SS-297/2026-HEL

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 226.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HELSINGØR

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 1. september 2026

Rettens nr. 10-297/2026 Politiets nr. 0900-74136-00004-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1986), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1982) og Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1977)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. april 2026.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for:

1.

Principalt Menneskehandel efter straffelovens § 262a, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, ved i forening og efter forudgående aftale eller i fælles forståelse på utilbørlig måde og under vildledende løfte om ansættelse 37 timer ugentligt til en må-nedsløn på over 30.000 kr. samt under bevidst udnyttelse af den omstændig-hed, at alle de forurettede befandt sig i en udsat økonomisk situation, kun tal-te og forstod vietnamesisk og i øvrigt ikke havde noget kendskab eller til-knytning til det danske samfund, at have rekrutteret, huset og transporteret følgende vietnamesiske statsborgere:

Forurettede 1 i perioden fra september 2024 til februar 2025 Forurettede 2, i perioden fra maj 2024 til februar 2025 Forurettede 3 i perioden fra maj 2024 til august 2025 Forurettede 4 i perioden fra november 2024 til august 2025 Forurettede 5 i perioden fra november 2024 til august 2025 Forurettede 6 i perioden fra december 2024 til august 2025 Forurettede 7 i perioden fra december 2024 til august 2025 og Forurettede 8 i perioden fra juli 2025 til august 2025

Std 75327

side 2

til tvangsarbejde eller arbejde på slaveri-lignende vilkår i neglesaloner i Adresse 1 i By 1 og Adresse 2 i By 2, hvor de ansatte har arbejdet på neglesalonerne i ikke under 70 - 90 timer om ugen uden faste ugentlige fridage, uden pauser i arbejdet, uden mulighed for at holde fri eller få lægehjælp ved sygdom og ulønnet de første 4 måneder og herefter til en løn på mellem 9 kr. og 29 kr. i timen, som blev overført direkte til deres familier i Vietnam, således at de ansatte ikke selv havde rådighed over pengene, ligesom de ikke havde rådighed over de bankkonti eller Mitid, som var oprettet i deres navne.

De var endvidere indkvarteret under usle for-hold på adresserne Adresse 3 i By 1 og Adresse 4, i By 1, hvor der boede 3-4 personer i et værelse på 8,6 kvm og 4 personer i et værelse på 10,9 kvm, hvor de sov på tynde madrasser på gulvet, hvor 7 personer kun havde adgang til ét badeværelse/toilet, ligesom de ikke havde egen nøgle til lejlighederne.

Arbejdet foregik under trusler om at blive anmeldt til de danske myndigheder og sendt tilbage til Vietnam med en større gæld, hvis de ansatte protesterede mod vilkårene eller tog kontakt til andre herboende vietnamesere, ligesom de ansatte var nøje instrueret i hvad de skulle sige, hvis myndighederne kom og stillede spørgsmål, alt hvilket var egnet til at fastholde de ansatte under de u-rimelige vilkår, hvorved de tiltalte uretmæssigt opnåede en større økonomisk gevinst.

Subsidiært Menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b ved i forening og efter forudgående aftale eller i fælles forståelse under ud-nyttelse af betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold, at have rekrutteret følgende vietnamesiske statsborgere:

Forurettede 1 i perioden fra september 2024 til februar 2025 Forurettede 2, i perioden fra maj 2024 til februar 2025 Forurettede 3 i perioden fra maj 2024 til august 2025 Forurettede 4 i perioden fra november 2024 til august 2025 Forurettede 5 i perioden fra november 2024 til august 2025 Forurettede 6 i perioden fra december 2024 til august 2025 Forurettede 7 i perioden fra december 2024 til august 2025 Forurettede 8 i perioden fra juli 2025 til august 2025

som de efterfølgende transporterede, overførte, husede og modtog til arbejde under åbenlyst urimelige forhold som ovenfor beskrevet.

2.

Tiltalte 1

overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 6 jf. stk. 5 ved i perioden fra november 2023 til august 2025 forsætligt og under opnåel-se af en økonomisk fordel og begået som led i udøvelse af erhvervsvirksom-

side 3

hed som ejer og daglig leder af Virksomhed ApS med neglesaloner i Adresse 1 og Adresse 2 i By 2, i strid med de for ar-bejdstilladelserne fastsatte betingelser, at have beskæftiget følgende vietna-mesiske statsborger:

Tiltalte 2 i perioden fra november 2023 til august 2025 Forurettede 1 i perioden fra september 2024 til februar 2025 Forurettede 2, i perioden fra maj 2024 til februar 2025 Forurettede 3 i perioden fra maj 2024 til august 2025 Forurettede 4, i perioden fra november 2024 til august 2025 Forurettede 5 i perioden fra november 2024 til august 2025 Forurettede 6 i perioden fra december 2024 til august 2025 Forurettede 7 i perioden fra december 2024 til august 2025 Forurettede 8 i perioden fra juli 2025 til august 2025

4.

Tiltalte 1

overtrædelse af lov om indkvartering af ansatte § 3, stk. 1, nr. 2 jf. § 10, stk. 2, nr. 1 og nr. 3 ved i perioden fra den 1. juli 2025 til den 12. august 2025, som arbejdsgiver i Virksomhed ApS at have indkvarteret de ansatte vietnamesiske statsborgere Tiltalte 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7 og Forurettede 8, i lejligheden Adresse 4 i By 1 i to værelser på henhold-svis 10,9 m2 og 8,6 m2, hvor de sov henholdsvis 4 og 3 personer på gulvet i hvert af rummene.

5.

Tiltalte 3

færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1 og § 18, stk. 2, ved den 13. august 2025 ca. kl. 07.35 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad Vestmotorvejen i Ringsted mod øst under tilsidesættelse af væsentlige hen-syn til færdselssikkerheden og voldt skade på ting, idet sigtede inden vognba-neskift til højre ved 54.6 km-mærket, undlod at optræde hensynsfuldt og ud-vise agtpågivenhed og undlod at sikre sig at manøvren kunne ske uden fare eller unødig ulempe for andre, hvilket havde til følge at der skete sammen-stød med personbil Reg. nr. 2, der kørte i samme retning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af i alt 1.117.071,03 kr. (indestående på Virksomhed ApS' bankkonti i Lunar Bank før ejerskifte den

side 4

10. september 2025) hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1, subsidiært § 76a, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden har i anklageskriftet nedlagt påstand om tillægsbøde for så vidt angår Tiltalte 1 (forhold 2 og 3) og Tiltalte 3 (forhold 4). Der er dog ikke under proceduren anført en konkret påstand i relation til forhold 2 og 3.

Anklagemyndigheden har under proceduren i sin replik påstået de tiltalte pålagt en tillægsbøde i det omfang de tiltalte bliver dømt efter den subsidiære påstand.

Anklagemyndigheden har envidere nedlagt påstand om betinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 for så vidt angår Tiltalte 3 (forhold 4).

Anklagemyndigheden har for så vidt angår Tiltalte 1 nedlagt på-stand om udvisning i medfør af den indtil den 1. juli 2025 gældende udlæn-dingelovs § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 23, nr. 2 og 3 samt den siden den 1. juli 2025 gældende udlændingelovs § 22, stk. 1, med et af retten bestemt ind-rejseforbud i medfør af udlændingelovens § 32.

Endelig har anklagemyndigheden for så vidt angår Tiltalte 2 ned-lagt påstand om udvisning i medfør af den indtil den 1. juli 2025 gældende udlændingelovs § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 eller § 23, nr. 2 og § 24, nr. 2 samt den siden den 1. juli 2025 gældende udlændingelovs § 22, stk. 1, med et af retten bestemt indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 32.

De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har nægtet sig skyldi-ge.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og i forhold 4 erkendt sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, og § 15.

De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Tiltalte 3 har i relation til et krav om tillægsbøde efter færdselslo-vens § 118 a henvist til Højesterets afgørelse i U2019.1968H, og har for så vidt angår påstanden om tillægsbøde i det omfang de tiltalte bliver dømt efter den subsidiære påstand, gjort gældende at der er sket en bindende påtalebeg-rænsning, idet denne påstand ikke er anført i anklageskriftet.

Tiltalte 3 har ikke protesteret mod betinget førerretsfrakendelse.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden og har primært henvist til, at Virksomhed ApS er en selvstændig juridisk person,

side 5

der kunne være medinddraget under sagen, hvilket imidlertid ikke er sket.

Bistandsadvokat, advokat Jørn Haandbæk Jensen, har på vegne de 8 kvinder anført i anklageskriftets forhold 1, nedlagt påstand om erstatning som følger:

Forurettede 1 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 16.09.24 - 09.02.25 Lønkrav i alt jfr. bilag F-11-1-3 for periodenkr. 158.533,33 Heraf betalt af arbejdsgiverkr. 22.000,00

kr. 136.533,33kr.

136.533,33

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26) På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 25.000,00

I altkr. 161.533,33

===========

Forurettede 2 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 14.05.24 - 09.02.25 Lønkrav i alt jfr. bilag F-12-1-3 for periodenkr. 289.733,33 Heraf betalt af arbejdsgiverkr. 36.000,00

kr. 253.733,33kr. 253.733,33

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26) På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 35.000,00

I altkr. 288.733,33

===========

Forurettede 3 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 14.05.24 - 12.08.2025 Lønkrav i alt jfr. bilag F-14-2-1 for periodenkr. 492.000,00 Heraf betalt af arbejdsgiverkr. 72.300,00

kr. 419.700,00kr. 419.700,00

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26)

side 6

På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 50.000,00

I altkr. 469.700,00

===========

Forurettede 4 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 30.11.24 - 12.08.25 Lønkrav i alt jfr. bilag F-15-2-1 for periodenkr. 278.800,00 Heraf betalt af arbejdsgiverkr. 25.500,00

kr. 253.300,00kr. 253.300,00

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26) På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 35.000,00

I altkr. 288.300,00

===========

Forurettede 5 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 16.09.24 - 09.02.25 Lønkrav i alt jfr. bilag F-16-2-1 for periodenkr. 278.800,00 Heraf betalt af arbejdsgiverkr. 24.425,00

kr. 254.375,00kr. 254.375,00

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26) På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 35.000,00

I altkr. 289.375,00

===========

Forurettede 6 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 16.12.24 - 12.08.25 Lønkrav i alt jfr. bilag F-13-4-1 for periodenkr. 262.400,00 Heraf betalt af arbejdsgiverkr. 24.330,00

side 7

kr. 238.070,00kr. 238.070,00

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26) På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 35.000,00

I altkr. 273.070,00

=========== Forurettede 7 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 16.12.24 - 12.08.25 Lønkrav i alt jfr. bilag F-17-2-1 for perioden kr. 262.400,00 Heraf betalt af arbejdsgiverkr. 21.323,00

kr. 241.077,00kr. 241.077,00

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26) På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 35.000,00

I altkr. 276.077,00

=========== Forurettede 8 1. Lønkrav - danske kroner: Aftalt løn pr. måned kr. 32.800,00 Ansættelsesperiode 01.07.25 - 12.08.25 Lønkrav i alt jfr. bilag F-18-2-1 for periodenkr. 49.200,00

2. Tortgodtgørelse (EAL § 26) På baggrund af den rejste tiltale i forhold 1 frem- sættes krav om godtgørelse for tort med i altkr. 15.000,00

I altkr. 64.200,00

=========== Der er for alle kravs vedkommende krævet forrentning efter erstatningsan-svarslovens § 16 og taget forbehold for yderligere krav.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse og har påstået erstatningskravene henvist til civilt søgsmål.

side 8

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet over 10 retsmøder fordelt over perioden fra maj til august 2026. De tiltalte er afhørt, og der er afhørt en række vidner, herunder 6 af de 8 kvinder, der er nævnt i anklageskriftet, og som i vidt omfang forinden var indenretligt afhørt. Der er endvidere dokumenteret fra et omfattende elektronisk materiale bestående af blandt andet chatbeskeder via tjenesten Zalo, der efter det oplyste er bredt anvendt i vietnamesiske kredse. Chat-beskederne har været sendt dels mellem de tiltalte indbyrdes og dels mellem de tiltalte og andre.

Der er sket afhøring af Vidne 1, leder af Center mod Menneske-handel og dokumenteret de handelsvurderinger, centeret har foretaget af de 8 kvinder, der er nævnt i anklageskriftet samt handelsvurdering af Tiltalte 2.

Der er endvidere gennemgået en række økonomiske oplysninger indsamlet af politiet fra Virksomhed ApS, der var formel arbejdsgiver for kvinderne i de to neglesaloner anført i anklageskriftet, og en række bankoplysninger vedrørende de tiltalte og flere af de ansatte i salonerne.

Der er gennemgået en række gældsbreve mellem de tiltalte eller mellem de tiltalte og andre.

Endelig er der dokumenteret fra et brev, som Tiltalte 1 i oktober 2025 har søgt at få ud fra fængslet udenom sin brev- og besøgs-kontrol.

Det er oplyst, at det thailandske ord "Thi" betyder frøken. Det er derfor i vidt omfang udeladt i forklaringerne i sagen.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 og af vidnerne Forurettede 2, Forurettede 1, Forurettede 8, Forurettede 6, Forurettede 5, Forurettede 7, pk. Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, specialkon-sulent Vidne 13 samt Vidne 1.

Indenretlige forklaringer fra Forurettede 3 og Forurettede 4 er med ret-tens tilladelse dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4.

Der er til retsbogen afgivet følgende forklaringer:

Tiltalte 1Tiltalte 1 bekræftede, at hun ikke afgav forklaring under grundlovsforhøret den 13. august 2025. Hun var ejer af Virksomhed ApS indtil midt august 2025. Hun startede virksomheden i 2020. I 2020 var der mange

side 9

ansatte. Hun husker ikke, hvor mange. I starten var der 1-2 ansatte, hvorefter der blev ansat flere. Forretningen gik godt. Derfor blev der ansat flere i 2023. Før 2023 var der én, der hed Person 1 og en, der hed Person 2 og en Person 3. De fremgår ikke af bevisfortegnelsen. De var bosat i Danmark. De personer, der er nævnt i anklageskriftet, kom fra Vietnam, efter at hun i 2023 havde søgt arbejds-kraft fra Vietnam.

Hun havde i andre neglesaloner set, at de havde vietname-sere ansat. De personer, der før det var ankommet til Danmark, var hendes søster, hendes lillebror, søsterens veninder og hendes brors veninder. Det var kun de nærmeste, hun ansatte. Der var en person mere, som ikke nåede til Danmark, inden hun blev anholdt. Hun var i kontakt med de ansatte via Facebook, da de boede i Vietnam og hun i Danmark.

De 8 personer, der er nævnt i anklageskriftet alle venner af hendes søster eller nogle af hendes ven-ner i Vietnam. De personer, hun kontaktede, var personer, hun stolede på, samt personer, hun vidste havde det svært med økonomi i Vietnam. Hun ville hjælpe dem. De ville gerne til Danmark og tjene penge, da de kom fra fattige familier i Vietnam. Hun kendte dem. De stolede på hinanden.

Tiltaltes søster kom til Danmark for at tjene penge. Søsteren var ikke fattig, men hun havde ikke et rigtigt arbejde i Vietnam. Tiltalte søgte arbejdstilla-delse til hendes søster i november 2023. Hun lavede en kontrakt på 31.800 kr. om måneden til søsteren. Det var ca. 20-21.000 kr. efter SKAT. Søsteren fik den løn, der stod i kontrakten. Tiltalte tog sig af MitID og bank for hen-des søster, da søsteren ikke kan dansk. Tiltalte 3 hjalp også, da han også kan dansk. Tiltalte 3 var ansat hos hende. Tiltalte 3 var både tolk, chauffør og ordnede ting i forretningen.

Det er ikke rigtigt, at de 8 ansatte, der er nævnt i anklageskriftet, ikke fik den rigtige løn. De ansatte forklarede sig ikke ordentligt ved afhøringer, da de ik-ke forstår dansk. Tiltalte hjalp dem med løn og bolig. De ansatte fik udbetalt mellem 20-21.000 kr. Pengene blev overført til hver deres bankkonti. Hun havde deres hævekort, da de ikke selv kunne finde ud af at bruge det.

Hun brugte deres hævekort til at købte mad, tøj, medicin og møbler for dem. Hun betalte alt for dem med deres kort. Det var aftalt med de ansatte, at de fik et beløb, hvor alle udgifter var trukket fra. Beløbet efter udgifter var på 8-9.000 kr., som tiltalte hjalp dem med at overføre til deres familier i Vietnam. De an-satte havde givet hende lov til at bruge pengene.

Hun kunne hæve kontanter eller bruge mobilepay via deres kort. Hun havde deres hævekort registreret i hendes app på telefonen. Hun gjorde det for at hjælpe dem. Pengene blev ud-betalt til de ansattes konti. De havde ikke selv rådighed over deres konti. Det var kun tiltalte, der havde det. Nogle gange nåede hun ikke at overføre penge til Vietnam.

Når hun ikke nåede det, lånte hun penge af sin anden søster i Vi-etnam til at betale de ansattes familier. Hun har også en søster og en lillebror i Vietnam. Hun forklarede nu, at den tidligere nævnte søster, der havde ven-ner i Vietnam, er den søster, som bor i Vietnam. De personer, der kom til Danmark, havde arbejdet for hendes lillebror i Vietnam.

Forsvareren Jens Lang Rask anmodede om præcisering vedrørende hævekor-

side 10

tene, hvortil tiltalte forklarede, at de ansatte engang i mellem selv holdt deres egne hævekort, men hævekortene blev afleveret tilbage til tiltalte, da de ikke kunne finde ud af at bruge dem.

Tiltalte fik hjælp af Tiltalte 3 til ansøgningerne til Udlændingemyndighederne. Hun fik også hjælp af en anden vietnameser, som bor her i Danmark. Tiltalte kan ikke så meget dansk, hvorfor Tiltalte 3 hjalp hende. Kontrakterne blev sendt til Vietnam både på dansk og på vietnamesisk. Hun havde talt med de ansatte om, at de fik 32.800 i løn. Men de skulle betale udgifter, transport, mad, møbler, m.m.

Tiltalte stod for udgifterne, da de ansatte ikke kunne finde ud af at betale regninger. Tiltalte havde fortalt, at de fik 32.800 kr. før SKAT, og så hjalp hun dem med at betale udgifter. Det resterende beløb svarede til 25-30 millioner Dong, som er ca. 8-9.000 kr. Aftalen var, at de resterende penge blev overført til familierne i Vietnam. De ansatte havde glemt alle de udgifter, hun betalte for dem.

Hun havde fortalt dem, hvad betingelserne var for at få arbejdstilladelse i Danmark. Hun fortalte dem reglerne for, hvordan man fik arbejdstilladelse i Danmark. De havde aftalt internt, at alle udgifter blev trukket fra hver måned. Hun havde ikke fortalt dem, hvad de skulle for-tælle til Ambassaden. Hun forklarede dem kun reglerne.

Hun vidste ikke, hvad de ville blive spurgt om, hvorfor hun heller ikke vidste, hvad de skulle sige.

Tiltalte og Tiltalte 3 hentede hendes søster, Tiltalte 2 (herefter omtalt som Tiltalte 2), i lufthavnen. De kørte hende til forretningen. De var i forretningen i 5-10 minutter. Derefter kørte de hjem. Søsteren star-tede med at arbejde dagen efter. Tiltalte ændrede nu forklaringen til, at søste-ren ikke arbejdede dagen efter, men blev lært op. De var i forretningen i få minutter, og så kørte de hjem.

Tiltalte forklarede videre, at de 8 ansatte ikke ankom på samme tidspunkt. Når de ankom, hentede Tiltalte 3 dem. Tiltalte var nogle gange med. Én gang var en anden vietnameser med. De hentede dem i lufthavnen, hvorefter de kørte til forretningen. De arbejdede ikke med det samme. De så, hvordan man arbejdede. Hun husker ikke, hvor længe de var der første dag.

Hun gav dem mulighed for at tage hjem og hvile sig, men de ville selv gerne blive. De blev ikke for at arbejde, men for at lære. De ansatte boede hos tiltalte. Hun boede først på Adresse 3 i By 1. Senere flyttede hun til Adresse 4 i By 1. Lejligheden på Adresse 4 var større. Det var nødvendigt, da de var blevet flere beboere. Det var kun tiltalte selv, hen-des søster og hendes datter, der boede på Adresse 3.

Der kom 2 ansatte mere, hvorfor de flyttede til Adresse 4.

Forevist billede 13C og 13D, fil 1, side 85, forklarede tiltalte, at det er kor-rekt, at de ansatte boede der. Hun havde fortalt de ansatte på forhånd, at hun havde en stor lejlighed på 148 kvm, som de skulle bo i. Der var 5 soveværel-ser. De måtte selv vælge, hvilket værelse de ville bo i, men de ville gerne so-ve sammen i stueetagen. De måtte frit vælge mellem 1. salen og stueetagen.

side 11

På 1. sal var der 2 soveværelser, hvor hun selv og hendes datter havde værel-ser. Der var også en hems på 1. sal. De ansatte ville ikke bo på 1. sal. De vil-le gerne bo sammen i stuen. Så kunne de tale vietnamesisk sammen og se film sammen. De sov hos tiltalte engang i mellem. Tiltalte sov ligeledes sam-men med dem i stuen fra tid til anden.

De måtte alle gerne benytte badeværel-set på 1. sal, når badeværelset i stuen var optaget. De kunne også en gang imellem bruge det om morgenen inden arbejde. Tiltalte fortalte dem ikke, om de måtte bruge badeværelset. Det måtte de bare godt. De kunne godt lide at vente på hinanden, men brugte badeværelset ovenpå, hvis de var sendt på den. Det havde hun sagt fra starten.

Adspurgt af forsvareren Jan Aarup vedrørende billede 13C og 13D forklare-de tiltalte, at hendes søster Tiltalte 2 sov i det værelse. Det var svært for tiltalte at se, men søsteren sov ved vinduet.

Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at de ansatte blev tilmeldt på andre an-dresser i CPR registeret. Tiltale havde ikke fået lejligheden på Adresse 4 på daværende tidspunkt. De skulle bruge en adresse til sygesikringskort og bankkonto, så hun kunne udbetale løn til dem. Tiltalte havde så travlt, at hun ikke nåede at flytte adresserne til Adresse 4. Hun var stresset og glemte det. Hun husker ikke, hvornår hun fik lejligheden på Adresse 4. Det kan godt pas-se, at det var omkring december 2024 eller januar 2025.

Foreholdt fil 1, side 887 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at Forurettede 7 blev tilmeldt Adresse 5 i Odense. Tiltalte 3 hjalp med at køre Forurettede 7 til Odense, så hun kunne tilmeldes adressen der. Tiltalte betal-te udgifterne. Det er korrekt, at de personer, hvis adresse de ansatte blev til-meldt, modtog penge for det. Hun betalte med de ansattes hævekort. Nogle gange brugte hun sin egen mobilepay.

Andre gange tog hun et tilfældigt hæ-vekort. Hun tænkte bare, at de ansatte skulle have en adresse. De skulle ikke tilmeldes Adresse 4, da hun ikke kunne lide lejligheden og gerne ville flytte derfra. Tiltalte 3 hjalp med at køre de ansatte til kommunerne, så de kunne få sy-gesikringskort, MitID og bankkonto, så de kunne få arbejdstilladelse. Hun tænkte ikke så dybt over det.

Hun bad venner om hjælp, da de ansatte mang-lede en adresse. Meningen var, at når de havde fået adresse og arbejdstilla-delse, ville hun rykke adressen til hendes adresse. Hun kunne ikke lide lejlig-heden på Adresse 4 og ville flytte, hvorfor de ikke rykkede de ansattes adres-se dertil. Så ville de skulle flytte adresse for mange gange.

Forretningen var åben fra mandag til søndag. Der var ikke fridage. De ansat-te arbejdede 37 timer om ugen. Når der var travlt, arbejdede de ekstra, men så fik de fri næste dag. Var der overarbejde, fik de betaling. Hun kan ikke si-ge noget nærmere om den daglige arbejdstid, men de arbejdede indtil 37 ti-mer om ugen. Der var ikke noget bookingsystem eller skema over arbejdsti-den. De ansatte regnede det selv ud. Det var forskelligt, hvad tid butikken åbnede. Om sommeren var det mellem kl. 8 og 9. Om vinteren var det mel-lem kl. 09.30 og 10. Forretningen var åben afhængig af, hvor mange kunder

side 12

der var. Kunderne kunne ikke komme ind efter kl. 20, da bookingssystemet blev lukket. Hun forklarede nu, at der nogle gange var kunder efter kl. 20. De ansatte kunne vælge at blive der og få fri dagen efter, ellers fik de overar-bejdsløn. Overarbejdsbetalingen afhang af, hvor mange timer det handlede om.

De aftalte, at tiltalte købte mad og drikkevarer til dem, og så fik de mel-lem 100 og 150 kr. i overarbejdsbetaling. Hvis de skulle arbejde f.eks 4. ti-mer over, fik de dobbelt betaling eller fri dagen efter. Hun sendte en sms til hver ansat hver dag om, hvornår de skulle møde, og hvornår de skulle arbej-de. De arbejdede 37 timer om ugen. Resten fik de fri. Hvis de ville arbejde ekstra, fik de ekstra løn.

De kunne også få 1-2 dage fri. Engang i mellem fik de fri enten om eftermiddagen eller formiddagen. Forretningen lukkede kl. 20, men det afhang af kunderne. Hun husker ikke, hvor mange gange om må-neden, der var åbent til efter kl. 20. Åbningstiderne var ikke de samme i By 1 og By 2. I By 2 var åbningstiderne kl. 9 - 20. Lørdag og søn-dag var det kl. 9 - 18.

By 2 åbnede 1 time senere end By 1, for det tog længere tid at komme dertil. De havde samme åbningstid i weekenden i både By 1 og By 2. Det var tiltalte, der åbnede forretningen i By 1. Hun åbnede kl. 8. Der var 1 ansat i By 2. Den ansatte var Forurettede 4. Hun ved ikke, hvornår de ansatte skulle hjemmefra for at møde i forretnin-gen.

Tiltalte havde ikke instrueret de ansatte om noget bestemt, de skullle sige, hvis myndighederne kom. Hun havde blot fortalt dem om reglerne i Dan-mark. Hun vidste ikke, hvornår der kom myndigheder, eller hvad myndighe-derne spurgte om.

Foreholdt fil 1, side 1033, 1034 og 1035 forklarede tiltalte, at det var sådan det var. Hun forklarede kun, hvordan det var, men ikke at det var det, der skulle siges. Hun forklarede det også til de andre ansatte.

Foreholdt fil 1, side 1057, 1058, 1059 og 1060 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun har skrevet sådan til Forurettede 2. Hun skrev det til hende, fordi det var reglerne, og de ansatte skulle huske adressen og cpr. nr.

Tiltalte 1Tiltalte 1 fortsatte sin forklaring og forklarede videre, at hun ikke havde sagt til de ansatte, at de ikke måtte tale med andre herboende vietnamesere. De ansatte havde deres egne telefoner. De kunne tale med hvem som helst.

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 2, at hun gjorde nøjagtig som beskrevet i arbejdskontrakten. Det var 37 timers arbejde om ugen med en løn på 32.800 kr. før skat, svarende til ca. 20.000 kr. efter skat. Tiltalte havde aftalt med Forurettede 2, at tiltalte betalte udgifter. Når alle udgifter var be-talt, var der ca. 8.000 kr. tilbage svarende til 25-30 millioner dong, som Forurettede 2 havde bedt tiltalte om at overføre til familie i Vietnam.

side 13

Anklageren henviste til, at Forurettede 2 under en indenretlig forklaring, fil 1, side 554, har forklaret, at der blev overført 30 millikoner dong svarende til 7.200 kr. hver måned. Hertil forklarede tiltalte, at der ikke blev overført 30 millio-ner dong hver måned. Der blev sendt penge hjem til Vietnam, når Forurettede 2 bad om det. Nogle gange fik Forurettede 2 danske kroner.

Forurettede 2 fik 5.000 kr. kontant engang i mellem. Det var sket én gang. Hun husker ikke, hvornår det var. De penge, Forurettede 2 fik de første måneder, skulle betales tilbage til tiltal-te, da tiltalte havde købt billetter og dokumenter. Det var udgifter Forurettede 2 skulle betale tilbage.

Udgifterne var for flybilletter, kurser i Vietnam, tolk, oversætter, dokumenter, ansøgninger m.m., som tiltalte havde lagt ud for. Forurettede 2 skulle betale det tilbage. Der var udgifter for ca. 120 millioner dong svarende til ca. 33.000 kr. Det kostede det i udgifter, at få Forurettede 2 til Dan-mark. De havde sammen aftalt, at der blev betalt 4.000 kr. efter SKAT om måneden i 4 måneder.

Udgifterne om måneden var 12.000 kr. som var udgif-ter til husleje, mad, telefon m.m. svarende til 48.000 kr. for 4 måneder. De første 4 måneder gik de resterende 8.000 kr. til at tilbagebetale de udgifter, der havde været med til at få Forurettede 2 til Danmark. Derfor blev der ikke sendt penge hjem til Vietnam.

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 1, at de havde samme aftale. Aftalen var lidt anderledes, da Forurettede 1 havde brug for at sende penge hjem til Vietnam fra første måned. Forurettede 1 havde bedt tiltalte om at betale løn med det samme. Der blev overført 2.300 kr. til Vietnam månedligt fra den første måned, svarende til 20.000 dong.

Det var meningen, at Forurettede 1 skulle ha-ve 30 millioner dong svarende til ca. 7.200 kr., men Forurettede 1 fik kun 20 millio-ner dong svarende til ca. 4.800 kr. til at sende hjem. Så var der 10 millioner dong tilbage til at betale afdrag. Tiltalte forklarede nu, at der blev sendt 20 millioner dong svarende til ca. 4.800 kr. hjem til Vietnam hver måned de før-ste 4 måneder.

Det var vietnamesiske dong, der blev overført til Vietnam. Tiltalte forklarede nu, at det var 20 millioner dong hver måned indtil Forurettede 1 stoppede.

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 4, at hun ikke husker, hvornår Forurettede 4 fik overført penge til Vietnam. Der var lavet samme aftale for de første 4 måneder, som der var lavet for de andre. Forurettede 4's mor havde lånt ca. 100 millioner dong af tiltalte. Efter gælden blev der overført 30 millioner dong om måneden til Vietnam. Tiltalte er veninde med Forurettede 4's mor. De skyld-te mange penge i Vietnam.

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 8, at Forurettede 8 lige var kommet til Danmark og kun havde arbejdet 1 måned. Det var juli måned. Til-talte havde gjort det samme som med de andre. Tiltalte havde lagt penge ud til udgifter. Forurettede 8 havde udover udgifterne lånt 77 millioner dong af tiltalte. Forurettede 8 skyldte penge i Vietnam, herunder 37 millioner dong til Mafiaen i Viet-nam. Tiltalte havde betalt kurser for hende. Forurettede 8 nåede ikke at sende penge hjem til Vietnam.

side 14

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 6, at hun ligesom de andre havde lånt 120 millioner dong til udgifter. Pengene blev her også tilba-gebetalt over 4 måneders arbejde. Det var aftalt, at tiltalte skulle sende 25 millioner dong til Vietnam, når gælden var betalt. Forurettede 6 var ansat fra decem-ber 2024 til august 2025.

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 5, at det var samme af-tale med 4 måneders afdrag. Der blev derefter overført mellem 25 og 30 mil-lioner dong til familie i Vietnam. Der var forskel på beløbene, fordi nogle an-satte havde flere udgifter i Danmark end andre. Det var udgifter til f.eks. ga-ver til deres familier. Tiltalte lagde pengene ud. Derfor var det en udgift. Ga-verne blev købt og sendt til Vietnam. Tiltalte vidste, hvem der brugte flere penge end andre, da det var hende, der lagde ud.

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 7, at hun var ansat fra de-cember 24 til august 2025. Det var den samme aftale, de havde vedrørende afdrag og gæld. Forurettede 7 fik overført 16 millioner dong hver måned fra den første måned, fordi Forurettede 7 skyldte mange penge i Vietnam. Hun skulle derfor have penge til at betale gælden. Der var 9.000 kr. tilbage til afdrag af udgifter de første 4 måneder. Beløbet til Forurettede 7's familie var derfor lavere hver måned. Det var Forurettede 7 der bestemte, at det var 16 milioner dong, der skulle sendes hjem.

Tiltalte forklarede vedrørende Forurettede 3, at hun var ansat fra maj 2024 til august 2025. Det var den samme aftale vedrørende afdrag af gæld hver månend. Der blev efter de 4 måneder overført 30 millioner dong til Vi-etnam.

Tiltalte forklarede videre, at hun hævede kontanter med de ansattes hævekort til at betale udgifter med. Det var udgifter som f.eks. husleje til lejligheden. Hun havde sit eget hævekort og mobilepay, hvor hun nogle gange betalte mad til de ansatte. Hun hævede bare penge fra kortene. Når alle udgifter var betalt, havde de ansatte 8-9.000 kr., svarende til 25-30 millioner dong, som var deres penge.

Vekselkursen var forskellig, hvorfor hun mente, at det var ca. 8-9.000 kr. Hun købte tøj i H&M, genbrug og loppemarkeder til de an-satte. I lejligheden var der spisebord og senge som normalt. De ansatte ville gerne sove på madrasser på gulvet, så de kunne tale sammen. Hun brugte og-så sit eget kort til at købe ting til de ansatte, og hun brugte deres kort til sine private udgifter.

Foreholdt oversigter over udgifter fra Forurettede 2's konto, fil 1, side 857 forklarede tiltalte, at beløbet på 25.436 kr., der er trukket med angivelse af girokort, Virksomhed A/S for september 2024, for var husleje. Det kunne være el, der gjorde beløbet højere end de andre måneder. Tiltalte husker ikke, hvem Vidne 10, til hvem der er overført 25.000 kr. i oktober 2024, er. Beløbet på 1.593 kr., der er trukket i november 2024, var til musikskole for tiltaltes datter. Tiltalte kunne ikke bruge sit eget hævekort. Hun brugte

side 15

derfor Forurettede 2's hævekort. Hun forsøgte at bruge sit eget kort, men det kunne ikke lade sig gøre. Tiltalte 3 fik bl.a. 3.300 kr., da han fik penge for at købe mad og køre bil. Det var udgifter. Tiltalte husker ikke, hvorfor beløbet til løn på 50.468 kr. i september 2024 var så højt. September lønnen var en samling af både august og september. Det samme var gældende for november og de-cember. Hun ved ikke, hvorfor lønnen så sådan ud i januar måned. De ansat-te fik den samme løn hver måned.

Forsvarerne bemærkede, at det viste er udvalgte konti og udvalgte beløb, der var samlet i hovedgrupper.

Foreholdt kontooplysninger for Forurettede 1, fil 1, side 858 forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvorfor der blev indsat løn via Forurettede 3. Til-talte husker nu, at Forurettede 1's bankkonto ikke virkede i den eller de første måne-der. Lønnen blev derfor overført fra Forurettede 3 til Forurettede 1.

Vedrørende posteringen 'girokort Vidne 11' på 11.900 kr. forklarede tiltalte, at Vidne 11 er hendes veninde. Vidne 11 hjalp tiltalte med at veksle penge, der blev sendt til Vietnam.

Vedrørende beløbet 22.461 kr. til Forurettede 3 forklarede tiltalte, at det kun-ne være en fejl. Pengene var tilbagebetalt til kontoen.

Foreholdt kontooversigt for Forurettede 3, fil 1, side 859 forklarede tiltalte, at den høje løn i september var dobbelt løn, da kontoen ikke virkede den første måned. Girokort til Adresse 4 var husleje. Hun ved ikke, hvorfor beløbene på 7.900 kr. til Forurettede 7 og 10.000 kr. til Vidne 10 blev overført til dem. Hun husker ikke, hvorfor der er overført sådan med december løn-nen.

Hun husker heller ikke den manglende løn i januar eller beløbet fra Forurettede 1. Der blev hævet kontanter for at betale for b.la. mad. Hun hus-ker ikke, hvorfor der er brugt mobilepay. Hun husker ej heller lønnen i febru-ar eller beløbet på 25.750 kr. Mobilepay beløbet i februar kunne være udgif-ter.

Det var ikke aftalt, hvornår der skulle spises frokost. De ansatte bestemte det selv. De måtte gerne holde en halv times frokostpause. Det var ikke rigtigt, at de skulle skynde sig ud for at spise. Det var forskelligt, hvornår de ansatte kom hjem. Nogle var færdige før andre. Hvis de ansatte kom sent hjem, hav-de de måske gået en tur efter arbejde. De måtte gerne gå tur, når arbejdstiden var slut.

Dem, der gik hjemmefra sidst, havde nøglen med på arbejde og dem, der kom tidligt hjem, havde nøglen med hjem. Lejligheden havde en knap, man kunne trykke på, så personerne inde i lejligheden kunne åbne døren. Man behøvede derfor ikke nøgle for at komme ind. Det var aftalt, at de an-satte havde fri den 24. og 25. december. De havde også påskeferie. Det var også aftalt, at de ansatte havde kunder 5-6 timer om dagen.

Nogle af de an-

side 16

satte kom tidligt hjem, mens andre kom sent hjem. Ved sygdom måtte de gerne blive hjemme. Forurettede 2 havde haft fri en dag, da hun var syg. Der lå en læge ved siden af forretningen i By 1, som de brugte. De ansatte kunne godt bruge lægen i By 1, selvom de var tilmeldt en adresse længere væk. Det var Tiltalte 3, der havde hjulpet med læge.

Tiltalte lærte Tiltalte 3 at kende omkring 2023. Deres relation startede ved, at de arbejdede sammen. Derefter blev de kærester. Tiltalte 3 snakkede med kunderne, da han kan tale dansk. Han arbejdede med små ting i forretningen. Han havde lært at lave negle, men var ikke så god til det. Når tiltalte ikke var der, bad hun Tiltalte 3 om at passe forretningen. Det gjaldt også at sætte de andre ansatte igang med arbejdsopgaver. Tiltalte 3 hjalp med at søge arbejdstilladelser og an-sættelseskontrakter.

Foreholdt et eksempel på en ansættelseskontrakt, fil 1, side 1200 forklarede tiltalte, at det var den samme model, de brugte til alle kontrakterne.

Det er rigtigt, at Tiltalte 3 hjalp med at hente de ansatte i lufthavnen. De ansatte blev tilmeldt på adresser hos Tiltalte 3's familie og venner og også hos hendes eg-ne familie og venner. Tiltalte kendte dem også. Tiltalte 3 kørte dem dertil, hvor de skulle registreres. De brugte en revisor i forretningen. Det var én, hun havde fundet. Han hedder Person 4. Hun husker ikke, om Person 4 hed mere end det.

Hun fik Person 4 anbefalet af en kunde. Tiltalte 3 oversatte tingene til revisoren. Tiltalte 3 fik timeløn. Han arbejdede forskellige timer hver måned. Han havde ikke en fast månedsløn. Det afhængte af timerne. Det er korrekt, at tiltalte overførte penge fra de ansattes konti til Tiltalte 3, fordi hun havde bedt ham om at købe mad, da de ansatte ikke kunne det selv.

Foreholdt at der ifølge politiets beregninger, jf. fil 1, side 854, samlet er over-ført 23.652,02 kr. til Tiltalte 3 forklarede tiltalte, at hun ikke kendte til Tiltalte 3's økonomi. Hun vil ikke udtale sig om, hvorvidt Tiltalte 3 skyldte penge, eller om de overførte penge var til at betale Tiltalte 3's gæld med.

Hendes søster, Tiltalte 2, kom til Danmark i november 2023. Hun fik den samme arbejdstilladelse som de andre. Tiltalte 2's løn var anderledes. Hendes løn var 31.000 kr., som var reglen på daværende tidspunkt. Tiltalte bad Tiltalte 3 om hjælp til Tiltalte 2's papirer. Tiltalte 2 var ikke negletekniker i star-ten. Hun var i forretningen i starten for at lære at være negletekniker.

Hun stod også i kassen, når tiltalte ikke var der. Kassen blev også passet af Forurettede 3 og Forurettede 4. Tiltalte 2 ordnede regnskaber for forretningen. Forurettede 3 og Forurettede 4 gjorde det samme. De tog imod betaling og la-vede det daglige bogholderi. Der var en gang imellem kunder, der betalte kontant.

Når de var færdige, blev kontanterne transporteret af enten Tiltalte 2, Forurettede 3 eller Forurettede 4 til tiltalte. Tiltalte 2's arbejdstider var de sam-me som de andres. Det skiftede. Tiltalte 2 gik i kirke efter arbejde. Tiltalte ved ikke, hvad tid Tiltalte 2 gik, når hun skulle i kirke. Tiltalte husker ikke, hvor-når Tiltalte 2 gik. Tiltalte 2 skyldte også penge for rejsen til Danmark ligesom

side 17

de andre ansatte. Gælden blev afregnet på samme måde over 4 månder. Pen-gene, der var tilovers, blev sendt til Vietnam. Tiltalte 2 ville gerne købe et hus i Vietnam. Derfor sendte hun penge hjem. Tiltalte prøvede at sælge en an-delsbolig i Odense til Tiltalte 2. Tiltalte ville gerne have, at Tiltalte 2 ejede en bolig. Tiltalte mente, at Tiltalte 2 godt kunne bo hos tiltalte i By 1 og eje en bolig et andet sted. Handlen gik ikke igennem, da andelsforeningen sagde nej. Tiltalte 2 blev ikke godkendt. Tiltalte ved ikke, om der var pligt til at bo i lejligheden. Det var tiltalte, der ejede boligen i Odense.

Tiltalte 2 hjalp med at styre forretningen sammen med Forurettede 3 og Forurettede 4, når tiltalte ikke var der. De to havde samme rolle som Tiltalte 2. De hjalp hinanden med kunderne. Tiltalte 2 var med til at hente Forurettede 2 og Forurettede 3 i lufthavnen. Tiltalte 2 havde af og til nøgle til lejligheden på Adresse 4. Det afhang af, hvornår hun gik hjemmefra.

Lejligheden blev låst, når den sidste gik fra lejligheden. Dem, der kom hjem først, havde nøglen, og den, der gik sidst havde også nøglen. Der var ikke én bestemt, der havde nøglen. Det samme var gældende for Tiltalte 2. Hun husker ikke, om Tiltalte 2 var den første, der gik fra forretningen. Det er korrekt, at Tiltalte 2 var på ferie i Vietnam i januar/februar måned 2025.

Hun husker ikke, hvad billetten blev betalt med. Hun forklarede nu, at der blev overført fra en ansats konto, men husker ikke hvilken. Hun husker heller ikke prisen.

Foreholdt at der ifølge billeder på Tiltalte 2's telefon, fil 1, side 961, er foreta-get en rejsebooking for Tiltalte 2 med et beløb på 10.134 kr., bekræftede tiltal-te, at det var en ferie fra midt januar til midt februar 2025. Det var menin-gen, at Forurettede 3 også skulle rejse til Vietnam, men hun ombestemte sig. De andre ansatte havde ikke været ansat i over 1 år og kunne derfor ikke rej-se på ferie. Forurettede 3 og Tiltalte 2 kunne rejse til Vietnam, da de havde ar-bejdet i over 1 år. Tiltalte 2 kom tilbage i februar og arbejdede igen.

Tiltalte 2 havde haft nogle dage, hvor hun ikke arbejdede, da hun var syg. Tiltalte 2 havde også besøgt familie i Danmark, hvor hun heller ikke var på arbej-de. De andre ansatte havde ikke familie i Danmark. Tiltalte 2, Forurettede 3 og Forurettede 4 holdt øje med, om de ansatte arbejdede, som de skulle, da der blev talt meget vietnamesisk i forretningen. De skulle holde øje med, at der ikke blev talt for meget vietnamesisk.

Foreholdt beskedtråd mellem tiltalte og Tiltalte 2, fil 1, side 1641, forklarede tiltalte, at det var korrekt, at hun havde skrevet sådan til Tiltalte 2. Det var normalt. Hun roste Tiltalte 2, fordi hun er dygtig. Hun husker ikke, hvem Kaldenavn 1 er. Nogle arbejdede langsomt. De havde en gruppechat for alle de ansatte. Tiltalte brugte gruppechatten til at give de ansatte beskeder. F.eks. beskeder om, hvem der skulle møde og hvad tid. Nogle af de ansatte svarede tilbage. Andre gjorde ikke. I gruppen måtte man selv bestemme, om man svarede el-ler ej. Det var ikke et krav, at der blev svaret.

Tiltalte 2 rekrutterede ikke ansatte til neglesalonen. Foreholdt beskedtråd mel-

side 18

lemTiltalte 2 og Person 5, fil 1, side 1639, forklarede tiltalte, at det var rigtigt, at Tiltalte 2 havde skrevet med Person 5 vedrørende Forurettede 7. De er veninder. Det omhandlede, at Forurettede 7 skulle til Danmark. Tiltalte vidste godt, at Tiltalte 2 og Person 5 havde skrevet sammen, om at Forurettede 7 skulle komme til Danmark. Tiltalte ved ikke, hvordan relationen var mellem dem, ud over, at de kendte hinanden. Tiltalte havde ikke bedt Tiltalte 2 om at skaffe ansatte, men Person 5 tog kon-takt til Tiltalte 2, der kontaktede tiltalte. Forurettede 7 kom fra en fattig fa-milie.

Foreholdt gældsbrev, fil 1, side 1667, angiveligt med Forurettede 4 som lån-giver og Tiltalte 2 og Tiltalte 3 som låntagere, forklarede tiltalte, at det er hende, der har skrevet alle tre underskrifter på gældsbrevet. Tiltalte ville bruge gældsbrevet for at kunne overføre penge til Vietnam. Hun forstår ikke så me-get dansk og kan derfor have lavet en fejl og byttet rundt på navnene. Tiltalte ville gerne overføre penge til Forurettede 4's familie.

Det var som anført på oversigten, fil 1, side 958, Tiltalte 2, der skulle have pengene. Hun overførte beløbet på 67.000 kr. fra Forurettede 4's konto til Tiltalte 2's konto og derfra til Tiltalte 2's konto i Vietnam. Det var ikke altid, at hun kunne overføre penge til de ansatte hver måned. Så lånte hun fra sin sø-ster i Vietnam, så søsteren kunne overføre penge til de ansattes familier, og tiltalte kunne efterfølgende betale tilbage til sin sønster.

Tiltalte 3's navn fremgår af gældsbrevet, fordi hun bare skrev det ned. Det var et tilfælde, at Tiltalte 3's navn stod på. Hun udarbejdede et gældsbrev, fordi hun var bange for, at banken eller ikke ville overføre penge. Hun ved ikke nærmere, hvorfor hun lavede gældsbrevet.

Adspurgt af forsvareren, advokat Mette Maria Lorentzen forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 ikke bad om at blive skrevet på.

Forsvareren, advokat Jan Aarup stillede samme spørgsmål, hvortil tiltalte for-klarede, at hun bare skrev det på. Hun havde ikke spurgt. Tiltalte 2 vidste ikke noget om gældsbrevet.

