BRByretterne

SS-4667/2025-FRB

OL-2026-BYR-00122

Afgørelse truffet
Dato
10-06-2026
Sagsemne
Tiltalte for bl.a. drabsforsøg og forudgående planlægning af drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 81 b, jf. § 21, jf. § 23. Påstand om konfiskation
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 226.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 10. juni 2026

Rettens nr. 4667/2025 Politiets nr. 0100-73112-00013-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1992), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1993) og Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1998)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 17. december 2025 er modtaget den 30. december 2025.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for:

1.

Alle tiltalte

overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 81 b, jf. § 21, jf. § 23, ved i dagene op til den 2. juni 2025, i forening og efter forudgående aftale el-ler fælles forståelse, også med Person 1, hvis sag er behandlet særskilt, og muligt også med flere andre medgerningsmænd, at have samvir-ket om at forsøge at dræbe Forurettede 1 og Forurettede 2 ved brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, idet de deltog i at planlæg-ge, organisere og forberede en drabsplan, som blev forsøgt bragt til udførelse af Person 1 den 2. juni 2025 klokken 01:32 foran Adresse 1, København, mens Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirkede hertil, idet

a)Person 1 senest den 29. maj 2025 rejste med toget fra By 1 ved Esbjerg til København og påtog sig at udføre drabsplanen,

b)mens Tiltalte 1 sørgede for at skaffe Person 1 indkvartering under dennes ophold i København ved at rette henven-

side 2

delse til Tiltalte 2 og tilbyde ham penge for at udlåne sin lejlighed på Adresse 2, i By 2,

c)hvilket fik Tiltalte 2 til at indvillige i at stille sin lejlig-hed til rådighed mod betaling,

d)hvorefter Tiltalte 2 den 29. maj 2025 omkring klokken 16:27 tog imod Person 1 og installerede ham i sin lejlig-hed,

e)mens Tiltalte 1 omkring klokken 17:08 tog hen til lejligheden med et elløbehjul, som skulle bruges i forbindelse med udførelsen af drabsplanen,

f)hvorefter Tiltalte 2 og Tiltalte 1 forlod lejlig-heden igen og overlod den til Person 1,

g)som den 30. maj 2025 foretog en rekognosceringstur til og fra ger-ningsstedet på løbehjulet,

h)hvorpå Tiltalte 1 og Tiltalte 3 den 31. maj 2025 omkring klokken 19:47 sammen indfandt sig ved lejligheden og afhentede elløbehjulet igen,

i)ligesom Tiltalte 3 den 1. juni 2025 omkring klokken 18:11 på ny indfandt sig ved Adresse 2, hvor han mødtes med Person 1 og som led i forberedelserne af drabsplanen overdrog en papæske til ham med et ukendt indhold,

j)mens Tiltalte 1 samme aften omkring klokken 20:23 ligeledes mødtes med Person 1,

k)som herefter omkring klokken 23:38 begav sig af sted mod gernings-stedet, idet han i første omgang forlod lejligheden medbringende en blå bærepose fra IKEA indeholdende blandt andet sort tøj, maskering og det i forhold 2 beskrevne automatvåben og gik over til Vej 1 efter aftale med Tiltalte 1,

l)som samtidig først bestilte en taxa til at transportere Tiltalte 3 og elløbehjulet fra By 3 og ind til Bydel,

m) og derefter klokken 23:42 bestilte en anden taxa til at transportere

Person 1 fra Vej 1 og ind til Bydel,

n)hvorfor Tiltalte 3 og Person 1 an-kom i hver deres taxa til Bydel, hvor Person 1 skif-tede til sort tøj og overlod IKEA-posen med sin tidligere beklædning til Tiltalte 3, der samtidig overdrog elløbehjulet til Person 1,

o)som herefter på elløbehjulet fortsatte fra Bydel og til Adresse 1,

p)hvor han holdt lejligheden i Adresse 1, under observation, q)indtil han cirka klokken 01:32 med det medbragte automatvåben fra fortovet afgav mindst 19 skud ind gennem lejlighedens vindue med for-sæt til at dræbe de tilstedeværende i lejligheden,

r)hvorved Forurettede 1 og Forurettede 2, der befandt sig i lejligheden umiddelbart inden for vinduet, blev ramt af henholdsvis fle-re skud i overkroppen og baglåret (Forurettede 1) og flere skud i halsen (Forurettede 2),

side 3

s)mens det dog ikke lykkedes at dræbe de forurettede, idet de begge overlevede skudattentatet,

t)hvorefter Person 1 flygtede på elløbehjulet tilbage til lej-ligheden på Adresse 2.

2.

Alle tiltalte

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 81 b, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 23, ved i dagene op til den 2. juni 2025, på flere forskellige steder i København, herunder på flere offentligt tilgængelige steder, i forening og efter forudgåen-de aftale eller fælles forståelse, også med Person 1, hvis sag er behandlet særskilt, og muligt også med flere andre medgerningsmænd, under de i forhold 1 nærmere beskrevne omstændigheder at have samvirket om, at Person 1 uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder blev sat i besiddelse af en automatriffel af typen AK 47 med tilhørende ammunition, som

a)Person 1 den 1. juni 2025 havde i sin besiddelse i lejlig-heden beliggende på Adresse 2, i By 2,

b)hvorfra han omkring klokken 23:38 transporterede våbnet via Vej 1 i By 2 og ind til Bydel og derfra videre til Adresse 1, København,

c)hvor han cirka klokken 01:32, fra fortovet afgav mindst 19 skud ind gennem et vindue til lejligheden i Adresse 1,

mens Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 under de omstændigheder, som er nærmere beskrevet i forhold 1, ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirkede til den i litra a – litra c beskrevne våbenbesiddelse.

3.

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 30, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 8. juli 2025 cirka klokken 10:00 på Adresse 3, i By 3, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer el-ler mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændig-heder, at have været i besiddelse af i alt 50,26 gram kokain.

4.

side 4

Tiltalte 1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59, ved på det i forhold 5 beskrevne tidspunkt og sted at have været i besiddelse af 286,00 gram hash med henblik på videreoverdragelse.

5.

Tiltalte 3

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 59, ved den 8. juli 2025 cirka klokken 10:00, på Adresse 4, i By 3 at have været i besiddelse af 93,45 gram hash til eget brug.

6.

Tiltalte 3

overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, ved på det i forhold 6 beskrevne tidspunkt og sted, uden politiets tilladelse, at have besiddet en peberspray.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af:

Vedrørende forhold 1 og forhold 2

- Mobiltelefon; koster I-1

Vedrørende forhold 3

- 50,26 gram kokain; koster M4-1/3 og koster M4-1/15

Vedrørende forhold 4

- 286,00 gram hash; koster M4-1/14

Vedrørende forhold 5

- 93,45 gram hash; koster M5-1/13

Vedrørende forhold 6

- En peberspray; koster M5-1/7

side 5

Tiltalte 1Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 1 har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.

Tiltalte 2Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 3Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og forhold 2 og har erkendt sig skyldig i forhold 5 og 6.

Tiltalte 3 har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.

Forurettede 1 har påstået, at de tiltalte skal betale kr. 529.451,95,00 i erstatning.

Beløbet er, jf. erstatningsopgørelse af 11. maj 2026, opgjort således:

"Tingsskader, jf. EAL § 1 Efter EAL § 1, stk. 1, skal den, der er erstatningsansvarlig for per-sonskade, betale erstatning for blandt andet helbredelsesudgifter og an-det tab som følge af skaden.

Udskiftning af gardiner til en skønnet nypriskr. 5.000,00 Spisebord ødelagt af projektilerkr. 6.000,00 Tøj og frakke ødelagt af projektiler skønnetkr. 6.000,00 3 spisebordsstole ødelagt af projektilerkr. 1.950,00 Lampe ødelagt af projektilerkr. 500,00 Billede ødelagt af skudhullerkr. 10.000,00 Sofa ødelagt af blod og projektilerkr. 18.000,00 Tingskade i alt kr. 47.450,00

Svie og smerte, jf. EAL § 3 Efter skudepisoden den 2. juni 2025 blev Forurettede 1 indlagt. Han blev udskrevet dagen efter. Efter udskrivningen kunne Forurettede 1 ikke gå som følge af skud i begge ben. Han tog derfor ophold hos en bekendt, hvor han var sengeliggende i to måneder. Der nedlægges derfor påstand om svie og smerte i foreløbig 61 dage á kr. 240,00 pr. dag.

Svie og smerte i alt kr. 14.640,00

Tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL § 2 Den 30. maj 2025 havde Forurettede 1 indgået aftale om ansæt-telse som brolægger pr. 9. juni 2025. Som følge af episoden den 2. juni 2025 har Forurettede 1 ikke kunne arbejde. Det var hensigten at

side 6

påbegynde arbejdet mandag den 15. december 2025, men dette var ik-ke muligt, og Forurettede 1 har stadig ikke kunne arbejde som følge af hændelsen.

For tabt arbejdsfortjeneste beregnet som 160,33 timer om måneden ved en 37-timers arbejdsuge eller i kr. 42,487,45 pr. måned i foreløbig 11 måneder

kr. 467.361,95

Tortgodtgørelse, jf. EAL § 26, stk. 4 Forurettede 1 er ved dom af 12. december 2025 fra Retten på Frederiksberg tilkendt en krænkelsesgodtgørelse på kr. 30.000,00, som allerede er udbetalt via erstatningsnævnet, hvorfor dette ikke er medta-get i denne erstatningsopgørelse.

Foreløbig samlet erstatningskrav kr. 529.451,95

Der tages forbehold for at rejse krav om yderligere erstatning.

Der nedlægges påstand om, at kravet forrentes i henhold til EAL § 16 en måned efter kravets fremsættelse."

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.

Forurettede 2 har påstået, at de tiltalte skal betale kr. 33.360,00 i erstat-ning.

Beløbet er, jf. erstatningsopgørelse af 18. maj 2026, opgjort således:

"Godtgørelse for svie og smerte, jf. EAL § 3 Forurettede 2 blev den 2. juni 2025 ramt af en række skud i halsen og øvre krop. Forurettede 2 blev samme nat akut opereret på Rigshospitalet, hvor der fandtes projektilrester bag svælget, bag ven-stre øre samt under venstre kæbevinkel.

Forurettede 2 måtte efter operation og udskrivning starte genop-træning den 17. juni 2025 og modtager fortsat behandling ved psyko-log i forbindelse af hændelsen.

Idet der afventes dokumentation for kravet, kræves foreløbig godtgø-relse for svie og smerte for 14 dage á kr. 240,00.

