BRByretterne

SS-4745/2025-ODE

OL-2026-BYR-00060

Appelleret
Dato
15-04-2026
Sagsemne
Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21 samt legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Påstand om opholdsforbud
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 229.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ODENSE - 6.afdeling

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 15. april 2026

Rettens nr. 6-4745/2025 Politiets nr. 2300-73112-00007-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1998)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. september 2025.

Tiltalte er tiltalt for

1.

legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestil-fælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved den 1. juni 2025 ca. kl. 01.08 ud for butikken 7/11 beliggende Overgade 6 i Odense, at have slået Forurettede 1 i ansigtet med en totenschlæ-ger eller lignende.

2.

overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved i forbindelse med det i forhold 1 beskrevne, samme tid og sted, at have været i besiddelse af en totenschlæger som ovenfor beskrevet.

3.

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 20. juni 2025 ca. kl. 20.40 ved banegården, Østre Stationsvej 33 i Odense, for at dræbe Forurettede 2, at have stukket Forurettede 2 en gang i højre side af halsen med en knust flaske af glas, hvilket forårsagede livstruen-de skader på Forurettede 2's pulsåre, hvilket mislykkedes, idet Forurettede 2 hurtigt modtog behandling for sine operationskrævende skader.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 79 c, stk. 1,

Std 75274

side 2

nedlagt påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idøm-mes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringsteder, hvorfra der forestår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3, idet han angående forhold 1 efter sin endelige påstand har anført, at forholdet er omfattet af straffelo-vens § 248, ligesom han i forhold 3 har anført, at der var tale om nødværge efter straffelovens § 13, og at han herudover ikke havde forsæt til forsøg på manddrab. Tiltalte har i forhold 2 anført, at der ikke var tale om en to-tenschlæger, men derimod en anden genstand.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om et nattelivsforbud efter straffelovens § 79 c.

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale godtgørelse for svie og smerte med i alt 2.160 kr., svarende til ni dage, jf. erstatningsansvars-lovens § 3.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse, men har ikke haft be-mærkninger til kravets størrelse.

Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning for tingsskade med 2.000 kr., godtgørelse for svie og smerte efter erstat-ningsansvarslovens § 3, med 1.750 kr. og tortgodtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 4, på 50.000 kr., svarende til et samlet krav på 53.750 kr.

Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som opgørelsen af kravet.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 2, Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.

Tiltalte, har til retsbogen forklaret:

"Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han var ved banegården på det anførte tidspunkt. Han sad og hyggede sig med to kammerater. Han ønsker ikke at oplyse hvem, han var sammen med. De røg smøger og nød det gode vejr. De var kommet fra banegården og gik mod Kon-gens Have.

side 3

Stemningen var god, indtil en af hans kammerater så Forurettede 2. Hans kammerat havde et problem med Forurettede 2. Kammeraten og Forurettede 2 hav-de ved en tidligere lejlighed jagtet hinanden med en kniv. Han var nys-gerrig over, hvad de var uvenner over. Han gik over for at tale med Forurettede 2 om det og løse det. Der havde ikke forinden været nogen inte-raktion mellem ham og Forurettede 2. Han gik over og hilste på Forurettede 2, gav ham hånden og sagde ”hvad så Forurettede 2” . Han spurgte, hvad Forurettede 2's problem var med kammeraten. De talte bare. Det var stille og roligt.

Deres snak var lidt fuldemandsagtig. Forurettede 2 var fuld og påvirket af ko-kain, og han var selv lidt ”skæv” . Han var selv rolig og lidt paranoid. Han var ikke truende eller provokerende i sin adfærd.

Han havde tidligere sniffet med Forurettede 2, så han vidste hvem Forurettede 2 var. Han spurgte Forurettede 2, om han havde en kniv på sig, idet han vidste, at Forurettede 2 var utilregnelig. Han husker ikke i detaljer, hvad snakken ellers gik på. Alt var godt, til han sagde farvel og gav Forurettede 2 hånden. Forurettede 2 tog fat i hans hånd og fastholdt sit greb. Forurettede 2 ville ikke slippe hans hånd. Han tænkte, at det var en mærkelig adfærd. Han var ikke selv truende i sin adfærd. Han var derfor uforstående over for, hvorfor Forurettede 2 holdt sådan fast i hans hånd.

Han sagde ”hvad laver du – giv slip” . Det blev nok sagt ret bestemt. De trak begge lidt i hinanden. De kom tæt på hinanden og kom lidt i totterne på hinanden. De begyndte at skubbe hinanden frem og tilbage. Forurettede 2 skubbede ham bagud. Han snublede over en granitkant, der var der. Forurettede 2 holdt ham fast i et ”headlock” og holdt fast. Han var ved at besvime. Han prøvede at få luft og komme fri.

En bekendt kom og hjalp ham fri. Vedkommende fjernede Forurettede 2 fra ham. Han kender ikke vedkommendes navn. Men han kaldes ”Kaldenavn” . Han har ”røget” med vedkommende nogle gange. Tiltalte var sur over, hvordan Forurettede 2 agerede. De begyndte at slås. De forsøg-te at nikke hinanden skaller. Der var en form for tumult. Han blev ramt af en skalle, og han gav Forurettede 2 en skalle.

Under dén slåskamp, var de ”lige gode om det” , men i starten var det et overfald fra Forurettede 2's side. Han havde mulighed for at gå fra stedet, men det gjorde han ikke. Man kan reagere på flere forskellige måder i sådan en situation. Man kan kæmpe, fryse eller stikke af. Han har blandt andet ADHD og Touret-tes. Han har været i fængsel i mange år og er blevet slået ned mange gange.

Lige dér reagerede han ved at kæmpe. Han var nervøs for, om Forurettede 2 havde en kniv eller våben på sig.

Han tænkte, at Forurettede 2 var psykisk syg og psykopat. Han var bange for ham. Han tænkte; ”han er vild ham der” . Tiltalte har taget 20 kg på, si-den det skete. Dengang var han bange for Forurettede 2. Han gik over og sparkede støttebenet af en cykel. Han tænkte, at Forurettede 2 ikke ville slås,

side 4

hvis han havde støttebenet. Han vendte sig mod Forurettede 2 og sagde: ”hvad så, vil du noget nu?” og viste støttebenet frem. Han ville vise, at Forurettede 2 bare kunne komme an, og at hvis han overfaldt ham, ville han blive slået med støttebenet.

Han gik over til Forurettede 2 igen, hvorefter Forurettede 2 nikkede ham en skalle mere. Tiltaltes kammerat forsøgte at skille dem ad. Han svingede med støttebenet for at slå Forurettede 2 i hovedet med det, men ramte ham slet ik-ke. Hans kammerat tog fat i hans arm for at stoppe ham, mens han stod og var klar til at slå Forurettede 2 med støttebenet. Han tabte støttebenet.

Han tænkte ”fuck mand” , hvorefter Forurettede 2 samlede støttebenet op og slog ham i hovedet med det, måske ti gange. Han var helt forvirret og tænkte ”hvad sker der?” . Han fik en hjernerystelse. En af hans venner kom for at stoppe dem. Han mener, at Forurettede 2 tabte støttebenet. Han samlede det op og ville slå Forurettede 2 med det, men kammeraten stoppede ham igen, så han igen tabte støttebenet.

Forurettede 2 tog støttebenet igen, efter at han havde tabt det igen. Dette skete 2-3 gange.

Han begyndte at lede efter sine sko, og fik da øje på en flaske, der lå 2-4 meter fra ham. De stod placeret det sted, der er indtegnet som ger-ningssted på ”kort fra 1. vogn” , bilag B-1-1, ekstrakten side 87. Fordi Forurettede 2 havde et våben, gik han over og tog flasken. Fordi så stod de li-ge. Flasken var hel. Han havde ingen intentioner om at slå flasken itu. Han tog flasken og gik hen for at angribe.

Det var et slagsmål, som et westernslagsmål, hvor de begge ville angribe hinanden. Han ville slå Forurettede 2 med flasken, men Forurettede 2 tog fat i hans arm, mens han holdt ar-men løftet med flasken i hånden. Han tabte herved flasken, så den gik itu.

Forurettede 2 har gået til MMA, så han ved, hvordan man gør. Han tænkte ”fuck” , idet det var hans eneste våben. Alle stoppede op og kiggede ned, da flasken ramte jorden. Det var som om alt var på pause lige dér. Han samlede et stykke fra den knuste flaske op, mens Forurettede 2 var stop-pet op, fordi han var nervøs og bange. Forurettede 2 havde støttebenet i hån-den. En ven stod imellem dem, men flyttede sig.

Pludselig kiggede Forurettede 2 op og slog ud efter hans hoved med støttebenet. Lige i det øje-blik svingede han flasken for at afværge, hvorved han åbenbart ramte Forurettede 2 med flasken. Han smadrede ikke flasken med det formål at stik-ke Forurettede 2 med den.

Det var ikke bevidst. Han forsøgte ikke at ramme Forurettede 2 med den knuste flaske. Han vidste ikke, hvor han ramte Forurettede 2. Det var først, da folk råbte, at han fandt ud af, hvad der var sket. Han tænkte ikke over, at flasken var farlig, når den var gået i stykker, da han samlede den op igen. Han samlede flasken op, fordi han var nervøs og bange. Forurettede 2 havde støttebenet i hånden, indtil han blev ramt af flasken. Un-der hele slagsmålet råbte og skreg Forurettede 2 ad ham, og var provokeren-

side 5

de. Forurettede 2 svinede ham til og nedgjorde ham, så han svarede igen og råbte det samme. Forurettede 2 kaldte ham bl.a. en hund. Forurettede 2 var meget påvirket, opfarende og truende. Bagefter gik tiltalte rundt og ledte ef-ter sine sko og sin telefon. Han henvendte sig til politiet, da de ankom. Han ville gerne forklare, hvad der var sket, og han var forvirret. Han har efterfølgende fundet ud af, at han havde været sammen med Forurettede 2's dame.

