BR — Byretterne
SS-445/2026-RAN
OL-2026-BYR-00181
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 10. september 2026
Rettens nr. 3-445/2026 Politiets nr. 3700-71289-00001-25
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 2002
Tiltalen og parternes påstande
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 4. marts 2026.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 81a og § 23, ved i tiden frem til den 23. januar 2025 kl. 04.18 i Jylland, som led i sin tilknytning til og på vegne af bandegrupperingen, Loyal to Familia (LTF) og i forening med Vidne 1, Vidne 2 og personerne bag profilerne Profilnavn 1, Profilnavn 2 og Profilnavn 3, på offentligt tilgængeligt sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have transporteret og anvendt en AK47 fuldautomatisk riffel, idet tiltalte i forening med Vidne 1 afgav mindst tre skud der alle ramte bandegrupperingen Hells Angels' klubhus, Rådmands Boulevard 50 i Randers C, hvilket i det hele var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, bandegrupperingerne Loyal to Familia (LTF) og Hells Angels, hvor der som led i konflikten anven-des skydevåben.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, nedlagt påstand om opholdsforbud, nærmere således at tiltalte idøm-mes forbud mod i et af retten nærmere fastsat tidsrum at færdes og opholde sig i følgende områder:
Principalt:
Std 75274
side 2
a.Randers Kommune. Se ’’kort 1” og b.Områder i Danmark der af politiet vurderes som "LTF-territorium” . Se område 1 ’’kortudsnit af København N” , område 2 ’’kortudsnit af Ama-ger” , område 3 ’’kortudsnit af Helsingør” og område 4 "kortudsnit af Is-høj"
Subsidiært: a.Området med postnumrene 8900 Randers C, 8940 Randers SV, 8930 Randers NØ, Randers 8960 SØ og 8920 Randers NV. Se ’’kort 2” og
b.Områder i Danmark der af politiet vurderes som "LTF-territorium". Se område 1 ’’kortudsnit af København N” , område 2 ’’kortudsnit af Ama-ger” , område 3 ’’kortudsnit af Helsingør” og område 4 "kortudsnit af Is-høj".
Anklagemyndigheden har endeligt påstået frifindelse vedrørende område 4 "kortudsnit af Ishøj".
Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3, nedlagt påstand om kontaktforbud, nærmere således at tiltalte i et af retten nærmere fastsat tidsrum idømmes et forbud mod at søge at kontakte personer, der har tilknytning til grupperingen Loyal to Familia (LTF).
Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, ved i ti-den frem til den 23. januar 2025 i forening med Vidne 1 og Vidne 2, på offentligt tilgængeligt sted og under særligt skær-pende omstændigheder, at have transporteret og anvendt én AK 47 fuldauto-matisk riffel, hvorunder tiltalte i forening med Vidne 1 afgav mindst tre skud, der alle ramte et tomt hus beliggende Rådmands Boulevard 50 i Randers C.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i, at forholdet blev begået i forening med per-sonerne bag profilerne 'Profilnavn 1', 'Profilnavn 2' og 'Profilnavn 3', og at forholdet skete som led i sin tilknytning til og på vegne af bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF), ligesom tiltalte har nægtet, at forholdet i det hele var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, bande-gruppe-ringerne Loyal to Familia (LTF) og Hells Angels, hvor der som led i konflik-ten anvendes skydevåben.
Tiltalte har over for påstanden om opholds- og kontaktforbud påstået frifin-delse.
Tiltalte har efter skyldkendelsen tilkendegivet, at han ikke protesterer over for påstanden om opholds- og kontaktforbud.
Forklaringer
side 3
Tiltalte og vidnerne Vidne 3, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet forklaring i sagen.
Vidne 6's forklaring til politirapport er dokumenteret under hovedforhandlingen.
Tiltalte har forklaret, at han har mødt Vidne 1 i byen. Han havde mødt ham én gang forud for episoden. De vidste, hvem hinanden var. De var ikke tætte venner. De er ikke bedre venner i dag, end de var dengang. Vidne 1 er en, han godt kunne tale med i byen, men de talte ikke derudover. Han har ikke talt med Vidne 1, mens han har siddet inde.
Vidne 2 er hans barndomskammerat. De er gode venner, og når de var sammen, hyggede de sig. De har kendt hinanden, siden han var 15 år gammel. De har begået vold sammen. Han ved ikke, hvor meget han snakke-de med Vidne 2 op til episoden. Han tror, de snakkede sammen et par gange om ugen på det tidspunkt. Han kan ikke huske, hvad de snakkede om. Om deres venskab i dag tænker han, at det er det samme, som det altid havde væ-ret. De hyggede sig sammen. Han har boet ved Vidne 2 på et tidspunkt. De snakkede om, hvad de havde lavet, og hvordan de havde det.
Han kender ikke Person 1 eller Person 2.
Han ved ikke, hvem der står bag brugernavnet "Profilnavn 1". Han kender ikke perso-nen. Han husker ikke, at han har foretaget nogle af opkaldene på sin telefon. Det er ikke, fordi han er nervøs for at fortælle, hvem der står bag profilen. Det siger ham ikke noget, at de genoptog kontakten den 22. januar 2025. Han ved heller ikke, hvem "Profilnavn 2" er. Han mindes ikke at have set "Profilnavn 3" i beskederne. Han kender ikke personen bag profilen.
I december 2024 og januar 2025 arbejdede han som taglægger og arbejdede fuld tid. Han havde kun arbejdet med det i 5-6 måneder. Han arbejdede ikke sammen med nogle af personerne i sagen. Han boede ved sin mor og havde ingen kæreste. Han trænede i fritiden. Han var ikke tilmeldt en adresse på det tidspunkt, fordi han lige var blevet løsladt. Han boede på forskellige adresser, så han havde ingen adresse at tilmelde sig. Hans mor boede på Vej i Vejle. Hans far bor på Adresse, men han havde ingen kontakt til sin far. Han boede ved sin mor og ved nogle kammerater.
Han havde ingen personlig kendskab til LTF. Han gik ikke op i, hvem der havde tilknytning til LTF, hverken i forhold til Vidne 1 eller Vidne 2. Han spurgte ikke ind til det. Det var ikke hans interesse at tale om LTF. Han har heller ingen kendskab til HA. Han kender ikke nogen, der er medlem af HA. Han har ikke kendskab til nogen, der er i bandemiljøet generelt. Han har sid-det i et åbent fængsel, hvor der ikke sidder nogen fra bandemiljøet. Han har ikke tidligere begået bandekriminalitet. Han havde et misbrug af stoffer før
side 4
og efter sin løsladelse. Han røg hash under afsoning. Han fik et større mis-brug efter løsladelsen, men han kunne passe sit fuldtidsarbejde. Det ville ikke fungere, hvis han havde et stort misbrug af stoffer. Han havde et forbrug af stoffer i weekenderne, når han gik i byen, hvor han tog kokain. Han gik of-test i byen enten fredag eller lørdag.
Det kan også godt være, at han har taget kokain i hverdagen en gang imellem. Han røg hash på daglig basis. Det kun-ne godt fungere med hans fuldtidsarbejde. Han kan ikke huske, hvor meget han tjente, men han tror, at han fik mellem 5.000-7.000 kr. udbetalt hver 14. dag. Han betalte et beskeden beløb for at bo hjemme. Han tror, det var ca. 500-1.000 kr., han betalte for det.
Han havde lovlig gæld som elregninger og husleje, som han ikke betalte af på. Det kunne godt løbe rundt for ham med den løn, som han tjente, selvom han tog kokain. Han havde ikke en stor om-gangskreds. Han gik i byen med nogle andre kammerater end Vidne 2. Det var også nogle barndomskammerater. Der var ingen af dem, der var kriminelle eller havde tilknytning til bandemiljøet.
Han ved ikke, om hans kontakt til Vidne 1 ændrede sig op til skudepisoden.
Han mødte Vidne 1 i byen i Vejle den 22. januar 2024. Han husker ikke, hvornår de mødtes, men han mener, at det var ca. kl. 18 eller 19. Vidne 1 spurgte ham, om han ville tjene nogle hurtige penge ved at være chauffør og skyde mod et tomt hus. Vidne 1 sagde, at han kunne få 5.000 kr. for det. Han manglede altid penge, og derfor han sagde ja til det. Han skulle have pengene af Vidne 1 bagefter.
Vidne 1 kunne ikke selv køre, fordi han skulle skyde mod huset. Han sagde til Vidne 1, at han ikke ville være med til, at der blev skudt mod et beboet hus. Vidne 1 forsikrede ham, at der ikke var nogen i huset, hvorfor han sagde ja til det. Tiltalte kørte rundt i en sort bil, han havde lånt af en kammerat. Han vil ikke oplyse kammeratens navn, da han ikke har noget med sagen at gøre.
Han og Vidne 1 kørte rundt i nogle timer sammen i og omkring Vejle. De hentede våbnet et sted uden for Vejle. Han kan ikke hus-ke, hvor de hentede det. Han husker ikke, hvem der lavede aftalen om våb-net. Det var ikke ham, der lavede aftalen. Vidne 1 gav ham en adresse, hvor de skulle hente våbnet. Vidne 1 havde givet ham nogle Xanax piller, som gør, at han ikke kan huske hele forløbet.
Han husker, at våbnet var i bilen, da de kørte mod Randers. Vidne 1 hentede våbnet inde i et hus. Han husker ikke, hvor længe Vidne 1 var væk. Han husker ikke, om der var en, der kom ud med våbnet til dem. Han husker ikke, hvor det lå henne i bilen. Det lå måske på bagsædet eller i bagagerummet. Han så ikke våbnet, inden de kørte afsted.
De havde taget Xanax og røget hash, inden de hentede våbnet, men han kun-ne godt køre bil.
De skulle have en anden bil, fordi han ikke ville begå kriminalitet i en bil, han havde lånt af en ven. Han sagde fra starten til Vidne 1, at de ikke skulle gøre det i den bil, han havde lånt. Han tror, at Vidne 1 havde fundet en anden bil i forvejen. Vidne 1 var hurtig til at finde en anden bil, da han sagde, at han ikke ville gøre det i den sorte bil. Han har aldrig været med til at købe en bil før og har ikke forstand på biler. Han ved derfor ikke, hvornår det er normalt at
side 5
købe en bil. Han tænkte ikke over, at det var mærkeligt at købe en bil om-kring midnat. Han husker ikke, om Vidne 1 havde en dialog med sælgeren, mens de kørte rundt, men det har han formentlig haft. Det siger ham ikke no-get, at sælger først havde fri fra arbejde sent om aftenen. De steg begge ud af den sorte bil, da de skulle købe den anden bil. De parkerede den sorte bil ude ved vejen.
Han tror ikke, at sælger kunne undgå at se den sorte bil. De ban-kede på ved sælger, og det var mest Vidne 1 og sælger, der snakkede sam-men. Vidne 1 havde aftalt prisen for bilen, men han ved ikke, hvad prisen var. Han mener, at Vidne 1 stod for betalingen, og han var ikke med til at hæve el-ler skaffe kontanter til bilen. Han husker ikke, at han skulle have snakket med sælger.
Vidne 1 prøvekørte den hvide bilen, inden de købte den. Han stod ved sælgers hus, mens Vidne 1 prøvekørte den. Vidne 1 kørte en kort tur i bilen. Han husker ikke, om han og sælger talte sammen imens. Han husker, at sæl-ger ikke var dansker, men han ved ikke, om sælger kunne snakke dansk. Det var ham, der kørte bilen, da de havde købt bilen.
De parkerede den sorte bil på en grusvej, og de kørte videre i den hvide bil, som de havde købt. Han havde tænkt sig at hente den sorte bil efterfølgende. Han husker ikke, om den var punkteret.
