede på døren. Han kiggede igennem spi-onhullet og lukkede op. Han kunne genkende en af betjentene fra sidst. Der kom en masse mennesker ind ad døren. Politiet ransagede hans hjem igen.
Der var en betjent, der gik tur med hans hund, og han fik lov til at smørre sig selv en mad. Han vidste, at han havde en lang dag foran sig. Han blev ikke afhørt, inden han blev fremstillet i grundlovsforhøret. Tilbage i 2024 i forbin-delse med sin første anholdelse afgav han en forklaring, hvor hans daværende forsvarer var til stede. Han forklarede sig efterfølgende først igen i grund-lovsforhøret.
Han forstod ikke, hvad der foregik. Det var en syret oplevelse. Han kan sådan set godt forstå, hvorfor grundlovsforhøret fandt sted. Det var som at være med i en dårlig film. Han blev chokeret og dybt berørt, da han under grundlovsforhøret blev forelagt noget af bevismarterialet.
I forbindelse med anholdelsen i 2024 havde han kort fået fortalt, hvilke personer han åben-bart havde været i kontakt med og givet oplysninger. Han havde efterfølgen-de ikke sovet godt af frygt for disse typer. Han fik hurtig hjertebanken, når han hørte lyde. Han har på ingen måde været vidne om, hvad disse typer har lavet. Han var meget bekymret for, hvad der kunne ske med hans familie.
Ved den første anholdelse i juli 2024 havde han måske 500 kroner kontant på sig, og der blev ved ransagningen i den forbindelse fundet 14.000 kroner kontant. Disse penger stammer fra hans videregivelse af oplysninger.
Det hele startede med, at der var en på Telegram, som søgte efter en anden person. Vedkommende havde lavet et opslag, hvor der stod, at han ledte ef-ter en person, og at han ville betale dem, der kunne hjælpe. Det fik tiltalte til at slå personen, som vedkommende ledte efter, op i CPR-registeret. Tiltalte tog herefter kontakt til vedkommende på Telegram. Han husker ikke præcis, hvad der stod i opslaget. Han kan ikke huske, hvilke oplysninger han fik til-sendt af personen, og som gjorde ham i stand til at lave opslaget. Når han delte oplysninger, skete det oftest ved, at han med sin Iphone Pro tog et bil-
side 11
lede af sin computerskærm af oplysningerne. En enkelt eller to gange har han måske skrevet oplysningerne ned i hånden. Herefter sendte han billedet til køberen. Han vil sige, at han tog billederne ret åbenlyst. Der har umiddelbart ikke været nogen af hans kollegaer, som har set det. Han forsøgte ikke at skjule det. Han gjorde det åbenlyst i arbejdstiden.
Han kan ikke huske, om han i starten først mødtes med personerne fra Telegram og derefter videre-sendte oplysningerne. Det var for at få betaling, at han mødtes med personer-ne. Det var forskelligt, hvornår han fik betalingen. Der er enkelte af de 77 navne i anklageskriftet, som han ikke har modtaget betaling for. For hvert navn han slog op, fik han 1.000 kroner.
Han kan bekræfte, at han har fået 1.000 kr. pr. navn for de 66 navne i noten på telefonen. De gange, hvor han ikke fik penge, har det typisk været for at vise, at han kunne finde folk. Ud-over de 66 navne i noten på telefonen var der vel en god håndfuld navne. Så de 77.000 kroner svarende til 77 navne passer udmærket. Han er dog ufor-stående over for de i alt 1.598 personer, der er anført i tiltalens forhold 1.
Efter at han havde været i kontakt med sin første kunde fra Telegram, gik det op for ham, at der muligvis var flere, som også ledte efter nogen. Han lavede derfor et opslag i form af reklame for sig selv.
Han tænkte dengang ikke over, hvad personoplysningerne skulle bruges til. Lidt senere tænkte han, at de kunne have alverdens formål. Senere formode-de han, at det havde noget med gældsinddrivelse at gøre. Han husker det som, at det var i juli 2023, at han begyndte at slå folk op i CPR-registeret.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1076, billede af rekla-me, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at dette var den første reklame, han lavede.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 939, korrespondance mellem Profilnavn 7 og Profilnavn 11, besked af 10-09-2023, kl. 23:54:16 (UTC+0):
"Er der nogen som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe. Hvis du har navnet på personen kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, familiemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilbage. Nej, det er ikke bare oplysninger fra tinglysning ",
forklarede tiltalte, at det passer, at det var ham der lavede denne reklame. Det passer, at det var sådan, en af hans første reklamer så ud. Han slog de her reklamer op i grupper på Telegram. Det var grupper, der solgte alt fra børnesæder til kokain.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til Hf, side 940, korrespondance mellem Profilnavn 7 og Profilnavn 12, besked af 14-09-2023, kl. 13:24:26 (UTC+0):
side 12
"Er der nogen som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe. Hvis du har navnet på personen kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, familiemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilbage. Nej, det er ikke bare oplysninger fra tinglysning. Har massere af glade kunder i kan spørge om det ikke er den bedste service nogensinde ",
forklarede tiltalte, at han tilføjede denne besked, fordi der ikke rigtig havde været nogen henvendelser efter hans første opslag.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 941, korrespondance mellem Profilnavn 7 og Profilnavn 13, besked af 14-09-2023, kl. 13:24:41 (UTC+0):
"Er der nogen som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe. Hvis du har navnet på personen kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, familiemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilbage. Nej, det er ikke bare oplysninger fra tinglysning. Har massere af glade kunder i kan spørge om det ikke er den bedste service nogensinde ",
forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han slog reklamen op i en nar-kogruppe. Han tænkte, at der her var flere folk, der havde udeståender med nogen, eksempelvis i form af narkogæld.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1759-1765, Extracti-on Report - Cellebrite Reports, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at det var de personer, der var i narkogruppen, men han ikke havde kendskab til dem.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1766, Conversation -Intsant Messages, besked af 09-10-2023, kl. 12:41:44 (UTC+0) - side 1767, besked af den 30-10-2023 kl. 21:10:39 (UTC+0):
"Er der nogen som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe. Hvis du har navnet på personen kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, familiemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilbage. Nej, det er ikke bare oplysninger fra tinglysning ", "Fil ", "Valby st skunk nu, hvem kan? ", "Samg vores helt nye thc puffbars!
Smage, Strawberry redbull, Strawberry banna, Strawberry ice, Gummybear, Sour Apple, Lush ice, Nye smage bestilles snart hjem! pri-ser 1 for 250kr, 2 for 500kr, 3 for 700kr, 4 for 950kr, 5 for 1200kr, Hvis i har nogen sprøgsmål er i velkommen til at skrive ", "Er der nogen som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe.
Hvis du har navnet på personen kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, fami-liemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilba-ge. Nej, det er ikke bare oplysninger fra tinglysning. Har massere af gla-
side 13
de kunder i kan spørge om det ikke er den bedste service nogensinde ", "Nogen med sovs kbh ",
forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med hvad "sovs" betyder. Det lig-nede, at der blev solgt vapes inde i gruppen.
Anklageren dokumenterede følgende besked: Ekstrakt Op. CPR- Hovedsagen til HF, side 1769, besked fra Profilnavn 7 af 02-11-2023 kl. 11:33:21 (UTC+0):
"Er der nogen som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe. Hvis du har navnet på personen kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, familiemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilbage. Nej, det er ikke bare oplysninger fra tinglysning. Har massere af glade kunder i kan spørge om det ikke er den bedste service nogensinde ".
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1774, besked fra Profilnavn 7 af 20-11-2023 kl. 20:46:27 (UTC+0):
"Er der nogen der som skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe. Hvis har navne på personen kan jeg oplyse adresse, tidlige-re adresser, familiemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilbage. Nej, det er ikke bare oplysninger fra tinglysning. Har massere af glade kunder i kan spørge om det ikke er den bedste service nogensinde ",
forklarede tiltalte, at han skrev denne reklame. Han fik i starten ikke rigtig nogle kunder. Han begyndte først at få kunder, da profilen "Profilnavn 5" tog kontakt til ham. Det var igennem en af Telegram-gruppene, at han fik sine kunder. Han tænkte, at det drejede sig om narko-gæld.
Det første uberettigede opslag i CPR-registeret lavede han i juni måned 2023, og det var også her, at han første gang videregav oplysningerne. Den første kunde havde Telegramprofilen "Person 5". Tiltalte var stødt på et opslag fra profilen "Person 5", som ledte efter en person. Der var ikke mange kunder, der opsøgte tiltalte. Udover profilen "Person 5" var der to-tre andre, der havde kontaktet ham.
Omkring 70 gange slog han op i CPR-registeret og videre-sendte oplysningerne. Det var i perioden fra sommeren 2023 til sommeren 2024. Han foretog alle opslag i CPR-registeret i arbejdstiden. Han har ikke delt mere end de ca. 70 opslag.
Han havde igennem en kammerat mødt en af dennes kammerater, som drev en lovlig virksomhed med gældsbreve fra andre personer. Det gik ud på, at kammeraten købte folks gældsbreve for et mindre beløb, end hvad gældsbre-vet lød på, og så inddrev gælden. Tiltalte tænkte, at det var noget lignende,
side 14
som han nu var blevet en del af. Når han tilbød oplysninger på familiemed-lemmer, var det fordi han fik oplysningerne frem i CPR-registeret, når han slog nogen op. Han tænkte, at oplysninger på familiemedlemmer ville blive brugt til at skabe kontakt til den, der skyldte pengene. Det var hans klare overbevisning, at det hele handlede om gældsinddrivelse. Det var i hvertfald det, han fik at vide fra sine kunder. Han gjorde ikke noget for at undersøge, om det nu også var det, som oplysningerne skulle bruges til.
Det var et økonomisk incitament, der gjorde, at han begyndte at sælge oplys-ninger. Mange af hans laster har gjort ham til et menneske, som han ikke ønsker at være. Det er rigtigt, at han oprindeligt forklarede, at han var blevet presset til det, men det er han ikke. Han er alene et offer for sin egen dårlige dømmekraft.
Han og Person 6 blev roomates, efter at han var færdig i Uddannelse. I 2020 flyt-tede han til By 4 med Person 6. De boede i en lejlighed, som Person 6's forældre havde købt. Person 6 havde det svært igennem en lang periode. Både tiltalte og Person 6's familie forsøgte at hjælpe ham ud af hans misbrug af eufori-serende stoffer. Han havde ikke selv noget med Person 6's misbrug og Person 6's gæld at gøre.
Han ved ikke, om Person 6 havde narkogæld. Han har ikke på no-get tidspunkt hjulpet Person 6 med at betale narkogæld. Tilbage i gymnasiet røg han hash sammen med Person 6. ... Tiltalte forklarede, at han ikke fuldt ud kan huske, hvad han forklarede til po-litiet i juni 2024. Det passer, at han forklarede, at Person 6 havde en narkogæld, men det var ikke rigtigt.
Hvis politiet har skrevet det på den måde, så passer det, at han har forklaret sådan. Det passer også, at han til politiet forklarede, at han hjalp Person 6 med at aflevere penge til personer, som man ikke vil skyl-de penge. Det er også rigtigt, at han forklarede, at han efterfølgende blev kontaktet af en person, som han havde afleveret penge til.
Det kan godt pas-se, at han også har forklaret, at noget af Person 6's gæld blev pålagt ham, og at han skulle betale ved at slå folk op i CPR-registeret. Det af ham angivne mo-tiv for at slå folk op var dog ikke i overensstemmelse med sandheden. Han tilskriver sin forklaring, at han var i en form for choktilstand.
Det var en voldsom oplevelse at blive hevet ud fra sit arbejde, få endevendt sin lejlighed og blive smidt i et hul ude på Station Bellahøj.
Alt, hvad han fortalte politiet om Person 6, fortalte han for at dække over den skam, som han bar over den rigtige årsag. Forklaringen om Person 6's gæld hav-de han hevet ud af den blå luft. Det passede ikke, at han havde givet penge til nogen, som Person 6 ikke ønskede at mødes med.
Han kommunikerede med profilen "Profilnavn 2", Person 1, på Telegram og senere på Signal. Han vidste ikke rigtig noget om vedkommende. Han vil i dag heller ikke kunne identificere manden bag profilen. Han ved ikke, om vedkommende er "en person, man ikke vil skylde penge". På et tidspunkt skulle han i bil hente nogle penge. Han ved ikke, om Person 1 ved den lejlig-
side 15
hed kan have set nummerpladen.
Han har ikke det helt store indtryk af Person 1. De havde meget korte sam-taler sammen. I forbindelse med, at de havde skrevet sammen omkring det tidspunkt, da tiltalte var sygemeldt, fik han det indtryk, at Person 1 var en meget sympatisk fyr. De skrev blandt andet om det med at have kærestesor-ger. Person 1 kom med sine holdninger til det. Det var her, at tiltalte fik et større indtryk af, hvem Person 1 var som person. Person 1 var en stor kun-de for tiltalte. Med tiden fik tiltalte tilsendt flere navne fra Person 1. Person 1 var en større kunde end de andre.
Det var hans indtryk, at Person 1 skulle bruge navnene til inddrivelse af nar-kogæld. Han husker det som, at Person 1 i starten af deres korrespondance havde fortalt, at det var i forbindelse med gæld, at han skulle bruge oplysnin-ger på personerne. Det er først i dag, at tiltalte tænker over, hvorfor han den-gang ikke spurgte mere ind til det. De 66 navne, der fremgår af noten på hans telefon, var alle til Person 1. Han kendte ikke nogen af personerne på noten personligt. Det var ikke hans indtryk, at Person 1 var banderelateret. Det var heller ikke et indtryk, som han fik senere hen.
Forehold ekstrakt Op. CPR - Hovedforhandling til HF, side 942, korrespon-dance mellem Person 5 og Profilnavn 7, besked af 27-07-2023, kl. 18:38:19 (UTC+0) til side 945, besked af 27-07-2023, kl. 18:42:16 (UTC+0):
"Hey ", "Kaldenavn ", "Perfekt ", "Sender du her ", "Fil ",
forklarede tiltalte, at "Kaldenavn" var hans gamle kælenavn. Det var sådan her, det første salg af personoplysninger foregik. Han spurgte ikke ind til, hvor-dan oplysningerne skulle bruges bortset fra enkelte gange.
Han gjorde sig aldig tanker om de personer, hvis oplysninger han videregav.
Han kan ikke huske, om han har modtaget betaling fra "Person 5". Han tror det ikke. De andre kunder mødtes han med og fik betalingen kontant. Han mød-tes udover med Person 1 med to eller tre andre kunder. Kunderne var helt normale typer. Han kan huske, at den ene han mødtes med var lærling. Han ved egentlig ikke, om han mødtes med de personer, han havde lavet aftaler med, eller om det var bude.
Han gjorde ikke noget for, at finde ud af, hvem de var. Det var vilkårlige steder, at han mødtes med kunderne for at modtage betalingen. Det eneste konkrete sted, som han kan huske, var Palads biogra-fen tæt på Vesterport Station. Det var umiddelbart det, der var nemmest for begge parter. De andre gange, hvor han mødtes med nogen, har det også væ-ret på togstationer i København. Han kan ikke præcis huske hvilke.
Betaling fra Person 1 foregik på samme måde. En gang tog han til Område 1-bro station. På vej hjem i toget sad han over for en af sine undervisere fra u-niversitetet. Det var bemærkelsesværdigt. Han vidste jo godt, at det han gjor-
side 16
de var forkert. Det satte tanker i gang hos ham. Han ville jo gerne fremstå som den Tiltalte, som uddannelsen repræsenterede. Han følte sig som en person med utrolig dårlig dømmekraft ved at tilgå noget uberettiget. Han skammer sig enormt meget over det den dag i dag. Han havde ingen idé om, hvor grelt det han gjorde var, for så havde han aldrig gjort det.
