BRByretterne

SS-188/2026-RAN

OL-2026-BYR-00151

Endelig
Dato
08-06-2026
Sagsemne
Tiltale for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og tjenestemisbrug. Påstand om bl.a. frakendelse af retten til at udøve virksomhed som social- og sundhedshjælper, udvisning og erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. juni 2026

Rettens nr. 5-188/2026 Politiets nr. 4200-72345-00006-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1 1975

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. februar 2026.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1, jf. stk. 2 og § 150 – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdigheds-krænkelse og tjenestemisbrug – ved den 28. juni 2025 ca. kl. 02.00 på Adresse 1 i By 1, at have udsat Forurettede 1 for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse samt begået tjenestemisbrug, idet tiltalte under udførslen af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, indfandt sig på adressen, hvor Forurettede 1, født den Dato 2 1962 og som er delvis lam og har brug for personlig pleje blandt andet i form af bleskift, bor, idet tiltalte uden Forurettede 1's samtykke tvang hende til at gøre, tåle eller undlade noget, idet tiltalte indførte flere fingre i hendes skede, ligesom tiltalte uden at det var plejemæssigt begrundet smurte hendes underliv med creme, ligesom tiltalte udtalte: ”nå skal vi have sex nu” eller lignende, alt hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed.

2. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225 og § 150 – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og tjenestemisbrug – ved den 1. juli 2025 ca. kl. 03.00 på Plejecenter 1 beliggende Adresse 2 i By 2, at have udsat Forurettede 2 for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt begået tjenestemisbrug, idet tiltalte under udførslen af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, indfandt sig på beboeren Forurettede 2's, født den Dato 3 1951 og som er delvis lam og har brug for personlig pleje blandt andet i form af bleskift, værelse, idet tiltalte uden Forurettede 2's samtykke tvang hende til at gøre, tåle eller

Std 75284

side 2

undlade noget, idet tiltalte indførte en finger i hendes skede.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som social- og sundhedshjælper, samt frakendes retten til erhvervsmæssigt og privat at beskæftige sig med virksomhed, der indebærer pleje- eller behandlingsfunktioner på såvel offentlige som private institutioner, i private hjem og lignende, og at rettighedsfrakendelsen sker indtil videre i medfør af straffelovens § 79, stk. 3.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, jf. til dels dagældende § 22, nr. 2 og nr. 6, med et af retten fastsat indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 4.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Bistandsadvokat Kim Stengård har på vegne af Forurettede 1 nedlagt påstand om erstatning på 81.880 kr. for svie og smerteog udgift til lægeerklæring, og påstand om tortgodtgørelse med 50.000 kr.

Forurettede 1 har taget forbehold for at fremsætte yderligere krav om erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Bistandsadvokat Dorthe Østerby har på vegne af boet efter Forurettede 2 nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 15.000 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Der er foretaget dokumentation af afhøringsrapport af 10. juli og 16. oktober 2025 af Forurettede 2. Dokumentationen er sket for lukkede dø-re.

Tiltalte har forklaret, at han havde arbejdet som social- og sund-hedshjælper siden 2018 via vikarbureauer. Han har været hos de to kvinder, der er nævnt i anklageskriftet. Han havde forskellige arbejdsopgaver. Der var

side 3

nogen, der skulle have medicin eller hjælp til toiletbesøg. Hans opgaver var meget forskellige. Han skiftede arbejdssteder fra gang til gang. Når han mød-te ind, fik han en arbejdsplan, hvor der stod, hvad han skulle. Der kunne også være kollegaer, som fortalte om de opgaver, han skulle udføre.

Om forhold 1 har han forklaret, at han skulle skifte Forurettede 1's ble og tage hendes strømper af. Det var forskelligt, hvor lang tid et besøg tog. Når man som vikar kom til en borger første gang, tog besøget lidt længere tid, da man lige skulle præsentere sig. Der var generelt sat 15-20 minutter af til hver borger. Han har været hos Forurettede 1 to gange. Første gang var midt om natten, omkring kl. 02.00.

Hun var vågen, da han kom. Der var en god kemi mellem dem. Hun var en sød og smilende kvinde, og hun bød ham velkommen. Der er mange, som ikke er så glade, når der kommer en vikar, eller hvis det er en udlænding. Han fortalte hende, at han hed Tiltalte, at han var vikar, at han kom fra Afghanistan, og at han boede i Aarhus. Hun spurgte ind til, om han hele tiden kørte som nattevagt. Hun lå i sengen, da han kom.

Kollegaerne havde ikke fortalt, at hun var lam. Han kunne se, at der stod en kørestol. Kollegaerne havde sagt, at han skulle tjekke hendes ble. De fortalte, at hun kunne finde på at bede om mange ting. De fortalte også, at hun var misbruger. Det kunne være misbrug af alkohol, men det kunne også være andet.

Han tjekkede bleen, som var våd. Han gik ud på badeværelset og tog en skål og en skumklud, så han kunne vaske hende. Det foregik i hendes seng. Han vaskede hende grundigt. Da han havde tørret hende, sagde han til hende, at hun var rød i lysken, og han tilbød, at han kunne smøre hende med creme. Hun havde tøj på overkroppen. Han kan ikke huske, om hun havde bukser eller andet på underkroppen. Hun havde dyne på.