De kørte fra sælger og mod Randers. Vidne 1 sad på bagsædet og viste vej, mens tiltalte kørte bilen. Vidne 1 sagde på et tidspunkt, at han skulle holde ind til siden, hvorefter Vidne 1 steg ud og skød mod huset. Våbnet kom over i den hvide bil, da de byttede bilerne. Det var Vidne 1, der kørte den hvide bil fra sælger og til det sted, hvor de parkerede den sorte bil.
Det var der, de tog tingene fra den sorte bil over i den hvide bil. Der var flere ting, de skulle have med. Han tog en oplader og sin telefon fra den sorte bil. Han husker ikke, om han tog begge sine telefoner med over i den hvide bil. De tog også hands-ker og halsedisse med over i den hvide bil. Det var ikke en elefanthue. Det var en halsedisse, som dem man bruger, når man er på skiferie.
Han havde selv en halsedisse, og Vidne 1 havde formentlig også en. Vidne 1 sagde, at de skulle skyde mod et hus, og han tænkte derfor, at han skulle have handsker og halsedisse med. Han havde det i sin sorte bil, da det var koldt og i januar måned. Han husker ikke, om handsker og halsedisse så ud på en særlig måde.
Anklageren foreviste fysisk KT78, fil 4 side 19-21, sort strikhue med hul til øjnene. Tiltalte har forklaret, at han ikke husker den viste hue. Han mener, det var en halsedisse.
Anklageren foreviste fysisk KT80, fil 4 side 22-24, sort og grå handske med gul kant. Tiltalte har forklaret, at han havde sådan nogle handsker liggende på grund af sit arbejde.
Anklageren foreviste fysisk KT74, fil 4 side 15-19, handsker fra XL-byg. Til-talte har forklaret, at han tog alt muligt lort fra den sorte bil med over i den hvide bil.
Anklageren foreviste fysisk KT64, fil 4 side 11-15, sort halsedisse med rød
side 6
markering. Tiltalte har forklaret, at han har ejet sådan en halsedisse, der er købt ved Temu. Han ved ikke, om LTF også bruger sådan nogle. Det er hans mor, der har købt den til ham for mange år siden. Det er hans halsedisse. Han tænker, han tog det med som en maskering.
Det var Vidne 1, der tog våbnet med over i den hvide bil. Han så det, men han kan ikke give en beskrivelse af det. Han vidste godt, at det var et mas-kingevær. De snakkede ikke om, hvordan den virkede. Han tænkte kun, at han skulle køre bilen, og det var det, han koncentrerede sig om. Han har ikke tidligere været tæt på en episode, hvor der skulle affyres våben. Han husker ikke, hvordan han havde det.
Han ved ikke, hvor længe de kørte rundt. De kørte fra sælger og hen til den adresse, som Vidne 1 gav ham. Han tror, de kørte med almindelig hastighed. De stoppede og røg joints undervejs. Han har ingen anelse om, hvor de stoppede henne. Han er ikke kendt i denne del af Jylland. Han drejede, når Vidne 1 sagde, at han skulle. Vidne 1 brugte tiltal-tes telefon med GPS.
Vidne 1 prøvede med sin egen telefon, men det virkede ikke. Tiltalte er ikke nogen god bilist. Han har ikke kørekort, så hvis han skal køre, er han nødt til at koncentrere sig. Han husker ikke, om de talte om, hvad der skulle ske. Han vidste, at de skulle skyde mod et tomt ubeboet hus. Han udspurgte ikke Vidne 1 om det. Han tænkte bare, at han kunne tjene 5.000 kr. hurtigt.
Han gjorde sig ingen tanker om, at det var farligt at køre rundt med et våben. Han husker ikke, hvor mange piller han tog, men det var nok til, at forløbet forekommer ham sløret. Han husker ikke, om der var en grund til, at de brugte så lang tid på at køre derop. Han ved ikke, hvorfor Vidne 1 skulle skyde mod huset. Det bekymrede tiltalte sig ikke om. Han tænkte kun på pengene.
Han kender ikke Vidne 1 godt nok til og vide, hvordan Vidne 1 kunne skaffe våbnet, men han ved, at Vidne 1 laver kriminalitet. Vidne 1 var lige blevet løsladt, da tiltalte mødte ham. Tiltalte ved ikke, hvem Vidne 1 omgås.
Vidne 1 bad ham holde ind til siden, hvorefter Vidne 1 steg ud og skød mod huset. Tiltalte husker ikke, om han parkerede på samme side, som huset lå. Han havde taget maskering på, inden de kom op til huset. Det ville være mærkeligt, hvis han ikke havde spurgt Vidne 1 ind til, hvornår de var ved hu-set. Han havde maskeringen på, da de ankom til huset. Han husker ikke, hvil-ken maskering han havde på.
Hans mor har købt halsedissen for mange år si-den, og han bruger den på arbejde. Den sorte hue har sikkert også været hans, siden hans DNA er fundet på den. Han husker ikke, hvilken af dem, han havde på. Vidne 1 havde sandsynligvis den anden på. Det ville være idio-tisk, hvis Vidne 1 ikke havde en på. Han mindes ikke at have set den sorte hue før.
Han brugte kun halsedissen med den røde markering, når der ikke var andre tilbage, fordi han syntes den var grim. Han havde sandsynligvis og-så handsker på, fordi han ikke ville afsætte DNA i den hvide bil. Han havde muligvis handskerne på, da de købte bilen, men han husker det ikke. Han ta-ger altid halsedisse og handsker på, hvis han skal ud at begå kriminalitet.
Våbnet lå sikkert på bagsædet ved Vidne 1 i den hvide bil. Vidne 1 sad på
side 7
bagsædet fra de kørte fra sælger og til Randers. Vidne 1 havde våbnet ved sig. Det ville give mening, hvis Vidne 1 havde siddet i midten på bagsædet. Han så ikke, hvor våbnet stod henne, når de holdt pause undervejs. Han standsede ikke motoren, da de holdt ind ved huset. Vidne 1 steg ud af bilen og skød mod huset. Han husker ikke, hvor mange gange Vidne 1 skød mod huset. Det ville give mening, hvis der blev skudt tre gange, for det gik hur-tigt. Han vil tro, at det larmede, men han husker det ikke. Det ville give god mening, hvis det larmede. Han husker ikke, om han var i tvivl om, at der blev skudt.
Vidne 1 satte sig ind på bagsædet igen, da han havde skudt. Han husker ikke hvordan stemningen var i bilen, eller om de var oppe at køre. Han husker ik-ke, at nogen af dem jublede. Han mindes, at han kørte meget lige ud fra hu-set. De kom uden for byen, hvor Vidne 1 bad ham holde ind til siden. Vidne 1 hoppede ud af bilen med våbnet og kom tilbage til bilen uden våbnet.
Han blev siddende i bilen imens og havde ikke fat i våbnet på noget tidspunkt. Det ville være mærkeligt, at han skulle gå ud af bilen, når han bare ventede på Vidne 1. Han mener, at Vidne 1 kom tilbage igen efter 2-5 minutter. Han husker ikke, at han smed handsker på det sted, hvor Vidne 1 smed våbnet. Vidne 1 kan have lånt nogle af tiltaltes handsker.
Han tænker, det kan være årsagen til, at hans DNA er fundet på handskerne. Det kan også have været Vidne 1's egne handsker, som han har lånt af Vidne 1. Han tror, de skaffede sig af med våbnet efter 10-30 minutter, efter der blev skudt med våbnet.
De kørte derefter tilbage til Vejle, men han ved ikke, hvornår de kom til Vej-le. Han husker, at de stoppede ved et åbent supermarked uden for Vejle, hvor de byttede plads. Han husker ikke, om de holdt pauserne undervejs. Vidne 1 satte ham af hjemme ved hans mor. Han mener, at han fik de aftalte 5.000 kr. på det tidspunkt. Han husker ikke, hvad han gjorde med pengene.
Han husker ikke meget, efter han kom hjem til sin mor igen. Han havde taget nok Xanax piller til, at det hele var sløret, og han ikke kunne huske noget. Han havde på det tidspunkt taget Xanax et par år forinden. Dengang tog han mange piller. Man bliver ligeglad og slukker, når man tager dem. Pludselig kan man ikke huske, hvad man har lavet i seks dage.
Man fungerer fint, når man tager dem, men de påvirker hukommelsen. Man tror, man er usynlig. Han tror også, det var sådan, han havde det under episoden. Han ved ikke, hvornår han blev sat af ved sin mor. Han ved ikke, hvilken by de stoppede og byttede plads i. Det var en by uden for Vejle. Som han husker det, fik han pengene af Vidne 1, men han husker det ikke.
Han husker, at han og Vidne 2 var på vej til Randers senere. Han har set i papi-rerne, at det var dagen efter om aftenen. Han ved ikke, hvordan det kom i stand, at de skulle til Randers. Han ved ikke, hvorfor ham og Vidne 2 havde kontakt efter episoden. Han ved ikke, om han har forklaret om det tidligere. Han og Vidne 2 skulle finde det våben, der var blevet smidt. Han husker ikke, om han undrede sig over, at Vidne 2 nu var blandet ind i det. Han tror ikke, han tænkte over, at Vidne 2 var blandet ind i det. Han husker ikke, at de kørte mod
side 8
Randers. Han har bare set det i sagens papir. Han husker ikke, om han var i kontakt med Vidne 1 inden. Han ved ikke, hvordan det kom i stand, at han og Vidne 2 skulle køre. Han husker ikke, om han forsøgte at få Vidne 1 til at køre. Det hele var meget tåget for ham. Han husker ikke, om han undrede sig over, at det var ham, der skulle finde våbnet igen.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 318, har tiltalte forklaret, at Titel er en film om en bokser. Han ved ikke, hvorfor han brugte navnet "Profilnavn 4". Det kan godt passe, at det var hans profil. Han husker det ikke, når han læser det nu. Han husker ikke, at han har ringet til Vidne 1 kl. 17.03 og 17.06.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 364 f., har tiltalte forklaret, at han ikke hus-ker, at han har ringet og skrevet til Vidne 1 på Messenger.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 318 ff., har tiltalte forklaret, at han ikke hus-ker noget fra korrespondancen overhovedet. Han har ingen forklaring på, at han kunne huske adressen på huset. Han har måske fundet adressen på sin te-lefons GPS. Han husker ikke, at Vidne 1 skrev kl. 19.11, at det ikke var på den adresse, de gemte den. Han husker ikke, hvorfor han har sendt flere ad-resser til Vidne 1.
Han har ingen anelse om det i dag. Han ved ikke, om det har noget med våbnet at gøre. Han husker ikke beskederne sendt fra kl. 19.21 til kl. 19.46. Han ved ikke, hvad de snakkede om i opkaldet kl. 19.53. Han ved ikke, hvad han ville tale med Vidne 1 om. Han husker ikke nogen af opkaldene. Han ved ikke, hvorfor han blev ved med at ringe til Vidne 1 frem til om morgenen.
Han husker ikke beskeden sendt den 24. januar 2025 kl. 8.59 til Vidne 1. Det må være Vidne 2, der har overtaget telefonen, siden han skriver det. Han husker ikke, hvad det var for nogle problemer.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1610 ff., side 1614 og afspilning af lydfilerne "(F-1-2-1) 20250123_201157" og "(F-1-2-2) 20250123_201516", har tiltalte forklaret, at han ikke husker nogle af samtalerne. Han kan høre Vidne 1's stemme. Han kan ikke genkende sin egen stemme. Det siger ham ikke noget, at nogle af de "højeststående" siger, der ikke er skudt mod huset. Han ved ik-ke, om det er efter det tidspunkt, hvor han og Vidne 2 kørte til Randers efter våbnet.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 147 ff., har tiltalte forklaret, at Vidne 2 brugte profilnavnet "Profilnavn 5", og han brugte "Profilnavn 6". Han ved ikke, hvorfor de har brugt Signal til at skrive på. Det er normalt for ham at bruge krypterede tjenester. Hvis han skulle købe stoffer, brugte han de krypterede tjenester.
