BRByretterne

SS-1850/2025-HBK

OL-2026-BYR-00113

Afgørelse truffet
Dato
19-05-2026
Sagsemne
Tiltale for flere røverier efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, bedrageri efter § 279, frihedsberøvelse efter § 261, stk. 1, voldtægt efter § 216, stk. 1, til dels jf. § 225 og trusler om vold efter § 123, stk. 1
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 266.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HOLBÆK

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 19. maj 2026

Rettens nr. 60-1850/2025 Politiets nr. 1200-72305-00045-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1994)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 30. oktober 2025.

Tiltalte er tiltalt for

1.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 5. maj 2025 ca. kl. 21.00 i Rema1000, Adresse 1 i By 1, for derigennem at skaffe sig ellerandre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have truet medarbejderen Vidne 1 med en kniv til at åbne kasseapparatet, idet tiltalte udtalte: ”Åbn kassen og giv mig pengene fra kassen” , eller lignende, hvilket Vidne 1 efterkom, hvorefter tiltalte tog pengene fra kasseapparatet, ligesom tiltalte med brug af førnævnte kniv truede medarbejderen Vidne 2 til at udlevere nøglen til et andet kasseapparat, som tiltalte låste op og tog pengene derfra, hvorefter tiltalte forlod butikken med 2.900 kroner i kontanter.

2. og 12.

bedrageri efter straffelovens § 279, røveri efter § 288, stk. 1, nr. 1, og afpresning efter § 281, nr. 1, ved den 5. maj 2025 fra ca. kl. 23.00 til den 6. maj 2025 ca. kl. 02.00, på Adresse 2 i København, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse hos Forurettede 1, idet tiltalte telefonisk kontaktede Forurettede 1, der solgte seksuelle ydelser via tjenesten Annoncelight, og tilkendegav, at han ville betale 3.000 kr. for seksuelt samkvem, hvorefter tiltalte havde seksuelt samkvem med Forurettede 1, skønt tiltalte imidlertid ikke betalte herfor, hvorved Forurettede 1 blev påført et formuetab,

side 2

-idet tiltalte udtalte, at Forurettede 1 ”ikke måtte arbejde som prostitueret i

Hells Angels og LTF’ område” , eller lignende, ligesom tiltalte foreviste en ”LTF” -tatovering på sin Kropsdel samt forlangte, at Forurettede 1 skulle betale de penge, hun havde, da det ellers ville gå ud over hende selv, og udtalte, at han havde en pistol, mens han førte sin hånd ind i sin jakkes inderlomme,

-hvorefter tiltalte skubbede Forurettede 1 ned på sengen og tog halsgreb på

hende med den ene hånd, mens han havde den anden hånd i inderlommen med pistolen, og gentog, at hun skulle give ham de penge, hun havde, samt fremadrettet betale 5.000 kr. om ugen for at arbejde i ”deres område” , alt hvorved tiltalte skaffede sig eller andre uberettiget vinding, idet Forurettede 1 betalte tiltalte 5.100 kr. i kontanter.

3.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 6. maj 2025 ca. kl. 20.20 i Rema1000, Adresse 3 i By 2 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have truet medarbejderen Forurettede 2 med en kniv og udtalt: ”Det er et røveri” , eller lignende, hvorved tiltalte formåede Forurettede 2 til at åbne kasseapparatet, hvorefter tiltalte tog 9.000 kroner fra kasseapparatet.

4.-5.

trusler efter straffelovens § 266, stk. 1, frihedsberøvelse efter § 261, stk. 1, og voldtægt efter § 216, stk. 1, til dels jf. § 225, ved den 10. maj 2025 i tidsrummet mellem kl. 18.00 og kl. 19.00 fra ukendt sted, telefonisk at have kontaktet Forurettede 3, der solgte seksuelle ydelser via tjenesten Annoncelight, og tilkendegivet, at tiltalte ville betale 5.000 kr. for seksuelt samkvem med Forurettede 3, hvorefter tiltalte formåede Forurettede 3 til den 10. maj 2025 ca. kl. 22.30 at møde op på Adresse 4 i By 3, hvor-efter tiltalte efter Forurettede 3's ankomst til adressen var bevæbnet med en kniv, som tiltalte holdt frem mod Forurettede 3, og udtalte, at Forurettede 3 var kidnappet nu, samt at hun var i Bandidos’ område, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 3's liv, helbred eller velfærd, hvorefter tiltalte i tidsrummet fra den 10. maj 2025, ca. kl. 22.30 til den 11. maj 2025 ca. kl. 07.00 berøvede Forurettede 3 friheden, idet tiltalte udtalte til Forurettede 3, at hun ikke måtte forlade stedet, og at der var 10 rumænerne, der holdt vagt uden for huset, herunder ved den i situationen underliggende trussel om voldsudøvelse, hvorefter tiltalte fire gange voldtog Forurettede 3, idet tiltalte havde samleje med Forurettede 3, samt flere gange tvang hende til at udføre oralsex på sig, alt hvilket Forurettede 3 ikke havde samtykket i.

6.

overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 4-5 i forbindelse med det i forhold 4-5 passerede, med

side 3

trussel om vold at have forulempet Forurettede 3 i anledning af Forurettede 3's forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, idet tiltalte udtalte: "Det bliver værst for dig selv, hvis du ringer til politiet", "Vi skal nok finde dig", og "Du bliver slået ihjel, hvis du ringer til politiet", eller lignende.

7. og 14.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og afpresning efter § 281, nr. 1, ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 4-5 i forbindelse med det i forhold 4-5 passerede, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, herunder ved den i situationen underliggende trussel om voldsudøvelse, at have afpresset Forurettede 3, idet tiltalte udtalte, at han ”var fra Bandidos” samt at Forurettede 3 havde udført escortservice i deres område, hvorfor hun skyldte 15.000 kr. og skulle betale procenter af sin indtjening til Bandidos, hvorefter Forurettede 3 gav 500 kr. kontant til tiltalte.

8.

overtrædelse af straffelovens § 293 a, ved i perioden fra den 11. maj 2025 fra ca. kl. 07.00 til den 14. maj 2025, ca. kl. 13.57 efter det i forhold 4-7 beskrevne uberettiget at have benyttet udlejningsbilen mrk. Skoda Citygo med Reg. nr. til kørsel på Sjælland, senest på Bydel 1 i By 4.

9.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 11. maj 2025 ca. kl. 12.00 i Rema1000, Adresse 5 i By 5, at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, idet tiltalte med en kniv truede medarbejderen Vidne 3 og udtalte: ”Det er et røveri” , eller lignende, hvorefter Vidne 3 gav tiltalte 1.300 kroner fra kasseapparatet.

10.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 13. maj 2025 ca. kl. 17.58 i Rema1000, Adresse 6 i By 4, i forening og efter forudgående aftale, accept eller fælles forståelse med Person 1, hvis sag behandles særskilt, at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, idet tiltalte truede medarbejderen Vidne 4 med en kniv og udtalte: ”Det er et røveri. Åbn kassen.” , eller lignende, hvorved tiltalte formåede Vidne 4 til at åbne kasseapparatet, hvorefter tiltalte tog 21.727 kroner fra kasseapparatet.

11.

side 4

overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, ved den 14. maj 2025 ca. kl. 13.57 på Adresse 7 i By 4, i forening og efter forudgående aftale, accept eller fælles forståelse med Person 1, hvis sag behandles særskilt, at have sat ild til Skoda Citigo med Reg. nr., hvorved bilen udbrændte.

13.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved den 12. maj 2025 ca. kl. 12.30 på Adresse 2, i København i forening og efter forudgående aftale, accept eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold samt ved den i situationen underliggende trussel om voldsudøvelse, idet tiltalte og den pt. uidentificerede medgerningsmand ved trussel udtalte, at de havde en pistol ude i deres bil og tog hendes telefon, hvorefter de pressede Forurettede 1 ind i sit soveværelse, hvor tiltalte udtalte, at Forurettede 1 skulle give dem ”resten af sine penge” , eller lignende, hvorved Forurettede 1 udleverede 7.000 kr. i kontanter.

15.

røveri efter straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, ved den 25. maj 2025 ca. kl. 12.55 i forretningen Kiosken, Adresse 8 i København at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold samt ved den i situationen underliggende trussel om voldsudøvelse, idet tiltalte holdt en kniv i hånden, fremtrådte aggressivt og forlangte, at ekspedienten Vidne 5 udleverede en flaske vodka, ligesom tiltalte tog en Redbull fra køleskabet på stedet, hvorefter tiltalte forlangte, at Vidne 5 udbetalte 200 kr. til ham, hvilket Vidne 5 afviste, hvorefter tiltalte udtalte, at Vidne 5 ikke skulle ”fucke med ham” , ligesom tiltalte fremviste en LTF-tatovering på sin Kropsdel, hvorefter Vidne 5 udleverede ca. 300 kr. og ca. 10 skrabelodder til tiltalte.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i alle forhold.

Efter skyldkendelsen har anklageren nedlagt påstand om en tillægsstraf af fængsel i ikke under 8 år, mens tiltalte har nedlagt påstand om en tillægsstraf af fængsel i ikke over 4 år.

Den for Forurettede 2 beskikkede bistandsadvokat, advokat Esben Roslev, har

side 5

på hendes vegne nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 18.250 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. maj 2026.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning, ligesom kravets opgørelse og forrentning er bestridt.

Den for Forurettede 1 beskikkede bistandsadvokat, advokat Esben Roslev, har på hendes vegne nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 15.000 kr. i erstatning med tillæg af procesrente fra den 17. maj 2025.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning, ligesom kravets opgørelse og forrentning er bestridt.

Den for Forurettede 3 beskikkede bistandsadvokat, advokat Cecilie Mieth, har på hendes vegne nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 240.424,95 kr. i erstatning og tortgodtgørelse med tillæg af procesrente fra den 27. maj 2026.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og tortgodtgørelse, ligesom kravets opgørelse er bestridt.

Sagens oplysninger

Derer afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1 Vidne 1, Vidne 2, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Forurettede 2, Vidne 9, Forurettede 1, Forurettede 3, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 12, Vidne 5, Vidne 13, politiassistent Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17 og Vidne 18.

Forklaringerne er gengivet således i retsbogen:

”Tiltalte forklarede, at hans liv i maj måned sidste år var lidt ned ad bakke. Han var uvenner med konen og havde krise i livet. Han har to drenge, som boede hos deres mor. Han havde ikke et sted atbo, men det fik han. Han boede hos en kammerat på Bydel 2 og på Adresse 4 i By 3. Det var i det hus, der blev vist fotos af under forelæggelsen.

Han har tidligere haft brækket sin højre hofte. Det påvirker sandsynligvis ikke hans måde at gå på. Han er bekendt med, at politiet har optaget videoer af, at han går. Han vidste ikke, at han blevfilmet, da det skete. Forevist videoklip, forhold 4, 20250530_12841, forklarede han, at det er ham, som man kan se på videoen. Han var kommet til skade et par dage før, hvor han slog ryggen og benet i svømmehallen. Det påvirkede hans gang

side 6

på det pågældende tidspunkt. Forevist videoklip, forhold 4, VID_20250606_120330, forklarede han, at det er ham, man ser på videoen. Videoerne er fra samme dag.

Om forhold 1 forklarede han, at han ikke ved, hvor han befandt sig den 5. maj 2025 ca. kl. 21.00. Han husker ikke datoer og tid særlig godt. Han var ikke i Rema1000 i By 1. Han har aldrig været der. Han kan ikke genkende nogen på den videoovervågning, der under forelæggelsen blev vist fra Rema1000 i By 1.

Han har i en periode haft Tlf nr. 1. Han husker ikke i hvilken periode. Han skiftede nummer hver anden eller tredje uge, fordi der hele tiden var reklamer og noget tilbudshalløj, som ringede til ham.

Han er bekendt med, at politiet har indhentet teleoplysninger vedrørende Tlf nr. 1.

Forevist mastekort for 05-05-2025 20:01-23:19, fil 2, side 4, forklarede han, at hvis hans telefon var på en mast, som dækker Adresse 4 i By 3, så har han været der i det pågældende tidsrum. Han har altid sin telefon på sig.

Om forhold 2 og 12 forklarede han, at Annoncelight er en hjemmeside, hvor man kan finde prostituerede i hele Danmark. Han kom i kontakt med Forurettede 1 gennem hjemmesiden. Der var et telefonnummer, som man kunne ringe til. Han husker ikke, fra hvilket telefonnummer han ringede.

Han har været hjemme hos Forurettede 1. Det var meningen, at de skulle have sex, men hun var ikke noget for ham, så der skete ikke særlig meget. Han husker ikke, hvad de havde aftalt, at han skulle betale. Han betalte hende ikke noget, for hun leverede jo ikke noget. Han var maksimalt hos hende i 10-15 minutter. De stod og snakkede, og han fandt ud af, at hun ikke var noget for ham. Det var hun helt okay med.

Han nævnte hverken LTF eller Hells Angels. Han har været i bandeexit fra LTF i mere end 10 år. Alle tatoveringer fra dengang er dækket eller fjernet. Det er et led i bandeexit. For mange år siden havde han en tatovering på Kropsdel, hvor der utydeligt stod LTF. Den var indeni munden. Han havde ikke nogen tatovering på Kropsdel, da han blev fremstillet i grundlovsforhør.

Foreholdt at det af retsbogen fra et retsmøde den 24. juni 2025,

side 7

fil 1, side 27, fremgår, at han skulle have forklaret: ” … at hans telefon er af mærket Huawei. Han har ikke været i en bande i de seneste 10 år. Han har tidligere været i LTF. Han kom i bandeexit og flyttede til Kolding. Han har ingen banderelaterede tatoveringer. Han har heller ingen tatovering i Kropsdel. Han viste en tatovering frem i grundlovsforhøret, men den er helt væk nu. Det var ikke en LTF-tatovering.

Han har aldrig været relateret til Bandidos. Han er ikke blevet forbundet med bandemiljøet i de sidste 10 år.” forklarede han, at han under grundlovsforhøret viste en tatovering på sin arm og bryst. De blev dækket under exitprogrammet. Der har stået Loyal To Familia, men det er helt dækket. Han har ikke tatoveret nogen lande på sig.

Han havde ikke våben med hjem til Forurettede 1. Det er umuligt, at han skulle have sagt til Forurettede 1, at han havde et våben. Han har ikke talt med hende om beskyttelsespenge. Det er ikke hans pligt. Han har hverken skubbet til Forurettede 1 eller taget halsgreb på hende. Forurettede 1 gav ham ikke nogen penge, inden han gik.

Forevist mastekort for 06-05-2025 00:03-00:49 og for 06-05-2025 00:51-05:01, fil 2, side 7-8, forklarede han, at han ikke husker, at han har kørt den rute, der fremgår af det første mastekort. Det var omkring midnat, at han tog hen til Forurettede 1. Han var bagefter på Circle K. Han var også hos en kammerat på Bydel 2, som hedder Person 2. Han ved ikke, hvad Person 2 hedder til efternavn.

Han kalder ham ”Kaldenavn 1” Person 2. Han har mødt Person 2 under en tidligere afsoning. Person 2 er over 50 år. Det er en, som han tit besøger og taler med. Person 2's lejlighed ligger i det område, hvor hans telefon er gået på en mast ifølge det andet mastekort. Lejligheden ligger skråt over for Bydel 2's Station.

Han og Forurettede 1 var enige om, at de ikke skulle gå videre med aftalen om at have sex. Han ved ikke, hvorfor hun har anmeldt ham til politiet. Hun ville den aften have 300 kr. fra ham, selvom hun ikke havde ydet noget. Hun begyndte en samtale om, hvem han egentlig var. Han mente ikke, at han skulle betale for noget, for hun havde jo ikke ydet noget.

Om forhold 3 forklarede han, at han ikke var i Rema1000 i By 2 den 6. maj 2025. Han tror aldrig, at han har været i By 2. Han kan ikke genkende nogen af de personer, der blev vist på stillfotos fra videoovervågningen under forelæggelsen. Han husker ikke, hvor han befandt sig den 6. maj 2025 ca. kl. 20.20. Han mener, at han var på Adresse 4 i By 3.

side 8

Forevist mastekort for 06-05-2025 20:03-20:07 og 06-05-2025 20:52-21:53, fil 2, side 11-12, og forespurgt til, at telefonen er uden forbindelse til telenetværket kl. 20:07 til 20:52 forklarede han, at han har en lortetelefon, som af og til går ud af sig selv. Han sætter aldrig sin telefon på flytilstand eller slukker den bevidst. Han har to drenge, som skal kunne få fat på ham.

Han kan ikke huske, at hans telefon skulle have været uden forbindelse til netværket i perioden. Han har ingen forklaring på, at hans telefon er gået på en mast i By 2, hvis den har gjort det. Han har aldrig været der. Han er i hvert fald aldrig selv kørt dertil. Han ved ikke, om han kan have passeret byen, hvor andre har kørt, og han ikke har været opmærksom på, hvor han var.

Han kan ikke huske, hvad han lavede på nogen dage i maj måned sidste år, medmindre det har været en speciel dag. Det var den 6. maj 2025 ikke.

Om forhold 4-8 og 14 forklarede han, at han den 10. maj 2025 boede på 1. salen på Adresse 4 i By 3. Han har en god barndomsven, Person 3, som var flyttet til Holbæk. Person 3's fætter, Vidne 10, har huset på Adresse 4. Han blev inviteret til at bo der. Vidne 10 brugte ikke huset. Vidne 11 boede i huset, og Person 2 sagde, at han bare kunne tage 1. salen. Vidne 11 boede i underetagen, og han boede på 1. salen.

Der var ikke noget køkken på 1. salen, men ellers kunne man godt bo der. Han og Vidne 11 brugte tv og spillede PlayStation sammen i stuen i underetagen. De talte lidt sammen. Han kendte ikke Vidne 11, før han flyttede ind på 1. salen i huset.

Han kom i kontakt med Forurettede 3 på samme hjemmeside, hvor han var kommet i kontakt med Forurettede 1. Det var Annoncelight. Han havde brug for at være sammen med en, og han skrev til Forurettede 3, om hun ville komme forbi. Det ville hun gerne.

Da han kontaktede Forurettede 3, mener han, at der var anført en pris på 3.000-5.000 kr. Det var for en halv aften eller tre-fem timer. Da han ringede, bookede han hende for en time til at starte med. Han brugte en kammerats e-mail, men han skrev sit eget navn. Prisen for en time var 1.000 kr., når vedkommende kom hjem til en. Han mener, at han talte med Forurettede 3 om en pris, inden hun kom.

Hun sagde, at de kunne tage det, som det kom. Det var også i forhold til hvor lang tid, at de ville ende med at være sammen. Foreholdt at han under en afhøring hos politiet den 12. september 2025, fil 1, side 556, skulle have forklaret: ” Afhørte ringede derfor til forurettede og aftalte, at hun skulle komme til Adresse 4. Forurettede oplyste, at hun kostede 2500 kr. i

side 9

timen, men afhørte foreslog, at de kunne hygge sig hele natten, tage stoffer sammen og så finde en god pris. Dette indvilgede forurettede i.” forklarede han, at det giver mening, hvis han har forklaret sådan til politiet. Det var sådan, at det foregik.

Forurettede 3 ankom til Adresse 4, mens han var i bad. Vidne 11 råbte, at der var en udenfor. Han spurgte, om det var en kvinde. Det bekræftede Vidne 11. Han sagde til Vidne 11, at det var en veninde, og at han bare kunne lukke hende ind. Han syntes, at det var akavet at forklare Vidne 11, at Forurettede 3 var en escortpige.

Da han var færdig med badet, gik han nedenunder, hvor Forurettede 3 sad i stuen og drak en øl. Vidne 11 sad og spillede PlayStation. Han, Vidne 11 og Forurettede 3 sad og snakkede og fik et par drinks og hyggede sig. Der blev også taget et par streger kokain. Det var dem alle tre, som tog kokain. Det var noget kokain, som han havde i forvejen.

Han og Forurettede 3 havde sex. De havde vaginalt samleje. Han husker ikke, om han fik et blowjob. Han var seksuelt sammen med Forurettede 3 to-tre gange over en periode på tre-fem timer. Han husker ikke, hvornår Forurettede 3 ankom den aften. Det var måske omkring kl. 22.50. Han havde samleje med Forurettede 3 på 1.salen.

På et tidspunkt løb de tør for kokain, og han blev sendt ud for at hente noget mere. Han fik penge af både Forurettede 3 og Vidne 11 til at købe kokain. Forurettede 3 gav ham de penge, som han havde givet til Forurettede 3 for sex. Det var 2.500 kr. eller 3.000 kr., som han havde givet hende for sex. Vidne 11 betalte også noget til kokainen. Han fik vist 2.500 kr. fra Forurettede 3 og 500 kr. fra Vidne 11 til at købe kokain. Han hentede kokain i Roskilde. Han mener, at han købte kokain for 3.000 kr., idet 10 gram kokain koster 3.000 kr.

