SS-321/2026-ESB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ESBJERG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 28. september 2026

Rettens nr. 99-321/2026 Politiets nr. 3300-73111-00006-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den 29. september 1969

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. juli 2026.

Sagen har været foretaget i retsmøder henholdsvis den 8., 10., 14., 15., 21., 22. september 2026 og dags dato.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237 – drab ved den 17. juni 2025 i tidsrummet mellem ca. kl. 09.25 og kl. 10.00 på Adresse 1 i Esbjerg, ved kvælning ved kværkning, evt. i kombina-tion med ydre spærring af luftveje, at have dræbt Forurettede.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes efter ankla-geskriftet, og at han idømmes fængsel i 12 år.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettedes børn, Vidne 1, Erstatningspart og Vidne 2, samt dødsboet efter hende har nedlagt følgende er-statningspåstande, alt som i en erstatningsopgørelse af 7. september 2026 fra sønnernes bistandsadvokat, advokat Glenn Verding Hein.

Vidne 1 har påstået, at tiltalte skal betale ham 139.262,88 kr.

Erstatningspart har påstået, at tiltalte skal betale ham 134.176,88 kr.

Vidne 2 har påstået, at tiltalte skal betale ham 100.000 kr.

Std 75274

side 2

Dødsboet efter Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale boet 259.218,75 kr.

De har alle påstået deres krav forrentet med tillæg af sædvanlig procesrente, jf. erstatningsansvarslovens § 16, indtil betaling sker.

Vidne 1's krav består af et efterladtegodtgørelseskrav, jf. er-statningsansvarslovens § 26 a, på 100.000 kr., helbredelsesudgifter i form af psykologbehandling, jf. erstatningsansvarslovens § 1, på 592,53 kr. og begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens § 12, i form af mindestund på 37.300 kr., overnatning, hotel på 910,35 kr., og broudgift, Storebæltsbro-en, retur, 460 kr., i alt 139.262,88 kr.

Erstatningsparts krav består af et efterladtegodtgørelseskrav, jf. er-statningsansvarslovens § 26 a, på 100.000 kr., og begravelsesudgifter, jf. er-statningsansvarslovens § 12, i form af begravelse på 23.506,75 kr., gravkast-ning, urnegrav på 738,72 kr., kremation på 3.623 kr. og gravstedsvedligehol-delse på 6.308,41 kr., i alt 134.176,88 kr.

Vidne 2's krav består af et efterladtegodtgørelseskrav, jf. er-statningsansvarslovens § 26 a, på 100.000 kr.

Dødsboet efter Forurettedes krav består af begravelsesudgifter, jf. erstat-ningsansvarslovens § 12, i form af anlæg af gravsted på 7.096,25 kr. og øvrigt tab, jf. erstatningsansvarslovens § 1, i form af henholdsvis låsesmed til politiet på 2.122,50 kr. og værdiforringelse af Forurettedes faste ejen-dom, Adresse 1 i Esbjerg på 250.000 kr., i alt 259.218,75 kr.

I forhold til sidstnævnte krav foreligger der en udtalelse fra Ejendomsmæg-lerfirmaet Home Esbjerg, der har forestået salget af ejendommen. Det frem-går af udtalelsen, at det er ejendomsmæglerfirmaets vurdering, at boligen blev handlet til en pris, der var 250.000 kr. lavere end under normale om-stændigheder/markedsprisen.

De erstatningssøgende har alle i videst muligt omfang taget forbehold for yderligere erstatning, som ikke har kunnet opgøres for nuværende. Der er herunder taget forbehold for helbredelsesudgifter.

Tiltalte har som følge af sin nægtelse af tiltalen i det hele bestridt erstatnings-kravene pligtmæssigt.

Hvis han kendes skyldig, har han forholdt sig således til kravene, jf. de enkel-te poster:

I forhold til Vidne 1's - krav i alt 139.262,88 kr :

side 3

a) Godtgørelseskrav, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, 100.000 kr.,

anerkendes.

b) Helbredelsesudgifter (psykologbehandling), jf. erstatningsansvarslovens §

1, 592,53 kr., anerkendes.

c) Begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens § 12:

1) Mindestund, 37.300 kr., anerkendes.

2) Overnatning, hotel, 910,35 kr., bestrides pligtmæssigt, men anerkendes

størrelsesmæssigt.

3) Broudgift, Storebæltsbroen, retur, 460 kr., bestrides pligtmæssigt, men

anerkendes størrelsesmæssigt.

I forhold til Erstatningspart - krav i alt 134.176,88 kr.

a) Godtgørelseskrav, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, 100.000 kr.,

anerkendes.

b) Begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens § 12:

1) Begravelse, 23.506,75 kr., anerkendes.

2) Gravkastning, urnegrav, 738,72 kr., anerkendes.

3) Kremation, 3.623 kr., anerkendes.

4) Gravstedsvedligeholdelse, 6.308,41 kr., bestrides pligtmæssigt, men

anerkendes størrelsesmæssigt

I forhold til Vidne 2's - krav i alt 100.000 kr.:

a) Godtgørelseskrav, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, 100.000 kr.,

anerkendes.

I forhold til dødsboet efter Forurettedes - krav i alt 259.218,75 kr.:

a) Begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens § 12:

1) Anlæg af gravsted, 7.096,25 kr., anerkendes

b) Øvrigt tab, jf. erstatningsansvarslovens § 1:

side 4

1) Låsesmed til politiet, 2.122,50 kr., anerkendes

2) Værdiforringelse af Forurettedes faste ejendom, Adresse 1,

Esbjerg, 250.000 kr., bestrides såvel pligt- som størrelsesmæssigt.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 6, Vidne 7, politiassistent Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, retsgenetiker Vidne 11, speciallæge i retsmedicin Vidne 12 og fæng-selsfunktionær i Esbjerg Arrest, Vidne 13, ID-nr..

Vidnerne Vidne 14 og Vidne 15, begge Tyskland, har ikke været mødt.

Vidne 14's forklaring til tysk politi, i dansk oversættelse, jf. en rapport af 12. november 2025, har været dokumenteret, jf. retsplejelovens § 871, stk. 5.

Vidne 15's forklaring i henhold til et nærmere angivet spørge-tema, i dansk oversættelse, har ligeledes været dokumenteret.

Tiltalte har afgivet forklaring i retsmøderne henholdsvis den 8. og 10. sep-tember 2026.

Han har i retsmødet den 8. september 2026 forklaret, at han er født og op-vokset i Esbjerg. Han har under sin opvækst hovedsageligt boet i By 1. Det var By 1 og kystvejen ind til Esbjerg, som han kendte. Han kan ikke uden navigation finde rundt i Esbjerg.

Da han var ca. 21 år, flyttede han til Tyskland, og han boede herefter i mere end 30 år i Freiburg i Sydtyskland. Han flyttede tilbage til Danmark i efterå-ret 2024.

Der var flere grunde til, at han flyttede til Danmark. Det var ikke oprindeligt meningen, at han skulle have været i Tyskland så længe, som det blev tilfæl-det, og han kunne godt tænke sig at komme tilbage til Danmark. Der var fle-re ting, der i forhold til at flytte tilbage gik op i en højere enhed.

Forholdet til hans samlever, Vidne 15, som han havde kendt i 20 år og kommet sammen med i 8 år, gik i stykker, han skulle arbejdsmæssigt forhol-de sig til en ny arbejds- og undervisningskontrakt, hans far, Vidne 6, blev ældre, og tiltalte ville gerne tilbringe noget mere tid sammen med ham, og tiltaltes søn, der bor i nærheden af Aarhus, skulle have et barn, så tiltalte skulle være farfar.

side 5

I Tyskland arbejdede han inden for møbelbranchen med salg og marketing, og han har f.eks. været henholdsvis afdelingsleder og salgsleder. Tiltalte fik en ny chef på sit arbejde. Den pågældende chef havde nogle andre metoder end tiltalte, f.eks. med hensyn til medarbejdere. Den nye leder gav tiltalte en opgave, som han opfyldte, men han fik desværre ikke opgaven på skrift.

Le-deren ville gerne af med tiltalte og anmeldte ham herefter for økonomisk kri-minalitet ved at have solgt varer for billigt. Der blev dog indgået et forlig, så-ledes at politianmeldelsen blev trukket tilbage, han fratrådte sit job og han fik en økonomisk kompensation. Det var i sommeren 2021, at han stoppede i dette job.

Han havde nogle forsikringer, som gav ham mulighed for at tage en uddan-nelse. Han arbejdede med undervisning ved siden af. De ville gerne beholde tiltalte, men han syntes ikke, at det var det rigtige, og han stoppede herefter. Det var i sommeren 2024. Det var også der, at forholdet til Vidne 15 stoppe-de.

Mens han boede i Tyskland, havde han venner dernede, og han har haft et par kærester. Han havde også kontakt med arbejdskollegaer. Han dyrkede en masse sport. Vidne 14 er en gammel kammerat, som tilalte har kendt i hvert fald gennem 20 år. De dyrkede i Tyskland sport sammen, lige-som de gik i byen sammen. Den der kender tiltalte bedst er ikke Vidne 14, men Vidne 15. Hun kender ham fuldt ud.

Mens tiltalte havde boet i Tyskland, havde han haft løbende kontakt med sine forældre, herunder ved gensidige besøg, og således at de nogle gange tog på ferie sammen. Tiltalte er enebarn. Hans mor døde i vist 2005. Han bevarede på samme måde som før kontakten med sin far. Tiltalte har været en del hjemme i Danmark. Da han var yngre, kørte han nogle gange hjem blot for en forlænget weekend, men det kunne han ikke holde til, da han blev ældre.

Han flyttede herefter som nævnt tilbage til Danmark i efteråret 2024. Det var i oktober. Han flyttede ind i sin fars sommerhus i By 2. Han havde tidligere haft ringet til sin far og sagt, at han overvejede at flytte tilbage til Danmark. Han vidste, at hans far ofte var hos Forurettede.

Om efteråret, vinteren og dele af foråret opholdt faren og Forurettede sig i Forurettedes bolig på Adresse 1 i Es-bjerg, mens de om sommeren opholdt sig i sommerhuset i By 2. Tiltalte spurgte sin far, om han måtte tage en sæson i sommerhuset. Faren ville gerne have, at tiltalte kom hjem og sagde, at det var i orden, at tiltalte lånte som-merhuset.

Hans far og Forurettede fandt sammen som par 6-7 år efter hans mors død. Forurettedes mand var da også død. Forurettede og hendes mand havde haft sommerhus på sam-me vej i By 2, som tiltaltes fars sommerhus ligger. Tiltalte havde ikke haft noget med Forurettede eller hendes familie at gøre, og lærte hende først at kende, da

side 6

hun og hans far fandt sammen.

Tiltalte har helt fra begyndelsen haft et godt forhold til Forurettede. Hans far var ble-vet lidt af en eneboer, og tiltalte var glad for, at Forurettede kom ind i farens liv. Forurettedes børn havde det modsat med, at deres mor og hans far havde fundet sam-men. Det havde måske noget at gøre med, at de var yngre, og at det ikke var så lang tid efter, at deres far var gået væk. Forurettede havde det også godt med til-talte. I modsætning til hendes børn lavede han ikke ballade.

Forurettede har, sammen med hans far, også besøgt tiltalte, da han boede i Tyskland. Når tiltalte besøgte sin far, var det praktisk taget altid i By 2. Tiltalte var kun nogle få gange på besøg på Forurettedes bopæl på Adresse 1. Da tiltalte flyttede til By 2, var han heller ikke meget på besøg på Adresse 1. Det var nogle få gange. Han kom i det hele taget ikke meget til Esbjerg.

Tiltalte og Forurettede har som nævnt haft det godt med hinanden. De har også haft lidt kontakt sammen over WhatsApp. Man kan ud fra beskederne se, at de har haft det godt sammen. Han har aldrig skrevet noget negativt om Forurettede.

Tiltaltes far og Forurettede kunne som følge af, at tiltalte boede der, ikke flytte ud i sommerhuset over sommeren som normalt. Tiltalte havde talt med sin far om det. Det var oprindeligt aftalt mellem tiltalte og hans far, at tiltalte kunne væ-re i sommerhuset i et år, men det blev senere forlænget frem til foråret 2026, blot således at hans far og Forurettede kunne få sommeren 2026 derude.

Der var klare linjer om det. Det var ikke noget, som tiltalte havde talt med Forurettede om, men han gik ud fra, at hans far havde talt med hende om det. Hans far og Forurettede havde fået lavet en masse lækre ting i haven på Adresse 1. Det var nok blevet lavet, uanset om de kunne have været i sommerhuset.

Mens tiltalte boede i sommerhuset, kom Forurettede også derud. Det var altid sam-men med hans far. Herunder var de der et par weekender i foråret 2025. De havde også opholdt sig sammen med tiltalte i længere perioder, op til 4 uger, mens han boede der. Det forløb fint. De passede hver deres i løbet af dagen. Han lavede mad om aftenen til dem alle, hvorefter de kunne se fjernsyn eller spille kort sammen.

Der har ikke været nogen konflikt mellem tiltalte og Forurettede, og hun har herunder ikke sagt til tiltalte, at hun havde det anstrengt med, at tiltalte boede der, eller at han skulle flytte ud af sommerhuset. Tiltalte har ikke indtryk af, at hans far og Forurettede skulle have talt sammen om, at tiltalte skulle ud af sommerhuset. Forurettede stod for sine børn, mens tiltaltes far stod for ham.

Tiltalte har et tæt, godt og solidt forhold til sin far. De kan godt blive uenige og begge to være vrøvlede, men det bliver hurtigt godt igen. De har ikke væ-ret uvenner. Forurettede var god til at blande sig udenom. Hun blandede sig faktisk aldrig i noget. Men hun kunne dog godt sige til tiltaltes far, at han nu vrøvle-de, så han skulle i seng.

side 7

Tiltalte havde ikke arbejde, mens han boede i By 2. Hans far spurgte tiltalte om, hvordan det gik med arbejde, men ikke på den måde, at det var med hen-blik på, at tiltalte skulle flytte. Det var tiltaltes mening at finde et arbejde, så han kunne begynde herpå senest i efteråret 2025. Det var af hans egen grund og ikke på foranledning af hans far.

Tiltalte ville først finde en ny bolig, når han havde fået arbejde, så han vidste, hvor det var henne, og hvor han skulle flytte hen. Tiltalte havde også talt med Forurettede om det. Han havde søgt arbejde og havde været til samtale 2 steder, men der nåede ikke at komme noget ud af det, før han blev anholdt.

Der er i løbet af sommeren en aktivitetsuge i By 2. I den uge i 2025 ville den ene af Forurettedes sønner og hans børn gerne være i sommerhuset. Tiltalte ved ikke, hvilken uge, der var tale om. Det kan evt. godt have været i uge 29. Tiltalte ville ikke være der i den pågældende uge. Det passede ham fint, da han så kunne tage på ferie i bl.a. denne uge. Det var hans plan at ville vandre og tage til Frankrig for at se Tour de France. Hvis det regnede i Frankrig, ville han dog tage et andet sted hen end der. Han havde derfor ikke bestilt noget, eller aftalt noget med nogen.

Tiltaltes søns mor og dennes mand kom også i By 2. Tiltalte mødtes som regel med dem en aften, når de var der. Han har ikke bedt dem om at under-søge, om der var optaget lån i hans fars sommerhus. Det var ikke noget, der interesserede ham.

Forurettedes eget sommerhus i By 2 var blevet solgt for år tilbage i tiden. Forurettede har fortalt ham, at hun da var i økonomiske vanskeligheder, da hendes mand ved sin død havde efterladt meget gæld, men det kom der vist nok styr på. Forurettede var da glad for, at tiltaltes far var der for hende. Med hensyn til det økono-miske mellem de to har de ikke haft nogen sammenblandet økonomi.

Tiltalte har heller ikke hjulpet Forurettede økonomisk. Forurettede havde nogle ejendomme i Tysk-land, men de blev vist solgt efter mandens død, så hun kun havde en enkelt tilbage. Tiltalte har en enkelt gang hjulpet Forurettede med at sende nogle formula-rer, men det var fordi, at han kunne finde ud af at bruge en computer.

Til Forurettedes fødselsdag var han inviteret til brunch. Hendes mellemste søn, Erstatningspart, var der også med sine to børn. Tiltalte forlod ikke selskabet midt i det he-le. Han blev der til midt på eftermiddagen. Han takkede nej til at blive til af-tensmad. Han syntes, at Erstatningspart og børnene skulle have tid med Forurettede for dem selv.

Tiltalte vidste, hvem Forurettedes børn var, men han havde ikke noget forhold til dem. Det var ikke sådan, at de alle var sammen til f.eks. familiefødselsdage. Han så dem kun hvert andet eller tredje år, men han hørte om dem gennem Forurettede, hvis hun havde et behov for at tale om sine børn eller børnebørn. Forurettede var glad for sine børn.

side 8

Tiltaltes far og Forurettede virkede til at have det godt sammen. Der var ikke nogen konflikter mellem dem. Det var der ikke nogen tegn på. Forurettede har ikke sagt noget om, at hun skulle være træt af, at hun ikke kunne være i sommerhuset, fordi tiltalte var der.

På et tidspunkt for nok 5-6 år siden, forærede tiltaltes far nogle smykker, som havde tilhørt tiltaltes mor, til Forurettede. Tiltalte syntes, at hans far godt lige kunne have spurgt ham om det, men ellers var det ikke noget, som interesse-rede ham. Smykkerne havde ikke nogen værdi, og hvis Forurettede ville gå med dem, var det fint for tiltalte. Han fik dog en ring, som hans mor altid havde gået med. Han fik den enten af sin far eller Forurettede. Han mener, at det var af hans far. Ringen har tiltaltes ekskæreste nu, men de har en aftale om, at tiltal-te får den tilbage, hvis hun ikke længere vil gå med ringen.

Hans fritidsinteresser er løb og cykling. Han har herunder løbet en del mara-tonløb og deltaget i internationale mountainbikeløb. Han er god til at køre på en cykel og ville ikke slingre på en cykel. Han havde medbragt syv cykler til By 2; en bycykel og en ryttercykel, mens resten var mountainbikecykler. De havde forskellige dækstørrelser. Han kørte hovedsageligt på mountain-bike.

Han var i god form, herunder således at han havde en god puls i form af en lav puls. Han brugte sports-/pulsur, men det var kun til at se, hvad klok-ken var. Han kunne også se, hvad hans puls var, men det var ikke noget, der interesserede ham. Det var ikke noget, som han nørdede i. Han havde også bil med til By 2. Det var en gammel bil fra Tyskland, som han havde fået omregistreret.

Tirsdag den 17. juni 2025 stod tiltalte meget tidligt op; ca. kl. 5.30. Han var i sommerhuset i By 2. Han lavede nogle TRX-øvelser. Vejret så fornuftigt ud. Han havde dagen forinden været ude at løbe, så det var ikke en løbedag for ham. Men det ville være fint med en cykeltur. Det var nok omkring kl. 7, at han besluttede sig til at ville cykle. Han ved ikke, hvornår han cyklede fra sommerhuset.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. oktober 2025 (bilag M-3-5-8), side 3, 3. afsnit, fra linje 7 (fil 1, side 1795), forklarede tiltalte, at det nok skal passe, at han cyklede fra sommerhuset før kl. 8. Han cyklede på en el-mountainbike med store dæk. Han besluttede sig for at cykle til Esbjerg. Han dyrkede nogle ferskentræer, der var kommet lus i.