Forevist overvågningsvideo (Koster 301 zoom.mp4) forklarede tiltalte, at det er ham, der ses i den hvide trøje, og Forurettede 2 i den sorte trøje. Han røg ned, og der blev taget kvælertag på ham. Der kom én til stede og hjalp tiltalte. Som det ses (2 minutter og 37 sekunder inde i video-en) forlod han stedet for at hente sin jakke og sine bukser. Han gik ef-terfølgende hen og sparkede et støtteben af en cykel.

Det er svært at se på videoen, hvem der har støttebenet hvornår. Han var kommet i tanke om, at hans telefon og ting lå i tøjet, og det skulle ikke ligge så langt væk. Han mener, at han tog sin telefon, da telefonen er det vigtigste. Han husker ikke, hvorfor han igen løb væk eller hvad han skulle, da han løb tilbage frem mod Forurettede 2 (4 minutter og 3 sekunder inde i vide-oen).

Forevist overvågningsvideoen i langsom gengivelse forklarede han, at det godt kunne se ud som om, at han havde noget i hånden, muligvis flasken, da han løb tilbage. Han ved ikke, hvorfor han løb tilbage til Forurettede 2 med flasken. Der var en slåskamp i gang, og han var bange og provokeret. Da de sloges, gik flasken i stykker. Han tabte flasken (ca. 4 minutter og 22 sekunder inde i videoen) og samlede flasken op igen (ca. 4 minutter og 35 sekunder inde i videoen).

Han ved ikke, hvad han tænker, når han ser den sidste del af videoen. Den skade, der skete på Forurettede 2, skete ikke, fordi han bevidst stak ud efter Forurettede 2. Han ramte Forurettede 2 med flasken i forbindelse med en af-værgebevægelse. Det var vist et normalt knytnæveslag, som han gav Forurettede 2 til allersidst under tumulten (ca. 4 minutter og 57 sekunder inde i videoen).

Det fremgår på videoen, at Forurettede 2 kom over til ham, hvor der opstod tumult. Det var under dén tumult, at Forurettede 2 blev ramt. Knytnæveslaget har ikke noget med flasken at gøre. Efter at Forurettede 2 blev ramt i halsen, sloges de videre, hvor han gav Forurettede 2 et knytnæves-lag.

Han har af og til købt stoffer af Forurettede 2. Forurettede 2 var helt ”brændt af” den aften. Han havde store øjne, var aggressiv og helt flyvende.

Kort efter kom politiet. Han var blevet på stedet og ledte efter sin sko og sin telefon. Da politiet kom, henvendte han sig til dem. Han var for-virret og ville gerne forklare, hvad der var sket.

side 6

Om forhold 1 og 2 forklarede tiltalte, at han var på stedet for at hygge og feste. Han havde allerede festet forinden. Han tror, at han var påvir-ket. Sikkert af kokain og alkohol. Han var flyvende og oppe at køre. Der var god stemning. Han husker ikke, hvem han var sammen med. Han var nok alene på det tidspunkt. Han gik ind i 7-Eleven butikken, da han skulle have noget at spise. Der var én, der sprang køen over, enten ham selv eller en anden person. Der opstod en diskussion. Det sker altid i byen.

Han diskuterede med en gruppe på mindst tre personer, som han ikke havde set før. De blev af personalet bedt om at tage diskussionen uden-for. De gik derfor udenfor for at tale. De skændtes og råbte. Det var fuldemandssnak. Begge parter var opfarende og truende overfor hinan-den. Pludselig fik han et skub og faldt ned på jorden. Personen, som han havde diskuteret med, landede ovenpå på ham.

En af de andre per-soner stod foroverbøjet over dem, og forsøgte at hjælpe ham op. Mås-ke prøvede personen at stoppe dem, imens vedkommende råbte ”hey hey hey” og fægtede med hænderne. Han følte, at det hele var vold-somt. Han kom fri, rejste sig op og råbte ”Hvad laver du mand?” til ham, som måske prøvede at hjælpe. Han tror, at det ikke var den sam-me person, som lå oven på ham.

Han rejste sig og slog herefter ham, der måske prøvede at hjælpe, med et støtteben. Han slog bare den, der stod tættest på ham. Det var ét slag i hovedet. Han slog for at advare. Han kunne have slået hårdere, hvorved der var sket større skade. Han ved ikke, hvor han havde støttebenet fra, eller hvorfor han havde det. Han havde det bare i hånden og klaskede det oven i hovedet på ham.

Han har sikkert sparket det af en cykel. Eller måske han bare fandt det. Han tror ikke, at han havde støttebenet med sig i byen.

Da han læste sagen, gik det op for ham, at den person nok prøvede at stoppe det, mens den anden person lå oven på ham.

Forevist overvågningsvideo (D05_20250601004957.mp4) forklarede tiltalte, at det er ham, der ses iført den sorte jakke. Han husker ikke episoden ret godt, da det er længe siden. Han var i psykose, psykisk syg og påvirket. Han ved ikke, hvad han var i færd med, da han tog hætten på. Selvom han stod på afstand, er det muligt, at de andre mås-ke stod og talte om ham. Det kan man ikke høre på videoen.

En ven til personen, som han diskuterede med, tog fat i ham, hvorfor han skubbede vedkommende væk. Det ses på videoen, at vedkommen-de tog fat i ham. Han var sikker på, at vedkommendes venner ville tage fat i ham. Han opfattede det ikke som om, at vennen prøvede at ned-trappe situationen, idet han lige forinden havde været oppe at skændes med tre personer, hvoraf vennen var den ene. Han husker ikke, hvad der sker udenfor kameravinklen, inden han røg ned på jorden. Han rea-gerede dog ikke på denne måde for sjov. Begge parter var udadreage-

side 7

rende forinden.

Det var et støtteben, han tabte på jorden, som han ses samle op. Han husker ikke, hvorfor han løb imod personerne igen, men det kunne væ-re, at de råbte ad ham. Han ved ikke, hvad hans tanke var, eller hvad han gjorde udenfor kameravinklen. Da vennen kom løbende, var det nok fordi, han havde slået vennen med støttebenet. Han ved ikke, hvor-for han slog vennen. Det var nok på grund af den forudgående situati-on, hvor han følte, at de var tre personer mod én.

Forevist foto fra side 5 i fotorapport ”overvågning fra 7-Elleven” af 1. juli 2025, bilag 1.11, (ekstrakten side 36), forklarede tiltalte, at det er ham, der står med ryggen til. De to personer, der står foran ham, er fra den anden gruppering. De skændes allerede inde i 7-Eleven."

Forurettede 2 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Han forklarede vedrørende forhold 3, at han var på det anførte sted

på det anførte tidspunkt. Han var der for at hente nogle tæpper sam-men med en veninde, som tidligere havde siddet med nogle venner i Kongens have og ”drukket” i solen, hvor hun havde glemt sine tæpper. Han ringede til vennerne og hørte, om tæpperne stadig var på stedet. Det var de, hvorfor han og veninden tog ind i Kongens Have for at hente tæpperne.

Han havde drukket øl, men han husker ikke at have indtaget stoffer den dag. Han havde ikke taget kokain, men han husker ikke, om han havde røget hash. Han følte, at han havde det godt og var i godt humør, da han ankom til stedet. Han talte med vennerne i 10-15 minutter, inden tiltalte kom over til ham. Han havde på det tidspunkt mødt tiltalte et par gange tidligere. De gange har de talt fint sammen.

Tiltalte spurgte, om han kendte en tredje person, som sad et stykke væk, hvilket han bekræftede, idet vidnet og den tredje person havde været uvenner. Tiltalte sagde, at den omtalte tredje person nu hang ud sammen med tiltalte, og at vidnet skulle holde sig fra ham. Han sagde, at det ville han ikke, blot fordi tiltalte sagde det, og at tiltalte ikke skul-le blande sig. Han ønsker ikke at oplyse nærmere om den konflikt, han havde med den tredje person.

Der var tale om en stille og rolig snak. Tiltalte tog herefter fat i ham. Han tog også selv fat i tiltalte og fik skubbet ham fra sig. De kom lidt op og slås. Han gik væk og kom tilbage. Pludselig var der en flaske. Han ved ikke, hvordan flasken gik i stykker. Han så ikke hvordan det skete. Der var også noget med et støtteben. De stod placeret lige ved cyklerne. I starten, da han og tiltalte sloges, vendte tiltalte sig om, og gik hen til cyklerne og tog et støtteben af en cykel. Tiltalte vendte sig

side 8

om og slog ud efter ham med støttebenet, men han fik parereret for sla-gene og fik viklet armen rundt om tiltalte og vristet støttebenet fra ham.

Han slog derefter ud efter tiltalte med støttebenet og ramte ham. Han var ikke opmærksom på, om der var nogle, der blandede sig i deres kamp. Han husker ikke, hvad der blev sagt eller råbt imellem ham og tiltalte, mens de sloges, eller om der overhovedet blev sagt eller råbt noget.

Tiltalte løb væk, hvorefter han ud af øjenkrogen så, at han kom tilbage. Der havde han så fundet en flaske. Den havde han ikke set tidligere. Flasken gik pludselig i stykker. Han ved ikke hvordan det skete. Plud-selig var der en masse blod. Måske gik flasken i stykker, da den blev ramt af støttebenet. Han husker ikke, hvor han blev ramt. Han mærke-de bare, at det pludselig blev varmt, og at der var meget blod. Han bad nogen om at ringe efter en ambulance, hvorefter han lagde sig ned og forsøgte at holde sin puls nede. Som han husker det, var der ikke no-gen af dem, der råbte ad hinanden, mens de var i kamp.

Det var tiltalte, der først tog fat i ham og ikke omvendt, efter at de havde haft konfrontationen med tiltaltes kammerat.

Vidnet forlod k. 12.10 uden rettens tilladelse retssalen efter at have op-lyst, at han følte ubehag ved at se overvågningsvideoen.

