SS-1941/2025-HIL

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Hillerød

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 17. marts 2026

Rettens nr. 9-1941/2025 Politiets nr. 0900-71111-00001-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1989) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1988)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. december 2025.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

1. (0900-71111-00001-25)

Straffelovens §180, brandstiftelse, ved i tiden op til og med den 25. april 2025, omkring kl. 00.20, i forening og efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse, at have sat ild til ejendommen Adresse 1, i By 2, under sådanne omstændigheder, at de indså, at andres liv blev udsat for overhængende fare, eller med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom, idet Tiltalte 1 og Tiltalte 2 forud for ildspåsættelserne havde korrespondance over sms, på Facebook Messenger/videoopkald, talebeskeder og telefonisk kontakt om, hvorledes ildspåsættelserne skulle planlægges og udføres, herunderblandt andet korrespondance om, at Forurettede Forurettede skulle ”opdrages” , hvilke væsker, der var brandbar, ligesom de aftalte, at Tiltalte 2 skulle være med ”live” , når Tiltalte 1 satte ild på ejendommen, hvorefter Tiltalte 1 satte ild til flere bygninger på ejendommen, alt hvorved ilden bredte sig til 6 ud af 8 bygninger på ejendommen, mens han løbende havde kontakt med Tiltalte 2, alt hvorved der skete skade på ejendommen for ikke under 35.000.000 kr., ligesom ikke under 20 beboere på ejendommen blev udsat for overhængende fare, herunder Forurettede, og flere måtte evakueres.

Påstande

Std 75274

side 2

Om skylds- og strafsspørgsmålet: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at de tiltalte domfældes efter anklageskriftet og idømmes fængselsstraf.

Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, og påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang samt rettens mildeste dom.

Tiltalte 2 har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Om erstatning: Forurettede har nedlagt påstand om erstatning på 1.247.721 kr.

Tiltalte 1 har erkendt erstatningspligten og har delvist bestridt kravets størrelse, således at han har erkendt erstatningspligten for et beløb på 30.170 kr.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Lokal Forsikring har nedlagt påstand om erstatning på 49.000.000 kr., subsi-diært 7.837.009 kr.

Tiltalte 1 har erkendt erstatningspligten og har bestridt det principale erstatningskravs størrelse, men erkendt det subsidiære erstat-ningskrav.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Person 1 har nedlagt påstand om erstatning på 32.000 kr.

Tiltalte 1 har erkendt erstatningspligten, men bestridt kravets størrelse.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Person 2 har nedlagt påstand om erstatning på 1.300 kr.

Tiltalte 1 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Alm. Brand Forsikring har nedlagt påstand om erstatning på 50.000 kr.

Tiltalte 1 har erkendt erstatningspligten og kravets størrelse

side 3

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Tiltalte 1 har for så vidt angår samtlige erkendte erstat-ningskrav endeligt gjort gældende, at der skal ske en nedsættelse eller et bortfald af erstatningsansvaret i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 13.

Tiltalte 1 har til retsbog af 15. januar 2026 forklaret:

"Tiltalte 1 har forklaret bl.a., at det er rigtigt, at han den 25. april 2025 om natten satte ild til ejendommen. Det var ikke meningen, at der skulle ske omfattende skader, eller at der skulle være fare for nogens liv eller hjem. Han vidste ikke, at den lade, han satte ild til, var forbundet med den bygning, som politiet har benævnt bygning A.

Tiltalte 2 var ikke til stede under ildspåsættelsen, men han vidste, hvad der skulle foregå.

Tiltalte 2 har haft en langvarig konflikt med ejeren af ejendommen, Forurettede. Tiltalte syntes, at det var synd for Tiltalte 2 og Tiltalte 2's kone. Han ville derfor give Forurettede en lærestreg og en forskrækkelse. Han har haft et massivt misbrug af kokain gennem mange år, og på grund af sit misbrug tog han en dum beslutning. Tiltalte 2 var medvirkende til, at han satte ild til ejendommen, idet han ikke selv har en konflikt eller nogen problemer med Forurettede.

Han har kendt Tiltalte 2 siden folkeskolen. Efter folkeskolen har der været lange perioder, hvor de ikke har haft kontakt med hinanden. De har hilst på hinanden, hvis de mødte hinanden. De genoptog kontakt i 2024, hvor han opholdt sig på Tiltalte 2's værksted i kort tid, inden han tog på døgnbehandling i Jylland. Da han kom tilbage, fik han i januar eller februar 2025 lov til at bo på Tiltalte 2's værksted, hvor han samtidig hjalp Tiltalte 2 med at lave biler. Tiltalte 2's hustru, Person 3, kom også på værkstedet en gang indimellem. Han boede på værkstedet, indtil han blev anholdt.

Han har ikke formelt set arbejdet for Tiltalte 2, men han manglede et sted at bo, og Tiltalte 2 skaffede ham penge, så han kunne købe stoffer, samt indimellem lidt

side 4

tøj og mad. Han havde et godt forhold til Tiltalte 2 og til Tiltalte 2's hustru og treårige datter.

Fra januar til april 2025 hørte tiltalte flere gange om Tiltalte 2's kontrovers med Forurettede, der vistnok involverede mange sager mellem dem. Forurettede har skabt sig og råbt foran Tiltalte 2's hustru, Tiltalte 2's treårige datter og Tiltalte 2's kunder. Tiltalte 2 havde derfor ikke så meget lyst til at være på værkstedet. Han har oplevet Forurettede et par gange på værkstedet. Tiltalte 2's hustru var bange for Forurettede, og hun satte sig ofte ud i bilen, hvis Forurettede kom forbi.

Den 24. april 2025 var han og Tiltalte 2 i gang med at skære en bundplade til en trailer ud, da Forurettede kom til stede. I den forbindelse kørte Forurettede pladen over med sin bil. Tiltalte 2 og Forurettede skreg lidt af hinanden, og de ringede begge til politiet. Da politiet kom, sagde Forurettede bl.a., at både tiltalte og Tiltalte 2 havde overfaldet ham.

Han tog beslutningen om at sætte ild til laden på dagen. Det var en impulsiv beslutning. Det er rigtigt, at Tiltalte 2 skrev til ham, at Forurettede skulle ”opdrages” , og Tiltalte 2 skulle skaffe nogle penge til kokain til tiltalte. Tiltalte 2 var derfor klar over, at han satte ild til laden, sådan som han gjorde.

I foråret 2025 havde han efter døgnbehandlingen på ny udviklet et massivt misbrug af rygekokain. Han røg kokain, inden han tog over til Forurettedes ejendom den pågældende aften. Han var ”sig selv” og bevidst om, hvad han lavede, selv om han var påvirket. Han har tidligere udtalt til politiet, at han ikke er i den virkelige verden, når han er påvirket, men det passer ikke. Han har røget kokain hver dag i lang tid, og hans krop har derfor vænnet sig til det. Selvom han har haft et misbrug, har han kunnet arbejde og have samvær med sin datter.

Det er korrekt, at det er ham, der har haft den sms-korrespondance, der fremgår af ekstraktens side 436-438. Han benyttede navnet ”Kaldenavn 1” , fordi han tidligere har haft problemer med nogen i en Facebook-gruppe.

Det kan godt passe, at Forurettede har anmeldt, at han skulle have overfaldet Forurettede. En dag, da han var i gang med "at lave" en bil på Tiltalte 2's værksted med sin barndomsveninde, kom Forurettede og en ven ud og tog billeder af ham og venindens bil. Han bad dem om at lade være med at tage billeder. Anledningen til, at Forurettede var der, var vistnok, at folk havde brokket sig over, at gårdspladsen var spærret af biler. Forurettede svarede ham ikke.

Forevist foto, ekstraktens side 439, forklarede tiltalte, at fotoet viser Forurettede, der er personen til venstre på fotoet, og Forurettedes ven.

side 5

Foreholdt Messenger-besked til Tiltalte 2 den 22. marts 2025 kl. 15.14 (ekstrakten s. 438), hvoraf fremgår:

” Jeg vil skide dem et stykke det de gjorde idag skulle de ikk have gjort slet slet ikk over for mig når jeg ikk har sovet 2 dage næsten jeg ser ikk igennem fingrene med det så der kommer til og være konsekvenser for dem begge vil du stadig have jeg gør det du spurgte hva jeg skulle have for og ordne det bliver rigtigt rigtigt rigtigt rigtigt sjovt sent i aften/nat jeg er lige blevet ringet op og spurgt om jeg ville arbejde i nat har jeg sagt ja til self det lige mig med nat arbejde giver flest skejs og ens addranelin kommer på overarbejde DEEEET FEEEEDT” ,

forklarede han, at han ikke kan huske, hvad det var, Tiltalte 2 ville have, at han skulle ordne for ham. Det har ikke noget med branden at gøre. Branden var en impulshandling.

Foreholdt Messenger-besked til Tiltalte 2 den 24. april 2025 kl. 16.56 (ekstrakten s. 312), hvoraf fremgår:

” Vis du kan låne 300 af din mor til den 30 chef så skal du se hva der sker i aften/nat hjemme hos Forurettede” ,

forklarede han, at beskeden handlede om, at han ville tage ud og sætte ild til laden hos Forurettede. Tiltalte 2 vidste godt, hvad tiltalte skulle.

Forevist besked af 24. april 2025 kl. 17.07 fra Tiltalte 2 til tiltalte (ekstrakten s. 314) hvoraf fremgår:

” Hvis du opdrager ham, så skal jeg nok skaffe dem” ,

forklarede han, at han ikke ved, hvad Tiltalte 2 mente med at ”opdrage” . Han kan ikke huske, om han og Tiltalte 2 havde talt om, at der skulle sættes ild til gården. Der kan menes meget med at ”opdrage” . Det kan også bare dække over at få en snak.

Han kan ikke huske, hvad der stod i de beskeder, som han sendte til Tiltalte 2 kl. 17.08 og 17.09, og som han senere fortrød afsendelsen af (ekstrakten s. 314 og 315). Beskeden kl. 17.10 om 500 kr. og ”en pose i By 3” (ekstrakten s. 317) handlede om penge til køb af kokain.

Det kan godt passe, at han den 24. april 2025 kl. 17.13 skrev til Tiltalte 2, at han havde lyst til at sætte ild til den store lade. Han kan ikke huske, om han også talte ”face to face” med Tiltalte 2 om at sætte ild til noget.

side 6

Det er rigtigt, at Tiltalte 2 kl. 00.35 spurgte, om han kunne se en brand (ekstrakten s. 319). Beskeden undrede ham ikke. Tiltalte 2 vidste godt, hvad han havde gjort, så Tiltalte 2 sendte nok beskeden for at sikre sig, at ansvaret for branden ikke kunne falde tilbage på de to.

Foreholdt besked af 25. april 2025 kl. 00.40 til Tiltalte 2 (ekstrakten s. 320), hvoraf fremgår:

” Vi kan ikk skaffe 800 nu vel chef kunne godt bruge noget coke kan få noget her ud for 800 kan du give det også for det her så du flink” ,

forklarede han, at han ikke kan huske, hvorfor han skrev beskeden, men det handlede vistnok om betaling for det, han havde været ude og gøre.

Tiltalte 2 overførte efterfølgende 500 kr. til ham. Han modtog vistnok beløbet "i sammenhæng med brandstiftelsen". De to havde ikke aftalt noget specifikt beløb. Det var som nævnt en impulsiv handling. Tiltalte 2 vidste, hvad der skulle foregå, men det var hans egen beslutning at gøre det. Tiltalte 2 har ikke undervejs sagt til ham, at han ikke skulle sætte ild til ejendommen, eller i øvrigt prøvet at tale ham fra det.

Da han cyklede fra landejendommen, var der gået ild på laden, men han vidste ikke, om ilden havde taget rigtig fat. Han stoppede omkring By 4 og kiggede tilbage. Han kunne se, at det brændte meget. Han overvejede at ringe 112, men gjorde det ikke. Han ville bare hurtigst muligt væk fra stedet.

Det er rigtigt, at han spurgte, om Tiltalte 2 ville være med "live". Det var inspireret af et afsnit af tv-programmet ”Den Sorte Svane” . Han ringede Tiltalte 2 op, da han var på cykelstien bag laden. Han havde telefonen i hånden, da han gik ind i laden. Tiltalte 2 vidste godt, hvor tiltalte var. De havde slukket mikrofonerne, så de kunne ikke høre, hvad hinanden sagde.

Forevist oversigtsfoto, ekstrakten s. 74, forklarede han, at han gik ind i den store lade, der er benævnt ”B” . Han gik ind i bygningen der, hvor der ses et træ, gennem en åbning. Der stod bl.a. fire-fem gamle køleskabe og en traktor i laden. Det eneste, han lagde mærke til, var, at der var en masse ”gammelt lort” i laden.

Foreholdt besked til Tiltalte 2 sendt kl. 21.02 (ekstraktens s. 332), hvoraf fremgår:

” Tak chef har vi noget brændbart væske herude en slat Benz og noget olie skal blande en lille cocktail” ,

side 7

har tiltalte forklaret, at han ville lave en molotovcocktail, som er en flaske med brændbar væske, der har en sok i toppen. Man anvender sådan en "cocktail", hvis man vil sætte ild til noget. Den virker sådan, at man sætter ild til sokken, når den har suget brændbar væske.

Han ved ikke, hvorfor han kl. 22.22 (ekstrakten s. 335) skrev til Tiltalte 2 om, at alle skulle høre om det i morgen og læse om det på Facebook. Hvis han havde vidst, at der boede mennesker i nogle af bygningerne, havde han ikke gjort det. Han havde aldrig været på ejendommen før. Han vidste godt, at laden var en stor bygning, og han tænkte, at det blev en stor brand, men han regnede ikke med, at den ville blive så voldsom, som den gjorde.

Han ved ikke, hvorfor han kl. 22.23 (ekstrakten s. 335) skrev til Tiltalte 2, at det ville blive det største sankthansbål, han havde oplevet i sit liv.

