SS-6817/2024-FRB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. maj 2025

Rettens nr. 6817/2024 Politiets nr. 0100-70295-00001-22

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1992)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet af to dommere og med tre domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 27. september 2024.

Tiltalte er tiltalt for:

overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt., ved i perioderne fra den 5. september til den 11. november 2013, at have opholdt sig i Raqqa i Syrien, og fra den 16. juni 2014 til et ukendt tidspunkt forud for den 17. august 2015, at have opholdt sig i Raqqa i Syrien og Mosul i Irak, og dér at have fremmet virksomheden for terrororganisationen Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) og senere Islamisk Stat (IS), der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, idet hun gennem sin tilstedeværelse, herunder ved med mindreårige børn at virke som hjemmegående husmor for og hustru til en person, der var aktiv i IS, bidrog til, at ISIL/IS kunne opretholde og konsolidere sin position i områderne.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, delvist betinget under henvisning til den lange sagsbehandlingstid.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og Vidne. Forklaringerne er gengivet således i retsbogen:

TiltalteTiltalteTiltalte forklarede, at hun er rejst til

side 2

Tyrkiet og videre til Syrien, som der står i anklageskriftet.

Hun er vokset op i By 1 med sin søster og mor og til dels en stedfar. Hun er nu i gang med at uddanne sig til Stilling 1. Hun har ikke tidligere uddannet sig. Hun startede i gymnasiet, men droppede ud, efter hun havde fundet sammen med Person 1. Hun blev gravid, da hun var 18 år gammel, med deres første barn, Person 2.

Hun konverterede til islam som 17-årig, omkring samtidig med, at hun fandt sammen med Person 1. Hendes søster og Vidne, som hun voksede op sammen med og betragter som en kusine, var allerede konverteret til islam, og det var naturligt for hende at konvertere. Efter hun konverterede, var det religionen, der var spændende. Hun gik meget op i det sammenhold, som hun oplevede som muslim.

Hun havde manglet sin far, og som hun så det, sad muslimer altid ude på legepladserne hele familien, og de havde et sammenhold, som hun også havde lyst til at have. Det var for at få det familiære, og hun ville gerne føle den tryghed og være en del af det fællesskab, som hendes søster og kusine også var en del af.

Hun fulgte forskrifterne og drak ikke alkohol – det gør hun heller ikke nu. Hun var ikke fundamentalistisk, men da hun fandt sammen med Person 1, havde han nogle faste ideer om, hvordan hun skulle være og fremvise sig, og det fulgte hun. F.eks. måtte hun ikke have make-up på. Det var hun til at begynde med meget uenig i, men efterfølgende respekterede hun, hvad han sagde.

Person 1 var til at begynde med lidt skuffet over hende. Hun var ikke så god til at lave mad, og hendes manerer og fremtræden lå langt fra hans ideer. Hun var opvokset med en mor, der var rødstrømpe. Person 1 havde også en holdning til, hvordan deres religion skulle praktiseres og spurgte f.eks., om hun havde bedt. Hun gik i moske om fredagen.

Hun begyndte ikke med det samme at læse koranen, men det gjorde hun senere.

Hun blev introduceret til Person 1 omkring 2009 gennem en tidligere veninde. Hun så ham to gange, og derefter skrev hun under på et stykke papir, som for hende bare betød, at de var kærester. De blev ikke gift efter danske regler, men kun islamisk. Person 1 var født i By 2 og gik i gymnasiet og Udeladt. Han var dansk statsborger, men han Udeladt. Hans forældre er fra Egypten. Efter gymnasiet arbejdede han som Stilling 2. Person 1 havde et sponsorbarn i Egypten, og han var også nede at besøge barnet. Da hun mødte Person 1, var han meget sød, og han var fuldstændig forelsket i hende.

Hun har boet mange steder med Person 1, til at begynde med hos hans far, mor og søster og bagefter hos hendes mor. De fremlejede derefter lejligheder i By 3, By 4 og By 5. De fik en lejlighed i Boligområde, da Person 2 var ½ år gammel. Person 1 fik en dom for våbenbesiddelse, som han afsonede. Der var mistanke om terror, men Person 1 sagde til hende, at han bare

side 3

sad i den forkerte bil på det forkerte tidspunkt.

Da Person 1 havde afsonet, var han mere asocial eller deprimeret. For eksempel aflyste han aftaler om at spille, fordi han ikke fandt det produktivt, og fængselsopholdet havde taget noget af hans glæde. Han læste også koranen hver dag, før han kom i fængsel, og han havde også altid bedt, så det havde ikke ændret sig ved, at han kom i fængsel.

Person 1 havde forventninger om, at hun ikke gav hånd til mænd, og de drak ikke alkohol. Det havde nok noget med religion og hans kultur at gøre. Han blev strammere og strammere hen ad vejen. For hende at se handlede det mere om jalousi hendes omgang med mænd. Hun skulle gå med helt lukket hovedbeklædning. Stille og roligt kom der mere og mere på.

Omkring sommeren 2013 – ikke så længe efter han kom ud af fængslet – rejste Person 1 ud af landet. Han nævnte ikke noget om Syrien på det tidspunkt. Han sagde, at de havde samlet en ambulance. Nogle venner havde samlet sammen, og de skulle køre ambulancen til Tyrkiet, og hjælpe flygtninge fra Aleppo i flygtningelejrene dernede, bl.a. ved at dele medicin ud.

Hun syntes, det var mærkeligt og var ikke glad for det, for Person 1 var lige kommet ud, og deres søn havde en meget tæt relation til sin far og havde savnet ham. Hun kunne godt se, at Person 1 var deprimeret. Mens Person 1 var i fængsel, var forholdet nemmere, fordi hun kunne besøge ham, men hun kunne også gå igen. Da Person 1 kom ud, fyldte han meget i hjemmet.

Person 1 skulle ikke være væk så længe: 2-3 uger. Han fortalte hende, at han skulle til Tyrkiet, men hun har ikke noget bevis på, at det også var der, han tog hen. Som hun forstod det, tog han ambulancen og kørte dertil. Person 1 havde ikke noget kørekort, men hun ved ikke, om han kan have kørt ambulancen noget af vejen alligevel.

Hun kan ikke huske de præcise forhold. Hun kan ikke huske, hvornår det gik op for hende, at Person 1 ville være længere tid væk. Hun var blevet gravid, lige inden Person 1 rejste, men det gik først op for hende, efter han var rejst. Hun kan huske, at hun fortalte Person 1, at hun var gravid, og at de havde brug for ham. Han sagde, at han ikke kunne komme tilbage, fordi han havde en dom og ikke havde overholdt betingelserne for prøveløsladelsen, og at han derfor ville komme i fængsel, hvis han kom hjem.

Hun mener, at Person 1 talte om Organisation, og han talte noget om at levere telte. Person 1 ville også gerne åbne et hjem for efterladte børn. Som hun husker det, var hun og Person 1 i hyppig kontakt, måske hver anden dag. Hun husker ikke, om han på noget tidspunkt sagde, at han nu var kommet til Syrien.

Hun begyndte at overveje at rejse ned til ham, da han sagde, at han ikke ville tilbage. Hun havde da en søn på 2 år og var gravid. Det var underligt, for da han var i fængsel, ville hun have ham tilbage, men da han var tilbage, følte

side 4

hun sig presset. Da han så var væk igen, følte hun behov for at være sammen med ham. Problematikken for hende var også, at hun gerne ville have, at hendes børn kunne være sammen med deres far. Person 2 gav udtryk for, at han savnede sin far, hver dag. Selv om Person 2 kun var to, og de kun var adskilt i et halvt år, løb Person 2 sin far i møde, straks han så ham, da de var kommet derned.

Det rørte hende med Person 2's savn, fordi hun selv ikke havde haft nogen far. Det kunne hun relatere sig til. Det havde ingen betydning for hende, at det var et muslimsk land, hun tog til. Det hele drejede sig om at komme ned til Person 1.

Hun rejste legalt ud af Danmark og derned, da hun var omkring 4 måneder henne i graviditeten med deres anden søn. Hun talte om det med Person 1 forinden. Hun kan ikke huske, om de talte om, hvad han lavede, eller hvordan han skulle forsørge dem. Hun regnede med, at han havde styr på det.

Hun havde tillid til ham og til, at han ikke ville tage hende et sted hen, der var dårligt for hende og for deres barn og ufødte barn. Hvis man havde spurgt hende nu, ville hun ikke gøre det, men hun var ikke særlig gammel. Det var kun meningen, at hun skulle være der i en kort periode, men hun kan ikke huske, hvor kort. Hun håbede at kunne få Person 1 overtalt til at komme hjem.

Person 1 var efter hendes viden Stilling 3, mens hun var der i første omgang. Person 1 sagde, som sagt, at det var for Organisation. Hun havde slet ikke tilnærmelsesvis oplevelsen af, at Person 1 på dette tidspunkt havde tilknytning til IS. Der var roligt, og hun var kommet lovligt derned.

Mens hun stadig var i Danmark, havde hun og Person 1 kontakt over Skype og WhatsApp.

Forevist korrespondance over Skype, ekstrakten s. 609 ff., forklarede hun, at brugernavnet ”Brugernavn” var hendes, og at det er korrekt, at beskederne:

”Brugernavn 02-09-2013 13:23:57 Bleer til hvor lang tid og hvad mener du med medicin

Brugernavn 02-09-2013 13:27:23 Okay skat., hvor skal jeg rejse til .. hvilken by?

Brugernavn 02-09-2013 13:28:41 Ok hvilken by skal jeg rejse til”

viser, at hun ikke vidste så meget om rejsen. Person 1 var nogle gange svær at kontakte, for forbindelsen var ikke så god. Forevist videre s. 611:

side 5

” Brugernavn 04-09-2013 21:46:40 Jeg prøver at ringe til dig, kan ikke komme igennem

Brugernavn 05-09-2013 09:43:01 ASalaamu alaiykum. D Tiltaltes søster Person 3.. Håber i r okay.. Hun må meget gerne skrive når D r muligt så j ved i har D godt inshaAllah..”

forklarede hun videre, at det sagtens kan passe, at hendes søster, Person 3, overtog hendes konto på det tidspunkt. Person 1 har også brugt hendes konto. Det har hun fundet ud af, efter hun kom hjem. Hun har ikke set ham gøre det, men hendes søster havde fået en besked om, at hun skulle opsige deres lejlighed. Det gjorde hendes søster dog ikke, fordi hun havde tænkt, at det var Person 1, og ikke hende, der skrev. Foreholdt videre s. 611:

”Brugernavn 05-09-2013 11:12:04 Pas godt på dem inshaAllah.. 0 hvis der sker noget vil j gerne komme og hente Person 2. Giv mit nr til nogle dernede så de kan ringe t mig hvis han skal hentes”

forklarede hun videre, at det var hendes søster, som skrev, men hun ved ikke, hvorfor søsteren skrev, om de skulle hentes. Det var jo ved grænsen til Syrien eller lige inden for Syriens halvdel, og søsteren har nok haft en bekymring om det kaos, der var dernede omkring. Men som sagt havde hun selv tillid til, at Person 1 ikke ville bringe hende ned til et sted, hvor der reelt var kaos.

Hun fløj fra København til Istanbul den 5. september 2013. Hun rejste videre viagrænseovergangen Kilis Öncüpınar, som forevist i politirapport, ekstrakten s. 497. Hun havde sin søn i en klapvogn og en kuffert. Hun fremviste pas ved grænseovergangen, og der var ikke noget problem med at komme ind i Syrien. Der var kun problemer i lufthavnen i Danmark, idet de først ikke ville lade hende rejse, fordi de ikke troede, at det var hendes eget pas, hun fremviste.

Hun husker ikke, hvor hun mødte Person 1, men hun tror, at det var i Syrien, de mødtes. Hun husker ikke, om hun forinden vidste, at han var i Syrien på det tidspunkt. Hun kan ikke huske, hvordan hun vidste, at hun skulle bruge den pågældende grænseovergang. Hun kan ikke huske omstændighederne første gang, men hun kan huske anden gang meget tydeligt.