Han ville i Esbjerg se, om han kunne finde et middel mod bladlus, og så ville han også lige køre forbi sin far på Adresse 1 for at få en kop kaffe med ham. Det var ikke noget, som de havde aftalt i forvejen.

Han havde ikke mobiltelefon med på cykelturen. Han og hans far havde om fredagen været i indkøbscenteret Broen i Esbjeg, hvor tiltalte havde købt en mobiltelefon. Han havde imidlertid ikke fået fat i et cover til telefonen. Han tog derfor ikke telefonen med, da han ikke ville risikere, at den blev ridset. Han havde ikke fået sin gamle tyske telefon med. Da han cyklede hjemmefra,

side 9

var det lige tidligt nok at ringe til hans far. Han ville gøre det undervejs, men han opdagede, da han ville ringe fra By 3, at han ikke havde fået telefon-en med. Han fik derfor ikke givet besked om, at han ville komme forbi.

Tiltalte havde ikke tidligere været på uanmeldt besøg hos sin far på Adresse 2. Han havde en gang tidligere, hvor han var på vej til Esbjerg på cykel, ringet om et besøg undervejs.

Det tøj som han havde på på cykelturen den 17. juni 2025 var et par cykel-shorts, en t-shirt, som han mener var langærmet, og en cykeljakke med lange ærmer. Shortsene og jakken var sorte, og han mener, at t-shirten var enten grå eller sort. Han havde også cykelhjelm på. Den var sort med udluftnings-huller og med mønster på. Han har formentlig også haft briller på eller med, men kan ikke huske det.

Han havde også en rygsæk med på turen. Den var mørkegrøn eller mørkegrå med lidt sort på. Som følge af at han ville komme til at svede, havde han skif-tetøj med i rygsækken. Han synes ikke, at det ser så pænt ud at gå i butikker i cykeltøj, så han ville skifte til tørt tøj. Det tøj, som han havde i rygsækken, var en sportsvest, to t-shirts med henholdsvis korte og lange ærmer samt et par lange bukser.

Vesten var lys i det; lysgrålig eller beige. Den kortærmede t-shirt var grå og den langærmede var vist hvid. Bukserne var sorte med et blåligt skær. Han havde også lidt forplejning med, vist i form af en müslibar, samt noget at drikke i form af en vandflaske, som han havde fyldt op med vand. Der var også en golfhandske i rygsækken. Det var en, som lå i bunden af tasken i forvejen.

Han mener, at handsken var hvid med noget sort på. Han havde også et etui med kreditkort og kørekort med på tu-ren. Han kan ikke huske, om det var i rygsækken eller i jakken.

Tiltalte var bekendt med, at hans far plejede at tage en cykeltur om formidda-gen, samt at han normalt spillede golf om tirsdagen, og at det var om morge-nen, men han vidste ikke, om det var f.eks. kl. 7, 8 eller 9. Men tiltalte havde sidst set sin far om lørdagen, og der var han pga. ondt i ryggen ikke i stand til at spille golf.

Tiltalte vidste også, at faren som følge heraf ikke havde været ude at spille golf den foregående tirsdag. Sådan som hans far havde det om lørdagen, kunne tiltalte ikke tænke sig til, at faren ville være i stand til at spil-le golf denne tirsdag, den 17. Det var på denne baggrund, at tiltalte gik ud fra, at han ville træffe sin far hjemme, selvom faren normalt ville have spillet golf denne dag.

Tiltalte har set videoovervågning fra den 17. juni 2025 vedrørende en cyklist. Det er ham, der er på billederne.

Han benyttede cykelstien fra By 2 mod Esbjerg, således at han cyklede over By 4, Område, By 5, By 3 og By 1 og herefter ind mod byen gennem en rundkørsel og videre direkte ud mod Forurettede og hans far på

side 10

Adresse 1. Han havde ur på, men kiggede ikke på uret, da han kom derud.

Han så, at der holdt en cykel. Han tænkte, at det var hans fars cykel, så faren ikke var ude at cykle. Men han ved ikke, om det var farens cykel, som han så. Han kiggede ikke efter, om bilen holdt i garagen eller ej.

Hoveddøren ind til huset var ulåst. Han mener, at den måske stod på klem. Han kunne i hvert fald bare gå ind. Han gik ind i huset og kom ind i entreen. Han bankede ikke på. Han ringede heller ikke på. Han var bekendt med, at ringeklokken ikke virkede. Han stillede sin rygsæk og sine sko og lagde sin cykelhjelm og sin jakke i entreen. Han mener, at han ude i entreen sagde hej, og spurgte, om der var nogen hjemme.

Det gør de altid. Foreholdt afhørings-rapporten af 9. oktober 2025, side 4 fra de 2 sidste linjer (fil 1, side 1796), forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om det var sådan, at det var. Han mener, at han puffede til døren.

Der var ikke nogen, som reagerede med det samme, men så kom Forurettede ned ad trappen fra første sal og ned i stuen. Det var han overrasket over, da hun ik-ke plejede at være vågen på det tidspunkt, som var sen morgen. Hun gik sent i seng og plejede først at stå op ved 10-11-tiden. Tiltalte var da også inde i stuen. Da Forurettede kom ned ad trappen, virkede hun lidt gangbesværet med ondt i musklerne. Han så ikke nogen mærker på hende. Hun sagde, at hun var skvattet på trappen.

Tiltalte formodede, at hans far var hjemme og spurgte Forurettede om, hvor han var henne. Hun svarede, at han var ude at spille golf. Tiltalte syntes, at det var mærkeligt, da han var sikker på, at faren den pågældende dag ikke ville være i stand til at spille golf. Desuden var døren åben og cyklen holdt udenfor. Til-talte troede derfor, at faren var der og var ved at gøre klar til sin cykeltur.

Tiltalte og Forurettede stod ved trappen og talte lidt sammen. Han kan ikke huske, om de krammede, da han kom. Tiltalte hørte da en menneskelyd fra førstesa-len. Det lød som et menneske, der rømmede sig eller undertrykte en hosten. Tiltalte sagde til Forurettede, at faren var deroppe, men hun sagde, at han var ude at spille golf. Så kom lyden igen.

Tiltalte sagde igen, at faren var deroppe og prøvede at gå op ad trappen. Han tog et skridt op ad trappen. Forurettede holdt ham imidlertid lidt tilbage og sagde, at det bare var katten. Hun holdt ham ved kort og kontant at tage fat i hans hånd eller nederste del af armen, muligt som en refleks. Han ved ikke, om han fik mærker af det. Han tror ikke, at det gjorde specielt ondt.

Det var tydeligt, at Forurettede ikke ville have, at tiltalte gik op på første sal. Tiltalte havde set katten ude i udestuen, så det kunne ikke være den, der var deroppe. Foreholdt at han ikke før har oplyst noget om katten, forklarede han, at det har han vidst hele tiden.

Tiltalte tænkte, at hans far vel var kommet ned, hvis han ville have talt med tiltalte, så tiltalte gik ikke op på førstesalen. Forurettede sagde også, at hun skulle til at afsted. Hun bød ikke på kaffe og var lidt forvirret. Det var tydeligt at mær-

side 11

ke, at tiltalte ikke var specielt velkommen.

Tiltalte vidste ikke, hvad der foregik. Han sagde, at det var ærgerligt, at han ikke kunne træffe sin far, og at han herefter gik igen. Han havde da været i huset i nok ca. 5 minutter.

Da han skulle til at gå, krammede han og Forurettede. Det gør de altid. Det var et rigtigt kram, hvor de holdt om hinanden. Det var ude i entreen. Han mener, at han da havde hjelm og sko på. Han havde vist også rygsækken på ryggen. Forurettede var ikke ret høj, og det er meget muligt, at han med et eller andet, f.eks. en skulder eller en arm, er kommet til at røre hendes hals. Han ved ikke, om det er tilfældet. Hans og Forurettedes ansigter kan også have rørt ved hinanden. Til-talte gik herefter, og Forurettede lukkede døren efter ham.

Tiltalte gik hen til sin cykel. Den stod ved indgangen, Han mener, at den stod op ad en hæk. Han havde håbet at kunne have fået en kop kaffe ved sin far og herunder have spurgt ham om, hvor han kunne købe midlet mod bladlus. Tiltalte cyklede herefter videre lidt på slump. Han cyklede over mod Præste-bakken og krydsede Storegade. Han kom herefter hen i nærheden af en kirke ved nogle træer.

Det var 5-8 minutter efter, at han var cyklet fra Forurettede. Han var blevet våd af sved, og det var køligt. Han skiftede herefter tøj. Det gjorde han ude på gaden. Han beholdt sine cykelshorts på, men ellers skiftede han resten. Han skiftede t-shirt og tog en anden over samt jakken på, ligesom han tog bukserne på. Han skiftede ikke tøj hos Forurettede, da han kunne mærke, at han ikke var velkommen.

Efter at han havde skiftet tøj, mente han, at han var i nærheden af en forret-ning, hvor han engang havde købt akvariefisk. Han ville købe flere fisk. Han cyklede lidt rundt, men kunne ikke finde stedet. Han tænkte, at han herefter måtte prøve at finde et sted, hvor han kunne købe midlet mod bladlus. Han vidste, at han ikke skulle køre ind mod byen for at købe det. Han kom ud i et industrikvarter.

Han kunne ikke finde et sted, hvor han kunne købe det. Han krydsede igen Storegade. Det var ved en Mercedes-forhandler. Han kunne høre motorvejen og kunne se Vestkraft. Han cyklede herefter ind mod byen. Kæden på cyklen røg herefter af og satte sig fast. Han baksede med det. Han tog i den forbindelse golfhandsken på. Det var en højrehåndshandske.

Han fik kæden på cyklen, men beholdt handsken på, hvis nu kæden på ny skulle ryge af. Han fortsatte herefter ind mod byen. Han kunne kende nogle bolig-blokke, som han havde set før. Han cyklede herefter ind mod Broen og vide-re ud mod By 2 langs havnen. Ude ved "De hvide mænd" skiftede han tøj igen, da han ville til at cykle hurtigere, så han tog cykeltøj på.

Han tog også handsken af igen, da han da havde cyklet et langt stykke, uden at kæden var røget af igen.

Han har ikke til politiet fortalt om kæden på cyklen. Det tænkte han nok ikke over. Det var først senere, at han kom i tanke om det. Han var blevet spurgt

side 12

af politiet, om han havde haft cykelhandsker på, hvilket han ikke havde.

Foreholdt afhøringsrapporten af 9. oktober 2025, side 8, sidste afsnit (fil 1, side 1800) sammenholdt med fotografierne henholdsvis på side 4 i rapport af 5. august 2025 (bilag V-18-1-4-2 - fil 1, side 3203) og på side 4 i rapport af 14. juli 2025 (bilag V-17-1-4-1 - fil 1, side 3152), forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret således til politiet. Han så ved politiet et mindre billede, hvor det blot så ud til at være en skygge og ikke en handske. Han blev specifikt spurgt ind til, om han havde cykelhandsker på.

Efter at han havde skiftet tøj ved "De hvide mænd", cyklede han ud mod sommerhuset i By 2. Han ved ikke, hvornår han cyklede fra Esbjerg. Han havde rygsækken på ryggen. Han havde et kort hold ved en lille sø ved By 4, hvor han fik noget at drikke. Han kørte herefter direkte ud til By 2.

Da han kom hen til sommerhuset, blev han ikke mødt af politi. Han tænkte, at han lige ville op til købmanden for at spille eurolotto, som er om tirsdagen. Han cyklede herefter hen til købmanden. Da han kom derhen og stillede cyk-len fra sig, fandt han ud af, at han ikke havde lottosedlen med. Han var der-for ikke inde ved købmanden.

Han cyklede herefter hen til en anden købmand, hvor der holder en fiskebil enten om tirsdagen eller om torsdagen. Han ville hen for at se, om fiskebilen holdt der, idet han så ville have fisk med hjem. Fiskebilen holdt der ikke, hvorefter han cyklede hjem til sommerhuset.

Han havde ikke rygsækken med, da han cyklede op til købmanden for at spil-le lotto, da han havde stillet den fra sig, da han kom tilbage til sommerhuset, inden han kørte op til købmanden. Han ved, at han ikke var inde med ryg-sækken. Han har stillet den på terrassen enten ved hoveddøren eller ved siden af carporten, eller så har han stillet den i et rum i form af et skur i forlængelse af carporten.

Han kan ikke huske det konkret, men han mener, at han må ha-ve stillet rygsækken ind i rummet, hvilket også ville være det normale sted at stille den. Det fandt han ud af ved at se billeder fra carporten. Der er en skjult dør fra carporten ind til rummet. Ved døren er der en pil, som på de nævnte billeder vender lodret og ikke vandret, Pilen skal drejes for at åbne døren.

Pi-len skal være vandret, hvis man er færdig med at bruge rummet. Man kan så ikke se døren Når han blot lige skulle op til købmanden, ville han nok bare have ladet pilen stå lodret. Når han så var færdig med at bruge rummet, ville han dreje pilen til vandret.

Forevist foto nr. 1 i fotomappen af 8. juni 2026 (bilag M-3-4-5-1 - fil 2, side 26), forklarede tiltalte, at det er et billede af pi-len og den skjulte dør ind til rummet i forlængelse af carporten. Ordningen med pilen og den skjulte dør er hans fars opfindelse.

Tiltalte ved ikke, hvad der er sket med rygsækken, men han tror, at den nu ligger på en affaldsplads, fordi hans far har ryddet op i rummet, hvor der bl.a.

side 13

var cykelting, og kørt noget på genbrug. Politiet kiggede først ind i rummet efter ca. 1 år.

Da han kom tilbage til sommerhuset igen, efter at have set efter, om fiskebi-len var der, var politiet til stede ved sommerhuset. Tiltalte så i hvert fald to politibiler. Der stod en politibetjent ved postkassen. Tiltalte spurgte ham om, hvad der var sket. Tiltalte sagde herefter, at han boede der, og han spurgte betjenten, om der var sket noget med hans far.

Betjenten spurgte herefter tiltalte, om han vidste, hvor hans far var henne. Tiltalte sagde, at de kunne gå ind og prøve at ringe til ham, men det ville betjenten ikke være med til. Tiltalte blev herefter anholdt og kom i en hvid dna-dragt. Han nåede ikke at komme hen til rygsækken.

Forevist rapport af 17. juni 2025 (bilag M-3-3-2 - fotografiet i fil 1, side 1601), forklarede tiltalte, at fotografiet blev taget, lige da han kom hen til sommerhuset og talte med politibetjenten. Tiltalte kan nu se, at han havde sports-/cykelbriller på.

Forevist fotografiet på side 1603 forklarede tiltalte, at ridsen skyldtes, at han havde fået en gren i hovedet fra et træ, der var væltet. Han mener umiddel-bart, at det var på vejen hjem til By 2. Han havde ikke lagt mærke til ska-den.

Forevist fotografiet på side 1604 forklarede tiltalte, at det var den cykel, som han cyklede på.

Han vil mene, at der nok gik ca. 20-30 minutter, fra han var ved sommerhu-set første gang, til han kom der anden gang. Foreholdt afhøringsrapporten af 9. oktober 2025, side 10, de to sidste linjer i første afsnit (fil 1, side 1802), forklarede tiltalte, at det nok skal passe, at han har forklaret således til politi-et. Det passede meget godt med 20-25 minutter. Men han vil dog i dag me-ne, at det tog lidt længere tid. Han vil gætte på i hvert fald 30 minutter.

Politiet spurgte tiltalte, hvor han havde været henne. Tiltalte tænkte, at der måtte være noget galt med hans far, og tiltalte ville gerne høre farens version. Tiltalte sagde herefter, at han havde cyklet nordpå, og at han ikke havde væ-ret i Esbjerg, hvor han sidst havde været om fredagen.

Tiltalte forsøgte at beskytte sin far, og han ville undlade at udtale sig om ham, herunder at han ikke havde det godt. Det var tydeligt, at politiet ledte efter tiltaltes far. Tiltalte tænkte, at faren havde været på førstesalen hos Forurettede. Hvis tiltalte sagde det til politiet, ville det ikke være godt for faren. Tiltalte havde ikke svar på, hvorfor faren ikke ville se tiltalte. Faren skulle ikke sidde i en arrest.

Ved en senere afhøring på politigården og ved grundlovsforhøret, sagde til-

side 14

talte også, at han havde været ude at cykle nordpå i forhold til By 2, og at han ikke havde været i Esbjerg. Det var fortsat for at beskytte sin far.

Tiltalte havde fået at vide, at hans far også var anklaget, og tiltalte havde sagt til sin forsvarer, at han først ville tale med politiet igen, når han var 100 % sikker på, at hans far ikke havde noget med Forurettedes død at gøre. Det var baggrunden for hans ændrede forklaring til politiet den 9. oktober 2025.

I retsmødet den 10. september 2026 har han forklaret, foreholdt afhørings-rapporten af 18. juni 2025, side 4, 3. afsnit, linje 1-5 (fil 1, side 1720), at han ikke sagde til politiet, at han havde haft rygsæk med på cykelturen. Grunden til, at han ikke sagde det, var, at han ikke ville risikere at komme til at belaste sin far.

Hvis han havde sagt, at han havde haft rygsæk med, ville politiet nok have bedt om at se rygsækken, og med alt det tøj der var i den, kunne de så nok godt regne ud, at han ikke bare havde været ude på en 2 timers cykeltur. Det var et bevidst valg, at han sagde, at han ikke havde været i Esbjerg.

Den cykeltur, som tiltalte refererede til, at han havde cyklet, var en tur, som han havde været ude på et par dage forinden.

Han kørte rundt med politiet for at påvise den rute, som han sagde, at han havde cyklet den 17. juni 2025. Han ved ikke, hvor lang tid det tog. Forevist oversigtsfoto 1 med en indtegnet rute i bilag M-3-5-6 (fil 1, side 1732), for-klarede han, at det var den rute, som han påviste over for politiet, og den ru-te som han havde cyklet et par dage i forvejen. Han holdt fast i denne forkla-ring af hensyn til sin far.

Han var klar over, at faren var blevet løsladt, men han var fortsat anklaget. Tiltalte ville først tale med politiet og sige noget til dem, hvilket han også havde sagt til sin forsvarer, når han fik noget på skrift om, eller dog var sikker på, at hans far ikke havde noget med Forurettedes død at gøre.

Foreholdt førnævnte afhøringsrapport side 9, 1. afsnit (fil 1, side 1725) for-klarede tiltalte, at hans vest var beige/grå. Han bryder sig ikke om farven brun og ejer ikke noget i brunt. Foreholdt at han under politiafhøringen har forklaret, at han havde tre cykler, forklarede han, at det var de tre mountainbikes, som han brugte. Han ved ik-ke, hvorfor han kun nævnte tre cykler, når han nu havde syv.

Forevist foto over cykelrute, jf. det første foto på bilag M-3-5-8-1 (fil 1, side 1811), forklarede tiltalte, at det var denne rute, som han cyklede. Forevist fotografierne på side 1812 og 1813 forklarede tiltalte, at det er ham, der er på billederne. Ad side 1812 cyklede han ind mod Esbjerg. Ad side 1813 havde han jakken på ind til Adresse 1.