Foreløbig svie og smerte kr. 3.360,00

Godtgørelse, jf. EAL§ 26 stk. 4 Fastsættelse af godtgørelse ved særligt alvorlige voldsforbrydelser blev i udgangspunktet ved dommen U.2016.3292H fastsat til kr. 30.000,00,

side 7

i TfK.2018.773V blev forurettede tilkendt godtgørelse med kr. 30.000,00, ved. TfK.2019.768V blev godtgørelse for forsøg på mand-drab fastsat til kr. 40.000,00.

Det gøres gældende, at godtgørelse skal udmåles til maksimumtaksten henset til, at Forurettede 2 ved hændelsen kom i livsfare.

Godtgørelse bør fastsættes til kr. 30.000,00, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.

Foreløbig erstatningskrav kr. 33.360,00

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. EAL § 2 Forurettede 2 arbejdede på tidspunktet for hændelsen på en nat-klub og kunne som følge af det hændte ikke varetage sit arbejde i en løngere periode.

Dokumentation for løntabet er ikke modtaget, hvorfor der alene tages forbehold herfor.

Godtgørelse for varigt mén, jf. EAL § 4 Forurettede 2 har som følge af hændelsen pådraget sig en række mén, hvilke imidlertid endnu ikke kan opgøres, da der alene er gået seks måneder. Der er tale om både fysiske og psykiske gener og mén. Godtgørelse for varigt mén vil blive opgjort, når dette er muligt og vil kræve yderligere udredning heraf.

Der tages et generelt forbehold for at rejse yderligere, herunder men ikke begrænset til godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste, godtgørelse for varigt mén, erhvervsevnetabserstat-ning, helbredelsesudgifter og andre tab."

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravene.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Tiltalte 2 og Tiltalte 3 og af vidnerne Person 1, Forurettede 1 og Forurettede 2.

Tiltalte 1 har ikke ønsket at afgive forklaring.

Forklaringerne er gengivet i retsbøgerne af henholdsvis den 18., 20. og 26. maj 2026.

Sagens oplysninger

side 8

Der har under hovedforhandlingen dokumenteret fra:

-bilag A-0; Anmeldelsesrapport, digital ekstrakt 2, side 55 ff. -bilag B-0-11-1; Kriminalteknisk Fotomappe Våbenteknisk Undersøgel- se, digital ekstrakt 2, side 631 ff.

-bilag A-0-2-2; Rapport Hundesøg Sektor 1 H1 & H2 020625, digital ekstrakt 2, side 82 ff.

-bilag A-0-2-11; Rapport RG11-08 + Hund, digital ekstrakt 2, side 117 -bilag A-0-2-1-1; Kortmateriale Adresse 1Adresse 1Adresse 1, KøbenhavnKøbenhavnKøbenhavn, digital ekstrakt 2, side 73 ff.

-bilag B-0-2; Rapport Foreløbig gerningsstedsundersøgelse, digital ekstrakt 2, side 168

-bilag B-0-5-3; Våbenrapport, digital ekstrakt 2, side 558 ff. -bilag B-0-5-1; Kriminalteknisk Fotomappe Effektundersøgelse, digital ekstrakt 2, side 546 ff.

-bilag B-0-4-6; Retsgenetisk Erklæring, digital ekstrakt 2, side 252 ff. -bilag B-0-4-4; Retsgenetisk Erklæring Sammenligning af DNA- profiler, digital ekstrakt 2, side 228 ff.

-bilag B-0-4-12; Retsgenetisk Erklæring Supplerende Beregning, digital ekstrakt 2, side 377 ff.

-bilag B-0-4; Retsgenetisk Erklæring Undersøgelse for biologiske spor, digital ekstrakt 2, side 171 ff.

-bilag B-0-4-7; Retsgenetisk Erklæring Undersøgelse for biologiske spor, digital ekstrakt 2, side 264 ff.

-bilag B-0-4-8; Retsgenetisk Erklæring Sammenligning af DNA- profiler, digital ekstrakt 2, side 283 ff.

-bilag B-0-4-8-1; Retsgenetisk Erklæring Sammenligning af DNA-pro- filer, digital ekstrakt 2, side 303 ff.

-bilag I-32-1; Rapport Indledende gennemgang af data fra koster I1/1 (FFS), digital ekstrakt 2, side 1244 ff.

-bilag I-32-1-0-3; Extraction Report +Tlf nr. 1, digital ekstrakt 2, side 1288 ff.

-bilag I-32-1-0-4; Extraction Report +Tlf nr. 1, digital ekstrakt 2, side 1397 ff.

-bilag I-32-1-0-5; Extraction Report +Tlf nr. 1, digital ekstrakt 2, side 1405 ff.

-bilag R-32-3; Retten på Frederiksbergs retsbog af 19. juni 2025 Tele-

fonaflytning og teleobservation påbegyndt uden retskendelse med eller uden historik Tlf nr. 1, digital ekstrakt 2, side 2459 ff.

-bilag T-0-2; Rapport Opkald mellem Tiltalte 2 og Tlf nr. 2Tlf nr. 2Tlf nr. 2 den 19. juni 2025, digital ekstrakt 2, side 2554 ff.

-bilag L-32-2-2; Rapport Ransagning af rød VW Polo med Reg. nr.Reg. nr.Reg. nr., digital ekstrakt 2, side 1749

-bilag L-37-2-2; Rapport Ransagning Cirkle K, Adresse 5Adresse 5Adresse 5Adresse 5Adresse 5, By 3, digital ekstrakt 2, side 1870 ff.

-bilag L-36-2-1; Rapport Ransagning Adresse 4, By 3 hos

side 9

Tiltalte 3 080725, digital ekstrakt 2, side 1764 ff.

-bilag G-37-7; Rapport Sammenskrivning vedrørende bruger af Tlf nr. 3Tlf nr. 3Tlf nr. 3, som formentlig benyttes af Tiltalte 1, di-gital ekstrakt 2, side 1161 ff.

-bilag M-36-3; Rapport Afhøring af sigtede, Tiltalte 3, digital ekstrakt 2, side 1961 ff.

-bilag L-31-1-4; Fotomappe Besigtigelse, sigtede, Person 1Person 1Person 1, digital ekstrakt 2, side 1683 ff., foto 3 og foto 4

-bilag T-0-1; Rapport Tlf nr. 3Tlf nr. 3Tlf nr. 3 Historiske oplysnin- ger, digital ekstrakt 2, side 2548 ff.

-bilag L-36-2-1-1; Fotomappe Adresse 4, digital ekstrakt 2, side 1770 ff.

-bilag G-36-1-1-; Rapport Udvidet teleoplysning fra Vej 2 den 2. juni 2025 kl. 00.00 - kl. 03.00 vedrørende Tlf nr. 4, digital ekstrakt 2, side 1099 ff.

-bilag G-36-1-2; Rapport Kontakt til 4x35 vedrørende bestillinger fra Tlf nr. 4 i 2025, digital ekstrakt 2, side 1109 ff.

-bilag M-36-3; Rapport Afhøring af sigtede, Tiltalte 3, digital ekstrakt 2, side 1961 ff.

-bilag G-36-1-4; Rapport Tlf nr. 4 Aktivitetsperiode, digital ekstrakt 2, side 1132

-bilag B-0-4; Retsgenetisk Erklæring Undersøgelse for biologiske spor, digital ekstrakt 2, side 171 ff.

-bilag B-0-4-23; Retsgenetisk Erklæring Supplerende beregning af den bevismæssige vægt for udvalgte, tidligere rapporterede spor, digital ekstrakt 2, side 532 ff.

-bilag M-36-9; Rapport Gennemgang af koster M-5-1-1 (Tiltalte 3'sTiltalte 3'sTiltalte 3's telefon), digital ekstrakt 2, side 1985 ff.

-bilag M-36-6; Rapport Indledende gennemgang af koster M5-1/1, di-gital ekstrakt 2, side 1973 ff.

-bilag G-36-1-2-4; Rapport Gennemgang af lydfil, kst. V14/3, opkald til Taxa 4x35, d. 020625 kl. 0045, fra Tlf nr. 4, digital ekstrakt 2, side 1118 ff.

-Retten på Frederiksbergs dom af 12. december 2025 i rettens sagsnum-mer SS 4873/2025 som gengivet i digital ekstrakt 1, side 10 ff.

-bilag G-0-10-2; Rapport Henvendelse til Taxa 4x35 vedrørende ture bestilt fra Tlf nr. 3 i 2025, digital ekstrakt 2, side 956 ff.

-bilag V-14-0-1-1; Oversigtskort Bydel, digital ekstrakt 2, side 3013 -bilag G-0-7-3; Rapport Henvendelse til taxaselskabet 4x35 vedrørende

ture bestilt fra uregistreret Tlf nr. 2 henholdsvis den 5. juni 2025 og den 19. juni 2025, digital ekstrakt 2, side 934 ff.

-bilag M-31-1-2; Rapport Genafhøring af Person 1, di-gital ekstrakt 2, side 1919 ff.

-bilag B-0-11-1; Kriminalteknisk Fotomappe Våbenteknisk Undersøgel- se, digital ekstrakt 2, side 631 ff.

-bilag C-1-1-2-1; Retsmedicinsk Udtalelse Retspatologisk Afdeling, di-

side 10

gital ekstrakt 2, side 694 ff.

-bilag B-0-1; Rapport Ransagning af gerningsstedet, Adresse 1Adresse 1Adresse 1, København, digital ekstrakt 2, side 142 ff.

-bilag B-0-1-1; Rapport Oversigtsbilleder af gerningsstedet, Adresse 1, København, digital ekstrakt 2, side 148 ff.

-bilag D-2-2; Personundersøgelse Retspatologisk Afdeling, digital eks-trakt 2, side 756 ff.

-bilag G-37-2; Rapport Henvendelse til MobilePay mhp. indhentning af oplysninger vedrørende Tiltalte 1, digital ekstrakt 2, side 1145

-bilag I-32-1; Rapport Indledende gennemgang af data fra koster I1/1 (FFS), digital ekstrakt 2, side 1244 ff.

-bilag T-0-2; Rapport Opkald mellem Tiltalte 2Tiltalte 2Tiltalte 2 og Tlf nr. 2Tlf nr. 2Tlf nr. 2 den 19. juni 2025, digital ekstrakt 2, side 2554 ff.

-bilag G-0-7-3; Rapport Henvendelse til TaxaSyd v/

trafikstyringsselskabet Frogne, med henblik på at få oplysninger om bestilte ture fra Tlf nr. 2 den 19. juni 2025, digital ekstrakt 2, side 933 ff.

