BRByretterne

SS-3429/2025-NYK

OL-2026-BYR-00072

Endelig
Dato
12-05-2026
Sagsemne
Tiltale for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, uberettiget videregivelse af meddelelser efter straffelovens § 264 d, stk. 1, æreskrænkelser efter straffelovens § 267, stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af retsplejelovens § 32 b, stk. 1, jf. § 32, stk. 5
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NYKØBING F.

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 12. maj 2026

Rettens nr. 1-3429/2025

Politiets nr. 0900-73232-00053-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (født 1978)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 1. december 2025. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 8. maj 2026.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

(1900-72374-00005-25)

blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 7. marts 2022 efter kl. 11.30 via Facebook profilen Profilnavn, ved uanstændigt forhold at have sendt en besked med seksuelt indhold til Forurettede 1 -som svar på Forurettede 1's tøjannonce på Marketplace og i forlængelse af, at Forurettede 1 havde afslået, at tiltalte kunne komme forbi - idet tiltalte skrev: ”Ok. Havde ellers glædet mig til at se dine lækre små lyserøde piksutte læber” , hvilket var egnet til at krænke Forurettede 1's blufærdighed.

2.

(1900-74282-00004-25)

(1900-72374-00016-25)

uberettiget videregivelse af meddelelser efter straffelovens § 264 d, stk. 1 og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 7. juli 2023 på et ikke nærmere angivet tid på trustpilot.dk under Brugernavn, uberettiget at have videregivet meddelelser vedrørende Forurettede 1'sForurettede 1's private forhold under omstændigheder, der åbenbart kan

forlanges unddraget offentligheden, idet tiltalte skrev følgende anmeldelse om Forurettede 1's arbejdsplads ”Butik” : ”Kunde service i Butik. Var engang i Butik for at købe noget tøj og parfume til en gave. Forlod butikken både med tøj og gaver som jeg kom for, men også med tomme boller da ekspedienten (Forurettede 1) tilbød at sutte mig. Det kalder jeg sq kunde service” , hvilket var egnet til at krænke Forurettede 1's blufærdighed.

Std 75284

side 2

Subsidiært

æreskrænkelser efter straffelovens § 267,

ved den 7. juli 2023 på et ikke nærmere angivet tid på trustpilot.dk under Brugernavn at have krænket Forurettede 1's ære ved at have fremsat og udbredt fornærmelig ord, idet tiltalte skrev følgende anmeldelse om Forurettede 1's arbejdsplads ”Butik” : ”Kunde service i Butik. Var engang i Butik for at købe noget tøj og parfume til en gave. Forlod butikken både med tøj og gaver som jeg kom for, men også med tomme boller da ekspedienten (Forurettede 1) tilbød at sutte mig. Det kalder jeg sq kundeservice”, hvilket var i strid med sandheden og egnet til at krænke Forurettede 1's ære.

3.

(0900-73232-00053-23)

(1900-72374-00017-25)

stalking efter straffelovens § 242 og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i perioden fra den 7. marts 2022 til den 25. juli 2023, på en måde som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende, direkte og indirekte at have kontaktet eller på anden måde chikaneret Forurettede 1, og på trods af at Forurettede 1 den 9. marts 2022 på en klar og utvetydig måde havde frabedt sig kontakt fra tiltalte, uden held, idet tiltalte fortsatte med at kontakte Forurettede 1, og herunder krænkede Forurettede 1's blufærdighed og uberettiget videregav meddelelser som beskrevet i sagens forhold 1 og 2, ligesom tiltalte telefonisk kontaktede Forurettede 1 ikke under 500 gange på alle tider af døgnet, i hvilken forbindelse tiltalte blandt andet:

- den 12. marts 2022 udtalte til Forurettede 1, at han ville have

hende til at ”sutte sin pik” eller lignende udtalelse, hvilket tillige var egnet til at krænke Forurettede 1's blufærdighed,

- på et ikke nærmere angivet tidspunkt i februar 2023 udtalte til

Forurettede 1's mor, Vidne, at han bare skal have ”suttet pik” eller lignende udtalelse, hvilket tillige var egnet til at krænke Vidne eller Forurettede 1's blufærdighed,

- den 30. juni 2023 ringede til Forurettede 1's arbejdsplads

”Butik” , hvilket telefonopkald blev besvaret af Forurettede 1, og hvorunder tiltalte spurgte ind til en nederdel og udtalte: ”at den skulle være så kort, at man kunne se fissen” eller lignede udtalelse, hvilket tillige var egnet til at krænkelse Forurettede 1's blufærdighed.

4.

(3700-72374-00004-23)

blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved den 28. november 2022 via Facebook profilen Profilnavn, ved uanstændigt forhold at have sendt en besked med seksuelt indhold til Forurettede 2, idet tiltalte skrev: ”Lækre små lyserøde piksutte læber btw.” , samt ”Kan næsten forestille mig hvor meget sperm de har suttet ud i dit ansigt igennem tiden” , hvilket var

side 3

egnet til at krænke Forurettede 2's blufærdighed.

5.

(0100-72374-00015-23)

blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i december 2022 fra et ikke nærmere angivet tid og sted, ved uanstændigt forhold at have krænket blufærdigheden hos Forurettede 3, idet tiltalte – under navnet Navn 1 – rettede telefonisk henvendelse til Forurettede 3, og oplyste Forurettede 3, at han havde fundet hendes telefonnummer og billeder på en escorthjemmeside, samt oplyste hende, at han havde set hendes kønsdele og havde lyst til at gøre en masse ting ved hende, ligesom tiltalte – da Forurettede 3 oplyste tiltalte om, at han havde fået fat i den forkerte person – udtalte: ”Har du lyst til at tjene penge” , eller lignede udtalelse, hvilket alt var egnet til at krænke Forurettede 3's blufærdighed.

6.

(1900-73232-00010-25)

(0100-72374-00018-23)

stalking efter straffelovens § 242 og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i perioden fra december 2022 til den 7. oktober 2024, på en måde som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende, at have kontaktet eller på anden måde chikaneret Forurettede 3, idet tiltalte krænkede Forurettede 3's blufærdighed som beskrevet i sagens forhold 5, ligesom tiltalte telefonisk kontaktede Forurettede 3 ikke under 40 gange på alle tider af døgnet, i hvilken forbindelse tiltalte ved adskillige opkald fremsatte uterlige udtalelser, herunder forespurgte Forurettede 3, hvorvidt hun ”havde åbent” , at han havde fundet hende på en escorthjemmeside, samt udtalte at hun ”var stram” og at han havde set billeder af hendes kønsdele, eller lignede udtalelser, hvilket alt var egnet til at krænke Forurettede 3's blufærdighed, ligesom tiltalte tillige den 3. maj 2023 udtalte til Forurettede 3, at han vidste, hvor hun bor, eller lignende udtalelse.

7.

(1900-73232-00020-24)

(1900-72374-00007-25)

stalking efter straffelovens § 242 og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i perioden fra den 25. marts 2024 til den 30. maj 2024, på en måde som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende, at have kontaktet eller på anden måde chikaneret Forurettede 4, idet tiltalte telefonisk kontaktede Forurettede 4 ikke under 110 gange på alle tider af døgnet, i hvilken forbindelse tiltalte ved adskillige opkald fremsatte uterlige udtalelser, herunder

- den 25. marts 2024 forespurgte Forurettede 4, hvorvidt hun ”havde

åbent” , samt forespurgt Forurettede 4, hvorvidt hun tilbød diverse seksuelle ydelser den pågældende dag, eller lignende udtalelser, ligesom tiltalte

- på ikke nærmere angivne tidspunkter ringede til Forurettede 4Forurettede 4 og

side 4

oplyste hende, at han ”spillede pik” , alt imens han stønnede, og at han tænkte på hende og hvad han gerne ville gøre ved hende, ligesom han opfordrede hende til at hente forskellige remedier, herunder dildoer, som hun skulle bruge på sig selv seksuelt,

hvilket alt var egnet til at krænke Forurettede 4's blufærdighed.

8.

(5100-72375-00096-24)

blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i perioden fra den 4. oktober 2024 kl. 12.07 til den 5. oktober 2024 kl. kl. 00.01 via Facebook profilen Profilnavn, ved uanstændigt forhold at have sendt beskeder med seksuelt indhold til Forurettede 5 - som svar på Forurettede 5's forespørgsel om, hvad tiltalte skulle have i betaling for at fragte en reol - idet tiltalte fremsendte et nærfoto af Forurettede 5's mund og skrev: ”En god halv time med de lækre store p!ksutte læber evt…” samt ”Kan næsten mærke dem her lige nu…” , hvilket var egnet til at krænke Forurettede 5's blufærdighed.