Han har mest brugt dem til køb af stoffer, men brugte også alle platforme til almindelig kommunikation. Det er meget normalt at ændre ind-stillingerne til, at beskederne slettes efter nogle minutter. De brugte også Snapchat til at kommunikere på. Han og Vidne 2 er barndomskammerater, så det er ikke underligt, hvis de har talt sammen flere gange om dagen.
Antallet af opkald kan godt passe med, hvor mange gange de ringede til hinanden.
side 9
Han ved ikke, hvorfor de ikke havde kontakt til hinanden mellem den 14. og den 22. januar 2025. Han husker ikke, om han talte med Vidne 2 mange gange, mens han var sammen med Vidne 1. Han ved ikke, hvorfor han ikke tog tele-fonen fra midnat den 23. januar til omkring kl. 01.00 om natten. Han kan ik-ke huske, at de talte sammen mange gange omkring kl. 2 om natten.
Han var på vej til Randers sammen med Vidne 1 på det tidspunkt. Han ved ikke, hvad han talte med Vidne 2 om kl. 04.14, 4 minutter før der blev skudt mod huset. Han husker ikke alle opkaldene. Han husker ikke, om han og Vidne 1 talte om, hvorvidt Vidne 1 havde kontakt til Vidne 2.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 252 f., har tiltalte forklaret, at han ikke husker gruppen "Gruppenavn 1". Han husker ikke, at han har skrevet noget forud for anhol-delsen. Han husker heller ikke samtalerne med profilen "Profilnavn 1". Han husker ik-ke beskeden om, at han skulle slette sin konto og ødelægge sin telefon og sim kort. Han husker ikke, om han nåede at se beskeden, inden han blev an-holdt.
Han husker ikke, om han og Vidne 2 havde en samtale om, at de var kommet med i gruppen. Hans profil på Signal hed "Profilnavn 6". Han ved ikke, hvorfor han brugte det navn. Han kender en, der hedder det på Snap-chat. Det var derfor han valgte det.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 439 ff, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvem han skriver om, når han skriver "Han være ik nu" eller "30 min Netto haderslevvej". Han ved ikke, hvor Haderslevvej ligger. Han ved ikke, hvad det var, han skulle hente i skoven. Han kan ikke huske samtalerne. Han ved ikke, hvad det er for et billede, han har sendt i gruppen.
Han husker ikke no-get fra samtalen, heller ikke om en bil og en junkie. Han husker ikke, at han har skrevet beskeden 2. nederst på side 440. Han ved ikke, hvad han skriver om på side 441 midtfor. Det kan godt ske, at han skriver om, at Vidne 1 steg ud af bilen med våbnet. Han husker ikke, hvordan det kom i stand, at han skulle finde våbnet.
Han husker ikke, om Vidne 1 og han har snakket om, at Vidne 1 kunne finde ud af at bruge våbnet. Det kan godt se ud til, at de har aftalt, at han og Vidne 2 skulle hentes på Vej, men han husker det ikke. Han husker ikke, om han var stresset over at finde våbnet, men de ledte efter våbnet. Han husker ikke at have skrevet, at de leder efter den til den lyse morgen.
Han husker ikke, at han skulle have sendt nogle af beskederne. Han ved ikke, hvad han skal tænke om samtalen. Han ved ikke, hvor Vidne 1's mor bor, og han har ikke været ved hende.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 449, har tiltalte forklaret, at han ikke husker den besked, Vidne 2 skulle have skrevet. Han ved ikke, hvad han tænker om det i dag. Han ved, at sorte og hvide hjerter kan være et symbol for LTF.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 205 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om det er Vidne 1, der har planlagt skyderiet. Det var Vidne 1, der fik ham med ind i det. Han husker ikke, om han undrede sig over, at Vidne 1 ikke var med i gruppen. Han har ikke lyst til at svare på, om der er tale om personer, der er oprørte og voldsparate i samtalen. Han husker ikke samtalen.
side 10
Han tror, at han og Vidne 2 ledte efter våbnet hele aftenen og hele natten. De fandt ikke våbnet. Han havde ingen problemer i forhold til, at det ikke blev fundet, så vidt han husker. Det var ham, der kørte bilen, men han husker ik-ke, om han indtog flere Xanax.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 181 ff., har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, at de talte om at køre til Kolding, inden de ledte efter våbnet. Han ved ikke, om Vidne 2 var bekymret, da Vidne 2 skrev beskeden kl. 20.52. Han husker ikke beskederne, heller ikke Vidne 2's besked sendt kl. 21.04. Han havde taget piller, men det var formentligt ikke noget, han ville indrømme, at han havde gjort.
Han ved ikke, om ham og Vidne 2 havde en samtale bagom gruppen "Gruppenavn 2". Han husker ikke noget af det. Han husker ikke de mange opkald mel-lem dem. Han ved ikke, om de begyndte at lede efter våbnet, efter deres op-kald sluttede den 23. januar. Han ved ikke, om de ringede til hinanden, efter de var blevet væk fra hinanden.
Han ved ikke, hvorfor Vidne 1 ikke havde et ansvar for at lede efter våbnet. Han og Vidne 2 var på vej til Vejle, da de blev anholdt. Han ved ikke, hvad de skulle i Vejle. Han ved ikke, hvor Vidne 1 bor eller opholder sig. Han tænker, at Vidne 1 boede i Vejle. Han ved ikke, hvor Vidne 1's mor bor henne. Han har ikke opsøgt hende. Han kender Vidne 1's søster, Vidne 3, og hendes mand lidt. Han har skrevet med hendes mand på Signal. Han tror, de har skrevet om køb af stoffer. Han husker ikke, om han havde kontakt med Vidne 3 i løbet af døgnet fra den 23. til den 24. januar.
Da politiet kom, tænkte han, at de blev anholdt. Han tænkte, at det var fordi, han havde skudt med Vidne 1 dagen inden. Han nåede ikke at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan politiet vidste, at han var med. Han udtalte sig ik-ke, da han blev anholdt. Han husker ikke, om han så i pressen, at der var sket et skyderi mod huset.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1704-1705 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han så historier om episoden i medierne.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 302 har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor han søgte på "skud mod klubnavne randers". Han husker ikke at ha-ve søgt på nogle af tingene. Man må tænke, hvad man vil om, at han har fo-retaget de søgninger.
Det er rigtigt, at han var i Kastrup med Vidne 2 den 21. januar. Han skulle hen-te nogle ting i en lejlighed, han havde beboet i 3 måneder. Han havde ikke selv lejet sig ind i lejligheden, men han havde lejet den af en, han kender. Lej-ligheden ligger i Kastrup tæt på metroen, men han kan ikke huske adressen. Han husker ikke, hvordan han fandt ud af, at der var andre, der skulle til Kastrup samme dag. Der var også en pige med i bilen samt en, der kørte bil-en. Han og Vidne 2 sad på bagsædet. De kørte om morgenen og til lufthavnen,
side 11
hvor Vidne 2 skulle hente en. Han ved ikke, om det var Person 2, der blev hentet i lufthavnen. Han var med ude i lufthavnen. Personen skulle åbenbart ikke med alligevel. Efterfølgende hentede de hans computer. Han husker ik-ke, at der blev snakket om, hvem de skulle hente i lufthavnen.
Forevist videooptagelse "Tiltalte LTF håndtegn" har tiltalte forklaret, at det har været drengestreger. Han vidste ikke, at de skulle hente et LTF-med-lem. Han havde ikke gjort det, hvis han havde vidst, at konsekvensen var, at han ville sidde her i dag.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 573 og forevist videooptagelse "3 LTFere i en bil", har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor Vidne 2 siger "3 LTFere i en bil". Man kan se, at han var uvidende om, at Vidne 2 filmede. Han kan ikke huske, hvorfor de var ude at køre. Han synes, det ligner, at han sagde noget til Vidne 1, men han kan ikke huske, hvad der skete.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1974 har tiltalte forklaret, at det er hans pro-fil. Han husker ikke opslaget fra den 7. januar 2025, men han kan se, at det er slået op fra hans profil. Det er i Vidne 2's kæreste, Person 3's, lejlighed. Han husker ikke, om hun også var der. Det er ham, der har lavet opslaget den 17. januar 2025, men sangen har ingen betydning for billedet. Hjerterne er dren-gestreger i situationen.
Han tænkte ikke nærmere over, at han herved risike-rer dobbeltstraf nu. Han er bekendt med, at det er LTFs kendetegn. Det har været for at spille smart. Sangen var lige kommet ud på det tidspunkt. Det kunne lige så godt have været en hvilken som helst anden dansk rap sang, der lige var kommet ud.
På forsvarerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han ikke har en relation til LTF. Der er ikke andet, der binder ham til grupperingen, og han har intet med grupperingen at gøre. Han har ikke deltaget i nogle arrangementer, der er arrangeret af LTF. Han har ingen tegn på tilknytning til LTF på sin krop.
Han husker ikke, hvorfor Vidne 2 kom ind i billedet med ham og Vidne 1. De gange, hvor han har været sammen med både Vidne 2 og Vidne 1, har der ikke været snak om episoden. Det var først, da han mødtes med Vidne 1 i Vejle, at de snakkede om det. Han blev klar over, at Vidne 2 var involveret efter skyde-riet. Han spurgte ikke Vidne 2 ind til, hvorfor han var med i det. Han er ikke typen, der spørger for meget ind til det.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun er søster til Vidne 1. De er tætte og fortrolige, men hun kender ikke hans kammerater ret godt. Hun har mødt tiltalte tre gange og kender ham, fra da de var yngre. De er kommet de samme steder og har nogle fælles bekendte. Frem mod januar 2025 havde hun ikke et egentligt kendskab til tiltalte, men hun har købt nogle e-cigaretter af ham. Hendes bror har haft et længereva-rende misbrug, hvorfor hun ikke havde ret meget kontakt med ham. Hun har ikke kendskab til LTF og ved ikke, om Vidne 1 har kendskab til LTF.
side 12
Hun fik oplyst, at hendes bror var en del af skyderiet mod HA's klubhus nog-le dage efter, det skete. Tiltalte skrev til hende, fordi han ikke kunne få fat i Vidne 1 dagen efter, det skete, og han ringede mange gange derefter. Tiltalte sad i bil med Vidne 2. Hun kender ikke Vidne 2, men hun ved, hvem han er. Det kan godt være, tiltalte ringede mere end 10 gange. Hun kan ikke huske, hvor mange gange de talte sammen.
Hun husker ikke, hvad samtalerne handlede om. Tiltalte var bekymret for Vidne 1 og virkede bange. Hun husker ikke, om der manglede nogle ting. Der manglede måske en hvid bil. Hun husker ikke, om der også manglede nogle nøgler. Det handlede om nogle penge. Vidne 1 skulle have lagt penge ud for købet af bilen. Det var tiltalte, der ledte efter bilen. Det var en hvid, gammel bil.
Hun husker ikke, om der var noget speci-fikt ved nummerpladerne. Hun kan godt huske, at hun blev afhørt af politiet.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1178, 5. afsnit,
"Kontakten fra Tiltalte handlede om flere forskellige ting. Tiltalte ønskede i virkeligheden at få fat i Vidne 1, men kunne ligesom afhørte ikke få fat i ham. Tiltalte gav overfor afhørte udtryk for, at Vidne 1 havde en bil og nogle bilnøgler, som Tiltalte skulle bruge. Tiltalte ønskede, hun skulle hjælpe med at få fat på Vidne 1, og han virkede ”presset” .
