BR — Byretterne

SS-1741/2024-KBH

OL-2024-BYR-00503

Appelleret
Dato
02-12-2024
Sagsemne
Tiltale for planlægning, forberedelse, organisering og gennemførelse af legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Påstand om erstatning og udvisning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 225.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 2. december 2024 i sag

SS 3-1741/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1992), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 2002) og Tiltalte 3 CPR nr. (Født 2002)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 24. januar 2024.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for overtrædelse af

1.

(0100-73112-00030-23)

overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 81 b, jf. § 23, og for så vidt angår Tiltalte 2 og Tiltalte 3 jf. § 247, stk. 1, ved i perioden mellem den 19. juni 2023 til den 20. juni 2023, i forening, og-så med Vidne 1 (hvis sag er afsluttet) samt muligt også med en eller fle-re uidentificerede medgerningsmænd, at have planlagt, forberedt, organiseret og gennemført et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede ved brug af skydevåben som beskrevet nærmere under litra c og d, hvilket blev udført af Vidne 1 den 20. juni 2023, ca. kl. 17.52, i en offentligt tilgængelig frisørsalon ved navn Frisørsalon beliggende på Adresse 1 i København, herunder ved at der den 19. juni 2023 blev lejet et hotelværelse til Vidne 1 – værelse nummer 204 – på A Hotels City, Viktoriagade 2 i København, og fremskaffet en sort el-cykel til brug for skudattentatet, ligesom de tiltalte var med til at lægge en plan for, at Vidne 1 efter skudattentatet skulle

Std 75327

side 2

flygte fra gerningsstedet til Vej 1 på Frederiksberg, hvor han skulle have hjælp til at bortskaffe i hvert fald beklædningsgenstande anvendt under skyderiet, og hvor Tiltalte 3 skulle samle ham op i en bil og køre ham til det ovennævnte hotel, hvorunder Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 den 19. juni 2023 mellem kl. 20.42 og kl. 22.36 i en lejet personbil fra Green Mobility med Reg. nr., på Tiltalte 1's foranledning, kørte en rekognosceringstur til det aftalte opsamlingssted på Vej 1 og herfra videre til hotellet i Viktoriagade med henblik på at forevise stederne og ruten for Tiltalte 3,

a)hvorefter Tiltalte 3 den 20. juni 2023, ca. kl. 16.22, i samme personbil kørte fra Vej 2 i By 1 og ind til Vej 1, hvor han fra ca. kl. 16.49 holdt og ventede på Vidne 1,

b)som ca. en time senere på den sorte el-cykel kørte frem til frisørsalo-nen inden for dennes åbningstid, bevæbnet med en pistol, maskeret og iført bl.a. et par sorte sko med hvide såler,

c)for derefter ca. kl. 17.52 at gå ind i frisørsalonen og uden varsel rette pistolen mod frisøren Forurettede og trykke på aftrækkeren i et for-søg på at afgive skud mod forsiden af Forurettedes overkrop, hvil-ket imidlertid mislykkedes, da patronen på grund af en funktionsfejl ikke blev affyret, men faldt ud af pistolen,

d)hvorpå Vidne 1 i stedet rettede pistolen mod Forurettedes un-derkrop og skød ham en gang i højre baglår,

e)hvorefter han på el-cyklen flygtede til Vej 1, hvor han i fo-

rening med en ukendt medgerningsmand fik hjælp til at skille sig af

med i hvert fald beklædningsgenstande anvendt under skyderiet og

satte sig ind i den ventende bil sammen med Tiltalte 3, som

herefter kørte ham til hotellet i Viktoriagade, ligesom han overlod sine

sko til Tiltalte 3, som herefter sammen med Tiltalte 2

Tiltalte 2, og bl.a. på Tiltalte 1's foranledning, sørgede for at

bortskaffe skoene som nærmere beskrevet i forhold 3.

2.

(0100-71289-00077-23)

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (tidligere stk. 3), jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 b, jf. § 23, ved i perioden mellem den 19. juni 2023 til den 20. juni 2023, i forening, og-så med Vidne 1 (hvis sag er afgjort) samt muligt også med en eller flere uidentificerede medgerningsmænd, at have planlagt, forberedt, organiseret og gennemført et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter ved brug

side 3

af skydevåben, hvilket blev udført af Vidne 1 den 20. juni 2023, ca. kl. 17.52, i en offentligt tilgængelig frisørsalon ved navn Frisørsalon på Adresse 1 i København som nærmere beskrevet i forhold 1, hvorunder Vidne 1 uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændig-heder var i besiddelse af en pistol med mindst 2 tilhørende patroner, mens Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 medvirkede til pistolbesiddelsen ved råd, dåd eller tilskyndelse som nærmere beskrevet i forhold 1.

3.

(0100-70341-00001-24)

overtrædelse af straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår Tiltalte 1 jf. § 23, ved i perioden mellem den 19. juni 2023 til den 20. juni 2023, i forening, og-så med Vidne 1 (hvis sag er afgjort) og muligt også en eller flere uiden-tificerede medgerningsmænd, at have planlagt, forberedt, organiseret og gen-nemført et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter ved brug af skydevåben, hvilket blev udført af Vidne 1 den 20. juni 2023, ca. kl. 17.52, i en offentligt tilgængelig frisørsalon ved navn Frisørsalon på Adresse 1 i København N som nærmere beskrevet i forhold 1, hvorefter Vidne 1 overlod sine sko nævnt i forhold 1, litra b og e, til Tiltalte 3, som herefter sammen med Tiltalte 2, og bl.a. på Tiltalte 1's foranledning, for at unddrage Vidne 1 fra strafferetlig forfølgning i anledning af de i forhold 1 og 2 beskrevne forbrydelser, samme dag bortskaffede skoene ved mellem ca. kl. 18.40 og 19.02, i et skovområde på Område for enden af Vej 3 i By 1, at sætte ild til og brænde skoene, hvorefter de smed de afbrændte sko i en å samme sted, mens Tiltalte 1 medvirkede til bortskaffelsen ved råd, dåd eller tilskyndel-se som nærmere beskrevet i forhold 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2, 3, 6 og 8, udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 117.200 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:

Helbredelsesudgifter og andet tab2.000 kr. Svie og smerte85.200 kr.

side 4

Godtgørelse i medfør af EAL § 2630.000 kr. I alt117.200 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten. De tiltalte har bestridt erstatnings-kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 , Vidne 9 og Vidne 10.

Tiltalte 3Tiltalte 3 har til retsbogen af 28. oktober 2024 afgivet føl-gende forklaring:

"... at han, inden han blev varetægtsfængslet, arbejdede som gartner i Kommune. Han havde en ansættelseskontrakt på 6 måneder. Han boede hos sin mor i By 1. Han kender medtiltalte, Tiltalte 2, fra By 1. De har kendt hinanden, siden de var børn. De lærte hinanden at kende gennem deres forældre. De har ikke gået i skole sammen. De så ikke hinan-den, inden tiltalte blev varetægtsfænglet.

De hang ikke ud sammen på det tidspunkt. Han kender ikke Vidne 1, og han har aldrig set ham. Han kender medtiltalte, Tiltalte 1. Han har kendt Tiltalte 1 i et års tid. De lærte hinanden at kende gennem fælles venner fra By 1. Han og Tiltalte 1 hang nogle gange ud med hinanden.

Adspurgt, om tiltalte har en profil på Signal, forklarede tiltalte, at han brugte Signal. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han kommunikerede med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på Signal.

Foreholdt bilag M-9-12-2, side 1974, udlæsning af tiltaltes telefon, korres-pondance på Signal, forklarede tiltalte, at "Profilnavn 1" er hans profil. Han vil ikke udtale sig om, hvem "Profilnavn 2" er. Han vil ikke udtale sig om, hvor-vidt han skriver med andre på Signal.

Adspurgt, om det er rigtigt, at tiltalte har afgivet tre forklaringer til politiet, forklarede tiltalte, at det er rigtigt. Han husker ikke, om han afgav forklaring til politiet den 24. august 2023 eller den 25. august 2023. Han har afgivet forklaring til politiet den 27. september 2023.

Adspurgt til den 19. juni 2023 forklarede tiltalte, at han den dag mødtes med nogen og lejede en bil fra GreenMobility. Han vil ikke udtale sig nærmere om, hvem han skulle mødes med. Han kørte til Vej 4 med bilen. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han ved, at Tiltalte 2 bor på en adresse på Vej 4. Han vil ikke udtale sig om specifikke adresser, og om han samlede no-

side 5

gen op, men han kørte til By 2.

Adspurgt til GPS-koordinater fra den lejede bil den 19. juni 2023 forklarede tiltalte, at han ikke kan svare på, om GPS-koordinaterne stemmer overens med den rute, han kørte den 19. juni 2023. Han vil ikke udtale sig om, om han var alene i bilen. Han kørte til Frederiksberg. Det kan godt passe, at han kørte til Vej 1. Det gjorde han, fordi han havde sagt ja til at køre en person den 20. juni 2023. Han vil ikke udtale sig om, hvem der havde bedt ham om at køre personen. Han vil ikke udtale sig om, hvem personen, som han skulle hente og køre med, var.

Adspurgt, hvorfor det var relevant at køre ruten den 19. juni 2023, når per-sonen først skulle hentes den 20. juni 2023, forklarede tiltalte, at han kørte ruten, fordi han ikke kendte adressen, hvor han skulle hente personen. Han husker, at han skulle køre til Vej 1, men husker ikke Viktoriaga-de. Han kørte ruten den 19. juni 2023, da han ikke kendte adressen på Vej 1 og ville være forberedt, så han vidste, hvor han skulle hente per-sonen den 20. juni 2023.

Han havde ikke fået noget at vide ud over, at han skulle køre en person den 20. juni 2023. Han spurgte ikke ind til, hvem personen var, eller hvorfor per-sonen skulle køres. Han er en af de eneste i sin omgangskreds, som har køre-kort, så han bliver ofte spurgt om hjælp til at køre folk. Han husker ikke, om han fik betaling for at køre turen, men han fik dækket sine omkostninger til leje af bilen.

Adspurgt, om tiltalte, i tiden fra han kørte turen den 19. juni 2023, til han skulle hente personen den 20. juni 2023, tænkte nærmere over, hvorfor per-sonen skulle køres, forklarede tiltalte, at han ikke tænkte nærmere over det. Han stillede ikke spørgsmål til, hvad han skulle hjælpe med, eller hvorfor han skulle køre personen. Adspurgt hertil, hvis det f.eks. havde handlet om, at han skulle hjælpe med at flytte en sofa, forklarede tiltalte, at så havde han nok fået det at vide.

Adspurgt til den 20. juni 2023 forklarede tiltalte, at han lejede den samme bil fra GreenMobility, som han havde lejet dagen før, og kørte til Vej 1. Tiltalte havde ikke haft nogen kontakt med personen, som han skulle hente, på det tidspunkt og kendte ham ikke. Han vidste ikke, hvem Vidne 1 var. Han holdt bare ved adressen i ca. 45 minutter og ventede på per-sonen.

Han så videoer på sin telefon, imens han ventede, og han ringede også til en ven. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt det var Tiltalte 2, han ringede til. Han vil ikke udtale sig om, om nogen tog kontakt til ham, da han holdt ved adressen og ventede. På et tidspunkt kom en person hen til bilen og tog fat i dørhåndtaget. Tiltalte trykkede på en knap, så døren blev låst op.

Perso-nen satte sig ind i bilen, og de gav hånd. Personen spurgte på et tidspunkt under turen, om tiltalte kunne sætte noget musik på. De talte ellers ikke sam-men, da tiltalte ikke er god til at snakke med mennesker, som han ikke ken-

side 6

der. Tiltalte husker ikke mandens påklædning, herunder om han var iført en orange trøje.

Foreholdt bilag M-9-5-1, side 1917, afhøringsrapport af 24. august 2023, si-de 5, afsnit 5, "Efter, at A var steget ind og mens sigtede var ved at sætte i gang fra adressen på Frederiksberg tog A sin orange trøje af og smed den om på bagsædet", forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har forklaret sådan. Han husker heller ikke, om han den pågældende dag afgav forklaring til politiet. Han husker ikke, om personen tog en orange trøje af. Pågældende havde ikke en taske med.

Adspurgt, hvordan tiltalte sikrede sig, at han hentede den rigtige person, for-klarede tiltalte, at han spurgte manden, om han var den, tiltalte skulle køre. Manden svarede "ja" til det. Tiltalte spurgte ham, hvor han skulle køres hen. Manden svarede "Istedgade". Da de var ved at ankomme til stedet, spurgte manden, om tiltalte havde et par ekstra sko med. Tiltalte svarede "nej".

Man-den spurgte derefter om tiltaltes skostørrelse. Tiltalte oplyste sin skostørrel-se, hvorefter manden spurgte, om han måtte låne tiltaltes sko. I starten sagde tiltalte "nej", men til sidst valgte han at låne manden sine sko. De byttede ik-ke sko. Manden tog tiltaltes sko på, og tiltalte tog mandens sko med. Han husker ikke mærket på sine egne sko eller på mandens sko. Mandens sko var sorte med hvide såler.

Tiltalte forklarede nu, at de reelt byttede sko. Manden sagde, at tiltalte ville få et par nye sko, men det fik han aldrig. Han vidste ik-ke på forhånd, at de skulle bytte sko. Tiltalte ringede ikke til nogen efterføl-gende. Han kørte manden til Viktoriagade, hvor manden steg ud af bilen u-den at sige noget. Tiltalte spurgte ind til skoene. Manden sagde til tiltalte, at han skulle "tage sig af" hans sko.

Tiltalte svarede, at han nok skulle tage dem med, hvorpå manden sagde, at skoene skulle forsvinde. Tiltalte sagde "ok", men han ved ikke, hvorfor manden bad ham gøre det. Tiltalte tænkte, at det var mærkeligt, fordi han ikke havde fået besked om det af den person, der havde bedt ham om at køre, og fordi det kom ud af det blå.

Tiltalte brændte skoene af ved at sætte ild til dem ude på Område. Tiltalte bekræftede, at det var de sko, som der under forelæggelsen blev vist et foto af, hvor skoene brænder. Tiltalte forklarede, at det er ham, der ses holde en hund på fotoet. Han vil ikke udtale sig om, hvem personen øverst til venstre i fotoet er.

Tiltalte kørte, før han brændte skoene af, til By 1. Han vil ikke udtale sig om, om han kørte ud til Tiltalte 2. Han ved godt, at Tiltalte 2 bor i By 1. Der skete ikke så meget efter, at skoene var blevet brændt. Han kastede de afbrændte sko i en å.

Adspurgt, hvorfor han ikke vil udtale sig om de medtiltalte i sagen, forklare-de tiltalte, at han kun vil udtale sig om sig selv. Adspurgt til, at han ved tidli-gere afhøringer ved politiet har udtalt sig om de medtiltalte, forklarede tiltal-te, at han har ændret mening. Adspurgt, hvorfor han har ændret mening, for-

side 7

klarede han, at det har han bare.

Adspurgt, om tiltalte ville have kørt manden, hvis han havde vidst, at det var en mand, der havde udført et skudattentat, forklarede tiltalte, at det ville han ikke. Han brændte skoene og tænker, at der kunne være mange grunde til, at de skulle brændes. Det kunne f.eks. være, at skoene havde været brugt til et indbrud. Han tænkte den 19. og 20. juni 2023 ikke så meget over, hvad det drejede sig om. Han ville have det overstået og ud af hovedet.

