BR — Byretterne
SS-4644/2025-ARH
OL-0000-BYR-00002
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Retten i Aarhus
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 28. november 2025
Rettens nr. 11-4644/2025 Politiets nr. 4200-73111-00008-24
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født (1997), Tiltalte 2 Født (2004), Tiltalte 3 Født (2004) og Tiltalte 4 Født (2007)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 21. august 2025.
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens § 237 - manddrab - ved den 15. december 2024 ca. kl. 00.34 på Vej 1 ud for Adresse 1 i Aarhus, i forening efter forudgående aftale el-ler fælles forståelse, med flere knivstik at have dræbt Forurettede, idet de tiltalte samlet og medbringende diverse våben opsøgte Forurettede med for-sæt til at dræbe ham, hvorefter de tiltalte overfaldt Forurettede, hvorunder han blev slået, sparket og stukket adskillige gange med kniv, hvorved han blev dræbt.
subsidiært
straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, for så vidt angår Tiltalte 3 og Tiltalte 4 jf. § 247, stk. 1 - vold af særligt rå, brutal el-ler farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder, for så vidt angår Tiltalte 3 og Tiltalte 4 i gentagelsestil-fælde - ved den 15. december 2024 ca. kl. 00.34 på Vej 1 ud for Adresse 1 i Aarhus, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have udsat Forurettede for vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter, idet de tiltalte samlet og medbringende diverse våben opsøgte Forurettede, hvoref-
Std 75274
side 2
ter de tiltalte overfaldt Forurettede og tildelte ham slag, spark og adskillige knivstik i ryggen, balle, ben og hænder, hvilket blandt andet medførte læsioner af ryg-muskulaturen, 2. lændehvirvel, muskulaturen i bageste bugvæg, den nedre hulåre, pulsåren til den højre nyre, bughinden og leveren med udtalt blødning bag bugvæggen og i bughulen, knusningsbrud af højre skinneben og brud på venstre hoftebenskam, alt hvilket medførte, at Forurettede afgik ved døden den 15. december 2024 kl. 01.13, alt hvorved der foreligger særdeles skærpende om-stændigheder.
2. knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår Tiltalte 3 og Tiltalte 4 tillige jf. § 7, stk. 2, 2. pkt. - be-siddelse og anvendelse af flere knive under skærpende omstændigheder - ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 1, i forening efter forud-gående aftale eller fælles forståelse, på offentligt tilgængeligt sted, uden poli-tiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet, båret og anvendt flere knive, hvis klinger oversteg 12 cm, og idet Tiltalte 3 og Tiltalte 4 tidligere er idømt fængselsstraf for vold.
3. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenloven § 4, nr. 4 - besiddelse af slagvåben - på samme tid og sted som beskrevet i forhold 1, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have besiddet et slagvåben i form af en økse eller et lignende slagvåben.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1 (dagældende § 22, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6 og 8) desuden nedlagt påstand om, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.
De Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har nægtet sig skyldige.
Forurettedes forældre, Vidne 1 og Erstatningspart, har nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes til in solidum at betale hver af forældrene en godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, på 120.000 kr., subsidiært - hvis de tiltalte dømmes i overensstemmelse med den subsidiære tiltale i forhold 1 - på 75.000 kr. Erstatningspart har desu-den nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes til in solidum at betale ham 25.554,01 kr. i erstatning for begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslo-vens § 12. Kravene påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens § 16.
De tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og erstatning. De har
side 3
desuden bestridt størrelsen af godtgørelseskravet i den principale påstand, men har herudover ikke haft bemærkninger til kravenes størrelse.
Oplysninger i sagen
Søndag den 15. december 2024 kl. 00.39 modtog Østjyllands Politi en an-meldelse fra en borger i Område om støj og uro mv. ud for Adresse 1 i Aarhus.
Ved politiets ankomst til stedet få minutter senere traf man Forurettedes mor, der fortalte, at hun havde fået et opkald om, at hendes søn var blevet stukket ned, og at hun var på vej til skadestuen.
Af obduktionserklæring af 17. december 2024 fra Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin, vedrørende Forurettede fremgår blandt andet:
"Resumé og konklusion
Ved obduktionen af den 19-årige mand, der blev livløs umiddelbart ef-ter at være blevet indbragt til Skadestuen på Aarhus Universitetshospi-tal, fandtes:
Fire skarprandede læsioner på lænderyggen (12-15) med underliggende kanaler (A-D) med læsion af rygmuskulaturen, 2. lændehvirvel, musku-laturen i bagerste bugvæg, den nedre hulåre, pulsåren til den højre ny-re, bughinden og leveren med udtalt blødning bag bughinden.
To skarprandede læsioner på venstre balle (10) og venstre lår (11) med underliggende kanaler (E og F) med læsion af muskulatur.
En skarprandet læsion på højre hånd (7).
En uregelmæssig skarprandet læsion med hudafskrabning i randen på højre underben (8) med underliggende knusningsbrud af højre underben.
Tre karakteristiske ovale kvæstningssår med hudafskrabning i randen på venstre side af brystet (4), på højre overarm (5) og venstre balle (9) med underliggende blødning bag lungehinden, lungekvæstelse og brud af venstre hoftebenskam.
...
Dødsårsagen må ud fra det oplyste og obduktionsfundene antages at være en følge efter de påviste skarprandede læsioner i lænderyggen med deraf følgende læsion af rygmuskulaturen, den nedre hulåre, den højre nyres pulsåre, bughinden og leveren med stor blødning bag bug-
side 4
væggen og i bughulen.
...
De påviste skarprandede læsioner på lænderyggen (12-15) vurderedes samlet set at have været dødelige, mens de øvrige læsioner samlet set, i sig selv, ikke vurderes at kunne have forårsaget døden.
De påviste regelrette skarprandede læsioner på lænderyggen (12-15), på højre hånd (7), på venstre balle (10) og venstre lår (11) er friske føl-ger efter skarpe traumer, påført med en skarp genstand, såsom en kniv eller lignende.
En enkelt af læsionerne (10) havde karakteristika, som det kan ses ved brug af en enægget kniv, men samtlige af de regelrette skarprandede læsioner kan være påført med den samme skarpe gen-stand. Heraf har den skarprandede læsion på højre hånd (7) karakter af en snitlæsion og kan meget vel være en såkaldt afværgelæsion. De øvrige regelrette skarprandede læsioner (10-15) har karakter af stiklæsioner.
Vedrørende stikkanalernes retning og dybde henvises til erklæringens side 13. Idet der er konstateret knoglebrud i dybden af læsion 12, må denne væ-re påført med betydelig kraft. Det er ikke muligt at udtale sig om den anvendte kraft ved de øvrige skarprandede læsioner, men flere af dem var dybe, hvilket kræver en vis kraft.
De påviste kvæstningssår på venstre side af brystkassen (4), på højre overarm (5) og venstre balle (9) med underliggende brud af hofte-benskammen samt den uregelmæssige, skarprandede læsion på højre ben (8) med underliggende knusningsbrud af højre skinneben er følger efter kraftige, stumpe traumer og har ud fra en samlet vurdering karak-ter af såkaldte hugsår, påført med en eller flere stumpe genstande med et vist spids eller skarpt element. Den uregelmæssige, skarprandede læsion på højre ben (8) kan muligt være en såkaldt afværgelæsion.
...
Der er påvist følgende stikkanaler:
A: Fra læsion 12 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen, den højre tværtap på 2. lænderyghvirvel, bagerste bugvæg, den store nedre hul-åre, pulsåren til højre nyre og bughinden til leveren med retning frem-ad, opad og mod højre, dybde mindst 12 cm. B: Fra læsion 13 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen, med ret-ning fremad, opad og mod højre, dybde mindst 7 cm. C: Fra læsion 14 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen med ret-ning fremad, opad og mod højre, dybde mindst 8 cm.
side 5
D: Fra Iæsion 15 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen med ret-ning fremad, opad og mod højre, dybde mindst 3 cm. E: Fra læsion 10 på venstre balle, gennem den underliggende muskula-tur med retning nedad mod højre og en anelse fremad, dybde mindst 7 cm. F: Fra læsion 11 opadtil på bagsiden af venstre lår gennem den under-liggende muskulatur med retning nedad mod højre og en anelse fremad, dybde mindst 3 cm."
Tiltalte 1 og Tiltalte 3, der er brødre, og Tiltalte 2 blev alle anholdt den 15. december 2024 ca. kl. 13 og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, sigtet for at have knivdræbt Forurettede.
Brødrenes bopæl på Adresse 2, og Tiltalte 2's bopæl på Adresse 3, blev ransaget i forbindelse med anholdelserne.
Den 15. december 2024 blev der på en parkeringsplads på Vej 2 ud for Husnummer, tæt på Tiltalte 4's bopæl Adresse 4, fundet en grå Citroën C4 med Reg. nr. tilhørende Tiltalte 3. I bilen blev der blandt andet fundet en grå Canada Goose jakke.
Den 17. maj 2025 blev Tiltalte 4 anholdt og dagen efter va-retægtsfængslet sigtet for at have knivdræbt Forurettede.
Der er dokumenteret en lang række retsgenetiske erklæringer vedrørende un-dersøgelser af dna fra spor på effekter fundet ved ransagning af de tiltaltes bopæle og Tiltalte 3's Citroën C4 mv.
Der er i forbindelse med efterforskningen blevet udlæst en række telefoner, herunder de tiltaltes telefoner. Dele af indholdet på disse telefoner og lokati-onsdata for telefonerne omkring gerningstidspunktet mv. er blevet dokumen-teret.
Der er afspillet overvågningsvideoer fra området ved Adresse 1 om-kring gerningstidspunktet, fra opgangen Adresse 5 og opgangen Adresse 3 den 13. december 2024 og fra "bagindgangen" til opgan-gen Adresse 3 den 11. og 13. december 2024.
Der er dokumenteret stillbilleder fra overvågningsvideo fra Rema1000 i Center den 14. december 2024 ca. kl. 21 og fra overvågningsvideo fra hove-dindgangen til Adresse 3 fra den 14. december - 15. december 2024 i tidsrummet 17.37-01.04.
Der er endvidere dokumenteret en udskrift af nøglebrikslog fra den 15. de-cember 2024 for Adresse 3.
side 6
Wolt har den 18. december 2024 på politiets forespørgsel oplyst, at hverken Tiltalte 1, Tiltalte 2 eller Tiltalte 3 arbejdede hos dem.
Gerningsvåbnene er ikke blevet fundet.
Forklaringer
De tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Deres forklaringer til politirapport og Tiltalte 2's forklaring ifølge rets-bogen fra grundlovsforhøret er blevet dokumenteret.
Der er afgivet forklaring af vidnerne Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, retsmediciner, speciallæge, ph.d. Vidne 10, retsgenetiker, cand. scient., ph.d. Vidne 11 og Vidne 12.
Vidne 2 har forklaret, at han bor Adresse 6 Han var hjemme den pågældende nat. Han var lige kommet hjem fra en fest. Fra sit værelse har han udsigt til området foran indgangen til Adresse 1.
Der kom nogle skrig og råb udefra. Der var en, der råbte, at han var blevet stukket. Vidnet kiggede ud og så en person, der lå ned, og en, der løb væk derfra. Han så ikke rigtig den person, der blev stukket, han så bare en, der løb væk med det samme. Han så i alt 2-3 personer, der løb væk. Det var ca. en halv time, før han talte med politiet.
Han kendte Forurettede lidt og vidste, hvem han var. Det var ham, der skete noget med. Vidnet så ham stå sammen med en anden, som vidnet ikke kendte.
Der var flere, der løb væk fra gerningsstedet, 2-3 stykker. Han kan ikke rig-tig beskrive dem. Han husker det ikke. Han husker kun en blå jakke. Han husker ikke, om der stod noget på jakken.
Han så ikke noget af selve overfaldet.
Foreholdt afhøringsrapport af 15. december 2024, fil 2, side 3310f, har han forklaret, at det er rigtigt, at han talte med politiet kort tid efter episoden. Foreholdt fra side 3311, hvorefter han har beskrevet en af de tre personer så-ledes:
”C. Mand, iført lyseblå jakke med hvid skrift på ryggen, muligvis en Wolt-jakke, og hue.” ,
har han forklaret, at hvis han har sagt sådan til politiet, er det nok sådan, det var. Det samme gælder fra samme side:
side 7
”Både A, B og C slog og sparkede forurettede, der lå på jorden.” ,
Foreholdt samme side:
”Det var enten A eller B, der havde kniv, og som stak forurettede – muligvis dem begge, men afhørte mente ikke, at det var C. Forurettede lå på jorden på sin venstre side og kiggede i retning mod indgangsdø-ren til Adresse 1. Forurettede blev stukket i mave, ryg og højre balle.” ,
har han forklaret, at han kan godt have sagt sådan, men han kan ikke helt huske det. Men hvis det står der, har han nok sagt det.
En af Forurettedes venner kørte fra stedet med Forurettede i en bil.
De andre, der løb væk, løb ned mod ”gul blok” . Han har lavet et kort til poli-tiet over, hvor de løb hen. Forevist fil 2, side 3320, har han forklaret, at det er dette kort. De løb den vej, hvor han har lavet den røde streg. Derefter kunne han ikke se dem mere på grund af en busk. De løb alle sammen den vej.
Han husker ikke, at han så nogen våben, men hvis han har forklaret sådan, tænker han, at han gjorde det.
Foreholdt afhøringsrapport af 18. december 2024, fil 2, side 3313f, har vid-net bekræftet, at det er rigtigt, at han talte i telefon med politiet denne dag.
Foreholdt side 3314, 6. og 7. afsnit:
”Afhørte forklarede, at Forurettede lå på jorden imens en person trampede Forurettede i ansigtet samt 2 andre der stak Forurettede med kniv.
Manden der trampede, stod op. De to andre mænd sad på hug, på knæ eller stod i hvert fald ikke helt op. Afhørte vidste ikke, om begge mænd stak med kniv, eller om det kun var en af dem, men begge mænd havde en kniv hver…” ,
har han forklaret, at hvis det står der, tænker han, at han har sagt det, men han husker det ikke rigtig i dag.
Han kan også godt have givet beskrivelser af A og B.
Foreholdt side 3315, 2. hovedafsnit:
”Afhørte forklarede, at han så 3 knivstik.” ,
har han forklaret, at han ikke rigtig husker det, men hvis det står der, har han
side 8
nok sagt det.
Hans storesøster Person 1 var ikke hjemme denne aften og nat. Han talte i tele-fon med hende i løbet af natten. Hun kendte Forurettede. Det var hans opfattelse, at hun var på sygehuset med Forurettede, men hun har siden sagt, at det var hun ikke. Han hørte fra hende, at Forurettede var død.
Han kender ikke A, B og C. Han kunne ikke se deres ansigter, for de havde maskering på. Hans søster har ikke sagt, hvem hun mente, det var. Hun har ikke sagt nogle navne til ham.
Ham, der stod sammen med Forurettede, gjorde ikke noget, mens overfaldet fandt sted.
Vidnet hørte ikke A, B og C’s stemmer.
Afhørt af forsvarer Mette Grith Stage har vidnet forklaret, at den jakke, han husker, var blå. Han husker ikke, om der stod Wolt på den. Han husker bare, at den var blå. Han husker heller ikke, om ham med denne jakke gjorde no-get.
Foreholdt side 3311, 3. afsnit:
”Det var enten A eller B, der havde kniv, og som stak forurettede – muligvis dem begge, men afhørte mente ikke, at det var C. Forurettede lå på jorden på sin venstre side og kiggede i retning mod indgangsdø-ren til Adresse 1. Forurettede blev stukket i mave, ryg og højre balle.” ,
har vidnet forklaret, at han tænker, at det er rigtigt, men i dag husker han ik-ke, om det var C.
Vidne 1 har forklaret, at hun er mor til Forurettede. Hun var hjemme den nat, han døde. Dengang boede de Adresse 6. Forurettede kom hjem om aftenen kort før. Så var der nogen, der ringede til ham, og så gik han ud. Efter en halv time hørte hun skrig. Hun troede ikke, der var sket noget med Forurettede, for hun så, at han steg ind i bilen. Hun så tre personer, der gik sammen med ham. Hun kunne ikke se, hvem det var.
Hun genkendte dog Vidne 5 som den, der kørte bilen. Hun kender godt Vidne 4 og fik bagef-ter at vide, at han også var der. Bilen kørte med det samme. Hun hørte en, der sagde ”kør, kør, kør” . Der sad to foran i bilen og en bagi. Det var Forurettede, der skreg, og det var også ham, der sagde ”kør, kør, kør” . Hun gik ud med det samme, fordi hun troede, at de skulle til at lave et eller andet.
Da hun var på vej ned ad trappen, fik hun et opkald fra Forurettedes ven Vidne 6, der sagde, at der var sket noget med Forurettede. Fra hun hørte Forurettede skri-ge, til Vidne 6 ringede, gik der ca. 20 minutter. Vidne 6 var der ik-ke, da det skete, men nogen havde ringet til ham, hun ved ikke hvem. Hun så ikke andre personer end Forurettede, Vidne 5 og Vidne 4. Hun så kun dem, der gik
side 9
ind i bilen.
Hun tog op på skadestuen. ”Drengene” sagde, at det var de to somaliske brødre og en anden somalier og to danske drenge, der havde gjort det. Det fik hun allerede at vide på skadestuen. Da vidste hun ikke, at Forurettede var død.
Hun fik navnene på de to brødre, og hun kender dem. Det er to af de tiltalte, der sidder i retssalen. Hun husker ikke deres navne. De bor et stykke fra hen-de. Hun kender deres mor, Person 2, idet de har arbejdet samme sted. Den tredje somalier var fra en familie, der bor i By 1. Hun kender hans mor, som hedder Person 3. Hun kender ikke drengens navn. Hun sagde til politiet, hvem det var, samme aften.
Det var Vidne 6, der sagde det. Det var de andre drenge på skadestuen, der sagde det til ham. Hun kender ikke de andre drenge. De er af arabisk her-komst. De sagde, at hun ikke skulle sige det videre til politiet.
Hun mødte ikke de to personer, der kørte med Forurettede på skadestuen. Hun fik at vide, at politiet havde taget dem med.
Hun kender en dansk dreng, der hedder Vidne 12. Ham mødte hun ikke på ska-destuen.
Da hun fik at vide, at hendes søn var død, faldt hun om på gulvet.
Før overfaldet havde hun ikke hørt om, at hendes søn havde en konflikt med nogen, men hun havde mange gange set ”drengene” i området og spurgt Forurettede, hvad de lavede der. Han sagde bare, at det ikke var noget. ”Drengene” er de to brødre og nogle andre drenge. De havde forskellige biler, og derfor blev hun lidt mistænksom.
Hun har talt med politiet om sagen flere gange. Hun har ringet til dem hver gang, hun fik en information.
Foreholdt afhøringsrapport af 15. december 2024, fil 2, side 3373ff, har hun forklaret, at politiet var oppe hos hende.
Foreholdt side 3374, sidste afsnit, til side 3375, de to første linjer:
”Der havde været en konflikt mellem Tiltalte 3 på den ene side og ven-ner til Forurettede på den anden side. Adspurgt hvem vennerne var forklarede hun, at Forurettede havde fortalt om konflikten til hende tidligere, men at hun ikke havde nogen navne på dem og heller ikke noget om hvad konflik-ten drejede sig om. De unge fortalte ikke navne på hvem og hvem, men det var hvad hun havde hørt. Afhørte havde hørt at Tiltalte 3 for nyligt var blevet løsladt, men vidste ikke for hvad. Hun mente dog ikke, at det havde nogen relation til det der var sket i nat. Adspurgt hvornår
side 10
Forurettede havde fortalt, at der var konflikter forklarede hun, at det var 2-3 måneder siden. Hun havde ikke hørt om det siden.” ,
har hun forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Forurettede sagde ikke, at han havde en konflikt med Tiltalte 3, men at der var en konflikt mellem Tiltalte 3 og en anden, enten Person 4 eller Vidne 6. De er tvillinger. Hun har ikke fået at vide, hvad konflikten handlede om. Det var noget med ”hvorfor har du sagt sådan og sådan i retten” . Tiltalte 3 havde været i retten, og det var noget med, at han var stikker. Hun ved ikke, hvad sagen i retten handlede om.
I dagene efter, at Forurettede døde, kom der mange på besøg hjemme hos hende. Det er en tradition i deres kultur, at man besøger de sørgende. Dem, der kom, var naboer og hendes omgangskreds, og også alle dem, Forurettede kendte. Hun ville ikke have, at Tiltalte 3's familie kom på besøg.
Tiltalte 3 og Tiltalte 1's mor, Person 2, kom over til hende og spurgte, om vidnet ville se hende, men det ville vidnet ikke, for hun kom til at tænke på Person 2's drenge og på sin egen søn. Problemet var også, at vidnet tidligere havde sagt til Person 2, at hun skulle snakke med sine drenge, for der var problemer med dem, men proble-merne blev ikke løst.
Vidne 6 kom mange gange og var rigtig ked af det. Han sagde, at han havde fået at vide af de andre drenge, at det var brødrene, der havde gjort det. Vidne 6 sagde ikke noget om, at det var en anden end Forurettede, de var gået efter.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. januar 2025, fil 2, side 3383, sidste afsnit, til side 3384, første afsnit:
”Hun havde efterfølgende talt med ”drengen” , da han 2-3 dage efter Forurettedes død kom på besøg hos hende. Han var meget chokeret og græd meget. Han kom for at kondolere, og han havde været der mange gan-ge. Hun sagde til ham, at hun havde hørt, at Forurettede døde på grund af ham, og han svarede, at det var rigtigt. Hun vidste ikke, hvorfor det skulle have været ham i stedet. Der havde været slåskampe mellem ”drengen” og de nu anholdte tidligere. Hun vidste ikke, hvad anlednin-gen havde været til det omtalte slåskamp.” ,
har hun forklaret, at hun har fortalt sådan til politiet. Det skulle have været Vidne 6 i stedet, men de var også efter Forurettede. Det var ikke tilfældigt, det var planlagt. Det ved hun, fordi de havde været i området flere gange.