Han var senere i Slagelse og hente yderligere stoffer og alkohol. Han kørte forbi Forurettede 3's adresse på vejen, fordi de ikke havde flere penge. Han tog 2.000 kr., som hun havde liggende i sin skrotbunkecampingvogn. Han tog også nogle flasker alkohol. Det var Forurettede 3 selv, som oplyste ham om sin adresse. Hun sagde, at han bare kunne køre forbi hendes adresse og tage pengene og nogle flasker med derfra.

Han kørte i den Skoda Citigo, der blev vist fotos af under forelæggelsen. Det kan godt passe, at det var en udlejningsbil fra Virksomhed. Forurettede 3 kunne ikke selv køre bilen til sit hjem for at hente penge og flasker, da hun var pærestiv. Han kunne egentlig heller ikke rigtig køre, men han gjorde det.

Mens han var væk for at hente stoffer, sad Vidne 11 og Forurettede 3 i stuen. Vidne 11 sov, da han kom tilbage fra Roskilde. Både Vidne 11

side 10

og Forurettede 3 sov tungt, da han kom tilbage fra Slagelse.

Forevist mastekort for 10-05-2025 22:00-22:42, 11-05-2025 01:22-01:53, 11-05-2025 02:58-04:44 og 11-05-2025 04:44-05:04, fil 2, side 13-16, forklarede han, at hans telefon på det andet mastekort er registreret helt ind til By 6, fordi han kørte for langt, da han skulle hente stoffer i Roskilde. Det passer nok, at det var i tidsrummet mellem 01:22 og 01:53, at han hentede stoffer i Roskilde, at han i tidsrummet fra 02:58 til 04:44 igen var på Adresse 4, og at han i tidsrummet fra 04:44-05:04 hentede stoffer i Slagelse.

Da han kom tilbage fra Slagelse, røg stofferne på bordet. Ved halv syv-tiden ville han hente alkohol og morgenmad. Folk var trætte og havde tømmermænd på det tidspunkt. De tog alle tre afsted efter morgenmad. Efter morgenmaden ville Forurettede 3 hjem. Hun ville gerne friske sig op, inden hun skulle besøge sin kæreste i psykiatrien.

Forevist stillfoto fra videoovervågningen ved OK-tanken ved Dagli’ Brugsen i By 3 kl. ca. 7.13, fil 1, side 350, forklarede han, at det var den bil, som de kørte rundt i. På næste side, fil 1, side 351, kan man se, at Forurettede 3 tanker. Den anden person på fotoet er Vidne 11. Han selv sad på førersædet i bilen. Det er også Vidne 11, som man ser på de to næste sider, fil 1, side 352-353.

Vidne 11 løb, fordi Vidne 11 var påvirket af stoffer, og han ville skynde sig. Vidne 11 løber tit. Vidne 11 er en lidt speciel fyr. Det er også Vidne 11, man kan se inde i butikken på det nederste foto på den næste side, fil 1, side 354. Vidne 11 købte en flaske vodka, en croissant og en drikkeyoghurt. Han købte vist også noget andet, som de kunne spise.

Han sad, som han husker det, fortsat på førersædet, da bilen kørte fra Dagli’ Brugsen. De kørte hjem til Forurettede 3 og satte hende af. Han fik lov til at låne bilen af Forurettede 3. Han kørte derefter via Roskilde til Vidne 11's adresse i By 7. Vidne 11 har et rækkehus i By 7. Det var første gang, at han var i By 7. Han blev hos Vidne 11, efter at de kom hjem til ham i By 7. Han husker ikke, hvor længe han blev hos Vidne 11. Forevist mastekort for 11-05-

202507:10-08:35,fil2,side20,forklaredehan,atdetpassermegetgodt,athanstelefonerregistreretveddeforskelligemaster på de forskellige tidspunkter. Han husker ikke, hvor lang tid han aftalte med Forurettede 3, at han kunne låne bilen. Han skulle vist aflevere den dagen efter eller to dage efter. Det var noget i den stil. Forurettede 3 skulle da bruge bilen, fordi hun skulle besøge sin kæreste i psykiatrien. Han beholdt bilen én dag mere, end de havde aftalt. Han kan ikke huske, hvorfor den ikke blev afleveret til tiden. Han afleverede den efter

side 11

aftale på en parkeringsplads. Foreholdt at han under en afhøring hos politiet den 12. september 2025, fil 1, side 558, skulle have forklaret: ” De aftalte, at afhørte skulle aflevere hendes bil den næste dag inden kl. 1400, men afhørte var irriteret på forurettede og gad ikke at aflevere bilen.” forklarede han, at han kan have forklaret sådan til politiet. Han husker ikke, hvorfor han var irriteret på Forurettede 3.

Han husker ikke, hvor han afleverede bilen, men den blev afleveret på den parkeringsplads, som var aftalt med Forurettede 3. Det var vist ikke ham selv, men hans kammerat, som afleverede bilen på parkeringspladsen. Nøglen blev efterladt på forhjulet.

Foreholdt yderligere fra samme, fil 1, side 558, hvoraf fremgår: ” Han stillede derfor bilen et sted i Holbæk, han ikke kan definere yderligere, den. 12. maj og lagde bilnøglerne på fordækket.” forklarede han, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Han husker ikke, hvem der afleverede bilen på parkeringspladsen.

Forurettede 3 var frivilligt i huset på Adresse 4 hele tiden. Han har ikke truet Forurettede 3 med en kniv. Det kan være, at der har ligget en kniv på sofabordet til at skære hash eller cutte kokain, dvs. at hakke kokain. Han har ikke sagt til Forurettede 3, at hun var kidnappet. Han har ikke nævnt Bandidos overfor hende. Det kan være, at de har haft en generel snak, hvor Bandidos er blevet nævnt.

De talte om mange ting, mens de hyggede. Det kan godt være, at de har talt om, at Bandidos var blevet lukket ned, eller om hvilke grupper der var i Holbæk. Han tror ikke, at de har talt om, at Adresse 4 lå i Bandidos’ område. Han kender ikke til Bandidos’ områder, så det har de ikke talt om. Han har ikke sagt til Forurettede 3, at hun ikke måtte gå. Han har ikke fysisk hindret hende i at gå.

Hun kunne eksempelvis være gået, da Vidne 11 sov, og han var væk. Forurettede 3 sagde, at Vidne 11 havde sovet en time til halvanden, mens han var væk første gang. Hun sad bare med sin telefon, da han kom tilbage. Der var nogle ødelagte døre i huset, herunder hvor dørhåndtagene manglede. Man kunne åbne de ødelagte døre uden dørhåndtagene. Man kunne bare skubbe til dem.

Man kunne slet ikke lukke de døre, hvor der ikke var dørhåndtag på. Han har muligvis taget Forurettede 3's telefon på bordet for at skifte musik. Ellers har han ikke taget den. Forurettede 3 havde sin telefon hele tiden. Der var ikke tale om, at han skulle have den. Han har ikke talt med Vidne 11 om, at Vidne 11 skulle sørge for, at Forurettede 3 blev på stedet, mens han kørte afsted.

Han har ikke talt om, at der var rumænere uden for huset.

Han og Forurettede 3 havde fuldstændigt frivillige samlejer. Hun gik med til dem. Han spurgte ”skal vi gå i gang” og hun svarede ”ja, det kan vi godt” . Hun tog selv sit tøj af. Det gjorde han også. Han fik de penge tilbage, som han havde givet hende for sex, fordi

side 12

hun ville have stoffer. Han betragtede sig selv som hendes kunde, men aftenen udviklede sig til en ren hyggeaften, hvor der blev drukket lidt for meget.

Vidne 11 er en flink fyr. De hyggede sig sammen på adressen. Vidne 11 sad ofte bare og spillede og gamede derudaf. Nogle gange lagde han slet ikke mærke til, når tiltalte gik ovenpå. Vidne 11 havde fået tæsk på parkeringspladsen foran huset dagen før, at Forurettede 3 var der. Vidne 11 var kommet løbende ind i huset med en rift i hovedet, og han havde mistet sine briller og sin telefon.

Vidne 11 har sin adressei rækkehuset i By 7, men han var flygtet til Adresse 4. Vidne 11 havde et stort narkomisbrug, og han var bange for nogle mennesker, som han havde gæld til. Vidne 11 fremstår ikke som en stærk fyr - tværtimod. Vidne 11 ligner det mest uskyldige menneske, som man har set.

Han betalte 3.000 kr. til Forurettede 3 for sex. Han havde selv 2.500 kr., og så lånte han 500 kr. af Vidne 11, som han også gav til Forurettede 3. Han gav alle pengene til Forurettede 3. Da han skulle hente stoffer i Roskilde, fik han pengene tilbage fra Forurettede 3, så han kunne købe stofferne. Senere hentede han 2.000 kr. hjemme hos Forurettede 3 for at købe flere stoffer.

Forurettede 3 havde sagt, at han bare kunne hente dem, og så kunne de splejse. Han skulle så senere betale 1.000 kr. til hende. Forurettede 3 boede i en skrotbunkecampingvogn. Pengene lå på et bord under en iPad. Det var fire 500 kr.-sedler. Forurettede 3 havde fortalt ham, hvor de lå.

Foreholdt at han under en afhøring hos politiet den 12. september 2025, fil 1, side 557, skulle have forklaret: ” Forurettede foreslog derfor, at afhørte kunne få hendes penge til at købe stoffer for. Afhørte havde givet forurettede 2.500 kr. i hånden da hun kom og dem gav hun tilbage til afhørte.” forklarede han, at han har sagt sådan til politiet.

Foreholdt videre fra samme, fil 1, side 557, hvoraf fremgår: ” Vidne 11 havde 500 kr. og dem fik afhørte også.” forklarede han, at han har forklaret sådan til politiet. Han fik dog de 500 kr. via Forurettede 3, der gav ham 3.000 kr. til at købe stoffer. Vidne 11 smed de 500 kr. i puljen på grund af stofferne. Han havde sagt til Vidne 11, at stoffer jo ikke var gratis. Han fik ikke andre penge af Vidne 11.

Foreholdt på ny fra samme, fil 1, side 556, hvoraf fremgår: ” Forurettede oplyste, at hun kostede 2500 kr. i timen” fastholdt han, at han mener, at han har sagt sådan til politiet. Han havde ikke bestilt en time med Forurettede 3, men en hyggeaften.

Det er korrekt, at formålet med, at Forurettede 3 kom til stede, var, at han og Forurettede 3 skulle have sex. Det havde de også. Da de skulle i gang med den fjerde omgang, havde han ikke den samme følelse, som ved de andre gange. Der var ikke så meget lyd på Forurettede 3. Det lignede, at hun ikke havde lyst til mere, og at hun havde fået nok

side 13

for den aften. Hun sagde ikke noget, men han opfattede det sådan. Han respekterede det, og han sagde til hende, at de ikke behøvede at have mere sex. Han stoppede med de seksuelle aktiviteter, da han registrerede, at det ikke virkede til, at hun havde mere lyst.

Han havde sex med Forurettede 3 to-tre gange. Hun siger, at det var tre-fire gange. Det var derfor, at han sagde, at de var i gang med ”fjerde” omgang, da han tidligere forklarede, at han fornemmede, at hun ikke havde lyst mere, hvorefter han stoppede. Han sagde ”fjerde” omgang på grund af hendes forklaring til politiet om hvor mange gange, at de var sammen. Han ved ikke, hvorfor han

ikkeharforklarettilpolitiet,athanfornemmede,athunikkehavdelystmere,hvorefterhanstoppede.Debrugteikkebeskyttelse, når de var sammen.

De tog alle tre kokain og drak, da Forurettede 3 var hjemme hos dem på Adresse 4. Man bliver stille som en mus, når man er så påvirket og høj. Man husker ikke så godt, hvad der er sket. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man er. Nogle er helt flyvende, mens andre bliver så stramme, at de slet ikke kan snakke. Han husker ikke, om de den aften talte om, at han var i bandeexit. Det er noget, som han normalt fortæller til folk, hvis de spørger.

Da de var på tanken ved Dagli’ Brugsen, ville han gå ud for at tanke. Forurettede 3 sagde ”nej, jeg går ud og gør det” . Hun var ude af bilen i fem-seks minutter. Han ved ikke, hvad hun lavede. Der var seks-syv biler på stedet. Der gik også et par forbi. De var tæt på andre mennesker, da de var på tanken. Han så ikke Forurettede 3

forsøgeatkommeikontaktmednogleafmenneskerne.Hanhuskerikke,omhanvarudeafbilenpåtanken.Detkangodtvære,atdetvarForurettede 3,der kørte bilen fra tanken og hjem til hende, men som han husker det, var det ham.

Han har talt med Forurettede 3 om hendes ekskæreste i psykiatrien. Enhalv dag efter, at han havde lånt bilen af hende, ringede hun ogville have bilen tilbage. Hendes ekskæreste var gået amok ogmente, at Forurettede 3 skulle anmelde ham for biltyveri. Hun nævnteikke noget om andet. Der blev ikke snakket om penge under densamtale.

Mens Forurettede 3 var hos dem på Adresse 4, varhendes telefon blevet ved med at bippe med beskeder på sms ogvia Facebook, hvor forskellige mænd skrev til hende, at hunskulle betale noget gæld. Det vrimlede ind på hendes telefon medsådanne beskeder. Han spurgte hende til det, og om alt var vel.Hun svarede, at det var helt okay, og at det ikke var noget, somhan skulle bekymre sig om. Foreholdt at han under en afhøring

side 14

hos politiet den 12. september 2025, fil 1, side 558, skulle have forklaret: ” Forurettede ringede til afhørte kl. 2000 om aftenen for at høre, hvor han blev af med hendes bil. Hun fortalte, at hun havde talt med sin kæreste som ville have, at hun skulle anmelde afhørte til politiet fordi han havde fået hende til at bruge alle hendes penge.” forklarede han, at det passer, at han har forklaret det til politiet.

Han husker tydeligt nu, at det var sådan. Hun sagde til ham, at hendes kærestes venner nok skulle finde ham. Forurettede 3 blev presset af sin kæreste. Hun blev ved med at skrive med ham. Han kunne høre på det hele, at den var lidt gal med hendes kæreste.

Det var først lang tid efter, at han havde sat Forurettede 3 af hjemme hos hende selv, at han registrerede dårlig stemning mellem dem. Det var, efter Forurettede 3 var stået op igen senere den dag, hvor hun blev sat af. Det var første gang, at der var dårlig stemning mellem dem.

Forevist fotos af en korrespondance på Forurettede 3's telefon med Tlf nr. 1, fil 1, side 256-258, forklarede han, at det er en korrespondance mellem ham og Forurettede 3. Han ringede også til hende i perioden. Det var ham, som skrev ”Adresse” . Adresse 9 i By 3 var Forurettede 3's adresse. Han leverede ikke bilen tilbage til Forurettede 3 på den adresse, men på et andet sted.

Han husker som sagt ikke, hvorfor han ikke afleverede bilen tilbage til Forurettede 3 til tiden. Måske var det, fordi han stadig var stiv og påvirket af kokain. Han ved ikke, hvor længe han kørte rundt i bilen. Han havde et meget stort misbrug. Han havde ikke førerret. Det har han aldrig haft, men han har kørt bil i 15 år.

Han har aldrig truet Forurettede 3. Han har ikke truet hende med, at han ville slå hende ihjel. Han var ikke bekymret for, at hun ville gå til politiet. Han har aldrig afpresset Forurettede 3 i forhold til, at hun solgte sex i Bandidos’ område. Han har ikke fået andre penge af Forurettede 3 end de 3.000 kr. og 2.000 kr., som han tidligere forklarede om.

Han tror, at Forurettede 3 har anmeldt ham på grund af sin fyr, fordi hun ikke besøgte ham. Han havde aldrig forestillet sig, at han skulle sidde i en retssal anklaget for voldtægt.

Om forhold 9 forklarede han, at han ikke husker, at han skulle have været i By 5 den 11. maj ca. kl. 12.00. Det var ikke ham, som kørte den bil, som man under forelæggelsen på videoovervågningen kan se køre forbi restauranten. Han var ikke i Rema1000 i By 5. Der var flere af hans venner og bekendte, som kørte rundt i bilen, mens han havde den. Det kan være, at

side 15

det var Person 4, som kørte den i By 5. Person 4 hedder Person 4. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt det er Person 4, som man kan se på stillfoto fra videoovervågningen, fil 1, side 647.

Han er ikke god til datoer. Han kan ikke huske, hvor han var den 11. maj 2025.

Forevist mastekort for 11-05-2025 08:41-10:14 og 11-05-2025 10:16-10:25, fil 2, side 21-22, forklarede han, at han muligvis var på vej til Frederikssund omkring kl. halv 11. Han ved det ikke. Han ved ikke, hvorfor bilen er registreret syd for By 8 på en ANPG. Han ved ikke, om det var ham, som kørte bilen.

Forevist mastekort for 11-05-2025 10:52-10:54 og 11-05-2025 12:13-19:37, fil 2, side 24-25, og forespurgt til at telefonen har mistet forbindelsen til telenetværket fra kl. 10:54 til kl. 12:13, forklarede han, at han som tidligere nævnt aldrig slukker sin telefon med vilje. Han ved ikke, om den kan være gået ud.

Han ved ikke, hvorfor telefonen er i området omkring Vidne 11's adresse, da den bliver tilkoblet netværket igen. Han er højst sandsynligt altid sammen med sin telefon, men han husker ikke konkret, om han var det. Det er kun på grund af de forskellige masteoplysninger, at han antager, at han har været de forskellige steder. Han ved ikke, hvor lang tid det tager at køre fra Vidne 11's adresse til By 5.

Foreholdt at DNA fundet på kasseapparatet i Rema1000 i By 5 er beregnet til at være 59 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte, fil 1, side 682-684 samt 693, forklarede han, at det har han ikke nogen forklaring på.

Om forhold 10 forklarede han, at han ikke kender Person 1. Forevist stillfoto af en mand i en bil, fil 1, side 734, forklarede han, at han ikke ved, hvem det er.

Han var ikke i Rema1000 i By 4 den 13. maj 2025 ca. kl. 17.58. Han ved ikke, hvor han var. Han kan godt have været i By 4. Han har en god veninde i By 4, som han nogle gange låner en sofa hos. Han husker ikke, om han faktisk var i By 4. Forevist mastekort for 13-05-2025 12:42-18:01, fil 2, side 27, forklarede han, at han har opholdt sig i By 9, som ligger tæt på Station. Han har været i det område, men han husker ikke datoer eller tidspunkter. Han har også tit været i en kiosk i området.

Forevist stillfotos fra videoovervågningen i Rema1000, fil 1, side

side 16

736 og 737, forklarede han, at det ikke er ham. Han kan ikke genkende personen.

Om forhold 11 forklarede han, at han allerede havde afleveret bilen til Forurettede 3 inden den 14. maj 2025 ca. kl. 13.57. Forevist stillfoto af en mand, der løber, fil 1, side 826, forklarede han, at han ikke ved, hvem det er, men det ligner ham, som blev vist på stillfotoet siddende i en bil vedrørende forhold 10. Navnet Person 1 siger ham ikke noget.

Han har ikke været med til at brænde bilen af. Han har aldrig været med til at brænde en bil af.

Om forhold 13 forklarede han, at han kun har været hos Forurettede 1 én gang, og det var den gang, som han forklarede om tidligere vedrørende forholdene 2 og 12. Han kender ikke Tlf nr. 2.

Om forhold 15 forklarede tiltalte, at det er ham, som ses påvideoovervågningen fra kiosken, som blev vist underforelæggelsen. Han var småberuset den dag. Han er kommetmeget i kiosken. Han kender ham, som stod bag kassen. Hankaldes Vidne 5, og tiltalte har kendt ham et par år. Vidne 5 skyldte hampenge for et løbehjul, som Vidne 5 havde købt af ham i 2023 eller2024, og som aldrig var blevet betalt.

Vidne 5 skulle have givetpengene til tiltaltes fætter, men det var ikke sket. Vidne 5 skyldteham 2.500 kr. Han var i kiosken den dag for at få sine penge.Han og Vidne 5 talte helt normalt sammen. Det var ikke nogetsærligt. Han havde på et tidspunkt en kniv i hånden, men hantruede ikke med den. Han legede med den i sin hånd. Det ersådan en lille butterflykniv, som ikke kan gøre nogen fortræd.Det var ikke et røveri.

Han ville bare have sine penge.

Det er rigtigt, at han på videoovervågningen fra kiosken ses med en kniv i sin hånd. Som sagt stod han og legede med den. Han havde den bare i sin hånd. Han lavede ikke noget med den. Han trak den ikke mod andre.

Han og Vidne 5 hilste på hinanden flere gange undervejs i forløbet. Det var ikke et røveri, og det blev der heller ikke sagt noget om. Havde det været et røveri, var han jo ikke kun gået derfra med 600 kr. De ting, som han fik den pågældende dag, blev fratrukket hans udestående med Vidne 5. Skrabelodderne blev bippet ind til 1.100 kr., så Vidne 5 skylder ham fortsat nogle penge. Nogle af kvitteringerne blev skannet, fordi han havde gevinst. Han vandt på to af lodderne. Derfor fik han penge udbetalt. Han mener, at gevinsterne på skrabelodderne var 800 kr. Han husker det ikke

side 17

helt, men det var over 500 kr. Det er som sagt gevinsterne, som han fik udbetalt. Den vodka, som han fik, blev også trukket fra på hans og Vidne 5 indbyrdes regning. Han sagde ikke til Vidne 5, at Vidne 5 ikke skulle ”fucke med ham” .