9.

(0100-72375-00162-24)

(1900-73232-00032-25)

stalking efter straffelovens § 242 og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, ved i perioden fra 1. oktober 2024 til 2. april 2025, på en måde som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende, at have kontaktet eller på anden måde chikaneret Forurettede 6, idet tiltalte telefonisk kontaktede Forurettede 6 ikke under 30 gange på alle tider af døgnet, i hvilken forbindelse tiltalte ved adskillige opkald fremsatte uterlige udtalelser, herunder

- påikke nærmere angivne tidspunkter forespurgte Forurettede 6

Forurettede 6, hvorvidt hun var ”ledig i aften” , samt oplyste Forurettede 6 om, at han havde fundet et opslag om hende på en hjemmeside, ”hvor kvinder tilbyder ydelser” eller lignende udtalelse, ligesom tiltalte ved flere telefonhenvendelse stønnede seksuelt ophidset, samt

- den 1. november 2024 via Facebook profilen Profilnavn ændrede

Forurettede 6's kaldenavn i en samtale korrespondance på Messenger til ”Kaldenavn” samt fremsendte et billedet af en mand iført shorts med en hånd på lemmet,

hvilket alt var egnet til at krænke Forurettede 6's blufærdighed.

10.

(0900-73232-00053-23)

overtrædelse af retsplejelovens § 32 b, stk. 1, jf. § 32, stk. 5, ved den 30. april 2026 ca. kl. 12.40 i Retten i Nykøbing Falster, Vestensborg Allé 8, 4800 Nykøbing Falster, uden retspræsidentens tilladelse, at have optaget 15 billeder af Forurettede 1, forud for, at hun som vidne i en straffesag mod tiltalte, skulle afgive forklaring.

side 5

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en mobiltelefon af mærket OnePlus, en telefon af mærket Samsung og en bærbar computer af mærket MSI hos tiltalte , jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2 og 8 og har i øvrigt nægtet sig skyldig.

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 41.467,83 kr. i erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har anerkendt pligten til at betale godtgørelse, men bestridt kravets størrelse.

Forurettede 4 har påstået, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i godtgørelse.

Tiltalte har bestridt pligten og kravets størrelse.

Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i godtgørelse.

Tiltalte har bestridt pligten og kravets størrelse.

Forurettede 6 har påstået, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i godtgø-relse.

Tiltalte har bestridt pligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, Forurettede 1, Vidne, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 og Forurettede 6.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at Forurettede 1 havde en

annonce, som han responderede på. Grunden til at han udtalte som han gjor-de var, at han troede, at Forurettede 1 var en svindler. Det var tiltalte, der tog kon-takt til Forurettede 1. Han ville købe tøj fra hendes annonce, fordi han ville sælge det videre. Han mente, at han kunne tjene på at sælge det videre.

Forevist fil 1, side 139, 134 og 135 (korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1) forklarede tiltalte, at det er tiltaltes profil. Han kaldte profi-len "Profilnavn". Den skulle "hedde et eller andet". Han havde også en profil med sit rigtige navn. Han ville ikke købe kjolen til sin søster. Det var bare noget han foregav. Han tænkte, at det lød mærkeligt, hvis han sagde, at

side 6

han ville købe den til videresalg.

Han bad om Forurettede 1's telefonnummer, så han havde det til en eventuel Mo-bilePay-betaling.

Han har ikke en søster. Han havde tænkt sig, at han ville få sendt kjolen eller selv afhente den.

Da han skrev, at han havde glædet sig til at se Forurettede 1's "små piksuttelæber", var det fordi han troede, at hun var en svindler. Når hun ikke ville lade ham komme hjem til hende og se kjolen inden han købte den, så måtte hun være en svindler. Han tænkte ikke, at det ville støde nogen. Det ville ikke støde hverken ham eller 90 procent af jordens befolkning.

Set i bagklogskabens lys skulle han nok ikke have sendt beskeden.

Forevist fil 1, side 327 (screenshot af korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1) forklarede tiltalte, at han tog et screenshot for at have Forurettede 1's nummer. Han kunne bruge det, hvis han senere skulle købe og sælge no-get. Han skulle nok have slettet billedet, men fik det ikke gjort. Han tog screenshotet den dag han henvendte sig til Forurettede 1.

Han havde set på Facebook Marketplace, at Forurettede 1 havde kjolen til salg. Han gemte hendes nummer for at have det, hvis de skulle aftalte nærmere omkring køb og salg.

Han har gemt mange numre, når han har kontaktet nogen, som havde noget til salg.

Han har solgt tøj, biler, cykler og knallerter.

Han har også tilbudt hjælp til folk, der skulle have flyttet noget, og til folk der manglede kørelejlighed.

Foreholdt fil 1, side 162 (rapport - koster 11 - Bærbar pc-udlæsning) og side 177 (screenshot af profilbillede) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han har taget det screenshot. Måske havde hun noget til salg på et tidspunkt. Det er ikke ulovligt at tage et screenshot.

Foreholdt fil 1, side 178 (screenshot af jobannonce) forklarede tiltalte, at pi-gerne søgte job til servering. Han havde måske et job, som han kunne tilby-de dem.

Foreholdt fil 1, side 180 (annonce om kørsel) forklarede tiltalte, at han tog et screenshot, fordi han kunne tilbyde kørsel.

Foreholdt fil 1, side 181 (annonce om kørsel) forklarede tiltalte, at han tog et

side 7

screenshot, fordi han tænkte, at han kunne tilbyde, at vedkommende kunne køre med.

Foreholdt fil 1, side 183 (annonce om tøjsalg) forklarede tiltalte, at han tog et screenshot, fordi han var interesseret i at købe det tøj, som vedkommende havde til salg. Han ville gemme kontaktoplysningerne.

Forevist fil 1, side 313 (korrespondance vedrørende transport af hest) forkla-rede tiltalte, at han havde en hestetrailer. Han har tidligere interesseret sig for heste.

Foreholdt fil 1, side 318 (screenshot af korrespondance) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han skrev, at kvinden havde lækre store bryster. Han mener ikke, at det kan være ulovligt. Det var bare en kompliment. Det var måske lidt offensivt, men han mener ikke, at det var så slemt.

Foreholdt fil 1, side 279 (rapport - koster 2 - Smartphone Galaxy A3) forkla-rede tiltalte, at det er hans telefon. Alle de screenshots han tog, tog han med henblik på at gemme kontaktoplysningerne til køb og salg at ting. Han har kørt med mange, som havde brug for transport. Han har kørt med både mænd og kvinder.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han troede, at Forurettede 1

var en svindler. Det var derfor, han skrev en anmeldelse på Trustpilot. Han har aldrig haft telefonisk kontakt til kvinden.

Han ringede én gang til Forurettede 1's arbejdsplads, "Butik". De sagde, at der ik-ke arbejdede en der, der hed Forurettede 1.

Når han ringede til Forurettede 1's telefon, var det en ved navn Navn 2, der talte på telefonsvareren. Derfor antog han, at Forurettede 1 var en svindler.

Foreholdt fil 1, side 148 (anmeldelse Trustpilot) og side 277 (udlæsning te-lefon) forklarede tiltalte, at han måske var stødt på Forurettede 1's annonce igen et år efter, og derfor skrev en anmeldelse på Trustpilot. Han må stadig have været overbevist om, at Forurettede 1 var en svindler. Han er blevet svindlet man-ge gange. Han er ikke blevet svindlet af Forurettede 1.

Han er klar over, at han ikke skulle have skrevet anmeldelsen. Han troede, at Forurettede 1 var en fiktiv person.

Han mener ikke, at der er noget galt i at ringe til en persons arbejdsplads for at finde ud af, om vedkommende arbejder der og findes i virkelighede. Det skyldte, at han troede, at det er en svindler.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han ikke har ført en samtale med nogen om en nederdel, der skulle være så kort, at man kunne "se fissen".

side 8

Tiltalte har aldrig talt med Forurettede 1's mor.

Han mener bestemt, at han kun har fået fat i en telefonsvarer, når han har ringet til Forurettede 1.

Foreholdt fil 1, side 231 (rapport Koster 1 - Smartphone One Plus) forklare-de tiltalte, at begge telefoner var hans private telefoner.

Han ved ikke, hvorfor han havde kodet Forurettede 1's telefonnummer ind i sin telefon som "Navn 3". Han er meget dårlig til den slags. Han ved ikke, hvordan han kan have gjort det. Han må have stavet navnet forkert.

Når han får et telefonnummer af en person, så tager han et screenshot. Det gør han for bedre at huske numrene.

Han blev ved med at ringe til Forurettede 1's nummer, for han blev stædig. Han troede, at hun var en svindler.