-bilag G-37-1-2; Rapport Aktivitetsperiode for Tlf nr. 2Tlf nr. 2Tlf nr. 2, digital ekstrakt 2, side 1144

-bilag G-0-10-2; Rapport Henvendelse til Taxa 4x35 vedrørende ture bestilt fra Tlf nr. 3 i 2025, digital ekstrakt 2, side 956 ff.

-bilag G-36-1; Rapport Tiltalte 3's tilknytning til Tlf nr. 4, digital ekstrakt 2, side 1094 ff.

-bilag T-0-1; Rapport Tlf nr. 3Tlf nr. 3Tlf nr. 3 Historiske oplysninger, digital ekstrakt 2 side 2548 ff.

-bilag V-14-0-1-1; Oversigtskort Bydel, digital ekstrakt 2, side 3013 -bilag G-0-10; Rapport Forespørgsel til Telenor vedrørende Tlf nr. 3, digital ekstrakt 2, side 953

-bilag G-0-10-3; Rapport Transskription af lydoptagelse fra

taxabestilling den 29. maj 2025 kl. 16.37, hvor det nævnes, at kunden har et løbehjul med. Turen blev bestilt fra Adresse 3, By 3. Turen blev ikke gennemført. Sikret under koster nr. G1/2, digital ekstrakt 2, side 964 ff.

-bilag L-37-1-2-1; Fotomappe Besigtigelsesfotos af anholdte, Tiltalte 1Tiltalte 1Tiltalte 1 den 8. juli 2025, digital ekstrakt 2, side 1812 ff.

-bilag L-31-1-2-2; Fotorapport Ransagning, Adresse 3., By 3, digital ekstrakt 2, side 1822 ff.

-bilag G-36-1-2; Rapport Kontakt til 4x35 vedrørende bestillinger fra Tlf nr. 4 i 2025, digital ekstrakt 2, side 1109 ff.

-bilag B-0-5-1; Kriminalteknisk Fotomappe Effektundersøgelse, digital ekstrakt 2, side 546 ff.

-bilag B-0-4-7; Retsgenetisk Erklæring Undersøgelse for biologiske

side 11

spor, digital ekstrakt 2, side 264 ff.

-bilag B-0-4-10; Retsgenetisk Erklæring Kontrol af sammenfald af dna- profiler i Politiets Centrale Dna-profil-register, digital ekstrakt 2, side 341 ff.

-bilag I-32-1-0-4; Extraction Report +Tlf nr. 1, digital ekstrakt 2, side 1397 ff.

-bilag L-37-1-2-1; Fotomappe Besigtigelsesfotos af anholdte, Tiltalte 1Tiltalte 1Tiltalte 1 den 8. juli 2025, digital ekstrakt 2, side 1812 ff.

-bilag L-32-2-2; Rapport Ransagning af rød VW Polo med Reg. nr., digital ekstrakt 2, side 1749

-bilag G-0-9; Rapport Sikring af løbehjul udfundet i container v. Adresse 2, By 2, digital ekstrakt 2, side 947 ff.

-bilag B-0-4-22;RetsgenetiskErklæringSammenligningafdna-profiler, digital ekstrakt 2, side 519 ff.-bilag B-0-4-20;RetsgenetiskErklæringSammenligningafdna-profiler, digital ekstrakt 2, side 493 ff.-bilag R-0-9-1;RettenpåFrederiksbergsretsbogaf9.juli2025fra grundlovsforhør i rettens sagsnummer SS-103199/2025-FRB-GS, digital ekstrakt 2, side 2306 ff.

-bilag M-37-8-3; Rapport fra Kriminalforsorgen, digital ekstrakt 2, side 2013

-bilag M-37-8-4; Kopi af håndskrevet brev, digital ekstrakt 2, side 2014 -bilag M-37-8-1; Rapport 22-08-2025 Brev fundet på Udeladt, digital ekstrakt 2, side 2007 ff.

-bilag L-37-2-4; Rapport Ransagning i VF af celle 578 benyttet af Tiltalte 1, digital ekstrakt 2, side 1875 ff.

-bilag L-37-2-6; Fotomappe Fotos af håndskrevne sedler, digital ekstrakt 2, side 1889 ff.

-bilag M-37-8-5-2; Kriminalteknisk Erklæring Dokumentteknisk Undersøgelse, digital ekstrakt 2, side 2020 ff.

-bilag L-37-2-1; Rapport Ransagningsrapport, Adresse 3Adresse 3Adresse 3Adresse 3Adresse 3Adresse 3Adresse 3, By 3, digital ekstrakt 2, side 1818 ff.

-bilag M-36-9; Rapport Gennemgang af koster M-5-1-1 (Tiltalte 3'sTiltalte 3'sTiltalte 3's telefon), digital ekstrakt 2, side 1985 ff., herunder fra doku-mentet ”Supplerende til bilag M-36-9”

-bilag R-0-3-1; Retten på Frederiksbergs retsbog 16. juni 2025 i rettens sagsnummer SS-102628/2025-FRB-GS Foranstaltning under efter- forskning - Edition vedrørende trafik- og lokaliseringsdata, øjemed – ikke loggede oplysninger, digital ekstrakt 2, side 2252 ff.

-bilag D-2-1-5; Rapport Artikler Ekstra Bladet, digital ekstrakt 2, side 746

-bilag B-0-4-14;RetsgenetiskErklæringSammenligningafdna-profiler, digital ekstrakt 2, side 413 ff.-bilag B-0-4-18;RetsgenetiskErklæringSammenligningafdna-profiler, digital ekstrakt 2, side 468 ff.

side 12

-bilag B-0-4-20; Retsgenetisk Erklæring Sammenligning af dna- profiler, digital ekstrakt 2, side 493 ff.

-bilag B-0-4-12; Retsgenetisk Erklæring Supplerende beregning af den bevismæssige vægt for udvalgte, tidligere rapporterede spor, digital ekstrakt 2, side 377 ff.

-bilag B-0-4-23; Retsgenetisk Erklæring Supplerende beregning af den bevismæssige vægt for udvalgte, tidligere rapporterede spor, digital ekstrakt 2, side 532 ff.

-bilag M-36-6; Rapport Indledende gennemgang af koster M5-1/1, di-gital ekstrakt 2, side 1973 ff.

-mailkorrespondance med Københavns Politi vedrørende sagens materi-ale, digital tillægsekstrakt

-bilag M-32-2; Rapport Afhøring af Tiltalte 2, digital ekstrakt 2, side 1948 ff.

-bilag R-0-9; Retten på Frederiksbergs retsbog af 20. juni 2025 fra grundlovsforhør i rettens sagsnummer SS-102739/2025-FRB-GS, digi-tal ekstrakt 2, side 2300 ff.

-Retten på Frederiksbergs retsbog af 9. juli 2025 fra grundlovsforhør i rettens sagsnummer SS-103199/2025-FRB-GS, digital ekstrakt 1, side 30 ff.

Derudover er der forevist fra følgende videosekvenser:

-’2025-05-29 - ver. 2026-02-26-PL’; Fil 1 video og lyd 2025-05-29 - ’2025-06-05 ver. 2026-02-06-PL’; Fil 5 video og lyd 2025-06-05 - ’2025-06-17 ver. 2026-02-26-PL’; Fil 6 video 2025-06-17 - ’2025-06-19 ver. 2026-02-26-PL’; Fil 7 video og lyd 2025-06-19 - ’2025-05-31 - ver. 2026-03-10-PL’; Fil 3 video 2025-05-31 - ’2025-06-01-02 ver. 2026-03-17-Ny-1200-PL’; Fil 4 video og lyd

2025-06-01-02.

Skyldsspørgsmålet

Der er under hovedforandlingen afsagt følgende kendelse den 10. juni 2026 om skyldsspørgsmålet:

"

KENDELSE

(Alle voterende)

Dommen af 12. december 2025 i tilståelsessagen vedrørende Person 1

Ved dom af 12. december 2025 blev Person 1 i en tilståelses-sag idømt 12 års fængsel for det forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, som denne sag også handler om.

side 13

Person 1 blev således, efter sin egen erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger, fundet skyldig i overensstemmelse den tiltale, der blev rejst under tilståelsessagen, hvorefter Person 1 i dagene op til den 2. juni 2025, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med flere medgerningsmænd, havde planlagt, organiseret og forberedt en drabsplan, som han herefter selv forsøgte at bringe til udførelse den 2. juni 2025, omkring kl. 01.32, idet han på åben gade foran lejligheden beliggende Adresse 1 i Bydel, afgav 19 skud gennem lejlighedens vindue med en AK 47 riffel, hvorved de tilstedeværende i lejligheden, Forurettede 1 og Forurettede 2, begge blev ramt flere steder af skudde-ne, henholdsvis i overkroppen, baglåret og halsen.

Drabsforsøget mislykke-des imidlertid, idet Forurettede 1 og Forurettede 2 begge over-levede.

Person 1 blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 81 b, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ved i dagene op til den 2. juni 2025, uden politiets tilladelse, og under særligt skærpende omstændigheder, at have væ-ret i besiddelse af og have transporteret den AK 47 riffel, som han benyttede til drabsforsøget.

Person 1 forklarede under tilståelsessagen bl.a., at han den 29. maj 2025 rejste fra By 1 til København, og at han blev indlogeret i lejlig-heden Adresse 2, i By 2 og også fik stillet et el-løbehjul til rådig-hed. Den 30. maj 2025 fik han oplyst adressen på Adresse 1, og han kørte en rekognosceringstur på el-løbehjulet, så han kunne lære ruten at ken-de. Efter rekognosceringsturen gav han el-løbehjulet fra sig igen.

Person 1 forklarede endvidere, at han den 1. juni 2025 gik over til Vej 1 for at tage en taxa til Bydel. Han blev sat af på Adresse 6. Han fik udleveret el-løbehjulet igen inde ved Bydel, hvor han skiftede tøj og kørte til gerningsstedet. Han observerede lejligheden på Adresse 1, hvorefter han fra fortovet skød mod vinduet i stueetagen.

Det var ikke hans eget formål at dræbe nogen i lejligheden, men dem der havde bedt ham om at udføre skyderiet, havde et ønske om at dræbe beboe-ren. Han vidste godt, at personerne, der havde bedt ham om at skyde, ønske-de, at beboeren skulle dræbes, og han accepterede også risikoen for, at der var flere personer i lejligheden.