Det er rigtigt, at han ca. en time herefter sendte Tiltalte 2 et billede af en cykelrute (ekstraktens s. 342). Hans rute til landejendommen gik fra toppen af billedet ved den blå runde pil og ned til den røde runde prik, der er sat i By 5. Han husker ikke, hvorfor han sendte billedet til Tiltalte 2.

Det er rigtigt, at Tiltalte 2 kl. 23.04 bad ham rykke den sorte motorcykel. Der stod to motorcykler ved Tiltalte 2's værksted. Forurettede havde brokket sig over, at motorcyklerne stod i vejen, så man ikke kunne komme forbi. Derfor ville tiltalte flytte dem.

Den ”cocktail” , som han omtalte i sin besked til Tiltalte 2 kl. 23.06 (ekstrakten s. 338), er molotovcocktailen.

Efter branden den 25. april 2025 skrev han om morgenen med Tiltalte 2's hustru. Hun fortalte, at Tiltalte 2 ikke kom på værkstedet, fordi han var anholdt for at sætte ild på Forurettedes gård. Efter Tiltalte 2 blev løsladt, havde han og Tiltalte 2 14 dage sammen.

Da Tiltalte 2 blev løsladt om eftermiddagen, sagde han til Tiltalte 2, at hvis der var nogen, der var døde eller kommet til skade som følge af branden, ville han melde sig selv. At folk har mistet deres hjem og ejendele har gået ham meget på. Han har sovet meget dårligt og haft mareridt om branden.

Forevist foto, ekstraktens side 403, forklarede han, at man kan se en Malibu-flaske og en flaske husholdningssprit på fotoet. På fotoet på ekstraktens side 407 kan man se en rød plastikflaske med karburatorvæske. Han spurgte Tiltalte 2, om væsken kunne brænde. Det er rigtigt, at der var et mærke på flasken om, at indholdet var brændbart. Han kan ikke huske, hvorfor han spurgte Tiltalte 2 om det.

side 8

Han blandede husholdningssprit med motorolie i den hvide Malibu-flaske. Da han ankom til gården, tog han flasken op og puttede noget stof ned i den. Han gik ind ved laden, bygning B, ved indgangen tæt ved vejen. Der var betongulv i laden. Han smed flasken ned i gulvet. Ilden gik hurtigt ud, fordi spritten fordampede. Han fandt en tank med diesel og en arbejdshandske i laden.

Han dyppede arbejdshandsken i diesel og satte ild til den. Da handsken ramte gulvet, spredte ilden sig. Han så ilden få fat i nogle lange brædder. Han gik dernæst ud til sin cykel og kørte tilbage til værkstedet.

På bygning E hang der en lampe med en sensor. Sensoren tændte lampen flere gange, da han gik ind i laden. Derudover var der helt mørkt, og der var ingen gadebelysning. Han var ikke inde i andre bygninger. Han har ikke været ved bygning D eller sat ild til den bygning. Da der først gik ild, ville han hurtigt væk, idet det er hans erfaring, at man ikke skal være lang tid på et gerningssted. Hans forbrug af kokain den pågældende aften har ikke påvirket hans erindring.

Forevist videooptagelse fra kl. 00.27, forklarede tiltalte, at det er ham, der har optaget den, og som er på videoen. Han sendte klippet til Tiltalte 2. Han ved ikke, hvorfor han sendte det.

I al den tid, hvor tiltalte var på ejendommen, var Tiltalte 2 med live på telefonen. Tiltalte viste Tiltalte 2 bl.a., at han kastede Malibu-flasken, og at han smed handsken i gulvet. Tiltalte sagde ”Jeg smutter nu” og løb ud til cyklen. Han kan ikke huske, om han havde telefonen i lommen eller i hånden på vej ud til cyklen. Handsken er den, han dyppede i diesel.

Man kunne se ild, da han smed handsken i gulvet, men det var ikke slemt. Han havde Tiltalte 2 i telefonen, da han cyklede hjem. Han lagde telefonen i lommen, da der kom en bil, og han troede, at Tiltalte 2 lagde på i den forbindelse, men da han tog telefonen op af lommen, var Tiltalte 2 der stadig.

Forevist video fra kl. 00.27 benævnt ”Solen er så rød mor” , forklarede tiltalte, at ”udlejer” er Forurettede. Tiltalte 2 tog vistnok ikke afstand fra det, der foregik på videoen. Tiltalte 2 sagde ikke til tiltalte, at han skulle ringe til politiet eller brandvæsenet.

Han kan ikke huske den samtale, der fremgår af den fremlagte lydoptagelse. Han kan ikke huske, om det var brandvæsenet, der ”også arbejdede på det i morges” . Han sagde ”Bum, det gik stærkt” da han kunne høre bragene og se lyset på himlen. Han har det rigtig skidt med det, der skete.

Forevist video benævnt ” Håber ingen kom til skade” , har tiltalte forklaret, at han var hjemme på værkstedet, da han optog den. Han kunne skimte branden

side 9

som noget orange midt på billede. Han optog videoen, fordi han håbede på, at der ikke var nogen, der var kommet til skade. På turen hjem fulgte han med i branden, og han kunne godt se, at branden var blevet voldsom. Hvis nogen var kommet til skade, ville han have meldt sig selv til politiet. Han tænkte ikke på at gøre noget for at hindre udviklingen af branden eller på at gå tilbage for at se, om der var nogen, der lå og sov i bygningerne. Han tænkte ikke på at ringe til politiet, idet han normalt ikke snakker med dem.

Han har aldrig været på Ejendom før den pågældende aften. Han har kørt på vejen ud for gården, der fører til By 2, hvor han har boet, mange gange, men det er længe siden. Han har ikke kørt der inden for den seneste måned før branden.

Bygning A, B og E ligger tæt på vejen. Han tænkte ikke over, hvad der var i bygningerne. Han vidste godt, at Forurettede lejede ejendomme ud, bl.a. den, hvor Tiltalte 2 havde værksted. Han vidste også, at Forurettede havde sin egen gård.

Forevist fotorapport af 29. april 2025, ekstraktens s. 917-939, forklarede han, at han godt kan se på de fremlagte fotots, at der står postkasser foran ejendommen. Forevist fotos af bygning A, forklarede han, at han i dag godt kan se, at der er vinduer i de markerede cirkler. Det var ikke noget, han tænkte over i forbindelse med, at han tidligere var kørt forbi ejendommen.

Da han kom derud om natten, kunne han hverken se postkasser, skraldespande eller vinduer. Han havde ikke overvejet, at der kunne bo mennesker i bygningen. Det var ikke disse mennesker, det skulle gå ud over, for de havde ikke gjort Tiltalte 2 noget. Han kan ikke huske, om han tidligere har forklaret, at han før i tiden har lagt mærke til postkasser foran ejendommen.

Bygningerne derude ligger rimelig tæt, men fra bygning E til B er der et stykke. Han havde ikke regnet med, at ilden spredte sig til de andre bygninger.

I Tiltalte 2's værksted var der også et kontor eller en frokoststue. Det var her, han primært opholdt sig. Han sov i et rum, hvor der også var reservedele. Tiltalte 2 havde ikke en computer stående derude, fordi hans kone ikke kunne lide at være der.

Forevist ubilageret Google Streetview-billede af vejen til Ejendom, forklarede tiltalte, at han ankom til ejendommen ad Vej 1. Han stillede først sin cykel ved den palle, der ses foran ejendommen. Derefter stillede ham cyklen midt på gruset ved bygning E. Han troede, at bygning A havde noget med landbrugsaktiviteter at gøre. Han har ikke lagt mærke til, om der stod et basket-net ud for bygningen, og han har på intet tidspunkt tænkt, at der boede eller overnattede mennesker inde i bygningerne.

side 10

Han har det dårligt med sine handlinger. Han sov næsten ikke de første 14 dage, han var varetægtsfængslet, og han havde mareridt om branden. Han er ikke morder. Hvis han ville ”nakke” Forurettede, ville han kunne gøre det på andre måder. Det ville ikke give nogen mening at bringe andre mennesker i fare. Han tænkte, at indholdet af de øvrige bygninger var den samme type ”gammelt lort” , som han så i bygning B. Han var ikke klar over, om der var virksomheder på adressen.

Ved episoden, hvor Forurettede kom hen til Tiltalte 2's værksted, mens tiltalte ordnede bil for en barndomsveninde, sagde tiltalte til Forurettede, at han skulle slette billederne. Ellers ville tiltalte enten ordne det stille og roligt, eller også ville han ringe til politiet. Han sagde det sidstnævnte til Forurettedes ven. Tiltalte har ikke selv haft et udestående med Forurettede.

Ved en tidligere lejlighed kom Forurettede ud og satte nogle tagplader ved Tiltalte 2's bygning. Tiltalte satte pladerne op på Forurettedes bil igen og sagde, at Forurettede ikke skulle stille pladerne der. Der blev ikke da talt om at ”opdrage” Forurettede.

Han og Tiltalte 2 har ikke kommunikeret ad andre elektroniske kanaler end dem, der fremgår af de fremlagte beskeder. Tiltalte 2 svarede ikke altid med det samme på beskeder. Han kunne godt finde på at ignorere tiltalte. Efter at Tiltalte 2 blev løsladt, gik de sammen i 14 dage og arbejdede på værkstedet.

Han besluttede sig den 24. april 2025 for at foretage impulshandlingen med at sætte ild på bygningen.

Forevist ekstraktens s. 330, forklarede han, at beskeden om, at han havde lyst til at sætte ild til den store lade, handlede om en impuls, han fik. Han kan ikke huske, om Tiltalte 2 svarede.

”Kaldenavn 2” er en af Tiltalte 2's kunder.

Når han i dag har udtalt, at ”Tiltalte 2 vidste godt hvad jeg skulle” , mente han at sætte ild til laden.

Han kan ikke huske, om han har talt med Tiltalte 2 om bygningerne på Forurettedes ejendom.

Han endte med ikke at bruge bremserens til molotovcoktailen. Efter han var kørt fra værkstedet, fik han ikke hjælp fra Tiltalte 2.

Han foretog liveopkaldet forud for de videoer, han i dag har fået fremvist. Han husker i dag ikke, om han også kunne se Tiltalte 2, eller om det kun var ham, der sendte, hvad han lavede. Han vidste, at Tiltalte 2 sad derhjemme. Han

side 11

var ikke bekendt med, hvorvidt Tiltalte 2 spillede computer.

Forevist ekstraktens s. 320, sms-besked til Tiltalte 2 kl. 00.40, forklarede han, at han ikke kan huske nærmere, hvad korrespondancen handlede om. Det er efter gerningstidspunktet. Beskeden kl. 00.54 (ekstrakten s. 321) om ”hegnet” vedrørte et hegn, de var ved at lave ved Tiltalte 2's værksted. Tiltalte 2 ville give ham nogle penge for at hjælpe med det. ..."

Tiltalte 2 har til resbog af 15. januar 2026 forklaret:

"Tiltalte 2 har forklaret bl.a., at han første gang blev anholdt den 25. april 2025. Han udtalte sig på politistationen, og hans forklaring blev ly-doptaget.

Under afhøringen på politistationen fortalte han om sin relation til Forurettede. Han vidste på daværende tidspunkt ikke helt, hvor Tiltalte 1 havde været i løbet af natten. Han sad natten mellem den 24. og 25. april 2025 og spillede computer, da han hørte nogle brag og så en rød himmel. Det kom ikke fra den retning, som han troede, Tiltalte 1 befandt sig i.

Tiltalte 1 har ikke levet det mest hæderlige liv, og tiltalte var bange for, om Tiltalte 1 ville blive rasende, hvis tiltalte ”stak” ham til politiet, og han sagde derfor ikke noget til politiet om Tiltalte 1.

Da de var børn, gik han og Tiltalte 1 på samme institution. De var ikke som sådan venner, men han bemærkede Tiltalte 1, fordi Tiltalte 1 hjalp andre. To år før episoden havde Tiltalte 1 sagt til ham, at han gerne ville få rettet op på sit liv og tjene nogle penge. Han ville gerne hjælpe Tiltalte 1, fordi Tiltalte 1 havde hjulpet ham, da de gik på institutionen.

I foråret 2025 havde Tiltalte 1 et andet sted, han kunne sove, men Tiltalte 1 måtte ikke være der, hvis han havde røget hash. Tiltalte 1 fik derfor lov at sove hos ham på en sofa, når han havde røget hash. I begyndelsen overnattede Tiltalte 1 hos ham én gang om måneden.

Senere fik Tiltalte 1 lov til at sove på værkstedet. I den periode blev Tiltalte 1 trukket ind i hans konflikt med Forurettede, fordi Tiltalte 1 var hans eneste ansatte. Han havde tidligere haft andre ansatte, men de var blevet skræmt væk af Forurettede. Han involverede Tiltalte 1 i sin konflikt med Forurettede, fordi de havde snakket om det, og fordi Forurettede godt kunne være modbydelig, når han dukkede op på værkstedet. Han sagde til Tiltalte 1, at hvis Forurettede dukkede op, skulle de ringe til politiet.

Han bad Tiltalte 1 om at smide tagpladerne, som Forurettede havde placeret, tilbage.

side 12

Det affald, Forurettede havde smidt, skulle fjernes. Tiltalte 1 blev betalt for sit arbejde.

Forevist sms’er fra Tiltalte 1 til tiltalte af 24. april 2025 kl. 16.56 (ekstraktens s. 312) forklarede han, at han tænkte, at Tiltalte 1 med beskederne mente, at han ville smide affald hos Forurettede eller råbe og skrige ad Forurettede.

Forevist sms af 24. april 2025 kl. 17.07 (ekstraktens s. 314) fra ham til Tiltalte 1, forklarede han, at han med ”opdrage" mente det på samme måde, som når man opdrager børn. Det kunne f.eks. være ved at smide tagpladerne tilbage på Forurettedes bil.

