BR — Byretterne
SS-3848/2025-KBH
OL-2026-BYR-00062
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 207.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DP 0100-70242-00004-24
D O M
afsagt den 3. februar 2026 i sag
SS 1-3848/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født 2004 og Tiltalte 2 Født 2007
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 29. oktober 2025.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
1.
terrorisme og til dels forsøg herpå efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, jf. til dels § 21, ved i tiden op til den 2. oktober 2024 ca. kl. 03.20 i forening og efter forud-gående planlægning og aftale med en eller flere ukendte medgerningsmænd, med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfunds-mæssige strukturer, at have begået eller forsøgt at begå handlinger som nævnt i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de blev begået, kunne tilføje Danmark eller et andet land alvorlig skade, idet de tiltalte under særligt skærpende omstændig-heder på offentligt tilgængeligt sted i nærheden af den israelske ambassade beliggende Lundevangsvej 4 i Hellerup besad og transporterede i alt fem håndgranater med én eller flere tilhørende sprængningsanordninger, som på grund af deres særdeles farlige karakter var egnede til at forvolde betydelig skade, hvilken besiddelse og transport skete med henblik på at bringe alle fem håndgranater til sprængning ved eller i umiddelbar nærhed af ambassa-den, hvorefter de tiltalte kastede de to håndgranater i retning mod den isra-elske ambassade, men ramte en beboelsesejendom på
Std 75327
side 2
Adresse 1 i Hellerup, hvor håndgranaterne blev bragt til sprængning på husets altan som beskrevet i forhold 3, hvilket medførte materielle skader til et endnu ik-ke opgjort beløb, hvorefter de efterlod de tre andre granater ved huset og flygtede fra stedet.
2.
overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, jf. § 21, ved i forbindelse med det i forhold 1 passerede i forening og efter fælles for-ståelse af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, at have forsøgt at foretage en handling, der var egnet til at fremkalde nærliggende fare for no-gens liv eller førlighed, idet de tiltalte, uagtet at de var bekendt med, at der var soldater til stede på den nærliggende Lundevangsvej, kastede to håndgra-nater i retning mod ambassaden på Lundevangsvej, som dog ramte altanen på Adresse 1 i Hellerup, og blev bragt til sprængning på husets altan, hvilken fareforvoldelse mislykkedes, idet der ikke var personer på eller ved ambassaden, der kom i nærliggende fare.
3.
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved i forbindelse med det i forhold 1 passerede i forening og efter fælles for-ståelse at have forsøgt at dræbe beboerne i huset Adresse 1, Hellerup, idet de tiltalte indfandt sig ved adressen, hvor de kastede to håndgranater i retning mod ambassaden som beskrevet i forhold 1, men ramte altanen på huset på Adresse 1, Hellerup, hvor de eksploderede, hvorved de tiltal-te accepterede risikoen for, at beboerne i huset kunne blive dræbt, hvilket fo-rehavende imidlertid mislykkedes, idet beboerne befandt sig i værelser i hu-set, hvor de undgik at blive ramt.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for begge de tiltalte.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og 2, konfiskeres:
Fire mobiltelefoner (koster S1/1, P2/1, P3/1 og P3/2) samt headset
(koster X22/1) Skuldertaske (koster P3/7) samt tilhørende taskerem (koster P3/8) Tre håndgranater (koster S2/7, S2/8 og S2/9) Løbehjul (koster T4/1) 2.200 kroner (koster P3/3)
Anklagemyndigheden har yderligere nedlagt endelig påstand om, at de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig.
De tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens §
side 3
192 a og 183, stk. 1, og i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse i det ikke er-kendte omfang, herunder om rettens mildeste dom.
De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
De tiltalte har ikke protesteret mod udvisningspåstanden, herunder påstanden om, at de skal udvises med et indrejseforbud for bestandig.
Forurettede 1, Vidne 1, Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4 har ned-lagt påstand om tortgodtgørelse på hver 20.000 kr., i alt 100.000 kr.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1 og Vidne 5.
Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Tiltalte 2 forklarede bl.a., at det er ham, der ses på overvågnin-gen fra Københavns Hovedbanegård. Han havde medbragt tøj, lidt kontanter og en taske indeholdende to telefoner fra Sverige til Danmark. Han anvendte kun den ene telefon, da han indrejste til Danmark.
Han kendte ikke den person, han skulle mødes med i Danmark. Han kendte heller ikke navnet på personen. Han havde ikke fået meget at vide, kun at personen ville vente på ham på perronen på Københavns Hovedbanegård. De genkendte hinanden på deres tøj. Han skulle inden ankomsten til Københavns Hovedbanegård beskrive sit tøj over for dem, han talte i telefon med. Han kommunikerede mest ved brug af opkald, men han skrev også med personer-ne. Når han skrev, anvendte han beskedtjenesterne Signal og Telecord. Sig-nal-appen var sat op til, at den enkelte besked automatisk blev slettet, når den var læst.
Det kan godt passe, at de opholdt sig i Studio 1A Hotel Apartments, hotel-lejlighed nr. 5, i ca. en time efter, at han var ankommet til Danmark. Imens de var der, vaskede han sig lidt. Han fik også lidt at spise og drikke. Han sov også lidt – ca. 10 minutter. Han vidste til at starte med ikke, hvad de skulle bagefter.
Det fandt han først ud af, lige inden de tog afsted fra hotellejlighe-den, hvor han modtog et telefonopkald på sin iPhone, som han satte på højta-ler. Han havde tidligere fået at vide, at det kun var et mindre job i Køben-havn. Han havde ikke fået nogen beskrivelse af, hvad jobbet angik. De fik at vide, at de skulle smide håndgranater på et hus. De skulle udføre jobbet. Det
side 4
var ikke til diskussion.
Han vidste ikke på forhånd, at der var håndgranater i hotellejligheden. Det fik de at vide over telefonen. Så vidt han ved, så vidste den anden person hel-ler ikke, at der var håndgranater i hotellejligheden. De fandt håndgranaterne oven på et skab i køkkenet. Det var den anden person, der tog håndgranater-ne. Han har ikke tænkt over, hvem der har placeret håndgranaterne i hotellej-ligheden. Inden de modtog telefonopkaldet, talte de ikke så meget om, hvad de skulle. De talte kun om, at de dagen efter skulle ud af Danmark. Den an-den person sagde ikke noget om, hvorvidt han på forhånd vidste noget.
De modtog en adresse og fik at vide, at jobbet skulle udføres, og at de skulle tage afsted med det samme. Han husker i dag ikke den præcise adresse, men det var dér, hvor han stod, da han kastede håndgranaterne. De anvendte en telefon til at finde derhen. De anvendte ”Google Maps eller noget” . Han hus-ker i dag ikke, hvilken telefon de anvendte, men det var ikke iPhonen. Han husker ikke, om de anvendte hans eller den anden persons telefon. Inden de tog afsted, skiftede de tøj.
Foreholdt digitalt bilag F-0-25-1, visualisering, København, overvågningsvi-deo kl. ca. 02.43 fra Studio 1A Hotel Apartments af området foran hotellej-lighed nr. 5, forklarede tiltalte, at de kørte afsted fra hotellejligheden på et el-løbehjul.
Undervejs mod den adresse, de havde fået oplyst, blev de standset af politiet, fordi de kørte to personer på ét el-løbehjul, fordi de ikke havde lys på el-løbehjulet eller hjelm på hovederne, og fordi politiet troede, at de var under 18 år. Herefter trak de el-løbehjulet og besluttede sig for at tage en an-den vej hen til adressen end oprindeligt planlagt, da de ikke ville have, at po-litiet fik øje på dem igen.
Foreholdt samme bilag, oversigtskort den 2. oktober 2024 fra kl. 02.42 til kl. 05.07, forklarede tiltalte, at de blev standset af politiet ca. ved Gammel Var-tov Vej/Rosbæksvej. Tiltalte viste herefter på kortet den rute, han husker, de gik efterfølgende. Ruten gik fra Gammel Vartov Vej/Rosbæksvej via Svane-møllevej og Tuborgvej til Lundevangsvej.
De gik ned ad Lundevangsvej og drejede fra dér, hvor den adresse, de havde fået oplyst, var. De havde adres-sen på telefonen. Det var den anden person, der havde styr på, hvor de skulle dreje af. Da de ankom til adressen, kørte den anden person et stykke længere frem og ventede dér. Han lagde håndgranaterne på græsset. Han stod på græsset foran bygningen og kastede to håndgranater over en mur.
Den første håndgranat sprang hurtigere, end han havde forventet. Han fik et chok og tabte begge de splitter, som han havde i hånden. Han nåede ikke at kaste de resterende tre håndgranater. Både han og den anden person løb derefter væk derfra. Han kunne høre eksplosionerne, og han så også lysglimt.
Forevist digitalt bilag S-0-1-1-5, Kriminalteknisk fotomappe – gerningssted-sundersøgelse, foto 10, forklarede tiltalte, at han lagde håndgranaterne – sva-rende til ca. midt i den røde cirkel, der er angivet på fotoet. Han stillede sig
side 5
derefter til venstre for håndgranaterne – svarende til ca. lidt til venstre fra den røde cirkel.
De havde fået at vide, at den ene person skulle stå lidt længere væk end den person, der kastede håndgranaterne. Det var, så de kunne holde øje med, om politiet kom. Derfra hvor han stod, havde han et godt udsyn til Lundevangs-vej. De var kun to personer, så de kunne ikke holde øje i alle retninger. Han kunne selv se i den retning, de var ankommet fra.
Da de løb væk derfra, tabte den anden person en telefon. Han så godt tele-fonen, men de havde travlt med at komme væk. Hans egen telefon var tilbage i hotellejligheden. De kunne ikke finde tilbage til hotellejligheden, da de ikke have nogen telefon. De endte ude ved vandet, hvor de bankede på ved en lej-lighed. I lejligheden var der en person, der bestilte en taxi til dem.
De gik fra lejligheden til en bådklub eller lignende, hvor de ventede på taxien. Da taxien ankom, steg de ind i den. De kørte et lille stykke, hvorefter taxichaufføren fandt ud af, at de ikke havde nogen kontanter. De sagde til taxichaufføren, at de ville betale ham, når de kom tilbage til hotellejligheden, men det ville ta-xichaufføren ikke gå med til, så han satte dem af.
De prøvede at spørge folk på gaden, om de ville bestille en taxi til dem, men det endte med, at de tog en bus til en togstation og derfra toget til Københavns Hovedbanegård. På Kø-benhavns Hovedbanegård fandt de en taxichauffør, der ville køre dem tilbage til hotellejligheden.
De forlod hotellejligheden efter et par timer. De skulle til en togstation, fordi de skulle forlade Danmark. Det havde siden Stockholm været planlagt, at han skulle forlade Norden for at gå under radaren. De skulle først være i Tysk-land nogle dage. Derefter skulle de videre, men de skulle have nogle stop un-dervejs. Han husker i dag ikke, hvor henne de pågældende stop skulle være.
Det var planlagt, at han skulle udenlands og ”chille” – lidt som en ferie. De personer, han havde kontakt med, syntes, at det var et godt tidspunkt for ham at gå under radaren på. Han havde ikke spist, siden han var i Stockholm, så han gik på Max Burgers, da de ankom til Københavns Hovedbanegård. Imens købte den anden person togbilletter til deres videre rejse. Han vidste, at de skulle til Tyskland.
Da den anden person kom tilbage med togbilletter til Amsterdam, tænkte han, at så skulle de nok til Amsterdam. Det var ikke vigtigt, hvilken by de skulle til. Han skulle bare uden for Norden og måske uden for Europa. Det var ikke aftalt på det tidspunkt. De sad ikke sammen i toget, da der ikke var to ledige pladser ved siden af hinanden, og da de var to personer, der havde begået en forbrydelse.
De blev anholdt, mens de var i to-get.
Foreholdt ekstrakt 1, side 277, anholdelsesrapport af 2. oktober 2024, 3., 4., 7. og 8. afsnit:
"På A (Tiltalte 1) blev der ligeledes fundet 2 stk. mobil-telefoner. Den ene havde han i hånden i forbindelse med anholdelsen,
side 6
mens den anden blev fundet i hans baglomme.
De 2 mobiltelefoner blev sikret som bevis i sagen og opdateret under koster nr.: P3/1 - Samsung Mobiltelefon P3/2 - Apple iPhone …
På B (Tiltalte 2) blev der ligeledes fundet 1 stk. mobiltelefon. Den [blev] fundet i forreste højre bukselomme i forbindelse med sik-kerhedsvisitationen.
Mobiltelefonen blev sikret som bevis i sagen og opdateret under koster nr.: P2/1 - Samsung Mobiltelefon"
forklarede tiltalte, at Samsung mobiltelefonen (koster P2/1) tilhørte ham. Den Apple iPhone (koster P3/2), der blev fundet på Tiltalte 1, tilhørte også ham. Han havde haft iPhonen med fra Sverige. Tiltalte 1 havde iPhonen, fordi han skulle skrive med nogle per-soner. Han husker ikke om hvad. Der var ikke simkort i de to andre telefon-er.
Hans Signal-profil var "Profilnavn 1". Han har haft forskellige konti på Signal, men han har brugt det samme brugernavn. Han mener ikke, at han har skre-vet med familiemedlemmer på Signal.
Dagen før han ankom med toget til København, afgav han kl. ca. 17.50 skud mod den israelske ambassade i Stockholm. Det er ham, der ses på stillbille-derne fra videoovervågningen, som anklageren viste under sin forelæggelse af sagen. Han vidste godt, at han skød på den israelske ambassade. Han hav-de til at begynde med fået at vide, at han skulle skyde mod en bygning i Stockholm.
Udeladt, ville de ikke oplyse ham om adres-sen på den bygning, han skulle skyde mod, før han havde et våben. Det skyl-des, at hvis man er påbegyndt noget, så kan det ikke stoppes. Da han blev oplyst adressen, befandt han sig et andet sted i Stockholm. Han fik samtidig at vide, at det var den israelske ambassade. Han fik også at vide, at han skul-le skyde mod et hus.
Han fik en adresse på den café, der ligger ved siden af den israelske ambassade. Han kunne så skyde enten mod caféen eller mod ambassaden. Han gik ud fra, at det var den israelske ambassade, han skulle skyde mod. Han fik senere i en telefonsamtale at vide, at det var den israels-ke ambassade, han skulle skyde mod.
Først fik han at vide, at han skulle skyde med en pistol mod ambassaden fra den side, hvor han stod. Der var imidlertid ikke noget magasin i pistolen. Han skulle derfor tage til en adresse, hvor der ville være et våben. Han tog til det sted, han havde fået oplyst. Der hentede han en AK-47 (Kalasjnikov). En
side 7
AK-47 er både et automatisk og et halvautomatisk maskingevær. Maskinge-været virkede imidlertid ikke. Han tog derefter til en tredje adresse, hvor han afleverede både pistolen og maskingeværet. Efterfølgende tog han til en ny lejlighed, hvor der var et tredje våben (Scorpion). Våbnet var både automa-tisk og halvautomatisk. Han tog derefter tilbage til den israelske ambassade.
Da han ankom til ambassaden, var der en politibil med to betjente. Han gik derfor forbi ambassaden hen til et busstoppested. Da der ikke kørte nogen busser på det pågældende tidspunkt, besluttede han sig for at gå ind i en skov. En politibil fulgte efter ham, men han blev ikke stoppet. Han bestilte en taxi tilbage til lejligheden, hvor han lagde sig til at sove.
Årsagen til, at han ikke gennemførte skyderiet den pågældende aften, var dels på grund af politi-ets tilstedeværelse og dels, at han havde fået underlige instruktioner fra en person. Først fik han at vide, at han skulle skyde mod politiet. Så fik han at vide, at han skulle skyde mod ambassaden.
Efter at han var vågnet, tog han tilbage til Israels ambassade, hvor han satte sig ved den café, der ligger ved siden af. Han havde medbragt et håndvåben. Han sad ved caféen i forholdsvis lang tid, fordi han ikke ville skyde mod am-bassaden. Han ville ikke affyre et våben på den måde med mennesker om-kring.
Til sidst fik han oplyst, at det ikke var et job, som den bande, han er tilknyttet, havde lyst til at udføre, men at det var et job, der blev udført på vegne af andre. Han skulle udføre jobbet, da han var dén person i Sverige, der var tættest på, og som kunne håndtere et våben. Jobbet skulle udføres hurtigt og med det samme. Han fik ikke at vide, hvorfor han skulle skyde mod den israelske ambassade.
Han fik bare at vide, at det skulle gøres, og at det var ham, der skulle gøre det. Han var nødt til at udføre dette job. Først prøvede de at overtale ham til at skyde mod den israelske ambassade ved at tilbyde ham penge og andre ting, men han ville stadig ikke. De sagde så, at det ikke kun ville ramme ham, men også hans familie, hvis han ikke udførte jobbet.
Han følte sig derfor presset til at skyde mod den israelske ambassade. Alt, hvad han tidligere har gjort, har han gjort for den bande, han er tilknyt-tet. Det har været f.eks. leverancer og møder om køb og salg, men det har også været voldshandlinger. Han ønsker ikke at komme ind på, hvilke vold-shandlinger der er tale om. Han har begået drab i Sverige for banden.
Han vil ikke fortælle, hvor mange drab han har begået.
Når man får tilbudt jobs, kan man godt sige nej, men det kunne han ikke den-ne gang. Han har tidligere haft et andet job, hvor han kunne vælge mellem to forskellige opgaver. Han valgte dengang at skyde mod en bygning, da det var nemmere end den anden opgave. Han vil ikke fortælle, hvad den anden opga-ve angik. Han havde ikke lyst til at skyde mod en ambassade.
Det er ikke no-get, man har lyst til at gøre, ligesom man ikke har lyst til at skyde mod en po-litistation. Han var bange for, at han selv skulle blive skudt, hvis han gjorde det. En bande er ligesom en pyramide. De, der er over dig, bestemmer. Når han modtog instruktion og vejledning fra banden, var der nogle ting, han skulle gøre, og nogle ting, han ikke nødvendigvis skulle gøre.
De ting, som han sagde ja til, skulle han gøre. De ting, han ikke ville gøre, kunne han sige
side 8
nej til, men han kunne efterfølgende blive nødt til at gøre det alligevel. Man-ge gange kunne han selv bestemme, hvordan han ville udføre en opgave. Han modtog oftest ordrer fra de samme personer. Nogle gange modtog han også ordrer fra andre personer. Der var ikke noget at gøre, hvis han fik at vide, at han skulle gøre det. Så skulle det ske. Han følte sig presset og truet til at sky-de mod den israelske ambassade i Stockholm, da det kunne gå ud over ham eller hans familie, hvis han ikke gjorde det. Det kunne f.eks. være, at de blev skudt eller der skete sprængninger.
Under skyderiet mod den israelske ambassade i Stockholm talte han med de personer, der havde sendt ham. Banden vidste derfor med det samme, at han havde skudt mod ambassaden. Men det blev også sagt i nyhederne. Han for-talte det også til dem efterfølgende over telefonen. Han fik kun affyret ét skud, da det våben, han havde med jammede. Det var planen, at han skulle have tømt magasinet. Han løb væk fra ambassaden og smed våbnet fra sig. Han forsøgte at smide våbnet i vandet, men adrenalinen i kroppen gjorde, at han vist ikke ramte.