Hun rejste ind i Syrien, og de boede lige op ad grænsen til Tyrkiet. Hun brugte det tyrkiske internet. De boede i et lejlighedskompleks i en lejlighed, Person 1 havde lejet. Hun følte, at det var et bondesamfund, og f.eks. kunne man ikke købe chokolade. Det var stille og roligt – kedeligt. Det var ikke krigshærget eller noget. Person 1 sagde, som sagt, at han arbejdede for

side 6

Organisation, og han tog afsted engang imellem, men kun nogle timer ad gangen, hvorefter han kom tilbage.

Hun havde ikke indtryk af, at området var kontrolleret. Hun kan ikke huske, at der var nogen kontrol på det tidspunkt. Hun var godt klar over, at der fandtes terrororganisationer eller oprørsgrupper, men det var ikke noget, hun mærkede der. Hun var bare sammen med Person 1. Hun gik sammen med sin søn, da de var der, for han havde behov for hende. Hun kunne ikke sproget og var utryg ved at færdes ude på gaden.

Person 1 stod for indkøb, og nogle gange kørte de på motorcykel sammen. Hun kan huske, at de faldt på et tidspunkt med motorcyklen, hvilket gjorde hende bekymret, fordi hun var gravid. Hun blev derfor scannet og fik at vide, at alt var ok.

Person 1 ordnede bare nogle ting, men hun ved ikke, hvad han lavede. Hun er i tvivl, om Person 1 havde våben første gang, eller om der var nogen på vejen, som havde våben. Hun er i tvivl, om det var første eller anden gang. Hun kan huske, at de havde nogle større pistoler over ryggen. Hun tror, at det var AK47. Hun kan ikke huske, om Person 1 havde sådan en, første gang hun var dernede. Der var ikke nogen udbredelse af Islamisk Stat. Hun ved, at selve landet var i krig, men der var ro på i det område.

De flyttede ikke, men de kørte over til nogen, Person 1 havde arbejdet sammen med. Hun mener, at de lånte en lejlighed i nogle dage. Hun ved ikke, hvad byens navn var, men bare at det var op til grænsen. Hun mener ikke, at hun var i Raqqa under den første rejse. Den ligger meget længere inde i landet.

Det var 100% ikke Raqqa, hun boede i, men på det tidspunkt, hvor de kørte på besøg, ved hun ikke, hvor de var, men det var ikke et sted, hvor der var krig eller våben. Det var der slet ikke, første gang hun var der, men det var der anden gang. Hun så ikke nogen med håndgranater første gang, hun var der, men anden gang havde Person 1 en håndgranat.

Hun kunne ikke lide at være i Syrien, fordi hun savnede sin mor og søster. Det var kedeligt, og den eneste fordel var, at Person 1 var der, specielt i forhold til deres søn. Hun fik heller ikke lov til at tage tilbage til Danmark – det var Person 1, der sagde, at hun ikke måtte. Han sagde, at han godt ville være sammen med hende og deres søn. Hun ville gerne til Tyrkiet, men der sagde Person 1, at han heller ikke kunne tage med, fordi der var en udleveringsaftale mellem Tyrkiet og Danmark.

Person 1 accepterede, at hun skulle have lægehjælp, fordi hendes yderste vand gik. Han kørte hende til grænsen i Tyrkiet, og han troede, at hun skulle have hjælp i Tyrkiet, men hun tog hele vejen til Danmark. …

Tiltalte forklarede videre, at det passer, at hun tog tilbage til Danmark den 11. november 2013.

side 7

Da hun var tilbage i Danmark, fulgte hun ikke så meget med i, hvad der skete i Syrien, men hun fik det at vide, som Person 1 fortalte hende. Hun har også talt med veninder om det. Der var samtaler i hendes muslimske miljø om, hvilke grupperinger, der var i Syrien, og hvad der skete dernede. Der var Assads styre, hvor krigen startede, og hvor syrere, der boede omkring ham, havde vendt sig mod hans diktatursystem.

Assad var derfor begyndt at bekrige syrere dernede. Der var forskellige grupper, hvor nogle ville befries fra hans diktatur. Spørgsmålet var så, hvad regimet så skulle bestå af bagefter. Der var Den Frie Syriske Hær, og Isis, eller hvad de nu hed på det tidspunkt, Nusra-fronten og kurderne. Hun var ikke så langt inde i det, at hun holdt med nogen. Hun syntes, at det var forfærdeligt, hvad der foregik.

Hendes første læring var, at der var en diktator.

Hun fik at vide af forskellige mennesker, der ikke ville have, at hun tog derned, at Person 1 var med i Isis. Person 1 afviste det imidlertid og sagde, at det bare var noget, folk sagde til hende, fordi de ikke ville have, at hun skulle derned. Han sagde også, at hun jo havde været dernede, og at hun godt vidste, at det ikke var sådan, det forholdt sig.

Folk fortalte hende, at Person 1 arbejdede for IS og fortalte hende om, hvordan der var i Syrien. Hun troede det ikke, for det var ikke sådan, hun havde oplevet det første gang. Der var det stille og roligt.

Hun har senere fået kendskab til, hvad Person 1 havde lavet, men det var ikke noget, han fortalte hende om dengang. Hendes og Person 1's samtaler gik på dette tidspunkt mest på, at han var sur på hende, fordi hun var taget hjem til Danmark igen. Hun syntes, at situationen var ubehagelig.

Hun kan ikke huske specifikke samtaler, og som hun husker det, talte de bare almindeligt om, hvad de lavede, hvordan det gik med barnet og graviditeten. Hun var bekymret for ham, fordi hun hørte om krig forskellige steder. Person 1 havde en ven, som døde i en bilulykke dernede. Hun vidste godt, at der var krig dernede. Hun var også bekymret i forhold til, hvad folk snakkede om.

Hun rejste derned igen, fordi hun ville ned til sin mand. Hun havde da lige født deres anden søn ved kejsersnit. Deres andet barn var to år gammel, og han gav hver dag udtryk for, at han savnede sin far. Hun kan huske en situation, hvor begge hendes børn sov, mens hun kørte i bil. Hun havde lige fået kejsersnit, og hun kunne ikke bære dem. Hun kunne derfor ikke komme ud af stedet. Hun var frustreret og følte sig meget alene. Hun havde brug for Person 1. Hun kunne ikke stå alene med to små børn.

Hendes søster Person 3 ville ikke have, at hun tog derned. Person 3 havde hørt, at Person 1 var med i Isis og tog derfor hendes pas.

Anklageren afspillede aflytning af telefonsamtale af 14. juni 2014 kl. 14.32 mellem tiltalte og hendes søster Person 3, gengivet således i ekstrakten s. 782:

side 8

”… Tiltalte: Vil du komme med mine pas?Person 3: Jeg vil ikke komme med dine pas. Jeg vil gerne mødes med dig og snakke.Tiltalte: Tager du mine pas med? For jeg har lige snakket med min mand og han siger, at jeg skal ringe til politiet og melde dig, hvis du ikke kommer med mine pas. Person 3: Det kan du bare gøre, så kan jeg forklare, hvad det er du skal ned til.

Tiltalte: Det er der ikke noget ulovligt i Person 3: Jo der er. Tiltalte: Nej, der er ikke noget ulovligt i at rejse til Syrien. Person 3: Hvad har du gang i? Tiltalte: Det er ikke mig, der har været inde i mit hjem og stjæle og Person 4 har ikke sagt sådan. … Person 3: Tiltalte! Det drejer sig ikke så meget om hvorvidt du får passene tilbage. I sidste ende hvis du vil rejse, så rejser du så.

Det jeg vil have dig til at forstå vigtigheden af hvad der foregår dernede, så du ikke har en blind mentalitet til din mand. Alle mennesker med en rationel tilgang til Syrien siger, at det er sygt i hovedet og det siger Person 4 også. Tiltalte: Ikke dem jeg snakker med og Person 4 siger heller ikke sådan. Person 3: JO! Tiltalte: ...og jeg er ligeglad med hvad Person 4 siger.

Person 3: Ok, nå nu er det bare fordi du har tillid til ham, men alle andre mennesker med en rationel tilgang til Syrien siger, at det er sygt i hovedet. På nær mennesker dernedefra som selv er med "dem". Som selv render rundt og dræber muslimer og er lige så syge i hovedet. Tiltalte: Jeg ved ikke hvor du har din viden fra. Kommer du så og snakker, så jeg kan få mine pas?

Person 3: Det er ikke sådan kommer du nu og snakker, så du kan få dine pas. Tiltalte: Ja, men Person 3, men jeg tager ned til min mand, der ligesom venter på et svar. Person 3: Ved du hvad jeg er bedøvende ligeglad med din mand. Han tager ikke ansvar for en skid. Han er dernede. Han er ligeglad med og I bliver udsat for total fare. Tiltalte: Nej, det er han ikke Person 3: Tag ned og dø, hvis du vil ned og dø.

Dawla voldtager andre kvinder. Jabat Al-Nusra voldtager andre kvinder. Hvis det er det du vil, så gør det. Det er ikke fordi, jeg vil forhindre dig i det. Jeg vil have dig til at åbne dine øjne. Hvis du ikke kan det, men har en blind mentalitet til din mand, så tag derned. Værsko, tag dine pas. Tiltalte: Så er det det, jeg gør. Person 3: Har du set på Youtube andre kvinder, der bliver voldtaget af Dawla?

På åben gade? Tiltalte: Person 3, jeg ved godt hvad der foregår. Jeg ved godt hvad det er der bliver snakket om. Person 3: ...og det er noget du går ind for? Tiltalte: Nej

side 9

Person 3: Hvad er det så du tager ned og støtter? Tiltalte: Jeg har ikke noget med det at gøre, Person 3. Vi sidder nu og snakker i telefon.... Person 3: Nåå, jeg troede ikke der var noget galt i at tage derned? Tiltalte: Der er ikke noget galt i at tage til Syrien. Der er ikke noget ulovligt i at tage til Syrien. Person 3: Nej, men der er noget galt i det du støtter. Både Person 5 (fonetisk) og alt mulig andet.

Det er muslimer, Tiltalte. Tiltalte: Ja, præcis. Lige præcis...men efter det du nu har sagt...kan jeg så få mine pas? Person 3: Vi kan snakke om at du kan få dine pas, når du kan få en ordentlig tone. Tiltalte: (sukker) Kan jeg få mine pas? Person 3: Hvad tror du det er? Du tager det ikke engang seriøst! Tiltalte: Det er ikke noget med at tage det seriøst. Nej! Når du går ind i min lejlighed.

Du laver indbrud i min lejlighed og stjæler mine ting Person 3: Ja, hvorfor tror du?! Tror du det er fordi jeg er ligeglad med dig og dine børn? Eller tror du det er fordi jeg er bekymret over hvad det er I har gang i fordi I ikke har nogen bevidsthed over hvad I laver? Tiltalte: Jeg ved godt hvorfor.

Det er fordi du er bekymret for mig og mine børn, men det har ikke noget med det at gøre for du kan ikke gå ind i et andet muslimsk hjem og stjæle. Person 3: Jo, det har jeg fået at vide, at jeg godt kan. Tiltalte: Ja, men det er en misforståelse. Person 3: OK, men derfor har jeg stadig gjort det på baggrund af en fatwa, der er blevet udledt.

At den så er kommet forkert, så har jeg stadig gjort det med udgangspunkt i islam. Tiltalte: Nu hvor du så har fundet ud af at den er ugyldig, så må du jo også aflevere passene tilbage. Person 3: Men du skal stadig forstå hvorfor jeg har gjort det. Tiltalte: Jeg forstår godt hvorfor du har gjort det, Person 3. Person 3: Må jeg spørge dig om noget? Hvor har du dit syn på Syrien fra? Hvor har du dit syn på Dawla fra?

Tiltalte: Altså hvor jeg har mit syn på Syrien fra? Det er på baggrund af de brødre, der er dernede, der har snakket.... Person 3: Ok, har du noget synspunkt ud over dem, der er med Dawla? Tiltalte: Ja, det har jeg da. Der er flere ulama (fonetisk) der har udtalt sig omkring det, som ikke er dernede. Person 3: Hvilke? Tiltalte: Jeg vil gerne give dig navne.

