BRByretterne

SS-70/2026-ESB

OL-2026-BYR-00164

Afgørelse truffet
Dato
01-09-2026
Sagsemne
Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, under særdeles skærpende omstændigheder og straffelovens § 250 - hensættelse i hjælpeløs tilstand
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ESBJERG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 1. september 2026

Rettens nr. 99-70/2026 Politiets nr. 3300-73251-00124-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato (1982) og Tiltalte 2 født Dato (1994)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. januar 2026. Tilkendegivelse om sankti-onspåstand vedrørende Tiltalte 2 er modtaget den 26. juni 2026.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

vedrørende begge de tiltalte

straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, under særdeles skærpende om-stændigheder, som tidligere dømt for forsætlig legemsangreb, ved i tidsrummet fra den 13. september 2025 ca. kl. 22.00 til den 14. septem-ber 2025 ca. kl. 00.20, på Adresse 1 i Esbjerg, i fore-ning, efter forudgående aftale eller fælles forståelse, under særdeles skærpen-de omstændigheder at have udøvet et særligt råt, brutalt eller farligt legem-sangreb mod Forurettede 1, idet de tiltalte tildelte Forurettede 1 flere spark og slag, blandt andet ved anvendelse af p.t. ukendte genstande, i hovedet og på kroppen, herunder mens han lå ned, alt hvorved Forurettede 1 pådrog sig indre hjerneblødninger og alvorlig hjerneskade, hvilket medførte, at han afgik ved døden den 12. oktober 2025.

Nr. 1

vedrørende begge de tiltalte

straffelovens § 250 - hensættelse i hjælpeløs tilstand, ved i forlængelse af det i forhold 1 passerede, i forening, efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have hensat Forurettede 1

Std 75274

side 2

i hjælpeløs tilstand, idet de tiltalte efter voldsudøvelsen forlod Forurettede 1 i lejligheden med de i forhold 1 beskrevne skader.

3.

vedrørende Tiltalte 2

straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, som tidligere dømt for forsætlig legemsang-reb, ved den 14. april 2023 ca. kl. 19.10 ved busstoppested på Novrupvej ud for nr. 32 i Esbjerg, at have udøvet et særligt råt, brutalt eller farligt legemsang-reb mod Forurettede 2, idet tiltalte fægtede med en kniv og derved ramte Forurettede 2's hånd med kniven.

4.

vedrørende Tiltalte 2

knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, ved på samme tid og sted som det i forhold 3 angivne, under skærpende om-stændigheder på offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt for-mål, at have besiddet en kniv.

5.

vedrørende Tiltalte 2

straffelovens § 266, stk. 1 - trusler, ved den 15. juli 2023 ca. kl. 22.00 ud for Adresse 2 i Esbjerg, at have holdt en kniv på ca. 30 cm over hovedet, mens han gik frem mod Forurettede 3 og udtalte "er der noget du vil" eller lignende, hvilket var eg-net til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 3's liv, helbred eller velfærd.

Nr. 2

vedrørende Tiltalte 2

knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2, nr. 1, ved på samme tid og sted som det i forhold 5 angivne, under skærpende om-stændigheder på offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt for-mål og uden politiets tilladelse, at have besiddet en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.

7.

vedrørende Tiltalte 2

straffelovens § 266, stk. 1 - trusler, ved den 26. august 2023 ca. kl. 00.50 på Storegade ud for nr. 196 ved Rema 1000 i Esbjerg, over for Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Person 1, at have holdt en pistol i hånden, som tiltalte viftede med, mens

side 3

han udtalte ”fuck the police, I'm gonna kill them all", ”I will kill the police” og ”I will kill my wife” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvor-lig frygt for Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Person 1's og andres liv, helbred eller vel-færd.

8.

vedrørende Tiltalte 2

våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ved på samme tid og sted som det i forhold 7 angivne, og samme dag ca. kl. 01.10 på Q8 tanken, Storegade 225 i Esbjerg, under skærpende omstændig-heder, at have besiddet den i forhold 7 nævnte pistol, af mærket Browning, kaliber 7,65 mm uden magasin og patroner.

9.

vedrørende Tiltalte 2

straffelovens § 121 - fornærmelig tiltale, ved den 19. februar 2024 ca. kl. 01.15 i patruljevogn ud for Opholdssted, Adresse 3 i By, at have overfaldet tjenestegørende politi-betjent Forurettede 4, idet tiltale spyttede flere gange på Forurettede 4, som ramte Forurettede 4's ben og mave.

10.

vedrørende Tiltalte 2

straffelovens § 121 - fornærmelig tiltale, ved på samme tid som det i forhold 9 angivne, ud for Opholdssted, Adresse 3 i By og i patruljevogn, at have overfaldet tjenestegø-rende politibetjente Forurettede 4 og Forurettede 5, idet tiltalte til Forurettede 4 og Forurettede 5 udtale ”putas” , ”kurwa” , ”luder” , ”klamme svin” , ”pansersvin” , ”jeg knepper din mor” og ”fuck dig og din klamme mor” eller lignede.

11.

vedrørende Tiltalte 2

straffelovens § 119, stk. 1, ved på samme tid som det i forhold 9-10 angivne, i patruljevogn under trans-port til Holstebro Politistation, at have truet med at øve vold mod tjenestegø-rende politibetjente Forurettede 4 og Forurettede 5, idet tiltalte til Forurettede 4 og Forurettede 5 udtalte ”jeg nakker jer med en AK47” og ”jeg nakker jer med en 9 mm” eller lignende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte 1

side 4

straffes med 8 års fængsel, og at Tiltalte 2 straffes med 1 års fængsel.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation af en pi-stol (forhold 8) hos Tiltalte 2, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i med-før af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1. og § 23, jf. til dels da-gældende § 22, nr. 2, nr. 3. nr. 6 og nr. 8, og § 32, stk. 4, udvises med ind-rejseforbud i 6 år.

Tiltalte 1 har vedrørende forhold 1 erkendt sig skyldig i vold omfattet af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og i øvrigt næg-tet sig skyldig.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1-3, 5, 7, 9 og 11 og erkendt sig skyldig i forhold 4 og 8. Han har i forhold 6 erkendt besiddelse af en kniv, men nægtet sig skyldig i overtrædelse af knivlovens § 2, nr. 1. Vedrørende forhold 10 har han erkendt at have udtalt sig som beskrevet, men alene til den ene af polititjenestemændene, ligesom han har nægtet at have udtalt "fuck dig og din klamme mor".

Tiltalte 2 har over for påstanden om udvisning påstået frifindelse. Han har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Sagens oplysninger

Søndag, den 14. september 2025, kl. 9.40 modtog politiet en anmeldelse om, at Forurettede 1 var blevet indbragt på sygehuset i kritisk tilstand med skader efter vold. Hjemmeplejen havde et par timer tidli-gere fundet Forurettede 1 i hans lejlighed, hvor han lå på gulvet i en blodpøl.

Forurettede 1 var ikke ved bevidsthed, da han blev indlagt. Han blev overflyttet til Odense Universitetshospital, hvor man sam-me dag gennemførte en retsmedicinsk personundersøgelse.

Den 14. september 2025 blev Tiltalte 1 og Vidne 4 anholdt og sigtet for at have begået grov vold i forening mod Forurettede 1 og for at have hensat ham i hjælpeløs tilstand. De blev begge fremstillet i grundlovsforhør den 15. september 2025 og varetægtsfængslet som begrundet mistænkte i sigtelserne.

Den 16. september 2025 blev Tiltalte 2 anholdt og sigtet for i forening med Tiltalte 1 og Vidne 4 at have be-gået grov vold mod Forurettede 1 og hensat ham i hjælpeløs tilstand. Tiltalte 2 blev ved et grundlovsforhør samme dag vare-tægtsfængslet som begrundet mistænkt for sigtelserne.

side 5

Vidne 4 blev løsladt den 8. oktober 2025, og sagen mod hende blev påtaleopgivet den 26. januar 2026.

Forurettede 1 afgik ved døden den 12. oktober 2025 uden at være kommet til bevidsthed.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, samt af vidnerne Vidne 5, Vidne 6, Vidne 4, Vidne 7, Vidne 8, Forurettede 2, Vidne 9, Forurettede 3, Vidne 10, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Forurettede 5 og Forurettede 4.

Tiltalte 1's forklaring under grundlovsforhøret har været dokumenteret. Forklaringen er i retsbogen af 15. september 2025 gengivet således:

"Tiltalte 1 forklarede, at han er bekendt med Adresse 1. Hans mor bor der, ligesom Forurettede 1, som han ken-der, også bor der.

I lørdags, den 13. september 2025, var han hele dagen sammen med sin kæreste, medsigtede Vidne 4, og en rumæner, som han ikke ved, hvad hedder. Om aftenen var de alle 3 ude for at besøge Forurettede 1 på hans bopæl. De var bare på besøg. De er alle 4 venner. De drak øl og slappede af. De var alle fulde.

Sigtede og rumæneren sparkede Forurettede 1. Forurettede 1 sparkede ikke på no-gen. De sparkede på Forurettede 1, fordi han er pædofil.. De spurgte ham om, om han var pædofil. De kunne mærke, at der var noget galt med ham. Forurettede 1 sagde, at han var pædofil med sin datter; han havde lavet noget med hende.

Sigtede og Vidne 4 sad på en sort sofa. Den er med på forevist foto i fotomappen af 14. september 2025 (bilag 21). Forurettede 1 sad på en stol ved siden af sofaen. Sigtede rejste sig herefter op og sparkede Forurettede 1 i brystkassen, så Forurettede 1 faldt ned på gulvet. Sigtede sparkede ham he-refter 2-3 gange, måske flere, i ansigtet. Sigtede mener også, at rumæ-neren sparkede Forurettede 1 nogle gange.

Vidne 4 var til dels i køkkenet. Hun gik derud, efter at sigtede havde sparket Forurettede 1 et par gange. Hun så, at sigtede og rumæneren sparkede Forurettede 1. Vidne 4 har ikke selv udøvet vold mod Forurettede 1, hverken med sine hænder eller andet.

Forurettede 1 er alene blevet sparket, og der er ikke brugt værktøj eller reds-

side 6

kaber mod ham, og sigtede har således ikke slået ham med slagvåben. Sigtede tror heller ikke, at rumæneren har gjort det. Det er i hvert fald ikke noget, som sigtede har set. Sigtede har heller ikke gjort noget sek-suelt mod Forurettede 1, og det tror han heller ikke, at rumæneren har gjort.

Episoden med vold mod Forurettede 1 gik hurtigt, og sigtede, Vidne 4 og ru-mæneren gik med det samme bagefter. Sigtede lå ikke mærke til, om Forurettede 1 var kommet til skade. Forurettede 1 lå stille på gulvet og snorkede. Sigtede havde fået blod fra Forurettede 1 på sine sko. Sigtede blev chokeret, da han fik at vide, at Forurettede 1 var kommet i respirator. Sigtede håber, at Forurettede 1 har fået det bedre."

Tiltalte 1 har forklaret om forhold 1 og 2, at han kan vedstå sig sin forklaring i grundlovsforhøret som gengivet i retsbogen af 15. september 2025, ekstrakten, fil 2, side 1087-1088.

Forud for den omhandlede episode havde han kendt Forurettede 1, som blevet kaldet for Kaldenavn, i et par måneder. Han havde be-søgt Forurettede 1 et par gange, hvor de havde fået noget at drikke. Forurettede 1 boede i samme opgang som tiltaltes mor. Han har aldrig haft uoverensstemmelser med Forurettede 1. Han kender medtiltalte Tiltalte 2. Tiltaltes ekskæreste og medtiltalte boede i samme ejendom. Forud for den omhandlede episode hav-de han måske været sammen med medtiltalte fem til syv gange, og han vil be-tegne medtiltalte som en ven. Medtiltalte er den person, som han i grundlovs-forhøret omtalte som rumæneren.

