BRByretterne

SS-1694/2025-RAN

OL-2026-BYR-00112

Appelleret
Dato
05-05-2026
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. § 89, overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1-4, jf. bogføringslovens §§ 7-12, og momslovens § 56 og 57, jf. straffelovens § 89, og overtrædelse af dopinglovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89. På
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 226.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 5. maj 2026

Rettens nr. 3-1694/2025 Politiets nr. 4200-76141-00004-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato (1995) og Tiltalte 2 født Dato (1996)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. juli 2025.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af

1. (1-431+433) begge tiltalte

straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. § 89, bedrageri af særlig grov be-skaffenhed, ved i perioden fra 1. november 2020 til 31. december 2020 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i forening via Virksomhed IVS 1, CVR nr. nu under konkurs, gennem vildledende markedsføring på hjemmesiden Hjemmeside 1 og via vildleden-de annoncering på Facebook retsstridigt at have fremkaldt eller udnyttet en vildfarelse hos kunderne om, at de købte diverse øjenvippe produkter, uden samtidigt at tilmelde sig et abonnement med en bindingsperiode og en må-nedlig betaling på ikke under 260 kr., hvorefter de tiltalte uden kundernes ac-cept uberettiget den 30. og 31. december 2020 via gemte kreditkortoplysnin-ger automatisk reserverede og efterfølgende hævede abonnementsbetalinger for ikke under 3.124.160 kr. som blev indsat på Virksomhed IVS 1's Stripe konto for-delt på ikke under 5.930 transaktioner, hvoraf op til 536.120 kr. blev refun-deret og der var chargeback på yderligere op til 1.008.020 kr., alt hvorved kunderne eller deres bankforbindelser led et tab eller væsentlig risiko for tab,

2. (434) begge tiltalte

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1-4, jf. bogføringslovens §§ 7-12, og

side 2

momslovens § 56 og 57, jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra den 29. marts 2019 til den 22. april 2021 som reelle ejere af Virksomhed IVS 1, CVR nr. nu under konkurs, under omstæn-digheder, der karakteriserer forholdet som særligt groft, ikke at have sikret, at bogføringen var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogfø-ringsskik ved at have undladt at registrere samtlige transaktioner og udfærdi-ge fyldestgørende regnskabsmateriale herunder at sikre offentlige myndighe-ders adgang til regnskabsmaterialet ved bl.a. at undlade at indberette og af-regne moms fra 1. januar 2020 frem til 22. april 2021 og undlade at aflægge årsrapport, samt at have undladt at opbevare regnskabsmaterialet på betryg-gende vis og tilgængeligt for bl.a. kurator og skattestyrelsen,

3. (432) Tiltalte 2

dopinglovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 19. januar 2021 ca. kl. 12.00 på Adresse 1 i Randers SV at have været i besiddelse af 58 enheder testosteron til eget brug.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., nedlagt påstand om at de tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte person-ligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i et af retten fastsat tids-rum i medfør af straffelovens § 79, stk. 3.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 58 enheder testosteron samt kanyler i forhold 3 hos Tiltalte 2, jf. straffelo-vens § 75, stk. 2.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2, og har erkendt sig skyldig i forhold 3.

Anklageren har på vegne af Forurettede 1 påstået, at de tiltalte skal betale 520 kr. i erstatning.

Forsvarerne har påstået erstatningskravet henvist til civilt søgsmål og i øvrigt bestridt erstatningspligten.

Anklageren har på vegne af Forurettede 2 påstået, at de tiltalte skal betale 520 kr. i erstatning.

side 3

Forsvarerne har påstået erstatningskravet henvist til civilt søgsmål og i øvrigt bestridt erstatningspligten.

Sagens oplysninger

Tiltalte 2 har under et retsmøde den 2. marts 2026 forklaret, at han afsluttede handelskolen i 2015 og altid gerne har villet drive selvstændig virksomhed. Han fik gang i forskellige projekter. I sommeren 2018 havde en kammerat nogle hudplejeprodukter, som skulle afsættes.

Han ville gerne lave et e-salgsfirma med logistik, distribution, kundeservice og la-gerstyring, hvilke opgaver Virksomhed IVS 1 endte med at stå for. Der var mange andre spændende produkter, hvor hvert produkt fik sin egen hjemmeside. Andre havde fået ideen til et serumprodukt, som de tog ind som et nyt pro-jekt i Virksomhed IVS 1, som han og Tiltalte 1 drev. Andre var i perioder inde over virksomheden.

Markedsføringen blev fra 2019 forestået af Vidne 1 fra Virksomhed ApS 1. Han og Virksomhed IVS 1 havde intet med mar-kedsføringen at gøre. Han var den daglige leder i Virksomhed IVS 1 i Randers.

På et tidspunkt i december 2020 og januar 2021 modtog Virksomhed IVS 1 klager og på et tidspunkt i 2020 modtog Virksomhed IVS 1 en henvendelse fra Forbruge-rombudsmanden, hvilket overraskede ham. De fik tilrettet deres procedurer og hjemmesider på baggrund af henvendelsen. Vidne 2 og han fo-restod ændringerne på hjemmesiderne, hvor bestemmelserne om abonne-mentsordninger skulle tydeliggøres.

Alle kunder havde modtaget deres varer. Han har ikke været inde over Facebook opslagene, der henviste til hjemmesi-derne for de enkelte produkter. På hjemmesiderne fremgik handelsbetingel-serne, som skulle accepteres for at kunne foretage køb på hjemmesiderne. Der var forskellige handelsbetingelser for de enkelte produkter og kampag-netilbud. Vilkårene lignede hinanden, men var dog forskellige.

I slutningen af 2020 og begyndelsen af 2021 modtog de mange klager som følge af abonnementsordningerne, der skulle sendes ud. Det medførte en spidsbelastning, og de ansatte flere medarbejdere på lageret. Han oplevede også, at en Facebook side opildnede kunder til at klage, hvorfor de også fra begyndelsen af januar 2021 måtte have mere personale til at håndtere klager og foretage tilbagebetalinger.

De ville gerne løse problemerne og dedikerede meget personale til opgaven. Der blev også delt link, hvor kunder blev opfor-dret til at foretage politianmeldelser. Han kontaktede Østjyllands Politi, hvor han oplyste, at de var i gang med at forsøge at løse problemerne.

Virksomhed IVS 1 blev sendt til tvangsopløsning, da regnskabet ikke var blevet ind-leveret. Han var i kontakt med skifteretten og fik fristudsættelse på grund af den shitstorm, som han oplevede, at selskabet var i.

Der blev i januar 2021 foretaget en ransagning i firmaet. Det var et chok for alle medarbejdere. Han bad om at få beskikket advokat Zøllner, da han fik oplyst, at advokaten havde kendskab til det juridiske fagområde. Han kendte

side 4

ikke advokaten på forhånd. Han hørte efter ransagningen intet fra politiet, før han modtog den første retsmødebegæring.

Han kunne ikke genkende beskrivelsen i retsmødebegæringen af 30. decem-ber 2021 og nægtede sig overfor sin forsvarer skyldig i forholdene. Han bad forsvareren om at meddele hans holdning til sigtelserne til anklageren.

Den anden retsmødebegæring af 20. juni 2022 afstedkom et retsmøde, hvor han var med via video fra Retten i Roskilde. Under retsmødet blev bevisfø-relsen drøftet. Anklageren henviste til et bilag, hvor abonnementsvikårene fremgik, hvorfor det ikke gav mening, at kunderne kunne føle sig snydt.

Det blev aftalt, at han sammen med sin forsvarer skulle sende en oversigt over, hvilke kunder der havde modtaget deres beløb retur. Han afleverede et USB-stik til forsvareren, hvoraf hver eneste refundering fremgik og hver eneste af de 431 kundeforhold blev gennemgået. Han rykkede jævnligt sin forsvarer. Han rykkede ca. hver tredje eller sjette måned.

Der var intet nyt sket, hvorfor han ikke fik oplyst status på sagen. Efter hans opfattelse afventede sagen en gennemgang af de 431 kundeforhold, som han efter sin egen opfattelse havde redegjort for, men som anklagemyndigheden tilsyneladende ikke havde gen-nemgået.

Han blev opgivende, da han modtog anklageskriftet den 11. juli 2025, da det ikke gav mening. Han oplevede, at han blev kvalt meget, meget langsomt, hvor han gerne ville have sat et punktum, da han oplevede, at han og medar-bejderne havde gjort alt for at rette op på forholdene. Han følte sig ikke or-dentlig behandlet og oplevede sig "efterladt på perronen", som en "sæk kar-tofler".

Han har siden 2019 været 100 % ejer af Virksomhed IVS 1, hvor flere har været inde over rent konceptmæssigt. Vidne 1, Tiltalte 1 og Vidne 2 har været inde over. I gerningsperioden var Vidne 1 og Tiltalte 1 med inde over. Han hus-ker ikke, om Vidne 2 var inde over. Han og Vidne 2 forestod ændringerne på hjemmesiden, hvor Tiltalte 1 var ansvarlig for markedsføringen. Vidne 2 fo-restod bogføringen, hvor de andre har bistået. Virksomhed ApS 2 var på som ekstern bogføringsansvarlig. De havde alle tre kontakt til revisor.

Tiltalte 2 har vedstået forklaringen af 2. marts 2026 og har den 23. marts 2026 supplerende forklaret, at han kender Tiltalte 1 fra Handelsskolen i Randers. De er nære venner og er det stadig i dag. De bor langt fra hinanden og ses ikke så tit som før. De så hinanden oftere tilbage i 2019/2020. Virksomhed IVS 1 blev tilvejebragt af andre personer, som fik ideen til den type produkt.

Tiltalte 1 og han videreudviklede på ideen. To bekendte, Person 1 og Person 2, var kort inde over, men de gik efter kort tid hver til sit grundet samarbejdsvanskeligheder. Produkt 1 var et koncept, som de valgte at tage ind. Udover Produkt 1 havde de også nogle andre produkter, som de solgte. Produkt 1 kom til i ef-teråret 2019. Det var Person 2, der sørgede for at skaffe produktet og finde

side 5

den rigtige leverandør. Tiltalte og Tiltalte 1 overtog efterfølgende produk-tet. Person 1 og Person 2 stoppede på samme tid. Deres målsætningen var, at virksomheden skulle blive større, og at de skulle ind på det europæiske mar-ked. Deres primære salg forgik via hjemmesiden, men han mener, at der var få skønhedsklinikker, som havde deres produkter på hylderne. De havde også produkteserien, Produkt 2, som omfattede maskiner, børster og forskellige cremer, samt Produkt 3.

Ved stiftelsen af Virksomhed IVS 1 havde de primært Produkt 2 som indtægtskilde. Tiltalte 1 var med fra starten i det koncept. Koncepterne lå i det samme selskab. Han og Tiltalte 1 var med i alle koncepterne. Det var naturligt, at hans virk-somhed skulle være en del af stiftelsen. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1's virksomhed ikke var en del af stiftelsen af Virksomhed IVS 1.

Foreholdt fil2, side 251, be-kræftede han, at Virksomhed IVS 2, senere Virksomhed IVS 1, lå på Adresse 2 i Randers, hvor de havde kontor. Han husker ikke alle de konkrete punkter i ejeraftalen mellem de tre indehavere. Han husker ikke, om der var en anden ejeraftale.

Foreholdt fil2, side 254, har han forklaret, at Vidne 1 skulle være dygtig til markedsføring. Vidne 1 skulle være med til at løfte Hjemmeside 1 til et højere niveau, hvilket han fik 10% i ejerandel for. Foreholdt fil2, side 255, har han forklaret, at Tiltalte 1 havde nogle gode aftale med en masse kendte mennesker. Tiltalte 1 skulle sørge for markedsføringen. Vidne 1 lavede annonceringer på Facebook og Instagram.

Influencermarketing er, hvor man laver en aftale med en kendte person, som modtager betaling for at fremvise og reklamere for et produkt på dennes sociale medier. Tiltalte og Vidne 2 stod for markedsføringen på hjemmesiden. De andre kunne godt komme med ideer til markedsføringen, men det var udelukkende Vidne 2 og ham, som stod for det. Hvis markedsføringen var meget teknisk krævende, betalte de andre for det.

Foreholdt hjælpebilag F, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvem der lavede det specifikke tekniske design af en reklame. Det kunne være Person 3, men det kunne også være Vidne 2 eller Tiltalte 1. Hvis kunden klik-kede på en tilfældig annonce på Facebook eller Instagram, kom kunden vide-re til en produktside, som var det eneste sted, hvor deres produkter kunne købes.

Køb af produkter skulle altid foretages via deres hjemmeside. Fore-holdt fil2, side 4142, har han forklaret, at det kun er tilbuddet på 35 kr. helt ude til venstre, der er tilknyttet et abonnement. De har aldrig solgt produktet til 35 kr. uden, der var tilknyttet et abonnement. De valgte at introducere abonnementsløsningen i sommeren 2020. Han kan ikke huske, hvad prisen på et abonnement var i begyndelsen.

Han mener, at det var omkring 50 % af pri-sen. Han mener ikke, at de sidste to tilbud var med et abonnement, men han er ikke sikker. De bestemte internt i virksomheden, hvilke tilbud der skulle være, og hvad det skulle koste. Vidne 2 var medbestemmende i forhold til, hvilke tilbud der skulle laves. Tiltalte 1 var også i nogen grad inde over pris-fastsættelsen.

side 6

Forholdt fil2, side 625, har han forklaret, at Vidne 3 var ansat i perioden fra 20. december 2019 til 30. juni 2021. Vidne 3's rolle var kun-depleje, besvarelse af chat og telefoner samt håndtering af sociale medier. Vidne 2 var ansat i perioden 20. december 2019 til 31. janu-ar 202. Vidne 2 havde flere roller.

Vidne 2 ville gerne være iværksætter og brændte for det, så han fik lov til at prøve en masse forskellige ting. Vidne 2 lavede hjemmeside, hjalp til i kundeservice og havde ansvar for bogføring af fysiske bilag. Han har set Vidne 2 lave bogføring, ligesom han også selv har hjulpet Vidne 2. Vidne 2 havde ikke anden forudsætning for bogføring end, at han havde gået på Handelsskolen.

Vidne 2 blev understøttet at et eksternt fir-ma, som hed Virksomhed ApS 2. Firmaet skulle hjælpe Vidne 2 med bogføringen. Han mener Virksomhed ApS 2 kom ind over i sommeren 2020. Han kan ikke huske, om Virksomhed ApS 2er blevet nævnt overfor kurator. Foreholdt fil2, side 5188, har han for-klaret, at man i selskabets bilag vil kunne se, at der har været et samarbejde med Virksomhed ApS 2.

Han vil antage, at det er blevet oplyst ved mødet i Skifteretten, og ellers ville man kunne se det, når man gennemgik selskabets bilag. Fore-holdt fil3, side 194, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han blev spurgt ind til selskabets bogføring, eller om han har fortalt, at de havde et eksternt firma. Man vil kunne se via fakturabetaling og mailkorrespondance, at selskabet har anvendt Virksomhed ApS 2.

Han er i tvivl, om kurator kommunikerede med ham, eller kurator kun kommunikerede med hans advokat Christian Zøllner. Han husker ikke, at han havde megen kontakt med kurator. Han kan ikke huske detaljerne fra retsmødet.

Foreholdt fil2, side 625, har han forklaret, at han ikke kan huske præcist, hvornår Person 3 stoppede. Person 3 arbejdede med det gra-fiske materiale til hjemmesiden. Person 4 stoppede omkring sommeren 2020. Han skulle hjælpe til med arbejdet på lageret. Person 5 stoppede i sensommeren 2020. Person 6 er hans bror, som hjalp med at pakke ordre efter skoletid. Person 7 havde det overordnet ansvar for laget. Vidne 4 var ansat i kundeser-vice og kundepleje. Person 8 lavede kundeservice som det primæ-re arbejde. Person 9 var i praktik via sin uddannelse. Han hjalp til i kundeservice og med at udvikle koncepter.

De har aldrig haft en Navn 1 ansat. Foreholdt fil3, side 91, har han forklaret, at selskabet havde en tekstskabelon. Medarbejderen skulle tilrette skabelonen, så den passede til den konkrete kundebesvarelse. Navn 1 er et fiktivt navn, som var anført i skabelonen. Medarbejdere anvendte Navn 1 på grund af de trusler de og deres nærmeste modtog. De har ikke haft en ansat ved Navn 2, men det kan også være et navn, der er ble-vet anvendt af medarbejdere for at beskytte sig selv og deres familie mod voldstrusler.

Vidne 1 overtog 10 % af selskabet, som aftalt. Vidne 1 var en del af selskabet frem til slut sommer/start efterår 2020. Han husker ikke præcis,

side 7

hvornår han stoppede. Foreholdt fil2, side 288, har han forklaret, at Vidne 1, Tiltalte 1 og tiltalte har skrevet sammen i en IMessage gruppe. Tiltalte har den 20. juli 2020 sendt en fil til Vidne 1. Han kan ikke huske, hvad det var han sendte. Han kan ikke huske, at han den 7. oktober 2020 har skrevet eller sendt beskeden: ”Noget af det mest sindssyge jeg har læst” . Han kan ik-ke huske indholdet af samtalen.

Foreholdt fil5, side 68, har han forklaret, at han har læst brevet af 7. oktober 2020 fra Forbrugerombudsmanden. Det var noget, som de så på med stor al-vor, og de foretog også ændringer på baggrund af brevet. Han har delt brevet med organisationen i Virksomhed IVS 1.

De havde kigget på, hvordan de store virksom-heder gjorde, og så har de prøvet at gøre noget tilsvarende, hvorfor de er u-forstående overfor, at der skulle være noget galt. Det var ikke relevant at fo-retage ændringer på kollektionssiden. De forsøgte at tilrette handelsbetingel-serne på selskabets hjemmeside. Han kan ikke huske de specifikke rettelser, eller hvem der lavede dem.

De reagerede med det samme og forsøgte at gøre det, der skulle til for at imødekomme ombudsmandens krav. De rettede deres handelsbetingelser på produktsiden. Kunden skal acceptere handelsbetingel-serne for at kunne foretage et køb. Foreholdt fil2, side 4143, har han forkla-ret, at det er tilbud med abonnement. Foreholdt fil2, side 4144, har han for-klaret, at det tydeligt fremgår, at det er abonnement.

De forskellige handels-betingelser er afhængige af de forskellige tilbud. Shopify er den største e-handelsplatform i hele verden, som også er den platform, selskabet anvendte. De foretog løbende opdatering af hjemmesiden såvel som selskabets handels-betingelser. Foreholdt fil2, side 1305, har han forklaret, at man på et tids-punkt har haft mulighed for at købe et abonnement.

Introtilbuddet er produk-tet til 35 kr. "Gratis produkt - vilkår og opsigelse" refererer til tilbuddet på 35 kr., hvor man fik produktet gratis og betalte for fragten. Der var flere for-skellige tilbud, både med og uden abonnement. Der skete nogle tekniske fejl, hvis kunden havde bestilt flere produkter. Det resulterede i, at systemet troe-de, at kunden havde bestilt flere abonnementer.

Der var også tilbud, hvor kunden fik sendt hele tilbuddet på en gang og derved fik en større samlet be-sparelse. Han vil antage, at de gjorde kunderne opmærksom på det. Det stod i handelsbetingelserne, som var lige under "købsknappen" på hjemmesiden. En kunde kan ikke foretage et køb uden at markere at have læst handelsbe-tingelserne.

Handelsbetingelserne kunne godt være blevet opdateret, uden at der var ændret i opdateringsdatoen nederst i teksten. Der kan efter 25. au-gust være sket ændringer i handelsbetingelserne. De lavede ugentligt og dag-ligt mange opdateringer på hjemmesiden. Foreholdt fil2, side 1282, har han forklaret, at de havde udfordringer med leveringerne i den periode. Kunderne fik tilsendt to produkter i starten af januar.

Det vil være nogle af betalingerne i december. Foreholdt fil2, side 1284, har han forklaret, at han er i tvivl om, de tre tilbud er introtilbud. Som han husker det, var introtilbuddet primært de helt billige priser med abonnement. Han medgiver, at det er forvirrende med de priser og betingelser, der var anført ved introtilbuddet, og at det kunne være gjort bedre.

Foreholdt fil2, side 1289, har han forklaret, at han ikke kan svare på, hvor opdateringsdatoen den 25. november 2020 kommer fra. Det

side 8

kan være, at den pågældende medarbejder skulle have skrevet december og ikke november. Der var enormt travlt den 6. januar 2021, hvor de oplevede mange sure kunder. De havde fokus på at få kundernes henvendelser behand-let. Der kan godt være lavet fejl i den periode, men de har gjort det bedste for at rette op på tingene.

Hvis kunden var under 18 år, skulle pengene re-funderes med det samme, hvilket var deres første prioritet. Meget utilfredse kunder skulle have hurtig hjælp af kundeservice. De kunder, hvis overførsel var forkert, skulle have overførslen ændret, uanset om kunden havde kontak-tet Virksomhed IVS 1 eller ej.

