BR — Byretterne

SS-14163/2021-GLO

OL-2022-BYR-00396

Appelleret
Dato
23-06-2022
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 55a, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Påstand om rettighedsfrakendelse
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 243.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 23. juni 2022

Rettens nr. B5-14163/2021 Politiets nr. 0700-81394-00629-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1985)

Anklageskrift er modtaget den 29. november 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 55a, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 14. april 2021 ca. kl. 13.25, som fører af varebil, Reg. nr. ad Brøndbyvestervej mod øst i krydset med Park Allé i Brøndby Kommune at have benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han førte bilen og var stoppet foran et bus-stoppested. Her holdt han stille med tændt havariblink og ligeledes motoren tændt. Han skulle taste en adresse ind på telefonen. Tiltalte kunne ikke se, hvor betjenten kom fra. Tiltaltes bil var en kassevogn, der var lukket bagved. Tiltalte havde telefonen fastmonteret i bilen.

Tiltalte trykkede på start på te-lefonen, og telefonen faldt ned, mens tiltalte holdt stille. Tiltalte lagde heref-ter telefonen ved gearstangen. Tiltalte satte i gang. Politiet bragte tiltalte til standsning med påstand om, at havde benyttet håndholdt telefon. Tiltalte be-stred at han til politiet skulle have anerkendt forholdet.

Std 75273

side 2

Politibetjent Vidne har forklaret, at han var på arbejde i civil pa-trulje. Vidnet kunne ikke huske, om han eller kollega førte bilen. De holdt for rødt lys, og tiltalte kom fra deres venstre side og drejede til venstre. Da tiltal-te drejede til venstre, observerede vidnet, at tiltalte benyttede håndholdt mo-biltelefon.

Vidnet kunne ikke huske, om tiltalte havde telefonen i højre eller venstre hånd, men huskede, at der var ladestik i telefonen. Vidnet vidste hel-ler ikke, om telefonen var oppe ved ansigtet. Tiltalte blev bragt til standsning. Der var ikke tvivl om, at det var en telefon. Både vidnet og hans kollega så, at tiltalte havde telefonen i hånden.

Foreholdt tiltalte forklaring om, at han skulle have holdt stille ved busholdeplads, bestred vidnet dette. Tiltalte er-kendte på stedet. Vidnet kunne ikke huske, hvor tiltalte blev bragt til stands-ning. Vidnet kunne heller ikke huske, hvor telefon var, da de bragte tiltalte til standsning.

Tiltalte er tidligere straffet to gange for at have benyttet håndholdt mobiltele-fon under kørslen ved afgørelser af 14. september 2020 og 9. februar 2021.

Efter gerningstidspunktet i nærværende sag er tiltalte den 31. januar 2022 straffet med bøde.

Rettens begrundelse

og afgørelse

På baggrund af forklaringen fra vidnet politibetjent Vidne sam-menholdt med sagens øvrige oplysninger finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 55a, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Tiltalte har nu inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af klippekortordningen. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fraken-des, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal betale en bøde på 2.500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.

side 3

Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal fraken-des ham.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 55a, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Påstand om rettighedsfrakendelse
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen →
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11256