Han havde den forståelse, at oplysningerne skulle bruges til inddragelse af gæld. Han mente, at han delte kontaktskabende oplysninger. Det er rigtigt, at han vide-regav adresser og oplysninger på familiemedlemmer, for at der kunne skabes kontakt til dem. Han vidste godt, at han gjorde noget forkert, men han tænk-te aldrig over, om det var "rigtigt" at gøre.
Det var enormt svært at få lov til at mødes med Person 1 eller en af hans "runners". Det var tiltaltes indtryk, at det ikke var Person 1, som han mødtes med. Han kan ikke huske, om det var den samme person, som han mødtes med hver gang, han skulle have betaling. Hvordan de skulle mødes blev aftalt i en anden tråd, hvori kun han, Person 1 og én anden person deltog. I dén tråd blev der skrevet om tid og sted.
Han tror, at de hver gang mødtes om-kring halvvejs. De personer, som han mødtes med, var helt almindelige og ty-pisk unge fra 30 år og ned. De talte aldrig rigtig sammen. Der blev udvekslet et par ord, men de havde ikke en egentlig samtale. Han husker at have mod-taget betaling fra Person 1 tre-fire gange. Han tænkte ikke nærmere over, at det ikke var Person 1 selv, som han mødtes med.
Person 1 beskrev de på-gældende som "runnere". For ham tegnede det lidt et billede af, at Person 1 var leder med folk under sig. Han gjorde sig dog ikke de store tanker om, hvem Person 1 var. Han tror, at Person 1 arbejdede med gældsinddrivelse. Det, som han studsede mest over var, at det kunne være besværligt aftale et møde med Person 1. ..."
Tiltalte har til retsbogen den 10. februar 2026 afgivet følgende forklaring:
"... Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 942, korrespondance mellem Person 5 og Profilnavn 7, besked af 27-07-2023, kl. 18:49:39 (UTC+0) - 27-07-2023, kl. 18:50:39 (UTC+0):
"Der venter dig en stor gave. Må vi er støt på hqm ", "Lyder godt ven! Håber i får fat i nakken på ham ",
forklarede tiltalte, at "få fat i nakken" bare var en talemåde. Man skal ikke ta-ge det bogstavligt. For at få nogle penge, skal man oftest mødes fysisk med personerne. Han mente ikke, at de bogstavligt talt skulle tage fat i nakken på en person.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 948, korrespondance mellem Person 5 og Profilnavn 7, besked af 27-07-2023, kl. 18:56:15 (UTC+0):
side 17
"Du må også sige til hvis du kender nogen som også leder efter folk - el-ler anbefale min service til dem ",
forklarede tiltalte, at de oplysninger, som han delte, skulle bruges til gælds-inddrivelse. Han havde ikke gjort tanker om, hvad Person 5's job var. Han gik ud fra, at Person 5 brugte oplysningerne til gældsinddrivelse, men det var ikke no-get, han havde spurgt om.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 949, korrespondance mellem Person 5 og Profilnavn 7, besked af 02-08-2023, kl. 23:09:17 (UTC+0) og den 07-08-2023, kl. 16:54:29 (UTC+0):
"LÆKKERIER PÅ LAGER, Static dry, Sovs (nyt), 10g:900kr, 20g:1700kr, 30g:2400kr, 50g:4000kr, Skive:7500kr, *slasker*, Ekstra mørk, 10g:600kr, 20g:1100kr, 30g:1500kr, *Haze*, Lys røg(nyt), *Pablo*, Pris for haze og Pablo, ! Levering på hele Sjælland !, 10g. = 500 kr., 25g. = 1100 kr., 50g. = 1900 kr., Skiver = 3000 kr., OBS! Leve-rings-Gebyr på alle ture!, KBH = 100 kr., Omegn = 200 kr., Længere væk, aftales prisen, ! BEDSTE HASH DER FINDES !, SOVSEN - Go' Nat Rygeren, Spørg gerne efter billeder af varerne. Ved køb af mere end 50g minimum 200 kr for levering. Kørende hver dag: Kl. 13 - 21 ",
"Har i været forbi ham jeg gav info på??"
forklarede tiltalte, at det var tydeligt for ham, at Person 5 var en person, der solgte hash. Der var ingen alarmklokker, der ringede hos tiltalte. Han skrev beskeden for at følge op. Som han husker det, fik han ikke svar på beskeden.
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske korrespondancen med profilen Profilnavn 8.
Adspurgt til forhold 8, litra c, foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1882, korrespondance mellem Profilnavn 8 og Profilnavn 1, beskeder fra 11. september 2023, kl. 02:08 - 03.15
"Ksn du fange ofnfindr folk" "Kan finde dem" "Hvor de er" "Hvor de bor" "Navn 2" "Nårr"
forklarede tiltalte, at han ikke rigtig kan huske samtalen. Han husker, at sam-talen fandt sted sent om natten. Han kan ikke huske, hvad han konkret tænk-te på det tidspunkt.
side 18
Anklageren dokumenterede følgende:
Ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1883, korrespondance mellem Profilnavn 8 og Profilnavn 1, besked af 11. september 2023, kl. 17:34:
"Ville bare gerne mødes først det lyder for goft til at være sandt ",
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1888, korrespondan-ce mellem Profilnavn 8 og Profilnavn 1, besked af 15. september, kl. 13:20-13:21:
"Det 2 folk 2,5. Vi skal nok finde kunder nen når du skriver vi skal lave penge sammen. Så hæver man ikke priserne. Så er de som de var. Kan gære så du tjener 20 k om dagen så bare rolige. Du skal nok tjene på det lover jeg dig ",
forklarede tiltalte, at "20 k" vel betyder 20.000.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1889, korrespondan-ce mellem Profilnavn 8 og Profilnavn 1, besked af 15. september 2023 kl. 13:23-13:25:
"Tænker vi finder eb anden hvis prisern dsv ikke er det den samme""Vi skal nok finde ud af noget, jeg spørger bare hvad i vil give samlet for de 2 personer? er det 2500kr?" "2 k En lsp hver Som vi starter ud med Men hæver ikke prisen På fokk man laver penge med Så snyder du os totalt"
forklarede tiltalte, at det er svært at tyde, hvad der skrives om. Han kan ikke erindre samtalen. Han tænkte ikke over, at der blev skrevet "os". Han synes, at samtalen virker lidt useriøs. Han har ikke lagt noget i det.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 999, besked af 02-11-2023 kl. 11:56:10
"De har også lige fået et barn"
forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han delte informationen om, at de pågældende havde fået et barn.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2038, korrespondan-ce mellem Profilnavn 14 og Profilnavn 1, beskeder af 14. september 203, kl. 13:33 - 13:35:
"Der en der skylder mig penge ", "Yes ", "Hvis du kan få fat i ham får du halvdelen. Det ikke meget det bare et princip ", "Tager ikke ud til ham
side 19
for dig, men kan fortælle dig hvor han befinder sig " "Ja det fint ", "Navn? ", "Han hed Profilnavn 15 på wickr ", "Kan jeg ikke bruge til så meget ven ", "Hvad skal du bruge ", "Navn ",
forklarede tiltalte, at han mente, at oplysningerne skulle bruges til gældsind-drivelse. Det, der menes med "halvdelen", var, at han kunne få halvdelen af gælden. Det fik tiltalte til at tænke, at der var tale om almindelig gældsinddri-velse. Tiltalte tog ikke ud til folk efter penge.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2040, korrespondan-ce mellem Profilnavn 14 og Profilnavn 1, besked af 14. september 2023, kl. 20:15:
"[Billede]", "Kan du finde ud af hvem det er Det er kun det jeg ved om ham" , "Desværre bro, det er jo netop derfor folk bruger telegram Skal bruge et navn"
forklarede tiltalte, at han tror ikke engang, at han trykkede på billedet. Han studsede ikke over de grupper, Profilnavn 14 var med i.
Tiltalte forklarede, at han generelt holdt sig opdateret på DR.dk med seneste nyheder.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1757, billede fra CPR-registeret taget med mobiltelefon, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han brugte DR.dk til at holde sig opdateret.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1058, korrespondan-ce mellem Profilnavn 16 og Profilnavn 7, besked af 14-09-2023, kl. 13:55:36 (UTC+0) - 15:08:16 (UTC+0):
"Hvis jeg ved hvor personen bor nogenlunde ca. Og hans rigtige navn. Kan du så overtage resten af sagen ?. Ved at give mig flere info om per-sonen ", "Bare hans rigtige navn ", "Men jeg tager ikke derud for dig ", "Okay ", "Nej bro. Det har jeg styr åå ", "Perfekt, men ja - hvis du bare gir mig navnet - så kan jeg fortælle dig hvor personen og personens fa-milie bor ",
forklarede tiltalte, at han ikke varetog selve gældsinddrivelsen. Han så det ik-ke som en mulighed at tjene på gældsinddrivelse. Han spurgte ikke ind til. hvordan gælden skulle inddrives. Over hele perioden og hen mod slutningen var der noget, der ændrede sig, men han kan ikke sige hvad.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2028, korrespondan-ce mellem Profilnavn 14 og Profilnavn 1, beskeder af 21. september 2023, kl. 11:31 - 11:33:
side 20
"Har mange som skylder penge ", "Ja, jeg hjælper dig gerne ven. Du kan komme med nogle navne, så kan jeg fortælle dig om jeg kan finde dem ",
forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at vedkommende, som han skrev med, havde mange, der skyldte ham penge. Det var tydeligt for tiltalte, at der var tale om gældsinddrivelse. Tiltalte kendte ikke navnet på vedkommende, han skrev med. Han ved ikke, hvordan kunden fandt frem til ham.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, nederst side 1996, korres-pondance mellem Profilnavn 1 og Profilnavn 10, beskeder af 20. novem-ber 2023, kl. 22:53 - 23:02:
"okay blæret ven det er helt fint havde også den sygeste morgen ever med to personer der prøvede og lave et hjemme røveri hos mig mens jeg var hjemme men mig og min der sov her fik smasket dem begge to så de stak af igennem hækken, fuck en lorte morgen ", "Kom de afsted med no-get ", "ja helt sygt nøjern nej heldigvis for smaskede den første med et bat i hovedet og den and fik også med battet men kunne ikke svinge så meget i mit lille køkken så han trak pepper spray og begyndte og sprøjte men jeg forsatte og lossede ham ud af døren og så smaskede jeg bare løs halv blind til ham stak af og min ven smaskede ham den første jeg slog inde i huset", "men ved hvem der står bag så han får besøg imorgen af det lede hold så han blive smadret til lirekasse imorgen ", "Fuck, godt i fik fat på dem!
Så venter der dem sku en grum sandhed i morgen ", "Nå ven, hvordan vil du have informationerne? Kan mødes, og ellers er du også velkommen til at sende mobilepay og så sender jeg det bare til dig her ",
forklarede tiltalte, at han synes, at det lyder meget voldsomt. Der er ingen sammenhæng i det, som kunden fortæller ham hér, og så hans videregivelse af oplysninger. Det lød som om, at kunden havde brug for at komme ud med nogle frustrationer. "Grum sandhed" fik ham ikke til at tænke på, om der var en sammenhæng mellem de oplysninger, som han videregav, og hvad der måtte ske med nogen.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1998, korrespondan-ce mellem Profilnavn 10 og Profilnavn 1, beskeder af 23. november 2023, kl. 09:41 - 10:51:
"kan du også finde min søns adresse for den har været holdt hemmelig for mig i 7 år, min ex kidnapped vores søn lige efter hans 1 års fødsels-dag dag og kæmpet i 7 år for ham og brugt 70k på advokat regninger som jeg ikke har fået en skid ud af så nu vil jeg bare hente ham selv når staten tydeligt viser mig at selvtægt er den eneste vej som man bliver be-lønnet af, nu er han 8 år og gider ikke hendes pis mere.hans mor hedder Navn 3 fra Letland og min søn hedder Navn 4 ", "de bor i Kommune så kan du få 2000 når vi ses. for ham
side 21
den første Navn 5 ham er der flere der vil have fat i så jeg kan bare sælge hans info videre ", "Det kan jeg sagtens lige klare, hvornår mødes vi? ", "Har fundet din søn ",
forklarede tiltalte, at dette ikke har noget med gældsinddrivelse at gøre. Det var tydeligt, at der var tale om en splittet familie. Tiltalte husker, at det var den samme far, der sendte en pakke til sønnens adresse. Tiltalte mener, at de oplysninger, som han videregav, skulle være kontaktskabende. Derfor videre-gav han også oplysninger om sønnen.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2021, korrespondan-ce mellem Profilnavn 14 og Profilnavn 1, beskeder af 2. november 2023, kl. 14:49 - 14:50:
"Opkald ", "Er på arbejde ", "Der er også et problem ven, tror han sidder inde - så hans adresse er oplyst som By 1, så det eneste jeg har til dig er den adresse han i hvert fald borde på til og med d.01.07.2023 ", "Det er hvad jeg kan tilbyde dig ",
forklarede tiltalte, at han forstod det sådan, som det står. Han gjorde sig in-gen tanker om, at den pågældende sad i fængsel. Der kan være mange årsa-ger til at man sidder inde. Han sidder for eksempel også selv i fængsel lige nu.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2022, korrespondan-ce mellem Profilnavn 14 og Profilnavn 1, beskeder af 2. november 2023, kl. 14:56:
"Så dropper vi det bare ven ", "Ja okay ", "Kan tilbyde dig halv pris, men giver det ikke gratis ", "For det er ikke uden risiko for mig når jeg henter de her data ",
forklarede tiltalte, at han henviste til den risiko, der var for ham selv.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2010, korrespondan-ce mellem Profilnavn 1 og Profilnavn 17, besked af 15. november 2023, kl. 22:56 - 22:57:
"[Billede] ", "Ham her leder jeg efter og det er hans familie ", "Okay, kan finde ham i morgen ", "Er det kun ham den ene jeg skal finde? ", "Fedt ", "Både ham og hans familie må du meget gerne finde have en rullede mig for 4000 kr med en kniv ",
forklarede tiltalte, at han ikke havde bidt mærke i det, Profilnavn 17 skrev. Han bed ikke mærke i, at der blev skrevet om et knivoverfald. Han lagde me-re mærke til beløbet på 4.000 kr.
side 22
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2011, korrespondan-ce mellem Profilnavn 1 og Profilnavn 17, besked af 21. november 2023, kl. 12:50:
"Okay, så er jeg bange for at det bliver svært - for han er hjemløs og so-ver formentlig på venners sofa ", "Jeg tænkte det godt Det var også fen-tanyl han rullede mig for ",
forklarede tiltalte, at han ikke tænte andet, end af personen havde en sørgelig skæbne. Han gjorde sig ikke tanker om størrelsen på de beløb, som hans kun-der var ude efter.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2007, korrespondan-ce mellem Profilnavn 18 og Profilnavn 1, beskeder af 16. november 2023, kl. 17:32 - 17:41:
"Hvad så ven ", "Kan du finde Navn 6 ", "Ja, bliver godt nok først tirsdag ven ", "Fint bro han skylder mig 50 t ", "Skal bruge hans kones nr mor og far ", "Han kone hedder Navn 7 tror jeg ",
forklarede tiltalte, at han forstod 50 t som 50.000. Han havde ikke mulighed for at give oplysninger om telefonnumre. Han tænke ikke over beløbets stør-relse.
