SS-12715/2022-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

D O M

afsagt den 1. november 2023 i sag

SS 3-12715/2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1956) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1963)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 29. april 2022.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 158, stk. 1, falsk forklaring for retten, ved den 13. august 2013 i Københavns Byret, som vidner i en sag anlagt af Advokat 1 på vegne af seks demonstranter mod Københavns Po-liti vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt politiet havde foretaget administra-tiv frihedsberøvede af de pågældende under den kinesiske præsidents besøg i København den 15. juni 2012, i strid med sandheden at have forklaret følgen-de:

Tiltalte 1

1) “Demonstranterne løb ned mod slotspladsen. Vidnet vurderede på denne baggrund, at de formentlig ikke kunne stole på de aftaler, der var indgået med demonstrationsledelsen. Politiet opstillede derfor gruppevogne på broen mellem Højbro Plads og Slotspladsen, så der ikke kunne komme demonstran-ter ind på Slotspladsen. Dette gjorde, at demonstrationen ikke var lige så synlig, som hvis demonstranterne havde overholdt spillereglerne” .

2) “Der var ikke nogen instrukser fra overordnet side om, at personer, der stod med tibetanske flag, skulle fratages disse” .

3) ”Oplysningen om, “ at kineserne ikke ville tabe ansigt” , brugte politiet ik-

Std 75327

side 2

ke til noget. Så længe der var fred og ro, ville de holde afstand, og hvis der opstod problemer, ville de stille og roligt blive mere synlige. Vidnet gav op-lysningen om, at kineserne ikke ville tabe ansigt videre til resten af persona-let. Det var nødvendigt for dem at være så bredt orienteret som muligt om si-tuationen. Politifolkene kunne møde personalet fra Kina eller andre, der men-te, at tingene skulle være anderledes, så det var relevant for dem at have den-ne viden. Det gjorde blandt andet, at de kunne oplyse, at det var lovligt at yt-re sig” .

4) “Forespurgt om Københavns Politi ville have grebet ind, hvis der havde været en enkelt demonstrant på Slotspladsen med et tibetansk flag, forklare-de vidnet, at det ville man ikke umiddelbart, men det var jo i strid med de regler, der var stillet op for demonstrationen. Det ville afhænge af, hvor man stod, og hvordan man opførte sig. Vidnet bekendt var der steder, hvor folk stod med tibetanske flag, men han ved det ikke med sikkerhed” .

Tiltalte 2

a) “Folk måtte gerne have tibetanske flag med for politiet” .

b) “Lige som Dronningen kom kørende, kom der noget bevægelse i demon-strationen. Derfor kørte bilerne frem, hvis der var nogen, der løb frem” .

c) “Vidnet kender ikke baggrunden for visitationen” .

d) “der så vidt vidnet husker ikke var særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for i forbindelse med dette statsbesøg” .

e) “Vidnet så tibetanske flag i området omkring Slotspladsen, men han gjor-de ikke noget ved det, og han ved ikke, om nogle af hans kollegaer gjorde noget ved det” .

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Oplysningerne i sagen Den kinesiske Præsident 1 besøgte Danmark den 14.-16. juni 2012. Under besøget besøgte præsidenten bl.a. Amalienborg, Langelinie, Rosen-borg Slot og Christiansborg Slot.

Vidne 1, Vidne 2, Person 1, Vidne 3, Person 2 og Vidne 4 anlagde den 20. juli 2012 sag mod Københavns Politi med føl-gende påstand: "Frihedsberøvelsen af dem den 15. juni 2012 kendes ulovlig i henhold til retsplejelovens kapitel 43 a. Sagsøgerne har endvidere fremsat

side 3

krav om erstatning efter retsplejelovens § 469, stk. 6".

Vidne 1 indgik i episoder ved Amalienborg og Langelinie.

Vidne 4 indgik i en episode i Kongens Have ved Rosenborg Slot.

Vidne 2, Person 1, Vidne 3 og Person 2 indgik i episoder ved Christiansborg Slot/Højbro Plads.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev ved mail af 1. august 2013 af Kø-benhavns Politis advokat indkaldt som vidner. Med indkaldelsen var vedhæf-tet bl.a. retsbog af 21. februar 2013 med sagsøgernes forklaringer, notitser om episoderne og operationsbefalingen. Operationsbefalingen, der var udfær-diget "til tjenestebrug", var ikke en del af retssagens materiale.

Følgende fremgår endvidere af mailen bl.a.:

”… Københavns Politis påstand under sagen er, at de pågældende ikke har været frihedsberø-vede, idet der ikke findes registreringer om dette i POLSAS eller i andet materiale, som er tilgået sagen.

Advokaten fastholder sin påstand, og gør gældende at nogle kortvarige kontakter, som de pågældende havde med politiet, hvor de blev opholdt mens de blev tjekket og i nogle til-fælde fulgt hen til det sted, hvor der måtte demonstreres, udgør en frihedsberøvelse! Vores påstand er, at dette ikke er en frihedsberøvelse, men det skal retten nu tage stilling. … Jeg vil gerne afhøre følgende i retten: Kl. 09.30: Vpi.

Tiltalte 1 -Som operationel ansvarlig redegøre for tilrettelæggelsen af den politimæssige indsats på grundlag af operationsbefalingen, herunder trusselsvurdering, om vi havde modta-get instrukser "fra højere sted", baggrunden for beslutning om at henvise 2 anmeldte demonstrationer til Højbro Plads og den deraf følgende fremgangsmåde med at henvise enkeltstående demonstranter til Højbro Plads.

-Valg af fremgangsmåde med at rydde områder kort før VIP's ankomst frem for at af-spærre området længere tid i forvejen (se Person 3's mail af 26.6.12)

-Sondring mellem demonstranter og andre tilstedeværende (tibetanske flag/bannere ctr. danske/kinesiske flag mv.)

-Endvidere indholdet af notits af 19. juni 2012 Kl. 10.30: Pk. Tiltalte 2 - Som indsatsleder redegøre for den konkrete indsats ved Langelinie, Christiansborg og Rosenborg - Indholdet af notitser af 26. juni 2012, 17. august 2012 og mail af 11. juli 2012 fra

side 4

Person 3. Kl. 13.00: vpk. Vidne 5 -Som delingsfører redegøre for forløbet ved Langelinie, særligt vedrørende Vidne 1 (bemærk at den påståede frihedsberøvelse er en episode efter kontakten med pb. Person 4).

-Notits af 25. februar 2013 Kl. 13.45: Pb. Person 4 -Episoden med Vidne 1, beskrevet i notits af 28. juni 2012 (bemærk igen, at den påståede frihedsberøvelse fandt sted efter episoden beskrevet i notitsen).

Kl. 14.15: Pa. Vidne 6 -Var ifølge operationsbefalingen indsatsleder ved Rosenborg (der foreligger meget spar-somt materiale herom, se dog Tiltalte 2's notits af 17.8.12.)

-Om muligt afgive forklaring om "tilbageholdelsen" af Person 5/andre i forbin-delse med arrangementet.

Der vil helt sikkert generelt blive stillet spørgsmål fra advokaten om, hvorvidt der var gi-vet instrukser vedrørende forbud mod at fremvise tibetanske flag og fratage demonstranter disse.

Der vil selvfølgelig også blive spurgt ind til de konkrete episoder, men jeg formoder ikke, at I har kendskab til disse, ligesom jeg ikke går ud fra, at det vil være muligt at iden-tificere, hvem de pågældende har været i kontakt med." Ovennævnte mail dannede rammen for de spørgsmål, som Københavns Poli-tis advokat ønskede at stille. De mails og notitser, der blev henvist til i mai-len, har indgået i straffesagen.

Begge de tiltalte afgav den 13. august 2012 forklaring under sagen.

Forklaringerne er således gengivet i retsbog af 13. august 2013 (Rettens fremhævninger med fed):

"Som vidne fremstod Vicepolitiinspektør Tiltalte 1 og erklærede sig bekendt med vidneansvar og -pligt og forklarede, at han var operations ansvarlig i forbindelse med demonstrationerne ved statsbesøget fra Kinas præsident i 2012. I forbindelse med besøget lavede PET en trusselsvurdering og kom med en vejledning om, hvordan man så på trus-len ved besøget fra Kina.

Trusselsniveuet var relativt lavt på terrortrusselssiden og ekstre-mistsiden. Det blev påpeget fra PET, at man i Kina ikke var vant til, at man kan udtrykke sig, som man kan i Danmark. Besøget skulle gennemføres indenfor lovgivningens ram-mer, det vil sige, uden vold og hærværk, samt at besøget blev en succes for dem, der havde inviteret.

Trusselsniveuet var højere, dels på grund af medieinteressen og dels fordi det var præsidenten for et stort land, der kom på besøg, end det havde været, hvis det havde været præsidenten for et lille land, der kom på besøg. Man behøvede ikke have en stationær be-vogtning, hvor besøget skulle være. I Københavns Politi lavede man en strategi ud fra vur-deringen fra PET.

De lavede en afpasset offensiv strategi således, at hvis der opstod pro-blemer, greb de ind, og fik det stoppet. Der var stor usikkerhed om, hvordan dette besøg skulle forløbe, og man fik meget sent at vide, hvad præsidenten ville besøge. Politiet havde en formodning om, at præsidenten ville besøge Københavns Rådhus.

De foreslog derfor demonstrationsledelsen, at man kunne lave en demonstration på Rådhuspladsen, hvor der var stor sandsynlighed for, at præsidenten ville komme. Få dage inden præsident skulle besøge Christiansborg, tog man fra Politiets side kontakt til demonstrationsledelsen og op-lyste, at det ville foregå på Christiansborg og foreslog derfor, at der kunne demonstreres

side 5

på Højbro Plads. Christiansborgs Slotsplads holdt de fri, fordi de var usikre på, hvilken form for demonstration de ville se, og om enkeltpersoner kunne komme for tæt på præsi-denten og hans kortege, så de kunne udøve hærværk og vold. Slotspladsen blev ikke af-spærret, og der var almindelig trafik, men demonstranter blev henvist til Højbro Plads. Po-litiet udstak spillereglerne for demonstrationerne.

Hvis der har været enkelte demonstran-ter på vej mod demonstrationen, har politiet vist dem vej til Højbro Plads. Han var ikke til stede på Højbro Plads. Det er politiets opgave at være med til at vejlede demonstranter på vej mod demonstrationer. Vedrørende demonstrationen på Højbro Plads var forløbet indledningsvis meget stille og roligt. Der var nogle hundrede stykker til demonstrationen.

Normalt får man ikke lov at demonstrere på Strøget. Der skulle tages hensyn til forretninger og beboer i området, så brug af højttalere er ikke tilladt. Man valgte at sige, at det kunne klares med megafon. De-monstrationen valgte at bruge højttalere, der spillede meget højt. Der var 6 betjente til ste-de. I området omkring Christiansborg var placeret gruppevogne, der kunne skride ind, hvis det var nødvendigt.

Det var Dronningen, der ankom først. Demonstranterne løb ned mod Slotspladsen. Vidnet vurderede på denne baggrund, at de formentlig ikke kunne stole på de aftaler, der var indgået med demonstrationsledelsen. Politiet opstillede derfor gruppevogne på broen mellem Højbro Plads og Slotspladsen, så der ikke kun-ne komme demonstranter ind på Slotspladsen.

Dette gjorde, at demonstrationen ikke var lige så synlig, som hvis demonstranterne havde overholdt spillereglerne. Der var givet lov til at sætte bannere op på rytterstatuen, men man måtte ikke kravle op i statuen. Vidnet holdt en briefing kort inden besøget startede. Han fortalte om vurderingen af trus-selsbilledet. Han fortalte, at der var en bekymring fra kinesisk side, fordi de så anderledes på demonstrationer.

Flere af de ledende politifolk havde fortalt kineserne, at man her i landet måtte demonstrer og ytre sig. Der var ikke nogen instrukser fra overordnet side om, at personer, der stod med tibetanske flag, skulle fratages disse. Vidnet er klar over, at der skete nogle anholdelser under besøget. Han fik at vide, at man havde nogle an-holdelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han sad selv på politigården.

Vedrørende demonstrationen ved Langelinie forklarede vidnet, at det var en del af pro-grammet, at præsidenten skulle besøge Den lille Havfrue. Denne del af besøget skulle også foregå uden hærværk, så der var spærret af, så man kunne modtage kortegen forsvarligt.

Vedrørende demonstrationen ved Rosenborg Slot forklarede vidnet, at også her blev der spærret af, så man kunne modtage præsidenten forsvarligt, og så man kunne gribe ind ved problemer. Den detaljerede tilrettelæggelse af afspærringen af Rosenborg Slot, var vidnet ikke med til.

Adspurgt af Advokat 1 forklarede vidnet, at de tolkede, "at kineserne ikke ønskede at tabe ansigt" som en orientering, og at kineserne så anderledes på demonstratio-ner end man gør i Danmark. Jo mere viden politiet får, jo bedre kan de planlægge besøge-ne. Vidnet kan ikke huske, at han ved tidligere besøg har fået at vide, at man ikke ønskede at tabe ansigt. Det er med til at give et overordnet billede.

Det forhold, at trusselsniveauet var lavt, betød, at det ikke var nødvendigt at bruge lige så mange politifolk, som hvis trus-selen havde været højere. Oplysningen om, "at kineserne ikke ville tabe ansigt", brug-te politiet ikke til noget. Så længe der var fred og ro, ville de holde sig på afstand, og hvis der opstod problemer, ville de stille og roligt blive mere synlige.

Vidnet gav op-lysningen om, at kineserne ikke ville tabe ansigt videre til resten af personalet. Det var nødvendigt for dem at være så bredt orienteret som muligt om situationen. Politi-folkene kunne møde personalet fra Kina eller andre, der mente, at tingene skulle væ-re anderledes, så det var relevant for dem, at de havde denne viden. Det gjorde blandt andet, at de kunne oplyse, at det var lovligt at ytre sig.

Forespurgt om Køben-havns Politi ville have grebet ind, hvis der havde været en enkelt demonstrant på Slotspladsen med et tibetansk flag, forklarede vidnet, at det ville man ikke umiddel-

side 6

bart, men det var jo i strid med de regler, der var stillet op for demonstrationen. Det ville afhænge af, hvor man stod, og hvordan man opførte sig. Vidnet bekendt var der steder, hvor folk stod med tibetanske flag, men han ved det ikke med sikkerhed.

Det er rigtigt, at man tilbød Højbro Plads, fordi man kan se denne plads fra Christiansborg, så demonstranterne kunne komme af med deres budskab i forhold til præsidenten. Der var gode udsigtsforhold, idet præsidenten kom ind af Store Port. Vidnet ved ikke, hvor mange der var løbet ned mod Christiansborg Slotsplads. Han fik at vide, at en større gruppe de-monstranter løb frem mod Dronningens kortege.

Han tog det som udtryk for, at "nogle vil-le noget andet, end det man havde aftalt". Det var hans job at forhindre, at der blev udøvet vold mod kortegen. Det var den taktiske leder, der løste den del af opgaven. Vidnet tog be-slutningen om, at der skulle gruppevogne til at spærre adgangen til slotspladsen. De spær-rede broen.

De havde en tro på, at de have en aftale med arrangørerne, og derfor havde vidnet kun placeret 6 mand der. Det er rigtigt, at der er 3 broer, der gå til Slotspladsen, men der var ikke demonstrationer ved de andre broer. Der var også politi andre stede om-kring demonstrationen.

Vidnet var ikke til stede, så han kan ikke udtale sig om, hvad der blev foretage i forbindelse med, at den større gruppe løb frem mod Slotspladsen. Han gav indsatslederen besked på at trække frem og spærre Slotspladsen af. Det var indsatslederen, der præcist valgte stedet, hvor man spærrede af. Bilerne var nok stillet op, så det ikke var muligt at løbe forbi dem.

Det er rigtigt, at han ikke ved, hvem det var, der løb frem mod Slotspladsen. Det var i orden, at der blev holdt taler, og man havde aftalt, at de skulle bru-ge megafoner. Politiet tilbød demonstranterne, at de kunne være på Højbro Plads. Alterna-tivet var, at de havde stået nede ved Børsen, hvor der ikke havde været andre, der kunne høre budskabet.

Det var ikke vidnet, der havde dialogen med demonstrationsledelsen, og han ved ikke, om man også tilbød Børsen. Man overvejede, om demonstrationen skulle fo-regå foran Statsministeriet, Børsen eller Højbro Plads. Tingene skulle tilpasses, så enhver blev tilgodeset. Vidnet husker ikke, hvor mange anholdelser der var vedrørende ordensbe-kendtgørelsen.

Vidnet kan godt forestille sig, at nogle af de anholdte var demonstranter. Som vidne fremstod politikommissær Tiltalte 2 og erklærede sig bekendt med vidne-ansvar og -pligten og forklarede, at han var indsatsleder i forbindelse med statsbesøget fra Kina i 2012, ved Langelinie, Christiansborg og Rosenborg. Det var ham, der havde det overordnede ansvar for politipersonalet denne dag.

Han har en specialbil, som han bruger, når han er på gaden. Han har chauffør og sekretær med. Det er ham, der har kommunika-tionen til politigården og til personalet.

Vedrørende demonstrationen ved Christiansborg forklarede vidnet, at han holdt ved Chri-stiansborg og kunne se ned til Højbro Plads, hvor der var omkring 100 personer med ban-nere og højttalere. Vidnet havde været nede og hilse på dem. Vidnet bad dem om at skrue ned for musikken. Demonstranter blev henvist til Højbro Plads. Det var ikke mange, der blev henvist, idet de fleste bare gik derhen.

Så vidt vidnet husker, var der nogle, der ikke ville det, og løb frem mod den rute, hvor præsidenten skulle køre ind på Slotspladsen. Dis-se blev bedt om at gå til Højbro Plads. Vidnet husker ikke hvor mange, men det var kun nogle få, måske under 10. Man kan se og fornemme om en person er en demonstrant eller en der bare gerne vil se.

De var ikke så mange politifolk, så de skulle have en "lang mulig-hed" for at reagere. Der var ikke nogen decideret afspærring. Man dirigerede folk derhen, hvor de skulle være. Inden kortegen skulle komme, lukkede man for anden trafik, så der ikke kom en HT-bus midt i det hele. Der var ikke mange mennesker til stede. Der var åbent på Slotspladsen for folk, der ikke ville demonstrere, men bare kigge på.

Hvis folk havde et tibetansk flag med, vidste politiet, at det var demonstranter. Folk måtte gerne have tibetanske flag med for politiet. De kinesiske sikkerhedsfolk ville have, at der ikke var tibetanske flag til stede, men politiet sagde, at det måtte man gerne have i Danmark. Demonstranterne var stille og rolige.

Der var så mange demonstranter, at de 6 politifolk ville have haft svært ved at reagere på det, hvis der var nogle, der ville løbe mod Slots-pladsen, så de havde parkeret gruppebiler i nærheden, for det tilfælde, at dette skulle ske. Dette havde man dog ikke snakket med demonstrationsledelsen om. Lige som Dronnin-gen kom kørende, kom der noget bevægelse i demonstrationen. Derfor kørte bilerne

side 7

frem, hvis der var nogen, der løb frem. Vidnet mener ikke, at der var nogen, der løb frem, fordi der var politifolk derned til at stoppe dem. Vidnet husker, at demonstrationen reagerede som om, der skulle ske noget. Vidnet havde sagt til delingsføreren, at hvis han fik fornemmelsen af, at der skulle ske noget, skulle han køre bilerne frem, så de dannede en flaskehals.

Vidnet var selv på Slotspladsen, så han kunne ikke se, hvad der skete. Biler-ne kørte frem og blev holdende under præsidentens ankomst. Da præsidenten var kommet sikkert ind på Christiansborg, blev bilerne fjernet. Christiansborg var et "sikkert" område. Vidnet er ikke sikker på, om der skete anholdelser ved Christiansborg, men han tror det ikke, fordi det var meget stille og roligt.

Vedrørende demonstrationen på Langelinie forklarede vidnet, at der var afspærringer i området, og der var politifolk derude. Vidnet var der før den kinesiske præsident. Han kunne se, at der var gået noget galt med afspærringen, der var kommet for tæt på. Så vid-net måtte gøre det om. Der var en turistbus, der kørte ind og holdt, hvor præsidenten skul-le køre. Den begyndte at bakke, men vidnet fik stoppet dette.

Han sendte politi op i bussen, indtil præsidenten var kommet forbi. Der skulle være en sikkerhedsafstand fra præsiden-ten til tilskuerne. Der var en del folk, der blev beordret væk. Der var en episode med en kvinde, der påkaldte sig opmærksomhed, idet hun syntes, hun skulle blive, hvor hun var. Vidnet mener, at delingsføreren måske satte minestrimmel op. Kvinden ville så tæt på som muligt.

Hun blev efterfølgende visiteret. Vidnet kender ikke baggrunden for visita-tionen.

Vedrørende demonstrationen ved Rosenborg Slot forklarede vidnet, at Kongens Have var åben. Der var nogle folk i Kongens Have, der blev bedømt til at kunne være demonstran-ter. Vidnet sagde til delingsføreren, at han skulle sende nogle folk over til disse, som kun-ne stoppe disse mulige demonstranter. Der var nogle politifolk så tæt på, at de kunne nå at reagere, hvis folk kom for tæt på.

Rosenborg Slot er et "sikkert" sted, så det var kun i yder-områderne ved haven, at der skulle være politi til stede. Det havde krævet mange flere po-litifolk, hvis de skulle have lukket Kongens Have. Vidnet husker ikke, hvor mange folk der skulle holdes øje med ved slottet.

Adspurgt af Advokat 1 forklarede vidnet, at der så vidt vidnet husker ikke var særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for i forbindelse med dette statsbesøg. Vidnet ved, at der ved hotellet ville blive skruet op for kinesisk musik, hvis der var demonstrationer. En af de kinesiske sikkerhedsfolk sagde til vidnet, at han skulle gøre noget ved de forbudte tibetanske flag.

Vidnet svarede, at de ikke var forbudt i Dan-mark, og så var den ikke længere. Vidnet så tibetanske flag i området omkring Slots-pladsen, men han gjorde ikke noget ved det, og han ved ikke, om nogle af hans kolle-gaer gjorde noget ved det. Vidnet husker ikke, om der var mange tibetanske flag på Slotspladsen. Der kan godt have været mennesker på Slotspladsen, der ikke havde flag.

Der var ikke ret mange mennesker på Slotspladsen, vidnet kan ikke sige, hvor mange der var. Slotspladsen blev lukket helt af, mens præsidenten ankom. De bad personerne om at blive i yderkanten for eksempel ved Børsen. Folk måtte gerne gå ind i Proviantgården, men de måtte ikke gå over Sslotspladsen. Vidnet husker ikke, at der var nogle, der var "pro kinesiske" eller sympatisører.

Det kan godt være, at der har været nogle mennesker på Slotspladsen, men vidnet husker det ikke. Så vidt vidnet husker, var der lige op til kor-tegen ankom fuldstændigt tomt på Slotspladsen. Politiet ville have blandet sig, hvis der stod nogle og ventede ved busstoppestedet.

Vidnet husker ikke, hvordan det udspillede sig, men det var nok delingsførerens beslutning at stille vognene, så de spærrede adgangen til Slotspladsen, fordi demonstranterne tog fejl af Dronningens kortege og præsidentens. Vid-net tror, at bilerne blev trukket væk efter præsidenten var ankommet til Christiansborg.

Det var ikke hollænderbiler, men små Mercedes kassebiler, så man kunne sagtens se fra demonstrationen til, hvor præsidenten kørte. Der var vinduer i kassevognene. Vidnet hus-ker ikke, hvilken musik det var, der blev spillet, da han bad dem skrue ned, men det var

side 8

meget højt og meget generende musik. Vidnet husker ikke, om han hørte talerne.

Vedrørende demonstrationen ved Langelinie forklarede vidnet, at det vist nok var den samme kvinde, der gjorde opmærksom på sig selv, som blev visiteret. Han mener, at det var fordi betjenten ville se, om hun havde noget på sig, hun kunne bruge mod præsiden-ten."

Under sagens behandling, men efter de tiltalte afgav forklaring, indgik en række videoer i sagen. Sagsøgernes advokat, Advokat 1, udleverede ved et retsmøde den 1. december 2013 noter om disse. Videoerne var opta-get på bl.a. Højbro Plads og Christiansborg Slotsplads.

Der blev afsagt dom den 18. februar 2014. Alene frihedsberøvelsen af Vidne 4 fandtes ulovlig.

Dommen blev anket til Østre Landsret, der afsagde dom den 22. september 2015. Byrettens dom blev stadfæstet.

De tiltalte afgav ikke forklaring i landsretten. Det fremgår af landsrettens dom, at landsretten imødekom en anmodning om at pålægge Københavns Politi at udlevere lydfiler fra politiets radiokorrespondance og meldeblanket-ter m.v.

Den 28. september 2015 indgav politidirektør Person 6 anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed vedrørende muligt urigtige oplysnin-ger til Folketingets Retsudvalg.

Den 2. oktober 2015 indgav Advokat 1 en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed angående de tiltaltes forklaringer i retten.

Samme dag besluttede justitsministeren, at der skulle nedsættes en undersø-gelseskommission om politiets indgriben over for demonstrationer i forbin-delse med kinesiske statsbesøg m.v. (Tibetkommissionen). Kommissionen blev nedsat den 23. december 2015.

Tibetkommissionen afgav sin beretning den 18. december 2017.

Den 1. maj 2018 traf Statsadvokaten i København afgørelse om at rejse tilta-le mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 for overtrædelse af straffelovens § 158.

Den 4. juli 2018 blev Tibetkommission II nedsat, idet der fremkom nye op-lysninger.

Straffesagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev herefter udsat på beretningen fra Tibetkommission II.

Tibetkommission II fremkom med sin beretningen den 28. marts 2022.

side 9

Straffesagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev herefter den 22. april 2022 på ny modtaget af byretten, og sagen blev på et retsmøde den 12. oktober 2022 berammet til foretagelse i perioden 11. september 2023 til 1. november 2023. Der er afholdt 9 retsmøder i sagen.

Navnlig følgende skriftlige materiale er relevant for bedømmelsen af sagen:

Operationsbefalingen, version 1, 2, 3 og 4, navnlig punkt 1.0.2 Trusselsvur-dering, der i version 4 havde følgende formulering:

1.0.2 Trusselsvurdering: Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler eller planlægning af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præsident, delegationen eller det officielle statsbesøg i Danmark i det hele taget.

Opmærksomheden henledes dog på Kinas position i international storpolitik, samt det for-hold at der ofte er fokus på Kinas håndtering af bl.a. menneskerettigheder. Personale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg.

Det er PET's opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at 'de ikke taber ansigt' ved konfrontation med demonstrationer eller lignende. Den kinesiske delegation følges af 45 sikkerhedsfolk, til hvem der udelukkende gives vå-bentilladelse såfremt de følges af danske livvagter. Der er pt.

Anmeldt 2 demonstrationer rettet mod den kinesiske delegation. Begge er an-meldt tit d. 15/6. Falun Gong afholder en stationær demonstration på Højbro Plads d. 15/6 i tidsrummet fra 13-16. Støttekommiteen for Tibet afholder en stationnær Demonstration på Højbro Plads d. 15/6 i tidsrummet fra 17-22. Støttekomité for Demokrati i Vietnam afholder demonstration på Højbroplads d. 16/6 i tidsrummet fra 0830-1200.

Punkt 3.0 Udførelsen angående følgende:

"...

Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sik-

re at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter. skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og ob-jekter. … Såfremt man bliver opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/happenings kontakter man straks KSN, som udstikker forholdsordre."

Bullet om politiaktion 04-01 er kopieret ind i taktisk befaling for politiaktion 02-11, og i taktisk befaling for politiaktiion 04-01, hvor der under samlet

side 10

plan er anført følgende bl.a.: "...

Patruljerne skal specielt holde øje med evt. demonstrationer, forsamling af personer, hap-penings på eskortruterne eller i nærheden af objekterne. Hvis man støder på sådanne kon-taktes Lima, som videregiver oplysningerne til KSN. Det er vigtigt at man får informationerne videregivet hurtigst muligt, således at man kan finde alternative ruter, fjerne folk, skærme folk af mm.

Det er Lima som bestemmer om man skal tage kontakt til evt. demonstranter eller ej efter aftale med KSN. Vigtigt at der holdes øje med broer, høje bygninger, statuer mm, hvor man kan smide et banner ud fra eller kaste genstande mod kortege eller deltagere. Lima foretager kort debriefing efter hver indsats og hvis man finder det nødvendigt ind-kaldes til debriefing en af de efterfølgende dage.

Alle anmeldte demonstrationer er placeret på Højbro Plads. Der er 2 fredag i tidsrummet 13- 22 og en lørdag fra 0830-1200." I sagen har indgået fotos og tv-klip bl.a. fra Kongens Have og Højbro Plads/ Christiansborg Slotsplads samt journalist Vidne 7's artikel trykt i Jyl-lands-Posten den 16. juni 2012. Endvidere har indgået meldeblanketter, radi-okommunikation m.v.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politikommissær Vidne 8, politikommissær Vidne 9, konsulent Vidne 10, politikommissær Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 1, Vidne 7, politikommissær Vidne 5, Vidne 4, politiassistent Vidne 14, politikommissær Vidne 15, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 16, politikommissær Vidne 17, ledende politiinspektør Vidne 18, politiassistent Vidne 19, politiassistent Vidne 20, politi-kommissær Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23 og politi-kommissær Vidne 24.

Det bemærkes, at de tiltalte men også flere af vidnerne har afgivet forklaring til Tibetkommissionerne. De tiltaltes og vidnernes forklaringerne til Tibet-kommissionerne har været læst op i retten forud for deres afgivelse af forkla-ring.

Pa. Vidne 6's forklaring til den Uafhængige Politiklagemyndighed er do-kumenteret i retten, foruden vidnets forklaring til Tibetkommission I.

Da forklaringerne i retten har taget udgangspunkt i de forklaringer, som de tiltalte og vidnerne afgav i Tibetkommissionerne, er gengivelsen heraf tillige indsat nedenfor. Det bemærkes, at der hverken var vidne- eller sandhedspligt

side 11

under afgivelse af forklaringerne i kommissionerne.

Tiltalte 1 har den 3. februar 2017 til Tibetkommissionen, protokol nr. 63, afgivet følgende forklaring:

"... 2012: Afhørte var i 2012 vicepolitiinspektør ved Københavns Politi. Afhørte havde ingen forud-gående kommunikation med andre danske myndigheder og heller ikke med repræsentan-ter fra Kina. Han havde kontakt med PET på stabsmøderne, hvor PET altid var repræsen-teret. Der afholdes generelt møder i operativ stab hver uge. Der drøftes mange generelle spørgsmål om mange begivenheder.

I forhold til den specifikke opgave nedsættes en un-derliggende stab, der holder møder. Her deltager de politiledere, der skal deltage i begi-venheden. Afhørte ville tro, at det var Person 7, der traf beslutningen om, at afhørte skulle have opgaven med det kinesiske besøg. De syv vicepolitiinspektører havde vagten på skift en uge ad gangen vedrørende de opgaver, der var lidt ud over det sædvanlige.

Afhørte hus-kede ikke, om han havde vagten den uge, hvor besøget skulle finde sted. Person 7 udpegede ofte en bestemt operationel leder til en bestemt opgave, også selvom valget brød med det planlagte vagtskema. Afhørte mente ikke, at han generelt var Person 7's førstevalg, men afhørte havde rutine med større besøg, herunder præsidentbesøg.

Han og Person 7 har kendt hinanden i mange år og de har gennem mange år ar-bejdet sammen om operative opgaver. De ses privat til den årlige sammenkomst i den tid-ligere uropatrulje, men ellers ikke. Afhørte deltog helt sikkert i stabsmødet den 11. maj 2012. Han erindrede ikke, hvem der ellers deltog. De faste mødedeltagere var OPA, logistikafdelingen og PET, når der var tale om besøg af denne kaliber.

Af mødeindkaldelsen i mail af 9. maj 2012 kan man se, at det var en bred invitation, hvor man kom hele vejen rundt. Vidne 8 blev af OPA valgt til opgaven, men det havde afhørte ikke indflydelse på. Afhørte kendte Vidne 8 som en kollega. Afhørte huskede ikke, om de tidligere havde arbejdet sammen, eller om Vidne 8 tidligere havde været skriver på de opgaver, afhørte havde ansvaret for.

Vidne 8's mail af 9. maj 2012 med indkaldelse til stabsmødet 11. maj 2012 var et naturligt første skridt i forbindelse med opgaven. Man kan se, at der var lidt en søgen efter, hvad besøget gik ud på, og hvor stor opgaven var. Indkaldelsen til mødet den i. juni 2012 er sendt til en lidt anden personkreds. Det skyldes sikkert, at opgaven var blevet skåret til i en eller anden form.

Først var det Vidne 22, der havde Tiltalte 2's opgave. Tiltalte 2 beskæftigede sig på det tidspunkt med Christiania, men senere byttede de to opgaver. Afhørte og Person 7 kan sagtens have talt om, hvem der skulle indkaldes til mødet, men afhørte huskede det ikke. Afhørte havde ingen indflydelse på, om det skulle være Tiltalte 2 eller Vidne 22. Det var Person 7's beslutning.

Tiltalte 2 havde vist givet udtryk for, at han ikke var interesseret i opgaven på Christiania. Tiltalte 2 kom først ind i billedet omkring den 7. juni 2012. Han var ik-ke involveret i hverken operationsbefalingen eller de taktiske befalinger. Afhørtes mail af 6. juni 2012 er sendt til Logistikafdelingens fælles postkasse.

Afhørte huskede ikke, hvem der i denne afdeling havde denne opgave, men der var en bestemt per-son, der primært beskæftigede sig med opgaven. Vidne 8 ville ikke mod-tage en sådan mail. Han sad i OPA. Indsatslederne var heller ikke adressater på mailen. Mailen blev sendt, fordi der var behov for ressourcer. Det var logistikafdelingens ansvar. Mødet i strategisk stab vedrørte den kommende indsats på Christiania.

Afhørte var af

side 12

Person 8 sat til at være formand for en tænketank, der skulle komme med forslag til kom-mende Christianiatiltag ud fra tidligere erfaringer, så han skulle deltage i dette strategiske stabsmøde. Derfor kunne han ikke give møde i Logistikafdelingen. Det har givet været et møde, hvor man skulle drøfte, hvilke ressourcer der skulle bruges på besøget.

Når afhørte i mailen anførte: "Tror det er vigtigt at vi gør os stærke på flankerne så vi kan forhindre alt for mange Falungong eller hvad de hedder og så Fri Tibet folk", mente han, at man på daværende tidspunkt ikke vidste, hvad udfordringen var. Man måtte derfor læne sig op ad de efterretninger, man kunne få fra PET eller gennem Københavns Politis egen efterforskning.

Herfra kunne der for eksempel på internettet søges på, hvor interessen i et besøg som dette måtte forventes at ligge. Der skulle dannes et billede og opstilles et "worse case scenario". Man afsøgte terrænet. Der var nogle faste holdepunkter, for eksempel at præsidenten ankom med fly. Et af de svage punkter var turen fra lufthavnen. Med "stærke på flankerne" mente afhørte blot, at man skulle sikre sig.

Det var Logistikafdelingen, der skulle være med til at skaffe det nødvendige mandskab. Det var derfor, afhørte skrev "stærke på flankerne". Så vidste Logistikafdelingen, hvor mange ressourcer der skulle af-sættes. Han trak på sin erfaring fra det amerikanske præsidentbesøg.

Med "forhindre for mange Falun Gong" mente han, at demonstrationer normalt skal anmeldes, hvorefter Kø-benhavns Politi anviser en plads, der både tilgodeser sikkerheden og retten til at demon-strere. Men nogle gange bliver demonstrationer ikke anmeldt, og når mange mennesker er samlet, skal Københavns Politi forberede sig på at være klart til at handle.

Afhørtes mail viser også, at han ikke havde kendskab til, hvilke mennesker de stod overfor. Han havde på dette tidspunkt heller ikke kendskab til, at der var anmeldt demonstrationer. Han havde erfaring med Falun Gong fra tidligere kinesiske besøg, men denne gang var det Kinas før-stemand, der kom. Kinesisk kultur er sådan, at man ikke er begejstret for sådanne demon-stranter. Det har Københavns Politi altid vidst.

Ved tidligere besøg var det Falun Gong, der viste interesse i at demonstrere. Logistikafdelingen havde lokaler relativt tæt på afhør-tes kontor, og derfor skrev han, at han kunne "komme ned til jer". Det var lettere. Mailkorrespondancen mellem afhørte og Vidne 8 den 7. juni 2012 gik ud på at finde et fornuftigt leje for ressourcerne.

Københavns Politi havde ikke ret meget vi-den, da man først meget sent fik programmet. Ressourcebehovet afhang af, hvor mange steder der skulle aflægges besøg. Vidne 8 spurgte, om en delingsfører via KSN kunne løfte opgaven. Det viste sig, at opgaven blev lidt større end som så, og det var derfor, at Tiltalte 2 blev udpeget som indsatsleder.

At man i operationsbefalingen har anført en indsatsleder for politiaktion 02-01 Operatio-nel Reserve, skyldtes, at man ønskede at binde alle de taktiske aktioner sammen. Indsatsle-deren, Tiltalte 2 blev skudt ind i det øjeblik, hvor flere politiaktioner skulle samarbejde. Om politiaktionerne 02-11 og 04-01skulle lægges ind under Tiltalte 2 ledelse, afhang af situationen.

Et samarbejde kunne opstå helt naturligt, men det kunne også skyldes en beslutning fra KSN. Der er døgnet rundt altid et stående beredskab. Politiaktion 01-01 skulle varetages af dette beredskab. Afhørte huskede ikke, om der efter besøget var uklar-hed med hensyn til Tiltalte 2's rolle. Det fremgår af et referat, men afhørte huskede ikke nærmere om dette.

Han huskede ikke debriefingen, hvoraf fremgår, at der var uklarhed om, at Lima var overordnet indsatsleder, men der foresvævede ham noget om, at de må have drøftet, hvem der havde givet en opgave til en af de to andre politiaktioner. Han hus-kede det dog ikke. Det kunne se ud, som om et af de andre bullitpoints i referatet dækker det samme, og uklarheden om Lima is rolle er også anført af Person 9 og Person 10.

Afhørte huskede debriefingen sådan, at indsatslederne debriefede egne styrker og sendte deres bemærkninger til Vidne 8. Han huskede ikke, at indsatsle-derne holdt møde. Han er således i tvivl om, hvorvidt der var en fysisk debriefing. Han er næsten helt sikker på, at det ikke var tilfældet. Det var en almindelig sag, hvor indsatsle-derne nok blot har indsendt deres bemærkninger til Vidne 8.

Uklarheden om Lima is rolle var nok ansporet af episoden ved Rosenborg Slot. Opklaringsdelen havde en central rolle. Lima i var ikke involveret helt på samme måde som indsatslederne i op-

side 13

klaringsdelen. Afhørte huskede ikke, at uklarheden med hensyn til Lima i skyldtes begi-venhederne på Højbro Plads. Om referat fra møde i operativ stab, hvor afhørte udtalte sig om den koordinerende ind-satsleder, oplyste han, at det i 2012 var Tiltalte 2, der var den koordinerende indsatsle-der. Efter urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993 lavede man et nyt koncept for taktiske manøvremuligheder.

Når opgaven var defineret, blev den overdraget til det taktiske nive-au. Som koordinerende indsatsleder har man både ret og pligt til at styre de aktioner, der er underlagt en. Det var afhørte, der førte ordet under briefingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Til en sådan briefing deltager typisk de, der er ansvarlige for de enkelte politiaktioner.

Han be-nyttede ikke Power Point eller lignende, for så sidder de bare og læser på den. Han fortalte om situationen, læste trusselsvurderingen og strategien direkte op fra operationsbefalingen og fortalte hovedessensen af operationsbefalingens afsnit om opgaven. I den sidste forbin-delse læste han ikke op fra operationsbefalingen, men knyttede i stedet korte kommentarer til de enkelte punkter.

Der kunne for eksempel være tale om, at det skulle sikres, at der ik-ke blev kastet noget ned fra broer, eller at der skulle foretages opklaring for at opfange de-monstrationer eller andre, der eventuelt ville præsidenten noget ondt. Briefingen om ma-nøvreideen var knyttet op på de enkelte politiaktioner.

Afhørte briefer typisk om dette på samme måde, som han briefer om opgaven, dog springer han de enkelte politiaktioner over. Efter briefingen satte de enkelte politiaktioner sig hver for sig og sparrede med af-hørte om detaljerne. Til stede var indsatlederne, men hverken gruppe- eller delingsførerne. Afhørte huskede ikke konkret, hvad han sagde, da han briefede.

Han medbragte operati-onsbefalingen, men ikke de taktiske befalinger. Afhørte huskede ikke, at nogen stillede spørgsmål til indholdet af operationsbefalingen. Der er givet blevet talt om demonstranter, og afhørte har givet gengivet PETs trusselsvurdering. Han huskede ingen specifik drøftelse om flag og gule trøjer. Han kunne huske, at han sagde, at Kina har et syn på demokrati, men at vi kører efter vores regler.

Det skulle måske have været pindet mere ud, men på det tidspunkt havde det ikke relevans for, hvordan Københavns Politi løste opgaven. Afhørte huskede, at han, idet han sagde det, flyttede sig lidt i forhold til, hvordan han ellers altid stod. Det gjorde han, fordi lige præcis dette var vigtigt. Han ville tro, at han også er kom-met med en bemærkning om besøgets økonomiske betydning.

Han huskede ikke, om der kom spørgsmål til denne del af briefingen. Foreholdt Vidne 11's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed med gengivelse af Person 11's briefing på selve aktionsdagen, hvorefter Person 11 på et spørgsmål om hjemlen til at fratage flag svarede, at "Det siger [afhørte]", oplyste afhørte, at han slet ikke har talt med Person 11, og at han ikke har sagt det anførte.

Person 11 kan godt have været til stede i Gedestalden, hvis han var politiaktionsleder. Foreholdt Vidne 19's mail af 6. marts 2014, hvorefter forholdsordren var, at flag skulle fratages, oplyste afhørte, at han havde befalet, at der ikke måtte være demon-stranter på Christiansborg Slotsplads. De skulle anvises til Højbro Plads. Det er vel det, der er handlet efter.

Hvad der er sket i den konkrete situation, kunne han ikke forklare. Han vidste ikke, hvorfor Vidne 19 havde opfattelsen af, at han skulle tage flaget fra vedkommende. Arkitekttegningen til operationsbefalingen blev udført på det indledende stabsmøde. Det var OPA- medarbejderen, Vidne 8, der begyndte at skrive. Han refererede til Person 12 eller til Person 13.

Vidne 8 deltog i stabsmøderne og skrev operationsbefalingen ud fra sine notater fra stabsmøderne. Vidne 8 og afhørte havde en intern kommunikation om operationsbefalingen. Afhørte vidste ikke, om Vidne 8 også havde kommunikation med Person 13 eller med Person 12. Person 7 deltog i det første stabsmøde. Afhørte huskede ikke, om han også deltog i de efterfølgende stabsmøder.

Afhørte og Person 7 sad på samme gang og havde relativt tæt kontakt. De ville typisk tale sammen, hvis der var noget

side 14

i forhold til planlægningen. Afhørte huskede dog ikke, om der var noget sådant i forhold til netop denne operation. Forud for besøget havde Person 7 ikke talt med afhør-te om, at Person 7 havde haft en samtale med Person 14 om en samtale, Person 14 havde haft med Udenrigsministeriet, og at de skulle lægge vægt på værdig-hed. Afhørte har kun talt med Person 7 om besøget i forbindelse med stabsmø-der.

Afhørte huskede heller ikke, at Person 7 skulle være kommet med henkaste-de bemærkninger om dette. Person 3's redegørelse om den generelle tilblivelse af operationsbefalinger er overordnet set rigtig, men den følges ikke altid i praksis. Det er ikke altid, at afhørte når at læse alle de taktiske befalinger. Det sker jo ofte, at de har den slags operationer.

Person 7 var garant for, at den lagte strategi var i overensstemmelse med de stra-tegiske beslutninger, der blev truffet. Det ville typisk være Person 7, der som den overordnede leder ville formulere strategien. Afhørte ville tro, at Person 7 gene-relt løbende gør sig bekendt med operationsbefalingernes indhold og også med den endeli-ge operationsbefaling.

Afhørtes indtryk var, at Person 7 var godt inde i, hvordan opgaven skulle løses. Person 7 udstak strategien til operationsbefalingen. Afhør-te vidste ikke, om den var på plads til første stabsmøde, men ellers kom den ind kort efter. Det taktiske niveau vedrører det, indsatslederne gør i marken. Afhørte sad i KSN, som er det operationelle niveau mellem det strategiske og det taktiske niveau.

For KSN er det vig-tigt, at der i marken er en opklaringsenhed, der kan videregive oplysninger om, hvad der sker. Afhørtes ansvar som operativ leder dækkede hele operationen, herunder de iværksatte ak-tioner. I KSN skulle afhørte være den, der forsøgte at tænke fremad med hensyn til mulige udfordringer. Afhørte tænker altid, hvad det værste er, der kan ske, og beslutter der ud fra, hvilke tiltag der skal iværksættes.

I KSN er afhørte typisk flankeret af en efterforsknings-leder, af en operationsleder og af en logtistikmand. Afhørte og Vidne 8 ville typisk have drøftet 1. udgaven af operationsbefa-lingen, der vil være rammesættende. Derefter kom der små ændringer. Afhørte har ikke skrevet noget ind i operationsbefalingernes forskellige udgaver, men han har løbende haft drøftelser med Vidne 8 om indholdet.

Afhørte erindrede ikke, at han har sagt til Vidne 8, hvad han skulle skrive ind i operationsbefalingen. Det var Vidne 8, der stod for formuleringerne. Vidne 8 kan have skrevet noget, der ikke fremgik af hans notater for at få tingene til at hænge sammen. F.eks. kan han have kopieret noget fra en anden operationsbefaling uden at spørge afhørte.

Ændringerne i 2. udgaven af operationsbefalingen kan sagtens stamme fra ny viden. Pro-grammet lå først fast meget sent. Det gjorde Vidne 8's arbejde meget van-skeligt. Operationsbefalingen vil typisk blive lagt på Beredskabsportalen, når produktet er så fær-digt, som det er muligt.

Om den udgave, Vidne 8 lagde på Beredskabspor-talen den 7. juni 2012, oplyste afhørte, at der var et antal politiaktioner, der var kendte. Indsatslederne var nødt til at kende strategien, og det var nok derfor, at operationsbefalin-gen blev lagt på Beredskabsportalen på dette tidspunkt. Det var ikke tilfældet, at præsidenten skulle undgå at se demonstranter, men der måtte ik-ke opstå utilsigtede, farlige situationer.

Præsidenten medbragte 45 egne sikkerhedsvagter. Denne situation skulle kunne styres af Københavns Politi. Det betød rigtig meget for af-hørte. Om PETs trusselsvurdering oplyste afhørte, at Kinas bekymringer var kendte. Det var Kø-benhavns Politi vant til at operere ud fra. Afhørte har ikke drøftet trusselsvurderingen med nogen over Person 7's niveau.

Københavns Politis arbejde skulle ske efter regler-ne her i landet, men på en sådan måde, at sikkerheden var i orden. Ingen har givet besked

side 15

om at skærme demonstranter med det formål, at præsidenten ikke måtte kunne se dem. Det er ikke nødvendigvis det samme som at skærme mod en utilsigtet og uanmeldt demon-stration. PETs formulering i trusselsvurderingen gav afhørte viden om, at delegationen var bange for at tabe ansigt i forbindelse med demonstrationer.

Det var ikke nyt for afhørte, at Kina var bekymret for demonstranter, men at de ikke ville "tabe ansigt" var en ny formulering for ham. Hvordan denne del af trusselsvurderingen er fortolket eller overfortolket nogle steder i de taktiske befalinger, skulle afhørte ikke kunne sige. Han vidste heller ikke, hvor-dan det er tolket hos de deltagende politifolk.

På daværende tidspunkt vidste Københavns Politi ikke, hvad de stod overfor. Det kunne være demonstrationer med deltagelse af Falun Gong, men også med deltagelse fra for ek-sempel det autonome miljø. Derfor valgte Københavns Politi på daværende tidspunkt at melde PETs trusselsvurdering ud. Det var først bagefter, man fik viden om, at det drejede sig om Falun Gong og Frit Tibet.

Hvis der var efterretninger om autonomes deltagelse, ville det kunne afdækkes af både PET og Københavns Politi, sidstnævnte gennem mere åbne kanaler, for eksempel de socia-le medier. Det er en vinkel, man altid er opmærksom på. Falun Gong og Frit Tibet udgjor-de efter Københavns Politis opfattelse ingen sikkerhedsrisiko, men det var et problem, hvis andre grupperinger blandede sig og blev en del af demonstrationen.

Det er rigtigt, at af-hørte i sin mail af 6. juni 2012 til Logistikafdelingen nævnte Falun Gong og Frit Tibet, men der var en bekymring for, hvem der reelt deltog. Falun Gong og Frit Tibet var blot udgangspunktet for, hvad Københavns Politi kunne møde. "Stærke på flankerne" går på opklaringen og på, at der skulle være en styrke klar, der kunne sættes ind.

For afhørte var det vigtigt at få et billede af, hvad der skete i marken. Efter afhørtes opfattelse indeholder PETs trusselsvurdering både det sikkerhedsmæssige og en almen orientering. Han havde ikke tidligere set en sådan formulering, men der hav-de heller ikke tidligere været besøg af Kinas præsident.

Han og Person 7 eller andre i Københavns Politis ledelse drøftede ikke, hvordan der skulle ageres i forhold til det, PET skrev. Det gjorde ikke det store indtryk i forhold til, hvordan Københavns Politi ville løfte opgave. PETs trusselsvurdering er grundlaget for strategien og det arbejde, der skal lægges heri. På stabsmøderne omtalte PET trusselvurderingen på samme måde, som det var anført skriftligt.

Kinas bekymring var måske lidt skærpet i forhold til andre besøg fra Kina, fordi det var et præsidentbesøg. PETs trusselsvurdering omtalte også, at besøgets formål var at indgå aftaler. PET refererede endvidere til samtaler med ambassaden. PET har ved sådan-ne besøg også kontakt med andre myndigheder, for eksempel Udenrigsministeriet. Afhørte erindrede ikke, om PET anvendte udtrykket "værdighed".

PET videregav bekymringen for at møde demonstranter og risikoen for, at kineserne blev fornærmede. Afhørte kunne ikke huske det ordret, men der har sikkert været talt om formålet med besøget, og om hvorvidt en fornærmelse kunne medføre, at præsidenten rejste igen. Der var bare en snak om be-kymringen, og at det havde noget med kinesisk kultur at gøre. Afhørtes reaktion på PETs tilkendegivelser var relativt afmålt.

Han har tidligere deltaget i stabsmøder, hvor besøg fra Kina blev drøftet. Der var intet nyt. Hans opgave var sikkerhe-den, at der ikke skete præsidenten noget, og at de undgik uroligheder. De demonstrationer, Københavns Politi kendte til fra anmeldelser, kunne de forholde sig til sikkerhedsmæssigt. Her kunne der anvises et demonstrationsområde. Ved spontane, uanmeldte demonstratio-ner var situationen anderledes.

Københavns Politi måtte her tage højde for det ukendte. Afhørte har ikke set PETs anbefaling til Københavns Politi af 5. juni 2012, men vil tro, at det var det anførte, som PET refererede til på et stabsmøde. Det relevante er kopieret over i operationsbefalingen.

side 16

PET havde intet at gøre med, hvordan opgaven blev løst operationelt. PET gav blot infor-mationer, og Københavns Politi brugte trusselsvurderingen som informationsmateriale. PETs trusselsvurdering er i denne sag vistnok ikke overført til den del af operationsbefa-lingen, der vedrører det handlingsmæssige. Afspærringsmæssigt adskilte opgaven sig ikke signifikant fra andre statsbesøg.

I den for-bindelse var den opgave, der skulle løses, endda mere lempelig i forhold til de tilsvarende opgaver under statsbesøg af USAs præsidenter. Det var heller ikke atypisk, at man ikke på forhånd afspærrede objekterne.

Om operationsbefalingens 1. udgave af 10. maj 2012 oplyste afhørte, at han ikke har no-gen forklaring på, hvordan PETs trusselsvurdering er kommet ind på dette tidspunkt, når den først forelå på skrift fra PET den 5. juni 2012. Strategien er den samme som i de sene-re udgaver. Den adskilte sig ikke fra strategier i forhold til tidligere statsbesøg.

Den væ-sentlige ramme var anført. "Afpasset offensiv" betyder, at Københavns Politi skulle kunne skrue op og ned for indsatsen, alt efter hvordan tingene udviklede sig. Afspærringsmæs-sigt adskilte denne strategi sig heller ikke fra andre lignende besøg. Det er det, der ligger i en afpasset indsats. Det er således ikke afhørtes opfattelse, at strategien adskilte sig fra tid-ligere strategier.

Om operationsbefalingens, 2. udgave forklarede afhørte, at han ville tro, at det er Vidne 8, der har forfattet det og skrevet tilføjelserne i afsnittet om Manøvreide ind. Afhørte ville givet tro, at Vidne 8 har fået input fra PET. Han har ikke få-et det fra afhørte. Tilføjelserne om hotelbevogtning og Rosenborg stammer fra PETs oplys-ninger.

Om det følgende afsnit, hvorefter demonstrationer ikke må være synlige, oplyste afhørte, at PET ikke blander sig i, hvordan Københavns Politi udfører opgaven. Afhørte vidste ikke, hvordan dette afsnit er kommet ind. Afhørte vidste ikke, hvem der udover af-hørte og Vidne 8 kan have været med til at formulere det. Det var ikke noget, afhørte er faldet over.

Han undrede sig over formuleringen, da den kom op i forbin-delse med afhøringen i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og det siger ham, at han ikke har hæftet sig ved den tidligere. Han vidste ikke, om han har læst alle udgaver fuld-stændigt. Han huskede heller ikke, om han har læst 2. udgaven fuldstændigt. Han har læst i. udgaven grundigt og briefet efter 4. udgaven.

Tilføjelserne i 2. udgaven sagde ikke af-hørte noget på daværende tidspunkt. De stod over for noget ukendt og skulle være op-mærksomme på demonstranter. Set i bagklogskabens lys kan man godt sige, at formulerin-gen er mærkelig, men han kan ikke forklare, hvordan det er kommet ind i operationsbefa-lingen.

At ændringen er markeret med en lodret streg i 2. udgaven, har ikke gjort, at han har fanget, at der kunne ligge en uklarhed i det for læseren. Man kan godt sige, at der er en sammenhæng med trusselsvurderingen, men det kunne man først konstatere efterføl-gende. På daværende tidspunkt kunne man ikke vide, om der var brug for at være offensi-ve. Det ville der være, hvis der for eksempel var autonome til stede.

Københavns Politi vidste ikke, om dette ville være tilfældet. Politiaktion 04-01 skulle lave den opklarende virksomhed og give meldinger til afhørte. Det anførte skal sammenholdes med, at det et andet sted står, at KSN skulle orienteres, og først derefter ville der blive taget stilling til, hvad der skulle gøres. Afhørte vidste ikke, hvordan det er blevet opfattet af dem, der læste det.