Da han kom derind, tog han den af, sammen med sin rygsæk, hjelm, sko og briller. Han går ud fra, at hans cy-kelrute i Esbjerg ind til Adresse 1 passer med den stiplede linje på side 1813. Forevist fotoet på side 1814 forklarede tiltalte, at det er ham på billederne.

side 15

Han havde da fået tørt tøj på. Han havde også fået handsken på på det tids-punkt, da kæden var hoppet af forud herfor. Den var hoppet af før kl. 10.04, og det var inden, at han kom til de røde boligblokke. Forevist fotoet på side 1815 forklarede tiltalte, at det er ham på billederne. Han havde da skiftet tøj igen . Forevist fotoet på side 1816 forklarede tiltalte, at det er ham på billedet.

Det er korrekt, at han cyklede den vej. Han havde ved "De hvide mænd" skiftet tøj til cykeltøj, for så skulle der på resten af turen "dyrkes sport". Det er mu-ligt, at det er ham, som et vidne skulle have set. Det var ikke fordi, at politiet havde dokumenteret hans færden, at han ved af-høringen hos politiet den 9. oktober 2025 ændrede sin forklaring. Han bad selv om at komme til at tale med dem.

Selv om han ikke kunne få på skrift fra politiet, at hans far ikke havde noget med Forurettedes død at gøre, var han ble-vet forholdsvist sikkert overbevist om det. Det var først på dette tidspunkt, at tiltalte ville fortælle, at han havde været i Esbjerg den 17. juni 2025. Han fortalte ikke forud for afhøringen sin forsvarer, hvad han ville fortælle til po-litiet.

Tiltalte har aldrig kunnet forestille sig, at hans far kunne have dræbt Forurettede, og det kan han fortsat ikke. Forevist kriminalteknisk erklæring af 5. februar 2026 om undersøgelse af hans Garmin ur (bilag I-3-4-1-5), skemaet under konklusionen på side 3 (fil 1, side 1440), forklarede tiltalte, at han den 17. juni 2025 har cyklet i tids-rummene henholdsvis kl. 6.59 - 8.56 og 9.55 - 12.22.

Tiltalte blev forevist videooptagelse fra videoovervågning fra Adresse 3, 6700 Esbjerg, den 17. juni 2025 henholdsvis kl. 8.40 (fil 11, pkt 20 og 21) og kl. 10.04 (fil 11, pkt. 26 og 27) med tilhørende still-fotos fra rapport af 5. august 2025 (bilag V-12-1-4-1 - fil 1, henholdsvis side 2995 - 2998 og side 2999 - 3002).

Han forklarede, at han i den mellemliggende periode mellem kl. 8.56 og 9.55 bl.a. cyklede rundt for bl.a. at lede efter butikken med akvariefisk. Han havde da en anden puls, fordi han kørte på el-cykel inde i byen , således, at hans ur ikke registrerede cykling. Hvis urets aktivitetstype viser "Generisk" som aktivitet, kan aktiviteten ikke bestemmes. Cykling kan registreres som aktivitet.

Kvalifikationen er ikke 100 % sikker. Forevist graf over sine pulsmålinger, jf. bilag I-3-4-1-8 (fil 1, side 1461), for-klarede tiltalte, at grafen viser pulsen pr. minut. Hvis han havde en lav puls, ville uret ikke registrere cykling. Hvis han havde en høj puls, burde uret regist r ere det som cykling. Han sov ikke med uret. Han har muligt haft det på, da han om morgenen lavede sine TRX-øvelser.

Forevist fotografierne i bilag M-3-20-2-1 (fil1, side 1890 - 1895), forklarede tiltalte, at han skiftede tøj, dels fordi det var meningen, at han skulle i butik-ker for at købe akavariefisk og et bladlusemiddel, dels fordi han skulle have

side 16

noget tørt tøj på. Da han kom tilbage til By 2 og skulle ned til købmanden og senere fiskebilen, skiftede han ikke tøj igen. Et sommerhusområde er no-get anden end byen. I et sommerhusområde kan han godt gå i butikker i cy-keltøj. Vesten, som han har på på nogle af fotografierne, er hans. Det er ikke en vest, som han tog på Adresse 1.

Tiltalte har tidligere foræret sin far et par veste, men det er ikke veste, som er magen til den, han havde på . Hans vest er en sportsvest, mens de veste, som han forærede til sin far er dunveste. Han har aldrig set sin far gå med de pågældende veste.

Oplyst om rapport af 9. september 2026 om cykelrute fra sommerhuset i By 2 til købmanden og fiskebilen og retur til sommerhuset (bilag G-14-1-2 - fil 2 B, side 7-9), hvor tiden er angivet til 11 minutter, forklarede tiltalte, at han fortsat mener, at det tog længere tid for ham. Ruten passer ikke, og han hav-de ikke noget, som han skulle nå og havde ikke travlt.

Han vil fortsat mene, at det tog mere end 20-25 minutter. Forevist kortet på side 2 i rapport af samme dato (bilag G-14-1-3 - fil 2 B, si-de 11), forklarede tiltalte, at han stort set cyklede den mørkeblå rute. Det skal nok passe med, at det tog ca. 10 minutter at cykle fra det markerede sted og til sommerhuset. Han har ikke skaffet sig af med rygsækken.

Han stillede den fra sig ved som-merhuset, og det er mest sandsynligt, at han stillede den ind i skurrummet i carporten, fordi det ikke var et frit tilgængeligt sted. Forevist tegningen med dna-visualisering af tiltalte og Forurettede, jf. bil-ag B-1-22-4 (fil 1, side 548), forklarede tiltalte, at han oprindeligt ikke var klar over, at man kan overføre dna via sved.

Han undrer sig herefter over, at der ikke er mere dna fra ham på Forurettede, end der er, idet han var svedig fra cy-kelturen og gav hende en krammer. Han har ikke nogen forklaring på, hvor-dan hans dna tilsyneladende er kommet ind under neglene på Forurettede. Hun rørte kun ved ham, da han var på vej op ad trappen til første sal.

Han ved ikke, hvordan Forurettedes dna er kommet på hans ur, men det kan evt. være fra denne berøring . Det var ikke Forurettede, der forårsagede skaden i hans ansigt. Han har kørt meget på cykel, og han slingrer kun på en cykel, hvis han selv vil. Han slingrer ikke på en lige landevej.

Foreholdt afhøringsrapporten af 18. juni 2025, side 4, 3. afsnit, linje 3-6 (fil 1, side 1720), forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han ikke havde mobiltelefonen med, da han var bange for, at den blev beskadiget. Det er ligeledes korrekt, at han tidligere havde bræk-ket skuldre og håndled. Alle cykelryttere styrter ind imellem.

Oplyst om optagelsen med lyd fra videoovervågningen fra Adresse 2 den 17. juni 2025 forklarede tiltalte, at han har set og hørt optagelsen, og han er enig i, at Forurettede på optagelsen siger "Tiltalte".

Han ved ikke, hvorfor hun siger det, men han har hørt omtalt forskning, der har påpeget, at folk, der er pres-sede, kan råbe navne på nogle, som de kender, herunder at de kan råbe på deres forældre, selv om de måtte være døde. Forurettede kan have råbt på ham som

side 17

tryghedsperson. Hun havde set ham ca. en time forinden. Det er hans opfat-telse, at der måtte have været en person på førstesalen, da han var hos Forurettede.

Foreholdt fra transskriberingen af lydoptagelsen fra videoovervågningen i tidsrummet fra kl. 9.25 til 9.30 (bilag V-1-1-4-6 - fil 1, side 2652-2653, sam-menholdt med grafen over hans pulsmålinger (fil 1, side 1461), forklarede til-talte, at hans høje puls i dette tidsrum ikke skyldes, at han var på gerningsste-det.

Pulsen går op, når han anstrenger sig, og han kan på sin cykeltur f.eks. have cyklet op ad en bakke eller slået motoren fra elcyklen. Hvis han cykler op ad en bakke, stiger pulsen, og hvis han cykler nedad, falder den. Han kan ikke sige, hvad han præcist lavede kl. 9.26, hvor pulsen var høj. Faldet i pul-sen, jf. grafen, er formentlig på de tidspunkter, hvor han tog en vandpause, og hvor kæden hoppede af.

Da han begyndte at cykle igen, steg pulsen på ny. Fra kl. 10.07 begyndte han rigtigt at cykle stærkere. Man skal træde noget i pedalerne, før pulsen kommer op på 130. Cykelhastighed, vindforhold og hvor meget el han bruger, spiller ind på pulsen. Hvis han understøtter mest muligt med el, er det som at køre på knallert.

Da han cyklede ind til Esbjerg, brugte han mindre energi i forhold til, da han cyklede tilbage til By 2. På vej tilbage cyklede han hurtigere, da han der bare ville hjem. Han har muligt også brugt mere el på vej ud, end på vej hjem. Han kan ikke huske, hvad han konkret gjorde. Han har set mange grafer over pulsmålinger. Ved optimering af træning kig-ger man på sin puls. Normal hvilepuls er mellem 60 og 65.

Hvis man er godt trænet, kan man have en hvilepuls på under 30. Han var i god form. Garmin-uret giver rimeligt nøjagtige data. Han kan ikke se, hvad der har gjort, at pul-sen var, som den var. Hans pulsmåling på det anførte gerningsstidspunkt gi-ver ikke nogen mening, hvis han skulle have dræbt Forurettede.

Han ville i givet fald have haft så meget adrenalin i kroppen, at det ville have taget lang tid, før den kom ud således, at han ville have haft høj puls i lang tid. Han ville således ikke kunne have haft en så lav puls, som han havde f.eks. kl. 9.44 og 9.49. Det ville være helt umuligt. Hvis han f.eks. kom til at påkøre et dyr, som han skulle aflive, ville hans puls formentlig komme op på over 180.

Man kan ikke manipulere med et pulsur. Tiltalte vidste ikke, hvor der var en ekstranøgle til Forurettedes hus på Adresse 1. Hvis hans far havde noget med nøglen at gøre, vil han formode, at den var ved en udendørslampe. Men han vidste som nævnt ikke, hvor nøglen var, og han har aldrig benyttet den. Tiltalte synes ikke, at han ligner sin far, hvilket de heller ikke gjorde på an-holdelsestidspunktet.

Der er heller ikke nogen, der siger, at de ligner hinan-den. På anholdelsestidspunktet var tiltalte meget solbrun. Han havde skægs-tubbe og var helt korthåret. Tiltaltes far havde hvidt skæg og langt hvidt hår i nakken.

Forevist fotografierne af ham og hans far, begge i dna-dragter, jf. side 2 i rapport af 17. juni 2025 (bilag M-1-1 - fil 1, side 1590), forklarede tiltalte, at han er slankere end sin far og forevist fotografierne af dem på side 2 i rap-

side 18

port af 1. juli 2026 (bilag M-1-1-1, fil 2, side 20), forklarede tiltalte, at han havde kort hår. Forevist fotografierne af dem på side 3 i sidstnævnte rapport (side 21) forklarede tiltalte, at han havde brune ben, arme og ansigt, og at han da ikke havde barberet sig i et par dage.

Forevist foto 1 i fotorapport af 17. juni 2025 (bilag M-3-6-2, fil 1, side 1823), forklarede tiltalte, at han som nævnt var meget solbrun. Det var også noget, som de bemærkede i arresten, da han blev anbragt der. Hans ben var også meget solbrune. Man ville bemærke hans kulør, hvis man så ham cykle væk fra gerningsstedet. Man ville nok ikke anse ham for dansker, men nær-mere som en fra Nordafrika.

Forevist fotografiet af hans far, jf. side 6 i rapport af 14. november 2025 (bilag V-8-1-4-1 - fil 1, side 2908), forklarede tiltalte, at der var stor farve-forskel på hans og hans fars ben. Hans fars ben var almindeligt sommerbrune, mens tiltaltes ben var meget brune. Hans far går tit med kasket pga. tyndt hår. Tiltalte går ikke med kasket.

Efter afspilning af optagelser fra videoovervågning ved (pkt. 1) og i (pkt. 2-6) indkøbscenteret Broen fra den 13. juni 2025 af tiltalte og hans far i følge-skab med hinanden (fil 11), henholdsvis ved cykelstativerne uden for centeret (pkt. 1), ved forretningen Deichmann (pkt. 2), ved Tiger Torv (pkt. 3), ved Ginza Torv (pkt. 4), i gangen mod biografen (pkt. 5) og ved indgangen fra Exnersgade (pkt. 6), forklarede tiltalte hertil, at der staturmæssigt er forskel på ham og hans far.

Tiltalte er højere og tyndere end sin far. Farens cykel er en herrecykel med normalt brede dæk. Cyklen har en mørk farve, grå eller mørkegrøn. Faren var begyndt at cykle med cykelhjelm. Tiltalte og hans far havde været i Broen om fredagen den 13. juni 2025. For-inden havde tiltalte været på Adresse 1, hvor han fik en kop kaffe med sin far. Forurettede var der også.

Det var den sidste gang forud for den 17. juni 2025, at han var på Adresse 1. Tiltalte sagde ved besøget den 13. juni 2025, at han skulle ind til byen for at se efter en ny telefon. Hans far ville gerne med, hvil-ket undrede tiltalte, idet hans far havde problemer med ryggen. De cyklede herefter sammen og var bl.a. i Broen, hvor tiltalte købte en ny telefon.

Den skulle først synkroniseres, så der ville gå lidt tid, før den var klar. De cyklede herefter tilbage til Adresse 1, hvor de sad i haven og fik en øl, hvorefter til-talte cyklede igen. Han krammede under besøget Forurettede. Det gør de altid, når de mødes, og når de siger farvel. Det er rutine.

Forevist foto nr. 52 i fotomappe af 20. juni 2025 (bilag M-3-4-1-1 - fil 1, si-de 1649), forklarede tiltalte, at det er hans bil. Bagved den kan man se skiltet med pilen ved den skjulte dør ind til skurrummet. På tidspunktet for fotogra-fiet var døren ikke låst, hvilket man kan se ved, at pilen er i lodret position. Forevist foto nr. 56 (side 1651), forklarede tiltalte, at de resterende 4 cykler var inde i rummet.

De fleste cykelting, herunder f.eks. reservehjul, var også derinde. Der stod også en havetraktor derinde. Det var lidt i retning af en ro-debutik derinde. Hans far, Forurettede og tiltalte kendte til rummet. Hans far var me-

side 19

get stolt over den anordning, som han havde lavet med døren. De fleste af dem som boede i området kendte nok også til rummet. Naboerne vidste det i hvert fald, da havetraktoren var en deletraktor. Forevist foto nr. 2 i fotomappen af 8. juni 2026 (fil 2, side 26), forklarede til-talte, at skuret på tidspunktet for fotografiet var blevet fuldstændigt ryddet. Hans cykler, hans cykelting og havetraktoren var væk.

Man skal vide, at døren er der, for at man kan se den, og man skal vide, hvordan man kommer ind i rummet. Der er en særlig låsemekanisme. For at komme ind, hvis pilen er vandret, skal man hive i en snor oven på en bjælke på en speciel måde, og så tage fat i døren. Man skal manuelt dreje pilen. Han mener ikke, at politiet ved den oprindelige ransagning af huset har været op-mærksom på rummet og været inde i det.

Politibetjent Vidne 3 har forklaret, at han den 17. juni 2025 var på arbejde. Han blev sendt til sommerhuset i By 2. De fik oplysninger om, at det angik et drab, og at tiltalte eventuelt kunne være gerningsmanden.

De var på forkant med situationen, idet tiltalte formodentlig var på vej på cykel fra gerningsstedet, og politiet kunne derved nå at indramme sommerhuset ved at have indsigt på alle vinkler og veje ind til sommerhuset. De var flere patruljer derude og afdækkede samtlige sider af sommerhuset.

Da de kom dertil, så det ikke ud til, at der var nogen ved sommerhuset. De blev på stedet, indtil tiltalte kom på cykel.Vidnet husker det som om, at tiltal-te kom til sommerhuset trækkende med sin cykel. Vidnet tog kontakt til til-talte, der oplyste, hvem han var, og at det var hans sommerhus. Tiltalte blev herefter anholdt med det samme. Tiltalte så svedig ud og havde lidt indtørret blod i ansigtet.

Vidnet spurgte tiltalte, hvor han havde været henne. Tiltalte sagde, at han havde været ude at cykle på mountainbike på nogle små stier i området, og at han var kendt i området. Vidnet husker det som om, at tiltalte sagde, at han havde været væk i 2 timer. Han husker ikke, hvornår tiltalte sagde det, men det var før, at de kørte fra stedet.

Tiltalte havde ikke forud for anholdelsen fået noget at vide om politiets mis-tanke eller selve sigtelsen, men han havde fået oplyst sin ret til ikke at udtale sig. Vidnet husker ikke, at tiltalte spurgte ind til, hvorfor han blev anholdt, eller hvad det drejede sig om. Tiltalte sagde ikke noget om, hvor han havde været de seneste dage.

Vidnet spurgte tiltalte, om han havde været i Esbjerg, hvilket tiltalte bekræftede og sagde, at han havde været i gågaden. Vidnet husker ikke, om det var den samme dag. Foreholdt rapport af 17. juni 2025, side 1, 4. afsnit (bilag M-3-5-1 – fil 1, si-

side 20

de 1712) om tiltaltes spontane udtalelser, som vidnet har udarbejdet, hvoraf det fremgår, at tiltalte oplyste, at han ikke havde været i Esbjerg siden i fre-dags, hvor han gik ned ad Kongensgade og særligt bemærkede butiksfaca-derne, forklarede vidnet, at det lyder meget rigtigt, og at det passer meget godt med det, som tiltalte oplyste. Vidnet skrev rapporten samme dag.

Tiltalte fortalte lidt om anledningen til, at han boede i sommerhuset, og at han var kommet fra Tyskland efter at have boet der i mere end 30 år. Vidnet mener, at tiltalte sagde, at han ikke havde søgt arbejde det første stykke tid, da han havde meget at lave ved sommerhuset.

Desuden var han meget natu-rinteresseret og brugte tiden med at finde forskellige ting og dyr i naturen, li-gesom han cyklede en del på mountainbike på stierne i området. Tiltalte vir-kede fattet og stille og rolig og var ikke chokeret over politiets tilstedeværel-se, ligesom han heller ikke virkede bekymret omstændigheder- ne taget i be-tragtning.

Vidnet husker det ikke som om, at han gjorde tiltalte bekendt med, hvad sig-telsen gik på.

Foreholdt anholdelsesrapporten, side 2, 5. afsnit (bilag M-3-3-1 - fil 1, side 1597), hvoraf det fremgår, at tiltalte kort spurgte ind til anled-ningen til anholdelsen, hvortil han blev gjort bekendt med, at han ville blive dette bekendt i forbindelse med sigtelsen, der ville finde sted senere, forklare-de vidnet, at det lyder rigtigt. Han sagde ikke noget til tiltalte om et drab el-ler om en gerningsmand på cykel.

Han husker ikke, om tiltaltes far blev nævnt. Tiltalte spurgte ikke ind til no-get omkring hans far. Oplyst om tiltaltes forklaring om, at der blev spurgt til hans far, og at tiltalte kunne høre, at politiet ledte efter hans far, forklarede vidnet, at det husker han ikke. Vidnet ved ikke, om han og kollegaen stod og talte om faren. Efter tiltalte blev anholdt, blev han med det samme iført en dna-dragt.