Adspurgt til forhold 8, litra d, foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1908, korrespondance mellem Profilnavn 1 og Profilnavn 9, beskeder af 20. november 2023, kl. 22:09 - 22:10:
"Hej ", "Hej ", "Jeg har brug for oplysninger på en person og jeg forklare gerne hvis det er er krav ", "Har ikke brug for en forklaring, har bare brug for et navn ", "Forurettede 4 ",
forklarede tiltalte, at han ikke bad om forklaring, fordi det sikkert ville være en lang forklaring om gældsinddrivelse. Det var en anden kunde, han var kommet i kontakt med igennem Telegram. Hans kunder var ikke ens.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1909, korrespondan-ce mellem Profilnavn 1 og Profilnavn 9, beskeder af ukendt dato, kl. 13:33 -13:52:
"Noget siger mig at du er reel nok meen hvordan er jeg sikker på jeg ik-ke bliver snydt?..det her er vigtigt for mig..han har voldtaget min datter på 13 år ", "Hans navn har jeg direkte fra en politi raport ", "Hmm, ja kan godt se det er svært med tilliden når vi ikke mødes - altså jeg har mange andre glade kunder " "Og kan godt se det er en alvorlig sag, jeg lover dig - der her er ikke snyd ", "Personen er 27 år, fødselsdag Født (1996) ", "Hans mor hedder Navn 8, hans far hedder Navn 9 ",
side 23
forklarede tiltalte, at dette ikke har noget med gældsinddrivelse at gøre. Han gjorde sig ingen tanker om oplysningen om voldtægt. Han har i dag svært ved at sætte ord på, hvad han tænkte dengang.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1911, korrespondan-ce mellem Profilnavn 1 og Profilnavn 9, beskeder af ukendt dato, kl. 14:57 -15:09:
"Er især glad for at kunne hjælpe i en sag som din ", "Tusind tak ", "Jeg har faktisk været der over for at finde ham og nu er det bekræftet at han stadig er der ", "Fedt ",
forklarede tiltalte, at han havde sympati for den 13-årige pige, der var blevet voldtaget. Han gik ud fra, at kunden ville opsøge personen og tage en alvors-snak med ham. Men han ved det ikke.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1210, korrespondan-ce mellem Profilnavn 19 og Profilnavn 7, beskeder af 15-03-2024, kl. 19:07:40 (UTC+0) - kl. 19:11:11 (UTC+0):
"Ok det er så ikke nok. Ja, ok i telefon sagde han at han hed Navn 10 og kom fra By 7 egnen ", "Hvor meget har du sendt ham? ", "3200 ", "Ja okay, så har du så fået en dyr lektie... Min service koster 2000kr, så det nok bedre du bare tager det for hvad det er - et økonomisk tab ", "Tja, men har godt nok også lyst til at tage ham med på en god gammeldags skovtur ",
forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad "god gammeldags skovtur" betyder. Han tænker, at det er to personer, der kender hinanden. "Gammeldags skov-tur" kan have forskellige betydninger alt efter, hvilken relation man har til hi-nanden.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1219, korrespondan-ce mellem Profilnavn 19 og Profilnavn 7, beskeder af 04-06-2024, kl. 17:31:33:
"Nå, men undskyld for din tid. Håbede nok på en pro bono for sportens skyld. Jeg skal heller ikke have en krone. Dem som har lyst kan beholde ALT de kan komme i nærheden af. ",
forklarede tiltalte, at han ikke bed mærke i, at kunden skrev "for sportens skyld", eller hvad der menes med det. Det afhænger af konteksten. Han ved ikke, hvad "for sportens skyld" skulle have af relation til gældsinddrivelse.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1246, korrespondan-ce mellem Navn 11 og Profilnavn 7, beskeder af 19-06-2024, kl. 14:58:52
side 24
og kl. 14:59:04:
"Men skal vide om du er en panser eller om du er legit inden jeg gør no-get ", "Sikkerhed frem for alt ",
forklarede tiltalte, at det er tydeligt, at der ligger nogle beskeder forud for disse. Han tænker, at kunden må have vidst, at tiltalte kunne fremskaffe op-lysninger på personer. Dengang sagde det ham ikke noget, at han blev spurgt, om han var panser. Tiltalte tænker, at kunden måske har troet, at til-talte kunne være fra politiet, fordi han havde adgang til de her oplysninger.
Tiltalte forklarede, at han i dag stadigvæk ikke kan fortælle, hvem Person 1 er. Han kan ikke huske det, som han har fået fortalt om Person 1. Den per-son, som af politet kaldes Person 1, virkede i hvert fald i starten som et sym-patisk menneske. Da tiltalte havde slået op med sin kæreste, viste Person 1 sympati overfor ham. Det var i efteråret 2023, at han første gang kom i kon-takt med Person 1.
Forehold ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1957, korrespondance mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af 30. november 2023, kl. 13:47 - kl. 13:49:
"Hey ven ", "Jeg har en lang liste navne ", "Yes, det kan jeg sagtens kla-re ", "Har over 1.5m ude samlet ", "Hvor lang er listen? ", "Omkring 20 navne plus minus hahha Betaler godt for info på dem alle Men skal bru-ge en garanti. Første navn Jeg sender vil Jeg have når mine gutter har opsøgt ham på adressen klør vi hårdt på med dem alle",
forklarede tiltalte, at det her umiddelbart var hans førte korrespondance med Person 1. Det var tiltaltes indtryk, at der var tale om gældsinddrivelse. Han tænker, at "1.5m" betyder 1,5 milioner. Han tænkte ikke over antallet af per-soner eller beløbets størrelse. Han tror, at Person 1 havde forklaret ham, at oplysningerne skulle bruges til gældsinddrivelse. "1.5m" var nok forklaring for ham til at tro, at der var tale om gældsinddrivelse. Han tænkte ikke over, at Profilnavn 2 havde gutter til at opsøge de her personer.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1957, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af 30. november 2023, kl. 13:52 - kl. 14:03:
"Betaler ikke før noget er bekræftet ven. ", "Skejs er. der nok af ", "Men skyller ik bare penge ud.i toilettet hvis du forstår ", "Er du seriøs så tilby-der Jeg 100k for alle navnene ", "Hvilken garanti har jeg for at du ikke bare får det første navn, og så skrider? ", "Bro jeg ik en lille fisk. Har in-gen interesse I at snyde dig penge er see nok er ", "Så får du 100k for al-le adresser ", "Okay, så kom med det første navn ", "Skal bare helst have det inden kl.16 ven ",
side 25
forklarede tiltalte, at han ikke tænkte over tilbuddet med beløbet. At han kunne få "100k" gav ham ikke anledning til at spørge mere ind til, hvad Profilnavn 2 skulle bruge det til. Han studsede ikke over, at Profilnavn 2 nævn-te, at han ikke var en lille fisk.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1959, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af 30. november 2023, kl. 14:53:
"Sidder på et kontor, så det lige at få det ned uden mine kollegaer ser det ", "Yes modtaget ", "Er det en succes bro så kommer vi til at have et langvarigt forhold ",
forklarede tiltalte, at han ikke lagde andet i "langvarigt forhold", end at han havde fået 20 navne.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1959, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af 30. november 2023, kl. 15:02 - kl. 15:03:
"[Billede]", "[Billede] ", "De her to billeder er Navn 12 ", "[Billede] ", "Det her er hans mor og alle hans søskende ", "Hahaha fedt !! ", "Kan se han har været en del inde og sidde ", "Men er løsladt pt. ",
forklarede tiltalte, at oplysningen om, at personen var løsladt, var vigtig for kunden at vide. Tiltalte havde på det her tidspunkt endnu ikke mødt nogen, der havde siddet inde. Som han har forklaret tidligere, så kan der være flere årsager til, at man sidder inde.
Forehold ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1960, korrespondance mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af 30. november 2023, ukendt tidspunkt - kl. 15:05:
"Sender drengne ud til Navn 12 idag bro. Er den bekræftet han er der så klør vi hårdt på med hele listen ", "Vi skrives bare ved I løbet af hele da-gen ",
forklarede tiltalte, at det er svært at skelne mellem, hvad han tænker i dag og hvad han tænkte dengang. Han tror, at han tænkte, at Profilnavn 2 havde ud-ståender med flere mennesker om gæld. Han studsede ikke over, at Profilnavn 2 sendte gutter ud.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1961, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af 1. december 2023, kl. 11.08 - kl. 12:11:
side 26
"Hvad så, var I derude? ", "De tager derud i aften champ ", "Ah okay ", "Men så snart det er ordnet får du besked ",
forklarede tiltalte, at han fulgte op for at finde ud af, om hans oplysninger var tilstrækkelige, og om de kunne bruges til noget. Det, som han forstår ved "så snart det er ordnet", var, at der var indgået en aftale om afvikling af gæld.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1962, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af ukendt dato, kl. 13:14 - kl. 14:03,
"Lyder godt, hvor meget aftaler vi her første gang? ", "Bare så jeg har en ide om hvad jeg skal forvente ", "Hvad siger du til 1000kr pr navn også har vi et langvarigt forhold ", "Garantere dig over 100 navne på 3-4 må-neder. ", "1500kr? ", "Jeg er en meget ærlig mand, vil gerne give 1500kr for dem der betyder mere for mig. Men der også mange der bare er princip sager som Navn 12 der vil Jeg helst ikke over 1000 ", "Listen er lang bro så penge skal du nok tjene med mig ",
forklarede tiltalte, at de navne, der betød mere, nok betød, at der var tale om en større gæld. Det var med denne korrespondance, at aftalen om 1.000 kr. pr. navn opstod. Fremover var prisen på 1.000 kr. Han fik ikke på noget tids-punkt mere end de 1.000 kr. "Principsager" forstod han som sager, der dreje-de sig om små beløb.
Forehold ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1963, korrespondance mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af ukendt dato, kl. 14:07 - kl. 14:09:
"Men vi bliver nødt til at finde en løsning, for kan ikke køre til Område 1 hele tiden ", "Jeg skal nok levere dem til dig ven ", "Smukt, skal nok blive godt det her ven ", "Ja er fandme glad for din service haha ",
forklarede tiltalte, at det var hans forventning, at de skulle have et langvarigt forhold sammen.
De mødtes aldrig hjemme hos hinanden. Tiltalte gav aldrig sin rigtige adresse til Profilnavn 2 til brug for betaling.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1963, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 1, beskeder af 4. december 2023, kl. 12:00 - kl. 12:17:
"Kan vi mødes i dag? Måske inden kl.16?", "Hey ven", "Ja kan vi godt men mine runner har lidt små travlt idag til at levere dem", "Kan du selvhente pengene idag", "Så får jeg leveret dem imorgen for de nye navne du får", "Vil egentlig hellere bare have det hele leveret i morgen
side 27
så",
forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad en "runner" er. Dem der leverede til-taltes kokain, ville han beskrive som leverandører og ikke som "runner". Der var mange ting han ikke vidste. Han har ikke spurgt ind til, hvad en "runner"er, fordi det ikke var noget, han studsede over.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1173, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 7, beskeder af 07-12-2023, kl. 20:00:09 (UTC+0) til side 1176, samme dato, kl. 20:03:57 (UTC+0):
"Bro, jeg er ude i aften - kører du ud med noget?", "Hvad mangler du bror ", "Og hvor er du henne af ", "Er ved Område 2 - ville egentlig gerne have lidt yol i aften og nogle xans til i morgen ", "Yol? ", "Hvad det bro ", "Coke ", "2 sek sælger normalt ikke små mængder men skriver lige til drengene ", "Om de kan klare den for dig ", "Ellers kan du evt kigge forbi og hente mønten ", "Så er der ihvertfald penge til noget snold ",
forklarede tiltalte, at han tydeligt husker den aften. Han var i byen med ven-ner fra universitetet. Han tænkte, at Profilnavn 2 kunne skaffe kokain, fordi de havde fået kontakt til hinanden på Telegram. Oplysningen fra Profilnavn 2 om, at han ikke solgte små mængder, tænkte han ikke nærmere over. Han tænkte, at Profilnavn 2 skrev til en bekendt, når han skrev "drengene". Han tror ikke, at denne korrespondancen gav ham anledning til at revurdere sin opfattelse af Profilnavn 2 og hans position.
Det er rigtigt forstået, at tiltalte blev bedt om at købe et telekort for at kunne kommunikere med Person 1 på Signal.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR -Hovedsagen til HF, side 1191, korrespondan-ce mellem Profilnavn 2 og Profilnavn 7, beskeder af 08-12-2023, kl. 18:35:41 (UTC+0) til side 1195, samme dato, kl. 18:40:15 (UTC+0):
"Har jeg stadig kontakt med dig, eller er det kun signal nu? ", "Du vel-kommen til at skrive her bro men bruger mest signal ", "Så skal du have akut svar så det der ", "Nogle gange glemmer Jeg lidt den her app ", "Okay, men det er ikke dig jeg har skrevet med derinde? ", "Jo Jo ven ", "Det mig ", "Hvorfor på engelsk ", "Sikkerhedsmæssige årsager bro ", "Arbejder med tungt i branchen bro ", "Der god grund til at være lidt på-passelig ", "Okay ",
forklarede tiltalte, at han ikke tænkte over den information, han fik i den her korrespondance. Det er rigtigt, at han tilgik og videreformidlede informatio-ner, som han ikke burde. Det inkriminerede dem begge. Der var en fare for at blive opdaget, og det var dét, han forbandt med "sikkerhedsmæssige årsa-ger". Da Profilnavn 2 skrev "arbejder tungt i branchen", gjorde han sig ikke nogen tanker om, hvad dette kunne betyde.
side 28
Tiltalte forklarede, at der fra den 8. december 2023 og frem foregik det sam-me som hidtil.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1454, korrespondan-ce mellem Profilnavn 4 og Profilnavn 3, be-skeder af 15-03-2024, kl. 12:15:18 (UTC+0) - kl. 13:06:52 (UTC+0):
"Hey, nogle navne i dag? ", "Navn 13, Navn 14, Far: Navn 15, Adresse 3 Navne på dør: Navn 15 ",
forklarede tiltalte, at det ikke var normen, at han dagligt skulle slå op og vi-deregive oplysninger. Han spurgte tit ind til om der var flere navne. På dette tidspunkt blev det mere og mere tydeligt, at han havde mistet fodfæste i livet. Han skammer sig dybt over det. Han skrev for at opsøge noget. Man vil kun-ne finde flere tilsvarende beskeder.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1456, korrespondan-ce mellem Profilnavn 4 og Profilnavn 3, be-skeder af 15-03-2024, kl. 13:22:56 til side 1458, samme dato, kl. 13:25:17:
"Hvad med Navn 16 i sidste uge? Var den god? ", "No it was no good bro ", "Ah okay, tænker de to jeg lige har sendt er gode ", "Yes ", "Perfekt ",
forklarede tiltalte, at det var hans klare forståelse, at oplysningerne skulle bruges til gældsinddrivelse. Grunden til, at han forespurgte til Navn 16 var for at følge op og få at vide, om han kunne tilføje navnet til sin liste. Det var ikke af interesse for, hvad der skete Navn 16.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1484, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 12:03:21 (UTC+0) - kl. 12:11:05 (UTC+0):
"Here bro ", "Brother ", "Send me all names here ", "Altså dem fra i dag, eller alle 11 ", "All bro ", "Forurettede 1, Navn 17, Navn 18, Navn 19, Navn 20, Navn 21, Navn 22, Navn 23, Navn 24, Navn 25, Navn 26 ", "Hvis Navn 27 også er der, så det 12 ",
forklarede tiltalte, at han ikke spurgte Person 1 ind til hans forretninger.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1496, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 14:51:26 (UTC+0) til side 1499, samme dato, kl. 14:53:02 (UTC+0):
side 29
"Selvfølgelig ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "Ja, shit det mange penge ", "This message was deleted", "Yes bro ", "Lyder voldsomt! Skal nok gøre hvad jeg kan ",
forklarede tiltalte, at han godt kan huske essensen af samtalen. Han kan ikke huske, hvad der stod i de nu slettede beskeder. Samtalen handlede nok om hash. Tiltalte oplyste, at han først blev gjort bekendt med, at beskederne var slettet, da han var i grundlovsforhør. Han tænkte ikke over, om det var inkri-minerende. Han husker ikke, hvad han mente med "shit det mange penge".