I den taktiske befaling for politiaktion 04-ol er ordet banner tilføjet. Han vidste ikke hvorfor. Han erindrede ikke dengang at have læst denne taktiske befaling. Han læste kun enkelte af de taktiske befalinger. Han koncentrerede sig om det væsentlige, og det var ope-rationsbefalingen. Operationsbefalingens afsnit om politiaktion 04-01 er efter afhørtes opfattelse ikke en ge-nerel ordre.

Hvis der var en generel ordre i operationsbefalingen om, at demonstranter og flag ikke måtte være synlige, ville afhørte have opfattet det som ulovligt. Han havde kun fokus på sikkerheden og havde slet ikke tænkt på dette. Foreholdt Vidne 8's forklaring for kommissionen, hvorefter tilføjelsen om, at demonstranter ikke måtte være synlige, er sket ud fra notater på stabsmøder eller på

side 17

grund af noget, han har fået at vide, han skulle skrive, men at det næppe stammede fra PET, der ikke blandede sig i det operationelle, oplyste afhørte, at han ikke har dikteret sætningen til Vidne 8. Hvis afhørte har læst det, og det kan han sagtens have gjort, var det ikke noget, der på det tidspunkt, hvor man ikke vidste, hvad man stod overfor, har fanget blikket hos afhørte.

Det var først efterfølgende, at det viste sig, at langt den overvejende del af demonstranterne var fredelige. Sådan havde det ikke været under besøgene af Præsident 2 og Præsident 3. Her stod man også over for en præsident fra et stort land. Politiaktion 04-01s opgave var vigtig for afhørte. Det var afhørtes spejdere. Afhørte kan have læst det anførte om synlighed, men han fangede det ikke.

Det var bare et spørgsmål om, at Københavns Politi ikke skulle kunne blive overrasket i noget. Afhørte læste det, men hæftede sig ud fra de dengang foreliggende oplysninger ikke ved det som alarmeren-de med hensyn til lovligheden. Det var et rent sikkerhedsmæssigt hensyn. Det var først langt senere, hvor man kendte slutresultatet, at man kunne se, at det nok ikke var verdens klogeste formulering.

Afhørte erindrede ikke samtaler på stabsmøder omkring synlighed. PET kan sagtens have haft en direkte kontakt til Vidne 8, og der kunne måske godt på den måde være kommet noget ind i operationsbefalingen udenom afhørte, men det skulle afhørte ikke kunne sige. Der er dagligt et tæt samarbejde mellem PET og OPA. Afhørte blev først bevidst om indholdet af dette afsnit i operationsbefalingen ultimo sep-tember 2015.

Det skete formentlig i forbindelse med pressens dækning og med, at Person 6 indgav anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Forud herfor havde afhørte alene haft dialog med Person 7 omkring identifikation af betjente, men ikke om dette. I den nye kontekst kunne afhørte godt se, at det ikke var den smarteste formulering, og at den kunne godt give anledning til spørgsmål.

Operationsbefalingen var tilgængelig i forbindelse med operationen. Afhørte erindrede ik-ke at have modtaget den efterfølgende. Om Person 15's mail af 1. august 2013 i for-bindelse med et kommende retsmøde, oplyste afhørte, at han huskede, at han blev indkaldt til retsmødet, men at han ikke huskede mailen.

Afhørte havde selv kopier af en del af ma-terialet og kunne ikke huske, om dette materiale var identisk med de filer, Person 15 vedhæftede. Afhørte havde i hvert fald gemt operationsbefalingen og måske også de taktis-ke befalinger, dog næppe dem alle.

Afhørte forberedte sig på vidneafhøringen ved at gen-nemlæse sin redegørelse til Folketinget og operationsbefalingens indledende del, som var den centrale for det, han skulle afgive forklaring om, nemlig hvilket kendskab han havde til de konkrete episoder, og hvad han havde gjort fra sin placering i KSN. Heller ikke på dette tidspunkt bed afhørte mærke i afsnittet om politiaktion 04-01.

Han havde ikke givet befaling om, at der ikke måtte være flag, så han havde det ikke svært med Person 15's bemærkning om, hvilke spørgsmål modpartens advokat ville stille. Afhørte gjorde sig ikke bekendt med de vedhæftede retsbøger med sagsøgernes forklaringer.

Afhørte har læst operationsbefalingens 3. og 4. udgave, men har ikke studset over afsnittet om demonstranter, der blev gentaget i disse udgaver, Afhørte erindrede ikke, om Vidne 8 kontaktede afhørte om en samtale, Vidne 8 havde haft med PET.

Foreholdt Vidne 8's forkla-ring herom for kommissionen, hvorefter Vidne 8 gav oplysningerne vide-re til afhørte, kunne afhørte ikke huske, hvor han havde hørt, at man risikerede, at kine-serne rejste hjem igen. Afhørte kunne ikke i dag huske, at Vidne 8 har orienteret afhørte om telefonsamtalen med PET. Oplysningen er i tråd med hele tilgangen til besøget.

Man kan hverken handle på - eller indskrive i operationsbefalingen - alt man læser og hører. Det er ikke sådan, det er. Den primære kilde for Københavns Politi er de efterretningsmæssige oplysninger. Det er ud fra disse, at de enkelte opgaver løftes og lø-ses.

Om den taktiske befaling for politiaktion 04-01, hvor det i afsnit 2.0, Opgaven er anført: "... og sikrer at evt, banner, demonstranter ...", forklarede afhørte, at opgaven ikke var re-

side 18

levant i forhold til operationsbefalingens beskrivelse. Politiaktion 04- 01 skulle melde til KSN, hvad de så. Det var så KSNs vurdering, hvordan der skule handles på det. Det var ikke 04-01s opgave. Det er også anført et andet sted i den samme taktiske befaling. Det var sikkerhedsmæssigt begrundet.

Udtrykkene "erne folk" og "skærme folk af" henviser til, at de ikke vidste, hvad de kunne komme til at stå over for, f.eks. at der kunne være nogen, der satte sig på tværs i et kryds og hindrede kortegen, eller at nogen ville løbe frem og gø-re skade på kortegen.

Når det i samme taktiske befaling er anført: "Vigtigt at der ikke er demonstranter mm. i og omkring pladsen, der forsøges lukket helt af for alm. turister mm.", skyldes det, at der al-drig gives tilladelse til demonstrationer på Amalienborg Slotsplads. Det er en taktisk vur-dering, om pladsen skal lukkes helt af også for turister.

Afhørte erindrede ikke at have drøftet formuleringen med de taktiske ledere, der var erfarne og kendte reglerne udmær-ket. Afhørte kunne dog ikke udelukke, at de kan have misforstået operationsbefalingen. Han har ikke drøftet formuleringen med Person 10 og Person 9, men de to har været med så mange gange, at de kender til retningslinjerne for Amalienborg Slots-plads.

Om mail af 13. juni 2012 fra Person 9 og afhørtes mail af 14. juni 2012 til Person 10 om at "redde nationen" oplyste afhørte, at han huskede det som om, at mallen også er sendt til Person 9. Hensigten med afhørtes mail var, at de skulle være su-per skarpe på noget uforberedt, og det kunne være demonstranter. Der var ingen sammen-hæng med det, der er anført om demonstranter i operationsbefalingen.

Afhørtes mail skyldtes, at Person 9 og Person 10 ikke kunne få de særligt uddannede civile anholdere, som de normalt brugte. I stedet blev de tildelt personale fra andre kredse, der ikke var vant til at arbejde i sådanne miljøer. De skulle løse opgaven på Rosenborg Slot. Det var to kolleger, afhørte har kendt i hele sit liv i politiet, og som han har arbejdet samme med mange gange. Derfor er sproget lidt frimodigt.

Han satte sin lid til netop de to. Om sine betragtninger i mallen om besøgets økonomiske betydning oplyste han, at Københavns Politi som hele Danmark havde det økonomisk svært. Medier og poli-tikere havde betydet besøgets vigtighed. Det kunne sætte gang i dansk økonomi og skabe flere arbejdspladser. Det var bare en lidt kæk bemærkning fra afhørtes side.

Bekymringen var, at der opstod en situation, hvor præsidenten blev udsat for et eller andet. Det lå afhørte meget på sinde, at det ikke skulle ske, mens han var leder. Præsiden-ten kom for at møde Kongehuset, danske politikere og dansk erhvervsliv.

Det lå klart for afhørte, at det kunne få økonomisk betydning, blandt andet med hensyn til eksporten, men det fik ikke nogen betydning for planlægningen af politiindsatsen. Københavns Politi skul-le blot sikre, at sikkerheden var i orden, når præsidenten skulle frem til møderne. Afhørte havde ikke fra andre steder end medierne fået input om besøgets økonomiske be-tydning.

Han ville ikke udelukke, at formålet med besøget har været omtalt på stabsmøder-ne, hvor PET var til stede, men ingen har med henvisning til besøgets økonomiske betyd-ning over for afhørte givet udtryk for, at politiindsatsen skulle være anderledes end sæd-vanligt. Kinas syn på demonstranter var kendt. Det havde ikke betydning for, hvordan Kø-benhavns Politi ville løse sin opgave.

Afhørte huskede tallet 20 mia. kr. fra presseomtalen dengang. Han ville ikke udelukke, at en PET-mand også kan have nævnt tallet. De to kolleger, der modtog mailen, forstod helt sikkert, hvad afhørte mente, ligesom de forstod det glimt i øjet, han havde, da han skrev mailen. Det håbede han i hvert fald.

Når en demonstrant i forbindelse med den senere opgaveløsning i Kongens Have fik lagt sit flag ned, var det et spørgsmål om udmøntningen af opgaven. Hvordan hans ord blev ud-møntet, har han ikke et billede af, for han var ikke derude. Der kom indmeldinger til KSN om aktivister forskellige steder. For afhørte var det vigtigt at få et overblik over, hvad der skete på gaden.

Han kunne ikke konkret huske, om han agerede på nogle af indmeldingerne.

side 19

Om den interne kommunikation til og fra KSN oplyste afhørte, at man bruger radioen ved korte beskeder, fordi man lukker radionettet ned i den tid, man taler. Hvis der er noget, der skal drøftes, eller hvis der er noget, der haster, ringer man sammen. Valget af medie var uafhængigt af, at radiosamtaler i modsætning til telefonsamtaler blev optaget.

Afhørte briefede de tilstedeværende i KSN den 15. juni 2012 om morgenen. Det var en an-den briefing end briefingen i Gedestalden. Han briefede om status og om opgaven, så de pågældende vidste, hvad de kunne blive udfordret på. Han har kun haft disse to briefinger. I KSN-briefingen deltog operationslederen Vidne 13, en logistikmand samt Vidne 8, der førte POLDOK.

Endvidere var der nogle radiofolk til stede og mulig-vis også en efterforsker. Foreholdt Vidne 13's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvorefter det på en briefing blev oplyst, at Udenrigsministeriet via PET havde meddelt, at det kunne få store økonomiske konsekvenser, hvis Kina blev forulempet, oplyste afhørte, at det kun var ham, der kunne briefe i KSN.

Han har under sin briefing i KSN oplyst om operations-befalingens trusselsvurdering. Han har ganske givet også sagt, hvad besøget gik ud på, men han har aldrig sagt, at der skulle være kommet noget herom fra Udenrigsministeriet via PET, for det vidste han ikke noget om på det tidspunkt. Han kunne ikke huske, hvor Vidne 13 ellers sad dengang, men han har siddet i OPA i en periode.

Person 7 var vist en enkelt gang i KSN under besøget, og den første dag havde han og afhørte en enkelt telefonsamtale om formiddagen, hvor afhørte fortalte, at alt var stille og roligt, og at graffitien var fjernet. Da Person 7 på ny besøgte KSN om eftermiddagen, var alting også stille og roligt. Afhørte huskede ikke, at de talte om anhol-delsen af journalisten fra Ekstra Bladet.

Allemeldingen den 15. juni 2012 kl. 8.50, gik på, at man skulle være opmærksom på graf-fitihærværk. Det var også for at danne sig et situationsbillede. Det kunne sige noget om, hvordan aktivister ville handle, og Københavns Politi skulle være på forkant med begiven-hederne. Graffiti i denne form kunne meget let blive anstødssten til uroligheder, når der var en situation med nogle, der var for, og nogle, der var imod.

Der var således primært tale om, at det var hærværk, og at det kunne give anledning til uro, for eksempel hvis de kinesiske sikkerhedsfolk blev påvirket. Det var dog PETs opgave at tage sig af dette i givet fald. Det er også PET, der skal forklare de danske regler for de kinesiske sikkerhedsfolk. De tilstedeværende kinesere, der støttede præsidenten, kunne også blive påvirket af graffiti mod præsidenten.

Der var ikke brug for uro i denne situation. Graffitien skulle ikke fjernes for at skærme præsidenten. Det var afhørtes beslutning, at graffitien blev fjernet. Det har afhørte tidligere gjort for eksempel op til fodboldkampe og ved overmaling af ambassader. Man eliminerer risikoen for uro ved at fjerne det.

Det var afhørte, der den 15. juni 2012 kl. 9.50 traf beslutning om at afsøge området i Amaliegade og kigge biler igennem, men det var en anden der gav beslutningen videre fra KSN. Et banner kunne sagtens være en manifestation, som afhørte ikke ønskede i denne situation, men man skulle ikke være særligt opmærksom på bannere. Opgaven var at af-klare og afdække risikoen for uventede episoder.

Afhørte ville ikke have, at en eller anden pludselig sprang frem lige foran kortegen. Om meldingerne vedrørende begivenhederne ved Den Lille Havfrue den 15. juni 2012 kl. 11.52-12.06, forklarede afhørte, at der ikke var anmeldt nogen demonstration, men at der var aktivister til stede.

En demonstration er en tilkendegivelse af en holdning, og den bru-ger forskellige virkemidler til at give udtryk for holdningen, typisk et skilt. En demonstra-tion kan bestå af flere tusinde personer, men også en enkelt person kan udgøre en demon-stration, som f. eks. fredsvagten ved Christiansborg. I denne sag benyttede man flag og gu-le T-shirts som virkemidler.

En enkelt person med et tibetansk flag kunne godt udgøre en demonstration. Afhørte genkaldte sig radiokorrespondancen. Det er atypisk, at de kinesis-ke sikkerhedsfolk optrådte så aktivt. De vil normalt være sammen med PET, hvis de havde våbentilladelse. Det er også atypisk, at de kinesiske sikkerhedsfolk selv henvendte sig til

side 20

Københavns Politi. Man måtte forvente, at PET tog sig af en trussel fra en kinesisk sikker-hedsvagt. Afhørte vidste ikke, på hvilket grundlag tilbageholdelsen af Vidne 1 skete. Han var ikke til stede selv. Hun var udpeget af forskellige som mistænkelig. Tiltalte 2 var givetvis på vej til stedet for at undersøge, hvad der var op og ned i det. Afhørte fik efterfølgende en melding om, hvad der egentlig var sket.

Om episoden i Kongens Have den 15. juni 2012 kl. 14.20-14.39, oplyste afhørte, at der var tale om opklarende virksomhed. Situationen skulle afdækkes for, at de kunne være på for-kant med begivenhederne. I KSN vidste man, at personen tydeligt tilkendegav at være ak-tivist. I KSN havde man ikke det billede, at han stod langt væk fra Rosenborg Slot. Han kunne være den første af flere.

Man var nødt til at spørge ham og henvise en eventuel de-monstration til et andet sted. Indmeldingen fra 7-09 om, at man skulle beslutte sig for, hvad man ville gøre ved demonstrantens formodentligt tibetanske flag, var i overensstem-melse med opgaven om at være proaktive af hensyn til sikkerheden.

Vedrørende begivenhederne på Højbro Plads oplyste afhørte, at præsidenten først havde besluttet at besøge Københavns Rådhus. Der blev ansøgt om demonstration på stedet, men programmet blev ændret. I stedet blev demonstrationen tilbudt Højbro Plads. Det gjorde Københavns Politi for at imødekomme demonstrationsledelsen, så demonstrationen kunne være tættere på præsidenten.

Dette blev besluttet af afhørte og af Person 7. Af-hørte kunne huske, at Person 7 sagde, at det var naturligt at flytte demonstratio-nen et andet sted hen, når præsidenten ikke skulle besøge rådhuset. Det var vist Vidne 8, der talte med demonstrationsledelsen om flytningen. Københavns Politi forsøgte forud at skabe sig et billede af, hvordan demonstrationen ville forløbe.

Det virke-de ikke, som om der ville komme nogen fra det autonome miljø, men der var ikke noget klart billede. Afhørte talte med Tiltalte 2 inden han kørte til slotspladsen, ville han tro, men han kunne ikke sige det nøjagtige tidspunkt. Han ville tro, at de talte sammen i KSN, men det kan også have været over telefonen. Afhørte skitserede en manøvreide for Tiltalte 2.

Han skulle placere sine folk på slotspladsen, og hans deling skulle placeres sådan, at den kunne skydes ind og afspærre demonstrationen, hvis der skete noget uforudset. Tiltalte 2 Tiltalte 2 kunne selv have besluttet at køre bilerne ind fra starten, men det gjorde han ikke. Af-hørte og Tiltalte 2 talte ikke om, i hvilke situationer og hvornår bilerne skulle køres frem. Det var en beslutning på taktisk niveau.

Denne opgave lå hos Tiltalte 2. Selve demonstrationen foregik omkring statuen på Højbro Plads. Der var sat flag og ban-nere op på statuen, hvilket afhørte accepterede, men han ville ikke have personer på statu-en. De havde vist også højttalere med. Der var noget snak omkring nogle højttalere, men der skete ikke noget voldsomt, så de sad ikke og lagde store planer. Nogle demonstranter tog ophold på slotspladsen.

Det var imod afhørtes ordre. De blev henvist til Højbro Plads. Hvornår bilerne skulle køres frem, var en taktisk beslutning, der blev truffet på stedet. KSN gav ikke konkret ordre til at køre dem frem. Tiltalte 2 havde fået et handlerum under hans samtale med afhørte. De havde ikke flere samtaler om det den dag, men de har måske talt sammen to gange under begivenhederne.

Tiltalte 2 gav afhørte situationsbil-leder, blandt andet at demonstrationen var blevet bedt om at skrue ned for lyden. Afhørte huskede ikke på dagen at være blevet orienteret om noget, der kunne give anledning til at køre bilerne frem. Han fik ingen melding fra Tiltalte 2 om, at demonstranterne gik frem i en bred front. Afhørtes billede var, at der var stille og roligt.

Bagefter oplyste Tiltalte 2 til afhørte, at bilerne var kørt frem, fordi nogle af demonstranterne havde bevæ-get sig frem fra Højbro Plads. Foreholdt afhørtes forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, forklarede afhør-te, at han ikke i dag husker samtalen med Tiltalte 2 om, at demonstranterne var gået frem i en bred front.

Det var først en viden afhørte fik, da han udarbejdede en besvarelse til brug for Folketinget. Når afhørte til Den Uafhængige Politiklagemyndighed forklarede, at hans situationsbillede i KSN var, at demonstranterne gik frem, kan det være, fordi der

side 21

er gået lang tid. Det er korrekt, at afhørte forklarede til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed, at Tiltalte 2 handlede ud fra en på forhånd given generel ordre. Det er ikke u-naturligt at køre biler frem. Manøvreideen var, at de seks opstillede politifolk kunne holde broen, og at bilerne kun skulle køres frem, hvis dette viste sig ikke at være tilfældet. Man ønskede ikke at få en situation, der var ude af kontrol.

Foreholdt flere polititjenestefolks forklaringer til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvorefter demonstranterne var stille og rolige, og fremkørslen af biler ikke kunne begrun-des sikkerhedsmæssigt, forklarede afhørte, at set med hans øjne blev busserne kørt frem for at undgå demonstranter på slotspladsen. Det skete ikke, fordi demonstranterne ikke måtte ses. I så fald havde man brugt Hollændervogne.

Bilernes fremkørsel ændrede udsy-net til demonstrationen, men det var afhørtes indtryk, at man godt kunne se demonstratio-nen. Der var også både flag og bannere på statuen. Om TV2s nyhedsindslag den 15. juni 2012 kl. 18.00, hvorefter demonstranter allerede på det tidspunkt vidste, at bilerne ville blive kørt frem, oplyste afhørte, at han ikke vidste, hvordan TV2 allerede kl. 18.00 kunne oplyse om dette.

Afhørte vidste ikke, hvem der har talt med journalisten. Det er ikke afhørte. Afhørte og Tiltalte 2 havde ikke aftalt, at busserne under alle omstændigheder skulle køres frem. Afhørte vidste ikke, om Tiltalte 2 kan have misforstået eller fejlfortolket noget, men det kan han vel. For afhørte var det relativt klart, hvad de aftalte.

Foreholdt Tiltalte 2's forklaring for kommissionen, hvorefter bilerne ville blive rullet ind, hvis der var det mindste, og om at ordren kom fra afhørte kort forinden, at Tiltalte 2 talte med Vidne 16, og at afhørte bedst kunne lide at benytte mobil, oplyste afhør-te, at Tiltalte 2's oplysninger er i overensstemmelse med manøvreideen.

Afhørte havde ingen forklaring på, at den begivenhed, der kunne medføre fremkørsel af bilerne, ikke fremgår noget sted. Foreholdt politiassistent Person 16's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed, hvorefter det indgik i planen, at bilerne skulle køres frem, når kortegen ankom, forklarede afhørte, at han ikke vidste, hvordan politifolkene har kommunikeret med Tiltalte 2.

Tiltalte 2 kunne sagtens træffe beslutningen om at køre bilerne frem, og han er måske over for Person 16 ikke gået nærmere ind i sin forudgående samtale med afhørte.

Foreholdt politikommissær Vidne 17's forklaring til Den Uafhængige Politiklage-myndighed, hvorefter der ikke var nogen sikkerhedsmæssig grund til at køre bilerne frem, men at Tiltalte 2 oplyste, at årsagen var, at flagene ikke måtte kunne ses fra kortegen, og at demonstranterne ikke måtte kunne bevæge sig frem, oplyste afhørte, at han ikke var på slotspladsen og ikke ved, hvordan det er foregået.

Afhørte kunne ikke huske, at han ud fra en konkret melding har givet Tiltalte 2 en konkret ordre om at køre frem. Afhørte vidste ikke, om Tiltalte 2 har misforstået opgaven. Afhørte vidste heller ikke, hvor Tiltalte 2 var placeret, da bilerne kørte frem.

Når Vidne 17 over for kommissi-onen har forklaret, at hans folk meldte, at demonstranterne gik frem, og at Vidne 17 he-refter traf beslutningen om at køre busserne frem, stemmer det med den manøvreide, af-hørte havde drøftet med Tiltalte 2.

Foreholdt politiassistent Vidne 21's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed, hvorefter ordren om at køre bilerne frem, når kortegen ankom, blev givet allerede om morgenen forklarede afhørte, at han ikke huskede, hvornår han talte med Tiltalte 2. Det kan ikke udelukkes, at det var om morgenen.

Foreholdt vicepolitikommissær Vidne 9's forklaring for kommissionen, hvorefter politifolk under større aktioner følger ordrer, kunne afhørte bekræfte dette, hvis det er en lovlig ordre. Afhørte har aldrig befalet, at flag skulle fratages. Der var masser af flag, der ikke blev frataget. Afhørte har aldrig givet en sådan ordre.

Hvis det havde været tilfældet, skulle der have været langt flere flag, end dem der blev fundet på Station Ama-

side 22

ger. Der var masser af flag langs ruten og ved Langelinie. Politifolk, der er i tvivl om en ordres lovlighed, retter henvendelse til sin leder. Politiet begår ikke ulovligheder. Dansk Politi fortjener ikke, at man siger, at de følger ordre uden at stille spørgsmål. Er der noget, der virker mærkeligt, stiller man spørgsmål til det.

Den mulighed har man selvfølgelig, men det er korrekt, at man ikke diskuterer ordrer på gaden. Her følger man ordrer. Hvis man føler, det er forkert, drøfter man det, når man kommer hjem.

Om Person 7's interview til TV2 næste dag, den 16. juni 2012 kl. 19.00, oplyste afhørte, at han kunne forestille sig, at der på Christiansborg Slotsplads er konstateret per-soner, der ud fra de medbragte genstande eller personernes påklædning skulle selekteres ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor er afhørte enig med Person 7 i, at bus-serne kørte frem af sikkerhedsmæssige grunde.

Om radiokommunikationen fra Højbro Plads, herunder Lima is melding kl. 19.56, hvoref-ter alt er roligt og busserne er kørt ind og derved skærmer, oplyste afhørte, at "skærmer" er et politiudtryk for at blokere eller afskære. Det betød, at der var fokus på, at demonstran-terne ikke rykkede frem. Udtrykket er brugt i mange andre sammenhænge.

Den senere melding fra Lima i om, at busserne "dækker" for demonstrationen betyder det samme. Det har ikke i sig selv noget med synlighed at gøre. Men selvfølgelig var demonstrationen mindre synlig, efter at bilerne var kørt frem.

Afhørte erindrede ikke, at han umiddelbart efter mødet i chefgruppen den 18. juni 2012 har drøftet hændelserne på Højbro Plads med Person 7, men fremkørslen var en fuldstændig sædvanlig taktisk manøvre med henblik på at spærre af. Afhørte huskede ik-ke, om Person 7 henvendte sig til ham for at få en opfølgning herom. Demon-strationen var efter afhørtes opfattelse fuldt synlig.

Den var placeret, hvor den var, af sik-kerhedsmæssige grunde. Afhørte vidste ikke, om præsidenten kunne se demonstrationen. Afhørte erindrede, at han modtog Person 3's mail af 19. juni 2012 med anmod-ning om en redegørelse. Afhørte fik oplysningerne til sin redegørelse af 19. juni 2012 samme dag af Tiltalte 2, der sendte en mail.

Afhørte vidste ikke, om dette var første gang, han fik oplysningen om, at demonstrationen var rykket frem over en bred front. Af-hørte havde fortalt Tiltalte 2, hvad afhørte skulle redegøre for over for Person 3. Afhørte og Tiltalte 2 har ikke talt om, hvad der skulle svares. Afhørte tog Tiltalte 2's oplysninger for pålydende. Han overførte oplysningerne til sin egen besvarelse.

Tiltalte 2's oplysninger var rigeligt til, at afhørte kunne svare Person 3, så af-hørte spurgte ikke ind til dem. Oplysningerne fra Vidne 17 og andre kom først meget senere. På daværende tidspunkt var der tale om en helt almindelig politiaktion, og derfor var der heller ikke bagefter den store diskussion om indsatsen. Afhørte iværksatte ikke en større rundspørge.

Bilerne blev kørt frem af polititaktiske grunde, ikke fordi de-monstrationen ikke måtte kunne ses. Han var enig i, at Tiltalte 2's redegørelse ikke har-monerer med forklaringerne fra de menige betjente til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed. Da afhørte sendte sin redegørelse til Person 3, fremhævede han, at demonstratio-nen var stationær.

Hvis den skulle flytte sig, skulle det aftales med indsatslederen, der ty-pisk først skulle kommunikere med KSN, før der kunne træffes en beslutning. Der blev ik-ke i redegørelsen oplyst om afhørtes aftale med Tiltalte 2 om at anvende bilerne tak-tisk, hvis der var anledning til det.

Afhørte vidste ikke, hvorfor han ikke nævnte det, men det var en helt almindelig politiaktion, og afhørte har vel ikke fundet der relevant. Folke-tinget ønskede oplysninger om det, der var sket på stedet, og det var det, afhørte gengav. Han anførte også i sin redegørelse, at der ikke forelå nogen generel instruks. Han havde gennemgået sagen.

Ikke én havde bedt om KSNs holdning, og det var heller ikke omtalt på briefingen. Afhørte gik ud fra, at alt var gået efter bogen. Herefter, og efter at have modtaget Tiltalte 2's mail, skrev afhørte sin redegørelse. Afhørte har ikke detaljeret talt med Vidne 17 om disse begivenheder. Når afhørte i redegørelsen skrev, at afhørte havde undersøgt, at delingsføreren og andre ledende politifolk ikke havde givet nogen ge-

side 23

nerel instruks om flag, skete det ud fra afhørtes viden og ud fra de hændelser, der var re-gistreret i Københavns Politis systemer. Han erindrede ikke, at der via KSN var gået en melding om at tage flag fra demonstranter. Han spurgte heller ikke andre politifolk detal-jeret om dette.

Foreholdt, at det fremgår af lydfilen, at Tiltalte 2 afgav ordre om at "tage flaget fra dem" på præcis dette tidspunkt, oplyste afhørte, at han ikke havde viden om det. Afhørte var bekendt med, at redegørelsen skulle bruges til at besvare et folketings-spørgsmål. På daværende tidspunkt mente afhørte at have et klart billede af, hvad der var sket.

Han erkender ud fra sin viden i dag, at det var en fejl, at han ikke undersøgte det nærmere dengang. Afhørte så ikke Person 14's udtalelse af 21. juni 2012, inden den blev sendt til Rigs-politiet. Afhørte troede ikke, at han blev orienteret om Tiltalte 2's udtalelse af 26. juni 2012 om hændelserne ved Langelinie.

Om Person 4's notits af 28. juni 2012, oplyser af-hørte, at han var bekendt med, at hun og Tiltalte 2 havde talt sammen. Udover ved mail af 1o. juli 2012 at have bedt Tiltalte 2 og Person 17 om at fremkom-me med oplysninger erindrede afhørte ikke at have været inde over udtalelser til brug for besvarelse af Retsudvalgets skriftlige spørgsmål 865 og 875-880.

Om den senere retssag ved landsretten oplyste afhørte, at Kammeradvokaten ikke hen-vendte sig til afhørte med henblik på, at han skulle afgive forklaring for landsretten. Han huskede heller ikke, at han i den forbindelse er blevet kontaktet af Person 15.

Vidne 15's oplysninger i mail af 26. maj 2015 om, at flag m.v. i Kongens Have skulle placeres, så præsidenten ikke kunne se dem, var en rettelse til afhørtes udlægning af Vidne 15's oplysninger, hvorefter flag skulle være på afstand af præsidenten. Afhørte drøftede hverken med Person 15 eller med Kammeradvokaten, om Vidne 15 skulle afgive forklaring under ankesagen.

Afhørte vidste ikke, hvorfor Vidne 15 ikke blev indkaldt som vidne i landsretten. Afhørte sendte straks alle mails, der vedrørte identifikation af politifolk, videre til Person 7, der var ankermand på dette spørgsmål. Når man betragter tingene i dag, kan noget se ud, som om der blandt andet på grund af trusselsvurderingens indhold kan have været sendt signalforvirring ud i geledderne.

Der var givetvis ting, der kunne være gjort anderledes og bedre. Dengang var opgaven blot en blandt mange, og det var en travl butik. I bagklogskabens lys havde det nok været bedre at læse alle tingene. Afhørte havde ingen forklaring på, hvordan afsnittet om politiaktion 04-01 er kommet ind i operationsbefalingen. Hvis han havde, havde han fortalt det.

Der var ingen aftaler med Københavns Politis ledelse, statsadministrationen eller andre om, at præsidentens skulle skærmes. Afhørte troede, at episoderne kunne hænge sammen med, at der var skabt en stemning og stor bevågenhed omkring besøget. Danmark var den-gang sat økonomisk tilbage, og det var vigtigt at skabe arbejdspladser. Kineserne var altid bekymrede, som f. eks. ved Person 18's besøg.

Det skulle være mærkeligt, hvis man som embedsmand ikke havde blik for, at Norge ikke havde solgt mange laks til Kina efter tilde-lingen af Nobels fredspris til en kineser. Det var bred viden, men der var ingen konspirati-on bag politiets ageren. Det er snarere sket det, at nogle har overfortolket nogle ting.

Afhørte drøftede ikke erfaringerne fra 2012 med de operationsansvarlige for besøgene i 2013 og 2014, Person 19 og Person 3."

Tiltalte 1 har den 5. februar i Tibetkommissionen II, proto-kol nr. 25, afgivet følgende forklaring:

side 24

"... Tiltalte 1 forklarede, at han startede ved Københavns Politi i 1978, hvor han var ansat i 37 år, indtil han blev flyttet til Nordsjællands Politi. Da han blev tiltalt i straffesa-gen, blev han suspenderet fra sin stilling og er det fortsat. Han var fra 2001 til 2003 central indsatsleder sammen med Person 20 og Person 19 i Beredskabssektionen.

I 2003 til 2005 var han leder af Uddannelsessektionen, hvor han sammen med instruktører uddannede indsatsledere og delingsførere fra hele Danmark i taktiske forhold, det mobil-taktiske koncept, skydetræning mv. Han overtog stillingen fra Person 12. Uddannelses-sektionen samarbejdede med politiskolen. Han var alene om opgaven en del af tiden, men siden hen kom Vidne 13 til og tog sig af det administrative.

Der var ikke lektioner om kulturforståelse, politik mv., men emnerne indgik som en integreret del af undervisningen efter de direkte konfrontationer med demonstranter den 18. maj 1993 på Nørrebro.

Chef-politiinspektør Person 21 introducerede efter 18. maj 1993 et anderledes koncept, hvor der blev gjort mere plads til demonstrationer samtidig med, at politiet fik flere værktøjer til at forhindre skader på politiet og demonstranterne. Voldelige demonstranter skulle fra da af tages væk og bagefter stå strafferetligt til ansvar for deres handlinger.

Derved blev der vendt op og ned på mange års tradition, hvor strategien havde været at trække stavene, rykke frem og slå på demonstranterne. Det nye koncept var langt mere sikkert for alle par-ter. Person 7 var chef for bl.a. Beredskabsafdelingen og Uddannelsessek-tionen, men han var ikke involveret i selve uddannelsen.

I 2005 til 2006 var han operativ leder af beredskabet på Station City. I den periode blev han også udnævnt til vicepolitiinspektør. I 2008-2009 var han tilknyttet en specialafdeling i forbindelse med planlægningen af COP 15, hvor han primært var beskæftiget med terror-forebyggelse. Han blev i den egenskab tilknyttet KSN under topmødet. Han arbejdede i døgndrift under COP 15.

Han husker ikke, at ledelsen gav instruktioner om håndteringen af demonstranterne under COP 15. I 2010 blev han leder af Specialstøtteenheden, som omfattede Beredskabsafdelingen, Uddannelsessektionen og afdelingen for politiets hunde og heste. I 2012 til 2015 var han leder af Udrykningssektionen. Da der kom ændringer i ledelsesstrukturen, fik han til opgave at opbygge Udrykningssektionen.

Dette skete som led i den forhøjede terrortrussel, der var på det tidspunkt, og hvor det derfor var væsentligt at have en enhed, der kunne aktiveres meget hurtigt. Udrykningssektionen havde mange forskellige opgaver. I 2015 blev han forflyttet til Nordsjælland på grund af nærværende sag.

Han blev leder af Operationscenteret, som omfattede vagtcentralen, gruppen af ind-satsledere, et servicecenter og et visitationscenter.

2002 Under EU-formandsskabet blev der ofte meldt ind til KSN om demonstranter på ruten, hvorefter der blev valgt en anden rute. Det var nok begrundet i et ønske om at undgå uven-tede hændelser. Det kunne være alle typer demonstranter og handlede ikke kun om de-monstranter for Tibet eller Falun Gong. Der blev fx under COP 15 lavet adskillige eskor-teruter for at undgå situationer, hvor kortegen kunne møde grupperinger, der fx ville sætte sig på tværs af vejbanen og bringe kortegen til standsning.

Det var helt almindeligt og blev ikke gjort for at krænke nogen, men var begrundet i sik-kerhedsmæssige hensyn.

Vedrørende Person 13's forklaring for Tibetkommission II om, at eskorteruter blev ændret under kinesiske besøg, ikke kun ud fra sikkerhedsmæssige hensyn, men også fordi det synlighedsmæssige aspekt vægtede tungere end ved gæster fra andre lande, forklarede han, at han er enig i betragtningerne.

side 25

Adspurgt om hans kendskab til en uskreven regel eller norm hos Københavns Politi om, at kinesiske delegationer ikke må se demonstranter, forklarede han, at der var en klar ople-velse af, at kineserne ikke ville se demonstranter. Det har alle med en styrende opgave og formentlig også den enkelte politimand haft kendskab til. Det viste sig blandt andet ved, at der blev ændret i kortegeruter.

Han har kendskab til, at Falun Gong-tilhængere i 2002 blev placeret så langt væk fra kor-tegen, at de ikke var nævneværdigt synlige. Han vil tro, at det var for at imødekomme ki-nesernes bekymringer om ikke at se demonstranter og ikke på grund af sikkerhed. Han husker ikke en episode med demonstranter ved Radisson hotel.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I den 3. februar 2017 om hans viden om kinesisk kultur i relation til, hvordan man skulle håndtere kinesiske besøg, og at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, forklarede han, at han første gang hørte om Falun Gong i 2002 under Danmarks EU- formandsskab.

Han oplevede, at man så anderledes på Falun Gong-demonstranter end på andre demonstranter, da nogle følte, at dem ville kineserne helst ikke se. Det kan have været i forbindelse med ASEM IV-topmødet, hvor der var be-søg af den kinesiske vicepremiereminister. Han mindes ikke, at han før 2002 havde stiftet bekendtskab med håndteringen af anti-kinesiske meningstilkendegivelser under kinesiske besøg.

Anti-kinesiske demonstranter ville under besøget i 2002 tage opstilling ved Bremerholm, hvorefter en delingsfører blev sat til at holde øje med dem. Kortegen skulle køre forbi Hol-mens Kirke. Han var central indsatsleder, og han havde fire delinger, som han kunne ind-sætte, hvis der opstod uroligheder.

Det var chefpolitiinspektør Person 21 og politiinspektør Person 7, der ledede operationen under EU-formandsskabet. Han husker ikke at have drøftet trusselsvur-deringen med Person 7, som var hans nærmeste leder, men de har for-mentlig vendt den på et stabsmøde. Det var formentlig Person 21, der var med til at for-mulere strategien, men det var i sidste ende politidirektøren, der stod på mål herfor.

Vedrørende Person 22's forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at det af operationsbefalingen fra 2002 under afsnittet "Situation", muligvis et udkast, fremgik, at det efter anmodning fra Udenrigsministeriet skulle sikres, at kortegen ikke kom forbi negative demonstranter, forklarede han, at han ikke husker noget herom.

Tiltalte 1 blev foreholdt chefpolitiinspektør Person 21's forklaring for Tibet-kommission II den 28. november 2018 om, at Person 21 altid iværksatte det højeste be-redskab under kinesernes besøg, da kineserne nødigt gav PET oplysninger om, hvorvidt den besøgende var truet, og Person 21 ikke troede på, at der ingen risiko var, samt at det var alment kendt, at kineserne ikke brød sig om, at premierministeren skulle høre demon-stranter, se dem stå med flag osv., hvilket Person 21 sagde "nå" til.

Hertil forklarede Tiltalte 1, at han er enig i, at det var højeste beredskab, der blev iværksat under besøget i 2002. Person 21 havde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregik og var med til at sætte dagsordenen for, hvordan opgaven skulle udføres.

Vedrørende chefpolitiinspektør Person 21's forklaring om, at Person 21 ikke kunne af-vise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte kineserne, og at nogen havde handlet på eget initiativ, forklarede han, at hvis noget udgjorde en risiko, ville han tage de nødvendige forholdsregler. Han var ikke involveret i planlægningen af ASEM IV, så det er lidt svært at forholde sig til netop dette.

Vedrørende Person 21's forklaring om, at det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ik-ke kunne lide demonstranter, forklarede han, at dette var rigtigt.

side 26

Hvis han som leder af beredskabet var blevet mødt med, at dette cirkulerede rundt blandt hans folk, og han ønskede, at billedet blev mere nuanceret, ville det være nemmere, hvis der var en tydelighed i det, der blev lavet, og han ville da håbe, at han i så fald ville gribe ind.

Om mail af 23. maj 2018 fra Person 23 til Tiltalte 2 med tilføjelser til mai-len af 22. maj 2018 om "En tænkt situation" forklarede han, at han ikke modtog mailen, men han har kendskab til den, da Person 23 efterfølgende fortalte ham om samtalen med Person 19. Han genkalder sig ikke de situationer, som Person 19 har fortalt Person 23 om. Han har kendt Person 19 i mange år, og Person 19 kunne godt have nævnt situationerne i en si-debemærkning til ham, men han har ingen konkret erindring herom.

Person 19 har fortalt ham, at politiinspektør ved Københavns Politi Person 24, efter Tibetkommission I blev nedsat, var til et møde i Udenrigsministeriet om et besøg af en kinesisk delegation, hvor Udenrigsministeriet spurgte ind til, om der kunne indsættes en motorcykeleskorte, selvom dette ikke var nødvendigt. Person 24 ville ha-ve ført dette til protokol, men det blev aldrig aktuelt.

Dette viser, hvordan signalerne sen-des ud igennem systemet. Få år tidligere ville en anden politimand formentlig have svaret, at det kunne politiet godt få sat i stand. Historien giver et samlet billede af, at der kommer nogle udmeldinger i bestræbelserne på at gøre besøget til en succes, men at fortolkninger heraf bliver meget forskellige.

2012 Ved 2012-besøget ændrede de efter en dialog mellem ham og politiinspektør Person 7 praksis vedrørende placeringen af demonstranter og synligheden heraf. Han husker ikke nærmere, under hvilke omstændigheder de havde drøftelsen.

Han husker det som om, at politidirektøren havde sendt et signal til dem om, at de skulle sikre, at det fore-gik på en ordentlig måde, og de bestræbte sig herpå ved placeringen af demonstranterne, således at de var fuldt tilgængelige. Det overordnede budskab var, at de ikke kunne placere demonstranter et tilfældigt sted, hvor det ikke gav mening af demonstrere.

Han ved ikke, hvem Person 7 havde talt med på ledelsesniveau. Han har ikke selv hørt politidirektør Person 14 udtale sig om det. Juridiske spørgsmål vedrørende demonstrationer blev ikke afklaret før et besøg. Det ændrede sig efter besøget i 2012.

Det var altid noget særligt, når kineserne kom på besøg, fordi der lå noget i luften om, at kineserne var ømtålelige over for at se demonstranter. Det er ikke noget, som Københavns Politi har opfundet. De informationer, som Københavns Politi fik, kom fra PET, der deltog i planlægningsmøderne i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet ville gerne invitere gæ-ster til Danmark og så selvfølgelig gerne, at besøgene blev en succes. Kinesernes bekym-ringer sivede på den måde ud i systemet og blev genfortalt ad flere gange. Herefter blev det til, at når der kom kinesere, skulle der tages specifikke hensyn.

Den danske bekymring for besøgets succes kom også til udtryk i 2012, da det var selve Ki-na's præsident, der skulle på besøg og ikke blot en kinesisk minister. Retorikken var an-derledes. Han havde ikke tidligere haft ret meget at gøre med kinesiske besøg, men det var tydeligt for ham, at der altid havde været en bekymring. Det overraskede ham derfor heller ikke, at kineserne ikke ønskede at møde demonstranter.

Det har givetvis været drøftet med politiinspektør Person 7, hvordan besøget skulle tilrettelægges, og de be-stræbte sig på, at demonstranterne fik gunstige forhold til at ytre sig. Tilrettelæggelsen blev vanskeliggjort af, at de først fik kendskab til præsidentens planer i sidste øjeblik.

Han husker et kinesisk besøg året eller to år før, hvor der også havde været snak om place-ringen af demonstranter i forhold til, om det kunne være en problematisk oplevelse for ki-neserne at se demonstranterne. Han husker ikke, hvilket besøg det var. Han havde hørt, at

side 27

det var lidt besværligt med kineserne, som blev sure, hvis de så demonstranter. Han søgte ikke nærmere information om holdningen til kineserne, da det var sådan, det var.

Han er aldrig gået ind i en opgave med henblik på at krænke nogen. Operationerne skulle gennemføres, uden at nogen led overlast, og uden at de kom i situationer, som de ikke var i stand til at styre.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at Københavns Politi valgte at melde PET's trusselsvurdering ud, forklarede han, at han ikke husker, hvordan dette konk-ret skete. Han har set i tidligere operationsbefalinger, at der var gengivet en bekymring.

Vedrørende operationsbefaling af 13. juni 2012, 4. udgave, punkt 1.0.2 Trusselsvurdering, forklarede han, at han ikke ved, hvem der besluttede at gengive PET's trusselvurdering i operationsbefalingen. Han mindes ikke, at han var involveret i drøftelser om, hvorvidt det skulle stå der. Det var usædvanligt at kopiere PET's trusselsvurdering ind i operationsbefa-lingen. Årsagen kan have været, at der var tale om et særligt besøg.

Det er korrekt, at der stod meget lidt i trusselsvurderingen, der var relevant for politiet. Han så indholdet i trusselsvurderingen som en orientering til modtagerne om, at sådan var det.

Hver gang der kom kinesere på besøg, blev der meldt et budskab ud om, at kinesere ville blive sure, hvis de så demonstranter. Han ved ikke, hvorfor politiet ikke stillede spørgsmål hertil. Der var altid en lignende formulering med i operationsbefalingerne ved kinesiske besøg.

Han deltog i møder med PET på stabsmøderne. Han deltog også i tirsdagsmøder med OPA, hvor PET også deltog. Han mener, at PET havde en repræsentant med ved hvert møde. Derudover deltog han ikke i møder med PET.

Om referat af tirsdagsmøde i PET af 6. juni 2012 forklarede han, at han sagtens kan have deltaget i disse møder. Han har ikke modtaget referatet, der er et internt PET-referat, men rubrikken "Oplysninger fra OPA" fremgår blank, hvilket han opfatter som, at der ikke var oplysninger fra OPA. Det var i stedet Københavns Politi, der kom med en udtalelse. Det kan have været politiinspektør Person 7, ham selv eller andre, der har deltaget under mødet. Han husker ikke noget om, at Københavns Politi var sure over, at Person 25 tillod sig at bevæge sig frit under hendes besøg. Han vil tro, at OPA skrev referater fra møderne.

Om referat af tirsdagsmøde i PET den 12. juni 2012, hvoraf fremgår, at der var planlagt et stabsmøde samme dag kl. 11.00, forklarede han, at han ikke husker, om han deltog i det planlagte stabsmøde. Det kan han sagtens have gjort. Det kan også have været den store briefing i Gedestalden, der henvises til.

Om referatets punkt ØVRIGE, hvoraf fremgår, at Københavns Politi brokkede sig over, at de ikke kendte til Kina-besøget, forklarede han, at det formentligt handlede om, at politiet ikke kendte til besøgets omfang og timeplan, hvilket gjorde det vanskeligt at forberede be-søget og kende ressourcekravet. Han er ikke overrasket over bemærkningen om synlighed i referatet, da det sikkert er blevet nævnt under mødet. Han kender ikke til en Falun Gong-demonstration foran den kinesiske ambassade den 15. juli 2012. Det er et internt referat fra PET, så han har ikke set referatet.

Københavns Politi var dybt afhængig af PET's trusselsvurdering. PET skulle fortælle, hvil-ken opgave de stod over for i forhold til risici og trusler. Det var i denne sammenhæng, at det blev tydeliggjort, at kineserne var følsomme over for demonstrationer. Han kender ikke

side 28

til, at ledelsen har haft drøftelser med PET om besøgets tilrettelæggelse. Han var til stabs-møder i 2012 med Person 26 og Person 27. Han er i tvivl om Person 28 og Person 29. Han me-ner ikke, at Person 30 deltog på stabsmøderne. Han kender alle fem. Han har ikke haft ind-blik i PET's møder med den kinesiske ambassade.

PET fortalte under et møde om præsidentens besøg, hvad præsidenten skulle besøge, og hvordan PET forventede, at besøget ville forløbe. I dette tilfælde har PET også nævnt be-kymringerne om, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter. Det har været en infor-mation som så meget andet, men udfordringen var, hvordan politiet skulle håndtere det.

I 2002 blev demonstranterne gemt væk, hvorimod man i 2012 var bevidste om, at demon-stranter skulle indtage en position, hvor de kunne komme frem med deres budskab. De-monstranterne fik lov til at stå synligt ved hotellet. Demonstranterne var så tæt på, at kine-serne spillede høj musik for, at de ikke kunne høre demonstranterne.

De lod ikke demon-stranterne få en position, hvor de kunne hoppe op på præsidentens bil på eskorteruten eller lignende.

Han har aldrig deltaget i møder i Protokollen eller i øvrigt talt med en kineser. Han sad dog tilbage med det indtryk, at det var under møder i Udenrigsministeriet, at det blev skit-seret, hvordan besøgene var sat sammen. Besøgsplanen var som udgangspunkt ikke politi-ets ansvar, med mindre der i planen var sikkerhedsmæssige eller andre udfordringer. Ved nogle besøg kendte politiet til programmet i god tid, men ved besøget i 2012 kom det en-delige program først i sidste øjeblik, hvilket betød, at det var besværligt at planlægge besø-get.

Vedrørende Person 13's forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018, hvoraf fremgår bl.a. "1...] Hans udtalelser er i det væsentlige loyalt gengivet i pressen, herunder i artiklen i Politiken den 14. juni 2018 med overskriften "En skandale, der stik-ker dybere: Ny jagt på en ordre oppefra i Tibetsagen".

Han udtalte sig i pressen, fordi han syntes, at det var ærgerligt, at to politiledere skulle stå på mål for en forståelsesram-me, som havde været kendt i politiet gennem en længere årrække... Allerede dengang var der en forståelse vedrørende synlighed og antikinesiske demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. Han kan ikke angive præcist, hvordan denne forståelse kom til udtryk.

De enkelte operationer blev planlagt på stabsmøder, hvori PET deltog. På møderne deltog endvidere de operative ledere fra andre involverede politistationer. Det var på disse mø-der, at forståelsen om synlighed ved kinesiske besøg fremkom. Forståelsen blev talt ind i politiet fra PET", forklarede han, at udtalelsen stemmer overens med hans egne erindrin-ger.

Han ved ikke, om chefpolitiinspektør Person 21 havde samme forståelsesramme som Person 13, men det ville undre ham, hvis Person 21 ikke havde viden om forstå-elsesrammen, da Person 21 havde været meget inde over besøgene, især i 2002. Politiin-spektør Person 7 besad i en periode Person 21's stilling, mens Person 21 var udlånt til en international stilling. Han ved ikke, om Person 21's efterfølger, chefpolitiinspektør Person 8, kendte til denne forståelsesramme.

Adspurgt om hvor langt ind i politiets ledelsesrækker denne forståelsesramme eller norm var kendt, forklarede han, at der var nogen, der havde et ønske om, at et besøg forløb på en god måde. Denne sti kunne kun lægges af dem, der inviterede. Ingen var interesserede i at sige direkte, hvad der skulle gøres, men der kom tilkendegivelser, som blev oplevet for-skelligt af modtagerne. Han vil tro, at politiinspektør Person 7 også havde den viden. Det ville undre ham, hvis han ikke havde. De, der arbejdede i det operative felt fra chefpolitiinspektørniveau og nedefter, må have haft en grad af viden.

Han ville forvente, at politiinspektør Person 7 fulgte med, og også at han læste operationsbefalingen, men den kom i mange udgaver med store og små ændringer,

side 29

så det er ikke nødvendigvis sådan, at Person 7 har læst dem alle. Det er hans indtryk fra alle de stabsmøder, han har deltaget i, at hvis der pludselig var et eller an-det, der kunne være kritisabelt eller farligt, ville det blive taget frem og drøftet, men i 2012 var det ikke situationen, at nogen skulle krænkes.

Person 8 kan godt have været inde over strategien i 2012. Ifølge lærebøgerne er det faktisk politidirektøren, der står på mål for strategien, men i praksis har politidirektø-ren nogen i det strategiske niveau, der står for det. I 2012 var det chefpolitiinspektør Person 8, og i 2002 var det chefpolitiinspektør Person 21.

Han husker ikke at have drøftet trusselsvurderingen med chefpolitiinspektør Person 7, men det ville undre ham meget, hvis den ikke var blevet vendt på et stabs-møde. Oplysningerne i trusselsvurderingen er essentiel viden at have for dem, når de skal vurdere, hvad det er for en udfordring, de står over for. Hans nærmeste leder var Person 7, så det var ham, han gik til med eventuelle problemer. Hvis Person 7 mente, at nogen over skulle inddrages, var det Person 7 og ikke ham, der gik videre med det.

Han husker oplysninger om de 20 mia. kr. mest fra pressen. Han husker ikke, at det var noget, der som sådan blev diskuteret andet end, at der har været en ganske kort oriente-ring. Det handelsmæssige kom til ham gennem pressen.

Udmeldingerne om kinesernes sensibilitet kom ind i Københavns Politi gennem PET. PET havde fået deres viden om kinesernes følsomhed oppefra. Ledende chefpolitiinspektør Vidne 18 har fortalt ham, at han besøgte Kina i april 2012 som led i sin ledel-sesuddannelse i Forsvarsakademiet.

I Kina mødte han den danske ambassadør, som over for ham i op mod en time understregede vigtigheden i, at der blev taget hensyn til kineser-ne, at de ikke måtte tabe ansigt mv., da dette var vigtigt i forhold til Danmarks samhandel med Kina.

Hans ven Person 31 fra forsvaret deltog i samme møde og har bekræftet ind-holdet af samtalen med ambassadøren og fortalt ham, at det under mødet blev sagt, at be-søget ikke skulle ende som i Norge, hvor Norges samhandel med Kina var gået i stykker efter deres uddeling af Nobels Fredspris til en systemkritiker.

Han har aldrig modtaget ordre om at tage flag fra demonstranter, og han har aldrig givet en sådan ordre, men der har været givet et klart signal om, at besøgene skulle foregå, så alle var glade og tilfredse. Det kan sammenlignes med situationen, hvor børnene sidder i køkkenet og spiser pizza, for ikke at være synlige, mens forældrene har gæster på besøg.

Vedrørende Person 32's forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at det blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premierminister un-der sit besøg i 2002 ikke så fx demonstranter fra Falun Gong, og at det var en uskreven re-gel, forklarede han, at bekymringen blev nævnt i 2012, men han erindrer ikke, at det blev sagt direkte, at demonstranter ikke måtte være synlige.

I 2012 var der mere rum til de-monstranter, og de blev tillagt en større grad af synlighed end tidligere. Det var hensigten, at der skulle være en mere åben linje over for demonstranterne. Ved stabsmøderne i 2012 var politiinspektør Person 7 vært. Derudover deltog Person 13 og Person 12 fra OPA og ham selv.

Han husker ikke tilkendegivelser under stabsmøderne af den karakter, som Person 32 giver udtryk for. Det var tydeligt for enhver, at kineserne blev fornærmerede over demonstran-ter. Budskabet i hans egen briefing var, at Københavns Politi gjorde det på deres egen må-de uanset kinesernes ønsker. Han kan ikke stå på mål for andres fortolkninger. Der stod mellem linjerne i trusselsvurderingen, at det var vigtigt for Danmark, at besøget skulle for-løbe på en god måde, da dette ville have positive konsekvenser for Danmarks forhold til Kina. Dette er et udtryk for den tid, de befandt sig i efter finanskrisen.

side 30

Vedrørende vicepolitiinspektør Person 33's forklaring for Tibetkommission II den 4. december 2018 om forholdet mellem den grundlovssikrede ret til at demonstrere og politiets ret til at bestemme inden for loven, hvor en demonstration skulle foregå, forklare-de han, at alle var bevidste om retten til at demonstrere og ytre sig, hvilket man langt hen ad vejen efterkom.

Han mindes ikke at have drøftet grænserne for placering af demon-stranter med sine kollegaer. Han har medvirket til at lave manøvrer med køretøjer, der gjorde det umuligt at se et objekt fx ved ambassader. Når man foretog skærmning af en de-monstration, var det for at få afviklet demonstrationen på en måde, hvorpå sikkerheden ik-ke blev tilsidesat, og ingen led overlast.