Foreholdt fil 1, side 44, ikke underskrevet gældsbrev på 19.800 kr. angiveligt med lån fra Forurettede 7 til Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at dette gældsbrev var lavet på samme måde.

Videre foreholdt fil 1, side 1668 gældsbrev med lån fra Forurettede 6 til Tiltalte 2 og Tiltalte 3 forklarede tiltalte, at det var hende selv, der havde lavet alle underskrifter. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 vidste heller ikke noget om dette.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jens Lang Rask forklarede tiltalte, at hun kom til Danmark i 2017. Hun har en datter på 16 år, der er dansk statsbor-ger, taler dansk og bor i Danmark. Da tiltalte pt. er varetægtsfængslet bor

side 19

datteren ved kommunen. Hun startede sin første neglesalon i 2020. Det er forretningen i By 1. Hun er født og opvokset i Vietnam og har uddan-nelse derfra. Hendes tidligere revisor hjalp hende med opstarten. Hun husker ikke revisorens navn. Hun forstår ikke breve fra hverken Skat eller kommu-nen. Hun spurgte derfor Tiltalte 3 til råds eller betalte for en tolk.

Fra starten i 2020 var det hendes eksmand, der hjalp hende. Eksmanden hedder Person 6. Hendes revisors hjælper, som er jurist og vietnameser, hjalp med offentlige breve til vietnamesisk. Tiltalte startede forretningen i By 2 i 2024. Det startede med danske ansatte, som var bosat i Danmark. Senere kom de ansatte fra Vietnam. Det var tiltalte selv, der tog beslutningen om, at få ansatte fra Vietnam til Danmark.

Der var mange nærliggende neglesaloner, der havde fået ansatte fra Vietnam. Det ville tiltalte også. Den første, der kom til Danmark, var hendes søster. Derefter kom Forurettede 3 og Forurettede 2 til Danmark. De er hendes veninder. Hun mødte sine veninder på en fe-rie i Vietnam. De talte sammen om, at de gerne ville komme til Danmark og arbejde.

Aftalen i Vietnam var, som det stod i ansættelseskontrakten, 37 ti-mer om ugen med 32.800 kr. før skat. Det blev også aftalt, at tiltalte betalte husleje for Forurettede 3 og Forurettede 2. Der var for 3.500 kr. i husleje, 3.500 kr. for mad, 2.000 kr. for telefon, internet, tolkeudgifter, transport, benzin og 2.500 kr. til tøj, sko, medicin, diverse, madrasser m.m.

De ansatte fik muligheden for at få lønnen på 32.800 kr. før skat udbetalt, hvis de selv kunne klare udgifterne. Det valgte de ansatte ikke. Tiltaltes lillebror havde 2 personer, der arbejdede for ham, som gerne ville til Danmark og arbejde. De ansatte måtte gerne rejse hjem til Vietnam, hvis de ikke ville være eller arbej-de i Danmark mere. Det havde tiltalte fortalt dem.

De ansatte fik i Vietnam ca. 8 millioner dong om måneden for at arbejde mange timer. Hun ved dog ikke hvor mange timer. De fleste ansatte havde en negleuddannelse. Tiltalte havde betalt kurser for dem både i Vietnam og i Danmark. Alle ansatte borts-et fra to havde fået kurser i Danmark. Alle havde fået kurser i Vietnam. Det var forskelligt, hvad uddannelsen kostede.

De dyreste kurser kostede 30.-40.000 kr. og de billigste 15.000 kr.

Tiltalte og de ansatte havde aftalt, at hun stod for deres E-Boks, bank m.m. Hun spurgte Tiltalte 3 om hjælp, da han kan dansk. Der skulle bruges MitID med ansigtsgenkendelse, når tiltalte skulle ind på de ansattes bankkonti. Hun havde vist de ansatte, hvordan de brugte banken, men de kunne ikke finde ud af det. De ansatte måtte gerne selv logge ind på banken, men kunne ikke fin-de ud af det.

Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at hun viste dem, hvordan man overførte via banken. Hun tog telefonen, gik ind på MitID, brugte an-sigtsgenkendelse på Forurettede 4 og overførte pengene. Det var Forurettede 4's ansigt, der godkendte, men det var tiltalte, der skrev, hvad der skulle godkendes.

Tiltalte forklarede videre, at det er korrekt, at de selv bad om, at pengene skulle overføres til Vietnam. Forurettede 2 og Forurettede 3 havde bedt om

side 20

5.000 kr. kontant. Det var løn, de fik i stedet for at sende penge til Vietnam. Tiltalte hævede de 5.000 kr. til dem. Forurettede 2 og Forurettede 3 betalte tilbage til tiltalte, da de alligvel ville have penge til Vietnam. De ansatte måtte gerne få pengene udbetalt, når udgifterne var betalt, men de ville alle gerne have penge til familierne.

De ansatte fik kontanter som aflønning ved ekstra arbejde. 2 timers overarbejde gav 100 kr. + mad. Nogle gange fik de fri med løn. Der var mange kunder om sommeren i forhold til om vinteren. De arbej-dede derfor mere om sommeren. Der var ikke nok kunder til at udfylde da-gen fra kl. 8 til kl. 20. Hvis der kun var 5 kunder, var der ikke arbejde til de øvrige ansatte.

Hvis de ansatte havde fri, kunne hun altid ringe til dem, hvo-refter de kom. De ansatte måtte godt sige nej. Det er korrekt, at der var an-satte, der var hos den nærliggende læge i By 1. Der var 4 ansatte, der havde været hos lægen ud af de 8. Hun ved ikke, om de havde været hos den samme læge. Tiltalte 3 hjalp tiltalte med at få dem til lægen. Der var én, der hav-de været til tandlægen. Det var Forurettede 4.

Tiltalte havde bedt Tiltalte 3 om hjælp til at bestille tid til tandlæge. Tiltalte betalte for tandlægen. Hun brugte Forurettede 4's hævekort. Forurettede 4 blev ikke trukket i løn for tiden hos tandlægen. Forurettede 4 fik heller ikke overført færre penge til Vietnam pga. tandlægebesøget. De ansatte fik nogle gange kontanter for overarbejde. Ellers fik de ikke kontanter.

Der gjaldt samme regnskab for alle de ansatte, inklusiv hendes søster Tiltalte 2. Hun betalte for de ansattes mobiltelefoner. Forurettede 4 fik en ny mo-biltelefon til 4.300 kr. Forurettede 7 fik også ny mobiltelefon, men ville hellere have penge. Tiltalte gav derfor Forurettede 7 10 millioner dong i stedet. Det var en gave at få en mobiltelefon.

Forurettede 3 tilbagebetalte 19.000 kr. til Skat, som tiltalte betalte for hende. Hun fik bare en regning på 19.000 kr. fra Skat. Tiltalte betalte regningen, da der ikke skulle være pro-blemer med arbejdstilladelsen. Tiltalte ved ikke, hvor skattegælden stammede fra. Forurettede 3 arbejdede kun for tiltalte. Tiltalte betalte, hvis de var på re-staurantbesøg, køreture til andre byer, eller hvis de skulle se film.

De tog ud og spiste, når de ansatte havde fødselsdag. Det betalte tiltalte også. Når de tog ud og spiste, lukkede de nogle gange forretningen tidligere eller lukkede helt. Hun husker ikke, hvor mange gange der var personaleture, men det ske-te mere end 10 gange om året.

De ansatte fik mulighed for at sove andre steder i lejligheden. Tiltalte havde ikke spurgt de ansatte, men de bestemte selv, hvor de sov. De måtte også so-ve andre steder end i lejligheden, men de kendte ikke andre steder. I Vietnam boede de sammen også under de kurser, de deltog i. Derfor ville de også ger-ne bo sammen her. Det var de vant til. Der var ikke aftalt noget.

Tiltalte hav-de, inden de kom til Danmark, fortalt dem, at der var meget plads i lejlighe-den. Hun ville gerne købe en seng til dem hver, men det ville de ikke have. Det er korrekt, at der var en ansat, der var vant til at bo på gulvet og ville gerne sove sådan. Hvis de ansatte ville have en seng, så købte hun det til dem. Hun købte også mad til de ansatte. Hun købte alle måltider.

Hun tjente ikke penge på de ansatte. Hun betalte vaccine til Forurettede 4. Hun betalte

side 21

også for en rejse til Vietnam for Forurettede 3. Det gik ikke med rejsen, hvor-for hun betalte 15 millioner dong til hende i stedet for. Forretningen kørte rundt, men hun ved ikke, om der var overskud. Det vidste revisoren.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jan Aarup forklarede tiltalte, at de er en søskendeflok på 6. Der er 5 søstre og 1 bror. De bor 3 i Danmark og 1 i USA. Resten, dvs. 2 søskende, bor i Vietnam. Tiltale har familie i Danmark. Hun har også en dansk omgangskreds. Tiltalte 2 ville gerne til Danmark for at tjene penge til et hus i Vietnam. Et hus i Vietnam koster ca. 1 milliard dong svarende til ca. 400.000 danske kroner.

Det er korrekt, at hun stod for alle Tiltalte 2's papirer vedrørende ambassade og opholdstilladelse. Det gjaldt også de andre ansatte. Tiltalte betalte også omkostninger for Tiltalte 2. Det gjaldt her også de andre ansatte. De første 4 måneder gik lønnen til omkostninger-ne. Det gjaldt også vedrørende mad m.m. Resten gik til Vietnam. Pengene til Vietnam blev overført af tiltalte. Nøjagtigt som med de andre.

Tiltalte 2 kunne ligesom de andre ikke finde ud af tingene. Det er korrekt, at hun overførte penge. Tiltalte 2 kunne ikke selv lave en bankoverførsel. Tiltalte havde Tiltalte 2's hævekort i sin pung. Tiltalte 2 havde nogle gange selv sit hævekort, men hun kunne ikke bruge det. Der var ikke penge på kortet, da de var brugt på udgifter og til Vietnam. Tiltalte ved ikke, om der var lidt penge på kontoen.

Hun lagde ikke mærke til, hvor mange penge der var tilbage, når hun havde betalt udgifter på hævekortet.

Det var primært tiltalte selv, der passede kassen. Det var Tiltalte 2, Forurettede 4 og Forurettede 3, der passede kassen, når tiltalte ikke var der. Hvis Tiltalte 3 var i forretningen, passede han også kassen. Det gjorde han frem til 3 måne-der før, tiltalte blev anholdt. Det var Tiltalte 2 og Forurettede 3 der passede kassen mest i tiltaltes fravær. Tiltalte 2 stod i kassen, lavede kaffe til kunderne og fordelte kunderne. Tiltalte 2 kunne også lave negleteknik for kunderne. Tiltalte 2 gjorde også rent ligesom de andre. De skiftedes.

Forretningen i By 2 blev startet af tiltalte, Tiltalte 3, Tiltalte 2 og 2 andre. Den blev passet af Forurettede 1 og senere af Forurettede 4.

Tiltalte 2 havde samme arbejdstider som de andre. Tiltalte 2 kunne oftere end de andre ansatte tage et bad på 1. salen. Alle måtte bruge badeværelset. Det var en vane, når man boede oppe eller nede, hvilket badeværelse man brugte. Arbejdsopgaverne blev besluttet af bookingsystemet. Tiltalte bestemte over alle de ansatte. Dette gjaldt også Tiltalte 2. Tiltalte ejer en andelsbolig i Oden-se.

Tiltalte 2 skulle overtage den, men hun blev ikke godkendt af boligforenin-gen. Tiltalte fik hjælp af en tolk til at lave papirene til lejligheden. Tiltalte 2 vidste godt, at lejligheden ikke blev godkendt. Tiltalte ville gerne have, at Tiltalte 2 ejede en bolig.

Havde tiltalte haft 2 boliger, havde hun også overdraget en bolig til sin anden søster i Danmark, men hun valgte at forsøge at overdra-ge den til Tiltalte 2. Tiltaltes formål var, at Tiltalte 2 blev boende i Danmark. Tiltalte husker ikke, hvem der endeligt betalte for Tiltalte 2's flybillet, men til-talte havde lagt ud. Tiltalte 3 hjalp med det. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 2 vil-

side 22

le betale tilbage. Tiltalte 2 er negletekniker og kan arbejde, men hun kan ikke noget økonomi. Tiltalte 2 kendte ikke til økonomien i forretningen. Det gjorde de andre ansatte heller ikke. Tiltalte 2's situation er præcis som de andre ansat-tes.

Adspurgt af forsvareren, advokat Mette Maria Lorentzen forklarede tiltalte, at hun og Tiltalte 3 lærte hinanden at kende i 2023. De blev kærester efter ca. et halvt år. Det var i 2023, de blev kærester. Tiltalte 3 arbejdede nogle gange en hel uge, 5 dage eller 3 dage. Det var forskelligt. Han var timelønnet. Tiltalte 3 hjalp, når tiltalte havde brug for hjælp.

Tiltalte ved ikke, hvor Tiltalte 3 boede, men det var i en anden by. Tiltalte 3 boede senere hos tiltalte, ellere rettere havde Tiltalte 3 på et tidspunkt adresse på Adresse 4, men han boede der ikke. Tiltalte 3 overnat-tede engang i mellem på Adresse 3, men han boede et andet sted. Tiltalte 3 har hverken boet eller overnattet på Adresse 4.

Tiltalte 3 stoppede med at arbejde hos tiltalte ca. 3 måneder, før hun blev anholdt. Det var om-kring maj måned. De stoppede med at være kærester før maj måned. Hun husker ikke, hvornår det var, men det var i 2025. Tiltalte 3 havde opholdt sig i forretningen i 2024. Hun ved det ikke mere præcist. Tiltalte 3 opholdt sig i for-retningen, fordi han kunne lide det, gætter hun på.

Efter at hun og Tiltalte 3 slog op, arbejdede de som kollegaer. Tiltalte bestemte, hvad Tiltalte 3 skulle lave, mens han arbejdede hos hende. Tiltalte 3's arbejdsopgaver var at tale med kunderne, da han kan tale dansk. Han var chauffør for de an-satte og talte med læger og kommunerne, når hun eller de ansatte bad om det. Tiltalte 3 havde samme rolle som de ansatte. Han var ikke nærmere hende. Tiltalte 3 blev fyret, fordi han ikke var god nok til arbejdet. Han kunne ikke kon-centerere sig.

Det er korrekt, at en tolk hjalp med at lave papirarbejde dels i starten og dels, når Tiltalte 3 ikke forstod det hele. Det var ikke Tiltalte 3, der udfyldte papirene for Forurettede 2, Forurettede 3 og Tiltalte 2. Det var en vietnamesisk tolk. Hun vil ikke udtale sig om navnet på tolken. Revisoren har ikke hjulpet med papi-rerne, og hun har heller ikke haft en advokat til at hjælpe.

Foreholdt sin ikke underskrevne forklaring til politiet den 3. oktober 2025, fil 1, side 313, 1. afsnit forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun har forklaret til politiet, at hun kunne få en advokat til at lave arbejdskontrakter, men at Tiltalte 3 havde tilbudt at gøre det, da advokater var dyre. Hun har faktisk an-vendt en advokat, men ikke til ansøgninger. Det var billigere at bruge Tiltalte 3.

Foreholdt ansættelseskontrakten, fil 1, side 1200 forklarede tiltalte, at der var tale om et skema, man blot skulle udfylde. Det gjaldt også for skemaer til f.eks. ambassaden. Tiltalte og Tiltalte 3 udfyldte skemaerne sammen. Det var til-talte, der sagde, hvad der skulle stå. Hun havde ikke talt med de andre negle-saloner om, hvordan de havde gjort det. Hun spurgte Tiltalte 3, hvordan man gjorde. Tiltalte havde fået hjælp af en tolk til Tiltalte 2's kontrakt. Kontrakten blev lavet før november 2023, hvor Tiltalte 2 kom til Danmark. Tiltalte kender

side 23

nogle af Tiltalte 3's familiemedlemmer. Tiltalte 3's familie er en del af den omgangs-kreds i Danmark, som tiltalte kender. Tiltalte har kørekort, men Tiltalte 3 kørte, fordi hun bad ham om at hjælpe.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det var Forurettede 7 og Forurettede 6, der ikke havde fået kurser i Danmark, da de ankom senere end de andre. Kurserne lå før de ankom. Det samme gjaldt for Forurettede 8. Det var tiltalte, der havde opsat de ansattes telefoner til ansigtsgod-kendelse. Det var meningen, at de ansatte skulle lære dansk, så tiltalte og Tiltalte 3 kunne hjælpe dem.

Tiltalte ville gerne lære dem, hvordan man betalte udgifter, men det nåede de ikke til. Forurettede 4 fik telefonen som en gave. Det var ikke rigtigt, at Forurettede 4 lånte 3.700 kr. til telefonen. Hun fik telefonen i gave. Det var ikke alle, der havde bookingssystemet på telefonen. Det var kun tiltalte, Tiltalte 3, Tiltalte 2, Forurettede 3 og Forurettede 4. Dem, som hun ikke havde nævnt, havde selv en telefon.

Hvis de ikke havde en tele-fon, ville hun ikke sende en besked til dem. Alle skulle have en telefon og Mobilepay for deres egen skyld. De ansatte brugte ikke deres Mobilepay. Der kom engang imellem drikkepenge via mobilepay til de ansattes telefoner. Der var af og til problemer, hvor kunderne måtte betale hele beløbet på mo-bilepay til den ansatte.

Adspurgt af forsvareren, advokat Mette Maria Lorentzen, som foreviste gældsbrev med lån fra Tiltalte 2 til Tiltalte 3 på 250.000 kr., fil 1, side 42, forkla-rede tiltalte, at hun kender til gældsbrevet. Hun og Tiltalte 3 skulle skilles og de drillede hinanden. De lavede derfor papiret, hvor Tiltalte 2 lånte penge til Tiltalte 3. Hun husker ikke, hvem der skrev hvad, og hun kan ikke se, hvem der underskrev. Tiltalte 3 skylder hende ikke nogen penge.

Adspurgt forsvareren, advokat Jan Aarup forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 ikke havde noget med papiret at gøre. Tiltalte 2 havde heller ikke underskrevet det.

Forevist gældsbrev med lån af 250.000 kr. fra Forurettede 3 til Tiltalte 3, fil 1, si-de 45, forklarede tiltalte, at hun ikke husker dokumentet.

Videre forevist gældsbrev med lån af 284.000 kr. eller 282.000 kr. fra hende selv til Tiltalte 3 fil 1, side 46 forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvem der har underskrevet hvad. Det var samme dag, hvor de blev uvenner, skændtes og drillede hinanden. Det var ikke noget, der betød noget. Meningen var, at det skulle være smidt ud.

Forevist udskrift af chat mellem hende og Tiltalte 3, fil 1, side 1597 nederst, hvoraf fremgår, at Tiltalte 3 har lånt penge, forklarede tiltalte, at hun ikke husker det. Hun er sikker på, at Tiltalte 3 ikke skylder hende penge.

Videre foreholdt samme chat, fil 1, side 1598 forklarede tiltalte, at det er rig-tigt, at Tiltalte 2's kælenavn er: "Kaldenavn 2". Hun husker ikke, at Tiltalte 3 skulle betale Tiltalte 2 700 millioner dong med 4 procent rente.

side 24

Tiltalte 3 Anklageren har efter aftale dokumenteret Tiltalte 3's forkla-ring afgivet ved grundlovsforhør den 14. august 2025, fil 1, side 668-670:

"Tiltalte 3 forklarede, at for omkring to år siden lærte Tiltalte 1 at kende, idet han gik ind i forretningen og fik hende i tale. De blev venner, og efter nogle måneder begyndte han at hjælpe hende i forretningen, idet han gerne ville være negletekniker. Nogle måneder senere blev han ansat som medhjælper. De var dengang i alt tre personer, der arbejdede i butikken.

Han hjalp også Tiltalte 1 med at udfylde ansøgninger til Siri om arbejdstilladelser, da hun ikke var så god til sprog. Det fremgik af ansættelseskontrakterne og ansøgningerne, at medarbejdernes måneds-løn var 28.000 kr.

Han hjalp medarbejderne med at oprette en bankkonto. Han modtog deres MitID og hjalp dem, da de ikke kunne forstå sproget. Han afle-verede efterfølgende deres MitID til Tiltalte 1. Han har ad-resse i Nordjylland, men han boede det meste af tiden hos Tiltalte 1, da han skulle være der, når han skulle på arbejde.

Medarbejderne fik en proforma adresse hos hans kammerat i Nordjyl-land. Der var tale om en midlertidig adresse, idet medarbejderne selv skulle finde en lejlighed i By 1. Det var Tiltalte 1, der bad ham om at tilmelde medarbejderne på adressen i Nordjylland. De boede midlertidigt i den samme lejlighed, som han boede i sammen med Tiltalte 1. Der har været tale om to forskellige lejlighe-der. Han blev kæreste med Tiltalte 1, og de delte derfor væ-relse i lejligheden. Medarbejderne og Tiltalte 1's datter delte de øvrige værelser og stuen. Da der var flest, var de 7 eller 8 personer i lejligheden.

Han tilmeldte også nogle af medarbejderne på adresser i Slagelse og Odense, hvor nogle af Tiltalte 1's bekendte boede.

Efter aftale med nogle af medarbejderne beholdt han deres koder, så han havde dem, hvis de skulle glemme dem. Det gjorde han, da det vil-le være besværligt for dem, hvis de skulle rekvirere dem på ny. Han gjorde det også, da medarbejderne havde svært ved at forstå det danske sprog. Han havde alle medarbejdernes oplysninger på sin com-puter, da han udfyldte deres ansøgninger. Det gjorde han efter aftale med Tiltalte 1, der også havde alle oplysningerne.

Foreholdt at der flere gange er overført penge fra Forurettede 2 til ham, herunder 3.200 kr. den 30. december 2024 og 3.500 kr. den 1. ja-

side 25

nuar 2025, forklarede han, at det kan han ikke huske noget om. Det kan være, at han købte nogle ting for hende, men han kan ikke huske det.

Videre foreholdt, at Forurettede 1 har overført penge til ham, da forklarede han, at han ikke kan huske noget om det. Det kan være, at han købte nogle ting for hende, men han kan ikke huske det.

Indsættelserne på hans konto på 13.243,02 kr. og 2.109 kr. var lån fra medarbejderne til ham. Han husker ikke, hvorfor Forurettede 2 over-førte 6.742,02 kr. på MobilePay til ham, men han købte måske noget for hende.

Adspurgt om han ikke undrede sig over, at det foregik på den måde, da forklarede han, at adresserne kun var en midlertidig foranstaltning. Han sørgede bare for, at de fik et sygesikringsbevis. Derefter gjorde han ikke noget.

Han fik udbetalt løn efter, hvor mange timer han arbejdede. Han arbej-dede ikke så meget, så derfor fik han ikke en ansættelseskontrakt. Han arbejdede ved siden af som avisbud. Den officielle åbningstid var alle u-gens syv dage fra kl.10-19, men det var muligt at aftale behandlinger både tidligere og senere. Han ved, at der har været kunder i tidsrummet fra kl. 8 og frem til kl. 20.00 eller 20.30. Han ved ikke, om der også var åbent senere, men det afhang selvfølgelig af, hvor hurtige de var.

Han kendte medarbejderne, da han sov samme sted som dem. Han tænkte ikke over, om de havde fridage. Han er ikke bekendt med, at de havde fået instruktioner i, hvad de skulle sige, hvis myndighederne kom på besøg.

Han ved ikke, hvor medarbejderne opbevarede deres bankkort.

Han og Tiltalte 1 blev første gang kærester for omkring to år siden, og de er flere gang gået fra hinanden og har fundet sammen igen. Når de havde skændtes og gik fra hinanden, da sov han i et andet rum i lejligheden. De gik fra hinanden for tre måneder siden. Han har haft ad-resse i Nordjylland i mange år. Han har også boet sammen med nogle venner. Han har siden maj måned arbejdet i Nordjylland. Han har forts-at adresse på Adresse 4 i By 1, idet han ikke har fået en bolig i Nordjylland. Han kan ikke huske, hvornår han sidst overnattede på Adresse 4, men det var måske i maj måned.

Tiltalte 1 videresendte oplysningerne til ham, når han skulle hjælpe hende. Det var ikke noget, han blev betalt for. Han blev alene betalt for arbejdet i neglesalonen. Han oversatte og udfyldte papirerne. Han hjalp hende, da hun var hans kæreste. Han vil gerne hjælpe dem,

side 26

der har svært ved sproget, når han har mulighed for at gøre det. I den periode havde han ikke ret mange udgifter, da han boede hos hende og fik mad. Han havde derfor ikke behov for ret mange penge. Derfor ar-bejdede han kun meget få timer. Han var avisbud i en eller to måneder.

Han er rettelig flyttet til Horsens, som han troede lå i Nordjylland. Det gjorde han i maj eller måske i starten af juni. Han kommer en gang imellem på besøg i By 1.

Han hentede medarbejderne i lufthavnen og kørte dem til den kommu-ne, hvor de skulle registreres som bosiddende og have udleveret et sundhedskort. Det hjalp han dem med. Efter de havde fået sygesik-ringsbevis og MitID, hjalp han dem også med at søge om arbejdstilla-delse, bankkonti og et hævekort. Hævekortene blev sendt til medarbej-dernes folkeregister adresse, men han ved ikke, hvordan medarbejderne fik dem.

Han har hjulpet syv ud af otte af de personer, der er nævnt i sigtelsen med at få sygesikring mv. Forurettede 8 er næsten lige kommet til Danmark, så han var i Horsens, da han udfyldte ansøgningen til Siri vedrørende hende. Det gjorde han for omkring tre måneder siden. Han gjorde det fra Horsens. Herefter forklarede han, at han alligevel ikke kan huske det, han kan også godt have været på By 1, da han ud-fyldte ansøgningen. Han ved, at hun har været på kommunen, og at hun endnu ikke har modtaget sit sygesikringsbevis, da de havde tastet hendes fødselsdato forkert.

Han har ikke hjulpet Tiltalte 1, efter de gik fra hinanden i maj 2025. Han er flyttet til Horsens, men når han har tid, så kommer han herover for at besøge medarbejderne. Det gør han, da de er blevet ven-ner. Han besøger dem i forretningen, og har aldrig besøgt dem i lejlig-heden."

Tiltalte 3 vedstod forklaringen i det væsentlige, men anfør-te at han havde nogle bemærkninger. Han forklarede hertil supplerende, at han ikke havde afleveret hverken kort eller MitID til Tiltalte 1 eller andre. De ansatte havde MitID på deres telefoner. Han hjalp de ansatte med at op-rette MitID. Han tog med de ansatte til de forskellige kommuner for at få la-vet MitID.

Han startede med at lave ansøgningerne til sygesikringsbevis. Når de havde fået sygsikringsbevis, oprettede de MitID. Oprettelse af MitID fo-regik på kommunen. Han hjalp de ansatte med at oversætte. Han havde de ansattes koder til MitID, hvis de ansatte skulle glemme dem. Han delte ikke koderne med Tiltalte 1. Han husker ikke, om der var ansigtsgenkendelse.

Han hjalp de ansatte fra start, men havde ikke rørt telefonerne efterfølgende.

Tiltalte havde ikke været kærester med Tiltalte 1 i 2 år. De var kærester i ca. 6 måneder. Han boede i lejligheden på Adresse 3 i 2 måneder med

side 27

Tiltalte 1. Derefter sov han i forretningen. Da Tiltalte 1 fik lejligheden på Adresse 4, var han og Tiltalte 1 ikke længere kærester. Tiltalte 1 flyttede til lejligheden på Adresse 4 med sin datter. Han flyttede da tilbage i lejligheden på Adresse 3 sammen med Tiltalte 2, Forurettede 2 og Forurettede 3, og senere ankom Forurettede 1. Lejligheden var ikke solgt. Tiltalte 1 og datteren flyttede i første omgang til lejligheden på Adresse 4 alene. Der var 2 værelser i lejligheden på Adresse 3. Tiltalte boede i stuen. De andre boede i værelset. Tiltalte husker ikke, hvornår han flyttede tilbage til lejlighe-den på Adresse 3.

Foreholdt lejekontrakten vedrørende Adresse 4, fil 1, side 1092, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om det var i efteråret 2024, at han flyttede tilbage til Adresse 3. Han boede i lejligheden, indtil den blev solgt. Han husker ik-ke, hvornår lejligheden blev solgt. Da lejligheden på Adresse 3 blev solgt, flyttede Tiltalte 2 og de øvrige ansatte til Adresse 4. Han tror, at det var om-kring februar/marts måned.

Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 2 rejste til Viet-nam, mens de stadig boede i lejligheden. Da Adresse 3 lejligheden blev solgt, flyttede han tilbage til forretningen, samtidig med at de øvrige ansatte flyttede til Adresse 4. Han boede på et tidspunkt i lejligheden på Adresse 4 i ca. 1 måned. Han husker ikke hvornår, men han og Tiltalte 1 var igen kære-ster i den periode.

Han stoppede med at arbejde i forretningen omkring mid-ten af maj 2025.

Han havde ikke yderligere bemærkninger til det oplæste fra grundlovsforhø-ret.

Tiltalte hentede ikke de første 5 ansatte i lufthavnen. Han var var bare chauf-før, og det var Tiltalte 1, der hentede dem. Han forklarede nu, at det var de første 4, han ikke hentede. Han hentede de 4 næstkommende ansatte, da Tiltalte 1 var optaget med arbejde. Tiltalte 1 hentede Tiltalte 2 og de første 4 ansatte, hvor tiltalte blot var chauffør. De ansatte blev kørt til forretningen.

Tiltalte 1 havde på forhånd spurgt de ansatte, om de først ville til forretnin-gen, eller til lejligheden. Han mente, at de ansatte selv valgte, at de ville blive i forretningen. Det var ikke hans ansvar, om de ansatte ville arbejde med det samme. Han husker ikke, om de ansatte så, hvor de skulle bo først.

Foreholdt fil 1, side 857 forklarede tiltalte vedrørende overførslerne fra Forurettede 2, at det kunne være penge, han havde lånt fra Tiltalte 1. Han vidste ikke, at pengene kom fra Forurettede 2. Han kendte ikke noget til det.

Foreholdt fil 1, side 858 forklarede tiltalte vedrørende overførslen fra Forurettede 1, at han ikke kendte noget til de penge, han fik fra sine kollegaer, eller hvilken konto pengene kom fra. Hævekortene blev sendt fra banken til den tilmeldte adresse. Mere vidste han ikke. Han havde ikke lagt mærke til, at Tiltalte 1 skulle have haft hævekortene.

Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at han ved et tidligere retsmø-

side 28

de så billederne af Tiltalte 1's taske, hvor hævekortene lå i. Han havde ikke set hævekortene i tasken, før billederne blev vist i retten.

Tiltalte forklarede videre, at han havde lånt ca. 500.000 kr. af Tiltalte 1 i Vietnam. Det var, inden Tiltalte 1 kom til Danmark. Han lærte Tiltalte 1 at kende i Danmark. De havde hverken mødt hinanden eller været sammen i Vi-etnam. Han skyldte penge i Vietnam. Tiltalte 1 kendte nogle, han kunne lå-ne penge af. De 500.000 kr. var ikke lånt på én gang, men over flere omgan-ge. Han har en ven i Vietnam. Tiltalte 1's venner sendte penge til tiltaltes ven. Det var vennen, der betalte til gælden. Han skyldte penge, da han spille-de på fodbold. Han var spilleafhængig.

Foreholdt chatbeskeder, fil 1, side 1597 forklarede tiltalte vedrørende beløbe-ne fra den 1. juli 2024, at de 8.000 kr. var løn. De andre beløb var også lån. Beløbene fra den 2. august 2024 var et ekstra lån. Han skylder ca. 800.000 kr. i lån i både Vietnam og Danmark. Han har betalt ca. 10.000 kr. tilbage i renter. Han betaler endnu renter hver måned.

Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte nu, at han ikke husker, om de 10.000 kr. der var betalt, var til renter eller tilbagebetaling til lånet. Han hav-de modtaget 20.000 kr. i betaling for at hjælpe Tiltalte 1 med forskellige ting.

Foreholdt gældsbrevet, fil 1, side 415, der også er fremlagt på side 46, for-klarede tiltalte, at han har underskrevet gældsbrevet på 284.000 kr. den 15. juni 2015 [retteligt den 15. maj 2025]. Han underskrev det, fordi Tiltalte 1 bad om det.

Foreholdt gældsbrevet, fil 1, side 416, der også er fremlagt på side 42, for-klarede tiltalte, at han havde lånt 250.000 kr. af Tiltalte 1, ikke af Tiltalte 2. Han ved ikke, hvorfor der stod Tiltalte 2. Det var kun Tiltalte 1, han skyldte penge. Tiltalte 1 ville gerne have, at gældsbrevet blev lavet sådan. Han har selv underskrevet gældsbrevet, men det var Tiltalte 1, der havde udfyldt selve gældsbrevet. Han bestemte ikke, hvordan de blev lavet.

Foreholdt gældsbrevet, fil 1, side 1666, forklarede tiltalte, at han ikke har un-derskrevet dette gældsbrev. Han har aldrig set gældsbrevet før.

Han tidligere har haft et stort gamblingforbrug. Det var mange år før, han mødte Tiltalte 1. Han havde derfor en stor gæld, inden han mødte Tiltalte 1. Han havde lånt penge af Tiltalte 1 til at betale gælden. Derfor var det Tiltalte 1, han skyldte penge. Han havde også lånt penge af andre i Dan-mark. Tiltalte 1 har ikke overført penge direkte til de andre, han skyldte penge. Dem overførte han selv penge til. Tiltalte 1 vidste ikke, hvem han skyldte penge. Han betalte dem, når han havde penge til det.

Tiltalte forklarede vedrørende ansøgningerne om opholds-og arbejdstilladel-

side 29

se, at han ikke havde hjulpet de 3 første ansatte Tiltalte 2, Forurettede 2 og Forurettede 3. Han kopierede blot ansøgningerne og lavede navnene om. Han ved ikke, hvem der hjalp før. Det var nogle af Tiltalte 1's venner.

Foreholdt chatbesked fra den 22. maj 2025, fil 1, side 1599, forklarede tiltal-te, at Person 7, der omtales, er jurist. Tiltalte 1 havde fortalt ham om Person 7. Han havde bedt Tiltalte 1 spørge Person 7 i stedet for ham. Tiltalte mente ikke, at Tiltalte 1 havde brugt Person 7 tidligere.

Tiltalte havde ikke kontakt til en revisor. Han oversatte til Tiltalte 1, hvor-efter Tiltalte 1 tog fat i revisoren. Det var en kunde, der havde talt med Tiltalte 1 om revisoren. Han ved ikke, hvad revisoren hedder.

Foreholdt en chattråd, der angiveligt skulle være mellem tiltalte og en person ved navn Person 4, fil 1, side 1695, 1696 og 1697, forklarede til-talte, at revisoren Person 4 bor i Odense. Tiltalte 1 fortalte tiltalte, hvad han skulle skrive til revisoren. Han skrev med revisoren vedørende løn. Han hus-ker ikke det hele. Det var Tiltalte 1, der havde bedt ham skrive til revisoren, som vist på side 1696. Så det gjorde han. Tiltalte 1 dikterede hver sætning, som han skulle skrive. Det var også Tiltalte 1, der havde bedt ham svare re-visoren, som vist på side 1697.

Adspurgt af forsvareren, advokat Mette Maria Lorentzen forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 havde fortalt ham, hvor han skulle køre de ansatte hen fra luft-havnen. Han troede, at de ansatte gerne ville blive i forretningen, fordi de tal-te med Tiltalte 1. Han gik med i forretningen, da han satte de ansatte af. Han husker ikke, hvor mange timer ugentligt han var i forretningen. Det af-hang af kunderne. Hans arbejdsopgaver bestod af rengøring, tolkning og at være chauffør.

Pengeoverførslerne kunne godt være penge for mad, men han husker det ik-ke. Han fik et hævekort, når han købte ind for Tiltalte 1. Han husker ikke, om han fik penge tilbage fra Tiltalte 1, når han selv betalte.

Han havde spurgt de ansatte, om han måtte gemme deres koder, hvis de glemte dem. De ansatte havde selv adgang til deres koder. Han har aldrig brugt deres koder.

Det er korrekt, at han kopierede en gammel ansøgning og ændrede navn før-ste gang, han skulle udfylde skemaet. Han husker ikke, hvem han fik kopien fra. Han forklarede nu, at han fik kopien af en dame. Damen viste ham, hvor-dan han skulle gøre. Det foregik på internettet. Tiltalte 1 sad ved siden af ham, når de udfyldte skemaerne.

Han havde prøvet at forklare, hvordan Tiltalte 1 skulle gøre, men det kunne hun ikke, da hun ikke forstår dansk. De ansatte udfyldte det ikke selv, da de boede i Vietnam. Papirerne skulle udfyl-des i Danmark. Han ved ikke, om det var en aftale Tiltalte 1 og de ansatte havde lavet. Han stillede ikke spørgsmålstegn ved det. Han oversatte bare.

side 30

Han har ikke talt med de ansatte om, hvor mange arbejdstimer de arbejdede. Det var hans opfattelse, at de arbejdede meget. Han havde talt med Tiltalte 1 om det. Tiltalte 1 fortalte ham, at de ansatte fik ekstra penge for det. Han stoppede arbejdet i maj, fordi han ville have mere i løn. Han synes ikke, de ansatte fik nok pauser. De fik ikke pauser, når der var meget travlt. Det var Tiltalte 1 uenig i. Han havde talt med Tiltalte 1 om det. Han bestemte ikke over de ansattes pauser, da han selv blot var en ansat.

Han hjalp ikke med at opstarte forretningen i By 2, men han har hjulpet med at flytte ting dertil. Det var en del af hans arbejdsopgaver. Hans løn var forskellig. Han fik timeløn. De tjekkede hver måned, hvor mange timer han havde arbejdet, hvorefter de aftalte en løn. Han fik mellem 4.000 og 15.000 kr. pr. måned. Han brugte noget af lønnen på at betale sin gæld, men ikke gælden til Tiltalte 1.

Vedrørende gældsbrevene fra maj måned forklarede han, at de blev, lavet in-den han stoppede i forretningen. Gældsbrevene blev lavet, da Tiltalte 1 ger-ne ville have det på papir.

Han har en datter på 18 år og 2 søstre i Danmark. Hans søstre bor i Jylland. Tiltalte 1 kender hans søskende. Nogle af de ansatte har haft adresse hos hans søskende. Tiltalte 1 havde spurgt, om han kendte nogen i Jylland. Tiltalte 1 havde derefter selv spurgt hans søster, om nogle af de ansatte kunne få adresse hos hende. Han talte med sin søster først, hvorefter Tiltalte 1 rin-gede til søsteren.

Han kender kun søsteren og en anden, der er bosat i Hjør-ring. Han kender ikke dem, der har adresse i Odense og Slagelse. Han ved ikke, hvorfor de ansatte ikke kunne have adresse der, hvor de boede. Det var Tiltalte 1, der bestemte. Han havde spurgt Tiltalte 1 om det, men hun sva-rede blot, at det var en midlertidig adresse. Den person i Hjørring, som tiltal-te kender, er Vidne 5.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede tiltalte, at han boede på øverste etage på Adresse 4 i den måned, hvor han var der. Tiltalte 2 boede nedenunder med de andre ansatte. Han har ikke lånt penge af Tiltalte 2.

Foreholdt gældsbrev af 15. maj 2025 til Forurettede 3, fil 1, side 45, for-klarede han, at han ikke havde lånt penge af Forurettede 3, men af Tiltalte 1. Han underskrev gældsbrevet, men det var Tiltalte 1, der havde udfyldt det. Han underskrev bare. Han kendte ikke årsagen til, at Tiltalte 1 skrev andre navne på.

Tiltalte 2's arbejdsopgaver var de samme som de andre ansattes. Arbejdsopga-verne var at lave negle og gøre rent. Det var Tiltalte 2 og Forurettede 3, der passede kassen. Forurettede 4 passede forretningen i By 2. Han selv passede kassen fra starten. Senere overtog Tiltalte 2. Tiltalte 1 passede også kassen engang imellem. Kunderne betalte med mobilepay eller kortbetaling.

side 31

Der var sjældent kontantbetaling. Hvis kunderne betalte kontant, skulle kon-tanterne afleveres til Tiltalte 1 om aftenen. Tiltalte 2 havde samme mødeti-der, som de andre ansatte. Nogle gange tidligere og andre gange senere. Tiltalte 2 fremstod 100% som de andre ansatte.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte supplerende på grundlag af penge-overførsler, fil 1, side 868, at han kender Vidne 7. Han har tidlige-re skyldt Vidne 7 penge. Vidne 7 har en kæreste, men tiltalte husker ikke kærestens navn.

Anklageren oplyste, at Vidne 10 er kæreste med Vidne 7.

Tiltalte forklarede, at han ikke skylder Vidne 10 penge. Det er 20 år siden, at han skyldte Vidne 7 penge. Han er ikke færdig med at tilbagebetale Vidne 7. Han kender ikke til beløbet på 14.180 kr.

Videre foreholdt overførsler, fil 1, side 857 forklarede tiltalte, at Person 8 er hans lillesøster. Han har for mange år siden været kærester med Person 9. Han kender ikke til de 2.000 kr. til søsteren, men han kender godt til de 2.000 kr. til ekskæresten. Han fastholder, at han ikke ken-der Vidne 10. Han kender ikke til beløbet på 25.000 kr.

Yderligere foreholdt fil 1, side 859 forklarede tiltalte, at han ikke kender til beløbet på 7.900 kr. til Person 8. Han kender heller ikke til belø-bet på 10.000 kr. til Vidne 10.

Tiltalte forklarede videre, at det er korrekt, at Tiltalte 2 var ligestillet med de andre ansatte. Der er ikke andre ansatte, der har haft en måneds ferie. Han havde boet en måned på Adresse 4, hvor han boede på øverste etage, og Tiltalte 2 boede nedenunder med de andre ansatte. Han brugte badeværelset ne-denunder. Alle kunne bruge badeværelset ovenpå. Han bestemte ikke over de andre ansatte. Det var Tiltalte 1, der fortalte, hvad de alle skulle lave. Når Tiltalte 1 ikke var der, ringede hun til tiltalte og fortalte, hvad de skulle la-ve. Han ved ikke, om Tiltalte 2 havde arbejdsopgaver for Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede tiltalte, at alle kunne rejse, hvis de ville. Det gjaldt også Forurettede 3.

Tiltalte 3 har ad forhold 4 forklaret, at det er korrekt, at han kørte på det beskrevne tidspunkt og sted. Han kørte i højre vognbane. Han kørte ind i den forankørende bil, fordi han var uopmærksom. Derudover kørte han for tæt på den forankørende, hvilket resulterede i at han påkørte bilen. Han erkender, at det var hans fejl.

Adspurgt af forsvareren, advokat Mette Maria Lorentzen forklarede tiltalte, at han ikke kunne nå at bremse, da han opdagede, at han var for tæt på den forankørende. Han prøvede at undgå at ramme den forankørende ved at

side 32

trække ud, men ramte alligevel bilen. Der var ikke tale om, at han var i gang med et vognbaneskift.

Foreholdt fil 1, side 1515 og 1517, fotos af biler, forklarede tiltalte, at han ramte bilens venstre bagside. Bilen på side 1517 var tiltaltes bil.

Tiltalte 2 Anklageren dokumenterede efter aftale Tiltalte 2's forklaring afgi-vet ved grundlovsforhøret den 13. august 2025, fil 1, side 533.

Advokat Jan Aarup anførte i relation hertil, at dommeren ved grundlovsfor-høret havde nedskrevet en meget kort forklaring, idet Tiltalte 2 blev anset som værende omfattet af retsplejelovens § 171 i relation til sin sø-ster, der ligeledes var sigtet.

Forklaringen lyder:

"Tiltalte 2 forklarede, at hun har været i Danmark siden no-vember 2023. Tiltalte 1 er hendes søster. Hun har været ansat hos Tiltalte 1. Ifølge ansættelsesaftalen var lønnen 31.300 kr. Hun havde egen bankkonto. Hun har boet sammen med sin søster på Adresse 4 i By 1. De var fire om at dele et værelse, jf. bilag 13C og 13D. Hun fik hele sin løn hver måned på sin bankkonto.

Hun betalte hver måned til et hus, der lå langt væk fra hendes arbejde. Hun ønsker ikke at udtale sig om sin søster eller de øvrige. Hun ved ikke, om hendes arbejdsforhold ad-skiller sig fra de øvriges. Hun har arbejdet fra kl. 9 til kl. 18. Hun kun-ne ikke bestemme over de andre. Hun arbejdede kun i By 1."

Tiltalte 2 forklarede, at det ikke var sådan, som det frem-går af retsbogen. Det er rigtigt, at hun kom til Danmark i november 2023. Hun kom til Danmark, fordi hun fik arbejde hos sin søster. Hun talte med ambassaden i Vietnam og svarede på ambassadens spørgsmål. Det, hun for-talte ambassaden, var sandt. Da hun kom til Danmark, var det ikke, som hun havde fortalt ambassaden.

Hun havde ikke et rigtigt job i Vietnam, men hun ville gerne købe et hus i Vietnam og ville derfor gerne tjene penge. Hun boe-de sammen med sine forældre og storesøster i Vietnam. Hendes lillebror har en tøjforretning i Vietnam, hvor hun solgte lidt tøj. Hun led ikke nød i Viet-nam. Hun havde bare ikke et hus. Hun ville gerne have et hus for sig selv.

Det var ikke aftalt med Tiltalte 1, hvad hun skulle sige til myndighederne i Vietnam, men de havde drøftet mødet. Tiltalte og Tiltalte 1 havde talt om løn, men Tiltalte 1 vidste ikke, hvad myndighederne spurgte om. Tiltalte og Tiltalte 1 havde også talt om arbejdstid, og Tiltalte 1 havde sagt, at hun skulle sige, at hun skulle arbejde 37 timer om ugen.

Det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1, der hentede hende i lufthavnen. De kørte til for-retningen. Tiltalte 1 fortalte, at hun måtte blive i forretningen, så længe hun ville. Hun ville gerne blive i forretningen, da hun gerne ville se, hvordan de

side 33

arbejdede, for hun havde ikke tidligere været negletekniker. Hun ankom om formiddagen og blev i forretningen til om eftermiddagen. Hun arbejdede ikke den første dag. Hun kiggede kun på det, de andre foretog sig. Hun havde ta-get neglekurser i Vietnam, før hun kom til Danmark.

Hun boede i lejligheden på Adresse 3 i starten. Hun havde sit eget værelse. Tiltalte 1, dennes datter og Tiltalte 3 boede der også. Efter nogle måneder an-kom Forurettede 3 og Forurettede 2. De ankom samtidig. Hun husker ik-ke præcis, hvornår de ankom. Senere ankom Forurettede 1 og én mere, som er rejst tilbage til Vietnam. Hun husker ikke navnet på den sidste. Hun havde sit eget værelse i starten.