Han tog på pizzeria, efter han havde skudt mod den israelske ambassade i Stockholm. Han tog en taxi til Södertälje og derfra et tog mod Malmø. Un-der togrejsen til Malmø fik han at vide, at han skulle rejse videre fra Malmø. I Malmø fik han at vide, at han skulle til København.
Foreholdt digitalt bilag Z-2-1-9, Stockholm visualisering, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2" og Tiltalte 2 den 30. september 2024 kl. 18.35.41 ”Jag skickar en till tabbe t dig ifall skorpan it funkat” , kl. 18.49.15 ”Ta me den o åk till skopsn” og kl. 18.49.35 ”Skorpan är den mantlad o klar för att skjuta bror?” , forklarede til-talte, at "Mantlad o klar " betyder ”våbnet er ladt” .
Foreholdt samme bilag, video optaget den 1. oktober 2024 kl. ca. 02.00, fun-det på Tiltalte 2's telefon, der viser en person efterlade en blå IKEA-pose i et beplantet område, sammenholdt med korrespondance i be-skedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2” og Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 kl. 02.01.02 ”Kan du stasha den bram o filma o skicka video exakt på hur du stashat den och hur man hittar till den från Adresse 2” , forklarede tiltalte, at han fik at vide, at han skulle lægge våbnet tilbage, men at han senere fik at vide, at han skulle køre videre med våbnet og aflevere det hos nogle andre.
Foreholdt samme bilag, videoovervågning den 30. september 2024 kl. ca. 23.32 i krydset Strandvägen/Narvavägen, forklarede tiltalte, at det er ham, der ses på videoen.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem pro-filnavn "Profilnavn 2" og Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 kl. 05.05.00 ”Bror skiti va de e för” og kl. 05.05.04 ” Byggnad” , forklarede til-
side 9
talte, at ”Profilnavn 2” forsøgte at overtale ham til at skyde mod bygningen. Han havde sagt til ”Profilnavn 2” , at det var et problem, at bygningen var en ambas-sade. Der er forskel på at skyde mod et almindeligt hus og mod en ambassa-de. En ambassade er ligesom et land. Han havde sagt til ”Profilnavn 2” , at han ikke ville skyde mod ambassaden.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2" og Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 kl. 05.05.41 ”Bror du vet själc varför” , forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor-dan han skal forklare det, men ”Profilnavn 2” forsøgte at komme med forskellige begrundelser for at overtale ham.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2" og Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 kl. 05.06.37 ” Broe du måste lova mig dehära” , kl. 05.08.25 ”Du måste bestäm-ma dig i ditt huve nu” , kl. 05.08.33 ”Att du har dehär i dig” og kl. 05.08.35 ”Due tuff” , forklarede tiltalte, at der var meget på spil, ikke kun for ham selv, men for alle de involverede parter.
Han har ikke lyst til at forklare nærmere om det. Hvis jobbet ikke blev løst, ville det gå ud over banden og den per-son, der skulle udføre jobbet. Jobbet går højere op i pyramiden. Han vil ikke sige hvor højt. Han ønskede ikke at nævne navne på nogen personer. Han vil ikke have et større trusselsbillede mod sig.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2" og Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 kl. 05.10.32 ”Bror för dem dödar o våldtar kvinnor” , forklarede tiltalte, at han i dag har forstået, at ”Profilnavn 2” henviste til konflikten mellem Israel og Gaza. ”Profilnavn 2” skrev sådan for at overtale ham til at udføre opgaven. Han blev ikke overtalt af sådan en besked. Han ved ikke om det, der står i beskeden, passer. Argumentet var, at Israel dræber og voldtager kvinder.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2" og Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 kl. 05.14.46 ”Vi hsr lagt ut över 250.000” , forklarede tiltalte, at det koster man-ge penge at købe voldshandlinger. Der skal bruges penge på våben, tøj, rej-ser, hotel m.v. 250.000 SEK er overdrevet. Han har ikke modtaget pengene.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2” og Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 kl. 13.16.21 ” D kmr kma en vanlig tabbe t dig oxå” , kl. 15.25.31 ”10min” , kl. 15.25.33 ”8-10min” , kl. 15.25.37 ”Tabben e hos dig då” , kl. 15.38.53 ”Ja bror har du silencer t båda?” , kl. 15.46.15 ”Mkt hiktigt att vi kör direkt” , kl. 15.47.50 ”Ja bror du mäste peppra hela magasinrn bror” og kl. 15.48.04 ”Bror de kmr va mkt folk ute” , forklarede tiltalte, at ”tabbe” /”tabben” bety-der ”pistol” , "silencer" betyder ”lyddæmper” og "peppra" betyder, ”at tøm-me” .
side 10
Foreholdt samme bilag, videoovervågning den 1. oktober 2024 kl. ca. 16:30, forklarede tiltalte, at videoovervågningen er filmet fra bagsiden af caféen ved den israelske ambassade i Stockholm. Videoovervågningen kl. ca. 16.31 vi-ser forsiden af caféen.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 3 og tiltalte den 1. oktober 2024 kl. 16.46.53 ”Du måste köra bror” , kl. 16.47.27 ”Du ska skjuta mot en byggna d” , kl. 16.50.45 ”Bror om du inte kör och Aina kommer de kommer ta dig för förberedelse till nord” og kl. 17.08.44 ”Bror sluta skämma ut dig ja ber dig” , forklarede tiltalte, at ”Skämma” betyder ”at udskamme sig/gøre sig selv til grin” .
Foreholdt samme bilag, videoovervågning den 1. oktober 2024 kl. ca. 17.24 af området foran caféen ved den israelske ambassade, forklarede tiltalte, at han blev siddende længe ved caféen, fordi han ikke ville udføre opgaven, og fordi våbnet ikke virkede. Han smed ”scorpionen” i vandet på bagsiden af ca-féen. Da han havde smidt den ud, ventede han ved caféen. Han ventede i 2½ time.
Foreholdt samme bilag, videoovervågning den 1. oktober 2024 kl. ca. 17.52 af området foran caféen ved den israelske ambassade, forklarede tiltalte, at det er ham, der på videoen ses løbe væk fra den israelske ambassade. Det er efter, at han havde skudt mod den israelske ambassade. Han trykkede på af-trækkeren to gange, men der blev kun affyret ét skud. Han skulle have tømt magasinet, men våbnet var i stykker.
Foreholdt samme bilag, videoovervågning fra Karlaplans Tunnelbanestation den 1. oktober 2024 kl. ca. 17.59, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvem han snakkede i telefon med. Det var ikke hans familie. Det var nogen fra banden. Han tænker, at de talte om, at jobbet var fuldført. Selvom banden lyttede med, da han afgav skud mod den israelske ambassade, havde de en efterfølgende samtale, da man ikke rigtig kan høre i telefonen, at der bliver afgivet skud.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2” og tiltalte den 1. oktober 2024 kl. 18.05.58 ”Hade du vå-gat” og kl. 18.06.24 ”Kasta granat” , forklarede tiltalte, at det betyder " ville du have turdet at kaste en granat?". Han svarede nej til dette. De spurgte nok kun om det, fordi han kun havde affyret et skud. Der var en diskussion om, hvorvidt jobbet var blevet udført. De ventede allesammen på en afklaring af, om jobbet var blevet udført. "Allesammen" var et par stykker. Han ønsker ik-ke at komme yderligere ind på det.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2” og tiltalte den 1. oktober 2024 kl. 18.44.41 ”Bror du skal tråffa en vän” , kl. 19.02.22 ”Du ska vidare me ett annat tåg därifrän bror” og
side 11
kl. 19.02.27 ” O Träffa en av oss” , forklarede tiltalte, at han fik at vide, at han skulle til Malmø. Der var ikke andre beskeder. Dem, han kommunikere-de med, sagde, at han skulle prøve at slappe af og få sovet lidt, inden han kom frem.
Foreholdt samme bilag, korrespondance i beskedtjenesten Signal mellem Profilnavn 2” og tiltalte den 1. oktober 2024 kl. 21.21.00 ”Du kmr träf-fa en stabil grabb” og kl. 23.28.08 ”Du kmr träffa min vän” , kl. 23.32.06 ”Nästa tåg går efter 1h va” og den 2. oktober 2024 kl. 00.25.04, ”” Kmr skicka en adress t dig du ska promenera till” , kl. 00.25.51 ”Bror du möter han kort promenad från stationen” og kl. 01.08.02 ”Nej han kmr t dig” , for-klarede tiltalte, at det betyder, at han skulle møde en fyr.
"Profilnavn 2" hører til Foxtrot-netværket. Han har selv været med i netværket siden begyndelsen af 7. klasse. Han var ca. 12 år. Man kan sige, at han har arbejdet for netværket siden dengang. Han har tjent penge på at udføre opga-ver for netværket. Han vil ikke svare på, hvor mange penge han har tjent. Om han har tjent mange penge, kommer an på øjnene, der ser. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvilken rolle "Profilnavn 2" har i netværket.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1343, politirapport af 27. august 2025 vedrørende Foxtrot-netværket:
"Med baggrund i den systematiske monitering af grupper og netværk, der begår alvorlig organiseret kriminalitet, vurderer EAC, at der er et netværk, der omtales som Foxtrot-netværket.
EAC vurderer, at:
-Foxtrot-netværket består af primært svenskere, men personer fra andre lande er også tilknyttet netværket.
-Foxtror-netværket er ledet af Person 1, som styrer sit organi-serede kriminelle virke fra udlandet.
-Foxtrot-netværket er involveret i flere former for kriminalitet, herunder narkotikasmugling og distribution.
-Foxtrot-netværket er i stand til at rekruttere unge til at udføre voldelige handlinger på vegne af organisationen. (Såkaldt VaaS)
-Flere af de ledende personer i Rumba-netværket har tidligere væ-ret tilknyttet Foxtrot-netværket.
-Foxtrot-netværket anser Rumba-netværket som en modpart. -Foxtrot-netværket er særdeles voldsparat og i stand til at plan-lægge og udføre voldelige handlinger på kort tid, ikke kun i Sve-rige, men også i andre lande.”
forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at be- eller afkræfte de forskellige ud-sagn. Han ønsker heller ikke at svare på, hvad Rumba-netværket er.
Afhørt af sin forsvarer, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede tiltalte, at han
side 12
blev lovet, at han skulle skyde mod en bygning og ikke mod mennesker, og at denne information absolut havde en betydning for ham. Det blev nemmere for ham, men det var stadig ikke noget, han havde lyst til at gøre. Han var ik-ke bevidst om, at der var soldater i området omkring den israelske ambassa-de i Hellerup. Fra de blev standset af politiet på el-løbehjulet til de ankom til stedet, hvor han kastede håndgranaterne, så de ikke andre mennesker på ga-den end politiet.
De fik ikke noget at vide om, hvorfor der skulle kastes med håndgranater. De modtog en adresse, som de skulle tage hen til. Han gættede sig til, at perso-nerne på adressen formentlig havde gjort ét eller andet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 242, afhøringsrapport af 21. februar 2025, 2. sid-ste afsnit, "Forespurgt om afhørte og den anden person fik en årsag til hvor-for der skulle kastes granater mod denne bygning, oplyste afhørte, at det fik de ikke direkte. De fik bare at vide, at der havde været problemer med perso-nerne på denne adresse", forklarede tiltalte, at han mener at have forklaret sådan til politiet. Han husker det sådan, at de ikke direkte fik at vide, at der havde været problemer med personerne på adressen, men at det var noget, som han selv tænkte.
Han så hverken soldater, et oplyst hus eller et flag for enden af Lundevangs-vej. Han havde ikke kastet håndgranaterne, hvis han vidste, at det var mod den israelske ambassade. Som tidligere forklaret, så har man ikke lyst til at kaste med håndgranater især ikke mod en ambassade, da det svarer til at ”gå mod en nation” . Havde han set en vagt, så havde han været mere nervøs end han var. Nogle jobs er man imidlertid nødt til at udføre og sådan et job var dette. Han tror, at han havde gjort det alligevel, selvom der havde været en vagt.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3442, fotorapport, aftenfotos Lundevangsvej, 1. og 2. afsnit, "I forbindelse med omhandlende sag, rekvirerede undertegnede d. 7. oktober 2024 KTK til optagelse af fotos efter mørkets frembrud mod Israels Ambassade fra Lundevangsvej frem til krydset ved Vej 1.
KTK optog fotos, kl. 22:11 samme aften, hvor bl.a. det israelske flag på am-bassadens grund ses oplyst af projektørbelysningen på ambassaden” sammen-holdt med de digitale bilag S-0-5-2-1, S-0-5-2-2, S-0-5-2-3 og S-0-5-2-4, af-tenfotos af 7. oktober 2024 fra Lundevangsvej i retning mod den israelske ambassade, forklarede tiltalte, at han ikke lagde mærke til, at der var lys læn-gere nede ad Lundevangsvej.
Foreholdt digitalt bilag F-0-25-1, Visualisering København, masteregistrerin-ger den 2. oktober 2024 fra kl. 03.09 til 03.17, overvågningsvideo fra den Is-raelske Ambassade, forklarede tiltalte, at den anden person nok talte til ham, men at han ikke husker det. Han husker dog, at den anden person sagde til ham, at de skulle gå ind til venstre. Han tror ikke, at den anden person pege-de. Han har ikke bemærket, at den anden person skulle have peget i retning
side 13
mod den Israelske Ambassade. Selv kiggede han rundt over det hele. Han gik lige ud, da han ikke vidste, hvor de skulle hen. Lundevangsvej er en lang vej, så han kunne ikke huske vejens forløb. Han tror, at han én gang havde sam-menholdt adressen med Google Maps. Det var da de modtog adressen. Den anden person sagde til ham, at de var ved adressen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1678, politirapport angående S1/1 (den tabte tele-fon) - Google Maps søgninger på Lundevangsvej 4, 3. og 4. afsnit, "Konklusion Fra den undersøgte enhed er der via Google Maps søgt fem gange på 'Lundevangsvej 4'. Første søgning er sket den 02-10-2024 02:37:21 (UTC+2) og den seneste 02-10-2024 03:12:50 (UTC+2). Det bemærkes at én af de fem søgninger ikke har et tidsstempel" sammenholdt med side 1680, hvor de pågældende søgninger er oplistet i et skema, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der på den pågældende telefon er søgt på den Israelske Ambassades adresse.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2206, politirapport angående P3/1 – Google Maps søgning på ”Lundevangsvej 4” , ”Snapshots Med henblik på at undersøge, hvorvidt Google Maps applikationen havde været anvendt i perioden om-kring gerningstidspunktet og for at se, hvordan brugeren havde anvendt ap-plikationen, undersøgte jeg stien EXTRACTION_FFS.zip/Dump/data/sy-stem_ce/0/snapshots/.
Denne mappe indeholder skærmbilleder af anvendte applikationers, og optages automatisk af enheden. Skærmbillederne er med al sandsynlighed et udtryk for de respektive applikationers seneste tilstand. Der fandtes snapshots fra flere forskellige applikationer, herunder Google Maps. Nedenstående er et snapshot fra Google Maps.
Af skærmbilledet/snapshot ses det, at brugeren har indtast ”lun” og at Google Maps foreslår ”Lundevangsvej 4” og at der ud fra forslaget ses et ur. Uret indikerer at søg-ningen tidligere er foretaget fra enheden (cachet søgning).
Det ses endvidere, at skærmbilledet har tidsstemplet 02-10-2024 02:37:16 (UTC+2)" sammen-holdt med side 2207, hvoraf fremgår 3 søgninger på Google Maps fra den 30. september 2024 mellem kl. 22.36.41 (UTC+2)-21.11.48 (UTC+2), for-klarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der på denne telefon også er søgt på ”Lundevangsvej” . Ingen af telefonerne tilhører ham.
Han vil ikke svare på, om Tiltalte 1 sad med to telefoner på hotellet. Han har ikke lavet noget med nogle af de to telefoner. Han har selv to andre telefoner.
Han betragtede det hus, som han kastede håndgranaterne mod, som et bebo-elseshus. Han så ikke lys fra huset den pågældende aften. Han tænkte, at der kunne være mennesker inde i huset. Da der var helt stille, og da han kastede udendørs, så tænkte han, at der ikke var nogen, der ville blive ramt. Han anså det dog for en mulighed, at folk i huset kunne blive ramt.
Han forstod godt, at folk i huset kunne blive dræbt, men han ville ikke skade nogen. Han tænk-te, at nogen kunne komme til skade, men han tænkte samtidig, at håndgrana-terne ville sprænges på jorden. Han tænkte, at der kunne være folk i huset, men ikke at de ville komme til skade. Han undersøgte ikke, om der var vin-duer i huset. Han kunne ikke se over den væg, som han stod foran. Han un-
side 14
dersøgte ikke, om håndgranaterne ville sprænge ved et vindue eller ved et so-veværelse, hvor der var mennesker. Det havde gjort en forskel for ham, hvis han havde vidst, at der i huset boede et forældrepar med to børn, da man ik-ke vil skade børn eller forældre. Han tænkte, at der ikke var børn i huset, og at der ikke var nogen hjemme. Han bemærkede dog, at der holdt en bil foran huset.
Han har først hørt om konflikten mellem Israel og Palæstina efter, at han blev anholdt. Han ved, at Israel er et land. Han vidste ikke, at Palæstina var et land eller et område. Han tror, at de oplysninger, han modtog i Stockholm om, at ”de dræber og voldtager kvinder” , var for at overtale ham. Han ved ikke, om udsagnet er sandt.
Han har selv købt den iPhone (koster P3/2), som han havde på sig, da han ankom til Danmark. Han modtog et eSIM fra en person på beskedtjenesten Signal.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3231, politirapport angående forespørgsel på IMEI-numre, IMEI nr., 1. afsnit, ”… fremgik det, at der var tale om et Israelsk telefonnummer” , forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor Tlf nr. er et israelsk telefonnummer. Han modtog en QR-kode, som han scannede for at aktivere det pågældende eSIM. Han bemærkede godt, at det ikke var et svensk telefonnummer, men han vidste ikke, hvilket land telefonnummeret tilhørte.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1871, politirapport angående koster P3/2, søgning på den amerikanske ambassade i Stockholm den 1. oktober 2024 kl. 16.36.19, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorfor der blev søgt på den amerikanske ambassade.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2001, politirapport angående foto af maskinpistol udfundet på koster P3/2, foto af et våben påsat en lyddæmper, forklarede til-talte, at det er ham, der har taget billedet. Så vidt han husker, så tog han bil-ledet lang tid før, at han skød mod den israelske ambassade i Stockholm. ...
Afhørt af sin forsvarer, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede tiltalte, at de pågældende beskeder angår noget, der er sket i Stockholm.
