BRByretterne

SS-2638/2025-RAN

OL-2026-BYR-00146

Appelleret
Dato
30-06-2026
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. – voldtægt. Påstand om konfiskation og erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 225.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 30. juni 2026

Rettens nr. 3-2638/2025 Politiets nr. 4200-72305-00066-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1993

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 12. december 2025, og nyt anklageskrift er modtaget den 22. april 2026.

Tiltalte er - som berigtiget i forhold 1 og 8 ved ho-vedforhandlingens indledning den 1. maj 2026 - tiltalt for overtrædelse af

1. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 101, ved forud for den 31. december 2024 at have overdraget 26 mindre poser in-deholdende i alt 19,7 gram kokain til Person 1, som den 31. decem-ber 2024 ca. kl. 02.20 blev truffet af politiet med stoffet i personbil Reg. nr. 1 på Bøsbrovej i vejkrydset med Tebbestrupvej i Randers SV.

2. straffelovens § 192a, stk. 4, jf. stk. 1 nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, - besiddelse, transport og affyring af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder - ved den 22. maj 2025 ca. kl. 23.00, på offentligt tilgængeligt sted bl.a. i Løvenholmskoven, Løvenholmvej, Gjesing i Auning, under særligt skærpende omstændigheder, at have besiddet, transporteret og affyret flere skud med en skarpladt maskin-pistol, af mærket Scorpion VZ. 61, Zastava M84 eller lign.

3. straffelovens § 192a, stk. 4, jf. stk. 1 nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, - besiddelse, transport og affyring af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder - ved den 31. maj 2025, i løbet af dagtimerne, på offentligt tilgængeligt sted i Løvenholmsko-ven, Løvenholmvej, Gjesing i Auning, under særligt skærpende omstændig-

side 2

heder, at have besiddet, transporteret og affyret flere skud med en skarpladt maskinpistol af mærket Scorpion VZ. 61, Zastava M84 eller lign.

4. straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. – voldtægt – ved primo/medio juni 2025 på Adresse 1, Område i By uden samtykke og ved vold og trussel om vold, samt den i situationen liggende trussel om at begå yderligere vold, at have haft samleje med Forurettede, idet til-talte lagde Forurettede ned på badeværelsesgulvet, fastholdt hende og til-tvang sig analt samleje med hende, idet tiltalte fastholdte hende om armene og ved at presse hendes hofter mod badeværelsesgulvet, hvor han trængte ind i hendes anus, hvorunder Forurettede forsøgte at vride sig væk, samt skreg i smerte.

5. straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. og § 216, stk. 1, 1. pkt. jf. § 225 - vold-tægt og andet seksuelt forhold end samleje - ved medio juni 2025 på Adresse 1, Område i By uden samtykke at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, idet tiltalte lagde sig ved siden af hende, hvor han tog hendes trusser til side, og uden samtykke førte en eller flere fingre op i hendes vagina, hvoref-ter tiltalte gennemførte et vaginalt samleje.

6. færdselslovens § 117a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, - kørsel i frakendelsestiden i gentagelsestilfælde - ved den 12. juni 2025 ca. kl. 01.20 at have ført person-bil Reg. nr. 2 ad Hadsundvej i rundkørslen med Ringboulevarden i Randers, selv om han var frakendt førerretten indtil den 4. juli 2026 ved dom afsagt af Retten i Aarhus den 5. juli 2021.

7. straffelovens § 293 a - brugstyveri af motorkøretøj - ved den 12. juni 2025 ca. kl. 01.20 uberettiget at have brugt personbil Reg. nr. 2 til kørsel af offent-lige veje til Hadsundvej i Randers.

8. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 101 og nr. 374 samt Liste E, nr. 3 og 17, ved den 17. juni 2025 ca. kl. 23.03 på Adresse 2 i By med henblik på overdragelse at have besiddet 72,6 gram ko-kain, 324 stk. Ozyydolor, 13.200 stk. Ksalol, 2830 stk. Ozxycontiner samt 1580 stk. Rivotril,

9. lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 3 og nr. 4, ved den 17. juni 2025 ca. kl. 23.03 på Adresse 2 i

side 3

By at have været i besiddelse af 16 enheder væksthormon Vaxitropin 30 mg og 20 sprøjter Insulin til eget brug.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 19,7 gram kokain (forhold 1), 72,6 gram kokain, 324 stk. Ozyydolor, 13200 stk. Ksalol, 2830 stk. Ozx-ycontiner og 1580 stk. Rivotril (forhold 8) og 16 enheder væksthomon Va-xitropin 30 mg og 20 sprøjter (forhold 9) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 6, 8 og 9 og nægtet sig skyl-dig i forhold 4, 5 og 7.

Tiltalte har ikke protesteret mod påstanden om konfiskation.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale hende 250.000 kr. i tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, med proces-rente fra den 22. juni 2026.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af tiltalte og Forurettede, Vidne 1, politiassistent Vidne 2, Vidne 3, læge Vidne 4, politibetjent Vidne 5 og Vidne 6.

Forurettedes forklaring er afgivet for lukkede døre.

Tiltalte har om forhold 1, 8 og 9 forklaret, at det er rigtigt, at han har over-draget poser med kokain til en person. Han kender personen og har mødt ham før, men han vil ikke sige, hvem det er. Han ved ikke, om poserne skulle videresælges. Tiltalte boede i en lejlighed på Adresse 3 i Ran-ders. Han lejede også en bolig på Adresse 2, som er et dobbelthus. Han lejede den i eget navn. Han havde ikke adresse på Adresse 2, da han så skul-le skifte læge, og da hans lejlighed i byen var billig. Hans storebror boede og-så i lejligheden. Han tjente penge på salg af kokain og piller.

De stoffer og piller, der blev fundet på Adresse 2, var til videreoverdragelse. Han vil ikke sige, hvem han har købt stofferne af. Han solgte kun kokain og piller. Han havde også selv et forbrug. Det var forskelligt, om folk kom hjem til ham, eller om salget foregik ude i byen. Hvis salget foregik ude i byen,

side 4

kørte han for det meste med en, der havde kørekort. Forurettede og han lejede en bil i Århus. Bilen blev lejet i Forurettedes navn. Han havde indtil da lånt Forurettedes bil, men den skulle hun selv bruge.

De fundne dopingmidler var til eget brug. En "solkur" sprøjtes ind under hu-den for at ændre hudens pigment. Han var på en vækstkur. Han fik et godt tilbud på et parti "solkur". Han ville tjene penge på at sælge kuren, men det var også til ham selv.

Han tog billeder og videoer af stoffer og penge. Han havde investeret i flere dyre ure. Han havde ikke noget arbejde og var på kontanthjælp. Han spillede på online casino og vandt på et tidspunkt ca. 100.000 kr. Han brugte penge på sig selv, bl.a. på tøj. Han kunne godt finde på at give en middag eller købe en trøje til en ven.

Han havde en vakuummaskine til at pakke piller med. Person 2 er en veninde, han har mødt ved at sælge narkotika. Pengene, som blev fundet hos ham, var penge fra salg af narko. Pengene var hans og ikke Person 2's. Han mødte Forurettede, da han på et tidspunkt solgte stoffer til hende. Hans profil på Snap-chat hedder Profilnavn 1 eller Profilnavn 2. Han har to telefoner, en Sam-sung og en Iphone.

Han brugte Iphonen privat og Samsungen som salgstele-fon. Han har også brugt Iphonen til salg af stoffer. Han pakkede selv stoffer-ne, men fik også hjælp til det. Dem som hjalp, instruerede han i, hvordan stofferne skulle pakkes. Han udbetalte løn eller gav stoffer som tak for hjæl-pen. Han brugte vakuummaskinen, så pillerne fyldte mindre, og brugte kun maskinen til piller.

Det er muligt, at han har vakuumpakket penge, men det er et stykke tid siden.

Han har haft en pengetæller, fordi han godt kan lide gadgets. Det var ikke fordi, han havde brug for den. Han har også haft en guldsmelter. Han havde 2 vakuumpakkere. Han har muligvis også haft en vakuumpakker i lejlighe-den. Han fik ikke altid betaling for stofferne med det samme og gav nogle personer en mindre kredit, normalt på 1.000-1.500 kr. Han har ikke haft et regnskab, men holdt det i hovedet.

Det kan godt være, han havde en lille rød bog med et regnskab. Det kan også være, at han har talt med Forurettede om at holde regnskab, da hun mente, at der var mange, der skyldte ham penge. Hun har sendt ham en besked med en liste over dem, der skyldte ham penge. Da han så beskeden, var der flere, han ikke kunne genkende skyldte ham penge.

Foreholdt note, fil 6, side 643, har tiltalte forklaret, at det er Forurettede, der har sendt noten til ham. Det gjorde hun i starten af juni måned. Han husker ikke, om han har ændret i notens indhold. Når der står nogle tal, kan det bå-de være antal poser eller beløb. Han kender Person 1, der fik kredit, da han var god til at betale.