I nogle tilfælde tog borgeren selv dynen af. Hvis borgeren havde bukser på, trak han bukserne ned, så han kunne tjekke, om bleen var våd. Forurettede 1's ble var våd. Han vaskede hende med en skumklud. Der var ingen afføring. Der var hele tiden en skumklud imellem hans hånd og hendes skede. Han havde ikke på noget tidspunkt en eller flere fingre oppe i hende skede. Der stod ikke i vejledningen, at hun skulle smøres.

Hun var rød i lysken i en trekant rundt om skridtet. Han spurgte, om hun ville smøres. Han kan ikke huske hendes svar. Han spurgte, om hun havde noget creme, og hun pegede hen, hvor cremen var. Det var en almindelig bodylotion. Han tror ikke, at der var noget galt i at smøre rødme med bodylotion. Hvis der var tale om svamp, skulle de smøre med en special creme. Hun faldt i søvn, imens han smurte hende.

Han har ikke smurt hendes kønslæber. Han smurte på begge sider af hendes kønslæber. Han har absolut ikke på noget tidspunkt haft sine fingre oppe i hende. Da han havde smurt hende, lukkede han bleen. Han vidste ikke, at der lå en lille hund under dynen. Hunden bed ham i fingeren. Han vaskede sine fingre og pakkede dem ind i noget papir. Han gav hende dyne på.

Han var hos Forurettede 1 i omkring 20 minutter. Der blev ikke sagt noget upassende imellem dem. Han har ikke sagt noget i sjov. Han kunne ikke finde på at spørge borgere, om de skulle være kærester. Han kunne godt finde på

side 4

at sige, at de så unge, smilende og søde ud. Han har ikke spurgt, om de skulle have sex – det er upassende.

Han var hos Forurettede 1 igen natten efter, hvor han havde samme opgave med at skifte hendes ble. Det foregik på samme måde. Hun blev også denne gang smurt med creme. Han viste hende, at hendes hund havde bidt ham dagen før, og de talte om det. Han havde også klaget til personalet over det. Han havde ingen fingre oppe i hende, og han spurgte hende ikke, om de skulle have sex.

Han kan ikke forklare, hvorfor hun har sagt, at han har gjort som anført i anklageskriftet. Han tænker, at det er for at beskytte sin hund, eller på baggrund af en stor sag om voldtægt i Aarhus, der kørte på det tidspunkt. Det var en social- og sundhedshjælper med indvandrerbaggrund, der var tiltalt.

Tiltalte har forklaret om forhold 2, at hans arbejde bestod i at sidde vagt udenfor Forurettede 2's dør. Hun kaldte nogle gange i løbet af natten. Han hjalp hende på toilettet to gange, hvor hun tissede, og han tørrede hende. Tredje gang hun kaldte, havde hun tisset i sengen. Han skiftede hendes dyne, pude, sengetøj, tøj og ble, og han vaskede hende. Det tog rigtig lang tid at vaske hende.

Hun bad selv om at blive vasket. Der var hele tiden en svamp imellem hans hånd og hendes krop. Hun skulle ikke smøres. Han har ikke haft fingre oppe i hende. Han brugte sæbe til at vaske hende. Sæben skummede rigtig meget. Han vaskede hende til sidst af med en våd skumklud. Det tog lang tid at vaske sæben af. Hun sagde ”skynd dig” på en anderledes måde.

På vikarbureauet fortalte de, at der var kommet en tung klage over ham. De fortalte ikke, hvad der var blevet klaget over. Han blev opsagt. Han gjorde ikke noget ved det, da han havde et andet fast arbejde. Han var ansat ved flere vikarbureauer. Han kontaktede dem ikke for at finde ud af, hvad der var op og ned. Han kontaktede heller ikke politiet.

Han har ikke seksuelle præferencer for ældre. Under ransagningen fandt politiet en computer, der tilhørte ham. På daværende tidspunkt boede han sammen med en sygeplejerske, som hed Person. Foreholdt fil2, side 271, har han forklaret, at han ikke har søgt på de 52 hjemmesider, der viser sex med ældre kvinder op mod 90 år. Han har søgt på porno med kvinder på sin egen alder.

Han kender ikke til hjemmesiderne anført på side 272. Han søger porno på russisk. Ved søgningerne kommer der mange sider frem. Han klikker på hjemmesider, som passeer til ham. Hjemmesiderne indeholder masser af virus, og når han trykker på en side, kan den åbne ti andre sider. Han har ikke været inde på siderne anført som Record 11-12 og 13-14.

Søgningerne under record 15-16, 20-21, 23, 40 og 41-42 siger ham ikke noget. Dem, han boede sammen med, brugte også hans computer og iPad. Han har måske set porno med ældre mennesker én gang, men det er ikke noget, som han bevidst har søgt på.

Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han ejer huset, han bor i. Han lejer en del af huset ud til en ung mand på 19 år, en mand på 34 år og en kvinde. Han har en god kammerat, som kommer i hans hus. Der er en

side 5

nøgleboks på huset, så hans kammerater kan komme ind, hvis de har lyst. Hans børn kommer der efter aftale med ham. Han har arbejdet som social- og sundhedshjælper i 9-10 år. Han blev uddannet i 2017. Han var tilknyttet fire vikarbureauer og var fastansat ved Vikarbureau. Han vil tro, at han igennem tiden har haft omkring 15.000-20.000 plejeopgaver. Han har kørt rundt i hele landet, og han har været fastansat flere steder. Han stoppede med at være fastansat, fordi det var 12-timers nattevagter, hvor han ikke var så aktiv. Han havde brug for mere aktivitet. Derfor sagde han op. Han er ikke blevet fyret nogen steder.