Vidnet vendte tilbage til retssalen kl. 12.14. Han oplyste, at han ikke ønsker at se mere af videoen.

Retten bemærkede, at der på dette tidspunkt var afspillet 1 minut og 10 sekunder af videoen.

Foreholdt at han ifølge det anførte på side 2, sidste afsnit i en afhø-ringsrapport af 21. juli 2025, bilag E-7, ekstrakten side 264, til politiet skulle have forklaret, at: ”Afhørte skubbede A væk, hvorefter A knæk-kede et støtteben af en cykel” forklarede han, at det anførte er ikke korrekt. Han skubbede ikke tiltalte væk, før tiltalte havde taget fat i ham. Han har ikke gennemgået afhøringsrapporten med sin bistandsad-vokat, selv om det fremgår, at det var hans ønske.

Foreholdt overvågningsvideo (Koster 301 zoom.mp4) forklarede han, at det er ham, der ses iført en sort vest, og tiltalte i en hvid trøje. Tiltal-te tog fat i ham ved kraven. Han skubbede derfor tiltalte væk. Han hus-ker slet ikke, at han selv reagerede så voldsomt, som det fremgår på vi-deoen. Han husker ikke, at nogen forsøgte at skille dem ad eller forlø-bet som det ses. Han husker heller ikke, at der var en person, som kom til. Han har forklaret alt det, som han husker.

side 9

Det er korrekt, at han for 13-14 år siden været MMA-kæmper.

Adspurgt af sin bistandsadvokat forklarede han, at han blev ramt i hal-sen lige ved overarmen. Han var tæt på at forbløde. Han kan i dag ikke løfte højre overarm over brysthøjde. Han skulle have været sengelig-gende i en periode, men han udskrev sig selv dagen efter episoden, da han har to hunde, selv om han ikke kunne gå i en uge."

Forurettede 1 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Han forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at han var på stedet på det angivne tidspunkt. Han var på vej i byen med sin kammerat, Person 1. De gjorde et stop ved 7-Eleven for at købe øl. Han ventede udenfor, mens Person 1 gik ind i butikken.

Udenfor 7-Eleven stod han og snakkede med nogle, han mødte, som han kendte. Tiltalte og Person 1 kom ud fra butikken. Der var noget mundhuggeri mellem tiltalte og Person 1. Det var noget om at myre i køen. Han startede med at ignorere det og kiggede den anden vej. Pludselig lå de to på jorden og ”brød” . Det var en brydekamp uden slag. Han tænkte, at det var lidt latterligt at brydes over sådan en lille ting.

Han så ikke, hvordan de var havnet på jorden. Han husker ikke, hvem der var nederst. Han husker ikke, om han har set Person 1 sidde oven på tiltalte. Han forsøgte at skille dem ad, fordi han syntes, det var lat-terligt. Dette lykkedes fint, idet han tog fat i dem og fik dem op og stå. Han sagde til sin kammerat, at han skulle tage den med ro. Han gik ef-terfølgende over til tiltalte og sagde det samme til ham. Han mener ik-ke, at hans adfærd kunne tolkes som truende. Han havde hænderne ne-de langs hofterne og prøvede at optræde beroligende og konfliktned-trappende.

Pludselig hev tiltalte en sort genstand frem fra jakken eller bukserne, hvorefter han slog vidnet frontalt i panden med genstanden. Det hele skete meget hurtigt, og han så ikke rigtigt hvor genstanden kom fra. Genstanden var ikke fremme, da han gik hen for at berolige tiltalte. Til-talte slog med overhånd med moderat hård styrke. Det blødte fra pan-den. Hans bekendte kiggede på ham og sagde, at det nok var lidt alvor-ligt. Han gik over på den anden side af gaden mod Føtex, hvor han fik nogle servietter til at standse blødningen. Et par minutter senere kom politiet og en ambulance.

Han havde fået en flænge mellem øjenbrynene, der var ca. en cm dyb. Han blev kørt på skadestuen og blev syet med ni sting.

side 10

Forevist foto på side 2 i fotorapport af 1. juni 2025 vedrørende ”forurettedes skader” , bilag 1.3., ekstrakten side 10, forklarede han, at fotoet blev taget på stedet af politiet.

Forevist overvågningsvideo (D05_20250601004957.mp4) forklarede han, at det var ham på cyklen. Det er næste vidne, Vidne 1, der på videoen ses iført nederdel. Det var Person 1, der skændtes med tiltalte, og lå ovenpå tiltalte under tumulten på jorden. Da han kom løbende ind i billedet, var han blevet slået i hovedet. Person 1 stod nok fem meter fra ham, da han blev slået af tiltalte. Tiltalte stak af efter slaget. Det var Vidne 1, som ses gå over til ham.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede han, at han havde hovedpine i en uges tid efterfølgende og havde en hævelse i hele hovedet på grund af blodansamling og infektion. Han var sygemeldt fra sit arbejde i Arbejdsplads i ni dage. Efterfølgende har der ikke været komplikatio-ner, udover et synligt ar."

Vidne 1 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Hun forklarede om forhold 1 og 2, at hun den pågældende dag var foran 7-Eleven. Hun var sammen med en veninde, Person 2. De skulle i by-en. Vidnet var lidt beruset. Foran butikken mødte de en kammerat, Forurettede 1, som fortalte, at han skulle i byen med Person 1. Person 1 stod og talte med nogen andre. Hun er gode venner med både Person 1 og Forurettede 1.

Der opstod en diskussion mellem Person 1 og en tredje person. Dis-kussionen blev højere og højere. Forurettede 1 ville derfor skille dem ad. Hun talte videre med sin veninde, mens Forurettede 1 gik hen for at løse situatio-nen. Person 1 og en tredje person, tiltalte, havde en diskussion, der fo-regik 2-3 meter væk. Diskussionen eskalerede og var ved at udvikle sig til en slåskamp. Hun hørte ikke, hvad diskussionen handlede om. Person 1 og tiltalte begyndte at rulle rundt på jorden.

Forurettede 1 ville berolige dem. Han gik hen til dem og sagde stille og roligt ”rolige nu drenge” . Hun ved ikke, om Person 1 og tiltalte selv kom op, eller om de fik hjælp, da hun talte videre med sin veninde. Hun be-fandt sig foran døren til 7-Eleven, og de andre stod 3-4 meter væk fra hende.

Hun opfangede ikke, hvordan situationen udviklede sig, før hun plud-selig hørte et virkeligt højt smæld. Gruppen, som Person 1 diskuterede med, løb væk lige efter det høje smæld. Forurettede 1 gik et par skridt tilbage, satte sig ned og sagde av, og der var en masse blod fra hans ansigt. De løb ind i 7-Eleven efter servietter. Efterfølgende kom der en ambulance og politi.

side 11

Hun så ikke, at Person 1 lå oven på tiltalte under tumulten. Men hun hørte Forurettede 1 sige helt stille og roligt ”tag det helt stille og roligt, dren-ge” . Hun mener, at det var efter de var begyndt at bryde.

Forevist videoovervågning (D05_20250601004957.mp4) forklarede hun, at hun ses stå sammen med Person 2 og sin kæreste. Hun husker ikke, hvad hun sagde til tiltalte. Hun opfattede ikke, at Forurettede 1 havde fat i til-talte på noget tidspunkt inden tumulten. Det er længe siden. Derfor husker hun episoden dårligt. Hun husker slet ikke forløbet. Men hun kan nu godt se, at Forurettede 1 løb væk fra stedet efter slaget."

Vidne 2 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at hun den pågældende dag var ved Kongens Have. Hun havde været ude med sin kæreste, som fulgte hende til banegården. Hun skulle med toget til København. De gik gennem Kongens Have og over gaden til trapperne, der fører ned til togene.

Forevist dronefoto over området, ekstrakten side 117, forklarede hun, at hun stod ved fodgængerfeltet ved trapperne ned til toget, da hun så to mænd på den anden side af gaden foran Kongens Have, der be-gyndte at slås. De to mænd gik frem og tilbage mod hinanden og var voldelige over for hinanden, hver gang de kom tæt på hinanden. De stod på fortovet bag cykelstien på den modsatte side af gaden.

Hun havde set den yngre mand, der havde mørkt hår, var mørk i huden og iført hvid t-shirt, tidligere på dagen, hvor han stod og havde samleje med en kvinde bag statuen ved Kongens Have. Den ældre mand kom til og råbte noget til den yngre mand. Den yngre mand og damen gik derefter hen til deres venner og satte sig. Den ældre mand gik mod dem, og det begyndte at eskalere. De to mænd begyndte at slås.

Mændene gik mod hinanden og var voldelige. De gik fra hinanden og herefter imod hinanden igen for at slås mere. Dette skete et par gange. Det begyndte at blive meget voldsomt. Hun var ikke fokuseret på, hvem der lagde op til slagsmålene. De begyndte bare begge at slå hi-nanden. Der stod nogle cykler foran Kongens Have. En af mændene, eller måske det var dem begge, tog fat i cyklerne og forsøgte at hive pedalerne af. De begyndte efterfølgende at slå hinanden med pedalerne.

Hun ved ikke, hvem af de to mænd, der initierede det med støttebenet. Hun mener, at begge mænd tog fat i cyklerne. Det blev meget vold-somt, mens hun fortsat havde ”112” over telefonen. Hun ringede til 112 helt i starten, da mændene første gang begyndte at slås. Hun kunne se, at det var alvorligt, og at de blev ved med at lægge op til slagsmål.

side 12

Foreholdt, at der var tale om støtteben og ikke pedaler, forklarede hun, at det godt kan passe.

Mændene gik fra hinanden igen. Den yngre mand gik hen mod statuen igen, samlede noget op og gik tilbage til den ældre mand, der svingede med noget, hvorefter hun hørte glas, der splintrede. Da den yngre mand tog flasken ved statuen, stod den ældre mand ca. 10-15 meter derfra. Det lignede, at den yngre mand samlede en glas-flaske op. Idet han gik tilbage mod den ældre mand, gemte han glas-flasken bag sin ryg.