Hun har hørt om en video, der viser en kniv med blod på, og hvor man ser stolte ud. Det er drengene, der har sagt det.
Vidne 12 kom ikke forbi i dagene efter dødsfaldet.
side 11
Afhørt af forsvarer Martin Due Lomholdt har vidnet forklaret, at hun ikke har hørt om andre, der skulle stå bag drabet. Hun hørte, at en dreng, der hed ”Person 5” , var med til det, men folk snakker. Hun har nævnt navnet for politiet, vist nok dagen efter. Det var to drenge, der besøgte hende derhjemme efter dødsfaldet, der fortalte det.
Foreholdt Rapport af 23. december 2024, Udtalelse afdødes forældre, i fil 2, side 3379:
” … I forbindelse med denne ønskede hans forældre at gøre politiet op-mærksom på, at der i det somaliske miljø blev sagt, at en af gernings-mændene til drabet på deres søn var identisk med Person 5.” ,
har hun forklaret, at det er korrekt. Det navn, Person 5, kan hun huske.
Vidne 3 har forklaret, at Forurettede var hans lil-lebror. Vidne 1 er hans mor.
Vidnet var ikke hjemme den nat, Forurettede døde. Han var i Aalborg. Nogle af Forurettedes venner blev ved at ringe til ham, og en, der hedder Person 6, spurgte til Forurettedes cpr. nr. Det skulle de bruge til at ringe efter en ambulance. Det var over midnat, da der blev ringet til ham.
Vidnet kom til Aarhus i løbet af natten og tog op på skadestuen. Han mødte ikke nogen af Forurettedes venner eller andre der. Begge hans forældre var der.
Vidnet havde sidste set Forurettede om torsdagen. Forud for dette havde han ikke hørt, at hans bror skulle være en del af en konflikt eller en ”beef” . Hans bror holdt sig ude af det.
Vidnet har talt med politiet flere gange, når han har været hos sin mor. Han har nævnt et par gange, at der nok var en beef, der kørte rundt i området. Det var nok uenighed om noget hash.
Foreholdt afhøringsrapport af 15. december 2024, fil 2, side 3477ff, har vid-net forklaret, at politiet talte med ham samme morgen. Han var hos sin mor, og politiet kaldte ham udenfor.
Foreholdt side 3478, 4. afsnit:
”Afhørte var vidende om, at dræbte havde en ”beef” (mindre konflikt), med en person, der hedder Tiltalte 3. Dette angiveligt fordi, at Tiltalte 3 havde ment, at nu dræbte havde sagt for meget, i forbindelse med en retssag, eller måske en forklaring til politiet.” ,
har vidnet forklaret, at han tænker, at han har sagt sådan. I dag husker han,
side 12
at det var noget, der skete for et stykke tid siden, hvor Tiltalte 3 og en anden var i en sag. Nogen mente, at Tiltalte 3 havde sagt for meget, og ordet ”stikker” er vist blevet nævnt. Han tror, at sagen var noget med vold i Område.
Han husker ikke, at politiet ringede til ham senere samme dag.
Foreholdt samme rapport, side 3478, sidste afsnit, til side 3479, 1. og 2. af-snit:
”Undertegnede rettede d.d. kl. 1655 tlf. henvendelse til vidnet. Han foreholdtes sin forklaring vedr. at nu dræbte og Tiltalte 3 skulle have haft en uoverensstemmelse, i forbindelse med en retssag eller lig-nende. Hertil forklarede vidnet, at nu dræbte og Tiltalte 3 tidligere var rigtig gode venner.
I februar måned 2024 blev Tiltalte 3 varetægtsfængslet i en sag vedr. noget vold, der var foregået i en kælder i Område. Ef-terfølgende fik Tiltalte 3 en dom, som han afsonede. Da Tiltalte 3 kom ud fra fængslet, blev nu dræbte og Tiltalte 3 uenige om et eller andet, i forbindelse med denne sag. Dette havde nu dræbte fortalt vidnet.
Vidnet var dog ret usikker på, hvad det helt præcist var, som de var blevet uvenner over.” ,
har vidnet forklaret, at han tror, at han har sagt sådan til politiet, men han kan ikke helt huske det nu. Det med kælderen i Område havde han fra Forurettede. Han hørte fra Forurettedes venner, at Tiltalte 3 havde sagt for meget. Han husker ikke, hvem der sagde det.
Efter Forurettedes død var politiet hjemme hos dem og fortalte, at Forurettede havde en ekstra telefon, som manglede. Vidnet spurgte efter den rundt omkring, og han tror, at Person 6 forhørte sig om den. Den dukkede op på den måde, at vidnet fik den i postkassen. Han afleverede telefonen til politiet.
I tiden efter dødsfaldet hørte han, at det var ”brødrene dér” , der havde gjort det. Det hørte han fra nogle af Forurettedes venner. Det kom som et chok for vid-net, da han fik at vide, at det var brødrene. Vidnet fik det at vide dagen efter, lige efter at politiet havde været der om morgenen. Der kom en del gæster og en del af Forurettedes venner. Forespurgt, hvem der sagde det til ham, har vidnet forklaret, at det husker han ikke. Han husker kun, at han fik det at vide.
Vidne 6 var en af Forurettedes gode venner. Det kan nok godt passe, at Vidne 6 har sagt det, men han tror ikke, at Vidne 6 var der den dag. Det var hans tvillingebror, Person 4.
Vidnet kender Vidne 4. Vidne 4 har ikke sagt noget om, hvad der skete.
Navnet Vidne 5 siger ham et eller andet.
side 13
Vidnet fik at vide, at der ud over brødrene var 3-4 personer, der havde del-taget i overfaldet. Han hørte om en, der hed Person 7. En af hans mors veninder har også fortalt om, at en, der bor i By 1, var med til det. Han fik ikke andet at vide, end at det var en, der boede i By 1.
Forurettede og Tiltalte 3 har tidligere været venner.
Forevist fil 2, side 3485, har vidnet bekræftet, at han har sendt dette billede til politiet. Han har det fra Forurettedes telefon. Det er Forurettede til venstre og Tiltalte 3 til højre. Billedet er taget i Område, kan han se, men han ved ikke hvornår. Politiet bad ham om et billede af Tiltalte 3.
I dagene efter dødsfaldet flyttede vidnet halvt tilbage til sin mor. Om dagen kom der mange gæster, også nogle, som de ikke ville have ind. Brødrenes mor kom for at kondolere, men hans mors veninder sagde, at det ikke gik, fordi brødrene havde dræbt hans mors søn. Der kom også en, der hedder Vidne 12, som er en af Forurettedes bedste venner. Vidnet talte med ham og med en del af Forurettedes andre venner.
Vidne 12 havde fået fat i en telefon fra en, der hedder Tiltalte 4, der bor på Vej 3. På telefonen er der et billede af et våben, de havde brugt på Forurettede. Vidne 12 viste telefonen frem. På billedet kunne man se en kniv, en machete, hvor der var lidt blod på. Der var riller i kniven. Vid-net husker ikke, om der var tekst til billedet. Han ved ikke rigtig, hvordan Vidne 12 havde fået fingre i denne telefon.
Det var vidnets opfattelse, at bille-det havde noget med Forurettede at gøre. Vidnet ved ikke, hvad der er blevet af te-lefonen. Han har prøvet at finde den, men det er ikke lykkedes. Han husker ikke en tekst på telefonen om nogen, der skulle være døde.
Foreholdt afhøringsrapport af 14. januar 2025, fil 2, side 3486ff, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han talte med politiet denne dag.
Foreholdt side 3489, 2. afsnit:
”Uden at afhørte kunne komme det nærmere mener han, at han også så på telefonen, at der i gruppen på telefonen var nogen, der havde skre-vet noget i retningen af: ”se her, han er død ham her” … .” ,
har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan. Han husker et billede af en tekst, hvor der stod, at ”ham her er død” . Der var ingen personer på billedet, kun en hånd og kniven.
Foreholdt samme side, 4. afsnit:
”Adspurgt om afhørte kunne sige noget om hvem, telefonen var taget fra. Afhørte oplyste, at det var en dansk dreng fra området ved Vej 2, mere vidste han ikke om ham, men han ville gerne spørge ud i mil-jøet.” ,
side 14
har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har sagt, at det var en dreng fra området ved Vej 2.
Vidne 4 har forklaret, at han kendte Forurettede. De var venner. Han kan ikke huske, om de var sammen den pågælden-de aften.
På ny adspurgt har vidnet forklaret, at han var sammen med Forurettede denne af-ten.
Han kender også Vidne 5. Han husker ikke, om Vidne 5 også var der denne nat. Vidne 5 kørte med på skadestuen. Vidne 5 var der også den-ne aften.
Han kender også Vidne 6. Vidnet så ham ikke i området denne aften.
Han husker ikke, hvor han, Vidne 5 og Forurettede stod denne nat. Forevist over-sigtsfoto fra området og forespurgt, om de stod ved opgangen til Adresse 1, har han forklaret, at han ikke husker, hvor de stod. Han husker ikke, hvad der skete. Han har ikke dårlig hukommelse, men det er lang tid siden.
Indskærpet strafansvaret har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han løj over for politiet i første omgang om, hvor han var.
Han husker, at han blev afhørt af politiet samme nat på sygehuset. Der havde politiet også fat i Vidne 5. Vidnet og Vidne 5 var på sygehuset, fordi de hav-de kørt Forurettede derhen. Forurettede skulle derhen, fordi han var blevet stukket. Det så vidnet ikke. Han lyver ikke nu.
Foreholdt afhøringsrapport af 15. december 2024, fil 2, side 3356ff, har vid-net forklaret, at det er rigtigt, at han blev afhørt denne dag. Hans mor var til stede.
Foreholdt side 3357, 1. afsnit:
”Afhørte forklarede indledningsvist, at han rigtigt nok ikke selv var gå-et fra tankstationen og hjem, som tidligere forklaret, men at han stod ud for opgangen ved Adresse 1, sammen med henholdsvis ”Person 8” og Forurettede.” ,
har vidnet bekræftet, at han har sagt sådan til politiet. Han husker ikke, hvad der skete, da de stod der.
Foreholdt side 3357, 3. afsnit:
side 15
”Afhørte forklarede dernæst, at der pludselig kom nogen løbende og overfaldt Forurettede.” ,
har vidnet forklaret, at sådan har han ikke sagt til politiet.
Foreholdt side 3357, 4. afsnit:
”Adspurgt forklarede afhørte, at han ikke vidste, hvor mange der kom til stedet, men at der måske var 5-6 mænd, som alle havde maskering på, i form af tildækning for mund og næse, således, at det kun var mu-ligt at se øjnene på dem. Afhørte huskede ikke yderligere om beklæd-ning.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han husker i dag ikke, om der kom nogen, eller hvad der skete med Forurettede. Han ved ikke, om Forurettede havde en beef med nogen. Han husker ikke, om han brugte sin tele-fon lige efter, at der var sket noget med Forurettede. Han husker heller ikke, om han kontaktede Vidne 6 lige efter, at der var sket noget med Forurettede.
Foreholdt side 3357, 5. afsnit:
”Afhørte forklarede samtidig, at han ikke kendte personerne og ikke havde set dem før, hvorefter afhørte ikke ønskede at udtale sig yderli-gere.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan.
Foreholdt side 3357, 6. afsnit:
”Adspurgt forklarede afhørte, mændene gik direkte hen til Forurettede og de rettede ikke henvendelse til afhørte eller ”Person 8” .”,
har vidnet forklaret, at sådan har han ikke forklaret.
Foreholdt side 3357, 7. afsnit:
”Yderligere adspurgt, om, hvorvidt det var afhørtes opfattelse, at mæn-dene kendte Forurettede oplyste afhørte, at det vidste han ikke noget om.” ,
har vidnet forklaret, at det husker han ikke at have forklaret.
Foreholdt side 3357, 8. afsnit:
”Adspurgt forklarede afhørte, at mændene talte dansk, men afhørte kunne ikke høre, hvad der blev sagt.” ,
side 16
har vidnet forklaret, at sådan har han ikke forklaret. Han husker ikke, om han hørte mændene sige noget.
Foreholdt side 3358, 1. og 2. afsnit:
”Afhørte forklarede, at mændene hev fat i Forurettede omkring armene og trak ham væk fra opgangen og over mod et grønt område.
Afhørte så i den forbindelse, at Forurettede blev stukket med en kniv, hvoref-ter afhørte ikke så yderligere.” ,
har vidnet forklaret, at sådan har han ikke sagt til politiet.
Foreholdt side 3358, 3. afsnit:
”Adspurgt forklarede afhørte, at han umiddelbart kun så én kniv og kunne ikke forklarede, hvordan kniven så ud, eller, hvor mange gange Forurettede blev stukket ligesom han ikke kunne oplyse, hvor henne Forurettede blev stukket.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har sagt sådan.
Foreholdt side 3358, de to sidste afsnit:
”Afhørte blev foreholdt, at det fremgik af videoovervågningen, at af-hørte talte i telefon umiddelbart efter overfaldet, samtidig med, at de var ved at sætte sig ind i bilen og blev spurgt til, hvem han talte med:
Afhørte forklarede til dette, at han ringede til en ven, men ville ikke si-ge hvem.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke husker at have sagt sådan.
Foreholdt side 3359, 1. afsnit:
”Afhørte blev slutteligt spurgt til, om han ønskede at fremvise opkal-det til politiet, hvilket han gjorde, hvoraf det fremgik, at der var et ud-gående opkald via SnapChat kl. 00:36 af 40 sekunders varighed. Af-hørte ønskede ikke at oplyse eller fremvise, hvem opkaldet var til. ”,
har vidnet forklaret, at han ikke husker, om det foregik sådan.
Forevist videooptagelse fra USB-stik sammenklippet video Område_video_Samlet, NY fra 02.36 til 03.42, har vidnet forklaret, at det var ham, Forurettede og Vidne 5, der står ved opgangen til Adresse 1. Han husker ikke, om det er ham, der står længst til højre i billedet, og om det er Vidne 5, der står til venstre i opgangen. Han husker heller ikke, om Forurettede var blevet trukket
side 17
væk 02.54.
Der er ingen, der har sagt, at han skal sige, at han ikke husker noget.
Han husker ikke, om havde sin telefon fremme 03.06 og kontaktede en ven. Han husker ikke, hvad der skete efter dette. Han husker ikke, om han talte med nogen, da han var henne ved bilen. Han husker ikke, hvor de kørte hen, eller om de kørte op til skadestuen.
Forevist videooptagelse fra USB stik 4. stik med data, forbedret video NKC - Vej 1, Nyeste fra NKC, gavl v opgang 9 fra 01.32 og frem, har vid-net ad 01.37 forklaret, at han ikke husker, om det er ham, der står bagved. Han husker heller ikke, om det er ham, der ved 01.42 står til højre i billedet. Han husker heller ikke, om det er Vidne 5, man ser til højre. Han husker ik-ke, om han havde sin telefon fremme.
Han husker ikke, om han har afleveret sin telefon til politiet.
Han ved ikke, om han har kontakten ”Profilnavn 1” i sin telefon, eller om han selv hedder ”Profilnavn 2” .
Foreholdt rapport ”Gennemgang af koster 309 Mobiltelefon med Tlf nr. 1” , fil 2, side 5371, har vidnet forklaret, at det er hans telefon-num-mer, der er anført. Politiet fik hans telefon, så de kunne gennemgå den, og han gav dem selv koden.
Han husker ikke, om han har skrevet med nogen om, hvad der skete med Forurettede.
Forevist screenshot Snapchat Chat, details, fil 2, side 5380, har han forklaret, at ”Profilnavn 2” ikke er hans profil. Han husker ikke, om han har skre-vet fra den.
Forevist side 5381 med korrespondance mellem ”Profilnavn 2” og ”Profilnavn 1” har han forklaret, at han ikke husker, om det er ham, der har skrevet det, der står i de grønne felter, bl.a. at de ikke har bil. Han husker heller ikke, om han skrev ”I ryggen og ballen tror jeg” , eller om han som svar på et spørgsmål skrev ”Ved ik sårn 2-3 gange” . Han ved ikke, hvem ”stikkeren fra Område” er.
Han husker ikke, om han var med i en Snapchatgruppe, der hed Gruppe. Fore-vist side 5382 med opregning af 14 gruppemedlemmer har han forklaret, at det ikke hjælper på hukommelsen. Han husker ikke, hvem ”Profilnavn 1” er. Han hus-ker ikke, om ”Profilnavn 3” er Vidne 6.
Foreholdt side 5383 har han forklaret, at han ikke ved, hvad korrespondan-cen handler om.
side 18
Forevist fotomappe fil 2, side 3348ff, har vidnet forklaret, at der er ham, der ses på fotos side 3349 og 3350.
Han husker ikke, om han ringede til nogen umiddelbart efter det med Forurettede.
Forevist rapport side 5517ff, har han forklaret, at han ikke husker noget om et opkald. Han husker ikke, om der var andre end ham, Vidne 5 og Forurettede til stede. Han kan ikke forklare Snapchat-korrespondancen om ”stikkeren fra Område” lige efter episoden.
Vidne 5 har forklaret, at han kender Forurettede. Han kender også Vidne 4 og Vidne 6. Han vidste ikke, hvem Tiltalte 3, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 var før det, der skete den 14. december 2024.
Han var sammen med Forurettede og Vidne 4 den pågældende aften. De stod på Vej 1 ved postkasserne ved indgangen til Adresse 1. Der var ikke andre end dem.
Han vidste ikke, om Forurettede havde en beef med nogen. Der kom nogle perso-ner hen til dem. Han nåede ikke at se, hvor de kom fra. Han stod med ryggen til postkasserne, i venstre side af indgangen. Forurettede stod overfor ham i mod-satte side. Vidne 4 stod ca. i midten.
Vidnet talte med en af personerne, der kom. Nogle af de andre personer talte med Forurettede. Han ved ikke præcis, hvor mange der kom, men det var flere end to. Han ved ikke, om det var flere end tre. Den person, han talte med, stod foran ham. Personen havde en kniv, men den blev ikke brugt mod ham. Han husker ikke, hvor personen havde kniven. Der var noget råberi, og alt skete meget hurtigt. Han tænkte kun på, om han selv blev ramt. Forurettede blev ramt et sted foran opgangen.
Han kunne ikke se ansigtet på den person, der henvendte sig til ham, fordi personen var maskeret. Han kunne heller ikke se de andres ansigter. Han kan ikke sige, om de var maskerede. Han kiggede ikke så meget på de andre, men på kniven hos den person, der stod foran ham. Han husker ikke, hvor-dan personen holdt kniven, om kniven pegede nedad eller mod ham. Han ved ikke, hvordan Forurettede kom ud fra indgangen. Han forstod ikke, hvad der blev råbt. Han registrerede ikke, hvad der blev sagt.
Han så ikke, at Forurettede blev stukket, men pludselig lå Forurettede på jorden foran ind-gangen. I begyndelsen troede han ikke, at Forurettede var blevet stukket, men så så han, at Forurettede ikke rigtig kunne stå på sine ben, og Forurettede bad om at blive kørt på hospitalet. Personerne, som var kommet, løb væk. Han så ikke, hvor de løb hen.
side 19
Forurettede blev trukket ud af opgangen, men vidnet registrerede ikke, hvad der skete. Forurettede kom op at stå bagefter og bad om at blive kørt på hospitalet.
Der var ikke andre til stede end vidnet, Forurettede, Vidne 4 og personerne, der overfaldt Forurettede. Vidnet nåede ikke at se, om personerne, der kom, udover ham, der stod foran vidnet, havde våben med. Han talte samme nat med poli-tiet på politistationen. Næste morgen talte han med politiet på en adresse i By 2.
Foreholdt afhøringsrapport af 15. december 2024, fil 2, side 3334ff, har han forklaret, at det godt kan passe, at han talte med politiet ved 9-tiden.
Foreholdt samme rapport, side 3335, 2. afsnit:
”Afhørte stod og snakkede med Forurettede og Vidne 4 i ca. 5 minutter om-kring løst og fast, da han pludselige ser 4 maskerede mænd med kvin-de, økser og/eller machetter komme løbende imod dem.” ,
har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han husker ikke rigtig, om der var flere end tre personer. Han ved ikke, om de al-le havde våben med. Han registrerede ikke, hvad der blev råbt, men der blev råbt noget. Han registrerede ikke, om Forurettede svarede. Vidnet registrerede ikke så meget af det, der skete, men fokuserede på personen foran ham.
Foreholdt samme side, 3. og 4. afsnit:
”Tre af de maskerede mænd gik direkte mod Forurettede mens en stod over-for afhørte. Afhørte spurgte hvad der skete men blev bedt om at være stille, hvilket han efterkom.
Afhørte kunne ikke høre hvad Forurettede og de tre maskerede mænd snak-kede om men hørte at Forurettede sværgede på et eller andet som afhørte ik-ke hørte hvad var.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke tror, at han har forklaret det med at sværge. Han ved ikke, hvad der menes med at sværge. Han kan ikke genkende det.
Foreholdt samme side, 5. afsnit:
”Pludselig rev de maskerede mænd Forurettede væk og begyndte at dolke ham.” ,
har vidnet forklaret, at han har sagt sådan. Han ved ikke, om det var en eller flere af de maskerede mænd, som begyndte at dolke Forurettede. Han kunne ikke se, hvem personerne var. Alt var mørkt, og der var sorte maskeringer.
Foreholdt samme side, næstsidste afsnit:
side 20
”Adspurgt til hvem de maskerede mænd var svarede afhørte, at han ik-ke vidste hvem de var. Afhørte var sikker på, at det var Somalier, at de ikke var fra Område eller Gade.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke har sagt, at det var somaliere. Han har måske sagt, at de ikke var fra Område eller Gade. I så fald havde han nok genkendt dem, da han har boet i området i mange år.