Tiltal-te havde noget indtørret blod i ansigtet, som var det eneste, der var at be-mærke på ham, ligesom han havde nogle småskrammer. Vidnet tror ikke, at tiltalte på noget tidspunkt nævnte noget om en rygsæk. Vidnet havde været på Adresse 1, før han kom til sommerhuset i By 2. Han og hans kollegaer kørte til By 2 i uniformerede køretøjer. Det var uden si-rene, men blinkene har nok været tændt.

De havde nogle taktiske overvejel-ser om, at de gerne ville nå frem før den mulige gerningsmand, der skulle væ-re på cykel, så de havde lidt travlt. Han husker ikke, hvor mange køretøjer, der var på stedet, men både færd-selspolitiet og en hundepatrulje var tilkaldt foruden vidnets egen patruljebil og en anden patruljebil. Der har således nok været omkring fire patruljebiler svarende til ca. 8-10 mand.

Han ved dog ikke, om de alle var der på samme tid. Færdselspatruljen var nok i et civilt køretøj, mens de andre patruljer for-mentlig var uniformerede.

side 21

De gik ikke ind i sommerhuset, men blev udenfor og sørgede for, at de ikke blev opdaget, før de selv ønskede det, idet de også tog visse sikkerheds- for-anstaltninger sagen taget i betragtning. De holdt øje med til- og afgangsveje fra sommerhuset. De sad ikke inde i bilerne, men var udenfor. Vidne 4 har forklaret, at han er nabo til Forurettede og bor på Adresse 2 i Esbjerg, hvor han har boet i omkring 20-25 år.

Han husker ik-ke, hvor lang tid Forurettede havde boet i huset på Adresse 1, men han vil tro, at hun havde boet der i omkring 8-9 år. Han har ikke besøgt Forurettede i hendes hjem, og hun kom heller ikke i hans hjem. Han har kun været inde hos Forurettede én gang . Det var sammen med en anden nabo i forbindelse med, at Forurettede havde glemt at lukke sin terrassedør.

Han og naboen var derfor gået ind i Forurettedes hus. De ringede herefter til Forurettede, hvis telefonnummer de fik oplyst fra en dame, som de tog kontakt til via et telefonnummer, som de fandt på førstesalen i Forurettedes hjem.

Han kender Vidne 6 og Forurettede på den måde, at han ofte har set Vidne 6 gå og male mv. udenfor, og de har derfor talt sammen i almindelighed som na-boer over hækken og ude på vejen. Han troede, at Forurettede og Vidne 6 var gift, men efter Forurettede døde, fandt han ud, af, at det ikke var tilfældet. Vidne 6 har altid boet hos Forurettede i den tid, vidnet kan huske.

Det er vidnets indtryk, at Forurettede og Vidne 6 var kærlige mennesker, som havde det godt sammen. Han har aldrig hørt et skænderi hos dem. Hans datter, Vidne 5, havde en gang hjulpet Forurettede med at fodre Forurettedes kat i lø-bet af en uge, mens der ikke var nogen hjemme hos Forurettede. Det var ikke noget, vidnet havde noget med at gøre.

Han talte bare med Forurettede og Vidne 6, når han mødte dem på gaden, og ellers havde han ikke noget med dem at gøre. Han ved, at Forurettede havde et sommerhus, ligesom Vidne 6 også havde et som-merhus. De opholdt sig i Vidne 6's sommerhus i hele sommeren, mens de udlejede Forurettedes sommerhus. Om vinteren boede de i huset på Adresse 1, og om sommeren var de i Vidne 6's sommerhus.

Han kender ikke Forurettedes børn, ligesom han heller ikke kender Vidne 6's søn. Han har mødt Forurettedes tre drenge. Vidnet har kort talt med den ene søn, da søn-nerne skulle tømme Forurettedes hus efter, hun døde. Han har aldrig talt med Vidne 6's søn og ved heller ikke, hvad han hedder, men han har set ham komme hos Vidne 6 og Forurettede.

Han så ham komme kø-rende i en sportsvognsagtig bil i forbindelse med, at vidnet stod og talte med Vidne 6. Vidne 6 fortalte ham, at sønnen var blevet skilt i Tyskland og var kommet til Danmark. Han kan i dag kende tiltalte.

Foreholdt at han til politiet den 18. juni 2018, jf. afhøringsrapport af samme dato, side 2, 3. sidste afsnit, bilag F-14-2 – fil 1, side 894 , skulle have oplyst, at han ikke vidste, hvad Vidne 6's søn hed, eller hvordan han så ud, forklarede han, at han ikke ved, om han har sagt sådan. Men den dag Forurettede døde, så han ham.

side 22

Den 17. juni 2025 gik han, Vidne 5, og hans kone og klippede hæk og ordne-de nogle haveting uden for deres hus. Han hørte, at Forurettede skreg. Vidne 5, der stod på trappen ind til vidnets hus, sag-de, at der var et eller andet galt ovre hos Forurettede, og at de måtte gøre noget. Vidne 5 sagde: ”Han tager kvælertag på hende, og nu er hun nede på gulvet.

Vi må gøre noget." Vidnet sagde nej, og at de ikke skulle blande sig. Forevist et oversigtsfoto, jf. rapport af 18. juni 2025 (bilag G-17-1 – fil 1, si-de 1215, forklarede han, at huset nr. 2 til højre ca. midt i billedet er hans hus. Han har et kamera, som sidder for enden af deres skur i venstre hjørne, og som den 17. juni 2025 har optaget en video.

På videooptagelsen man kan se, at han, Vidne 5 og hans kone går frem og tilbage foran deres hus. Det hvide tag på huset ved siden af deres hus er taget på Forurettedes udestue. Der er vinduer foroven i udestuen hele vejen rundt. Man kan kigge lige ind i Forurettedes udestue og videre ind i huset ved at stå på deres egen trappe ved hoveddøren og se ind over hækken.

Der er en terrassedør for enden af udestuen, ligesom der er en dør mellem udestuen og hovedhuset. Dørene var ikke lukkede. Forevist et foto, jf. foto 123 i fotomappe af 21. august 2025 (bilag B-1-5-4 – fil 1, side 172 ), forklarede han, at det er fra Forurettedes udestue, og at det nok skal passe, at der er 5-6 meter fra udestuen og til enden af hækken over mod hans hus.

Vidne 5 sagde, at Forurettede lå ned, og at de skulle gøre noget. Vidnet sagde, at hvis Vidne 5 ikke stoppede, måtte hun køre hjem, da han ikke ville have, at de skulle blande sig, og han ville ikke komme i uvenskab med sine naboer. Vidnet tænkte, at det lød mere og mere mærkeligt, da der var en råben og skrigen, men pludselig blev det bomstille ovre fra Forurettedes hus.

Han tænkte, at de så nok havde fundet ud af det. Han havde sagt til Vidne 5, at hun skulle køre i jem & fix og hente noget, hvilket hun gjorde. Han gik frem og tilbage foran sit hus og tænkte, at der var sket noget. Det var først, da det blev stille, at han blev bekymret. Han gik ud på gaden og kiggede hen mod Forurettedes hus.

Fra fortovet kiggede han ind ad et vindue i Forurettedes hus, som vendte ud mod gaden for at se, om han kunne se Forurettede. Han gik til-bage til sit hus, men gik igen hen til Forurettedes hus og kiggede ind ad vinduet, men kunne stadig ikke se noget. Herefter gik han om i sin have, hvor hans sviger-søn var og sagde til ham, at han troede, at der var sket noget derinde, og at svigersønnen var nødt til at gå med ham.

De gik rundt om køkkenvinduet og så da, at Forurettede lå ved trappen. Han råbte til sin svigersøn, at de med det sam-me skulle ringe til politiet, hvilket vidnet så gjorde. Han sagde til politiet, at han helst ikke ville gå ind i huset til Forurettede. Politiet kom med det samme. Om den larm, som han hørte fra Forurettedes hus, forklarede han nærmere, at han hørte, at de råbte og skreg.

Der blev ikke råbt om hjælp - i så fald tror han, at

side 23

han ville have reageret. Forurettede råbte ”Lad mig være” , og ”Hvad har jeg gjort” . Han hørte måske også Forurettede sige navnet på den person, hun råbte til, men det er han ikke sikker på. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt Forurettede sagde navnet Vidne 6. Han kunne høre Forurettedes stemme og en anden stemme, men det var kun Forurettede, der skreg. Han kunne ikke høre en mandestemme.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 17. juni 2025 på bopælen kl. 12.00 -12.20 (afhøringsrapport af samme dato, side 2, sidste afsnit, bilag F-14-1-2 – fil 1, side 879) , hvorefter han skulle have forklaret, at han pludselig kunne høre råb og skrig fra Nr., og at han kunne genkende Forurettedes stemme og lige-ledes Vidne 6's, og at han kunne høre Forurettede råbe ”Hvad er der galt? Sig det nu.

Nej, lad mig være, Lad mig gå” , og at Vidne 6 havde råbt ”Nej fandme nej, jeg fortæller ingenting” , forklarede han, at det godt kan være, at han har sagt sådan, men han vil ikke hænges op på det. Han mener, at han hørte, at der blev sagt Vidne 6, men han er ikke 100 % sikker på, at han hørte Vidne 6 stemme.

Han så manden stå inde ved spisebordet hos Forurettede ved den midterste spise-bordsstol, som manden holdt ved med sin højre hånd. Han gjorde en bevæ-gelse med sit højre ben, som om han var ved at tørre noget af med foden, og han bøjede sig ned. Vidnet tænkte så, at han hellere måtte gå og stillede sig herefter ud til forto-vet. Så kom hans datter hjem fra jem & fix og sagde, at hun havde holdt til-bage for manden.

Vidnet kan i dag tydeligt på tiltaltes profil fra siden se, at det var tiltalte, han så den dag. Tiltalte havde dengang skæg og havde en sort cykelhjelm på ho-vedet, en sort rygsæk på skuldrene, en brunlig vest og lange sorte bukser på. Han så ham kun den ene gang.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring på politigården senere samme dag kl. 12.50 – 14.07 (afhøringsrapport af 17. juni 2025, side 3, 3. afsnit, bilag F-14-1-3 – fil 1, side 884 ). Han forklarede hertil, at han har forklaret sådan. Han var skrubforvirret den dag. Han har nu i et halvt år gået og tænkt tilbage på den situation, hvor han stod på trappen og kiggede over hækken og har tænkt på, hvordan det så ud.

Det, han har forklaret i dag, er det, han husker. Han blev den dag afhørt mange gange af politiet. Han ved ikke, om Vidne 5 på dagen vidste, hvem personen var, og det er ik-ke noget, de har talt om. Vidne 6 gik altid med kasket eller hat, herunder også en hvid kasket. Vidnet blev foreholdt videre fra samme afhøring, (side 883 sidste afsnit – 884 første afsnit ).

side 24

Vidnet forklarede hertil, at han tænker, at han har forklaret sådan, men han ved ikke med 100 % sikkerhed, om det var Vidne 6's stemme. Vidne 6 ta-ler med lidt tysk accent, men vidnet kan ikke sige, om det var Vidne 6's stemme, han hørte, eller om det var Vidne 6 han så. Han tænker, at det var tiltalte, han hørte og ikke Vidne 6.

Vidnet og hans svigersøn kiggede ind ad et vindue hos Forurettede, og de havde da ikke set, om manden havde forladt huset. Vidnet turde ikke gå ind i huset. Han så ikke nogen forlade huset, heller ikke mens han var på Forurettedes adresse. Han talte efterfølgende med politiet om, hvorvidt han kunne have forvekslet Vidne 6 med Vidne 6's søn, tiltalte. Den pågældende dag var han sikker på, at han havde set Vidne 6.

Men da tiltalte mindede om Vidne 6, sagde han til politiet, at han ikke vidste, om det var Vidne 6 eller tiltalte, han havde set. Han har kendt til Vidne 6's udseende i mange år, men han kendte ikke tiltal-te. Efter Forurettedes død har han og en anden nabo hilst på Vidne 6, da han en dag kom hjem til huset.

Her talte de bl.a. om, at det var noget værre noget, og at tiltalte og Forurettede ikke havde været for gode venner, fordi tiltalte skulle bo i sommerhuset, som var Forurettedes fristed. Han ved ikke, om Forurettede sagde eller råbte noget om at være blevet slået. Han har kun hørt det første stykke af sin videooptagelse, som han overgav til po-litiet.

Vidne 5 sagde, at hun havde set en person cykle fra stedet, men han ved ikke, om hun sagde, at det var Vidne 6, men hun sagde, at personen have en sort cykelhjelm og en brun vest på samt sorte bukser og cykelhandsker. Han så selv cykelhandsken, da manden stod ved spisestuestolen. Det var Vidne 5, der den dag havde mest indsyn til Forurettedes hjem.

Han kan ikke huske, hvad han sagde om en mulig gerningsmand i forbindelse med sin telefoniske anmeldelse til politiet. Foreholdt rapport af 17. juni 2025 ”Transskribering indgående opkald fra 112” , side 2, linje 7-20 (bilag A-1-2-2 – fil 2, side 5), hvor han bl.a. nævnte Vidne 6 flere gange, forklarede han, at han var skrubforvirret.

Han sagde, at de skulle sende ambulance og politi, men ellers husker han ikke noget. Adspurgt til en hvid kasket, som han i opkaldet oplyste, at Vidne 6 havde, forklarede han, at han ikke ved, om han kunne have sagt, at der gik en mand med en hvid kasket.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 17. juni 2025 kl. 10.35 -10.37 (afhøringsrapport af samme dato side 2, 2. afsnit og resten af siden, bilag F-14-1-1 – fil 1, side 876), hvoraf det bl.a. fremgår, at han skulle have oplyst, at hans datter havde fortalt ham, at hun havde set et skænderi mellem Forurettede og en mand ved navn Vidne 6, hvor der bl.a. var taget kvælertag på Forurettede, og at

side 25

han havde oplyst et signalement af Vidne 6 som værende en mand af uden-landsk udseende, 65-70 år, almindelig af bygning, 180-190 cm. høj, gråt hår, iført hvid cap og blå trøje, som han vil kunne genkende, forklarede han ind-ledningsvist, at han husker, at han har sagt sådan, og at han troede, at det var Vidne 6. Han forklarede efterfølgende, at han ikke kan huske at have for-klaret sådan til politiet.

Foreholdt videre fra samme forklaring til politiet i samme bilag, (fil 1, side 877), hvoraf det bl.a. fremgår, at det var hans overbevisning, at gerningsman-den måtte være identisk med den mand, som han havde givet et signalement af, og at denne mand var kørt fra stedet i en sort Opel, hvilket hans datter korrigerede ham i, således at gerningsmanden var cyklet fra stedet og ikke kørt i bil, forklarede han, at det ikke giver nogen mening.

Han kan ikke hus-ke, at han har forklaret således til politiet.

Foreholdt afhøringsrapporten af 17. juni 2025, side 2, 4. afsnit (bilag F-14-1-2 - fil 1, side 879), hvorefter han skulle have forklaret, at han også havde mødt Vidne 6, som han havde snakket med nogle gange og derfor kunne genkende hans stemme, og at Vidne 6 snakkede dansk, forklarede han, at det er rigtigt, at han kendte Vidne 6's stemme, og at han havde forklaret så-dan.

Foreholdt videre – og på ny – fra samme forklaring, samme side, sidste af-snit, hvorefter han skulle have forklaret, at han pludselig kunne høre råb og skrig fra Nr., og at han kunne genkende Forurettedes stemme og ligeledes Vidne 6's, og at han kunne høre Forurettede råbe ”Hvad er der galt? Sig det nu.

Nej, lad mig være, gå” , og at Vidne 6 havde råbt ”Nej fandme nej, jeg fortæller in-genting” , forklarede han, at han sagde til politiet, at de havde været oppe at skændtes, men han kunne i forvirringen godt have sagt, at det var Vidne 6's stemme, han havde hørt.

Foreholdt fra sin yderligere forklaring til politiet senere samme dag på politi-gården kl. 12.50 - 14.07, hvoraf det fremgår, at han efterfølgende var blevet telefonisk kontaktet af politiet, (afhøringsrapporten af samme dato, side 5, 2. og 3. sidste afsnit, bilag F-14-1-3 – fil 1, side 886), herunder om et foto af Vidne 6, som han havde vist under sin afhøring, forklarede han, at han me-ner, at de fandt et billede af Vidne 6 under Forurettedes Facebook-profil, som han viste politiet.

Det fremgår videre, at han på spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte lignede Vidne 6, bl.a. skulle have oplyst, at tiltalte var mere ungdommelig end Vidne 6, og at han var sikker på, at det var Vidne 6, han havde set in-de i huset. Han forklarede hertil, at han har forklaret sådan, men det var svært for ham at sige, om det var den ene eller den anden.

Forevist et foto, jf. foto nr. 3 i fotomappe af 17. juni 2025 (bilag F-14-1-3-1, fil 1, side 890 ), forklarede han, at det var det billede, han viste politiet, som han da mente, var den person, han så inde hos Forurettede. Han fik af politiet at vide, at to personer var anholdt, hvoraf den ene , Vidne 6, var løsladt, men fortsat under mistanke, og at den anden person var va-

side 26

retægtsfængslet. Vidne 5 har forklaret, at hendes forældre bor på Adresse 2 i Esbjerg. De var naboer til Forurettede. Vidnet var hjemme ved sine forældre den 17. juni 2025.

Til højre for hoveddøren ind til forældrenes hus er der vinduer til hen- hold-svis badeværelse og køkken. Hun stod under episoden bl.a. på trappen op til hoveddøren, herunder på metalforhøjningen som kan ses på fotografiet på si-de 2 i rapport af 27. juni 2026 (bilag G-17-1-1 - fil 2, side 16), hvilket foto blev forevist for vidnet.

Forurettede boede sammen med Vidne 6 . De havde boet der i hvert fald i ti år. Vidnets forældre har boet ved siden af i hele perioden. Hun har også boet hjemme, mens Forurettede boede sammen med Vidne 6. Hun har besøgt dem en-kelte gange, f.eks i forbindelse med at have lånt et stykke værktøj, ligesom hun har passet kat hos dem flere gange, når de var væk.

Hun har aldrig hørt Forurettede og Vidne 6 skændes.

Hun kender ikke Forurettedes børn. Hun har set den ene søn, men hun husker ikke, hvordan han ser ud. Hun kender ikke Vidne 6's søn, som hun heller ikke ved, hvordan ser ud.

Da hun stod i køkkenet i sine forældres hus, kunne hun se dem løbe rundt om stuebordet inde hos Forurettede. Hun kunne se direkte ind i køkkenet og stuen. Hun var sikker på, at hun så Vidne 6. Hun kom senere i tvivl, fordi politiet sagde til hende, at Vidne 6 og hans søn lignede hinanden. Ham hun så var en lys-håret mand med lyst skæg, hvilket passede med Vidne 6. Hun havde aldrig set Vidne 6's søn, så hun vidste ikke, om de lignede hinanden. Hun vidste ik-ke, hvor gammel sønnen var. Manden hun så var 50-60 år.

Hun var inde i sine forældres hus, da hun først hørte noget. Forurettede skreg ret in-tenst: "Stop. Hvad har jeg gjort dig. Svin. Slip mig." Hun blev nysgerrig. Det var ikke svage lyde, men ret klart, og hun krummede tæer over det, hun hør-te . Hun ville banke på derinde, men hendes far sagde, at hun ikke skulle blan-de sig i naboens strid , ellers kunne hun køre.