Foreholdt note, fil 6, side 3, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han

side 5

har slettet noget. Det var Forurettedes ide, at han skulle føre et regnskab. Han tror ikke, at det er ham, der har lavet regnskabet, da Person 3 er stavet med Bogstav 1. Vidne 6 er hans bror og staves med Bogstav 2.

Tiltalte har om forhold 2 og 3 forklaret, at det er rigtigt, at han har været i besiddelse af den beskrevne maskinpistol og affyret våbenet. Han købte den af en person fra Sønderjylland. Han vil ikke udtale sig nærmere om købet. Han gav ca. 30.000 kr. for våbnet. Han er fascineret af våben. Han fik 9 mm patroner med, men de passede ikke til maskinpistolen. Det fandt han ud af, da han prøveskød pistolen, og en patron satte sig fast i løbet. Han havde Forurettede med, da han prøveskød pistolen. Det var hende, som kendte sko-ven. De filmede hinanden, da de skød med pistolen.

Han var iført handsker og maskering på videoen for ikke at blive genkendt. Det er Forurettede, der taler på videoen. De holdt i en skov. Han kendte ikke skoven. Stedet var Forurettedes ide. De prøveskød pistolen umiddelbart efter, han havde fået den. Da patronen satte sig fast, ringede han til Person 4, som sagde, at han havde patroner, der passede til pistolen. Person 4 kom til sko-ven, og de skilte pistolen ad og så, at 9 mm patronerne ikke passede.

Person 4 kom kørende i varebilen med lad. Tiltalte ville gerne prøve at sky-de, for han havde ikke prøvet det før. Man kan se af videoen, at han blev overrasket, da han skød. Maskinpistolen var indstillet til at skyde mange skud. Han fandt ud af, at han kunne dreje på en knap, så den kun skød et skud ad gangen. Det er det, man kan se på den anden video.

De var i skoven igen, fordi Forurettede havde foreslået det. De skød begge to. Hun sagde, at hendes far havde masser af våben, og at hun godt kunne hånd-tere pistolen. Han kan ikke huske, hvem der skød først. Hun virkede ikke overrasket over rekylen. Hun var ikke maskeret. Han ville ikke selv genken-des.

Det var hans ide, at de skulle prøveskyde den 22. maj. De havde drukket og taget lidt og syntes, det var en god ide. Det var mest Forurettedes ide den 31. maj, men han var også med på det, fordi han gerne ville skyde igen. Han kan ikke svare på, hvor våbnet er i dag. Han har ikke videresolgt det. Han har nok fortalt et par stykker i sin inderkreds, at han havde våbnet. Han kan godt have sendt billeder af det, men han kan ikke huske på hvilken af telefonerne.

Foreholdt billede af koster 121, fil 6, side 648, har tiltalte forklaret, at det lig-ner det våben, han skød med. Han mener, at det er det billede, han fik til-sendt, da han skulle købe pistolen.

Foreholdt chatbeskeder, fil 6, side 755ff, har tiltalte forklaret, at han kom i kontakt med en svensker og nordmand i forbindelse med overvejelser om at lave en hjemmeside med salg af Solkur. Forurettede er kendt på TikTok og er influencer og skulle hjælpe med at sælge Solkuren, da hun havde mange føl-

side 6

gere.

Tiltalte har om forhold 4 og 5 forklaret, at han ikke husker den præcise dato for, hvornår han mødte Forurettede første gang. Hun bestilte stoffer af ham, og han leverede dem til hende, og de talte sammen i den forbindelse. Hun kon-taktede ham igen efter kort tid. Hun fortalte, at hun lige var gået fra sin for-lovede og skulle flytte alene ind i et hus uden møbler, og han fik ondt af hen-de.

De mødtes 7-8 gange før, han var inde i hendes hus. Han gav hende tele-fonnummeret til sin private telefon. De første gange, han mødtes med hende, kom hun alene ud fra sit hus. Der var dog andre i huset. Hun sendte sin nye adresse efter en uges kontakt. Da han var inde i det nye hus, var der kun en topmadras og en papkasse, og han tilbød hende at hjælpe med at flytte hen-des møbler.

Der kom møbler i huset, men det var ikke ham, der flyttede for hende. Han husker ikke, hvornår møblerne kom. På et tidspunkt fandt han ud af, at Forurettede og hendes forlovede ikke var gået fra hinanden. Hendes for-lovede arbejdede i hverdagene og var ikke hjemme. Han var kun hjemme i weekenderne.

På et tidspunkt afsonede han med fodlænke i sin lejlighed på Adresse 3, og der besøgte hun ham tit. Det var om sommeren. Det var her, de havde sex for første gang. Hun virkede glad for ham. Det var naturligt, at de begyndte at kysse og have sex. De havde tit snakket og festet sammen. De talte om forskellige ting og om deres respektive forhold.

Han blev glad for hende, og det var hans opfattelse, at hun også var glad for ham, men hun blev lidt omklamrende. De havde sex flere gange. Det var god sex, og han var ikke i tvivl om, at hun nød det, da hun var meget højlydt. Han havde en kæreste, Vidne 1, men på dette tidspunkt var de lidt uenige om tingene.

Forurettede spurgte, om han ville flytte ind til hende i huset, hvilket han gjorde, men efter et par dage fortrød han og flyttede sine ting ud igen. De havde sex, hver gang de mødtes. Forurettede ville ikke have, at han havde kontakt til Vidne 1, og han løj for Forurettede og sagde, at han ikke talte med Vidne 1. De drak og tog stoffer, når de var sammen.

Forurettede tilbød på et tidspunkt også en trekant, men det blev ikke til noget. De havde også sex, mens hans kammerater var nedenunder og kunne høre det. Han fik nøgle til både Forurettedes hus og bil. Da han flyttede ind ved Forurettede, satte han et overvågningskamera op, fordi han havde en dyr designerstol. Både han og Forurettede havde adgang til vide-oovervågningen via deres telefoner.

Han flyttede fra Forurettede, fordi hun vil-le mere end han. Han husker ikke, hvornår han flyttede, eller om hun var hjemme. Han flyttede sine ting tilbage til Adresse 2 og tog videoovervågnin-gen ned. De havde sex, men han vil ikke kalde det et forhold. De havde også sex, når de mødtes på en parkeringsplads, hvor han fik et blowjob. De har været på hinandens bopæl efter, at han flyttede ud.

Forurettede havde en hel reol med sexudstyr, som de brugte. De havde flere gange analsex. Han fik ikke en opfattelse af, at hun ikke kunne lide det. Hen-des mor havde fortalt, at madolie var godt til analsex. Da de var ude ved Forurettedes familie, sagde hun tak for rådet om madolie, hvilket han synes var

side 7

mærkeligt. Der gik et par uger fra første gang, de havde sex, til de havde analsex. De har haft analsex på badeværelset flere gange. De var tit i bad ef-ter sex. Hun var ikke ked af det efter sex og sagde ikke stop. Det kunne godt gøre ondt på hende til at begynde med, når han trængte op, men hun nød det og fik også orgasmer. De aftalte ikke på forhånd, at de skulle have analsex.

Hun havde ikke prøvet det før, men de talte om det, og hun sagde, at hun gerne ville prøve. Hun sagde ja med ord. Hvis hun sagde, at hun ikke havde lyst, så havde de ikke analsex. Det kunne løbe løbsk, men det gjaldt begge veje. Han husker ikke, at hun på noget tidspunkt har sagt stop, eller at hun ikke ville mere. Han har ikke holdt hende fast ned mod gulvet.

Han kan godt have holdt i hendes hofter, når han tog hende bagfra, men ikke på en måde, så hun ikke kunne bevæge sig. Han var meget opmærksom på, om hun nød at have sex. Hvis hun sagde "av" var det, fordi hun var lidt lille til hans penis. Han spurgte altid, om han skal stoppe, hvis hun sagde "av". Hun har ikke på noget tidspunkt sagt, at han skulle stoppe. Hvis de sov sammen, havde de næsten altid sex om morgenen.

Når de havde sex, havde de taget stoffer forinden og var påvirkede. De kun-ne godt tage mere i løbet af natten, og mens de havde sex. De var altid i bad efter sex. De kunne begge blive pinlig berørte, hvis de fik afføring på deres kroppe efter analsex. Han har set, at hun har pletblødt. Det kan godt passe, at de har haft et væddemål om analsex. Han husker dog ikke, hvad det dreje-de sig om. Det er ikke hans opfattelse, at Forurettede har fortrudt, at de havde sex på en bestemt måde. Hun blev ikke ked af det og sagde ikke noget om smerter.