Foreholdt samme rapport, side 3336, 2. afsnit:
”Afhørte mente, at de alle havde en form for stikvåben på sig, kniv, machete eller økse.” ,
har vidnet forklaret, at han sagde til politiet, at der var våben. Han ved ikke, om alle havde våben.
Forevist fotomappe, fil 2, side 3330 og 3331, har han forklaret, at det er ham, der er på billederne. Han tænker, at han havde dynejakken på den aften.
Han ringede efter ambulancen, da Forurettede var blevet stukket. Han ved ikke, om Vidne 4 brugte sin telefon. Der var ikke andre af Forurettedes venner på skadestuen. Han husker ikke, om Vidne 6 kom. Han husker heller ikke, om Vidne 12 kom.
Forevist videooptagelse fra USB stik 4. stik med data, forbedret video NKC - Vej 1, Nyeste fra NKC, gavl v opgang 9 fra 01.32 og frem har vid-net forklaret, at han ikke ved, om det er Vidne 4, der ses med skråtaske i ind-gangspartiet, og ham selv, der stikker hovedet frem. Det er ham og Vidne 4, men han ved ikke, hvem der er hvem. Han stod og kiggede på det, der skete. Han så det samme, som det man ser på videoen.
Han så, at Forurettede blev spar-ket. Han så ikke, at Forurettede blev stukket. Han så først, at Forurettede var blevet stuk-ket, da Forurettede stod op, og der var blod på hans jakke. Han kan ikke huske, om Forurettede også blev slået. Han så ingen stik.
Han tror, at det er ham, der ses med den mørke jakke. Det var først, da Forurettede kom helt op at stå eller ude i bilen, at han så, at Forurettede var blevet stukket. Vid-net ringede efter en ambulance. Han kan ikke se på videoen, om Vidne 4 havde sin telefon fremme. Efterfølgende fik Forurettede det meget dårligt og bad dem kø-re ham til Skejby Sygehus. Han ved ikke, hvem der overfaldt Forurettede. Han har ikke hørt fra andre, hvem der stak Forurettede.
Adspurgt af forsvarer Jens Lang Rask vedrørende afhøringsrapporten, fil 2, side 3335, 2. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at politiet kom ud til ham morgenen efter overfaldet og sagde, at han løj. Han fortalte, at alle mændene var maskerede med noget mørkt. Han nævnte ikke noget om somaliere.
side 21
Vidne 6 har forklaret, at Forurettede var en god kammerat. De var lige så tætte som familie. Han kender Vidne 5 fra barndommen. Han kender også Vidne 4 og Forurettedes mor, Vidne 1.
Han kendte Tiltalte 3 og vidste, hvem Tiltalte 1 var. Han kendte ikke Tiltalte 2 og heller ikke Tiltalte 4. Han kender Vidne 12.
Han talte ikke med Forurettede den nat, Forurettede døde, men de var sammen tidligere på dagen, om formiddagen. De talte bare om hverdagsting. Han vidste ikke, at Forurettede havde en beef med nogen. Han havde heller ikke selv nogen beef. Han fortæller altid sandheden. Han har ikke haft en beef med Tiltalte 3. Han kender ikke til en anden voldssag fra Område.
Den pågældende aften blev han ringet op af Vidne 4, efter at det var sket. Vidne 4 sagde, han skulle komme ned på hospitalet. Han ved ikke, om Vidne 4 ringede over Snapchat eller på telefonen.
Foreholdt rapport Opkald foretaget på gerningstidspunktet, fil 2, side 5517, har vidnet bekræftet, at han har brugernavnet ”Profilnavn 3” , og at Vidne 4 foretog opkaldet til ham kl. 00:36:06 via Snapchat.
Han fik bare at vide, at der var en, der var kommet til skade, og at han skulle komme til hospitalet nu. Det var alt. Han fik ikke at vide, hvem der var kom-met til skade. Han fløj straks af sted. Det er sådan, han reagerer. Han har ik-ke kørekort, så han kontaktede en ven, der skulle køre ham til hospitalet. Den pågældende har ikke noget med sagen at gøre. Vidnet skrev ikke med nogen, før han kom ud på hospitalet. Han kan ikke huske det.
Han ved ikke, hvem ”stikkeren fra Område” er. Det er vel en, der gerne vil snakke.
Han har været med i mange Snapchat-grupper, men husker ikke, om han var med i en, der hedder ”Gruppe” .
Foreholdt rapport om udlæsning af Vidne 4's telefon, fil 2, side 5382, har vidnet forklaret, at han forlod gruppen med det samme, sikkert da den blev oprettet. Han ved ikke, om ”Profilnavn 2” er Vidne 4, eller hvem ”Profilnavn 1” er.
Foreholdt samme rapport, side 5383, hvoraf fremgår, at vidnet allerede den 15. december 2024, kl. 00.38.45, skrev, at ”Forurettede er blevet stukket ned” , har han forklaret, at han ikke husker, hvorfra han havde hørt, at Forurettede var blevet stukket ned. Han fik det at vide af en borger. Han ved ikke af hvem.
Foreholdt at han i forlængelse af beskeden om, at ”Forurettede” var blevet stukket
side 22
ned, skrev ”Ham der stikkeren” og ”Han skal dø” , har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvem ”stikkeren” er. Det husker han ik-ke nu. Det er så lang tid siden. Det var selvfølgelig ikke noget, han mente.
Han gik ind på sygehuset alene. Politiet var der. Han udgav sig for at være Forurettedes storebror. Han sagde ikke, hvem han troede havde gjort det.
Foreholdt rapport Spontane udtalelser Vidne 6, fil 2, side 3362, 1. af-snit, har vidnet forklaret, at han ikke har sagt, at han havde en klar formod-ning om, hvem gerningsmanden var.
Foreholdt samme side, 2. og 3. afsnit:
”Han navngav en person ved navn Tiltalte 3 der skulle bo på Vej 4, han kunne ikke komme det nærmere end Vej 4.
Grunden til han navngav ham, var at Vidne 6 havde haft en længe-re varig konflikt med vedkommende, og at han egentlig troede, at det var ham der skulle have været overfaldet. Han ville ikke komme det nærmere hvad deres konflikt omhandlede og han ønskede ikke at bidra-ge med mere til politiet.” ,
har vidnet forklaret, at det, politiet har skrevet, er en stor fed løgn. Det er sikkert bare noget, Forurettedes mor ville have. Der kom 10 forskellige betjente og tog ham ind i 10 forskellige rum uden mikrofon. Det er sikkert bare noget, politiet har skrevet, fordi han ikke ville sige noget af det, de gerne ville have ham til at sige. Han ved ikke, hvad moren har sagt. Han har heller ikke sagt til moren på hospitalet, hvem der havde gjort det.
Han håber ikke, at det var meningen, at det var ham og ikke Forurettede, der skulle rammes. Han har ikke sagt, at han havde haft en konflikt med Tiltalte 3.
Han husker ikke, om han ringede til Forurettedes mor i dagene efter. Han har sik-kert sagt til politiet, at han havde en viden, som han ikke ville ud med. Han talte med politiet på sine forældres adresse i Bydel.
Foreholdt afhøringsrapport af 17. januar 2025, fil 2, side 3366ff, har han for-klaret, at han ikke ville sige noget til politiet, for hvad skulle han sige, når han ikke havde været til stede.
Foreholdt samme rapport side 3367, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at han ik-ke husker, om han har sagt, at han ikke ville give oplysninger. Han har ikke sagt, at han havde sagt til andre, at de ikke skulle sige noget til politiet. Han bestemmer ikke over andre.
Foreholdt samme side, 2. afsnit, har han forklaret, at han heller ikke husker, om han har forklaret som angivet, at han havde været rigtig gode venner med
side 23
dræbte og fortalt dræbtes familie lidt om det, han vidste, men ikke det hele, hvilket dræbtes mor var indforstået med.
Han har ikke hørt fra Vidne 4 og Vidne 5 hvem, der gjorde det.
Han husker ikke, om han har forklaret som anført samme side, 3. afsnit, at han var årsagen til drabet, forstået på den måde, at det var ham, der skulle have været dræbt.
Han er bekendt med, at hans telefon blev aflyttet i dagene efter den 15. de-cember 2024. Han husker ikke, om han talte med nogen om ”stikker” eller ”snitch” .
Han husker ikke, hvad han lavede den 14. december 2024 om aftenen, men han lå hjemme og skulle til at sove, da han blev ringet op. Han var ikke i Område den pågældende aften. Der var ikke andre, der havde hans telefon den aften.
Foreholdt rapport ”Analyse af telefonnummers færden i perioden mellem den 14-12 2024 kl. 18:00 og den 15-12 2024 kl. 00:30” , fil 4, side 152 og 153, der vurderer, at det er sandsynligt, at vidnets telefon befandt sig i området omkring Adresse 1 i tidsrummet mellem kl. 23.01 og 23.02 og i Bydel kl. 00.30, har vidnet forklaret, at han ikke var i området ved Område, som han husker det. Det kan godt passe, at han var hjemme i sin seng ca. kl. 00.30.
Han har ikke set film eller billeder, der viser, hvad der skete med Forurettede.
Han ved ikke, om nogen er mødtes med Tiltalte 4 og har ta-get dennes telefon fra ham.
Vidne 7 har forklaret, at hun er blevet afhørt flere gange af po-litiet. Hun har talt sandt fra starten.
Den 14. december 2024 boede hun på Adresse 2 hos Person 2, der er mor til Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Hun boede der sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 3, der er hendes fætre. Hun kom hjem omkring kl. 22. Tiltalte 1 åbnede døren for hende. Hun havde været på besøg hos en moster. Person 2 er også hendes moster. Der var ikke andre hjemme på det tidspunkt.
Person 2, der havde hjulpet et familiemedlem i Bydel, kom hjem ca. 30 minutter senere. Tiltalte 3 kom hjem en times tid senere. De var alle hjemme, da de spiste aftensmad kl. 23. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 havde deres telefoner, men hun så dem ikke bruge dem.
Person 2 var hjemme hele natten. Det var Tiltalte 1 ikke. Tiltalte 1 forlod lejlighe-den ved 22-tiden. Tiltalte 3 kom hjem og spiste, hvorefter han hurtigt gik ud
side 24
igen. Derefter var det kun vidnet og Person 2, der var hjemme.
Hun ved ikke om Tiltalte 1 og Tiltalte 3 kom hjem om natten. Hun ved heller ikke, hvad de skulle. Hun havde fået at vide, at de skulle arbejde med rengø-ring. Hun ved ikke, om de har arbejdet med andet end rengøring, og om de har kørt rundt med noget.
Da Tiltalte 1 åbnede døren for hende, havde han en Netto-pose og en Wolt-tas-ke. Hun har ikke set Tiltalte 1 have Wolt-tøj på. Hun har heller ikke set Tiltalte 3 med noget med tilknytning til Wolt. Person 2 har fortalt, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 havde en masse arbejde, så de kunne hjælpe med huslejen, men ikke, at nogen af dem arbejdede for Wolt.
Hun var hjemme, da Tiltalte 1 og Tiltalte 3 blev anholdt, og i den forbindelse talte hun med politiet. Hun har også talt med politiet i foråret.
Foreholdt afhøringsrapport fra den 16. april 2025, fil 2, side 3540ff, har vid-net bekræftet, at hendes kontaktperson var til stede under afhøringen.
Foreholdt samme rapport, fil 2, side 3540 nederst – side 3541 øverst, har vidnet bekræftet, at hun har forklaret som anført, at det havde været meget svært for hende at fortælle noget til politiet i de to forklaringer, hun allerede havde afgivet, idet hun ønskede at gøre det rigtige, men havde været under pres, fordi hun boede på samme adresse som de to varetægtsfængslede, Tiltalte 1 og Tiltalte 3, og deres bror og mor.
Foreholdt side 3541, 3. og 4. afsnit:
”Afhørte foreholdt, at vidnet Person 2 (mor til Tiltalte 1 og Tiltalte 3) hav-de forklaret til politiet, at en af brødrene vist var afløser hos en madud-bringningsvirksomhed. Herefter adspurgt om hun vidste, hvilket firma, der var tale om. Hertil oplyste hun, at hun mente, at Tiltalte 1 havde ar-bejdet for Wolt, men at Tiltalte 3 nogle gange afløste eller hjalp til.
Adspurgt om hun havde set noget arbejdstøj fra Wolt eller andet lig-nende. Hertil oplyste afhørte, at hun havde set enten en t-shirt eller jak-ke. Det var lidt tid siden, så hun var lidt usikker på, om det var det ene eller det andet. Afhørte var dog ret sikker på, at tøjet var fra Wolt, da hun selv var begyndt at køre for dem og havde tøjet. Dermed kunne hun genkende det.
Adspurgt om hun havde set noget af den beklæd-ning i den weekend, hvor brødrene blev anholdt. Hertil oplyste afhørte, at hun mente, at Tiltalte 1 havde noget Wolt-tøj på lørdag aften.
Hun kom i tanker om, at han også havde en Nettopose med, da han på et tidspunkt gik ud. ringer, hun allerede havde givet, idet hun ønskede at gøre det rigtige, men også var meget presset, fordi hun boede på sam-me adresse som de to varetægtsfængslede Tiltalte 1 og Tiltalte 3 og deres bror og mor.” ,
side 25
har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun har sagt sådan. Det er sandheden, der står der. Hun havde lige glemt det.
Hun har også forklaret som anført samme side, sidste afsnit:
”Derudover havde Person 2 også selv sagt til afhørte, at ”de” arbejdede for Wolt. Med ”de” mentes brødrene Tiltalte 3 og Tiltalte 1.”
Adspurgt af forsvarer Mette Grith Stage har vidnet forklaret, at det, der står i rapporten, er rigtigt. Hun har ikke sagt noget til politiet, som var løgn, men noget havde hun glemt. Hun har ikke forklaret om Wolt-tøjet fra begyndels-en, men hun kom i tanke om det.
Hun undrede sig over, at Tiltalte 1 havde en Netto-pose. Hun troede, at han skulle arbejde for Wolt. Tiltalte 1 havde en grøn jakke på, og hun er ret sikker på, at han havde en Wolt t-shirt på indenunder. Hun kan ikke beskrive t-shir-ten eller sige, hvor på t-shirten, der stod Wolt. Jakken stod åben, da Tiltalte 1 lige skulle til at gå ud.
Hun havde ikke Tiltalte 1's kontaktoplysninger, så det var Person 2, der sagde, at han skulle komme hjem for at åbne for hende. Hun havde Person 2 i røret. Tiltalte 1 var hjemme og åbnede døren for hende. Hun ved ikke, om han lige var kommet hjem. Hun lagde mærke til tasken, men hun lagde også mærke til t-shirten. Tiltalte 1 havde Wolt-tasken bagved og Netto-posen i hånden.
Hun har på et tidspunkt sagt til politiet, at hun bare var hjemme med Person 2 og så en film. Dengang løj hun om Wolt-tøjet.
Tiltalte 1 skulle til eksamen næste dag, så han skulle læse. Det gjorde han på sit værelse, mens de spiste aftensmad. Hun så ikke, om han forlod lejligheden, for han har sin egen indgang.
Hun havde fået at vide, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 hjalp Person 2 med Person 2's ren-gøringsarbejde. Hun havde ikke hørt, at de skulle hjælpe den pågældende af-ten. Hun vidste også, at de arbejdede for Wolt og andre steder. Det fik hun at vide, den dag, politiet kom, efter at en var død. Hun vidste det også godt inden, for det fortalte Person 2, da hun flyttede ind. Vidnet hjælper også selv til i rengøringsfirmaet. Hun har aldrig set Tiltalte 1 bringe ud for Wolt.
Hun opholdt sig kun i Person 2's værelse og i køkkenet.
Wolt-tasken var meget bred, blå og sort med et kæmpe W bagpå. Tiltalte 1 havde den ene skulderrem på, da hun så ham med tasken.
Den 14. december 2024 havde hun boet 1-2 måneder hos Person 2.
Vidne 8 har forklaret, at hun har kendskab til sagen med Forurettede
side 26
I december 2024 var hun gode venner med Tiltalte 4. Hun kender ham fra efterskolen, hvor de gik i 8. klasse sammen. Han flyttede til Aarhus lige efter, og de gik i 9. klasse sammen på Skole. De har aldrig været mere end venner.
Tiltalte 4 var anbragt på Institution i en periode. Han var der, fordi han havde gjort et eller andet. Da han kom hjem derfra, så de hinanden rimeligt ofte.
Hun kender ikke de andre tiltalte i sagen. Hun havde heller ikke hørt deres navne omtalt før denne sag.
Den 14. december 2024 om aftenen og natten var hun hjemme hos Tiltalte 4 på Vej 2. De så film.
Hun har mødt Tiltalte 4's mor, Person 9. Hun var ikke hjemme denne aften og nat. Vidnet ved ikke, hvor hun var. Hun har også mødt Tiltalte 4's stedfar, Person 10. Han var heller ikke hjemme denne aften.
Hun husker ikke, at Tiltalte 4 var ude at hente nogle stole denne nat.
Om aftenen tog Tiltalte 4 ud. Hun ved ikke, hvad han skulle. Det skete meget ofte, at han tog ud om aftenen. Denne aften tog han ud omkring midnat. Ind-til da havde de været sammen. Hun ved ikke, om han havde ringet eller skre-vet med nogen i løbet af aftenen. Han brugte ikke sin telefon ret meget. Han sagde ikke, hvad han skulle, da han gik. Han sagde bare, at han skulle ud sammen med nogen. Hun ved ikke, hvem det var. Det sagde han aldrig.
Hun husker ikke, hvad Tiltalte 4 havde på, da han gik, men hans klædeskab be-står af sort tøj, så det har det nok været. Hun husker ikke, hvilke sko eller hvilken jakke han havde på. Hun har talt med politiet om det for længe siden.
Efter at Tiltalte 4 var gået, tror hun, at hun halvsov. Hun røg ret meget hash dengang, så hun ved ikke, hvornår han kom hjem, men det var måske 1-2 ti-mer efter, at han gik.
Da han kom hjem, var hun på værelset. Han var udenfor værelset. Hun ved ikke, hvad han lavede. Han var lidt urolig. Hun hørte nogen ved døren måske 10-15 minutter senere. De gik igen ret hurtigt. Hun ved ikke, hvem det var, eller hvad de skulle. Hun husker ikke, hvad Tiltalte 4 sagde om det. Han sagde bare, at det var nogle af hans venner, der skulle hente noget, hun husker ikke hvad. Hun ved ikke, hvad Tiltalte 4 sagde, at de skulle hente.
Hun er meget nervøs ved at være her i dag. Der er ingen, der har kontaktet hende i den forbindelse.
side 27
Adspurgt på ny, har hun forklaret, at Tiltalte 4 sagde, at de personer, der kom, skulle hente nogle våben.
Tiltalte 4 sagde ikke, hvad han skulle, da han gik omkring midnat. Han skulle ud med nogle af sine venner. Hun vidste ikke, hvem de var. Han var væk i 1-2 timer.
Da Tiltalte 4 kom hjem, var han meget urolig. Han gik meget rundt i lejlighe-den, lidt frem og tilbage i stuen og køkkenet. Hun spurgte, hvor han havde været, men han svarede ikke på det. Næste dag svarede han på det.
Hun ved, at Tiltalte 4 var sammen med sine bedste venner. Hun kender ikke deres navne. Hun ved, at de bor omkring det sted, hvor han bor. Han kunne gå hen til dem. Hun ved, at de var af anden etnisk oprindelse. De var mørke. Før dette havde Tiltalte 4 omtalt dem som sine gode venner. Hun tror, at han havde mødt dem i Aarhus på et tidspunkt. To af vennerne var brødre. Hun vidste ikke, hvad de hed. Det ved hun stadig ikke. Hun har nok nævnt Bogstavet til politiet. Hun har også sagt noget om Kaldenavn 1 eller Tiltalte 3. Det var også en af hans venner.
Da Tiltalte 4 forlod lejligheden, havde han sort tøj på. Hun mindes ikke, at han havde jakke på, da han gik. Da han kom hjem, havde han bare sort tøj på. Han havde vist ikke jakke på, da han kom hjem. Da han kom hjem, tog han noget andet tøj på. Det tøj, han tog af, kom i vasketøjskurven.
Tiltalte 4 havde en Canada Goose jakke. Hun har udpeget en bestemt jakke over for politiet. Det ligner den, der ses på foto, fil 2, side 3708. Måske har hun sagt til politiet, at det var den jakke. Hun husker ikke, om hun har sagt til politiet, at han havde den på, da han gik. Han havde den ikke på, da han kom hjem.
Han havde sorte sko på. Der var noget gråt på dem. Det kan godt passe, at hun til politiet har sagt, at der var noget blåligt på dem. Politiet har ikke vist hende billeder af nogle sko. Hun har sagt til politiet, at det var Nike sko, men ikke hvilken model.
Forevist foto, fil 2, side 3711, har hun forklare, at det minder meget om de sko. Der var noget blåt ved snørebåndene.
Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 4 skiftede tøj. Han går tit i bad, men han gik ikke i bad, da han kom hjem den nat. Han tog en t-shirt på.
Tiltalte 4 ringede til sin bedste ven fra Sønderjylland, Person 11. Han fortalte Person 11, hvad han havde været ude at lave. Vidnet vidste ikke, hvad de havde la-vet. Hun hørte dem tale sammen, da Tiltalte 4 var inde på værelset, men hun husker ikke, hvad de talte om.
side 28
Ud over at ringe til Person 11 sendte Tiltalte 4 også en besked til ham. Hun ved ikke, hvad den handlede om. Hun husker ikke, om hun har sagt noget andet til politiet.
Det var hendes opfattelse, at der skulle komme nogen og hente våben. Hun så selv et våben, en kniv, en lille kniv, der minder om en spejderkniv. Tiltalte 4 havde kniven. Hun ved ikke, om det var hans egen. Hun havde set knive hos ham før. Det var en af de knive. Den var sort, og den havde en skede. Politiet har vist hende billeder af en kniv, der kunne være magen til. De fandt bille-derne ud fra hendes beskrivelse.