Efter skyderiet gik han i panik og smed våb-net fra sig rundt om hjørnet fra gerningsstedet, hvorefter han tog el-løbehju-let og kørte tilbage til lejligheden på Adresse 2 i By 2.

Under tilståelsessagen ønskede Person 1 ikke at udtale sig om identiteten på de medgerningsmænd, der deltog i planlægningen og forbere-delsen af drabsforsøget.

Dommen af 12. december 2025 blev ikke anket og er således endelig.

Forhold 1 og 2

side 14

På baggrund af dommen af 12. december 2025 og efter bevisførelsen i denne sag, herunder Person 1's vidneforklaring, de objektive fund på gerningsstedet på Adresse 1 og oplysningerne om de skader, som blev konstateret på Forurettede 1 og Forurettede 2, er de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 1, litra a, g, o, p, q, r, s og t, bevist. De faktiske omstændigheder, der er omhandlet i ankla-geskriftets forhold 2, som består i, at den af Person 1 anvendte AK 47 riffel med tilhørende ammunition blev besiddet, transporteret og an-vendt som beskrevet i dette forhold, er ligeledes bevist.

Spørgsmålet i denne sags forhold 1 og 2 er herefter alene om de tre tiltalte objektivt har begået de i anklageskriftet beskrevne medvirkenshandlinger, og om de i givet fald i den forbindelse har haft forsæt til at begå de overtrædels-er af straffeloven, som de er tiltalt for i denne forbindelse.

Retten bemærker herom:

Tiltalte 2

Om Tiltalte 2's handlinger den 29. maj 2025, jf. anklageskrif-tets forhold 1, litra c, d og f

Tiltalte 2 har under hovedforhandlingen forklaret, at han og Tiltalte 1 har kendt hinanden i mange år og begge er opvokset i By 4-området, og at de igennem årene har bevaret kontakten, og således også fortsat var venner i den periode, hvor hændelsesforløbet i denne sag udspille-de sig.

Tiltalte 2 har endvidere forklaret, at han – efter en henven-delse herom fra en bekendt en eller to dage før den 29. maj 2025 – mod beta-ling udlånte sin lejlighed på Adresse 2, i By 2 til Person 1 i perioden fra den 29. maj 2025 til den 5. juni 2025. Tiltalte 2 har ikke ønsket at fortælle, hvem den bekendte, han indgik denne aftale med, er.

Efter Tiltalte 2 og Person 1's samstemmende forklaringer herom under hovedforhandlingen, sammenholdt med de video-optagelser fra overvågningskameraet i opgangen i Adresse 2, der er afspillet under hovedforhandlingen, ligger det herefter fast, at Tiltalte 2 den 29. maj 2025, ca. kl. 16.27, tog imod Person 1 og overlod lejligheden endeligt til ham senere samme aften, og at han herefter først indfandt sig i lejligheden igen den 5. juni 2025, ca. kl. 02.00.

Tiltalte 2 har således objektivt foretaget de handlinger, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 1, litra c og d, og har herefter forladt lejligheden som beskrevet i litra f.

side 15

Om beviserne for Tiltalte 2's forsæt

Person 1 har under hovedforhandlingen forklaret, at han, da han den 29. maj 2025 ankom til lejligheden på Adresse 2, medbragte en blå IKEA-pose indeholdende den AK 47 riffel, han siden brugte til drabsforsø-get. Person 1 har imidlertid også forklaret, at han ikke nævnte over for Tiltalte 2, hvad der var i IKEA-posen. Tiltalte 2 har under hovedforhandlingen forklaret, at han troede, der var skiftetøj i IKEA-posen, og at han intet kendskab havde til riflen.

På de under hovedforhandlingen afspillede optagelser fra overvågningskame-raet i opgangen til Adresse 2, hvor Person 1 ses ankomme den 29. maj 2025, omkring kl. 16.27, bærende på IKEA-posen, er riflen ikke u-middelbart synlig i posen. På baggrund af samme optagelser må det i øvrigt lægges til grund, at Tiltalte 2's mindreårige datter var i lejlig-heden, i hvert fald i størstedelen af det tidsrum, hvor indlogeringen af Person 1 fandt sted. Disse omstændigheder taler således ikke imod, at Tiltalte 2, som han har forklaret, hverken opdagede eller blev forevist riflen, endsige håndterede den.

Af de erklæringer vedrørende de retsgenetiske undersøgelser, der er foreta-get af det dna-materiale, som politiet sikrede fra AK 47 riflens aftrækker, magasinbrønd, forskæfte, patronføder, højre side af styrerammen og de ind-vendige kanter af styrerammen, samt seks patronhylstre fundet på gernings-stedet, fremgår imidlertid, at dna-profilen for dette materiale er beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, end hvis det stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning, hvilket er den højeste grad af sandsynlighed, der opereres med i de retsgenetiske erklærin-ger.

Når en persons dna med denne højeste grad af sandsynlighed findes på en genstand, er det alt andet lige mest sandsynligt, at personen har rørt ved eller på anden vis været i fysisk kontakt med genstanden.

Person 1 har imidlertid under hovedforhandlingen forklaret, at han skilte AK 47 riflen ad, mens han var i Tiltalte 2's lejlig-hed, og at han smurte den med olie, hvorefter han tørrede delene af med nog-le klude og lagner fra lejligheden, og at han herefter pakkede riflen ind og skjulte den i lagner, og muligvis også håndklæder fra lejligheden, inden han forlod denne og tog til Bydel for at udføre drabsplanen.

Det fremgår endvidere af de to videooptagelser, som Tiltalte 2 foretog natten mellem den 4. og den 5. juni 2025, i tidsrummet mellem ca. kl. 02.00 og kl. 03.00, og som er afspillet under hovedforhandlingen, at lejligheden, da Tiltalte 2 kom hjem til den efter Person 1's ophold, bar præg af at være gennemrodet, herunder lejlighe-dens walk-in closet, hvor Tiltalte 2's personlige ejendele, her-

side 16

under hans tøj m.v., var opbevaret.

Der kan herefter ikke ses bort fra muligheden af, at Tiltalte 2's dna kan være afsat på AK 47 riflen og den tilhørende ammunition ved sekundær overførsel fra Person 1 eller fra den kontakt, der har været mellem riflen og patronerne og Tiltalte 2's klude, lag-ner og muligvis også håndklæder.

På videooptagelserne, som Tiltalte 2 foretog, taler han, mens han filmer, og man hører ham beklage sig over, at alt i lejligheden er gennemrodet, og at der også står et el-løbehjul, hvortil Tiltalte 2 høres sige: ” Hvad laver den der?” samt en elcykel, hvortil Tiltalte 2 høres sige: ” Hvad laver den der?” Man hører ham endvi-dere herefter sige bl.a.: ” Man finder mistænkelige ting over det hele” , og mens han filmer videre af rodet i lejligheden: ” Det kræver alvorligt en fuck-ing forklaring, det her” og ” Det er sgu ikke i orden… hvordan kan du finde på at byde mig det her” og ” Det er sgu ikke barndomsvenneagtigt, det her” .

Den omstændighed, at Tiltalte 2 overhovedet har lavet opta-gelserne, og optagelsernes indhold er forenelig med, at han ikke har haft ind-sigt i eller i øvrigt nogen formodning om en drabsplan, og at han således hel-ler ikke har vidst, endsige overvejet, at det var med henblik på at udføre en sådan plan, at Person 1 skulle indlogeres i hans lejlighed.

Op-tagelserne taler alt andet lige også imod, at Tiltalte 2 har væ-ret vidende om, at der skulle bruges et transportmiddel i form af enten et el-løbehjul eller en elcykel til udførelsen af planen, idet han høres være tydeligt overrasket over at se både løbehjulet og cyklen placeret i lejligheden.

Under hovedforhandlingen er der endvidere dokumenteret nogle tekstbeske-der, som Tiltalte 2 har bekræftet, at han sendte den 5. juni 2025 i tidsrummet mellem kl. 02.03 til kl. 05.00 til henholdsvis en ”Kaldenavn” og via Signal til en brugerprofil benævnt ”Profilnavn 1” , som blev benyttet af en ven ved navn Person 2.

Til ”Kaldenavn” skrev Tiltalte 2 bl.a.: ” Er du vågen har ret mange spørgsmål” og ” Det hvert fald ikke iorden hvad jeg kommer hjem til” samt ”Det for sygt det her vi må ses imorgen Kaldenavn” .

Til Person 2 skrev han bl.a.: ” Plus jeg har fundet patroner hvem byder sin barndoms ven det og krænker ens privat liv og ens datters hjem på den måde” og ” Og hans eneste kommentar var bare jamen mang-ler du noget og er du ikke blevet betalt” .

Også disse beskeder kan indikere, at Tiltalte 2 var reelt overrasket over, hvordan hans lejlighed var blevet brugt, og at han forgæves efterspurgte en forklaring herpå, som han altså ikke allerede havde.

side 17

Under hovedforhandlingen er der endvidere afspillet en optagelse af en af po-litiet aflyttet telefonsamtale den 19. juni 2025, om hvilken Tiltalte 2 har forklaret, at det var en samtale, han havde med den samme be-kendte, som han havde indgået aftalen med, om at Person 1 kunne indlogeres i hans lejlighed, og at denne bekendte nu igen ønskede at placere Person 1 i lejligheden.

Under samtalen høres den bekendte ikke sige noget om, hvorfor Person 1 skulle indlogeres i lejligheden på ny. Det er herefter heller ikke utænkeligt, at det forholder sig således, som Tiltalte 2 selv har forklaret; nemlig, at den oprindelige samtale om Person 1's indlogering i lejligheden heller ikke berørte, hvorfor Person 1 skulle bruge lejligheden.

Tiltalte 2 bortskaffede i øvrigt ikke det styr til det el-løbe-hjul, som Person 1 antageligt benyttede til at transportere sig fra Bydel til gerningsstedet og til dernæst at flygte fra gerningsstedet, men lod derimod styret ligge i en bil, som han havde lånt, og hvor politiet si-denhen fandt det. Denne opbevaring af styret, på hvilket bl.a.

Person 1's dna i øvrigt blev fundet, taler alt andet lige imod, at Tiltalte 2 vidste, at styret ville kunne udgøre et belastende bevis, og ta-ler således også i et vist omfang imod, at Tiltalte 2 – også inden drabsforsøget – havde indsigt i, eller blot formodning om, hvad der skulle foregå, og hvad han dermed medvirkede til.