Hun husker ikke, om de havde fat i hinanden eller råbte ad hinanden, u-middelbart før den yngre mand hentede flasken og kom tilbage med den. Hun havde politiet i røret undervejs. Den yngre mand svingede med flasken og ramte den ældre mand. Hun blev lidt skræmt og kigge-de væk. Det lød som om, at flasken gik i stykker, da han ramte den ældre mand. Hun tror, at flasken var hel, da den blev taget, men at den gik i stykker, da der blev slået med den. Hun ved dog ikke, hvordan flasken gik i stykker.

Hun mener ikke, at den yngre mand svingede med flasken for at for-svare sig selv. Hun tænker, at det var med vilje. Hun ved ikke, om den yngre mand ville stikke den ældre mand med flasken, men hun havde indtryk af, at han ville gøre den ældre mand ondt. De havde slået hinan-den flere gange, så den ældre mand var måske lidt påvirket af det. Den ældre mand stod stille, da slaget kom. Han stod også stille, mens den yngre mand hentede flasken.

Hun mener ikke, at den ældre mand havde et støtteben i hånden, da han blev slået med flasken. Hun husker ikke, om det var tilfældet på det tidspunkt, hvor flasken var i spil. Hun ved ikke, om flasken gik i styk-ker, fordi den ramte en pedal/støtteben, eller fordi den ramte personen. Hun ved ikke, hvad der medførte, at flasken gik i stykker. Hun så bare den yngre mand svinge flasken.

Hun kiggede væk ved slaget, da hun blev ret skræmt og gik lidt i panik. Hun så derfor ikke øjeblikket, hvor den ældre mand blev ramt med flas-ken. Idet hun kiggede igen, så hun, at den yngre mand smed flasken, og at den ældre mand holdt sig omkring brystet. Han flyttede hånden, hvo-refter hun så en masse blod.

Parterne trak sig væk fra hinanden efter slaget. Den yngre mand smed flasken og gik væk, hen omkring statuen, hvorefter han gik tilbage og samlede sin sko op. Han foretog sig ikke yderligere.

Hun sagde til politiet, at de skulle skynde sig at komme, og at en af

side 13

mændene var blevet stukket og blødte. Hun og hendes kæreste løb over gaden for at hjælpe manden. Hun spurgte, om han var ok. Man-den svarede, at han var svimmel. Hun hjalp ham med at sætte sig ned og komme ned at ligge på græsset. Hun holdt imod, hvor det blødte. Hun ved ikke, om dette gjorde en forskel, men hun talte med politiet, mens hun holdt imod. Hendes kæresten hjalp også med at holde på så-ret.

Den yngre mand kom hen til der, hvor de var, og hentede sin sko, hvo-refter han gik igen.

Der kom en ældre mand med førstehjælpsudstyr til, som begyndte at yde førstehjælp. Det var godt, at han kom. Han havde en masse udstyr og kunne tage sig af ham, til ambulancen kom. Hun ved ikke, om det var en betjent eller en vagt, men der var en person, som tog fat i den yngre mand og gav ham håndjern på. Politiet kom og bad hende om at udpege gerningsmanden, hvorefter hun blev afhørt. Ambulancen kom kort efter."

Vidne 3 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Han forklarede vedrørende forhold 3, at han befandt sig på den gamle banegård på anden sal, hvor han underviste i livredende førstehjælp på Skole. Han er Stilling og har undervist i førstehjælp siden 2002. Han har Stilling i 27-28 år.

Forevist dronefoto over området, ekstrakten side 117, forklarede han, at han var i bygningen på den anden side af gaden, hvor episoden fandt sted.

Han hørte råben udenfor og kiggede ud ad vinduet. Der er ofte råben det sted, men denne gang var det mere højlydt end det almindeligvis er. Vinduerne stod åbne. Der var også elever, der kiggede ud ad vinduet fra undervisningslokalet. På fortovet foran Kongens Have, lige om-kring cyklerne, stod to mænd, der diskuterede og råbte med aggressiv adfærd. Det var voldsomt. Han hørte ikke, hvad det drejede sig om.

Det eskalerede hurtigt. Den ene mand gik lidt tilbage, og den anden kom frembrusende frem imod ham. Ham, som trak sig lidt, var den per-son, som han senere udøvede førstehjælp på. Ham, som eskalerede si-tuationen, var tiltalte, som senere stak den anden. Det var den samme person, som eskalerede situationen, der også brækkede et støtteben af en cykel.

Han kunne se, at det udviklede sig, så han fik med det samme sine ele-ver til at ringe til politiet. Han havde på dette tidspunkt alene set or-dudveksling mellem mændene og ikke noget fysisk. Han så dem ikke brydes.

side 14

Tiltalte gik hen til en cykel og begyndte at brække et støtteben af en cykel. Han så ikke, hvad den anden mand lavede imens. Tiltalte be-gyndte at slå ud efter den anden mand med støttebenet. Han tænkte, at det var voldsomt. Det lød meget voldsomt. Det lignede, at det ikke lykkedes ham at ramme den anden mand. For ham lignede det en situa-tion, som personen, der ikke havde støttebenet, ikke kunne komme ud af. Den anden mand forsøgte alene at undvige tiltaltes slag med støtte-benet.

Det hele gik meget hurtigt. Han sagde til eleverne med det samme, at de skulle ringe 112. Han tænkte: ”Nu skal han bare have slag.” Han tænkte, det ville blive voldsomt. I en kort sekvens så han, at tiltalte smed støttebenet. Vidnet kiggede kortvarigt væk. Da han kiggede til-bage mod slagsmålet, så han, at tiltalte havde en smadret flaske. Den anden mand undveg et slag med flasken og bøjede sig ned og op igen, hvorefter tiltalte igen slog med flasken med et slag oppefra og ned. Manden, der havde bukket sig, rejste sig igen, hvorefter han blev ramt lige ved kravebenet. Han blev skåret op ved halsen.

Det lignede, at støttebenet bare blev smidt. Vidnet udpegede støttebe-net for politiet, da de kom til stedet.

Tiltalte rettede udfaldet med flasken mod selve halsregionen. Det er hans indtryk, at slaget med flasken var bevidst, hvor tiltalte sigtede mod manden. Det virkede som om, at manden skulle overfaldes. Han aner ikke, om flasken blev smadret lige inden det skete, eller om det skete ved selve udfaldet. Han så bare, at manden blev slået med en genstand, der lignede en flaske. Han hørte ikke lyden af en knust flas-ke. Han husker ikke på noget tidspunkt at have set manden slå tiltalte.

Han kunne efter slaget se, at blodet løb. Han tænkte med det samme, at det var slemt og alvorligt. Navnlig fordi han på lang afstand kunne se, at manden blødte meget. Han greb sit udstyr og tog en elev med ned til manden, som han også kastede noget udstyr til. Han tænkte, at der skulle bruges flere hænder, og at det skulle gå rimelig stærkt, hvis de skulle standse blødningen.

Der var ingen kontrol over situationen, da han kom over til manden, der lå stille på græsplænen. Blodet fossede ud fra såret som ved en åben vandhane. Han blødte voldsomt. Han tænkte, at manden ville dø. Manden var klamsvedende og virkede opgivende. Han stoppede sine fingre ind gennem såret. Der løb dog fortsat blod ud. Han tænkte der-for, at manden ville dø af det. Det lykkedes dog at få blødningen standset. Undervejs hørte han råben og observerede tumult til højre for sig. Der kom en betjent i civil. De talte det igennem og fik undersøgt forurettede fra top til tå for at tjekke, om der var andre blødninger. De

side 15

ventede herefter på ambulancen. Da ambulancefolkene ankom, gen-nemgik han det kort vedrørende de massive blødninger, og at det var kritisk. Det var i denne forbindelse, at han udpegede støttebenet.

Han blev bedt om at undersøge tiltalte for skader. Der var ingen skader at se på tiltalte. Han hjalp med båren og udstyr, efter at have undersøgt tiltalte.

Hans adrenalin kørte, og han var presset under episoden. Når han bli-ver presset, som det her var tilfældet, kører hans hjerne i tunnelsyn, hvor han kun fokuserer på de få væsentlige ting. Det var måske årsa-gen til, at han ikke havde fokus eller så andre ting, der skete under epi-soden.

Det var alene verbalt mellem mændene, da han kiggede ud ad vinduet. Det første billede han har i sit hoved var, at cyklen kom op og ned, og at støttebenet blev revet af, hvorefter tiltalte ville slå den anden mand med det. Han husker ikke at have set nogen forudgående vold mellem mændene, eller at mændene forinden skulle være væltet omkuld og ha-ve skubbet til hinanden."

Vidne 4 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Hun forklarede vedrørende forhold 3, at hun var på stedet på det på-gældende tidspunkt. Hun skulle til banegården for at mødes med nogle venner. Hun skulle hente sin cykel, og på vej til cyklen fik hun øje på en episode.

Forevist dronefoto over området, ekstrakten side 117, forklarede hun, at hun befandt sig omkring højre øverste hjørne af den røde boks, lige ved træerne, da hun så episoden. Hendes cykel holdt parkeret lige ved fodgængerovergangen. Hun skulle til øverste venstre hjørne i den røde boks for at hente sin cykel.

Hun stoppede op, fordi der var nogen, der begyndt at råbe ad og true hinanden. Hun ved ikke, hvad de var uenige om. De stod i vejen for, at hun kunne gå videre. Hun stod ca. 10-15 meter fra dem. Den ene af personerne var en ung mand i slut 20’erne, muligvis med mellemøstlig baggrund. Den anden var en mand, som var lidt ældre og hvid. Den ældre mand sad sammen med nogle venner på kanten ved Kongens ha-ven. Han diskuterede med den yngre mand. Der var en diskussion fra begge sider. Det virkede som om, at han blev sur over noget, som den anden yngre mand havde sagt.