Han har ikke ringet til hende tyve gange i døgnet. Han har måske ringet en eller to gange i døgnet. Han ringede ikke om natten. Han sover om natten. Hvis han havde ringet tredive gange i døgnet, så kan han godt forstå, at det kunne betegnes som chikane.

Han kan godt finde på at ringe til folk flere gange. Det gør han, hver gang han støder ind i en svindler på nettet. Det mener han ikke, at der er ulovligt.

Han husker ikke, hvad han forklarede til politiet, da han blev afhørt. Det er lang tid siden.

Foreholdt fil 1, side 88, 4. afsnit (afhøringsrapport af 23. april 2025 hvoraf det fremgår: "Afhørte havde en masse annoncer til eskortpiger liggende i sin telefon. Hvis afhørte var kommet til at forveksle disse med nogle andre, så var han ked af det. ") forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har sagt sådan til politiet. Det er rigtigt, at han havde en masse annoncer til escortpi-ger liggende. Han tog screenshots af deres kontaktoplysninger.

Han har ikke sat sine telefoner til at ringe med hemmeligt nummer.

Foreholdt fil 1, side 619 (Rapport - rapport fortsat) forklarede tiltalte, at Tlf nr. 1 er hans nummer. Han har ikke ringet til politiet. Han har ikke slå-et "hemmeligt nummer" til på sine telefoner. Han husker ikke at have ringet til politiet i februar 2025.

Han har ikke ringet til Butik og spurgt til en nederdel der var så kort, at man kunne se fissen.

side 9

Foreholdt fil 1, side 90, 5. afsnit (afhøringsrapport af 23. april 2025 hvoraf det fremgår: "Vedrørende opkaldet til forurettede d. 30. juni 2023, mens hun var på arbejde i tøjbutikken "Butik", vidste afhørte ikke, om det var ham, der ringede. Det er flere år siden. Det kan godt være, at det var ham. Afhørte kunne ikke afvise det. Afhørte tænkte ikke, at det var strafbart. Det kan godt være, at afhørte lavede den omhandlende forespørgsel på kjolen, men det havde ikke været for at støde nogen. ") forklarede tiltalte, at han ikke har for-klaret sådan til politiet.

Foreholdt at afhøringen er fonetisk optaget forklarede tiltalte, at hvis han har sagt sådan, så husker han det ikke i dag.

Da han ringede til Butik, forespurgte han på et navn. Han spurgte ikke til en nederdel.

Han har kontaktet mange personer, som han antog var svindlere. Han har opnået kontakt til mange af dem. Han har konfronteret dem, hvis han har op-nået kontakt. Han kunne finde på at sige: "Din usle svindler". Det var derfor han blev ved med at ringe til Forurettede 1, men han kom aldrig igen-nem. Når han kom igennem til nogen af svindlerne, så kom han ikke med seksuelle krænkende udtalelser.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han ikke husker at have skrevet

sådan, men hvis der er et screenshot af det, så må han jo have skrevet det. Han kan godt se, at det er forkert. Det beklager han meget.

Forevist fil 1, side 426 - 427 (screenshot af profilbillede) forklarede tiltalte, at han ikke mindes at have haft sådan et profilbillede. Han har ikke forsøgt at udgive sig for at være en, som han ikke er. Han har ikke haft en kæreste, der hedder Navn 4. Han har ikke boet i By 1.

Forevist fil 1, side 428 (screenshot af korrespondance) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han skrev "Lækre små piksuttelæber btw." Han må ha-ve været fuld eller på stoffer. Han kan godt se, at det er forkert. Han husker ikke at have skrevet beskeden.

Han mener ikke, at han ofte skriver den slags beskeder.

Forevist fil 1, side 319 - 320 (screenshot af korresondance hvoraf det frem-går: "Lækre piksuttelæber btw.. Kan næsten forestille mig hvor meget sperm de har suttet ud over dine store patter igennem tiden. ") forklarede tiltalte, at vedkommende var en svindler. Det var derfor han skrev sådan til hende. Han husker ikke, om han var klar over, at hun var en svindler, da han skrev be-skeden, eller om han først fandt ud af det bagefter.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at han ikke har skrevet sådan. Han ved ikke, hvem Forurettede 3 er. Han kan godt have fundet på at skrive

side 10

og spørge, om der er var åbent en aften og i den forbindelse sige, at han hav-de fundet vedkommendes telefonnummer på en escortside. Han har troet, at han havde fundet Forurettede 3's nummer på en escortside. Måske havde han forvekslet nummeret med et nummer, som han havde haft i forbindelse med en salgsannonce.

Når han kaldte sig "Navn 1", så var det fordi han ikke ville sige sit rigtige navn, når han ringede til et escortfirma.

Han har overvejet at handle med ejendomme. Han har haft en ejendom i By 2, som han overvejede at leje ud.

Forevist fil 1, side 324 (screenshot af korrespondance) forklarede tiltalte, at han ikke husker korrespondancen.

Han havde ikke en ejendom, som han kunne leje ud, men han kunne måske forsøge at finde en.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6, forevist fil 1, side 509

(opkaldsliste), at han ikke husker opkaldene. Han kom nok ikke igennem. Det kan være derfor, han ringede op flere gange.

Han husker ikke at have ringet op til Forurettede 3's nummer tre dage i træk, men det må betyde, at han ikke kom igennem, siden han ringede op mange gange i træk. Der kunne være dårlig forbindelse, eller den kunne være gået på telefonsvarer.

På hørt lydfil af 13. juli 2023 har tiltalte forklare, at det godt kan være hans stemme, man kan høre på optagelsen. Han udgav sig for at hedde Navn 5, fordi han ikke ville bruge sit rigtige navn, når han ringede til et escortfirma.

Han ved ikke, om han ringede til Forurettede 3 igen. Hvis han har gjort det, så har det været en fejl. Hvis han systemastisk ville genere nogen, så havde han bare trykket på "ring op igen".

Han havde nok gemt hendes nummer, siden han ringede til hende igen et halvt år senere. Han må have tastet forkert telefonnummer, siden han fik fat i Forurettede 3, da han troede, at han ringede til et escortfirma.

Han havde ikke en bolig, som han kunne tilbyde Forurettede 3 at leje, men han havde måske overvejelser om at erhverve en ejendom til udlejning.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, at han ikke kender Forurettede 4.

Foreholdt fil 1, side 167 - 168 og 170 (udlæsning af pc - screenshot af profil) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der er flere screenshots af det samme profilbillede.

side 11

Forevist fil 1, side 576 (opkaldsliste) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han har ringet til Forurettede 4. Hvis hun havde noget til salg, så var det måske derfor, han ringede til hende. Han husker ikke to år tilbage. Når opkaldet kun har varet ti sekunder, må det have været fordi, han ikke kom igennem. Så kunne han godt finde på at ringe op igen.

Han ved ikke, hvorfor han først ringede op til hende i maj måned, når han havde taget et screenshot i marts. Det må være fordi, han ringede til forkert nummer.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han ikke husker at have skrevet

sådan, men han er klar over, at han ikke skulle have skrevet sådan. Det var en dum kommentar. Mere er der ikke i det. Han slyngede det bare ud. Set i bagklogskabens lys kan han godt se, at han ikke skulle have skrevet sådan.

Han husker ikke, hvordan Forurettede 5 reagerede på beskeden. Han husker ikke, om hun sagde ja til det.

Forevist fil 1, side 614 - 616 (screenshot af korrespondance) forklarede til-talte, at det var dumt, det han skrev. Han prøvede ikke på noget.

Forevist fil 1, side 617 (profilbillede) forklarede tiltalte, at han ikke husker at have haft det billede på sin profil. Han kunne have haft et billede af bat-man. Han ved ikke, hvorfor han havde det billede på profilen.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at han ikke kan ændre folks navne i korrespondancer. Han har ikke stønnet i telefonen.

Forevist fil 1, side 703 (screenshot af korrespondance) forklarede tiltalte, at han ikke kender Forurettede 6. Han kendte en, der havde en stald i udkanten af København. Han havde ikke selv en stald. Han interesserede sig for heste. Han kontaktede ikke personen som havde en ledig hesteboks og sagde, at der måske var en lejer på vej. Han vidste bare, at der var en ledig boks.

Han aner ikke, hvordan man ændrer en persons navn i en korrespondance-tråd. Han husker det i hvert fald ikke. Der er ikke nogen andre, der har haft adgang til hans telefon.

Forevist fil 1, side 704 (foto) forklarede tiltalte, at han ikke mindes at have sendt billedet. Han ved ikke, hvem personen på billedet er.