Han så ikke Tiltalte 1's sms af 24. april 2025 kl. 17.13 (ekstrakten s. 330) om, at Tiltalte 1 havde lyst til at sætte ild på den store lade. Tiltalte 1 handler som regel ikke på det, når han "skriver store ord". Han spurgte ikke uddybende til beskeden, og han ignorerede det ofte, når Tiltalte 1 brugte store ord.

Det er rigtigt, at Tiltalte 1 sendte ham et foto og spurgte ham, om karburatorvæske var brandfarligt. Han svarede, at Tiltalte 1 hellere skulle tage noget bremsevæske. Det gjorde han for at deeskalere situationen. Der kom normalt ikke noget godt ud af det, hvis man prøvede at tale Tiltalte 1 fra noget. Han overvejede ikke at tage hen til Tiltalte 1. Hans hustru havde det ikke godt, og han ville være hjemme hos hende. Han havde en idé om, at Tiltalte 1 ville lave en molotovcocktail, men tænkte ikke, at Tiltalte 1 ville bruge den.

Han var ikke ud fra deres korrespondance klar over, at det var Forurettedes gård, som Tiltalte 1 var på vej hen for at sætte ild til. Han skimmede blot Tiltalte 1's beskeder for at se, om der var noget af relevans. Han syntes ikke, at beskederne om brandbare væsker var relevante. Tiltalte 1 havde kort tid forinden fået at vide, at hans mor var terminal, hvilket medførte, at Tiltalte 1 tog stoffer.

Grunden til, at hans hustru ikke arbejder på værkstedet længere, er, at hun er blevet syg. Det er hans indtryk, at hendes sygdom bl.a. skyldes konflikten med Forurettede.

Det er rigtigt, at han over for Tiltalte 1 sagde ja til at være med "live". Han tænkte ikke, at det var noget specielt, han skulle se. Han ved ikke, hvor lang tid opkaldet varede, for han fulgte ikke med. Der var helt sort på videoen, og Tiltalte 1 svarede ikke, når han spurgte ham om noget. Han så først den rute, som Tiltalte 1 sendte til ham, efter opkaldet. Han havde ingen idé om, hvor Tiltalte 1 var under opkaldet, og han koblede ikke opkaldet sammen med den korrespondance, de havde haft tidligere på dagen. Det kunne lige så godt være, at Tiltalte 1 gik rundt ude på værkstedet.

Hans besked af 24. april 2025 kl. 22.12 om, at han "bare ventede"

side 13

(ekstrakten s. 333) handlede om, at Tiltalte 1 ville kontakte ham. Han tænkte da, at det enten drejede sig om opkaldet, som Tiltalte 1 havde talt om, eller om nogle fælge, som Tiltalte 1 havde spurgt til.

Tiltalte 1 spurgte, om hans hustru fik noget at vide. Han svarede Tiltalte 1, at han ikke ville lade sin hustru vide noget om, hvad Tiltalte 1 lavede, og at hun havde PTSD og angst på grund af Forurettede (ekstrakten s. 334 og 335). Han tænkte på daværende tidspunkt, at Tiltalte 1 da talte om opkaldet, hvor Tiltalte 1 skulle lave ballade.

Forevist sms'er af 24. april 2025 kl. 22.22-22.23 (ekstraktens s. 335), hvoraf fremgår:

”Forståeligt chef men vis det går som det skal det her kommer alle til at høre om det i morgen og læse om det på facebook”

og

”Det bliver det største sankthans bål jeg har oplevet hele mit liv Chef” ,

forklarede han, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 1 har skrevet sådan. Han læste vistnok ikke beskederne. Han har ikke svaret på beskederne.

Tiltalte 1 sendte ham vistnok et billede af en kørerute. Han fik kun skimtet et miniaturebillede fra Google Maps, men han åbnede ikke fotoet. Han sender af og til en tom besked, hvis Tiltalte 1 har sendt ham mange beskeder.

Han fik også tilsendt et miniature-billede af en rød flaske karburatorvæske. Det er meget brandfarligt. Han regnede med, at Tiltalte 1 ville tage den røde dunk og blande den op, hvorefter den ville stå et sted på værkstedet og være brandfarlig.

Adspurgt om video benævnt ”Så skal der blandes” , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har set videoen før i dag. Han har vistnok ikke reageret på videoen. Han var lidt bekymret for Tiltalte 1 og for værkstedet, men han sendte ikke nogen ud for at se til Tiltalte 1. Det sidste halve års tid var Tiltalte 1 kommet med flere tomme trusler, som Tiltalte 1 ikke havde gjort alvor af.

Tiltalte 1 foretog et opkald til ham. Der var sort og pixeleret videomateriale på opkaldet. Han kunne høre noget glas, der smadrede, og han hørte Tiltalte 1 sige noget med to hænder, før der blev lagt på. Han så ikke noget ild eller noget, der lyste op. Han regnede med, at det var et lommeopkald. Han lagde ikke på, selvom han troede, at det var et lommeopkald, fordi han alligevel

side 14

bare sad der.

Videoen benævnt ”Solen er så sød mor” har han ikke set før i dag. Han har ikke fortalt politiet, hvad han tænker om den video. Det er en anden video, hvor Tiltalte 1 synger ”Solen er så rød mor” , som han har fortalt om til politiet.

På videoen sang Tiltalte 1 og sagde, at han virkelig ikke håbede, at der var nogen mennesker. Man kunne se ridset af en bygning og noget orange. Da han modtog filmen, tog han headsettet af og så en rød himmel udenfor. Den røde himmel var ikke der, han troede, at Tiltalte 1 var. På det tidspunkt vidste han ikke, hvor Tiltalte 1 var, men det var ikke i den retning, hvor Tiltalte 1 efter hans opfattelse burde være.

Han så ikke en video, hvor Tiltalte 1 siger ”Bum – de arbejder også på det i morgen.”

Det er rigtigt, at han har haft en samtale med Vidne 13, der er en nabo til værkstedet, men han kan ikke huske, hvad samtalen handlede om. Han har måske lydoptaget samtalen. Han og Vidne 13 talte om branden, og det stemte ikke overens med det, som Tiltalte 1 havde fortalt. Han optog samtalen for at høre, om Vidne 13 kendte noget til det. Han håbede, at Vidne 13 ville sige, at Forurettede selv havde sat ild til ejendommen. Han prøvede ikke at skabe en anden historie ved at påvirke Vidne 13 til at sige noget bestemt.

Den 24. april om aftenen og natten spillede han computer.

Forevist foto, ekstraktens s. 572, forklarede tiltalte, at det er hans computerbord, man kan se på fotoet. Telefonen sad i laderen til venstre på bordet, og han spillede stort set hele aftenen. Han kan ikke huske, hvornår han begyndte spillet. Han sluttede med at spille, da han blev anholdt. Det kan godt passe, at det var kl. 04.09. Han talte med flere brugere på Discord, mens han spillede. Hans egen brugerprofil er ”Profilnavn” . Beskederne fra Tiltalte 1 kom ind samtidig med, at han spillede Counter Strike, som han spiller på et niveau, der kræver et ekstremt fokus.

Han gav Tiltalte 1 lidt opgaver og gav ham penge for dette arbejde. Han havde det ikke godt med Tiltalte 1's misbrug af stoffer. I den sidste del af Tiltalte 1's ophold gik Tiltalte 1's arbejde ikke så godt, og Tiltalte 1 fik ikke rigtig fik lavet opgaverne.

Tiltalte og Tiltalte 1 har ikke kommunikeret via andre apps, end de, der er fremlagt i sagen. Tiltalte har ingen krypterede apps. I korrespondancen blev der ikke blev nævnt andre bygninger end laden.

side 15

Der var også en besked om et sankthansbål, men han svarede ikke på beskeden, idet han tænkte, at det bare var noget, Tiltalte 1 sagde.

Tiltalte har ikke støttet Tiltalte 1 i det, han har gjort. Han tror ikke, at Tiltalte 1 kunne finde på at gøre, som han har gjort, hvis han ikke var påvirket af stoffer. Man kunne godt mærke på Tiltalte 1, hvis han var påvirket. Hvis Tiltalte 1 var påvirket, tog tiltalte ham ikke med ud på arbejde.

Han har været forbi Ejendom mange gange som barn, men kun været på gården én gang som voksen. Det var for ca. 11 år siden, da han skulle indgå lejekontrakten vedrørende værkstedet. Han var kun udenfor på ejendommen om dagen. Hvis han skulle tale med Forurettede, ringede han eller skrev en mail. Han ved ikke, hvordan bygningerne på Ejendom blev benyttet."

Politiassitent Vidne 1 har til retsbog af 3. februar 2026 forklaret:

"Politiassistent Vidne 1 har forklaret bl.a., at han nat-ten mellem den 24. og 25. april 2025 var indsatslederassistent ved branden på Ejendom. Som indsatsleder har man bl.a. til opgave at skabe overblik og prioritere indsatser samt at samarbejde med indsatsledere fra brand- og sund-hedsvæsnet.

De kunne se lyset fra branden på lang afstand, og da de var ca. tre kilometer væk, lyste branden så kraftigt, at bilens adaptive lys blændede ned. Da de nåede til en bakketop ca. 300 meter væk, kom der en stor eksplosion, hvorved ”det hele blev hvidt” . Han har ikke oplevet noget af lignende omfang i de 18 år, han har været ansat ved politiet.

Det var svært at se, hvor mange bygninger der var ild i, da de ankom, men branden var omfattende. Der var mange biler, der tilhørte folk, der boede på gården, og han måtte køre på cykelstien for at nå frem til brandvæsnets indsatsleder, der allerede var på stedet.

Der var mange mennesker både inde i de holdende biler og udenfor. I flere af de holdende biler var der små børn, der lå med dyner på sig. Andre, voksne, løb omkring og forsøgte at få fat i deres effekter. Han kunne ikke få det til at passe, at der skulle være alle de mennesker, for udefra lignede det blot en almindelig gård med én hovedbygning og tilhørende driftsbygninger. Flere af bygningerne viste sig at være lejemål, og de mange mennesker, der var til stede, boede på ejendommen. De tilstedeværende personer talte ikke dansk, hvilket var en udfordring.

På et tidspunkt ankom en beboer fra byen, der tilbød at huse personerne, og kort herefter fik han at vide, at også hallen i By 6 var åbnet til indlogering.

side 16

Derefter kørte de tilstedeværende personer fra stedet.

Hans plan var at få undersøgt, hvilke bygninger der var bolig, og hvilke der var erhverv, så indsatsen kunne prioritere indsatsen. Dernæst kunne han sende en patrulje til hallen i By 6 for at konstatere, om der manglede personer fra ejendommen.

Forevist oversigtskort (ekstraktens s. 33) forklarede vidnet, at han befandt sig nederst til højre på kortet. Specielt ved den første indkørsel, hvor der på kortet står ”ingen beboelse” , var der godt gang i branden, og han turde næsten ikke køre forbi. Bygning B var helt overtændt. Han lagde ikke mærke til, om der var ild i bygning A, men der var vistnok ild i den ved samlingen med bygning B.

Ud over, at der holdt de anførte biler, så han ikke umiddelbare tegn på beboelse. Der kan godt have været postkasser eller skraldespande uden for ejendommen, men det var ikke noget, han lagde mærke til. Hans opmærksomhed var et andet sted.

Under episoden stod han bag bilen, mens indsatslederen gik rundt for at danne sig et overblik. Indsatslederen fortalte kort efter bl.a., at der også var ild i bygning D. Indsatslederen sagde, at det så underligt ud, fordi bygning D ikke var sammenbygget med de andre bygninger.

Hovedbygningen er den, der på oversigtskortet er benævnt bygning G. De andre bygninger lignede driftsbygninger. Bygning A2 havde vinduer og kunne ligne udlejning til erhverv. Driftsbygningerne fremstod som én stor bygning, og ude fra vejen kunne man ikke se, at de indeholdt beboelse.

Adspurgt på ny stod han vistnok bag bilen ca. 95 procent af tiden, men han var også henne, hvor der på oversigtskortet fremgår ”ingen beboelse” . Han så her et inferno af flammer langs bygning B. Der holdt traktorer uden for bygningen, og det var hans indtryk, at denne bygning kunne være et maskinværksted. Han observerede under branden ingen personer, der opførte sig påfaldende.

Han er lokalkendt, men han havde ikke et forudgående kendskab til gården."

Indsatsleder Vidne 2 har til retsbog af 3. februar 2026 forkla-ret:

"Indsatsleder Vidne 2 har forklaret bl.a., at han kl. 00.24 fik melding om en brand. Han begav sig mod brandstedet, og undervejs fik han supplerende oplysninger, bl.a. at det var en gård der brændte. Da han kørte ud af By 1 ved Plantorama, kunne han se et orange lysskær fra branden på himlen. Da han nåede Vej 2 ved motorvejen, kunne han se flammer

side 17

i horisonten og konstatere, at branden var stor og voldsom.

Han ankom til Ejendom kl. 00.37 i retning fra By 6. Da de ankom, var de et almindeligt slukningshold bestående af en indsatsleder, en hurtigslukningsenhed, en stigevogn og en autosprøjte. I samarbejde med vagtcentralen blev de enige om, at der skulle bruges yderligere hjælp, og de opgraderede deres indsats med yderligere tre autosprøjter og to tankvogne.

Forevist oversigtskort (ekstraktens s. 33) forklarede vidnet, at de ankom fra øverst på kortet og kørte forbi ejendommen. Han parkerede lige uden for billedet for neden til højre. Da de ankom, var der flammer og eksplosioner over det hele. Der var mange mennesker på græsplænen på den nederste del af kortet, og der stod en masse køretøjer. Der var både voksne og børn til stede.

Da de ankom, kunne de se, at bygning A var antændt i hele tagryggen. Bygning B, den store lade, var helt kollapset. Bygning E var omspændt af flammer. Da han så ned mellem bygning B og E, kunne han konstatere, at det også brændte ved bygning D. Han kunne ikke komme ned til bygning D, idet han ikke havde brandtøj på.