Han havde en Mac-computer, en stor iPad og en anden telefon med simkort. Telefonen med simkort blev brugt til at dele internet fra, og den lå fast ved sofaen. På bordet lå hans computer og iPad. Han havde sit eget værelse. Det var sjældent, at hans lejere og han så hinanden, da de var på arbejde, når han kom hjem fra nattevagt. De havde fælles køkken.

Hans computer var sat op med flere konti. De forskellige konti var sat op til dem, der boede i huset, eller til hans kammerat, som brugte en masse tid hos ham. Hans kammerat talte også russisk. Koden til alle enheder stod under nøgleboksen. Koden til hans MacBook stod på væggen. Det er rigtigt, at tre af de tilknyttede betalingskort på MacBooken var hans kort.

Han ved ikke, hvem den fjerde, der havde tilknyttet et betalingskort, var. Det var måske Person. Han tror, at Pornhup er en hjemmeside. Han anvendte mest Pornhup, da der ikke var reklamer eller virus. Enhederne var synkroniseret, så hvis man havde søgt på noget på en enhed, kom det også frem på de andre enheder. Alle fire enheder var synkroniseret. De andre lejere havde en privat telefon.

Han ved ikke, om deres telefoner var synkroniseret. Hans lejere brugte enhederne, fordi det var mere behageligt at kigge på frem for en lille telefon. Koster 1 er hans private telefon. Det er en Redmi 14k, som er en kinesisk telefon med 256gb. Der er ikke sat en særlig hukommelse ind i telefonen. Han kan maksimalt have 2.500 – 3.000 billeder på telefonen.

Den kan ikke indeholde så meget, da hans børn også optager videoer med telefonen. Uanset synkroniseringen kan den ikke indeholde 15.000 billeder. Hans børn på 9 og 10 år spiller også Roblox på den.

Han ved ikke, om borgene selv kunne mærke, om bleen var våd. Hans opgave bestod i at tjekke bleen. Der var mange, som sagde, at der ikke var noget i bleen, men at han godt måtte tjekke det. Forurettede 2 gik selv på toilet. Han tjekkede Forurettede 1's ble.

Vedrørende forhold 1 har han forklaret, at der lå en lille hund mellem Forurettede 1's ben og hofte. Han så ikke hunden, da han skiftede hendes ble. Da han ville give hende dynen på, bed hunden ham i højre langfinger. Han ville vække hende for at fortælle, at hunden havde bidt ham, men hun sov. Han konfronterede hende med det næste dag. Han sagde, at hun skulle sige, at der var en hund. Hun grinte af det. Hun pressede på en flaske, så hunden blev bange og sprang ned fra sengen. Han fortalte personalet, at han var blevet bidt.

side 6

Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at hans opgave var at være hos Forurettede 2, og hvis hun kaldte, skulle han hurtigt reagere og hjælpe hende. Den 1. juli 2025 var han også inde ved Forurettede 2's nabo, som han hjalp med at blive skiftet, fordi hun tre gange kaldte, uden at nogen reagerede.

Forurettede 1 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun fik en blodprop i 2007, hvilket har forårsaget, at hun i dag er halvsidig lam. Hun får hver dag mange besøg af hjemmeplejen. De kommer om morgenen og tager hende op og sætter hende over på en bækkenstol. Hun kører selv ud og bli-ver vasket og tager tøj på. Hun har et nødkald, som hun kan anvende. Hun har fast besøg, da hun er blebruger. Hjemmehjælpen kan selv komme ind. Hun skal have skiftet ble om natten, hvis den er våd.

Den 28. juni 2025 kom tiltalte ind ad døren og sagde: ”Du har et flot smil. Skal vi være kærester” . Hun svarede: ”Det skal du ikke regne med” . Hun tænkte, at det var uskyldigt nok. Han skulle skifte ble på hende. Han sagde, at hun var rød, og at han ville smøre hende. Han tog noget almindelig bodylotion, som han smurte hende med, og han stak sine fingre op i hende.

Hun sagde: ”Kan du komme ud af min butik og bad ham om at gå og låse døren efter sig. Hun kunne ikke se, hvad han gjorde, men hun kunne mærke det. Han sagde, at hun bare kunne ringe, hvis hun havde brug for hjælp, hvortil hun svarede: ”Det skal du ikke regne med” . Han kom igen den næste nat. Det første han sagde var: ”Skal vi så have sex” .

Han fik ikke lov til at pleje hende, og hun ville ikke have ham i nærheden af sig.

Den første gang kom han ved 2-tiden om natten. Hun var vågen og lå og så fjernsyn. Han tog hendes dyne væk og skiftede hendes ble. Der var ikke andre plejere, der havde sagt, at hun var rød, og hun var på det tidspunkt aldrig før blevet smurt i skridtet. Han sagde, at hun var rød forneden, så han ville smøre hende. Han spurgte ikke, om han måtte smøre hende.

Han smurte hende med en almindelig billig First Price bodylotion. Der var ikke andre, der smurte hende i skridtet dagene efter. Da han havde smurt hende, stak han mere end en finger op i hendes skede. Hun kan ikke have misforstået det. Hun er helt sikker på, at han havde fingre oppe i hende. Det føltes som om, at han havde fingrene ret langt oppe, og at der var mere end en finger.