De var ikke kærester, men hun ville mere i deres forhold end han. De talte lidt om deres forhold og fandt trøst i hinanden, fordi de begge var uvenner med deres partner. Hun var ikke ærlig om sit forhold, og han havde proble-mer i sit forhold.

Han var sammen med Forurettede de fleste dage. Hun havde fået et arbejde i Aarhus, og han kom tit over og hjalp hende på arbejde. Hvis han kørte og hentede hende fra arbejde, kunne han låne hendes bil. Han vil tro, at de var sammen ca. 5 dage om ugen. De sov mest hos hende. De købte ind sam-men et par gange, og hun lavede mad til ham. Vidne 1 vidste godt, at han snak-kede med Forurettede, men Vidne 1 kendte ikke til omfanget. Han har måske for-talt Forurettede, at han ikke var sammen med Vidne 1 mere.

Tiltalte har om forhold 6 og 7 forklaret, at de lejede en bil af en af hans be-kendte. Da han ikke havde kørekort, blev bilen lejet i Forurettedes navn, men de aftalte, at han gerne måtte køre i bilen.

Han blev stoppet af politiet i den lejede bil. Han sagde til politiet, at det var en lejebil, og at det var Forurettede, der stod som lejer. Betjenten ringede til Forurettede og talte med hende. Betjenten har nok fortalt hende, at Vidne 1 var med i bilen, hvilket Forurettede var blevet sur over. Det var muligvis derfor,

side 8

hun sagde, at han havde stjålet bilen. Han kørte senere på dagen ud til Forurettede for at snakke med hende. Forurettede ville ikke have en bøde eller en plet på straffeattesten. Han blev skuffet over hende. Han mener ikke, at det var sidste gang, de havde kontakt. Han mener, at de efterfølgende mødtes ved en parkeringsplads. Her talte de ikke om brugstyveriet. Han mødtes sta-digvæk med Forurettede, selv om han havde fortalt hende, at han var sammen med Vidne 1. Han kom ikke uanmeldt ud til Forurettede. Han afleverede nøglerne til Forurettedes hus og bil. Det var i forbindelse med, at de blev uvenner.

Foreholdt chatbeskeder fra rapport af 30. juni 2025, fil 2, side 528, har tiltal-te yderligere forklaret om forhold 4 og 5, at beskederne kunne være skrevet på en hvilken som helst dag. Det kan godt passe, at han havde afleveret nøg-lerne til Forurettedes hus på det tidspunkt. Hendes forlovede skulle komme og tømte huset. Hun åbnede døren for ham. Han mener, at de lagde sig på sofa-en, så en film og havde sex.

De havde sex hver gang, han var ude ved hende. Han har ikke haft sex med hende, hvor hun har ligget stille, og der har altid været et forspil. Hun har aldrig midt i et samleje sagt, at hun ikke ville mere. Det var forskelligt, om de gik i bad med det samme. Han ved ikke, hvorfor hun har anmeldt ham for voldtægt. Han føler ikke, at han har behandlet hen-de forkert.

Han har ikke gjort noget, som hun ikke ville være med til.

På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret, at han blev sigtet for besid-delse af kokain og skydevåben. Det var først i forbindelse med samtalen med forsvareren før grundlovsforhøret, at han blev klar over, at han også var sig-tet for voldtægt. Han hæftede sig ved datoen for voldtægten, da det var sam-me dag, som han blev stoppet af politiet. Han fik uden forklaring udleveret det nye anklageskrift for 6 dage siden.

Om forhold 1 har tiltalte forklaret, at der var forskellige mængder kokain i poserne. Han tjente ca. 400 kr. på at sælge et gram kokain, efter alt var be-talt. Betaling skete i kontanter eller via Revolut, som er en engelsk bank, po-litiet ikke har adgang til. Han vil ikke udtale sig nærmere om andre, da det er et almindeligt kodeks ikke at udtale sig om andre.

Om forhold 2 har tiltalte forklaret, at det er en maskinpistol af mærket Scor-pion. Han vil ikke nævne nogle navne, da det kan ramme ham selv. Han er fascineret af våben. Han har rejst flere steder i Europa, hvor han har skudt med våben. Han ved ikke, hvorfor han købte maskinpistolen, og han havde ikke tænkt på, hvordan han skulle opbevare den. Våbenet blev opbevaret ved Forurettede i en sort dronetaske.

Magasinet var taget ud af pistolen, og patro-nerne lå ved siden af i en pose. Han tænkte ikke på risikoen ved at have mas-kinpistolen. Videoerne skulle ikke bruges til noget. Det var bare for at sikre sig selv, at han havde maske og handsker på. Forurettede var med begge gan-ge, men hun skød kun anden gang. Det var en pludselig indskydelse, at de ville ud at skyde.

Han fjernede våbenet fra Forurettedes adresse, da han flytte-de sine egne ting.

side 9

Om forhold 6 og 7 har tiltalte forklaret, at han blev stoppet efter midnat den 12. juni 2025.

Foreholdt anmeldelsesrapport af 12. juni 2025, fil 2, side 445, har tiltalte for-klaret, at det var en civil patruljebil, der stoppede ham. Han ved ikke, om de havde genkendt ham. Han havde sin kæreste, Vidne 1, og Person 5 med i bilen, og de kom fra Vej. De kørte ikke gennem byen, da han ikke havde kørekort. Han havde sin telefon med, men den bad politiet ik-ke om.

Når han var hjemme ved Forurettede, var Person 5 der også nogle gange. De var ca. 30-45 minutter fra Adresse 1 i By, da de blev stoppet. Da han fik anklageskriftet, lagde han mærke til tidspunktet for standsningen, da det var præcis samme tidspunkt, han skulle have foretaget voldtægten.

Han husker ikke, hvad ejeren af bilen hedder. Bilen blev udleveret af en dansker. Indskuddet skulle betales via en overførsel, hvilket skete fra hans konto. Lejen var enten 2.500 kr. eller 3.500 kr. om måneden og blev betalt kontant. Han havde kun bilen i en måned. Det var ham, der skulle køre i bil-en. De lejede bilen, så han ikke skulle køre Forurettede på arbejde og hente hende igen. Han var meget uforstående over, at Forurettede havde sagt, at han havde stjålet bilen.

Om forhold 8 og 9 har tiltalte forklaret, at det var hans stoffer og doping. Forurettede synes, det var spændende med stofferne. Han involverede hende i et mindre omfang, og hun kørte nogle ture for ham. Det var Forurettede selv, der foreslog, at hun kunne køre turene. Hun fik nogle gange en pose kokain for det. Man skal tage en Solkur 3 måneder ad gangen.

Om forhold 4 og 5 har tiltalte forklaret, at da Forurettede skrev til ham første gang, kiggede han på hendes profiler og så, at hun havde mange følgere på både TikTok, Instagram, Snapchat og OnlyFans. Hun fortalte selv, at hun tjente mange penge på OnlyFans. Han var blevet advaret om at tale med hen-de af nogle kammerater, da hun tidligere har indgivet en falsk anmeldelse om et overgreb.

Han ville gerne danne sig sit eget indtryk og følte, at han godt kunne styre det. Deres sex udviklede sig gennem tiden og var i den avancere-de ende, hvor de benyttede piske, dildoer og kostumer. De kunne begge lide at udforske det seksuelle. Det var Forurettedes sexlegetøj, og hun havde en hel kommode med flere skuffer fyldt med sexudstyr. Det var noget af det første, hun viste ham.

Forurettede var tit i kostumer på OnlyFans. De var tit berusede og brugte kokain inden, under og efter sex. Man kan holde til mere og kom-me flere gange, når man bruger kokain. De sniffede kokainen på hinandens kroppe eller på plader. De tog nogle gange billeder eller filmede deres sex. Det var nok 5-6 gange, de filmede, og optagelserne var til dem selv. De har begge filmet.

Han ved ikke, hvorfor politiet ikke har fundet nogen film. Han havde kontakt med Forurettede sidste gang den 16. eller 17. juni 2025. Han var meget overrasket over sigtelsen. Han blev ked af at opdage, at det var Forurettede, der havde anmeldt våbenbesiddelsen.

side 10

Han har haft sex med Forurettede på badeværelsesgulvet flere gange, og det har også været analsex. De har været sammen ca. 35 gange, hvoraf ca. 20 gange var analsex. Han har flere gange haft fingrene oppe i hende. Der har altid været et forspil før sex.

Foreholdt billede af Iphone, forsvarerens tillægsekstrakt side 90 og 223, har tiltalte forklaret, at det er hans telefon, og at det er beskeder og billeder, som hans kæreste, Vidne 1, har taget af hans telefon, mens han sov. Han ved ikke, hvorfor det ikke er afleveret til politiet. Det er hans opkaldsliste, og han og Forurettede ringede også via SnapChat eller Signal. Han og Forurettede kunne godt skrive sammen mange gange i løbet af dagen. Forurettede kunne godt ha-ve svært ved at slippe ham, hvis han ikke svarede.