Når kundeservice modtog en mail, undersøgte medarbejde-ren kundevilkåret, og hvis der var sket en fejl, blev der lavet en refusion. Hvis der ikke var tale om en fejl, gjorde kundeservice kunden opmærksom på det. I perioden før januar 2020 havde selskabet ikke det samme antal fejl som efter januar.

Foreholdt fil2, side 232, har han forklaret, at han ikke kan genkende doku-mentet. Når der står ”opsigelse” drejer det sig om et abonnement. Han kan ikke svare på, hvad forskellen på "accept" og "delvis accept" er. Det var op til den enkelte medarbejder at vurdere hver enkelt case efter bedste evne.

Når der står ”repressalier” , kunne det være, hvis en kunde havde truet en medar-bejder eller dennes familie, eller hvis kunden ville politianmelde virksomhe-den. I de tilfælde ville klagen blive behandlet hurtigere. Han kan ikke huske den præcise formulering. Han kan ikke huske, om han har været med til at udfærdige dokumentet, så han kan ikke svare på, hvilke handelsbetingelser der linkes til.

Foreholdt fil2, side 233, har han forklaret, at han har svaret hundredvis af kunder. Det var normal procedure, at kunden sendte varen re-tur for herefter at få sine penge retur. Bilaget viser tekstskabeloner, som me-darbejderen kunne plukke fra, når medarbejderen skulle sende et svar til kun-den. På den måde kunne de behandle kundehenvendelserne hurtigere og der-med bringe kundetilfredsheden op.

Refunderingen foregik ved, at medarbej-deren trykkede på kundens ordrenummer og valgte hvor stort et beløb, der skulle refunderes. Han foretog også selv refunderingen i januar måned. Re-funderingen kunne foregå på tre måder. Foreholdt fil2, side 235, har han for-klaret, at han ikke kan huske, hvilke besvarelser han har brugt i de mange hundrede besvarelser, han har lavet.

Der var mange typer af henvendelser, som alle medarbejdere gennemgik sammen i forhold til, hvordan klagen skul-le behandles. Hver eneste henvendelse skulle behandles individuelt. Alle i selskabet sad sammen og behandlede henvendelserne. Hvis der forekom køb fra kunder under 18 år, var det en topprioritet at behandle henvendelserne. Han husker det ikke som, at der var mange af disse.

Foreholdt fil2, side 265, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvornår tekstskabelonen blev lavet, eller hvem der lavede den. Alle ud over ungarbejderne på lageret hjalp med kundebesvarelserne. Han kan ikke svare på, hvornår hjemmesiden så ud som på bilag 1. Man kunne inde i Shopify systemet se, hvilke tilbud og produkter kunden havde bestilt.

Foreholdt fil2, side 267, har hanforklaret, at han ikke kan svare på, hvem der lavet tekstskabelonen, men han tænker, at det er no-get teamet har gjort i fællesskab.

side 9

Firmaet havde en Stripe konto. Han kan ikke huske, hvornår kontoen blev oprettet. Selskabet havde tidligere brugt andre betalingsløsninger som for ek-sempel Bamboo. Til Produkt 1 brugte selskabet en Stripe konto, men selskabet kunne også godt have brugt kontoen til andre produkter. Når der gik betalinger ind på Stripe kontoen, kunne selskabet nemt konstatere, hvilket koncept betalingen vedrørte.

Foreholdt fil3, side 406, indbetalings-oversigt, har han forklaret, at han vil antage, at det er den måde man kunne identificere, at en overførsel vedrørte Produkt 1. Det var dog ikke der, man normalt ville se. Det ville normalt ske på Shopify. Tiltalte og Vidne 2 havde adgang til Stripe kontoen, men senere da klagerne begyndte at komme, fik flere adgang til kontoen.

Han mener ikke, at Tiltalte 1, havde adgang til kontoen. Han kan ikke huske, at han har forsøgt at logge på kon-toen, hvor han ikke kunne komme ind. Han kan ikke huske, om kurator bad om adgang til kontoen.

Forevist hans powerpoint-version1, har han forklaret, at perioden "3. kvartal 2020 - 1. kvartal 2021" ikke havde noget med starttidspunktet at gøre. Han har ikke i den periode brugt andre end Shopify i Produkt 1 koncep-tet. Slide 5 angiver, hvordan webshoppen var bygget op.

Foreholdt fil2, side 4351, har han forklaret, at det godt kan passe, at han var inde på Stripe kontoen for at finde oplysningerne om den enkelte kundes be-talinger. At der i refunderingen anføres "Virksomhed ApS 3-onepage.myshopify.com" skyl-des måden, hvorpå siden er sat op hos Shopify. Det er en typisk refundering. Refunderingen forgik via Shopify, hvorefter den slog igennem på Stripe kon-toen.

Foreholdt fil2, side 4353, har han forklaret, at hvis kunden kom med en indsigelse på købet, blev transaktionen låst, så man ikke kunne refundere. Hvis man fik for mange refunderinger, blev Stripe kontoen begrænset. Han mener, at det skete omkring midt januar. Selskabet fik en udbetaling fra Stri-pe kontoen i starten af januar, hvor selskabet havde en stor, forfalden faktura fra GLS.

Udbetalingen blev brugt til at betale fakturaen. Foreholdt fil3, side 155, har han forklaret, at Konto nr. 1 i Danske Bank var Produkt 1's egen konto. Han kan huske den ene større udbetaling, som blev brugt til at betale GLS. Det er meget normalt, at der fra Stripe kontoen kunne ske flere forskellige udbetalinger af både store og små beløb samme dag.

Selska-bet kunne den 2. januar 2021 se, at der ville ske udbetaling den 4. januar 2021. Han kan ikke huske hvilket beløb, der stod til udbetaling. Han kan hus-ke, at udbetalingen ikke kom. Han talte med de andre, herunder Tiltalte 1, om det. Han gik i dialog med Stripe omkring den manglende udbetaling. Det var primært ham, som blev opdateret omkring status fra Stripe.

De har helt sikkert talt om, hvad de kunne gøre, men han kunne ikke gøre andet end at skrive med Stripes support. Foreholdt fil2, side 586, har han forklaret, at be-skeden må være fra Stripe. Han kan ikke huske navnet på medarbejderen, som han skrev med. Det var Stripe, der ville se, hvor mange indsigelser der ville komme. Han modtog også MobilePay anmodninger med en lille afgræn-set tekst.

Hans telefonnummer blev også delt offentligt på Facebook, så han modtog mange sms og opkald. MP-anmodninger er MobilePay anmodninger.

side 10

Han nåede til et punkt, hvor hans sprogbrug ikke var så pæn. Han var meget presset på det tidspunkt. Hans mor, som arbejdede ved politiet i Århus, skul-le også høre på ting om Produkt 1, når hun var på arbejde. Fore-holdt fil2, side 592, har han forklaret, at Stripe skulle bruge dokumentation på, at deres varelager fandtes. Han fremsendte billeder af deres varelager til Stripe.

De 1550 mails, som han omtaler i iMessage beskeden den 7. januar 2021 kl. 18.00, var besvarelser til kunder. Der var kunder, som skrev mere end én gang, hvorfor de også svarede kunderne flere gange. Han kan ikke huske, hvor i processen de var den 7. januar 2021, men de var i gang med at besvare kundehenvendelser. Han håbede, at Stripe ville åbne kontoen, så de kunne arbejde videre.

Han kan ikke huske, hvad der præcist skete den 11. ja-nuar 2021. Foreholdt fil2, side 4446, har han forklaret, at det handlede om at få bragt Stripe kontoen tilbage til normal tilstand, så kundeservice kunne re-fundere kunderne via Shopify. Eksemplet på fil 2, side 4446, er en besvaret kundehenvendelse, men "tabt", så selskabet ikke kunne refundere normalt.

Foreholdt fil2, side 229, har han forklaret, at bilaget ikke siger ham noget. Det ligner en udlæsning fra Recharge, hvor der kan altid laves et udtræk. Farverne er Recharges brand og farver. Oversigten viser alle kunder og har ikke noget med abonnement at gøre. Hvis man var abonnementskunde, ville kunden blive talt med hver gang, kunden modtog sit abonnementsprodukt.

Der var en del flere kunder i november og december 2020 grundet intensive-ring af markedsføringen. Der var ikke anden markedsføring, end den Tiltalte 1 lavede. Tiltalte 1 fik ikke løn for markedsføringen, da han havde en ejerandel i selskabet. Tiltalte fik løn, hvis der var penge til det. Tiltalte 1 fik hverken udbetalt løn eller overskud. Det var medarbejderne, som fik løn først.

Tiltalte fik 15.000 – 20.000 kr. udbetalt, hvis der var luft til det. Han mener ikke, at han aftalte med Tiltalte 1, om han kunne få løn udbetalt. Til-taltes løn blev udbetalt igennem et almindeligt lønsystem. Tiltalte 1 stillede ikke spørgsmål til, at han ikke fik udbetalt løn.

Virksomhed IVS 1 handlede fra starten rigtig meget med Tiltalte 1's selskab, Virksomhed ApS 3. Det fortsatte frem til, at Virksomhed IVS 1 gik konkurs. Da Produkt 1 blev lan-ceret, kunne kunderne ikke købe produktet på abonnement.

Når Virksomhed IVS 1 hand-lede med Virksomhed ApS 3, foregik det ved, at Virksomhed ApS 3 havde et stor netværk til influence-re, og Virksomhed ApS 3 fakturerede Virksomhed IVS 1 for ydelsen. Det var Virksomhed ApS 3, der fastsatte prisen ud fra de tilbud, Virksomhed ApS 3 fik fra influencernes bureauer.

Virksomhed IVS 1 fik muligvis en anden pris fra Virksomhed ApS 3 end andre kunder, da Virksomhed IVS 1 havde en anden relation til Virksomhed ApS 3. Hvis likviditeten var stram i Virksomhed IVS 1, kunne det være en fordel for Virksomhed ApS 3 at låne penge til Virksomhed IVS 1, da Virksomhed ApS 3 gerne ville have Virksomhed IVS 1 vækstede. Tiltalte 1 havde også et andet firma som hed Virksomhed ApS 4.

Virksomhed IVS 1 modtog lån to ste-der fra. Det var primært tiltalte, som stod for at afdrage på lånet. Vidne 2 har i tilfælde af tiltaltes fravær hjulpet med at betale regninger. Der blev lavet et gældsbrev, men det var først senere. De stolede på hinanden og derfor havde de ikke papir på alt. De lavede gældsbrevet i forbindelse med konkursen.

Foreholdt fil2, side 5941, har han forklaret, at de lavede et vilkår, hvor hele beløbet skulle betales tilbage senest sidst i januar 2021. Han kan ikke huske

side 11

indholdet af gældsbrevet. Det er hans underskrift. Alt ud over det, som han har forklaret omkring gældsbrevet, står ham uklart. Det siger ham ikke no-get, at han skulle have redigeret i brevet. Han mener, at Virksomhed IVS 1's gæld til Virksomhed ApS 3 er 560.000 - 600.000 kr.

Tiltalte 2 har den 24. marts 2026 forklaret, at der fra Virksomhed IVS 1 til Virksomhed ApS 3 blev lavet overførelser, og der blev ført regnskab med, hvor meget Virksomhed IVS 1 skyldte Virksomhed ApS 3. Virksomhed IVS 1 brugte regnskabssystemet Economic. Vidne 2 havde ansvaret for det, men tiltalte havde ansvaret for, at det også blev lavet. Han har ikke haft indblik i, hvad Virksomhed ApS 3 gjorde internt i forhold til registrering af gælden.

Foreholdt fil2, side 5190, har han forklaret, at han det stemmer overens med de markedsføringsopgaver, som Virksomhed ApS 3 udførte for Virksomhed IVS 1. Grunden til, at nog-le fakturaer ikke stemmer overens med de beløb, der er betalt, er, at Virksomhed IVS 1 ikke havde likviditet til at betale hele beløbet på en gang. Virksomhed IVS 1 betalte i ra-ter, hvis de ikke havde penge til at betale hele beløbet på en gang.

Der kan godt have været lån i det. Den største del af lånet blev ydet i 2020, fordi Virksomhed IVS 1 manglede likviditet. Det har været brugt omkring 1,5 million til influ-encermarkedsføring. Der var ikke så megen influencermarkedsføring i slut-ningen af 2020, men det var stort op til midten af 2020. Annoncering på Fa-cebook og Instagram var gennemgående i hele perioden.

Virksomhed IVS 1 lavede hele tiden en afvejning af, hvilke kreditorer der skulle betales først, såsom GLS, husleje og løn til medarbejder. Han holdt hele tiden øje med kontoen i Danske Bank, så han havde et overblik over, om der var penge nok til at be-tale regninger. Tiltalte 1 havde ikke adgang til kontoen i Danske Bank.

Fo-reholdt fil3, side 124, har han forklaret, at han ikke kan huske, at der blev oprette en fuldmagt, så Tiltalte 1 fik adgang til bankkontoen. Tiltalte 1 bad muligvis om adgang til banken, men det er ikke noget, han husker. Foreholdt fil2, side 516, har han forklaret, at det handlede om, at han i daværende peri-ode og frem til starten af december ikke havde det så godt.

Han var ikke på arbejde, da han var ramt af stress. Han kan godt huske, at Vidne 2 fik adgang til kontoen, men han kan ikke huske, at Tiltalte 1 fik adgang. Han var hver-ken inde på kontoret eller arbejdede hjemmefra i 14 dage.

Virksomhed IVS 1 anvendte regnskabsprogrammet Economic, og de kunne via Shopify se, hvad indtjeningen var. Foreholdt fil2, side 225, har han forklaret, at Sho-pify kunne give et groft økonomisk overblik, men i Shopify var der ikke taget højde for udgifterne til husleje, fragt, lønninger, markedsføringsomkostninger m.m. Kolonnen ”Net quantity” dækker over antallet af produkter.

Kolonnen ”Net sales” er det, der i perioden er solgt for. Kolonnen ”Cost” tager ud-gangspunkt i produktomkostningerne, men produktomkostningerne kan lø-bende ændre sig. Det er er ikke de reelle udgifter, der er anført. Han kan ikke huske, hvor mange af det specifikke tilbud til 35 kr. der blev solgt. Han for-moder, at det mersalg, der kom i efteråret 2020, kan skyldes en anden og be-dre markedsføring.

Det er naturligt, at der ved mersalg følge både flere glade og utilfredse kunder med. Der forekom løbende fejl, men når der skete fejl,

side 12

måtte de rette det og herefter køre videre. Hvis de opdagede alvorlige fejl, drøftede han med Tiltalte 1, hvad de skulle gøre, herunder om de selv kunne klare det eller, om de skulle have hjælp udefra. Systemer er ikke fejlfri. Der forekom fejl, hvor de skulle ind og refunderer. Vidne 1 spurgte ind til fejlene.

Foreholdt fil2, side 285, har han forklaret, at han ikke ved, hvilke kommenta-rer Vidne 1 henviste til. Det er normalt, hvis der ikke har været dækning til betaling hos en kunde, at system trækker betalingen på et senere tidspunkt. Vidne 1 var en del af ledelsen. Han kan ikke huske den præcise dato for, hvornår Vidne 1 stoppede.

Som iværksætter er man altid nervøs for at gå konkurs, når virksomheden ikke har millioner stående på kontoen. Foreholdt fil2, side 290 har han forklaret, at iMessage beskederne den 22. oktober 2020 handlede om annoncekonti. Virksomhed IVS 1 fik lukket mange annoncekonti på Facebook - uberettiget - da Facebook mente, at der var tale om nøgenhed på billeder.

Han antager, at det er quality score, som Vidne 1 refererer til. Fore-holdt fil2, side 291, har han forklaret, at de skrev om quality score. Han kan ikke se, hvad de ”520 træk” handler om, herunder om det er beløb eller an-tallet af træk. Han kan ikke huske, om abonnementstræk i september/oktober 2020 lå på 520. Han delte løbende med Tiltalte 1, hvad der forventedes at komme ind af indtægter.

Foreholdt fil2, side 486, iMessage beskeder af 22. november 2020, har han forklaret, at den handlede om, hvordan det gik på det specifikke tidspunkt. "60k" er en samlet indtægt på Produkt 1, Produkt 2 osv. Der har for-mentlig været dage, hvor der er solgt for 60.000 kr., men han kan ikke huske det. ”grinder sammen” betyder, at de arbejder sammen. Virksomhed IVS 1 var kun en lo-gistisk skal med kundepleje.

Virksomhed IVS 1 havde brug for hjælp udefra i form af markedsføring for at kunne afsætte produkterne. Derfor besluttede han og Tiltalte 1 at arbejde tættere sammen. Facebook/Meta annoncering er den bærende del for webshops. Tiltalte 1 foretog annoncering som en del af ejerskabet af Virksomhed IVS 1.

Alle, som var en del af Virksomhed IVS 1, var involveret i det, da man havde brug for at finde de bedst mulige løsninger. Foreholdt fil2, side 532, har han forklaret, at der løbende havde været avisartikler, ligesom der var utilfredse kunder, hvilket medførte, at personerne omkring dem, som ik-ke havde indsigt i tingene, spurgte ind til det.

Foreholdt fil2, side 533, iMes-sage korrespondance den 18. december 2020, har han forklaret, at han ikke ved, hvad der henvises til med "det nye flow", men det er nok noget i Virksomhed IVS 1. Det står ham ikke klart, hvad der refereres til med "10k", eller "dobbeltræk". Foreholdt fil2, side 546, har han forklaret, at han ikke kan huske korrespon-dancen fra den 31. december 2020.

Han tror, det dækker over, at Virksomhed IVS 1 alle-rede havde udfordringer. Der skal ikke så meget til for, at budgettet ikke hol-der, da Virksomhed IVS 1 havde abonnementer som en del af sin forretning. Tiltalte 1's besked om "adskillige mil om ugen i 2021" er en forhåbning. Deres ambition var, at Virksomhed IVS 1 skulle blive større og komme til udlandet i 2021.

Foreholdt fil2, side 557, iMessage korrespondance den 31. december 2020 omkring kl. 20.45, har han forklaret, at korrespondancen ikke giver så meget mening.

side 13

Han kan forestille sig, at de på det tidspunkt var fulde. Der skulle ikke læg-ges noget i "fa hævet opsparingen i en fart” . De havde en særlig frygt for konkurs, ligesom de havde haft de forgangene måneder. Han var meget pres-set. Han skulle forsøge at holde det hele sammen. Han vidste, at der var et årsregnskab, som skulle afleveres, samtidig med den massive kundeplejeop-gave i Virksomhed IVS 1.

De forsøgt at nå det hele, men de kom ikke i mål med det hele. Han ringede til skifteretten og fik mere tid. Det gjorde han i håb om, at de kunne nå det, men det lykkedes ikke. Tiltalte 1 gjorde ham bekendt med, at årsregnskabet skulle laves.

Foreholdt fil2, side 519-521, iMessage korrespondance den 8. december 2020, har han forklaret, at det ikke giver mening for ham, at Tiltalte 1 skri-ver, at ”passer perfekt, at det vil ga i opløs midt januar sa” . Hvis det skete, ville alt det arbejde, der var lagt i efteråret, være spildt. Han ved ikke, hvad han mente, da han svarede Tiltalte 1 ”præcis ville sgu ikke være helt dumt” .

Det er taget ud af en kontekst, da der i løbet af dagen også var telefonop-kald. Det ville være virkelig dumt, hvis de talte om at gå konkurs i januar. De fik ikke regnskabet færdigt, da de fokuserede på deres kunder på grund af det pres, de og deres familier var udsat for.

Han kan ikke huske, om han rin-gede til skifteretten den 13. januar 2021, hvor han fik brevet fra Erhvervssty-relsen om tvangsopløsning, men hvis ikke han ringede den samme dag, har det været en af de følgende dage. Han fik mere tid af en medarbejder fra skif-teretten. I forbindelse med konkursen var der et møde omkring konkurska-rantæne. Det var hans advokat Christian Kirk Zøllner, som deltog på mødet.

Han var enig med sin advokat i, at de ikke skulle gøre alverden ved det, da han hverken havde det godt eller havde penge til at køre en sag. Han afgav ikke forklaring i forbindelse med konkurskarantænesagen. Sagen endte med en konkurskarantæne. Han kan ikke huske, om det var i tre år. Han har som følge af konkurssagen haft en gigantisk skattesag. Han kan ikke mindes, at han har været til møder med skat.

Han har kommunikeret meget lidt med skat, da han har en advokat, som varetager opgaven for ham. Det var hans ansvar, at der blev indberettet moms i Virksomhed IVS 1. Han havde ingen erfaring eller forstand på bogføring, regnskab eller lovgivningen omkring det.

Han var godt klar over, at der blev indberettet 0 kr. i moms i 2020, da de blev rådgi-vet til det, så de kunne få et overblik over, hvad der skulle indberettes. De var tæt på at få et overblik over det i efteråret 2020, så de kunne indberette det korrekte tal. Han har ikke haft dialog med skat omkring det, da han har overladt det til sin advokat. Det er straffesagen, der fylder og har fyldt for ham.

Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at det er korrekt, at han selv fremviste te-stosteronen under ransagningen. Han erkender at være i besiddelse af det. Han gik på daværende tidspunkt op i træning.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har han forklaret, at Virksomhed IVS 1 brugte regnskabsprogrammet Economic, hvor udgifterne blev samlet. Det var der, han løbende kunne se, hvad der havde været af omkostninger og indtægter.

side 14

Det var ikke det, som han var skarpest til. Virksomhed ApS 2 var den revisions- og bog-føringsvirksomhed, som Virksomhed IVS 1 anvendte. Virksomhed ApS 2 fik adgang til regnskabs-programmet og fik overleveret materialet, så Virksomhed ApS 2 kunne sørge for, at det var afstemt korrekt. Virksomhed IVS 1's bank var koblet op på Economic. De brugte et lønprogram, som hørte sammen med regnskabsprogrammet.

Når han havde købt markedsføring fra Virksomhed ApS 3 modtog han en faktura, som blev lagt ind i der-es regnskabsprogram. Det var primært Vidne 2, som stod for bogføring af de bilag, som kom ind. Det var tiltalte selv, som stod for betalinger af regninger. Vidne 2 fik til sidst adgang til det. De brugte ikke en app til at bogføre bilag.

Hvis der var en fysisk kvittering, tastede Vidne 2 den ind i systemet, og det fysiske bilag blev sat i en mappe. Det var de professionelle, som skulle sørge for, at det blev gjort korrekt. De sendte alt elektronisk til Virksomhed ApS 2 via mail. Virksomhed ApS 2 skrev, hvis der manglede bilag, eller hvis de skulle bruge noget. Det var Vidne 2 eller ham selv, der havde dialogen med Virksomhed ApS 2.

I det store hele var tingene på plads i januar. De fysiske bilag befandt sig i en mappe på kon-toret i Adresse 3. Politiet foretog en ransagning på kontoret i midten af janu-ar. Politiet tog alle computere, dokumenter og mapper med. Politiet tog alt, der var på kontoret bortset fra varelager og kontormøbler.

Han havde efter-følgende ikke adgang til systemet eller mapperne, så han havde intet at vide-regive til kurator. Politiet var i besiddelse af regnskabsmaterialet.

Virksomhed IVS 1 havde lavet en "landingsside" til det konkrete tilbud på nettet. Han la-vede ikke selv markedsføringen. Der kunne være forskellige tilbud i en efter-årskampagne, hvor produkterne kunne være med eller uden abonnement,og hvor priserne kunne være for et, to eller tre stk. Hvis en kunde trykkede på et tilbud, ville kunden komme til en hjemmeside med netop det tilbud. Mar-kedsføringen blev holdt ude af Virksomhed IVS 1. Virksomhed IVS 1 stod kun for forsendelse og kun-depleje.

Foreholdt fil2, side 229, har han forklaret, at ”first time” er en ny kunde. ”returning” er kunder, som minimum har købt to gange. I august 2020 var der 732 nye kunder og 821 kunder, der genkøbte. Det var både kunder, der købte med og uden abonnement. Hvis det er en abonnementskunde, der re-gistreres som ”returning” skyldes det, at kunden forsatte i næste måned.

Sho-pify kan ud fra det anvendte kreditkort registrere, om der er tale om den samme kunde. I august 2020 var der flere kunder, der genkøbte end der var nye kunder. Kunde kunne ikke købe et produkt uden at have krydset af ved at have læst handelsbetingelserne. Alle produkter blev sendt til kunderne. Hvis der skete en fejl i forbindelse med forsendelsen, blev varen genfrem-sendt.

Der ville være flere klager eller utilfredse kunder ved større volumen, ligesom der også ville være flere glade kunder. Der var ikke procentuelt flere klager fra juni til december 2020.

Tiltalte 1 har forklaret, at han og Tiltalte 2 havde mange snakke om konceptet, der endte med at blive til Virksomhed IVS 1. De var tætte spar-ringspartner, men han var ikke med til at starte Virksomhed IVS 1 op. Hvis de havde ejet 50% hver, ville han have krævet, at han stod registreret som medejer. Han

side 15

har ikke underskrevet en ejeraftale. Der har heller ikke forinden været en eje-raftale. Han er ikke på noget tidspunkt trådt ind som ejer af Virksomhed IVS 1. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde en opfattelse af, at de begge på daværende tids-punkt var ejere, eller om det på sigt skulle være sådan, hvis tingene gik godt. Vidne 1 var dygtig til Facebook annoncering. Vidne 1 var en sparringspartner.

Det blev drøftet, at Vidne 1 på sigt skulle være en del af ejerskabet. Tiltalte hjalp ikke med ledelsen af Virksomhed IVS 1, da han havde sit eget marketingbureau, og han var ikke en del af den daglige drift i Virksomhed IVS 1. Han var ikke inde over an-sættelser i Virksomhed IVS 1.

Foreholdt fil2, side 250, har han forklaret, at han ses på billedet i venstre side med briller. Billedet blev taget i forbindelse med et kundebesøg hos Virksomhed IVS 1 -en tæt kunde og sparringspartner. Han husker ikke, hvorfor billedet blev ta-get den dag. Han har ikke sagt til Tiltalte 2, at han måtte eller ikke måtte bruge billedet i forbindelse med unboarding af medarbejdere.

Der blev oprettet en fælles besked tråd mellem ham, tiltalte og Vidne 1, fordi han var en del af markedsføringen. Det var mere en tråd mellem Vidne 1's virksomhed, hans virksomhed og Tiltalte 2's virksomhed. Arbejdsfordelingen omkring markedsføringen ændrede sig senere, da Vidne 1 trådte mere og me-re ud af Facebook annonceringerne.

Virksomhed ApS 3 skulle derefter varetage den mang-lende markedsføring, der fandt sted på Facebook og Instagram. Det var sels-kabet Virksomhed ApS 3 herunder Virksomhed ApS 3's medarbejder, der foretog markedsføringen og ikke ham som person. Der blev sendt faktura til Virksomhed IVS 1 for markedsføring. Han kan ikke specifikt huske, hvornår de enkelte fakturaer har været dateret.

Foreholdt fil2, side 486, iMessage besked af 22. november 2020, har han for-klaret, at der henvises til, at der er blevet omsat for 60.000 kr. Virksomhed IVS 1. Face-book kan spore, hvor meget der sælges via Facebook. Han havde også ad-gang via Shopify, så der kunne oprettes rabatkoder til de influencere, Virksomhed ApS 3 arbejdede med. Han kan ikke huske, om han havde adgang i 2020.

Han har ikke haft adgang til Virksomhed IVS 1's bankkonti eller bogføringssystem Economic. Fo-reholdt fil2, side 486, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad han den-gang mente med "drift og marketing skal være tæt". Han vil i og med, Virksomhed ApS 3 overtog markedsføringen, tro, at det formentlig også var det, der var blevet truffet beslutning om et par måneder tidligere.

Der var ingen aftale om over-skudsdeling. Der blev betalt honorar til Virksomhed ApS 3 for udførelsen af markedsføring for Virksomhed IVS 1. De drømte om, hvordan fremtiden kunne se ud. Foreholdt fil2, si-de 494-496, har han forklaret, at korrespondancen er en ironisk samtale mel-lem to venner. Han kan ikke svare på, hvad der dengang mentes med samta-len.

Det er implicit, at det er Virksomhed ApS 3, da han ikke selv vil kunne få en million. Han husker ikke specifikt korrespondancen. Virksomhed ApS 3 havde i følge beskeden den 25. november 2020 kl. 15.12 brugt 15.000 kr. på annoncering, og hans forventning var, at der i løbet af dagen ville være brugt 40.000 kr.

Med ”de ads” menes annoncer og med "70-80k", menes, at der skal rammes 70-80 spin for at få en høj nok værdi. Baggrunden for, at han lånte penge til Virksomhed IVS 1 var til dels, at Virksomhed IVS 1 var en stor kunde, som stod i en økonomisk presset situ-

side 16

ation, hvor det var svært for Virksomhed IVS 1 at drifte videre, hvis der ikke kom yderli-gere finansiering. Virksomhed ApS 3 havde flere udbetalte fakturaer fra Virksomhed IVS 1 og havde derfor to muligheder; enten kunne Virksomhed ApS 3 lukke kassen i eller hjælpe Virksomhed IVS 1 til at blive en sund virksomhed.

Han husker ikke specifikt, hvordan der blev holdt styr på, hvilke lån der blev givet, og hvad der blev afdraget. Virksomhed ApS 3 brug-te regnskabsprogrammet Economic. Foreholdt fil2, side 5947, kontokort, Mellemregning Virksomhed IVS 1, har han forklaret, at han ikke selv sad med bogførin-gen, og han kan ikke specifikt huske, om denne mellemregning er korrekt el-ler hvad der gik ind og ud.

Det siger ham ikke noget, at Virksomhed ApS 3 skulle skylde 408.653 kr. til Virksomhed IVS 1. Han husker ikke specifikt, hvornår gældsbrevet blev la-vet. Det undrer ham, hvis der ikke blev lavet noget undervejs. Han kan ikke huske, om der løbende blev lavet et gældsbrev. Virksomhed ApS 3 solgte for meget til Virksomhed IVS 1.

Virksomhed ApS 3 havde indkøbt nogle af Danmarks største personligheder som for eksempel Person 10 og Person 11 fra Program 1 og uden-landske influencere til at reklamere for Virksomhed IVS 1. Han tror ikke, der er tale om millioner, men hans fornemmelse er en million. Det er sket før sommeren 2020, men om det er sket efter, kan han ikke sige. Han har ikke siddet med indkøbene at influenceraftalerne.

Han havde den primærkontakt kontakt til de ansatte i Virksomhed ApS 3. Han kan ikke afvise, om de underviste Virksomhed IVS 1 i influencer-marketing. Foreholdt fil2, side 5939, har han forklaret, at han ikke ved hvil-ket specifikt kursus, der er tale om. De forsøgte at undervise virksomheder.

Virksomhed ApS 3 havde kunder, som ønskede, at Virksomhed ApS 3 stod for håndteringen af de store influencere, og at virksomheden selv stod for de små influencere. Han husker ikke, at han og Tiltalte 2 har haft et møde omkring brevet fra Forbrugerom-budsmanden. Han kan ikke i dag sige, om korrespondancen mellem ham, Tiltalte 2 og Vidne 1 handlede om brevet fra Forbrugerombudsmanden.

Han kan ikke mindes, at han på noget tidspunkt har set brevet fra Forbrugerom-budsmanden. Det siger ham ikke noget, at der skulle ændres i markedsførin-gen i efteråret i forbindelse med, at Virksomhed ApS 3 overtog markedsføringen på Face-book og Instagram. Normalt når Virksomhed ApS 3 forestår en opgave, modtager Virksomhed ApS 3 materiale, herunder grafik og tekst, fra kunden.

Han kan ikke sige, om der har været en specifik kommunikation omkring markedsføringen.

Foreholdt fil2, side 4156, har han forklaret, han formentlig har set annoncer-ne før. De fik grafikken fra Virksomhed IVS 1. Som annoncør på Facebook skal man kun-ne varetage, hvem og hvilken kundetype, der skal være modtagere og hvor længe annoncen skal køre. Facebook kan, hvis man kun sender et link, lave en hel annonce med tekst og billede. November og december er den største tid i forhold til onlinehandel.

Han kan ikke ud fra materialet specifikt huske, om det er en annonce, som Facebook selv har dannet, eller om annoncen er dannet ud fra oplysninger, som er givet fra Virksomhed IVS 1. Han kan ikke huske, om han har været i Danske Bank med en fuldmagt, så han kunne få adgang til Virksomhed IVS 1's konto.

Foreholdt fil2, side 516, iMessager besked af 30. november 2020, har han forklaret, at det var den periode, hvor Tiltalte 2 var syge-meldt. Vidne 2 havde en nøglegenerator og havde brug for en kode, så han kunne varetage overførelser og betalinger fra kontoen. "IG-kode" henviser formentlig til Instagram kode. Tiltalte vil tage den med Vidne 2. Han tænker,

side 17

at ”Nøglegenerator” er til netbanken. Han er sikker på, at Tiltalte 2 også vidste, at Vidne 2 havde en nøglegenerator. Han ved ikke, hvorfor han følte et behov for at skrive om årsregnskabet til Tiltalte 2. Virksomhed IVS 1 havde samme regnskabsperiode som Virksomhed ApS 3. Han følte, at det var vigtigt at gøre Tiltalte 2 opmærksom på det, da virksomheden ville blive lukket, hvis der ikke blev indleveret årsregnskab, hvilket ville betyde, at Virksomhed ApS 3 ikke ville få betaling. Han havde et ønske om, at Virksomhed IVS 1 fortsat kunne drifte.

Foreholdt fil2, side 521, iMessage besked af 9. december 2020, har han for-klaret, at han refererede til indholdet af brevet. Der blev ikke henvist til, at Virksomhed IVS 1 skulle gå i tvangsopløsning, hvilket også ville være uhensigtsmæssigt. Han tænker, at der blev henvist til brevet og at det ville gå i sig selv, eller no-gen ville tage sig af det. Årsregnskabet skulle afleveres inden midten af janu-ar.

Foreholdt fil2, side 556, iMessage besked af 31. december 2020, har han for-klaret han, at der skal tages højde for tidspunktet, da det var nytårsaften. Han håber ud fra beskederne, at han har været meget fuld. Stripe havde på davæ-rende tidspunkt indefrosset Virksomhed IVS 1's penge. Der var derfor meget lange udsig-ter til, at Virksomhed ApS 3 ville modtage sit tilgodehavende fra Virksomhed IVS 1.

Han ved ikke, hvornår der var udsigt til, at Stripe spærrede pengene. Man kunne inde på Stripe se, om pengene ville blive udbetalt som normalt. Han kunne forestille sig, at Tiltalte 2 omkring nytårsaften kunne se, at der ikke var udsigt til at udbetalingen fra Stripe ville blive udbetalt som normalt.

Foreholdt fil2, side 557,iMessagebeskeder af 31. december 2020, har han forklaret, at han ikke holdt nytårsaften sammen med Tiltalte 2. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 har tænkt med beskederne. Han ved ikke, hvordan han forstod beskederne, da det er knap seks år siden. Han ved ikke, om Tiltalte 2 skrev om udbetalingen på omkring en million kr. fra Stripe.

Han kan ikke huske, at han kom med in-put til, hvad der skulle skrives til Stripe.

Foreholdt fil2, side 576, iMessage beskeder af 6. januar 2021, har han forkla-ret, at han ikke kan erindre korrespondancen. Virksomhed ApS 3 have et stort udestående med Virksomhed IVS 1, som havde betydning for hans virksomhed. Han blandede sig ik-ke i, hvad Virksomhed IVS 1 valgte at bruge udbetalingen fra Stripe på. Der var nogle ud-gifter, der skulle betales, for at virksomheden kunne blive ved med at drifte.

Han bad muligvis Tiltalte 2 slette en betaling til GLS, hvis der kom en stor regning. Han ville gerne være med inde over, hvordan midlerne i Virksomhed IVS 1 blev brugt, da han havde et stort udestående hos dem. Foreholdt fil2, side 580, har han forklaret, at det ikke er en vejledning. Hvis GLS trak 500.000 kr. fra en konto, hvor der ikke var så stort et indestående, ville kontoen gå i minus.

Det var i hans interesse, at Virksomhed IVS 1 kunne drifte. Foreholdt fil2, side 582, har han forklaret, at han ikke var inde over supporten. Han talte ikke med Tiltalte 2, om der skulle være refunds for at bevare kapital.

Samtalen henviser til, at der ikke kom udbetalinger fra Stripe, så Virksomhed IVS 1 ikke kunne betale regnin-ger. "fucking srippan” henviser nok til Stripe, og udtrykker en frustration over, at det så ud til, at der var lange udsigter til, at Virksomhed ApS 3 ville modtage beta-

side 18

ling af deres regninger. Han ved ikke, hvad han svarede ”jep” til. Hensigten var, at projektet skulle lede til et større set-up, men han erindrer ikke, at der blev talt om et fremtidigt set-up. Foreholdt fil2, side 593, iMessage besked af 11. januar 2021, har han forklaret, at han har svært ved at vurdere, hvad han skulle gå i tænkeboks over. Han kan ikke huske det. Det kunne godt have noget at gøre med Stripe, men det kunne også være noget andet. Han kan ik-ke huske, om han gjorde politiet opmærksom på, at han havde adgang til Shopify eller Stripe.

Foreholdt fil2, side 674, afhøringsrapport, fjerde afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han til politiet har forklaret, at han ikke vidste, hvor kundernes penge kom hen efter køb hos Hjemmeside 1. Han kan ikke huske specifikt, hvad han dengang har forklaret. Han kan ikke huske, hvad politiet dengang spurgte ham om.

Foreholdt side 675, fjerde afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad han har forklaret til politiet, eller hvad han blev spurgt om. Han havde ikke noget at gøre med abonnementsbetingel-ser, eller hvordan det skulle sættes op. Han var bekendt med, at der blev solgt abonnementsløsninger.

Foreholdt fil2, side 314, har han forklaret, at han ikke kan huske navnet på iMessage tråden. Han har ikke lavet billedet. Han forstår ikke, hvad der ef-terfølgende menes med ”ham der, skyld i 10k” . Han kan ikke huske korres-pondancen. Han kan ikke huske specifikt, hvad han har haft af korrespondan-ce med Tiltalte 2.

Han tænker, at de har talt om, hvad der ville ske, hvis Virksomhed IVS 1 gik konkurs, og det skulle løses ad anden vej. De har ikke talt om, hvordan man efterfølgende kunne tilgodese Virksomhed ApS 3. Han tror ikke, at der i Virksomhed IVS 1's konkursbo var nogen dividende til nogen. Det må være op til fortolk-ning hos den enkelte person, om man har været sammen om Virksomhed IVS 1.

Adspurgt af advokat Thomas Fogt, har tiltalte forklaret, at hvis han skulle have været ejer, skulle det være sket i forbindelse med stiftelsen. Hvis man senere indtræder i et selskab, vil det ske ved køb af anparter i selskabet, hvis der er værdi i selskabet. Han anvendte dengang revisionsselskabet Deloitte.

Virksomhed ApS 3 have ejerandel i et destilleri og han havde også ejerskaber i andre sels-kaber, hvilket altid blev formelt registreret. Han har ikke indgået kontrakter med Virksomhed IVS 1 eller haft indflydelse på ansættelse af medarbejdere. Han har ikke deltaget i tilrettelæggelsen af regnskabsaflæggelsen i Virksomhed IVS 1. I 2020 havde han kontor på Område. Han har familie i Randers.

Han kom sporadisk på Virksomhed IVS 1's kontor i Randers. Hans ansatte i Virksomhed ApS 3 har nok talt sammen med de ansatte i Virksomhed IVS 1, men han har ikke instrueret hans ansatte. Han havde ikke no-get med Virksomhed IVS 1's tilbud og prisfastsættelse at gøre. Han var ejer af Virksomhed ApS 3, og han er muligvis blevet rådført om markedsføring i Virksomhed IVS 1.

Foreholdt fil5, side 389, har han forklaret, at hans markedsføringsbureau får målsætningen oplyst fra kunden, herunder hvad der skal fokuseres på i markedsføringen af et pro-dukt, og hvad kunden har af ønsker. Herefter opbygger Virksomhed ApS 3 en kampagne ud fra det. Virksomhed ApS 3 tildeler kunde en ansvarlig medarbejder, som tager kontakt til influencere. Jo flere følgere influencerne har, jo dyrere er de.

Influencerne

side 19

får en prøveperiode med produktet og en beskrivelse af opgaven. Foreholdt fil5, side 393, har han forklaret, at Person 12 er en influencer, der er la-vet en aftale med. Foreholdt fil5, side 409, har han forklaret, at de markerede beløb, er beløb, som Virksomhed ApS 3 har betalt influencerne vedrørende Produkt 1. Virksomhed ApS 3 sender herefter en faktura til kunden for kampagnen. Der er ta-get screenshot af alt det materiale, der er blevet produceret i forbindelse med kampagnen.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er ansat hos Forbrugerombudsmanden. Hun blev ansat i sommeren 2019. Hun er i dag ansat som Stilling 1, men arbejdede som Stilling 2 i 2020. Forbrugerombudsmanden modtog i 2019 de første klager over Virksomhed IVS 1. Ombudsmanden modtog i denne periode flere klager om fordelsklubber.

I løbet af 2020 modtog de flere klager over Virksomhed IVS 1, som handlede om køb af et øjenvippeserum. Hun udarbejdede et overblik over klagerne. Foreholdt fil2, side 4133, tidslinje, har hun forklaret, at hun udarbejdede en tidslinje til sig selv. Det var et dokument, som skulle hjælpe med at danne et overblik over, hvad der foregik. Hun noterede, hvornår de modtog de første klager.