Den 13. september 2025 befandt han sig i Kolding hos sin daværende kære-ste, Vidne 4. Denne dag var han startet med at drikke al-kohol allerede fra kl. 9 eller kl. 10. Dengang drak han dagligt. I løbet af da-gen tog han og Vidne 4 toget til Esbjerg, hvor de ville mødes med Vidne 7, som Udeladt. Efter ankomsten til Esbjerg tog de ved middagstid hen til Vidne 7's stedfar på Vej 1, hvor Vidne 7 også befandt sig.

Sammen fik de noget at drikke, men han husker ikke hvor meget. Han var vant til at drikke snaps og whisky. I løbet af aftenen blev han fuld. Om aftenen tog han, Vidne 4 og Vidne 7 hen til tiltaltes mor for at lave aftensmad. Hun bor i en lejlighed på Adresse 1 i Esbjerg. På dette tids-punkt var han nok blevet fuld. Han fortsatte med at drikke i sin mors lejlig-hed. Desuden røg han og Vidne 4 noget hash.

Vidne 4 blev også fuld. Efter af-tensmaden gik de tilbage til Vidne 7's stedfar. Senere på aftenen tog han og Vidne 4 tilbage til Adresse 1 for at besøge Forurettede 1. Han husker ikke tids-punktet, men da var det blevet mørkt. Han mener, at de tog hen til Forurettede 1, fordi de ville fortsætte med at drikke.

Da de ankom til ejendommen på Adresse 1, var hverken gadedøren eller døren til Forurettede 1's lejlighed låst. Han rin-gede til medtiltalte og inviterede denne til at komme hen til Forurettede 1 for at drikke sammen med dem. Det ville medtiltalte gerne, og medtiltalte kom se-nere derhen. Han og Vidne 4 gik ned på gaden for at hente medtiltalte. Tilba-ge i lejligheden fortsatte de med at drikke, bl.a. whisky og øl.

Han husker ik-

side 7

ke, hvor meget de fik at drikke, men han og Vidne 4 var blevet fulde. Forurettede 1 var også fuld. Da medtiltalte ankom til Forurettede 1's lejlighed, var han ikke fuld, idet han først startede med at drikke, da han ankom.

Forurettede 1's lejlighed var en mindre, etværelseslejlighed, beliggende på sjette sal.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 452, forklarede han, at han sad i den sor-te sofa tættest på vinduet. Vidne 4 sad i samme sofa ved siden af ham. Forurettede 1 sad på den lænestol, der ses på fotoet på side 455, men da stod stolen lidt tættere på sofaen end på billedet. Medtiltalte sad i den brune sofa.

Stemningen mellem dem var fin. På et tidspunkt sagde Forurettede 1 dog noget på grønlandsk om, at han havde misbrugt sin datter. Han blev vred over at høre dette, for han er selv blevet misbrugt som barn. Han rejste sig op fra sofaen og begyndte at råbe ad Forurettede 1. Dette fik Forurettede 1 til at rejse sig op fra stolen, hvorefter han sparkede Forurettede 1 én gang i brystkassen.

Han mener, at Forurettede 1 derved faldt tilbage i lænestolen, men han er ikke sikker. Han husker ikke længere, om han derefter sparkede Forurettede 1 yderligere. Han kan dog godt hus-ke, at han i grundlovsforhøret forklarede, at han også sparkede Forurettede 1 flere gange i ansigtet.

Medtiltalte forstod ikke, hvad han og Forurettede 1 havde talt om på grønlandsk. Han sagde til medtiltalte, at Forurettede 1 var pædofil. Han husker ikke, hvordan medtiltalte reagerede derpå. Det er rigtigt, at han i grundlovsforhøret forkla-rede, at rumæneren også sparkede Forurettede 1, men det husker han ikke længere.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. september 2025, ekstrakten, fil 2, side 69, fjerde og femte afsnit, hvoraf fremgår:

”Sigtede forklarede, at det hele gik amok, så han begyndte at sparke Forurettede 1 og råbte: ” Hvad laver du mand?” og ”Fucking pædofiler!” . Her forstod rumæneren hvorfor sigtede blev vred. Sigtede rejste sig op og blev vred. Forurettede 1 rejste sig også op. Sigtede sparkede Forurettede 1 en gang i brystet. Sigtede sparkede med højre ben” ,

forklarede han, at han har forklaret sådan til politiet. På dette tidspunkt var Vidne 4 løbet efter hunden. Den var løbet ud på gangen, da de begyndte at rå-be og skrige ad hinanden.

Foreholdt samme afhøringsrapport, samme side, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår:

”Ved sparkene i brystet blev Forurettede 1 ligesom skubbet over mod bordet, så det blev rykket helt ind til væggen i hjørnet. Forinden havde bordet stået normalt, så man kunne sidde omkring det. Forurettede 1 stod med bryst-kassen ind mod bordkanten. Sigtede sparkede Forurettede 1 mens omkring brystkassen. Sigtede huskede at Forurettede 1 sagde ”av” nogle gange” ,

side 8

forklarede han, at han tror, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke. Han ved ikke, om Forurettede 1 sagde ”av” . Han husker ikke så meget fra den aften.

Foreholdt samme afhøringsrapport, samme side, sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Forurettede 1 kom ned at ligge ind mod væggen” , forklarede han, at han ikke ved, om Forurettede 1 kom ned at ligge.

De sko, som anklageren viste et foto af i forbindelse med forelæggelsen, eks-trakten, fil 2, side 750 og 751, er hans. Han var iført disse sko den omhandle-de dag.

Han har ikke slået Forurettede 1, heller ikke med nogen genstand.

Den pågældende dag havde han ikke benyttet sig af andre euforiserende stof-fer end hash.

Han var frisk ved grundlovsforhøret, da han afgav forklaring. Det står lige så klart for ham i dag som ved grundlovsforhøret, hvad der skete den pågælden-de aften. Han har brugt tiden i arresten til at tænke tilbage på episoden. Det har været hårdt at tænke tilbage.

Tiltalte 2 har forklaret om forhold 1 og 2, at han kender medtiltalte Tiltalte 1. Han har boet i samme opgang på Vej 1 i Es-bjerg som medtiltaltes ekskæreste. Forud for den omhandlede episode havde han kendt medtiltalte i et halvt års tid, og de havde set en del til hinanden. Han kendte derimod ikke Forurettede 1, og han ken-der heller ikke Vidne 4.

Den omhandlede dag havde medtiltalte ringet til ham og sagt, at han var på vej til Esbjerg med toget. Medtiltalte ville gerne mødes med ham. Det havde han dog ikke tid til i løbet af dagen, da han var sammen med sin daværende kæreste, som hedder Person 2. Senere på dagen skulle han hjem til sig selv, men derefter ville han gerne mødes med medtiltalte for at ryge en ci-garet og tage et par streger kokain.

Om aftenen tog han derfor hen til en ejendom på Adresse 1 i Esbjerg for at mødes med medtiltalte. Han husker ik-ke tidspunktet, men det var sent om aftenen. Medtiltaltes mor bor på Adresse 1 i en lejlighed, der ligger i ejendommens stueetage. Medtiltalte og Vidne 4 kom ned til ham på gaden og hentede ham. Medtiltalte inviterede ham til fest hos Forurettede 1 i samme opgang.

De tog elevatoren op til Forurettede 1's lejlighed. I elevatoren begyndte medtiltalte og Vidne 4 at skændes på grønlandsk, og det gad han ikke høre på. Da de ankom til Forurettede 1's etage, blev han derfor i første omgang stående i opgangen. Kort efter fulgte han efter dem ind i Forurettede 1's lej-lighed. Da han kom ind i lejligheden, så han, at Forurettede 1 lå på gulvet. Han gik forbi køkkenet og til venstre.

Forurettede 1 lå henne i hjørnet til venstre. Medtiltalte og Vidne 4 stod i det andet hjørne ved sofaerne. Tiltalte gik hen til Forurettede 1,

side 9

klappede på ham og spurgte, om han var ok. Forurettede 1 svarede, at han var ok. Forurettede 1's vejrtrækning var normal, men Forurettede 1 var meget fuld. Han rejste sig derefter op fra Forurettede 1. I den forbindelse fik han noget blod på sine sko. Blo-det lå på gulvet ved siden af Forurettede 1. Da han så blodet på gulvet, tænkte han, at Forurettede 1 var fuld og havde været oppe at slås. Han kunne dog ikke se no-gen skader på Forurettede 1. Medtiltalte sagde, at Forurettede 1 havde det godt. Han kan ikke huske, om han spurgte medtiltalte eller Vidne 4 om, hvad der var sket med Forurettede 1.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 452, forklarede han, at medtiltalte og Vidne 4 stod i hjørnet mellem den brune og den sorte sofa. De stod fortsat og skændtes med hinanden på grønlandsk, da han kom ind i lejligheden. Forurettede 1 lå på gulvet til venstre uden for fotoet.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 454, forklarede han, at da han kom ind i lejligheden, var der kun en lille blodpøl på gulvet nærmest væggen. Den var slet ikke så stor som blodpølen på fotoet. Der var kun en mindre blodpøl og nogle blodstænk op ad væggen. Forurettede 1 lå på gulvet langs med væggen.

Medtiltalte og Vidne 4 fortsatte med at skændes, hvilket han ikke ville blan-des ind i. Han forlod derfor lejligheden og gik hen til elevatoren. Mens han ventede på elevatoren, kom medtiltalte og Vidne 4 hen til ham, og sammen tog de elevatoren ned til gadedøren. På vej ud af ejendommen mødte de to politibetjente, som spurgte ham, hvad han lavede på stedet. Betjentene fik oplyst hans cpr. nummer, og derefter fik han lov til at gå. Han tog derefter hjem til sig selv. Mens han talte med politiet, var medtiltalte og Vidne 4 alle-rede gået videre i retning mod Vej 1. Han så dem ikke mere den af-ten.

Han ved ikke, hvad politiet skulle på stedet. Han havde knap nok selv været der i to minutter. Han tænkte ikke på at fortælle politiet om blodet i lejlighe-den, fordi Forurettede 1 selv havde sagt, at han var ok. Desuden var han meget på-virket af både alkohol og kokain, og han havde ikke sovet i tre dage. Han kan dog godt huske episoden.

Han har hverken slået eller sparket Forurettede 1. Han har heller ikke set nogen an-dre begå vold mod Forurettede 1.

Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, retsbogen af 16. september 2025, ekstrakten, fil 2, side 1096, femte afsnit, første til fjerde sætning, hvor-af fremgår:

”Tiltalte 1 og Vidne 4 skændtes i lejligheden. Sigtede gik ind i lejligheden efter et par sekunder og kom til at træde i noget blod i lejligheden. Det var lige ved hoveddøren lige ud for døren. Blodet var tæt ved et bord” ,

forklarede han, at han ikke har forklaret, at blodet var lige ved hoveddøren.

side 10

Han har hele tiden sagt, at blodet var ved siden af Forurettede 1.

Foreholdt samme forklaring, samme retsbog, side 1097, sjette afsnit, tredje og fjerde sætning, hvoraf fremgår:

”Blodet var lige mellem den sorte pose og den grønne spand, under skabet. Han gik ikke længere end dertil” ,

forklarede han, at han ikke forklarede sådan i grundlovsforhøret. Han gik helt ind i lejligheden, idet han jo var blevet inviteret til en fest.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 1043, forklarede han, at han ikke har for-klaret noget om en sort pose og en grøn spand.

Forevist optagelsen, ”Video fra Vidne 5” , forklarede han, at det er ham, der ses på optagelsen. Videoen er optaget, da han ankom til Adresse 1 og vil-le mødes med medtiltalte. Han kaldte på medtiltalte, da der ikke var nogen som svarede, da han ringede på. Han var iført grå sko.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 288, forklarede han, at det var disse sko, han var iført. Inden anholdelsen vaskede han skoene, fordi de var blevet be-skidte. Han husker ikke, om han vaskede skoene før eller efter den omhand-lede episode.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 289, forklarede han, at de rødlige afsmit-ninger på hans venstre sko er scooterolie eller lignende. Det er rigtigt nok, at han i grundlovsforhøret forklarede, at afsmitningen var fra et ar på fingeren, der havde blødt. Afsmitningen på skoen var dog ikke blod. Afsmitningen kan måske stamme fra scooterens udstødning. Det er rigtigt nok, at politiet fandt skoene i hans ekskærestes bolig på Vej 2 i Esbjerg.