Bilen, han ønskede at få fat i beskrev hun som en lille hvid bil og en ”smadderkasse” eller lign. og at den var forsynet med stjålne nummerplader. Efter hendes forståelse havde Vidne 1 købt bilen for 3.500 kr. Vidne 1 havde derudover lagt ud for køb af noget kokain, og Tiltalte fortalte, at Vidne 1 ville få sine penge tilbage, hvis bare han afleverede bilen."
har vidnet forklaret, at hun ikke husker, at hun forklarede, at bilen var forsy-net med stjålne nummerpladerne. Hun husker heller ikke, at hun forklarede noget om nøglerne. Det kan godt passe, at hun har forklaret som anført, men hun husker ikke det med nummerpladerne.
Vidne 1 havde lagt 12.000 kr. ud for bilen. Hun husker det som om, Vidne 1 beholdt bilen som pant, fordi han ville have sine penge. Det virkede vigtigt med bilen, men hun havde ikke forståelsen af, at det var alvorligt. Hun aftalte med tiltalte, at de skulle kontakte hinanden, hvis de fik kontakt til Vidne 1.
Hun fik kontakt til Vidne 1 efterfølgende. Hun husker ikke, hvad de snakkede om. Vidne 1 fortalte halvt om halvt, at der var sket noget træls, men han for-talte ikke, at der var blevet skudt. Hun fik ikke indtryk af, at der var sket no-get alvorligt. Hun fik ikke fat i hverken Vidne 1 eller Tiltalte derefter. Hun fandt ud af senere, at Vidne 1 var blevet anholdt. Hun husker ikke, om hun snakkede med Vidne 1 igen. Hun husker ikke, om de snakkede om, at det var Vidne 1 eller tiltalte, der havde skudt.
Hun husker ikke, at hun blev forevist en afskrift af en samtale, som hun hav-de haft med Vidne 1, under afhøringen ved politiet.
Forevist ekstrakten fil 2, side 1618,
"Samtale mellem Vidne 3 og Vidne 1.
side 13
Undertegnede og pa. Person 4 lyttede med på højtaler i en samtale mellem Vidne 1 og hans søster, Vidne 3.
Her oplyste Vidne 1 til Vidne 3, at Tiltalte skulle være en løgner, fordi han har taget æren for at skyde. Her spurgte Vidne 3 "hvem gjorde det så", hvortil Vidne 1 svarer: "hvem tror du?". Til det svarede Vidne 3: "var det dig som gjorde det?", her svarede Vidne 1 "ja".
Vidne 3 siger derefter "så skal de bare give dig de penge".
har vidnet forklaret, at hun ikke husker samtalen på den måde, den var ned-skrevet. Hun kan godt huske, at hun så på det sammen med politiet. Hun var ikke enig i den måde, det var skrevet på. Hun husker ikke, at der blev snak-ket om, hvem der havde skudt. Hun husker ikke, at hun hørte, at Vidne 1 skulle have skudt. Der har været snak om pengene for bilen, men andet hus-ker hun ikke. Hun husker ikke, om hun har skrevet beskeder til Vidne 1.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 106 f., har vidnet forklaret, at hun ikke var klar over, at Vidne 1 var anholdt på det tidspunkt. Hun husker ikke, hvad det er for en klub, der havde ringet til Person 5. Hun husker ikke, om det var en klub, der begår kriminalitet, eller om det var en skakklub. Hun fik kun at vi-de, det var "klubben". Hun ved derfor ikke, hvilken klub det var. Hun fandt senere ud af, at det var LTF.
Hun var bekymret, da hun skrev beskederne. Hun var bekymret for, om Vidne 1 havde rodet sig ud i noget. Det kan godt være, det var bekymrende for hende, at klubben ville have fat i hendes bror. Da hun fandt ud af, at Vidne 1 var blevet anholdt, kontaktede tiltalte og Vidne 2 hende. Hun husker ikke, hvad Vidne 2 skrev til hende.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 922 ff., har vidnet forklaret, at beskederne handlede om, at de ville aflevere nogle penge. Hun kan ikke huske beløbet. Hun ligger ikke noget i, at Vidne 1 havde stukket tiltalte til politiet. Hun blev bekymret for sin bror. Hun gav ikke Vidne 2 sin adresse, fordi hun ikke ville have noget med det at gøre. Hvis Vidne 1 havde brug for penge, skulle hun nok selv sørge for det.
Hun vidste ikke, om Vidne 2 var kriminel. Hun tænkte ikke over, om pengene kom fra klubben. Hun vidste ikke noget om LTF på det tidspunkt. Det ændrede ikke hendes mening, at Vidne 2 bare ville stille pen-gene udenfor. Hun ville ikke tage imod penge fra fremmede. Hun tror ikke, kommunikationen blev afsluttet særlig godt. Hun mener, at Vidne 2 sendte en truende besked.
Det var derfor, hun skrev, at hun ville ringe til sin mand. Hun husker ikke, om der udviklede sig til en spændt stemning.
Hun tror ikke, hun havde mere kontakt med Vidne 2 derefter. Hun blev heller ikke kontaktet af andre. Hun husker ikke, om hendes kæreste havde kontakt med nogen. Hun husker ikke, om andre i hendes omgangskreds havde kon-takter inden for LTF. Person 6 er en tidligere ven. Hun husker ikke, om hun skrev til hende.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 933, har vidnet forklaret, at hun ikke husker
side 14
samtalen. Hun ved ikke, om hun på det tidspunkt vidste, at klubben var LTF. Hun husker ikke, hvad hun ville spørge Person 6 om. Hun har været udsat for et overfald, og hun husker derfor ikke særlig godt. Overfaldet har ikke noget med dette at gøre. Hun husker ikke, om hun fik kontakt til nogen fra LTF. Hun husker ikke, om hun var urolig.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1180, 2. nederste afsnit,
"Vidne 2 fortalte, at han havde talt med Vidne 1, og at han havde 5.000 kr. til ham, og at han gerne ville aflevere noget tøj til ham også. Afhørte syntes ikke, det kunne passe, at Vidne 2 havde talt med Vidne 1, da han havde været anholdt, og oppe retten mente hun ikke, de fik lov at tale sammen. Hun var derfor afholdende over for Vidne 2 og ønskede ikke at samarbejde med ham.
Han ville gerne have hendes adresse, så de kunne mødes og udveksle tøjet og de 5.000 kr. Afhørte ville ikke udlevere sin adresse, og Vidne 2 begyndte at blive mere ”træls” og ”truende” i sin måde at tale på. Til sidst begyndte Vidne 2 at true med noget i stil med han ville ”sende hele LTF efter dem” .
har vidnet forklaret, at hun ikke husker, om hun forklarede, at Vidne 2 truede med at sende hele LTF efter dem. Det var politiet, der sagde det. Vidne 2 hav-de sagt, at han selv ville komme efter hende. Hun ved ikke, om hun følte sig meget truet af det, men hun følte sig utilpas. Vidne 2 var fremmet for hende og ville have hendes adresse. Hun kendte ikke noget til Vidne 2 på forhånd. For-holdt 2. afsnit på side 1180
"Den 24-01-2025 efter der havde været grundlovsforhør i sagen, var hun blevet kontaktet af ”ham der blev løsladt” . Hun kunne ikke huske hans navn til at begynde med og beskrev at han havde rødt hår. Senere kom hun i tanke om, at han hedder ”Vidne 2” . Hun var via oplysninger i ”miljøet” bekendt med, at Vidne 2 er bandemed-lem. Vidne 2 kontaktede hende fra Tlf nr., som så vidt hun vidste, tilhører en ”Person 7” fra Kolding."
har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have forklaret noget med bande-medlem. Hun husker ikke, om hun har forklaret som det i øvrigt fremgår af politiets rapport. Afhøringen har fundet sted, før hun blev overfaldet og slog sit hoved. Hun husker ikke, om hun var presset fra andre, fordi hun havde kontakt med politiet.
Hun tror ikke hun har gennemlæst sin afhøringsrapport. Foreholdt ekstrakten fil 2, side 2182
"Efter afhøring af Vidne 3 den 19-02-2025 blev det aftalt, at jeg ville sende den færdigskrevne rapport til politiekspeditionen, hvor hun kunne henvende sig og gennemlæse rapporten og samtidig kontakte mig, såfremt der var rettelser/tilføjelser.
Overassistent, Person 8 fra politiekspeditionen kontaktede den 26-02-2025 undertegnede og oplyste, at Vidne 3 havde indfundet sig og havde gennem-læst sin afhøring. Jeg talte herefter med Vidne 3 i telefonen, idet hun havde et par mindre rettelser til rapporten. Der blev herefter lavet rettelser i rapporten, som på ny blev fremsendt til Person 8 mhp. evt. underskrivning af vidnet.
side 15
Person 8 kontaktede mig igen telefonisk den 03-03-2025, idet de stadig havde Vidne 3's afhøringsrapport liggende. Hun forespurgte, om jeg havde hørt fra Vidne 3 igen, hvilket jeg ikke havde. Person 8 oplyste, at Vidne 3 efter gennemlæs-ning af den korrigerede rapport ikke havde ønsket at underskrive rapporten."
har vidnet forklaret, at hun ikke husker, at hun har været ved politiet to gan-ge. Hun husker kun, at hun har været der én gang. Det kan godt være, at hun lavede nogle rettelser til rapporten.
På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun var i telefonisk kon-takt med tiltalte og Vidne 2 den 23. januar om aftenen. De var i kontakt flere gange. Hun mener, at hun talt med tiltalte. De ringede kun, fordi de ikke kunne få kontakt til Vidne 1.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han har kendt til-talte, siden de var børn, og at de er gode venner. Han kan ikke, huske hvor ofte de så hinanden op til januar 2025, men de har altid været tætte. De er ik-ke blevet uvenner på grund af denne sag, så vidt han ved. De er ikke uvenner over noget.
Han ved, hvem Vidne 1 er. Han kendte ham ikke forud for denne sag.
Det er rigtigt, at det blev besluttet, at der skulle skydes mod HA's klubhus i Randers. Det var ham, der fandt ud af det hele. Han husker ikke, hvem han blev kontaktet af eller hvornår. Han ved ikke, hvor personen kommer fra. Han mener, at han blev kontaktet af en fra LTF. Han ville gerne ud af LTF i den periode, fordi han skulle have et barn. Han kan ikke huske, om han skul-le løse en opgave for at komme ud af LTF.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1128, 2. nederste afsnit,
"Da han erfarede, at han skulle være far, ville han gerne ud af det. Men det kan man ikke bare få lov til. Især ikke når man skylder dem penge. For at komme ud, skulle man enten betale sig ud, eller ”gøre noget for dem” ."
har vidnet forklaret, at han ikke ved, om han har forklaret som anført. Det handlede nok om, at han ville ud af LTF. Han husker det ikke, men det lyder rigtigt, som han har beskrevet det. Han kan ikke huske afhøringen.
Foreholdt ekstrakten fil 1, side 1129, første afsnit.
"Eftersom afhørte kunne tjene 15.000 kr. og komme ud af LTF valgte han at accep-tere opgaven. Dog sagde han med det samme, at han ikke ville stå med geværet el-ler være den, der skød. Han ville heller ikke være med, hvis der var personer til ste-de i huset. Han vidste ikke fra starten, at det var Hells Angels’ klubhus, der var tale om. Det fandt han dog ud af ”undervejs” ."
side 16
har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan til politiet, og at det for hans vedkommende var sådan, at det var. Han husker ikke, hvor han fik opgaven fra. Han ved ikke, om den kom på Signal. Det var nok sådan, at han var an-svarlig for opgaven, men han ville ikke selv skyde. Han ved ikke, hvem der er LTF medlemmer, eller hvem der gav ham opgaven.
Han kunne i princippet ikke vide, om det var en fra LTF, der gav ham opgaven. Han ved ikke, om han følte sig sikker på, at opgaven kom fra LTF, fordi han ville ud af det. Han er ikke medlem af LTF længere. Det har han ikke været i 2 år. Han har ikke haft noget med LTF at gøre, siden han kom i fængsel. Han ved ikke, om man bruger Signal, fordi man ikke kan spore kommunikationen.