Hun vurderede hurtigt, at markedsføringsloven ikke blev overholdt, og ombudsmanden sendte et brev til virksomheden. Foreholdt fil 5, side 383, brev fra Forbrugerombudsmanden, har hun forklaret, at ombudsmanden efter at have modtaget tre klager på virksomheden forberedte et brev til Virksomhed IVS 1. Hun huske, at der blev taget udgangspunkt i en klage i brevet, men de havde fået tre klager i alt.

Det var hende eller hendes daværende kollega som gennemgik Hjemmeside 1. Ombudsmanden fik på det tidspunkt mange klager over abonnementsfælder på en lang række af butikker. De sender en orientering til virksomheden, når de modtager tre klager. De begynder ikke med at bevissikre, fordi det er relativt stort arbejde, men de sender et brev og en vejledning til virksomheden.

De har forsøgt at lave en grafisk vejledning, som kan hjælpe virksomhederne til, hvad der skal fremgå af deres hjemmesider. De anvender en standardtekst i brevene. Medarbejderne hos Forbrugerombudsmanden gennemgår en hjemmeside ved at gennemføre et køb. De gennemgår de forskellige steps, som de skal igennem, inden købet er gennemført.

Brevet, de sender til virksomheden, skal ses som en hjælp, så virksomheden kan rette op på manglerne. Når de modtager en klage, følger de en proces, som er godkendt af Forbrugerombudsmanden. Når de modtager tre klager på en abonnementsløsning, hvor forbrugeren ikke ser abonnementet, sender de et brev. Det er et konceptbrev.

Det er en sagsbehandler hos Forbrugerombudsmanden, som bestemmer, hvilket brev der skal sendes ud. Hun kan ikke huske, om hun foretog vurderingen på brevet, der blev sendt til Virksomhed IVS 1, eller om det var hendes kollega. Hvis man bliver bundet til et abonnement ved at købe en vare, skal det fremgå tydeligt. Hvis ikke kunden bliver orienteret om dette, er det i følge Højesteret i strid med

side 20

markedsføringsloven. Når de i brevet til virksomheden anfører, at teksten skal være ”tydelig fremhævet form” betyder det, at teksten vedrørende abonnement skal fremstå lige så tydelig som prisen. Fristen i brevet er en intern frist, hvor de følger op på, om der er sket rettelser på virksomhedens hjemmeside. Foreholdt den fil2, side 4133, oprettede hun en sag i september 2020, hvor hun foretog bevissikring.

De fik 12 klager i løbet af september 2020. Klagerne indeholdt sommetider skærmprint. Klagerne handlede om flere forskellige ting, men mange af dem vedrørte oprettelse af et abonnement. De foretog en høring af virksomheden. Forbrugsombudsmanden fører selv en del sager, hvorfor hun begyndte at bevissikre med henblik herpå. Foreholdt fil2, side 4150, skærmprint, er det hende, der udarbejdede dokumentet.

Billederne tog hun fra en klage, der var modtaget den 14. september 2020. Hun skrev teksten i dokumentet. Hun gennemgik virksomhedens handelsbetingelser. Foreholdt fil2, side 4151, skærmprint, er det et screenshot fra en klage. Det skal fremgå af denne side, at der er tale om et abonnement. Det må ikke være vildledende.

Foreholdt fil2, side 4133, tidslinje, har hun forklaret, at de også modtog en klage den 18. september 2020. De modtog i alt 274 klager. Hun foretog bevissikring, da de modtog klagen den 18. september 2020. Foreholdt fil2, side 4134, skærmprint, er det et produktoverblik. Man kan se hvilke produkter, man kan købe på Hjemmeside 1. De havde særligt fokus på vippeserummet, da det specielt var det, som de fik klager på.

Foreholdt fil2, side 4136, handelsbetingelser, hæftede hun sig ved, at der stod ”gratis” samtidig med, at der var angivet en pris. Der stod ”bestil gratis serum” , men der var ikke oplysninger om, at der blev tegnet et abonnement ved køb. Der var angivet ”225 kr./md.” . Denne del af teksten skulle efter Forbrugerombudsmandens opfattelse fremgå med samme tekststørrelse som prisen.

Der må ikke stå "gratis serum", idet kunden bandt sig til et abonnement. Hun vurderede, at der var tale om vildledende markedsføring. Det konstaterede hun ved skriftstørrelsen, placeringen af teksten, og at man bandt sig til et abonnement. Forbrugerombudsmanden har haft en del sager om vildledende markedsføring, hvor Vestre Landsret er enig i dette.

Foreholdt fil2, side 4135, produktside, har hun forklaret, at man via linket blev bundet til abonnement. Foreholdt fil2, side 4136, har hun læst handelsbetingelserne igennem. Hun fremhævede ”Generelt om abonnement” i høringsbrevet, da hun selv var i tvivl om, hvad det betød. Forbrugerombudsmanden bruger handelsbetingelserne til at se, hvad virksomheden mener, som gør sig gældende.

Hun kunne se, at ordlyden var forskellig fra produkt til produkt. De gik ikke så højt op i, hvad der stod i handelsbetingelserne, da det skulle fremgå tydeligt af den side, hvor købet skulle foretages. Det var en væsentlig oplysning, at kunderne bandt sig til et

side 21

abonnement, så det var ikke nok, at det fremgik af handelsbetingelserne. Foreholdt fil2, side 4137, kundeinformation, har hun forklaret, at det er siden, hvor kunden skal afgive sine oplysninger. Hun gennemgik om, der var noget på siden, som ikke opfyldt reglerne. Det fremgik tydeligt, at prisen var 35 kr., men det fremgik ikke, at kunden blev tilmeldt et abonnement.

Det var vildledende, da det ikke fremgik lige så tydeligt som prisen. Foreholdt fil2, side 4139, skal det på betalingssiden fremgå meget tydeligt, at der var tale om et abonnement. Det har Højesteret udtalt i en dom fra 2023. Foreholdt fil2, side 4133, tidslinje, har hun forklaret, at hun i september 2020 arbejdede på en høring til virksomheden. Hun var også i gang med at gennemgå klagerne.

Klagerne omhandlede mange forskellige ting, så hun kunne ikke bruge det standardbrev, som hun plejede. Flere klagede over, at pengene blev trukket, inden varerne var afsendt, at der blev oprettet abonnementer på unge under 18 år, og at der blev hævet penge fra kundes konto to gange for det samme. Der var mange punkter og problemstillinger, der skulle gennemgås.

Hos Forbrugerombudsmanden blev de i begyndelsen af oktober 2020 enige om, at skære sagen til, da der blev ved med at komme nye klager og problemstillinger. Høringsbrevet til Virksomhed IVS 1 blev sendt den 7. oktober 2020. Foreholdt fil5, side 67 og 68, høring, har hun forklaret, at det er normal praksis, at Forbrugerombudsmanden sender klagerne med til virksomheden.

Hun mener, at de sendte alle klagerne med til Virksomhed IVS 1. Hun kan ikke huske, om klagen fra 2019 var sendt med. Hun er normalt ansvarlig for klager vedrørende uønskede abonnementer, men mange af klagerne handlede også om andet, men hun modtog alle klagerne på Virksomhed IVS 1 Flere af klagerne gik på flere forskellige problemstillinger. Det hele blev samlet ved hende.

Det var både markedsføringen på Facebook og hjemmesiden, som var vildledende. Det samme gjorde sig gældende for bestillingsforløbet. Kunderne skrev, at de havde set en annonce på Facebook, hvorefter de blev linket videre til hjemmesiden. Forbrugerombudsmanden forventer ikke at få svar fra de virksomheder, som modtager et høringsbrev.

Forbrugsombudsmanden får ca. 8000 henvendelser om året og forventer, at de virksomheder, som vil overholde reglerne, retter ind. De gør virksomheden opmærksom på, at der med høringen er oprettet en egentlig sag, som ofte vil føre til en politianmeldelse og en straffesag.

Foreholdt fil5, side 68, høring, har hun forklaret vedrørende punktet ”Forbrugerombudsmanden vurdering” , at det fremgik af Virksomhed IVS 1's handelsbetingelser, at der var tale om et abonnement. Det er ombudsmandens vurdering, at der skal gøres opmærksom på, at der tegnes et abonnement både før, under og efter et køb.

Efter købet får man ofte en ordrebekræftelse fra virksomheden, og her skal det også fremgå, at der er oprettet et abonnement. Hun lavede løbende skærmprint, da der ofte sker ændringer på firmaernes hjemmesider. Hun har den 1. oktober 2020 været på Virksomhed IVS 1's hjemmeside flere gange for at lave skærmprint. Hun modtog to klager denne

side 22

dag. Hun kan ikke huske, om hjemmesiden havde ændret sig. Foreholdt fil5, side 71, høring, har hun forklaret, at når hun skriver ”eller evt. via et socialt medie” betyder det, at det også skal fremgå der, at der er tale om et abonnement. De gennemgik forskellige sociale medier for annoncer. Hun mener, at Virksomhed IVS 1 havde flere aktive annoncer på Instagram.

Forbrugerombudsmanden havde dengang ikke en profil på Instagram, så medarbejderne anvendte deres private profiler til at gå ind på firmaernes hjemmesider. Forbrugerombudsmanden tog derfor ikke dengang skærmprint med fra Instagram i straffesager. Hun satte den røde pil ind i teksten for at gøre opmærksom på, at det præcis var denne tekst, som der skulle tydeliggøres.

Abonnementet skulle anføres som et ”selvstændigt produkt” på hjemmesiden. Det betyder, at hvis man tilmeldes et abonnement ved køb, skal det være på lige vilkår med en anden vare. I kurven skal det derfor fremgå, at der er to varer frem for en. Medarbejderne hos Forbrugerombudsmanden undersøgte også hjemmesider om aftenen, da firmaerne ofte ændrede deres hjemmesider udenfor Forbrugerombudsmandens åbningstid.

Hun kan ikke huske, om dette også gjorde sig gældende for Virksomhed IVS 1 og Hjemmeside 1. Vidnet har forklaret vedrørende ”uden binding” , at hun ikke selv havde set, at der stod ”uden binding” , men det fremgik af en klage af 14. september 2020. De fik også en klage den 18. september 2020 med samme tekst. De kunne konstatere, at teksten på hjemmesiden havde ændret sig, da de selv foretog en bevissikring.

Hun læste handelsbetingelserne på hjemmesiden. Der stod, at man fik tilsendt to produkter i oktober 2020, men dette var også sket for forbrugere, som havde indgået aftale i juni 2020. Kunderne kunne ikke være bundet af aftalen og havde ret til at få deres penge retur. Forbrugerombudsmanden ville gøre Virksomhed IVS 1 opmærksom på, at der skulle rettes op på vilkårene om binding.

Hun modtog en mail fra Tiltalte 2 den 13. oktober 2020, hvor han skrev, at han havde rettet Virksomhed IVS 1's hjemmeside. Hun besvarede Tiltalte 2's mail. Hjemmesiden levede forsat ikke op til kravene. Hun havde en telefonsamtale den 23. oktober 2020 med Tiltalte 2. De talte om, hvad en høring betød. Hun vejledte ham i, hvordan de skulle forholde sig til høringen.

De aftalte, at hun sendte en mail til ham med et link til høringen. Det gjorde hun den 26. oktober 2020. Foreholdt fil2, side 4133, tidslinje, har hun forklaret, at det var en tidslinje, som hun brugte til at have overblik over Virksomhed IVS 1's hjemmeside. Det er et redskab, hun ofte bruger, da der ofte sker ændringer på hjemmesider efter et høringsbrev.

Det er en begyndende forberedelse af en eventuel senere straffesag hos Forbrugerombudsmanden. Hun var inde på hjemmesiden den 23. oktober 2020. Hun har ikke beviser for, at hun var derinde, men det har hun i forbindelse med udarbejdelse af bevissikringen og høringen. Hun foretog bevissikring den 15. december 2020. De fik klager i oktober 2020. Flere af klagerne handlede om, at de var blevet bundet til et

side 23

abonnement. Flere af klagerne indeholdt skærmprint. De kunne se af de medsendte skærmprint, at der ikke var oplysning om abonnement og binding. Dette havde tidligere fremgået af handelsbetingelser, så de konstaterede, at dette måtte være fjernet. I november 2020 afsagde Østre Landsret en dom, som var med til at ændre Forbrugerombudsmandens praksis, hvorefter alle verserende sager blev revurderet.

Forbrugerombudsmanden tog derefter stilling til, hvornår noget var bedrageri med deraf følgende politianmeldelse og tiltalerejsning ved Anklagemyndigheden, og hvornår det var vildledende markedsføring, hvor Forbrugerombudsmanden selv kunne føre sagen ved retten. De gennemgik alle de sager, de havde. De politianmeldte 15 netbutikker for overtrædelse af markedsføringsloven og 20 netbutikker for bedrageri.

De overvejede på det tidspunkt at anmelde Virksomhed IVS 1 for bedrageri, da der var blevet fjernet oplysninger fra hjemmesiden trods høring og telefonsamtale med Tiltalte 2. Foreholdt fil2, side 4141 og 4142, skærmprint af hjemmeside ved bevissikring den 15. december 2020, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om der var flere produkter end de tre, som var vist på skærmprintet.

Hun havde fokus på tilbuddet til 35 kr. for vippeserum. De modtog også klager over Black Friday tilbud og over tilbud grundet emballageskift. Hun kan ikke huske, de enkelte beløb på alle klagerne. Foreholdt fil2, side 4143-4144, skærmprint af produktside og handelsbetingelser fra samme bevissikring, har hun forklaret, at hun selv gennemlæste betingelserne. Produkterne var tidligere angivet som gratis produkter.

Mange kunder klagede over, at de havde bestilt et produkt til 35 kr., og ikke tegnet et abonnement. Hun mener ikke, at der stod noget i handelsbetingelserne om produktet til 35 kr. Foreholdt fil2, side 4145, skærmprint af indkøbskurv fra samme bevissikring, har hun forklaret, at hun hæftede sig ved, at der stod ”Gratis vippe- og brynserum” . Produktet skiftede navn fra produktsiden til indkøbskurven.

Foreholdt fil2, side 4149, skærmprint af "Fuldfør bestilling" fra samme bevissikring, har hun forklaret, at der stod, at produktet var gratis, men der var også angivet en pris på 35 kr. Hun har løbende været inde på Virksomhed IVS 1's hjemmeside, men hun kan ikke huske de specifikke datoer. Hun har besøgt hjemmesiden den 15. december 2020, når det er angivet på skærmprintet.

Hun lavede ikke en vurdering af , om teksten på knappen var tydelig nok. Det blev ændret i januar 2021. Hun holdt juleferie og kiggede ikke på Virksomhed IVS 1's hjemmeside i perioden. Hun lavede automatisk bevissikring den 4. og 5 januar 2021, hvor hun kunne se, at der var ændret i teksten på hjemmesiden. Hun mødte efter juleferien ind til flere hundrede klager fra Virksomhed IVS 1's kunder.

Forbruger-ombudsmanden udsendte den 22. december 2020 en offentlig advarsel om Hjemmeside 1, da de konstaterede, at der var fjernet oplysninger fra hjemmesiden, og da de havde modtaget yderligere klager. Hun tjekkede om hjemmesiden var bragt i orden, inden advarslen blev udsendt.

side 24

Foreholdt fil2, side 1284 – 1289, handelsbetingelser, har hun forklaret, at hun kan huske, at handelsbetingelserne ændrede sig i januar 2021. Der stod, at handelsbetingelserne var opdateret 25. november 2020, men i bevissikringen fra december 2020 kunne hun se, at de ikke var opdateret. Der var blevet opdateret på priserne.

Foreholdt fil2, side 4133, tidslinje, har hun forklaret, at der var blevet ændret i teksten, men der var stadig ingen oplysninger om abonnementet i indkøbskurven. De blev kontaktet af politiet, som fortalte, at de også havde fået anmeldelser på Hjemmeside 1. Hun fortalte politiet, at For-brugerombudsmanden havde overvejet, om det var bedrageri. Det blev en politisag fra starten af januar.

Det startede med at være en overtrædelse af markedsføringsloven til at være en politisag om bedrageri. Forevist video har hun forklaret, at det er hende, som optog videoen, mens hun bevægede sig rundt på Virksomhed IVS 1's hjemmeside. Hun gik på Trustpilot, som en del af bevissikringen i den type sager.

Det har betydning for Forbruger-ombudsmanden, hvor mange forbrugere virksomhederne rammer udover de forbrugere, der klager. Hun bevissikrer også via Trustpilot for at se, om virksomheden har 1-stjernet anmeldelser. Ved gennemgangen af Trustpilot, hæftede hun sig ved, hvad forbrugerne havde købt og skrevet om leveringsbetingelserne. Hun gennemgik typisk de dårlige anmeldelser.

Hun vurderer på, hvornår en klage er indgivet, og om klagerne er jævn fordelt, eller om de samler sig i perioder. Det giver hende et overblik over, hvad der foregår. Hun optog, hvad hun undersøgte på hjemmesiden og Trustpilot. Det gør hun ofte, så de kan se, hvilke ting, de har undersøgt. Hun så på, hvilke annoncer virksomheden havde igangsat. Det fremgik af annoncebiblioteket på Facebook.

Her kan man se, hvornår annoncerne er offentliggjort og hvilke medier, de er aktive på. Hun konstaterede, at Hjemmeside 1 havde to sider på Facebook, som så relativt ens ud. Den ene var oprettet den 18. juli 2019 og den anden den 6. november 2020. Der var flere aktive annoncer på den ene side.

I sommeren 2019 var der annoncer fra Hjemmeside 1, men i november, hvor de fik mange klager, havde Hjemmeside 1 oprettet en ny side med navnet Hjemmeside 2. Det var relevant at se, hvor mange sider virksomheden havde. Hun hæftede sig ved oprettelsestidspunkterne. Hun tror, at en annonce forsvinder, når den slettes, men hun ved ikke, hvordan det foregår.

Der var ikke nogen eksponering fra Hjemmeside 2 fra 6. november 2020. Hun kan ikke huske, hvor mange sider Virksomhed IVS 1 havde med Produkt 1, men der var i hvert fald to sider med annoncer. Der kunne godt have været tre sider. Hun undersøgte de sider, som kom frem ved søgningen.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner og foreholdt fil2, side 4135, skærmprint af produktside, har hun forklaret, at Forbrugerombudsmanden mener, at denne side er i strid med markedsføringsloven. Højesteret har afsagt en dom vedrørende en lignende sag. Sagen drejede sig om forbrugeraftalelovens § 8 og § 12. Den konstaterede, at man som forbruger

side 25

har ret til at få sine penge tilbage, hvis virksomheden ikke giver de oplysninger, som kræves efter lovgivningen. Forbrugerombudsmanden har ikke haft andre sager mod Hjemmeside 1 end nærværende. Vurdering af Hjemmeside 1's markedsføring var baseret på markedsføringsloven § 5 og § 6. Hun bed mærke i, at prisen stod med store tal, og at der ikke stod, at man blev tilmeldt et abonnement ved at bestille et gratis serum.

Abonnementet skulle fremgå lige så tydeligt som prisen. Hun foretog bevissikring den 15. december 2020, hvor hun læste betingelserne igen. Hun kan ikke huske, hvad hun konstaterede dengang. Hun konstaterede i januar 2021, at der var ændringer på hjemmesiden, som hun ikke tidligere havde set. Der stod noget med introtilbud og vilkår. Hun kan ikke huske den præcise ordlyd.

Hun har skrevet, at oplysninger om abonnement fremgår af knappen ”bestil” . Hun søgte på Produkt 1 på Facebook og undersøgte de sider, der havde samme logo. Der var forskellige kampagner på Facebook. Hun vil kalde det for sider på Facebook. Der kan godt køres flere forskellige kampagner samtidig. Hun så, at Hjemmeside 2 havde annoncer den 17. december 2020.

Der var to aktive annoncer på Facebook, Instagram, Messenger og et andet medie. Produkt 1 kørte en kampagne grundet emballageskift. Der stod nogenlunde samme tekst i de to kampagner. Hun kan ikke huske, hvornår hun foretog bevissikring, men det fremgår af de skærmprint og videoer, som hun optog. Hun lavede også en bevissikring den 1. oktober 2020.

Hun kan kun svare på, hvad hun har bevissikret via video og skærmprint. Hun ved ikke, om der var mere end to kampagner. Hun ved ikke, om det var forskellige kampagnerne eller om forbrugerne kaldte det noget forskelligt i deres klager. Hun kan ikke huske, om hun undersøgte alle annoncerne. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han blev bekendt med Virksomhed IVS 1 i 2019.

Det var Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der gjorde ham bekendt med selskabet. Han kender Tiltalte 1 tilbage fra 2018. Deres kendskab til hinanden var en blanding af venskab og forretning. De lærte hinanden at kende gennem forretning. Han lærte Tiltalte 2 at kende gennem Tiltalte 1 til en fredagsbar i København. Han blev introduceret til Virksomhed IVS 1 i 2019.