Retten finder det herefter ikke bevist, at Tiltalte 2 har haft det fornødne forsæt til, som beskrevet i forhold 1, at medvirke til forbere-delsen og understøttelsen af den drabsplan, som Person 1 for-søgte at udføre den 2. juni 2025 omkring kl. 01.32.

Af samme grunde finder retten det heller ikke bevist, at Tiltalte 2 har gjort sig skyldig i medvirken til den i forhold 2 beskrevne overtræ-delse af straffelovens § 192 a og § 81 b.

Tiltalte 2 frifindes derfor for tiltalen i begge forhold.

Tiltalte 1

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i begge forhold og har ikke ville ud-tale sig under sagen.

Om Tiltalte 1's handlinger den 29. maj 2025, forud for Person 1's ankomst til lejligheden på Adresse 2, jf. anklageskriftets forhold 1, litra b, og umiddelbart herefter fra omkring kl. 17.08, jf. anklageskriftets litra e og f

Som ovenfor anført har Tiltalte 2 forklaret, at han en eller to dage før den 29. maj 2025 blev ringet op af en bekendt, der spurgte, om han

side 18

ville låne sin lejlighed, beliggende Adresse 2 i By 2, ud til Person 1, men Tiltalte 2 har imidlertid ikke ønsket at udtale sig om identiteten på den bekendte, der kontaktede ham herom.

Ud fra det, som Tiltalte 2 høres sige på de videooptagelser, han som ovenfor anført lavede, da han kom tilbage til sin lejlighed den 5. juni 2025, og ud fra den besked, han som ovenfor anført umiddelbart herefter sendte til sin ven Person 2, kan det imidlertid lægges til grund, at den ”bekendte” var en af Tiltalte 2's barndomsven-ner. Som ovenfor anført har Tiltalte 2 forklaret, at han og Tiltalte 1 er venner, som har kendt hinanden i mange år, og at de begge voksede op i By 4.

Under hovedforhandlingen er det endvidere dokumenteret, at en person den 29. maj 2025, omkring kl. 15.57, bestilte en taxa fra taxaselskabet 4x35 til et pizzeria beliggende Adresse 7 i By 3. Det er endvidere dokumenteret, at Tiltalte 1 på dette tidspunkt boede på Vej 3 (på hvilken adresse, han også blev anholdt den 8. juli 2025).

Bestillingen af taxaen skete fra Tlf nr. 3, og taxaen kør-te fra Vej 3 til Vej 4, der ligger lige ved Adresse 2, i By 2. Ta-xaen blev bestilt i Navn , hvilket også kan høres på den lydopta-gelse fra taxaselskabet af bestillingen, der er afspillet under hovedforhandlin-gen. Taxaen var fremme ved Vej 4 den 29. maj 2025, kl. 16.24. Som ovenfor anført ligger det fast, at Person 1, som han også selv har forklaret, ankom med taxa til området ved Tiltalte 2's lej-lighed på Adresse 2, og var fremme ved opgangen ca. kl. 16.27.

Det er under hovedforhandlingen endvidere dokumenteret, at Tlf nr. 3 flere gange (bl.a.) inden for den i anklageskriftet omhandlede gerningsperiode har været sat i forbindelse med eller har været forsøgt sat i forbindelse med Tlf nr. 4, som Tiltalte 3 har bekræftet er hans nummer.

Dette skal sammenholdes med, at Tiltalte 3 under hovedforhandlingen har forklaret, at han og Tiltalte 1 er venner, og at det endvidere er dokumenteret, at politiet ved en indledende gennemgang af Tiltalte 3's telefon konstaterede, at der fra telefonen den 19. april 2025 blev sendt en Snapchat besked til Profilnavn 2 , hvor der stod: ” Bror Tiltalte 1 siger du skal skrive på Tlf nr. 3” .

Tiltalte 3 har un-der hovedforhandlingen bekræftet, at det var ham, der sendte denne besked, og at den ” vel” betød, at Person 3 skulle skrive til det nummer, men at han ikke med sikkerhed kan sige, om det betød, at det var Tiltalte 1's.

Allerede efter en samlet vurdering af disse oplysninger, som Tiltalte 1 i øvrigt heller ikke har ønsket at udtale sig om, er der ikke rimelig tvivl om, at det var Tiltalte 1, der på dette tidspunkt benyttede Tlf nr. 3, og at det dermed også var ham, der bestilte den taxa, der skulle føre Person 1 frem til Tiltalte 2's

side 19

lejlighed den 29. maj 2025 omkring kl. 16.27. Der er dermed heller ikke ri-melig tvivl om, at det var Tiltalte 1, der var den barndomsven, som Tiltalte 2 indgik aftalen med, om at Person 1 kunne indlogeres i Tiltalte 2's lejlighed.

Hertil kommer imidlertid, at der også via Tlf nr. 3 blev bestilt endnu en taxa den 29. maj 2025 fra 4x35. Denne bestilling blev foreta-get kl. 16.35, og allerede på baggrund af afspilningen under hovedforhandlin-gen af taxaselskabets lydoptagelse også af denne bestilling, er der heller ikke rimelig tvivl om, at det var samme person (Tiltalte 1), der foretog begge bestillinger. Ved bestillingen oplyste personen i øvrigt, at han skulle have et sammenklappeligt løbehjul med i taxaen.

Dette skal sammenholdes med, at det af de overvågningsvideooptagelser, der er afspillet under hovedforhandlingen, fra området omkring Adresse 2 i By 2, fremgår, at der den 29. maj 2025 ca. kl. 17.07 ankom en taxa til Adresse 2, og at personen, der steg ud af taxaen, fik et løbehjul op fra taxaens ba-gagerum, hvorefter han slog styret på løbehjulet op.

Personen ses herefter køre på løbehjulet op på fortovet mod opgangen til Adresse 2, og omkring kl. 17.09 ses vedkommende dernæst på overvågningsvideooptagelser i op-gangen, hvor han tager løbehjulet med ind i elevatoren. Personen bærer mørkt tøj, herunder mørke bukser med et synligt Ellesse logo på siden af venstre ben, mørke sko, en sort baseballkasket med et Chicago Bulls logo og sorte solbriller.

Hans synlige ansigtstræk, herunder hans næse, er forenelig med, at det er Tiltalte 1. Personen ses ligeledes med en Udeladt øverst i venstre side af hans venstre øre.

Denne Udeladt er og-så forenelig med, at det er Tiltalte 1, der ses på optagelserne, når op-tagelserne sammenholdes med de fotos, som politiet optog i profil af Tiltalte 1 umiddelbart efter anholdelsen af ham den 8. juli 2025, og som er dokumenteret under hovedforhandlingen.

Hertil kommer endvidere, at Person 1 under hovedforhandlin-gen har forklaret, at det må være Tiltalte 1, der ses med løbehjulet på optagel-serne fra opgangen, og at det var Tiltalte 1, der bragte ham el-løbehjulet denne dag.

Samme person, som på optagelserne sås komme med løbehjulet (Tiltalte 1), ses på ny på optagelser fra opgangen, iført samme tøj og solbril-ler, forlade opgangen den 29. maj 2025, kl. 18.38, hvorved han altså overlod lejligheden til Person 1, jf. anklageskriftets litra f.

Som også anført ovenfor om Tiltalte 2's forhold, sendte Tiltalte 2 endvidere den 5. juni 2025 nogle beskeder til en ”Kaldenavn” . ”Kaldenavn” havde Tlf nr. 2. Dette nummer var på dette tidspunkt i MobilePay knyttet til Tiltalte 1, og ved beskeder-ne søgte Tiltalte 2, som også anført ovenfor, at holde ”Kaldenavn” (Tiltalte 1) op på, hvordan Person 1 havde efterladt hans lejlighed.

side 20

Den 19. juni 2025, kl. 11.14, modtog Tiltalte 2 desuden et opkald fra Tlf nr. 2. Som også beskrevet i det ovenfor om Tiltalte 2's forhold anførte, aflyttede politiet denne tele-fonsamtale, og af optagelsen heraf, som er afspillet under hovedforhandlin-gen, fremgår, at personen, der ringede til Tiltalte 2, spurgte: ” Kan vi låne lejligheden bare en dag eller to” .

Det fremgår endvidere for-udsætningsvis af samtalens nærmere indhold, at det var samme person – altså Person 1 – der skulle indlogeres i lejligheden på ny. Tiltalte 2 har under hovedforhandlingen da også bekræftet, at det var det, samtalen handlede om.

Tiltalte 2 har desuden forkla-ret, at den person, der ringede ham op og spurgte om at låne lejligheden igen, var den samme ”bekendte” , som i perioden op til den 29. maj 2025 ringede og spurgte, om han ville låne sin lejlighed ud til Person 1.

Stemmen, der tilhører den person, Tiltalte 2 taler med, sva-rer i øvrigt til den stemme (Tiltalte 1's), der som anført ovenfor høres på bestillingerne af de to taxaer til transport til lejligheden den 29. maj 2025.

Der er herefter ikke rimelig tvivl om, at Tiltalte 1 har foretaget sig de i anklageskriftet litra b, e og f beskrevne handlinger, og at det således var ham, der stod bag indlogeringen af Person 1 og leveringen af et el-løbehjul til ham i lejligheden på Adresse 2 den 29. maj 2025.

Om Tiltalte 1's handlinger den 31. maj 2025, omkring kl. 19.47, jf. anklageskriftets litra h

Der er under hovedforhandlingen afspillet overvågningsvideomateriale fra området omkring Adresse 2 den 31. maj 2025 omkring kl. 19.47.

På dette videomateriale ses to mænd komme gående i retning mod Adresse 2. Den ene er Tiltalte 3, hvilket kan lægges til grund allerede som følge af Tiltalte 3's egen forklaring for retten under hovedforhandlingen. Den anden ses iført hvid t-shirt, mørke bukser og sorte solbriller, der kan ligne de solbriller, som Tiltalte 1, jf. det ovenfor anførte, også sås bære på overvågningsvideomaterialet fra op-gangen til Adresse 2 den 29. maj 2025.

Den pågældende ses herudover at bære en sort baseballkasket med et logo, der meget vel kan være et Chicago Bulls logo. Den pågældende ses endvide-re at have tatoveringer på højre underarm, foreneligt med, at det er Tiltalte 1, der ses, når man sammenholder optagelserne med de fotos af Tiltalte 1, som politiet som ovenfor anført tog af ham umiddelbart efter hans anholdelse den 8. juli 2025. Også personens ansigtstræk er forenelige med, at det er Tiltalte 1.