Han ved ik-ke, om der var noget sikkerhedsmæssigt i, hvornår beskederne blev slettet. Han ved ikke, om det blev slettet på et bestemt tidspunkt. Han ved ikke, om alle, der var i samtalen, vidste, at det kom fra LTF. Det er kun ham, der har fået opgaven, og ham der vidste, hvad der skulle gøres. Han ved ikke, hvem han hyrede til at udføre opgaven for sig. Det kan være en, han tidligere har solgt stoffer til.
Han husker ikke, om personen fik penge for det. Det kan godt være, men han ved det ikke. Foreholdt 3. og 4. afsnit, side 1129
"Derfor skrev han via Signal til én, han tidligere havde solgt nogle stoffer til, og hørte, om han ville tjene nogle penge ved at udføre opgaven. Afhørte tilbød perso-nen 5.000 kr. for det. Omtalte person indvilgede herefter i at udføre opgaven. Af-hørte ønskede ikke at udtale sig om identiteten på denne person (herefter omtalt som ”hans mand”).
Afhørte vidste ikke i detaljer, hvordan ”hans mand” valgte at udføre opgaven. Han vidste bare, at der var én der skød, og én der var chauffør. Hvem ”hans mand” hav-de valgt at få til at hjælpe sig, vidste afhørte ikke noget om."
har vidnet forklaret, at det er muligt, at det var, som det fremgår af rappor-ten, at han har forklaret således. Han husker ikke i dag, hvad han forklarede til politiet, eller hvordan det var.
Vidnet blev foreholdt ekstrakten fil 2, side 1516-1517, retsbog fra retsmødet den 11. september 2025:
"... Sigtede forklarede, at han tager det fulde ansvar for sine handlinger. Det er rigtigt, at han var med til at planlægge angrebet med en AK47 mod HA’s klubhus. Han havde påtaget sig opgaven, men han tog kontakt til en anden, som skulle tjene lidt penge, ved at udføre det for ham. Han ønsker ikke at oplyse personens identitet. Han tænker, at den person har fundet en mere, så de var to om det.
Han har kendt Tiltalte i mange år. De er gode venner. De er fortsat gode venner. Han kender ik-ke Vidne 1. Han har måske mødt ham under en afsoning, da han var 19 år, men el-lers kender han ham ikke. De er ikke venner. Han kender ikke Person 2.
Han ville gerne ud af LTF. Han skyldte penge og fik derfor en opgave fra en anden person som han ville få 15.000 kr. for, hvorefter han kunne gå ud af LTF. Han vil ikke oplyse, hvem personen er, han skyldte penge. Det var meningen, at det var ham selv, der skulle skyde, men det ville han ikke. Han skrev derfor til en anden på Signal, som skulle hjælpe ham. Han fik at vide et par dage før, at der skulle skydes mod HAs klubhus. Han har ikke haft den i hænderne, men vidste der skulle bruges
side 17
en AK47. Han blev instrueret i hvordan den skulle bruges, og gav instrukserne vi-dere til den person, han kontaktede, men han har ikke set den eller rørt ved den.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1593 forklarede sigtede, at det godt kan passe, at de skrev om opgaven aftenen inden den 23. januar 2025.
Han ved ikke, hvorfor der skulle skydes mod HAs klubhus. Han ved, at det var med til at starte en bandekonflikt, men han ved ikke, hvorfor det skulle være præcis HAs klubhus. Han havde kun kontakt med én person om, hvad der skulle ske. Han var med i en gruppe-chat herom.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 414 forklarede sigtede, at han var med i en gruppe-chat inden skyderiet og en gruppe-chat efter skyderiet. Den første gruppe angik planlægningen mens den anden gruppe handlede om, at de var bange for, at det var gået galt. Han skulle rydde op i det, fordi det var ham, der havde fået opgaven. Det er derfor ham, der stod til ansvar for det hele.
Han fik på et tidspunkt et billede i en af grupperne om, at der var blevet skudt mod klubhuset. Han blev anholdt derefter. Han kan ikke huske, hvad der skete i gruppen, da der var blevet skudt. Han kan huske, at han var lettet over, at der var blevet skudt. Han kan ikke huske, hvad afta-len var om, hvad der skulle ske med våbnet. Han mener, at det skulle smides. Det var ikke hans våben.
Han mener ikke, at dem der havde stillet det til rådighed, skulle have det tilbage, efter der var blevet skudt med det.
Han vidste først, at der var blevet skudt, 10 minutter inden han blev anholdt. Han kørte ud for at lede efter våbnet, på et tidspunkt, hvor han ikke troede, at der var blevet skudt. Det var meningen, at de skulle have våbnet tilbage, da de troede det ikke havde været brugt. Det skulle de ikke, da det viste sig, at der var blevet skudt med den.
Det var ikke hans krig. Han vidste ikke, at det ville starte en krig, men det tænkte han, at det formentlig ville. Han har solgt stoffer for LTF. Han havde afsonet og blev løsladt i oktober 2024. Da han kom ud begyndte han at snakke med en, som han købte hash af. Han kender ikke personens navn. Han mener ikke selv, at han var inde i LTF. Personen sagde, at han var en del af LTF. Da han blev løsladt efter grundlovsforhøret snakkede han med LTF om at komme ud af det. Han skrev i nogle beskeder, at han var LTF’er, for at spille smart over for en junkie.
LTF brugte ham til at sælge stoffer. Det er ikke hans opfattelse, at han var LTF'er, men han kunne godt finde på at sige det til nogen for at spille smart.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 415 og side 424 forklarede sigtede, at han kom ud af LTF, da han blev løsladt ved det første grundlovsforhør. Han var i gang med en op-gave, da han skrev de her beskeder. Man skal være inde i det for at kunne melde sig ud af det. Han gjorde det for at komme ud af det.
Han har ingen kontakt med LTF eller personer derfra i dag. Der er ikke nogen, der har forsøgt at kontakte ham i fængslet. Han har ikke gæld til nogen fra LTF. Han har ikke været med til nogle arrangementer eller fået tøj fra LTF. Han er aldrig set sammen med en fra LTF. Han har ikke behov for at opholde sig sammen med nogle fra LTF. ..."
Vidnet har forklaret, at han har røget en del hash, efter han kom i fængsel, hvilket præger hans hukommelse. Hvis det er skrevet sådan, er det nok så-dan, at han har forklaret, og sådan at det var. Han husker ikke i dag, hvordan
side 18
det var.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 440 ff., har vidnet forklaret, at han ikke kan huske om stemningen var tilspidset i deres korrespondance på det tidspunkt. Han har ikke noget at sige til det. Han ved ikke, om der var en, der kom for at lave et angreb.
Foreholdt side 439 og 449 har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad beske-derne på side 449 handler om. Han husker ikke noget om det. Han ved ikke, hvorfor der er et sort og et hvidt hjerte. Han ved ikke, om det er noget LTF bruger, men det er det nok. Han kan ikke sætte sig ind i beskeden. Han kan slet ikke huske, at han har skrevet den. Han ville slet ikke skrive på den må-de. Han ved ikke, om det handler om, at han ikke troede, der var blevet ramt. Han kan ikke stave så godt. Han forstår godt, at anklageren får mange tanker ud fra den besked. Han ved godt, at LTF bruger sorte og hvide hjerter som deres signatur.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 182 f, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han brugte profilen ”Profilnavn 7” . Han kan ikke huske beskederne sendt fra kl. 20.54 til kl. 21.07. Han ved ikke, hvad tiltalte (Tiltalte) øde-lagde for ham. Legetøjet var nok et gevær. Tiltalte skulle ikke skyde, men til-talte vidste godt, at der skulle skydes.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 99 f, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om der var vold i luften i beskederne. Han husker ikke beskederne. Han ved med sikkerhed, at han ikke har skrevet det på Signal. Han har heller ikke skrevet sådan på Snapchat. Han genkender ikke beskederne. Han tog mange stoffer i den periode. Han kan ikke huske, om han har lånt sin telefon ud til andre.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 573 og forevist videoen ”3 LTF’ere i en bil” , har vidnet forklaret, at han kan se, at det er ham, som ses på videoen. Han sagde, at de var 3 LTF'ere for at spille smart. Mange kalder håndtegnet, som han laver i videoen, for et LTF håndtegn. Det kan være et LTF håndtegn, men det kan også være så meget andet. Der er ingen andre i bilen, der siger noget. I dag tænker vidnet, at de andre i bilen bare sidder og tænker ”hold kæft en idiot.”
Han var blæst under grundlovsforhøret. Han blev kørt dertil i en politibil. Da de kom til retten, stod der mange personer udenfor retsbygningen. Det var ikke nogen, som han kendte. Han ved ikke, om nogen af dem var fra HA. De havde ikke veste på. Det kan lige så godt være personer, som han har købt en klump hash af. Han ved ikke, hvad han tænkte om, at de stod uden for. Han tænkte måske, at det var nogle fulde tosser.
Vidnet blev foreholdt ekstrakten fil 1, side 17, 3. afsnit, forklaring fra grund-lovsforhøret den 24. januar 2025:
side 19
"... Han kender alle indenfor HA i Kolding. Han er ikke uvenner med dem. Han synes, det er pinligt. Han er lige blevet jagtet af 10 personer, han kender, udenfor. Han er ikke medlem af nogen klub. Han har aldrig skudt mod nogen. ..."
Vidnet har forklaret, at han blev løsladt efter grundlovsforhøret. Han var på fri god i 1½ måned, hvor HA kunne være kommet hjem til ham, men det har de ikke været.
Han kan ikke huske, at han skulle hente en person i Kastrup Lufthavn den 21. januar 2025. Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1127, 2. nederste afsnit til første afsnit side 1128,
"Person 2 kender han kun af omtale. Han har aldrig mødt ham. Han me-ner at have hørt, at Person 2 er i LTF. Efter afhørtes viden har Person 2 intet med denne sag at gøre. Person 2 står efter afhørtes viden ikke bag nogen af Signal-profi-lerne i sagen. Det ville heller ikke hænge sammen ifht. bandemiljøets ønske om at holde de fuldgyldige anonyme. Afhørte, som ikke er fuldgyldig LTF, ville i en sag som denne aldrig blive bekendt med de øvriges identitet. Derfor hænger det ikke sammen, at Vidne 2 fik til opgave at hente Person 2 i Kastrup Lufthavn den 21-01-2025.
Afhørte forklarede yderligere om dette, at han blot fik til opgave at hente en person i Københavns Lufthavn. Han fik ikke at vide, hvem personen var. Han vidste blot, at det var et LTF medlem, og at personen skulle komme et eller andet sted fra ud-landet. Han havde dengang fået at vide, hvor han skulle komme fra, men han hus-kede det ikke i dag. Det var sydfra – hvor det var varmt.
Vidne 2 tog til København for at hente denne person, men det endte med at de ikke fik ham med alligevel, for-di personen blev anholdt. Derfor tog de hjem uden ham. Med på turen var også Tiltalte og af-hørtes kusine, Person 9, som havde kørekort og derfor kørte bilen. De lavede ikke an-det i København end at tage til lufthavnen og tilbage igen.
Afhørte har først efter sin fængsling erfaret, at det var Person 2 de skulle have hentet i lufthaven. For af-hørte giver det ikke mening, at Person 2 skulle være involveret i sagen, da Vidne 2 på denne måde ville have været bekendt med Person 2's identitet. Dette ville en bande som LTF aldrig tillade (at han kendte identiteten på andre medvirkende)."
har vidnet forklaret, at han ikke husker det. Han kan ikke huske, at han har forklaret sådan. Han husker ikke turen, hvor hans kusine kørte bilen. Han husker ikke den periode i sit liv. Han er ikke længere kærester med Person 3.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 569-572, har vidnet forklaret, at han ikke husker beskederne. Han kan ikke huske, hvem han var sur på. Han kan ikke huske episoden. Han plejer ikke at sende hjerter, så han var tydeligvis påvir-ket. Han kan ikke huske, at tiltalte var med på turen. Han og tiltalte har væ-ret i København mange gange, hvor de har festet og været på hotel, men han husker ikke den specifikke tur. Han har hentet en person nogle gange i Kast-rup.