Forevist foto, fil 2, side 3709, har hun forklaret, at den kniv, hun så, lignede denne kniv.
Hun så kniven på et billede. Der stod ikke noget på billedet. Billedet skulle sendes til Person 11.
Den kniv, hun så, var lidt beskidt, hun ved ikke af hvad. Det kan godt være, at hun har forklaret mere detaljeret om det til politiet. Måske har hun sagt, at det var noget, der kunne minde om blod. Hun så en video af kniven på Tiltalte 4's telefon. Det var Tiltalte 4, der havde optaget videoen. Hun så ikke, at han optog den. Hun så ikke selv kniven, som hun husker det.
Hun ved ikke, om hun har sagt noget andet til politiet. Hun så videoen på en Snapchat på Tiltalte 4's telefon. Hun spurgte ind til, hvad det handlede om, og Tiltalte 4 sagde, at han var ude at ordne noget. Det var noget, hun ikke måtte vide. Det er sket før, at han har været ude at ordne noget, som hun ikke har fået at vide, hvad var.
Hun spurgte mere ind til det, og Tiltalte 4 fortalte, at han havde været ude med sine venner: de to brødre og en tredje, som hun ikke havde hørt om før. Den tredje person var ikke en, Tiltalte 4 kendte. Tiltalte 4 sagde ikke, hvad det var, de havde været ude at ordne. Hun spurgte, hvad der var sket med kni-ven. Tiltalte 4 sagde, at de skulle ud at snakke med en, men han sagde ikke hvem.
Dagen efter fandt hun ud af, hvad han hed.
Næste morgen var der nogen, der havde skrevet til Tiltalte 4 om nogle nyheder, som han skulle gå ind at se. Hun tror, at det var en, han kendte, der skrev. Tiltalte 4 tjekkede nyhederne omkring det, der var sket i Område, og så blev han ret stresset. Der var en, der var blevet dræbt i Område. Hun spurgte ind til, hvad der var sket, og fik svar på det.
Tiltalte 4 sagde, at det vist ikke var meningen, at Forurettede skulle dø. Hun forstod det sådan, at det, Tiltalte 4 og ven-nerne havde ordnet, var det med Forurettede. Tiltalte 4 sagde, at det bare var menin-gen, at de skulle tale med Forurettede, fordi de havde et problem med en af Forurettedes venner. Det havde noget med Tiltalte 3 at gøre. Tiltalte 3 var en af brødrene, som Tiltalte 4 var sammen med om natten.
Hun tror ikke, at der var et bestemt sted, de skulle møde Forurettede. Tiltalte 4 sagde ikke, hvor han og vennerne mødtes, men de mødtes et andet sted, og så tog de hen til Område. Tiltalte 4 sagde, at de lagde deres telefoner et sted, men
side 29
han sagde ikke hvor. Det var i en lejlighed, hvis hun husker rigtigt. Hun tror, at de kørte til gerningsstedet i bil. Det fortalte Tiltalte 4. Han sagde også, at han gik fra det sted, hvor Forurettede blev stukket. Han sagde, at vennerne også gik derfra. Han fortalte, at han selv havde et gerningsvåben, og at to af de andre vist også havde gerningsvåben. Han fortalte, at en af dem havde en økse. Hun har nok forklaret mere om det til politiet, men da var det hele nok også mere klart.
Tiltalte 4 fortalte, at de skulle tale med Forurettede, og at nogle af Forurettedes venner også var der. De trak Forurettede til side for at snakke med ham. Det var primært Tiltalte 3, der skulle snakke med ham. Storebroren og ham, som Tiltalte 4 ikke kendte, stod og snakkede med Forurettedes venner. Det eskalerede, og de stak Forurettede, men det var vist kun meningen, at det skulle være én gang. Det var ikke menin-gen, at han skulle dø.
Tiltalte 4 fortalte, at han selv og Tiltalte 3 stak Forurettede, men hun husker ikke, at han har fortalt, at der var andre, der stak.
Forurettede faldt på jorden, og så løb de vist. Tiltalte 4 fortalte ikke mere om, hvad der var sket på gerningsstedet, så vidt hun husker.
Hun ved ikke, hvad der skete med den bil, de kørte dertil i. Hun ved ikke, om den blev skaffet af vejen.
Gerningsvåbnene blev skaffet af vejen, men hun ved ikke, hvad der skete med dem. Hun har ikke hørt, at de blev gravet ned, men Tiltalte 4 viste det med hænderne, som om han gravede. Hun ved ikke, hvor de skulle være gravet ned henne.
Hun har ikke hørt om, at noget tøj skulle være brændt. Det husker hun ikke.
Der skete ikke mere den morgen, andet end at Tiltalte 4 var stresset. Han sag-de, at det var ikke meningen. Han sagde, at det var en anden, de gik efter, men at det blev Forurettede, fordi de ikke kunne finde den anden. Hun ved ikke, hvorfor det skulle være sådan. Hun spurgte om det, og det kan godt passe, at Tiltalte 4 sagde, at sådan var gamet bare i det kriminelle miljø.
Tiltalte 4 var bange for, at politiet ville få færten af ham. Han sagde ikke, hvor-for han troede, at politiet ville finde frem til ham. Hun tror, at han var mere bekymret for Forurettedes venner.
Der var ikke nogen, der specifikt var efter Tiltalte 4, men der var nogen, der snakkede med ham, og de tog hans telefon for at se, om de kunne finde no-get på den. Han sagde bare, at det var øv. Der var en periode, hvor han ikke havde telefon. Hun ved, at der lå et billede og en video på hans telefon, men hun ved ikke, om det blev slettet. Hun husker ikke, om det var et billede eller en video. Hun kunne se, at videoen var taget i hans lejlighed, så hun går ud
side 30
fra, at den var optaget af ham. Hun så ikke, at han optog den.
Hun ved ikke, om nogen har jagtet Tiltalte 4 helt op til hans dør. Det har hun heller ikke hørt om fra hans mor.
I dagene efter sagde Tiltalte 4, at hun skulle være hans alibi for, at han havde været hjemme. Det ville hun ikke. Hun rettede ikke selv henvendelse til poli-tiet. Hun hørte først fra politiet i slutningen af april. Da havde hun lagt det bag sig. Hun havde ikke lyst til at snakke om det eller tænke på det.
Dagen efter overfaldet hørte hun noget om, at tre gerningsmænd var blevet fængslet i sagen. Det talte hun med Tiltalte 4 om. Han sagde, at det ikke var godt. Det var hans venner, og han var ked af det. Han sagde ikke noget om, at det var de rigtige, politiet havde fat i. Vidnets opfattelse var, at det var de rigtige. Der blev også anholdt en fjerde, Person 7, men Tiltalte 4 sagde, at Person 7 ikke var indblandet.
Før politiet kom hjem til hende, havde hun ikke rigtig talt med nogen om sin viden i sagen, men hun fik ondt i maven, når nogen talte om, at der var en, der var død i Område. Hun havde meget stress over det.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. maj 2025, fil 2, side 3688ff, har hun be-kræftet, at hun blev afhørt den 12. maj 2025 på bopælen.
Foreholdt side 3689, 4. afsnit:
”Hun oplyste, at ”præcis den aften var jeg hjemme hos ham” . Hun ud-talte, at hun faktisk huskede det ret tydeligt, og omkring midnat sagde han, at han skulle noget. Han fortalte ikke, hvad han skulle, men nævn-te blot, at han bare skulle ud med nogle af sine venner hurtigt og ordne noget. Hun tilføjede, at dem, som han skulle ud med, var ”de tre andre, som I har varetægtsfængslet” . Hun tilføjede: ”Ud over ham den sidste, som blev frikendt – han var ikke en del af det” .”,
har hun forklaret, at hun har forklaret sådan. Allerede inden fortalte Tiltalte 4, at han skulle ud at ordne noget med de to brødre og en, som han ikke kendte.
Foreholdt side 3689, 5. afsnit:
”Hun oplyste, at han havde fortalt hende det hele ret tydeligt.” ,
har hun forklaret, at det har hun forklaret. Ham, der fortalte det tydeligt, var Tiltalte 4.
Foreholdt side 3689, 6. afsnit til side 3690, 1. afsnit:
side 31
”Forespurgt om hun mente kl. 0045, hvilket hun bekræftede, at det var det ca. tidspunkt, at han kom hjem. Hun spurgte ham da om, hvad han havde lavet, men han ville ikke sige det i starten, men til sidst fortalte han hende det. Han startede med at fortælle, at han bare havde været ude for at snakke med en, hvortil hun spurgte om, hvad det betød. Han fortalte aldrig til hende, at han havde været ude at dræbe en person, og hun troede heller ikke, at det havde været hensigten, og de fandt først ud af dagen efter, at vedkommende var død.” ,
har hun forklaret, at det kan godt passe, at hun har forklaret sådan. Ham, der var død, var Forurettede.
Foreholdt side 3690, 2. afsnit:
”Men han fortalte, at de havde været ude at snakke med en person, og hun spurgte om, hvad det skulle betyde, for hun vidste godt, at der kunne være mere i det end bare ”at snakke” , når man sagde sådan. Derfor spurgte hun mere ind til det, og hun spurgte bl.a., om der havde været våben indblandet. Det sagde han, at der var. Hun så også det vå-ben, som han havde, men hun vidste godt, hvilke andre våben, der også havde været med, for han havde fortalt hende det meste senere. Hun tilføjede, at hun faktisk vidste ret meget. Han havde fortalt hende rigtig meget.” ,
har hun forklaret, at det kan godt passe, at hun har forklaret sådan. I dag husker hun dog ikke at have set selve kniven, kun, at hun har set den på video. Hun fortalte politiet om knivens størrelse.
Foreholdt side 3690, 3. afsnit:
”Han brugte en kniv på ”denne størrelse” . Hun viste med fingrene længden på kniven, hvorefter hun på et stykke papir tegnede ca. læng-den på kniven, som var ca. 19 cm, men hun ændrede det til, at incl. håndtag var kniven længere, idet bladet var ca. 12-15 cm. Det var ikke en almindelig køkkenkniv. Det var en speciel kniv. Det var et våben.
Der blev fundet en kokkekniv i køkkenskuffen og forevist hende, hvor-til hun oplyste, at det ikke var en køkkenkniv. Det var ligesom en ”wildness-kniv” – eller noget i den retning. Forespurgt om kniven var skarp på en eller begge sider, udtalte hun, at den var skarp på begge si-der og gik op i en spids – sådan mente hun, at den så ud. Han havde også haft et hylster at have kniven i.” ,
har hun forklaret, at hun har forklaret sådan. I dag husker hun det ikke så de-taljeret.
Foreholdt side 3690, 4. afsnit:
side 32
”Han havde kniven derhjemme, og han gik rundt med den hele tiden. Måske havde han endda to af dem, og han gik med den ene hele tiden. Så måske brugte han den anden den aften. Hun så ikke, at han tog kni-ven med den aften, hvor han lige skulle noget med vennerne, fordi hun var inde på hans værelse, og så gik han ud. Men da han kom hjem, vi-ste han hende den.
Der gik ca. 10 minutter fra, at han kom hjem, så rin-gede ”de” til ham og sagde, at han skulle komme med enten alle våbne-ne eller også kun hans våben – det var hun ikke helt sikker på. Hun mente, at det var alle våbnene, for det var ham, som havde dem alle. De sagde vist, at han skulle komme ned med alle sammen, og så gik han derned, fordi de ville skaffe sig af med våbnene.” ,
har hun forklaret, at hun har forklaret sådan, men det virker lidt misforstået. Der skulle hentes nogle våben, men hun er ikke sikker på, hvem der kom. Hun husker ikke at have sagt, at han viste hende kniven. Han viste hende den ikke, da han kom hjem.
Hun kendte ikke Forurettede eller nogen, der kendte ham. Hans død blev lagt op med navn på sociale medier, og folk kondolerede.
Foreholdt side 3691, 1. afsnit:
”Han sagde ikke mere den aften, men næste morgen spurgte hun mere ind til det, fordi de fandt ud af, at han var død. Hun sov således hos ham. Hun valgte at spørge mere ind til det, fordi nu ville hun vide det, fordi samtidig havde hun også fundet ud af, hvem den dræbte var. Hun kendte mange, som kendte Forurettede.” ,
har hun forklaret, at hun først senere fandt ud af, at hun kendte mange, der kendte Forurettede.
Hun havde lovet Tiltalte 4, at hun ikke ville sige noget, og hun havde aldrig planer om selv at gå til politiet. Han sagde, at han ville bruge hende som ali-bi.
Foreholdt side 3691, 3. afsnit:
”Næste morgen spurgte hun således mere ind til, hvad der specifikt var sket den aften. Tiltalte 4 fortalte, at der blev brugt en form for økse og også noget, som mindede om en machete, men som måske var lidt mindre end en machete. De to våben nævnte han, men hun huskede ik-ke lige, hvad han mere nævnte.” ,
har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har nævnt to andre gernings-våben, herunder en machete, men hun husker det ikke nu. Tiltalte 4 viste med fagter, hvad der skete med våbnene, og hun forstod det sådan, at de var gra-vet ned.
side 33
Foreholdt side 3692, 1. afsnit:
”Hun fortsatte og forklarede, at der jo også var den der bil, ”som I fandt” . Altså den bil ”som I har fundet med tøj og sådan noget i” . Hun blev bedt om at forklare vedr. bilen. Tiltalte 4 havde fortalt, at de var kørt derned i en bil – eller tæt på stedet i en bil. De havde skiftet tøj eller noget i den retning, og også lagt deres telefoner i bilen.
Hun blev nu lidt i tvivl om, hvorvidt det var et andet sted, at de havde lagt telefon-erne, eller om de var lagt i bilen – men tøjet var i hvert fald lagt i bilen. (minuttal 1150) Og hun vidste også, at en af jakkerne, som var i bilen, var Tiltalte 4's jakke. Det var en grå Canadian Goose jakke. Det var Tiltalte 4's jakke, men han plejede ikke at gå i den. Han fik ikke jakken med hjem den aften.
Forespurgt om hvorfor han ikke gjorde det, forklarede hun, at de vist løb direkte fra Område, og så hentede han sin telefon og så hjem, og derfor nåede han ikke at få jakken med.” ,
har hun forklaret, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet, men det kan sagtens passe, at hun har forklaret sådan dengang.
Hun ved ikke, hvilket tøj de andre gerningsmænd havde på. Hun vil tro, at de gik fra bilen hen til gerningsstedet, og at bilen således ikke holdt langt derfra.
Brødrene boede tæt på Center. De var ældre end Tiltalte 4. Hun havde få-et at vide, at de var mørke. Hun mindes ikke at have beskrevet dem anderle-des.
Foreholdt side 3692, 3. afsnit:
”De var ikke dansker, men derimod ”sorte” . Forespurgt om hvad hun mente med sorte, udtalte hun ”somalier-agtige” . De var hans gode ven-ner og dem, som Tiltalte 4 hang ud med. Hun havde aldrig mødt dem.” ,
har hun forklaret, at det godt kan godt passe, at hun har sagt sådan. Hun kan sagtens have brugt udtrykket ”somalier-agtige” .
Tiltalte 4 og brødrene var gode venner. Den tredje person, der blev fængslet, kendte Tiltalte 4 ikke.
Hun husker ikke, om Tiltalte 4, allerede da han kom hjem, sagde, at han var sammen med tre andre.
Foreholdt side 3693, 3. afsnit:
”Hun forklarede, at Tiltalte 4 sagde, at han lige skulle ordne noget. Sådan plejede han at formulere det, hvis han skulle noget og ikke gad fortælle hende hvad. Hun vidste på det tidspunkt ikke, hvem han skulle mødes
side 34
med. Men da Tiltalte 4 så kom hjem, spurgte hun ind til, hvad det var, som han skulle ordne, og hvem det havde været sammen med, og Tiltalte 4 fortalte da, at det var med tre personer. Hun spurgte ham om, hvem de tre var, og han fortalte om de to, som hun allerede godt vidste, hvem var – altså de to brødre – og den sidste fortalte han, at han ikke vidste, hvem var, eller hvordan vedkommende så ud.” ,
har hun forklaret, at det sagtens kan passe, at hun har forklaret sådan, og at det var, da Tiltalte 4 kom hjem, at han fortalte, hvem han havde været sammen med.
Tiltalte 4 og hans venner ledte efter en af Forurettedes venner, fordi der var sket noget med Kaldenavn 1 på en Circle K-tankstation. Han var blevet stukket. Hun går ud fra, at de ledte efter ham, der havde stukket. Kaldenavn 1 var blevet stukket i maven, tror hun.
Tiltalte 4 sagde, at det var ham og Kaldenavn 1, der havde stukket Forurettede. Hun husker ikke, om han sagde, at der var andre, der havde stukket. Han sagde, at der blev stukket i maven.
Foreholdt side 3694, 1. afsnit:
”Og så fortalte Tiltalte 4, at Forurettede blev stukket omkring maven (hun pege-de på området omkring sin egen mave). Forespurgt om, hvem der stak, udtalte hun: ”Det var både Tiltalte 4 og ham der Kaldenavn 1, ved jeg i hvert fald. Jeg ved ikke, om ham der storebroderen også gjorde. Ham den sidste er jeg faktisk i tvivl om, ham ved jeg ikke rigtig noget om” . Hun var dog i tvivl, om storebroderen gjorde det.” ,
har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan.
Foreholdt side 3694, 2. afsnit:
”Forespurgt til Tiltalte 4's stik udtalte hun nu, at Tiltalte 4 faktisk ikke stak, og hun mente, at det måske rettelig var Kaldenavn 1 og storebroderen, som stak Forurettede i maven, for Tiltalte 4 stak ikke en eneste gang ud over, at da Tiltalte 4 skulle til at gå væk, så lavede han en slyngende bevægelse frem-ad med kniven mod Forurettede, hvorunder han ramte Forurettede et eller andet sted i hovedet (hun pegede på sin kæbe). Sådan havde Tiltalte 4 fortalt hende det. Og Tiltalte 4 havde også sagt, at Forurettede lige efter faldt ned på jorden, og så løb de væk derfra.” ,
har hun forklaret, at hun har forklaret sådan. Hun er stadig i tvivl om store-broren.
Foreholdt side 3694, 3. afsnit, linje 1-5:
side 35
”Forespurgt vedr. den bil, som de kørte tæt til stedet i, udtalte hun, at hun ikke vidste, hvilken bil der var tale om. Foreholdt, at hun tidligere havde nævnt noget om, at politiet havde taget en bil, hvortil hun nævn-te, at politiet ikke havde denne bil, for den havde de skaffet sig af med. Hun kom i tanke om, at hun havde spurgt ind til bilen. Det var en bil, som de havde kørt tæt på, men efterfølgende skrottede de bilen på en eller anden måde. Hun vidste ikke, hvilken bil der var tale om.” ,
har hun forklaret, at hun har forklaret sådan, men hun husker ikke, om de havde skrottet bilen.
Tiltalte 4 har fortalt, at de gik hen til Område, fordi det er der, Forurettede og hans venner bor. Hun ved ikke, om Tiltalte 4 og hans venner havde været ude at kig-ge før, men hun ved, at der var en dreng, der havde været ude at kigge efter ham, som de søgte efter. Hun husker ikke, om hun har kaldt det noget over for politiet. Hun husker ikke, om Tiltalte 4 også havde været ude at kigge.
Foreholdt side 3695, sidste afsnit:
”I dagene op til havde de fået en 16-årig fyr til at stå ved Område i flere timer for at kikke som en scout, (= spejder) hvem der kom ud og ind af opgangene. Hun mente, at i flere dage op til – eller generelt hele ugen op til aftenen - havde de gjort det. De kikkede efter Forurettedes ven, men fandt ham aldrig. De havde også været ude flere aftener før for at kikke selv, hvor Tiltalte 4 også havde været med. 2-3 gange havde han været med i dagene før. Hun mente, at det var med det formål at finde Forurettedes ven.” ,
har hun forklaret, at hun ikke husker, at hun har forklaret sådan. Hun husker ikke det med, at Tiltalte 4 også havde været ude at kigge. Hun kunne følge ham på Snapchat, men hun kunne ikke se præcis, hvor han var henne.
Foreholdt side 3697, 3. afsnit, linje 1-2:
”Omkring midnat – nærmest midnat præcis – tog Tiltalte 4 afsted. Han tog helt sort tøj på og desuden sin Canadian Goose jakke, og så gik han.” ,
har hun forklaret, at hun ikke husker, at hun har forklaret, at han tog den jak-ke på.
Foreholdt side 3697, 3. afsnit, linje 2-5:
”Hun så ikke, at han tog kniven med. Han skiftede ikke tøj, før han tog afsted. Han tog således afsted i det tøj, som han allerede var i, og da han kom hjem, skiftede han hurtigt tøjet. Hun udtalte, at hun faktisk troede, at alt det tøj, som de havde på den aften, det blev brændt. Hun
side 36
vidste ikke, hvor tøjet blev brændt, for Tiltalte 4 gad ikke fortælle det.” ,
har hun forklaret, at det husker hun ikke at have forklaret. Hun er i tvivl om, hvorvidt tøjet blev brændt.
Foreholdt side 3697, 4. afsnit, linje 1-7:
”Hun mente, at Tiltalte 4 forlod bopælen ca. 0005, og han var tilbage ca. 0045. Tiltalte 4 kom ind på værelset, hvor hun var, og hun spurgte ham om, hvad han havde lavet, og han sagde, at de havde været ude for at snakke med Forurettede. Og hun spurgte, om der havde været våben med, hvilket han svarede ja til. Hun spurgte, om hun måtte se, og først sagde han nej, men da hun blev ved med at spørge, sagde han ja til sidst og viste hende den ene kniv, som han havde. Han havde lagt kniven lige ved hoveddøren. Det var den kniv, som senere blev hentet. Den kniv, som hun så, var Tiltalte 4's egen, og der var blod på den.” ,
har hun forklaret, at det husker hun ikke at have forklaret. Han havde ikke kniven med inde på værelset.