Forevist fil 1, side 328 og 330 (screenshot af profil - Forurettede 6) forklarede tiltalte, at han tog et screenshot, fordi hun havde noget til salg. Han gemte det, fordi så var det nemt at ringe tilbage.

side 12

Forevist fil 1, side 272 (udlæsning - telefon) forklarede tiltalte, at han ikke husker opkaldet. Når opkaldet kun varede 12 sekunder, talte han nok ikke med nogen. Han husker det ikke. Han vil ikke afvise, at han har ringet til Forurettede 6's nummer. Han troede nok, at hun var en escortpige. Han skulle nok have haft fat på en, som han plejede at ringe til om morge-nen.

Han ved ikke, hvordan han kunne ringe op til et nummer, som han havde ta-get et screenshot af et halvt år før.

Tilotalte har svært ved at læse og skrive. Det er blandt andet derfor, han ta-ger screenshots. På den måde kan han gemme telefonnumre. Han har en app på sin telefon, som hjælper ham med at skrive beskeder.

Han har en opkaldsliste på sin telefon. Han scroller ned og trykker på det nummer, som han vil ringe til. Han har ikke sat navne på de telefonnumre, som han har ringet til.

Det er rigtigt, at han har haft kontakt til nogle escortservices. Telefonnumre-ne til escortpigerne står også i hans opkaldsliste. Når han ringer til en af es-cortpigerne, og de ikke besvarer opkaldet, så forsøger han at ringe op igen senere. Han har mange telefonnumre til escortpiger i sin opkaldsliste.

Når han ringede til et nummer, som han troede var til en escortpige, og det så viste sig, at det ikke var en escortpige, så forklarede han, at han havde fundet nummeret på en escortside.

Når han fandt ud af, at han havde ringet til et forkert nummer, så blev num-meret liggende i hans opkaldsliste, for han kunne ikke slette det.

Fra 2018 og indtil for et år siden, havde han det skidt med sig selv. Det var der mange forskellige og personlige årsager til detet. Han var nede i et sort hul. Han drak alkohol og tog stoffer. Han var håndværker, men han kunne ikke passe sit job som han skulle. Han boede alene.

Han har ikke ment noget med de seksuelle kommentarer. Han har ikke lagt noget i det.

Tiltalte har om forhold 10 forklaret, at han erkender at have taget de om-

handlede fotos. Han vidste ikke. at man ikke må tage billeder i retten. Han havde ikke set skiltet, hvoraf fremgår, at fotografering er forbudt.

Foreholdt, at han på en videooptagelse i forbindelse med optagelse af de omhandlede fotos ses stå foran et af skiltene der oplyser om forbud, har til-talte fastholdt, at han ikke var bekendt med at det var forbudt. Han havde ik-ke set skiltene.

side 13

Det er helt sædvanligt, at han tager fotos de steder han besøger. Han tog ikke fotos af bestemte motiver.

Han vidste ikke at pigen på fotoet er Forurettede 1. Han vidste heller ikke, at hun var forurettet i forhold 1 -3. Han tog også fotos af andre ting. Han kan ikke forklare, hvorfor de andre fotos ikke findes på hans telefon.

Foreholdt, at der på flere fotos af Forurettede 1 er zoomet ind på Forurettede 1's bry-ster og numse, har tiltalte forklaret, at dette beror på tilfældigheder. Han genkendte ikke Forurettede 1 fra den korrespondance han havde haft med hende.

Forurettede 1 har vedrørende forhold 1 forklaret, at hun

fik de første beskeder fra tiltalte i februar 2022. Hun svarede først i marts 2022, da beskederne i første omgang var røget i spam-mappen. Hun fik be-skeder fra en mand som sagde, at hans søster ville købe noget af det tøj, som vidnet havde til salg. Han ville have, at han og hans søster skulle komme hjem til vidnet og prøve tøjet. Det ville vidnet ikke have, så hun skrev til ham, at hun håbede, at han fandt hvad han søgte et andet sted.

Manden skrev nu, at han ellers havde glædet sig til at se hendes "store sutte-pik læber". Hun blokerede ham derefter.

Fem minutter efter, at hun blokerede ham, begyndte han at ringe til hende fra et hemmeligt nummer. Han ringede nok ca. 50 gange den første dage. Hun besvarede ikke opkaldene.

Derefter var der stille i en periode, men så begyndte han at ringe igen.

Et par gange har hun besvaret et opkald fra manden. Det kunne jo være an-dre, der ringede. Når hun besvarede et opkald, så sagde han sjofle ting som at "sutte pik" og lignede.

Hun har en telefonsvarer, men det er ikke en, som hun har indtalt noget på. Der er ikke nogen, der præsenterer sig som Navn 2, når man lytter til hen-des telefonsvarer.

Hun meldte det til politiet i juli 2023. Det var i forbindelse med en anmel-delse på Trustpilot.

Derefter stilnede opkaldene af og manden ringede nu kun en sjældent.

Forevist fil 1, side 136 - 137 (screenshot af opkaldslog) forklarede vidnet, at det er hende, der har sendt billedet til politiet. Når manden ringede, var det med meget kort mellemrum og mange gange. Det er ikke ret ofte, at hun bli-ver ringet op med skjult nummer, så hun besvarede ikke opkaldene, for hun tænkte, at det nok var manden, der ringede ringede.

side 14

Han ringede både meget sent om aftenen, om natten og meget tidligt om morgenen.

Da hun meldte det til politiet, begyndte hun at føre logbog over opkaldende.

Hun indhentede opkaldslister via sit login på teleselskabets side. Hun skrev ned hver dag, hvornår hun var blevet ringet op af et skjult nummer. Hun kendte ikke nogen, som normalt ringede fra skjult nummer. Hun tænkte, at hvis der var nogen der ringede til hende fra skjult nummer, som ville have fat i hende, så skrev de nok til hende via e-boks.

Inden manden begyndte at ringe, havde hun næsten aldrig nogen opkald fra skjult nummer.

Forevist fil 1, side 133 (mail fra vidnet til politiet) forklarede vidnet, at op-kaldene ikke stoppede den 15. juli 2023, men de blev færre.

Når hun en sjælden gang besvarede et opkald fra et skjult nummer, så var det en mand der enten trak vejret meget tungt, eller også sagde han, at vidnet skulle komme og sutte hans pik. En gang sagde manden, at han havde fundet vidnets nummer på en escorthjemmeside.

En gang tog vidnets mor telefonen, da den ringede med skjult nummer. Ved det opkald sagde manden noget med, at han ville have, at vidnet skulle kom-me og sutte hans pik. Vidnets mor bad manden om at lade vidnet være.

Manden har også en gang sagt sådan til vidnet, da hun selv tog telefonen.

Foreholdt fil 1, side 24, 3. afsnit (afhøringsrapport af 12. juli 2023 hvoraf det fremgår: "Afhørte tog på arbejde d. 12. marts 2023, hvor arbejdstelefo-nen begyndte at ringe. Gerningspersonen nu her at være modbydelig i tele-fonen og der handlede meget om at gerningspersonen ønskede, at afhørte skulle "sutte hans pik".") forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har for-klaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 27, 2. - 3. afsnit (afhøringsrapport af 17. marts 2025 hvoraf det fremgår: "Adspurgt forklarede afhørte, at det passede meget godt, at sagens person skrev det med "piksutte læber" omkring d. 7. marts 2022 som svar på afhørtes annonce på Facebook Marketplace.

I starten skrev sa-gens person almindeligt på annoncen, hvor afhørte ikke anede uråd og der-for heller ikke havde betænkeligheder med at udlevere sit private telefon-nummer. Afhørte bekærftede, at det passede meget godt, at hun efterfølgen-de modtog et opkald d. 12. marts 2022 fra sagens person, hvor sagens per-son ville have afhørte til at "sutte hans pik". Det skete, mens afhørte var på arbejde.

Opkaldet skete til afhørtes private nummer og ikke til et arbejdste-lefonnummer. Efterfølgende begyndte de mange opkald fra skjult nummer resten af dagen, hvilket også skete til afhørtes private nummer. ") forklarede

side 15

vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun arbejdede i Butik på det tidspunkt. Det er en tøjbutik til kvinder. Det er helt almindeligt tøj. Arbejdstelefonen ringede. Vidnet besvarede opkaldet. En mand spurgte, om de havde nogle nederdele. Det skulle være en kort og stram nederdel. Han sagde, at det skulle være sådan, at hvis kvinden bukkede sig ned, så skulle man kunne se hendes fisse. Vidnet lagde røret på.

Foreholdt fil 1, side 28, 2. afsnit (afhøringsrapport af 17. marts 2025 hvoraf det fremgår: "Adspurgt til opkaldet d. 30. juni 2023, hvor sagens person rin-gede til forurettede, mens hun var på arbejde i tøjbutikken "Butik", forklare-de afhørte, at dette skete til butikkens telefonnummer. Sagens person spurgte ind til en nederdel og kom med udtalelsen om, at den skulle være så kort, at "man kunne se fissen". ") forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det var den 30. juni 2023. Det var ikke så lang tid efter anmeldelsen på Trustpilot.