Foreholdt video "Filnavn 1" har tiltalte forklaret, at det er hans penis, der er på videoen. Der var med kokain på hans penis, og det er Forurettede, der sniffer kokainen. Det var helt almindeligt, at de gjorde dette.

Foreholdt billeder fra Iphone, forsvarerens tillægsekstrakt side 72 og 73, har tiltalte forklaret, at de er af ham og Forurettede. Der er mange af den slags bil-leder, og det var en del af deres samliv.

Foreholdt videoerne "Filnavn 2", "Filnavn 3" og "Filnavn 4", har tiltalte forklaret, at det er Forurettede, der er på videoerne.

Han ved ikke, hvorfor Forurettede anmeldte ham for voldtægt. De havde kon-takt og sex mange gange i løbet af den måned.

På supplerende spørgsmål fra anklageren har tiltalte forklaret, at Vidne 1 optog billederne på Adresse 2, der ligger i By. Han og Vidne 1 har hele tiden været kærester. Han ved ikke, hvornår Vidne 1 fandt ud af, at han og Forurettede havde et forhold.

Han var godt klar over, at det var ulovligt at have et våben. Det var derfor, at han var maskeret.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han flere gange under fristforlængelserne har nævnt, at han gerne ville afgive forklaring. Han er bare ikke blevet tilbudt det.

Forurettede har som vidne for lukkede døre forkla-ret, at Dørlukning

side 11

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 12

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 13

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 14

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 15

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 16

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 17

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 18

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

side 19

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun lærte tiltalte at kende i 2019 eller 2020, og at de blev kærester i 2023. De har ikke boet sammen. Det er ikke hendes opfattelse, at deres forhold har været på pause, og de var sammen i april 2025, men det er ikke sikkert, at tiltalte har samme opfattelse.

I perioden omkring april 2025 havde hun på fornemmelsen, at tiltalte så an-dre piger, men hun blev først helt sikker den 11. juni sidst på aftenen eller den 12. juni efter midnat, hvor hun og tiltalte blev stoppet af politiet. Politiet ringede til Forurettede for at høre, om tiltalte havde lånt hendes bil. I første omgang var telefonen på højtaler.

Hun kunne høre, at Forurettede sagde, at hun ikke ville anmelde noget, men efter at politiet talte alene med hende, ville hun melde bilen stjålet. Tiltaltes telefon begyndte efterfølgende med det sam-me at ringe, og hun kunne regne ud, at det betød, at tiltalte så en anden.

I dagene herefter kiggede hun i tiltaltes telefon. Han var faldet i søvn med sin telefon, der ikke var låst. Hun tog flere gange telefonen og tog billeder af

side 20

samtaler, billeder og videoer, fordi hun ville have det som bevis, når hun skulle konfrontere ham. Hun tog billeder i løbet af nogle dage. Hun nævnte billederne for tiltalte, men han benægtede og sagde, at hun ikke skulle kigge i hans telefon.

Forevist foto, forsvarerens tillægsekstrakt, side 245, har vidnet forklaret, at billedet viser tiltalte og er taget i By, hvor tiltalte bor. Hun gemte bil-lederne på sin egen telefon. Hun sendte dem til forsvareren ca. en uge inden det første retsmøde den 1. maj. Det sene tidspunkt skyldes, at hendes telefon ikke kunne overføre billederne.

Hun kender ikke Forurettede og har aldrig mødt hende, men hun har hørt om hende. Hun har flere videoer af intime si-tuationer, men dem har hun ikke sendt videre. Det er hende, der har taget bil-lederne af beskederne mellem Forurettede og tiltalte. Hun har ikke været i be-siddelse af Forurettedes telefon.

På anklagerens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun også så efter beskeder og billeder på tiltaltes Instagram. Da hun viste tiltalte beskederne, sagde han, at det ikke var rigtigt, men han blev ikke for alvor sur over, at hun havde set i hans telefon. Hun så korrespondancen med Forurettede og kunne se, hvilket nummer der var skrevet fra. Hvis der var skrevet på sociale medier, kunne hun se, at det var Forurettedes profil, da hun har mange følgere.

Vidnet mener, at de billeder, hun optog, var fra samme telefon, og det vil undre hende, hvis hun har taget billeder fra flere telefoner. Hun kunne gen-kende tiltalte på en video, hvor Forurettede tog en streg kokain. Hun overveje-de ikke at gå til politiet, da tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør. Hun sendte billederne til tiltaltes mor, der sagde, at hun havde sendt billederne til forsvareren.

Foreholdt fotos i forsvarerens tillægsekstrakt, side 72 og side 80, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, om coveret på telefonen er skiftet. Tiltalte kiggede også i hendes telefon. Hun husker ikke, om tiltalte havde koden, eller om hun har givet den til ham.

Politiassistent Vidne 2 har som vidne forklaret, at han har arbejdet som efterforsker siden 2023 og efterforsker alle straffelovsovertrædelser på nær drab. Han var involveret i sagen i forbindelse med grundlovsforhøret, hvor han transporterede tiltalte. Det var hans tidligere kontormakker Person 9, der stod for efterforskningen i sagen, og han var med på sidelinjen.

Han tog ikke imod anmeldelsen men har muligvis skrevet 4-5 rapporter i sagen. Det er rigtigt, at han afhørte Forurettede den 22. april 2026. Anklagemyndigheden havde bedt om en præcisering af tidslinjen for, hvornår voldtægten havde fundet sted. Han husker ikke, hvornår anklagemyndigheden bad om det, men det var på selve dagen for afhøringen eller dagen før.

Inden afhøringen læste han de relevante rapporter i sagen, herunder afhøringsrapporten af Forurettede, men formentligt ikke anmeldelsesrapporten. Han hørte ikke de fonetiske optagelser, da han ikke vurderede, det var relevant.

side 21

Foreholdt anmeldelsesrapport af 12. juni 2025, fil 2, side 445, har vidnet for-klaret, at han læste anmeldelsesrapporten vedrørende brugstyveriet. Han læ-ste, hvad han mente var relevant for afhøringen. Hans opgave var at belyse tidslinjen bedre. Han fik ingen oplysning om, at der var udfærdiget ankla-geskrift i december, eller at der efterfølgende blev udfærdiget et nyt. Når en sag er færdigefterforsket, bliver den afleveret til anklagemyndigheden, og det sker ofte, at anklagemyndigheden beder om yderligere efterforskning. Politiet bliver ikke gjort bekendt med, når der bliver udfærdiget anklageskrift i en sag.

Forurettede sagde, at voldtægten var sket i samme uge eller ugen før den 12. juni 2025. Han gav Forurettede nogle fikspunkter, blandt andet tidspunktet for, hvornår hun blev ringet op vedrørende kørslen i bilen. Hun var helt sik-ker på, at voldtægten var sket inden den 12. juni, men hun kunne ikke kom-me det nærmere. Hun sagde, at det var midt på dagen. Han sagde ikke til Forurettede, at tidspunktet den 12. juni kl. 01.20 ikke kunne lade sig gøre. Han foretog afhøringen af Forurettede, fordi Person 9 havde skiftet afdeling.

Han har foretaget flere afhøringer i sædelighedssager før. Han lavede ikke en fonetisk optagelse af afhøringen af Forurettede. Han valgte at afhøre Forurettede telefonisk af praktiske hensyn, og da temaet for afhøringen var afgrænset. Bi-standsadvokaten var med til afhøringen.

På spørgsmål fra anklageren har vidnet forklaret, at han ikke husker, om til-talte blev tilbudt afhøringer, men det ville være naturligt.

Som han husker det, var det politiet, der i første omgang havde antaget, at tidspunktet for voldtægten var den 12. juni 2025. Forurettede kunne ikke sige det præcise tidspunkt i sin afhøring. Der anføres normalt et gerningstidspunkt på en anmeldelsesrapport, men det sker stort set altid, at tidspunktet efterføl-gende ændres.

Han gennemlyttede ikke de fonetiske optagelser, men læste Forurettedes for-klaring, inden han afhørte hende den 22. april 2026. Han vurderede hende til at være ædru og rolig. Han fortalte hende, hvad afhøringen skulle dreje sig om. Hun kunne ikke præcisere tidspunktet for voldtægten, da hele perioden var tåget for hende. Hun var dog sikker på, at det var sket før den 12. juni 2025. Hun sagde, at det var midt på dagen, og at tiltalte umiddelbart bagefter oddsede på sin telefon.