Han kan ikke huske, hvad han da fik at vide om Virksomhed IVS 1. Han tror, at det var Tiltalte 2, der stod for Virksomhed IVS 1. Tiltalte 2 havde en virksomhed, som hed Virksomhed. Han mener, at det var en virksomhed i samme boldgade som Virksomhed IVS 1. Virksomhed IVS 1 var i gang, da han blev introduceret for selskabet. Han mener, at det var Vidne 1, som var stifter eller ejer.

Han ved ikke, om Tiltalte 1 var med i Virksomhed IVS 1 fra starten. Han mener, at det var Person 2 og Tiltalte 2, som stod for virksomheden. Han kan ikke huske, hvem der gjorde hvad. Han kan ikke huske konstellationen i Virksomhed IVS 1. Det kan godt være, at de kørte det sammen. De lavede en partneraftale. Han ved ikke, hvordan forholdene i Virksomhed IVS 1 var.

De introducerede ham for selskabet, da han arbejdede som markedsføringskonsulent. Han arbejdede i sit eget Virksomhed ApS 1. De bad ham om at lave en marketingstrategi og om opsætning på sociale

side 26

medier. Han talte både med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 om det. Han mener, at det var i 2018 – 2019. Han mener ikke, at Person 2 var en del af det, da de indgik partneraftalen. Han havde sit eget selskab og sin egen kundegruppe, men han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kunne godt lide at arbejde sammen. De lavede derfor en partneraftale. De ville få en del af overskuddet alt efter, hvordan det gik.

Partneraftalen kunne laves om til en ejeraftale, men det gjorde den ikke. Han mener, at han i følge ejeraftalen skulle have 10 % af virksomheden. Han mener, at både Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var ejere af Virksomhed IVS 1. Han talte med dem begge om en ejeraftale. Han kan ikke huske, hvor meget de hver skulle afgive. Han tror, at de begge skulle afgive nogle procenter.

Foreholdt fil2, side 251 - 253, ejeraftale, har han forklaret, at Virksomhed ApS 5 var hans holdingselskab. Han kan ikke huske, hvornår ejeraftalen var udarbejdet. Han mener, at det var i 2018. De drøftede arbejdsfordelingen mellem dem. Han husker, at der var et ekstra bilag i partneraftalen. Ejeraftalen ville kun blive aktiveret, hvis partneraftalen blev overholdt. Det er hans underskrift, som er på ejeraftalen.

Partneraftalen gik ud på, at hvis de kunne lide at arbejde sammen og synes, at det var sjovt, kunne de aktivere ejeraftalen. Ejeraftalen blev ikke aktiveret. Han mener, at det var i begyndelsen af 2019. Han blev introduceret til et anden virksomhed, som han blev CEO i. Han lagde en større investering i den virksomhed, så hans interesse lå der og ikke i Virksomhed IVS 1.

Samarbejdet med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev ikke som forventet. Han trådte derfor ud af virksomheden. Tiltalte 1 samarbejdede ikke med den virksomhed, som han havde investeret i. Den hedder Virksomhed ApS 6. Han blev medejer af Virksomhed ApS 6 i 2020, men de startede samarbejdet i 2019. Han nåede ikke at få en del af ejerskabet i Virksomhed IVS 1. Han arbejdede med dem i et år.

Han mener, at det var Tiltalte 2, der var den daglige direktør i virksomheden, mens Tiltalte 1 leverede ydelser til Virksomhed IVS 1, ligesom han gjorde. De snakkede sammen om markedsføring, kundeservice og lager. Han kan ikke huske, om de indgik fortrolighedsaftale vedrørende projekterne. Foreholdt fil2, side 245, fortrolighedsaftale, har han forklaret, at han blev vist dokumentet, som noget af det første.

De havde mange ideer, og han arbejdede sammen med andre kunder, så det var normalt for ham ikke at dele fortrolige oplysninger. Han mener, at aftalen blev indgået mellem ham og de to andre. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde ideerne og ville gerne dele dem med ham. Han kan ikke huske, om han underskrev. Deres kommunikation foregik oftest via Facebook.

Han har også været på besøg i Randers, hvor de alle tre var til stede sammen med nogle ansatte. Tiltalte 1 kom med sparring til møderne. Tiltalte 1 stod for kontakten med influencere og sørgede for, at de leverede, det de skulle. Han mener ikke, at Tiltalte 1's rolle ændrede sig undervejs i forløbet. Han forlod Virksomhed IVS 1. Han lavede ikke en overlevering til andre.

Han tror, at han spurgte dem, hvordan det gik med Virksomhed IVS 1, men ellers havde de ingen dialog efterfølgende. Han mener, at han trådte ud af virksomheden i 2020, da han

side 27

fik muligheden i Virksomhed ApS 6. Han ville gerne lave noget andet, og det gik ikke så godt med omsætningen i Virksomhed IVS 1 i sommeren 2020. Han mener ikke, at der var kommet klager af betydning. Han blev efterfølgende bekendt med, at der kom klager over virksomheden. Han læste en artikel om Virksomhed IVS 1. Han vidste, at noget var "helt off" i forhold til, da han forlod Virksomhed IVS 1.

Han mener, at der stod i overskriften, at Hjemmeside 1 var en abonnementsfælde. Det var ikke sådan, det foregik, da han var en del af det. Der var både salg og mulighed for abonnement, da han var med i Virksomhed IVS 1. I starten solgte de produkter, men flere var begyndt at tilbyde abonnement, så de tænkte, at det var en smart løsning.

Han mener ikke, at de markedsførte produktet, så kunden også skulle købe et abonnement, men det fremgik af hjemmesiden. Man kunne vælge, om man ville købe et abonnement eller foretage et enkelt køb. Han tror ikke, at han kiggede på hjemmesiden efter, han forlod Virksomhed IVS 1. Han kan ikke huske, om han var i kontakt med Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 efterfølgende.

Han kunne stadigvæk se deres omsætning og kundeanmeldelser. Han kan huske, at han i 2020 så, at de havde fået en stor omsætning. Han skrev til dem, at han kunne se, at det gik godt. Han læste efterfølgende nogle negative artikler og kommentarer om Virksomhed IVS 1. Foreholdt fil2, side 273, iMessage korrespondance, har han forklaret, at Tiltalte 2 skrev til ham, om han kunne afmelde Manychat.

Det var software, som de brugte til at oprette annoncer med. Tiltalte 1 var med i chatten, da dialogen altid foregik mellem dem alle tre. Han kan ikke huske, hvad beskeden ”Det vælter i dårlige kommentarer og performance bliver smadret” gik ud på. De havde kun Virksomhed IVS 1 til fælles, så det kunne ikke omhandle andre virksomheder. Foreholdt fil2, side 285, har han skrevet sådan, fordi han læste, at folk var sure.

Det kunne han læse i kommentarfeltet på annoncerne på Facebook. Han spurgte, fordi han var nysgerrig på, hvad der foregik. Foreholdt fil2, side 286-288, kan han ikke huske, hvorfor han skrev, om der ikke var kommet nyt på CVR. Han ved ikke, hvorfor han svarede ”wtf” . Han kan ikke huske, om han så et brev fra Forbrugerombudsmanden til Virksomhed IVS 1.

Foreholdt fil2, side 290, mener han, at beskederne omhandlede Facebook. Når en side fik dårlige anmeldelser på Facebook, lukkede Facebook ned for siden. Han gjorde dem opmærksom på, at Facebook kunne lukke deres side. Han fik notifikationer fra Facebook, da han stadig var tilknyttet kontoen. De var stadig gode venner, så han vil gerne oplyse dem om, at det kunne ske, fordi han selv havde kendskab til det.

Foreholdt fil2, side 291, havde Facebook et system med en score fra 1 – 5. Den var baseret på anmeldelser. Hvis en side fik dårlig feedback og kom under en score på 2, lukkede Facebook dengang kommentarfeltet, så virksomheden ikke kunne besvare kommentarerne. Det findes ikke mere. Man kunne ikke oprette en ny side, da Facebook ville genkende en.

Han ved ikke, om det kunne lade sig gøre at oprette en ny sider, hvis man kaldte sig noget andet. Han havde ikke adgang til Virksomhed IVS 1's bankkonto, men han havde adgang til Shopify. Han kunne se omsætning og ordrestatus. Han kan ikke huske, om de snakkede om, at han skulle have adgang til selvbetjeningsløsningen til Danske Bank.

side 28

Foreholdt fil3, side 126, engagementsoversigt, har han forklaret, at det godt kan passe, at han stod som bruger af selvbetjeningsløsningen til banken, men han var aldrig derinde. Han fik en kodegenerator, men han brugte den aldrig. Han stod for markedsføring. Han sendte en faktura til Tiltalte 2, når han skulle have betaling for sit arbejde. Fakturaen blev betalt via bankoverførsel.

Han havde tre ubetalte fakturaer, inden han stoppede. Han vidste, at økonomien ikke tillod, at Virksomhed IVS 1 kunne betale ham pengene. Det var mindre beløb, så han sagde, at Virksomhed IVS 1 ikke skulle betale. Han ved ikke hvilket system, Virksomhed IVS 1 brugte til økonomistyring. Han kender Vidne 2, men han mener ikke, at han kommunikerede med ham om betaling.

Adspurgt af advokat Thomas Fogt har vidnet forklaret, at Virksomhed IVS 1 opkøbte et varelager. De vidste, at der ikke var så mange, der solgte dette produkt og øjnede en mulighed på markedet. Han synes, at det lød som en god mulighed, da markedet var åbent. De indgik en partneraftale. Han kan ikke huske, hvad der præcis stod i den. Han skulle lave markedsføringsannoncer.

Tiltalte 1 stod for kommunikation med influencere, og Tiltalte 2 var direktør. Det er normalt, at man skal underskrive en fortrolighedsftale, når man skal lave forretning sammen. Han har adgang til mange tal og følsomme data. Han kan ikke huske, om partneraftalen blev skrevet under, men det tror han, at den gjorde. Han sendte partneraftalen til politiet, da han blev sigtet.

Han er indstillet på at genfremsende partneraftalen til anklageren. Han sendte partneraftalen til en betjent ved Østjyllands Politi. Det var ham, som sigtede ham. Han mener, at han sendte den i december 2021. Det kan godt passe, at betjenten hed Navn 3. Ejeraftalen kan forstås, som en hensigtserklæring. Der var ikke et udkast til en overdragelsesaftale. Han mener, at de lavede partner- og ejeraftalen samtidig.

Han mener, at fortrolighedsaftalen blev underskrevet et par måneder tidligere. Han var sammen med Tiltalte 1 i alt 4-5 gange. De drøftede, hvordan det gik. Det var status- og performancemøder. De snakkede om, om de skulle indføre en abonnementsløsning. Han havde lidt erfaring med abonnementsløsninger, da Virksomhed ApS 6 er hundefoder på abonnement. Han kan ikke huske, om der blev truffet beslutninger på møderne.

Han sagde sin mening. Han snakkede med Tiltalte 1 om forretning og markedsføring. Han valgte at stoppe i selskabet omkring sommeren 2020. På supplerende spørgsmål fra anklageren og foreholdt fil2, side 666, næstsidste og sidste afsnit, afhøringsrapport, har han forklaret, at det ikke er helt korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Han anmodede om en genafhøring, da der var noteret mange ting forkert.

Han fortalte dem om partneraftalen. Politiet kom med ejeraftalen. Den havde i hans hoved ingen betydning, da det var partneraftalen, som var gældende. Han mener, at politiet har noteret tingene anderledes, end de blev fortalt. Der stod blandt andet, at han aldrig blev betalt, men det passer ikke, da han blev betalt. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han kender Tiltalte 2. Han lærte ham at kende i gymnasietiden.

Han mener, at det er 7-8 år siden. De var venner. De hilser i dg på hinanden, hvis de mødes. Han kender også

side 29

Tiltalte 1 fra gymnasietiden. De havde en fælles vennekreds. Han kan ikke huske, hvornår han blev bekendt med Virksomhed IVS 1. Han blev ansat i Virksomhed IVS 1. Det var Tiltalte 2, der stod for hans ansættelse. Han arbejdede tidligere på Virksomheds lager, som også var Tiltalte 2's virksomhed. Han arbejdede sammen med Tiltalte 1, da han havde et markedsføringbureau, som de brugte.

Han har ikke været ansat i Tiltalte 1's firma, Virksomhed ApS 3. Tiltalte 1 havde et samarbejde med Virksomhed IVS 1 i form af markedsføring og sparring. Han hjalp Tiltalte 1 med at kommunikere med influencere. Han fungerede som blæksprutte og havde forskellige arbejdsopgaver. Han lavede markedstføringsampagner, men hjalp også til på lageret. Han sorterede bilag, men han kan ikke huske, hvornår han gjorde det.

De havde en mappe med bilag på kontoret. Han kan ikke huske opgaven, men det var sorteringsarbejde. Han kan huske, at der var et andet bureau på opgaven. Han kan ikke huske, om de havde et regnskabsprogram, hvor bilagene skulle noteres. De havde banktransaktioner og bilag, som de skulle sikre sig, passede sammen. Han kan ikke huske, om han havde et ark over transaktioner. Han sad med fysiske bilag.

Det som foregik via Shopify, havde han ikke noget med at gøre. Han kan huske, at der kom et bureau, som skulle automatisere processen. Han mener ikke, at der var en revisor tilknyttet. Han kender regnskabsprogrammet Economic, men han kan ikke huske, om de anvendte det i Virksomhed IVS 1. Han arbejdede kun med bilagene i kort tid. Han kan ikke huske, om det var i starten af hans ansættelse eller i slutningen.

Han kan ikke huske, om han havde en adgang til systemet. Tiltalte 2 gav ham udprintene. Han stod ikke for oplæringen af nye medarbejdere, men de hjalp hinanden alle sammen. Han var ikke bekendt med, om Tiltalte 1 oplærte nye medarbejdere. Foreholdt fil2, side 248-249, oversigt over koncepter, har han forklaret, at han tror, at Virksomhed og Virksomhed IVS 3 blev drevet sammen.

De andre koncepter kørte ved siden af, men blev aldrig til noget stort. De anvendte Webshipper til håndtering af fragt, så han tror, at der var en introduktion til dette. Det kan godt være, at han skulle forklare det til nye medarbejdere. Foreholdt fil2, side 250, foto, har han forklaret, at personerne på billedet ikke alle var ansatte, men de var med til strategimødet. Billedet viser Person 3.

Han var ansat som grafiker. Der var en Vidne 3 mere, som stod for administrative opgaver og kundeservice, Vidne 1 stod for Facebook, Person 7 stod for fragt og lager, og Person 6 var ansat på lageret. Tiltalte 1 og Vidne 1 leverede markedsføring til Virksomhed IVS 1 fra hver deres firma. De fakturerede Virksomhed IVS 1 for ydelserne. Han stod også for markedsføringen i et vist omfang.

Han mener ikke, at de snakkede så meget om formuleringen af teksten på deres annoncer, men han var med til at lave nogle billeder. Foreholdt fil2, side 4142, produktoverblik, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvem der lavede de specifikke billeder. De var flere om det. De lavede tilbud, som kom op som et blikfang. De snakkede kun kort om, hvordan abonnementsløsningen skulle håndteres.

Han kan ikke huske, om de skrev noget om abonnement i annoncerne. Han mener, at det stod på hjemmesiden. Han var stadig ansat i december 2020. Han mener, at han stoppede i virksomhed i januar 2021. Han stoppede, da Virksomhed IVS 1 gik konkurs. Han kan

side 30

ikke huske, om han dengang var klar over, om det var et køb af et enkelt produkt eller et abonnement, som man købte ved juletilbuddet. Han kan ikke huske, at han blev oplyst om brevet fra Forbrugerombudsmanden. De var flere om at opdatere hjemmesiden. Han kan ikke huske, om der var nogen, som havde ansvaret for opdateringen. Han og Person 3 har opdateret noget af hjemmesiden, men han ved ikke, hvem gjorde hvad.

Han tror, at han har været med til at skrive i handelsbetingelserne. Han tænker, at de har drøftet opdateringer i handelsbetingelserne, men han kan ikke huske det. Foreholdt fil2, side 1305, handelsbetingelser, kan han ikke huske, at kunderne fik flere produkter grundet Corona. Han kan huske, at de havde leveringsproblemer, men han kan ikke huske, hvem det skrev det i handelsbetingelserne.

Han ved ikke, om man selv kan rette i handelsbetingelserne. Han ved ikke, om han har rettet i opdateringsdatoen. Foreholdt fil2, side 1284, handelsbetingelser, kan han ikke huske, om de talte om et introtilbud. Han kan huske, at det gav nogle problemer for kundeservice. De fik travlt. De fik klager, da folk ikke var bekendt med, hvad de gik ind til. Han tror, at alle ansatte så klagerne.

Han mener, at de lavede et oplysende svar, som et standardsvar til kunderne. Han kan ikke huske, om de kiggede på, hvornår hver enkelt kunde havde tegnet et abonnement. Han tror, at alle var med til at besvare klagerne. Han kan ikke huske i hvilken rækkefølge, de blev besvaret. Han kan ikke huske, om han fik besked på, hvornår de skulle betale penge tilbage, eller om han selv skulle tage beslutningen.

De havde et standardbrev. Han kan ikke huske, om de havde forskellige svar til kunderne. Foreholdt fil2, side 265, kan han ikke huske, om han har set brevet før. Han kan ikke huske, at Virksomhed IVS 1 havde en ansat med navnet Navn 1. Han kan ikke huske, om han brugte sit eget navn. Han mener ikke, at de snakkede om, at de kunne bruge andre navne i brevene.

Foreholdt fil2, side 266, kan han ikke huske, om han har set bilag 1. Han kan ikke huske, om de var inde for at finde billeder, som de kunne sende med til kunderne. Han kan ikke huske, om Tiltalte 2 sagde, hvordan de skulle håndtere klagerne. De fik ekstra timer til at besvare dem. Adspurgt af advokat Thomas Fogt har vidnet forklaret, at han var ansat fra midten af sin gymnasietid til januar 2021.

Han var ansat i hele 2020. Han gik på gymnasiet samtidig med, at han arbejdede for Virksomhed IVS 1. Han havde ikke en fuldtidskontrakt. Han så ikke Tiltalte 1 særligt mange gange på Virksomhed IVS 1. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 var på besøg i 2020. Tiltalte 1 var med ind over kampagnerne. Han havde ikke ansvaret for influencerne, men var support for Tiltalte 1.

Der var også en kvindelig medarbejder og Person 13. Han talte med flere personer om influencerkampagnerne i Virksomhed ApS 3. Det var primært Tiltalte 1, han talte med. De talte kun om influencere og kampagner. Han mener ikke, at de talte om andet eller om ansættelse af medarbejdere. Han mener, at han lavede det samme i Virksomhed IVS 1, da han gik ud af gymnasiet.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han både kender Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han har kendt Tiltalte 2, siden de var 14-15 år. De er stadig venner i dag. Han lærte Tiltalte 1 at kende gennem fælles venner.

side 31

Det var i starten af gymnasiet. Han snakker sjældent med Tiltalte 1. Han blev bekendt med Virksomhed IVS 1, da han fik arbejde der. Han blev spurgt, om han kunne hjælpe med kundebesvarelser og pakning af varer. Han vidste godt, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var selvstændige, men han vidste ikke, hvilke virksomheder de drev. Han blev præsenteret for Hjemmeside 1. For ham er Virksomhed IVS 1 og Hjemmeside 1 det samme.

Han mener, at det var Tiltalte 2, der henvendte sig til ham. Han havde tid i overskud og ville gerne hjælpe dem. Han ved ikke, om Tiltalte 1 havde kontakt med Hjemmeside 1. Han blev ansat omkring slutningen af december. Han kan ikke huske årstallet. Foreholdt fil2, side 625, rapport om ansatte, har han forklaret, at det godt kan passe, at han var ansat fra 20. november 2020 til 19. december 2020.

Han var ansat, da politiet kom for at ransage. Han blev ansat til at refundere penge og stå for kundeservice. Han kan ikke huske, hvem der lærte ham op. Han kan huske, at det var første prioritet at refundere pengene, hvis nogen havde mange produkter, eller hvis det var børn. Foreholdt fil2, side 232, har han ikke set dokumentet over kundesegmenter før. Han mener, at det var den procedure, som de arbejdede efter.

Han var med til at opsige abonnementer. Der kom mange klager. Han kan huske, at de ikke kunne nå at besvare alle klager. Han kan ikke huske, om han fik at vide, hvordan de skulle besvare kunderne. Foreholdt fil2, side 233, mener han, at han brugte den formulering til at besvare kunderne. Det var bare et link, der var sat ind i besvarelsen. Han regnede med, at linket var det rigtige. Han klikkede ikke selv på linket.

Han fik ikke introduktion i, at der kunne være forskellige handelsbetingelser alt efter hvilket produkt, der var tale om. Han fik ikke oplysninger om, at handelsbetingelserne var ændret. Han kan ikke huske, om der stod i klagerne, at handelsbetingelserne var ændret. Han svarede på mange mails, så han kan ikke huske det. Han var med til at pakke produkterne. Han tror ikke, at Virksomhed IVS 1 havde andre produkter.