Det var på det tidspunkt måden, man gjorde det på, og han har aldrig fået kritik af sin ledelse heraf.

Falun Gong-tilhængere udgjorde som udgangspunkt ikke en sikkerhedsmæssig risiko. En demonstration kunne dog altid udvikle sig, hvilket man skulle være forberedt på.

Han har ikke fået ordre eller lignende af den øverste ledelse i Københavns Politi om, hvor-dan de skulle behandle demonstranter under kinesiske besøg. Han har ikke været til stede i de mødefora, hvor disse ting kunne være drøftet, da han ikke fungerede på det strategiske niveau. Han har heller ikke hørt om det fra andre.

Pressen var opsat på at skrive om, hvor vigtigt besøget var, herunder de store økonomiske interesser, der var på spil, hvilket også gjorde indtryk, og der var således på- virkninger fra mange sider.

Han erindrer ikke mail af 12. juni 2012 fra Vidne 8 og Person 34 cc til Tiltalte 1 om "Statsbesøg fra Kina" om Københavns Politis anmodning om, at enten Kastellet blev holdt lukket for offentligheden i formiddagstimerne den 15. juni 2012, eller at politiet havde mulighed for at sikre voldanlægget, som vender ud mod Havnefron-ten i tidsrummet, under sejladsen og besøget ved Den lille Havfrue.

Om mail af 13. juni 2012 fra Vidne 8 til Tiltalte 1, Person 7, Tiltalte 2 m.fl., hvoraf fremgår blandt andet "1...] Jeg har aftalt med Kastellet, at de lukker Volden ud mod havnen for offentligheden i tidsrum-met fra kl. 0945 til 1215, og at det vil være muligt at føre kortegen igennem såfremt det behøves...", forklarede han, at han ikke erindrer mailen. Det ligner en orientering om, at der var truffet beslutning om at lukke Kastellet.

Han var ikke involveret i beslutningen. Det ville overraske ham, hvis en operationsleder egenhændigt gav forsvaret besked om at lukke Kastellet af, og Vidne 8 og Tiltalte 2 ville ligeledes ikke gøre det. Det er typisk PET, der har kontakten til forsvaret om den slags. Politikredsen tager typisk kun kontakt til forsvaret, hvis der er brug for for-svarets hjælp. Han ved ikke, hvem der traf beslutningen.

Han husker ikke, at der under briefingen i Gedestalden var diskussioner om at ændre i operationsbefalingen. Der kan sagtens under en briefing fremkomme ny viden eller være ting, der var overset, og som så bliver tilføjet operationsbefalingen. Politiinspektør Person 7 modtog mailen af 13. juni 2012 og var i det hele taget altid med i "loopet" på mails, da han havde det overordnede ansvar for operationen.

Om mail af 22. maj 2018 fra Person 23 til Tiltalte 1 om "En tænkt situation" forklarede han, at han har kendt Person 23 i mange år. De er gode venner privat og har arbejdet meget sammen. Person 23 syntes, at det var uri-meligt, at han skulle ende i den situation, som han befinder sig i nu. Tiltalte 2 havde fortalt Person 23, at en jurist fra Københavns Politi havde sagt til Tiltalte 2, at de kunne påstå, at de havde inkrimineret sig selv under deres afhøring. Dette var han dog ikke interesseret i, da det ville betyde, at han havde sagt noget, som var forkert,

side 31

hvilket han ikke havde. Derfor var denne del af brevet ikke aktuelt for ham, hvilket han meddelte Person 23. I brevet var der også oplistet eksempler på andre tilfælde, hvor bannere var blevet fjernet fra fx parkeringshuse, og Person 35 blev på et tidspunkt taget ned fra en lygtepæl, da han var ved at hænge et banner op.

Med dette forsøgte Person 23 at sige, at der ikke var tale om politiets hetz mod tibetanske demonstranter eller Falun Gongtilhængere, men at det var den måde, som politiet havde arbejdet på igennem rigtig mange år. Det var ikke for at krænke nogen, men for at sikre, at besøgene blev gen-nemført på god og tryg måde, uden at nogen led overlast.

Om mailens første afsnit, hvoraf fremgår "...Hvordan vil situationen være, hvis Tiltalte 1 og Tiltalte 2, under afhøring i retten under vidneansvar har tænkt, at de selv ville kunne komme i problemer og derved inkriminere dem selv, hvis de begyndte at svare, at de på dagen måske havde været lidt for nidkære og rigtigt nok havde gjort noget for at præsidenten ik-ke måtte se nogen demonstranter under sit besøg og altså dermed havde været med til at bryde almindelige borgeres rettigheder og knægte ytringsfriheden?" forklarede han, at han ikke genkender at have været for "nidkær", da måden, de lø- ste opgaven på, ikke var begrundet i nidkærhed.

De imødekom synlighed for demonstranterne ved de placeringer, de havde fået. Det må derfor stå for Person 23's egen regning, når han skriver, at de havde gjort noget for, at præsidenten ikke så demonstranter.

Om mailens andet afsnit, hvoraf fremgår "...Hvad hvis de var klar over, at ikke bare dem selv men hele Københavns Politi, ministerier, PET osv., havde været alt for opsatte på at sikre, at Kinesernes besøg blev en succes men altfor meget på kinesernes præ- misser, når de i årene efter besøget har kunne se, at PETs anbefalinger var blevet tillagt altfor stor betydning, og at alle bare ønskede at alle handelsaftaler til mange milliarder ikke måtte gå i vasken OG at de efterfølgende mange klager fra demonstranter om fratagelse af flag, skærmning bag køretøjer osv osv., langt hen ad vejen med rette ville kunne kritiseres og evt. føre til sanktioner mod dem selv, da de jo netop havde stået for operationsledelsen i såvel KSN som på gaden?" forklarede han, at afsnittet i det væsentligste handler om sank-tioner mod dem selv.

PET havde ofte beskrevet, at kineserne ikke brød sig om den slags ting, og selv efter nedsættelsen af Tibetkommission I har der været eksempler på situatio-ner, hvor der er blevet taget fat i demonstranter. Under indvielsen af pandaanlægget i 2019 tog politiet fat i demonstranter, og under Statsminister 1's grundlovstale i 2012, hvor der var nogle, der placerede et banner foran hende, blev det fjernet af politiet.

Dette havde de helt sikkert ikke fået ordre om at gøre, men politiet læste en situation, som havde taget en drejning, der kunne udvikle sig. Politiet går ikke ind i en opgave for at krænke nogen. Der er et element, der omhandler retten til at ytre sig, men der er også et element som indebærer, at politiet skal sikre, at det kan styres, og at der ikke sker noget u-tilsigtet.

Om mailens tredje afsnit, hvoraf fremgår "...Hvordan skulle Tiltalte 1 og Tiltalte 2 egentligt kunne forklare, at det der skete, rent faktisk er sket i mange andre sammenhænge og ved andre såvel statsbesøg, afholdelse af formandskaber, demonstrationer, taler, folketingets åbninger m.m., og at politiet generelt vel i en eller anden grad har bøjet grundloven og ytringsfriheden igennem mange år bådefør og efter det kinesiske besøg i 2012 uden at få hele Københavns Politi inklusive dem selv til at stå i et dårligt lys?" forklarede han, at de ikke bøjede grundloven.

Han er aldrig gået ind i en opgave for at krænke nogens mulighe-der for at blive set, men han har forsøgt at lave løsninger, der gjorde, at de, der ønskede det, kom ud med deres budskaber. Hvis politiet skulle have krænket demonstranter, skulle de have forbudt demonstrationen i sin helhed og kørt demonstranterne væk i busser, som det sker i Rusland. Sådan gøres det ikke i Danmark.

Person 19 skrev på et tidspunkt til ham, at det ikke skulle gå som i 2012, men han har ellers ikke været genstand for drillerier fra Person 19 i forhold til be-givenhederne i 2012.

side 32

Det var typisk demonstrationsledelsen, der ved deres anmeldelse af demonstrationen an-gav, hvor de ønskede at stå.

Da præsidentens planer blev ændret, og præsidenten ikke læn-gere skulle besøge rådhuset, men i stedet skulle besøge Christiansborg, kontaktede de de-monstrationsledelsen og aftalte flytning af demonstrationen fra foran Industriens Hus til Højbro Plads eller Finansministeriet, hvor den ville være mere synlig. Dette viser, at poli-tiet ikke havde til hensigt at skjule demonstranterne.

Det var muligvis ham og ikke Person 7, der talte med demonstrationslederen. Han husker ikke demonstrati-onslederens navn, men det var en mand. Der var ikke noget med, at demonstranterne ikke måtte ses. De gik i 2012 langt videre end tidligere for at sikre synligheden af denne gruppe af demonstranter. Før 2012 blev den type demonstranter gemt væk for kortegen, da de ik-ke måtte ses.

Fredsvagten var givet også til stede ved Finansministeriet under besøget. Han husker det dog ikke nærmere.

Han gav en ordre om, at han ikke ville have demonstranter på Christiansborg Slotsplads, da han ikke ville risikere at komme i en situation, hvor der skete noget, han ikke kunne styre, såsom stenkast, maling mod præsidentens bil mv. Han ville undgå en situation, som den Statsminister 2 blev udsat for, da han fik hældt maling i hovedet, eller at der som under COP 15 blev hængt et banner op, hvor det ikke skulle være.

Han står ved sin beslutning om, at demonstranterne ikke skulle stå på Christiansborg Slotsplads ud fra et sikkerhedsmæssigt moment. Demonstranterne kunne i stedet stå ved Højbro Plads, hvor de i hvert fald var synlige for befolkningen, kunne komme i medierne og give udtryk for sine holdninger. Han gav ikke ordre om, at der skulle fratages flag. I så fald ville nogle af hans 20 indsatsledere have sagt fra, eller også ville der være indsamlet flere hundrede flag og ikke blot nogle få. Han ved ikke, hvad der har ligget i ordren eller baggrunden herfor.

Demonstrationerne blev gennemført, og de var synlige for den offentlige befolkning. Der lå en viden hos politiet om, at kineserne måske følte sig fornærmerede, hvis de så demon-stranter. Politiet gjorde det på deres måde og under de konditioner, som de mente, var de rigtige.

Han havde over for Tiltalte 2 skitseret sin manøvreide om, at køretøjerne kunne place-res på broen, såfremt det blev nødvendigt at sikre, at der ikke kom demonstranter på Chri-stiansborg Slotsplads. Han har forstået det sådan, at flagene blev frataget demonstranter på slotspladsen, hvor han havde sagt, at der ikke skulle være demonstranter.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-missionens arbejde."

Tiltalte 1 har til retsbogen den 19. september 2023 afgivet følgende forklaring:

"... Tiltalte 1 forklarede, at han ikke tror, at han talte med Person 15 om vidneindkaldelsen af 1. august 2013, men han kan ikke u-delukke det. Han havde ikke opklarende spørgsmål til vidneindkaldelsen. Det kan godt være, at han skimmede noget af det materiale igennem, der blev sendt, men han havde det billede af situationen, at han skulle forklare i retten, hvad han havde oplevet og om, hvilke beslutninger han havde truffet.

side 33

Det væsentlige var indholdet af operationsbefalingen, som var udgangspunk-tet i hvert fald angående det operationelle ansvar, som var hans gebet og det som han stod på mål for.

Han husker at han medbragte noget af det materiale, som han havde anvendt ved besvarelsen af spørgsmål til folketinget, fordi han tænkte, at det, var det, han ville blive spurgt ind til.

Han tror ikke, at han læste de vedhæftet retsbøger med forklaringerne fra sagsøgerne. Han gik i retten for at forklare, hvad han havde foretaget i sam-mehængen, og han gik i retten for at besvare spørgsmål i den forbindelse.

Når man indleder en opgave, udarbejdes et arbejdsdokument – en operati-onsbefaling – og det er den, der er det toneangivne i forhold til, hvad der skal ske. Operationsbefalingen bliver skabt på de første stabsmøder, hvor det fast-lægges, hvilke opgaver politiet skal løse. Operationsbefalingen blev løbende revideret.

Foreholdt, at det fremgår af vidneindkaldelsen af 1. august 2013, at operati-onsbefalingen ikke er sendt til advokater og retten, idet den er udfærdiget ”til tjenestebrug” , forklarede han, at han overhovedet ikke tænkte over det, her-under om der var noget, han ikke måtte sige. Han tænkte alene på, at der var personer, der havde klaget over politiet, og han skulle afgive forklaring. Det håndværk, han kan, er at lave politiarbejde og gennemføre opgaver, som po-litiet skal løse. Det skulle forløbe på en god måde. Det forklarede han også i kommissionen.

Udtalelse 1) om, at ”Demonstranterne løb ned mod slotspladsen” , var en op-lysning, som han modtog efter hændelsen. Han fik det at vide af Tiltalte 2. Tiltalte var ikke selv på gaden, idet han sad på politigården i KSN, som er en vagtcentral til operationen og målrettet til netop denne opgave. Han havde derfor ingen mulighed for at se, hvad der foregik på gaden.

Han kunne orientere sig i, hvad der foregik på gaden via de radiobeskeder og anden kommunikation, som de modtog i KSN, herunder meldinger angående positioner og øjebliksbilleder. Herved kunne han danne sig et billede af, hvor-dan stemningen var, herunder om der var spærret af, inden kortegen kom m.v. De havde operationsoverblikket i KSN.

Det fremgik af de taktiske befalinger, at der skulle gives besked til KSN, hvis der var demonstrationer eller andre forhold, så KSN kunne være på forkant med begivenhederne. Det er i hans optik essentielt, fordi det giver ham bedre muligheder for at agere relevant.

Person 21 introducerede det mobile indsatskoncept efter urolighederne 18. maj 1993. Der fandt man ud af, at kommandovejene var for lange, og det medførte, at rigtige mange kom til skade. Den situation ville man ikke stå i

side 34

igen. Han har som leder af uddannelsessektionen arbejdet rigtig meget med konceptet. Man bruger nu køretøjer til at danne afstand til demonstranterne. En konflikt optrappes ved øjenkontakt, men hvis en bil køres ind imellem dem, som er i konflikt, er den direkte øjenkontakt afskåret.

Kommunikationen mellem indsatslederne og KSN foregik via både radio og mobiltelefon.

Foreholdt ekstrakt 5, side 137, bilag R 1 -1-14, lydklip, forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der talte i radioen i KSN. Han var flankeret af en logistik-mand og en operationsleder, og bag dem sad radiofolk, der på baggrund af meldingerne over radioen skrev korrespondancen ned, som han modtog og agerede på baggrund af. Det var radiomanden, der sorterede i meldinger og nedskrev det, som kunne være relevant.

Han kunne tale i mobiltelefon med dem, hvor det var relevant at tale via tele-fonen. Det kunne både være op ad i kommandoen, men også ud til de ledere, som han havde ude i marken.

Han husker ikke, at han via radioen fik melding om, at bilerne var kørt på plads. Men han havde en samtale med Tiltalte 2 på et tidspunkt, hvor Tiltalte 2 meldte, at bilerne var kørt frem.

Tiltalte havde tidligere på dagen skitseret en manøvreide om at køre bilerne frem. Den havde han fremlagt for Tiltalte 2. Hvis der opstod noget på pladsen, skulle de i overensstemmelse med planen, som angav, at de skulle have en afpasset offensiv indsats, agere efter det.

En afpasset offensiv indsat betyder, at de skal indlede i den milde ende, hvilket de gjorde ved at opstille en række synlige betjente ved demonstranterne. Hvis der opstod noget, kun-ne de skrue på knapperne. Det var Tiltalte 2, der var delingsfører. Hvis der opstod noget, som de blev utrygge over for, så kunne de køre bilerne frem og blokere broen, så de ikke fik demonstranter på slotspladsen.

Broen blev på denne måde spærret af.

Tiltalte havde tidligt i forløbet besluttet, at der ikke måtte være demonstran-ter på slotspladsen.

Det er fuldstændig rigtigt, at der ikke kom meldinger over radioen om, at de-monstranter løb mod slotspladsen. Det var en oplysning, som han fik efterføl-gende af Tiltalte 2 i forbindelse med, at tiltalte skulle besvare spørgsmål til Retsudvalget. Da han skulle besvare spørgsmålene, spurgte han Tiltalte 2 om, hvad der var passeret, idet han ikke selv havde været på stedet.

Tiltalte 2 fortalte ham, at der havde været demonstranter, der rejste sig i en bred front og gik frem. Han bad Tiltalte 2 om at skrive det til ham på en mail. Det er denne oplysning, der ligger til grund for tiltaltes forklaring i retten. Hans svar baserede sig derfor på de oplysninger, han havde modtaget

side 35

fra Tiltalte 2, og ikke fra meldinger over radioen.

Foreholdt udsagn 2) om, at der ikke var instrukser om, at personer skulle fra-tages tibetanske flag, og at Vidne 9 til kom-missionen har forklaret, at tiltalte i Gedestalden gav ordrer om, at de skulle tage alle flag, forklarede tiltalte, at han aldrig har givet ordre om, at der skul-le tages flag fra demonstranterne.

Det er simpelthen ikke korrekt, at han på briefingen i Gedestalden gav ordrer til, at demonstranter skulle fratages tibetanske flag.

Hvis han havde sagt ”Nu skal i høre drenge, vi skal løse en opgave, og vi vil ikke se tibetanske flag, bannere eller antikinesisk materiale, fordi det vil PET ikke have” , ville der helt sikkert være mindst en af de ca. 20 politikommissærer, der var til stede under briefingen, der havde spurgt ind til hjemlen. Derfor ville han aldrig kunne drømme om at sige sådan noget.

Hvis han havde givet en sådan ordre, var det også virkelig skidt, at man på kommunikationen kan høre, at demon-stranterne stod med flag, bannere og balloner, og ingen gjorde noget ved det. Så vil det ikke give mening at give en ordre.

Det er fuldstændig rigtigt, at politifolk følger de ordre de får, også i disse operationer, ellers kan man ikke styre det. Demonstranter tydeliggør deres budskab via flaget. Men det ændrer ikke på personen som demonstrant, at flaget tages fra vedkommende. Det er stadig en demonstrant. Det er perso-nens eventuelle vilje til at handle, som er farlig. Men det tydeliggør, at det er en demonstrant, hvis personen har et flag eller har en gul trøje på.

Foreholdt, at man skærmede præsidenten for demonstranter, hvis man tog flagene fra demonstranterne, forklarede tiltalte, at det er en politimands lod at skønne på stedet, hvad der skal foretages. Politimanden er underlagt en gruppefører og en delingsfører, men politimanden må også selv foretage et øjeblikkeligt skøn over, hvad der er rigtig og forkert i den givne situation.

Tiltalte havde besluttet, at han ikke ville have demonstranter på slotspladsen. Han kan ikke med sikkerhed sige, om han har sagt, hvordan man kan se, om det er en demonstrant. De betjente, som var på gaden, havde alle prøvet det før. De har håndteret mange forskellige demonstrationer.

Det var uden betydning, om der stod folk med Dannebrog eller andet; han ville ikke have demonstrationer på slotspladsen, uanset hvad folk stod med. Hvis de havde en demonstrant tæt på der, hvor kortegen skulle køre ind, kunne der opstå en utilsigtet hændelse. Måske var tiltalte for konsekvent, men han turde ikke risikere en situation, hvor noget blev kastet på præsiden-tens bil eller lignende. Så ville opgaven ikke være løst.

Under COP15 var der demonstranter, der sneg sig ind på Christiansborg med et budskab. De blev smidt ud, hvilket alle havde forståelse for.

side 36

Det var hans opgave at sikre, at sikkerheden var i orden, og derfor havde han besluttet, at demonstranter skulle stå på Højbro Plads, for så var tingene til at styre.

Han har nok ikke tydeliggjort, hvordan en demonstrant så ud. Betjentene på gaden ved, hvad de skal have fokus på, og hvis de så en, der kunne give an-ledning til en situation, skulle de forhindre, at der skete noget utilsigtet.

Han hæftede sig ikke ved, at Person 15 i vidneindkaldelsen af 1. august 2013 omtalte sagsøgerne som ”demonstranter” . Det var personer, der mente, at der var foregået noget uhensigtsmæssigt, og det havde de klaget over. Den klage skulle andre tage stilling til.

Om udsagn 4), forklarede han, at han synes, at udsagnet er retvisende. Det var situationsbestemt. Hvis der stod en enkelt med flag et andet sted end på slotspladsen, kunne det håndteres med, at der stod en betjent i nærheden, så der var styr på det. De klip, han har set, viser, at folk er aktive i forhold til deres gøren og laden.

Når situationen udvikler sig, må man se på, om den ek-sisterende løsning er nok, eller om man skal gøre noget mere. Eksempelvis ville situationen med malingen på Statsminister 2 måske have været undgået, hvis PET havde være mere skarpe på, hvem der kunne komme ud fra et hjør-ne og hælde maling ud over Statsministeren.

Det handler om at være på for-kant, og derfor ville han ikke have demonstranter tæt på kortegen, og det var politiets opgave at henvise demonstranter til Højbro Plads.

Da han afgav forklaring i retten, var der ikke offentliggjort fotos og videoer fra episoden. Han havde ikke selv været på stedet. Hvis han på tidspunktet for afgivelse af forklaring i retten havde kendt til fotos og videoer fra stedet, havde det måske set anderledes ud. Han måtte afgive sin forklaring på bag-grund af de oplysninger, han havde fået.

Foreholdt ekstrakt 3, side 89, bilag U-23-1-2, mail af 21. maj 2013 fra Person 19 til Person 36, forklarede han, at han ikke har nogen kommentarer til måden, tiltaltes indsats udlægges på heri. Person 19 har håndteret langt de fleres tidligere besøg fra Kina, så han forstår ikke, hvorfor Person 19 vælger at sætte tiltalte ind i den sammenhæng.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede tiltalte, at hvis man kiggede på trusselsvurderingen i operationsbefalingen, var der bekym-ringspunkter, men både terrortruslen og truslen fra ekstremister var forhold-svis lav. Den kinesiske præsident havde 45 livvagter, der var med på gaden og ude i miljøet, og det var tillige fra Kinas side arrangeret, at en lang række kinesiske studerende stod med kinesiske flag. PET brugte mange ressourcer på at holde øje med de kinesiske livvagter. Det var derfor en relativ stor ope-ration, og der blev brugt mere end 1.000 mand på opgaven.

Det er PET, der deltager i møder i Udenrigsministeriet og taler med repræ-

side 37

sentanter derfra. På denne baggrund udarbejdede PET en trusselsvurdering. Det er ikke blot to tilfældige PET-folk, der har udarbejdet trusselsvurderin-gen. Det var tydeligt for ham, at der ikke skulle opstå en situation, hvor den kinesiske præsident stod med gul maling i hovedet. Alt som indebar fysisk forulempelse skulle undgås. Kunsten er at skabe sig et rum, hvor det ikke sker.

For blot 2 måneder siden under den franske præsidents besøg i Holland, lyk-kedes det demonstranter på et splitsekund at komme helt tæt på. Den situati-on er svær at håndtere. Det var derfor, at de dengang ville sikre sig, at de havde et manøvrerum, som gjorde, at de var i stand til at handle, hvis der skete noget utilsigtet. Derfor skulle der ikke være demonstranter på slots-pladsen.

Det er kommet en masse viden siden hen, men det var ikke det, der var pro-blemet på det her tidspunkt. Det fremgik af hans forklaring i retsbogen, at han ikke selv var på slotspladsen. Han mener, at han til retsbogen forklarede, at han ikke vidste, hvor mange personer det drejede sig om. Han gengav, hvad han havde fået refereret på det tidspunkt. Han brugte det materiale, som han havde anvendt ved besvarelse af spørgsmål til Folketinget. Han sag-de ikke noget, som var faktuelt forkert.

Efter hans opfattelse er slotspladsen hele området fra slotskirken til Finans-ministeriet. Som demonstrant ville man ikke få lov til at stå helt henne ved indgangen til slotsgården, hvor kortegen kørte forbi. Det var netop det, som han ville undgå. Ingen demonstranter måtte fysisk være i nærheden af korte-gen. Man kunne godt forestille sig, at en demonstrant havde fået lov til at stå i fred og ro ved Finansministeriet, medmindre det var en person, der kunne udgøre en risiko. Der kunne placeres en betjent tæt ved. Hvis nogen kunne udgøre en risiko, var de for tæt på. Det måtte håndteres.

Det havde været vanskeligt at få et endeligt program for besøget. Derfor havde de indledningsvist en ide om, at noget af besøget skulle foregå på Råd-huset. Derfor blev det aftalt med OPA, at der kunne laves en demonstration ved Industriens Hus. Det viser tydeligt, at man ikke ønskede at gemme de-monstranter væk. De ville være helt tydelige for præsidenten, når han kørte op langs balustraden.

Det viste sig imidlertid, at præsidenten ikke skulle be-søge Rådhuset, og derfor blev demonstrationsledelsen tilbudt, at de kunne stå et andet sted. Det var Københavns Politi, der kontaktede demonstrations-ledelsen. Han er i dag i tvivl om, hvem fra politiet der rettede henvendelse til demonstrationsledelsen.

Han har dog et billede af, at han talte med en mand, hvor han netop oplyste, at de kunne stå ved enten Finansministeriet eller ved Højbro Plads. Det gav i hvert fald ikke længere mening at stå ved Rådhusp-ladsen.

På daværende tidspunkt tillod de ikke demonstrationer på Strøget eller på Amalienborg Slotsplads. De valgte alligevel at give tilladelse til demonstrati-

side 38

onen på Højbro Plads.

Det var hans manøvreide, at de kunne anvende bilerne til at spærre adgangen over broen. Det var den bedste taktiske mulighed for at forhindre, at demon-strationen bevægede sig frem mod Christiansborg Slotsplads. Det var relativt nemt at lukke af.

Det var hans helt klare bud, at man kunne se demonstrationen fra kortegen. Det fremgår også af filmklip, at man kan se flag og bannere, der vifter hen over bilerne.

Manøvreideen gik overhovedet ikke på, at der skulle spærres hele vejen ned mod Holmens Kirke. Der var tale om en taktisk manøvre, som han havde an-vendt hundredvis af gange tidligere for at forhindre, at der var nogen, der kom til at stå steder, hvor de ikke skulle stå, og ikke mindst for at gøre situa-tionen håndterbar.

Han mener, at der var opstillet 6 betjente ved demonstranterne på Højbro Plads, men han ved det ikke med sikkerhed.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, og foreholdt ekstrakt, side 18, operationsbefalingen, 02-01: Operationel reserve, forklarede tiltalte, at det er mandskab, der kunne skydes ind til at forstærke andre politiaktio-ner.

Foreholdt ekstrakt 1, side 23, kontaktliste, forklarede tiltalte, at baggrunden for, at Tiltalte 2 ikke er nævnt, skyldes, at Tiltalte 2 kom meget sent ind i opgaven. Der skete et skift relativt tæt på besøget. Måske deltog Tiltalte 2 i et enkelt møde inden, men han husker der ikke med sikkerhed. Tiltalte 2 deltog ikke i planlægningen af besøget.

Foreholdt tillægsekstrakt 5, side 37, KSN-oversigt 2012, bekræftede tiltalte, at numre med rød skrift muligvis er radiokanaler. Lima 2-01 operationel re-serve, henhørte under Tiltalte 2. Flere af de øvrige Lima’er klarede politi-aktioner alene, eksempelvis Lima 7-01 i lufthavnen. Hvis der skete noget u-forudset i lufthavnen, kunne Lima 2-01 træde til og bistå således, at der var flere ressourcer til stede.

Lima 2-01 skulle ikke have været på Langelinie, men da objektet på et tidspunkt var ved at komme ud af styring, så blev Lima 2-01 sat ind. Da der ikke kan være flere delingsfører, der har det øverste an-svar, var det den, som havde mest erfaring, der havde det øverste ansvar, og det var Tiltalte 2.

Når man kigger tilbage på de amerikanske præsidentbesøg, der tidligere hav-de været gennemført, havde hele Christiansborgs Slotsplads været spærret, og busruterne var omdirigeret. I 2012 lod de busserne køre på ruten. De blev først stoppet lige inden kortegen kom. De vurderede sikkerheden i forhold til situationen.

side 39

Han husker ikke om ”Lima 4-01 Sektorpatr.” var underlagt Tiltalte 2. Det kunne også være en delingsfører, der selv styrede det.

Alle hørte ind under KSN. De taktiske befalinger var lavet på baggrund af operationsbefalingen, som var det styrende dokument.

En sektorpatrulje kan kører i periferien, hvor patruljen observerer, om der er noget af interesse. Han husker ikke, om der var nogen fra Lima 4-01 sektor-patrulje på Højbro Plads eller på Christiansborg den dag.

Foreholdt ekstrakt 1, side 90, bilag A-3-16, tilladelse til demonstration, for-klarede tiltalte, at han ikke har haft noget med tilladelsen at gøre. Demon-stranterne blev på et tidspunkt bedt om at skrue ned for lyden på musikken. De havde aftalt, at der måtte anvendes megafon men ikke højtalere. Det due-de ikke, at der stod en lastbil med store højtalere, når placeringen var så tæt på Strøget. Han fik en melding om musikken via radioen eller mobilen.

Han fik efterfølgende at vide, at der var nogen, der havde rejst sig og var gå-et frem i bred front.

Foreholdt ekstrakt, side 81, bilag -3-12, noter om videoerne, video NTD TV 19:53, 8 min. inde i videoen, forklarede tiltalte, at demonstranterne var på det anviste sted. Det havde der nok være en dialog om.

Foreholdt, at det ser ud som om, at nogen går frem, hvorefter bilerne kører frem, forklarede tiltalte, at han ikke selv var til stede, så han lagde det til grund om episoden, som han efterfølgende havde fået at vide af Tiltalte 2.

De havde lavet en manøvreide for at være på forkant. De havde set en ten-dens ved Den lille Havfrue, hvor nogen bevægede sig meget hurtigt rundt. De overvejede, om nogen ville anvende samme teknik ved Højbro Plads. Meldingen fra KSN var, at der ikke skulle være demonstranter på slotsplad-sen.

Der var en episode ved Kongens Have, hvor der var en autonom happening. Som han husker det, angik det olie og fældning af træer. Det havde ikke no-get med præsidentens besøg at gøre, men happeningen var unægteligt meget tæt på, og hvis man havde et politisk budskab angående Kina, var det jo nær-liggende at lave et skalkeskjul for at komme relativt tæt på via den autonome demonstration.

Foreholdt ekstrakt 1, side 95, bilag A-3-18, POLDOK, kl. 15.37, forklarede tiltalte, at det ikke var den situation han tænkte på. Tiltaltes opgave var at have overblik over alt, der rørte sig i byen i det tidsrum, hvor præsidenten var på besøg. Han skulle være på forkant, så der kunne flyttes ressourcer, hvis der opstod noget uventet, som de ikke kunne styre.

side 40

Én demonstrant kan i princippet godt udgøre en sikkerhedsrisiko. Der er massevis af eksempler på demonstranter, der gemmer sig bag andre ting. De havde pludselig en demonstrant på en cykel ved slotspladsen. Det er relativt atypisk at demonstrere ene mand på en cykel. Der skal den dygtige politi-mand være vågen. Han skal overveje, om cyklen muligt skal kastet ud foran kortegen, når den kører forbi. Kortegen vil så standse, og andre ville kunne komme tæt på. De kan ikke vide, hvad den enkelte demonstrant har hensigt til, og derfor skal de være vågne.

Der var ikke en forholdsordre om, at demonstranter skulle fratages flag. Der var en ordre om, at der ikke måtte være demonstranter på slotspladsen.

Præsidenten skulle køre ind via Prins Jørgens Gård, der ligger relativt tæt på Højbro Plads. Der er vel ca. 100 meter. En demonstrant kunne derfor hurtigt komme fra Højbro Plads til indkørslen i Prins Jørgens Gård. Kortegen blev nødt til at sænke hastigheden for at dreje ind mod porten og køre igennem den. Derfor bliver der et rum på slotspladsen, hvor det var kritisk. Området er ombygget i dag, og han husker ikke nøjagtigt, hvordan det så ud i 2012, men der har formentlig både være en kantsten og cykelsti, så kortegen skulle helt ned i fart.

Han mener ikke, at han og Tiltalte 2 havde møder på to-mands hånd, men de tal-te relativt ofte sammen.

Tiltalte 2 var udpeget som en af de centrale indsatsledere, fordi han kunne bestride opgaven på en god måde og var dygtig til at håndtere den og træffe de rigtige beslutninger.

Han husker ikke, om der var meldinger fra eskorteruten om, at der var perso-ner med tibetanske flag, men det har der helt sikkert været.

Han ved ikke, om demonstranten Vidne 1 på Langelinie fik frataget sit flag, eller om hun fik lov til at beholde det.

Tiltalte 1 har til retsbogen den 27. september 2023 på ny af-givet forklaring.

"Tiltalte forklarede, at han på intet tidspunkt har givet instrukser om, at der skulle fratages flag.

Foreholdt ekstrakt, side 50, om instrukser fra overordnet side (udtalelse 2 i anklageskriftet), forklarede tiltalte, at dét, han svarede på, var, hvorvidt han havde fået ordrer af sin leder. Det kunne være fra Person 7 eller Person 14 eller lignende overordnet niveau. Det var ikke tilfældet. Det har på in-tet tidspunkt været på tale. Det er stadig korrekt, at han heller ikke selv har givet en instruks om det.

side 41

..."

Tiltalte 2 har den 4. november 2016 i Tibetkommissionen, proto-kol nr. 7, afgivet følgende forklaring:

"... Afhørte forklarede, at han i maj 2012 gjorde tjeneste som central enhedsleder ved Køben-havns Politi med rang af politikommissær. Han var fysisk placeret på "stjernegangen" på Politigården i nærheden af Person 7, Vidne 22, Tiltalte 1 og muligvis Person 13. Afhørte har ikke deltaget i møder med andre danske myndigheder, herunder PET, eller i møder med repræsentanter for de kinesiske myndigheder.

Afhørte deltog i de ugentlige stabsmøder (tirsdagsmøder) i Lille Stab sammen med afhør-tes kollega Vidne 22, repræsentanter fra stationerne, en repræsentant fra Beredskabsen-heden og en repræsentant fra Efterforskningsenheden. Afhørte kunne ikke huske, om der også deltog repræsentanter fra PET. Der blev udarbejdet referater. Afhørte vidste ikke, om de i 2012 blev gemt elektronisk.

Afhørte vidste ikke, hvem i Københavns Politi, der havde kontakt med de kinesiske myn-digheder, men det kan for eksempel Person 37 sagtens have haft. Afhørte blev først tildelt opgaver under Kina-besøget få dage før, det skulle finde sted. Han afløste Vidne 22, der i stedet skulle varetage et besøg af Retsudvalget på Christia-nia.

Afhørte erindrede ikke, om han deltog i et stabsmøde den 11. maj 2012, og heller ikke, om han deltog i et stabsmøde den 1. juni 2012. Afhørte modtog ikke Tiltalte 1's mail af 6. juni 2012 til KBH FP Adm Logistik. Han vidste ikke, hvad Tiltalte 1 kan have ment med "flankerne", ligesom afhørte ikke vidste, hvad Tiltalte 1 i øvrigt sigtede til med sin mail.

Afhørte havde ikke forud for den 7. juni 2012 drøftet med Tiltalte 1, Vidne 8 eller an-dre, at afhørte skulle være objekt Lima under besøget fra Kina. Det ville ikke være normalt at indsætte en central indsatsleder på denne post. Det var Person 7, ikke Tiltalte 1, der tildelte afhørte Kina-besøget. Det var en ordre, der ikke blev diskuteret. Til gengæld fik Vidne 22 besøget på Christiania.

Afhørte mente ikke, at Tiltalte 1 har haft indflydelse på Person 7's beslutning. Operationel reserve 02-01 omfattede efter afhørtes opfattelse også politiaktion 01-01. De to aktioner smeltede sammen med afhørte som indsatsleder. Formuleringen i operationsbe-falingen under Trin 2, er rodet. Det kan være, fordi operationel reserve er koblet på i sid-ste øjeblik.

At være ansvarlig for de to aktioner 02-11 og 04-01 betød, at de to andre ind-satsledere skulle referere til afhørte, der således blev et indskudt mellemled mellem dem og KSN. På dagen blev de to andre indsatsledere imidlertid styret af KSN og ikke af afhør-te. Det var KSNs valg. Det anførte blev således ikke gennemført.

Afhørte var Lima 1, og hans aktion skulle tage sig af pludseligt opståede, utilsigtede hæn-delser, så der var egentlig ikke tvivl om, at han som Lima i var overordnet leder. Det var meget fornuftigt, at KSN på dagen valgte at styre 02-11 og 04-01. Afhørte deltog i debriefingen. Afhørtes kommentarer, anført i referatet, er en mild måde at udtrykke utilfredshed med, at KSN havde overtaget de to andre styrker.

Afhørte ønskede klarhed over, hvem der gjorde hvad, hvis der skete noget alvorligt. Det er svært, hvis det er KSN, der styrer. Om Tiltalte 1's bemærkning til referatet om, hvem der var

side 42

overordnet indsatsleder, kunne afhørte ikke udtale sig. Det måtte man spørge Tiltalte 1 om. Afhørte forklarede, at det var KSN, der besluttede at afskærme demonstrationen på Højbro Plads ved at køre vogne frem. Afhørte deltog i briefing den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Politigården, som der indkaldes til i alle 4 udgaver af operationsbefalingen.

Det var Tiltalte 1, der briefe-de i sin egenskab af KSN-leder. Afhørte huskede ikke, om Person 7 var til stede. Alle ledere, der skulle deltage, var indkaldt. Afhørte kunne ikke huske, om operationsbefa-lingen var fremme. Det vil den typisk være. Afhørte kunne ikke huske, hvor lang tid brie-fingen varede. Afhørte sagde ikke noget. Afhørte huskede ikke, om andre indsatsledere tog ordet.

Afhørte kunne ikke huske, om Tiltalte 1 briefede om flag, bannere og afskærm-ning. Ledelsen blev reelt kørt af KSN på trin 2. Person 7 ville som overordnet leder kun træde ind, hvis man gik et trin op. Det skete for eksempel under COP 15 få år forin-den. Afhørte vidste ikke, om Person 7 var i KSN de pågældende dage.

Afhørte blev foreholdt en redegørelse fra Beredskabsenheden af 30. september 2015, un-derskrevet af politiinspektør Person 3, hvoraf fremgår: "En operationsbefaling udfærdiges indledningsvis af Plan- og Sikkerhedssektion på man-dat fra den overordnede operations ansvarlige og af denne fremgår det hvilke politiaktio-ner der skal udfærdige taktiske befalinger (underliggende og mere detaljerede planer) Disse udfærdiges af de udpegede Politiaktionsansvarlige. (Taktiske ledere) De taktiske befalinger indsendes af de politiaktionsansvarlige til Plan- og Sikkerhedssek-tion der sikrer fremsendelse til den udpegede operationsansvarlige og sikrer en samlet op-bevaring af de enkelte plansæt, for de enkelte indsatser, til senere brug og dokumentati-on." Afhørte kunne bekræfte, at det var gældende procedure i 2012 og også senere.

Som taktisk leder kigger man efter, om der skal udarbejdes taktisk befaling. I givet fald går man i gang med at skrive den. Foreholdt Person 7's forklaring herom, forklarede afhørte, at det er Person 7, der bestemmer, om han vil gå ind i indholdet af operationsbefa-lingen, eller om dette overlades til KSN. Under 2012-besøget var Vidne 8 pennefører for KSN, men han var ikke ansvarlig for indholdet.

Afhørte vidste ikke, om det samme gælder Person 13, der står som medunderskriver på operationsbefalingen. Afhørte vidste ikke, om han har set de tidlige udkast af operationsbefalingen. Det ville han typisk kun gøre, hvis han var sat til en opgave, og det var han ikke den io. maj 2012, hvor 1. udgaven forelå.

Afhørte forklarede, at han ikke ved, om det kan karakteriseres som en trusselsvurdering, når der i operationsbefalingens trusselvurdering står om den kinesiske ambassades bekym-ring for, 'Ca der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsi-dentens besøg", og at kineserne efter PET's opfattelse ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men "det er meget afgørende for dem, at "de ikke taber ansigt" ved konfrontation med demonstrationer eller lignende".

Som mobiltaktisk indsatsleder koncentrerede afhørte sig om, hvorvidt der var risiko for større demonstrationer. Det ville have været naturligt, om Tiltalte 1 oplæste denne trusselsvurdering under briefingen af lederne. Afhørte har ikke med Tiltalte 1 drøftet, hvordan trusselsvurderingen skulle opfattes.

Afhørte kunne ikke huske, om han dengang så PETs brev af 5. juni 2012 til Københavns Politi, OPA, men det kunne han godt have gjort. Alle sådanne dokumenter samles på Be-

side 43

redskabsportalen. For afhørte var det programmet for besøget, der var interessant. Hvis der havde været en alvorlig trussel, ville afhørte have vidst det, inden han gik til briefing. Af-hørte har helt sikkert haft en tidsplan med til briefingen.

Afhørte forklarede vedrørende operationsbefalingen, at da der ikke var nogen reel alvorlig trussel, var der ingen grund til at udarbejde en taktisk befaling for operationel reserve 02-01. Afhørte havde på dagen kun to-tre mand under sig. Når der etableres operationel reserve/Lima 1, falder det meget ofte på afhørte.

Afhørte havde ingen kommentarer til, at afsnittet fra manøvreideen ikke er overført til hans egen politiaktion. Afhørte kiggede på de anmeldte demonstrationer, talte med demonstrationsle-derne og meldte et situationsbillede til KSN blandt andet med hensyn til, hvor mange der deltog.

Afhørte huskede ikke at have fået forholdsordre fra KSN eller andre om, at præsidenten skulle skærmes for flag, bannere og demonstranter. Afhørte gjorde sig ikke bekendt med de taktiske befalinger for politiaktion 04-01 og 02-11, som han på papiret var leder af. Han læser ikke alle de taktiske befalinger.

Han kunne der-for ikke forklare, hvorfor ordet "bannere" er kommet ind i den taktiske befaling for politi-aktion 04-01. Han vidste ikke, hvorfor Person 19 i sin mail af 21. april 2013 med blandt andet evaluering af 2012-besøget, skriver, at der var tale om en forholdsordre. Det havde afhørte ikke kommentarer til. Afhørte så det ikke som sin opgave at fjerne bannere eller flag fra folk.

Når der i operationsbefalingen og i den taktiske befaling for politiaktion 02-11 står, at man straks skulle kontakte KSN, hvis man blev opmærksom på demonstrationer eller ma-nifestationer/happenings, bekræftede det for afhørte, at de pågældende ikke har fået opfat-telsen af, at der skulle refereres til Lima 1. Ifølge ordlyden skulle der meldes om demon-stranter til KSN, ikke til afhørte.

Det var så op til KSN at udstikke forholdsordre. Ordly-den er set i mange forskellige planer. Det er blot et spørgsmål om at give en situationsrap-port til KSN. Afhørte vidste ikke, om der har været lignende passager i andre operations-befalinger og taktiske befalinger.

Afhørte havde ikke læst det, men det var afhørtes opfat-telse, at det ikke skader at melde ind til KSN, hvis man observerer en med et flag på et ga-dehjørne. Tiltalte 1 har sikkert under briefingen den 12. juni 2012 læst op af operationsbe-falingen, at der skulle planlægges for at kunne håndtere bevogtning af ikke kendte/pludse-ligt opståede objekter, men afhørte huskede det ikke.

Han turde ikke sige, om han har set sådanne passager i en befaling før. Afhørte kørte rundt med en logfører, en radioordonans og en chauffør. Den 14. juni 2012 var afhørte i lufthavnen. Den 15. juni 2012 kørte afhørte dertil, som KSN bad om. Afhørte lyttede med på KSN. Afhørte kunne ikke huske, om han deltog i Tiltalte 1's briefing den 15. juni 2012 om morgenen, men han mente det ikke.

Han har hørt KSNs allemelding om graffiti, hvis den var meldt ud. Afhørte gjorde sig ikke særlige tanker om det. Foreholdt meldeblanket, kl. 9.49: "Lima 1: Amaliegade skal tjekkes for personer i parke-rede biler", og Id. 9.50: "Lo2n: Bevogtningsgruppen kan undersøge alle biler i Amaliega-de for skjulte personer/bannere mv.", oplyste afhørte, at det er en melding fra KSN til af-hørte.

Han meldte til KSN kl. 100202, at Vidne 1 var bortvist fra Amalienborg. Kvinden var interessant, fordi hun havde et flag og tidligere var observeret. Afhørte så

side 44

hende som en aktivist. At afhørte nævnte hendes flag i meldingen, var blot til oplysning for KSN. Det samme sker ved meldinger om autonome demonstrationer eller om rivalise-rende fodboldtilhængere. Situationen ved Langelinie var kaotisk, og indsatslederen, Vidne 6, kunne ikke nå frem. Da afhørte kom frem, skulle der ryddes hurtigt op, fordi præsidenten var lige ved at ankomme.

Man spottede derfor hurtigt personer, der markerede sig. Afhørte havde kun enheden Delta 11-02, som han sendte dertil. Afhørte kan ikke huske, hvor stor den var, men en fuld deling består af 38 personer. Senere bekræftede afhørte overfor KSN at den person, han meldte ind om kl. 115218,120513 og 120546, var den samme person, de var stødt på tidligere på dagen. Hun skulle holdes fast, fordi hun var aktivist.

Afhørte kunne ikke huske, hvorfor det var afhørte, og ikke KSN, der gav ordren. Måske har KSN ringet til afhørte og bedt ham få styr på den pågældende. Kinesernes bekymring betød ikke no-gen specielt. Den blev behandlet som enhver anden borger, der melder noget ind. Afhørte havde kun det politimæssige ansvar for sin egen deling.

Den kvinde, han forklare-de om i Københavns byret, er den samme kvinde, som afhørte meldte ind til KSN om. Vedrørende episoden i Kongens Have oplyste afhørte, at der er en voldgrav mellem slottet og Kongens Have. Personer, der står i Kongens Have, kan godt udgøre en sikkerhedsmæs-sig trussel for de, der er på slottet. Afhørte vidste ikke, om den konkrete person udgjorde en fare.

Så vidt afhørte husker, var afhørtes anbefaling til objektlederen, at de skulle gøre som ved Langelinie: Sende folk ind og blande sig med de pågældende. Det viste sig efter-følgende, at det slet ikke var afhørte, der havde sendt folk ind.

Vedrørende begivenhederne på Christiansborg Slotsplads og Højbro Plads om aftenen den 15. juni 2012 forklarede afhørte, at han kom til Christiansborg et stykke tid inden, præsi-denten skulle ankomme kl. 20.00. Afhørte kunne ikke huske præcis, hvornår han ankom. Hvis han har meldt ind til KSN kl. 18.03, passer det, at han kan være ankommet omkring kl. 18.00.

Afhørtes melding om muligt Falun Gong på Nikolaj Kirke, skyldtes, at der skul-le meldes til KSN i sådanne tilfælde. Afhørte kunne ikke huske, hvad det var for et ban-ner. Han så det på afstand. Det var helt almindeligt politiarbejde. Banneret kunne godt ud-gøre en sikkerhedsmæssig risiko, og det blev derfor meldt ind til KSN. Afhørte hilste på den anmeldte demonstration på Højbro Plads.

Han fandt ud af, hvem der var ansvarlig for demonstrationen, og gennemgik med denne reglerne for demonstratio-nen. Der var et banner på Rytterstatuen. Afhørte gav ikke ordre om, at det skulle tages ned. Afhørte sagde til den pågældende, at KSN havde meddelt, at der ville blive rullet bil-er ind foran demonstranterne, hvis der var det mindste. Det er helt almindelig procedure ved demonstrationer.

Afhørte kunne ikke huske det præcise ordvalg. Han må have fået ordren fra KSN kort forinden. Sandsynligvis pr. mobiltelefon, der er Tiltalte 1's foretrukne kommunikationsmiddel. Tiltalte 1 benyttede kun radioen, hvis det var noget, der hastede. Afhørte vidste ikke, om ordren fra KSN skyldtes, at præsidenten ikke måtte se bannere eller flag.

Foreholdt forklaring afgivet af Vidne 16 for Den Uafhængige Politiklagemyndighed kunne afhørte ikke erindre at have sagt som anført af Vidne 16. Afhørte kunne ikke forestille sig, at han har sagt, at det var en forkert ordre, der kom oppefra. Han havde på tilsvarende måde ikke sagt, at busserne blev kørt frem, fordi præsidenten ikke måtte se demonstratio-nen.

Foreholdt, at det allerede kl. 18 i TV2s nyheder blev omtalt, at busserne ville blive kørt frem, når præsidenten kom, sagde denne oplysning ikke afhørte noget.

Foreholdt at afhørte meldte alt roligt kl. 19.30 og at næste melding kl. 19.56 vedrørte vog-nene, der kørte frem og dækkede for demonstrationen, oplyste afhørte, at det ikke heraf fremgår, at der skulle være sket noget i perioden, men en sådan oplysning må være tilgået KSN. Ellers ville KSN ikke have givet afhørte ordre til at køre vognene frem.

side 45

Afhørte blev foreholdt følgende forklaringer afgivet til for Den Uafhængige Politiklage-myndighed: "Pa. Person 38: Gik med Or)4 på Christiansborg i 2012 som logfører (POLDOK). Det var 0045 ide at køre vognene frem, så demonstrationen ikke kunne se kortegen. Det skulle iværksættes, når kortegen nærmede sig. De fik løbende meldinger om, hvor langt kortegen var kommet.

Der var ingen demonstranter, der løb frem, og der var ingen sikker-hedsmæssig risiko ved demonstrationen." Afhørte oplyste, at det ikke var sådan, afhørte opfattede det. Afhørte videreformidlede blot en KSN-ordre, men det har Person 38 muligvis ikke vidst. KSN må have givet afhørte ord-ren telefonisk. "Pk.

Vidne 17: Tiltalte 2 bad i 2012 på Højbro Plads Vidne 17 køre gruppevogne frem, så præsidenten ikke kunne se demonstrationen. Der var ingen sikkerhedsmæssig ri-siko. Tiltalte 2 sagde også: "Det her må ikke gå galt, Vidne 17"." Afhørte forklarede, at det anførte er Vidne 17's tolkning af, hvad afhørte sagde til Vidne 17. Vidne 17 vidste godt, at det var KSN og ikke afhørte, der var ophavsmand til ordren.

Om ordren var begrundet sikkerhedsmæssigt, må man spørge KSN om. Afhørte sagde til Vidne 17, at hvis demonstranterne bevægede sig frem, skulle Vidne 17 køre bilerne frem. Den første bil, der ankom, var Dronningens. Afhørte vidste ikke, hvorfor bil-erne skulle køres ind foran demonstrationen, Det var det, KSN bad om, så det gjorde han.

Han fik bagefter oplyst, at demonstranterne gik frem, da de troede, at det var præsidentens bil. Derefter blev bilerne kørt frem. "Vidne 21: Ordren om, at vognene skulle køres frem, blev givet om morgenen og kom 'Oppe fra ledelsen" i Københavns Politi." Afhørte fastholdt, at han ikke fik noget at vide om morgenen. Demonstranterne stod med flag og bannere. Afhørte gjorde sig ingen overvejelser om disse flag.

Det er helt normalt for demonstrationer. Meldingerne kl. 20.03-20.04 om personer med tibetanske flag gav afhørte anledning til afhørtes ordre om at fjerne demonstranterne fra slotspladsen. Udtalelsen "Tag flaget fra dem" var blot en måludpegning og besked om, at personerne skulle flyttes. Betjentene gjorde præcis, som de fik besked på.

Demonstran-terne måtte ikke være på slotspladsen, hvor man ikke kunne skærme præsidenten mod modstandere. Den eneste mulighed var at flytte dem til Højbro Plads. Afhørte var på det tidspunkt på slotspladsen. Betjentene forsøgte at få personerne med flag ned til Højbro Plads. Det var først, da dette ikke lykkedes, at afhørte gav ordre om, at de skulle fratages deres flag. Det var en sikkerhedsmæssig betragtning.

Tingene skulle på det tidspunkt gå stærkt, fordi præsidenten var meget tæt på. At Lima 2-11 meldte ind, at der skulle "skærmes af", er normal sprogbrug i politiet. Det betyder blot en spærring af sikkerhedsmæssige grunde. Afhørte kunne ikke huske at have set Tiltalte 1's redegørelse af 19. juni 2012 vedrørende politiets indsats på Christiansborg Slotsplads og Højbro Plads, men han kan sagtens have set den.

Afhørte har bidraget med notater til Tiltalte 1, men kan ik-ke huske, om det var notater til brug for denne redegørelse. Person 3 havde ikke på dette tidspunkt bedt afhørte om at udarbejde et notat. Afhørte kunne ikke huske, hvordan han fik at vide, at visitationen af Vidne 1 ved Langelinie skete af sikkerhedsmæssige årsager. Afhørte var i kontakt med Person 4. Han kan ikke huske, hvad de talte om, måske en klagesag.

Hun blev bedt om at la-ve en notits. Afhørte blev foreholdt Person 4's forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed, hvorefter Tiltalte 2 bad Person 4 udfærdige en notits, hvor Person 4 faktisk ikke nævnte, at

side 46

hun havde sigtet Vidne 1 for lov om euforiserende stoffer, og at Tiltalte 2 i en telefon-samtale havde sagt, at Person 4 skulle skrive så lidt så muligt, således at Person 4 bare skulle skrive, at kvinden blev visiteret af sikkerhedsmæssige årsager. Afhørte forklarede, at han ikke mente, at Vidne 1 blev visiteret på grund af euforise-rende stoffer. Det var ikke derfor, der blev taget kontakt til hende.

Det skete af sikkerheds-mæssige årsager, og det var afhørtes beslutning. De unge betjente kan godt vælge at visite-re med henvisning til euforiserende stoffer, men det er forkert. Afhørte sørgede blot for, at Person 4 ikke skrev noget, der var forkert. Afhørte kunne ikke huske, at han specielt har bedt Person 4 skrive, at kvinden blev visiteret af sikkerhedsmæssige årsager.

Afhørte havde lejlighed til at gennemgå sin forklaring for Københavns Byret den 22. au-gust 2013. Afhørtes bemærkning til den afgivne forklaring var, at den ikke gengiver hans samtale med den ansvarlige for demonstrationen på Højbro Plads, fordi han ikke oplyste det den-gang. Han troede, at han kun skulle forklare retten om episoden ved Langelinie. Her havde han bare gjort det, KSN bad ham om.

Han havde derfor ikke opfrisket sin erindring med hensyn til episoden på Højbro Plads. Han burde nok også have forklaret, at det var KSNs og ikke hans beslutning at rulle vognene frem på Højbro Plads. Hverken et flag eller det faktum, at en person er i besiddelse af et flag, udgør problemer i sig selv.

At en person er i besiddelse af et flag, er for afhørte blot en måde, hvorpå man kan identificere personer, der kunne være interessante. Det benyttes for eksempel ved fod-boldkampe. Afhørte vidste ikke, om KSN-beslutningerne er truffet af Tiltalte 1 eller af andre højere oppe fra."

Tiltalte 2 har til retsbogen den 19. september 2023 afgivet følgen-de forklaring:

"... Tiltalte 2 forklarede, at han normalt sætter sig ind i de bilag, som han modtager, når han skal i retten. Det har han givetvis også gjort dengang. Han opfriskede sin hukommelse med det, han mente sagen drejede sig om. Det drejede sig om en hændelse på Langelinie, om en klagesag og om ulovlig frihedsberøvelse.