Foreholdt at hans sko er blevet undersøgt for dna, og at der flere steder på skoene er fundet dna, som med højeste grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede 1, forklarede han, at han ikke har nogen forklaring derpå. Han har hverken sparket eller trampet på Forurettede 1. Måske kan fundet af dna skyldes, at han i lejligheden trådte i noget blod.

Han lagde ikke mærke til, om medtiltalte havde blod på sine sko eller i øvrigt havde blod på sig. Han rejste sig blot fra Forurettede 1 og forlod lejligheden. Som allerede nævnt ønskede han ikke at blive blandet ind i medtiltaltes og Vidne 4's skænderi.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 226, forklarede han, at en kvinde filmede ham, da han ankom til ejendommen på Adresse 1. Han spurgte hende, hvorfor hun optog ham, men hun svarede ham ikke. Han kunne høre, at kvinden var i telefonisk kontakt med alarmcentralen. Han bankede på vinduet til medtiltal-tes mor, men der var ikke nogen, der svarede. Han prøvede også at ringe på

side 11

døren. Der gik noget tid, før medtiltalte, Vidne 4 og en hund kom ned på ga-den til ham. Faktisk nåede han at ryge to cigaretter, mens han stod og vente-de.

Han opfattede medtiltaltes og Vidne 4's skænderi som et almindeligt kærestes-kænderi.

Da han kom ind i Forurettede 1's lejlighed, havde han ikke hørt, om der forinden var sket noget. Da han forlod lejligheden, sagde han til medtiltalte og Vidne 4, at han gik. Han vil tro, at han maksimalt har opholdt sig i lejligheden i 1-2 mi-nutter. På vej ud af lejligheden og hen til elevatoren mødte han ikke andre personer.

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 285, forklarede han, at jakken på billedet er hans. Han mener, at han havde jakken på den omhandlede aften. Efterfølg-ende vaskede han jakken, fordi den lugtede af whisky og ”damer” .

Den omhandlede aften var første gang, han var i Forurettede 1's lejlighed. Da Forurettede 1 sagde, at han var ok, løftede Forurettede 1 også op i sin hånd for at signalere, at han var ok. Medtiltalte og Vidne 4 kunne godt høre Forurettede 1 sige, at han var ok. De stod kun få meter fra Forurettede 1.

Forurettede 1's lejlighed var rodet, og der var øldåser overalt. Der var også flasker.

Om forhold 3 og 4 har tiltalte forklaret, at han stod ved et busstoppested sammen med en ven ved navn Person 3. Han kender ikke Forurettede 2. Han mødte tilfældigt Forurettede 2 ved busstoppestedet, og de kom op at slås. Forurettede 2 kom hen til busstoppestedet sammen med to andre personer. Den ene af disse personer var en lidt yngre person i 20´erne. Det hele startede med, at Forurettede 2 sagde noget til ham, som han ikke forstod, og pludselig kom de alle fem op at skændes.

Han havde en kniv på sig. Den havde han i kanten af sine bukser. Ved episo-den brugte han ikke kniven. En af de andre mænd tog et metalrør, der ligne-de et bat, ud af et bagagerum og gik frem mod ham. De slog ud efter ham med metalrøret, og han blev ramt flere gange. Hans kniv faldt ud af bukser-ne. Han samlede kniven op og havde den derefter i sin hånd, men det fik ikke manden til at stoppe.

Han fægtede og slog manden med sin hånd, men han ramte ikke nogen med kniven, det er han helt sikker på. Politiet beslaglagde kniven og undersøgte den, men da der ikke var noget på kniven, fik han den tilbage. Dengang plejede han at gå med kniv.

Han var påvirket af stoffer ved episoden. Han ved ikke, hvad de ukendte per-soner ville ham.

Om forhold 5 og 6 har tiltalte forklaret, at han ikke kender Forurettede 3. Han kender Vidne 10. Forurettede 3 og Vidne 10 var kærester.

side 12

Han og Vidne 10 var uvenner og var kommet op at skændes. Forurettede 3 begyndte at blande sig, og derved kom han også op at skændes med Forurettede 3. Han hav-de en lille kniv i sin hånd, men han brugte den ikke. Han husker ikke, om han under hele episoden havde kniven i sin hånd, eller om han på et tidspunkt tog den frem. Det er ikke rigtigt, at kniven var på ca. 30 centimeter.

Det var en helt lille kniv, og den er mindre end 12 centimeter. Han truede ikke Forurettede 3, men de sagde begge en masse beskidte ord til hinanden. Han sagde til Forurettede 3, at han ikke skulle blande sig. Vidne 10 råbte også. Han og Forurettede 3 gik frem mod hinanden, men så gik Vidne 10 imellem dem. Han mener, at episo-den derved stoppede, og at de derefter gik hver til sit.

Han tror, at han efterfølgende blev politianmeldt, fordi han var uvenner med Vidne 10.

Om forhold 7 og 8 har tiltalte forklaret, at han på det anførte tidspunkt be-fandt sig på Storegade i Esbjerg. Det er rigtigt nok, at han var i besiddelse af en pistol. Han bar pistolen i sin buksekant.

Han kender ikke de i anklageskriftet anførte personer. Der var en mand, som begyndte at tale til ham. Han talte med manden på bosnisk-serbisk, og de tal-te bl.a. om, hvor manden kom fra. Han har ikke truet nogen i den forbindel-se. Manden fik øje på hans pistol og trak sig lidt tilbage. Derefter kørte tiltal-te fra stedet på sin scooter.

Han var godt klar over, at pistolen er en rigtig pistol, men der var ikke patro-ner i den. Han skulle ikke bruge pistolen til noget bestemt. Han var bare på vej hjem, og han var meget fuld og påvirket.

På vejen hjem ville han ind på Q8-tanken for at købe cigaretter og øl. Politiet ankom til stedet og anholdt ham.

Om forhold 9-11 har tiltalte forklaret, at han på det anførte tidspunkt blev anholdt af politiet. Han var meget fuld og påvirket af kokain. Lige inden poli-tiet ankom, var han faldet og havde ramt en betonblok. I den forbindelse var han besvimet. Da han vågnede, stod politiet foran ham. Han blev lagt i hånd-jern og sat ind i patruljevognen, hvilket han ikke var tilfreds med, da han hav-de brug for hjælp fra den ambulance, som var også på stedet. Han blødte, og hele hans ansigt var fyldt med blod.

Han mener ikke, at han har spyttet efter den ene af polititjenestemændene.

På vej ind til politistationen besvimede han. Politiet standsede bilen og lagde ham ned på asfalten, mens de afventede en ambulance. Han sagde en masse skældsord til betjentene. Til betjentene sagde han det, der er anført i ankla-geskriftets forhold 10, bortset fra: ”Fuck dig og din klamme mor” . Det meste af dette udtalte han til den ene af betjentene, som var den mest aggressive.

side 13

Han fremsatte skældsordene, fordi politimanden ikke ville hjælpe ham, selv-om han havde meget ondt.

Han har ikke udtalt sig som anført i forhold 11. Der var dog en del skænderi i patruljevognen, og han svinede betjentene til.

Vidne 5 har forklaret om forhold 1, at hun på det omhandlede tidspunkt boede i ejendommen på Adresse 1 i Esbjerg i en lejlighed på Nr. 1 sal. Hun havde boet der siden 2022. Hun havde et helt almindeligt nabo-skab til de øvrige beboere, hvor man hilste på hinanden, når man f.eks. mød-tes i opgangen. Hun kender ikke de tiltalte. Hun har dog set Tiltalte 1 flere gange i ejendommen, hvor hun har hilst på ham. Hun var bekendt med, at der på sjette sal boede en grønlandsk mand, men hun har ikke talt med manden. Det er hendes opfattelse, at Adresse 1 er et be-lastet område, idet der bor flere, sårbare personer.

Den omhandlede aften havde hun været til sin mors fødselsdag og var kom-met hjem til sin lejlighed hen på aftenen. Det var en varm aften, og hendes vinduer stod åbne. Omkring midnatstid blev hun opmærksom på lyde, der kom ude fra bygningen, herunder en kvinde- og en mandestemme samt noget ”skramleri” , som ikke var menneskeskabt lyd.

Hun kunne ikke høre, om der blev skubbet til møbler eller slået med pander – det var i hvert fald ikke kun stemmer. Hun blev lidt bekymret for, hvad der skete. Hun gik hen til sit vin-due for at kigge ud. Fra vinduet havde hun udsyn til ejendommens indgangs-parti og parkeringsplads. Mens hun stod ved vinduet, kom Tiltalte 2 hen til ejendommen. Tiltalte 2 råbte: ”Tiltalte 1, Tiltalte 1” .

Hun begyndte at optage med sin telefon, hvad der skete, fordi hun var meget bekymret over de lyde, hun kunne høre. Hun overvejede også at ringe 112. Dette var første gang, at hun i anledning af lyde begyndte at optage en video med sin telefon.

Forevist optagelsen ”Video fra Vidne 5” forklarede hun, at det er den op-tagelse, hun foretog med sin telefon, og at det godt kan passe, at den er op-taget kl. 23.55 den omhandlede aften.

Mens hun optog med telefonen, fik Tiltalte 2 øje på hende. Hun valgte derfor at stoppe optagelsen. Tiltalte 2 kom efterfølgende ind i ejendommen, men hun kun-ne ikke se, om han blev lukket ind af nogen. Kort efter kunne hun igen høre noget råberi og en kvindestemme. Denne gang var hun ikke i tvivl om, at ly-dene kom inde fra ejendommen, men fra et sted højere oppe end, hvor hun befandt sig.

Det lød som om, at en person var i nød, men hun kunne ikke vurdere, om det var en kvinde eller en mand. Det lød som om, at en person blev udsat for vold. Hun kunne også høre råben fra mandestemmer. Hun er i tvivl om, hvorvidt der blev råbt på dansk eller grønlandsk.

Et stykke tid efter, at Tiltalte 2 var kommet ind i ejendommen, ankom politiet med udrykning til stedet. Hun vil tro, at der gik 10-15 minutter fra Tiltalte 2 var kommet ind, til politiet ankom. Hun lukkede betjentene ind i ejendommen og

side 14

rettede henvendelse til dem i opgangen. Hun sagde til dem, at det ikke var hende, der havde tilkaldt politiet, men at hun vurderede, at der var uro oppe på sjette sal. Mens hun talte med politiet, kom begge de tiltalte, en mindre, grønlandsk kvinde, samt en hund ud af elevatoren. De virkede alle til at være noget overrasket over, at politiet var til stede. Der er ikke meget plads i op-gangen, hvor man kommer ud af elevatoren. Hun lagde mærke til, at politiet fulgte efter de tiltalte og kvinden, samt at politiet talte med dem ved gadedø-ren. Derefter forsvandt de alle til fods.

Efter episoden havde hun svært ved at sove. I løbet af natten lagde hun ikke mærke til yderligere støj af den art, som hun tidligere på aftenen havde hørt.

Vidne 6 har forklaret om forhold 1, at han er polititjeneste-mand i Syd- og Sønderjyllands Politi. Han var på arbejde den omhandlede af-ten, hvor han sammen med en kollega kørte hundepatrulje. Kort før midnat blev de sendt til en ejendom på Adresse 1 i Esbjerg, idet der fra en beboer på første sal var anmeldelse om uro et andet sted i ejendommen. Tilfældigvis be-fandt de sig lige i nærheden af adressen, så de var hurtigt fremme. Den på-gældende ejendom er ikke et sted, hvor han er vant til at komme i forbindelse med politiforretninger.