Deres hurtigslukningsenhed bestående af to mand blev sendt ind på gårdspladsen for at fungere som vidnets øjne. De fortalte ham, at bygning C var antændt i den ende, der stødte op til bygning B. I og med, at de ikke vidste, om alle var ude, var deres førsteprioritet at sende brandfolk ind i bygningerne og søge efter personer. De fik at vide, hvor mange personer der var tilmeldt adressen, men ikke hvor på adressen de boede.

Politiet talte med de tilstedeværende personer, og kl. 00.46 meldte politiet, at alle var ude af bygningerne. Politiet sørgede for, at brandvæsnet fik arbejdsro ved at få de civile væk. Brandens arnested var ikke et fokus for dem før senere på natten.

Undervejs i slukningsarbejdet fortalte en person ham, at de skulle passe på i forbindelse med slukningsarbejdet, fordi der blev oplagret bl.a. gasflasker, maling og olietønder på ejendommen.

Der var mange problemer i forhold til slukningsarbejdet. Ca. kl. 01.40 oplyste vandværket dem, at vandpumperne ikke kunne følge med, og at de ikke havde nok vand til at kunne understøtte brandvæsnets indsats. Brandvæsnet kørte samtidig tankvogne i pendulfart til og fra brandhaner i andre byer, og de endte også med at måtte tømme en sø lige nord for By 6.

Der stod mange ting i bygningerne, hvilket besværliggjorde indsatsen. Bygning C brændte kun i den nordlige ende, men der stod så mange ting på

side 18

loftet, at røgdykkerne ikke kunne komme frem for at slukke branden. De forsøgte at lave standsningslinjer hen over taget ved de røde streger på oversigtsfotoet. Det indebar, at de skar en meter bred bræmme ud af taget, hvorfra de kunne foretage slukningsarbejde og sørge for, at branden ikke kom videre. Det tog lang tid at etablere standsningslinjerne, for der var lagt ståltag ovenpå det gamle tag, så de skulle igennem to lag tag.

De tænkte, at branden kunne sprede sig til bygning G, og da de i løbet af natten konstaterede, at de ikke kunne slukke ilden af bygning C, satte de brandfolk for enden af bygningen for at sikre, at ilden ikke fik fat i hovedhuset. De satte fire røgdykkerhold ind, og hver gang ilden blussede ud ad dørene, slukkede de den. Ellers lod de bygningen brænde ud. Hvis ikke de havde haft folk mellem bygning C og G, kunne ilden have bredt sig til bygning G på grund af strålevarmen.

Undervejs benyttede de droner for at se, hvor branden var, og for at se, om deres slukningsarbejde havde effekt. De benyttede en termisk drone, der var udstyret med et varmesøgende kamera.

Forevist dronefoto optaget kl. 01.04 (ekstrakten s. 171) forklarede han, at fotoet viser, at bygning A er overtændt og afgasser fra taget. Under flammerne gemmer bygning B sig.

Forevist termisk dronefoto optaget kl. 01.04 (ekstrakten s. 172) forklarede han, at det farvede område viser, hvor der er mere end 400 grader varmt. På bygning A kan man konstatere, hvordan ilden har bredt sig inde i bygningen, også selv om man ikke ser flammer udenfor. Man kan ikke se forskelle i temperaturen ud fra, hvordan farven er udfyldt. Farveforskellen beror på kameravinklen.

Forevist dronefoto optaget kl. 01.05 (ekstrakten s. 173) forklarede han, at taget er brændt helt igennem på bygning A’s sidebygning ud mod Vej 1. Øverst i billeder kan man se, at bygning D også er fuldt antændt. Der holder sprøjte- og tankvogne lige ved indkørslen til bygning B.

På dette tidspunkt havde de fået forstærkning. Allerede kl. 00.40 kom der en bl.a. autosprøjte mere samt to tankvogne og en slangetender, der har store slanger med, så de kan benytte vand fra f.eks. søer. Fra kl. 01.00 til 01.30 kom der yderligere opgradering med yderligere to autosprøjter, fire tankvogne, tre slangetendere og yderligere indsatsledere.

Frederiksborg Brand og Redning havde ikke tilstrækkelige ressourcer selv. Derfor alarmerede de også naboberedskaberne i By 7 og By 8. Desuden aktivererede de Beredskabsstyrelsen, som er et overbygningsberedskab, der anvendes til store hændelser.

side 19

Beredskabsstyrelsen ankom fra Næstved med et fuldt vagthold med en autosprøjte, en tankvogn og en slangegruppe med 15 mand, herunder tre officerer. Endvidere deltog Beredskabsstyrelsen Hovedstaden med en autosprøjte og en tankvogn.

Han har ikke deltaget i en slukning af en brand af denne størrelse før. Det er et scenarie, som de kun træner som planspil på skrivebordet. Det var reelt en umulig opgave at slukke branden uden den totalskade på ejendommen, der skete. Branden spredte sig på grund af strålevarme.

Forevist termisk dronefoto optaget kl. 01.05 (ekstrakten s. 174) forklarede vidnet, at billederne hjælper dem med at træffe beslutninger om, hvordan de skal gribe deres arbejde an. Man kan se ret voldsom ild ved bygning D. Der var på daværende tidspunkt også ild i bygning C. Der er ikke ild, hvor fotoet er sort. Det er plausibelt, at ilden har spredt sig fra bygning B til bygning C ved strålevarme.

Der var ikke så meget varme i bygning C, at branden i denne bygning kunne have antændt bygning D. Ud fra hans observationer, har bygning D været i brand før bygning C. Teoretisk set er det muligt, at branden kunne sprede sig fra bygning C til bygning D, men så ville bygning C have brændt kraftigere, før branden spredte sig.

Forevist dronefoto fra kl. 02.03 (ekstraktens s. 175), forklarede vidnet, at man kan fornemme forskellen i flammerne fra de forskellige bygninger. Bygning B er så småt ved at brænde ud, mens bygning C afgasser fra taget i næsten den fulde længde. Bygning D ses helt ude i siden, og der ses ingen ild imellem bygning C og bygning D. Der stod en vogn på gårdspladsen med 4-5 tons gødning. Gødning udvikler livstruende gasser når det brænder, så det var et fokuspunkt for deres slukningsarbejde, at gødningen ikke antændte.

Forevist termisk dronefoto kl. 02.03 (ekstrakten s. 176), forklarede vidnet, at der ikke er ild mellem henholdsvis bygning C og E og bygning D. Der er ikke ild i ”den sorte kanal” , der er en grusvej mellem bygning C og D. Brandens voldsomhed gav vidnet anledning til at tænke, at der måtte være flere arnesteder. De slukkede branden efter bedste evne, men de havde også fokus på sporbevaring, så politiet kunne arbejde bagefter.

De fik i løbet af natten besked om, at der var mistanke om, at branden var påsat. Mistanken påvirkede slukningsarbejdet på den måde, at det blev gjort mere skånsomt end normalt i ”efterslukningsfasen” , der fandt sted ud på formiddagen. De lader aldrig værdier gå tabt for at lave sporbevaring. Slukningsarbejdet varede et døgns tid. Den følgende uge kørte de til ejendommen 6-8 gange og slukkede ild rundt omkring.

Vinden den pågældende nat har ikke haft en betydning for ildens spredning. I

side 20

den sydlige del af bygning C var der to garageporte, og i garagerne var der inventar, der brændte. Branden kunne have bredt sig til bygning G, hvis ikke de havde holdt vand på ilden. Afstanden fra bygning C til bygning G var vistnok ca. 10-12 meter, og der holdt to personbiler i området. Der var en smule længere fra bygning B til D, måske 20-25 meter.

Det termiske kamera på dronen kan indstilles på mange forskellige måder. I situationen ville de gerne vide, hvor det var varmt. Man kan indstille det termiske kamera fra 10 til 800 grader."

Politiassistent Vidne 3 har til retsbog af 3. februar 2026 forklaret:

"Politiassistent Vidne 3 har forklaret bl.a., at han arbejder som kri-minaltekniker ved Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). I NKC er de i Østdanmark en lille gruppe på seks personer, der udelukkende beskæftiger sig med brand. Han foretog en teknisk undersøgelse på Ejendom den 29. april 2025.

I denne sag var brandskaderne så store, at en indvendig undersøgelse ikke gav mening. Det skyldtes både branden og slukningsarbejdet. Da der var landbrugsmaskiner og andre ting med brandbare væsker i sig på ejendommen, kunne de ikke bruge en brandhund til at udfinde arnested.

Han har været sagsbehandler på den brandtekniske undersøgelse af 23. juni 2025 (ekstrakten s. 181 og frem). Erklæringen taler med en høj grad af sikkerhed for, at der har været to arnesteder og i nogen grad for, at der har været tre. Han er så sikker, som han kan være på, at der er i hvert fald to arnesteder.

Det er meget lidt sandsynligt, at branden er startet i den ene bygning, og at flyvende gnister, varmespredning eller eksplosioner, f.eks. af en gasflaske, kunne medføre, at branden skulle have spredt sig til den anden bygning. Der var ikke nogen brandrester imellem bygningerne, og der var forholdsvis stor afstand imellem bygningerne.

Der er et arnested i bygning B, der i rapporten er omtalt som længe 2, og i bygning D, der i rapporten er omtalt som lade 1. Det tredje mulige arnested er i bygning E, der i rapporten er omtalt som værkstedet. Han har ikke de samme oplysninger om bygning E, som han havde om bygning B og bygning D, hvorfor han ikke kan konkludere med den samme grad af sikkerhed. Der er ca. 12 meter mellem bygning E og bygning B, og der var ingen brandrester eller brandaffald imellem de to bygninger. Begge bygninger var overtændt på de fotos, som de har set. Han kan ikke udelukke, at branden kan have spredt sig fra bygning B til bygning E.

Forevist den brandtekniske undersøgelse, figur 3 (ekstrakten s. 186),

side 21

forklarede han, at brandvæsnets droneoptagelser er en del af deres taktiske oplysninger. På fotoet ses til højre for den røde ovale ring bygning B, og til venstre bygning D. I bygning C, der ligger mellem de to bygninger, kan man se en meget begrænset brand, hvorimod der er to fuldt udviklede brande i bygning B og D.

Det er højst usandsynligt, at branden skulle have spredt sig fra bygning B til bygning D uden at have spredt sig til bygning C. Der er på den vestlige side af bygning C træværk, der ikke er brandskadet, hvilket viser, at der ikke har været så stor varmepåvirkning fra de to bygninger, der var fuldt udviklede brande i, at branden kunne sprede sig mellem dem.

De drøftede også, hvorvidt ilden kunne være overført via flyvende gnister, men da bygning D er opført med stålvægge og ståltag, er det ikke sandsynligt, at branden er spredt via flyvende gnister. Selv hvis en gnist skulle flyve fra den ene bygning til den anden, vil det tage noget tid, før det eventuelt ville udvikle sig til en brand. Branden ville kunne antændes inde i bygning D, hvor der var et værksted med nogle biler.

I sin vurdering har han taget højde for eksplosioner i forbindelse med branden. De undersøgte bl.a., om der ved en eksploderende gasflaske kunne være fløjet noget gennem luften, der kunne have antændt bygning D, men de fandt ikke tegn på det. Han kan ikke præcist huske, hvor den meget voldsomme eksplosion kom fra, men det var vistnok fra gasflasker, der stod i bygning B. Han har oplysningerne om eksplosionen fra vidneforklaringer og ikke fra tekniske fund."

Brandundersøger Vidne 4 har til retsbog af 3. februar 2026 forklaret:

"Brandundersøger Vidne 4 forklarede bl.a., at han har været brandun-dersøger i 14 år. Han er ansat ved Arbejdsplads. Politiet rekvirer ofte Arbejdsplads til at undersøge de elektriske aspekter af en brand, idet Arbejdsplads har gode ”el-kompetencer” . Desuden udarbejder Arbejdsplads også farlighedserklæringer, som er brandtekniske udredninger i relation til bl.a. en brands indflydelse på bygningssikkerhed og fare for personer.

Han foretog en undersøgelse af Ejendom den 29. april 2025. Ved undersøgelsen deltog desuden en hundefører samt kriminalteknikere, herunder nogle med lokalkendskab. De sparrede med hinanden undervejs, hvilket var rart, idet brandsager som udgangspunkt er meget komplekse. Der var ikke meget tilbage på grunden, da han skulle foretage undersøgelsen.

Han har udfærdiget erklæring af 22. maj 2025 om Brandundersøgelse El (ekstrakten s. 135). Forevist ekstrakten s. 148, vurdering og konklusion vedrørende arnesteder, forklarede vidnet, at vurderingen er baseret på hans undersøgelse af branden. Han har fået udleveret bl.a. brandvæsnets dronefotos, udtalelserne fra ”politiets første vogn” og oplysninger fra

side 22

anmelderen til sit arbejde. Arbejdsplads bruger forskellige grader af sikkerhed i vurderingen, sådan som det fremgår af ekstrakten s. 138. I sin erklæring har han med den højeste grad af sikkerhed vurderet, at der var to arnesteder, henholdsvis i bygning B og i bygning D. Han har tillige med næsthøjeste grad af sikkerhed vurderet, at branden ikke er forårsaget af elektriske installationer eller brugsgenstande.

Forevist erklæringens foto 3 (ekstrakten s. 143) forklarede han, at fotoet viser noget om brandudviklingen og om, hvor kraftig og hurtig brandudviklingen har været. Det viser også, at der må være to arnesteder, idet den brandspredning, der eventuelt kunne være mellem bygning B og bygning D, skulle gå via bygning C, og eftersom der ikke var brand i bygning C på det tidspunkt, hvor billederne er taget, må der være to af hinanden uafhængige arnesteder i de to bygninger.