Det var episoden med Vidne 1, han tænkte på. Han husker ik-ke, om han læste forklaringerne fra retsbogen, men han havde selv lavet en notits om hændelsen. Han genopfriskede sin hukommelse så godt, som han kunne. Når man bliver indkaldt som vidne, gennemlæser man normalt rap-porterne for at genopfriske sin hukommelse.

Han hæftede sig ikke ved, at operationsbefalingen kun var til internt brug. Han tænkte ikke over, at der var noget, som han ikke måtte sige. Han har været afhørt i mange sammenhænge, hvor der var oplysninger, som var for-trolige, men det var ikke tilfældet i denne sag.

Han kommunikerede både via radio og mobil med KSN. Han havde en radio-mand med sig, så det var kun i sjældne tilfælde, at det var ham selv, der

side 47

meldte ind til KSN. Han havde dog en radio på sig. Han gav meldinger til ra-diomanden, som herefter via radio afgav meldingen til KSN. Tiltalte kunne kommunikere direkte med Tiltalte 1 via en mobiltelefon. Det var tiltaltes opfattelse, at Tiltalte 1 fulgte tæt med i situationen. Tiltalte 1 var en meget opmærksom KSN-leder.

Det var en retvisende forklaring, han afgav i retten i forhold til den viden, han havde på det tidspunkt. Han mener stadigvæk, at folk gerne måtte have tibetanske flag med for politiet.

Da videoklippet med kvinden, der fik taget sit flag, kom frem, har det spøgt i hans hoved. Det er stadig hans mening, at det var det politimæssige rigtige at gøre. Det handlede ikke så meget om flagene. Det handlede om, at hvis han selv skulle lave en overraskelse eller planlægge noget mod en kortege, så var det lige præcis der, han selv ville gøre det, da det var der, kortegen var mest sårbar.

Det, som delingsføreren gjorde, var det korrekte, da han kaldte over radioen og spurgte, hvad de skulle gøre. Delingsføreren var i tvivl, og han vidste, at præsidenten ville ankomme kort efter. Kortegen skulle ned i fart og dreje skarpt til venstre. Hverken delingsføreren eller tiltalte kunne nå at spørge KSN, og delingsføreren havde brug for et hurtigt svar. Det var tiltaltes vur-dering, at der skulle gribes ind.

Tiltalte sagde derfor, at han skulle tage flage-ne, underforstået "grib ind, gør noget". Der skulle gribes ind straks og gøres noget ved situationen. Tiltalte havde ikke efterfølgende været indsatsleder, hvis han ikke havde handlet på denne måde, for så havde han ikke fortjent at være det. Han ville tabet slaget uanset, hvilken beslutning han traf. Men det var det rigtige at gøre.

Adspurgt, om han i retten burde have fortalt, at de tog flag fra folk på slots-pladsen, fordi de mente, at det var sikkerhedsmæssigt nødvendigt, fremfor at sige, at man så flag rundt omkring Christiansborg Slotsplads, som han ikke gjorde noget ved, forklarede tiltalte, at det også var et korrekt svar, for han så flag rundt i området.

Han husker ikke, om han blev spurgt om, hvorvidt de havde taget flag på slotspladsen. Men hvis han var blevet spurgt om det, ville han have svaret det samme som i dag. Han havde ikke noget at skjule, og han svarede på alt.

Foreholdt, at videoklip og lydklip ikke var fremme, da sagsøgerne afgav for-klaring i retten, og intet derfor støttede dem, forklarede han, at han heller ik-ke havde hverken videoklip eller lydklip.

Han kan ikke se noget som helst politimæssigt forkert i det. Han har selv un-dervist i dilemmaer, da han var lærer og censor.

For ham var episoden på Langelinie det mest dramatiske, han oplevede den

side 48

dag. Der var lidt bøvl, og derfor huskede han det. Han har afgivet forklaring i retten et utal af gange. Nogen episoder fylder i hovedet, andre glemmer han fuldstændig. Der var ikke noget fra Højbro Plads, der gav ham særlig anled-ning til at huske. Det var ikke fordi, at han ville løbe fra noget. Der var mas-sere af kameraer på slotspladsen. Han afgav forklaring på baggrund af det, som han kunne huske.

Han havde ingen fastlagte opgaver på dagen. Han skulle slet ikke have været på arbejde den dag. Han var efterhånden ved at være fyldt op indvendigt af opgaver angående Christiania. De var to ledere om det. De havde en aftale om, at hvis der opstod noget på Christiania, så var det den anden leder, der skulle tage sig af det og ikke ham selv. Folketingets Retsudvalg skulle på Christiania samtidig med, at den kinesiske præsident skulle komme, og så la-vede de det switch, at han tog sig af præsidentens besøg.

Det var som at have en fridag, som blev afholdt på arbejde. Der var ikke no-get særligt, som han skulle. Det var kun, hvis tingene udviklede sig kaotisk. Han kan håndtere kaosledelse.

Vidne 6, som var objektleder, hang fast i trafikken og kunne ikke kom-me frem til Langelinie.

Tiltalte tror, at han derfor selv tilbød at kører til Langelinie. Han havde selv været objektleder i sine unge dage. Han vidste nogenlunde, hvordan det ple-jede at kører, selvom han ikke kendte planen.

Det er kritisk, når lederen ikke kan nå at komme frem, så derfor klarede han den. Han var ikke leder af Vidne 6's enhed. Han var bare en god kollega og tilbød sin hjælp. Han var den eneste, der kunne nå frem, da de andre lede-re var bundet af deres objekter.

Han nåede frem, lige inden præsidenten skulle ankomme. Han begyndte at rydde området og få skabt noget luft til præsidenten. Han sendte politifolk til en turistbus, der var ved at bakke. Bussen blev stoppet. De lavede perimeter-afspærring. Vidne 1 var på stedet. Han havde set Vidne 1 tidligere på dagen. Han husker det sådan, at han fik at vide af KSN, at hun skulle visi-teres.

Han tænkte, at der var en god grund, da han vidste, at hun havde været indblandet i noget hærværk på Amalienborg. Hun bad delingsføreren om at få hende visiteret. Hun blev også visiteret på et andet tidspunkt, men han ken-der ikke baggrunden for denne visitation.

Han vidste, at der var spejdere fra PET ude i området. Der var spejdere fra alle mulige i området, hvor præsidenten skulle være. Når ordren var, at hun skulle visiteres, så skulle hun visiteres.

Når han har forklaret, at han ikke kendte baggrunden for visitationen, så er det rigtigt. Han kendte alene baggrunden for den visitation, som han selv fik

side 49

foretaget, men hun blev visiteret flere gange. Det kommer jo an på, hvad han er blevet spurgt om. Han havde et billede i sit hoved af, hvad der var foregået på stedet, og det var på baggrund heraf, at han afgav forklaring i retten.

Om andet udsagn i tiltalen forklarede han, at Tiltalte 1 på et tids-punkt sagde til ham, at der skulle køres 4 biler op ad sidegaden ved 7-eleven ved Højbro Plads. Bilerne skulle køres frem og spærre af, hvis der kom det mindste antræk til løb mod slotspladsen, for man ønskede ikke demonstranter på slotspladsen.

Han husker ikke præcist, hvornår han fik det at vide. Der var ikke noget hemmeligt i det. Han gav oplysningen videre til delingsføreren.

Han husker ikke, om de talte om denne manøvre til briefingen i Gedestalden. Det ville have været naturligt, for de drøfter forskellige scenarier under brie-finger. Det gjorde de også under klimatopmødet og ved rydningen af ung-domshuset. Der ville ikke være noget unormalt at drøfte mulige scenarier.

Han videregav kompetencen til delingsføreren. Han gav ham besked på at køre bilerne frem, når delingsføreren syntes, at de skulle køres frem. Det var i princippet en videregivelse af den ordre, som han selv havde fået. Han gik herefter selv til slotspladsen.

Det er korrekt, at der kom en melding om, at bilerne var kørt frem, men mel-dingen kom fra hans radiomand. Det er ikke tiltaltes stemme.

Foreholdt, at TV2 Nyhederne i nyhederne kl. 18 oplyste, at busser ville blive kørt mellem demonstranterne og kortegen, når den ifølge planen ankom kl. 20.00 , forklarede han, at han ikke husker, at han har talt med en journalist om det. Han har selv været lærer og underviser.

Det er ikke unormalt, at til-talte eller delingsføreren ville fortælle ”modparten” [demonstranterne], hvad der kom til at ske, hvis de gjorde noget. Det var ligesom ved rydningen af Ungdomshuset. Der advarede de også. Ved enhver demonstration advarer de om, hvad der kommer til at ske. Det gælder om at undgå konfrontationer. Det ville være naturligt at sige det til demonstranterne, men han husker det ikke.

Det var ikke for at hindre udsynet eller indblikket, at man kørte bilerne frem. Det var ikke det, der lå i ordren til ham. Det, der lå i ordren til ham, var, at KSN havde bestemt. at bilerne skulle køres frem. Det var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved.

Han har ingen erindring om, at der til briefingen i Gedestalden blev givet ord-re om, at demonstranterne skulle fratages flag. Han kan godt huske briefin-gen. Der sad ca. 40-50 ledere, da operationsplanen blev gennemgået. Der var rig mulighed for at stille spørgsmål bagefter. Man bliver ikke betragtet som en dårlig kollega, eller som en, der ikke ved noget, hvis man stiller

side 50

spørgsmål. Han husker ikke, at der var nogen, der stillede spørgsmål, og han stillede heller ikke selv spørgsmål. Man forstod, hvad det var, der skulle ske.

Det blev ikke drøftet, hvordan man skulle se, hvem der var aktivist eller de-monstrant, og hvem der var almindelig borger. Der er forskellige grader alt efter, hvor farligt det bliver. Med flagene kunne man godt se, hvem der var demonstranter. Det er ligesom til en fodboldkamp, hvor man kan se forskel på tilhængere af FCK og tilhængere af Brøndby. Det kan også blot være små kendemærker. Det er en kultur. Hvis man har lidt erfaring, kan man godt se, hvem der er demonstranter. Han tror ikke, at der er nogen, der vil give 100 procent garanti for, hvem der er demonstrant.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det var hans fridag den 15. juni 2012. Han husker ikke, hvornår han blev involveret i besøget. Det kan have været et par dage før, men det kan også have været 14 dage før.

Han husker ikke, at han har deltaget i andre møder end briefingen i Gedestal-den den 12. juni. Han tror ikke, at han har deltaget i et eneste planlægnings-møde. Det var lidt usædvanligt, men han udfærdigede ingen planer eller tak-tiske befalinger til besøget.

Han var på det tidspunkt politikommissær i Københavns Politi og havde væ-ret det i nogle år. Han fik jobbet som central indsatsleder i februar 2012. Job-bet delte han med fire andre personer. Han var blevet lidt slidt af jobbet som politileder i Indre by.

Han har været ansvarlig for mange indsatser før 2012. Det angik alt muligt forskelligt. Det har været besøg af præsidenter, kongelige, Hollywood-stjer-ner og politikere. Han har også haft indsatser på Christiania, når politikerne syntes, at der skulle gøres noget ved Christiana. Han har også haft mange de-monstrationer ved fodboldkampe.

Der har tidligere været en masse situationer, hvor flag er frataget demon-stranter. Det gælder både fra autonome og fra fodboldtilhængere. Flag har betydning, hvilket Sandholm lejren er et klassisk eksempel på. Farverne og markeringerne på flagene har betydning for et eller andet. På et tidspunkt planlagde de autonome at indtage Rådhuset og tage borgmesteren som gid-sel. De lilla flag var klar til at gå hele vejen.

De grønne ville blot omringe Rådhuset. Dem med gult flag stod bare og råbte. Det er ikke for at fratage folk deres ytringsfrihed, men derimod af sikkerhedsmæssige årsager, at flag bliver taget. Det er demonstranternes kommunikationsmiddel, som de frata-ger dem. Hvis man fratager deres kommunikationsmiddel, så fratager man dem kampkraften.

Foreholdt tillægsekstrakt 5, side 37, KCN-oversigt 2012, forklarede tiltalte, at Lima 2.01 og Lima 1 hørte under ham. På organisationsdiagrammet ser det ud som, at andre delinger hørte under ham, men det blev ændret på da-

side 51

gen, således at alle Lima’ernes radiokommunikation gik direkte til KSN.

Han havde alene én deling. Det var usædvanligt lidt, men det var fint nok for sådan en dag. Han skulle havde haft Lima 2.11 og 4.01, men det var lavet om. Lima 2.11 og 4.01 kommunikerede direkte med KSN. De var på andre radiofrekvenser. Han havde intet med dem at gøre. Han havde læst operati-onsbefalingenog, hvor han stod som ansvarlig. Han var efterfølgende meget forvirret, da han ingen kommunikation havde med de andre.

Han mødte sandsynligvis ind tidligt om morgenen. Det var en ganske normal deling, han havde under sig. Det er 38 mand, hvis det er en fuld deling. Han ville normalt havde mødtes med delingsføreren. Han har måske ringet til ham. Han husker, at de ikke havde meget kontakt på det tidspunkt. Der var ikke rigtig noget at briefe om. De skulle bare være til rådighed, hvis KSN pludselig skulle bruge dem til noget. Tiltalte er superrutineret i at kommuni-kere hurtigt og præcist ud, hvis der opstår en situation. Det vidste alle.

Det er korrekt, at Vidne 1 blev bortvist fra Amalienborg på et tids-punkt. Han var dernede i området et eller andet sted. Han var nok involveret i det på en eller anden måde. Det står ikke knivskarpt for ham. Han kan ikke huske, om hun var i besiddelse af et tibetansk flag på det tidspunkt. Så vidt han husker, var hun i besiddelse af et flag senere.

Han blev objektleder på Langelinie i stedet for Vidne 6, hvilket var fint for tiltalte, da han så havde noget at lave.

Der havde været hærværk ved Amalienborg, men han husker ikke, at der var noget med hærværk på Langelinie. Han gav ordre til, at Vidne 1 skulle visiteres. Det var Person 4, der skulle visitere hende, da visitationen skulle foretages af en kvindelig betjent. Han gav ordren til delingsføreren. De stod nærmest op og ned ad hinanden.

Han sagde til ham, at han skulle finde en, der kunne visitere Vidne 1, som han samtidig pegede ud. Han har skre-vet en notits om, at hun blev fundet i besiddelse af kridt og et tibetansk flag. Hun blev ikke frataget sit tibetanske flag. Det havde hun lov til at have, læn-gere var den ikke. Det er helt normalt, at de giver tingene retur efter en visi-tation. Hun blev sendt videre, hvor hun så igen blev visiteret.

Han ved ikke, hvem der visiterede hende på ny. Det var ikke nogen, som var under hans kommando. Han husker ikke, om han så, at hun blev stoppet anden gang. Han ved ikke, om hun i anden omgang fik frataget sit flag.

Han kørte herefter til Højbro Plads, da præsidenten snart skulle ankomme der. Det var et kritiske sted, og det gav stratetisk mening, at han var der, hvis der skete noget. Han husker ikke, om han var i kontakt med demonstrations-ledelsen. Han gik rundt i området. Han var uniformeret. Han tænker, at de har hilst på hinanden. Han kan ikke huske, at han har sagt til demonstranter-ne, at hvis der skete noget, ville busserne bliver kørt frem. Det ville ellers ha-ve været korrekt og fair at sige ”afhold jer fra konfrontation” .

side 52

Stemningen var fredelig i tidsrummet fra kl. 18 - 20. Aktivisterne var fredeli-ge. Der havde tidligere på dagen været en melding om en autonom på Rosen-borg Slot. Han kan ikke huske, at han så autonome på Højbro Plads den dag. Dog var der dengang altid autonome ved begivenheder. De kunne poppe op lynhurtigt.

Han genkender Tiltalte 1's beskrivelse af manøvreideen. Tiltalte stod ikke på Højbro Plads, men på slotspladsen, da busserne blev kørt frem. Han ville gætte på, at de var omkring 6 politifolk på stedet, da busserne blev kørt frem. Det er korrekt, at han havde en delingsfører. Delingsføreren hed-der Vidne 17. Tiltalte hverken så eller hørte, hvad der gav anledning til, at busserne blev kørt frem. Han fik det at vide efterfølgende. Han havde givet kompetencen til Vidne 17, således at det var ham, der traf be-slutningen om, hvornår busserne skulle køres frem.

Han husker ikke, at han selv så, at busserne kørte frem. Han var selv optaget af, at præsidenten skulle køre over kantstenen og ind i Prins Jørgens Gård. Det var det vigtigste sted, hvor han skulle have overblikket, hvis nogen lave-de et angreb.

Foreholdt, at der på tv-klip ses, at der er demonstranter på kørebanen og i rundkørslen, nogle af dem med høje flag, forklarede han, at ud fra en politi-taktisk vurdering, var der meget få politifolk i dette område. Derfor havde han sagt til Vidne 17, at han skulle være opmærksom, og hvis der var den mindste mistanke om, at demonstranterne var på vej mod slotspladsen, skulle han reagere. KSN ville ikke have demonstranter på slotspladsen.

Det er korrekt, at han efterfølgende fik at vide, at demonstranterne gik frem mod slotspladsen i bred front. Det er meget sandsynligt, at det passer med de nyhedsudsendelser de efterfølgende så.

Det er muligt, at han fik en melding fra Vidne 17 eller gruppeføreren om, at de havde gjort det, som de fik besked på. Han husker, at han har set en notits om det. De accepterede banner og flag på rytterstatuen. Dem lod de hænge. De meldte over radioen, hvad de så, herunder meldte de om opsatte bannere og flag. Det ville de også have gjort angående andre flag, eksempel-vis fra Greenpeace.

Det var efter hans opfattelse ikke for at skærme for udsynet til demonstratio-nen, at bilerne blev kørt ind foran. Men det var ikke hans beslutning. Han skulle blot følge ordre. Bilerne skulle køres ind, hvis nogen løb mod slots-pladsen. Hvis man skulle have skærmet for udsynet til demonstrationen, skul-le de have anvendt meget større biler.

Foreholdt ekstrakt 5, side 16, foto, forklarede tiltalte, at Københavns Politi har højere biler end dem, der blev brugt her, bl.a. Hollændervogne. De har

side 53

også busser. De biler, der blev anvendt, spærrede ikke for udsynet af det som hang på rytterstatuen. Busserne spærrede og signalerede til dem, der stod der, at de ikke skulle løbe op mod slotspladsen.

Det kan høres på radioklippene, at der blev sagt ”Møllerens plads” . Det er Christmas Møllers plads, der blev omtalt. Kortegen kom med motorcykel es-korte, hvorfor det gik hurtigt, måske 30 sekunder, før de var fremme. De kom kørende over Knippelsbro, og herefter skulle kortegen dreje skarpt til venstre ind i Prins Jørgens Gård. Kortegen skulle over kantstenen og brosten for at køre ind i gården. Det var derfor nødvendigt, at kortegens fart blev sat væsentligt ned.

Han kan tilslutte sig Tiltalte 1's beslutning om, at der ikke måtte væ-re demonstranter på slotspladsen. Det var ordren, og den skulle følges. Han har før deltaget i operationer, hvor der ikke måtte være demonstranter på slotspladsen, men der har også være operationer, hvor demonstranterne ger-ne måtte være på slotspladsen. Det kom an på situationen.

Han var selv i nærheden, da der var en betjent, der fratog en demonstrant et tibetansk flag på slotspladsen. Efter hans opfattelse gør betjenten det politi-taktiske/tekniske rigtige. Betjentene gjorde, hvad de havde fået besked på, og det var også den rigtige handling i situationen.

Den lovlige demonstration henhørte på Højbro Plads. Derfor skulle demon-stranter henvises til at gå derned. De måtte ikke blive på slotspladsen. Der er altid demonstranter, der ikke hører efter. Hvis der er to demonstranter, kom-mer der hurtigt flere.

Han gav ikke ordre om, at betjentene skulle fratage og beslaglægge tibe-tanske flag fra folk. Dem, der var på slotspladsen, skulle straks gå væk fra slotspladsen og ned til Højbro Plads. Der var ikke tid til snak.

Om udsagn e) forklarede tiltalte, at han synes, at det er dybt uretfærdigt, at han er tiltalt for at afgive falsk forklaring for retten. Han så tibetanske flag flere steder. På den anden side af kanalen stod der også personer med tibe-tanske flag. Så længe det var fredeligt, var det ikke farligt, at der stod nogen der. Han kunne godt se, at der stod folk med flag, men han gjorde ikke noget ved det.

Det begynder at blive en trussel, hvis der er en ”modpart” , der ikke følger an-visningerne. Han var bekendt med, at der var en, der havde fået frataget et flag, hvorefter vedkommende blev skubbet ned på Højbro Plads. Han har ef-terfølgende hørt om flag, der blev beslaglagt.

Han har ikke givet en eneste ordre om, at flag skulle beslaglægges. Han tror ikke, at det var for at nægte den lovlige ytringsfrihed, at vedkommende fik frataget sit flag og blev sendt mod Højbro Plads. Han har selv været en ung

side 54

betjent, og han tænker, at det var en ung betjent, der blev frustreret over, at demonstranten ikke hørte efter, hvad betjenten sagde, og derfor blev ved-kommende skubbet ned mod Højbro Plads.

Demonstranterne havde tilladelse til at hænge bannere på rytterstatuen. Han tænker ikke, at de havde tilladelse til at hænge bannere på Nikolajs Kirke. De skal melde over radioen, hvad de ser, og så er det KSN, der beslutter, hvad der skal gøres.

En kinesisk sikkerhedsvagt kom hen til ham lige omkring det tidspunkt, hvor præsidenten skulle ankomme eller lige efter, at han var ankommet. Sikker-hedsvagten sagde " Take those illegal flags". Han svarede "Maybe they are il-legal in your country, but they are not in my country". Han stod på det tids-punkt ved sin bil med chauffør sammen med Vidne 23, der var tiltaltes radiomand.

Tiltalte vil mene, at han er meget erfaren i at spotte en demonstrant, eller personer der i øvrigt ser mistænkelige ud. Men der findes ikke en opskrift på, hvordan en potentiel farlig person ser ud. Det viser situationen med den fulde mand ved synagogen i forbindelse med Krudttønden.

Om udsagn a) forklarede han, at han ikke kan sige, om den forklaring han af-gav i august 2013, er gengivet ordret og korrekt. Han har ikke afgivet falsk forklaring. Han har ikke bedt de betjente, der var undergivet hans komman-do, om at tage flag fra folk. Det har han ikke gjort nogen steder.

Om udsagn b) forklarede han, at han ikke bevidst har afgivet falsk forklaring i forhold til hans udtalelse om, at bilerne kørte frem på Højbro Plads. Det kunne han aldrig drømme om at gøre.

Om udsagn c) forklarede han, at han ikke kan huske, hvad Advokat 1 spurgte ham om, da han svarende, at han ikke kendte baggrunden for visitationen. Han vil tro, at han har beskrevet baggrunden for den visitation, som Person 4 foretog. Det var derfor, at han havde skrevet en no-tits om det. Men Vidne 1 havde været visiteret flere gange, så måske det var en anden visitation, han blev spurgt ind til.

Han svarede på spørgsmålene, så godt som han huskede det, der var sket. For aktivisterne var det en stor ting. De kunne huske alt. For ham var det ik-ke noget særligt. Han husker sin første visitation, sit første færdselsuheld, den første døde, han kom ud til, men helt almindelige politiforretninger er svære at huske.

Om udsagn d) forklarede han, at der ingen særlige hensyn eller instrukser var ud over, at der ikke måtte være demonstranter på slotspladsen. Demonstran-ter skulle stå på Højbro Plads. Tibetkommissionen er kommet frem til noget andet, men det er sket på baggrund af en lang rækker efterfølgende undersø-

side 55

gelser, som er foretaget efter, at han afgav forklaring.

Det er korrekt forstået, at hvis der blev identificeret en aktivist eller demon-strant på slotspladsen, at der skulle tages fat i pågældende, og at pågældende derefter skulle føres til Højbro Plads.

Om udsagn e) forklarede han, at han ikke har givet ordre om, at folk skulle fratages tibetanske flag. Det er muligt, at han gjorde sine kollegaer opmærk-somme på, hvem de skulle holde øje med. Han har ikke sagt noget urigtigt over for retten, og han har helt sikkert ikke bevidst løjet over for retten.

Det er korrekt, at han forsøgte at udfinde de betjente, der havde tilbageholdt en demonstrant ved Rosenborg Slot. Han tænkte, at det var pinligt for politi-et, at de ikke kunne finde ud af, hvem det var. Der har tidligere været episo-der, hvor politiet ikke har kunne identificere deres eget personale. Han gik derfor selv ind i opgaven med at finde personalet. Han talte med Person 7 og Tiltalte 1 om det. Det var et stort arbejde. Han gik sammen med OPA og politiinspektøren for at finde dem. Han fandt dem til sidst.

Der var en debriefing kort tid efter opgaven var afsluttet. Den angik, hvordan indsatsen var gået. Han husker ikke, hvornår det var. Han havde selv udtrykt kritik af forløbet. Det var i relation til kommunikationen og til, at det var u-sikkert, hvem der styrede hvad. Han omtalte ikke noget med flag.

Tiltalte 2Tiltalte 2 afgav til retsbogen den 27. september 2023 på ny for-klaring.

"Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede Tiltalte 2, at det godt kan passe, at præsidenten kørte via Kongeporten og ikke porten til Prins Jørgens Gård. Det fremgår også af det filmklip, der er vist i retten, at bilen kørte forbi rytterstatuen. Han mener ikke, at ruten blev ændret. Manøvren, hvor kortegen skulle ned i fart og dreje skarpt til venstre, er den samme uanset, hvilken port der blev kørt ind ad. ..."

Vidnet politikommisær Vidne 8 har den 9.december 2016 til Tibetkommissionen, protokol nr. 22, afgivet følgende forklaring:

"... 2012: Afhørte forklarede, at han i 2012 gjorde tjeneste i Københavns Politi, OPA, Plan/Sikker-hed og Analyse, i et kompetenceudviklingsforløb. Han var politiassistent. Afhørte blev koblet på opgaven med det kinesiske statsbesøg som planskriver og deltog i møderne i driftsstaben. Han kan ikke i dag sige, hvor mange møder der blev holdt. Fore-holdt sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed passer det meget godt, at antallet af møder var over fire.

side 56

Den 9. maj 2012 indkaldte Person 39, Københavns Politi, til stabsmøde den næste dag. Muligvis var afhørte kort forinden af Person 24 eller Person 39 blevet orienteret om, at afhørte skulle være planskriver. Mødet blev først afholdt ii. maj 2012. Afhørte ville tro, at det var det første stabsmøde.

Afhørte kunne ikke huske, hvem der deltog, men det ville være oplagt at både Tiltalte 1 og Person 7 deltog, måske også Person 12, Person 39 og en eller to medarbejdere fra PET, men det er blot noget, afhørte ræsonnerer sig frem til. Københavns Politi har med stor sandsynlighed modtaget opgaven fra PET. Hoffet og Udenrigsministeriet kontakter ikke Københavns Politi direkte.

Afhørte huskede ikke, hvem fra PET der deltog i det første stabsmøde. Foreholdt sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed fastholdt afhørte, at han ikke kunne huske det indledende møde. Han har til Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed blot forklaret ud fra det, der er normalt. Det ville ikke give ret god mening at af-holde første stabsmøde uden deltagelse af den myndighed, der havde givet opgaven.

Der blev i perioden indtil besøget afholdt flere stabsmøder. Mødefrekvensen blev højere, efterhånden som besøget nærmere sig, fordi programmet løbende blev ændret. Afhørte kunne ikke huske, hvornår den afsluttende briefing i Gedestalden fandt sted, men det må have været på det tidspunkt, der står i sidste udgave af operationsbefalingen. Af-hørte deltog, men sagde intet. Det var Tiltalte 1, der briefede.

Chefpolitiinspek-tør Person 8 var ikke til stede. Afhørte kunne ikke huske, om Person 12 eller Person 7 deltog. PET deltog ved Person 26 og måske en yderligere medarbejder, som af-hørte ikke huskede navnet på. Alle indsatslederne var der. Tiltalte 1 gennemgik næsten hele operationsbefalingen. Indsatslederne vil typisk have medbragt operationsbefa-lingen til en sådan briefing.

Person 26 tog ikke ordet under briefingen, og der blev ikke stil-let afklarende spørgsmål til ham. Afhørte udarbejdede operationsbefalingen blandt andet ud fra notater på stabsmøderne og input fra PET. Afhørte samlede sine inputs i udkast til en operationsbefaling og forelagde dem for Tiltalte 1.

Det skete ved, at afhørte sendte udkastene til operationsbefa-linger med ændringer til Tiltalte 1 i en mail, hvori han skrev "Forslag til ... ud-gave.". Tilrettelserne til operationsbefalingen skete typisk på stabsmøderne. Afhørte huskede ikke, hvem der deltog i stabsmøderne. Person 26 og Person 40 Person 40 har deltaget i mange af møderne, PET deltog måske i alle møderne. Afhørte og Tiltalte 1 deltog hver gang.

Afhørte tog håndskrevne notater fra mødet og førte det over i operationsbefalingen. I dag er notaterne makuleret. Det samme gælder afhørtes håndskrevne tilføjelser på de printede udgaver af operationsbefalingen, som han medbragte til møderne. Tiltalte 1 definerede opgaverne ud fra PETs anbefalinger. De af de operationsansvarli-ge, der deltog i møderne, kunne have afklarende spørgsmål.

Tiltalte 2 var Lima 1, del-tog efter afhørtes erindring ikke i stabsmøderne. En taktisk leder fra PET deltog i et af mø-derne. På stabsmøderne forelå PETs trusselsvurdering om, at det var vigtigt, at kineserne ikke "tabte ansigt".

Denne oplysning medførte, at man talte om at køre ad alternative ruter, men det medførte ikke, at man specifikt drøftede, hvordan der skulle ageres overfor de-monstranter, og heller ikke hvad der nærmere lå i denne del af trusselsvurderingen. PET omtalte det ikke på møderne. Afhørte erindrede heller ikke, at der blev talt om at skærme præsidenten. Afhørte kunne ikke huske, om kinesernes bekymring blev drøftet.

Men det blev drøftet på tomandshånd blandt medarbejderne. På et tidspunkt kontaktede afhørte Person 26 pr. sms og spurgte, om der var noget nyt. Af-hørte vidste, at Person 26 havde været til møde i Udenrigsministeriet. Person 26 sms'ede til-bage: "Jeg har noget.

Det tager vi over telefonen." Da Person 26 senere ringede til afhørte, oplyste han, at han på et møde i Udenrigsministeriet havde fået at vide, at "nu kom de", og

side 57

at der skulle underskrives aftaler for 20 mia. kr. Person 26 sagde også, at hvis de så et tibe-tansk flag eller blev krænket, kunne man godt regne med, at de ville tage hjem igen. Det virkede ikke, som om kineserne var specielt interesseret i at besøge Danmark. Det var blot en mellemlanding. Telefonsamtalen med Person 26 fandt sted relativ sent i forløbet.

Det var efter udarbejdelsen af 1. udgave af operationsbefalingen, dateret 10. maj 2012. Afhørte vil mene, at denne datering er korrekt. Det er i hvert fald den dag, afhørte har oprettet doku-mentet, måske som et helt åbent arbejdsdokument. Det var kun, når operationsbefalingen blev sendt til nogen, at udgavenummeret ændrede sig. Der kan være kommet tilføjelser til mens dokumentet stadig hed 1. udgave.

Afhørte fik ikke at vide, hvor i Udenrigsministeri-et Person 26 havde været til møde. Mødet blev afholdt samme dag som telefonsamtalen. Opringningen var information til afhørte. Oplysningerne gav et billede af, hvad der var vigtigt for medarbejderne i Udenrigsministeriet. PET havde efter afhørtes opfattelse ingen holdning til det oplyste.

For Københavns Politi var oplysningen blot en konstatering af, at hvis kineserne så flag eller blev krænket, så ville de rejse igen. Afhørte bad ikke under te-lefonsamtalen om at få oplysningen skriftligt. Det var allerede da Person 26 sms'ede som svar på afhørtes sms, at han oplyste, at han ville drøfte det mundtligt. Da afhørte fik Person 26's sms, vidste afhørte således ikke, hvilke oplysninger der var tale om.

Afhørte ville mene, at han gav oplysningerne fra telefonsamtalen med Person 26 videre til Tiltalte 1. Det ville i hvert fald have været oplagt. Det er formentlig sket mundtligt. Det var afhørtes klare billede, at grunden til, at Person 26 ville tale om det i telefonen, var, at han ikke ville have det på skrift, og det gjorde indtryk på afhørte.

Afhørte havde ikke tidligere oplevet, der var oplysninger fra politimedarbejdere, man ikke kunne få på skrift. Det var for afhørte underligt, at præsidenten ikke måtte se demonstrationer, når han kom til det frieste demokrati i verden. Nogle gange koster det, at have holdninger.

Afhørte og Person 26 havde mange andre samtaler, blandt andet om programmet og om, at en demonstration blev flyttet fra Rådhuspladsen til Højbro Plads. Dette blev godkendt af Person 26. Det er ikke sædvanligt, at PET inddrages i sådanne spørgsmål. Det var Tiltalte 1, der bad afhørte indhente samtykke fra PET.

Afhørte havde ingen bemærk-ninger til, at Person 26 har forklaret for kommissionen, at han ikke husker at have talt med afhørte. De havde jævnlig dialog, fordi programmet blev ændret rigtig mange gange. Det var for afhørte normalt, at PET gik til afhørte og ikke direkte til Tiltalte 1. Af-hørte vidste ikke, om der har været direkte samtaler mellem Person 26 og Tiltalte 1.

Om PETs trusselsvurdering i brev af 5. juni 2012 oplyste afhørte, at PET inden det første stabsmøde enten har sendt en forudgående mail med en trusselsvurdering eller har haft trusselsvurderingen med i notatform. Afhørte kunne ikke huske det. Det var derfor, at af-hørte allerede i 1. udgaven af operationsbefalingen ordret kunne gengive PETs trusselsvur-dering.

Det anførte i operationsbefalingen er ikke noget, afhørte har gættet sig til. Hvis han ikke havde modtaget en sådan forudgående trusselsvurdering fra PET, ville feltet have været blankt i det første udkast til operationsbefaling. Indkvarteringsstedet lå ikke fast, da afhørte oprettede 1. udgaven af operationsbefalingen. Han startede i hvert fald på at udarbejde denne udgave den 10. maj 2012.

Afhørte gik ud fra, at overnatning skulle ske på Amalienborg. Objekterne anført i PETs brev af 5. juni 2012 passer med det, der blev de endelige objekter. Om operationsbefalingens 2. udgave, dateret 10. maj 2012, oplyste afhørte, at dateringen er forkert. Afhørte glemte at rette dateringen. Afhørte kunne ikke i dag sige, hvornår 2. udgaven forelå.

Foreholdt afhørtes mail af 30. maj 2012 til Person 7 og Tiltalte 1 m.fl., oplyste afhørte, at denne mail var vedhæftet 1. udgave af operationsbe-falingen. Vedrørende afhørtes mail af 7. juni 2012 til Tiltalte 1, Person 12 og indsatsle-derne, hvorefter operationsbefalingen lå på Beredskabsportalen, vidste afhørte ikke, hvil-ken udgave det var, der den dag blev lagt på Beredskabsportalen.

side 58

Afhørte fik herefter forevist mail af 8. juni 2012 fra afhørte til Person 7, Tiltalte 1, indsatslederne samt Person 26 og PETs medarbejder fra aktionsstyrken, hvo-refter der er lagt en ny operationsbefaling på Beredskabsportalen. Afhørte erindrede ikke denne mail, men oplyste, at "en ny" operationsbefaling nok må være en ny udgave.

Om mail af 13. juni 2012 fra afhørte, hvorefter 4. udgave af operationsbefalingen er lagt på Beredskabsportalen, forklarede afhørte, at det er nærliggende at antage, at 2. udgaven er sendt med mail af 7. juni 2012, og at 3. udgaven er sendt med mail af 8. juni 2012. Af-hørte vidste dog fortsat ikke, hvornår 2. udgaven er blevet oprettet. Han kan sagtens løben-de have skrevet på dokumentet.

Om operationsbefalingens afsnit 1.1 strategi, hvorefter "Det er den strategiske hensigt at politiet med baggrund i den aktuelle trusselsvurdering medvirker til besøgets gennemfø-relse, ved iværksættelse af en afpasset offensiv og fleksibel indsats, orienteret mod sikker-hedsmæssige forhold i forbindelse med besøget, samt mod eventuelle demonstrationer", forklarede afhørte, at det blot betyder, at man selv skal styre begivenhedernes gang og væ-re klar til at sætte ind.

At agere "offensivt" er ressourcetungt.

Tilføjelsen i operationsbefalingens afsnit 3.0, manøvreide, om at "Politiaktion 04-01 fore-tager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt, demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at brin-ge sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter", er kommet til ved afhørtes mail af 7. juni 2012, jf. det tidligere forklarede.

Meningen var, at man skulle kunne kom-me sikkert ad eskorteruten og frem til objekterne uden at blive forstyrret. At demonstranter ikke måtte kunne ses betyder, at det skulle meddeles til KSN, hvis der var demonstranter på ruten. Det gjaldt både demonstranter langs ruten og ved objekterne. Afhørte hæftede sig ikke ved det dengang, men i dag ser det usædvanligt ud.

Hvis man læser det for første gang, kan man godt læse det, som om at demonstranter ikke må være synlige hverken langs ruten eller ved objekterne. Afsnittet er formuleret af afhørte, men indholdet var ikke noget, afhørte selv havde fundet på. Det må være noget, afhørte har trukket ud af en sam-tale på et stabsmøde. Det kan også være noget, afhørte har fået at vide, at han skulle skrive ind.

Afhørte kunne ikke huske det. Afhørte har ikke set lignende formuleringer i andre operationsbefalinger. Afhørte troede, men var ikke sikker på, at det er sagt på et stabsmøde. Det er noget, der stammer fra et input, som afhørte har fået. Det stammer ikke fra PET. Det havde afhørte i hvert fald svært ved at forestille sig. PET kommer med trusselsvurderinger.

De blander sig ikke i det rent operationelle, der drøftes på stabsmøder. Det anførte må derfor komme fra operationsledelsen i Københavns Politi. Afhørte kunne ikke huske, om det stammede fra Tiltalte 1. Afhørte ville tro, at det havde betyd-ning for ledelsen i Københavns Politi, at det kom med. Ellers var det ikke blevet skrevet ind.

Foreholdt sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed er det korrekt, at le-delsen i Københavns Politi var tegnet af Person 7 og Tiltalte 1. Afhørte kunne ikke komme det nærmere. Det var Tiltalte 1 og Person 7, der havde henholdsvis det operationelle og det strategiske ansvar. Afhørte havde svært ved at forestille sig, at deres chef, chefpolitiinspektør Person 8, har været inde over.

Afhørte kunne ikke huske, at Person 7 og Tiltalte 1 skulle have sagt til afhørte, at det skulle skrives ind.

Foreholdt citat af Tiltalte 1's forklaring gengivet i afhørtes forklaring til Den U-afhængige Politiklagemyndighed, og hvorefter Tiltalte 1 først i 2015 blev be-kendt med nævnte passus og ikke ved, hvordan det er kommet ind i operationsbefalingen, oplyste afhørte, at det er besynderligt, hvis ikke Tiltalte 1 som operationens leder i 2012 har sat sig nøje ind i indholdet af operationsbefalingen.

Afhørte vidste, at han har sendt operationsbefalinger og taktiske befalinger til Tiltalte 1. Han har også

side 59

sendt dem til Tiltalte 1's privatmail, når Tiltalte 1 sad hjemme og arbej-dede. Det er korrekt, når afhørte til Den Uafhængige Politiklagemyndighed har forklaret, at Tiltalte 1's forklaring ikke kan være rigtig. Afhørte betragter operationsbefa-lingen som Tiltalte 1's værk. Afhørte kunne forestille sig, at Tiltalte 1 ville løse aktionen så godt som muligt, således at Danmark kunne fremstå som den gode vært.

Det kan sagtens hænge sammen med oplysningen om handelsaftaler til en værdi af 20 mia. kr. Afhørte troede også, at det anførte var i Udenrigsministeriets interesse.

Foreholdt citat af Person 7's forklaring gengivet i afhørtes forklaring til Den Uaf-hængige Politiklagemyndighed, hvorefter PET på det indledende stabsmøde gjorde rede for kinesernes bekymringer med hensyn til demonstranter, og at dette stabsmøde var det eneste, Person 7 deltog i, oplyste afhørte, at han ikke huskede, om Person 7 deltog i stabsmøderne overhovedet, men Tiltalte 1 og Person 7 sad lige ved siden af hinanden til daglig, og det var afhørtes indtryk, at de talte meget sammen.

Op til besøget var stemningen sådan, at opgaven skulle løses godt. Der var ingen grund til at krænke præsidenten. Danmark skulle være en god vært. Det kunne for eksempel klares ved at køre ad alternative ruter. Afhørte huskede ikke, om det blev drøftet af fjerne demon-stranter.

Om operationsbefalingens trin 2 — Indsatsfasen, hvor det for politiaktion 02-01 er anført, at "Politiaktionen planlægger for at kunne håndtere pludseligt opståede demonstrationer, eller uroligheder, ligesom politiaktioner skal planlægge for at kunne støtter øvrige politi-aktioner efter KSN's anvisninger. Politiaktionen er ansvarlig for at der føres tilsyn med anmeldt demonstrationer.

Derudover er politiaktionen ansvarlig for koordinering af poli-tiaktionerne 02-11, 04-ol og egen aktion", oplyste afhørte, at Tiltalte 2 havde ansvaret for Operationel Reserve, der ikke havde nogen særlig opgave. Han skulle støtte andre akti-oner og holde øje med demonstrationer. Hvis det var nødvendigt at samarbejde med politi-aktionerne 02-11 og 04-01, var Tiltalte 2 den samlede indsatsleder.

De taktiske befalinger blev af indsatslederne sendt til afhørte, der læste dem og sandsyn-ligvis har sendt dem videre til Tiltalte 1 og derefter lagt dem på Beredskabspor-talen. Afhørte tjekkede, at der ikke var anført noget, der var i strid med det, der var anført i operationsbefalingen omkring vedkommende politiaktion, og for at sikre, at opgaven var udfyldt.

Hvis der i en taktisk befaling var beskrevet en opgave, som ikke fremgik af opera-tionsbefalingen, ville afhørte have orienteret Tiltalte 1 om det. Afhørte erindrede ikke at have fået nogen reaktioner fra Tiltalte 1. Indsatslederne ville typisk have operationsbefalingen, når de udarbejdede de taktiske befalinger, eller også har de fået til-svarende information på et stabsmøde.

Det er operationsbefalingen, der er det reelle grundlag for de enkelte politiaktioner.

Om taktisk befaling for politiaktion 04-01 "opklaring/sektorpatrulje" af 10. juni 2012, hvor det under 2.0 Opgave fremgår, at "Politiaktion 04-ol foretager patruljering/opkla-ring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt, banner, demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en positi-on som er synlig for eskorteruten og objekter", oplyste afhørte, at han ikke vidste, hvorfor ordet "banner" er tilføjet i forhold til det, der er anført i operationsbefalingen.

Afhørte be-mærkede det ikke i 2012. Afhørte skrev blot tilbage til Person 9, at "Kinamanden"var en spøjs formulering. De drøftede ikke, at "banner" var tilføjet. Afhørte erindrede hel-ler ikke at have talt med Tiltalte 1 om det. Afhørte vidste ikke, om det er normalt med en sådan tilføjelse. Det lå over hele operationen, at demonstranter ikke måtte være synlige. Det vidste alle.

Det var i hvert fald den stemning, der var over det hele. Afhørte kunne ikke sige, hvorfra denne stemning stammede. Om den taktiske befaling for politiaktion 02-11, afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser, hvorefter "Det indskærpes, at der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlederen/KSN: -når der sker begivenheder/konstateres forhold, som skønnes at have betydning for opga-

side 60

veløsningen af det samlede arrangement for eksempel: Personale fra den kinesiske am-bassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg.

Det er PET's opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under op-holdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at 'de ikke taber ansigt" ved kon-frontationer med demonstrationer eller lignende", oplyste afhørte, at han mente, at det er kopieret fra trusselsvurderingen. Afhørte vidste ikke, hvorfor det er kommet med i den taktiske befaling.

Det må have været meget vigtigt for den, der skrev denne taktiske befa-ling. Afhørte gik ikke til ledelsen med sin viden om politiets ageren i forbindelse med medie-omtalen. Han havde ikke bemærket, at den officielle holdning var, at der ikke var nogen generel instruks om, hvordan der skulle ageres overfor demonstranter.

Det var grundlæg-gende viden i Københavns Politi, at der udarbejdes operationsbefalinger for den slags op-gaver. Senere undrede afhørte sig over, at han først meget sent blev indkaldt til afhøring i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Hans navn stod jo på operationsbefalingen."

Vidnet politikommisær Vidne 8 har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring:

"... Pk. Vidne 8 har foreholdt ekstrakt, side 12, Operationsbefa-ling 4. udgave, s. 14, ”1.0.2. Trusselsvurdering” , forklaret, at hvis man var bekymret for en trussel, eksempelvis fra en venstrefløjsaktivist, ville det frem-gå her. Man havde ikke oplysningerne om en sådan trussel.

Foreholdt ”2.0 opgaven” forklarede han, at hvis man var særlig bekymret for noget specifikt på Christiansborg Slotsplads, så ville man nok have anført det her. Hvis der skete noget, ville det have meget store konsekvenser. Der var en meget begrænset trussel mod Dronningen. Jo vigtigere personen er i inter-nationalt regi, desto mere taktisk råderum giver mig sig selv rundt om opera-tionen.

Hvis man kaster med maling på statsministeren, så vil det få en konsekvens, men hvis man kaster med maling på den amerikanske præsidents bil, vil det give kæmpe konsekvenser, og det har betydning for råderummet. Når de la-ver planlægning, kigger de på, hvilken tyngde personen har, og hvor meget råderum de skal have, samt hvor meget de kan tillade, at der sker.

Der er altid en bekymring angående kendte objekter, hvor man ved, at korte-gerne kommer, og deres VIPs skal ud i det åbne rum, da en modpart kan planlægge et angreb. Så i nærheden af objekter, som eksempelvis hoteller el-ler besøgssteder som Christiansborg, laver de altid et tungere set-up, end de laver på eskorteruterne. Hvis der konstateres noget på eskorteruterne, kan de køre en anden vej. De havde en enkelt episode under Præsident 4's besøg, hvor der holdt et mistænkeligt køretøj, og der valgte de at køre en anden vej.

Det er korrekt, at den kinesiske præsident blev kørt i bil og ikke i karet. Der

side 61

var ikke trusler fra autonome.

Hvis det var ham, der stod for planlægning, ville han mene, at der var bekym-ring. Hvis den kinesiske præsident blev ramt af et kålhoved ved det danske parlament, ville det relativt hurtigt via pressen komme verden rundt. Det ville blive alvorligt, men det var en abstrakt trussel.

Foreholdt, at den demonstration, der var anmeldt på Højbro Plads, bestod af Frit Tibet og Falun Gong-tilhængere, forklarede han, at det umiddelbart var fredelige mennesker. Han har talt med Person 41, der er formand for Frit Tibet, og han er også et meget fredeligt menneske. Det var også Køben-havns Politis billede af disse demonstranter.

Man forventede ikke deciderede angreb mod præsidenten fra den gruppe af personer. Men omvendt kunne man forestille sig, at en anden person, som ville foretaget sig noget, havde sneget sig med i gruppen. Man havde heller ikke forestillet sig, at nogen ville smide maling på statsministeren.

Trusselsbilledet er ikke forværret de seneste år, men belært af netop Tibet-sagen og de demonstrationer, som Person 42 har afholdt, er Københavns Politi begyndt at gribe det anderledes an. De er blevet meget opmærksomme på, hvad der står i politiloven om konkrete trusler og ting, som blot er abstrakt. Det skal være forholdsvis konkret, før de nu griber ind over for noget.

Tidligere var der en uskreven regel om, at der ikke måtte være demonstratio-ner i middelalderbyen, hvilket der ikke findes en hjemmel til at forbyde, så derfor må man gerne demonstrere på Strøget. Men nu er de så ekstra op-mærksomme på, om det er demonstranter, der kunne finde på at smadre bu-tikker, eksempelvis pelsbutikker. De er blevet mere opmærksomme på, at folk har ret til at ytre sig.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at det er korrekt, at man skal kunne håndtere eventuelle demonstrationer, selv om der ikke er en konkret trussel. De skulle også dengang være forberedt.

Hvis man laver en afpasset offensiv indsats, så lægger man en reserve ind, så man kan håndtere det uforudsete. Man laver ikke en kæmpe reserve, når truslen er lav. Der er ved besøg af den amerikanske eller franske præsident en langt højere trussel end mod den kinesiske præsident. Der har de en noget større reserve og ”muskel” at skubbe med. Hvis der sker noget, er de klar til at agere.

Om briefingen i Gedestalden forklarede vidnet, at han deltog. Der var helt fyldt, nok ca. 60 personer. Der blev ikke givet instrukser om, at demonstran-ter skulle fratages flag. Det blev ikke sagt. Han deltog i alle stabsmøder og briefinger. Han har ikke på noget tidspunkt hørt, at nogen skulle fratages flag, eller der skulle fjernes demonstrationer.

side 62

Han opholdt sig i KSN under selve besøget. Han var bare almindelig ansat, så han gik hjem efter 8 timer. Han var med til at starte KSN op, da han havde deltaget i planlægningen og derfor havde nogenlunde styr på de taktiske be-falinger og programmet. Han overdrog opgaven til en den person, som tog sig af eftermiddagsskiftet.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede han, at han ikke husker, om Tiltalte 2 deltog i stabsmøder. Han er blevet gjort opmærksom på, at det var Vidne 22, der startede op, og så skete der et eller andet, der gjorde, at Vidne 22 ikke kunne tage sig af indsatsen, og så blev Tiltalte 2 ind-sat i sidste øjeblik.

Foreholdt tillægsekstrakt 3, side 52, ”politiaktioner 02-11 og 04-01” , og fo-reholdt, at vidnet har udtalt, at det var Tiltalte 2, der var den samlede indsatsle-der, forklarede vidnet, at det er typisk, at man tager den, som er skarpest før-ingsmæssigt, og giver opgaven til denne.

Hvis der sker noget på objekterne, hvor der måske er 3 indsatsledere, er det den samlede indsatsleder, der træf-fer beslutningerne, hvis det er nødvendigt. Ellers klarer politioperationerne sig selv under deres egen indsatsleder, der referer til KSN. En indsatsleders vigtigste job er at køre rundt og få en føling af, hvad der foregår og være klar, hvis der sker noget.

Om Christiansborg Slotsplads forklarede vidnet, at han ikke husker, om præsidenten skulle køre ind via Prins Jørgens Gård.

I forhold til den anmeldte demonstration på Højbro Plads, var det et sikker-hedsmæssigt spørgsmål, at man på visse steder var mere opmærksomme. Han vil tro, at der er ca. 50 meter mellem rytterstatuen til porten til Prins Jør-gens Gård, men han ved det ikke. Han kan ikke huske, at man var bekymret for afstanden, men det kan han sagtens forestille sig, at man var. Det var og-så dengang ”tæt på” at være forbudt at demonstrere i Prins Jørgens Gård, hvilket nok ikke er tilfældet i dag.

Det er korrekt, at der ikke under denne operation måtte være demonstranter på Christiansborg Slotsplads.

Han har ved andre episoder frataget folk effekter, der kunne tjene som slag-våben. Han var før 2012 ”vognfyld i civil anholdelse" og kørte med som gruppefører i delinger, så han beskæftigede sig ikke meget med demonstrati-oner.

Den kinesiske præsident blev helt sikkert kørt rundt i et sikret køretøj, der kunne tåle alt muligt, og så ville en enkelt demonstrant med et flag på slots-pladsen ikke udgøre en fare. Men det kommer an på operationen. Eksempel-vis blev alle, der opholdt sig i Amaliegade under Præsident 5's besøg, visiteret for sprængstof, og alt var spærret af. Det tager imidlertid ikke man-

side 63

ge øjeblikke at bevæge sig 40 meter og kaste noget mod en kortege, der kan give et ”skvulp rundt om i verden” . På det tidspunkt var det en væsentlig del af at styre en politiindsats, at de ikke ønskede den type episoder, hvor vejen blev blokeret, eller der blev kastet med maling.

Han husker ikke, at Fredsvagten og iranerne blev flyttet i 2012. Men han kan forestille sig, at man ikke ønskede at have nogen stående på slotspladsen. Når alle var væk, var der et rent billede af, hvad man skulle bevogte. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 9 har den 11. november 2016 til Tibetkommissionen, protokol nr. 12, afgivet følgende forklaring:

"... 2012:

Afhørte var delingsfører og med tjeneste ved Station City under besøget i 2012. Han havde ikke forudgående kommunikation med andre myndigheder og/eller repræsentanter for Ki-na om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske meningstilkendegivelser.

Afhørte deltog ikke i nogen møder før den afsluttende briefing den 12. juni 2012 11.00 på Politigården. Han mente, at det foregik i den gamle dommervagt og ikke i Gedestalden, som det fremgår af indkaldelsen. Det var Tiltalte 1, der briefede. Afhørte huske-de ikke, om Person 7 var til stede. En repræsentant for PET har formentlig del-taget, men afhørte huskede det ikke.

Tiltalte 1 gennemgik operationsbefalingen og den samlede manøvreide. Afhørte kunne ikke huske, om Tiltalte 1 læste direkte op fra ope-rationsbefalingen, eller om han kunne det hele udenad. Afhørte havde på forhånd gjort sig bekendt med indholdet, muligvis via Beredskabsportalen. Afhørte mente, at Tiltalte 1 talte om at skærme præsidenten for demonstranter.

Tiltalte 1 sagde, at flag skulle frata-ges, og at præsidenten ikke skulle se demonstrationer. Det blev sagt tydeligt, at flag skulle fratages. Det var afhørte helt overbevist om. Der er ikke tale om en erindringsforskydning.

Det var en befaling og ikke til diskussion. Sådan er det ved større politiaktioner. Der er i sådanne situationer et militaristisk system. Det var en ordre, der skulle følges. Der blev ik-ke på dette møde stillet spørgsmål til lovligheden. Afhørte huskede ikke, om påklædning blev omtalt, men flag skulle fratages. Afhørte kunne ikke huske det, men troede ikke, at der var andre end Tiltalte 1, der tog ordet. Afhørte huskede ikke, at Tiltalte 2 sagde noget. Tiltalte 1 nævnte også, at kineserne ikke ville tabe ansigt, hvilket også var anført i ope-rationsbefalingen.

I store politiaktioner som denne er politiet under kommando, og de handler efter ordre. Hvis en politibetjent under en sådan aktion fratager en demonstrant et flag, er det, fordi betjenten har fået ordre til det.

Afhørte hæftede sig ved, at der stod i operationsbefalingen om den kinesiske ambassades bekymring for, "at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg", og at det var PETs opfattelse, at kineserne ikke var bekymrede for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men at ”Det er meget afgørende for dem, at "de ikke taber ansigt" ved konfrontation med demonstrationer eller lignende". Det var et kernepunkt i operationsbefalingen, og det måtte man så tage højde for i den taktiske befaling.