Han har ikke vist Vidne 5 nogen tatovering med LTF på sin Kropsdel. Han har ikke som nogen tatovering med LTF på sin Kropsdel.

Man kan iøvrigt fine mange mørke mænd på Blågårdsplads med

en LTF-tatovering på Kropsdel. Det giver ikke mening, at han

skal sidde på anklagebænken på grund af det. Han kan ikke se, at han på dette sted i videoovervågningen skulle foretage sig noget. Han laver ikke noget. Hvis han havde en tatovering med LTF dengang, burde han jo også have den nu. Det har han ikke.

Foreholdt at dommeren i grundlovsforhøret i retsbogen, fil 1, side 21, har noteret: ” Sigtede viste dommeren sine tatoveringer på armen og tatoveringen på Kropsdel med påskriften "LTF".” forklarede tiltalte, at han viste dommeren, at han havde en tatovering på underarmen, men ikke på Kropsdel. Han har ikke vist en tatovering på Kropsdel, for han har ikke en. Han har siddet fængslet siden den dag. Dommeren lyver ikke, men må have noteret forkert i retsbogen.

Han kender Vidne 5 fra området. Han kan slet ikke forstå, hvordan man skulle kunne se denne episode som et røveri. Det var jo et så langt tidsforløb. Det endte med, at han tog hjem, efter at Vidne 5 bestilte en taxa til ham. Han havde også været der noget tid før det tidspunkt, der blev afspillet videoovervågning fra. Han kommer og handler i den kiosk, når han overnatter hos sin mor, der bor tæt på. Der bliver også solgt stoffer på stedet. Det ved politiet også godt.

Tiltalte forklarede supplerende, at der en dag i sidste uge i fængslet kom to vagter og gav ham frokost. Der stod tre yderligere vagter og ventede, herunder en overvagtsmester, der hedder Person 5. Han sagde, at han havde fået en mail fra politiet om, at de skulle tjekke, om tiltalte havde bandetatoveringer. De skulle se tiltaltes Kropsdel og derefter bryst og arme.

De konstaterede, at tiltalte ikke havde nogle bandetatoveringer. Overvagtsmesteren oplyste, at det var Holbæk Politi, der havde bedt ham om undersøgelsen. Han sagde til tiltalte, at han ville sende en mail tilbage med svar. Tiltalte spurgte senere, om det var blevet gjort. Overvagtsmesteren sagde, at han ikke havde gjort det, men at han snarest ville gøre det.

Vidne 1 forklarede om forhold 1, at han den 5. maj 2025 om aftenen var på arbejde i Rema1000 i

side 18

By 1. Han sad og betjente kassen. Omkring kl. 21.00 var der stadig kunder i butikken. Udgangsdøren åbnede, og vidnet kiggede op. Der kom en høj, maskeret mand ind i forretningen med en arm bag ryggen. Da vedkommende kom tættere på, tog han en kniv frem. Han kom tæt på og bad vidnet om at give ham pengene. Vidnet rakte sine hænder op og lod manden tage pengene.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 5. maj 2025, fil 1, side 71, 3. afsnit, 3. sætning, bekræftede vidnet, at vedkommende sagde ”åbn kassen og giv mig pengene” .

Røveren var ret høj og havde en jakke og en hætte over hovedet. Han havde en maske på, så man kun kunne se hans øjne. Han havde mørke joggingbukser og kondisko på. Han havde handsker på hænderne. Han var nok 185 cm til 190 cm høj. Vidnet vil anslå, at han var mellem 20 og 30 år gammel. Han var mørk i huden; afrikansk-agtig. Han virkede bred i det, kraftigt bygget og svingede med skuldrene, da han gik ind.

Vidnet tror ikke, at han over for politiet har benævnt røveren som fedladen. Han har nærmere beskrevet ham som bred. Han drøftede ikke vedkommendes signalement med sine kollegaer, inden han blev afhørt af politiet. Vidne 2, som var til stede i butikken som lukkeansvarlig, var et andet sted, da vidnet blev afhørt. Han har nok benævnt røverens sko som værende af mærket Balenciaga.

Vidnet åbnede kassen, så røveren selv kunne tage pengene. Vidnet trådte tilbage og tog hænderne op. Røveren spurgte, om vidnet havde en kasse til, og det svarede han nej til. Vidnet gik ud på siden af kassen, og så kom Vidne 2 til. Røveren spurgte ham til den anden kasse. Vidnet sagde, at han bare kunne tage kasse to. Vidnet viste ham, hvor nøglen var. Nøglen var i et gammelt skab til cigaretter. Røveren tog selv nøglen, åbnede kassen og tog pengene.

Vidnet registrerede, at der var noget galt, da han kiggede op, og manden nærmede sig kassen.

Forevist videoovervågningen fra butikken forklarede vidnet, at man kan se, at han registrerede det, da han ses at fæste blikket på noget uden for kameraets vinkel. Røveren gik stille og roligt op mod kassen. Han lagde ikke mærke til noget omkring røverens måde at bevæge sig på bortset fra det med, at han svingede med skuldrene.

Vidnet var meget overrasket over at blive truet med en kniv. Han

side 19

har ikke været påvirket af episoden efterfølgende.

Vidne 2 forklarede om forhold 1, at han den 5. maj 2025 om aftenen var på arbejde i Rema1000 i By 1 som lukkeansvarlig. Vidnet var ved at tælle penge op i personalestuen kort før lukketid. Da vidnet havde talt pengene op, gik han ud i butikken. En kunde sagde til ham, at han skulle ringe til politiet. Han tog sin telefon frem, men blev så truet af en mand med en kniv. Han så ikke, hvad der foregik, da kunden sagde, at han skulle ringe til politiet. Straks efter stod røveren lige foran ham med kniven. Vidnet smed sin telefon i refleks. Røveren spurgte, hvor der var flere penge, og så pegede vidnet ham hen til kasse to.

Røveren var maskeret og havde en stor jakke på. Han var omkring 185 til 188 cm høj. Han var i slutningen af 20’erne eller i starten af 30’erne. Han var mørk i huden. Kropsbygningen var almindelig, hverken undervægtig eller overvægtig.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 5. maj 2025, fil 1, side 74, øverst, signalement af røveren, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Han mener i dag, at vedkommende nærmere var i slutningen af 20’erne. Det var måske den store jakke, der gjorde, at han benævnte røveren som fedladen. Han husker ham i dagsom en maskeret mand med en stor jakke, som var almindelig af bygning.

Han har måske beskrevet røverens sko som sorte. Han nævnte nok mærket på skoene som værende Balenciaga. Vidnets kollega Vidne 1 var ikke langt derfra, da vidnet blev afhørt. De talte inden afhøringen om, hvad de skulle gøre. Det var mere det praktiske, som de talte om.

Vidnet hørte røveren sige, at han vidste, at de havde flere penge.

Røverensignalerede med kniven, at vidnet skulle smide telefonen. Det kan godt være, at vidnet til politiet har forklaret, at røveren sagde, at vidnet skulle smide sin telefon. Han husker ikke i dag, at røveren skulle have sagt ”Smid telefonen” .

Røveren gik over til kasse to, og vidnet sagde til ham, hvor nøglen var gemt ved cigaretterne. Røveren tog så selv pengene.

Forevist videoovervågningen fra butikken forklarede vidnet, at man herser ham lægge telefonen fra sig i baggrunden af kameravisningen.

Røveren havde meget hurtige og pludselige bevægelser. Han

side 20

hæftede sig ikke ved røverens gang.

Vidnet var lidt påvirket af episoden i tiden efter, men så gik det over. Han har det fint i dag.

Vidne 6 forklarede om forhold 1, at hun den 5. maj 2025 omkring kl. 21.00 var i Rema1000 i By 1 som kunde. Hun stod for enden af kassebåndet og var ved at pakke sine varer, da der kom en mand ind med en køkkenkniv i hånden. Han sagde noget til ekspedienten. Hun hørte ikke, hvad der blev sagt. Manden havde sort tøj og en grønlig dunjakke på. Han var maskeret med noget omkring hovedet og hætten oppe.

Vedkommende var højere end vidnet, som er 172 cm høj. Han var almindelig af bygning. Alderen var nok omkring 25 til 30 år. Han var mørk i huden på samme måde, som tiltalte er. Vidnet mener, at vedkommende talte dansk. Han talte ikke højt. Vidnet så, at røveren sammen med ekspedienten gik fra den ene kasse til den anden kasse. Hun så ikke, om der blev udleveret penge.

Røveriet foregik ret roligt, og vidnet skulle lige registrere, at der var en kniv. Vidnet var gravid og trak sig fra stedet. Røveren henvendte sig ikke til hende.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 5. maj 2025, fil 1, side 76, forklarede vidnet, at hun ikke i dag husker, hvad hun forklarede til politiet. Hun tror ikke, at hun har sagt, at røveren ikke virkede som om, at han havde udført det før. Hun tror snarere, at hun har sagt til politiet, at røveriet forekom spontant og uplanlagt. Betjenten kan have misforstået, hvad hun mente.

Røverens gang virkede normal.

Vidne 7 forklarede om forhold 1, at han den 5. maj 2025 omkring kl. 21.00 var i Rema1000 i By 1 som kunde. Da vidnet stod ved kassebåndet, så vidnet en røver, der havde stået skjult bag et hjørne. Han viste vidnet en stor kniv.

Røveren var høj, maskeret og havde en hætte på. Vidnet husker mest kniven, der fik ham til at træde tilbage. Vidnet er 182 cm høj, og røveren var højere, og han var også bredere. Det kan være, at det var flere lag tøj, der gjorde, at vidnet tænkte, at han var bred. Vidnet tænkte, at det ikke var en, som han skulle lægge sig ud med. Det hang også sammen med den store kniv, som nok var en køkkenkniv. Vidnet kom først op til kasserne, da røveren havde været ved kasse et og var på vej over til kasse to. Han kunne se, at røveren ikke var hvid, men han kan ikke komme hudfarven nærmere. Han så ikke, om røveren fik penge fra

side 21

stedet. Vidnet talte ikke med de ansatte på stedet. Røveren lod til at vide, hvor han skulle gå hen, som om, at han havde være der før. Han hæftede sig ikke ved røverens gangart.

Vidne 8 forklarede om forhold 1, at han den 5. maj 2025 omkring kl. 21.00 var i Rema1000 i By 1 som kunde. Han var den anden i køen ved kassen. De var tre i alt. Alt foregik stille og roligt. Tiltalte kom ind med en lang kniv og sagde, at de skulle forholde sig roligt, og så trådte de tilbage. Røveren bad om pengene fra kasse et, og det fik han, men det var ikke mange. Røveren havde en grøn dunjakke på.

Vidnet kan genkende tiltalte som røveren. Han kan genkende tiltalte på øjnene. Vidnet kunne se røverens øjne og den øvre del af næsen. Røveren havde en sort og måske lidt brugt og rusten køkkenkniv i hånden. Han sagde, at de skulle forholde sig stille og roligt, og at det var et stille og roligt røveri. Vidnet og de andre trådte tilbage og lod varerne ligge. Ekspedienten i kassen udleverede pengene fra kasse et.

Røveren forsøgte at åbne kasse to. Vidnet husker ikke, om den var lukket eller ej. Vidnet så ikke, om røveren fik en nøgle. Der var to på arbejde i butikken. Den anden, der ikke var bag kassen, lukkede bagefter et gitter. Han så ham ikke under røveriet i butikken.

Røveren gik på en stille og rolig måde, også da han forlod butikken. Han hæftede sig ikke ved gangarten.

Røveren havde en hue, hætte og halsedisse på. Øjnene var mørke og pæne. Han kan genkende tiltalte på øjnene og den del af ansigtet, der ikke var tildækket. Han er meget sikker i sin sag – som i rigtigt sikker. Vidnet observerede røveren i omkring et minut. Vidnet gjorde meget for at hæfte sig ved signalementet. Han havde nok egentlig øjenkontakt med ham i 10-15 sekunder.

Han beskrev røverens signalement over for politiet i forhold til jakken og bukserne. Han husker ikke, om han nævnte røverens sko. Han beskrev også øjnene. Røveren havde sorte handsker på.

Forevist videoovervågningen fra butikken forklarede vidnet, at man kan se, at han kortvarigt i et splitsekund har øjenkontakt med røveren, og at han derefter observerer mod røveren. Det har nok snarere været i omkring to sekunder, at han havde øjenkontakt med vedkommende, når han ser videoovervågningen. Det var, da røveren kom op til kassen. Vidnet forberedte sig på at skulle vidne om det til politiet.

Episoden påvirkede ham i et par dage efter, og det har også påvirket ham at skulle vidne i dag. Ellers har det ikke påvirket

side 22

ham.

Forurettede 2 forklarede om forhold 3, at hun den 6. maj 2025 ca. kl. 20.30 var på arbejde i Rema1000 i By 2. Hun sad bag kassen og ekspederede. Hun talte i telefon med sin chef om en returvare, da røveriet fandt sted. Der var pludselig en mand oppe ved kassen med en kniv. Det var en køkkenkniv. Vedkommende sagde, at han ville have pengene. Vidnet blev bange og ”frøs” . Han sagde det stille og roligt.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 6. maj 2025, fil 1, side 175, tredjesidste afsnit, 1. og 2. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Vidnet ”frøs” , og så rakte røveren selv ind over kassen og åbnede den, hvorefter han tog pengene. Kassen er lidt besværlig at åbne, så hun daskede til den. Røveren bakkede derefter, mens han krøllede pengene sammen. Han sagde noget lavmælt, som vidnet ikke kunne høre, hvorefter han vendte sig og gik. Det kan godt passe, at hun til politiet har forklaret, at røveren sagde, at de ikke skulle ringe efter nogen.

Måden, som røveren bevægede sig på, virkede bekendt. Både hun og den lukkeansvarlige mente, at det var en, som ofte kom i butikken. Hun kan ikke forklare, hvad det var ved måden, som han gik på, at hun hæftede sig ved. Det var sådan en rolig gang. Det var ikke noget med en hoppende eller haltende gang. Det var bare lidt anderledes, end folk normalt går. Der var ikke nogen særlige kendetegn, andet end at hun følte, at hun før havde set den måde at gå på.

Røverenvar høj og maskeret med hætte, solbriller og arbejdshandsker. Da røveren rakte sin hånd ind over kassen, gled hans ærme op, og vidnet kunne se, at han var mørk i huden. Hun kunne ikke se hvor mørk.

Det var manden vist på billederne i fil 1, side 193 og 194, der røvede butikken.

Vidnet har været påvirket af episoden bagefter. Vidnet gik i maj 2025 på HF. Hun var sygemeldt fra skolen efter episoden. Hun gik dog til sine eksaminer, men kom først rigtig i skole igen efter ferien. Hun begyndte at arbejde igen kort efter røveriet, men kun i en halv time ad gangen. Hun trappede derefter op i tid. I juli 2025 havde hun sin første vagt fra kl. 16-19. Hun ønskede ikke vagter helt frem til lukketid på grund af røveriet. Hun var sygemeldt, men forsøgte alligevel at passe sit arbejde, da

side 23

psykologen anbefalede hende at komme tilbage på arbejde. Hun gik til psykolog, og udgiften hertil blev betalt via arbejdet og forsikringen. Hendes vagtplan måtte ændres som følge af episoden. Hun har ikke kunnet genskabe vagtskemaet. Episoden påvirkede hende, og det gør den også i dag.

Vidne 9 forklarede om forhold 3, at hun den 6. maj 2025 omkring kl. 20.30 var i Rema1000 i By 2 som kunde. Hun stod i kø ved kassen som nummer to. Kunden før vidnet ville gerne have byttet noget tøj, og ekspedienten ringede til sin chef. Der kom herefter en mand ind i butikken, som var tildækket med hættetrøje, halsedisse og solbriller. Han gik hen til kassen og trak en kniv op, som han rettede mod ekspedientens bryst på kort afstand ind over kassen. Han sagde, at det var et røveri. Røveren var høj, nok omkring 180-190 cm høj. Røverens hud var mørkere end vidnets. Han var ikke hvid. Han talte dansk.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 6. maj 2025, fil 1, side 178, 4. afsnit, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det kan godt passe, at det var på en afstand af 20-30 cm, at røveren holdt kniven mod ekspedienten, som blev bange og ”frøs” . Røveren rakte indover og åbnede kassen, tog pengene og lukkede den igen.

Da han havde taget pengene og var på vej ud, vendte han sig om og sagde ”lad nu være med at gøre noget dumt, ellers så slår jeg jer ihjel.” Det blev sagt ud i rummet. Det var ikke henvendt til nogen specielt. Hun husker ikke at have sagt til politiet, at røveren sagde, at vidnet ikke skulle spille helt. Hun mener, at hun sagde som angivet i dag i retten til politiet dengang.

Røveren gik meget stille og roligt ud af butikken. Hun hæftede sig ikke ved gangarten.

Hun var påvirket i nogle uger efter episoden, og det påvirker hende også i dag at skulle vidne. Vidnet havde sit fokus på ekspedienten, der var en ung pige.

Forurettede 1 forklarede om forhold 2, 12 og 13, at hun den 6. maj 2025 kontaktede politiet i København. Hun havde været udsat for en ubehagelig episode, hvor hun var blevet berøvet og truet. Hun talte først med Reden, og så anmeldte hun sagen til politiet lige efter.

Hun havde indgået en aftale om seksuelle ydelser med tiltalte, idet vidnet havde en annonce på noget, der hedder Annoncelight. Hvis man vil i kontakt med vidnet via Annoncelight, er der angivet et telefonnummer. Tiltalte ringede og sagde, at han for nylig var blevet skilt og havde brug for selskab. Han sagde, at han hed Tiltalte. De aftalte en pris på omkring 1.500 kr. eller

side 24

2.000 kr. Hendes priser svinger.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 6. maj 2025, fil 1, side 101, 2. afsnit, 3.-5. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan, og at tiltalte gerne ville betale 3.000 kr. for to timer. Hun husker ikke i dag tiltaltes telefonnummer, men det kan godt passe, at det var Tlf nr. 1 som anført. Hun havde nummeret i sin opkaldsliste.

Det var om aftenen, at de skulle mødes, engang efter kl. 20.00. Det kan godt passe, at hun til politiet har angivet, at det var mellem kl. 23.00 og kl. 02.00, at de aftalte, at tiltalte skulle være der. Der var noget med, at tiltaltes telefon var løbet tør for strøm, og så lånte han en dames telefon til at ringe fra. Vidnet mødte tiltalte ved en tankstation i nærheden, og så gik de hjem til hende.

Tiltalte var i almindeligt tøj. Han fortalte, at han var blevet skilt, og at han var ked af det. De havde en god snak. Normalvis betaler hendes kunder før den seksuelle akt. Det gjorde tiltalte dog ikke, da han sagde, at hun skulle stole på ham. Vidnet gik med til at stole på ham. Tiltalte sagde, at han havde pengene, og at hun ikke skulle være urolig. Han viste hende ikke pengene. Det er rigtigt, at han nævnte, at han havde 300 euro og 1.000 kr. til at betale med, men han viste dem ikke.

Hun havde sex med tiltalte i form af samleje. De var begge nøgne. Efter de havde haft sex, ændrede tiltalte karakter og sagde, at det var et setup. Tiltalte havde en tatovering på indersiden af Kropsdel, hvor der stod LTF. Han sagde også, at han var fra LTF. Hun vidste ikke, at han var bandemedlem. Hun havde troet, at han var en helt almindelig mand. Hun kan i dag ikke huske andre tatoveringer. Det var, da han ændrede karakter, at han viste hende tatoveringen. Han sagde, at det var et setup, og at de havde holdt øje med hende i Gade. Hun går ud fra, at han dermed mente LTF. Vidnet havde ikke følt sig overvåget.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 23. maj 2025, fil 1, side 117, 1. afsnit,1.-2. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det var også sådan, at tiltalte sagde. Vidnet fik det indtryk, at de ville have vidnet til at betale penge. Hun mener, at tiltalte talte i ”vi” -form, efter han havde trukket ned i Kropsdel og vist hende tatoveringen og sagt, at han var LTF’er.

Han sagde, at vidnet skulle betale 5.000 eller 7.000 kr., og de penge gav vidnet til tiltalte. Han fik det beløb, som han bad om. Vidnet var bange for tiltalte og bange for at blive slået ihjel. Hun

side 25

gjorde derfor, hvad han sagde.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 6. maj 2025, fil 1, side 102, 6. afsnit, 1.-4. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Hun husker det ikke helt i dag, men det var nok også sådan, at det foregik. Hun havde ikke været i en sådan situation før, og derfor ringede hun efterfølgende til Reden og til politiet. Hun ved ikke, om hun opfattede betalingen som et engangsbeløb, men tiltalte kom jo tilbage senere.