På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at han blev fremstillet i
side 20
grundlovsforhør to gange. Da han blev løsladt fra det første grundlovsforhør, var han løsladt i ca. 1½ måned inden det andet grundlovsforhør. Han har ikke haft problemer på grund af sagen i de 1½ måned, hvor han var på fri fod. I den periode har han sågar festet med nogle HA-medlemmer i Kolding områ-det.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 323, har vidnet forklaret, at han har sendt be-skeden kl. kl. 08.59. Han lånte nogle gange tiltaltes telefon og skrev fra tiltal-tes Signal-bruger.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 365, har vidnet forklaret, at det 100 % nok er ham, der har skrevet beskeden kl. 09.47.43. Han har skrevet fra tiltaltes tele-fon flere gange. Han kunne også godt foretage opkald fra tiltaltes telefon.
Han var helt skæv på videoen ”3 LTF’ere i en bil” . Han ser kun én idiot, der spiller smart. Den tredje person i bilen er hans søsters kæreste, der er en stor junkie. Det er ikke hans indtryk, at tiltalte har været en del af LTF. Tiltalte har, så vidt han ved, ikke engang haft kontakt med nogen fra LTF.
På anklagerens supplerende spørgsmål har vidnet forklaret, at han ikke siger, at han har været med i bilen, men han har formentligt mødtes med Vidne 1 på en parkeringsplads. Han ved ikke, om tiltalte var med i bilen. Han så ikke til-talte på parkeringspladsen. Han ved ikke, hvornår de mødtes på parkerings-pladsen. Han har ikke set den bil, der blev købt i By. Han overleverede geværet til en helt 4. person, der gav det til Vidne 1. Han holdt ikke selv ge-været. Det havde han folk til at gøre.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han ikke kender tiltalte. Han kendte heller ikke tiltalte i januar 2025. Han kender heller ikke Vidne 2, men han har købt stoffer af Vidne 2 en enkelt gang. Det var ham, der skød mod HA-klubhuset i Randers, og det var ham, der kørte bilen. Han har ikke fået besked om, at han skulle skyde. Han har ingen Signal-profil.
Vidnet blev foreholdt ekstrakten fil 3, side 87-88 og fil 2, side 6, forklaring fra retsmødet den 22. maj 2026:
"... Sigtede forklarede at han ikke vil forklare om andre personer eller om sin relation til Tiltalte. Han har ikke kendskab til de øvrige personer i sa-gen. Han var med til skyderiet den 23. januar 2025. Det startede med, at han skulle købe stoffer. Han er narkoman, og han tog rigtig mange stoffer på det tidspunkt. Han endte i en bil og fik et våben i hånden. Det var om aftenen den 22. januar 2025.
Han husker ikke, hvor der var. Han tror, det var i Randers eller Vejle. Han købte stofferne i den bil, han kom ind i. Han vil ikke svare på, hvem eller hvor mange der var i bilen. Han fik en AK47 i hånden. Han har aldrig rørt sådan et vå-ben før. Han vidste godt, at det var en AK47, da han kan kende den fra skydespil. Han troede ikke den var rigtig.
side 21
De kørte mod Randers med ham som fører af bilen. Han kunne ikke rigtig finde stedet. Han fik besked på at køre til Rådmandsvej, og han fandt ud af, at det var Hells Angles klubhus, han skulle hen til. Han brugte sin telefon til at finde vej. Det kan godt passe, at det var senere end kl. 4 om natten. På et tidspunkt holdt han ind til siden, hvor han røg to piller og tog en masse kokain, inden han kørte videre.
Han vil ikke svare på, om de forinden stoppede og købte bilen. Det var kun ham, der kørte rundt i bilen. Han fumlede med våbnet, der var pakket ind i plastic. Han googlede, hvordan han skulle sætte magasinet i og lade våbnet. Han holdt pause imens, hvor han tog stoffer og røg heroin. Det lykkedes ham at få våbnet samlet. Han steg ud af bilen ved klubhuset og kiggede ind gennem vinduerne. Der var in-gen.
Han trykkede på aftrækkeren, men den virkede ikke. Han prøvede at lade og skød. Han ladede våbnet og skød yderligere to gange. Han hørte kun to skud. Det kan godt passe, at han skød tre skud, men ikke mere end det. Den kunne ikke sky-de.
Han kørte alt hvad han kunne derfra. Bilen kørte fast, men han fik den fri og kørte videre. Han kørte mod Randers og løb ind i en skov. I skoven afladede han våbnet og smed det væk. Han smed magasinet et andet sted. Han smed også én handske væk. Der var ikke andre, der smed handsker i skoven. Han havde to par handsker på – et par flexhandsker og nogle plastichandsker uden over. De andre handsker lå i bilen.
Han havde handskerne på for at undgå DNA-aftryk. Han smed handsken, fordi han fik en psykose af alle de stoffer, han havde taget. Derefter kørte han hjem til sin mor i Vejle. Han kan ikke svare på, om våbenet skulle være afleveret et andet sted. Han var ikke ude for at lede efter våbenet. Han havde kun 1 gram kokain til-bage og skrev til en person for at få noget mere kokain.
Han havde taget næsten 20 gram kokain og var ”fucked up” . Han var på vej til Kolding for at købe mere, da han blev anholdt af politiet.
Om sin tilknytning til LTF forklarede han, at han forinden skyderiet sad i en bil, hvor der blev snakket om noget med våbenet. Han må have en relation til LTF, men han har aldrig været bandemedlem. Han var tilknyttet LTF i et par timer den aften/nat, ellers har han aldrig haft noget med dem at gøre. Han kan ikke oplyse om personerne i bilen, der fik ham til at gøre det, var fra LTF. Han gjorde det kun, for-di han ikke havde sovet i 7 dage. Han kan godt erkende forholdet.
Han kørte fra politiet i Kolding. Han overhalede en lastbil og kørte ind i en rabat. Da han blev anholdt, sagde han ikke noget om, at der var andre efter ham. Han har ikke sagt, at han var bange for, at Hells Angles var efter ham. Han fortalte politiet om skyderiet. Han blev taget med til en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Han fortalte politiet, at han kendte noget til skyderiet.
Politiet pressede ham mange gan-ge til at fortælle, hvad han vidste, selvom han var løsladt. Det er rigtigt, at han gav flere detaljer til politiet om, at der var blevet skudt med en AK47, og at det var mod Hells Angles klubhus. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han nævnte navne for politiet. Det kan godt være, at han sagde til politiet, at det var en anden end ham, der skød.
Han havde taget så meget kokain, at han besvimede i bilen, da han holdt ind til siden.
På forsvarerens spørgsmål forklarede sigtede, at våbnet ikke fungerede korrekt. Fo-reholdt fil 2, side 2741 forklarede sigtede vedrørende ”bemærkninger” , at beskri-velsen er dækkende for den fejl, der var på våbnet. Våbnet virkede ikke, og man skulle lade hver gang. Det kan godt passe, at han skød tre gange, og så gik han i panik og smuttede derfra. Han blev stoppet af politiet for narkokørsel.
Han lagde kortene på bordet med det samme. Politiet troede i først omgang ikke på ham. Det er rigtigt, at det var ham, der anmeldte skyderiet. Han har forklaret som anført i an-meldelsesrapporten i fil 2, side 6. Han vil ikke fortælle om de andre af frygt for re-
side 22
pressalier. Han ved, at der er nogen, der har kontaktet hans familie, fordi de vil ha-ve fat i ham. ..."
Vidnet har forklaret, at han ikke kan huske sin forklaring. Han ved ikke, hvorfor tiltalte har forklaret, at tiltalte kørte ham op til huset i en bil. Der er ikke nogen, der har kontaktet hans familie. Han sagde, som han gjorde, fordi politiet pressede ham, da han blev anholdt.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 58-64, har vidnet forklaret, at det ikke er hans profil, der er anvendt til at skrive fra. Han hedder ikke Navn. Det er ikke ham, der har brugt profilen. Han ved ikke, hvem der har brugt den. Han har ikke spurgt, om bilerne var til salg. Det er ikke rigtigt, at det var ham og tiltalte, der hentede bilen i By. Han er ikke rasende på tiltalte.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 99-100 har vidnet forklaret, at han ikke har noget med det at gøre. Det har ikke noget at gøre med den bil, som han kørte rundt i ved skyderiet. Han har ikke set beskederne før.
Det er rigtigt, at politiet ikke troede på, at han havde været ude og skyde på HA’s klubhus. Betjenten har filmet ham under en samtale, som han havde. Han kan ikke huske samtalen.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 376-380 har vidnet forklaret, at han ikke ved hvem, tiltalte er. Han kender ikke noget til opkaldene.
Foreholdt lydoptagelse "(F-1-2-1) 20250123_201157" og "(F-1-2-2) 20250123_201516" har vidnet forklaret, at det ikke er tiltalte og ham, som høres på optagelserne. Foreholdt at tiltalte har forklaret, at de har snakket sammen, har vidnet forklaret, at han ikke har snakket med tiltalte. Han for-klarer ikke sådan, fordi han er nervøs over noget.
Det er ikke noget problem for ham at være vidne i sagen, bare fordi han sid-der i arresten. Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1096 1. og 2. afsnit:
"Afhørte blev indledende forespurgt om han var glad for at have flyttet arresthus, hvilket han bekræftede han var. Afhørte oplyste at han ikke var bandemedlem og intet havde med det at gøre. Afhørte oplyst om, at han tidligere havde sagt nogle ting til politiet. Afhørte forklarede, at han havde været påvirket. Måske havde han haft dårlig samvittighed over nogle ting der var sket i forbindelse den denne episo-de. Afhørte ønskede ikke at uddybe dette yderligere.
Forespurgt om han i Randers Arrest havde sagt nogle ting vedr. sagen - oplyste af-hørte at han, på opfordring, til 2 andre havde fortalt hvad han sad inde for. Dette havde åbenbart givet afhørte problemer. Der havde siddet 2 HAer ved siden af af-hørte, dette vidste han ikke, men havde fundet ud af det efterfølgende."
har vidnet forklaret, at han godt kan huske afhøringen i arresten. Han ikke
side 23
har forklaret som anført. Det var ikke derfor han blev flyttet. Der var en HA'er, der havde hørt ham igennem vinduet. Det var derfor han blev flyttet. Arresthuset fandt et stykke papir med hans navn på ved HA'eren. Han har ik-ke haft lignende oplevelser siden. Han har ingen gæld til nogen i det kriminel-le miljø i dag.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at han siden december 2024 har væ-ret ansat i Sydøstjyllands Politis analyseafdelingen. Han sidder primært med kriminelle netværk, som bl.a. indebærer rocker- og bandemiljøet. De er 2-4 medarbejdere, der arbejder på det område.
De oplysninger, de modtager skal oftest valideres. De arbejder også på tværs af politikredsene, og han drøfter arbejdet med kollegaer i andre kredse. De objektive hændelsesinformationer er oplysninger, der fremgår af POLSAS, som er politiets system. De er åben for alle i politiet.
De arbejder også med efterretninger, sensitive informationer, så man kan sammenholde de objektive oplysninger med efterretningerne. Det er det, de gør, når de monitorerer. De sensitive informationer ligger i System og er belagt med tavshedspligt. De arbejder under Rigspolitiets oplysninger om, hvad de monitorerer. Oplysningerne kan fx komme fra en efterforskning, hvor der foretages en aflytning. De oplysninger kan være sensitive i en perio-de, men når efterforskningen stopper, kan de oplysninger ligges over, så de bliver åbne.