Operationsbefalingens strategi afsnit 1.1: "... iværksættelse af en afpasset offensiv og flek-

side 64

sibel indsats ... mod eventuelle demonstrationer", betyder, at indsatsen skal afpasses efter den modstand, man måtte møde.

Afhørte kunne bekræfte, at han var indsatsleder for politiaktion 02-11, Mobil Bevogtning/ Bevogtningsreserve, og at opgaven blev varetaget sammen med vpk. Person 11. Af-hørte afløste Person 11 fredag eftermiddag. Når der i operarationsbefalingen om denne politi-aktion står, at "der skal ydermere planlægges for at kunne håndterer bevogtning af ikke kendte/pludseligt opståede objekter", betyder det blot, at programmet kunne blive ændret, og i givet fald skulle et nyt sted (objekt) kunne bevogtes.

Befalingen i politiaktion 04-01s manøvreide er meget lig den, der gjaldt for afhørtes akti-on 02-11. Også afhørtes aktion skulle sikre, at demonstranter ikke var synlige. Det stod ik-ke direkte i operationsbefalingen, men det fremgik af briefingen, ordlyden af operationsbe-falingen og afhørtes egen erfaring. Den taktiske befaling for aktion 02-11 henviser også til politiaktion 04-01s Manøvreide.

Afhørte har skrevet den taktiske befaling. Tanken var, at der skulle ageres som anført i den taktiske befaling for 04-01. At KSN skulle kontaktes straks, betyder formentlig blot en helgardering for at KSN blev orienteret, hvis der skete noget.

Når det i afsnit 3.3 Fælles Bestemmelser i den taktiske befaling indskærpes, "at der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlederen/KSN - når der sker begivenheder/konsta-teres forhold, som skønnes at have betydning for opgaveløsningen af det samlede arran-gement", betyder det tilsvarende, at KSN skulle kontaktes ved demonstrationer. Lima i (Tiltalte 2) var overordnet i forhold til afhørte. Det var Tiltalte 2, der havde kommunikationen med KSN, ikke afhørte. Afhørte havde dog mulighed for at gå direkte til KSN, for eksempel hvis noget skulle gå hurtigt.

Alle afhørtes folk modtog den taktiske befaling pr. mail. Afhørte briefede alle gruppeføre-re, enten personligt eller over telefonen. Afhørte huskede ikke, hvad han sagde. Normalt ville han gennemgå det, der var sagt om strategien, hvad den overordnede opgave var samt opgaven for den konkrete aktion.

Afhørte kunne ikke huske, at han briefede gruppe-førerne om, at de skulle tage flag fra demonstranter, men det gjorde han senere over radio-en. Forholdsordren skulle efterkommes, og det, forventede afhørte, ville ske, hvis og når han gav ordren videre. Det var afhørte eller hans radioordonnans, der meldte om kridttegninger ved det hotel, præsidenten skulle bo på.

Meldingen blev givet, da præsidenten var på vej til hotellet. In-den afhørte nåede at gøre noget ved det, var tegningen skyllet væk med vand. Meldingen skyldtes, at stort og småt, som eventuelt kunne have betydning, skulle meldes ind, så KSN kunne danne sig et overblik over, hvad der foregik. Hvorfor KSN spurgte om pigernes her-komst, vidste afhørte ikke. Det var uden betydning for afhørte.

Afhørte stod på den anden side af kanalen ved Christiansborg Slot den 15. juni 2012 om aftenen for at få et overblik. Afhørtes deling var placeret i to rækker ud fra Kongeporten på Christiansborg Slotsplads og ud mod kørebanen. Det var afhørte, der meldte ind til KSN om et flag på en ladcykel, men afhørte erindrede ikke at have set nogen ladcykel. Afhørte meldte til KSN via Lima I - Tiltalte 2.

Da nogle demonstranter på slotspladsen tog nogle meget små flag næsten i lagkagestørrel-se frem, spurgte afhørte Lima 1, om de også skulle tage sådanne flag fra dem. Han havde forstået forholdsordren på briefingen, men spurgte for alle eventualiteters skyld. Afhørte vidste ikke, hvorfor KSN kort derefter spurgte afhørte og Lima om, hvorfor de talte sam-men på den kanal. Måske har de brugt en forkert kanal på netop dette tidspunkt. Præsi-denten kunne være fremme cirka et minut efter, så afhørte havde brug for et hurtigt svar.

Han gav ordren videre til gruppeførerne, men de meldte retur, at flere af deres folk ikke

side 65

ville udføre ordren. Afhørte studsede lidt over det, men gjorde ikke noget ved det på det tidspunkt, da der kun var ét minut, til præsidenten ville ankomme. Afhørte tog det heller ikke efterfølgende op med sin deling.

Da afhørte ankom til Christiansborg Slotsplads et godt stykke tid, før præsidenten skulle ankomme, hilste han kort på Tiltalte 2. De talte ikke sammen senere samme aften. Tiltalte 2 fortal-te, at der var en demonstration på Højbro Plads. Afhørte så demonstrationen, men det var ikke en del af afhørtes opgave at tage sig af demonstrationen. Gruppevognene var kørt frem og holdt på tværs af Højbro Plads på dette tidspunkt. Tiltalte 2 og afhørte talte ikke om gruppevognene. Det var heller ikke en del af afhørtes opgave.

Om Person 19's mail af 21. maj 2013, hvorefter der var en forholdsordre i 2012, og det skulle gøres anderledes i 2013, forklarede afhørte, at han er enig med Person 19 i, at der var en forholdsordre i 2012. Ordren kom på briefingen i 2012. Ordren blev ikke omtalt internt på delingsførerniveau og heller ikke på debriefingen i 2012. Afhørte blev ikke bedt om udtalelser til brug for svar til Retsudvalget.

Afhørte mente, at han ikke burde blande sig i, hvad der blev svaret, heller ikke selvom hans viden om forholdsordren var i strid med det, der ifølge medieomtalen var Københavns Politis officielle holdning. Den store medieomtale i 2012-2013 medførte ingen intern snak.

Det var en afsluttet politi-aktion, og man skulle videre til næste opgave. …” Vidnet politikommissær Vidne 9 har den 20. september 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidne 9 har forklaret, at han fastholder, at der under briefingen blev givet ordre om, at der skulle tages flag fra folk. Han må henholde sig til det, som han har forklaret til kommissionen. Det er så længe siden nu, at han ikke kan komme det nærmere. Der har været megen omtale af sagen efterføl-gende.

Foreholdt ekstrakt, side 160, taktisk befaling, 1. udgave, bilag A-8-1-3, be-kræftede han, at han har skrevet den. Han kopierede fx trusselsvurderingen og strategi, da han ikke kan ændre på den i en taktisk befaling.

Han var ikke bekendt med, at der skulle være trusler fra det autonome miljø eller andre.

Når der har været kinesisk besøg, har de altid forsøgt at skærme for demon-strationer i det hele taget. Det har været knap så nedskrevet, men en hold-ning de har haft. De skulle skærme kineserne mod demonstranter. Sådan har det altid været i den tid, han kan huske. De skulle beskytte kinesiske gæster mod de fjendebilleder, gæsterne måtte synes, at de havde.

Falun Gong udgjorde ikke en konkret trussel, men de var ikke velsete blandt højtstående kinesere. For at skærme de kinesiske gæster, har de tidligere for-søgt at finde en anden eskorterute, så gæsterne ikke kunne se de demonstra-tioner, der var. Det var en typisk fremgangsmåde. Det er muligt, at det var for ikke at fornærme gæsterne. Han ved ikke, hvorfor gæsterne kunne blive

side 66

fornærmet.

Efter hans opfattelse var det normal praksis ved kinesiske besøg, også i 2012. Han husker ikke, at han forud for 2012 har set, at det var nedskrevet i operationsbefalinger.

Han briefede sin styrke efter det, herunder at der skulle tages flag fra demon-stranter. Den ordre gav han over radioen, mens de stod på Christiansborg Slotsplads. Han modtog retur, at ikke alle ville følge ordren. Der var korte-gen så tæt på, at han ikke gjorde mere ved det, for det var der ikke tid til. Han havde dialogen med Lima 1.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at han husker det sådan, at briefingen blev afholdt i den gamle dommervagt. Den gamle dommervagt lå på politigårdens første sal. Lokalet ligner lidt en rets-sal. Gedestalden ligger i stueetagen og er ikke indrettet som et retslokale. Han mener, at der deltog temmelig mange i briefingen, nok 25-30 personer.

Foreholdt, at andre har forklaret, at der deltog 60 personer, og at det af ma-terialet i sagen fremgår, at det var 50 personer, forklarede han, at han ikke kan afvise, at der deltog det antal. Normalt vil samtlige politiaktioner være repræsenteret.

Han husker ikke, at instruksen om at tage flag, gav anledning til spørgsmål fra de tilstedeværende. Han stillede ikke selv spørgsmål, og han mener ikke, at andre stillede spørgsmål.

Foreholdt, at det er vanskeligt at finde navne på personer, der kan bekræfte, at der er givet denne instruks, forklarede han, at han ikke kan nævne nogen ved navn. Han må henvise til andre, der deltog i briefingen.

Han ved ikke, hvorvidt der har været afholdt andre møder, som han ikke selv deltog i. Han blev indkaldt til briefingen, som han deltog i. Han husker ikke, at der var nogen, der kom for sent til briefingen eller gik før tid.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede han, at der ikke var nogen fra hans aktion, der fratog flag. Han kunne med sikkerhed si-ge, at det ikke var hans folk, der tog flag heller ikke på andre tidspunkter un-der besøget. Han kender ikke til en episode på Langelinie.

Anklageren afspillede lydfiler, ekstrakt 5, side 140, bilag R-1-1-16,

Vidnet forklarede, at det ikke er ham, der omtaler ”en der havde snydt” . (lydfil 201116). Det er 3-4 lydklip, hvor det er vidnet, der taler. Det er kom-munikationen med Tiltalte 2 angående personen med ladcyklen og det med de små flag. Han fik svar fra Tiltalte 2 om, at han skulle tage flagene.

side 67

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede han, at han var på Christiansborg Slotsplads med en deling på knap 38 personer. Han havde 4 grupper og sit føringselement [bil+chauffør]. Ingen fra hans deling tog flag. Han husker ikke, om nogen fra hans delingen hjalp demonstranter til Højbro Plads. ..."

Vidnet konsulent Vidne 10 har den 20. september 2023 til retsbo-gen afgivet følgende forklaring:

"... Vidne 10 har forklaret, at POLDOK er en dokumentationsportal, hvor man kan følge med i døgnrapporten. Opgaver og hændelser vil fremgå her. Han sad i Rigspolitiets koordinerende stab og ikke i KSN. De styrer alle politiets ressourcer, så de kunne tildele ressourcer, hvis det blev nødvendigt.

De var klart interesseret i trusselsvurderingen i operationsbefalingen, da det havde betydning for ressourcerne. Han deltog i briefingen i Gedestalden.

Der var ikke udtrykt bekymring angående autonome eller lignende, men man var opmærksomme på, om der kunne være demonstranter på ruten, og derfor drøftede man også situationen på Højbro Plads. Man var ikke bange for de-monstrationen, men man var nervøs for, hvad præsidenten kunne nå at se. Der var ikke nogen sikkerhedsmæssig bekymring ud over den sædvanlige ri-siko.

Han var ikke bekendt med, at der var en konkret bekymring for et plan-lagt angreb på præsidenten. Han husker ikke, om de drøftede muligheden for kast med maling, men han husker, at de drøftede, hvordan graffiti skulle fjer-nes, hvis noget sådan dukkede op. Det skulle fjernes for, at præsidenten ikke skulle se det.

Han oplevede det sådan, at der internt i Gedestalden kom en drøftelse blandt de personer, der var til stede, hvor der opstod en ide om, at man kunne skær-me med busser. Tiltalte 1 havde det problem, at demonstrationen var anmeldt til Højbro Plads, og det var lige på kørerruten, så præsidenten ville komme ret tæt på. Det var derfor sværere at skærme, så derfor fandt man ud af, at man kunne køre busser foran.

Han mener, at afstanden mellem Højbro Plads og til præsidents rute var som andre steder i byen, så han mener, at det, der skulle skærmes for præsidenten, var hans udsyn, og det var ikke et spørgsmål om sikkerhed, men han kan ik-ke huske det.

Han husker ikke, om det blev sagt, at man ikke ville have demonstranter på slotspladsen. Han husker heller ikke, om det blev sagt, at man skulle tage flag fra folk, der demonstrerede. Han husker kun, at de drøftede, at der even-tuelt skulle fjernes graffiti, og man ville køre busser ind foran demonstratio-nen.

side 68

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at han under hele besøget arbejdede fra Rigspolitiets stabslokaler i Ejby. Han var ik-ke til stede på Christiansborg Slotsplads. Han havde kun oplysningerne i POLDOK og det, som han kunne se i fjernsynet. Han mener ikke, at de hav-de nogen direkte kontakt med Københavns Politi under besøget. Han kan ik-ke udelukke, at han har talt med Tiltalte 1, men han husker det ik-ke.

Adspurgt af Jakob Buch-Jepsen forklarede vidnet, han aldrig selv har haft an-svaret for lignende operationer. Han har undervist politiets ledere i KSN-planlægning. Han har også lang tid forud for 2012 været planleder i Esbjerg. Han har aldrig været indsatsleder på gaden. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 11 har den 20. september 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidne 11 har forklaret, at han siden 2012 er blevet afhørt af Den U-afhængige Politiklagemyndighed i 2016, og at han løbende har talt med en del kollegaer. Han kan ikke afvise, at han er blevet påvirker af det, han har talt med kollegaerne om.

Han kan ikke huske sin funktion dengang. Det er muligt, at han var vagtha-vende på Amager. Han mener, at han var gruppefører for en bevogtningsre-servegruppe, og de var til mønstring på Artillerivej på den gamle politiskole, hvor der blev givet en briefing angående deres opgave til operationen. Der var mange kollegaer derude, måske 100.

Der blev på et tidspunkt under briefingen sagt ”kineserne må ikke se” enten ”demonstranter” eller ”symboler på demonstranter og/eller flag” . Han husker ikke den eksakte formulering. Grunden til, at han kan huske det, er, at grup-peførerne efter briefingen blev samlet ved et bord for at lave den taktiske be-faling/plan.

Det blev nævnt – muligt af ham selv – hvad rammerne var for, at kineserne ikke måtte se flag, og hvordan de kunne gøre det. Han husker ikke, hvem der gav briefingen, muligt Person 11. Person 11 sagde bare, at det bare var så-dan, det var. Det var ordren, de havde fået. De kunne ikke finde ud af, om det var ud fra et sikkerhedsmæssigt aspekt, eller hvad der var baggrunden for, at kineserne ikke måtte se demonstrationer.

Den første post, som han selv skulle have, var for enden af Amaliegade ved Esplanaden. Hvis det var på grund af sikkerhedsmæssige årsager, kunne de overveje at skubbe demonstranter hen mod eller ind på Kastellet, men det villle man ikke. Operationen kørte umiddelbart bagefter. Så vidt han erindrer,

side 69

var der ingen demonstranter ved Amaliegade/Esplanaden. På et tidspunkt var de ved Langeliniekaj ved Kongeskibet, og på et andet tidspunkt var de ved Holmen, hvor der var opstået noget med nogle demonstranter.

Han husker det sådan, at hans gruppe alene foretog afspærring.

Han husker ikke, om han fik svar på, om det var af sikkerhedsmæssige grun-de. Han mener ikke, at han læste operationsbefalingen.

Foreholdt ekstrakt 2, s. 219, afhøringsrapport, s. 221, og at briefingen forgik på Station Amager, forklarede han, at hvis han dengang har forklaret, at det forgik på Station Amager, var det forkert. For der var slet ikke plads til så mange mennesker på Station Amager. Det må være en misforståelse.

Foreholdt, at han har forklaret, ”Person 11 sagde bl.a. "Den kinesiske præsident må ikke se nogen tibetanske demonstranter eller tibetanske flag. Hvis I ser nogen tibetanske flag, så skal de bare tages fra demonstranter-ne"....eller noget lignende.” , bekræftede han, at det passer meget godt.

Foreholdt, at han har forklaret, ” Efterfølgende samledes gruppeførerne og Person 11 i et hjørne af lokalet - uden personalet. Formålet med at samles var, at lægge en mere detaljeret plan for udførelsen af dagens opga-ver. Ved denne samling spurgte Afhørte Person 11 efter hjemlen til, at de kunne fratage demonstranterne flag, hvortil Person 11 svarede, at "det siger Tiltalte 1" ” forklarede han, at han ikke husker det i dag, men hvis han har forklaret sådan dengang, må det være sådan, at han huske-de det dengang.

Foreholdt, at han har forklaret, ” Afhørte spurgte derefter ikke mere ind til dette. Han sagde heller ikke noget vedr, dette til personalet efterfølgende. Afhørte havde ikke tænkt sig at efterkomme denne ordre, hvis en situation skulle opstå, men det nævnte han ikke. Han tænkte, at det måtte han tage på et senere tidspunkt, hvis det blev aktuelt.” , bekræftede han, at han har for-klaret sådan. Det blev ikke aktuelt for ham, og han er ikke bekendt med, at det blev aktuelt for nogen i gruppen.

Han husker ikke den eksakte rækkefølge af de hændelser, som han har afgi-vet forklaring om. Han husker enkelte ting, som Amaliegade/Esplanaden. Han husker, hvem de andre gruppeførere var. Han husker også, at de var in-de omkring Rosenborg Slot.

Om hændelse nr. 5, side 225, forklarede han, at han mener, at de stod ved Nørre Voldgade, hvilket er den modsatte side af Kongens Have.

Foreholdt side 226, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han forklarede, at det var underligt, at der var så meget politi ved Amalienborg. Det var hans subjektive opfattelse på det tidspunkt.

side 70

Han har været tjenestegørende sammen med Tiltalte 2 i lufthavnen. De har talt om sagen. Tiltalte 2 var meget åben omkring det, så de har givetvis talt om det.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede han, at hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 var til stede på Artillerivej.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede han, at han blev ansat i 1999. Han var ikke rigtig gruppefører. I det mobiltaktiske ind-satskoncept omtales den stilling, som han på dagen bestred, som "Gruppefører". Han havde erfaring fra tidligere, da han havde været tjeneste-gørende i operativ logistik, og derfor var han bekendt med det arbejde der blev lavet i OPA - operativ planlægning. Han er fortsat ikke uddannet som gruppefører i det mobiltaktiske indsatskoncept. Men i 2012 kørte hans grup-pe ikke mobiltaktisk indsatskoncept. Det var ren bevogtning.

Han husker ikke, at hans gruppe tog flag. Han formoder, at han var informe-ret, hvis nogen i grppen gjorde det. Han kan kun erindre, at der var demon-stranter for enden af Esplanaden mod havnen. Der skulle kineserne ned. Han husker ikke om demonstranterne havde flag. ..."

Vidne 12Vidne 12 har den 20. september 2023 til retsbogen afgivet følgen-de forklaring:

"... Vidne 12 har forklaret, at han i 2012 var vagtchef, og derfor kunne han blive tildelt en vagt i KSN.

Det handlede om at stå til rådighed for KSN-lederen og få personaleressour-cerne i KSN til at hænge sammen. Det var ikke noget, som han brugte meget tid på, for operatørerne var meget professionelle.

Han mener, at den funktion han udøvede hed ”operationsleder” . Han gav op-lysninger videre til KSN-lederen, og det kunne både angå oplysninger, som kom ind via radioen, men også oplysninger om praktiske logistiske ting. I KSN er der typisk to radiooperatører, en teknikoperatør og måske en log-fører.

Foreholdt ekstrakt, side 92, POLDOK, bilag A-3-18, forklarede han, at den er udarbejdet på baggrund af døgnrapporten fra KSN. Det er logføreren, der skriver dokumentet. Logføreren kom nok fra OPA.

Foreholdt side 95, vagtskifte, forklarede han, at der ud over de nævnte per-soner må have været radiooperatører og en teknikoperatør. Det var Tiltalte 1, der var leder af KSN.

side 71

Foreholdt ekstrakt, side 84, Meldeblanket, side 84, bilag A-3-14, forklarede han, at det er en blanket, der dokumenterer alle radiomeldinger og meldinger over telefonen. Det er logføreren, der udarbejder dokumentet.

Foreholdt ekstrakt 3, side 13, Den Uafhængige Politiklagemyndigheds afhø-ringsrapport af vidnet, bilag G-25-598, forklarede han, at det er KSN-lede-ren, der traf beslutningerne ud fra en plan. Hvis KSN-lederen midlertidig for-lod lokalet, kunne vidnet træffe beslutninger, som ikke kunne afvente, at KSN-lederen kom tilbage. Han er ret sikker på, at KSN-lederen var meget til stede, men han kan ikke nærmere huske det i dag.

Han blev først rigtig klar over episoden på Højbro Plads efter, at deres ind-sats var afsluttet. Han tænkte da tilbage på episoden og huskede, at der var en af radiooperatørerne, der brokkede sig over, at der var for meget snak på kanalen. Det var da episoden på Højbro Plads fandt sted.

Han har ikke hørt, at der blev truffet beslutning om, at der skulle køres bus-ser frem. Det er muligt, at beslutningen er truffet på et tidligere tidspunkt, hvis der er truffet en beslutning. Det var helt sikkert ikke ham, der traf be-slutningen.

Han mener ikke, at han deltog i briefingen om morgenen. Han var vagtchef og har muligt haft nattevagt. Han må derfor være kørt hjem for at sove og er kommet retur til politigården senere på dagen.

Da han overtog vagten, blev han sat grundigt ind i, hvordan dagen indtil da havde forløbet. Han havde formentlig tillige en plan, som han kunne støtte sig til.

Foreholdt s. 15, ” Afhørte forklarede. at det eneste han kunne huske fra ind-satsen i 2012 ved det kinesiske statsbesøg var, at der havde været en demon-stration. Han mente, at det var ved hotel Radisson, hvor den kinesiske præ-sident var indkvarteret.

Afhørte erindrede svagt, at nogen blev sat til at køre nogle gruppevogne ind foran demonstrationen. Det skete for at afskærme demonstrationen, så den ikke var synlige, nar kortegen med den kinesiske præsident passerede. ”, for-klarede han, at det er en misforståelse. De talte forbi hinanden.

Han havde været delingsfører på Station City, og han havde i den forbindelse – som de-lingsfører – haft til opgave at køre gruppevogn på Amager Boulevard under et besøg fra Kina. Han husker det sådan, at de kørte gruppevogne med 30 mand ind foran en demonstration, således at kortegen ikke kunne se demon-strationen. Det var lang tid før 2012.

Der er intet nyt i at handle på denne måde. De fleste affandt sig med det, og ingen væltede bagover, når denne metode blev anvendt. Det var slet ikke u-

side 72

sædvanligt, at PET forlangte, at kineserne ikke måtte tabe ansigt. De fik altid operationsbefalingerne på vagtcentralen, og så kunne man følge med i den. Det var ikke usædvanligt, at der stod, at kineserne ikke måtte tabe ansigt. Man har helt sikkert tidligere kørt busser frem, så en demonstration ikke var synlig, hvilket kan bekræftes af mange andre. Det kom ikke voldsomt bag på nogen. Hvis man havde undladt at gøre det, var man hverken delingsfører el-ler vagtchef bagefter.

Angående episoden på Christiansborg Slotsplads kan han stort set kun huske episoden fra ting, som han har set og hørt efterfølgende. Der kom radiomel-dinger. Han fik dem serveret på bånd ved DUP-afhøringerne. Det var ikke noget, som fik ham til at vippe bagover, at der skete det, som skete på Høj-bro Plads.

Han er meget i tvivl om, hvad han husker fra selve dagen, og hvad han har hørt senere.

Han havde som vagtchef adgang til operationsbefalingen. Der var ikke noget, som han studsede over, da han læste den. Der var andre tilsvarende operati-onsbefalinger.

Det var efter hans opfattelse og ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv et meget fredeligt besøg. Der var episoden på slotspladsen, men ellers var der ikke nogen uro.

Det var helt klart normalbilledet, at man forsøgte at fjerne synet af demon-stranter.

Foreholdt s. 18, ” Afhørte blev forespurgt, om han under briefingen eller på et andet tidspunkt blev instrueret om, hvordan "styrkerne" på gaden skulle håndtere pro-tibetanere, demonstranter, personer i gule t-shirts (Falun Gong), og personer med banner eller tibetanske flag, herunder at det var en del af opgaven at sørge for, at ovennævnte personer ikke måtte være synlig for kortegen med den kinesiske præsident.

Afhørte forklarede, at han ikke huskede at være blevet briefet specifikt om-kring dette. Dog synes han det fremgik tydeligt af Operationsbefalingen: at aktivisterne skulle afskærmes og ikke matte være synlige.

Han fastholder sin forklaring om, at det tydeligt fremgik af operationsbefa-lingen, at aktivisterne skulle afskærmes og ikke måtte være synlige.” forkla-rede han, at det netop er, som han har forklaret. Der var nogen, som ikke måtte tabe ansigt.

Foreholdt side 17, ” Afhørte havde da haft den tanke, efter at have læst teksten, at man godt nok "lagde sig ned for kineserne", og om det godt nok var nødvendigt ”, forklarede han, at han allerede havde den tanke i forbindel-

side 73

se med episoden på Amager Boulevard. Der var 10 demonstranter, og de kom med 30 mand, men der var ikke nogen, som protesterede mod det.

Det var en fredelig vagt i KSN under besøget i 2012.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede han, at man ik-ke som sådan er generelt nervøs, når man har VIP på besøg. Men ved besøg af kinesere, var man nervøs. Det har ligget implicit alle årene, at man skær-mede.

Der vil altid komme en PET-erklæring, som angiver situationen i VIP’s land. Om der er borgerkrig, eller om nogen vil overfalde personen. Det har betyd-ning for planlægningen, men der er stor forskel på, hvor stor bekymring og indsat der har været angående den enkelte VIP.

Han husker ikke med sikkerhed, hvem der var på besøg, da han deltog i af-skærmning ved Amager Boulevard. Han tænker, at det var besøg fra Kina. Han kan slet ikke forestille sig andre, hvor man skulle gøre det.

Adspurgt af Jakob Buch-Jepsen forklarede han, at da han var i KSN i 2012, bemærkede han ikke særlige instrukser eller hensyn, som der skulle tages høj-de for. Han husker ikke, at der stod noget i operationsbefalingen i 2012 om at tabe ansigt, men det stod der typisk i operationsbefalingerne.

Han har ikke hørt instrukser om, at man skulle fratage flag fra demonstran-ter. Det har han hverken hørt i KSN eller til en briefing, hvis han i øvrigt har deltaget i en briefing. Hvis han havde hørt det, ville han formentlig kunne huske det.

Han har aldrig været indsatsleder på gaden. Han har kun været delingsfører på en stationsdeling. ..."

Vidne 13Vidne 13 har den 19. marts 2021 til Tibetkommissio-nen II, protokol nr. 58, afgivet følgende forklaring:

"... Vidne 13 forklarede, at han fra 1981 til 1989 var i Københavns Politis uropatrulje, fra 1990 til 1992 var han politiassistent, fra 1993 til 2007 var han vicepolitikommissær i Københavns Politi, og fra 2007 til 2016 var han politikommissær i Københavns Politi. I sin tid i uropatruljen arbejdede han sammen med blandt andre politiinspektør Person 7.

På et tidspunkt, som han ikke nærmere kan fastlægge, var han involveret i et kinesisk be-søg, hvor den kinesiske delegation boede på Radisson Scandinavia. Da eskorten med de kinesiske gæster kom, stod han ved siden af en gruppe Falun Gong-demonstranter, der havde bannere og flag. Inden eskorten var kommet, var der en medarbejder fra den kine-siske ambassade, som havde henvendt sig til ham og givet ham sit visitkort.

Medarbejde-ren havde peget på Falun Gong-demonstranterne og sagt, at de var dybt kriminelle og no-

side 74

get lignende, at de nærmest var terrorister, og at kineserne der- for meget gerne ville have, at de blev flyttet. Han svarede medarbejderen, at det ikke kunne lade sig gøre, idet man i Danmark lever i et demokrati, og at det var lovligt, at demonstrationen stod der, idet der var givet tilladelse til det.

Demonstranterne stod placeret helt hen til kantstenen, og han havde placeret styrker, der var klar til at gribe ind.

Han har prøvet at finde ud af, hvornår episoden fandt sted, og det er muligt, at det var i 1995, men det kan også have været på et andet tidspunkt. 2002 Han arbejdede i 2002 op til Danmarks formandskab for EU sammen med vicepolitiinspek-tør Tiltalte 1 i Københavns Politis uddannelsesafsnit, hvor de var med til at stå for samtræningen af de styrker fra hele landet, som skulle indgå i varetagelsen af politiop-gaverne under formandskabet.

Politikommissær Person 12 var hans chef i uddannelsesaf-snittet. Han havde flere kasketter på i forbindelse med planlægningen af ASEM IV topmødet i Danmark i 2002 . Dels var han med i uddannelsen af delingsførere fra hele landet, og dels var han selv indsats- leder blandt andet med ansvar for Amagerområdet, herunder for es-korter.

Det overordnede ansvar for operationen i forbindelse med ASEM IV topmødet og det sam-tidige bi- laterale besøg af den kinesiske Premierminister lå hos chefpolitiins-pektør Person 21. Han deltog i møder, hvor Person 21 redegjorde for den politimæssige indsats i forbin-delse med topmødet og det kinesiske besøg.

Person 21 oplyste blandt andet, at kineserne var meget sensitive over for Falun Gong-bevægelsen, der i kinesernes øjne var en form for terrorbevægelse. Person 21 sagde, at de skulle udvise særlig agtpågivenhed over for Fa-lun Gong-medlemmer, således at de eksempelvis ikke kunne komme til at angribe en es-korte. De skulle i det hele taget være opmærksomme på forhold, som af kineserne kunne opfattes som en ydmygelse.

Han husker ikke, hvor fra Person 21 havde oplysningerne, som lå til grund for denne udmelding, men det ligger i kortene, at det var fra PET, idet det var derfra, at man havde oplysningerne om trusselsniveauet. Det var i øvrigt almindeligt kendt og blev nævnt på stabsmøder i Københavns Politi, at der ikke skulle ske noget i for-hold til kineserne ved ud og indpassage.

Det blev italesat, at de skulle være på mærkerne, således at kineserne ikke blev unødigt forulempede. Hans forståelse heraf var, at de lyn-hurtigt skulle kunne gribe ind, hvis der opstod situationer, som afveg fra det planlagte. PET's trusselsvurdering fremgik af operationsplanen. Han hørte ikke i øvrigt PET udtale sig om sikkerhedsniveauet eller andet i forbindelse med topmødet og det kinesiske besøg.

Person 21's udmelding var på linje med trusselsvurderingen fra PET, idet Person 21 gengav, hvad der fremgik af operationsplanen. Det var alment kendt i Københavns Politi, at kineserne ikke brød sig om at se demonstran-ter, og man skulle søge at undgå, at det skete. Sammenlignet med andre statsbesøg skulle de være ekstra på tæerne i forbindelse med besøg fra Kina.

Konkret korn det til udtryk blandt andet ved, at politiet var tæt og opmærksomt til stede der, hvor der var planlagt de-monstrationer. Det kom ikke til udtryk på anden vis end ved tilstedeværelse. Det var den gængse opfattelse i politiet, at den kinesiske holdning til Falun Gong-demonstrationer var way out i forhold til en demokratisk tankegang.

Han opfattede ikke Falun Gong-demon-stranterne som en trussel, men planlægningsmæssigt forholdt han sig til, at der skulle sør-ges for, at de ikke kunne blive det. Han kan ikke afvise, at der skete omlægning af eskorteruter i forbindelse med det kinesis-ke besøg, ligesom det skete ved de fleste statsbesøg.

Han erindrer ikke, at der i forbindelse med det kinesiske besøg skete omlægning af eskorteruter alene for at undgå, at kineserne skulle se demonstranter.

side 75

For så vidt angår Person 21's forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission II om, at "... I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrørende hånd-teringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene...", mener han, at det var almen viden i Københavns Politi, med det forbehold, at han ikke præcist ved, hvad Person 21 forklarede, at der "susede rundt" på gangene.

Vedrørende Person 21's videre forklaring om, at "... Der blev fra kinesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det var helt generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var irrelevant for operationen, og han tog ikke hensyn hertil...", forekommer det ham plausibelt. Personligt fik han ikke behov for at skærme demonstranter af i forbindelse med det kinesiske besøg.

Det var tilstrækkeligt til opfyldelse af operationsplanen, at han var tæt på demonstranterne, således at han kunne gribe ind, hvis situationen ændrede sig. Han opfattede hensynet til kineserne således, at de skulle være ekstra på mærkerne og klar til at gribe ind, hvis der kunne opstå en direkte forulempelse. Han er enig i Person 21's forklaring den 28. november 2018 om, at "...

Foreholdt Person 32 og Person 22's forklaringer om, at der var en opfattelse blandt indsatsle-derne af, at man skulle sikre, at kinesiske gæster ikke såleks. demonstranter fra Falun Gong, og at kineserne ikke blev mødt med flag og bannere, forklarede han, at han ikke kan afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af at man skulle beskytte kine-serne herimod, og at nogen på eget initiativ har handlet i overensstemmelse hermed...".

Han var imidlertid ikke selv en af de indsatsledere, der havde den beskrevne Opfattelse. Han var ansvarlig for politiaktion 9 i operationsbefaling af 18. september 2002 for "ASEM 4 topmøde (M61) for stats- og regeringsledere i Bella Center...". Betydningen af afsnittet for politiaktion 9 om, at "...

Mindre grupperinger - spredte eller samlede - som tydeligvis har aggressive hensigter og som søger konfrontationen gennem optø- jer, herunder vold, hærværk og maskering, kontrolleres af de operationelle reserver i kombination med sekto-rerne ved anvendelsen af en massiv show of force oppasning og forberedt dobbelt omfat-ning....", var, at de skulle være offensive, således at de kunne kontrollere, hvad der måtte ske uden for det planlagte.

Som det ses, gik afsnittet igen i flere af politiaktionerne i ope-rationsbefalingen. Han husker ikke konkrete begivenheder fra udførelsen af politiaktion 9.

Kendetegnende for en prokinesisk demonstration som omtalt kl. 14.45 i handlingsforløbs-rapport af 22. september 2002 for politiaktion 9 i forbindelse med "ASEM 4 Topmøde for stats- og regeringsledere i Bella Centret (M61)" er, at demonstranterne var på den kine-siske delegations side. Det var ikke et problem, at den prokinesiske demonstration stod ved Hotel Scandinavia på Artillerivej ved Seruminstituttet.

Det havde heller ikke været et pro-blem, hvis det havde været en Falun Gong-demonstration, som havde stået der. Han havde placeret styrker meget tæt på, og de ville kunne have grebet ind, hvis der var blevet behov for det. Han husker det ikke konkret, men han ville forholde sig mandskabsmæssigt ens til en prokinesisk og en Falun Gong-demonstration.

For så vidt angår den videre indførsel kl. 14.45 i handlingsforløbsrapporten af 22. septem-ber 2002 om, at "... Ved kontakt til demonstrationen, gjorde lederen af denne opmærksom på en Hvid Toyota Hi-Ace med svensk Reg. nr. som man frygtede indeholdt Falun Gong tilhængere. Køretøjet kontrolleret uden at dette syntes at være til-fældet.

Lederen af demonstrationen syntes også at genkende den person der blev sat af som provinsguvernør i Kina...", husker han ikke, hvor køretøjet var på vej hen. Han me-ner, at køretøjet blev standset på Christianshavns Torv. Bag- grunden for standsningen var, at de havde et skærpet sikkerhedsniveau.

Som han husker det, var føreren af bilen en journalist, der var uden tilknytning til Falun Gong, men kendt for blandt andet tilknytning til autonome demonstrationer. Han husker ikke, hvem det var, der blev sat af. Vedrørende noteringen kl. 16.45 i handlingsforløbsrapport af 24. september 2002 for poli-

side 76

tiaktion 9 i forbindelse med "ASEM 4 Topmøde for stats- og regeringsledere i Bella Cen-tret (M61)" om, at "... 4 Falun Gong udøvere antruffet ved udenrigsministeriets hovedind-gang i Strandgade. Anmodet om at forlade stedet, hvilket de indvilligede i uden yderligere kommentarer.

Vejledt om muligheden for at søge tilladelse til demonstration...", husker han ikke specifikt baggrunden for anmodningen om, at de fire Falun Gong-udøvere skulle forlade stedet. Der kan have været mødeaktivitet i ministeriet, og de havde nogle nøgle-punkter, hvor de havde fokus på, at der ikke opstod demonstrationer og sammenstimlen.

Falun Gong-udøverne blev på sædvanlig vis vejledt om, at de kunne søge om demonstrati-onstilladelse, således at deres tilstedeværelse blev lovliggjort. Han husker ikke, om han var involveret i placeringen af demonstrationer. Nøglepunkter, hvor de havde fokus på, at der ikke opstod demonstrationer, var blandt an-det generelt offentlige bygninger, men enhver politiaktion havde sine egne nøglepunkter.

Det ville normalt fremgå af operationsbefalingens indledning, hvilke steder der var de væ-sentligste nøglepunkter. Angående noteringen kl. 16.03 i handlingsforløbsrapport af 24. september 2002 i forbin-delse med "... ASEM 4 topmødet for stats- ,og regeringsledere i Bella Centret, samt be-vogtningsopgaver og anmeldte demonstrationer i den anledning" for politiaktion som Person 12 var leder af, hvoraf fremgår "...

Lima 1: retur til demo'en, der tæller ca. 30 deltagere, hvor der tages kontakt med talsmand Person 41, tlf. Han var noget utilfreds med det sted, som demo'en havde fået anvist, fordi det lå for langt væk fra Udenrigsministeriet...", var det sådan, at enhver demonstration blev placeret i en sådan af-stand fra objektet, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det var indsatsledernes opgave at vurdere, om forudsætningerne for en demonstrationstilladelse fortsat var til stede, og fo-retage eventuelle nødvendige justeringer på stedet.

Han oplevede i 2002 ikke tilsvarende ordrer som beskrevet af vicepolitiinspektør Person 19 i dennes forklaring for Tibetkommission II den 11. februar 2021 , om, at"Ved briefingen i 2002 var der forlydende om, at der ville være Falun Gong-tilhængere på Kongens Nytorv.

Chefpolitiinspektør Person 21 gav ham klar besked om, at han skulle sørge for, at den besøgende ikke så dem, hvis kortegen var nødsaget til at køre forbi Kon-gens Nytorv...". Politiet fik, som det fremgår af debriefingsnotat af 8. oktober 2002, stor ros for indsatsen "... i forbindelse med afholdelse af EU ASEM 4 topmøde (M61) og officielt besøg fra Kina (M56A)...".

De fik blandt andet ros for håndteringen af situationer, der lå ud over det plan-lagte, og for en god og værdig behandling af de personer, som de havde ansvar for, og for ansvarlig håndtering af dem, som var uenige med de besøgende delegationer. Når Person 12 ifølge debriefingsnotatet af 8. oktober 2002 tilkendegav, at "... de planlag-te demonstrationer forløb stille og roligt.

Aftalerne, som var indgået med demonstrations-ledelserne, blev overholdt, og der var en god disciplin blandt politifolkene Det er dog ikke hensigtsmæssigt at demonstrationsruter og eskorteruter er sammenfalne.

Hvis det er mu-ligt at tage hensyn til dette, vil det være at foretrække...", vil han tro, at det var et spørgsmål om at have tilstrækkeligt personale til at dække en demonstration op, hvis de-monstrationen var tæt på en eskorterute. 2012 Han husker ikke præcist, hvad hans forskellige opgaver var i forbindelse med Præsident 1's besøg, men han sad blandt andet i KSN.

De forskellige år og opgaver er svæ- re at holde fra hinanden. Han husker ikke, hvilke tidspunkter på dagen han havde vagten i KSN. Som han husker det, sad han som operativ leder sammen med Tiltalte 1 i KSN. Han deltog i mange forberedende møder op til Præsident 1's besøg i Danmark i 2012, idet han også i den forbindelse havde mange kasketter på.

Således var han central vagtchef i Københavns Politi, indsatsleder efter behov og med i KSN. Der ud over deltog han i plan-

side 77

lægningsmøderne for indsatslederne og briefinger. På briefingerne blev de forholdsregler, som man rent taktisk skulle anvende på gaden, anskueliggjort. Som vagtchef deltog han i det daglige morgenmøde hos politidirektøren, hvor der blev drøftet både det forløbne døgn, det kommende døgn, og hvad der mere overordnet var på programmet. Det var ikke altid, at politidirektøren var til stede på disse morgenmøder.

Han var ikke med til alle morgenmøder hos politidirektøren i forbindelse med Præsident 1's besøg. Vagtcheferne kørte et treholdsskift bestående af formiddag, eftermiddag og nat. Det var den vagtchef, som havde formiddagsvagten, der deltog i morgenmøderne, og han hus-ker ikke i hvilket omfang, han havde formiddagsvagten under besøget.

Faktisk er han i tvivl om, hvorvidt han var vagtchef op til 2012 besøget, og det er kun, hvis han var det, at han deltog i morgenmøder hos politidirektøren op til besøget. I planlægningsfasen op til besøget i 2012 fik han en helt anden opfattelse, end han hidtil havde haft, af de krav og ønsker, der var til, hvilke hensyn man skulle udvise i forhold til kinesiske gæster.

Konkret kom til det udtryk blandt andet under en briefing, hvor blandt andre PET deltog. Han mener, at briefingen, der havde mange deltagere, fandt sted i Gam-mel Dommervagt eller i Gedestalden på politigården. Han mener ikke, at briefingen fore-gik i OPA:s lokaler. Der var to medarbejdere fra PET med til briefingen. Den ene eller begge kom lidt for sent til briefingen, hvilket blev undskyldt med mødeaktivitet.

Under briefingen betonede PET kraftigt, at det af udenrigspolitiske og nationale hensyn var abso-lut uhensigtsmæssigt, hvis demonstrationer var synlige for den kinesiske delegation.

Han er næsten sikker på, at PET-medarbejderne sagde, at det var Udenrigsministeriet, som på møder i ministeriet havde givet udtryk for dette, ligesom ministeriet havde sagt, at det kunne have betydning for de danske handelsinteresser og den danske nationaløkonomi, hvis kineserne følte sig forulempet.

Han husker ikke, hvornår briefingen var, herunder om det var i begyndelsen eller slutningen af planlægningen af besøget, eller hvem fra Køben-havns Politi som deltog, idet der var mange møder, og det er ikke muligt på deltagernive-au at huske de forskellige møder fra hinanden. Sædvanligvis lå en sådan briefing, når der var et aktualiseret billede af trusselniveauet.

Han mener, at han kan udelukke, at de to medarbejdere fra PET, som deltog i briefingen, var Person 27 eller Person 43. Han kan ikke udelukke, at det var Person 26, Person 28 eller Person 29, som deltog. Han hæftede sig ved, at PET-medarbejderen eller begge kom for sent, fordi mødet ikke kunne gå i gang uden dem.

I forhold til hans forklaring for Den Uafhængige Politiklagemyndighed den 14. september 2016, hvor det af afhøringsrapporten fremgår, at han forklarede, at han "... var af den op-fattelse, at PET ikke var tilstede ved denne briefing...", må han holde sig til sin forklaring i dag, der er i overensstemmelse med hans sikre erindring om, at de to PET-medarbejdere var til stede under briefingen.

Forskellen kan skyldes, at han gennem de efterfølgende år har tænkt over forløbet, herunder navnlig over, hvorfra han fik opfattelsen af den ændrede holdning til, hvilke hensyn man skulle udvise i forhold til den kinesiske delegation. Han kan heller ikke udelukke, at der er tale om to forskellige briefinger, der kan have ligget i henholdsvis 2012 og 2013.

Han husker ikke andre detaljer fra briefingen, herunder gen-nemgangen af operationsplanen, der var et helt sædvanligt punkt under en sådan briefing. Han er ikke blevet orienteret af sin bisidder om forklaringer afgivet af Person 29, Person 21 eller andre. Han er ret sikker på, at det var Udenrigsministeriet, der blev nævnt, og at der var tale om handelspolitiske interesser og nationaløkonomi.

Han mener, det var i 2012. Det var under det besøg, hvor han også var i KSN. Hans forklaring for Den Uafhængige Politiklagemyndighed den 14. september 2016 om, at "... han ikke huskede hændelsen. At man havde reageret på flaget, var i tråd med instruk-sen. Afhørte mente også, at han kunne høre det på stemmelejet på Indsatslederen, som meldte om, at der var et flag i Kongens Have.

Afhørte forklarede, at han havde været cen-tral indsatsleder i København i mange år. Det var helt unormalt, at politibetjente var ivri-ge efter at gribe ind over for flag. Med mindre, at man kunne være i tvivl om, at dele af

side 78

flaget kunne benyttes som slagvåben, og dermed udgjorde en sikkerhedsrisiko...", er i tråd med, at politiet i 2012 i forhold til 2002 gjorde meget mere for at please kineserne. Det var nu den gængse opfattelse, at demonstranterne ikke skulle ses.

Demonstranterne skulle væ-re usynlige, herunder deres flag, hvilket svarer til den instruks, som han henviste til i sin forklaring for Politiklagemyndigheden. "Instruksen" var ikke en egentlig instruks, men derimod hans helhedsindtryk af, hvordan de skulle handle over for demonstranter blandt andet baseret på PET's udtalelser under briefingen.

Han opfattede en instruks som en gui-deline for, hvordan han skulle reagere som indsatsleder. Hvis der stod en mand med et flag, skulle både flag og mand fjernes. Han husker ikke, om han genkendte stemmen på det lydklip vedrørende flag i Kongens Have, som Politiklagemyndigheden foreholdt ham. ..." Vidne 13Vidne 13 har den 28. maj 2021 til Tibetkommissio-nen II, protokol nr. 114, afgivet følgende forklaring:

"... 2012 Efter hans opfattelse skete politiets fratagelse af Tibet-flag i forbindelse med Præsident 1's besøg i Danmark i 2012 udelukkende som følge af PET's anbefalinger og udmeldinger på forskellige møder op til dette besøg og tidligere besøg fra Kina. Anbefalingerne fra PET havde samme vægt som en ordre ud fra den devise, at anbefalin-ger fra PET aldrig var blevet operationelt modsagt.

Man fulgte altid anbefalingerne fra PET. Det var også derfor, at han og medarbejderne i Københavns Politi i øvrigt var sikre på, at fratagelsen af flag ikke rejste spørgsmål om grundloven i forhold til det meget usæd-vanlige, der lå i det pres, PET lagde, og hvor det værdighedsmæssige blev det fremher-skende. PET gav ikke en konkret instruks om, at man skulle tage flag fra demonstranterne.

PET's tilkendegivelse var, at frem for alt måtte den kinesiske præsident ikke blive generet. Den sidste gang, han kan erindre, at PET gentog sin tilkendegivelse, var på det møde, han tid-ligere har forklaret om, hvor en eller to medarbejdere fra PET kom for sent. PET henviste til, at vigtigheden heraf var kommet frem på et møde med Udenrigsministeriet og muligvis Hofmarskallatet.

Han kan ikke nærmere tidsfæste mødet, hvor PET kom med tilkendegi-velsen. Det vedvarende pres fra PET medførte, at hensynet til kinesernes værdighed blev det cen-trale fokuspunkt ved planlægningen, men der ud over blev der selvfølgelig som altid taget hensyn til sikkerheden.

Det specielle var det, der pludselig opstod ved besøget i 2012, hvor hensynet til værdighed blev det toneangivende i forhold til håndteringen og også det ene-ste problem, de havde i forhold til at imødegå demonstrationer. Ham bekendt blev fratagelse af flag fra demonstranterne ikke konkret drøftet i planlæg-ningsfasen, herunder i forberedelsen af håndteringen af demonstrationerne.

Det var ikke specifikt flag, som præsidenten ikke skulle se. Præsidenten skulle bare ikke se noget til de-monstranter. De skulle usynliggøres, og efter hans opfattelse omfatter en usynliggørelse af demonstranter også deres flag og bannere. De drøftelser, der havde været op til besøget, havde gået på, hvordan man bedst afskærme-de kineserne fra demonstranterne med fokus på Falun Gong-demonstranter og gule T-shirts.

Der blev blandt andet drøftet manøvreideer, hvor det blev nævnt, at man kunne kø-re biler ind foran demonstranterne, og hvordan man på anden vis kunne usynliggøre de-monstranterne. Det blev ikke nævnt, at man i den forbindelse ikke måtte tage flag fra de-monstranterne.

side 79

Indsatslederne, der sad i KSN, var blevet briefet af KSN-lederen Tiltalte 1. Han erindrer ikke selv at have været til stede under briefingen, men han kan ikke udelukke, at han var det. Briefingen i KSN var på den dag, hvor indsatsen begyndte. Hvis han var med til briefingen, hørte han ikke noget nævnt om flag.

Han ved ikke, om politikommissær Tiltalte 2 var med til briefingen af indsatslederne i KSN, men efter hans opfattelse er Tiltalte 2 blevet solgt i forbindelse med de efterføl-gende undersøgelser. Indsatslederne, der skulle løse situationen på gaden, var en lus mel-lem to negle.

Han husker ikke, om man på forhånd havde aftalt i KSN, at man ville køre gruppevogne ind foran demonstranterne på Højbro Plads, men det var drøftet forinden. Det var derfor, at køretøjerne var til stede, således at man kunne foretage afskærmningen. Han var med til disse drøftelser, men han husker ikke, i hvilken sammenhæng de havde drøftelserne.

Af-skærmningen var meget lidt af hensyn til sikkerhed og meget af hensyn til værdighed. Det er i dette lys, at indsatsledernes håndtering af demonstranterne på gaden skal ses, og det var med denne baggrundsopfattelse, at han sad i KSN, hvor han blandt andet skrev ind i POLDOK, at der var nogle demonstranter, som var blevet frataget flag, og at flagene var blevet bragt til Bellahøj Station.

For ham var det helt klart, at havde de ikke mulighed for at afskærme, skulle de fratage effekter, såsom flag. Ved at kvittere for meldingen herom og skrive det ind i POLDOK, accepterede han det foretagne indgreb, og det var også hans opfattelse, at det var i overensstemmelse med reglerne.

Efter hans bedste erindring var han i KSN den dag, hvor der var demonstrationer på Høj-bro Plads, men han kan have været i en overdragelsesfase med sin kollega, som han delte vagten med. Han gav ikke selv ordre om, at der skulle tages flag fra demonstranterne, og han ved ikke hvem i KSN, der gav ordren. Han var ikke placeret således, at han havde mulighed for at høre kommunikationen i KSN i detaljer.

Hvis han havde hørt ordren om at tage flagene fra demonstranterne, ville han have sankti-oneret den ud fra den opfattelse, han som beskrevet havde på grundlag af PET's anbefalin-ger og det planlægningsmæssige fokus på den kinesiske præsidents værdighed, der over-skyggede alt. Det var hans og Københavns Politis opfattelse, at det var sådan, det skulle håndteres.

I for-løbet mødte han ikke andet end accept af denne opfattelse, og hans indskrivning om frata-gelse af flag i POLDOK, som blev læst af flere, gav da heller ikke anledning til bemærk-ninger. Hvis han havde været uenig i en effektueret ordre, der var givet af en radiooperatør i KSN, ville han først og fremmest have undersøgt til bunds, hvad der var sket.

Hvis han fortsat var uenig, ville han anføre det ved indskrivningen i POLDOK og redegøre for undersøgel-sen. Hvis resultatet af den effektuerede ordre efter hans opfattelse var katastrofalt, ville han desuden underrette KSN-lederen om det og som leder tage ansvaret for det. Det var sædvanligt, at man kørte effekter, der var taget fra demonstranter, ind på statio-nen.

Ved demonstrationer, som ikke var i forbindelse med kinesiske besøg, skete det jævn-ligt, at man tog flag og stænger fra demonstranter, idet der var en begrundet frygt for, at de ville blive brugt som slagvåben. Imidlertid var der ikke nogen sikkerhedsmæssige as-pekter i, at man i 2012 tog Tibet-flagene fra demonstranterne, idet der her erfaringsmæs-sigt var tale om ganske rolige demonstranter.

Det var i Københavns Politis Planlægningssektion, at oplysningerne fra PET's anbefalin-ger og briefingerne med PET blev opsamlet. Ved møderne med PET var der en planlæg-ger, som tog referat, og bagefter skrev planlæggeren det ind i operationsplanen. Planlæg-geren var aldrig den eneste deltager fra Planlægningssektionen til møderne.

Det var åben-lyst for ledelsen af OPA og op efter i Københavns Politi, at det var holdningen, at demon-stranterne skulle være usynlige af hensyn til den kinesiske præsidents værdighed. Denne

side 80

holdning blev tilkendegivet gennem hele forløbet og accepteret af ledelsen. Når det ikke er kommet frem under undersøgelserne, er det som følge af, at man har søgt at sløre det. For ham at se er det vanvid at påstå, at ledelsen i OPA ikke læste planerne igennem. Der er ingen sandsynlighed for, at det er rigtigt.

Over ledelsen i OPA var det i hvert fald hele ledelsesgangen med politiinspektør Person 7 som den øverste chef, der var bekendt med den beskrevne holdning. Han mener også, at chefpolitiinspektør Person 8 må have været bekendt med holdningen, idet Person 7 ikke foretog sig væsentlige ting, uden at chefpolitiinspektøren var orienteret om det.

Over chefpolitiinspektøren var politidirektøren, og han har ikke kendskab til, om politidi-rektøren havde kendskab til holdningen. Det var meget forskelligt, hvilket informationsni-veau den enkelte politidirektør ønskede, og han ved ikke nærmere herom. For så vidt angår hans forklaring den 19. marts 2021 for Tibetkommission II om, at "...

Som vagtchef deltog han i det daglige morgenmøde hos politidirektøren, hvor der blev drøftet både det forløbne døgn, det kommende døgn, og hvad der mere overordnet var på programmet. Det var ikke altid, at politidirektøren var til stede på disse morgenmøder. Han var ikke med til alle morgenmøder hos politidirektøren i forbindelse med Præsident 1's besøg.

Vagtcheferne kørte et treholdsskift bestående af formiddag, eftermiddag og nat. Det var den vagtchef, som havde formiddagsvagten, der deltog i morgenmøderne...", hus-ker han ikke, på hvilket tidspunkt af døgnet han havde vagt i forbindelse med besøget. Morgenmødet foregik i øvrigt på chefpolitiinspektørens kontor, og det var kun enkelte gange i årenes løb, at han oplevede, at politidirektøren deltog.

Han husker ikke konkret, om politidirektøren deltog i morgenmøderne op til og under Præsident 1's besøg. Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kommissi-onens arbejde."

Vidne 13Vidne 13 har den 20. september 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidne 13 har forklaret, at han selv rettede henvendelse til kommissionen for at blive afhørt. Han blev meget uenig med udspørgeren i Tibetkommissionen II. Vidnet blev lagt ord i munden, og det var ikke målet for en kommission efter vidnets opfattelse. Målet måtte være at få en korrekt beskrivelse af et hændelsesforløb. Der var en meget dårlig stemning, hvilket han følte sig påvirket af, og derfor han kom ikke af med sit budskab under sin første afhøring. Han bad derfor om en genafhøring.

Problematikken var specielt rettet mod begrebet ”instruks” , som udspørgeren gik meget op i. Det er ikke et begreb, som vidnet normalt anvender i operativ planlægning, og udspørgeren søgte efter vidnets opfattelse at lægge vidnet ord i munden. I anden omgang fik han afgivet sin forklaring.