Forevist erklæringens foto 4 (ekstrakten s. 143) forklarede han, at der var en svag vind fra syd mod nord på brandnatten, og det kan derfor ikke afvises, at der er sket naturlig brandspredning fra bygning B til bygning E, der havde en åben trækonstruktion med brandbare materialer udvendigt. Bygning D havde en lukket konstruktion med metal. Branden kan ikke have spredt sig direkte fra bygning B til D. Brandens ”naturlige vej” fra bygning B til bygning D er gennem bygning C.

Brandspredning foregår normalt ved strålevarme, der antænder noget andet. Det kaldes også for naturlig brandspredning. Strålevarme er ikke som sådan påvirket af vinden, men vinden kan presse flammerne i en retning. Kraftig vind kan køle strålevarmen og bære gløder i vindretningen. Let vind kan få flammerne til at lægge sig lidt ned og give varmen mulighed for at sprede sig lidt længere væk.

Det vil ikke være naturlig spredning, hvis branden spredes via brandbare væsker. Eksplosioner kan være en del af en naturlig brandspredning. Der har ikke været eksplosioner i et omfang, der har efterladt sig spor, men der kan have været mange mindre eksplosioner i forbindelse med branden, f.eks. fra traktordæk eller lignende.

Forevist erklæringens foto 7 (ekstrakten s. 145) forklarede han, at bygning C’s ydervægge var af murværk, men bygningen havde et tagudhæng af træ. Det er derfor muligt, at der er sket naturlig brandudvikling fra bygning B til bygning C, men det ville opstå lidt længere henne i brandforløbet.

Forevist termisk dronefoto af 25. april 2025 kl. 01.04 (ekstrakten s. 172) forklarede han, at et termisk kamera registrerer varme, hvorfor de røde plamager på billedet er tegn på varmeudvikling, uden at der nødvendigvis er ild. Branden kan ikke have bredt sig fra bygning B til bygning C og så

side 23

efterfølgende til bygning D. Det, der antændte bygning C, var varmestråling fra bygning B. Der var på dette tidspunkt kun nogen varmestråling og eventuelt en lille smule antændelse i bygning C, mens bygning D på dette tidspunkt var fuldt overtændt.

Gnister fra bygning C ville flyve i nordvendt retning, og ikke mod bygning D. En gasflaskeeksplosion vil i givet fald ske i det område, hvor gasflasken står. Hvis en gasflaske f.eks. blev ”skudt ud” af laden i forbindelse med en eksplosion, ville gassen være efterladt i det område, hvor gasflasken stod. Gasflasken vil således ikke komme flyvende som ”et brændende missil” . Derfor vil ilden ikke kunne spredes fra bygning B eller bygning C til bygning D på den måde.

Forevist erklæringens foto 8 (ekstrakten s. 145) forklarede han, at bygning D’s yderkappe var af stål. Han har fået oplyst, at bygning D blev brugt som et autoværksted, og at der var mange forskellige ting i bygningen, der, hvis branden kom ind i bygningen, kunne brænde. Han har kun set ”bygning D” efter branden, men det er hans vurdering, at der ikke var nogen åbninger ind til bygning D på tidspunktet for branden.

Forevist farlighedserklæring af 22. maj 2025, afsnit 6, vurdering og erklæring (ekstrakten s. 167), forklarede han, at han har udfærdiget erklæringen. I forbindelse med den aktuelle brand var der overhængende fare for personer, som måtte opholde sig i bygningen. Hans vurdering er baseret på, hvordan branden udviklede sig. Konklusionen vedrørende ”Risiko for værdier” er udelukkende baseret på, hvor stor bygningsmassen var, og hvad det eventuelt vil koste at opføre bygningerne igen på ny. Den ødelagte bygningsmasse er af en størrelse, som vil koste mere end 13 mio. kr. at genopbygge."

Forurettede har til retsbog af 3. februar 2026 forklaret:

"Forurettede har forklaret bl.a., at han siden 1982 har ejet Ejendom, hvor han bor i hovedbygningen sammen med sin hustru. Der er en lej-lighed i enden af hovedbygningen, hvor Vidne 5 bor. I de bygninger, der i sagen er omtalt som bygning A og bygning C, var der seks lejligheder i alt.

Der boede i april 2025 tre familier i hver af de to bygninger, og den 25. april 2025 var der nogle af lejerne, der havde gæster fra Litauen på besøg. Der var i alt 23 mennesker i bygningerne den pågældende nat. Siden han overtog gården i 1982, har han lejet en del af bygningerne ud.

Folk har været glade for at bo der, og der har i mange år stået postkasser og skraldespande ud til vejen, fordi ”kommunen forlangte det.” Det er almen kendt i lokalområdet, at der var beboelse i bygning A og bygning C.

I bygning A og bygning C var der desuden i hver ende af bygningerne

side 24

lagerlokaler til erhverv. Flere af lokalerne var i april 2025 lejet ud. Bygning B blev brugt til opbevaring, og der henstod bl.a. halm, fire traktorer, nogle haveredskaber, et enkelt køleskab og et par nye varmtvandsbeholdere. I bygning D var der lejemål, der blev benyttet af lejerne til at vedligeholde veteranbiler.

Forevist farlighedserklæring af 22. maj 2025, foto 10 (ekstrakten s. 175) forklarede han, at fotoet er fra bygning C ved den ende, der ligger helt oppe ved gårdens hovedbygning. Effekterne på fotoet er hans. Bygningen D, der ikke var forsikret, havde en stålport og stålbeklædning på bagsiden. Resten af bygningen var beklædt med træ, herunder bygningens ender og gavle. Taget var et ståltag, der var lagt oven på et eternittag. Han kom selv ved bygningerne flere gange dagligt. Den 24. april 2025 arbejdede han i nærheden af bygningerne om dagen, og han gik om aftenen en tur ved bygningerne.

Han havde tidligere haft nogle kontroverser med Tiltalte 2, som lejede et værksted af ham. Han havde nogle gange været inde på værkstedet, fordi han syntes, at ”det greb om sig” , og han ville ikke finde sig i, at ”Tiltalte 2 torturerede bygningerne med gamle dæk og alt muligt” . I slutningen af marts 2025 var han forbi værkstedet, hvor han pænt bad Tiltalte 2 om at rydde op, hvilket Tiltalte 2 nægtede. Tiltalte 2 gik i stedet tæt på ham og råbte ham ind i øret ”Kan du ikke høre, dit gamle svin?” , hvilket Tiltalte 2 gentog omkring 50 gange.

Den 24. april 2025 var han igen forbi værkstedet, fordi Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var begyndt at ”lave værksted” udenfor, hvilket forhindrede nogle af de andre lejere i at komme forbi. Han bad Tiltalte 2 om at holde sig inde på værkstedet, men Tiltalte 2 svarede ham, at ”han skulle holde kæft” , og råbte til ham ”kan du pisse af, dit gamle svin!” . Tiltalte 2 skubbede til ham og ville slås.

Foreholdt politirapport af 1. maj 2025, ekstrakten s. 200-201, hvoraf fremgår:

”Tiltalte 2 kaldte FOU for flere ukvemsord, samt råbte noget i

retning af ”skrid herfra din gamle nar” FOU følte at han blev skubbet tilbage ind i sin bil, der var umiddelbart ingen fysisk kontakt, men det havde været ubehageligt for FOU. ”,

forklarede han, at han har sagt sådan til politiet. Tiltalte 2 skubbede med brystet, hvorfor der ikke som sådan var fysisk kontakt. Tiltalte 2 ringede også til politiet og sagde, at han var blevet overfaldet af sin udlejer. Det havde Tiltalte 2 ligeledes gjort 3-4 gange tidligere.

Efter episoderne med Tiltalte 2 var han utryg. Da han gik aftenturen, var alt stille og roligt. Der var ikke nogen personer i nærheden af bygningerne, og der var

side 25

heller ikke ild nogen steder. Han gik tilbage til hovedbygningen omkring kl. 23.00. Adspurgt på ny er det muligt at han gik tilbage omkring kl. 22.30. Dernæst tog han et bad og gik i seng.

Ved 00.30-tiden blev der banket på hoveddøren, og han kunne se, at der var blå blink ved vejen. Han tænkte, at der måtte være sket en ulykke. Da han åbnede døren, fik han af en kvindelig politibetjent at vide, at der var ”ild i det hele” , og han kunne med det samme se, at det brændte.

Han huskede, at Tiltalte 1 tidligere havde sagt til ham, at han og Tiltalte 2 vidste, hvor vidnet boede, at vidnet skulle have en forskrækkelse, og at de nok skulle ”få knaldet” vidnet en dag. Han havde ikke tænkt nærmere over det, da det blev sagt, idet Tiltalte 1 lod til mest at ”have det i munden” , men da han så, at der var brand, tænkte han, at det kunne være dem, der havde påsat branden.

Da han så branden første gang, var der ild i den store længe. Branden spredte sig hurtigt derfra. Det meste af hans livsværk gik til i branden. Det er helt utænkeligt, at han selv skulle have sat ild til en af bygningerne."

Vidne 5 har til retsbog af 3. februar 2026 forklaret:

"Vidne 5 har forklaret bl.a., at han bor i en separat lejlighed, der ligger i hovedhuset på Ejendom. Lejligheden ligger i den ende af huset, der vender ud mod garagen. Han har boet i lejligheden i 21 år, og i al den tid han har boet der, har der været beboere i bygning A.

Den 25. april 2025 lige over midnat så han et lysskær på muren i hans stue. Han var ikke gået i seng på dette tidspunkt. Han kiggede ud og så, at laden, bygning B, stod i brand. Han fór ud for at vække de personer, der boede i bygningerne på gården. Han løb først over til nabobygningen, bygning C, hvor han råbte for at vække folk.

Der var ikke på dette tidspunkt nogen personer på gårdspladsen mellem bygning A og bygning C, og politiet var endnu ikke kommet til stedet. Ca. 5 minutter efter gik han tilbage til hovedhuset for at vække Forurettede og hans hustru, Person 4. Han bankede på deres dør længe, før de åbnede, og de var fuldstændig chokerede. Forurettede tog tøj på, og kom hurtigt ud, og Person 4 kom ud lidt efter.

Han selv løb tilbage til bygning C, inden Forurettede og Person 4 kom ud. Han overvejede, om han kunne redde sine malerier ud af sit atelier, der lå i bygning A. Han lejede et 140 kvm stort loft, hvor han havde alle sine værker. Han prioriterede dog at få folk ud af bygningerne.

En lejer fra bygning C ved navn Person 5 hjalp ham med at forsøge at vække de

side 26

resterende beboere i bygning C, beboerne i bygning A og beboerne på andre steder på ejendommen ved at råbe og banke på dørene. Han kender overfladisk de personer, der bor i de andre bygninger, og han var bekendt med, at der også boede børn i nogle af lejlighederne.

Personerne begyndte at komme ud. På dette tidspunkt havde branden spredt sig betydeligt og var blevet mere omfattende. Branden bredte sig ”sindssygt hurtigt” . Bygning B brændte, men han så ikke, om der på det tidspunkt også var ild i bygning D. Efter nogen tid begyndte bygning C at brænde i gavlen mod bygning B. Han ved ikke, om branden havde spredt sig fra bygning B til bygning C. Da branden begyndte i bygning C, var der hverken brandfolk eller politi på stedet.

Ca. 5 minutter efter, at han havde vækket Forurettede og Person 4, ankom politiet. Han var ”oppe og køre” , og ”adrenalinen kørte rundt i ham” . Han har kun talt med politiet i begrænset omfang. De talte om, hvor branden startede. Han sagde vistnok til politiet, at branden måtte være påsat flere steder, idet den ellers ikke ville kunne brede sig så hurtigt. Der var også heftig ild ved bygning E."

Politibetjent Vidne 6 til retsbog af 3. februar 2026 forklaret:

"Politibetjent Vidne 6 har forklaret bl.a., at han og en kollega den 24. april 2025 blev sendt ud til Adresse 2 i By 4. De fik at vide, at der var noget ”tabernakel” mellem en lejer og en udlejer.

Da de ankom til adressen, mødte de Forurettede og Tiltalte 2. De to ville anmelde hinanden ”på kryds og tværs” for forskellige forseelser. Det stod hurtigt klart, at der bestod en længerevarende konflikt mellem de to personer. De afhørte parterne hver for sig. Han afhørte Tiltalte 2, der var sur, irritabel og ”oppe at køre” , mens hans kollega afhørte Forurettede.

Foreholdt rapport - hændelse 24. april 2025 (ekstrakten s. 65), hvoraf fremgår

”Ved vores ankomst til stedet, tog pa. Vidne 6, kontakt til Tiltalte 2, han blev skønnet rolig, ædru og egnet til afhøring.” ,

forklarede han, at Tiltalte 2 var rolig, da de ankom til stedet, men at Tiltalte 2 blev ophidset undervejs.

Tiltalte 2 fortalte, at Forurettede var kørt rundt om hjørnet med sin bil, og havde ramt en bundplade til en trailer, som Tiltalte 2 arbejdede på, hvilket Tiltalte 2 var sur over, idet Tiltalte 2 mente, at Forurettede havde ramt bundpladen forsætligt. Det var imidlertid vidnets vurdering, at der ikke var tale om en forsætlig påkørsel af bundpladen. Forurettede ville anmeldte Tiltalte 2 for

side 27

vold, men efter at have afhørt ham, mente hans kollega, at der ikke var grundlag herfor.

De talte med begge parter og fortalte dem, at der ikke var noget, politiet kunne gøre i anledning af episoden.

Tiltalte 2 blev sur over, at de ikke kunne oprette en sag, og Tiltalte 2 sagde derfor, at hvis ikke politiet ønskede at hjælpe ham, så måtte han selv klare det. Han spurgte Tiltalte 2, hvad han mente med det, og om det var en trussel, hvilket Tiltalte 2 ikke svarede på. Han syntes det var en underlig kommentar, men han kunne ikke gøre mere ved det.