Hun har en hund, som ligger i hendes seng. Hunden lå i sengen, da det skete. Hunden gjorde ikke noget. Inden hun havde nået at ringe til en leder, fik hun et opkald af lederen. Lederen fortalte, at hun havde fået en klage fra nattevagten, som skulle være blevet bidt af hendes hund. Hun ringede til lederne for dag- og natholdet om mandagen. Hun fortalte lederne, hvad der var sket. Lederne beklagede det.

Hun har talt med sin familie og venner om det, og hendes datter Vidne 2 hjalp hende med at anmelde det til politiet. Lederen for dagholdet hedder Vidne 1, og lederen for natholdet hedder Vidne 6. Hun talte med lederne, inden de ringede til politiet. Hun har i dag angst for, hvem der kommer ind ad hendes dør om natten.

Adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at hun kun får et besøg om natten,

side 7

hvor hun får hjælp til at tage strømperne af og får tjekket bleen. Hun siger som regel selv, hvis bleen er våd. Hun tror, at hun sagde til tiltalte, at bleen var meget våd. Hun blev ikke vasket. Hun blev bare smurt. Hun kan ikke huske, om de snakkede, mens han skiftede hende. Han spurgte ikke, om hun ville smøres. Hun pegede ikke på den creme, han skulle bruge. Han fandt selv cremen, som stod oppe på kommoden.

Han sagde, at hun var rød, og at han gerne ville smøre hende, hvilket hun ikke sagde noget til. Da han kom igen næste dag, spurgte han, om de skulle have sex, og om han skulle tjekke hendes ble. Hun sagde, at han ikke skulle komme i nærheden af hende. Han var der i højst fem minutter. Hun sagde, at han gerne måtte gå. Det kan godt være, at han var der i mindre end fem minutter. De talte ikke om hendes hund.

Hunden har aldrig bidt nogen, og der har aldrig været klager over hendes hund. Hunden er nogle gange i sengen og andre gange ikke. Hun har en vandflaske, som hun trykker på. Når hun gør det, ved hunden, at den skal gå ned. Hun fortæller ikke, at hun har en hund, når der kommer nogen. Hun har aldrig før haft besøg af en vikar.

Da lederen ringede og fortalte, at en nattevagt var blevet bidt af hendes hund, svarede hun: ”Nå, det var ham, der ville have sex med mig” , hvilket lederen ikke troede på. Der har ikke været mere snak om hundebiddet.

Adspurgt af bistandsadvokaten har hun forklaret, at hun stadig har de gener, som lægen har beskrevet i lægeerklæringen. Hun er meget psykisk påvirket af episoden, og hun skal starte op med psykologbehandling.

Vidne 1 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun er dis-triktsleder for Hjemmeplejen Afdeling 1 i Kommune. Hun er uddannet so-cial- og sundhedsassistent og har været i faget i 32 år. Der er tilknyttet time-lønnede afløser, som oftest er unge studerende. Det er mange år siden, at de har anvendt vikar. Nattevagten møder centralt ind i By 3 midtby og kører derfra ud i hele Kommune. Nattevagten har deres egen leder. Hun taler nogle gange med borgere, hvis tingene spidser til. Det kan være om bå-de stort og småt. Hun kendte Forurettede 1 før episoden, og de havde talt sammen forinden.

Dagvagten, der havde været hos Forurettede 1, fortalte, at Forurettede 1 havde følt sig seksuelt krænket. Hun fik det at vide ad omveje. De aftalte med nattevagten, at der skulle tales med Forurettede 1, om der var taget hånd om det, og om politiet var blevet involveret. Forurettede 1 ringede næste dag og fortalte, at hun havde følt sig seksuelt krænket af nattevagten. Hun fortalte ikke i detaljer, hvad der var sket.

Der var tale om, at der i forbindelse med vask forneden var blevet stukket to fingre op i skeden på hende. Hun kontaktede efter aftale med Forurettede 1 lederen af natholdet, som skulle kontakte Forurettede 1. De opfordrede Forurettede 1 til at kontakte politiet og eventuelt egen læge i forhold til psykolog behandling, hvis der var behov for det. Hun husker ikke, om Forurettede 1 oplyste, at der var sket andet.

Foreholdt fil2, side 129, andet afsnit, 4.-6. linje, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun til politiet har forklaret, at Forurettede 1 havde sagt, at hun

side 8

ville klage over nattevagten, at hun var rigtig ked af det, og at hun havde fortalt, at nattevagten havde forulempet hende om natten og spurgt, om hun ville have sex med ham.

De har et sagssystem, der hedder Cura. Foreholdt fil2, side 80, har hun forklaret, at det er et journalnotat, der er lavet i deres sagssystem. Det er et notat, som lederen fra natholdet, Vidne 6, har lavet.

Adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at Forurettede 1 i dag har behov for samme pasning, som hun havde forinden episoden. Samtalen med Forurettede 1 startede med, at hun havde haft en træls oplevelse og følte sig krænket af nattevagten. Forurettede 1 fortalte senere under samtalen, hvad der var sket. Hun fortalte, at han ville have sex med hende og havde fingre oppe i hende.

Foreholdt fil2, side 78, har hun forklaret, at personalet får kørelister over de borger, som de skal ud til. Den ansatte kan klikke sig ind på borgeren og læse, hvad borgeren skal have hjælp til.

Der har været udfordringer med Forurettede 1's hund. Der er retningslinjer om, at husdyr ikke må være i nærheden af de ansatte. Det kunne være svært at få hendes hund væk. Hvis hunden var oppe i sengen, når de skulle smøre Forurettede 1's ben eller ryg, undlod de dette. Det var Forurettede 1 også bekendt med. Det er noget, som de flere gange har påtalt overfor Forurettede 1. Hunden går oftest væk ved de faste medarbejder, men den kan finde på at hopper op i sengen og gø. Den skal ikke være der, hvor medarbejderne skal arbejde.

Vidne 2 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun blev be-kendt med episoden, da hendes mor ringede til hende under en ferie og sag-de, at der var noget hun skulle fortælle, når de kom hjem. Hun kunne høre på sin mors stemme, at det var alvorligt. Hun spurgte ind til det, med hendes mor sagde, at hun ikke ville ødelægge deres ferie. Hun bad sin mor fortælle, hvad der var sket.

Hun fortalte, at hun havde haft besøg af en vikar, som havde været hos hende om natten. Hun skulle have tjekket, om hun lå godt. Hun er ikke bekendt med, om hendes mor skulle have andet pleje. Hendes mor fortalte, at hendes ble skulle skiftes. Vikaren var kommet ind og havde sagt, at hun havde nogle smukke øjne og havde spurgt, om de skulle være kærester.

Han havde skiftet hendes ble og havde i den forbindelse sagt, at hun var rød. Hendes mor plejede ikke at skulle smøres. Hun havde ikke an-læg til udslet eller til at blive rød. Nattevagten havde fundet en almindelig creme på hendes mors kommode, som han smurte hende i skridtet med, og der var i den forbindelse kommet fingre op skridtet på hendes mor.

Hun havde telefonisk kontakt til sin mor, som ikke ønskede, at de kom hjem fra sommerferien. Hun guidede sin mor i forhold til, hvem hun kunne kontakte, så det kunne blive stoppet. Hun var kommet hjem fra ferien, da det blev anmeldt til politiet. Hun sad ved sin mor, da det blev anmeldt.

side 9

Adspurgt af forsvarer har hun forklaret, at hun ikke kan huske, hvor lang tid der gik, inden forholdet blev anmeldt til politiet. Hendes mor fortalte alt, hvad der var sket over de to nætter. Hun ved ikke, om hendes mor vidste, at det var den samme nattevagt, som skulle komme næste dag. Hendes mor ringede til hende et par dage efter den sidste episode.

Vidne 3 har som vidne om forhold 2 forklaret, at hun er ansat på Plejecenter 1 som social-og sundhedshjælper. Hun kendte Forurettede 2. Da hun mødte ind om morgenen, sad hun ved siden af Forurettede 2, som var ved at spise sin morgenmad. Forurettede 2 fortalte om nattevagten, og hvad han havde gjort ved hende.

Forurettede 2 fortalte, at hun skulle have en ny ble, og i den forbindelse stak han fingrene op i hende bagi. Hun antog, at Forurettede 2 mente numsen. Hun gik til sin leder, Vidne 5 og fortalte ham, at hun havde en bekym-ring. Hun gik videre med det, fordi hun ikke syntes, det var i orden, hvad nattevagten havde gjort. Forurettede 2 vidste mange ting og fortalte mange ting, men hun havde aldrig sagt sådan noget før.

Hun mener, at Vidne 5 anmeldte det. Hun vurderede, at det var troværdigt, hvad Forurettede 2 havde fortalt hende.

Vidne 4 har som vidne om forhold 2 forklaret, at hendes mor var kommet til Plejecenter 1 kort forinden episoden. Hun var kom-met fra Plejecenter 2. Hendes mor havde det godt, da hun flyttede ind på Plejecenter 1. Inden hun kom på Plejecenter 2, var hun halv-sidig lammet og kunne ikke gå. Hendes mor råbte og lavede nogle ting, som hun ikke kunne kontrollere.

Hun havde i sommeren 2024 haft en blodprop i hjernen, som skulle fjernes. Hun fik i den forbindelse en hjerneblødning. Hen-des mor fik hjælp til personlig pleje og til at få noget at spise. Hun skulle ha-ve hjælp til bad, toiletbesøg, bleskift og til at børste tænder. Hun havde en kørestol og kunne køre lidt rundt ved at bruge det ene ben og den ene hånd.

Da hun kom på besøg hos sin mor om eftermiddagen, fortalte hendes mor, at hun havde været udsat for noget træls. Hun fortalte, at hun skulle i bad om aftenen, hvor vedkommende havde vasket hende og stukket fingre op i hende. Når hendes mor sagde ”op i hende” , tænker hun, at det var op i hendes skede. Hendes mor var meget rolig, da hun fortalte det. Hun var ikke en person, som talte om sine følelser.

Hendes mor sagde, at hun fortalte det, så andre ikke skulle opleve det samme. Hun havde råbt ad plejeren, hvad fanden han havde gang i, hvorefter han stoppede med det samme. Hun stolede fuldt på det, hendes mor fortalte. Hendes mor havde også fortalte det tilmorgenvagten. Hun ved ikke, hvor meget hun havde fortalt til morgenvagten. Det var det første, hendes mor fortalte hende, da hun kom på besøg.