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1500, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 14:53:30 (UTC+0):
"But I need info on their familys ",
forklarede tiltalte, at samtalen handlede om hash, og at nogle personer vist var blevet opsøgt og anholdt af politiet. Tiltalte tænkte sig til, at personen der opbevarede hashen, måske var blevet spooked og havde forsøgt at kom-me væk fra situationen. Der var opstået en situation, som var blevet løst på diplomatisk vis.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1503, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 14:56:19 (UTC+0) - kl. 15:02:46 (UTC+0):
"Er de stukket af med nogle varer eller hvad? ", "Men i hvert fald - så skal jeg nok gøre min del og finde dem ",
forklarede tiltalte, at han gerne ville hjælpe vedkommende. Han vil ikke me-ne, at han direkte var en del af vedkommendes forretning. Det var hans op-fattelse, at kunden ikke kunne gøre sin del af opgaven, hvis ikke han leverede sin del. De varer, som han spørger ind til, er den føromtalte hash.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1511, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 15:22:37 (UTC+0) - kl. 15:23:06 (UTC+0):
"Fuck bro, det lyder som en vanvittig historie ", "Viser bare at man skal ikke fucke med andre ", "For de laver sikkert gode penge, men blev grå-dige",
forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilken historie han refererede til i sin besked. Det var hans klare forståelse, at Person 1 samarbejdede med de personer, som han bad om oplysninger på. Han kan ikke huske, hvad der stod i de slettede beskeder.
side 30
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1514, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 15:23:45 (UTC+0) - kl. 15:23:58 (UTC+0):
"Kommer han fandme til at fortryde ", "Fandme mange penge ",
forklarede tiltalte, at han med sit svar tænkte, at der var tale om økonomiske sanktioner i form af dummebøder. Det er hans opfattelse, at der er en sand-synlighed for, at Person 1 var en, der gav dummebøder.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1516, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 15:24:47 (UTC+0),
"Nej bro, det mange penge! 2x min lejlighed ",
forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad beløbet var på, men at det vist var i omegnen af fire millioner. Det lød som om, at de havde et fælles foreta-gende.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1520, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskerder af 06-04-2024, kl. 15:25:51 (UTC+0):
"12mil åbenbart ",
forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad han havde fået fortalt om be-løbet. Han studsede ikke over, hvad Person 1 brugte hans oplysninger til.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1523, korrespondan-ce mellem Navn 15 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 15:28:57 (UTC+0):
"Nogle folk er bare ikke særligt intelligente", "300kg hash er meget, men det fandme kortsigtet - de komme rjo vel ikke bare lige af med det, og hvor skulle de tage hen med alle de kontanter? Danmark er et lille land, de bliver fundet før eller siden ",
forklarede tiltalte, at han havde fået oplysninger omkring noget salg af hash. Han kan ikke huske, hvad der har stået i det slettede beskeder. Samtalen ændrede ikke på hans opfattelse af, hvem han var i kontakt med og samarbej-dede med.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1528, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 15:31:10 (UTC+0) - 15:32:25 (UTC+0):
side 31
"Er jeg ikke i tvivl om, og når folk hører hvad der sker med de her men-nesker - så sker det 100% ikke igen ", "Men det grådighed bro... Det gør folk til nogle svin ", "Yes exactly brother ", "But will catch them soon eno-ugh again ", "Should not even have released ", "Them I was too nice ", "Didn't think they would run ", "De jo bange, hvis jeg var dem havde jeg taget mit lort og kørt så langt væk som muligt ",
forklarede tiltalte, at han i beskederne igen hentyder til økonomiske sanktio-ner. Han mener, at der igen var tale om dummebøder. Han fik aldrig at vide, hvad der skulle ske med de her personer. Det var igen hans opfattelse, at der var tale om lovlig gældsinddrivelse. Person 1 har tydeligvis været i kontakt med de pågældende, der skyldte ham penge, og har indgået en aftale og fået styr på situationen. Han bed ikke mærke i "never released them". "De er jo bange" tror han henviser til politiet og ikke til Person 1.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1531 til 1533, korres-pondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 15:32:41 (UTC+0) - kl. 15:34:33 (UTC+0):
"But their familys bro havde they no bonor ", "Honor ", "I swear to God ", "How can people jeopardize their familys life's and not care ", "Stupid people ", "Ja det fuckin egoistisk, men hvis de finder ud af at der sker no-get vender de vel hjem ", "Man skal være et sygt menneske for at lade sin familie bøde for ens grådighed", "Yes exactly bro crazy people ", "But let's see I'm gonna catch them bro ",
forklarede tiltalte, at der i de her beskeder også var tale om økonomiske sanktioner. Det var også hans eget liv han satte på spil. "At bøde" betød en økonomisk bøde. Han havde ikke gjort sig flere tanker om det, end han alle-rede har forklaret. Hvis han havde kendt sandheden, var han aldrig blevet en del af det. Han mente, at hvis personerne blev pålagt en økonomisk bøde, så ville de med sandsynlighed vende hjem igen. Han vidste ikke, om nogle af personerne havde forladt Danmark. Han vidste ikke hvad der ville ske, hvis bøderne ikke blev betalt.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1534, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 15:36:58 (UTC+0):
"Før eller siden bliver man altid indhentet af sin fortid - man kan ikke løbe for evigt ",
forklarede tiltalte, at han ikke vidste, om nogle af personerne havde forladt Danmark. Han vidste ikke, hvad der ville ske, hvis bøderne ikke blev betalt.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1535 og side 1536,
side 32
korrespondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, be-skeder af 06-04-2024, kl. 16:28:38 (UTC+0) - kl. 16:32:36 (UTC+0):
"Hvad laver de egentlig for dig? Det mange penge, gør mig nysgerrig", "This message was deleted", "This message was deleted", "Ah smart, og er det små eller store mængder de så henter hos dem?",
forklarede tiltalte, at der i de slettede beskeder stod, at det havde noget med hashsalg at gøre. Her blev han bekendt med, at Person 1 opbevarede hash. Han ved ikke præcis, hvad der har stået i de slettede beskeder. Det var hans opfattelse, at der blev hentet hash hos Person 1.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1538 til 1540, korres-pondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 16:35:54 (UTC+0) - kl. 16:37:03 (UTC+0):
"This message was deleted ", "Tror jeg på, men der jo samtidig også en risiko ved at opbevare og skulle aflevere det til nogen ", "This message was deleted ", "Det smart, så bliver hele forretningen heller ikke ramt hvis der sker noget med et sted ", "This message was deleted ", "This mes-sage was deleted ", "Selvfølgelig, men hvis det så er en person politiet holder øje med i hverdagen, så det vel sådan ting bliver opdaget ",
forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad han mente med "smart". "Forretning" forstår han som opbevaringsforretning. Han får information om, at der opbevares hash, og at der er risiko for, at politiet vil opdage det.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1542 til 1547, korres-pondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 06-04-2024, kl. 16:39:50 (UTC+0) - kl. 16:47:52 (UTC+0):
"Kan godt høre, at det et en stor operation ", "This message was dele-ted ", "This message was deleted ", "Hvor mange år har I være i gang? ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "Lyder sku til at business går ret godt ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "This message was deleted ", "Det klart, men folk ved vel at det er risky business - så må man sku lige huske selv at passe lidt på ",
forklarede tiltalte, at han ikke præcis kan huske, hvad han havde fået at vide i de slettede beskeder. For en enkelt person var det her en for stor operation. Han kan ikke huske, om han fik svar på, hvor mange år Person 1 havde væ-ret i gang.
Han kan ikke svare på, om det var normalt, at Person 1 slettede sine beske-der, da han ikke selv var klar over, at de blev slettet. Han fik ikke en notifika-
side 33
tion, når beskeder blev slettet. Han oplevede aldrig undervejs i deres korres-pondance, at beskeder blev slettet.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1549 til 1552, korres-pondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 07-04-2024, kl. 14:45:40 (UTC+0) - kl. 14:47: (UTC+0):
"Yes?", "Forurettede 1", "I can't see", "Adress", "[Billede]", "It's blurry ?","Why", "Can you send again", "My people are on the way", "Fil",
forklarede tiltalte, at han allerede havde delt oplysninger. Han lagde ikke no-get i beskeden "My people are on the way". Det var sådan gældsinddrivelse foregik. Dette var en isoleret situation. Han vidste hele tiden, at der var tale om lovlig gældsinddrivelse. Der var ingen sammenhæng mellem deres samta-le fra 6. april 2024 til nu. Tiltalte mener, at der absolut stadig var tale om lovlig gældsinddrivelse.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1575, korrespondan-ce mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 08-04-2024, kl. 14:49:59 (UTC+0) - kl. 15:12:52 (UTC+0):
"Hey bro, vil bare sige at hvis jeg kan hjælpe med andet end at finde navne må du sige til - kører bare ikke over grænser eller rundt og sælger noget ", "Hey brother sounds good I'll remember that ",
forklarede tiltalte, at han ikke mente noget specifikt med den besked, han sendte. Han havde ikke noget konkret i tankerne. Det var hans opfattelse, at Person 1 havde noget med salg af hash at gøre. Han ved ikke, hvad der gjor-de, at han tænkte, at han kunne hjælpe Person 1 med noget mere. Han følte svaret som en afvisning. Det viste sig, at der ikke var noget han kunne hjælpe med. Han havde mistet fodfæste i sit liv, og der blev viftet mange penge for-an hans næse.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1588 til 1589, korres-pondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 12-04-2024, kl. 11:09:35 (UTC+0) - kl. 11:10:36 (UTC+0):
"[navneliste] These I need just them and mother and father like normal", "[navneliste]These I need everything", "Okay, vi tager det som det kom-mer",
forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvad forskellen var på de to bestillinger. Han havde ikke bemærket, at nogle skulle han kun finde få oplysninger på, og andre skulle han finde alle oplysninger på. Det kan være, at det var svære-re at skabe kontakt til nogle af personerne end andre.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1592 til 1593, korres-
side 34
pondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 12-04-2024, kl. 11:29:14 (UTC+0) - kl. 11:30:02 (UTC+0):
"It's the ovners from Butik ", "Hahahaha ", "Hvad har han gjort? ""[vedhæftet foto] ",
forklarede tiltalte, at han ikke havde undret sig over, hvorfor han skulle bru-ge oplysninger på ejeren af Butik, når han tydeligvis vidste, hvem de var. Han ved ikke hvilken butik, der tale om. Han har hørt navnet på butikken før. Han tænkte ikke over, om det ikke havde været lettere for Person 1 bare at gå ned i butikken.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1661 til 1662, korres-pondance mellem Profilnavn 5 og Profilnavn 3, beskeder af 03-05-2024, kl. 06:12:22 (UTC+0) - kl. 06:13:28 (UTC+0):
"[vedhæftet foto] I need to know also. How many people live here on this Adresse 4, By 8 ", "Billede ",
forklarede tiltalte, at Person 1 måske havde brug for hjælp til at identificere en person, som han selv havde svært ved at identificere.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1288, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 29-05-2024, kl. 21:16:48 (UTC+0):
"Hey bro, sorry hvis jeg ikke skal spørge - bare af ren nysgerrighed, har I så haft travlt på kontoret efter den der tv2 dokumentar omkring Person 7 og hvidvaskning? ",
forklarede tiltalte, at han havde set dokumentaren Den Sorte Svane. I doku-mentaren var fem ud af seks hovedpersoner jurister og erhvervsdrivende. Han ved ikke, om dokumentaren decideret handlede om bandekriminalitet. Han spurgte, fordi han havde en forestilling om, at Person 1 var lidt som personerne i dokumentaren. Han sammenlignede. Han var egentlig ikke ban-ge for at spørge. Med "I" henviste han ikke til noget specifikt.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1292, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 04-06-2024, kl. 11:58:15 (UTC+0):
"Vil bare lige sige at jeg har lavet et par opslag på telegram, hvis jeg ender med at finde et navn for en skal jeg nok sige det til dig inden ",
forklarede tiltalte, at han havde en forestilling om, at kunden arbejde med gældsinddrivelse. Han ville ikke tage noget af Person 1's forretning. Han kan ikke huske, om Person 1 havde bedt ham om at fortælle, hvis han slog op og
side 35
gav oplysninger til andre.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1293 til 1295, korres-pondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 04-06-2024, kl.12:04:03 (UTC+0) - kl. 12:04:57 (UTC+0):
"Bro", "Ja?", "Remember send med ALL NAMES ", "100% ", "Dont leave anything out ", "Bro, jeg har på ingen måde lyst til at fucke med dig ", "Får jeg intet ud af ", "Good bro ofc you can do work for others just im-portant i know who it is ",
forklarede tiltalte, at han ikke havde tænkt over, om der var tale om andet end lovlig gældsinddrivelse. Han tænkte ikke over det på anden måde, end at overholde sin aftale med Person 1.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1320, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 18-06-2024, kl. 14:48:40 (UTC+0) - kl. 14:48:54 (UTC+0):
"Hey bro sorry been stressed ", "Had some issues with police these days ",
forklarede tiltalte, at de havde snakket om politiet før. Det var muligt, at po-litiet fulgte med, og at det kunne have noget at gøre med den hash, der opbe-varedes. Han havde på daværende tidspunkt ikke tænkt et andet scenarie. Det ændrede ikke hans opfattelse af, at det handlede om lovlig gældsinddri-velse.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1329 til 1331, korres-pondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 24-06-2024, kl. 11:42:14 (UTC+0) - kl. 11:43:02 (UTC+0):
"And remove all your advertisements ", "Dont take any new clientd ", "Aftale, har heller ikke lavet noget arbejde for nogen ", "No one texted you? ", "Its important bro. My people are in deep conflict right now ",
forklarede tiltalte, at han på dette tidspunkt nok fik mistanke om, at der var en smule mere i gære, end han tidligere havde opfattet. Han gjorde ikke no-get for at undersøge det. Han kan ikke huske, om han delte flere oplysninger efter dette tidspunkt. Det satte nogle tanker i gang, men han ved ikke, om han ændrede adfærd. Det gjorde ham muligvis mere påpasselig.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1331 til 1334, korres-pondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 24-06-2024, kl. 11:43:07 (UTC+0) - kl. 11:44:10 (UTC+0):
"Jo, der var en med en person han havde sendt 7000kr på mobilepay ", "Men ellers ikke ", "What nsme? ", "Did you search for him ", "Slog nav-
side 36
net op, der kom 5 frem ", "Øjeblik ", "Navn 28 ", "Ok bro its not our people ",
forklarede tiltalte, at han ikke kan huske hvad han tænkte i forbindelse med "not our people".