Adspurgt, om tiltalte på noget tidspunkt tænkte på, hvad han havde taget del i, forklarede tiltalte, at det gjorde han ikke. Da han brændte skoene, tænkte han over, at noget var sket, men ikke hvad.

Adspurgt af forsvareren, advokat Kim Bagge, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har en Signal-profil. Han har en masse forskellige apps, som han skriver på, herunder Whatsapp, Messenger og Snapchat. Han synes på en måde, at det er spændende at bruge forskellige apps som kommunikati-onsmiddel.

Adspurgt til den 19. juni 2023 forklarede tiltalte, at han den pågældende dag stod op og tog på arbejde. Han tog ikke hjem, da han fik fri. Han havde fri kl. 15.30. Turen, som han kørte med den lejede bil, kørte han om aftenen. Det var ikke ham, der havde fundet på, at han skulle køre turen. Det var hans forslag at leje bilen fra GreenMobility, da han ikke kunne låne en bil.

Han le-jede bilen i sit eget navn og ved brug af eget kørekort. Han vidste ikke, hvor han skulle køre hen, da han lejede bilen. Han vidste heller ikke, inden han le-jede bilen, hvad der skulle ske dagen efter. Han fik at vide, at han skulle køre en person til Istedgade den 20. juni 2023. Han fik ruten vist, da de kørte tu-ren den 19. juni 2023. Han havde ikke rigtig nogen tanker om, at han skulle køre personen.

Han kører nok folk et par gange om ugen, da han er en af de eneste i sin omgangskreds, der har kørekort. Han bliver også nogle gange spurgt om at hente ting for andre. Han tænkte ikke over, om der var noget, der gjorde, at det var mistænkeligt, at han skulle hente personen. Stemningen vedrørende, at han skulle hente personen, var meget normal. Han fik bare et tidspunkt oplyst og ikke andet.

Adspurgt til den 20. juni 2023 forklarede tiltalte, at han tog på arbejde. Det var en helt almindelig dag. Han lejede igen en bil fra GreenMobility i sit eget navn og med eget kørekort. Det var tilfældigvis samme bil som dagen før. Tiltalte holdt og ventede på Vej 1. En mand kom hen til bilen. Manden hilste på tiltalte ved at give ham hånden. Tiltalte spurgte ham, om det var ham, han skulle køre.

Manden var helt stille og rolig. Så vidt tiltalte husker, skete der ikke noget, inden de kørte. Tiltalte er ikke god til at starte samtaler med folk, som han ikke kender. Han er genert. Det var manden, der foreslog, at der blev sat musik på. Tiltaltes egen Spotify blev brugt til at sæt-te musik på. Det er tiltaltes opfattelse, at han skulle have haft et par ekstra sko med til manden.

Han tænkte i situationen, at det var mærkeligt, at perso-

side 8

nen spurgte, om de kunne bytte sko, fordi tiltalte ikke forinden havde fået noget at vide om, at han skulle have et ekstra par sko med. De endte med at bytte sko. Da han fik at vide, at han skulle skille sig af med mandens sko, tænkte han, at det var mærkeligt. Han overvejede, om han kunne komme ud af det. Han ville bare have det gjort og ud af hovedet. Han brændte skoene af.

Det var manden, der havde sagt, at skoene skulle brændes. Da skoene var brændt af, kastede han dem i en å, hvorefter han gik fra stedet. Han havde ik-ke hørt noget om et skyderi på Nørrebro. Heller ikke dagen efter. Han fik først besked om skyderiet ved sin anholdelse. Han blev meget overrasket og rystet, fordi han følte sig snydt og udnyttet til at gøre noget, som han normalt ikke ville gøre.

De personer, der havde bedt ham om at gøre det, forbinder tiltalte normalt ikke med noget dårligt.

Han kender ikke Forurettede. Han har aldrig hørt om ham. Han har ikke problemer med folk fra Nørrebro. Han har generelt ikke proble-mer med nogen. Han kommer fra By 1. Han har aldrig haft noget med skydevåben at gøre. Han har heller ikke været interesseret i skydevåben. Han føler, at han er blevet udnyttet.

Adspurgt af advokat Søren Bech forklarede tiltalte, at aftalen om, at han skulle køre en person, blev lavet den 19. juni 2023. Manden, som tiltalte hen-tede, satte en 50 Cent-sang på, mens de kørte. Efter tiltalte havde kørt perso-nen, havde han en anden aftale. Han skulle hjælpe en ven med at hente en te-lefon. Vennen var Tiltalte 2. Det var allerede aftalt forinden.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte, at han ikke havde tænkt på, om hans DNA var på de sko, som han afleverede til manden. Der var ik-ke noget usædvanligt ved manden, da han steg ind i bilen. Han var ikke sve-dig eller forpustet. Ordvekslingen var stille og rolig. Tiltalte tænkte ikke over, at noget var mærkeligt eller påfaldende, på nær det med skoene.

Han tænkte, at det var fint, da personen spurgte, om de kunne høre musik. Det er meget normalt, at man hører musik, når man kører bil. Han er en af de få i sin omgangskreds, der har kørekort. Han har haft kørekort, siden han var 17 år. Han kører f.eks. sine venner hjem fra byen. Det er almindeligt for ham at gø-re, fordi han er flink og har svært ved at sige nej. Han kører typisk i sine for-ældres bil.

Det er en normal familiebil. Han havde ikke mulighed for at låne sine forældres bil den 19. og 20. juni 2023. Han lejede derfor en GreenMobi-lity-bil. Man skal uploade et foto af sit kørekort i appen. Han var ikke be-kymret for at leje bilen i eget navn den 19. og 20. juni 2023. Han har haft en brugerprofil hos GreenMobility, siden han var 18 år.

Han har lejet biler gen-nem GreenMobility mange gange, så det er helt normalt for ham.

Foreholdt bilag M-9-2-2, side 1843, forklarede tiltalte, at han ikke har set fo-toet før. Han husker ikke, om han kørte på Vej 5, idet han ikke husker ruten. Han husker, at han var alene i bilen. Han husker ikke nummerpladen på den bil, han lejede. Alle GreenMobility-biler ligner hinanden. Den eneste forskel er nummerpladerne.

side 9

Adspurgt til Tiltalte 1's adresse i By 1 forklarede tiltalte, at han ikke i an-dre sammenhænge har været ved Tiltalte 1's adresse. Han har kendt Tiltalte 1 i et års tid. Tiltalte 1 har på et tidspunkt hjulpet tiltalte med noget arbejde hos en autoophugger på Amager. Han var der kun en enkelt dag på prøve, idet ar-bejdet ikke var noget for ham. I juni 2023 var tiltalte ansat i et helt alminde-ligt job som vikar på en 6 måneders kontrakt hos Kommune. Adspurgt, om tiltalte er blevet udredt for psykiske problemer, forklarede til-talte, at det er han ikke, men han lider af ADHD. Han fik diagnosen, da han var 5-6 år.

Fortsat adspurgt af advokat Tyge Trier, om tiltalte på et tidspunkt har kørt med hash for Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om det.

Adspurgt, om tiltalte nogle dage efter den 20. juni 2023 mødtes med Tiltalte 1 på en station, hvor de havde en diskussion, forklarede tiltalte, at det husker han ikke noget om. Han har tidligere mødtes med Tiltalte 1 på Station, men han husker ikke nogen diskussion.

Adspurgt, hvornår tiltalte blev bekendt med, at denne sag handler om et sky-deri/skydevåben, forklarede tiltalte, at det blev han ved sin anholdelse i au-gust 2023. Han blev overrasket og rystet, da han fik sigtelsen at vide.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at han havde fået at vide, at han skulle være på Vej 1 kl. 17.00. Det var også det tids-punkt, han skulle samle personen op. Han ønsker ikke at oplyse, hvem han havde fået det at vide af.

Foreholdt bilag M-9-12-2, side 1974, forklarede tiltalte, at han skrev med én den 19. juni 2023. Han skrev med "Profilnavn 2". Han vil ikke udtale sig om, hvem der står bag denne profil.

Foreholdt bilag M-9-5-3, side 1938, afhøring den 27. september 2023, 1. af-snit, hvoraf fremgår, at "Han forklarede, at ”Profilnavn 1” var hans profil og ”Profilnavn 2” var Tiltalte 1." forklarede tiltalte, at han ikke vil ud-tale sig om, hvorvidt han har forklaret dette, og ikke vil udtale sig om andre personer.

Foreholdt bilag M-9-12-2, side 1975, forklarede tiltalte, at han er "Profilnavn 1". Han vil ikke udtale sig om, hvem der står bag profilen "Profilnavn 2".

Tiltalte oplyste, at han ikke ville svare på flere spørgsmål fra anklageren.

Anklageren dokumenterede fra bilag R-1-16-1, side 2148-2149, tiltaltes for-klaring afgivet i grundlovsforhør den 25. august 2023, sammenholdt med bil-ag M-5-12-1-1, side 1594, foto af Vidne 1.

side 10

...

Adspurgt af advokat Søren Bech forklarede tiltalte, at det ikke var Tiltalte 2, der sagde, at de skulle køre turen den 19. juni 2023. Det var en anden per-son, der skrev til tiltalte over Signal og bad ham køre turen den dag. Tiltalte 2 var med i bilen den 19. juni 2023. Tiltalte, Tiltalte 2 og den tredje person snakkede sammen, men det var en almindelig snak, og Tiltalte 2 talte ikke med om, at turen skulle køres dagen efter igen.

Adspurgt til den 20. juni 2023 forklarede tiltalte, at han ringede til Tiltalte 2 fra bilen, fordi de allerede havde en aftale den dag.

Adspurgt af forsvareren, advokat Kim Bagge, forklarede tiltalte, at han den 20. juni 2023 skulle køre for Tiltalte 2, der skulle hente en telefon, idet Tiltalte 2 ikke selv har kørekort. Det var en vennetjeneste.

Tiltalte husker, at han bad om at komme til afhøring hos politiet, idet han havde forklaret noget forkert i grundlovsforhøret.

Adspurgt supplerende af advokat Søren Bech forklarede tiltalte, at det for-kerte var det, han havde forklaret om Tiltalte 2. ..." Tiltalte 2 har til retsbogen af 28. oktober 2024 afgivet følgende forklaring:

"... at han, inden han blev varetægtsfængslet, arbejdede som tagdækker. Det var et fuldtidsarbejde. Han var på arbejde den 19. og 20. juni 2023. Han boede med sin kæreste i By 1. Han bor på Vej 4.

Han har været afhørt tre gange til sagen. Han blev afhørt den 24. august 2023, den 25. august 2023, hvor han afgav forklaring i retten, og den 24. no-vember 2023. Han kender medtiltalte, Tiltalte 3, fordi tiltaltes mor er venner med Tiltalte 3's forældre. Han og Tiltalte 3 er barndomsvenner. De var også venner den 19. og 20. juni 2023. De hang ikke så tit ud sammen i hver-dagen.

Han kender medtiltalte, Tiltalte 1, gennem fælles venner. Han har kendt Tiltalte 1 i 3-4 år. De hang ud sammen sidste år, men de så ikke hi-nanden hver dag. Når de hang ud, lavede de ikke det store. De spiste f.eks. mad. Han kender ikke Vidne 1, og han har aldrig hørt om ham.

Adspurgt til den 19. juni 2023 forklarede tiltalte, at han havde kontakt med Tiltalte 3 den dag. De skrev eller ringede sammen. Når de skrev sammen, var det via almindelig sms, Snapchat eller Signal.

"Profilnavn 2" er tiltaltes profil på Signal. Det var det eneste profilnavn, han

side 11

brugte, og han har ikke haft andre profilnavne på Signal.

Tiltalte og Tiltalte 3 talte ikke om noget specielt den 19. juni 2023. Tiltalte 3 havde spurgt, om han ville med ud at køre en tur, hvilket han gerne ville. Han blev hentet af Tiltalte 3 på sin adresse. Han havde den pågældende dag ikke kontakt med Tiltalte 1. Det kan godt passe, at Tiltalte 3 var kørende i en bil fra GreenMobility.

Tiltalte 3 sagde, at han skulle mødes med en person, og spurgte tiltalte, om han ville med. Det ville tiltalte gerne. Tiltalte 3 sagde ikke hvem, han skulle mødes med. De kørte til By 2. Tiltalte vil ikke svare på, hvem de mødtes med. Han ved ikke, om de kørte til Adresse 2, men de kørte til By 2. Hvis bilen var på den pågældende adresse, var han også. Han havde sin egen telefon med.

Han blev bedt om at give tele-fonen til den person, de mødtes med. Han ved ikke hvorfor, og han spurgte ikke ind til det. Tiltalte 3 kunne ikke aflevere sin telefon, da han brugte den til bilen. Tiltalte gav manden sin telefon. Han tænkte, at det var lidt underligt. Han var ikke bange for den mand, som de mødtes med. Manden sagde ikke, hvorfor han ville have deres telefoner. Efterfølgende kørte de mod Køben-havn.

Manden spurgte Tiltalte 3, om han ville gøre ham en tjeneste, hvilket Tiltalte 3 gerne ville. Tiltalte sagde ikke noget, da samtalen var mellem Tiltalte 3 og den anden. Tiltalte sad på passagersædet foran, og den anden mand sad bagved tiltalte, som tiltalte husker det. Manden sagde, at Tiltalte 3 skulle køre med en person, hvilket Tiltalte 3 indvilligede i. Tiltalte var med på turen.

Han er ofte med ude at køre med Tiltalte 3, så han tænkte ikke nærmere over det.

Adspurgt, om tiltalte før har oplevet, når han har kørt med Tiltalte 3, at han er blevet bedt om at aflevere sin telefon, forklarede tiltalte, at det er han ikke. De kørte til Frederiksberg, men han husker ikke adressen, da han ikke havde været der før. De kørte derefter mod Istedgade. De kørte efterfølgende til By 2, hvor de satte manden af igen tæt på det sted, hvor de havde samlet ham op. Tiltalte fik i den forbindelse sin telefon tilbage. Tiltalte og Tiltalte 3 kørte derefter til By 1.

Adspurgt til den 20. juni 2023 forklarede tiltalte, at han havde kontakt med Tiltalte 3. De havde kontakt første gang omkring kl. 15.00-15.30. Tiltalte 3 spurgte, om han måtte låne tiltaltes kreditkort til brug for leje af en bil hos GreenMobility, da hans eget kreditkort ikke virkede. Tiltalte 3 overførte penge til tiltaltes konto med Mobilepay, hvorefter han fik lov at bruge tiltaltes kort.

Tiltalte 3 ringede senere samme dag. Tiltalte 3 sagde, at han kom for sent til deres aftale, fordi han skulle køre med personen fra Frederiksberg. Tiltalte 3 ventede på, at personen skulle komme, da de talte sammen. Tiltalte 3 spurgte tiltalte, om han skulle vente eller køre ud til tiltalte, der sagde, at det måtte han selv bestemme.

