BR — Byretterne
SS-6002/2025-GLO
OL-2026-BYR-00121
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 235.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 27. maj 2026
Rettens nr. S33-6002/2025 Politiets nr. 0700-73112-00011-25
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1980)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift 22. juli 2025 er modtaget den 28. juli 2025.
Tiltalte er endeligt tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 61, stk. 2, ved den 28. juni 2025 ca. kl. 08.30 på et stisystem ved Vej 1 i By 1, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet tiltalte flere gange stak ud efter samt svingede ud efter Forurettedes overkrop, ansigt og hals med en kniv, imens tiltalte udtalte ”jeg slår dig ihjel” , ”Der er du, jeg slår dig ihjel.
Jeg skal slå dig ihjel” , ”Hvis jeg ikke slår dig ihjel, så slår andre dig ihjel” eller lignende, hvilket drabsforsøg mislykkedes, idet Forurettede undveg tiltaltes angreb med kniven ved at bukke sig bagover og gå væk fra tiltalte, hvorved tiltalte ramte Forurettede én gange i hver skulder, med behandlingskrævende skader til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen og frihedsstraf.
Tiltalte, der har nægtet sig skyldig, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.
Forurettede har nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale godtgørelse for tort med 30.000 kr.
Tiltalte, der har bestridt såvel betalingspligten som kravets størrelse, har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.
Sagens oplysninger
Std 75274
side 2
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og Forurettede.
Tiltalte har forklaret, at han kender Forurettede. Han tror, de måske mødtes i 1991 eller 1992. Han boede på Amager dengang, men han sov nogle gange hos sin moster i By 1, og dér mødte han Forurettede. De var bekendte dengang. Senere – da han flyttede til By 1 med sin mor – blev de mere end bekendte. Han vil mene, de blev venner. Han kan ikke huske, hvornår han sidst talte med Forurettede.
Måske er det ca. halvandet år siden – et halvt år før anholdelsen. De talte lidt sammen i telefonen. Han var syg og indlagt i perioden, og derfor så de ikke hinanden så meget. Han bor i By 1 på Vej 1, men det er lidt ”on/off” , for han har også været meget hos sin mor. Forurettede bor tæt på ham.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Ransagning af koster 1 - iPhone XS -tilhørende Forurettede”) af 3. juli 2025 (bilag I-2-1-1-0, side 3 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 302), har han forklaret, at Tlf nr. 1 er hans.
Nogle gange ringede Forurettede til ham fra hemmeligt nummer eller fra sin hustrus nummer. Han mener ikke, at hans og Forurettedes sidste kontakt var helt tilbage i 2023, men han er ikke helt sikker.
Der var ikke nogen særlig grund til, at deres kontakt stoppede. Han var syg og passede nok sig selv, og Forurettede passede sit arbejde. Der havde også tidligere været perioder, hvor de ikke så hinanden så meget. Det var jo ikke bedste venner, selvom han kendte Forurettede godt.
Han hørte første gang om knivoverfaldet fra nyhederne. Han hørte også om det fra andre beboere. Han tror, at han hørte om det, før han blev anholdt. Han tror, han fik at vide, hvem der var blevet overfaldet.
Han sov for det meste – men ikke altid – på sin egen adresse. Han arbejdede på Amager og sov meget i sin ene brors lejlighed dér. Han har tre brødre: Person 1 og Person 2, der er hans halvbrødre, og Person 3, der er hans helbror.
Han ved ikke, hvad han lavede den 28. juni 2025. Det var ikke nogen speciel dag. Han tog ud til sin mor en af dagene og var der et par dage. Han blev anholdt på sin mors adresse på Vej 2 i By 2. Han var taget ud til sin mor den 28. juni 2025, fordi han skulle passe hendes hund. Det var ikke usædvanligt, at han tog ud til sin mor. Nogle gange tog han også derud, hvis han havde det dårligt.
Han gik lidt i chok, da politiet bankede på døren, og han blev anholdt. Han er i behandling for noget angst. Han fik et kæmpechok, da han åbnede og der stod en masse politifolk med geværer. Han var også bange for, at hunden
side 3
ville gøre noget. Den gøede helt vildt. Han fik håndjern på. Politiet sagde ikke så meget. Han husker ikke så meget, men de sagde måske, hvorfor han blev anholdt. De var egentlig meget rare, efter at han havde fået håndjern på.
Han lå og sov, da politiet kom. Han tænkte nok, at nu ville han blive anholdt. Han var bange for, at de ville sparke døren ind, og han sagde, at han nok skulle åbne døren. Han har prøvet at blive anholdt før, men han vidste ikke, hvorfor de ville anholde ham nu. Han mente ikke, at han havde gjort noget, som han skulle anholdes for. Han har tidligere prøvet at blive anholdt og løsladt. Han blev anholdt første gang, da han var 15 år gammel.
Han var taget ud til sin mor den 28. juni 2025 om morgenen. Han tog en taxi oppe fra Danhostel i By 1. Han går næsten hver dag en tur ved stranden for at få noget luft. Den 28. juni 2025 gik han den tur, han plejede at gå, og så gik han ned til Danhostel og tog taxien. Så sparede han også lidt penge og tid på turen. Hans sædvanlige tur tager ca. 10-15 minutter.