Han spurgte ikke ind til selve voldtægten. Han talte med den mødende ankla-ger inden afhøringen.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun er sø-ster til Forurettede, og at de er tætte og altid har været det. De har som regel kontakt hver dag. Hun blev på et tidspunkt bekendt med, at Forurettede havde

side 22

mødt tiltalte. Vidnet mødte tiltalte en dag, hvor hun og Forurettede var i Ran-ders Storcenter, og hvor tiltalte kom hen til dem med en af sine venner. Forurettede og tiltalte virkede som gode venner, og vidnet mener, at de gav hinan-den et kram. Tiltalte gav Forurettede nogle penge, som hun kunne shoppe for. Da de var færdige med at shoppe, tog Forurettede med tiltalte hjem. Det er den eneste gang, at vidnet har mødt tiltalte.

Efter vidnet havde mødt tiltalte i Storcentret, fortalte Forurettede, at tiltalte var flyttet ind hos hende. Vidnet spurgte Forurettede, om de var kærester, hvil-ket Forurettede svarede nej til. Forurettede gav udtryk for, at hun ikke ønskede at have tiltalte boende hos sig.

Vidnet opfattede deres forhold som usundt, fordi vidnet havde svært ved at få kontakt til Forurettede, efter hun mødte til-talte, og fordi hun trak sig væk fra vidnet. Vidnet var klar over, at Forurettede tog stoffer. Forurettede fortalte vidnet om tiltalte, og hvad han lavede med stoffer og våben, og at han var højt rangeret indenfor miljøet.

Vidnet sagde, at Forurettede skulle holde sig fra ham og melde ham til politiet. Forurettede sagde, at hun var bange for tiltalte.

Forurettede fortalte også vidnet om voldtægten. Hun fortalte, at hun havde ta-get nogle stoffer og havde tisset eller skidt i bukserne. Tiltalte tog hende med i bad, hvor han voldtog hende. Forurettede var meget oprørt og ikke sig selv, da hun fortalte det. Vidnet var chokeret, men ikke overrasket. Det var et stykke tid efter, at de havde mødt tiltalte i Storcentret. Det var nogle dage efter voldtægten, at Forurettede fortalte vidnet om det.

Forurettede ville gerne anmelde voldtægten, men hun turde ikke. Vidnet me-ner, at der gik en uge eller to, fra Forurettede fortalte om voldtægten, til hun meldte det til politiet. Forurettede lyver ikke om sådan noget. Vidnet er helt sikker på, at det ikke var noget, Forurettede fandt på. Forurettede fortalte også detaljer fra voldtægten, og hun var helt forandret efterfølgende. Vidnet er ik-ke god til at huske datoer.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun har 3 søskende. Forurettede var kærester med Person 10 i starten af 2025, og vidnet besøgte dem 1-2 gange om ugen. De stoppede forholdet på grund af stoffer. Hun husker ikke, hvornår de præcis gik fra hinanden, men det var før Forurettedes fødselsdag. Forurettede fortalte vidnet, at der var en mand, der havde skrevet til hende og ville være hendes sugardaddy.

En sugardaddy er en mand, der gerne vil give nogle gode gaver, og muligvis få nogle modydelser for det. Vidnet sagde, at hun syntes, at det var en dårlig ide. Person 10 fandt ud af det, og det påvirkede deres forhold. Hun ved ikke, hvornår det var. Forurettede fik dyre tasker, smykker og jakker og var glad for det.

Forurettede fortalte, at tiltalte virkede som en sød fyr, der ikke ville hende noget ondt, og som ikke forventede at få noget igen.

Det var først noget tid inde i Forurettede og tiltaltes forhold, at vidnet hørte om tiltaltes salg af stoffer. Forurettede har tidligere haft problemer med stoffer.

side 23

Det var i foråret/sommeren 2025, at Forurettede fik penge af tiltalte i Storcen-tret. Vidnet syntes, at det var mange penge. Hun sagde, at Forurettede ikke skulle tage imod pengene eller bruge dem. Vidnet mener, at det var i den pe-riode, hvor Person 10 og Forurettede var ved at gå fra hinanden. Forurettede blev boende på Adresse 1. Da Forurettede var sammen med tiltalte, havde vidnet svært ved at komme i kontakt med Forurettede, og huset var låst, de gange hun var forbi. Det var en periode på 2-3 måneder, og Forurettede var svær at komme i kontakt med i hele perioden. Hun talte med sine brødre om det.

Forurettede fortalte selv, at hun og tiltalte havde været ude at skyde i en skov, og at det havde været helt sindssygt. Vidnet så en video fra skyderiet. Hun husker ikke datoen for videoen, men hun havde mødt tiltalte.

Det var efter, hun så videoen af skyderiet, at Forurettede fortalte om voldtæg-ten. Forurettede skrev, at hun havde noget vigtigt at fortælle, men at hun ikke kunne gøre det over telefonen. Vidnet kørte over til Forurettede, hvor hun for-talte om voldtægten. Tiltalte havde stadig en stol og andre ting i huset på det tidspunkt.

Foreholdt afhøringsrapport af 25. august 2025, fil 2, side 281, sidste afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at Forurettede fortalte om voldtæg-ten 1-2 dage efter, at det var sket. Hun husker ikke den præcise dag. Hun har kun hørt om én voldtægt.

Forurettede har haft en offentlig profil, og hun sagde, hun havde den for at tje-ne penge. Forurettede manglede ikke umiddelbart penge og materielle ting.

På anklagerens supplerende spørgsmål har vidnet forklaret, at kontakten mel-lem Forurettede og tiltalte var opstået gennem de sociale medier. Hun mener ikke, at det var via en sugardating-app. Det er vidnets opfattelse, at det var tiltalte, der kontaktede Forurettede. I starten handlede det mest om penge.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 281, andet afsnit, har vidnet forklaret, at Forurettede opfattede tiltalte som en sugardaddy, da der blev givet dyre ga-ver. Forurettede var meget påvirket af situationen, da hun fortalte vidnet om voldtægten. Det var ikke på grund af stoffer. Forurettede var bange og ude af sig selv. Da hun kom ud til Forurettede, var der stadig kameraer opsat på ad-ressen.

Læge Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun er læge, og at det er hende, der har udarbejdet personundersøgelsen af Forurettede. Inden en undersøgelse har hun et spørgeskema med spørgsmål, hun stiller til den, som skal undersøges. Det er korte spørgsmål for at få indleden-de oplysninger om, hvad sagen drejer sig om. Herefter bliver der foretaget en systematisk undersøgelse af personen. Undersøgelsen starter fra hovedet, hvorefter hele kroppen undersøges. Det slutter med en underlivsundersøgel-se.

side 24

Foreholdt fil 2, side 339, har vidnet forklaret, at Forurettede var meget træt, og hun vurderede, at Forurettede var muligt påvirket. Læsion 2 og 3 er hudaf-skrabninger på albuerne efter noget ukarakteristiske traumer. De havde et stribeformet mønster og kan være følger af den måde, Forurettede forklarede, at hun lå med armene under sig. Hun ville ikke udtale sig om de andre læsio-ner, da de var for usikre.

Mærkerne på benene var blå mærker, som kaldes blodunderløbne mærker. Farven siger noget om alderen. De grønlige læsioner indikerer, at de var me-re end et døgn gamle, men hun kan ikke komme det nærmere.

Der blev ikke konstateret noget ved endetarmen. Det er eftergiveligt væv, der er bygget op således, at der kan komme afføring ud, uden at der opstår læsioner. Inden for endetarmen er vævet en slimhinde, der heler enormt hur-tigt. Afhængig af en læsions dybde kan det stoppe med at bløde inden for få timer, og det kan hele efter 1-2 døgn. Slimhinder heler meget hurtigt både ved skede og endetarm. Vidnet fandt ikke blod ved endetarmen.

Hun kan ikke udtale sig om alderen på hudafskrabningerne på albuerne. De var mere end et døgn gamle og kunne godt være fra en episode 5-6 dage tid-ligere, men de kunne også være ældre end det.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun er ansat på Institut for Retsmedicin. Vidnet fik ingen billeder inden undersøgelsen af Forurettede, men tog selv billeder. Billeder fra undersøgelser bliver kun sendt til politiet ved konkrete forespørgsler. Spørgeskemaet udfylder hun ved at tale med under-søgte inden undersøgelsen. Inden en undersøgelse får de kun overordnet for-talt, hvad det drejer sig om.

Skaderne på Forurettedes albuer var af skurekarakter. De kan være opstået, som forklaret af Forurettede, hvor hun lå på gulvet med armene under sig. Forurettede fortalte ikke, at hun havde psoriasis, men mærkerne ligner ikke psoriasis. Forurettede havde oplyst, at hun var Stilling. Vidnet anså derfor gnistmærkerne på hænderne som fra arbejdet som Stilling. Hun kan ikke sige, hvorfra Forurettede har fået skaderne på benene. Skaderne var ældre end et døgn, men yngre end en måned. Forurettede oplyste, at hendes arme var bø-jet ind under hende ved den anale voldtægt.

Vidnet fandt ikke mærker efter knæ på Forurettedes baglår. Et tryk på baglåret giver ikke altid et blåt mærke.