Under besøget lavede tiltalte også en markering ved sin lomme, som pegede mod hende, og han sagde, at det var en pistol. Hun ved ikke, om det bare var tiltaltes finger, eller om tiltalte reelt havde en pistol. Han sagde også, at han kunne få alle LTF’ere ind i hendes lejlighed. I hendes soveværelse lagde han hende ned og tog kvælertag på hende. Det var ikke, så hun ikke kunne få luft, men han markerede om hendes hals. Hun følte det som et overgreb. Tiltalte var ikke voldelig, men truende. Hun er i tvivl, om der også var en anden til stede, eller om det var den anden gang.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 23. maj 2025, fil 1, side 117, 2. afsnit, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Hun forsøgte at tage sin telefon for at ringe til politiet, fordi hun var bange, efter han havde skiftet karakter. Det foregik derefter som angivet i 3. afsnit, 1.-4. sætning, på samme side. Han holdt hende om halsen og truede hende også som beskrevet. Hun følte sig trængt op i en krog og blev på en måde berøvet sin frihed. Hun husker dog ikke, at hun skulle gøre noget.

Tiltalte virkede truende, alvorlig og vred. Hun så aldrig en pistol på tiltalte. Den måde, som tiltalte skiftede mellem at være en almindelig mand til at være et bandemedlem, undrede hende meget.

Hun spurgte efter betalingen, da de havde haft sex. Han sagde, at hun skulle stole på ham. Hun tror ikke, at hun bad ham om betaling, efter at han skiftede karakter. Det kan godt passe, at det var, da de havde haft sex to gange.

Hun prøvede i sin tid at give en så god forklaring til politiet som muligt. Hun huskede tingene bedre dengang. Hun kan henholde sig til det, som hun forklarede til politiet.

Det kan godt passe, at de tog kokain sammen, da de hyggede. Det var noget, som tiltalte havde med. Det var nok først om morgenen, at tiltalte forlod stedet. Tiltalte fik ikke sin trøje med,

side 26

da han forlod stedet. Den gav hun til politiet. Han glemte rigtig nok også to iPads og en mixerske til kokainen. Tiltalte ville give hende de to iPads, men hun ville ikke have dem. Hun mener, at politiet fik de to iPads.

Det kan godt passe, at hun angav flere detaljer til politiet, da hun blev afhørt anden gang.

Det, som tiltalte har forklaret om episoden, herunder at han kun var der kortvarigt, og at de ikke havde sex, passer ikke.

Detkan godt passe, at hun anmeldte sagen personligt på politistationen på Hovedbanegården. Hun har prøvet bøvlede kunder før, hvor hun har måttet involvere politiet. Hendes forklaring under anden afhøring er udtryk for, at hun da kunne huske nogle flere detaljer, som hun ikke havde forklaret om første gang.

Det kan godt passe, at hun havde 5.000 kr. i sin pengekasse, og at tiltalte fik alle pengene, da han havde set dem.

Det kan godt passe, at hun ikke fortalte om halsgrebet og truslen med den pistollignende genstand første gang, at hun blev afhørt. Det kan godt passe som angivet i fil 1, side 111, at hun blev ringet op af politiet den 22. maj 2025, og at hun under samtalen angav at have flere detaljer. Hun kan i dag ikke svare på, hvorfor det først var den 22. maj 2025, at de yderligere detaljer kom frem.

Hun har hele tiden fortalt sandheden til politiet. Det kan måske have været anden gang, at tiltalte var der, at hun blev skubbet ned på sengen og fik taget halsgreb. Hun kan ikke rigtigt holde de to episoder ude fra hinanden, men hovedsagen er, at hun afleverede pengene til tiltalte den første gang, fordi hun blev truet og følte sig bange.

Hun har ikke nogen, der ”passer på” hende. Hun kender en fra Hells Angels og en fra Bandidos. Hun har ikke villet involvere dem i sagen, da hun ikke har brug for, at nogen redder hende, og da hun hellere vil gå til politiet. Hun har dog talt med dem om, hvorvidt hun måtte arbejde i sin egen gade, og da blev der sagt, at selvfølgelig måtte hun det.

Da hun anmeldte sagen den 6. maj 2025, var hun psykisk berørt. Hun var påvirket af den kokain, som de havde taget sammen. Hun havde måske fået sovet et par timer, da hun anmeldte sagen kl. 10.00.

Tiltalte kom igen en uges tid efter. Hun var via Annoncelight

side 27

blevet kontaktet af en mand, der angav at være italiener, og da vedkommende kom op til hendes lejlighed, var tiltalte der pludselig også. Hun tror, at det var under det møde, at tiltalte skubbede hende ned på sengen. Det kan godt passe, at det var den 12. maj 2025, at tiltalte var der anden gang.

Hun angav telefonnummeret, som hun var blevet kontaktet af italieneren fra, til politiet. Hun troede, at manden ville købe seksuelle ydelser. Da italieneren kom, og vidnet åbnede døren, stod tiltalte der også. Tiltalte sagde, at hun skulle aflevere penge. Han sagde til italieneren, at der ikke skulle ske vidnet noget. Italieneren havde mørkeblondt hår, blå øjne og gule tænder. Han var omkring vidnets højde på 173 cm. Han kan have haft en anden europæisk oprindelse end italiensk.

De var der ikke så længe. Da de kørte igen, så hun en bil, hvor der stod noget med autoudlejning på. Den var nok sølvgrå, og skriften var grøn. Det var en lille personbil med fire døre.

De fik penge. Hun blev presset ind i soveværelset. Det var ved den episode, at der blev taget halsgreb på hende af enten tiltalte eller italieneren, og det var måske også ved denne episode, at hun blev truet med en pistollignende genstand.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 23. maj 2025, fil 1, side 118, 2. og 3. nederste afsnit, bekræftede vidnet, at hun godt kan have forklaret som angivet. Hun fik at vide, at der var en pistol.

Ved det andet besøg fik tiltalte nok 5.000-7.000 kr. Det kan godt passe som angivet i fil 1, side 119, 1. afsnit, at det var 7.000 kr. Tiltalte sagde, at han ville komme efterfølgende, og at det ikke var afsluttet. Hun kan ikke huske, at han sagde noget om procenter. De beløb, som hun gav ham, var mange penge for hende.

Hun har muligvis forklaret til politiet, at hun konfronterede tiltalte og italieneren med, at hun vidste, at de ikke var fra en bande. Hun husker det ikke.

Hun havde det ikke godt, da tiltalte kom anden gang, da hun syntes, at hun kunne se et mønster. Hun var derfor bange. Hun har ikke hørt mere fra tiltalte siden.

Hun mener, at hun anmeldte tiltaltes andet besøg til politiet, men hun kan i dag ikke huske det. Hun husker ikke, om det først kom frem, da hun blev kontaktet af politiet den 22. maj 2025.

side 28

Hun kan godt forstå, hvis det er forvirrende, at hun til politiet sagde, at tiltalte havde sagt, at han ville have ”resten” af hendes penge, når han fik alle hendes penge første gang. Hun er selv lidt forvirret over det. Hun har nok tjent penge mellem første og andet besøg, og det var nok de penge, som hun gav til tiltalte ved den anden lejlighed, men hun husker det ikke. Tiltalte var hos hende to gange, og han fik penge begge gange. Hun kan i dag ikke huske beløbene nærmere.

Hun er generelt ikke påvirket, men hun tager ind imellem kokain. Hun trorikke, at hun havde taget det forud for den anden afhøring, og hun tror også, at hun havde sovet.

Det kan godt være, at hun over for politiet har angivet, at tiltalte og italieneren kun var der i to minutter ved det andet besøg.

Hun kan måske huske 40 procent ud af 100 procent omkring, hvad der skete.

Hun har andre kunder med mørk hud.

Det var tiltalte, som sagde til italieneren, at han ikke skulle gøre hende noget. Italieneren gjorde hende heller ikke noget, bortset fra de tog hendes penge. Hun mener, at det var ved den anden episode, at hun blev taget om halsen.

Hun var efterfølgende ked af det og skuffet over episoden. Hun har følt sig psykisk voldtaget, og hun har set efter, om der var nogen, der holdt øje med hende. Hun har ikke været meget på Annoncelight siden.

Hun kan ikke huske, om der var noget med hendes telefon.

Forurettede 3 forklarede om forhold 4-8, 11 og 14, at hun i maj 2025 lige var flyttet til Sjælland med sin kæreste. Noget gjorde, at han blev indlagt på Slagelse Sygehus, og så stod hun med det hele alene. De skulle renovere et hus i By 10, og så boede de i en campingvogn på grunden imens. De flyttede i midten af marts 2025 til Sjælland, og hun havde fået arbejde i en tøjbutik i Holbæk. Hendes økonomi var ikke særligt god, og det var den særligt ikke, da kæresten blev indlagt.

Hunlavede en annonce på nettet for at skaffe penge til regningerne. Det var en annonce om seksuelle ydelser, som hun oprettedepå hjemmesiden Annoncelight. Hun husker ikke, hvornår hun oprettede annoncen. Hun modtog henvendelser,

side 29

herunder fra en person, der kaldte sig Kaldenavn 2. Hun har via denne sag fundet ud af, at han rettelig hedder Tiltalte.

De skrev frem og tilbage, efter han havde henvendt sig. Han virkede flink. Han gav hende sit telefonnummer, og så talte de i telefon sammen. De talte om en pris for ydelserne. Han ville give 5.000 kr. for to timer, og det accepterede hun. De aftalte, at hun skulle køre til et hus i By 11, som ligger ca. 3 km fra hendes bopæl. Det kan godt passe, at det var Adresse 4. De skulle mødes ved 21.30-22.00 tiden og så være sammen frem til midnat. Hun kørte i bil derhen. Det var en bil, som hun havde lejet hos Virksomhed. Det var en lille, grå bil med reklamer for Virksomhed overalt. Hun husker i dag ikke registreringsnummeret.

Da hun ankom til huset, var der et hegn med en låge. Der kom en dansk mand ud og lukkede hende ind. Hun talte lidt med ham, og han virkede flink. Inde i huset var der mørkt. Så kom tiltalte frem og sagde, at hun var taget til fange. Den danske mand havde krøllet, kommunefarvet hår og skæg. Han kaldte sig Vidne 11.

Hun vidste ikke, hvordan den person, som hun skulle mødes med, så ud, så hun troede, at det kun var den danske mand, der var i huset. Tiltalte tog hende i armen og førte hende hen i en sofa. Han satte sig ved siden af. Han sagde, at hun skulle skaffe 15.000 kr. De to mænd havde hver en stor kokkekniv. Knivene kom først frem, da hun kom ind i stuen. Måske lå de på sofabordet.

De havde dem i hånden, og de sad med dem i sofaen. Vidne 11 gjorde ikke noget med kniven. De 15.000 kr. var prisen for, at hun kunne få lov til at forlade stedet.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 13. maj 2025, fil 1, side 245, nederste afsnit, de to sidste sætninger, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Tiltalte nævnte flere gange Bandidos’ område. Han sagde, at hun ikke måtte lave forretninger i Bandidos’ område. Han sagde i løbet af natten, at han var medlem af Bandidos og LTF.

Forevist billedet i fil 1, side 399, bekræftede vidnet, at stuen så sådan ud. Hun sad i den store sofa til højre mod vinduet. Vidne 11 sad i den samme sofa, mens tiltalte sad i den mindre sofa op mod hende. Det var i begyndelsen, at tiltalte nævnte Bandidos og LTF. Hun sagde, at hun ikke havde 15.000 kr.

Han tog så hendes telefon og fik hende til at låse den op og gå ind på hendes netbank, så han kunne se, om hun talte sandt, hvilket hun gjorde. Han spurgte så, om hun havde penge derhjemme. Hun svarede først nej, men så sagde han, at han ville tage hendes bil og køre ned og tjekke. Hun tænkte, at hun hellere måtte tale sandt og

side 30

fortalte, at hun havde penge liggende i campingvognen derhjemme. Det var 2.500 kr. Han tog hendes bil for at hente pengene. Hun fortalte ham adressen. Hun havde ikke nogen kontanter med.

Foreholdt samme forklaring, side 246, 2. afsnit, 3.-2. sidste sætning, bekræftede vidnet, at hun nok har forklaret sådan til politiet, men hun husker ikke i dag, om hun havde 500 kr. i kontanter med og 2.000 kr. liggende derhjemme. Hun husker i dag kun, at det var 2.500 kr. i alt. De resterende 12.500 kr. skulle hun skaffe ved at ringe rundt til alle mulige. Tiltalte sad med hendes telefon, og hun måtte ikke få den.

Tiltalte gik meget op i, at hun skulle skaffe penge. Hun sagde, at hun ikke kunne skaffe penge, og at hun var ludoman, så hun kunne slippe for at ringe. Hun ringede således ikke til nogen. Hun blev ved med at sige, at hun ikke kunne skaffe pengene.

Tiltalte kørte i hendes bil for at hente pengene i campingvognen. Hun har måske sagt det beløb, som var i campingvognen, til ham. Tiltalte sagde til Vidne 11, at han skulle passe på, at vidnet ikke stak af. Han lagde sin kniv over til Vidne 11. Tiltalte sagde til hende, at der var 12 rumænere ude foran huset. Måske var det 10. Hun havde ikke set nogen og tænkte, at det var noget overdrevet. Tiltalte ringede undervejs, idet han ikke kunne finde adressen og havde brug for at blive ledt derhen. Da hun senere kom hjem til campingvognen, kunne hun se, at det hele var rodet igennem, og at pengene var væk.

Tiltalte kom tilbage til Adresse 4. Han tog hende med op på førstesalen. Han sagde, at hun skulle rejse sig og gå op og ind i et værelse med en seng. Her bad han hende om at tage tøjet af. Det følte hun, at hun var nødt til. Hun tænkte meget på, at tiltalte skulle anvende beskyttelse. Herefter gjorde tiltalte, hvad han havde lyst til. Hun blev bedt om at lægge sig ned, og så havde han vaginalt samleje med hende.

Hun var ikke enig i, at de skulle have sex. Hun sagde dog kun, at det var vigtigt, at han tog kondom på, hvilket han så gjorde. Hun sagde ellers ikke noget. Hun var ikke aktiv under samlejet. Hun turde ikke at gøre modstand. Hun tænkte, at hun blot skulle have det overstået, så hun lukkede bare øjnene og lagde sig. Der var ikke andre former for seksuelt forhold inden samlejet.

Inden de mødtes, havde de måske i telefonen talt om, at tiltalte lige var blevet skilt og savnede kærlighed, så det var almindelige former for sex, som de skulle have. Vidnet havde et kondom med, og det brugte tiltalte den første gang.

Forevist billederne i fotorapport, fil 1, side 404 og frem,

side 31

forklarede vidnet, at billedet på side 405 viser, hvor man kommer op ad trappen til førstesalen. På side 406 kan man se det bagerste rum, hvor det foregik. Der var dyne og lagen, og det var ret koldt. Der stod en seng, hvor samlejet foregik. Rummet på side 416 er rummet ved siden af. Det er rummet på side 417, hvor samlejet foregik. Bordet var der også dengang, og der stod en seng.

Efter samlejet bad tiltalte hende om at tage tøj på igen og gå nedenunder. Tiltalte havde sit tøj af under samlejet. Det var mørkt. Hun lagde mærke til et langt ar ned over hoften og balden på tiltalte. De gik nedenunder, og så fik hun at vide, at hun skulle sætte sig i sofaen.

Tiltalte sagde, at han ville køre til Roskilde, hvor han skulle mødes med Bandidos, og at de skulle finde ud af, hvad der skulle ske med hende, når hun ikke kunne betale. Tiltalte sagde til Vidne 11, at han skulle passe på, at hun ikke stak af. Vidne 11 fik begge knivene og hendes telefon. Det var meningen, at hun skulle kunne tage den og bekræfte, at tiltalte havde lånt hendes bil, hvis politiet ringede.

Dørhåndtagene indvendigt var taget af; i hvert fald på døren i køkkenet ud mod gården. Hun ved ikke, hvor dørhåndtaget var. Den omtalte dør kunne ikke åbnes uden. Hun prøvede heller ikke på det. Vidne 11 forhindrede hende ikke i at forlade stedet. Han var flink nok, og hun forsøgte at få en masse information ud af ham, mens de talte sammen.

Han sagde, at hun ikke skulle være bange, og at de ikke ville gøre hende noget. Han sagde, at han boede omkring Roskilde og var 32 eller 33 år gammel. Han havde sin hund med. Det var en slags kamphund, og den nappede lidt, men var sød nok, og hun var ikke bange for den. Han viste hende en tatovering. De talte om, hvor han kendte tiltalte fra. Hun forsøgte at finde ud af så meget som muligt.

Vidne 11 sagde, at der ikke var nogen rumænere ude foran. Vidne 11 sagde ikke noget om, at han skulle holde øje med hende. Det virkede til, at han var blevet lokket til at være med. Han sagde, at hvis han havde vidst, at det var det, som skulle ske, så var han ikke taget derud. Han virkede ikke glad for situationen, men han lukkede hende heller ikke ud. Hun turde ikke at prøve at forlade stedet.

Hun tror ikke, at hun var større end Vidne 11. Hun ville heller ikke prøve på noget med en, der sad med to knive.

Tiltalte sagde, at hun skulle tage telefonen, hvis han ringede. Telefonen lå på bordet, og hun måtte ikke bruge den. Tiltalte sagde til Vidne 11, at Vidne 11 skulle sørge for, at hun ikke havde den. Tiltalte fik hendes telefonnummer, inden han kørte. Da tiltalte kørte til Roskilde, var klokken omkring 23.30 eller midnat. Tiltalte kom tilbage efter turen til Roskilde, hvor han havde købt stoffer. Hun ved ikke, hvad det var for stoffer, men det var noget med en lighter og sprit. Hun har aldrig taget stoffer og ved ikke

side 32

noget om det. Han havde nok også købt noget hash til Vidne 11, som Vidne 11 røg. Hun tog ikke noget. Tiltalte spurgte hende, og det sagde hun nej tak til. Tiltalte sagde, at han havde haft et stormøde med Bandidos, og at de ville have pengene. Han fik hende med ovenpå og virkede hemmelighedsfuld.

Her sagde han, at Bandidos havde sat beløbet ned til 5.000 kr. eller 7.000 kr., og at han ville hjælpe hende med at skaffe pengene. Tiltalte voldtog hende så igen. Hun betragtede det seksuelle – også første gang – som voldtægt. Han bad hende på ny om at tage tøjet af og lægge sig ned på sengen. Det var igen et vaginalt samleje. Det skete i alt fire gange. Der var også oralsex på et tidspunkt, som hun udførte på ham.

Hun husker ikke, om det skete mere end en gang. Da hun udførte oralsex på tiltalte, lå han på ryggen, og så bad han hende om det. Hun sagde ikke nej. Hun tror ikke, at hun gav udtryk for, om hun havde lyst eller ej. Tiltalte fik ikke udløsning ved oralsex, men ved samlejet. Hun lå på ryggen under samlejet. Hun gjorde ikke tegn til, at hun havde lyst til alt muligt andet.

Som hun husker det, lå hun på ryggen alle gangene, hvor der var samleje.

Foreholdt samme forklaring, fil 1, side 248, 3. afsnit, 5.-6. sætning, forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvad hun forklarede til politiet, men at hendes hukommelse givetvis har været bedre dengang. Det var uden kondom anden gang. Hun spurgte ham, om han havde nogle kondomer, og det havde han ikke, og hun havde ikke flere med. Hun sagde så, at hun ikke syntes, at de skulle gøre det uden kondom, men tiltalte var ligeglad, og så gjorde han det. Hun var ikke fastholdt under samlejerne. Hun lå der bare.

Foreholdt samme forklaring fil 1, side 248, 1. afsnit, 2. sætning, forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan, og at det også var sådan, at det foregik. Det er rigtigt, at Bandidos skulle have procenter af hendes indtjening. Hun husker ikke, at hun sagde noget til det, og ellers har hun bare sagt på ny, at hun ikke kunne skaffe pengene.

Efter han havde haft samleje med hende anden gang, gik de ned igen. Her indtog tiltalte flere stoffer. Han ville så til Slagelse for at købe yderligere stoffer. Han bad hende og Vidne 11 om at køre med. Hun havde ikke lyst til at køre med, da tiltalte lige havde indtaget stoffer. På vej ud besluttede tiltalte, at hun og Vidne 11 alligevel ikke skulle med.

Det giver mening, at der var endnu et samleje, inden han kørte til

Slagelse,hvishunharforklaretdettilpolitiet.Hunkanbarehuske,atdet sketefiregangei alt.Hunkanikke huskepræcist

side 33

hvornår. Hun tror, at den tredje gang var før tiltaltes tur til Slagelse. Den tredje gang sagde tiltalte igen, at hun skulle tage sit

tøjafoglæggesigned.Detvarnokder,attiltaltesagde,atBandidosogsåvarefterham,ogathanblevnødttilatfåpengenefrahende.Hanprøvedeatsige,athanogsåselvvarbange.Hunsagdeikkenejtilsamleje.Hunlåogvarinaktiv.

Tredje gang var også uden kondom.

