SS-4122/2025-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DP 0100-84120-00009-23

D O M

afsagt den 21. maj 2026 i sag

SS 2-4122/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født 1990, Tiltalte 2 Født 1972 og Tiltalte 3 Født 1992

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 31. marts 2025.

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 er tiltalt for overtræ-delse af

1.

retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslovens § 24, jf. § 10, stk. 1, jf. stk. 3, ved som forfattere til en navngiven artikel, der blev offentliggjort på Medie 1 den 26. august 2022 kl. 04.00 under overskriften "Overskrift 1", at have overtrådt Retten i Næstveds navneforbud af 30. november 2021, hvoraf det fremgik, at der ikke måtte ske offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for Forurettede, tidligere Navn, ligesom hendes identitet ikke på anden måde måt-te offentliggøres, idet artiklen blandt andet indeholdt følgende oplysninger:

at Forurettede har modtaget millioner af skattekroner til behandlingstilbud, at kunderne er danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, at eksperter kalder hendes forvaltning af millionerne mistænkelig og i strid

med loven,

at det har stået på i årevis, at Koncerns konkurs og milliongæld er et eksempel på, hvor-

Std 75327

side 2

dan offentlige midler tiltænkt den sociale indsats og velfærd kan gå tabt, og

at Forurettede udtalte til artiklen: "har politiet nogle spørgsmål til noget, så

er de velkommen til at kontakte mig",

alt selvom Tiltalte 3 og Tiltalte 1 vidste eller burde vide, at det herefter var muligt for offentligheden - ud fra oplysninger-ne i artiklen - at identificere Forurettede, som mistænkt i sagen.

2.

retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslovens § 24, jf. § 10, stk. 1, jf. stk. 3, ved som forfattere til en navngiven artikel, der blev offentliggjort på Medie 1 den 5. september 2022 kl. 06.00 under overskriften "Overskrift 2", at have overtrådt Retten i Næstveds navnefor-bud af 30. november 2021, hvoraf det fremgik, at der ikke måtte ske offent-lig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for Forurettede, tidligere Navn, ligesom hendes identitet ikke på anden måde måtte offentliggø-res, idet artiklen blandt andet indeholdt følgende oplysninger:

at Forurettede, som Stilling, brugte offentlige midler på heste, rej-

ser og tøj,

at Forurettede brugte hundredetusindevis af offentlige kroner på f.eks. he-

ste, skønhedsbehandlinger og møbler,

at hun mistænkes af både eksperter og tidligere medarbejdere og Kammer-

advokaten for i årevis at have brugt dele af de offentlige støttekroner på sig selv og sine nærmeste, og

at udgifterne er blevet gennemgået af eksperter, som i flere tilfælde kalder

købene for både mistænkelige og i strid med loven, ligesom artiklen henvi-ste til den i forhold 1 beskrevne artikel,

alt selvom Tiltalte 3 og Tiltalte 1 vidste eller burde vide, at det herefter var muligt for offentligheden - ud fra oplysninger-ne i artiklen - at identificere Forurettede, tidligere Navn, som mistænkt i sagen.

3.

retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslovens § 24, jf. § 10, stk. 1, jf. stk. 3, ved som forfattere til en navngiven artikel, der blev offentliggjort på Medie 1 den 7. september 2022 kl. 06.00 under overskriften "Overskrift 3", at have overtrådt Retten i Næstveds navne-forbud af 30. november 2021, hvoraf det fremgik, at der ikke måtte ske of-fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for Forurettede, tidligere Navn, ligesom hendes identitet ikke på anden måde måtte offent-

side 3

liggøres, idet artiklen henviste til de i forhold 1 og 2 beskrevne artikler og beskrev

at disse artikler omhandlede forbrug af offentlige midler på eksempelvis he-

ste, skønhedsbehandlinger, tøj og udlandsrejser, som af eksperter blev kaldt ulovlige, ligesom det fremgik, at hun berigede sine teenagebørn med ansættelser, pengeoverførsler og bestyrelsesposter,

alt selvom Tiltalte 3 og Tiltalte 1 vidste eller burde vide, at det herefter var muligt for offentligheden - ud fra oplysninger-ne i artiklen - at identificere Forurettede, som mistænkt i sagen.

4.

retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslovens § 24, jf. § 10, stk. 1, jf. stk. 3, ved som forfattere til en navngiven artikel, der blev offentliggjort på Medie 1 den 21. september 2022 kl. 06.30 under overskriften "Overskrift 4", at have overtrådt Retten i Næstveds navneforbud af 30. november 2021, hvoraf det fremgik, at der ikke måtte ske offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for Forurettede, tidligere Navn, ligesom hendes identitet ikke på anden måde måtte offentliggøres, idet artiklen henviste til den i forhold 3 beskrevne artikel og derudover beskrev, at eksperter og tidli-gere ansatte frygtede, at offentlige midler er gået til at forsøde Forurettedes eget liv med luksus, ligesom hun i artiklen har afvist at have brugt offentlige midler til private formål,

alt selvom Tiltalte 3 og Tiltalte 1 vidste eller burde vide, at det herefter var muligt for offentligheden - ud fra oplysninger-ne i artiklen - at identificere Forurettede, som mistænkt i sagen.

Tiltalte 2 er endeligt tiltalt for overtrædelse af

5.

retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslovens § 13, jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra den 26. august 2022 til den 21. september 2022 som med-ansvarlig ansvarshavende chefredaktør på Medie 1 at have overtrådt Retten i Næstveds navneforbud af 30. november 2021, hvoraf det fremgik, at der ikke måtte ske offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for Forurettede, tidligere Navn, ligesom hendes identitet ikke på anden måde måtte offentliggøres, idet de i forhold 1 – 4 nævnte artikler, som inde-holdt de i forhold 1 – 4 nævnte oplysninger om Forurettedes forhold, var skrevet af faste medarbejdere ved Medie 1 med Tiltalte 2's vidende, selv-om Tiltalte 2 vidste eller burde vide, at det herefter var muligt for offentlighe-den – ud fra oplysningerne i artiklerne – at identificere Forurettede, som mistænkt i sagen.

side 4

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 60.000 kr. til hver af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 samt på 120.000 kr. til Tiltalte 2.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om strafbortfald og mere subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og Vidne 1 og ad-vokat Vidne 2.

Tiltalte 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Tiltalte 3 forklarede, at hun er uddannet journalist. Hun var tidligere fuldtidsansat på Medie 1, herunder på tidspunkterne for udgivelse af artiklerne. Hun havde arbejdet i mange år som undersøgende jo-urnalist på forskellige redaktioner, heriblandt Medie 2, Medie 3 og på Medie 1. I dag er hun fastansat i en fuldtidsstilling i en undersøgende gruppe på Medie 4.