Hun fortalte, at plejeren havde brugt rigtig meget sæbe, da han vaskede hende, og han havde rørt hende, som hendes mand aldrig havde rørt hende. Hun prøvede at tale med sin mor om det, og hun blev tilbudt psykologhjælp, men hun ville ikke snakke om det. Da hun var blevet afhørt af politiet, sagde hendes mor, at hun ikke ville snakke om det mere.

Adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at hun tror, at hendes mor efterfølgende havde det okay. Hendes mor stolede på, at de ville gøre noget

side 10

ved det, så andre ikke skulle opleve det, som hun havde været udsat for.

Vidne 5 har som vidne om forhold 2 forklaret, at han var an-svarshavende for Plejecenter 1 den 1. juli 2025. Forurettede 2 var en beboer, som han kendte. Hun havde været på Plejecenter 1 i en lille måneds tid. Hun havde nogle specielle behov som følge af en hjernes-kade. Hun havde fast vagt. Hun skulle have hjælp til alt fra personlige pleje og til at få noget at drikke.

Hun havde fast vagt, fordi hun var bange for at være alene. Hun fik angst og råbte, når hun var alene. Hvis hun sov, sad vag-ten ude på gangen med døren åben, så vagten kunne høre, hvis hun kaldte. Hvis hun var vågen, sad vagten inde hos hende og snakkede med hende.

Vedrørende episoden den 1. juli 2025 har han fået oplyst, at nattevagten skulle hjælpe Forurettede 2 med nedre hygiejne. Nattevagten blev ved og ved med at vaske hende i lang tid. Han fik at vide, at Forurettede 2 havde været på toilet og havde brug for hjælp i forbindelse med, at hun havde haft afføring. Han kan ikke huske, om plejen fandt sted i forbindelse med toiletbesøget eller i sengen.

Han fik at vide, at nattevagten havde brugt lang tid på at vaske hende forneden, og Forurettede 2 havde sagt fra og bedt ham stoppe, efter at han havde stukket sin finger op i hendes skede. Hun havde sagt ”stop” , hvorefter han stoppede. Det var Forurettede 2, der fortalte det, og han opfattede det som om, at det var en bevidst handling.

Foreholdt fil2, side 84, sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret til politiet, at det var uvist, om der var tale om en bevidst eller en hændelig handling. Han kan huske, at han har forklaret, at der ikke var andre til stede.

Forurettede 2 kunne sagtens tale, men hun kunne have svært ved at fornemme, om man var ved siden af hende. Hun havde temperament. Hun var anderledes end mange af de andre beboere med hjerneskade, han kender. Hun var mere til stede og virkede fornuftig i forhold til andre beboere med hjerneskade, han har arbejdet med. Han har aldrig selv oplevet, at hun var sexfikseret, hverken i tale eller opførsel. Han har hørt personalet tale om det. Han har talt med hende mange gange.

Foreholdt fil2, side 110, andensidste afsnit, har han forklaret, at der var en udvikling med Forurettede 2 i løbet af efteråret. Han kan sagtens have forklaret til politiet, at Forurettede 2 på det sidste var blev lidt sexfikseret.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han havde en samtale med Forurettede 2's søn og svigerdatter dagen efter episoden. De havde efterfølgende en fælles snak med Forurettede 2 over middag. Forurettede 2 fortalte den samme historie, som hans medarbejder havde fortalt tidligere på dagen. Episoden blev efter ønske fra familien og rådgivning fra plejehjemmets jurist anmeldt til politiet. Han valgte samme dag at annullere de fremtidige vagter med vikaren. Vikaren skulle være kommet den næste nat, hvilket vidnet ikke ønskede. Plejecenter 1 er kommunalt drevet.

side 11

Vidne 6 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun er dis-triktsleder for Hjemmeplejen Afdeling 2 i Kommune, hvilket hun også var i juni 2025. Da hun mødte ind om mandagen, fortalte kollegaer hende, at der havde været problemer ude hos Forurettede 1, hvor en vikar var blevet bidt af hendes hund. Hun kontaktede Forurettede 1 omkring episoden. Hun kan ikke huske, om det var mandag eller tirsdag.

Vikaren var informeret om, at der var en hund ude hos Forurettede 1, og at de ikke skulle foretage pleje af hen-de, hvis hunden var i sengen. Forurettede 1 var også orienteret om det. Når de bruger vikar, bruger de fastansatte meget tid på at fortælle vikaren, hvor ved-kommende skal hen, og hvad det er for nogle borgere, de skal besøger. Vika-ren får også en køreliste med oplysninger.

Der kunne være mellem 10-20 be-søg i løbet af vagten. Der er også i deres system dokumenteret særlig hensyn og forhold hos borgerne. Det i er i forhold til Forurettede 1 beskrevet, at der er en hund, og hunden skal ned af sengen, da de ellers ikke kan hjælpe.

Da hun kontaktede Forurettede 1 for at fortælle, at der havde været en udfordring med hendes hund, blev Forurettede 1 frustreret og vred og sagde, at hun også skulle have styr på sine medarbejder, og at de ikke skulle røre ved hende. Forurettede 1 lagde derefter røret på. Forurettede 1 fortalte ikke, hvad der var sket.

Der havde forinden været episoder med hunden, men der var kommet godt styr på det, efter der var kommet klare retningslinjer om, at hun ikke fik hjælp, hvis hunden lå i sengen, og det fungerede godt. Forurettede 1 får selv hunden ned, eller også kalder personalet hunden ned. Hun tror, at hunden for det meste reagerer på det faste personale. Hun ved ikke, om der er en særlig måde at få hunden ned fra sengen. Forud for episoden kunne Forurettede 1 godt finde på at ringe og spørger til, hvem der kom på vagten. Hun ved ikke, om Forurettede 1 gjorde det efter episoden.

Adspurgt af anklageren har hun forklaret, at hun skrev til vikarbureauet en uge efter episoden, fordi hun fik tilbagemeldinger fra sine faste medarbejdere, som var utrygge ved samarbejdet med vikaren, og der havde været en episode på et andet plejehjem. Hun skrev til vikarbureauet, at hun ikke ønskede ham som vikar i Kommune.

En af hendes faste nattevagter fortalte om en episode, hvor vikaren tog sin telefon og udgav sig for at være en anden. Hun husker ikke, hvilket navn han oplyste, men han udgav sig ikke som Tiltalte. Episoden, som hun fik oplysninger om, var fra et plejehjem i By 4, hvor vikaren havde optrådt upassende og med seksuelle undertoner.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i udtalelse af 4. februar 2026 op-lyst, at

"... Tiltræder:

side 12

Udlændingestyrelsen kan tiltræde udvisningspåstanden på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at Tiltalte forventes idømt ikke under 1 års fængsel sammenholdt med de i § 26, stk. 2 nævnte hensyn.

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte fik den 27. november 2013 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2 indtil den 27. november 2018. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 15. april 2025 forlænget indtil den 27. juli 2027.

Længden afTiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 27. november 2013, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændinge-lovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 11år, 10 måneder og 25 dage.

Udvisningshjemmel

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, stk. 1.

For så vidt angår forholdet begået den 28. juni 2025 skal betingelserne for udvisning søges i den tidligere udlændingelovs § 22, nr. 6.

Danmarks internationale forpligtelser

Til brug for vurderingen af om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, skal Udlændinge-styrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 25. november 2025, hvoraf det fremgår at, Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

•har boet i Danmark siden november 2013, •har to danske barn og kolleger og venner, som er danske, •er opvokset i Afghanistan med forældre og søskende, hvor

side 13

han færdiggjorde almindelig skolegang svarende til folkeskolen,

•har læst til social og sundhedshjælper i Danmark, •har arbejdet som tolk i Afghanistan for danskere og amerikanere,

•har arbejdet siden sin ankomst til Danmark, hvor han efter sin uddannelse arbejdede som hjælper,

•har derudover selv et firma, som handler med Udeladt, •har senest arbejdet for Virksomhed ApS, •har gode danskkundskaber både skriftligt og mundtligt, •blev gift i 2013 og fraskilt i 2017, •har en kæreste, som han ikke bor sammen med, •har forældremyndighed over hans 2 børn på 10 og 9 år, som han ser en gang om ugen, hvor de overnætter 2-3 dage.

•har et barn, som er Diagnose, •deler børnene med ekskonen uden fast aftale •har ikke andre familiemedlemmer end sine børn i Danmark, som er født i Danmark og går i folkeskole,

•har 3 voksne børn på 25, 24 og 22 år i Afghanistan fra et andet ægteskab, som han taler med 1gang om måneden,

•ejer ejendom i Afghanistan, som hans forældre boede i inden deres død, og

•taler og skriver afghansk.

Det fremgår af CPR, at Tiltalte har 2 herboende mindreårige danske børn på henholdsvis 9 og 10 år, som ikke bor med pågældende.

Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være etindgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions artikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt han har fast og regelmæssigt samvær med sine børn, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet imedfør af den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Detfølger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§

side 14

22, 23 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udlændingestyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at et tredjelands-familiemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

EU-Domstolen fastslog ved dom af 8. marts 2011i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundære ret vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare.

Dette kan være tilfældet idesager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bliver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status.

Rækkevidden af præmisserne i Zambrano-dommen blev efterfølgende præciseret i af EU-Domstolen i dommen c-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.

Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Danmark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område. EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres, hvilken forælder der faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk kvalificeret afhængigheds-forhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i barnets liv.

Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451/19 og C-532/19. EU-domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, som - grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren- vil værenødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt opholdsret.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at

side 15

varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn, er en formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er blevet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område. Denne formodning kan dog afkræftes.

Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skadefor en grundlæggende samfundsinteresse.

Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF-artikel 20 ikkeberører medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at der i denne sag ikkeer oplyst om et afhængighedsforhold mellem tiltalte og pågældendes børn henset til at de ikke bor sammen, hvorfor børnene -som danske statsborgere - ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unionens område, hvis tiltalte udvises af Danmark.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændinge-lovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..."

Kriminalforsorgen har i udtalelse af 3. marts 2026 oplyst, at

side 16

"... Kriminalforsorgens konklusion: På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Kriminalforsorgens vurdering, at det ikke er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig psykiatrisk behandling, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. ..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kom til Danmark på grund af trusler på livet. Han arbejde som tolk, og den nye regering kunne ikkelide tolke, da de samarbejdede med de danske og amerikanske myndigheder. Han flygtede derfor til Danmark.