Hun syntes, det var alvorligt, men hun var bange for, at det kunne komme til at gå ud over hende selv, hvis hun blandede sig. Hun gik faktisk ind i Forurettedes indkørsel og stod med hånden på tagrenden ved udestuen og skulle til at banke på ruden, men hendes far bad hende gå væk derfra. Hun kunne ikke se noget, fra der hvor hun stod. Da hun stod der, var der stille, men da hun gik derhen, råbte Forurettede fortsat .

Hun var gået derom, lige efter hun havde set dem løbe rundt om bordet, mens Forurettede råbte.

Da hun først hørte noget ovre fra Forurettede, stod hun selv på trappen ind til for-ældrenes hus. Forurettede holdt ved en af spisebordsstolene på bordets langside,

side 27

mens manden stod ved enden af spisebordet. Forurettede løb da rundt om bordet, og manden løb efter hende. Forurettede havde ret uglet hår, og det lignede, at hun var kommet ned i nattøj. Forurettede var altid en pæn dame, men det lignede, at hun lige var stået ud ad sengen. Forurettede og manden løb derefter ud i udestuen. Døren ud til udestuen lukkede lidt i.

Manden tog fat i Forurettede og svingede hende hen i den anden ende af udestuen, ved et billede bag døren, og ca. der så hun, at man-den tog kvælertag på Forurettede. Døren stod på klem, og Forurettede stod bag døren. Manden tog kvælertag på Forurettede med højre hånd. Forurettede blev svunget ned på gul-vet, hvor manden også tog kvælertag på hende.

Manden havde først fat med én hånd på midten af Forurettedes hals hen over stru-ben. Da Forurettede blev svunget ned på gulvet, brugte manden også den anden hånd, således at manden holdt med begge hænder på forsiden af Forurettedes hals. Da manden tog Forurettede om halsen, sagde Forurettede igen: "Lad være. Slip mig. Hvad har jeg gjort." Forurettedes stemme lød svækket som om, hun ikke kunne få luft. Forurettede forsøgte at få ham væk. Vidnet kunne ikke se hvordan.

Det, hun har forklaret om, så hun fra forældrenes trappe eller fra køkkenet, hvorfra hun havde fri vinkel og kunne se godt ind til Forurettede.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. juni 2025 (bilag F-28-1-2), side 2, 2. afsnit - fil 1, side 940), forklarede hun, at hun har forklaret sådan

I forbindelse med, at Forurettede blev svunget ned på gulvet, hørte hun, at døren lukkede med et brag, som om Forurettede røg ind i den og ned på gulvet. Der lød et stød, som om Forurettede landede på gulvet eller havde slået hovedet ind i døren. Forurettede kom op at stå igen. Derefter kunne hun se, at de løb rundt inde i stuen igen, hvor de løb rundt om bordet. Forurettede tog fat i en af stolene og vendte den for at spærre vejen for manden.

Derefter kørte vidnet i jem & fix

Hun var i jem & fix ad to omgange. Det var for at hente noget til sin far. Da hun kom tilbage efter den første tur, stillede hun sig på trappen og kiggede ind til Forurettede. Hun så manden ligesom træde over noget ved trappen, mens han gik frem og tilbage mellem udestuen og køkkenet. Manden virkede forvirret. Manden var den samme, som hun tidligere havde set, inden hun tog i jem & fix. Der var da stille inde hos Forurettede. Hun kunne ikke se, hvad manden trådte over.

Når Forurettede og manden var i udestuen, kunne hun se dem fra brystet og op, og når de var i stuen, kunne hun se dem fra benene og op.

Hun tog herefter i jem & fix for anden gang. På vej tilbage fra jem & fix, holdt hun tilbage for den mand, hun havde set i huset. Hun husker ikke, hvor langt de var fra hinanden. Manden kom kørende på en sort cykel ved ind-

side 28

kørslen til Forurettedes hus. Manden cyklede op mod Vej 1, hvor han dreje-de til venstre.

Der var blevet bomstille inde fra Forurettedes hus. Hun spurgte sin far, om han troe-de, at manden havde slået Forurettede ihjel. Hun bad sin far om at gøre noget, men han sagde nej, for hvis der var noget, havde Forurettede råbt om hjælp.

Vidnet og hendes mor kørte herefter i Butik. På vej hjem derfra ringede hendes far og sagde, at Forurettede var død.

Hun husker ikke, hvor lang tid episoden, hun så hos Forurettede, varede. Foreholdt afhøringsrapport af 17. juni 2025 (bilag F-28-1-3), side 3, 2. afsnit - fil 1, si-de 945), forklarede hun, at hun sikkert har forklaret sådan til politiet. Hun husker det ikke i dag.

Da hun kørte i jem & fix første gang, så hun, at der på venstre side af Forurettedes hus ved den udendørs skraldespand foran skuret stod en sort racercykel. Cyklen vendte ud mod vejen. Hun kørte langsomt forbi huset, fordi hun var nysgerrig og havde sin opmærksomhed rettet mod huset, da hun så den. Da hun kom tilbage efter første tur til jem & fix, stod cyklen der stadig. Hun er sikker på, det var en sort racercykel.

Da hun kørte i jem & fix anden gang, lagde hun ikke mærke til, om cyklen stadig holdt der. Da hun kom tilbage fra den anden tur til jem & fix, så hun manden cykle på cyklen. Om det var en racercykel, ved hun ikke. Det var i hvert fald en cykel, man bruger i cykels-port. Der holdt ikke andre cykler parkeret uden for skuret. Manden havde li-gesom travlt med at komme væk.

Det virkede som om, han havde gjort no-get, han ikke skulle. Han virkede forvirret. Han slingrede lidt, men var ikke ved at vælte.

Da hun var i jem & fix for anden gang, talte hun i telefon med sin veninde Person 1. Hun sagde til Person 1, at der var noget galt i huset ved siden af, og at der var en, der fik taget kvælertag , men at vidnets far ikke ville have, at vid-net gik derind.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. juni 2025 (bilag F-28-1-3), side 4, 2.-3. af-snit - fil 1, side 946), forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Hun kunne på telefonen se præcis, hvor længe opkaldet til veninden varede.

Opkaldsti-den og varigheden, henholdsvis kl. 09.52 og 3 minutter og 36 sekunder, kun-ne hun sige præcist under afhøringen, fordi oplysningerne fremgik af hendes opkaldslog, som hun viste politiet under afhøringen. Det tager ca. 2 minutter at køre fra sparkøbmanden på Vej 2, hvor opkaldet med veninden sluttede, til Adresse 2.

Det kan godt passe, at hun var tilbage på Adresse 2 kl. 09.58, da hun så manden køre fra stedet.

Hun kommer i tvivl om, hvorvidt det var første eller anden gang, hun kom tilbage fra jem & fix, at hun så manden på cykel, men hun husker nu, at det

side 29

var efter, hun kom derfra anden gang, at hun så ham .

Foreholdt afsnit 4 på samme side i den nævnte afhøringsrapport, forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Det var heller ikke længe efter det, at hun af sin far fik penge til at køre i Butik.

Da hun så manden inde i huset, var han iført sorte bukser, sort cykelhjelm og handsker med blottede fingerspidser, ligesom cykelhandsker. Hun så kun handsken på én hånd, den venstre. Den var sort. Hun så også handsken, da manden kom cyklende. Han havde også en sort rygsæk på ryggen, en cykel-taske. Tasken så hun, da han kom cyklende. Der var skulderstropper på. Tas-ken var mindre, end en normal skoletaske. Tasken kunne spændes hen over brystet.

Bukserne, manden havde på, var lange. Hun har tidligere forklaret til politiet, at det var sorte cowboybukser, men hun rettede det efterfølgende til jogging-bukser. Han havde også en brun skjorte eller vest på. Vesten var fnulleret i det, en form for skind.

Hjelmen lignede en racercykelhjelm. Den havde en spids bagtil, som en slags bøjle. Der var lufthuller i hele hjelmen. Der var vist også en bøjle foran, lige-som en kort solskærm. Manden havde hjelmen på hele tiden inde i huset.

Foreholdt afhøringsrapport af 28. juli 2025 (bilag F-28-1-4), side 2, 1. afsnit, linje 1 og 2 - fil 1, side 951), forklarede hun, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan. I dag tænker hun, at manden havde lange bukser på. Fore-holdt linje 3-5, husker hun ikke, om hun har forklaret sådan.

Manden var 50-60 eller måske 65 år. Det var også det, hun forklarede til po-litiet. Manden havde lyst hår og lyst skæg. Skægget sad langs kinderne og kæben ind mod hagen og var ca. 2-3 cm langt. Der var også skæg på overlæ-ben, men det var ikke langt. Skægget var hvidt eller gråt, men mest hvidt. Håret var også hvidt. Håret var kort. Hun husker ikke, om hun forklarede til politiet, at manden havde hvidt mundskæg.

Hun sagde til politiet, at manden, hun så, var Vidne 6. Det følte hun sig ret sikker på i situationen. På et tidspunkt i forbindelse med en telefonisk politi-afhøring kom hun i tvivl. Det skyldtes, at politiet spurgte hende, om hun kun-ne have forvekslet Vidne 6 med hans søn. Hun sagde, at det kunne sagtens være, da hun aldrig havde set sønnen.

Hun holdt længe fast i over for politiet, at manden, hun så, var Vidne 6.

Hun vidste, at Vidne 6 havde en grønlig elcykel. Det var ikke denne cykel, manden kørte fra stedet på. Denne cykel var ikke nogen elcykel. Manden, hun så, lignede Vidne 6.

side 30

Da Forurettede sagde "slip mig" og "svin", nævnte hun også navnet "Vidne 6".

Vesten, manden var iført, lignede noget, Vidne 6 plejede at gå i. Hun havde aldrig set Vidne 6 gå med cykelhjelm inde i huset. Vidne 6's bil var der ik-ke.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. juni 2025 (bilag F-28-1-2), side 2, 1. af-snit, linje 3 og 4 og 3. afsnit - fil 1, side 940), forklarede hun, at hun har for-klaret sådan. Farven på skægget var gråhvid. Manden havde kort skæg om-kring munden og længere langs kinderne.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. juni 2025 (bilag F-28-1-3), side 2, 2. afsnit, de sidste to linjer i afsnittet - fil 1, side 944), forklarede hun, at hun ikke husker, om hun har forklaret sådan. Foreholdt 3. afsnit forklarede hun at hun råbte til sin mor: "Hjælp, nu tager han kvælertag på hende." Hun husker ikke, om hun nævnte Vidne 6 i afhøringen.

Vidne 6 talte med tysk accent, og hun syntes også, at hun kunne genkende Vidne 6's stemme under episoden inde hos Forurettede.

Foreholdt førnævnte afhøringsrapport af 17. juni 2025 (bilag F-28-1-3), side 6, 6. afsnit - fil 1, side 948), forklarede hun, at hun har forklaret sådan.

Hun reagerede voldsomt den 18. juni 2025, da hun fandt ud af, at Vidne 6 var blevet løsladt. Hun var nervøs for selv at blive slået ihjel, fordi hun havde sagt noget i sagen. Hun var berørt og boede i tre uger hos sine forældre.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. juni 2025 (bilag F-28-2), side 2, 1., 2. og 4.-6. afsnit - fil 1, side 954), forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Det var under den afhøring, at hun fik at vide, at Vidne 6 var blevet løsladt. Hun husker ikke, om hun har forklaret som anført i sidste afsnit på siden.

Foreholdt besigtigelsesrapport af 18. juni 2025 (bilag F-28-2-1), 3. og 4. af-snit - fil 1, side 956), forklarede hun, at hun har forklaret sådan som anført i afsnit 3, mens hun ikke husker, om hun har forklaret som anført i afsnit 4.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. september 2025 (bilag F-28-3), side 3, 1. af-snit - fil 1, side 960), forklarede hun, at hun ikke kan huske , at hun har for-klaret, at håret var lidt langt. Foreholdt 3. sidste afsnit i samme rapport , sam-me side, forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Det var sådan en vest Vidne 6 havde på, bl.a. når han skulle spille golf. Det var en vest, hvor ar-mene var fri.

Foreholdt afhøringsrapport af 28. juli 2025 (bilag F-28-1-4), side 3, 1. afsnit - fil 1, side 952), forklarede hun, at hun har forklaret sådan.

side 31

Foreholdt afhøringsrapport af 19. december 2025 (bilag F-28-4), side 2, 1. afsnit - fil 1, side 970), forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Det faldt hende bare ind at beskrive ham som en "tysk hippie."

Foreholdt afhøringsenrapport af 28. juli 2025 (bilag F-28-1-4), side 3, 1. af-snit, linje 1-4 - fil 1, side 952) forklarede hun, at hun mødte Vidne 6 nogle dage efter, at han var blevet løsladt. Hun gik ind til ham for at kondolere. Besøget varede måske 10-15 minutter. Vidne 6 spurgte, hvorfor hun ikke havde gjort noget, men han sagde også, at han ikke bebrejdede hende noget.

Hendes forældre og politiet havde sagt til hende, at hun ikke havde gjort no-get forkert, og hun var derfor ikke bange for Vidne 6 længere. Hun var på dette tidspunkt kommet i tvivl om, hvorvidt det var Vidne 6, hun havde set inde hos Forurettede den 17. juni 2025. Hun tænkte da inde i sig selv, at det ikke kunne være ham, der var gerningsmanden.

Vidne 2 har forklaret, at han er søn af Forurettede. I for-bindelse med, at han og hans brødre havde ryddet deres mors hus, havde han talt med Vidne 6 om en vest. Vidnet og hans brødre havde efter, at Vidne 6 var blevet løsladt, sørget for, at Vidne 6 fik sit tøj. De kørte det om til en kammerat til Vidne 6, Person 2, hvorfra Vidne 6 ville hente det.

Vidne 6 havde herefter nævnt, at han ikke havde fået en vest, der hang på en stol i et værelse i Forurettede og Vidne 6's hus. Som vidnet husker det, skulle vesten være en beigefarvet dynevest, men han har ikke set den. Det var en vest, som Vidne 6 havde fået af tiltalte, da tiltalte ikke kunne lide vesten, og derfor fik Vidne 6 den.

Værelset, hvor vesten skulle have befundet sig i, lå lige til venstre, når man kommer ind ad fordøren i huset. Her havde Vidne 6 sit tøj i et skab. Vidne 6 sagde, at vesten hang eller lå på stolen i værelset. Vidnet sagde til Vidne 6, at hvis vesten havde været der, havde han og hans brødre taget den med. De havde taget alt hans tøj med.

Vidnet kontaktede politiet om det med vesten. Foreholdt rapport af 9. sep-tember 2025 om udtalelser fra vidnet, side 1, 3. afsnit, (bilag F-35-3 - fil 1, side 1021), forklarede han, at det giver god mening, at vesten skulle have lig-get på futonen. Vidne 6 sagde, at vesten havde været i værelset på ger-ningsdagen.

Da vidnet ikke har set vesten, kan han ikke genkende den. Han har bare nævnt for politiet, at Vidne 6 havde spurgt ham om en beige dynevest.

Vidne 1 har forklaret, at han havde et tæt forhold til sin mor Forurettede. De talte sammen en gang om ugen. Sidste gang han talte med hende, var dagen før eller to dage før, hun døde, hvor han talte i telefon med hende. Vidne 6 var da hjemme, og vidnet kunne høre ham i baggrun-den. Der var ikke noget særligt at bemærke hos hans mor. Han talte primært

side 32

med hende om, at han skulle hjem og besøge hende. Der var heller ikke no-get særligt at bemærke med hensyn til Vidne 6, ligesom han ikke bemærke-de nogen dårlig stemning mellem ham og hans mor.

Han har kendt Vidne 6 i lang tid, 8-10 år. De havde et fint forhold til hinan-den. Vidne 6 var der for vidnets mor, og når vidnet var hjemme på besøg, talte han med Vidne 6. Det var vidnets indtryk, at hans mor og Vidne 6 havde et godt forhold.

Han har kendt tiltalte i nærmest samme periode, som han har kendt Vidne 6.

Det var vidnet, der i forhold til resten af familien kendte tiltalte mest, idet vidnet har været med sin mor og Vidne 6 i sommerhus i sommerperioden, hvor tiltalte har været på besøg. Han har i den forbindelse talt med tiltalte. Han kan ikke huske, om han talte med tiltalte i forbindelse med, at tiltalte flyttede til Danmark.

Han kan ikke huske, om der var noget, der ændrede sig med hensyn til tiltalte, efter tiltalte kom til Danmark. Tiltalte var meget for sig selv, og vidnet hørte kun om tiltalte igennem sin mor, men han tænker, at der må have været en grund til, at tiltalte flyttede fra Tyskland.

Foreholdt sin telefoniske forklaring til politiet den 22. august 2025, jf. afhø-ringsrapport af 8. september 2025, side 5, 1. afsnit, de to sidste linje r, (bilag F-36-3 - fil 1, side 1034), hvorefter han skulle have forklaret, at han fornem-mede, at tiltalte var i en slags livskrise, mens tiltalte boede i By 2, forklare-de vidnet, at han har forklaret sådan.

Tiltalte boede alene i sommerhuset og lavede forskellige aktiviteter, herunder dyrkede sport og samlede urter mv. Vidnet havde hørt fra sin mor, at tiltalte ikke kunne skaffe sig et job, hvilket var baggrunden for, at vidnet tænkte, at tiltalte var i en livskrise. Hans mor og tiltalte var ikke meget tætte. Tiltalte var ikke en omsorgsperson for vidnets mor.

Så vidt han ved, var der ikke uoverensstemmelser mellem vidnets mor og til-talte. Vidnets mor og Vidne 6 flyttede altid ud i sommerhuset i sommerferien.

I forbindelse med at tiltalte kom hjem fra Tyskland og skulle bo i sommer- hu-set, havde hans mor sagt til vidnet, at tiltalte havde fået lov af Vidne 6 til at bo i sommerhuset i lang tid, at tiltalte skulle finde et andet sted at bo, og at hun ikke kunne forstå, at tiltalte ikke kunne finde et arbejde og et andet sted at bo.

Vidnet ved ikke, om hans mor og Vidne 6 havde talt med tiltalte om det, men han ved, at Vidne 6 skulle tale med tiltalte om det og konfrontere ham med, at han skulle ud af sommerhuset, idet vidnet og hans brødre skulle være i sommerhuset i en uge i sommerferien. Det var vist omkring 3 måneders tid før, hans mor døde, at drøftelserne om at tage konfrontationen med tiltalte fandt sted. Om den fandt sted ved han ikke.

side 33

Foreholdt afhøringsrapport af 17. juni 2025, side 2, sidste afsnit (bilag F-36-1 – fil 1, side 1024 ), hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at Vidne 6 ca. 3-4 uger forud for afhøringen skulle have sagt til tiltalte, at Vidne 6 gerne ville have sommerhuset til sig selv og Forurettede, forklarede han, at han har forkla-ret sådan. Det var det samme, som de skulle have talt om omkring 3 måneder før hans mors død.

Vidnet har kun hørt fra sin mor, at hun var frustreret over, at tiltalte ikke kunne indse, at det var et problem, at tiltalte ikke kunne finde et andet sted at bo og et job, og at hun og Vidne 6 plejede at flytte i sommerhuset og være der i længere tid. Han ved ikke, om det var hans mors ønske, at tiltalte flyttede ud, men den 29. maj 2025 havde hun sagt til vidnet, at hun ikke ville tale med vidnet om det.