På tidspunkterne nævnt i anklageskriftet var hun fast skribent på Medie 1. Tiltalte har været med til at skrive alle de fire artikler, som blev udgi-vet i 2022, og som fremgår af tiltalen. De ville undersøge de sociale tilbud, som foregik i privat regi, fordi der havde været en masse problemer. Det var noget, som journalister havde beskæftiget sig med i mange år. Det var ikke nødvendigvis fordi, at det, som foregik, var ulovligt, men mere at tilbuddene var dårlige eller ikke levede op til forventningerne.

Tiltalte og Tiltalte 1 undersøgte de private sociale tilbud, som var gået kon-kurs, og som ofte endte med en stor gæld, hvor pengene til formålet var gået tabt. De begyndte at få interesse for Forurettedes koncern, da de fik akt-indsigt og opdagede, at der var gået rigtig mange penge tabt i hendes virk-somhed. Deres research varede i mange måneder. De startede deres research i november/december 2021. Det var Tiltalte 1, som kom til tiltalte og fortalte hende om Forurettedes koncern.

Foreholdt fra bilag 2-1-1, underbilag A, retsbog af 8. oktober 2021, forklare-de tiltalte, at de ikke havde kontakt til Forurettede i oktober 2021. Det ene-ste, som de vidste om Forurettede på daværende tidspunkt var, at hun havde en kæmpe velfærdskoncern, som var gået konkurs, og at hun skyldte staten en masse penge. De var interesserede i at finde ud af, hvad der var sket i koncernen, hvordan den var blevet drevet, og hvordan den endte med at gå konkurs. Forurettede var på daværende tidspunkt ikke sigtet eller mistænkt, da der kun var en politianmeldelse. De kendte ikke til politianmeldelsen. Der-

side 5

es indgangsvinkel til de publicerede artikler var selve konkursen og selve det faktum, at der var en masse udsatte borgere, som ikke kunne få den hjælp, som de egentlig skulle have, eller bo, hvor de boede.

De researchede på alle måder, herunder først og fremmest gennem aktindsigt fra Kammeradvokaten, Socialtilsynet, Socialstyrelsen og Socialministeriet. De fik udleveret en masse dokumenter til deres research. Der var ikke noget, som blev undtaget. Det er en meget normal journalistisk proces. De talte og-så med forskellige kilder, herunder tidligere ansatte og borgere, der havde været i behandling.

De talte med Forurettede i foråret 2022, men da vidste de stadig ikke noget om politianmeldelsen eller navneforbuddet. De fandt først ud af det med nav-neforbuddet efter, at artiklerne var klar til publicering, og efter, at de havde snakket med Forurettede igen.

De ville gerne give Forurettede mulighed for at komme til genmæle, inden artiklerne skulle publiceres. Det er en normal journalistisk procedure, når man laver kritiske historier, men de kunne ikke finde nogen kontaktoplysnin-ger på Forurettede. De brugte derfor lang tid på at finde hende og fandt hende til sidst på en fysisk adresse. Forurettede var faktisk glad for, at de kom.

De fik lov at interviewe hende i døren til det sted, hvor hun var. Forurettede fortalte, at hele forløbet havde været frygteligt, og at hun faktisk over-vejede at skrive en bog om det hele. Hun nævnte ikke noget om en politian-meldelse udover, at hendes konkurs var forårsaget af en medarbejder, som Forurettede nu havde politianmeldt. Tiltalte og Tiltalte 1 forelagde de ting, som de havde på det tidspunkt, for hende.

Forurettede gav dem sit telefon-nummer. De gik derfra og fortsatte deres research.

De ringede efterfølgende til hende en gang i måske marts, april eller maj 2022 for at forelægge hende nogle nye ting. Inden de ville publicere artikler-ne, ville de gerne sikre sig, at Forurettede var indforstået med artiklernes indhold. De sendte hende derfor en mail med alle de kritiske punkter, så hun havde en mulighed for at svare på kritikken.

Det var først her, at de fik at vi-de, at de ikke måtte beskrive disse forhold, da det var nedlagt et navnefor-bud, og at de kritiske forhold indgik i en efterforskning. Hun mener, at det var Advokat, som fortalte hende det. Der havde været nogle rygter om, at Forurettede på et tidspunkt var sigtet i en sag, men de kunne ikke finde noget på det, og det viste sig også, at der heller ikke var hold i det rygte.

Det var første gang, at de hørte om et navneforbud. Derefter startede der et totalt kafkask forløb med at finde ud af, hvad navneforbuddet gik ud på.

Tiltalte har aldrig prøvet, at der var et navneforbud ud fra en politianmeldel-se. Hun har kun oplevet, at der var et navneforbud ud fra en sigtelse eller til-tale. Hun ved, at hvis der er et navneforbud ud fra en sigtelse, så kan de få indsigt i, hvad sigtelsen går ud på, eller hvis der er rejst en tiltale, så er der et

side 6

anklageskrift, så de kan finde ud af, hvilke præcise forhold som de ikke må beskrive. Fordi der kun var en politianmeldelse, anede de ingenting. De ane-de intet om, hvilke dele af deres materiale, som måske var omfattet af navne-forbuddet. Forurettede og hendes advokat sagde bare, at det hele var under-lagt navneforbuddet. Tiltalte havde aldrig stået i sådan en situation før.

Foreholdt fra bilag 2-1-1, underbilag C, retsbog af 19. august 2022, hvoraf fremgår, at Tiltalte 1 anmodede om ophævelse af navneforbuddet, forklarede tiltalte, at anmodningen kom fra dem begge. Efter at de fandt ud af, at der var et navneforbud, så brugte de en masse kræfter på at finde ud af, hvad det hele gik ud på, og hvad der i deres afdækning var underlagt navneforbuddet.

De talte blandt andet med advokat Vidne 2. Han fortalte dem, at et nav-neforbud ikke er et omtaleforbud. De kunne derfor godt beskæftige sig med deres sag rent journalistisk, men det kunne blive svært, når de ikke vidste præcist, hvad navneforbuddet handlede om.

De valgte ud fra et forsigtigheds-princip at anmode om ophævelse af navneforbuddet, da Forurettede og hen-des advokat havde sagt til dem, at de ikke kunne publicere artiklerne. På den måde kunne de være sikre på, at de ikke gjorde noget forkert.

Det er korrekt, at de ikke vidste, hvad politianmeldelsen gik ud på, inden de sendte anmodningen om ophævelse af navneforbuddet. Forurettede havde dog fortalt dem, at det drejede sig om en ansat i koncernen, og de havde fået at vide af hendes advokat, at sagen omhandlede misbrug af offentlige midler.

Foreholdt på ny fra bilag 2-1-1, underbilag C, retsbog af 19. august 2022, hvoraf fremgår af anmodningen "Sagen omhandler omfattende misbrug af offentlige midler og økonomisk svindel, og navneforbuddet blev nedlagt i november 2021 med det argument, at omtale af sagen ville kunne skade mis-tænktes arbejdsmæssige relationer.", forklarede tiltalte, at det havde de fået at vide af Forurettede og hendes advokat.