Hun har ikke adgang til undersøgtes lægejournaler, men Forurettede oplyste, at hun havde været på psykiatrisk hospital.

Politibetjent Vidne 5 har som vidne forklaret, at han kørte civil patrulje den 12. juni 2025, hvor han og en kollega stoppede tiltalte

side 25

i en bil. Han husker ikke, hvorfor de stoppede tiltalte. De har formentlig slået bilen op, men han kan ikke huske, om det var en udlejningsbil. Hvis det er en udlejningsbil, er det normalt, at de bringer køretøjet til standsning for at se, om føreren har kørekort. Tiltalte førte bilen, og der sad en kvinde på passa-gersædet og en mand bag hende. Tiltalte havde ikke kørekort, og de tog der-for bilnøglerne.

De undersøgte, hvem der havde lejet bilen og kontaktede personen, som var Forurettede. Det var tiltalte, der gav dem nummeret til Forurettede. Vidnet spurgte Forurettede, om tiltalte havde fået lov til at låne bilen. Forurettede sagde, at tiltalte havde taget bilen. Forurettede spurgte vidnet, hvem der sad i bilen, men det ville han ikke oplyse.

Tiltalte stod ved siden af ham, da han talte med Forurettede og kunne høre samtalen. Han gjorde tiltalte be-kendt med samtalen, og tiltalte sagde, at Forurettede ikke kendte "gamet". Han havde forklaret Forurettede forskellen på brugstyveri og på at udlåne en bil til en person, der ikke havde kørekort. Tiltalte virkede ikke meget irriteret over det.

Vidnet kørte tilbage til stationen for at skrive rapport. Han blev kontaktet af Forurettede telefonisk. Hun ville gerne vide, hvem der havde været i bilen udo-ver tiltalte, hvilket han ikke kunne oplyse. Forurettede fortalte, at hun var ban-ge, men hun turde ikke sige mere, hvis hun blev aflyttet. Forurettede virkede ikke bange, da han talte med hende i telefonen første gang. Det gjorde hun i den anden telefonsamtale.

Han husker ikke, om han har noteret, hvem der var i bilen i rapporten, men det er normalt, at det bliver noteret. Forurettede ringede til ham anden gang mellem kl. 1 og kl. 4.

Foreholdt rapport, kontakt til forurettede af 20. juni 2025, fil 2, side 5, tredje afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at Forurettede ringede ca. kl. 3. Hun fortalte, at hun var bange for andre ting end forholdet med brugstyve-riet af bilen, men hun turde ikke sige det i telefonen. De aftalte, at hun kunne komme ind på stationen, men det meldte hun efterfølgende afbud til.

Hun rin-gede også afbud til deres anden aftale, men han bad hende fortælle, hvad det var, hun var bange for. Han gjorde hende bekendt med, at hun ikke skulle in-kriminere sig selv, hvilket hun forstod. Hun fortalte, at tiltalte solgte narkoti-ka, og at han havde en maskinpistol, som hun også havde været ude at skyde med. Hun kunne godt udpege stedet, hvor de havde skudt.

Hun forklarede endvidere, at tiltalte havde været iført maske og handsker for ikke at afsætte fingeraftryk og blive genkendt.

Forurettede kørte på hans opfordring til stedet, hvorfra hun kontaktede ham og oplyste, at der fortsat lå patroner. Hun sendte ham også nogle billeder derfra. Vidnet og en kollega kørte derefter dertil og mødte Forurettede.

Foreholdt fotomappe, fil 2, side 8ff, har vidnet forklaret, at Forurettede sendte flere billeder af stedet, patroner og et billede til at lokalisere stedet med, lige-som hun på stedet viste et billede med maskinpistolen. Han og kollegaen

side 26

fandt yderligere patroner ved bilen og længere inde i skoven.

Forurettede var meget bange for tiltalte. Hun endte med at fortælle, at tiltalte havde voldtaget hende. Vidnet sagde, at hun skulle anmelde det, hvilket hun ikke ønskede. Forurettede virkede normal, men bange og påvirket af situatio-nen. Hun kunne fortælle detaljer om levering og overdragelse af stoffer, og hun virkede troværdig. Hun havde ingen synlige skader efter voldtægten.

Vidnet drøftede med specialpatruljen, om vidnets oplysninger om våben og narko skulle fremgå af en kilderapport, eller om hun skulle være anmelder. Han fortalte Forurettede, at politiet var nødt til at gå videre med forholdet om narko og våben. Forurettede sagde ikke, hvorfor hun ikke ville anmelde vold-tægten. De talte om tidspunktet for voldtægten, men han husker ikke, hvad hun sagde.

Vidnet husker ikke datoen for, hvornår Forurettede kom for at hente bilnøgler-ne. Han mener, at det var dagen efter, at de fandt patronerne. Han var ikke på arbejde, da hun kom, og specialpatruljen og efterforskningen havde over-taget sagen. Det var ham, der kørte Forurettede til undersøgelse på Retsmedi-cinsk Institut. Hun virkede træt og udmattet efter en lang afhøring. Hun sov næsten hele turen.

På spørgsmål fra forsvareren har vidnet forklaret, at han arbejder i beredska-bet, og i juni 2025 havde han været der et år. Han kørte med kollegaen, Person 11, da de stoppede tiltalte. Det er en fejl, at de øvrige passagerer i bilen ik-ke er noteret i rapporten. Han gav Forurettede en sigtedes rettigheder, og hun oplyste, at hun ikke havde udlånt bilen. Det var først efterfølgende, at hun spurgte, hvem der var i bilen. Han ved ikke, hvorfor Forurettede ville vide det, men han kunne nok regne det ud, da der sad en anden pige i bilen.

Da Forurettede ringede anden gang, var hun bange. Hun fortalte, at tiltalte solgte stoffer, men hun fortalte ikke om det i detaljer. Hun turde ikke fortæl-le mere, fordi hun var bange for, at hun blev aflyttet. Han sagde, at hun kun-ne komme ind på Randers Politigård.

Da Forurettede ikke kom på Randers Politigård som aftalt, ringede han til hen-de den 16. juni. Hun fortalte om både våben og narko og var mere detaljeret. Hun fortalte, at hun havde været med ude at skyde. Hun sagde ikke noget om, at hun havde skudt. Han havde gjort hende bekendt med, at hun ikke måtte inkriminere sig selv. Vidnet vidste ikke, om Forurettede ville blive sigtet.

Forurettede viste dem stedet i skoven, hvor de havde skudt. Det var også her, hun viste vidnet billedet med maskinpistolen. Det var først til sidst i samtalen, at hun fortalte om voldtægten. Hun havde ikke lyst til at snakke om den. Han vil tro, at det var derfor, hun ikke var så detaljeret om den. Han husker ikke, om han gav hende en krammer. Han kendte hende ikke i forvejen og opfatte-de hende som anmelder og forurettet.

side 27

Vidne 6 har som vidne forklaret, at han er tiltaltes storebror. Han kontaktede Forurettede for at få udleveret tiltaltes ting. Han så en video på TikTok, hvor Forurettede sad med smykker og tasker, som tilhør-te tiltalte. Videoen var hånlig, og han reagerede på den. Han kontaktede Forurettede, men hun svarede ikke. Han ville bare have tingene tilbage. Han kontaktede politiet for at få nogle råd. Han fik oplyst, at han ikke måtte tage kontakt til Forurettede. Vidnet beskrev videoen for betjenten, men betjenten var ligeglad. Det er muligvis ham, der har skrevet til Forurettede, om det var hende, der havde anmeldt hans bror.

Foreholdt screenshot, fil 2, side 361, har vidnet forklaret, at det er ham, der har sendt beskeden til Forurettede for at få tiltaltes ting tilbage. Det var tiltalte, der havde sagt, at han ville have sine ting tilbage. Vidnet ved ikke, om Forurettede og tiltalte var kærester. Tiltalte havde en kæreste, men han opholdt sig hos Forurettede. Tiltalte er "sømand" og har en kvinde i hver havn.

Han opfat-tede dem som glade sammen. Vidnet har mødt Forurettede 2 gange. Han op-fattede hende som psykotisk. Første gang vidnet mødte hende, brød hun ind i en samtale, hvor hun sagde, at hun anmeldte folk til politiet for voldtægt, hvis hun havde problemer med dem. Han sagde til tiltalte, at tiltalte kunne kontakte ham, når han var færdig med Forurettede.

Vidnet kontaktede Forurettede i december 2025 for at høre, om de kunne løse sagen. Han har tidligere løst en sag, hvor Forurettede havde anmeldt en af hans kammerater for voldtægt. Kammeraten havde været i byen og endte hjemme med to piger, hvoraf den ene var Forurettede. Hun trak anmeldelsen tilbage, fordi han hjalp kammeraten.