Jeg skal snakke med en søster kl. 3 i dag og så får jeg navne. Person 3: Det er for sygt i hovedet, Tiltalte. Jeg ved ikke hvad du har gang i. Seriøst. Tiltalte: Ja, men det er jo mit valg, altså. Person 3: Ja, men det er ikke dine børns. Du pådutter det bare dine børn. Tiltalte: Ja, men det er mit valg. Mine børn. Mit valg.

side 10

Person 3: Synes du slet ikke, at det er synd for dem? Synes du slet ikke, at det er egoistisk af dig fordi du vil ned til din mand? Tiltalte: Nej Person 3: Du kan ikke sikre din børn på nogen måde. Hvad hvis Person 1 dør? Har du tænkt på det? Du kan ikke engang arabisk. Tiltalte: Inshallah. Du ved ikke hvordan det er dernede. Person 3: Det er ikke noget med at jeg ikke ved hvordan det er.

Jeg ved at folk dør på kryds og tværs og bliver voldtaget på kryds og tværs. Dawla render rundt med amerikanske våben. Tiltalte: Jeg ved ikke hvor du har din viden fra. Person 3: Jeg har billeder. Youtube-videoer. Folk der udtaler sig. Lokalbefolkningen. Alt. Det er jo fremme. Det er ikke fordi, det er en skjult agenda. Alle har taget afstand fra dem. Tiltalte: Nej, det har alle ikke. Person 3: Jo.

Tiltalte: men i hvert fald, jeg ved godt, at du har din holdning til tingene, yani...Person 3: Det er ikke noget med at jeg har min holdning til tingene. Det er sort på hvidt. Jeg kan ikke se et eneste sted, at de gør det godt. Der er ikke en eneste rapport, der viser, at det de gør er godt. Tiltalte: Det synes du ikke, men.... Person 3: Det er ikke noget med hvad jeg ikke synes. De gør en masse ting.

De siger, at man skal dræbe muslimer, før man skal dræbe kuffars fordi de andre muslimer de har begået en kufferd (fonetisk) Tiltalte: Nej, det siger de ikke Person 3: Jo, de gør. Det har de selv udtalt. Tiltalte: Det er meget mere indviklet end du tror og der er utrolig meget fitna (fonetisk) dernede Person 3: Det ved jeg godt, men en ting er sikker. Det er ISIS mod alle andre. Det må du da undre dig over hvorfor?

De andre dernede, som ofrer deres liv. Det er da heller ikke fordi de er ligeglade og bare ikke ved noget. Der må være en grund til at ALLE andre er imod ISIS. Tiltalte: Det er alle heller ikke. Person 3: Jo, alle grupperinger er imod ISIS. De andre grupperinger har rottet sig sammen fordi Dawla var efter dem. Tiltalte: Person 3, jeg gør ikke det her på baggrund af dumhed eller noget.

Jeg gør det fordi jeg vil gøre hvad jeg ved er bedst. Person 3: Uanset hvad er det jo ikke bedst at tage til Dawla. Det må du da forstå. Det er ikke sikkert Tiltalte: Jeg synes det er mere usikkert for mig her. Person 3: Det er det da ikke. Så tag til Jordan, mand. Tag til Libanon. Tag til de sikre steder i Egypten. Hvad skal du lave dér? Du ved ikke om der falder en bombe.

Tiltalte: Jeg skal være sammen med mine børn og min mand og mine børn skal være sammen med deres far. Person 3: Det er det, det handler om. Tiltalte: Nej, det er ikke det, det handler om. Det har noget at gøre med at dér

side 11

har jeg min mand. Det har jeg ikke alle mulige andre steder. Person 3: Du skal bare tænke over, hvor vigtigt det er kontra det andet. Du skal tænke over hvad han støtter op om. Jeg siger det ikke for at skabe splid. Du skal nok få dine pas, men jeg mener det bare. Tænk dig om. Tiltalte: Jeg ved det godt.

Person 3: Det er ikke bare sådan, som det ser ud og jeg siger ikke, at din mand er en idiot eller noget, men det er eddermaneme noget idiotisk han støtter. Det kan man ikke komme udenom. Det er ikke fordi jeg bare vil være klam eller noget. Partiet har ændret holdning til det. Det er ikke fordi jeg bare sidder og taler ud fra det. Jeg har ikke engang undersøgt det hos partiet. Der er slet ikke noget der.

Det er bare noget med at alle rapporter. Det er noget med alle Youtube-videoer, som folk dernedefra. Det er noget om alt muligt andet. Tiltalte: Jeg ved godt hvorfor. Person 3: ...og du kan ikke finde noget for det modsatte. Det er for sygt. Tiltalte: Det kan man godt. Jeg har taget den her holdning til mig, Person 3. Person 3: Det er ikke noget med en holdning.

Det er noget med at du ikke bare kan tage udgangspunkt i hvad din mand siger. Din mand er.... Tiltalte: DET GØR JEG HELLER IKKE. Jeg stoler ikke blindt på hvad min mand siger. Person 3; Ok, kan du så sige noget til mig, som ikke kommer fra din mand? Eller fra dem, der er med dem. Tiltalte: Ja, og det er derfor jeg får nogle udtalelser senere. Person 3: Så du har dem ikke engang endnu?

Du har taget et valgt inden du har dem. Tiltalte: Nej, jeg kan ikke huske hvad unamaerne hedder. Jeg kan ikke huske det der. Person 3: Ok, så send det til mig, når du har det. Tiltalte: Hvornår kommer du så med passene? Person 3: Det ved jeg ikke. Ikke lige nu. Du skal nok få dem Tiltalte: Så jeg får dem idag?Person 3: Det ved jeg ikke lige, altså. Kan du komme ind og hente dem. Jeg ved det ikke.

Undersøg lige dine ting først. Jeg synes bare du virkelig skal tænke over hvad du pådutter dine børn. Hvad du tager udgangspunkt i og din mand, han er altså med "dem". Jeg siger ikke, at han ikke er oprigtigt eller noget som helst. Det ved jeg ikke noget om, men det er farligt det han laver.

Jeg mener ikke her og nu og dø, men det er farligt på qajama (fonetisk)Tiltalte: Vil du så ikke bare sende mig oplysningerne fra passet, så jeg kan bestille en billet?Person 3: Det kan du gøre, når du får passet. Du skal nok få det en af dagene. Når jeg selv er ude og køre.Tiltalte: Hvis jeg selv har mulighed for det, så kommer jeg selv og henter det.Person 3: Ok, inshallah.”

Tiltalte forklarede, at det er tale om en samtale mellem hende og hendes søster Person 3. De omtaler Person 4, som var en imam på Nørrebro. Dawla betyder Isis; det var det, som de hed tidligere. Viden omkring det på daværende tidspunkt, var ikke, som den blev senere hen. Nu ved hun meget om det, efter hun havde været dernede anden gang.

side 12

Foreholdt at Person 3 sagde, at de dræbte andre muslimer og voldtog kvinder på åben gade, forklarede hun videre, at hendes kilde var Person 1 og ikke Person 3. Det var ikke noget, der var fremme i medierne dengang. Islamisk Stat blev først erklæret, da hun var kommet derned anden gang.

Foreholdt, at hun sagde, at hun havde taget den holdning til sig, forklarede hun, at hun ikke havde en specifik holdning til Dawla dengang. Der foregik en masse ting dernede, men det var jo ikke Person 1, der voldtog kvinder, og Person 1 var ikke det her. Hun vidste ikke på det tidspunkt, at Person 1 var med i Dawla.

På det tidspunkt var det helt anderledes. Nogen gjorde noget forfærdeligt, og andre gjorde ikke. Nogen var nede med nødhjælp, og andre var ikke. Man kunne godt være dernede, uden at man var en del af dem, der gjorde noget. Hun tog ikke derned med sine to drenge med den tanke, at nogen skulle dø. Under samtalen ville hun bare have sit pas, og hun havde ikke meget andet i hovedet. Hun havde ikke nogen ideologiske årsager til, at hun ville afsted.

Hun var veninder med en person ved navn Person 6 på daværende tidspunkt. De kom i det samme muslimske miljø og kom til fredagshygge i samme moske i Område. Moskeen var sunnimuslimsk. Man kan nok i alle moskeer finde mere ortodokse muslimer. Mænd og kvinder var opdelt i moskeen. Der var et stort legeområde, man kunne få kage og slik, og de kom om fredagen og hyggede. Der har sikkert været nogle radikaliserede.

Hun betragtede ikke sig selv som radikaliseret i 2014. Hun forstår ordet radikaliseret sådan, at inden man træffer et valg, så overvejer man, om det er i overensstemmelse med religionens regler. Radikalisering handler også om brug af vold til at opnå et bestemt mål. Hun accepterede ikke vold for at nå et mål.

Anklageren afspillede aflytning af telefonsamtale af 14. juni 2014 kl. 17.28 mellem tiltalte og Person 6, gengivet således i ekstrakten s. 787:

”… Tiltalte: Jeg vil gerne have at du spørger din bror om (utydeligt) og det der med at man skal tage derned og på baggrund af hvad. Person 6: Altså (utydeligt) der siger, om man skal rejse? Tiltalte: Ja, også om kvinden, yani, (tæller 03:36) Telefonen overdrages til (Person 7) Tiltalte:...altså med hensyn til Jihad, sådan, situationen. Specifikt Syrien. Person 7: Altså generelt nu, så er jihad for drenge.

Det vil også sige, at selv for en kvinde, så er det (utydeligt) at gå jihad. Der er derfor ikke nogen uenighed bland ulana (foentisk) om situationen lige nu fordi alle de muslimske lande de er overtaget af andre, som ikke følger lovgivningen fra Allah. Så der er ikke nogen uenighed blandt ulana på det punkt med hensyn til Jihad. Jihad har været obligatorisk viden siden Osmanerriget faldt. Altså Khilafa (fonetisk)

side 13

Generelt alle ulana er enige om det. Selv en kvinde skal deltage på et plan i Jihad. Tiltalte: Men der hvor den ligger det er hvem man rejser ned til, ikke også? Person 7: Der er nogle uenigheder om hvem man skal støtte og så kommer man selvfølgelig ind på den situation som skete i januar. I Kobane i Syrien... Tiltalte: Ja?..hvorfor er det der er så stor uenighed om det der?

Som jeg forstod det, så var det de brødre som tog fra Irak til Syrien. Da det hele startede. Det var dem, der kaldte sig for Jabhat Al-Nusra og så senere hen så ændrede de det til Dawla og så var der nogen som blev som Jabhat Al-Nusra og nogen....har jeg forstået det forkert? Person 6 gentager det Tiltalte har sagt. Tiltalte bryder ind og retter Person 6, da hun siger, at de ændrede navn til Dawla.

Tiltalte siger istedet "Islamisk Stat"Person 7: Der var nogle brødre fra Irak. De mente at brødrene skulle hjælpe i Syrien pga regeringen dræbte muslimerne. Det som Dawla de gjorde..der var nogle ulana....der var nogle brødre der syntes det var rigtigt at gå ind i Syrien for at hjælpe muslimerne og så gik diverse brødre hen til emiren for Dawla. Det var Person 8.

De gik hen til ham og så gav de ham den der idé og det gav han fuld støtte til. Så var det han sendte nogle brødre derhen, som skulle stå for Jihad i Syrien. Det var Person 9, Jabhat Al-Nusras leder. Det var ham, der blev sendt for Dawla og han har været Dawla soldat. Der har aldrig været en gruppe, der hed Jabhat Al-Nusra før Syrien.

Det som Dawla gjorde var at istedet for at gå ind i Syrien som Dawla for så ville folk have mange fordomme. De er ikke islamisk anlagt, så hvis de gik ind og annoncerede Jihad i Syrien og kaldte sig Dawla så ville de allerede ved navnet få dårlige stemmer hos folket. De valgte at gå ind under et nyt navn. Et dæknavn til at starte med.