Foreholdt af anklageren digitalt bilag I-2-1-2-3, Signal-beskeder udfundet ved device-notifikationer oversat til dansk, Profilnavn 2” i perioden fra den 30. september 2024 kl. 15.44.29 til kl. 15.51.16 (linjerne 2323-2330), ”bror” , ”Vil du gøre det med pistol” , ” og skorpionen” , ”i stedet for kalasjni-kov” , ”bror” , ”bror du har dollars 40.000 svenske kroner 1.000.000” , ”40.000 dollars er 450.000 svenske kroner” og ”bror” , forklarede tiltalte, at han ikke vil svare på, om han har modtaget beløbene af Foxtrot-netværket. Det er ikke penge, han har modtaget i forbindelse med det, han gjorde i
side 15
Stockholm. ...
Foreholdt digitalt bilag I-2-1-2-3, Signal-beskeder udfundet ved device-noti-fikationer oversat til dansk, Profilnavn 2” i perioden fra den 30. september 2024 kl. 20.25.09 til kl. 20.50.39 (linjerne 2454, 2457-2459 og 2465-2468), ”Okay” , ”21.00 pistol kode: Redbull, ”Ja sygt” , ”Bror du vil mærke det” , ”bro” , ”Ja bror, ”Okay” og ”Har du jakkesæt” , forklarede tiltal-te, at han skulle anvende koden Redbull for at få pistolen. Han skulle oplyse koden, så de ikke gav pistolen til en forkert person. Han tænker, at han skul-le have et jakkesæt på, så han så mindre kriminel ud. ...
Foreholdt digitalt bilag I-2-1-2-3, Signal-beskeder udfundet ved device-noti-fikationer oversat til dansk, Profilnavn 2” i perioden fra den 1. ok-tober 2024 kl. 03.42.15 til kl. 03.45.05 (linjerne 2637-2638), ”Information om Bolt-rejse Destination: Adresse 3, Stockholm Følg rejsen live her: https://ride.bolt.eu/taxify-route-sharing-app/?s=gqpeAQ3cU400 Køre-tøjsoplysninger: Sølv, Toyota Corolla, Reg. nr.” og ”Der om 10-15 sek” , forklarede tiltalte, at Profilnavn 2 nogle gange guidede og hjalp ham med at fin-de rundt bl.a. ved at bestille taxier. ...
Foreholdt digitalt bilag I-2-1-2-3, Signal-beskeder udfundet ved device-noti-fikationer oversat til dansk, Profilnavn 2” i perioden fra den 1. ok-tober 2024 kl. 03.05.00 til kl. 03.05.41 (linjerne 2681-2683), ”Bror skid på hvad det er for” , ”bygning” og ”Bror du ved selv hvorfor” , forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor Profilnavn 2 skrev sådan til ham. Han vidste ikke selv, hvorfor han skulle skyde på bygningen. ...
Foreholdt digitalt bilag I-2-1-2-3, Signal-beskeder mv. udfundet ved device-notifikationer oversat til dansk, Profilnavn 3” , forklarede tiltalte, at han ikke vil udtale sig om, hvem personen bag profilen er. Han vil heller ikke ud-tale sig om, hvorvidt Profilnavn 2 og Profilnavn 3 er den samme eller to forskel-lige personer.
Foreholdt samme bilag, Signal-besked udfundet ved device-notifikationer oversat til dansk, Profilnavn 3” den 29. september kl. 17.13.52, forkla-rede tiltalte, at han ikke vil svare på, hvorfra beløbet på 120.000 kr. stammer. ...
Foreholdt digitalt bilag I-2-1-2-3, Signal-beskeder mv. udfundet ved device-notifikationer oversat til dansk, fra Profilnavn 4” , forklarede tiltalte, at han ikke vil udtale sig om, hvem personen bag profilen er. Han vil heller ikke udtale sig om, hvorvidt Profilnavn 4 er den samme eller er identisk med personen/personerne bag Profilnavn 2 og Profilnavn 3.
side 16
Foreholdt digitalt bilag I-2-1-2-3, Signal-beskeder udfundet ved device-noti-fikationer oversat til dansk, Profilnavn 4” i perioden fra den 21. sep-tember 2024 kl. 22.30.42 til kr. 23.48.53 (linjerne 83-84, 110-113 og 115-120), ”Er du klar bror” , 2 tusind bror” , ”Bror ringer dig snart” , ”Nej bror de Er med os Walla” , ”haha fucking bror” , ”Bror kan ikke høre” , ”Skriv” , ”Ja bror Walla jeg kan virkelig godt lide dig bror du er stabil sværger bror” , ”Bror tænk ikke på hvad folk siger om du er utførare eller hitman bror du er stabil du ved det godt og vi ved det” og ”Velkommen på holdet bror” , for-klarede tiltalte, at han er lidt usikker på, hvad beskederne angår.
Han tror, at beskederne angår en anden episode i en anden by. Beskederne angår ikke, at han har været lejemorder.
Adspurgt af retsformanden svarede tiltalte, at der ikke er den store forskel på at være "Klivare" (utførare) eller "Torped" (hitman). ”Torped” betyder, at man sender en anden. ”Klivare” betyder, at man gør det selv.
Afhørt af sin forsvarer, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede tiltalte, at hans familie består af hans mor, far og lillesøster. Hans far og mor blev skilt, da han var omkring 2-4 år, men de boede sammen, indtil han var omkring 8-9 år, hvor hans mor flyttede. Han boede efterfølgende mest hos sin mor. Han kom med i en bande, da han var ca. 12 år gammel. Det var hårdt derhjemme og i skolen.
Han så en mulighed for at tjene penge. Han startede med at lave mindre ting, som han fik småpenge for. Det var dog mange penge for et barn i hans alder. Det var ikke svære opgaver. Han mødte ”disse mennesker” , da han begyndte i udskolingen (7. klasse) på en ny skole. Man vil nok kunne kalde skolen for en ghetto-skole. På skolen gik der elever fra hele By. Tidligere havde han gået i skole i en almindelig folkeskole.
På den nye skole var mange af eleverne med i bander. Mens han gik på skolen, var der flere episoder med vold mv. Da han var ca. 15 år, begyndte han at lave mere alvorlige ting. Det var i 2023. Da han var færdig med skolen, startede han på gymnasiet, hvor han begyndte på en 3-årig uddannelse med henblik på at bli-ve uddannet til Stilling 1. Han blev anholdt i begyndelsen af sit andet år på gymna-siet.
Før han blev anholdt, så han både sin familie og sine venner. Han arbej-dede som bl.a. Stilling 2 og som Stilling 1. Nogle måneder før han blev an-holdt, var han på ferie i Spanien sammen med sin far, farens kæreste og sin lillesøster.
Nogle gange skal man gøre ting for banden, som man ikke har lyst til at gøre, og nogle gange bliver man truet til at udføre opgaverne. Han er selv tidligere blevet truet. Dette er første gang, at hans familie også er blevet truet. Det skete i forbindelse med opgaven i Stockholm. Det sker ofte, at banderne i Sverige truer familiemedlemmer. Der er eksempler på, at huse tilhørerende familiemedlemmer er blevet sprunget i luften, og at forældre er blevet skudt. Det er nærmest normaliseret i Sverige. Han har forsøgt at komme ud af ban-den, men det er som om, at man har indgået en kontrakt for livet.
side 17
Efter skyderiet i Stockholm tog han toget mod Malmø. Da han næsten var fremme, modtog han en togbillet videre til København. Planen var først, at han skulle overnatte i Malmø, men planen blev lavet om, så han i stedet skul-le overnatte i København. Han fik at vide, at han skulle møde en person på Københavns Hovedbanegård. Han vidste ikke, hvem personen var.
Han mod-tog en beskrivelse af det tøj, som den anden person var iført. Han skulle også beskrive sit eget tøj, så de kunne finde hinanden. Han tænkte ikke over, om der var en aldersforskel mellem ham selv og den person, han mødtes med. Personen, han mødtes med, slukkede hans mobiltelefon. Han fik at vide, at der var en lille opgave, der skulle udføres i København.
En lille opgave plejer at være, at man skal levere noget, eller at man skal mødes med nogen. Den anden person nævnte ikke noget om, hvad der skulle foregå. De talte lidt sammen. De fortalte hinanden, hvad de hed, men det var vist det. Han fortal-te ikke personen direkte, at han havde lavet noget i Stockholm. Han fortalte bare, at han skulle udenlands, og at han skulle holde sig under radaren (ligge lavt).
Han havde ikke kastet en håndgranat før den pågældende dag. Han har ikke foretaget søgninger på adressen "Lundevangsvej 4.” De talte de ikke om, hvor de skulle hen, efter de forlod hotellejligheden. De skulle hen til en ad-resse. Det blev ikke sagt, hvad det var for en bygning, de skulle hen til. Der var ikke kommunikation om, hvad der skulle kastes mod. Han bemærkede ikke, at der for enden af Lundevangsvej 4 var en hvid bygning med lys på.
Foreholdt digitalt bilag F-0-25-1, Visualisering København, masteregistrerin-ger den 2. oktober 2024 kl. 03.09 til 03.17, videoovervågning fra Israels Ambassade i København, forklarede tiltalte, at den anden person havde en te-lefon i sin højre hånd. Personens højre arm hvilede på el-løbehjulets styr. Det er ikke hans opfattelse, at den anden person pegede.
Da han blev sigtet for forsøg på terrorisme, svarede han til politiet noget i retning af: ”Vi fik jo bare en adresse” .
Foreholdt ekstrakt 1, side 222, politirapport af 5. oktober 2024, spontan ud-talelse sigtede Tiltalte 2, ”Undertegnede, pa. Person 2, ID-nr. 1 og undertegne-de, rettede i dag den 5. oktober 2024 henvendelse i Vestre Fængsel, da de varetægtsfængslede, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skulle præsenteres for en ny sigtelse.
Klokken 1035 blev Tiltalte 2, på engelsk, gjort bekendt med den nye sigtelse, forsøg på terrorisme i forening med Tiltalte 1 og p.t. ukendte gerningsmænd. Tiltalte 2 skønnedes lettere chokeret og udbrød spontant (på engelsk): ”Why? We only got an adress” ”, forklarede tiltalte, at hans reaktion var som beskrevet i politirapporten.
Han vil identificere sig som kristen, hvis han skal identificere sig med en be-stemt religion.
Foreholdt af anklageren, ekstrakt 1, side 235, afhøringsrapport 21. februar
side 18
2025, sigtet Tiltalte 2, 3. sidste afsnit, "Afhørte forklarede, at han hav-de arbejdet siden efter sjette klasse, da han var omkring 11 år, for banden Foxtrot.” , forklarede tiltalte, at han på det tidspunkt tænkte, at han var 11 år, og at det var fra efter 6. klasse. Han har efterfølgende fundet ud af, at han var 12 år.
Foreholdt samme bilag, side 243, 5. sidste afsnit, ”Afhørte understregede dog, at han ikke var blevet truet til noget mens han var i Danmark.” , forkla-rede tiltalte, at han ikke modtog trusler, mens han var i Danmark, men at han blev tvunget til at udføre opgaven. Han blev tvunget ved, at de i telefonsam-talen sagde, at det var noget, der skulle udføres.
Adspurgt igen af sin forsvarer, advokat Jakob Buch-Jepsen, forklarede tiltal-te, at han kastede håndgranaterne på en måde, hvorpå han startede med håndgranaten mod jorden og førte håndgranaten i strakt arm bag ved krop-pen op over hovedet før han slap håndgranaten i en form for overhåndskast. Håndgranaten skulle kastes over den væg, der var foran ham. Det hus, han kastede håndgranaten mod, var det hus, der skulle rammes. Han skulle ikke kaste håndgranaterne over to huse for at ramme den Israelske ambassade. ..."
Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Tiltalte 1 forklarede bl.a., at han ankom med Flixbus fra Düssel-dorf i Tyskland til København. Det passer meget godt, at det er ham, som ses på den videooptagelse, der er vist fra Københavns Busterminal. Han fik til-sendt busbilletten, men han vil ikke udtale sig om, hvem der sendte busbillet-ten til ham. Han købte ikke selv billetten.
På Københavns Hovedbanegård købte han et taletidskort i en 7-Eleven. Han købte vist også noget snus. Taletidskortet var fra Lyca Mobile og var med et dansk mobilnummer. Han tog derefter en taxi fra Københavns Hovedbane-gård for at hente nogle penge på en adresse, som han fik tilsendt. Han skulle mødes med en person og sige et kodeord, hvorefter han ville få overdraget pengene. Han mener, at kodeordet var Redbull.
Han fik 30.000 DKK kon-tant. Han kender ikke den person, som han modtog pengene fra. Han mod-tog en beskrivelse af personen, og han beskrev, hvordan han selv så ud, og at han sad i en taxa. Personen, der skulle aflevere pengene til ham, havde fået beskrevet, hvordan han så ud. ...
Han mener, at han købte noget tøj, efter at han havde modtaget pengene. Han købte også et el-løbehjul. Forespurgt af anklageren om han også købte en telefon og nogle earpods, bekræftede tiltalte dette.
Han vil ikke udtale sig om, hvem der havde booket hotellejligheden. Det var
side 19
ikke ham selv. Han forlod om aftenen hotellejligheden på el-løbehjulet. Han skulle rekognoscere i det område, ”hvor det skulle ske” . Da han blev tilbudt jobbet, fik han at vide, at ”der skulle ske noget” . På det tidspunkt var han i Tyskland. Han var i Tyskland med nogle venner for at hænge ud og for at hygge sig. Han bor ikke i Tyskland. Han havde fundet ud af, at Sverige ville efterlyse ham internationalt.
Han ville derfor ”holde sig under radaren” . Han blev efterlyst internationalt på grund af, at han er mistænkt for et drab i Sve-rige, som han dog ikke har begået. De personer, der tilbød ham jobbet, be-fandt sig ikke i Tyskland. De har heller ikke noget med Tyskland at gøre. Så vidt han ved, så har jobbet heller ikke noget med Sverige at gøre, men det er ikke hans opgave, at holde styr på den slags ting.
Han ved, hvilke personer han har været i kontakt med, men han ved ikke, hvem der har betalt for plan-lægningen og udførelsen af jobbet. Af de personer, han var i kontakt med, er nogle måske tilknyttet Foxtrot-netværket. Han kender folk fra mange net-værk. Han fik jobbet via en ven, som har god kontakt til dem, der betalte for jobbet. Han ved ikke, hvem ”dem” er.
Han har en mistanke, men han er ikke sikker, så han vil ikke udtale sig herom. Mistanken stammer fra de folk, der var involveret i opgaven. Efter at han har siddet fængslet i 1 år og set nyhe-derne, har han kunnet lægge et og et sammen, i forhold til, hvem der er ble-vet taget for forskellige ting. Når man modtager et job, er der altid meget fortrolighed om, hvor, hvornår og hvordan jobbet skal udføres.
Det tilbud, som han modtog, lød på, at han ville modtage en betaling på 500.000 DKK for at kaste håndgranater på et hus. Han skulle alene forberede jobbet for en anden person. Han skulle også være parat til at færdiggøre jobbet, hvis den anden person ikke kunne udføre jobbet.
Han modtog – måske 20 minutter inden han kørte fra hotellejligheden – en adresse til det sted, hvor han skulle rekognoscere. Det var både for hans og for bagmændenes sikkerhed, at han ikke modtog adressen tidligere. På den måde kunne han ikke blive taget for forsøg (forberedelse). Han kopierede den adresse, han modtog fra bagmændene, ind i Google Maps.
Han husker adressen som ”Lundevejen eller lignende” men adressen var til den israelske ambassade. Han fandt først ud af, at det var den israelske ambassade, da han befandt sig foran bygningen, hvor han så soldaterne og det israelske flag. Han så mindst tre soldater foran den israelske ambassade. Han så ikke ind i den politibil, der også var til stede, så han ved ikke, om der også var soldater i bilen.
Der stod én soldat i starten af ambassadens område, og der var to sol-dater lidt længere fremme. Han modtog adressen i en besked. Han vidste ik-ke, hvor håndgranaterne skulle kastes, før han modtog beskeden med adres-sen. Dette skyldes, som han tidligere har forklaret, den sikkerhed, der er om-kring et job.
Da han kørte ud for at rekognoscere vidste han ikke, at der skulle kastes håndgranater mod den israelske ambassade. Under hans rekog-noscering kørte han flere gange forbi ambassaden. Han var samtidig i telefon-isk kontakt med bagmændene. De skændtes, fordi han ikke havde fået at vi-de, at der var tale om en ambassade, fordi der stod soldater, og fordi han ik-ke havde indgået en aftale om mord.
Han fik at vide, at det var for sent at trække sig fra jobbet, og at han allerede havde sagt ja til jobbet. Han ved ik-
side 20
ke, hvad der ville være sket, hvis han havde trukket sig fra jobbet, men det var ikke endt godt. Der er i Sverige eksempler på, at personen selv eller per-sonens pårørende er blevet skudt, hvis personen har trukket sig fra et job. Han accepterede denne risiko, da han accepterede jobbet. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvor håndgranaterne strammede fra. Håndgranaterne var ikke i hotellejligheden, da han ankom dertil. Der var nogen, der afleverede hånd-granaterne til ham. Han vil ikke udtale sig om, hvor håndgranaterne blev afle-veret til ham. Tiltalte 2 havde ikke håndgranaterne med fra Sverige.
Forevist ekstrakt 1, side 3436-3441, fotos taget den 5. december 2024 i tids-rummet 22.10-22.30 fra cykelstien på Vej 2 i retning mod den isra-elske ambassade, forklarede tiltalte, at fotografierne stemmer godt overens med, hvad han så under sin rekognoscering. Foreholdt foto nr. 5 forklarede tiltalte, at én af soldaterne gik lidt frem og tilbage, og at soldaterne også talte med hinanden. Han bemærkede også det israelske flag. Efter rekognoscerin-gen tog han tilbage til hotellejligheden.
Efter han kom tilbage til hotellejligheden og inden Tiltalte 2 ankom til Køben-havn, var han ”meget på telefonen” . Han havde bl.a. småskænderier med den person, han havde kontakt til vedrørende jobbet. En mellemmand (den per-son, der kendte både ham og bagmanden) måtte træde til og prøve på at få styr på situationen. Han tilhører ikke selv en bande eller et netværk, så der er ikke nogen, der giver ham ordrer.
Da han havde sagt ja til jobbet, kan man godt sige, at personen i denne situation var hans chef. Skænderierne opstod, fordi han ikke havde fået information om, at det var en ambassade, der skulle rammes, og at der ville være mennesker, der kunne komme til skade. Det vil-le han ikke deltage i. Mellemmanden forklarede til ham, at der var investeret tid og penge i jobbet, og at han derfor ikke kunne trække sig.
Han fik ikke at vide, hvorfor den israelske ambassade var målet, og han spurgte ikke ind her-til, da det ikke havde noget med ham at gøre. Der var en meget høj sikkerhed og fortrolighed vedrørende jobbet. Stressniveauet tydede på, at det var folk højere oppe i systemet, der ville have jobbet udført.
Han havde hørt om Tiltalte 2 forinden, men han kendte ham ikke. Han havde hørt, at én ud af to personer skulle udføre det job, som han forberedte, at Tiltalte 2 havde ”øjne på sig” , og at han skulle slukke telefonen tilhørerende den person, der skulle udføre jobbet. Med ”øjne på” mener han, at svensk politi var på udkig efter Tiltalte 2, vedrørende noget, som Tiltalte 2 havde udført i Sverige.