Foreholdt side 3697, 5. afsnit til side 3698, 1. afsnit, 1-5. linje:
”Så Tiltalte 4 optog således en video af kniven. Det var inde i lejligheden, at han gjorde det. Den var 5 sekunder lang, og Tiltalte 4 sagde ingenting på videoen. Han havde stadig sko på, og hun mente, at han må have optaget den lige, da han kom tilbage til lejligheden. Hun så videoen ef-terfølgende. Tiltalte 4 viste først den ene side af kniven og så den anden side af kniven.
Han filmede nedad, så man kunne se tæppet i entreen. Man kunne se, at der var blod på kniven. Det var ret tydeligt. Det var ikke fordi, den var helt dækket til med blod, men det var ”sådan reali-stisk-agtig, at man godt kunne se, at den var blevet brugt” .”,
har hun forklaret, at det husker hun ikke at have sagt, men man kunne se på videoen, at den var optaget i lejligheden.
Hun ved ikke, hvem det var, der tog Tiltalte 4's telefon, eller hvilken nationalitet vedkommende havde.
Foreholdt side 3699, sidste afsnit, linje 1-2:
”Tiltalte 4 var også ekstra paranoid efter, at somalieren havde taget hans telefon, fordi somalieren truede ham og sagde, at enten så afleverede han telefonen, og ellers ville han dræbe Tiltalte 4 på stedet.” ,
har hun forklaret, at det husker hun ikke at have forklaret. Hun husker heller ikke, at Tiltalte 4 har sagt sådan til hende.
side 37
Foreholdt side 3702, 3. afsnit:
”Hun forklarede, at hun mente, at de havde været ude 2-3 gange i ugen op til – dog ikke aftenen før – for at lede efter Forurettedes ven. Tiltalte 4 var med, men hun vidste ikke, om alle tre andre også havde været med. Hun gik ud fra, at Kaldenavn 1 også havde været med, for det var Kaldenavn 1, som gerne ville snakke med ham.” ,
har hun forklaret, at det husker hun ikke at have forklaret. Hun husker kun, at drengen var ude at kigge.
Foreholdt side 3703, 1. og 2. afsnit:
”Hun blev bedt om at beskrive den Canadian Goose jakke, som Tiltalte 4 havde på den aften. Hertil udtalte hun, at han jo ikke havde den på ”der henne” – underforstået ved gerningsstedet. Hun bekræftede, at han var iført jakken, da han gik hjemmefra. Jakken var lang, men ikke lang-lang. Hun mente, at hun havde en tik-tok, hvor hun selv var iført jakke, men hun kunne ikke finde videoen. Den var lang og mørkegrå og hav-de pels på jakken. Og så stod der Canadian Goose på den. Tiltalte 4 sag-de, at jakken lå i den bil, som de skulle afskaffe.
Hun fik forevist foto 10A og 10B i rapporten ”Vedr. Canadian Goose jakke” , hvortil hun udbrød: ”Ja, det er den. Ja, det er den jakke. Nå, der er ikke pels på, men ja, det er den jakke, det er det” .”,
har hun forklaret, at det husker hun ikke at have forklaret. Hun husker kun, at hun har set en Canada Goose jakke.
Hun husker ikke, om Tiltalte 4 slettede noget eller prøvede at slette noget på sin telefon, da de tre andre blev varetægtsfængslet. Hun husker kun, at han tog til Sønderjylland
Foreholdt side 3704, 3. afsnit:
”Hun blev forespurgt om, hvordan hun kunne vide, at politiet havde fat i de rigtige tre varetægtsfængslede, hvortil hun udtalte, at Tiltalte 4 sag-de, at ”de tre andre var blevet varetægtsfængslet” . Tiltalte 4 havde for-søgt at tage kontakt til Kaldenavn 1 og hans storebror dagen efter. Tiltalte 4 gik også ind og slettede alt kontakt, han havde haft med Kaldenavn 1 og Kaldenavn 1's storebror.” ,
har hun forklaret, at det husker hun ikke at have forklaret. Hun husker, at han forsøgte at kontakte Kaldenavn 1 og hans storebror, men ikke, at han slettede noget på telefonen.
Hun har læst hele rapportforklaringen igennem, og hun godkendte den. Hun
side 38
skrev den ikke under. Det kan godt være, at der er noget, der er misforstået.
Efter at politiet havde været hos hende, talte hun i telefon med Offerrådgiv-ningen. Hun fortalte dem, at hun havde fortalt til politiet, hvad der skete den-ne aften, og at hun ikke var specielt glad for det.
Afhørt af forsvarer Mette Grith Stage har vidnet forklaret, at personen, hun forklarede om, der startede med Bogstavet, var en 16-årig dreng. Det var ham, der skulle holde udkig.
Da Tiltalte 4 gik hjemmefra, var han påvirket af hash. Han røg også hash, da han kom hjem. Hun ved ikke, om han også var påvirket af andet.
Afhørt af forsvarer Martin Due Lomholdt har vidnet forklaret, at hun ikke vidste, hvem Tiltalte 4 skulle ud med, da han tog afsted den aften. Han fortalte det bagefter. Det med, at våbnene var gravet ned, fik hun at vide omkring en uge efter, da hun spurgte ind til, hvad der ellers var sket. Hun var ikke sam-men med Tiltalte 4 hele den efterfølgende uge, for hun havde ikke lyst til at væ-re sammen med ham. Hun bor ikke i det område, han bor i. Hun kommer ik-ke derfra og kender ikke nogen derude.
Vidne 9 har forklaret, at han kendte Forurettede gen-nem en tidligere vennekreds, men de var ikke venner og havde ingen relation.
Han er vokset op sammen med Tiltalte 2, der lige som han selv bor på Vej 5. Han kender Tiltalte 3 lidt fra år tilbage. Han husker ik-ke, om han kender Tiltalte 3 som ”Kaldenavn 2” . De har ingen relation. Han kender hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 4
Han må første gang have hørt om Forurettedes død om eftermiddagen. Han fik et opkald fra sin kusine, Person 12, der fortalte, at Tiltalte 2 var blevet anholdt. Hun vidste det vist fra en veninde. Han hørte ikke, hvad Tiltalte 2 var blevet anholdt for. Han ved ikke, om Person 12's veninde havde set noget.
Det kan godt være, at han sås med Tiltalte 2 i dagene op til Forurettedes død. De mødtes i en opgang på Vej 5. Han husker ikke datoen. Det kan godt passe, at det var den 13. december 2024. Han husker ikke, hvorfor de skulle mødes. Han husker heller ikke, om han har fortalt politiet, hvorfor de skulle mødes. Han er gået igennem en meget svær periode og har svært ved at huske, fordi det er svært at miste en ven. Han har mistet Tiltalte 2, for Tiltalte 2 er blevet varetægtsfængslet.
Tiltalte 2 og han mødtes i vidnets fætters opgang, Adresse 5. Tiltalte 2 boede i opgangen ved siden af, Adresse 7.
Forevist Videoovervågning, HD, video, Overvågning Roe Deer, koster 1141, 3 filer i MP4 format, 13-12-24 Tiltalte 2 på vej til kælder fra Adresse 7, fra
side 39
00.00-00.07, har vidnet forklaret, at det er Tiltalte 2, der ses komme ned af trappen. Han kan ikke huske, hvorfor de skulle mødes. Det må have været noget med en jakke. Han tror, at de skulle bytte jakker. Det er meget normalt blandt hans venner, at man låner af hinanden. Han kan ikke huske, om han har fortalt politiet om det, og om det var fordi, der var ”gade-problemer” . Han husker heller ikke, om Tiltalte 2 skulle låne andet tøj. Han tror ikke, at Tiltalte 2 skulle låne en hue, men det kan godt passe, at han skulle låne et par handsker. Han husker ikke, om Tiltalte 2 selv havde en hue eller hoved-beklædning.
Forevist Videoovervågning, HD, video, Overvågning Roe Deer, koster 1141, 3 filer i MP4 format, 13-12-24 Tiltalte 2 bytter jakke med Vidne 9 … fra 00.00-07.02, har vidnet forklaret, at videoen er optaget i Adresse 8, hvor hans fætter Person 13 bor. Man kan gå mellem opgangene via kælderen. Det er Tiltalte 2, der ses komme op ad trappen iført det tøj, han må have haft på den pågældende dag. Det er vidnet, der kommer ned ad trappen med en sort jak-ke over armen. Han husker stadig ikke, hvorfor de skulle bytte jakker. Det er jo næsten et år siden. Han husker heller ikke, hvad de taler om, mens de står ved postkasserne.
Han tror, at han giver jakken til Tiltalte 2. Det må være en Helly Hansen jakke. Han husker ikke, om jakken havde særlige kendetegn, men der var måske reflekser i nakken. Han har aldrig fået jakken tilbage. Han husker ik-ke, hvorfor han efterfølgende går op ad trappen, men det må have været for at hente handskerne hjemme hos sin fætter. Handskerne var sorte.
Han hus-ker ikke, om det var et par North Face handsker, og om der var logo på dem. Han har aldrig fået handskerne tilbage. Den brune hættetrøje, som Tiltalte 2 har på, er vidnets. Han har aldrig fået den tilbage. Det er en trøje fra vidnets eget tøjmærke. Trøjen har et logo på brystet. Han har solgt i alt ca. 20 af dis-se trøjer i Danmark og Sverige.
Tiltalte 2 fik de handsker, vidnet kom ned med. Tiltalte 2 gav vidnet sin jakke. Vidnet beholdt Tiltalte 2's jakke, men han har den ikke længere, fordi politiet tog den. Bagpå den jakke, han giver Tiltalte 2, er et mærke - en re-fleks, et logo eller lignende.
Han kan se, at Tiltalte 2 viser ham en halsedisse. Han husker ikke hvorfor. Han mener ikke, at han gav halsedissen til Tiltalte 2. Om en halsedisse er normal beklædning kommer vel an på, hvem man går sammen med, og om det fx er koldt udenfor. Han går selv med en halsedisse nedenfor hagen, når det er koldt.
De byttede jakker. Den jakke, Tiltalte 2 står med i hånden til sidst i klippet, er vist nok Tiltalte 2's egen jakke, som vidnet bad ham holde, og som vidnet senere fik igen. Han husker ikke, om de gik ud ad hoveddøren, og hvad de lavede bagefter. Måske gik de en tur.
side 40
Vidnets fætter på Adresse 5 hedder Person 13.
Han husker ikke, om han fortalte noget om jakkebyttet, da politiet kom ud til ham. Det kan godt passe, at han blev afhørt den 20. marts 2025.
Foreholdt afhøringsrapport af 20. marts 2025, fil 2, side 3608ff, har vidnet bekræftet, at han blev afhørt på bopælen.
Foreholdt afhøringsrapporten side 3609, sidste afsnit:
”Efterfølgende forespurgt om han kender Tiltalte 2. Afhørte sva-rede ved at sige: ”Ja, men jeg tænkte nok, det var den her sag” . Fore-spurgt hvad det var for en sag? Han oplyste, at det er drabssagen. Han kunne ikke oplyse nærmere om det, men folk snakker jo. Han oplyste, at: ”Ham og en anden, de har været ude at gøre det” . Forespurgt, hvad det er, som de har været ude at gøre. Han svarede: ”Altså jeg er jo ner-vøs for det her, er det noget som bliver spillet i retten det her?” . Han blev gjort bekendt med, at det gør det i udgangspunktet ikke, men der bliver skrevet et resume af afhøringen.
Afhørte fortsatte og forklarede, at han har hørt at Tiltalte 2 og en per-son, som afhørte ikke husker hvem er, de har været ude at dræbe en anden. Afhøre ved ikke hvor drabet er foregået.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke synes, at han har forklaret sådan. Han ville ikke underskrive forklaringen. Han bad ikke politiet om at ændre noget i for-klaringen.
Rygterne om drabet kom fra alle mulige, ikke en specifik person. Det er en sag, de har talt om i vennekredsen. De har talt om alt muligt mellem himmel og jord.
Foreholdt samme rapport, side 3610, 3. afsnit, hvorefter vidnet skulle have forklaret, at de havde talt om, at de havde været ude at dræbe en, og at vid-net ikke vidste, hvordan drabet foregik, har vidnet forklaret, at han ikke hus-ker, om han har forklaret sådan.
Foreholdt side 3610, næstsidste afsnit:
”Afhørte sagde: ”De har været ude ham og, hvad er det han hedder ham den anden?” . Afhørte blev gjort bekendt med at det ikke er politi-ets opgave, at fortælle navne fra sagen. Han oplyste herefter, at ger-ningsmanden som var med Tiltalte 3 vist er fra Område. Afhørte har hørt, at både ham der blev dræbt og ham der var med Tiltalte 3 var fra Område. De har tidligere været venner, men er blevet uvenner af en grund, som afhørte ikke er bekendt med.” ,
side 41
har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan.
Vidnet blev foreholdt samme rapport, side 3612, næstsidste afsnit, hvorefter han skulle have forklaret, at Tiltalte 2 havde sagt til vidnet, at han gerne ville låne vidnets jakke, idet han havde problemer med nogen og var bange, fordi de pågældende havde set ham i den jakke, han havde på i opgangen, da de mødtes.
Vidnet har forklaret, at han ikke husker, om han har sagt sådan. Han husker heller ikke at have forklaret som anført side 3612, sidste afsnit, linje 1-2, at han ikke vidste, hvor mange, der havde problemer med hinanden, og at det var gadeproblemer.
Han var nervøs under politiets afhøring, det er jo ikke noget man prøver hver dag
Foreholdt samme rapport side 3613, 1.-2. afsnit:
”Afhørte oplyste igen, at: ”Jeg er så fucking bange” .
Afhørte bad om at få spørgsmålet igen. Han blev forespurgt, hvor det er, at Tiltalte 2 kommer og hvem det er han går med. Han oplyste, at han går med Tiltalte 3 og at de to er gode venner. Afhørte tror at Tiltalte 3 bor i Område.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan.
Foreholdt samme rapport, side 3615, 2. afsnit, hvorefter vidnet blandt andet skulle have forklaret, at de skulle bytte jakker, fordi Tiltalte 2 havde nogle gadeproblemer, har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har sagt så-dan til politiet.
Han kender en person, der hedder Person 14. Person 14 er en tidligere ven.
Foreholdt samme rapport, side 3619, næstsidste afsnit:
”Forespurgt om det var Person 14, der sagde at Tiltalte 2 og en anden havde slået en ihjel. Han oplyste, at det var det ikke, det var Afhørtes kusine Person 12 der fortalte det, da hun ringede og vækkede ham d. 15. december 2024. Afhørte ændrede det til at det vist var en fra By 1, der fortalte ham det. Det var vist Person 15 der sagde det. Da afhørte spurgte, hvad der var sket, svarede Person 15, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde dræbt en.” ,
har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret sådan. Person 15 bor også i By 1.
side 42
Han har læst afhøringen igennem, men det er lang tid siden. Han husker ikke, om han havde tilføjelser eller ændringer.
Vidnet er blevet foreholdt rapport af 18. april 2025, Gennemlæsning og god-kendelse Vidne 9, fil 2, side 3621, hvoraf fremgår, at vidnet gennemlæste sin forklaring to gange på 35 minutter, og ikke havde andre ret-telser eller tilføjelser end, at han ikke huskede at have sagt, at ”Tiltalte 2 bå-de kan finde på at glemme et problem, men at han også kan finde på, at ville have det afgjort” .
Vidnet har hertil forklaret, at han ikke husker, om det var hans eneste rettel-se.
Afhørt af forsvarer Mette Grith Stage har han forklaret, at sorte trænings-bukser og kondisko som Nike Free mv. er meget normal påklædning. Det er sådan noget tøj, de går i.
Afhørt af forsvarer Berit Ernst har vidnet forklaret, at Tiltalte 2 og han var tætte venner. De mødtes næsten dagligt, også bare for at hænge ud og fx gå en aftentur. De plejede at låne tøj af hinanden, hvis der var noget, den ene havde, som den anden havde lyst til at gå med. De aftalte ikke, hvornår det lånte skulle afleveres, og det var almindeligt, at tøjet bare blev liggende hos den, der havde lånt det.
Tiltalte 2 virkede som han plejede i dagene omkring jakkebyttet.
Retsmediciner, speciallæge, ph.d. Vidne 10, Aarhus Uni-versitetshospital, Institut for Retsmedicin, har forklaret, at han er speciallæge i retsmedicin. Han har arbejdet som sådan på Institut for Retsmedicin i 16 år.
Som retsmediciner har man til opgave at dokumentere de skader, der kan være i forskellige typer af sager. Ved dødsfald går det ud på at dokumentere skaderne og forholde sig til dødsårsagen.
På dagen for obduktionen havde han adgang til journalmateriale om Forurettede fra Skejby Sygehus. Han antager, at han har haft alt, hvad der er skrevet derfra.
En findestedsundersøgelse er foreløbig og laves, hvis man har en drabssag el-ler et dødsfald, som man mistænker kan være drab. Her undersøger retsmedi-cinerne den afdøde for at komme med en foreløbig udtalelse om, hvad perso-nen kunne være død af. At findestedsundersøgelsen er modificeret betyder, at der ikke er tale om en afdød, der er fundet et sted, fx i en lejlighed, men en person, der er nået at komme ind på sygehuset i live. Så undersøger man af-døde på sygehuset.
I dette tilfælde var afdøde kommet ind på sygehuset i live, men havde fået
side 43
hjertestop, hvorefter man var gået i gang med en traumemodtagelse. Da man på et tidspunkt kunne se, at man ikke kunne gøre mere, blev afdøde erklæret død, og derefter blev han flyttet til et andet rum.
Foreholdt Findestedsundersøgelse, fil 2, side 2954, 1. og 2. afsnit:
”Resumé og konklusion
Ved den modificerede findestedsundersøgelse på den 19-årige mand, der blev livløs umiddelbart efter at være indbragt på Skadestuen på Aarhus Universitetshospital, fandtes:
Fire skarprandede læsioner i brystet, en skarprandet læsion i bugen, fire skarprandede læsioner på lænderyggen, en skarprandet læsion på højre hånd og fire skarprandede læsioner på begge ben. Der var endvidere en del monteret behandlingsudstyr, ligesom der var en del operationsservi-etter.” ,
har vidnet forklaret, at en skarprandet læsion er en skade, i dette tilfælde i huden, hvor kanterne forløber lige. De ser skarpe ud. Når man har sådan en læsion, siger man, at den er påført med noget skarpt. Andre betegnelser for læsioner kan være blå mærker, hudafskrabninger og kvæstningssår. Kvæst-ningssår stammer fra et stumpt traume. Et stumpt traume er alt det, der ikke stammer fra noget skarpt. Slag med noget eller fald mod noget kan give blå mærker eller hudafskrabninger, men er der kraft nok på, får man kvæstnings-sår. Så sprækker huden.
Foreholdt side 2954, 3. afsnit:
”Dødsårsagen må efter det oplyste og fundene ved den modificerede findestedsundersøgelse antages at være en følge efter flere af de påvi-ste, skarprandede læsioner.” ,
har vidnet forklaret, at når retsmedicinere skriver ”Dødsårsagen må antages at være … ” er det deres måde at sige på, at det er det, de vurderer, at han er død af. Denne findestedsundersøgelse er lavet på et ufuldstændigt grundlag, og derfor kunne han på dette tidspunkt ikke sige sikkert, hvilken af skaderne, der er dødsårsagen.
En obduktion er en grundig undersøgelse af en død person. Den består af en udvendig undersøgelse og en indvendig undersøgelse, hvor man bl.a. ser på, hvad der er af skader.
Foreholdt obduktionserklæring, fil 2, side 2969:
”Resumé og konklusion
side 44
Ved obduktionen af den 19-årige mand, der blev livløs umiddelbart ef-ter at være blevet indbragt til Skadestuen på Aarhus Universitetshospi-tal, fandtes:
Fire skarprandede læsioner på lænderyggen (12-15) med underliggende kanaler (A-D) med læsion af rygmuskulaturen, 2. lændehvirvel, musku-laturen i bagerste bugvæg, den nedre hulåre, pulsåren til den højre ny-re, bughinden og leveren med udtalt blødning bag bughinden.” ,
har vidnet forklaret, at han har valgt at give læsionerne de angivne numre.
Betegnelsen lænderyggen er en henvisning til rygsøjlen og til, hvor på rygsøj-len, det er. Rygsøjlen er delt op i nakke, brystryg og lænderyg. Lænderyggen er efter ribbenene og nedefter. Rygmuskulaturen er al den muskulatur, man har i ryggen. Lænderyggen består af 5 lændehvirvler. At der er en læsion på 2. lændehvirvel, vil sige, at det er en knogle, der er skade på. At lave en ska-de på en knogle kræver betydelig kraft, så lige der, hvor der er skade på knoglen, er der anvendt betydelig kraft.
Den nedre hulåre er den blodåre, der fører alt blod fra benene og bl.a. nyrer-ne op forbi leveren og op til hjertet. Alt blod, der kommer fra underkroppen, går således igennem hulåren. Det er noget skidt, hvis der går hul på hulåren, for der løber rigtig meget blod gennem den. I hvert fald en fjerdedel af det blod, hjertet pumper, løber ned til underkroppen, og det skal jo retur igen. Der kan derfor løbe ret meget blod ud af hulåren, hvis der går hul på den.
Hulåren er en blodåre. En blodåre fører blodet tilbage til hjertet, mens en pul-såre fører blodet væk fra hjertet. Der er højere tryk i en pulsåre, og derfor kommer der hurtigere mere blødning fra en pulsåre end fra en blodåre.
Bughinden er en gennemsigtig hinde, der ligger mellem på den ene side den forreste bugvæg og organerne og på den anden side den bageste bugvæg. Den adskiller således rygmuskulaturen og de ting, der ligger der, fra selve bughulen. Der kan komme blødning bag den. Udtalt blødning bag bughind-en betyder, at der er meget blod.
