SS-5533/2025-ARH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 226.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Aarhus

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 25. marts 2026

Rettens nr. 1-5533/2025 Politiets nr. 4200-71121-00042-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1998

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. oktober 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 244, vold, ved den 14. oktober 2023 ca. kl. 22.05 på Adresse 1, Aarhus, at have slået Forurettede 1 flere gange i ansigtet med knyttet hånd og mindst 3 slag på venstre øre med knyttet hånd ligesom tiltalte flere gange forsøgte at føre to fingre ind i Forurettede 1's øjne,

2. straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 25. oktober 2023 ca. kl. 11.15 på Adresse 1, Aarhus, at have begået hær-værk ved at have ødelagt 6 vinglas samt et vitrineskab Wilma, hvorved der skete skade for et beløb af 7.649 kr.,

3. straffelovens § 266, trusler, ved den 17. oktober 2023 ca. kl. 02.30 via Messenger, at have truet med at slå Forurettede 2 ihjel, idet tiltalte skrev "Du skal bare dø din luder", hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd,

4. straffelovens § 276, tyveri, ved den 26. oktober 2023 ca. kl. 09.17 i XL Byg Malling, Holmskovtoften 4, Malling at have stjålet en økse til en værdi af 424 kr.,

5.

Std 75274

side 2

straffelovens § 291, stk. 2, hærværk, af betydeligt omfang, ved den 26. ok-tober 2023 ca. kl. 09.25 i Lægehus, Adresse 2, By med en økse, at have knust flere ruder i bygningen, hvorved der skete skade for 70.767,74 kr.,

6. straffelovens § 276 a, indbrudstyveri, ved den 15. november 2024 ca. kl. 21.39 at være brudt ind i Lægehus, Adresse 2, By og stjålet en flaske spiritus og en pose chips,

7-8.

Principalt straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab og straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3, brandstiftelse under særligt skærpende omstændig-heder, ved den 29. august 2024 umiddelbart forud for kl. 04.14 på Adresse 3, at have forsøgt at dræbe 7 beboere Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7, Forurettede 8 og Forurettede 9 på adressen ligesom til-talte forvoldte ildebrand på fremmed ejendom under særligt skærpende om-stændigheder, idet tiltalte satte ild på adressen, idet han foretog indstigning via en altan og placerede et fyrværkeribatteri med mindst 24 skud i stuen in-den for terrassedøren og antændte dette, hvorved der opstod ilde-brand, alt i den hensigt at dræbe de 7 beboerne på adressen, hvilke drabsfor-søg mislykkedes, idet det lykkedes beboerne at flygte fra den brændende lej-lighed,

Subsidiært straffelovens 180, ved den 29. august 2024 umiddelbart forud for kl. 04.14 på Adresse 3, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at tiltalte indså, at 7 beboere Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7, Forurettede 8 og Forurettede 9 liv derved blev udsat for overhængende fare, idet tiltalte satte ild på adressen, idet han fore-tog indstigning via en altan og placerede et fyrværkeribatteri med mindst 24 skud i stuen inden for terrassedøren og antændte dette, hvorved der opstod ildebrand, hvilket medførte, at de 7 beboere måtte flygte fra den brændende lejlighed,

9-10. Principalt straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab og straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3, brandstiftelse under særligt skærpende omstændig-heder, ved den 4. september 2024 umiddelbart forud for kl. 0402 i lejlig-heden på Adresse 4, at have forsøgt at dræbe 3 bebo-ere Forurettede 10, Forurettede 11 og Forurettede 12

side 3

på adressen ligesom tiltalte forvoldte ildebrand på fremmed ejendom under særligt skærpende omstændigheder, idet tiltalte satte ild på adressen, idet han hældte brandbart væske på entredøren ind til lejligheden og antændte dette blandt andet ved brug af fyrværkeri, hvorved der opstod ildebrand, alt i den hensigt at dræbe de 3 beboerne på adressen, hvilke drabs-forsøg mislykkedes, idet det lykkedes beboerne at flygte fra den brændende lejlighed,

Subsidiært straffelovens 180, kvalificeret brandstiftelse, ved den 4. september 2024 umiddelbart forud for kl. 04.02 i lejligheden på Adresse 4, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom under sådanne omstæn-digheder, at tiltalte indså, at 3 beboere Forurettede 10, Forurettede 11 og Forurettede 12's liv derved blev udsat for overhængende fare, idet tiltalte satte ild på adressen, idet han hældte brand-bar væske på entredøren ind til lejligheden og antændte dette blandt andet ved brug af fyrværkeri, hvorved der opstod ildebrand, hvilket med-førte, at de 3 beboere måtte flygte fra den brændende lejlighed,

Påstande

Anklagemyndigheden har principalt nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. pkt., og at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelo-vens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har subsidiært nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt., og at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2, og at længstetiden for opholdet fastsættes til ikke under 2 år.

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 1, erkendt sig skyldig i for-hold 2, 4, 5 og 6 og nægtet sig skyldig i forhold 3. Tiltalte har i forhold 7-8 og 9-10 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3, og i øvrigt nægtet sig skyldig.

Forurettede 1 har vedrørende forhold 1 og 2 nedlagt påstand om godtgørelse for svie og smerte i perioden fra den 16. oktober til den 28. de-cember, senest opgjort i mail fra den 23. marts 2026 til 19.500 kr., subsidiært et mindre beløb, og om erstatning på 7.649 kr. til dækning af 6 ødelagte glas og et ødelagt vitrineskab.

Tiltalte har bestridt størrelsen af kravet for så vidt angår svie og smerte under henvisning til manglende dokumentation. Tiltalte har ikke haft be-mærkninger til kravet om erstatning for glas og vitrineskab.

Codan Forsikring har vedrørende forhold 5 nedlagt påstand om erstatning på

side 4

70.767,74 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse under henvisning til, at der er tale om et forsikringsdækket krav og tiltaltes mentale tilstand, jf. forsikringsaftalelovens §§ 18-19 samt §§ 91-92.

Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 6, Forurettede 5, Forurettede 7, Forurettede 8 og Forurettede 9, har vedrørende forhold 7-8 nedlagt påstand om, at de hver især tilkendes godt-gørelse på 15.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Gjensidige Forsikring har vedrørende forhold 7-8 og 9-10 nedlagt påstand om erstatning på 1.833.078,67 kr. Kravet vedrører udgifter til reparation og genhusning mv. i forbindelse med de to brande. Kravet vedrørende branden den 29. august 2024 er opgjort til 956.150,87 kr. og kravet vedrørende bran-den den 4. september 2024 er opgjort til 876.927,80 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten under henvisning til tiltaltes sindstil-stand. Tiltalte har desuden bestridt kravets størrelse.

Forurettede 10 har vedrørende forhold 9-10 ned-lagt påstand om godtgørelse på 96.000 kr. for svie- og smerte og godtgørel-se på 30.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, jf. erstatnings-ansvarslovens § 26 stk. 1 og stk. 4.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Forurettede 11 har vedrørende forhold 9-10 nedlagt påstand om godtgørelse på 3.250 kr. for svie- og smerte og godtgørelse på 25.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, med procesrente fra kravets fremsættelse i retten.

Tiltalte har anerkendt kravet på godtgørelse for svie og smerte, men har be-stridt kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.

Forurettede 12 har vedrørende forhold 9-10 nedlagt påstand om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, på 25.000 kr., og på-stået erstatning på 2.000 kr. til dækning af indboforsikringens selvrisiko.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne 1

side 5

, indsatsleder Vidne 2, indsatsleder Vidne 3, røgdykker Vidne 4, politiassistent Vidne 5, Forurettede 1, Forurettede 3, Forurettede 9, Forurettede 4, Forurettede 10, Forurettede 11, Forurettede 12, brandundersøger Vidne 6 og brandundersøger Vidne 7.

Forklaringer

Tiltalte har om forhold 1 og 2 forklaret, at Forurettede 1 er hans mors søster. Han har kendt hende under hele sin opvækst. De har haft et ok forhold. Forurettede 2 er Forurettede 1's søn. Forurettede 1 er kommet hos tiltaltes familie gennem årene og omvendt. Der har været konflikter. Konflikten op til det, der skete den 14. oktober 2023, handlede om, at Forurettede 2 har misbrugt tiltalte seksuelt, da tiltalte var barn.

Forurettede 2 boede ikke sammen med Forurettede 1, men i Spanien, da tiltalte besøg-te Forurettede 1 på Adresse 1 den 14. oktober 2023 om aftenen. Tiltalte ville spørge Forurettede 1, hvorfor hun havde sendt sin søn hen til tiltaltes mors fa-milie, når sønnen havde begået overgreb mod to små piger. Han følte, at Forurettede 1 ikke tog ansvar, eller at hun vendte skylden rundt, og det slog klik for ham.

Hans mor var også i lejligheden. Han slog Forurettede 1, efter at de havde skændtes i nogen tid. Hun faldt, og derefter husker han ikke så meget mere. Han slog hende i hovedet med knyttet hånd. Han husker ikke, om han gav hende mere end ét slag. Hun faldt ned på gulvet. Bagefter smadrede han et glasskab med en stol. Det skete samme aften. Han husker ikke, hvad der var i skabet.

Han ved ikke, hvad et vitrineskab er, men det kan godt passe, at ska-bet f.eks. kunne bruges til glas. Han husker ikke, om han slog Forurettede 1 på øret, for han husker ikke præcist, hvor han ramte. Han husker heller ikke, om han forsøgte at føre to fingre ind i hendes øjne.

Det var aftalt med Forurettede 1, at han og hans mor skulle komme, og at han ville snakke med Forurettede 1 om, at han var blevet seksuelt misbrugt som dreng af Forurettede 2, og spørge hende om, hvorfor hun havde sendt Forurettede 2 over til tiltaltes familie, når Forurettede 2 inden da havde misbrugt to piger. Han har set Forurettede 1 gennem alle årene. De har f.eks. været til familiefester sammen. Forurettede 2 var ikke så tit med til familiefesterne.

Da han havde smadret skabet, forlod de lejligheden. Han husker ikke, om Forurettede 1 blødte, da de tog afsted.

Forevist foto af Forurettede 1 optaget på hospitalet den 15. oktober 2023 kl. 02.38, fil 2, side 1645, har tiltalte forklaret, at det er Forurettede 1, som er på billedet. Han husker ikke, at hun sådan ud, da de gik.

Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at Forurettede 2 og han skrev frem og tilbage med trusler på Messenger den 17. oktober 2023. Forurettede 2 var i udlandet. De

side 6

havde haft et anstrengt forhold gennem længere tid på grund af Forurettede 2's overgreb mod ham. Korrespondancen startede, efter at tiltalte havde slået Forurettede 1. Tiltalte røg syntetisk cannabis, som gjorde ham psykotisk, og han var meget oppe at køre over det, som han også havde snakket med Forurettede 1 om. Det var vist ham, der startede med at skrive til Forurettede 2.

Sam-talen handlede om det, der var sket mod tiltalte og de to piger. Tiltalte var vred. Forurettede 2 var også vred, fordi tiltalte jo havde slået hans mor. Sam-talen drejede sig også om det. Han husker ikke ret godt, hvad han skrev, men de sendte trusler frem og tilbage.

Forurettede 2 skrev noget i retning af ”Du skal dø idiot” eller sådan noget, men Forurettede 2 slettede sine beskeder med det samme, hvilket tiltalte ikke gjorde. Tiltalte har derfor ikke kunnet give politi-et Forurettede 2's beskeder med trusler. Når Forurettede 2 slettede sine be-skeder, blev beskederne også slettet hos tiltalte.

Forevist ”Screenshot optaget af anmelder” , fil 2, side 1698, har tiltalte be-kræftet, at det er hans Messenger profil, og at det godt kan passe, at det er ham, der skrevet det, der står.

Han skrev ”Du skal bare dø din kujon” som reaktion på, at Forurettede 2 havde skrevet noget lignende til ham og derefter slettet sin besked. ”Du har fortrudt afsendelsen af en besked” viser, at Forurettede 2 har slettet nogle af sine beskeder. Han skrev "kujon" til Forurettede 2, fordi Forurettede 2 havde slettet sin besked. Forurettede 2 var også oppe at køre og skrev noget i retning af, at tiltalte skulle dø.

De skrev frem og tilbage. Tiltalte kun-ne ikke finde på at slå nogen ihjel. Det var bare tomme trusler. Han tror, at det var tomme trusler fra begges side. Tiltalte blev ikke bange, når Forurettede 2 sendte truende beskeder til ham. Tiltalte var så psykotisk, at han ikke følte frygt.

Hospitalet fandt senere ud af, at han dengang og i perioden med brandene var fejlmedicineret med noget, som hedder methylphendiat. I dag får han an-tipsykotisk medicin, som gør, at han føler sig meget mere rolig og mere i sig selv.

Han tror, at det var Forurettede 2, som først skrev trusler til ham. De skrev trus-ler frem og tilbage på en og samme dag. Han fandt Forurettede 2 på Facebook. Det var første gang, de skrev sammen.

Tiltalte har om forhold 4-5 forklaret, at han stadig havde det meget skidt i denne periode. Han sov ikke rigtig og tog syntetisk cannabis. Han husker, at han stjal en økse i XL Byg i Malling den 26. oktober 2023. Han kørte dertil i bil.

Forevist foto, fil 2, side 1713, har tiltalte forklaret, at den blå bil på billedet, er hans, og at det er ham, der står ved siden af bilen. Han tror, at han havde en paryk på. Han husker ikke, hvorfor han tog paryk på. Parykken var vist bare en, han havde liggende. Han var meget psykotisk og mente, at han skul-le redde verden. Han ville give lægerne noget at tænke over og få dem til at behandle andre bedre ved at bruge øksen mod lægehuset, fordi lægerne hav-

side 7

de fejlbehandlet ham. Han ønskede at gøre noget godt. Da han kom ned til lægehuset, smadrede han nogle ruder med øksen, hvorefter han kørte hjem. Politiet hentede ham og kørte ham til psykiatrisk hospital, afdelingen for psy-koser. Han husker ikke, hvor mange ruder, han slog i stykker. Han vil tro, at der var folk inde i lægehuset, fordi det foregik om dagen. Han var ikke inde i lægehuset. Han husker ikke, om han så nogen, da han knuste ruderne.

Forevist øverste foto, side 1733, har tiltalte bekræftet, at fotoet viser læge-huset. Det kan godt passe, at han smadrede alle ruderne på den side af huset. Som han husker det, var der ingen, som kom ud til ham. Det kan godt passe, at han ødelagde de ruder, der ses på side 1734 og 1735

Tiltalte har om forhold 6 forklaret, at han begik indbrud i Lægehus den 15. november 2024. Han husker ikke så meget, fordi han havde det rigtig skidt. Han tror, at han kom ind ved at bruge en skovl eller lignende. Han var meget forvirret og drak noget spiritus og spiste nogle chips, som han fandt på stedet. Efter en time kom der en vagt, som kontaktede ham. Han ved ikke rigtig, hvorfor han brød ind.

Han havde skovlen med hjemmefra. Han var psykotisk og havde selvmordstanker og vidste ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Det var vist derfor, han brød ind. Det kan godt have været et råb om hjælp. Han blev indlagt nogle dage senere. Det hjalp ham faktisk.

Han havde læge i Lægehus og kom der ofte, men lægerne hjalp ham ikke med hans problemer. Han ville gerne udredes, men lægerne mente ikke, at han fejlede noget. Han følte ikke, at han fik hjælp. Han ville give dem en lærestreg og derved hjælpe andre.

Tiltalte har om forhold 7-8 forklaret, at han kender Forurettede 10. Han mødte hende, da han kom på psykiatrisk afdeling efter det med øksen. De begyndte at snakke sammen og blev venner. De havde et godt venskab. Forurettede 10 og han var indlagt samtidig i ca. en uge. Da han blev udskrevet, fik han det dårligere og dårligere. Han følte ikke, at han var parat til at blive ud-skrevet. Han blev først fejlmedicineret, og så tog han stoffer. Det gik ned ad bakke.

Forurettede 10 og han blev ved med at snakke sammen. De tog i byen sammen, og han var også med til hendes indflytterfest. Det var nok kort tid efter, at han var blevet udskrevet, at de var i byen sammen. Forurettede 10 holdt indflytterfest i Adresse 4, der hvor der senere var ild, sammen med sin veninde, Forurettede 12. Han husker ikke den præcise adresse.

Det kan godt passe, at adres-sen var Adresse 4 Han husker ikke datoen for festen. De var nogle stykker. Han blev der ikke hele aftenen. Han husker ikke hvorfor, men han blev vist hentet. Der var flere mænd med til festen. Han husker ikke, om Forurettede 11 var der. Han husker ikke navnene på dem, der var med. Han vidste ikke, om Forurettede 10 havde en eller evt. flere kærester.

Det var ikke noget, de havde snakket om. Forurettede 10 og han skrev meget sammen. Forurettede 10 vil helst kaldes Kaldenavn. Han tror, at Forurettede 10 og han var i byen sam-

side 8

men tre gange. Han har også mødtes med hende i Mølleparken en gang. Han husker ikke, hvornår de sidst sås før den 29. august 2024. Han begyndte at have følelser for Forurettede 10. Han kunne godt lide hende. Han ved helt ærligt ik-ke, om hun også kunne lide ham på den måde. Han tror, at han dengang blandede virkelighed og fantasi lidt sammen, og at han forestillede sig ting, som ikke var der.

De var i hvert fald gode venner. Han havde nogle underlige drømme og vrangforestillinger om, at de måske var mere end venner. Forurettede 10 gjorde ikke noget forkert. Det var bare ham, der havde vrangforesti-llinger. Han husker ikke, om han fortalte hende om de følelser, han havde for hende. Han husker heller ikke, om de talte om, hvilken type mænd, som Forurettede 10 godt kunne lide. Han kan godt have følt jalousi.

Det gør han ikke nu. Han talte ikke med Forurettede 10 om jalousi. Han vidste ikke, om hun havde kærester. Han husker ikke, hvad han var jaloux over. De var gode venner. På et tidspunkt ændrede deres forhold sig. Det var da han begyndte at tage en masse stoffer og lukke folk ude og ikke svare folk og blive underlig. Han tror, at det var flere ting, der gjorde, at de måske blev uvenner. Det er svært at huske i dag.

Det føles lidt som en drøm at huske tilbage på. Han kunne jo godt lide hende. Til sidst ville hun ikke snakke med ham. Han skrev vist nog-le grimme ting til hende, han husker ikke hvad. Det kan godt have være no-get med, at han var jaloux over, at hun var utro. Han var meget modbydelig mod hende. Til sidst blokerede hun ham, og derefter kunne han ikke få kon-takt med hende. Han husker ikke, hvornår det var.

Det kan godt passe, at hun blokerede ham omkring den 7. juli 2024. Han forsøgte forgæves at få kontakt igen ved at skrive beskeder til Forurettede 12.

Det var ham, der satte ild til stedet den 29. august 2024. Han gjorde det, for-di han ville have kontakt med Forurettede 10, men ikke kunne få det. Han tænkte, at han ville lave hærværk i Forurettede 10's stue, og at hun måske ville tænke, at det nok var ham, der havde gjort det, hvorefter de ville få kontakt igen. Han hav-de ikke tænkt på, at han bare kunne tage ud og ringe på hendes dør.

Han ved ikke helt, hvad der foregik i hans hoved. De havde været op at skændes, og hun havde blokeret ham. Han vidste ikke rigtig, om hun havde en anden. Han vidste, hvor hun boede, fordi han havde været med til indflytterfesten. Han tænkte, at hun var i et soveværelse, ikke i stuen. Han tænkte, at hun boede i den lejlighed, han satte ild til. Han kendte ikke andre, der boede i området.

Han kom måske i området, når han skulle på hospitalet. Han kom sommeti-der på hospitalet i den periode.

Han husker ikke, hvornår han fik ideen til det, han gjorde den 29. august 2024, men det var nok kort tid før.

Den første gang, dengang med lejligheden i stuen, havde han ikke troet, at der ville gå ild i det. Han havde tænkt , at fyrværkeriet ville larme lidt og sprænge ting og måske give et chok. Han ville give et chok og ødelægge møblerne med fyrværkeriet. Han husker ikke, om han var ude at se på stedet, da han havde besluttet sig, inden den 29. august. Han tænkte ikke så meget over, hvordan han ville gøre, kun at han ville bruge fyrværkeri. Det kan godt

side 9

passe, at han brugte noget af det fyrværkeri, han havde liggende hjemme. Han ved faktisk ikke, hvorfor han havde så meget fyrværkeri liggende, men han kan godt lide at skyde af nytårsaften. Han husker ikke, hvornår han køb-te det fyrværkeri, han brugte. Stigen, pladen og stolen, som ses på billederne fra brandstedet, brugte han til at komme op på altanen med. Han husker ikke, om han havde disse ting med.

Han kørte ud til stedet i sin egen bil. Det var nat. Det skulle foregå om nat-ten, fordi han ikke ville møde folk. Han tænkte, at folk nok sov på det tids-punkt, men også at fyrværkeriet ville vække dem. Han kravlede op på stigen og stolen. Han mener, at han medbragte en økse til at smadre ruden i skyde-døren med, så han kunne smide batteriet ind i stuen. Det var et fyrværkeri-batteri med 24 skud.

Døren stod på klem, så han brugte ikke øksen. Han hus-ker ikke, om han havde en lommelygte med. Han kom op på selve al-tanen. Han havde ikke set nogle mennesker indtil da. Han tændte batteriet og smed det ind ad døren. Batteriet begyndte at skyde. Noget af fyrværkeriet skød ud på altanen. Han hoppede ned ad stigen og løb væk. Han så ikke, om der var mennesker, for det var mørkt.

Han tænkte, at Forurettede 10 og Forurettede 12 sov på hvert deres værelse. Der var ingen af dem, der havde værelse i stuen. Det var vist en 3-værelses lejlighed. Han husker ikke, om han så sig tilbage, da han havde smidt fyrværkeriet ind. Han så i hvert fald ingen ild. Han stod kun på altanen i få sekunder, fordi fyrværkeriet skød ud på altanen. Han kunne ikke se ild.

Han husker ikke, om han kiggede tilbage, da han løb, men han så i hvert fald ingen ild. Bagefter kørte han hjem. Han havde slet ikke regnet med, at der gik ild med fyrværkeri. Det var slet ikke i hans hoved. Derfor tænkte han hel-ler ikke på at advare nogen eller ringe efter hjælp. Fyrværkeriet begyndte at skyde næsten lige så snart, han havde smidt det.

Tiltalte har om forhold 9-10 forklaret, at han ikke fik den kontakt til Forurettede 10 i dagene efter den 29. august 2024, som han havde regnet med. Han hørte ingenting fra hende og forsøgte heller ikke selv at kontakte hende. Hun hav-de jo blokeret ham. Han prøvede ikke at banke på hendes dør. Han troede, at Forurettede 10 boede i den lejlighed, hvor han smed fyrværkeriet ind den 29. august 2024.

Han forsøgte at finde ud af, hvad der var sket. Han var ude og se. Han læste også i pressen, at der havde været brand, og at opgangen var blevet evakueret i de næste par måneder på grund af skade på vandrørene. Det var noget han så på Google. Det undrer ham, hvis politiet ikke kan se på hans computer, hvad han har søgt på.

Han læste, at opgangen var blevet evakueret i de næste par uger eller par måneder på grund af skade på vandrørene. Han søgte bare på Google. Han søgte på ”Navn” og ”brand” , og så kom det frem.

Han husker ikke præcist, hvornår han var derude at kigge, men det var efter brand nummer et og før brand nummer to. Det var derfor , han ikke troede, at der var nogen hjemme anden gang. Han var der måske om dagen. Han hus-

side 10

ker ikke, om han var der flere gange, men han har i hvert fald været der og set stedet. Han ville se det, fordi han havde læst, at der havde været brand. Han gik bare ind. Dørene var åbne. De to døre, som normalt åbnes ved at trykke en kode, var begge åbne. Der var røget. Han gik op. Han så, at det var det forkerte sted, han havde ødelagt. Det var ikke Forurettede 10's lejlighed.

Da han så det, tænkte han, at han ville lave et nyt hærværk. Det var nok både for at få kontakt med Forurettede 10, og fordi han følte sig uretfærdigt behandlet af hen-de. Forurettede 10 havde ikke behandlet ham dårligt, men det mente han, fordi han var meget psykisk syg. Han ved ikke, hvad der fik ham til at tro, at hun ville kontakte ham, hvis han prøvede igen.

Han så navneskiltet ved Forurettede 10's lejlig-hed, før han besluttede at sætte ild igen. Han tænkte, at deres ting stadig var inde i lejligheden.

Den dag, da han var ude og se på stedet efter den første brand, tog han i dør-håndtaget til Forurettede 10's lejlighed og konstaterede, at døren var låst. Han tænkte derfor, at han ville hælde benzin på døren, så han kunne ødelægge tingene i lejligheden. Det var også ham, der tændte ild den 4. september 2024. Den-gang troede han ikke, at der var nogen hjemme.

Han havde jo læst i pressen på nettet, at der havde været brand, at der var sket skade på rørene, og at he-le opgangen var evakueret i et par måneder. Han tænkte, at Forurettede 10 ikke hav-de fået sine ting med, da de blev evakueret. Han ønskede ikke at blive set af eller møde dem, der boede i de andre opgange eller blokke. Derfor satte han ild til døren om natten.

Anden gang vidste han godt, at der ville blive ild, men det ville han også gerne have. Han tænkte jo, at der ikke var nogen derinde, nu hvor de var blevet evakueret. Han kørte igen i bil ud til stedet. Han husker ikke, om han havde ting med. Han gik ind i opgangen. Han så ingen mennes-ker. Der var mørkt. Han gik op til Forurettede 10's lejlighed. Han puttede benzin på døren og tændte fyrværkeriet.

Han havde benzinen og fyrværkeriet med. Han tænkte, at der ville komme så meget ild, at det ville ødelægge Forurettede 10's ting inde i lejligheden. Det var det, der var ideen, også den første gang, han an-tændte fyrværkeri. Han havde regnet med, at der kun ville gå ild i den lejlig-hed, han satte ild til, ligesom første gang. Han havde ikke troet, at ilden ville sprede sig til næste lejlighed.

Han ved heller ikke, om den gjorde det.

Forespurgt om han sikrede, at der ikke var mennesker i opgangen, har tiltalte forklaret, at han havde læst , at alle i opgangen var blevet evakueret, og at han selv havde været derude om dagen og kigge. Han havde set, at der var mørkt hele vejen op i opgangen, mens der var lys i andre opgange. Han hav-de også set, at døren var åbne ind til opgangen, og at der var røg. Han havde konstateret, at døren ind til Forurettede 10's lejlighed var låst, men han havde ikke tjekket dørene ind til de andre lejligheder.

Da der kom ild, sprang fyrværkeriet, og han løb. Han ringede ikke til brand-væsenet, for han troede ikke, at der var nogen i opgangen, og han vidste fra sidste gang, at brandvæsenet nok skulle komme. Han tænkte ikke, at der var nogen, der kunne komme til skade, for han troede ikke, at der var nogen i opgangen. Det kom som et chok for ham bagefter, at der havde været nogen

side 11

i lejligheden.

Han skrev efterfølgende til Forurettede 12, at han havde set, at der havde været brand, og om de var ok. Forurettede 12 svarede ikke. Han tror nok, at hun så hans besked.

Forevist screenshot af besked fra den 15. november 2024 kl. 00.14, fil 2, side 595, har tiltalte bekræftet, at det var den besked, han sendte til Forurettede 12. Han havde ikke hørt noget på dette tidspunkt og var stadig ivrig efter at få deres opmærksomhed. Han husker ikke, at han har downloadet en pjece om gen-husning.

Forevist skærmprint, fil 2, side 853, husker han ikke, at han har downloadet en pjece om genhusning den 1. september 2024. Det er ikke pjecen om gen-husning, som har fået ham til at tro, at opgangen var genhuset. Han husker ikke, hvad det var for artikler, der oplyste, at der var sket skade på vandrør, og at beboerne var evakueret i de næste par måneder. Det stod vist flere steder. Han fandt artiklerne på nettet. Man må kunne se det på hans com-puter eller telefon. Det kan godt passe, at han har søgt på ordene ”brand” , ”fyrværkeri” og ”benzin” .

Foreholdt at det rent faktisk kun var beboerne i stuelejligheden, der blev eva-kueret efter den første brand, har tiltalte fastholdt, at han har læst, at hele op-gangen var blevet evakueret.

Det kan godt passe, at han søgte på adressen derude og på ordene ”fyrværkeri” , ”benzin” o.l. Han ville se, om der var skrevet om det.

Foreholdt fil 2, side 1063 nederst, hvorefter tiltalte den 1. oktober 2024 søg-te på ”Forurettede 12” , ”Forurettede 10” og ”Brand i lejlighed” mv., har til-talte forklaret, at han ikke husker, hvorfor han lavede disse søgninger 3 uger efter den sidste ildspåsættelse.

Foreholdt fil 2, side 856, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have søgt på ”fyrværkeri” den 10. august 2024. Han husker ikke, om han før den første ildspåsættelse har søgt på, hvordan man forvolder brand.

Foreholdt søgninger den 1. september 2024 på blandt andet ”hvor længe ef-ter brand kan man flytte ind” , fil 2, side 1066 sidste afsnit, har tiltalte for-klaret, at det nok var i den forbindelse, at han fandt ud af, at opgangen var blevet evakueret. En søgning med disse ord er jo lidt det samme som at søge på ”evakuering” . Han ville vide, om de var væk. Det var vigtigt at vide, om Forurettede 10 var flyttet tilbage.

Han ville ødelægge Forurettede 10's ting, men han ville ik-ke have, at der skulle være nogen, der boede der. Den første gang, han an-tændte ild, vidste han, at der var mennesker til stede, men da troede han ikke, at der ville blive ild.

side 12

Foreholdt søgninger på forskellige stiger den 27. august 2024, fil 2, side 1070, har tiltalte forklaret, at han ikke husker søgningerne, ligesom han ikke husker, og om han på daværende tidspunkt havde planlagt, hvad der skulle ske.

Foreholdt at han har søgt 52 gange vedrørende fyrværkeri fra den 10. august 2024 (fil 2, side 1072), at han har søgt 38 gange på ”batteri” fra den 7. au-gust 2024 (fil 2, side 1073) og at han har søgt 63 gange på ”stiger” mellem dem 22. og 28. august 2024 (fil 2, side 1078), har tiltalte forklaret, at det husker han ikke.

Han husker ikke, om han havde sin mobiltelefon med i forbindelse med de to brande. Der er ikke andre end ham, der bruger hans telefon. Han plejer at ha-ve den med, når han tager hjemmefra, afhængigt af om den er sat til oplad-ning.

Foreholdt at man kan se, at hans telefon var i området ved gerningsstedet den 27. august 2024 fra kl. 04.52 til kl. 06.01, har tiltalte forklaret, at han ik-ke husker, om han var derude på det tidspunkt. Det siger ham ikke noget. Det er nok, fordi han var syg.

Foreholdt at hans telefon var i området den 28. august 2024 om dagen, men at den godt kan have været på hospitalet i Skejby, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han var på hospitalet den dag.

Foreholdt at telefonen var i området den 31. august 2024 fra kl. 06.26 til kl. 06.53 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han var derude på dette tidspunkt.

Foreholdt at telefonen var i området den 1. september 2024 fra kl. 21.25 til kl. 21.45, den 2. september 2024 fra kl. 10.41 til kl. 10.46 og den 3. septem-ber 2024 fra kl. 21.46 til kl. 22.03, har tiltalte forklaret, at han ikke husker det. Han husker ikke alle detaljer så godt. Han husker ikke alle de gange, han har været der. Han husker kun, at han har været der én gang, hvor han ikke satte ild til. Det var dengang, han kunne se, at der ikke boede nogen i opgan-gen, og at alle var evakueret.

Foreholdt at der på tiltaltes telefon er fundet to fotos kreeret den 1. august 2024 af kort, hvorpå Adresse 4 er markeret med sort pil, fil 2, side 1163-1164, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have placeret pilene. Det siger ham ingenting. Han vil mene, at det kun er ham, der har brugt tele-fonen. Det siger ham ingenting, at han allerede skulle have påbegyndt plan-lægningen den 1. august 2024.

Foreholdt søgning på ”Forurettede 10” , ”Forurettede 12” m.fl. henholdsvis den 30. september og den 8. oktober 2024, og en søgning på ”hvordan finder man nogen adresse” den 9. oktober 2024, fil 2, side 1167, har tiltalte forkla-

side 13

ret, at disse søgninger ikke siger ham noget.

Foreholdt søgning på ”Person 1” på Facebook den 14. oktober 2024, fil 2, side 1165, har tiltalte forklaret, at denne søgning heller ikke siger ham noget. Han tror, at han har mødt Person 1 i byen sammen med Forurettede 10. Han ved ikke om Person 1 og Forurettede 10 var kærester.

Foreholdt at politiet har fundet nogle kvitteringer for bl.a. benzin, en benzin-dunk og en rygsæk købt i By, har tiltalte forklaret, at han ikke husker købene.

Begge brande skete ved, at han antændte fyrværkeri. Fyrværkeriet larmede meget. Det vidste han godt, inden han antændte det. Det gælder også det fyr-værkeri, som han antændte ved lejligheden på 2. sal. Han vil mene, at hvis der har været nogen, som lå og sov, så har de hørt det. Han husker, at han havde benzin med i en dunk anden gang, han forvoldte brand, men ikke hvor og hvornår, han havde købt det.

Forurettede 1 har forklaret om forhold 1 og 2, at tiltalte er hendes søsters søn. Hendes søster, Person 2, og hun har gennem årene haft en tæt relation til hinanden og derigennem også til hinandens børn. Vidnets relation til tiltalte har ikke været ukompliceret. Hun har ikke haft konflikter med tiltalte, men tiltalte har haft konflikter med hendes søn Forurettede 2 for 15-17 år siden. Da problemerne var overstået, valgte hun at lægge det bag sig.

Person 2 skrev flere gange til hende den 13. oktober 2023, at hun og tiltalte var i byen, og at de gerne ville komme forbi. Hun svarede, at hun ikke var hjemme. Dagen efter skrev Person 2 igen og spurgte, om de måtte komme. Det måtte de gerne. Tiltalte havde vist aldrig før været i vidnets lejlighed. Person 2 skrev til sidst, at de skulle have en vigtig samtale. Vidnet undrede sig, men hæftede sig ikke nærmere ved det. Det var hen på aftenen, ved 22-tiden.

Person 2 og tiltalte kom som aftalt. Hun lagde mærke til, at tiltalte gik uro-ligt frem og tilbage som en løve i et bur, mens Person 2 var på toilettet, men det var ikke unormalt, at tiltalte vandrede rundt. Person 2 sagde, at de gerne ville snakke om det med Forurettede 2, at vidnet aldrig havde sagt undskyld, at alt var hendes skyld, og at tiltalte havde det dårligt.

Tiltalte var bitter og be-gyndte at ryge og aske på gulvet. Han sagde, at hun aldrig havde sagt unds-kyld, at hun var en dårlig mor mv., og at hun fandme skulle have nogle tæsk. Hun sagde, at hun beklagede, hvis hun ikke havde sagt undskyld. Han gen-tog, at hun skulle have nogen tæsk. Hun spurgte: ”Sidder du og truer mig med tæsk?” .

Herefter sprang tiltalte op og slog hende flere gange på siden af hovedet med knyttet hånd, nok tre gange. Slagene ramte ved siden af hendes øre. Person 2 trak tiltalte væk og fik ham placeret i sofaen.

Tiltalte sagde igen, at hun skulle have nogle tæsk. Person 2 sagde ”Så så Tiltalte

side 14

, vi havde aftalt, at du ikke skulle slå” . Derefter sad de og snakkede frem og tilbage i lang tid. Da tiltalte gik på toilettet, sagde vidnet til Person 2, at hun skulle fjerne tiltalte og aldrig komme igen. Vidnet var meget bange for tiltalte. Tiltalte gik direkte fra toilettet ud i køkkenet og åbnede en skuffe, hvorefter han kom ind med hendes allerstørste slagterkniv.

Han kastede kniven i gulvet foran hende og sagde: ”Værsågod, den er til dig.” Hun tænk-te, at kniven ikke skulle ligge der, men hun turde ikke samle den op. Hun skubbede en kontorstol frem og løb ud på badeværelset og trak døren, som er en skydedør, til. Døren kunne ikke låses. Tiltalte trak døren til side og slog hende med knyttet hånd i ansigtet. Hun tror, at han slog én gang.

Hun husker ikke, hvor mange slag hun fik i alt, udover de førstnævnte 3 ved øret. Deref-ter forsøgte tiltalte at prikke øjnene ud af hovedet på hende, mens de stod op. Han trykkede sine tommeltotter ind i hendes øjne. Hun husker ikke detal-jerne, kun at hun var meget bevidst om, at hun skulle passe på sine øjne. Hun var bange for at blive blind. Tiltalte skubbede tommelfingrene mod hendes øjne mere end èn gang.

Han blev ved med at gå efter hendes øjne. Person 2 kom ud på badeværelset og råbte, at tiltalte skulle stoppe. Han stoppede ik-ke, men blev ved med et eller andet. Til sidst råbte Person 2: ”Stop, jeg dør” , hvilket fik tiltalte til halvt til at stoppe. Vidnet kom på en eller anden måde ned at ligge på ryggen på gulvet, men tiltalte forsøgte igen at prikke hendes øjne ud.

Det lykkedes hende at rulle om på maven, og hun trak hæn-derne op for øjnene. Tiltalte satte sig overskrævs på hende og forsøgte igen at prikke hendes øjne ud. Person 2 fik tiltalte trukket ud i gangen, men han kom tilbage. Vidnet græd, hun var virkelig bange. Hun løb ind i soveværelset og trak sengen hen foran døren. Imens hørte hun, at tiltalte smed en stol ind i vitrineskabet. Skabet og nogle glas gik i stykker.

Det kan godt passe, at det var seks glas, der gik i stykker. Til sidst lykkedes det Person 2 at få tiltalte ud af lejligheden. Vidnet hørte, at tiltalte råbte efter hende nede på gaden. Da hun efterfølgende så sig i spejlet, besluttede hun at tage på skadestuen. Det skal nok passe, at hun kom til skadestuen kl. 01.52. Der gik 10-15 minutter fra tiltalte havde forladt lejligheden, til hun tog af sted.

Foreholdt fil 2, side 1663, politiattest dateret 28. oktober 2023, punkt 3 b, om, hvordan skaden angives at være sket, har vidnet forklaret, at hun udover det beskrevne havde en skade over læben, hvor hun var blevet kradset. Hun har stadig et dybt ar derfra.

Foreholdt politiattestens punkt 5 om de objektive fund, fil 2, side 1664, har vidnet forklaret, at beskrivelsen er rigtig. Det kan også godt passe, at hun blev røntgenfotograferet. Hun kom ind på hospitalet fredag nat og var ind-lagt indtil søndag formiddag.

Forevist fotos, fil 2, side 1645-1650, har vidnet bekræftet, at det er hende, der er på billederne. Hun kan ikke sige, hvad det var, der blødte så meget.

Flængen bag øret blev syet. Hun husker ikke, hvornår stingene blev fjernet.

side 15

Hun havde blandt andet en skade lige ved siden af tårekanalen.

Foreholdt politiattest dateret 28. december 2023, punkt 10, om forbigående men og varige skader, fil 2, side 1667, har vidnet forklaret, at hun i en perio-de måtte dryppe det ene øje. Hun havde desuden smerter fra sårene.

Hun havde det efterfølgende svært psykisk og var sygemeldt fra den 16. ok-tober til den 28. december 2023. Hun har været i et dilemma med hensyn til, om hun skulle kræve erstatning. Hun ønsker godtgørelse for svie og smerte i den periode, hun var sygemeldt, men hun lider faktisk stadig psykisk på grund af det, der skete. Hun reagerer på alle lyde fra opgangen.

Hun har fået ekstra lås på og et kamera sat op, og hun låser døren til soveværelset, når hun går i seng om aftenen. Hun har desuden noget liggende ved siden af sen-gen for det tilfælde, at nogen skulle komme ind. Hun har ikke fået behandling eller hjælp til at komme over det. Hun tænkte, at hun selv kunne klare det, men hun må nok erkende, at det ikke er blevet bedre.

Hun kræver også er-statning for glassene og vitrineskabet. Forsikringen dækker ikke, fordi hun selv havde inviteret tiltalte ind.

Politibetjent Vidne 1 har om forhold 7-8 forklaret, at

han var på arbejde som politibetjent natten til den 29. august 2024. De blev tilkaldt til branden på Adresse 3. Meldingen lød på ”brand i lejlighed” . De var første politivogn på stedet og skulle hjælpe med at få folk ud. Der gik nok 5 -10 minutter, fra de fik meldingen, til de var på stedet. De kørte med udrykning. Han husker ikke, om det fremgik af anmeldelsen, at branden muligvis var påsat. De var to i bilen.

Da de ankom, så de, at der stod store flammer ud fra altanen ved lejligheden. Lejligheden var nærmest en høj stuelejlighed. Det så ud som om, at den var overtændt, og at der var ild i hele lejligheden. Flammerne stod ud over altanen og et godt stykke op til lejligheden ovenover. De skulle have folk ud derfra. Ilden kunne hurtigt sprede sig, og der var røg, som er rigtig farlig. Der gik folk rundt udenfor. De havde opdaget, at der var brand, og at der kom biler, blink og lyd.

De bøvlede med at komme ind i opgangen. De prøvede at ringe på, fordi døren var låst. De gik rundt om bygningen, for at komme hen til døren. Brandvæsenet kom og hjalp til med at komme ind. Derefter gik brand-væsenet i gang. Brandvæsenet kom lige før eller lige efter politipatruljen. De endte vist med at holde på hver deres side af bygningen.

Der var mange brandfolk. Nogle gik i gang med at slukke branden, andre evakuerede. Vidnet var ikke selv inde i opgangen, men sørgede for at folk blev ført væk, og at der blev lavet et samlingspunkt. Hans primære opgave var at samle og registrere vidner og vurdere, om der var folk, der havde fået røg, og om nogen var i livsfare. Det hele foregik i samarbejde med brandvæsnet.

side 16

Han traf beboere fra opgangen ude foran og fik dem registreret. Han afhørte nogle af dem, men andre var chokerede og måtte afhøres senere. Stemningen var presset. Folk syntes, at det var ubehageligt. Der var mange, der havde fået røg, og som var i tvivl, om de havde brug for hjælp.

Der var mange mennesker, og det var en politimæssig stor opgave at skaffe sig overblik og finde ud af hvem, der havde set noget, og hvad der var sket. Der var ambulancer og en redningsindsatsleder til stede. En redningsind-satsleder deltager kun, når der er potentielt mange tilskadekomne, og han vurderer hvem, der skal have hjælp først.

Det var den største brandhændelse, han har været med til i politiet i de 3-4 år, han har været på gaden. Der var tale om en redningsaktion. Nogle blev taget med i ambulancer. Andre blev behandlet på stedet. Han kunne se, at nogle havde haft travlt med at komme ud, for de havde ikke ret meget tøj på.

Han husker ikke, hvordan han har beskrevet gerningsstedet i den rapport, han skrev. Han var ikke selv inde i lejligheden - det var for farligt, når man ikke havde udstyr på. Beskrivelsen er derfor summarisk. En første røgdykker og en indsatsleder fortalte, hvordan der så ud. Lejligheden ”var færdig” efter det, han kunne se udefra. Alt var sort og brændt.

Der stod en stige op til altanen. De spurgte ind til stigen, men ingen vidste, hvem der havde stillet den. Det var spøjst, at den stod der. Der var også en del, der fortalte, at de havde set fyrværkerilignende ting og hørt brag. Han er i tvivl om, om han selv så fyrværkerilignende ting, eller om det var noget, han fornemmede, da de kom løbende. Hvis han har skrevet det i rapporten, har de helt sikkert set det, ellers ville han ikke skrive det.

Foreholdt Rapport Første vogn på stedet, fil 2, side 27, 2.-3. afsnit, hvoraf det blandt andet fremgår, at der ved patruljens ankomst kunne ses et mindre fyrværkeri sprænge fra altanen, har vidnet forklaret, at så var det det, de så.

De var på stedet i to-tre timer. De havde travlt. Der kom flere patruljer og indsatsledere. Der var også en reaktionspatrulje derude. Reaktionspatruljen består af specialuddannet personale, som er særligt trænet i forhold til farlige hændelser. Reaktionspatruljen var med til at skabe overblik og ro og spærre et stort område af mv.

Indsatsleder Vidne 2 har om forhold 7-8 forklaret, at han var fungerende indsatsleder ved brandvæsenet den 29. august 2024. Ved brande af en vis størrelse, hvor der er brug for tværfaglig ledelse mellem brand, politi og sundhedsvæsen, aktiverer man en indsatsleder. Han kan se i sine notater, at han blev disponeret kl. 04.14 og ankom til stedet kl. 04.18. Han kørte selv derud fra hovedsædet på Bautavej.

Han kørte ikke ind på selve adressen, men parkerede på bagsiden. Han kom

side 17

rundt og op ad en trappe, hvorfra han havde et sigte på ca. 100 meter til lejligheden. Han så en kraftig brand. Det var en fuldt udviklet rumbrand. Hele altanen var oplyst af flammer, som slikkede op på altanen ovenover. Ved en fuldt udviklet rumbrand er der ild fra gulv til loft, og alle overflader brænder.

Han stod på niveau 0, dvs. på jorden, og han kunne se over altankanten, at alt brændte inde i lejligheden. Altanen brændte ikke. Brandbilerne kom 5-6 minutter senere.

Han mødte nogle vidner på adressen. Den første, han mødte, var en mand i en brun kjole. Manden fortalte bare, at det brændte ”heroppe” , hvorefter vidnet løb om på bagsiden af adressen. De lejligheder, der set fra forsiden ligger i stueniveau, ligger i første sals højde på bagsiden.

Han mødte et andet vidne, som fortalte, at han havde knust ruden ind til opgangen på bagsiden af bygningen, dvs. den side, hvor der var ild, så han kunne åbne opgangs-døren med vrideren. Vidnet gik med manden ind i trappeopgangen og kunne derfra se op til døren ind til lejligheden. Han så ildskær og røg fra ca. halvdelen af døren. Døren stod på klem. Der var kraftig røgspredning og meget røg i opgangen.

Beboerne i lejlighederne i opgangen kunne kun komme ud igennem opgangen eller via brandvæsnets stiger. Hovedparten var kommet ud i takt med, at folk havde varslet hinanden, men han fik en melding om, at der formentlig befandt sig nogen i en lejlighed på 4. sal. De sendte derfor røgdykkere op på 4. sal. Det var nødvendigt med røgdykkere, fordi røg er giftig og kræver særligt åndedrætsudstyr.

Han husker ikke, om de hentede nogen ud fra 4. sal, kun at der var mistanke om, at der var nogen. Røgdykkerne havde flugtmasker med, som de kunne give folk på.

Han bestilte en ekstra udrykningsenhed, fordi branden var så kraftig. Der kom derfor yderligere 1 plus 5 fra stationen i nord, dvs. en holdleder og fem brandfolk. De var derefter to holdledere og ti brandfolk samt vidnet. Derudover bestilte han en ekstra enhed med 1 plus 5, som stod stand by.

De iværksatte brandslukning udefra med store slanger via altanen samtidig med, at de havde røgdykkere oppe på 4. sal for at lede efter folk. Røgdyk-kerne har et friskluftsapparat på ryggen og bruges, så snart der er røg og brand. Han havde to hold røgdykkere i gang. Da røgdykkerne var færdige på 4. sal, gik de ind i den brændende lejlighed og påbegyndte slukning indefra. Der gik nogle minutter, før ilden var tilstrækkelig dæmpet til, at de kunne gå ind i lejligheden. Det var noget, der blev koordineret.

Han var ikke selv inde i lejligheden, men ud fra det, han så udefra og ud fra brandens karakter, formoder han, at alt var fuldstændig udbrændt fra gulv til loft. Det var en kraftig brand, som fik masser af næring inde i lejligheden. Slukningsdelen er opdelt i to faser. Først slår man branden ned til gløde-niveau, hvilket kan gøres i løbet af fem minutter. Derfra tager det en til to timer, før branden er helt slukket. Han meldte fri kl. 07 om morgenen. Han

side 18

har registreret, at de brugte 800 liter vand til slukningen, hvilket er et skøn. Et forbrug på 800 liter vand er en del ved en lejlighedsbrand. Det, der siger noget om brandens kraft, er dog den type slange, de vælger at bruge til at slukke med. I dette tilfælde valgte de til at begynde med en C slange, som kan give meget vand. Senere overgik de til mindre slanger.

Han ved ikke, hvordan branden opstod. Han holdt parkeret på vestsiden af den anden blok og meldte som det første - mens han gik hen over græsset mellem de to blokke - til politiets vagtcentral i Aarhus, at han havde set mistænkelige forhold i form af en folde-ud stige, som stod op til altanen ved den brændende lejlighed. Han hørte ikke noget fyrværkeri, mens han var der. Han vil bestemt også regne med, at fyrværkeriet ville være brændt af, før han kom, hvis det var fyrværkeri, der havde antændt branden.

De er altid fem personer og en holdleder i hver brandbil. De har faste pladser på køretøjerne. Man ved, at i det første køretøj, som afgår, sidder der foruden en chauffør og en holdleder, en et’er og en to’er, som er røgdyk-kerne. Der er altid røgdykkere med. Stueetagen ligger i terræn 0 på bygning-ens sydside.

Røgdykker Vidne 4 har om forhold 7-8 forklaret, at han er ansat ved Østjyllands Brandvæsen. Den 24. august 2024 arbejdede han som beredskabsassistent og var en del af første røgdykker-hold. Han blev kaldt ud til branden på Adresse 3. Første røgdykker-hold er det røgdykkerhold, der trækker ind i lejligheden, hvor det brænder.

Han var på vagt på station Nord. Station City var landet som den første enhed og havde lavet knock down hen over altanen ind i lejligheden og indsat deres røgdykkere i bygningen. De blev derfor indsat til at evakuere i lejlighederne ovenover, men da de kom ind i opgangen og var på vej op ad trappen, mødte de røgdykkerne fra station City, som var på vej ned og allerede havde været oppe i lejlighederne.

Det endte med, at de trak ind som første røgdykkerhold i lejligheden, hvor det brændte. Ilden var voldsom i forhold til de almindelige brande, de kører til. Hele opgangen var røgfyldt, fordi lejligheden var så varm, at der decideret var brændt hul i entredøren.

Om der var brændt hul i døren, eller om den stod lidt åbent, husker han ikke i detaljer, men han husker i hvert fald, at da de fik slukket ned i lejligheden, talte han og hans røgdykker-makker om, at det var vildt, at der decideret var brændt hul i døren. Han tror aldrig, at han har oplevet det før. Det indikerer, at det var en fuldt udviklet rumbrand, hvor alle materialer og flader brændte.

Oftest vil der være ét sted, hvor der er noget, der brænder. Her var det både i stuen, gangen og køkkenet. Det er meget usædvanligt.

Han ved ikke, hvor lang tid branden havde været undervejs. De er uddannet til og har udstyr på til at gå ind, selv om det brænder meget. Det eneste, der

side 19

begrænser dem, er fare for nedstyrtning. Der er ingen nedstyrtningsfare i betonbyggeri, hvilket der var tale om her

Der var ingen i lejligheden, da de kom derind. Hvis der havde været nogen, havde de heller ikke været i live. De var nødt til først at dysse branden ned og bane en vej, før de kunne søge efter personer. Det tog ca. et halvt til et minut, før flammerne var væk, så de kunne gå ind og eftersøge. Der var intet intakt i lejligheden. De flyttede ikke på noget.

Der gik ca. 3-4 minutter fra de trak ind i lejligheden, til de kunne sige, at der ikke var nogen derinde. Derefter foretog de slukning og efterslukning indefra. De andre havde lavet knock down udefra, hvilket man kun kan gøre, hvis der er et vindue, der er sprunget. Så skyder man fra grundplanet op på loftet for at få kalorier ud af branden.

Her var det sket ind igennem stuen, men køkkenet og entreen, kunne man ikke lave knock down på, for de rum kunne man ikke ramme udefra. Efterslukning foretages i det hele taget altid indefra. Han vil tro, at han arbejdede inde i lejligheden i ca. 20 minutter.

Da han kom ind i opgangen og så røgudviklingen, kaldte han ud, at opgang-en skulle tryksættes. Ved tryksætning dannes et overtryk, så røgen bremses, hvorefter man kan få eventuelle beboere i lejlighederne ud. Som han husker det, føltes det som om der gik lang tid, før der skete tryksætning, fordi overtryksventilatoren først skulle slæbes derhen. I realiteten gik der nok ikke lang tid. Han var ikke med til at trække nogen ud fra lejlighederne. Han husker ikke, hvornår de forlod stedet.

Hans makker og han snakkede om, at der var mange madrasser på gulvet i lejligheden. Der var også noget med en stige, men det var ikke noget, han bed videre mærke i, for han havde først og fremmest fokus på at komme ind i lejligheden.

Han har ingen ide om, hvor mange der var blevet evakueret, da han kom. Han så ingen civile komme ned ad trapperne. Enten gik der lang tid fra branden startede, til han kom ud til stedet, eller også blev branden antændt af noget ualmindeligt voldsomt.

Politiassistent Vidne 5 har om forhold 7-8 forklaret, at han er ansat i

Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, med primært fokus på brandsager.

Han har undersøgt branden, der skete den 29. august 2024, og han har lavet den kriminaltekniske erklæring i sagen.

Han undersøgte brandstedet samme dag, som branden havde været. Det kan godt passe, at han var på brandstedet imellem kl. 10 og 13. Da var branden slukket.

Politikredsen tog sig af det ydre område, mens han koncentrerede sig om selve lejligheden og konstruktionen med stigen på ejendommens bagside.

side 20

Ejendommen er indrettet sådan, at stuelejligheden set fra ejendommens bagside/gårdsiden ligger i første sals højde. Konstruktionen bestod af en plade med en stol, hvorpå der var stillet en stige. Fra stigen kunne man kravle op til altanen til stuelejligheden, som brændte. Der blev lavet diverse aftørringer for muligt dna på konstruktionen, men hans primære opgave var selve brandundersøgelsen.

Når de kommer til et brandsted, forsøger de først at indkredse, hvor det er relevant at kigge og sikre kriminaltekniske spor. Derefter sender de en brandhund ind. Der er to brandhunde i Danmark. Hundene er trænet til at finde brandbare væsker. De fotodokumenterer alt, inden hunden sendes ind. Hunden havde ingen markeringer i dette tilfælde.

Det var ret tydeligt, at de skulle koncentrere sig om stuen. Køkken, entre og de bagerste værelser var dog også brandskadede og ødelagte. Det var tyde-ligt, at der havde været meget varmt . Når det brænder, kommer der røg, og hvis røgen ikke kan komme ud, danner der sig et røggaslag, som bliver lavere og lavere og til sidst kan fylde et helt rum. I de andre rum stoppede laget en meters penge over gulvniveau .

Brandskaderne i stuen var de lavest placeret. De laveste brandskader indikerer typisk, hvor arnestedet er. Det var tydeligt, at det havde brændt voldsomt i stuen. Alle møbler var stort set udbrændte, noget af betonen i loftet var begyndt at krakelere, skydedøren og vinduer ud til altanen var faldet sammen og alt glas var varmesprængt/knust og faldet ned på jorden.

Til sidst fandt de, hvad de vurderede var det laveste punkt for branden, som var gulvet lige inden for altandøren, måske 30-40 cm derfra. Her fandt de, hvad de vurderede var rester efter et pyroteknisk batteri, blandt andet nogle tomme paprør. De vurderede, at det var der, arnestedet var. Der var store skader på alle møbler. Møblerne var udbrændt. De vurderede, at altandøren havde stået åben. De skønnede døråbningen til ca. 40 cm. De vurderede, at brandårsagen var antændelse af det pyrotekniske batteri.

Der var flere madrasser med skumgummi på gulvet i stuen. Når fyrværkeri rammer og antænder skumgummi, kan branden hurtigt udvikle sig. Det tror han også, at den gjorde i dette tilfælde. De vidste fra politiets afhøringer, at der havde været personer i lejligheden, og at nogen havde hørt fyrværkeri.

De konkluderede med den størst mulige sikkerhed på baggrund heraf og efter de samlede undersøgelser, at arnestedet var gulvet i stuens nordvestlige hjørne, og at den tekniske undersøgelse ”i meget høj grad” talte for, at brandårsagen var åben flamme i kombination ned pyroteknik. ”I meget høj grad” er et skridt ned af konklusionsskalaen i forhold til konklusionen vedrørende arnestedet.

Det hænger sammen med, at de ikke ved, hvordan fyrværkeriet er blevet antændt - om det er sket ved åben flamme eller en glød eller lignende. De fandt ingen elektriske apparater eller installationer, som kunne have forårsaget brand. Han kan ikke sige, hvor hurtigt branden har udviklet sig.

side 21

De vurderede ud fra brandskaderne på hoveddøren, at den havde stået åben, i hvert fald under dele af branden. Dette har haft en betydning for brandens udvikling i forhold til, at altandøren også var åben. Der kan herved opstå en ”skorstenseffekt” , ligesom det kendes fra brændeovne, hvor ilden, når varmen først får fat, begynder at trække frisk luft ind selv. Branden kan herved have fået mulighed for at udvikle sig. Hvis hoveddøren havde været lukket, kunne røggaslaget være kommet endnu længere ned og til sidst have brugt alt ilt op, hvorefter branden ikke havde kunnet fortsætte, men var gået ud af sig selv.

Forurettede 3 har om forhold 7-8 forklaret, at hun den 29. august 2024 boede på Adresse 3, sammen med sin mor, Forurettede 9. Lidt før kl. 04, da der opstod brand, befandt de sig begge i lejligheden sammen med vidnets fem børn: Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7 og Forurettede 8, der var mellem 13 og 21 år. Lejligheden har tre værelser. Der lå nogen i alle væ-relser. Vidnet, hendes mor og vidnets ældste datter lå i stuen. Altandøren stod lidt åben. En af døtrene var på toilettet. Forurettede 4 befandt sig i køk-kenet.

Vidnet lå og sov, da hun blev vækket af flammer, der fik fat i gardinet. Hun så, at gardinet brændte. Der lød støj som fra fyrværkeri. Der var gløder, flammer og røg i stuen. Stuen var helt oplyst i en rødlig farve. Flammerne havde fat i gardinerne og en sofa. Der var store flammer mange steder. Der var varmt i stuen som i en ovn. Hun mærkede varmen et par sekunder efter, at hun så flammerne.

Hun troede først, at det var en drøm. Hun stod op. Der var gløder på hendes dyne. Hun ville flygte, men kom i tanke om sin mor. Hun vendte tilbage for at få sin mor med, men moderen var allerede flygtet. Der var mange gløder på gulvet. De nåede alle sammen ud af lejligheden. Hun havde svøbt sin dyne omkring sig og registrerede ikke, at der var gløder på den. De kom alle sammen ud i nattøj, uden sko.

Ingen af dem nåede at få noget med.

Hun fik brandsår på fødderne og i nakken. Hun forsøgte efterfølgende at red-de nogle ting fra lejligheden, men der var for meget røg.

De blev genhuset kl. 10 dagen efter. Deres lejlighed var den eneste, der brændte, og de var de eneste, som måtte genhuses. De kendte ikke noget til lommelygten og stigen, som politiet fandt ved altanen.

Hun husker, at hun blev afhørt af politiet.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 29. august 2024, fil 2, side 523, 1. afsnit, hvoraf blandt andet fremgår, at vidnet, hendes mor og en af hendes døtre sov i stuen, at datteren inden branden var gået på

side 22

toilettet, og at vidnet vågnede ved, at hun hørte store brag og så fyrværkeri flyve rundt i hele stuen.

Vidnet har hertil forklaret, at hun mærkede varme og hørte store brag, men hvad, der vækkede hende, er uklart.

Foreholdt samme afsnit, de sidste to linjer, hvorefter vidnet gik i panik og tog sin mor ud fra stuen og kaldte på sine børn, har vidnet forklaret, at moderen allerede var gået ud af stuen. De kaldte på hinanden, men der var en del støj. De mødtes alle sammen ude i opgangen.

Foreholdt samme side, 2. afsnit, har vidnet bekræftet, at der hurtigt gik ild i gardinerne i stuen, og at det hele generelt gik meget stærkt.

Rækkefølgen angivet i politirapporten er ikke rigtig. Hun så, at det brændte, og at der fløj fyrværkeri rundt. Hun ville ud af lejligheden, men vendte om for at vække sin mor, men moderen var allerede væk. Hun tog dynen om-kring sig og gik ud. Hun registrerede, at alle var vågnet, og alle var løbet ud eller på vej ud. Da de var kommet ud, bankede de på dørene ind til naboerne. Hun ville gå tilbage, for at slukke ilden, men hendes mor bremsede hende. Der kom meget røg ud og moderen holdt hende. Vidnet var helt i chok.

Efter et stykke tid kom politi og ambulancer. På det tidspunkt havde hun ik-ke registreret brandskaderne på fødderne og i nakken. Det gjorde hun først senere. Hun så ikke fyrværkeri i stuen, men hørte brag som fra fyrværkeri. De havde ikke selv fyrværkeri i lejligheden

Alt i lejligheden blev ødelagt: møbler, tøj, telefoner, computer, tv, kontanter, smykker osv. Det var ikke alt i værelserne, som var brændt, men alt var øde-lagt.

Hun har ingen gener fra brandskaderne i dag. Der var ingen, der fik skader, men de var alle i chok i flere dage.

Forurettede 9 har om forhold 7-8 forklaret, at hun sov på Adresse 3, natten til den 29. august 2024. Der var brand. Hun sov i stuen og blev vækket af branden, der allerede havde fat. Der var noget som faldt ned, som om noget blev kastet ind. Hun nåede ikke at regist-rere, hvad det var. Da hun slog øjnene op, var der flammer i højre side af stu-en set fra gangen og ved vinduet. Der var selvfølgelig varmt. Det var livsfar-ligt at være der. De flygtede med det samme. Hendes datter forsøgte at kom-me tilbage for at redde dem og fik nogle brandsår. Vidnet flygtede med det samme i nattøj, uden sko.

Hun har svært ved at sige, hvad der vækkede hende, om det var branden eller brag. Hun var i panik.

side 23

Hun husker ikke, at hun blev afhørt telefonisk af politiet.

Vidnet er blevet foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 12. september 2024, fil 2, side 586, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet vågnede ved høje brag inde fra lejligheden, hun gemte sig under et bord, hvorefter hun og re-sten af familien løb ud af lejligheden.

Vidnet har hertil forklaret, at det godt kan passe. Hendes datter sov også i stuen og måske én person mere. Da vidnet vågnede, kom hendes datter tilba-ge og reddede hende ud.

Forurettede 4 har om forhold 7-8 forklaret, at han var i lejligheden den pågældende nat. Han var vågen og sad i køkkenet og læste ved 04-tiden. Der er måske 10 meter fra køkkenet ind til stuen. Dø-ren ind til stuen var lukket, og han kunne ikke se derind. Han hørte nogle brag fra noget, som lød, som om det blev kastet ind i stuen fra vinduet. Han troede, at der blev skudt, og han smed sig på gulvet.

Da han fandt ud af, at det ikke var skud, rejste han sig op for at redde sin familie. Han gik ind i stu-en. Der var allerede en del røg, som slørede hans syn. Han mødte sin mor, som var på vej ud af stuen. Han så, at der var flammer i gardinerne og røg over det hele. Han ved ikke, hvor lang tid der gik, fra han hørte brag, til han så ind i stuen. Han var i chok. Det var ikke lang tid. Han kom hurtigt ud.

Han kom ud med det samme.

Branden havde bredt sig fra stuen til køkkenet, da de løb ud af lejligheden. Han kan ikke sige, hvor lang tid, der gik, før branden nåede ud i køkkenet.

Indsatsleder Vidne 3 har om forhold 9-10, at han er ansat ved brandvæsnet som indsatsleder eller beredskabs-inspektør, som man også kalder det. Indsatslederen har den tekniske ledelse på brandstedet og indsætter og styrer mandskabet. Det afhænger af indsats-ens karakter, om der er en indsatsleder med. En indsatsleder er altid med ved ild i etageejendomme.

Han blev kaldt til branden den 4. september 2024 lidt over kl. 4 og var på stedet indenfor 3-5 minutter. Da han kom, så han, at der var røg og panik på stedet. Han blev taget imod af nogle mennesker derude. Han kom ind i bygningen, i opgangen, og så både flammer og røgudvikling i gangen.

Han var på bagsiden af bygningen og stod egentlig i gården, hvorfra han gik ind i opgangen og op til det, der hedder stueplan fra den anden side, men som han kalder første sal. Allerede der kunne han fornemme røg og se flammer. Han havde ikke udstyr på til røg, så han bakkede ud igen. Det viste sig, at der var ild i en lejlighed på anden sal.

Mens han stod på første sal, så han, at der var flammer omkring døren ind til lejligheden på anden sal til hans højre side. Han kunne ikke se på grund af røg, om der var hul ind til lejligheden. Han kunne se flammer og masser af røgudvikling. Han kunne ikke se, om døren var åben. Han gik ind i opgangen for at se, om opgangen kunne bruges til

side 24

evakuering. Det kunne den ikke. Han trak ud og informerede mandskabet om opgaven.

Der var en politimand i opgangen, da vidnet gik derind. Han ved ikke, hvor politimanden kom fra. Der kom brandbiler. Vidnet havde kaldt forstærkning under hensyn til brandens karakter. Branden så voldsom ud, derfra hvor han så den. Der er en formodning for, at folk ligger og sover i deres lejligheder om natten, og han kunne se, at de ikke kunne komme ud gennem trappeop-gangen, så situationen var farlig.

Slukningsindsatsen skulle foretages med sporbevaring, dvs. med så lidt skade som overhovedet muligt, af hensyn til en eventuel efterforskning. Der skulle også tages hensyn til, at der muligvis kunne være personer i opgangen. Han hørte, at personerne i den brændende lejlighed var kommet ud, men at der var en børnefamilie med to voksne og to børn i lejligheden ovenover.

De skabte telefonisk kontakt til familien via politiet. Familien fik besked på at gå til et rum, hvor der ikke var røg. Han ved ikke, hvordan familien havde det, for det var politiet, der havde kontakt. Han hørte, at folk i den brændende lejlighed var kommet ud ved at kravle fra en altan til en anden. Han var der ikke, da det skete, og ved derfor ikke, om man havde lagt noget under, mens det skete.

Det er farligt at kravle så højt oppe.

De fik indsat mandskabet og slukket branden og gjort trappen røg- og brandfri, så de kunne få familien fra fjerde sal ned. De brækkede døren op i lejligheden over den brændte lejlighed for at være sikker på, at der ikke var nogen der. Det var der ikke. Familien fra fjerde sal kom ned via opgangen.

Af hensyn til sporbevaringen kunne de ikke gå for meget rundt i lejligheden på anden sal, men han var lige oppe at rekognoscere. Holdlederen og han har samme opfattelse af, hvad de har set: Døren til lejligheden var brændt helt væk, og der var brændt ud i køkkenet og ind i gangen. Politiet snakkede vist med den beboer, der havde været i lejligheden. Evakueringen foregik, inden vidnet kom. Vidnet evakuerede kun beboerne på fjerde sal.

Der kom også en ambulance. Han husker ikke, om der var nogen, der havde brug for hjælp. Det tog nogen tid at få styr på branden. Som han husker det, brændte det også lidt på etagen lige under den lejlighed, som brændte. De brugte ikke ret meget vand på at slukke branden, men der var selvfølgelig en del efterslukning og en del brand i lejligheden.

Han husker ikke, om der var folk i de andre lejligheder, men der var en person i lejligheden overfor den, der brændte. Som han forstod det, hjalp vedkommende og personen fra den brændende lejlighed hinanden med at komme ud.

Han kørte vist fra stedet ved 6-tiden. På det tidspunkt var skadestedet overgået til et gerningssted, dvs. en politimæssig opgave, og der var ikke mere for ham at gøre.

side 25

De kendte til brandslukningsindsatsen i samme opgang nogle dage forinden, og de vurderede, at det muligvis var en påsat brand. De havde en formodning om brandårsagen, men det er jo en politimæssig opgave. De fandt fyrværkeri under en af måtterne.

Han ved ikke, hvor længe branden havde været i gang, da han blev tilkaldt. Han kunne se, at ilden havde haft godt fat i køkkenet og ind i gangen, så det havde nok brændt i nogen tid.

Brandundersøger Vidne 6 har bekræftet, at han har udarbejdet erklæringen, der vedrører branden den 29. august 2024. Han har om forhold 7-8 forklaret, at han er ansat i undersøgelsesafdelingen ved Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, der foretager uvildige undersøgelser for politiet og forsikringsselskaber. En farlighedserklæring indeholder en vurdering af arne-sted og brandårsag. Han er uddannet maskinmester og elinstallatør og har en videreuddannelse indenfor det brandtekniske.

I forbindelse med undersøgelsen kigger de på, hvordan branden er startet, og hvordan branden har udviklet sig. De undersøger ligeledes de bygningsmæs-sige forhold, og om der f.eks. er de krævede flugtveje efter bygningsreglementet. De var i forbindelse med erklæringerne ude at foretage en fysisk undersøgelse. Han har både udarbejdet farlighedserklæringen og brandundersøgelsen vedrørende el. Brandundersøgelse vedrørende el belyser, hvorvidt el har været årsag til branden.

De kom frem til, at arnestedet var i stuen ved terrassedøren.

Forevist foto fra farlighedserklæringen, fil 2, side 319, har han forklaret, at billedet viser ejendommen med altanerne.

En tolkning af brandskaderne på foto 6 og 7, fil 2, side 320, viser, at ilden har spredt sig fra arnestedet til entreen.

På foto 6 ses i højre side, at der har været en sofa, der er nedbrændt og kraftigt forkullet. På foto 7 ser man længere ind i lejligheden, hvor tingene, herunder skrivebordet og sofaen i stuen, var mere intakte jo længere væk, man kom fra terrassedøren. Døren er brændt væk, da ilden havde spredt sig fra stuen ind i entreen. Der blev ikke fundet noget elektrisk i arnestedsområ-det ved terrassedøren. Skaderne på ledningerne var kortslutningsskader og følgeskader af branden i rummet. El var ikke årsag til branden.

Konklusionen i farlighedserklæringen er derfor, at branden startede i stuen og hurtigt spredte sig ud i entreen.

Forevist skitse, fil 2, side 330, over lejligheden har han forklaret, at flugt-vejen ret hurtigt blev spærret for de personer, der måtte opholde sig i værel-

side 26

serne i lejligheden. Fareniveauet for de personer steg derfor ved den aktuelle brand.

Han kan ikke sige, hvor lang tid det tog for branden at komme fra stuen til entreen. Han har ikke undersøgt, hvor meget et fyrværkeribatteri larmer. Han har ikke undersøgt, hvordan det lykkedes personerne i lejligheden at komme ud.

Farlighedserklæringen vedrørende branden den 4. september 2024 er udar-bejdet af vidnet kollega Vidne 7.

Branden startede udenfor døren, hvor det var begrænset, hvad der var af brandbare materialer. Ilden skulle have fat i døren, som var en dør, der kunne holde branden ude i 30 minutter. Der ville derfor gå lang tid, inden branden kom ind i lejligheden.

Foreholdt at der er brugt motorbenzin, har vidnet forklaret, at han ikke er be-kendt med, hvordan branden den 4. september 2024 er startet og har udviklet sig.

Hvis der er brugt motorbenzin og fyrværkeri udenfor døren, så vil døren nok stadig kunne holde branden ude i 30 minutter. Benzin skaber en hurtig op-blusning, men nødvendigvis ikke mere brandbelastning. Hvis benzin løber ind under døren, så er det en anden faktor.

Konklusionen i erklæringen er baseret på en forudsætning om, at døren ikke var lukket. Hvis døren var lukket, kan konklusionen være en anden.

Forurettede 10 har om forhold 7-8 og 9-10 forklaret, at hun ken-der tiltalte. Hun var indlagt på psykiatrisk afdeling i oktober 2023 samtidig med ham. På grund af manglende sengepladser var de på den samme afdeling i ca. 3 dage. Hun husker ikke helt, om der opstod et venskab mellem dem, for hun var dengang et meget mørkt sted. De må have udvekslet telefonnum-re, for de begyndte at skrive sammen.

Tiltalte gav udtryk for, at han mangle-de et fællesskab og spurgte for eksempel, om han kunne komme med på by-ture og til en indflytterfest. Hun sagde: ”Selvfølgelig, alle folk kan komme med” , når han spurgte. Hun vil beskrive dem som bekendte.

Tiltalte var med til en indflytterfest hos hende i januar eller februar 2024 på Adresse 4 Hun flyttede ind i lejligheden, mens hun var indlagt, dvs. i slutningen af 2023. Hun boede sammen med en bofælle, Forurettede 12. Festen forløb stille og roligt. De byture, hvor tiltalte var med, forløb også normalt. Tiltalte har kun været hjemme hos hende, da hun holdt indflytterfest. Hun har aldrig besøgt ham.

Efter indflytterfesten blev de ved med at være bekendte, men hun var meget forvirret over tiltalte. Til indflytterfesten sad hun f.eks. på skødet af sin

side 27

partner og kyssede med ham, men dagen efter fik hun en besked fra tiltalte om, at han kunne lide hende, og at han troede, at hun også kunne lide ham. Hun havde ikke bemærket, at han følte sig tiltrukket af hende. Hun skrev til-bage og forsøgte at afvise ham på en sød måde. Hun var overhovedet ikke interesseret i ham, og det gjorde hun meget tydeligt.

Hun troede, at han for-stod det, men det skete bare rigtig mange gange hen over foråret, at han blev ved med at erklære sin kærlighed til hende. Hver gang afviste hun ham og troede, at han forstod det, hvorefter han vendte tilbage og erklærede hende sin kærlighed igen. Hun afviste ham både venligt og direkte. På et tidspunkt mødtes de også, fordi hun tænkte, at så kunne hun sige det til ham ansigt til ansigt.

Det var så frustrerende. Til sidst var hendes tålmodighed brugt op. De blev uvenner omkring juni 2024, da tiltalte igen erklærede hende sin kærlig-hed, efter at hun havde gjort det tydeligt, at hun ikke var interesseret i ham, og at hun var interesseret i en helt anden. Hun skældte ham ud i beskederne. Hun var så træt af ham. De kom op at skændes. Han blev også sur på hende.

Hun kontaktede politiet, efter at hun havde blokeret tiltalte, og han havde fundet hendes kontaktoplysninger online, måske over Krak. Hun blev bange, for hun vidste, at han havde haft tendenser før, og at der var noget galt med ham, når han ikke tog et nej for et nej. Med ”tendenser” mener hun, at tiltalte var meget åben om, at han tidligere havde stjålet en økse og lavet hærværk på et lægehus. Hun husker ikke, hvornår hun kontaktede politiet.

Foreholdt rapport med resume af telefonisk kontakt den 17. juli 2024, fil 2, side 504, har vidnet bekræftet, at hun kontaktede politiet denne dato. Da havde tiltalte fundet hendes kontaktoplysninger, og hun havde skrevet til ham, at hun ville kontakte politiet, hvis han skrev til hende igen, hvilket han herefter havde gjort.

Det er rigtigt, som anført i notatet fra samtalen, at tiltal-te de sidste par måneder havde skrevet til hende på Messenger og SMS, at han skiftevis havde været kærlig og aggressiv, at han blev mere aggressiv, da hun havde sagt, at hun ikke ønskede hans kontakt, og at der ikke havde væ-ret trusler på livet.

Efter den 17. juli 2024 begyndte tiltalte at kontakte hende fra alle mulige platforme, som hun slet ikke vidste, at hun havde. Beskederne var skiftevis kærlige og anklagende med krav om, at hun undskyldte for at have været en ”narrefisse” , en ”tease” . Hun svarede ikke, for hun havde haft kontakt til Dansk Stalking Center, hvor hun fik at vide, at hun ikke måtte kontakte ham og ikke gøre noget overhovedet, men være så kedelig som mulig. Hun instal-lerede og brugte også en app, Skytsengel, hvor hun noterede alting ned og hvorigennem hun kunne alarmere sit netværk mv.

Den sidste besked, hun fik fra tiltalte, kom måske 1-2 uger før den første brand. Han undskyldte sin opførsel og fortalte, at han havde nogle mentale problemer.

Foreholdt afhøringsrapport fra den 10. december 2024, fil 2, side 513, næst-

side 28

sidste afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at tiltalte kontaktede hende over alt online, herunder på LinkedIn, Teams, sms fra nye telefonnumre og opkald over MeetIn i ca. en måned, og at han først stoppede med at kontakte hende ca. 2 dage før den første brand, har vidnet forklaret, at hun har svært ved at huske det, men dengang havde hun bedre styr på tidspunkterne. Hun mindes at have gennemlæst forklaringen, og hun ville have sagt, hvis det, po-litiet skrev, ikke var rigtigt.

Hun ringede til Dansk Stalking Center to timer efter, at hun havde været ved politiet den 17. juli 2024. Hun har ikke svaret tiltalte på noget som helst efter dette tidspunkt. Hun kan ikke huske, hvor mange beskeder, hun fik fra tiltalte efter den 17. juli 2024. Beskederne kom mange forskellige steder fra.

Tiltalte og hun har ikke talt sammen efter brandene, men de gik forbi hin-anden en gang, hvor han prøvede at tage kontakt, men hun ignorerede det. Han kontaktede hendes bofælle, men ikke hende efter brandene.

Hun var hjemme natten til den 29. august 2024, da den første brand opstod. Hun lå og sov. Hendes bofælle Forurettede 12 var der også.

Hun vågnede ved, at hun hørte brag fra fyrværkeri og kunne se lys. Hendes første tanke var, at nogen skød på hinanden. Hun gemte sig, så hun ikke kun-ne ses fra vinduet. Da det stoppede, måske 1-2 minutter senere, gik hun ind og vækkede Forurettede 12 og fortalte, at der var noget galt. Der gik lidt tid, inden hun fik Forurettede 12 overtalt til at tage tøj på og gå med ud. Hun hørte, at der blev banket på døren.

Hun var bange og turde ikke åbne døren, men råbte ”Hvad fuck er det, der sker?” . Der blev råbt tilbage, at der var brand, og at de skulle komme ud. De skyndte sig at tage tøj på og løb ud af opgangen og ud i gården. Der var rigtig meget røg, da de kom ud i opgangen, men ikke så store flammer. Flammerne var nede på etagen ved døren til den lejlighed, der var ild i. De kunne sagtens komme forbi.

Der var meget røg, men det var ik-ke svært at få vejret. De kom alle ud af opgangen og sad og ventede på poli-tiet udenfor.

Forurettede 12 og hun blev boende i lejligheden efter branden. Alle i opgangen blev boende, på nær beboeren i den lejlighed, der brændte. De fik at vide, at det højst sandsynligt bare var en pyroman eller nogle rebelske teenagere, og at det ikke var noget, de skulle bekymre sig om.

Man kunne se, at der boede folk i opgangen i perioden mellem de to brande. Lyset i vinduerne var selvfølgelig tændt fra tid til anden, og der var rigtig mange, der efterlod deres sko lige udenfor indgangsdøren. Der må også have været en del larm fra børnefamilier. De levede jo bare som normalt. Vinduer-ne blev åbnet for at lufte ud efter røg. Det var nødvendigt at lufte ekstra ud. Hun hørte ikke noget fra tiltalte. Tanken om, at det kunne være tiltalte, der stod bag branden, var lidt i hendes baghoved, men det virkede helt absurd. Det er muligt, at hun talte med politiet og sagde, at hun ikke troede, at det

side 29

var tiltalte. Hun var i en choktilstand, for det er ikke sjovt at blive vækket ved høje brag og at skulle ud midt om natten.

På tidspunktet for den anden brand, den 4. september 2024, boede hun forts-at i lejligheden Adresse 4 sammen med Forurettede 12. De var begge hjemme. Vidnets daværende partner, Forurettede 11, var der også. De lå og sov. Hun sov virkelig let på grund af den første brand.

Hun vågnede op med en følelse af, at noget var galt. Der var ingen brag eller lignende på det tidspunkt. Hun nåede ud i gangen i lejligheden, så kom bra-gene og i næste øjeblik var der ild i lejlighedsdøren. Det var fyrværkeribrag, en masse korte knald. Hun tænker, at det var fyrværkeri, fordi der kom ild i døren. Hun sværger på Jomfru Maria, at der var ild i døren, inden nogen åb-nede den.

Flammerne kom efter de første korte knald. Der var ret store flammer på den indvendige side af døren. Flammerne nåede ca. en tredjedel op ad døren nedefra. Hun blev bange og tænkte, at de skulle ud derfra, og at nu var det deres tur. Hun havde ingen tøj på. Hun løb ind og stillede sig i midtergangen, hvor begge værelser er, og råbte til de andre, at de skulle ud, og at de var nødt til at løbe igennem flammerne.

Derefter løb hun tilbage til døren og slyngede noget, måske et viskestykke, om håndtaget. Hun troede, at de var nødt til at hoppe igennem flammerne. Hun aner ikke, hvordan døren blev låst op, men det lykkedes hende at åbne den. Da døren åbnede, blev hun mødt af meget høje og intense flammer.

Hun tænkte, at de aldrig ville kunne komme igennem flammerne, og at de var brændt inde. Hun sparkede døren i igen med et karatespark med venstre fod og døren blev lukket. Hun var i panik, men tænkte, at hun nægtede at dø. Hun råbte til Forurettede 12, at hun skulle få fat i deres kanin. Det lykkedes de-sværre ikke. Kaninen brændte inde. Hun tog hurtigt nattøj på.

De to andre løb hen mod lejlighedsdøren, Forurettede 12 stod og trykkede på stikkontakten, hun tror, at Forurettede 12 var i chok, og at hun ville have brandvæsenet til at se, at de var derinde. Forurettede 11 prøvede på forskellige måder at slukke ilden indefra. Vidnet råbte ud ad vinduet, at de var brændt inde, og at de ikke kunne kom-me ud. Imens ringede hun 112.

Hun ved, at hun ringede to gange til alarm-centralen.

Hun har svært ved at sætte ord på den næste del, for det var meget besynder-ligt. Hun følte pludselig en slags tryghed og tænkte: ”Det var det liv, nu dør vi” . Flammerne kom længere og længere fra døren ind i gangen, og der var rigtig meget røg. Hun kunne ikke få luft. Hun kastede sig ned på gulvet og prøvede at få fat i kaninen, men det stod mellem at finde kaninen og at få de to andre ud.

Der var meget varmt, men det registrerede hun ikke på grund af adrenalinen. Bagefter var hårene på hendes underarme væk. Enten hallucine-rede hun, eller også var der nogen, der holdt hånden over hende, for Jomfru Maria viste sig pludselig for hende og sagde, at hun skulle gå ud på altanen. Hun råbte til de to andre, at de var nødt til at efterlade kaninen, og at de skulle komme med ud på altanen.

Hun tog de andre og løb derud. Der er en

side 30

væg mellem deres og naboens altan. Hun kunne se, at naboerne var derude. Hun havde sin mobil i munden, mens hun klatrede om på den anden side af muren. Hun signalerede til naboen, at han skulle sørge for at Forurettede 12 og Forurettede 11 kom derover. Det var farligt, men der var ikke andre muligheder. Hun aner ikke, hvor langt flammerne var nået ind i deres lejlighed, kun at de var for tæt på.

Faren i familien overfor hjalp de to andre over på altanen. Hun løb ind i naboernes stue og ruskede liv i moderen, der stod og græd ved komfu-ret. Der var ikke ild derinde. Hun samarbejdede med faderen, men var ræd-selsslagen for at åbne entrédøren, fordi hun lige havde set en ildmur, da hun åbnede entrédøren til deres egen lejlighed. De åbnede entrédøren, og hun løb ud og ned.

Der var flammer udenfor, da de åbnede døren, men ikke højere, end at de kunne springe over dem. Flammerne var måske 1 meter høje. Hun tror, at der var ild i alting: gelænder, gulv og døren ind til deres lejlighed. De sprang alle over flammerne. Hun løb forrest, for hun ville gerne kunne advare de andre, hvis de blev mødt af en mur af ild. Der var også flammer på etagen nedenunder. Hun husker, at gelænderet brændte.

Det lykkedes dem alle at komme ud. Hun husker ikke, hvor langt ned der var ild, da hun kom ud af lejligheden. Det gik så hurtigt.

Forurettede 11 havde brændt begge sine hænder ret slemt, da han forsøgte at åbne entrédøren til deres lejlighed. Hun havde selv fået verdens mindste brandsår. Hun fik kun sin mobil og natkjole med ud. Alt i lejligheden var ødelagt. De prøvede at gemme og reparere nogle ting, f.eks. et kært tøjdyr, men der var intet af værdi tilbage. Resten af beboerne i opgangen kom også ud. De var alle enige om, at de ikke ville tilbage til lejlighederne efter brand nummer to. Hun havde en god veninde på etagen nedenunder. Der var også røg- og vandskade, og elektriciteten virkede ikke.

Hun håbede, at tiltalte havde fundet noget bedre at tage sig til, da han holdt op med at kontakte hende. Dengang de gik forbi hinanden ude ved Skejby, sagde han bare ”Hej Forurettede 10” eller sådan noget. Til Forurettede 12 skrev han noget i retning af: ”Jeg var tilfældigvis forbi jeres ejendom og så, at der havde været brand, og skal bare høre, om I er ok” . Forurettede 12 svarede ham ikke.

Deres lejlighed består af en stue, to værelser, køkken og bad. Fra indgangs-døren er der en gang med to værelser bagerst. Til højre for indgangsdøren, inden man når hen til værelserne, er stuen, og overfor stuen er køkkenet.

Den første brand skete i lejligheden to etager under deres, i samme side. Røgskaderne nåede ikke at blive repareret før den næste brand. Deres altan var kulsort, og de måtte ikke gå ud på den. Selve opgangen var også sort, og de nåede ikke rigtig at få gjort opgangen ren, inden brand nummer to.

Hun modtog ingen behandling efter den anden brand. De kiggede hende bare i halsen og spurgte, om hun var gravid. Lidt af hendes hår var brændt. Hun er stadig sygemeldt. Hendes læge ville ikke give hende diagnosen for tidligt, men efter ca. 5 måneder blev hun diagnosticeret med PTSD. Hun får hjælp,

side 31

men ikke decideret behandling mod PTSD. Hun er tilknyttet en klinik på Skejby, hvor man først vil lade hende overgå til egentlig behandling, når rets-sagen er overstået. Hun kan først få en lægeerklæring i næste uge.

Hun forsøgte at starte op igen med sin uddannelse i sommeren 2025, men hun kunne ikke. Op til branden var hun udskrevet og raskmeldt fra psykiatri-en, og det gik godt med hendes studier.

Hende bekendt kontaktede tiltalte hende ikke imellem den første og den an-den brand. I så fald skete det et sted, hvor hun ikke opdagede det.

Forurettede 11 har om forhold 9 og 10 forklaret, at han kender Forurettede 10, som han datede i 2024. Han kender også hendes bofælle Forurettede 12. Han har mødt tiltalte to gange i forbindelse med, at vidnet var sam-men med Forurettede 10. Han vidste, at tiltalte og Forurettede 10 mødte hinanden i psykiatrien. Forurettede 10 og tiltalte var bekendte og ikke venner.

På et tidspunkt ville Forurettede 10 ikke have mere med tiltalte at gøre, fordi tiltalte sendte hende ubehagelige beskeder. Det havde Forurettede 10 det ikke godt med. Hun følte sig utryg og bange. Selvom Forurettede 10 flere gange havde forsøgt at blokere ham og sige, at hun ikke var interesseret i noget, fandt tiltalte hende på forskellige sociale medier og kontaktede hende.

Det var vidnets fornemmelse, at Forurettede 10 var bange og utryg ved tiltalte og ikke ville have noget med ham at gøre. Om morgenen, da den første brand havde fundet sted, kom Forurettede 12 og Forurettede 10 hen til hans lejlighed. De havde på det tidspunkt ikke mistanke til tiltalte som den, der havde påsat branden.

Den 4. september 2024 sov han hos Forurettede 10. Han mener, at det var første gang han sov der efter den første brand. Da branden startede, sov han. Forurettede 10 og Forurettede 12 var også i lejligheden. Han vågnede ved, at Forurettede 10 skyndte sig ud af sengen. Han troede, at hun var paranoid efter den første brand. Han hørte derefter et brag, og så vågnede han op. Det var et fyrværkeribrag.

Det lød som om nogen fyrede et fyrværkeribatteri af. Forurettede 10 råbte, at der var brand. Mens han tog sit tøj på, hørte han Forurettede 10 råbe, at de blev nødt til at hoppe igennem branden. Han så, at der var store flammer i fordøren. Flam-merne kom nede fra bunden af døren og gik opad, og hele døren var dækket af flammer. Han kunne ikke se, hvor flammerne kom fra. Der var røg i lejlig-heden.

Han prøvede at åbne døren, men det fik flammerne til at skyde ind i entreen, og han fik hurtigt lukket døren igen. Det var umuligt at komme ud den vej. Han prøvede uden held at slukke branden ved hjælp af et glas vand. Han brugte derefter en 2-liters æblejuice fra køleskabet, hvilket slukkede alle de flammer, han kunne se. Han åbnede døren igen, men så snart han åbn-ede døren, skød flammerne op igen.

Han løb ind på Forurettede 12's værelse, hvor både Forurettede 12 og Forurettede 10 befandt sig. Forurettede 10 stod på Forurettede 12's seng og prøvede at finde vej ud ad vinduet. Hun stod og råbte til nogen, der stod nedenfor. De personer, der stod nedenfor, råbte, at de ikke måtte hoppe, men de følte, at de var nødt til at hoppe. Der opstod en eller anden form for ro i ham.

Hans krop anerkendte, at der ikke var nogen vej ud, og at det måtte

side 32

være nu, at han døde. Vinduet var for lille til, at man kunne komme ud ad det. Han husker ikke, om ilden stadig kun var ved entredøren. Han hørte en person nede på gaden råbe ”altan” . Han havde ikke tænkt på altanen, for de måtte ikke bruge altanen efter første brand. Forurettede 10 fik fat på naboen, som hjalp dem med at kravle fra Forurettede 10 og Forurettede 12's altan og over til naboens al-tan.

Det var farligt, for de var i en højde, der svarer til 3. sal. Han lagde ikke mærke til, hvor langt ilden var kommet på det tidspunkt. De kom ind til na-boen, hvor der boede en far, mor og to børn. De stillede sig ved hoved-døren, talte ned fra tre og løb ned ad trappen. De vidste ikke, hvor langt ilden havde spredt sig.

Hver gange, de havde prøvet at åbne døren i Forurettede 10's lejlighed, var der kommet ild ind, og de var ikke sikre på, om der også var ild foran naboens dør. Hele turen ned ad trapperne var meget sløret for ham. Han så ild ved Forurettede 12 og Forurettede 10's dør. Der var en del personer udenfor ejendommen.

Så vidt han ved, havde Forurettede 10 ikke kontakt med tiltalte lige før og efter branden. Vidnet sagde til Forurettede 10, at hun skulle fortælle politiet om tiltalte. Der var vist gået et stykke tid, fra Forurettede 10 havde hørt fra tiltalte og til brandene opstod.

Da han kom ned fra lejligheden, gjorde det ondt i hans hænder. Han bad am-bulancefolkene om at se på det. Han kom med på skadestuen, hvor han sad med hænderne i vand et par timer. Han fik brandvabler, som de skar af, og han fik hænderne i forbinding. Han havde forbindingen på til den 16. septem-ber 2024. Han har ikke haft andre skader efter branden.

Psykisk fik det den konsekvens, at han opsagde sit job hos MacDonalds, hvor man arbejder med ovne og friture. Det skete af og til, at frituren og ting i ovnen brændte, og han følte ikke, at han kunne risikere at stå med ting, der gik ild i. Han var dog i forvejen træt af sit job på MacDonalds. Han har ikke haft alvorlige psy-kiske mén efter branden.

Det påvirker selvfølgelig en, når man har været igennem en sådan situation.

Han så ikke, om døren til Forurettede 10's lejlighed blev åbnet igen, efter, at han hav-de åbnet den to gange. Han regner med, at den var lukket, da han forlod lej-ligheden.

Forurettede 12 har forklaret, at hun kender Forurettede 10, som er hen-des bedste ven. De boede sammen i august/september 2024 og gør det sta-dig. Hun kender tiltalte perifert. Forurettede 10 og tiltalte var bekendte. Så snart til-talte begyndte at vise interesse for Forurettede 10 som mere end bare en bekendt, stoppede Forurettede 10 kontrakten. Tiltalte cyperstalkede Forurettede 10.

Han kontaktede hende på alle tænkelige måder og var truende. Lige meget hvor meget Forurettede 10 sagde til tiltalte, at hun ikke ville have noget med ham at gøre, så blev han ved. Så vidt hun ved, kontaktede tiltalte stadig Forurettede 10 i juli og august 2024. Hun husker ikke, hvor tæt på brandtidspunkterne, at der var kontakt.

Forurettede 10 og hun talte om det, selvom Forurettede 10 altid holder igen, fordi hun ikke vil belemre andre med sin problemer.

side 33

Vidnet har om forhold 7 – 8 forklaret, at hun den 29. august 2024 vågnede ved et brag. Hun tænkte, at der nok var nogen, der fyrede fyrværkeri af udenfor lejligheden. Hun hørte Forurettede 10 løbe rundt, og hun hørte rumsteren i opgangen. Deres underbo bankede på og råbte, at der var brand. Vidnet hop-pede i sine sko og fik deres kanin ind i en transportkasse. Hun greb sin pung, hvorefter de løb ud. Der var meget røg i opgangen.

Vidnet har om forhold 9 og 10 forklaret, at de boede i lejligheden i dagene mellem de to brande. Hun mener kun, at det var beboerne i den lejlighed, der var brændt, som ikke boede der. Man kunne se, at der boede folk i opgan-gen. Der blev tændt og slukket lys, og folk gik ud og ind. Folk åbnede vindu-erne i opgangen for at få lidt udluftning. Hvis man kom som fremmede i op-gangen, ville man tænke, at der boede nogen.

Hun vågnede ved et utroligt høj brag. Da der lige havde været en anden brand, skyndte hun sig at tage et par bukser på. Hun kunne ikke få fat på kaninen. Forurettede 10 og Forurettede 11 var og-så i lejligheden. Halvdelen af entrédøren var dækket af flammer, som kom nedefra. Hun kunne se silhuetten af Forurettede 11 gennem flammerne. Da hun tændte lyset, kunne hun se meget mindre, fordi der var så meget røg.

Hun tænkte ikke så meget over, om hun kunne få vejret. Hun tænkte, at hun skul-le dø. Hun så Forurettede 11 ved hoveddøren, hun hørte Forurettede 10 løbe ind på vidnets værelse og råbe ud gennem vinduet, at de brændte inde. Ilden voks-ede og opslugte entrédøren mere og mere. Røgen blev tykkere og tykkere. De kunne ikke komme ud gennem entrédøren.

Hun tændte og slukkede lyset i lejligheden for at man kunne se, at de var derinde. Hun så ikke entredøren blive åbnet. Forurettede 10 råbte "altan" og de løb ud på altanen. Forurettede 10 fik kontakt med nabofamilien, og de kom over på naboens altan, og på den måde var de længere væk fra deres lejlighed, hvor branden var.

Det var ikke sikkert at kravle over til naboens altan, for de var i en højde, der svarede til 3. sal. Hun tænkte ikke så meget over det på grund af adrenalinen. Hun måtte tage en stol fra altanen for at kunne nå op og over til naboen. Der gik ikke mere end fem minutter, fra hun hørte braget, og til de kom ud ad lejligheden. Branden udviklede sig utroligt hurtigt, og de kunne ikke vente på brandvæsnet.

Det kunne godt være, at flammerne ikke havde nået dem, men de ville ikke have kunnet trække vejret. Kaninen overlevede ikke, for de kunne ikke få fat på den. Kaninen døde på grund af røgforgiftning.

Da hun kom ind til naboen, stod Forurettede 10 og de andre parat til at åbne entré-døren. De talte ned. Forurettede 10 tog en af familiens døtre i hånden, og de løb ned ad trapperne. Der var et ”semilangt” stykke fra deres dør til gelænderet. Hele døren til deres lejlighed var i flammer. Der var, så vidt hun lagde mærke til, ikke ild i naboen dør. Hun rørte gelænderet, og det var meget varmt. Der var flammer i opgangen. Brandbilerne var kommet, da de kom ud ad opgangen. Brandbilerne holdt på den anden side af bygningen.

Hun og Forurettede 10 talte om, at tiltalte ikke kontaktede Forurettede 10 efter brandene, og de jokede med, at brandene i det mindste kunne få tiltalte til at stoppe

side 34

med at stalke, og at politiet havde gjort tiltalte bange ved at stille spørgsmål. Den 15. november 2024 sendte tiltalte en venneanmodning til vidnet på Face-book. Han skrev, at han lige var kørt forbi deres lejlighed og havde set, at der havde været brand. Hun syntes, at det var mærkeligt. Det var tydeligt, at tiltalte forsøgte at kontakte Forurettede 10 gennem vidnet.

Efter den første brand var deres altan helt sodet til. De fik at vide, at de ikke måtte være på altanen. Folk havde lukket vinduer op i opgangen, for der hav-de været meget røg. Det var meget slemt de første par dage. Væggene i op-gangen var ikke sodet voldsomt til. Hun husker, at der var meget mørkt i op-gangen, måske duede lyset ikke efter den første brand. Deres altan var sodet til.

Hun tror også, at de andres altaner var sodet til. Deres altan var ik-ke den, der var tættest på den lejlighed, hvor der først havde været brand. De fik at vide, at de skulle lade være med at bruge deres altan. Lige inden den anden brand, havde hun skrevet til udlejer for at spørge, hvornår de måtte bruge altanen.

Aftenen inden den 4. september 2024 havde Forurettede 11 og Forurettede 10 været til koncert. De kom hjem ca. kl. 22.00. De snakkede alle tre til midnat, og så gik de i seng. Vidnet sov, da braget kom.

Der skete skade på deres indbo. Noget var brændt helt væk og resten var fuldstændig røgskadet. Der var forsikringsfolk ude for at vurdere indboet, og forsikringsselskabet vurderede, at der ikke var noget, der kunne reddes. Hun har fået udbetalt erstatning. Der var en selvrisiko på forsikringen på 2.000 kr. Hun kom ikke til skade fysisk ved branden. Det har påvirket hende psykisk. Hun havde ikke så slem PTSD som Forurettede 10, men hun var i overlevelsestil-stand i flere måneder efter branden. Hun har det bedre i dag. Hun glæder sig til at få denne sag overstået.

Brandundersøger Vidne 7 har forklaret om forhold 9-10, at han er brandundersøger ved Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Han har ud-arbejdet farlighedserklæringen fra den 4. september 2024 fra Adresse 4 En farlighedserklæring er en vurdering af de brandtekniske forhold i den aktuelle bygning. De kigger på dørene, flugtveje fra lejlighederne og bygningens indretning for at se, om folk vil kunne komme ud ved en eventuel brand. Den person, der udarbejder farlighedserklæringen, er altid ude at se brandstedet. Når de udarbejder farlighedserklæringen, modtager de nogle gange materiale fra politiet.

Han husker ikke, hvad han fik af materiale i den konkrete sag. Han startede med at forholde sig til anmeldelsesrapporten. Han har læst nogle af de forkla-ringer, der blev givet til politiet. Han har blandt andet læst, at døren til lejlig-heden blev åbnet. Han vil ikke afvise, at han har fået forklaringerne afgivet af Forurettede 10 og Forurettede 12.

Vidnet er blevet foreholdt punkt 6 i farlighedserklæringen af 6. december

side 35

2024 vedrørende branden den 4. september 2024.

Vidnet har hertil forklaret, at hvis døren ikke var blevet åbnet, ville branden ikke have haft så meget energi, at den kunne brænde gennem døren med flammer. Branden ville udvikle sig som en glødebrand, hvilket formentlig vil-le tage mere end 30 minutter. Branden ville først få mere fat, når den kom gennem døren og fik fat i noget mere brandbart.

Det vil sige, at hvis døren var lukket, ville ilden brænde gennem døren, det ville bare tage længere tid. Hvis branden fik lov til at fortsætte, så ville branden være en glødebrand, ind-til ilden kom ind i lejligheden, og så ville brandens udvikling afhænge af, hvad der var inden for døren.

Der er ikke tale om en glødebrand, når man antænder med benzin, da man får en flamme. Benzinen brænder imidlertid forholdsvis hurtigt. Han vil tro, at energien i den benzin, der var brugt i den konkrete brand, var væk efter 15 minutter. Herefter var der tale om en glødebrand. I sagen var der store brandskader ind i lejligheden, da døren havde været åben, så flammerne fra benzinen havde nået at komme ind i lejligheden.

Når han i afsnittet vedrørende risiko for personer skriver, at det er under for-udsætning af, at døren til lejligheden ikke lukkes, så er det entredøren til lej-ligheden på 2. sal, han mener.

Hvis døren ikke havde været åbnet, så ville der formentlig have været ringe fare for personerne i lejligheden, da branden ikke ville kunne nå at brænde igennem døren, inden benzinen var bortbrændt. Det afhænger af, hvor meget motorbenzin, der var blevet hældt ud. Der var hældt mere end 2 dl ud, efter-som der var løbet benzin ned til 1. sal, hvor døren havde en brand-skade.

Foreholdt dele af vidneforklaringen fra Forurettede 10 gengivet i retsbogen fra den 13. marts 2026 har vidnet forklaret, at denne forklaring kan ændre lidt på erklæringens konklusion.

Foreholdt dele af vidneforklaringerne fra Forurettede 11 og Forurettede 12 gengivet i retsbogen fra den 16. marts 2026 har vidnet forklaret, at hvis Forurettede 11, efter at have slukket branden, åbnede og lukkede døren igen, og der efterfølgende alene var flammer på ydersiden af døren, passer vurderingen i farlighedserklæringen.

Han har i sin vurdering lagt til grund, at døren var åben, hvilket gør branden endnu mere farlig. Hvis døren var lukket, var det ikke den helt store brand, der kom ind i lejligheden.

Personerne gik ud på altanen, og hvis døren var lukket, kunne de være blevet på altanen, til branden var slukket.

Forespurgt hvad der ville være sket, hvis personerne i lejligheden havde so-

side 36

vet eller ikke kunne gå, har vidnet forklaret, at han ikke udtaler sig om folks adfærd og brand. Hvis branden havde fået lov at udvikle sig, havde personer-ne været i overhængende fare, da de ikke længere ville være beskyttet på al-tanen. Grunden til at personer var i overhængende fare er, at døren stod åben, og branden derfor fik lov at forsætte ind i lejligheden. Hvis brandvæse-net ikke var kommet, ville personerne på altanen være i overhængende fare.

Hvis det lægges til grund, at døren har været åbnet og lukket et par gange og derefter lukket, vil vurderingen ved den aktuelle brand ikke ændre sig. Ved brandens videreudvikling ville branden ligeledes komme gennem døren, det ville bare tage længere tid, så personerne ville stadig være i overhængende fare.

Hans vurdering er, at personerne ville have været i overhængende fare ved brandens videreudvikling, selvom døren var lukket, hvis det lægges til grund, at der var flammer på den indvendige side af døren. Ved den aktuelle brand var der fare for personerne i lejligheden.

Hvis forklaringen fra Forurettede 10 lægges til grund, således at der var flammer på den indvendige side af døren, inden døren blev åbnet, så er hans vurdering fortsat, at der ved den aktuelle brand alene var fare for perso-nerne i lejligheden, fordi personerne selv gik ud af lejligheden.

Forevist foto fra fotomappe, fil 2, side 84, har vidnet forklaret, at døren er brændt væk, men at en del af dørkarmen stadig er der. På fotoet kan man se, hvor røgen og branden har været i lejligheden. Det kan godt tænkes, at der har været røg i lejligheden, men personerne gik ud på altanen, hvor de kunne være blevet stående til brandvæsenet kom.

Vidnets vurdering i dag er på baggrund af de vidneforklaringer, han har fået refereret, at forbeholdet om, at døren var åben, skal fjernes. Det vil sige, at selv hvis døren har været lukket, ville personerne ved brandens videreudvik-ling have været i overhængende fare.

Vedrørende vidneforklaringerne om røgen og varmen i lejligheden har vidnet forklaret, at røg altid er farlig. Han kan se, hvor højt oppe røgen var inde i lejligheden. Der var mindre røg ind mod stuen. Man skulle igennem stuen for at komme ud på altanen. Der var ingen personer, der skulle hjælpes ud på al-tanen på grund af røg.

Han kan ikke udelukke, at den motorbenzin, der blev anvendt, er løbet ind under døren. Han har ikke foretaget prøver.

Personerne kunne have stået på altanen i 30 minutter fra det tidspunkt, hvor branden brændte igennem døren. En branddør er prøvet ved en standard-brand i en ovn på 650 grader, der stiger til 860 grader. På 30 minutter må branden ikke være brændt igennem døren. Den tid, der går, før branden er

side 37

brændt igennem, afhænger også af, hvor meget benzin der er brugt. Hvis der er brugt 2 liter benzin, vil ilden være brændt gennem døren inden 30 minut-ter, men døren vil formentlig holde længere, hvis døren er lukket.

Man kan se på et af billederne, at der er løbet benzin ned til døren på etagen nedenunder.

Øvrige oplysninger

Forhold 1

Forurettede 1 blev den 15. oktober 2023 kl. 01.52 undersøgt på skadestuen, Aarhus Universitetshospital. Der er i den anledning udarbejdet to politiattester dateret henholdsvis den 28. december 2023 og den 13. februar 2024.

Under punkt 3b, "Hvorledes angives skaden at være sket?..." i politiattesten af 13. februar 2024, er anført:

"Overfaldet af nevø. I en periode på 10-15 min. angiveligt tildelt slag på venstre øre, hoved, ansigt og øvrige del af kroppen. Der er foretaget tryk af fingre ind mod begge øjne. Forsøgt stukket med kniv. 1) Ømhed venstre kindben 2) Blødning ve. øje. 3) Hudafskrabning høj-re kind og ind over næseryggen. 4) To sår på venstre kind. 5) Flænge ved ve. øjenkrog og ned i tårekanalen. Lang flænge 5-6 cm venstre øre og ned mod kinden."

Under punkt 5, "Det objektive fund", i samme politiattest er anført:

"1) Ømhed venstre kindben

2) Blødning ve. øje 3) Hudafskrabning højre kind og ind over næseryggen

4) To sår på venstre kind 5) Flænge ved ve. øjenkrog og ned i tårekanalen. Lang flænge 5-6 cm

venstre øre og ned mod kinden Afskrabning højre øjes hornhinde"

Det fremgår af punkt 10 i politiattesten af 28. december 2024, at tilskade-komne efter det foreliggende skønnedes at få mén i form af smerter i hud i 1-2 uger og gener fra hornhinden i op til 8 uger.

Forhold 7-8

Af farlighedserklæring af 3. december 2024 udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut vedrørende branden den 29. august 2024 på Adresse 4, Aarhus, fremgår:

"...

side 38

6 Vurdering og erklæring

6.1 Vurdering aktuel og fortsat brandudvikling Branden vurderes at være startet i området inden for terrassedøren i lejlighedens stue. Branden oplyses at være antændt med et fyrværkeri-batteri. Det vurderes ud fra fotos, at batteriet er med mindst 24 skud, hvilket medfører en hurtig brandudvikling i lejligheden. Branden har sin primære udvikling i stuen, men har spredt sig til entré, således at eneste flugtvej fra lejligheden spærres. Der er sket omfattende brand- og røgspredning fra branden til den øv-rige del af lejligheden st. tv. og ophold i lejligheden vil være meget tidsbegrænset.

Døre til lejlighederne er klassificeret som BD30 branddøre og etage-adskillelser er beton. Konstruktioner i trapperum er generelt ubrændba-re. Bygningen er i en brandmæssig henseende god.

Flugtvej fra lejlighederne er via trapperum og det vurderes, at per-soner, som måtte opholde sig i lejlighederne og opdager branden tidligt i forløbet, kan forlade ejendommen via trapperum eller fortsat opholde sig i lejlighederne.

Det vurderes, at branden fortsat vil kunne udvikle sig i den brandramte lejlighed med fortsat brand- og røgudvikling. Personer, som måtte have opholdt sig i de øvrige lejligheder, vurderes at kunne blive i deres lej-ligheder i forholdsvis lang tid. Det vurderes, at branden vil være af-grænset til den brandramte lejlighed samt trapperum, som tilhører op-gang Adresse 4 samt røgspredning til lejlighederne tilhørende Adresse 4.

6.2 Risiko for personer Det vurderes, at der ved den aktuelle brand har været overhængende for de personers liv, som måtte have opholdt sig i den brandramte lej-lighed st. tv. Det vurderes, at der ved den aktuelle brand har været ringe fare for de personers liv, som måtte have opholdt sig i de øvrige lejligheder.

Det vurderes, at der ved brandens eventuelle fortsatte udvikling vil væ-re fare for de personers liv, som måtte have opholdt sig i lejlig-hederne stueplan og opefter. Det vurderes, at der ved brandens eventuelle fortsatte udvikling vil væ-re ringe fare for de personers liv, som måtte have opholdt sig i lejlighe-den i kælderniveau.

6.3 Risiko for værdier Det vurderes, at der ved den aktuelle brand har været ingen fare for store materielle værdier. Det vurderes, at der ved brandens eventuelle fortsatte udvikling vil være fare for store materielle værdier.

side 39

..."

Forhold 9-10

Af farlighedserklæring af 6. december 2024 udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut vedrørende branden den 4. september 2024 på adres-sen Adresse 4, Aarhus, fremgår:

"... 4 Bygningsbeskrivelse

4.1 Beliggenhed Brandstedet var i trappeopgang tilhørende en beboelsesejendom beliggende i Aarhus, i et større beboelsesområde.

4.2 Bygningsmæssige forhold Bygningen var opført i beton elementer i 4 etager, kælder, stue, 1., 2., 3. etage., etageadskillelser mellem lejlighederne var beton, skillevægge mellem lejligheder var beton, lofter i lejligheder ved undersiden af etageadskillelse var udført i beton, trapper var be-ton, håndlister og gelænder var stål. Døre til lejligheder fra trappeopgang var branddøre mærket BD30M, dvs. en dørtype, der er prøvet til at kunne modstå brand i 30 minutter.

4.3 Indretningsmæssige forhold Brandområdet var i trappeopgang ud for 2. etagen, lejlighed tv., trappeopgangen var indrettet med repos ved hver etage, fra hver repos var der adgang til 2 lejligheder.

Lejligheden 2. tv. var indrettet med entre med dør til trappeop-gang, fra entre var der adgang til opholdsrum, fra opholdsrum i den vestlige side af boligblokken var der udgang til altan.

4.4 Flugtveje Fra lejligheder var der flugtvej via trappeopgang til det fri, enten var stueetagen til det fri mod øst eller via kælderetagen til det fri mod vest.

4.5 Redningsåbninger Det vurderes, at vinduer i den østlige side af beboelsesejendom-men ikke opfylder krav til redningsåbninger. Kravene til red-ningsåbninger er H= >60cm / B= >50cm / H+B= >1500cm samt højde over gulv maks. 1200cm. Døre fra opholdsrum til altaner vurderes at overholde krav.

...

side 40

6 Vurdering og erklæring

6.1 Vurdering aktuel og fortsat brandudvikling Ud fra brandskaderne i lejlighed beliggende på 2. tv., sammenholdt med at dør bliver åbnet tidligt i brandforløbet, vil der opstå røg og brand i denne lejlighed.

Hvis døren ikke var blevet åbnet, vurderes det, at der ville gå ca. 30 min., inden der ville ske gennembrænding af døren, denne gennembrænding ville ske som en glødebrand, da den til-førte brandbelastning ville udbrænde, således at kun brandbare dele i og ved dør ville indgå i brandforløbet.

Ud fra at branden var startet i trappeopgang på 2. etage, ville flugtveje fra lejligheder beliggende 2. etage og 3. etage være spærret i den første del af brandforløbet. Ud fra undersøgelsen vurderes, at der ved den aktuelle brand havde været fare for de personer, som opholdt sig i lejlighed beliggende 2. tv., dette ud fra at døren til trappeopgang bliver åbnet og ikke lukket igen.

Personer, som opholdt sig i de øvrige lejligheder på 2. og 3. etage, vur-deres at have været i ringe fare, dette ud fra de bygningsmæssige for-hold og ud fra den brandbelastning, der var i trappeopgangen. Det vur-deres, at der havde været ringe fare for store værdier ved den aktuelle brand.

Hvis branden havde udviklet sig gennem lejlighed beliggende 2. tv., ville der sandsynligt være væsentlig større skader på bygningen og derved fare for store værdier.

6.2 Risiko for personer Ved den aktuelle brand vurderes, at der havde været fare for personer, som opholdt sig lejlighed 2. tv.

Ved brandens videre udvikling vurderes, at øvrige personer i opgangen havde været i ringe fare og beboere i lejlighed 2. tv. havde været i overhængende fare. Dette ud fra at dør til lejlighed ikke lukkes.

6.3 Risiko for værdier Ved den aktuelle brand vurderes, at der havde været ringe fare for store værdier.

Ved brandens videre udvikling vurderes, at der havde været fare for store værdier. ..."

Der er blandt andet dokumenteret fra Rapport vedrørende masteoplysninger for tiltaltes telefon, Rapport gennemgang af koster nr. 81 - Mobiltelfon tilhø-rende Tiltalte, Rapport gennemgang af koster nr. 80 - Compu-ter tilhørende Tiltalte , Rapport gennemgang af cloud data ko-

side 41

ster nr. 81 - Mobiltelefon tilhørende Tiltalte, og Rapport Loka-tioner fra datesikring af kosternr. 81 - Tiltaltes mobiltelefon, både telefon og cloud.

Det fremgår af Rapport Genafhøring af AAB servicekoordinator Person 3, at servicekoordinator Person 3 på forespørgsel den 27. februar 2026 oplyste, at der efter branden den 29. august 2024 kun skete genhusning af beboerne i Adresse 3.

Der er blevet dokumenteret en artikel fra den 29. august 2024 fra "Din Avis"med overskriften "Titel.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte er blevet mentalundersøgt. Af den retspsykiatriske erklæring af 24. marts 2025 fremgår:

"... Konklusion Observanden er ved mentalundersøgelsen ikke fundet sindssyg, men det kan antages, at han kan have været sindssyg eller befundet sig i en tilstand ligestillet hermed i forbindelse med de påsigtede handlinger. Han er ved en samlet vurdering fundet begavelsesmæssigt placeret lavt i normalområdet, men er ikke mentalt retarderet. Han lider ikke af epi-lepsi eller anden organisk hjernelidelse. Han kan have været under indflydelse af rusmidler i form af syntetisk cannabis og anabolske steroider i tiden omkring det påsigtede, men der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en tilstand af abnorm rus.

Observanden er født som den yngste af tre helbrødre. Han har aldrig kendt sin biologiske far. Da han var 5 år gammel, kom hans stedfar ind i billedet, og der tilkom yderligere to yngre halvbrødre. Han har et godt forhold til sin familie. Observanden er siden den tidlige barndom beskrevet med afvigende so-cialt samspil, kvalitativt afvigende kommunikation, indsnævrede aktivi-tetsmønstre og stereotype bevægelser.

Da han var 10 år gammel, var han udsat for seksuelle overgreb, hvorefter han yderligere trak sig ind i selv og udviklede, hvad man tolkede som nogle tvangssymp-tomer. Han blev udredt i børnepsykiatrien som 14-15 -årig, hvor man vurdere-de, at han havde en lidelse indenfor autismespektret.

Senere blev også hans brødre udredt, og tre af dem blev ligeledes diagnosticeret med au-tismespektrumlidelse, mens den sidste blev diagnosticeret med op-

side 42

mærksomhedsforstyrrelse. Observanden blev flyttet til specialklasse, men mistrivedes og kom tilbage til folkeskolen. Han kom senere på ef-terskole, men afbrød forløbet, ligesom han afbrød senere praktikforløb trods mentorstøtte, og han blev 25 år gammel tilkendt førtidspension. Han bor alene i rækkehus. Han har haft bostøtte, men han har svært ved at lukke nogen ind. Han får megen støtte af sin mor og stedfar.

Han har kun en enkelt ven, men har kontakter på internettet via online-spil. Han har fra 20-årsalderen haft misbrug af dels alkohol og cannabis, hvor han har foretrukket en syntetisk, stærk form, dels af muskelop-byggende midler i store mængder. Det ene misbrug har afløst det an-det. Han har ændret sig under misbruget, og i perioder har han været meget urolig og har isoleret sig yderligere.

Han har beskrevet udvikling af paranoidt tankeindhold under cannabismisbrug og dertil ruminatio-ner med aggressivt indhold under andet misbrug, undertiden med ka-rakter af vrangforestillinger, som han har handlet på. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling i efteråret 2023 efter hærværk mod egen læges praksis og igen i efteråret 2024, da han var trist og havde selvmordstanker.

Han var da først og fremmest præget af autismespektrumforstyrrelsen.

Ved mentalundersøgelsen såvel som den psykologiske undersøgelse i forbindelse hermed er observanden ikke fundet åbenlyst sindssyg, men han har oplyst om tankeindhold og adfærd under omfattende misbrug og i forbindelse med de påsigtede handlinger, som er stærkt suspekte for psykose. Dertil har han under mentalundersøgelsen været i behand-ling med antipsykotisk virkende medicin.

Samlet vurderes observanden først og fremmest præget af svær udvik-lingsforstyrrelse indenfor autismespektret med store problemer med forståelse af kommunikation og socialt samspil. Han er dertil udfordret med hensyn til egenomsorg. Det vurderes, at han vil have brug for om-fattende støtte i hverdagen, herunder til almindelig, basal dagligdags le-vevis.

Yderligere har han brug for behandling af et komplicerende, om-fattende misbrug af diverse rusmidler og muskelopbyggende stoffer, der yderligere kan have sænket hans tærskel for udvikling af psykose med aparte adfærd til følge.

Observanden kan herefter muligt henføres til personkredsen beskrevet i straffelovens § 16, stk. 1, 1. punktum. Er det ikke tilfældet, er han med sikkerhed omfattet af samme lovs § 69.

Uagtet den diagnostiske tvivl, skal man, såfremt han findes skyldig som påsigtet, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mest formåls-tjenlig foranstaltning til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..."

side 43

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i erklæring af 11. juli 2025 har udtalt følgende:

"... Ved den aktuelle mentalundersøgelse er Tiltalte ikke fun-det åbenlyst sindssyg, men han har oplyst om tankeindhold og adfærd under omfattende misbrug og i forbindelse med det påsigtede, som er stærkt suspekte for psykose. Dertil har han under mental-undersøgelsen været i behandling med antipsykotisk virkende medicin.

Samlet vurderer lægen, at Tiltalte først og fremmest præ-get af svær udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret. Han er dertil udfordret med hensyn til egenomsorg. Det vurderes, at han vil have brug for omfattende støtte i hverdagen, herunder til almindelig, basal dagligdags levevis og behandling af det omfattende misbrug af di-verse rusmidler og muskelopbyggende stoffer.

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte ikke er sindssyg, men kan have været sindssyg eller befundet sig i en tilstand ligestillet hermed i forbindelse med det påsigtede, og derfor muligt kan henføres til personkredsen beskrevet i straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Er det ikke tilfældet, er han med sikkerhed omfattet af samme lovs § 69.

Uag-tet den diagnostiske tvivl, skal Retslægerådet, såfremt han findes skyldig i det påsigtede, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af risikoen for fremtidig li-geartet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han på gerningstidspunk-terne var meget påvirket af rusmidler. Han har været på psykiatrisk afdeling siden december 2024, og han tager ikke længere stoffer. Han får antipsyko-tisk medicin, som virker beroligende på ham. Han er meget mere rolig nu end tidligere. Han har ikke så mange tvangstanker og er ikke psykotisk.

Han kan nu sidde ned og føre en samtale i modsætning til tidligere. Han har kontakt med sine medpatienter og personalet. Da han kom til psykiatrisk afdeling fór han rundt som en vanvittig, men nu kan han sidde ned og f.eks. spille med andre på afdelingen. Hans mor kommer og besøger ham et par gange om u-gen. Da han blev anholdt, skulle han være startet på idrætshøjskole i Aalborg nogle dage senere.

Han vil gerne være personlig træner, når han engang er færdig med sin behandlingsdom. Han tror, at han kan afholde sig fra stoffer. Det har været en skrækkelig oplevelse at have en psykose og opleve den uro og paranoia, det endte med, og som kan tilskrives stofferne.

Han har fået at vide af en læge på retsmedicinsk afdeling, at han har været fejlmedicineret med methylphendiat, hvilket gjorde, at han ikke kunne sove om natten og gav ham vrangforestillinger.

Rettens begrundelse

og afgørelse

side 44

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Forhold 1

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig. Tiltalte har forklaret, at han den 14. oktober 2023 under et besøg hos Forurettede 1 på Adresse 1, Aarhus, slog Forurettede 1 med knyttet hånd i hovedet, men at han ikke præcist husker, hvor han ram-te, og om han slog hende mere end én gang. Han husker heller ikke, om han forsøgte at føre to fingre ind i hendes øjne.

Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte først slog hende flere gange med knyttet hånd, nok tre gange, på siden af hovedet og efter-følgende mindst én gang i ansigtet, men at hun ikke husker, hvor man-ge knytnæveslag hun fik i alt. Hun har desuden forklaret, at tiltalte me-re end én gang pressede sine tommelfingre mod hendes øjne.

Efter Forurettede 1's forklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger og fotos optaget på Aarhus Universitetshospital er det herefter bevist, at tiltalte tildelte Forurettede 1 i hvert fald ét knytnæveslag i ansigtet og tre knytnæveslag på eller ved venstre øre, li-gesom han flere gange forsøgte at føre to fingre ind i hendes øjne.

Tiltalte er i dette omfang skyldig i tiltalen for vold, jf. straffelovens § 244, stk. 1.

Forhold 2

Tiltalte har erkendt sig skyldig i tiltalen og forklaret, at han begik hær-værk som beskrevet, men at det foregik den 14. oktober 2023 i for-bindelse med forhold 1. Hans forklaring støttes af sagens øvrige oplys-ninger.

Tiltalte er derfor skyldig i tiltalen for hærværk, jf. straffelovens § 291, stk. 1, dog således at gerningstidspunktet var den 14. oktober 2023.

Forhold 3

Tiltalte har erkendt, at det var ham, der den 17. oktober 2023 ca. kl. 02.30 korresponderede via Messenger med Forurettede 2 og skrev beskeden med teksten: ”Du skal bare dø din luder” . Han har blandt andet forklaret, at de skrev frem og tilbage hele dagen, at det var første gang, han skrev med Forurettede 2, og at de to gennem længere tid havde haft et anstrengt forhold til hinanden.

side 45

Beskeden fremtræder som en trussel, der efter sin ordlyd var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller vel-færd, jf. straffelovens § 266. Tiltaltes forklaring om, at Forurettede 2 forinden havde truet ham over Messenger, kan ikke føre til et andet re-sultat.

Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 266.

Forhold 4, 5 og 6

Efter tiltaltes erkendelse, der støttes af sagens øvrige oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 7 - 8

Tiltalte har erkendt overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3.

Efter tiltaltes forklaring kan det lægges til grund, at han den 29. august 2024 omkring kl. 04.15 ved hjælp af en medbragt stige kravlede op til altanen til lejligheden beliggende Adresse 3, Aarhus Her antændte han et batteri med 24 raketter og satte batteriet inden-for terrassedøren, som førte ind til stuen i lejligheden. Det kan efter vidneforklaringen fra Forurettede 3 lægges til grund, at der lå flere personer og sov i stuen, og at de syv personer, der fremgår af til-talen, opholdt sig i lejligheden fordelt på stue, værelser, køkken og ba-deværelse.

Tiltalte har forklaret, at han troede, at det var Forurettede 10's lejlighed, han satte batteriet ind i. Han mødte Forurettede 10 i efteråret 2023. Han var flere gange i byen med hende og var med til en indflytterfest, hun holdt, da hun flyttede til Adresse 4 sammen med sin bofælle Forurettede 12. Han havde følelser for Forurettede 10.

Han vidste ik-ke, om hun kunne lide ham, men han havde nogle underlige drømme og vrangforestillinger om, at de måske var mere end venner. Han og Forurettede 10 blev af forskellige årsager uvenner. Han kan godt have væ-ret jaloux, og Forurettede 10 blokerede kontakten med ham i starten af juli 2024. Han forsøgte derefter forgæves at få kontakt til hende igen.

Han satte ild til lejligheden Adresse 3, fordi han ville ha-ve kontakt med Forurettede 10. Han ville lave hærværk i hendes stue, og hun ville måske tænke, at det var ham, der havde gjort det og deref-ter kontakte ham. Han vidste, hvor Forurettede 10 boede, fordi han havde været med til indflytterfesten, og han troede, at hun boede i den lejlighed, han satte ild til.

Han troede, at Forurettede 10 og Forurettede 12 opholdt sig i soveværelserne. Han troede ikke, at der ville opstå ild. Han havde tænkt, at fyrværkeriet ville larme lidt, sprænge ting og

side 46

måske give et chok. Det skulle foregå om natten, fordi han ikke ville møde folk. Han regnede med, at folk sov, men at fyrværkeriet ville vække dem. Da han havde smidt fyrværkeribatteriet ind ad terrassedø-ren, begyndte det at skyde, herunder ud på altanen. Han kunne ikke se ild. Han hoppede ned ad stigen og løb væk. Han husker ikke, om han kiggede sig tilbage. Han regnede ikke med, at der ville opstå ild, og derfor tænkte han ikke på, at advare nogen eller ringe efter hjælp.

Forurettede 10 har blandt andet forklaret, at hun lærte tiltalte at kende i efteråret 2023, og at de må have udvekslet telefonnumre. Hun vil be-skrive dem som bekendte. Når tiltalte spurgte, om han måtte komme med i byen, sagde hun, at alle selvfølgelig kunne komme med. Tiltalte var med til indflytterfest hos hende på Adresse 4 i januar eller februar 2024. Det var den eneste gang tiltalte var hjemme hos hende.

Efter indflytterfesten skrev tiltalte, at han kunne lide hende, og at han troede, at hun også var interesseret i ham. Hun afviste tiltalte, men han fortsatte med at erklære hende sin kærlighed. Til sidst var hendes tålmodighed brugt op, og omkring juni 2024 blev de uvenner. Hun blokerede tiltalte, men han blev ved med at kontakte hende på alle mulige platforme, som hun ikke vidste, at hun havde.

Beskederne var skiftevis kærlige og anklagende. Efter råd fra Dansk Stalking Center undlod hun at svare. I forbindelse med branden i lejligheden i stuen tv. den 29. august 2024 vågnede hun ved, at hun hørte brag fra fyr-værkeri. Der blev råbt, at der var brand, og hun og Forurettede 12 for-lod deres lejlighed på 2. sal via trappeopgangen.

Samtlige nævninger og dommere finder det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at slå nogen ihjel ved branden den 29. august 2024, og tiltalte frifindes for den principale tiltale.

Vidnerne Forurettede 3 og Forurettede 9 har forkla-ret, at de den 29. august 2024 omkring kl. 04.00 sov i stuen på Adresse 3. De vågnede ved, at der var larm og flammer i stuen. Alle i lejligheden flygtede ud ad entrédøren. Alt i lejligheden blev øde-lagt, enten fordi det var brændt eller på grund af sod. Det fremgår af farlighedserklæringen, at ”Det vurderes, at der ved den aktuelle brand har været overhængende fare for de personers liv, som måtte have op-holdt sig i den brandramte lejlighed st. tv.” .

Samtlige nævninger og dommere finder på denne baggrund, at tiltalte har indset, at der ville opstå brand, og at personers liv kunne udsættes for overhængende fare. Tiltalte er herefter skyldig i den subsidiære til-tale for overtrædelse af straffelovens § 180 ved at have forvoldt ilde-brand under sådanne omstændigheder, at han indså, at flere beboeres liv blev udsat for overhængende fare.

Forhold 9 - 10

side 47

Alle nævninger og dommere udtaler

Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3.

Efter forklaringen fra tiltalte kan det lægges til grund, at han den 4. september 2024 omkring kl. 04.00 hældte benzin på entrédøren til lej-ligheden på Adresse 4, Aarhus, hvor Forurettede 10 og Forurettede 12 boede. Han antændte derefter benzinen med fyrværkeri, der kom ild, hvorefter han løb fra stedet. Forurettede 10, Forurettede 12 og Forurettede 11 opholdt sig ifølge deres for-klaringer i soveværelserne i lejligheden.

Tiltalte har forklaret, at Forurettede 10 ikke, som han havde regnet med, kontaktede ham efter den første brand. Han forsøgte at finde ud af, hvad der var sket. Han læste ved søgninger på Google, at der havde været brand, og at beboerne i opgangen var evakueret de næste par måneder på grund af skade på vandrørene. Det kan godt passe, at han søgte på: ”hvor længe efter brand kan man flytte ind” .

På et tidspunkt mellem de to brande var han i opgangen på Adresse 4, hvor han så, at det var det forkerte sted, han havde ødelagt. Han tog i døren til Forurettede 10's lejlighed, men døren var låst. Han husker kun at have været på stedet denne ene gang.

Han besøgte opgangen i dagtimerne, og i modsætning til andre opgange på Adresse 4 var der mørkt hele vejen op, ligesom døren ind til opgangen var ulåst, og der var røg. Han tænkte, at han ville lave nyt hærværk. Det var nok både for at få kon-takt med Forurettede 10, og fordi han dengang følte sig uretfærdig be-handlet af hende.

Han tænkte, at hun ikke havde fået sine ting med fra lejligheden, og at han ville ødelægge hendes ting ved en brand. Han vidste denne gang, at der ville komme ild. Han troede ikke, at der var mennesker i opgangen, for han havde læst, at beboerne var evakueret. Han løb, da han havde tændt fyrværkeriet om morgenen den 4. septem-ber 2024. Han tilkaldte ikke brandvæsnet.

Han troede ikke, at der var nogen, og han vidste fra den første brand, at brandvæsnet nok skulle komme.

Forurettede 10 har forklaret, at hun, Forurettede 12 og alle andre be-boere i opgangen på nær beboerne i st. tv., blev boende i ejendommen efter den første brand. Man kunne se, at der boede folk i opgangen, for lyset i vinduerne var tændt fra tid til anden og mange havde sko til at stå ved entrédøren. Der må også have været en del larm fra børnefami-lier.

Den 4. september 2024 vågnede hun op med følelsen af, at noget var galt. Hun gik ud i gangen, der kom fyrværkeribrag, og i næste øje-blik var der ild i entrédøren. Der var ret store flammer på den indvendi-ge side af døren. Hun åbnede døren, men blev mødt af meget høje flammer på ydersiden af døren. Hun sparkede døren i. Hun tænkte, at

side 48

hun skulle dø. Flammerne kom længere og længere ind i gangen. Der var rigtig meget røg, og det var meget varmt. Hun og de to andre endte med at gå ud på altanen og kravle over til naboaltanen, hvorfra de kom ud via naboens lejlighed og opgangen. Hun ved ikke, hvor langt flammerne var nået ind i deres lejlighed, kun at de var for tæt på. Alt i lejligheden blev ødelagt.

Forurettede 12 har forklaret, at man kunne se, at der boede folk i ejen-dommen i perioden mellem de to brande, for der blev tændt og slukket lys, og folk gik ud og ind. Der var mørkt i opgangen, måske virkede ly-set ikke efter den første brand. Hvis man kom som fremmed i opgan-gen, ville man tro, at der boede nogen. Den 4. september 2024 om morgenen vågnede hun ved et højt brag.

Halvdelen af entrédøren var dækket af flammer, som kom nedefra. Der var meget røg. Der gik ikke mere end fem minutter, fra hun hørte braget, til de kom ud af lejlighe-den. Branden udviklede sig utroligt hurtigt, og de kunne ikke vente på, at brandvæsnet kom. Det kunne godt være, at flammerne ikke havde nået dem, men de ville ikke have kunnet trække vejret.

Forurettede 11 har forklaret, at han sov, da branden startede om morgenen den 4. september 2024. Han hørte fyrværkeribrag. Han så, at der var store flammer fra bunden af entrédøren og op. Hele døren var dækket af flammer. Han prøvede at åbne døren, men det fik flammerne til at skyde ind i entreen, så han lukkede døren igen. Han fik slukket de flammer, han kunne se med 2 liter æblejuice. Han åbnede døren igen, hvorefter flammerne skød op på ny. Han regner med, at døren var luk-ket, da han forlod lejligheden via altanen.

Efter masteoplysningerne vedrørende tiltaltes telefon lægges det til grund, at tiltalte i perioden mellem de to brande var ved Adresse 4 den 31. august 2024 mellem ca. kl. 6.30 og 6.50, den 1. september 2024 mellem ca. kl. 21.25 og 21.45, den 2. september 2024 mellem ca. kl. 10.40 og 10.45 og den 3. september 2024 mellem ca. kl. 21.50 og 22.05.

På den baggrund og efter Forurettede 10 og Forurettede 12's forklaringer, er det ikke sandsynligt, at tiltalte ikke har set lys eller akti-vitet i lejlighederne nogen af de gange, han var ved ejendommen. Det lægges derfor til grund, at tiltalte var klar over, at der var personer i lejligheder i opgangen.

5 nævninger og 2 dommere udtaler

Vi finder det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at slå nogen ihjel ved branden den 4. september 2024.

Det fremgår af farlighedserklæringens pkt. 4, at bygningen, etagead-skillelsen, vægge og lofter er udført i beton og med entrédøre, der var prøvet til at kunne modstå brand i 30 minutter. Det fremgår videre af

side 49

farlighedserklæringens pkt. 6, at der ved den aktuelle brand vurderes at have været fare for personer, der opholdt sig i lejligheden 2. tv. Ved brandens videre udvikling vurderes, at beboerne i lejlighed 2. tv., havde været i overhængende fare. Sidst- nævnte vurdering under den forud-sætning, at døren til lejligheden ikke blev lukket.

Efter forklaringerne fra Forurettede 10 og Forurettede 11 må det lægges til grund, at døren til lejligheden blev åbnet flere gange under branden, men blev lukket igen.

Brandundersøger Vidne 7, der har udarbejdet farlighedserklærin-gen, har forklaret, at forudsætningen i farlighedserklæringen om, at dø-ren var lukket, skal fjernes. Det vil sige, at selv hvis døren havde været lukket, ville personerne ved brandens videre udvikling have været i overhængende fare. Der ville bare gå længere tid, end hvis døren havde været åben. Personerne i lejligheden ville ved brandens videre udvikling have kunne stå på altanen i 30 minutter fra det tidspunkt, hvor branden brændte igennem døren. Hvis der var hældt 2 liter benzin på døren, vil-le ilden være brændt gennem døren hurtigere end 30 minutter.

Der foreligger ikke oplysninger om mængden af benzin, der blev hældt på døren ud over Vidne 7's forklaring om, at det var mere end 2 dl. Ejendommen var udført i beton og efter en samlet vurdering af far-lighedserklæringen og forklaringen fra Vidne 7 er der ikke grundlag for at fastslå, at beboerne har være udsat for en sådan over-hængende fare, at forholdet er omfattet af straffelovens § 180.

Forholdet er i stedet omfattet af straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3, idet bemærkes, at der foreligger særligt skærpende omstændigheder henset til at flere personers liv var i fare, og at tiltalte påsatte branden 5 dage efter, at han havde påsat en lignende brand i samme ejendom.

1 nævning og 1 dommer udtaler:

Vi lægger som ovenfor anført til grund, at tiltalte var klar over, at der fortsat boede folk i opgangen på Adresse 4, da han antændte entredøren til Forurettede 10's lejlighed på 2. sal ved hjælp af benzin og fyrværkeri.

Efter tiltaltes forklaring lægger vi desuden til grund, at han havde for-sæt til at forvolde ildebrand i Forurettede 10's lejlighed, da han antændte entredøren, uden forinden at sikre, at der ikke opholdt sig nogen i lej-ligheden. Branden blev antændt sidst på natten, hvor beboere i lejligheden måtte antages at sove.

Tiltalte var bekendt med lejlighedens indretning fra sit tidligere besøg

side 50

hos Forurettede 10 og vidste således også, at trappeopgangen var den eneste flugtvej.

Tiltalte havde 5 dage tidligere forvoldt ildebrand i stuelejligheden, som han dengang forvekslede med Forurettede 10's lejlighed, og han vidste fra pressen, at branden havde udviklet sig voldsomt, og at beboerne dengang måtte evakueres fra den brændende lejlighed.

Tiltalte har under disse omstændigheder anset det for overvejende sandsynligt, at personerne i lejligheden ville dø som følge af branden.

Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med den principale påstand i forsøg på manddrab på de tre personer, som opholdt sig i lejligheden, jf. straffelovens § 237, jf. § 21 og i brandstif-telse under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte frifindes for den principale tiltale, men dømmes for den subsidiære dog således, at forholdet henføres under straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3.

Derfor bestemmes

Forhold 1

Tiltalte er skyldig i tiltalen for vold, jf. straffelovens § 244, stk. 1, ved at have tildelt Forurettede 1 i hvert fald ét knytnæveslag i ansig-tet og tre knytnæveslag på eller ved venstre øre samt flere gange for-søgt at føre to fingre ind i hendes øjne.

Forhold 2

Tiltalte er skyldig i tiltalen for hærværk, jf. straffelovens § 291, stk. 1, dog således at forholdet blev begået den 14. oktober 2023 om aftenen.

Forhold 3

Tiltalte er skyldig i tiltalen for trusler, jf. straffelovens § 266.

Forhold 4

Tiltalte er skyldig i tiltalen for tyveri, jf. straffelovens § 276.

Forhold 5

Tiltalte er skyldig i tiltalen for hærværk af betydeligt omfang, jf. straffe-lovens § 291, stk. 2.

side 51

Forhold 6

Tiltalte er skyldig i tiltalen for indbrudstyveri, jf. straffelovens § 276 a.

Forhold 7-8

Tiltalte er skyldig i den subsidiære tiltale for brandstiftelse, jf. straffelo-vens § 180.

Forhold 9-10

Tiltalte er skyldig i den subsidiære tiltale for brandstiftelse, dog således, at forholdet henføres under straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 180, § 181, stk. 1, jf, stk. 3, § 244, stk. 1, § 266, § 276, § 276 a og § 291, stk. 1 og stk. 2.

Efter mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangel-fuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af sine psykiske funktioner.

Retten finder, at det er mere formålstjenligt i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt. Da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte un-dergive sig psykiatrisk behandling som påstået.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2.

Efter en samlet vurdering af kriminalitetens karakter og alvor fastsættes længstetiden for tiltaltes ophold til 3 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. december 2024.

Erstatning og godtgørelse

De juridiske dommere udtaler:

Forurettede 1's krav:

Kravet vedrørende tingserstatning er anerkendt. Påstanden om erstatning på 7.649 kr. tages derfor til følge med procesrente fra den 13. marts 2026.

Da der mangler dokumentation for kravet om godtgørelse for svie og smerte,

side 52

tages dette ikke under påkendelse.

Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7, Forurettede 8 og Forurettede 9's krav:

Efter udfaldet af skyldkendelsen er det ikke godtgjort, at forbrydelsen i for-hold 7-8 har indebåret et særligt groft personangreb på Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7, Forurettede 8 og Forurettede 9, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Påstandene om godtgørelse tages derfor ikke til følge.

Forurettede 10's krav:

Efter udfaldet af skyldkendelsen er det ikke godtgjort, at der foreligger så-danne særligt krænkende omstændigheder i forhold 9-10, at der er grundlag for godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Det er endvidere ikke godtgjort, at forbrydelsen har indebåret et særligt groft personangreb på Forurettede 10, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. På-standen om godtgørelse tages derfor ikke til følge.

Da der mangler dokumentation for kravet om godtgørelse for svie og smerte, tages dette ikke under påkendelse.

Forurettede 12's krav:

Efter udfaldet af skyldkendelsen er det ikke godtgjort, at forbrydelsen i for-hold 9-10 har indebåret et særligt groft personangreb på Forurettede 12, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Påstanden om godtgørelse tages der-for ikke til følge.

Da der mangler dokumentation for kravet om erstatning for selvrisiko i for-bindelse med tingsskade, tages kravet ikke under påkendelse.

Forurettede 11's krav:

Efter udfaldet af skyldkendelsen er det ikke godtgjort, at forbrydelsen i for-hold 9-10 har indebåret et særligt groft personangreb på Forurettede 11, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Påstanden om godtgørelse tages derfor ikke til følge.

Kravet om godtgørelse for svie og smerte er anerkendt og påstanden tages derfor til følge med 3.250 kr., jf. erstatningsansvarsloven § 3. Kravet forre-ntes med procesrente fra den 16. marts 2026.

side 53

Codan Forsikrings krav (forhold 5):

Da der mangler dokumentation for kravets størrelse, tages det ikke under på-kendelse.

Gjensidige Forsikrings krav Da der mangler dokumentation for kravets størrelse, tages kravet ikke under påkendelse.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Længstetiden for opholdet er 3 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 7.649,00 kr. med procesrente fra den 13. marts 2026 til Forurettede 1 og 3.250,00 kr. med procesrente fra den 16. marts 2026 til Forurettede 11.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3