Da de med tiden blev flere, overtog de andre værelset, hvor hun selv rykkede i stuen. Derefter kom den nye lejlig-hed. Hun husker ikke, hvornår det var. Hun blev i lejligheden på Adresse 3. Det var kun Tiltalte 1 og datteren, der flyttede i den nye lejlighed. Da Tiltalte 1 og datteren flyttede, rykkede tiltalte ind på Tiltalte 1's værelse. Tiltalte 3 kom og gik. Nogle gange var han i lejligheden.

Andre gange i forretningen eller den anden lejlighed. Det var forskelligt, hvor Tiltalte 3 sov. Nogle gange sov han i forretningen. Andre gange sov han i lejligheden på Adresse 3 eller i lejligheden hos Tiltalte 1. De øvrige nævnte ansatte blev også i lejligheden på Adresse 3. Forurettede 1 overtog tiltaltes gamle værelse. Forurettede 3 og Forurettede 2 sov i stuen. Hun sov selv på Tiltalte 1's gam-le værelse.

Hun ændrede nu forklaring til at ingen sov i stuen efter Tiltalte 1 og datteren flyttede. Forurettede 1 og Forurettede 2 flyttede ind i datterens gamle værelse. Der var 3 soveværelser i lejligheden. Hun husker ik-ke, hvor længe de boede på Adresse 3. Hun husker heller ikke, hvornår hun flyttede til Adresse 4. Hun flyttede til Adresse 4, efter at lejligheden på Adresse 3 blev solgt.

Hun husker ikke, om det var før eller efter ferien i Viet-nam. Alle flyttede ud af lejligheden på Adresse 3, da den blev solgt.

I lejligheden på Adresse 4 bestemte hun ikke noget. Det var Tiltalte 1, der bestemte, hvor hun skulle sove. Hun sov ved vinduet i deleværelset, der tidli-gere er vist billeder fra i retten. Hun synes, at det var godt at bo i begge lej-lighederne. Det er korrekt, at de boede mellem 3 og 4 personer i hvert værel-se på Adresse 4. Det var svært at komme på badeværelset om morgenen, for-di de boede mange. Alle fik lov til at bruge badeværelet ovenpå.

Hun havde ikke rådighed over sin egen økonomi. Pengene kom ind på hen-des konto. Hun fik 31.300 kr. før skat. Hun måtte ikke bruge pengene på sin konto, da hun fik penge i Vietnam. Hun kunne ikke finde ud af at overføre penge til Vietnam. Tiltalte 1 gjorde det for hende. Tiltalte 1 sendte penge til tiltaltes anden søster i Vietnam. Der blev ikke overført penge til Vietnam de første 4 måneder.

Der blev overført 20 millioner dong til Vietnam den 5. måned. Hendes mor havde betalt hendes billet til Danmark. Tiltalte 1 havde fortalt, at der var mange udgifter til blandt andet papirer. Derfor trak Tiltalte 1 udgifterne fra de første 4 måneder. Hun havde aftalt med Tiltalte 1, at den første måned var lønnen 30 millioner dong. Tiltalte 1 mente ikke, at til-talte var dygtig nok.

Derfor fik hun 15 millioner dong den 5. måned. Derefter

side 34

fik hun 20 millioner dong den 6. måned og den 7. måned og så 25 millioner dong og 30 millioner dong i august.

Inden hun kom til Danmark, havde hun lånt 750 millioner dong til Tiltalte 1. Pengene kom fra hendes opsparing i Vietnam. Tiltalte 1 lånte pengene, da hun havde fortalt, at hun ikke havde nolne. Tiltalte 1 betalte renter til tiltal-te, men ikke afdrag. Tiltalte 1 betalte ca. 10-11 milloner dong i renter om måneden. Det er korrekt, at tiltalte fik sine renter løbende. Hun fik ikke ren-terne udbetalt i hånden i Danmark.

Pengene blev sendt til hendes lillesøster og lillebror i Vietnam. Det havde de aftalt. Tiltalte 1 betalte renterne med det samme, da hun stadig boede i Vietnam. På det tidspunkt blev pengene betalt til hende selv, og ikke til hendes søskende. Det ændrede sig først, da hun kom til Danmark. Hun ved ikke, hvor i Danmark, hun havde registreret adresse. Det var Tiltalte 1, der stod for det.

Adspurgt af retsformanden forklarde tiltalte, at Tiltalte 3 hjalp hende med at lave sygesikring, bankkort og MitID. Tiltalte 3 kørte hende, men hun ved ikke hvor-til. De var ikke kørt over en bro.

Tiltalte forklarede videre, at Tiltalte 3 hjalp hende med MitID, sygesikring og bankkonto. Hun havde ikke selv styr på det. Hun havde fået vist, hvordan hun gik ind på sin bank på telefonen. Hun brugte sin telefon, når hun købte ind. Det var Tiltalte 1, der havde lært hende at stå i kassen i neglesalonen. Hun lavede bogføring dagligt. Hun samlede dagens kontanter og afleverede dem til Tiltalte 1 om aftenen.

Det samme gjorde Forurettede 3. Hun hav-de fået større pengegaver af Tiltalte 1. Blandt andet en pengegave på 100 millioner dong. Hun husker ikke, hvornår hun fik beløbet, men det var fordi hun havde arbejdet meget. Hun kom nogle gange hjem kl. 21. Hun kan ikke sige præcis, hvornår hun mødte i forretningen. Det var forskelligt men typisk mellem kl. 08.00 og kl. 10.00.

Det var forskelligt, om hun var den første i forretningen. Det var ikke aftalt med Tiltalte 1. De mødte efter, hvornår der var booket tider. Arbejdstiderne afhang af kunderne. Hun husker ikke, om der normalt var kunder til efter kl. 20.00. Hun styrede ikke forretningen, når Tiltalte 1 ikke var der, da hun ikke taler dansk. Alle vidste, hvornår de skul-le arbejde. Det stod på bookingerne fra kunderne.

Hun passede kassen, både når Tiltalte 1 var der, og når hun ikke var der. Tiltalte 3 passede også kassen engang imellem. Hun hjalp ikke med at skaffe ansatte. Hun har en veninde, der også kender Tiltalte 1, som hun fortalte Tiltalte 1 om. Tiltalte 1 kon-taktede veninden direkte.

Foreholdt chatkorrespondance, fil 1, side 1639, 1640 og 1641 forklarede til-talte, at det er korrekt, at hun havde skrevet med Person 5. Person 5 er en veninde.

Det er korrekt, at der har været en gruppechat imellem de ansatte. Der blev skrevet om, hvem der skulle arbejde. Nogle af dem svarede, andre gjorde ik-ke. Hun svarede kun nogle gange selv. Hun besøgte sin lillesøster i Nyborg.

side 35

Hun kørte med sin svoger - Vidne 9 - til Nyborg. Vidne 9 er kæreste med den søster, som ikke er en del af sagen. Hun tog ikke offentlig transport. Det kan hun ikke finde ud af.

Foreholdt chatkorrespondance, fil 1, side 1637 forklarede tiltalte, at hun var på besøg hos sin søster i Nyborg, da beskederne blev skrevet. Det var aftalt, at hun skulle besøge familie. Tiltalte 1 var irriteret over, at hun ikke var kommet hjem for at sove, men hun havde styr på sin arbejdstid.

Tiltalte 1 bestemte, hvornår tiltalte skulle på ferie i Vietnam. Hun skulle be-søge familie i Vietnam. Tiltalte 1 betalte hendes billet. Hun ved ikke, hvor Tiltalte 1 tog pengene.

Foreholdt fotos fra en telefon, fil 1, side 964 og fremefter forklarede tilltalte, at det er korrekt, at det er hendes telefon.

Tiltalte forklarede videre, at hun ikke ville købe hus i Danmark. Hun havde heller ikke forsøgt. Tiltalte 1 ville gerne overddrage huset i Odense til hen-de. Hun vidste ikke, hvordan. Tiltalte 1 sendte hende til et sted, hvor hun underskrev nogle papirer. Hun var der alene og forstod ikke, hvad de sagde. Tiltalte 1 kørte hende til stedet. Hun ved ikke, hvad stedet hedder.

Hun tror det var på Fyn, for de kørte over en lang og stor bro, da hun skulle under-skrive papirerne. Der var Tiltalte 1 og 3-4 andre tilstede. Hun blev fortalt, hvor hun skulle underskrive. Tiltalte 1 havde fortalt, at hun villle overføre huset til tiltalte. Det var hun indforstået med. Hun ved ikke, om handlen gik igennem. Hun underskrev kun.

Foreholdt gældsbrev, angiveligt underskrevet den 1. juli 2025 af hende selv og Tiltalte 3 vedrørende et beløb på 67.000 kr. til Forurettede 4, fil 1, side 1667, forklarede tiltalte, at hun ikke kender til gældsbreve, hvor hun havde penge til gode. Det samme er tilfældet for gældsbreve, hvor hun står som de-bitor. Det er ikke hendes underskrift på gældsbrevet.

Hun kender heller ikke til det ikke underskrevne gældsbrev på 19.800 kr. til Forurettede 7, fil 1, side 44.

Foreholdt fil 1, side 1668, gældsbrev på 46.000 kr., som hun og Tiltalte 3 skulle skylde til Forurettede 6, forklarede tiltalte, at hun ikke har under-skrevet dokumentet. Hun kender ej heller til det.

Foreholdt fil 1, side 956 og 957 forklarede tiltalte, at hun ikke kender til be-talingen til Adresse 4. Hun kendte heller til alle de øvrige posteringer. Det var ikke noget, hun havde drøftet med Tiltalte 1, da hun ikke kendte til det.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jan Aarup forklarede tiltalte, at det er kor-rekt, at hun ville have eget hus i Vietnam. Et hus i Vietnam koster ca. 2 milli-arder dong. Det var hele formålet med at komme til Danmark og arbejde.

side 36

Det er korrekt, at hun fik en arbejdskontrakt. Kontrakten stod på dansk. På kontrakten forstod hun lønnen og arbejdstiden på 37 timer. De sov 3 perso-ner på det ene værelse og 4 personer på det andet værelse i lejligheden på Adresse 4. Hun sov på værelset, hvor de var 4 personer. Hun sov på gulvet ved vinduet. De sov på række på gulvet.

De var 3 ansatte, der kunne tage imod penge i forretningen. Hun selv, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Forurettede 3. Hendes arbejdsdag begyndte med en hur-tig morgenmad, hvorefter hun udførte behandlinger på kunderne. Hun var god til pedicure. Hvis hun var i gang med en behandling, og de andre var op-taget, lod hun kunden vente for at tage imod betaling. Hun gjorde også rent. De delte opgaven med rengøring. Hun købte ind.

Tiltalte 3 havde sørget for en bank app, som hun kunne betale indkøbene med. Hun brugte også Tiltalte 1's kort. Tiltalte 1 havde sagt, at hun skulle bruge sit eget kort til at betale med. Hun fik ikke penge tilbage for det indkøbte. Bogføringen bestod af en opgørelse over, hvor mange penge der var modtaget på mobilepay, dankort og kontant. Det blev håndskrevet på papir, hvad folk betalte.

Det var et pa-pir, Tiltalte 3 havde printet ud. Hun forklarede vedrørende pengegaven på 100 millioner dong, at det var en gave, hun havde fået, fordi hun havde arbejdet meget. Det var hvad Tiltalte 1 havde fortalt. Hun ved ikke, om der var be-talt skat af beløbet. Hun arbejdede alle ugens dage, herunder også lørdag og søndag. Hun mødte ved 9-10 tiden om morgenen og gik imellem kl. 18 og 21.

Hun ved ikke, hvor mange timer hun arbejdede om ugen. Hun forklarede nu, at det er rigtigt, at hun arbejdede 10 timer om dagen - alle ugens 7 dage. Tiltalte 1 havde fortalt, at hun fik 31.300 kr., men der var mange udgifter i husleje, mad m.m. De fik også betalt tøj, cremer m.m. Alt blev betalt for dem. Der blev sendt 20-25 millioner dong til Vietnam. Det var tiltalte okay med.

Hun var hos sin søster i Nyborg i 5 dage. Hun kom sent tilbage, da en anden søster fra USA kom sent på besøg i Nyborg. Hun nåede tilbage på ar-bejdet til kl. 8.30 dagen efter. Hun ved ikke, hvilken konto flybilletten blev betalt fra. Hun betalte pengene for flybilletten tilbage til Tiltalte 1. Tiltalte 1 havde blot lagt pengene ud. Tiltalte 1 klarede alt vedrørende flybillet-ten.

Tiltalte havde et hævekort til banken. Engang imellem havde Tiltalte 1 hendes kort, men hun havde også kortet selv. Tiltalte 1 havde hævekortet, da tiltalte ikke kunne finde ud af at bruge det. Hun husker ikke, hvor længe kortet lå i Tiltalte 1's pung.

Tiltalte kunne ikke finde ud af overføre penge. Hun ved ikke, hvordan der er kommet penge ud af hendes konto. Når Tiltalte 1 havde brug for det, skulle tiltalte se ind i telefonen og godkende med ansigtsgenkendelse. Det er sket flere gange. Hun husker ikke, hvor mange gange. De andre ansatte kom på arbejde på samme tid som hun selv.

Hun havde nøgle til lejligheden på Adresse 3, da hun var den første, der ankom til Danmark. Der var kun én nøg-le til lejligheden på Adresse 4. Nøglen lå på bordet. Den, der gik sidst, stod for at låse, og den, der kom først, låste op. Det var hende selv, der havde nøglen det meste af tiden. Hun kendte intet til økonomien i forretningen.

side 37

På ny adspurgt af anklageren og foreholdt fil 1, side 1449, rapport over over-førsler, forklarede tiltalte vedrørende lønnen i september 2024 på 25 millio-ner dong og renterne i oktober 2024 på ca. 11 millioner dong, at hun gen-kendte beløbene.

Foreholdt fil 1, side 1450, oversigt over løn og renter i bestemte måneder, forklarede tiltalte at lønnen i november 2024 var på 30 millioner dong og renterne på 9,5 millioner dong, idet hovedstolen startede på 750 millioner dong. Hun betalte lidt tilbage, hvorfor renterne blev mindre.

Vedrørende løn-nen i december på 35 millioner dong og de stigende renter forklarede tiltalte, at hun havde lånt flere penge, hvorfor renterne blev højere. Hun havde fået 5 millioner dong i gave. Vedrørende lønnen i januar 2025 på 30 millioner dong og en overførelse på ca. 290 millioner dong forklarede tiltalte, at det var af-drag på lånet.

Vedrørende den manglende løn i februar 2025 og en overførsel på 200 millioner dong forklarede tiltalte, at hun var på ferie den måned, hvorfor der ikke var anført løn. Overførelsen var afdrag på lån. Vedrørende den manglende løn i marts 2025 og overførsel på 47 millioner dong forklare-de tiltalte, at der ikke var anført løn på grund af ferien i februar. Tiltalte 1 havde forudbetalt løn, da tiltalte var i Vietnam.

Overførslen var afdrag af lån. Vedrørende den manglende løn i april 2025 forklarede tiltalte, at der intet var anført, fordi hun havde fået penge udbetalt i Vietnam. Tiltalte 1 skrev ikke altid beløbene ind, men tiltalte havde fået løn alle måneder.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jan Aarup forklarede tiltalte, at hun ikke vidste noget til overførslerne. Det var Tiltalte 1, der styrede det. Tiltalte 1 overførte til Vietnam hver måned.

Forurettede 2 Anklageren dokumenterede vidnets forklaring afgivet i indenretligt forhør den 18. august 2025, jf. fil 1,

"Forurettede 2 forklarede, at hun har arbejdet som negletekniker i Vi-etnam. Hun var selvstændig og ejede sin egen salon. Der er typisk flere kunder på salonen i Vietnam, og hun arbejdede, til der ikke var flere kunder. Efter corona var der flere klinikker der lukkede, og økonomien var hård. Det var grunden til, at hun kom til Danmark.

I 2019 kontak-tede ejeren af de pågældende klinikker hende, men det var først i 2024, at hun indrejste i Danmark. Det var meningen, at hun skulle være ind-rejst allerede i 2020, men på grund af nedlukningen, lod det sig ikke gøre. Den pågældende, der kontaktede hende, var en, hun kendte i for-vejen fra Facebook, og de kom også fra samme by. Ejeren af salonen hedder Tiltalte 1.

Forud for indrejsen havde hun og Tiltalte 1 aftalt, at hun skulle arbejde 37 ti-mer ugentligt, og at hun efter skat ville have en indtægt på 25.000 kr. Hun fik at vide, at hun efter at have betalt husleje og mad ville have 30 mio. vietnamesiske dong tilbage.

side 38

Hun fik en kontrakt tilsendt på dansk, som hun selv oversatte via go-ogle.

Realiteten var ikke som hun var blevet lovet, og det værelse hun var blevet lovet, fik hun ikke. Hun boede i en lejlighed med to soveværel-ser og en stue, og som hun skulle dele med ejeren, ejerens søster og et barn. Hun måtte derfor sove på gulvet. Det gjorde hun i fire måneder. Tiltalte 1 købte mad, som hun stillede i køleskabet og i fryseren.

De første fire måneder fik hun ingen løn, idet ejeren sagde, at de fire første måneders løn skulle bruges til at dække advokatudgifter. Det fik hun først at vide, da hun kom til Danmark. Hvis hun havde vidst det på forhånd, havde hun nok ikke haft lyst til at komme.

Hun fik penge sat ind på en konto, men hun fik at vide, at hun ikke måtte bruge pengene. Det var Tiltalte 3, der oprettede kontoen til hende. Tiltalte 3 hentede hende i lufthavnen, da hun ankom. Han kørte hende til en kommune, hvor de udfyldte nogle papirer. Han kørte hende ikke hen til der, hvor hun skulle bo. Tiltalte 3 hjalp hende med at søge om sygesik-ring.

På den første kommune kunne hun dog ikke få sygesikringskort, og han kørte hende derfor til Odense Kommune, hvor hun indleverede en ansøgning om sygesikringskort. Selve sygesikringskortet blev afle-veret på klinikken nogle uger senere. Efterfølgende fik hun oprettet MitID med hjælp fra Tiltalte 3.

Hun ved ikke, hvordan man bruger MitID. Det var Tiltalte 3, der opsatte MitID på hendes telefon. Det var også ham, der hjalp hende med at op-rette en bankkonto. Det var en konto i Lunarbank.

Hun har kunnet se sin konto, men hun har ikke måttet bruge pengene. Hun har aldrig haft et hævekort til kontoen. Hun har kunnet se nogle transaktioner på kontoen. Hun er bekendt med, at der er overført 30 vietnamesiske dong til hendes storebror eller hendes far i Vietnam hver måned. Hun har aldrig selv haft nogle af pengene mellem hænderne.

Der var en Netto ved siden af klinikken, hvor hun af og til handlede for nogle af sine drikkepenge. På hver negleteknikers bord var der et lille glas til drikkepenge, og det var teknikerens personligt. De delte ikke drikkepengene på klinikken.

Ejeren af klinikken flyttede på et tidspunkt til en anden lejlighed, hvor vidnet flyttede med. Hun ved ikke, om det var til Adresse 4, for hun kan ikke læse dansk. Det var en lejlighed i to plan, og de boede 8 personer i to værelser i stueetagen. Foreholdt Fotomappe, bilag 13, foto 17 b, c og d, fotos af et værelse, forklarede hun, at det var det værelse, hun boede på. Det var værelse

side 39

2. Hun delte værelse med bl.a. Forurettede 3, som hun også indrejste samtidig med, og som hun havde delt stue med tidligere.

Ejeren af klinikkens søster arbejdede ligesom de gjorde, men hun kun-ne gå ud og købe mad og hun passede kassen og holdt regnskab. Sø-steren boede på det andet værelse. Hun havde ikke en ledende rolle i forhold til dem, og hun bestemte ikke, hvordan de andre skulle arbejde eller modtage betaling m.v.

Hendes arbejdsuger varierede meget i antal timer, men hun arbejdede alt fra kl. 07-21, og når der var kunder. Der var ingen fridage, heller ik-ke lørdag og søndag. De arbejdede, når der var kunder. Udover at lave negle, ryddede de også op i klinikken og gjorde rent. Når der ikke var flere kunder, ryddede de op og forberedte sig til dagen efter. Når de var færdige på klinikken, var de hjemme en time senere, og det var først der, at de kunne lave mad.

Hun stod op kl. 05, hvis der var kunder kl. 07, for der var mange, der stod i kø til toilettet og bad. De var 8 om at dele et toilet og bad.

Ejerens datter boede også i lejligheden, men hun havde sit eget værel-se. Tiltalte 3 var af og til på besøg, hvor han overnattede hos ejeren. Oven-på var der også en stue, som kun var ejerens.

I forhold til det daglige arbejde på salonen, var det ejeren, der bestem-te, hvad de skulle gøre.

Ejeren talte ikke altid pænt til dem, og hun talte af og til i en høj tone. Hun skældte ud, når hun syntes de var for langsomme i forhold til de ventende kunder.

Vidnet havde Mobilepay på sin telefon, men hun kunne ikke bruge det. Det blev oprettet for at kunderne kunne overføre penge for deres be-handlinger. Det var ejeren, der i realiteten fik alle pengene.

Hun har først for nyligt fået e-boks, og det var ikke noget, hun havde adgang til, da hun arbejdede på klinikken. Det var slet ikke noget, hun havde kendskab til dengang.

Mens hun arbejdede på salonen, har hun haft behov for at komme til lægen en enkelt gang. Det var i februar 2025. Hun opsøgte læge på grund af, at hun besvimede flere gange efter at have arbejdet rigtig mange timer. Tiltalte 3 henviste hende til at besøge en læge, der havde kli-nik tæt på neglesalonen. Hun fik taget nogle blodprøver, men hun har aldrig fået svar på prøverne, fordi hun flyttede fra arbejdet.

Hun har ikke nogen gæld til ejeren af salonen.

side 40

Hun holdt op med at arbejde, da hun ikke kunne holde til det mere. Hun sagde til ejeren, at hun havde arbejdet non stop fra maj til februar, og da der kom nogle nye teknikere til salonen, bad hun om en enkelt eller to fridage. Hun fik en halv fridag. Hun kunne ikke klare det læn-gere, og hun ønskede at rejse tilbage til Vietnam. Hun havde ikke pen-ge til sin returrejse, og hun fik hjælp af nogle andre vietnamesere til at finde et andet job.

Hun havde ikke sin egen nøgle til lejligheden, så hun kunne ikke kom-me og gå, som hun ville. Hun kunne godt gå ud, men så kunne hun ik-ke komme ind igen. Hvis hun f.eks. havde haft lyst til at gå en tur, ville nogle andre skulle åbne døren for hende, og ejeren ville spørge hende om, hvor hun havde været henne. Det var ikke velansat, at de gjorde ting på egen hånd.

Ejeren måtte ikke vide, at de havde kontakt til andre, end dem, der ar-bejdede i salonen. Ejeren havde truet dem med at ophæve deres kon-trakt, hvis de tog kontakt til nogle andre vietnamesere i Danmark.

De havde fået oplyst, hvad de skulle sige, hvis der f.eks. kom myndig-hedskontrol på salonen.

Foreholdt bilag 34, Rapport Instruks fra Arbejdsgiveren ved Myndig-hedskontrol, forklarede hun, at hun skulle sige, at hun arbejdede 37 ti-mer om ugen, og at hun ikke arbejdede i weekenden. Hun fik at vide, at hun, hvis hun havde arbejdet i weekenderne, ville få fri nogle andre dage.

Hun skulle også sige, at ejeren havde hjulpet med at finde et sted at bo til en husleje på 5.000 kr. og løn før skat 32.800 kr.

Nogle af de andre ansatte har fortalt hende, at der har været myndig-hedsbesøg.

Hun kom i maj 2024, og på det tidspunkt var ejerens søster der allere-de sammen med Tiltalte 3. Der var også andre arbejdere, men de boede al-lerede i Danmark.

Hun indrejste samtidig med Forurettede 3.

I februar kom der nogle flere til klinikken, men en af dem rejste efter to måneder, fordi hun ikke kunne holde til arbejdet. Der kom typisk to ny arbejdede ad gangen.

Ejeren af salonen har kontaktet hende, efter at hun er flyttet. Hun har ringet til hende og har skrevet sms-beskeder. Hun sagde, at hun skulle

side 41

komme tilbage, fordi hun ville ophæve hendes kontrakt, og fordi hun ville have de feriepenge, som var tilgængelige via vidnets telefon. Eje-ren sagde, at hun var utilfreds med vidnet.

Ejeren har livestreamet til Vietnam og har fortalt, at politiet vil komme og anholde hende, da det er ulovligt at forlade det sted, hvor man har arbejdstilladelse. Det var muligt for hendes familie i Vietnam at se li-vestreamingen. Ejeren har også kontaktet vidnets familie i Vietnam og har fortalt, at hun har hjulpet vidnet til Danmark, og at vidnet nu op-holder sig ulovligt i Danmark, da hun har forladt sit arbejdssted. Li-vestreamingen skulle også ses som udtryk for, at hun var dårligt opdra-get, og at hendes far skulle skamme sig over hende.

Hun kom i kontakt med politiet i maj 2025, hvorefter hun blev indkvar-teret på et krisecenter i juli 2025.

Siden februar 2025, da hun flyttede fra salonen, har hun fået hjælp af nogle herboende vietnamesere til at finde et sted at bo og til at få noget at spise.

Hun har aldrig lånt penge til Tiltalte 3.

Foreholdt, at der på hendes bankkonto er registreret nogle overførsler til Tiltalte 3 forklarede hun, at det må være ejeren, der har gjort det. Det er ikke noget, hun selv har gjort. Tiltalte 3 har også haft adgang til hende konto, så han også selv kunnet gøre det. Det er ikke rigtigt, når Tiltalte 3 forklarer, at han har hjulpet hende med at købe ting. Hun har ikke købt noget siden sin indrejse i Danmark. Hun har alene købt småting i Net-to, hvor hun haft brugt drikkepenge.

Hun føler, at hun er blevet narret til at tage ophold i Danmark under falske forudsætninger. Hun flyttede fra salonen, fordi hun ikke kunne klare så mange arbejdstimer. Hun tænkte dog ikke så meget over det, da hun arbejdede.

Hun har kendt Tiltalte 1 i mange år, og også inden Tiltalte 1's indrejse i Danmark. De har gået i folkeskolen sammen. Da de kom til 7. klasse, skiftede Tiltalte 1 skole, og de sås ikke mere. De fik kontakt til hinanden igen via Face-book, hvor de har fælles venner. Det var i 2019.

Snakken om, at hun skulle til Danmark for at arbejde blev startet ved, at Tiltalte 1 fortalte, at hun havde en neglesalon i Danmark, og at det er nemt for vietnamesere at komme til Danmark for at arbejde. Først sagde hun nej, fordi hun har bedsteforældre i Vietnam, og fordi hun ønskede at blive i Vietnam. Tiltalte 1 sagde, at hun ville få en god økonomi ved at arbej-de i udlandet således, at hun kunne hjælpe sin familie i Danmark. Hun fik at vide, at hun ville få 50 mio. vietnamesiske dong.

side 42

Hun ringede til en af sine venner, der spurgte om man kunne leve af 50 mio. kr. i Danmark. Under nedlukningen af Danmark kunne hun ikke kunne komme hertil, og da landet åbnede igen, ville Tiltalte 1 kun betale hen-de 30 mio. vietnamesiske dong, idet ejeren skulle sørge for mad og bo-lig.

Hun kan ikke tjene 30 mio. på sin egen salon i Vietnam. Der har hun højest kunne tjene 15 mio.

Hun har underskrevet ansøgningen om arbejdstilladelse i Vietnam. Det kan godt passe, at ejeren har fortalt hende, at der var advokatudgifter på 120 mio. dong. Tiltalte 1 sagde, at det var hende, der skulle dække udgif-terne hertil, og derfor fik hun ikke løn i de første fire måneder. Hun havde underskrevet papirerne uden at vide, hvad det handlede om. Det var først, da hun kom til Danmark, at hun fik at vide, at hun de første fire måneder ikke ville få løn.

Hun har set den kontrakt, hun har indgået med Tiltalte 1.

Hun har aldrig set en lønseddel, mens hun har været i Danmark.

Forud for indrejsen havde de drøftet, hvor meget udgifterne til kost og logi ville beløbe sig til. De havde talt om, at det var husleje på 7.000 kr. og mad på 5.000 kr. Hun havde ingen øvrige udgifter.

De vilkår hun arbejdede under, var de samme vilkår for alle, sådan som hun har forstået det.

Hun vil tro, at der dagligt har været mellem 13-16 kunder, der hver især har taget hende en times tid. Ejeren sagde dog til de ansatte, at de kun skulle bruge 45 minutter pr. kunde på en manicure, og 30 minutter på en pedicure.

I begyndelsen stod de alle ved kassen, men efterfølgende var det kun ejeren og hendes søster, der tog imod betalingen. En manicure på 45 minutter kostede omkring 500 kr. og en pedicure 450 kr. Hver person har betalt i gennemsnit 500 kr.

Hun har kendskab til andre vietnamesere, der også arbejder i lignende saloner, og der har hun hørt, at de arbejder færre timer. De arbejder kun 37 timer. Hun har et job nu, hvor hun får penge på sin egen konto, og hvor hun selv sender penge hjem. Da hun arbejdede for Tiltalte 1, havde hun ikke adgang til sine egne penge.

Den løn hun får nu, er på 23.000 kr. efter skat, og hun arbejder hver dag fra 10-18, om lørdagen dog kun fra 10-17. Hun har fri om sønda-

side 43

gen.

Det kan godt passe, at hun lånte 100 mio. dong af Tiltalte 1's søster i Viet-nam. De penge skulle bruges til at hjælpe hendes familie i den periode, hvor hun ikke fik løn. Hun sender penge til sin bror i Vietnam, for hen-des bror passer deres far. De 100 mio. dong skulle også bruges til at betale hendes flybillet til Danmark. Hun skylder fortsat Tiltalte 1's søster 40 mio. dong. Hun betaler løbende af på gælden. Hun arbejdede i salonen i By 1. Hun har også været lidt på salo-nen i By 2. Det var dog ikke ofte.

Da hun landede i Danmark, blev hun kørt til lejligheden, hvor hun lag-de sin kuffert, og derefter kørte Tiltalte 3 og Tiltalte 1 hende til forretningen, hvor hun startede med at arbejde. Forretningen i By 2 åbnede først senere, det var omkring september 2024. Inden forretningen i By 2 åbnede, skulle hun gøre rent og forberede åbningen heraf.

I By 1 var de 4, der arbejdede. De herboende vietnamesere, der arbejdede der i forvejen, arbejdede kun til kl. 15.

Der var et bookingsystem på computeren. Om aftenen skrev de sam-men på en chat på facebook, og ejeren fortalte dem, hvornår der var kunder, og hvornår de skulle møde, m.v. Det var hver aften, at de hav-de den chat.

Naboen i den første lejlighed, hvor vidnet boede, klagede over, at de boede for mange mennesker, og at der blev lavet mad for sent. Hun bo-ede fire måneder i den første lejlighed. De fotos, hun har set i retten i dag, er fra den anden lejlighed.

Udgifterne til mad og bolig er anderledes i Vietnam end i Danmark. Hun vil vurdere, at hun med sin løn i Vietnam ville kunne leve et bedre liv, end det liv hun har levet i Danmark, for hendes tilværelse i Vietnam har ikke været så presset som i Danmark. Det har været en høj pris for hende at være i Danmark.

Ejerens søster havde styringen af salonen, når ejeren ikke selv var til stede. Hun ville ikke have fortalt dem, at de skulle arbejde hurtigere, for det vidste hun ikke noget om. Hun kunne dog godt blande sig i der-es samtaler og fortælle ejeren, hvad de havde talt om.

Når de havde tid og var tidligt hjemme, lavede de mad og spiste sam-men. Men oftest kom de så sent hjem, at de ikke spiste sammen. Hun vil ikke mene, at de levede sammen som en familie, for de var for træt-te, når de kom hjem til at tale sammen.

Det er rigtigt, at Tiltalte 3 blev smidt ud i en periode. Hun ved ikke, hvor-

side 44

når det var, for det var på et tidspunkt, hvor hun selv var flyttet ud. Hun mødte en af de andre medarbejdere, der fortalte hende det. Hun sagde bare, at han var blevet smidt ud og ikke hvorfor.

I stueetagen var der et toilet og to værelser. Ovenpå var der en lille stue, et lille værelse samt et toilet.

Nedenunder boede de 4 på hvert værelse. Ejerens datter havde sit eget værelse, og ejeren sov i stuen.

Forklaringen blev oplæst og vedstået."

Forurettede 2 har vedstået sin forklaring og supplerende forklaret, at hun al-drig havde nøglen til lejligheden på Adresse 4. Det havde kun Forurettede 3, der også bliver kaldt Kaldenavn 3, og Tiltalte 2. Forurettede 3 havde kun nøglen en gang imellem. Tiltalte 2 havde altid nøglen. Hvis hun selv skulle tid-ligt hjem, skulle lejligheden åbnes for hende. Hun gik altid sammen med no-gen, når hun tog hjem.

Det er korrekt, at hun ikke havde nogle penge. Kun sine drikkepenge. Hun har ikke modtaget 5.000 kr. fra Tiltalte 1.

Vedrørende ansættelseskontrakt, fil 1, side 1212 forklarede vidnet, at hun ik-ke fik kontrakten på et andet sprog end dansk. Hun oversatte få ord i kon-trakten via Google Translate. Hun var sammen med Forurettede 3, som forstod lidt mere og derfor forklarede lidt af kontrakten, men ellers googlede hun selv arbejdstid og løn.

Vedrørende udgifterne på 7.000 kr. i husleje og 5.000 kr. til mad forklarede vidnet, at der ikke blev nævnt andre udgifter, som blev dækket for hende. Beløbet på 7.000 kr. i husleje var det beløb, hun selv skulle betale. Tiltalte 1 købte nogle gange tøj til hende fra genbrugsbutikken, men bortset fra én gang passede tøjet hende ikke. Der blev ikke talt om et budget til f.eks. tøj. Det er sket en enkelt gang, at Tiltalte 1 købte en hudcreme i gave til vidnets familie i Vietnam.

Hun fik ikke tilbudt at holde sit eget hævekort, og hun har aldrig set hæve-kortet. Der blev heller ikke talt om det.

Vedrørende benyttelse af badeværelserne i lejligheden, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 ikke havde sagt, at de ikke måtte bruge badeværelset ovenpå, men det ovenpå var til Tiltalte 1 og hendes familie, så de brugte det ikke. De an-satte havde ikke en seng. Der blev heller ikke talt om, at købe en seng til dem. De valgte ikke selv et værelse. De skulle være, hvor der var plads.

Vedrørende mindre kontantbeløb for meget lange arbejdsdage forklarede vid-net, at Tiltalte 1 gav lidt kontanter til at købe mad, frugt eller drikkevarer

side 45

for, da der ikke altid var mad nok.

Vidnet har taget kurser i Vietnam, og hun har selv betalt for dem. Tiltalte 1 har ikke betalt for kurser til hende. Hun har ikke arbejdet for Tiltalte 1's lil-lebror i Vietnam.

Foreholdt, at de ifølge Tiltalte 1 fik en halv dag fri, hvis de havde arbejdet til ekstra sent, bekræftede vidnet dette, men det var kun sket én gang for hende. Hun fik en halv dag fri, fordi hun var faldet og havde forstuvet sin an-kel. Det havde ikke noget med arbejdstiden at gøre. De havde ikke frokost-pauser. De spiste hurtigt imellem kunderne. Det var højest 5 minutters pau-ser.

Det er korrekt, at de et par gange har været på restautant og spise. Det var sommer, og hun var lige ankommet til Danmark. Det skete 2-3 gange. Det var efter arbejdstid.

Vedrørende muligheden for en betalt rejse hjem til Vietnam efter 1 års arbej-de forklarede vidnet, at det har hun ikke hørt om.

Vidnet forklarede, at Forurettede 3 en gang imellem stod ved kassen, og at hun lavede regnskab. Forurettede 3 holdt ikke øje med de ansatte på samme måde som Tiltalte 2.

Vidnet bekræftede, at hun havde fået tilsendt noget på skrift i tilfælde af, at myndighederne kom forbi.

Foreholdt fil 1, side 1057 forklarede vidnet, at det er korrekt, at der var sendt de omhandlede 17 spørgsmål til hende på mail. Hun mente, at det var nødvendigt at få det fremsendt, så hun kunne huske det. Hun var ikke selv blevet spurgt ind til det, men nogen af de øvrige ansatte havde fortalt, at de kunne blive spurgt ind til det.

Retten blev gjort opmærksom på, at det fremsendte var sendt fra Tiltalte 2 til Forurettede 3, hvorefter det blev videresendt til vidnet.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet vedrørende chatten der omhandlede kunderne, at de havde lavet en gruppe for alle ansatte, hvor Tiltalte 1 skrev, hvornår de ansatte skulle møde med kunderne. Der var kunder hver dag. Der var forskel på travlheden i forretningen i By 2 og for-retningen i By 1. Der var mange kunder i By 1. I By 2 var der kun 1 medarbejder. Der var færre kunder i By 2 end i By 1.

Hvis hun bad om en fridag, sagde Tiltalte 1 bare, at hun måtte vente til et tidspunkt, hvor der var færre kunder. Men det var der aldrig. Hun har kun én gang spurgt om fri. Hun følte, at hun havde et ansvar, når kunderne var boo-ket ind. Hun spurgte derfor ikke om fri. Det var svært for hende at bede om

side 46

en fridag, når der var fyldt med kunder i bookingsystemet.

5-7 dage før hun stoppede i forretningen, havde hun fortalt Tiltalte 1, at hun ikke ville arbejde i forretningen længere. Hun havde ikke et arbejde efterføl-gende. Hun havde ikke fået arbejde i en forretning tæt på By 1 forret-ningen. Hun havde blot fået lov til at bo et par dage hos en ansat i den nær-liggende forretning. Hun boede der 1-2 dage, hvorefter hun tog til Køben-havn, hvor hun kendte nogle andre vietnamesere. De hjalp hende med at få et arbejde. Hun havde et telefonnummer på den, der hjalp hende. Det var én, der tidligere havde arbejdet for Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at hun arbejdede for Tiltalte 1 fra maj 2024 til februar 2025. Fra maj til september fik alle de ansatte lov til at tage imod penge. Efter september var det kun Tiltalte 1, Tiltalte 2 og en gang imellem Tiltalte 3, der tog imod penge. Hende, der var ansat i By 2, tog selv imod penge. Tiltalte 2's arbejde bestod i at udføre nogenlunde det samme som de øvrige ansatte.

Derudover handlede Tiltalte 2 dagligvarer ind til forretningen. Tiltalte 2 lavede både manicure og pedicure. Hun gjorde også rent. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 var en del af rengøringsholdet i lejligheden. Hvis Tiltalte 1 var i forretningen, var det kun hende, der tog imod penge. Hvis Tiltalte 1 ikke var der, var det Tiltalte 2. Forurettede 3 tog også imod penge.

Det er korrekt, at de var flere samlet, når de kom hjem om aftenen. De var en 5-6 stykker. Hun husker ikke, hvem der havde nøglen. Når de kom hjem, var der nogen hjemme, så de blot kunne trykke sig ind på en knap. Hun havde ik-ke oplevet, at nogen åbnede med nøgle, når de kom hjem. Hun husker ikke, om der var et system, hvor den, der gik sidst, havde nøglen, og den, der kom hjem først, havde nøglen.

Vidnet havde lånt 100 millioner dong af Tiltalte 1 og Tiltalte 2's søster, Person 10. Hun blev bedt om at låse sin telefon op ved brug af sin fin-ger. Det var ikke Tiltalte 2, der bad hende om det.

Vedrørende mailen med de 17 spørgsmål forklarede vidnet, at Forurettede 3 havde modtaget mailen fra Tiltalte 2, fordi myndighederne havde været i forretningen, hvor Tiltalte 2 blev spurgt ind til det. Herefter skrev Tiltalte 2 spørgsmålene ned og sendte dem videre.

Adspurgt af Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet vedrørende pengene til frugt/mad, at hun selv var ude at købe det. Hun handlede i Netto, der lå ved siden af forretningen. Det var sket 1-2 gange. Nogle gange købte de slik og kage. Hun havde ikke handlet ind alene. De ansatte handlede sammen.

Vedrørende ansøgning om opholdstilladelse forklarede vidnet, at der var søgt inden hun kom til Danmark. Hun havde ikke selv søgt. Hun fik alle papirer fra Forurettede 3. Det var også Forurettede 3, der havde hjulpet hende

side 47

i Vietnam. Vidnet havde ikke udfyldt eller underskrevet nogle papirer. Det havde Forurettede 3 gjort for hende. Forurettede 3 havde modtaget papirene fra Tiltalte 1.

Foreholdt fil 1, side 847, indberetning om en tolk, der var anvendt ved en af-høring, forklarede vidnet, at hun ikke var sikker på det, der fremgår af rap-porten. Hun husker, at der var en, der havde arbejdet for Tiltalte 1 før, som havde set, at tolken havde udfyldt papirerne for vidnet. Tolken og Tiltalte 1 var veninder, og den pågældende tolk var hos politiet for at tolke for vidnet.

Det er korrekt, at Tiltalte 3 også arbejdede for Tiltalte 1. Tiltalte 3 lavede alt mu-ligt. Han handlende, modtog kunder og lavede manicure og pedicure. Han hjalp også med oprettelse af MitID, da han taler dansk. Hun mener, at det må være Tiltalte 1, der havde sagt, at Tiltalte 3 skulle hjælpe med det. Hun havde ikke selv bedt om det. Tiltalte 3 havde bedt hende søge læge, da hun havde slået sin fod. Tiltalte 3 hjalp hende med at tale med lægen. Tiltalte 3 hjalp hende også til lægen, da hun skulle have taget blodprøve. Vidnet bad om hjælp, da hun ikke selv kunne finde ud af det. Hendes forhold til Tiltalte 3 var normalt.

Foreholdt referat fra Center mod Menneskehandel, fil 1, side 1262, 3. sidste afsnit forklarede vidnet, at hun havde bedt om, at blive kørt på skadestuen, men Tiltalte 3 ville vente, til han var færdig med arbejdet. Det blev derfor aldrig til noget. Hun var faldet om eftermiddagen. De gik hen til lægen, da lægen lå tæt på. Tiltalte 3 kørte hende kun i starten, da der skulle laves kort. Tiltalte 3 har dog også kørt hende på arbejde et par gange. Tiltalte 3 havde bil og skulle også på arbejde, hvorfor de kunne køre med ham. Hun tror, at Tiltalte 3 kørte for at hjælpe dem.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet supplerende, at hun ikke kan genkende Forurettede 3 eller Tiltalte 2's håndskrift. Forurettede 3 var ansat, hvorimod Tiltalte 2 var søster til ejeren. Det var forskellen på de to.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at hun selv havde sit pas og opholdstilladelse.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at hun ikke havde tænkt, at der kunne ske noget ubehageligt ved at forlade hendes arbejde hos Tiltalte 1. Det bekymrede hende, at hendes familie troede, at hun opførte sig dårligt. Det var ubehageligt.

Forurettede 1 Anklageren dokumenterede vidnets forklaring afgivet i indenretligt forhør den 18. august 2025, jf. fil 1, side 558-562.

"Forurettede 1 forklarede, at hun i Vietnam har arbejdet som negletekniker. Hun kunne godt få det til at løbe rundt med sin indtægt i Vietnam, og hun har skullet forsørge sin mor og lillebror med sin ind-

side 48

tægt.

Hun kom i kontakt med ejeren af salonerne, fordi hun kender nogle af de tidligere ansatte på salonerne. Ejeren af den salon i Vietnam, som hun arbejdede på, er en af dem. Ejeren i Danmark, Tiltalte 1, kontaktede hen-des chef i Vietnam, og så kontaktede hun selv Tiltalte 1. Hun fik fortalt, at det var nemt at tjene penge i Danmark, og at lønnen er høj. Hun fik en kontrakt tilsendt, som hun fik printet ud. Der stod, at hun skulle arbej-de 37 timer om ugen, og at hendes løn ville være 32.800 kr. før skat.

Hun fik at vide i telefonen, at ejeren ville sørge for et sted til hende at bo. Hun fik at vide, at hun skulle bo sammen med ejeren, men at hun ville have sit eget værelse. Hun underskrev ikke selve kontrakten, men skrev under på et separat stykke papir. Hun mener, at kontrakten var skrevet på dansk. Hun oversatte den via google translate.

Da hun kom til Danmark, sagde ejeren til hende, at hun ikke ville få løn de første fire måneder. Hun fortalte dog ejeren, at hun var nødt til at have nogle penge om måneden, for hendes familie havde behov for det. Hun fik 20 mio. vietnamesiske dong hver måned. Pengene blev sendt til ejerens storesøster i Vietnam, der herefter overførte pengene til vidnets familie.

Da hun landede i lufthavnen, blev hun hentet af Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Det var tidligt om morgenen. Hun landede sammen med sin tidligere chef fra klinikken i Vietnam. De kørte hende direkte til salonen i By 1, og hun startede med at arbejde samme dag. Da hun havde arbejdet 3-4 da-ge, begyndte ejeren at fortælle hende, at hun ikke ville få nogen løn de første 4 måneder.

Hendes arbejdstilladelse var blevet håndteret af både Tiltalte 1 og hendes tid-ligere chef i Vietnam.

Hun boede ikke så langt fra salonen. Der var tre soveværelser i lejlig-heden. I det ene værelse boede ejeren med sin datter. I et andet værelse boede vidnet med én anden. I det tredje værelse boede ejerens søster. De boede i alt 5 personer i lejligheden. Hun ankom den 16. september 2024. Imens hun boede i lejligheden, kom der yderligere to beboere, hvorefter de flyttede til den nye lejlighed.

Det kan godt have været om-kring november. Derefter kom der yderligere to nye beboere. I den gamle lejlighed klagede naboen over dem. Han klagede over, at de bo-ede alt for mange mennesker sammen. I den nye lejlighed delte de væ-relse 4 og 4. De lå på gulvet. Ejerens søster delte værelse med tre af de ansatte.

Realiteten levede ikke op til hendes forventninger, og derfor forlod hun stedet.

side 49

Tiltalte 3 kørte hende omkring 6 timer i bil, til en kommune, hvor hun skulle underskrive nogle papirer. Hun havde været i landet 1-2 dage på det tidspunkt. Hun blev kørt til Hjørring. Hun fik ikke noget sygesik-ringskort med det samme. Hun blev vist tilmeldt en adresse hos noget af Tiltalte 3's familie, men det var ikke meningen, at det var der, hun skulle bo.

Hun fik sit sygesikringskort nogle uger senere, hvorefter hun fik oprettet en bankkonto og MitID. Hun havde en bankapp i sin telefon. Det var ejeren og Tiltalte 3, der oprettede det hele. Hun fik ikke et hæve-kort til sin bankkonto. Hun har aldrig kunnet foretage nogle betalinger via kontoen.

Hun havde Mobilepay på sin telefon, men hun brugte det ikke. Der var kunder, der kunne overføre penge til hendes Mobilepay, men hun hav-de ikke adgang til kontoen. Hun skylder stadig ejeren nogle penge, for hun har kun betalt 59 mio. tilbage.

Hun arbejdede fra kl. 07-22, men der var også dage, hvor hun kun ar-bejdede fra kl. 08-21. Det var alle ugens dage, og hun havde ingen fri-dage. De havde kun fri den 1. januar.

Når hun skulle møde kl. 07, stod hun op kl. 05, fordi der var kø til ba-deværelset. Når de var færdige på klinikken, skulle de gøre rent og for-berede sig til næste dag. De var ofte tit hjemme kl. 23 eller senere, og det var først der, at de fik aftensmad. Der var også dage, hvor de gik direkte i seng uden at spise mad.

Det var ejeren, der instruerede hende i, hvad hun skulle foretage sig i salonen. I ejerens fravær, var det hendes søster, der bestemte. Søsteren havde ikke i øvrigt nogen ledelsesopgave. Hun overhørte dog tit deres samtaler, og hun følte sig til tider kontrolleret af søsteren.

Tonen i salonen var til tider hård, og hun fik at vide, at ejeren bare kunne ophæve deres kontrakt. Hvis hendes kontrakt var blevet ophæ-vet, ville hun skulle rejse tilbage til Vietnam, og det havde hun jo ikke råd til. Det vidste ejeren godt.

Hun har ikke overført penge fra sin konto til Tiltalte 3. Han har heller ikke hjulpet hende med at købe ting. Hun vidste på daværende tidspunkt hverken, hvordan hun skulle bruge Mobilepay eller e-boks. Hun kendte koden til de forskellige apps, fordi ejeren og Tiltalte 3 skulle bruge koder-ne fra hendes telefon en gang imellem. Hun ved ikke, om Tiltalte 3 også havde koderne på sin egen mobiltelefon.

Hun havde ikke sin egen nøgle til lejligheden. Hvis hun havde fortalt til ejeren, at hun havde lyst til at gå en tur, ville hun blive spurgt om, hvor hun skulle hen. Hun følte sig kontrolleret. Hun fik at vide, at hun ikke

side 50

måtte tale med andre herboende vietnamesere, herunder den vietname-siske forening. Ejeren sagde, at hun ville ophæve deres kontrakt, hvis de tog kontakt til andre vietnamesere.

Hun er ikke i øvrigt blevet truet under sit ophold i Danmark. Ejeren har henvendt sig til hende efter at hun er ophørt via den vietnamesiske app Yello. Hun har fået at vide, at hun skal tilbagebetale det, hun skylder ejeren, og ejeren vil gerne have, at hun kommer tilbage til forretningen og taler med hende.

Hun har haft brug for lægehjælp i Danmark, men har fået at vide, at hun ikke måtte opsøge læge. Hun har arbejdet så meget, at hun fik knopper på kroppen af stress. Hun ville derfor gerne til lægen. Ejeren sagde, at hun nok skulle booke en tid til hende, men det skete imidler-tid ikke. Hun ventede i lang tid. Tiltalte 3 endte med at købe noget creme til hende, som hun kunne smøre på.

Hun var ikke kommet til Danmark, hvis hun havde haft kendskab til de reelle forhold her.

Hun arbejdede for den samme chef i Vietnam i 7 år, og det fungerede rigtig godt. I Vietnam fik hun ca. 12-15 mio. dong. Hun er opmærk-som på, at der er en relativ høj skat i Danmark, og at hun kun ville få ca. 22.000 kr. om måneden efter skat.

Det var aftalt, at hun, når hun havde betalt husleje og mad, ville have 30 mio. dong tilbage, og som hun kunne sende til Vietnam.

Om bolig havde de aftalt, at hun ville have sit eget værelse. Det føltes ikke som om, at de var en familie, der boede sammen. Når man er en familie, er det dejligt at bo sammen – og det var ikke som en familie. Alle beboerne i huset var fælles om f.eks. madlavning. Der var ikke no-gen, der blev behandlet bedre end andre.

Hvis hun var utilfreds med noget, ville hun godt kunne være gået til Tiltalte 1. Hun har dog ikke gjort brug af det, for hun var altid træt, når hun kom hjem.

Foreholdt bilag 7, vidnets forklaring til politiet af 3. juni 2025, side 8, næstsidste afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår, at hun talte med Tiltalte 1 om, at hun altid arbejdede for meget, og at Tiltalte 1 satte arbejdstiden ned, forkla-rede hun, at det er korrekt. Hun har ikke haft det godt ved at være sammen med Tiltalte 1, og Tiltalte 1 har ofte taget hendes telefon for at undersøge, hvad hun skriver og hvem hun skriver med, herunder om hun skriver med nogle herboende vietnamesere.

Hun ville gerne væk derfra, men hun havde brug for hjælp fra nogle an-

side 51

dre vietnamesere for at finde ud af, hvad hun skulle gøre.

I forbindelse med, at hun skulle have en opholdstilladelse her i landet, aftalte hun med Tiltalte 1, at udgifterne til advokat m.v., der ville beløbe sig til 120 mio. dong, skulle betales af hende, og det var hun også indstillet på.

Hun har haft et sygesikringskort siden hun kom til Danmark. Den læge, der stod opført på hendes sygesikringskort, var en læge, der boede i Hjørring. Hun har ikke prøvet at få en lægetid i Hjørring. Hun havde også et opholdskort, men hun måtte ikke få det udleveret.

Der var et bookingsystem til klinikkens kunder, og når hun mødte på arbejde, vidste hun godt, hvor mange kunder, der var i løbet af dagen. Hun arbejdede hovedsageligt i By 2. Hun modtog oplysningerne på appen Yello. Ejeren tog screenshots af bookingerne, hvorefter de blev sendt til hende. Det var hver dag, at hun fik et foto af bookingerne.

Kunderne skulle betale til ejeren af klinikken.

Tiltalte 3 boede i lejligheden i hele den periode, hvor hun også boede der. Han sov dog også af og til i klinikken i By 1. Hun er ikke bekendt med, at Tiltalte 3 på et tidspunkt blev smidt ud af lejligheden.

Hun er blevet instrueret i, hvad hun skulle sige, hvis myndighederne kom på kontrolbesøg i klinikken.

Foreholdt bilag 30, Instruks fra arbejdsgiver til Forurettede 1, forklarede hun, at hun blev instrueret som det fremgår af den fremlagte sms. Det var dog ikke overensstemmende med sandheden. Hun skulle f.eks. si-ge, at ejeren havde hjulpet med at finde et sted at bo, at huslejen var 5.000 kr., at lønnen før skat var 32.800 kr., og at lønnen efter skat var forskellig.

Hun har ikke selv oplevet nogen myndighedskontrol.

De behandlinger, hun foretog på klinikken, varede i gennemsnit mellem 30-45 minutter. Hver behandling kostede ca. 500 kr., men ejeren lave-de på et tidspunkt et tilbud med 70 % således, at behandlingerne koste-de 199 kr. Hun kunne klare ca. 20 kunder om dagen. Ejeren sagde hele tiden, at hun skulle gøre det hurtigere.

Hun har ikke en ide om, hvor meget hun som behandler har omsat for. Hun skulle ikke selv tage imod betalinger fra kunderne, der skete kun betaling til ejeren. Nogle gange overførte kunderne dog penge til kli-nikken via hendes mobilepay.

side 52

Forklaringen blev oplæst og vedstået."

Forurettede 1 har vedstået sin forklaring og forklarede supplerende vedrørende kontakten i fil 1, side 1200, at det er korrekt, at det var den kon-trakt, hun fik fremsendt, da hun stadig var i Vietnam. Hun havde ikke fået oversat kontrakten, men havde googlet noget af den. Hun havde googlet løn og arbejdstid. Hun talte først med Tiltalte 1 omkring arbejdstiden, da hun kom til Danmark.

Hun havde spurgt Tiltalte 1, om arbejdstiden kunne være mindre. Der stod 37 timer på kontrakten, men hun arbejdede mange flere ti-mer. Derfor talte hun med Tiltalte 1. Det var ca. en månedstid efter an-komsten. Derefter blev hendes arbejdstimer sat ned. I starten arbejdede hun fra kl. 07-22, men efter samtalen var det fra kl. 08-21. Hun havde ikke nogle fridage - udover nytårsdag.

Foreholdt fil 1, side 559, 3. afsnit forklarede vidnet, at Tiltalte 1 - da hun kom til Danmark - sagde, at hun ikke ville få løn de første 4 måneder, da pengene gik til en advokat og til flybillet. Det gjorde hende bange, da hun skulle sende penge hjem til sin familie, der ikke kunne klare sig uden penge. Hun fik heller ikke penge for september måned, fordi det kun var ½ måned. Hun talte med Tiltalte 1 og fik alligevel 10 eller 20 millioner dong hver må-ned de første 4 måneder, som hun kunne sende til Vietnam.

Retten bemærkede under skrivning af retsbogen, at det ikke blev klart ved forklaringen, om der blev sendt 10 eller 20 mio. dong hver måned, ligesom det ikke var klart, hvad der var konsekvensen heraf.

Efter den første måned kunne Tiltalte 1 se, at vidnet var dygtig, hvorfor hun fik 5 millioner dong mere, så det blev 25 millioner dong, der blev sendt fra den 1. december 2024.

Vidnet forklarede videre, at hun ikke husker adresserne for lejlighederne, men at hun havde boet i begge lejligheder. I første lejlighed boede hun sam-men med Forurettede 2, Forurettede 3, Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 1's datter og en, der var rejst hjem. Tiltalte 1 havde sit eget værelse. Vidnet bo-ede på et af de andre værelser, hvor hun lå på gulvet på en dyne.

Da de an-kom til den anden lejlighed, var de 4 på ét værelse. Her sov de også på gul-vet. De fik ikke tilbudt en seng. Man forstod automatisk, at badeværelset ovenpå var til Tiltalte 1 og datteren. Hun har set, at Tiltalte 2 også brugte ba-deværelset ovenpå en gang imellem. Hun havde ikke nøgle til lejligheden og ved ikke, hvem der havde nøgle. Tiltalte 1 havde en nøgle, men hun vidste ikke, om andre havde.

Vidnet havde aldrig nøglen, fordi hun hverken var den sidste, der gik, eller den første, der kom hjem. De ansatte gik altid sammen hjem. Hun kunne ikke frit gå ud.

Hun har aldrig selv haft sit hævekort og er ikke blevet tilbudt at have det selv. Hun kunne se sin egen bankkonto på sin telefon. Tiltalte 1 havde for-talt, at der blev sendt penge hjem til Vietnam og resten af pengene måtte hun

side 53

ikke røre. Tiltalte 1 gik engang imellem med vidnet i genbrugen for at købe tøj. Tiltalte 1 betalte. Vidnet ved ikke, hvad det kostede, men det var ikke dyrt. Det var ikke meget tøj, hun fik. Det var kun få sæt tøj. Der var ikke no-get bestemt budget til tøj om måneden. Der blev ikke købt møbler, medicin eller andet. Der var en enkelt gang, hvor Tiltalte 1 havde købt en an-sigtscreme, som blev sendt hjem til vidnets mor i Vietnam. Engang imellem fik de 100 kr. til at købe frugt eller kage for. Det var ikke mad de købte. Der var blot frugt eller slik.

Tiltalte 1 har hverken betalt for kurser til vidnet i Danmark eller i Vietnam. Det er sket en enkelt gang, at Tiltalte 1 havde hyret en underviser, som un-derviste i at lave øjenvipper. Vidnet ved ikke, hvem underviseren var. Hun husker ikke, om undervisningen tog en halv eller hel dag. Hun har ikke arbej-det for Tiltalte 1's lillebror i Vietnam.

Det var ikke muligt at holde en halv fridag dagen efter en arbejdsdag, der va-rede til omkring kl. 22-23. De havde ikke tid til at spise frokost, da der var mange kunder. De spiste mad imellem kunderne. Det fik de ca. 5 minutter til.

Vedrørende betalt rejse hjem til Vietnam efter 1 års arbejde forklarede vid-net, at Tiltalte 1 måske havde sagt det, men vidnet har ikke arbejdet der i 1 år, så hun ved det ikke. Hun ved blot, at Tiltalte 2 havde været hjemme i Viet-nam.

Forurettede 3 arbejdede ligesom de øvrige ansatte. Det samme gjorde sig gældende for Tiltalte 2. Tiltalte 2 stod også ved kassen og modtog penge. Det var Tiltalte 1, der fordelte kunderne. Hvis Tiltalte 1 ikke var der, var det Tiltalte 2. Hvis der var travlt, hjalp Tiltalte 3 også. Tiltalte 3 tog også imod penge.

Tiltalte 2 holdt øje med de øvrige ansatte, når de arbejdede, og Tiltalte 2 fortalte Tiltalte 1 om deres arbejde. De måtte ikke tale vietnamesisk sammen i for-retningen. Det blev der holdt øje med. Tiltalte 1 sagde, at de skulle arbejde hurtigt, fordi der var mange kunder. Forurettede 3 holdt ikke øje med de ansatte.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet, at hun rejste til Dan-mark sammen med én, der var rejst tilbage igen. De har kun fået undervis-ning 1 gang, hvor de skulle lave øjenvipper. Efter at vidnet stoppede arbejdet og flyttede, havde Tiltalte 1 lavet en livestream, hvor hun havde omtalt vid-net på negativ måde.

Da vidnet arbejdede i butikken, var hun ikke blev truet med at blive meldt til de danske myndigheder, hvis hun ikke arbejdede, men hun blev truet med, at kontrakten ville blive ophævet, hvis hun ikke gjorde, som Tiltalte 1 sagde, at hun skulle. Når hun bad om at få fri, sagde Tiltalte 1 blot, at hun kunne tage en lille pause. Det skulle være en pause på 10-15 minutter.

Tiltalte 1 ville ikke give en fridag, men vidnet havde heller ikke spurgt, for hun forventede det ikke. Hun kunne ikke rejse hjem til Vietnam, fordi hun ikke havde penge til det.

side 54

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at hun og Forurettede 2 stoppede i forretningen samtidig. Hun kendte ikke andre end Forurettede 2. Hun og Forurettede 2 er mødt i retten sammen i dag. De arbejder ikke sam-men nu, og har ikke talt om sagen. Kontakten til Tiltalte 1 kom fra hendes tidligere chef i Vietnam. Hendes tidligere chef, Person 11, rejste med hende til Danmark.

Person 11 er rejst hjem igen og fremgår ikke af sa-gen. Person 11 rejste med til Danmark, fordi hun kendte Tiltalte 1 og skulle arbejde for Tiltalte 1. Forurettede 3 medvirkede ikke til, at vidnet skulle arbejde i Danmark. Hun kendte ikke Forurettede 3 i Vietnam. De lærte først hinanden at kende i Danmark. Forurettede 3 arbejdede på sam-me måde som vidnet selv.

Forurettede 3 tog ikke imod penge, men vidnet mener, at Forurettede 3 havde nøgle til lejligheden.

Tiltalte 2 arbejdede ligesom de øvrige ansatte, men hun tog også imod penge. Tiltalte 2 arbejdede med manicure, pedicure og rengøring - ligesom de andre.

Vidnet arbejdede også i By 2. Hun kendte ikke til bookingsystemet. Tiltalte 1 sendte bookingerne til hende dagen før. Der kunne godt komme kunder udenom bookingssystemet. De ansatte kunne godt tale vietnamesisk sammen, når der ikke var kunder, men de måtte ikke tale vietnamesisk, når der var kunder. Det havde Tiltalte 1 sagt. Det gjorde man ikke.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at Tiltalte 3 også var ansat af Tiltalte 1. Det var han hele perioden, hvor vidnet var der. Tiltalte 3 gjorde det samme, som de øvrige ansatte, når der var mange kunder. Han stod også for papirer og transport. Hun tror, at det var hans arbejde. Hun og Tiltalte 3 havde et normalt og fint forhold.

Hun kunne godt tale med Tiltalte 3 om, hvordan hun havde det på arbejdet. Tiltalte 3 hjalp hende - f.eks. med at købe ting til hendes udslæt, fordi hun ikke kunne gå til lægen. Tiltalte 3 var meget hjælpsom overfor de øvrige ansatte også. Der var tunge ting i forretningen, som de ansatte ikke selv kunne bære. Det hjalp Tiltalte 3 med. Det var ikke hans arbejde. Han gjorde det for at hjælpe.

Han hjalp hende også, når hun ikke forstod dansk. Tiltalte 3 hjalp hende med installeringer på hendes telefon. Hun ved ikke, om det var hans arbejde. Han hjalp med det, da hun ankom til Dan-mark, fordi hun ikke kan tale dansk. Det må være Tiltalte 1, der havde bedt Tiltalte 3 om at gøre det.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet supplerende, at hendes for-hold til de øvrige ansatte var fint. Det gjaldt også Tiltalte 2. Vidnet følte sig presset af arbejdstimerne og lønnen. Hun følte sig stresset og kontrolleret.

Forurettede 8 Anklageren dokumentede vidnets forklaring afgivet i indenretligt forhør den 19. september 2025, jf. fil 1, side 587-590.

"Vidnet forklarede, at hun bliver kaldt Kaldenavn 4 i Danmark. Vidnet kom til Danmark den 1. juli 2025. Vidnet forsørger sine børn i Vietnam samt

side 55

sin mor og mormor. Der er ikke andre, der kan hjælpe med at forsørge familien i Vietnam. I Vietnam arbejdede vidnet som negletekniker. Vid-net var ansat i en klinik. Vidnet arbejdede ca. 9 timer om dagen. Vid-nets arbejdstid varierede dog, men i gennemsnit arbejdede hun 9 timer om dagen. Vidnet havde fri lørdag og søndag. Vidnet tjente ca. 7 milli-oner Dong om måneden.

Vidnet fik kendskab til, at hun kunne komme til Danmark og arbejde, via hendes chef, der kendte ejeren af klinikken i Danmark. Vidnet kontaktede ejeren af den danske klinik direkte. Det blev aftalt, at de første 4 måneder skulle vidnet ikke have løn. Til gengæld ville ejeren af den danske klinik sørge for papirer, flybillet og det praktiske i forbindelse med at komme til Danmark. Efter de 4 måneder ville lønnen være 20 millioner Dong. Vidnet ved ikke, hvor meget 20 millioner Dong er i danske kroner.

Da vidnet stadig var i Vietnam, fik hun tilsendt en kontrakt, som hun skulle underskrive. Vidnet tror, at kontrakten var på dansk, men hun forstod ikke sproget. Hun forsøgte ikke at få kontrakten oversat, for hun havde jo lavet en mundtlig aftale med ejeren, så det var ikke nødvendigt. De havde aftalt lønnen, at vidnet skulle bo sammen med ejeren, og at ejeren ville betale for vidnets mad. Vidnet vidste ikke, hvordan hun skulle bo hos ejeren. Det var tilstrækkeligt for vidnet at kende lønnen og vide, at hun havde et sted at bo.

Vidnet blev hentet i lufthavnen af ejerens svoger og kørt direkte til klinikken, hvor hun med det samme blev sat til at arbejde. Vidnet ankom kl. 10 om formiddagen og var færdig med arbejdet kl. 23. Vidnets kuffert blev i bilen. Vidnet blev herefter kørt til Adresse 4 i By 1, hvor hun skulle bo. Vidnet skulle dele værelse med 3 andre.

Forevist fotomappe - sagens bilag 13, foto 13, forklarede vidnet, at hun sov på den blå madras, der ses på de to nederste billeder. Vidnet havde ikke regnet med, at det var sådan hun skulle bo i Danmark.

En typisk arbejdsdag for vidnet startede med, at hun skulle være i klinikken i By 1 kl. 7.30. Der var ikke spisepauser i løbet af dagen. Hvis der var tid mellem to kunder, løb de ind i baglokalet og spiste lidt. Der var mange kunder i klinikken. På en almindelig arbejdsdag havde de typisk fri mellem kl. 20.00 og kl. 22.00. Det tidligste tidspunkt, vidnet fik fri, var kl. 20.00, og oftest var det mellem kl. 20.30 og kl. 21.00.

Det var ejeren, der bestemte, hvad de skulle lave, og hvis ikke ejeren var der, var det Tiltalte 2, der bestemte og fordelte kunder mellem de ansatte.

Når vidnet kom hjem efter arbejde stod hun i kø til badeværelset. De

side 56

var mange om at skulle bruge badeværelset. De lavede som regel lidt mad hurtigt efter og gik så i seng. De var trætte efter arbejdet. Der var to badeværelser i huset. Vidnet måtte kun bruge badeværelset nedenunder.

Badeværelset ovenpå blev brugt af ejeren, ejerens datter og Tiltalte 2. De var 7 mennesker, der delte to værelser i stueetagen, og de var 6 om at bruge badeværelset. Vidnet stod op allerede kl. 5.30 og nogle gange kl. 6.00. De skulle gå fra lejligheden kl. 7.30 for at være i klinikken kl. 8.00. De kom som regel i seng ved midnat eller lige efter midnat. De var tidligst i seng kl. 23.00.

Vidnet havde ikke selv nøgle til huset, hvor hun boede.

Hvis der kom kontrol fra myndighederne var vidnet instrueret i at give oplysning om løn, helligdage, ferie og arbejdstimer. Hun skulle sige, at hun fik 34.600 kr. før skat i løn, arbejdede 37 timer om ugen med pauser i løbet af arbejdsdagen, havde en ugentlig fridag, 5 ugers ferie og fri på helligdage, og at de havde fri, hvis de var syge. Det var alt sammen det, der fremgik af kontrakten.

Ejeren fortalte, at når hun fik en konto, ville hun kunne se lønnen på kontoen. Vidnet nåede dog aldrig at få en bankkonto. Hun nåede heller ikke at få et sundhedskort eller MitID.

Vidnet ved ikke, hvorfor reglerne ikke blev overholdt. Det var ikke noget, de talte om. Ejeren sagde, at når de var her, var det for at arbejde, og de skulle ikke have kontakt med andre vietnamesere i Danmark. Vidnet tror, at ejeren var bange for, at de ville fortælle, hvad der foregik i klinikken. Vidnet tænkte, at ejeren godt vidste, at reglerne ikke blev overholdt.

Tiltalte 2 mødte nogle gange senere end de andre. Det var normalt efter kl. 8.00.

Ejeren havde fortalt, at når vidnet fik et sundhedskort, kunne hun komme til læge, hvis hun blev syg. Efter at vidnet havde arbejdet mange dage i træk, fik hun feber. En kollega og ejeren gav vidnet noget smertestillende medicin. Vidnet fik ikke lov til at blive hjemme. Vidnet har ikke haft nogen fridage, heller ikke i weekenden, i den periode, hun har været i Danmark. Det var ikke det, hun havde regnet med.

Ejeren havde fortalt, at der var mange kunder i klinikken, men vidnet havde ikke regnet med, at der var så mange. Det var Tiltalte 2, der håndterede at tage imod betaling fra kunderne, også selvom ejeren var i klinikken.

side 57

Vidnet havde ikke regnet på, hvad den løn hun fik at vide, hun ville få, svarede til i vietnamesiske Dong. Det er først for nylig, at en af vidnets kollegaer har hjulpet med at regne på det. Vidnet havde brug for at tjene penge for at kunne hjælpe sin familie, og det var derfor, hun kom til Danmark. Vidnets familie er i en vanskelig situation, for hendes søn er autist og har brug for at gå i en specialskole, som vidnet skal betale for. Ejeren var godt klar over, at vidnet var i en svær situation.

Forespurgt af Advokatfuldmægtig forklarede vidnet, at hun i Vietnam boede i et lille hus. Hun har aldrig i Vietnam boet som hun boede i Danmark, for i Vietnam havde de hvert sit værelse. Når hun ikke sørgede for at få oversat kontrakten, var det fordi hun stolede på ejeren. Det var første gang, vidnet havde skrevet under på en kontrakt, som hun ikke forstod. Vidnet havde ikke undersøgt forholdene i Danmark, inden hun kom til landet, for ejeren havde forklaret, hvordan det hele var, og vidnet stolede jo på ejeren.

Forespurgt af Advokat 1 forklarede vidnet, at huset på Adresse 4 tilhørte ejeren af klinikken. Vidnet boede på værelse med Tiltalte 2, Forurettede 4 og Forurettede 5, som alle arbejdede i klinikken i By 1. Når ejeren fik besøg af sin anden søster, sov Tiltalte 2 oven på sammen med sine søstre. Det skete ca. 3 gange i den periode, vidnet boede i huset.

Tiltalte 2 var den, der stod sidst op, for hun mødte senere end de andre i klinikken. Tiltalte 2 gik normalt tidligere hjem fra forretningen, ca. kl. 19.00. Det var kun, hvis der var mange kunder i klinikken, at Tiltalte 2 blev længere, for Tiltalte 2 tog jo imod pengene. Vidnet ved ikke, hvilke vilkår de andre ansatte i klinikken, herunder Tiltalte 2, arbejdede under.

Det var ikke noget, vidnet talte med de andre om.

Forespurgt af sin bistandsadvokat forklarede vidnet, at hun og de andre ansatte i klinikken fik 100 kr. de dage, hvor der var flere kunder end normalt. Det skete 5 gange i den periode, vidnet arbejdede i klinikken. De fik beløbet udbetalt i kontanter.

...

Forespurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at ejeren skyndede på de ansatte, når der var travlt i klinikken. De fik at vide, at de skulle arbejde hurtigere, hurtigere. Ejeren sagde, "Du skal gøre alt det, du kan, for ellers køber jeg en billet til dig, så du kan blive sendt tilbage til Vietnam"."

Forurettede 8 har vedstået sin forklaring og supplerende forklaret, at hun efter afhøringen i september 2025 blev kontaktet et ægtepar, der er svoger af søster til ejeren og bor i Danmark, og af ejerens lillebror og storesøster, der bor i Vietnam. De kontaktede hende via telefon. De to, som bor i Danmark, havde sagt til hende, at hun skulle ændre sin forklaring, som var afgivet i retten. Hun skulle fortælle noget, som hjalp ejeren. Det ville hun ikke. De

side 58

ville have hende til at ændre sin forklaring, da forretningen var åbnet igen, og hun derfor kunne komme tilbage og arbejde. I starten ringede de til hende mange gange fra Danmark. Hun lavede derfor sit telefonnummer om, men blev så ringet op fra Vietnam i stedet for. Hun blev ringet op både morgen, middag og aften. Hun husker ikke, hvor mange gange, der blev ringet, men det var flere gange.

Da hun havde fået nyt telefonnummer kontaktede de hendes tante i Vietnam, hvorefter tanten tog kontakt til hende. De havde ringet til hendes tante mange gange, hvorfor tanten også kontaktede hende mange gange. Tanten bad hende om at kontakte dem, der er i Danmark.

Det er korrekt, at hun ankom til Danmark den 1. juli 2025. Det var 1 måned og 12 dage, før anholdelsen skete. Hun nåede ikke at få oprettet en bankkon-to. Der blev overført 10 millioner dong til hendes familie i Vietnam. Hun vid-ste godt, at der opstod gæld i forbindelse med de udgifter, der var ved ahen-des rejse til Danmark. Tiltalte 1 havde fortalt, at vidnet skyldte Tiltalte 1 penge, men ikke hvor mange.

Inden hun kom til Danmark, fik hun fortalt, at der ingen løn var de første 4 måneder. Hun havde fortalt Tiltalte 1, at hun virkelig havde brug for penge til sin søn. Tiltalte 1 sendte derfor 10 millio-ner dong til vidnets familie.

Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at de ansatte selv måtte vælge værelse og badeværelse, forklarede vidnet, at det ikke var sådan. Hun havde ikke nøgle til lejligheden. Tiltalte 2 og Forurettede 4 havde nøgle til lejligheden. Forurettede 4 havde en nøgle, da hun arbejede i forretningen i By 2.

Når de fik 100 kr. i forbindelse med ekstraarbejde, var det meningen, at de skulle bruges på mad, men hun gemte pengene, så hun kunne sende dem hjem til sin familie. Der var kage og mad i forretningen, hvilket hun spiste af. Så kunne hun spare op pengene op.

Vidnet havde fået kursus i Vietnam, som Tiltalte 1 havde betalt for. Hun skulle lære, så hun kunne arbejde for Tiltalte 1 i Danmark. Hun havde ikke arbejdet for Tiltalte 1's bror i Vietnam.

Det var ikke sket, at hun havde fået lov til at holde en halv fridag efter en lang arbejdsdag dagen forinden. Hun havde ikke hørt om, at man fik en betalt rejse til Vietnam efter 1 års arbejde.

Vidnet arbejdede i forretningen i By 1. Forurettede 3 arbejdede med mange ting i forretningen, men ikke det samme som Tiltalte 2. Tiltalte 1 lave-de engang imellem negle, når der var mange kunder. Tiltalte 1 bad engang i mellem Forurettede 3 om at tage imod penge, når der var travlt. Tiltalte 2 holdt øje med de ansatte, når de arbejdede. Det var kun Tiltalte 2 og ikke Forurettede 3, der holdt øje med de andre ansatte.

Vidnet havde mødt Tiltalte 3. Tiltalte 3 kom sjældent i forretningen, da hun arbejde-de der. Han kom for at besøge dem. Tiltalte 1 havde bedt Tiltalte 3 om at hjæl-

side 59

pe med at udfylde papirer for vidnet, f.eks. til sygesikring og folkeregisterad-resse.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet, at kurset i Vietnam tog ca. 2-3 måneder. Kurset var forskelligt ved, at der både blev lavet akryl og vipper. Hun ved ikke, om der var andre ansatte, der havde fået samme kursus. Hun blev truet med at blive meldt til de danske myndigheder. Hvis hun ikke arbejdede ordentligt, eller ikke var dygtig nok, så ville hendes op-holds- og arbejdstilladelse blive ophævet.

Hun var blevet fortalt, at hun skulle tilbage til Vietnam, hvis ikke hun ikke fulgte, hvad ejeren sagde. Der var kun sendt 10 millioner dong til hendes familie i Vietnam. Derudover fik hun kon-tanter, når der var mange kunder. Det var de tidligere nævnte 100 kr. Da hun var i lufthavnen i Vietnam, fik hendes familie 10 millioner dong. Hun fik de 10 millioner dong, inden hun rejste til Danmark, da hendes onkel var syg.

Hun havde ikke bedt om fri, da hun arbejdede i forretningen. Hun havde én gang fået fri til at tale i telefon med sin syge søn. Hun bad om en halv ti-mes fri, men fik kun lov til 10 minutter.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at hun ikke kendte de øvri-ge ansatte og ikke tidligere havde arbejdet sammen med nogen af dem i Viet-nam. Hun kendte ikke Forurettede 3 før arbejdet i forretningen. Forurettede 3 gjorde rent, lavede regnskab og udførte behandlinger. Forurettede 3 tog kun imod penge, når der var travlt, og når Tiltalte 1 bad hende om det.

Tiltalte 2 udførte lidt behandlinger for kunderne, men tog primært imod penge. Tiltalte 2 fordelte kunderne til de øvrige ansatte og fortalte, hvad de skulle lave. Tiltalte 2 stod i receptionen, hvor hun også tog imod kunderne. Kunderne kom fra bookede aftaler i bookingsystemet eller fra gaden. Når kunderne kom ind i forretningen, stødte de ind i Tiltalte 2, som stod i receptio-nen.

Tiltalte 2 tog imod kunderne og viste dem, hvilket bord de skulle sidde ved. Kunderne blev placeret, hvor der var plads. Tiltalte 2 gjorde kun lidt rent. Når Tiltalte 2 tog imod en kunde, bestemte hun også, hvem kunden blev be-handlet af. Tiltalte 2 holdt øje med de øvrige ansatte. Hun holdt øje med, at de altid arbejdede, og hvad de lavede.

Vidnet gætter på, at Tiltalte 2 kiggede på, hvad de lavede og hvor gode de var, hvorefter hun fortalte det videre til Tiltalte 1. Vidnet mener, at Tiltalte 2 arbejdede mindre, fordi hun er søster til Tiltalte 1. Tiltalte 1 sagde, at de ansatte ikke måtte tale vietnamesisk sammen, når der var kunder tilstede. Det samme sagde Tiltalte 2.

Tiltalte 1 havde sagt, at de ikke måtte tale vietnamesisk, når der var kunder, fordi de danske kun-der ikke kunne lide det.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at hun var i besiddelse af sit eget pas og opholdstilladelse. Det er korrekt, at Tiltalte 1's svoger hentede hende i lufthavnen. Hun husker ikke navnet på svogeren, men det var ikke Tiltalte 3. Hun havde mødt Tiltalte 3 et par gange. Måske en 4-5 gange. Tiltalte 3 er et rart menneske. Han kom forbi forretningen med vietnamesisk mad til dem. Det var i den forbindelse, at hun havde mødt ham. Tiltalte 3 hjalp med vidnets adresse. Det havde Tiltalte 1 bedt ham om. Tiltalte 3 var allerede i for-

side 60

retningen i forvejen, da Tiltalte 1 bad ham om det. Tiltalte 3 ville gerne hjælpe. Vidnet havde bedt Tiltalte 3 om, at hjælpe med at købe et headset til hende. Hun ville gerne selv betale for headsettet, men Tiltalte 3 gav hende det i gave. Det var i juli måned. Hun havde talt med Tiltalte 3 om det, da han alligevel var i forret-ningen.

Forurettede 6 Anklageren dokumenterede vidnets forklaring afgivet i indenretligt forhør den 15. september 2025, jf. fil 1, side 569:

"Forurettede 6 forklarede, at hun bliver kaldt Kaldenavn 5 på dansk. Hun har arbejdet i Virksomhed ApS i By 1 siden den 16. decem-ber 2024. Der var bekendte i Vietnam, der havde fortalt vidnet om for-retningen. Videt kom i kontakt med ejeren, inden hun tog af sted. De kommunikerede via Facebook. Ejeren fortalte vidnet, at hun ville få ar-bejde som negletekniker.

Vidnet har også arbejdet som negletekniker i Vietnam.Vidnet fik ikke at vide, hvor meget hun ville få i løn i danske kroner. Hun fik at vide, at hun ville få 25 millioner Dong i løn. Hun tjente ca. 10 millioner om måneden i Vietnam. Hun skulle underskrive en kontrakt, inden hun kom til Danmark. Kontrakten var på et sprog vidnet ikke forstod. Hun ved ikke, hvilket sprog kontrakten var på.

Hun ved ikke, om der stod noget om løn i kontrakten. Hun fik at vide af Tiltalte 1, at hun bare skulle skrive under og ville få 25 millioner i løn om måneden. Vidnet fik at vide, at lønnen blive udbetalt til vidnets konto i Vietnam. Vidnet forsørger sine forældre og sin datter i Vietnam. Vid-nets datter er 16 år gammel. Vidnets datter bor med vidnets forældre.

Vidnet havde fået at vide, at Tiltalte 1 ville sørge for både mad og bolig, og vidnet skulle ikke tænke på det. Hun har ikke fået at vide, hvordan hun skulle bo. Vidnet skulle flyve til Danmark. Det var vidnet selv, der be-talte flybilletten. Vidnet har ikke betalt noget til ejeren af kliniken for at få tilladelse til at komme og arbejde i Danmark. Vidnet skulle dog ar-bejde 4 måneder gratis på grund af papirarbejde, advokatudgifter og ansøgninger. Så det var først efter 4 måneder, at vidnet kunne begynde at sende penge til familien.

Da vidnet kom til Danmark, blev hun mødt af Tiltalte 3, ejerens kæ-reste, i lufthavnen. Vidnet blev fra lufthavnen kørt direkte til forretnin-gen og begyndte at arbejde med det samme. Vidnet blev på et tids-punkt kørt til en anden by for at blive meldt til hos kommunen. Vidnet husker ikke om det var Odense, men de kørte over en bro. Det var ca. 1½ til 2 timers kørsel. Vidnet husker ikke, hvilken by, det var.

Vidnet kom til et sted, måske kommunen. Tiltalte 3 talte med en, og der blev ud-fyldt papirer. Vidnet fik lavet eller andet på sin telefon, og vidnet fik la-vet Mit-id og en bankkonto. Det var ca. 2 uger efter, at vidnet var kommet til Danmark.

side 61

Vidnet fik at vide, at hun skulle åbne telefonen og godkende med face-id. Vidnet kunne ikke selv råde over de penge, der var på kontoen. Hun kunne ikke komme ind i net-banken. Vidnet fik ikke et hævekort til kontoen, men var klar over, at det var hendes konto, da hun kunne se sit navn, når ejeren åbnede kontoen. Ejeren kunne overflytte penge. Hun ved ikke til hvem, der blev overført penge. Vidnet godkendte ale-ne overførslerne med face-id. Vidnet ved ikke, hvad der skete, når Tiltalte 1 åbnede telefonen. Vidnet skulle alene godkende.

Vidnet har arbejdet både i By 1 og i By 2. Vidnet vidste som re-gel aftenen før, på hvilken klinik hun skulle arbejde. Vidnet startede normalt arbejdet k. 7.30 eller kl. 8.00. Vidnet skulle arbejde, til der ik-ke var flere kunder fx. kl. 21, 22 og nogle gange til kl. 23. Nogle dage sluttede de mellem kl. 18 og 19. Det var det tidligste, de sluttede. Den normale dag var til kl. 20 / 21. Vidnet havde ingen fridage. Vidnet har arbejdet der i 8 måneder. I den periode har vidnet ikke haft en fridag. Kun den dag, hvor de skulle ordne papirer, var vidnet ikke på arbejde.

Vidnet stod op kl. ca. 6 om morgenen. De stod i kø til badeværelset, og de skulle gå til forretningen. Det tog ca. 15-20 minutter at gå til for-retningen. Vidnet har boet hele perioden i en lejlighed på Adresse 4. Vidnet havde ikke selv nøgle til lejligheden. De boede 9 personer i lej-ligheden. Vidnet boede på værelse med 3 andre. På det andet værelse boede 3. Ovenpå boede ejeren og hendes datter. Tiltalte 3 boede der til at starte med, men flyttede ud. Tiltalte 3 boede efterfølgende på klinikken i By 1.

Forevist fotomappe, bilag 13, fotos 13 a, b,c og d forklarer vidnet, at hun boede på værelset på foto 13c. Vidnet sov på madrassen længst fra vinduet ved væggen. Det var ikke sådan, vidnet havde forventet, at hun skulle bo i Danmark. Vidnet troede, at hun ville få et dejligt værelse med bedre plads og en rigtig seng. Vidnet havde selv en tynd rullemad-ras med fra Vietnam.

Vidnet havde fået lovning på, at ejeren ville købe en rigtig madras til hende. Vidnet har boet 8 måneder på rullemadras-sen. Når de kom hjem fra arbejde, var de trætte, og der var ikke tid til at rydde op. Der var to badeværelser i lejligheden. Ovenpå var det eje-ren og hendes datter, der brugte badeværelset. Nedenunder var det vid-net og de andre.

Søsteren måtte gerne bruge badeværelset ovenpå. Hun havde også selv nøgle til lejligheden. Søsteren arbejdede lige så sent som de andre, men mødte senere om morgenen. Hun kom 1½-3 timer senere end de andre, men blev lige så længe om aftenen. Når ejeren ikke var i butikken, var det søsteren der bestemte det hele. Det var hende, der fordelte kunder mellem dem, og det var hende, der tog i mod betaling.

Vidnet ved ikke til hvis telefon kunderne betalte til, når de betalte med

side 62

mobilpay. Nogle gange fik vidnet drikkepenge i et glas på bordet. Det var de eneste penge vidnet selv fik, mens hun arbejdede der. Der var ingen, der gav drikkepenge til vidnet på mobilpay.

Vidnet har ikke haft brug for at komme til læge eller tandlæge i Dan-mark. Når vidnet havde det dårligt, fik hun at vide, at hun bare skulle tage en panodil. Vidnet fik meget hovedpine. De arbejdede meget, så der var ikke tid til at være syg. Der var mange kunder, så de arbejdede hele tiden. Der var ikke perioder, hvor de kunne slappe af. De havde ikke tid til at spise.

Hvis der kom kontrol fra myndighederne, havde vidnet fået besked på at sige, at de arbejdede 37 timer om ugen - hver dag 5-7 timer. De skulle sige, at de før skat fik 32.800 kr. - og efter skat 21.000 kr. Vid-net kunne se, hvor mange penge, der stod på kontoen, når ejeren gik ind på net-banken, men vidnet kunne ikke selv bruge pengene. Vidnet har ikke været på sin e-boks, hun kan ikke finde ud af det.

Når vidnet fik fri om aftenen, var der ikke tid til at lave noget efter ar-bejde. En gang i mellem lavede de mad sammen. De havde en riskoger i forretningen, og de tog en gang i mellem ris med hjem og spiste inden de gik i seng. Vidnet gik som regel i seng omkring midnat - og skulle op igen senest kl. 06.00. Hun brugte ca. 30 minutter på at spise mor-genmad og gå til forretningen. Vidnet arbejdede mere end 12 timer om dagen.

I forhold til at arbejde som negleteknikker i Vietnam forklarede vidnet, at hun ikke havde forestillet sig, at man arbejdede så meget i Danmark. Hvis vidnet var for langsom fik hun skældud. Der var mange kunder, og derfor fik hun skældud, hvis det gik for langsomt. Ejeren var som regel i forretningen i By 1, men en gang i mellem tog hun til By 2. Datteren var kun i forretningen i By 1. I By 2 var der en betroet medarbejder (Forurettede 3) der bestemte. Der var flest kunder i By 1. I By 1 var der 5-6 på arbejde hver dag. I By 2 var der en eller to på arbejde hver dag.

Forespurgt af advokat Rask forklarede vidnet, at før vidnet tog til Dan-mark, var aftalen, at hun fik 25 millioner og bolig og mad og så de 4 måneder gratis arbejde.

Foreholdt, at Tiltalte 1 har forklaret, at vidnet ville få et mindre beløb udbe-talt og så fik alt betalt i Danmark, forklarede vidnet, at det ikke er kor-rekt. Vidnet fik ikke noget valg. Tiltalte 1 sagde gentagne gange, at vidnet ville få 25 millioner og kost, logi og diverse. Vidnet forklarede, at di-verse dækker over mit-id osv.

Der var ikke nogen aftale om nyt tøj. Vidnet forklarede, at hun en gang

side 63

i mellem blev kørt til genbrugsmarkeder eller loppemarked. Tiltalte 1 købte nogle gange en pose med genbrugstøj. Vidnet kunne købe ting fra su-permarkedet for drikkepenge. Det var ikke noget Tiltalte 1 sørgede for. Tiltalte 1 købte mad til køleskabet. Tandpasta og hygiejene produkter skulle vid-net selv købe. Vidnet har ikke bede om at få indkøbt ting. Vidnet havde fået at vide, at de ikke måtte forlange noget ydeligere.

Hvis vidnet ville på ferie, skulle hun selv betale billetten og ville ikke få løn under ferien, og hun skulle betale skat i den måned, hun ikke arbej-dede.

I mellem kunderne kunne de sidde og spise i forretningen. Der var kø-leskab i forretningen. De havde måske en times tid fri hver uge. Det var meget sjældent.

Foreholdt, at Tiltalte 1 har forklaret, at de efter en lang vagt ville få kontanter udbetalt, forklarede vidnet, at hvis der havde været rigtig mange kun-der, fik de 100 kr. Det var kun, når der var rigtigt mange kunder. Der var mange kunder hver dag, men det var kun når Tiltalte 1 var glad. Det var ikke hver dag, de fik penge. Hvis Tiltalte 1 kunne mærke, at de var trætte, fik de 100 kr. hver til mad eller lign.

Vidnet måtte ikke se på bookingsystemet. Vidnet har ikke hørt Tiltalte 1 sige noget om, at der ikke var mange kunder i bookingsystemet. Vidnet har flere gange sagt til Tiltalte 1, at de arbejdede meget og var trætte.

Forespurgt af Advokat 2 forklarede vidnet, at hun i Vietnam var selvstændig og boede samme sted som forretningen. Hun åbnede for-retningen kl. 8.00 hver dag. Hun lukkede senest kl. 18, men normalt kl. 17. Hun holdt frokostpause og havde også tid i løbet af dagen. Hun havde normalt åbent fra mandag til lørdag, men hun kunne godt finde på at tage kunder om søndagen også.

Inden vidnet tog Danmark, havde hun ikke undersøgt noget om forhol-dene i Danmark. Vidnet har ikke lånt penge af ejeren, hverken i Dan-mark eller i Vietnam.

Forespurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at de ikke måtte kontakte andre vietnamesere i Danmark. Det var noget, Tiltalte 1 hav-de sagt. Det gjaldt ikke dem i forretningen. De fik flere gange at vide, at de ikke måtte kontakte andre vietnamesere. Tiltalte 1 var bange for, at de ville fortælle andre, hvad der skete i forretningen. De fik at vide, at hvis de alligevel gjorde det, ville de blive sendt retur til Vietnam. Hun var klar over, at det der foregik i forretningen ikke tålte dagens lys.

Foreholdt bilag F-13-1-1, hvor det fremgår, at der er sat løn ind fra Virksomhed ApS, forklarede hun, at det ikke penge, som hun havde haft ad-

side 64

gang til. Foreholdt forskellige overførsler og udbetalinger forklarede vidnet, at hun ikke kender til hverken udbetalinger, overførsler eller kontanthævninger i Sydbank, restaurantbesøg eller huslejebetaling. Vidnet havde ikke adgang til kontoen.

Vidnet forklarede, at når ejeren ikke var til stede, da var det Tiltalte 3, der overtog rollen, da han kunne tale dansk. Hvis både ejeren, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 var der, var det Tiltalte 1 der bestemte. Hvis Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var der sammen, var det Tiltalte 2, der bestemte. Tiltalte 3 talte med kunder-ne, og Tiltalte 2 modtog betalinger og fordelte kunderne mellem dem.

Forespurgt af Advokat 2 forklarede vidnet supplerende, at det var ejerens søster, der tog mod betalinger. Tiltalte 3 tog imod kunderne og kunne se på bookingsystemet. Hvis der var meget travlt, tog han mod kunderne og kom med vand og talte med dem. Der var 8 arbejdsstatio-ner/borde i By 1. Han arbejdede ikke som negletekniker. Han tog i mod kunderne og talte med dem - hvorefter vidnet og de andre over-tog kunden.

En mani- eller pedicure tager normalt 45-60 minutter, men de skulle gøre det på 35 minutter. De havde mere end 15 kunder om dagen. I slutningen af måneden nedsatte ejeren prisen for at få kunder i forretningen. Der var mange kunder hver dag. Normalt havde vidnet ca. 10 kunder hver dag. De dage hun arbejde til kl. 23, kunne hun have 15 kunder om dagen. "

Retten fik i den forbindelse oplyst, at vidnet bliver kaldt 'Kaldenavn 5' på dansk.

Forurettede 6 har vedstået forklaringen og forklarede yderligere, at hun ikke selv bestemte, hvor hun skulle sove i lejligheden. Det er korrekt, at hun selv havde en tynd madras med fra Vietnam. Der blev talt om en anden madras, men der blev aldrig købt en anden madras til hende, og hun blev heller ikke tilbudt en anden seng. Hun fik ikke tilbuddet om at bruge ba-deværelset på øverste etage. Det var kun Tiltalte 1 og hendes datter og sø-ster, der måtte bruge det. Fra den dag, hun ankom, skulle hun bruge badevæ-relset nedenunder.

Foreholdt en seddel fundet på badeværelset, fil 1, side 84, forklarede vidnet, at sedlen var en oversigt over, hvem der skulle gøre badeværelset rent.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at Tiltalte 2 også bli-ver kaldt 'Kaldenavn 2'.

Vidnet forklarede videre, at hun ikke blev tilbudt en nøgle til lejligheden. Hun måtte ikke have en nøgle. Der var 3 nøgler i alt. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde en nøgle hver. Hun ved ikke, hvem der havde den sidste nøgle. En dag kom hun tidligt hjem, hvor hun ventede på at blive lukket ind i lejligheden. Hun har aldrig set sit eget hævekort. Tiltalte 1 har ikke tilbudt hende sit hæve-kort, og hun er heller ikke blevet oplært i at bruge det. Inden hun kom til

side 65

Danmark, havde Tiltalte 1 fortalt hende, at hun ikke behøvede at tage så mege tøj med, da de kunne købe tøj i Danmark. Der lå en genbrugsbutik ved siden af forretningen. Hun havde valgt 2 trøjer i genbrugsen, som Tiltalte 1 havde betalt for. Hun havde været i Røde Kors butikken, hvor hun havde købt håndklæde og tøj for egne penge. Hun købte tøj for sine drikkepenge.

Der var ikke blevet købt gaver til deres familier i Vietnam. Der skulle købes mad for de 100 kr., som Tiltalte 1 gav dem, hvis de arbejdede længe. Der blev ikke givet 100 kr. og samtidig købt takeaway til dem. Hun havde ikke fået betalt nogle kurser af Tiltalte 1. Hun havde egen forretning i Vietnam og kunne derfor negleteknik. Der blev ikke tilbudt kurser til de ansatte, imens de var i Danmark.

Hun har ikke hørt, om de andre har været på kurser, men hun har ikke selv været på et. Hun solgte sin negleklinik i Vietnam for at komme til Danmark. Hun har ikke arbejdet for Tiltalte 1's lillebror i Viet-nam. Hun har aldrig fået en halv fridag dagen efter en lang arbejdsdag. De spiste kun, når der ikke var kunder, og de måtte forlade maden, hvis der kom kunder, for at genoptage arbejdet.

På en typisk arbejdsdag var der højst tid til at spise i 10 minutter. Nogle gange kunne der være op til en time til at spise i, hvis der ikke var kunder, men det skete sjældent. Hun har ikke deltaget i nogen personaleture. Der var forskelsbehandling. Hendes lillesøster, Forurettede 5, arbejdede også i forretningen. Hun og hendes lillesøster fik ikke lov til at komme med, når de andre tog ud og spiste.

Hun ved ikke, hvorfor de ikke måtte komme med. Alle de øvrige ansatte var med. Det skete ofte. Hvis de ansatte ville rejse hjem på ferie, skulle de selv betale deres billet. De ville ikke få løn men skulle alligevel betale skat. Det sagde Tiltalte 1. Hun husker ikke, hvornår det var blevet sagt, men det var lige efter hun kom til Danmark.

I den periode, hvor hun arbejdede i forretningen, var det kun Tiltalte 2, der var på ferie. Forurettede 3 fordelte af og til også kunder. Forurettede 3 ar-bejdede både i forretningen i By 1 og i By 2. Hun kan ikke svare på, hvordan Forurettede 3's placering var i rangordenen. Tiltalte 2 holdt øje med de ansatte, når Tiltalte 1 ikke var i forretningen. Det gjorde Forurettede 3 ikke.

Det er korrekt, at der var en gruppechat. Der blev typisk skrevet i chatten om, hvornår de skulle starte om morgenen, og hvem der skulle arbejde hvor. Det var Tiltalte 1, der skrev ud i chatten. De ansatte i gruppen svarede til-bage. Tiltalte 2 var også en del af gruppen. Dem, der fik besked i gruppen, var også dem, der svarede tilbage.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet, at arbejdstiderne startede fra omkring kl. 7-7.30. De havde mange kunder, da de havde tilbud i forretningen. Nogle gange var der så mange kunder, at hun blev sendt til By 2. Der var normalt mange kunder hele tiden, også når der ikke var tilbud. Engang i mellem fik hun ekstra penge i hånden, når hun havde arbejdet eks-tra, men det var ikke hver uge. Det var måske 50 kr. hun fik ekstra. Pengene fik hun lov til at beholde selv. I By 2 fik de aldrig ekstra penge, selv om der

side 66

var mange kunder. Når de arbejede til sent, kunne de koge ris i en riskoger. De havde fiskedåser, som de åbnede og spiste med ris. Det var Tiltalte 1, der betalte for maden til forretningen og derhjemme. De fik ekstra betaling for at arbejde i påsken. Hun husker ikke, om det samme gjaldt for julen. Det var aftalt, at de fik 50 kr. pr. kunde, hvis de arbejdede i påsken.

Hvis de var 2 ansatte på arbejde, skulle de dele de 50 kr. Hun kan ikke genkende, at der var stille tider, hvor de kunne gå ture i arbejdstiden. De arbejdede hele tiden. Hvis der ikke var kunder, lavede de noget andet som f.eks. mad eller rengø-ring. Det var sjældent, at de kunne holde en times pause.

Hun har ikke givet udtryk over for Tiltalte 1, at hun ønskede at bo eller so-ve et andet sted. Hun måtte hverken bestemme eller vælge selv. Tiltalte 2 snakkede meget med sin kæreste, når de ansatte var kommet hjem fra arbej-de. Det gjorde, at de ikke kunne sove. Hun havde derfor bedt Tiltalte 1 om et headset, så hun kunne sove. Hvis hun ikke fik sovet, kunne hun ikke klare arbejdet dagen efter. Hun fik et headset fra Tiltalte 1, men hun fik ikke lov til at have headsettet hele tiden.

Hun har ikke lånt eller fået penge af Tiltalte 1 i forbindelse med, at hendes datter skulle starte i skole. Da hendes datter var indlagt på sygehuset, gav Tiltalte 1 datteren 1 million dong. Så kunne vidnet koncentrere sig på arbejdet. Det var Tiltalte 3, der havde fortalt til Tiltalte 1, at vidnets datter var indlagt.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun bliver kaldt for Kaldenavn 5. Den tidligere fremvise liste var en rengøringsliste. Det er korrekt, at Tiltalte 2 bliver omtalt som Kaldenavn 2. Rengøringslisten blev la-vet af Tiltalte 3. De fulgte den og gjorde rent hver tredje dag. I Vietnam sov de i senge. I hendes hjem i Vietnam har forældrene deres eget værelse, og hendes datter og lillesøster har også deres egne værelser. Hun sov selv i sin forret-ning i Vietnam. Det er ikke rigtigt, at man i Vietnam ofte sov på gulvene.

Det er korrekt, at hun boede på værelse sammen med Tiltalte 2. Tiltalte 2's so-veplads under vinduet var den bedste plads. Tiltalte 2 havde allerede pladsen, da vidnet ankom. Der var forskel på deres madrasser. Tiltalte 2 havde en mad-ras med massage og varme i. Hun lå selv som nr. 3 i rækken af madrasser. Hun havde en madras med fra Vietnam, som hun lå på. Hendes lillesøster havde sagt, at hun skulle tage en madras med. Hendes lillesøster ankom til Danmark først. Tiltalte 2 talte ofte i telefon via facetime med sin kæreste. Det foregik altid inde på værelset.

Det er korrekt, at hun både har været i forretningen i By 2 og i By 1. Det havde Tiltalte 1 besluttet. Vidnet kender ikke til forretningens boo-kingsystem. Hun ved ikke, hvem der havde indsat navne i bookingsystemet. Det var Tiltalte 1, der fortalte, hvilke kunder vidnet skulle have. Hvis en kunde kom ind fra gaden uden en booking, viste Tiltalte 2 hvilken ansat, der skulle udføre behandlingen. Tiltalte 3 fordelte også kunder, hvis Tiltalte 2 ikke var der. Engang i mellem fordelte Forurettede 3 også kunder. De ansatte var

side 67

altid optaget, når der kom en ny kunde ind. Det var Tiltalte 1 og Tiltalte 2 der bestemte. Tiden, de brugte på kunderne, varierede fra 35 minutter til 1,5 time, afhængig af hvilken behandling kunden skulle have udført. Tiltalte 1 var ofte i forretningen i By 1. Hvis der var mange kunder i By 2, var Tiltalte 1 der. Tiltalte 1 var i forretningen i By 1 hver dag, men nogle gange var hun væk midt på dagen. Vidnet holdt ikke øje med, om Tiltalte 1 var der eller ej. Hun ved ikke, hvor mange timer om dagen Tiltalte 1 var i forretningen.

Når Tiltalte 2 mødte på arbejde, startede hun med at forberede mad og kaffe. Når der kom kunder, kiggede hun på bookingssystemet. Hvis alle ansatte var optaget, tog Tiltalte 2 kunderne selv. Tiltalte 2 tog telefon, når der ikke var kunder. Tiltalte 2 gik ikke altid hjem samtidig med de øvrige ansatte. Nogle gange blev Tiltalte 2 tilbage for at lukke forretningen.Vidnet havde selv be-sluttet, at hun ikke skulle på ferie i Vietnam, da hun selv skulle betale.

Adspurgt af Advokat 3 forklarede vidnet vedrørende ren-gøringslisten, at Tiltalte 3 ikke gjorde rent. Det var et kvindetoilet. Derfor var det også kvinderne, der gjorde det rent. Tiltalte 3 plejede at vaske op eller gøre rent i køkkenet. Tiltalte 3 hjalp med det huslige. De ansatte vaskede deres tøj i forretningen. Det hjalp Tiltalte 3 også med. Det er korrekt, at det var Tiltalte 1, der ledte og styrede det meste.

Tiltalte 3 arbejdede efter instruks. Hun opfattede Tiltalte 3 som en smule højere i rang end de andre ansatte. Det var Tiltalte 1, der bestemte. Det er korrekt, at Tiltalte 2 tog imod betaling og kunder, hvis det kun var Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der var i forretningen. Tiltalte 3 lavede mange gange ris til de ansatte.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet supplerende, at hun ikke havde modtaget andre penge fra Tiltalte 1 end pengegaven til sin dat-ter.

Forurettede 5 Anklageren dokumenterede vidnets forklaring afgivet i indenretligt forhør den 17. september 2025, fil 1, side 577:

"Vidnet forklarede, at hun bliver kaldt Kaldenavn 6. Hun rejste til Dan-mark for at tjene penge og for at få et arbejde. Tiltalte 1 er ejeren. Hun kendte Tiltalte 1's lillebror, som bor i Vietnam. Han fortalte hende, at hans søster havde en negleklinik, og hvis hun var dygtig til negle, kunne hun få et arbejde. Hun har arbejdet som negle-tekniker i Vietnam.

I Vietnam tjente hun mellem 5 og 7 millioner Dong om måneden. Hun arbejdede fra kl. 8 til 16-17 om aftenen, afhængig af kunderne. Hun arbejdede sammen med sin søster i søsterens forretning. Efter at ejerens bror havde fortalt, at der var arbejde i Danmark kon-taktede hun ejeren af klinikken. Ejeren og hun talte sammen, og hun fik at vide, at hun ville få 25 millioner Dong om måneden i Danmark. Hun

side 68

ved ikke, hvor meget det er i danske kroner. Det var penge, som eje-rens søster i Vietnam ville sende til hendes konto i Vietnam. Hun fik at vide, at ejeren ville sørge for det praktiske. Hun skulle arbejde 4 måne-der gratis for at betale for det praktiske. Hun fik sendt papirer på email, som hun printede ud og underskrev. Hun mener, at papirerne var på dansk, men hun er ikke sikker. Hun forstod det ikke. Hun underskrev ikke på selve ansøgningen, men på et stykke papir, som skulle sendes sammen med ansøgningen til en vietnameser i Vietnam, som ejeren kendte.

Når hun havde arbejdet de 4 måneder ville hun få 25 millioner Dong om måneden. Hun betalte selv flytbillet med penge, som hun havde lånt af en ven i Vietnam. Hun fik at vide, at så snart hun ankom til Dan-mark, ville hun få et sted at bo. Hun havde forestillet sig, at hun ville få et værelse for sig selv. Det var ejeren, der betalte for mad.

Den 29. november 2024 tog hun fra Vietnam og landede i København den 30. november 2024. Hun blev hentet i lufthavnen af Tiltalte 3 og blev kørt direkte til forretningen, hvor hun skulle begynde arbejde med det samme. Hendes kuffert blev i bilen. Den første dag arbejdede hun frem til kl. 23. Der var mange kunder i forretningen. Hun blev hentet i luft-havnen kl. 9-10 om morgenen.

Hun blev efter arbejdet kørt til lejlighe-den, hvor hun skulle bo på et værelse sammen med en anden. De var to på værelset til at begynde med. Det var en, som ankom samtidig med hende. Hun kan ikke huske adressen. Hun har kun boet et sted i Dan-mark. Hun boede sammen med Forurettede 4, som også kaldes Kaldenavn 7. Senere kom der yderligere to til lejligheden.

Forevist sagens bilag 13, fotomappe, side 13, o forklarer hun, at hun boede på madrassen med den hvide pude mod væggen. Første seng var søsterens, anden seng var hendes, tredje seng var Forurettede 7's og i sidste seng mod vinduet lå Tiltalte 2.

Det er korrekt, at hun blev tilmeldt en adresse i Danmark, hvor hun ik-ke boede. Tiltalte 3 kørte hende. De kørte over en lang bro, og hun mener, at det var kommunen, de besøgte, hvor de udfyldte papirer. Hun for-stod ikke, hvad der foregik. Det var Tiltalte 3, der talte. Hun ved ikke, om det var i Odense. De kørte sent om aftenen, overnattede hos Tiltalte 3's sø-ster og kørte videre om morgenen.

Hun blev meldt til hos kommunen og fik sygesikringskort. Nogle dage senere lavede de selv et MitID. Tiltalte 3 ringede til banken. Der var ansigtsgodkendelse på hendes telefon. Hun har ikke selv brugt sin bankkonto. Det var ejeren, der åbnede kon-toen. Hun skulle blot ansigtsgodkende. Hun fik ikke noget hævekort til sin konto. Hun har aldrig set på sin konto.

Foreholdt, at der bliver indbetalt penge over tre omgange den 21. april 2025, forklarede hun, at hun ikke vidste, at der var sat penge ind på

side 69

kontoen. Hun kender ikke til, at der den 4. april 2025 er der udbetalt penge til Santander Consumer Bank, ligesom hun ikke kender noget til udbetaling til ejendomsselskabet Virksomhed A/S. Foreholdt, at der er betalt husleje til Virksomhed A/S, forklarede hun, at hun ikke kender noget til det.

Hun kender ikke til betaling af et lån til Person 12 i Lunarbank, at der den 15. april 2025 er betalt penge til Topdanmark Forsikring, eller at der den 22. april 2025 er udbetalt 19.000 kr. til Person 13. Hun ved ikke hvem Person 12 eller Person 13 er. Ejeren sagde, at hun ikke måtte gå i banken. Hun har ikke brugt sin netbank. Hun har ikke haft adgang.

Foreholdt, at der den 3. maj 2025 er indbetalt løn og efterfølgende ud-betalt 3.000 kr. til Person 14, forklarede hun, at hun kender Person 14, som er Tiltalte 3's lillesøster, men det er ikke noget, hun har betalt. Hun kender heller ikke til, at der den 8. maj 2025 igen er udbetalt penge til Santan-der Consumer. Forurettede 3 er en, hun har arbejde sammen, men hun ken-der ikke noget til en udbetaling til hende. Tiltalte 2 er ejerens søster. Det er ikke hende, der har overført penge til Tiltalte 2. Betaling af el-regnin-gen for Adresse 4 kender hun heller ikke noget til.

Hun mødte som regel kl. 7.30. Hun stod op kl. 6.00, da der var kø til badeværelset. Nogle gange kunne de nå at spise morgenmad på arbej-det, men hvis der var kunder fra starten, nåede de ikke at spise mor-genmad. Der var to badeværelser i huset. Hun skulle bruge badeværel-set i stuen. Badeværelset på første sal brugte ejeren, hendes datter og søster. De andre skulle bruge badeværelset i stuen.

De første kunder kom kl. 7.30. Det var sjældent, at der var tid til at spise. De havde ikke spisepause. Det løb ud og hentede mad, spiste på et par minutter og fortsatte arbejdet. Hvis der ikke var tilbud i forret-ningen, arbejdede de til ca. kl. 20.00. Hvis der var tilbud og mange kunder, kunne de arbejde til kl. 23.00. Hun har kun arbejdet i salonen i By 1. Det var ejeren, der bestemte, hvem der tog hvilke kunder.

Hvis ikke ejeren var der, var det Tiltalte 3, der bestemte og fordelte kun-derne mellem dem. Efter Tiltalte 3 stoppede i slutningen af maj 2025, var det ejerens søster, Tiltalte 2, der bestemte. Tiltalte 2 mødte en gang i mel-lem senere, men det skete også, at hun mødte sammen med de andre. Tiltalte 2 var i Vietnam på et tidspunkt. De havde lange dage og ingen fridage i løbet af ugen.

Hun har ikke haft en eneste fridag i den periode, hun har været i Danmark.

I den periode, hvor Tiltalte 3 var der, var det ham, der bestemte og fordel-te kunder, hvis ikke ejeren selv var der. Hun ved ikke, om Tiltalte 3 havde adgang til bankkontoen. Det var ejeren, som holdt telefonen op for hendes ansigt for at få adgang til banken.

side 70

Hun havde ikke forestillet sig, at man arbejdede så mange timer i Dan-mark. Hun fortrød at være kommet til Danmark, men hendes familie havde brug for hjælp, så derfor tog hun hertil. Hun har ikke talt med de andre, eller ejeren om forholdene.

Hun havde af ejeren fået at vide, hvad hun skulle sige, hvis der kom kontrol fra myndighederne. De havde fået at vide, at de skulle sige, de arbejdede 37 timer om ugen, at de fik ferie og fri på helligdage og en eller to dage om ugen. De turde ikke sige så meget.

Ejeren var sød nok og havde fortalt, at det kostede mange penge at få hende hertil, så de skulle arbejde meget for at tjene penge til at betale blandt andet skat. Hun havde fået at vide, at hun ikke måtte tale med andre vietnamesere. Ejeren sagde, at hvis de fortalte andre vietnamesre om, hvad der skete i forretningen, ville hun ophæve kontrakten og sen-de hende tilbage til Vietnam.

Efter arbejde var hun meget træt, og ofte gik hun bare i bad og i seng. En gang i mellem lavede de lidt mad, men de var meget trætte, og der var ikke tid til noget andet. Hun gik som regel i seng ved midnat / halv et. Hvis hun skulle møde 7.30 stod hun op kl. 6, og hvis hun mødte kl. 8 stod hun op kl. 6.30.

Forespurgt af advokat Rask forklarede hun, hun alene fik et tilbud om arbejde i Danmark. Det var ikke mulighed for at forhandle. Hun fik at vide, at hun ville få 25 millioner Dong om måneden. De havde fra star-ten aftalt, at der ikke var fridage og ferie. Der var altid mange kunder i forretningen, da der indimellem var nedsat pris og tilbud. De var 5-6 ansatte i forretningen og Tiltalte 3 og ejeren. En gang i mellem stod der kunder i kø - helt op til 12 stykker. Der kom kunder ind fra gaden. Der var riskoger i forretningen og tidligt om morgenen, når de ankom, star-tede de med at lave ris.

Det er korrekt, at de, når de havde mange kunder, en gang i mellem fik 100 kr. i hånden. De fik at vide, at de kunne bruge pengene til ekstra mad. De arbejdede også i juledagene, herunder den 24. og 25. decem-ber 2024. Det kan være, at andre har haft fri i juledagene, men hun var nyankommet og skulle arbejde. Hvis ejeren så, at der ikke var mange kunder, var det muligt, at de fik at vide, at de kunne møde en time se-nere. Det var både kunder i bookingsystem, fra telefonbestillinger og kunder fra gaden. De har ikke talt med ejeren om et andet sted at bo.

De havde lidt penge fra drikkepengene, som de kunne bruge til at købe tøj. Ejeren har en enkelt gang taget hende med til en genbrugsbutik for at købe tøj. De penge kunderne lagde i drikkepenge, kunne hun selv beholde. De havde et glas på bordet til drikkepenge. I løbet af en uges tid kunne hun få ca. 50-80 kr. i drikkepenge.

side 71

Forespurgt af advokat Aarup forklarede hun, at den dag hun ankom, var Tiltalte 2, Forurettede 8, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 på arbejde sammen med en anden nyankommet. Tiltalte 2, storesøsteren, lavede forarbejde, men arbejdede ikke som negletekniker. I lejligheden var der et andet værelser, hvor der boede tre piger. De var fire i hendes værelse, og i det andet værelse boede tre andre ansatte. Ejeren og ejerens datter sov ovenpå. Tiltalte 3 boede der også, indtil han flyttede.

Ejeren havde hendes hævekort. Når der skulle ske et eller andet på hendes konto fik hun at vide, at de skulle bruge hendes ansigtsgodken-delse. Inden Tiltalte 3 holdt op, var det Tiltalte 3 og ejeren, der brugte konto-en. Hun ved ikke, om det var det samme for de andre ansatte. De an-satte talte ikke sammen indbyrdes om forholdene. De var trætte og gik i seng, når de kom hjem, og de havde ikke noget at snakke om.

Tiltalte 2 fordelte kunder mellem de ansatte og tog i mod penge. Det var kun Tiltalte 2, der måtte tage mod penge fra kunderne, også selv om Tiltalte 3 var der. Tiltalte 2 lavede kasseopgørelse om aftenen, også selv om ejeren var der. hun har, siden hun ankom, kun set Tiltalte 2 lave regn-skab. Tiltalte 2 var ikke negletekniker.

Hun bor i dag sammen med de øvrige vidner i sagen. De ved godt, at de alle skal i retten. De har ikke talt om, hvad de skal tale om om, eller hvad de skal sige. De har alene talt om, hvornår de skulle i retten.

Hun bryder sig ikke om, at Tiltalte 2 skal være til stede, når hun skal af-give forklaring. Hun er ikke fysisk bange for Tiltalte 2. Det er psykisk svært for hende, hvis Tiltalte 2 skal være til stede. Hun bryder sig ikke om at skulle se hende. Hun har ingen holdning til, at Tiltalte 2 overhører forklaringen, bare hun ikke skal se hende.

Forespurgt af anklageren forklarede hun supplerende, at hun har været syg i løbet af den periode, hun har arbejdet i Virksomhed ApS. Hun havde ikke mulighed for at komme til lægen. En dag havde hun høj feber. Hun fik smertestillende/panodil og gik på arbejde. De andre ansatte havde også været syge, og de tog bare panodil.

Hun forsørger sine forældre i Vietnam. Hendes far havde et firma, der er gået konkurs, så det er svært for hendes forældre. Forældrene har gæld i Vietnam, og det er hende, der hjælper dem. Det havde betydning for, at hun blev i Danmark, da hun var nødt til at tjene penge.

Forespurgt af advokat Rask forklarede hun, at da hun var syg, fortalte hun ejeren, at hun havde feber. Ejeren gav hende en panodil, og hun fik at vide, at hun skulle hvile sig lidt og derefter tage på arbejde. Det var en morgen, at hun var blevet syg, og hun fik lov til at møde senere, kl.

side 72

10.30."

Anklageren dokumenterede vidnets supplerende forklaring afgivet den 24. november 2025, fil 1, side 596:

"Forurettede 5 vedstod sin forklaring af 17. september 2025 og forklarede supplerende, at hun via facebook er blevet kontaktet af af Tiltalte 1's familie. I starten af oktober måned 2025 blev hun kontaktet af sigtedes lillebror, der bad hende om at hjælpe. Hun besva-rede ikke henvendelsen. Han har også tilbudt hende arbejde i klinikken, som han nu driver videre. Tiltalte 1's søster sendte hende en venneanmodning, men den har hun ikke besvaret.

Hun har fået et arbejde i Danmark, hvor hun har gode vilkår, og hun ønsker derfor at blive i Danmark.

Forespurgt af advokat Jan Aarup forklarede hun, at hun ikke bryder sig om at se Tiltalte 2. Hun kan ikke nærmere redegøre for, hvorfor hun ikke ønsker at se hende.

Tiltalte 2 arbejdede også i klinikken, idet hun gjorde kun-dernes negle klar, inden de skulle have lavet selve behandlingen. Tiltalte 2 modtog betaling fra kunderne, men vidnet måtte ikke be-tjene kasseapparet og tage imod betaling. Hun er ikke bekendt med, hvordan kunderne bestilte tid. Det var i første omgang Tiltalte 1, der fordelte kunderne til behandlerne, men hvis hun ikke var i kli-nikken, da var det Tiltalte 3 og ellers Tiltalte 2, der havde den opgave.

I lejligheden delte hun bl.a. værelse med Tiltalte 2. Tiltalte 2 måtte gå i bad ovenpå, men der måtte vidnet ikke komme.

Før hun forlod Vietnam, var hun til samtale på den danske ambassade. Tiltalte 1 havde forinden samtalen skrevet til hende, hvad hun skulle fortælle. Herunder skulle hun give nogle urigtige oplysninger om den løn, hun skulle modtage.

Hun ved, hvad en Hui er, men hun deltog ikke.

Forespurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede hun, at hun har været hos Tiltalte 3's søster, hvor hun en aften over halvanden time så søsteren lave øjenvipper. Det skete i forbindelse med, at hun fik la-vede sundhedskort. Hun blev kørt af Tiltalte 3, der havde ar-rangeret det. De overnattede også.

Tiltalte 1 bad hendes forældre om at åbne en konto i Vietnam, hvorpå de skulle modtage nogle penge. Hun ved ikke, om det var en

side 73

del af hendes løn, de skulle modtage. Kontoen nåede ikke at blive taget i brug.

Tiltalte 1 sagde, at de ville få lidt ekstra penge, hvis de arbej-dede i påsken. Det gjorde de også, men hun kan ikke huske, hvor man-ge.

Efter at anklageren og forsvarererne havde stillet spørgsmål til vidnet, havde forsvarer advokat Jan Aarup og Tiltalte 2 lejlighed til i enerum at drøfte, om der var yderligere spørgsmål til vidnet."

Forurettede 5 har vedstået forklaringerne og forklarede yderligere, at det er korrekt, at de ansatte ikke måtte gå ovenpå i lejligheden på Adresse 4. Hun måtte selv vælge, hvor hun ville ligge i det bestemte værelse. Hun kunne godt tale med dem, der lå ved vinduet, om at bytte plads, hvis hun ville ligge der. Hun ville ligge ved siden af sin søster. Det gjaldt kun i det bestemte væ-relse.

Hun måtte ikke bruge badeværelset på øverste etage. Ikke engang selv-om de stod i kø ved badeværelset nedenunder. Hun ved ikke, hvem der hav-de nøgle til lejligheden. Hun havde ikke en nøgle. Hvis hun var den sidste der gik, fik hun lov til at låse lejligheden, hvorefter nøglen skulle afleveres til Tiltalte 1. Det var sjældent, at hun gik som den sidste.

Den dag, hvor hun var syg, og de dage, hvor hun gik kl. 08-08.30, var det hende, der havde nøglen. Tiltalte 1 havde hverken tilbudt hende seng eller madrasser. De sov på mad-rasser på gulvet. Hun har hverken set eller hørt om et hævekort. Hun er der-for heller ikke blevet tilbudt oplæring i at bruge hævekort.

Der blev indkøbt tøj i genbrugsbutikken, der lå ved siden af forretningen. Hun fik en sweater og jakke, da det var vinter. Hun ved ikke, hvad tøjet ko-stede. Der blev ikke talt om et budget til tøj. Der var ikke blevet købt gaver til deres familier i Vietnam. Det er korrekt, at de fik mellem 50 og 100 kr., når de havde arbejdet længe. Pengene sendte de hjem til deres familier i Viet-nam.

Hun husker ikke, at det var mere end 100 kr. Tiltalte 1 havde ikke be-talt for kurser til hende i hverken Danmark eller Vietnam. Da de skulle til Odense og lave sygesikring, fik de vist, hvordan man lavede øjenvipper. Det gjorde de, så vidnet kunne se, hvordan man arbejder i Danmark.

Det er korrekt, at hun kender Tiltalte 1's lillebror i Vietnam. Hun arbejdede for lillebroderen længe før, hun kom til Danmark. De fik ikke mulighed for at holde fri dagen efter en lang arbejdsdag. De holdt højest 15-20 minutters pauser, når der ikke var mange kunder. Det var sjældent, at der ikke var mange kunder. Hun har været med på personaletur 1-2 gange. Personaleture-ne var ikke på lukkedage.

Det foregik efter 18-19 tiden, når der ikke var flere kunder. De tog ud og spiste. Det er ikke korrekt, at man fik en gratis rejse hjem til Vietnam, når man havde været ansat i et år. Aftalen hos ambassaden var 5 ugers ferie. Hun har ikke haft ferie, ikke engang én fridag. Hun har ikke lagt mærke til, hvem der havde hvilke arbejdsopgaver, herunder heller ikke hvilke opgaver Forurettede 3 havde.

Hun arbejdede sammen med

side 74

Forurettede 3. Forurettede 3 sagde nogle gange, at vidnet skulle gå på lage-ret, men hun fordelte ikke kunder til vidnet. Forurettede 3 var ligesom vidnet. De arbejdede i By 1 sammen. Vidnet har ikke været i forretnin-gen i By 2. Det er korrekt, at Tiltalte 2 holdt øje med de ansatte, når Tiltalte 1 ikke var der. Forurettede 3 har aldrig sagt, at hun bestemte over vid-net eller de øvrige ansatte. Tiltalte 2 bestemte, hvilke kunder vidnet skulle ha-ve, når Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ikke var der.

Det er korrekt, at der var en gruppechat. Beskederne i gruppen handlede om, hvem der skulle starte på arbejde, og hvem der skulle gøre hvad. De ansatte svarede bare 'ja', hvis de fik en besked om, at de skulle på arbejde. Tiltalte 2 svarede ikke ja, men sendte derimod en smiley med hjerte tilbage i gruppen.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet, at hun ikke havde udgifter ved at bo eller arbejde her. Det var Tiltalte 1, der stod for udgifter-ne. Hun fik 25 millioner dong om måneden. Resten stod Tiltalte 1 for. Det er korrekt, at de fik 50 kr. pr. kunde i både påske og ferie. Pengene fik hun og kunne selv bruge. Hun sendte pengene hjem til Vietnam. Tiltalte 1 havde ikke sendt yderligere penge til hende eller familien i Vietnam.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at hun kun var i forretnin-gen i By 1. Tiltalte 1 var i forretningen i By 1 hver dag. Midt på dagen kørte hun til en anden forretning. Tiltalte 1 var væk flere gange i lø-bet af dagen. Det er korrekt, at Tiltalte 2 bliver kaldt 'Kaldenavn 2'. Tiltalte 2 åbne-de nogle gange forretningen og gjorde klar, så de kunne udføre behandlinger for kunderne. Tiltalte 2 lavede primært regnskab. Tiltalte 2 lavede meget pedi-cure og fordelte kunderne til de øvrige ansatte.

Vidnet kender ikke til bookingsystemet. De fik ikke lov til at se noget i kas-sen. Det er korrekt, at der kom kunder fra gaden. Det var Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, der fordelte kunderne i nævnte rækkefølge. Der var altid én af de tre til stede.

Adspurgt af Advokat 3 forklarede vidnet, at det var Tiltalte 1, Tiltalte 3 eller Tiltalte 2, der tog imod betaling fra kunderne.

Foreholdt forklaring afgivet den 17. september 2025, fil 1, side 580, 5. afsnit forklarede vidnet, at det er korrekt. Hvis Tiltalte 2 ikke var der, tog Tiltalte 3 imod pengene. Det var Tiltalte 1 der bestemte.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet supplerende, at hun ikke husker, at Forurettede 3 tog imod penge. Hun har ikke set det, men det kan være det skete engang imellem.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det var blevet lovet, at de fik 50 kr. pr. kunde i påskedagene. Efter sådan en dag fik de pengene, når de havde regnet ud, hvor mange kunder der havde været. Tiltalte 1 gav pengene til

side 75

dem, hvorefter pengene blev sendt til Vietnam. Hun forklarede nu, at hun ik-ke fik pengene i hånden, men at de blev sendt direkte til Vietnam. Det var Tiltalte 1, der regnede ud, hvor mange penge vidnet skulle have. Tiltalte 1 spurgte, om pengene skulle til Vietnam, hvilket vidnet sagde ja til. Hun fik ikke pengene i hånden.

Forurettede 7 Anklageren dokumenterede vidnets forklaring afgivet i indenretligt forhør den 19. september 2025, fil 1, side 590 og frem:

"Vidnet forklarede, at hun bliver kaldt Kaldenavn 8. Vidnet arbejdede i Viet-nam som negletekniker. Hun havde sin egen forretning og tjente mel-lem 10 og 20 millioner Dong om måneden. Vidnet havde mange udgif-ter i Vietnam og havde brug for at tjene mange penge. Vidnet forsørger sine to børn og sin mor i Vietnam. Vidnet havde hørt, at hun kunne tje-ne flere penge i Danmark.

Det havde hun hørt fra ejeren af klinikken i Danmark. Vidnet og Tiltalte 2 kendte hinanden. Tiltalte 2 fortalte, at eje-ren gerne ville have flere medarbejdere i sin klinik. Ejeren havde fortalt vidnet, at hun ville få en løn på 20 millioner Dong om måneden i Dan-mark. Det havde vidnet også tjent nogle måneder i Vietnam, men det var ikke sikkert, at hun kunne blive ved med det, for økonomien i Viet-nam var ikke god.

I Vietnam kunne hun tilrettelægge sin arbejdsdag selv, og det skete, at der var dage, hun ikke arbejdede, eller først arbej-dede om eftermiddagen.

Vidnet fik tilsendt en kontrakt, mens hun var i Vietnam. Vidnet kunne ikke læse kontrakten, for den var på dansk. Vidnet havde fået at vide, at lønnen i Danmark var 32.000 kr. om måneden før skat. Ejeren havde ikke sagt, at det var det beløb, hun også ville få.

Vidnet fik at vide, at der var to muligheder. Den ene var, at hun fik en løn svarende til 20 millioner Dong, og så ville ejeren sørge for det hele. Den anden var, at vidnet selv skulle sørge for at få en arbejdstilladelse og alle andre papirer. Ejeren nåede ikke at fortælle, hvor meget vidnet så ville tjene, for vidnet var bekymret over selv at skulle stå med det hele, så hun sagde bare ja til den første mulighed.

Det var først, da vidnet havde fået arbejdstilladelsen og de øvrige papi-rer, at vidnet fik at vide, at hun skulle låne penge af ejeren til flybillet-ten. Ejeren sagde, at hun ville sørge for en bolig og mad til vidnet. Eje-ren sagde ikke noget om, hvordan vidnet skulle indkvarteres, men vid-net regnede med, at hun skulle bo et godt sted og have sit eget værelse.

Da vidnet ankom til Danmark, blev hun hentet i lufthavnen af Tiltalte 3. Vidnet var ikke på det tidspunkt klar over, at Tiltalte 3 var kæreste med ejeren. Vidnet blev kørt direkte til klinikken. Vidnet husker ikke, hvad klokken var, men det var om formiddagen. Vidnet blev sat til at arbejde

side 76

med det samme. Hun kan ikke huske, hvornår hun fik fri, men det var meget mørkt.

Foreholdt, at vidnet er blevet tilmeldt folkeregisteret i Kerteminde kommune, forklarede vidnet, at hun ca. 10-14 dage efter ankomsten til Danmark blev kørt til et sted, hvor hun fik sit sundhedskort. Vidnet ved ikke om, det var i Kerteminde, men de kørte over en lang bro for at komme dertil. Efter et par uger fik vidnet sit sundhedskort af ejeren.

Der blev også oprettet en bankkonto til vidnet. Det var noget, Tiltalte 3 gjorde samme dag, som de fik lavet vidnets sundhedskort. Vidnet fik ikke et hævekort til bankkontoen. Ejeren oprettede en kode til kontoen og hjalp vidnet med at åbne netbanken og se hvad der stod. Vidnet fik at vide, at hun ikke måtte hæve fra kontoen. Vidnet har hørt om MitID, men hun ved ikke, hvad det er.

Foreholdt, at der fra vidnets bankkonto er overført beløb til og fra kon-toen, forklarede vidnet, at det ikke er hende, der har gjort det. Hun ved slet ikke, hvordan man gør.

Foreholdt, at der fra vidnets konto er overført 5.000 kr. til en Person 15 og 5.000 kr. til en Person 16 forklarede vidnet, at hun ikke ved hvem personerne er. Det er ikke vidnet, der har overført 5.500 kr. til Tiltalte 3.

Foreholdt videre, at der til en Vidne 6 er overført 6.000 kr. forklarede vidnet, at hun ikke kender personen. Det er ikke vidnet, der har overført 19.800 kr. til Tiltalte 2. Vidnet ken-der ikke en Vidne 8, som skulle have fået overført 15.000 kr.

Vidnet forklarede, at hun en gang imellem arbejdede i klinikken i By 2, men det var normalt i By 1, hun arbejdede. Den første kunde kom normalt kl. 8.00, og så skulle vidnet være klar. . Der kom kunder kl. 8.00, så der skulle vidnet være klar, så hun gik hjemmefra tidligere. Nogle gange var der så mange kunder, at de ikke fik frokost, men el-lers løb de ud i baglokalet og spiste. Det skete, at de ikke fik noget at spise før kl. 17.00. Arbejdsdagene sluttede normalt mellem kl. 21.00 og kl. 22.00. Nogle gange var de først færdige kl. 23.00.

Vidnet stod op kl. 6.00, da der var kø til badeværelset om morgenen. Vidnet delte værelse med to andre.

Forevist fotomappe, sagens bilag 13, foto 17, forklarede vidnet, at det var det værelse, hun boede på. Den hvide madras var hendes.

Vidnet ankom til Danmark den 16. december 2024. Vidnet boede i starten i det andet værelse sammen med 3 andre. Vidnet flyttede til det

side 77

andet værelse, da Forurettede 2 og Forurettede 1 flyttede. Vidnet kan ikke huske, hvornår det var. Værelset var mindre end det andet, men til gen-gæld var de kun 3 på værelset, så hun havde stort set samme plads som i det første værelse.

...

Vidnet forklarede, at der var to badeværelser i huset. Vidnet måtte kun bruge badeværelset i stueetagen. Badeværelset på 1. sal blev benyttet af ejeren og ejerens datter og nogle gange Tiltalte 2. Vidnet var den før-ste til at bruge badeværelset i stueetagen, og der var dage, hvor hun stod op allerede kl. 5.00 eller kl. 5.15.

I forretningen var det ejeren eller Tiltalte 2, der bestemte, hvem der skulle tage hvilke kunder. Både ejeren og Tiltalte 2 tog imod penge fra kunderne. De ansatte tog ikke mod penge fra kunder. Vidnets løn blev overført til hendes familie i Vietnam. Vidnet brugte ikke penge i Dan-mark, for hun fik jo mad af ejeren. En gang imellem fik de drikkepenge af kunderne.

De havde et glas stående på deres bord, som kunderne kunne lægge drikkepenge i. Nogle gange blev der slet ikke lagt penge i glasset. Hvis de havde særlig travlt, gav ejeren dem nogle penge. Det skete meget, meget sjældent. Pengene kunne de bruge til det, de havde lyst til. Det var ikke altid, at de fik 100 kr., når de havde arbejdet til kl. 23.00.

Ejeren havde sagt, at hvis der kom kontrol fra myndighederne i forret-ningen, skulle vidnet fortælle nøjagtig det, som stod i kontrakten; at hun fik 32.000 kr. i løn, og at arbejdstiden var 37 timer om ugen. De arbejdede meget mere end 37 timer om ugen.

Der var ikke nogen, der turde spørge ejeren, hvorfor de arbejdede så meget mere, end der stod i kontrakten. De var bange for at blive sendt retur til Vietnam, hvis de spurgte. Ejeren havde sagt til vidnet, at hvis vidnet sagde noget forkert til politiet, ville hun blive sendt tilbage til Vietnam. Vidnet oplevede det som meget ubehageligt at blive truet med at blive sendt hjem til Vietnam. Vidnet havde fået en stor gæld for at kunne komme til Danmark, og hun var nødt til at blive for at kunne betale pengene tilbage.

Vidnet var blevet instrueret i ikke at have kontakt med andre vietname-sere i Danmark. Ejeren sagde, at vietnamesere i Danmark ikke var gode mennesker, og desuden havde de ikke tid til at mødes med andre. De arbejdede hele tiden.

Når de kom hjem, ventede de på at komme til på badeværelset, og de kom først i seng mellem kl. 00.00 og kl. 00.30. De var meget trætte, når de gik på arbejde. Vidnet har været syg med hovedpine, mens hun

side 78

har arbejdet i Danmark. Hun tror, at det var fordi de arbejdede for me-get, og ikke sov ret meget. Vidnet fik ikke mulighed for at komme til læge eller blive hjemme, hvis hun var syg. De skulle bare tage noget medicin i klinikken, hvor de havde en pakke med piller liggende.

Vidnet havde ikke selv en nøgle til huset. Det skete nogle få gange, at vidnet fik lov til at låne en nøgle. De måtte ikke have deres egen nøgle. Hvis vidnet kom tidligt hjem, måtte hun stå udenfor og ventede på de andre.

Når der var mange kunder, var det normalt, at ejeren eller Tiltalte 2 skyndede på dem. Det var ejeren og Tiltalte 2, der tog imod penge fra kunderne.

De talte ikke indbyrdes om arbejdsforholdene, for de var bange for, at der blev sladret til ejeren.

Forespurgt af Advokatfuldmægtig forklarede vidnet, at hun underskrev kontrakten uden at kunne læse indholdet, fordi hun stolede på ejeren. Hun tænkte ikke på at søge rådgivning. Vidnet bor på ca. 100 m2 i Vietnam. Vidnet har gæld i Vietnam, da hun har lånt af venner og bekendte, når ikke hun havde penge nok til familien. Vidnet skylder over 50 millioner Dong.

Forespurgt af Advokat 1 forklarede vidnet, at hun boede på værelset med Forurettede 3 og Forurettede 4. Tiltalte 2 boede på det andet værelse sammen med 3 andre piger. Tiltalte 2 var den, der mødte sidst i klinik-ken. Vidnet mødte kl. 8.00, de andre kom kl. 8.30, og Tiltalte 2 kom ved kl. 9.00-tiden. De gik til og fra forretningen selv. Tiltalte 2 gik nogle gange hjem før de andre, og så var de alene og skulle selv låse af.

Forespurgt af sin bistandsadvokat forklarede vidnet, at hun rejste til Danmark sammen med Forurettede 6.

Forespurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at de fik ho-vedpine af de væsker, de arbejdede med. "

Forurettede 7 har vedstået forklaringen og forklarede yderligere, at hun ikke måtte bestemme, hvor hun skulle sove. Hun bestemte dog selv, hvilket værelse hun ville sove i. Hun kom til Danmark i december 2024. Tiltalte 2 bo-ede allerede i lejlighedenpå det tidspunkt. Vidnet og de øvrige ansatte brugte badeværelset nedenunder. Det var sjældent, at de brugte badeværelset på øverste etage.

Det var en automatisk forståelse, at badeværelset ovenpå var til ejeren, hvor badeværelset nedenunder var til de ansatte. Det er korrekt, at hun ikke havde nøgle til lejliheden. Hun måtte derfor af og til vente på at bli-ve lukket ind. Det var kun Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der havde nøgler. Tiltalte 1 havde ikke tilbudt vidnet, at hun kunne beholde sit eget hævekort. Hvis

side 79

hun skulle bruge nyt tøj, var det for hendes egne penge. Hun havde fået tøj fra genbrugsbutikken af Tiltalte 1. Det var ikke vidnets indtryk, at Tiltalte 1 brugte 2.500 kr. på tøj til de ansatte hver måned. Hvis de ansatte fortalte Tiltalte 1, hvilket tøj de kunne lide, købte Tiltalte 1 tøjet til dem. De fik ikke tøj hver måned. Det var kun engang imellem. Tiltalte 1 har ikke købt gaver til hverken hendes eller de øvrige ansattes familier i Vietnam. Men det havde hun heller ikke bedt om.

De fik somme tider 100 kr. af Tiltalte 1, hvis de havde lange arbejdsdage. Hvis de ville have andet end den mad, der blev indkøbt, kunne de bruge overarbejdsbetalingen hertil. De havdei forretningen kød og og fisk på dåse og ris. Hun har ikke fået betalt nogen kurser af Tiltalte 1 hverken i Vietnam eller i Danmark. Hun havde kompetence til at lave negle, da hun ankom til Danmark.

Hun havde selv betalt for kurser i Vietnam og havde erfaring fra sin egen forretning. Hun har dog lånt penge til kurser af Tiltalte 1. Hun be-talte gælden tilbage, da hun var i Danmark. Hun har ikke arbejdet for Tiltalte 1's lillebror i Vietnam. Det er ikke korrekt, at de kunne holde fri dagen ef-ter en lang arbejdsdag. Det holdt højst 10 minutters pause til at spise frokost. Det kom an på kunderne.

Der var mange kunder hver dag.

Hun var med til personaleture. Der havde kun været få personaleture. Hun husker ikke, hvor mange. Nogle gange var det 2 gange om måneden, men der kunne også gå lang tid imellem. Det var ikke jævnligt. De havde ikke mu-lighed for at rejse på ferie. Det var blevet sagt, at de måtte have 5 ugers ferie. Det stod i kontrakten. Hun ved ikke, om hun kunne holde feriedage. Hun har ikke talt med Tiltalte 1 om det. Hun havde ingen fridage. Hvis man ingen penge havde, kunne man ikke rejse på ferie til Vietnam. Alt hvad hun tjente blev sendt hjem til familien i Vietnam.

Hun har arbejdet sammen med Forurettede 3. Hun ved ikke, om Forurettede 3 havde samme arbejdsopgaver som Tiltalte 2. Forurettede 3 var ikke en god negletekniker. Det var Tiltalte 2 heller ikke. Tiltalte 2 viste kunden, hvil-ket bord kunden skulle gå til. Hvis Tiltalte 2 ikke var der, fordelte Forurettede 3 ikke kunderne, men spurgte, hvem der tog de næste kunder. Det samme gjorde Tiltalte 3. Det var sjældent, at vidnet læste i gruppechatten. Hun hjælp fra de øvrige ansatte med, hvornår hun skulle møde, for hun var ikke god til at betjene telefonen.

Advokat Jens Lang Rask bemærkede i relation til anklagerens spørgsmål om, at beløbet på 2.500 kr., var til tøj, at hans klient efter hans opfattelse havde forklaret, at beløbet tillige omfattede mange andre udgifter.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet, at hun ikke selv af-holdt udgifter i Danmark. Vidnet bekræftede, at hun havde været på et 10-dages kursus i Vietnam. Tiltalte 1 havde ikke betalt for kurset, men deri-mod lånt vidnet penge til kurset. Hun ved ikke, om de øvrige ansatte har væ-ret på kursus, men hun har hørt noget omtalt. Det var aftalt, at hun fik 20

side 80

millioner dong. Det var, hvad hun fik. Tiltalte 1 har én gang givet vidnet 5 millioner dong ekstra, men de skulle betales tilbage. Tiltalte 1 havde sagt, at hun ville købe en mobiltelefon til vidnet, men det gjorde hun ikke. Hun har ikke modtaget penge i stedet for mobiltelefonen. Hun har ikke fået sendt 10 millioner dong til Vietnam i stedet for at få en mobiltelefon.

Det er korrekt, at der blev holdt fødselsdag for hende, og hun fik 500 kr. kontant i fødsels-dagsgave af Tiltalte 1. Hun fik også ekstra penge ved at arbejde ved påske og jul. Hun fik 50 kr. pr. kunde. Der har ikke været andre perioder, hvor hun fik ekstra penge. Der var få gange, hvor hun havde mange kunder og arbej-dede til sent, hvor hun fik 50-100 kr. ekstra.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at når der var mange i kø til badeværelset nedenunder, fik hun nogle få gange lov til at gå i bad på ba-deværelset ovenpå. Engang imellem havde Forurettede 3 en nøgle. Hvis Forurettede 3 gik tidligt hjem, fik hun nøglen af Tiltalte 2. Hun mener, at der kun var 2 nøgler, men hun er ikke sikker.

Det er korrekt, at den, der gik sidst, låste, og den, der kom først hjem, låste op. Det skete meget få gange, at Tiltalte 2 gik tidligere hjemmfra end de andre ansatte. Hun ved ikke, hvem der forlod forretningen sidst, da hun selv gik før de andre ansatte. Tiltalte 2 gik fra forretningen før de andre, men hun gik ikke direkte hjem. Tiltalte 2 gik vist til gymnastik.

Det er korrekt, at Tiltalte 2 derfor ikke var hjemme. Der var kun 2 personer, der modtog penge. Hun har ikke set Forurettede 3 mod-tage penge, men hun havde set Tiltalte 3 modtage penge. Tiltalte 1 var i forret-ningen hver dag. Hun har ikke lagt mærke til, hvor meget Tiltalte 1 var væk, for hun arbejdede hele tiden. Når en kunde kom ind i salonen, hen-vendte Tiltalte 1 sig til kunden.

Forevist billede af salonen, fil 1, side 158 ff. forklarede vidnet, at der kun var et kasseapparat. Det stod først i højre side. Det hvide bord med to hvide sto-le var et arbejdsbord.

Forevist fil 1, side 169 forklarede vidnet, at man på det foto kan se det sted, kunderne henvendte sig. Det er korrekt, at det ofte var Tiltalte 1, der stod der. Bordene i forretingen havde numre. Der blev derfor peget mod det bord, som kunden skulle gå til. Når kundens behandling var færdig, kunne kunden putte penge i et drikkepenge glas, som de ansatte havde stående ved deres borde. Derefter gik kunden videre til kassen. Tiltalte 3 tog også imod penge.

Vidnet forklarede videre, at det første Tiltalte 2 gjorde, var at lave kaffe. Tiltalte 2 lavede pedicure. Det var sjældent, at Tiltalte 2 gjorde rent, men hun gjor-de det engang imellem, ligesom hun af og til satte varer på hylderne. Derud-over stod Tiltalte 2 i kassen.

Adspurgt af Advokat 3 forklarede vidnet, at det normalt var Tiltalte 1, der stod i kassen. Tiltalte 3 stod i kassen, når Tiltalte 1 ikke var der. Det var Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 - i den rækkefølge - der stod i kas-sen.

side 81

Adspurgt af anklageren gentog vidnet, at hun ikke fik en mobiltelefon. Hun havde sin egen mobiltelefon med fra Vietnam. Nogle gange kunne hun godt læse beskeder fra Facebook, men det var sjældent, at hun var på Facebook.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at hun ikke husker den præcise dato, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ikke længere var kærester. Tiltalte 3 ar-bejdede ikke længere i forretningen men kom forbi indimellem. Da Tiltalte 3 sta-dig var i forretningen, styrede Tiltalte 2 også kassen i forretningen.

Pk. Vidne 2 har forklaret, at han er politikommissær i Udlæn-dingskontrolsektionen, hvor de foretager kontrol mod social dumping sam-men med Arbejdstilsynet. Han deltog i en aktion den 4. juni 2025 hos Virksomhed ApS i By 1. De kom ind i salonen, der var i fuld gang med kunder og ansatte. Alle papirer blev kontrolleret og alt så fint ud. Han var selv nytiltrådt i stillingen og fungerede mest som observatør.

Der deltog ikke vietnamesisk tolk. Efter ogaven satte han sig på Vej og ventede på, at Arbejdstilsynet var færdig. Klokken var ca. 19.20, og der var et skilt i vinduet på salonen om åbningstid frem til kl. 19.00. Der kom tre kunder efter lukketid, og de gik bare ind, som om der var åbent. Han selv forlod stedet kl. 20, og salonen så på det tidspunkt ikke ud til at være ved at lukke ned.

Vidne 3 har forklaret, at han kender de tre tiltalte. Tiltalte 3 er storebror til hans kone. Han havde tidligere lånt penge af Tiltalte 1, men han har indfriet lånet. Hans kone er ikke vidne i sagen. Han kender Vidne 8. De er venner. Vidne 8 ville låne 15.000 kr. af vidnet, men vidnet havde ingen penge. Vidnet lånte de 15.000 kr. af Tiltalte 1 og videre-formidlede lånet til Vidne 8.

Det var vidnet, der stod for lånet hos Tiltalte 1. Han fortalte Vidne 8, at hans ven havde overført pengene. Vid-net fortalte ikke Vidne 8, hvad vidnets ven hed. Når Vidne 8 havde penge, skulle pengene overføres til vidnet, så vidnet kunne overføre det tilba-ge til Tiltalte 1.

Foreholdt, at pengene blev overført fra Forurettede 7's konto, forklarede vidnet, at der ikke var blevet talt om, hvilken konto pengene kom fra. Han vidste kun, at han havde lånt pengene af Tiltalte 1, og han havde aftalt med Vidne 8, at denne skulle tilbagebetale, når han kunne.

Foreholdt gældsbrev, fil 1, side 518 forklarede vidnet, at Person 17 er søster til de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Han underskrev gældsbrevet. Han havde lånt penge af Tiltalte 1, men Person 17 bad ham om at tilbagebetale pengene til hende, efter at Tiltalte 1 var blevet fængslet, og han ikke længe-re kunne tale med hende.

Når han underskrev gældsbrevet var det, fordi det skulle udgøre bevis for, at han havde betalt pengene tilbage til Person 17. Han havde lånt penge af Tiltalte 1 flere gange. Han havde i alt lånt 100.000 kr. af Tiltalte 1. Pengene

side 82

blev overført til hans kones konto med henblik på at købe et hus. Tiltalte 1 vidste ikke, at pengene blev tilbagebetalt til Person 17.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at han kender Tiltalte 2. Han har mødt hende 2-3 gange.

Vidne 4 har forklaret, at han bor på Adresse 6 i Slagelse. Det er korrekt, at Forurettede 2 og Forurettede 3 havde tilmeldt adresse på hans adresse. Aftalen blev indgået med en person og vedrørte en fast postad-resse i 1-3 måneder. Det var ikke ham selv, der havde lavet aftalen. Hans ko-ne, Person 18, var kommet hjem efter at have solgt varer til en kvinde, som havde spurgt efter en postadresse.

Han har aldrig mødt de to, der blev tilmeldt på hans adresse. Det har hans kone heller ikke. Hans kone modtog penge for at have de to personer tilmeldt på deres adresse. Han mente, at det var tale om 2.000 kr. om måneden pr. person.

Dommeren vejledte herefter vidnet om reglerne om vidnefritagelse som følge af forbudet mod selvinkriminering, og retsplejelovens § 171 i øvrigt.

Vidnet anførte hertil, at det ikke var noget problem, idet han havde under-søgt, at man kan tjene 24.000 kr. eller 48.000 kr. uden indberetning.

Vidne 5 har forklaret, at det er korrekt, at han bor på Adresse 7 i Hjørring. Det er også korrekt, at Forurettede 4 og Forurettede 5 havde været tilmeldt på hans adresse. Det var en fejl, at de blev tilmeldt. Tiltalte 3 havde ringet til ham og bedt om en postadresse til dem. Det sagde han ja til, da han ikke troede, der ville ske noget. Det var bare en midlertidig ad-resse. Det var ham selv, der skulle godkende det.

Han læste ikke dokumentet ordentligt igennem, inden han underskrev. Han godkendte det bare. Han vid-ste ikke, at det var ulovligt, før politiet ringede til ham. Han ved ikke, om det var en logiværtserklæring, han udfyldte. Han godkendte blot noget digitalt.

Foreholdt skærmbillede, fil 1, side 890-891 forklarede vidnet, at der dukkede noget op, hvor han skulle sætte flueben og godkende. De skulle ikke bo på adressen. Tiltalte 3 var ikke med til at udfylde blanketterne. Det gjorde han ale-ne. Han havde heller ikke talt i telefon med Tiltalte 3 om, hvordan blanketterne skulle udfyldes. Tiltalte 3 havde kun spurgt om postadresse.

Vidnet har lavet det forkert på begge blanketter. Han vidste ikke, at det var forkert, før politiet ringede til ham for et par måneder siden. Der var ikke aftalt, at han fik penge for det. Aftalen var kun et par måender med postadresse. Han har kendt Tiltalte 3 i mange år. Måske 20 år eller mere. De kendte bare hinanden.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 3 ringede og spurgte om postadresse. Han sagde bare ja til det. Han kendte ikke personerne, der skulle tilmeldes, men han kendte godt Tiltalte 3.

side 83

Vidne 6 har forklaret, at det er korrekt, at hun har modtaget 6.000 kr. fra Forurettede 7. Baggrunden for betalingen var, at hun hav-de solgt nogle gamle møbler. Hun solgte møblerne til en kvindelig bekendt, der hedder Person 14. Hun havde bedt Person 14 overføre pengene til hendes konto. Pengeoverførslen fra Forurettede 7 stemte overens med de 6.000 kr., hun havde solgt møbler for. Hun kender ikke Forurettede 7.

Hun havde ikke spurgt Person 14, hvorfor pengene kom fra en Forurettede 7. Person 14 havde heller ikke fortalt, at pengene kom fra en anden, men vidnet husker det ikke. Det er længe siden. Hun lagde på tids-punktet ikke mærke til, at pengene kom fra en anden. Hun lagde først mærke til det, da politiet ringede til hende, og hun så navnet på sin konto.

Hun hus-ker godt, at have afgivet forklaring til politiet i januar 2026. Politiet havde ringet til hende 2 gange.

Foreholdt den telefoniske afhøringsrapport af 12. januar 2026, fil 1, side 524, 2. afsnit forklarede vidnet, at det var Person 14's storesøster, der kom og hentede varerne. Hun husker ikke, om Person 14 kunne have sagt, at Forurettede 7 var en af Person 14's veninder. Det er korrekt, at Person 14 har en storebror, der hedder Tiltalte 3. Det er korrekt, at det er Tiltalte 3.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at hun ikke ved, om Tiltalte 3 havde noget med købet af hendes møbler at gøre. Hun kender ikke de tiltalte Tiltalte 1 eller Tiltalte 2. Hun kender kun navnene, fordi hun fik tilsendt papirer til sagen, hvori deres navne fremgår. Hun ved ikke, om Person 14 kender de tiltalte.

Vidne 7 har forklaret, at det er korrekt, at hans fætter er Tiltalte 3. Tiltalte 3 havde lånt omkring 100.000 kr. af ham. Det kan godt passe, at han fik overført 14.180 kr. den 15. maj 2025.

Foreholdt fil 1, side 1068 forklarede vidnet, at han ikke havde lagt mærke til, hviken konto pengene blev overført fra. Han havde talt med Tiltalte 3 om, at pengene var afbetaling på gælden. Tiltalte 3 havde ikke fortalt, hvilken konto pengene blev overført fra. Vidnet kender ikke Forurettede 6, hvis konto pengene blev overført fra. Vidnet og Tiltalte 3 havde ikke talt om, at pen-gene blev overført fra en anden persons konto.

Det er korrekt, at han har en kæreste, der hedder Vidne 10. På bag-grund af Tiltalte 3's gæld til vidnet var der også overført penge til hans kæreste. Han husker ikke, hvor meget der blev overført til hans kæreste, men det kan godt passe, at det var 35.000 kr. Han husker ikke, hvornår beløbet blev over-ført, men det kan godt passe, at det var i oktober 2024.

De bemærkede ikke, at pengene blev overført fra andre personers navne end Tiltalte 3. Tiltalte 3 havde ikke nævnt, at pengene kom fra en andens konto. I dag undrer han sig over, at pengene blev overført fra andre navne. Det gjorde han ikke på daværende tidspunkt. Dengang var det blot vigtigt at få pengene. Han blander sig ikke i andre folks økonomi. Tiltalte 3 havde fortalt ham, at han ville få et beløb, hvor-

side 84

for han ikke tænkte videre over, hvor pengene kom fra.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at det er normalt i det viet-namesiske miljø, at der lånes penge af hinanden frem og tilbage. Han kender lånesystemet 'Hui', men det er ikke noget, han praktiserer. Hui er et lånessy-stem med en pulje. Han kender nogle få personer i Danmark, der deltager i det.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at Tiltalte 3's gæld til ham stammer fra mange år tilbage, men han husker det ikke præcist. Gælden var måske 10 år gammel. Deres aftale vedrørende afdrag af gælden var, at Tiltalte 3 skulle betale tilbage, når han havde ressourcer til det. Han hus-ker ikke, om der stod en tekst ved overførslen.

Advokaten foreviste fil 1, side 10168, hvoraf fremgår, at der var anført tekst-en "Til Forurettede 6 til låne". Hertil anførte vidnet, at han ikke husker, om den pågældende tekst stod på hans kontoudtog. Nogle af pengene blev over-ført til hans kæreste Vidne 10, fordi han skyldte sin kæreste penge. Tiltalte 3 kunne derfor overføre direkte til hans kæreste. Det var aftalt med Tiltalte 3.

Han vidste ikke, om Tiltalte 3 selv stod for overførslerne. Han kender Tiltalte 1 og har set Tiltalte 2. Han kender Tiltalte 1 igennem sin kusine Vidne 12. Han har kendt Tiltalte 1 i omkring 2 år. Han lærte Tiltalte 1 at kende igennem sin kusine Vidne 12, før Tiltalte 3 lærte Tiltalte 1 at kende. Det var derfor ikke Tiltalte 3, der introducerede dem. Han ved godt, at Tiltalte 3 har arbejdet for Tiltalte 1.

Han kender ikke til Tiltalte 3 og Tiltalte 1's økonomiske mellemværende.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at Tiltalte 3 og Vidne 12 ikke er søskende, men derimod fætter og kusine.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at han ikke ved, om Tiltalte 2 arbejdede for Tiltalte 1.

Vidne 8 har forklaret, at han husker, at han modtog 15.000 kr. den 9. april 2025. Baggrunden for overførslen var, at han havde lånt penge fra Vidne 3. Han mener, at han fik pengene fra en ved navn Kaldenavn 8. Han kendte ikke personen. Han kendte kun Vidne 3. Vidne 3 havde fortalt, at hans ven ville overføre pengene, men ikke hvem vennen var. Han betalte pengene tilbage til Vidne 3.

Vidne 9 har forklaret, at han kender alle 3 tiltalte. Han kender Tiltalte 1 og Tiltalte 2 bedst. Tiltalte 1 er lillesøster til hans ekskone, Person 17. Han har lånt penge af Tiltalte 1. Det var lang tid siden. Han husker ikke, hvor mange penge det drejede sig om eller hvornår. Hun var en stor hjælp, idet han lånte 15.000 kr. for 3-4 år siden. Han har tilbagebetalt beløbet.

Overførslen på 10.000 kr. fra Virksomhed ApS var ikke penge, han havde lånt,

side 85

men penge Tiltalte 1 havde bedt ham om at købe computere m.m. til virk-somheden for. Han husker ikke, om Tiltalte 1 har overført den slags penge flere gange, men der var måske én anden gang på omkring 2-3.000 kr., som han skulle købe værktøj for.

Vidnet bekræftede, at hans adresse dengang var Adresse 8 i Odense. Han flyttede derfra i 2026, men husker ikke præcis hvornår. Han boede måske i lejligheden på Adresse 8 i et par år, men husker det det ikke. Han er flyttet mange gange.

Han forklarede vedrørende Forurettede 6, der var tilmeldt hans ad-resse i Odense i 2024/2025, at det ikke var meningen, at han skulle låne ad-ressen ud. Det var meningen, at der skulle komme nogen og bo i weekenden, når de holdt fri fra arbejde. Det var en hjælp, da Tiltalte 1 havde hjulpet ham. Aftalen med Tiltalte 1 var, at det skulle være så kort tid som muligt.

Han husker ikke navnet på dem, der skulle bruge lejligheden. Han havde en ekstra nøgle, som Tiltalte 1 lånte, når personen kom og holdt weekend. Per-sonen havde været der et par gange. Han var ikke selv hjemme. Han havde tilbudt Tiltalte 1, at de ansatte kunne sove hos ham i Odense, fordi der var så mange ansatte.

Tiltalte 1 havde ringet og fortalt, at der kom nogle ansat-te til Odense, men han ved ikke, om de kom og overnattede eller ej. Han be-kræftede, at han havde givet Tiltalte 1 nøglen til lejligheden.

Tiltalte 1 bad vidnet om at kontakte udlejeren af forretningen i By 1, da udlejer havde to lejligheder ovenover forretningen. Den ene lejlighed var til salg og den anden var til leje. Tiltalte 1 ønskede både at købe den lejlig-hed, der var til salg, og at leje den lejlighed, der var til udlejning, men hun nå-ede det ikke. Hans ekskone - Person 17 - har lejet lejligheden efter at de to søstre er blevet fængslet.

Lejligheden, der var til salg, var solgt til en anden. Hans ekskone fik lejligheden i marts måned. På det tidspunkt, hvor han kontaktede udlejer, var lejligheden under renovering. De måtte derfor vente, men var de første i køen til at få lejligheden.

Han forklarede vedrørende Forurettede 6, at han ikke ved, hvornår hun flyttede ud. Han havde kun kontakt med Tiltalte 1. De penge, han fik hver måned, var tænkt som boligstøtte, da han mistede sin rigtige boligstøtte, da personen flyttede ind og han derfor ikke længere boede alene i lejligheden. Han sagde derfor til Tiltalte 1, at hun måtte hjælpe.

Tiltalte 1 betalte ikke et beløb hver måned, men hun overførte 1.000 kr. første gang. Han har ikke spurgt mere ind til det, da Tiltalte 1 b.la. havde hjulpet ham meget med eks-konen. Tiltalte 1 forstod ham i situationen med hans ekskone. Han fik om-kring 8-900 kr. i boligstøtte, inden personen fik adresse hos ham. Han forkla-rede nu, at han ikke fik penge af Tiltalte 1 for den mistede boligstøtte.

Han har nok fået penge af Tiltalte 1 mere end én gang, men det var ikke altid, han fik det. Han mener, at Tiltalte 1 overførte via MobilePay, men han var ikke sikker.

side 86

Foreholdt oversigt over pengeoverførsler, fil 1, side 879 forklarede vidnet, at han er i tvivl om, hvorvidt de 3.900 kr. den 29. marts 2025 var et lån fra Tiltalte 1 eller et beløb, som han skulle bruge til at købe ting for hende. Han husker det ikke. De 1.000 kr. var kompensation for manglende boligstøtte. Nogle af pengene var også lån, som han havde betalt tilbage, hvilket også fremgår af det viste.

Adspurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede vidnet, at begge lejligheder over forretningen var op mere end 120 kvm. Han mener, at der i leje lejlighe-den var 3 store soveværelser. Der var 4 værelser i det hele. Den lejlighed, der var til salg, var større.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at det er korrekt, at han havde en familiær tilknytning til søstrene. Han besøgte mest Tiltalte 1 både i forretningen og hjemme. Han kom ikke jævnligt, men kom hvis der var pro-blemer. Han drillede Tiltalte 2 med, hvornår hun blev god til arbejdet, fordi hun knoklede med at ordne kundernes fødder. Tiltalte 2 var typisk i forretnin-gen, når han kom og besøgte dem.

Tiltalte 2 var stort set altid i forretningen. Det var også derfor, han lavede sjov med, hvornår hun blev bedre til arbej-det. Han synes, at Tiltalte 2 arbejdede hårdere end de andre ansatte, fordi hun arbejdede med fødder. De andre ansatte "hyggede sig" med at ordne hænder. Han var mellemmand mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2, fordi søstrene klagede over hinanden.

Tiltalte 2 klagede over, at hun mente, at hun arbejdede mere end de andre. Det var et hårdt arbejde. Tiltalte 1 forkælede nogle af sine an-satte mere end Tiltalte 2. Det gjorde Tiltalte 2 ked af det. Tiltalte 2 talte med vid-net om det, da hun ikke kunne tale med hverken Tiltalte 1 eller den anden søster Person 17 om det. Tiltalte 1 klagede også over Tiltalte 2.

Tiltalte 1 mente, at Tiltalte 2 skulle hjælpe mere, fordi de er søstre, og at hvis Tiltalte 2 ikke gjorde det, ville de øvrige ansatte ikke respekterede Tiltalte 1.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at han kender Tiltalte 3. Han havde set Tiltalte 3 ordne negle og fødder engang imellem. Tiltalte 3 stod for det praktiske som f.eks. at handle ind. Når han kom på besøg, var Tiltalte 3 ofte ude at handle.

Vidne 11 har forklaret, at det er korrekt, at hun har modtaget 11.900 kr. i januar 2025. Baggrunden for overførslen var, at Tiltalte 1 havde lånt penge af hende. Hun fik betalingen via sin bank. Hun havde ikke set, hvilket navn der stod på indbetalingen. Hun kender ikke Forurettede 1. Hun havde ikke bemærket Forurettede 1's navn på indbetalingen. De 11.900 kr. var samme beløb, som hun havde lånt til Tiltalte 1. Hun husker, at hun har forklaret om det til politiet.

Foreholdt telefonisk afhøring af 11. december 2025, fil 1, side 500, 6. afsnit forklarede vidnet, at hun har hørt politiet oplæse hendes forklaring fra sin af-høring. Det er korrekt, at hun har forklaret til politiet, at hun havde lånt Tiltalte 1 20.000 kr., at hun fik overført 11.900 kr. og kort tid efter modtog

side 87

8.100 kr. i kontanter. Tiltalte 1 havde lånt penge af hende. Tiltalte 1 havde også tilbagebetalt pengene igen. Det korrekte beløb var 20.000 kr.

Vidne 10 har forklaret, at det er korrekt, at hun er kærester med Vidne 7. Hun forklarede vedrørende pengeoverførslerne i oktober 2024 på hhv. 25.000 kr. og 10.000 kr., at det er korrekt, at hun fik overført penge, men hun husker ikke de præcise beløb. Pengene kom fra Tiltalte 3, som er hendes kærestes fætter. Tiltalte 3 skyldte hendes kæreste penge.

Hendes kæ-resten skyldte hende penge, og derfor blev pengene overført direkte til hende i stedet for til hendes kæreste. Hun vidste ikke, om det var Tiltalte 3 der overfør-te, men hun tænkte, at det var enten Tiltalte 3's kæreste eller en veninde. Det tænkte hun, fordi der stod en kvindes navn som indbetaler. Hun kender ikke Forurettede 3, og ved ikke, om det var betalerens rigtige navn. Hun ken-der ikke Tiltalte 1.

Hun vidste ikke, om Tiltalte 3 havde en kæreste. Det var blot noget hun antog. Hun havde hørt Tiltalte 1's navn blive nævnt. Hun havde ikke hørt om Forurettede 3 før.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at hun ikke kender Tiltalte 2. Hverken af navn eller udseende.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at hun forin-den overførslen vidste, at Tiltalte 3's veninde ville overføre pengene. Det havde hendes kæreste fortalt hende. Kæresten havde talt med Tiltalte 3. Hun kendte ik-ke til baggrunden for, hvor pengene kom fra. Hun tænkte, at det var fra egen opsparing eller egen konto.

Vidne 12 har i relation til en betaling den 3. maj 2025 forklaret, at det er korrekt, at hun modtog 3.000 kr. fra en Forurettede 5. Hun husker ikke den præcise dato. Hun tjekkede sin konto, da politiet ringede til hende. Hendes kusine hedder Person 14. Person 14 skyldte vidnet penge, da de havde købt nogle ting sammen. Det var Person 14, der skulle overfø-re penge til hende.

Hun havde ikke lagt mærke til, at det var et andet navn, der stod ved overførslen. Hun havde spurgt Person 14, hvorfor det ikke var hende, der havde overført pengene men Forurettede 5. Hun fik svaret, at det var fordi, Forurettede 5 skyldte Person 14 penge. Person 14 og Tiltalte 3 er vidnets kusine og fætter. Hun havde ikke hørt, at Tiltalte 3 havde no-get med betalingen at gøre.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at det er normalt indenfor det vietnamesiske miljø i Danmark, at der bliver lånt penge på sådan en må-de.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at hun kender Tiltalte 1. Hun husker ikke, hvor længe hun har kendt Tiltalte 1. Det er måske en 2-3 år. Hun kender Tiltalte 1 igennem vennen Person 19. Hun kender Tiltalte 1 uafhængigt af Tiltalte 3. Hun har via medierne hørt, at Tiltalte 1 hav-de noget med betalingen at gøre. Hun har talt med Person 14 om betalin-

side 88

gen. Person 14 har fortalt, at Forurettede 5 skyldte penge. Hun ken-der ikke noget til, om Tiltalte 1 havde noget med betalingen at gøre.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke kender Forurettede 5.

Specialkonsulent Vidne 13 har forklaret, at han er civil efter-forsker i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet hos Nordsjællands Politi. Han er ikke politiuddannet, men har en kandidat i matematik fra Aalborg U-niversitet. Han er derfor rigtig god til tal. Derudover har han videreuddannet sig inden for IT. Han færdes hjemmevant i Excel, hvilket han også arbejder med til daglig.

Hans rolle i en efterforskning som i den aktuelle sag er, at han eller en anden efterforsker indhenter materiale fra banken, som bliver gennemgået, hvoref-ter der bliver leveret et letlæseligt produkt til både anklager og efterforsker.

Det, han gør for at gøre det letlæseligt er, at tage et kontoudtog, som kan vi-se, hvor meget en konto bliver brugt og i øvrigt kan være på flere hundrede sider og endda tusinde sider, og til dette tilføjer kolonner, der for eksempel angiver, hvem der er ejer, eller hvem pengene bliver overført til. Så laves der en tabel med oversigt over indgående og udgående beløb. Den tabel fylder typisk ikke mere end 1 side.

Tabellen viser alt indgående, og hvem det kom-mer fra, og alt udgående, og hvor det er gået til. Det er korrekt, at tabellen indhenter alle posteringer fra materialet fra banken, hvorefter det bliver talt sammen og delt op i, hvad der er overført til og fra. Posteringerne bliver op-delt i f.eks. boligudgifter, dagligvareudgifter, faste udgifter og diverse, lige-som i tv-programmet Luksusfælden.

Det er dog typisk nogle andre kategori-er, de bruger i de sager, som han sidder med.

Anklageren dokumenterede fra rapport: 'personer som modtager penge søgt i kontakter', fil 1, side 852, 854 og 855, hvortil vidnet forklarede, at det er korrekt, at beløbene er trukket ud fra det, der er modtaget via edition hos bankerne. Det er også korrekt, at det underliggende materiale er det, der er i det store Excel-ark i elektronisk mappe 1.

Vedrørende 'samlemappe alle konti' forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad den præcise systematik har været, men det var overordnet indelt i forskellige grupper ud fra det navn, der er givet. Mappe 1 er oplysninger om bankkonti. Mappe 2 er CMM-vurdering, hvorefter der kom noget DanLøn. Det var der-for inddelt i en systematik, der gav mening.

Vedrørende elektronisk mappe 1, 'Alle konto oplysninger på både sigtede og FOU' forklarede vidnet, at 'samlemappe for alle konti' blev til for at lette ef-terforskningsarbejdet, men også vidnets arbejde. Det typiske er, at der ind-hentes bankkontioplysninger for i dette tilfælde rigtig mange forskellige men-nesker og hos rigtig mange forskellige banker. For at han ikke skal lave det samme arbejde mange gange, samler han det ud fra hver bank. Han havde

side 89

derfor lavet en fane med Danske Bank, hvor alle kontooplysninger fra Danske Bank stod. Det samme gjorde sig gældende for fanen med Lunar Bank osv. for de øvrige banker. Det er korrekt, at det var de banker, de hav-de modtaget edition fra, og derfor havde fået oplysninger fra. Editionsoplys-ningerne fra bankerne bliver leveret i et Excel-ark. Det gælder alle banker bortset fra Nordea. Der er ingen Nordea konti i denne sag.

Vedrørende elektronisk materiale, mappe 'Alle konto oplysninger på både sigtede og FOU', Excel-ark 'Samlemappe for alle konti', fane: 'Personer og Konti' forklarede vidnet, at det er en oversigt over alle de konti, der er ind-hentet, samt over hvilke konti, der tilhører hvem. Ved hver konto er skrevet ind hvilken person, der er tilknyttet den enkelte konto.

Vidnet forklarede videre fra fane: 'Personer og Konti', at det er korrekt, at det er et overblik over de bankkonti, de har indhentet og stødt på under ef-terforskningen af sagen, samt de personer, der er tilknyttet de forskellige bankkonti.

Vedrørende fane: 'Danske Bank' med Tiltalte 2's konto forklarede vidnet, at fra kolonne C til kolonne J er det præcis, som Danske Bank har le-veret det. Han har tilføjet kolonnene: 'ejer' og 'cpr' for at se, hvem der er ejer af denne konto. Han har også tilføjet kolonne 20, der er en inddeling af for-skellige posteringer. I kolonne K: 'modpost ejer' har han skrevet ejeren af den konto, som beløbet er overført til eller fra.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at kolonne J også kommer fra Danske Bank.

Vidnet forklarede videre vedrørende fane: 'Type', at han havde analyseret sig frem til, hvad der skulle stå i den, ud fra bankens givne oplysninger om en posteringstekst og bankens oplysinger om modpost konto samt mange års er-faring.

Vedrørende fane: 'Lunar Bank' forklarede vidnet, at editionen er leveret i Ex-cel, men de har leveret andre kolonner og overskrifter end f.eks. Danske Bank. I dette tilfælde har Lunar skrevet med store bogstaver på engelsk fra kolonne D og frem.

Vedrørende fanerne: 'Kontonr', 'Ejer' og 'CPR' forklarede vidnet, at når Lu-nar Bank fremsender deres Excel-ark fremgår det ved selve navnet på arket, hvem ejeren er, og hvilket kontonr. det er. Det er lagt ind i et Excel-ark for overskuelighedens skyld. Det letter hans eget arbejde, men han håber også, at det er lettere for retten. Informationerne om f.eks.

Apotek kan ik-ke bruges til så meget, hvis det ikke vides, hvilken konto pengene kommer fra. Der er en hjælpekolonne, som gør, at man kan se, om det er en ind- eller udbetaling. Kolonnen 'Category' kommer fra Lunar Bank selv. Han havde selv tilføjet kolonnen 'type', hvilket er en kategorisering ud fra posterings-

side 90

tekst og afsender og modtager.

Vedrørende tabellen 'Danske Bank Pivot' forklarede vidnet, at det er en tabel, han selv har udarbejdet på baggrund af editionen. Excel har en funktion ved navn pivottabel, hvor den summerer beløbene, der er fordelt på de to kolon-ner med ind- og udbetaling og type. Der er lavet en pivottabel pr. konto ejer. Indbetaling på 2 millioner er en samlet sum af alle indbetalinger.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at det er ind-betalinger fra kontonummeret, som tilhører en betalingsservice ligesom NETS. Lige i tilfældet med varekøb fra USA, har der stået varekøb i poste-ringsteksten, og det har været en udenlandsk overførsel til USA med det an-førte konto nr. Han kan ikke vurdere, om der faktisk var sket varekøb i USA, eller om der er overført penge til USA af andre årsager.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet vedrørende bl.a. angivelsen af udgifter til bolig, at det er anført på baggrund af bankens registreringer. Han gik ud fra, at Lunar har en algoritme, der inddeler i typer.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at Danske Bank ikke har kate-gorier.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet vedrørende hvordan en given post havner under en konkret kategori, at et eksempel som 'Revolut - 200 kr', er anført, fordi det af posteringsteksten fremgik, at det var et køb hos Revolut. Vedrørende 'Københavns Lufthavn' viser det, at der er blevet brugt kort i Københavns Lufthavn. Vedrørende 'kontonr' viser det, at der er overført penge til det pågældende kontonr.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at det er det samlede beløb, der er overført til den pågældende konto, enten ad én eller flere omgange, der fremgår af pivottabellen. Han forklarede, at hvis man ønsker at se flere detal-jer, kan man venstre klikke 2 gange, hvorefter alle posteringer kommer frem, som udgør det samlede beløb.

Vidnet forklarede videre vedrørende Lunar Bank, at Lunar Bank har en eks-tra detalje ved, at man i kolonnen 'Status' kan vælge 'Finacial'. Lunar Bank registrerer også alle de køb, der ikke er gået igennem. Posteringerne vil der-for stå som 'ikke gennemført', eller 'failed'. 'Financial' er, når købene er gen-nemført. Det kan ses, at der er forsøgt at hæve penge i Nordea Bank og Syd-bank. Der er envidere forsøgt at tanke et rejsekort op og forsøgt at handle i Rema 1000. Det er korrekt, at det alt sammen i det foreviste tilfælde er på Forurettede 2's kort.

Anklageren dokumenterede fra rapport: 'Ens udbetalinger FOU konti', fil 1, side 861, hvortil vidnet forklarede vedrørende pivottabeller og de underlig-gende editionstabeller, at det er pivottabellerne der ligger til grund for rap-

side 91

porterne. Det er korrekt, at der kan ses, at der er trukket penge til Virksomhed A/S fra Forurettede 6, Forurettede 5 og Forurettede 2.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at der ikke er indhentet oplysninger for hele hele kontoens periode, men alene for en be-grænset periode.

Anklageren oplyste, at der for Forurettede 6 er indhentet oplysnin-ger fra 1. maj 2024 til 9. juli 2025, og at der for Tiltalte 2 er indhentet oplys-ninger fra Lunar for 1. maj 2024 til 1. maj 2025.

Vedrørende elektronisk materiale, mappe 'Alle konto oplysninger på både sigtede og FOU', Excel-ark 'Samlemappe for alle konti 'Danske Bank' vedrø-rende Tiltalte 2 forklarede vidnet, at banken ikke kan give oplysninger om en konto, der ikke findes endnu.

Vedrørende anmodning om edition hos Danske Bank for perioden 1. maj 2024 til 9. juli 2025 for Tiltalte 2 oplyste anklageren at første beløb, der er indgået, er feriepenge, som fremgår under løn.

Vidnet forklarede, at Danske Bank ikke har anført det løbende indestående i deres Excel-ark. Han har ikke lagt det ind i Excel-arket, men kunne have gjort det. På et tidspunkt var banken spurgt til indeståendet og havde oplyst dette. Man kan derudover se oplysningerne fra editionspålægget, hvor man blot ruller ned i bunden og kan se saldoen. Kontoen fortsatte med posterin-ger indtil 1. august 2025.

Vedrørende fane: 'Lunar' - 'Ejer', hvor der den 20. maj 2024 er overført et beløb på 20.000 kr. med teksten 'tak for låne', fremgår det af kontooplysnin-gerne for afsenderen, at dette beløb er sendt af Person 20 til Tiltalte 2.

Vedrørende Mobilepay udbetalinger på 7.000 kr. og 800 kr. forklarede vid-net, at mobilepay har deres eget banksystem og Excel-ark.

Vedrørende indbetaling på 5.133 kr. fra Tiltalte 3, linje 211 forklarede vid-net, at der var hentet oplysninger fra Tiltalte 3's konti, hvor de kunne se, at han havde sendt 5.133 kr. til en Lunar konto tilhørende Tiltalte 2.

Det kan således tjekkes på tværs af konti, hvem der har sendt hvilke beløb til hvem. På Lunar konti er anført en løbende balance.

Vedrørende indbetaling på 17.160 kr. fra Tiltalte 1, linje 237 forklarede vid-net, at det var et girokort til Virksomhed A/S. Vidnet bemærkede, at man kan skrive hvad som helst i posteringsteksten. Typisk når der betales med girokort på netbank, kan man vælge hvilken besked, der skal stå på henholdsvis ens egen og modtagerens konto.

side 92

Vedrørende trukket beløb på 1.543 kr, linje 230 forklarede vidnet, at hvis man optager lån hos Santander, skal der også betales tilbage. Han oplyste, at de havde oplevet, at der var optaget lån hos Santander af én person, men at lånet var blevet tilbagebetalt af andre personer.

Vedrørende overførsler på hhv. 6.000 kr., 2.600 kr. og 1.600 kr. linje 257, 258 og 259 forklarede vidnet, at der er tale om posteringstekster, hvor der kan skrives hvad som helst. Det var kortudbetalinger via Mobilepay. Han mener, at der via mobilepay er overført 6.000 kr. til Person 17 og 2.600 kr. til Tiltalte 3, hvorefter Tiltalte 3 har mobilepay'et 1.600 tilbage. 'Created Date' er den dag, hvor Lunar Bank har fået posteringerne ind. Posterings date er den dag, hvor de har bogført. Det fremgår tydeligt via Mobilepay Excel-arket.

Vedrørende linje 263 forklarede vidnet, at det var en kort-postering, som ty-pisk sker via mobilepay. Vedrørende linje 269 forklarede vidnet, at det igen var Santander.

Indbetaling via Mobilepay på 9.000 kr., linje 277 den 7. oktober vedrører Forurettede 3.

Vedrørende udbetaling på 85.366 kr., linje 325 oplyste tolken, at "cho muon"betyder til lån. Vidnet forklarede, at pengene blev udbetalt til Tiltalte 1, idet den konto, der fremgår som 'receiver' er hendes konto.

Advokat Jan Aarup anførte, at hans klient tidligere har fortalt, at hun ikke har foretaget hverken betalinger eller andet med kort, hvorfor spørgsmål der-til ikke vil være relevante. Tiltalte 2 bekræftede dette.

Anklageren dokumenterede fra excel arket Samlemappe fra alle konti under fanen Danske bank: Linje 1716, 85.366 kr. fra Tiltalte 1. Linje 1717, 40.000 kr. fra Forurettede 4. Linje 1699, 50.000 kr. fra Tiltalte 1. Linje 1700, 28.000 kr. fra Tiltalte 1 Linje 1701, 50.000 kr. med teksten "låne betale Tiltalte 2" fra Tiltalte 1.

Vidnet forklarede, at alle posteringer kom fra samme konto 5217, hvorfor det kan tjekkes, om beløbet på 28.000 kr. var en fejloverførsel.

Adspurgt af Advokatfuldmægtig forklarede vidnet, at Virksomhed ApS har haft konti i både Lunar Bank og Danske Bank, hvor man kan gå ind på en given dag og se indbetalinger. Betalinger fra de valgte betalingsløs-ninger er dog først indgået mellem 2 og 4 dage efter betalingerne. Når der ef-ter 3 dage uden indbetalinger er gennemført en indbetaling, vedrører denne det samlede beløb for op til 4 dage. Hvis man skal se det nøjagtige betalings-tidspunkt fra en given kunde, skal man kontakte betalingsløsningen, som

side 93

f.eks. Mobilepay.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at der var nogle udbetalin-ger til Santander. Han havde spurgt Santander om, hvis lån der blev betalt af på og har udarbejdet en rapport 'Santander betaling Forurettede 5, fil 1, side 1126-1127. Det var Person 9, der havde optaget lånet. Det var et billån på en Toyota Yaris, som Person 9 havde haft, men som senere blev overtaget af Person 21 og efterfølgende af Tiltalte 1.

Vidnet forklarede videre, at han forud for sagen ikke kendte til kommunikati-onsappen Zalo. Han ved nu, at det er en meget populær app - særligt i Viet-nam.

Anklageren dokumenterede fra:

E-mappe 15 - Tiltalte 1's mobiltelefon (koster 403). E-mappe 16 - Tiltalte 2's mobiletelefon (koster 501). E-mappe 17 - Tiltalte 3's mobiltelefon (koster 601).

Vidnet forklarede hertil, at det er korrekt, at man finder kommunikation mel-lem de tiltalte i de ovenfor omtalte filer. Beskederne går igen, hvis de har kommunikeret med hinanden. Der kan være slettet al kommunikation fra en telefon, således at det kun kan ses på den anden, men det er - så vidt han ved - ikke sket i dette tilfælde.

Anklageren dokumenterede videre:

Fil 1, side 1577 - chat mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, hvoraf det fremgår, at der er 3 telefonumre til den samme Iphone.

Fil 1, side 1578 - chat mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, hvoraf det fremgår, at chatten startede den 18. februar 2023 og har ikke været aktiv siden anhol-delsen d. 12. august 2025.

Advokat Jan Aarup bemærkede, at det fremgår af rapporten side 1578, at der i chattråden mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var 9824 beskeder, og at det af rapporten fremgår, at "de for sagen relevante beskeder" blev oversat af tolk til dansk. Advokaten spurgte hertil, hvem der havde udvalgt de relevante be-skeder.

Tolken oplyste, at hun havde læst alle 9824 beskeder, men at alt ikke er oversagt. F.eks. oversatte hun ikke alle beskeder vedrørende mad, da det ik-ke havde relevans for sagen.

Anklageren fortsatte dokumentationen videre fra fil 1, side 1578 - chat mel-lem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, og Excel-ark 'Chat Zalo', og oplyste at man under kolonne N med angivelsen 'Body Dansk' kan filtreres, således at de tomme

side 94

filtreres fra. Det er således alene de beskeder, der er oversat, der vil have ind-hold i denne kolonne. De originale vietnamesiske beskeder fremgår af kolon-nen 'Body Vietnamesisk'. Det fremgår også, hvem der har sendt beskederne. 'Kaldenavn 9' er Tiltalte 1's kaldenavn.

Vidnet forklarede, at han ikke har haft noget at gøre med dette Excel-ark, men at han kan yde teknisk støtte, hvis nødvendigt. Anklageren bemærkede, at vidnet derfor anmodes om indtil videre at forblive i retten.

Vidnet forklarede, at han ikke ved, hvornår man fik udlæst telefonerne. Det kunne ses i Excel-arket, at samtalen startede 18. februar 2023. Nogle apps kan indhente gamle beskeder. Hvis man skifter telefon og åbner Messenger appen, kan man indhente gamle beskeder, fordi de ligger i skyen. Chatten på telefonen kan være startet den pågældende dato, men der kan også være tale om gamle beskeder, der er blevet indhentet. Det er korrekt, at når samtalen, der er oversat, starter ved besked nr. 1 og derefter springer til besked nr. 82, ligger der en række beskeder indimellem, der tilsyneladende ikke er oversat.

Anklageren fortsatte dokumentation vedrørende besked nr. 350, 351, 352 og 367 fra den 25. september 2023 og besked nr. 583.

Tolken oplyste vedrørende besked nr. 367, at hun mener, at hun har oversat alt, men at det ikke er gemt. Besked nr. 367 er en arbejdskontrakt.

Tolken oversatte besked nr. 367 og oplyste, at arbejdskontrakten ser ud til at være en dansk kontrakt, der er oversat til vietnamesisk via google translate. Den vietnamesiske tekst er derfor ikke helt korrekt.

Advokat Jan Aarup bemærkede vedrørende besked nr. 367, at det er bekym-rende for sagen, at f.eks. arbejdskontrakten ikke var blevet oversat.

Anklageren dokumenterede videre fra besked nr. 583, 593 og 606 fra 5. ok-tober 2023.

Advokatfuldmægtig oplyste på vegne af Tiltalte 1, at der skul-le have stået 19 millioner og ikke 197 millioner i besked nr. 606.

Anklageren fortsatte sin dokumentation af udvalgte beskeder fra den 5. okto-ber 2023 til den 25. marts 2024.

Adspurgt af forsvareren Jan Aarup forklarede Tiltalte 2 supplerende, at hun ikke husker, hvilken periode Tiltalte 1 var i Vietnam. Forretningen blev i den periode drevet af hende selv og Tiltalte 3. Hun var lige ankommet til Danmark, hvorfor det mest var Tiltalte 3, der styrede forretningen. Hun forklare-de nu, at hun kom til Danmark, hvorefter Tiltalte 1 kort tid efter rejste til Vietnam. Det er korrekt, at hun ville betale for et ægteskab, som hun senere fortrød. Hun overførte ikke penge til nogen. Det var Tiltalte 3, der hjalp med

side 95

det. Det skete via Mobilepay. Hun forklarede vedrørende korrespondancen tilbage i 2024, hvor hun gerne ville hjem til Vietnam, at hun skændtes med Tiltalte 1, hvorfor hun gerne ville gerne rejse hjem. Samtidig ønskede hun stadig at købe et hus i Vietnam. Derfor blev hun i Danmark for at tjene penge til huset.

Det er korrekt, at hun skulle tjene omkring 1,5 - 2 milliarder dong til huset i Vietnam. De beskeder, hvor der fremgik kontant beløb skyldtes, at hun hver dag skulle lave bogføring. Hun skrev ned og sendte det til Tiltalte 1. Tiltalte 1 var i Vietnam, hvorfor hun tog billeder til Tiltalte 1.

Det er korrekt, Vidne 9 var mellemmand mellem hende og Tiltalte 1. Hun havde fortalt Vidne 9, at de andre ansatte blev behandlet bedre end hende. Fordi hun var Tiltalte 1's søster, havde hun andre pligter end hvis hun ikke var søster.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 var i Vietnam i ca. 1 måned. Der var på daværende tidspunkt 2-3 ansatte ud-over hende selv. De er ikke anført i anklageskriftet, men er nogle af dem, der er fortalt om ellers. Hun forklarede vedørende, at Tiltalte 3 hjalp hende med at overføre via Mobilepay, at Tiltalte 3 viste hende nogle gange, hvordan man gjor-de, hvorefter hun selv kunne. Tiltalte 1 fortalte, at der skulle overføres pen-ge, hvorfor Tiltalte 3 hjalp hende. Hun havde ikke drøftet med Tiltalte 3, hvorfor der skulle overføres penge.

Vidne 1 har forklaret, at at hun er leder af Center mod Menneske-handel, som er en del af Social- og Boligstyrelsen. Center mod Menneske-handel har fået tildelt SSA-midler, som er midler, der bliver udgivet hvert år på b.la. socialområdet, til specifikke initiativer, hvor myndigheder og andre får tildelt midler til at løfte en specifik opgave.

Nationalt er der en handlingsplan mod menneskehandel i Danmark. I hand-lingsplanen får de til opgave at udrede personer, der har været udsat for men-neskehandel, samt føre viden, statistik, samarbejde internationalt, koordinere med myndigheder og NGO, politi og andre aktører på området for at have en samlet indsats mod menneskehandel. Danmark er forpligtet af internationale konventioner på området - bl.a. Palermo-protokollen fra FN, men også regler fra blandt andet Europarådet og EU. Man er forpligtet nationalt til at have en indsats som dækker både udredning, socialfagligbistand, støtte, retsforfølg-ning m.v.

Center mod Menneskehandel deltager også i et internationalt samarbejde om-kring reglerne i Danmark og andre lande. De arbejder tæt sammen med deres nordiske kollegaer med udveksling af viden, tendenser og konkrete sager.

Center mod Menneskehandel er forpligtet til at sikre en hurtig indsat ved menneskehandel, samt at de handlede får den hjælp og støtte, de har brug

side 96

for. Dette gælder også på tværs af grænserne. De vurderer sager ud fra sam-me indikatorer, uanset om der er tale om tvangsarbejde eller prostitution. De ser på, om der er tale om 1) en handling med 2) et middel til 3) et formål. Formålet er for det meste økonomisk vinding. Det kan være svære at vurdere tvangsarbejde, da fastholdelsen kan være mere subtil og ofte udgøres af et løfte om løn.

De ser ofte, at ofrene er i en udsat situation i hjemlandet. I sa-gerne om tvangsarbejde er der hyppigt en forsørgelsesforpligtelse i hjemlan-det. De ser typisk gældsættelse i forbindelse med rekruttering og ophold i Danmark. Nogle gange er der tale om fiktiv gæld, idet det koster mange pen-ge at blive rekrutteret til Danmark. Der er derfor allerede gæld ved ankomst.

Når der ikke bliver udbetalt løn ved ankomst, og man har den store gæld, er der allerede taget første skridt til en fastholdelse. Det kan være et spørgsmål om, at familien i hjemlandet er afhængig af indtjening, men også hvis der skyldes penge, eller der er optaget lån i hjemlandet for at komme hertil -f.eks. tilen flybillet.

Center mod Menneskehandel ser ofte også, at der er ble-vet lovet noget, men at det er noget andet, de pågældende får, når de først er ankommet. Der skal arbejdes flere timer dagligt, flere dage om ugen, eller under andre forhold. De har måske ikke forstået deres kontrakt, som heller ikke er på et sprog, de forstår, hvorfor de heller ikke ved, hvad de skriver un-der på.

Sproget kan være et tvangsmiddel og derfor skabe en stor afhængig-hed til arbejdsgiver, da arbejdsgiver kan tale på deres vegne i forhold til f.eks. myndigheder eller hjælpe med forståelse omkring bankoplysninger og MitID. De, der er i tvangsarbejde, er typisk også meget isolerede både i forhold til myndigheder og lokalsamfundet, som ellers kunne være adgang til tryghed, socialt samvær m.m.

De lange arbejdsdage kan også vurderes som et tvangs-middel pga. den stressende oplevelse ved at arbejde lidt mere, lidt hårdere og lidt hurtigere for at man får sine penge. Det kan skabe isolation i forhold til fritid, men også udmattelse, hvor man ikke reagerer på den situation man er i. Det kan blive en ond cirkel, hvor man får det værre og derfor ikke får spist, drukket og restitueret.

Vidnet har ikke set andre vietnamesiske sager som denne. Det er et område, de har været opmærksomme på længe, men de sager, de har set med vietna-mesere, har været mænd, der har været handlet til skunkproduktion.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet vedrørende den vietnamesiske kultur, at den måde de arbejder på ved menneskehandel, er at indsamle viden generelt og fra internationale og nationale samarbejdspartnere, samt fra de sager de ser. Centere mod Menneskehandel er dem, der ved mest om men-neskehandel og de gældende faktorer, men de er ikke specialister i gældsfor-hold i Vietnam.

Det, de har oplevet på det thailandske område, og som de genkender i denne sag er, at en del af gældsættelsen også kan være meget so-cialt bundet op. Der er både spørgsmål om ærestab i forhold til familien, fordi gældsættelsen sker i en social kontekst, men den er også bundet op på låne-foreninger, som ifølge vidnet har en del i sig, der er en social konstruktion.

Vidnet bekræftede, at det bl.a. var begrebet "Hui", som retten tidligere har hørt om.

side 97

Vidnet forklarede videre, at det er meget normalt i sager om menneskehan-del, at det ikke kan peges ud, hvad der har kostet hvilke beløb.

Adspurgt af advokat Jan Aarup forklarede vidnet, at hun har godkendt udta-lelsen til retten vedrørende hans klient, Tiltalte 2.

Foreholdt fil 1, side 1244-1245 udtalelse fra Center mod Menneskehandel vedrørende Tiltalte 2 forklarede vidnet, at det er individuelt fra sag til til sag, om det har betydning, at en søster er arbejdsgiver. De vurderer altid sager ud fra handling, middel og formål. De identikationer der går på re-kruttering, transportering og husning er handlingen.

Det, der går på fasthol-delse, som de konkret har vurderet, at der ikke har været nok af i den gæl-dende sag, er midlet. Det kan godt have betydning, at hans klient er bedre stillet økonomisk i Vietnam. Det er en samlet vurdering, men manglende midler, forsørgerforpligtelse, gældsættelse osv. kan være en del af en sårbar stilling.

De ser i en del andre sager, at arbejdsgiver er et familiemedlem og derfor er en del af handelsforholdet. Men det er meget forskelligt.

Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at personerne i langt de fleste sager ikke har lovligt ophold, og at det i disse sager er Ud-lændngestyrelsen, der vurderer handelsspørgsmålet endelig på baggrund af Center mod Menneskehandels identifikation. Hvis en person har lovligt op-hold, er det Center mod Menneskehandel, der udarbejder handelsvurderin-gen.

Det er deres socialfaglige medarbejdere der står for udredningen i alle tilfælde. En chefkonsulent, udarbejder handelsvurderingen. Identifikationen bliver lavet som det første. Det foregår ved 1-2 samtaler og på grundlag af et samlet kendskab til sagen samt centerets viden på området. De baserer det primært på samtalerne med de udsatte. Derefter bliver sagen vurderet af en erfaren socialrådgiver.

Når socialrådgiveren er færdig, går det videre til en chefkonsultent, og derefter til en leder, som vidnet, der godkender. Det er forskelligt, hvad der ligger i deres viden for sagskomplekset. Det kan være politiet, der har set tegn på menneskehandel. Det er en samlet vurdering. De fører ikke bevis i sagerne og har heller ikke adgang til sagsakterne.

De vurde-rer alene, om personen skal have adgang til støtte og bistand i Danmark.

Forurettede 4 Anklagemyndigheden har dokumenteret forklaring afgivet i indenretligt for-hør den 17. september 2025, jf. fil 1, side 581-584:

"Vidnet forklarede, at hun bliver kaldt Kaldenavn 7. Hun har en moster, der har arbejdet i Danmark. Hun kendte ejeren og fik at vide af sin moster, at hun godt kunne få et arbejde i Danmark. Hun fik ikke at vide, hvor det var hun skulle arbejde. Hendes moster er veninde med ejeren. Hun var ikke selv negletekniker før. Hun var arkitektstuderende og droppe-de sit studium og tog kurser som negletekniker. Hun skulle betale for kurserne. Hendes familie betalte for kurserne. Efter at hun havde talt

side 98

med sin moster, blev hun kontaktet af ejeren og fik at vide, hvad det var for kurser, hun skulle tage. Hun fik ikke at vide, hvornår hun skulle komme til Danmark. Det var ca. et år efter, at hun havde taget kurser-ne, at hun skulle til Danmark. Hun kan ikke huske, hvornår det blev af-talt.

Foreholdt, at ansættelseskontrakten er fra november 2024, forklarede hun, at hun lavede ansøgningen i september. Hun fik tilsendt en kon-trakt fra ejeren. Kontrakten var på dansk, og hun forstod det ikke, men hun googlede en oversættelse. I kontrakten stod der arbejdsugen var 37 timer, og at lønnen var 32.000 kr. før skat. Kontrakten løb i 5 år.

Hun har ikke talte med ejeren, om vilkårene i kontrakten var de vilkår, der faktisk ville være i Danmark. Det var ikke sådan i virkeligheden. Hun skulle blot underskrive, og hun fik ikke noget at vide om, hvad hun ville få i virkeligheden. Den mundtlige aftale lød på 30 millioner Dong om måneden. Ejeren fortalte, at der skulle betales mange penge til skat og til at dække andre udgifrter.

Med en løn på 30 millioner skulle hun ikke tænke på andet. Hun fik pengene udbetalt via hendes mosters konto i Vietnam.

Hun fik at vide, at hun ikke skulle tænke på logi. Ejeren ville sørge for alt andet. Hun har spurgt ejeren, hvor hun skulle bo og fik at vide, at hun skulle bo sammen med ejeren. Aftalen blev lavet med hendes mor. Hun regnede med at få sit eget værelse eller et værelse, hun skulle dele med en. Hun skulle ifølge aftalen arbejde 4½ måned uden løn. Aftalen blev indgået, inden hun kom til Danmark. Hun opgav sit studium, da hun forsørger sin mor. Hendes mor har en stor gæld, og det var for at hjælpe med gælden, at hun tog til Danmark for at arbejde.

Da hun kom til Danmark den 30. november 2024 kl. 7.30 blev hun hentet i lufthavnen af Tiltalte 3. De kørte med det sammen til forretningen og var der kl. 8.30. De fik morgenmad og gik med det samme igang med at arbejde. Hendes bagage blev i bilen. De arbejdede til ca. kl. 23.00 den første dag. Herefter kørte de hjem, hvor hun skulle bo. Hun skulle bo på et værelse i stueetagen. De sov 3 på værelset. Hun sov sammen med Forurettede 7 og sin moster.

Forevist bilag 13, foto 17, forklarede hun, at hun boede på værelset på fotoet. På det andet værelse på foto 13 boede der fire. Væreslet, hvor der boede fire, var lidt større.

Hun blev tilmeldt komunen. Tiltalte 3 kørte hende og Forurettede 5 langt væk. De kørte flere timer og overnattede hos Tiltalte 3's søster. De kørte måske 5-6 timer i bil. De var på kommunen. De udfyldte nogle papirer og tog hjem igen. To uger efter fik hun et sundhedkort. Hun kender MitID. Det blev oprettet, efter hun havde fået sundhedskortet. Det var Tiltalte 3, der hjalp med at oprette MitID. Der blev også oprettet en bankkonto.

side 99

Hun havde selv adgang til kontoen, men hun måtte ikke bruge penge fra kontoen. Hun fik ikke et hævekort. Der blev ikke sagt noget om, at der var et hævekort til kontoen. Hun kunne godt gå på netbank og se, hvad der var på kontoen, men gjorde det ikke. Hun fik at vide af eje-ren, at hun kun måtte åbne og kigge på kontoen.

Foreholdt, at der den 1. april 2025 er blevet overført penge, den 2. april 2025 er indbetalt penge fra Virksomhed ApS, og den 9. april 2025 er udbetalt 19.000 kr. til Person 22, forklarede hun, at hun ikke kender noget til transaktionerne og ikke kender Person 22.

Foreholdt, at de pengene den 15. april 2025 returneres, at der den 22. april 2025 igen udbetales penge til Person 22, og at der den 28. april 2025 udbetales 40.050 til en vietnamesisk konto med teksten "til min mor", forklarede hun, at hun ikke kender noget til transaktionerne.

Foreholdt, at der den 3. maj 2025 overføres penge fra Virksomhed ApS, og at der den 7. maj 2025 er der overført penge til Tandlægeklinik, forklarede hun, at hun har været til tandlæge en gang, og det kan godt passe, at det var i maj .

Hun kender ikke til, at der den 13. maj 2025 er hævet kontanter, eller at der den 21. maj 2025 er der udbetalt penge som et lån til Tiltalte 2.

Hun kender ikke til, at der den 30. maj 2025 er gået løn ind, at der den 2. juni er hævet 1.958,33 kr. som kontantudbetaling, og at der den 6. juni er returneret 39519,87 kr. fra overførslen "til min mor".

Hun kender heller ikke til, at der den 29. juni 2025 er udbetalt 3.000 kr. til Navn 1 og 40.000 kr. med teksten "lån Tiltalte 2", eller at der den 2. juli 2025 igen er indbealt løn til kontoen fra Virksomhed ApS.

Hendes netbank fungerer med ansigtsgodkendelse, og ejeren bad hende åbne telefonen og skrive koden, hvorefter ejeren holdt telefonen foran hende, så hun kunne ansigtsgodkendte. Hun fik ikke at vide, hvad hun godkendte.

Hun tog normalt afsted kl. 7 om morgenen. Hun arbejdede fra kl. 9.00 til ca. kl. 20.00 eller 20.30 og nogle gange til kl. 23.00. Hun havde ik-ke tid til at holde pause i løbet af dagen. Der var ingen frokostpause. Hun tog bussen på arbejde. Hun skulle forberede til kunderne. Hun ar-bejdede i By 2. Til at begynde med arbejdede hun i By 1, men i januar måned begyndte hun at arbejde i By 2.

Det var kun en gang i mellem hun arbejdede til kl. 23, oftest var det til kl. 20-20.30. Det tog en times tid med bussen. Hun skulle også tage bussen hjem. Når hun kom hjem, stod hun i kø til badeværelset. Hun kom i seng mellem kl. 23 og 24. Hun havde ikke selv nøgle til lejligheden.

side 100

Hun har haft 3 fridage i perioden, den 24., 25 og 26. december 2024, da der ikke var kunder i butikken. De andre gik på arbejde, men hun bad om 3 fridage. Hun har ikke på nogle andre tidspunkter bedt om fri-dage. Hun fik fri i juledagene og fik at vide, at hun ikke ville få penge. Hun havde brug for at have fri.

Der var to badeværelser i huset. Det var kun badeværelset i stuetagen, hun måtte bruge. Ovenpå var det kun ejeren og hendes datter og sø-ster, der måtte bruge badeværelset. Ejerens søster arbejdede også i kli-nikken og sov på et deleværelse. Hun ved ikke, hvad tid ejerens søster mødte. Hun var den første, der gik om morgenen, da hun arbejdede i By 2. En gang har ejerens søster været i klinikken i By 2.

Hun kom og hjalp, da der var mange kunder. Tiltalte 3 har også været i klinikken i By 2. Han tog mod penge fra kunderne. Hvis ikke Tiltalte 3 eller ejeren selv var der, var det hende, der tog mod penge. Hun var som regel ale-ne i forretningen. Kun hvis der var mange kunder, kom der en og hjalp. Tiltalte 2 har kun været i forretningen i By 2 en enkelt gang.

Forespurgt af advokat Rask forklarede hun, at det var hendes familie der betalte for kurserne i Vietnam. I forretningen i By 1 var der flere kunder end i By 2. Hun var alene i By 2 og havde 10-15 kun-der om dagen. Hvis der ikke var kunder, skulle hun gøre rent og rydde op. Der var kameraovervågning i forretningen. Hun fik ikke løn på sine fridage. De andre kunne også godt bede ejeren om fridage.

Hun ved ik-ke, om de andre har spurgt, men hun selv har spurgt om de tre dage fri. Hun skulle afdrage tandlægeregningen til ejeren. Hun kan godt tale lidt engelsk, men det var ejeren, der bestilte tid hos tandlægen. Hun havde ikke mulighed for at sige op, da hun havde brug for pengene.

Forespurgt af advokat Aarup forklarede hun, at de var meget trætte, når de kom hjem, og de talte ikke meget sammen. Hun talte med sin moster om, at det var mange timer, de arbejdede. Hun ved ikke, om de andre talte sammen. Det er kun ejeren og Tiltalte 3 der har bedt hende godkende adgang til MitID, Tiltalte 2 har ikke gjort det. Ejeren kunne se, hvis hun havde travlt og sendte en til at hjælpe. Tiltalte 2 har kun væ-ret der en gang. Forurettede 6 har været i forretningen i By 2 for at hjælpe.

Forespurgt af anklageren forklarede hun supplerende, at hvis der kom kontrol fra myndighederne, skulle de forklare, hvad der stod i kontrak-ten, herunder at de fik 32.800 kr. om måneden og arbejdede 37 timer om ugen. De fik at vide, at hvis de sagde noget andet, ville de blive sendt tilbage til Vietnam. Hun opfattede det som en trussel. De fik at vide, at de ikke måtte have kontakt med andre vietnamesere. Vietna-mesere i Danmark var i følge ejeren dårlige mennesker og ville kunne lokke dem til at lave noget andet. Hun førte sig overvåget. Hvis hun ikke gik direkte hjem, ringede ejeren for at spørge, hvor hun var. Hun

side 101

har ikke noget kendskab til området udover fra hjemmet til forretnin-gen. De havde ikke tid til at gå på opdagelse. Hun fortrød at være taget til Danmark.

Forespurgt af advokat Aarup forklarer hun, at ejeren og Tiltalte 3 ikke ar-bejdede i klinikken i By 2. De arbejdede i By 1. Ejeren udførte selv neglebehandlinger.

Hun vil ikke sige, at hun er bange for Tiltalte 2, men hun føler ubehag ved hende. Hun ville svare nøjagtig som i dag, hvis Tiltalte 2 havde væ-ret til stede i retten.

Vidnet aftrådte."

og supplerende forklaring den 24. november 2025, jf. fil 1, side 598:

"Forurettede 4 vedstod sin forklaring af 17. september 2025.

Forespurgt af advokat Jan Aarup forklarede hun supplerende, at hun har fået arbejde i Danmark, men at hun vil rejse tilbage til Vietnam.

Hun ved ikke, hvem der låste lejligheden, da hun altid var blandt de første, der tog afsted. Hun arbejde i By 2, hvor hun modtog afregne-de med kunderne. Kunderne betalte via MobilePay til klinikkens num-mer eller de betalte kontant. Hun samlede kontanterne sammen og afle-verede dem samlet til Tiltalte 1, når arbejdsdagen sluttede.

Hun bryder sig ikke om at Tiltalte 2 kan se på hende, da de har været tætte. Det giver hende en ubehagelig fornemmelse.

Hun var til samtale på den danske ambassade, inden hun forlod Viet-nam. Tiltalte 1 havde forinden samtalen fortalt hende, hvad hun skulle fortælle.

Forespurgt af advokat Jens Lang Rask forklarede hun, at hun ikke er bekendt med, hvor mange penge hendes forældre skylder væk, men det er hendes opfattelse, at de skylder mange penge væk. Hun ønskede at hjælpe dem - det var ikke noget, hendes mor bad hende om. Hendes forældre har ikke lånt penge af Tiltalte 1, men hun har hver måned overført 5 millioner Dong til dem, efter hun er begyndt at arbej-de i Danmark. Lønnen fratrækkes i hendes månedsløn på 30 millioner Dong. Hun har ikke set Tiltalte 1 overføre pengene, men hun fik at vide, at pengene blev overført.

Hun aftalte med Tiltalte 1, at hun skulle købe en mobiltelefon til 3.700 kr. for hende, som hun skulle afdrage med 200 kr. om måne-den. Pengene blev trukket i hendes løn.

side 102

Hun fik en bonus på 50 kr. pr. kunde, da hun arbejde i påskeferien. Hun kan ikke huske, hvor meget hun fik. Hun har ikke fået udbetalt mere end højst 2.000 kr.

Hun betragtede Tiltalte 1 som en slags moster.

Efter at anklageren og forsvarererne havde stillet spørgsmål til vidnet, havde forsvarer advokat Jan Aarup og Tiltalte 2 lejlighed til i enerum at drøfte, om der var yderligere spørgsmål til vidnet.

Hun kendte stort set ikke Tiltalte 2, da de ikke arbejdede sammen.

Vidnet aftrådte."

Forurettede 3 Anklagemyndigheden har med rettens tilladelse dokumenteret forklaring afgivet i indenretligt forhør den 15. september 2025:

"Forurettede 3 forklarede, det er korrekt, at hun bliver kaldt Kaldenavn 3 i Danmark. Vidnet har opholdt sig i Danmark siden 14. maj 2024. Vid-net havde fået arbejde i en neglesalon i By 1. Vidnet havde fået arbejdet via en Facebook besked fra nogle bekendte i Vietnam. Vidnet kendte dem, der havde neglesalonen.

Vidnets lillesøster gik i skole sammen med ejeren af salonen.Vidnet havde fået stillet i udsigt, at hun fik et job som negletekniker. Hun havde fået at vide, at ville få 30 milli-oner Dong i løn om måneden. Hun havde ikke fået at vide, hvor mange timer hun skulle arbejde. Ejeren havde fortalt hende, at hun skulle bo sammen med en anden på et værelse.

Vidnet arbejdede også som negletekniker i Vietnam. Vidnet havde sin egen virksomhed i Vietnam. På en måned kunne vidnet tjene ca 10 mil-lion Dong i Vietnam. Det var på grund af lønnen, at vidnet valgte at komme til Danmark. Ejeren af neglesalonen købte flybilletten til vidnet, og vidnet betalte tilbage via lønnen.

Vidnet skulle arbejde 4 måneder uden løn, da der var papirarbejde/administration, som vidnet også skul-le betale for. Vidnet var ikke klar over, hvad det var for papirarbejde, men havde fået at vide, at der var mange ting, der skulle ordnes, som vidnet skulle betale for. Vidnet husker, at hun underskrev nogle papirer allerede i Vietnam. Hun fortsod ikke, hvad hun skrev under på, da pa-pirerne var på et andet sprog.

Hun forstod kun, hvad hun ville få i løn. Hun fik blot at vide, at hun skulle underskrive. Vidnet husker, at der stod hun ville få 32.800 danske kr. i løn. Da vidnet kom til Danmark var aftalen, at hun ville få 30 millioner Dong. Hun tænkte ikke så me-get over, hvad der stod i kontrakten. Arbejdsgiveren sagde blot, at vid-net skulle underskrive, for at hun kunne få arbejdstilladelse. Vidnet for-

side 103

sørger sine forældre i Vietnam.

Da vidnet kom til Danmark i maj 2024 mødte hun Tiltalte 3, der er kæreste med Tiltalte 1. Hun blev hentet i bil i lufthavnen og blev kørt hjem med bagagen og derefter til negleklinikken / på arbejde. Nogle dage ef-ter måske i juni kørte de til et sted for at ordne papirer - det skete to gange - de kørte ca. 1 times tid. De kørte til Slagelse, hvor Tiltalte 3 talte med en fra kommunen.

Vidnet var sammen med Tiltalte 3 på kommunen. Vidnet husker ikke, om der blev oprettet en bankkonto. Vidnet forkla-rede, at de tre gange var på kommunen. To gange var de samme sted, og tredje gang fik vidnet lavet mit-id. Det var Tiltalte 3, der lavede det he-le, og vidnet mener, at hun fik en bankkonto efter hun fik Mit-id. Vid-net fik ikke selv adgang til kontoen og fik ikke selv et hævekort til kontoen.

Det var ejeren og Tiltalte 3, der havde hævekortet. Vidnet havde ikke selv adgang til kontoen, det havde kun Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Vidnet fik vist på telefonen, hvad der gik ind af beløb på kontoen. Tiltalte 3 havde downloaded netbank på vidnets telefon, men vidnet havde ikke selv ad-gang til den. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 lånte en gang i mellem vidnets telefon.

Vidnet havde et hævekort på telefonen, men brugte det kun, hvis Tiltalte 1 sagde, hun skulle. Det der stod på kontoen fik vidnet at vide tilhørte Tiltalte 1, og vidnet måtte ikke bruge pengene.

Vidnet fik lovning på, at de skulle bo to på samme værelse. Vidnet har boet i to forskellige lejligheder. I den første lejlighed sov hun på sofaen og Navn 2 sov på gulvet. Tiltalte 1 og Tiltalte 1's datter og søster boede også i lejlighe-den og havde deres eget værelse. Vidnet boede i stuen. Det var aftalen, at vidnet ville få et værelse, som hun skulle dele med en anden. Det var stue og kombineret spisestue.

De flyttede til en anden lejlighed i starten af december 2024. Det var i den lejlghed de boede i, da ejeren blev anholdt. De boede 10 i lejlighe-den til at starte med, senere var de 9 om at dele lejligheden. Der var to værelser nedenunder og to ovenpå. Vidnet boede til at starte med på et værelse sammen med 3 andre. Der var 4 madrasser.

Forevist fotorap-port af 12. august 2025, sagens bilag 13, siderne 13-14, forklarede vid-net, at foto 17 b var det værelse hun boede på. Ejerens datter havde stadig sit eget værelse. Ejerens søster delte værelse sammen med andre i den ny lejlighed. Der var 2 badeværelser i lejligheden - et ovenpå og et nedenunder. Vidnet måtte kun bruge badeværelset i stuen.

På det tidspunkt var de 7 personer om at bruge badeværelset. Det andet bade-værelse måtte kun bruges af ejeren, hendes søster og hendes datter. Tiltalte 3 kom ikke i den nye lejlighed.

De startede arbejdet mellem kl. 8 og 9 om morgen og nogle gange 7.15. De arbejdede normalt til kl. 20-21, og enkelte gange til kl. 19. De har også nogle gange arbejdet til kl. 22 og kl. 23, hvis der var mange kunder. De stod op kl. 05.30 / 06.00 for at stå i kø til badeværelset. De

side 104

havde ikke spisepause i løbet af arbejdsdagen. De havde madpakke med på arbejdet. De havde ikke så meget tid, så de spiste hurtigt. De spiste, når de kom hjem omkring midnat og kom normalt i seng om-kring kl. 01.00.

Siden vidnet kom til Danmark har hun haft 3 fridage - på 15 måneder. Vidnet havde fri i juledagene, 24., 25. og 26. december, da der ikke var ret mange kunder i forrretningen. Det var ikke alle, der havde fri.

Nogle gange fik vidnet til opgave at ordne bilag / regnskab. Det var noget vidnet fik efter normalt arbejde, og hun derfor kom endnu senere i seng. Der var to negleklinikker en i By 2 og en i By 1. Vidnet arbejde i By 1 og har kun sjældent arbejdet i By 2. Ejeren var i klinikken i By 1 og kun en gang i mellem i By 2. Mens ejeren var i By 2 holdt Tiltalte 3 øje med dem, og hvis Tiltalte 3 ikke var der, var det Tiltalte 2, der holdt øje med dem.

Tiltalte 2 sagde, at de ikke måtte tale vietnamesisk sammen, og hun for-delte kunderne mellem dem. Hvis der kom kontrol, skulle de huske at sige, at de fik 32.800 kr. i løn før skat, efter skat kunne de se på e-boks, og at de arbejdede 37 timer om ugen. Vidnet havde adgang til sin egen e-boks. De havde fået at vide, at hvis ikke de sagde, som de hav-de fået besked på, ville de blive sendt hjem til Vietnam.

De havde ikke tid til at tale med med nogen, da de arbejdede hele ti-den. Vidnet havde ikke selv nøgle til lejligheden. Kun hvis vidnet kom hjem før de andre, lånte vidnet en nøgle til lejligheden. De første 4 må-neder vidnet var i Danmark fik hun ikke løn - det var 120 millioner Dong. Den 5. måneder fik vidnet kun halv løn, som blev overført til fa-milien. Lønnen blev overført til ejerens familie i Vietnam, som gav pen-gene videre til vidnets familien via ejerens storesøster / storebror.

Tiltalte 2 kom til Danmark før vidnet. Hun var i Vietnam i januar 2025.

Da vidnet opdagede forholdene i Danmark, fortrød hun, at hun var ta-get hertil for at arbejde. Vidnet tænkte, at hun i sommer ville være rejst tilbage til Vietnam. Hun ville være nødt til at arbejde nogle måneder længere, da hun skulle tjene penge til at starte sit liv forfra i Vietnam.

Forespurgt af advokat Rask forklarede vidnet, at hun har taget kurser i Vietnam som negleteknikker. Hun har fået et firma til at oversætte sine papirer. Foreholdt, at der var to forskellige ordninger at komme til Danmark på forklarer vidnet, at på grund af de sproglige udfordringer, var det Tiltalte 1, der sørgede for det hele. Foreholdt, at man har kunne væl-ge mellem at få fuld løn eller få arbejde med kost og logi mv. forklare-de vidnet, at hun fik at vide, at hun ville få 30 milioner Dong, og deref-ter ville Tiltalte 1 ordne resten med mad og bolig. Hun har ikke fået andet at

side 105

vide. Vidnet har ikke fået at vide, at der ville være mulighed for at rejse hjem på ferie. Vidnet skulle arbejde hver dag, så der var ikke tid til at rejse. Hun forklarede, at hun ikke måtte rejse hjem på ferie. Tiltalte 1 fortalte, inden de kom til Danmark, at de arbejdede, og der ikke var tid til ferie.

Foreholdt, at Tiltalte 1 har fortalt, at der var perioder, hvor de arbejde meget, og perioder, hvor der ikke var så meget var at lave, forklarede vidnet, at hun siden hun kom hertil har arbejdet hele tiden. Der var tilbud med ½ pris i vinterperioden, så der stadig kom mange kunder i forretningen, selvom det var lavsæson. Når vidnet var på arbejde fra 07.00 til 23.00 fik de 100 kr. i hånden af Tiltalte 1.

Det var til at købe ekstra mad. Der var ikke mulighed for at bede om penge til fx. nyt tøj. Vidnet havde ikke råd til at købe nyt tøj. En gang i mellem fik de drikkepenge, og vidnet kunne for de pengekøbe tøj i genbrugsbutikker. Hvis vidnet virkelig brug for at købe noget, kunne hun aftale, at hun fik lidt af sin løn.

Hvis der i perioder ikke var kunder i bookingsystemet, kom der strøg-kunder direkte fra gaden. Vidnet har ikke oplevet, at der på noget tids-punkt ingen kunder har været i forretningen.

Vidnet fik at vide, at de ikke måtte bede om at få deres eget værel-ser.Tiltalte 1 fortalte, at det var meget svært at finde et sted at bo i Danmark. Vidnet har ikke spurgt Tiltalte 1, om hun kunne få sit eget værelse, men tror ikke hun måtte få sit eget værelse.

Hvis man havde tandpine eller var syg skulle man sige det til Tiltalte 1, så vil-le hun bestille en tid hos lægen. Det kunne tage lang tid at få en tid hos lægen.

Det var Tiltalte 1 og hendes søster, der stod for indkøb af mad. De havde ik-ke en fordeling af, hvem der lavede mad.

Forespurgt af Advokat 1 forklarede vidnet, at Tiltalte 2 er eje-rens søster, og at hun arbejdede i By 1. Hun arbejdede næsten samme antal timer som vidnet. Hun mødte dog lidt senere, men blev li-ge så længe som vidnet om aftenen. Nogle gange kom hun 1½ til 2 ti-mer senere om morgenen, hvis der ikke var kunder i bookingsystemet. Vidnet ved ikke, hvilke vilkår Tiltalte 2 var ansat på. Hun lavede også regnskab i forretningen. Hun ved ikke, hvad hun fik i løn. Det var Tiltalte 2, der bestemte, når ejeren ikke var der. Det var hende, der for-delte kunder mellem dem.

Tiltalte 2 boede sammen med vidnet, og det første sted havde hun sit eget værelser. Det andet sted boede hun sammen med nogle af de an-dre piger. Hun var anderledes end de andre piger. Hun kunne fx. godt sige til de de andre piger, at de arbejdede langsomt. Hun kunne få lov til at forlade forretningen, og nogle gange få fri. Vidnet ved ikke, om

side 106

hun kendte til arbejds- og lønforhold.

Forespurgt af Advokat 2 forklarer hun, at som negletekniker i Vi-etnam tjente hun 10 million Dong. Hun betalte ikke skat. Inden vidnet rejste til Danmark havde hun af ejeren fået at vide, at hun skulle betale 39% i skat i Danmark. Hun har ikke selv undersøgt det. Hun har ikke fået noget at vide om leveomkostninger. Hun fik kun at vide, at hun ville tjene 30 millioner, og at ejeren ville sørge for bolig og mad.

Den kontrakt vidnet skrev under, var ikke på vietnamesisk. Hun ved ikke hvilket sprog. Måske var det engelsk eller dansk. Hun kan hverken en-gelsk eller dansk, men hun ved, at det ikke var vietnamesisk. Hun un-derskrev kontrakten. Hun undersøgte ikke noget om opholds- og ar-bejdstilladelse, da Tiltalte 1 sagde til hende, at hun ville sørge for det hele.

Tiltalte 3 blev ikke præsenteret for vidnet, da hun kom til Danmark, men det var klart, at han og Tiltalte 1 var kærester. De sov sammen.

De var to gange i Slagelse. Det tredje sted, havde vidnet fået at vide var på grænsen mellem Sverige og Danmark. Vidnet fik at vide, at de skulle til kommunen første gang for at få sygesikring og derefter Mit-id, men det gik ikke, derfor var de af sted igen. Vidnet husker, at sidste gang de var af sted, var i Slagelse. Hun er ikke sikker på, hvor de 2 an-dre steder var.

Tiltalte 1 sendte gruppebeskeder til medarbejderne på telefonen om mødetid / hvornår der var kunder i bookingsystemet. Vidnet ved ikke, hvor me-get kunderne skulle betale. Når kunderne betalte, var det Tiltalte 1, Tiltalte 2 eller Tiltalte 3, der tog mod betaling.

Meget sjældent tog vidnet mod betaling, hvis de andre var optaget. På hvert bord var der et lille glas, hvor kunderne lagde drikkepenge. Alle medarbejdere havde et glas til drikkepenge.

Tiltalte 3 var meget i forretningen i By 1. Tiltalte 3 kørte vidnet til forret-ningen, så han mødte i forretningen sammen med vidnet, da de boede i den første lejlighed. Tiltalte 3 sov/boede i forretningen i By 1 fra ja-nuar til ca. maj måned 2025.

Kæresteforholdet mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 stoppede i maj måned 2025. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var blevet uvenner. Vidnet har på intet tidspunkt lånt penge af Tiltalte 2 eller andre. Vidnet havde kun en telefon, og har ikke haft tab-let eller computer.

Forespunrgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at ingen af de to lejligheder var gode at bo i. Den anden lejlighed var lidt bedre, da de kunne lukke døren til værelset. De havde ikke tid til at rydde op, når de kom hjem.

side 107

De kom sent hjem og gik som regel i seng med det samme.

Tiltalte 2 havde sin egen nøgle til lejligheden.

Vidnet aftrådte."

samt

"Forurettede 3 forklarede supplerende, at hun kunne se et beløb på sin konto, men at hun ikke selv havde rådighed over kontoen. Fore-holdt side 679 i den digitale sag, hvoraf fremgik at der var betalt et gi-rokort vedr. Virksomhed A/S, 69.660 kr. i depositum for lejligheden vid-net boede i, forklarede vidnet, at hun ikke kender noget til det.

Forespurgt af Advokat 2 forklarede vidnet, at hun normalt arbej-dede 8 timer om dagen i Vietnam. Hun var selvstændig og arbejdede så længe der var kunder. Normalt åbnede hun forretningen kl. 10 og lukkede den ca. kl. 18. Hun havde åbent mandag til lørdag, en gang i mellem havde hun åbent om søndagen.

Vidnet aftrådte på ny."

Personlige forhold

De tiltalte er ikke tidligere straffet.

Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 11. marts 2026 vedrørende Tiltalte 1 udtalt følgende om opholdsgrundlag og længde:

"Opholdsgrundlag og længde Den 9. marts 2017 søgte Tiltalte 1 via Danmark om ophold-stilladelse under henvisning til sin herboende ægtefælle. Tiltalte 1 fik den 9. maj 2018 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 indtil den 9. maj 2020. Denne tilladelse er senest den 12. november 2020 forlænget indtil den 28. august 2024.

Pågældende har pt. en verserende sag om forlængelse af sin opholdstil-ladelse og har ret til processuelt ophold, mens sagen verserer.

Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne regnes fra den 9. marts 2017, hvor pågældende indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelo-vens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-

side 108

lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 1 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og 5 måneder.

Udvisningshjemmel Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, stk. 1.

For så vidt angår forholdene begået før 1. juli 2025 skal hjemlen findes i den tidligere udlændingelovs § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 23, nr. 2 og 3.

Danmarks internationale forpligtelser Til brug for vurderingen af om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 3. oktober 2025, hvoraf det fremgår at, Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at hun:

kom til Danmark i februar 2017 og har været i Danmark lige si-

den, har været i sit hjemland 2 gange siden sin ankomst til Danmark, har flest venner og bekendte med vietnamesisk baggrund i Dan-mark, men har også bekendte med dansk oprindelse som kunder fra neglesalonen og forældre til sin datter fra skolen, er opvokset i Vietnam, hvor hun har gået i skole indtil afslutnin-gen af gymnasium, har også en 2-årig videregående uddannelse fra Vietnam og er uddannet negleteknikker fra Vietnam, har arbejdet i neglebranchen siden hun fik tilladelse til at arbejde i Danmark og blev selvstændig i 2020, kan godt tale dansk og læse og skrive, men kan blive usikker på sproget nogle gange, er fraskilt, har 15-årigt herboende barn, som er anbragt uden for hjemmet, har af øvrig familie i Danmark sine 2 søstre og nevø, bor med sin ene søster, har søster og bror i Vietnam og forældre og 1 søster i USA, og taler, skriver og læser vietnamesisk.

side 109

Det fremgår af CPR, at pågældende er gift og har herboende vietname-sisk barn på 16 år, som ikke er bosat med hende.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal hernæst bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, så-fremt han har et barn, der ikke bor hos vedkommende, hvis pågælden-de har fast og regelmæssigt samvær med barnet, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at be-tingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved ind-greb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en pro-portionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måne-der, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

side 110

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 3, at retten i forbin-delse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf."

Anklageren har i anledning af de forskellige oplysninger om Tiltalte 1's datter oplyst, at datteren fyldte 16 år i Måned i år.

Udlændingestyrelsen har i udtalelse af 31. marts 2026 vedrørende Tiltalte 2 udtalt følgende om opholdsgrundlag og længde:

"Opholdsgrundlag og længde Den 3. oktober 2023 fik pågældende opholds- og arbejdstilladelse efter dagældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 13, som er gyldig til den 21. oktober 2028.

Den 29. november 2023 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Per-sonregister (CPR).

Ifølge CPR udrejste pågældende af Danmark den 11. oktober 2025.

Anklagemyndigheden har oplyst, at pågældende har været vare-tægtsfængslet siden den 13. august 2025.

Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvis-ningsbestemmelserne regnes derfor fra den 29. november 2023, hvor den pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, uanset at pågældende i CPR er registreret udrejst af Danmark den 11. oktober 2025.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes ikke den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfæl-delse eller har udstået frihedsstraf eller har været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget fri-hedsstraf, i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 2 har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 1 år og 8 måneder, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes.

Udvisningshjemlen Såfremt pågældende dømmes efter straffelovens § 262a, stk. 1, nr. 4 og nr. 5 for forholdet begået i perioden fra maj 2024 til august 2025, er SIRI af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i den dagældende udlændingelovs

side 111

§ 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 samt § 24, nr. 2 og nuværende udlændinge-lovs § 22, nr. 1.

Såfremt pågældende subsidiært dømmes efter straffelovens § 262 b for forholdet begået i perioden fra maj 2024 til august 2025, er SIRI af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en even-tuel udvisning skal søges i den dagældende udlændingelovs § 24, nr. 1, jf. § 23, nr. 2 samt § 24, nr. 2 og nuværende udlændingelovs § 22, nr. 1.

Danmarks internationale forpligtelser Til brug for vurderingen af om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale for-pligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, skal SIRI henvise til politi-ets afhøringsrapport af 19. november 2025, hvoraf det fremgår at,

Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at:

hendes to søstre og deres børn bor i Danmark

hendes forældre og ene søster bor i USA hun har to søstre i Vietnam hun dagligt har kontakt til sin familie i USA og Vietnam hun tidligere har været gift, men nu er fraskilt hun har en kæreste i Vietnam hun har været til undersøgelses vedrørende hendes underliv og er blevet behandlet for dette i Danmark hun har ingen sygdomme hun ikke tager euforiserende stoffer

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 3, at retten i forbin-delse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf."

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at hun blev skilt for mange år siden og derfor ikke er gift, som det er anført i Ud-

side 112

lændingestyrelsens udtalelse. Hun har på dansk forklaret, at hun kan forstå og tale dansk, men at nogle ord er vanskelige. Hendes datter er p.t. anbragt som følge af hendes varetægtsfængsling, men boede hos hende forud derfor. Hun er alene med sin datter og var den eneste, der sørgede for datteren. Hun stod for mad, deltog i skolen til forældremøder og talte med datterens lærere, hvis der var problemer.

Datteren fik også kurser i musik, som hun betalte for. Hun har to søstre og en nevø i Danmark. Alle arbejder meget, men de har nok set hinanden 1-2 gange hver måned. Tiltalte 2 og deres anden søster har et tæt forhold. Tiltalte vil gerne blive i Danmark sammen med sin datter. I til-fælde af udvisning, vil hun gerne have, at hendes datter bliver i Danmark. Datteren har boet i Danmark i næsten 9 år.

Det vil derfor være godt for dat-teren at blive i Danmark, da hun kun taler meget lidt vietnamesisk.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at det er korrekt, at hun har været gift i Vietnam, men i dag er fraskilt. Hun har in-gen børn. Hun har haft problemer med sit underliv her i Danmark, men det i dag behandlet, og hun er rask. Hun vil gerne blive i Danmark og have arbejde i branchen.

Tiltalte 3 har om sine personlige forhold på dansk forkla-ret, at han udover en søster i Danmark også har en anden søster og en datter på 19 år. Inden anholdelsen, havde han et arbejde i Jylland, hvor han rensede maskiner i et slagteri. Om eftermiddagen arbejdede han også i en restaurant. Han fik dansk statsborgerskab for mange år siden. ca. 15 år siden. Hans for-ældre bor i Vietnam.

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. august 2025.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. august 2025.

Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 13. august 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Om oversættelser i sagen Det er under hovedforhandlingen påpeget af forsvarerne, at der i sagen ind-går mere end 20.000 chatbeskeder, særligt via den vietnamesiske chattjeneste Zalo. Af disse er en mindre del oversat og heraf er et begrænset antal dokumenteret under sagen.

Oversættelsen og udvælgelsen til oversættelse er efter det oplyste foretaget af politiet ved anvendelse af samme tolk, der har deltaget ved flere afhøringer, herunder de indenretlige afhøringer, der er vedstået eller dokumenteret under sagen, samt under hovedforhandlingen. Tolken har i den forbindelse oplyst, at hun oversatte de beskeder, der efter hendes opfattelse var relevante.

side 113

Det har vist sig, at nogle af de oversatte beskeder er oversat forkert, f.eks. ”hun ville hjem” var rettelig ”hun ville ikke hjem” , et beløb på 7.000 viet-namesiske dong var rettelig 700.000 dong, nogle beskeder om kontant beta-ling var ikke oversat præcist, ligesom tolken i flere tilfælde har fortolket det skrevne i lyset af senere beskeder, idet de skrevne beskeder ikke sprogligt gav mening, dels på grund af forkortelser, dels på grund af trykfejl. Flere beskeder er endvidere kun oversat delvis.

Retten har endvidere konstateret, at det ikke fra anklagemyndighedens eller politiets side har været oplyst, efter hvilke kriterier de enkelte beskeder er udvalgt til oversættelse. Retten har ofte ikke fået dokumenteret beskeder i sammenhæng med tidligere eller senere beskeder men ofte løsrevet fra sammenhængen.

Under henvisning hertil har retten vurderet, at chatbeskederne kun i meget begrænset omfang kan danne grundlag for bevisbedømmelsen i sagen.

Retten har i sammenhæng hermed overvejet, om den omstændighed, at tolken har medvirket både ved efterforskningen, under indenretlige afhørin-ger og under hovedforhandlingen, gav anledning til betænkeligheder.

Det er fremgået af sagen, at Tiltalte 3, der er dansk stats-borger, og Tiltalte 1 begge i vidt omfang forstår og taler dansk, men at de har ønsket deltagelse af tolk for at sikre sig oversættelse af vanskelige passager.

Det er videre fremgået, at tolken løbende har oversat og alene i få tilfælde har ønsket noget gentaget for at sikre korrekt oversættelse, samt at de tiltalte kun yderst få gange har haft bemærkninger til en mundtlig oversættelse, tolken har foretaget.

Under henvisning hertil har retten ikke fundet grundlag for at afbryde hovedforhandlingen for at fortsætte sagen under medvirken af en anden tolk, ligesom tolkningen heller ikke – ud over det ovenfor anførte – har givet anledning til betænkeligheder.

Forhold 1

Lovgrundlaget Sagens hovedforhold omhandler menneskehandel subsidiært menneske-udnyttelse.

Bestemmelserne herom lyder:

”§ 262 a For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekru-tterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt

1) ulovlig tvang efter § 260, 2) frihedsberøvelse efter § 261,

side 114

3) trusler efter § 266, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse

eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagel-se af seksuelt materiale såsom fotografier eller film, forestilling med seksuel optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer.

Stk. 2. …”

§ 262 b ”For menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under åbenlyst urimelige forhold. På samme måde straffes den, der under de i 1. pkt. nævnte omstændigheder udnytter en person til prostitution, optagelse af seksuelt materiale såsom fotografier eller film eller forestilling med seksuel optræden.”

Af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 118 af 26. februar 2002, hvor straffelovens § 262a blev tilføjet, fremgår blandt andet:

”For så vidt angår stk. 1, nr. 4, forudsættes her en uoverensstemmelse mellem gerningsmandens og forurettedes opfattelse af den sammen-hæng, der er grundlaget for forurettedes disposition. Denne uoverens-stemmelse skal være fremkaldt, bestyrket eller udnyttet af gernings-manden.

Det følger af stk. 1, nr. 5, at menneskehandel også omfattes af bestem-melsen, hvor der anvendes eller har været anvendt »anden utilbørlig fremgangsmåde«. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt dette er tilfældet, men det forudsættes, at der er handlet i strid med redelig handlemåde. …”

Det fremgår videre af forarbejderne, at det efter artikel 3, litra b i protokollen til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventionen) er uden betydning, om et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til den udnyttelse, der er formålet med menneskehand-len, hvis gerningsmanden har gjort brug af de tvangsmidler m.v., der er beskrevet i bestemmelsen.

Af lovforslag nr. 111 af 27. januar 2022 om menneskeudnyttelse, hvor straf-

side 115

felovens § 262 b blev indsat, fremgår blandt andet:

”Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens § 262 a, stk. 1, at gerningspersonen har foretaget en handling over for den foruret-tede ved enten at rekruttere, transportere, overføre, huse eller efterføl-gende modtage den pågældende, at gerningspersonen senest i forbin-delse med denne handling har anvendt et tvangsmiddel i form af [ude-ladt]…., retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vild-farelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde, og at tvangsmidlet er anvendt med forsæt til udnyttelse af den handlede person ved [ude-ladt]…, tvangsarbejde, slaveri, eller slaverilignende forhold, ….

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2001-2002, tillæg A, side 2957, at ”udnyttelse” indebærer et krav om, at menneskehandlen skal være foretaget med henblik på at opnå en øko-nomisk vinding eller med henblik på gerningspersonens egen udnyttelse af ofret.

Det følger endvidere af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2001-2002, tillæg A, side 2925, at ”tvangsarbejde” skal fortolkes i overens-stemmelse med de gældende internationale instrumenter, heriblandt ILO konvention nr. 29 af 28. juni 1930 om tvunget eller pligtmæssigt arbejde og nr. 105 af 5. juni 1957 om afskaffelse af tvangsarbejde. Ifølge disse omfatter tvangsarbejde ”ethvert arbejde eller enhver bi-standsydelse, der kræves af en person under trussel om en hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende ikke har tilbudt sig frivilligt” .”

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget til § 262 b fremgår blandt andet:

”Kravet om, at der skal være tale om ”udnyttelse” indebærer, at ger-ningspersonen skal have benyttet sig af ofrets tilstand af underlegenhed til at opnå en uretmæssig fordel for sig selv eller andre. Der ligger derfor i begrebet et krav om årsagssammenhæng mellem ofrets under-legne tilstand og den opnåede fordel.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på gerningspersonens udnyttelse af en anden persons ”betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående af-hængighedsforhold” . Disse begreber skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende begreber i ågerbestemmelsen i straffelovens § 282.

En persons ”personlige eller økonomiske vanskeligheder” kan således være betydelige, selvom de ikke er velfærdstruende, ligesom det er uden betydning, om vanskelighederne må karakteriseres som selvfor-skyldte. Personens økonomiske eller personlige vanskeligheder skal foreligge på tidspunktet, hvor rekruttering, transport, husning eller

side 116

modtagelse af personen til arbejde under åbenlyst urimelige forhold finder sted. …

Det foreslås, at menneskeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b skal omfatte de samme gerningsmomenter som menneskehandel, idet der dog ikke stilles krav om, at der skal være anvendt tvangsmidler, eller at gerningspersonen personligt skal opnå økonomisk vinding ved ud-nyttelsen. Personer, der udnytter andre til arbejde under åbenlyst uri-melige forhold, vil herefter kunne straffes efter den foreslåede bestem-melse, såfremt der er tale om et forhold, der ikke falder under anven-delsesområdet for § 262 a om menneskehandel.

Det arbejde, der udføres af forurettede, skal have været udført over en vis tid og have karakter af et egentligt arbejde.

Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der er tale om åbenlyst urimelige forhold. Ved denne vurdering vil det bl.a. kunne indgå, om og hvor meget personen modtager i løn for sit arbejde, hvor mange timer personen arbejder, samt under hvilke forhold personen huses i forbindelse med arbejdet.

I denne vurdering bør det indgå, hvilke forhold der må anses som almindelige inden for det relevante brancheområde med udgangspunkt i f.eks. overenskomster for løn, arbejdstid mv. Såfremt forholdene i væsentlig grad adskiller sig fra, hvad der må anses for almindelige arbejdsforhold i Danmark, vil der være en formodning for, at der er tale om åbenlyst urimelige forhold.

Det skal endvidere indgå i vurderingen, om der er et væsentligt mis-forhold mellem det udførte arbejde og den løn, kost og logi mv., som personen modtager herfor. For så vidt angår lønforhold, vil en afløn-ning, der udgør 50 pct. eller mindre af den relevante mindsteløn, som er fastsat i den relevante brancheoverenskomst, som udgangspunkt i sig selv medføre, at der foreligger åbenlyst urimelige forhold.

Også i tilfælde, hvor lønnen udgør mere end 50 pct. af den relevante mind-steløn, vil lønnen i sig selv - f.eks. hvis den absolut set må betragtes som meget lav - eller som et moment sammen med de øvrige arbejds-forhold kunne medføre, at der foreligger åbenlyst urimelige forhold.

Det er forudsat, at straffen for overtrædelse af den foreslåede bestem-melse skal forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf for åger, der hidtil har været fastsat af domstolene i sager om udnyttelse af sårbare arbejdstagere. Dette indebærer eksempelvis, at der i en sag om menne-skeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b, hvor der i dag ville blive udmålt en straf på fængsel i 1 år og 6 måneder efter straffelovens § 282, jf. § 286, stk. 1, fremover vil skulle udmåles en straf på 2 års fængsel.

Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero på domstolenes kon-

side 117

krete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Domstolene skal i forbindelse med straffens fastsættelse tage højde for bl.a. varigheden af udnyttelsen, de forhold, arbejdstageren har befundet sig under, og graden af udnyttelse af den pågældendes betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om der er tale om udnyttelse af personer, som (permanent eller midlertidigt) er bosiddende i Danmark, eller personer, som løbende (f.eks. dagligt eller ugentligt) rejser ind i Danmark med henblik på at udføre det pågælden-de arbejde. … Der kan endvidere være tilfælde, hvor gerningsindholdet for både straf-felovens § 262 a om menneskehandel og den foreslåede § 262 b er opfyldt. I sådanne tilfælde vil forholdet skulle henføres under § 262 a, der absorberer ansvaret for overtrædelse af den foreslåede § 262 b. …”

Sagens omstændigheder Retten lægger til grund, at Tiltalte 1 som reel ejer af Virksomhed ApS med neglesaloner i By 1 og By 2 kontaktede kvin-der i Vietnam og aftalte med dem, at de skulle arbejde for hende i Danmark. For at opnå opholds- og arbejdstilladelse blev der indgået arbejdskontrakter, ifølge hvilke kvinderne skulle arbejde 37 timer pr. uge til en løn af 32.800 kr. pr. måned før skat.

De tiltalte har alle nægtet sig skyldige, og særligt Tiltalte 1 har forklaret, at de ansatte blev aflønnet i overensstemmelse med en mundtlig aftale indgået efter deres ankomst til Danmark. Ifølge denne aftale ville de ansatte efter skat hver måned have en nettoløn på mellem 20.000 kr. og 21.000 kr.

Tiltalte 1 skulle stå for kost og logi, for hvilket de hver måned skulle betale 7.000 kr. i husleje og 5.000 kr. for kost. Herefter reste-rede et beløb på 30 mio. dong, svarende til ca. 7.200 kr., der – oftest via Tiltalte 1's familie i Vietnam - blev overført til de ansattes familier i Vietnam.

De ansatte skulle dog ifølge Tiltalte 1 ikke have overført beløb de første 4 måneder, idet der skulle afbetales på hendes udgifter i forbindelse med de ansattes transport til Danmark og udgifter til arbejds-tilladelser m.v., ialt 120 mio. dong, svarende til 28.800 kr.

Tiltalte 1 har forklaret, at der blev holdt fri, men har ikke nærmere forklaret om arbejdets tilrettelæggelse, tidsplaner for de ansatte eller hvordan

side 118

det blev sikret, at arbejdstiden på 37 timer ugentligt blev overholdt. Hvis der blev arbejdet i ferier, blev der givet et ”helligdagstillæg” på 50 eller 100 kr. for en hel dag, og der blev givet fri, hvis medarbejderen var syg. De ansatte havde i øvrigt meget dårligere forhold i Vietnam, idet deres indtjening dér var meget lavere. Det var de ansatte selv, der ønskede at bo sammen og at sove på gulvet, og der blev købt mad, tøj og møbler til dem.

Retten lægger ud fra dokumenterede oversigter fra Danløn til grund, at der hver måned blev indberettet og indbetalt skat for de ansatte i overensstem-melse med arbejdskontrakternes angivelse af arbejde i 37 timer pr. uge.

Der blev også - efter de indledende måneder, hvor de ansatte skulle modtage løn men i stedet afdrage på gæld til ejeren – indbetalt beløb til de ansattes konti nogenlunde svarende til lønnen med fradrag af skat.

Retten lægger videre efter forklaringerne til grund, at der i vidt omfang blev overført en del af nettolønnen (omtrent en tredjedel) til konti i Vietnam angiveligt med endelig modtagelse hos de ansattes familier.

De 8 kvinder, der er nævnt i anklageskriftets forhold 1, har i det væsentlige bekræftet, at de inden rejsen til Danmark havde indgået arbejdskontrakter lydende på 37 timers arbejde ugentligt til en løn af 32.800 kr. De har imid-lertid alle forklaret, at der reelt var tale om langt mere end 37 timers arbejde ugentligt.

De har alle forklaret, at de skulle arbejde hver dag alle ugens dage med start mellem kl. 7.00 og 8.30 og frem til kl. 20.00 eller 21.00, og ind imellem frem til kl. 22.00 eller 23.00, det vil sige med en daglig arbejdstid på 12-15 timer alle ugens dage. De har videre forklaret, at de ikke havde hverken tid eller ret til pauser herunder frokostpause, og at de ikke havde ret til ferie eller løn under sygdom.

Forklaringerne om, at der blev arbejdet mere end de timer, der fremgår af kontrakterne, støttes af forklaringen fra politikommissær Vidne 2, der ved et kontrolbesøg på neglesalonen i By 1 så et skilt på døren med åbningstid frem til kl. 19.00 men observerede kunder ankomme kl. 19.20, ligesom han konstaterede, at der fortsat var arbejde i salonen kl. 20.00, da han forlod stedet.

De ansatte har generelt om deres ankomst til Danmark forklaret, at de blev hentet i Københavns lufthavn, i det væsentlige af Tiltalte 3, og at de blev kørt direkte til neglesalonen i By 1, hvor de straks blev sat til at arbejde.

Det fremgår af sagen, at de ansatte blev tilmeldt adresser, hvor det ikke var meningen, at de skulle bo. Der blev betalt herfor ved overførsler fra de ansat-tes konti. Det foregik ved, at Tiltalte 3 efter anmodning fra Tiltalte 1 kørte de ansatte til kommuner på Sjælland, Fyn og Jylland, hvor de blev registreret som boende hos familie og bekendte til Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Derefter hjalp Tiltalte 3 de ansatte med at oprette NemId og bankkonti, og der blev modtaget hævekort, som

side 119

Tiltalte 1 derefter opbevarede i sin taske.

De ansatte har yderligere forklaret, at de ikke kunne råde over de penge, der blev indsat på deres konto, og at det var ejeren, der overførte penge.

De ansatte har generelt omtalt Tiltalte 1 som ”ejeren” , hvilket retten har opfattet som et tegn på respekt, og de har samtidig alle forklaret, at de havde den klare opfattelse, at de ikke kunne ændre på deres forhold herunder vedrørende arbejdstid og -omfang eller deres logi.

De ansatte har vedrørende boligforhold forklaret, at de ikke fik mulighed for at vælge andet logi, men at de blev indkvarteret i den lejlighed, hvor Tiltalte 1 boede sammen med sin datter og Tiltalte 2. De ansatte blev fordelt i to værelser på henholdsvis 8,6 m2 og 10,9 m2, hvor de sov 3-4 personer i hvert lokale, således at der på anholdelses-tidspunktet den 12. august 2025 boede i alt 9 personer i Tiltalte 1's lejlighed. De sov på tynde madrasser på gulvet, og de skulle alle anvende samme badeværelse.

De ansatte har videre forklaret, at de ikke selv havde nøgle men var henvist til at ringe på, når de kom hjem.

Flere af de ansatte har videre forklaret, at de havde forventet at få et eget værelse, og at de generelt ikke var tilfredse med den måde, de blev behandlet på. Når de ikke bad om fri i videre omfang end det skete, og ikke anmodede om et overnatte i et andet værelse, skyldtes det, at de havde en klar op-fattelse af, at det ikke var noget, de ville få lov til.

Det fremgår af sagen, at Tiltalte 1 selv betalte i alt 18.525,00 kr. pr. måned i leje inkl. aconto vand og varme for lejligheden på Adresse 4.

De har yderligere forklaret, at de ikke havde adgang til de beløb, der stod på deres konti, idet de ikke selv var i besiddelse af hævekort, at de ikke vidste, hvordan NemID eller bankoplysninger foregik, at de ikke kunne tale dansk og ikke forstod, hvordan det danske samfund hang sammen, og at de ikke havde adgang til penge ud over de få kontante beløb, der blev lagt som drik-kepenge i et glas på deres bord og en gang imellem en 50 kr. eller 100 kr. seddel, som de fik fra Tiltalte 1, når de havde meget lange arbejds-dage, samt at det var ejeren, der overførte penge til familierne i Vietnam.

Det fremgår af forklaringerne sammenholdt med oversigter over bankkonti, at der fra de ansattes konti blev trukket beløb til blandt andet husleje for Adresse 4, til betaling for Tiltalte 1's datters musik-skole samt en lang række andre betalinger, der var de enkelte ansatte uved-kommende.

side 120

De ansatte har videre forklaret, at der ikke var en vagtplan, og at de først om aftenen fik oplyst den nøjagtige mødetid dagen efter. De blev holdt under op-syn af ejeren og i hendes fravær særligt af Tiltalte 2 og fik ofte at vide, at de skulle arbejde hurtigere. Det blev desuden pointeret for de an-satte, at de ved myndighedskontrol skulle oplyse, at de arbejdede 37 timer pr. uge, selv om dette ikke var korrekt.

Nogle af de ansatte har forklaret, at de ved lange vagter eller ved arbejde f.eks. på helligdage modtog kontante tillæg på 50 eller 100 kr. enten pr. kunde eller for en hel dag. Nogle har forklaret, at beløbet blev anvendt til frugt, slik eller kage, og en enkelt har forklaret, at beløbet blev sendt til hendes familie i Vietnam. Enkelte af de ansatte har ligeledes fortalt om ganske få personaleture eller middage efter arbejdstid, hvor maden blev betalt af ejeren.

Forurettede 1 har særligt forklaret blandt andet, at hun skulle forsørge sin mor og lillebror i Vietnam og kom, fordi hun havde fået at vide, at lønnen i Danmark var høj. Hun var blevet lovet sit eget værelse. Hun ville ikke være kommet, hvis hun havde kendt de reelle forhold. Da hun efter ankomsten til Danmark fik at vide, at hun ikke ville få løn de første 4 måneder, blev hun bange og insisterede på også at få løn disse måneder i form af et beløb overført til Vietnam. Hun fik forhandlet sig til dette, og skylder stadig ejeren penge. Hun arbejdede fra 7-21 eller 8-22 alle dage.

Forurettede 2 har særligt forklaret blandt andet, at hendes økonomi i Vietnam var hård, og derfor kom hun til Danmark. Hun fik ikke det værelse, hun var blevet lovet, og ville nok ikke være kommet, hvis hun havde vidst, at hun ikke ville få løn de første 4 måneder. Hun havde ingen fridage og ar-bejdede fra 7-21. Hun opsøgte læge én gang, fordi hun var besvimet. Hun bad én gang om 1-2 fridage men fik fri ½ dag, og det kun fordi hun havde en forstuvet fod. Efter at hun var stoppet i neglesalonen, bad ejeren hende om at komme tilbage, fordi ejeren ville have adgang til hendes feriepenge.

Forurettede 3, der efterfølgende er udrejst fra Danmark, har i sin indenretlige forklaring særligt oplyst, at hun var blevet lovet, at hun skulle bo sammen med én anden. Hun arbejdede fra kl. 8 eller 9, og nogen gange fra kl. 7.15 til kl. 20 eller 21, og enkelte gange til kl. 19 eller til kl. 22 eller 23. Hun havde ialt 3 fridage - den 24.-26. december 2024 - på de 15 måneder, hvor hun var ansat.

Forurettede 4, der efterfølgende er udrejst fra Danmark, har i sin indenretlige forklaring særligt oplyst, at hun regnede med at ville få eget værelse eller et værelse, hun skulle dele med én anden. Hun skulle tjene penge for at hjælpe sine forældre, der skyldte penge i Vietnam. Hun arbej-dede fra 9-20 eller 20.30 og nogle gange helt til kl. 23. Hun arbejdede i By 2 og havde udelukkende fri den 24.-26. december 2024, hvor salonen var lukket. Hun fik ikke løn for disse dage.

side 121

Forurettede 5 har særligt forklaret blandt andet, at hun selv betalte for sin flybillet. Hun kender ikke noget til betalinger fra hendes konto. Hun mødte kl. 7.30 og arbejdede til kl. 20.00 eller længere tid, nogen gange helt til kl. 23. Hun har også forklaret, at Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 bestemte, når ejeren ikke var der. Tiltalte 2 mødte somme tider senere. Hun har ikke selv haft en eneste fridag.

Hun fortrød at være kommet til Danmark på grund af de meget lange arbejdsdage, men hendes forældre i Vietnam havde brug for, at hun arbejdede og tjente penge til dem. Ejeren havde hendes hævekort. Hun har også forklaret, at hun en gang havde feber. Da gav ejeren hende en panodil og gav hende lov at hvile sig lidt og først møde kl. 10.30. Hun ved ikke, om der kom penge på hendes konti i Vietnam.

Forurettede 6 har særligt forklaret blandt andet, at hun forsørger sine forældre og sin datter i Vietnam, og at hun arbejdede fra kl. 7.30 el 8.00 til mellem 18 og 23, normalt til kl. 20 eller 21. Hun havde måske samlet en time fri hver uge og havde ingen fridage. Kun den dag, hvor de skulle ordne papirer, var hun ikke på arbejde. Hvis hun var dårlig, fik hun en panodil.

Hvis man ville rejse på ferie til Vietnam efter 1 års arbejdstid, ville man ikke få løn i ferien, men man skulle alligevel betale skat af lønnen. Hun har videre forklaret, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 bestemte, når ejeren ikke var der. Hun havde selv betalt for sin flybillet.

Forurettede 7 har særligt forklaret blandt andet, at hun forsørger to børn og sin mor i Vietnam og havde brug for at tjene mange penge. Hun kendte Tiltalte 2 og lånte penge af ejeren til flybillet til Danmark. Hun regnede med bo et godt sted og have eget værelse. Hun fik ikke selv sit hævekort, og fik i øvrigt at vide, at hun ikke måtte hæve på kontoen. Hun har ikke overført penge fra sin konto. Hun havde arbejdsdage fra 8 til 21 eller 22, og nogle gange 23. Det var ifølge hende ejeren eller Tiltalte 2, der bestemte, eller den erfarne ansatte Forurettede 3.

Forurettede 8 har særlig forklaret blandt andet, at hun skulle arbejde, selv om hun havde feber. Hun fik kun én gang en halv fridag, og at det skyldtes, at hun havde forstuvet sin fod. Hun er efter den indenretlige afhøring i september 2025 flere gange blevet kontaktet af blandt andet ejerens familie i Vietnam, der bad hende om at ændre sin forklaring og derved hjælpe ejeren.

Særligt vedrørende Tiltalte 1 Efter forklaringerne sammenholdt med foreviste chatbeskeder og fotos fra flere af kvindernes telefoner lægger retten til grund, at medarbejderne af Tiltalte 1 var blevet instrueret i – hvis myndighederne kom på kontrol i neglesalonen - at oplyse at de arbejdede 37 timer om ugen, og at de fik 32.800 kr. i løn, men at denne oplysning på ingen måde var korrekt.

Retten lægger videre til grund, at Tiltalte 1, der var i besiddelse af

side 122

de ansattes hævekort, anvendte disse og de penge, der stod på kontiene, til at købe mad og andre fornødenheder til de ansatte, ligesom hun anvendte dem til sine egne fornødenheder, herunder husleje og sin datters musikskole. Retten lægger videre til grund, at der på Tiltalte 1's foranledning blev foretaget overførsler fra de ansattes konti herunder til konti, de ikke havde noget at gøre med.

Retten lægger yderligere til grund, at de ansatte alle var i en sårbar situation, idet de havde familie i Vietnam, der var afhængig af den indtjening, de kunne skaffe i Danmark. Retten bemærker hertil, at Tiltalte 1 ved re-krutteringen og transporten af udsatte personer fra sit eget land må have et særligt ansvar som arbejdsgiver, der indebærer et krav om et minimum af introduktion til det danske samfund, så de ansatte kan fungere i landet som frie mennesker. Når dette ikke er sket, har der været tale om i det mindste en utilbørlig fremgangsmåde.

Den omstændighed, at de ansatte selv var i besiddelse af deres pas og opholdstilladelse ændrer ikke herved, idet de ansatte ikke havde adgang til deres egne bankkonti, hvortil deres løn blev udbetalt.

Retten finder, at konstruktionen, hvor de ansatte på grund af meget lange arbejdstider hver eneste dag uden fridage, og hvor de ikke selv kunne be-stemme over deres boligforhold, ikke havde reel bevægelsesfrihed i Dan-mark, har fungeret som et tvangsmiddel.

Retten finder i tilknytning hertil, at det er en skærpende omstændighed, at der blev udarbejdet kontrakter med de ansatte som opfyldte betingelserne for ophold og arbejde i Danmark, men at disse kontrakter ikke blev overholdt.

De ansatte kunne således ikke gå til myndighederne med deres kritik over forholdene på neglesalonerne, uden at risikere at blive sendt ud af Danmark, og de blev også truet med, at dette kunne ske. De blev også truet med at blive sendt hjem, hvis de havde kontakt med andre vietnamesere i Danmark, herunder den vietnamesiske forening.

Endvidere blev de ansatte kritiseret i Vietnam, herunder via livestream, hvilket var krænkende for dem. Disse trusler har – selv om de ikke er omfattet af straffelovens § 266 – været medvirkende til at holde de ansatte i Danmark under urimelige arbejdsmæssige forhold.

Den omstændighed, at der blev betalt skat for de ansatte, slørede også deres faktiske forhold i Danmark.

Endelig var de økonomisk afhængige af Tiltalte 1, til hvem de i hvert fald i en periode efter ankomsten til Danmark var i et gældsforhold, og de blev således fastholdt på et psykisk/emotionelt niveau, også selv om de fysisk faktisk kunne forlade både lejligheden, neglesalonen og Danmark.

De var på dette grundlag reelt set nødt til at finde sig i forholdene og havde ikke et alternativ. Derfor var der tale om tvangsarbejde.

side 123

Den omstændighed, at to af de ansatte sagde op og frivilligt forlod arbejds-pladsen, ændrer ikke herved. Retten har herved lagt vægt på, at den ene af disse ansatte har forklaret, at hun fortsat skylder ejeren penge, og at den anden har forklaret, at ejeren efter hendes opsigelse bad hende komme tilbage, fordi ejeren ønskede at få adgang til hendes feriepenge.

Det er uden betydning, at forholdene i hjemlandet ville være dårligere for dem end forholdene i Danmark, og at de frivilligt var kommet til Danmark, jf. artikel 3, litra b i protokollen til Palermo-konventionen.

Der er således ikke som anført af Tiltalte 1 tale om ”Rod i regn-skabet” men en systematisk udnyttelse af sårbare arbejdstagere fra Vietnam, der ikke kendte til danske forhold og regler, og som havde et stort behov for at tjene penge til understøttelse af familie i hjemlandet.

De fremlagte udtalelser fra Center mod Menneskerettigheder, hvoraf fremgår at de 8 ansatte (men ikke Tiltalte 2) vurderes at være handlet og derfor at være berettiget til støtte, taler i samme retning.

Oplysningerne om, at Tiltalte 1 forsøgte at udsmugle et brev fra fængslet med omfattende og detaljerede instrukser til flere forskellige fami-liemedlemmer, herunder sin søster og tidligere svoger i Danmark, om, hvor-dan de skulle søge at slette spor, tyder på en bevidst og systematisk udnyt-telse. De fremlagte gældsbreve, som Tiltalte 1 i vidt omfang har underskrevet med andres navne, tyder også på en sådan systematisk udnyt-telse.

Retten finder på dette grundlag, at Tiltalte 1 har rekrutteret, trans-porteret, overført, huset og modtaget de ansatte og derved opfylder den før-ste forudsætning for straf efter straffelovens § 262a.

Retten finder videre, at Tiltalte 1 ved de handlinger, der er beskre-vet ovenfor, har fremkaldt og udnyttet vildfarelser hos de ansatte og i øvrigt handlet på anden utilbørlig måde, idet de ansatte, der ikke forstod dansk eller danske forhold, og som i vidt omfang var afhængige af at få en løn, der var som lovet, blev sat til at arbejde i langt flere timer end arbejdskontrakterne anførte, og til en løn, der var mindre end det, der var forudsat i arbejds-kontrakterne. Hun opfylder derved også den anden forudsætning for straf efter straffelovens § 262a.

Endelig finder retten, at Tiltalte 1 har udnyttet de ansatte og derved har opnået en økonomisk vinding. Hun har dels afkrævet de ansatte et beløb for husleje, der langt oversteg det rimelige for det logi, hun tilbød dem, og som samtidig for alle de ansatte langt oversteg det beløb, hun selv betalte i husleje. Efter at de ansatte var kommet til Danmark krævede hun godtgørel-se for "papirpenge" og ofte for flybillet med 120 mio. dong (svarende til 28.800 kr.), som de ansatte skulle afbetale på via arbejde uden løn de første 4

side 124

måneder. Hun har desuden som dokumenteret ved bankoplysninger overført penge fra de ansattes konti til sig selv og andre, herunder til sit eget forbrug. Tiltalte 1 har derudover via den virksomhed, som hun var eneejer af, opnået en langt større indtjening, end det kunne forventes, idet de ansatte arbejdede i langt flere timer, end de fik løn for. Hun opfylder derved også den sidste forudsætning for straf efter straffelovens § 262a.

Tiltalte 1 er derfor skyldig i menneskehandel efter straffelovens § 262a.

Særligt vedrørende Tiltalte 3 Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og har i det væsentlige anført, at han var ansat af Tiltalte 1 og kun gjorde de ting, hun bad ham om. Han skulle herunder køre for hende og andre, arbejde i neglesalonen og ind imellem købe ind for dem. Han hjalp også med oversættelser, fordi han kun-ne bedre dansk end Tiltalte 1. Når han hjalp med de ansattes regi-strering på kommuner og oprettelse af bankkonti og downloading af NemId m.v., var det også efter anmodning fra Tiltalte 1.

Retten lægger til grund, at Tiltalte 3 har medvirket ved afhentning af 6 af de 8 kvinder i lufthavnen, hvorfra han kørte dem direkte til negle-salonen, hvor de påbegyndte arbejde. Han har derudover kørt de fleste på tværs af landet til kommuner, hvor han medvirkede til, at de på grundlag af fiktive lejeforhold blev registreret, ligesom han hjalp med oprettelse af NemId og bankkonti for de ansatte.

Retten lægger endvidere efter forklarin-gerne fra de ansatte vidner til grund, at Tiltalte 3 i vidt omfang re-præsenterede Tiltalte 1, når hun ikke var til stede i forretningen, idet han anviste kunder, modtog betaling og sørgede for indkøb og i enkelte tilfælde kontakt til læge eller tandlæge.

Retten finder, at han ikke selv har udnyttet egentlige vildfarelser hos de an-satte eller udnyttet deres situation, ligesom det ikke er bevist med den til domfældelse nødvenlige sikkerhed, at han har opnået økonomisk vinding ved sine handlinger, selv om han selv var i gæld til Tiltalte 1 og andre og derved havde en interesse i at støtte Tiltalte 1. Hans forhold falder derfor ikke ind under straffelovens § 262a.

Retten finder derimod, at han ved de handlinger, der er beskrevet ovenfor har medvirket til den menneskeudnyttelse, som Tiltalte 1 har gjort sig skyldig i, og som for hendes vedkommende indgår i overtrædelsen straf-felovens § 262a.

Retten lægger vægt på, at Tiltalte 3, der i hvert fald i perioder jævnligt kom i neglesalonen, og i perioder boede samme sted som de ansatte og i neglesalonen, har været klar over, at de ansatte arbejdede i urimelig mange timer hver dag, at de ikke havde pauser, herunder frokostpause, at de boede meget tæt sammen i Tiltalte 1's lejlighed, og at de ikke havde

side 125

rådighed over deres egne bankkonti. Retten har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at Tiltalte 3, der er dansk statsborger, har boet mange år i Danmark, og derved er bekendt med almindelige danske arbejdsforhold.

På dette grundlag finder retten Tiltalte 3 skyldig medvirken i men-neskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b ved at have rekrutteret og trans-porteret de ansatte til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Særligt vedrørende Tiltalte 2 Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig og har forklaret, at hun har været ansat på lige fod med de andre ansatte, og at hun derfor er forurettet ligesom de. Hun har bestridt at have bestemt nogen ting over de øvrige ansatte.

Retten lægger efter hendes forklaring til grund, at hun har rekrutteret Forurettede 7, og hun har i øvrigt efter rettens vurdering af sagens samlede materiale modtaget de øvrige ansatte i forretningen, hvor hun ifølge forkla-ringerne fra langt de fleste af de ansatte fungerede som stedfortræder for sin søster, Tiltalte 1, når denne ikke var til stede.

Dette billede støttes af de opgaver, Tiltalte 2 havde, som de øv-rige ansatte ikke havde, idet hun styrede kassen og fordelte kunder, førte regnskab – herunder over de modtagne kontanter, som hun var særligt op-mærksom på, ligesom hun irettesatte de øvrige ansatte. Tiltalte 2 havde endvidere som den eneste af de ansatte privilegier som ferie og mu-lighed for frihed, hvilket hun også havde udnyttet. Hun mødte ifølge forkla-ringerne ofte senere end de andre ansatte, havde nøgle til lejligheden og hav-de endvidere adgang til at benytte ejerens ”private” badeværelse på lejlig-hedens førstesal.

Selv om hun selv var ansat på samme vilkår som de øvrige, og selv om hun ligesom de øvrige arbejdede mere end forudsat i kontrakten og ikke havde adgang til sine kontanter, fungerede hun som stedfortræder for sin søster og medvirkede derfor til Tiltalte 1's udnyttelse af de ansatte.

Retten finder, at Tiltalte 2 ikke selv har udnyttet vildfarelser hos de ansatte eller udnyttet deres situation, ligesom det ikke er bevist med den til domfældelse nødvenlige sikkerhed, at hun har opnået økonomisk vinding ved sine handlinger. Hendes forhold falder derfor ikke ind under straffelo-vens § 262a.

Retten finder derimod, at hun ved sine handlinger som nævnt ovenfor har medvirket til den menneskeudnyttelse, som Tiltalte 1 har gjort sig skyldig i, og som for hendes vedkommende indgår i overtrædelsen straffe-lovens § 262a.

Retten lægger herved til grund, at Tiltalte 2, der selv arbejdede i salonen, støttede sin søster i dennes urimelige forhold overfor de ansatte, at

side 126

hun har været klar over, at de ansatte arbejdede i urimelig mange timer hver dag, at de ikke havde pauser, herunder frokostpause, at de boede meget tæt sammen i Tiltalte 1's lejlighed, og at de ikke havde rådighed over deres egne bankkonti.

Retten har på dette grundlag tilsidesat Tiltalte 2's forklaring om, at hun selv var forurettet i sagen, og finder hende skyldig i medvirken til menneskeudnyttelse efter straffelovens § 262 b ved at have støttet Tiltalte 1's rekruttering og husning af de 8 ansatte, ligesom hun selv i mindst et tilfælde har rekrutteret en ansat til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Forhold 2 Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig men har vedrørende dette forhold ikke fremført særskilte argumenter.

Retten finder efter forklaringerne sammenholdt med de dokumenterede op-lysninger om ansættelseskontrakterne, at Tiltalte 1 er skyldig i dette forhold.

Forhold 3 Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig men har vedrørende dette forhold ikke fremført særskilte argumenter.

Retten finder efter forklaringerne sammenholdt med de dokumenterede op-lysninger om lejligheden, at Tiltalte 1 er skyldig i dette forhold.

Forhold 4 Tiltalte 3, har uden forbehold erkendt sig skyldig i over-trædelse af færdselslovens § 15. Anklageren har ikke haft indvendinger mod, at forholdet henføres under § 15 i stedet for § 18. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Sanktion Tiltalte 1 Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 262a, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, udlændingelovens § 59, stk. 6, jf. stk. 5, samt lov om indkvartering af ansatte § 3, stk. 1, nr. 2 jf. § 10, stk. 2, nr. 1 og nr. 3.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antallet af handlede og derved udnyttede kvinder og den periode, sagen omhandler. Retten har fundet det skærpende, at Tiltalte 1 aktivt har skaffet ansatte til Danmark fra sit hjemland, at hun har udnyttet deres sårbare situation, og at hun via selskabet har opnået en vinding. Retten har videre i skærpende retning lagt vægt på, at hun er fundet skyldig i forhold 2, der isoleret set ville have medført en bøde på 4,7 mio. kr., hvis bøden ikke var blevet opslugt af frihedsstraffen for for-hold 1.

side 127

Tiltalte 2 Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder , jf. straffelovens § 262b, jf. § 23.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på omfanget og karakteren af Tiltalte 2's medvirken til Tiltalte 1's menneskeudnyttelse.

Der fastsættes ingen tillægsbøde, idet påstand herom først er fremkommet under proceduren i sagen.

Tiltalte 3 Straffen for Tiltalte 3 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 262b, jf. § 23 og færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1 og § 15, stk. 3.

Retten har lagt vægt på omfanget af Tiltalte 3's medvirken til Tiltalte 1's menneskeudnyttelse.

Der fastsættes ikke en tillægsbøde for færdselslovsovertrædelsen, jf. U 2019.1968H

Frakendelse Tiltalte 3 har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en så-dan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 4, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

Udvisning Tiltalte 1 Betingelserne for udvisning i den indtil den 1. juli 2025 gældende udlændin-gelovs § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 23, nr. 2 og 3 og i den siden den 1. juli 2025 gældende udlændingelovs § 22, stk. 1, er opfyldt, og Tiltalte 1 skal derfor udvises af Danmark med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. for begge loves vedkom-mende § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om ret til respekt for privatliv og fa-milie.

Tiltalte 1 er 39 år og vietnamesisk statsborger. Hun kom til Dan-mark som 30-årig og har haft lovligt ophold her i landet i ca. 8 år og 5 måne-der. Hun er ugift og har en herboende datter på 16 år, som kom til Danmark i 2018 og er vietnamesisk statsborger. Der foreligger ingen oplysninger om datterens far.

side 128

Udvisning vil indebære et indgreb i hendes ret til privatliv og familieliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis be-tingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlæn-dingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgø-rende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der skal foreligge tungtvejende grunde for at udvise en udlænding, der har opholdt sig længe i landet og har børn her.

Det følger desuden af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærkes herefter følgende:

Tiltalte 1 er ved denne dom straffet med fængsel i 3 år for menne-skehandel sammen med de to medtiltalte, der har deltaget i den menneske-udnyttelse, der indgår som en integreret del af hendes menneskehandel.

Hun har således i op til 15 måneder handlet og udnyttet op til 8 kvinder, som hun fik transporteret til Danmark og bevidst udnyttede til tvangsarbejde i langt større omfang end forudsat ved at drage fordel af den omstændighed, at kvinderne alle befandt sig i en udsat økonomisk situation, kun talte og for-stod vietnamesisk og ikke havde kendskab eller tilknytning til det danske samfund.

Hun har endvidere udnyttet den omstændighed, at kvinderne i Dan-mark fik opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af arbejdskontrakter, der på ingen måde stemte med de virkelige forhold, og at de ikke kunne kontakte myndighederne uden risiko for udsendelse, og at de derfor blev fastholdt i ar-bejdet. Der er tale om grov kriminalitet - også selv om hun ikke er tidligere straffet.

Som anført er tiltalte kommet til Danmark som voksen. Hun har et barn i Danmark, der ikke er dansk statsborger, og hun har - udover den medtiltalte søster, Tiltalte 2, en anden søster og dennes barn i Danmark. Hun har oplyst at kunne forstå og tale dansk, men har under hele sagen været bi-stået af en tolk. Hun har i Danmark drevet de to neglesaloner, der er sagens omdrejningspunkt, og hun har ikke oplyst om deltagelse i foreningsliv eller om en dansk omgangskreds - ud over kontakten til danske kunder.

Hun er vietnamesisk statsborger og taler, læser og skriver flydende vietname-sisk. Hun har flere søskende og et større netværk i Vietnam.

Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 1's tilknytning til Dan-mark i det væsentlige består i datteren, der fylder 18 år i Måned 2028, og som ikke er dansk statsboger. Tiltalte 1 vil have gode forudsætninger for at etablere en tilværelse i Vietnam, hvis hun udvises. Det bemærkes, at

side 129

Tiltalte 1's datter - hvis hun forbliver i Danmark - vil have mulighed for at opretholde kontakten til hende, herunder via telefon og internet, og at hun vil kunne udøve samvær med hende i Vietnam efter en udvisning.

Retten finder på dette grundlag, at udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten tager derfor udvis-ningspåstanden til følge.

Tiltalte 1 pålægges indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 7. Det bemærkes herved, at der ikke af hensyn til famili-ens enhed er grundlag for at fastsætte et tidsbegrænset indrejseforbud.

Tiltalte 2 Betingelserne for udvisning i den indtil til den 1. juli 2025 gældende udlæn-dingelovs § 24, nr. 1, jf. § 23, nr. 2 og § 24, nr. 2 samt i den siden den 1. juli 2025 gældende udlændingelovs § 22, stk. 1, er opfyldt. Tiltalte 2 skal derfor udvises af Danmark medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. for begge loves vedkom-mende § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om ret til respekt for privatliv og fa-milie.

Tiltalte 2 er 43 år og vietnamesisk statsborger. Hun kom til Dan-mark som 41-årig og har haft lovligt ophold her i landet i ca. 1 år og 8 måne-der. Hun er ugift og har ingen børn. Hun har i Danmark familie i form af Tiltalte 1 og dennes datter samt en anden søster og de-nnes søn.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvur-dering, om der er grundlag for at udvise en udlænding, der har opholdt sig i Danmark i den foreliggende periode.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærkes herefter følgende:

Tiltalte 2 er ved denne dom straffet med fængsel i 1 år og 6 måne-der for medvirken til menneskeudnyttelse sammen med blandt andet sin sø-ster, der er dømt for menneskehandel. Hun har således i op til 15 måneder medvirket til søsterens udnyttelse af op til 8 kvinder, som søsteren bevidst udnyttede til tvangsarbejde. Der er tale om grov kriminalitet - også selv om hun ikke er tidligere straffet.

Tiltalte 2 er kommet til Danmark som voksen og har ikke ægte-

side 130

fælle og/eller børn i Danmark. Hun taler ikke dansk og har ikke forklaret om nogen form for tilknytnig til det danske samfund ud over arbejdet i de negle-saloner, der er sagens omdrejningspunkt. Hun har således ikke forklaret om tilknytning til foreningsliv eller danske bekendte.

Hun er vietnamesisk statsborger og taler, læser og skriver flydende vietname-sisk. Hun har en kæreste, flere søskende og et større netværk i Vietnam.

Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 2's tilknytning til Dan-mark er meget begrænset, og at hendes tilknytning til Vietnam, hvor hun har oplyst at have en kæreste og beløb, hun kunne leve af, under alle omstændig-heder er betragteligt større end hendes tilknytning til Danmark.

Retten finder på dette grundlag, at udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten tager derfor udvis-ningspåstanden til følge.

Tiltalte 2 pålægges indrejseforbud i 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 6.

Konfiskation Det beløb, der ønskes konfiskeret, er ifølge anklageskriftet indeståendet på Virksomhed ApS' bankkonto før der skete ejerskifte den 10. september 2025. Der er således tale om et beløb tilhørende en virksomhed, der drives i selskabsform, og udbyttet er umiddelbart tilfaldet selskabet, jf. straffelovens § 76, stk. 1. Det er i den forbindelse uden betydning, at Tiltalte 1 ifølge det oplyste var eneanpartshaver i selskabet.

Selskabet kunne, uanset om straf ønskedes pålagt selskabet, have været ind-draget i sagen, jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3. Dette er imidlertid ikke sket, og retten finder derfor ikke grundlag for konfiskation af udbyttet, jf. straffelovens § 75, stk. 1, eller grundlag for formuekonfiskation efter straffe-lovens § 76 a, stk. 1, nr. 1.

Retten tager derfor ikke påstanden om konfiskation til følge.

Erstatning Bistandsadvokaten har til støtte for lønkravene anført: "Lønkravene er beregnet ud fra den aftalte normalløn med fradrag af de be-løb, der i henhold til de i opgørelserne nævnte rapporter allerede er betalt til mine klienter.

Som bekendt er det anklagemyndighedens - og også min - opfattelse, at mine klienter har arbejdet i langt større omfang end angivet i ansættelseskontrak-terne (37 timer pr. uge), og der tages derfor forbehold for fremsættelse af yderligere lønkrav.

side 131

I modsætning til de opgørelser, som Nordsjællands Politi har udarbejdet ved-rørende lønkravene, er der i mine opgørelser taget udgangspunkt i bruttoløn-nen, som efter min opfattelse er det relevante i forhold til erstatningskravene.

Mine klienter har i henhold til de indgåede aftaler formelt været ansat i Virksomhed ApS med CVR nr.. På baggrund af den tiltale, der er rejst i sagens forhold 1, gøres kravene om erstatning og godtgørelse dog gældende personligt mod alle tre tiltalte. Baggrunden herfor er, at de til-talte - såfremt de dømmes i forhold 1 - må anses for at have pådraget sig et personligt ansvar overfor mine klienter i forhold til de fremsatte krav.

Såfremt Retten ikke er enige i dette synspunkt, gøres det subsidiært gælden-de, at i hvert fald Tiltalte 1 er personligt ansvarlig for de fremsatte krav. Hun har således været reel ejer af Virksomhed ApS i den relevante periode, og på baggrund af de foretagne handlinger gøres det derfor også gældende, at der er grundlag for at statuere et hæftelsesgennembrud fra sels-kabet til Tiltalte 1 personligt, idet de foretagne handlinger, herun-der undladelsen af at betale den aftalte løn fuldt ud, er sket med henblik på opnåelse af egen berigelse.

Kravene om godtgørelse for tort fremsættes på baggrund af tiltalen i sagens forhold 1."

Bistandsadvokaten har under hovedforhandlingen supplerende anført i relati-on til tortgodtgørelsen, at denne er beregnet forskelligt for hver af de ansatte afhængig af perioden, der er tale om. Han har herved særligt henvist til afgø-relserne i TfK 2008.710/1, TfK 2009.773 og FED 2023.17.

De tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskrav og anført, at disse bør udskydes til civilt søgsmål, og at lønkravene bør anmeldes til Lønmodtager-nes Garantifond, idet Virksomhed ApS er taget under konkursbe-handling. Tiltalte 1 har særligt anført, at der er tale om en situation, hvor den oprindelige arbejdsaftale blev erstattet af en anden, hvor kost og logi indgik. Der er endvidere betalt skat af lønnen.

De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har særligt anført, at kravene i givet fald skal rejses mod virksomheden, at lønkravet ikke er egnet til behandling i adhæsionsprocessen, og at der ikke er grundlag for tort i en sag, hvor der ikke har været tale om seksuelle ydelser - i modsætning til de af bistandsadvokaten nævnte sager.

Retsformandens bemærkninger Retten lægger til grund, at alle aftaler på Virksomhed ApS' vegne er indgået af Tiltalte 1, der har været eneejer af og direktør i virksomheden. Da virksomheden efter det oplyste er taget under konkursbe-handling finder retten, at krav mod virksomheden i udgangspunktet kan ret-tes mod hende.

side 132

Hvad angår kravet på manglende løn bemærkes, at der alene er gjort krav på løn for 37 timer ugentligt. Der er ifølge det oplyste indberettet skat for løn svarende til 37 timer ugentligt, og der er udbetalt beløb til de konti, der til-hørte de ansatte.

Retsformanden er på dette grundlag ikke under adhæsionsprocessen i stand til at vurdere manglende løn for de enkelte ansatte. Kravet på erstatning for manglende løn henvises derfor til civilt søgsmål.

Hvad angår kravet på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, bemærker retsformanden, at tort er en krænkelse i første række af selv- og æresfølelse, dvs. en persons opfattelse af eget værd og omdømme. Krænkelsen skal være retsstridig, hvilket indebærer, at der skal foreligge en culpøs krænkelse, og at denne skal være af en vis grovhed. Ansvaret påhviler den, der er ansvarlig for den skadevoldende handling, hvilket i nærværende sag er Tiltalte 1.

Retten finder, at menneskehandel indebærer en retsstridig krænkelse af de pågældendes person og frihed af en vis grovhed, og at krænkelsen er egnet til at påvirke den pågældendes selv- og æresfølelse. Det er en forudsætning for tortgodtgørelse, at den indskrænkning af de pågældendes frihed, der er tale om har haft en vis tidsmæssig udstrækning. I øvrigt fastsættes størrelsen af godtgørelsen efter en vurdering af sagens karakter og den varighed, der har været tale om for den enkelte person.

Med disse bemærkninger tager retsformanden påstandene om godtgørelse for tort til følge i relation til Tiltalte 1 som følger:

Til Forurettede 13.000 kr. Til Forurettede 26.000 kr. Til Forurettede 310.000 kr. Til Forurettede 46.000 kr. Til Forurettede 56.000 kr. Til Forurettede 65.000 kr. Til Forurettede 75.000 kr. Til Forurettede 81.000 kr. Ialt42.000 kr.

Erstatningskravene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra 30 dage efter kravenes fremsættelse, hvilket var den 19. august 2026.

Der findes derimod ikke grundlag for at rette erstatningskrav mod Tiltalte 2 og Tiltalte 3 på grundlag af manglende løn fra virksomheden, og henset til rettens afgørelse i den principale påstand under forhold 1, findes der heller ikke grundlag for at rejse krav om godtgørelse for tort mod disse to tiltalte.

side 133

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte 3 skal frakendes retten til at føre motordrevet kø-retøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører mo-tordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes.

Tiltalte 1 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejse-forbud for bestandig.

Tiltalte 2 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejse-forbud i 12 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte 1 skal inden 14 dage til bistandsadvokat Jørn Ha-andbæk Jensen på vegne Forurettede 2, Forurettede 1, Forurettede 4, Forurettede 8, Forurettede 6, Forurettede 5, Forurettede 7 og Forurettede 3 betale i alt 42.000 kr. med tillæg af pro-cesrente fra den 18. september 2026.

Dommer