Det samme kan udledes af det under hovedforhandlingen afspillede overvåg-ningsvideomateriale fra opgangen til Adresse 2 den 31. maj 2025 omkring kl. 20.01, hvor samme person ses komme alene ind i opgangen og gå mod ele-

side 21

vatoren. Personen ses i øvrigt med Udeladt øverst i øret, hvilket som anført ovenfor også understøtter, at det er Tiltalte 1, der ses på optagelserne. Hertil kommer, at det på disse optagelser nu er tydeligt, at per-sonens mørke bukser har et Ellesse logo på siden af venstre ben, svarende til de bukser, som Tiltalte 1, jf. det ovenfor anførte, var iført på opta-gelserne fra opgangen den 29. maj 2025.

Den pågældende person ses på samme optagelser forlade opgangen med et løbehjul omkring et minut senere.

Under hovedforhandlingen er der endvidere dokumenteret fra politirapport af 8. juli 2025 om afhøring af Tiltalte 3, hvoraf fremgår, at Tiltalte 3 under denne afhøring – forevist stillbille-der fra det ovenfor nævnte overvågningsvideomateriale fra området omkring Adresse 2 – skal have forklaret bl.a., at det er Tiltalte 1, han ses føl-ges med på disse billeder, og at det herunder også er Tiltalte 1, han ses følges med, mens de sammen bevæger sig væk fra adressen igen, hvor Tiltalte 1 nu ses siddende på det afhentede løbehjul.

Tiltalte 3's forsvarer har under hovedforhandlingen oplyst, at hans klient ikke bestrider, at det var således, han forklarede til politiet.

Retten finder det på denne baggrund bevist, at Tiltalte 1 den 31. maj 2025 afhentede el-løbehjulet fra lejligheden på Adresse 2, som beskrevet i anklageskriftets litra h, mens Tiltalte 3 ventede på ham uden for.

Om Tiltalte 1's handlinger den 1. juni 2025, omkring kl. 20.23, jf. an-klageskriftets litra j

Person 1 har under hovedforhandlingen forklaret, at han den 1. juni 2025, omkring kl. 20.23, mødtes med Tiltalte 1 ved opgangen til Adresse 2. Person 1 har endvidere forklaret, at han selv gik forrest medbringende en elcykel.

Denne forklaring understøttes af det under hovedforhandlingen afspillede overvågningsvideomateriale fra overvågningskameraerne uden for Adresse 2 og indenfor i opgangen. Disse optagelser viser således Person 1 komme ind i opgangen med en elcykel og i selskab med samme person (Tiltalte 1), iført sorte solbriller og en sort baseballkasket med Chica-go Bulls logo, der som ovenfor anført også ses på optagelserne fra den 29. og 31. maj 2025.

At der ikke er tvivl om, at det er Tiltalte 1, der ses (også på disse op-tagelser) følger i øvrigt også af, at den pågældende person, som ses i følge-skab med Person 1, er iført en jakke, der er todelt, dels i en mørkere, dels i en lysere blå nuance, svarende til en jakke, som politiet fandt under ransagningen af Tiltalte 1's lejlighed.

side 22

Hertil kommer, at Tiltalte 1 på det foto, som politiet tog af ham bagfra umiddelbart efter hans anholdelse, fremstår med Udeladt i nakken. På overvågningsvideomaterialet fra opgangen ses personen, der er sammen med Person 1 (og altså iført en baseballkasket), umiddelbart Udeladt sammesteds i nakken.

Det ligger herefter fast, at Tiltalte 1 mødtes med Person 1 som anført i anklageskriftets litra j. Det ses i øvrigt på overvågnings-videomaterialet, at Tiltalte 1 og Person 1 tog elevato-ren, og at Tiltalte 1 først forlod Adresse 2 igen over en time senere, omkring kl. 21.30, den 1. juni 2025.

Om Tiltalte 1's handlinger den 1. juni 2025, i tidsrummet fra omkring kl. 23.38 til kl. 23.42, jf. anklageskriftets litra k, l og m

Under hovedforhandlingen har Person 1 forklaret, at han den 1. juni 2025 modtog en instruks om, at han skulle tage en taxa fra Vej 1 til Bydel. Der er i tilknytning hertil dokumenteret oplysnin-ger fra taxaselskabet 4x35 om, at der den 1. juni 2025, kl. 23.42, fra Tlf nr. 3 blev bestilt en taxa til Vej 1, og at den på-gældende tur blev afsluttet på Adresse 6 i Bydel, kl. 00.07.

Som anført ovenfor om Tiltalte 1's bestillinger af taxaer fra samme selskab den 29. maj 2025, var det Tiltalte 1, der på dette tidspunkt benyttede Tlf nr. 3. Lydoptagelsen af taxabestillingen er også af-spillet under hovedforhandlingen, og understøtter også, når den sammenhol-des med de øvrige lydoptagelser i sagen, at det er Tiltalte 1, der hø-res bestille taxaen.

Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen forklaret, at han den 1. juni 2025, på et tidspunkt efter kl. 23.38, tog en taxa fra By 3 til Bydel, hvor han mødtes med Person 1.

Der er under hovedforhandlingen endvidere afspillet lydoptagelse fra taxa-selskabet 4x27 af bestilling af en taxa den 1. juni 2025, kl. 23.36, fra Tlf nr. 3. Også denne lydoptagelse understøtter, når den sam-menholdes med de øvrige lydoptagelser i sagen, at det er Tiltalte 1, der høres bestille taxaen til Adresse 7 i By 3.

Der er herefter ingen tvivl om, at det var Tiltalte 1, der den 1. juni 2025 bestilte begge de taxaer, der kørte henholdsvis Person 1 og Tiltalte 3 til Bydel, og at Tiltalte 1 så-ledes har foretaget de handlinger, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 1, litra k, l og m.

Om beviserne for Tiltalte 1's forsæt

At Tiltalte 1 har foretaget alle de ovenfor anførte handlinger, indike-

side 23

rer i sig selv, at han har indtaget en meget aktiv, styrende og koordinerende rolle i forhold til Person 1 og de medtiltaltes handlinger frem mod drabsforsøget. Det er allerede på den baggrund ikke plausibelt, at Tiltalte 1 ikke skulle have vidst, hvad det var, han styrede og koordine-rede.

I denne vurdering må desuden indgå, at Tiltalte 1 ad flere om-gange har været sammen med Person 1 i lange tidsrum i dage-ne op til drabsforsøget, og herunder også været sammen med ham i lejlighe-den på Adresse 2 i over en time den 1. juni 2025, frem til blot ca. 4 timer før Person 1 udførte drabsforsøget i Bydel, hvortil han var kommet i en taxa bestilt af Tiltalte 1.

Tiltalte 1 har endvidere ikke ønsket at forklare om, hvorfor han handlede, som han gjorde, og har dermed heller ikke bidraget med noget grundlag for at vurdere, om der kunne være en anden forklaring på hans handlinger, end at han er skyldig i den medvirken til drabsforsøget, som han er tiltalt for.

Person 1's forklaring under hovedforhandlingen om Tiltalte 1's rolle har endvidere fremstået usikker, vævende og undvigende og som et forsøg på at dække over Tiltalte 1, og den omstændighed, at planlægningen af skudattentatet blev drøftet imellem dem.

Det er desuden dokumenteret, at det af Tiltalte 1 benyttede Tlf nr. 3, omkring 46 minutter før drabsforsøget stoppede med at være aktivt.

Det kan på baggrund af de under hovedforhandlingen afspillede overvåg-ningsvideooptagelser fra Adresse 2 den 17. juni 2025 i øvrigt lægges til grund, at Tiltalte 1 på dette tidspunkt – iført samme røde FC Bayern Mün-chen trøje, som politiet sidenhen fandt under ransagningen af hans bopæl – sammen med Tiltalte 2 ryddede op i Tiltalte 2 lejlighed, og bortskaffede de af Person 1 efterladte effek-ter.

De retsgenetiske undersøgelser, der er foretaget af det dna-materiale, som politiet sikrede fra magasinet til gerningsvåbnet, AK 47 riflen, og et patron-hylster fra gerningsstedet, kan også indikere – om end ikke med nogen bety-delig grad af sikkerhed – at Tiltalte 1 har været i berøring med våb-net og ammunition hertil.

Hertil kommer imidlertid, at det under hovedforhandlingen er dokumenteret, at et brev, der den 22. august 2025 blev fundet i Vestre Fængsel i en af Tiltalte 1's medarrestanters sko, med den højeste grad af sandsynlighed – efter skriftsammenligning med håndskrevne noter fundet i Tiltalte 1's celle – er skrevet af Tiltalte 1.

Af brevet fremgår bl.a.:

side 24

” Håber også vil kan få kontakt til ham der har tilstået i vores sag og sige til ham. Han i retten foran dommer siger jeg intet har vist men kun var ude med noget røg og shufi Til ham den dag han var ude at fyrre lidt bly af og jeg intet kendskab havde til det på nogen måde. […] Og ham der sendte bly afsted også ska sige det var ham der spurgte om jeg kun skaf ham det der løbehjul” .

Der er – også i lyset af de i øvrigt foreliggende omstændigheder – ikke rime-lig tvivl om, at Tiltalte 1, der i øvrigt heller ikke har ønsket at forkla-re sig om dette brev, skrev således, fordi han var bekymret for, at Person 1 ville sige sandheden i retten – nemlig, at Tiltalte 1 ik-ke blot var fuldt ud bekendt med drabsplanen, men også bidrog til dens udfø-relse, herunder ved af egen drift at levere løbehjulet til Person 1. Brevet udtrykte således Tiltalte 1's plan om at skabe kontakt til Person 1 med henblik på at sikre, at Person 1 i retten fortalte det modsatte af sandheden.

Hvis det virkelig var tilfældet, at Tiltalte 1 ” intet kendskab havde til det på nogen måde” , ville han næppe have haft noget behov for at sikre sig, at det også var det, Person 1 ville forklare i retten, og ville næppe heller – på det foreliggende grundlag – have haft nogen anledning til at tro, at Person 1 i retten ville opdigte en forklaring om det modsatte.

Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 har deltaget i forbere-delsen og planlægningen af drabsforsøget på Forurettede 1.

På samme baggrund finder retten det endvidere bevist, at Tiltalte 1 efter forudgående aftale eller fælles forståelse, har samvirket om at sætte Person 1 i besiddelse af den AK 47 riffel med tilhørende am-munition, der blev anvendt ved drabsforsøget.