Han krydser Vej 3, skyder genvej gennem Skole 1, der ligger ved siden af, hvor han bor, og går derfra direkte ned mod stranden – og altså også mod Danhostel. Man skal ind på skolens område for at komme ind på stien til Danhostel. Han gik den tur næsten hver dag, og han gik den også den 28. juni 2025. Han tror, han ringede til sin storebror – nok Person 3 – eller en kammerat, da han var på vej ud.
Han håbede på at få et lift.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Gennemgang af opkaldslisten for 28. juni 2025 på Tiltalte mobiltelefon, koster nr. 300: Iphone Mini. Ud = udgående opkald.
Ind = indgående opkald.”) af 16. juli 2025, der indeholder oplysninger om opkald til og fra Tiltaltes telefon den 28. juni 2025 i blandt andet tidsrummet fra kl. 08.37.33 til kl. 09.14.09 (bilag I-3-1-3-0, side 1 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 427), har han forklaret, at Person 4 er hans nabo og barndomsven. Han ville høre, om Person 4 var ude at køre, så han kunne få et lift. Person 4 har et transportfirma.
Han ringede til sin storebror, Person 3, bare for at sige hej. De snakker meget sammen. Person 3 har et rengøringsfirma og kører også meget. Han håbede på at få et lift. Han var ude at gå, da han ringede til Person 3. Han ringede flere gange til Person 3, fordi Person 3 måske havde stået med børnene, da han ringede første gang. Han husker ikke, hvad de talte om.
Foreholdt, at opkaldene ligger med en vis tidsmæssig afstand, er det hans almindelige tur, der tager ca. 10-15 minutter at gå. Måske var han stoppet op undervejs for at få en smøg. Det er et meget smukt naturområde, så måske har han siddet lidt på en bænk også. Han ved ikke, hvorfor han ringede til sin bror flere gange. De taler meget sammen.
Han ringede til sin bror fra den telefon, han havde på sig, da han blev anholdt. Det kan godt være, at han har givet sine nevøer lov til at spille på sin telefon, men ellers har han ikke overladt sin telefon til andre. Han havde sin telefon med sig, da han tog ud til sin mor.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Forsøg på manddrab”) af 30. juni 2025
side 4
(bilag M-3-4-1-0, side 4 og 5 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 468 og 469) har han forklaret, at det er hans køkkenkniv, man ser på billederne. Han kan have brugt den til at skære roulade, mærker af tøj eller noget andet og så ikke fået lagt den på plads.Han er også lidt et rodehoved. Han har kun den ene kniv til at skære roulade eller agurk med.
Den brune kniv, der lå under topmadrassen, er en jagtkniv, han har arvet fra sin morfar. Den er ikke skarp. Det er en ”lykkekniv” . Han vidste egentlig ikke, at den lå under topmad-rassen. Han har ikke noget specielt forhold til knive. Han synes ikke, de er specielt spændende. Han går ikke med knive uden for sit hjem. Måske gjorde han det, da han var yngre.
Han skal bruge en chip/nøglebrikfor at komme ind i sin opgang.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Anmodning af dørlog for Adresse 1, By 1”) af 4. juli 2025, der indeholder logoplysninger om brugen af nøglebrik knyttet til Tiltaltes lejlighed i perioden fra den 25. til den 30. juni 2025 (bilag G-3-16-0-0, side 3-5 – fil 1 af den digi-tale ekstrakt, side 282-284), har han forklaret, at man nogle gange skulle bruge nøglebrikkenb flere gange. Han brugte ikke sin nøglebrik den 28. til den 30. juni 2025, fordi han var hjemme hos sin mor. Han var ikke på sin bopæl i disse dage.
Han har ikke haft noget med knivstikkeriet at gøre. Han har ikke noget udestående med Forurettede.
Efter afspilning fra video (”Kamera 14 Boligblok(2)-2025-06-29 IP adresse 1”) med overvågning fra boligblokkene på Vej 1 i By 1 den 28. juni 2025, minuttal 08.30.40-08.31.00, har han forklaret, at han bor i den blok, man ser på videoen. Han bor lidt nede i blokken. Ejendommen er ret lige. Der er en gennemgang midt i ejendommen. Han kan ikke genkende situationen på videoen med de to mænd. Han ved ikke, hvem personerne er. Han har set overvågningen før. Han tror, at det var under grundlovsforhøret. Han mener ikke, at han sagde noget andet i grundlovsforhøret.
Foreholdt fra Retten i Glostrups retsbog af 1. juli 2025 i sag SS-101992/ 2025-GLO, hvoraf det fremgår, at han i grundlovsforhøret skal have forklaret blandt andet (bilag R-3-16-0-0, side 3, 5. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 586): ” Han tror, at han var derhjemme, men han kan ikke huske det.
Han gør sit bedste for at huske det, men det er virkeligt et pres for ham at sidde her i retten i dag, og han kan ikke huske det. Den person, som man kan se på videoovervågningsmateria-let, er Person 5. Man kan se, at alt matcher med Person 5.