Da Jabhat Al-Nusra har været i Syrien i et par måneder, sker der nogle ting som ledelsen og han er stadig soldat, forstår du, Person 8 er stadig hans chef. Han skal adlyde ham i alt hvad han siger. Det skal han gøre ellers bliver han straffet. Også i forhold til pengestrømmen. Det var alt der blev fundet af Dawla. Jabhat Al-Nusra har aldrig været uafhængigt.

Det var Dawla, der gav...halvdelen af deres budget gik faktisk til Syrien. Syriens Jihad. Selvom brødrene ikke havde så mange penge på det tidspunkt. Der var dog sket nogle uenigheder i Jabhat Al-Nusras ledelse, hvor nogle brødre fra Irak kunne se, at det gik rigtig dårligt i Syrien med hensyn til forskellige penge, der ikke kom afsted og nyma (fonetisk ) der bliver væk. De havde nogle beviser imod ledelsen.

Det som brødrene gør er at de fjerner de brødre der er på magten i Jabhat Al-Nusra i Syrien og Person 9 kan se, at det er ham, der ryger næste gang. Han kunne se, at der var noget i gærde, så derfor vælger han da Dawla kom ind i Syrien ikke at forene sig med Dawla, hvilket der ellers havde været meningen.

Person 9 er nok for glad for magten og han annoncerer at Jabhat ikke er en del af Dawla. 80% af Jabhat Al-Nusra de går dog hen til Dawla i løbet af de næste par dage, hvor alt den her fitna den sker. Fordi de fleste brødre de vidste godt, at Person 9 kom fra Irak og at det var Dawla der havde sendt ham. Brødre der havde været bedste venner med Person 9 de er stadig i Dawla. De er meget skuffede over ham.

Person 9 skrev så et brev til Al-Qaidas leder Person 10 om hvad der sker og siger,

side 14

at han vil give sin støtte til Al-Qaida selvom hans emir rigtigt er Person 8 Dawlas leder. Det hele er lidt indviklet. Dawla bliver frustrerede fordi det ikke giver nogen mening. Brødrene fra Dawla konfronterer så Person 9 og spørger hvorfor han laver fitna. Person 9 skrev så et andet brev til Person 11 (fonetisk). Person 11 er ikke hans emir og kan kun blive brugt som vejleder. Han burde gå til sin emir først.

De havde tidligere heller ikke stolet på Person 9. Man skulle helst ikke have en leder af en jihadi gruppe fra et andet land. Der var ikke andre egnede ledere. Person 7 fortsætter med at fortælle om historien bag Islamisk Stat og Jabhat Al-Nusra (tæller 00:16:50) …”

Tiltalte forklarede, at Person 7 er Person 6's bror. Han var ikke nogen autoritet inden for islam – han var ikke imam. Hun ved, at han efterfølgende også er dømt efter terrorparagraffen. Hun ved ikke, om han har været i Syrien.

For hende betyder jihad at kæmpe, men ikke at kæmpe i en voldelig forstand. Hendes jihad kunne være at opdrage hendes børn, fordi det er en kamp, og en kamp at gennemføre sit studie. Jihad er noget, man kæmper for. For nogen betyder det også, at de bruger vold og våben. Når de talte om jihad, var det ikke for at være med i en terrororganisation og slå andre ihjel. Man kan sagtens kæmpe på andre måder end det.

Anklageren afspillede videre, gengivet i ekstrakten s. 788:

”… Tiltalte: Person 6! Jeg ville også lige høre omkring..man ser ligesom rigtig mange videoer på facebook og på Youtube og alle mulige steder omkring Dawla og jeg ved selfølgelig at Dawla laver fejl ligesom alle laver fejl, men der er nogle lidt ekstreme billeder med drab og du ved, yani hvor det foregår meget slemt, hvor det bliver beskrevet at det er Dawla der går ind og gør de der ting.

Er det dem inden for Dawla der laver de fejl eller er det andre? Person 6 gentager igen spørgsmålet til Person 7. Hun siger, at der bl.a. på facebook ligger nogle videoer hvor der er nogen der bliver dræbt meget brutalt.

Person 7: Det meste af det der bliver sendt rundt især på Facebook, det kommer fra Jabhat-folk og andre grupperinger, som angreb Dawla dengang i januar, såselvfølgelig har de masser af løgne at bygge op på Dawla for at retfærdiggøre deres handlinger. Men der er masser af situationer, hvor de har løjet. Alle brødre har dog fejlet. Der er ingen der er fejlfri.

Det sker også at der opstår misforståelser, men der er forskel på en fejl og så kan det godt være der er nogen, der er blevet dræbt, men de skal selvfølgelig for en islamisk domstol så. Jeg har aldrig set nogen beviser. Det eneste jeg har set er en bror som blev fejlinformeret og så giver hans emir ham skylden, men man har aldrig hørt fra emiren. Det jeg synes er en fejl er at han gik til Jabhat i stedet for Dawla.

Hvis der er problemer skal man for en islamisk domstol, så kan de

side 15

tage stilling til om der er løjet for dig. Der er ikke nogen som er beskyttet for en domstol i Dawla. Alle er lige ifølge retssystemet. Jeg har et eksempel fra Idlib hvor en familie blev slagtet, hvor dem der havde gjort det sagde at de var en emir fra Dawla, der havde dræbt en familie fra Jabhat. Dawla har taget afstand fra det. Der er ingen beviser på det. Selvfølgelig er der fejl, men der er ingen beviser.

Jeg har aldrig set noget. Det er ren tom snak. Tiltalte: Person 6! Nu skal jeg jo rejse her i morgen eller i overmorgen. Jeg har ikke helt styr på det med grænsen og hvordan det foregår. Er der noget jeg skal være forberedt på? Jeg har jo to børn og en taske med Person 7: Har hun ikke en aftale med sin mand? Tiltalte: Jeg bliver hentet, men hvem og hvordan, men jeg bliver hentet i Tyrkiet.

Person 6/Person 7: Rejser du herfra? fra Danmark? Tiltalte: Jeg rejser herfra, men bliver hentet i Tyrkiet. Person 7: Har du bestilt billet? Tiltalte: Nej, fordi min søster har stjålet mit pas. Person 6/Person 7: Det er en dårlig idé at rejse fra Danmark. Person 6: (sagt til Person 7) må jeg sige det i telefonen? Nu bliver jeg helt forvirret! (til Tiltalte) Han vil ikke råde dig til at rejse fra Danmark.

De er blevet meget hårde. De holder øje med dig. De kan finde på at stoppe dig i Tyrkiet, fordi du har været rejst før. Person 6: Han siger, at du ikke skal rejse fra Danmark. Du skal rejse fra et andet sted. Når de kan se, at du bestiller billet fra Danmark, kan de se det og så kan de finde på at stoppe dig. De står klar i Tyrkiet til at sende dig tilbage.

Tiltalte: Kan de godt gøre det?Person 6/Person 7: Ja, det er sket mange steder. Hvis man rejser til Tyrkiet, bliver man sparket tilbage til Danmark. Det værste der kan ske, er at blive sendt tilbage til Danmark. (Person 6 taler med Person 7) Nåå Tyrkiet giver hende bare ikke visum. Så ringer Danmark til Tyrkiet og siger at de skal lade være med at give hende visum fordi hun rejser "derhen".

Person 6 refererer Person 7: Du skal bestille billet til Istanbul og intet andet. Og så skal du tage bussen fra Istanbul. Tiltalte: Jeg må lige finde ud af det, når min mand kommer på, inshallah. Person 6/Person 7: Der var en bror der tog ned til grænsen. Ham tog de og smed i fængsel. Person 7 taler i baggrunden: Hvis hun tager flyet helt derned til, så bliver hun stoppet. Person 6: Dengang du var der sidst.

Det er noget helt andet nu. Tiltalte: Prøv lige at spørge ham om min mand er klar over det Person 7: Jaja, det er han. I mine øjne er det her måske sidste chance inden de lukker porten. Person 6: De kan give dig indrejseforbud i Tyrkiet, hvis du først bliver sendt tilbage. De kan sige, at du er en trussel. Tiltalte: Jeg vil tale med min mand og finde ud af noget med bus eller hvad det var din mand sagde.

Din mand havde sagt, at hvis der var noget så kunne jeg ringe til ham? Hvis der er noget med et eller andet kan jeg så få din brors

side 16

nummer?Person 6 (til Person 7) kan jeg sende dit nummer.....(til Tiltalte) han siger at det han lige har sagt det er sådan.... Han siger også at du skal sige til din mand at han har sagt at du ikke skal flyve helt til grænsen. Tiltalte: Ok, inshallah. Jeg blive nødt til at lægge på. Mine børn er helt...Hvis det er så kan det være at jeg kontakter jer igen. Person 6: Det er du velkommen til …”

Tiltalte forklarede, at Person 12 er hendes barndomsveninde. Person 12's mand var også med i den første ambulance til Syrien, og han blev også dernede. Hun kan ikke huske, hvad manden hed. Han døde dernede i en bil.

Anklageren afspillede aflytning af telefonsamtale af 15. juni 2014 kl. 11.32 mellem tiltalte (A) og Person 12 (B), gengivet således i ekstrakten s. 819:

”… B spørger hvordan det går A siger ikke så godt - Hun er syg A siger, at hun er bange for, at svigerfamilien kommer B siger, så kom herover. A Kan ikke komme til Person 13(fon) nu.... kan komme ind senere og jeg ved ikke hvor jeg skal printe min billet ud. B uhmm A jeg vil bare gerne væk herfra nu - Jeg kan ikke lide at være her. Det er vildt ubehageligt.

Jeg føler, at det lige pludseligt banker på døren og det er min svigermor, der står og råber. B totalt B spørger om hendes mand stadig er online eller kommer online senere. Snak om at der er mange store byer og der ikke er flybomber. Tiltalte siger, at det kommer der jo nok snart. B det kommer der - Den eneste grund til det er der nu er at brødrene har det – Så hvorfor skulle det ikke komme der. Forstår du.

Lige meget om de laver Hisaa (fon) der, der eller der så hvorfor skulle det ikke komme der. Det gør ikke nogen forskel. Den eneste forskel er at "der" der er du bare sammen med os. A: Jeg ved det ikke. Jeg har så ondt i min mave A snakker om Person 14's(fon) mand og hun har bedt ham om at komme over idet hun vil spørge om det med passet direkte til hans fjæs og ikke over telefonen.

A har det rigtig dårligt, ondt i maven ondt i tænderne - virkelig dårligt B: det kan jeg godt forstå A: Jeg skal flyve uden niqab. Jeg skal tage den af inden den danske lufthavn.

B: Orhhh A jeg har det virkelig dårligt Person 12(fon) A jeg har tænkt over at tage i lufthavnen i et døgn og så siger jeg bare, at jeg blev sendt hjem fra Tyrkiet. (de griner) A: Men så tænkte jeg, nåh nej, jeg har ikke penge på min konto dvs jeg kan

side 17

ikke selv bestille en billet så jeg skal have hjælp til at bestille billetten. Men kan de så se hvis de bestiller billetten for mig, at jeg ikke har været på flyet. nej slap nu af.... De griner begge A jeg er bange B: nåhh jeg beder for dig. A gør det - husk nu hvorfor du skal lave Hisha(fon) for mig … B det er jo ikke unormalt - Selv brødrene når de skal over har totalt meget stress oven i hovedet.

Det er ikke unormalt A snak om man ikke behøver rydde op derhjemme B spørger hvad gør du med dine ting når du ikke betaler husleje. A min mor og søster kommer B du siger det til dem? A Nå, nej, hvorfor spørger du om det nu - for satan mit hjerte. B så kan tingene komme ned i kælderen og når du er klar så kan det kommer ned i min kælder og hente det. A det er et kæmpe arbejde.

B jamen altså - Skal alle de ting bare gå til KAB A de tager vel bare de ting de skal have når jeg bliver smidt ud af lejligheden. Et barn skriger i baggrunden og de snakker om han er syg. A håber et eller andet sted, at hun bliver afvist ved flyet. Skrigeri fra barnet så man ikke kan høre hvad der bliver sagt.