Vidnet fortalte det til sin chef og kollegaer. De sagde, at de også nogle gange modtog opkald på arbejdstelefonen fra en mand, som bare trak vejret. Nogle af de andre havde også haft et opkald fra en mand, som spurgte til nederdele.

Det kan godt være, at vidnets navn fremgik på arbejdspladsens hjemmeside. Det var også en onlinebutik.

Der var ikke andre på arbejdspladsen, der hed Forurettede 1.

Forevist fil 1, side 148 (anmeldelse Trustpilot) og side 151 (vagtskema) for-klarede vidnet, at hun ikke var på arbejde den dag. Det var ubehageligt, hvis nogen troede, at hun havde været på arbejde den dag, og at hun havde gjort som der stod i anmeldelsen.

Anmeldelsen lå på nettet i mindst en uge. Den blev fjernet efter at vidnets chef kontaktede politiet.

Hun vil anslå, at hun har modtaget opkald fra manden 500 - 600 gange.

Den periode, hvor hun fik flest opkald, har hun ikke kunnet tilgå på sit tele-selskabs hjemmeside.

Hun ved ikke, hvor mange gange hun har taget telefonen, når manden ringe-de, men det er højest ti gange, måske færre. To - tre gange sagde han ikke noget.

Opkaldene gjorde hende usikker. Hun blev utryg. Hun vidste ikke, om man-den stod udenfor hendes arbejdsplads, eller om han var en af de kunder, der kom ind i butikken. Hun fik sin mand til at sætte overvågningskamera op derhjemme. Manden var ikke truende, men han var meget insisterende.

Når hun blokerede det hemmelige nummer, gav det problemer, fordi telefon-

side 16

en dermed også blokerede for andre opkald. Derfor slog hun det til igen.

Forevist fil 1, side 20 - 21 (mail fra vidnet til politiet) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun anmeldte det til politiets mail NSJ@politi.dk. Hun hus-ker ikke i dag, om manden kaldte hendes mor en "møgso" i telefonen.

Hun fik et midlertidigt nummer. Efter at hun fik det, fik hun ikke flere op-kald fra hemmeligt nummer. Hun oplyste kun nummeret til sin familie og hendes arbejdsgiver.

Hun skiftede ikke nummer tidligere, fordi alting i dag er linket op på ens te-lefonnummer. Hun kunne ikke overskue at skulle til at bygge alting op igen med et nyt nummer. Det var ikke retfærdigt, at hun skulle bygge alting op fra bunden igen, fordi en mand ikke kunne lade hende være.

Da manden ringede til hendes arbejde, kunne hun ikke høre, om det var den samme mand, som ringede til hendes private telefon, men sprogvalget var det samme.

Vidne har forklaret vedrørende forhold 3, at hun er Forurettede 1's

Forurettede 1's mor.

Vidnet spiste en aften sammen med Forurettede 1 og Forurettede 1's mand. Forurettede 1 hav-de sin telefon på lydløs. Den blev ved med at ringe. Til sidst tog vidnet tele-fonen. Hun sagde ikke, hvem hun var. Hun sagde bare, at manden skulle la-de hendes datter være i fred. Hun skældte manden ud. Manden blev ved med at sige. "Hun skal bare sutte min pik". Han gentog det mange gange. Det var ikke en behagelig samtale.

Manden kaldte hende ubehagelige ting, men hun forsøgte bare at tale hen over hans udtalelser.

Forurettede 1 boede ikke hjemme hos vidnet på det tidspunkt. I marts 2022 boede Forurettede 1 heller ikke hjemme. Forurettede 1 og hendes mand blev gift i april 2024.

Vidnet og Forurettede 1 sås ofte. De talte i telefon sammen hver dag. De talte om, at Forurettede 1 skulle få et nyt telefonnummer, men Forurettede 1 var nervøs for, at manden så ville dukke op hos hende.

Manden skrev en dag en anmeldelse på Trustpilot. Det var meget ulækkert.

Det gik hende ud på at se, hvordan det påvirkede Forurettede 1. Forurettede 1 blev ner-vøs. Hun ringede ofte, når hun havde fri og skulle gå d til sin bil. Manden havde ringet til Forurettede 1's arbejde, så Forurettede 1 var bange for, at han ville duk-ke op på hendes arbejdsplads.

Forurettede 1 og hendes mand fik sat kamera op derhjemme.

side 17

Forurettede 1 fik en panikknap, som hun kunne trykke på, hvis manden skulle dukke op.

Vidnet mener ikke, at manden præsenterede sig i telefonen, da hun besvare-de opkaldet.

Forurettede 2 har forklaret vedrørende forhold 4, at hun den 28. november

2022 havde sat en kjole til salg på "Marketplace" på Facebook. En mand henvendte sig. Han var interesseret i at købe kjolen. De skrev sammen om kjolen. Han skrev, at hans kæreste arbejdede i den by, hvor vidnet boede, og at hun ville hente kjolen. Hun gav manden sin adresse og sit telefonnummer, så han kunne betale med MobilePay. Kæresten kom dog ikke og hentede kjolen.

Næste morgen blev hun kontaktet igen. Hun modtog en besked på Messen-ger. Hun læste beskeden og blev meget chokeret. Det var noget med sperm og pik. Hun husker det ikke den præcise ordlyd i dag. Hun har prøvet at glemme det.

Hun har sendt alle beskederne til politiet som dokumentation.

Forevist fil 1, side 425 (screenshot af Facebook profil) og side 426 - 428 (korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 2) forklarede vidnet, at det var den korrespondance de havde dagen efter, at manden havde henvendt sig om kjolen.

På det pågældende tidspunkt stod der på vidnets profil, at hun boede i By 1.

Forevist fil 1, side 418 (anmeldelse til politiet) forklarede vidnet, at hun klikkede på mandens profil på Facebook, og på den måde kom hans profil-navn frem.

Hun blev paranoid efter episoden. Hun blev bange og begyndte at holde øje med, hvad der foregik udenfor hendes eget hus.

Hun begyndte at få opkald fra hemmeligt nummer. Når hun besvarede sådan et opkald, var der ikke nogen, der sagde noget. Hun kunne bare høre en per-son, der trak vejret.

Foreholdt fil 1, side 422, 1. afsnit (afhøringsrapport af 19. marts 2025, hvor-af det fremgår: "Afhørte forklarede, at hun siden korrespondancen på Face-book i 2022 modtog omkring 10 telefonopkald fra skjult nummer. Sidste gang var for ca. 1 år siden. ") forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun husker ikke, om det var præcis 10 opkald.

side 18

Hun var meget utryg i perioden efter episoden. Da hun blev kontaktet af po-litiet, kom alle følelserne omkring det tilbage.

Forurettede 3 har forklaret vedrørende forhold 5 og 6, at

hun fik det første opkald en aften i december 2022. Det var en person, som spurgte om hendes navn. Personen spurgte, om hun havde åbent. Hun blev forvirret. Hun spurgte hvad han mente. Han sagde, at han havde set hendes annonce på en escortside. Han sagde, at han havde set billeder af hendes "røvhul" og "fisse". Han sagde, at han kunne tænke sig at gøre ting ved hen-de. Hun husker ikke specifikt, hvad han sagde. Vidnet sagde til manden, at han måtte have fået fat i den helt forkerte person. Han spurgte nu, om vidnet ikke kunne tænke sig at tjene nogle penge alligevel. Hun mener, at manden sagde, at han hed Navn 1.

Kort før det første opkald var hun kommet hjem fra Bali, hvor hun havde ar-bejdet. I den periode havde hun lavet nogle opslag på Facebook, fordi hun søgte en lejlighed, da hun kom hjem fra Bali. Hun havde angivet sin mail-adresse og sit telefonnummer i opslagene. Der var en person, der havde hen-vendt sig på hendes opslag. Det viste sig, at det var en falsk person, hvoref-ter hun blokerede personen.

Forevist fil 1, side 324 (korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 3) forklarede vidnet, at hun mener, at hun havde skrevet sit telefonnummer i al-le de opslag hun havde lavet om, at hun søgte lejlighed.

Opkaldet fra Navn 1 kom efter den korrespondance hun havde med en mand vedrørende en lejlighed.

Efter det første opkald fra Navn 1, fik hun de næste fire måneder en del opkald fra et skjult nummer. Hun anmeldte det i maj 2023. Det var i for-bindelse med, at hun fik et opkald, som var mere voldsomt, end de øvrige opkald havde været.

Efter anmeldelsen modtog hun fortsat opkald fra skjult nummer. Hun husker ikke, hvor mange. Måske var der 15-20 opkald.

Hun besvarede opkaldene hver gang. Hver gang blev hun spurgt, om hun havde åbent, eller også var der helt stille i telefonen. Nogle gange kunne hun høre en person, der stønnede. Hun havde indtryk af, at det var den samme person, der ringede hver gang. Nogle gange kaldte han sig Navn 1, andre gange Navn 5.

Før det første opkald modtog hun nok 1-2 opkald om måneden fra skjult nummer. Det var typisk fra offentlige instanser, eller et familiemedlem, der havde slået skjult nummer til.

Nogle gange efterfølgende ringede telefonen med skjult nummer tre gange i

side 19

træk tidligt om morgenen. Andre gange var det kun et enkelt opkald ad gan-gen. Hvis hun selv havde afbrudt opkaldet, blev der typisk ringet op igen li-ge efter. Hun har også modtaget opkald sent om aftenen.

Forevist fil 1, side 509 (rapport - Gennemgang af opkaldshistorik) forklare-de vidnet, at hun ikke husker alle opkaldene. Nogle af opkaldene husker hun bedre end andre. To af opkaldene nåede hun at optage.

Opkaldet den 3. maj 2023 var særligt groft. Han spurgte, om hun havde åbent. Hun forklarede igen, at manden havde ringet til den forkerte. Han sagde nu, at han vidste, hvor vidnet boede. Den dag blev hun bange. Nu var det nok. Hun besluttede derfor at anmelde det til politiet.

Efter anmeldelsen fortsatte opkaldene. Hun skrev ned, hver gang hun fik et opkald fra skjult nummer. Politiet havde sagt til hende, at hun skulle forsøge at optage opkaldende, og at hun skulle tage et screenshot af opkaldende.

Forevist fil 1, side 495 (mail fra Forurettede 3 til politiet) og side 496 (opkaldsliste) forklarede vidnet, at hun sendte en mail til politiet, hver gang manden havde ringet.

Anklageren afspillede lydfil af 13. juni 2023.

Vidnet forklarede, at hun optog opkaldet, fordi hun ikke var i tvivl om, at det var manden, der ringede igen. Hun forsøgte at optage alle de opkald hun fik fra skjult nummer i den periode, men det var svært at være forberedt, da hun skulle bruge en anden telefon til optagelsen.

I store træk var det det samme, manden sagde i alle opkaldene.

Forevist fil 1, side 497 (mail fra Forurettede 3 til politiet) og side 498 (opkaldsliste) forklarede vidnet, at hun sendte en mail til politiet hver gang hun havde fået opkald fra manden.

Anklageren afspillede udateret lydfil.

Vidnet forklarede hertil, at det ikke var hende, der havde den tunge vejrtræk-ning på opkaldet.

Forevist fil 1, side 499 (mail fra Forurettede 3 til politiet) og side 502 (opkaldsliste) forklarede vidnet, at der den dag kom fire opkald i træk. Hun besvarede alle opkaldene. Hun husker ikke, om manden sagde noget i opkal-dene, eller om der ikke blev sagt noget.

Hun besvarede alle opkaldene, fordi hun af politiet havde fået at vide, at det var vigtigt, at hun tog telefonen, og at hun talte med personen. Det var den samme person der ringede op alle fire gange.

side 20

Opkaldene stoppede i august 2023. Hun forsøgte så vidt muligt at sende en mail til politiet, hver gang hun modtog sådan et opkald.

Forevist fil 1, side 514 (mail fra Forurettede 3 til politiet) forklarede vid-net, at opkaldene startede igen i februar 2024.

Forevist fil 1, side 515 og 516 (mail fra Forurettede 3 til politiet) forkla-rede vidnet, at hvis hun ikke har sendt noget til politiet i en periode, så har hun ikke modtaget nogen opkald fra manden.

Den 19. marts 2025 modtog hun også et opkald. Hun sendte også en mail til politiet i den forbindelse. Hun mener, at hun besvarede opkaldet.

Hun har fået angst efter episoderne. Hun har ændret sit telefonnummer og hun er flyttet. Hun har slettet alle billeder på de sociale medier, og det sidder stadig i hende. Hun får hjertebanken, hvis hun modtager et opkald fra skjult nummer.

Hun satte på et tidspunkt sin telefon op til, at den skulle blokere alle opkald fra skjult nummer. Hun har dog ophævet funktionen igen. Hun synes ikke, at en anden person skal have den magt over hende. Der kan være andre, der ringer med skjult nummer, som har behov for at ringe til hende.

Annoncen hun havde vedrørende leje af lejlighed, havde hun lavet inden hun fik det første opkald fra manden.

Når hun besvarede et opkald, så sagde hun "hvem taler jeg med". Hun havde en stærk formodning om, at opkaldene var fra den samme person, for det var stort set samme fremgangsmåde hver gang og de samme ting der blev sagt. Stemmen var også den samme.

Hun mener, at manden sagde, at hun "var stram" i det første opkald hun fik fra ham i december 2022.

Forurettede 4 har forklaret vedrørende forhold 7, at hun modtog det første op-

kald den 25. marts 2024. Hun sad bilen med sin datter, som var syv år på det tidspunkt. Opkaldet var på medhør.

En mand spurgte, om hun havde åbent. Hun sagde, at han måtte have fået forkert nummer, for hun havde ikke en forretning. Manden begyndte nu at tale om "blowjobs" og "sexlegetøj". Vidnet skyndte sig at lægge røret på, for hun ville ikke have, at hendes datter skulle høre den slags.

Hun slog episoden hen og tænkte, at det var et engangsopkald.

Der blev dog ringet op igen kort efter. Hun besvarede opkaldet og kunne hø-

side 21

re, at det var den samme stemme. Hun lagde på med det samme.

Der gik derefter nogle uger, hvor hun ikke tænkte så meget over det. Pludse-lig begyndte hun at få opkald om natten.

Da hun modtog et opkald igen nogle uger senere, var den den samme stem-me igen. Manden sagde, at han sad i sin bil og spillede pik. Han sagde til vidnet, at hun skulle finde sexlegetøj frem og tilfredsstille sig selv. Hun for-søgte at få opkaldet på medhør, så hendes kæreste kunne lytte med. Hun lag-de dog på.

Efterfølgende kom der rigtigt mange opkald. Der kunne gå en eller to dage imellem, at manden ringede. Når han ringede, så var det ofte nogle gange i træk. Han ringede altid med skjult nummer.

Hun besvarede altid opkaldene. Det kunne være nogen, der havde brug for at tale med hende.

Hver gang var det den samme mand, som sagde seksuelle ting eller stønne-de.

Det har været et langt forløb. Hun husker ikke, hvor mange dage der gik mellem opkaldene.

Foreholdt fil 1, side 551, 3. afsnit, 1. - 2. linje (afhøringsrapport af 13. juni 2024 hvoraf det fremgår: "Efterfølgende gik der lang tid, hvor afhørte ikke hørte noget fra personen indtil en nat omkring kl. 0230, hvor afhørtes tele-fon ringede. ") forklarede vidnet, at hun var meget berørt af situationen, fordi det blev ved med at gentage sig. Det var meget stressende for hende. Man-den sagde, at han vidste hvor vidnet boede. Hun begyndte at trække gardi-nerne for, når hun var hjemme, hun fik andre til at handle for sig og hun gik ikke udenfor.

Hun mener, at hun fik mere end ti opkald fra skjult opkald i perioden fra den 25. marts til 30. maj 2024. Nogle af opkaldene besvarede hun ikke. Hun blev mistroisk.

Manden havde hendes telefonnummer. Man kunne slå det op på Krak og dermed finde hendes adresse.

Anklageren gennemgik hjælpebilag, relateret til fil 1, side 581 - 585 (opkaldshistorik for Forurettede 4).

Vidnet forklarede hertil, at Tlf nr. 2 og Tlf nr. 3 er num-re, som hun kender. Tlf nr. 1 kender hun ikke. Hun husker ikke, om hun havde et opkald fra et skjult nummer den 24. maj 2025.

side 22

Da manden ringede til hende en nat, stønnede han. Han sagde, at han sad og "spillede pik".

Foreholdt at tiltalte er tiltalt for at have ringet op til vidnet ikke mindre end 110 gange forklarede vidnet, at hun var meget stresset i perioden på grund af opkaldene. Hun husker ikke, hvor mange gange manden har ringet til hende. Hun fik sin kæreste til at tage telefonen, hvis den ringede fra et skjult num-mer eller et nummer, hun ikke kendte.

Det har påvirket hende meget. Hun blev bange. Hun turde ikke leve sit liv.