Det er ikke ham selv, man kan se på video-overvågningsmaterialet.” , har han forklaret, at hans advokat nok havde fortalt ham, at Person 5 havde været anholdt, og tøjet lignede den slags, som Person 5 går i. Han mener ikke, at han direkte sagde, at det var Person 5. Så godt kender han ikke Person 5. Forurettede kendte han jo i forvejen, og han kunne ikke engang se, hvem af de to personer, der var Forurettede.
Han er ikke selv en af de to personer.
side 5
Foreholdt fra rapport (”Angående: Oplysninger fra Dantaxi vedr. rute og chauffør”) af 9. juli 2025, der indeholder logoplysninger om brugen af nøglebrik knyttet til Tiltaltes lejlighed i perioden fra den 25. til den 30. juni 2025 (bilag G-1-14-1-0, side 3-5 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 282-284), har han forklaret, at han bestilte taxien fra sin egen telefon. Oplysningerne viser den tur, han kørte fra By 1 og hjem til sin mor. Han havde sin telefon med sig på turen.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Lokationer på koster 300 - iPhone 13 Mini - tilhørende Tiltalte.”) af 3. juli 2025 (bilag I-3-1-2-0, side 2-6 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 422-426) sammenholdt med # 98 og 108 i Extraction Report fra Cellebrite bilagt rapport (”Angående: Lokationer fra koster M3-1 – sigtedes mobiltelefon”) af 19. maj 2026 (ubilageret, side 16 og 17 – fi3 1 af den digitale ekstrakt, side 63 og 64) har han forklaret, at lokationerne passer meget godt med, hvor han var på de pågældende tidspunkter.
Handelsskolen ligger lige over for hans opgang. Han var ikke ved handelsskolen ca. kl. 08.35. Han var ved Skole 1. Han var ikke oppe ved boligblokkene nord for skolen. Det kan godt være, at hans tur førte ham lidt syd for Danhostel i retning mod stranden, inden han gik op til Danhostel og tog taxien.
Efter afspilning fra video (”Personale indgang”) med overvågning fra busstop foran Kvickly på Station den 28. juni 2025, minuttal 09.50.06-09.50.19, har han forklaret, at det godt kan passe, at han forlod taxien på Station. Området ser bekendt ud. Han blev sat af på parkeringspladsen mod nord i billedet. Han kan ikke huske, om han gik forbi, der hvor bussen holder. Han kan ikke genkende personen, der kommer gående, men det kan godt være ham.
Han synes, det er vanvittigt, at han er tiltalt for at have forsøgt at dræbe Forurettede. Der har ikke været noget mellem dem. Han er blevet ked af det på Forurettedes vegne. Der er ikke nogen grund til, at Forurettede skulle have sagt, at han var gerningsmanden.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Tiltalte og Forurettedes sagsrelationer.”) af 29. juni 2025 (bilag G-1-13-1-0, side 1 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 265) har han forklaret, at det godt kan passe, at han og Forurettede har været sigtet sammen i et par sager. De har også rejst sammen. Tilbage i starten af 00’erne var de på bilferie i Holland, og for tre år siden var de sammen med en anden kammerat på ferie i Thailand.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Ransagning af koster 1 - iPhone XS -tilhørende Forurettede.”) af 3. juli 2025 (bilag I-2-1-1-0, side 1 og 2 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 299 og 300) har han forklaret, at Tlf nr. 2 er et gammelt nummer. Tlf nr. 1 er hans nye telefonnummer.
side 6
Foreholdt fra rapport (”Angående: Ransagning af koster 300 - iPhone 13 Mini - tilhørende Tiltalte.”) af 8. juli 2025 (bilag I-3-1-1-0, side 1 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 395) har han forklaret, at ”Kaldenavn” er Forurettedes kælenævn.
Foreholdt fra rapport (”Angående: Ransagning af koster 1 - iPhone XS -tilhørende Forurettede.”) af 3. juli 2025 (bilag I-2-1-1-0, side 4 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 302) har han forklaret, at det godt kan passe, at han og Forurettede røg hash sammen. De brugte også FaceTime og WhatsApp.
Han ville mene, at Forurettede ville genkende ham, hvis de mødte hinanden. Det var lidt forskelligt, hvor meget de talte sammen. Forurettede skiftede meget telefon.
Forurettede har forklaret, at han kender Tiltalte. De har kendt hinanden i nogle år, men de har ikke talt sammen i lang tid. De lærte hinanden at kende før 2000. De har kendt hinanden siden, de var børn. De har gået til boksning og fodbold sammen. De har boet i samme område. Det er lidt ”både/og” med, at de har været venner. Det ligger tre til fem år tilbage, at de sidst har talt sammen. Der kom familie og børn ind mellem dem, og selv fik han også travlt med arbejde. De gled fra hinanden. De løb ind i hinanden af og til, og de skrev også med hinanden. De kunne mødes og spise eller ryge en joint sammen.
Han har boet på Vej 1 i 10-12 år. Det er tæt på Tiltalte. De mødte hinanden en sjælden gang imellem.
I gamle dage kendte han Tiltalte bedre, end han gør nu. Han ville nok ikke genkende ham, hvis han mødte ham på gaden. I dag kan han ikke genkende ham. Han kan heller ikke genkende ham i retten. Det er svært at beskrive hvorfor. Det er måske bare tiden. Det kan godt passe, at det var i december 2023, at de sidst var i kontakt.
Den 28. juni 2025 var han hjemme hos sine forældre. De bor ca. en halv km fra ham – på Vej 4. Han cyklede derhen for at sige godmorgen og høre, om de skulle bruge noget. Han var på vej til bageren, og det kunne være, de skulle have noget med. Han tror, han havde sovet hjemme. Det er han sikker på.
Foreholdt fra afhøringsrapport (”Forurettet”) af 28. juni 2025, hvoraf det fremgår at han samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-1-0, side 2, 1. og 2. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 143): ” Afhørte forklarede indledningsvist, at han var på vej hjem til sine forældre, hvor han på vejen blev stukket ned.
Afhørte ændrede kort efter forklaring, og forklarede at han fredag d. 27. juni 2025 omkring kl. 2100 til 2200 cyklede hjem til sine forældres hus på Adresse 2 i By 1, idet han skulle ordne nogle ting for sin mor såsom at vande blomster og rydde op.” , har han forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan, og det var
side 7
også sådan, det var. Han kunne ikke lige huske det. Det sker nogle gange, at han sover hjemme hos sine forældre. Det er også rigtigt, at han cyklede hjem omkring kl. 08.00. Han cyklede hjem ad samme rute, som han altid gjorde. Det er den direkte vej.
Han var næsten kommet hjem, da han så en mørk skikkelse komme ned ad trapperne fra gården og ned til tunnelen. Han så skikkelsen, men han regis-trerede ikke personen. Han var lige kommet ud af tunnelen selv, da han blev overfaldet. Vejen er delt op i et fortov og en cykelsti. Den anden person kom gående på fortovet.
Han forstår ikke lige præcis, hvad der skete. Den anden person skiftede fra fortovet til cykelstien, og hoppede ind foran ham. Han væltede ”halvt om halvt” med sin cykel. Han prøvede at finde ud af, hvad problemet var. Den anden sagde alt muligt. Han husker ikke alting, der blev sagt. Det var mange ting. Den anden person hoppede ud foran og sagde, at han ville slå ham ihjel.
Han kiggede den anden person direkte ind i øjnene. Han ved ikke, hvorfor den anden person ville ham ondt. De andre ting, som den anden person sagde, var også truende. Det var noget tåget noget. Der var noget med, at familie og klan ville komme efter ham. Noget af det var sort snak, men Personen sagde flere gange, at han ville slå ham ihjel. Han kan ikke huske, hvor mange gange.
Han prøvede at bakke tilbage, for den anden person hev en kniv frem. Det var lidt efter, at den anden person var hoppet ud foran ham. Kniven kom ud af en lomme. Kniven var ”sort i sort” . Han ved ikke, om kniven var i en skede. Det hele skete hurtigt. Han ved ikke, hvor stor kniven var.
Forurettede viste med fingrene en længde på ca. 10 cm.
Kniven lå godt i hånden på den anden person.
Den anden person svingede ud efter ham med kniven. Den anden person havde kniven i et underhåndsgreb, og han havde generelt kniven oppe i hovedhøjde. Den anden person svingede en del gange efter ham. Det var mere end fem gange, men han husker det ikke præcis. Det var for det meste op mod hans hoved. Det kan man også se på skaderne.
Den anden person blev ved med at fyre de samme ting af: Han ville slå ham ihjel, og hans familie, brødre, fætre og klan ville komme efter ham.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at han videre skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-1-0, side 3, 1. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 144): ” A råbte flere ting til afhørte: ”Jeg slår dig ihjel” , ”Der er du, jeg slår dig ihjel. Jeg skal slå dig ihjel” , ”Hvis jeg ikke slår dig ihjel, så slår andre dig ihjel” . Afhørte forstod ikke alt, hvad der blev sagt, og afhørte råbte noget tilbage, som han ikke kunne huske.” ,
side 8
har han forklaret, at det blandt andet var sådan noget, den anden person sagde. Han blev forbavset. Han vidste ikke, hvad formålet var. Det sortnede for den anden person, så han ved ikke, hvad vedkommende tænkte.
Han blev ramt af kniven. Først blev han ramt på venstre skulder. Han har også undveget stik, hvor han ikke blev såret, men hvor der kom huller i hans tøj. Den anden person skiftede kniven over i den anden hånd, og så blev han ramt på højre skulder. Den anden person blev ved med at have kniven i et underhåndgreb.
Han undveg, da den anden person ramte, så han ved ikke, hvor han ville være blevet ramt, hvis han ikke havde undveget. Det virkede som om, den anden person gik efter halsen. Det var dels held, dels kampsportstræning, der gjorde, at han ikke blev ramt. Han vil mene, at han havde bedre mulig-hed for at undvige end andre, der ikke har tilsvarende træning. Det har helt klart gjort en forskel, at han havde kampsportstræning. Han vil mene, at detvar endt anderledes for en person uden træning.
Den anden persons bevægelser med kniven var stikkende, snarere end skærende. De var rettet mod hans hoved.
De stod ansigt til ansigt, og han kiggede ind i den anden persons øjne. Han så ikke den, han kender. Der var vrede i den anden persons øjne, og han ved ikke, om han var til at komme i kontakt med.
Foreholdt fra afhøringsrapport (”Forurettet”) af 4. juli 2025, hvoraf det fremgår, at han den 7. juli 2025 skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-6-0, side 2, 5. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 191): ” Jeg har trænet kampsport, så med det samme stillede jeg mig i forsvars-position, så jeg kunne forsvare mig selv. Hvis det havde været en anden, der ikke var trænet i kampsport, havde han nok slået ham ihjel. Man kunne bare se døden i hans øjne. Han havde virkelige vilde og flakkende øjne.” , har han forklaret, at det godt kan passe, han har forklaret sådan, og det var sådan, det var.
Han kunne både mærke og se, at han blev ramt. Det var ret hurtigt efter hinanden, at han blev ramt. Det var, mens de var lige ved udgangen af tunnelen.
Da overfaldet stoppede, forsvandt den anden person ind i tunnelen, mens han råbte en masse mærkeligt. Han sagde ikke noget selv. Han gik hjem til sig selv.
Han tror, at han måske også prøvede at forsvare sig med nogle nøgler, han havde i hænderne. Han ramte ikke den anden med nøglerne.
Efter afspilning fra video (”Kamera 14 Boligblok(2)-2025-06-29 IP adresse 2”) med overvågning fra blokkene på Vej 1 i By 1 den 28.
side 9
juni 2025, minuttal 08.30.38-08.31.37, har han forklaret, at man tydeligt kan se, at han er manden til højre. Han genkender situationen. Han tror, at han var ramt på højre skulder på det tidspunkt. Han blev også stukket forinden uden for kameravinklen, henne ved tunellen.
Efter afspilning fra video (”Kamera 13 Boligblok(1)-2025-06-29 IP adresse 3”) med overvågning fra boligblokkene på Vej 1 i By 1 den 28. juni 2025, minuttal 08.30.57-08.31.31, har han forklaret, at hans bopæl er lige inde til højre. Den anden person sagde en hel masse, der var helt sort, mens de stod over for hinanden.
Den anden person ramte ham mere end de to gange, hvor han blev stukket og såret, for han havde huller i tøjet fra andre stik. Han blev ramt de samme steder. Han lagde ikke mærke til det, for han prøvede at undvige.
Foreholdt fra fotomappe (”Angående: Udtagelse af beklædning fra tørre-skab. Beklædning sikret fra Forurettede.”) af 2. juli 2025 (bilag B-2-3-2-0, side 2 og 3 – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 128 og 129) har han forklaret, at hullerne fra de andre stik, hvor han ikke blev såret, var i jakken.
Hans kone var derhjemme, og hun ringede til politiet, og han blev hentet i en ambulance.
Han var til at starte med lidt i tvivl om, hvem den anden person var. Han kunne ikke tro, at det var Tiltalte, når nu de kendte hinanden. Det handlede om, hvordan den anden person var – at han ville slås. I dag ved han jo godt, hvem gerningsmanden er. Der var også andre i området, der så episoden. Han fortalte ikke om Tiltalte, første gang han talte med politiet. Han sagde, at han var i tvivl om gerningsmanden.
Han havde dog allerede en mistanke om, at det kunne være Tiltalte, fordi den anden person råbte hans navn og tydeligt kendte ham. De var rimelig tæt på hinanden under episoden. Han var i tvivl om, hvorvidt det var Tiltalte, fordi han ikke kunne genkende manden. Han havde dog en idé om, at det kunne være Tiltalte.
Han kan ikke huske, om han allerede fra starten sagde til politiet, at det kunne være Tiltalte.
Han deltog i en fotokonfrontation, og han udpegede Tiltalte. Han var i tvivl om den første fotomappe, og han udpegede heller ikke nogen i den mappe.
Foreholdt fra rapport (”Fotoforevisning”) af 7. juli 2025, hvoraf fremgår blandt andet (bilag D-2-2-4-0, side 2, 2. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 162): ” Adspurgt om forurettede med 100 % kunne sige, at det var nr. 8, der var gerningsmanden, svarede forurettede, at han var 90-99 % sikker på, at der var nr. 8, der var gerningsmanden.” , har han forklaret, at han gen-kendte Tiltalte, da han så mappen, og det hjalp på hukommelsen. Da han så Tiltalte, tænkte han, at Tiltalte var gerningsmanden.
side 10
I dag er han 100 % sikker på, at Tiltalte er gerningsmanden. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte skulle angribe ham. De har slet ikke været uvenner.
Han har ikke talt med Tiltalte efter episoden. Han ved ikke, om han var målet den dag. Tiltalte råbte højt, hvad han ville, altså at han ville slå ham ihjel.
Han vidste godt, at det var Tiltalte, han pegede på under fotoforevisningen.
Foreholdt fra afhøringsrapport (”Forurettet”) af 4. juli 2025, hvoraf det fremgår, at han den 7. juli 2025 skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-6-0, side 2, 6. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 191): ” Og så er det én fra lokalområdet finder jeg ud af bagefter, det er endnu mere skræmmende. Det er venner og bekendte, der har skrevet til mig og sendt mig alt muligt.
Vennerne skrev ”han bor tæt på dig” . Jeg har set ham før i lokalområdet. Han bor meget tæt på mig. Jeg kunne mærke, der var en masse vidner, der så det fra altaner m.v.” , har han forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Han sagde til politiet, at det var Tiltalte.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at han videre skal have forklaret blandt andet (bilag D-2-2-6-0, side 8, 8.-10. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 197): ” Forespurgt om han kender én, der hedder Tiltalte. Det siger mig ikke noget. Foreholdt at de jf. foruret-tedes telefonudlæsning har skrevet sammen for år tilbage, og ud fra kommu-nikationen har røget hash sammen.” , har han forklaret, at han ikke har nogen fjender eller udeståender med nogen. Han kan ikke huske, hvorfor han ikke nævnte Tiltalte over for politiet.
Han tror, det er korrekt, at han og Tiltalte har været ude at rejse. Han mener, de var nogle stykker, der var i Thailand sammen. Han kan ikke huske, om de også har været i Holland sammen. Det er lang tid siden. Han kan ikke huske, om de har FaceTimet med hinanden.
Han kunne ikke tro på, at det var én, han kendte, der gjorde sådan mod ham. I dag ved, han at det var Tiltalte, fordi han stod over for Tiltalte.
Foreholdt fra afhøringsrapport (”Forurettet”) af 28. juni 2025, hvoraf det fremgår, at han samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-1-0, side 3, 2. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 144): ” A trak en kniv i en sort skede fra omkring maveområdet med sin højre hånd. Afhørte trak kniven ud af skeden. Kniven var sort, og bladet var omkring 10 cm langt.” , har han forklaret, at han ikke kan huske, om han forklarede, at kniven kom ud af en pung, skede eller lomme.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at han videre skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-1-0, side 2, 6. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 143): ” Manden sås om: A: Mand, 175-180 cm høj, mørk i huden, mellemøstlig eller asiatisk af udseende, skaldet, uden skæg, iført sort kasket, sort trøje eller jakke, sorte bukser og sorte sko. Kan
side 11
genkendes på foto og in natura.” , har han forklaret, at han var i tvivl, men han fornemmede, at den anden person var en, han kendte.
Han blev ikke i forbindelse med fotoforevisningen spurgt ind til, om den anden person var en, som han havde et bånd til. Han var ikke sikker, på at det var Tiltalte. Han kan ikke huske, om han efterfølgende fik at vide, at det havde været Tiltalte.
Foreholdt fra afhøringsrapport (”Forurettet”) af 4. juli 2025, hvoraf det fremgår, at han den 7. juli 2025 skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-6-0, side 2, 6. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 191): ” Og så er det én fra lokalområdet finder jeg ud af bagefter, det er endnu mere skræmmende. Det er venner og bekendte, der har skrevet til mig og sendt mig alt muligt.
Vennerne skrev ”han bor tæt på dig” . Jeg har set ham før i lokalområdet. Han bor meget tæt på mig. Jeg kunne mærke, der var en masse vidner, der så det fra altaner m.v.” , har han forklaret, at han ikke kan huske det. Det var nogle år siden, han havde set Tiltalte. Der var ikke uvenskab mellem ham og Tiltalte.
Foreholdt fra afhøringsrapport (”Forurettet”) af 10. juli 2025, hvoraf det fremgår, at han samme dag skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-7-0, side 3, 4. og 5. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 201): ” Forurettede havde på gerningstidspunktet ikke kunnet genkende gerningsmanden, der stak ham ned med kniv som Tiltalte, men syntes, som tidligere forklaret, at gerningsmanden havde en vis lighed med Tiltalte, men forkastede tanken grundet gerningsmandens psykotiske adfærd, som han aldrig havde oplevet hos Tiltalte.
Da forurettede fik forevist fotomapper, kunne han både se, at der var foto af Tiltalte i én af fotomapperne, og blev ud fra Tiltaltes udseende på billedet sikker på, at det faktisk var Tiltalte, der havde overfaldet ham med kniv.” , har han forklaret, at han husker, at han husker at have talt med politiet over telefonen. Det var sådan, det var.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at han videre skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-7-0, side 2, 3. og 4. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 200): ” Forurettede gjort bekendt med, at der ses SMS korrespondance mellem Tlf nr. 1 = Tiltalte og Tlf nr. 3 = Kaldenavn, i perioden mellem 17-11-2023 og 29-11-2023. Forurettede fik oplæst SMS korrespondancen mellem dem.
Forurettede blev ligeledes gjort bekendt med, at der ses sagskontakter i politiets registre mellem forurettede og Tiltalte i en periode fra 1997 og frem til 2014, i alt 14 sager hvor de 2 er truffet sammen.” , har han forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at han videre skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-7-0, side 2, 5. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 200): ” Sigtede bekræftede, at han havde haft omgang med en Tiltalte lige siden teenageårene. De kom begge fra
side 12
lokalområdet i By 1, og dengang gik drengene sammen på kryds og tværs og lavede ”drengestreger” . Det kan godt passe, at de ikke har set hinanden siden omkring nytår 2023. De var måske mere bekendte, der gik i samme kredse, end de var deciderede venner.” , har han forklaret, at han husker at have forklaret sådan. Det var også sådan, det var.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at han videre skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-7-0, side 2, 7. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 200): ” Da forurettede blev overfaldet med kniv havde det strejfet ham, at gerningsmanden kunne ligne Tiltalte. Men forurettede kunne ikke se gerningsmanden så godt, idet kasketten var trukket langt ned i panden på ham, og den psykotiske ordstrøm, med trusler om at slå ihjel, som kom ud af gerningsmanden mund, kunne forurettede slet ikke forbinde med Tiltalte.” , har han forklaret, at han husker at have forklaret sådan.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at han videre skal have forklaret til politiet blandt andet (bilag D-2-2-7-0, side 3, 4. afsnit – fil 1 af den digitale ekstrakt, side 201): ” Forurettede havde på gerningstids-punktet ikke kunnet genkende gerningsmanden, der stak ham ned med kniv som Tiltalte, …” , har han forklaret, at han ikke kan huske, hvordan han forklarede om Tiltalte.
Sagens øvrige oplysninger
Det fremgår af sagen, at Forurettede den 28. juni 2025 kl. 11.14 blev undersøgt og behandlet på skadestuen på Hvidovre Hospital.
Af politiets rapport (”Indledende lægelige udtalelser”) af 28. juni 2025 fremgår i den forbindelse blandt andet:
” Reservelæge, …, oplyste, at der ikke havde været skader med risiko for livsfare, ud over at forurettede over tid kunne være forblødt fra sine skader. Skaderne lignede afværgelæssioner.
Forurettede havde 2 skader i form af et sår på hver skulder. Der var ikke sener, som var skåret helt over, men der var muligvis sener, som var skåret delvist over. Der var en del muskelfibre, som var skåret over.”
Af politiattest af 28. juli 2025, der er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen, fremgår blandt andet:
” 3b Hvorledes angives skaden at være sket? (For så vidt tilskadekomne ikke selv kan give disse oplysninger, bedes det opgivet, fra hvem oplysningerne stammer)
Overfald fra ukendt mand med kniv …
side 13
5. Det objektive fund: …
Hø skulder: lige sår på ca.3cm. Let blødning fra såret. Beliggende ved skuldermusklen. Sår løber ned under muskelhinden. Fuld bevægelighed af skuldre. Normal følesans ved berøring. Ve skulder: V-formet sår på ca. 4cm. Let blødning fra såret. Beliggende ved skuldermusklen. sår ca. 3-4cm løbende under hunden med mindre skade på muskelhinden. Fuld bevægelighed af skuldre. Normal følesans ved berøring. …
7a Hvilken behandling blev foretaget?
Sår blev syet …
10 Skønnes det efter det foreliggende, at tilskadekomne vil få (a) forbigående mén? forbigående arbejdsudygtighed? …
(b) varige mén? varig arbejdsudygtighed?
a) sår på hud og underhud ses som forbigående mén. b) Det kan ikke udelukkes at der kommer permanente mén grundet skade på muskulatur.”
Der er herudover blandt andet dokumenteret fra videoovervågningen i området omkring gerningsstedet og Station samt lokationsoplysninger fra Tiltaltes telefon.
Personlige forhold
Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved
Østre Landsrets dom af 2. august 2022 for overtrædelse af straffelovens § 245 og § 266, samt knivloven med fængsel i 3 måneder. Tiltalte er den 14. december 2022 prøveløsladt fra afsoningen med en reststraf på 31 dage og prøvetid 2 år.
Retten i Glostrups dom af 10. juli 2024 for overtrædelse af straffelovens § 266 og knivloven med fællesstraf fængsel i 60 dage (betinget med vilkår om psykiatrisk behandling og en prøvetid 2 år). Dommen indbefatter reststraffen på 31 dage efter prøveløsladelsen den 14. december 2022.
Tiltalte har haft lejlighed til at udtale sig om sine personlige
side 14
forhold.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. juni 2025.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
”Kendelse
Alle dommere og nævninge udtaler:
Det er ubestridt, at Forurettede den 28. juni 2025 ca. kl. 08.34 på et stisystem ved Vej 1 i By 1 blev overfaldet, og at han i den forbindelse blev stukket to gange med kniv i henholdsvis højre og venstre skulder.
Tiltalte, der har nægtet at have stukket Forurettede med kniv, har om den pågældende dag forklaret, at han ikke genkalder sig noget særligt fra den 28. juni 2025, men at han om morgenen gik sin sædvanlige tur i området, hvor han gik forbi Skole 2 og ad stierne ned mod stranden, hvorefter han tog en taxa fra DanHostel i By 1 til Station Han har forklaret, at han skulle ud til sin mor i By 2 for at passe hendes hund, mens hun var på ferie, og at han opholdt sig der, indtil han blev anholdt den 30. juni 2025. Han har forklaret, at han havde sin telefon på sig hele dagen.
Om sin relation til Forurettede har Tiltalte forklaret, at de har været venner i mange år og har været på flere rejser sammen i løbet af deres venskab, senest for ca. fire år siden, og at de senest så hinanden ca. et halvt år forud for gerningstidspunktet.
Forurettede har om episoden forklaret, at han kom cyklende ad stisystemet ved Vej 1, og at personen, der overfaldt ham, hoppede ud foran ham og begyndte at stikke ud efter ham, mens han ”talte i tåger” og flere gange udtalte ”Jeg slår dig ihjel” og ”Hvis ikke jeg slår dig ihjel, er der andre, der gør det” . Personen svingede adskillige gange kniven i kraftige stikkende bevægelser mod Forurettedes hoved- og halsregion, men ramte alene Forurettede i skuldrene, idet Forurettede foretog afværgende bevægelser.
Forurettede har videre forklaret, at han kender Tiltalte fra sin opvækst, og de har været venner, men ikke længere så hinanden så meget. Når han til de to første afhøringer hos politiet ikke forklarede, at det var Tiltalte, der havde stukket ham, var det fordi, han ikke kunne genkende den person, Tiltalte var i gerningsøjeblikket, og han ikke kunne forstå, hvorfor Tiltalte skulle angribe ham. Han har til den efterføl-gende
side 15
fotokonfrontation udpeget Tiltalte og har også til den tredje afhøring hos politiet forklaret, at det var Tiltalte.
Forurettedes forklaring om overfaldet fremstår troværdig, detaljeret og selvoplevet, og han har ikke under forklaringen for retten udtrykt tvivl om, at det var Tiltalte, der overfaldt ham.
Forurettedes forklaring om overfaldet, herunder om at Tiltalte er gerningsmanden, understøttes af den videoovervågning, der er afspillet under sagen, sammenholdt med lokationsdata fra Tiltaltes telefon.
Der lægges i den forbindelse blandt andet vægt på, at gerningsmanden umiddelbart forud for overfaldet ses gående ud fra opgangen på Adresse 1, hvor Tiltalte bor. Der lægges videre vægt på, at gerningsmanden, der ses på videoovervågningen, har en højde og statur svarende til Tiltaltes, ligesom dele af gerningsmandens påklædning – hvid t-shirt, træningsbukser med en lys stribe ned langs benene og mørke sko med en lys stribe langs sålen – passer med påklædningen på den person, som ses på overvågningen fra Station
Endelig lægges der vægt på, at lokationsdata fra Tiltaltes telefon passer både med, at han var på de steder, han selv har forklaret om – herunder Danhostel, Skole 2 og på turen til Station – og med, at han var i umiddelbar nærhed af gerningsstedet på gerningstids-punktet og på den rute, som gerningsmanden fulgte efter overfaldet.
Det er herefter bevist, at det var Tiltalte, der angreb Forurettede og påførte ham de to knivstik i venstre og højre skulder.
Om skaderne lægges det efter de lægelige udtalelser til grund, at begge stik var tre-fire cm brede, at det ene var ca. tre-fire cm dybt, at muskelfibre var skåret over, og at Forurettede ikke umiddelbart har været i livsfare som følge af skaderne.
På baggrund af Forurettedes forklaring sammenholdt med videoovervåg-ningen fra dele af overfaldet, lægges det til grund, at Tiltalte under angrebet flere gange med en større kniv og med kraftfulde bevægelser stak ud efter Forurettedes hals- og hovedregion, og at det alene skyldtes Forurettedes afværgende bevægelser eller tilfældigheder, at stikkene ikke ramte i hals- og hovedregionen. Det fremgår i den forbindelse af de lægelige oplysninger i sagen, at stikkene vurderes at have karakter af afværgelæsioner.
Herefter, og da det efter Forurettedes forklaring lægges til grund, at Tiltalte under overfaldet flere gange gentog, at han ville
side 16
slå Forurettede ihjel, er det bevist, at Tiltalte under angrebet havde forsæt til at dræbe Forurettede.
Tiltalte er derfor skyldig i drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.”
Sanktionsspørgsmålet
Straffen fastsættes som en fællesstraf efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 61, stk. 2.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.
Der er herved lagt vægt på, at Tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab, og at der efter en samlet bedømmelse ikke foreligger hverken skærpende eller formildende omstændigheder, der kan føre til fravigelse af fast praksis, hvorefter forsøg på manddrab som udgangspunkt straffes med fængsel i 6 år. Det er indgået ved vurderingen, at forholdet er begået i prøvetiden til Retten i Glostrups dom af 24. juli 2024, og at straffen fastsættes som en fællesstraf med den betingede fængselsstraf på 60 dage.
Godtgørelse
Dommerne tager i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, påstanden om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt.
Godtgørelsen forrentes med procesrente fra den 19. juni 2026.
Dommerne har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse navnlig lagt vægt på, at Forurettede, uanset at Tiltalte er dømt for drabsforsøg, i forbindelse med overfaldet kun fik begrænsede skader, der ikke medførte, at han var i livsfare.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til Forurettede. Beløbet forrentes med procesrente fra den 19. juni 2026.
side 17
Dommer