Hans kollega fortalte ham efterfølgende, at Forurettede havde sagt, at han var bange for, hvad der ville ske, når han skulle sætte Tiltalte 2 ud af lejemålet. Hans kollega fortalte desuden, at Forurettede var bange for Tiltalte 2, og at Tiltalte 2 gentagne gange som en trussel havde udtalt til Forurettede, at han vidste, hvor Forurettede boede.

Tiltalte 1 var også til stede på adressen på det pågældende tidspunkt, men han ved ikke, hvor meget Tiltalte 1 overhørte. Tiltalte 1 var inde på værkstedet, men han kom ikke ud, imens politiet var der. Der var andre personer til stede rundt omkring, men det var ikke nogen, som politiet talte med.

De afsluttede forretningen ved at gentage, at politiet ikke ville fortage sig yderligere, og at Tiltalte 2 og Forurettede skulle undgå hinanden. Forurettede var på daværende tidspunkt ved at gøre klar til at køre fra stedet, mens Tiltalte 2 blev på værkstedet."

Politibetjent Vidne 7 har til retsbog af 3. februar 2026 forklaret:

"Politibetjent Vidne 7 har forklaret bl.a., at hun den 24. april 2025 sammen med sin kollega, Vidne 12, fik en melding fra vagtcentralen om, at der var brand på en gård i By 2. De holdt på daværende tids-punkt på Vej 2 i By 2, ca. 5 km væk fra gården i fugleflugt, og de kunne se et rødt skær på himlen. De var de første, der ankom til Vej 1, og de kunne se, at det var en voldsom brand. Hun kan i dag ikke huske, hvornår de ankom. Der var brand i flere længer på gården, og der var 5-10 meter høje stikflammer. Bygningen, der lå tættest på vejen, var desuden overtændt.

Der befandt sig 20-30 voksne og børn i området. De "løb forvirret rundt” . Hun rettede henvendelse til dem, men der var ingen af de tilstedeværende, der talte dansk. Det stod dog klart, at personerne boede i en af de længer, der brændte. Personerne stod uden sko og jakker, og nogle af børnene havde

side 28

kun undertøj på. Nogle af de voksne var ved at flytte bilerne fra gårdspladsen. Det var alt sammen tegn på, at personerne havde forladt deres hjem i en fart.

Hun prøvede at danne sig et overblik over, om der fortsat var personer tilbage i bygningerne. Via vagtcentralen fik hun oplysninger om antallet af personer, der var tilmeldt adressen, men det stemte ikke overens med antallet af personer, der befandt sig udenfor. Hun gik i derfor i gang med at banke på døre for at få eventuelle personer ud af bygningen, mens hendes kollega filmede branden.

Forevist foto af ejendommen (ekstrakten s. 141), forklarede hun, at da de ankom til stedet, var der brand i bygning A ned mod bygning B. Det var der, branden var mest voldsom. De koncentrerede sig primært om bygning A, hvor der var flest mennesker. De kunne ikke se, om der var brand andre steder. De samlede personerne på græsstykket ved træerne, som man kan se på billedet nederst, lige til højre for midten.

Efter at have været ved bygning A, prøvede hun at komme til bygning E, men der var eksplosioner, og ”tingene fløj om ørerne på dem” . Hun løb derfor videre til bygning C, fordi der også var lejligheder i den bygning, og hun tænkte, at branden ville sprede sig hurtigst til den bygning. Derefter løb hun over til bygning G, som er hovedbygningen, hvor der boede et ægtepar.

Der var et andet lejemål i bygningen, men der var vistnok ikke nogen til stede, da hun bankede på. Hun fik vækket ægteparret, der stod i undertøj, da de åbnede døren. De virkede begge meget chokerede og forvirrede, og de virkede ikke, som om de vidste, hvad der var sket. Hun sagde til dem, at der var brand i gården, og at de skulle forlade bygningen. Ægteparret fik tøj på og forlod bygningen.

Brandvæsnet ankom ca. 7 minutter efter, at hun og hendes kollega var kommet til stedet og påbegyndte slukningsarbejdet. De gav på et tidspunkt meldingen ”alle ude af bygningerne” , men hun kan i dag ikke huske, hvornår de gjorde det.

Foreholdt dispositionsrapport af 25. april 2025 (ekstrakten s. 35 og frem), forklarede hun, at når der står ”frem 00.33” , betyder det, at det var det tidspunkt, hvor de var fremme. Det var formentlig hende, der kl. 00.36 gav meldingen om bl.a., at det så ud som om, at der var maskiner i bygningen, der var brændt. Hun husker det som om, at der boede mennesker i bygning A, mens der i bygning B var maskiner. Der holdt også maskiner på gårdspladsen.

Hun afhørte Forurettede på stedet. Han fortalte hende, at han tidligere var gået en aftenrunde rundt om og imellem bygningerne med sine

side 29

hunde, og at han ikke i den forbindelse havde bemærket noget usædvanligt. Forurettede fortalte afslutningsvis, at han havde en konflikt med en lejer ved navn Tiltalte 2, hvilket hun oplyste til vagtcentralen. "

Vidne 8 har til retsbog af 3. marts 2026 forklaret:

"Vidne 8 har forklaret bl.a., at han boede på Adresse 1 indtil den 25. april 2025 . Han havde boet der igennem ca. fire år sammen med sine familiemedlemmer, der tæller i alt 21 personer inklusive hans kone, børn og forældre samt hans søskende og deres familier. Der var i alt 6 børn i familien, der alle var var hjemme den aften, gården brændte. To af de 21 familiemed-lemmer var på ferie den pågældende aften.

Han opdagede branden ca. kl. 00.30. Hans yngste søster, Vidne 9, havde svært ved at falde i søvn og så lys udenfor. Da det gik op for hende, at det brændte, kom hun løbende og vækkede ham.

Forevist oversigtskort af ejendommen (ekstrakten s. 141), har han forklaret, at han fra søsterens værelse, der lå i bygning A ud mod hovedvejen, kunne se, at der var ild i bygning B. Han ringede til politiet og herefter gik han i gang med at vække alle og få dem ud af huset.

Han boede i bygning A på 1. sal, ca. midt i bygningen. De havde i alt otte værelser på 1. sal. I stueetagen var der en slags kælderrum samt en lejlighed, som hans søster, Person 6, boede i med sin mand og sine to børn. Resten af fami-lien boede på 1. sal.

Boligen var deres hjem. De havde indrettet sig med gardiner, potteplanter mv. Børnene gik i skole og i børnehave, og de havde deres hverdag på ste-det. Uden for bygningen havde de en grill og en slags pavillon, hvor man kunne opholde sig. Grillen og pavillonen var placeret ved den blå markering på oversigtskortet på ekstrakten s. 141.

De havde også biler holdende. Der var vistnok 11 biler på ejendommen. Det var både private biler og erhvervskøretøjer. Der var flere af beboerne, der brugte bilerne i forbindelse med deres arbejde. De parkerede dem nogle gan-ge inde på gårdspladsen mellem bygning A og hovedvejen.

Børnene legede ude på gårdspladsen. Der var en ”basket-kurv” ved den lille bygning ved siden af bygning A, og for enden af bygning A var der et lille grønt areal, hvor de havde en trampolin. Man kunne se trampolinen ude fra hovedvejen. De placerede dog trampolinen et andet sted, når det var lidt køli-gere.

Alle familiemedlemmerne havde som vidnet boet der i ca. fire år. De lejede ejendommen af en person, der også lejede ud til andre håndværkere, ved navn Person 7.

side 30

Forevist billede af postkasse (ekstrakten s. 927) har han forklaret, at det er korrekt, at hans navn stod på postkassen. De andre navne på postkassen er hans familiemedlemmers. Én af hans søskende havde en anden postkasse.

Forevist fotos af postkasser (ekstrakten s. 925 og 926) har han forklaret, at det kun var den sorte postkasse, der var deres. Han ved ikke, hvem de andre postkasser tilhørte. De var der, da hans familie flyttede ind. Postkassen på ekstrakten s. 925 var placeret ved den vej, der fører ind til gavlene af bygning A og C. Dengang vidnet boede på ejendommen, var postkassen ikke place-ret, som den ses på billedet.

Dengang hang den ved siden af den hvide post-kasse på det sorte hegn. Man kunne også komme til bygning G ad vejen forbi gavlene af bygning A og C. Der var en mindre port, man kunne køre igen-nem. Fra bygning G var der også en anden vej til hovedvejen.

Forevist billede af postkasse (ekstrakten s. 928) har han forklaret, at den til-hører de litauere, der boede i bygning C. De er ikke en del af hans familie på i alt 21 personer. Disse andre litauere var den pågældende dag på ferie i Litau-en. Der boede også to danskere i bygning C.

I bygning B var der virkelig rodet. Der var mange gamle maskiner og benzin-beholdere. Herudover var der en masse plastik og affald. Det samme gjaldt i bygning F. Bygning E var en garage, hvor der var to autoværksteder. Han ved ikke, hvad der var i de andre rum i bygning E. I bygning D var der også en garage og meget affald."

Vidne 9 har til retsbog af 3. marts 2026 forklaret:

"Vidne 9 har forklaret bl.a., at hun boede på Ejendom, indtil ejen-dommen brændte sidste år. Den aften vækkede hun sin bror, Vidne 8, fordi hun kunne se branden. Hun havde svært ved at sove og lå med høretelefoner på. Allerførst så hun kun lys. Hun tog høretelefonerne af og kunne da høre lyde, som hvis det regnede. Hun opdagede dog snart, at det var flammer, hun kun-ne høre. På dette tidspunkt var flammerne ret store.

Hun havde værelse ud mod Vej 1 ved tredje eller fjerde vindue fra den blå markering på oversigtskortet (ekstrakten s. 141). Hun så flammerne gen-nem vinduet, men åbnede det ikke. Branden udviklede sig hurtigt, og hun blev bange. Hun løb med det samme hen til sin bror, hvis værelse lå til den anden side. Derefter begyndte de at vække alle andre. Hun tror, at hun var den første, der så branden, idet de andre sov.

Hendes far har fortalt hende, at han, mens hun vækkede sin bror, vågnede ved biler, der dyttede. Faren kunne ikke forstå, hvad det handlede om, og han ville ikke vække andre. Først da han kunne høre, at alle var vågne og råbte og kaldte, stod faren også op.

side 31

Folk havde travlt med at komme ud og løb ud i nattøj. Hun nåede ikke at ta-ge sine personlige ejendele med ud, ud over sin telefon og pung. Hun nåede også at få sine fugle, som hun holdt som kæledyr, med ud. Ellers mistede hun alt i branden.

Hun havde gardiner i sit værelse, som man kunne trække til side, men dem plejede hun ikke at bruge. Hun havde ikke ting i vindueskarmen, idet vinduet åbnede indad.

Forevist foto (ekstrakten s. 935) har hun forklaret, at vinduet med den grøn-ne ramme var i hendes forældres værelse. Overdækningen var en tilbygget træpavillon med glasruder, hvor der plejede at være et bord og en lænestol.

Det er korrekt, at de i alt 21 mennesker var i bygning A, og at de alle havde en familierelation til hinanden. Hun kendte ikke dem, der boede i bygning C, men havde vistnok mødt dem.

Hun lagde ikke mærke til et højt brag i forbindelse med, at hun opdagede, at det brændte. Hun ved ikke, hvad der var i den brændende bygning B, men nogen havde nævnt for hende, at der var møbelproduktion og at man opbe-varede gasbeholdere. Hun har aldrig selv været i bygningen. Anvendelsen af bygning B var blevet nævnt for hende, inden hun blev afhørt af politiet.

Det kan godt passe, at hun til politiet har forklaret, at hun hørte et stort brag. Det var ligesom et sus. Det lød som om, det regnede. Hun husker det ikke som et brag og erindrer heller ikke over for politiet at have nævnt en eksplo-sion. Hun var dog i situationen stresset og forskrækket, så det er muligt, at hun har nævnt noget om en eksplosion.

Det er korrekt, at hun til politiet har forklaret, at der blev opbevaret alle mu-lige ting. Ejeren af ejendommen plejede at samle alle mulige ting. Det var hendes egen tanke, at branden kunne være startet på grund af de ting, der blev opbevaret."

Vidne 10 har til retsbog af 3. marts 2026 forklaret:

"Vidne 10 har forklaret bl.a., at hun boede på Ejendom sammen med sin mand, deres voksne børn og børnenes familier. Vidne 9 og Vidne 8 er begge hendes børn. De boede til leje på gården, og ejendommen var deres hjem gennem ca. fire år. Alle deres minder, billeder og ejendele er forsvundet i branden, men hun er glad for, at de alle overlevede. De havde planer om at blive her i landet. De arbejdede hårdt og sparede op til at købe deres eget hus.

Hun opdagede branden, fordi de kunne høre en dyttende bil køre ind på om-rådet ved gården. Hendes søn og mand gik ud og så, at det brændte. Da bilen dyttede, kunne de se ud ad vinduet, at der var flammer. Vinden blæste kraf-tigt i retning af deres bygning ovre fra garagerne. De gik i gang med at væk-

side 32

ke hinanden. Vidne 9 var den første, der opdagede branden. Da vidnet så bran-den gennem vinduet, opfattede hun den som meget alvorlig. Branden udvik-lede sig meget hurtigt, og hun tænkte kun på, hvordan de kunne slippe leven-de ud. De kunne ikke blive inde i den bygning, de boede i. Hun løb selv ud kun iført natkjole.

Hun nåede at få fat i sin håndtaske, hvor hendes pung og telefon lå. De red-dede også deres lille hund, mens deres kaniner og fisk omkom. Der var ingen tid til at pakke ejendele ned, idet røgen var begyndt at sive ind i værelserne, da de hørte bilen dytte, og deres søn råbte ”ud, ud” . Hun var meget bange for, om nogen kom til skade. Vidnets seks børnebørn var på tidspunktet for branden mellem et og ti år.