A snakker om en, der har sagt til A, at det næsten er 100 % sikkert, at hun bliver sendt hjem igen idet hun har været i Syrien før B hmm A Og fordi jeg tager flyet hele vejen. Et eller andet sted, håber A at det er det, der kommer til at ske. A puha, og så fordi jeg ved bare denne gang! Jeg ved det og du ved det der er No turning back - no matter what! altså B: hmm A: det er bare fuldstændigt umuligt for mig.

B hmm A: Det er derfor - såååå...jah.. B Jeg tænker bare....hvad så hvis han blir´shaheed og du gerne vil videre, kan du så ellers komme videre? A Jeg ved ikke hvordan tingene er forstår du? Jeg ved det ikke, jeg har ingen ide... …”

Tiltalte forklarede, at ”shaheed” betyder, at man dør. Det betyder ikke, at man dør på nogen bestemt måde. Det kan betyde at dø som martyr, men også at dø af kræft eller at køre galt. Dernede var der jo krig. Person 1's familie ville ikke have, at hun rejste, for de troede, at hvis hun ikke rejste, ville Person 1 komme hjem, men at han ikke ville komme hjem, hvis hun rejste derned.

side 18

Når hun talte om ”no turning back” , var det fordi, hun var bange for, at Person 1 ikke ville give hende lov til at rejse tilbage igen. Hun rejste alligevel, fordi hun havde brug for sin mand. Hun stod alene med to små børn og var ung og havde brug for ham. Hun havde ikke selv nogen religiøs drivkraft i at komme derned.

Hun havde også været i Egypten med Person 1, hvor han ikke ville have, at hun rejste hjem. Han ville heller ikke have det, første gang hun besøgte ham, men han lod hende kun gøre det, fordi der var problemer med graviditeten. Når hun talte med folk om, hvordan der var dernede, var det for at få nogle argumenter over for dem, der hele tiden var imod, at hun tog afsted.

Når hun i samtalen talte om, at hun ville tage i lufthavnen og blive i et døgn og så sige, at de havde sendt hende hjem fra Tyrkiet, var det fordi, hun var bange for, at Person 1 aldrig ville lade hende rejse hjem igen. Der var flere sider. Person 1 havde sagt til hende, at hvis hun ikke kom, ville han blive gift igen.

Person 1 pressede hende til at komme afsted, og hun var bange for

konsekvenserne, hvis hun ikke rejste.

Da hun tog afsted til Syrien anden gang, rejste hun til lufthavnen Gaziantep i Tyrkiet. Den ligger tættere på grænsen til Syrien, end Istanbul. Person 1 var der ikke. Det blev hun rigtig sur over. Hun fik fat i ham telefonisk. Hun mener, at hun blev hentet i en taxa, som kørte hende over til en bil. Den bil tog hende hen til grænsen, hvor der ikke var paskontrol. Hun blev sat af og fik at vide, at hun skulle løbe.

Så løb hun. Hun løb sammen med andre. En af disse holdt vist hendes ene søn, mens de løb. Hun var helt forvirret og vidste ikke, hvad der foregik. Hun tænkte ikke over, om hun var i gang med noget forbudt. Hun tænkte bare, hvad det var for noget rod. Da hun havde løbet lidt, så hun Person 1, og løb hen til ham. For hende var det en barsk tur derned.

Person 1 havde en lejlighed i Raqqa. Det første sted, de boede, var et

lejlighedskompleks lidtuden for byen. Der var ikke mange

lejlighedskomplekser, og det var ikke tæt bebygget. Det kvarter, de boede i, bar præg af krig. De begyndte at køre, og så gik der ikke lang tid, før der kom tjekpoints. Alle mænd, også Person 1, bar AK47 rifler. Hun var overrasket over, at Person 1 havde en AK47, men hendes fokus var, at nu skulle hun være sammen med sin mand, og han skulle se sin nye søn. Hendes ældste søn løb hen til Person 1 og sprang op til ham, lige så snart han så ham.

Da de kom til lejligheden og gik i seng, vågnede hun ved, at en bombe sprang lige ude foran og slog vinduerne ind. Hun havde slet ikke forstået, at det var sådan, det var dernede. Det var en helt anden situation end første gang. Hun sagde til Person 1, at hun ikke kunne være der. Han svarede, at det kunne hun godt.

Hun kunne ikke gøre noget uden Person 1. Han var den eneste tryghed, hun havde. En uge senere sagde hun igen, at hun ikke kunne være der, og at hun

side 19

ville hjem. Person 1 svarede, at hun godt kunne tage af sted, men hun kunne ikke få børnene med. Han tog så børnenes pas fra hende. Der var ikke internet, og hun kunne ikke komme i kontakt med nogen. Hvis hun skulle på internetcafé, skulle det foregå sammen med Person 1. Der var tjekpoints med bevæbnede mænd alle steder. Hun havde ingen mulighed for at komme derfra.

Person 1 havde håndgranat, vest og patronhylstre med patroner i. Der lå en håndgranat i deres hjem. Person 1 sagde, at hvis nogen kom og prøvede at gøre hende noget, skulle hun sprænge den.

Person 1 havde et arbejde, men hun ved ikke, hvad det var. Hun har senere fået at vide af politiet, at han arbejdede med droner for IS, men det vidste hun ikke da. Person 1 forlod hver dag lejligheden om morgenen ca. samme tidspunkt og kom hjem om eftermiddagen. Det kan godt være, at hun spurgte ham, hvad han lavede, men i givet fald har hun fået at vide, at det ikke var noget, en kvinde skulle blande sig i.

Person 1 var ikke den samme; han smilede ikke, han grinede ikke. Det var slet ikke den Person 1, hun kendte, og som ville passe på hende og hendes børn. Person 1 ville ikke lade dem komme væk derfra, selv om der lige var en bombe, der var sprunget uden for deres vindue.

Som kvinde skulle hun ikke blande sig i mandens forhold. Hun skulle bare blive hjemme og lave mad og passe børn. Hun har oplevet at være kone til Person 1 dernede. Hun vil på ingen måde sammenligne sig selv med at være en husmor for Islamisk Stat. Det ville forudsætte, at hun havde forstået, hvad hun tog ned til. For hende betyder det, at man er vidende om, hvad der skal ske, når man kommer derned. At man har forstået, at man skal arbejde for en terrororganisation.

Der gik ikke længe dernede, før hun forstod, hvad der skete. Det var ikke noget, hun talte om, eller som hun har fortalt sine børn. Når hun var dernede, og der kom bombefly, sagde hun bare til sine børn, at der kom en stor traktor, som larmede, for de skulle ikke vide det.

Hun vil ikke have, at hendes børn skal spejle sig i deres far, som de ikke kender. Hun har derfor også siden forsøgt at skærme dem mod denne sag.

Hun holdt op med at spørge Person 1, om hun kunne tage hjem, for hun var bange for konsekvenserne. Så indrettede hun sig bare for at kunne være dernede. Det eneste, hun tænkte på, var, at hun skulle hjem, og hendes børn ikke skulle lide overlast og finde ud af, hvad der foregik. Hun tog ja-hatten på, i håbet om at finde en løsning på at komme hjem.

Hun mener ikke, at hun har haft en rolle, som der står i notatet om kvinder i Islamisk Stat. Der står, at man støtter sin mand til at være i Islamisk Stat, og at man opdrager hans børn på den rette måde. Sådan ser hun ikke sig selv. Hun ser sig som en person, der blev holdt fanget, lige som mange andre blev

side 20

holdt fanget. Når man gør noget under fangenskab, mener hun ikke, at man er ansvarlig for det.

I starten kom hun ikke rigtig ud. Senere flyttede de længere ind mod byen. Der var en legeplads og gågade, hvor hun lov til at gå hen. Hver dag gik hun ned på legepladsen og gågaden. Der var flag for Islamisk Stat, og der lå også døde mennesker. Hun ved ikke, om Islamisk Stat havde givet tilladelse til, at hun vari landet. Hun havde sammen med Person 1 skrevet under på et dokument. Hun måtte ikke forlade stedet. Først var det dog Person 1, der sagde, at hun ikke kunne tage af sted.

De flyttede på et tidspunkt til Mosul i Irak, fordi Person 1's arbejde rykkede til Mosul. Hun ville ikke derhen, for det var endnu længere væk fra grænsen, og hun tænkte, at det ville være sværere at komme væk, når de var i Irak. De kom i bil dertil, og hun mener, at de var der i ca. ½ år. Der var også flag og kontrolposter i Mosul. Der var også en legeplads og et supermarked.

I Irak var der flere madmuligheder, hvilket gjorde hende glad. Person 1 havde stadig sin AK47 og en håndgranat. Efter det halve år tog de tilbage til Raqqa. Person 1 sagde til hende, at han gerne ville tilbage. De rejste igen med bil. De boede stadig i byen, et lidt andet sted. På det tidspunkt bar byen præg af mange bomber. Husene var ødelagt. Der var ikke noget grønt. Person 1 var stadig bevæbnet.

Person 1 døde i juni 2015, da han sad i en bil, som blev ramt af en bombe fra en drone. Det har hun ladet sig fortælle, for hun var der ikke. Hendes situation var herefter fortsat sådan, at hun ikke måtte forlade sit hjem. Når ens mand dør, må man i en periode ikke forlade sit hjem. Der var folk, som kom og tjekkede op på, at hun var der – folk fra IS, som også kom med mad, men mest var der for at kontrollere.

Perioden skulle vare 3 eller 4 måneder. Hun opdagede, at der blev også sat et papir i døren, så man kunne se, at det var faldet ned, hvis hun havde åbnet den. Hun spurgte, om hun kunne tage hjem efter sørgeperioden, og så fik hun at vide, at hvis hun prøvede, ville hun blive fængslet, og de ville tage hendes børn. Hun fik at vide, at hun måtte bo i et kvindehus eller blive gift igen.

Hun fik imidlertid overtalt nogen til at få lov til at tage på netcaféen for at meddele Person 1's familie, at han var død. Hun tog i stedet kontakt til sin søster, som fik fat i nogle menneskesmuglere. De fik aftalt, at hun skulle være et bestemt sted i en butik kl. 10, hvor en person skulle spørge, om hun var mor til Person 2.

Hun tog hen til caféen, hvor en person kom og spurgte, om hun var mor til Navn 1, som er Person 2's mellemnavn. Hun sagde ja og tog med ham. Børnene havde været vågne hele natten, så de kunne sove i bilen. De kørte gennem kontrolposter, hvor de fik lov at køre videre. De kom til et nyt område hos Den Frie Syriske Hær. Derfra kom hun tilbage til Tyrkiet.

Hun tog kontakt til ambassaden for at få et midlertidigt pas til børnene. Hun kan ikke huske, hvad hun sagde til ambassaden.

side 21

Forevist mailkorrespondance mellem en Person 15 fra den danske ambassade og en Person 16 af 10. august 2015, ekstrakten s. 501:

”Jeg har fået et opkald fra en danske pige med 2 børn der født i Danmark. Hun rejst til Tyrkiet cirka 1 år og 3 måneder siden for at være sammen med hendes samlever danske statsborger som strammer fra Ægypten (Person 1, CPR nr. (Født 1990)) Hun vil ikke være længere med ham i Tyrkiet, hun vil gerne tilbage til Danmark med hendes 2 børn (Person 2, CPR nr. (Født 2011) og Person 17, CPR nr. (Født 2014)). Faren til børnene vil ikke at hun går fra ham og så tog han børnenes pas og hun ikke hørt fra ham siden en måneds tid.

Hun oplyst at de blev aldrig gift i Danmark, men fælles forældremyndighed over for børnene.

Hun rejst til Tyrkiet da hendes yngste barn var 4 måneder gammel med henblik til at være sammen med faren nogle måneder.

Manden havde et lejlighed i Tyrkiet som hun tog hernede til og ophold sig i over 1 år, men hun kan ikke huske hvilken by de var henne.

Hun sagde de by som hun har boet her i Tyrkiet er cirka 1/5 times tid fra Ankara lufthavn.