Da de ankom til stedet, henvendte en beboer sig til dem og oplyste, at nogle personer var gået op i bygningen. I opgangen gik de hen til elevatoren. Nær-mest i samme øjeblik kom elevatoren ned til dem, og de tiltalte samt Vidne 4trådte ud af den. Han kendte dem alle i forvejen. De virke-de alle til at være påvirket af alkohol i lettere til middel grad, idet de talte højt og var i godt humør. Han kontrollerede deres cpr. numre. Derefter bortviste de dem fra stedet. Han mener, at de fik oplyst, at de tiltalte og Vidne 4 havde besøgt Tiltalte 1's mor.

Tiltalte 2 havde en mørk rygsæk med sig. Han husker ikke, hvordan de tiltalte el-ler Vidne 4 var klædt. De visiterede ikke de tiltalte eller Vidne 4, idet de jo blot skulle bortvises fra stedet. De blev heller ikke sigtet for noget.

Han mener, at han i forbindelse med en anden politiforretning har mødt Forurettede 1.

Han anslår, at der maksimalt gik 5-10 minutter fra de ankom, til de antraf de tiltalte og Vidne 4 ved elevatoren.

Vidne 4 har forklaret om forhold 1, at hun på det omhand-lede tidspunkt havde været kæreste med Tiltalte 1 i cirka to måneder. De er ikke kærester længere. Hun kendte ikke Forurettede 1, men hun har mødt ham. Hun kender ikke Tiltalte 2.

Hun ved ikke, om hun den 13. september 2025 var sammen med Tiltalte 1. Det

side 15

er rigtigt nok, at hun og Tiltalte 1 har besøgt Forurettede 1. De havde ikke noget sted at overnatte. Hun kan godt huske, at hun på et tidspunkt blev anholdt af poli-tiet og fremstillet i grundlovsforhør. Hun kan ikke huske, om det var dagen inden anholdelsen, at de havde besøgt Forurettede 1.

Foreholdt at Tiltalte 1 har forklaret, at de, dagen før de blev anholdt, havde be-søgt Tiltalte 1's mor og Forurettede 1, forklarede hun, at hun har deltaget i et sådant besøg, men at hun hverken kan huske datoen, eller om det var dagen før an-holdelsen. Hun havde fået noget at drikke, og hun havde været fuld i mange dage. Hun er ikke vant til at drikke. Desuden var hun blevet opereret og fik morfin som smertestillende medicin. Hun røg også hash hver dag. Hun tog ikke andre former for euforiserende stoffer.

Henne ved Forurettede 1 var der ikke andre til stede end Forurettede 1, hende og Tiltalte 1 samt den hund, som hun passede. Hun fik meget at drikke. Stemningen var god, men den ændrede sig på et tidspunkt. Hun ved ikke hvorfor. Hunden løb hen til døren, og hun fulgte hurtigt efter hunden. Hvis der opstår ballade, skynder hun sig væk. Hun lagde ikke mærke til, om der skete noget. Hun så kun, at der ”kom en arm” .

Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, retsbog af 15. september 2025, ekstrakten, fil 2, side 1088, sjette afsnit, hvoraf fremgår:

”De lavede mad hos Forurettede 1. Sigtede var i køkkenet og kunne ikke se alt, som foregik i stuen. Det er lige som om, at hun kan huske, at der også var en anden til stede hos Forurettede 1. Det kan godt passe, at der har været en, som blev kaldt rumæneren, som var til stede” ,

forklarede hun, at hun ikke kan huske, om hun forklarede sådan. Hun prøver at glemme det hele, for det var en dårlig oplevelse. Hun mener, at de lavede mørbrad. I dag kan hun ikke huske, om der var en anden person til stede hos Forurettede 1, der blev omtalt som rumæneren.

Hunden skulle ud at tisse. Hun husker ikke, om der blev sagt noget, der ænd-rede stemningen hos Forurettede 1.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. september 2025, ekstrakten, fil 2, side 82, andet afsnit, hvoraf fremgår:

”Forurettede 1 sagde noget med en sin datter. Tiltalte 1 rejste sig og gik hen mod Forurettede 1. Afhørte vidste ikke om Forurettede 1 rejste sig op, eller om han blev siddende. Tiltalte 1 slog Forurettede 1 en gang. Afhørte kunne ikke huske om det var med flad eller med knyttet hånd” ,

forklarede hun, at hun ikke har forklaret sådan. Hun forklarede, at hun så en arm. Hun mener ikke, at Forurettede 1 nævnte noget om sin datter.

side 16

Hun mener ikke, at hun den omhandlede aften talte med politiet. Men hun husker, at hun så en patruljevogn.

Hendes hukommelse er ikke god. Hun har været presset af mange ting siden sin mands dødsfald i 2022.

Efter besøget hos Forurettede 1 har hun og Tiltalte 1 ikke talt om episoden.

Hun husker ikke, hvad hun blev sigtet for i forbindelse med anholdelsen. Mens hun sad varetægtsfængslet, talte hun to gange med sin advokat. Hun har ikke set nogen af sagens bilag.

Vidne 7 har forklaret om forhold 1, at han kender Tiltalte 1. Han har kendt Tiltalte 1 i måske 10-15 år. De har været venner indtil den omhandlede episode, og de har drukket meget sammen. De har altid haft det sjovt sammen. Når de har været sammen, har de talt pænt til hinanden på grønlandsk. Han kender ikke Tiltalte 2. Han kendte Forurettede 1 som en bekendt. Hans fætter har været brandmand sammen med Forurettede 1.

Den 13. september 2025 tog han toget til Esbjerg. Det var Udeladt. Han mødtes med Tiltalte 1 og en ung grønlænder, som han ikke kender og ikke kender navnet på, på banegården i Esbjerg. De hentede ham i taxa. De skulle drikke. Han var allerede beruset, da han ankom til Esbjerg, for han var startet med drikke hjemmefra i Fredericia. De startede med at tage hen til Tiltalte 1's mor i Esbjerg.

Han husker ikke hendes adresse. Hos Tiltalte 1's mor sad de og drak. Senere på aftenen tog de hen til Forurettede 1. Han ved ikke, om Forurettede 1 boe-de i samme ejendom som Tiltalte 1's mor. Han var meget beruset den dag, så han husker ikke så meget. Han husker dog, at de hos Forurettede 1 fortsatte med at drikke. Forurettede 1 drak også. Tiltalte 1's kæreste, Vidne 4, var også til stede.

Desuden var den unge grønlænder også til stede. Han husker ikke, hvornår de tog hen til Forurettede 1. Han syntes, at stemningen i Forurettede 1's lej-lighed var god. På et tidspunkt forlod han lejligheden for at tage hen til Vej 1, hvor han skulle besøge en, der hedder Person 4, og som han kalder for far. Det var måske mellem kl. 22 og midnat, at han forlod Forurettede 1's lejlighed.

Da han gik, var Forurettede 1, Tiltalte 1, Vidne 4 og den unge grønlænder fortsat til stede. Han tror ikke, at der var nogen, der var blevet uvenner, og der var ik-ke nogen, der var kommet op at slås.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. september 2025, ekstrakten, fil 2, side 145, andet afsnit, hvoraf fremgår:

”Adspurgt hvad klokken var da de gik fra Tiltalte 1's mor hen til Forurettede 1's lejlighed, svarede afhørte, at det var blevet mørket, så det måtte være ved 6-7-8 tiden. Afhørte kunne ikke komme det nærmere.” ,

forklarede han, at det anførte tidspunkt rettelig var det tidspunkt, hvor de

side 17

forlod Tiltalte 1's mors lejlighed for at tage hen til Forurettede 1's lejlighed.

Næste dag om morgenen mødtes han igen med Tiltalte 1 hos en person, der hed Person 5. Person 5 er i mellemtiden afgået ved døden. Person 5 boede i Esbjerg. Person 5's mor, Tiltalte 1 og Vidne 4 var til stede. Hos Person 5 begyndte de at drikke. Han lagde mærke til, at Tiltalte 1 var aggressiv. Han tænkte, at Tiltalte 1 måske havde fået for meget at drikke. Tiltalte 1 virkede vred og havde svingen-de humør. På et tidspunkt Tiltalte 1 sagde Tiltalte 1 til ham: ”Skal du have samme tur?” . Vidnet ville forlade stedet og tage tilbage til Fredericia.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. november 2025, ekstrakten, fil 2, side 134, tredjesidste afsnit, hvoraf fremgår:

”… På et tidspunkt opstod der uenighed mellem Tiltalte 1 og afhørte. Afhørte beskrev det som ubehageligt idet Tiltalte 1 var tydelig vred. Pludselig ud-talte Tiltalte 1 til afhørte ”jeg har dræbt nogen, vil du være den næste …” ,

forklarede han, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. Pludselig blev Tiltalte 1 sur på ham, måske fordi Tiltalte 1 syntes, at han drak for meget. Nu husker han, at Tiltalte 1 sagde som anført i rapporten. Han husker, at Tiltalte 1 brugte ordet ”dræbt” . Tiltalte 1 sagde ikke andet. Tiltalte 1 sagde heller ikke noget om, hvem han havde dræbt, eller hvornår det skulle være sket.

Tiltalte 1 var vred og hidsig, da han sagde det til vidnet. Tiltalte 1 virkede også til at være alvorlig. De andre, der var til stede, kunne godt høre, hvad Tiltalte 1 sagde. Han blev lidt bange over Tiltalte 1's udtalelse og tog hjem. Senere på dagen ringede hans fæt-ter og spurgte: ”Hvad har I lavet i går?” . Fætteren fortalte ham, at Forurettede 1 var død.

Måske sagde fætteren dog rettelig, at Forurettede 1 var blevet lagt i koma.

Det er rigtigt nok, at politiet efter den omhandlede weekend afhørte ham, og at det foregik i en patruljevogn på Vejlevej i Fredericia.

Foreholdt afhøringsrapport af 19. september 2025, ekstrakten, fil 2, side 145, sidste afsnit, hvoraf fremgår:

”Afhørte forklarede, at næste morgen (d.14) ringede Tiltalte 1 til afhørte, at han skulle komme hen til Person 5. Afhørte gik derhen og mødte Tiltalte 1 uden for det sted, hvor Person 5 boede. Afhørte beskrev at Tiltalte 1 havde drukket Whisky og havde ”Snakket for sig selv” . Tiltalte 1 havde sagt noget i retning af ”skal du også have bank” og ville slå afhørte, …” ,

forklarede han, at han har forklaret sådan til politiet. Det er rigtigt nok, at Tiltalte 1 truede ham med bank. Han er ikke i stand til at uddybe dette.

I Forurettede 1's lejlighed sad de i stuen, da de drak. Han sad på en bestemt plads.

side 18

Forevist foto, ekstrakten, fil 2, side 452, forklarede han, at det var mørkt, da han var i lejligheden. Han må have siddet på en af stolene. Han husker ikke, hvor han sad i stuen.

Vidne 8 har forklaret om forhold 1-2, at han er speciallæge i ret-smedicin og ansat på Retsmedicinsk Institut i Odense. Han har været special-læge i 16 år og har i 20 år arbejdet med retsmedicin.

Obduktionen af Forurettede 1 blev udført af hans kollega, statsobducent Person 6. Han fik forevist samtlige fund. Ved obduktionen af Forurettede 1 blev der påvist fle-re sygdomsforandringer, herunder en fjernet blindtarm, samt følger efter be-handlingen under indlæggelsen i tiden op til dødens indtræden, bl.a. var der indlagt tube til luftvejene.

Ved undersøgelsen af hjernen fandt de områder med vævstab, dvs. vævsdød. Deres specialist har vurderet, at fundet meget godt kan passe med, at vævs-tabet er opstået ca. fire uger før dødens indtræden. Det har ikke været muligt at undersøge hele hjernen. En sådan undersøgelse vil tage flere år. Derfor ud-tager de kun små stykker af hjernen, som de undersøger nærmere. De har konkluderet, at dødsårsagen er den diffuse skade på hjernen.