Han har ikke set de tilbud, som var på hjemmesiden. Kunderne sendte billeder med deres klager. Han kan ikke huske, om der også var billeder af abonnementet. Han klikkede ikke på materialet for at besvare kundens henvendelse. Han opsagde for de kunder, som skrev, at de ville opsige. Han refunderede pengene, hvis kunden var en ung under 18 år, eller hvis der var tegnet flere abonnementer.

De foretog også refundering til nogle, der ikke var under 18 år. Han kan ikke huske hvorfor. De forsøgte at besvare alle mails fra fokuskunder. Fokuskunder var kunder under 18 år og kunder med flere abonnementer. De refunderede også pengene til kunder, som ikke vidste, at de havde tegnet et abonnement. Han kan ikke huske, hvornår de godtog en refundering.

De fik ikke at vide, om der var forskel på hvilke tilbud, de måtte refundere. Refunderingen havde ikke noget at gøre med, om kunderne skrev, at de ville politianmelde dem. Foreholdt fil2, side 265, kan han ikke huske, om der var forskellige kundebreve til forskellige kunder. De behandlede alle ens. Han har muligvis set brevet før, men han kan ikke huske det. Bilagene ligner noget, som han tidligere har set.

Han kan ikke huske, om de havde bilag, som de kunne

side 32

sende med til kunderne. Han var ikke med til redigering af hjemmesiden. Han mødte ikke Tiltalte 1, mens han arbejdede ved Hjemmeside 1. Politiet tog hans computer i forbindelse med ransagningen. Han fik den tilbage igen i starten af januar 2021. Han hentede den selv på politigården. Han hentede den alene. Foreholdt fil2, side 658, kosterrapport, var det en Toshiba computer.

Det er korrekt, at det er hans underskrift på kosterrapporten. Det kan godt passe, at han fik den udleveret den 14. februar 2021. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han kender Tiltalte 2. Han lærte ham at kende, da han blev ansat i Virksomhed IVS 1. Han blev ansat i 2019. Han kender også Tiltalte 1. Han lærte ham at kende senere, da han var i København.

Han var i København med Virksomhed IVS 1 for at besøge Tiltalte 1. Han mener, at det var ½ - 1 år efter, at han blev ansat. Det var første gang, at han mødte Tiltalte 1. Han havde ikke talt med Tiltalte 1 inden. Det var Tiltalte 2, som ansatte ham. Han fik at vide, at han skulle arbejde i kundeservice og hjælpe med at besvare henvendelser. Han skulle også hjælpe med at pakke, hvis der var behov for det.

Han mener, at de var 3-4 ansatte. Det var ham, Person 7, Vidne 4 og en, som han ikke kan huske navnet på. Han mener ikke, at der kom flere ind i kundeservice. Han var ansat i ca. 2 år. Han var ansat, da politiet kom for at ransage. Han arbejdede ved Virksomhed IVS 1, mens han gik på handelsskolen. Han mener, at han arbejdede 10 – 15 timer ugentligt. Han blev introduceret til produkterne.

Virksomhed IVS 1 omfattede Produkt 2, en børste, lidt cremer og Produkt 1. Produkt 2 stoppede på et tidspunkt. Der kom ikke nye produkter til, mens han var ansat. I den sidste tid af hans ansættelse forhandlede de kun Produkt 1. Han mener, at de kun forhandlede Produkt 1 i nogle måneder. Han fik ikke at vide, hvordan hjemmesiden var bygget op. Han kiggede ikke selv på hjemmesiden.

Han blev først introduceret til tilbuddene efter, de var trådt i kraft, eller hvis han modtog en klage fra en kunde. Der var kun et produkt i Produkt 1. Der var ikke forskellige priser på produktet, men der var forskellige tilbud. Han fik at vide, hvornår de kørte tilbud, så han kunne besvare henvendelser. Han kan ikke huske, om de fik ekstra mange henvendelser i sommeren 2020.

Han kan ikke huske, om han så et brev fra Forbrugerombudsmanden. Der kom flere henvendelser fra kunder op til og efter Black Friday. Der var en særlig kampagne i forbindelse med Black Friday. De fik travlt efter Black Friday, hvor flere kunder rykkede for deres varer. Han mindes, at kunderne ventede 3-4 dage mere end normalt. De fik flere henvendelser lige op til nytårsaften og starten af januar.

Henvendelserne drejede sig om, at kunderne ikke var klar over, at de var blevet tilmeldt et abonnement, og at de fik trukket penge løbende. Han snakkede med de andre i kundeservice om henvendelserne. De kontaktede Tiltalte 2, da der kom flere og flere henvendelser. De spurgte ham, hvordan de skulle håndtere henvendelserne.

Han mener, at de fik at vide, at de skulle refundere pengene til dem, som skrev, at de vil have deres penge retur. Han kan ikke huske, om de havde en prioritering over, hvem der først skulle have pengene refunderet. Foreholdt fil2, side 232, husker han ikke, om han har set opdelingen af kundesegmenterne før. Han kan ikke huske, at de anvendte det. Han husker

side 33

det som om, at de skulle returnere penge til alle kunder. Han havde selv et Word dokument med et autosvar, som han brugte til at besvare henvendelserne. Han anvendte både en formulering, som han havde fået af Virksomhed IVS 1, men også en han selv havde formuleret. Foreholdt fil2, side 232, kan han huske, at han brugte en tilsvarende formulering til besvarelse af kundehenvendelserne.

Han kan ikke huske, om han sendte et link med til handelsbetingelserne. Han tror ikke, at han selv læste handelsbetingelserne. Han mener ikke, at der var nogle kunder, som gjorde ham opmærksom på, at der var forskel i handelsbetingelserne. Foreholdt fil2, side 265, kan han ikke genkende layoutet i brevet. De arbejdede oftest i samme indbakke, men man besvarede den mail, som man trykkede på.

Der blev solgt en blanding af enkelt køb og abonnementer i perioden november/december. Han mener ikke, at han sendte noget til kunderne om, at de selv havde godkendt købet. Foreholdt fil2, side 266, har han set bilagene før, men han brugte dem ikke. Han så dem i forbindelse med et juletilbud. De blev klædt på, når der skulle køres tilbud. Han kan ikke huske tilbuddene fra Black Friday.

Foreholdt fil2, side 4142, husker han ikke, om han har set produktoverblikket før. De blev oftest præsenteret for et produktbillede, men han har ikke set skærmprint af hjemmesiden. De så hele billedet med produktet, men ikke priserne. Han så et produktbillede til Black Friday. Han kan ikke huske billedet, men han vil tro, at han har set det.

Foreholdt hjælpebilag F blev medarbejdernes præsenteret for produktbillederne, men han kan ikke huske, hvad der stod på billederne, da det er lang tid siden. De fik henvendelser fra flere kunder. Kunderne skrev, at de ikke havde set, at de havde tilmeldt sig et abonnement. Han kan ikke huske, om der var nogen, der konkret skrev, at de ikke så, at det var et abonnement.

De skulle spørge ind til, hvad deres henvendelse gik på. De brugte formuleringen, som tidligere forevist. Han kan ikke huske, om han var bekendt med, at der var et abonnement tilknyttet produkterne. Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun blev opmærksom på Produkt 1 gennem sin kusine og en veninde, som tidligere havde købt produktet. Hun fandt hjemmesiden ved at søge på Google.

Hun så, at de hav-de et tilbud, og hendes veninde havde sagt, at det var et godt produkt. De af-talte, at hun skulle købe til dem begge. Det var Black Friday tilbud.

Foreholdt fil3, side 530, anmeldelse, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun lavede en anmeldelse til Forbrugerombudsmanden. Foreholdt fil3, side 541, screenshot, har hun forklaret, at det er et screenshot, som hun tog. Hun trykkede på linket med Black Friday tilbud. Hun kan ikke huske præcist, hvad der stod, da hun kom ind på siden, men der stod ikke noget om abonne-ment.

Hun skulle vinge af i handelsbetingelser, inden hun kunne gennemføre købet. Hun læste handelsbetingelserne, men der stod ikke noget om abonne-ment. Der stod, at man kunne vælge at få et produkt hver måned og fragt 35 kr., men der stod ikke noget ved hendes køb om abonnement. Hun tog også screenshot af handelsbetingelserne.

side 34

Foreholdt fil3, side 532, screenshot, har hun forklaret, at det er hende, der har skrevet det med gult. Hun købte produkterne i november 2020. Hun me-ner, at hun købte 10 produkter. Hun købte dem ad to omgange kort tid efter hinanden. Hun tog screenshot af alle handelsbetingelser.

Foreholdt fil3, side 533, screenshot, har hun forklaret, at hun ikke klikkede på rubrikken, hvor der stod 225 kr. Der stod gratis fragt og levering indenfor 24 timer. Hun fik gratis fragt, men produkterne blev ikke leveret inden for 24 timer. Hun modtog produkterne.

Foreholdt fil 3, side 534, handelsbetingelser, har hun forklaret, at der ikke stod noget om introtilbud i handelsbetingelserne. Det var ikke et gratis pro-dukt, da der var angivet en pris. Hun tog screenshot af handelsbetingelserne, fordi hun normalt aldrig køber fra hjemmesider, som hun ikke kender. Hun tager altid screenshot, hvis hun ikke kender hjemmesiden.

Foreholdt fil3, side 540, screenshot af ordreoversigt, har hun forklaret, at hun først fik besked om introtilbud og abonnement i en senere mail. Der stod ikke noget i den første mail, da hun foretog købet. Hun fik en ny mail i januar 2021, der handlede om introtilbud. Hun havde ikke bestilt noget nyt. Hun modtog mailen, da pengene for abonnement blev trukket fra hendes konto. Der blev trukket 2 x 520 kr.

Hun kan ikke huske, om hun havde fået en mail om, at de vil trække pengene. Hun skrev til dem, at hun vil opsige abonne-mentet med det samme. Hun kan ikke huske, om hun anførte, at hun havde været i kontakt med Hjemmeside 1.

Foreholdt fil3, side 531, mail, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun sendte en besked til Hjemmeside 1. Hun kan ikke huske, hvornår hun sendte den. Hun ved ikke, hvorfor der er streger i anmeldelsen. Hun plejer at sende hele svaret med. Hun kan ikke huske, om hun fik produkterne. Hun mener ikke, at hun hentede pakken.

Foreholdt fil3, side 536, handelsbetingelser, har hun forklaret, at hun også tog screenshot af de nye handelsbetingelser.

Foreholdt fil3, side 537 - 538, screenshot af handelsbetingelser, har hun for-klaret, at hun skrev til den anførte mail. Der stod ikke noget med introtilbud, vilkår og opsigelse i de tidligere handelsbetingelser. Hun fik pengene tilbage fra sin bank. Hun fik det fulde beløb på 1.040 kr. retur. Hun tjekkede ikke Trustpilot, inden hun købte produkterne.

Hun tænkte ikke, at det var nød-vendigt, da hendes kusines veninde havde fået produkterne. Hun tjekkede Trustpilot efterfølgende. Hun så, at klagerne gik på det samme, som hun og-så havde oplevet. Der var ikke en guide til, hvordan man kunne klage over Hjemmeside 1. Hun kan ikke huske, om hun klagede til politiet, men hun blev kontaktet af dem. Hun klagede til Forbrugerombudsmanden.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har hun forklaret, at hun skrev til

side 35

Forbrugerombudsmanden. Foreholdt fil3, side 530, klage til Forbrugerom-budsmanden, har hun forklaret, at hun ikke kan huske den præcise formule-ring, som hun skrev til Forbrugerombudsmanden. Hun kan ikke huske, om hun fik noget at vide om abonnementet den 27. november 2020, men det me-ner hun ikke. Hun vil bedre kunne huske det dengang i forhold til i dag.

Det kan godt kan passe, at hun skrev, at hun ikke ønskede et abonnement. Hun mener, at hun opdagede abonnementet den 30. december 2020. Hun tog screenshot af handelsbetingelserne to gange - både af de nye og de gamle. Hun skrev til Hjemmeside 1, at hun ikke ønskede deres abonnement. Hun fik en mail om, at de havde sendt produkterne, men at hun ikke skulle afhente dem. Hun blev trukket i abonnement den 4. januar 2021.

Hun fik pengene retur fra banken.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun så en annonce på Fa-cebook fra Hjemmeside 1. Det var første gang, at hun så noget fra dem. Annoncen var på et produkt, som de skulle billigt af med, da de skifte-de emballage. Hun mener, at prisen var 20 eller 25 kr. stykket. Hun er selv grafiker og er bekendt med, at ting kan blive solgt billigere, når emballagen skal skiftes. Hun tænkte ikke nærmere over det. Det kan godt passe, at til-buddet lød på 35 kr. i stedet for 20 kr. Hun købte tre produkter, da hun også købte til sine søstre.

Foreholdt hjælpebilag F, har hun forklaret, at det var denne annonce, hun så. Hun orienterede sig på deres hjemmeside, da hun ikke havde lyst til at blive fanget i et abonnement. Hun læste, hvad tilbuddet gik ud på. Hun tjekkede sin ordrebekræftelse, og der ikke stod noget om abonnement. Hun læste ikke handelsbetingelserne. Hun ved, at det skal fremgå tydeligt, så hun kiggede ik-ke de små fodnoter igennem.

Foreholdt fil3, side 78, screenshot, har hun forklaret, at det var ordrebekræf-telsen, som hun modtog. Det kan godt passe, at hun modtog den den 6. de-cember 2020. Hun mener, at hun lavede ordren den 4. december 2020. Hun modtog produkterne. Hun mener ikke, at hun fik en ny ordrebekræftelse. Hun var hjemme den 30. december 2020, hvor hun fik en notifikation fra sin bankapp. Der var reserveret et beløb på 520 kr. til Hjemmeside 1. Hun tjekkede sin mail og så, at hun havde modtaget en mail fra Hjemmeside 1.

Foreholdt fil3, side 79, mail, har hun forklaret, at det var den mail, som hun modtog fra dem. Der var angivet et andet ordrenummer, end det hun tidlige-re havde modtaget. Hun plejer at have godt styr på sin økonomi, så hun blev ret chokeret, da hun så, at pengene var trukket. Hun googlede virksomhe-den, og så hurtigt, at andre også var blevet snydt. Hun blev medlem af en Fa-cebook gruppe, der hed ”Facebook gruppe” . Hun skrev til Hjemmeside 1, da hun så, at de trak penge. Hun fik svar fra en kundeser-vicemedarbejder ved navn Vidne 4.

side 36

Foreholdt fil3, side 80, svar fra Hjemmeside 1, har hun forklaret, at hun skrev til Forbrugerombudsmanden, da hun opdagede, at der var tale om et abonnement. Der var ikke vedhæftet noget i ordrebekræftelsen, men der var et link til handelsbetingelserne i svaret fra dem. Hun kunne ikke bruge til no-get, at de sendte link til handelsbetingelserne. Der var nogen i Facebook-gruppen, som skrev at Hjemmeside 1 havde ændret i deres handelsbe-tingelser.

Foreholdt fil3, side 81, mail til Hjemmeside 1 har hun forklaret, at hun linkede til, at de tidligere havde været i Forbrugerombudsmandens søgelys. Det kunne være en ærlig fejl, men hun blev hurtig opmærksom på, at det ikke var en fejl.

Hun blev administrator i Facebookgruppen. Hun meldte sig ud af gruppen igen, da der havde været stille derinde i nogle år. Hun meldte sig for nyligt ind igen for at fortælle medlemmerne, at der skete nyt i sagen. Da hun stop-pede med at følge siden, var de et godt stykke over 2.000 medlemmer. Det er korrekt, at hun skrev sådan til Hjemmeside 1.

Hun mener, at de bad hende om at sende sine kontooplysninger, så hun kunne få sine penge retur ved en straksoverførsel. Hun mener, at hun fik pengene retur. Hun talte med flere journalister, som henvendte sig til hende om sagen. Hun anede ikke no-get om abonnementet, før hun så reservationen på 520 kr. på sin konto.

Foreholdt fil2, side 4170, artikel, har hun forklaret, at det er korrekt, hun har udtalt sådan til Jyllands-Posten.

Der var mange unge piger, som var medlemmer af Facebooksiden. De havde også pludselig fået trukket penge fra deres konto. Mange af pigerne var hårdt presset på økonomien, og kendte ikke deres rettigheder. Mange af dem havde fået et svar fra Hjemmeside 1, og troede ikke, at de kunne gøre mere. Hun lavede derfor et billede slide, som skulle vise, hvordan de kunne få deres penge retur. Hun henviste også til, at banken måske kunne hjælpe dem.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har hun forklaret, at hun er sik-ker på, at hun fik sine penge retur. Hun mener ikke, at de overførte flere pen-ge til hende, end hvad de havde reserveret. Hun læste ikke handelsbetingel-serne. Hun hjalp de unge piger i Facebookgruppen ved at vejlede dem om, at de skulle kunne dokumentere, hvad de f.eks. havde skrevet til Hjemmeside 1, hvis der blev en sag ud af det.

Hvis de vil gå videre til politiet eller Forbrugerombudsmanden skulle de kunne dokumentere, hvad de havde gjort. Hun så det som en hjælpeguide til medlemmerne. De var flere admini-stratorer på Facebooksiden. Hun ved, at nogle af medlemmerne fik pengene tilbage, men mange havde ladet beløbet blive trukket fra deres konti. Hun er sikker på, at alle medlemmerne ikke havde købt produkterne på de samme datoer.

Hjemmeside 1 havde mange forskellige tilbud. Hun var kun helt sikker på, hvilket tilbud hun selv havde benyttet. Hun ved, at der er flere som

side 37

også havde brugt det tilbud, som hun havde anvendt. Hun spurgte ikke folk, om de havde købt samme dato som hende. De var 2.100 medlemmer, så sta-tistisk set, var de været flere, som havde købt samme dato, men hun kan ikke sige det med sikkerhed. De var mange, som havde skrevet til Hjemmeside 1 og gjort indsigelse.

Hun ved, at der var 5 - 10 medlemmer, som fik deres penge retur, men mange kæmpede fortsat med at få dem retur. Det var hendes opfattelse, at Hjemmeside 1 lavede et fupnummer. Hun tror, at virksomheden hurtigt gennemskuede, hvem de kunne tale til ro. Hun mener, at dem, der var gået mest hidsigt til værks, fik pengene retur. Det var ikke dem, der var flest af i deres gruppe.

Hun synes, at formuleringen, som de fik retur fra Hjemmeside 1, gik ud på at overbevise folk om, at de havde bestilt et abonnement. Det ville firmaet gerne have, at deres kunder troede på. Der var ingen abonnementetsbetingelser. Hun læste ikke handels-betingelserne, fordi hun godt kender til loven og ved, at det skal fremgå tyde-ligt, hvis der er tale om et abonnement.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun købte øjenvippeserum ved Hjemmeside 1. Hun mener, at det var i december 2020. Hun kan se, at der var registreret et køb den 9. december 2020.

Foreholdt fil3, side 106, screenshot, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun tog screenshot. Hun bestilt et vippeserum til 35 kr. med gratis fragt. Det var et juletilbud. Hun opdagede efterfølgende, at firmaet hævede 520 kr. Hun tog kontakt til Hjemmeside 1, som sagde, at de trak pengene, fordi hun havde oprettet et abonnement. De rettede i deres handelsbetingelser efterføl-gende. Hun læste handelsbetingelserne, inden hun foretog købet. Hun sendte til politiet, hvordan handelsbetingelserne så ud, da hun købte produktet.

Foreholdt side fil3, 105, screenshot af handelsbetingelser, har hun forklaret, at hun hæftede sig ved betingelserne, da hun tog screenshot den 13. decem-ber 2020, men i januar 2021 var betingelserne ændret, så det nu fremgik, at der var tale om et abonnement. Hun politianmeldte Hjemmeside 1. Hun tog screenshot af handelsbetingelserne, da hun bestilte produktet. Datoen den 13. december 2020 stod i hendes egen mail fra den oprindelig ordrebek-ræftelse. Hun mener, at købet blev gennemført den 9. december 2020.

Foreholdt fil3, side 95, politianmeldelse, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun har skrevet til politiet, som anført.

Foreholdt fil3, side 103, handelsbetingelser, har hun forklaret, at hun ikke klikkede på rubrikken "køb til 225 kr.". Der stod kun 35 kr. med gratis fragt ved det produkt, som hun bestilte. Det var ikke et gratis produkt, som hun bestilte, da hun gav 35 kr. Hun er i tvivl om, hun nåede at modtage produk-tet eller om hun nægtede modtagelse af pakken. Hun fik besked fra en Vidne 4 ved Hjemmeside 1, at hendes abonnement var opsagt.

Foreholdt fil3, side 97, kontooversigt, har hun forklaret, at de trak pengene,

side 38

selvom hun forsøgte at spærre kortet.

Foreholdt fil3, side 101, mail, har hun forklaret, at det er korrekt, at det var hendes mail, og at hun har skrevet som oplæst til Hjemmeside 1. Hun mener, at hun fik en ny mail med et nyt ordrenummer, hvor der stod, at det var et introtilbud med abonnement.