Da han mødtes med Tiltalte 2 på Københavns Hovedbanegård, slukkede han Tiltalte 2's telefon. De havde derefter en normal samtale, mens de begav sig mod hotellejligheden. Han fortalte absolut ingenting om jobbet til Tiltalte 2. Han hav-de fået at vide, at han ikke måtte fortælle Tiltalte 2 noget om jobbet. Det skyld-tes, at Tiltalte 2 var meget nervøs for noget, der var sket i Sverige.
Han fik desu-den det indtryk, at personerne, der havde kontrol over jobbet, på en eller an-den måde truede og udnyttede Tiltalte 2. Han kunne mærke på den måde som Tiltalte 2 bevægede og opførte sig på, at Tiltalte 2 ikke ville gøre det her. Han har set mange personer på Tiltalte 2's alder, der udfører de her jobs. Normalt opfører
side 21
de sig i situationen som om, at de er ”Rambo” . Tiltalte 2 derimod virkede meget nervøs, stillede spørgsmål og opførte sig nervøst i hotellejligheden. Det føltes ikke rigtigt og som om, at Tiltalte 2 var blevet truet.
Da han og Tiltalte 2 ankom til hotellejligheden, spurgte han Tiltalte 2, om han var sulten, og om de skulle købe noget mad. Tiltalte 2 var meget træt, lagde sig på sengen og faldt lidt hen. Imens kiggede han på Google Maps. Han gik lidt væk fra Tiltalte 2 for at modtaget et telefonopkald. Under telefonopkaldet spurgte han, hvordan han skulle forberede Tiltalte 2.
Han fik at vide, at Tiltalte 2 ab-solut ikke skulle have noget at vide om, hvem der stod bag jobbet, og at der var tale om en ambassade. De sagde også, at han skulle have kontrol over Tiltalte 2 og om nødvendigt skulle tvinge Tiltalte 2 til at udføre jobbet. De troede, at Tiltalte 2 ville trække sig, hvis han fik at vide, at jobbet angik en ambassade.
Han blev ikke oplyst om, at Tiltalte 2 få timer forinden havde skudt mod en ambassa-de i Stockholm i Sverige. Episoden i Stockholm var ikke en del af jobbet. Fra efterforskningen og fra hvad han efterfølgende har hørt, virker det som om, at Tiltalte 2 ikke ville udføre jobbet, og at de pressede Tiltalte 2 til at gøre mere og mere, indtil Tiltalte 2 blev fanget af politiet.
Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 i Stock-holm godt måtte vide, at målet var en ambassade, når han ikke måtte vide dette i København. Han husker ikke aftenen så godt, da han var påvirket af hash og tramadol. I forbindelse med, at han på et tidspunkt modtog et opkald på sin telefon, vågnede Tiltalte 2. Han gik ind på toilettet for at besvare opkal-det. Under opkaldet havde han fortsat skænderier med bagmanden.
Mellem-manden blandede sig og foreslog, at håndgranaterne i stedet for at blive ka-stet mod den israelske ambassade skulle kastes mod nabohuset. Bagmændene accepterede dette. Det gjorde han også, da det betød, at ingen ville komme til skade, og da det så ikke var en ambassade, der blev kastet mod. Han ville ikke skade soldater eller kaste håndgranater mod en ambassade.
Samtidig kunne han ikke bakke ud af jobbet, men han havde på den anden side heller ikke modtaget fuld information om jobbet. Derfor blev kompromiset, at der skulle kastes håndgranater mod nabohusets have, som var tom. Ambassaden ville stadig forstå beskeden ved, at der blev kastet håndgranater i en have til-hørende et nabohus. Han ved ikke, hvilken ”besked” ambassaden skulle have.
Han blev ikke betalt for at stille spørgsmål. Han tænkte ikke over, hvilken besked, den israelske ambassade skulle have, han tænkte kun på, at håndgra-naterne skulle ende et sted, så folk ikke kom til skade. De havde sagt til ham, at det skulle være i nærheden af adressen f.eks. et nabohus eller foran ambas-saden, men at det skulle være tæt nok på ambassaden til, at de forstod, hvad målet egentlig skulle være.
Planen var til at starte med, at alle fem håndgra-nater skulle kastes ind på ambassadeområdet, og at de skulle ramme ambas-sadens have og bygningen. Da han fandt ud af, at det var en ambassade, var der skænderier, og kompromiset blev, at det bare skulle være tæt på ambas-saden. Det var stadig vigtigt for bagmændene, at Tiltalte 2 ikke fik at vide, hvad det var for et sted.
På det tidspunkt tænkte han, at det var for at undgå, at Tiltalte 2 skulle blive nervøs. Det er først bagefter, at han har forstået, at det var fordi, at det var en ambassade.
side 22
Inden han foretog sin rekognoscering, havde han kopieret den adresse, han havde modtaget, ind i Google Maps. Da han var påvirket, var det ikke gået op for ham, at der på adressen lå en ambassade. Det var først, da han kom derud, og han så flaget og soldaterne, at det gik op for ham, at der var tale om en ambassade. Det var også derfor, at han kørte frem og tilbage på el-lø-behjulet, mens han skændtes med personerne i telefonen. Han optog også vi-deo af det. Han modtog kun adressen på hotelværelset.
Han og Tiltalte 2 forlod lejligheden på el-løbehjulet for at tage hen til den adres-se, hvor de skulle smide håndgranaterne. På vejen derhen, havde han i sine earpods en samtale med bagmændene. Tiltalte 2 stod bag ham på el-løbehjulet. Personen i telefonen sagde til ham, at han skulle tvinge Tiltalte 2, hvis Tiltalte 2 ville trække sig fra opgaven. Det føltes ikke rigtigt, da der var tale om en 16-årig dreng, der var tvunget til at udføre opgaven. De ankom til ambassaden fra bagsiden.
Forevist digitalt bilag S-0-5-2-3, billede taget på Lundevangsvej i retning mod den israelske ambassade sammenholdt med digitalt bilag F-0-7-1-1, fo-tos af Vej 1 i Hellerup, forklarede tiltalte, at planen til at begynde med var at kaste håndgranaterne ind i haven tilhørerende det hus, der ligger tættest på den israelske ambassade.
Han havde imidlertid kigget på Google Maps og havde set, at den pågældende have var alt for lille. Der var derfor en risiko for, at folk i huset kunne komme til skade, eller at splinter fra hånd-granaterne kunne ramme soldaterne. Det blev derfor besluttet, at håndgrana-terne skulle lande i haven ved det hus, der lå to huse fra ambassaden. Det var ham og bagmændene, der sammen havde udvalgt det pågældende hus.
Det blev besluttet inden, at han og Tiltalte 2 i området omkring den israelske ambas-sade blev standset af dansk politi på el-løbehjulet. De stod af el-løbehjulet og trak det videre med dem. De gik en omvej og kom igen tilbage til området ved ambassaden. Da de gik omvejen, var han i telefonisk kontakt med bag-manden, der kiggede på Google Maps.
Han gjorde det i telefonen klart for bagmændene, at han ikke ville være en del af at kaste håndgranater på den is-raelske ambassade. Han havde også sagt det flere gange under de skænderi-er, de har haft. Han talte meget lavt, og han havde en maske på, så Tiltalte 2 har ikke kunnet høre ret meget af samtalen.
Han husker ikke, om der var lys på den israelske ambassade, da de ankom til området. Han så ikke nogen soldater. Han havde ikke kastet håndgranater mod den israelske ambassade, selvom der ikke havde været soldater til stede. Det er over hans grænse, da det er et andet niveau. Det er ikke noget, som han har noget at gøre med.
Han har hverken religiøse eller politiske anliggen-der eller en vilje til at delagtiggøre sig i det her. Han har ingen interesse i at kaste en håndgranat mod en ambassade. Det var bare et job, og han modtog ikke de nærmere detaljer tids nok til, at han kunne nå at trække sig fra job-bet. Han var med på, at håndgranaterne skulle kastes så tæt på ambassaden, at de forstod beskeden. Han kunne ikke trække sig ud.
side 23
Foreholdt digitalt bilag F-0-25-1, Visualisering København, masteregistrerin-ger den 2. oktober 2024 kl. 03.09 til 03.17, videoovervågning fra Israels Ambassade i København, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad han og Tiltalte 2 talte om, da de kom gående ned ad Lundevangsvej. Han forsøgte nok bare at berolige Tiltalte 2, da Tiltalte 2 på dette tidspunkt var virkelig nervøs.
Hånd-granaterne var på dette tidspunkt i en taske, som Tiltalte 2 bar, men som tilhørte ham. Som han husker det, så fortalte han ikke Tiltalte 2 noget om ambassaden på dette tidspunkt. Han mindes ikke, om de var på vej mod den israelske ambas-sade eller mod huset på Vej 1. Han pegede ikke mod ambassaden, som anklageren tidligere har givet udtryk for.
Han lagde derimod sin arm på el-løbehjulets styr, for at holde det lige, mens han holdt sin telefon. Han sty-rerede el-løbehjulet med albuen.
De drejede ned ad Vej 1. Tiltalte 2 var nervøs. Han sagde til Tiltalte 2, at han skulle tage håndgranaterne op af tasken og lægge dem på jorden, så der ikke skete et uheld, når han trak splitten ud. Han så, at Tiltalte 2 kastede hånd-granaten over huset og ind i haven. Det hus, der var på Vej 1 så me-get anderledes ud, end det havde gjort på Google Maps.
Der var bl.a. en eks-tra etage på huset, og det var meget større. Han stod selv lidt længere henne ad vejen for at holde udkig. Han havde udkig til venstre side og Tiltalte 2 kunne kigge til højre side. Han så Tiltalte 2 kaste den første håndgranat. Lige da Tiltalte 2 havde kastet den anden håndgranat, sprang den første håndgranat. Den anden håndgranat sprang derefter.
Da den første håndgranat sprang, hørte de lyden af glas, der splintrede. Han hørte Tiltalte 2 sige noget i retning af "ikke flere", og Tiltalte 2 begyndte derefter at løbe. De forlod stedet, og han tabte sin telefon på vejen. De havde ikke andre telefoner med sig. Han tabte også nogle penge på vejen.
De kom ud til et hus ved vandet. De overtalte en beboer til at bestille en taxi til dem. De steg ind i taxien. Taxichaufføren spurgte efter en adresse. De spurgte taxichaufføren, om de måtte kigge på et kort, for at finde ud af ad-ressen på hotellejligheden. Han tror, at taxichaufføren var nervøs for, at de ville løbe fra regningen. Taxichaufføren ville have penge på forhånd.
Da han havde tabt sine penge, havde han ikke nogen på sig. Han svarede, at taxich-aufføren ville få betaling, når de ankom til hotellejligheden. Det ville taxich-aufføren ikke acceptere. De steg ud af taxien og fandt hen til en station. De tog metroen til Københavns Hovedbanegård, da det var det eneste sted, han med sikkerhed vidste, at der ville være en anden taxi. De tog en taxi tilbage til hotellet.
Da de ankom til hotellejligheden, gik han ind og hentede penge, mens Tiltalte 2 ventede i taxien. Efter at de begge var kommet ind i hotellejlighe-den, skiftede han tøj. Tiltalte 2, der var nervøs, gik rundt i hotellejligheden. De forsøgte begge to at falde i søvn, men de havde for meget adrenalin i krop-pen. Han mener, at han på et tidspunkt gik ud for at ryge en joint.
Bagefter planlagde han, hvordan han skulle forlade Danmark. Han blev også fortalt, at han skulle booke en billet til Tiltalte 2 til Sverige. Han valgte dog at booke en billet til Tiltalte 2 til Amsterdam. Han kiggede online på togtider. Han ville købe togbilletterne online, men han havde mistet telefonen, så han købte i stedet
side 24
billetterne kontant på Københavns Hovedbanegård. Han har aldrig være i Amsterdam, og det lød som et fedt sted, som han gerne ville besøge. Han havde på dette tidspunkt ikke accepteret andre jobs, men det havde han mu-ligvis gjort. Han var internationalt efterlyst, så han ville spare så mange penge sammen som muligt. Det var en åndssvag nat. Han havde fået sagt ja til job-bet for tidligt. Det føltes forkert at trække Tiltalte 2 ind i dette, men det var en del af jobbet.
Det, der ses på videoovervågningen fra Københavns Hovedbanegård, var det, der skete. Han købte togbilletter og snus, mens Tiltalte 2 spiste noget mad. Bagefter steg de ombord på det tog, hvor de blev anholdt af politiet. Det er muligt, at han har haft Tiltalte 2's mobiltelefon på sig, men han havde den ikke på sig i det øjeblik, hvor han blev anholdt af politiet.
Da han blev iført håndjern, kunne han se, at den pågældende mobiltelefon lå ca. to sæder længere frem-me, og at politiet samlede den op fra gulvet. Telefonen kan være røget der-ned i forbindelse med, at han blev anholdt. Han havde dog brugt telefonen, da hans egen var væk.
Han kendte på daværende tidspunkt godt til konflikten mellem Israel og pa-læstinenserne. Han vidste, at der havde været demonstrationer rettet mod Is-rael. Han havde i et svensk tv-program (Uppdrag granskning) set, at en per-son havde efterladt en bombe ved et israelsk våbenfirma i Stockholm. Det svenske politi havde anholdt personen på stedet. Han ved ikke, hvem der stod bag det angreb.
Han har hørt forskellige rygter, men det har ikke noget med ham at gøre, så han er ikke interesseret i det. Konflikten mellem Israel og Palæstinenserne angår territorie. Han ved ikke, hvorfor konflikten angår europæiske lande. Det har været umuligt ikke at høre om konflikten mellem Israel og palæstinenserne siden den 7. oktober 2023. Konflikten er dog ikke noget han tænker på, eller som påvirker ham.
Han er ikke medlem af eller en del af Foxtrot-netværket, men han kender folk fra netværket.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3295, rapport udarbejdet af kriminalforsorgen den 10. april 2025, fotos over ”tags” , foto nr. 1 og 1.2, forklarede tiltalte, at han har lavet nogle af de ”tags” der ses på fotografierne. Han tror, at han har la-vet tagget Tag 1. Han er, som han li-ge har forklaret, ikke medlem af Foxtrot-netværket, men i Sverige er man, sådan som situationen er i dag, nødt til at vælge side.
Han har tidligere arbej-det for Foxtrot-netværket, og han kender folk derfra. I dag er han ”Stilling 3” , så han møder personer fra mange forskellige netværk. Han er ikke en del af Foxtrot-netværket, det er bare den side, som han har valgt. Den liste, der også ses på fotoet, var allerede påbegyndt. Han tilføjede ”Tag 2" og "Tag 3" til listen. Det er forskellige personer, der har lavet listen og de forskellige tags.
Billedet er taget i et ”åbent værelse” . Når de ke-dede sig, så skrev de på væggen. Man kan også se forskel på de forskellige tags. Det er også ham, der har skrevet ”Tag 4” . Han forstår ikke,
side 25
hvorfor det af rapporten fremgår bl.a., at han skulle have forbindelse til grup-peringen LTF. Han har ingen tilknytning til LTF.
Foreholdt samme bilag, side 3297, foto nr. 2, hvoraf fremgår en firkant med bl.a. teksten "Tag 5", forklarede tiltalte, at det er ham, der har lavet firkanten og den tekst, der fremgår heri. Vedrørende teksten: ”Tag 6” , forklarede tiltalte, at det er et 4-tal, der bliver til et L. Det er en intern ting mellem ham og hans venner. Udeladt.
Det er lidt svært at beskrive uden at komme med en længere forklaring, men det angår ikke denne sag, men en sag som foregik for måske seks år siden. Han har skrevet det, fordi han kede-de sig. Han skrev forskellige steder, da han ikke havde noget papir. Han me-ner, at dette stammer fra arresten i Helsingør.
Han mener også, at han var temmelig påvirket den pågældende dag. "Tag 5" er også en intern ting mellem ham og hans venner. Det stammer fra f.eks. deres spilkonto til Call of Duty. Udeladt.
Foreholdt samme bilag, side 3298, foto nr. 5, ”Tag 7", forklare-de tiltalte, at de sad i cellen og lyttede til en sang, og at det var en anden per-son, der skrev teksten på væggen. Personen synes, at det lød fedt på svensk, så personen skrev det bare.
Foreholdt samme bilag, side 3299, foto nr. 6, ”LTF” , forklarede tiltalte, at det har stået der længe, og at det ikke er ham, der har skrevet det.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1343, politirapport af 27. august 2025 vedrørende Foxtrot-netværket, "Foxtrot-netværket består af primært svenskere, men per-soner fra andre lande er også tilknyttet netværket.” , forklarede tiltalte, at han ”sikkert” er enig i udsagnet, men at han, som han også tidligere har forklaret, ikke er med i Foxtrot-netværket, og at dét som Foxtrot-netværket gør, ikke har noget med ham at gøre, og at dét som han gør, ikke har noget med Fox-trot-netværket at gøre.
Det er muligt, at Foxtrot-netværket stod bag dét, der er sket, men han ved ikke, hvem der stod bag kontakten. Han modtog jobbet fra en ven. Vennen havde en ven, der kendte til opgaven og som sagde, at han var perfekt til opgaven. Selvom han har valgt side, så betyder det ikke, at han er en del af Foxtrot-netværket, eller at de giver ham ordre.
Foreholdt samme bilag, ”Foxtrot-netværket er ledet af Person 1, som sty-rer sit organiserede kriminelle virke fra udlandet” , forklarede tiltalte, at det ved alle.
Forholdt samme bilag, ”Foxtrot-netværket er involveret i flere former for kri-minalitet, herunder narkotikasmugling og distribution” , ”Foxtrot-netværket er i stand til at rekruttere unge til at udføre voldelige handlinger på vegne af organisationen. (Såkaldt VaaS)” , ”Flere af de ledende personer i Rumba-net-værket har tidligere været tilknyttet Foxtrot-netværket.” , ”Foxtrot-netværket anser Rumba-netværket som en modpart.” og ”Foxtrot-netværket er særde-
side 26
les voldsparat og i stand til at planlægge og udføre voldelige handlinger på kort tid, ikke kun i Sverige, men også i andre lande.” , forklarede tiltalte, at han ikke har kommentarer til de forskellige udsagn.
Forespurgt til søgninger på adressen Lundevangsvej 4 på Google Maps kl. 02.37.16 på en smartphone af mærket Samsung Galaxy A05 og kl. 02.37.21 på en smartphone af mærket Samsung Galaxy A25 5G, forklarede tiltalte, at det er muligt, at han har siddet med de to telefoner. Som han tidligere har forklaret, så var han påvirket den dag, og han havde meget adrenalin i krop-pen.
Det er ikke usædvanligt, at han samtidigt anvender 2-3 telefoner. Det kan være, at han har modtaget et opkald på den ene telefon og derfor har brugt den anden telefon til noget andet. Han anvender mobiltelefonerne som en computer, hvor man har forskellige sider åbne. Tiltalte 2 fik absolut ikke no-get at vide om, hvor de skulle hen.