Idet de løb ud af bygningen, forsvandt al elektricitet. Udenfor råbte de hinan-dens navne op for at sikre sig, at alle var til kommet ud. Det var kaotisk. Efter de kom ud, forsøgte hendes mand at vende om og løbe tilbage ind i bygningen, men en politikvinde standsede ham. De blev bedt om at gå endnu længere væk. Senere blev de kørt til By 6 Sportshal.

Hun hørte ikke høje brag eller eksplosioner. De lå og sov. De plejer at gå i seng mellem kl. 22 og kl. 23. Det var torsdag, og de skulle på arbejde næste dag.

Hun forklarede til politiet, at bilen dyttede, og at der blev sagt ”gå ud, gå ud” . Braget, hun har forklaret om til politiet, var fra eternittagpladerne, der brændte. Hun har forklaret til politiet, at hun vågnede af dyttende biler. Det var ikke et brag, der vækkede hende.

Forevist oversigtskort (ekstrakten s. 33) har hun forklaret, at hun lå og sov ca. midt i bygning A. Hun så ilden i garagerne. Hun kan ikke nærmere place-re garagerne på oversigtskortet. Foreholdt at politiet på oversigtskortet har angivet, at vinden kom sydfra med 2 m/sek., fastholdt vidnet, at hun opfatte-de det som en meget stærk vind."

Vidne 11 har til retsbog af 3. marts 2026 forklaret:

"Vidne 11 har forklaret bl.a., at han indtil branden sidste år boede i bygning C, jf. oversigtskortet (ekstrakten s. 141). Han boede nogenlunde midt på bygningen på 1. sal i Adresse 1. Der var opgang fra gården. Det var en lejlighed på 120 kvm. Han havde boet der sammen med Person 8 igennem ca. to år. Lejligheden var deres hjem, hvor de havde deres daglige gang, modtog post, smed skrald ud og tog til og fra arbejde.

Ingen af hans to særbørn var hos dem på natten for branden, men både han og Person 8 var hjemme. I bygning C boede ud over dem deres underbo, Person 5, og hendes datter samt to andre personer, der boede i en lejlighed i gavlen, og som ikke talte så godt dansk.

side 33

De var gået forholdsvist sent i seng og havde trukket mørklægningsgardiner for. De lagde først mærke til noget, da de hørte nogle brag klokken ca. kl. 00.15. De trak gardinerne fra og så det hele ”stå i lys lue” . De kunne se på laden, bygning B, at der var voldsom brand. De så primært ilden i bygning B, men de kiggede heller ikke så nøje. Da han så branden, var der allerede vold-somme flammer.

Han blev bekymret for, om den ville sprede sig. Det var ret tydeligt, at der skulle brandfolk til. De vidste godt, hvad der var i de andre bygninger, herunder bl.a. trykflasker. Det var formentlig trykflaskerne, der eksploderede, da de vågnede.

Han ringede 112 og fik at vide, at han var nummer to, der havde ringet. Han erindrede ikke noget om dyttende biler. Han hørte ikke nogen råbe. Han og Person 8 koordinerede ret hurtigt, hvad der skulle ske. På vej ud mødte han underboen og gjorde hende opmærksom på branden. Han løb over på den anden side af gården til bygning A og fik banket på. Det hele skete me-get hurtigt.

Mange af beboerne i bygning A var allerede klar over, at der var brand. Han løb op på førstesalen og bankede på. Han løb dernæst igennem en portåbning ved siden af bygning A for at komme over til dem, som boede i gavlen på bygning A. Han løb efterfølgende til boligen i gavlen på bygning C, men der var ikke nogen, der reagerede.

Der kom en politikvinde løbende og bad dem om at skynde sig væk.

De fangede kun tre af deres seks katte, idet de tre andre var løbet væk. De fik kattene med ud og pakkede dem i bilen. Bilen holdt parkeret ved siden af bygning C på gårdspladsen, hvor han også normalt parkerede. Når de nor-malt skulle ind til deres bygning, brugte de enten vejen, der førte til gavlene af bygning A og C, eller vejen mellem bygning B og E. De havde postkasser med navne på ved hovedvejen ved førstnævnte stikvej. Deres skraldespande stod ved hovedvejen ud for midten af bygning A.

Han har flere gange tidligere set beboerne i bygning A, men han kendte dem ikke. Der var masser af liv på gården. Der var ofte børn, som var ude at lege. Til højre på gårdspladsen ved bygning A var der en basket-kurv. Der var og-så et drivhus og en havestue, hvor der var pyntet fint op. På den anden side af bygning A havde beboerne en lille gårdhave med en bålplads.

De andre be-boeres biler holdt primært parkeret i gården ved bygning A ud mod vejen. Han var bekendt med, at der i bygning B var halmballer, traktorer og land-brugsmaskiner. Der var endvidere opmagasinering af forskellige effekter og redskaber, som Forurettede brugte. Nogle af effekterne lod til ikke at virke. Han kan ikke huske, at der var gamle møbler

I bygning A var der et atelier på øverste etage og i øvrigt beboelse. Atelieret var i enden op mod laden. I underetagen var der byggematerialer i form af en masse døre og toiletter.

I bygning C var der ud over lejlighederne også opbevaring. I enden mod byg-

side 34

ning D var der opmagasinering af en masse malerier. I underetagen havde en håndværker sine ting stående.

I bygning D var der autoværksted og et laboratoriefirma eller lignende.

I bygning E var der autoværksted.

Slukningsarbejdet var kaotisk. Der var vild panik. Der var ikke nogen, der havde overblik over, hvor der boede mennesker, og hvor de skulle gribe ind. Han stod sammen med brandvæsenet og kunne se, at det kort, som de havde, var helt forkert. Brandvæsnet lod ikke til at kende til alle steder på gården, hvor der boede mennesker.

Han ved ikke, om brandvæsenet kunne have gjort mere, men det havde været dejligt, hvis de kunne. Så var hans bolig måske ikke brændt ned. Ilden spred-te sig til gavlen på bygning C og derefter gik det hurtigt, og der opstod snart et flammehav hen over tagryggen. Han ved ikke, om man kunne have reddet bygning C.

Det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at han var forundret over, at det ikke lykkedes brandvæsnet at slukke den lille brand, som der indledningsvis var i bygning C. Der gik rigtig lang tid, før de gik i gang med slukningsarbej-det i bygningen. Han ved ikke, hvad grunden til det var.

Forevist billede af affaldsspande (ekstrakten s. 938) har han forklaret, at det var der, de gik ud med deres skrald. Der var legende børn ved ”basket-kur-ven” på billedet. Hvis beboerne i bygning A grillede, sad de til venstre på bil-ledet. Det, man ser til venstre forrest mod vejen, er disse beboeres drivhus."

Politibetjent Vidne 12 har til retsbog af 3. marts 2026 forklaret:

"Politibetjent Vidne 12 har forklaret bl.a., at han sammen med sin kol-lega, Vidne 7, var i den første vogn til stede ved branden på Vej 1. De fik meldingen ”Brand” , da de rykkede ud. Han husker ikke, om de specifikt fik at vide, at det var en beboelsesbygning. De kunne allerede se branden, da de fik meldingen, idet himlen var rød. Da de kom frem, var bran-den stor, kaotisk og med høje flammer. Der var mange mennesker, der løb ind og ud af bygningerne.

Forevist billede fra fotorapport (ekstrakten s. 19) har han forklaret, at han ik-ke kan huske specifikt, hvornår de kom frem. Det var så voldsomt som på billedet, da de ankom.

Forevist billeder fra fotorapport (ekstrakten s. 20 og 21) har han forklaret, at der var en separat bygning, der også var i brand. Han kan ikke se, om det er den, man ser på billederne.

side 35

Forevist billede fra fotorapport (ekstrakten s. 22) har han forklaret, at bille-det viser en separat bygning, som brændte ned.

Forevist oversigtskort (ekstrakten s. 141) har han forklaret, at han har opta-get fotos ude fra vejen og fra den side, hvor gavlene til bygning A og C ender ned mod bygning G. Han var ikke inde mellem bygningerne. Han vurderede, at branden var for stor til, at det var sikkert at gå derind.

Forevist billede fra fotorapport (ekstrakten s. 26) har han forklaret, at det er optaget fra Vej 1.

Hans rolle på stedet var primært at fotodokumentere, mens Vidne 7 henvendte sig til beboerne. Det var også primært Vidne 7, der benyttede radioen. Der var allerede mennesker ude af bygningerne, da de ankom til stedet. Han har udar-bejdet rapport af 25. april 2025, oversigt over vidner (ekstrakten s. 213). Den blev til ved, at de registrerede dem, de mødte derude.

Han ved ikke, om han selv har talt med de enkelte vidner, eksempelvis ”Vidne 9” , eller om han havde fået oplysningen om det konkrete vidne fra andre. Han har derfor ikke nødvendigvis selv fået at vide, hvorvidt den pågældende havde observeret eksplosioner. Det kan være noget, han har fået oplyst af den be-tjent, der afhørte Vidne 9.

Det er rigtigt, at han optog en video af branden.

Forevist video ved tidsstempel 05.37 har han forklaret, at de prøvede at sam-le børnene, man kunne høre græde, på græsplænen bag ved hans position. Det var i første række hans makker, der gjorde det. Han filmede fra vejen for enden af bygning A. Da eksplosionen på videoen skete, revurderede han, om han skulle stå så tæt på. Det var den første eksplosion, han så og hørte. Han mener ikke at have hørt om andre eksplosioner.

Han vidste ikke dengang, om alle var kommet ud af bygning A og bygning C, da eksplosionen skete. Udrykningen, man kan høre, er brandvæsenets første vogn, der ankommer. Der var ikke forsøgt slukning inden da. Branden udvik-lede sig hurtigt."

Vidne 13 har til retsbog af 3. marts 2026 forklaret:

"Vidne 13 har forklaret bl.a., at han bor på Adresse 2 i By 4. Det er en ejendom, han lejer af Forurettede. Han har boet der i 30 år og har således også boet der, før Forurettede overtog ejendommen. Han har et godt forhold til Forurettede. Han kender Tiltalte 2, fordi Tiltalte 2 lejer en del af ejendommen som værksted.

Han har set Tiltalte 1 på værkstedet i perioden forud for bran-den. Han tænkte, at Tiltalte 1 måske hjalp til hos Tiltalte 2. Han har nogle gange set Tiltalte 1 på ejendommen om morgenen, og derfor tænkte han, at Tiltalte 1

side 36

måske også opholdt sig der.

Hans forhold til Tiltalte 2 har været lidt turbulent på grund af forskellige parkerede biler, men de har talt sig ud af det og er blevet enige om at tale or-dentligt til hinanden.

Han har oplevet en enkelt kontrovers mellem Forurettede og Tiltalte 2. Han kan ikke huske ikke, om det var den 24. april 2025 eller i tiden op til denne dato. Han ved ikke, hvornår branden på Ejendom var, og han er ikke god til at huske datoer. Fra hans stue så han Forurettede komme kørende i indkørslen. Forurettede kørte hen over noget, som Tiltalte 2 havde liggende, hvilket Tiltalte 2 ikke var tilfreds med. De to begyndte at snakke lidt højt og med store bogstaver til hi-nanden, mens de stod meget tæt på hinanden. Han kan ikke huske, hvad der blev sagt imellem de to. Han gik hen til Tiltalte 2 og bad ham slappe af.

Det lykkedes vistnok at skille Forurettede og Tiltalte 2 ad. Han ved ikke, om de efterfølgende fortsatte mundhuggeriet eller hvad der siden skete mellem dem. Forurettede startede sin bil og kørte videre ind på gårdspladsen, og han gik tilbage ind til sig selv.

Tiltalte 2 ringede ikke normalt til ham, men der var et opkald på hans telefon to eller tre år tilbage. Han ved ikke, om Tiltalte 2 har optaget en samtale imellem dem. De har efter branden snakket sammen flere gange. Han kan ikke huske hvornår. På daværende tidspunkt var han ikke klar over, hvad der var foregå-et. Tiltalte 2 har ikke sagt noget til ham om, at politiet ikke havde beviser imod ham. Tiltalte 2 har heller ikke omtalt Forurettedes egen mulige rolle i bran-den."

Sagens øvrige oplysninger

Der har været fremlagt følgende oversigtskort over landejendommen belig-gende Adresse 1:

side 37

Billede udeladt pga. personfølsomme oplysninger Der er under hovedforhandlingen dokumenteret fra

anmeldelsesrapport af 25. april 2025 (Rettet 5. maj 2025) (ekstrakten s. 7

f.), fotorapport – 1. vogn af 25. april 2025 (ekstrakten s. 18 f.), rapport om brand/efterslutningsarbejde af 26. april 2025 (ekstrakten s. 86), fotorapport om efterslutningsarbejde af 26. april 2025 (ekstrakten s. 88 f.), fotorapport om efterslutningsarbejde af 26. april 2025 (ekstrakten s. 120 f.), brandundersøgelse af 22. maj 2025 (ekstrakten s. 135 f.), farlighedserklæring af 22. maj 2025 (ekstrakten s. 154 f.), rapport om dronebilleder af 5. juni 2025 (ekstrakten s. 170 f.), kriminalteknisk erklæring fra NSK af 23. juni 2025 (ekstrakten s. 181 f.), rapport om tilmeldte på ejendommen af 20. maj 2025 (ekstrakten s. 273 f.), rapport vedrørende udlæsning af 6. maj 2025 (ekstrakten s. 304 f.), kostergennemgangsrapport af 25. maj 2025 (ekstrakten s. 348 f.), rapport vedrørende beskeder af 27. maj 2025 (ekstrakten s. 363 f.), rapport om messengerbeskeder af 27. maj 2025 (ekstrakten s. 383 f.), fotorapport af 27. maj 2025 (ekstrakten s. 398 f.), rapport vedrørende video af 27. maj 2025 (ekstrakten s. 417 f.), rapport vedrørende lydfiler af 27. maj 2025 (ekstrakten s. 423), rapport om opkald af 27. maj 2025 (ekstrakten s. 427 f.), messengerbeskeder mellem de tiltalte (ekstrakten s. 436 f.),

side 38

rapport vedrørende telefon af 27. maj 2025 (ekstrakten s. 446 f.),

rapport vedrørende gennemsyn af telefon af 23. maj 2025 (ekstrakten s. 478 f.), rapport om observationer på gerningssted af 18. juni 2025 (ekstrakten s. 915), fotomappe vedrørende gerningssted af 29. april 2025 (ekstrakten s. 917 f.), fotomappe vedrørende gerningssted af 17. juni 2025 (ekstrakten s. 923 f.) og fotomappe vedrørende gerningssted af 18. juni 2025 2025 (ekstrakten s. 933 f.).