Et menneske har normalt 5-6 liter blod. Mister man omkring halvdelen, dør man.
Foreholdt Resumé og konklusion, side 2969, næstsidste og sidste afsnit, til side 2970, første afsnit:
”To skarprandede læsioner på venstre balle (10) og venstre lår (11) med underliggende kanaler (E og F) med læsion al muskulatur.
En skarprandet læsion på højre hånd (7).
side 45
En uregelmæssig skarprandet læsion med hudafskrabning i randen på højre underben (8) med underliggende knusningsbrud af højre under-ben.” ,
har vidnet forklaret, at han kan oversætte det sidste afsnit til, at der er noget her, der ser skarpt ud, men at læsionen ligger på grænsen mellem et kvæst-ningssår og en skarprandet læsion. Et knusningsbrud er, hvor der har været noget imod en knogle, så knoglen går i stykker og nærmest bliver mast. Det kan være på grund af et slag med en tung genstand, fx en økse.
Foreholdt Resumé og konklusion, side 2970, 2. afsnit:
”Tre karakteristiske ovale kvæstningssår med hudafskrabning i randen på venstre side af brystet (4), på højre overarm (5) og venstre balle (9) med underliggende blødning bag lungehinden, lungekvæstelse og brud af venstre hoftebenskam.” ,
har vidnet forklaret, at en lungekvæstelse er en skade på lungen, der bedst kan sammenlignes med et blåt mærke.
Hoftebenskammen sidder lige over hoften. Det er en del af en bækken-knog-le. Et brud på den, som på alle knogler, skyldes typisk en kraftpåvirk-ning. Her er der en skade ved siden af, så bruddet kommer fra den skade, der er i nærheden.
Foreholdt Resumé og konklusion, side 2970, 3. afsnit:
”Der var væskeopstemning i hjernen og af tegn på forblødning fandtes sparsomme ligpletter, blege slimhinder, en nedsat mængde blod i kar-banen og blodtomme organer.” ,
har vidnet forklaret, at det blod, der manglede, var det, man fandt bag bug-hinden, men der havde også været blodtab i forbindelse med den operation, man havde foretaget under forsøget på at redde afdødes liv. Det var noteret, at man skønsmæssigt fandt 1½-2 liter blod i bughulen.
Det er vidnets vurdering, at de, der foretog det akutte indgreb, gjorde det læ-gefagligt korrekt.
Foreholdt Resumé og konklusion, side 2970, 5. afsnit:
”Der blev ikke fundet tegn på sygdom eller andre forudbestående til-stande” .
og 7. afsnit:
”Dødsårsagen må ud fra det oplyste og obduktionsfundene antages at
side 46
være en følge efter de påviste skarprandede læsioner i lænderyggen med deraf følgende læsion af rygmuskulaturen, den nedre hulåre, den højre nyres pulsåre, bughinden og leveren med stor blødning bag bug-væggen og i bughulen.” ,
har vidnet forklaret, at det er hans vurdering, at dødsårsagen er som angivet i obduktionserklæringen. Afdøde er således død af knivstikkene i lænderyg-gen.
Foreholdt Resume og konklusion, side 2970, 9. afsnit:
”De påviste skarprandede læsioner på lænderyggen (12-15) vurderedes samlet set at have været dødelige, mens de øvrige læsioner samlet set, i sig selv, ikke vurderes at kunne have forårsaget døden.” ,
har vidnet forklaret, at det er hans vurdering, at afdøde ville være død alene af læsionerne i lænderyggen, hvis han kun havde været påført dem. Hvis han kun havde været påført de øvrige læsioner, var han ikke død af dem.
Vidnet har vurderet dybden af stikkanalerne. Dybden af læsionen på låret har han vurderet ved at føre en metalstang ind og måle. Dybden af læsionerne i organerne er lidt vanskeligere at måle, fordi organerne har flyttet sig i forhold til hinanden. For så vidt angår de læsioner, der går igennem rygmuskulaturen, har han set på, hvor langt der som minimum er, der hvor de går igennem an-dre bløddele. Derfor har han angivet dybden af disse læsioner i cirkatal.
Foreholdt obduktionsrapporten, side 2981:
”Der er påvist følgende stikkanaler:
A: Fra læsion 12 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen, den højre tværtap på 2. lænderyghvirvel, bagerste bugvæg, den store nedre hulå-re, pulsåren til højre nyre og bughinden til leveren med retning fremad, opad og mod højre, dybde mindst 12 cm.” ,
har vidnet forklaret at han har stukket en metalstang ind i stikkanalen i læsio-nen, og så har han målt med en lineal. Målingen bliver et skøn, men læsionen har i hvert fald haft en dybde som angivet her.
Foreholdt videre samme side:
”B: Fra læsion 13 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen, med ret-ning fremad, opad og mod højre, dybde mindst 7 cm.
C: Fra læsion 14 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen med ret-ning fremad, opad og mod højre, dybde mindst 8 cm.
side 47
D: Fra læsion 15 på lænderyggen, gennem rygmuskulaturen med ret-ning fremad, opad og mod højre, dybde mindst 3 cm.
E: Fra læsion 10 på venstre balle, gennem den underliggende muskula-tur med retning nedad mod højre og en anelse fremad, dybde mindst 7 cm.
F: Fra læsion 11 opadtil på bagsiden af venstre lår gennem den under-liggende muskulatur med retning nedad mod højre og en anelse fremad, dybde mindst 3 cm.” ,
og forevist skitse side 2985 har vidnet forklaret, at de numre, der er angivet, kan henføres til erklæringen. Det er korrekt, at det er læsionerne 12-15 med underliggende skader, som han vurderer, har været dødelige.
Forevist skitser side 2986 og 2987 har vidnet forklaret, at pilene på skitsen nederst side 2987 skal vise stikkene i 3 dimensioner, idet han har tegnet et tværsnit af kroppen set nedefra, så man kan se stikkanalerne derfra.
Under obduktionen tog man prøver med henblik på den endelige konklusion. Ingen af prøverne gav anledning til et ændret resultat, jf. supplerende erklæ-ring af 20. januar 2025, side 3184.
Forevist foto, fil 2, side 2967, har vidnet forklaret, at man på dette foto ser de skarprandede læsioner på ryggen isat de metalrør, han brugte til at måle med.
Afhørt af forsvarer Berit Ernst og forespurgt, om der for en person, der har været udsat for knivstik, vil være forskel på blodtabet afhængig af, om ved-kommende ligger ned, står op eller er i bevægelse, har vidnet forklaret, at han ikke har lægefaglig indsigt til at udtale sig herom, men han har hørt, at man skal holde sig i ro. Han har ikke noget lægefagligt, der forklarer det.
Afhørt af forsvarer Martin Due Lomholdt har vidnet forklaret, at stikket, der har medført stikkanal A, er værre end de andre. Dette stik kunne isoleret set være fatalt.
Læsionerne 12-15 ser ens ud og har ens retning og dybde, så vidnet vurderer ikke, at de er påført med forskellige genstande.
Vidnet er blevet foreholdt Resume og konklusion, side 2971 øverst:
”De påviste regelrette skarprandede læsioner på lænderyggen (12-15), på højre hånd (7), på venstre balle (10) og venstre lår (11) er friske føl-ger efter skarpe traumer, påført med en skarp genstand, såsom en kniv eller lignende. En enkelt af læsionerne (10) havde karakteristika, som det kan ses ved brug af en enægget kniv, men samtlige af de regelrette
side 48
skarprandede læsioner kan være påført med den samme skarpe gen-stand. Heraf har den skarprandede læsion på højre hånd (7) karakter af en snitlæsion og kan meget vel være en såkaldt afværgelæsion. De øvrige regelrette skarprandede læsioner (10-15) har karakter af stiklæsioner. Vedrørende stikkanalernes retning og dybde henvises til erklæringens side 13. Idet der er konstateret knoglebrud i dybden af læsion 12, må denne væ-re påført med betydelig kraft. Det er ikke muligt at udtale sig om den anvendte kraft ved de øvrige skarprandede læsioner, men flere af dem var dybe, hvilket kræver en vis kraft.”
Vidnet har hertil forklaret, at begrebet ”betydelig kraft” er en måde at gradu-ere kraften på. Det er noget, der ikke bare lige kommer. For eksempel skal en kniv føres med så meget kraft, at den kan ryge igennem en knogle. Det er ret svært at skære igennem en knogle, så der skal meget til. Det afhænger af knivens spidshed og skarphed, og også lidt af knoglen. Han går ud fra, at af-døde, som var ung, har haft gode, kraftige knogler.
Foreholdt samme side:
”De påviste kvæstningssår på venstre side af brystkassen (4), på højre overarm (5) og venstre balle (9) med underliggende brud af hoftebens-kammen samt den uregelmæssige, skarprandede læsion på højre ben (8) med underliggende knusningsbrud af højre skinneben er følger efter kraftige, stumpe traumer og har ud fra en samlet vurdering karak-ter af såkaldte hugsår, påført med en eller flere stumpe genstande med et vist spids eller skarpt element. Den uregelmæssige, skarprandede læsion på højre ben (8) kan muligt være en såkaldt afværgelæsion.” ,
har vidnet forklaret, at hugsår især ses ved brug af macheter. Hugsår kræver meget kraft at lave.
Forespurgt, hvordan afdøde kunne blive stukket og derefter rejse sig og gå hen til en bil og tage på skadestuen og først derefter falde om, har vidnet for-klaret, at den blødning, afdøde fik ved skaderne, først nåede et problematisk omfang efter et stykke tid. Det afhænger af, hvad der er blevet ramt. Her er ramt en hulåre og også en pulsåre, så der har været en blødning bag bughin-den. På et tidspunkt er der kommet blødning ud til selve bughulen, hvorefter afdøde har fået et blodtryksfald, der har gjort, at han først blev urolig og der-efter livløs.
Retsgenetiker, cand. scient., ph.d. Vidne 11, Københavns Univer-sitet, Retsmedicinsk Institut, har forklaret, at han er biolog og ph.d. i moleky-lær genetik. Han har arbejdet med retsgenetiske undersøgelser i straffesager siden 1999. Til daglig kontrollerer han nogle af de erklæringer, som afdelin-
side 49
gen afgiver i straffesager.
Dna er det stof, arvemassen består af. Dna er organiseret i kromosomer, som findes i de fleste af vores celler. Den dna, man har i sine celler, er for praktis-ke formål identisk i alle celler. Det betyder, at man har den samme dna-profil i sit blod, sine hudceller, spyt osv.
Når de laver dna-undersøgelser, undersøger de udvalgte områder, som erfa-ringsmæssigt varierer ganske meget fra person til person. Områderne sidder forskellige steder på kromosomerne. Som bekendt arver man ét sæt kromo-somer fra sin far og ét fra sin mor.
Det betyder, at når man kigger på en dna-profil, som er en samling af tal, der fremgår af tabellerne i deres erklæringer, kan man få en fornemmelse af, hvorvidt materialet indeholder dna fra en eller flere personer. Man har også en information om hvilket køn, en bidragyder til et spor, eller flere bidragydere til et spor, har.
Man kan finde dna i alle celler, undtagen fx de røde blodlegemer, dvs. i hudceller, slimhindeceller, forskellige kropsvæsker osv.
Hvis man har dna fra et biologisk spor og sammenligner det med dna-profilen fra en identificeret person, en såkaldt referenceprøve, kan man vurdere om dna’et i sporet stammer fra den identificerede person eller ikke.
Der findes en database med dna-profiler, men det er politiets database. Rets-genetisk afdeling typebestemmer alle referenceprøverne og sender dna-profi-lerne til databasen.
Retsgenetisk afdeling laver kun de sammenligninger, afdelingen bliver bedt om af politiet. Politiet sikrer prøverne og afgør, hvilke dna-profiler der skal sammenlignes.
Forevist eksempel på en retsgenetisk erklæring i denne sag, erklæring nr. C2024-16466-46, fil 2, side 992, har vidnet forklaret, at de sammenligner de dna-profiler, der måtte være fra spor i sagen, med dna-profilerne for de per-soner, politiet beder dem om. Personerne angivet på side 992 har afgivet de referenceprøver, som sporene er sammenlignet med.
Hvis man i et spor har en dna-profil, som repræsenterer dna fra netop én per-son, kan man sammenligne dna-profilen, den føromtalte samling af tal, med dna-profilen for personen, og hvis der er sammenfald, vil man kunne sige, at resultatet er i overensstemmelse med, at sporet stammer fra personen.
Man kan også lave en statistisk bestemmelse af sammenligningen, hvilket betyder, at man – hvis det er muligt – beregner, hvor mange gange mere sandsynligt, det er at få resultatet, hvis dna’et i sporet stammer fra netop denne person i forhold til en tilfældig anden person. Vægten angives som et absolut tal, en såkaldt likelihood-ratio.
Forevist erklæringens konklusion vedrørende prøven benævnt 8u) KT nr.
side 50
489, fil 2, side 993, de to første afsnit, har vidnet forklaret, at formuleringen ”… hvis en del af det undersøgte dna stammer fra …” typisk anvendes, når dna-profilen i sporet repræsenterer dna fra mere end én person. Man kan godt kalde det en blandingsprofil.
Forevist side 993, tredje afsnit, har vidnet forklaret ”… mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig …” er den højeste vægt, de rapporterer.
Vedrørende forbeholdet om, at beregningen forudsætter, at ingen af de påvi-ste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte 3, har vidnet forklaret, at nære slægtninge arver deres dna-faktorer fra fælles forfædre, og at der dermed er en større risiko for, at man har sammenfaldende dna-fakto-rer.
Adspurgt om beregningen for så vidt angår Tiltalte 3 er retvisende, eller om forbeholdet vedrørende nære slægtninge ændrer herved, når en af de an-dre personer, der har afgivet referenceprøver i sagen, er bror til Tiltalte 3, har vidnet forklaret, at det er retten, som skal vurdere, om forudsætnin-gerne for beregningen er opfyldt.
Det man dog kan sige er, at der er sammen-lignet med alle de personer, der er anført på side 992, herunder en bror til Tiltalte 3, og det fremgår af erklæringen, at dna-profilen for det påviste biologiske spor taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra de øv-rige personer på side 992, og altså også Tiltalte 3's bror.
Resultatet taler således for, at beregningen for Tiltalte 3 ikke kompromitteres af denne bror.
En retsgenetisk undersøgelse kan belyse, hvem sporet kan stamme eller ikke stamme fra, men ikke, hvornår dna er afsat.
Almindelig sund fornuft tilsiger, at en genstands beskaffenhed har betydning for, hvor let der afsættes dna på den, og at der fx er forskel på, hvor svært det er at afsætte dna på stof, henholdsvis glatte overflader. Vi ved fx fra det almindelige hverdagsliv, at vi tørrer et bord af med en klud med det formål at overføre materiale fra bordet til kluden og ikke omvendt.
Ved overførsel af dna skelnes mellem primær (direkte) overførsel og sekun-dær overførsel. En sekundær overførsel af dna kan fx ske, hvis vidnet rører ved en karton, som en anden har rørt ved, hvorefter han afsætter dna fra kar-tonen, når han senere griber ned i sin taske. Jo mere dna, der oprindelig er af-sat, des større er sandsynligheden eller risikoen for, at det kan overføres se-kundært.
Våde spor smitter lettere af på andre genstande end tørre spor. Man skal være opmærksom på, at der sker et tab af dna ved hver overførsel, hvilket indebærer, at jo flere overførsler, der skal til for at forklare tilstede-værelsen af dna i et spor, des mindre sandsynligt er det, at der er sket en se-kundær overførsel.
Afhørt af forsvarer Mette Grith Stage vedrørende konklusionen i den omtalte
side 51
erklæring med hensyn til prøven benævnt 8u), fil 2, side 993, har vidnet be-kræftet, at den usikkerhed, der knytter sig til forbeholdet om, at beregningen forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte 3, ikke gælder i forhold til den bror, der har afgivet en refe-renceprøve.
Afhørt af forsvarer Martin Due Lomholt vedrørende retsgenetisk erklæring om supplerende beregning af den bevismæssige vægt for udvalgte, tidligere rapporterede spor, side 2385-2386, har vidnet forklaret vedrørende side 2386, sidste afsnit, at når man får en vægt tæt på 1, betyder det i praksis, at personen, man regner på, passer lige så godt som en tilfældig anden i gen-nemsnit.
Når man laver denne type supplerende beregninger, er man nødt til at forud-sætte, hvor mange personer, der er i blandingen. I dette tilfælde, har de, der har lavet erklæringen, gransket originaldata og er kommet frem til, at resulta-tet passer bedst med, at der er dna fra netop 5 personer.
Resultatet af beregningen er ikke konklusivt.
De undersøger kun, hvad et spor indeholder af materiale, hvis de bliver bedt om det. Det vil fremgå af erklæringen, hvis det er undersøgt.
Erklæringen fil 2, side 2169, er en sammenligningserklæring. I erklæringen side 2173, under 13c) KT nr. 584, henvises til erklæring C2024-16466-101. Det ses af sidstnævnte erklæring, fil 2, side 2149, under 13c) KT nr. 584, at der ikke er informationer om materialet, hvilket betyder, at det kun er under-søgt for dna.
Vidne 12 har forklaret, at Forurettede var hans tætte ven. Han er også venner med Vidne 6 og Vidne 4. Han kender Vidne 5.
Han har gået i skole med Person 1. Han kendte ikke Tiltalte 1 før den 15. december 2024. Han vidste, hvem Tiltalte 3 var, men han kendte ikke Tiltalte 2 og Tiltalte 4 før denne dato.
Han var sammen med Forurettede lørdag den 14. december 2024 om aftenen. Forurettede, Person 6 og han var ude at spise i Aarhus. Han husker ikke så meget fra den aften. Han var der ikke, da Forurettede blev overfaldet og stukket.
De splittede op lidt før midnat. Han tog hjem. Han ved ikke, hvor Forurettede blev af.
Han kørte Forurettede hjem til Område. Person 6 var med i bilen. Klokken var lidt i midnat, da han satte Forurettede af foran opgangen, hvor Forurettede boede. Han så hverken Vidne 4 eller Vidne 5, som han husker det. Han så heller ikke Vidne 6
side 52
i forbindelse med, at Forurettede blev sat af.
Han så ikke, om Forurettede gik ind i opgangen. Forurettede var ikke anderledes, end han plejede at være. Vidnet havde ikke kendskab til, at der skulle være en beef med nogen. Han kørte hjem efter at have sat Forurettede af.
Han tog senere op på hospitalet, fordi han hørte, at der var sket noget. Han husker ikke, hvordan han hørte det. Han fik det at vide over telefonen. Han husker ikke af hvem.
Han tog op på hospitalet sammen med Person 6. Da de kom derop, var der nogle andre venner, han husker ikke lige hvem. Vidne 6 var der ikke. Vidne 4 og Vidne 5 var der. Forurettedes bror, Vidne 3, var der vist ikke, men han tror, at Forurettedes forældre var der. Han talte lidt med Vidne 4 og Vidne 5. Han spurgte ikke om, hvad der var sket, og de fortalte ham det heller ikke.
Han husker ikke, om det var Person 1, der sagde, at han skulle komme til hos-pitalet. Han fandt ikke ud af, mens han var på hospitalet, at Forurettede var død. Der kom en kvindelig betjent ud til dem i venteområdet. Hun kondolerede ik-ke, men sendte dem væk.
Han og Person 6 fik ikke fat i Forurettedes telefon på hospitalet. Han ved ikke, om Person 6 har fået fat i telefonen og givet den til Forurettedes bror.
Han var ikke oppe hos Forurettedes mor i dagene efter og traf ikke Forurettedes bror hos hende.
Det kan godt være, at han besøgte Forurettedes mor og bror i dagene efter den 15. december 2024. Han havde ikke en telefon med, som skulle være taget fra en dansk dreng ved navn Tiltalte 4.
Foreholdt Vidne 3's forklaring om, at vidnet viste noget fra en telefon, der var taget fra en dansk dreng, har vidnet forklaret, at det ikke er rigtigt. Han ved ikke, om andre har været henne at vise noget til Vidne 3.
Politiet har haft hans telefon. Han ved ikke, om han har skrevet med Person 1 om, hvad der var sket med Forurettede.
Foreholdt rapport, Koster 7100 - gennemgang. Vidne 12, fil 4, side 198f, har han forklaret, at han ikke husker, om Person 1 og han havde en korrespon-dance fra ca. 12 minutter efter, at Forurettede var blevet stukket.
Foreholdt Extraction Report, besked 1, fil 4, side 231, hvorefter Person 1 den 15. december 2024 kl. 00.46 skrev til vidnet: ”Er sammen med A ik rign tilbage bar skriv” , har han forklaret, at ”A” er Person 1's kæreste. A ville ikke have, at vidnet og Person 1 snakkede sammen. Han tror, at Person 1 ringede
side 53
til ham, og at han prøvede at ringe tilbage, hvorefter Person 1 skrev som anført.
Han ved ikke, hvorfor han i besked 3, samme side, kl. 03.38 skrev: ”Den er gal” .
Han fandt ud af, at Forurettede var død efter et par timer. Han husker ikke, hvordan han fik det at vide.
Foreholdt beskederne 12-14, side 232, hvor Person 1 kl. 03.40 skrev: ”Overlever han” , hvortil vidnet umiddelbart efter svarede: ”Nej” og ”Død” , har vidnet forklaret, at han ikke husker præcis, hvorfra han fik at vide, at Forurettede var død.
De har sikkert skrevet mere sammen denne nat.
Foreholdt beskederne 34-37, sendt den 15. december 2024 i tidsrummet kl. 03.44-03.45, side 233, hvorefter Person 1 skrev til vidnet: ”Hvem var det” , ” Håber fanme jer shaba gøre noget” og ”Og hvorfir fuck gjorde de yn-gere ik noget” , og vidnet skrev: ”Tiltalte 3” , har vidnet forklaret, at ”shaba” er venner. Han ved ikke, hvorfor han skrev ”Tiltalte 3” . Det er lang tid siden. Han ved ikke, om det hænger sammen med de foregående beskeder.