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1335, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 24-06-2024, kl. 11:44:28 (UTC+0) - kl. 11:44:52 (UTC+0):
"Det bare en eller anden idiot som sælger iPhones til folk og aldrig sen-der noget afsted ", "Remember CALL me next time ", "This is not ok bro i need to know first", "If i dont answer text its because im busy meetings just call", "okay, min fejl - tænkte bare at så længe jeg ikke aflevere info til folk",
forklarede tiltalte, at han mener, at han én gang havde et kort opkald med kunden, som varede 5-10 sekunder."Min fejl" var en tale han brugte. Han gik med på præmissen om, at han ikke måtte gøre noget, før det var blevet vendt med denne kunde.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1338, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 24-06-2024, kl. 11:46:25 (UTC+0):
"Lige et spørgsmål om noget helt andet - hvis jeg nogensinde har et pro-blem i byen eller noget f.eks. Du ved... At blive frontet af nogle mennes-ker - kan jeg så sige at jeg kender nogen? ALtså du ved et "navn" eller noget? ",
forklarede tiltalte, at han tror, at det var nogle dage efter, at en ven var blevet overfaldet provokeret af en gruppe mænd på vej hjem fra et natklub. Han an-tog ikke, at Person 1 kunne hjælpe ham, hvis han nogensinde kom til at stå i en lignende situation, men han greb bare ud efter noget. Hvis man tegner en bekymringskurve, så vil han síge, at den på nuværende tidspunkt var stigen-de.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1339 til 1343, korres-pondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 24-06-2024, kl. 11:46:57 (UTC+0) - kl. 12:11:35 (UTC+0):
"Som så måske kunne få mig ud af problemet ", "Sorry hvis det var for meget at spørge om ", "Ask for their names bro dont worry about it bro ", "We have everythin on lock ", "If you have any problems i send guys di-rect ", "U with me now bro ", "I know, kunne heller ikke forestille mig at jeg fik nogle problemer - men du ved, man kan sku hurtigt få småproble-mer med random mennesker i byen ", "yes no problem bro. Dont want to
side 37
say my groups name now but dont worry ", "We are stronger than all ", "Så tænkte jeg bare, at jeg måske kunne sige at de skulle lade mig være fordi at jeg arbejder med "xxxx"? ", "Helt cool ", "Anything u need let me know ",
forklarede tiltalte, at han i dag ikke ved, hvad han tænkte helt konkret.. Hvis man igen tegnede en bekymringskurve, ville den være begyndt at gå mere op nu.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1344, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 24-06-2024, kl. 12:11:42 (UTC+0) - kl. 12:12:25 (UTC+0):
"And if u have name of people messing with u ", "Look them up my peop-le pay them a visit ", "Fedt fedt, tror/håber ikke at jeg får brug for det -men altid godt med muligheden ",
forklarede tiltalte, at han ikke kom med et konkret eksempel. Han tror ikke, at han tænkte så meget over "aflægge et besøg". På det her tidspunkt havde han den forståelse, at Person 1 arbejdede sammen med med mange. Den del, som han selv har været en del af, tænkte han fortsat drejede sig om lovlig gældsinddrivelse.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1396, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 26-06-2024, kl. 21:15:19 (UTC+0):
"Det fair, hvis du nogensinde har brug for praktisk hjælp - så sig til, du har langt mere erfaring end jeg og driver vel egentlig hvad man kan kal-de for en stor virksomhed - men jeg er udannet fra Universitet 1 & Universitet 2, og har rimelig godt styr på organisationens management ",
forklarede tiltalte, at halvdelen af beskeden ikke passer. Han har ikke haft en konkret tanke med det. Han havde ikke noget specifikt i tankerne om, hvil-ken type virksomhed, han samarbjedede med.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1397, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 26-06-2024, kl. 21:16:40 (UTC+0):
"Thanks bro i keep you in mind for next projects ",
forklarede tiltalte, at han igen følte, at han blev afvist.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1398 til 1403, korres-pondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 26-06-2024, kl. 21:18:48 (UTC+0) - kl. 21:25:37 (UTC+0):
side 38
"[liste over navne], Bro delete all notes you have with Navn 13 ", "Hvorfor? ", "No reason for you to keep any longer ", "With him ", "Hvad er der med ham? ", "Nothing bro he paid his debt ", "Stærkt, ved ikke helt hvordan jeg skal tolke det - men det er vel et resultat ", "Hjælper den in-formation jeg giver dig? ", "Yes alot bro ", "Genialt ", "Yes its perfekt bro i will continue to give you this work for a loong time ", "Lyder fandme godt ",
forklarede tiltalte, at han opfattede det, sådan som det står - at Navn 13 havde betalt sin gæld. Han kan ikke sige, om han på daværende tidspunkt tænkte, om der var tale om noget kriminelt. Han var måske nok på toppen af bekym-ringskurven. Han undersøgte ikke noget nærmere.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1416 til 1420, korres-pondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 30-06-2024, kl.19:14:03 (UTC+0) - kl. 19:16:45 (UTC+0):
"Okay, virker til at der er travlt for tiden ", "Yess brother 200km on the highway haha ", "Damn ", "Its good bro ", "Men du har vel noget rart at køre i ", "Yes yes haha was not speaking about my driving ", "About busi-ness ", "But yes i drive like maniac sometimws also ", "Jaja du har nok ik-ke ramt 200km i timen midt om dagen ", "Drive atm G class 63 amg bro ", "But i change veichle often ", "Lyder fandme lækker ",
forklarede tiltalte, at han kender biltypen, men den fortæller ham ikke rigtig noget. Han tænkte, at bilen var leaset, og at det var derfor Person 1 ofte skiftede den ud med en ny. Han ved ikke, hvad det koster at lease den type bil.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1422, korrespondan-ce mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 30-06-2024, kl. 19:18:36 (UTC+0):
"Men kunne være fedt hvis vi snart kunne finde ud af at hente hash [rettelig cash ]",
forklarede tiltalte, at han denne dag eller dagen efter fik de penge, som han var i besiddelse af ved anholdelsen i 2024.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1427 til 1428, korres-pondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 01-07-2024, kl. 15:16:45 (UTC+0) - kl. 16:42:28 (UTC+0):
"Kommer der flere navne de her dage? ", "Yes bro ", "Fedt ", "Har fået dem ",
side 39
forklarede tiltalte, at "har fået dem" betød, at han havde modtaget pengene. Det er i dag utrolig hårdt at se korrespondancen. Selvom hans bekymrings-kurve stadig steg, fortsatte han med at bede om navne. Han havde utrolig dårlig dømmekraft. Det var svært at vurdere, hvilken type Person 1 var. Det er svært isoleret set at adskille, hvad der skete den gang, og og hvad der kommer frem i retten i dag. Han er usikker på, hvornår han sidste gang vide-regav oplysninger til Person 1.
Anklageren dokumenterede ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 1388, korrespondance mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 3, beskeder af 26-06-2024, kl. 14:00:28 (UTC+0).
Tiltalte forklarede, at når man foretager et opslag i CPR-registeret, så kan man oftest se oplysninger om mere end én person. Han har delt skærmbille-der om én person, hvor man også har kunnet se oplysninger om personens familie. Han gjorde sig ingen tanker om mængden af personoplysninger, som han delte. Det er svært at svare på det totale antal opslag og personer.
Hvis han havde vidst, at han ville have endt her i dag, havde han uden tvivl ikke gjort, hvad han gjorde. Han foretog også "nysgerrighedsopslag", måske af ham selv og af familie og enkelte venner. Han har ikke tal på, hvor mange af hans opslag i CPR-registeret, der har været af ren nysgerrighed.
Adspurgt af retsformanden om tiltalte kunne forsøge at anslå antallet af nys-gerrighedsopslag nærmere, forklarede tiltalte, at han af og til foretog nysger-righedsopslag. Han har måske lavet omkring 25-50 nysgerrighedsopslag. Han delte aldrig nogen nysgerrighedsopslag. Han havde ikke tænkt over, om han kunne være en vigtig brik for sine kunder.
Adspurgt af forsvareren, foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2132, kontoudtog, forklarede tiltalte, at Skin.club, PokerStars og Bet365 er online gambling-platforme, hvor han bl.a. spillede roulette og po-ker.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2133, kontoudtog, forklarede tiltalte, at han ikke præcist ved, hvad TSG Platforms er. Han ved ikke, hvor mange penge han spillede for i den periode, men det var tydeligvis mange. Han har ikke overblik over det. Han spillede både kontant og på kort. Han vandt af og til.
Hvis man spillede med kontanter og vandt, kunne man op til en vis beløbsgrænse vælge at få beløbet udbetalt i kontanter eller at få beløbet sat ind på kontoen. Det var afhængigt af hans økonomi, hvor meget han spillede for. I nogle perioder spillede han mere end i andre. Han har aldrig haft pengegæld på grund af sit spil.
Han mener egentlig ikke, at han har haft et problem med gambling, men det har han tydeligvis haft.
I grundlovsforhøret i juli 2025 var han 100% ærlig om, hvordan tingene hang sammen, og hvornår og hvordan han begyndte at videregive oplysninger. Det var første gang, at han fortalte åbent omkring det. Han havde ingen særligt
side 40
interesse eller kendskab til den kriminelle verden. Han kendte ingen, der hav-de eller sidder i fængsel. Hans billede af Person 1 var mest af alt af en mand i skjorte bag et skrivebord. ..."
Tiltalte har til retsbog den 18. februar 2026 afgivet følgende forklaring:
"... Adspurgt af forsvareren og foreholdt fra retsbog af 9. februar 2026, side 7, 3. sidste afsnit, forklarede tiltalte, at han rettelig arbejdede på Arbejdsplads 2.
Foreholdt fra samme retsbog side 9, næstsidste afsnit, forklarede tiltalte, at han rettelig blev anholdt den 2. juli 2024. ... Forsvareren bemærkede til samme retsbog, side 25, første afsnit af forklarin-gen fra Vidne 2, at vidnet forklarede, at han blev ansat i NSK pr. 1. marts 2024.
Foreholdt fra tillægsekstrakt 2, side 49, liste over navne, forklarede tiltalte, at han har gennemgået listen. 24 af navnene er såkaldte "nysgerrighedsop-slag". Han har bl.a. slået sig selv op samt venner og familie. På side 83 kan man bl.a. se hans søsters navn. ..."
Vidne 2Vidne 2 fra NSK's Efterretnings- og analysecenter har til rets-bogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at har arbejder med monitorering af kriminelle grupper og netværk i Danmark. Han har været ansat i NSK i ca. to år. Bandeland og Gangland på Telegram kender han godt. Bandeland reklamerer med "crime news" inden for banderne. Når der sker noget, bliver der lagt nyheder op. Det er forskellige, der kan lægge nyheder op, der er flere administratorer.
Comanches er en rockergruppe med flere afdelinger i Danmark og i udlandet. CMC er en forkortelse for Comanches. "Jordgubben" kender han godt. Det er et kriminelt netværk i Sverige med Person 8 i spidsen. Siden starten af 2024 er der set en del såkaldte CAS-sager, "Crime as a service", og VAS-sa-ger, "Violence as a service". Der er tale om unge mennesker, der hyres til at begå kriminalitet.
CAS er den overordnede betegnelse, og VAS er en under-gruppe heraf. Fænomenet er ekspoteret fra Sverige til Danmark, hvor danske kriminelle netværk hyrer unge svenskere, der så kommer til Danmark og be-går grov personfarlig kriminalitet. Betegnelsen VAS er nord-europæisk og benyttes i Europol.
"Unavngiven Kriminel Gruppe" en en gruppe med tilknytning til Jordgubben.
side 41
I sommeren 2024 blev der erklæret konflikt ud mellem CMC og Unavngiven Kriminel Gruppe. Der kom en række unge svenskere til Danmark i den hen-sigt at begå voldskriminalitet, men de blev taget af Københavns Politi. Det er NSK's opfattelse, at konflikten startede som en konsekvens af en "rulleforretning" begået i udlandet, hvor et parti narko enten ikke blev betalt eller blev stjålet. Unavngiven Kriminel Gruppe beskyldte CMC for at stå bag.
Forurettede 1 blev udsat for et drabsforsøg. På grundlag af analysearbejde vurderer NSK, at dette skete som et led i konflikten mellem CMC og Unavn-given Kriminel Gruppe. Det var svenskere, der kom til Danmark for at skyde Forurettede 1.
VAS er kendetegnet ved at være opdelt i flere faser. I fase 1 sker der rekrut-tering af en person til at udføre en opgave, typisk et drab. I fase 2 sker der transport af personen og facilitering i form af at skaffe våben og tøj m.v. I fa-se 3 udføres selve gerningen. I fase 4, der kaldes exit-fasen, skaffes personen væk fra gerningsstedet.
I toppen har man bestilleren, som enten selv rekrutte-rer en person til opgaven eller får en anden til det. Rekruttering foregår på de sociale medier, hvor rekruttøren typisk laver et opslag eller styrer en gruppe, som der slås op i. Af opslaget fremgår prisen for opgaven. Det er facilitatore-ne, der skaffer våben, penge, tøj og ordner transport for at kunne gennemfø-re jobbet.
Der er blevet pågrebet flere unde svenske gerningsmænd, kaldet "svenske torpedoer" ude foran Comanches klubhuse.
Han er bekendt med Person 1. Han er i spidsen for et narkonetværk, der benytter sig af VAS. Det er NSK's klare vurdering, at han er involveret i konflikten med CMC. Person 1's bor, Person 9, har forbindelse til flere svenske kriminelle netværk, bl.a. Jordgubben.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har ikke deltaget konkret i denne efterforskning. NSK får oplysninger gennem systematisk indsamling af oplysninger fra politiets forskellige systemer. Der er tale om efterretningsar-bejde. Hvorvidt der benyttes anonyme kilder ved han ikke, om han må udtale sig om som følge af sin tavshedspligt. Bandeland og Gangland findes både på Instagram og på Telegram.
På Instagram er der vist adgang for alle. Gruppen på Telegram får man alene adgang til via et link, so mman får tilsendt på ek-sempelvis Instagram. Han vil hverken be- eller afkræfte, om politiet har fået adgang til Gangland på Telegram og i givet fald hvordan. Han har ikke kend-skab til, hvem der står bag Bandeland nu eller i 2024.
Han kan ikke på ståen-de fod svare på, hvor mange følgere gruppen har på Instagram, men omkring et par tusinde. Han ved ikke, hvor mange følgere gruppen har på Telegram.
Unavngiven Kriminel Gruppe er en arbejdsbetegnelse hos NSK, men der er dog nok nogle grupperinger, der har taget navnet til sig. Unavngiven Krimi-nel Gruppe kan sagtens være flere grupper. Der er ikke tale om en gruppe-
side 42
ring med særlige kendetegn, sådan som det kendtes fra eksempelvis LTF, og det er ikke en registreret gruppe. Det er ikke muligt at sige, hvor mange der er med i gruppen.
Det er NSK, der har defineret, at konflikten mellem CMC og Unavngiven Kriminel Gruppedet startede i april 2024, og at den udsprang af en rullefor-retning i udlandet. Han kan ikke sige, hvor i udlandet det var. De har en hy-potese om det. Han kan ikke sige, om dansk politi har deltaget i efterforsk-ningen heraf. ..."
Vidnet chefkonsulent Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:
"... Vidnet forklarede, at han arbejder i CPR-kontoret, som blev stiftet i 1968 i forbindelse med CPR-systemets etablering. CPR-kontorets primære opgaver er at varetage CPR-loven og selve systemet. Han er it-chef.
I CPR-systemet registrerer man, hvor folk bor, hvem de er gift med osv. CPR er primært et bopælsregister. Derudover bliver der registreret person-oplysninger såsom forældre, civilstand, børn, om en person er værgemål, og statsborgerskabsforhold. Det er i hovedsagen kun helt almindelige personop-lysninger, pånær den såkaldte folkekirkeoplysning, som er en personfølsom oplysning.
Offentlige myndigheder kan de indhente de oplysninger, som de har brug for i deres sagsbehandling. Der er her tale om alle kommuner og styrelser, der har med borgerbetjening at gøre på den ene eller anden måde. Der kan indhentes oplysninger på forskellige måder. Mange har et såkaldt "system til system", dvs. man har et eget system, der taler sammen med CPR-systemet. Der findes også en web-løsning, CPR-web.
Her kan man i en browser foretage opslag direkte i CPR. Denne løsning bruges stort set af alle kommuner og mange andre offentlige myndigheder, inklusiv politiet.
Hvis man skal bruge CPR-web, så har man en personkode/brugernavn med tilhørende password. Når man er logget ind, kan man enten slå op med et personnummer eller foretage adresse-, navne- eller fødedatosøgninger. Der er en bred vifte af søgemuligheder. Man skal anvende sin personkode, hver gang man skal logge ind på CPR-web. Alle opslag bliver logget i CPR's sik-kerhedslog.
Hvis man ønsker at finde ud af, hvem der har slået et givent CPR-nummer op, kan man ved hjælp af loggen gå ind og se alle, der har slået lige præcis det CPR-nummer op. Man kan også gå ind og trække en log for en bestemt personkode og se alle de opslag, som er foretaget ved anvendelse af den per-sonkode.