Foreholdt ekstrakt, side 84, meldeblanket, bilag A-3-14, forklarede han, at meldeblanketten bliver ført ind af radiopersonalet. Radiopersonalet udfærdi-ger på baggrund af radioopkaldene en log, som man kunne følge. Det var et supplement til et handlingsforløb, da de eksakte tidspunkter blev anført i mel-deblanketten.

side 81

Foreholdt ekstrakt, side 92, POLDOK, bilag A-3-18, forklarede han, at POLDOK udfærdiges af forskellige, der er involveret i beslutninger. Den, der modtager meldingen, indskriver det, og dokumentet er derfor ikke helt ens-rettet, men det bliver godkendt til sidst. Det er herefter det officielle doku-ment, der bliver sendt videre til den øverste ledelse, så de kan se, at alt er fo-regået efter reglerne. Dokumentet bliver ikke bedre, end det man skriver. Så man kan undlade at skrive noget. Det, som han har tilføjet, er med.

Der kan være divergens mellem den tid, hvor man modtager meldingen, og den tid, hvor det bliver indskrevet i POLDOK, da det skal ind i en kronolo-gisk orden, så tidsforløbet ikke bliver for rodet.

Foreholdt, at det fremgår side 92, at det under ”oprettet kl. 08.17” står, at han var operationsleder, bekræftede han det. Han mener, at der mangler et afslutningstidspunkt. Det er muligt, at han forlod stedet kl. 16 ved vagtskif-tet. Der er en overdragelsesfase, hvor den næste bliver sat godt ind i opga-verne.

Vidnets opgave var indledningsvist at sørge for at indhente lister over det personale, de havde til rådighed for politiaktionen. KSN lå en etage under vagtcentralen på politigården. Han gik mellem de to etager for at indhente det materiale, som han skønnede, de havde behov for.

De vigtige beslutninger blev truffet i KSN. Indsatslederen var som en lus mellem to negle. Det er altid sådan i de politiske sager, at ”man skal finde et sted, hvor den rammer, og det plejer at falde ned ad” . Det har han efterhån-den set mange gange. Man bliver tilføjet nogle oplysninger, som ikke indgår i den nedskrevne trusselsvurdering, eksempelvis alle de anbefalinger, der kan komme fra PET under deres tilstedeværelse på møderne. Det var oplysnin-ger, som PET havde med fra andre møder. Det kunne eksempelvis være op-lysninger angående nationaløkonomi.

Han accepterede noget, som var forfærdeligt. Det var, at der blev frataget ti-betflag fra demonstranter. Det var hans helt klare opfattelse, at kineserne ik-ke måtte generes eller forulempes. Værdighedsprincippet var fuldstændig u-demokratisk og grotesk i forhold til en politiopgave.

Der vil altid være sikkerhedsmæssige grunde til at agere over for demon-stranter. Politiets opgave var den sikkerhedsmæssige og ikke den politiske del. Opgaven kunne blive tilkendegivet på flere måde, eksempelvis de oplys-ninger, som de vedvarende fik fra PET. Trusselsvurderingen angående sik-kerhed derimod, blev præciseret skriftligt, og den levede politiet op til. Det er den sikkerhedsmæssige vurdering, der ligger til grund for deres overvåg-ning og indsættelse af nødvendige styrker. De havde et højt sikkerhedsniveau under besøg fra Kina.

side 82

Foreholdt, at trusselsvurderingen var meget lav i operationsbefalingen, for-klarede han, at når der var indkaldt så meget politi, så var det ikke et tilfælde. De skulle være ”alert” over for demonstranter. Hvis der er mange demon-stranter eller flere demonstrationer, blev de nødt til at anvende mere persona-le.

Omlægning af eskorteruter har været hel normal procedure, når de ikke har haft nok personale.

På baggrund af de udtalelser, der kom på alle møderne, var det hans personli-ge opfattelse, at kineserne ud fra et værdighedsprincip ikke måtte forulem-pes. Han har ikke hørt ordet ”værdighedsprincip” så mange gange i sit liv, som under disse møder.

Han husker ikke møderne fra hinanden. Han har afgivet forklaring mange gange. Hver gang han bliver indkaldt, kommer han i tanke om nye ting. Der er derfor ting, som han husker nu, som han ikke huskede tidligere.

Det er hans ærlige holdning, at han fik sin opfattelse af "værdighedsprincippet" fra PET – Det var usagt og indgik ikke i en instruks.

Han havde operationsbefalingen som retningsviser. Det væsentligste punkt var, at indsatslederen blev nødt til at gribe ind der, hvor noget afviger fra den linje, som der var lagt. Her må indsatslederen improvisere. Det evner en ind-satleder at kunne inden for lovens rammer.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede han, at det er korrekt, at der har været politiske hensyn, som man ville tage. Uanset, vil der altid være et sikkerhedsmæssigt spor. Det er altid hovedopgaven i alle politi-aktioner. Han deltog ikke i operationer på gaden. Han var i KSN og vurdere-de situationen på baggrund af meldinger over radioen.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede han, at han ikke i dag husker, om han fik fri, da han forlod KSN, eller om han fortsatte på sit job som vagtchef.

Om en situation, hvor en demonstration er placeret langs en kantsten, vil han i det øjeblik, hvor demonstrationen afviger fra det planlagte, vurdere, hvad de skal gøre. Det er hans opgave. Han skal stå på stedet og sige, at det ikke kan accepteres af sikkerhedsmæssige årsager. Han oplevede ikke problemer med Falung Gong. Det er jordens mest fredelige mennesker.

Hvis noget afviger fra planen, har politiet et magtbarometer. Indledningsvist er det at tale med demonstranterne, men de har mulighed for at skrue op på barometret. Alt efter hvor stor sikkerhedsrisiciene er i forhold til det, de la-ver, skal man gå mere håndfast til værks. Det er suverænt indsatslederens op-gave på stedet at vurdere situationen, dog på baggrund af de briefinger og

side 83

planer, der foreligger.

Han deltog i stabsmøderne, og det var her han fik den grundlæggende opfat-telse. Tiltalte 2 deltog ikke i møderne, så han blev heller ikke påvirker af det, som blev nævnt her. Det bliver derfor umiddelbart svært at overtage en opgave, hvor alt det uskrevne blev tilkendegivet.

Vidnet mener, at Tiltalte 2 afløste Vidne 22.

En del af magtbarometret ved en demonstration kan også være, at man stiller en kæde af betjente op foran demonstranterne, men man kan også køre biler ind foran demonstrationen.

Foreholdt tillægsekstrakt 3, side 83, hvor det fremgår, at han mener, at Tiltalte 2 blev solgt i forbindelse med de efterfølgende undersøgelser, forklarede vid-net, at Tiltalte 2 efter vidnets opfattelse, ikke fik alle disse indtryk på møderne. Det fratog Tiltalte 2 muligheden for at få de nuancer med, der kunne ligge i ud-meldinger fra PET eller andre i øvrigt. Tiltalte 2 er en af de dygtigste i Københavns Politi sammen med Tiltalte 1. Det er dem med den la-veste rang, der ryger.

Det var et særskilt problem, at man ud over det sikkerhedsmæssige også skulle tage hensyn til værdighed.

Foreholdt, at Tiltalte 1 ikke ville have demonstranter på slotsplad-sen af sikkerhedsmæssige grunde, og at der kort tid før kortegen med præsi-denten kom kørende, er en melding fra Tiltalte 2 om ”ta’ flagene fra dem” , og klip i TV, hvor man ser unge politifolk tage flag fra en kvinde på slotsplad-sen, hvorefter kvinden blev sendt ned på Højbro Plads, forklarede han, at han ville betragte det som en fuldstændig ansvarlig handling, at kvinden blev sendt til Højbro Plads.

Der var en ordrer om, at der ikke måtte være demonstranter på Christians-borg Slotsplads, og pludselig poppede kvinden og kæresten op.

Det var ukendte demonstranter, der forsøgte at manifestere sig ved hjælp af en tilsneget adgang. Det skulle der selvfølgelig gribes ind over for. De var der ikke lovligt, for de var demonstranter, og de skulle overholde den tilla-delse, der var givet. Kvinden og kæresten var uden for det område, hvor de måtte demonstrere. Det er indsatslederens opgave at vurdere, om de er farli-ge eller ej. De havde ikke tid til at kigge ind i menneskers hjerner. Demon-stranter var af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt på slotspladsen. Det var indsatslederens eller de enkelte betjentes opgave at reagere på det.

Forholdt, at Tiltalte 2 har forklaret, at der var tibetanske flag i området ved slots-pladsen, hvor der ikke blev grebet ind, men at der blev reageret på en de-monstrant med flag på slotspladsen, forklarede vidnet, at efter hans holdning

side 84

ville han ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv have reageret tilsvarende. Han ville få fjernet flagene i en fart. Man kan ikke se, om det er en voldelig demonstrant. Man må handle straks. Der var ikke adgang for demonstranter, og så må de hen til det sted, hvor de måtte være. Demonstranter skal heller ikke have mulige slagvåben med på slotspladsen. Det kan også være andre u-skyldige ting, som eksempelvis en pose mel. ..."

Vidne 1Vidne 1 har den 21. februar 2013 til retsbogen afgivet forklaring. Forklaringen er gengivet i Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 således:

"Vidne 1 (BS 15B-3376/2012) har forklaret, at hun den 15. juni 2012 først var på Amalienborg Slotsplads, hvor hun ville vise det tibetanske flag frem. Bag afspær-ringen stod der to sikkerhedsvagter, der på engelsk henvendte sig til nogle betjente og sag-de, at sagsøger skulle sendes væk. Betjentene rettede henvendelse til sagsøger og sagde, at hun havde et ulovligt flag, og at hun skulle bevæge sig væk fra området.

Sagsøger sagde, at det ikke var nogen demon-stration, og at hun stod der som privatperson og ønskede at vise flaget. Hun cyklede nu ud til Den lille Havfrue, hvor hun stillede sig tæt på vandet ved afspærringen. Hun vidste, at Kinas præsident sammen med Dronningen ville sejle forbi. Hun ønskede at vise det tibe-tanske flag, så den kinesiske præsident kunne se det.

Hun forklarede, at hun har en række tibetanske venner, der ville gøre alt for at komme i den situation, hvor de kunne vise flaget for præsidenten. Da præsidenten kom sejlende, tog hun flaget frem, og hun er sikker på, at han så det. Der kom nogle kinesiske studerende, der prøvede at stille sig hen foran sagsø-ger, idet de skubbede til hende. De talte engelsk, men hun er sikker på, at det var kinesere.

Da præsidenten var sejlet forbi, pakkede sagsøger sit flag ned i tasken, men blev stående. Hun forklarede, at flaget ikke var større end, at hun kunne holde det udstrakt mellem hæn-derne. Der stod en række betjente foran afspærringen. Hun så, at der var en, der pegede mod hende. Hun blev stående, da hun ikke havde gjort noget ulovligt.

Det var hendes ind-tryk, at der var flere, der havde vist det tibetanske flag frem, men hun var den eneste i det område, hvor hun stod. Politiet ville nu have afspærringen rykket tilbage. Det skulle ske hurtigt. Det var afspærring med tape. Sagsøger begyndte at bevæge sig tilbage sammen med alle de andre, der stod der, og hun kom ind i mængden. Der gik nogle minutter med at rykke tilbage.

Sagsøger snakkede med en mand, der sad på en el scooter. Han havde svært ved at rykke tilbage. Nu blev sagsøger kontaktet af en uniformeret betjent, der sagde, at sagsøger skulle følge med. De rykkede ca. 10 meter til højre fra gruppen. Det var sagsøgers fornemmelse, at det var fordi, hun havde stået med flaget. Betjenten sagde, at sagsøger var sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

De stod et lille stykke væk fra mængden. Det var sagsøgers opfat-telse, at der var ironi i betjentens stemme, da hun sagde det om euforiserende stoffer. Be-tjenten sagde, at hun ville visitere tasken for euforiserende stoffer. Sagsøger havde forin-den givet sine personlige oplysninger. Der stod 6-7 betjente omkring hende. Hun aflevere-de sit sygesikringskort.

Hun fik oplyst navnet på den betjent, der henvendte sig, til Person 4. Sagsøger sagde, at hun havde ret til at stå der, og det var lovligt, det hun gjorde. Hun blev ikke opfordret til at fremtage eventuelle euforiserende stoffer. Hun bruger ikke euforiserende stoffer.

Hun sagde til betjenten, at hun kendte mange fra Tibet, der ville sæt-te deres liv på spil for at opnå den mulighed at vise flaget til præsidenten, og at sagsøger her fik det serveret på et sølvfad. Betjenten virkede forstående for sagsøgers synspunkt. Det var ikke sagsøgers opfattelse, at betjenten troede, at sagsøger var i besiddelse af eufori-serende stoffer.

Betjenten foretog en overfladisk undersøgelse af taskens indhold. Hun tog en håndcreme, nok for at se om det var maling. Betjenten fandt flaget og tog det ud. Der

side 85

var også en pung i tasken, der blev taget frem, men ikke åbnet. Efter tasken var blevet ran-saget, sagde betjenten, at sigtelsen var frafaldet. Betjenten sagde samtidig, at hvis sagsøger kom i kontakt med politiet igen, ville hun blive taget med. Sagsøger fortalte betjenten, at sagsøger var medarrangør af en stor demonstration, der skulle afholdes om aftenen. Hen-des lommer blev ikke undersøgt under visitationen.

Det havde været sagsøgers tanke yder-ligere at vise det tibetanske flag frem, hvis hun havde haft mulighed for det i løbet af efter-middagen, men det turde hun ikke længere, da hun var nervøs for, at hun så ikke kunne være med til den demonstration, som hun stod som arrangør af. Betjenten sagde, at sagsø-ger skulle forlade området straks.

Hun prøvede at komme væk, men efter højst 1 minuts gang i den retning, betjenten havde anvist, blev hun stoppet af en gruppe betjente. Inden var hun blev kontaktet af to personer, som hun genkendte som en journalist og en fotograf fra Jyllands Posten. Hun blev spurgt, hvad der var sket. Hun sagde til dem, at hun var ble-vet sendt væk, men at de gerne måtte følge med.

Hun sagde, at det var politiet, der havde sendt hende væk. Betjenten, der stoppede hende nu, afskar hende fra at tale videre med jo-urnalisten. Der var også en turist, der havde taget foto, som hun gerne ville sende til sag-søger. Turisten blev også sendt væk. De nye betjente virkede grove.

Sagsøger fortalte, at hun lige havde talt med den anden betjent og pegede mod denne, samtidig med at hun sag-de betjentens navn, og at betjenten havde sagt, at sagsøger skulle forlade området. En af betjentene fik på opfordring sagsøgers sygesikringskort, gik lidt væk og talte i radio et par minutter. Imens fik sagsøger besked på, at hun skulle blive stående. Sagsøger kunne ikke høre, hvad der blev sagt over radioen.

Betjenten kom tilbage med sygesikringskortet, og sagsøger fik lov til at forlade området. Betjentene havde ikke været i kontakt med den før-ste betjent. Sagsøger forlod nu området. Hun fik ikke kontakt igen med journalisterne. Hun cyklede hjem og deltog i demonstrationen om aftenen.

Adspurgt af anklageren forklarede sagsøger, at hun ikke er sikker på klokkeslættene, men episoden ved Amalienborg var omkring kl. 10.30, og ved Langelinie skulle besøget være kl. 11.30, men præsidenten var noget forsinket."

Vidne 1Vidne 1 har afgivet forklaring i Østre Landsret. Forklaringen er gengivet i Østre Landsets dom af 22. september 2015 således:

"Vidne 1 har for landsretten supplerende forklaret, at hun var til stede på Langelinie den IS. juni 2012. Der var mange hundrede mennesker til stede den dag. Hun havde stået det samme sted i ca. 5 minutter, da en kvindelig betjent rettede henvendelse til hende. Hun havde forinden set en gruppe betjente, der pegede på hende. Der var også nogle kinesiske sikkerhedsvagter placeret ved siden af betjentene.

Hun er sikker på, at hun ikke forud for henvendelsen fra betjenten havde kastet noget fra sig eller lavet en kastebe-vægelse. Hun havde heller ikke røget hash. Den kvindelige betjent sagde til hende, at hun var sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. Da hun spurgte betjenten "hvorfor'?", sag-de betjenten, at det var af sikkerhedsmæssige årsager.

Betjenten undersøgte hendes taske, men der var flere rum i tasken, som ikke blev undersøgt. Hun havde bl.a. kridt i sin taske, fordi hun dagen forinden havde forsøgt at skrive "Frit Tibet" på det offentlige fortov foran præsidentens hotel. Betjenten spurgte ikke nærmere ind til, hvad kridtet skulle bruges til.

Lommerne i hendes sweatshirt blev heller ikke undersøgt under visitationen, selvom be-tjenten næppe kunne have overset dem. Hun fik at vide, at hun skulle forlade området med det samme, og at hvis politiet fik fat i hende igen, ville hun blive taget med på stationen. Hun var på vej væk fra området, da hun fik kontakt med journalisten fra Jyllandsposten.

Da hun blev kontaktet på ny af politiet, fik journalisten at vide, at han skulle forlade områ-det. Journalisten gik, mens hun blev trukket til side og undersøgt igen. I den forbindelse pegede hun hen imod politiassistent Person 4 og sagde, at hun lige havde fået at vide, at hun skulle forlade området, hvilket hun var i gang med. Hun fik nu at vide, at hun

side 86

ikke måtte forlade området, mens betjenten tog hendes sygesikringsbevis. Hun ventede over fem minutter, før betjenten kom tilbage. Hun følte sig krænket over hele forløbet, og hun følte sig truet ved, at politiet sagde, at hvis hun gjorde det igen, vilje hun blive taget med. Det var fuldt ud lovligt, det hun gjorde.

Det mest krænkende var, at alle hendes ting blev taget ud af hendes taske, mens der var andre, der kiggede. Hun var på det tidspunkt overbevist om, at hun ville blive arresteret, hvis hun viste flaget frem igen. Hun turde der-for ikke længere vise flaget frem. Hun var også overbevist om, at hun ville blive arresteret, hvis hun forsøgte at forlade stedet."

Vidne 1Vidne 1 har den 27. september 2023 til retsbogen af-givet følgende forklaring:

"... Foreholdt ekstrakt 4, side 63, ”Kronologisk kontakt med politiet ifm. Præsident 1's besøg” , bilag Y-1-12-1, forklarede vidnet, at det er korrekt, at det er noget, hun har skrevet kort tid efter besøget. Hun troede først, at det bare var sket for hende, men da hun opdagede, at der var flere, der havde oplevet det sam-me, mistænkte de, at der var et mønster i det, hvorfor de indgav en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Beskrivelsen passer meget godt til, hvordan hun husker det i dag.

Det er korrekt, at der var kinesiske sikkerhedsfolk på Amaliegade, der sagde ”she’s standing with a illegal flag” . Politiet tog derefter fat i hende.

Foreholdt ekstrakt 4, side 70, Google Maps foto, forklarede vidnet, at kryd-set markerer, hvor hun stod. Hun ville gerne stå så tæt på havfruen som mu-ligt, men der var mange mennesker, så hun måtte stå langt væk.

Foreholdt ekstrakt 4, side 71, Google Maps foto, Amalienborg, forklarede vidnet, at markeringerne passer med der, hvor hun stod og der, hvor hun blev kontaktet af politiet.

Foreholdt ekstrakt 5, side 33, TV2-video, bilag S-0-4, side 36, forklarede vidnet, at som hun husker det, bad TV2 hende om at stå det samme sted, som hun havde gjort under præsidentens besøg ved Langelinie. Optagelsen er mindre end 48 timer efter episoden var sket, hvorfor placeringen er meget præcis. Det var en rekonstruktion.

Foreholdt ekstrakt 4, side 72, afhøringsrapport, bilag F-0-12-1, side 73, for-klarede vidnet, at det er korrekt, at hun var med til at arrangere demonstrati-onen, der var på Højbro Plads om aftenen. Hun husker i grove træk, hvad der skete.

De var forskellige mennesker til demonstrationen, som alle havde en hold-ning til statsbesøget. Hun deltog med en pro-tibetansk organisation. Der var også nogen fra Falun Gong. Da havde samlet sig og arrangeret en fælles de-monstration. De ville gerne være tæt på statsbanketten, der blev afholdt på Christiansborg Slot. Det tætteste, de måtte være, var på Højbro Plads, hvil-

side 87

ket var fint nok.

Allerede da hun kom, fik hun at vide, at det var planlagt, at der skulle køres busser ind foran dem, så man ikke kunne se dem. Hun tænkte, at det simpelt-hen ikke kunne være lovligt. Det var en meget fredelig demonstration, hvor der ikke skete noget, og alligevel blev der på et tidspunkt - inden præsiden-ten ankom - kørt nogle store politibiler ind foran dem, så man stort set ikke kunne se dem. Politibilerne holdt lige efter hinanden.

Der var ingen bevægelse i demonstrationen. Der var ikke nogen, der løb frem. Hun havde bevidst valgt at lave en lydløs lovlig demonstration, hvor hun holdt sit flag. Alle var meget fredelige. Falun Gong mediterede og lavede samtidigt meget langsomme bevægelser. Falun Gong oplevede og oplever fortsat svær diskrimination i Kina.

Det var en meget fredelig demonstration, hvor ingen bevægede sig i nogen retninger. De havde bannere og flag. Hun så ikke nogen, som var aggressive, eller nogen som havde infiltreret gruppen. Hun havde bedt dem om at stop-pe, hvis hun havde set nogen, der ikke var fredelige.

Hun var ikke en antikinesisk demonstrant. Hun har ikke udtalt sig antikine-sisk. Hun har været ked af, at hun har været omtalt som en antikinesisk de-monstrant. Hun har aldrig talt negativt om Kina. Hun har alene talt positivt om Tibet og rettighederne i Tibet, herunder fremhævet Tibets frihedskamp.

Der var ingen, der havde planer om at kaste med maling, flag eller spyd mod præsidenten. Det er aldrig sket ved en pro-tibetske demonstration, hverken i Danmark eller i andre lande. Hun ville tage stærk afstand for sådanne angreb.

Hun er ikke sikker på, om kortegen kørte forbi dem på Højbro Plads, da det er så lang tid siden. Hun husker det i grove træk, og hun mener, at det var noget med, at politiet endte med at ændre præsidentens rute, så han kom ad en bagvej og ikke kørte forbi der, hvor de stod.

Foreholdt tillægsekstrakt 7, side 51, bilag E-10, rapport vedr. VIP-kortegens indkørsel til Christiansborg i forbindelse med ankomst til gallamiddagen den 15. juni 2012, forklarede vidnet, at hun ikke kunne se kortegen. Hun tvivler stærkt på, at kortegen kunne se dem.

Det er korrekt, at hun ikke gjorde noget udfald eller kastede noget mod præ-sidenten. Det er også sådan, hun erindrer det i dag. Det var et meget bevidst valg, at hun stod helt stille. Der var en kanalrundfart, der sejlede forbi, hvor nogen råbte ”Free Tibet” . Hun havde lyst til at råbe tilbage, men hun gjorde det ikke.

Hun er ikke blevet ægte visiteret, hvor der var en reel mistanke om, at hun havde euforiserende stoffer. Hun tænker, at man normalt ville kigge steder,

side 88

hvor man kunne gemme ting. Som hun husker det, var det noget med, at de tog hendes kridt, flag og håndcreme frem. De åbnede hendes håndcreme. Hun ved ikke hvorfor, men hun kan ikke tro, at betjenten kan have troet, at hun havde euforiserende stoffer nede i en håndcreme.

Hun husker ikke, om hun blev kropsvisiteret, men betjenten tjekkede ikke hendes lommer. Hun ved ikke, om ens lommer normalt bliver tjekket ved en visitation. Hun fik det klare indtryk, at det var af sikkerhedshensyn, at hun blev visiteret, og at det blev undersøgt, om der var noget i hendes taske, der potentielt kunne være til fare.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at hun ikke i dag kan huske, hvad betjenten præcist sagde til hende. Hun husker ikke, om betjenten undervejs ændrede grundlaget for visitationen. Hun ved, at der skal være en reel mistanke, hvis man skal visiteres for besiddelse af eu-foriserende stoffer, hvorfor hun spurgte ind til denne mistanke. Det var me-get tydeligt, at det ikke var nogen mistanke.

Det er korrekt, at hun ikke fik frataget sit flag. Hun insisterede på at tage det med.

Der gik under et minut efter, at hun var blevet stoppet af den kvindelige be-tjent, til hun blev stoppet igen af nogle andre betjente. Alle folk skulle trække sig længere tilbage. Det er muligt, at der var ca. 100-150 personer på stedet.

Det kan ikke udelukkes, at betjenten ville sikre sig, at der ikke var maling i tuben med håndcreme.

De var relativt få personer tilknyttet pro-Tibet støttegrupper. Det var ikke nogen af dem, der havde lavet graffiti. Hun havde skrevet med kridt dagen forinden, men hun havde ikke lavet graffiti. Hun har ikke hørt om, at der var lavet graffiti på Langelinie.

Hun tror ikke, at hun fik den betjents navn, der stoppede hende et minut se-nere, efter betjenten Person 4 havde stoppet hende. Hun tror, at hun var en smule fortvivlet på det tidspunkt. Hun tænkte ikke klart, da det ellers havde været oplagt at få betjentens navn.

Det var hendes indtryk, at det var en anden gruppe hun blev stoppet af anden gang. Det er korrekt, at hun ikke blev visiteret, da hun blev stoppet anden gang, men alene skulle identificere sig. Hun fortalte også straks, at hun netop var blevet visiteret, og at hun var blevet bedt om at forlade området. Hun var ikke kommet længere væk, end at hun kunne pege ned på betjenten Person 4. Hun gav sit sygesikringsbevis, hvorefter hun blev omringet af en gruppe be-tjente, mens resten af tilskuerne, der skulle bevæge sig væk fra området, var i gang med det. Hun husker, at det var meget ubehageligt, at alle skulle gå for-bi hende.

side 89

Adspurgt af dommeren, forklarede vidnet, at hun var i kontakt med politiet i alt fem gange under besøget. Hun blev stoppet to gange på Langelinie, en gang i Amaliegade og to gange aftenen forinden på to forskellige steder. ..."

Vidnet journalist Vidne 7 har afgivet forklaring i Østre Landsret, Forklaringen er gengivet i Østre Landsets dom af 22. september 2015 således:

"Vidne 7 har for landsretten forklaret, at han i juni 2012 arbejdede for Jyllands-posten. Han var en del af det team, der dækkede hele præsidentbesøget. Den 15. juni 2015 var han på Langelinie. Der var omkring 100-200 personer til stede, og de fleste var der formentlig på grund af præsidentens besøg. Han så, at Vidne 1 stod ved vandet med et tibetansk flag.

Han kendte Vidne 1 i forvejen, fordi han nog-le dage forinden havde interviewet hende og nogle andre aktivister for et frit Tibet. Hun viftede med flaget i forbindelse med, at den kinesiske præsident skulle sejle forbi i Kon-geskibet Dannebrog. Der var ikke andre end hende nede ved vandet, der havde flag. Ret hurtigt forsøgte nogle personer at spærre for hende, så hun ikke kunne ses fra Kongeski-bet.

Personerne var af asiatisk udseende. Det var muligvis turister, men det kunne også være "officials". Det var velklædte mænd, hvoraf flere var i jakkesæt. De skilte sig ud fra de øvrige personer, der var til stede. Han fik den tanke, at det var sikkerhedsfolk. De asia-tisk udseende personer tog kontakt til nogle uniformerede betjente, der var til stede. Han kunne ikke høre, hvad der blev sagt.

Betjentene gik derefter forholdsvis hurtigt hen til Vidne 1 og bad hende følge med i retning væk fra vandet. Hun kunne ikke længere vifte med flaget. Hun blev ført ca. 20-30 meter væk. Da hun var blevet ført væk, talte hun med en kvindelig betjent. Han selv stod da ca. 10 meter væk. Han kunne ikke hø-re, hvad der blev sagt. Han så, at hun blev kropsvisiteret, og at den kvindelige betjent kig-gede i hendes taske.

Der blev måske taget nogle genstande ud af tasken, men han husker ikke nærmere, hvad der blev taget ud. Vidne 1 fik derefter tasken tilbage, og hun blev bedt om at forlade området. Han gik derefter op til Vidne 1 for at høre, hvad der var sket. Hun var på det tidspunkt kommet ca. 50-60 meter væk.

Hun fortalte, at hun var blevet ført væk og kropsvisiteret, og at hun var under mistanke for at være i besiddelse af euforiserende stoffer. Hun fortalte også, at betjentene havde sagt, at sigtelsen var en undskyldning, for at de kunne kropsvisitere hende. Det var den kvindelige betjent, der havde sagt det. De nåede ikke at tale mere om det på stedet. Ret hurtigt kom politiet hen til dem og bad hende forlade området.

Han husker ikke, om hun selv gik, eller hun blev ført væk. På det tidspunkt gik han tilbage mod vandet. Der var andre til stede ved Langelinie, der havde flag og bannere, men han lagde ikke mærke til, om der også var an-dre, der fremviste flag på en måde, så præsidenten havde mulighed for at se det."

Vidne 7Vidne 7 har den 27. september 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at det er 11 år siden, så han husker ikke detaljer i dag. Han kan henholde sig til det nedskrevne. Efter hans opfattelse, udgjorde Vidne 1 ikke nogen sikkerhedsrisiko.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at han ikke i dag kan huske, hvorfor han brugte udtrykket ”kropsvisitere” . Hvis

side 90

Vidne 1 har sagt, at hun ikke blev kropsvisiteret, så er det nok rigtigt.

Han er ikke klar over, om nogen lavede graffiti ved Langelinie. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet bekræftede, at det var ham, der udarbejdede notitsen. Det er en episo-de, han kan huske i dag. Han fik ordre fra Tiltalte 2 om at kontakte kvin-den. Tiltalte 2 var indsatsleder, og vidnet modtog muligt ordren via Tiltalte 2's radiomand, idet han, så vidt han husker, modtog ordren via radioen. De var ved Langelinie, da præsidenten skulle derud og se Den Lille Havfrue.

Der skulle rent sikkerhedsmæssigt være et afspærret område, hvilket ikke var sket, hvorfor de blev sendt derud for at foretage afspærringen. De bad folk om at trække væk, og de henviste dem til en grus-plads, hvor de kunne stå lidt væk fra stedet. Kortegen kom i øvrigt kørerende ned forbi grus-pladsen.

Han tænkte ikke yderligere over ordren om at kontakte kvinden. Han tænkte, at der selvfølgelig måtte være en almindelig politifaglig vurdering, der lå til grund for ordren. Det satte han ikke spørgsmålstegn ved. Han gik ud fra, at der havde været mistænkelig adfærd i forbindelse med, at hun var set i for-bindelse med præsidentens besøg og rute.

Det kunne sagtens give anledning til, at man skulle registrere hende for at finde ud af, hvad hendes hensigt egentlig var. Han gav ordren videre til Person 4. Ham bekendt havde de ikke selv bemærket noget ved kvin-den, der gjorde, at de ville kontakte hende.

De var ikke blevet kontaktet af kinesiske sikkerhedsfolk om kvinden eller an-dre personer. Han havde slet ikke kontakt med nogen fra den kinesiske dele-gation, imens han var der.

Han var delingsfører. Han var ikke blevet briefet om indsatsen forinden. Han gik ud fra, at det var fordi, at han var operationel reserve. Det er en reserve, man kan trække på, hvis der blev behov for det af en eller anden årsag. De var med på sidelinjen og var ikke en del af en planlagt opgave.

Han tror, at de havde to opgaver den dag. Den ene opgave angik graffiti ved Amalienborg, og den anden opgave var på Langelinie. De havde ikke fået forholdsordre om at holde øje med folk, der demonstrerede. Det blev betrag-tet som en ganske almindelig opgave. De skulle rykke folk af hensyn til sik-kerheden, da præsidenten kom på besøg. Det var fordi, at der var folk dér, hvor præsidenten skulle opholde sig.

side 91

De havde ikke fået besked på at fratage tibetanske flag fra folk. De havde ik-ke fået noget at vide om flag. De havde heller ikke fået noget at vide om af-skærmning af folk, som det efterfølgende fremgik af pressen. De personer, der var på stedet, blev henvist til en grus-plads, som lå på ruten. Det var bare lidt længere væk fra Den Lille Havfrue.

Han husker ikke, om han havde set operationsbefalingen for indsatsen. Der er flere taktiske befalinger for sådan en stor politioperation. Han var operati-onel reserve, og stod for den daglige drift, og han havde ikke konkrete opga-ver i forbindelse med besøget, hvorfor han ikke mener, at han havde læst be-falingerne.

Så vidt han husker, kom ordren via radio fra indsatslederbilen. Vidne 1 var blevet bemærket, hvorfor de skulle tage fat i hende. De var sendt ud til Langelinie, fordi der manglede en deling, der burde have lavet af-spærring.

Der var alle mulige mennesker på stedet bl.a. turister. Han husker ikke, at der var demonstranter.

Foreholdt ekstrakt, side 160, taktisk befaling, bilag A-8-1-3, forklarede vid-net, at 02.11 muligt var den deling, som han indgik i.

De mødte med en hel deling, og hvis de ikke havde andre opgaver, kunne de anvendes af KSN. Han var ikke blevet briefet om den taktisk befaling, netop fordi, at delingen indgik i det daglige beredskab og alene var reserve i for-hold til besøget.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at Vidne 6's deling ikke var ved Langelinie.

Det var uklart for ham, hvortil kvinden skulle bortvises, så det var vist op til ham selv. Han husker ikke, at han modtog instrukser herom.

Han har efterhånden været i politiet i 30 år, hvorfor han har deltaget i en del indsatser. Han har kun været med til Kinabesøg i 2012. Han har været med til andre præsidentbesøg.

Der er ikke noget politimæssigt mærkeligt ved at foretage en registrering af en person - navnlig ikke, hvis nogen har lagt mærke til personen andre steder på ruten. Hun kunne i princippet udgøre en sikkerhedsmæssig trussel. Derfor giver det god mening, at man fandt ud af, hvem vedkommende var og om muligt, hvilken hensigt hun havde. Ham bekendt fik hun ikke frataget flag el-ler andet.

Han fik ikke instruktion over radioen om, hvad hun skulle registreres for. Det

side 92

er nok indforstået i politisprog, at man ved, hvad man skal gøre. De registre-rer og bortviser folk. Når de har registreret personen og har fundet ud af, om vedkommende har effekter, der kunne udgøre en sikkerhedsrisiko, så bortvi-ses personen til et sted, der kunne give mening. De var jo ved at rydde ste-det.

Han gav ingen instrukser til Person 4. Han meddelte blot, at de havde en person, der skulle registreres og bortvises. Han kunne på afstand se, da Person 4 rettede henvendelse til kvinden. Det foregik stille og roligt. Han me-ner, at Person 4 tjekkede kvindens taske. Han mener, at kvinden efterføl-gende har klaget over Person 4.

Han mener, at det er en helt sædvanlig politimæssig opgave i forbindelse med en aktion, hvor der skal foretages afspærringer, at flok registres og bortvises. Navnlig når personen er set flere af de steder, som præsidenten besøgte.

De refererede på dagen indledningsvist til vagtchefen. De refererede til ind-satslederen på Langelinie, da de blev kaldt ud. De tilhørte politiaktionen, da de blev rekvireret til den, hvorfor det er indsatslederen, de herefter refererede til. Det var Tiltalte 2, der var indsatslederen.

Operationel reserve er typisk underlagt KCN. Hvis indsatslederen kan bruge dem, overgår de til KSN. Når de har udført opgaven, returnerer de til KCN og den almindelige vagtchef.

Han husker ikke, hvem der gav dem opgaven på Amalienborg angående graf-fiti. Han husker ikke, om det er indsatslederen eller KCN. De fandt hverken graffiti eller gerningspersoner.

Foreholdt ekstrakt 4, side 95, bilag G-2-372-1, afhøringsrapport, hvori det er noteret, at de meldte til KSN, forklarede vidnet, at han sagtens kan have for-klaret sådan til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det lød som om, at de hørte under KCN på det tidspunkt.

..."

Vidne 4Vidne 4 har den 21. februar 2013 afgivet forklaring i Københavns Byret. Forklaringen er gengivet således i Københavns Byrets dom af 18. februar 2014:

Vidne 4 (BS 151373381/2012) har forklaret, at han have læst i avisen, at den kinesiske præsident skulle besøge Rosenborg Slot ved 15-tiden. Sagsøger var der 15-20 minutter før. Det var hans hensigt at vise det tibetanske flag frem. Han tog opstilling i Rosenhaven, hvorfra han kunne se indgangen til Rosenborg Slot. Der var ca. 70 meter over til indgangen. Der var en hæk og en voldgrav imellem.

Han havde et flag, der målte ca. 120 x 80 cm. Flaget var sat på en to meter lang flagstang. Han stod med flaget og så på forberedelserne til, at præsidenten skulle ankomme. Han kunne se, at der stod nogle be-tjente foran slottet og så over mod ham. Der kom 3 betjente ind i Rosenhaven fra Kongens Have. De var i uniform. På dette tidspunkt stod sagsøger og talte med to tyske turister.

side 93

Den ene betjent spurgte, om de tre hørte sammen, og sagsøger svarede, at det gjorde de ik-ke, og at det var to turisten Det var hans indtryk, at de ikke forstod dansk. Turisterne gik fra stedet. Den ene betjent sagde, at sagsøger skulle tage sit flag ned. Han spurgte hvorfor, og der blev svaret, at der var demonstrationsforbud, og at han ikke måtte vise flaget eller råbe.

Sagsøger mener, at han vil være i stand til at genkende den pågældende betjent. Der var en af de tre betjente, der førte ordet. Sagsøger tog flaget og satte stangen på jorden. De sagde, at han skulle tage det helt ned, hvorefter han lagde det på jorden. Han spurgte, om han måtte gå. Der blev sagt, at han skulle vente et øjeblik, og der blev talt i radio. Han blev spurgt om sin identitet.

Han spurgte, om han var blevet anholdt, hvilket der blev sva-ret nej til. Der blev sagt, at hvis han demonstrerede igen i løbet af de næste to dage under den kinesiske præsidents besøg i København, ville sagsøger blive anholdt. Sagsøger spurgte, om han måtte forlade området. Betjenten svarede, at det måtte sagsøger ikke. Sag-søger stod nu og så, hvad der skete foran slottet. Betjentene blev omkring ham.

Han fortal-te, hvorfor han stod der med flaget. De virkede venlige og forstå- ende, men sagde at det var deres job. Han spurgte ikke, hvorfor han skulle blive på stedet, men det var hans ind-tryk, at hvis han blev der, kunne de bedre holde øje med ham. Han ankom omkring kl. 14.45 og forlod stedet omkring kl. 16.00. Han var kommet fra sit arbejde i Toldbodgade. Han var gået med flaget på stangen til Kongens Have.

Han havde forladt sit arbejde om-kring kl. 14.00. Han var gået en omvej til Kongens Have. Der ankom yderligere 3-4 be-tjente, så der i alt var 7. Sagsøger var frihedsberøvet fra det tidspunkt, betjenten sagde, at sagsøger ikke måtte forlade området ca. kl. 14.50 og til kl. ca. 16.00. Han så på sit ur.

Be-tjenten kontrollerede, om der var andre demonstranter i området, men sagsøger var den eneste sammen med 30-40 turister. Efter at Kinas præsident var gået ind på slottet, spurgte sagsøger igen, om han måtte gå. Der blev svaret nej, og at han skulle vente til bil-erne foran slottet var vendt, så de kunne køre ud igen.

Fra det tidspunkt, han blev tilbage-holdt, og til kortegen ankom, gik der mellem 30 og 45 minutter, hvor de blot stod og ven-tede. Efter bilerne var vendt, spurgte han, om han nu måtte gå. Han fik lov til at gå, men skulle følges af en betjent. Sagsøger valgte den retning, han ønskede at gå, og betjenten fulgte bare efter. Sagsøger gik mod den nærmeste udgang i retning mod sit arbejde.

Be-tjenten fulgte efter sagsøger de første 2-300 meter, hvorefter betjenten sagde farvel. Sagsø-ger vidste ikke, hvor længe han ville være frihedsberøvet, og han fik ikke oplyst baggrun-den for, at han var tilbageholdt. Han gik direkte tilbage til arbejdsplads, hvor han ankom kl. 16.30. Chefen var der, og sagsøger fortalte chefen om, hvad der var sket. Chefen kom-menterede på det.

Sagsøger fortalte også alle andre han mødte på arbejdet, hvad der var sket. Inden han gik til Rosenborg Slot, havde han sagt farvel til sine kollegaer. Sagsøger var overrasket over det forløb, det havde fået. Han ringede ikke til nogen, mens han var i Kongens Have, og han spurgte ikke, om han måtte. Han kan ikke huske, om han ringede på vej tilbage. Han arbejder normalt fra 9-16.

Han har fleksible arbejdstider, så det er nor-malt, at han forlader arbejdspladsen."

Vidne 4Vidne 4 har afgivet forklaring i Østre Landsret. Forkla-ringen er gengivet således i Østre Landsrets dom af 22. september 2015.

"Vidne 4 har for landsretten supplerende forklaret, at han var til stede i Kon-gens Have den 15. juni 2012. Han havde medbragt et tibetansk flag, og han var iført en rød trøje med påskriften "Denmark supports Tibet" på brystet. Der blev taget et billede af ham af fotograf Person 44, som han kendte.

Billedet blev taget lang tid før, den kine-siske præsident ankom, og det blev formentlig taget i løbet af de første to minutter, efter betjentene henvendte sig til ham. Han fik at vide af betjentene, at han skulle blive stående præcis, hvor han stod. Han fik opfattelsen af, at han skulle blive stående, så betjentene kunne holde øje med ham. Det så ud, som om de forventede, at der ville komme flere de-monstranter til.

I første omgang kom tre betjente hen til ham. Han er sikker på, at der kun var tale om tre betjente. Politiassistent Vidne 14 var ikke en af disse betjente.

side 94

Der var på det tidspunkt ikke andre betjente på hans side af voldgraven. Senere kom der flere til, så der i alt var syv. En af disse betjente var en kvinde. Det var omkring kl. 14.45 eller 14.50, at de første betjente kom hen til ham. De betjente, der ses på billedet taget af Person 44, var de tre betjente, der først henvendte sig til ham. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, før der kom flere betjente til.

Det kan godt passe, at der kom flere til omkring kl. 15.10. Kronprinsparret og den kinesiske præsident kørte ind på slottet. Han kunne se selve kortegen, da den kom. Han så ikke bilerne køre fra slottet igen. Han skulle vente, indtil bilerne var vendt inde på holdepladsen. Han talte i begyndelsen med betjentene. Han spurgte, hvorfor han skulle tage flaget ned, og han forklarede, hvorfor han var der.

Han spurgte et par gange, om han måtte gå. Han fik at vide, at han skulle vente. Han tog på et tidspunkt nogle billeder med sin mobiltelefon. Han tog dem lidt hemmeligt, så billederne er slørede. Da kortegen var vendt, spurgte han igen, og så fik han lov til at gå, men han skulle følges ud af en betjent. Han gik ud i retning mod sit arbejde.

Han fik ikke på noget tidspunkt direkte at vide, at han var "frihedsberøvet", men på forespørgsel fik han tre gan-ge at vide, at han skulle blive stående. Han stod der i over en time sammen med betjente-ne. Der var både danske og kinesiske sikkerhedsfolk til stede ved Rosenborg.

Mens han stod der, gik enkelte af betjentene nogle ture, idet de også var optaget af andre opgaver, men der var altid mindst tre betjente omkring ham. Han husker ikke præcis, hvem der gik, og hvem der blev stående ved ham. 1 al tiden lå flaget på jorden. Der var ikke noget tids-punkt, hvor han ikke følte sig bevogtet. Han havde en fornemmelse af, at betjentene passe-de godt på ham.

Da han gik, medtog han sit flag, som han stadig er i besiddelse af. Hans arbejdsgiver vil kunne huske, at han havde flaget med tilbage på arbejdspladsen."

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han alene har små ubetydelige rettelser til gengivelser-ne. Han kendte eksempelvis ikke fotograf Person 44 i forvejen.

Vidnet har genopfrisket sin hukommelse forud for retsmødet i dag ved at læ-se den beretning, som han lavede et par dage efter episoden.

Han var meget påvirket dengang. Han mistede muligheden for at demonstre-re. Hans irritation handlede om, at Danmark går ind for menneskerettigheder over for andre lande, men selv overtræder dem over for landets egne borge-re.

Han prøvede at diskutere med de tre betjente, der kom hen til ham. Han satte i første omgang flaget på jorden. Han sagde til betjentene, at det var hans ret. At han var fredelig og ikke råbte. Han fortalte om tibetanernes situation i Ki-na. Han udgjorde ingen fare for sikkerheden.

Han fik at vide, at de godt forstod det, men at de gjorde deres pligt. De var venlige alle sammen, men de gjorde deres pligt. Han lagde sit flag ned på jor-den. De sagde, at de havde fået ordrer om, at man ikke måtte have flag. De skulle adlyde deres ordre og gøre deres pligt. Den oprindelige ordre var, at der var demonstrationsforbud, og at man ikke måtte råbe og vise flag. Det blev sagt meget tydeligt.

Foreholdt ekstrakt 4, side 12, vidnets egen beretning om forløbet, forklarede

side 95

vidnet, at der var en vand/voldgrav og en hæk imellem ham og Rosenborg Slot. Han stod bag hækken. Hækken var ca. 1,20 meter høj, hvorfor han godt kunne stå og kigge over den mod indgangen til Rosenborg Slot.

Der var ikke andre demonstranter. Han var ikke medlem af støttekomiteen for Tibet på det tidspunkt, men han var aktivist. Han fik informationer om programmet, så han vidste, hvor den kinesiske præsident skulle færdes. Han valgte det sted uden at tale med nogen om det. Han tror, at han valgte det, fordi det var tættest på Toldbodgade, hvor hans arbejde lå.

Der var mange mennesker, men ikke andre demonstranter. De kunne selvføl-gelig have været dukket op. Det var hans indtryk, at betjentene ikke forven-tede det, men at de regnede med, at der kunne dukke nogen op.

Da de var 7 betjente, var der enkelte betjente, der kiggede på hækkene mod-sat af, hvor han stod. De kiggede måske efter andre demonstranter, men der kom ingen. Han var alene, hvilket måske var dumt. Han tænkte senere, at han skulle have spurgt sin søn, om han ville med, da han så ville kunne doku-mentere, at han selv havde været der.

Det blev i årevis benægtet, at han var i Kongens Have. Der var ikke nogen beviser for, at han var der den dag. Der var ikke nogen dokumentation. Men pludselig dukkede et fotografi op i Politikken. Det var fotograf Person 44, der havde taget det. Fotografen var til stede, idet han til Aller skulle ta-ge billeder af kronprinsparret.

Artikel i Politikken angik cases, hvor politibe-tjente ikke kunne identificeres, hvorfor de burde bære numre. Han kontakte-de derfor fotografen. Fotografen oplyste, at der var flere, der havde set situa-tionen. Fotografen havde ikke tænkt over episoden på det tidspunkt. Han havde blot afleveret sine billeder til Aller, der havde slettet de fleste billeder, bortset fra dette billede.

Billedet kom først frem efter, at byretten havde af-gjort klagernes sag.

Foreholdt ekstrakt 4, side 24-28, fotos, forklarede vidnet, at han tror, at det er fotos, han har taget. Det var den udsigt han stod med. Der var spærret for turister på Rosenborg Slot den dag, så der stod mange turister i Rosenhaven.

Fotografen har forsøgt at spørge kollegaer, om de havde billeder fra dagen, og han skrev selv til Regensburg lokalredaktion og bad dem lave en efterlys-ning af det turistpar, som han havde talt med forinden tilbageholdelsen. De kom nemlig fra Regensburg i Tyskland. Men intet hjalp.

Han har efterfølgende fået erstatning af den danske stat for frihedsberøvelsen og for krænkelse af hans ytringsfrihed. Han ville hellere have haft mulighed for at vise flaget den dag, præsidenten var på besøg. ..."

Vidnet politiassistent Vidne 14 har til retsbogen afgivet følgende

side 96

forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han gjorde tjeneste under det kinesiske statsbesøg i 2012. Han var gruppefører til den pågældende aktion. Han husker ikke, hvil-ken gruppe han var i. Det kan godt passe, at det var 04.01. Han havde en de-lingsfører på dagen, men han husker ikke, hvem det var.

Der var en fælles briefing den dag. Han husker ikke, hvem der briefede. Han så ikke hverken operationsbefalingen eller den taktiske befaling. Det var en mundtlig briefing.

Det blev sagt, at der skulle skærmes for tibetanske flag for præsidenten. Han husker ikke, om det var så specifikt, at der blev sagt, at de skulle tage flag fra demonstranterne. De fik i hvert fald at vide, at der skulle skærmes.

De kørte i civile biler på det tidspunkt, så vidt han husker. De kørte rundt omkring, der hvor de blev sendt hen af KSN.

De blev på et tidspunkt sendt ind i Kongens Have. De blev sendt derind for at tage et flag fra en demonstrant. De modtog ordren via enten radioen eller via telefonen. De rettede henvendelse til personen. Vidnet sagde til ham, at han ikke måtte stå med flaget, men manden svarede, at han ikke var enig. Vidnet sagde til ham, at det var vidnets ordre, hvorefter vedkommende lagde flaget ned.

Manden spurgte vidnet, hvor mange betjente de var, hvilket han blot svarede ”mange” til, hvorefter manden gik fra stedet. Det har vidnet også forklaret i landsretten. Der var ikke tale om en anholdelse eller en tilbageholdelse. Man-den gjorde, hvad de bad ham om, og så gik manden fra stedet. Der var man-ge mennesker i Kongens Have. Der var ingen uro, som han husker det.

Foreholdt ekstrakt 4, side 40, Afhøringsrapport, side 42, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor briefingen blev foretaget. Det var i hvert fald ikke i Gedestalden. Det kan godt passe, at det var Person 9, der var de-lingsfører og foretog briefingen. Det er korrekt, at det ikke var Person 9, der stod bag indholdet af briefingen. Det var noget, han havde et an-det sted fra.

Foreholdt ekstrakt 5, side 131, lydfiler, forklarede han, at han vil tro, at det var ham selv, der stod for radiokommunikationen med KSN, når han var gruppefører. Det er dog svært at høre på lydfilerne. Lima 4-01 var deres Li-ma på dagen.

Som han husker det, skrev Tiltalte 1 til ham og spurgte, hvad vid-nets rolle havde været på dagen. Han svarede, at han var gruppefører, og hvem der var i hans gruppe. Det var Vidne 15 og Person 11. Han husker ikke, om

side 97

der var meget mere kommunikation end det. Det er i hvert fald sådan, som han husker det. Han har ikke nogen ide om, hvorfor der gik så lang tid, før man fandt ud af, at det var dem, der havde været i Kongens Have. Han for-talte, at det var ham, så snart han blev gjort opmærksom på det. Vidne 15 deltog også i Kongens Have.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, om, at vidnet skulle have forklaret, at det ikke blev sagt, hvem der havde truffet beslutningen, forklarede vidnet, at briefingen var mundtligt, men at han formodede, at der var lavet en taktisk befaling for 04.01. Han havde imidlertid ikke set den. Han husker ikke, om han blev foreholdt den taktiske befaling, da han blev af-hørt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Foreholdt ekstrakt 4, side 43, afhøringsrapport, ”Afhørte blev forespurgt, om han under briefingen eller på et andet tidspunkt blev instrueret om håndte-ring af pro-tibetanere, demonstranter, personer i gule t-shirts (Falun Gong), og personer med banner eller tibetanske flag, herunder at nævnte personer ikke måtte være synlige for kortegen med den kinesiske præsident.

Afhørte forklarede, at det var præcist det, som blev sagt ved briefingen. De skulle køre sektor-patrulje, med skærpet opmærksomhed mod flag, som skul-le være ude af syne, før kortegen kørte forbi.

Der blev ikke sagt ved briefingen præcist, hvordan det skulle udføres, men det var en generel forholdsordre, at flag og demonstranter ikke måtte være synlige, når kortegen kørte forbi.

Der blev ikke sagt noget om, hvem som havde truffet den beslutning. Det var ikke afhørtes indtryk, at det var ham, som forestod briefingen, som hav-de truffet beslutningen” , forklarede vidnet, at det er korrekt, hvis det står der.

Han kan stort set ikke huske den afhøring, da det er så længe siden. Han hus-ker ikke, om der var en melding om autonome i Kongens Have. Han kan kun huske, at de fik en melding om en mand med et flag. De refererede til de-lingsføreren, der refererede til KSN. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 15 har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han var PG2-elev på det tidspunkt og gjorde tjeneste på Station Amager.

Han kan huske, at han var i en gruppe, hvor Vidne 14 var gruppefører. De fik egentligt en opgave nede ved havnen til at starte med, men de blev kaldt til

side 98

Kongens Have efterfølgende. Som han husker det, fik de at vide, at der var en demonstrant, der stod med et tibetansk flag. Præsidenten skulle besøge Rosenborg Slot, og man ville gerne have, at han ikke kunne se flaget. Det var ganske fredeligt på stedet. De havde en helt almindelig samtale med manden, som lagde sit flag ned til sidst.

Han husker en specifik ting fra briefingen, som han dengang syntes var spøjst. Han ved ikke, hvem der var indsatsleder. På briefingen blev det sagt, at de skulle huske at få deres meldinger på radioen og ikke på telefonen. Han var meget ny på det tidspunkt. Han kan huske, at det er noget, de har talt om efterfølgende. De studsede over det og syntes, at det var en underlig ven-ding. Det, der bliver talt om over radioen, blev logget, sådan som han forstår det, men der var ingen logning af samtaler på mobiltelefoner. Han ved ikke, om mobilsamtaler logges i dag.

Det var en indsatsleder på dagen, der sagde det. Han aner ikke, om det var en højtstående person, men det var en politileder på Station Amager. Han husker ikke, hvem det var.

Ud fra vidnets synspunkt var det en anbefaling, der blev givet, for at beskytte personalet. ”Sørg for at få meldinger på noget, som optages, så det altid kan løbes op igen” . Det lugtede allerede på det tidspunkt af usikkerheden om-kring, hvordan dagen skulle gribes an.

Den melding, de fik angående Rosenborg Slot, var, at man ikke skulle kunne se flaget. Han mener, at det var Vidne 14, der havde dialogen. Han husker ikke, om han havde dialogen med vagtcentralen.

Han husker ikke, om det var på briefingen, at de fik meldingen om, at korte-gen ikke måtte kunne se flag. Han husker ikke, om det var på briefingen, de havde fået det at vide, eller om han har læst det i medierne efterfølgende.

Han studsede over, at man skulle sikre sig at anvende kommunikation, der blev optaget. Det viste, at det lå i en gråzone. De talte om det på dagen, også sammen med Vidne 14, der også på det tidspunkt var en erfaren politibetjent.

Det ville være logisk, at de fik gennemgået den taktiske befaling og operati-onsbefalingen, men han husker det ikke.

Foreholdt ekstrakt 4, side 32, hvor det fremgår, at vidnet er foreholdt taktisk befaling for politiaktion 04.01, punkt 3.1, samlet plan ”Patruljerne skal spe-cielt holde øje med evt, demonstrationer, forsamling af personer, happe-nings på eskorteruterne eller i nærheden af objekterne. Hvis man støder på sådanne kontaktes Lima, som videregiver oplysningerne til KSN.