Tiltalte 3 hentede senere tiltalte og sagde, at han havde fået nogle sko, der skulle skaffes af vejen. En anden person, som tiltalte ikke ønsker at udtale sig om, bad tiltalte om at hjælpe Tiltalte 3 med at skaffe sig af med skoene. Perso-nen skrev en besked til tiltalte på Signal om det. Tiltalte vil ikke udtale sig

side 12

om, hvorvidt denne person var den samme person, som de havde kørt sam-men med dagen forinden. Tiltalte købte noget lightervæske, som de skulle bruge til at brænde skoene med. De kørte ud til Område og satte ild til skoe-ne. Tiltalte bekræftede, at det er ham, der ses øverst til venstre på det forevi-ste foto, bilag M-9-5-1-1, side 1922.

Tiltalte blev klar over, at Tiltalte 3 var blevet anholdt, da politiet kom hjem til tiltalte og sagde, at de havde et foto, hvor tiltalte og Tiltalte 3 brændte skoene af. Tiltalte havde kontakt med Tiltalte 1 inden sin anholdelse. De snakkede sammen over Snapchat. Han og Tiltalte 1 var i kontakt med hinanden næsten hver dag, men det var lidt forskelligt. Tiltalte vil ikke sige, om det var den samme person, der var ude at køre med tiltalte og Tiltalte 3 den 19. juni 2023, og som over Signal bad ham hjælpe Tiltalte 3 med at brænde skoene.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Tiltalte 3 tit var sammen, og de var ofte ude at køre en tur sammen. Der var derfor ikke noget usæd-vanligt ved, at Tiltalte 3 spurgte, om tiltalte ville med ud at køre den 19. juni 2023. Han og Tiltalte 3 havde før den 19. juni 2023 aftalt, at de skulle ses den 20. juni 2023.

Tiltalte deltog ikke i den snak, der var i bilen den 19. juni 2023 mellem Tiltalte 3 og den anden person om, at Tiltalte 3 skulle køre med en per-son dagen efter. Tiltalte tænkte ikke nærmere over det. Tiltalte tænkte, at det var en vennetjeneste. Tiltalte fik ikke noget at vide om, hvad der skulle ske.

Den 20. juni 2023 kunne deres aftale godt vente, til Tiltalte 3 var færdig med at køre med manden fra Frederiksberg.

Adspurgt til skoene forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 fortalte om skoene. Tiltalte syntes, at det var mærkeligt, men tænkte ikke det helt store om det. Han tænkte, at det kunne være en indbrudstyv, som ville have sine sko til at for-svinde. Efter aftensmadstid fik tiltalte at vide, at skoene skulle brændes. Kort efter købte tiltalte lightervæske. Tiltalte og Tiltalte 3 mødtes på en parkerings-plads, hvorefter tiltalte købte lightervæske i en butik i nærheden. Tiltalte tro-ede ikke, at det havde noget med et skyderi at gøre.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 på et tidspunkt ca. et år før juni 2023 havde hjulpet ham med at få et job i et tømrerfirma, der hedder Virksomhed A/S, hvor tiltalte arbejdede som arbejdsmand. De havde en op-gave i Nordhavn. Tiltalte havde arbejdet som tagdækker i 6-8 måneder, da han blev anholdt.

Han syntes, at det var mærkeligt, at skoene skulle brændes. Han tænkte ikke nærmere over kørslen den 19. juni 2023, da Tiltalte 3 ofte kører venner og fa-milie som en tjeneste. Tiltalte har før "bare været med" ude at køre, når Tiltalte 3 skulle køre for andre. Tiltalte og hans venner kører rundt og hører musik sammen, når de hænger ud. Tiltalte bekræftede, at han så skoene, da de brændte dem af. Han mindes ikke at have rørt ved skoene.

side 13

Adspurgt, om tiltalte i maj og juni 2023 havde hjulpet Tiltalte 1 med at trans-portere narkotika, forklarede tiltalte, at han ikke ønskede at svare på det. ..."

Tiltalte 2 har til retsbogen af 6. november 2024 supple-rende afgivet følgende forklaring:

"... Tiltalte 2 forklarede supplerende, adspurgt af forsvare-ren, at han den 19. juni 2023 var ude at køre bil med Tiltalte 3 og en til. Han så ikke, om Tiltalte 3 afleverede noget til nogen. Tiltalte har aldrig kørt med hash. Han ved ikke, om han har siddet i en bil med andre, som har gjort det. Tiltalte er ikke LTF-relateret. Så vidt han ved, kender han heller ikke nogen, der har relation til LTF.

Foreholdt bilag M-5-12-1, side 1589, foto fra Vidne 1's telefon, sam-menholdt med side 1496, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om der i grundlovsforhøret blev læst noget op om Vidne 1's tilknytning til LTF.

Adspurgt, om den omstændighed, at han under grundlovsforhøret fik at vide, at Vidne 1 var LTF-relateret, var grunden til, at tiltalte ikke ville udtale sig, bekræftede tiltalte dette. ..."

Tiltalte 1 har til retsbogen af 28. oktober 2024 afgivet føl-gende forklaring:

"... at han, inden han blev varetægtsfængslet, arbejdede som tømrer i Virksomhed A/S. Han har arbejdet der i 10 år. Han boede dels hos sin kæreste på Adresse 2, dels hos sin mor. Han kender de medtiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 2 og har kendt dem i nogle år. De kommer alle fra By 1. De er ikke barndomsvenner, idet tiltalte er en del ældre end de to andre. Han lærte først Tiltalte 2 at kende, og efterfølgende lærte han Tiltalte 3 at kende gennem Tiltalte 2. Han kender ikke Vidne 1. Han så Vidne 1 første gang ved ret-smødet den 31. maj 2024, hvor Vidne 1 var i retten og i sin forklaring oplyste, at han ikke kendte tiltalte.

Adspurgt til den 19. juni 2023 forklarede tiltalte, at han har brugt Signal. Han husker ikke sit brugernavn, men det fremgår af hans telefon. Man opret-ter en konto ved at oprette en profil.

Foreholdt bilag M-9-12-2, side 1974, forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der skrev med Tiltalte 3 på Signal under profilnavnet "Profilnavn 2" den 19. juni 2023, idet han ikke genkender telefonnummeret, men han har skrevet med Tiltalte 3 på Signal.

side 14

Han husker ikke, om han havde kontakt med Tiltalte 3 den 19. juni 2023. Til-talte, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, havde dagligt kontakt med hinanden både via sms, telefonopkald og Signal. De kommunikerede på forskellige platforme, da det er det, man gør i 2024. De skrev også sammen på bl.a. Messenger og Insta-gram.

Han bekræftede, at han den 19. juni 2023 om aftenen var på Adresse 2. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom hjem til tiltalte på adressen. Han husker ikke, om han skrev eller ringede for at spørge, om de gad komme forbi. Han vidste, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 var sammen. Han husker ikke, hvem af dem han skrev til. Han bad dem komme, fordi han ville spørge dem, om de ville gøre ham en tjeneste.

Han mener, at han spurgte dem om det, da de an-kom til adressen. De ankom i en bil fra GreenMobility. Den tredje person, der senere ses i bilen, er ikke tiltalte. Han husker ikke, om de var indenfor el-ler i forhaven. Han har ikke sagt til dem, at de skulle lægge deres telefoner i huset. Der var også andre til stede ud over ham selv og Tiltalte 2 og Tiltalte 3.

Han bor i et rækkehuskompleks, så der var andre mennesker til stede både inde og ude. Hans kone var inde i huset. Han husker ikke at have set Tiltalte 2 lægge sin telefon på adressen. Han husker ikke, at der var andre, der bad Tiltalte 2 om at lægge sin telefon i huset.

Tiltalte bad Tiltalte 3 om at køre en tur for ham. Han afleverede noget hash til Tiltalte 3 og han bad Tiltalte 3 køre det til en adresse på Vej 1. Det var to plader hash à 100 gram, i alt 200 gram. Tiltalte 3 sagde "ja" til at gøre det. Tiltalte var ikke med i bilen, da Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kørte.

Tiltalte kom-munikerede med Tiltalte 3 undervejs i forhold til, hvor de var, og hvornår de var fremme på adressen på Vej 1. Tiltalte 3 skrev senere, at det var ordnet, så tiltalte kunne give kunden besked om, at det var leveret. Der var ikke anden korrespondance end det. Som tiltalte husker det, kom Tiltalte 3 tilbage med pengene fra hashen. Tiltalte 3 fik sin del, og tiltalte beholdt resten.

Tiltalte solgte hashpladerne for 3.000 kr. stykket.

Tiltalte bekræftede, at han blev anholdt den 12. oktober 2023. Han har afgi-vet forklaring til politiet forud for grundlovsforhøret.

Foreholdt bilag M-51-5-1, side 2071, afhøring af tiltalte den 12. oktober 2023, forklarede tiltalte, at han afgav forklaring til politiet om de 200 gram hash, men politiet har ikke skrevet hans forklaring ned. Politiet har i stedet skrevet, at han ikke ønskede at samarbejde og udtale sig og kun forklarede, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

Han forklarede ikke om hashkørslen i grundlovsforhøret, da han blev klar over, at politiet slet ikke havde skrevet hans forklaring afgivet to timer før ned. Han ville på den bag-grund ikke blande andre ind i det, han lavede. Han har været til afhøring hos politiet to gange efter den 12. oktober 2024.

Han blev afhørt af en politibe-tjent ved navn Person 1, som han ikke husker efternavnet på, og af politibe-tjent Person 2. Han har endvidere fået foretaget en § 26-afhøring vedrø-rende sine personlige forhold, hvor de talte om hans tilhørsforhold til Make-

side 15

donien. Han har ikke fortalt det, han har forklaret i dag til politiet ud over den 12. oktober 2023, hvor politiet ikke havde skrevet hans forklaring ned. Han har efterfølgende ikke bedt om at komme til afhøring hos politiet på ny med henblik på at forklare det i dag forklarede til politiet. Han havde set, at det ikke hjalp, og følte sig dømt på forhånd. Han har været underlagt besøgs-og brevkontrol, selv om han havde afgivet forklaring om sin rolle den 12. ok-tober 2023.

Adspurgt til den 20. juni 2023 forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han havde kontakt med Tiltalte 2 den dag, men de skrev sammen ofte. Han vidste ikke noget om det, der skete den 20. juni 2023. Tiltalte bad den 19. juni 2023 alene Tiltalte 3 om at aflevere hashen. Han var ikke bekendt med, hvad Tiltalte 3 skulle den 20. juni 2023.

Foreholdt M-51-4-1, side 2049-2051, rapport vedrørende ransagning hos til-talte den 12. oktober 2023 sammenholdt med bilag M-51-4-1-2, side 2066, ransagningsrapport, forklarede tiltalte, at den jakke, der blev fundet, er en, han havde lånt af sin bror. Han mener, at han har haft den på en enkelt gang. Han fandt den hjemme hos sin mor. Han husker ikke, hvornår han fik jakken. Der er mange, der har den slags jakke.

Han lånte jakken, fordi han var hjem-me hos sin mor og skulle ud, men han havde ikke fået en trøje med, hvorfor han tog jakken på. Han havde brugt jakken en eller to gange. Hans to mindre brødre bor hjemme hos hans mor. Han mener, at jakken tilhører en af brødre-ne. Han ved ikke, om hans bror ved, at han tog jakken. De har delt tøj hele deres liv, og tiltalte bor også nogle gange på adressen.

Foreholdt bilag M-51-4-1-1, side 2053, sammenligning af fotos af jakke, for-klarede tiltalte, at jakken meget godt ligner den jakke, skytten havde på ved skyderiet den 20. juni 2023, men der er mange, der har den jakke. Han ved ikke, hvor lang tid han havde haft jakken, men det var ikke flere år. Det kan være en måned, to måneder eller en uge. Han brugte størrelse L/XL sidste år, men hvis det var et italiensk tøjmærke, brugte han nok XXL. Hans tøjstørrel-se afhang af tøjmærket.

Adspurgt af forsvareren, advokat Tyge Trier, forklarede tiltalte, at jakken blev fundet i en skuffe i gæsteværelset, hvor der ligger forskelligt tøj. Det var hans kone, Vidne 9, der havde ryddet op i noget tøj. Der plejer at ligge for-skelligt tøj i skuffen. Jakken har også hængt på en knage hos hans mor. Til-talte mener også, at den har ligget i bagagerummet i hans bil på et tidspunkt.

Han har haft jakken på, fordi han manglede en, og så tog han bare en tilfæl-dig jakke. Han kan godt have haft hætten oppe, hvis det har været koldt. Han ved ikke, hvem af hans brødre der ejer jakken. Han tror måske, at det er den yngste bror.

Adspurgt til, at der er fund af krudtpartikler i hætten på jakken, forklarede tiltalte, at det må hans brødre forklare om, da der nok er en god forklaring på det. Det har ikke noget at gøre med skyderiet på Nørrebro. Jakken er af et

side 16

mærke, som mange unge bruger. Han mener, jakken kommer fra butikken qUINT. Tiltalte har aldrig selv købt en jakke af samme mærke. Han ved ikke, hvor længe jakken har været i hans lejlighed. Det kan være mellem en uge og en måned. Hans brødre hedder Vidne 6 og Vidne 10.

Adspurgt, om tiltalte med sin forsvarer og tidligere forsvarer, Advokat 1, har drøftet, om han skulle vente med at afgive forklaring i ret-ten, forklarede tiltalte, at det har han. Han kan ikke mindes, om de har talt om, at det måske kunne føre til, at han blev løsladt fra varetægtsfængslingen.

Adspurgt, om tiltalte fik at vide, at Tiltalte 3 havde kørt en person til hotellet i Viktoriagade den 20. juni 2023, forklarede tiltalte, at det fik han ikke at vide. Det fik han først at vide 2-3 dage efter, da han mødtes med Tiltalte 2 og Tiltalte 3 på Station. Tiltalte blev sur og sagde til Tiltalte 3, at "det gør vi ikke", da normal kutyme er, at man kører alene, når man afleverer stoffer til en adresse, og derefter kører videre til næste adresse. "Vi kører ik-ke taxa". Tiltalte kender ikke Vidne 1, og han har aldrig hørt om ham.

Adspurgt til Frisørsalon og Forurettede, forklarede tiltal-te, at han ikke har nogen relation til området, frisørsalonen eller manden.

Adspurgt til personerne Vidne 7 og Vidne 8 forklarede tiltal-te, at han ikke kender dem. Han har aldrig mødt dem. Heller ikke forud for denne sag. Han blev af sin tidligere forsvarer, Advokat 1, oplyst, at to personer havde fået frafaldet deres sigtelser i sagen, hvilket han syntes, var mærkeligt.

Adspurgt til Tiltalte 3's forklaring om, at tiltalte havde været med i GreenMobi-lity-bilen den 19. juni 2023, forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 godt ved, at de fo-retager sig noget kriminelt. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kan være blevet presset af politiet, siden de har afgivet forskellige forklaringer. De kan være ledt i en bestemt retning af efterforskerne på sagen.

Adspurgt af advokat Kim Bagge forklarede tiltalte, at han har en hashforret-ning, og at Tiltalte 3 kørte ud med hash for tiltalte. ..."

ForurettedeForurettede har til retsbogen af 1. november 2024 afgivet følgen-de forklaring:

"... at Frisørsalon er hans fars salon. Hans far har haft salonen siden 1990'erne. Vidnet har arbejdet som frisør i salonen, men han arbejdede der ikke den 20. juni 2023.