Politiet har selv adgang til CPR's sikkerhedslog. Sikkerhedsloggen bliver dog
side 43
løbende slettet hver 6. måned. Det er imidlertid muligt at gå længere tilbage i systemets backup, hvilket man gjorde i denne sag på baggrund af politiets henvendelse.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 282, udskrift af CPR's log, forklarede vidnet, at "Fra-dato" og "Til-dato" er den periode, loggen dækker. Der er umiddelbart ikke tale om en udskrift, der er leveret direkte fra CPR-kontoret. Han vil tro, at den pågældende log er en, som politiet selv har været inde at trække. "Kode" er personkoden.
Han kender ikke til politiets systemer, og hvordan politiet trækker loggen. Kolonnen "Kunde"viser hvilken kunde, som personkoden hører til. I dette tilfælde vil den per-sonkode, der har været anvendt, være en af Arbejdsplads 1's brugere. Kolonnen med personnumre viser alle de personnumre, som den enkelte per-sonkode har slået op.
Kolonnen "Program" fortæller hvilket program, der er blevet anvendt, og en ledende tekst fortæller, hvad programmet har gjort, dvs. hvad der er slået op på. I første linje kan man se, at der er blevet foreta-get et opslag på personnummerets nuværende adresse.
Det tyder på, at man har haft trykket på det faneblad, der hedder "nuværende adresse". "Stamoplysning person" betyder, at der har været foretaget et opslag på en person. "Navnesøgning" betyder, at man har foretaget en søgning på navnet.
Det er korrekt, at man på CPR-web kan foretage forskellige former for søg-ninger. Hvis man for eksempel har et CPR-nummer, så vælger man søge-funktionen CPR-nummer, og så vil man komme ind på den person, der har dette CPR-nummer. Hvis man ikke har et CPR-nummer men for eksempel et navn, så kan man lave en navnesøgning, og så vil man få en liste med forslag ud fra det navn, man har angivet i sin søgning.
Kolonnen "Afledt" betyder, at et navn er optrådt sammen med andre navne på en liste i forbindelse med en søgning.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 281, afsnit med af-ledt:
"Afledt: Der er ikke foretaget opslag direkte på personen, men et inddi-rekte opslag. F.eks. vedkommendes børn, far, mor og ægtefælle. Anven-des også for alle personer vist ved en søgning. "
forklarede vidnet, at klienten er indrettet på den måde, at man for eksempel kan klikke på et faneblad, der hedder "Familie". Her vil man få vist både for-ældre og børn. Disse vil så også få markeringen "afledt", fordi det ikke er de personer, der er blevet foretaget opslag/søgning på.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 970, forklarede vid-net, at billedet er en typisk forside, når der er søgt på et CPR-nummer. Hvis man trykker på fanen "Familie", vil det se ud som på billede nr. 2. Hvis man alene havde foretaget søgningen på "Navn 23", så ville faderen, Navn 29, for eksem-
side 44
pel ikke automatisk blive logget. Man skal trykke ind på fanebladet "Familie"for, at personens familie vil blive logget som et afledt opslag.
Forehold ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 382, Rapport CPR log for hele ansættelsesperioden, forklarede vidnet, at datoen "20240701" skal læses som 1. juli 2024. Tiden "1143048" skal læses som 11:43:04, hvor 8-tallet er en tiendelssekund. Han kan ikke på stående fod redegøre for, hvad forskellen er på "Opslag startdata person" og "Opslag stamoplysning per-son".
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at private aktører, som har adgang til CPR-registeret, er alle erhvervsdrivende. Det som disse som udgangs-punkt får adgang til er kun navn, adresse, beskyttelsesoplysning og værge-målsoplysninger, aldrig historiske oplysninger. Private kan ikke foretage navnesøgning på samme måde. Hvert individ skal identificeres enkeltvis. Han har ikke det præcise tal, men der er flere hundrede private virksomheder, som har adgang til CPR-registeret. Han har ikke tal på, hvor mange individu-elle bruger, der har adgang.
Det er ikke alle offentlige ansatte, som har adgang til CPR. Det er den på-gældende myndighed selv, der tildeler personkoderne og dermed autoriserer deres medarbejdere til at tilgå CPR. Han har ikke et præcis tal på, hvor man-ge individuelle personkoder, der er tilknyttet systemet, men det er omkrin 20-30.000. Traditionelt har alle i politiet adgang til CPR. Det er dog ikke al-le, der benytter sig af deres adgang. Det ved man ud fra en brugerautorise-ring, som blev lavet for nyligt. Der er tale om ca. 3-4.000 politimænd som jævnligt benytter adgangen til CPR.
Det er ikke alle medarbejdere i Skat, der har adgang til CPR. Skatteforvalt-ningen består af en række styrrelser. Det er skatteforvaltningens ansvar at au-torisere den enkelte medarbejder, men det er langt fra alle medarbejdere i Skat, der har adgang. Der skal være et arbejdsbetinget behov. Han ved ikke konkret, hvor mange medarbejdere fra Skat, der har adgang til CPR. I kom-munerne skal der ligeledes være et arbejdsbetinget behov, før en medarbejder kan få adgang til CPR. Han har ikke det totale antal for, hvor mange medarbejdere i kommunerne, der har adgang til CPR. Det vil selvsagt af-hænge af kommunens størrelse.
Man kan anmode om indsigt i sikkerhedslog for ens eget personnummer, hvis man vil se, hvem der har slået en op. CPR-registeret har ikke alarmer hvad angår mulige uautoriserede opslag, men hver enkelt enhed med adgang til CPR har pligt til at udarbejde egne sikkerhedsforanstaltninger afhængig af lo-kale forhold. CPR-kontoret laver stikprøvekontroller hos kommunerne om sikkerhedsforanstaltningerne. Han kan ikke svare på, om de inden for de sid-ste fem år har ført stikprøvekontrol hvad angår Arbejdsplads 1.
Den typiske årsag til, at flere kommuner har slået den samme person op kan
side 45
være, at den pågældende person har haft kontakt med flere kommuner på den ene eller anden måde. Det er efter hans opfattelse ikke usædvanligt. Ham be-kendt kan man i hvilken som helst kommune eksempvis få fornyet kørekort.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de ikke har erfaring med et om-fattende misbrug af CPR-registeret, men misbrug forekommer. I hovedsagen behandles sådanne sager hos den enkelte myndighed. Typisk er der tale om enkelte opslag, eksempelvis på gamle klassekammerater. Begrebet "nysger-righedsopslag" kender han egentlig ikke, men det beskriver ret godt opslag på familie og venner.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at CPR-kontoret alene får kend-skab til sager om misbrug, hvis en myndighed retter henvendelse. Det er egentlig myndighedens eget problem som dataansvarlig at håndtere et mis-brug, og hvis en myndighed er klar over dette, så bliver CPR-kontoret ikke involveret ved misbrug.
Adspurgt af retsformanden bekræftede vidnet, at man altid kan se hvilken personkode, der har foretaget et givent opslag via CPR-web. Det kan dog være lidt mere kompliceret at udfinde, hvis der er tale om system til system-opslag. ..."
Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at hun arbejder i Arbejdsplads 1 på Afdeling, hvor hun er Stilling 3. Hendes job består af at drifte kontorets opgaver, sagsbehandling, oplæring og ansættelse af nye medarbejdere. Hun er ikke personaleleder. De er 10-12 medarbejdere på kontoret. De har oftest to-tre Stilling 1, og resten er sagsbehandlere. Det er ikke hver dag, at der er en Stilling 1 på arbejde men oftest.
Nogle gange kan det være, at alle Stilling 1 er på arbejde samme dag. De forsøger at sprede dem ud over ugen. Tiltalte var ansat som Stilling 1 fra juni 2023 til juli 2024. Hun var ikke hans leder. Tiltaltes daglige opgaver bestod i at behandle de indkommende ægteskabserklæringer, gen-udstede vielsesattester og betjene den butik, som er tilknyttet Afdeling.
En sag starter med, at der kommer en ansøgning ind elektronisk, hvor man skal sikre sig, at de oplysninger der fremgår af ansøgningen, er korrekte. Man skal sikre sig, at parret opfylder ægteskabsbetingelserne. Det her er en af de første opgaver, som man som Stilling 1 får tildelt. Om året er der flere tusinde ægteskabserklæringer. Når erklæringen kommer ind, får man oplysninger om navne, cpr-numre, adresser, statsborgerskab og civil-stand. For at sikre rigtigheden af disse oplysninger, har man adgang til CPR-web. CPR-web bruges hovedsagligt til at sikre sig, at personer ikke er under
side 46
værgemål, ikke er enker eller er fraskilte. Når man sagsbehandler og bruger CPR-web, har man brug for de oplysninger, som fremgår under fanen "civilstand". For at få de oplysninger vil man indtaste cpr-nummeret, hvoref-ter et oversigtsbillede kommer frem, og her kan man så vælge at trykke på fanen "civilstand".
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 970, eksempel på et opslag fra CPR-web, forklarede vidnet, at dette er det forsidebillede, som kommer frem, når man slår en person op på cpr-nummeret. Når man trykker på fanen "civilstand", får man vist, hvilken civilstand personen har, og om der er tidligere ægtefæller.
Man kan få brug for at lave navne- og adressesøgninger, hvis man modtager en mail fra en borger, hvor man skal ind og finde vedkommende. Man bruger det ikke i forbindelse med de indkommende erklæringer. Man bruger oftere cpr-nummeret end at foretage søgninger på navn eller adresser. Man vil ty-pisk ikke have behov for at slå en person op flere gange. Man vil som ud-gangspunkt ikke have behov for at slå folk op, der bor uden for kommunen. Der er ikke brug for at slå familiemedlemmer op, når man sagsbehandler.
Hun ved ikke, om der i forbindelse med ansættelse af Stilling 1 er en sikkerhedsgodkendelse. Når nye får tildelt adgang til CPR-registeret, har hun altid en samtale med den pågældende medarbejder om, hvad CPR-systemet er, og hvad det må bruges til. Hun fortæller altid, at det absolut kun må bruges til en verserende sag, man arbejder med, og at man under ingen omstændigheder må bruge CPR-systemet i andre tilfælde, herunder ikke slå sig selv eller venner og bekendte op. En sådan snak havde hun også ved til-taltes ansættelse.
Det er rigtigt, at politiet i forbindelse med denne sag var i kontakt med Afdeling i forbindelse med den log, der blev trukket. Politiet sendte dem en liste over en masse CPR-numre, som de blev bedt om at kvalificere i for-hold til, om de havde vielsessager på de pågældende CPR-numre. De slog al-le CPR-numrene op i deres vielsessystem for at sikre, om der havde været en vielsessag. Hun kan ikke huske det præcise antal af CPR-numre, der var på listen, men det var flere tusinde. Der var masser af cpr-numre, som var knyt-tet en vielsessag. Hun kan ikke huske, hvor mange der var vielsessager.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 480, Rapport Loggen behandlet ved Arbejdsplads 1's Afdeling, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvad politiet mener med "unikke cpr-numre". Om der viste sig at være 229 vielsessager ud CPR-numrene i loggen, kan hun ikke huske.
De var tre medarbejdere, der hver fik tildelt en del af listen og slog CPR-numrene op. De markerede de sager, hvor de umiddelbart ikke kunne finde en vielsessag. De skulle gøre dem enten røde eller grønne. Hvis de markerede CPR-nummeret grønt, så var det, fordi at de kunne finde en vielsessag eller
side 47
noget der indikerede, at der var en årsag til, at man havde slået CPR-numme-ret op. De røde markeringer var, hvis de ikke kunne finde en vielsessag. Hun husker, at de også benyttede en gul farve, men hun kan i dag ikke huske, hvad den markerede. De noterede ned, hvornår vielsessagen var afsluttet i forhold til de CPR-numre, der var på listen.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at det er rigtige sager, som man øver sig på som Stilling 1. Det kan både have været hende eller en anden medarbejder, som har oplært tiltalte. Dette kan hun ikke huske.
Sager om genudstedelse af vielsesattester kan komme ind på forskellige må-der. De får rigtig mange anmodninger om genudstedelser af vielsesattester, og de anmodning kommer både fysisk som indleveret i butikken, og som bre-ve, digital post eller mails. Man skal på stadsarkivet for at hente oplysninger om ægteskabet.
De oplysninger, man kan trække fra fagsystemet, kan være anderledes end dem fra arkivet, og derfor skal man sikre sig, at oplysningerne stemmer overens. I forbindelse med listen fra politiet noterede de også, hvis der var tale om en sag om genudstedelse. Hun kan ikke huske, hvilken farve de brugte til at markere disse med, men det har nok enten været gul eller grøn.
Hun vil formode, at det var grøn, fordi der så havde været en aktiv sag på CPR-nummeret. Hun er bekendt med, at alle deres tastninger bliver log-get, men ved ikke hvem der kigger på loggene. ..."
Forurettede 1Forurettede 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede, at der i april 2024 var en episoden ved hans bopæl i By 3. Det var ikke en episode, som han selv anmeldte. Der dukkede fire-fem personer op. Han kan ikke huske den præcise dato. Det kan godt passe, at det var omkring den 8. april 2024. Hændelsen skete, da hans daværende kæ-reste var kommet hjem fra arbejde og kørte ind i indkørslen.
Han havde put-tet deres fælles børn og var i stuen og ventede på, at hun skulle komme hjem. Han hørte bilen køre ind i indkørslen. Han forventede, at hun ville komme ind. Han hørte en dør smække, og at hun dernæst skreg. Han gik ud af ho-veddøren og så fire hætteklædte gutter. Der var fem i alt, men fire stod ved hoveddøren.
Han tænkte, at gutterne nok havde forventet, at det var ham, der kommet hjem og ikke kæresten. Han havde tidligere tjekket overvågnin-gen, fordi deres lys udenfor var blevet tændt. De hætteklædte stod alle med økser eller knive i hænderne. Da han trådte ud, råbte de "dig skal vi have fat i". De stormede hen imod ham. Hans daværende kæreste stod henne ved bryggersdøren.
Da de kom løbende i mod ham, reagerede han hurtigt ved at rykke tilbage og lukke og låse hoveddøren. Han løb hen til bryggersdøren. Da han åbnede bryggersdøren, stod hans daværende kæreste der. Han hev hende ind og smækkede døren. Den ene af gutterne nåede hen ca. en meter fra ham. Det var vist en nabo, der ringede til politiet. Herefter ringede hans daværende kæreste også til politiet. Børnene vågnede af postyret.
Han kunne
side 48
høre, at der var noget udenfor, der blev smadret. Han vidste ikke, hvad der blev smadret. Flere af hans naboer var kommet ud på gaden. De hætteklædte råbte en masse til dem. Han fandt efterfølgende ud af, at de havde smadret hans bil. De hætteklædte stak af efter det. De nåede ikke at få fat i hverken ham eller hans familien.
Det var flere af de hætteklædte, der havde sagt noget i retning af "dig skal vi have fat i", men der var én dem, som var mere fremtræden. De sagde ikke andet til ham. De råbte efterfølgende noget til naboerne, men han kunne ikke høre hvad. De råbte noget i retning af "I ved ikke hvad han skylder os". Han har ingen idé om, hvorfor de kom ud til ham den dag. Han skylder ikke no-gen noget.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 2167, 2168, 2170, 2171 fotomappe vedrørende trussel på livet/hærværk, forklarede vidnet, at det er hans bil, som man kan se på billederne. Skaderne på ruderne blev for-årsaget ef de hætteklædte. Det var den bil, som hans kæreste var kommet hjem i. Billederne er taget i hans indkørsel.
Efter episoden kunne han og hans kæreste og børnene ikke finde ro. Der var ikke rigtig noget hjælp at hente. De brød sig ikke om at være i huset efter hændelsen. De boede derfor efterfølgende i sommerhuse. Når børnene var blevet afleveret, tog de en gang i mellem kort hjem til huset for at hente tøj og lignende. Det foregik kun i dagtimerne.