Tiltalte kørte alene afsted mod Slagelse. Det var nok omkring kl. 2 eller 3 om natten. Da tiltalte kørte til Slagelse, var det for at købe flere stoffer. Vidnet og Vidne 11 sad i sofaen og småsnakkede lidt, men de var begge trætte, og vidnet halvblundede måske lidt. Hun og Vidne 11 havde ikke rigtigt mere at tale om. De måtte vist ikke tænde fjernsynet. Vidne 11 sov ikke, men sad blot ved siden af hende.

Foreholdt samme forklaring, side 249, 2. afsnit, 2. sætning, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan til politiet. Hun mener, at Vidne 11 kun røg hash. Hun husker ikke, om Vidne 11 døsede hen. Vidne 11 bad hende på et tidspunkt om at fatte sig, da tiltalte snart kom. Det kan godt være, at tiltalte ringede til hende eller Vidne 11, da tiltalte var ude at køre. Det var Vidne 11, der tog hendes telefon. Tiltalte var nok tilbage omkring kl. 5 eller 5.30.

Han kørte i hendes bil under turene til Roskilde og Slagelse.

Da tiltalte kom tilbage fra Slagelse, tog han måske stoffer igen. Tiltalte bad hende om at gå med ovenpå. Her voldtog tiltalte hende igen, men det var meget kortvarigt, og han fik ikke udløsning. Han sagde så, at de skulle gå ned igen. Han sagde ikke, hvorfor han stoppede forehavendet. Det varede måske et eller to minutter.

Foreholdt samme forklaring, side 249, 4. afsnit, 3.-4. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan, og at det også foregik sådan.

Hun husker ikke, om tiltalte havde andre budskaber, efter han kom tilbage fra Slagelse. Foreholdt samme forklaring, side 249, 3. afsnit, 3. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det drejer sig nok om de 5.000 kr. eller 7.000 kr., som hun tidligere forklarede, at gælden var nedsat til. Han sagde, at han havde skaffet de fleste af pengene selv, og at hun kun skulle skaffe 2.000 kr. Dem kunne hun ikke skaffe. Tiltalte havde allerede kigget på hendes konto og også gennemrodet hendes taske. Hun husker ikke, om han bad om bevis.

side 34

De gik ned igen efter fjerde gang, han havde voldtaget hende. Her talte Vidne 11 og tiltalte om, at de ville til By 3 efter smøger og vodka. Da forretningen først åbnede kl. 07.00, sad de og ventede på det. Vidnet var bange og forholdt sig roligt. De havde jo flere gange truet hende med, at de ville slå hende ihjel, hvis hun gik til politiet. Det var kun tiltalte, der truede hende på den måde. Hun tror, at Vidne 11 var blevet lokket eller truet til at være

med. Hun tror, at Vidne 11 ikke syntes, at det var sjovt, for hanhavde jo sagt, at han ikke ville være kommet derud, hvis hanhavde vidst, hvad der skulle ske.

De ventede nok i 45 minutter på at køre. Tiltalte bad hende og Vidne 11 om at komme med, og så kørte de til By 3. Vidnet havde et benzinkort til OK, og han bad hende om at fylde tanken, der var næsten tom, op. Vidne 11 blev sendt ind i butikken efter smøger og vodka. Det er hende, som man kan se på billedet i fil 1, side 350. Efter tankningen satte hun sig ind i bilen. Der var nok folk, der gik ind i købmandsbutikken. Hun forsøgte ikke at kontakte dem. Hun tænkte blot på, at hun skulle have sin bil med hjem, da hun ellers ikke kunne komme på arbejde. Hun havde lejet bilen på ubestemt tid, og hun betalte pr. måned.

Billedet i fil 1, side 351, viser Vidne 11, der stiger ud. Vidnet sad i passagesiden foran. Billedet i fil 1, side 354, viser Vidne 11. Hun ved ikke, hvorfor han løb. På dagen så hun ikke, at han løb. Hun hørte ikke nogen sige, at han skulle skynde sig eller løbe. Benzinkortet, som hun betalte med, tilhører en bekendt i Jylland. Hun skulle så senere betale forbruget. Da de havde tanket, kørte tiltalte hende hjem.

Han sagde, at de ville komme med bilen to timer senere, da de ville sikre sig, at hun ikke ringede efter politiet. Hun tror ikke, at hun selv bad om at blive kørt hjem. Vidne 11 sagde til tiltalte, ”rolig nu, hun ringer ikke til politiet” . I løbet af natten havde de flere gange truet hende med, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun gik til politiet. Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang blev truet med det.

Når hun i sin forklaring anvender ordvalget ”de” , mener hun rettelig tiltalte. Han sagde flere gange i løbet af natten, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun gik til politiet.

Hun fik ikke sin bil tilbage. Vidnet ringede og skrev til tiltalte flere gange og sagde, at han skulle komme med bilen, da hun skulle bruge den. Tiltalte kom med undskyldninger og holdt hende hen. Tiltalte nævnte ikke, at der var andre end ham, der kørte i bilen, da hun talte med ham. Tlf nr. 1 er det nummer, som hun hele tiden har korresponderet med ham på. Beskederne vist i fil 1, side 256 og frem, er fra søndag

side 35

formiddag. Den omtalte ”ham” er hendes kæreste, som hun skulle besøge på sygehuset i Slagelse. Det var nok omkring kl. 9 eller 9.30, at tiltalte skulle have været der med bilen. Hun skrev flere beskeder for at få bilen tilbage. Hun forsøgte at skrive noget, så hun kunne få bilen tilbage, herunder om at melde den stjålet. Hun havde da ikke meldt den stjålet.

Hun skrev sin adresse, fordi hun telefonisk var blevet bedt om det. Der blev ikke sendt yderligere efter beskeden nederst på side 258 om mandagen. Hun ville gerne gå til politiet, og hun turde ikke blive i campingvognen, da tiltalte kendte stedet. Om tirsdagen kunne hun komme ud til nogen af hendes kærestes bekendte i Ringsted. Hun meldte først bilen stjålet, da hun anmeldte voldtægterne mv.

Det kan godt passe, at hun har forsøgt at ringe til tiltalte som vist i opkaldslisten i fil 1, side 259. Hun talte i telefon med ham, hvor han bad hende om at sende adressen. Hun fik aldrig bilen tilbage. Hun har ikke aftalt med ham, at han skulle parkere den et sted i Holbæk og lægge nøglen på dækket.

Tiltalte var ikke bad, men inde i stuen, da hun ankom til huset. Vidnet fik ikke nogen penge af tiltalte. De har ikke talt om, at de skulle have en hyggeaften, og at de kunne finde en pris efterfølgende. Da tiltalte var ude at køre første gang, talte hun med Vidne 11 for at få oplysninger ud af ham. Under tiltaltes anden tur havde de ikke så meget mere at tale om, og så småblundede hun.

Når tiltalte var der, og de ikke var ovenpå, sad de blot i sofaerne. Hun spillede ikke på sin telefon, da hun slet ikke havde adgang til den. Hun har ikke spilapps på sin telefon. Nogle af de apps, der fremgår af fotorapporten i fil 1, side 573 og frem, er nogle spil til tidsfordriv, men ikke casino-apps.

Hun anmeldte ikke det passerede med det samme, da hun ikke turde. Hun var bange for tiltalte.

Hun er blevet undersøgt på Rigshospitalet som gengivet i personundersøgelseserklæringen i fil 1, side 365 og frem. Om det anførte i konklusionen i fil 1, side 368, forklarede vidnet, at hudafskrabningerne på hænderne var opstået i forbindelse med arbejde i huset. Læsionen på underarmen husker hun ikke noget nærmere om.

Hun er bekendt med, at Vidne 11 har været sigtet i sagen, og at påtalen er opgivet. Hun har ikke klaget til Statsadvokaten. Hun har ikke drøftet det med sin bistandsadvokat. Hun blev ringet op af politiet, som forklarede hende, at de gerne ville bruge Vidne 11 som vidne, da det, som han havde forklaret, understøttede hendes forklaring. De havde heller ikke havde så meget på ham, da han ikke havde gjort hende noget. Hun overvejede det lige,

side 36

men foretog sig så ikke yderligere i den forbindelse, da det, som politiet sagde, gav mening. Hun forstod det sådan, at de opgav sagen mod Vidne 11, fordi de havde brug for ham som vidne.

Knivene kom først frem, da hun sad i sofaen. Det var store kokkeknive. Tiltalte gjorde ikke mere end Vidne 11 med sin kniv. Det var det, at tiltalte sad med den i hånden og sagde, at han ville slå hende ihjel, hvis hun gik til politiet, der gjorde hende bange. Det gjorde han måske ikke, lige da hun kom. Det tror hun ikke, at han gjorde.

Det var den stramme økonomi, der gjorde, at hun solgte seksuelle ydelser. Hun skylder mange penge væk og er også registreret i RKI. Hun havde dog de nævnte kontanter hjemme i campingvognen. Det var 2.000 kr. eller 2.500 kr., og måske havde hun 500 kr. i tasken. Pengene lå i campingvognen på et bord. Det fortalte hun specifikt til tiltalte.

Hun troede ikke på det med de 10 eller 12 rumænere. Vidne 11 sagde til hende, at hun ikke skulle være bange, og at der ikke ville ske hende noget. Det troede hun dog ikke på, da hun var bange.

Hendes telefon var hos Vidne 11, når tiltalte var ude at køre. Hun husker ikke, om hun også har forklaret det til politiet. Hun fik besked på, at hun skulle tage telefonen, når tiltalte ringede, men det foregik sådan, at det var Vidne 11, der gav hende telefonen. Hun mener, at hun talte i hvert fald en gang med tiltalte, mens han var væk. Hun husker ikke, om det kan have været flere gange.

Hun husker ikke, om Vidne 11 også blundede. Da tiltalte var kørt til Slagelse, havde hun og Vidne 11 ikke mere at tale om, og så sad de bare.

Foreholdt sin forklaring til politiet fil 1, side 249, 2. afsnit, 2.-4. afsnit, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan til politiet. Hun husker ikke, at Vidne 11 døsede hen. Telefonen lå ovre ved Vidne 11. Hun blundede selv hen. Hun har ikke forsøgt at få det angivne rettet af politiet, da hun gennemlæste forklaringen. Hun huskede helt bestemt bedre, da hun afgav forklaring til politiet.

Formålet med at tage til By 11 var at være hos tiltalte i to timer og så få 5.000 kr. Hun sagde ikke fra overfor tiltalte, da han havde samleje med hende. Hun var passiv. Hun antager, at tiltalte ikke har syntes, at det var sjovt at have sex med en, der ikke gjorde noget som helst. Hun tog sit tøj af, når han bad hende

side 37

om det. Han sagde, da de kom ovenpå: ”nu skal du tage dit tøj af” . Den fjerde gang trak tiltalte sig ud, da han angav, at han kunne se, at hun ikke havde lyst. Der var ikke forskel på hendes måde at være på den fjerde gang i forhold til de tre andre gange. Hun kan godt have været mere træt på det tidspunkt.

Hun gjorde dog ikke noget anderledes end de andre gange, men tænkte, at hun ville lægge sig, og så kunne tiltalte gøre, hvad han ville. Hun følte ikke, at hun kunne gøre noget, da hun var bange for ham. Hun ved ikke, om det kom til udtryk. Hun sagde ikke til ham, at hun var bange for ham. Hun talte pænt og høfligt til ham både før og efter samlejerne.

Tiltalte havde taget sit tøj af, når han havde samleje med hende. Der var mørkt i lokalet ud over et stearinlys på gulvet for enden af sengen. Tiltalte havde ikke bar overkrop i stuen.

Tiltalte og Vidne 11 talte om, at købmanden først åbnede kl. 07.00.

Foreholdt sin forklaring, fil 1, side 249, næstnederste afsnit, bekræftede vidnet, at hun har forklaret sådan. Det er nok rigtigt, at hun omtalte, at Netto først åbnede kl. 07.00. Hun huskede det som om, at det var de andre, men hvis hun har sagt sådan, har hun nok sagt det for at komme væk derfra. Når det står i rapporten, må det have været sådan, at det var hende, der nævnte tidspunktet, og ikke tiltalte og Vidne 11.

Der var andre biler ved købmanden. Hun husker det sådan, at der ikke kom mennesker gående ved tankstanderen.

Foreholdt, at det på videoovervågningen fra stedet skulle fremgå, at der var mennesker gående tæt på det sted, hvor hun tankede bilen, forklarede vidnet, at der rigtig nok har været folk, der gik ind til købmanden. Bildøren stod åben, mens hun tankede. De nævnte folk var nok omkring 6 meter fra hende. Hun gjorde ikke anskrig over for de nævnte personer. Hun ville gerne have sin bil med, hvilket hun havde fokus på.

Hun er af den opfattelse, at hun var frihedsberøvet fra kl. ca. 21.30 til kl. 7.00-7.30. Det er korrekt forstået, at det var bilen, hun tænkte mest på. Hun skulle på arbejde om mandagen og havde lyst til at glemme det hele.

Hun meldte bilen stjålet den 13. maj 2025 kl. 16.30. Det var i forbindelse med hendes anmeldelse af hele forløbet. Hun turde ikke gøre noget, før hun var kommet væk fra By 10. Hun kom ud til sin kærestes bekendte i Ringsted. Hun talte med sin søster om, hvad der var sket, før anmeldelsen. Hun tror ikke, at hun talte med andre.

side 38

Foreholdt sin forklaring til politiet, fil 1, side 251, 2. afsnit, 1.-2. sætning, bekræftede vidnet, at hun forklarede sådan til politiet. Hun fortalte søsteren, hvad der var sket. Søsteren blev nok chokeret over, at vidnet var taget derud som prostitueret, men søsteren havde mest bare ondt af vidnet. Hun har forklaret om hele aftenen og nattens forløb til søsteren. De talte længe om det i telefonen.

Hun sagde til søsteren, at hun var bange for tiltalte. Hun talte også lidt med kæresten om det. Hun fortalte ham ikke det hele, herunder at hun var taget derud efter at have haft en annonce om seksuelle ydelser. Hun fortalte ham, at der blev banket på campingvognen, og at hun skulle komme med. Hun sagde således ikke hele sandheden til kæresten.

Vidnet så kun, at dørhåndtaget på døren fra køkkenet ud til gangen manglede. Hun skulle på toilettet, og da satte Vidne 11 håndtaget i, så hun kunne komme på toilettet. Vidne 11 var lige ude foran døren, mens hun var på toilettet. Hun husker ikke, om hun har forklaret om det til politiet. Hun var ikke alene, da hun var ovenpå, men fulgtes op og ned med tiltalte.

Det var om mandagen, at hun skulle på arbejde. Om søndagen kl. 12.00 skulle hun besøge kæresten. Hun kom ikke afsted.

Tiltalte fik ikke lov til at låne bilen. Hun gav ikke udtryk for, at det var okay. Hun sagde, at hun skulle bruge den. Tiltalte sagde, at han ville beholde hendes bil i to timer for at se, om hun ringede til politiet. Hun forsøgte at ringe til tiltalte for at få bilen tilbage. Når han tog telefonen, holdt han hende hen med, at han snart

villekommemedden.Hunturdegodtskrivetiltiltalte,athunville melde bilen stjålet, da hun var blevet godt sur over ikke at fådentilbage.Hunvarikkemeresuroverbilen,endoverathunvarblevetvoldtagetfiregange,mennårhunblevholdthenpåden måde af tiltalte, blev hun sur. Hun tænkte, at hun var nødt til

at gøre et eller andet for at få bilen igen, da det ikke hjalp at være flink.

Hun kan ikke huske, om Vidne 11 nævnte noget med banderelationer. Vidne 11 sagde vist, at det var Bandidos, der ejede huset. Der var i hvert fald en, som sagde det. Om det var tiltalte eller Vidne 11, husker hun ikke.

Foreholdt indholdet af politiets rapport i fil 1, side 313, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det anførte godt kan passe. Vidne 11 må have sagt det en af de to gange, hvor de var alene. Vidne 11 sagde ikke noget, når tiltalte var der.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 15. september

side 39

2025, fil 1, side 562, 4. afsnit, 1.-2. sætning, anførte vidnet, at hun ikke har forklaret sådan. Hun har ikke sagt, at hun ikke skyldte penge væk. Hun har forklaret det anførte om, at hun har spillet meget.

Telefonen lå på sofabordet foran Vidne 11. Vidnet sad i den anden ende af trepersoners sofaen, og der var måske en halv meter mellem dem. Der var også en hund, der kravlede rundt i sofaen.

På ny forevist billedet i fil 1, side 399, forklarede vidnet, at Vidne 11 sad tættest på kameraet, og vidnet sad i den anden ende af sofaen. De sad ca. med en sædebredde mellem sig. Telefonen lå længst væk fra hende på bordet.

Vidnet husker ikke, hvad tiltalte gjorde med sin kniv, da han kørte anden gang. Knivene lå måske på bordet eller ved siden af dem, når de tog stoffer. Det husker hun ikke, men de var tilgængelige. Tiltalte havde ikke knivene med oppe ovenpå. Knivene var ikke med, da de kørte til By 3 og tankede. Hun så kun knivene ved sofaerne. Knivene var flere gange i hænderne på tiltalte. Det var, når han truede hende. Det var for at understrege alvoren, at han viste hende kniven. Vidne 11 havde kun kniven i hånden i begyndelsen. Ellers lå den på bordet. Knivene lå på bordet ved Vidne 11, da tiltalte var ude at køre.

Da tiltalte kom tilbage efter første tur, tog han kniven og lagde den på bordet ved sin plads. Hun mener ikke, at Vidne 11 havde briller på. De talte om, at Vidne 11 havde mistet sine briller. Hun husker ikke, hvornår det skulle have været.

Hun fik ikke bilen tilbage. Det var hendes bistandsadvokat, der var i kontakt med Virksomhed omkring bilen.

Hendes forsikring har tilbudt hende psykologbistand, men det fik hun ikke taget imod. Hun talte i stedet med sin familie. Hun kan ikke være hjemme, når det er mørkt, uden at alle gardiner skal være trukket for. Hun har det nu skidt, når hun møder mørke mennesker.

Vidne 10 forklarede om forhold 4-7, at han ejer et hus på Adresse 4. Det er huset vist på billedet i fil 1, side 390. I maj 2025 boede vidnet, hans ekskone, hans nevø og hans datter i huset. Han har haft lånt huset ud. Det var vidnets fætter, Person 3, og tiltalte, der lånte det. En, der hedder Vidne 11, var der på besøg i et par uger. Det kan godt have været i maj 2025. Vidne 11 og tiltalte var der samtidig. De måtte kun være nedenunder, da vidnets datter og svigersøn havde førstesalen.

side 40

Der var en gang op til førstesalen. Han havde sagt til Vidne 11 og tiltalte, at de skulle lade være med at gå derop, og så gik han ud fra, at de ikke gjorde det. Der var ikke nogen fysisk afspærring.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 28. maj 2025, fil 1, side 387, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Der var ikke sat en plade for, og tiltalte måtte kun opholde sig i stueetagen.” Kaldenavn 3” er tiltalte. Man kunne komme ned fra førstesalen ved at anvende den indvendige eller den udvendige trappe.

Dørene i huset var funktionelle og kunne åbne og lukke. Der var ikke noget i vejen med dem, og dørhåndtagene var på. Man ville vel godt kunne åbne dem uden dørhåndtag, men de var på. Der var hans datters seng, et tv-bord og et fjernsyn på førstesalen.

Om billedet i fil 1, side 417, forklarede vidnet, at der var en seng i rummet, da huset var lånt ud. Hans datter hentede den senere. Måske var den smidt i skuret først. Madras og sengelinned blev også smidt ned i skuret. Sengen var der, da politiet var der første gang. På det tidspunkt var vidnet hjemme. Anden gang, som så må være på det tidspunkt, politiet har taget billeder af værelset, var han ikke hjemme, og da var sengen enten nede i skuret eller blevet hentet af datteren.

Vidnet var rettelig ikke ejer, men lejer af huset. Han var der nok en uge før den 10. maj 2025. Herefter var det Vidne 11 og tiltalte, der var der.

Vidne 11 forklarede om forhold 4-8 og 14, at han den 10. og 11. maj 2025 var i By 3. Det var nok i By 11, men han husker det ikke nærmere. Han havde og har fortsat adresse i By 7. Han trængte til at komme på ferie, og hans søster havde et hus i By 11, som han kunne tage til. Han og tiltalte var i

enperiodeidetsammehus.Dervarikkereglerfor,hvordemåttevære,menvidnetvarmestnedenundermedsinhund,ogtiltalte var mest ovenpå. Han kendte ikke tiltalte, før de mødtes i

huset.