Adspurgt til den 20. juni 2023 forklarede vidnet, at han var til stede i salo-nen. Han var ikke alene i salonen. Vidnets søn, sønnens mor, vidnets kamme-

side 17

rat og kammeratens barn var der også. Vidnets søn var på daværende tids-punkt 2 år. Den pågældende dag skulle vidnet bare mødes med sin kammerat, fordi kammeratens søn skulle klippes.

Forevist bilag B-1-1-1-1, side 160, foto af salonen, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor i salonen han stod før hændelsen. Han var ved at klippe sin kammerats søn, så han stod nok ved en af stolene. Vidnets søns mor var i baglokalet. Vidnets søn legede rundt i salonen.

Adspurgt til selve hændelsen forklarede vidnet, at en maskeret mand kom ind i salonen. Manden var maskeret fra top til tå og var iført sort tøj. Manden kom ind i salonen uden at sige noget. Døren til salonen stod åben, da det var en sommerdag. Manden var der bare lige pludselig. Vidnet lagde ikke mærke til, at manden kom ind. Manden stod midt i salonen og havde en pistol frem-me.

Vidnet så ikke manden tage pistolen frem. Manden havde pistolen i hån-den. Som vidnet husker det, sagde manden ikke noget. Der var ingen samtale mellem dem. Da vidnet først lagde mærke til manden, stod manden med fron-ten mod vidnet med pistolen fremme. Manden havde pistolen i hånden. Vid-net husker ikke, om manden havde begge hænder på pistolen.

Adspurgt til afstanden mellem vidnet og manden forklarede vidnet, at frisør-salonen ca. er 7 meter i længden, men manden stod tæt på. De stod ca. med et par meters afstand til hinanden. Vidnet husker, at han så en patron på gul-vet. Patronen faldt ned på gulvet og trillede hen ad gulvet. Der blev herefter taget ladegreb igen, hvorefter der blev skudt. Vidnet husker ikke, hvilken hånd manden havde pistolen i.

Manden trykkede på aftrækkeren igen. Vidnet husker ikke, om manden gik længere frem mod vidnet ved det andet skud. Vidnet nåede ikke at tænke over noget, idet manden var ude efter fem sekun-der. Vidnet hørte "banget", men han lagde først mærke til, at han var blevet skudt, da han så blod ned ad sit ben. Manden løb ud og væk fra salonen. Vid-net tog sin søn op og løb ud i baglokalet.

Vidnets kammerat tog også sin søn op og løb ud af salonen. Vidnet og kammeraten løb i hver sin retning. Da vidnet kom ud i baglokalet, gav han sin søn til sønnens mor. Vidnet gik ind i salonen igen for at se efter manden. En sygeplejerske stod pludselig i salonen og spurgte, om hun kunne hjælpe. Hun hentede servietter til at stoppe blød-ningen.

Vidnet ringede selv efter en ambulance, men han tror også, at der var andre, der var i gang med at ringe efter en på samme tid som ham.

Adspurgt, om vidnet kender Vidne 1, forklarede vidnet, at navnet ikke siger ham noget. Vidnet har ikke set fotos af personen. Vidnet kender ikke Vidne 1. Vidnet ved ikke, hvorfor han blev skudt. Vidnet har ikke no-gen tanker om det, fordi han ikke kender personen, som skød ham. Vidnet har ikke nogen uoverensstemmelser med nogen.

Adspurgt, om vidnet pådrog sig skader efter skyderiet, forklarede vidnet, at han pådrog sig fysiske skader i sit lår, og han har efterfølgende fået psykiske skader, som har påvirket ham meget.

side 18

Adspurgt til de fysiske skader forklarede vidnet, at kuglen gik direkte igen-nem hans lår. Han blev kørt til Rigshospitalet, hvor han blev behandlet. Han skulle hele i seks måneder. Han har stadig gener fra det, idet kuglen gik igen-nem lårmusklen, hvilket har svækket selve musklen. Han går fortsat til ge-noptræning.

Adspurgt til eventuelle psykiske mén forklarede vidnet, at han havde PTSD inden hændelsen, men det blev forværret efter hændelsen. Han går til psyko-log og psykiater 1-2 gange om ugen. Han går i behandling et sted, der arbej-der med krigsofre, og det er også dem, der har forberedt ham på at skulle ind i retten og vidne. Det er svært for ham at vidne i retten.

Adspurgt, om hændelsen har påvirket vidnets søn, forklarede vidnet, at det har det ikke, fordi vidnets søn var meget lille, da det skete. Hans søn blev bange under selve hændelsen, men han er kommet sig grundet hans unge al-der. Hans søn ved godt, at hans far er kommet til skade.

Adspurgt, om vidnet efter hændelsen er blevet kontaktet af nogen, forklarede vidnet, at der ikke er nogen, der har kontaktet ham. Vidnet har ikke fået no-gen afklaring på, hvorfor det skete, men han har heller ikke selv opsøgt en af-klaring på det. ..."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen af 1. november 2024 afgivet følgende forklaring:

"... at det er rigtigt, at han tidligere i år har tilstået skyderiet i Frisørsalon på Adresse 1 den 20. juni 2023 og fået en dom på 5 års fængsel, der er endelig.

Adspurgt, om vidnet kender Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, forklarede vidnet, at han ikke kender dem. Han har aldrig hørt deres navne før. Han ved, hvem Forurettede er, fordi han er den per-son, som vidnet skød.

Foreholdt bilag V-1-1-1-4, side 2342f, stillfotos, forklarede vidnet, at det er ham, der ankommer på en mørk el-cykel. Han havde en pistol i venstre lom-me. Han husker ikke, hvor han fik el-cyklen fra, eller om han fik den på da-gen den 20. juni 2023. Han husker ikke, hvornår eller af hvem han fik pisto-len. Han vil nok mene, at han fik pistolen samme dag som skyderiet. Han husker ikke, hvor han modtog pistolen.

Adspurgt til hændelsen den 20. juni 2023 forklarede vidnet, at han gik ind i salonen. Han tog ladegreb på pistolen. Der skete en funktionsfejl. Han tog la-degreb igen og sigtede samme sted som første gang - mod benet. Han gik et

side 19

skridt tættere på Forurettede og skød. Han brugte to hænder til at holde pistolen. (Vidnet demonstrerede, hvordan han tog ladegreb, og hvordan han holdt pistolen). Han husker ikke, hvilken hånd han brugte til at tage ladegreb med. Efter skyderiet gik han ud til el-cyklen og cyklede fra stedet. Han hus-ker ikke, hvor han cyklede hen. Han ved ikke, om han cyklede til Vej 1. Han husker ikke, hvor han parkerede el-cyklen.

Foreholdt bilag B-2-2-1-1, side 389, fotos, forklarede vidnet, at el-cyklen på fotoet måske godt kan være den el-cykel, som han cyklede på. Den ligner meget. Han husker ikke, om han stillede cyklen på Vej 1 ud for nr. 55. Han husker ikke, hvordan han kom til hotellet, men han husker, at han ankom til et hotel.

Foreholdt bilag V-10-1-1-9, side 2414, stillfotos, forklarede vidnet, at det er ham på billedet. Han husker ikke, om han blev kørt hen til hotellet.

Foreholdt Tiltalte 3's forklaring om, at han kørte en person fra Vej 1 til A-Hotels, forklarede vidnet, at han ikke husker noget om det. Han husker ikke, om han havde den orange trøje på, da han var i frisørsalo-nen.

Foreholdt, at vidnet på stillfotos fra Frisørsalon har en anden overdel på end den orange trøje, som han har på på stillfotos fra hotellet, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad han gjorde af den sorte jakke.

Adspurgt, hvorfor vidnet skød Forurettede, forklarede vidnet, at han ikke husker hvorfor. Han husker ikke, om han har talt med nogen om at skyde Forurettede.

Foreholdt vidnets forklaring i tilståelsessagen om, at skyderiet var planlagt, forklarede vidnet, at han ikke husker det. Han husker ikke rigtig noget fra til-ståelsessagen, eller hvad han sagde. Han husker ikke, hvorfor han skød den pågældende dag.

Adspurgt, om vidnet efterfølgende har talt med nogen om skyderiet, forkla-rede vidnet, at det har han ikke.

Adspurgt, hvad vidnet gjorde af pistolen efter skyderiet, forklarede vidnet, at han ikke husker det. Det gik stærkt, og det er lang tid siden. Han havde ikke pistolen med ind på hotellet. Han husker ikke, hvornår eller hvor han skilte sig af med pistolen. Det kan godt være, at han havde den med ind på hotellet.

Adspurgt, om vidnet skilte sig af med sine sko, forklarede vidnet, at han ikke husker det.

Foreholdt Tiltalte 3's forklaring om, at han og vidnet byttede sko, forklarede vidnet, at han ikke husker det.

side 20

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at han ikke har set Tiltalte 1 før. Han har aldrig hørt hans navn før. ..."

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen af 1. november 2024 afgivet følgende forklaring:

"... at hun den 20. juni 2023 var i Frisørsalon. Hun var der sam-men med sin søn, som skulle klippes. Der var også andre end dem til stede i salonen. Forurettede klippede en anden lille dreng. En maskeret mand kom ind i salonen. Manden var iført sort tøj. Vidnet sad på en almindelig stol, da manden kom ind.

Forevist bilag B-1-1-1-1, side 160, foto af salonen, forklarede vidnet, at hun sad til højre for stolen længst tilbage billedet. Vidnet kunne se manden, idet hun sad med fronten ind mod salonen. Manden kom meget hurtigt ind i salo-nen og stod midt i salonen. Manden tog en pistol frem. Manden skød, men der kom ikke en kugle ud af pistolen. Kuglen faldt ned på gulvet.

Manden tog ladegreb igen og gik tættere på Forurettede og skød igen. Manden havde pi-stolen i sin højre hånd. Hun husker ikke, om manden skiftede hånd. Manden var meget tæt på Forurettede, da han skød. Manden rettede pistolen og skød nede-fra. Til at begynde med lagde Forurettede ikke mærke til manden. Forurettede lagde hel-ler ikke mærke til, at han var blevet skudt, men råbte så pludselig, "jeg er ble-vet skudt".

Forurettede tog deres søn og gav ham til vidnet. Forurettedes far var også til stede uden for salonen. Forurettede bad ham ringe efter en ambulance, men han hører ikke særlig godt, hvorfor Forurettede selv ringede efter en ambulance. Forurettede gik ind i salonen igen, hvor nogle personer hjalp ham. Manden, der skød, sagde ikke noget, da han trådte ind i salonen.

Adspurgt af advokat Tyge Trier forklarede vidnet, at hun har været i salonen mange gange. Hun ved ikke, om Forurettede arbejder der, men han er der nogle gange, når vidnet er der. ..."

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet føl-gende forklaring:

"... at hun henvendte sig til politiet angående noget, hun så den 20. juni 2023 på Vej 1, men hun husker det ikke længere så godt.

Hun var på Vej 1 den 20. juni 2023. Hun kom kørende i sin bil. Hun husker ikke tidspunktet, men mener, at det var om eftermiddagen, hen mod aften. Hun så en person på Vej 1, som cyklede meget hur-tigt rundt om hjørnet fra Vej 6 til Vej 1. Per-

side 21

sonen smed cyklen fra sig på jorden, hvilket hun undrede sig over.

Hun mener, at cyklen var sort. Personen var iført mørkt tøj og hoodie. Hun så ikke personens ansigt. Som hun husker det, smed personen cyklen og løb enten væk eller ned ad en lille passage. Hun husker det ikke.

Foreholdt bilag F-40-1, afhøringsrapport af 21. juni 2023, side 879, første af-snit, hvoraf fremgår: "Vidnet forklarede at hun den 20. juni 2023 i sin bil ankom til hendes bopæl. Hun kom fra Vej 6 og svingede til højre ad Vej 1 mod Vej 7. Fra bilen bemærkede hun en cyklist, der ligeledes kom fra Vej 6 - intet nærme-re herom - og cyklisten fortsatte ind på fortovet i vejens venstre side og cyk-listen satte cyklen umiddelbart til højre for indgangen til nr. 55. Cyklisten fortsatte i løb på tværs af Vej 1 og løb videre ind i passagen lige over for.", bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet.

Adspurgt til signalementet for den pågældende person forklarede vidnet, at hun i dag ikke husker mere om det. Hun mener, at personen mødtes med en anden person, men hun husker det ikke nu. Hun mener, at hun forklarede he-rom til politiet.

Foreholdt samme bilag, side 879, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår: "Vidnet kørte ind i samme passage og da hun parkerede sin bil kort efter nr. 62, be-mærkede hun, at A var løbet så langt ind i passagen, at han befandt sig på kørebanen ud for nr. 56. Her havde han taget kontakt til en person, der var på stedet i forvejen.", bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Det var det, der skete.

Foreholdt samme bilag, side 880, første afsnit, hvoraf fremgår: "Vidnet be-mærkede videre at A tog sin sorte jakke af og gav den til B. A var herefter iført en orange trøje som yderbeklædning på overkroppen.", bekræftede vid-net at have forklaret sådan til politiet. Det var det, der skete. Hun husker ik-ke, hvad der efterfølgende skete med "A".

Adspurgt af advokat Kim Bagge forklarede vidnet, at hun ikke bemærkede andet ved cyklisten end den mørke hoodie. Hun bemærkede ikke, om perso-nen havde en rygsæk med. Hun ved ikke, hvad der skete med hoodien, da den pågældende tog den af. Hvis hun tidligere til politiet har forklaret, at per-sonen mødtes med en anden person, er det rigtigt. Hun så ikke, hvad de to personer lavede.

Foreholdt samme bilag, side 879, andet afsnit, hvoraf fremgår: "Hun beskrev cyklisten som: A: mand, intet om højde eller alder, iført noget mørkt stof over håret, sol-briller og sort balaklava trukket op over ansigtet til over næsen. Iført sort jakke og sorte bukser. Intet om sko. I besiddelse af en rygsæk.", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Dengang

side 22

havde hun det i frisk erindring. Hun husker det nu ikke længere.

Foreholdt samme bilag, side 880, første afsnit, hvoraf fremgår: "Vidnet be-mærkede yderligere at både A og B kiggede intensivt ned i rygsækken og at As sorte jakke herpå blev lagt ned i rygsækken.", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Dengang havde hun det i frisk erindring. Hun husker det nu ikke længere.

Foreholdt bilag F-40-1-1, afhøringsrapport vedrørende telefonisk afhøring den 22. juni 2023, side 884, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår: "A tog nu en del tøj af, som han smed på jorden foran nr. 56. B samlede løbende tøjet op og kom det i en taske, hvorefter de skyndte sig tilbage i retning af Vej 1. B vente pludseligt om, idet de havde tabt et sort stykke stofbeklædning. B samlede det op og løb tilbage til A.", forklarede vidnet, at det godt kan pas-se, at hun har forklaret sådan til politiet. Dengang havde hun det i frisk erind-ring. Hun husker det nu ikke længere. Hun ved ikke, hvad der skete med tas-ken.

Adspurgt af Advokat 2 forklarede vidnet, at hun ikke husker noget om signalementet på "B".