Hun sagde hendes mor fra Danmark kom til at hjælpe hende og de mødt hinanden i Ankara og bor på et hotel nu og forventer svar fra ambassaden.”

forklarede hun videre, at hun sagtens kan have givet de oplysninger for at dække over, at hendes søster lige havde fået hende ud af Syrien med en menneskesmugler, og hun troede ikke lige, at det var lovligt. Hun var stadig ikke kommet hjem, og hun var angst. Selv i flyveren på vej hjem, var hun angst. Hun kan ikke engang huske at have sagt sådan. Hun ville bare hjem. Da hun kom til Danmark og blev mødt af PET, fortalte hun sandheden.

Hun bor i dag i By 6 i Boligområde. Hun har fået to børn mere, men har ikke nogen partner. Hun bor sammen med børnene. …

Tiltalte forklarede supplerende, at hun og Vidne ikke er i familie. Vidne er hendes mors onkels nye kones datters barn. De har været en del af det samme muslimske miljø, og de er kommet i den samme moske. Vidne har besøgt hende og Person 1 i Syrien, mens de boede i Raqqa, anden gang hun var i Syrien. Det var efter udråbelsen af en islamisk stat. Vidne sagde, at hun var nysgerrig efter at komme derned. Hun var

side 22

nysgerrig på Islamisk Stat og ville vide, hvad det var. Det var Vidnes egen idé, og tiltalte har ikke haft noget at gøre med, at Vidne skulle derned. Hun mener ikke, at det havde noget med hende at gøre, at Vidne skulle derned. Hun har heller ikke haft noget at gøre med at planlægge hendes rejse.

I starten havde hun ikke adgang til nettet eller til telefon. Hun havde ikke lyst til at sige til sin familie, at hun frygtede for sit liv, så hun skrev bare til dem, at hun havde det fint. Hun kan ikke huske, om hun kommunikerede med Vidne, inden Vidne tog derned. Hun havde en lille smule kommunikation med sin mor og søster og også med nogle tætte veninder.

Det kan sagtens have været, at hun også kommunikerede med Vidne. Hun gav i sine mails udtryk for, at hun ikke var bange, men hun skrev til nogle veninder, at hun gerne ville hjem. Hun ved ikke, om hun skrev det til Vidne. Hun kan huske, at hun skrev med en veninde, som foreslog hende, at hun skulle bilde Person 1 ind, at hun havde galdesten, så han ville lade hende tage til Tyrkiet.

Hun havde tidligere haft galdesten.

Det var Person 1, som sørgede for, at Vidne kom til Syrien, men hun ved ikke, hvordan det nærmere foregik eller kom i stand. Person 1 sagde bare til hende, at nogle fra Danmark gerne ville til Syrien, men han sagde ikke til hende, hvem det var. Hun fandt først ud af, at det var Vidne, da Vidne var kommet til Syrien.

Da hun første gang mødte Vidne i Syrien, blev hun glad for at se hende, og hun havde frygteligt meget hjemvé. Det gav hende tryghed, at Vidne kom, men hun følte ikke, at Vidne gav hende den samme respons. Vidne var udmattet og træt og havde brug for at være alene. Vidne trak sig.

Vidne boede sammen med hende og Person 1 i nogle måneder. Når man kom derned uden en mand, var reglerne sådan, at man ikke som kvinde måtte bo alene. Derfor boede hun hos dem i stedet for et kvindehjem. Vidne ankom 1½ til 2 måneder efter hende selv og var hos dem, indtil hun tog til Irak.

Hun sagde lidt til Vidne om, hvordan hun havde det med at være der, men samtidig var hun også meget påpasselig. Hun havde lært, at hun ikke kunne stole på nogen dernede, og hun havde fået at vide, at hun ikke ville få lov til at tage af sted sammen med sine børn. Hun følte, at det ikke var den Vidne, som hun kendte, og hun var utryg ved at åbne sig over for Vidne.

Vidne sad bare på sit værelse hele dagen, mens Person 1 var på arbejde, og det virkede, som om Vidne var sur på hende. Når Person 1 kom hjem, gik hun ud af værelset, og så sagde hun, ligesom: ”nej nu skal jeg ind på værelset” , og så gik hun ind på værelset igen. Så kunne man høre, at hun var ked af det. Hun opfattede det sådan, at Vidne havde brug for, at Person 1 havde ondt af hende. Hun mener, at hun undervejs fortalte Vidne, at hun gerne ville hjem.

Inden hun tog hjem, sagde hun til Vidne, at hun tog hjem. Hun spurgte

side 23

direkte Vidne, om hun ville med hjem. Det ville Vidne ikke. Det var på det tidspunkt, hvor Person 1 var afgået ved døden. Vidne var på dette tidspunkt blevet gift med en anden mand, som var relateret til IS, og Vidne sagde, at hun ikke ville med tiltalte, fordi hun ville blive hos sin mand.

Der var ikke, mens de var dernede, tale om, at Vidne også ville giftes med Person 1. Det vidste hun ikke noget om, men hun fandt flere år senere, gennem politiet, ud af, at Vidne også havde været gift med Person 1. Det viste sig, at Vidne ikke havde fået lov til at bo hos dem uden at være gift, og hun tror, at det var derfor, Person 1 også giftede sig med Vidne.

Hun har ikke noget forhold til Vidne i dag og har ikke talt med hende, siden de var i Syrien. Hun er ikke sur på Vidne, men det var hårdt at finde ud af, at Vidne havde været gift med Person 1, mens de var dernede. Hun ved ikke, om Vidne er sur på hende. Hun kan ikke se, hvorfor Vidne skulle være det. Hun mener ikke, at Vidne har været bange for hende.

Vidne [tidligere Navn 2] forklarede, at Tiltalte er hendes "grandkusine" gennem hendes stedmorfar. De har altid betragtet hinanden som kusiner, og de var meget sammen som børn. Da de blev ældre, havde de et tæt forhold. De har samme tro, men hun kan ikke huske, om de kom i samme moske. Religion var ikke et stort tema for dem sammen, men de var knyttet sammen som familie.

Hun rejste til Syrien i august 2014. Hun rejste derned af mange årsager, personlige årsager. Hun ville bare gerne væk på det tidspunkt. Hun havde talt med Tiltalte, efter Tiltalte første gang var kommet tilbage fra Syrien, men hun husker ikke, hvad Tiltalte fortalte om, hvordan det var dernede. Det er lang tid siden.

Det var hende selv, der ville derned. Og hende selv der arrangerede det. Hun fik ikke hjælp på den måde. Hun har været udsat for en alvorlig ulykke og lider også af PTSD i dag, så hun har mange huller i hukommelsen og har også fundet ud af, at mange af hendes erindringer er forkerte.

Der var et nummer, som hun skulle ringe til ved ankomsten til Syrien, men hun vidste ikke, hvem nummeret var til. Hun husker ikke, hvordan hun fik det nummer.

Hun mener, at hun talte med Person 1 og Tiltalte, mens de var dernede, og hun var i Danmark. Hun traf dog sit eget valg, og andre kan ikke bebrejdes for det. Hun husker ikke samtaler, der ligger så langt tilbage. Hun fik sin viden og sine indtryk gennem sociale medier. Hun troede på det, hun så i de videoer, der viste glade børn og glade mennesker. Hun havde ikke været i Syrien tidligere, men havde været i Mellemøsten før.

Hun vidste ikke, da hun rejste, at der var kaotisk i Syrien. Hun var klar over,

side 24

at Islamisk Stat var en terrororganisation, men årsagen til, at hun tog afsted, var i hendes egne personlige ting. Hun havde ikke noget sted at bo, og hun ville gerne prøve at bo i et muslimsk land. Da Islamisk Stat blev proklameret, ville hun derfor gerne afsted. Hun havde ikke selv nogen politiske motiver.

Hun rejste til Tyrkiet og tog derfra til Syrien. Hun mødte Person 1 og Tiltalte senere et eller andet sted. Hun kan ikke huske det. Da hun kom til Syrien, boede hun først i et kvindehus med andre kvinder. Hun kan huske, at hun kom til at bo hos Person 1 og Tiltalte. Hun husker det som kortere tid, måske to måneder. Hun kan ikke huske, hvor længe hun boede på kvindehjem. Hendes krop har fortrængt meget. Hun har siddet næsten 8 år i fængsel, og er blevet slået og har ikke fået mad. Hun har mange traumer.

Hendes indtryk var ikke, at Tiltalte var glad for at være der, da hun mødte hende dernede. Hendes egen følelse var et savn, og hun ville bare gerne hjem. Hun husker ikke, om Tiltalte gav udtryk for, at hun ville hjem. Men Tiltalte virkede ikke glad for at være der. Hun kan ikke konkretisere, hvad der gav hende det indtryk.

Hun havde ikke noget arbejde, og hun lavede ikke noget i løbet af dagen. Det var hårdt al den tid, hun var der. Hun kunne ikke gå ud, det var meget låst, fængselsagtigt. Hun var meget alene og sad bare på sit værelse. Tiltalte gik heller ikke ud. Hun kan ikke huske, hvad de talte om, når de var sammen. Det var en virkelig kort tid for hende i forhold til alt, hvad hun har været igennem.

Hun og Tiltalte må have været ude af huset sammen, men hun husker det sådan, at de ikke måtte gå ud. Man kunne ikke gå ud og købe ind. Hun fandt senere selv ud af, at hun godt kunne gå ud. Mens de boede sammen, var det imidlertid meget låst. Hun ved ikke, om hun stolede på Tiltalte som en, hun kunne betro sig til. Hun havde det ikke godt med at være i Raqqa, men hun kan ærligt ikke huske, om hun fortalte dette til Tiltalte.

Da hun kom derned, var det ikke umiddelbart synligt for hende, at der var en militær konflikt, men man så vel soldater med våben. Mens hun var der, så hun det. Det var anderledes, end hvad hun havde forestillet sig. Det fandt hun rimeligt hurtigt ud af.

Efter anklagerens forevisning af besked af 8. august 2014 fra vidnet til sin mor, bilag V-14-1-1-7:

”Hej søde mor, ville sige jeg har det virkelig dejligt, så fantastisk oplevelse. Er hos Tiltalte nu, og vi hygger. Skal til at gå en tur nu. Har ikke haft net men får forhåbentligt snart. Håber du har det godt, elsket dig højt. Kys” ,

forklarede hun videre, at hun har skrevet meget til sin mor, og da hun ikke ville ikke gøre hende bekymret, skrev hun bare, at alt var fint. Hun kan ikke

side 25

huske denne besked, men da hun selv var i retten som tiltalt, kunne hun se, at hun havde skrevet alt muligt til sin mor for ikke at bekymre hende.

Forevist hendes mors besked af 9. august 2014:

”Dejligt at du har det godt, vi har det ikke godt, ser dag for dag hvordan angrebene tiltager imod is, og vi er alle bekymret for dig. Men kan jo godt høre dit svar "Tiltalte siger det er ikke her, det rammer ikke os", den kan du ikke længere købe. Tiltalte får ikke besked om de seneste udviklinger og det trapper hele tiden op. … Lad være med at gøre noget overilet og dumt, lad dig ikke blive manipuleret af hverken Tiltalte eller Person 1 - husk at vi alle står med vores rene kærlighed og venter på dig - kom hjem. Elsker dig tusind kys” ,

forklarede hun videre, at hun ikke kan huske den besked. Hendes mor var bare en bekymret mor, der ville sætte sin vrede ud på nogen. Hendes mor har nok bare tænkt, at det var på den måde, men i øvrigt kan hun ikke udtale sig om, hvorfor hendes mor har skrevet, som hun har. Hun føler ikke selv, at hun er blevet manipuleret af Tiltalte og Person 1. Hun mener, at hun selv har ansvaret for sine beslutninger.

Hun blev gift, mens hun var i Syrien. Da havde hun nok været der i et halvt år og vidste på dette tidspunkt godt, at der var bomber og fly. Det gav flere muligheder dernede, når man var gift, fremfor at være enlig kvinde. Den mand, hun blev gift med, var fra Australien, og det var nogen i Islamisk Stat, som fandt ham til hende. Hun havde talt med ham, inden de blev gift, og hun vidste også, hvad han lavede. Han var fysioterapeut, og hun så ikke, at han var aktiv i IS. De fik en søn, Person 18, sammen. Dengang hed sønnen Navn 3, som betyder Udeladt.