Det var hans antagelse, at det skyldtes, at det fyldte så meget. I tiden fra den 29. maj 2025 og frem til sin hans mors død drøftede de kun kort proble-matikken, når han spurgte ind til det, men det lød på hans mor som om, at der ikke var noget nyt, bortset fra at tiltalte havde søgt et arbejde. Hans mor støttede Vidne 6 med hensyn til Vidne 6's synspunkt om sommerhuset.

Vidnet har ikke haft indtryk af, at der var andre konflikter. Han har oplevet lidt spændinger i forholdet mellem tiltalte og Vidne 6, men det var mest, når hans mor f.eks. spillede kort med tiltalte og Vidne 6, som de gjorde i september 2024 i sommerhuset. Vidne 6 kunne tage lang tid om at spille sine kort, og tiltalte ”stak” lidt til ham, hvilket Vidne 6 blev lidt ramt af. Det var sidste gang, han så tiltalte.

Han har ikke oplevet tiltalte og Vidne 6 skændes. Vidnet kender til en ekstranøgle til huset på Adresse 1 i Esbjerg. Den lå ved en skraldspandsskjuler, hvor den hang på en krog. Nøglen havde været der i mange år. Han ved ikke, hvem der havde placeret den der, men han tænker, at det er hans mor og Vidne 6. Han ved ikke, om andre kendte til nøglen.

Når vidnet var i Esbjerg, og hans mor og Vidne 6 var i sommerhus, var nøglen altid der, så han kunne benytte sig af den og lukke sig selv ind. Forevist et foto fra en fotomappe taget i forbindelse med politiets ransagning den 21. august 2025 på Adresse 1, Esbjerg, foto 2, (bilag B-1-5-4 - fil 1, side 98), forklarede han, at nøglen lå nede bag ved skraldespandene, der stod bag skraldespandsskjuleren.

Foreholdt sin telefoniske forklaring til politiet den 1. juli 2025, jf. afhørings-rapport af samme dato, side 2, 5. afsnit, (bilag F-36-2 - fil 1, side 1028 ), for-klarede han, at det er korrekt, at han har forklaret således. Når vidnet som Forurettedes søn kendte til nøglen, gik han ud fra, at tiltalte som Vidne 6's søn også kendte til den.

Døren mellem udestuen og haven var typisk lukket, men nogle gange stod den også åben, for at katten kunne rende ind.

side 34

Vidne 6, der er far til tiltalte, har forklaret, at han havde kendt Forurettede i knap 17 år. De havde et godt forhold til hinanden. De har aldrig skændtes. Han har ingen idé om, hvem der skulle gøre hende ondt. Forurettede og tiltalte kendte hinanden, og ugen forinden hendes død var de ude i sommerhuset hos tiltalte, hvor Forurettede og tiltalte lavede mad og sang sam-men. Hvad han ved, var der ingen problemer mellem dem.

I april 2025 til Forurettedes fødselsdag forlod tiltalte fødselsdagen hen på eftermid-dagen, da tiltalte sagde, at han havde været der siden om formiddagen og derfor tog hjem. Det var ikke på grund af en konflikt, at tiltalte tog hjem. Forurettede og tiltalte har ikke haft konflikter.

Der var heller ikke nogen problemer mellem vidnet og tiltalte. De kunne godt tale højt til hinanden, når de spillede kort, men ellers ikke.

Tiltalte flyttede til Danmark, da han mistede sit arbejde og kom i karambola-ge med sin samlever. Tiltalte var ikke deprimeret eller noget, men var som han plejede at være.

Med hensyn til sommerhuset var der ikke konflikter mellem ham, Forurettede og til-talte. Det var jo vidnets sommerhus og ikke Forurettedes. Han og Forurettede havde ikke noget imod, at tiltalte opholdt sig i sommerhuset. De plejede at bo i sommer-huset om sommeren, men de kunne godt være der, selvom tiltalte boede der, da der er fire værelser.

Han og tiltalte havde talt om, at tiltalte kunne finde et arbejde og en bolig, men det var ikke noget alvorligt. Det var ikke noget, som Forurettede havde noget med at gøre, og hun har heller ikke sagt noget om det. Måske har vidnet talt med Forurettede om, at tiltalte skulle flytte og finde et job, men det var ikke noget, der hastede.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 13. august 2025, jf. afhøringsrapport af samme dato, side 8, 3. afsnit, (bilag M-4-5-6 - fil 1, side 1991), hvorefter Forurettede bl.a. skulle have sagt, at tiltalte fandme skulle finde sig noget arbejde og finde noget at bo i, forklarede vidnet, at det var noget, som Forurettede sagde til ham, ikke til tiltalte.

Men det var som sagt ikke noget alvorligt, men blev sagt i en almindelig samtale. Foreholdt videre i samme afsnit, hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at han nævnte det over for tiltalte et par gange, og at Forurettede ikke selv havde sagt det til tiltalte, forklarede han, at han har forklaret sådan. Som han husker det i dag, var det ikke noget, han sagde til tiltalte.

Han har foræret Forurettede nogle smykker fra tiltaltes mor. Smykkerne lå i som-merhuset i By 2, og Forurettede sagde, de ikke skulle ligge der for det tilfælde, at der skete indbrud. Smykkerne blev derfor taget med til Esbjerg. Han var lige-glad med, hvor de lå. Forurettede lagde dem vist i sit smykkeskrin. Adspurgt til en alliancering, forklarede han, at han sagde til Forurettede, at hvis hun ville have rin-gen, måtte hun få den. Men tiltalte ville gerne have ringen, og da Forurettede ikke kunne passe den, sagde hun, at tiltalte selvfølgelig måtte få den. Forurettede brugte

side 35

ikke ringen, som bare lå i smykkeskrinet. Der var ikke nogen konflikter om den, og det havde hele tiden været tiltaltes mors ring.

Om vidnets og Forurettedes økonomi forklarede vidnet, at de havde opdelt økono-mi. Han har lånt Forurettede 150.000 kr. Hun havde ikke havde betalt dem tilbage, da hun døde. Han ved ikke, om tiltalte vidste, at han havde lånt hende penge. Han husker ikke, om han har nævnt det over for tiltalte.

Han tror ikke, at tiltalte har spurgt ham, om han har optaget lån i sommerhu-set. Det er ikke noget, der kommer tiltalte ved.

Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor tiltalte skulle ønske at gøre Forurettede ondt, da tiltalte jo en uge forinden var sammen med hende i sommerhuset. Det er totalt ubegribeligt.

Den 17. juni 2025 havde han sat sit vækkeur og stod op kl. 6.20, da han skulle ud at spille golf. Han kørte kl. 7.15. På vej til golf tankede han benzin og kørte herefter til golfklubben i By 6, hvor han skulle være vistnok kl. 8.00. Det tager en halv time at køre til By 6.

Han spillede golf om tirsdagen og nogle gange om torsdagen. Det var ikke fast hver tirsdag, at han spillede golf. Han spillede ikke så meget og kunne godt springe over om tirsdagen.

Han mødtes med de andre, som han spillede golf med, kl. 8, og kl. 8.10 star-tede de med at spille. Foreholdt at han i afhøringsrapport af 30. juni 2025 vedrørende afhøring den 27. juni 2025, side 3, sidste afsnit - side 4, første af-snit (bilag M-4-5 - fil 1, side 1970 - 1971), skulle have forklaret, at de skulle starte med at spille kl. 8.00, forklarede han, at det nok skal passe.

Foreholdt videre fra samme rapport, side 3, næstsidste afsnit, hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at han spillede golf fast hver tirsdag og nogle gange om tors-dagen, forklarede han, at han ikke spillede fast hver tirsdag, men at tiderne om tirsdagen var booket 14 dage forinden, og at man kunne slette reservatio-nen, hvis man ikke ville spille. Om torsdagen skulle man selv booke sin tid.

Da han tog afsted hjemmefra, lå Forurettede i sengen, og han gav hende et kys på kinden. Da han sagde farvel til hende, havde hun ikke nogen skader i den side af ansigtet, som han kunne se, den højre side. Dagen forinden havde Forurettede hel-ler ikke nogen skader i ansigtet.

Han låste hoveddøren, da han gik. Han låser altid døren efter sig, når han for-lader huset. Han tror ikke, at dørene til udestuen og til haven stod åbne, da katten gik ind gennem et tagvindue. Han har ikke lukket dørene op og kigge-de ikke efter det den morgen.

Han har ikke fodret fugle i haven den morgen. Foreholdt sin forklaring til po-

side 36

litiet den 17. juni 2025, jf. afhøringsrapport af 18. juni 2025, side 2, 3. afsnit, (bilag M-4-5-4 - fil 1, side 1962, ), hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at han kom i tanke om, at fuglene også skulle have mad, inden han kørte, og at han gik ud og gav dem mad, forklarede han, at han så nok har gjort det, men han husker det ikke i dag. Han husker ikke, om han i givet fald lod dø-ren til haven stå åben, eller om den var lukket. Der er en hasp på døren som en tyverisikring, og døren stod generelt sådan med tyverisikring på.

Foreholdt videre i samme afhøringsrapport, side 6, 2. afsnit, (side 1966), hvorefter han bl.a. skulle have forklaret, at de aldrig låste terrassedøren og døren til udestuen, fordi de havde en kat, der skulle kunne gå ud og ind, for-klarede han, at det nok skal passe, men han husker det ikke. Døren stod ikke mere åben, end at en kat kan ville kunne klemme sig igennem.

Han tjekkede sig ind i receptionen i golfklubben. Han husker ikke, hvor man-ge han var sammen med derude, men det var omring 8-10 personer. De spil-lede i hold. De var enten tre eller fire på hvert hold, men han husker ikke, hvem han gik sammen med.

Det skal nok passe, at der var nogen, der hed Person 3 og Vidne 10, men han husker det ikke. Han husker kun, at Person 4 var med ude at spille golf. Han sås ikke med Person 3 og Vidne 10 privat, kun Person 4. Da de var færdige med at spille golf, gik de i klubhuset for at få noget at spise. Han blev der, indtil han blev an-holdt. Han havde ikke forladt golfklubben på noget tidspunkt.

Politiet kom, da han sad i klubhuset og spurgte efter ham. Han tænkte med det samme, at det var tiltalte, den var gal med, fordi tiltalte cyklede rundt i landskabet. Vidnet spurgte ikke politiet om noget. Først ved bilerne fik han at vide, at han var anholdt pga. drabet på Forurettede. Han kunne ikke fatte det. Hun havde jo lige været der. Han spurgte ikke politiet, hvad der var sket med hende.

Foreholdt sin forklaring til politiet i førnævnte afhøringsrapport, side 3, 4. af-snit, linje 1-2 (side 1963), hvorefter han skulle have spurgt, om der var kom-met en ind med en nøgle eller om Forurettede lå i sengen, forklarede han, at det har han aldrig spurgt om.

Han har ikke på noget tidspunkt haft mistanke om, at tiltalte var gernings-mand, men han har talt med sin ven Person 2 om det, efter han blev løsladt, idet Person 2 spurgte ind til det. Han husker ikke, hvad han sagde til Person 2.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 13. august 2025, jf. afhøringsrapport af samme dato, side 18, 3. afsnit, (bilag M-4-5-6 - fil 1, side 2001), forklarede han, at Person 2 har misforstået det. Det bemærkede vidnet også over for politiet. Han har altså ikke sagt, at tiltalte skulle have dræbt Forurettede. Men han har sagt til Person 2, at hvis det virkelig var tiltalte, skal han straffes ligesom alle andre.

Han ved ikke, hvor mange gange tiltalte har været på besøg hos ham og Forurettede, efter tiltalte flyttede til Danmark. For det meste var de i sommerhuset. Tiltal-te har nogle gange besøgt dem i Esbjerg. Tiltalte er aldrig kommet uanmeldt

side 37

på besøg hos dem i Esbjerg, da han ikke ville risikere at komme til en låst dør efter at have cyklet så langt, og derfor ringede han altid først. Ekstranøglen til huset var til brug for Forurettedes søn Vidne 1, hvis han kom til Es-bjerg, når Forurettede og vidnet var i sommerhuset, så Vidne 1 kunne låse sig ind i hu-set og overnatte. Det var vidnet, der placerede nøglen ved skraldespanden helt nede i bunden.

Forurettede og Vidne 1 kendte til den. Han tror ikke, at tiltalte kendte til den. Med hensyn til hvor fysisk tætte han og Forurettede var, forklarede han, at de kysse-de, krammede og sov i samme seng. Forurettede sov i en t-shirt. Tiltalte gav ham en vist nok kaffeflødefarvet vest i sommerhuset. Det var en meget let vest. Han har kun haft den på i By 2 og ind til Esbjerg den dag, han fik den.

Han mener, at han fik den af tiltalte, sidste gang de var i By 2 en uge eller 14 dage før Forurettedes død. Oplyst om tiltaltes forklaring om at vidnet og tiltalte havde set hinanden om lørdagen forud for gerningsdagen om tirsdagen, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at de sås om lørdagen i By 2. Forurettede var ude at spille golf. Han tror, at han fik vesten før det tidspunkt, men han husker det ikke.

Han lånte bare ve-sten; han fik den ikke. Han har 5-6 veste. Den vest, han fik af tiltalte, lå eller hang på stolen i et værelse på Adresse 1 sammen med de andre veste. Han tror ikke, at han har vesten i dag. Som han husker det, har han ikke talt med Forurettedes søn Vidne 2 om, at han ikke havde fået vesten. Oplyst om Vidne 2's forklaring herom, forklarede han, at det er muligt, men han husker det ikke.

Forevist et foto fra en videoovervågning af en person på cykel iført en vest, jf. rapport af 5. august 2025, side 4, foto 2, (bilag V-18-1-4-2 - fil 1, side 3203), forklarede han, at det ikke var den vest, han fik af tiltalte, idet vesten som han fik, var mere brun og så let, at den kunne flyve af sig selv. Han har en anden lys, beige vest, men vesten på fotoet ser mere grålig ud.

I carporten ved sommerhuset i By 2 han han lavet en låseanordning. Man trækker i en snor, og så går døren op. Pilen på døren kan ikke bruges til no-get udover at dreje den anden vej, men det har ikke noget med at låse døren at gøre. Der var ikke var nogen regler om, hvorvidt pilen skulle være oppe eller nede. For det meste stod den vandret.

Han ville ikke have lagt mærke til det, hvis den stod lodret, men han retter den altid, så den står vandret. Han har opholdt sig i sommerhuset, siden det blev frigivet af politiet. Han har nok ryddet lidt op i rummet bag døren. Han kan ikke huske, om han i den forbindelse har fundet en rygsæk. Han ville i givet fald have lagt rygsækken i sommerhuset, da han ikke ville smide den væk, da det ikke er hans.

Han aner ikke noget om, hvor mange cykler tiltalte havde. Det kan godt væ-re, at der var 5 cykler i sommerhuset. Han tror, at tiltalte havde en sort cykel. Cyklerne stod i carporten, hvor vidnet ikke kom ind. Der var også en rød cy-kel, som var hans. Cyklerne i carporten stod for enden. Vidnet interesserede

side 38

sig ikke for tiltaltes cykler.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 27. juni 2025, jf. afhøringsrapporten af 30. juni 2025, side 10, 7. afsnit, (bilag M-4-5-5)- fil 1, side 1977), hvoref-ter han skulle have forklaret bl.a., at den store, sorte mountainbike altid holdt ude foran sommerhuset, mens de andre holdt inde i carporten bag tiltaltes bil, forklarede han, at den store sorte cykel stod ved siden af bilen i carporten.

Han har aldrig set den foran sommerhuset. Forurettede har aldrig nogensinde kaldt tiltalte for Vidne 6. Det var kun vidnet, der blev kaldt Vidne 6, men Forurettede kaldte ham altid for ”skat” . Han og Forurettede talte ikke om deres børn. Det var sjældent, at han og tiltalte var sammen, fordi tiltalte boede så langt væk. Vidnet deltog ikke altid, når Forurettede deltog i fødselsdage for børn og børnebørn.

Han blandede sig ikke i Forurettedes forhold til hendes børn, ligesom hun ikke blandede sig i hans forhold til tiltal-te. Forurettede var glad for sine børn og børnebørn. Han havde to cykler på Adresse 1, hvoraf den ene var en el-cykel i en brunlig farve, mens den anden var en almindelig sort cykel. Forurettede havde en cykel, der var grøn og blå samt en sort damecykel.

Cyklerne stod altid inde i carporten, og man kunne ikke se dem udefra. Om aftenen gik man ind fra udestuen og ind i carporten, hvorfra man kunne låse carporten indefra. De låste carporten hver aften. Forurettede spillede også golf i en dameklub, og en gang imellem kunne han og Forurettede også spille sammen. Forurettede gik desuden til bridge, stolegymnastik og spillede kort.

Fire gange om ugen var hun optaget i op til tre timer om aftenen. Han har ikke mærket noget som helst mellem tiltalte og Forurettede, og de lavede ikke noget uden ham. Når han ville se sport i fjernsynet, gik han bare ind i et værelse, og så kunne Forurettede se noget andet. Tiltalte var aldrig hos dem om af-tenen. I rummet bag døren med pilen holder havetraktoren og plæneklipperen.

Poli-tiet ledte efter en rygsæk, men han sagde, at han havde ryddet op. Han har ikke rigtig smidt noget ud fra rummet, men har bare flyttet noget, herunder over i sommerhuset. Politiet har været derude og har været i huset. Der har ikke været noget med, at tiltalte lignede vidnet mere end sin mor el-ler omvendt. Vidnet har en cykelhjelm, som er helt sort med en skærm på foran, som kan tages af.

Han bruger aldrig cykelhjelmen. Da tiltalte kom hjem fra Tyskland, var han ikke i krise, men i godt humør. Han kan ikke svare på, om tiltalte var påvirket af det, der var sket i Tyskland. Det var ikke noget, tiltalte talte om. Han og tiltalte var kun sammen to uger om året, hvorfor han ikke har kunnet

side 39

se, om tiltalte havde en ændret adfærd, efter han kom til Danmark. Han mær-kede ikke noget til, at tiltalte skulle være i en livskrise. Det var ikke et problem med hensyn til sommerhuset. Både han og Forurettede har overnattet derude, hvor tiltalte har været der. De havde deres egen afdeling, og det var ikke noget problem, at de var der, når tiltalte var der.

Han kender ikke til noget problem i den forbindelse, og det var ikke noget, Forurettede var sur over. Hun sagde bare, at tiltalte var voksen, og at han snart måtte finde sig noget at bo i. Der var ikke nogen konflikt. Han har talt med naboen, Vidne 4, efter han blev løsladt. De talte ikke om sommerhuset. Når Forurettede stod op om morgenen, var hendes hår altid uglet. Hun var pæn, når hun skulle ud.

Når hun gik hjemme, var hun ligeglad med, hvordan hun så ud. Han kender ikke til noget motiv for, at tiltalte skulle have dræbt Forurettede. Han ved ikke, om han var ude at spille golf om tirsdagen, i ugen før hun dø-de. Det er muligt, at han havde haft ondt i ryggen og derfor havde droppet golf, men det husker han ikke.