På Retsmedicinsk Institut skelner de mellem stump vold og skarp vold. Be-tegnelsen stump vold rummer alle former for aktive slag og spark, herunder slag med genstande, mens passiv stump vold kan være et traume efter f.eks. et fald. Da de på Retsmedicinsk Institut ikke kan vide, hvad der er sket med den undersøgte person, kan de i erklæringer blot udtale, at personens skader er forenelige med f.eks. stump vold.

Ved obduktionen af Forurettede 1 blev der ikke fun-det ydre tegn på stump vold, idet der var gået lang tid siden tidspunktet for traumernes opståen. Det fremgår af den retsmedicinske personundersøgelse, at der på indlæggelsestidspunktet bl.a. blev konstateret hudafskrabninger og uspecifikke mærker, herunder såkaldte ”train track” mærker. Disse kan være en indikation for slag med en aflang genstand. Desuden var der flere blodun-derløbne mærker.

Det er vanskeligt for ham at vurdere, hvor meget traume der skal til for at påføre de konstaterede skader på hjernen, men han vurderer, at der skal tem-melig meget til. Normalt vil der skulle temmelig stor kraft til at påføre en hjerne skade, idet den er godt beskyttet af bl.a. kraniet. Det er ikke muligt at udtale sig om antallet af slag eller spark, som der skal til for at påføre nogen de konstaterede traumer på hjernen. I hvert fald vil der skulle mere end ét slag eller spark til at påføre et sådant traume.

Når der gik fire uger fra indlæggelsen til dødens indtræden, skyldtes det, at

side 19

Forurettede 1 var blevet lagt i respirator. Til sidst vurderedes det, at videre behandling var udsigtsløs, og han blev taget ud af respiratoren. Derefter indtrådte døden i løbet af en uges tid. Såfremt han ikke var taget ud af respirator, kunne han fortsat være holdt i live. En patient i re-spirator er ikke i stand til at hoste slim op, og patienten vil typisk udvikle lungebetændelse. De fleste patienter i respirator tilbydes derfor antibiotika. Forurettede 1 havde også lungebetændelse, men det-te var ikke dødsårsagen.

Når de i obduktionserklæringen har anført, at dødsmåden må antages at være drab, skyldes det, at Retsmedicinsk Institut ved angivelse af dødsmåden alene har mulighed for at vælge mellem naturlig død, selvmord, uheld eller drab. Retsmedicinsk Instituts definition på drab stemmer ikke nødvendigvis over-ens med den juridiske definition på drab.

På grund af indlæggelsens varighed forud for dødens indtræden har det ikke været relevant at undersøge Forurettede 1 for påvirk-ning af alkohol eller euforiserende stoffer.

Ved undersøgelsen har de haft nogle politirapporter om sagen og Forurettede 1's sygehusjournal til rådighed. Han har derfor læst, at der var et forbrug af hash, samt at Forurettede 1 var epileptiker. Der findes mange typer af epilepsi. Sygdommen kan føre til ukontrollerede elektroniske impulser i hjernen og kan også medføre ret store angreb på hjernen, herunder krampetilstande. Sygehuset har under-søgt, om Forurettede 1's epilepsi kan have haft betyd-ning for de konstaterede traumer, hvilket sygehuset ifølge journalnotatet har afvist.

Han kan ikke udtale sig om, hvilken indflydelse indtagelse af alkohol kan ha-ve på en person med epilepsi.

Han har ikke viden om, hvorvidt Forurettede 1 havde for højt blodtryk.

Af sygehusets indlæggelsesnotater kan han ikke umiddelbart konstatere, om Forurettede 1 i forbindelse med behandlingen har fået tilført blod. Han har set et foto fra lejligheden, hvor der var blod på gulvet. Den mængde blod, der fremgår af billedet, har næppe givet anledning til, at Forurettede 1 har haft behov for blodtilførsel.

Foreholdt at der i sagens fotomateriale ikke ses fotos af de omtalte ”train track” mærker forklarede han, at de på Retsmedicinsk Institut er i besiddelse af disse fotos, samt at han har set disse.

Forevist fotos af Forurettede 1, som blev optaget af politiet i forbindelse med indlæggelsen, ekstrakten, fil 2, side 215-217, for-

side 20

klarede han, at han ikke tidligere har set disse fotos. I den retsmedicinske personundersøgelse er det beskrevet, at Forurettede 1 havde nogle ret tydelige læsioner på begge sider af hovedet. Disse er ikke nemme at se på politiets fotos, som dog heller ikke er detaljefotos, men over-sigtsfotos.

Et brud på kindbenet ses typisk ikke ved et ”sædvanligt” værtshusslagsmål. Det er en læsion, som han mere vil forvente at se efter spark, tramp mod ho-vedet eller ved trafikuheld.

Foreholdt at det af den retsmedicinske personundersøgelse fremgår, ekstrak-ten, fil 2, side 253, at der blev konstateret nedsuget opkast til luftvejene, for-klarede han, at det er hans vurdering, at Forurettede 1's skader på hjernen ikke kan skyldes iltmangel som følge af f.eks. nedsu-get opkast. Man kan nok ikke fuldstændig afvise, at nedsuget opkast kan ha-ve nedsat iltflowet til hjernen yderligere, men på Retsmedicinsk Institut har de vurderet, at nedsuget opkast har været uden betydning.

I sygehusjournalen er der beskrevet noget om, at hjemmeplejen muligvis på-begyndte hjerte/lungeredning på Forurettede 1. Ved hjertestop tager hjernen skade af den manglende ilt efter måske 10 minutter, men i den forbindelse bliver der ikke påført hjernen traume af den karakter, som blev konstateret ved obduktionen.

Forevist skitse over de i forbindelse med indlæggelsen konstaterede traumer, ekstrakten, fil 2, side 256, forklarede han, at hans umiddelbare gæt vil være, at blodet på gulvet i lejligheden, som fremgår af fotoet på side 210 i ekstrak-ten, fil 2, stammer fra blødning i Forurettede 1's næse. En sådan skade vil ikke være synlig ved undersøgelse, da den kan sidde langt oppe i næsen.

Foreholdt at det af notat af 7. oktober 2025 i sygehusjournalen, ekstrakten, fil 2, side 507, fremgår:

”… Kan ligge med åbne øjne uden at patienten reagerer på høje lyde. Kan åbne øjnene ved tiltale, men ikke altid. …”

forklarede han, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt afdøde var ved be-vidsthed undervejs i indlæggelsen, da han ikke har tilstrækkelig viden om dette område. Det vil en neurolog kunne udtale sig om.

Forurettede 2 har forklaret om forhold 3-4, at han på det i tiltalen anførte tidspunkt befandt sig ved et busstoppested på Novrupvej i Esbjerg. Han var sammen med sine sønner, de sad i en bil. Den ene af sønnerne hedder Vidne 9. Vidne 9's cykel var blevet stjålet. Cyklen var udstyret med GPS,

side 21

og de kunne derfor følge, hvor tyven cyklede på den. De kørte ud for at finde den. De kunne se, at cyklen befandt sig på Novrupvej, og de kørte derhen.

Da de ankom til busstoppestedet, fik han øje på tiltalte. Tiltalte var alene. Han var sikker på, at det var tiltalte, som havde stjålet cyklen, for der var vidner, som havde set tiltalte på cyklen. Han tog kontakt til tiltalte og sagde, at han ville have cyklens batteri tilbage. Tiltalte svarede, at han ikke havde noget batteri. Tiltalte stod ca. en meter fra ham.

Tiltalte trak en kniv og be-gyndte at vifte med kniven lige foran hans overkrop. I den forbindelse blev han ramt af tiltaltes kniv på sin venstre arm, men det gav ingen skade, bortset fra at det blødte en lille smule. Han trak sig lidt tilbage. På dette tidspunkt sad Vidne 9 stadig i bilen, som holdt 5-6 meter fra busstoppestedet.

Han gik til-bage til bilen og sagde til sin søn, at sønnen skulle række ham et kamerasta-tiv, så han kunne forsvare sig. Stativet var af aluminium. Med stativet slog han tiltalte på den hånd, som tiltalte havde kniven i. Derefter stak tiltalte af.

Kniven, som tiltalte viftede med, havde ca. samme længde som hans mobilte-lefon. Måske var den 15-20 centimeter lang. Det var tale om en dolk.

Tiltalte opførte sig mærkeligt ved episoden. Han tænker, at tiltalte måske var påvirket.

Vidne 9 har forklaret om forhold 3-4, at hans cykel var blevet stjålet. I cyklen havde han en GPS-tracker monteret, så han kunne se, hvor cyklen befandt sig. Han og hans far samt storebroderen Person 7 tog ud for at finde cyklen. De kørte i bil.

Han blev siddende i bilen og husker ikke, om han lagde mærke til noget.

Foreholdt afhøringsrapport af 14. april 2023, side 1214, andet afsnit, hvoraf fremgår:

”Senere på dagen kørte afhørte, hans far og hans storebror rundt i kvarteret, hvor de så mistænkte stå ved et busstoppested på Novrup-vej. Afhørtes far henvendte sig til mistænkte, og havde et fotostativ medbragt i hånden, da mistænkte stod og rodede en del i sine lommer. Afhørte steg ud af bilen og kort tid efter trak mistænkte kniven op fra sin lomme.” ,

forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker ikke afhøringen. I dag husker han ikke, om tiltalte trak en kniv op fra sin lomme. Han husker heller ikke, om han steg ud af bilen.

Foreholdt samme rapport, samme side, tredje afsnit, hvoraf fremgår:

”Afhørte blev bange og trak sig. Afhørtes far blev overfladisk ramt af kniven og pådrog sig en rift. Efterfølgende løb mistænkte fra stedet.” ,

side 22

forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke.

Han kan ikke huske mere fra episoden.

Han er rimeligt sikker på, at han i bilen sad på bagsædet.

Han husker ikke, om hans far hentede et stativ i bilen.

Forurettede 3 har forklaret om forhold 5-6, at han og ekskæresten Vidne 10 var ude at gå tur med hunden. Han mener, at episo-den fandt sted om eftermiddagen, og ikke om aftenen. Undervejs mødte de Tiltalte 2, som han ikke kendte i forvejen. Vidne 10 kendte tiltalte.

Tiltalte, som var på knallert, var ved at stjæle en cykel. Vidne 10 sagde til til-talte, at han ikke skulle stjæle cyklen. Tiltalte begyndte at svine Vidne 10 til. Han blandede sig og sagde til tiltalte, at tiltalte skulle tale ordentligt til Vidne 10. Dette fik tiltalte til at trække en slagterkniv frem, som tiltalte havde haft ved sin buksekant. De stod over for hinanden. Tiltalte løfte kniven op i ho-vedhøjde og pegede på ham, mens tiltalte udtalte: ”Er det det, du ønsker?” . Han følte sig truet.

Han ved ikke, hvor lang tiltaltes kniv var, men bladet var bredt og lignede en økse til kød.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. juli 2023, ekstrakten, fil 2, side 1270, fjer-de afsnit, hvoraf fremgår:

”Dette fik Tiltalte 2 til at vende sig om mod afhørte, hvorefter Tiltalte 2 trak en ca. 30 cm lang slagterkniv. Tiltalte 2 hævede herefter kniven op over hovedet, og gik direkte mod afhørte. Der var ca. 10 meter mellem afhørte og Tiltalte 2.” ,

forklarede han, at han ikke husker, om har forklaret sådan til politiet. Han tror ikke, at der var 10 meter mellem ham og tiltalte, men der var en vis af-stand.

Episoden stoppede ved, at Vidne 10 gik imellem ham og tiltalte, ligesom hun ringede efter politiet. Derefter stak tiltalte af.

Han ved ikke, om tiltalte var påvirket af noget ved episoden.