Foreholdt beskederne 38 og 39 fra kl. 03.45 fra vidnet til Person 1, si-de 233: ”De kom 6 mennesker” og ”Med økser og knive” , har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han skrev sådan. Han husker ikke, hvor han havde det fra. Han har generelt svært ved at huske. Han ved ikke hvorfor. Han har ikke hørt, at der var nogen efter en anden end Forurettede.
Foreholdt besked 41 og 42, side 234, hvor Person 1 kl. 03.45 skrev: ”var de ik efter Kaldenavn 3” , hvortil vidnet umiddelbart efter svarede: ”Jov” , har vidnet forklaret, at han ikke ved, om ”Kaldenavn 3” er Vidne 6. Han kan ikke huske det.
Foreholdt samme side, besked 43-46, hvorefter Person 1 kl. 03.46 skrev: ”Hvorfor stak de så Kaldenavn 3” , ”Forurettede” og ”Blev han stukket i hjertet” , hvortil han kl. 03.46.33 svarede: ”Nej rykken” , har vidnet forklaret, at han havde hørt, at der var stukket i ryggen. Han husker ikke, hvorfra han havde hørt det.
Foreholdt besked 61 og 62, side 235, hvorefter Person 1 kl. 03.52 og 03.55 skrev: ”Hvad havde Forurettede med det at gøre” og ”Stik Tiltalte 3” , har han forkla-ret, at han ikke ved, hvad ”stik” betyder.
Han ved ikke, hvem Profilnavn 4 er.
Foreholdt korrespondance mellem vidnets telefon og Profilnavn 4, fil 4, side 295, har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvem han skrev med.
side 54
Foreholdt korrespondance, Extraction Report, fil 4, side 311-312, hvorefter Profilnavn 5 den 15. december 2024 kl. 18.46 skrev: ”Var han alene Forurettede der det skete” , hvortil vidnet minutterne senere svarede: ”Nej han stod med en af de små” , ”Også en fra hans opgang” , ”De lagde kniv på dem” , ”Også 4 gik på Forurettede” , ”Og det var Tiltalte 3 og Tiltalte 2 Kaldenavn 4” og ”Og en mere” , har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvem han skrev med.
Han husker heller ikke, hvad det handlede om. Han ved ikke, om det betød, at han stod sam-men med Vidne 4 og Vidne 5. Han ved ikke, hvad ”lægge kniv på” betyder i hans verden. Han ved ikke, om ”Navn” er Forurettede. Han ved ikke, hvorfor han har skrevet, at det var ”Tiltalte 3 og Tiltalte 2 Kaldenavn 4” . Han kan ikke huske, hvem de er. Han tror ikke, at ”Kaldenavn 4” er et navn.
Han husker ikke, hvad ”Og en mere” betyder.
Han har en moster, der hedder Person 16. Han skriver sommetider med hende. De har skrevet om det, der skete med Forurettede. Han husker ikke, om de har skrevet noget om en konflikt.
Foreholdt korrespondance fra den 16. december 2024 kl. 08.14 - 09.32, Ex-traction Report, fil 4, side 240, besked 1, 2, 6, 7 og 8, hvorefter Person 16 skrev: ”Godmorgen bisen, har du mistet en kammerat?” og vidnet skrev: ”Ja dsv” og ”Jov det skal jeg nok ja det er frygteligt og var sammen med ham 30 min inden” , hvorpå Person 16 skrev: ”Er du en del af den konflikt der er igang?
Er bekymret for dig Håber du passer godt på Husk det er vigtig og snakke med nogen om det her skat Det er en voldsom ting” og vidnet svarede: ”Nej det er jeg ikke men det var han heller ik de kom ik efter ham de ledte efter en an-den en men han blev med at at sige til dem smut med jer også banket de ham hvor flere af dem stak ham ned” , har vidnet forklaret, at det var Forurettede, de skrev om.
Han ved ikke, hvilken konflikt, hans moster skrev om. Han ved ik-ke, om det var Forurettede, der sagde ”smut med jer” .
Han ved ikke præcis, hvorfra han havde den viden, som han tilsyneladende havde dengang.
Foreholdt besked 12 fra den 16. december 2024 kl. 09.41, side 241, hvoref-ter vidnet skrev til Person 16: ”Ja og en af de små fra Område stod med ham da det skete og så det hele” , har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvorfor han skrev sådan. Han havde ikke hørt om det fra hverken Vidne 4 eller Vidne 5.
Personlige forhold
Tiltalte 1 Tiltalte 1 er tidligere straffet blandt andet ved dom af 20. september 2017 med fængsel i 30 dage, betinget, med vilkår om samfundstjeneste, for overtrædelse af straffelovens § 244.
side 55
Kriminalforsorgen har foretaget en personundersøgelse af Tiltalte 1 og afgivet en erklæring herom den 28. januar 2025. Det fremgår heraf blandt andet:
"RESUMÉ Den 27-årige somaliske statsborger - varetægtsarrestant/studerende, Tiltalte 1 er født i Østafrika og kom til Danmark som 6-årig ved familiesammenføring sammen med sin mor og fire søskende. Da han var 13 år gammel, blev forældrene skilt, hvorefter Tiltalte 1 og hans søskende forblev hos moderen, medens kontakten til faderen fortsat blev opretholdt.
Tiltalte 1 omtaler moderen som en person, der på alle måder levede op til forældreansvaret. Han er opdraget som troende muslim og modtog weekendundervisning på en koranskole. Desuden arbejdede han grundigt og målrettet med lektielæsningen i folkeskolen og dyrke-de herudover sunde fritidsinteresser. Tiltalte 1 flyttede i egen bolig som 20-årig efter afslutning af gymnasiet."
Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 7. juli 2025 fremgår blandt andet:
"Opholdsgrundlag og længde Den 3. juni 2002 søgte Tiltalte 1 via Person 17 om ophold-stilladelse under henvisning til sin herboende forælder. Tiltalte 1 fik den 17. december 2002 opholdstilladelse med mulighed for va-rigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. l, nr. 3. Denne tilladelse er senest den 3. marts 2016 meddelt tidsubegrænset.
Den 3. juni 2003 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).
Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne regnes fra den 3. juni 2003, hvor pågældende blev til-meldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte 1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år og 6 måneder.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22,
side 56
nr. 6.
...
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 2. juni 2025.
Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han:
har danske venner og kollegaer, efter afslutningen af 9. klasse begyndte på gymnasiet, studerer til Profession på Aarhus Universitet, hvor han også har danske venner,
mangler ét semester for at færdiggøre sin uddannelse, tidligere har arbejdet med rengøring og i den forbindelse haft kontakt til danske venner,
alene har opholdt sig i udlandet i forbindelse med studieture, har arbejdet som opvasker i bistroen i Føtex Food, har været vikar forskellige steder som rengøringshjælper, taler og skriver flydende dansk, før sin anholdelse og varetægtsfængsling røg 3-4 joints om da-gen,
er ugift og uden børn, har haft en kæreste i 3 år, har sine forældre, søskende, mostre og kusiner i Danmark, ser sin familie mindst én gang om ugen i forbindelse med fælles-spisning og samvær,
har en meget god relation til sin familie, ikke har nogen kontakt til personer i Somalia, er i tvivl om, hvorvidt han har somalisk statsborgerskab, ikke er i besiddelse af officielle papirer, herunder pas, fra Soma-lia,
ikke ved, om det er muligt for ham at få udstedt et somalisk pas,
kan kun få ord på somalisk og kan ikke skrive sproget, og taler dansk med sin familie.
Det fremgår af CPR, at pågældende er ugift og uden børn.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.
side 57
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndighe-den nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.
Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel om udvis-ning, såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise den på-gældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
…
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. de-cember 2024.
Tiltalte 2 Tiltalte 2 er tidligere straffet ved:
- dom af 19. august 2024 med fængsel i 30 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Ved dom af 23. december 2024 blev det i medfør af straffelovens § 66, stk. 1, nr. 1 be-stemt, at straffen, som efter fradrag af udført samfundstjeneste blev fastsat til fængsel i 25 dage, skal fuldbyrdes. - dom af 13. januar 2025 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. decem-ber 2024.
side 58
Tiltalte 3 Tiltalte 3 er senest straffet ved dom af 21. maj 2024 med fængsel i 4 måneder og tildelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Løsladt den 2. september 2024.
Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 8. juli 2025 fremgår blandt andet:
"Opholdsgrundlag og længde Den 4. april 2004 blev Tiltalte 3 født i Danmark, hvor han blev til-meldt Det Centrale Personregister (CPR). Den 17. august 2005 blev han meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 4. april 2022. Den 4. oktober 2022 blev denne opholdstilla-delse forlænget indtil den 4. oktober 2026.
Længden af Tiltalte 3's lovlige ophold i relation til udvisningsbe-stemmelserne regnes fra den 4. april 2004, hvor pågældende blev til-meldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte 3 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 7 måneder.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 6.
...
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 3 med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 22. maj 2025, hvoraf fremgår, at Tiltalte 3 ikke har ønsket at udtale sig vedrørende sine personlige- og fami-liemæssige forhold, men henholder sig til den § 26-afhøring han tidlige-re har været med til i april 2024.
Det fremgår af politiets afhøringsrapport af 3. april 2024, at Tiltalte 3 blandt andet har oplyst, at han:
side 59
er godt integreret og har danske venner på arbejdspladsen og i nær omgangskreds,
er opvokset i Århus, med begge sine forældre, der dog blev skilt,
har taget folkeskolens afgangseksamen fra 10. klasse, og er halvt færdig med Uddannelse,
har haft ungdomsarbejde på et lager, og i Netto, og i forbin-delse med Uddannelse har været på flere praktikophold af ca. 3 ugers varighed,
taler og skriver dansk flydende på højt niveau, har sin mor, far og 4 søskende i Danmark, og at de alle har et godt og tæt forhold og ses flere gange om ugen, og at han he-rudover har en onkel bosat i Danmark,
har nogen ukendt familie i Somalia, samt i Kenya i form af sin fars 2 søstre, men at han aldrig har været i Somalia eller Kenya,
kan tale lidt somalisk, dvs. måske sige 3 ord, og at han taler dansk med sine forældre.
Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af CPR, at pågældende er ugift og ikke har børn.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 -24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at an-klagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 6.
...
Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændinge-lovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
...
side 60
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."
Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. decem-ber 2024.
Tiltalte 4 Tiltalte 4 er tidligere straffet blandt andet ved:
- dom af 25. oktober 2022 med fængsel i 30 dage, betinget med vilkår om at efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, prøvetid 1 år, for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, - dom af 26. juni 2023 med fængsel i 50 dage, betinget, for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1 og § 266. Samlet straf med den betinge-de dom af 25. oktober 2022.
Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. maj 2025.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt følgende
"Kendelse
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1
Den 15. december 2024 cirka kl. 00.34 blev Forurettede ud-sat for et voldeligt overfald ud for opgangen til sin bopæl, Adresse 1, Aarhus. Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig video-overvågning fra stedet, til grund, at overfaldet blev begået af fire mas-kerede personer bevæbnet med knive eller økse, og at vidnerne Vidne 4 og Vidne 5 var til stede, da overfaldet skete.
Forurettede blev kørt til skadestuen på Aarhus Universitets-hospital af Vidne 4 og Vidne 5 og afgik ved døden kl. 01.13 efter forgæves genoplivningsforsøg.
side 61
Efterforskningen i sagen og afviklingen af hovedforhandlingen har bå-ret præg af, at overfaldet er sket i et miljø, hvor der er en udpræget modvilje mod eller frygt for at afgive oplysninger til politiet og i retten. En række vidneforklaringer under hovedforhandlingen har således væ-ret præget af modvilje mod at svare på spørgsmål og af manglende hu-kommelse. Flere vidner har forklaret, at de ikke kan huske deres detal-jerede forklaringer til politirapport, når de er blevet foreholdt disse.
Afdødes mor, Vidne 1, har forklaret, at hun hørte Forurettede skrige, hvorefter hun ud ad vinduet så, at han og Vidne 5 steg ind i en bil og kørte væk. Kort efter fik hun et opkald fra Vidne 6, der sagde, at der var sket noget med Forurettede. Hun tog på skadestuen, hvor hun mødte Vidne 6, der fortalte, at gerningsmændene til overfaldet var Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, hvis mødre hun kender.
Vidne 4 har forklaret, at han stod uden for op-gangen til Adresse 1 sammen med ”Person 8” og Forurettede, og han har til politirapport forklaret, at der pludselig kom nogen løbende og over-faldt Forurettede, hvor-efter han ringede til en ven.
Af udlæsning af Vidne 4's telefon fremgår, at der den 15. december 2024 kl. 00:36.06 blev foretaget et opkald via Snapchat på 36 sekunder til Profilnavn 3.
Vidne 6 har forklaret, at han har Profilnavn 3, og at han den 15. december 2024 kl. 00.36.06 blev ringet op af Vidne 4, der sagde, at der var en, der var kommet til skade, og at vidnet skulle tage på hospitalet med det samme.
Af udlæsning af Vidne 4's telefon fremgår, at Vidne 6 den 15. december 2024 omkring kl. 00.38 sendte flere beskeder i en Snapchatgruppe, hvor han skrev bl.a., at ”Forurettede” var blevet stukket ned.
Af politirapport af 15. december 2024 fremgår, at Vidne 6 på skadestuen spontant til politiet udtalte, at gerningsman-den var Tiltalte 3 fra Vej 4.
Herefter lægger retten til grund, at Vidne 6 på skadestuen angav Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 som gerningsmænd, og at han havde oplysningerne herom fra Vidne 4, der var til stede under overfaldet.
Tiltalte 1 Det ses på overvågningsvideo fra Rema 1000 den 14. december 2024
side 62
omkring kl. 21, at Tiltalte 1 kort før gerningstidspunktet var iført bl.a. grå Adidas træningsbukser og sorte sko med en karakteri-stisk hvid sål.
Vidne 7 har forklaret, at hun samme aften efter kl. 21 så Tiltalte 1 på deres og Tiltalte 3's fælles bopæl på Vej 4 iført noget Wolt-tøj, og at han senere på aftenen forlod hjemmet.
På overvågningsvideo fra Område ses, at den ene gerningsmand var iført et par grå Adidas træningsbukser, sorte sko med en karakteristisk hvid sål og en blå Wolt-jakke.
Det fremgår af Tiltalte 1's telefon, at Tiltalte 4 den 14. december 2024 kl. 20.48.29 skrev: ”bror hvornår sgu vi lave rykker” til Tiltalte 1, hvortil denne svarede: ”Vi er bag kom-munen hvis der er løve” . Hertil svarede Tiltalte 4 kl. 20.49.05: ”jo bror men mig jeg er sammen med min kæreste lige nu nemlig bror” . Kl. 23.31.23 spurgte Tiltalte 4: ”Bror er i bag kommunen” , hvortil Tiltalte 1 svarede: ”ja løve” . Heref-ter skrev Tiltalte 4, at han ville gå hjemmefra om ca. 30 minutter, og kl. 23.55 ringede han til Tiltalte 1, hvorefter de havde en 23 sekunder lang samtale.
Det fremgår af lokationsdata for Tiltalte 1's telefon, at telefon-ens position den 15. december 2024 i tidsrummet fra kl. 00.20 til kl. 00.48 var omkring ”kommunen” på Vej 6, og at telefonen heref-ter bevægede sig ad Vej 7 og videre til By 3 og By 1, hvor den befandt sig i tidsrummet omkring kl. 01.02 til kl. 01.05. Telefonen fortsatte derefter ad motorvej E45 mod syd og ind mod Aarhus langs Silkeborgvej og Ringvejen og videre op mod Vej 2, hvor den var i tidsrummet omkring kl. 01.45 til kl. 02.02.
Det fremgår af udlæsning af Tiltalte 1's telefon, at den ikke blev benyttet den 15. december 2024 i tidsrummet mellem kl. 00.20.46 og kl. 00.46.24. Det fremgår ligeledes, at Tiltalte 1 den 15. de-cember 2024 kl. 01.46 foretog et 23 sekunder langt opkald til Tiltalte 4, der bor på Vej 2.
Vidne 8 har forklaret, at hun var i Tiltalte 4's lejlighed aftenen før og natten til den 15. december 2024, og at han forlod lejligheden ved midnatstid og kom tilbage efter ca. 1-2 ti-mer. 10-15 minutter efter, at han var kommet hjem, og efter at der var blevet ringet til ham, kom der nogen til døren for at hente våben.
Der blev i forbindelse med ransagning på Tiltalte 1's bopæl sik-ret dna fra vrangen på en sort halsedisse, der med en sandsynlighed på
side 63
mere end 1:1 mio. stammer fra Tiltalte 1.
Der er på Tiltalte 2's telefon fundet et billede taget den 5. decem-ber 2024, der viser en person, der kan ligne Tiltalte 1, som holder en økse. Ved siden af personen ses en del af en blå genstand, der kan være en Wolt-taske.
Tiltalte 2 På baggrund af overvågningsvideoen fra en opgang på Vej 5 og Vidne 9's forklaring lægger retten til grund, at Tiltalte 2 den 13. december 2024 fik overdraget vidnets sorte jakke, der havde en meget markant rektangulær refleks øverst på ryg-gen. Det ses på overvågningsvideoen, at Tiltalte 2 den pågælden-de dag var iført en sort balaklava-lignende hue, et par sorte North Face træningsbukser med refleks foran ved venstre knæ og bag på højre skinneben og sorte sko med sort reflekterende sål.
På overvågningsvideo fra Område ses, at den ene gerningsmand var iført en sort jakke med en meget markant rektangulær refleks øverst på ryggen, et par sorte træningsbukser med refleks foran ved venstre knæ og bag på højre skinneben samt et par sorte sko med mørkt reflekteren-de sål.
I Tiltalte 3's Citroën C4, der den 15. december 2024 blev fundet på Vej 2 tæt ved Tiltalte 4's bopæl, blev der på pa-nelet i handskerummet og på det indvendige håndtag ved højre bagdør fundet dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Tiltalte 2.
Ved gennemgang af Tiltalte 2's telefon fremgår det, at han den 11. december 2024 søgte på bl.a. Rambokniv og Rambokniv Grejfreak. Efter oplysninger fra Grejfreak solgte butikken samme dag en elefant-hue. De kontaktoplysninger, der blev brugt ved købet, kan henføres til Tiltalte 2's telefonnummer, ligesom lokationsdata for Tiltalte 2's telefon den pågældende dag viser, at telefonen bevægede sig fra Ejendom til Grejfreaks adresse, hvor telefonen var, da ele-fanthuen blev købt.
Der er på telefonen fundet et filmklip fra samme dato om aftenen, hvor Tiltalte 2 sidder i en bil iført sort jakke og sort balaklava-lignen-de hue. I bunden af bilen ses en stor savtakket kniv.
Det fremgår af lokationsdata for Tiltalte 2's telefon, at telefonens position den 14.-15. december 2024 i tidsrummet fra kl. 23.30 til kl. 00.47 var omkring ”kommunen” på Vej 6, og at telefonen heref-ter bevægede sig ad Vej 7 og videre til By 3 og By 1, hvor den kl. 01.03 befandt sig ved Tiltalte 2's bopæl på Adresse 3.
side 64
Af udlæsning af Tiltalte 2's telefon fremgår, at den ikke blev be-nyttet den 15. december 2024 i tidsrummet mellem kl. 00.23.56 og kl. 00.45.48.
Ifølge Rapport fejlretningsdata og lokationsdata for den 15. december 2024 kl. 00.51 til kl. 01.02 har Tiltalte 2's telefon, Tiltalte 1's telefon og dennes Tlf nr. 2 samt Tiltalte 3's telefoner med telefonnumrene Tlf nr. 3 og Tlf nr. 4 meget sandsyn-ligt været ved krydset Vej 7 og Vej 8 mellem kl. 00.50 og 00.53, og på Vej 5 mellem kl. 01.02 og kl. 01.05.
Af udskrift af nøglebrikloggen for Adresse 3 fremgår, at ho-veddøren den 15. december 2024 kl. 01.04.43 blev låst op med en brik tilhørende Tiltalte 2's husstand.
Der blev i forbindelse med ransagning på Tiltalte 2's bopæl sikret dna fra et par sorte North Face bukser. Politiets test med Combur fremviste positive reaktioner for blod på venstre lår, venstre skinneben, højre lår og højre knæ. Den retsgenetiske undersøgelse viser, at en del af det sikrede dna fra højre skinneben med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Tiltalte 2, og at en anden del med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Forurettede.
Der blev ved samme ransagning fra et par sorte Nike Airmax sko sikret dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Tiltalte 2. Der er på overdelen af den højre sko sikret dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Forurettede.
Tiltalte 3 Ved gennemgang af Tiltalte 2's telefon fremgår, at Tiltalte 3 den 14. december 2024 kl. 19.07.37 skrev: ”hvor er du” til Tiltalte 2, der svarede: ”Vi sender ham der yg ind snart” . Et par minutter senere blev der tilsyneladende skrevet om, at Tiltalte 2 skulle samle Tiltalte 3 op.
Det fremgår af en google søgning, at ”yg” er slang for ”young gangs-ter” .
Vidne 8 har forklaret, at Tiltalte 4 fortalte hende, at der i dagene op til overfaldet blev sendt en scout ind i Område.
Vidne 7 har forklaret, at hun den 14. december 2024 spiste aftensmad med bl.a. Tiltalte 3 kl. 23, og at han hurtigt derefter gik ud.
side 65
Ved gennemgang af en telefon tilhørende en tidligere sigtet person i sa-gen fremgår det, at Tiltalte 3 på Signal den 15. december 2024 kl. 00.20.50 skrev: ”Lukket og slukket” til personen og seks sekunder se-nere: ”Vi skal fange folk” .