Retten finder det imidlertid ikke bevist, at det var en del af planlægningen, at Forurettede 2 skulle dræbes, eller at Tiltalte 1 i øvrigt indså det som en mulighed, at andre ville blive (forsøgt) dræbt under skyderiet. Tiltalte 1 frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Med denne modifikation finder retten således Tiltalte 1 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i begge forhold.

Tiltalte 3

Om Tiltalte 3's handlinger omkring kl. 19.47 den 31. maj 2025, jf. anklageskriftets forhold 1, litra h

Som også anført ovenfor i forhold til Tiltalte 1 har Tiltalte 3's aktive rolle i forberedelseshandlingerne til drabsforsøget ifølge

side 25

anklageskriftet, forhold 1, litra h, for det første bestået i, at han den 31. maj 2025, omkring kl. 19.47, indfandt sig sammen med Tiltalte 1 ved lej-ligheden på Adresse 2, hvor Person 1 var indkvarteret op til drabsforsøget. Ifølge denne del af anklageskriftet afhentede Tiltalte 3 og Tiltalte 1 på dette tidspunkt det løbehjul, som Tiltalte 1 den 29. maj 2025 omkring kl. 17.08 havde leveret til Person 1 i lejligheden.

Under hovedforhandlingen har Tiltalte 3 i forlængelse af forevisning af overvågningsvideomateriale fra området omkring Adresse 2, forklaret, det er korrekt, at han var med til at afhente et el-løbehjul på ad-ressen. Han har imidlertid også forklaret, at han ikke selv gik med ind i op-gangen ved Adresse 2, idet han ventede udenfor. Han har endvidere forkla-ret, at han ikke var klar over, hvorfor løbehjulet skulle afhentes. At Tiltalte 3 ikke var med til selve afhentningen af løbehjulet i lejligheden, understøttes af overvågningsvideooptagelserne fra opgangen til Adresse 2, hvor Tiltalte 3 ikke ses.

Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen ikke ønsket at forklare, hvem han var sammen med på det pågældende tidspunkt, og han har heller ikke ønsket at forklare sig om, hvorvidt han til politiet under afhø-ring den 8. juli 2025 forklarede, at det var Tiltalte 1, han var sammen med.

Stillet over for anklagerens anmodning om rettens tilladelse til at afspil-le optagelsen af Tiltalte 3's forklaring til politiet, har Tiltalte 3's forsvarer imidlertid, som også ovenfor an-ført, oplyst, at det ikke bestrides, at Tiltalte 3 den 8. juli 2025 forklarede politiet, at det var Tiltalte 1, han ses følges med på det pågældende overvågningsmateriale.

Når dette sammenholdes med overvågningsvideooptagelserne, jf. det ovenfor anførte om Tiltalte 1's handlinger den 31. maj 2025, omkring kl. 19.47, er der ikke rimelig tvivl om, at det var Tiltalte 1, som Tiltalte 3 på dette tidspunkt kom gående sammen med i ret-ning mod Adresse 2, og at det også var Tiltalte 1, der afhentede lø-behjulet i lejligheden igen, mens Tiltalte 3 ventede på ham uden for opgangen til Adresse 2, hvorefter de forlod området sammen.

Tiltalte 3 har således på denne måde foretaget den i anklageskriftets forhold 1, litra h, beskrevne handling.

Om Tiltalte 3's handlinger omkring kl. 18.11 den 1. ju-ni 2025, jf. anklageskriftets forhold 1, litra i

Ifølge anklageskriftet, forhold 1, litra i, har Tiltalte 3's aktive rolle i forberedelseshandlingerne til drabsforsøget for det andet bestået i, at han den 1. juni 2025 omkring kl. 18.11 ved Adresse 2 afleverede en pa-pæske med ”ukendt indhold” til Person 1.

side 26

Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen – forevist det overvågningsvideomateriale, der viser overdragelsen af papæsken og optak-ten hertil – bekræftet, at det er ham, der på optagelserne ses komme gående med en æske i venstre hånd, omkring klokken 18.10, den 1. juni 2025.

Tiltalte 3 har ikke villet udtale sig om, hvad der var i æsken, eller hvem der havde givet ham den, men han har forklaret, at han var blevet bedt om at aflevere den til en dreng i området ved Adresse 2, hvilket han så gjorde.

Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen også forkla-ret, at han er enig i, at det på videosekvensen godt kunne se ud som om, at han genkendte drengen umiddelbart inden, han afleverede æsken til ham, hvilket imidlertid ikke var tilfældet.

Forevist fotos af Person 1 har Tiltalte 3 under hovedforhandlingen desuden forklaret, ” at det godt kunne ligne den dreng, han afleverede æsken til, men det var svært at huske.”

Det kan herefter lægges til grund, at Tiltalte 3 den 1. juni 2025, omkring kl. 18.11, overdrog en papæske til Person 1 som beskrevet i anklageskriftets forhold 1, litra i.

Om Tiltalte 3's handlinger natten mellem den 1. og 2. juni 2025, jf. anklageskriftets forhold 1, litra n

Ifølge anklageskriftet, forhold 1, litra n, har Tiltalte 3's aktive rolle i forberedelseshandlingerne til drabsforsøget for det tredje bestået i, at han (sent om aftenen) den 1. juni 2025 fra By 3 ankom i en taxa til Bydel, hvor han overdrog det el-løbehjul, som Tiltalte 1, jf. det ovenfor anførte, havde hentet dagen før i lejligheden på Adresse 2, til Person 1.

Samtidig fik Tiltalte 3, ifølge denne del af anklageskriftet, udleveret den blå bærepose fra IKEA, som Person 1 var i besiddelse af, og som nu – antageligt og ifølge Person 1's forklaring – indeholdt det tøj, som Person 1 u-middelbart forinden, hvor han skiftede til sort tøj, havde været iført.

Tiltalte 3 har under hovedforhandlingen forklaret, at det er korrekt, at han omkring det anførte tidspunkt tog en taxa fra By 3 til Bydel, og at han her mødtes med Person 1 og udleverede et el-løbehjul til ham, som han ikke ved, om var det samme som det, Tiltalte 1 dagen forinden afhentede på Adresse 2. Han har også forklaret, at det ligeledes er korrekt, at han herefter tog imod Person 1's blå IKEA-pose, der ” vist kun” indeholdt ” en smule tøj.”

Det kan herefter lægges til grund, at Tiltalte 3 har fo-retaget sig de i anklageskriftets forhold 1, litra n, anførte handlinger.

side 27

Om de objektive beviser mod Tiltalte 3 i øvrigt

Som ovenfor anført om Tiltalte 1's handlinger sent om aftenen den 1. juni 2025 ligger det fast, at det var Tiltalte 1, der denne aften, kl. 23.36, bestilte den taxa, der kørte Tiltalte 3 til Bydel.

På baggrund af det under hovedforhandlingen afspillede overvågningsvideo-materiale fra området, sammenholdt med Tiltalte 3's egen forklaring, samt oplysninger fra taxaselskabet 4x35, ligger det endvide-re fast, at Tiltalte 3 først forlod Bydel igen efter kl. 00.45 i en taxa, han på dette tidspunkt selv bestilte via sin egen telefon og i sit eget fornavn. Tiltalte 3 forblev således i Bydel i formentlig mere end 30 minutter. Af de dokumenterede oplysninger fra taxaselskabet fremgår i øvrigt, at taxaen kørte til By 3, tæt på Tiltalte 1's bopæl på Adresse 3.

Under hovedforhandlingen er det endvidere dokumenteret, at der den 1. juni 2025, kl. 23.45, var et opkaldsforsøg til Tiltalte 3's Tlf nr. 4 fra Tlf nr. 3, der som ovenfor anført blev benyttet af Tiltalte 1 på dette tidspunkt. Det er li-geledes dokumenteret, at der i tidsrummet fra den 2. juni 2025 kl. 00.09 til 00.46 var flere opkald (eller forsøg herpå) og sms-beskeder mellem disse to telefonnumre.

Det er under hovedforhandlingen endvidere dokumenteret, at Tiltalte 3's Tlf nr. 4, der på dette tidspunkt var isat i en Samsung Galaxy, ophørte med at være aktivt den 2. juni 2025 kl. 01.15. Over for denne oplysning har Tiltalte 3 forkla-ret, at han på dette tidspunkt mistede sin telefon. Dette skal sammenholdes med, at det også er dokumenteret, at det af Tiltalte 1 samtidigt be-nyttede Tlf nr. 3, der ellers havde været aktivt siden den 27. december 2024, ophørte med at være aktivt samme nat – den 2. juni 2025, kl. 00.46.

Retten bemærker i tilknytning hertil, at dette indikerer, at der var tale om ko-ordinerede handlinger med henblik på at dække over, hvad telefonerne havde været anvendt til, da der i modsat fald er tale om et usandsynligt sammen-træf.

Der er under hovedforhandlingen endvidere dokumenteret retsgenetiske er-klæringer, hvoraf fremgår, at en del af det dna, som politiet sikrede fra én af de på gerningsstedet fundne patroner, benævnt koster 31, med den højeste grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte 3. Det er dog tilføjet, at beregningen er ” foretaget under de forudsætninger, at det un-dersøgte dna stammer fra netop tre personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra to tilfældige personer i den danske befolk-ning.”

side 28

Retten bemærker om disse oplysninger, at de ikke i sig selv bevirker, at det med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at Tiltalte 3 fysisk har håndteret den pågældende patron, og i sagens natur slet ikke, at han håndterede AK 47 riflen. Hvis Tiltalte 3 faktisk har håndteret den til riflen hørende ammunition, er det i øvrigt påfal-dende, at hans dna ikke er fundet på nogle af de øvrige 18 patroner, som po-litiet sikrede fra gerningsstedet.

Under hovedforhandlingen er der i øvrigt dokumenteret oplysninger om, at politiet fra Tiltalte 3's telefon har sikret data, der viser, at der fra telefonen er tilgået artikler og podcasts fra Ekstra Bladet bl.a. i pe-rioden fra den 23. juni 2025 til den 26. juni 2025, bl.a. omhandlende skudat-tentatet mod Forurettede 1.

Retten bemærker hertil, at der imidlertid ikke er dokumenteret oplysninger om, hvordan – under anvendelse af hvilke eventuelle søgekriterier – brugeren af telefonen har fremfundet de pågældende artikler og podcasts.

At Tiltalte 3 eventuelt på de pågældende tidspunkter har tilgået og læst de pågældende artikler og hørt de pågældende podcasts – blandt an-dre artikler og podcasts, herunder om kriminalitet, som ikke vedrørte skudat-tentatet mod Forurettede 1 – er herefter uden betydning for bedøm-melsen af, om han på tidspunktet for sine handlinger op til den 2. juni 2025 vidste, antog eller formodede, at han medvirkede til et forestående skudat-tentat på Forurettede 1.