Personlige oplysninger

Tiltalte 1 Tiltalte 1 er tidligere straffet, blandt andet

vedRetten i Hillerøds dom af 6. februar 2015 med fængsel i 3 år for over-trædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om eu-foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, straffelovens § 293a, færdselslovens § 117c, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 51, stk. 6 og § 81, stk. 1, § 118, stk. 1, jf. § 67, stk. 2 og stk. 3, jf. justitsministeriet bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers udstyr og indretning m.v. § 28, stk. 1, færdselslovens § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 2, § 117, stk. 2, nr. 3, nr. 4 og nr. 7, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, våbenbekendtgørelse af 19. ok-tober 2009 § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 5, nu våbenbekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 5 og vå-benbekendtgørelsen nr. 1248 af 30. oktober 2013 § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 9.

Løsladt den 23. februar 2017 med en prøvetid på 2 år. Resttstraf 214 dage.

vedRetten i Hillerøds dom af 16. oktober 2019 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, § 117, stk. 1, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89. Løsladt den 23. marts 2020 med en prøvetid på 2 år. Reststraf 31 dage.

vedRetten i Hillerøds dom af 20. august 2020 med fællesstraf med fængsel i 3 år for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, § 244, stk. 1, jf. til dels § 21 og § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 og § 266, jf. til dels straffelovens § 89.

vedRetten i Hillerøds dom af 20. maj 2025 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 89 og § 82, stk. 1, nr. 9.

side 39

Det fremgår af Retspsykiatrisk erklæring af 16. februar 2026 at:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, hvilket heller ikke var tilfældet på tidspunktet for det påsigtede, hvor han var påvirket af kokain, men uden at der er mistanke om, at en patologisk rustilstand har foreligget.

Han er nor-malt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse Observanden oplyser at være vokset op under relativt almindelige forhold, men opvæksten var præget af hans adfærdsproblemer fra tidlig alder, og som 8-årig blev han diagnosticeret med ADHD i børnepsykiatrien og modtog i en årrække medikamentel behandling.

Fra han var 11 til 13 år, var han i famili-epleje og kom derefter på kostskole i to år, hvor han ikke kunne rummes. Skolegangen var indledningsvis i almindelig klasse i folkeskolen, og fra 4. klasse i lilleskole og sluttelig på kostskole. Observanden er uden uddannelse og har primært levet af ufaglært arbejde afbrudt af perioder med afsoning og kontanthjælp og præget af misbrug siden teenageårene.

Hans boligforhold har været ustabile, og gennem årene har han været i et kæresteforhold med pauser og belastninger. Angiveligt består forholdet, og observanden oplyser at have et tæt forhold til sin 7-årige datter. Herudover er hans sociale net-værk meget begrænset.

Observanden har som voksen kun haft kontakt med hospitalspsykiatri en en-kelt gang på grund af selvmordstanker, som fortsat plager ham i belastede perioder. Der har ikke været selvmordsforsøg. Han har haft samtaleforløb med psykolog, men aldrig modtaget psykiatrisk behandling eller været ind-lagt på psykiatrisk afdeling.

Siden teenageårene har observanden haft et vedvarende og stort misbrug af hash og kokain. Han har modtaget misbrugsbehandling såvel ambulant som i døgnregi, men kun været afholdende i nogle måneder. Han har et ønske om at ophøre med stofmisbrug, da han har indset, at især kokainmisbruget har påvirket hans livsførelse negativt og været medvirkende årsag til kriminalitet.

Ved herværende mentalundersøgelse fremstår observanden uden tegn på psy-kose eller nærpsykose. Han vurderes ikke at have stemningssindslidelse. Han er normalt begavet. Han er i besiddelse af personlighedsmæssigt afvigende træk af dyssocial og emotionelt ustabil karakter. Endvidere er der stort og mangeårigt stofmisbrug.

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen særforanstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt, til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.

Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af Danmarks Fængsler med vilkår om lægeligt ledet behandling af misbrug efter

side 40

tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse."

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold til retsbog af 17. marts 2026 forklaret:

"Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at de faktiske forhold om ham, der fremgår af mentalundersøgelsen, er rigtige. Han er fortsat sammen med sin kæreste. Han er nervøs for, at en fængsling vil kunne ødelægge hans forhold til sin datter."

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. maj 2026.

Tiltalte 2 Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold til retsbog af 17. marts 2026 forklaret:

"Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han var anbragt under sin opvækst, og at disse anbringelser bar præg af bl.a. vold mod ham. Han savner sine børn og muligheden for at kunne hjælpe til der-hjemme. Der har ikke været nogen, der har kunnet overtage hans autoværk-sted, mens han har været varetægstsfængslet, og han frygter for sin fremtidi-ge økonomi."

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. maj 2026.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte 1 har erkendt, at han på det i anklageskriftet anførte tidspunkt og sted satte ild til en lade, bygning B, på landejendommen belig-gende Adresse 1. Tiltalte 1 har bestridt, at han har sat ild flere steder.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de brandtekniske erklæringer og de tro-værdige og sikre forklaringer fra vidnerne politiassistent Vidne 1, indsatsleder Vidne 2, politiassistent

side 41

Vidne 3, brandundersøger Vidne 4, politibetjent Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 11, lægger vi til grund, at der omkring det tidspunkt, der er anført i anklageskriftet, blev sat ild på byg-ning B og i hvert fald yderligere én driftsbygning, bygning D, at disse ilds-påsættelser medførte, at bygning A, B, C, D og E nedbrændte, og at de over 20 personer, der boede i bygning A og bygning C, var i overhængende livsfa-re i forbindelse med branden. Vi finder det imidlertid ikke bevist, at de perso-ner, der boede i hovedbygningen, bygning G, herunder Forurettede, var i overhængende livsfare i forbindelse med branden.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder navnlig den meget nære tidsmæssige sammenhæng mellem ildspåsættelserne i bygning B og i bygning D sammenholdt med kommunikationen fra Tiltalte 1 i tilknyt-ning til branden og vidneforklaringerne fra de øvrige tilstedeværende på ejen-dommen, finder vi det ubetænkeligt at lægge til grund, at ilden i begge byg-ninger blev påsat af Tiltalte 1.

Vi finder, at det er bevist, at Tiltalte 1 i forbindelse med ilds-påsættelserne handlede i forening med Tiltalte 2 som anført i anklagesk-riftet.

Vi har herved lagt vægt på bl.a., at der gennem en længere periode ubestridt bestod et modsætningsforhold mellem ejeren af landejendommen, Forurettede, og Tiltalte 2. Modsætningsforholdet kom til udtryk ved bl.a. fysiske konfrontationer på den erhvervsejendom, som Tiltalte 2 le-jede af Forurettede.

Vi lægger desuden efter vidnet politibetjent Vidne 6's troværdige forklaring til grund, at Tiltalte 2 den 24. april 2025 udtrykte utilfredshed med politiets håndtering af en konfrontation mellem parterne den pågældende dag, og at han i forbindelse hermed udtalte, at ”hvis politiet ikke ønskede at hjælpe ham, så måtte han selv klare det” .

Herudover har vi lagt betydelig vægt på den omfattende og detaljerede kom-munikation mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i tilknytning til branden, herunder korrespondancen om opdragelse af Forurettede, om ildspåsættelse, om brændbare væsker og effekten heraf og om, at Tiltalte 2 skulle være med "live", hvilket han faktisk var i forbindelse med ild-spåsættelsen på et videoopkald, der varede ca. 17 minutter.

Vi tilsidesætter herved Tiltalte 2's forklaring om karakteren og betydnin-gen af kommunikationen med Tiltalte 1 og hans opmærksom-hed herpå som utroværdig og konstrueret til lejligheden.

Af beskederne fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 forud for ildspå-sættelserne fremgår bl.a., at Tiltalte 1 havde ”lyst til og sætte ild til den store lade hjemme hos ham” , at alle ville komme til at høre om det og læse om det på Facebook, hvis det gik, som det skulle, og at Tiltalte 1 anførte, at det ville blive ”det største sankthans bål jeg har ople-

side 42

vet hele mit liv Chef” .

Herefter og sammenholdt med bygningernes fremtoning og indbyrdes place-ring, som vi lægger til grund, at såvel Tiltalte 2 som Tiltalte 1 var bekendt med, finder vi, at begge de tiltalte havde til hensigt, at branden skulle blive omfattende, og at de indså, at branden ville sprede sig til de omkringliggende bygninger. De tiltalte havde således forsæt til de omfat-tende ødelæggelser af ejendommen, der skete, og som, vi efter de foreliggen-de oplysninger, herunder opgørelserne fra de involverede forsikringsselska-ber, lægger til grund, beløber sig til ikke under 35 mio. kr.

Som anført ovenfor boede de personer, der ved ildspåsættelserne var i over-hængende livsfare, i bygning A og bygning C. Bygning C kunne ikke ses fra Vej 1, og fremtoningen af bygning A indikerede efter vores opfattelse ikke i sig selv, at den tjente til beboelse.

De øvrige foreliggende omstændig-heder, herunder bl.a. placeringen af affaldscontainere og postkasser samt det oplyste om de tiltaltes forudgående kendskab til ejendommen, ændrer ikke i en sådan grad ved betydningen af bygningens fremtoning, at det med den sik-kerhed, der må kræves til domfældelse i en straffesag, kan lægges til grund, at de tiltalte indså, at bygning A og bygning C blev anvendt til beboelse.

Vi finder herefter, at anklagemyndigheden ikke har bevist, at de tiltalte indså, at andres liv ved ildspåsættelserne blev udsat for overhængende fare.

Vi finder på denne baggrund, at det er bevist, at de tiltalte har overtrådt straffelovens § 180, 2. led, ved i forening at have sat ild til fremmed ejendom og derved forvoldt omfattende ødelæggelse heraf. De tiltalte er i dette om-fang skyldige i den rejste tiltale.

1 nævning udtaler: Efter bevisførelsen finder jeg, at anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at der blev påsat ild andre ste-der på ejendommen end i bygning B.

Jeg kan i øvrigt tilslutte mig det, som flertallet har anført. Jeg kan således til-slutte mig bl.a., at branden blev forårsaget af Tiltalte 1's ilds-påsættelse, og at branden havde de af flertallet anførte følger, ligesom jeg kan tilslutte mig det, der er anført om de tiltaltes tilregnelse.

Efter stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, er de tiltalte her-efter i det anførte omfang skyldige i overtrædelse af straffelovens § 180, 2. led.

Thi bestemmes

:

Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180, 2. led.

side 43

Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 180, 2. led.

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte 1 Tiltalte 1 er fundet skyldig i ildspåsættelse med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom.

Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen som en tillægsstraf i med-før af straffelovens § 89, til fængsel i 4 år og 10 måneder og 1 stemmer for fængsel i 3 år og 10 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes herefter som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89, til den straf, der blev idømt ved Retten i Hillerøds dom af 20. maj 2025, til fængsel i 4 år og 10 måneder, jf. straffelovens § 180, 2. led.

Alle voterende har ved strafudmålingen lagt vægt på navnlig de voldsomme og omfattende skader, som branden forårsagede, at forholdet blev begået i forening med Tiltalte 2, at forholdet blev begået efter en betyde-lig grad af planlægning og som kulmination på en længerevarende konflikt mellem Tiltalte 2 og Forurettede, samt at Tiltalte 1 flere gange tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.

Alle voterende har ligeledes fundet, at den delvise tilståelse, som Tiltalte 1 har afgivet, ikke skal medføre en nedsættelse af den for-skyldte straf. Retten har herved navnlig lagt vægt på karakteren af kriminali-teten og den omstændighed, at den delvise tilståelse ikke væsentligt har lettet den efterforskning, som politiet har skullet foretage.

Tiltalte 2 Tiltalte 2 er fundet skyldig i ildspåsættelse med forsæt til at vol-de omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom.

Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 3 stem-mer for fængsel i 3 år og 6 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmefler-tallet.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 180, 2. led.

Alle voterende har ved strafudmålingen lagt vægt på navnlig de voldsomme og omfattende skader, som branden forårsagede, at forholdet blev begået i forening med Tiltalte 1, samt at forholdet blev begået efter en betydelig grad af planlægning og som kulmination på en længereva-rende konflikt mellem Tiltalte 2 og Forurettede.

Erstatning

side 44

Advokat Snorre Kehler har på vegne af Tiltalte 1 be-stridt opgørelsen af hovedparten af de fremførte erstatningskrav, mens enkel-te erstatningskrav er ubestridte. Advokat Snorre Kehler har dog nedlagt en-delig påstand om, at erstatningsansvaret skal nedsættes eller bortfalde i med-før af erstatningsansvarslovens § 24.

Advokat Daniel Rosenkilde har på vegne af Tiltalte 2 bestridt op-gørelsen af alle erstatningskrav.

De juridiske dommeres finder, at opgørelsen af de bestridte krav ikke er un-derbyggede i en sådan grad, at de kan tages under påkendelse, jf. retspleje-lovens § 992, stk. 1, og at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en vurde-ring af grundlaget for at lade erstatningsansvaret nedsætte eller bortfalde, som er begrænset til en mindre del af de rejste erstatningskrav. Erstatnings-kravene henvises derfor til eventuelle særskilte civile søgsmål.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 4 år og 10 måne-der.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 4 år.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver især salæret til deres beskikkede forsvarer.

Dommer Dommer