Vidne 10 har forklaret om forhold 5-6, at hun kender Tiltalte 2. Hun vil betegne tiltalte som en bekendt. Hun har tidligere været kæreste med Forurettede 3.

side 23

Mens hun var kæreste med Forurettede 3, var hun og Forurettede 3 en dag ude at gå en tur med nogle hunde. Hun fik øje på tiltalte, som var ved at stjæle en cykel. Hun sagde til tiltalte, at han ikke skulle stjæle cyklen, hvilket fik tiltalte til at sige en masse grimt til hende. Forurettede 3 sagde, at tiltalte skulle tale ordentligt til hende, hvilket fik tiltalte til at trække en kniv. Hun husker ikke, hvor tiltal-te havde kniven, inden han trak den. Tiltalte stod op, da han trak kniven. Til-talte stod over for Forurettede 3 og holdt kniven i hovedhøjde. Tiltalte gik måske to skridt frem mod hende og Forurettede 3.

Tiltaltes kniv var bred, men hun er ikke i stand til at beskrive den nærmere. Hun ved ikke, hvilken slags kniv der var tale om. Hun ved ikke, hvor lang kniven var.

Hun gik imellem tiltalte og Forurettede 3, for hun var klar over, at tiltalte ikke tur-de bruge kniven, fordi den var stor. Ved episoden var hun ikke bange for til-talte. Hun tog sin telefon frem og ringede efter politiet. Dette fik tiltalte til at stikke af.

Foreholdt afhøringsrapport af 16. juli 2023, ekstrakten fil 2, side 1266, fjerde afsnit, hvoraf fremgår:

”Tiltalte 2 trak herefter en ca. 30 cm lang slagterkniv og hævede den op over hovedet, mens Tiltalte 2 gik mod afhørtes kæreste, Forurettede 3, og udtal-te; ”Er der noget du vil?” ,

forklarede hun, at hun nok har forklaret sådan til politiet. Hun husker dog ik-ke, om hun betegnede kniven som en slagterkniv med en længde på 30 centi-meter. Hun husker, at tiltalte sagde noget, da han trak kniven, men hun hus-ker ikke længere, hvad han sagde.

Vidne 1 har forklaret om forhold 7-8, at han kender Vidne 2, Vidne 3 og Person 1. Den omhandlede aften var han sammen med de pågældende. Vidne 2 og Person 1 var lige flyttet til Esbjerg, og de havde fun-det en sofa, som de måtte få. De havde spurgt ham og Vidne 3, om de ville hjælpe dem med at bære sofaen hjem til dem.

Sent om aftenen befandt de sig i Storegade i Esbjerg, hvor de var i færd med at bære sofaen, som var stor og tung. Tiltalte, som han ikke kendte i forve-jen, kom kørende forbi på en scooter. Tiltalte stoppede op og begyndte at ta-le til dem. Tiltalte kunne sikkert høre, at de talte bosnisk med hinanden. Til-talte talte til dem på en blanding af dansk, engelsk og bosnisk. Vidnet var den eneste, der kunne tale dansk.

Formentlig derfor slog tiltalte over i at tale bos-nisk til dem, så de alle kunne forstå ham. Tiltalte tilbød at hjælpe dem med at transportere sofaen. Han fornemmede, at tiltalte var beruset eller påvirket af noget.

Pludselig dukkede en politipatrulje op, hvilket fik tiltalte til at forsvinde. Da

side 24

politiet igen var kørt, kom tiltalte tilbage til dem på sin scooter. Tiltalte hav-de en pistol, som han pludselig og i kort afstand til dem trak frem fra sine bukser. Tiltalte viftede rundt med pistolen, mens han udtalte: ”Where is the police?” , og: ”I´m gonna kill the police” . Tiltalte sagde også på engelsk, at han ville dræbe alle, politiet og sin kone, når han kom hjem.

Han følte sig tru-et af, at tiltalte var i besiddelse af en pistol. På et tidspunkt kom en cyklist forbi, som tiltalte solgte nogle stoffer til. Senere væltede tiltalte med sin sco-oter, mens tiltalte havde sofaen bagpå, og de benyttede alle lejligheden til at løbe derfra. Da de var kommet lidt væk fra tiltalte, ringede han efter politiet.

Vidne 2 har forklaret om forhold 7-8, at han den omhandlede aften var sammen med Vidne 1, Vidne 3 og Person 1. De skulle flytte en sofa. Mens de var ved at flytte sofaen, kom tiltalte tilfældigt forbi dem, og de faldt i snak med ham på bosnisk og kroatisk. Tiltalte spurgte dem, hvor de kom fra. De talte også om andre ting, men han husker ikke længere, hvad de talte om.

Tiltalte tilbød dem at hjælpe med at transportere sofaen på sin sco-oter. De forsøgte at forklare tiltalte, at det ikke ville kunne lade sig gøre. Til-talte sagde på en aggressiv og hård måde, at de skulle prøve at transportere sofaen på hans scooter. Midt i samtalen tog tiltalte pludselig en pistol frem og begyndte at vifte med den.

Tiltalte pegede ikke med pistolen på dem, men det var alligevel ubehageligt, at tiltalte havde en pistol i sin hånd. Han var bange for sit liv. Han tror, at de andre også blev bange.

Foreholdt at Vidne 1 har forklaret, at mens tiltalte stod med pistolen i hånden, havde tiltalte også truet med at dræbe nogen, forklarede han, at det husker han ikke.

Da tiltalte trak pistolen, stod han med nogle meters afstand til tiltalte. Han vil tro, at tiltalte havde pistolen fremme i 5-10 minutter. Hele episoden med til-talte varede i måske 20 minutter. Det var ubehageligt, og han frygtede for sit liv. Da tiltalte begyndte at køre med sofaen oven på scooteren, væltede tiltal-te straks med både scooter og sofa. I den forbindelse stak de alle af fra tiltal-te.

Han husker ikke, om tiltalte sagde noget til dem om politiet.

Han tror, at tiltalte var påvirket af et eller andet.

Da tiltalte trak pistolen, var tiltaltes kropssprog en smule aggressivt.

Vidne 3 har forklaret om forhold 7-8, at han den omhandlede aften og nat var sammen med bl.a. Vidne 1 og Vidne 2. De befandt sig på Storegade i Esbjerg, hvor de var i færd med at bære på en seng. Tiltalte 2 kom kørende forbi dem på en scooter og standsede op. Tiltalte sag-de noget om, at han ville hjælpe dem med at transportere sengen. Tiltalte sagde også, at han kom fra Bosnien, og han begyndte at tale til dem på en blandning af bosnisk og dansk.

side 25

På et tidspunkt kom en person hen til tiltalte og købte noget af ham. Efterføl-gende kørte tiltalte hurtigt fra stedet. Lidt senere kom tiltalte tilbage til dem. I den forbindelse trak tiltalte en pistol, som han derefter stod med i sin hånd, viftede med den og pegede op i luften med den. Samtidig sagde tiltalte noget på dansk. Tiltalte råbte højt.

Det var ikke sådan, at tiltalte direkte truede dem, men tiltalte sagde en masse usammenhængende ting, og det gjorde ham bange for, hvad tiltalte kunne finde på. Han blev derfor bange og frygtede for sit liv. Han frygtede også for de andres liv. Han syntes, at tiltalte virkede til at være uligevægtig, og derfor var han bange for, hvad tiltalte kunne finde på at gøre.

Det er muligt, at tiltalte, da han stod med pistolen i hånden, også sagde noget på engelsk, men han husker ikke, hvad tiltalte sagde. Tiltalte var noget kom-manderende over for dem og sagde, at de skulle sætte sengen op på hans scooter, og så ville han hjælpe dem med at transportere den. De satte derfor sengen op på scooteren, selvom det ville være helt umuligt at transportere den på denne måde. Tiltalte forsøgte at balancere med sengen og scooteren. I den forbindelse fik de mulighed for at stikke af. De løb væk fra tiltalte i ret-ning mod en park, hvor de gemte sig for ham. De tilkaldte politiet, som kom og talte med dem.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. september 2023, ekstrakten, fil 2, side 1301, fjerde og femte afsnit, hvoraf fremgår:

"Manden blev pludselig meget vred, hvorefter han pludselig tog en pi-stol frem, som han viftede med.

Manden råbte: "I will kill the police" og "I will kill my wife"."

har han forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. I dag kan han ikke længere huske, hvad tiltalte råbte.

Han har svært ved at vurdere, hvor længe tiltalte havde pistolen fremme. Han vil tro, at det var i ca. 15 minutter. Han kan ikke sige, hvor længe hele episo-den med tiltalte varede, men det var maksimalt 30-60 minutter.

Det er hans opfattelse, at tiltalte var påvirket af et eller andet.

Så vidt han husker, var de allerede ved at sætte sengen op på scooteren, da tiltalte trak en pistol. De fik af tiltalte besked på, at de skulle sætte sengen op på scooteren. Han opfattede det som en kommando.

Forurettede 5 har forklaret om forhold 9-11, at han er politi-betjent i Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 19. februar 2024 foretog han og kollegaen Forurettede 4 anholdelse af

side 26

Tiltalte 2. Det startede med, at de var blevet sendt ud til et indbrud i en købmandsbutik. I den forbindelse var de blevet gjort opmærksomme på tiltalte som mulig gerningsmand. De kørte derfor hen til det bosted, som til-talte dengang boede på, hvor de også antræf ham. Tiltalte var noget opfaren-de over for dem.

De anholdt tiltalte. Vidnet førte patruljevognen, mens Forurettede 4 sad på bagsæ-det sammen med tiltalte. På et tidspunkt hørte han noget, der lød som et spyt. Forurettede 4 sagde umiddelbart derefter, at tiltalte skulle stoppe. Tiltalte råb-te og skreg i patruljevognen, og det gjorde han nærmest hele vejen til Hols-tebro. Han husker ikke længere, hvad tiltalte specifikt sagde. Han mener dog, at tiltalte sagde, at han var medlem af Satudarah, og at han ville komme efter dem. Tiltalte sagde også noget andet truende, men han husker ikke, hvad til-talte sagde.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. marts 2024, ekstrakten, fil 2, side 1361, an-det afsnit, hvoraf fremgår:

”Han blev sigtet for indbrud og blev ført ud i gårdspladsen, hvor han råbte flere skældsord rettet mod afhørte og pb. Forurettede 4. Han råbte blandt andet luder, putas og kurwa. Han blev placeret i patruljebilen, hvor han spyttede på pb. Forurettede 4.” ,

forklarede han, at han har forklaret sådan. Nu husker han, at tiltalte råbte skældsordene: ”Luder” , ”putas” og ”kurwa” .

Foreholdt samme afhøringsrapport, samme side, tredje afsnit, hvoraf frem-går:

”Under transporten til Holstebro udtalte den sigtede, at han ville nakke afhørte og pb. Forurettede 4 med en AK47.” ,

forklarede han, at han for forklaret sådan. Nu husker han, at tiltalte truede både ham og Forurettede 4 med, at tiltalte ville ”nakke” dem med en AK47.

Tiltalte havde blod i sit ansigt, da de ankom til bostedet. Der var en kvindelig ansat til stede ved tiltalte, men der var ikke andre beboere i nærheden. Da til-talte fik øje på politiet, begyndte han at råbe og skrige. Ved tiltalte og på hans værelse fandt de nogle af de genstande, der var blevet stjålet ved ind-bruddet.

Undervejs i patruljevognen blev tiltalte pludselig stille, og tiltalte stoppede kortvarigt med at trække vejret. De standsede derfor patruljevognen og holdt ind til siden.

Forurettede 4 har forklaret om forhold 9-11, at han er politibetjent i Midt- og Vestjyllands Politi.

side 27

Den 19. februar 2024 kørte han patrulje med sin kollega Forurettede 5. I forbindelse med en anmeldelse om et indbrud den foregående nat kørte de til Tiltalte 2's bosted. På bostedet antraf de tiltalte, som var udadreagerende over for dem. Tiltalte råbte også højt. Han vil betegne tiltalte som voldsomt aggressiv. De anholdt tiltalte med henblik på at anbrin-ge ham i detentionen.

I den forbindelse gjorde tiltalte så voldsom modstand, at de med magt måtte ilægge ham håndjern. Tiltalte blev desuden meget voldsom, da de ville placere ham på bagsædet i patruljevognen. I den forbin-delse spyttede tiltalte ham, og så vidt han husker, ramte tiltaltes spyt ham først på tøjet ud for maven og efterfølgende på låret.

Undervejs i patruljevognen fremsatte tiltalte en masse skældsord og trusler mod dem. Det hele kom nærmest i én stor sammenblanding. Tiltalte sagde bl.a. til dem, at han var i besiddelse af skydevåben, herunder en AK47 og en pistol magen til deres, som han ville bruge til at skyde dem med.

På daværende tidspunkt var han ikke nærmere bekendt med beboersammen-sætningen på tiltaltes bosted, men han var godt klar over, at beboerne typisk havde forskellige udfordringer, eftersom de boede der. Da de ankom til bo-stedet, fandt de tiltalte i et brændeskur eller i en lade. Der var en spiritusflas-ke, som var gået i stykker. Tiltalte havde en skade på sin ene hånd og en ska-de i sit ansigt. Tiltalte havde muligvis også blod i ansigtet.

På vejen til Holstebro mistede tiltalte bevidstheden, og de var nødt til at hol-de ind i motorvejens nødspor. De tilkaldte en ambulance, og det blev efter-følgende vurderet, at tiltalte skulle køres til afrusning på skadestuen, frem for i detentionen. De løslod tiltalte på skadestuen.

Øvrige oplysninger i sagen

Forhold 1-2 Der har været dokumenteret fra afhøringsrapporter vedrørende Tiltalte 1.

Af afhøringsrapport af 14. september 2025 fremgår bl.a.:

"... Sigtede forklarede, at han ønskede at få det overstået så hurtigt som muligt. Han forklarede, at han havde ”tævet ”Forurettede 1” (fonetisk) i går af-tes. Han havde gjort det fordi Forurettede 1 er pædofil. Han ved godt det er forkert at have tævet Forurettede 1 og undskylder for det.

Adspurgt hvem "Forurettede 1” var forklarede sigtede, at Forurettede 1 boede på Nr. 2 sal i samme opgang, som sigtedes mor bor.

Adspurgt om sigtede vidste mere om hvad Forurettede 1 hed, vidste han det ik-

side 28

ke.

Adspurgt hvordan sigtede havde tævet Forurettede 1, forklarede sigtede, at han havde sparket ham 2-3 gange i hovedet. Sigtede viste med højre fod flere spark i en højde af ca. 30 cm.

Adspurgt hvornår det skete forklarede sigtede, at det skete ca. kl. 22.00 i Forurettede 1 lejlighed.

Adspurgt om hvem der var til stede i Forurettede 1 lejlighed forklarede sigte-de, at det var han selv, Forurettede 1, sigtedes kæreste Vidne 4, deres hund og en rumæner.

Adspurgt hvem rumæneren var forklarede sigtede at han var en tyvek-nægt. Sigtede vidste ikke hvad han hed. Han bor på Adresse 4.

Adspurgt hvor længe de havde været i lejligheden forud for dette for-klarede sigtede, at de havde været der noget tid. Forurettede 1 havde inviteret dem til druk og de havde siddet og drukket noget tid.

Det tog kun ca. 30 sekunder, da Forurettede 1 fik tæv. De gik fra lejligheden bagefter.

Adspurgt om Vidne 4 eller rumæneren gjorde noget forklarede sigtede, at rumæneren sparkede Forurettede 1 2-3 gange i hovedet, mens Forurettede 1 lå ned. Vidne 4 gjorde ikke noget.

Sigtede blev bedt om at forklare hvordan det startede og forklarede, at Forurettede 1 på et tidspunkt sagde at han havde været sammen med hans egen datter/haft sex med hende.

Sigtede og rumæneren blev vrede og sigtede sparkede først Forurettede 1 en gang i brystet, hvorefter Forurettede 1 faldt ned. Adspurgt om hvor sigtede ramte Forurettede 1 viste sigtede med sin hånd sin egen brystkasse.

Herefter sparkede sigtede ham flere gange i hovedet mens Forurettede 1 lå ned. Han mener det var 3-4 gange mens Forurettede 1 lå ned. Rumæneren sparkede også Forurettede 1 i hovedet flere gange, da Forurettede 1 lå ned.

Adspurgt om hvor det skete, forklarede sigtede, at det foregik i Forurettede 1's lejlighed. Det er en 1-værelseslejlighed og det foregik i stuen.

Adspurgt om de undersøgte hvordan Forurettede 1 havde det, da de gik fra lej-ligheden forklarede sigtede, at Forurettede 1 trak vejret. Det var han sikker på.

Adspurgt om de gik ad trappen ned fra lejligheden eller om de tog ele-

side 29

vatoren forklarede sigtede, at de tog elevatoren. Da de kom ned med elevatoren mødte de politiet. Det var lige efter de havde tævet Forurettede 1.

Adspurgt om hvad der skete da de mødte politiet, forklarede sigtede, at de gav deres personnumre, hvorefter de fik lov at gå videre. Det var igen ham, Vidne 4 og rumæneren, der mødte politiet. De havde også hunden med.

Under afhøringen spurgte sigtede flere gange om hvordan Forurettede 1 hav-de det, og fik oplyste, at han ikke havde det godt.

Adspurgt om hvor sigtede havde befundet sig siden episoden forklare-de han, at han havde været på Adresse 5 v. en Person 8.

Adspurgt om hvilke sko sigtede havde haft på forklarede sigtede, at det var dem, der var sikret af politiet og som han havde på, da han blev an-holdt.

Sigtede blev foreholdt, at der på den højre sko sås noget der kunne lig-ne blod, hvilket han bekræftede. Adspurgt om han på et tidspunkt efter episoden havde gjort sine sko rene for blod, forklarede han, at det hav-de han ikke. ..."

Af afhøringsrapport af 29. september 2025 fremgår bl.a.:

"... Adspurgt om hvordan rumæneren kom ind i lejligheden forklarede sig-tede, at han pludselig var der. Om dagen er døren nede ved opgangen ulåst, men om natten er den låst.

Adspurgt om Forurettede 1's dør forklarede sigtede, at den altid stod ulåst.

Adspurgt om sigtede forklarede rumæneren hvor lejligheden var, for-klarede sigtede, at rumæneren godt vidste hvor Forurettede 1's lejlighed lå, da sigtede tidligere havde fortalt ham det.

Rumæneren kom ind i lejligheden og satte sig i den anden sofa. De drak øl, snaps og whisky. Adspurgt om det var noget de havde medbragt eller om det i forvejen var i lejligheden forklarede sigtede, at det var noget han havde med-bragt. Det var lyseblå Royal Export øl, som de drak.

Adspurgt om sigtede huskede hvad de snakkede om huskede han det ikke. Han husker at de snakkede normalt og hyggede sig. De talte mest på grønlandsk, men også på dansk, hvis de skulle snakke med rumæne-

side 30

ren. Rumænere forstod ikke grønlandsk.

Sigtede forklarede at Forurettede 1 fortalte ” at det er på grund af min datter – jeg har misbrugt min datter” .

Sigtede har selv 3 gange oplevet misbrug i sin familie og fra andre. Det var derfor han blev så vred. Han hadede mennesker, der gjorde sådan.

Adspurgt hvornår sigtede første gang hørte Forurettede 1 fortælle, at han havde misbrugt sin datter forklarede sigtede at det var den aften. Forurettede 1 fortalte det pludselig den aften.

Sigtede forklarede, at det var som om Forurettede 1 havde skjult noget inde i sig.

Adspurgt hvad sprog Forurettede 1 snakkede, da han fortalte dette, forklare-de sigtede, at det var på grønlandsk.

Sigtede forklarede, at det hele gik amok, så han begyndte at sparke Forurettede 1 og råbte: ”Hvad laver du mand ?” og ”Fucking pædofiler !” . Her forstod rumæneren hvorfor sigtede blev vred.

Sigtede rejste sig op og blev vred. Forurettede 1 rejste sig også op. Sigtede sparkede Forurettede 1 en gang i brystet. Sigtede sparkede med højre ben.

Adspurgt om hvorfor Forurettede 1 rejste sig op forklarede sigtede, at han troede, at Forurettede 1 ville forsvare sig. Vidne 4 stak af. Hun gjorde ikke noget. Vidne 4 løb ud i køkkenet og kunne ikke se hvad de lavede i stu-en.

Adspurgt hvornår Vidne 4 stak af forklarede sigtede, at det var lige så snart sigtede begyndte at råbe.

Ved sparkene i brystet blev Forurettede 1 ligesom skubbet over mod bordet, så det blev rykket helt ind til væggen i hjørnet. Forinden havde bordet stået normalt, så man kunne sidde omkring det. Forurettede 1 stod med brystkassen ind mod bordkanten. Sigtede sparkede Forurettede 1 mens omkring brystkassen. Sigtede huskede at Forurettede 1 sagde ”av” nogle gange.

Forurettede 1 kom ned at ligge ind mod væggen.

Sigtede viste hvordan Forurettede 1 lå og lagde sig ned på gulvet på sin høj-re side med brystkassen og væggen og hovedet opad. Sigtede rejste sig og viste hvordan han trampede Forurettede 1 i hovedet.

Sigtede blev foreholdt, at han tidligere havde forklaret om spark mod

side 31

hovedet men forklarede at der var tale om tramp.

Adspurgt hvor mange gange sigtede trampede Forurettede 1 i ansigtet forkla-rede sigtede, at det var 2-3 gange. Sigtede mente, at der samlet var tale om 5 spark/tramp.

Sigtede kan ikke huske hvad rumæneren lavede, men som han husker det ” gik de begge to i gang” .

Adspurgt hvorfor han troede at de begge to gik i gang ved han det ik-ke. Han ved at det var ham, der startede med at sparke ham i brystkas-sen og efterfølgende trampe ham i hovedet.

Efter sigtede havde trampet Forurettede 1 i hovedet hørte han nogle snorke-lyde fra ham og sigtede sagde: ” vi går nu” . Sigtede gik ud af lejlighe-den sammen med Vidne 4. Han så ikke rumæneren herefter.

Sigtede forklarede, at rumæneren måske var fortsat med volden efter sigtede og Vidne 4 gik, men han ved det ikke.

Adspurgt hvor sigtede og rumæneren befandt ved trampene huskede han det ikke.

Adspurgt om der blev brugt våben eller andre genstande mod Forurettede 1 huskede sigtede det ikke.

Adspurgt om der blev flyttet eller kastet med møbler, forklarede sigte-de, at det gjorde der ikke.

Adspurgt om han så om Forurettede 1 blødte forklarede sigtede, at det så han. Forurettede 1 blødte fra hovedet. Det var også derfor sigtede fik blod på sin højre sko. ..."

Der har været forevist video optaget af Vidne 5. I den forbindelse er der dokumenteret fra fotomappe, hvoraf fremgår, at længden af den på-gældende video er 1 minut og 4 sekunder, og at den er optaget den 13. sep-tember 2025 i tidsrummet kl. 23.58-23.59.

Der har været dokumenteret fra kriminalteknisk erklæring gerningsstedsun-dersøgelse og i den forbindelse forevist fotos fra gerningsstedet og af Forurettede 1. Der har desuden været dokumenteret fra kriminalteknisk erklæring blodstænksanalyse.

Af kriminalteknisk erklæring vedrørende fingeraftryk sikret fra øldåser fundet i Forurettede 1's lejlighed fremgår, at Tiltalte 2's fingeraftryk ikke blev identificeret. Det er oplyst, at heller ikke dna fra

side 32

Tiltalte 2 har kunnet påvises på dåserne eller en flaske, der ligeledes blev fundet i lejligheden.

Af kriminalteknisk erklæring vedrørende undersøgelse af Tiltalte 2's jakke og sko fremgår, at der på jakkens højre ærme blev konstateret blodspor, men det har ikke været muligt at dna-bestemme sporet.