Det er i hvert fald sådan, som hun husker det. Det kan også være, at de også havde set navneforbuddet. Det kan hun ikke huske. Forurettede havde otte virksomheder, så de vidste ikke i hvilken af dem, at der var tale om misbrug af offentlige midler. Den sag, som politiet efterforskede, handlede om Krisecenter, men det, som tiltalte og Tiltalte 1 skrev om, var hovedkoncernen.

Det var et helt andet sel-skab, så det kunne godt være, at Forurettede var mistænkt for misbrug af offentlige midler, men det var stadig uvist, hvilken en af virksomhederne, der var tale om. Der var så mange forskellige forhold, der spillede ind, og de kunne ikke vide, hvad der lå inden eller uden for navneforbuddet. Det var derfor, at de anmodede om en ophævelse af navneforbuddet.

De fremlagde de artikler, som de ville udgive, for Retten i Næstved, men dommeren fortalte dem, at der ikke var sket noget fremskridt i efterforsknin-gen, så derfor var der ikke grundlag for at ophæve navneforbuddet. Tiltalte blev overrasket over, at efterforskningen fortsat var på et tidligt stadie. De havde regnet med, at der var sket en hel masse efterforskning. Navneforbud-det blev ikke ophævet. Dommeren i retten sagde så, at de sagtens kunne skri-

side 7

ve deres artikler, men at de bare ikke måtte nævne sagen, herunder politief-terforskningen eller politisagen. De rådførte sig også med advokat Vidne 2 inden retsmødet i Næstved, og han forklarede, at et navneforbud ikke er et omtaleforbud. De kunne derfor stadig godt lave selvstændig kritisk journa-listik om en person, selvom der var en politianmeldelse, en sigtelse eller en tiltale.

Der var intet af det, som de havde skrevet, som var baseret på politi-kilder eller dokumenter fra politiet, og det viste sig også, at den efterforsk-ning, som politiet foretog, var en hel anden. Der var tale om to forskellige perioder og to forskellige virksomheder, så det ville være underligt, at man ikke kunne lave journalistik om det.

Tiltalte kunne ikke vide, om politiet efterforskede bredere end det, som poli-tiet endte med at rejse tiltale for. Der var ikke nogen efterforskning på det tidspunkt. Deres artikler handlede ikke om, at der var sket noget ulovligt, men de beskrev bare faktuelt, hvad der var sket i Forurettedes koncern op til konkursen.

Foreholdt fra bilag 2-1-1, underbilag bilag E, vedrørende sagens forhold 1, side 1, 4. afsnit, hvoraf fremgår: "Men nu viser det sig, at Stilling har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven.", forklarede tiltalte, at hun ikke kan sige noget om, hvad andre læsere lægger i det. De fremlagde blot, hvad der skete op til konkurserne, og hørte eksperters vurdering af dette. De nævnte ikke noget om politiet eller nogen efterforskning.

Hun ved godt, at hvis der er et navneforbud i en straffesag, så må man hver-ken beskrive den pågældende sag eller nævne den sigtedes eller den tiltaltes navn. Hun har ikke prøvet før, at der er nedlagt navneforbud i forbindelse med en politianmeldelse. De rådførte sig både med advokat Vidne 2 og dommeren ved Retten i Næstved.

Tiltalte forstod på dem, at de sagtens kun-ne beskrive konkurserne og lave deres journalistik. De måtte bare ikke be-skrive straffesagen eller politianmeldelsen. De læste også deres artikler op for dommeren i retten, og de opfattede det som om, at dommeren godkendte ar-tiklerne, når han sagde, som han gjorde.

Da navneforbuddet blev opretholdt, kærede de kendelsen, da de gerne ville sikre sig, at de kunne afdække histori-en, når der en gang kom en sag ud af efterforskningen. På daværende tids-punkt var det deres intention, at de ville lave en masse historier om konkur-ser, så de vidste allerede, at de gerne ville dække denne historie også.

Det kom dog aldrig så langt, da både tiltalte og Tiltalte 1 nåede at stoppe på Medie 1.

Foreholdt fra bilag 2-1-1, underbilag F, vedrørende sagens forhold 2, side 3, forklarede tiltale, at hun vil tro, at det, som står med rødt, er et link.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at Forurettede ikke nævnte navne-forbuddet, da de talte med hende under interviewet i foråret 2022. Forurettede havde ikke lyst til, at de kom ind til et længere interview, men hun ud-

side 8

trykte, at hun var glad for, at de kom. Forurettedes holdning var, at hun var offer for en sag, hvor en af hendes ansatte havde svindlet og var blevet politi-anmeldt. Forurettede nævnte ikke, at hun selv var blevet politianmeldt. Hun nævnte heller ikke, at hun havde talt med politiet.

Det var først, da de ringe-de til hende senere, at hun fortalte dem, at politiet bare kunne ringe til hende, hvis de ville hende noget. På det tidspunkt vidste de stadig ikke noget om politianmeldelsen, så de vidste faktisk ikke helt, hvad Forurettede mente med den kommentar, hvis den ikke vedrørte den ansatte, som var blevet poli-tianmeldt. Efter det første fysiske interview fik de hendes telefonnummer.

De foretog herefter et yderligere interview over telefonen, som også var en fore-læggelse. Der var nemlig nogle ting, som de ikke nåede eller glemte at spør-ge hende om i døren. De spurgte hende mere eller mindre om alt det, som indgik i artiklerne. Hun nævnte stadig ikke noget om en politianmeldelse eller et navneforbud under telefoninterviewet.

Fra de interviewede Forurettede i døren til, at de interviewede hende over telefonen, gik der måske 1 - 2 uger. Der var en kort periode mellem de to in-terviews. De ringede kun den ene gang efterfølgende. Forurettede var rigtig sød begge gange, hvor de talte med hende. Det var vist nok efter det opkald, hvor Forurettede måske blev klar over, at de var mere kritiske, at de fik en mail fra hendes advokat.

Som tiltalte husker det, så var det enten Forurettede eller hendes advokat, som skrev en mail til Tiltalte 2 om, at tiltalte og hendes kollega havde opsøgt hende, hvilket hun fandt meget grænseoverskridende.

De havde forelagt alt for Forurettede på skrift via mail, og de fik så svar re-tur om, at de ikke kunne skrive om disse ting, da de var underlagt et navne-forbud. Hun mener, at det var Forurettedes advokat, som oplyste dem om navneforbuddet, men hun tror også, at Forurettede selv skrev det til dem.

De kontaktede politiet efter, at de hørte om navneforbuddet. Politiet fortalte dem ikke rigtig noget, da de ikke måtte sige noget. De bekræftede blot, at der var en sag, men de ville ikke sige, hvis navn det gjaldt. De antog, at det så måtte betyde, at politiet var nået langt med efterforskningen, hvorfor de så godt kunne anmode om at få navneforbuddet ophævet.