Foreholdt anklagerens oplysninger om, at der ikke findes en sådan sag, har vidnet forklaret, at han er sikker på, at det er sket, og at han har set afhø-ringsrapporten.

Foreholdt SMS-besked, fil 2, side 369, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad beskeden betyder. Han tror, at det betyder, at hvis det er rigtigt, at til-talte har voldtaget Forurettede, så skal ret være ret. Forurettede ville have reage-ret anderledes, hvis hun virkelig var blevet voldtaget. Men det sker ikke 6 gange for en på 21 år. Det er en forretning for hende.

Sagens oplysninger

Forurettede blev den 17. juni 2025 kl. 21.15 un-dersøgt på Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital. I erklærin-gen af 25. juni 2025 fremgår følgende resumé og konklusion:

"Ved undersøgelsen af den 22-årige kvinde, der angiver sig udsat for to seksuelle overgreb begået henholdsvis 5-6 døgn og ca. 12 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

side 28

Hudafskrabninger i ansigtet (1), på begge albuer (2, 3), venstre underarm (4) og in-dersiden af højre lår (7) samt blodunderløbne mærker på venstre underarm (5), begge lår (6, 8) og venstre knæ (9).

Ved undersøgelsen af de ydre kønsorganer og endetarmsåbningen fandtes ingen læ-sioner.

Læsionerne 1-9 er alle ældre. Læsionerne er følger efter mindre, ukarakteristiske, stumpe traumer. Læsionerne på begge albuer (2, 3) kan, som oplyst, være følger efter at have skurret mod underlag i forbindelse med det oplyste 5-6 dage forud for undersøgelsen.

Fravær af læsioner ved de ydre kønsorganer og endetarmsåbningen udelukker ikke, at et seksuelt overgreb kan have fundet sted, som oplyst af undersøgte."

Resuméet og konklusionen er udarbejdet på baggrund af følgende oplysnin-ger fra personundersøgelsen:

"Hovedet Håret er lyst, langt og opsat med elastik i nakken (hestehale). Der er ingen læsioner i hårbunden. Der ses ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, øjenlågs-huden, ansigtshuden, huden bag ørerne eller i mundslimhinden. Læsion 1: I højre tinding ses tre hudafskrabninger med skorpedække, hver målende 0,2 cm i diameter. Næsen er uden læsioner. De ydre ører er uden læsioner. Læberne er uden læsioner og med intakte læbebånd. Der er egne tænder i over- og undermund, tandstatus normal.

Hals Der er ingen læsioner på halsens for- og sideflader eller i nakken.

Bryst Der ses ingen læsioner.

Bug Der ses ingen læsioner.

Ryg Der ses ingen læsioner.

Arme Læsion 2: På højre albue ses en længdegående, delvist skorpedækket hud-afskrabning, målende 2,5 x 1 cm, ophelet centralt. Læsion 3: På venstre albue ses en længdegående, delvist ophelet hudafskrabning, målende 2 x 1 cm. Læsion 4: Nedadtil på venstre underarm ses en tværgående hudafskrabning med skorpedække, målende 1,8 x 0,1 cm. Læsion 5: Nedadtil på håndrygsiden af venstre underarm ses et tværgående, diskret grønligt, blodunderløbent mærke, målende 1,5 x 1 cm. Fingerneglene er intakte, med sort jordlignende tilsmudsning. Undersøgte oplyser, at hun i forbindelse med arbejdet som Stilling har fået Udeladt.

side 29

Ben Læsion 6: Midt på, fortil, på højre lår ses et uregelmæssigt, grønligt, blod-underløbent mærke, målende 4 cm i diameter. Læsion 7: Midt på indersiden af højre lår ses en tværgående hudafskrabning, med tykt skorpedække, målende 0,5 x 0,1 cm. Læsion 8: Fortil, midt på venstre lår, ses et uregelmæssigt, grønligt, blod-underløbent mærke, målende 12 x 4 cm. Læsion 9: På indersiden af venstre knæ ses et uregelmæssigt, mørklilla, blodunderløbent mærke, målende 2 cm i diameter.

Gynækologisk undersøgelse Der ses ingen læsioner ved de ydre konsorganer, skedeåbning, i skeden, skedebunden eller ved endetarmsåbningen. Der er normal lukkefunktion af endetarmen. Der ses ingen tilsmudsninger. Der er ingen blodig tilsmudsning fra hverken skede eller endetarmsåbning ved aftørring for dna."

Af våbenteknisk erklæring af 3. december 2025 fremgår blandt andet følgen-de om det våben, som tiltalte anvendte i forhold 2 og 3:

"... Udtalelse fra våbentekniker vedr. våbnet på videoerne samt evt. farlighedser-klæring i forhold til gerningsstedets placering i forhold til omkringliggende ve-je og beboelse.

Første del af spørgsmålet skønnes besvaret i denne erklæring. I forhold til anden del af spørgsmålet, så vurderes følgende:

Hvis det forudsættes, at det er et skarpt våben i kaliber 7,65 mm, en Scorpion VZ.61 eller en Zastava M84, der ses på de fremsendte videoer, så har personer, der har opholdt sig i nærheden i skoven/træerne, hvor der afgives skud, været i potenti-el livsfare. Dette begrundes med, at skov/træer ikke er betragte som kuglefang. Et skarpt våben som en Scorpion VZ.61 eller en Zastava M84 er opgivet til at have en mundingshastighed på ca. 370 m/s.

Vejledende udtalelse om farlighed af skud:

Kriminalteknisk Center har i samarbejde med de danske retsmedicinske institutter om projektilers farlighed konkluderet, at projektiler med en kaliber på 4,5 til 11,4 mm, der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek. ((for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek.) - for kaliber 4 mm blykugler dog 110 m/sek.) og der-med så stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potentiel livsfarlige og dermed dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgørende for at afgøre livsfarligheden. ..."

Der er afspillet optagelser af, at tiltalte skyder med en maskinpistol den 22. maj og 31. maj 2025.

Der har været fremlagt sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede i tiden op til og den 16. og 17. juni 2025.

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen

side 30

31. marts 2015 blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 293A, og lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, med fængsel i 7 måneder.

28. september 2016 blandt andet for overtrædelse af bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag liste B, nr. 43, med bøde.

8. november 2016 blandt andet for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt, § 117, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 118, stk. 1, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, med bøde. Tiltalte blev samtidig fra-kendt førerretten i 3 år.

3. marts 2017 blandt andet for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og § 27, stk. 1, § 117 d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 3, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, med fængsel i 30 dage og bøde. Tiltalte blev samtidig frakendt førerretten i 1 år.

16. august 2017 blandt andet for overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag liste B, nr. 43, med fængsel i 3 måneder.

22. december 2017 blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 293 a, 2. pkt. med fængsel i 4 måneder og bøde. Bøden var for overtrædelse af færd-selslovens § 117A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2.

27. august 2018 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, med bøde.

20. december 2018 blandt andet for overtrædelse af lov om euroriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1 liste A, nr. 1, og færdselslovens § 117 a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, med fængsel i 1 år.

19. maj 2021 for overtrædelse af euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med bøde.

5. juli 2021 blandt andet for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med fængsel i 50 dage og bøde. Bøden var for over-trædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, nr. 1. Tiltalte blev samtidig frakendt førerretten i 5 år til den 4. juli 2026.

30. december 2022 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk.

side 31

1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med bøde.

13. juli 2023 blandt andet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 med fængsel i 4 måneder.

9. oktober 2024 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med bøde.

11. december 2024 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med fængsel i 14 dage. Løsladt den 7. maj 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Forhold 1, 2, 3, 6, 8 og 9 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 4 Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede frivilligt og med hendes samtykke flere gange havde haft analt samleje på badeværelset. Han kan ikke huske det konkrete anale samleje.

Forurettede har afgivet en sikker, fastholdt og troværdig forklaring om, at tiltalte udsatte hende for anal voldtægt, hvorunder hun blev fastholdt på badeværelsesgulvet, og at hun forsøgte at vride sig væk og skreg. Hun har haft svært ved at angive det præcise gerningstidspunkt, men har kunne tidsfæste overgrebet til den dag, hvor tiltalte vandt et større beløb på Betano. Forklaringen er støttet af Vidne 3 og pb. Vidne 5's forklaringer, herunder om Forurettedes udsagn om hendes relation med tiltalte, frygt for ham og sindstilstand i ugerne efter overgrebet.

Forklaringen støttes også af personundersøgelsen af Forurettede, hvor der blev fundet hudafskrabninger på albuerne, der er foreneligt med, at hendes albuer har skuret mod underlaget under det anale overgreb. Efter læge Vidne 4's forklaring, om at skaderne var mere end et døgn og mindre end en måned gamle på undersøgelsestidspunktet, sammenholdt med oplysningen om, at tiltalte havde sin store gevinst på Betano den 7. juni 2025, lægger retten til grund, at skaderne kan være opstået under overgrebet. Den omstændighed, at der ikke er fundet skader

side 32

efter voldtægten i Forurettedes endetarm, kan efter forklaringen afgivet af læge Vidne 4 om, at væv i endetarmen heler hurtigt, ikke føre til et andet resultat.