Det er vigtigt at man får informationerne videregivet hurtigst muligt, såle-des at man kan finde alternative ruter, fjerne folk, skærme folk af mm.” , for-

side 99

klarede han, at han vil gå ud fra, at de blev briefet om det. Man vil typisk gennemgå sådanne ting, da det er personalet, som skal ud og arbejde.

Foreholdt, at han har forklaret, at ”Afhørte mente ikke, at der blev afholdt debriefing. Afhørte mente ikke, at man pa daværende tidspunkt havde set, hvor betændt situationen havde været. Allerede efter briefing havde der væ-ret snak mellem kollegaerne om, det var pinligt at vi som et frit land skulle bukke under pga. penge og egentlig lave noget, der er i strid med grundlo-ven.

Det var lidt tragikomisk på en eller anden måde ”, forklarede han, at det lyder som noget, som han har formuleret. Det står han helt inde for. Han tænkte, at det var for at beskytte ”fodsoldaterne” , at de blev briefet om, at de skulle få meldingerne via radio.

Foreholdt ekstrakt 4, side 38, bilag A-5-1, mailkorrespondance, forklarede vidnet, at han ikke husker tidslinjen i forhold til, hvornår hvilke mails blev sendt. Han mener, at han svarede på en mail, hvor betjentene i Kongens Have blev efterlyst.

Han husker, at han talte i telefon med Tiltalte 1. Han studsede over, at han fik sigtedes rettigheder. Når man har været i politiet i mange år, ved man godt, at der kan være mange årsager til, at man får sigtedes rettigheder, men han blev bange og nervøs på det tidspunkt. Han og Tiltalte 1 aftalte, at vidnet ville drøfte det med politiforbundet. De aftale så, at han kunne lave en skriftlig re-degørelse.

Foreholdt, om Tiltalte 1, nedskrev deres samtale, bekræftede vid-net, at det var foregået på den måde. Han gennemgik det nedskrevne og til-føjede sine kommentarer til det. ..."

Vidne 2Vidne 2 har den 21. februar 2013 afgivet for-karing i Københavns Byret. Forklaringen er i Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 gengivet således:

"Vidne 2 (BS-15B-3376/2012) har forklaret, at hun stod ved Højbro Plads ca. kl. 19.30, hvor hun deltog i en demonstration sammen med kæresten Person 1. Sagsøger købte et tibetansk flag. De så, at der var stimlet folk sammen på Slotspladsen. De gik i den retning for at få lejlighed til at se præsidentens kortege. Hun så, at den øvrige del af demonstrationen fik spærret vejen af fire politibiler.

Hun havde flaget i lommen, da hun kom til Slotspladsen. Der var afspærring i form af en række betjente og foran dem, stod der en del mennesker. Kortegen kom kørende fra Christianshavn. Sagsø-ger tog det tibetanske flag frem og holdt det op foran sig i hænderne sådan, at hun så ind over flaget. Hun fik øjenkontakt med præsidenten.

Idet kortegen var kørt forbi, kom der en ældre betjent i uniform og trak flaget ned, idet han sagde: "det flag skal væk". Sagsøger sagde, at det ikke var ulovligt, hvortil betjenten svarede: "jo i dag er det ulovligt". Der kom en yngre betjent hen til dem. Han var i indsatsuniform. Sagsøger sagde til den ældre betjent, at han ikke kunne mene, at det var ulovligt at have flaget.

Den yngre betjent tog nu fat i sagsøgers arm ved skulderen og sagde henvendt til sagsøger og Person 1, at de to skulle forsvinder derfra nu. Person 1 stod ved siden af sagsøger med et

side 100

lille tibetansk flag i hånden. Hun er ikke sikker på, at betjenten så dette flag. Sagsøger blev nu hårdt skubbet i ryggen, væk fra menneskemængden, af den yngre betjent. Sagsø-ger strittede i starten lidt imod, men bevægede sig i den retning, som betjenten ønskede. Person 1 sagde til betjenten, om han ikke kunne slappe lidt af. Betjenten rev nu flaget fra sagsøger og holdt det sammenkrøllet i hånden.

Den første betjent var på dette tidspunkt forsvundet. Sagsøger blev skubbet i retning af Højbro Plads, og betjenten sagde også, at sagsøger og Person 1 skulle gå over mod Højbro Plads. Sagsøger gik langsomt derover imod, og Person 1 fulgte med. Betjenten sagde, at hvis de ikke gjorde det, ville de blive taget med. Sagsøger forstod det sådan, at de ville blive anholdt.

Hun spurgte, hvorfor be-tjenten havde taget flaget, og han svarede, at sådan var det bare. Hun spurgte, om hun kunne få flaget igen, hvilket blev afslået. Da de kom til fodgængerovergangen ved broen til Højbro Plads, spurgte sagsøger efter betjentens navn og id nummer, hvortil der blev svaret, at der ikke var mere at snakke om, og han vendte hovedet væk.

Sagsøger havde spurgt i almindeligt toneleje, og hverken hende eller Person 1 var på- virket. Der kom to personer hen til dem og sagde, at hvis betjenten var så glad for flaget, havde de et, som han kunne få. Betjenten troede måske, at det var noget, som sagsøger sagde, og han vendte sig og sagde: "hvis I bliver ved at med følge med, bliver I anholdt".

Sagsøger blev forvirret og vred, da de havde fået besked af betjenten om at gå med over til Højbro Plads. Betjenten gik væk med flaget, og sagsøger har ikke faet det igen. Hun blev ikke på noget tidspunkt opfordret til at oplyse sin identitet. Sagsøger fik den opfattelse, at hun fra Slotspladsen skulle gå til Højbro Plads, og at hun ikke måtte gå andre steder hen."

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"... Foreholdt ekstrakt 3, side 146, bilag Y-1-31, forklarede vidnet, at det er kor-rekt, at hun har lavet en beretning, som er dateret den 7. juni 2012. Hun me-ner, at det var et indlæg, hun skrev til Politiken. Hun skrev indlægget et par dage efter episoden.

De kunne ikke se kortegen fra Højbro Plads. Der er relativt langt til slots-pladsen fra Højbro Plads.

Foreholdt side 139, ekstrakt 3, vidnets forklaring til Den Uafhængige Politi-klagemyndighed, forklarede vidnet, at hun fortsat er i tvivl om, hvorvidt de gik fra Højbro Plads før eller efter, at busserne blev kørt frem. Hun husker det sådan, at de gik mod slotspladsen, fordi der blev spærret af. Hun er dog i tvivl.

Folk var på ingen måder ved at løbe op mod slotspladsen. Der var rigtig mange, der sad ned. De mediterede. Folk stod stille og roligt og talte sam-men. Der var lidt musik. Det var en stillestående og meget fredelig demon-stration i forhold til mange andre demonstrationer.

Der var nogen på pladsen, der sagde, at der ville blive kørt biler ind. Hun husker ikke, hvem der sagde det, men det blev sagt til en journalist.

Der var meget lidt dialog med betjentene. Hun prøvede at komme i dialog med de pågældende betjente, men fik bare at vide, at det var ulovligt at have

side 101

flag den dag. Hun husker den vending meget tydeligt. Der var ikke yderligere forklaring.

Hun overværede retsmødet den 13. august 2013, hvor de tiltalte afgav for-klaring. Hun husker, at hun blev meget indigneret, da det blev sagt, at det ik-ke var ulovligt at have tibetanske flag med på slotspladsen. Det havde hun jo fået at vide, at det var.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at hun og hendes kæreste var en del af en lovlig demonstration på Højbro Plads. De forlod demonstrationen og gik over på Christiansborg Slotsplads. Hun mener ikke, at demonstrationen flyttede sig. De forlod demonstrationen. De havde flagene inde i jakken, da de gik. De var to personer ud af ca. 100, der forlod Højbro Plads. Det kunne umuligt kræve, at der blev kørt 4 busser ind foran demonstrationen.

Foreholdt ekstrakt 3, side 146, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun la-vede beretningen to dage efter episoden. Hun og hendes kæreste forlod de-monstrationen. Hun er i tvivl om tidslinjen, i forhold til, hvornår bilerne blev kørt ind, som hun også forklarede tidligere. Hun bestrider ikke, hvad der står i beretningen.

Adspurgt supplerende af anklageren, forklarede vidnet, at de kunne se politi-bilerne fra slotspladsen, men ikke demonstrationen. ..."

Vidne 3Vidne 3 har den 21. februar 2013 afgivet forkla-ring i Københavns Byret. Forklaringen er gengivet i Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 således:

"Vidne 3 (BS 15B-3379/2012) har forklaret, at hun var på Christians-borg Slotsplads sammen med kæresten. De var kommet cyklende fra Christianshavn. De cyklede langs den kinesiske præsidents kortege. Sagsøger var på vej til den demonstration, der skulle være i området ved Christiansborg. Det var tilfældigt, at de kom til at cykle langs kortegen.

Sagsøgers kæreste havde det tibetanske flag, der målte måske 30 x 40 cm. monteret på en flagstang på ca. i V2 meter, der var sat fast på hans cykel. De cyklede me-get hurtigt for at følge med kortegen. Kortegen passerede dem. Lige efter rytterstatuen dre-jede de til venstre over vejen, der var afspærret for trafik, og de gik over Slotspladsen.

De var kommet et par meter ind på Slotspladsen, da to betjente rettede henvendelse til dem og sagde, at de ikke måtte være der, og at de skulle tage flaget væk. Der var ikke nogen af-spærring, og der var ikke andre mennesker lige omkring dem. Der var folk rundt om kor-tegen, der var ved at køre ind ved porten ud til Christiansborg Slotsplads.

Betjentene sag-de, at sagsøger og hendes kæreste ikke måtte have flaget, og at de skulle gå. De spurgte hvorfor. Der blev blot svaret, at de ikke måtte være der. Sagsøger henviste til, at der var andre flag ovre ved kortegen. Der var blandt andet Dannebrog og det kinesiske flag. Der var også en person, der stod med det kinesiske flag. Betjenten sagde, at det var lige meget.

Det var det tibetanske flag, de ikke måtte have. Sagsøger sagde, at det var deres ret til at stå med flaget, det var deres ytringsfrihed at vise flaget. Betjenten sagde, at det skulle de ikke gøre, og at de skulle gå væk. Betjentene fulgte dem nu over til hjørnet ved Højbro Plads. Der stod der et par sammen med en betjent. Det var først, da de var nået derover, at

side 102

sagsøger så, at demonstrationen var på Højbro Plads. Det første, hun så, var, at der holdt 4 hollændervogne. De fik igen besked på, at de skulle gå hen til demonstrationen. Sagsøger sagde, at de helst ville være blevet for at vise flaget på Slotspladsen. Det var sagsøgers ind-tryk, at de ikke kunne gå andre steder hen end til demonstrationen på Højbro Plads. De blev fulgt at betjentene.

Sagsøger hørte, at en betjent talte med sagsøgers kæreste. Betjen-ten sagde: "du kan jo se, at din kæreste går derhen. Hvorfor gør du ikke som hende". På hjørnet ved Højbro Plads så de parret, der stod sammen med betjenten, der havde et sam-menkrøllet tibetansk flag i hånden. Det var det første flag, hun så, udover sit eget. Hun sagde, at hvis betjenten var så glad for flaget, så kunne han også få deres flag.

Sagsøger genkender parret i retten i dag som Vidne 2 og Person 1. Sagsøger blev igen gennet videre, og det var først på dette tidspunkt, at hun kunne se demonstratio-nen bag hollændervognene. Den betjent, der stod sammen med parret, virkede ophidset. Sagsøger fandt det uvirkeligt, at en betjent kunne blive så ophidset over et flag.

Da de næ-sten var fremme ved demonstrationen, var der en ny betjent, der rettede henvendelse til dem og sagde, at de skulle se at komme væk. Sagsøger sagde, at de var på vej, og de fik besked på, at de skulle skynde sig. I den forbindelse skubbede betjenten til sagsøgers kære-ste. De var på det tidspunkt på vej hen bagom hollændervognene. De gik sammen hen til demonstrationen.

Fra Slotspladsen var de blevet fulgt af to betjente. De var i kontakt med i alt 4 eller 5 betjente. Der var de to, der fulgte dem hen over Slotspladsen, der var betjenten ved parret, der var betjenten, der rettede henvendelse til dem, da de var lige ved demon-strationen, og der var yderligere en kvindelig betjent, men de var ikke rigtigt i kontakt med hende. Da de nåede frem til demonstrationen, forsvandt betjentene.

Sagsøgers kære-ste blev ikke på noget tidspunkt bedt om at identificere sig. Mens de var på Slotspladsen, tog den ene betjent kortvarigt flaget fra sagsøger, men hun fik det tilbage og havde det, da hun kom over til demonstrationen."

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"... Foreholdt ekstrakt 3, side 150, hvoraf det fremgår, at vidnet til Den Uafhæn-gige Politiklagemyndighed har forklaret, at hun havde nedskrevet hændelsen til brug for hende og Person 2's advokat, bekræftede vidnet det. Hun tror, at hun skrev det kort tid efter hændelsen.

Hun kunne ikke se demonstrationen, da de kom til slotspladsen. Hun undrede sig og blev lidt skuffet, da hun troede at demonstrationen ville være på slots-pladsen. Hun kunne ikke se demonstrationen på Højbro Plads.

Der var ikke mange mennesker på slotspladsen. Hun syntes, at der var tomt i forhold til en demonstration. Hun spejdede lidt efter, om der var tibetanske flag, da hun har været til flere Tibet-demonstrationer, og der er i hvert fald altid plejede at være flag. Der var ingenting. De havde selv et flag med på cyklen.

Hun ved ikke, om politiet handlede efter ordre. Det var ikke noget, de spurgte politiet om. Det virkede som om, at politiet ville have dem væk fra slotspladsen. Hun syntes, at det virkede overdrevet, at politiet ville have dem til at flytte sig. De stod med et lille flag

Foreholdt ekstrakt 3, side 156, hvor hun har nedskrevet ”Vi henviser igen til

side 103

vores ytringsfrihed og spørger om de virkelig mener det seriøst at man ikke må benytte sig af den. Til dette er svaret at det må man da godt men ikke med dét flag! Og slet ikke lige hér. Det skal foregå ovre bag de fire store mandskabsvogne, der i dagens anledning er sat op i kæde lige foran den lil-le demonstration ved rundkørslen ved Højbro Plads.

Han siger i samme ån-dedrag at han har fået besked på at konfiskere alle flag der ikke bliver pak-ket helt væk og at nu skulle vi altså forsvinde derfra ”, forklarede vidnet, at der var lidt ”frem og tilbage med flaget” . Politiet tog flaget, men hendes kæ-reste fik flaget igen. Flaget blev taget en gang til, hvor hun så sagde, at det var hendes flag, hvorefter hun igen tog sit flag.

De kunne fornemme, at de ik-ke skulle have det tibetanske flag. Det var sådan det føltes.

Hun overværede ikke retssagen den 13. august 2023, hvor de tiltalte afgav forklaring. Hun var kun til stede, da hun selv skulle afgive forklaring.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at hollændervogne efter hendes opfattelse er store mandskabsvogne.

Foreholdt ekstrakt 5, side 16, foto, forklarede vidnet, at hun troede, at den type biler hed hollændervogne.

Det var et tilfælde, at de kom kørende langs eskorteruten. Hun vidste ikke, at eskorten kom samtidig med dem. Der var ikke nogen, der stoppede dem. De blev anvist til Højbro Plads fra Christiansborg Slotsplads. Deres flag blev kortvarigt taget, men de fik det tilbage.

Adspurgt af dommeren, forklarede vidnet, at de kom kørende fra Christians-havn. Flaget sad fast på en bambusstang på cyklen. De havde sat stangen på hjemmefra. ..."

Vidne 16Vidne 16 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at de fik lov til at deltage som gruppe i den lovligt an-meldte demonstration på Højbro Plads. Han repræsenterer Falun Dafa. Det var Person 41, der er formand for støttekomiteen for Tibet, der havde den formelle tilladelse til at demonstrere.

Falun Dafa er den gruppe i Kina, som bliver allermest forfulgt, herunder bli-ver medlemmer af Falun Dafa slået ihjel, hvorefter deres organer høstes. Det var blandt andet derfor, at foreningen deltog i demonstrationen. De ville sen-de et signal om, at det ikke er okay at slå folk ihjel. Deres agenda var at be-skytte menneskerettighederne og demokratiske retsprincipper. De troede, at det fungerede i Danmark, men det viste sig, at det ikke var tilfældet.

Politiet bad ham om at identificere sig, hvilket han gjorde. De operationsan-

side 104

svarlige oplyste, at der havde været en kanalrundfart, hvor der var indgået forretningsaftaler, og at man efterfølgende bad politiet om at forhindre de-monstrationer. Det mente han selv var meget forkert.

Han mener, at der var to operationsansvarlige, der talte med ham. Første gang var de ret fredelige. Anden gang skruede de bissen på. De måtte ikke have deres bannere, hvor der stod ”Sandhed, medfølelse og tolerance” . De måtte heller ikke spille meditationsmusik. De fleste fra Falun Dafa sad i en dobbelt lotusstilling. Ingen af dem kunne springe op og forstyrre det offentli-ge rum.

Foreholdt ekstrakt 3, side 252, foto, forklarede vidnet, at han ses på fotoet. Han tror, at billedet er fra første gang, at de operationsansvarlige var ved de-monstranterne. Han tror, at de kom tre gange. De var først meget høflige og venlige. De skruede efterfølgende bissen på. Han kan ikke i dag sige med sik-kerhed, om det var politimanden på billedet, der var den operationsansvarlig. Efterfølgende blev retorikken hektisk og ubehagelig. Han kan huske, at han blev påvirket af retorikken. Det gik lige ind i maven på ham. Han kan gen-kende manden i den blå skjorte. Han husker ikke den anden mand.

Forehold ekstrakt 3, side 171, vidnets forklaring til Den uafhængige Politi-klagemyndighed, ”Den operationsansvarlige oplyste til Afhørte, at politiet ville komme med 4-5 politibusser, som de ville køre ind foran demonstratio-nen, før den kinesiske Præsident 1 kørte forbi med sin kortege.

Det blev også sagt, at det var fordi, at præsidenten ikke måtte se demonstratio-nen ”, forklarede vidnet, at han 100 % kan bekræfte sin forklaring. Han er ri-melig sikker på, at det var første gang, han talte med dem. De operationsan-svarlige fortalte, hvordan demonstrationen skulle håndteres. Vidnet gik bag-efter til Person 45 fra TV 2, da han syntes, at det ikke lød særlig de-mokratisk.

Hun blev som journalist meget glad for, at han fortalte det. Han sagde det samtidig også til Person 41.

Han mener, at det var omkring 16-tiden, at han fik at vide, at bilerne skulle køres frem. Han er usikker på tidspunktet, da de havde et andet fokus. De fik det helt klart at vide, at det var den måde, at man ville sørge for, at de ikke kunne ses og høres, når delegation kom ind på Christiansborg.

De operationsansvarlige kom igen. De sagde, at når tidspunktet for, at korte-gen ville komme kørende, nærmede sig, skulle de sørge for at tage bannerne ned og slukke for musikken. Det blev sagt i en lidt mere bestemt tone. Han vil gætte på, at det først var tredje gang, at politiet kom, at de fik besked på at slukke musikken og tage bannerne ned. Han efterkom det desværre.

Han skammer sig over det den dag i dag, men han er opdraget til at lytte til politi-et. Den operationsansvarlige lyttede bare til sin overordnede, der lyttede til Statsministeren. Efter vidnets opfattelse, har det kinesiske kommunistparti intet at gøre i Danmark.

side 105

Foreholdt ekstrakt 3, side 170, vidnets forklaring til Den Uafhængige Politi-klagemyndighed om, hvem den operationsansvarlige var, forklarede vidnet, at der nu er gået 11 år. Han kan godt genkende manden i den blå skjorte. De kom tre gange. Han husker ikke, om det var manden i den blå skjorte, der kom den tredje gang.

Foreholdt tillægsekstrakt 4, side 4, videoklip, forklarede vidnet, at der ikke var nogen sikkerhedsmæssig grund til, at bilerne blev kørt frem. De sad i lo-tusstilling, og ingen forstyrrede den offentlige orden. Måske var der nogen, der hoppede lidt rundt.

Man skal holde sig for øje, at det var international kommunikation, og at der tilsyneladende var en magtelite i Danmark, som var villig til at bryde grundlo-ven, når det kunne betale sig. Den skade kan ikke genoprettes.

Der skete det samme året efter på Amalienborg. Det var efterhånden blevet en regel. Han har været med til at sende tusindvis af breve og mails til politi-kere og medier, hvor han har inviteret til dialog. Det er meget få gange, at modtagerne har takket ja.

Han har ikke deltaget i en eneste pro-tibetanske demonstration, hvor det har udviklet sig voldeligt. Alle demonstrationer har været fredelige. I Tibet kan en demonstration udvikle sig således, at mennesker brænder sig selv af. Det sker ikke i Danmark.

Det var betjenten i den kortærmede skjorte, som han opfattede, som den operationsansvarlige. Det er den betjent, som han i videoen ses tale med. Personen var meget myndig, men personen oplyste ikke sit navn.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at han er fra gruppen Falun Dafa, men Falun Dafa og Falun Gong er det samme.

Medlemmerne af Falun Dafa holdt sig bag de demonstranter, der hoppede. Han gik kun forbi dem, da han på et tidspunkt skulle tale med Person 45. Han kunne se på de andres flag, at de var pro tibetanere. Måske var der også nogen fra Taiwan. Måske var denne del af gruppen på 5-10 personer. Han ved det ikke med sikkerhed. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 17 har den 10. november 2016 til Tibetkommissionen, protokol nr. 8, afgivet følgende forklaring:

"Afhørte forklarede, at han i 2012 gjorde tjeneste ved Københavns Politi. Han var placeret i udrykningssektionen som indsatsleder og delingsfører. Afhørte har ikke før besøget i 2012 haft kommunikation med andre myndigheder og/eller repræsentanter for Kina om politiets ageren overfor eventuelle antikinesiske meningstilkendegivelser, ligesom han ik-ke har deltaget i møder med andre danske myndigheder om dette. Afhørte deltog heller ik-ke i forudgående møder i driftsstaben og/eller operativ stab ved Københavns Politi.

side 106

Afhørte var i 2012 ikke bekendt med Tiltalte 1's mail af 6. juni 2012. "Flankerne" må efter afhørtes opfattelse forstås som siderne. Afhørte vidste ikke, hvad Tiltalte 1 mener med at "forhindre alt for mange Falun Gong" og "Fri Tibet folk", men afhørte modtog på dagen for begivenhederne på Christiansborg Slotsplads en briefing he-rom af Tiltalte 2.

Afhørte var delingsfører for politiaktion 11-02 med Tiltalte 2 som overordnet. Afhørte rådede over det mandskab, der var i de fire Golf-vogne. Der kan være otte personer pr. bil. Afhør-te vidste ikke præcist, hvor mange der på dagen var i hver bil. Afhørte erindrede ikke at have gjort sig bekendt med indholdet af operationsbefalingen in-den aktionen, men det gør afhørte normalt, når han er delingsfører.

Afhørte læser det an-førte i operationsbefalingen under Trin 2 — Indsatsfasen, som om, at Tiltalte 2 som Lima i havde operationel reserve og under sig havde politiaktionerne 11-02 og 04-01 samt som udgangspunkt 01-01 Afhørte ville mene, at afhørtes egen aktion var en del af det daglige beredskab. Lima i var uden tvivl indsatsleder, men det anførte i operationsbefalingen giver ingen mening.

Man kan ikke både være indsatsleder og delingsfører, så det anførte er selv-modsigende. At indsatslederen for 02-01 var koordinerende for aktionerne 11-02 og 04-01 betyder, at disse to aktioner ikke har nogen delingsfører. Det var på dagen klart for afhør-te, at Tiltalte 2 var afhørtes nærmeste leder og Lima 1. Afhørte vidste ikke, om andre har væ-ret i tvivl om kommandovejene.

Afhørte vidste ikke, om det, Tiltalte 1 anførte under debriefingen vedrører Lima i's rolle som koordinerende indsatsleder. Afhørte deltog, så vidt han huskede, ikke i briefing den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestal-den på Politigården. Han var heller ikke indkaldt.

Om operationsbefalingens afsnit 1.2, Ledelse og stab, hvoraf fremgår: "at Det operative og koordinerende politimæssige ansvar varetages, i det tidsrum operationen befinder sig i København, af Vicepolitiinspektør Tiltalte 1, som træffer afgørelser i alle opera-tive forhold", forklarede afhørte, at hvis han skulle i kontakt med KSN, ville det ske gen-nem Lima 1.

Afhørte ville kun undtagelsesvis og efter aftale med Lima tage kontakt direk-te til KSN. KSN vil tilsvarende gå gennem Lima i for at få en besked ud til afhørte. Afhørte var ikke bekendt med, at det som en del af operationsbefalingen fremgik, at den kinesiske præsident skulle "skærmes" for demonstranter.

Afhørte var heller ikke bekendt med, hvilke overvejelser der blev gjort hos Københavns Politi i anledning af den kinesiske ambassades bekymring for, 'at der skulle vise sig de-monstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg", og for PETs opfattel-se, at kineserne ikke var bekymret for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men "det er meget afgørende for dem, at 'de ikke taber ansigt" ved konfrontation med de-monstrationer eller lignende", jf. operationsbefalingen.

Afhørte var heller ikke på anden måde blevet bekendt med kinesernes bekymringer. Om operationsbefalingens strategi afsnit 1.1 "... iværksættelse af en afpasset offensiv og fleksibel indsats ... mod eventuelle demonstrationer", forklarede afhørte, at "afpasset" og "fleksibel" betyder, at situationer skulle løses uden konflikter, men at man skulle være klar til at agere. Det er et veldefineret ordvalg.

Man inddeler i graderne henholdende, afpasset og offensiv. Afhørte vidste ikke, hvorfor demonstrationer er nævnt særskilt. Det er ikke nødvendigt i sammenhængen, men man kan sagtens skrive det. Nævnte strategi anvendes generelt ofte i forbindelse med demonstrationer, og det ved man godt, når man læser det.

Afhørte fik manøvreideen for sin politiaktion direkte af Lima 1, Tiltalte 2 under en samtale med Tiltalte 2 på Christiansborg Slotsplads. Afhørte erindrede ikke, at de var mødtes forinden. Afhørte har arbejdet under Tiltalte 2 mange gange, men kunne huske, at han stod på slotsplad-sen med Krak og fik briefing af ham.

Tiltalte 2 fortalte, at afhørte skulle placere sine køretøjer i skjul i Fortunstræde, og at afhørtes personale skulle være på Højbro Plads og sørge for, at demonstrationen ikke bevægede sig over den lille bro mod slotspladsen, idet der ikke måt-

side 107

te være flag på slotspladsen. Når kortegen var synlig for afhørte, der stod på Knippelsbro, skulle køretøjerne trækkes frem og ind foran demonstrationen på Højbro Plads, så demon-strationen ikke var synlig for kortegen. Afhørte sendte de fleste af sine folk til Højbro Plads. Han sendte det antal, som, han vurde-rede, ville være tilstrækkeligt, hvis demonstranterne satte sig i bevægelse.

Nogle få blev tilbage i bilerne. Afhørte forklarede i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at han men-te, at der var 100-150 demonstranter, men på de foreviste fotos/ videoer var der væsentlig færre, hvilket kan skyldes, at en del var sevet væk inden optagelserne. Om baggrunden for at køre vognene frem sagdeTiltalte 2 til ham, at statsmændene ikke måtte kunne se demon-strationen. Sådan opfattede afhørte det.

Tiltalte 2 gav afhørte ordren måske 1-1½ time før, kor-tegen ankom. Afhørte så, at Tiltalte 2 gik rundt inde i demonstrationen. Afhørte så ikke, om han talte med nogen. Normalt ville det være delingsføreren, der kommunikerer med den ansvarlige for demonstrationen, men det er ikke usædvanligt, at det er indsatslederen. Allerede før kortegen ankom, gav afhørte ordre om at trække vognene frem.

Det skete for-di, hans folk på Højbro Plads sagde, "Nu går de frem" eller lignende. Han forstod det som, at de bevægede sig frem mod Christiansborg Slotsplads. Demonstrationen havde på dette tidspunkt ikke været aggressiv, og afhørte syntes, at sådan skulle det blive ved med at væ-re. Afhørte trak bilerne frem allerede ved meldingen fra afhørtes folk for at bibeholde den rolige stemning.

Afhørte kunne ikke selv se, om der var nogen af demonstranterne, der gik frem. Afhørte traf en hurtig beslutning ud fra det, han fik at vide. Det skulle ske hurtigt, fordi situationen ellers kunne blive ukontrollabel. Afhørte kunne ikke huske, om hans folk råbte, eller om de kommunikerede via radio.

Om Person 7's udtalelse den 16. juni 2012 til TV2 Nyhederne, bragt 1(1. 19.00, om, at "Det var en taktisk beslutning og rykke så tæt på, fordi at man blev i tvivl om de-monstranterne derovre havde tænkt sig at overholde de aftaler, der var lavet", forklarede afhørte, at han ikke vidste, hvad Person 7 forstår ved taktisk beslut-ning, eller hvorfor han har udtalt sig sådan.

Afhørte gav ordren om at køre vognene frem efter sin egen risikovurdering. Hvis ikke vognene var blevet kørt frem på dette tidspunkt, ville de i overensstemmelse med Tiltalte 2's ordre være blevet kørt frem kort efter, da kortegen blev synlig. Afhørte erindrede ikke at have lyttet med på samtalen med KSN om, at vognene var kørt frem.

Det oplyste er i overensstemmelse med afhørtes opfattelse af situationen, for han meldte med det samme til Lima i (Tiltalte 2), at han var rykket lidt før tid, og Tiltalte 2 har sikkert meldt det videre til KSN efter at have modtaget afhørtes melding. Afhørte har helt sikkert givet Lima i denne melding.

Afhørte har ikke talt med deltagerne i demonstrationen, så oplysningen i TV2 Nyhederne den 15. juni 2012 kl. 18.00 om, at vognene vil blive kørt frem, så præsidenten ikke kan se flag og bannere, kan ikke stamme fra ham. En af afhørtes folk, Vidne 19, tog et flag fra en demonstrant, Det er den sam-me episode, der senere er blevet vist i TV.

Forinden ordren om at fratage flaget blev givet, bad afhørte Lima i bekræfte, at flaget skulle fratages. Afhørte vidste ikke, hvor demon-stranten kom fra, men han var på slotspladsen med et flag. Afhørtes kaldesignal var Delta 11-02. Episoden i lydfilen 200415: "Lima 2-n: Og Lima i Lima 1, ja ... skal vi tage flaget fra dem eller hvordan, Lima 2-11 skifter.

Lima 1: Tag flaget fra dem, kom", vedrører en anden episode, vistnok demonstranten på cykel. Oplyst om indholdet af interview, hvor Person 7 bliver spurgt om, hvem der har besluttet, at den kinesiske præsident hverken skulle se eller høre demonstranterne, hvortil Person 7 svarer: "Ja, det er der ikke nogen der har besluttet. Altså vores setup det går kun på at skabe den fornødne sikkerhed.

Om de ser eller hører et eller andet, det

side 108

er ikke en del af vores planlægning " forklarede afhørte, at der må være en voldsom kom-munikationsbrist mellem Tiltalte 2 og Person 7. Tiltalte 2's ordre til afhørte om at køre vognene frem ligger helt fast. Tiltalte 2 sagde ikke noget om, hvorvidt han havde denne ordre fra andre."

Vidnet politikommissær Vidne 17 har den 2. oktober 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han ikke har noget at tilføje til den forklaring, han afgav til Tibetkommissionen, udover at han vil stemple helt fast, at da han kom til-bage efter at have fået ordre om manøvreideen, opstod der en diskussion i delingen, da det var atypisk. Han gik tilbage til Tiltalte 2 og bad om en forkla-ring. Han spurgte Tiltalte 2, om han var sikker på, at de skulle gøre det. Tiltalte 2 var sikker.

Vidnet havde sin radiomand med, da han talte med Tiltalte 2. Hans radiomand hedder Vidne 19. De gjorde opmærksom på, at det var under-ligt. Indimellem står de over for hooligans, men det her var anderledes. Det var anderledes på den måde, at de stod overfor nogle tibetanske munke. Der stod også et par civile personer ind i mellem. Nogen havde flag, men det var underligt, at skulle skærme dem. Han så ikke nogen decideret trussel fra dem. Han kunne håndtere situationen med sine folk.

Gruppeføreren gjorde ham opmærksom på, at det var anderledes. Normalt følger man en ordre. Hvis man er i tvivl, så spørger man opad, hvilket var det, han gjorde. Han blev bekræftet i, at de skulle gøre det, og så fulgte han ordren.

Da han fik en meldingen om, at der var nogle, der var på vej frem, gav han meldingen om, at bilerne skulle køres frem. Det var ikke på grund af fare for sikkerheden. Det var alene for at skærme. Det vil sige, at når kineserne kom over broen, så skulle de ikke kunne se tibetanerne. Hvis de begyndte at gå væk fra Højbro Plads, som de havde fået anvist til demonstrationen, ville han ikke kunne overholde det, han havde fået besked på. Derfor satte han det i værk. Det var det ledelsesrum, han havde. Han meldte det straks opad, for så kunne det blive stoppet, hvis man ikke ønskede, at bilerne blev kørt frem.

Han husker ikke, at der på et tidspunkt var to personer, der gik op mod slotspladsen. Der var folk, der gik fra demonstrationen, men han husker ikke specifikt to personer.

Han husker, at de skulle tage flagene fra dem. Måske bad han Vidne 19 om at følge efter dem. Det er svært at huske nu. Han husker, at de skulle ta-ge flagene fra dem, og at Vidne 19 gjorde det. Det var også i fjernsynet, og det var sket på vidnets kommando, da han havde fået det at vide oppe fra.

side 109

Der var ikke noget farligt eller sikkerhedsmæssigt i forhold til det, han så, vedrørende de mennesker Vidne 19 skulle gå efter.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at for-svareren må spørge dem, som havde givet tilladelse til demonstrationen, hvor der måtte demonstreres. Han antog, at der var givet tilladelse til demonstrati-on på Højbro Plads, da det var der, at demonstranterne stod.

Vidnet forklarede, at han alene kan svare på spørgsmål om, hvordan han hus-ker episoden. Han kan ikke svare på hypotetiske spørgsmål.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at han havde fået ordre om, at der ikke måtte komme demonstranter på slots-pladsen. Han anvendte det mandskab, som han fandt tilstrækkeligt. Han ville kunne skrue op for mandskabet, hvis det blev nødvendigt. Bilerne er det sid-ste værktøj, man anvender. Bilerne anvendes normalt til at skille demonstran-ter fra hinanden.

Han er klar over, at man kan stille mandskabsvogne op på forskellige måder.

Foreholdt ekstrakt 5, side 16, foto, forklarede vidnet, han ikke kan svarer på, om de med den konkrete opstilling havde skærmet, så man ikke kunne se de-monstrationen. Det er et hypotetisk spørgsmål, om der er skærmet for de-monstrationen med bilerne. Han fik at vide, at han skulle trække bilerne frem for at skærme, så kineserne ikke kunne se tibetanerne. Han trak derfor biler-ne frem. Der er vinduer i bilerne, hvor man kan kigge igennem, og man kun-ne se demonstranterne, hvis man stod rigtig placeret.

Han er bekendt med, at man kan opstille gruppevogne i trappeformation. Man kan lave alle de formationer, man vil. Han kørte vognene ind i forlæn-gelse af hinanden. Der er et føringsprincip, der hedder kreativitet. Han udfør-te ordren, så godt han kunne.

Han modtog en meldingen fra sin deling - ”de går frem, de går frem” . Han antog, at demonstranterne var på vej igennem den perimeter af kollegaer, som han havde opstillet. Han forstod meldingen sådan, at gruppeføreren bad om hjælp, og at situationen om et øjeblik ville være ude af kontrol. Han ønskede ikke, at kollegaerne fysisk skulle tilbageholde demonstranter.

Han gav derfor ordre til, at vognene skulle køres frem for at skærme, idet han muligt ikke kunne overholde ordren, hvis han afventede. Han meldte det staks til Lima, som kunne stoppe fremkørslen, hvis det ikke var meningen, at bilerne skulle køres frem. Han blev nødt til at være på forkant. Det forvente-des af ham.

Han kørte således bilerne frem lidt før det tidspunkt, som han op-rindeligt havde fået ordre til, at bilerne skulle køres frem.

Han kan ikke svare på, om det ville udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis der gik demonstranter ind på slotspladsen tæt på præsidenten. Der var et nedskrevet

side 110

trusselsniveau, som var drøftet på stabsmøder. Han fik alene at vide, at han skulle skærme, så kineserne ikke kunne se tibetanerne. Det var hans opgave.

Det er korrekt forstået, at der på et tidspunkt kom en melding om, at der var nogen på vej frem, og for at det ikke kom ud af kontrol, bad han om, at poli-tibilerne blev kørt frem. Kineserne ville kunne se tibetanerne, hvis det kom ud af kontrol. Overskriften/ordren var, at når kineserne kom over Knippelsbro, måtte de ikke se tibetanerne.

Når han siger ude af kontrol, så mener han, at han ikke ville kunne overholde den opgave, som han havde lovet sin indsats-leder. Han skulle skærme, så kineserne ikke kunne se tibetanerne. Han var delingsfører, og han gjorde derfor som indsatslederen havde beordret. Han kender ikke til de sikkerhedsmæssige overvejelser, som lå bag ordren.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at hvis demonstranterne gik op til slotspladsen, kunne han ikke udføre den op-gave, han havde fået.

Adspurgt supplerende af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at når han stod i sit eget ledelsesrum som delingsfører på det tids-punkt, så observerede han, om der skulle være en sikkerhedsbrist, og om der var noget, han skulle fortælle op ad til, så de kunne reagere på det. Det ville han havde gjort, hvis der var noget. De har altid skærpet sanser, når de står i en opgave.

Han er sikker på, at der er foretaget en analyse af sikkerhedsniveauet til be-søget. Han kender ikke til den analyse. Nogle gange briefes man, inden en opgave, andre gange får man en saddelbefaling, som man følger. Han deltog ikke selv i analysen af sikkerheden.

Vidnet blev af anklageren foreholdt ekstrakt 3, side 183, hvor han af Den U-afhængige Politiklagemyndighed er foreholdt operationsbefalingens punkt 1.0.2 og punkt 3.0. Vidnet forklarede, at han kan vedstå sin forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Han er ikke blevet gjort bekendt med en sikkerhedstrussel. ..."

Vidnet ledende politiinspektør Vidne 18 har den 2. oktober 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han har været politiinspektør siden oktober 2018. Kø-benhavns politi er opdelt i 4 linjer i politidelen. Han er chef for den ene af de 4 linjer. Han var forud herfor chef for alle operationer i København. Han har også være KSN-leder ad tre omgange.

Han havde ikke noget med det konkrete besøg at gøre.

side 111

Generelt er PET’s trusselsvurdering kun en af mange forhold, som de skal ta-ge højde for ved et besøg. Det er dog i mange sammenhænge en afgørende vurdering i forhold til planlægningen af, hvor højt et sikkerhedsniveau et be-søg skal gennemføres på.

Nogle gange dimensionerer de indsatsen højere, end det rationelt er nødven-digt. Der gør de af hensyn til den besøgende, der ikke skal føle, at vedkom-mendes besøg ikke tages alvorligt. De sætter f.eks. mange motorcykler foran kortegen, også selv om trusselniveauet er lavt.

Selv om der er lav risiko for, at der sker noget, kan konsekvenserne – hvis der sker noget – være meget høj. Derfor sætter de mange ressourcer ind på at forhindre, at der kan ske noget. Hvis der sker noget, kan det få betydning for Danmarks forhold til fremmede magter.

Der er mange ting, der ville være et angreb. Hvis nogen er så tæt på, at de er i stand til at kaste en pose mel mod en eskorte, ville de også være i stand til at smide andre ting. Man kan sige, at det i mange sammenhænge vil være svært at forhindre, at sådan noget vil kunne ske, og der må foretages en vur-dering i situationen, bl.a. angående formål og gerningsmand.

Hans erfaring med demonstrationerne på Christiansborg Slotsplads er, at det kan være en meget dynamisk størrelse. Når man kigger på geografien om-kring Slotsholmen, burde det være noget, som er relativt nemt at håndtere, da der nærmest er en voldgrav hele vejen rundt. Han har selv som KSN-leder haft demonstrationer og operationer på slotspladsen, hvor ting har udviklet sig på en anden måde, end han havde regnet med eller havde forudset. Det kan være svært, da der f.eks. er flere veje, som er meget brede, hvilket kan give udfordringer.

Han kan ikke konkret huske, om der af og til har været demonstrationsfor-bud på slotspladsen, hvor man så er blevet henvist til Højbro Plads.

Der kom et paradigmeskift i 2015/2016. Man var forud herfor ikke i så høj grad opmærksomme på legaliteten i de operative tiltag, som de planlagde og udførte. Det skal ikke forstås sådan, at det var ulovligt dét, som de gjorde fo-rud for 2015, men de blev meget mere opmærksomme efter 2015. De ville være sikre på, at eksempelvis de rettigheder, som demonstranter har i grund-loven, bliver overholdt. Sådan var det overhovedet ikke før. Paradigmeskiftet er en følge af Tibetsagen.

Hvis der dengang var demonstrationsforbud på slotspladsen, skulle der ikke opholde sig demonstranter der. I dag vil man være meget opmærksom på, om det er nødvendigt med et demonstrationsforbud på slotspladsen. De er meget påpasselige med at udstede forbud. De anvender påbud i stedet. Hvis de har et forbud, så er det absolut. De laver kun et forbud, hvis der er en konkret og nærliggende fare.

side 112

Det kan være svært at adskille demonstranter fra tilskuere. Det er ikke for-budt at være tilskuer.

Hvis man har en adfærd, der har karakter af, at man ytrer sig og giver udtryk for en holdning, kan det være demonstranter. Det kræver vist, at det er mere end et par personer, da det skal være en forsamling. Hvis adfærden retter sig mod det formål, som er blevet forbudt det pågældende sted, så vil man skride ind over for det, da forbuddet ellers ikke bliver overholdt.

En demonstrant kan bære forskellige artefakter, som flag eller bannere. Man kan godt fratage flag eller bannere fra demonstranter, hvis effekterne udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Tomme flasker udgør en sikkerhedsmæssig risi-ko. Et almindeligt stofflag vil ikke udgøre en konkret og nærliggende fare ud over, at nogen kan føle sig krænket over at se det. Hvis der er et forbud mod demonstration, kan et flag indikerer, at forbuddet overtrædes, og så vil per-sonerne blive bortvist. Indledningsvist vil man anvende talens kraft, men hvis det bliver nødvendigt, kan personer bortvises med fysisk magt.

Hvis de fratager en genstand, vil de samtidige anvise, hvornår og hvor gen-standen kan udleveres igen. De er i dag meget mere påpasselige. De sikrer sig, at der er et grundlag for fratagelsen, som også kan holde, hvis sagen en-der i retten.

I KSN styres de operationer, der er særlige, mens det daglige arbejde køres af vagtcentralen. Under KSN vil der typisk være en række forskellige politi-aktioner hver med en indsatsleder tilknyttet. Under en politiaktion kan KSN ikke kontakte hver en politivogn. Det er nødvendigt med en entydig struktur, både i forhold til at få gjort tingene rigtigt, men også i forhold til operations-tempoet. Der kan være en overordnet indsatsleder under en politiaktion, hvis der eksempelvis er flere indsatsledere i samme område.

Indsatslederen er KSN’s forlængede arm. Der kan være forskellige operati-onsledere, fx efterforskningsleder, efterretningsleder, logistikleder og leder af kommunikation. Det er tematisk opdelt. Der er en forventning om selvstæn-digt initiativ. Et af deres føringsprincipper kaldes offensiven. Det er deres forventning, at alle i en operation forholder sig til offensiven.

Der er en høj grad af forventninger til alle niveauer, også til indsatslederen, i forhold til at sætte sig på initiativet selvstændigt. I dag er der føringskurser, hvor man gør rigtig meget ud af at undervise i disse ting. Det er typisk jurister, der undervi-ser.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at han aldrig har hørt om et statsbesøg, hvor sikkerhedsrisikoen var nul. Man gradu-erer i forhold til acceptabel risiko og konsekvenserne ved et angreb. Konsek-vensen af at få maling i hovedet er mindre, hvis det er en præsident fra et lille land, end hvis det er en præsident fra et stort land.

side 113

Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han f.eks. kan huske, at de har forbudt Person 42 at demonstrere i de perioder, hvor der har været en høj risi-ko for, at det ville udvikle sig til meget alvorlige begivenheder, som de ville have svært ved at styre. Man kan også operere med påbud, hvor man tillader demonstration og anviser en plads, men oplyser, at en anden plads ikke må anvendes. Denne form for tilladelser kan gradueres.

Borgere har lov til at demonstrere, men de har pligt til at anmelde demon-strationer til politiet. Det er en udbredt misforståelse, at politiet giver tilla-delse til demonstrationer. Borgere skal senest 24 timer inden, de har tænkt sig at forsamle sig, give meddelelse til politiet. Herved kan politiet tage de nødvendige hensyn. Man må også gerne demonstrere 2 timer efter, at man får ideen, så anmelder man det bare med det samme.

Politiet kan udstede et demonstrationsforbud, hvis der er en konkret og nær-liggende fare. De kan ikke udstede et generelt demonstrationsforbud. Navn-lig de personer, som kan give anledning til at udstede et forbud, anmelder ik-ke deres demonstrationer. Der kan imidlertid være andre måder, hvor politiet bliver bekendt med sådanne demonstrationer.

En KSN-leder kan træffe beslutning om demonstrationsforbud i forbindelse med en demonstration. Det ville i dag være atypisk, at det er KSN-lederen, der træffer en sådan beslutning, men det har KSN-lederen i princippet kom-petence til. I dag ville man få juristerne til at vurdere situationen. Det kræver en konkret og nærliggende fare. En KSN-leder ville i princippet godt kunne træffe beslutningen, men det er et vanskeligt område.

Hvis man på forhånd planlægger et demonstrationsforbud, vil man typiske skrive det ind i operationsbefalingen. Det ville man i hvert fald gøre i dag.

Han er ledende politiinspektør i København. Han er chef for den enhed, som Tiltalte 2 er suspenderet fra. Han er næstformand i politiets lederforening. Han har været med i forskellige drøftelser omkring opfølgningen efter Tibet-sagen. Han var indkaldt til Tibetkommission II, men hans forklaring angik ik-ke så meget substansen i sagen. Han har lederforpligtelser i forhold til Tiltalte 2. Det er hans forpligtelse, at man tager sig ordentlig og rigtigt af ham.

Adspurgt supplerende af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at det nu fremgår af politiloven, hvordan politiet skal foreholde sig i forhold til en demonstration, herunder angående forbud.

En demonstrant må gerne forlade demonstrationen. Demonstranter må ikke bevæge sig indenfor en eventuel afspærring, som er opsat, fordi politiet ønsk-er at have kontrol over situationen. Demonstranter er ikke frihedsberøvet, men politiet kan påbyde dem at stå et bestemt sted, hvis de vil demonstrere.

side 114

Efter vidnets opfattelse, er det et påbud, hvis en demonstrant befinder sig på Christiansborg Slotsplads, og demonstranten bliver henvist til Højbro Plads. Det vil han ikke betragte som et demonstrationsforbud. Det er påbud, at man af sikkerhedsmæssige årsager har valgt et andet sted, hvor demonstranterne må være. ..."

Vidnet politiassistent Vidne 19 har den 2. oktober 2023 til rets-bogen afgivet følgende forklaring:

"... Pa. Vidne 19 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han var logfører for delingsfører Vidne 17. Han husker ikke, om han var på tjeneste om eftermiddagen. Han var i hvert fald på Højbro Plads.

Han husker, hvilke instruktioner de fik i forbindelse med indsatsen på Højbro Plads. De havde en del biler med. Han husker ikke, hvor mange. Der var måske 5 biler. De skulle køres ud på Højbro Plads, når kortegen kom. Det var delingsføreren Vidne 17, der gav besked om det. Vidne 17 havde fået besked fra Lima 1. Han stod lige ved siden af Vidne 17, da ordren kom. Lima 1 var Tiltalte 2.

Ordren gik ud på, at bilerne skulle køres frem foran demonstranterne, så de ikke kunne ses fra Slotspladsen, og der måtte ikke komme flag på Slotspladsen. Han husker ikke, at han havde deltaget i et kinesisk besøg før. Han studsede overhovedet ikke over det.

Han tror ikke, at der lå noget sikkerhedsmæssigt til grund for, at bilerne skul-le køres frem. Sådan blev det ikke lagt ud. Han drøftede ikke ordren med Vidne 17. Han drøftede heller ikke med Vidne 17, hvordan ordren blev givet.

Foreholdt ekstrakt 3, side 7, afhøringsrapport fra Den Uafhængige Politikla-gemyndighed, ” Afhørte hørte, at Tiltalte 2 afslutningsvis sagde til Vidne 17 ”Det må ikke gå galt det her, Vidne 17” og ”Da Tiltalte 2 var gået igen, sag-de Vidne 17 henvendt til Afhørte, at nu havde han arbejdet sammen med Tiltalte 2 i 25 år, og det havde han alligevel aldrig sagt før — At "det ikke måtte gå galt". Det understregede vigtigheden, at Tiltalte 2 havde udtalt dette, forkla-rede vidnet, at han husker, at han har forklaret det. Han husker ordudvekslin-gen.

Foreholdt ekstrakt 3, side 10, ” Afhørte forklarede. at det med afskærmnin-gen af demonstrationen var helt unormalt. Afhørte havde hverken før eller siden været med til noget lignende.” , forklarede vidnet, at han husker at ha-ve forklaret sådan. Han har aldrig tidligere været med til et kinesisk besøg, hvilket var det, han troede, at anklageren mente. Han troede, at anklageren

side 115

mente, om det var unormalt i forbindelse med et kinesisk besøg.

I forhold til det med at afskærme demonstranter, forklarede vidnet, at man normalt afspærre demonstranter, hvis der bliver kastet noget. Der var ingen, der kastede noget. Han har ikke før været med til at skærme for demonstran-ter, så man ikke kunne se dem. Han tænkte, at det ikke var noget, som Tiltalte 2 selv havde fundet på, hvilket han dog ikke vidste med sikkerhed. Der er man-ge ledere længere oppe i systemet.

Der var nogle demonstranter i den ene side, der trådte frem fra kantstenen. Han husker ikke, om det var ham selv, der så det, eller om det blev sagt til ham. Han sagde til Vidne 17, at de gik frem, hvortil Vidne 17 svarede, at bilerne skulle køres frem. Herefter blev bilerne kørt frem. Han husker ikke, hvor mange der trådte ned fra kantstenen. Det var ikke hele demonstratio-nen, der satte i bevægelse.

Det var måske en håndfuld eller to, uden at han er sikker på det. Derefter blev bilerne kørt frem. Det var før, at de fik ordre på det. Han husker dog ikke, om man ville få besked, når bilerne skulle køres frem, men det lyder logisk.

Foreholdt ekstrakt 3, side 8, ” Afhørte forklarede, at han senere stod og holdt øje med demonstrationen, og pludselig bemærkede Afhørte, at 2 kvin-der bevægede sig et par skridt frem i rundkørslen.

Det var egentlig ikke Af-hørtes indtryk, at de var på vej over mod Christiansborg, idet det ville have været en unaturlig vej, i forhold til deres position i demonstrationen.” , for-klarede vidnet, at hvis det fremgår af rapporten, har han forklaret sådan. Det ville dog være en helt naturlig vej i forhold til at komme over på Christians-borg.

Han husker det som om, at de stod yderst til venstre, hvis man stod med ryggen til Christiansborg.

Foreholdt fra samme bilag, ” Afhørte så at Vidne 17 stod med ryggen til, så han sagde til ham, at der nu var 2, som havde bevæget sig frem.” , forkla-rede vidnet, at han ikke i dag husker, at det var to personer.

Foreholdt fra samme bilag, ”Afhørte mente, at hvis ikke Vidne 17 havde været mikro-styret som han var, så havde han bare bedt kvinderne om at gå tilbage i demonstrationen, i stedet for at iværksætte afskærmningen.” , for-klarede vidnet, at det kan han ikke vide, men hvis han har sagt det på det tidspunkt, var det trods alt kun 4 år efter episoden.

Han husker, at der var et par stykker, der gik op mod Christiansborg. Han gik efter dem, da en af chaufførerne i bilerne, som kunne se på den anden si-de af bilerne, havde set, at de havde lagt et par tibetansk flag i deres taske, inden de gik mod Christiansborg. Chaufføren sagde det til vidnet, da han måske stod tættest på. Vidnet sagde det videre til Vidne 17. Vidne 17 lavede noget andet, og derfor sagde han til vidnet ”så få det stoppet” . Vidnet kiggede rundt, og kunne ikke få øje på andre, der kunne påtage sig opgaven. Det var ikke meningen, at han skulle gå nogen steder. Han skulle blive der,

side 116

hvor Vidne 17 var, men han blev nødt til at håndtere det selv.

Han mødte en anden gruppevogn på vej derover, hvor han sagde det til grup-peføreren, men denne kunne ikke se personerne. Det var superunderligt, og så gik han selv efter dem. Han kan ikke svare på, om det var fordi vedkom-mende ikke havde lyst til at tage den opgave. Personerne gik helt alene midt ude på pladsen. Han fulgte efter dem, da de havde et flag. Det måtte man ik-ke vise på slotspladsen.

Personerne nåede at komme frem til det sted, hvor der stod tilskuere samlet. Tilskuerne stod på to rækker ved siden af indkørslen. De nåede også at have kontakt med en anden politibetjent, som lavede noget andet. Han sagde til personerne, at de skulle gå tilbage på Højbro Plads. Han husker ikke præcist, hvad der blev sagt. Det var de ikke helt enige i. Den ene holdt flaget op, og så tog han det fra hende. Han vil ikke sige, at han fulgte dem tilbage til Høj-bro Plads. De gik i samme retning, da han også skulle tilbage. Han tænkte ik-ke, at man var bange for, at de ville gøre noget andet end at holde flaget op-pe.

Foreholdt lydklip, ekstrakt 5, side 135-139, R-1-1-13, R-1-1-14 og R-1-1-15, forklarede vidnet, at det er tydeligt at høre, at KSN vidste, at bilerne skulle køres frem, ellers havde han ikke sagt ”bilerne er på plads” sådan. KSN havde reageret anderledes, hvis de ikke havde vidst det. KSN ville have spurgt, hvorfor bilerne blev kørt frem. Det var efter vidnets opfattelse noget, man havde besluttet på forhånd.

Foreholdt videoklip fra DR, ekstrakt 5, side 92, bilag S-7-1, forklarede vid-net, at han kunne kende sig selv på videoen.

Foreholdt tillægsekstrakt 5, side 21, mail af 6. marts 2014 fra vidnet til Tiltalte 1, forklarede vidnet, at det er videoen, som blev vist før, som mai-len refererer til. Han har ikke været indblandet i andre besøg. Baggrunden for mailen i 2015 var, at videoen igen blev vist i nyhederne, og da der var kom-met en ny leder, Person 24, ønskede han at orientere ham.