Det var svært for dem at forholde sig til navneforbuddet, da der ikke forelå en sigtelse eller tiltale. De kunne derfor ikke rigtig finde ud af, hvad det hele handlede om. Tiltalte 1 ringede rundt til nærmest alle retsinstanser for at fin-de ud af, hvor navneforbuddet var nedlagt. De ledte i starten efter en sigtelse eller en tiltale, men fandt til sidst ud af, at det omhandlede en politianmeldel-se.

De fik herefter fat i advokat Vidne 2. Hun kendte ham fra hendes tid på Medie 3. Han var ikke advokat for Medie 1. Tiltalte har meget til-lid til hans vurderinger, da hun synes, at han er meget dygtig. Han havde

side 9

hjulpet hende i mange sager på Medie 3. Han fik ikke penge for at være advokat for dem. I første omgang hjalp ham dem med at forstå et navnefor-bud i forbindelse med en politianmeldelse. Herefter fortalte han om, hvad deres muligheder så var, og hvordan de kunne arbejde sig rundt om navne-forbuddet. De mente nemlig ikke, at det kunne passe, at navneforbuddet kun-ne dække alle de forhold, som de ville gerne skrive om.

Vidne 2 fortalte, at et navneforbud ikke er et omtaleforbud, så de kunne sagtens beskæftige sig med Forurettedes konkurs og hendes rolle som ha-vende en betroet stilling i samfundet så længe, at de bare ikke omtalte, hvad navneforbuddet drejede sig om. Han sagde, at de kunne prøve at få ophævet navneforbuddet, men at det kun kunne ske, såfremt der var sket noget nyt i sagen. Vidne 2 fik deres artikler til gennemsyn efter, at de havde været i retten den 19. august 2022.

Hun kan ikke huske, om de læste artiklerne op ord for ord for dommeren ved Retten ved Næstved, eller om det bare var alle påstandene og citaterne, der blev oplyst. Hun kan heller ikke huske, om de sendte artiklerne til Retten i Næstved. Det var tiltalte og Tiltalte 1, som henvendte sig til dommeren efter, at han havde opretholdt navneforbuddet.

Som tiltalte husker det, sagde dom-meren, at de sagtens kunne foretage journalistik og skrive historierne, men at de ikke måtte omtale hverken politianmeldelsen eller efterforskningen. De måtte ikke skrive om sagen, som var omfattet af navneforbuddet. De opfatte-de det som, at dommeren havde samme vurdering som Vidne 2.

De vil-le dog stadig gerne gå med livrem og seler i denne situation, så derfor anmo-dede de om en ophævelse af navneforbuddet for at være sikre på, at de ikke gjorde noget forkert. Dommeren vejledte dem helt klart.

De ville ikke publicere artiklerne for enhver pris. De ville bare gerne finde ud af, hvor linjen lå, og hvilke historier de kunne skrive om uden at bryde nav-neforbuddet. De forstod godt vigtigheden i et navneforbud, og det var også derfor, at de undlod at publicere en af deres artikler i serien, da den ville bry-de navneforbuddet. ..."

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"... Tiltalte 1 forklarede, at han er uddannet journa-list. Han var fast medarbejder i august/september 2022 på Medie 1.

Han vedstod Tiltalte 3's forklaring i retten. Tiltalte husker det som, at de sendte nogle ret fyldestgørende synopser på hver artikel til Retten i Næstved og ikke selve artiklerne. Det var vist en A4-side pr. artikel. Det var tiltaltes opfattel-se, at der var en forståelse for, hvad artiklerne gik ud på. Tiltalte 3 og tiltalte har flere gange været i Retten i Næstved. De var blandt andet til et retsmøde in-

side 10

den retsmødet den 19. august 2022, hvor Forurettede ikke var blevet ind-kaldt. Det var kun hendes Advokat, som var til stede, og han grinte meget af, at de tiltalte havde spildt deres tid ved at køre ned til retten. Tiltalte havde en meget tydelig fornemmelse af, at det spillede ind på dommeren senere hen, for han husker, at dommeren var irriteret over, at han ikke kunne få noget at vide fra anklagemyndigheden i forhold til, hvad sagen egentlig gik ud på.

Tiltalte var med til at sende indlægget til retten. Det er meget sjældent, at der er et navneforbud på grundlag af en politianmeldelse. Da de skrev indlægget, var det under forudsætning af, at der var tale om et almindeligt navneforbud, som man normalt har ved en sigtelse eller en tiltale.

De prøvede egentlig bare at gøre deres arbejde ordentligt og tage udgangspunkt i de mangelfulde svar, som de havde fået fra Advokat om, hvad sagen gik ud på. Det var derfor, at de skrev, som de gjorde i indlægget. Det var først, da de stod nede i retslokalet, at det gik op for dem, at hverken dommeren eller anklageren havde nogen ide om, hvad sagen faktisk handlede om.

Dommeren sagde til dem ved retsmødets ende, at de bare kunne publicere ar-tiklerne, hvis ikke de nævnte politianmeldelsen. Det virkede som om, at dom-meren var meget træt af sagen, både fordi tiltalte og Tiltalte 3 havde brugt meget af rettens tid, men også fordi anklageren ikke rigtig kunne fortælle, hvad sa-gen handlede om. Det var tiltaltes opfattelse, at dommeren sagde til dem, at de godt kunne publicere deres artikler, hvis de bare ikke nævnte politianmel-delsen.

De havde brugt 8 - 9 måneder på artiklerne. De havde ingen interesse i at bryde loven eller navneforbuddet. De syntes selv, at de havde taget alle for-holdsregler, der kunne være. De havde blandt andet talt med en af de førende medieadvokater i Danmark, talt med retten og deltaget i diverse retsmøder. De havde også trukket på mange erfarne redaktører. De tog ikke let på nav-neforbuddet. Tiltalte går meget op i hans fag, så denne retssag fylder rigtig meget hos ham. Han føler sin faglighed beklikket.

Det var både før og efter retsmødet den 19. august 2022, at de modtog juri-disk rådgivning fra Vidne 2. Det var Tiltalte 3, som talte med ham. Dom-meren fortalte dem ved retsmødet, at det ikke ville være en overtrædelse af navneforbuddet, hvis de publicerede artiklerne. De fortalte herefter til Vidne 2, hvad dommeren havde sagt til dem, og han kom med samme vurde-ring.

Foreholdt fra bilag 2-1-1, underbilag C, retsbog af 19. august 2022, hvoraf fremgår fra anmodningen: "Sagen omhandler omfattende misbrug af offent-lige midler og økonomisk svindel, og navneforbuddet blev nedlagt i novem-ber 2021 med det argument, at omtale af sagen ville kunne skade mistænk-tes arbejdsmæssige relationer.", forklarede tiltalte, at det var et citat. Han mener, at deres indledning var et citat fra det første eller andet retsmøde ved

side 11

Retten i Næstved. Det er ham, som har skrevet anmodningen, men han hus-ker det som et citat fra retten.

Det er korrekt, at da de tog til Retten i Næstved, så vidste de ikke om navne-forbuddet drejede sig om en sigtelse eller en tiltale. De tog bare alle for-holdsregler.

Han mener ikke, at Forurettede nogen steder i deres publicerede artikler bli-ver mistænkt for misbrug af offentlige midler. Hvis man kigger på kendelsen fra opretholdelse af navneforbuddet, så står der, at sagen omhandler mistan-ke om omfattende svindel med offentlige midler til et krisecenter. Det var ik-ke det, de skrev om, og det var også derfor, at de tolkede dommerens ord som om, at når dommeren vidste, hvad de skrev om, så ville deres artikler ik-ke bryde navneforbuddet.

Forurettede havde et edderkoppenet af virksomheder. De skrev om kon-kurssagen i moderselskabet, hvilket også blev offentligt omtalt af Kammer-advokaten, og ikke om et krisecenter. Det var deres vurdering, at det var in-den for rammerne og linjerne.

Foreholdt fra bilag 2-1-1, underbilag F, side 3, forklarede tiltalte, at det med rødt markerede er hyperlinks, hvor man linker til en tidligere dækning, så man som læser eller lytter kunne læse noget mere.

Afhørt af forsvareren og foreholdt fra bilag 2-1-1, bilag C, kendelse af 19. august 2022, forklarede tiltalte, at de skrev om Forurettedes Bosted, og ikke et krisecenter. Det var fra et Bosted, at der var kontoudtog, som var blevet lækket. Det var og-så vedrørende Bosted, at der forelå kuratorredegørelser. Som tiltalte husker det, så blev krisecenteret kun nævnt i kuratorredegørelsen, for-di kurator ledte efter midler til kreditorerne. De skrev om hovedkonkursen -Bosted. Tiltalte tror, at Forurettede efterfølgende har fået konkurskarantæne, men han ved det ikke.

Sagens forløb har haft store konsekvenser rent journalistisk og samfunds-mæssigt. Der var 3 - 4 yderligere artikler, som de aldrig fik publiceret, da de var bange for, at de ville være omfattet af navneforbuddet. Det er faktisk de artikler, som tiltalte er mest ked af ikke blev publiceret. Artiklerne beskrev det svigt, som de så ved alle myndigheder, idet myndighederne vidste, at det var et firma tæt på konkurs, men på trods af dette fortsatte de med at udbeta-le midler til firmaet, selvom nogen af myndighederne også noterede, at de overvejede at politianmelde firmaet.

Denne sag er meget principiel og sjælden, da det ikke er typisk, at der er et navneforbud ud fra en politianmeldelse. Tiltalte opfattede det som om, at navneforbuddet skulle forhindre pressen i at beskrive en virksomhedsejer, som ikke forvaltede skattepengene særligt godt. Det principielle i sagen er, at

side 12

der er mange huller, og de er fortsat ikke lukket.

Da de skrev artiklerne, var der corona. Den uheldige bivirkning var, at man-ge kvinder var låst inde hos deres voldelige mænd. Der var en kolossal stig-ning i antallet af hustruvold. Myndighederne prøvede derfor at dæmme op for det ved at udbetale en masse ekstra puljer til krisecentre.

På det tidspunkt var Forurettede tæt på konkurs, men man kunne samtidig se, at hun begynd-te at søge en masse puljer til hendes krisecenter, som hun faktisk endte med at få udbetalt. Det var millionbeløb, som forsvandt i konkursen. Den historie ville de meget gerne have haft skrevet nogle artikler om, og den skulle indgå i samme serie som de øvrige publicerede artikler.

Afhørt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at Vidne 1 var journalistisk chefredaktør på Medie 1, mens Tiltalte 2 var ansvarshavende chefredaktør. Vidne 1 var den daglige leder og havde et publicistisk ansvar for, at det, som de skrev, levede op til de stan-darder, som de gerne ville overholde.

Foreholdt fra bilag 2-1-1, underbilag E, side 2, hvoraf fremgår: "...hendes be-handlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge.", forklarede tiltalte, at et krisecenter måske godt kan være omfattet af det, som blev beskrevet, men at deres artikler ikke handlede om et bestemt krisecenter. De omhandlede en konkurssag, hvor Forurettede efterlod nogle stakkels udsatte kvinder, der fik opmagasineret og bortauktioneret deres ting. Det havde ikke noget at gøre med, at Forurettede var mistænkt eller havde en straffesag.

Foreholdt fra samme bilag og underbilag, side 9, hvor der blandt andet er skrevet om et Krisecenter, som afdrager og overfører penge til hoved-virksomheden, forklarede tiltalte, at han ikke vil sige, at det skrevne kan give mistanke om økonomisk svindel i relation til Krisecenter, men at han selvfølgelig ikke kan tolke det på læsernes vegne. Artiklen var en del af en serie. ..."

Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"... Tiltalte 2 forklarede, at han var medansvarlig chefredaktør på Medie 1 i august/september 2022. De var to chefredak-tører. Han delte ansvaret med Vidne 1, som var journalistisk chef-redaktør, mens tiltalte var ansvarshavende chefredaktør. Hvis noget endte i retten, så var det tiltalte, som havde ansvaret. Han var vidende om hele forlø-bet fra starten af til publicering af artiklerne. Det var et langstrakt forløb. Medie 1 er et lille medie og ikke særlig ressourcestærke, så at allokerede to journalister i så lang tid på en sag var noget, som tiltalte fulgte tæt med i.

side 13

Tiltalte husker, at de var frustreret i det redaktionelle rum, da det var svært at få afklaret, hvad navneforbuddet gik ud på.

Tiltalte har arbejdet med journalistik i mere end 25 år. Han har haft ét brud på et navneforbud, og det var noget, som han havde lærte meget af. Han ta-ger et navneforbud meget alvorligt.

Det vejede meget tungt, at de to andre tiltalte var blevet vejledt af dommeren ved Retten i Næstved om, at de godt kunne skrive om sagen og publicere artiklerne, så længe det ikke omhandlede politianmeldelsen eller politiefterforskningen. Det vejede også tungt hos dem alle, at der skete rådførsel med Vidne 2, som er presseadvokat.

Han fortalte dem, at de godt kunne publicere artiklerne, da et navneforbud ikke var et omtaleforbud. Der var også artikler, som de ikke publicerede, fordi de respekterede navneforbuddet. De gjorde sig ingen overvejelser om at anony-misere Forurettede i artiklerne. Det havde svækket artiklerne markant, hvis man ikke havde sat et navn på hovedpersonen.

Det havde været svært at publicere noget overhovedet, hvis man skulle holde personen fuldstændig anonym.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at han tog navneforbuddet meget al-vorligt. Hvis ikke, at de var blevet vejledt af dommeren ved Retten i Næst-ved, og hvis Vidne 2 havde sagt, at de ikke kunne publicere artiklerne uden at bryde navneforbuddet, så havde de ikke gjort det. Han har heller ikke prøvet, at et navneforbud var knyttet til en politianmeldelse. Det var meget usædvanligt. Det var svært for ham at begribe, at et navneforbud ud fra en politianmeldelse skulle være en trylleformular for reelt at være et omtalefor-bud.