Han rejste sig og gik efter den yngre mand med en kæp på ca. 20-30 cm. Der var ikke tale om et støtteben. Han virkede truende og gik efter den yngre mand. Han slog ud efter den anden person. Men hun ved ik-

side 16

ke, om han faktisk ramte den yngre mand. Derefter blev det meget lige, hvor de begge to var voldelige. De var lige gode om det. Der var tale om en brydekamp/slåskamp. Den ældre mand gav den yngre et vold-somt skub, så de landede på jorden. Den ældre mand slog ud efter den yngre mand med kæppen en enkelt gang. Den yngre mand gjorde ikke rigtig noget, da der blev slået efter ham. Hun ved ikke, om han blev ramt af kæppen. Den yngre mand råbte meget. Hun lagde ikke mærke til et støtteben. Hun lagde mest mærke til flasken. Det hele skete meget hurtigt.

Det eneste hun bed mærke i var, at den yngre mand råbte ”jeg slår dig ihjel, jeg slår dig fucking ihjel” . Han sagde det en del gange på flere måder. Ret hurtigt efter smadrede den unge mand flasken og slog ud efter den anden. Den unge mand tabte sin telefon i mellemtiden, som han efterfølgende kom tilbage efter.

Pludselig havde den yngre mand en flaske i hånden. Da han holdt flas-ken i hånden, røg den på jorden. Hun ved ikke, om den gik i stykker, fordi den blev slået mod jorden. Den blev i hvert fald halv. Hun ved ik-ke, om det var bevidst, at den yngre mand smed eller slog flasken i jor-den. Hun ved ikke, om det var planen at lave flasken om til et våben. Hun lagde ikke mærke til, hvorfra den yngre mand havde fået flasken. Da hun så flasken, var mændene to meter fra hinanden, og de havde derfor ikke fat i hinanden på dette tidspunkt.

Den yngre mand gik imod den ældre mand, og holdt den knuste flaske-hals i hånden, som han slog ud efter den anden med. Han skar ham på armen, hvorefter han ramte ham på halsen. Hun så ikke, om der var ta-le om et direkte stik eller et sving. Men manden blev stukket i halsen. Hun så ikke præcist, hvordan han blev stukket. Hun så det ikke som en undvigelsesmanøvre. Det virkede meget direkte, som om det var det, som han ville gøre.

Det var ret hurtigt, den unge mand begyndte at råbe ”jeg slår dig ihjel” til den ældre mand. Det blev sagt forud for tidspunktet med flasken. Foreholdt at det af afhøringsrapport af 20. juni 2025, bilag G-7, eks-trakten side 325-327, ikke fremgår, at hun skulle have hørt den yngre mand sige ”jeg slår dig ihjel” , forklarede hun, at det er hun uforstående over. Det forklarede hun også til politiet. Hun er slet ikke i tvivl om, at den yngre mand sagde sådan, da det var noget af det, som hun hæftede sig ved.

Efter stikket forlod den yngre mand stedet. Den ældre mand holdt på sin hals, men blodet løb ned ad armen og ned på jorden. Manden råbte, at de skulle ringe til politiet og satte sig ned. Hun spurgte nogle andre, om de havde ringet. Det havde de, og derfor ringede hun ikke selv. Der var nogle andre personer, der kom til og hjalp den ældre mand. Hun

side 17

deltog ikke i den livredende behandling, da hun ikke ville stå i vejen. Hun var chokeret. Den yngre mand kom tilbage efter sin telefon. I den forbindelse blev han anholdt.

Det med ”jeg slår dig fucking ihjel” skete ca. 10 sekunder efter, at for-urettede rejste sig og gik frem mod den yngre mand. Lige på dét tids-punkt svarede offeret ikke noget. Men det virkede som om mændene havde en gensidig diskussion.

Hun ved ikke, om det var bevidst for at benytte flasken, eller om det var tilfældigt. Det var som om han tænkte, ”nå, men nu hvor den er gå-et i stykker, kan jeg bruge den” . Hun har forklaret sådan, fordi den yngre mand endte med at benytte flasken.

Det er længe siden. Derfor husker hun måske ikke episoden helt kor-rekt."

Vidne 5 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede om forhold 3, at han var ved Kongens Have den på-gældende dag, hvor han drak en bajer sammen med en kammerat. Han sad på stenmuren overfor den gamle banegård, og sad omkring to me-ter fra episoden. To mænd, som han ikke havde set før, kom op at slås, næsten lige foran ham. Han tror ikke, at der var den store aldersforskel mellem mændene, men den ene mand var lyshåret, og den anden var mørkhåret.

Der var en diskussion – et skænderi - mellem de to mænd. Han husker ikke, hvad dette drejede sig om. De var begge to gale og råbte ad hinanden. De kom op og slås, hvor de var lige gode om det. Det var en form for tumult. Mændene kom ned at ligge og rejste sig op igen. De slog hinanden.

Den mørkhårede gik over til cyklerne og sparkede et støtteben af en af cyklerne. Han tog støttebenet med tilbage og ville slå den lyshårede med det. Den lyshårede fik støttebenet vristet fra den mørkhårede, hvo-refter han slog den mørkhårede med det. Den mørkhårede løb herefter hen til en statue ved fortovet ved granitstykket og hentede en hel og tom vodkaflaske. Statuen var nok fem meter fra det sted, hvor vidnet sad.

Den lyshårede blev stående imens, og talte med vidnet og hans kamme-rat, imens han fægtede ud med armen med støttebenet. Han tror, at det var for at dæmpe den mørkhårede ned. Efter hans opfattelse hentede den mørkhårede måske flasken i halvt selvforsvar, fordi så havde de begge et våben. Den mørkhårede kom tilbage med flasken, og bankede den ned i granitkanten, næsten lige ud fra det sted, hvor den lyshårede stod. Han ved ikke, om det var bevidst eller ej, at han smadrede flas-ken, men han slog ligesom flasken ned i jorden.

side 18

På dette tidspunkt var mændene måske en meter fra hinanden. De gik begge frem mod hinanden. De var begge meget ophidsede. Også den lyshårede på det tidspunkt.

Den mørkhårede gik stille og roligt hen til den lyshårede, hvorefter han slog ud med overhånd med flasken efter den anden, som han ramte. Han husker ikke, hvorvidt de havde fat i hinanden. Det var med det samme, den mørkhårede slog ud efter den lyshårede med flasken, og ramte ham i halsen. Der var ikke tumult forinden. Der var tale om et slag, hvor den mørkhårede slog med armen oppefra og ned. Et over-håndsslag. Han ved ikke, om det var bevidst, at den mørkhårede slog den lyshårede. Det var måske i panik, fordi den lyshårede havde taget støttebenet, eller for at afværge et slag.

Det så ud som om det var i nødværge. Den lyshårede blev ved med at slå ud med støttebenet, også efter at den mørkhårede havde hentet flas-ken. Den lyshårede sagde efter slaget med flasken, at han var blevet ramt og tog sig til kravebenet – ved halsen. Han husker ikke, om den lyshårede fortog et udfald lige inden. Den mørkhårede virkede nervøs og gik, og vidnet fik lagt den lyshårede ned, hvorefter tre betjente kom til stede.

Foreholdt at han ifølge side 3 i en afhøringsrapport af 9. juli 2025, bilag G-8-1 ekstrakten side 333, tredjesidste afsnit skulle have forklaret: ”Afhørte supplerede sin tidligere afgivne forklaring med, at det var ty-deligt at se A, at jublede efter det passerede - "han dansede nærmest"” forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet.

Han er blevet afhørt mange gange.

Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 2, tredjesidste afsnit i af-høringsrapport af 20. juni 2025, bilag G-8, ekstrakten side 329, hvoraf fremgår, at han til politiet skulle have forklaret: ”Adspurgt hvor afhørte havde disse oplysninger fra, oplyste afhørte, at det sagde gerningsman-den højt, efter han havde slået ofret med flasken. Gerningsmanden jub-lede højlydt” forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret så-dan.

Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 3, fjerdesidste afsnit, i af-høringsrapport af 9. juli 2025, bilag G-8-1, ekstrakten side 333, hvoraf fremgår, at han til politiet skylle have forklaret ”Afhørte oplyste, at han hørte A sagde, at B skulle stikkes ned, og at han ville få penge, hvis han stak ham ned” forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har for-klaret som anført. Det var den mørkhårede, der sagde til ham, at den mørkhårede ville få penge, hvis han stak den lyshårede ned. Det blev sagt, mens parterne råbte og skreg ad hinanden. Han husker ikke,

side 19

hvornår præcis hvornår under episoden, det blev sagt.

Han blev kontaktet telefonisk i fredags fra et ukendt nummer. Personen i telefonen sagde, at han ikke skulle komme og vidne. Der blev sagt, at ”han selv havde været ude om det” – altså at den lyshårede selv var ude om det. Vidnet fik at vide, at han ville få tæsk, hvis han vidnede. Det gjorde indtryk på ham i fredags. Men han tænker ikke længere nærmere over dette. Det har ikke haft nogen indvirkning på hans for-klaring i retten i dag."

Vidne 6 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Hun forklarede om forhold 3, at hun befandt sig på Etage, hvor hun bor. Det er ovenpå Virksomhed, da hun den pågældende dag så noget. Det er ikke unormalt, at der er larm og ballade udenfor. Hun var ved at putte sin datter, da hun blev opmærksom på larm, der var mere vold-somt end normalt udenfor. Hun kiggede ud ad vinduet og så to mænd, der var oppe at skændes. Det var mest verbalt mellem de to mænd på det tidspunkt.

Den ene mand var lys, danskudseende mand, og den anden mand var tiltalte. Hun kunne ikke høre, hvad blev sagt. Hun opfattede det som en lang episode. Begge mænd var ophidsede og diskuterede. Hun gik lidt til og fra vinduet, så hun så ikke alt. Hun lurede lidt på, om hun skulle ringe til politiet. Der var andre på stedet, herunder to mænd i OB-trø-jer, som hun gik ud fra ville ringe til politiet, hvis det var nødvendigt.

Hun så, at mændene gik fra hinanden, og hun regnede med, at det nu var overstået. Hun kiggede lidt efter ud ad vinduet og så tiltalte kom-me løbende mod den anden person, der ligesom stod klar. Den anden mand havde noget i hånden. Det kan sagtens have været et støtteben fra en cykel. Hun så ikke hvad det var, han holdt i hånden. Det var en genstand.

Tiltalte havde en flaske i hånden og løb mod den anden mand. Flasken blev på et tidspunkt knust. Hun så ikke, hvordan flasken blev knust. Det gik meget stærkt. Hun så først flasken hel, og pludselig var flasken ikke hel længere. Den anden mand løb ikke. Det var kun tiltalte, der løb. Manden råbte aggressivt efter tiltalte på et tidspunkt. Mændene ramte hinanden. Den danske mand blev ramt med den flaske, der var gået i stykker. Hun så, at han blev ramt, men ikke konkret hvordan. Der var lidt tumult, og den lyshårede mand blødte rimeligt hurtigt, hvo-refter det hele stod stille.

Hun tjekkede, om nogen ringede efter hjælp, og hun filmede tiltalte i tilfælde af, at han stak af, så hun kunne vidne, hvis han ikke kom tilba-ge. Tiltalte kom tilbage og blev anholdt. "

side 20

Vidne 7 har som vidne til retsbogen forklaret:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 3, at han var på førstehj-ælpskursus i en bygning lidt derfra den pågældende dag, da der opstod tumult nede på gaden. Han kiggede ned og så tumult mellem to mænd. Han så ikke, hvordan det startede. Han så to personer, der ”brød” , hvilket vig sige, at de begge slog hinanden. Der var et eller andet, der blev slået med. I starten havde den ene person en genstand i hånden.

Efterfølgende fik den anden person, tiltalte, noget i hånden. Det var som om, at den ene fik fat i det, som den anden havde først. Han hørte en flaske, der blev knust. Han så ikke slaget med flasken, men han så tiltalte have en flaske. Han så ikke, hvordan flasken var kommet eller selve slaget. Derefter begyndte den ene mand at bløde. Vidnet talte ef-terfølgende lidt med de andre om episoden.

Han husker ikke meget fra episoden i dag.

Foreholdt sin forklaring som gengivet på side 2, tredjesidste afsnit, i af-høringsrapport af 20. juni 2025, bilag G-5, ekstrakten side 316, hvoraf fremgår, at han til politiet skulle have forklaret ”B tog fat i A og de væltede begge på jorden. B slog A 3-4 gange, afhørte kunne ikke be-skrive nærmere om hvor B slag var rettet imod” forklarede han, at det kan godt passe, at han har forklaret som anført. Det er et stykke tid si-den, at episoden fandt sted.

Det er korrekt, at han til politiet har forklaret, som det fremgår af næst-sidste afsnit på samme side i samme afhøringsrapport som ovenfor: ”A fik vristet sig fri og de kom begge op og stå, hvorefter A svingede flas-ken i hovedet på B, som efterfølgende faldt til jorden og blødte kraf-tigt” ."

Øvrige oplysninger:

Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn, Syd- og Sønderjylland, har den 21. juni 2025 foretaget personundersøgelse af Forurettede 2. Af instituttets erklæring af den 25. juni 2025 fremgår:

”Undertegnede speciallæge Person 3 har den 21.06.2025 kl. 14.00, efter anmodning af Fyns Politi ved Person 4, foretaget un-dersøgelse af

Forurettede 2, CPR nr. (Født 1995)...

Undersøgelsen fandt sted på Odense Universitetshospital, ITA3.

[…]

side 21

Anledning til undersøgelsen var, at undersøgte var indbragt som trau-mepatient efter et overfald med skarp vold den 20.06.2025 ved 20.30-tiden ved Odense Banegårdscenter.

[…]

Hændelsesforløb:

Der forelå ikke politirapport.

Politiet oplyste, at undersøgte havde været udsat for et overfald, hvor han blev angrebet med en knust flaske og blev ramt omkring den nedre del af halsen og kravebenet.

[…]

Objektiv undersøgelse:

[…]

Ansigt og hals: Ansigtet og halsen var normale uden sygdomsforandringer og der var ingen tilsmudsninger. Der sås ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, ansigtet, mundslimhinden eller bag ørerne.

Læsion 1: I udkanten af venstre øjenbryn, 5 cm fra venstre øregangsåb-ning, sås en hudafskrabning, målende 0,4 x 0,2 cm.

Læsion 2: Under venstre øje, ved kindbenet, 4 cm fra midtlinjen og 6 cm fra venstre øregangsåbning, sås en uregelmæssig, overfladisk snit-læsion, målende 1,5 x 0,3 cm.

Læsion 3: På højre side af halsen, 4 cm fra midtlinjen og 8 cm fra højre øregangsåbning, et område målende 8 x 6 cm med 15 uregelmæssige hudafskrabninger, enkelte med præg af overfladiske snitlæsioner, den længste målende 2 x 0,1 cm og den bredeste 0,2 cm. I området under læsionerne sås et blodunderløbent mærke.

Læsion 4: På højre skulder, mellem nakken og højre kraveben, sås et u-regelmæssigt, sammensyet stiksår, målende 11 x 0,2 cm. Hen over stik-såret sås semi-gennemsigtigt plaster (steristrips).

Krop og lemmer:

Kroppen, armene og benene var normale uden sygdomsforandringer. Der sås tilsmudsning med blod på venstre fod.

Læsion 5: På højre underarms strækkeside, 10 cm fra håndleddet, sås

side 22

en hudafskrabning, målende 0,7 x 0,2 cm.

Læsion 6: På højre undera1ms strækkeside, 8 cm fra håndleddet, sås en hudafskrabning, målende 1 x 0,1 cm.

Læsion 7: På højre underarms strækkeside, 6 cm fra håndleddet, sås en hudafskrabning, målende 0,2 cm i diameter.

Læsion 8: På højre underarms strækkeside, 4 cm fra håndleddet, sås et sammensyet sår, 2 x 0,2 cm.

Læsion 9: På højre tommelfinger yderled, strækkesiden, sås seks hudaf-skrabninger med skorpe, den største målende 1 x 0,2 cm.

Undersøgte oplyste, at læsionerne på højre tommelfinger (10) var af ældre dato, men han mente, at de øvrige læsioner stammede fra over-grebet.

Af sygehusjournal fremgår, at undersøgte blev indbragt til sygehuset cirkulatorisk ustabil, med stor blødning fra et stiksår på højre side af halsen, ned mod skulderen. Han blev først opereret af ørenæse-halslæ-ge, som standsede blødning af flere mindre blodkar, både årer og pulså-rer, den eneste navngivne var "sidegren til a.subclavia".

Øre-næse-hals-lægen noterede, at undersøgte havde fået 12 portioner røde blodlege-mer, 4 portioner plasma (indeholder proteiner af betydning for blodets evne til at størkne) og 2 portioner trombocytter (blodplader).

Da un-dersøgte var cirkulatorisk stabil, blev en ortopædkirurg med speciale i overskårne nerver tilkaldt og syede to store nervebundter (n. suprasca-oularis og truncus superior) der går fra nakken til højre arm sammen. I forbindelse med operationen beskrev operatøren, at såret "udvides med godt et par centimeter både fortil og bagtil, således at der er en cirka 10 cm lang åbning langs øvre kant af klaviklen".

Undersøgte blev he-refter overflyttet til Intensiv Afdeling, hvor han lå i cirka 9 timer, før han blev overflyttet til Ortopædkirurgisk Afdeling. Undersøgte valgte at forlade afdelingen, mod givet råd, umiddelbart herefter.

[…]

Konklusion:

Ved undersøgelsen af den 29-årige Forurettede 2, CPR nr. (Født 1995), der angiveligt cirka 17 timer forud for undersø-gelsen havde været udsat for overfald med en knust flaske fandtes af læsioner en overfladisk snitlæsion ved venstre øjenbryn (1), venstre kind (2), højre side af halsen (3), højre underarms strækkeside (5-7) samt højre tommelfinger (9), på højre skulder og højre underarms strækkeside (4, 8) sås sammensyede sår.

side 23

Af sygehusjournal fremgår, at læsionen ved højre skulder (4) var gået igennem huden, underhuden, muskler og ned til blodkar og nerver. Læ-sionen på højre underarm (9) var, som beskrevet, "overfladisk".

Alle læsionerne, fraset læsionerne på højre tommelfinger, var friske og kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede.

Læsionerne på højre side af halsen (3), højre skulder (4) og højre un-derarms strækkeside (5-8) kan, som oplyst, skyldes overfald med en knust flaske. Læsionerne i ansigtet (1, 2) samt hudafskrabningerne på højre underarm (5-8) kan være opstået ved overfald med knust flaske, men kan også skyldes stump vold ved fald. Læsionerne på højre under-arm (5-8) kan også være afværgelæsioner.

Undersøgte kan antages at få varige fysiske men af de påviste læsioner, men det er på undersøgelsestidspunktet for tidligt at udtale sig om, hvorvidt operationen med sammensyning af nerverne og efterfølgende genoptræning, vil vise sig at være vellykket.

Undersøgte har været i livsfare, da stiklæsionen ved skulderen har gen-nemskåret en pulsåre, hvilket uden operation kunne have ført til døden. Undersøgt modtog atten portioner blodkomponenter. …”

Der er desuden dokumenteret fra flere foto– og politirapporter og forevist videomateriale, som nærmere beskrevet i retsbøgerne fra de enkelte retsmø-der, ligesom Vidne 2's opkald til alarmcentralen den 20. juni 2025 kl. 20.40 er afspillet.

Endvidere er der også sket dokumentation af en personundersøgelse af 25. juni 2025 vedrørende tiltalte, der blev foretaget på skadestuen på OUH den 20. juni 2025 fra kl. 22.10 til 00:10.

Fyns Politi har den 9. september 2025 truffet afgørelse om standsning af ef-terforskningen i en sag, hvor tiltalte havde anmeldt Forurettede 2 for vold mod tiltalte den 20. juni 2025 ved at have slået tiltalte flere gange på kroppen med et støtteben fra en cykel. Af afgørelsen fremgår:

”… Baggrunden for vores beslutning

Vi vurderer efter en omfattende efterforskning, hvor I begge er afhørt, og hvor politiet har gennemset videoovervågning, at dig og Forurettede 2 er oppe og slås, og at du i den forbindelse sparker et støtteben af en cykel, som du derefter slår Forurettede 2 med. På et tidspunkt får Forurettede 2 fat i støttebenet som han slår dig med, hvorefter I beg-ge slipper hinanden, og jeres slagsmål ophører.

side 24

Det er min opfattelse, at ingen af jer skal straffes for jeres rolle i det ovenfor nævnte slagsmål, hvor I begge har slået hinanden med støtte-benet, uanset det var dig, der først slog med støttebenet.

Kort efter jeres slagsmål er ophørt er det min opfattelse, at du tager en flaske og går tilbage mod Forurettede 2, hvorefter du stikker ham i halsregionen med flasken. Denne handling er efter min opfattelse ikke omfattet er det gensidige slagsmål, som jeg netop har beskrevet oven-for. Du vil høre nærmere fra politiet vedrørende dette. …”

Tiltalte er tidligere straffet

vedRetten i Horsens dom af 29. januar 2025 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 12.

vedRetten i Svendborgs dom af 12. september 2024 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 266.

vedRetten i Odenses dom af 19. juni 2024 med fængsel i 9 måne-der for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 276, jf. § 287, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 1. Tiltalte blev ved dom-men desuden – i medfør af straffelovens § 79 c – idømt et op-holdsforbud i 1 år, regnet fra endelig dom.

vedRetten i Odenses dom af 16. maj 2023 med fængsel i 9 måne-der for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. til dels straffelovens § 89.

vedRetten i Odenses dom af 30. november 2022 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 266 og knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1.

vedRetten i Odenses dom af 30. maj 2022 med fængsel i 6 måne-der for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

vedRetten i Odenses dom af 29. oktober 2020 med fængsel i 7 må-

side 25

neder for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 276, jf. til dels § 21, § 266 samt knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, jf. straffelovens § 89.

vedRetten i Hjørrings dom af 11. oktober 2019 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 124 stk. 1, § 285, jf. § 276a og knivloven, jf. til dels § 89.

vedRetten i Koldings dom af 2. september 2019 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 291, stk. 1, § 293, jf. til dels § 21, og § 276a, jf. § 285, stk. 1.

vedRetten i Randers’ dom af 10. januar 2017 efter straffelovens § 119, stk. 1, § 124, stk. 1, og § 266. Der blev i medfør af straf-felovens § 89 ikke fastsat nogen fængselsstraf.

vedRetten i Odenses dom af 16. december 2016 med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, § 288, stk. 1, nr. 1, og § 276, jf. § 21. Ved dommen blev den ved dom af 1. juli 2014 idømte ung-domssanktion ophævet.

Tiltalte har ikke ønsket at afgive supplerende forklaring om sine personlige forhold.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 20. juni 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"kendelse:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1: Efter forklaringerne fra tiltalte og Forurettede 1 kan det lægges til grund, at tiltalte og Forurettede 1's kam-merat Person 1 den pågældende aften indledningsvis havde en kontro-vers angående køkultur i 7-Eleven.

Det fremgår af videoen fra 7-Elevens overvågningskamera, at tiltalte og den person, som Forurettede 1 har udpeget som Person 1, herefter fortsatte diskussionen foran 7-Eleven, og at der i den forbindelse opstod tumult, hvorunder tiltalte kom ned at ligge på jor-den, mens Person 1 sad oven på ham.

side 26

På baggrund af overvågningsvideoen sammenholdt med Forurettede 1's og Vidne 1's forklaringer, kan det lægges til grund, at Forurettede 1 herefter forsøgte at skil-le parterne ad, idet han hjalp parterne op at stå, og at han forinden stille og roligt tog rundt om tiltalte, i et forsøg på at tale begge parter til ro.

Forurettede 1's forklaring om det samlede hændelsesforløb er støttet af overvågningsvideoen, hvorpå tiltalte i forlængelse af den opståede tumult ses gå væk fra gruppen med Forurettede 1 og vennen Person 1, for derefter umotiveret at tage en sort gen-stand frem fra sin jakke, og derefter gå målrettet frem mod gruppen, der stod placeret uden for kameraets synsvinkel.

Efter Forurettede 1's forklaring sammenholdt med de fore-viste fotos og til dels forklaringen fra Vidne 1 lægges det til grund, at tiltalte herefter med et overhåndsslag slog Forurettede 1 i panden med en genstand, som ifølge tiltaltes forklaring var et støtteben. Slaget medførte en flænge, der måtte sys.

Videomaterialet understøtter ikke, at tiltaltes voldsudøvelse kan anses for at være begået som led i et slagsmål, eller at Forurettede 1 i sin adfærd eller fysiske fremtoning i øvrigt fremstod truende over for tiltalte på en måde, der – som tiltalte har forklaret – kunne gi-ve tiltalte en anledning til at udøve gengæld.

Under de anførte omstændigheder er tiltalte derfor skyldig i overens-stemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2: Tiltalte har erkendt sig skyldig i dette forhold, dog således at han har forklaret, at der rettelig var tale om et støtteben og ikke en totenschlæ-ger.

Idet det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at tiltalte benyttede støttebenet som et slagvåben, er tiltalte - med denne modifikation -derfor skyldig i dette forhold.

Forhold 3: Alarmcentralen modtog den 20. juni 2025 kl. 20.40 et alarmopkald om, at der var et slagsmål i gang mellem to mænd i Kongens Have.

Tiltalte har erkendt, at han var på stedet, og at han og Forurettede 2 kom op at slås, hvorefter situationen udviklede sig. Tiltalte har imidler-tid anført, at han alene handlede i nødværge, og at han ikke havde for-sæt til drabsforsøg.

Efter tiltaltes forklaring, der på dette punkt er støttet af den foreviste

side 27

video fra et overvågningskamera på Østre Stationsvej 33, der er belig-gende på den modsatte side af gaden, over for Kongens Have, kan det lægges til grund, at Forurettede 2, i forlængelse af at han og tiltalte indledningsvis havde haft en ophedet diskussion, tildelte tiltalte et kraf-tigt skub, hvorved tiltalte væltede bagover, og at de herefter kom op at slås.

Det kan også på baggrund af videoen lægges til grund, at en u-kendt person kom til og skilte parterne ad, at de herefter på ny kom op at slås, og at de begge – også ifølge forklaringerne fra bl.a. vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 – fremstod aggressive og opfa-rende, og at det udviklede sig voldsomt.

Af overvågningsvideoen fremgår, at tiltalte i dén forbindelse løb hen og sparkede støttebenet af en cykel, som han herefter forsøgte at slå Forurettede 2 med. Ifølge flere af forklaringerne, herunder tiltaltes, kan det lægges til grund, at Forurettede 2 på et tidspunkt fik fravristet støttebenet fra tiltalte, som han herefter slog tiltalte med, hvorefter par-terne ifølge overvågningsvideoen slap hinanden, og det indledende slagsmål ophørte.

Af sagens oplysninger fremgår, at Fyns Politi den 9. september 2025 traf afgørelse om at standse efterforskningen i en sag mod Forurettede 2, som tiltalte havde anmeldt for vold ved at have slået tiltalte flere gange med støttebenet, idet der efter politiets vurdering ikke er grund-lag for at straffe nogen af parterne for volden udøvet med støttebenet, da begge parter bidrog til denne del af slagsmålet.

Det kan imidlertid også på baggrund af videoen, og efter flere vidners forklaring, herunder Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 5, lægges til grund, at tiltalte i forlængelse heraf, løb hen til en statue ca. 10-15 m fra det sted, hvor Forurettede 2 stod, hvor tiltalte samlede en flaske, der lå på jorden, op, hvorefter han gik tilbage til Forurettede 2.

Forurettede 2 stod ifølge Vidne 2's forklaring stille på det tids-punkt, hvor tiltalte hentede flasken. Hun har også forklaret, at tiltalte gemte glasflasken bag ryggen, da han gik tilbage til Forurettede 2, hvorefter hun så ham svinge glasflasken mod Forurettede 2, der blev ramt. Hun ved ikke, om flasken gik i stykker, fordi den ramte et støtte-ben, eller om den gik i stykker, fordi den ramte Forurettede 2.

Hun så blot tiltalte, der svingede flasken, som ramte Forurettede 2, hvo-refter tiltalte smed flasken fra sig, mens Forurettede 2 holdt sig om-kring brystet og gav slip, hvorefter der var en masse blod. Det var hen-des klare indtryk, at tiltalte ikke tog flasken for at forsvare sig, men at han derimod samlede flasken op med det formål at gøre Forurettede 2 ondt med flasken.

Vidne 3, der arbejder som Stilling og be-

side 28

fandt sig tæt på stedet i en anden anledning, har ligeledes forklaret, at tiltalte svingede flasken, hvorefter den anden person bukkede sig og undveg, hvorefter tiltalte svingede flasken på ny og ramte, og at den anden person herved blev skåret op ved halsen, idet han blev ramt lige ved kravebenet.

Det var vidnets opfattelse, at tiltaltes slag med flasken var bevidst, og at han bevidst rettede flasken mod halsregionen på den anden person. Vidnet ved ikke, om flasken blev smadret, lige inden det skete, eller om det skete ved selve udfaldet. Han så blot, at personen blev slået med en genstand. Ifølge hans forklaring kunne han med det samme se, at det var slemt og alvorligt.