Hun hørte ikke noget om, at Tiltalte tog hjem til Danmark. Det vidste hun ikke, og de var ikke i kontakt på det tidspunkt. Hun gjorde sig selv tanker om at komme væk, men som hun hørte det, var det bare mere og mere farligt. Til sidst var det vildt farligt, men hun var nødt til at tage af sted.

Hun fik at vide, at Person 1 var død, mens hun var dernede, men hun kan ikke huske, hvem der fortalte hende det. Hun boede på det tidspunkt sammen med sin australske mand, ikke med Tiltalte og Person 1."

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen, udover det under afhøringerne gengivne, dokumenteret:

-Blanket ”I Guds Navn Den Nådige Den Barmhjertige, Den Islamiske Stat i Irak og Levanten, General Administrationen for grænserne, Generalier på Al-Mujahedeen” vedrørende ”Person 1” , ekstrakten s. 551, hvoraf fremgår bl.a., at ”Dato for indrejse” var den 1. juli 2013, og at ”Person 1” var ”Kæmper” .

side 26

-Erklæring fra PET om Islamisk Stat af 4. december 2023, ekstrakten s. 664.

-Europols udaterede rapport ”Women in Islamic State” . -Sagkyndig udtalelse vedrørende den terroristiske organisation ”Islamisk Stat” (IS) af Dr. Person 19, Forskningscenter (pr. februar 2016), ekstrakten s. 1047ff.

-Supplement til rapporten om terrororganisationen ”Islamisk Stat” (IS) (for årene 2015-2021) af Dr. Person 19, Forskningscenter (status 10. februar 2021), ekstrakten s. 1144 ff (1164f).

-PET Center for Terroranalyse af 25. april 2025, Retserklæring om ordet shahid, tillægsekstrakten s. 19ff.

-PET Center for Terroranalyse af 25. april 2025, Retserklæring om ordet jihad, tillægsekstrakten s. 22ff.

-PET’s rapport af 19. november 2021 om Person 7. -Udateret oplysningsrapport fra PET om Tiltalte.

Der er dokumenteret oplysninger om, at de telefonsamtaler, som er afspillet under hovedforhandlingen, er aflyttet og optaget på baggrund af en kendelse afsagt den 11. juni 2014, rettet mod Tiltaltes telefonnummer. Det fremgår af kendelsen, at Tiltalte ikke er mistænkt, hvorimod Person 1 er.

Der er dokumenteret oplysninger om, at der er afsagt kendelser om aflytning af Tiltalte på to andre telefonnumre. Kendelserne dækker samlet perioden fra den 12. august 2015 til den 21. oktober 2015. Det fremgår af kendelserne, at Tiltalte ikke er mistænkt.

Der er dokumenteret oplysninger om, at PET afhørte Tiltalte den 9., 10. og 14. oktober 2015, og at Tiltalte ikke var, eller heller ikke blev, sigtet i den forbindelse, og at hun således ikke blev vejledt om indholdet af retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1.

Det er endvidere oplyst, at der er foretaget ransagninger som led i efterforsk-ningen af sagen, og at der ikke herved er fremkommet oplysninger af betyd-ning for sagen.

Det er desuden dokumenteret, at Tiltalte blev sig-tet den 11. maj 2022.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen den 21. februar 2025 foretaget en personunder-søgelse vedrørende Tiltalte, hvoraf det blandt an-

side 27

det fremgår, at hun er egnet til en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun stadig er i gang med en Uddannelse. Hun bor stadig alene med sine børn. Hun har til Udeladt.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Om straffelovens § 114 e

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 114 e, 1. pkt. (tidligere § 114 b), at anvendelse af bestemmelsen forudsætter en medvirken, som på en eller andenmåde »fremmer« en terrororganisations virksomhed.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at en person, som forsætligt fremmer den kriminelle virksomhed eller formål hos en gruppe personer med kendskab til gruppens generelle terrorformål, og som dermed yder en form for bidrag til, at der foretages en terrorhandling som defineret i lovforslaget, vil kunne straffes efter den særlige medvirkensregel, selv om den pågældende ikke har forsæt til at medvirke til en konkretiseret terrorhandling.

Herudover fremgår det, at medvirkensansvaret begrænses af, at den pågældende person skal have forsæt til, at den gruppe eller sammenslutning, som støtten ydes til, har terrorvirksomhed som en del af sit generelle formål, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, lovforslag nr. L 35, s. 876, jf. også Højesterets dom af 30. april 2024, gengivet i U 2024.3404 H.

I den nævnte dom fastslog Højesteret i øvrigt, at landsretten ikke havde anvendt bestemmelsen i straffelovens § 114 e, 1. pkt., urigtigt ved at finde en kvinde skyldig i at have virket som husmor og opfostret sine børn i perioden medio/ultimo februar 2015 til primo marts 2019 i områder i Syrien, der var kontrolleret af IS, mens hun i en del af perioden var gift med en mand, der i en militærenhed kæmpede for IS, og i en senere del af perioden var gift med en mand, der arbejdede som Stilling 4 for IS, idet det i øvrigt af landsretten var fundet bevist, at hun frivilligt indrejste i Syrien og frivilligt blev der, og at hun ved sin indrejse og under sit ophold vidste, at IS var en terrororganisation, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 b, 114 c eller 114 d.

Om Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) og Islamisk Stat (IS) og Tiltaltes daværende ægtefælles tilknytning hertil

Retten skal i denne sag tage stilling til, om Tiltalte i de to perioder og på de to steder, der er anført i anklageskriftet, har fremmet virksomheden for Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) og senere Islamisk Stat (IS), og om disse organisationer i de omhandlede perioder var omfattet af straffelovens § 114 e.

side 28

Islamisk Stat blev udråbt som ”stat” og ”kalifat” den 29. juni 2014, og det må anses for fastslået ved den ovenfor nævnte Højesterets dom, gengivet i U 2024.3404 H, at Islamisk Stat (IS) i hvert fald pr. medio/ultimo februar 2015 var en terrororganisation omfattet af straffelovens § 114 e.

Efter den fremlagte dokumentation i denne sag finder retten det også bevist, at såvel Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL) og Islamisk Stat (IS) i de i denne sag omhandlede perioder var omfattet af straffelovens § 114 e.

Retten finder det endvidere efter sagens beviser, herunder den fremlagte blanket, bevist, at Tiltaltes daværende ægtefælle Person 1 var eller blev medlem af Den Islamiske Stat i Irak og Levanten, da han indrejste i Syrien i juli 2013, og at han fortsatte med at være tilknyttet ISIL, henholdsvis IS, til sin død i Raqqa i juni måned 2015.

Perioden fra den 5. september 2013 til den 11. november 2013

Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at hun rejste ned til Person 1 i Syrien med deres førstefødte søn, Person 2, den 5. september 2013, og at hun og Person 2 vendte tilbage til Danmark den 11. november 2013.

Om denne første rejse til Syrien har Tiltalte nærmere forklaret, at hun troede, at Person 1 var Stilling 3, og at hun ikke vidste præcis, hvor hun skulle hen. Der er hverken i hendes egen forklaring eller i den begrænsede korrespondance, der er fundet mellem hende og Person 1, oplysninger der tyder på, at hun på dette tidspunkt var bekendt med eller anså det som en mulighed, at hun skulle til et område, der var kontrolleret af en gruppe eller organisation omfattet af straffelovens § 114e, eller at Person 1 skulle være involveret i en sådan gruppe eller organisation.

Tiltalte har forklaret, at hun ikke var i Raqqa under denne rejse, og at det område, hun rejste til, ikke var krigshærget, og athun ikke mener, at området var kontrolleret af ISIL eller IS. Anklagemyndigheden har ikke ført beviser for, at hun opholdt sig i Raqqa eller et sted i Syrien, der på dette tidspunkt var kontrolleret af ISIL eller IS.

Da det således ikke er bevist, at Tiltalte ved denne rejse har fremmet virksomheden for ISIL eller IS, frifindes hun for denne del af tiltalen.

Perioden fra den 16. juni 2014 til den 17. august 2015

4 voterende udtaler:

Person 1 blev dræbt i Syrien i juni måned 2015. Tiltalte

side 29

har forklaret, at hun herefter, under påskud af at skulle underrette Person 1's familie i Danmark om hans død, fik adgang til en internetcafe, hvor hun fik kontakt til sin søster i Danmark, som fik arrangeret, at en menneskesmugler fik hende og børnene over grænsen til Tyrkiet. Det fremgår endvidere af hendes forklaring, såvel som af de dokumenterede oplysninger, at hun i hvert fald den 10. august 2015 befandt sig i Tyrkiet, hvor hun tog kontakt til Den Danske Ambassade i Ankara.

Allerede derfor er der ikke grundlag for at finde hende skyldig i en overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt., efter juni måned 2015.

Vi finder herudover anledning til for det første at bemærke, at sagen på flere punkter adskiller sig væsentligt fra den sag, som er gengivet i U 2024.3404 H.

Tiltalte er således ikke rejst til Syrien sammen med sin mand (og hun rejste til Syrien før Islamisk Stat udråbte kalifatet), og hun har ikke opholdt sig frivilligt i Syrien i mere end 4 år. Hun har heller ikke giftet sig med en ny mand, der arbejdede for Islamisk Stat, efter at hendes første mand blev dræbt i kamphandlinger for Islamisk Stat.

Tiltalte rejste derimod – meget modstræbende – efter sin mand til Syrien udelukkende i et forsøg på at holde sammen på sin familie og sikre, at børnene – i modsætning til hende selv – havde en far. At hun reelt ikke ønskede at tage til Syrien understøttes i øvrigt af den under sagen afspillede telefonsamtale, som hun havde med sin barndomsveninde, Person 12, den 15. juni 2014. Samtalen afsluttes i øvrigt med, at Tiltalte siger: ”Jeg ved ikke, hvordan tingene er, forstår du? Jeg ved det ikke, jeg har ingen idé.”

Tiltalte søgte endvidere, som ovenfor anført, så hurtigt som muligt mod Danmark med de to små børn, efter at Person 1 var blevet dræbt. Det kan uden videre lægges til grund, at denne flugt fra Syrien var forbundet med stor fare og risiko for hende selv og børnene, og hendes handling vidner således om, at hun ingen interesse havde i at blive i Syrien og understøtte Islamisk Stat, herunder opfostre sine børn dér og under de normer.

Det må endvidere for det andet bemærkes, at der overhovedet ingen beviser er ført i forhold til, hvad det var, Person 1 foretog sig i Syrien – men uanset hvad det var, gjorde han dette helt uanset, om Tiltalte og børnene var hos ham eller ej, jf. den periode på mere end 7 måneder, hvor de ikke opholdt sig hos ham, og jf. Tiltaltes forklaring om, at han i denne periode truede hende med, at han så bare ville gifte sig med en anden, hvis hun og børnene ikke kom ned til ham.

side 30

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte Tiltaltes forklaring om, at hendes hensigt med at rejse til Syrien – også for så vidt angår denne periode – udelukkende var at forsøge at holde sammen på familien og – som hun også troværdigt har forklaret om – ultimativt at få Person 1 overtalt til at rejse med hende og børnene hjem til Danmark.

Vi finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte hendes forklaring om, at hun ikke vidste inden afrejsen, at det ikke (længere) var nødhjælp Person 1 befattede sig med, og dermed hvad hans ”arbejde” så i stedet nærmere bestod i, og hvad situationen dernede i øvrigt nærmere var.

Denne forklaring er underbygget af, at hendes første ophold i Syrien jo netop ikke havde givet hende anledning til at mistænke, at der var noget galt, og at hun ikke kunne stole på Person 1.

Forklaringen er endvidere underbygget af det kvindesyn, som det under sagen er dokumenteret, at de omhandlede organisationer, herunder Islamisk Stat stod for, på hvilken baggrund det må antages, at en kvinde ikke skal stille spørgsmålstegn ved eller i øvrigt blande sig i mandens sager og dispositioner og heller ikke kan forvente at blive orienteret nærmere om dem.