Hvis de tiltalte bliver dømt for at bryde et navneforbud, så vil det få alvorlige konsekvenser for journalistikken. Det ville være skadeligt for pressen, da der så ikke reelt vil være offentlighed i retsplejen. Det er frustrerende at opleve, at navneforbud fylder mere og mere. Medie 1 vil fortsat interessere sig for velfærdskriminalitet, som er et område, som er svært at navigere i journa-listisk. Det er et vigtigt område, da det er fællesskabets midler, som bliver gi-vet for at støtte mennesker, der er dårligt stillet i samfundet. Det er derfor vigtigt at holde snor i, hvordan de penge bliver brugt.

Det nedlagte erstatningskrav på 1,7 millioner kr. er absurd. Tiltalte mener ik-ke, at man bør kunne få erstatning, såfremt alle regler er blevet overholdt. Det vil ikke blot være skadeligt for Medie 1's økonomi, men det vil også give efterklang i dansk presse, da der så ikke vil være grænser for dem, som kan søge erstatning. ..."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han er uddannet journalist. Han har arbejdet som chef-

side 14

redaktør på blandt andet Medie 3 og senere på Medie 1. I dag ar-bejder han på Arbejdsplads, hvor han blandt andet laver en podcast, som omhand-ler bandekriminalitet.

Han var chefredaktør på Medie 1 i 2022. Det var ham, som traf beslut-ninger om, hvad der skulle bringes i mediet, sammen med den ansvarshaven-de chefredaktør, Tiltalte 2. Han var med til at træffe beslutningen om at bringe de fire artikler, som sagen omhandler, og også en yderligere artikel. Vidnet var med fra starten af, da de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 begyndte deres research til artiklerne.

Det er korrekt, at de på et tidspunkt blev bekendt med, at der var nedlagt et navneforbud vedrørende Forurettede, tidligere Navn. Vidnet var også involveret i processen om at få dette navneforbud ophævet. Som vidnet hus-ker det, vidste de ikke rigtigt, hvorfor navneforbuddet var blevet nedlagt. Der var en eller form for politianmeldelse eller politisag, men de vidste ikke mere end det.

De prøvede at få flere informationer om det for blandt andet at finde ud af, om navneforbuddet hidrørte den research, som de havde foreta-get. De så ikke politianmeldelsen, som startede straffesagen mod Forurettede. De prøvede at få fat på den, men kunne ikke få svar på, hvad der stod i den.

Vidnet fik videregivet informationer fra de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 om, hvad Retten i Næstved havde besluttet. De kom retur med store smil fra ret-ten, da de havde fået at vide af dommeren, at de fortsat godt kunne skrive deres artikler til trods for, at navneforbuddet blev opretholdt. De måtte bare ikke nævne politisagen. I de artikler, der var blevet skrevet, var der intet om politisagen, da de ikke vidste, hvad den omhandlede. Artiklerne var derfor skrevet udelukkede på baggrund af deres research.

Det er korrekt, at han var med til at træffe beslutning om, at de fire artikler omfattet af denne sag og en yderligere artikel fortsat skulle bringes, selvom navneforbuddet blev opretholdt. Navneforbuddet betød egentlig bare, at de lige skulle læse artiklerne igennem en ekstra gang for at være sikker på, at de ikke omtalte, at der forelå en politianmeldelse, eller at der kørte en politisag, da de i givet fald så ville komme til at overtræde navneforbuddet. Det gjorde de sig meget umage med. De omtalte kun den research, som de havde fået igennem kilder og et meget stort kildemateriale.

Vidnet var også involveret i, at advokat Vidne 2 blev involveret. Vidne 2 kendte han som chefjurist på Medie 3 fra vidnets tid der, og vidnet kon-sulterede ham jævnligt, da han arbejdede på Medie 3, når vidnet sad med denne type sager og skulle have en juridisk vurdering. Tiltalte 3 hav-de også arbejdet sammen med Vidne 2, så de besluttede sig for at tale med Vidne 2 for at være helt sikre på, at de ikke overtrådte navneforbuddet, inden de bragte artiklerne. Vidne 2 mente ikke, at de overtrådte navneforbuddet ved at publicere artiklerne.

side 15

Efter, at artiklerne blev publiceret, har vidnet godt gjort sig nogle overvejel-ser om, hvorvidt det var det rigtige at gøre. Han havde derfor gennemlæst ar-tiklerne igen og sammenholdt dem med anklageskriftet, men han mangler fortsat en sammenhæng mellem tiltalen og de publicerede artikler. Hans overvejelser har kun ført til, at de tiltalte på ingen måde har overtrådt navne-forbuddet. ..."

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... Vidnet forklarede, at han fik henvendelser fra Tiltalte 3 ad to omgange angående denne sag. Den første henvendelse fandt sted den 12. april 2022, hvor Tiltalte 3, som han kendte fra Medie 3, ringede til ham og sag-de, at de havde en sag om et bosted, som tilhørte Forurettede, men at de i deres sidste researchperiode var blevet orienteret om, at der var nedlagt et navneforbud ved Retten i Næstved. Vidnet fik en kopi af navneforbuddet samme dag fra Tiltalte 3, som hun havde fået via aktindsigt.

Tiltalte 3's spørgsmål gik på, om de fortsat kunne udgive artiklerne til trods for navneforbuddet. Det var vidnets opgave at vurdere dette. Han læste blandt andet kendelsen vedrørende navneforbuddet fra Retten i Næstved fra den 30. november 2021 igennem og spurgte hende, hvad de havde af grund-lag for, hvad navneforbuddet gik ud på.

Tiltalte 3 forklarede, at det var en begæring, som Forurettede havde sendt til Retten i Næstved, og at sagen endnu var på et meget tidligt tidspunkt, idet efterforskningen endnu ikke var startet. De tiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde gjort sig store anstrengelser for at finde ud af, hvad navneforbuddet gik på, men de kunne ikke få yderligere at vide fra hverken retten eller politiet.

De havde kun det, som fremgik af ken-delsen vedrørende navneforbuddet, og det var på det grundlag, at vidnet ud-talte sig.

Ud fra den research, som de tiltalte havde brugt måneder på, spurgte Tiltalte 3 vidnet, om de kunne bringe artiklerne uden at overtræde navneforbud-det. Det lå de tiltalte meget på sinde ikke at overtræde navneforbuddet. Vid-net tog udgangspunkt i det grundlag, som han havde fået, hvilket var indhol-det af kendelsen fra den 30. november 2021.

Det var Forurettedes advokat, som havde fremsendt en begæring, og at der forelå en politianmeldelse, som de tiltalte ikke havde fået aktindsigt i. I korte træk havde Forurettede forkla-ret i retten, at hun havde haft rod i sine regnskaber, og at der var forsvundet ca. 1½ million kroner, som Forurettede mente, at en bogholder/økonomime-darbejder havde tilegnet sig.

De vidste ikke, om dette var korrekt, men an-klageren sagde også, hvilket også fremgår af kendelsen af 30. november 2021, at mistanken skulle omfatte misbrug af offentlige midler og økonomisk svindel. Der var også tale om mistanke om bedrageri. For vidnet handlede det om, at man havde fået nogen penge uretmæssigt ud af det offentlige mid-

side 16

ler til brug for Bosted, og det var ikke det, som var i fokus i de tiltaltes artikler. Deres artikler, som han ikke så på det tidspunkt, omhandle-de rod i regnskabet, og hvordan Forurettede havde forvaltet sin økonomi. De omhandlede, at Forurettede som led i hendes konkurskarantæne havde brugt bostedets midler på private formål. Det var i hvert fald påstanden i ar-tiklerne. Vidnets konklusion var, at hvis de ikke skrev noget om det, som fremgik af kendelsen af 30. november 2021, så kunne de fortsat godt omtale de forhold, som deres artikler gik ud på.

Den anden henvendelse fra Tiltalte 3 fandt sted i august 2022 lige før, at artiklerne udkom. Som vidnet husker det, så havde de researchet yderligere siden deres første henvendelse og færdiggjort artiklerne. De var derfor klar til publicering, da vidnet blev kontaktet på ny af Tiltalte 3.

Tiltalte 3 for-talte, at hun endnu en gang havde taget fat i Retten i Næstved og - som vid-net husker det - sendt retten en eller flere artikler for at være sikker på, at man ikke overtrådte navneforbuddet. Tiltalte 3's henvendelse gik derfor på, om han ville læse den første artikel igennem, så hun kunne føle sig helt sikker.

Det gjorde vidnet, og det var hans vurdering, at man godt kunne brin-ge artiklen til trods for navneforbuddet.

Vidnet ved, at de som en ekstra foranstaltning havde prøvet at få ophævet navneforbuddet, og at de havde sendt artiklerne til Retten i Næstved. Mel-dingen fra dommeren var, som Tiltalte 3 refererede det, at så længe de ik-ke omtalte efterforskningen eller politianmeldelsen, så kunne de godt skrive uden om det ud fra den research, som de i øvrigt havde foretaget sig. Det be-tryggede vidnet, at dommeren var enig i hans konklusion, for så var der i det mindste to jurister, som havde givet samme svar. ..."

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret fra politianmeldelse af 13. januar 2021 fra Frederiks-berg Kommune mod Krisecenter og ejeren Forurettede, tidligere Navn, hvilken politianmeldelse er fremsendt til Sydsjæl-lands og Lolland-Falsters Politi.

Der er dokumenteret fra retsbøger af 8. oktober 2021 og 30. november 2021 fra Retten i Næstved vedrørende nedlæggelse af navneforbud for Forurettede, tidligere Navn. Det fremgår af retsbogen for den 30. november 2021 blandt andet:

"... Anklageren oplyste, at Forurettede er mistænkt for omfattende misbrug af offentlige mid-ler samt økonomisk svindel. Anklageren kunne ikke oplyse om den nærmere beløbsmæssi-ge størrelse af det mistænkte bedrageri udover, at der er tale om store beløb. Der er endnu ikke rejst sigtelse, ligesom mistænkte endnu ikke er blevet afhørt af politiet. ... Kendelse

side 17

Efter en samlet afvejning af hensynene i sagen, hvor det navnlig er tillagt vægt, at sagen er på et tidligt stadie, hvor mistænkte end ikke endnu er blevet afhørt af politiet, finder ret-ten, at en offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl vil kunne indebære en unødven-dig krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. ... Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl for Forurettede, tidligere Navn, eller at hendes identitet på anden måde bliver offentliggjort. ..."

Der er dokumenteret fra retsbog af 19. august 2022 fra Retten i Næstved, hvilket retsmøde blev afholdt som følge af, at Tiltalte 1 den 29. juni 2022 på vegne af de tiltalte havde anmodet om ophævel-se af navneforbuddet. Det fremgår af retsbogen, at der blandt andet er citeret følgende fra anmodningen om ophævelse af navneforbuddet:

"... Sagen omhandler omfattende misbrug af offentlige midler og økonomisk svindel, og nav-neforbuddet blev nedlagt i november 2021 med det argument, at omtale af sagen ville kun-ne skade mistankes arbejdsmæssige relationer. Herudover at sagen pa daværende tids-punkt var på et indledende stadie, og at der ikke var rejst sigtelse.

Medie 1 ønsker med denne skrivelse af få ophævet navneforbuddet, idet sagen og mistænktes rolle indgår som en del af en større journalistisk afdækning, som har offentlig-hedens interesse, og som ikke kan udgives, så længe navneforbuddet opretholdes. ..."

Derudover fremgår følgende af rettens kendelse om opretholdelse af navne-forbuddet:

"... Retten lægger efter de foreliggende oplysninger (en anmeldelsesrapport af 22. januar 2021) til grund, at sagen drejer sig om en mistanke om omfattende svindel med et offentli-ge midler til et krisecenter.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger om efterforskningen, bortset fra at det fremgår, at Forurettede fortsat ikke er blevet sigtet eller afhørt.

Herefter finder retten, at efterforskningen af sagen fortsat anses at være på et så tidligt sta-dium, at der ikke er grundlag for at ophæve navneforbudet, jf. retsplejelovens § 31 og ret-tens kendelse af 30. november 2021. ..."

Denne afgørelse blev kæret af Tiltalte 1 og Tiltalte 3, der var til stede ved retsmødet.

Der er dokumenteret fra retsbog af 22. september 2022 fra Østre Landsret, hvor Retten i Næstveds afgørelse af 19. august 2022 blev stadfæstet.

Der er dokumenteret de artikler, som er omtalt i tiltalens forhold 1 - 4, hvilke artikler ubestridt er publiceret på de i forhold 1 - 4 nævnte tidspunkter.

side 18

Der er endvidere af forsvareren dokumenteret endnu en artikel, som ikke er omfattet af den rejste tiltale, men som blev publiceret som nr. 2 i rækken af artikler.

Der er dokumenteret fra politianmeldelse af 22. december 2022 fra Advokat på vegne af Forurettede mod Tiltalte 1 og Tiltalte 3.

Der er dokumenteret fra retsbog af 12. maj 2023 fra Retten i Næstved, hvor navneforbuddet blev ophævet.

Der er dokumenteret fra retsbog af 14. august 2023 fra Østre Landsret, hvor Retten i Næstveds afgørelse af 12. maj 2023 blev stadfæstet.

Det er oplyst, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 3 blev sigtet den 4. december 2023, mens Tiltalte 2 blev sigtet den 11. marts 2024.

Det er oplyst, at Rigsadvokaten den 6. marts 2025 har besluttet, at der skal rejses tiltale i sagen.

Der er dokumenteret fra straffesagen mod Forurettede, herunder at hun ved Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2026 blev frifundet for de rejste tilta-ler.