Det kan godt være, at nogle af de opkald som hun har fået fra skjult num-mer, har været fra familie eller venner.

Opkaldet den 27. april 2024 kl. 03.00 om natten som varede i ti minutter, husker hun ikke specifikt. Hun har ikke talt med sin familie på det tidspunkt. Hun mener ikke, at hun fik opkald fra manden der varede over ti minutter. Nogle gange, satte hun opkaldet på medhør, for at hendes kæreste kunne lyt-te med, så de var flere, der havde hørt det, hvis hun skulle gå videre med sa-gen.

Da hun blev afhørt af politiet, spurgte de ind til opkald på specifikke datoer. Det var ikke hende, der oplyste datoerne til politiet. Det var datoer, som po-litiet havde fundet fra hendes opkaldshistorik.

Hun husker ikke, om hun talte med politiet om den 29. maj 2024.

Foreholdt fil 1, side 551, sidste afsnit, 1. - 2. linje (afhøringsrapport af 13. juni 2024 hvoraf det fremgår: "D. 29. maj, ca. tre uger efter ringede perso-nen til afhørte. Afhørte sad i sofaen med sin kæreste. Kæresten rømmede sig og personen lagde hurtigt på. ") forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 551, sidste afsnit, 2. - 5. linje (afhøringsrapport af hvor-af det fremgår: "Dagen efter d. 30. maj ringede personen to gange til afhørte omkring klokken 1400. Personen sagde, at han var i gang med at onanere og fortalte detaljeret hvad personen ønskede afhørte skulle gøre ved sig selv. Afhørtes datter var hjemme og afhørte var bekymret og utryg for, at datteren skulle tage telefonen. Afhørte "fik nok" og ringede til politiet for at anmelde forholdet. ") forklarede vidnet, det er rigtigt, at hun har forklaret så-dan til politiet.

Anklageren dokumenterede fra hjælpebilag, (fil 1, side 585).

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke er sikker på datoen den 30. maj 2024, hun husker bare episoden og opkaldet.

side 23

Forevist fil 1, side 167 - 170 (screenshot af Facebookprofil) forklarede vid-net, at det er hendes profil.

Hun mener ikke, at hun forud for marts 2024 havde haft noget til salg på Fa-cebook. Hun laver masser af opslag eller kommentarer på Facebook.

Hun sagde ikke til manden, at hun havde tænkt sig at politianmelde ham.

Hun husker ikke, hvor lang tid der gik fra det sidste opkald, og til hun an-meldte det til politiet. Hun mener dog ikke, at der gik ret lang tid, for hun var træt af at leve på den måde. Hun havde dog ikke nogen forhåbninger om, at politiet kunne gøre noget, når manden ringede fra skjult nummer.

Hun husker ikke datoerne for, hvornår manden ringede. Hun husker bare, at der var rigtig mange opkald. Det var meget ubehageligt. Hun husker ikke, om der var to dage med fem opkald, eller om der var mange dage med et op-kald. Hun husker ikke, om det var ti eller flere opkald.

De gange hvor manden ringede, bar det en blanding af, at han enten sagde ting eller også stønnede han. Han præsenterede sig aldrig med navn.

Forurettede 6 har forklaret vedrørende forhold 9,

at hun var flyttet til København for at studere. Hun har heste, så hun kunne godt tænke sig, at flytte sine heste med til København. Hun søgte derfor ef-ter en staldplads på Facebook. En mand kontaktede hende, men hun svarede ikke i første omgang. Hun fandt en anden staldplads, men det gik desværre ikke, så hun søgte igen. Manden kontaktede hende igen. Han bad om hendes nummer, så de kunne aftale nærmere om, at vidnet kunne komme og se stal-den.

De havde en korrespondance på Messenger. Man kan ændre hinandens kal-denavne på Messenger. Han ændrede hendes navn til "Kaldenavn". Hun syntes, at det var meget upassende, så hun slettede sit telefonnummer i deres korrespondance. Han begyndte derefter at sende billeder af sin kønsdel til hende. Det var billeder af kønsdelen med underbukser på.

Hun skrev til ham, at han skulle stoppe med at sende den slags til hende, og om han ikke havde noget bedre at tage sig til. Han skrev til hende, at så skul-le hun bare se det næste billede, for der lå han med sin 27 cm lange pik op ad maven. Han sendte derefter et nyt billede. Hun bad ham igen stoppe.

Forevist fil 1, side 703 (screenshot af korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 6) forklarede vidnet, at det var den korrespondance, de havde.

Efterfølgende var der også en anden korrespondance. Den har hun også sendt til politiet.

side 24

Da hun anmeldte det, begynde hun med at ringe til politiet. De bad hende anmelde det skriftligt. Hun skulle også sende billede med, hvis hun havde det. Politiet forsøgte at finde hans profil, men han havde slettet den.

Han begyndte nu at ringe til vidnet. Opkaldene var fra skjult nummer, så hun kunne ikke blokere nummeret. Det kunne være op til 20 opkald i løbet af en aften eller nat.

En gang havde hun en samtale med manden. Han spurgte, hvor meget hun kostede at leje. Hun forstod ikke hvad han mente. Han sagde, at han havde set hendes nummer på en escorthjemmeside. Opkaldet var måske et par må-neder efter, at de havde den første korrespondance om leje af hesteboks. I den periode der gik fra den første korrespondance, til opkaldet hvor hun snakkede med manden, ringede han mange gange. Når hun besvarede et op-kald, kunne hun høre en mand der stønnede.

Før det begyndte fik hun kun opkald fra skjult nummer, når det var dyrlæ-gen, der ringede.

Det stod på i ca. et halvt år. Hun fik i perioden måske over 100 opkald fra skjult nummer. Opkaldene var oftest sent om aftenen og om natten. Hun har sin telefon på "forstyr ikke" om natten, så hun besvarede ikke opkaldene om natten. Hun kunne så se om morgenen, at hun havde omkring 20 ubesvarede opkald fra skjult nummer.

Hvis han ringede, imens hun havde telefonen i hånden, så besvarede hun op-kaldet og bad ham om at stoppe med at ringe. Der var kun stønnelyde. Der var ikke nogen, der sagde noget.

Alle kan ændre hinandens kaldenavn, når man starter en korrespondance på Messenger. Man behøver ikke være venner på Facebook, for at kunne gøre det. Det er meget nemt at gøre.

Der kunne godt gå en uge imellem at han ringede, men når han så ringede, så ringede han mange gange lige efter hinanden. Efterhånden blev det færre og færre opkald. Alle opkaldene var fra skjult nummer. Hun kan hun ikke være sikker på, at det var den samme mand, der ringede til hende hver gang, men det var det samme mønster, der gentog sig.

Forevist fil 1, side 710 (rapport - henvendelse fra forurettede 03. april 2025) forklarede vidnet, at hun husker opkaldet. Hun mener, at det var det sidste opkald, hun fik fra manden.

Hun husker ikke, om hun fik et opkald den 12. april 2025, men det stoppede i løbet af foråret 2025.

side 25

Tlf nr. 4 er hendes nummer.

I opkaldet den 2. april 2025 talte hun ikke med manden. Han stønnede.

Det er kun på Messenger, at man kan ændre hinandens kaldenavn i en kor-respondance.

Tiltalte er tidligere straffet, herunder

vedRetten i Næstveds dom af 8. marts 2016, efter straffelovens § 232, fængsel i 14 dage, betingelser indtil den 8. marts 2017.

vedØstre Landsrets ankedom af 11. april 2025, efter straffelovens § 232, stk. 1, fængsel i 14 dage.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som smed. Han bor i By 3, men har adresse i By 2. Han har en samlever. De har væ-ret sammen i 11 år. De har ingen børn. Hans økonomiske forhold er tilfreds-stillende. Han mener ikke, at han Danmarks Fængsler har henvendt sig om egnethed til samfundstjeneste. Han er ikke god til at anvende e-boks. Han er indstillet på at afvikle samfundstjeneste.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er ved undersøgelse af tiltaltes elektroniske enheder fundet en stor mængde gemte fotos og screenshots fra kvinders facebookprofiler. En meget væsentlig del indeholder screenshots af yngre kvinders profiler med kontak-tinformationer, herunder opslag fra kvinder der søger samkørsel, job, bolig eller pengelån samt kvinder, der udbyder tøj til salg.

Det må efter bevisførel-sen lægges til grund, at tiltalte i meget betydeligt omfang har etableret kon-takt til kvinderne ved henvendelse via en internetplatform, hvor han indledte en korrespondance under foregivende af interesse eller tilbud om hjælp i an-ledning af et opslag samt, at tiltalte systematisk indsamlede og gemte kon-taktoplysningerne vedrørende de omhandlede kvinder.