Den 10. maj 2025 sad de og slappede af, og så ville tiltalte have, at der skulle ske noget. Tiltalte ringede lidt rundt og fik så en dame til at komme over. Derefter eskalerede det lidt. Vidnet fik at vide, at damen var en escortpige. Det sagde tiltalte, da hun var på parkeringspladsen. Vidnet blev bedt om at åbne døren og lukke hende ind. Tiltalte var i stuen. Han var ikke i bad. Kvinden kom kørende til stedet i bil. Det var en lille, sølvgrå bil; måske en Peugeot.

side 41

Til at starte med sad de i stuen og talte lidt. Så gik tiltalte og kvindenop ovenpå. Da de kom ned igen, så de lidt omtumlede ud. Vidnet ved ikke, hvad de lavede oven på, men han går ud fra, at de ikke havde kaffepause. Anden gang, at de var deroppe, kom tiltalte ned og var nøgen. Vidnet sad selv og spillede PlayStation.

Vidnet havde ikke en kniv, men tiltalte bad vidnet om at hente en kniv, da kvinden havde været der lidt. Det var i stuen ved sofaen. Det skete vist nok inden, at de gik op første gang, men han er ikke sikker. Vidnet hentede en kniv, da han ikke ønskede ballade med tiltalte. Tiltalte tog kniven fra vidnet. Det var en skarp kniv, der dog ikke var så stor. Tiltalte holdt kniven ud i luften.

Han brugte den til at true lidt med, sådan ved at svinge lidt ud i luften. Der var ikke nogen i nærheden. Tiltalte sagde til kvinden, at han skulle bruge hendes bil og hendes penge. Hun måtte ikke gå, og vidnet skulle passe på, at hun ikke gik.

Kvinden sagde ikke noget, da hun gik med tiltalte ovenpå. De var deroppe i hvert fald fem gange.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 4. juni 2025, fil 1, side 427, 2. afsnit, 3.-4. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det kan godt passe, at det var tre til fire gange, at de var deroppe.

Kvinden, der sikkert rigtig nok hed Forurettede 3, satte sig bare ned og snakkede, da de kom ned igen. Hun var påklædt.

Tiltalte kørte fra huset en gang. Vidnet ved ikke, hvor tiltalte var henne. Han mener, at det kun var en gang, at tiltalte var væk.

Foreholdt fra samme forklaring, fil 1, side 427, 3. afsnit, 1. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Han husker ikke, om tiltalte havde stoffer med, da han kom tilbage.

Vidnet så film sammen med Forurettede 3 og snakkede med hende, mens tiltalte var væk. Vidnet sagde til hende, at han ikke havde noget med det at gøre, at han ikke brød sig om det, og at han ikke havde sagt ja til det. Der var ikke god stemning. Vidnet holdt ikke på Forurettede 3, mens tiltalte var afsted. For vidnets skyld kunne hun have forladt stedet. Det sagde han også til hende. Der var dørhåndtag på dørene. Der var måske et i gangen, der sad løst. Vidnet sagde til hende, at det ikke var ham, der havde bedt hende

side 42

om at blive. Der lå ikke knive fremme, idet vidnet havde lagt de to knive, der lå fremme, herunder den kniv, som vidnet havde hentet, tilbage i køkkenet, mens tiltalte var kørt. Der lå ikke knive fremme, hvor vidnet sad.

Billedet ifil 1, side 399, viser stuen. Vidnet sad yderst i trepersoners sofaen. Forurettede 3 sad i den anden ende mod vinduet. Knivene lå midt på bordet. Han kunne ikke nå dem fra siddende stilling.

Det var sent, da tiltalte kom tilbage. Det var efter midnat i hvert fald. Vidnet sov ikke i løbet af natten, da han ikke kunne sove under de omstændigheder. Han er selv blevet misbrugt som lille, og han havde det ikke godt med det, der skete. Det vækkede minder om hans barndom.

Forurettede 3 sagde ikke så meget og virkede ellers normal. Hun var der ikke frivilligt efter vidnets opfattelse. Der var jo en kniv. Forurettede 3 havde spurgt, om hun måtte tage hjem, og til det svarede tiltalte, at det kunne hun ikke. Tiltalte sagde ikke hvorfor.

Da tiltalte kom tilbage, gik tiltalte og Forurettede 3 ovenpå igen. Det var nok for tredje eller fjerde gang. De kom ned igen, og så talte de alle tre sammen.

Foreholdt fra samme forklaring, side 427, nederste afsnit, 1.-3. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan, udover at de ikke faldt i søvn. Forurettede 3 var vel gået fra stedet, hvis vidnet havde sovet. Han tænker, at hun blev på stedet, fordi han var vågen. Han var dog ikke til hinder for, at hun kunne gå. Han sagde flere gange til hende, at hun bare kunne gå.

Tiltalte var nøgen anden gang, han kom ned. Tredje gang havde han kun underbukser på. Første gang var han påklædt.

Fjernsynet var stort set tændt hele natten, da vidnet spillede PlayStation. Det blev måske slukket kl. 4 eller 5, da vidnet ikke gad at spille mere. Tiltalte var der på det tidspunkt.

Der kan have været en fjerde gang, hvor tiltalte og Forurettede 3 var ovenpå, mens vidnet var på toilettet.

Tiltalte, vidnet og Forurettede 3 kørte hjem til Forurettede 3 og satte hende af. Han husker ikke, at de var nogen steder, før de satte hende af.

Billedet i fil 1, side 350, viser bilen, som de var kørende i, og det gør billedet på side 351 også. Han kan nu se, at det må have

side 43

været en Skoda og ikke en Peugeot. Billederne på side 353 og 354 viser vidnet i løb. Han skulle ind og købe smøger. Han husker det kun, nu hvor han ser billederne. Han løb, så de kunne komme hurtigt afsted. Han købte smøger og alkohol til tiltalte. Han husker i dag ikke mere om, hvad han købte. Tiltalte havde bedt ham om at købe alkohol. Det ligner dog på billedet på side 355 en flaske vand.

Det var tiltalte, der kørte bilen. Han ved ikke, om det var noget, som tiltalte og Forurettede 3 havde aftalt. Det var Forurettede 3, der kørte fra huset og til tanken, og så havde de byttet plads, så det var tiltalte, der kørte videre derfra.

Forurettede 3 tog ikke stoffer i stuen, mens hun var i huset. Hun havde heller ikke drukket alkohol. Det var ikke en fest for vidnets vedkommende. Vidnet kan ikke forstå, hvordan tiltalte kan have fået den opfattelse, at de holdt en fest, da ingen af de andre kunne lide det, der foregik.

Efter tanken satte de Forurettede 3 af, og så kørte vidnet og tiltalte videre til vidnets adresse i By 7. Han ved ikke, hvorfor de kørte videre i bilen. Han ved ikke, om tiltalte og Forurettede 3 havde talt om, hvad der skulle ske med bilen.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 4. juni 2025, fil 1, side 428, 2. afsnit, 5. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det, som skete, var dog, at de kørte hjem til vidnets bolig i By 7. Han kunne ikke huske det, da han talte med politiet. Han havde ikke nøglen til sin lejlighed, og så smadrede tiltalte vinduet for at komme ind. Nøglerne lå i vidnets søsters taske. Tiltalte var hos vidnet i By 7 i en uges tid.

Tiltalte tog 2.500 kr. fra Forurettede 3. Mere ved vidnet ikke om penge. Da tiltalte var ude at køre, havde han været hjemme hos Forurettede 3 og tage hendes penge. Vidnet tror ikke, at det var efter aftale. Tiltalte sagde ”har du nogle penge, så giv mig dine penge” , og så sagde hun, at hun havde 1.500-2.500 kr. derhjemme. Vidnet så ikke andre penge.

Foreholdt samme forklaring, fil 1, side 428, nederste afsnit, 1.-2. sætning, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Forurettede 3 havde dog et par hundrede kroner på sig, ikke 500 kr., og så havde hun nogle derhjemme, så det nok blev 2.500 kr. i alt. Der blev talt om bander af tiltalte. Tiltalte sagde til Forurettede 3, at hun var taget til fange af Bandidos. Det var nok spontant, at tiltalte sagde det. Han nævnte ikke nogen navne.

side 44

Foreholdt samme forklaring, fil 1, side 429, tredje afsnit, 1. sætning, angav vidnet, at han nok har forklaret sådan.

Vidnet har ikke set tatoveringer på tiltalte.

Vidnet har ikke set tiltalte efter den uge, hvor han opholdt sig hos vidnet.

Det var måske en steakkniv, som vidnet hentede til tiltalte.

Foreholdt samme forklaring, fil 1, side 427, 1. afsnit, 1. sætning, angav vidnet, at han godt kan have forklaret sådan, og at kniven måske var en urtekniv. Den var ikke så stor, måske 7-8 cm. Det var ikke en kæmpe kødøkse, men stadig en kniv.

Forurettede 3 gik på toilettet, efter hun spurgte vidnet om lov til det. Han blev siddende i sofaen. Der var måske fem meter over til toilettet fra hans position i sofaen. Han kunne ikke se toiletdøren, hvor hansad. På vej til toilettet passerede Forurettede 3 entreen, hvor hoveddøren var. Han husker ikke, om den var låst. Han tror, at den var åben.

Tiltalte var væk i over en time, da han var ude at køre. Han sov ikke. Forurettede 3 sov måske lidt.

Han tror ikke, at han til politiet har sagt, at det var forkert, at det i rapporten stod anført, at vidnet sov. Måske har han ikke hørt ordentligt efter, da politiet læste rapporten op for ham, og bare sagt ja.

Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 3 havde sin telefon, da tiltalte var ude at køre. Vidnet havde den ikke. Tiltalte ringede nok til vidnets telefon. Han tror nu, at Forurettede 3 havde sin telefon fremme, da hun skulle tale med sin kæreste. Hun sad da med den i hånden. Vidnet så ikke, hvad Forurettede 3 lavede på telefonen. Telefonen lå også på bordet foran hende. Han overvågede ikke hendes brug af telefonen.

Mens tiltalte var væk, sagde vidnet nok tre eller fire gange til Forurettede 3, at hun kunne gå, hvis hun ville. Hun svarede ikke, men kiggede mærkeligt. Mens de sad der, havde vidnet indtryk af en ubehagelig stemning. Vidnet spurgte ikke Forurettede 3 om, hvorfor hun ikke gik fra stedet. Det kan være, at vidnet har fejlfortolket situationen. Vidnet ville selv ikke kunne have kommet hurtigt nok væk fra stedet, hvis det var ham. Vidnet mener, at han gav hende mulighed for at gå ud gennem døren. Vidnet tænkte ikke så langt som til at hjælpe hende ud af huset. Vidnet ved ikke, om

side 45

hanefterrationaliserer i dag, når han siger, at der var en ubehagelig stemning. Han kan ikke afvise det, ligesom han ikke kan afvise, at hun ville blive på stedet.

Vidnet har nok taget et par streger af den kokain, som tiltalte kom tilbage med.

Tiltalte var ikke direkte truende over for Forurettede 3; heller ikke da han ville have penge fra hende. Han sagde blot, at han skulle bruge pengene. Han sagde, da han kom tilbage, at han havde købt stoffer for pengene. Vidnet registrerede ikke, hvis Forurettede 3 var ked af det. Tiltalte sagde, at han ville komme og aflevere bilen, da de alle tre kørte afsted. Vidnet har ikke hørt, at Forurettede 3 sagde, at tiltalte ikke måtte låne den. Forurettede 3 ringede ikke til vidnet for at få sin bil. Han ved ikke, om hun ringede til tiltalte.

Vidnet var i problemer med en kammerat forud for episoden med Forurettede 3. Der skete ikke noget. Der var ikke nogen, der havde været fysiske over for vidnet eller havde slået ham.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 19. november 2025, fil 1, side 581, 4. afsnit, 3.-5. sætning, bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet, og at det også var sådan, at det skete. Han fik et par på hovedet, og så kørte de hans briller over og tog hans telefon med. Det var ikke på grund af denne episode, at der lå en kniv fremme på bordet.

Han fik indtryk af, at Forurettede 3 ikke var med på det, når de gik ovenpå. Han tænkte, at det ikke var særligt fedt for hende. Han har svært ved at uddybe det, men det hænger sammen med hans egne oplevelser som barn. Det han så, fik ham til at tænke på det, som var sket for ham selv.

I den uge, hvor tiltalte var hos vidnet i vidnets lejlighed, var de sammen hele tiden; 24/7. Det kan være, at de var ude for at handle sammen, og det var nok i Brugsen i By 7. Tiltalte parkerede Forurettede 3's bil ved By 7 Centeret. Det var nok dagen efter, at de var kommet hjem til vidnet. Tiltalte var der hele tiden. Han var ikke ude af huset. Tiltalte stjal to telefoner fra vidnet, herunder vidnets mors telefon.

Tiltalte sagde, at han skulle bruge en ny telefon. Vidnet ved ikke, hvor tiltaltes egen telefon blev af. Det kan godt være, at han ikke har sagt til politiet, at tiltalte var deri en uge. Vidnet var med ovre at sætte bilen på parkeringspladsen.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 4. juni 2025, fil 1, side 428, 2. afsnit, sidste sætning, samt 3.-4. afsnit, angav vidnet,

side 46

at han mener, at han til dels sagde noget andet til politiet. Syv dage senere blev vidnet sat af hos i en junkielejlighed i København af tiltalte, hvorefter tiltalte tog ud og gjorde sine ting. I de syv dage var de hele tiden sammen.

Hvis aftenens forløb med Forurettede 3 var gået ud over vidnet selv, var han løbet over marken, hvis han havde haft mulighed for det. Det var lidt forvirrende for vidnet, at Forurettede 3 ikke havde nogen ansigtsmimik. Det kan godt passe, at han til politiet har sagt, at han kunne se i øjnene på Forurettede 3, at hun var utryg, men rolig.

Det er det, der forekommer forvirrende for vidnet, idet han havde sagt til hende, at hun kunne gå, men at hun ikke gjorde det. Forurettede 3 så trist og træt ud. Han tænkte i situationen den aften, at Forurettede 3 ligesom vidnet selv var utryg og nervøs. Han bryder sig ikke om den slags situationer. Situationen fik ham til at tænke over sine egne oplevelser som barn, hvor han var blevet misbrugt.

Han fik indtryk af, at hun ikke var med på det, da tiltalte og Forurettede 3 gik ovenpå. Forurettede 3 sagde ikke noget i situationen. Da vidnet og Forurettede 3 var alene, sagde Forurettede 3 heller ikke noget om, at det ikke passede hende.

Vidne 3 forklarede om forhold 9, at hun den 11. maj 2025 omkring kl. 12.00 var på arbejde i Rema1000. Hun var på arbejde ved kassen. Der kom en mand hen mod hende, der var maskeret. Han gik mod hende, tog sin hånd i lommen og tog en kniv op, som han truede hende med, mens han sagde, at hun skulle give ham penge. Han kom hurtigt over mod hende i en hastig gang.

Hun lagde ikke mærke til, om han bevægede sig på en atypisk måde. Han sagde, at det var et røveri, og at hun skulle give ham pengene. Han spurgte derefter, om der ikke var flere penge. Hun sagde, at der ikke var flere, da hun havde givet ham alle sedlerne. Hun rakte efter mønterne for at give ham dem og sagde, at det var, hvad hun havde, men han tog ikke imod dem.

Han sagde ikke noget til, at hun ville give ham mønter.

Røveren havde briller på og en sort beklædning, der dækkede hans mund. Han havde mørkt tøj på. Han var mørk i huden på den kind, som vidnet kunne se. Han var mellemøstlig af udseende.

Forevist uddrag af videoovervågningen bekræftede vidnet, at det er hende og røveren, der ses. Vidnet gjorde sig ikke andre observationer, og hun mener ikke at have set røveren før. Røveren virkede meget aggressiv.

Hun var i chok efter røveriet. Hun tog hjem, da hun var blevet afhørt af politiet i butikken. Hun havde en kort samtale med sin

side 47

chef. Hun var dengang 16 år og gik i 10. klasse. Der var en choktilstand, som ramte hende efter to uger. Hun havde ikke sygedage i de to første uger efter røveriet, men fik så sygedage. Der skete også noget fusk med nogle mønter i forretningen kort efter, mens hun var på arbejde. Hun har gået til psykolog, og det har hendes forsikring betalt for. Hun går ikke længere til psykolog. Hun får hjælp gennem kommunen. Hun er ikke gået glip af uddannelse, men hun har haft fravær fra arbejdet.

Vidne 4 forklarede om forhold 10, at han den 13. maj 2025 omkring kl. 18.00 var på arbejde i Rema1000 i By 4. Han betjente kassen, og der kom en mand ind, der sagde, at det var et røveri. Han sagde det på en almindelig måde. Manden kom via indgangen og gik ikke gennem butikken. Han så ud som vist på videoovervågningen.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 13. maj 2025, fil 1, side 721, 2. afsnit, bekræftede vidnet at have angivet det nævnte signalement af røveren. Røveren havde en kniv i hånden. Han holdt den op foran sig og lidt frem mod vidnet, mens han måske var en meter eller to fra vidnet. Han mener ikke, at han og røveren rørte ved hinanden. Det er rigtigt, at politiet sikrede en handske, som vidnet havde haft på. Han ved ikke hvorfor. Han lagde ikke mærke til røverens gangart, der var meget normal.

Vidnet åbnede pengekassen og gav røveren pengene. Vidnet husker det sådan, at han gav røveren pengekassen. Det er rigtigt, at man på videoovervågningen ser røveren gå med pengekassen.

Vidne 12 forklarede om forhold 10, at han den 13. maj 2025 omkring kl. 18.00 var i Rema1000 i By 4 som kunde. Han stod og ”kogte” lidt, og så kom der en mand i en dunjakke, der var lynet stramt sammen med hætten om ansigtet. Vidnet kunne dog se, at manden var afrikansk af udseende. Han havde en køkkenkniv, som han rettede mod vidnet, men derefter rettede han den mod ekspedienten, som gav ham kassen.

Jakken, som manden havde på, var gul. Der var et smalt hul, en lille cirkel, hvor man kunne se hans ansigt og øjne. Vidnet kunne se mandens næse og øjne. Kniven var en normal køkkenkniv. Han rettede hurtigt kniven mod vidnet og så videre mod ekspedienten. Manden fik hele pengekassen med. Manden virkede meget rolig. Øjnene var døde, så måske var han påvirket. Vidnet hørte ikke, at der blev sagt noget.

Vidnet hæftede sig ikke ved mandens gangart. Det hele foregik meget roligt. Han lagde ikke mærke til, hvordan gerningsmanden forlod stedet, da vidnet havde sin opmærksomhed rettet mod den unge ekspedient. Vidnet var ansat i politiet på tidspunktet for røveriet. Han trådte

side 48

ikke i funktion, da manden havde en kniv, og da vidnet ikke havde sine magtmidler med. Det var ikke værd at risikere sit liv for indholdet i kassen. Han fik indtryk af en person, der manglede penge, og det fik han.

Der holdt en sort BMW på en mistænkelig måde foran butikken. Han så dog ikke gerningsmanden gå ind i bilen. Vidnet cyklede rundt i området bagefter for at se efter røveren. Det var en ældre BMW 3-serie coupe. Den kørte fra stedet i samme øjeblik, som gerningsmanden forlod butikken, men ikke under kraftig acceleration.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 13. maj 2025, fil 1, side 724, sidste afsnit, angav vidnet, at han formentlig har forklaret sådan til politiet. Han vil tro, at det er foregået sådan, når det er anført. Han husker ikke i dag, at den kørte hurtigt fra stedet.

Vidne 5 forklarede om forhold 15, at han den 25. maj 2025 i tidsrummet mellem kl. 11.30 og 13.00 var på arbejde i Kiosken på Adresse 8. Det er en spillehal med maskiner, lotto mv. Han kendte ikke tiltalte i forvejen. Han mener ikke, at han havde mødt ham før. Vidnet kaldes ikke for Kaldenavn 4. Tiltalte virkede beruset, da han kom ind på stedet.

Han opførte sig spøjst og udadreagerende over for de andre kunder, hvilket dog ikke er usædvanligt på stedet. Den første del af forløbet mindede ham om andre kunder, som har været sure over at have tabt penge eller har drukket. Det hænder, at der kommer påvirkede eller berusede folk på stedet. Det sker måske et par gange om måneden. Der bliver ikke drukket på stedet.

Det er sket, at folk har indtaget stoffer på stedet.

Tiltalte ville så have nogle penge fra forretningen. Han svarede, at det kunne han ikke gøre, hvortil tiltalte svarede ”det skal du” . Vidnet følte sig truet og gav ham pengene, da vidnet følte, at han ikke kunne gøre andet.

Han gav tiltalte 700 kr. og så senere yderligere 700 kr. Det var måske med 10-15 minutters mellemrum. Han tog en gevinst på 30 kr. fra skraldespanden og scannede den et antal gange. Måske var det kun to gange 400 kr., som han gav tiltalte. Tiltalte fik også nogle skrabelodder. Han husker ikke, om tiltalte fik fødevarer også.

Han turde ikke andet end at udlevere pengene, da det virkede lidt tilfældigt, hvad der kunne ske.

side 49

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 25. maj 2025, fil 1, side 936, nederste afsnit, har vidnet bekræftet at have forklaret sådan til politiet. Det var sådan, at det foregik.

Tiltalte stillede sig i døråbningen og sagde til den kunde, der var på vej ind, at der var lukket. Han husker ikke, om kunden, der nok troede, at tiltalte lavede sjov, kom ind.