Personlige oplysninger

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 er ikke tidli-gere straffet.

Tiltalte 2 er tidligere straffet

vedKøbenhavns Politis bødeforlæg af 12. januar 2023 med en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af retsplejelovens § 1017 b, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 24, jf. § 13.

Det er uoplyst, om og hvornår bødeforlægget er vedtaget, men det er oplyst, at bødeforlægget er betalt den 27. marts 2023.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Forhold 1 - 4 Det er ubestridt, at de tiltalte ikke har fået udleveret kopi af politianmeldel-sen af 13. januar 2021 fra Frederiksberg Kommune mod Krisecenter og ejeren Forurettede, tidligere Navn.

Det er endvidere ubestridt, at der på tidspunkterne for publicering af artikler-

side 19

ne var et gældende navneforbud vedrørende Forurettede, tidligere Navn, og at de tiltalte var bekendt med dette navneforbud.

Retten finder, at de tiltalte også må anses for at have været bekendt med grundlaget for dette. Retten har herved lagt vægt på indholdet af de tiltaltes anmodning om at få navneforbuddet ophævet samt det forhold, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 forud for publicering af artiklerne havde deltaget i retsmødet den 19. august 2022 ved Retten i Næstved, hvor navneforbuddet blev drøftet, men ikke blev ophævet.

Retten må efter indholdet af artiklen nævnt i sagens forhold 1 lægge til grund, at der i denne udtrykkeligt nævnes både navnene Navn og Forurettede, og at der derudover beskrives forhold, som retten finder omfat-tet af det grundlag, som navneforbuddet blev nedlagt på grundlag af.

Retten må efter indholdet af artiklen nævnt i sagens forhold 2 lægge til grund, at der i denne udtrykkeligt nævnes navnene Navn og Forurettede, at der derudover beskrives forhold, som retten finder omfattet af det grundlag, som navneforbuddet blev nedlagt på grundlag af, og at artiklen henviser til artiklen nævnt i forhold 1.

Retten må efter indholdet af artiklen nævnt i sagens forhold 3 lægge til grund, at der i denne udtrykkeligt nævnes Navn, at der derudover beskrives forhold, som retten finder omfattet af det grundlag, som navneforbuddet blev nedlagt på grundlag af, og at artiklen henviser til artik-lerne nævnt i forhold 1 og 2.

Retten må efter indholdet af artiklen nævnt i sagens forhold 4 lægge til grund, at der i denne udtrykkeligt nævnes navnene Navn og Forurettede, at der derudover beskrives forhold, som retten finder omfattet af det grundlag, som navneforbuddet blev nedlagt på grundlag af, og at artiklen henviser til artiklen nævnt i forhold 3.

Retten finder, at de tiltalte - uanset hvilken rådgivning de måtte have fået fra advokat Vidne 2 og dommeren ved Retten i Næstved - ved at publicere artiklerne, mens der verserede en af dem iværksat kæresag om ophævelse af navneforbuddet, har udvist en sådan uagtsomhed, at de kan straffes for over-trædelse af de nævnte bestemmelser.

Retten finder, at det ikke er uforeneligt med Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 10 at straffe for overtrædelse af navneforbuddet. Retten har herved lagt afgørende vægt på, at selvom sagen vedrørte spørgs-mål af betydelig offentlig interesse, kunne der, herunder ved omskrivning af de allerede udarbejdede artikler, være sket fyldestgørende omtale af det, som de tiltalte ønskede afdækket, uden at nævne navnet Forurettede eller Navn samt uden, at der på anden måde fremkom oplysninger, som var egnede til at identificere hende.

side 20

På denne baggrund er det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 er skyldige i den rejste tiltale i forhold 1 - 4.

Forhold 5 Det er ubestridt, at Tiltalte 2 var ansvarshavende chefredaktør på det tidspunkt, hvor artiklerne blev skrevet af Tiltalte 1 og Tiltalte 3, som var faste medarbej-dere på Medie 1.

Det er ligeledes ubestridt, at han var vidende om hele forløbet fra starten af researchen til udgivelsen af artiklerne og disses indhold.

På denne baggrund samt henset til rettens bevisvurdering i forhold 1 - 4 er det bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i overensstem-melse med tiltalen.

Straffastsættelse Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har over-trådt retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslo-vens § 24, jf. § 10, stk. 1, jf. stk. 3.

Tiltalte 2 har overtrådt retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslovens § 13, og forholdet er om-fattet af straffelovens § 89.

Retten finder, at der ved straffastsættelsen skal tages udgangspunkt i, at en enkelt overtrædelse i et førstegangstilfælde for en journalist skal fastsættes til 25.000 kr., mens overtrædelsen for den ansvarshavende redaktør skal fast-sættes til 50.000 kr. Retten finder videre, at der skal ske en vis form for mo-dereret kumulation, når der er begået flere overtrædelser.

Forholdene er begået i august og september 2022, sagen er af anklagemyn-digheden indbragt for retten den 31. marts 2025 og retten har derefter be-rammet sagen første gang til den 6. maj 2026.

Retten må derfor lægge til grund, at der har været lang sagsbehandlingstid, og efter de foreliggende oplysninger har der ikke været efterforskning af be-tydning. Den lange sagsbehandlingstid beror derfor ikke på de tiltaltes for-hold.

På denne baggrund og henset til sagens forholdsvis ukomplicerede karakter finder retten, at betingelserne for strafnedsættelse i medfør af straffelovens § 82, stk. 2, er til stede, idet sagen ikke er afgjort inden for rimelig tid.

Straffen for de tiltalte skal derfor nedsættes i overensstemmelse med de af Højesteret i 2012 fastlagte principper, og det offentlige skal betale sagens

side 21

omkostninger.

Straffen fastsættes herefter i medfør af de nævnte bestemmelser for Tiltalte 1 til en bøde på 25.000 kr. med en forvandlings-straf på 14 dages fængsel.

Straffen fastsættes herefter i medfør af de nævnte bestemmelser for Tiltalte 3 til en bøde på 25.000 kr. med en forvandlingsstraf på 14 dages fængsel.

Straffen fastsættes herefter i medfør af de nævnte bestemmelser som en til-lægsstraf for Tiltalte 2 til en bøde på 50.000 kr. med en forvandlingsstraf på 20 dages fængsel.

Sagsomkostninger Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget udgangspunkt i de gældende takster vedrørende den forbrugte retstid, men også givet halvt sa-lær for den derudover reserverede retstid. Salæret er som udgangspunkt be-regnet for hver enkelt tiltalt. Retten har derefter foretaget fradrag i det bereg-nede salær med 1/3, da forsvareren har repræsenteret alle 3 tiltalte.

Retten har ikke fundet grundlag for fuldt ud af dække det af forsvareren op-gjorte tidsforbrug.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 straffes med en bøde på 25.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte 3 straffes med en bøde på 25.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte 2 straffes med en bøde på 50.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder 52.410 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Vibeke Borberg.

Dommer