Nævningetinget finder efter Forurettedes forklaring, at det ikke er bevist, at tiltalte lagde hende på badeværelsesgulvet, eller at den måde, han fastholdt hende på, var ved at holde hende om armene og ved at presse hendes hofter mod badeværelsesgulvet.

Nævningetinget finder, at den omstændighed, at anklagemyndigheden fremsendte nyt anklageskrift, hvori gerningstidspunktet er ændret, ikke påvirker Forurettedes troværdighed.

Det er herefter bevist, at tiltalte fastholdt og tiltvang sig analt samleje med Forurettede på badeværelsesgulvet.

Tiltalte findes derfor i det anførte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.

Forhold 5 Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Der er efter Forurettedes forklaring ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte – som beskrevet i tiltalen – havde en finger oppe i hendes vagina.

Tiltalte frifindes derfor for andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. jf. § 225.

Tiltalte har forklaret, at der altid har været forspil, når han og Forurettede havde sex, og at han ikke har haft sex med hende, hvor hun har ligget helt stille.

Forurettede har forklaret, at tiltalte var kommet på besøg om aftenen for voldtægten, hvor han var påvirket og sur, og at han gik igen. Tiltalte kom senere tilbage, og mens hun lå på sofaen, lagde han sig bag hende og gennemførte samleje med hende, selv om hun lå stille på sofaen. I retten har hun forklaret, at hun sagde til tiltalte, at hun ikke havde lyst til sex. Dette har hun ikke fortalt politiet under afhøringen af hende den 9. juli 2025.

Forurettede havde under sin forklaring i retten først svært ved at genkalde sig overgrebet og har forklaret, at hun i den periode af sit liv havde et massivt kokainmisbrug. Hun har videre forklaret, at hun sidenhen har forsøgt ikke at tænke på den periode af sit liv.

Vidne 3, som Forurettede havde fortalt om den anale voldtægt, har forklaret, at hun ikke

side 33

havde kendskab til overgrebet.

Forurettede har afgivet en overbevisende, autentisk og troværdig forklaring. Hendes forklaring støttes af sms-korrespondancen mellem hende og tiltalte i tiden op til den 16. juni 2025 og navnlig beskederne den 16. juni 2025 mellem kl. 21 og 22 og igen den 17. juni 2025 omkring kl. 00.17. Den omstændighed, at der var enkeltheder, som Forurettede ikke har kunne huske med sikkerhed eller ikke har forklaret tidligere, kan efter en samlet vurdering ikke føre til en anden vurdering.

Herefter, og da tiltaltes forklaring må tilsidesættes som utroværdig, finder nævningetinget, at det er bevist, at tiltalte havde samleje med hende uden hendes samtykke.

Spørgsmålet er herefter, om det kan anses for bevist, at tiltalte havde forsæt i relation hertil, jf. straffelovens § 216, stk. 1.

Forurettede har forklaret, at tiltalte før har haft sex med hende, uden at hun deltog, at hun ikke havde lyst til sex, når hun var påvirket af stoffer og udelukkende havde sex med tiltalte for at få stofferne billigere.

Det fremgår af lovforslag nr. 85 af 11. november 2020, at samtykke til samleje kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering. Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang.

Det fremgår desuden, at der – også ved total passivitet – efter konkret og samlet vurdering vil kunne foreligge samtykke. Her vil det naturligt kunne indgå i vurderingen, om parterne tidligere har haft samleje gennemført med samtykke, der er foregået på samme måde, uden at der har været tale om indirekte trusler eller psykisk vold mv., eller om parterne ikke tidligere har haft nogen seksuel relation. Der må som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang.

2 dommere og 5 nævninger udtaler herefter:

Vi finder på denne baggrund og efter en konkret og samlet vurdering af parternes forhold og seksuelle relation, herunder Forurettedes forklaring om, at tiltalte tidligere havde haft sex med hende, uden at hun deltog, og at hun havde sex med tiltalte uden at have lyst, at der

side 34

ikke foreligger det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte var klar over, at Forurettede ikke samtykkede i samlejet. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.

1 dommer og 1 nævninge udtaler herefter:

Vi finder efter en konkret og samlet vurdering, herunder at Forurettede var passiv under samlejet og hendes forklaring om, at tiltalte besvarede hendes afvisning med et hånligt grin, sammenholdt med oplysningerne om karakteren af parternes relation og hendes afhængighed af tiltalte, den anale voldtægt samt hændelserne mellem dem i ugerne op til samlejet, at det er bevist, at tiltalte var klar over, at samlejet blev gennemført uden hendes samtykke. Vi stemmer derfor for, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.

Der træffes afgørelse efter stemmeafgivningen, og tiltalte frifindes herefter for voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.

Forhold 7 Tiltalte er frakendt førerretten, og det lægges på baggrund af forklaringerne fra tiltalte og Forurettede til grund, at tiltalte lejede bilen i Forurettedes navn og betalte lejeydelsen, og at hun var klar over, at han brugte bilen.

Det var således proforma, at Forurettede stod som lejer af bilen, og det forhold, at hun ikke gav et konkret samtykke til kørslen den 12. juni 2025, betyder ikke, at det i relation til hende var uberettiget, at tiltalte kørte i bilen.

Tiltalte frifindes derfor.

Thi bestemmes

:

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 101, i forhold 1.

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, i forhold 2 og 3.

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. i forhold 4.

Tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. og § 216, stk. 1, 1. pkt., jf. § 225 i forhold 5.

side 35

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 1. jf. stk. 2, nr. 2, i forhold 6.

Tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 293 a i forhold 7.

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 101 og nr. 374 og liste E, nr. 3 og nr. 17, i forhold 8.

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 3 og nr. 4, i forhold 9.

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 9 år.

Ved straffastsættelsen har nævningetinget vedrørende forhold 2 og 3 i skær-pende retning lagt vægt på, at der er tale om besiddelse og anvendelse af et særdeles farligt skydevåben med tilhørende skarp ammunition i det offentlige rum, og at tiltalte anvendte våbnet, mens han var påvirket af alkohol og nar-kotiske stoffer og uden at have kendskab til, om der befandt sig personer i skudretningen.

Nævningetinget har vedrørende forhold 4 lagt vægt på forhol-dets karakter, herunder at tiltalte har begået fuldbyrdet anal voldtægt ved an-vendelse af vold i form af fastholdelse, og vedrørende forhold 1 og 8 på arten og mængden af narkotika og forholdenes forretningsmæssige karakter, samt tiltaltes hurtige recidiv.

Tiltalte har tilstået forhold 1, 2, 3, 6, 8 og 9 på nævningesagens første dag. Erkendelsen har ikke haft nogen væsentlig betydning for efterforskningen el-ler for afviklingen af straffesagen, og tilståelsen er derfor omfattet af kategori 5, jf. U.2025.3022. En gennemførelse af straffesagen med den skete bevisfø-relse har været nødvendig som følge af nægtelsen af forhold 4, hvor der er sket domfældelse. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder næv-ningetinget, at der ikke er grundlag for at give en tilståelsesrabat, jf. straffelo-vens § 82, stk. 1, nr. 9.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 9 år.

Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Påstanden om godtgørelse Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 140 af 28. feb-ruar 2018, som trådte i kraft den 1. april 2018. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at tortgodtgørelse ved fuldbyrdet voldtægt blev forudsat forhø-jet til ca. 100.000 kr., og at domstolene, når de fremover udmåler

side 36

tortgodtgørelse i sager om seksuelle overgreb, tager hensyn til den almindeli-ge lønudvikling, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 15 og jf. Tfk 2025.167.

De juridiske dommere tager Forurettedes krav på godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 til følge som nedenfor be-stemt med renter fra den 22. juni 2026, jf. erstatningsansvarslovens § 16. De juridiske dommere har lagt vægt på karakteren og grovheden af den anale voldtægt, samt prisudviklingen siden 2017.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. juni 2025.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte straffes med fængsel i 9 år.

Hos tiltalte konfiskeres 19,7 gram kokain, 72,6 gram kokain, 324 Ozyydolor, 13200 Ksalol, 2830 Ozxycontiner, 1580 Rivotril, 16 enheder væksthomon Vaxitropin 30 mg og 20 sprøjter.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 120.000 kr. til Forurettede v/advokat Lars Nørregaard Knudsen. Beløbet forrentes med procesrente fra den 22. juni 2026.

Dommer 1 Dommer 2Dommer 3

Tiltale for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. – voldtægt. Påstand om konfiskation og erstatning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11022