Foreholdt bilag F-40-1, side 879 nederst, hvoraf fremgår: "Her havde han taget kontakt til en person, der var på stedet i forvejen. Den pgl. person be-skrives ganske kort som: B : mand, mellemøstlig af oprindelse og iført mørkt/sort tøj.", forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt bilag F-40-1-1, side 884, tredjesidste afsnit, hvoraf fremgår: "Hun opdagede nu, at A ikke var alene. Der var også en anden person B til stede. Afhørte havde svært ved at beskrive denne person, men det var en spinkel person med halvlagt pageagtigt hår.", forklarede vidnet, at hun kan vedstå at have forklaret sådan til politiet, men hun husker det ikke i dag. ..."

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet følgende forklaring:

"... at han den 20. juni 2023 befandt sig på Vej 1 om eftermiddagen, hen mod aften. Han befandt sig i en have foran Vej 1 nr. 54 hos nogle venner.

Han så en mand komme forbi på en sort cykel. Han smed cyklen op ad byg-ningen på den anden side af gaden og løb ned ad en stikvej, hvor vidnet ikke kunne se ham. Den pågældende kom derefter tilbage og satte sig ind i en GreenMobility-bil, der kørte derfra.

side 23

Den pågældende var iført mørkt tøj og var maskeret. Vidnet husker ikke, hvilken form for maskering der var tale om. Den pågældende kom cyklende i ret høj fart. Han hoppede nærmest af cyklen i farten og smed cyklen op ad en bygning, hvorefter han gik ned ad en stikvej. Da den pågældende kom tilbage igen, tog han maskeringen af. Vidnet husker ikke, hvordan den pågældende så ud.

Adspurgt, om den pågældende mødtes med en anden person på Vej 1, forklarede vidnet, at han ikke husker det.

Foreholdt bilag F-38-1, afhøringsrapport af 21. juni 2023, side 864 nederst og 865 øverst, hvoraf fremgår: "Afhørte bemærkede en person som stod ved en jernport ved Vej 1 nr. 53, denne person stod blot og kiggede ud på vejen. (Denne person kaldes fremadrettet - B) B. Mand, anden etnisk herkomst, mørkt hår, skæg, mørk langærmet trøje, bukser.", forklarede vidnet, at han husker at have for-klaret sådan til politiet. Han husker ikke, om personen på cyklen tog kontakt til "B".

Foreholdt samme bilag, side 865, andet afsnit, hvoraf fremgår: "Pludseligt kom en helt maskeret person iført mørkt tøj cyklende ad Vej 1 fra Vej 6.", bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet.

Han mener, at den pågældende måske havde skiftet tøj, da han kom tilbage fra stikvejen. Han mener, at det måske var til noget orange, men han husker ikke hvad, eller om det var en orange trøje eller et orange tørklæde.

Han husker ikke, om GreenMobility-bilen kom til, eller om den havde holdt der hele tiden. Han mener, at den havde holdt der hele tiden. Han mindes at have forklaret sådan til politiet, men han er ikke 100% sikker.

Da den pågældende person kom ud fra stikvejen, stoppede han op, før han gik hen til bilen. Han havde en taske, som han satte ned på jorden og kiggede i. Vidnet husker ikke, om den pågældende var alene, mens han kiggede i tas-ken. ..."

Vidne 5Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet følgen-de forklaring:

"... Vidnet forklarede, at hun den 20. juni 2023 var til stede på Vej 1 om eftermiddagen, hen mod aften.

Hun stod i sin have på Vej 1 og kiggede ned ad vejen i retning

side 24

mod Vej 7. I krydset mellem Vej 1 og en lille sidevej, som hun ikke husker navnet på, stod to personer. Den ene var iført mørkt tøj. Den anden var iført mørkt tøj og noget orange. Hun huskede dengang, hvad det orange var, men hun husker det ikke længere i dag.

De to personer stod og talte sammen og virkede meget afslappede. Personen, som var iført noget orange, fremviste en taske eller rygsæk, som var sort. Hun husker ikke, om det var en taske eller en rygsæk. Hun syntes, at situati-onen var meget ubehagelig, fordi den ene person var tæt på fuldt maskeret. Der foregik noget, som ikke var normalt. Hun sagde derfor til sin kæreste og dennes ven, at de skulle gå indenfor.

Efter de var gået indenfor, kunne de fortsat se de to personer ud ad vinduet, så de må have stået der et stykke tid. Hun så sin veninde stå på vejen med sin cykel. Der holdt en GreenMobility-bil næsten ved siden af de to personer. Hun så den ikke komme. Måske var den kommet, mens de var på vej ind. Hun er helt sikker på, at den ikke havde holdt der hele tiden. Vidnet gik ud til sin veninde for at få hende væk fra vejen. GreenMobility-bilen kørte. Hun husker ikke, om hun så de to personer stige ind i GreenMobility-bilen.

Foreholdt bilag F-39-1, afhøringsrapport af 21. juni 2023, side 873 øverst, hvoraf fremgår: "Afhørte beskrev de to mænd som: A. Mand, anden etnisk af udseende, kort sort hår med krøller. Iført en oran-ge trøje, delvis maskering fra næsen og ned. Mulig iført sorte busker.", be-kræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet. Hun husker det ikke i dag.

Vidnet forklarede, at hun fik en fornemmelse af, at der foregik noget helt galt, så hun ville gerne indenfor. Først tænkte hun, at det var noget ulovligt, måske noget med stoffer, men hun var ubehageligt tilpas og tænkte, at nogen måske ville skyde. Det var bare en følelse.

Adspurgt af Advokat 2 forklarede vidnet, at hun husker perso-nernes hårfarve som mørk. Hun husker ikke hårfarven på føreren af bilen. Hun husker ikke alle i bilen.

Foreholdt samme bilag, side 873 øverst, hvoraf fremgår: "B. Mand, anden etnisk af udseende, langt (pagehår) sort krøllet hår", forklarede vidnet, at hun sagde til politiet, at hun ikke kunne huske, om personen havde pagehår. Den pågældendes hår var længere end "A"s hår. Det var ca. i skulderlængde, men det var svært at se, da håret var bølget. Det er også sådan, hun husker det i dag.

Adspurgt af advokat Kim Bagge forklarede vidnet, at hun har beskrevet ud-seendet af både "A" og "B" som andet etnisk end dansk. ..."

Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet føl-

side 25

gende forklaring:

"... at han i juni 2023 boede på Adresse 3 sammen med sin mor. Der bor han stadig.

Adspurgt, om vidnet har haft tøj af mærket Le Baiser, forklarede vidnet, at han tidligere har haft tøj fra det tøjmærke, men at han ikke længere har det. Han har haft trøjer, t-shirts og kasketter fra Le Baiser. Han mindes ikke at have haft en jakke fra Le Baiser, men det kan godt være. Han køber meget tøj. Han bruger p.t. str. XL i jakker. I juni 2023 brugte han L eller XL.

Adspurgt, om vidnet har haft en anorak, forklarede vidnet, at det har han. Den var af mærket Stone Island.

Foreholdt bilag M-51-4-1-1, side 2051, foto af jakke af mærket Le Baiser, forklarede vidnet, at han ikke husker at have haft en sådan jakke.

Adspurgt af Advokat 2 forklarede vidnet, at han ikke husker den konkrete jakke.

Foreholdt bilag F-53-1, afhøringsrapport af 10. november 2023, side 953, tredjesidste afsnit, hvoraf fremgår: "Hertil forklarede afhørte, at han ikke kunne huske om han havde haft en sådan jakke, så han kunne ikke udelukke det.", forklarede vidnet, at det godt kan være, at han dengang til politiet for-klarede sådan. Han har haft meget tøj.

Vidnet deler ikke som sådan tøj med sine brødre. Hans lillebror er også mindre. Det plejer bare at være hans tøj, der hænger hos deres mor. ..."

Vidne 7Vidne 7 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet føl-gende forklaring:

"... Adspurgt af Advokat 2 til bilag M-3-2-1, side 1088, foto fra A-Hotels, forklarede vidnet, at han ses på billedet i hvid t-shirt. Han var den 19. juni 2023 på A-Hotels sammen med Vidne 8, der skulle booke et hotelvæ-relse for en tredje person.

En kammerat havde spurgt Vidne 8, om han havde mulighed for at booke et hotelværelse til en person, som var blevet uvenner med sin kone. Vidnet vid-ste godt, hvem kammeraten var, men han husker ikke navnet på pågældende. Det var vidnet, der betalte for bookingen. Han betalte med sin kones kredit-kort, fordi hotellet ikke tog imod kontanter.

Adspurgt, hvorfor så mange var involveret i at booke et hotelværelse, forkla-

side 26

rede vidnet, at en kammerat spurgte Vidne 8, om han havde tid til at køre der-ind. Vidne 8 havde ikke noget arbejde. Han og Vidne 8 valgte at køre derind sam-men. Vidnet tror ikke, at de spurgte kammeraten, hvorfor han ikke selv boo-kede hotelværelset. Vidnet fandt det ikke mistænkeligt, at han og Vidne 8 skul-le booke og betale for et hotelværelse. De spurgte ikke, hvem hotelværelset var til. Vidnet stillede ikke spørgsmålstegn ved det.

Foreholdt bilag M-3-2-4, side 1105, tredje afsnit, bekræftede vidnet, at han havde en telefonsamtale under bookingen. Det var en samtale med hans og Vidne 8's kammerat. Han husker ikke, om det var ham selv eller den pågælden-de, der ringede op. Han husker ikke navnet på den pågældende.

Vidnet kender ikke Tiltalte 1, og han har aldrig set ham før.

Da vidnet modtog påtaleopgivelsen i sagen, tænkte han, at politiet så endelig havde fundet ud af, at han ikke havde noget med denne sag at gøre.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det var Vidne 8, der bookede ho-telværelset for en person, som både Vidne 8 og vidnet kendte. Vidnet husker, at han under bookingen havde en telefonsamtale, men ikke hvem han talte med.

Adspurgt, hvad vidnet og Vidne 8 gjorde efter bookingen, forklarede vidnet, at de gik ud til bilen og derefter enten kørte ud til en computercafé, Let's Play, på Frederiksberg for at printe noget til privat brug eller kørte ud for at få no-get at spise. De kan også være kørt hjem til vidnet. Vidnet var sammen med Vidne 8.

Som han husker det, fik de udleveret et nøglekort ved bookingen. Han hus-ker ikke, om det var ham, der fik kortet først, men han havde det i hvert fald i bilen.

De var to i bilen. De kørte vist til Frederiksberg til computercaféen og måske også til By 3. Han tror, at det var Vidne 8, der kørte bilen. Han mener, at de kørte i vidnets bil. Det kan også have været vidnet selv, der kørte bilen. Han husker det ikke.

Adspurgt, om vidnet og Vidne 8 kørte til By 2, forklarede vidnet, at han ik-ke mindes det. Han mener ikke, at de kørte til By 2, men han er ikke sik-ker. Nogle gange kører man bare rundt. Det er lang tid siden.

Vidnet og Vidne 8 afleverede nøglekortet til en person i By 3, tæt på hvor vidnet bor. Han tror, at personen var den samme som den, der bad dem boo-ke værelset, eller en fælles bekendt. Han husker ikke, hvem det var. Han hus-ker ikke, hvor længe han havde kendt den pågældende, eller hvem der fik kortet.

Vidnet har ikke lavet håndværkerarbejde sammen med Tiltalte 1.

side 27

Adspurgt af Advokat 2 forklarede vidnet, at han ikke modtog betaling for at booke værelset. ..."

Vidne 8Vidne 8 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet følgende forklaring:

"... Adspurgt af Advokat 2 til bilag M-3-2-1, side 1088, foto fra A-Hotels, forklarede vidnet, at han ses på billedet med ryggen til i sort t-shirt. Han husker, at han var inde på hotellet. Han viste sit kørekort som legi-timation til brug for booking af et hotelværelse. Det var Vidne 7, der betalte. Vidnet ved ikke, hvem de bookede værelset til. Da han havde vist sit køre-kort, gik han ud for at ryge en cigaret.

Vidnet og Vidne 7 var ude at køre. Vidne 7 spurgte, om vidnet havde ID med til at booke et hotelværelse. Vidnet ved ikke, hvem der havde foreslået, at de skulle booke et værelse. Vidne 7 sagde, at de skulle booke et værelse, og spurgte, om vidnet havde ID med. Han ved ikke, hvem hotelværelset skulle bookes til. Det var en tredje person, der havde bedt om at få værelset boo-ket. Han ved ikke, hvem det var.

Han stillede ikke spørgsmålstegn ved at skulle vise sit kørekort til bookingen. Han fik bare at vide, at der var en, der ikke kunne komme hjem til sin kone, så der skulle bookes et hotelværelse. Det fandt vidnet ikke underligt, og han tænkte ikke nærmere over det. De fik ikke betaling for at booke værelset. Det var bare en tjeneste.

Vidnet kender ikke Tiltalte 1 og heller ingen af de øvrige tiltalte i sagen. Han blev selv sigtet, fordi han havde brugt sit kørekort til bookingen, men sigtel-sen blev frafaldet. Han blev afhørt af politiet om bookingen, og der forklare-de han det samme, som han lige har forklaret. Han ved ikke, hvem der skulle bruge værelset.

Det var Vidne 7, der fik udleveret nøglekortet. De kørte derefter fra hotellet. Han husker ikke, hvor de kørte hen. De kørte bare rundt. Han har også op-lyst til politiet, at han ikke kunne huske, hvor de kørte hen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de kørte fra hotellet i Vidne 7's bil. Det var Vidne 7, der kørte. Vidnet blev senere på aftenen sat af ved sin egen bil. Han husker ikke, hvor bilen holdt parkeret. Det var nok en time el-ler to efter, at de forlod hotellet.

Tlf nr. har været hans.

Foreholdt bilag M-8-17-7, side 1771f, mastekort, forklarede vidnet, at han

side 28

havde sin telefon på sig den pågældende dag. Hvis mastekortet fortæller, at de var på Frederiksberg den dag, var de det. Det ser også ud til på mastekor-ret, at de var i By 2, men han husker ikke, hvad de lavede derude. Han var nok sammen med Vidne 7 på det pågældende tidspunkt. De var sammen et par timer.

Han har hverken set eller afleveret nøglekortet. ..."

Vidne 9Vidne 9 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet bekræftede, at politiet fandt jakken på den adresse, som hun deler med Tiltalte 1 og deres søn.

Foreholdt bilag F-52-1, afhøringsrapport af 12. oktober 2023, side 948, tred-je afsnit, hvoraf fremgår: "Hertil forklarede afhørte, at det ikke var hverken hendes eller Tiltalte 1's jakke. Afhørte forklarede videre, at det var en jakke som havde hængt på en knage i entréen i lang tid, og forud for det, havde den ligget i deres bil.

Adspurgt forklarede afhørte, at hun første gang havde set jakken tilbage i august 2023, hvor den havde ligget i bilen. Tiltalte 1 hav-de på et tidspunkt spurgt afhørte om det var hendes jakke, men det var det ikke -og Tiltalte 1 havde sagt, at det heller ikke var hans.

Derefter hang jak-ken længe i entréen, indtil afhørte for en uges tid siden havde ryddet op og lagt den i Tiltalte 1's skuffe.", samt sidste afsnit, hvoraf fremgår: "Afhørte godkendte afhøringen, men ønskede at tilføje, at hun aldrig havde set jakken ligge i deres bil, men hun regnede med, det måtte den havde gjort på et tids-punkt - men bilen var meget rodet, så hun kunne havde overset den.

Afhørte tilføjede, at hun aldrig havde set Tiltalte 1 være iført den omtalte jakke.", be-kræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet.

Hun husker, at hun første gang så jakken på en knage i entréen. Vidnet skulle holde babyshower for sin lillesøster, så hun samlede alle jakker i entréen og lagde det hele op i gæsteværelsets kommode. Gæsteværelset fungerer som et roderum. Hun husker ikke at have set jakken i bilen. Der hang mange jakker i entréen, både hendes, Tiltalte 1's og deres søns. Hun har aldrig set Tiltalte 1 iført den omhandlede jakke. Hun har heller ikke set andre iført jakken.

Tiltalte 1 deler tøj med sine brødre. Det er både tøj, sko og bælter. Det eneste, de ikke deler, er underbukser. Tiltalte 1 og hans brødre var sidste år nogenlun-de samme størrelse.

Vidnet har været hjemme hos Tiltalte 1's mor. Hos Tiltalte 1's mor er der meget tøj. Der kan også ligge noget, som tilhører Tiltalte 1 og Vidne 10.

Hun mener, at hun spurgte Tiltalte 1, hvis jakke det var. Hun husker ikke, hvad

side 29

han svarede.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun husker det sådan, at hun og Tiltalte 1 stod i entréen, idet Tiltalte 1 hjalp med at rydde op. Hun husker ikke, om det var hende, der først spurgte Tiltalte 1, om det var hans jakke, eller om det var Tiltalte 1, der spurgte hende først. ..."

Vidne 10Vidne 10 har til retsbogen af 6. november 2024 afgivet føl-gende forklaring:

"... at han i juni 2023 boede hos sin kæreste i By 1. De havde boet sammen i omkring to år forud for juni 2023. Vidnet havde sine ting hjemme. Han hav-de også nogle ting hjemme hos sin mor, som han tit besøgte. Han havde re-servetøj og nogle hobbyting til træning hos sin mor. Hans tøj lå i en kommo-de hos hans mor.

Han kender tøjmærket Le Baiser. Han har en hættetrøje derfra. P.t. har han ikke andet. Han havde for længe siden også en jakke fra Le Baiser, men den gik i stykker og blev skrottet for flere år siden. Hættetrøjen er sort. Han har den stadig. Der står Le Baiser på den foran.

Adspurgt af Advokat 2, om vidnet deler tøj med sine brødre, forklarede vidnet, at det gør han, men ikke så meget. Han kunne godt finde på at tage noget tøj, der var til rådighed. Han er den mindste af brødrene. Han har noget reservetøj hos sin mor. Det opbevares ikke så ofte i skuffer, men oftere i skabet. Det skete, at de brugte hinandens tøj. Afhængigt af vej-ret kunne han godt finde på at låne en jakke. Hans brødre kunne for to-tre år siden også begynde at passe vidnets tøj, hvorfor de også godt kunne finde på at låne tøj af vidnet. ..."

Personlige oplysninger

Der er vedrørende Tiltalte 1Tiltalte 1 dokumenteret erklæring af 29. januar 2024 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Udtalelse om mulig udvisning af Tiltalte 1 - politiets journalnummer ...

Københavns Politi har den 24. januar 2024 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod

Navn:Tiltalte 1

Nationalitet: Nordmakedonien

CPR nr. (Født 1992)CPR nr. (Født 1992)

side 30

der er tiltalt for

- straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 81 b, jf. § 23, - straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 b, jf. § 23, - straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2, jf. § 23.

Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt omkring 5 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør ned-lægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Tiltalte 1 er tidligere straffet for anden og lignende kriminalitet.

Anklagemyndigheden har ikke fremsendt en opgørelse opgjort på år, måneder og dage over, hvor længe pågældende tidligere har afsonet frihedsstraf eller været underlagt anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Pågældende har været varetægtsfængslet siden 12. oktober 2023.

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte 1 blev den Dato 1992 født i Danmark og tilmeldt CPR. Idet pågæl-dendes forældre allerede var fast bosiddende i Danmark på dette tidspunkt, var pågælden-de efter dagældende praksis fritaget for kravet om opholdstilladelse indtil sit fyldte 18. år, hvorefter pågældende skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag.

Tiltalte 1 fik den 16. maj 2012 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 16. maj 2015. Denne tilladelse er senest den 4. januar 2024 forlænget indtil den 4. januar 2028.

Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den Dato 2012, hvor pågældende blev født i Danmark og tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været va-retægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perio-den beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte peri-ode fratrækkes.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en even-tuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 3, 6 og 8.

side 31

...

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 23. januar 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han: • Er født og opvokset i Danmark, • Arbejder som tømrer i Virksomhed A/S, som er en entreprenørvirksomhed, • Har mange danske venner, • Er opvokset med begge sine forældre og 2 brødre, • Har taget 10. klasse afgangseksamen og montøruddannelse som mekaniker, som tog 2 år, hvorefter han tog tømreruddannelse på Teknisk Skole, hvilket tog 3 år og 9 måneder, • Har før Virksomhed A/S arbejdet som mekaniker hos Arbejdsplads i 2 år og har derudover haft diverse småjobs, • Taler, skriver og læser dansk på højt niveau, • Har været i parforhold i 12 år og har et barn på 3 år, hvor han primært har boet hos barnet og moderen i denne periode, • Har fælles forældremyndighed over sin søn, • Har sine forældre, 2 yngre brødre samt fætre, kusiner, tanter og onkler i Danmark, • Har kun været i Makedonien af få dages varighed for at få fornyet sit pas og for at besøge sin mormors gravplads, • Har ikke familiemedlemmer i Makedonien, samt • Kan forstå og tale en smule makedonsk.

Det fremgår af CPR, at pågældende er ugift og har herboende barn på 3 år, som er dansk statsborger, hvorfor en eventuel udvisning af pågældende ikke vil have opholdsretlige kon-sekvenser for barnet.

Udlændingestyrelsen bemærker hernæst, at barnet ikke er bosat hos pågældende.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et tredjelandsfamiliemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

EU-Domstolen fastlog ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en u-nionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundære ret vedrørende tredjelandsstats-borgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare.

Dette kan være tilfæl-det i de sager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes op-holdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bliver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status.

Rækkevidden af præmisserne i Zambrano-dommen blev efterfølgende præciseret i af EU-Domstolen i dommen c-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.

Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig

side 32

dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Danmark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område. EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres hvilken forælder, der faktisk tager sig af barnet, og om der be-står et faktisk kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i barnets liv.

Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451/19 og C-532/19. EU-domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, som - grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren - vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt opholdsret.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsør-gelse af dette barn, er en formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsbor-ger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er blevet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område den-ne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats områ-de.

Denne formodning kan dog afkræftes.

Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tred-jelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og til-strækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF artikel 20 ikke berører med-lemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at der denne sag ikke er oplyst om et afhængighedsforhold mellem tiltalte og pågældendes barn, henset til, at de ikke bor sam-men, hvorfor barnet - som dansk statsborger - ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unionens område, hvis tiltalte udvises af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt han har et barn, der ikke bor hos vedkommen-de, hvis pågældende har fast og regelmæssigt samvær med barnet, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændin-gens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning. Denne proportio-nalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række ele-menter, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

side 33

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter § 22-24 og 25, med-mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af omkring 5 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 3, 6 og 8.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. ..." Det fremgår herudover af en § 26-afhøring vedrørende tiltalte foretaget den 23. januar 2024, at tiltalte blandt andet har oplyst, at han er medlem af 3F og tidligere har været medlem af Dansk Metal. Han er endvidere medlem af Klub, hvor han ikke aktuelt spiller fodbold, men hjælper med praktiske ting.

Han er rask, men har til tider ondt i ryggen. Han har tidligere været afhængig af hash, men er det ikke mere. Hans nærmeste familie og en del øvrig familie bor i Danmark. Den ene af tiltaltes brødre har to børn på 2 og 4 år, som tiltalte ofte ser. Tiltaltes øvrige familie bor i Sverige og Tysk-land. Han har ingen nulevende familie i Makedonien. Hans kæreste Vidne 9 og deres søn er danske statsborgere.

Tiltaltes nuværende pas er udstedt i sommeren 2023.

Tiltalte 1Tiltalte 1, har til retsbogen af 2. december 2024 om sine personlige forhold forklaret, at han er født på Rigshospitalet. Han har boet på Nørrebro i 5-6 år, og han har boet i By 1 siden 1997 eller 1998. Hans mor har en lejlighed i By 1 og Vidne 9, hans kæreste, bor i et hus i By 2. Der er ca. 10 minutters kørsel i bil mellem hans mors adresse og Vidne 9's adresse.

Han har boet med sin søn, Barn, siden sønnen blev født. Barn er i dag 4 år gammel. Han, Vidne 9 og Barn bor sammen på Adresse 2 i By 2. Han har ikke folkeregisteradresse på Adresse 2, men hos sin mor, fordi han i perioder har boet hjemme hos hende. Hans bo-

side 34

pæl er dog på Adresse 2. Han og Vidne 9 har været sammen i 12 år, og han har nogle gange i de 12 år boet hjemme hos sin mor. Vidne 9 arbej-der som pædagog, og det er ham, der henter deres søn fra børnehaven, fordi han har tidligere fri end Vidne 9. Han mener, at børnehaven hedder Børnehave. Han og Vidne 9 arbejder begge fra mandag til fredag. Han har fri kl. 14.00, hvorefter han henter deres søn fra børnehaven.

Han handler herefter i reglen ind i Netto sammen med Barn og leger med ham, indtil Vidne 9 kommer hjem fra arbejde. De spiser derefter aftensmad sammen, hvorefter Barn skal puttes. Tiltalte er hjemme hos sin søn på Adresse 2 næsten alle månedens dage. Før Adresse 2 boede han, Vidne 9 og Barn i en 3-værelseslej-lighed på en adresse på Vej 8 i By 1.

Adspurgt, om der i tiltalte og Vidne 9's parforhold har været en konflikt, som gjorde, at han måtte flytte hjem til sin mor, forklarede tiltalte, at det ikke kan undgås, når man har været sammen i 12 år. Når han har boet hos sin mor, har det maksimalt været en uge ad gangen. Hans varetægtsfængsling har forårsa-get adfærdsændringer hos Barn, som blandt andet er blevet mere udadreage-rende.

Vidne 9 har haft samtaler om dette med personalet i børnehaven. Til-talte har under sin varetægtsfængsling haft besøg af Barn én gang om ugen. Barn savner sin far. De har et bånd, der aldrig kan brydes. Før tiltalte blev varetægtsfængslet, hentede han Barn fra børnehave 4 ud af 5 dage om ugen. Han er involveret i Barns hverdag, herunder når der er problemer, hvis søn-nen skal til tandlæge m.v.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han bor på Adresse 2 i By 2, men at det ikke er hans folkeregisteradresse. Han og Vidne 9 blev på et tidspunkt uvenner, hvorefter han flyttede hjem til sin mor. Han og Vidne 9 talte ikke sammen i en periode derefter.

Foreholdt udtræk fra folkeregistret forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han flyttede fra Adresse 2 i By 2 den 11. december 2022. Han har på et tidspunkt stået registreret som "uden fast bopæl". Han tilmeld-te sig den 30. marts 2023 på sin mors adresse i By 1. Han husker ikke, hvorfor han ikke igen tilmeldte sig hos Vidne 9 på Adresse 2 i By 2. Uoverensstemmelsen mellem ham og Vidne 9 tog ca. en uge. Han tror, at han afmeldte sig adressen på Adresse 2, fordi han og Vidne 9 talte om at gå hver til sit, men de endte med at løse det. Han mener, at konflikten fandt sted før julen 2022.

Adspurgt supplerende af advokat Tyge Trier forklarede tiltalte, at han og Vidne 9 boede sammen på Adresse 4 i By 2. De flyttede derefter til Vej 8 i By 2, hvor de fik deres søn. De flyttede herefter til Adresse 2 i By 2. Han har boet fast med sin søn, siden denne blev født.

Han har arbejdet hos Virksomhed A/S i 10 år. Det er et tømrerfirma. Han be-gyndte som arbejdsmand, hvorefter han blev lærling i virksomheden og tog

side 35

tømreruddannelsen. Han kan efter sin varetægtsfængsling komme tilbage til sit job. Han har en god chef, som taler med Vidne 9. Han er værdsat i firmaet.

Han har meget familie i Danmark. Han har kun været i Nordmakedonien i perioder af to dage for at forlænge sit pas. Hans eneste familiemedlem i Nordmakedonien var hans mormor, som boede i en mindre by, men hun er nu død. Han har ingen tilknytning til Nordmakedonien. Han taler gebrokkent makedonsk og forstår lidt. Han kan ikke skrive på makedonsk, da de ikke bruger latinske bogstaver.

Adspurgt, om det er muligt for Vidne 9 at flytte til Nordmakedonien, forkla-rede tiltalte, at det ikke vil kunne lade sig gøre. ..."

Vidne 11 har til retsbogen af 2. december 2024 afgivet følgende forkla-ring til Tiltalte 1's personlige forhold:

"... at hun har arbejdet som jobkonsulent i Kommune frem til august 2024, hvor hun gik på pension. Hun har arbejdet som jobkonsulent i 15 år.

Adspurgt til, hvad hendes opgaver var i forhold til Tiltalte 1 og hans familie, forklarede vidnet, at hun lærte Tiltalte 1 at kende, da han var omkring 18 år. Hun udførte et almindeligt jobkonsulent-arbejde i forhold til Tiltalte 1. Hun blev efterfølgende mentor for ham. Det er hendes helt klare opfattelse, at Tiltalte 1 er i et fast forhold med Vidne 9, og at de bor sammen. Tiltalte 1 og Vidne 9 har været ungdomskærester og har boet sammen i både Adresse 4, Vej 8 og på Adresse 2.

Adspurgt til Tiltalte 1's job forklarede vidnet, at Tiltalte 1 har prøvet forskellige ting af. Han fik en læreplads hos Virksomhed A/S, som er et stort entreprenørfirma. Virksomheden er en konservativ arbejdsplads med store forventninger til der-es medarbejdere. Tiltalte 1 har gjort det godt hos dem. Vidnet har hørt, at Tiltalte 1 er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Vidnet vil betegne Tiltalte 1 som en gedigen succeshistorie i Kommune.

Tiltalte 1 har forsøgt at skaffe Tiltalte 2 et job og har henvendt sig til vidnet i den forbindelse. Tiltalte 1 vil gerne hjælpe andre, så de ikke en-der samme sted, som ham selv har gjort.

Tiltalte 1 har en tæt relation til sin søn. Vidnet tror, at det største, Tiltalte 1 har oplevet i sit liv, er at blive far. Barn er ”fars dreng” .

Adspurgt, om Tiltalte 1 har potentiale på det danske arbejdsmarked, forklarede vidnet, at det har han. Han havde et godt job hos Virksomhed A/S og virksomhen-den vil gerne have ham tilbage, fordi han er en god medarbejder, der er god

side 36

til sit job.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hendes kontakt til Tiltalte 1 de sidste 4-5 år har været sporadisk. Nogle gange har de talt i telefon sammen, og andre gange har Tiltalte 1 været forbi hendes arbejdsplads på Kommunes Jobcenter - f.eks. i forbindelse med at få Tiltalte 2 i arbejde.

Tiltalte 1 har også været forbi vidnets arbejdsplads i privat sammen-hæng for at hilse på, eller hvis der var noget med hans bror Vidne 6, som vidnet også har hjulpet. Vidnet har aldrig været til fødselsdag hos Tiltalte 1. I løbet af de sidste 4-5 år har hun besøgt Tiltalte 1 på adresserne i Adresse 4 og Vej 8 og en enkelt gang på Adresse 2. Hun har set Tiltalte 1 sam-men med hans søn på en videoforbindelse.

Der kan godt gå lang tid imellem, at hun og Tiltalte 1 taler sammen. Nogle gange taler de hver anden uge og an-dre gange hver tredje til fjerde måned. Vidnet baserer sit indtryk af, at Tiltalte 1 bor på Adresse 2, på Tiltalte 1's egne udtalelser.

Adspurgt af retsforkvinden forklarede vidnet, at hun var mentor for Tiltalte 1, før han fik fodfæste på arbejdsmarkedet. Hun stoppede med at være hans jobkonsulent, da han kom ind på arbejdsmarkedet, men han er kommet forbi hendes kontor efterfølgende i privat regi for at holde kontakten. ..."

Vidne 9 har til retsbogen af 2. december 2024 afgivet følgende forklaring til Tiltalte 1's personlige forhold:

"... at hun og Tiltalte 1 mødte hinanden i 2012. Efter to måneder blev de et par. De flyttede sammen i 2014 hos hendes mor. De boede på Adresse 4 fra en gang i 2017. Det var en fælles lejlighed, som de boede i i to år. I 2019 fik de tilbudt en 3-værelseslejlighed i Vej 8. Hun blev herefter gravid og Barn blev født. De boede alle tre på adressen, indtil Barn var blevet 1 år.

De fik i 2022 tilbudt et rækkehus på Adresse 2 i By 2, hvor de boe-de sammen frem til Tiltalte 1's anholdelse. Der har været nogle uenigheder imellem hende og Tiltalte 1 gennem årene, hvor Tiltalte 1 har boet hos sin mor. Ellers har de altid været sammen. Når de var uvenner, boede Tiltalte 1 maksi-malt en uge ad gangen hos sin mor. De er generelt hurtige til at finde sam-men igen efter skænderier.

Vidnet afleverer Barn om morgenen i børnehaven, og Tiltalte 1 henter ham fire gange om ugen, når hun arbejder sent. Tiltalte 1 har også afhentet Barn i perio-der, hvor de har været uvenner. Barn elsker at blive hentet af sin far, og de har deres eget lille ritual efter børnehaven, hvor de tager en tur i Netto, og Barn får en chokolade-donut til busturen hjem.

Tiltalte 1 og Barn er meget tæt knyttet til hinanden. Barn er ”fars dreng” . Tiltalte 1 og Barn er legekammerater og har et specielt bånd. Det sidste års tid har været svært for Barn, fordi han har skullet undvære sin far. Barn er begyndt

side 37

at blive udadreagerende i børnehaven, hvorfor hun er blevet indkaldt til sam-taler om det med pædagogerne. De har en specialaftale i børnehaven om, at Barn må have private ting med, fordi afleveringerne er så svære for tiden. Derhjemme og i børnehaven siger de, at far er på arbejde, og ikke, at han er i fængsel. Efter anholdelsen er de blevet tilknyttet en psykolog, da anholdelsen var en traumatisk oplevelse for Barn. Han vågner stadig om natten og taler om monstre. Han sover også stadig i vidnets seng.

Barn er glad for sine eftermiddage med sin far. Vidnet bliver brugt til de ”kedelige ting” , såsom når Barn skal børste tænder, badning, putning m.m. Far bliver brugt til de ”sjove ting” , såsom leg, hygge, spise chips m.m. Barn skulle være begyndt til fodbold, hvor det var Tiltalte 1, der stå for det, men det nåede de ikke, før Tiltalte 1 blev varetægtsfængslet.

Vidnet er ikke i stand til at flytte til Nordmakedonien med Barn, hvis Tiltalte 1 bliver udvist. Hun taler ikke sproget, og hele hendes familie er i Danmark. Hun trækker meget på sin familie i Danmark, særligt i denne tid. Hun er født og opvokset i Danmark. Hendes relationer og arbejde er i Danmark. Hun er uddannet pædagog og arbejder i en daginstitution i Brønshøj, hvor hun har arbejdet i tre år. Hun ved ikke engang, om der er børnehaver i Nordmakedo-nien. Hvis Tiltalte 1 bliver udvist, kommer hun og Barn ikke til at flytte med.

Hun mener, at grunden til, at Tiltalte 1 ikke fik registreret sin adresse tilbage til Adresse 2 efter deres uoverensstemmelser i slutningen af 2022, er, at han mistede sit opholdskort og derfor ikke kunne foretage en ny registre-ring. Tiltalte 1 har reelt boet hos hende og Barn, og det er Tiltalte 1, der står for mange af de praktiske ting i forhold til at hente Barn, handle og lave aftens-mad. ..."

Tiltalte er tidligere straffet blandt andet

vedRetten i Glostrups dom af 4. november 2010 for røveri, jf. straffelo-vens § 288, stk. 1, nr. 1, straffet med fængsel i 1 år, hvoraf 10 må-neder blev gjort betinget,

vedRetten i Glostrups dom af 15. april 2011 for vidnetrusler jf. straffe-lovens § 123, jf. § 89, straffet med en tillægsstraf på fængsel i 30 dage,

vedRetten i Glostrups dom af 7. februar 2013 for overtrædelse af straf-felovens § 288, stk. 1, nr. 1, i medfør af straffelovens § 61 med fængsel i 1 år og 10 måneder. Fællesstraf med den betingede dom af 4. november 2010, og

vedRetten i Glostrups dom af 25. august 2017 for overtrædelse af straf-felovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, jf. § 1,

side 38

stk. 1, nr. 1 og nr. 3, med fængsel i 2 år og 6 måneder. Udvist betin-get af Danmark med 2 års prøvetid. Løsladt den 11. marts 2019 med prøvetid indtil den 11. marts 2021.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 12. oktober 2023.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der afsagt sålydende

Skyldkendelse:

Vidne 1 blev ved en tilståelsessag den 31. maj 2024 dømt for overtræ-delse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 81 b, ved den 20. juni 2023 i forening med flere p.t. ukendte medgerningsmænd at have planlagt og gennemført et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede ved brug af skydevåben i en offentlig tilgænge-lig frisørsalon ved navn Frisørsalon på Adresse 1 i København N, idet Vidne 1 kort forud for kl. 17.52 kørte på mørk el-cykel frem til fri-sørsalonen inden for dennes åbningstid, bevæbnet med en pistol, maskeret og iført bl.a. et par sorte sko med hvide såler, for derefter ca. kl. 17.52 at gå ind i frisørsalonen og uden varsel rette pistolen mod frisøren Forurettede og trykke på aftrækkeren i et forsøg på at afgive skud mod forsiden af Forurettedes underkrop, hvilket imidlertid mislykkedes, da patronen på grund af en funktionsfejl ikke blev affyret, men faldt ud af pistolen, hvorpå han igen ret-tede pistolen mod Forurettedes underkrop og skød ham en gang i højre baglår, hvorefter han på el-cyklen flygtede til et ukendt sted.

Vidne 1 blev i den forbindelse endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 b, ved den 20. juni 2023 i forbindelse med det i hovedforholdet beskrevne uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en pistol med mindst 2 tilhørende patroner.

Ved bedømmelsen af, om de tiltalte er skyldige i medvirken hertil, kan det ef-ter de tiltaltes forklaringer lægges til grund, at de er venner, og at de i juni 2023 sås jævnligt. Tiltalte 3 har til politiet og i retten forklaret, at han på det tidspunkt havde en profil på Signal, der var benævnt "Profilnavn 1".

Han har under afhøring hos politiet den 27. september 2023 endvidere forklaret, at "Profilnavn 2" i korrespondancen fra 19. juni 2023 var Tiltalte 1's profil, og at "Profilnavn 2" i korrespondancen fra 20. juni 2023 var Tiltalte 2's profil, men har ikke ønsket at forklare om andre end sig selv i retten. Tiltalte 2 har tilsvarende forklaret, at hans profil på Signal er "Profilnavn 2".

Tiltalte 1 har forklaret, at han blandt andet skrev med Tiltalte 3 på Signal, men at han ikke kan huske sin profil, og har videre forklaret, at det ikke var "Profilnavn 2".

side 39

Efter indholdet af beskederne mellem "Profilnavn 2" og "Profilnavn 1" den 19. juni 2023 og det af Tiltalte 3 forklarede under politiafhøringen den 27. septem-ber 2023 om, at Tiltalte 1 havde bedt ham leje en bil og sammen med Tiltalte 2 køre ud til Tiltalte 1 på Adresse 2 i By 2, og Tiltalte 1's egen for-klaring om, at han havde bedt Tiltalte 3 og Tiltalte 2 komme ud til sig den af-ten, og at de talte sammen på hans adresse, lægger retten til grund, at profi-len "Profilnavn 2" blev anvendt af Tiltalte 1.

Tiltalte 3 forklarede i grundlovsforhøret den 25. august 2023, at Tiltalte 2 hav-de bedt ham køre med en person den 20. juni 2023, men at han ikke nærmere vidste, hvad det drejede sig om. Den 19. juni 2023 kørte han sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 den rute, han skulle køre dagen efter med den ukendte person, idet han ville vide, hvor de forskellige adresser var.

Efter bevisførel-sen, herunder den af Tiltalte 3 afgivne forklaring, kan det i den forbindelse lægges til grund, at de kørte i en bil fra GreenMobility med Reg. nr., som Tiltalte 3 havde lejet ved brug af sit eget kørekort og navn. Af GPS-koordinaterne fra bilen fremgår det, at bilen denne dag kørte fra Vej 2 i By 1 til Vej 4, hvor Tiltalte 2 bor, og vide-re til Adresse 2 i By 2, hvor Tiltalte 1 bor.

Herefter kørte bilen til Vej 1 på Frederiksberg og herefter til Istedgade og Viktoriagade, hvor det hotel - A Hotels City - ligger, som Vidne 1 da-gen efter, den 20. juni 2023 om eftermidagen, ses gå ind på iført en orange trøje. Bilen returnerede herefter til Adresse 2 i By 2.

Tiltalte 2 har blandt andet forklaret, at det er rigtigt, at han kørte en tur sam-men med Tiltalte 3 den 19. juni 2023 i den lejede bil, og at de kørte til By 2, hvor de mødtes med en tredje person, der bad dem lægge deres telefoner hos ham, hvilket Tiltalte 2 gjorde, inden de kørte ind mod byen. Den tredje person sad på bagsædet bag Tiltalte 2, der sad på passagersædet foran, me-dens Tiltalte 3 kørte. De kørte til Frederiksberg og senere til Istedgade.

Tiltalte 1 har blandt andet forklaret, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 den aften kom hjem til ham på Adresse 2 i By 2, da han havde bedt dem komme. Han har i retten videre forklaret, at han havde bedt dem komme, da han ville bede dem om at aflevere noget hash for sig. Han har videre forklaret, at han ikke kørte med i bilen ind mod byen, men at Tiltalte 3 kom tilbage til hans ad-resse med pengene for hashen.

Da den af Tiltalte 1 afgivne forklaring om leve-ring af hash først er afgivet under hovedforhandlingen og ikke er underbyg-get af de af Tiltalte 3 og Tiltalte 2 afgivne forklaringer eller på anden måde, lægger retten efter den samlede bevisførelse til grund, at det var de tre tiltal-te, der sammen kørte i bilen den 19. juni 2023, og at der var tale om en re-kognosceringstur forud for køreturen, der skulle udføres af Tiltalte 3 den 20. juni 2023.

Efter den af Tiltalte 2 afgivne forklaring om køreturen den 19. juni 2023 lægges det endvidere til grund, at Tiltalte 1 sad på bagsædet i bilens højre side under køreturen. Det forhold, at der ikke er fundet dna-spor svarende til Tiltalte 1's dna-profil i den lejede bil, kan ikke føre til et andet resultat, idet der ved indsamlingen af teknisk materiale fra bilen alene blev indsamlet spor fra

side 40

bilens forsæder og fordøre og ikke fra den bagereste del af bilen.

Vedrørende den 20. juni 2023 kan det efter bevisførelsen lægges til grund, at Tiltalte 3 igen lejede bilen fra GreenMobility med Reg. nr.. Tiltalte 2 har i den forbindelse forklaret, at bilen blev lejet ved brug af hans kreditkortoplysninger, idet Tiltalte 3's kreditkort ikke virkede.

Efter Tiltalte 3's forklaring kørte han om eftermiddagen til adressen på Vej 1, hvor han ventede i ca. 45 minutter, inden en person kom og satte sig ind i bilen. Efter de af Tiltalte 3 og Tiltalte 2 afgivne forklaringer kan det videre lægges til grund, at Tiltalte 3 var i telefonisk kontakt med Tiltalte 2, medens han holdt og ventede på den person, som han skulle køre med.

Efter at man-den var kommet ind i bilen, spurgte han, om Tiltalte 3 havde et par ekstra sko med, hvilket han ikke havde. De endte med at bytte sko, hvorefter Tiltalte 3 kørte manden til Viktoriagade. Da manden steg ud af bilen, gjorde han Tiltalte 3 klart, at han skulle få skoene til at forsvinde.

Efter de af Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 afgivne forklaringer kan det vedrørende forløbet på Vej 1 videre lægges til grund, at Vidne 1 den 20. juni 2023 iført sort tøj og maskeret kom kørende på en cykel til Vej 1 ud for nr. 56.

Han smed cyklen fra sig og løb ind i en passage, hvor han mødtes med en an-den person og tog noget tøj af, herunder en sort jakke, og gav tøjet til den anden person, hvorefter det blev lagt i en taske. Vidne 3 har endvidere bemærket, at manden herefter var iført en orange trøje, og Vidne 4 og Vidne 5 har forklaret, at personen var iført noget orange.

Det lægges videre efter Vidne 4's for-klaring til grund, at manden herefter steg ind i en bil fra GreenMobility, der kørte fra stedet.

Efter de af Tiltalte 3 og Tiltalte 2 afgivne forklaringer lægger retten til grund, at Tiltalte 3 efter at have afleveret Vidne 1 ved hotellet i Viktoriagade hente-de Tiltalte 2 på dennes bopæl i By 1. Tiltalte 2 har forklaret, at en tredje person havde bedt ham om at hjælpe Tiltalte 3 med at skaffe sig af med skoe-ne.

Efter bevisførelsen i øvrigt og det oplyste om Tiltalte 1's involvering i plan-lægningen af hændelsesforløbet den 19. juni og 20. juni 2023 lægger retten til grund, at det var Tiltalte 1, der gav Tiltalte 2 instruks om at hjælpe Tiltalte 3 med at skaffe skoene af vejen.

Det kan videre lægges til grund, at Tiltalte 2 ind-købte noget lightervæske, hvorefter han sammen med Tiltalte 3 kørte ud til Område, hvor de brændte mandens sko af og smed resterne i en å.

Under ransagning hos Tiltalte 1 den 12. oktober 2023 blev der fundet en sort jakke af mærket LE BAISER svarende til den, som Vidne 1 var iført under skyderiet. Tiltalte 1 har forklaret, at det ikke er hans jakke, men at den nok tilhører en af hans brødre Vidne 10 eller Vidne 6, og at de ofte deler tøj. Denne forklaring er ikke underbygget af de af brødrene afgivne forklarin-ger. Der er i henhold til rapport af 4. januar 2024 fra Teknologisk Institut fundet en krudtpartikel fra en fænghætte udtaget fra jakkens højre ærmeåb-

side 41

ning, hvilket indikerer, at jakken har været anvendt i forbindelse med afskyd-ning af et våben.

Efter de af Vidne 7 og Vidne 8 afgivne forklaringer og foto af videoovervågningen fra A Hotels City i Vik-toriagade den 19. juni 2023 kan det videre lægges til grund, at Vidne 7 og Vidne 8 denne aften kl. ca. 21.20 lejede et hotelværelse på hotellet.

De har begge forklaret, at de lejede værelset til en tredje person, men har ikke kunnet oplyse nærmere om, hvem det var til, og hvem der havde bedt om, at værelset blev lejet, uagtet at Vidne 7 har forklaret, at både han og Vidne 8 kendte perso-nen.

De har forklaret, at de kørte i Vidne 7's bil den pågældende aften, og det fremgår af mastekort for Vidne 8's tele-fon, at den omkring kl. 21.47 samme aften gik på en telemast dækkende om-rådet ved Adresse 2.

Forsæt Efter bevisførelsen finder retten, at det kan lægges til grund, at de tiltalte var klar over, at de deltog i planlægning og udførelse af en kriminel aktivitet.

Retten lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at de den 19. juni 2023 prøvekørte den rute, som Tiltalte 3 skulle køre dagen efter fra Vej 1 til Viktoriagade, selv om der var tale om to helt almindeligt tilgængelige adresser på Frederiksberg og i København.

De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har blandt andet forklaret, at de ikke gjorde sig nærmere tanker om, hvad de del-tog i, men at de syntes, at det var mærkeligt, at de f.eks. skulle skaffe skoene fra den ukendte person, som Tiltalte 3 havde kørt med den 20. juni 2023, af vejen.

Tiltalte 2 har videre forklaret, at han syntes, det var underligt, at de blev bedt om at lade deres telefoner ligge hos den person, som de den 19. ju-ni 2023 mødtes med på Adresse 2 i By 2, som retten efter det i øvrigt oplyste lægger til grund var Tiltalte 1. Tiltalte 2 har videre forklaret, at han på trods af sin undren over at skulle lade telefonerne ligge på adressen ikke spurgte ind til, hvad det handlede om.

Det skal herefter vurderes, om de tiltalte havde forsæt til at deltage i plan-lægningen og udførelsen af det skyderi, som blev udført af Vidne 1 den 20. juni 2023.

Tiltalte 1 - forhold 1 og 2 Samtlige dommere og nævninger udtaler: Efter det ovenfor anførte kan det lægges til grund, at Tiltalte 1 har haft en sty-rende rolle i forberedelsen og planlægningen af det skyderi, der blev udført af Vidne 1 mod Forurettede den 20. juni 2023.

Ud over det allerede anførte lægger retten også vægt på, at det var ham, der gav eksakte instruk-ser til Tiltalte 3 om, hvor og hvornår han skulle afhente Vidne 1 på Vej 1 efter skudepisoden. Det kan derfor lægges til grund, at Tiltalte 1 har været bekendt med, hvor og hvornår skyderiet skulle udføres og har haft en afgørende rolle i planlægningen af dette og flugtruten, hvorfor han også

side 42

foretog prøvekørsel af ruten den 19. juni 2023 sammen med Tiltalte 3 og Tiltalte 2, således at det nøje var planlagt, hvilken vej Tiltalte 3 skulle køre dagen efter.

Tiltalte 1 er herefter skyldig i sagens forhold 1 og 2.

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 - forhold 1 og 2 Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Efter bevisførelsen findes det betænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har været bekendt med, har anset det for overvejende sandsynligt el-ler har accepteret en risiko for, at de ved de af dem udførte handlinger den 19. og 20. juni 2023 var medvirkende til udførelsen af kriminalitet i form af et skyderi i overensstemmelse med det i tiltalen i forhold 1 og 2 beskrevne.

Retten lægger i den forbindelse vægt på de tiltaltes forklaringer om, at de ik-ke kendte nærmere til, hvad der skulle ske, og ikke spurgte ind til det, og at de havde en underordnet rolle i forhold til Tiltalte 1.

Det kan på denne bag-grund heller ikke udelukkes, at de først i forbindelse med, at de efter skyderi-et den 20. juni 2023 fik besked på at skaffe Vidne 1's sko af vejen, blev klar over, at der var tale om deltagelse i meget alvorlig kriminalitet. Det kan derfor ikke anses for bevist, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har haft forsæt til medvir-ken i den i forhold 1 og 2 beskrevne voldsudøvelse ved brug af skydevåben.

Forhold 3

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 Efter bevisresultatet i forhold 1 og 2 kan det lægges til grund, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 den 20. juni 2023, efter at Tiltalte 3 havde kørt Vidne 1 væk fra Vej 1, brændte Vidne 1's sko af og smed resterne heraf i en å, og at Tiltalte 2 deltog heri, efter at Tiltalte 1 havde givet ham besked om at hjælpe Tiltalte 3 med det.

Efter bevisresultatet vedrørende Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i forhold 1 og 2 kan det derimod ikke lægges til grund, at de havde forsæt til at deltage i den voldsudøvelse, som Vidne 1 gennemførte ved brug af skydevåben, og som fremgår af første led af tiltalen i nærværende forhold.

Samtidig er det lagt til grund i forhold 1 og 2, at de på det tidspunkt, hvor de bortskaffede skoene, var klar over, at de havde deltaget i meget alvorlig kriminalitet. Det må på den baggrund lægges til grund, at de foretog afbrændingen af skoene og bortskaffelsen af disse lige så meget for at slette spor af en forbrydelse for at unddrage sig selv fra forfølgning og straf som for at unddrage andre herfra.

De er derfor straffri, jf. straffelovens § 125, stk. 2.

Tiltalte 1 Efter bevisresultatet i forhold 1 og 2, hvorunder det er lagt til grund, at Tiltalte 2 deltog i afbrændingen af skoene efter ordre fra Tiltalte 1, der således

side 43

ligeledes var bekendt med, at Tiltalte 3 skulle foretage bortskaffelse af de sko, som Vidne 1 havde haft på under skudepisoden samme dag, er gerningsindholdet i straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2, jf. § 23, opfyldt for så vidt angår Tiltalte 1. Det må på den baggrund lægges til grund, at han deltog i planlægningen af afbrændingen af skoene og bortskaffelsen af disse lige så meget for at slette spor af en forbrydelse for at unddrage sig selv fra forfølgning og straf som for at unddrage andre herfra. Han er derfor straffri, jf. straffelovens § 125, stk. 2.

Thi bestemmes

:

Tiltalte 1 er skyldig i forhold og 1 og 2 og ikke skyldig i forhold 3.

Tiltalte 2 er ikke skyldig i forhold 1, 2 og 3.

Tiltalte 3 er ikke skyldig i forhold 1, 2 og 3.

Straffastsættelse Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 5 år og 6 måneder og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes for Tiltalte 1Tiltalte 1 til 5 år og 6 måneders fængs-el, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 81 b, jf. § 23, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (tidligere stk. 3), jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 b, jf. § 23.

Samtlige dommere og nævninger har ved strafudmålingen lagt vægt på ka-rakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, herunder i skærpende ret-ning at kriminaliteten er begået i forening efter nøje planlægning, og at tiltalte tidligere er straffet blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Udvisning Tiltalte 1, der er nordmakedonsk statsborger, er under denne sag idømt fængsel i 5 år og 6 måneder for medvirken til grov vold ved brug af skydevåben.

Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 1, 3, 6 og 8 er såle-des opfyldt, og tiltalte skal derfor udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt udvisning vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger endvidere af ud-

side 44

lændingelovens § 26 b, at en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, kun kan udvises i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.

Tiltalte er i et længerevarende forhold med en dansk statsborger, og de har sammen en 4-årig søn, som ligeledes er dansk statsborger og derved unions-borger, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) ar-tikel 20. TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til af-ledt opholdsret kan derfor have betydning.

Det fremgår af EU-Domstolens fortolkning af TEUF artikel 20, at bestem-melsen er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, hvorefter en tredjelands-statsborger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra den-ne medlemsstats område til et tredjeland, selv om den pågældende faktisk ta-ger sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i denne medlemsstat, så-fremt udvisningen af den pågældende indebærer, at barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af ker-neindholdet i sine rettigheder som unionsborger.

Endvidere fremgår det, at en medlemsstat dog i ekstraordinære tilfælde kan vedtage en udvisningsfor-anstaltning, forudsat at den er begrundet i denne tredjelandsstatsborgers per-sonlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i denne medlemsstat, og at den er grundet på en hensyntagen til de forskellige invol-verede interesser, jf.

EU-Domstolens dom af 13. september 2016, sag C-304/ 14, CS, præmis 50. Vedrørende vurderingen af, om barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område ved en afgørelse om udvisning af en tredjelands-statsborger, fremgår det af EU-Domstolens praksis, at det skal bedømmes, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen, der er tredjelands-statsborger, og barnet, der er unionsborger.

Vurderingen af forholdet mellem forælderen og barnet skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv, samtlige omstændigheder i sagen, herunder navnlig barnets alder, fysiske og følelses-mæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsbor-ger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets li-gevægt, jf.

EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, de forenede sager C-451/19 og C-532/19, Subdelegation, præmis 66-67.

Af EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C-532/19 fremgår bl.a. (præmis 68), at den omstændighed, at den forælder, der er tredjelandsstatsborger, bor sammen med det mindreårige barn, der er uni-onsborger, er et af de relevante forhold, som skal tages i betragtning med henblik på at bedømme, om der består et afhængighedsforhold mellem dem, uden at det imidlertid udgør en nødvendig betingelse herfor.

Videre fremgår det af dommen (præmis 69), at når en mindreårig unionsborger har fast bo-pæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæs-sige og økonomiske forsørgelse af dette barn, kan det desuden formodes –

side 45

hvilken formodning dog kan afkræftes – at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden foræl-der har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område.

Uanset at tiltalte og hans familie frem til december 2022 har haft fælles bopæl samt de afgivne forklaringer om, at både tiltalte og sønnens mor har deltaget i den daglige pasning af sønnen, finder retten ikke at kunne lægge til grund, at der består et afhængighedsforhold i EU-retlig forstand mellem tiltalte og hans søn.

Retten har herved navnlig lagt vægt på de foreliggende adressere-gistreringer, hvor tiltalte ses at være frameldt Adresse 2 fra den 11. december 2022, hvorefter han ses uden adresse frem til den 30. marts 2023, hvor han blev tilmeldt sin mors adresse, samt at registrerin-gerne ikke stemmer overens med de afgivne forklaringer.

Tiltalte har endvi-dere til retsbog af 28. oktober 2024 forklaret, at han boede dels hos sin kæ-reste på Adresse 2, dels hos sin mor. Hertil kommer, at tiltalte er dømt for alvorlig kriminalitet og som følge heraf skal afsone en længereva-rende fængselsstraf, i hvilken periode han alene vil have sporadisk samvær med sin søn.

Retten finder desuden, at tiltalte har udvist en adfærd, som udgør en reel, u-middelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæg-gende samfundsinteresse. Tiltalte er således aktuelt dømt for medvirken til grov vold ved brug af skydevåben, som var planlagt og begået i forening med andre, og tiltalte er endvidere flere gange tidligere idømt fængselsstraffe, her-under 2 år og 6 måneder for besiddelse af skydevåben. Han er i den forbin-delse endvidere udvist betinget i 2017. Retten finder på denne baggrund, at tiltalte vil være tilbøjelig til at begå nyt strafbart forhold.

Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af retten til et familie- eller pri-vatliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund. Om disse betingelser er opfyldt, beror på en propor-tionalitetsvurdering under inddragelse af en række kriterier, der er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis.

I vurderingen indgår det samfunds-mæssige behov for udvisning, særligt under hensyn til karakteren og alvoren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået.

Der skal endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i statsborgerskabslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og statsborgerskabslandet samt eventuelt andre lande, hvortil den pågældende har særlig tilknytning.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når den pågældende er født her i landet og har tilbragt sin barndom og ungdom her, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig.

Tiltalte er født og opvokset i Danmark, hvor han tillige har gået i skole, og

side 46

hvor han har stiftet familie, jf. ovenfor. Han er 32 år og sund og rask. Han er uddannet tømrer og har i en årrække haft fast arbejde. Tiltaltes forældre og brødre bor i Danmark, mens hans øvrige familie bor i Danmark, Tyskland og Sverige. Tiltalte taler og skriver dansk. Tiltalte har alene været i Nordmake-donien for at forny sit pas, senest i sommeren 2023. Han forstår og taler lidt makedonsk.

Efter en samlet afvejning af ovennævnte omstændigheder, herunder navnlig på den ene side den begåede kriminalitets meget alvorlige karakter og læng-den af den idømte straf samt tiltaltes tidligere domme, jf. ovenfor, og at tiltal-te tidligere er betinget udvist, og på den anden side tiltaltes meget stærke til-knytning til Danmark, hvor han er født og har sit familieliv, samt hans meget begrænsede tilknytning til Nordmakedonien, finder retten, at alvoren af den begåede kriminalitet vejer tungest, og at udvisning af tiltalte derfor ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der er herved også lagt vægt på, at tiltalte på den nævnte baggrund ikke vil stå helt uden forudsætninger ved udvisning, og at det må lægges til grund, at han kan opretholde kontakt til familiemedlemmer over telefon/internet og/eller gen-nem besøg.

Der er afgivet 9 stemmer for i forlængelse af ovenstående at meddele indrej-seforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, idet sådant indrejseforbud på samme baggrund ikke findes uproportionalt.

Der er afgivet 3 stemmer for i stedet at fastsætte indrejseforbuddet til 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, idet et indrejse-forbud for bestandigt på ovenstående baggrund findes uproportionalt.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Tiltalte udvises derfor af Danmark for bestandigt.

Erstatning Den af Forurettede nedlagte erstatningspåstand henskydes efter de juri-diske dommeres bestemmelse til civilt søgsmål eller til behandling ved Erstat-ningsnævnet.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder.

Tiltalte udvises af Danmark for bestandigt.

Tiltalte 2 frifindes.

Tiltalte 3 frifindes.

Tiltalte 1 skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger,

side 47

herunder 106.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Tyge Trier. Et tidligere udlagt salær på 50.005 kr. + moms til den tidligere beskikkede for-svarer, Advokat 1, udredes endeligt af tiltalte.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende Tiltalte 2, herunder 145.000 kr. + moms i salær til advokat Søren Bech samt kørselsgodtgørelse med 1.255,25 kr. + moms.

Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende Tiltalte 3, herunder 150.000 kr. + moms i salær til advokat Kim Bagge.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Tiltale for planlægning, forberedelse, organisering og gennemførelse af legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Påstand om erstatning og udvisning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen →
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11157