Han var ikke i huset i By 3 den 10. juni 2024. Den 8. og 9. juni 2024 hav-de han og kæresten været hjemme i huset. De havde et skænderi. Han ville bare gerne hjem i huset igen og have en normal hverdag. Det var hårdt, at de hele tiden skulle finde på dækhistorier til børnene. De endte med at køre fra huset igen. Det var heldigt, kan man sige. Han har efterfølgende ikke været udsat for trusler.
Han fik kendskab til drabsforsøget mod ham, da to efterforskere fra Køben-havns Politi kontaktede ham. Han var, som han også er i dag, efter episoden i april blevet meget mistroisk og kiggede sig altid over skulderen. Da efterfor-skerne sagde, at de meget gerne ville komme til Jylland og tale med ham, sagde han først, at han ikke var interesseret i det, fordi han ikke troede på dem. Han bad om deres tjenestenummer.
Han havde en bekendt, der også er politibetjent, og han fik vedkommende til at bekræfte, at det rent faktisk var to efterforskere, der ville snakke med ham. Han kontaktede derfor efterfor-skerne igen, og de kom begge til Jylland og talte med ham.
Anklageren afspillede video, mappe Forurettede 1, 10-06-2024, kl. 14:22:42 UTC+2, fra start 00:00 til minut 01:00, fra minut 03:00 til minut 03:10, fra minut 05:30 til minut 06:00.
Vidnet forklarede, at man på videoen kan se hans nu tidligere hus i By 3.
side 49
Han kan ikke genkende personerne på videoen. Han havde ikke inviteret no-gen hjem den pågældende dag. Han kender ikke navnene Navn 30, Navn 31, Navn 32, Profilnavn 6, Profilnavn 20 eller Person 1. Han har ikke nogen til-knytning til bandegrupperinger. Han har aldrig været straffet før. Han har kun engang modtaget et bødeforlæg.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han på ingen måde genkendte de fem gutter. De havde hætter og halsedisser på. De var helt maskeret. Han vil på deres kropsbygning gætte på, at de var i starten af tyverne. De var dansktalene. Han kan ikke placere hvor i landet, de kunne være fra. Han har ikke noget kendskab til 300 kg. hash.
Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han ikke hørte alle fem sige no-get, men kun to-tre af dem. De råbte samtidig. Til sidst var den ene af de fem gutter ca. en meter fra ham. Han synes, at det lød som om, at han nåede at slå ud med hånden på døren. Det gav ham det indtryk, at de virkelig gerne ville have fat i ham. Han har ingen idé om, hvor de havde hans adresse fra. Han og kæresten og børnene havde i april 2024 boet i huset i omkring tre år. Han har aldrig haft lignende oplevelser.
Adspurgt af bistandsadvokat Kaare Kristensen forklarede vidnet, at han efter mødet med de to efterforskere tænkte, at drabsforsøget kunne have noget at gøre med hans lillebror. Han har nogle brødre, som er dømt for kriminalitet. Han er selv et aktivt menneske i forskellige foreninger og dyrker det rigtig meget. Af de årsager havde han valgt ikke at bo tæt på sine brødre.
Han hav-de sit eget liv og sin egen omgangskreds. Det kom derfor meget som et chok for ham. Han har et helt almindeligt job og liv. Han er også i gang med at læ-se videre. Hændelsen har efterfølgende ødelagt det hele. Han er ikke sammen med sin kæreste længere. De gik fra hinanden fordi, at hun ikke kunne være i det, ligesom han heller ikke selv kunne. Det var surrealistisk det hele.
Den ældste af drengene vågnede ved episoden i april. Han er en klog dreng og kunne derfor godt regne ud, hvad der foregik. Han begyndte at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de flyttede hele tiden og sov forskellige steder. Vidnet går i dag til psykolog. I starten tænkte han, at det var noget, der ville gå over, men det er det ikke.
Han kigger sig hele tiden over skulderen og spekulerer på, hvornår det sker næste gang. Han kunne forstå på politiet, at de fem gutter og sikkert også flere har hans cpr-nummer og adresse og ad-resser på hans nærmeste. Han ved ikke, hvor han kan føle sig sikker henne. Han har forsøgt at ændre sit cpr-nummer, men det er ikke noget, som politiet vil hjælpe med. Det er en evig kamp.
Hvis han for eksempel er afsted med si-ne drenge, så ringer hans ekskæreste hele tiden til ham for at kontrollere, hvor de er henne, og hvad de laver. Hvis han for eksempel skal ud at handle og parkerer på parkeringspladsen, så tjekker han, om der sidder nogen i bil-erne. Hvis der har siddet nogle med mørkere hudfarve i bilerne, så er han kørt igen. Han er registreret på én adresse, men bor på en anden.
Der står i anklageskriftet, at der er tale om uidentificerede gerningsmænd, og det gør ham utryk. De solgte huset, fordi de ikke kunne være i det. Det er også gået
side 50
ud over hans omdømme. Det er en lille by, og folk begyndte at snakke. Han sagde til sig selv, at han nok skulle klare sig, men han var bekymret for, om hans drenge også ville kunne klare den. Han har passet sit arbejde og er star-tet i skole. Det har været svært for ham at læse videre. Den ene dag kan være god, og den næste kan være dårlig.
Hans korttidshukommelse er væk, og det gør, at han for eksempel ikke kan huske, hvad der skete i sidste uge. Der kan gå flere år, før hans korttidshukommelse kommer tilbage. Han er bange for, at der kommer informationer ud om ham. Det har påvirket de fritidsaktivite-ter, han var en del af. Det er svært, når hans børn bliver ramt af det. Der er mange forholdsregler, som han skal tage.
Han har talt med sin psykolog om, at den ældste dreng også skal til psykolog. Han kan godt se, at den ældste dreng er meget påvirket af det. ..."
Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:
"... Vidnet forklarede, at han er sigtet for forsøg på manddrab på Forurettede 1. Der er berammet et retsmøde den 11. marts 2026. Sagen er indleveret til ret-ten som en tilståelsessag. Han er bekendt med retsmødebegæringen af 14. august 2025. I foråret og sommeren 2024 var han på ferie i Thailand i seks måneder. Han kan ikke huske, hvornår han tog afsted. ..."
Vidne 1Vidne 1 har til afhøringsrapport af 7. januar 2025, underskrevet af vidnet, forklaret følgende:
"... Afhørte forklarede at han havde opholdt sig i Thailand de sidste 7-8 måne-der. Afhørte blev taget af politiet i foråret 2024 i en større hashsag. Afhørte havde arbejdet for 2 bagmænd i en hashliga og i den forbindelse fik bagmæn-dene og afhørte frastjålet omkring 300 kf. Hash. Hashen blev stjålet af bla. En person ved navn Forurettede 1.
Afhørte forklarede at han kommunikerede med sine bagmænd via signaltjene-sten SIGNAL. Afhørtes to bagmænd opholder sig pt. I udlandet. Afhørte ønsker ikke at oplyse navnene på dem, idet han frygter for repressalier. Af-hørte oplyste at hans to bagmænd brugte/bruger brugernavnene Profilnavn 20 og Profilnavn 21 Afhørtes bagmænd er brødre og afhørte oplyste at brugeren Profilnavn 21 hed Person 1 til fornavn.
Afhørte forklarede at han på signaltjenesten Signal, selv brugte brugernavne-ne: Brugernavn 1, Brugernavn 2 og Brugernavn 3.
Afhørte forklarede at der i perioden fra sidst i maj og frem til d. 10 juni 2024 var indkvateret to svenske piger på hans Adresse 5 i By 8,
side 51
med henblik på at pigerne skulle foretage et attentat mod Forurettede 1 på hans bopæl Adresse 2 i By 3. I pågældende tidspunkt opholdte afhørte sig i Thailand. Afhørtes bror Person 10 boede ligeledes på adressen hvor han opholdte sig mens pigerne var indkvarteret. Afhørtes bror var ikke vidende om, hvor-for pigerne var i Danmark.
I tidsrummet fra sidst i maj og frem til 10 juni 2024 opstod der imidlertid problemer, idet pigerne havde problemer med en pistol, hvor en patron havde sat sig fast. I den forbindelse skrev afhørte med en anden profil ved navn. Brugernavn 4... hvor afhørte hjalp med henvisning til værktøj mm som kunne afhjælpe problemet med pistolen.
Afhørte var ikke klar over hvem som var bruger af brugernavnet Brugernavn 4. Afhørte kommunikerede ligeledes i perioden bla. Med en af pigerne, hvor han hjalp med at pigerne bla. Fik leveret mad med mere. Afhørte var ik-ke bekendt med identiteten på pigerne fra Sverige. Afhørte forklarede at han havde en ven i By 8, som hjalp med udbringning af mad med mere. Vennen var ikke klar over hvorfor pigerne var i Danmark.
På forespørgsel oplyste afhørte, at planen var, at pigerne skulle tage fra hans adresse i By 8 og derefter tage toget til By 3 medbringende 2 stk. el-cykler for herefter at tage til Forurettede 1's adresse og foretage skyderiet. Planen gik dog i vasken, da pigerne d. 10 juni ankom til adressen i By 3, og der ikke var nogen hjemme.
På forespørgsel om han kendte en profil ved navn Profilnavn 20, oplyste afhørte, at han mente det tilhørte en person ved navn Person 2. Person 2 var en person lidt som ham selv, som hjalp hans bagmænd med praktiske ting. Afhørte var ikke bekendt med hvor Person 2 opholdte sig i verden.
Afhørte var godt klar over at det det er en meget alvorlig sag. Afhørte ønske-de ikke at løbe fra sit ansvar og har derfor valgt at lægge alle kort på bordet. ..."
Vidne 1Vidne 1 har i grundlovsforhør den 8. januar 2025 i Køben-havns Byret forklaret følgende:
"... Anholdte ønskede ikke at afgive forklaring i retsmødet i dag, men vedstod sin forklaring afgivet til politirapport gårs dato, jf. bilag G-5-2, som doku-menteredes. ..."
Vidnet politiassistent Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgen-de forklaring:
"...
side 52
Vidnet forklarede, at han gør tjeneste i NSK og har været efterforsker i sa-gen. Han var med til at kategorisere CPR-loggen. Først blev der indhentet en log fra deres egen Koncern-IT, hvor loggen imidlertid kun gik seks måneder tilbage. De var derfor nødt til at få Indenrigsministeriet til at søge den fulde log frem for tiltaltes brugernavn for hele hans ansættelsesperiode. Den fulde log består af lidt over 5.000 linjer.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 382, rapport CPR log for hele ansættelsesperioden, bekræftede vidnet, at dette er denne fulde log, der blev indhentet, og som han har arbejdet med.
I forbindelse med anholdelsen af tiltalte i 2024 blev der foretaget en udlæs-ning af tiltaltes telefon, hvor de fandt en masse chats, hvor der var blevet vi-deredelt skærmbilleder fra CPR. Skærmbillederne var blevet delt i forskellige chats/grupper på sociale medier, bl.a. Signal. Han lavede et regneark over de søgte opslag på CPR.
Hvis der var delt et CPR-nummer, gik han over og fandt det delte CPR-nummer i loggen og markerede det med en farve. Heref-ter kontaktede de Arbejdsplads 1. Fremgangsmåden var i starten at finde alle de delte opslag og herefter dem, der ikke var videredelt men dog var slået uberettiget op. De bad i første omgang Arbejdsplads 1 om at kategorisere, hvis der var et CPR-nummer, som var knyttet til en vielses-sag hos dem.
Arbejdsplads 1 fik i første omgang tilsendt en excelfil uden de delte CPR-numre, som han i forvejen selv havde kategoriseret. Se-nere fik kommunen tilsendt hele excelfilen med alle CPR-numre.
Der var i første omgang omkring 360 delte CPR-numre. Når man klikker på en ny fane på CPR-web, så vil CPR-nummeret sandsynligvis blive logget me-re end en gang. Jo mere man klikker rundt på CPR-web, jo flere gange vil CPR-nummeret fremgå af loggen. Man kan i excel fjerne dubletter af CPR-numrene. Når han fjernede dubletter, endte han med 1892 unikke CPR-num-re.
Han markerede med rød, hvis der var tale om en ulovlig deling. Det var Arbejdsplads 1's opgave at kategorisere de CPR-numre, som de hav-de en vielsessag på, eller hvor der kunne have været grund til at slå CPR-nummeret op. Der var også en kategori til de opslag, der var foretaget i til-taltes ansættelsesperiode og en kategori til, hvis man ikke kunne finde noget på CPR-nummeret.
Den gule farve var til de opslag, som tiltalte ikke kunne have arbejdet med. Den grønne farve var til de opslag, som tiltalte godt kun-ne have arbejdet med inden for sin ansættelsesperiode. Hvis de var i tvivl om et opslag, blev det også markeret med grøn og således til tiltaltes fordel, for-di man ikke kunne sige om det var noget, som tiltalte kunne have arbejdet med eller ej.
Den røde farve var til de opslag, der var blevet delt.
Der er rejst tiltale hvad angår 77 delte personnumre, men der i alt var 400 u-lovlige delinger. Da politiet foretog anden udlæsning af tiltaltes telefon, kom der flere ulovlige delinger til syne. Arbejdsplads 1 endte på 229 op-slag relateret til en vielsessag. De trak 148, som ligger inden for tiltaltes an-sættelsesperiode, samt to mulige opslag fra de 1892 opslag. Dermed endte
side 53
man på de 1742, der blev rejst sigtelse for i grundlovsforhøret i 2025.
I grundlovsforhøret reagerede tiltalte overrasket og mente, at 1742 var et meget højt tal. De gik derfor tilbage til Arbejdsplads 1 og bad dem kigge på de gule markeringer på ny. De ville se, om de gule markeringer reelt skulle være grønne. Kommunen oplyste, at det kunne muligvis være tilfældet som følge af de såkaldte genudstedelsessager af vielsesattester.
De genbesøg-te også selv loggen, idet det fandt ud af, at det hvad angår nogle af de grønne markeringer i loggen kunne konstateres, at personer, som stod i familiebille-det, ligeledes optrådte i selve loggen som opslag. Derfor spurgte de kommu-nen, om der kunne være en arbejdsgang, som gjorde at man under sagsbe-handlingen også bevægede sig i andre faneblade under den person, man hav-de slået op.
Kommunen bekræftede, at det godt kunne være, at man under sagsbehandlingen måtte ind i familiebilledet eller ind under fanen "civilstand". Han gennemgik derfor alle de 150 grønne opslag og gik over under fanerne "Familie" og "Civilstand" og fandt de personer, der stod dér, og kategorise-rede dem og markerede dem med lilla.
Tilsvarende bad de kommunen om at gøre med alle de med gult markerede opslag for at se, om der kunne være ta-le om genudstedelse af vielsesattest. Hvis det var tilfældet, blev disse nu mar-keret med grøn.
Foreholdt ekstrakt Op. CPR - Hovedsagen til HF, side 481, rapport oversigt over statistik på opslag i CPR-log, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har udarbejdet denne rapport og de efterfølgende.
Det er kommet til tiltaltes fordel hvergang, der har været tvivl om et opslag. Man stod til sidst tilbage med 1.598 uberettigede opslag efter fradrag af dub-letterne, de lovlige opslag og de opslag, hvor der var tvivl.
Han ved godt, hvad "nysgerrigshedopslag" dækker over, og det kan sagtens være, at der er sådan nogle blandt tiltaltes opslag. Han har ikke hørt tiltalte sige noget om nysgerrighedsopslag tidligere. Der er ikke undersøgt nærmere herfor, da der uanset er tale om et ulovligt opslag.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han ikke har deltaget i afhørin-gerne af tiltalte. Han deltog ved grundlovsforhøret i juni 2024. Her forklare-de tiltalte bl.a. om det program, som Arbejdsplads 1 benyttede.