De kan også arbejde med Open Source oplysninger, kaldet OSINT, som er oplysninger fra nettet og sociale medier, der er offentligt tilgængelige.
Oplysningerne bliver valideret i deres afdeling, og der er ofte en kontrollant, der krydstjekker oplysningerne. Det er typisk en kollega fra en anden kreds, men det kan også være en kollega fra egen kreds. Det er forskelligt, hvem der krydstjekker oplysningerne. Når han finder en oplysning ét sted, holder han det oppe mod oplysninger i politiets systemer. Det er valideret detaljer, der ligger i rapporterne i denne sag. Stort set hele dokumentationen er lavet på baggrund af noget, man har opdaget i efterforskningen.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1755 ff, Dokumentationsrapport - Gruppe, har vidnet forklaret, at LTF er blevet mindre synlige, siden de blev opløst ved dom, men der florerer fortsat insignier på sociale medier. Tidligere florerede der mere, end der gør nu. Man ser næsten ikke LTF beklædningen på gaden længere. Det er hans opfattelse, at LTF fortsat eksisterer. Sagen fra juni/juli 2024 mindede ikke denne, da man ikke kunne dokumentere, at de involvere-de var fra LTF. Det har overrasket ham nogle af de ting, de har fundet i sa-gen. De finder ofte ting på telefoner, hvor der bruges insignier, håndtegn eller lignende.
På forsvarerens spørgsmål og foreholdt ekstrakten fil 2, side 1758 ff, har vid-
side 24
net forklaret, at han kortvarigt var involveret i efterforskningen i sagen fra ju-ni/juli 2024, hvor der ikke kunne dokumenteres en LFT-tilknytning. Billedet er i højere grad et tilfældighedsfund.
På anklagerens spørgsmål og foreholdt ekstrakten fil 2, side 1974 ff, har vid-net forklaret, at han bemærkede profilen ”Profilnavn 8” , på et tidspunkt, hvor han var på de sociale medier, hvilket han ofte er i forbindelse med sit ar-bejde, hvor han undersøger profiler, og hvem der har reageret på profilernes opslag. Det var sådan han faldt over denne profil, der er tiltaltes profil.
Bille-det fra opslaget den 7. januar 2025 er taget frem, fordi Vidne 2 også er en del af sagen. Han havde kendskab til denne sag, da han tog dette bille-de. På Instagram kan man lave opslag, hvor billederne eller videoerne ikke forsvinder efter 24 timer, men bliver der indtil brugeren sletter dem. Billedet fra den fastgjorde story fra den 17. januar 2025 er fra en video, hvor man ser ud af forruden på en bil.
Han bemærkede de sorte og hvide hjerter. Det er vidnets erfaring, at man bruger de sorte og hvide hjerter, hvis man føler en tilknytning til LTF. Det er ikke muligt at sige noget om bandetilknytning ud fra valget af musik.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1774 ff, har vidnet forklaret t, at de sorte og hvide hjerter og cirkler er standard for LTF. Håndtegnet i rapporten skal vise et F, der vender på hovedet. Det er et tydeligt kendetegn for LTF. Det er et håndtegn, som medlemmer og sympatisører i LTF ofte anvender. Der findes mange flere eksempler på, at de sorte og hvide kendetegn bliver brugt. I hans optik har man en vis tilknytning til LTF, hvis man bruger disse tegn.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1778 ff, har vidnet forklaret, at han ikke selv har lavet rapporten. Rapporten er relevant, fordi den belyser, hvad der tidli-gere har været anvendt for at vurdere en tilknytning til LTF, og den under-bygger hans vurdering af brug af insignier. Han vidste, at hans kollegaer i København tidligere har brugt det som led i dokumentation i relation til til-knytning til bander. Han tror primært, at formålet med en sådan Instagram-profil er for at vise LTF til omverdenen.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1792 ff, har vidnet forklaret, at han ikke ved hvad timeglassene betyder. Han lavede rapporten i 2025, og det er hans op-fattelse, at LTF fortsat eksisterer og profilerer sig. Profilen var aktiv, da han lavede rapporten.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1983 ff, har vidnet forklaret, at LTF ikke har decideret betegnelser for, hvor man befinder sig i hierarkiet, men der er nog-le, der er ledere og overordnet, og så har hver afdeling en leder. Derudover har de ingen bestemte titler nedad. Der er i LTF en tydelig topledelse, som består af én person, som har nogle personer omkring sig, som også er højt-stående. Vidnet er stødt på betegnelser som sergent og soldat i denne sag, og det er betegnelser, som også anvendes i LTF. Tiltalte er omtalt som soldat. Han mener, at der i Vidne 2's rapport blev omtalt "frontliner" om Vidne 2, hvilket
side 25
kan betyde, at Vidne 2 skal udføre tingene eller få tingene til at ske. Han mener, at der er en del datamængde i denne sag vedrørende tiltaltes tilknytning til LTF. I denne sag har det ikke været nødvendigt at inddrage sensitive oplys-ninger. Hans vurdering er lavet ud fra materialet i denne sag sammenlignet med tidligere fund.
På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at dette er den første sag, hvor han har lavet dokumentationsrapporter om personer. Rapporten om til-talte var ikke igennem en kontrollant. Det var tredje rapport i denne sag, og han lavede den på samme måde, som de to personer, som tidligere er blevet dømt i sagen.
Han har haft sparring med Østjyllands Politi, da materialet, der er anvendt i rapporten, stammer fra deres efterforskningen. Han har haft ad-gang til materialet fra Østjyllands Politis efterforskning. Han har også fået faglig sparring fra Københavns Politi om, hvad de plejer at ligge til grund i deres sager. Oplysningerne i rapporten stammer fra efterforskningen og fra sociale medier.
Tiltalte anvendte forud for gerningstidspunktet profilnavnet "Profilnavn 6". Han skriver ikke noget om, hvornår profilen bliver tilføjet til de enkelte chatgrupper. Han har ikke fundet andre hændelser, hvor politiet har truffet tiltalte sammen med kendte medlemmer af LTF. LTF'ere bliver ik-ke truffet på gaden i Jylland, da de i Jylland ikke har noget fast territorie, hvor de kan møde dem.
I København har de Blågaards Plads, men de har ik-ke noget sted i Jylland. Tiltalte bliver omtalt som soldat i en af korrespondan-cerne.
Vidne 5 har på retsmødet den 27. august 2026 som vidne forklaret, at han har arbejdet som analytiker i EAE i 4 år. Han sidder primært med rocker- og bandemonitering. De er underlagt samme retningslinjer over hele landet, uanset hvilken kreds man arbejder i. De deler deres rapporter, så de bliver valideret af en anden kollega.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1750 ff, har vidnet forklaret, at Hells Angels MC er en international rockergruppe med rødder i USA. De er til stede på verdensplan og er en meget organiseret organisation. Der er møder på ver-densplan, og gruppen er inddelt i forskellige chapters, der også er rimelig or-ganiseret. Gruppen har flere forskellige chapters i Danmark.
Der er en præsi-dent i hver af dem, og der er en national dansk overordnet ledelse for HA. De forsøger overordnet set at styre, hvordan HA skal organisere sig. Det er deres vurdering, at HA forsøger at holde en snor i eventuelle konflikter. Det er hans opfattelse og alment kendt, at HA er en gruppe, der har deltaget og deltager i alvorlig kriminalitet.
På forsvarerens spørgsmål og foreholdt side 1750 ff, har vidnet forklaret, at ”til brug i retten” skal forstås sådan, at oplysningerne i rapporten kan anven-des i retten. Vedrørende rapportens punkt 5, hvor det fremgår "at medlem-mer af kan mistænkes for at begå alvorlig og organiseret kriminalitet [...]", har vidnet forklaret, at der også er medlemmer, der er dømt for sådan krimi-nalitet, hvilket der lige så godt kunne have stået i rapporten. HA MC indgår
side 26
ikke alliancer i øjeblikket. HA MC Randers og HA MC har på landsplan støt-tegrupper. HA MC Randers er en del af HA MC Danmark. Det er en under-afdeling til den overordnede gruppering. Det er vurderingen i rapporten, at HA MC Randers findes, hvilket de hændelser, der fremgår af rapporten efter vidnets opfattelse viser. Rapporten skal kun bevidne at gruppen eksisterer.
Foreholdt ekstrakten fil 2, side 1760 ff har vidnet forklaret, at han ikke selv har lavet rapporten, og at sagsbehandleren ikke længere er i afdelingen. Han har fulgt arbejdet på sidelinjen. Han har læst rapporten. Der er ikke et chap-ter, der går i krig uden at have vendt det med ledelsen.
HA er en organisati-on, hvor medlemmerne står sammen, kalder hinanden brødre og "har hinan-dens ryg", hvilket fylder meget og spiller en væsentlig rolle. Hvis de har en rivaliserende grupperinger, der gør noget mod deres gruppering, tager de det alvorligt. Det er almen kendt, at HA opererer ud fra princippet ”øje for øje” og ”tand og tand” . Det er forskelligt, hvad der gør, at en konflikt nedkøles.
Det kan være, at nogle af de involverede bliver dømt i sagerne. Det kan også være, at højt stående personer i grupperingerne får talt om tingene og finder løsninger. Det afhænger af de konkrete situationer, hvordan det foregår.
Det fylder meget for rockerne, at man er rocker. Det er noget, som de er stolte af. De tager deres veste på, kører på motorcykler og deltager i arran-gementer sammen. Det er vidnets indtryk, at mange er stolte af det.
På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at der er tre hændelser, der sammen med en generel betragtning danner baggrund for vurderingen af, at episoden er egnet til at skabe en konflikt. De har en generelle efterforsk-ningsmæssige oplysninger om, som ikke kan dokumenteres i retten. Hæn-delsen mod Udeladt fra september 2020 har ikke ført til sigtelser eller domme.
Det er en efterretningsmæssig vurdering, at stedet, hvor der blev skudt mod, havde en relation til Brabrandgruppen. Det er ikke en klubfacilitet som at sammenligne med klubhuset i Randers. Men stedet og personerne har en tilknytning til Brabrandgruppen. Det var der, hvor perso-ner med tilknytning til banden, mødtes.
Banderne har ikke klubhuse på sam-me måde, som rockerne har, men banderne har steder med løs tilknytning til grupperingen, hvor de mødes.
Det har været den overordnede vurdering, at der generelt har været en kon-flikt mellem HA og LTF. Han er ikke bekendt med, at der har været konkre-te konflikthændelser mellem de to grupper, som udløber af episoden i denne sag, bortset fra hændelse 1 og 2. Han kan ikke svare på spørgsmål vedrøren-de den generelle konflikt mellem HA og LTF.
På anklagerens supplerende spørgsmål og foreholdt ekstrakten fil 2, side 1646, har vidnet forklaret, at han er bekendt med, at Vidne 1 og tiltalte på et tidspunkt blev flyttet fra den arrest, som de sad i, til et andet arresthus. Det er vidnets vurdering, at flytningen havde en relation til sagen og til nogle af de personer, som i øvrigt sad i arrethuset.
side 27
Man kan lave to forskellige dokumentationsrapporter vedrørende konflikter. En der vedrører, om der består en igangværende konflikt og en der vedrører, om noget er egnet til at skabe en konflikt. Der er en overordnet skabelon til rapporterne, men det er ofte forskelligt og en konkret vurdering, hvad der kan medtages i rapporterne. Hvis rapporten vedrører en igangværende kon-flikt, vil den ofte bestå af nogle episoder, som var en del af konflikten. Hvis rapporten vedrører, om noget er egnet til at skabe en konflikt, er det ofte ik-ke muligt at skrive om konkrete episoder.