En af kunderne sagde til vidnet, mens det foregik, at tiltalte havde en kniv på sig. Vidnet så ikke selv kniven. Tiltalte havde talt med en kunde, og den pågældende kunde kom hen til vidnet og sagde, at han skulle passe på, da tiltalte havde en kniv. Tiltalte var da inde i et andet rum. Vidnet kan ikke huske, hvor længe tiltalte var væk. Det var måske en halv time inde i forløbet, at vidnet fik at vide, at tiltalte havde en kniv.

Foreholdt samme forklaring, fil 1, side 936, 4. afsnit, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Vidnet så en tatovering, hvor der stod noget på tiltaltes Kropsdel. Han så den ikke længe nok til at se, hvad der stod, men tiltalte fortalte selv, hvad der stod; nemlig LTF.

Forevist uddrag af videoovervågningen, ca. 16 minutter inde i optagelsen, bekræftede vidnet, at det er ham, som ses bag kassen. Han ledte efter en gevinst i skraldespanden, som han kunne scanne. Han kan nu se, at det ikke var 700 kr., som han gav til tiltalte. Det var ad to omgange, at han gav tiltalte penge. Det må have været to gange 200 kr. baseret på det, man kan se på videoen, men han husker det ikke i dag.

Han fik ikke at vide, hvad det var for en kniv, som tiltalte havde. Vidnet så slet ikke nogen kniv. Vidnet forsøgte at kontakte sin chef et stykke inde i forløbet. Det var for at få chefen til at komme til stede for at overtage eller kontakte politiet. Hans chef har formentlig vist beskederne mellem dem til politiet.

Det må være billeder af chefens telefon, der er vist på billederne i fil 1, side 939-940. Det kan passe med de anførte beskeder, at vidnet skrev sådan til chefen. Tiltalte bad vidnet om at bestille en taxa til tiltalte. Han skrev til chefen, at han ikke turde at ringe til politiet. Det hang sammen med, at der ville gå noget tid, før politiet dukkede op. Det var tiltaltes energiniveau og tilfældige og måske påvirkede måde at være på, der gjorde ham bange. Vidnet var nervøs for, hvad der kunne ske, hvis han nægtede tiltalte det, som han ville have.

Episoden har ikke påvirket ham efterfølgende. Han arbejder af

side 50

andre årsager ikke længere i kiosken.

Han kan ikke afvise, at tiltalte har været i kiosken flere gange tidligere, men han husker ikke tiltalte fra tidligere. Der var ikke en gæld mellem tiltalte og vidnet. Han har aldrig købt noget af tiltalte. Det talte tiltalte heller ikke om, da han var der. De havde ikke fysisk kontakt. Det er dog rigtigt, at de gav hinanden hånden.

Det var tiltalte insisterende på, at de skulle, og det var ikke særligt behageligt, men vidnet hilste tilbage. Det var vidnets vurdering, at tiltalte var påvirket. Det forekom ikke planlagt, at tiltalte ville have penge. Det virkede som noget, der opstod spontant. Tiltalte skiftede mellem at være venlig og så at ville have penge og ting udleveret af vidnet.

Vidnet mener ikke, at tiltalte kan have haft opfattelsen af, at han havde noget til gode. Man kan scanne en gevinst igen og igen og på den måde få udleveret penge fra kassen. Vidnet anvendte ikke den fremgangsmåde i forhold til andre kunder den dag.

Der var et lidt længere forløb, mens tiltalte var i kiosken. Det var nok en halv time inde i forløbet, at tiltalte var væk, og den anden kunde kom og sagde, at tiltalte havde en kniv. Vidnet var nervøs på det tidspunkt. Når tiltalte ikke var ved kassen, spillede han på en maskine i nærheden. Tiltalte var både på toilettet, i et andet rum og ved en maskine tæt på.

Det andet rum ligger også tæt på kassen, og der er kun halv væg i mellem. Vidnet mener ikke, at døren var lukket, da tiltalte var på toilettet. Vidnet ved ikke, hvor længe forløbet stod på. Det var nok en time. Han var bange for, at tiltalte kunne høre ham, selvom han ikke var oppe ved kassen, og det var derfor, at han ikke ringede til politiet.

Tiltalte havde ikke fået penge, da den pågældende kunde sagde, at tiltalte havde en kniv. Vidnet kender kunden, som er skaldet, måske med lidt hår i siderne. Han er vist fra Tyrkiet. Han har ofte en sort jakke på. Det var nok en halv time inde i forløbet, at den pågældende kunde henvendte sig. Han ved det ikke, men det er hans bedste bud.

Der var gevinst på nogle af de skrabelodder, som vidnet gav til tiltalte. Det var nok omkring 30 eller 50 kr. Vidnet udbetalte ham nok gevinsten, men ikke i det forløb, der er forevist under hans forklaring.

Vidnet mener ikke, at tiltalte betalte for noget, mens han var i butikken. Forevist uddrag af videoovervågningen 6 minutter inde i forløbet, hvor tiltalte fik udleveret en flaske vodka og noget slik, forklarede vidnet, at tiltalte ikke betalte herfor. Vidnet var da blevet advaret af kunden om kniven.

side 51

10 minutter inde i videoovervågningen ses tiltalte tage en Red Bull. Den betalte han ej heller for.

12 minutter inde i videoovervågningen kan man se tiltalte stå med noget i hånden. Vidnet så ikke på tidspunktet, at tiltalte havde noget i hånden. Det ligner en kniv på overvågningen, men som nævnt så vidnet ikke selv tiltalte med en kniv.

Vidne 13 forklarede om forhold 11, at han den 14. maj 2025 omkring kl. 14.00 var på Bydel 1, hvor der gik ild i en bil. Han så ikke, hvordan der gik ild i bilen. Bilen var godt antændt, da han så den. Han så forinden en person, der løb væk fra stedet. Vidnet var selv ved at parkere en bil, og da så han en bil køre ind midt i skoven, hvilket forekom mærkeligt. Da vidnet havde parkeret bilen, så han en person løbe derfra. Det var en gangsti, hvor bilen kørte ind i skoven. Der var ikke noget usædvanligt ved bilen, udover at den havde en defekt bremselygte.

Han kan ikke i dag huske, hvordan manden, der løb, så ud.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 14. maj 2025, fil 1, side 799, 4. afsnit, bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det kan godt passe med vedkommendes udseende. Han husker ikke i dag højden på vedkommende. Det gik ret hurtigt. Personen løb, da vidnet så ham. Det er rigtigt, at han da sagde, at han ville kunne genkende personen, men han regnede da ikke med, at det var noget, han ville blive bedt om at gøre et år efter. Vidnet kan i dag ikke beskrive personen nærmere, men han var ikke afrikansk af udseende.

Billedet i fil 1, side 803, viser stedet, hvor bilen holdt. Bilen var måske 50-70 meter inde på gangstien.

Bilen var kørende, da den kom til stedet. Han hørte ikke dens motor eller andre lyde fra den, da han selv sad inde i en bil, som han var ved at parkere. Han har ingen idé om, hvorfor bilen brændte. Han så kun én person ved bilen. Han så ikke, om det var den samme person, der kørte bilen, som løb forbi, eller om der var flere personer i bilen, idet han ikke hæftede sig ved personen i bilen, da den kørte forbi.

Foreholdt samme forklaring, fil 1, side 798, 1. afsnit, 3. sætning, angav vidnet, at han muligvis har forklaret sådan, men han husker det ikke.

Politiassistent Vidne 14 forklarede om forhold 11, at han

side 52

har været ansat i politiet i 26 år og er blevet efteruddannet som brandefterforsker. Han er ansat i Midt-og Vestsjællands Politi. Bilen brændte i Københavns Vestegns politikreds. Han har kun kunnet undersøge bilen ud fra de billeder, der var taget af den. Bilen var ikke længere på stedet, da han blev sat på sagen. Det er ikke en sædvanlig fremgangsmåde, at man kun ser på billeder. Brandvæsenet har til opgave at slukke branden, og det er kun på forespørgsel, at brandvæsenet muligt udtaler sig om brandårsagen. Det var en beredskabspatrulje, der var først fremme på stedet for politiet, og da mener han, at branden var slukket.

Billederne i fotomappen, fil 1, side 802 og frem, er de fotos, som han har fået forelagt. Fotoet side 805 viser den udbrændte bil. Som brandefterforsker udtaler man sig om sandsynligheder i forhold til en brands opståen. I denne sag er det hans vurdering, at der sandsynligvis er tale om en påsat brand med åben flamme. Det hænger også sammen med bilens placering i en skov.

Branden er sandsynligvis påsat i kabinen, og den vurdering hænger sammen med skaderne i kabinen. Hvis branden var blevet påsat udvendigt, f.eks. ved dækkene, havde skaderne ikke været så store i kabinen. Han kan ikke udelukke, at branden skyldes en teknisk fejl eller selvantændelse, men det er ikke sandsynligt. Han kan udelukke nogle andre brandårsager.

Der har ikke været anmeldelser om fyrværkeri i området, ligesom der ikke har været registreret lyn og torden. Det er yderst sjældent, at en bil selvantænder og særligt ikke på et sted som dette; nemlig i en skov. Hvis en bil selvantænder, vil det være i motorrummet, at man finder arnestedet. Han ved ikke, om der blev fundet nøgler til bilen, eller om der blev fundet dunke fra brandbare væsker.

Det ville være blevet noteret, hvis det var tilfældet.

Åben flamme betyder her ild fra en lighter eller tændstikker. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt der har været brandbare væsker, papir eller stof involveret.

Fotorapporten i fil 1, side 817 og frem, har han ikke set. Den er ikke indgået i hans vurderinger.

Vidne 15 forklarede om forhold 15, at han den 25. maj 2025 efter kl. 10.00 var i Kiosken på Adresse 8. Han kommer der ofte. Da vidnet ville gå ind, stod der en mand foran hoveddøren, som sagde, at butikken var lukket, og at han ikke måtte komme ind. Vidnet tænkte, at manden lavede sjov og skubbede ham til side. Vidnet gik ind til den ansatte, Person 2, som han kender, og spurgte, om det var rigtigt, at butikken var lukket, og det bekræftede Person 2. Da han hilste på Person 2,

side 53

rystede Person 2 lidt, og hans stemme var ikke normal. Vidnet satte sig ud i sin bil og afventede. Vidnet hørte, at manden, der havde stået ved døren, spurgte Person 2, hvor hans taxa blev af. Der kom en taxa, og den kørte manden med. Vidnet spurgte Person 2, hvad der var sket. Person 2 var rigtig bange. Han sagde, at manden kom ind og råbte og skreg.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 25. maj 2025, fil 1, side 942, 2. afsnit, 1. sætning, har vidnet bekræftet at have udtalt sig sådan, og at det godt kan passe, at han ankom til stedet kl. 13.00.

Manden, der sagde, at kiosken var lukket, var afrikaner. Han var ikke så høj som vidnet, der er 186 cm høj. Manden var nok 180 cm høj.

Det kan godt passe, at han til politiet har beskrevet manden som værende en mand, ca. 185 cm høj, ca. 30 år, mørk i huden, slank/ almindelig af bygning, sort kort hår, mørke øjne, iført mørkt tøj.

HanharkendtPerson 2i2-4år.Person 2varrystet,oghanrystedeogsåpåhånden,davidnetgavhamhånden,dahanspurgtetil,omdetvarrigtigt,atbutikkenvarlukket.Person 2sagde, at han kunne forklare, hvad der var sket bagefter. Vidnet

kommer som regel i weekenden i kiosken og ellers et par gange om måneden.

Vidnet har ikke set manden før. Vidnet tror ikke, at Person 2 kendte manden. Dem, som kommer i kiosken, kender hinanden. Vidnet kender ikke til, at Person 2 har et kælenavn, heller ikke at det skulle være Vidne 5.

Som vidnet husker det, var Person 2 bange, fordi manden til ham havde sagt, at det var et røveri. Det kan godt passe, at han blev afhørt mellem kl. 15.00 og 15.20. Det var omkring en halv time efter, at politiet kom. Det var omkring en time efter, at manden var gået, at vidnet blev afhørt. Vidnet talte med Person 2, inden politiet kom.

Butikschefen kom også til stede, og de bad vidnet blive på stedet, indtil politiet kom. Person 2 sagde, at der havde været røveri. Han husker ikke, om han har sagt det til politiet. Han svarede blot på de spørgsmål, som politiet stillede ham. Han fortalte det til politiet, som han selv havde observeret.

Vidne 16 forklarede om forhold 9, at han den 11. maj 2025 ved middagstid var på arbejde i Rema1000 i By 5. Det er hans forretning. Vidnet var lige gået på toilettet. De har walkie-talkies i forretningen, og der er også et system

side 54

med DNA-spray, som udløser en alarm på vidnets telefon. Han fik besked om, at systemet med DNA-spray var blevet aktiveret, før han blev tilkaldt på walkie-talkien. Røveren var løbet ud til

bilen,davidnetkom nediforretningen.Hanfikatvide,atderhavdeværetrøveri.Politietblevtilkaldt,hvilketsker,nårsystemetmedDNA-spraybliverudløst,ligesomdervarblevettrykketpåoverfaldsalarmen.Vidnetnåedeikkeatsemanden.Vidnetharsetalvideoovervågningen.Derkanmanse,at

røveren halter. Det gør han også på videoovervågningen fra de andre forretninger i kæden, der er blevet røvet. Bilen holdt i en halv times tid omme bag butikken, inden den kørte om foran indgangen. Bilen var en bil fra Virksomhed. Hans medarbejder, der hedder Vidne 3, var meget påvirket af røveriet og måtte stoppe sit arbejde i forretningen kort efter.

DNA-spray virker på den måde, at der er en hundredkroneseddel koblet til kassen. Når der hives i den af en gerningsmand, udløses systemet, og en sensor ved udgangen registrerer, at der kommer en person, som der så sprøjtes væske på. Væsken er kodet og kan forbinde gerningsmanden med forretningen i tre uger. Væsken lå også på gulvet bagefter. Han ved ikke, om gerningsmanden har mærket, at han fik væske på sig.

Vidnet talte med politiet om, at der var udløst DNA-spray. De fik også nummeret på flasken.

Vidne 17 forklarede om forhold 9, at hun den 11. maj 2025 ved middagstid var i Rema1000 i By 5 som kunde. Hun stod ved kassen og havde lige betalt. Hun havde sit barnebarn med. Der gik en person bag om hende, og vedkommende tog en kniv op og rettede den mod pengekassen. Det var en maskeret person med et tørklæde foran ansigtet. Hun tog sit barnebarn og hastede fra stedet.

Hun antager, at det var en mand, men hun ved det ikke. Vedkommende var maskeret; nok fra omkring næsen og ned. Vidnet fokuserede på at komme væk fra stedet med sit barnebarn. Hun lagde ikke mærke til personens hudfarve. Vedkommende holdt kniven hen foran pengekassen. Vidnet tror, at kassemedarbejderen var der. Hun så ikke, om han fik penge, idet hun var gået på det tidspunkt. Der var kun en kasse åben i forretningen.

Hun husker ikke, om der blev sagt noget. Hun vil tro, at vedkommende var højere end vidnet, som er 165 cm høj.

Da hun havde forladt butikken og var på vej væk, hørte hun en bil, som kørte stærkt op ad vejen med hjulspind. Den var lys i farven; nok hvid eller beige. Den var lille og måske lidt ældre. Den var firkantet i bagenden med lygterne placeret højt, og det ene bremselys virkede ikke. Hun lagde ikke mærke til logoer på

side 55

bilen eller registreringsnummeret. Hun så kun bilen bagfra. Hun lagde ikke meget mærke til personen. Hun tænkte, da hun kom hjem, at vedkommende var slank.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet den 13. november 2025, fil 1, side 705, 3. afsnit, forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvad hun forklarede til politiet. Hun husker ikke, om hun betegnede vedkommende som spinkel.

Episoden påvirkede hende som sådan ikke.

Vidne 18 forklarede om forhold 11, at han i maj 2025 arbejdede i Virksomhed. Det gør han også i dag, og han er medejer af forretningen. Han husker sagen om den brændte

SkodaCitigo.Nårmanlejerenbilhosdem,mådengerneoverdragestilenpersonover25årmedførerret.Hanhuskerikke,hvorlænge Forurettede 3lejedebilen,elleromperioden blev forlænget. Han har sendt lejekontrakten til politiet.

Han husker ikke, om det var i lejeperioden, at bilen brændte, eller om lejeperioden da var udløbet. Han mener, at det var Forurettede 3, der havde meldt den stjålet. Det blev de ikke orienteret om, men de fandt på et tidspunkt ud af, at bilen var brændt. Bilen blev takseret, og så fik de erstatning for den. De har ikke selv set bilen, idet den blev kørt direkte til taksering på et værksted. Han husker ikke, om taksatoren havde anført noget om, hvorfor den var brændt. Det har han heller ikke hørt noget om fra politiet eller brandvæsenet. Forurettede 3 har ikke betalt selvrisikoen på bilen. Kravet er sendt til inkasso.

Når man lejer en bil hos dem, underskriver man en kontrakt, viser gyldigt kørekort og får bilen udleveret. Der er en selvrisiko på 5.800 kr. ved totalskade. Det kan godt være, at beløbet er 5.820 kr.”

-o0o-

Der er under hovedforhandlingen blandt andet forevist uddrag af videoover-vågning og dokumenteret fra DNA-erklæringer og teleoplysninger.

Personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen, herunder

ved Retten i Helsingørs dom af 20. december 2018 med en fællesstraf af

fængsel i 5 måneder, der blev gjort betinget, og en bøde på 25.500 kr. for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 124, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 291, stk. 1, jf. § 61, stk. 1 og 2.

side 56

vedRetten i Koldings dom af 1. maj 2019 med fængsel i 9 måneder, hvoraf 4 måneder skulle afsones, mens resten af straffen blev gjort betinget, for overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, § 244, stk. 1, § 266 og § 291, stk. 2.

vedØstre Landsrets ankedom af 17. januar 2020 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 244.

vedRetten i Koldings dom af 15. juli 2021 med fængsel i 1 år og en bøde på 3.500 kr. for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 119, stk. 1, § 290 a, stk. 1, jf. § 23, § 293 a, § 276, jf. § 285, stk. 1, § 279 a, stk. 1 og § 291, stk. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, jf. til dels straffelovens § 89. Fællesstraf med den betingede del af dommen af 1. maj 2019.

vedRetten i Koldings dom af 8. november 2023 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 291, stk. 2, jf. stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1. Tiltalte blev løsladt den 4. marts 2025.

vedRingerike, Asker og Bærum Tingretts (Norge) dom af 3. december 2024 med fængsel i 7 måneder og en bøde på 10.000 norske kroner for kørsel under indflydelse af narkotika eller alkohol og kørsel uden førerret eller kørsel i frakendelsestiden. Tiltalte blev løsladt den 3. december 2024.

vedRetten i Helsingørs dom af 4. november 2025 med fængsel i 5 måneder og en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 121 og § 252, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

vedRetten i Helsingørs dom af 20. november 2025 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet siden den 30. maj 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

”Kendelse:

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1, 3, 9 og 10

Påbaggrund af bevisførelsen, herunder navnlig

vidneforklaringerne afgivet i relation til forholdene samt forevist videoovervågning, er det bevist, at der er sket fire røverier som anført i anklageskriftet, idet det i forhold 1 dog ikke er bevist, at

side 57

gerningsmanden truede medarbejderen Vidne 2 til at udlevere en nøgle til kasseapparatet, hvilken nøgle det i stedet må lægges til grund lå i et cigaretskab, som såvel Vidne 1 som Vidne 2 har forklaret, at de gjorde gerningsmanden opmærksom på. Det er videre ikke bevist, at forhold 10 skulle være begået i forening med en Person 1, hvilken person der ikke har været nogen bevisførelse om, bortset fra at tiltalte er spurgt, om han kender den pågældende.

De fire røverier er sket over en periode på otte dage mod samme kæde af forretninger i et nærmere geografisk afgrænset område på Sjælland.

Røverierne er videre begået med den samme fremgangsmåde, nemlig at en maskeret mand bevæbnet med en større kniv i højre hånd forholdsvis roligt bevæger sig direkte fra indgangspartiet i forretningen hen til kassen, rækker kniven frem og ind over kasselinjen mod kassemedarbejderen og truer sig til indhold i kassen ved at læne sig frem og selv gribe ud efter dette, hvorefter han forlader butikken.

På baggrund af vidnernes beskrivelse af gerningsmanden og den foreviste videoovervågning kan det videre lægges til grund, at gerningsmanden i alle forholdene har samme højde, statur og er af afrikansk udseende, og at vedkommende talte dansk. Det ses på videoovervågningerne fra og uden for forretningerne videre, at gerningsmanden i alle fire tilfælde har den samme haltende gang.

Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at gerningsmanden i de fire forhold er den samme.

Politiet har ved to forskellige lejligheder efter anholdelsen af tiltalte filmet tiltaltes gang uden hans viden. Her kan man se, at tiltalte omkring månedsskiftet maj/juni 2025 havde en haltende gang, som fremstår på samme måde som den haltende gang, der fremgår af ovennævnte videoovervågninger fra og uden for Rema1000-forretningerne. Tiltaltes udseende i øvrigt stemmer også overens med beskrivelsen af gerningsmanden, ligesom tiltalte taler dansk.