Han var ikke indkaldt til at afgive vidneforklaring i landsretten. Han undrede sig lidt over det. Han har formentligt talt med nogen om, at han ikke var ind-kaldt i landsretten, men han husker det ikke med sikkerhed.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at han ikke havde fået at vide, hvad han skulle skrive i mailen. Det var en ekspediti-onssag for ham. Det var det eneste, han hørte til det i årevis.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at han ville have udleveret flaget til kvinden, hvis hun havde oplyst sit navn. Der var ingen ordre om, at flag skulle destrueres. Han smed det ud, så han ikke skulle slæbe rundt på det.

side 117

Han er ikke bekendt med, om manden på cyklen fik frataget sig flag, eller om han blev henvist til Højbro Plads. Det var den gruppefører, som vidnet havde henvendt sig til i første omgang, der håndterede cyklisten med flaget.

Han kan ikke forestille sig, at der blev inddraget andre tibetanske flag på slotspladsen, men han ved det ikke med sikkerhed.

Han kan ikke med sikkerhed sige, om det blev sagt, at der skulle afskærmes, således at demonstranterne ikke gik til Christiansborg Slotsplads.

Foreholdt ekstrakt 3, side 6, ” Tiltalte 2 sagde, at køretøjerne skulle køres ind foran demonstrationen, således at demonstranterne ikke var synlige fra kor-tegen. Han sagde derudover, at det var vigtigt, at ingen af demonstranterne måtte bevæge sig over til Christiansborg” , forklarede vidnet, at han ikke i dag kan mindes at have forklaret sådan. Men hændelsen var tættere på den-gang, end den er nu, og han har i hvert fald ikke fundet på noget af det, han forklarede til DUP’en.

Der er ikke noget unormalt i, at demonstranter får at vide, at de skal stå et bestemt sted, og at de skal blive stående der. Det er helt normalt. Det er mås-ke mere normalt, hvis stemningen er lidt mere tilspidset. Det kan være ud fra en sikkerhedsmæssig begrundelse.

Han fik en melding om, at der var nogen, der pakkede et flag sammen og for-lod demonstrationen og gik mod slotspladsen.

Det ville kunne udgøre et problem for Københavns Politi, hvis der var en, der havde intention om at kaste en vandballon med maling i eller en pose med mel mod kortegen.

Han gav en melding til Vidne 17. Han tænker, at Vidne 17 vendte sig om inden, at bilerne blev kørt frem. Bilerne blev kørt frem, fordi de to piger bevægede sig ned fra kantstenen. ..."

Vidnet politiassistent Vidne 20 har den 2. oktober 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han var ikke var med i en deling. Han dækkede det al-mindelige beredskab, men så blev de kaldt ind til området ved Christians-borg.

Han mener, at de ikke foretog sig noget til at starte med. De stod bare og observerede. Som han husker det, var der en fra hans gruppe, der havde ka-mera med. Han ved ikke, om han filmede. Der skulle ankomme en kortege.

side 118

De blev på et tidspunkt bedt om at fjerne flag fra nogle personer. Han fik meldingen over radioen, så vidt han husker. Det var nogle demonstranter, der stod med Tibet flag. Egentlig huskede han ikke, at han tog flag, man han ind-gik pludselig i et klip på TV2.

Det var en person på cykel med et flag. Vidnet var af den opfattelse, at de skulle tage flagene. Han havde ikke deltaget i briefingen, da han hørte under det daglige beredskab.

Foreholdt ekstrakt 5, side 108-110, fotos, forklarede vidnet, at det er ham, der ses tage flaget. Han tænkte overhovedet ikke over, hvorfor han skulle ta-ge flaget fra personen. Der var ikke noget farligt ved flaget.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at der vist var en anvist demonstrationsplads i nærheden af 7-Elleven ved Høj-bro Plads. Når man er i besiddelse af flag, viser det, at man er en del af en de-monstration. Personen på cyklen blev ikke frataget sit flag. Han fik lov til at beholde det. Han husker ikke, om personen blev sendt til Højbro Plads. Han blev i hvert fald sendt videre. Han husker ikke, hvorfor han ikke blev frataget sit flag. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 21 har den 2. oktober 2023 til retsbo-gen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han var med i en deling den dag, som om formiddagen var på Højbro Plads. Han husker ikke detaljerne i briefingen.

Han er meget sikker på, at der ikke blev briefet om, at der skulle fratages flag fra demonstranter.

Som han husker det, blev det nævnt, at kineserne fandt det meget anstøde-ligt, hvis man kunne se demonstranter eller flag. Han blev briefet på politigår-den, så vidt han husker. Han husker ikke, hvem der holdt briefingen. Han husker ikke, om han deltog i briefingen i Gedestalden den 12. juni. Det er muligt, at han deltog. Der var en del operationer på det tidspunkt, som han var med i.

Foreholdt ekstrakt 3, side 216, ” Afhørte huskede det som om, at han kun havde deltaget én dag under statsbesøget. Han kørte som gruppefører for én af grupperne, og mødte ind pa en formiddagsvagt. Afhørte huskede ikke med sikkerhed, hvem som var hans delingsfører den pågældende dag, men måske var det Person 46, som nu er Vagtchef ved Københavns Poli-ti.” , forklarede vidnet, at det er korrekt. Han har været med til en eller anden briefing til denne indsats, men han husker ikke, om det var i Gedestalden. De deltager altid i en briefing, der angår, hvordan opgaverne løses samlet set.

side 119

Han husker ikke, om briefingen var i Gedestalden, på politigården eller på Artillerivej.

Foreholdt ekstrakt 3, side 217, ” Det blev beordret, at enhedens gruppevog-ne når kortegen skulle køre forbi, skulle være kørt ind foran demonstranter-ne pa Højbro Plads, således at deres flag ikke var synlige fra den passeren-de kortege.” , forklarede vidnet, at han ikke husker, om de fik nogle forhold-sordrer i forbindelse med, at kortegen skulle køre forbi. De kan muligvis ha-ve fået noget at vide, men der har været så meget i medierne efterfølgende, hvorfor han er i tvivl om, hvad der foregik på dagen. Det kan godt passe, hvis han sagde det i 2016, men han erindrer det ikke med sikkerhed i dag.

Foreholdt samme bilag, ”Det var en ordre, som kom helt oppe fra. Afhørte forklarede, at det blev nævnt helt detaljeret i delingsførerens plan/taktiske befaling, og derfor var der ingen tvivl om, at det var noget, som delingsfø-reren havde oppe fra ledelsen i Københavns Politi.” , forklarede vidnet, at han efterfølgende sad med den fornemmelse, at det ikke var noget en delings-fører eller en afdelingsleder selv havde fundet på. Det var meget tydeligt, at det var noget, der kom et andet sted fra. Det var den fornemmelse, han hav-de, da han fik briefingen, og den husker han stadig meget tydeligt.

De talte om ordren i bilen og i delingen. Der kom en melding, hvor en anden delingsfører bad om, at det blev sagt på radioen, så det kunne blive båndet. Han blev bedt om at ringe op telefonisk til vagtcentralen i Københavns Politi. I det udførende niveau var der en opmærksomhed på, at noget ikke helt var, som det skulle være,hvorfor man bad om, at ordren blev meldt over radioen, da det der blev båndet.

Retursvaret dertil var, at man i stedet for via telefon-en skulle ringe op til vagtcentralen. Telefonen bliver ikke båndet og logget på samme måde. De talte derfor om det i bilen, at det var en mærkelig korres-pondance på radioen.

Foreholdt samme bilag, ”Afhørte forklarede, at det var en ordre, som de fik allerede fra morgenstunden, da de blev briefet, før dagens indsats. Det blev præcist sagt, at køretøjerne skulle bruges taktisk, forstået på den måde, at de skulle køre ind imellem eventuelle demonstranter pa stedet og den rute, som kortegen skulle køre ad.

Der var ikke tale om en afskærmning af sikker-hedsmæssige grunde, men mhp. at spærre for udsynet til demonstrationen ”, forklarede vidnet, at han ikke i dag husker nøjagtig, hvad der blev sagt, men hvis han har forklaret sådan i 2016, er det højst sandsynligt det, der er blevet sagt. Han husker stadig ikke, hvem der briefede enheden.

Deres vagt var meget stille og roligt. Det var mest noget med at holde på Højbro Plads og holde øje med, hvad der skete der. De lyttede også med på radioen i forhold til, hvor kortegen var, og hvornår kortegen ville komme forbi dem. Der var ikke noget i løbet af vagten, der gav anledning til noget som helst, som han husker det. Han mener heller ikke, at der skete noget an-dre steder.

side 120

De er trænet og uddannet til at bruge bilerne taktisk. Hvis de skal adskille fx fodboldfans, så bruger de køretøjerne aktivt. Han studsede formentlig over, at man ville bruge køretøjerne til at afskærme, så man ikke kunne se demon-strationen.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at man i teorien godt kan forestille sig, at man kan bruge gruppevogne til at skærme af, så demonstranterne ikke kunne bevæge sig mod Christiansborg Slotsplads. Det ville dog være svært med de ressourcer, de havde på dagen, hvis de helt skulle afskære vejen, og det ville være lidt søgt at gøre det på den måde. Demonstranterne kunne gå udenom vognene. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 22 har den 2. marts 2017 til Tibet-kommissionen, protokol nr. 66, afgivet følgende forklaring:

"2012 Afhørte var i maj-juni 2012 central indsatsleder i Københavns Politi. Afhørte og Tiltalte 2 var de to centrale indsatsledere, og de skiftedes til at tage opgaverne. Afhørte deltog i stabsmødet den 11. maj 2012. Der var 6-7 personer til stede. Der var mange større opgaver, og han havde derfor ikke en helt klar erindring om, hvem der var med, men han kunne huske, at Tiltalte 1 og Person 7 deltog.

Nogle personer fra Logistikafdelingen deltog også, vist Person 39, men det var afhørte ik-ke sikker på. Tiltalte 2 deltog ikke. Person 40 var også med. Afhørte erindrede ikke, om Vidne 8 deltog. Mødet blev udskudt en dag, fordi PET først skulle have udarbejdet en trusselsvurdering. Mødet startede med, at de ventede på PET. PET kom 5-8 minutter senere. Der kom en el-ler to fra PET, men han kunne ikke sige hvem.

Den eller de var blandt personerne Person 26, Person 27 og Person 28. Den eller de sagde, at han eller de kom direkte fra et møde i et ministerium. Afhørtes indtryk var, at det var Udenrigsministeriet eller Statsministeriet. PET sagde først lidt om det foreløbige program. Senere sagde PET noget om trusselsvur-deringen. PET fortalte noget, der for afhørte ikke var helt normalt.

Afhørte lyttede efter oplysninger om ekstremisme og terror, men det, sagde PET meget hurtigt, at der ikke var. Derimod sagde PET, at man skulle være meget opmærksom på, at kineserne var bange for at "tabe ansigt". Det var den vending, der blev brugt. Det havde efter afhørtes opfattelse ikke noget med en trusselsvurdering at gøre. Der blev ikke redegjort nærmere for, hvad der lå i udtrykket.

Gæster er under sådanne besøg sensitive med hensyn til at blive be-handlet på samme måde, som præsidenter eller statsoverhoveder fra andre lande. PET sagde intet om, hvad betydningen af at "tabe ansigt" skulle have for den politimæssi-ge indsats. Afhørte vidste ikke, hvor PET havde udtrykket fra, men det var hans indtryk, at det var en ordlyd, der var taget direkte ud af en anden kontekst.

Han kunne dog ikke vi-de, om det var udtryk for PETs holdning eller en videregivelse af andres holdning. Der blev på mødet ikke drøftet, om der var grundlag for særlige forholdsregler. Der kunne komme nogle mindre demonstrationer, men ikke noget særligt. Det var politimæssigt set et lille besøg og en lille politimæssig indsats, der skulle sættes i værk.

PET nævnte, så vidt afhørte erindrede, ikke, at PET var orienteret om, hvem der kunne tænkes at demonstrere. Københavns Politi kunne ikke bruge PETs oplysning til noget. Ingen er interesseret i at ta-

side 121

be ansigt. For afhørte kunne oplysningen betyde, at de skulle sørge for at være pænt uni-formeret og se ordentlige ud. Mere lagde han ikke i det. Det blev ikke på mødet drøftet, om præsidenten skulle skærmes over for demonstranter. Der blev heller ikke talt om flag og symboler. Tallet 20 mia. kr. blev ikke nævnt. Det var afhørte sikker på.

Han hørte hel-ler ikke noget om, at man risikerede, at kineserne rejste hjem, hvis de så et tibetansk flag eller blev krænket. Afhørte mente ikke, at der forelå noget skriftligt materiale fra PET til brug for mødet. Der forelå heller ingen operationsbefaling. Man vidste på det tidspunkt ikke engang, hvilke da-ge der præcist var tale om, eller hvor besøget skulle finde sted.

Efter dette møde fik afhørte tildelt en opgave på Christiania, og Tiltalte 2 overtog hans funktion vedrørende statsbesøget. Afhørte havde derfor ikke mere med statsbesøget at gø-re.

Efterfølgende hørte han på de ugentlige, generelle stabsmøder, som han deltog i løben-de, om, at der var ændringer i operationsbefalingen og programmet, og efter besøget blev det også omtalt, at PET havde været glad for samarbejdet med Københavns Politi under besøget. Afhørte gjorde sig ikke bekendt med operationsbefalingen gennem Beredskabsportalen, fordi han ikke længere havde en opgave vedrørende denne operation.

Operationsbefalin-gen er et dynamisk dokument, der hele tiden ændrer sig. Tilføjelser og ændringer marke-res med en streg i marginen, og de involverede personer modtager meddelelse om ændrin-gerne direkte pr. mail.

Operationsbefalingen udarbejdes af en planskriver fra OPA, der løbende indføjer de infor-mationer, som kommer ind fra stabsmøder, PET og den strategiske ledelse, f.eks. trussels-vurderinger, strategier, de enkelte politiaktioner og lignende. Dokumentet kan ende med at blive temmelig stort. Sammen med den operative leder begynder planskriveren derefter at finde ud af, hvilke styrker, der er behov for.

Forevist operationsbefalingens 4. udgave, trusselsvurderingen, oplyste afhørte, at den stort set svarer til det, PET oplyste på det første stabsmøde. Det er normalt, at Københavns Poli-ti kopierer trusselsvurderingen over i operationsbefalingen, medmindre indholdet er klas-sificeret. Trusselsvurderingen giver rammerne for den centrale indsatsleder.

Det ligger uden for afhørtes arbejdsområde at forholde sig til en trusselsvurdering og strategi. Han skal bare arbejde ud fra det, der står i operationsbefalingen. Om trusselsvurderingens fjerde afsnit om at "tabe ansigt" oplyste afhørte, at det er lidt aty-pisk, at noget sådant anføres i en operationsbefaling. Han ville opfatte det som, at de som politifolk skulle se disciplinerede ud i forhold til de besøgende.

Han kunne ikke se for sig, at det skulle betyde, at Københavns Politi skulle agere anderledes end sædvanligt. Køben-havns Politi skal agere inden for grundloven og retsplejeloven. Om det, der er anført i operationsbefalingen om politiaktion 04-01 under afsnittet Manøv-reide, oplyste afhørte, at det ikke er normalt, at demonstranter ikke må være synlige. Det har han aldrig set før.

Afhørte vidste ikke, hvordan han i givet fald skulle briefe herom. Han ville nok sige, at hans folk skulle observere og melde. Han ville ikke vide, hvordan hans folk skulle sørge for, at demonstranter ikke var synlige."

Vidnet politikommissær Vidne 22 har den 3. oktober 2023 til rets-bogen afgivet følgende forklaring:

"...

side 122

Vidnet forklarede, at han på daværende tidspunkt havde været indsatsleder i et stykke tid, men ordningen blev ændret en årrække inden da. Han kan ikke sige, om det var 3-4 år forinden, hvor både ham og Tiltalte 2 indgik i en bagvagtsordning, hvor der var 6-7 indsatsledere, der havde vagten en gang om ugen.

Men på et tidspunkt syntes Person 7, at kvaliteten blev for svingende, og derfor ville han have faste indsatsledere, så det ikke var et bijob, man havde ved siden af. I den forbindelse trak han to personer ind, som skulle have den tjans. Det var Tiltalte 2 og ham selv. På tidspunktet for demonstrationen havde han og Tiltalte 2 været indsatsledere i 1 års tid. Vidnet deltog i mødet med PET den 11. maj 2012.

Vidnet kan ikke huske datoen for, hvornår han overdrog sagen til Tiltalte 2. Vidnet stod med en masse arrangementer, som blev fordelt på kryds og tværs. Person 25, som på daværende tidspunkt var amerikansk udenrigsminister, landede om-kring den 31. maj 2012- 1. juni 2012. Samtidig havde de Distortion, som fo-regik over 3-4 dage. Distortion foregik ikke under så faste rammer, som det gør nu.

De var nødt til at holde lidt mere øje med det. Så vidnet var ret op-hængt af de forskellige opgaver, der fandt sted på samme tid. Derudover havde han også opgaven med Retsudvalget og MF, der skulle på besøg på Christiania i juni 2012.

Han havde et møde midt i maj, hvor han fik at vide, at der ville være et kinesisk besøg i midten af juni, men man kendte ikke de præcise datoer for, hvornår de ville komme på besøg, og det var hel-ler ikke oplyst på daværende tidspunkt, hvilke steder de ville besøge. Der skulle laves en indsats rettet mod Christiania. Person 7 hen-vendte sig og sagde, at det skulle de lige få kigget lidt på.

Det gik hen og blev til Task Force Pusherstreet hen over sommeren. Tiltalte 2 havde tid-ligere haft en del med Christiania at gøre, og han var helst fri for at have med den del at gøre. Vidnet og Tiltalte 2 skulle derfor finde ud af at fordele de opgaver, der var, mellem sig. Vidnet nævnte i den forbindelse overfor Tiltalte 2, at der havde været et lille sikkerhedsmøde vedrørende besøget af kine-serne.

Den opgave overtog Tiltalte 2 så. Om det var før eller efter Distor-tion og besøget af Person 25, kan han ikke sige noget om. Det kan godt passe, at det var omkring den 7. juni 2012, at Tiltalte 2 fik opgaven med besøget af kineserne. Vidnet kan ikke huske, om Tiltalte 2 havde fri den 15. juni 2012.

Vidnet er ikke bekendt med, om Tiltalte 2 deltog i andre møder om besøget end briefingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Den overordnede leder på opgaverne var Person 7. I forbindelse med, at der skete overdragelse af det kinesiske besøg til Tiltalte 2, var der ikke en decideret overdragelsesforretning fra vidnets side.

Der var meget lidt overdragelse, fordi der ikke var nogen trussel i forhold til terrorisme eller ekstremisme. Der blev stillet et operationelt beredskab klar, hvis der skete noget. Det kunne man ikke rigtig planlægge på forhånd, fordi der ikke var en konkret trussel. Det var en taktisk reserve. På sådan en operation kan der være mange Lima’er i spil, som har ansvar for hvert deres objekt eller område.

Han mener ikke, at der i 2012 og 2013 skete

side 123

ændringer i håndteringen af sådanne operationer. Men efter den første Tibet-kommission blev det besluttet, at alle befalinger skulle godkendes og legalise-res. Tidligere deltog der ikke jurister i planlægningen af sådanne opgaver, så vidt han er bekendt med. Der deltog heller ikke jurister i stabsmøder m.v., men det gør der nu.

Der var en større trussel ved besøget af Person 25 i forhold til besøget af den kinesiske præsident. Andre lande kigger på, hvordan vi i Danmark be-handler besøg af statsoverhoveder, både sikkerhedsmæssigt og håndterings-mæssigt. Kineserne gik op i, at set-up’et omkring besøget af de to statsper-soner var nogenlunde ens.

PET meldte, at der ikke var en terrortrussel mod kineserne, men der var stadig nogle sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med præsidentbesøget fra Kina. Der blev nødt til at være et taktisk råderum, som politiet kunne handle ud fra. Danmark ville også blive utilfredse, hvis det danske statsoverhoved blev overfaldet i udlandet. Der var den pågældende dag anvist en demonstration til Højbro Plads.

Det var ikke tilladt for demonstranter at opholde sig på Christiansborg Slots-plads. Det var der ikke noget usædvanligt i. Hvis man skulle køre ind gennem porten og ind i Prins Jørgens Gård, så ville han også foretrække, at der ikke stod en masse mennesker på slotspladsen tæt på øretøjet, for så ville de kun være få meter væk.

Hvis han skulle stå for en opgave ved Christiansborg, ville det mest optimale være, at der var ryddet på slotspladsen, og at han havde kontrol med, hvem der kom ind og ud. Hvis der var demonstranter på slotspladsen, ville han ha-ve dem et sted, hvor de kunne opholde sig og ytre sig, og hvor han kunne sikre, at deres grundlovssikrede rettigheder blev opfyldt.

Det kunne sagtens være på ydersiden af kanalen hele vejen rundt. Hvis der var demonstranter, der bevægede sig fra demonstrationen og ind på slotspladsen, ville han tage kontakt til dem og anvise dem til det sted, de måtte være. Symbolværdien ville være større, hvis den kinesiske præsident blev udsat for noget, mens han var i Danmark.

Sikkerhed kan være forskellige ting, bl.a. at nogen skyder, sprænger ting, men det kan også være, hvis nogen kaster no-get, fx maling på en bil. Man vil normalvis sikre, at demonstranterne var udenfor kasteafstand. Vidnet forklarede, at operationel reserve alene var en lille opgave, fordi trus-selsvurderingen var lav. Man havde sat en reserve op i tilfælde af, at der skul-le hjælpes med noget.

Det kunne fx være afspærring af et lyskryds eller et nyt objekt, der skulle bevogtes. Besøget af den kinesiske præsident blev håndte-ret som ethvert andet besøg. Der var måske lidt mere politi til stede, fordi præsidenten gerne ville vise i sit eget hjemland, at han blev taget alvorligt i Danmark. Vidnet er ikke bekendt med, om Tiltalte 2 lavede en anden for-beredelse af besøget end sædvanligt.

Vidnet har ikke, så vidt han husker, del-taget som indsatsleder i andre besøg fra kinesiske statspersoner. Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han synes, at det var bemærkel-sesværdigt, at der i trusselsvurderingen fra PET var anført, at gæsterne ikke

side 124

måtte tabe ansigt. Normalt kigger han på 3 ting; terrorisme, ekstremisme og infrastruktur. I dag ser de også på cybersikkerhed, men det gjorde de ikke dengang. Han husker ikke, at de på ledelsesgangen talte om trusselsvurderin-gen, fordi det – også i den sammenhæng - var et mindre besøg.

Foreholdt af advokat Jakob Buch-Jepsen, tillægsekstrakt 4, side 21, øverste afsnit, vidnets forklaring til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, ” Afhørte blev forespurgt, om han opfattede det som om, at der lå en opgave i det af PET anførte som Københavns Politi skulle tage højde for. Afhørte så ikke, at der lå en opgave i oplysningen, som var anderledes end ved andre stats-besøg.

Politiet skulle altid være på forkant for at sikre at VIP'en ikke blev forulempet” , bekræftede vidnet, at han har forklaret sådan. Selvom der ikke var nogen sikkerhedsrisiko, så ville de jo have lavet et dårligt stykke arbejde, hvis VIP’en blev overfaldet. ..."

Vidnet politiassistent Vidne 23 har den 3. oktober 2023 til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han var på arbejde som radioordonnans den 15. juni 2012. Han blev indkaldt til at skulle afgive forklaring til Den Uafhængige Po-litiklagemyndighed i 2016 eller i 2017.

Han spurgte DUP’en, hvornår han havde været radioordonnans eller radiomand, og han fik at vide, at han nogle af dagene under besøget fra den kinesiske delegation havde været KSN radi-ooperatør, og andre dage havde han været ordonnans. Han har ingen erind-ring om, hvad han lavede hvilke dage og slet ikke så lang tid tilbage.

Foreholdt ekstrakt 3, side 255, mail af 8. oktober 2015 fra vidnet til politidi-rektør Person 6, forklarede vidnet, at han godt kan genkende mailen, når nu han ser den. Mailen afstedkom, at han blev afhørt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed 4 år efter det kinesiske besøg. Radioordonnansen skal videregive ordrer fra indsatslederen til KSN. Medde-lelserne bliver kun videregivet via radioen og ikke via telefon.

Vidnet kan ik-ke huske, om han forud for indsatsen havde medvirket i møder eller briefin-ger. Han fulgte Tiltalte 2 tæt den pågældende dag. Han kan ikke huske, om Tiltalte 2 gav meldinger om, om der var demonstranter, der skulle skær-mes, eller om der var flag, der skulle fjernes. Han stod på Christiansborg Slotsplads og afventede, at den kinesiske delega-tion skulle ankomme.

Han kan ikke huske, om Dronningen var den første, der ankom, og derefter den kinesiske præsident. Da vidnet sendte mailen til politidirektøren i oktober 2015, havde han været i Afghanistan i et år, hvor Taliban havde forsøgt at slå ham ihjel. Han var no-get rystet, da han kom tilbage til Danmark. Han mødte ind på arbejde og be-gyndte at tjekke op på mails. Mailen, han skrev til politidirektøren, er affødt

side 125

af det. Sidenhen er vidnet blevet diagnosticeret med kompleks PTSD, og det er ikke særlig befordrende for hukommelsen. Han må have læst eller hørt om Tibet-sagen, siden han valgte at gøre noget aktivt. Han kan ikke huske, hvad han havde læst eller hørt om Tibet-sagen, forud for at han sendte mailen til politidirektøren.

Han sendte mailen for at få renset sin samvittighed, for han må have kunnet huske et eller andet dengang, som han ikke husker nu. Han så ikke tibetanske flag rundt omkring på slots-pladsen. Det havde han også sagt i sin forklaring til DUP’en for 7 år siden, og så blev han konfronteret med et billede eller en videosekvens, hvor man kan se, at han er i nærheden af demonstrationen på Højbro Plads.

Det er ikke noget, han kan huske, men det er klart, at når han optræder på en videosek-vens, må han jo have været der. Han ved ikke, om der var nogle af demon-stranterne, der trak over på Christiansborg Slotsplads. Vidnet må have opfattet udtalelsen fra Tiltalte 2 til den kinesiske sikker-hedsvagt som vigtig, siden han har sendt en mail om det til politidirektøren.

Han husker ikke ordlyden af det, Tiltalte 2 sagde, men essensen var noget i retning af, at flagene var tilladt i det her land. Foreholdt af anklageren ekstrakt 3, side 252, foto, bekræftede vidnet, at det er ham på billedet. Vidnet talte ikke med nogen. Hans opgave var at videre-formidle oplysninger fra indsatslederen til KSN.

Han kan ikke huske, om der blev videregivet information til demonstrationslederen om, at der ville blive kørt biler frem foran demonstrationen. Han husker ikke, hvad der blev sagt. Foreholdt ekstrakt 3, side 253, mail af 25. juni 2016, bekræftede vidnet at have sendt mailen. Efter han kom hjem fra Afghanistan, havde han meget svært ved at huske, hvad der var sket, inden han tog afsted.

Han havde der-for brug for at få genopfrisket sin hukommelse. ..."

Vidnet politikommissær Vidne 24 har den 3. oktober 2023 til retsbo-gen afgivet følgende forklaring:

"... Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vidnet, at han arbejder i Østjyllands Politi, og han har i mange år arbejdet som indsats-leder m.v. Han har ikke på noget tidspunkt været inddraget i indsatsen i for-bindelse med besøget af den kinesiske delegation i juni 2012.

En operation er sådan opbygget, at KSN sidder på Politigården, på gaden er der indsatsledere som styrer operationen og som er bindeled til KSN, og un-der indsatslederne er der flere enheder, bl.a. delingsførere. Der kan være flere indsatsledere i gang, men så har de forskellige opgaver, der enten er objek-topdelt eller geografisk opdelt.

De gange, han har været i København for at assistere, har man brugt en mo-del med en operationel reserve, som havde en specifik opgave, der skulle lø-

side 126

ses. Indsatslederen er KSN’s forlængede arm på gaden. Man er hele tiden i dialog med KSN. Hvis der kommer en situation, som man skal reagere på her og nu, sparrer man altid med KSN. Hvis man er ansvarlig for en operation, og der ikke er udarbejdet en taktisk befaling, så vil man kigge på opgaven og sparre med KSN, inden man sætter i værk. Det vil altid i sidste ende være KSN, der tager beslutningerne.

Vidnet har tidligere arbejdet med indsatser mod demonstranter. Foranlediget af denne sag blev der generelt indført dialog-princippet i politiet. Vidnet har ikke deltaget som indsatsleder i forbindelse med statsbesøg i København, men han har deltaget ved besøg i Århus. Der bliver altid lavet en trusselsvur-dering fra PET.

Man laver også en vurdering centralt i politikredsen, men man vil altid henholde sig til vurderingen fra PET. Man får udstukket spillereglerne fra KSN om, hvad der skal ske på gaden. Der kan altid opstå noget uventet, som man skal agere på. Hvis demonstran-ter er anvist et sted, hvor de skal være, vil man skulle reagere, hvis de bevæ-ger sig udenfor det område.

Man vil altid afklare med KSN først, hvordan man skal gribe det an. Man kører stadig efter grundloven, hvor folk skal have lov til at ytre sig. Man skal altid sikre sig, at der er en vis afstand og en mar-gin, man kan handle på. Det er lidt afhængigt af truslen på dagen, hvor man-ge styrker man sætter ud. Nogle gange er det nok at trække en minestrimmel, og andre gange skal der stå politi og spærre af.

Det er situationsbestemt, om det skal være det ene eller andet. Vidnet forklarede, at hvis der er uenighed mellem indsatslederen og KSN, så er det i sidste ende KSN, der bestemmer. Ellers skal det i hvert fald være så galt, at man som politimand ikke kan stå inde for det, som KSN forlanger. Det er dog en meget hypotetisk situation.

Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at hvis man har en forventning om, at nogen vil lave et angreb, så ville han ikke trække en minestrimmel for at afspærre. Så ville han bruge politifolk i kæde. Det er situationstilpasset, hvornår han ville benytte politifolk i kæde fremfor en minestrimmel.

Adspurgt på ny af forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede vid-net, at der kan ske afspærring med minestrimmel, men hvis trusselsniveauet pludselig hæves, kan man eksempelvis spærre med en kæde af betjente, eller man kan også spærre demonstranter fuldstændig af ved at køre politibusser foran dem. Men det er selvfølgelig ikke den mulighed, man starter med. ..."

Personlige oplysninger

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at der i

2012, hvor besøget fandt sted, kom klagepunkter i forbindelse med politiets ageren under besøget. Vidnet havde ikke så meget med det at gøre i starten. Politidirektøren indgav en anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndig-

side 127

hed, som afstedkom, at 3 politifolk blev forflyttet. Person 7 blev flyttet til Vestegnens Politi, Tiltalte 2 blev flyttet til lufthavnen, og vidnet blev flyttet til Nordsjællands Politi, hvor han blev leder af operationscenteret, som indbefatter vagtcentralen og indsatsledere. Han havde da været 37 år i Københavns Politi. Hans forflyttelse blev begrundet med, at han skulle skå-nes for operativt arbejde.

Sagen rullede herefter med undersøgelser og afhø-ringer, som til sidst udmunder i et anklageskrift, hvorefter han blev suspende-ret. Han har nu været suspenderet i 5 år. Når man er suspenderet, må man gøre, som man vil. Han startede derfor sit eget firma, som laver undervisning på beredskabsområdet. Det var primært, hvordan private firmaer på bedste måde samarbejder med myndigheder i forskellige krisesituationer.

Han er derudover ansat i et firma 2 dage om ugen, som beskæftiger sig med arrange-menter, fx Grøn Koncert, Smukfest, EM i fodbold, Tour de France mv., hvor han står for sikkerheds- og beredskabsplaner.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er 59 år gammel. Efter besøget fra Kina fortsatte vidnet med at arbejde hos Køben-havns Politi. Vidnet tænkte, at klagerne ikke havde noget med ham at gøre og tog det meget roligt. Vidnet kunne se, at sagen tog til, og at det var ved at komme helt ud af kontrol. Pludselig blev han forflyttet til lufthavnen. Der blev ikke holdt en samtale med ham forinden.

Det var i 2015. På det tids-punkt var han leder af hundesektionen, som havde personalemæssige udfor-dringer, som han skulle løse. Han vidste ikke, hvad han skulle i lufthavnen, for det var ikke et område, han havde beskæftiget sig med før. Han blev efter nogle år flyttet ind på Politigården, hvor han beskæftigede sig med bevillinger, tilladelser og eftersøgninger.

Der fungerede han som perso-naleleder, indtil Tibetkommissionens første rapport kom. Han blev suspende-ret i maj 2018 og har været suspenderet siden. Han fik derefter et deltidsjob hos Gadejuristen, som han kendte fra sit arbejde som politileder i Indre by og på Vesterbro, og så arbejdede han med at sejle turister rundt i Københavns Havn. Han havde ikke på daværende tidspunkt overskud til et fuldtidsarbej-de.

Han har også arbejdet som pædagog på en institution for børn med autis-me. Som suspenderet får han en bruttoløn fra politiet på 27.000 kr. om må-neden. Reglerne under en suspendering er, at man får udbetalt 2/3 af sin grundløn og optjener 2/3 pension. Han havde tillæg til sin løn, som han også mistede ved suspenderingen. Han har forud for 2013 modtaget anerkendelser og en dusør.

Der er aldrig nogen, der har klaget over ham eller hans arbejde.

Ingen af de tiltalte er tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse De tiltaltes forklaringer er afgivet i en civil sag. Domsmandsretten lægger til grund, at forklaringerne hverken er oplæst eller vedstået.

side 128

Det fulgte af den dagældende retsplejelovs § 118 a, stk. 1, at en dom "skal indeholde parternes påstande og en fremstilling af sagen, herunder i fornø-dent omfang en gengivelse af de afgivne forklaringer ....".

Forklaringerne skulle anvendes til brug for rettens vurdering af, hvorvidt sag-søgerne havde været administrativt frihedsberøvet. Som anført af landsretten i dom af 22. september 2015, angik sagen ikke "om de pågældendes ytrings-frihed, forsamlingsfrihed, bevægelsesfrihed eller lignende er krænket."

Domsmandsretten har ved vurderingen nedenfor alene lagt vægt på de oplys-ninger, som de tiltalte var i besiddelse af eller var bekendt med på tidspunktet for afgivelsen af deres forklaringer i byretten, idet bemærkes, at der under både landsrettens, men også under kommissionsbehandlingerne, kom langt flere oplysninger frem.

Domsmandsretten bemærker tillige, at anklagemyndigheden har rejst tiltale angående brudstykker af de tiltaltes forklaringer. Domsmandsretten finder imidlertid, at disse brudstykker ikke kan stå alene, men i et vist omfang må indgå i den sammenhæng, som forklaringen blev afgivet.

Endelig bemærker domsmandsretten, at det er uvist, hvilke spørgsmål de til-talte blev stillet, hvilket har betydning for de tiltaltes svar. Denne tvivl skal komme de tiltalte til gode.

Anklagemyndigheden har under proceduren redegjort for, hvorfor straffelo-vens § 159 ikke er relevant for sagen, herunder at de tiltalte var indkaldt af Københavns Politis egen advokat, og at de derfor kunne have meddelt advo-katen - enten at forholdene var anderledes end umiddelbart antaget af advo-katen - eller at de ikke ønskede at afgive forklaring.

Anklagemyndigheden har tillige henvist til klagesag 38258/03, Van Vondel mod Holland, afgørelse af 23. marts 2006 og klagesag 76574/01, Allen mod Storbritannien, afgørelse af 10. marts 2002. Forsvarerne har tilkendegivet, at de er enige i, at bestem-melsen ikke er anvendelig i sagen.

Generelt Domsmandsretten lægger til grund, at Tiltalte 1 deltog på de mø-der, hvor operationsbefalingen løbende blev udarbejdet. Endvidere var det Tiltalte 1, der foretog briefingen i Gedestalden. Endelig var Tiltalte 1 leder af KSN, og det lægges til grund, at han under den kinesis-ke præsidents besøg befandt sig på politigården, hvor han var overordnet le-der af politiaktionen.

Tiltalte 2 blev først sent i planlægningen tildelt opgaver under besøget. Domsmandsretten lægger til grund, at han deltog i briefingen i Gedestalden. Han var ifølge KSN-oversigten tildelt flere opgaver, end han faktisk havde på dagen. Han havde således alene ansvaret for operationel reserve, Lima 2-01 og var selv Lima 1. Tiltalte 2 deltog både i politiaktionen ved Langelinie

side 129

og ved Højbro Plads/Christiansborg Slotsplads. Der var ikke udarbejdet tak-tisk befaling for operationel reserve, men der var udarbejdet taktiske befalin-ger bl.a. for 02-11, 04-01 samt 07-07 angående Langelinie, 07-08 bl.a. angå-ende Langelinie og 07-09 angående Rosenborg.

Operationsbefalingen var det overordnede dokument for politiaktionen i for-bindelse med præsidentens besøg. På baggrund af operationsbefalingen blev der udarbejdet taktiske befalinger, hvori opgavernes udførelse nærmere kun-ne beskrives. De taktiske befalinger blev indsendt til Vidne 8.

Det må på baggrund af forklaringerne i sagen lægges til grund, at doku-menterne lå på Beredskabsportalen, som alle i politiet i princippet havde ad-gang til, men at de fleste blev gjort bekendt med indholdet via mundtlige bri-efinger. Indholdet af de mundtlige briefinger var således brieferens forståelse af dokumenterne og forståelse af de mundtlige briefinger, som brieferen selv havde deltaget i.

Domsmandsretten lægger til grund, at der ikke var en konkret sikkerhedsrisi-ko angående angreb eller andet i forhold til den kinesiske præsidents besøg, men at der altid vil være en abstrakt risiko, som politiet skal tage højde for. Endvidere lægges det til grund, at politiaktionens omfang bl.a. i forhold til antallet af eskorterende motorcykler m.v., også blev afpasset i forhold til den besøgenes opfattelse af sit eget værd.

Udsagn 1 og udsagn b Det må på baggrund af Tiltalte 1's forklaring og de øvrige oplysnin-ger i sagen lægges til grund, at Tiltalte 1 ikke så, hvad der skete på Højbro Plads. Han udtalte sig derfor i retten på baggrund af oplysninger om episoden, som han havde modtaget efterfølgende, herunder oplysninger fra Tiltalte 2.

Tiltalte 1 havde dog forinden episoden på Højbro Plads skitseret en manøvreide med fremkørsel af biler. Tiltalte 1 har forklaret, at hans manøvreide gik ud på, at bilerne skulle køres frem, hvis der opstod problemer på Højbro Plads, idet bilerne skulle skærme for, at demon-stranterne kunne gå mod slotspladsen, idet han havde ordret, at der ikke måt-te være demonstration på slotspladsen.

Tiltalte 2 har forklaret, at bilerne skulle køres ind, hvis nogen løb mod slotspladsen. Det var ikke for at skærme for, at præsidenten kunne se demon-stranter. Han opholdt sig på slotspladsen, da bilerne blev kørt frem. Han fik muligt en melding fra Vidne 17 om, at bilerne var kørt frem.

Vidne 10 har forklaret, at manøvreideen blev drøftet under briefin-gen i Gedestalden, og at det var her ideen om at skærme med busser, så præ-sidenten ikke kunne se demonstrationen, opstod.

På baggrund af Vidne 17's forklaring lægger domsmandsret-ten til grund, at han havde fået ordre af Tiltalte 2 på at køre bilerne frem, inden præsidenten kom, idet bilerne skulle skærme, så kineserne ikke kunne se Tibet-demonstrationen og demonstranterne. Vidne 17 sikrede sig ved

side 130

endnu en henvendelse til Tiltalte 2, at han havde forstået ordren korrekt. Forklaringen støttes af Vidne 19's forklaring, og denne forklare-de tillige, at Lima 1s melding til KSN om, at bilerne var kørt på plads, tyde-ligt viser, at KSN var bekendt med, at manøvren skulle ske, idet KSN ikke stillede spørgsmålstegn ved baggrunden for manøvren.

Vidne 21 har tillige forklaret, at ordren blev givet allerede under briefingen fra morgens-tunden før dagens indsats. Han forklarede endvidere, at det ville være "søgt"at hindre demonstranternes fremfærd mod slotspladsen med gruppevogne, da demonstranterne bare kunne gå udenom vognene.

Det fremgår af radiomeldingen kl. 19.56.04, at Lima 1 meddelte KSN, at fire Golfer var kørt ind foran demonstrationen, og KSN kvitterede med at spør-ge, om bilerne var kørt på plads, hvilket bekræftedes af Lima 1, "Ja, bilerne er kørt på plads. Fire stykker - dækker for demo'en".

Domsmandsretten fin-der, at radiokorrespondancen støtter, at indholdet af manøvreideen var, at bilerne skulle køres frem, uanset om demonstrationen bevægede sig, idet bil-erne skulle anvendes til at skærme for demonstrationen og demonstranterne, så præsidenten ikke kunne se dem.

Efter Vidne 16's forklaring lægger domsmandsretten til grund, at han af de "operationsansvarlige" havde fået oplyst, at bilerne ville køre ind foran de-monstrationen, før den kinesiske præsident kørte forbi med sin kortege. Op-lysningen indgik også i en nyhedsudsendelse, der blev sendt kl. 18.00. Det er uvist, om andre end Vidne 16 havde givet journalisten oplysningerne her-om.

Domsmandsretten forstår videre Vidne 17's forklaring sådan, at han valgte at køre bilerne frem lidt tidligere, end han var ordret til, idet han fik en mel-ding om "de går frem, de går frem". Hvis demonstranterne gik frem, kunne han ikke udføre den ordre, han havde fået på at skærme, så demonstranterne ikke kunne ses af præsidenten. Det var ikke af sikkerhedsmæssige årsager, at bilerne blev kørt frem.

Efter Vidne 19's forklaring, lægger domsmandsretten til grund, at det var ham, der afgav meldingen til Vidne 17 om, at "De går frem, de går frem". Han har indledningsvist i retten forklaret, at det var en håndfuld eller to, der gik frem. Foreholdt sin forklaring til Den Uafhængige Politikla-gemyndighed om, at det var to kvinder, der trådte ned fra kantstenen, har han bekræftet det i retten.

Domsmandsretten vurderer på denne baggrund, at ingen løb, og at det alene var få personer, der trådte ned fra kantstenen. Det bekræftes også af de vide-ooptagelser af demonstrationen, der er forevist i retten. Det var en fredelig demonstration med få deltagere. Det er objektivt sandt, at bilerne blev kørt frem på grund af bevægelse i de-monstrationen.

Retten bemærker imidlertid, at efter bevisførelsen må det lægges til grund, at bilerne ikke blev kørt frem ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, men blev

side 131

kørt frem, idet Vidne 17 vurderede, at han ikke ville kunne skærme for præsidentens kig til demonstrationen, hvis demonstrationen bevægede sig fremad.

Derfor finder domsmandsretten, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med deres udtalelser i retten bevidst har udeladt den væsentlige oplysning, at bilerne ville blive kørt frem, uanset bevægelse i demonstrationen, da det var den manøvreide, der blev drøftet på briefingen i Gedestalden og var ordret fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 og videre til Vidne 17.

Endvidere løb demonstranterne ikke, og selve manøvren med opstilling af bilerne ville i følge Vidne 21 ikke have haft nogen virkning, hvis demonstranterne ville op til slotspladsen.

Domsmandsretten finder derfor, at Tiltalte 1 har overtrådt straffelo-vens § 158 angående udsagn 1, og at Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 158, angående udsagn b, da udtalelserne efter bevisførelsen er vildledende og misvisende, netop fordi begge de tiltalte havde givet ordre om, at bilerne skulle køres frem foran demonstrationen, uanset om demonstranterne gik frem eller ej, for at sikre, at præsidenten ikke kunne se demonstrationen.

Udsagn 2 Tiltalte 1 har forklaret, at han svarede på, om hans overordnede havde givet ham ordre på at tage tibetanske flag.

Denne forklaring stemmer overens med oplysningerne i mail af 1. august 2013, hvori det anføres, at Tiltalte 1 vil blive spurgt ind til, om "vi havde modtaget instrukser "fra højere sted"".

Der er herefter en sådan usikkerhed angående, hvad Tiltalte 1 blev spurgt om, at hans udtalelse allerede af denne grund ikke er en overtrædelse af straffelovens § 158.

Udsagn 3 og udsagn d Det er uklart, hvad baggrunden var for, at Advokat 1 kunne spørge Tiltalte 1 om, hvordan de tolkede "at kineserne ikke ønske-de at tabe ansigt", når operationsbefalingen og dermed den nedskrevne trus-selsvurdering ikke indgik i sagens dokumenter, og da det ikke fremgår af den af dommeren gengivne forklaring, at Tiltalte 1 forud herfor har for-klaret herom.

Stort set alle vidner har forklaret, at præsidenten skulle skærmes mod at se demonstranter, demonstrationer og flag. Enkelte, bl.a. Vidne 12, har for-klaret, at det var helt sædvanligt, når der var besøg fra Kina.

Det fremgik tydeligt at operationsbefalingen under trusselsvurderingen, at det var PET's opfattelse, at det var meget afgørende for kineserne, at "de ik-ke taber ansigt" ved konfrontation med demonstrationer eller lignende. An-meldte demonstrationer blev ligeledes indsat i trusselsvurderingen i 3. og 4.

side 132

udgave af operationsbefalingen. Vidne 13 forklarede således også om "værdighedsprincippet", som var et vigtigt princip, der blev omtalt meget.

Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 17, Vidne 19, Vidne 20 og Vidne 21 har alle forklaret, hvordan de blev bri-efet om, at kineserne ikke måtte se demonstrationer og nogle, at der skulle tages flag, og flere af vidnerne har forklaret, at de var bekymret over ordren, og enkelte har forklaret, at deres mandskab eller kollegaerne ikke fulgte de ordre, som blev givet, og at det var vigtigt at anvende radioen frem for mo-biltelefonen, så eventuelle ordre blev logget.

Domsmandsretten må på baggrund af forklaringerne lægge til grund, at Kø-benhavns Politis personale gjorde alt for at sikre, at præsidenten ikke så de-monstrationer, flag eller demonstranter.

Ovennævnte støttes også af den radiokommunikation, der indgår i sagen.

Det er derfor direkte usandt både objektivt og subjektivt, når Tiltalte 1 forklarede, at politiet ikke brugte oplysningen om, at "kineserne ikke ville tabe ansigt" til noget, og det er ligeledes usandt, når Tiltalte 2 forkla-rede, at der så vidt han husker, ikke var særlige hensyn eller instrukser, der skulle tages højde for. Domsmandsretten finder ikke, at det kan ændre på de-nne bedømmelse, at dansk politi måske i årevis havde gennemført kinesiske besøg på denne måde.

Tiltalte 1 har derfor overtrådt straffelovens § 158 angående udsagn 3, og Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 158 angående udsagn d.

Udsagn 4, udsagn a og udsagn e Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at der var et egentlig forbud mod tibetanske flag, og Vidne 9 står ale-ne med sin forklaring om, at det direkte under en briefing blev sagt, at der skulle tages flag fra demonstranter. Det bemærkes hertil, at der efter bevisfø-relsen er tvivl om, hvilken briefing Vidne 9 deltog i, og at Vidne 9 subjektivt kan have opfattet briefingen anderledes end de øvrige vidner, der har afgivet forklaring under sagen.

Udsagn 4 er et hypotetisk spørgsmål, som derfor ikke som sådan kan stå ale-ne, selv om eftertiden viste, at der faktisk blev taget flag fra personer, der be-fandt sig på slotspladsen. Vidne 13 formulerede det således, at "han ac-cepterede noget, som var forfærdeligt". Der er imidlertid også afgivet forkla-ringer om, at der var små flag, der ikke blev taget. Slotspladsen er et stort område, og som chef for KSN og placeret på Politigården afgav Tiltalte 1 efter domsmandsrettens opfattelse ikke falsk forklaring ved udsagn 4, da han besvarede det hypotetiske spørgsmål.

side 133

Udsagn a er heller ikke objektivt falskt eller bevidst urigtigt. Der var eksem-pelvis tibetanske flag ved Højbro Plads. Vidne 23 har endvidere be-kræftet, at Tiltalte 2 afviste en kinesisk sikkerhedsvagts anmodning om at fjerne flag, ligesom der var små flag på slotspladsen.

Som anført ovenfor, er der ikke ført fornødent bevis for, at der på forhånd var ordre fra hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 om, at personer ikke måtte have flag. Det er muligt, at der under briefinger eksempelvis på Artillerivej er sagt noget herom, hvilket dog ikke med sikkerhed kan føres til-bage til de tiltalte.

Der måtte ikke være demonstranter på slotspladsen, og en person med flag blev betragtet som en demonstrant, hvorefter personen blev henvist til Høj-bro Plads, og det var i den sammenhæng, at udtalelse a blev sagt af Tiltalte 2, hvilket domsmandsretten tillægger betydning ved vurderingen af, om udsagnet er vildledende og misvisende.

Det fremgik af operationsbefalingen, at man straks skulle kontakte KSN, hvis man blev opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/happenings. Det kan i sig selv heller ikke tillægges betydning i forhold til en vurdering af, om der er afgivet falsk forklaring, da denne beskrivelse må anses for nødven-dig for KSN's muligheder for at styre operationen, henset til de tiltaltes for-klaring om, at der altid vil være en sikkerhedsrisiko ved et præsidentbesøg. De tiltaltes forklaringer herom støttes af flere af vidnerne.

Situationen i Kongens Have, hvor en demonstrant blev ordret at lægge flaget ned, når præsidenten ankom til Rosenborg Slot, viser alene, at man ikke måt-te vise flaget - ikke at man ikke måtte have flag, hvilket dog kan være over-trædelser af andre rettigheder, som de tiltalte ikke er anklaget for i denne sag. Domsmandsretten henviser herved til det ovenfor anførte om den gene-relle opfattelse i Københavns Politi om, at præsidenten skulle skærmes for at se demonstrationer, demonstranter og flag.

Domsmandsretten finder derfor, at Tiltalte 2 ikke ved udsagn a har afgi-vet falsk forklaring.

Angående udsagn e finder domsmandsretten derimod, at Tiltalte 2 afgav bevidst usand forklaring. Uanset, at radiokommunikationen og nyhedsindslag først blev offentliggjort efter, at Tiltalte 2 afgav forklaring, finder doms-mandsretten, at Tiltalte 2 selv var bekendt med de forhold, der herved kom frem.

Domsmandsretten lægger herved vægt på, at Tiltalte 2 via ra-dioen gav ordre til, at flag skulle tages fra en demonstrant. Endvidere frem-går det af videomaterialet fra DR Nyhederne ("hændelse 7 og 8"), at Tiltalte 2 befandt sig på slotspladsen, og at han kort talte med Vidne 2, der netop havde fået frataget sit flag og var ved at blive ført mod Højbro Plads.

Tiltalte 2 ses ligeledes vende med front mod cyklisten med tibetflag på stang, da to betjente henvendte sig til cyklisten og lagde flaget ned. Det er

side 134

muligt, at der var et polititaktisk grundlag for handlingerne, men det har ikke betydning for vurderingen af, om Tiltalte 2 afgav sandfærdig forklaring.

Det må på baggrund af bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 2 gjorde noget ved flag på slotspladsen, idet han ordrede "Tag flaget fra dem. Kom", og idet han så, hvordan kollegaerne dels tog flag fra demonstranter og dels førte personerne mod Højbro Plads. Det har ingen betydning for strafansva-ret, at radiomeldingen er afgivet af en radio-ordonnans, da meldingen kom fra Lima 1, hvilket var Tiltalte 2.

Tiltalte 1 frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 158 an-gående udsagn 4, mens Tiltalte 2 frifindes for overtrædelse af straffelo-vens § 158 angående udsagn a, men dømmes i forhold til udsagn e.

Udsagn c Domsmandsretten lægger til grund, at Vidne 1 blev visiteret to gange under sit ophold ved Langelinie. Domsmandsretten lægger på bag-grund af Vidne 1's forklaring til grund, at hun ved den første episode blev stoppet af pa. Person 4, mens hun anden gang blev stoppet af betjente, der aldrig er blevet identificeret. Det er også uklart, hvem der havde kommandoen over disse betjente.

Domsmandsretten bemærker, at det fremgår af mail af 1. august 2013 fra Person 15 til bl.a. Tiltalte 2, at "den påståede frihedsberøvelse er en episode efter kontakten med pb. Person 4." Domsmandsretten for-moder derfor, at Tiltalte 2 er spurgt ind til den sidste hændelse.

Domsmandsretten lægger til grund, at Tiltalte 2 er blevet spurgt ind til episoderne både af egen advokat samt af Advokat 1, og den del af for-klaringen, der er rejst tiltalte for, er en besvarelse af egen advokats spørgsmål, da det fremgår af gengivelsen af forklaringen i dommen, at svare-ne på Advokat 1 spørgsmål er gengivet efterfølgende.

Henset til de rammer, som fremgår af mail af 1. august 2013, herunder at Tiltalte 2 besvarede spørgsmål om baggrunden for visitationen både til sin egen advokat og efterfølgende til Advokat 1, hvor Tiltalte 2 forkla-rede, at "Han mener, at det var fordi betjenten ville se, om hun havde noget på sig, hun kunne bruge mod præsidenten", finder domsmandsretten, at der er en begrundet tvivl om, hvilken episode Tiltalte 2 svar (udsagn c) an-går, hvorfor der ikke er det til domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 158 angående udsagn c.

Straffastsættelse Straffen fastsættes for Tiltalte 1Tiltalte 1 til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 158. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

side 135

Straffen fastsættes for Tiltalte 2Tiltalte 2 til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 158. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte over-holder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Domsmandsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at straffen for falsk forklaring sædvanligvis fastsættes til ubetinget fængsel i 60 dage.

Imidlertid er der gået mere end 10 år, siden de tiltalte afgav forklaring, og mere end 5 år fra tiltalen blev rejst. Endelig har de tiltalte indledningsvist væ-ret forflyttet og siden suspenderet fra deres stillinger i politiet. Domsmands-retten har derfor både nedsat udmålingen af straffen samt fulgt anklagemyn-dighedens begæring om at gøre straffen rent betinget, jf. den tidligere gæl-dende straffelovs § 82, nr. 12, nr. 13 og nr. 14 (nugældende § 82, nr. 12 og nr. 13 samt § 82, stk. 2), samt menneskerettighedskonventionens art. 6, stk. 1.

Sagens omkostninger Som anført ovenfor angående straffens udmåling bevirker sagsbehandlingsti-den, at domsmandsretten finder, at de tiltalte bør kompenseres yderligere herfor i medfør af den tidligere gældende straffelovs § 82, nr. 13 (nugældende § 82, nr. 13 og § 82, stk. 2), samt menneskerettighedskonventi-onens art. 6, stk. 1, således at statskassen skal betale sagens omkostninger.

Det bemærkes herved, at Tibetkommission I angik årene 2012, 2013 og 2014, og Tibetkommission II angik en undersøgelse af nye oplysninger. Dis-se kommissionsnedsættelser kan ikke bebrejdes de tiltalte, uanset at sagen ef-ter nedsættelse af Tibetkommission II blev sat i bero på de tiltaltes begæring og under protest fra anklagemyndigheden.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1Tiltalte 1 straffes med fængsel i 30 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Tiltalte 2Tiltalte 2 straffes med fængsel i 30 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

side 136

Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 101.475 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Anders Nemeth.

Statskassen skal endvidere betale 98.655 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen. Et tidligere udlagt salær på 59.730 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat 2, udredes endeligt af statskassen.

Dommer