De tog en bagvej for at sikre sig, at Tiltalte 2 ikke så soldaterne, så han skulle tvinge Tiltalte 2 til at udføre jobbet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2168, Udtrækningsrapport – Cellebrite Reports, web-historik, søgninger på google den 1. oktober 2024 kl. 00.20.16 og kl. 00.26.16 på ”embassy security” , forklarede tiltalte, at det er ham, der har fo-retaget de pågældende søgninger. Søgningerne er foretaget efter, at han var kommet tilbage fra sin rekognoscering ved den israelske ambassade.
Som har tidligere har forklaret, så havde han skænderier med bagmanden, da han var kommet tilbage til hotellejligheden. Han havde lidt stress, og han forsøgte at finde ud af, hvilke pligter en soldat foran en ambassade har. Dette er også et eksempel på, at han ikke kendte til opgaven, før det var for sent.
Havde han kendt til opgaven tidligere, så kunne han have foretaget søgningerne tidligere og ikke først efter, at han var kommet tilbage fra sin rekognoscering.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1683 ff., udlæsning af telefon S1/1, Samsung Gala-xy A25, tabt ud for Adresse 4, foto af cache filer, forklarede tiltalte, at nogle af billederne har han aldrig set før. Han købte mobilen i en tilfældig butik i Düsseldorf dagen før han ankom til København. Det er mærkværdigt, at han skulle have gemt disse billeder i en telefon, hvor han heller ikke har nogle kontakter, og som han ikke anvender privat. Han ved ikke, om mobil-telefonen tidligere har været brugt.
Foreholdt samme bilag, foto nr. 32, 33, 39 og 40, forklarede tiltalte, at han aldrig har set de pågældende billeder før. Han ville sige, hvis han havde set et billede før, og han har ingen problemer med, at stå ved det, han har gjort, men de pågældende billeder, har han ikke set.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1612, udlæsning af koster S1/1 Samsung Galaxy, devicenotifikation af Signal-besked den 2. oktober 2024 kl. 02.56.11 fra Profilnavn 2” til profilen ”Profilnavn 5” : "lek psykopat", forklarede tiltalte, at det er en intern joke om en person, der be-gynder at opføre sig som en psykopat. Han havde sagt til Profilnavn 2, at hvis der kom soldater og jagtede dem, så var det Profilnavn 2's skyld. Til det svarede
side 27
Profilnavn 2 leg psykopater. Håndgranaterne har ikke noget at gøre med beske-den om at lege psykopater. Han havde set soldaterne dagen i forvejen og Profilnavn 2 var mellemmanden. Dette var derfor opstået som en joke. Det var for at lave lidt sjovt, da man havde adrenalin i kroppen. Det er ikke Profilnavn 2, der er den egentlige bagmand. Profilnavn 2 er med i processen, da det er Profilnavn 2, der har sat ham i kontakt med de andre personer.
Afhørt af sin forsvarer, advokat Kåre Pihlman, forklarede tiltalte, at han ikke havde kigget så meget på Google Maps, før han foretog sin rekognoscering. Han kiggede først på Google Maps efterfølgende. Han anvendte funktionen ”Streetview” . Der var stor forskel på billederne af huset på Vej 1 fra streetview og til det hus, der stod på adressen. På Streetview ses et ét-etages hus. Da han kom derud, var huset bygget både bredere og højere. Både han og Tiltalte 2 blev chokeret, da de hørte glas, der splintrede. ...
Foreholdt ekstrakt 1, side 3316, foto af huset på Vej 1, sammenholdt med digitalt bilag F-0-7-1-1, fotos af huset på Vej 1 i Hellerup, for-klarede tiltalte, at Tiltalte 2 stod på græsset lidt til venstre fra hegnet og til højre for huset. Selv stod han placeret lidt længere nede ad vejen. Som han husker det, var der den pågældende aften ikke parkeret nogen biler ved huset.
Der var ikke lys inden i eller uden for huset på Vej 1. Han husker ikke at have set nogen cykler ved huset. Der var helt stille, og der var ingen tegn på, at der var nogen mennesker til stede. Det var netop det, der var planen med at kaste håndgranaterne et sted, hvor der ikke var mennesker. Han kan hus-ke, at det var meget varmere i Tyskland, hvor han var ankommet fra.
Han havde været nødt til at købe en vest, da han ankom til Danmark.
Planen var, at Tiltalte 2 skulle kaste håndgranaterne over altanen, så de landende i haven tilhørerende huset på Vej 1. Haven til det hus, der lå tættere på den israelske ambassade, var for lille, så der var for stor risiko for, at der ville komme glassplinter i huset. Han sagde til Tiltalte 2, at han skulle sigte mod bagenden af haven, hvor der var buske.
Han vidste fra luftfotos i Google Maps, at der var en have bagved huset på Vej 1, og han tænkte, at haven stadig ville være der, selvom huset var anderledes end det hus, som han havde set på Google Street View. Tiltalte 2 kastede håndgranaterne i retning mod haven. Da det var midt om natten, var der formentlig ikke mennesker i haven. Det var også for sent at trække sig fra jobbet.
Han troede, at Tiltalte 2 ville være i stand til at kaste håndgranaterne længere end 10 meter. Han hav-de ikke regnet med, at Tiltalte 2 ville ramme altanen.
Hans familie har eritreansk baggrund. Han er troende, men ikke praktiseren-de. Han er kristen ortodoks. Det er hans familie også, ligesom flertallet i Erit-rea i øvrigt også er.
Afhørt af forsvareren for Tiltalte 2, advokat Jakob Buch Jepsen, forklarede tiltalte, at han sagde til Tiltalte 2, at han skulle kaste håndgranaterne
side 28
over væggen og ind i haven. Efter Tiltalte 2's viden, så var det det rigtige sted, der blev ramt. Tiltalte 2 måtte slet ikke få at vide, at der bagved huset lå en am-bassade. Det var ikke meningen, at Tiltalte 2 skulle kaste håndgranaterne over to huse og ind på ambassadens område. Han havde godt set, at Tiltalte 2 ikke havde kræfterne til det. Han ved ikke, hvad bagmændenes intention med dette job var.
Det er ikke hans opgave at holde styr på intentionen. Hans og Tiltalte 2's in-tention var ikke at skade nogen. De havde ikke indgået en aftale om mord, så derfor gjorde de, som de gjorde. Der var ikke fokus på, hvad målet med job-bet var. De var mest fokuserede på at komme ud af landet uden at blive op-daget. Han kunne godt mærke, at Tiltalte 2 ikke havde det særligt godt efterføl-gende.
Han kan ikke huske, at han og Tiltalte 2 på noget tidspunkt har talt om, hvad jobbet egentligt angik. Tiltalte 2 blev presset og udnyttet i situationen uden at vide, hvad han gjorde.
Tiltalte 2 har først har fundet ud af, hvad jobbet egentlig angik, efter at han blev anholdt. Tiltalte 2 har ikke set søgninger på telefoner, og Tiltalte 2 har ikke set, hvem eller hvad der var tilknyttet adressen. Det vigtigste under jobbet var, at Tiltalte 2 ikke fik kendskab til, hvad han skulle udføre.
Foreholdt igen af anklageren, digitalt bilag I-0-1-12-1, udlæsning af billeder fra koster S1/1 sammenholdt med ekstrakt 2, side 21-31, politirapport vedrø-rende billeder fra digitalt bilag I-0-1-12-1, forklarede tiltalte, at han ikke kan fortælle, hvordan billederne er havnet på telefonen. Den eneste forklaring, han har på, at billederne er på hans telefon, er, at han har købt en brugt tele-fon. Han modtog telefonen i hånden og ikke i en æske. Mobiltelefonen var ikke til personlig brug. Han kan derfor ikke se, hvorfor billederne skulle være på telefonen.
Han har ikke noget med Israel eller Libanon at gøre, men han har venner der-fra. Hvad ville han få ud af, at f.eks. Hamas vandt krigen? Han er fra Eritrea, og han har ingen religiøs tilknytning til Mellemøsten. Han er ingen engel, men han er heller ikke en terrorist.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1704, politirapport vedrørende vurdering af ud-valgte cachebilleders ophav, forklarede tiltalte, at han ikke har foretaget søg-ninger på telefonen, og at han ikke har anvendt telefonen til Snapchat eller i øvrigt været i kontakt med nogle personer via telefonen. Det er en almindelig telefon. Det var kun beskedtjenesterne Signal og TeleGuard, der var krypte-ret.
Det er ikke en Google Pixel telefon. Der er ikke noget interessant i Sig-nalkorrespondancen. Ca. 90 % af korrespondancen udgøres af mistede op-kald eller ”kom ind i samtalen-beskeder” . Telefonen var en ”job-telefon” . De søgninger, der er foretaget, angår jobbet. ..."
Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:
side 29
"... Vidne 2 forklarede bl.a., at han er ansat som sergent i Den Kongelige Livgarde, og at han er udlånt til vagtkompagniet. Vagtkompagniet overtog for ca. 2 år siden bevogtningen af bl.a. den israelske ambassade fra politiet.
Natten mellem den 1. og den 2. oktober 2024 fungerede han som tilsynsha-vende. Dette indebærer bl.a. at sende de rette personer med det rette udstyr for at løse deres opgave på den rigtige måde. Når han havde sendt personer-ne ud til de lokationer, de skulle bevogte, tog han selv ud til de pågældende lokationer for at støtte op om opgaveløsningen. På det pågældende tidspunkt havde han varetaget stillingen som tilsynshavende i 5 måneder.
Efter instruks fra politiet foretog de fra gaden bevogtning af den israelske ambassade. I løbet af natten stod der to gardere (poster) på gaden for at be-skytte den israelske ambassade. Garderne var iført MTS-uniformer (militær terrænsløring). På uniformen var der påsat et gult patch (på ærmet), hvorpå der med tydelig skrift var anført: ”Politi/Forsvar” . Garderne var bevæbnet med et sort M/95-gevær. Geværet er 1 meter langt og meget let at se, især når man er iført uniform. Han havde selv et sandfarvet M/10-gevær. Dette gevær er ca. 80 cm lang og lidt mindre synligt end et M/95-gevær.
Deres forholdsordre ved angreb afhænger af situationen. Hvis nogen begyn-der at skyde, vil man besvare ilden. Hvis der blev foretaget et angreb med sprængstoffer, ville forholdsordren være at falde ned, søge dækning og derfra forsøge at finde ud af, hvad der foregik. Det var også det, som garderne var trænede til. Han havde selv trænet det pågældende hold gardere.
Inden han om natten den 2. oktober 2024 kørte ud til den israelske ambassa-de, havde han fået at vide, at der var sket noget i Sverige. Den sergent, der overleverede til ham, sagde, at der dagen forinden havde været et skyderi mod en ambassade i Sverige, og at det ville være en god ide at fokusere på at være til stede ved den israelske ambassade. Han havde også selv set på TV2 News, at der i Mellemøsten den pågældende nat var godt gang i ”verdenssituationen” . Han og den sergent, som han overtog vagten fra, blev enige om, at det den pågældende nat var en god ide at lægge mest tyngde ved den israelske ambassade.
Fra kasernen i Vej 3 kørte han først forbi de to andre lokationer, hvor de foretog bevogtning, inden han kørte til den israelske ambassade, hvor han parkerede foran den bygning, hvor vagtpersonalet holdt til. Bygningen ligger over for den israelske ambassade. Inden han gik ind i bygningen, talte han først med de to gardere, der stod på posten på gaden.
De nævnte for ham, at de havde fået at vide, at der var sket noget i Sverige, og at de havde talt med en anden sergent om, hvad der skulle gøres i forskellige situationer, f.eks. ved beskydning, eller hvis der kom nogen. De talte ikke om et angreb med håndgranater. Han gik derefter op i opholdsrummet, hvor han befandt sig
side 30
indtil hændelsestidspunktet.
Han vågnede kl. 03.17 af et brag. Af instinkt tog han sin vest på, sit M/10-gevær i hånden og løb ud af opholdsrummet for at danne sig et overblik over, hvad der var sket. Udenfor gik han først over til den ene garder, der befandt sig ved den politibil, der holdt parkeret ude foran ambassaden. Derefter gik han over til den anden garder, der var placeret ved et stort træ.
Han kunne se på garderne, at de også havde fået et chok. Han sendte derefter de to gardere i retning mod Vej 2, for at sikre området. Selv gik han ned mod den bygning, hvor der var blevet kastet med håndgranater. Ved bygningen mødte han andre gardere, der var begyndt at lukke området af. Han sendte en af de pågældende gardere ned mod Vej 2, så de var tre hvert sted.
Han placerede derefter sig selv midt i det hele for at få et overblik over situatio-nen. En af garderne sagde, at der var kommet nogle personer ud af det hus, der var blevet kastet håndgranater mod. Sammen med en politimand søgte han derefter op mod huset. Han husker, at der er en trappe op til huset, og at han stod på trappen. Først gik manden i huset ud.
I situationen tænkte han ikke så meget over det, men efterfølgende har han tænkt, at manden må have været i chok, fordi manden sagde: ”Jeg skal lige have en smøg” . Selv stillede han sig i døren til huset. Han så, at der ca. 5 meter inde i huset stod et barn og kiggede lige ud i luften. Han så kvinden i huset gå frem og tilbage og be-gynde at tale om, at hun skulle have taget nogle billeder til forsikringsselska-bet.
Han tolker det sådan, at personerne var i chok. Kvinden sagde også, at der ovenpå lå et barn og sov, men at hun ikke turde gå derop. Politimanden, der også var til stede, løste situationen på en god måde. Han støttede op om-kring politibetjenten. Derefter kom den første patrulje og tog over. Han søg-te derefter tilbage til de øvrige gardere.
Den israelske ambassade ligger ud mod Vej 2, der er en stor vej, og hvorpå der er meget lys. Dertil kommer, at den israelske ambassade er en hvid bygning, der giver genskin. Der er også lys fra hjørnet ved Vej 1. Han kunne tydeligt se vagtposterne, da han den pågældende aften på vej mod den israelske ambassade kom kørende fordi dem på Vej 2.
Han kom kørende fra Svanemøllen ad Vej 2 forbi ambassaden, hvorefter han drejede til højre ad den første vej efter den vej, hvorpå den israelske am-bassade ligger. Han drejede derefter igen til højre for at komme hen til am-bassaden. Han kørte med nærlys, men han kunne tydeligt se garderne på lang afstand. Han lagde ikke mærke til, om der var lys på ambassadens område. Han husker det sådan, at flaget var hejst.
Flaget plejer at være hejst. Han husker ikke, om der var lys på eller i bygningen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3438, fotorapport, aftenfotos optaget fra cykelsti-en på Vej 2 i retning mod den israelske ambassade, forklarede vidnet, at han husker det sådan, at der ikke var så meget lys i vinduerne på ambassa-debygningen, som der er på fotoet, og at han kunne se garderne markant ty-deligere, end de ses på fotoet, da der den pågældende nat var mere lys fra himlen.
side 31
..."
Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidne 3 forklarede bl.a., at han i oktober 2024 var soldat ved Den Kongelige Livgarde, men at han ikke er det længere. Hans opgaver i Den Kongelige Livgarde var bl.a. at bevogte den israelske ambassade. Forud for den 2. oktober 2024 havde han bevogtet den israelske ambassade en hånd-fuld gange.
Han havde modtaget en forholdsordre. Det blev kaldt vagtens kort. Han kan ikke længere huske, hvad de gik ud på.
Han husker ikke, hvornår på dagen hans vagt den 2. oktober 2024 begyndte. Det var en aftenvagt. Han mener, at de havde taskekontrol kl. 18.00. Deref-ter kørte man ud til den israelske ambassade. Han mener, at man stod vagt i to timer, og at man var indenfor i 4 timer. Han husker, at de den pågældende dag modtog en kort briefing af politiet, der oplyste, at der samme dag var sket noget i Israel eller i Mellemøsten. Han kan ikke huske, hvad det mere præcist angik.
Han og hans kollega stod vagt om natten. De stod og talte lidt, da der kom en eksplosion fra et gadehjørne. De fik begge et kæmpe chok. Han gik tilba-ge mod den store vej, hvorefter der kom en ny eksplosion. Han løb derefter om bag en politibil for at gemme sig. Han kaldte derefter op til vagtstuen, der også havde hørt eksplosionerne. Han kunne se, høre og føle den første eks-plosion.
Der kom et lysglimt, derefter kunne man høre et brag, som også kunne mærkes i kroppen. Det føltes ligesom, når nytårskrudt giver et ordent-ligt ryk i kroppen. Han husker ikke rigtigt den anden eksplosion, da der fore-gik meget oppe i hovedet på ham. Han stod 10-15 meter fra det sted, hvor eksplosionerne skete. Han har til politiet angivet på et kort, hvor han stod, da eksplosionerne skete.
Foreholdt ekstrakt 1, side 587, afhøringsrapport af vidnet, oversigtskort over gerningsstedet med angivelse af vidnets placering, da han hørte eksplosioner-ne, forklarede vidnet, at placeringen passer meget godt med det sted, hvor han stod, da han hørte eksplosionerne.
Der var gode lysforhold ved ambassaden. Der var ingen problemer med at se. Der var både gadelygter og lys på ambassaden. Han mener, at flaget ved den israelske ambassade var hejst den pågældende nat.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3438, fotorapport, aftenfotos optaget fra cykelsti-en på Vej 2 i retning mod den israelske ambassade, forklarede vidnet, at fotoet viser, hvordan han husker forholdene den pågældende nat.
side 32
Adspurgt af forsvareren for Tiltalte 2, advokat Jakob Buch-Jep-sen, forklarede vidnet, at han ikke husker, om der var lys på flaget ved den israelske ambassade. ..."
Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:
"... Vidne 4 forklarede bl.a., at han tidligere har været ansat ved Den Kongelige Livgarde, og at han i forbindelse dermed har bevogtet den israelske ambassade. Forud for den 2. oktober 2024 havde han kun be-vogtet ambassaden én enkelt gang før. Han funktion var at holde vagt på ga-den foran den israelske ambassade. Han bar våben og militært udstyr. Den politibetjent, der var til stede, da de mødte ind, fortalte, at der havde været ”nogle smæld” ved den israelske ambassade i Sverige. Deres opmærksomhed var derfor skærpet den pågældende aften.
Hans vagt startede den pågældende nat kl. 03.00. Han stod på gaden sam-men med en anden garder. De stod ca. 4-5 meter fra hinanden. De stod mel-lem nogle bomme, der forhindrer biler i at køre ind til den israelske ambassa-de. De stod i den modsatte ende end Vej 2. Han og Vidne 3 stod og talte sammen, da de pludselig hørte et stort brag.
De kiggede op mod det gadehjørne, hvor braget kom fra. 2-3 sekunder efter lød endnu et brag. Vidne 3 sagde, at de skulle væk derfra. Vidne 3 søgte dæk-ning bag en politibil. Selv løb han ned mod gadehjørnet mod Vej 2. De kontaktede vagtstuen. Han så ikke den første eksplosion, da han stod og talte med sin kollega.
Han føler, at han i forbindelse med den anden eksplosi-on så en rund cirkel af lys, men eksplosionen skete jo bag et hegn. Han kunne mærke eksplosionerne lidt i jorden.
Foreholdt ekstrakt 1, side 594, afhøringsrapport af vidnet, oversigtskort over gerningsstedet med angivelse af vidnets placering, da han hørte eksplosioner-ne, forklarede vidnet, at han på kortet har indtegnet, hvor han stod, da eks-plosionerne skete. Til at starte med tænkte han ”hvad var det” . Han troede først, at det var et kanonslag. Efter den anden eksplosion løb de væk og var ”parat” .
Han og Vidne 3 skærpede deres opmærksomhed og kom-munikerede med hinanden. Han tænkte på, at episoden skulle meldes ind, så der kunne komme nogen ned til dem. Han følte sig i fare. Han synes ikke, at episoden har påvirket ham efterfølgende.
Han mindes, at der var lys, der lyste ind mod den israelske ambassade, og at der også var gadelamper. Man kunne se, at det israelske flag var hejst. Det blæste ikke så meget, men flaget hang der.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3438, fotorapport, aftenfotos optaget fra cykelsti-en på Vej 2 i retning mod den israelske ambassade, forklarede vidnet,
side 33
at han ikke mindes, at der var lys inde i ambassadebygningen, men at fotoet ellers ligner forholdene den 2. oktober 2024.
Adspurgt af forsvareren for Tiltalte 2, advokat Jakob Buch-Jep-sen, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han til politiet har forklaret, om der var vindstille, og om flaget blafrede.
Foreholdt ekstrakt 1, side 592, afhøringsrapport af 22. januar 2025 af vidnet, ”Afhørte tilføjede, at der var vindstille, så flaget ”blafrede” ikke.” , forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, og at det var sådan, det var. ..."
Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidne 1 forklarede bl.a., at han sammen med sin kæreste og deres 3 børn bor i huset på Adresse 1. På gerningstidspunktet var børnene hen-holdsvis 4, 11 og 13 år.
Han sov dybt den 2. oktober 2024, da han omkring kl. 03.00 blev vækket af et kæmpestort lyserødt lysglimt og en høj eksplosionslignende lyd. Lyden var ikke fra et blålyn eller et lignende kanonslag, som man normalt ville tænke, at det kunne være. Lyden var helt ud over det sædvanlige. Han var med det samme klar over, at noget var fuldstændigt galt.
Han tændte for lyset og gik ud i stuen, hvor han mødte sin kæreste og deres ældste barn. Han gik oven-på, hvor der var koldt, og det lugtede brændt. Da han kom ovenpå, konstate-rede han, at glasset i døren ud til terrassen var sprunget, og at der var to sto-re kratere i terrassegulvet.
Han gik nedenunder, ud ad hoveddøren, ud på Vej 1, forbi – har han efterfølgende fundet ud af – to håndgranater og over til nogle unge militærfolk, der stod ved den israelske ambassade. De unge militærfolk, der nok var 18-19 år, så bange ud og vidste ikke, hvad der var sket. På dette tidspunkt var der ikke noget politi til stede.
Han kan huske, at han tændte sig en helt utroligt velsmagende cigaret for at dulme nerverne og for at få et overblik. Politiet ankom kort tid derefter.
Så vidt han husker, så hørte han kun ét meget voldsomt brag. Han lå i husets soveværelse. Soveværelset ligger i husets stueetage lige under den terrasse, hvor håndgranaterne sprang. Han sov i soveværelset sammen med deres yng-ste barn.
Foreholdt ekstrakt 1, side 3344, fotomappe, gerningssted Adresse 1 i Hellerup, forklarede vidnet, at det røde hus, der ses på det øverste foto, lig-ger på den anden side af Vej 1 i forhold til hans hus.
Foreholdt samme bilag, nederste foto, forklarede vidnet, at han og det yngste barn lå og sov bag den lille dør, der på fotoet ses i den røde cirkel. Det store
side 34
vindue, der også ses på fotoet i den røde cirkel, er også ind til husets sove-værelse. Vinduet på fotoet uden for den røde cirkel er ind til et badeværelse.
Foreholdt samme bilag, side 3345, øverste billede, forklarede vidnet, at det yngste barn lå i sengen og sov tættest på døren ud til haven. Han lå på den anden side af barnet længst væk fra døren ud mod haven. Haven vender ud mod Lundevangsvej.
De to andre børn lå og sov på deres værelser, der ligger på husets 1. sal. Fra terrassen er der en stue og et værelse inden det ældste barns værelse. Det mellemste barn lå og sov på sit værelse, der ligger bagerst. Kæresten lå og sov i husets gæsteværelse, der ligger i stueetagen.
Skaderne på terrassen er blevet udbedret. Det blev de inden for 1-1½ måned efter at håndgranaterne eksploderede. Han har lagt mærke til, at den ældste søn op til nytåret reagerede på høje brag og stillede spørgsmål hertil. Han var selv ekstra agtpågivende i månederne efter episoden for at beskytte sin fami-lie.
Adspurgt af bistandsadvokaten, advokat Helle Hald, forklarede vidnet, at han ikke har været til ørelæge for at få undersøgt, om hans hørelse skulle være påvirket. ..."
Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"... Vidnet forklarede bl.a., at han i 1994 begyndte som værnepligtig ved Farum Kaserne som ingeniørsoldat. Efter nogle år blev han ammunitionsrydder. Han er certificeret ammunitionsryder og har siden 2005 indgået i samfundsbereds-kabet med ”Rullemarie” . Han har de seneste fem år bl.a. udarbejdet erklærin-ger til domstolene og afgivet vidneforklaring herom i det omfang, at det har været nødvendigt.
En håndgranat er lavet til krigsbrug. Det er en ”klump” , der ligger i hånden, og som man kan kaste med. En håndgranat fungerer ved, at personen, der anvender håndgranaten, trækker en sikring og derefter kaster håndgranaten. Der går derefter i gennemsnit 3-4 sekunder, før håndgranaten initieres (antændes), hvorefter håndgranaten detonerer.
Der er to typer af håndgranater, henholdsvis offensive og defensive. En de-fensiv håndgranat anvendes, når man i krigstid gerne vil ligge i skjul. En de-fensiv håndgranat indeholder en masse fragmenter, der ved detonation slyn-ges ud i luften for at skade fjenden, der vil være på vej frem. En offensiv håndgranat har få fragmenter men en større trykvirkning end en defensiv håndgranat. En offensiv håndgranat anvendes, hvis man i krigstid gerne vil trænge frem eller ind i f.eks. en bygning. Det er trykpåvirkningen, der er med
side 35
til at uskadeliggøre eller holde fjenden på afstand.
Der er i denne sag anvendt defensive håndgranater. Håndgranaterne består af en plastikskal, hvorunder der er 3.500 metalkugler i en størrelse af cirka 2 mm. Når håndgranaten initieres, vil metalkuglerne blive slynget ud i nærom-rådet. Håndgranaterne er designet til krigsbrug. Han har ikke kendskab til an-dre formål, hvor håndgranater benyttes legitimt.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2719, farlighedserklæring af 20. februar 2025 ud-arbejdet af Forsvarets Ammunitionsrydningstjenesten vedrørende fareforvol-delse og sikkerhedsafstand i forhold til de i sagen anvendte håndgranater, forklarede vidnet, at der i en farlighedserklæring foretages en vurdering af, i hvilken afstand og hvor meget skade der kan ske fra en håndgranat ved hen-holdsvis trykpåvirkning og ved fragmenter.
Eksplosivstoffet i den type håndgranat, der er anvendt i sagen, er PETN. Når sprængstof initieres, omsættes det til gas. Et gram sprængstof omdannes til ca. 350 liter gas, der bevæger sig med en hastighed på 6-7 km i sekundet. Der kommer derfor et kæmpe tryk i omdannelsen af sprængstof til gas. Det er den samme egenskab, der benyttes ved f.eks. bjergsprængninger.
Foreholdt samme bilag, side 2719, hvoraf fremgår: ” Håndgranat M/75 i for-hold til tryk vil K-50 meget sandsynlig være på 7,54 meter, inden for denne afstand er der fare for liv, helbred og materielle skader.” , forklarede vidnet, at ”K-50” og ”K-328” er standarder, der er fastsat af NATO.
I forbindelse med udarbejdelsen af farlighedserklæringen anvendes en model og et pro-gram, der er udviklet af amerikanerne. ”K-50” er udtryk for, at der specifikt inden for den angivne afstand er fare for at dø på grund af den trykvirkning, man bliver udsat for. Afstanden gælder for et åbent udlagt område. Hvis sprængningen foregår indendørs, kan afstanden være længere, end den er an-givet i farlighedserklæringen.
Det skyldes begrænsningen i et rums volumen, hvorfor der vil være en trykopbygning. Det betyder, at hvis en sprængning er foregået indendørs, så er der større risiko for at dø af trykket fra håndgrana-ten, end hvis sprængningen var foregået i åbent landskab.
Foreholdt samme bilag, side 2719, hvoraf fremgår: ” Set i forhold til tryk K-328 vil det meget sandsynlig være på 49,44 meter, inden for denne afstand er der fare for helbred og materielle skader.” , forklarede vidnet, at i områ-det mellem dér hvor K-50 ophører og ud til, hvor afstanden for K-328 ophø-rer, vil der også være en trykpåvirkning. Trykpåvirkningen aftager jo længere væk, en person står fra der, hvor håndgranaten er sprængt. I det pågældende område er der ikke fare for liv men for helbred. Fare for helbred kan være f.eks. beskadigelse af bløddele, hvilket er f.eks. trommehinder, lunger og øj-ne.
Foreholdt samme bilag, side 2719, hvoraf fremgår: ” MFD-H vil have en af-stand på 232,05 meter, som er den afstand et fragment kan udslynges i hori-
side 36
sontalt plan, såfremt der ikke er forhindringer i vejen.
MFD-V vil have en afstand på 182 meter, som er den afstand et fragment kan udslynges i verti-kalt plan, såfremt der ikke er hindringer i vejen.” , forklarede vidnet, at for-kortelserne ”MFD-H” og ”MFD-V” angår sikkerhedsafstandene for frag-menterne i håndgranaten. ”MFD” står for ”maximum fragmentation distan-ce” . ”H” angiver, at der er tale om horisontal retning, og ”V” angiver, at der er tale om vertikal retning.
Der er forskel på de angivne længder på grund af tyngdekraftens påvirkning. Den vertikale distance vil altid være kortere end den horisontale distance. Beregningen angiver, hvor langt et fragment kan blive slynget ud. For metalkuglerne (fragmenterne) i sagen, er sikkerhedsaf-standen som anført i farlighedserklæringen, hvis der ikke er forhindringer. ...
Foreholdt ekstrakt 1, side 2732, farlighedserklæring af 22. august 2025 udar-bejdet af Forsvarets Ammunitionsrydningstjenesten, supplerende spørgsmål, forklarede vidnet, at der ikke kan siges noget konkret om faren for liv, hel-bred og materielle skader for fragmenter, som der kan ved trykpåvirkning. Det skyldes, at trykpåvirkning ikke er så uforudsigeligt som fragmenter er. Man har altid den samme virkning ved tryk. Ved fragmenter er der mange påvirkninger som f.eks. vind og forhindringer, der kan havde indflydelse på resultatet. Ligeledes kan nogle fragmenter være aerodynamiske, mens andre ikke er.
Håndgranaterne i denne sag stammer fra Jugoslavien. I forbindelse med bor-gerkrigen i det tidligere Jugoslavien, blev der i det daværende Jugoslavien produceret håndgranater til krigsbrug. Der er stadig fabrikker i det daværen-de Jugoslavien, der producerer håndgranater.
På håndgranatens bøjle til tæn-dermekanismen er der normalt fire cifre, hvoraf de første to cifre refererer til en årgang, og de sidste to cifre angiver en serie. Nogle håndgranater har også nogle bogstavmarkeringer, der angiver, hvilken fabrik tænderen er lavet på, men som sådan kan håndgranatens legeme ikke henføres til en specifik fabrik.
Han ved ikke på hvilken fabrik, at håndgranaterne i denne sag er lavet, men der har sandsynligvis kunne ses nogle tal på håndgranatens bøjle.
Afhørt af forsvareren for Tiltalte 2, advokat Jakob Buch Jepsen, forklarede vidnet, at runderne i huset beliggende på hjørnet af Vej 1 og Lundevangsvej godt kan være sprunget på grund af trykket fra håndgra-naterne. Fragmenternes uforudsigelighed kan godt have været årsagen til, at der ikke er blevet fundet fragmenter fra håndgranaterne inde i huset. ..."
Oplysningerne i sagen
Af farlighedserklæring af 20. februar 2025 udarbejdet af Forsvarets Ammuni-tionsrydningstjeneste, fremgår bl.a.:
"...
side 37
1 Vurdering 1.1 Vurdering Det er meget sandsynligt at der i sagen er kastet to håndgranater, det er meget sandsynligt at de er korrekt initieret. De to håndgranater som er ka-stet og initeret korrekt er meget sandsynlig samme type, som de tre hånd-granater som blev fundet intakte på gerningsstedet.
I sagen er det meget sandsynligt der tale om typen Jugoslavisk håndgranat M/75, dette vil blive beskrevet under punkt 4 undersøgelse. Det er endvidere meget sandsynligt at de to håndgranater, er begge initieret inden for kort tid dog meget sandsynligt ikke på nøjagtig samme tid og sted, hvilket betyder at sikkerhedsafstandene skal beregnes for en håndgra-nat.
Dog vil den aktuelle beregnede sikkerhedsafstand være gældende for hver initieret håndgranat, og i sagen meget sandsynligt være to gange i den aktuelle sag. Sikkerhedsafstande beregnes i Blast Frag Calculator, der skal beregnes for tryk og for primære fragmenter, der er 43,2 gram sprængstof af typen PETN i denne type håndgranat.
Håndgranat M/75 i forhold til tryk vil K-50 meget sandsynlig være på 7,54 meter, inden for denne afstand er der fare for liv, helbred og materielle ska-der. Set i forhold til tryk K-328 vil det meget sandsynlig være på 49,44 me-ter, inden for denne afstand er der fare for helbred og materielle skader.
Der skal også beregnes på sikkerhedsafstand i forbindelse med de primære fragmenter, der vil sikkerhedsafstandene meget sandsynligt være følgende. MFD-H vil have en afstand på 232,05 meter, som er den afstand et fragment kan udslynges i horisontalt plan, såfremt der ikke er forhindringer i vejen. MFD-V vil have en afstand på 182 meter, som er den afstand et fragment kan udslynges i vertikalt plan, såfremt der ikke er forhindringer i vejen.
2 Generelle oplysninger 2.1 Taktiske oplysninger Der har formodentligt være to sprængninger, disse er sket tæt på den Israels-ke ambassade, der er endvidere fundet hvad der kunne være håndgranater, derfor ønskes der støtte fra EOD til løsning af denne opgave.
2.2 EOD personale EOD har været tilkaldt til gerningsstedet, og har stillet med et hold bestående af. Ammunitionsrydder med ID-nr. 2 Specialist med ID-nr. 3
3 Undersøgelsens arbejdsgrundlag 3.1 Arbejdsgrundlag EOD samt kriminalteknikere har været på gerningsstedet, de materialer som er udarbejdet i denne forbindelse bruges til at understøtte denne erklæring. Der er tale om rapportering fra EOD holdet, billeder og gerningsstedsunder-
side 38
søgelse fra kriminalteknikerne.
4 Undersøgelse 4.1 Undersøgelse På gerningsstedet er der taget flere billeder som understøtter den vundering fortaget under punkt 1 vurdering, billederne er taget af kriminalteknikerne som var på gerningsstedet. ...
Bilag 2. Vurderingsskala ...
Usandsynligt = Teoretisk ikke muligt. Mindre sandsynligt = Teoretisk muligt, men ikke sandsynligt i praksis. Muligt = Teoretisk muligt, og i praksis muligt. Sandsynligt = Praksis virker meget sandsynligt, men er ikke afprøvet. Meget sandsynligt = Specifik/lignende praksis er set/afprøvet.
Bilag 3. Ordforklaringer/Termer ...
Blast Frag CalculatorHvor der i teksten er nævnt ”Blast Frag Calculator”, er det en henvisningtil et klassificeret beregningsprogram hvor der udregnessikkerhedsafstande. For at kunne bruge programmet korrekt skalbrugeren være uddannet ammunitionsrydder eller hjælper, set i en Danskkontekst.
Programmet er baseret på omfattende forsøg i USA, brugerenkan indsætte parametre for at beregne sikkerhedsafstande....EODHvor der i teksten er nævnt ”EOD”, er dette en forkortelse af”Eksplosive Ordnance Disposal”, som er den internationale betegnelsefor en ammunitionsrydder som er fuldt uddannet.
I Danmark kaldesenheden Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste.FragmentHvor der i teksten er nævnt ”Fragment”, er det et ord for materiale, somslynges ud eller væk fra en eksplosion eller detonation.
De kan betegnessom enten primært eller sekundært.InitiereHvor der i teksten er nævnt ”Initiere”, er dette et ord for at starte enladning op korrekt, og med fuld styrke.K-50Hvor der i teksten er nævnt ”K-50”, er dette et ord for hvor langt entrykbølge kan nå ud, hvor dener til fare for liv og materielle skader.Gælder for et åbent område udendørs, hvor der ikke er vind.
Den afstandberegnes i programmet BlastFrag Calculator.
side 39
K-328Hvor der i teksten er nævnt ”K-328”, er dette et ord for hvor langt entrykbølge kan nå ud, hvor den er til fare for helbred og materielle skader.Gælder for et åbent område udendørs, hvor der ikke er vind.
Den afstandberegnes i programmet Blast Frag Calculator....MFD-HHvor der i teksten er nævnt ”MFD-H”, er det et ord for den afstand,hvor et fragment kan udslynges horisontalt, såfremt der ikke erforhindringer i banen.
Den afstand beregnes i programmet Blast FragCalculator.MFD-VHvor der i teksten er nævnt ”MFD-V”, er det et ord for den afstand,hvor et fragment kan udslynges vertikalt, såfremt der ikke erforhindringer i banen.
Den afstand beregnes i programmet Blast FragCalculator....Primært fragmentHvor der i teksten er nævnt ”Primært fragment”, er det et ord formaterialer som er placeret i kontakt eller meget tæt på en ladning, derved en udløsning af ladningenudslynges herfra.SprængningHvor der i teksten er nævnt ”Sprængning”, er det et ord for en ladningsom er initieret hvorved der har været skabt en trykbølge efterfuldt af etundertryk. ..."
Af farlighe dserklæring af 22. august 2025 udarbejdet af F orsvarets Ammuni-tionsrydnin gstjeneste fremgår bl.a.:
"... 1 Vurderin g 1.1 Vurder ing Spørgsmål 1: Inden for h vilke afstande vil der i forhold til primære frag menter være fare for l iv, helb red og/eller materielle skader? Det bemærkes i denne forbindelse, at der er fu ndet skader på en mur på den anden side af ve jen. Se foto nr. 39 og 41 i ved lagte bilag S-0-1-1-5. Svar spørgs mål 1: Det er ikke muligt med vores beregningsprogram Blast F rag Calculator at la-ve den efte r spurgte beregning, hvorfor jeg ikke kan give den præcise afstand.