Foreholdt fil3, side 102, mail, har hun forklaret, at der ikke var en vedhæftet fil i mailen. Handelsbetingelserne var ikke vedhæftet. Hun trykkede ind på et link, hvor hun kunne se, at de havde ændret i handelsbetingelserne. Hun var glad for, at hun havde gemt en pdf-fil med de gamle handelsbetingelser. Da-toen for ændringen i handelsbetingelserne lå efter, at hun havde foretaget kø-bet.

Hun kontaktede Hjemmeside 1 to gange. Hun sendte dokumentation og oplyste dem om, at hun havde meldt dem til politiet.

Foreholdt fil3, side 99 - 100, mail, har hun forklaret, at hun blev ved med at støde på formuleringen om abonnement. Der var en Facebook gruppe, hvor flere havde lagt screenshot ind af mails, hvor samme formulering fremgik. Hun kan ikke huske datoen for, hvornår hun så, at der var foretaget ændrin-ger i handelsbetingelserne. Hun vidste, at de havde ændret i betingelserne, fordi hun havde en pdf-fil med de oprindelige betingelser. Hun tjekkede det hele igennem, da de opkrævede pengene for abonnementet. Der fremgik ikke det samme af betingelserne, som da hun bestilte.

Foreholdt fil3, side 98, mail, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun skrev til dem som anført.

Foreholdt fil3, side 104, ordreoversigt, har hun forklaret, at hun modtog ord-reoversigten den 30. december 2020. Hun blev overrasket, da det så anderle-des ud, og det ikke var det, som hun havde bestilt. Hun ringede til GLS, og nægtede modtagelsen af pakken. Hun fik pengene retur. Hun fik en mail fra Vidne 4 fra Hjemmeside 1, hvor han skrev, at de ville lave en straks over-førelse til hende.

Foreholdt fil2, side 4351, udskrift fra Payments, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun fik pengene retur omkring den 30. december 2020.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun fik sine penge retur.

Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun blev opmærksom på et til-bud fra Hjemmeside 1 via Instagram. Prisen var lav, så hun ønskede at afprøve produktet. Hun modtog serummet, men hun synes ikke, at det virke-de. Hun mener, at det var i november eller december 2020. Hun mener, at serummet stod til 20 kr. eller 35 kr. for tre serummer. Hun modtog en ordre-

side 39

bekræftelse. Der stod ikke noget om abonnement på det tidspunkt. Det stod ikke i annoncen på Instagram og heller ikke, da hun modtog den første pak-ke. Hun kan ikke huske, om hun læste handelsbetingelserne, men det tror hun, at hun gjorde. Hun læser ikke altid handelsbetingelserne. En måned efter købet, blev der trukket penge fra hendes konto. Der stod ikke, at hun bandt sig til et abonnement.

Hun kontaktede dem og sagde, at hun ikke vil have et abonnement. Hun skrev til dem flere gange, at hun ikke ønskede flere serum-mer, men hun fik endnu en pakke. Hun fik pengene retur fra banken. Hun modtog en pakke mere, selvom hun ikke havde bedt om det. Hun forstod det som om, at hun kunne afprøve produktet.

Foreholdt fil3, side 111, mail, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun sendte en mail til Hjemmeside 1 den 12. december 2020. Hun skrev, at hun ikke ønskede nogen form for medlemskab. Hun svarede på mailen ved den første ordrebekræftelse, hun fik. Hun skrev om medlemskab, da hun kun-ne se, at der var andre, som pludselig var blevet bundet til det.

Det fremgik ikke i starten, at der var tale om et abonnement, men efter en måned blev der ændret i betingelserne. Lige pludselig fik man automatisk et abonnement. Hun skrev til dem i december, at hun ikke ønskede det. Hun gjorde det for at sikre sig, at hun ikke blev tilmeldt. Hun skrev til Hjemmeside 1 på Trustpilot.

Foreholdt fil3, side 112, Trustpilot, har hun forklaret, at hun fik en besvarelse fra dem på Trustpilot. Hun mener, at det var fordi, de havde trukket pengene og påstod, at hun var bundet til et abonnement.

Foreholdt fil3, side 110, overførsel, har hun forklaret, at det er korrekt, at pengene blev trukket den 4. januar 2021. Hun kan godt huske nu, at det var denne dato. Hun kan ikke huske, hvor lang tid der gik, inden hun fik produk-terne eller de trak pengene.

Foreholdt hjælpebilag F, har hun forklaret, at hun så annoncen om juletilbud på 35 kr., men at hun benyttede sig af Black Friday tilbuddet. Hun er i tvivl om, hvilket tilbud hun benyttede sig af. Det kan godt være, at hun betalte 35 kr. pr. stk.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har hun forklaret, at der ikke stod noget om abonnement, da hun foretog købet. Hun benyttede sig af et til-bud, og det var meget billigt. Hun er helt sikker på, at der ikke var et abon-nement. Hun tror, at hun skulle krydse af i handelsbetingelser for at gennem-føre købet.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun er advokat og partner ved Advokatfirma Hun har været ansat siden januar 2018. Hun var ansvarlig advokat på sagen mod Virksomhed IVS 1. Virksomhed IVS 1 havde ikke ind-leveret årsregnskab, og selskabet blev sendt til tvangsopløsning ved Er-hvervsstyrelsen. Inden de modtog sagen, havde retten en dialog med Tiltalte 2

side 40

for at finde ud af, om der var grundlag for konkursbehandling. Tiltalte 2 ønskede sagen genoptaget under retsmødet den 3. februar 2021. Advokat 1 blev udpeget som likvidator i boet. Tiltalte 2 oplyste, at han ikke havde kendskab til, om der var aktiver i selskabet.

Foreholdt fil2, side 5219 og fil3, side 188, gældbogsliste, har hun forklaret, at boet blev afsluttet den 16. december 2025. Der var et samlet krav på ca. 3,4 mio kr., hvoraf 3,3 mio. kr. var simpel gæld. De undersøgte bogføringen, da de fik boet ind. Proceduren er, at kurator skriver til relevante pengeinsti-tutter og anmoder om oplysninger fra direktøren eller SKAT.

De undersøger registrerede aktiver f.eks. biler, men det var ikke relevant i denne sag. De un-dersøger også, om der er varelager. De fik i retsbogen af 3. februar 2021 en tilkendegivelse af, at direktøren ikke havde kendskab til varelageret. De sendte også et brev til selskabets ledelse, men da de ikke hørte fra Tiltalte 2, blev han indkaldt til Skifteretten. Tiltalte 2 ringede til dem.

Han oplyste, at de havde et mindre varelager, som han vil indlevere til kurators kontor. Han indleverede varelageret til kurator, men de fik ikke at vide, hvor det havde været opmagasineret.

I boet var der et betydeligt indestående på en Stripe konto, som Tiltalte 2 ik-ke havde oplyst om. De blev opmærksom på kontoen ved Stripe i sensomme-ren 2021. De havde et langt forløb, hvor kurator forsøgte at have en dialog med Stripe. Man skal inviteres ind i et forum for at have en dialog med dem, men kurator havde ikke adgang til dialogen. De forsøgte at skrive til Stripe uden om forummet, men Stripe ønskede ikke at have dialog med dem. Det lykkedes til sidst gennem nogle irske advokater at få adgang til Stripe konto-en. Pengene fra Stripe blev udbetalt til kurator den 22. juni 2022.

Foreholdt fil3, side 135, dokument fra Stripe, har hun forklaret, at de fik ad-gang til Stripe via en invitation. Det var den eneste måde, de kunne få ad-gang. Det kan godt passe, at de fik adgang den 2. juni 2022.

Foreholdt fil3, side 183, mail, har hun forklaret, at Advokat 2 er an-sat hos dem. De så, at der var penge på kontoen hos Stripe, da de fik ad-gang. De fik dem udbetalt den 22. juni 2022.

Foreholdt fil3, side 562 - 563, mail og transaktion, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om de sidste 520 kr. også blev udbetalt. Pengene fra Stripe indgik som en del af bomassen. Der var ikke nogen dividende. Boet blev luk-ket som et bo uden midler efter konkurslovens § 143. De anmodede om bog-føringsmateriale fra Tiltalte 2. De gik kontoudtog igennem og tjekkede, om der var anvendt online bogføringsprogrammer. Der var en bogføringsplat-form, hvor der lå lidt materiale. De anmodede Tiltalte 2 om at medbringe materialet, men det gjorde han ikke.

Foreholdt fil2, side 5195, brev, har hun forklaret, at bogføringsplatformen hed Dinero. De anmodede om materiale, men der var ikke ret meget bogfø-

side 41

ringsmateriale. Der var mange transaktioner, som ikke var dokumenteret i bilag, og mange bilag, som ikke var udstedt til selskabet. Hun kan ikke hus-ke, om det var elektronisk eller fysisk materiale, men der var materiale, som ikke tilhørte selskabet. Hun kan ikke huske, om der var tilknyttet en revisor, men kurator skriver altid til sidst kendte revisor. Der er typisk registreret en revisor ved udarbejdelse ved regnskab. Hun har ikke undersøgt om, de skrev til en revisor.

Foreholdt fil2, side 5188, brev fra kurator, har hun forklaret, at Tiltalte 2 op-lyste under afhøring i Skifteretten, at Vidne 2 havde fun-geret som revisor. Der blev også foretaget en afhøring af ham i retten. Hun var ikke selv til stede under afhøringen.

Foreholdt fil2, side 845, kontoudtog, har hun forklaret, at hun ikke husker, at kurator har haft kendskab til Virksomhed ApS 2. De gennemgik bilagene, men hun tror ikke, at de søgte på Virksomhed ApS 2.

Virksomhed IVS 1 havde også en verserende skattesag. I forbindelse med skattesagen indleverede selskabets advokat noget materiale til skattesagen. En del af ma-terialet indhentede de selv, da de søgte aktindsigt ved SKAT.

Foreholdt fil2, side 5933, faktura, har hun forklaret, at hun blev opmærksom på, at der var transaktioner mellem Virksomhed ApS 7 og Virksomhed IVS 1. Hun fik en kopi af afgørelserne fra Skattestyrelsen. Hun så, at de også behandlede transaktionerne mellem Virksomhed IVS 1 og Virksomhed ApS 3. Det var på baggrund af materialet, at kurator indledte yderligere undersøgelser. De undersøgte selskabets pengest-rømme.

Hun konstaterede, at der ikke var overensstemmelse mellem overfø-relserne og bilagene. De stillede derfor en masse spørgsmål til Tiltalte 2. Ku-rator stillede spørgsmål til Tiltalte 1 om selskabets mellemværende med Virksomhed ApS 3 og bad om dokumentation for at opklare, hvad der var foregået.

I november 2021 anmeldte Tiltalte 1 et krav i Virksomhed IVS 1 på vegne af sit selskab Virksomhed ApS 3. Han henviste til et gældsbrev. Hun mener, at det var på 562.000 kr. Foreholdt fil2, side 5941, gældsbrev, har hun forklaret, at det var en an-meldelse i konkursboet. De modtog den fra Tiltalte 1 på vegne af Virksomhed ApS 3 Han anmeldte et krav, hvor Virksomhed ApS 3 var kreditor.

Da de fik anmeldelsen, bad de Tiltalte 1 om at oplyse, hvordan samhandlen havde været. De kunne se, at der havde været overførelser mellem Virksomhed IVS 1 og Virksomhed ApS 3 i 2019 til 2020, men de kunne ikke få overførelserne til at stemme overens. De spurgte Tiltalte 1, om han kunne hjælpe med at afklare dette, men det fik de ikke svar på.

De hæftede sig ved dateringen på gældsbrevet. De tjekker altid metadata. Det så ud til, at underskrift var sket den 18. marts 2022, men gældsbrevet var dateret den 29. december 2020. De hæftede sig også ved, at nogle af overførelserne fra Virksomhed IVS 1 til Virksomhed ApS 3 lå i denne periode. De forstod ikke, hvorfor der var tilgodehavende den anden vej.

side 42

Foreholdt fil2, side 5945, gældsbrev, har hun forklaret, at de altid går doku-mentet igennem. Det var et screenshot, de tog af dokumentet. Det så ud som om, at gældsbrevet var oprettet nogenlunde samme tid, som kurator stillede spørgsmål til transaktionerne mellem de to selskaber.

Foreholdt fil3, side 209, mail, har hun forklaret, at de ikke fik svar på deres mail af 25. november 2021. I marts 2022 kontaktede Tiltalte 1 dem omkring samhandlen mellem virksomhederne.

Foreholdt fil3, side 217 og 220, mails, har hun forklaret, at de lavede en skæ-ring, hvor de gik i dybden med transaktionerne. Det er forskelligt, om det er et halvt eller helt år, men de ser på modus i fakturaerne. Fakturadelen på den påståede samhandel er et spor. Det andet var overførelser ud i det blå. De havde svært ved at se, hvornår lånet var ydet, og om det var et lån, som de fik et gældsbrev på.

De kunne heller ikke se, om et lånebeløb var gået ind på kontoen. Det er en skærpende omstændighed, hvis man som fallent betaler en faktura, som ikke dækker en reel ydelse. De fokuserede på nogle fakturaer, hvor de ikke kunne se mellemregningen. De havde ikke adgang til Virksomhed ApS 3's bogføring som kurator.

De forholdt sig til oplysningerne i afgørelsen fra SKAT om Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 3's bogføring. Virksomhed ApS 3's bogføring udviste ikke et til-godehavende ved Virksomhed IVS 1.

Foreholdt fil 2, side 5947, kontokort, har hun forklaret, at hun hæftede sig ved, hvordan det fremstod, og i hvis favør det var. Det fremgik ikke, at det var i Virksomhed ApS 3's favør. Det så omvendt ud for hende. Hun har ikke fået svar på, hvorfor det så omvendt ud. Det spurgte de ind til i korrespondancen fra marts 2022. De fik ikke besked fra Tiltalte 1. Hun husker, at de fik faktura-erne fra SKAT, men hun kan ikke huske, om de også fik dem fra Tiltalte 1.

Foreholdt fil2, side 5933 - 5939, fakturaer, har hun forklaret, at det var de fakturaer, som de modtog fra SKAT og Tiltalte 1.

Foreholdt fil2, side 5940, faktura, har hun forklaret, at det godt kan passe, at der kun var en faktura fra Virksomhed ApS 4 De kunne ikke få transaktions-sporet til at stemme mellem selskaberne. Der var også andre selskaber, hvor de havde svært ved at identificere den ydelse, der skulle være lagt til Virksomhed IVS 1. Det var svært at følge pengeoverførelserne.

De kunne ikke se, at produktet der fremgik af fakturaen, var blevet leveret. Der er ført retssager i den forbin-delse. Kurator anlagde to sager, hvor boet fik fuldt medhold i byretten. Sa-gerne blev anket til landsretten, men blev aldrig ført, da de sagsøgte selska-ber kom under konkursbehandling. Pengene fra Stripe blev blandt andet brugt til behandlingen af disse sager.

Konkursboet førte en konkurskarantænesag mod Tiltalte 2. Dokumentatio-nen af pengestrømmene i et selskab har stor betydning, når der bliver anlagt en sag om konkurskarantæne. Det har betydning for, om der er tale om groft uansvarlig forretningsførelse. Tiltalte 2 svarede uden at indsende dokumen-

side 43

tation til retten, hvorfor retten afsagde kendelsen efter kurators påstand.

De modtog varelageret fra Tiltalte 2, hvori de fandt en stak papirer, som var henvendelser fra utilfredse kunder. De henvendte sig til kunderne, om de ønskede at anmelde et krav i boet. Der var 30, der meldte tilbage, men der var flere kunder, som havde fået refunderet pengene fra deres bank.

Der må normalt ikke foregå transaktioner på et selskabs konto, når en kon-kursbehandling er indledt, men det kan forekomme, når der er tale om hand-ler på nettet. Der kan være tale om en betalingstjeneste, som "samler" penge-ne fra webshoppen. Pengene spærres på en konto. Pengene er blandt andet reserveret til fejl i produkterne osv. De kunne ikke gøre noget ved beløbet, da pengene stod som sikkerhed. Tiltalte 2 oplyste, at han mente, at der stod tre millioner på Stripe kontoen, og beløbet vil blive mindre som følge af tilba-gebetalingerne til de utilfredse kunder.

Hun kan ikke svare på, om et er normalt, at der blev foretaget overførelser under behandlingen af boet, men de ser ikke ofte, at der står så mange penge spærret et sted. De kunne se, at der tidligere havde været afregninger fra Stripe. Selskabet havde haft et samarbejde med Stripe, men Stripe ønskede ikke at give oplysninger om det. Politiet kontaktede Stripe og bad dem om at stoppe overførelserne. Stripe spærrede derfor kontoen helt.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner har hun forklaret, at Stripe er en betalingstjeneste. En del af selskabets omsætning spærres i en given periode, hvor selskabet ikke kan råde over midlerne. Indestående bliver lige så stille frigivet over tid. Hun mener, at hun fik oplysningen om Stripe kontoen fra retsbogen fra Tiltalte 2's afhøring. Hun husker, at de fik leveret varelageret inden retsmødet.

Hun kan ikke huske antallet af varer. Varelageret var ikke mere omfattende end, at det blev leveret i en Mercedes. Varelageret blev solgt for 10.000 kr. De forsøgte at sælge det via eksterne auktionshuse. Hun mener, at de havde fat i to forskellige auktionshuse. De havde svært ved at sælge varelageret, da der havde været dårlig presseomtale.

Hun gætter på, at den dårlige presseomtale handlede om artikler om abonnementsfælder og indblanding af Forbrugerombudsmanden. Hun ved ikke, om DR har lavet en dokumentar om Hjemmeside 1. Kurator har haft samarbejde med DR, men hun ved ikke, om det var på det tidspunkt. Hun kan ikke huske, hvornår DR lavede Program 2. Hun har været med i programmer på DR, men hun var ikke med i programmer om Hjemmeside 1.

Hun mener ikke, at hun har medvirket i Program 3. Hun tror nok, at frygten for at komme med i en ud-sendelse, kan have betydning for, om en person ønsker at afgive oplysninger til kurator.

Indeståendet på Stripe kontoen tilkom boet. Da hun gennemgik kontoudtog fra 2019 og frem, var der relativt mange udgifter. Hun har ikke set dokumen-tation for udgifter til f.eks. Virksomhed ApS 2. Virksomhed ApS 2 siger ikke hende noget. Hun kan ikke huske, hvordan de fandt ud af, at der var et Dinero abonnement. Det

side 44

kan være fra kontoudtoget, eller hvis bogføringsplatformen selv henvendte sig. Hun kan ikke huske, hvilken periode bogføringsmaterialet fra Dinero stammede fra.

Kurator modtog et processkrift fra Christian Kirk Zøllner. Der stod, at Tiltalte 2 ikke ønskede at drive virksomhed foreløbig, og ikke ønskede at komme med yderligere bemærkninger til konkurskarantænen. Hun tænker, at advo-katen skrev sådan, så Retten selv skulle forholde sig til alle bilagene.

Adspurgt af advokat Thomas Fogt har hun forklaret, at hun har haft løbende møder med de øvrige, der på kontoret arbejdede med konkursboet, da det var vanskeligt at undersøge til bunds. De var opmærksomme på, at der var overførelser mellem selskaberne. De var igennem bankkonti for at vurdere overførelserne.

Foreholdt fil2, side 1008, overførelser, har hun forklaret, at de gennemgik overførelserne fra juli 2020 til ultimo juli, hvor de konstaterede, at Virksomhed ApS 3 hav-de overført 900.000 kr. til Virksomhed IVS 1. Hun ville gerne have haft kendskab til talle-ne fra Virksomhed ApS 3, da det var svært at følge overførelserne, fordi bogføringen ikke var ajour. Hun bad derfor om dokumentation på overførelserne.

Hun skal som kurator forholde sig til transaktionsspor og bogføring. Hun kunne ikke finde sporerne. Hun var ikke bekendt med, at politiet havde taget selskabets computere. De spurgte ind til computere, men Vidne 2 oplyste, at medarbej-derne anvendte deres egne computere, og materialet var slettet. Hun var ikke bekendt med, at politiet lå inde med deres computere.

Hun er ikke stødt på oplysninger om Tiltalte 1's private forhold. Hun kan huske, at Danske Bank oplyste, at han havde adgang til en konto. Hun har ikke som kurator stødt på forhold vedrørende Tiltalte 1 af strafferetlig ka-rakter.

Adspurgt supplerende af anklageren og foreholdt fil2, side 5190, brev fra ku-rator, har hun forklaret, at hun ikke har gennemgået alle kontoudtogene, in-den hendes forberedelse til i dag, men det er som anført.

Vidne 11 har som vidne forklaret og foreholdt fil2, side 5238, afgørel-se fra Skattestyrelsen, at det var hans kollega Navn 3, som behandlede sagen. Han var ikke selv sagsbehandler på sagn. Han kan ikke huske, om han har været "andre øjne" på sagen.

Foreholdt fil5, side 56, mail fra Skattestyrelsen, har han forklaret, at han er Stilling 3, men han har ikke undersøgt, om han var "andre øjne" på sagen.