Det fremgår af den indhentede videoovervågning i forhold 9 videre, at der i tidsmæssig forbindelse til røveriet ses en Skoda Citigo i lys farve med fire døre og skriften ”Virksomhed” hen ad siden, ligesom Vidne 17 har forklaret, at hun umiddelbart efter røveriet hørte en bil, som kørte stærkt op ad vejen med hjulspind, og hendes beskrivelse af denne bil matcher den samme bil, som fremgår af videoovervågningen. Den indhentede videoovervågning fra forhold 10 viser videre, at en Skoda Citigo med Reg. nr. og med teksten ”Virksomhed” var til stede i forbindelse med røveriet, idet

side 58

en person, der ikke er identisk med gerningsmanden, ventede ved bilen, mens røveriet blev begået, ligesom man kan se, at gerningsmanden steg ud af bilen før røveriet og steg ind i den efter røveriet. Det kan ud fra bevisførelsen, herunder det, som er anført nedenfor vedrørende forhold 8, lægges til grund, at tiltalte i den periode, hvor røverierne i forhold 9 og 10 blev begået, havde brugsstjålet Forurettede 3's lejede bil, som netop var en Skoda Citigo med Reg. nr., som hun havde lejet fra Virksomhed.

Vedrørende sagens forhold 9 fremgår videre af en retsgenetisk erklæring, at det DNA, som politiet sikrede fra kasseapparatet, er beregnet til at være 59 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte DNA stammer fra tiltalte.

Vedrørende sagens forhold 1 har Vidne 8 forklaret, at han på tiltaltes øjne kunne genkende tiltalte som gerningsmanden. Endelig fremgår det af de indhentede masteoplysninger vedrørende Tlf nr. 1, som tiltalte har bekræftet at have brugt i perioden, at telefonen omkring gerningstidspunkterne har været i områderne, hvor røverierne er begået i forholdene 3, 9 og 10.

På baggrund af ovenstående, og efter bevisførelsen i øvrigt, er det bevist, at tiltalte er gerningsmanden i forhold 1, 3, 9 og 10. Det kan under de ovennævnte omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at de indhentede masteoplysninger vedrørende Tlf nr. 1 indikerer, at telefonen ikke befandt sig i By 1, da røveriet i forhold 1 fandt sted.

Tiltalte er herefter i forhold 1, 3, 9 og 10 skyldig i røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, med de begrænsninger, der er anført ovenfor omkring forholdene 1 og 10, herunder at tiltalte i forhold 10 frifindes for at have begået forholdet i forening med Person 1.

Forhold 2 og 12 samt 13

Både tiltalte og Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte besøgte hende den 5. maj 2025 om aftenen, hvor de havde aftalt at have seksuelt samkvem mod betaling, idet Forurettede 1 havde en annonce herom på hjemmesiden Annoncelight. Forurettede 1 har i tillæg hertil forklaret, at tiltalte indfandt sig på ny på hendes adresse den 12. maj 2025, hvilket tiltalte har benægtet.

Om den 5. maj 2025 har tiltalte videre forklaret, at Forurettede 1 ikke var hans type, hvorfor han forlod hende

side 59

kort tid efter, at han var kommet. Tiltaltes forklaring herom fremstod konstrueret til lejligheden og ikke troværdig, og den synes svært forenelig med den omstændighed, at der hos Forurettede 1 blev efterladt en trøje samt fundet en ”mixerske” , som begge indeholder DNA, som er beregnet til at være 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte DNA stammer fra tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte DNA stammer fra tiltalte.

Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte opholdt sig i hendes lejlighed i flere timer den 5.-6. maj 2025, at hun og tiltalte havde sex den pågældende aften, hvorefter han ændrede karakter, og at hun blev truet og berøvet af tiltalte. Hun har videre forklaret, at tiltalte en uges tid efter kom tilbage igen, hvor hun fik frataget penge og blev truet af ham.

Forurettede 1's forklaring var overordnet set sammenhængende og til dels detaljeret, idet den dog fremstod påvirket af den tid, der var gået, og af at hun på nogle punkter ikke kunne skelne de to episoder fra hinanden. Hendes forklaring var uden overdrivelser, og hun gav udtryk for tvivl, hvor hun havde sådan.

Retten finder, at hendes forklaring fremstod troværdig, og den lægges overordnet til grund ved bedømmelsen af forholdene 2 og 12 samt 13.

Efter forklaringen fra Forurettede 1 lægges således til grund som bevist, at tiltalte og Forurettede 1 havde aftalt en pris for de seksuelle ydelser, men at tiltalte ikke betalte, da de havde haft seksuelt samkvem. Tiltalte er derfor skyldig i bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 285, stk. 1, idet tiltalte fremkaldte, bestyrkede eller udnyttede den vildfarelse hos Forurettede 1, at han ville betale som aftalt, idet han gentagne gange sagde til hende, at hun skulle stole på ham.

Efter Forurettede 1's forklaring lægges det videre til grund som bevist, at hun blev skubbet ned på sengen og grebet om halsen med en hånd, og at tiltalte havde en hånd i inderlommen som for at markere en pistol. Der henstår efter Forurettede 1's forklaring imidlertid en sådan usikkerhed om, hvorvidt dette fandt sted ved det første besøg den 5.-6. maj 2025 eller ved det andet besøg den 12. maj 2025, at tiltalte frifindes for denne del af forhold 2 og 12.

Efter forklaringen fra Forurettede 1 findes det videre bevist, at tiltalte den 5.-6. maj 2025 viste hende en tatovering på sin Kropsdel, hvor der stod LTF, ligesom han også nævnte, at han var fra LTF, og forlangte, at hun betalte ham

side 60

penge, og at hun herefter gav ham 5.000 kr. Under de nævnte omstændigheder findes det bevist, at der i situationen, herunder ved tiltaltes henvisning til en kendt bandegruppering, lå en trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, hvorfor tiltalte i dette omfang er skyldig i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Det findes hverken ved Forurettede 1's forklaring eller ved sagens øvrige omstændigheder bevist, at tiltalte tillige har gjort sig skyldig i afpresning efter straffelovens § 281, nr. 1, og tiltalte frifindes derfor herfor.

Tiltalte er herefter i det beskrevne omfang skyldig i forhold 2 og 12.

Efter forklaringen fra Forurettede 1 lægges det videre til grund som bevist, at tiltalte opsøgte hende i hendes lejlighed på ny sammen med en anden mand den 12. maj 2025, idet det i den forbindelse bemærkes, at Forurettede 1 har beskrevet, at hun så tiltalte og den anden mand køre fra stedet i en bil, som passer på beskrivelsen af den Skoda Citigo, som tiltalte på det pågældende tidspunkt havde brugsstjålet, jf. det som er anført omkring forhold 8.

Det findes endvidere bevist, at tiltalte truede Forurettede 1 med, at de havde en pistol, at hun skulle give ham resten af pengene, og at hun gav tiltalte i hvert fald 5.000 kr. Tiltaltes forklaring om ikke at have været i lejligheden den 12. maj 2025 tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden.

Under de anførte omstændigheder, herunder at tiltalte uanmeldt kom tilbage og ville have flere penge efter forløbet den 5.-6. maj 2025 og truede med en pistol, finder retten, at der i situationen lå en trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, uanset om det måtte være sagt, at pistolen var ude i bilen.

Tiltalte er herefter skyldig i røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, i det nævnte omfang i forhold 13.

Forhold 4-5, 6, 7 og 14

Efter både tiltaltes og Forurettede 3's forklaringer lægges det til grund, at Forurettede 3 om aftenen den 10. maj 2025 indfandt sig på Adresse 4 som følge af en indgået aftale via Annoncelight om udførelse af seksuelle aktiviteter mod betaling. Det lægges efter tiltaltes, Forurettede 3's og Vidne 11's forklaringer til grund, at Vidne 11 hentede hende uden for huset, hvorefter hun inde i huset traf tiltalte. Det lægges efter de samme forklaringer endvidere til grund, at Forurettede 3 befandt sig i huset indtil den 11. maj 2025 om morgenen, hvorefter de tre personer sammen i

side 61

Forurettede 3's lejede bil kørte til en tankstation, hvor bilen blev tanket af Forurettede 3, mens Vidne 11 foretog indkøb i en dagligvarebutik, og at tiltalte og Vidne 11 derefter kørte Forurettede 3 hjem og kørte videre i hendes bil.

Forurettede 3 har forklaret, at hun inde i huset mødte tiltalte, som straks sagde til hende, at hun var taget til fange, tog hende i armen og førte hende hen i en sofa og sagde, at hun skulle betale ham 15.000 kr. for at få lov til at forlade stedet. Hun har videre forklaret, at tiltalte og Vidne 11 hver havde en kniv i hånden, ligesom tiltalte sagde, at hun ikke måtte lave forretninger i Bandidos’ område og flere gange i løbet af natten nævnte, at han var medlem af Bandidos og LTF. Han sagde også, at Bandidos skulle have procenter af hendes indtjening.

Hun har endvidere forklaret, at tiltalte pressede hende til på forskellig vis at afsøge mulighederne for at betale beløbet på 15.000 kr., og at hun i forlængelse af, at tiltalte havde sagt, at han ville køre hjem til hende og tjekke, om hun havde penge liggende, fortalte ham, at hun havde penge derhjemme, hvilke han hentede.

Hun har videre forklaret, at tiltalte i løbet af natten fire gange voldtog hende, idet han havde fire samlejer med hende, ligesom hun ved mindst et af tilfældene tillige udførte oralsex på tiltalte, hvilket alt sammen var uden hendes samtykke. Hun har herom forklaret, at hun følte, at hun blev nødt til at gøre, som tiltalte sagde, og at hun ikke turde gøre modstand.

Hun har også forklaret, at tiltalte flere gange i løbet af natten i længere perioder forlod adressen, og at hun ikke turde forsøge at forlade adressen, idet tiltalte havde sagt til Vidne 11, at han skulle sørge for, at hun ikke stak af, mens han var ude at køre.

Forurettede 3 har endelig forklaret, at tiltalte flere gange, mens han sad med kniven i hånden, sagde til hende, at han ville slå hende ihjel, hvis hun gik til politiet.

Forurettede 3's forklaring om det passerede inde i huset i den periode, hvor hun befandt sig der, var detaljeret og troværdig. Hendes forklaring fremstod endvidere selvoplevet og ikke overdrevet, ligesom den til dels støttes af Vidne 11's forklaring.

Tiltalte har om det passerede i den periode, hvor Forurettede 3 var i huset, forklaret, at han betalte Forurettede 3

side 62

det aftalte beløb inden sex, men at aftenen udviklede sig til en hyggeaften, i hvilken forbindelse hun med henblik på indkøb af stoffer til fælles brug frivilligt gav ham pengene tilbage og endvidere anviste ham yderligere beløb på sin bopæl med henblik på tiltaltes afhentning af pengene til samme formål, ligesom hun af egen fri vilje forblev på stedet, og at al seksuel aktivitet fandt sted med Forurettede 3's samtykke.

Tiltaltes forklaring herom fremstod konstrueret til lejligheden og afpasset efter Forurettede 3's forklaring til politiet og sagens øvrige bevisligheder, herunder masteoplysningerne og indholdet af DNA-undersøgelse af et lagen. Tiltaltes forklaring tilsidesættes herefter som utroværdig.

På baggrund af ovenstående lægges Forurettede 3's forklaring herefter overordnet til grund ved disse forholds bedømmelse.

Herefter, og under de ovenfor beskrevne omstændigheder, finder retten det bevist, at det, som skete for Forurettede 3 i løbet af aftenen og natten ikke var frivilligt, og således at hun som følge af den frygt for vold, som tiltalte ved sin adfærd og sine udtalelser havde skabt, forholdt sig passiv og i øvrigt gjorde, som tiltalte sagde.

Det er herefter bevist, at tiltalte i løbet af aftenen og natten havde fire samlejer med Forurettede 3 og i et af disse tilfælde tillige fik udført oralsex af hende, og at det alt sammen fandt sted uden hendes samtykke. Det bemærkes herved, at forudsætningen om, at der mod betaling skulle ske seksuelle forhold, hvori der ligger et implicit samtykke, bristede, da tiltalte – i stedet for at erlægge betalingen – under trusler, herunder med kniv, krævede, at Forurettede 3 skulle give ham penge og sagde, at hun var taget til fange.

Under disse omstændigheder må tiltalte have indset, at Forurettede 3 ikke samtykkede i de fire samlejer og det ene tilfælde af andet seksuelt forhold end samleje, som tiltalte havde

medhende. Forurettede 3s forklaring om tiltaltesafbrydelseafdetfjerdesamlejekanikkeføretilenandenvurdering.Herefterertiltalteidetbeskrevneomfangskyldigiovertrædelseafstraffelovens§216,stk.1,jf.tildels§225,i

forhold 4-5.

Det er endvidere bevist, at tiltalte, straks da Forurettede 3 kom ind i huset, frihedsberøvede hende, idet tiltalte sagde, at hun var taget til fange og truede hende med kniv. Det må endvidere efter hendes forklaring lægges til grund, at tiltalte bad Vidne 11

side 63

om at sørge for, at hun blev på stedet, mens han var ude at køre.

Uanset, at Forurettede 3 efter sin forklaring oplevede sig frihedsberøvet i hvert fald hele den i anklageskriftet nævnte periode, er det – sådan som tiltalen er rejst og sagen ført – alene bevist, at Forurettede 3 var frihedsberøvet af tiltalte, indtil han første gang forlod adressen i længere tid i hendes bil, hvilket efter bevisførelsen fandt sted omkring kl. 01.30.

Det findes således bevist, at Forurettede 3 var frihedsberøvet fra den 10. maj ca. kl. 22.30 til den 11. maj 2025 ca. kl. 01.30. I dette omfang findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, i forhold 4-5.

Det er endvidere efter Forurettede 3's forklaring bevist, at tiltalte sagde til hende, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun ringede til politiet, og tiltalte er i dette omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, i forhold 6.

Retten finder, at der ikke herudover er selvstændigt grundlag for at finde tiltalte skyldig i trusler omfattet af straffelovens § 266, stk. 1, hvorfor tiltalte i forhold 4-5 frifindes herfor.

Det er efter Forurettede 3's forklaring bevist, at tiltalte under henvisning til sin tilknytning til Bandidos pålagde Forurettede 3 at betale 15.000 kr. til ham, idet han angav, at hun var i Bandidos’ område. Det må videre lægges til grund, at Forurettede 3 som følge heraf fortalte tiltalte, at hun havde 2.500 kr. liggende i sin campingvogn, som han herefter hentede. På denne baggrund er tiltalte i forhold 7 og 14 i det beskrevne omfang skyldig i afpresning, jf. straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1.

Efter bevisførelsen består der en sådan usikkerhed om, hvorvidt Forurettede 3 tillige gav tiltalte 500 kr. i kontanter, mens hun var på Adresse 4, at tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.

Der er efter tiltalen og bevisførelsen i øvrigt ej heller grundlag for tillige at finde tiltalte skyldig i røveri. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Forhold 8 og 11

Efter forklaringen fra Forurettede 3, sammenholdt med at bilen som nævnt vedrørende forhold 9 og 10 blev anvendt i forbindelse med de to røverier, findes tiltalte skyldig i brugstyveri efter straffelovens § 293 a i forhold 8. Det findes dog alene bevist, at tiltalte brugsstjal bilen frem til et ukendt tidspunkt efter røveriet i forhold 10, der blev begået den 13. maj 2026 ca. kl.

side 64

18.00, og på et ukendt sted.

Om forhold 11 bemærkes det, at det efter politiets undersøgelser må lægges til grund, at den udbrændte bil er identisk med den Skoda Citigo, som Forurettede 3 havde lejet, og at det efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra vidnet politiassistent Vidne 14, er ubetænkeligt at lægge til grund, at branden var påsat. Mod tiltaltes benægtelse findes det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 11. Herefter frifindes tiltalte i dette forhold.

Forhold 15

Tiltalte har forklaret, at han var til stede i Kiosken, Adresse 8 i København på det tidspunkt, der fremgår af anklageskriftet, og det kan på baggrund af den foreviste videoovervågning lægges til grund, at tiltalte fik de ting og kontanter, som fremgår af anklageskriftet. Det er videre ubestridt, at han på et tidspunkt i forløbet havde en kniv i sin hånd.

Tiltalte har forklaret, at det ikke var et røveri, at han blot legede med kniven i sin hånd, samt at han kendte ekspedienten Vidne 5, som skyldte ham penge for en elcykel, og at de ting, han fik den pågældende dag, blev fratrukket hans økonomiske mellemværende med Vidne 5. Tiltaltes forklaring omkring forløbet i Kiosken var ikke troværdig og savnede det sandsynliges kendetegn.

Forklaringen stemmer også dårligt overens med det, som man kan se på videoovervågningen. Her ses blandt andet, at tiltalte fremtræder aggressivt, ligesom tiltalte ses hive ned i sin Udeladt. Vidne 5 har i den forbindelse forklaret, at tiltalte sagde, at der stod LTF på Kropsdel.

Vidne 5's forklaring om hændelsesforløbet fremstod troværdig, den stemmer med det, som fremgår af den foreviste videoovervågning, og den er tillige understøttet af vidneforklaringen fra Vidne 15.

Under de ovennævnte omstændigheder, herunder ved tiltaltes fremtoning, henvisning til en kendt bandegruppering samt besiddelse af en kniv, er det bevist, at der i situationen lå en trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, og at tiltalte fik udleveret eller var i stand til at borttage ting og kontanter som følge heraf. Tiltalte er i det beskrevne omfang herefter skyldig i røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Vidne 5 efter sin forklaring ikke så den nævnte kniv, idet det bemærkes, at han har forklaret,

side 65

athan forud for det forløb, der er forevist fra

videoovervågningen, af en kunde var blevet oplyst om, at tiltalte havde en kniv.

Thi bestemmes

:

Tiltalte er i forhold 1, 3, 9 og 10 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Tiltalteer i forhold 2 og 12 skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 279, jf. § 285, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1. Tiltalte er i forhold 2 og 12 ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1.

Tiltalte er i forhold 4-5 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, og § 216, stk. 1, jf. til dels § 225. Tiltalte er i forhold 4-5 ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 6 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1.

Tiltalteer i forhold 7 og 14 skyldig i overtrædelse af

straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1. Tiltalte er i forhold 7 og 14 ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte er i forhold 8 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 293 a.

Tiltalte er i forhold 11 ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 13 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte er i forhold 15 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1.”

Straffastsættelsen

Straffen, derfastsættes som en tillægsstraf til dommene af 4. og 20.

november 2025, fastsættes efter straffelovens § 123, stk. 1, § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 261, stk. 1, § 279, jf. § 285, stk. 1, § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, og § 293 a, jf. straffelovens § 89.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år og 6 måneder.

side 66

Alle voterende har lagt vægt på en samlet vurdering af sagens karakter og grovhed, tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet, det hurtige recidiv, og at straffen er fastsat som en tillægsstraf.

Erstatning og tortgodtgørelse De juridiske dommere finder, at kravet på 18.250 kr. fra Forurettede 2 ikke har en sådan klarhed, at det kan tages under påkendelse i denne straffesag. Herefter henskydes kravet til behandling i Erstatningsnævnet eller ved eventuelt civilt søgsmål.

Erstatningskravet fra Forurettede 1 findes at være tilstrækkeligt dokumenteret for så vidt angår de røvede beløb på i alt 10.000 kr. I det omfang tages kravet til følge. Kravet forrentes med procesrente fra den 17. maj 2026. Den resterende del af kravet henskydes til eventuel forfølgelse ved et civilt søgsmål.

Det krav, som Forurettede 3 har nedlagt, på 240.424,95 kr. består af erstatningskrav på 10.424,95 kr. og krav om tortgodtgørelse på 230.000 kr. De juridiske dommere finder, at Forurettede 3 skal have erstattet de 2.500kr., som tiltalte hentede hos hende. Den resterende del af erstatningskravet tages ikke under påkendelse, men henskydes til eventuel forfølgelse ved et civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Efter karakteren og antallet af voldtægter samt frihedsberøvelsen findes hun at være berettiget til en tortgodtgørelse, og denne findes passende at kunne fastsættes til 150.000 kr. Herefter skal tiltalte i alt betale 152.500 kr. til Forurettede 3. Kravet forrentes i overensstemmelse med påstanden herom med procesrente fra den 27. maj 2026.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 7 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til Forurettede 1 ved advokat Esben Roslev med procesrente fra den 17. maj 2026.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 152.500 kr. til Forurettede 3 ved advokat Cecilie Mieth med procesrente fra den 27. maj 2026.

Dommer

.

Tiltale for flere røverier efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, bedrageri efter § 279, frihedsberøvelse efter § 261, stk. 1, voldtægt efter § 216, stk. 1, til dels jf. § 225 og trusler om vold efter § 123, stk. 1
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10892