Spørgsmål 2: Kan EOD u dtale sig om hvilke skader de pågældende hå ndgranaters primære
side 40
fragmenter kan forrette på mennekser, hvis pågældende menneske befinder sig.
a.I stuen som ses på foto nr. 11, 25, 26 og 27 i vedlagte bilag S-1-1-5
b.På vejen i en afstand af ca. 30-40 meter c.På vejen i en afstand af ca. 20 meter.
Svar spørgsmål 2: Nej det er ikke muligt, det der er muligt nu er at lave en beregning, der for-tæller hvilken afstand et primært fragment kan udslynges i uden forhindrin-ger.
Spørgsmål 3: Med henvisning til Bilag K-0-5-1-1 og den heri indeholdt vurderingsskala i bilag 2, bedes EOD, hvis muligt, oplyse, fra hvilke afstande, at det vil overgå fra at være "muligt" til "mindre sandsynligt", at de primære fragmenter vil være til fare for liv, henbred og/eller materielle skader. Svar spørgsmål 3: Når ikke det kan beregnes, så vil det bero på et skøn hvor tidligere sager vil blive taget i betragtning, desværre har vi ikke noget eller nok empiri fra tidli-gere sager hvorfor dette spørgsmål ikke kan besvares.
2 Undersøgelsens arbejdsgrundlag 2.1 Arbejdsgrundlag Der er i forsøget på at svare på de stillede spørgsmål, gennemset opslagsvær-ker og tidligere sager taget i betragtning.
3 Undersøgelse 3.1 Undersøgelse De fysisk tilgængelige opslagsværker er gennemgået, de har ikke kunnet sva-re på de stillede spørgsmål. Tilbage er kun muligheden for at spørge ud hos samarbejdspartnere, som jeg har gjort og har for nuværende ikke fået noget svar. ..."
Af politirapport af 18. juni 2025 fremgår bl.a., at afstanden fra krydset Vej 1/Lundevangsvej og ned til starten af grunden tilhørende Israels Am-bassade ved digital opmåling er 43,17 meter.
Af politirapport af 2. oktober 2025 fremgår bl.a., at der den 2. oktober 2024 kl. 02.37.16 fra koster P3/1 (Samsung Galaxy A05) på Google Maps blev søgt på adressen Lundevangsvej 4. Af politirapport af 20. oktober 2025 fremgår bl.a., at der den 2. oktober 2024 kl. 02.37.21 fra koster S1/1 (Samsung Salaxy A25 5G) blev søgt på adressen Lundevangsvej 4.
Der er herudover dokumenteret fra bl.a. overvågningsvideo fra den 2. okto-ber ca. kl. 01.00 fra Københavns Hovedbanegård, ca. kl. 02.43 fra Studio 1A Hotel Apartments i København og ca. kl. 03.17 fra den israelske og ru-
side 41
mænske ambassade i Danmark, kortuddrag af området omkring den israelske ambassade på Lundevangsvej i Hellerup, gerningsstedsundersøgelse, visuali-sering udarbejdet af svensk politi vedrørende Tiltalte 2's afgivel-se af skud mod den israelske ambassade i Stockholm i Sverige og færden he-refter indeholdende bl.a. videoovervågning fra forskellige steder i Sverige, notifikationer modtaget af de tiltalte på den krypterede beskedtjeneste Signal fra andre profiler, herunder Profilnavn 2, Profilnavn 3 og Profilnavn 4, fotos af huset beliggende Adresse 1 i Hellerup og af den israelske ambassade i Hellerup, politirapport af 5. oktober 2024 vedrørende Tiltalte 2's spontane udtalelse i forbindelse med, at han blev præ-senteret for sigtelsen om forsøg på terrorisme, PET - Center for Terroranaly-se vurdering af marts 2024 om terrortruslen mod Danmark, PET - Center for Terroranalyse erklæring af 21. marts 2025 om trusselsbilledet efter den 7. oktober 2023 med fokus på jødiske/israelske lokaliteter, personer eller begi-venheder i Europa/Vesten, svensk politis redegørelse af 5. november 2025 om de kriminelle konflikter i Sverige 2023-2025 og anklageskrift vedrørende Tiltalte 2's afgivelse af skud mod en israelske ambassade i Sveri-ge.
Personlige oplysninger
De tiltalte har ikke afgivet forklaring om deres personlige forhold ud over, hvad der fremgår af deres forklaringer.
Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 7. oktober 2025 om mulig udvisning af Tiltalte 1 fremgår bl.a.:
"... Navn:Tiltalte 1 Nationalitet:Sverige Fødedato:Født 2004 ...
Opholdsgrundlag og længde Efter udlændingelovens § 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sve-rige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
Tiltalte 1 er ikke tilmeldt folkeregisteret og har således ikke lov-ligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved be-stemmelsen i udlændingelovens § 27. ...
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antage at være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til, at anklage-myndigheden har oplyst, at Tiltalte 1 ikke har ønsket at medvir-
side 42
ke til en afhøring vedrørende sine personlige og familiemæssige forhold ved-rørende udvisningsspørgsmålet.
Anklagemyndigheden har oplyst, at det fremgår af straffesagen, at pågælden-de er svensk statsborger med bopæl i Sverige, er ugift, ikke har børn samt at han har familie i Sverige og ikke har tilknytning til eller familie i Danmark. I øvrigt taler og skriver han svensk. ..."
Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 7. oktober 2025 om mulig udvisning af Tiltalte 2 fremgår bl.a.:
"... Navn:Tiltalte 2 Nationalitet:Sverige Fødedato:Født 2007 ...
Opholdsgrundlag og længde Efter udlændingelovens § 1 kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sve-rige uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
Tiltalte 2 er ikke tilmeldt folkeregisteret og har således ikke lovligt op-hold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmel-sen i udlændingelovens § 27. ...
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks Internatio-nale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvises til politiets afhørings-rapport af den 27. februar 2025.
Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:
har været i Danmark for 1-2 år siden, hvor han var 1 uge på ferie,
ikke har nogen relation til Danmark og heller ikke har danske venner eller familie, er opvokset i By, hvor han gik i folkeskole og gymnasie, der er tale om et praktisk gymnasie, hvor han var ved at uddanne sig til Stilling 1, aldrig har arbejdet i Danmark hverken taler eller skriver dansk, er frisk og ikke har nogen sygdomme, ikke har et misbrug af euforiserende stoffer, men af og til ryger hash samt almindelige cigaretter, tager sovemedicin, hvilket han har taget i ca ½ år, fordi han har svært ved at sove pga. drømme og minder,
side 43
har en kæreste, som han har været sammen med i 6 måneder,
ikke har børn, har kontakt med sin familie så ofte han kan og meget til sin familie og kæ-reste, taler og skriver svensk.
..."
Der er ikke oplysninger om, at de tiltalte er tidligere straffet i Danmark eller Sverige.
De tiltalte har været frihedsberøvet fra den 2. oktober 2024.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"
KENDELSE
Forhold 1
2 dommere og 4 nævninger udtaler: De tiltalte har samstemmende forklaret, at de udførte et angreb med håndgra-nater på bestilling og for penge, som crime as a service (c.a.a.s).
Det er uden betydning, om de tiltalte var personligt eller følelsesmæssigt in-vesterede i gerningen, herunder Israels interne eller geopolitiske interesser el-ler landets andel i den væbnede konflikt i Gaza og på Vestbredden.
Når en gerningsperson accepterer og udfører fx et bestillingsdrab på en for ham ukendt og uinteressant person, er det stadig drab. Det centrale er ger-ningspersonens forsæt til at slå den anden person ihjel.
Som sagen er procederet, er det centrale tema herefter, om de tiltalte havde forsæt til at sprænge håndgranater, jf. straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. § 192 a og § 183, stk. 1, jf. til dels § 21, for at skræmme hele eller dele af en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt tvinge danske eller udenlands-ke myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling, og om sprængningen af håndgranater i kraft af deres karakter og den sammenhæng, hvori handlingen blev begået, kan tilføje et land alvorlig skade.
De tiltalte har erkendt overtrædelse af straffelovens § 192 a og § 183, stk. 1 ved den 2. oktober 2024 at have haft forsæt til at kaste 5 håndgranater mod et hus. Tiltalte 1 havde i Danmark modtaget 5 håndgranater, som han overdragede til Tiltalte 2, der medbragte dem til gerningsste-det i en taske. Herefter lagde Tiltalte 2 håndgranaterne parat på jorden foran sig og begyndte at kaste mod huset i retning af den israelske ambassa-de. Dette, samt Tiltalte 2's forklaring om, at han blev forskrækket over
side 44
tryk og lyd fra de første 2 sprængninger og derfor undløb i retning mod Tiltalte 1, der holdt vagt, støttes af videoovervågning fra stedet.
Tiltalte 1 havde to aftener forinden foretaget rekognoscering i området omkring den israelske ambassade. Af videoovervågning fremgår så-ledes, at han den 30. september 2024, kl. 22.15, kl. 22.20 og på ny kl. 22.29 passerede den israelske ambassade i København.
Tiltalte 1 har hertil forklaret, at han blev overrasket over, at målet var den israelske ambas-sade, og at han indledte forhandlinger med sin opdragsgiver om opgaven, da han indså risikoen for, at soldaterne omkring ambassaden ville blive ramt. Ved hans kontakts mellemkomst blev kompromiset, at håndgranaterne skulle kastes så tæt på ambassaden, at budskabet til den israelske ambassade var u-tvetydigt.
Efter Tiltalte 1's forklaring var det hans beslutning at forbigå den umiddelbare nabo til ambassaden, da haven til nabohuset efter hans vurdering var for lille. I stedet valgte han genbohuset ud fra satellitbilleder på Google Maps, og han fastholdt sin beslutning, selvom huset så meget anderledes ud i virkeligheden, i det huset var ombygget, herunder blevet større og havde fået en 1.sal.
Vi lægger herefter til grund, at Tiltalte 1 vidste, at der var tale om et beboelseshus med fladt tag, og at han ikke undersøgte husets kon-struktion og indretning, herunder hvad der var bagved ydermuren i 1. sals højde.
Tiltalte 1's hensigt med attentatet var at sende et budskab til den israelske ambassade under anvendelse af håndgranater.
Tiltalte 1 har forklaret, at han kendte til konflikten mellem Israel og palæstinenserne og: ”Det har været umuligt ikke at høre om konflikten mellem Israel og palæstinenserne siden 7. oktober 2023” .
Et målrettet angreb med håndgranater mod et lands territoriale integritet er egnet til at skræmme landets befolkning, som efter angrebets konkrete farlig-hed, samt henset til, at Israel befinder sig i en væbnet konflikt, indebærer en i hvert fald abstrakt risiko for alvorlig skade.
Tiltalte 2 har forklaret, at han forud for angrebet observerede en parke-ret bil foran huset, der ligger i et tætbebygget villakvarter. Han anså huset for beboet, og indså at eventuelle personer i huset ville kunne blive ramt, når han kastede håndgranaterne. Han undersøgte hverken, om der de facto var bebo-ere i huset eller, hvad der var bag den væg (ydermur), han kastede håndgra-naterne over, herunder om der var soveværelser.
Tiltalte 2 har forklaret, at han ikke vidste, at den israelske ambassade i Hellerup var målet.
side 45
Heroverfor står, at han ca. 9 timer tidligere, den 1. oktober 2024, ca. kl. 17.50, udførte et skudattentat mod den israelske ambassade i Stockholm ef-ter mange timers forudgående forberedelseshandlinger, herunder satte sig i besiddelse af 2 automatvåben og en pistol samt, at det af udlæste besked-no-tifikationer på Signal forud for attentatet den 1. oktober 2024, kl. 05.05.00, 05.05.04 og 05.05.41 fremgår: ”Bror skiti va de e för” ”Byggnad” og ”Bror du vet själc varför” og kl. 03.10.32: ”Bror för dem dödar o våldtar kvinnor” .
Vi finder det hævet over enhver tvivl, at Tiltalte 2 vidste, at målet i Stockholm var den israelske ambassade.
Det har alene været muligt at udlæse fragmentarisk kommunikation fra Tiltalte 2's mobiltelefon. Tiltalte 2 kommunikerede med sine umiddel-bare opdragsgivere via den krypterede kommunikationstjeneste Signal, der sletter udvekslede beskeder. Det er derfor kun muligt at udlæse de notifikati-oner, som lagres på telefonen, når de er modtaget på telefonen i perioder, hvor brugeren ikke er aktiv på Signal.
Det fremgår imidlertid af notifikationerne, at de er led i en fortløbende samta-le, hvilket Tiltalte 2 har bekræftet ved sin forklaring om opkald og samtaler, der ikke er lagret.
Kommunikationen er karakteriseret ved et særligt lingo, som ”bror” , ”walla” , ”para” , ”skorpan” og ”kallen” , der refererer til henholdsvis et Skorpion auto-matvåben og en Kalashnikov samt ”stabil” , der tilsyneladende er et adels-mærke, som er anvendt både om Tiltalte 2 og Tiltalte 1 som en forsikring om eller garanti for deres viljestyrke.
Tiltalte 2 har forklaret, at han er medlem af den svenske gruppe Fox-trot, og at han har begået drab i Sverige for gruppen. Forklaringen støttes af de udlæste notifikationer, fx 21. september 2024, kl. 21.48: ”Ja bror Walla akhi gillar dig verkligen bror du e stabil mammas bror” , ”Akhi tänk inte på de folk säger om du klivare eller torped bror du e stabil du vet de o vi vet de” og ”Välkommen til laget bror” .
Der er ingen kommunikation, der støtter de tiltaltes forklaring om, at Tiltalte 2 var bange, følte sig truet eller på anden måde var under pres for at udføre attentatet i Hellerup.
Tværtimod fremgår det af de udlæste beskednotifikationer på Tiltalte 2's telefon, at hans opdragsgiver umiddelbart efter skuddet mod den isra-elske ambassade i Stockholm kl. 18.05.58-18.06.24 spørger: ”ville du have turdet at kaste en granat?” og 14 min senere: ”Køb en togbillet til Malmø, hurtigt” , hvilket Tiltalte 2 gjorde på mindre end 2 minutter. Vi lægger derfor til grund, at Tiltalte 2 var fast i forsættet til at løse en ny opgave for sin gruppe, og at forsættet i første række rakte til at kaste med håndgra-nater mod en bygning.
side 46
Vi finder det bevist, at også Tiltalte 2 vidste, at bygningen var den isra-elske ambassade i Hellerup. Det fremgår af udlæsning af Tiltalte 1's 2 telefoner, at der med 5 sekunders mellemrum blev foretaget Google Maps søgninger på adressen på den israelske ambassade i Danmark, mens begge tiltalte befandt sig sammen i hotellejligheden i København Ø.
Udover, at det har formodningen imod sig, at Tiltalte 1 skulle foretage 2 identiske og næsten simultane opslag på 2 forskellige telefoner, har han for-klaret, at han slukkede Tiltalte 2's telefon, da de mødtes på Københavns Hovedbanegård, da Tiltalte 2 antageligt var søgt af svensk politi, hvor-for vi finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2 benyttede den anden telefon.
Endelig finder vi det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 1's forklaring om, at Tiltalte 2 ikke hørte hele eller dele af hans telefonsamtaler med sin opdragsgiver og til dels mellemmand om uenig-heden vedrørende Tiltalte 2's placering ved afsikring og kast med hånd-granaterne.
Vi lægger herved blandt andet vægt på, at Tiltalte 2 under nogle af samtalerne befandt sig i hotellejligheden sammen med Tiltalte 1, i andre på samme løbehjul som Tiltalte 1 eller gående ved siden af ham.
Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 2's konkrete viden om opgaven i Hellerup omfattede viden om, at målet var den israelske ambassade og midlet villaen på hjørnet af Vej 1.Vi finder det bevist, at Tiltalte 2 med sit 2. attentat mod en israelsk repræsentati-on på mindre end 10 timer har anset det for overvejende sandsynligt, at hans opgave i Danmark var en fortsættelse af opgaven i Stockholm, og dermed var en væbnet og objektiv set farlig mission rettet mod israelske interesser.
Når Tiltalte 1's forklaring om, at det var umuligt ikke at kende til den væbnede konflikt mellem Israel og palæstinenserne sammenholdes med Signal-beskederne til Tiltalte 2 om, at ”de dræber og voldtager kvin-der” og ”du ved selv hvorfor” forud for attentatet i Stockholm, finder vi det ubetænkeligt at tilsidesætte Tiltalte 2's forklaring om, at han ikke kendte til konflikten.
Tiltalte 2 har således haft forsæt til at udføre et målrettet angreb med håndgranater mod et lands territoriale integritet og har indset og accepteret, at formålet var at skræmme landets befolkning i alvorlig grad.
Vi lægger til grund, at angrebets konkrete farlighed og den sammenhæng, hvori angrebet blev begået, indebærer en i hvert fald abstrakt risiko for alvor-lig skade. Vi lægger herved vægt på Vidne 5's forklaring om, at håndgranater er krigsvåben. Vi finder derfor, at handlingen allerede i kraft af sin karakter og den sammenhæng, den blev begået i kunne tilføje Israel alvor-lig skade.
Begge tiltalte havde således forsæt til at skræmme Israels befolkning i alvor-
side 47
lig grad og må samtidigt have indset, at de ved at bruge et beboet hus i et tætbebygget villakvarter som middel til at opnå deres mål tillige ville skræm-me hele eller dele af den danske befolkning i alvorlig grad, i det de tiltalte ac-cepterede risikoen for, at tilfældige menneskers liv og helbred derved blev eksponeret.
Hertil kommer, at de tiltaltes planlægning og udførelse af et angreb med sprængning af potente håndgranater for at sende et budskab til den israelske ambassade utvivlsomt er terrorisme allerede fordi de for at opnå angrebets mål, og samtidigt minimere risikoen for at blive opdaget af eller ramme sol-daterne, der bevogtede ambassaden, rettede håndgranaterne mod et nærlig-gende hus, hvorved tilfældige menneskers liv og helbred blev midlet til at op-nå målet.
1 dommer og 2 nævninge udtaler: De tiltalte har erkendt at have begået eller forsøgt at begå handlinger, der er nævnt i straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. straffelovens § 192 a og § 183, stk. 1, jf. til dels § 21.
Det særlig kvalificerede terrorismeforsæt Bestemmelsen i straffelovens § 114 blev indført ved lov nr. 378 af 6. juni 2002. Af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, fremgår bl.a., at de i bestemmelsen nævnte handlinger skal ses i sammenhæng med bestemmelsens indledning, og at en overtrædelse af de opregnede be-stemmelser alene kan henføres til bestemmelsen, hvis overtrædelsen er begået med det særlig kvalificerede terrorforsæt.
Anklagemyndigheden har under sin procedure begrænset tiltalen, så den ikke længere angår, om handlingerne er begået med forsæt til at destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.
Spørgsmålet er herefter, om én af eller begge de tiltalte har begået eller for-søgt at begå de pågældende handlinger med forsæt til enten at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller med forsæt til uretmæssigt at tvinge danske el-ler udenlandske offentlige myndigheder til at foretage eller undlade at foreta-ge en handling. Hvis dette er tilfældet, skal handlingen desuden i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kunne tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade.
Forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad ” En befolkning” Anklagemyndigheden har anført, at de tiltalte havde forsæt til at skræmme både den jødiske og den danske befolkning
Den israelske (jødiske) befolkning Tiltalte 1 har forklaret, at formålet med at bringe hånd-
side 48
granaterne til sprængning var at sende en besked til ”den israelske ambassa-de” . Vi finder på den baggrund, at Tiltalte 1 i hvert fald har haft forsæt til at skræmme den israelske befolkning, herunder den jødiske del heraf, uanset hvor i verden disse måtte være bosat.
Tiltalte 2 har for retten forklaret, at han vidste, at der skulle ka-stes håndgranater mod en bygning i Danmark, men at han ikke vidste, at byg-ningen var den israelske ambassade. Han har for retten endvidere forklaret, at han igennem flere år har været tilknyttet det svenske kriminelle netværk Fox-trot, at han den 1. oktober 2024 kl. ca. 17.50 afgav skud mod den israelske ambassade i Stockholm i Sverige, at han udførte opgaven på vegne af andre, og at han på det tidspunkt godt vidste, at han skød mod den israelske ambas-sade.
Det er ikke lykkedes for anklagemyndigheden at genskabe alt korrespondan-ce fra Tiltalte 2's mobiltelefon, herunder fra den krypterede be-sked-app Signal. Det skyldes, at besked-appen har været indstillet til løbende at slette modtagne og læste beskeder. Der er imidlertid under sagen fremlagt en lang række notifikationer, som Tiltalte 2 har modtaget via besked-appen Signal fra de personer, han har udført opgaven for i Sverige og i Danmark.
Af oversættelser af notifikationerne fremgår bl.a., at Tiltalte 2 den 1. oktober 2024 omkring kl. 05.00 om morgenen havde en dialog med Profilnavn 2 vedrørende skyderiet mod den israelske ambassade i Sverige. Bl.a. ses der modtaget beskeder med teksten: ”Bror skid på hvad det er for” og 4. sekunder efter: ”bygning” . Derefter modtog Tiltalte 2 37 sekunder senere en besked med teksten: ”Bror du ved selv hvorfor” .
Ca. kl. 05.08 modtog Tiltalte 2 en besked med tekst-en: ”Du må tage en beslutning” og ca. kl. 05.10 en besked med teksten: ”Bror for de dræber og voldtager kvinder” . Endvidere fremgår det af notifi-kationerne, at tiltalte skulle skyde mod en bygning.
Ca. kl. 18.06, hvilket er ca. 15 minutter efter skyderiet mod den israelske ambassade i Sverige, frem-går det af oversættelser af notifikationerne bl.a., at Tiltalte 2 blev spurgt, om han havde turdet at kaste en granat. Ca. kl. 18.20 modtog tiltalte en besked om hurtigt at købe en togbillet til Malmø, hvilket han kun 2 minutter senere bekræftede at have gjort.
Af de oversatte notifikationer frem-går endvidere bl.a., at han modtog besked om, at han skulle videre fra Mal-mø, og at han skulle møde ”en af os” . Endvidere fremgår bl.a., at han kom-munikerede med bagmændene om bl.a., hvad tøj han havde på, og at perso-nen, som han skulle mødes med, ville komme til ham.
Af sagens øvrige oplysninger fremgår bl.a., at de tiltalte mødtes på Køben-havns Hovedbanegård den 2. oktober 2024 omkring kl. 01.00. Tiltalte 1 har for retten forklaret bl.a., at han på Københavns Hovedba-negård tog Tiltalte 2's mobiltelefon, hvilket ligeledes ses på den afspillede videoovervågning fra Københavns Hovedbanegård. Af sagens op-
side 49
lysninger fremgår endvidere bl.a., at de tiltalte efter, at de var mødtes på Kø-benhavns Hovedbanegård, tog til en hotellejlighed tæt på Ryparken Station, hvor de opholdt sig i lidt over 1 time, inden de sammen på et el-løbehjul tog i retning af den israelske ambassade i Hellerup i Danmark. Tiltalte 2 har for retten forklaret bl.a., at han i det tidsrum vaskede sig, fik lidt at spise og drikke og sov.
Han har også forklaret, at han modtog et opkald på sin iPhone, og at han satte opkaldet på højttaler. Han har yderligere forklaret, at det først var ved dette opkald, at han fik besked om, hvilken opgave han skulle løse i Danmark.
Endelig har Tiltalte 2 for retten forklaret, at de anvendte ”Google Maps eller noget” til at finde den adresse, hvor de skulle kaste håndgranaterne, og at de ikke anvendte iPhonen til at foretage den pågældende søgning.
Tiltalte 1 har heroverfor for-klaret, at han inden han hentede Tiltalte 2 på Københavns Ho-vedbanegård, havde rekognosceret i området, hvor den israelske ambassade ligger, og at han i den forbindelse modtog en adresse i retning af ”Lundevejen eller lignende” .
Endvidere har Tiltalte 1 for retten forklaret, at Tiltalte 2 lagde sig på sengen og faldt lidt hen, da de første gang ankom til hotellejligheden, at han imens selv kiggede på Google Maps, at han gik væk fra Tiltalte 2 for at foretage te-lefonopkald med bagmændene og mellemmanden, og at han også har haft te-lefonsamtaler med bagmændene og mellemmanden, mens han og Tiltalte 2 begge stod på det samme el-løbehjul på vej mod den israelske am-bassade i Danmark.
Endelig har Tiltalte 1 forklaret, at det var vigtigt, at Tiltalte 2 ikke fik noget at vide om opgaven, da han så muligvis ville bakke ud. Af sagens oplysninger fremgår bl.a., at der den 2. oktober 2024 kl. 02.37.16 og kl. 02.37.21 på forskellige telefoner til-hørende Tiltalte 1 blev søgt på adressen Lundevangsvej 4.
Vi finder på baggrund af ovenstående, at den del af Tiltalte 1's forklaring der angår, at det var ham, der foretog adressesøgningerne på de to telefoner, og at Tiltalte 2 ikke havde kendskab til, at opgaven angik den israelske ambassade, fremstår konstrueret. Vi tilsidesæt-ter derfor denne del af Tiltalte 1's forklaring som utrovær-dig.
Vi finder endvidere, at Tiltalte 2 på baggrund af sit skyderi mod den israelske ambassade i Sverige den 1. oktober ca. kl. 17.50, den efterføl-gende korrespondancen på besked-appen Signal sammenholdt med, at han skulle have modtaget en adresse enten på eller i nærheden af den israelske ambassade i Danmark og hans søgning på Google Maps, vidste eller under alle omstændigheder må have anset det for overvejende sandsynligt, at sprængningen af håndgranaterne angik enten den israelske ambassade i Dan-mark eller skulle foregå tæt herpå.
Vi finder herefter, at Tiltalte 2 har haft forsæt til at skræmme den israelske befolkning, herunder den jødiske del heraf, uanset hvor i verden disse måtte være bosat.
side 50
Den danske befolkning Der er intet i sagen, der støtter, at de tiltalte skulle have et direkte forsæt til at begå handlinger mod den danske befolkning. Spørgsmålet er herefter, om de tiltalte ved deres handlinger må have anset det for overvejende sandsynligt eller har accepteret risikoen for at skræmme den danske befolkning.
Vi finder, at sprængning af håndgranater på en privat ejendom beliggende i tilknytning til den israelske ambassade med henblik på at sende et signal til den israelske ambassade har en sådan lokal karakter, at de tiltalte ikke har anset det for overvejende sandsynligt eller har accepteret risikoen for at skræmme den danske befolkning, ved at foretage de pågældende handlinger.
Herefter bliver spørgsmålet, om én af eller begge de tiltalte har haft forsæt til at skræmme den israelske befolkning, herunder den jødiske del heraf, uanset hvor i verden disse måtte være bosat, i alvorlig grad.
” I alvorlig grad” Begge de tiltalte har for retten forklaret, at de udfører kriminelle handlinger som bestillingsopgaver for kriminelle netværk, Tiltalte 2 for net-værket Foxtrot og Tiltalte 1 som Stilling 3.
I forbindelse med vurderingen af, om én af eller begge de tiltalte har haft for-sæt til at skræmme i alvorlig grad, har vi på den ene side lagt vægt på, at Tiltalte 2 mindre end 10 timer før sprængningerne af håndgrana-terne ved den israelske ambassade i Danmark på bestilling fra bagmænd af-gav ét skud direkte mod den israelske ambassade i Sverige, hvor han ramte et vindue, og at handlingen i Danmark skal ses i forlængelse heraf.
Vi har endvidere lagt vægt på, at handlingen i Danmark blev begået mens Israel var i konflikt med bl.a. Hamas i Gaza. Vi har yderligere lagt vægt på, at handlin-gen blev foretaget ved anvendelse af defensive håndgranater, der indeholder mange fragmenter, og som er egnet til at dræbe eller skade omkringværende personer. Desuden har vi lagt vægt på, at det var meningen, at der skulle ka-stes fem håndgranater.
På den anden side har vi lagt vægt på, at håndgranaterne ikke blev kastet el-ler forsøgt kastet ind i eller på den israelske ambassadebygning, eller på an-den måde er forsøgt bragt til sprængning på den grund, hvor den israelske ambassadebygning er beliggende.
Vi har endvidere lagt vægt på, at håndgra-naterne blev bragt til sprængning på tagterrassen på et hus, der ligger to huse væk fra den israelske ambassade, ca. 30-40 meter, og at der hverken var risi-ko for drab eller personskade på personer, der eventuelt befandt sig i den is-raelske ambassadebygning, og at det pågældende hus blev valgt, da i hvert fald Tiltalte 1 ikke ville udføre et angreb direkte mod den israelske ambassade i Danmark, herunder på mennesker.
Vi har yderligere lagt vægt på, at håndgranaterne blev bragt til sprængning ca. kl. 03.00, hvor ambassaden var lukket for konsulær bistand, og at der således var en yderst begrænset risiko for, at der ville være personer til stede på eller ved den isra-
side 51
elske ambassade med et ærinde relateret hertil. Desuden har vi lagt vægt på, at de tiltalte øjensynlig ikke har haft andet motiv til at udføre handlingerne end at udføre ”kriminelle serviceydelser” som led i deres tilknytning til orga-niseret kriminalitet og som en indtægtskilde.
Anklagemyndigheden har under sagen ikke ført bevis for, at de tiltalte enten selv sympatiserer med interesser, der står i et modsætningsforhold til Israel eller den jødiske befolkning, eller har accepteret at udføre handlinger for personer, der gør. Vi lægger derud-over også vægt på, at den israelske ambassade ikke lukkede eller foretog an-dre foranstaltninger på baggrund af de pågældende sprængninger.
For så vidt angår Tiltalte 2 lægger vi yderligere vægt på hans undrende re-aktion og spontane udbrud, da han den 5. oktober 2024 blev præsenteret for sigtelsen for terror, hvilket var 3 dage efter håndgranatsprængningen.
Vi finder herefter efter en samlet vurdering, at de tiltalte har haft forsæt til at skræmme den israelske befolkning, herunder den jødiske del heraf, uanset hvor i verden disse måtte være bosat, ved de handlinger, de har udført, men at de ikke har haft forsæt til at skræmme i alvorlig grad.
Uretmæssigt at tvinge til at foretage eller undlade at foretage en handling Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvilke danske eller udenlandske offentli-ge myndigheder som de tiltalte uretmæssigt ville tvinge til at foretage eller undlade at foretage en eller flere handlinger, herunder hvilken eller hvilke handlinger der er tale om.
Anklagemyndigheden har anført, at de tiltalte skulle have forsæt til at tvinge de israelske myndigheder til at undlade at foretage en handling, f.eks. ved at stoppe deres engagement i Gaza, at lukke den israelske ambassade i Dan-mark eller andre lande eller ved at sende ambassadepersonale hjem fra arbej-de.
Vi finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at de tiltalte ikke har haft forsæt til uretmæssigt at tvinge en række hverken danske eller isra-elske myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en eller flere hand-linger. Vi har i den forbindelse ligeledes tillagt det vægt, at anklagemyndighe-den ikke har ført bevis for, at de tiltalte har interesser i Israels konflikter, her-under med f.eks. Hamas i Gaza.
Vi finder herefter, at de udførte handlinger ikke er begået med et særlig kva-lificerede terrorforsæt, og vi stemmer derfor for at frifinde de tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og 7.
Herefter, og da de tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 192 a og § 183, stk. 1, jf. til dels § 21, stemmer vi for at finde de til-talte skyldige i overensstemmelse med deres erkendelse.
Der afsiges skyldkendelse i overensstemmelse med flertallets votum.
side 52
Forhold 2
De tiltalte har erkendt, at de i forening havde til hensigt at kaste 5 håndgra-nater i retning af den Israelske ambassade for at sende et budskab til denne. Tiltalte 1 har forklaret, at han besluttede, at håndgranaterne skulle kastes over facaden på et beboelseshus beliggende på hjørnet af Vej 1 og Lundevangsvej for at undgå, at soldater, der bevogtede ambas-saden kom til skade.
Efter fotos og opmålinger fra stedet lægger retten til grund, at der var 30-40 meter fra Tiltalte 2's placering, da han kastede 2 håndgranater til soldaternes placering. Afstanden er opmålt i fugleflugt. Vidne 5, der har udarbejdet farlighedserklæringen til sagen, har supplerende forklaret, at de standardiserede beregninger af K-50 og K-328 forudsætter en lige og uhindret spredning af fragmenter samt lufttryk.
Der er ikke fremlagt dokumentation for fund af fragmenter i nærheden af soldater-nes placering.
Efter en samlet vurdering finder retten det herefter betænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte har forsøgt at fremkalde en nærliggende fare for soldater-nes liv eller helbred, ligesom der ikke er ført det til domfældelse i en straffe-sag nødvendige bevis for, at de 2 kast med håndgranater de facto var egnede dertil.
De tiltalte frifindes derfor i dette forhold
Forhold 3
Tiltalte 2 har forklaret, at huset på Adresse 1, Hellerup var: ” ... det hus, der skulle rammes.” samt, at han: ”tænkte, der kunne være mennesker inde i huset.” og ”Han anså det for en mulighed, at folk i huset kunne blive ramt. Han forstod godt, at folk i huset kunne blive dræbt …” .
Tiltalte 1 har forklaret, at han valgte huset, fordi det er strategisk placeret i forhold til ambassaden. Han har videre forklaret, at han, der havde iagttaget soldater udenfor ambassaden, ønskede at minimere risi-koen for personskade. Retten lægger til grund, at han dermed refererer til sin egen og medtiltaltes risiko for personskade og pågribelse, mere end et hen-syn til soldaterne og beboerne i huset.
Retten lægger herved vægt på, at Tiltalte 1 ikke tøvede med at fuldføre attentatet, uagtet midlet til at opnå målet var et utvivlsomt beboet hus i et tæt bebygget villak-varter og tilmed et hus, hvis grundplan, konstruktion og indretning han ikke kendte.
De tiltalte anvendte potente krigsvåben i form af håndgranater. Indenfor en radius af ca. 7 m fra nedslagsstedet var der livsfare og i en radius af yderlige-re ca. 35 m var der fare for personskade af ikke ubetydelig karakter.
side 53
I huset befandt sig 2 voksne og 3 børn, heraf 1 voksen og 1 barn i et sovevæ-relse med store glaspartier i stueplan under terassen for nedslagene.
Ved nedslagene blev ruderne til stuen på 1. sal knust og der er fundet granat-fragmenter ca. 30 m fra nedslagsstederne.
Retten finder herefter de tiltalte skyldige i den rejste tiltale.
Thi bestemmes
:
Tiltalte 1 findes skyldig i forhold 1 og 3. Han frifindes i forhold 2.
Tiltalte 2 findes skyldig i forhold 1 og 3. Han frifindes i forhold 2".
Straffastsættelse Tiltalte 1 Samtlige dommere og nævninger finder, at straffen for Tiltalte 1 skal fastsættes til fængsel i 14 år, jf. straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, og § 237, jf. til dels § 21.
Tiltalte 2 Det er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 12 år.
Der er afgivet 4 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 10 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og nr. 7, og § 237, jf. til dels § 21.
Retten har lagt vægt på, at Højesteret i dom af 10. april 2008, som gengivet i UfR 2008.1587 H, har fastslået, at normalstraffen for en overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, der indebærer forsøg på terrorisme ved bombesp-rængning og manddrab, som udgangspunkt bør fastsættes til fængsel i 12 år, og på strafskærpelsen, der blev gennemført ved lov nr. 883 af 16. juni 2020.
Retten har endvidere lagt vægt på, at begge de tiltalte er fundet skyldig i ter-ror for så vidt angår sprængning af to håndgranater, forsøg på terror for så vidt angår sprægning af tre håndgranater og forsøg på manddrab. Retten har yderligere lagt vægt på stedet for terrorhandlingen og de tiltaltes roller i for-bindelse med planlægningen og udførelsen heraf. Vedrørende Tiltalte 2 har både flertallet og mindretallet i formildende retning lagt vægt på hans alder på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 1.
side 54
Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.
Udvisning De tiltalte har ikke protesteret mod påstanden om udvisning med indrejsefor-bud for bestandig.
Samtlige dommere og nævninger finder, at det er i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri be-vægelighed at udvise de tiltalte af Danmark med indrejseforbud for betandig.
Retten tager herefter i medfør af de dagældende regler i udlændingelovens § 49, stk 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, og § 24, nr. 2, jf. § 26 b, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, stk. 2 og stk. 4, nr. 7, påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt.
Erstatning De nedlagte påstande om tortgodtgørelse tages efter de juridiske dommeres bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Det rejste erstatningskrav for udgifter til psykologudtalelse henskydes til ci-vilt søgsmål.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 14 år.
Tiltalte 1 udvises af Danmark med indrejseforbud for be-standig.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 12 år.
Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestan-dig.
Hos de tiltalte konfiskeres fire mobiltelefoner, et headset, en skuldertaske med tilhørende taskerem, tre håndgranater, et løbehjul og 2.200 kroner.
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer.
Tiltalte 1 skal betale 94.725 kr. med tillæg af moms i sa-lær til forsvareren, advokat Kåre Pihlmann. Tidligere udlagte a conto salær til
side 55
samme på 92.846 kr. med tillæg af moms og 2.741 kr. med tillæg af moms udredes endeligt af tiltalte. Et tidligere udlagt salær på 38.317 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat 1, udredes endeligt af tiltalte.
Tiltalte 2 skal betale 99.862,50 kr. med tillæg af moms i salær til forsvareren, advokat Jakob Buch-Jepsen. Tidligere udlagte a conto salærer på 4.040 kr. med tillæg af moms samt 134.312,50 kr. med tillæg af moms til samme, og på 71.759 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede for-svarer, Advokat 2, udredes endeligt af tiltalte.
De tiltalte skal endvidere in solidum inden 14 dage til Forurettede 1, Vidne 1, Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4 betale tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4 med 15.000 kr. til hver, i alt 75.000 kr., med tillæg af procesrente fra den 12. februar 2026.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3