Foreholdt fil2, side 5240, afgørelse fra Skattestyrelsen, har han forklaret, at han har kigget lidt på sagen, men han har ikke gravet dybere ned i det. SKAT spørger selskabet eller kurator om materiale. Hvis de ikke modtager materia-

side 45

le fra selskabet eller kurator, spørger de udbyderne selv. Han ved ikke, om SKAT har spurgte E-conomic om materiale. Han ved ikke, om der blev ind-berettet moms i 2020. Han kan læse, at der har manglet materiale fra selska-bet.

Tiltalte 1 er af betydning for sagen straffet ved

den 17. marts 2017 for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, med fængsel i 1 år, hvoraf 9 måneder blev gjort betinget mod en prøvetid på 2 år, tilsyn og samfundstjeneste

den 17. marts 2023 for overtrædelse af færdselsloven § 118, stk. 1, nf. 1, jf. § 42, stk. 2 med bøde og betinget førerretsfrakendelse

Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen) har ved personundersøgel-se vedrørende Tiltalte 1 angivet følgende:

"... Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene-ste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kri-minalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen. ..."

Tiltalte 1 har forklaret, at han arbejder deltid og har mere tid sammen med sine børn. Han og ægtefællen leder efter en ejerbolig. Hele sagsforløbet har været meget frustrerende på grund af den manglende indsigt og det lange forløb. Det har været et hårdt forløb for hele familien og hans virksomhed, som drives med ca. 50 ansatte og virksomheder i tre lande.

Tiltalte 2 er af betydning for sagen straffet

den 18. januar 2022 ved Forbundsrepublikken Tyskland, Amtsgericht Singen for overtrædelse af narkotikabestemmelserne med 120 dagbøder af 15 euro,

den 20. november 2023 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, med bøde.

Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen) har ved personundersøgel-se vedrørende Tiltalte 2 angivet følgende:

"... Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er

side 46

egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes prøvetid. ..."

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold er de samme, som da personundersøgelsen blev lavet i 2025. I perioden fra 2021 og frem til i dag har hans tilværelse været præget meget af den verserende sag. Hans familieliv med et lille barn har været belastet af forløbet. Hans forældre, herunder hans mor, som er ansat ved Østjyllands Po-liti, har også været belastet af sagen med mange spørgsmål og kommentarer. Selvom han kunne ønske et ophold i udlandet, er det hans plan, at datteren skal begynde i dansk skole næste år.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Virksomhed IVS 1's forretningsmodel Foranlediget af klager over, at Virksomhed IVS 1 ikke på sin hjemmeside tilstrække-ligt klart og tydeligt oplyste, at man ved køb af varer på Hjemmeside 1 automatisk blev tilmeldt et løbende abonnement, skrev Forbru-gerombudsmanden den 11. juni 2020 til selskabet med vejledning, herunder med vejledning i hvordan en virksomhed klart og tydeligt og i fremhævet form kan oplyse om abonnement, og med orientering om markedsføringslo-vens vildledningsbestemmelser.

Efter at have foretaget bevissikring den 29. september 2020 foretog Forbru-gerombudsmanden den 7. oktober 2020 høring af selskabet.

Det fremgår af høringsbrevet, at Forbrugerombudsmanden vurderede, at forbrugerne blev vildledt ved bestilling af produkter, hvor der samtidig blev tegnet et abonne-ment med en bindingsperiode, hvilket efter Forbrugerombudsmandens opfat-telse var en overtrædelse af markedsføringslovens § 5 og § 6, sammenholdt med § 8.

I mail af 13. oktober 2020 oplyste Tiltalte 2 til Forbruge-rombudsmanden, at Hjemmeside 1 nu var rettet til efter anvisningerne. Forbrugerombudsmanden fastholdt den 23. oktober 2020 hø-ringsbrevet af 7. oktober 2020.

Forbrugerombudsmanden foretog igen bevissikring den 15. december 2020, ligesom Forbrugerombudsmanden den 17. december 2020 gennemgik annon-cebiblioteket på Facebook profil 1 som forevist under hovedforhandlingen. Retten lægger herefter til grund, at der på siden med produktoverblik ikke blev oplyst om abonnement og bindingsperiode, ligesom der hverken på si-

side 47

derne for de enkelte produkter, på siden med indkøbskurven eller på siden med afsluttende kundeinformation blev oplyst herom. Under handelsbetingel-ser blev under ”gratis produkter – vilkår og opsigelse” oplyst om, at kunden ved bestilling af et gratis vippe- og brynserum betaler fragt og samtidig be-stiller et abonnement til 225 kr. med i alt to måneders binding.

Den 22. december 2020 advarede Forbrugerombudsmanden mod at handle ved Hjemmeside 1.

Vidnerne Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 12 har forklaret, at de i perioden november og december 2020 købte produkter hos selskabet uden, at de i forbindelse med købet blev gjort opmærksom på, at der var tale om et abonnement, og at de først i forbindelse med, at abonnementsbeløbet blev hævet på deres konti den 30. og 31. de-cember 2020, blev opmærksomme på abonnementsvilkåret.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at kunderne Person 14, Person 15, Person 16, Person 17, Person 18, Person 19, Person 20, Person 21, Person 22, Person 23, Person 24, Person 25, Person 26, Forurettede 1, Person 27, Person 28, Person 29, Person 30, Person 31, Person 32, Person 33, Person 34, Forurettede 2, og Person 35 i november og december 2020 købte produkter uden at være gjort opmærksom på abonnementsord-ningen, og at der på kundernes konti den 30. og 31. december 2020 blev hæ-vet abonnementsbetaling.

Det er ubestridt under sagen, at disse kunder og i alt 238 kunder efterfølgende foretog politianmeldelse, ligesom det er ube-stridt, at en række af disse kunder enten fik refunderet beløbet eller at der blev foretage chargeback. Retten lægger videre efter besvarelser fra selska-bets kundeservice til grund, at kunder, uanset at de blev bekræftet i ikke at have et abonnement, blev opkrævet abonnementsbetaling.

I perioden november og december 2020 blev foretaget i alt 9.255 køb for i alt 1.063.144 kr., hvoraf mere end 5.000 køb var juletilbud eller Black Friday tilbud á 35 kr. og mere end 2.000 køb var Black Friday tilbud med tre pro-dukter til 279 kr.

Retten lægger herefter til grund, at der på grundlag af disse køb den 30. og 31. december 2020 blev foretaget indbetalinger på selskabets Stripe konto via Shopify for abonnementsbetalinger med ikke under 3.124.160 kr. fordelt på ikke under 5.930 transaktioner, hvor der efterfølgen-de blev foretaget 1.911 chargebacks for samlet 1.008.020 kr. og 1.016 refun-deringer for samlet 536.120 kr.

Det forhold, at der ikke konkret har været bevisførelse om samtlige 5.930 transaktioner kan ikke føre til en anden vur-dering.

Det er herefter bevist, at selskabet uanset vejledning fra Forbrugerombuds-manden, uanset høringen den 7. oktober 2020 og uanset klager fra kunderne i november og december 2020 fortsatte den vildledende markedsføring, hvor-ved selskabet udnyttede en vildfarelse hos kunderne om, at de købte serump-rodukter uden samtidig at tilmelde sig en abonnementsordning med en bind-

side 48

ingsperiode, og hvor selskabet gemte kundernes kreditkortoplysninger for at reservere og efterfølgende hæve dobbelt abonnementsbetaling på kundens konti den 30. eller 31. december 2020 med en månedlig betaling på ikke un-der 260 kr. Virksomhed IVS 1's regnskabs- og skatteforhold Det er ubestridt under sagen, at selskabet ikke har indleveret årsregnskab.

Retten lægger til grund, at selskabet ikke har indberettet moms eller afregnet moms i perioden fra 1. januar 2020 og frem til den 22. april 2021. Vidne 2 har forklaret, at han ”arbejdede med bilagene i kort tid” , og at han ikke mente, at selskabet havde tilknyttet en revisor. Tiltalte 2 har forklaret, at han ingen erfaring eller forstand havde på bogføring, regnskab eller lovgivningen herom.

Gældsbrevet mellem selskabet og Tiltalte 1's selskab er af kurator vurderet til at være tilbagedateret til den 29. december 2020. Retten lægger herefter og efter kurators forklaring øvrigt til grund, at der i forbindelse med faktureringen og på baggrund af en mellemregningskonto har været tale om en sammenblanding af økonomien i selskabet og Tiltalte 1's selskab.

Retten lægger videre efter kurators forklaring til grund, at selskabet ikke op-bevarede regnskabsmateriale til udlevering til kurator, som hverken modtog oplysninger om en ekstern revisor eller fyldestgørende materiale fra selska-bet.

Det er herefter bevist, at bogføringen ikke var tilrettelagt og udført i overens-stemmelse med god bogføringsskik, idet der ikke blev foretaget registrering af samtlige transaktioner i selskabet, ligesom der ikke blev udfærdiget fyl-destgørende regnskabsmateriale herunder til brug for, at selskabet, der alene den 30. og 31. december 2022 havde en omsætning på mere end 3 mio. kr., kunne indberette og afregne moms eller aflægge årsregnskab.

Det er herefter godtgjort, at der er sket sådanne særligt grove tilsidesættel-ser, at der er sket overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1-4, jf. bog-føringslovens §§ 7-12 og momslovens § 56 og § 57.

Det strafferetlige ansvar for Virksomhed IVS 1's forretningsmodel samt regnskabs- og skatteforhold Selskabet Virksomhed IVS 2, som senere skiftede navn til Virksomhed IVS 1 med binavnet Virksomhed IVS 3, blev stiftet den 29. marts 2019. Stif-ter og legal ejer af selskabet var Holdingselskab IVS, hvori Tiltalte 2 havde en ejerandel på 100 %.

Selskabet var registreret med forskudt regnskabsår, og første regnskabsår var fra den 29. marts 2019 til den 30. juni 2020. Selskabet blev erklæret konkurs ved dekret af 22. april 2021 efter, at Erhvervsstyrelsen den 13. januar 2021 havde anmodet om tvangsopløsning af selskabet. Tiltalte 2 var i perioden fra selskabets stiftelse og frem til den 13. januar 2021 registreret som selskabets

side 49

direktør. Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at Tiltalte 1 blandt andet var reel ejer af Holdingselskab ApS og Virksomhed ApS 3 Mellem Vidne 1 og selskabet er udarbejdet en partneraftale om, at Vidne 1 tilknyttes selskabet fra den 1. august 2019 som mar-ketingansvarlig for annoncering på sociale medier, og at han efter fem måne-der kan tilbydes anparter i selskabet svarende til 10 %.

Partneraftalen er un-derskrevet af Tiltalte 2 og Vidne 1. Ifølge en ejeraftale underskrevet af Vidne 1 for Virksomhed ApS 5 og Tiltalte 2 for Holdingselskab IVS skulle Virksomhed ApS 5 overtage 10 % af kapitalandelene i selskabet, hvorefter Holdingselskab IVS og Holdingselskab ApS hver for sig skulle eje 45 % af kapitalandelene. Tiltalte 1 har ikke på vegne af Holdingselskab ApS underskrevet ejeraftalen.

I perioden fra juni 2019 og frem til august 2021 havde selskabet 10 konti i Danske Bank, hvor begge de tiltalte havde kundefuldmagter gældende for nuværende og fremtidige konti, og hvor Tiltalte 2 havde kontofuldmagt til samtlige konti og Tiltalte 1 kontofuldmagt til en enkelt konto, Konto nr. 2, som primært blev anvendt til udbetalin-ger fra Bambora A/S og betalinger til Facebook.

Tiltalte 1 havde efter sin egen forklaring adgang til selskabets Shopify konto. Det fremgår af Virksomhed ApS 3's kontokort for perioden fra 1. juli 2020 til den 30. juni 2021, at der mellem Virksomhed ApS 3 og selskabet var en mellemregning i form af lån, ligesom der mellem selskabet som debitor og Virksomhed ApS 3 som kreditor den 29. december 2020 blev indgået en låneaftale om 562.000 kr.

Virksomhed ApS 7 har i perioden faktureret selskabet for influencer fee, agency fee, kursusaktiviteter og influencerkam-pagner. Retten lægger efter Tiltalte 2 og Tiltalte 1's forkla-ring sammenholdt med forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 til grund, at Tiltalte 1 lejlighedsvist var til stede i selskabets lokaler i Randers, herunder som led i et onboardingforløb.

Vidne 1 har forklaret, at han talte med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 om selskabets marketingstrategi og om opsætningen på sociale medier, ligesom han talte med begge om ejeraftalen. Retten lægger efter forklaringen fra Vidne 1 til grund, at han fra-trådte i slutningen af 2020 og derefter ikke længere stod for selskabets mar-kedsføring på sociale medier.

Tiltalte 2's forklaring om, at Tiltalte 1 i slutningen af 2020 stod for markedsføringen, understøttes af, at Tiltalte 1's selskab, Virksomhed ApS 3, ikke i perioden faktu-rerede selskabet for arbejde udført for selskabet. Den 6. november 2020 blev

side 50

oprettet en ny Facebook side; Facebook profil 2, og den 19. no-vember 2020 endnu en ny side; Facebook profil 3. Vidne 1 har forklaret, at selskabets markedsføring blandt andet på Facebook ændrede sig efter hans fratræden, ligesom han kunne konstatere en højerede grad af negativ omtale på Facebookprofilen.

Vidne 3 og Vidne 4 har forklaret, at kun-deservice anvendte enslydende besvarelser til kunder, der klagede, om at ”Ifm. dit køb har du tegnet et abonnement, da du har købt et af vores abon-nements introtilbud.

Dette fremgår både af købssiden samt vore handelsbetin-gelser” og at der ved besvarelsen blev vedhæftet et link til handelsbetingel-serne, uden at der blev skelnet mellem de på tidspunktet for kundes køb gæl-dende handelsbetingelser.

Disse forklaringer understøttes af forklaringer fra kunderne og den fremlagte korrespondance, hvoraf tillige fremgår, at kunde-service har anvendt navnet på en fiktiv medarbejder som afsender. Tiltalte 2 oplyste i skifteretten den 3. februar 2021, at der i selskabet ikke var aktiver udover et varelager, og at der ikke var gæld.

Den 28. januar 2021 oplyste Stripe til politiet at have et indestående på selskabets konto på ca. 2 mio. kr. Først efter, at kurator via irske advokater havde fået kontakt til Stripe, foretog Stripe den 22. juni 2022 udbetaling til kurator med ca. 1,2 mio. kr.

Retten lægger endelig efter indholdet af beskeder mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1 i perioden fra den 2. september 2020 og frem til den 21. januar 2021 herunder særligt korrespondancen efter Forbrugerom-budsmandens brev af 7. oktober 2020 til selskabet, som blev videresendt fra Tiltalte 2 til Tiltalte 1, korrespondancen i perioden med Tiltalte 2's sygemelding, hvor Tiltalte 1 fik ko-de til netbanken og var klar over, at ”Vidne 2 har nøglegenerator", korrespon-dance den 25. november 2020 om disponering af et muligt overskud i selska-bet, hvor Tiltalte 1 skrev ”jeg vil gerne have en million happelap bror” og ” jeg vil ha 2” , korrespondancen i slutningen af oktober 2020 om selskabets feedback score på Facebook og risikoen for penalty, korrespon-dancen den 9. december 2020 om ”passer perfekt, at det vil gå i opløs midt januar sa´” som besvares ”præcis ville sgu ikke være helt dumt” , korrespon-dancen omkring 18. december 2020 om en ”generalprøve” og det nye flow, hvor det bliver ”så godt som det overhovedet kan” , korrespondancen om-kring nytår 2020/2021, hvoraf fremgår: ”det bedste vi kan gøre er at tage folks penge” og ”få hævet opsparingen i en fart” , korrespondancen i januar 2021 om håndteringen af den spærrede Stripe konto, samt korrespondancen den 7. januar 2021 om ”1550 mails shipped afsted i dag” , til grund at begge de tiltalte var en del af beslutningen om udformningen og opsætningen af selskabets hjemmeside og Facebookside til brug for markedsføring af selska-bets produkter og at de tiltalte herved i forening bevidst har udnyttet en vild-farelse hos kunderne om, at de købte et produkt uden samtidig at tilmelde sig et abonnement med en bindingsperiode og en månedligbetaling på 260 kr., hvor de tiltalte via gemte kreditkortoplysninger reserverede og den 30. og 31. december 2020 uden kundernes accept hævede abonnementsbetalinger

side 51

som blev overført til selskabets Stripe konto i den hensigt at skaffe sig en u-berrettiget vinding. Det forhold, at der for en del kunder blev foretaget refun-deringer og chargebacks ændrer ikke ved vurderingen.

Det er herefter i forhold 1 bevist, at de tiltalte i forening er skyldige i bedra-geri omfattet af straffelovens § 279, som efter omfanget og den professionel-le og organiserede karakter henføres til straffelovens § 286, stk. 2.

Det er vi-dere bevist, at Tiltalte 1 sammen med Tiltalte 2 var en del af selskabets reelle ledelse og med bestemmende indflydelse på tilrete-læggelsen og håndteringen af selskabets økonomiske og skattemæssige for-hold. Begge de tiltalte er herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1-4, jf. bogføringslovens §§ 7-12 og momslovens § 56 og § 57, i forhold 2.

Tiltalte 2 har uden forbehold i forhold 3 erkendt besiddelsen af 58 enheder testosteron til eget brug. Tilståelsen støttes af de i øvrigt fremkomne oplysninger, hvorfor Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af dopinglovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Straffastsættelse og rettighedsfrakendelse

Straffen for så vidt angår Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i to år og seks måneder, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 302, stk. 1, nr. 1-4, jf. bogføringslovens §§ 7-12, og momslovens § 56 og 57, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at Tiltalte 1 tidligere er straffet med fængsel i et år for overtrædelse af straf-felovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ligesom retten har lagt vægt på forholdenes karakter, herunder den professionelle og organiserede tilrettelæggelse, det økonomiske omfang, samt antallet af involverede kunder.

Retten har videre lagt vægt på, at forholdene er begået i forening med Tiltalte 2. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at efterforskningen mod Tiltalte 1 blev indledt i 2021, og tiltale blev rejst ved anklageskrift af 11. juli 2025 efter rettens fastsættelse af frist, jf. retsplejelovens § 718, stk. 2.

Der er uanset tiltaltes i dag gode personlige forhold ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Tiltalte 1 er ved dom af 17. marts 2017 straffet med fængsel i et år, hvoraf tre måneder skulle fuldbyrdes, for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved efter annoncering på internettet svigagtigt at have for-mået mere end 1000 kunder til at overføre beløb på mellem ca. 200 kr. og ca. 600 kr. som betaling for køb af varer, som han ikke havde vilje eller evne til at levere.

Tiltalte er under denne sag fundet skyldig i tilsvarende kriminalitet.

Retten vurderer på baggrund heraf, at der er en nærliggende fare for, at Tiltalte 1 i fremtiden vil udøve tilsvarende virksomhed, hvorfor der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der taler for, at han frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i ud-landet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtel-

side 52

ser. Da Tiltalte 1 tidligere et straffet for ligeartet kriminalitet skal fra-kendelsen være gældende indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. Straffen for så vidt angår Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i to år, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, § 302, stk. 1, nr. 1-4, jf. bogfø-ringslovens §§ 7-12, og momslovens § 56 og 57, og dopinglovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på forholdenes karakter, herunder den professionelle og organiserede tilrettelæggelse, det økonomiske omfang samt antallet af involverede kunder. Retten har videre lagt vægt på, at forholdet er begået i forening med Tiltalte 1.

Retten har i formildende retning lagt vægt på sagens forløb, hvor efterforskningen mod Tiltalte 2 blev indledt i 2021, og tiltale blev rejst ved anklageskrift af 11. juli 2025 efter rettens fastsættelse af frist, jf. retspleje-lovens § 718 b, stk. 2.

Der er uanset tiltaltes gode personlige forhold og uan-set, at tiltalte ikke tidligre er straffet af betydning for sagen, ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Tiltalte 2 er ved kendelse af 20. januar 2022 pålagt kon-kurskarantæne for en periode på tre år på baggrund af driften i selskabet. På baggrund heraf og under hensyntagen til sagens karakter sammenholdt med, at Tiltalte 2 ikke tidligere er straffet af betydning for sagen, er der ikke grundlag for yderligere frakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 2. Tiltalte 2 frifindes herefter for anklagemyndighedens påstand herom. Konfiskation

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Erstatning

Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i to år og seks måneder.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i to år.

Hos Tiltalte 2 konfiskeres 58 enheder testosteron samt ka-nyler.

Tiltalte 1 frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-somhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre.

side 53

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.

De tiltalte skal in solidum og inden 14 dage til Forurettede 1 betale 520 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2026.

De tiltalte skal in solidum og inden 14 dage til Forurettede 2 betale 520 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2026.

Dommer

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. § 89, overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1-4, jf. bogføringslovens §§ 7-12, og momslovens § 56 og 57, jf. straffelovens § 89, og overtrædelse af dopinglovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Påstand om konfiskation
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10889