Arbejdsplads 1 fik efter grundlovsforhøret den fulde log, dvs. inklu-siv de delte opslag, og hvor dubletter ikke fra fjernet. Der er ikke nogen, der har ført kontrol med Arbejdsplads 1's arbejde med opslagene. Politiet fik den samme log tilbage fra Arbejdsplads 1 kategoriseret, som Arbejdsplads 1 hav-de fået tilsendt. ..."
Oplysningerne i sagen
side 54
Der er under hovedforhandlingen dokumenteret omfattende chatkorrespon-dance fra Telegram og Signal. Herom henvises til retsbogen.
Personlige oplysninger
Om tiltaltes personlige forhold henvises til tiltaltes forklaring under hoved-forhandlingen.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 16. juli 2025.
Rettens begrundelse og resultat
Forhold 1, 2a, 3a, 4a, 5a, 6a og 8a Tiltalte har erkendt, at han som Stilling 1 på Afdeling på Arbejdsplads 1 misbrugte sin stilling ved uberettiget at skaffe sig ad-gang til fortrolige personoplysninger i form af personnumre, bopælsadresser og familiemedlemmer i CPR-registeret, og at han uberettiget videregav en stor del af disse oplysninger mod betaling.
Efter forklaringen fra vidnet politiassistent Vidne 5 om, hvor-dan opgørelsen af foretagne uberettigede opslag i CPR-registeret er udarbej-det, og at det i den forbindelse kan lægges til grund, at enhver tvivl er kom-met tiltalte til gode, er det godtgjort uden for enhver rimelig tvivl, at tiltalte uberettiget skaffede sig adgang til oplysninger på i alt 1.598 personer, hvoraf 39 må karakteriseres for at være såkaldte nysgerrighedsopslag, og at tiltalte uberettiget videregav oplysninger på ca. 400 personer.
At der i sagen ikke er fremlagt dokumentation for hver enkelt opslag, der er kategoriseret som ube-rettiget, kan i den foreliggende situation ikke føre til, at anklagemyndigheden ikke har ført tilstrækkeligt bevis herfor.
Tiltalte har forklaret, at han ikke kender personerne bag de profiler, som han videregav personoplysningerne til, herunder om en af disse var Person 1. Som anført under rettens begrundelse vedrørende forhold 2-7 har retten i disse forhold alene lagt til grund, at tiltalte videgav personoplysnin-gerne til en ukendt person. Med denne af de samme grunde tilsvarende modi-fikation i forholdene 2a, 3a, 4a, 5a og 6a findes tiltalte skyldig i overensstem-melse med den rejste tiltale.
Forhold 2-7 Retten lægger efter tiltaltes forklaring og den foreliggende chatkorrespon-dance fra Telegram og Signal til grund, at tiltalte videregav personoplysnin-ger på de i bilag A anførte personer mod betaling. Personoplysningerne blev videregivet til Telegramprofilen Profilnavn 2 og til Signalprofilerne Profilnavn 4, Profilnavn 5 og Profilnavn 6.
På baggrund af den på tiltaltes mobiltelefon udfundne note, der har karakter
side 55
af et regnskab, og som indeholder navne videregivet til alle fire profiler, fin-der retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at personen bag profilerne var den samme, og at tiltalte var bekendt hermed. Dette understøttes tillige af, at tiltalte i selve korrespondance med profilerne kommunikerer, som er det til den samme person og omvendt.
Tiltalte har imidlertid forklaret, at han ikke ved, om denne person var Person 1, og at han ikke kender en person ved det navn. Person 1 er ikke medtiltalt i sagen, men han er sigtet. Retten finder derfor ikke at burde tage stilling til, hvorvidt Person 1 var personen bag profilerne. Retten finder derfor alene at kunne lægge til grund, at tiltalte videregav personoplysningerne til den samme men ukendte person.
Det afgørende for skyldsspørgsmålet er herefter, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han antog, at den ukendte person skulle bruge personoplysningerne i forbindelse med lovlig gældsinddrivelse. Retten bemærker, at således som sagen foreligger for retten, er ordlyden, forståelsen, konteksten og tidspunkterne i tiltaltes korrespondance med per-sonen bag profilerne på Telegram og Signal reelt eneste bevis til afgørelse af spørgsmålet om tiltaltes forsæt.
Retten lægger til grund, at tiltalte i efteråret 2023 i forskellige grupper på Te-legram lavede opslag, hvori han tilbød at skaffe personoplysninger, hvis no-gen havde folk, som skyldte dem penge. To af grupperne hed henholdsvis Profilnavn 11 og Profilnavn 13. Tiltalte har forklaret, at det først var, da han på Telegram kom i kontakt med profilen Profilnavn 5, at han fik kunder, og at han da tænkte, at det drejede sig om narkogæld. Af den foreliggende chatkorrespondance ses, at tiltaltes første kontakt til Profilnavn 5 var den 30. november 2023.
På baggrund af den foreliggende chatkorrespondance mellem tiltalte og den ukendte person bag de fire profiler finder retten, at det alene er bevist, at det først var fra den 6. april 2024, at tiltalte indså det som en mulighed, at den u-kendte person var involveret i omfattende narkotikakriminalitet, som indebar udøvelse af grov vold, og at de personoplysninger, som tiltalte videregav, skulle benyttes til dette formål, og at tiltalte forholdt sig accepterende til de-nne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde.
Ret-ten har herved lagt vægt på, at tiltalte den 6. april 2024 kl. 15.23.44 til Profilnavn 5 skrev ” Kommer han fandme til at fortry-de” , at tiltalte kl. 15.28.57 skrev ”300kg hash er meget, men det fandme kortsigtet - de kommer jo vel ikke bare lige af med det, og hvor skulle de ta-ge hen med alle de kontanter?
Danmark er et lille land, de bliver fundet før eller siden ”, at tiltalte kl. 15.31.12 skrev ” …når folk hører hvad der sker med de her mennesker - så sker det 100% ikke igen” , at tiltalte kl. 15.31.15 skrev ” Hvad laver de egentlig for dig?
Det mange penge, gør mig nysger-rig” , at tiltalte kl. 15.31.46 og kl. 15.31.51 fra den ukendte person modtog beskederne ”But will catch them soon enough again” og ” Should not even have released” , at tiltalte kl. 16.32.47 skrev ” Ah smart, og er det store eller
side 56
små mængder de så henter hos dem?” , at tiltalte kl. 15.33.57 skrev ” Ja det er fucking egoistisk, men hvis de finder ud af at der sker noget vender de vel hjem” , at tiltalte kl. 15.34.33 fra den ukendte person modtog beskeden ”But let’s see I’m gonna catch them bro” , og at tiltalte kl. 16.42.56 skrev ” Kan godt høre at det et en stor operation” .
Herefter finder retten, at tiltalte i forholdene 4 og 5, hvor videregivelsen er sket efter den 6. april 2024, er skyldig i forsøg på medvirken til grov vold, jf. straffelovens § 245, stk. 1, hvad angår de i bilag A oplistede personer i disse forhold, mens tiltalte i det hele frifindes i forhold 2 og 3, hvor videregivelsen af per-sonoplysningerne er sket før den 6. april 2024.
Idet retten efter bevisførelsen ikke finder det bevist, hvilken art af den omfat-tende narkotikakriminalitet, som den ukendte person bag de fire profiler be-nyttede personoplysningerne til, herunder om den vedrørte inddrivelse af nar-kogæld, frifindes tiltalte for forsøg på medvirken til groft røveri i forholdene 4 og 5.
Hvad angår forhold 7 lægger retten efter bevisførelsen, herunder navnlig vid-net Forurettede 1's forklaring, til grund, at der den 8. april 2024 var flere u-kendte mørkklædte personer, der opsøgte Forurettede 1 på dennes bopæl.
Retten lægger efter bevisførelsen, herunder den afspillede videooptagelse og forklaringen fra Vidne 1 til politiet den 7. januar 2025, vedstået i grundlovsforhør den 8. januar 2025, endvidere til grund, at to personer den 10. juni 2024 ca. kl. 05.00 opsøgte Forurettede 1 på dennes bopæl medbringende en pistol i den intention at udføre et ”attentat” i form af ”skyderi” mod Forurettede 1 på dennes adresse.
Tiltalte har erkendt at have videregivet oplysninger om Forurettede 1 og den-nes ægtefælles bopæl bl.a. den 8. og 15. april 2024.
Som anført ovenfor har tiltalte fra den 6. april 2024 indset det som en mulighed, at den ukendte per-son, som han videregav oplysningerne til, var involveret i omfattende narko-tikakriminalitet, som indebar udøvelse af grov vold, og at oplysningerne skul-le benyttes til dette formål, og at tiltalte forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde.
Det er imidlertid ikke bevist, at tiltaltes forsæt rakte videre end dette. Tiltalte frifin-des allerede derfor i forhold 7 for forsøg på medvirken til manddrab, men fin-des som i forhold 4 og 5 skyldig i forsøg på medvirken til grov vold.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte ligeledes delte person-oplysningerne hvad angår de i bilag A vedrørende forhold 6 anførte 19 per-soner. Efter den stedfundne bevisførelse er det imidlertid ikke bevist, at vide-regivelsen skete den 6. april 2024 eller derefter. Tiltalte har dermed ikke haft det fornødne forsæt, jf. herved det ovenfor anførte, og frifindes derfor i for-hold 6.
Forhold 8
side 57
Litra a) Tiltalte har erkendt, at han til Telegram-profilen ”Person 5” den 27. juli 2023 vi-deregav oplysninger på én person. Der foreligger ingen nærmere oplysninger om identiteten på Person 5.
Der er ikke på baggrund af korrespondancen mel-lem tiltalte og Person 5 et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at Person 5 skulle benytte oplysningerne til hverken overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, eller § 288.
Retten finder ikke, at tiltaltes benyttelse af udtrykket ”få fat i nakken på ham” viser, at tiltalte havde indset det som en mulighed, at oplysningerne skulle anvendes til grov vold eller røveri. Tiltalte frifindes der-for.
Litra b) og c) Tiltalte har erkendt, at han til en ukendt Telegram-profil mellem den 2. no-vember og 20. december 2023 videregav oplysninger om fire personer, og at han til Telegram-profilen ”Profilnavn 8” den 12. december 2023 videre-gav oplysninger på én person. Der er ikke på baggrund af korrespondancen mellem tiltalte og de to profiler grundlag for at antage, at personerne bag skulle benytte oplysningerne til hverken overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, eller § 288, eller at tiltalte måtte indset dette som en mulighed. Tiltalte frifindes derfor.
Litra d) Tiltalte har erkendt, at han den 20. november 2023 til Telegram-profilen ”Profilnavn 9” videregav oplysninger på én person. Det fremgår af korrespondancen, at den ukendte person bag profilen skulle bruge oplysningerne i anledning af, at vedkommendes datter var blevet voldtaget.
På baggrund af korrespondancen må det anses for alene at bygge på formodninger, at vedkommende ville be-nytte oplysningerne til at opsøge gerningsmanden og udsætte denne for grov vold. Der er i korrespondancen heller ingen udtalelser fra tiltalte, der med den fornødne sikkerhed kan anses for at udtrykke, at tiltalte har indset dette som en mulighed. Tiltalte frifindes derfor.
Litra e) Tiltalte har erkendt, at han den 1. december 2023 til Telegram-profilen ”Profilnavn 10” videregav oplysninger på én person. Retten lægger på bag-grund af kronologien i chatkorrespondancen mellem tiltalte og ”Profilnavn 10” til grund, at videregivelsen relaterede sig til ”Profilnavn 10's” forsøg på at finde sin søns adresse som led i en konflikt med sønnens mor.
Der er imidler-tid ikke grundlag for at antage, at oplysningerne skulle benyttes til kriminali-tet omfattet af tiltalen. Retten bemærker, at ”Profilnavn 10's” udtalelser i kor-respondancen anledning af et overfald i hans hjem den 20. november 2023 om at ” … får besøg i morgen af det lede hold så han bliver smadret til lire-kasse i morgen” , og tiltaltes udtalelse efterfølgende ” Fuck, godt i fik fat på dem!
Så venter der dem sku en grum sandhed i morgen” ikke relaterer sig til tiltaltes videregivelse af personoplysningerne den 1. december 2023. Tiltalte frifindes derfor.
side 58
Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 263, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 23, samt § 152, stk. 2, jf. stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om et særdeles omfattende og systematisk stillingsmisbrug og videregivelse af fortrolige per-sonoplysninger over en lang periode, som er begået med betydelig økono-misk vinding for øje. Retten har endvidere lagt vægt på, at videregivelsen i vidt omfang er sket til brug for alvorlig personfarlig kriminalitet. I den for-bindelse er det tillagt vægt, at tiltaltes rolle har været væsentlig. Det er ved straffastsættelsen i nedadgående retning dog indgået, at den grove vold i for-hold 4 og 5 ikke nærmere kan kvalificeres.
Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af der påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Tortgodtgørelse Forurettede 1 Retsformanden lægger efter bevisresultatet til grund, at Forurettede 1's perso-noplysninger uberettiget er blevet videregivet af tiltalte til en ukendt person som led i narkotikakriminalitet med anvendelse af grov vold.
Det lægges end-videre til grund, at der efter tiltaltes videregivelse af oplysningerne i april 2024 var to alvorlige episoder ved Forurettede 1's bopæl, jf. herved det oven-for anførte. Uanset at det må anses for sandsynligt, at tiltaltes videregivelse af oplysninger har haft betydning for de to episoder, er dette imidlertid ikke fastslået af retten.
På den baggrund findes det ikke godtgjort, at der ved til-taltes uberettiget videregivelse er sket en sådan konkret krænkelse af Forurettede 1's frihed, fred, ære eller person, at der er grundlag for tortgodtgørelse, jf. herved erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller at han ved forbrydelsen har været udsat for et særligt groft angreb mod sin person og frihed, at der er grundlag for krænkelsesgodtgørelse, jf. herved erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Tiltalte frifindes derfor.
Forurettede 2 Retsformanden lægger efter bevisresultatet til grund, at Forurettede 2's personoplysninger uberettiget er blevet videregivet af tiltalte til en u-kendt person som led i narkotikakriminalitet med anvendelse af grov vold.
Imidlertid findes der ikke derved at være sket en sådan konkret krænkelse af Forurettede 2's frihed, fred, ære eller person, at der er grundlag for tortgodtgørelse, jf. herved erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller at hun ved forbrydelsen har været udsat for et særligt groft angreb mod sin per-son og frihed, at der er grundlag for krænkelsesgodtgørelse, jf. herved erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Tiltalte frifindes derfor.
Forurettede 3 (tidl. Navn 1)
side 59
Retsformanden lægger efter bevisresultatet til grund, at Forurettede 3's person-oplysninger uberettiget er blevet videregivet af tiltalte til en ukendt person som led i narkotikakriminalitet med anvendelse af grov vold.
Imidlertid fin-des der ikke derved at være sket en sådan konkret krænkelse af Forurettede 3's frihed, fred, ære eller person, at der er grundlag for tortgodtgørelse, jf. her-ved erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller at han ved forbrydelsen har været udsat for et særligt groft angreb mod sin person og frihed, at der er grundlag for krænkelsesgodtgørelse, jf. herved erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Tiltalte frifindes derfor.
Forurettede 4, Retsformanden lægger efter bevisresultatet til grund, at Forurettede 4's personoplysninger uberettiget er blevet videregivet af tiltalte til en ukendt person. Retten har ikke fundet det bevist, at dette skete som forsøg på med-virken til grov vold eller røveri.
Der findes ikke at være sket en sådan kon-kret krænkelse af Forurettede 4's frihed, fred, ære eller person, at der er grundlag for tortgodtgørelse, jf. herved erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller at han ved forbrydelsen har været udsat for et særligt groft angreb mod sin person og frihed, at der er grundlag for krænkelsesgodtgørelse, jf. herved erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Tiltalte frifindes derfor.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres en Iphone 14 Pro og 77.000 kroner.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 160.317,50 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Hanne Rahbæk.
Dommer