Vidne 7 har forklaret, at hun den 17. juni 2025 var på arbejde som kontor-leder i Klub 1. Hun tog imod gæster og tjekkede dem ind i receptio-nen. Hun tjekkede Vidne 6 ind, men hun kender ham ikke af udseen-de. Hun kan i sit system se, hvem der kommer og spiller og slår ud på de for-skellige tider. Gruppen, som tiltalte var iblandt, skulle slå ud kl. 8.15, og man er der som regel 20-30 minutter før.

Da gruppen, som hun tog imod, kom udefra, skulle de betale for at spille, hvilket hun hjalp dem med receptionen . De blev enkeltvis indskrevet med navn. Betalingen foregik enten via mobilepay eller via kort. Foreholdt aktivitetsrapport fra golfklubben den 17. juni 2025, jf. rapport he-rom af 17. juni 2025, (bilag G-4-13-2 - fil 1, side 1193), forklarede hun, at hun kender sådanne rapporter.

Rapporten indeholder navne og numre , og spillerne taster selv disse oplysninger ind i systemet, når de kommer. Hun hjalp nogle af dem med det. Hun kan ikke sige, hvem det var, hun hjalp, men hun hjalp en del fra den gruppe, som tiltalte var iblandt.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. juni 2025, side 1, 2. afsnit, (bilag F-17-1 -fil 1, side 905), hvorefter hun bl.a. skulle have forklaret, at Vidne 6 kom med en gruppe kl. 7.45 og havde booket teeoff tid kl. 8.15, forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Hun kan se, at tiltalte var der, fordi det fremgår af rapporten, men ikke fordi hun husker det. Hun så ikke gruppen igen, efter de tjekkede ind.

Hun ved ikke, hvor tiltalte var, da politiet ankom til golf-klubben. Der var dengang ikke videoovervågning i receptionen, men kun udenfor.

side 40

Politiassistent Vidne 8 har forklaret, at han var med tiltalte på en påvisningsrute sammen med sin kollega Person 5. Tanken var, at da tiltalte havde oplyst, at han havde været ude på en cykeltur på gerningsda-gen, ville de kortlægge ruten for at få hans udsagn bekræftet.

Det kom i stand efter en forudgående kontakt til tiltaltes forsvarer, som dog ikke havde mulighed for at deltage, men tiltalte ville gerne stå til rådighed. Det var frivilligt fra tiltaltes side, og hvis han ikke ønskede det, var det ikke blevet til noget. Vidnet husker ikke, hvor mange timer, det varede, men han mener, at det varede mellem 2 og 3 timer.

Foreholdt oplysninger i rapport af 20. juni 2025 om turen, side 1, 4. afsnit og side 3, (bilag M-3-5-5 - fil 1, henholdsvis side 1729 og side 1731), hvoraf det fremgår, at han og hans kollega mødtes med tiltalte i arresten den 20. juni 2025 kl. 8.35 og afleverede ham samme sted kl. 12.40, forklarede han, at det godt kan passe. Han husker det ikke præcist, men hvis det står skrevet sådan, så er det foregået sådan.

De oplyste tiltalte om ruten, som han selv havde op-lyst, at han havde cyklet på gerningstidspunktet. De tog ham med rundt i en civil bil, og tiltalte kunne så fortælle, hvor han havde cyklet, og de kørte på den måde efter tiltaltes rute. Det var ikke alle steder, at det var fremkomme-ligt i bil, men så tog de billeder af stier mv.

De noterede ruten på et kort, idet tiltalte havde oplyst, at han ikke havde haft gps-udstyr med. De startede på adressen ved sommerhuset, hvorfra tiltalte fortalte punkt for punkt, hvor han havde været. Ruten er således lavet ud fra tiltaltes egen frie forklaring om, hvor han mente at have cyklet. Nogle steder var tiltalte i tvivl om ruten, men de kørte efter det, som tiltalte sagde, han kunne huske.

Under turen var tiltalte meget samarbejdsvillig og upåvirket af situationen. Tiltalte var hverken glad, ked af det eller sur og spurgte ikke ind til selve sa-gen.

Vidne 9 har forklaret, at han den 17. juni 2025 var i Klub 1 for at spille golf. Han og de andre, som han spillede med, var der som gæstespille-re. Han spiller normalt i Klub 2. De havde aftalt at mødes derude kl. 7.30. Han var der lidt før, da han skulle udlåne en golfvogn til sin makker. Kort tid efter ankom Vidne 6, kl. 7.45. De skulle nok starte med at spille omkring kl. 8.30.

De gik ind i receptionen og blev registreret og betalte for at spille. De mød-tes alle sammen og trak lod om, hvem de skulle spille med. De var omkring 10 personener. Han skulle spille med Vidne 6 og en anden makker, Vidne 10. Han kender ikke Vidne 6 fra andet end golf og ses ikke privat med ham. De startede med 8 minutters mellemrum med at slå ud og gik en runde på ca. 4 timer. Han husker ikke, om hans gruppe startede først, eller som nummer

side 41

to eller tre. De var sammen med Vidne 6 hele tiden i de 4 timer, som nok varede fra det tidspunkt, hvor de trak lod om holdene. Fra omkring kl. 8.30 har han helt sikkert været sammen med Vidne 6. Da de var på greenen, var de sammen hele tiden, og de skiftede til at slå og lede efter hinandens bolde. Vidne 6 kunne overhovedet ikke have forladt dem i hverken en hel eller halv time.

Det ville ikke have kunnet lade sig gøre . Efter runden mødtes de i restauranten i golfklubben. De havde bestilt mad og sad ved et fællesbord og skulle til at spise. Her var klokken 12.30-13.00, hvor de var færdige med at spille. Han var altså sammen med tiltalte helt frem til kl. 12.30. Politiet dukkede op, da de skulle til at spise og spurgte om deres navne. Da de kom til Vidne 6, bad de ham om at gå med.

Han så ikke mere til Vidne 6 den dag. Har havde før spillet med Vidne 6 i Klub 2, og vidnet for-nemmede den dag overhovedet ikke nogen ændring i Vidne 6's opførsel. Han var, som han plejede at være.

Vidne 10 har forklaret, at han den 17. juni 2025 var i Klub 1. Han spillede normalt i Klub 2, men den dag skulle de til By 6 for at spille golf, da den gruppe, som han spillede med, havde be-sluttet, at de skulle prøve banen der. Han skulle mødes med en, som han skulle låne en golfvogn af, ved 7.30-tiden, da de skulle starte omkring kl. 8.00.

Han kender Vidne 6, der var med i deres gruppe. Vidnet ses ikke med Vidne 6 ud over golf og er således ikke private venner med ham.

Da vidnet stod sammen med sin golfmakker og gjorde klar med vognen, kom Vidne 6 gående. Vidnet lagde ikke mærke til, om Vidne 6 var kommet til golfklubben i bil. Det var før, de tjekkede ind, dvs. omkring kl. 7.30-7.45. at Vidne 6 kom.

Herefter gik de ind i klubhuset og gjorde sig klar, tilmeldte sig og betalte for runden. Han husker ikke, om Vidne 6 var med der.

De trak bolde og blev på den måde opdelt i tilfældige grupper, hvor alle da var samlet. Det foregik lige før kl. 8.00. Vidnet spillede med Vidne 6 og Person 3. Herefter skulle de spille med det samme. De spillede lidt forskudt af hi-nanden. Han tror, at de var færdige omkring kl. 11.30 og startede omkring kl. 8. Han var sammen med Vidne 6 hele tiden. Vidne 6 var ikke væk på noget tids-punkt. Han ville have opdaget, hvis Vidne 6 havde været væk i både en halv time og en hel time. Man kunne kun være væk uden, at han opdagede det, hvis man skulle tisse, f.eks. bag et træ, og det ville kun tage ganske få minut-

side 42

ter, men ikke en halv time. Det er han sikker på. Han kender Vidne 6 fra Klub 2, hvor han havde spillet med ham omkring 3-4 gange forud for den 17. juni 2025. Vidne 6 var den dag ikke anderledes, end han ellers kendte ham, som dog er i begrænset omfang. Der var ikke noget at bemærke ved Vidne 6 ud over, at han ikke var tilfreds med sit spil, ligesom vidnet heller ikke var tilfreds med sit eget spil. Da de var færdige, satte de sig omkring kl. 11.30 - 12 i restauranten for at spise. Vidne 6 var også med i restauranten. Herefter kom politiet og tog Vidne 6 med.

Retsgenetiker Vidne 11 har forklaret, at han arbejder på Retsmedicinsk Institut på Retsgenetisk Afdeling. Han arbejder med at god-kende erklæringer udfærdiget af kolleger og afgive forklaring om dem i ret-ten.

Retsgenetisk Afdeling laver to typer erklæringer; en sporerklæring og en sammenligningserklæring. I sporerklæringen laver de en dna-profil af sporet og beskriver, om materialet stammer fra han- eller hunkøn. Derefter laver de en sammenligningserklæring, hvor sporet sammenlignes med dna fra f.eks. en mistænkt person. Sammenligningen munder ud i en bevismæssig vægt ud-trykt ved et tal mellem 0 og uendeligt. Den bevismæssige vægt er behæftet med nogle usikkerheder, og for at være på den sikre side er tallet derfor be-grænset til 1 million, uanset at det beregnede tal kan være højere.

Hvis bevisvægten er under 1, taler det mod, at personen har bidraget til spo-ret. Hvis bevisvægten er over 1, taler det for, at personen har bidraget til sporet.

Når der i en erklæring står, at dna-profilen taler for, at en del af det under-søgte dna stammer fra Forurettede, betyder det, at der også er en del af det undersøgte dna, der ikke kan stamme fra hende. Det er en indikation på, at der er dna fra mere end en person. Hvor mange andre personer, der kan være spor fra, vil kunne læses i sporerklæringen.

Foreholdt sammenligningserklæringen af 20. juni 2025 (bilag B-1-15-2), side 4, ad litra g - fil 1, side 342) forklarede vidnet, at den anvendte formulering er en standardformulering. Sammenligningen laves altid mod baggrundsbe-folkningen i Danmark. Sandsynligheden beregnes under forskellige hypote-ser.

Anklagerens hypotese er typisk, at det er tiltalte, der har afsat sporet, mens forsvarerens hypotese typisk er, at det er en tilfældig anden person end tiltalte, der har afsat sporet. Det forudsættes i beregningen, at sporet er afsat i Danmark af en dansker. Det konkrete spor stemmer bedst med, at der er to personer, der har bidraget med sporet, men der kan være flere.

Da sporet er aftørret fra Forurettede, er det naturligt at antage, at den ene af de to personer er Forurettede selv. Det springende punkt er derfor, hvem den

side 43

anden person er. Retsgenetisk Afdeling har foretaget en beregning af den be-vismæssige vægt, som peger på, at tiltalte er den anden person, og den bevis-mæssige vægt er over 1 million.

At beregningen som anført i erklæringen ikke gælder ved sammenligning med nære slægtninge til tiltalte har i denne sag ingen betydning i forhold til tiltal-tes far, for de har også sammenlignet med dna-profilen for ham, og profilen taler mod, at han har bidraget. Tiltalte kan have andre nære slægtninge, som de ikke har sammenlignet med, og en af dem kunne derfor have bidraget til sporet. Om den overvejelse er relevant, må afgøres ud fra sagens oplysnin-ger.

Sammenligningserklæringen kan give hjælp til at blive klogere på, hvem har afsat dna. Erklæringen siger ikke noget om sandsynligheden for, at en person har afsat sporet. Erklæringen kan bidrage til, at man bliver mindre i tvivl. An-dre omstændigheder i sagen vil belyse, om en person har bidraget med et dna-spor. Derefter kan retten foretage vurderingen.

Hvis den bevismæssig vægt er 1.000.000, 83.000 eller 28 er tvivlen henholdsvis 1.000.000, 83.000 og 28 gange mindre, men den bevismæssige vægt siger ikke noget om, hvor meget tvivl der var til at begynde med, og det kan han heller ikke sige noget om.

Hvis han på forhånd vidste, at sandsynligheden for, at en bestemt person havde afsat et dna-spor, ville han med den beregnede bevisvægt kunne sige, hvad den opdaterede sandsynlighed ville være, men det ville være absurd at sætte tal på, hvad tvivlen var i forvejen.

Jo lavere den bevismæssige vægt er, jo mere ud over dna-profilen skal der være, for at blive overbevist om at en bestemt person har afsat det pågældende dna.

Retsgenetisk Afdeling kan kun i særlige tilfælde sige noget om, hvilken celle-type sporet er afsat med, f.eks. blod eller sæd. Afdelingen kan heller ikke be-stemme, hvem af flere personer, der i et spor har bidraget med f.eks. blod, og hvem der har bidraget med spyt.

Dna kan påvises i bl.a. sæd, spyt, blod og hår. Retsgenetisk Afdeling har ikke analysemetoder, der kan påvise dna i sved. Sved er dog et fint opløsnings-middel til at opløse hudceller, i hvilke dna kan påvises. Et kram mellem no-gen, der sveder, vil nemmere afsætte dna.

Jo mere dna der afsættes, desto større er sandsynligheden for, at det kan fin-des flere dage senere. Dna-materiale kan dog være blevet fjernet i mellemti-den, f.eks. som følge af vask eller slid fra berøring eller fra det tøj, man bæ-rer. Dna opfører sig i store træk som snavs, som også både forsvinder ved vask og slid. Han kan i de enkelte konkrete tilfælde ikke vide, hvor meget dna, der er afsat, eller i hvilket omfang, der er fjernet dna.

Dna kan afgives ved et knus. Vi har alle dna på os selv, og man afsætter det. F.eks. har han nu afsat dna på vidneskranken.. Jo længere og jo tættere kon-

side 44

takt, desto mere dna vil man afsætte. En kortvarig, let berøring vil afsætte mindre dna end en lang berøring.

Mængden af afsat dna har betydning for, hvor let det er at finde. Det er nem-mere at afsætte dna på tøj end på hud, da tøj har en porøs og ru overflade. Når man gnider sin hud mod stof, vil man forvente, at dna fra hænder van-drer over på tøjet. Tøj har en meget god evne til at tage fat i og tilbageholde dna, men tøj kan ikke transportere dna, f.eks. fra ydersiden til indersiden af tøjet.

Hvis dna er afsat på ydersiden af en trøje, ville han ikke forvente at fin-de dna på maven af den person, der var iført trøjen. Man kunne godt forestil-le sig et helt ekstremt eksempel, hvor dna transporteres. Søles man f.eks. ind i blod på ydersiden af tøjet, vil man også kunne finde det på indersiden.

Retsgenetisk Afdeling kan på baggrund af prøverne se, om der er nok dna til at lave en lødig profil. Mængden er dog svær at oversætte til noget, man kan forholde sig til. Mængden kan kvantificeres i pikogram, men han ikke sige, om en given mængde er meget eller lidt i lægmandstermer.

Foreholdt at der er fundet dna på halsen på Forurettede forklarede han, at hud alt andet lige har vanskeligere ved at modtage dna end tøj, men dna kan f.eks. sagtens afsættes ved et håndtryk.

Hvordan dna er endt et bestemt sted, kan han ikke udtale sig om.

Det er forventeligt, at to samlevende mennesker, der kysser og knuser hinan-den, afsætter dna på hinanden i en eller anden udstrækning ,

Foreholdt at der ikke er fundet dna på Forurettede fra en fjerde person sammenholdt med, at de retslægelige undersøgelser peger på, at Forurettede døde ved kværkning, og at der er fundet skader på underliggende muskulatur ved halsen og i hovedet, forklarede vidnet, at værnemidler som handsker, mundbind, hårnet og kitler er velegnede til at undgå at afsætte dna.

Det er den slags, de bruger på Retsgenetisk Afdeling, for at forhindre at de afsætter dna på de effekter, de undersøger, men alligevel kommer de somme-tider til at forurene en prøve. Han kan ikke afvise, at en person uden værne-midler ved et tilfælde ikke afsætter dna under de foreholdte omstændigheder. Vi har allesammen dna fra vores forældre.

I rækkerne i sammenlignings- er-klæringen af 30. januar 2026 (bilag B-1-15-14) side 4 - fil 1, side 509) har enhver sund og rask person to tal; et man har arvet fra den ene forælder, og et man har arvet fra den anden forælder. Man kan også have kun et tal, hvis man har arvet det samme fra begge forældre.

Hvert tal i hver række repræ-senterer en længdemåling, som afdelingen har lavet rundt omkring på kromo-somerne. Én person kan højst bidrage med to tal, så når der som i profilen fra sporet nogle steder kan ses tre tal, må der være dna fra mere en person. På den måde kan det afgøres, hvor mange personer, der mindst har bidraget med dna til sporet.

side 45

Når man har en blanding af dna, kan det være informativt, hvis man på for-hånd ved, hvem der har bidraget. Det er nyttigt, hvis man ved, at et bestemt tal i DNA-profilen hidrører fra en bestemt person, f.eks. 15'eren, så det kun er f.eks. 17'eren og 18'eren, der er i spil.

I beregningen i erklæringen af 1. september 2025 (bilag B-1-15-8-1, side 2 ad punkt 2g - fil 1, side 438) er den bevismæssige vægt udregnet under to forskellige forudsætninger: I den ene forudsættes, at det undersøgte dna stammer fra netop tre personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra to tilfældige personer, mens det i den anden beregning forudsættes, at det undersøgte dna stammer fra netop tre personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stam-mer fra Vidne 6 samt en tilfældig person.

Den bevismæssige vægt steg fra 16 til 61, når det forudsattes, at Vidne 6 var en af de tre personer, der havde bidraget til sporet.

Speciallæge i retsmedicin Vidne 12 har forklaret, at hun som retsme-diciner arbejder med undersøgelse af både levende og døde mennesker på baggrund af politiets anmodning herom. Nogle gange bliver hun af politiet kaldt til findestedet, som hun blev i denne sag. Det er også hende, der har fo-retaget obduktionen af Forurettede, og det er hende, der har udarbejdet både findestedsundersøgelseserklæringen af 23. juni 2025 og obduktionser-klæringen af 2. juli 2025.

Som anført i obduktionserklæringen må dødsårsagen antages at være kvæl-ning ved kværkning. Ved kvælning dør man som følge af iltmangel, og det må antages at være sket ved kværkning, idet noget har presset omkring hal-sen, hvorved det iltede blod ikke kunne komme op til hjernen.

Man kan også kvæles på anden måde ved en indre påvirkning, som f.eks. et bolsje der har sat sig fast, men her var der tale om en ydre påvirkning. Det er desuden i erklæringen anført, at det kan være sket eventuelt i kombi-nation med ydre spærring. Det er i givet fald ved, at noget er holdt for mund og næse, så man ikke kan få luft, f.eks. en hånd, en pose eller en pude.

Det, der har ledt hende hen til, at dødsmåden må antages at være drab, er de punktformede blødninger over halsen i ansigtet og i øjnene. Hjertet pumper blod op til hjernen, som er meget følsom over for iltmangel. Når blodet ikke kan komme væk fra hovedet og ned igen og derfor hober sig op, så brister blodkarrene, som man derfor ser som punktformede blødninger.

Et andet tegn på, at det må antages at være et en kværkningssituation, er tegn på vold mod halsen, idet der er blødning ved muskulaturen på halsen, som er forenelig med manuel strangulation, dvs. at kvælningen er sket med hænderne og ikke med f.eks. en snor, reb, bælte eller lignende, da man så vil kunne se spor efter snoren. I stedet sås tegn på vold mod halsen som kunne være udført manuelt ved anvendelse af hænder.

Det kunne også være med en arm eller et ben.

side 46

På halsen var der blødninger. Det var læsioner på selve huden og under hu-den, som dog ikke nødvendigvis lå lige under læsionerne i huden. Nogle af læsionerne befandt sig også i halsens indre dybere muskulaturer.

Der skal no-get kraft til at forårsage sådanne skader, men det behøver ikke at være en stor kraft, som når man f.eks. brækker et ben, idet halsen er meget sårbar og åben, og alle strukturer i halsen ligger lige under blodkarrene. Hun kan ikke på baggrund af de konstaterede skader sige noget om, hvor stor trykpåvirkningen har været, herunder om der er blevet anvendt en eller to hænder.

Hun så tegn på ydre spærring af luftveje omkring munden og næsen, idet der i munden var aftryk af tænder i forbindelse med det pres på mund og næse, der opstår, hvis man har trykket med nogen kraft, men det afhænger af udfø-relsesmåden. Der vil ikke være mange skader, hvis man ikke har ydet mod-stand, mens der vil være større skader, hvis man har ydet meget modstand.

Hun har også beskrevet mærker i hovedet og ansigtet som følge af stump vold, der kan være opstået ved bl.a. slag. Der var skader fra mange forskelli-ge vinkler både fortil og bagtil. Ved et fald ville der alene opstå skader på den ene side og ikke fra alle sider.

De beskrevne læsioner på højre og venstre overarm, som i erklæringen er an-givet til at kunne skyldes fastholdelse, er vurderet på baggrund af det samle-de billede med de mange skader på armene, som man ser ved fastholdelse. Det tager omkring 5-8 minutter at kværke et menneske, så personen dør af-hængig af den pågældendes fysik og alder.

I dette tilfælde, hvor der var tale om en 71-årig kvinde, som i øvrigt var sund og rask, kunne det måske have taget lidt længere tid eller omkring 8 minutter.

Hvis man har befundet sig i en tilstand, hvor man ikke har kæmpet imod, f.eks. hvis man er besvimet, kan det tage kortere tid, men man kan ikke på baggrund af hjerneundersøgelsen, der viste normale forhold, sige noget om, hvorvidt Forurettede har været bevidstløs.

I relation til findestedsundersøgelsen, hvor det er beskrevet, at der er fundet blodtilsmudsning under negle, langs neglebåndene og på hænderne, forklare-de hun, at hun gjorde disse fund uden anvendelse af forstørrelsesglas eller an-det. Hun tog negleskrab fra Forurettede, da hun var på gerningsstedet. Bruddet på rygsøjlen svarende til øverste brysthvirvel må være sket efter dø-dens indtræden.

Det er svært at sige noget om bruddets opståen, da det kræ-ver nogen kraft at rive en knogle over, uanset at Forurettede var en æld-re dame, men hvis man løfter eller mosler, kan det være opstået på den måde.

Vurderingen af at bruddet må være opstået efter dødens indtræden skyldes, at der alene blev fundet meget lidt eller intet blod i revnerne ved knoglen, hvorfor hjertet må være holdt op med at slå og pumpe blod rundt i kroppen. Bruddet kan ikke være opstået ved, at man har vendt liget i forbindelse med, at man fandt det liggende på maven.

Det kunne dog godt være opstået, hvis man slog kroppen mod noget hårdt og fast som f.eks. en væg, dør eller gulv.

side 47

Et knoglebrud kræver, at der er anvendt stor kraft, men bruddet har ingen betydning for dødsårsagen. Trykpåvirkningen af halsen er foregået ved en ydre manuel kraft. For at få punktformede blødninger skal der være blevet trykket på blodkarrene og særligt venerne, som er blodkar, der fører blod væk fra hjernen, der er bløde-re end de blodkar, der fører blodet til hjernen.

Om læsionen ved højre side af kæberanden, som beskrevet i svaret af 16. de-cember 2025 (bilag B-1-22-3-1 - fil 1, side 547) på forsvarerens spørgsmål 1 a, forklarede vidnet, at der må have været et tryk på kæberandens højre side og ned mod hagen samt på venstre side af halsen.

Det kan indikere et skævt greb, hvilket kan være sket på mange forskellige måder, herunder hvis man har været i live og ikke har ligget eller stået stille, hvorved man ville kunne få forskellige læsioner, der ikke er symmetriske. Det kan passe med, at der har været kamp og forsøg på at vriste sig fri. I den situation ville det være for-venteligt, at man har taget forskelligt eller skævt fat med hænderne.

Der kan godt være taget fat af flere omgange. Hun kan ikke sige, om kværkningen og/eller ydre spærring af luftveje er sket samtidigt, men fundene tyder på, at begge dele har fundet sted, men ikke nødvendigvis samtidig, da det er fysisk svært.

Der er beskrevet skader på halsen og i ansigtet, hvilket kræver, at man har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, medmindre gerningsmanden f.eks. har haft lange negle og derved har kunnet påføre mærker i nakken eller baghovedet. Hvis gerningsmanden har stået bagved eller kommet fra siden, vil der være forskellige muligheder med hensyn til skader. Som uddannet læge ved hun noget om menneskers puls.

En puls på 36, som er en lav puls, kan skyldes f.eks. hjerteproblemer eller at man er veltrænet. Fængselsfunktionær Vidne 13, ID-nr. har forklaret, at han er fængsels-betjent i Esbjerg Arrest, hvilket han har været i de sidste 21 år. Han har med de indsatte i arresten at gøre. Han kan huske, da tiltalte blev anbragt i arre-sten i juni 2025.

Tiltalte var stille og rolig samt var kendetegnet ved, at han var utrolig solbrun, over i mørkebrun. Det var usædvanligt, og han skilte sig herved ud, som kontrast i forhold til de øvrige indsatte. Han skilte sig også ud i forhold til de ansatte. Tiltaltes solbrunhed var i en uges tid - 14 dage samtaleemne i arresten. Såvel de indsatte som de ansatte spurgte ind til det.

Der blev taget et billede af tiltalte til hans stamdata. Også på billedet var han utrolig solbrun. Vidnet ved ikke, hvad der blev skrevet i bemærkningsfeltet til billedet.

Øvrige sagsoplysninger

Det fremgår af sagen, at Vidne 4 den 17. juni 2025 kl. 10.25 via 112 fo-retog anmeldelse om en livløs kvinde, Forurettede, på

side 48

Adresse 1 i Esbjerg. Alarmopkaldet har været afspillet. Forurettede blev samme dag kl. 10.35 erklæret død af en læge.

Det fremgår af en findestedsundersøgelseserklæring af 23. juni 2025 fra Retsmedicinsk Institut, at der den 17. juni 2025 blev foretaget nærmere un-dersøgelse af afdøde Forurettede. Der blev bl.a. fundet punktformede blødninger i øjnenes bindehinder og i øjenomgivelserne samt mærker på hal-sen. Det er anført, at disse mærker må antages at skyldes greb om halsen. Der sås let blodtilsmudsning bl.a. "under neglene og langs neglebåndene på begge hænder ved pege og langfingrene."

I en obduktionserklæring af 2. juli 2025 fra Retsmedicinsk Institut er det an-ført, at dødsårsagen for Forurettede må antages at være kvælning ved kværkning, eventuelt i kombination med ydre spærring, og at dødsmåden må antages at være drab. Dette er fastholdt i supplerende obduktionserklæringer af henholdsvis 12. august 2025 og 10. november 2025.

Der foreligger fotos af tiltalte taget i forbindelse med, at han den 17. juni 2025 kl. 12.20 blev anholdt af politiet ved sommerhuset beliggende Adresse 4, By 2. Der ses en skade på venstre side af hans ansigt.

Det fremgår af en personundersøgelseserklæring af 24. juni 2025 fra Rets-medicinsk Institut, at tiltalte blev lægeligt undersøgt den 17. juni 2025 i tids-rummet fra kl. 17.36 til 18.13. Der blev fundet bl.a. to friske hudafskrabninger i ansigtet, henholdsvis på næsen og venstre øre.

Der foreligger diverse retsgenetiske erklæringer vedrørende dna-fund, der ta-ler for, at Forurettedes dna er fundet på tiltalte, og at tiltaltes dna er fun-det på Forurettede.

Der er bl.a. fra negleskrab under neglene på Forurettede sikret dna. Dna-profilen herfor er blevet beregnet til at være mere end 1 million mere sands-ynlig at observere, hvis en del af det undersøgte stammer fra tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Beregningen er foretaget under de foreudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop to personer, og at den anden del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning. Be-regningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtningen til tiltalte. Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Vidne 6.

Der har været fremlagt en række pulsmålinger for tiltalte fra den 17. juni 2025 taget ud fra hans ur af fabrikatet Garmin.

Der foreligger diverse overvågningsfotos af tiltalte fra hans cykeltur fra By 2 til Esbjerg og retur den 17. juni 2025.

side 49

Der er - for lukkede døre - afspillet videovervågning fra Adresse 2 i Esbjerg, herunder med lydoptagelse, i tidsrummet fra den 17. juni 2025 kl. 9.23.11 til samme dag kl. 9.37.04.

Der foreligger masteoplysninger for Vidne 6's mobiltelefon for den 17. juni 2025. Der foreligger i forhold til ham videoovervågning for samme dato fra Klub 1.

Det foreligger oplyst, at der er indhentet en retspsykiatrisk erklæring, jf. rets-plejelovens § 809, vedrørende tiltalte, hvor han er erklæret strafegnet.

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 17. juni 2025 (SS 100552/2025).

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Alle nævninger og dommere udtaler:

Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at Forurettede blev fundet død den 17. juni 2025 om formiddagen i sit hjem på Adresse 1 i Esbjerg. Hun blev erklæret død kl. 10.35.

Efter vidneforklaringerne afgivet af Vidne 4 og Vidne 5 sammenholdt med de lægelige oplysninger om afdøde, herunder vid-neforklaringen fra speciallæge i retsmedicin Vidne 12, kan det lægges til grund, at der på Forurettedes bopæl kort tid forud for dødsfaldet var ble-vet udøvet vold mod hende af en anden person, herunder således at der var blevet taget kvælertag på hende, og således at hun herved blev dræbt ved kvælning ved kværkning, evt. i kombination med ydre spærring af luftveje.

Spørgsmålet er herefter, om det er bevist, at det er tiltalte, der er drabsman-den.

Til belysning heraf må det nærmere vurderes, om der efter bevisførelsen er grundlag for at antage, at det er tiltalte, der er gerningsmanden, men det må også nærmere vurderes, om der er grundlag for at antage, at en anden end tiltalte kan være gerningsmanden.

Det fremgår af sagen, at tiltaltes far, Forurettedes samlever, Vidne 6, der tidligere har været sigtet i sagen, blev anholdt af politiet den 17. juni 2025 kl. 12.42 ved Klub 1.

Vidne 6 har forklaret, at han den pågældende dag forlod hjemmet kl. 7.15, hvorefter han kørte til Klub 1 for at spille golf. Han var heref-

side 50

ter i golfklubben, uden at forlade den, frem til han blev anholdt.

Vidne 6's forklaring støttes af vidneforklaringerne fra Vidne 7, og navnlig Vidne 9 og Vidne 10 som det kan lægges til grund, at han den pågældende dag var golfmakker med. Han har herved et meget sikkert alibi for, at han som forklaret var til stede i golfklubben i By 6 om morgenen og formiddagen den 17. juni 2025, herunder på det tids-punkt hvor drabet på Forurettede fandt sted.

At det har været tilfældet, støttes desuden af både masteoplysningerne fra Vidne 6's telefon og af videoovervågningen fra golfklubben.

Uanset Vidne 4 og Vidne 5's forklaringer til po-litiet om deres sikre genkendelse af Vidne 6 som den person, der var hos Forurettede den 17. juni 2025 om formiddagen, og som udøvede vold mod hende, finder retten, at det efter det i øvrigt anførte kan udelukkes, at Vidne 6 er gerningsmanden.

Allerede efter tiltaltes egen forklaring kan det lægges til grund, at han har været til stede hos Forurettede på Adresse 1 den 17. juni 2025. Det be-mærkes i relation hertil, at det fremgår af tiltaltes oprindelige forklaring til politiet og i grundlovsforhøret, at han ikke havde været i Esbjerg den pågæl-dende dag, men at han havde cyklet rundt i området nord for By 2.

Han har først ved politiafhøringen den 9. oktober 2025 forklaret, at han var cyklet til Esbjerg, herunder således at han var på besøg hos Forurettede.

Den ænd-rede forklaring er først fremkommet på et tidspunkt, henholdsvis hvor hans færden med cykling fra By 2 til Esbjerg, herunder i området omkring Adresse 1, og retur, er blevet fastlagt via videoovervågning fra forskellige ste-der, herunder fra Adresse 3 i Esbjerg, og efter at dna-erklæringerne er fremkommet. Retten finder, at den ændrede forklaring i væsentlig grad svækker tiltaltes troværdighed.

Tiltaltes forklaring om baggrunden for sin oprindelige forklaring om sin færden den 17. juni 2025 kan ikke føre til en anden vurdering.

Om tiltaltes forklaring bemærkes videre, at hans forklaring om, at han efter sit besøg hos Forurettede cyklede rundt i Esbjerg og forgæves ledte efter butikker for at købe henholdsvis bladlusemiddel og akvariefisk ikke er støttet af andre oplysninger i sagen.

Der er enighed om, at man på optagelsen fra videoovervågningen fra naboe-jendommen Adresse 2under tumulten på Adresse 1 mellem Forurettede og den anden person flere gange kan høre Forurettede sige ”Tiltalte” , hvilket sammenholdt med at der er tale om råb, og det der i øvrigt blev sagt, tydeligt indikerer, at det var tiltalte, som Forurettede var i ka-rambolage med.

Endvidere må det efter de retsgenetiske erklæringer sammenholdt med vidne-

side 51

forklaringen afgivet af retsgenetiker Vidne 11 lægges til grund, at Forurettedes dna er fundet på tiltalte, og at tiltaltes dna er fundet på Forurettede, herunder bl.a. under højre hånds negle, hvor der også fandt-es blodtilsmudsninger.

Dette taler også for, at Forurettede har været i fysisk karambolage med tiltalte, idet det herved bemærkes, at det synes usandsynligt, at dna´et under Forurettedes negle kan være påført i forbindelse med de berøringer mel-lem tiltalte og Forurettede, som han har forklaret om.

Blodtilsmudsningerne under Forurettedes negle må sammenholdes med den friske skade i ansigtet, herunder karakteren og formen af skaden, som til-talte havde, da han kom frem til sommerhuset i By 2 og blev anholdt af po-litiet.

Det findes efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringen afgivet af Forurettedes søn Vidne 1 at kunne lægges til grund, at der fra Forurettedes side har været i hvert fald en vis irritation over, at tiltalte i så lang en periode som tilfældet var boede i sommerhuset i By 2.

Dette sy-nes ikke at kunne have været noget motiv for tiltalte til at dræbe Forurettede, men det kan dog have affødt skænderiet mellem dem under tiltaltes besøg den 17. juni 2025, hvorved skænderiet kan have udviklet sig.

Der findes ikke i sagens oplysninger at være grundlag for at antage, hverken at Forurettede havde en gæst på besøg på førstesalen i huset under tiltal-tes besøg, som efterfølgende har dræbt Forurettede, eller at der, efter at tiltalte havde forladt huset, er kommet en person til stede, som herefter har dræbt hende.

Uanset Vidne 5's beskrivelse af den cykel, som man-den, hun holdt tilbage for, cyklede på, og uanset det oplyste om tiltaltes puls, finder retten, at det efter en samlet vurdering af de ovenfor anførte omstæn-digheder er bevist, at det er tiltalte, der har begået drabet på Forurettede, og det er således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen og derved har overtrådt straffelovens § 237.

Thi bestemmes

:

Tiltalte, findes skyldig."

----

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år, og efter resultatet af stemmeafgivningen fastsættes straffen således til dette.

side 52

Det bemærkes vedrørende straffen, der fastsættes efter straffelovens § 237, at det klare strafudgangspunkt for drab er fængsel i 12 år.

Der findes ikke at foreligge omstændigheder i sagen, som kan bevirke en fra-vigelse af udgangspunktet hverken i opadgående eller nedadgående retning, og parternes samstemmende strafpåstand om fængsel i 12 år tages herefter til følge.

Erstatning

Dommerne udtaler:

Som følge af at tiltalte er blevet kendt skyldig, har han i forhold til Vidne 1, Erstatningspart og Vidne 2 over for dem alle anerkendt godtgørelseskravet efter erstatningsansvarslovens § 26 a, med 100.000 kr. til hver af dem.

Han har i forhold til Vidne 1 yderligere anerkendt kravene på helbredelsesudgifter (psykologbehandling) med 592,53 kr. og begravelsesud-gift i form af mindestund med 37.300 kr.

I forhold til Erstatningspart har han yderligere anerkendt kravene for henholdsvis begravelse med 23.506,75 kr., gravkastning, urnegrav med 738,72 kr og kremation med 3.623 kr.

I forhold til boet efter Forurettede har han anerkendt kravene for hen-holdsvis anlæg af gravsted med 7.096,25 kr. og udgift for låsesmed til politi-et med 2.122,50 kr.

De anerkendte krav, jf. ovenfor, tages til følge.

Med hensyn til de bestridte krav - henholdsvis kravene fra Vidne 1 for hotelovernatning med 910,35 kr. og broudgift, Storebæltsbroen med 460 kr., kravet fra Erstatningspart for gravstedsvedligeholdelse med 6.308,41 kr., og kravet fra dødsboet for værdiforringelse af Forurettedes faste ejendom Adresse 1 i Esbjerg med 250.000 kr. - bemærkes følgende:

Vedrørende kravene for hoteludgift og broafgift (Vidne 1):

Disse poster findes i hvert fald i den foreliggende situation, sammenholdt med de samlede begravelsesudgifter i sagen, ikke omfattet af erstatningsan-svarslovens § 12, og tiltalte frifindes herefter for disse krav.

Vedrørende kravet for gravstedsvedligeholdelse (Erstatningspart):

Udgiften til vedligeholdelse af gravsted anses ifølge praksis ikke for en be-

side 53

gravelsesudgift, som kan erstattes efter erstatningsansvarslovens § 12, og til-talte frifindes herefter også for dette krav.

Vedrørende kravet for værdiforringelse af Forurettedes faste ejendom, Adresse 1, Esbjerg (dødsboet efter Forurettede):

Kravet tages ikke under påkendelse under straffesagen, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Den fremlagte ejendomsmæglervurdering med den anførte værdi-forringelse kan ikke føre til et andet resultat.

-----

Efter det anførte tages kravene til følge med i alt 137.892,53 kr. for Vidne 1's vedkommende, med i alt 127.868,47 kr. for Erstatningsparts vedkommende, med 100.000 kr. for Vidne 2's ved-kommende og med i alt 9.218,75 kr. for dødsboet efter Forurettedes vedkommende, alt med forrentning som påstået med sædvanlig procesrente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte, straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte skal inden 14 dage betale

- 137.892,53 kr. til Vidne 1

- 127.868,47 kr. til Erstatningspart

- 100.000 kr. til Vidne 2, og

- 9.218,75 kr. til dødsboet efter Forurettede

alle med sædvanlig procesrente efter erstatningsansvarslovens § 16

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

side 54