Også Vidne 4 har forklaret bl.a., at det var hendes opfattelse, at tiltaltes ageren med flasken var meget direkte; som om det var planlagt. Ifølge hendes forklaring blev flasken knust i slutningen af slagsmålet, lige inden tiltalte stak ud efter manden. Hun lagde ikke mærke til, om tiltalte tabte flasken, eller om han slog flasken i jorden for at slå den itu, men flasken endte med at være halv, hvoref-ter tiltalte slog ud efter Forurettede 2 med den halve flaske.

Endelig har Vidne 5 forklaret, at han så tiltalte, der i forlængelse af tiltaltes og den lyshåredes slagsmål løb hen og tog en in-takt vodkaflaske, der lå henne ved statuen, mens den anden person stod stille foran ham, og at tiltalte derefter slog flasken ned i jorden, hvorefter han ”snittede” den anden person med den knuste flaske.

Iføl-ge vidnets forklaring var der tale om "halvt selvforsvar", idet de begge havde et våben, da tiltalte havde hentet flasken. Han har imidlertid også forklaret, at tiltalte gik stille og roligt hen mod den lyshårede person, hvorefter han med overhånd slog ud med flasken mod den lyshårede, som han ramte ved kravebenet.

Dette vidne har i umiddelbar tidsmæssig nærhed til det passerede for-klaret til politiet, at gerningsmanden skulle have jublet højlydt. Vidnet huskede dog under sin forklaring ikke at have forklaret sådan. Vidnet har også tidligere forklaret til politiet, at tiltalte i forbindelse med det passerede oplyste til vidnet, at tiltalte var blevet tilbudt penge, hvis han stak Forurettede 2 ned.

Uanset at det efter de afgivne forklaringer fremstår uklart, hvordan den flaske, som tiltalte hentede, blev knust, kan det efter flere af forklarin-gerne, herunder også tiltaltes, sammenholdt med de foreviste fotos af den fundne knuste flaskehals, imidlertid lægges til grund, at flasken var knust, da tiltalte svingede flasken mod Forurettede 2. Det kan også lægges til grund, at han ramte Forurettede 2 på højre side af halsen, ned mod skulderen ved kravebenet, og at Forurettede 2 herved fik en stiklæsion ved skulderen, der gennemskar en pulsåre.

Ifølge oplysningerne i personundersøgelsen vedrørende

side 29

Forurettede 2, der er understøttet af Vidne 3's forklaring, blev Forurettede 2 herved bragt i livsfare, og han ville uden en operation og uden den akutte og kompetente livreddende førstehjælp, der blev ydet på stedet, næppe have overlevet.

Efter flere vidneforklaringer og overvågningsvideoen kan det lægges til grund, at tiltalte fremstod meget aggressiv, og at han optrappede situa-tionen ad flere omgange ved først at hente et støtteben og siden flas-ken. Det fremgår desuden af overvågningsvideoen, at der passerer et længere tidsrum, fra parternes konflikt umiddelbart ses at ophøre, til tiltalte ses vende tilbage i billedet, hvor han går målrettet hen mod Forurettede 2 med flasken gemt bag ryggen.

Det kan også på baggrund af overvågningsvideoen lægges til grund, at Forurettede 2, i det tidsrum hvor tiltalte løb hen for at hente flasken, blev stående på stedet, hvor han ifølge forklaringen fra Vidne 5 stod og talte med Vidne 5.

Som anført ovenfor kan det lægges til grund, at tiltalte også blev slået med støttebenet af Forurettede 2 under det indledende forløb, som der er gjort op med ved afgørelsen af 9. september 2025. I stedet for at forlade området, hentede tiltalte en flaske, hvorefter han på ny opsøgte Forurettede 2. Det fremgår af overvågningsvideoen, at en person ad flere omgange forsøger at bremse tiltalte i på ny at opsøge Forurettede 2, som efter det oplyste fortsat var i besiddelse af støttebenet.

Selv om det ikke kan udelukkes, at Forurettede 2, da tiltalte vendte tilbage med flasken, fortsatte med at udøve vold eller forsøgte at udøve vold mod tiltalte ved brug af støttebenet, finder retten, at det ikke var nødvendigt for tiltalte at gå tilbage med en flaske for at modstå eller af-værge et angreb mod ham. Allerede på den baggrund er tiltaltes sving med flasken mod Forurettede 2 ikke omfattet af straffelovens § 13, stk. 1.

Henset til, at Forurettede 2's indledende angreb mod tiltalte må anses for ophørt, da tiltalte besluttede at gå hen og hente flasken, kan heller ikke straffelovens § 13, stk. 2, begrunde straffrihed.

På baggrund af overvågningsvideoen er der heller ikke grundlag for at anse dette som et gensidigt slagsmål, idet tiltalte bevidst valgte at kon-fliktoptrappe situationen ved at hente flere genstande.

Spørgsmålet er herefter, om tiltalte har haft forsæt til forsøg på mand-drab. Under de beskrevne omstændigheder, og idet flere af vidnerne har forklaret, at tiltalte synes at sigte bevidst efter halsregionen, og ef-ter karakteren af den skete skade, der blev påført med en knust flaske, finder retten, at tiltalte må have indset, at det var muligt, at

side 30

Forurettede 2, ved tiltaltes sving med en knust flaske mod halsregionen, kunne afgå ved døden, og at tiltalte psykologisk forholdt sig accepterende til denne mulighed, da han svingede flasken.

Med disse bemærkninger er tiltalte derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er i skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1. "

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måne-der.

Der er afgivet 9 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren af forholdene, og herunder navnlig at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab, og at der hverken foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, der kan fø-re til en fravigelse af praksis, hvorefter forsøg på manddrab som udgangs-punkt straffes med fængsel i 6 år.

Uanset karakteren af forhold 1 er der efter vores opfattelse ikke grundlag for at fastsætte en højere straf end de anførte 6 år, jf. TfK2022.174OE.

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt, at tiltalte – ud over drabs-forsøget, der som udgangspunkt straffes med fængsel i 6 år – desuden er fun-det skyldig i et forhold af grov vold i gentagelsestilfælde. Straffen bør derfor efter vores opfattelse fastsættes til 6 år og 6 måneder, navnlig under hensyn til tiltaltes mange forstraffe for personfarlig kriminalitet og det særdeles hur-tige recidiv.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Samtlige voterende udtaler herefter, at idet retten ved skyldkendelsen i for-hold 3 har lagt til grund, at tiltalte og forurettedes forudgående slagsmål var ophørt, og at tiltalte havde fjernet sig fra stedet, da han vendte tilbage og svingede den knuste flaske mod forurettede, finder retten, at der ikke forlig-ger sådanne formildende omstændigheder vedrørende drabsforsøget, at der er grundlag for at anvende straffelovens § 82, nr. 5 og 7.

side 31

Tilsvarende er der efter hændelsesforløbet, der fremgår af overvågningsvide-oen, heller ikke grundlag for at citere § 82, nr. 5 og 7 i relation til sagens for-hold 1.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

Erstatning og godtgørelse

Forurettede 1's krav på godtgørelse for svie og smerte på 2.160 kr., svarende til 9 dage á 240 kr., der ikke er størrelsesmæssigt bestridt af til-talte, er underbygget af en erklæring fra Forurettede 1's arbejds-giver. Kravet, der efter erstatningsansvarslovens § 16 forrentes fra den 19. april 2026, tages derfor til følge som bestemt nedenfor.

For så vidt angår de af Forurettede 2 nedlagte krav tager de juridiske dommere kravet på tortgodtgørelse til følge med et beløb på 20.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, som nedenfor bestemt, mens de øvrige erstatningskrav udskydes til behandling ved Erstatningsnæv-net eller et eventuelt civilt søgsmål.

Dommerne har ved udmålingen af tortgodtgørelse på den ene side lagt vægt på forholdets grovhed, karakteren af forurettedes skader, og på den anden si-de det forudgående forløb umiddelbart forud for drabsforsøget. Kravet forre-ntes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 19. april 2026.

Nattelivsforbud

Tiltalte er i sagens forhold 1 fundet skyldig i vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, der er begået i nattetimerne foran 7–Eleven, der efter sin geografiske lokation på Overgade 6 i Odense må anses for omfattet af en nattelivszone. Tiltalte ville for dette forhold, efter forholdets karakter, og idet der var tale om umotiveret vold, og idet tiltalte er straffet gentagne gange for personfarlig kriminalitet, isoleret set være idømt en fængselsstraf af ikke un-der 5 måneders varighed.

På den baggrund, og da tiltalte som anført tidligere er dømt gentagne gange for personfarlig kriminalitet, finder retten, at et opholdsforbud efter straffelo-vens § 79 c, stk. 1 og 2, er egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovo-vertrædelser af lignende karakter. Anklagemyndighedens påstand herom ta-ges derfor til følge.

Længden af opholdsforbuddet fastsættes efter tiltaltes mange forstraffe til 12 måneder.

Ved udståelse af fængselsstraf forlænges opholdsforbuddet tilsvarende, jf. straffelovens § 79 c, stk. 4.

side 32

Thi kendes for ret

:

Tiltalte straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte idømmes i et tidsrum af 12 måneder fra endelig dom forbud mod i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serverings-steder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgs-steder, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i med-før af § 6 i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemme-side www.politi.dk.

Ved udståelse af fængselsstraf forlænges opholdsforbuddet tilsvarende.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 2.160 kr. til Forurettede 1, c/o advokat Bo Møller Jensen under henvisning til journal.nr 22497-BMJ/ KDJ, der forrentes med procesrente fra den 19. april 2026.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 20.000 kr. til Forurettede 2, c/o advokat Steen Møller under henvisning til journal.nr 031967, der forrentes med procesrente fra den 19. april 2026.

Dommer

Tiltale for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21 samt legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Påstand om opholdsforbud
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10681