På forsvarerens supplerende spørgsmål har vidnet forklaret, at når man skal lave en rapport om, om en konflikt er egnet til at skabe en konflikt, kan man se på eventuelle tidligere sammenstød. De har en generel viden om, at begge grupper generelt er voldsparate. Det materiale, de har lagt frem, underbyg-ger, at hændelsen var egnet til at skabe en konflikt.
Vidne 5 har under retsmødet den 3. september 2026 forklaret, at LTF er til stede flere steder i landet, og det er vurderet, at nogle geografiske om-råder er LTF's territorium. Gadebandemiljøet er dynamisk, og for så vidt an-går kortudsnit område 4 er det Københavns Vestegns Politis vurdering, at LTF for tiden ikke er til stede i området, hvorfor området ikke er relevant.
Blågårdsplads er LTF's kerneland. Amager og Helsingør er steder, hvor LTF også er stærke, og politiet vurderer, at det er LTF's territorium. Der er ikke noget område i eller omkring Kolding, hvor det er vurderet, at LTF er til ste-de. LTFs tilstedeværelse i det jyske er anderledes end deres tilstedeværelse i København.
Det er vurderet, at opholdsforbuddet i Randers skal have en vis geografisk udstrækning, hvis det skal have en virkning. Udstrækningen er også politisk bestemt, og en kommune er en fast defineret størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen
den 27. januar 2020 for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2
med fængsel i 4 måneder. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år, den 21. februar 2020 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 med dagbøder, den 3. februar 2021 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 med fængsel i 6 måneder, hvoraf 4 måneder blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år.
Fællesstraf med betinget dom af 27. januar 2020, den 2. november 2022 for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, jf. § 23 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89 med fængsel i 1 år. Fællesstraf med den betingede del af dommen af 3. februar 2021,
side 28
den 31. maj 2023 for overtrædelse af straffelovens § 123 med fængsel i 5
måneder, den 13. februar 2024 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276a og § 276, jf. til dels § 21, knivlovens § 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 1, vå-benbekg. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, og § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., samt lov om eufo. stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekg. om eufo. stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste b, nr. 30 og nr. 59 og liste e, nr. 14 og nr. 21, jf. straffelovens § 89 med bl.a. fængsel i 5 måneder, den 18. marts 2024 for overtrædelse af lov om eufo. stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekg. om eufo. stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste b, nr. 59 (dagældende liste a, nr. 1), nr. 70 (dagældende nr. 66), nr. 30 og nr. 185, jf. straffelovens § 89, den 29. oktober 2025 for overtrædelse af straffelovens § 276, lov om eu-fo. stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekg. om eufo. stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste e, nr. 2 og nr. 14 og liste b, nr. 59 og nr. 201, jf. straffelovens § 89, og den 13. februar 2026 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 12, jf. straffelovens § 89.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. januar 2025.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Spørgsmålet om skyld Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"...
KENDELSE
Samtlige dommere og nævninger udtaler:
Tiltalte har erkendt overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 23 ved i forening med Vidne 1 og Vidne 2 på offentligt tilgængeligt sted og under særligt skærpende omstændigheder at have transporteret og anvendt en AK47 fuldautomatisk riffel, idet tiltalte i fo-rening med Vidne 1 afgav mindst tre skud, der alle ramte hu-set beliggende Rådmands Boulevard 50 i Randers C. Denne erkendelse støt-tes af de oplysninger, som i øvrigt foreligger i sagen.
Henset til tiltaltes korrespondance over Signal med profilen ”Profilnavn 1” , og kor-respondancen i Signalgrupperne ”Gruppenavn 2” og ”Gruppenavn 1” , samt Signalgruppen be-nævnt Gruppenavn 3, som tiltalte ikke var en del af, findes forholdet tillige at være begået i forening med de pt. ukendte personer bag Signalprofilerne ”Profilnavn 1” , ”Profilnavn 2” og ”Profilnavn 3” .
side 29
Efter episoden foretog tiltalte en række internetsøgninger vedrørende skyde-riet, som retten finder, viser, at tiltalte vidste, at huset beliggende Rådmands Boulevard 50 i Randers C var et Hells Angels’ klubhus. Dette støttes tillige af, at Vidne 1 overfor politiet i forbindelse med sin anhol-delse oplyste, at han havde været med til at skyde mod Hells Angels klubhus i Randers, og at tiltalte var den eneste, som havde haft kontakt med Vidne 1 efter episoden og indtil dennes anholdelse.
Spørgsmålet er herefter, om forholdet er omfattet af straffelovens § 81 a.
Straffelovens § 192 a er blandt de bestemmelser, som er oplistet i straffelo-vens § 81 a, stk. 1.
Tiltalte og Vidne 2 har begge forklaret, at de har været venner siden barndommen, og de har op til, under og efter episoden har haft hyppig kontakt med hinanden. Vidne 2 har forklaret, at han er tilknyttet LTF, og han har i sin egen dom vedrørende samme episoden erkendt, at for-holdet var omfattet af straffelovens § 81 a.
Tiltalte har i én besked og ved opslag på Instagram anvendt insignier, der ef-ter EAE’s dokumentationsrapporter viser tilknytning til LTF. Han har samti-dig i en video lavet et håndtegn, som viser tilknytning til LTF, og Vidne 2 har i en anden video sagt ”3 LTF’er i en bil” om en episode, hvor Vidne 2, tiltalte og en tredjemand sad i en bil. Begge videoer er optaget i tidsmæssig nær sammenhæng med nærværende sag. Det findes herefter bevist, at tiltalte var tilknyttet LTF på gerningstidspunktet.
Det fremgår af EAE’s rapporter i sagen, forklaringerne fra analytiker Vidne 5 og analytiker Vidne 4, samt talrige domme, herunder navnlig Højesterets dom af 1. september 2021, refereret i UfR 2021 side 4999 ff., at LTF og Hells Angels begge er grupper af personer, der anvender skydevåben i deres konflikter.
Det fremgår af NSK’s rapport Rocker- og bandesituationen i Danmark, nøg-letal ved udgangen af marts 2025, at der i perioden fra 27. august 2023 og til 21. januar 2025 var registreret en konflikt mellem LTF og Hells Angels MC. I Signalgruppen ”Gruppenavn 1” skrev profilen ”Profilnavn 1” kort efter episoden ”Oka ikke fuck det op for os de svine skal ikke være I deres klub og hyg I mens vi på gaden” .
Det fremgår også af korrespondancen i denne Signalgruppe, at det umiddelbart efter skudepisoden var opfattelsen, at der ikke var blevet skudt mod Hells Angel’s klubhus, og at våbenet derfor skulle findes igen. På bag-grund heraf og på baggrund af EAE02’s dokumentationsrapport og analyti-ker Vidne 5's forklaring, finder retten, at episoden var egnet til at ska-be en væbnet konflikt mellem Hells Angels og LTF.
Dette støttes samtidig af, at der i forbindelse med afholdelse af grundlovsforhør i nærværende sag fremmødte 8-10 personer, som politiet vurderede til at være tilknyttet Hells Angels Randers eller en støttegruppe, og at grundlovsforhøret måtte udsæt-
side 30
tes af denne grund.
Tiltalte findes således skyldig i overensstemmelse med den berigtigede tiltale.
Thi bestemmes
:
Tiltalte er skyldig i den berigtigede tiltale."
Fastsættelse af straf Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, jf. vå-benlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 81 a og § 23, jf. § 89.
Der er ved straffastsættelsen lag vægt på, at det af forarbejderne til straffelo-vens § 192 a fremgår, at straffen for et førstegangstilfælde af besiddelse på offentligt tilgængeligt sted af særdeles farlige skydevåben med ammunition som udgangspunkt skal fastsættes til ubetinget fængsel i 3½ til 4 år. Det fremgår videre, at straffen som udgangspunkt fastsættes noget over de angiv-ne strafpositioner, hvis våbnet har været anvendt.
Det fremgår desuden af forarbejderne til straffelovens § 81 a, at strafudmå-lingsniveauet i sager omfattet af bestemmelsen som udgangspunkt skal forhø-jes til det dobbelte, og retten finder ikke, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Der er herved særligt lagt vægt på, at våbnet har været anvendt efter forud-gående aftale og nøje planlægning heraf, og at tiltalte har haft en koordine-rende rolle. Der er yderligere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet flere gange for personfarlig kriminalitet og flere gange straffet for overtrædelse af knivloven.
Retten finder, at der ikke er grundlag for at reducere straffen på grund af den delvise tilståelse, som tiltalte er fremkommet med. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte er dømt i videre omfang, end han har erkendt, og at hans erken-delsen ikke antages at have medført, at antallet af retsdage er blevet begræn-set i væsentlig grad.
Der er herefter afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år og 3 stemmer for fængsel i 9 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Opholds- og kontaktforbud Samtlige voterende har stemt for, at tiltalte idømmes et opholds- og kontakt-forbud, og udtaler herefter følgende:
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger finder retten, at et
side 31
opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovover-trædelser af lignende beskaffenhed, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1., 1. pkt., jf. stk. 2.
Fastsættelse af et opholdsforbud og i givet fald den geografiske og tidsmæs-sige udstrækning heraf beror på en proportionalitetsvurdering hvori indgår særligt karakteren, omfanget og grovheden af kriminaliteten, tidligere rele-vant kriminalitet og hvilket forbud der mest effektivt vil kunne forhindre, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter i tilknytning til den gruppering, som den pågældende er medlem af.
Der lægges endvidere vægt på de personlige forhold så som familie, arbejde og bopæl. Efter forarbejder-ne forudsættes opholdsforbuddet ved fængsel i 8 år eller derover, som ud-gangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.
Forholdet er begået i det centrale Randers. Tiltalte har ikke forklaret om no-gen særlig tilknytning til Randers Kommune, København N, Amager eller Helsingør. På denne baggrund, og efter en proportionalitetsafvejning som an-ført ovenfor, og i overensstemmelse med det udgangspunkt, der er oplyst i forarbejderne, skal opholdsforbuddet omfatte hele Randers kommune og de særligt af politiets efterretnings- og analyseenheder udpegede LTF områder. Tiltalte frifindes herefter i overensstemmelse med anklagemyndighedens på-stand for opholdsforbud i Ishøj.
Tiltalte meddeles herefter et opholdsforbud mod at opholde sig i Randers Kommune, samt København N, Amager, og Helsingør som nærmere præci-seret nedenfor, for en periode på 8 år fra endelig dom, så det ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges tilsvarende, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 665 af 11. juni 2024, at der, hvis betin-gelserne for et opholdsforbud er opfyldt, som udgangspunkt gives både et opholdsforbud og et kontaktforbud. Efter karakteren af lovovertrædelsen og baggrunden herfor, finder retten ikke grundlag for at fravige dette udgangs-punkt, og pålægger derfor tillige tiltalte et kontaktforbud som anført neden-for jf. straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3.
side 32
Thi kendes for ret
: Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 år. Tiltalte pålægges i 8 år forbud mod at opholde sig i
Randers Kommune, København N, afgrænset ved Tagensvej - Fredensgade - Fredens Bro - Øster Søgade - Søtorvet - Nørre Søgade -Gyldenløvesgade -Rosenøms Allé - Rolighedsvej - Falkoner Alle - Jagtvej - Tagensvej, herunder alle de nævnte veje,
Amager, afgrænset ved Vermlandsgade - Uplandsgade - Prags Boulevard - Amager Strandvej - Øresundsvej -Englandsvej -Sundholmsvej – Amagerfælledvej - Christmas Møllers Plads -Vermlands-gade, herunder de nævnte veje, og
Helsingør, afgrænset ved Kongevejen - Rønnebær Alle - Smakkevej – Klostermosevej - Kongevejen, herunder alle de nævnte veje.
Tiltalte pålægges i 8 år et forbud mod at kontakte personer, der har tilknytning til grupperingen Loyal to Familia (LTF).
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3