Grunden til, at han ikke fik opholdstilladelse første gang i 2011, var, at der var mange udlændinge som søgte opholdstilladelse, og myndighederne troede ikke på hans situation. Han tog tilbage til sit hjemland, hvor han blev skudt. Han var derfor nødt til at flygte igen. Han kendte sin tidligere kone forud for, at han kom til Danmark for anden gang.

Efter han var kommet til Danmark, besluttede de sig for at blive gift. De har i dag et godt forhold til hinanden. Hun arbejder som Stilling i By 5. De har et godt samarbejde omkring børnene. Han tager børnene i weekenden og flere dage, hvis børnene gerne vil være længere tid hos ham. Deres søn er Diagnose. Han er tæt knyttet til tiltalte.

Han er indstillet til specialskole, men der er ikke fundet en endnu, hvorfor han stadig går på den gamle skole. Han kan ikke sige, hvor ofte børnene er hos ham, men måske halvdelen af tiden. De deles om udgifterne til børnene. Han betaler børnebidrag, og hvis børnene mangler noget, betaler han ekstra.

Han har arbejdet som frivillig med de ukrainske flygtninge, og han har huset mange af dem. Han har haft syv familier boende. Han hjælper frivilligt som tolk, primært ved sygehuse. Han har en kæreste, men efter denne sag, ved han ikke, om de stadig er kærester. Da han og hans kone gik fra hinanden, prøvede de et par gange at finde sammen igen, men det fungerede ikke. Han har åbnet sit hjem for en af sine gode kammerater, som har et dårligt forhold til sin hustru. Han har flere venner, som også kommer hos ham. Han har venskaber med forskellige nationaliteter herunder også danske venner.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Skyldsspørgmålet

side 17

Forhold 1 Forurettede 1 har afgivet en sikker og troværdig forklaring, der fremstår selvoplevet. Forklaringen støttes i det væsentligste af forklaringerne fra Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 6, de lægelige oplysninger om følgerne efter episoden, samt oplys-ningerne om søgehistorikken på tiltaltes computer.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale med den ændring, at udtalelsen: "Nå skal vi have sex nu", fandt sted den 29. juni 2025.

Forhold 2 Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet sikre og troværdige forklaringer. Disse forklaringer er i det væsentlig-ste overensstemmende med Forurettede 2's forklaringer til politi-et. Den omstændighed, at Vidne 3 har forklaret, at hun var af den opfattelse, at Forurettede 2 hentydede til, at tiltalte havde haft fingeren oppe i hendes numse og ikke hendes skede, kan ikke tillægges afgørende vægt.

Forklaringerne støttes tillige af de øvrige oplysninger i sagen, herunder den tidsmæssige kontekst, oplysningerne om søgehistorikken på tiltaltes compu-ter, og at tiltalte er fundet skyldig i et helt tilsvarende forhold få dage forin-den.

Tiltalte er derfor skyldig.

Sanktionsfastsættelsen

To voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måne-der.

En voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 3 måne-der.

Efter stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1, jf. stk. 2, og § 150.

Alle voterende har ved straffens fastsættelse lagt vægt på forholdenes karak-ter, herunder at forholdene er begået i hjemmet under en plejerelation overfor personer, der var ud af stand til at modsætte sig handlingen, og som var fuld-stændig afhængige af hjælp og pleje, og at forholdene blev begået af en per-son, der handlede i offentlig tjeneste.

Rettighedsfrakendelse

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen herunder karakteren og

side 18

grovheden af de seksuelle overgreb, der er begået med få dages mellemrum, er der nærliggende fare for, at tiltalte på ny vil misbruge stillingen som social-og sundhedshjælper. Der foreligger derfor sådanne særlige omstændigheder, at tiltalte indtil videre skal frakendes retten til at udøve virksomhed som soci-al- og sundhedshjælper, samt frakendes retten til erhvervsmæssigt og privat at beskæftige sig med virksomhed, der indebærer pleje- eller behandlings-funktioner på såvel offentlige som private institutioner, i private hjem og lig-nende jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, og § 79, stk. 3.

Udvisning

Betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, jf. til dels dagældende § 22, nr. 2 og nr. 6, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt. Da udvisning imidlertid med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retten har uanset kriminalitetens alvorli-ge karakter lagt vægt på oplysningerne om tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark og den mindre tilknytning til hjemlandet, ligesom retten har lagt vægt på, at han er ustraffet.

Erstatning og tortgodtgørele

Retsformanden tager ikke erstatningspåstanden vedrørende svie og smerte under påkendelse.

Retsformanden tager efter karakteren af de begåede forhold påstandene om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltaltefrakendes retten til at udøve virksomhed som social-og sundhedshjælper, samt frakendes retten til erhvervsmæssigt og privat at beskæftige sig med virksomhed, der indebærer pleje-eller behandlingsfunktioner på såvel offentlige som private institutioner, i private hjem og lignende.

Rettighedsfrakendelsen sker indtil videre

Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 ved advokat Kim Stens-gård betale 20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. juni 2026.

side 19

Tiltalte skal inden 14 dage til boet efter Forurettede 2 ved advo-kat Dorthe Østerby betale 15.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. juni 2026.

Dommer

Tiltale for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og tjenestemisbrug. Påstand om bl.a. frakendelse af retten til at udøve virksomhed som social- og sundhedshjælper, udvisning og erstatning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11041