Om beviserne for Tiltalte 3's forsæt

Som det fremgår af det ovenfor anførte, er der ikke under sagen fremkommet objektive oplysninger om, at Tiltalte 3 har haft til hen-sigt at medvirke til udførelsen af et (eller flere) drabsforsøg under anvendelse af skydevåben i det offentlige rum, eller at han har anset det som overvejende sandsynligt, at de handlinger han, som ovenfor anført, foretog sig, var forbe-redelseshandlinger, der understøttede udførelsen af en sådan drabsplan.

Spørgsmålet er herefter, om der er ført tilstrækkeligt bevis for, at Tiltalte 3, da han handlede som han gjorde, indså muligheden for, at det var netop udførelsen af sådan en drabsplan, han med sine handlin-ger medvirkede til, og at han accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk også var sådan, det forholdt sig.

Isoleret set siger det forhold, at man har ventet på, at en kammerat afhentede et el-løbehjul i en lejlighed, ikke noget om, hvorvidt man har indset en mulig-hed for, at det pågældende løbehjul (oprindeligt) var tænkt til at fungere som køretøj for en person i forbindelse med dennes forestående udførelse af et skudattentat.

Isoleret set siger det forhold, at man har leveret en pakke med ”ukendt ind-

side 29

hold” heller ikke noget om, hvorvidt man har indset en mulighed for, at pak-kens indhold skulle bruges i forbindelse med udførelsen af et skudattentat. Det bemærkes, at det eneste grundlag, bevisførelsen har tilvejebragt med hensyn til at fastslå, hvad indholdet af den omhandlede pakke var, er Person 1's forklaring om, at det var en oplader til et el-løbehjul.

Isoleret set siger det forhold, at man om natten har indfundet sig på et aftalt mødested og udleveret et løbehjul, og ved samme lejlighed har taget imod en pose med tøj, heller ikke noget om, hvorvidt man har indset muligheden for, at man herved hjalp denne person med at udføre et skudattentat. Det siger imidlertid noget om, at man – som minimum – må have indset muligheden for, at man herved var i færd med at understøtte en kriminel handling, der næppe var bagatelagtig.

Samlet set er alle disse handlinger, som Tiltalte 3 altså har udført inden for lidt over et døgns tid, således mistankepådragende.

Tiltalte 3's forklaring for retten om sine handlinger og omstændighederne i øvrigt har desuden været undvigende og udetaljeret.

Tiltalte 3 har således bl.a. ikke ønsket at udtale sig nærmere om sin kontakt og kommunikation med Tiltalte 1 i den for forholdene relevante periode fra den 31. maj 2025 til den 2. juni 2025, selv om han – må det lægges til grund – over for politiet den 8. juli 2025 bl.a. for-klarede, at det var ham selv og Tiltalte 1, der sås på overvågningsvi-deo-stillbillederne fra Adresse 2 den 31. maj 2025.

Han har heller ikke ønsk-et at udtale sig om, hvem der bad ham aflevere pakken til Person 1 den 1. juni 2025 og at tage til Bydel med løbehjulet natten mel-lem den 1. og 2. juni 2025.

Tiltalte 3 har således ikke fortalt den fulde sandhed under hovedforhandlingen, og hans forklaring om det, han har ønsket at ud-tale sig om, har på flere punkter fremstået utroværdig, herunder hans forkla-ring om, at han ikke genkendte Person 1 som den person, han skulle aflevere pakken til, umiddelbart inden han gik hen mod Person 1 og afleverede pakken den 1. juni 2025.

Navnlig henset til sagens karakter og omstændigheder finder retten imidlertid ikke ganske at kunne se bort fra muligheden af, at der er en anden årsag til Tiltalte 3's ufuldstændige og utroværdige forklaring, end den, at han faktisk er skyldig i overensstemmelse med tiltalen for medvir-ken til forsøg på manddrab under anvendelse af skydevåben i det offentlige rum.

Højesteret har i dommene gengivet i U 1992.455 H og U 1998.277 H fastslå-et, at forsætsformen dolus eventualis skal anvendes med varsomhed. Af den seneste dom fra Højesteret om anvendelsen af dolus eventualis, gengivet i U 2026.2301 H, kan endvidere udledes, at varsomhed i forhold til at fastslå, at der i det enkelte tilfælde (blot) foreligger denne laveste grad af forsæt, fortsat

side 30

er påkrævet.

Denne varsomhed må i denne sag – i mangel af konkrete beviser for, at Tiltalte 3 må have indset muligheden af, at det var netop for-søg på manddrab, i øvrigt under anvendelse af skydevåben i det offentlige rum, han medvirkede til – føre til, at der heller ikke er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at han accepterede denne mulighed.

På det foreliggen-de grundlag er der således alene belæg for at sige, at denne mulighed højst kan have fremstået for Tiltalte 3 som én af flere, og det er derfor betænkeligt at fastslå, at han tog (også) denne risiko med i kø-bet, da han foretog sine handlinger, og altså, når alt kom til alt, foretrak at udøve disse, frem for at lade være, selv om han indså, at det kunne være (forsøg på) manddrab, han derved medvirkede til.

Det bemærkes i øvrigt, at den omstændighed, at Tiltalte 3, efter at have assisteret Person 1 om natten umiddel-bart inden drabsforsøget, bestilte en taxa fra sin egen telefon og i den forbin-delse oplyste sit eget fornavn, alt andet lige ikke taler for, at han var bevidst om, at Person 1 netop havde begivet sig mod gerningsstedet medbringende en AK 47 riffel for at dræbe en eller flere personer.

Efter en samlet vurdering finder retten det herefter ikke med den fornødne grad af sikkerhed godtgjort, at Tiltalte 3 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold, hvorfor han frifindes herfor.

Forhold 3 og 4

Tiltalte 1 har heller ikke ønsket at udtale sig om disse forhold.

Af den under hovedforhandlingen dokumenterede ransagningsrapport af 8. juli 2025 fremgår, at politiet ved ransagningen af Tiltalte 1's lejlighed fandt i alt 50,26 gram kokain og 286 gram hash samt salgsposer og en digi-talvægt.

Retten finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i overens-stemmelse med tiltalen i begge disse forhold.

Forhold 5 og 6

Tiltalte 3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dis-se forhold. Erkendelsen støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger.

Retten finder herefter Tiltalte 3 skyldig i overensstem-melse med tiltalen i begge disse forhold.

Thi bestemmes

:

side 31

Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, med den modifikation, at det ikke findes bevist, at det var en del af planlægningen, at Forurettede 2 skulle dræbes, eller at Tiltalte 1 i øvrigt indså det som en mulighed, at andre end Forurettede 1 ville blive (forsøgt) dræbt under skyderiet.

Tiltalte 2 er ikke skyldig.

Tiltalte 3 er ikke skyldig i sagens forhold 1 og 2 og er i sagens forhold 5 og 6 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet."

Forstraffe og frihedsberøvelse under sagen

Forstraffe

Tiltalte 1 er tidligere straffet, bl.a.

vedKøbenhavns Byrets dom af 4. juli 2019 med fængsel i 4 måneder blandt andet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1

vedKøbenhavns Byrets dom af 23. juni 2021 med fængsel i 5 måne-der blandt andet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag A, nr. 1

vedRetten på Frederiksbergs dom af 14. september 2023 i medfør af straffelovens § 89 ingen tillægsstraf for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, og

vedRetten på Frederiksbergs dom uden retsmøde af 22. maj 2024 med bøde på kr. 4.000,00 for overtrædelse af lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Frihedsberøvelse under sagen

Tiltalte 1 har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. juli 2025.

Tiltalte 2 har under sagen været frihedsberøvet fra den 19. juni 2025.

side 32

Tiltalte 3 har under sagen været frihedsberøvet fra den 8. juli 2025.

Straffastsættelsen

(Alle voterende)

Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 23, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 23, og jf. i det hele straffelovens § 81 b, og jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 101, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 83.

Retten har herved lagt vægt på forholdenes karakter og herunder navnlig, at Tiltalte 1 har indtaget en meget aktiv, styrende og koordinerende rolle i forhold til Person 1 og de medtiltaltes handlinger frem mod drabsforsøget på Forurettede 1. Tiltalte 1 har således medvirket til den udnyttelse og det pres, som Person 1 var un-der frem mod udførelsen af drabsforsøget, som Tiltalte 1 altså også i øvrigt spillede en betydelig rolle i forberedelsen og planlægningen af.

For så vidt angår Tiltalte 3 bemærker retten, at be-siddelse af peberspray og hash til eget brug er overtrædelser, der som ud-gangspunkt ville skulle straffes med bøde. Da forholdene er erkendte, og da Tiltalte 3, der er ustraffet, har siddet varetægtsfængs-let i næsten et år, finder retten imidlertid, at den forskyldte bødestraf skal bortfalde, jf. straffelovens § 83 og princippet i § 86, stk. 1.

Erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de nedlagte erstatningspå-stande ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Det står heref-ter Forurettede 1 og Forurettede 2 frit for at påtale kravet i den borgerlige retsplejes former, jf. retsplejelovens § 992, stk. 2, eller at indbrin-ge sagen for Erstatningsnævnet.

Konfiskation

Tiltalte 1 har ikke protesteret mod, at der sker konfiskation af de 50,26 gram kokain og 286,00 gram hash, der blev fundet ved ransagningen af hans bopæl.

Tiltalte 3 har ikke protesteret mod, at der sker konfis-

side 33

kation af de 93,45 gram hash og den peberspray, der blev fundet ved ransag-ningen af hans bopæl.

Herefter, og efter de beslaglagte effekters karakter, tages påstanden om kon-fiskation i medfør af den af anklagemyndigheden påberåbte bestemmelse til følge.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 12 år.

Hos Tiltalte 1 konfiskeres 50,26 gram kokain og 286,00 gram hash.

Tiltalte 1 skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger.

Tiltalte 2Tiltalte 2 frifindes.

Statskassen skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger.

Tiltalte 3'sTiltalte 3's straf bortfalder.

Hos Tiltalte 3 konfiskeres 93,45 gram hash og en pe-berspray.

Statskassen skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger.

Dommer 1Dommer 2Dommer 3

Tiltalte for bl.a. drabsforsøg og forudgående planlægning af drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 81 b, jf. § 21, jf. § 23. Påstand om konfiskation
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10914