Af det vedrørende forhold 1-3 fremlagte fremgår, at tiltalte indledte kontakt

til Forurettede 1 via en internetplatform. Tiltalte oplyste i den forbin-delse, at tiltaltes søster havde interesse for varer, der var udbudt til salg. Til-talte anmodede under korrespondancen om at få Forurettede 1's telefon-nummer.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og i den principale tiltale i forhold 2. Ved tiltaltes erkendelse, der støttes af de i øvrigt foreliggende oplysnin-ger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.

Forurettede 1 har detaljeret og troværdigt forklaret, at hun herefter blev kontaktet som beskrevet i anklageskriftets forhold 3, og at personen i tele-

side 26

fonen fremsatte de beskrevne udtalelser. Efter bevisførelsen herunder oplys-ningerne fra den opkaldshistorik, der er fremlagt fra Forurettede 1's og tiltaltes telefoner, sammenholdt med bevisresultatet i forhold 1 -2, samt til-taltes egen forklaring, finder retten det bevist, at det var tiltalte, der kontak-tede Forurettede 1 og fremsatte de omhandlede udtalelser.

Efter Vidnes forklaring er det videre bevist, at tiltalte som beskrevet i forholdet i februar 2023 fremsatte de i forholdet beskrevne udtalelser over for Vidne. Retten finder det endvidere efter forklaringerne og de fremlagte opkaldsoplysninger bevist, at der i perioden var ca. 500 opkald, og at disse i det væsentlige fandt sted på alle tider af døgnet.

Henset til karakteren og omfanget af henvendelserne finder retten, at tiltaltes henvendelser til Forurettede 1 udgjorde en systematisk og vedvarende forfølgelse og chikane, der var egnet til at krænke hendes fred og skabe be-tydelig utryghed og forstyrrelse for Forurettede 1. Retten finder det videre bevist, at tiltalte var bekendt hermed, herunder at kontakterne var uønskede. Som følge af det anførte er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 3.

Af det fremlagte vedrørende forhold 4, fremgår, at tiltalte etablerede kontakt

til Forurettede 2 via en internetplatform, hvor tiltalte tilkendegav interesse for varer, der var til salg, og at tiltalte anmodede om at få Forurettede 2's telefon-nummer under foregivende af at skulle anvende dette til betaling.

Efter den forklaring, der er afgivet Forurettede 2 og tiltaltes egen forklaring er det bevist, at tiltalte som led i en korrespondance skrev det i anklageskriftets forhold 4 anførte, der findes omfattet af straffelovens § 232, stk. 1. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 4.

Efter Forurettede 3's sikre og troværdige forklaring er det bevist, at hun som beskrevet i forhold 5 i december 2022 blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være Navn 1, og at personen oplyste, at han havde fundet telefonnummeret og billeder på en escorthjemmeside samt, at han havde set hendes kønsdele og havde lyst til at gøre ting ved hende. Det er videre bevist, at personen, da Forurettede 3 oplyste det måtte være en fejl, spurgte om hun havde "lyst til at tjene penge” , eller noget ganske tilsvarende.

Det er må efter bevisførelsen, herunder Forurettede 3's forklaring og det fremlagte screenshot fra tiltaltes telefon, lægges til grund, at tiltalte kort for-inden tidspunktet for det i forhold forhold 5 passerede via en internetprofil over for Forurettede 3 havde givet udtryk for, at han kunne formidle leje af en lej-lighed.

Efter oplysningerne om opkaldshistorik til og fra tiltaltes og Forurettede 3's telefoner samt tiltaltes egen forklaring, er det bevist, at tiltalte på et tids-punkt herefter foretog det i forhold 5 omhandlede opkald og fremsatte de be-skrevne udtalelser. På denne baggrund, og da udtalelserne må anses for om-fattet af straffelovens § 232, stk. 1, er det bevist, at tiltalte er skyldig i for-hold 5.

side 27

Efter Forurettede 3's forklaring vedrørende forhold 6 og de afspillede ly-doptagelser er det bevist, Forurettede 3 noget tid efter det i forhold 5 passerede gentagne gange og på forskellige tidspunkter af døgnet, blev kontaktet tele-fonisk af en mand, der fremkom med udtalelser svarende til de i forhold 6 beskrevne. Det er efter bevisførelsen, tiltaltes egen forklaring og oplysnin-gerne om tiltaltes og Forurettede 3's opkaldshistorik, videre bevist, at det var tiltalte der kontaktede tiltalte som beskrevet i forhold 6. Retten finder ef-ter bevisførelsen, at det alene er godtgjort, at der var 32 opkald.

Retten finder, at kontakterne og udtalelserne havde en sådan karakter og et sådant omfang, at henvendelserne udgjorde en systematisk og vedvarende forfølgelse og chikane, der var egnet til at krænke hendes fred og skabe be-tydelig utryghed og forstyrrelse for Forurettede 3. Retten finder det vide-re bevist, at tiltalte var bekendt med dette, og at henvendelserne var uønske-de. Som følge af det anførte er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6.

Retten lægger vedrørende forhold 7 Forurettede 4's sikre og troværdige forkla-

ring om, at hun i omhandlede periode og på de angivne tidspunkt gentagne gange blev kontaktet telefonisk af en mand, der fremsatte de beskrevne udta-lelser og lyde. Retten finder det efter bevisførelsen, herunder fundet af gem-te oplysninger og screnshots vedrørende Forurettede 4 på tiltaltes computer, be-vist, at der var tiltalte, der kontaktede Forurettede 4. Retten finder efter bevisførel-sen, at det alene er godtgjort, at der var 10 opkald.

Retten finder, at kontakterne havde en sådan karakter og et sådant omfang, at henvendelserne udgjorde en systematisk og vedvarende forfølgelse og chikane, der var egnet til at krænke hendes fred og skabe betydelig utryghed og forstyrrelse for Forurettede 4. Retten finder det videre bevist, at tiltalte var bekendt med dette, og at henvendelserne var uønskede. Som følge af det an-førte er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 7.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 8. Tiltaltes erkendelse støttes af det oplysninger, der i øvrigt forligger, herunder de fremlagte screnshots af den omhandlede korrespondance. Det er på denne baggrund bevist, at tiltalte er skyldig forhold 8.

Efter indholdet af den fremlagte korrespondance mellem Forurettede 6, lægger retten til grund, at tiltalte etablerede kontakt til Forurettede 6 og fik oplysning om hende telefonnummer via en internetplatform, hvor han foregav, at han havde en stald i udkanten af København, og at Forurettede 6 muligvis kunne opstalde en hest hos ham.

Efter Forurettede 6's sikre og troværdige forklaring, der understøttes af den fremlagte opkaldshistorik fra de omhandlede telefoner, er det bevist, at tiltalte herefter telefonisk kontaktede Forurettede 6 som anført i anklagesk-riftet og fremkom med de beskrevne udtalelser. Det er videre bevist, at tiltal-te ændrede Forurettede 6's kaldenavn som beskrevet i anklageskriftet.

side 28

Kontakterne og henvendelserne findes at have haft en sådan karakter og et sådant omfang, at de udgjorde en systematisk og vedvarende forfølgelse og chikane, der var egnet til at krænke hendes fred og skabe betydelig utryghed og forstyrrelse for Forurettede 6. Retten finder det videre bevist, at tiltalte var bekendt med dette, og at henvendelserne var uønskede. Som føl-ge af det anførte er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 9.

Tiltalte har erkendt at have optaget de af forhold 10 omhandlede fotos i ret-tens lokaler. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder de for retten foreviste fotos, hvoraf en del fremstår som nærbilleder af Forurettede 1's bryst og bagdel, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 10.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 232, stk. 1, § 242, § 264 d, stk. 1, og § 267, jf. §§ 89 og 61.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter og bety-delige omfang. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte efter forudgåen-de indsamling og registrering af af kontaktoplysninger, systematisk, vedva-rende og vedholdende har chikaneret de omhandlede kvinder.

Retten tager påstandene om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Retten tager påstandene om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Op-lysningerne vedrørende de nedlagte erstatningspåstande findes at være u-fuldstændige og påstandene tages derfor ikke under påkendelse under denne sag, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 1 år.

Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon af mærket OnePlus, en telefon af mærket Samsung og en bærbar computer af mærket MSI.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. maj 2026.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 4 betale 10.000 kr. med tillæg af pro-cesrente fra den 31. maj 2026.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 6 betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. maj 2026.

side 29

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 betale 5.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. maj 2026.

Dommer

Tiltale for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, uberettiget videregivelse af meddelelser efter straffelovens § 264 d, stk. 1, æreskrænkelser efter straffelovens § 267, stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af retsplejelovens § 32 b, stk. 1, jf. § 32, stk. 5
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10752