Af Tiltalte 3's telefon fremgår, at der den 15. december 2024 i tidsrummet kl. 03.14 til kl. 07.44 blev søgt fem gange på ”nyheder øst-jylland” og lignende.
Det fremgår af lokationsdata for Tiltalte 3's telefon i tidsrummet fra den 14. december 2024 til den 15. december 2024, at telefonens position var på Vej 6 kl. 23.01 og på Vej 4 omkring kl. 01.49, og at hans telefon ikke har været benyttet i tidsrummet fra den 14. december 2024 kl. 23.01 til den 15. december 2024 kl. 01.49.
Ifølge Rapport fejlretningsdata og lokationsdata for den 15. december 2024 kl. 00.51 til kl. 01.02 har Tiltalte 2's telefon, Tiltalte 1's telefon og dennes Tlf nr. 2 samt Tiltalte 3's telefoner med telefonnumrene Tlf nr. 3 og Tlf nr. 4 meget sandsyn-ligt været ved krydset Vej 7 og Vej 8 mellem kl. 00.50 og 00.53, og på Vej 5 mellem kl. 01.02 og kl. 01.05.
I forbindelse med ransagning af Tiltalte 3's Citroën C4 blev der på indersiden af en arbejdshandske fundet dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Tiltalte 3. På samme handskes yderside blev der fundet dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio stammer fra Forurettede.
Ved ransagning på Tiltalte 3's bopæl blev der fundet et par sorte Nike sko med mørk hæl. Der blev fra den indvendige side af højre og venstre sko sikret dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Tiltalte 3. Der blev endvidere på skoene sikret spor, bl.a. fra venstre ydre overside af venstre sko og øverste højre overside af højre sko ved snørebåndene, der ved undersøgelse med Lumiscene og Combur havde reaktion som for blod. Dna fra disse spor stammer med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. fra Forurettede.
Tiltalte 4 Vidne 8 har i retten afgivet en sikker, detaljeret og troværdig for-klaring, der i alt væsentligt er overensstemmende med hendes forkla-ring til politiet, som hun har gennemlæst og godkendt. Retten lægger i overensstemmelse med hendes forklaring til grund, at denne i vidt om-fang baserer sig på Tiltalte 4's betroelser til hende i ti-den op til og umiddelbart efter gerningstidspunktet.
Vidne 8 har forklaret, at hun var sammen med Tiltalte 4 om aftenen den 14. december 2024 på hans bopæl på Vej 2. Han gik ud om-
side 66
kring midnat uden at sige, hvad han skulle, udover at han skulle mødes med nogle venner og en person, som han ikke kendte, for at ordne no-get. Han var sammen med nogle af sine bedste venner, der er brødre og mørke i huden, og hun kan godt have nævnt navnet Kaldenavn 1 eller Tiltalte 3 til politiet. Tiltalte 4 havde sort tøj på, da han gik ud. Han havde en grå Canada Goose jakke.
Hun husker ikke i dag, at hun til politiet har sagt, at han havde jakken på, da han gik, men han havde den ikke på, da han kom tilbage efter 1-2 timer. Hun så en lille spejderkniv med noget, der minder om blod. Tiltalte 4 havde optaget en video af kniven, og den så hun på Snapchat på hans telefon. Hun kunne se, at videoen var optaget i hans lejlighed.
Om natten og morgenen sagde Tiltalte 4, at han havde været ude at ordne noget med de to brødre og en, som han ikke kendte, og at det vist ikke var meningen, at afdøde, Forurettede, skulle dø. Hun forstod det sådan, at det, som Tiltalte 4 og hans venner havde ord-net, var det med Forurettede.
Tiltalte 4 sagde, at de bare skulle tale med Forurettede, fordi de havde et problem med en af Forurettedes venner, og at det havde no-get med den bror, der hedder Kaldenavn 1, at gøre. Tiltalte 4 og de andre mød-tes, inden de tog til Område. Forinden havde de lagt deres telefoner et sted. Tiltalte 4 og vist to af de andre havde våben, herunder en økse. Det eskalerede, og Tiltalte 4 og Kaldenavn 1 stak Forurettede.
Hun husker ikke, om Tiltalte 4 fortalte om andre, der stak. Forurettede faldt til jorden, og så løb de vist. Tiltalte 4 viste med fagter, at våbnene var blevet gravet ned. Tiltalte 4 sagde, at det var en anden, de gik efter, og at det blev Forurettede, fordi de ikke kunne finde den anden. De ledte efter en af Forurettedes venner, fordi Kaldenavn 1 vist var blevet stukket i maven på en Circle K tankstation.
På et tidspunkt efter overfaldet var der nogen, der tog Tiltalte 4's telefon fra ham for at se, om der var noget på den. Dagen efter overfaldet sagde Tiltalte 4, at det var hans venner, der var blevet varetægtsfængslet, og hun opfattede det sådan, at det var de rigtige, der var blevet anholdt.
Vidne 3 har forklaret, at en af Forurettedes bedste venner har vist ham et billede på en telefon af en kniv eller machete med lidt blod. Kniven var blevet anvendt mod Forurettede. Vennen havde angiveligt fået fat i telefonen fra en Tiltalte 4 fra området ved Vej 2.
Som det fremgår ovenfor, havde Tiltalte 4 den 14. de-cember 2024 om aftenen en korrespondance med Tiltalte 1, hvor Tiltalte 4 bl.a. spurgte, hvornår de skulle lave ”rykker” , ligesom han omkring kl. 23.30 skrev, at han ville gå hjemme-fra i løbet af ca. 30 minutter, og derefter kl. 23.55 ringede til Tiltalte 1.
Det fremgår af rapport vedrørende Tiltalte 4's telefon-nummer, at telefonen meget sandsynligt først var i området omkring Adresse 4 og derefter bevægede sig mod Adresse 9, og at telefon-en i tidsrummet den 15. december 2024 mellem kl. 00.12 og kl. 00.47 gik på en telemast, der dækker området omkring Vej 6. Det vur-
side 67
deres ligeledes meget sandsynligt, at telefonen herefter har bevæget sig tilbage til området omkring Vej 2 og Vej 4.
Der blev i forbindelse med ransagning af Tiltalte 3's Citroën C4 på højre bagsæde fundet en grå Canada Goose jakke. Der blev fra jakkens indvendige kravekant sikret dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1 mio. stammer fra Tiltalte 4.
Alle tiltalte Ingen af de tiltalte har ønsket at udtale sig i retten.
På den ovenfor anførte baggrund er det bevist, at de fire gernings-mænd, der ses på overvågningsvideo fra Område, er identiske med de fire tiltalte, og retten lægger til grund, at det er Tiltalte 1, der på overvågningsvideoen ses iført grå Adidas træningsbukser, sorte sko med lyse såler og en Wolt-jakke.
Det ses på overvågningsvideo fra Område, at de tiltalte med trukne våben i form af store knive og økse løb målrettet frem mod opgangen til Adresse 1, hvor Forurettede, Vidne 4 og Vidne 5 stod. De tiltalte rettede straks henvendelse til Forurettede, idet to af de tiltalte herefter havde en form for dialog med Forurettede, mens i hvert fald en af de andre tiltal-te holdt vagt.
Herpå trak tre af de tiltalte Forurettede ud af opgangen, hvor to tiltalte fastholdt ham, mens Tiltalte 1 tildel-te ham tre knivstik i ryggen. Mens dette skete, holdt den sidste tiltalte vagt og forhindrede Forurettedes venner i at komme Forurettede til undsætning.
Voldsudøvelsen fortsatte i form af slag, spark, knivstik og øksehug, mens Forurettede delvist lå ned, idet alle fire tiltalte aktivt del-tog i denne vold. Til sidst løb de tiltalte fra stedet, og Forurettede rejste sig op. Det er på grund af videoens dårlige kvalitet og de anvendte kameravinkler ikke muligt at se det præcise omfang af vol-den, eller hvem af de tiltalte, der gjorde hvad.
Det fremgår af obduktionsrapporten, at Forurettede – udover skader efter genoplivningsforsøg – havde fire skarprandede læsioner på lænderyggen (12-15) med underliggende kanaler med læsion af ryg-muskulaturen, 2. lændehvirvel, muskulaturen i bageste bugvæg, den nedre hulåre, pulsåren til den højre nyre, bughinden og leveren med ud-talt blødning bag bughinden, to skarprandede læsioner på venstre balle og venstre lår med underliggende kanaler med læsion af muskulatur, en skarprandet læsion på højre hånd, en uregelmæssig skarprandet læsion med hudafskrabning i randen på højre underben med underliggende knusningsbrud af højre underben, tre karakteristiske ovale kvæstnings-sår med hudafskrabning i randen på venstre side af brystet, på højre
side 68
overarm og venstre balle med underliggende blødning bag lungehinden, lungekvæstelse og brud af venstre hoftebenskam. Det fremgår endvide-re, at dødsårsagen er følgerne af læsion 12-15, der havde stikdybder fra mindst 3 cm til mindst 12 cm.
På denne baggrund lægger retten til grund, at der blev udøvet vold mod Forurettede som beskrevet i den subsidiære tiltale i for-hold 1, dog at det ikke er bevist, at Forurettede blev tildelt slag, spark eller knivstik i begge hænder, men kun i højre hånd.
Efter det ovenstående lægger retten til grund, at samtlige tiltalte allere-de ved ankomsten til Område anså det for overvejende sandsynligt, at konfrontationen ville indebære udøvelse af vold mod Forurettede med de medbragte våben.
Efter overvågningsvideoen lægges det endvidere til grund, at de tiltalte alle deltog aktivt og understøttende i hele voldsforløbet.
De tiltalte har under disse omstændigheder medvirket til den samlede volds-udøvelse med knive og økse, der lå indenfor rammen af den voldsanvendelse, som de forventede og var indforstået med. De tiltalte er derfor alle strafferetligt ansvarlige herfor.
Det kan efter bevisførelsen ikke nærmere fastlægges, hvad baggrunden for de tiltaltes henvendelse til Forurettede var, og det er ikke bevist, at nogen af de tiltalte fra begyndelsen havde forsæt til at dræbe ham.
Retten lægger efter obduktionsrapporten til grund, at Forurettede døde som følge af de fire skarprandede læsioner (12-15) i ryggen.
Det fremgår af overvågningsvideoen, at voldsudøvelsen begyndte, da Tiltalte 1 tildelte Forurettede de ovenfor nævnte tre stik i ryggen med stor kraft meget hurtigt efter hinanden. Det er ikke muligt at se det fjerde stik på overvågningsvideoen.
Retsmediciner Vidne 10 har forklaret, at de fire læsio-ner i ryggen kan være påført med fx en kniv, og at det ikke er hans vur-dering, at de blev påført med forskellige genstande, idet de så ens ud, og idet alle stikkanaler havde retning fremad, opad og til højre.
Retten lægger herefter til grund, at det var Tiltalte 1, der tildel-te Forurettede de dødelige stik.
Det lægges efter retsmedicinerens forklaring til grund, at der skal an-vendes betydelig kraft for at skære igennem en knogle.
side 69
Herefter, og efter en samlet vurdering af knivstikkenes placering, dyb-de, retning, den kraft, hvormed stikkene blev givet, og antallet af knivstik, der blev tildelt umiddelbart i forlængelse af hinanden, er det bevist, at Tiltalte 1 anså det for overvejende sandsynligt, at stikkene ville forvolde Forurettedes død, da han stak ham i ryggen.
Tiltalte 1 er herefter skyldig i overensstemmelse med den principale tiltale for manddrab, jf. straffelovens § 237.
Det fremgår af overvågningsvideoen, at Forurettede blev til-delt de dødelige stik indenfor 1-2 sekunder.
Der er under hensyn til de øvrige tiltaltes placering i forhold til Forurettede og Tiltalte 1 og deres fokus i dette tidsrum en sådan usikkerhed om, hvad de så, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås, at de havde set eller kendte til antallet og karakteren af de dødelige stik, da de ak-tivt deltog i den efterfølgende voldsudøvelse, der ifølge obduktionsrap-porten samlet set i sig selv ikke var dødelig.
Det er herefter ikke bevist, at Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 under voldsudøvelsen havde forsæt til drab.
Efter karakteren af den begåede vold skal forholdet henføres under straffelovens § 245, stk. 1. Forurettedes død var en påregnelig følge af de knivstik i ryggen, som han blev tildelt af Tiltalte 1, og den må tilregnes Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 som uagtsom.
Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er heref-ter skyldige i grov vold med døden til følge, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, og for så vidt Tiltalte 3 og Tiltalte 4, der begge tidligere er straffet for vold, tillige jf. § 247, stk. 1.
Forhold 2
Efter det ovenfor under forhold 1 beskrevne hændelsesforløb og det i øvrigt anførte er det bevist, at Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 i forening efter forudgående af-tale eller fælles forståelse besad, bar og anvendte flere knive med en klingelængde på over 12 cm, på den i tiltalen anførte måde, jf. knivlo-vens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, og for så vidt angår Tiltalte 3 og Tiltalte 4, der begge tidligere er straffet for vold, tillige jf. knivlovens § 7, stk. 2, 2. pkt.
Forhold 3
Efter det ovenfor under forhold 1 beskrevne hændelsesforløb og det i øvrigt anførte er det bevist, at Tiltalte 1, Tiltalte 2,
side 70
Tiltalte 3 og Tiltalte 4 i forening efter forudgående af-tale eller fælles forståelse besad en økse på den i tiltalen anførte måde, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våben-lovens § 4, nr. 4.
Thi bestemmes
:
Tiltalte 1 er skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 i overensstemmelse med den principale påstand i forhold 1 og skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2-3.
Tiltalte 2 er skyldig i grov vold med døden til følge efter straffe-lovens § 245, stk. 1, jf. § 246, i overensstemmelse med den subsidiære påstand i forhold 1, dog således, at det ikke er bevist, at Forurettede blev tildelt slag, spark eller knivstik i begge hænder, men kun i højre hånd, og skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2-3.
Tiltalte 3 er skyldig i grov vold med døden til følge efter straffelo-vens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 247, stk. 1, i overensstemmelse med den subsidiære påstand i forhold 1, dog således, at det ikke er bevist, at Forurettede blev tildelt slag, spark eller knivstik i begge hæn-der, men kun i højre hånd, og skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2-3.
Tiltalte 4 er skyldig i grov vold med døden til følge ef-ter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, jf. § 247, stk. 1, i overensstem-melse med den subsidiære påstand i forhold 1, dog således, at det ikke er bevist, at Forurettede blev tildelt slag, spark eller knivstik i begge hænder, men kun i højre hånd, og skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2-3."
Straf
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 237, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 4, nr. 4.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i knivdrab.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, og våbenbekendtgø-relsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 4, nr. 4, jf. straffe-
side 71
lovens § 89.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.
Straffen for Tiltalte 3 fastsættes efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 4, nr. 4.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.
Retten har ved straffastsættelsen for Tiltalte 2 og Tiltalte 3 lagt vægt på, at der er tale om omfattende og meget grov vold begået af fire mas-kerede personer i forening under anvendelse af store knive og økse, og at volden medførte, at Forurettede døde.
Straffen for Tiltalte 4 fastsættes efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt., og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 4, nr. 4.
Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder.
Straffen fastsættes derfor til fængsel i 6 år.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på de samme omstændigheder som vedrørende Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Såvel flertallet som mind-retallet har ved straffastsættelsen endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 4 på gerningstidspunktet var ca. 17 år og 10 måneder.
Udvisning
Tiltalte 1 Tiltalte er født i Somalia og er somalisk statsborger. Han har haft lovligt op-hold i Danmark i ca. 21 år og 6 måneder.
Tiltalte er fundet skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 samt i overtræ-delse af knivloven og våbenbekendtgørelsen. Han straffes herfor med fængsel i 12 år.
Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet i 2017 for overtrædelse af straffelovens § 244.
Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1
side 72
(dagældende udlændingelovs § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, og § 23, nr. 2), er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om re-spekt for privatliv og familieliv.
Tiltalte, der i dag er 28 år, har boet i Danmark, siden han var 6 år. Han er u-gift og har ikke børn. Han har oplyst, at han taler og skriver flydende dansk, at han er under uddannelse til Profession, at han har forældre, søsken-de, mostre og kusiner i Danmark, og at han har danske venner og kolleger. Han har desuden oplyst, at han ikke har nogen kontakt til personer i Somalia, at han kun kan få ord på somali, og at han taler dansk med sin familie.
Udvisning vil på denne baggrund indebære et indgreb i tiltaltes privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Udvisning kan derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller for-brydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål.
Dette beror på en proportionalitetsvurdering, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis herom. Det følger af denne praksis, at der i et tilfælde som det foreliggende, hvor tiltalte er ind-rejst i Danmark som barn og har haft det meste af sin opvækst her, skal fore-ligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning.
Ved af-vejningen af, om der foreligger sådanne meget tungtvejende grunde, skal der på den ene side lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede krimi-nalitet, og på den anden side på varigheden af tiltaltes ophold i Danmark samt hans familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Somalia.
Under hensyn til den begåede kriminalitets karakter og alvor, sammenholdt med at tiltalte tidligere er straffet for vold, må tiltalte anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Tiltalte har utvivlsomt stærkere til-knytning til Danmark end til Somalia, men han er vokset op med somaliske forældre og må derfor antages at være bekendt med somalisk skik og kultur og – i hvert fald til en vis grad – somali. Han er derfor ikke helt uden forud-sætninger for at klare sig i Somalia, hvis han udvises.
På denne baggrund og efter en samlet proportionalitetsvurdering foreligger der sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdoms-tolens praksis kræves for at udvise en udlænding, der er indrejst i landet som barn. Påstanden om udvisning tages derfor til følge.
Udvisning skal som udgangspunkt ske med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Under de foreliggende omstændigheder er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
side 73
Tiltalte 3 Tiltalte er somalisk statsborger. Han er født i Danmark den 4. april 2004, og han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 7 måneder.
Tiltalte er fundet skyldig i vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, samt i overtrædelse af knivloven og våbenbekendtgørel-sen. Han straffes herfor med fængsel i 8 år.
Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved dom af 21. maj 2024 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Han blev desuden tildelt en advarsel om udvisning.
Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1 (dagældende udlændingelovs § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 3 og 6, og § 23, nr. 2), er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om re-spekt for privatliv og familieliv.
Tiltalte er 21 år. Han er født og opvokset i Danmark. Han er ugift og har ik-ke børn. Han har under en § 26-afhøring den 3. april 2024 oplyst, at han taler og skriver flydende dansk på højt niveau, at han er godt integreret og har danske venner, at han har taget folkeskolens afgangseksamen fra 10. klasse og er under uddannelse til maler. Han har videre oplyst, at han har sine for-ældre og fire søskende samt en onkel i Danmark, at han har ukendt familie i Somalia, at han kan sige få ord på somali, og at han taler dansk med sin fami-lie.
Udvisning vil på denne baggrund indebære et indgreb i tiltaltes privatliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Udvisning kan derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning af tiltalte har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse.
Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nød-vendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvur-dering, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis herom. Det følger af denne praksis, at der i et tilfælde som det foreliggende, hvor tiltalte er født i Danmark og er vokset op her, skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning.
Ved afvejningen af, om der forelig-ger sådanne meget tungtvejende grunde, skal der på den ene side lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, og på den anden side på varigheden af tiltaltes ophold i Danmark samt hans familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Somalia.
Herefter, og under hensyn til den begåede kriminalitets karakter og alvor, sammenholdt med, at tiltalte i 2024 er straffet for grov vold, må han anses
side 74
for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Tiltalte har utvivl-somt stærkere tilknytning til Danmark end til Somalia, men han er vokset op med somaliske forældre og må derfor antages at være bekendt med somalisk skik og kultur og – i hvert fald til en vis grad – somali. Han er derfor ikke helt uden forudsætninger for at klare sig i Somalia, hvis han udvises.
På denne baggrund og efter en samlet proportionalitetsvurdering foreligger der sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdoms-tolens praksis kræves for at udvise en udlænding, der er født og opvokset i Danmark. Påstanden om udvisning tages derfor til følge.
Udvisning skal som udgangspunkt ske med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Henset til at tiltalte nu er idømt en læn-gevarende fængselsstraf for alvorlig voldskriminalitet med døden til følge, og at han ved dommen af 21. maj 2024 blev tildelt en advarsel om udvisning ved ny kriminalitet, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige dette ud-gangspunkt.
Godtgørelse og erstatning
De juridiske dommere udtaler:
Tiltalte 1 er fundet skyldig i manddrab efter straffelovens § 237, og Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er fundet skyl-dige i vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
Under hensyn til drabet bør der tilkendes hver af afdødes forældre, Vidne 1 og Erstatningspart, en godtgørelse, som passende kan fastsættes til 100.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens 26 a. Volden med dø-den til følge kan henset til handlingens karakter og den påførte lidelse og krænkelse begrunde en godtgørelse på 75.000 kr. til hver af forældrene.
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal derfor in solidum betale 75.000 kr., og Tiltalte 1 skal herudover betale 25.000 kr. til hver af afdødes forældre.
Alle de tiltalte er erstatningsansvarlige for Forurettedes død. Som følge heraf, og da de tiltalte ikke har bestridt den størrelsesmæssige opgørel-se af kravet, skal de tiltalte in solidum betale 25.554,01 kr. i erstatning for af-holdte begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarlovens § 12, til Erstatningspart.
Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra en måned efter forsvarernes modtagelse af kravene som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 12 år.
side 75
Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 8 år.
Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 8 år.
Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 6 år.
De tiltalte skal hver især betale den del af sagens omkostninger, der vedrører dem.
De tiltalte skal inden 14 dage in solidum betale 75.000 kr., og Tiltalte 1 skal herudover betale 25.000 kr. til henholdsvis Vidne 1 og Erstatningspart, begge Advokat, Advokatfirma, Adresse 10, 8000 Aarhus C. De tiltalte skal end-videre in solidum betale 25.554,01 kr. til Erstatningspart.
Beløbene forrentes med procesrente fra den 10. november 2025.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3 Dommer 3