Vi bemærker endvidere, at det må lægges til grund, at Tiltalte var helt uden reel mulighed for at forlade Syrien, som kvinde på egen hånd, på det tidspunkt, hvor realiteterne var gået op for hende, og hvor enhver af hendes handlinger blev, og fremdeles ville blive, overvåget og kontrolleret af såvel Person 1 som Islamisk Stat i øvrigt.

Dette er også understøttet af de oplysninger om kvindesynet i Islamisk Stat, der er dokumenteret under sagen.

I samme retning har Højesteret endvidere i dommen gengivet i U 2023.34 H fastslået, at der ikke var grundlag for at anse en person for at have overtrådt straffelovens § 114 j, i en situation, hvor der var usikkerhed om vedkommendes mulighed for at udrejse af al-Raqqa-distriktet (dog vedrørte sagen tiden efter den 28. september 2016, hvor et opholdsforbud for distriktet var trådt i kraft).

Vi finder i øvrigt heller ikke, at den omstændighed, at Tiltalte ikke ønskede at forlade Syrien uden hendes børn, hvis pas Person 1 havde taget, kan bevirke, at hun kan siges at være blevet i Syrien ”frivilligt” og i den forbindelse har haft forsæt til at overtræde straffelovens § 114 e, 1. pkt.

Efter vores opfattelse må bevisværdien af 11 år gamle telefonsamtaler endvidere vurderes med varsomhed, allerede på baggrund af deres alder. Der desuden tale om samtaler i det, som samtale-parterne antog, var et fortroligt rum, hvor man talte med sine nærmeste og dermed måske godt kunne sige noget, man reelt ikke mente, eller ikke mente så håndfast, som det kunne lyde, bl.a. fordi man også udtalte sig under pres. Den fulde kontekst for samtalerne, og hvad der gik forud, og hvad der dernæst skete, er heller ikke nærmere belyst.

Hertil kommer, at uanset om man vil hævde, at samtalerne som minimum har

side 31

givet Tiltalte anledning til at indse risikoen for, at Person 1 kæmpede for en terrororganisation, så viser samtalerne ingen accept fra hendes side af terror eller i øvrigt nogen form for villighed til at støtte terror.

Som ovenfor anført var essensen af hendes telefonsamtale den 15. juni 2014 med hendes barndomsveninde, Person 12, derimod, at hun ikke ønskede at tage af sted, og at hun overvejede alternativer, og at hun håbede, at hun ville blive afvist og sendt hjem igen.

I samtalen med hendes søster 14. juni 2014 fastholdt hun endvidere, at der ikke var noget ulovligt i at tage til Syrien – hvilket i udgangspunktet var korrekt på daværende tidspunkt – og hun afviste sin søsters budskaber i øvrigt, bl.a. med bemærkningen om, at hun ikke vidste, hvor søsteren havde sin viden fra. Hun afviste også, at Person 1 skulle være ligeglad med, om han udsattehende og børnene for fare.

Da søsteren spurgte, om Dawlas handlinger var noget, hun gik ind for, svarede hun nej. Hun fastholdt desuden, at det var hendes søster, der ikke vidste, ”hvordan det er dernede” . At hun også nævnte, at hun havde taget ”den holdning” til sig, siger herefter ikke med sikkerhed noget om, hvad det var for en holdning, hun dermed sigtede til.

Af samtalen fremgår desuden, at Tiltalte ville indhente oplysninger fra nogle andre senere, og det må antages, at det var dette, der ledte til hendes telefonsamtale senere den 14. juni 2014 med hendes veninde Person 6 og Person 6's bror, Person 7.

Det nærmere indhold af de oplysninger, som Person 7 gav under denne samtale, fremstår ikke ganske klart, men efter vores opfattelse er det fuldt ud muligt, at Tiltalte brugte samtalen, herunder Person 7's ord om ”ingen beviser” , og at han ”aldrig havde set noget” , og at der var tale om ”ren tom snak” til at afvise over for sig selv, at der var noget galt med Dawla, herunder at der var tale om en gruppe eller sammenslutning, der havde terrorvirksomhed som en del af sit generelle formål.

Vi bemærker i tilknytning hertil, at en faktisk vildfarelse herom udelukker forsæt, og at en uegentlig retsvildfarelse ligeledes gør det.

Der foreligger desuden ikke forsæt til en kriminel handling, hvis man nok indser muligheden for, at et af de afgørende gerningsmomenter foreligger, men efter nærmere overvejelse afviser, at dette faktisk er tilfældet, og når man (dermed) heller ikke accepterer muligheden for, at det alligevel forholder sig på den måde.

Vi bemærker desuden, at det følger af retspraksis, at forsætsformen dolus eventualis generelt bør anvendes med varsomhed, jf. herved bl.a. dommene gengivet i U 1992.455 H, U 1998.277 H og U 2022.3202 V. Denne varsomhed kan næppe være mindre, når spørgsmålet opstår i forhold til forsæt til overtrædelse af en udvidet medvirkensregel. Dommen gengivet i U 2024.3404 H vedrører direkte forsæt.

side 32

Efterdet oplyste har politiet, ud over aflytningerne, bl.a. foretaget ransagninger i sagen. Dette, og efterforskningen i øvrigt, har ikke tilvejebragt nogen former for yderligere belastende oplysninger om Tiltalte. Herunder har heller ikke telefonaflytningerne af hende fremtil den 21. oktober 2015 givet nogen yderligere oplysninger. Bevisgrundlaget for retten har således også været det samme, som allerede forelå, da PET afhørte Tiltalte i oktober 2015, uden at antage, at hun kunne have gjort noget kriminelt.

Af den udaterede oplysningsrapport fra PET om Tiltalte (der henset til oplysningerne i den må være udfærdiget efter den 29. december 2021) fremgår i øvrigt bl.a.:

”Tiltalte beskrev eksplicit, at årsagen til hendes udrejser var, at hun ønskede, at hendes to sønner skulle være sammen med deres far. Tiltalte understregede, at det var hendes egen erfaring med, hvor store konsekvenser en manglende eller dårlig relation til en forælder kunne have, som gjorde, at hun ikke ønskede, at de skulle lide samme skæbne. Tiltalte beskrev gentagne gange, at hun havde et stort ønske om at samle familien og være en god mor.”

Om tiden efter november 2015 hedder det bl.a. i rapporten:

”Hun fik arbejde i en Institution i København og blev selvforsørgende. Senere i forløbet gav hun sig i kast med en uddannelse med henblik på, at uddanne sig til Stilling 5. Tiltalte holdt fast i islam som religion, og er i dag en moderat muslimsk kvinde.”

Som ovenfor anført er der imidlertid ikke ført noget bevis for, at Tiltalte ikke også forud for november 2015 med samme ret kunne betegnes som en ”moderat muslimsk kvinde” . Lægges hendes egen forklaring til grund, er spørgsmålet snarere, om hun har været udsat for negativ social kontrol.

Tiltalte har desuden under hovedforhandlingen udtalt, at den politimand, hun var i kontakt med hos PET i forbindelse med den forebyggende indsats, heller ikke mente, at hun var radikaliseret. Der er da heller ikke oplysninger om, at hun i de godt og vel 10 år, der er forløbet, siden hun kom hjem, ikke skulle have ført en normal, kriminalitetsfri tilværelse uden nogen former for tilknytning til radikaliserede miljøer.

Efter en samlet vurdering finder vi det herefter ikke – heller ikke for perioden 16. juni 2014 til et ukendt tidspunkt forud for den 17. august 2015 – med den fornødne grad af sikkerhed til domfældelse i en straffesag bevist, at Tiltalte har haft det fornødne forsæt, hverken som direkteforsæt, sandsynligheds-eller eventualforsæt, til at overtræde

side 33

straffelovens § 114 e, 1. pkt, og allerede derfor stemmer vi for at frifinde hende også for denne del af tiltalen.

1 voterende udtaler:

Tiltalte har forklaret, at hendes søster Person 3 havde fortalt hende, at Person 1 var med i Isis og derfor tog hendes pas for at forhindre hende i at rejse. Dette bekræftes af en aflyttet telefonsamtale af 14. juni 2014, hvor tiltalte drøftede med sin søster, at Person 1 var involveret i Isis (daværende Dawla), som dræbte andre muslimer og voldtog kvinder.

Tiltalte svarede dertil, at hun godt vidste, hvad der foregik, og hun benægtede ikke under den samtale, at Person 1 deltog i Isis. Da tiltaltes søster forespurgte hende, hvorfra hun havde sit syn på Syrien og Isis, svarede tiltalte, at det var fra de brødre, der var dernede.

Hun og hendes søster havde dernæst en diskussion om, hvorvidt Isis gjorde detgodt, eller om de dræbte muslimer, og hvorvidt andre muslimske grupperinger nu var imod Isis. Tiltalte svarede hertil, at hun ikke gjorde det på grund af dumhed, men fordi hun ville gøre, hvad hun vidste var bedst.

Hendes søster sagde, at det ikke var bedst at tage til Isis, hvortil tiltalte svarede, at det var mere sikkert for hende end i Danmark. Endvidere sagde hendes søster, at det var idiotisk, hvad Person 1 støttede, hvortil tiltalte svarede: ”Jeg har taget den her holdning til mig, Person 3” .

Jeg lægger endvidere vægt på en aflyttet samtale mellem på den ene side tiltalte og på den anden side hendes veninde Person 6 og Person 7, som senere er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat som kriger. Under denne samtale sagde Person 7, at også kvinder skulle deltage i jihad, og tiltaltes svar hertil forstår jeg sådan, at hendes jihad bestod i, at hun skulle rejse ned til Person 1.

Tiltalte gav udtryk for at vide besked om situationen i Syrien og om Isis. Tiltalte fortalte, at hun havde set ekstreme videoer med billeder af drab og ville høre, om det var Isis eller de andre, der havde begået fejl, hvilket hun og Person 7 diskuterede. Derefter sagde tiltalte, at hun skulle rejse i morgen eller overmorgen, og de drøftede, hvordan hun skulle rejse derhen.

Han rådede hende til ikke at rejse fra Danmark, men fra et andet land, for Danmark ville ikke give visum, når man skulle rejse derhen.

Endelig lægger jeg vægt på samtalen mellem tiltalte og hendes bekendte Person 12, hvor de drøftede hendes afrejse til Syrien, og hvor de talte om, at der var mange flybomber, men at den eneste forskel ville være, at tiltalte der ville være sammen med ”os” , og at selv ”brødrene” var nervøse, når de rejste derhen. Endelig talte de om muligheden for, at Person 1 ville dø en martyrdød (shaheed).

Jeg finder det på baggrund af disse samtaler bevist, at tiltalte var klar over, at Person 1 havde tilsluttet sig Isis, at han risikerede at dø som martyr, og at hun selv havde de samme holdninger. Jeg finder det endvidere bevist, at hun var klar over, at Isis var i krig i Syrien, og at hun i hvert fald var opmærksom på muligheden for, at Isis begik drab og var en terrororganisation, at hun

side 34

forholdt sig accepterende over for denne mulighed og ikke desto mindre valgte at rejse til Syrien med henblik på at være husmor for Person 1 og opdrage deres fælles børn i Syrien.

Jegfinder det endvidere bevist, at tiltalte i den efterfølgende periode accepterede at opholde sig i Syrien som husmor sammen med Person 1, indtil hans død i juni 2015.

På denne baggrund finder jeg, at det er bevist, at tiltalte ved sin indrejse til Syrien vidste, at hun rejste til et område kontrolleret af Isis, og at hun ved sin indrejse var opmærksom på muligheden for, at Isis var en terrororganisation, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, og at hun forholdt sig accepterende over for denne mulighed og alligevel indrejste.

Jeg finder det endelig bevist, at hun kort efter sin indrejse og i øvrigt under sit ophold i Syrien vidste, at Isis var en terrororganisation. På den baggrund finder jeg, at tiltalte havde fornødent forsæt til at fremme en terrororganisations virksomhed.

Jegfinder i dette omfang tiltalte skyldig i at have fremmet en terrororganisations virksomhed efter straffelovens § 114 e i perioden fra den 16. juni 2014 til juni 2015.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorfor Tiltalte frifindes.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer