BR — Byretterne
SS-664/2025-NYK
OL-2025-BYR-00307
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. maj 2025
Rettens nr. 1-664/2025 Politiets nr. 1900-74122-00001-24
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 2006) og Tiltalte 2 CPR nr. (Født 2005)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2025.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
1.
(1900-74122-00001-24, 1900-73241-00113-24,
1900-77111-00025-25 og 1900-74265-00031-25)
Begge
overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 2, § 244, stk. 1, § 266, stk.1, § 123 og § 291, stk. 1, ved den 7. september 2024, fra ca. kl. 04.00, i forening og efter fælles forud-gående aftale eller i fælles forståelse, langvarigt at have berøvet Forurettedes, født Dato 2008, frihed og at have udsat hende for vold, trusler, som var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller an-dres liv, trusler om vold mod Forurettedes nærmeste i anledning af Forurettedes forventede afgivne forklaring til politiet eller i retten og for hærværk, idet de tiltalte sammen kørte mod Sjælland, hvor Tiltalte 2 undervejs oplyste Tiltalte 1, at han ville klippe håret af Forurettede.
De tiltalte låste sig med rette nøgle ind i huset beliggende Adresse 1 i By 1, hvor de, maske-ret, gik ind på Forurettedes værelse og vækkede hende. Tiltalte 2 holdt Forurettede for munden, og udtalte "Hvis du skriger, så dør du" eller lignen-de samtidig med, at han holdt en kniv for hendes hals.
De tiltalte bandt heref-ter Forurettedes hænder og fødder med plaststrips og løftede Forurettede, der kun var iført trusser og bh, ved fælles hjælp ud af vinduet og bar hende ud til bilen, hvor de lagde hende i baggagerummet. De tog hendes telefon
Std 75284
side 2
med. De kørte herefter mod Fyn, hvor Tiltalte 1 undervejs bad Tiltalte 2 smide Forurettedes telefon væk, hvorefter Tiltalte 2 smed den ud af vinduet. De kørte hende herefter til Adresse 2 i By 2, hvor de placerede hende på en stol og tog stripsene af hende.
Tiltalte 2 udtalte til Forurettede, at hvis hun meldte dem til politiet, ville de sørge for, at hendes lillebror ville bli-ve slået ihjel og hvis de tiltalte sad i fængsel, ville de få nogle andre til at slå lillebroren ihjel eller lignende. Tiltalte 1 forlod herefter lejligheden, rengjorde bilen og kørte væk fra stedet.
Tiltalte 2 klippede herefter Forurettedes hår af med en trimmer, idet han udtalte, at Forurettedes nye kæreste ikke ville acceptere hende nu eller lignende. Politiet ankom den 7. september 2024, ca. kl. 22.30 til lejligheden, hvor Forurettede blev befriet.
2.
(1900-74111-00035-24 og 1900-73251-00113-24)
Tiltalte 2
ulovlig tvang og vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 og 245, stk. 1, ved den 7. september 2024 på et ukendt tidspunkt efter Tiltalte 2 havde klippet håret af Forurettede, som beskrevet i forhold 1, på adressen Adresse 2 i By 2, ved vold eller trussel om vold, at have tvun-get nogen til at gøre noget og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, idet Tiltalte 2 bad Forurettede tage en halv pille, som han oply-ste, var en sovepille.
Forurettede afviste, hvorefter tiltalte bankede en kniv flere gange hårdt i bordet og råbte, at hun skulle tage pillen eller lignende, hvorefter Forurettede slugte den halve pille. Hun blev herefter døsig og faldt i søvn.
3.
(1900-72375-00016-25)
Tiltalte 2
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, ved den 7. september 2024 på et ukendt tidspunkt på adressen Adresse 2 i By 2, at have bedt Forurettede kysse ham, hvilket hun afvi-ste, hvorefter han vedblev med at spørge og forsøge at kysse hende, hvoref-ter hun kyssede ham, idet hun var bange for, hvad der ville ske, hvis hun ikke efterkom hans ønske, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed.
4.
(1900-86240-00004-25)
Tiltalte 2
overtrældelse af Lov om lægemiddel § 39, stk. 1 jf. § 104 stk. 2
side 3
ved den 7. september 2024, på Adresse 2 i By 2, at opla-geret 8 stk. Quetiapiner, uden at have haft recept på disse.
5.
(1900-84181-00008-25 og 1900-84181-00009-25)
Tiltalte 2
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, ved den 7. september 2024 kl. 22.51 på Adresse 2 i By 2 uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet to knive, hvis klinge oversteg 12 cm.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 23, nr. 3 ud-vises med et indrejseforbud gældende for bestandigt jf. 32, stk. 4, nr. 7. Subsidiært nedlægges påstand om advarsel jf. § 24 b.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 23, nr. 3 med et indrejseforbud gældende for bestandigt jf. 32, stk. 4, nr. 7. Subsidiært nedlægges påstand om advarsel jf. § 24 b.
Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af sorte plastik strips, en kniv (koster 102), en kniv (bilag B-3-11-1) og 8 Quetiapin-piller.
Tiltalte 1Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 2Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i forhold 1, dog at han ikke kunne erkende, at frihedsberøvelsen havde været langvarig og dermed omfat-tet af straffelovens § 261, stk. 2. I forhold 2 har tiltalte erkendt ulovlig tvang, men ikke vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 3, men erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5.
Tiltalte 2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden, men har ikke haft bemærkninger til tildeling af en advarsel om udvisning.
Forurettede har påstået, at Tiltalte 2 skal betale 57.000 kr. i er-statning heraf 44.000 kr. in solidum med Tiltalte 1.
Erstatningskravet er opgjort således:
side 4
Tortgodtgørelse: - f rihedsberøvelse40.000 kr. - kl ipning5.000 kr. - ky s8.000 kr.
Erstatning for telefon 4.000 kr. ialt57.000 kr.
Tiltalte 2 har anerkendt erstatningspligten, men bestridt erstatningskra-vets størrelse.
Tiltalte 1 har bestridt både erstatningspligten og erstatningskravets stør-relse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Vidne 1 og politibetjent Vidne 2, sidstnævnte via video-link fra Retten i Odense.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der er afspillet videoafhøringer af vidnet Forurettede.
Tiltalte 1 er ikke straffet.
Tiltalte 2 er ikke straffet af betydning for sagen.
Quetiapin beskrives som et medicinsk præparat godkendt til behandling af psykotiske lidelser. Det virker via det centrale nervesystem og har derfor en sløvende effekt.
Ifølge producenten (Sandoz) bør lægemidlet ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af mulig øget risiko for bivirkninger(bl. a. ekstrapyra-midale symptomer -d.v.s. bevægelsesforstyrrelser, muskelstivhed, psykomo-torisk hyperaktivitet, parkinsonisme og opkastning).
Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 23. oktober 2024 vedrø-rende Tiltalte 1 oplyst, at
"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Krimi-nalforsorgen i prøvetiden.
På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Kriminalforsorgens vur-
side 5
dering, at det ikke er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på Tiltalte 1's egne oplysninger om hans sociale og personlige forhold. Disse må betragtes som så velordnede, at han vil kunne indgå i for-løb med Kriminalforsorgen om tilsyn såvel som afvikling af samfundstje-neste, hvis det skulle blive Rettens afgørelse.
Sagen har i øvrigt været forelagt Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent, som ikke har fundet grundlag for at udarbejde mentalundersøgelse forud for endelig dom"
Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 4. oktober 2024 vedrøren-de Tiltalte 2 oplyst, at
"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstje-neste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Kriminalforsorgens vur-dering, at det ikke er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på Tiltalte 2's egne samt indhentede oplysninger om sine personlige og sociale forhold. Man har li-geledes vægtet hans egen tilkendegivelse af, at være indstillet på at samar-bejde med Kriminalforsorgen om såvel tilsyn som afvikling af samfundstje-neste.
Ud over tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste,ses ikke noget formål med tilsyn af Krimi-nalforsorgen i øvrigt.
På baggrund af de foreliggende oplysninger om Tiltalte 2's personlige og so-ciale forhold, har Kriminalforsorgen ikke fundet grundlag for vurdering i forhold til mentalundersøgelse, hvorfor sagen ikke har været sendt til vurde-ring hos Kriminalforsorgens speciallægekonsulent".
Udlændingestyrelsen har vedrørende Tiltalte 1 den 15. februar 2025
side 6
udtalt,
"... Tiltalte 1 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævn-te periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år og 10 måne-der.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingel-serne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 23, nr. 3.
Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 261, stk. 2, § 245 eller § 123 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
Efter udlændingelovens § 23, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængs-el eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhø-ringsrapport af 21. januar 2025.
Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han: - har mange danske bekendte, 5-6 tætte danske venner og en dansk kæreste, - har 2-3 syriske venner, - har gået i skole i Danmark til og med 10. klasse, startede på EUX-Business efter sommer 2024, - har arbejdet: 3-4 måneder i Brugsen, 1½ år i Jysk, 3-4 måneder i Netto, med at købe ind til folk via Rema 1000-appen, og som rengøringsassistent ved Novasol siden sommer 2024, - taler godt dansk og skriver og læser til dels også godt dansk, - er ordblind, - har dyrket fitness og har været medlem af ungdomsklubben i By 2, er i god helbredstilstand uden komplikationer,
side 7
- er ugift og uden børn, - har været i et forhold med sin kæreste siden sommeren 2024, - har ikke set sin kæreste siden sin varetægtsfængsling, men har kommunikeret med hende, - har sin familie i Danmark, herunder forældre, storesøster, lillebror og lillesøster, - har sin bedstemor samt onkler og tanter i sit hjemland, som han sporadisk har talt med via telefon, når hans forældre har haft kontakt med dem, og - taler og skriver både arabisk og engelsk.
Det fremgår af CPR, at dem pågældende er ugift og uden børn.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelo-vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 2 års va-righed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger på-stand om udvisning...".
Udlændingestyrelsen har vedrørende Tiltalte 2 den 13. februar 2025 ud-talt,
"... Tiltalte 2 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og 7 måneder.
Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingel-serne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 23, nr. 3.
Efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 261, stk. 2, § 245 eller § 123, der indebæ-rer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
Efter udlændingelovens § 23, nr. 3 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængs-el eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
side 8
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhørings-rapport af 12. december 2024.
Heraf fremgår at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:
- har ca. 15 danske venner, - har kun en onkel i Syrien, som snart flytter til Tyskland, - har ingen bekendtskaber i sit hjemland, - har sin familie i Danmark, - er født i Syrien, hvor han gik i skole indtil 2. klasse, hvorefter han flyttede til Tyrkiet, - har gået i skole i Tyrkiet til 4. klasse, - har gået i modtagerklasse i Danmark, hvorefter han startede i 7. klasse, - har gået i en specialskole i 2 år i Danmark, hvor han gennemførte 9. klasse, - har taget danskfaget i FGU i 2 år, - har gået i efterskole i 1½ år, hvorefter han startede på mekanikerskolen, hvor han var i 1½ måned, - har arbejdet 5-6 måneder i Netto som salgsassistent, - behersker skriftlig og mundtlig dansk, - har gået til fodbold i sommerferien i 2017 og til bordtennis i 1 år, - har ingen helbredsmæssige problemer, - mener, at han har ADHD, men at han ikke er blevet diagnosticeret herfor, - er ugift og uden børn, - har været kærester med forurettede i sagen i ca. 2 måneder indtil 1 måned forud for anholdelsestidspunktet, - er tæt med sine forældre og søskende, - har en onkel i Danmark, - bor i en lejlighed, som er over for sine forældre, - har ingen kontakt med nogen fra sit hjemland, - frygter at komme i militærtjeneste, hvis han kommer retur til Syrien, og - taler og skriver arabisk og engelsk.
Det fremgår af CPR, at den pågældende er ugift og uden børn.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen udlændingelo-vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser.
side 9
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens ka-rakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 2 års va-righed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger på-stand om udvisning...".
Begge tiltalte har givet udtryk for, at de ikke vil kunne klare sig i Syrien, hvor de ikke længere har relationer. Hvis de udvises, vil de i bedste fald ende som hjemløse.
De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. september 2024.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Forhold 1 Efter Tiltalte 2 og Forurettedes forklaringer lægges det til grund, at Tiltalte 2 og Forurettede i sommeren 2024 havde et forhold i en periode på ca. 2 måneder, hvorefter Forurettede gjorde det forbi, hvilket påvirkede Tiltalte 2 så meget, at han fra midten af august 2024 begyndte at planlægge en gengæl-delses- eller hævnaktion mod Forurettede og i den forbindelse på telefonen skrev en drejebog over aktionen herunder i noterne "Revenger" og "Straffe folk og ude efter nogen", som også involverede kammeraten Tiltalte 1's delta-gelse.
Det blev heri beskrevet, at der skulle anvendes maskering og handsker. Det lægges videre til grund, hvilket tillige er bekræftet af Tiltalte 1, at Tiltalte 2 aftalte med Tiltalte 1, at denne om natten den 7. september 2024 skulle køre Tiltalte 2 til Forurettedes bopæl på Adresse 1.
Tiltalte 1 har er-kendt dette, men har forklaret at han blot satte Tiltalte 2 af ved Forurettedes bopæl og derefter kørte fra stedet og 1 til 2 minutter væk, hvor han hvilede en ½ times tid, for så at returnere til Fyn alene, og at han således var uvidende om, hvad Tiltalte 2 foretog sig hos Forurettede.
Denne forklaring fra Tiltalte 1 må imidlertid tilside-sættes som utroværdig, idet Tiltalte 2 har forklaret, at Tiltalte 1 var med under he-le turen, og at de sammen maskerede sig, låste sig ind til Forurettede, vækkede hende, idet Tiltalte 2 lagde hånden over hendes mund, holdt en kniv mod hendes hals og truede med at slå hende ihjel, hvis hun skreg, hvor-efter de bandt hende med medbragte plastikstrips og sammen løftede hende, der kun var iført trusser og bh ud af et vindue og lagde hende i bagagerummet på Tiltalte 1's lille hatchback og kørte mod Fyn.
Rigtigheden heraf understøttes af, at de tiltalte efter placering af telefoner og betaling af broafgift må have passe-ret Storebæltsbroen samtidtig sammenholdt med, at det er usand-synligt, at Tiltalte 2 skulle have indgået aftale med en anden mand om deltagelse i selve bortførslen - efter at Tiltalte 1 havde kørt Tiltalte 2 til Adresse 1 - og at denne mand herefter skulle have kørt Tiltalte 2 og Forurettede til By 2 samtidig med Tiltalte 1.
Dertil kommer, at Forurettede har identificeret den anden maskerede ger-ningsmand som Tiltalte 2's ven, "Udeladt", hvilket kun kan dreje sig om Tiltalte 1, som iøvrigt efter begge tiltaltes forklaringer i
side 10
løbet af den 7. september 2024 viste stor interesse i at få Forurettede returneret til Adresse 1.
Ved Tiltalte 2's forklaring er det videre bevist, at han efter råd fra Tiltalte 1 under køreturen smed Forurettedes telefon , som de havde taget med, ud af vinduet for at undgå at blive sporret, og at de, da de kom til Tiltalte 2's bo-pæl i By 2, tog Forurettede indenfor, og derefter tog stripsene af hende medens Tiltalte 2 truende Forurettede med at ville slå hendes lillebror ihjel, hvis hun meldte dem til politiet eller ville få nogle andre til dette hvis de tiltalte sad i fængsel.
Endelig kan det lægges til grund, at Tiltalte 1 herefter forlod Tiltalte 2's lejlighed om morgenen og gjorde bilen ren med Rodalon for derefter at køre fra ste-det, medens Tiltalte 2, som under turen til Adresse 1 havde fortalt Tiltalte 1, at han ville klippe håret af Forurettede, så dennes nye kæreste ikke ville acceptere hen-de, klippede alt håret af Forurettede med en trimmer.
Det er derfor bevist, at de tiltalte i forening, efter fælles forudgående aftale eller i fælles forståelse skyldige efter tiltalen, idet retten vedrørende friheds-berøvelsen finder, at denne der varede godt 18 timer og alene blev afbrudt ved politiets tilstedekomst, har været langvarig og dermed omfattet af straf-felovemns § 261, stk. 2.
Forhold 2 Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i ulovlig tvang ved på sin bopæl i By 2 den 7. september 2024, efter at have klippet håret af Forurettede, at have tvunget hende til at tage en halv Quetiapin-pille- som han oplyste var en sovepille - idet han, da hun afviste at tage pillen, flere gange bankede skæftet af en kniv hårdt i bordet foran hende og råbte, at hun skulle tage den tilbudte pille, hvilket hun herefter gjorde og blev døsig for derefter at falde i søvn.
Tiltalte var efter sin forklaring klar over, at han ved at give Forurettede Quetia-pin tvang denne til at indtage receptpligtig medicin, og han har ved at give Forurettede denne forholdt sig accepterende til risikoen for, hvordan lægemidlet ville påvirke hende. Tiltalte har imidlertid bestridt, at han herved har gjort sig skyldig i vold af særlig farlig rå, brutal eller farlig karakter.
Da Forurettede ved indtagelse af den halve Quetiapin-pille alene blev døsig og således ikke udsattes for nogen voldsom påvirkning eller var i livfare i mod-sætning til omstændighederne i Østre Landsrets dom af 17. august 2010 (U 2010.3034 Ø), hvor de dér tiltalte hældte 3-4 knuste metadontabletter i foru-rettedes øl, hvilket efterlod den forurettede i hjælpeløs tilstand og kort efter i livsfare, finder retten ikke at volden - bedøvelsen - i nærværende sag kan henføres under straffelovens § 245, stk. 1, men alene er omfattet af den al-mindelige voldsbestemmelse efter straffelovens § 244, stk. 1.
Forhold 3 Tiltalte 2 har nægtet, at han ved vedholdende spørgen på sin bo-pæl fik den frihedsberøvede Forurettede til at kysse ham mod hendes ønske, og idet hun var bange for, hvad der kunne ske, hvis ikke hun efterkom hans
side 11
ønske.
Ved Forurettedes forklaring er det imidlertid bevist, at Tiltalte 2 på den anførte måde fik Forurettede til at kysse ham, hvilket må have stået tiltalte klart var egnet til at krænke hendes blufærdighed. Tiltalte er dermed skyldig efter tiltalen.
Forhold 4 og 5 Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støt-tes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af lov om lægemidler og knivloven.
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelo-vens § 123, */§ 244, § 261, stk. 2, § 266, stk. 1, og § 291, stk. 1.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 123, § 232, stk. 1, § 244, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 2, § 266, stk. 1, og § 291, stk. 1, lov om lægemiddel § 39, stk. 1 jf. § 104 stk. 2, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at de tiltalte har begået hoved-forholdet (forhold 1) i forening. Uanset at den fysiske overlast har været be-grænset, har overgrebet, hvor den knapt 16 årige Forurettede blev overfaldet i sit hjem midt om natten, fik hænder og fødder bundet med strips, lagt i en bils lille bagagerum fortsat bundet og kørt til Fyn, hvor hun var frihedsberøvet ind til hun godt 18 timer efter bortførelsen blev befriet af politiet været meget traumatiserende for Forurettede også henset til de trusler og den hårafklipning hun blev udsat for.
I formildende retning lægges der vægt på begge tiltaltes unge alder, deres gode personlige forhold og den omstændighed at de ikke tidligere er straffet, eller ikke tidligere er straffet af betydning for sagen. Endvidere lægges vedrø-rende Tiltalte 1 vægt på, at denne kun er tiltalt i forhold 1, og at hans rolle her har været mindre aktiv end medtiltalte. Omvendt har Tiltalte 2 på et meget tidligt tidspunkt aflagt tilståelse vedrørende den væsentligste del af tiltalen og herunder også forklaret om medtiltaltes rolle i sagen.
Udvisning
De tiltalte er som anført idømt fængsel i henholdsvis 10 måneder og 1 år for overtrædelse af blandt andet straffelovsbestemmelser medtaget i udlændinge-lovens § 22, nr. 6. Betingelserne i udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 23, nr. 3, jf. § 26, stk. 1, for at udvise de tiltalte er dermed opfyldt. Da udvisning imidlertid med sikkerhed vil være i strid med Danmarks inter-nationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Retten har herved lagt vægt
side 12
på, at de tiltalte har boet i Danmark med forældre og søskende siden de var henholdsvis 9 og 10 år gamle, at de er velintegrerede i det danske samfund, at de kun har begrænsede relationer til hjemlandet Syrien, hvor de, bortset at de begge taler og skriver arabisk, vil have svært ved at begå sig. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at der er risiko for, at de fremover vil begå krimi-nalitet endsige alvorlig kriminalitet. Der foreligger således ikke sådanne me-get tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdom-stolens praksis kræves for at kunne udvise udlændinge, der er opvokset i Danmark.
Erstatnin g: Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. De tiltalte pålægges således in solidum at betale tortgodtgørelse til Forurettede med 20.000 kr. for frihedsberøvelsen og at erstatte Forurettedes telefon af mær-ket iPhone 13 med 4.000 kr. Derudover pålægges Tiltalte 2 at be-tale 13.000 kr. i tortgodtgørelse for klipning og kys.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 10 måneder.
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Hos Tiltalte 2 konfiskeres sorte plastikstrips, en kniv (koster 102), en kniv (bilag B-3-11-1) og 8 Quetiapin-piller.
De Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale de sagsomkostninger, der vedrører dem hver især.
De tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede in solidum betale 24.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 2. juni 2025.
Inden samme frist skal Tiltalte 2 betale yderligere 13.000 kr.til Forurettede med tillæg af procesrente fra samme dato.
Dommer
*/Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221.
side 13
Retten i Nykøbing Falster, den 22. maj 2025
Dommer