Af en retsgenetisk erklæring vedrørende dna-spor sikret fra Tiltalte 2's sko fremgår bl.a., at der på overlæderet af den venstre sko og på ydersiden af den højre sko fandtes dna, som med den størst mulige likelihoodkvotient stammer fra Forurettede 1.

Af erklæring af 13. oktober 2025 fra Retsmedicinsk Institut, Syddansk Uni-versitet, fremgår bl.a.:

"... Undertegnede speciallæge Person 9 har den 14.09.2025 fra kl. 14.40, efter anmodning af Syd og Sønderjyllands Politi ved Person 10, foretaget undersøgelse af

Forurettede 1, CPR nr. (Født 1969) Adresse 1, 6700 Esbjerg

Undersøgelsen fandt sted på Neurointensiv Afdeling, Odense Universi-tetshospital. Til stede ved undersøgelsen var sygeplejerske på stuen samt læge fra Retsmedicinsk Institut Person 11. Anledningen til undersøgelsen var, at undersøgte var blevet indlagt på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, og man mistænkte vold fra anden person foregået den 13.09.2025 cirka kl. 22:00 i en lejlighed på Adresse 1 i Esbjerg, anmeldt til politiet den 14.09.2025 omkring kl. 08:00.

Undersøgte var bevidstløs, ... ...

Hændelsesforløb: Der forelå ikke politirapport. Politiet oplyste, at hjemmeplejen havde fundet undersøgte bevidstløs i en blodpøl om morgenen den 14.09.2025. Undersøgte blev overflyttet til Odense Universitetshospital, hvor un-dersøgelsen blev foretaget.

Læge fra Neurointensiv Afdeling, Odense Universitetshospital, Person 12, oplyste, at undersøgte blev indbragt akut efter opkald fra hjem-mesygeplejerske til Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Der var angiveligt gi-vet hjertemassage inden ankomst til sygehuset. Undersøgte var be-vidstløs ved ankomsten (Glasgow Coma Scale 3). Ved smertestimule-

side 33

ring fandt man nogen reaktion (Glasgow Coma Scale 5-6). Undersøgte blev lagt i respirator og overflyttet til Odense Universitets-hospital med henblik på eventuel behandling af indre blødninger i hove-det. Ved ankomst til Odense Universitetshospital lagde man en ventil igennem kranieknoglen for at måle trykket inde i kraniekassen. Ved an-læggelse af ventilen så man blodtilblandet væske, væskens farve var som friskt blod.

Der blev fundet brud ved venstre kindben (os zygomaticum), blødning under hjernens bløde hjernehinder (subaraknoidal blødning, SAH), blødning under hjernens hårde hinde (blødning langs falx cerebri og subduralt hæmatom, SDH) samt blod i hjernens hulrum (lateral ventri-kel). Der blev desuden set let hævelse af hjernevævet. Blødningen un-der hjernens hårde hinde vurderedes ved skanningsbilleder at være op-stået på traumatisk vis.

Af senere tilsendt hospitalsjournal fra Sydvestjysk Sygehus Esbjerg (SVS) fremgår, at traume CT-skanning viste dobbeltsidig blødning un-der de bløde hjernehinder med gennembrud til ventrikelsystemet. Der var nedsuget opkast til luftvejene, hvilket medførte lungebetændelse, som blev behandlet med antibiotika. Undersøgte blev overflyttet til Neurokirurgisk Afdeling på Odense U-niversitetshospital.

Af journal fra SVS fremgår det at man ved kontrol CT-skanning fandt et henfaldsområde i storhjernens venstre tindinge-lap. Undersøgelsen af hjernens elektriske impulser (eeg) viste ingen epileptisk aktivitet. Ved neurologisk undersøgelse udført den 24.09.2025 opstod mistanke om diffus skade på de små hjernetråde, såkaldt diffus aksonal skade.

Der var desuden mistanke om locked in syndrom plus, det vil sige, at undersøgte var fysisk indespærret i sin egen krop og havde i tillæg kognitive svækkelser. Prognosen vurdere-des som meget dårlig. En MR-skanning bekræftede diffus aksonal ska-de, henfald af hjernevæv, blødning mellem de bløde hjernehinder og ved pandelappen væskefyldte områder (hygromer).

Undersøgte blev tilbageflyttet til Intensiv Afdeling ved Esbjerg Syge-hus den 22.-23.09.2025. Den 07.10.25 aftaltes det med de pårørende, at aktiv behandling ikke vurderedes at være i undersøgtes interesse, og man overgik derfor til lindrende behandling. Døden indtrådte stille den 12.10.2025 kl. 15:25.

Helbredstilstand: Helbredstilstand uoplyst. Sygeplejerske på stuen oplyste, at undersøgte, ifølge journaloplysnin-ger, havde epilepsi og fik hjemmepleje til medicindispensering og medi-cinadministration samt indtag af mad og drikke. Han fik hjælp til ren-gøring, opvask samt personlig hygiejne to gange om ugen, og han fik tillige hjælp til at finde tøj frem.

side 34

Socialt: Det blev oplyst, at undersøgte kom fra Grønland til Danmark i 2019, det var usikkert, hvordan hans sociale forhold var i øvrigt.

Objektiv undersøgelse: Undersøgte var indlagt på Neurointensiv Afdeling, Odense Universi-tetshospital, han var uden bevidsthed. Han lå nøgen i sengen med kate-ter og hjerteelektroder. Undersøgte var en fysisk normalt udviklet mand, inuit af udseende, høj-de og vægt ikke målt.

Beklædning: Undersøgte var afklædt. Oplysninger om beklædning foreligger ikke.

Hår og hårbund: Håret var sort, cirka 11 cm langt, blodtilsmudset. Hårbunden var nor-mal uden sygdomsforandringer.

Ansigt og hals: Ansigtet og halsen sås med blodtilsmudsninger. Der sås ingen punktformede blødninger i øjnene. Der sås punktformede blødninger i ansigtet, halsen og bag ørerne, som en del af de nedenfor beskrevne læ-sioner. Der var tegn på vold mod halsen (se læsion 5). I venstre øje sås pupillen at være placeret ind mod midten og ikke cen-tralt i regnbuehinden.

Læsion 1: I højre side af ansigtet, 5 cm fra øregangen, blodunderløbent mærke målende 4x5 cm i diameter. Læsion 2: Ved højre øres ørebrusk blodunderløbent mærke målende 6x3 cm. Læsion 3: På højre kind, 4,5 cm fra midtlinjen, 9 cm fra øret, blodun-derløbent mærke målende 2,5 cm i diameter.

Læsion 4: På venstre side af panden, 1 cm fra midtlinjen, 9 cm fra øre-gangen, blodunderløbent mærke inddragende venstre øjenbryn, der sås kantede aftegninger i venstre side af det blodunderløbne mærke, som målte 8,5 cm i diameter. Læsion 5: På venstre side af kinden, fra venstre øregang og ned over venstre side af munden, hagen og halsen, blodunderløbent målende 15 cm i diameter.

Læsion 6: I venstre side hovedbunden, ved nakken, 3 cm fra midtlinjen, kvæstningssår målende 1,5x0,5 cm.

Krop og lemmer: Kroppen, armene og benene var normale, der sås lette blodtilsmudsnin-ger på begge armene. Ved endetarmsåbningen sås en formodet køns-vorte.

side 35

Læsion 7: På højre overarms strækkeside, ved skulderen, tre brune blo-dunderløbne mærker målende 1,5x0,3 cm. Læsion 8: På højre overarms strækkeside, 7 cm fra albuespidsen, blo-dunderløbent mærke der var karakteristisk ovalt med lyse, cirkulære opklaringer målende 7,5x3 cm. Læsion 9: På højre overarm, ved overgangen til albuespidsen, blodun-derløbent mærke målende 14x11 cm.

Læsion 10: På højre overarms strækkeside, fra albuespidsen, aflangt, blodunderløbent mærke målende 3x0,3 cm. Læsion 11: På højre underarms strækkeside, 2 cm fra albuespidsen, to skrå, længdegående, parallelle, røde, blodunderløbne mærker (train track), samlet målende 6,5x1,5 cm. Læsion 12: På højre underarms strækkeside, 14 cm fra albuen, hudaf-skrabning med blottet underhud målende 2x1 cm.

Læsion 13: På højre underarms strækkeside, 4,5 cm fra hånden, blo-dunderløbent mærke, der var karakteristisk ovalt med lyse, cirkulære opklaringer med to forskellige mønstre i en baggrund af et blodunder-løbent mærke, samlet mål 11x9 cm. Læsion 14: På højre underarms bøjeside, 2 cm fra albuespidsen, to skrå, længdegående, parallelle, røde, blodunderløbne mærker (train track), samlet målende 6,5x1,5 cm.

Læsion 15: På højre underarms strækkeside og bøjeside, ned mod håndryggen og starten af fingrene, hævelse og blodunderløbent mærke målende 25x9 cm. Læsion 16: På venstre overarms strækkeside, 11 cm fra albuespidsen, blodunderløbent mærke målende 7 cm i diameter. Læsion 17: På venstre underarms bøjeside, 6 cm fra albuespidsen, to længdegående, parallelle, røde, blodunderløbne mærker (train track) målende 6x2,7 cm.

Læsion 18: På venstre underarms strækkeside, ned til håndryggen, hæ-velse og blodunderløbent mærke målende 16x2,5 cm. Læsion 19: På venstre underarms bøjeside, 1 cm fra håndleddet, blo-dunderløbent mærke med hudafskrabning målende 3x2 cm. Læsion 20: På venstre lårs bøjeside, ned til knæhaserne, blodunderlø-bent mærke målende 14x5 cm.

Læsion 21: På højre underbens strækkeside, 29 cm fra hælen, blodun-derløbent mærke målende 5x1,5 cm. Læsion 22: På højre underbens strækkeside, 12 cm fra hælen, hudaf-skrabning med blottet under-hud målende 1,5 cm diameter.

Læsion 23: På højre side af brystkassen, gående over mod venstre side af brystkassen, 112 cm fra hælen, to skrå, længdegående, parallelle, rø-de, blodunderløbne mærker (train track), samlet målende 17x4 cm. Læsion 24: På venstre side af brystkassen, 112 cm fra hælen, uregel-mæssigt, blodunderløbent mærke målende 10x12 cm.

Læsion 25: På højre skulderblad, 13 cm fra midtlinjen, blodunderløbent mærke målende 2,5 cm i diameter. Læsion 26: Ved lænden, ned mod halebenet, blodunderløbent mærke

side 36

målende 1,5 cm i diameter. Læsion 27: På højre skulders bagside et blåviolet, blodunderløbent mærke målende 9x6 cm. Mærket var uregelmæssigt og mønstret i af-tegningen. Læsion 28: 2 cm over endetarmsåbningen rift målende 0,3x0,2 cm ...

Konklusion: Ved undersøgelsen af den 56-årige Forurettede 1, CPR nr. (Født 1969), der angiveligt cirka 7 timer forud for under-søgelsen blev fundet bevidstløs i en blodpøl mistænkt at have været ud-sat for vold, fandtes blodunderløbne mærker i ansigtet og venstre side af halsen (1, 2, 3, 4, 5), brystkassen (23, 24), højre og venstre arm (7, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19), højre skulder (7), højre skul-derblad (25, 27), nederst ved lænden (26), højre skinneben (21) og på bagsiden af venstre lår (20), hudafskrabninger på højre underarm (12), venstre underarm (19) og højre skinneben (22) samt kvæstningssår i nakken (6).

Alle læsionerne, på nær de tre blodunderløbne mærker på højre over-arm (7), var friske, og kan være opstået i døgnet forud for undersøgel-sen.

Læsionerne ved højre overarm (8) og højre underarm (13) havde et ka-rakteristisk mønster, hvor man må mistænke vold fra anden person med anvendelse af et slagvåben med et særligt mønster. Spark eller tramp med karakteristisk skosål kan dog ikke udelukkes. De længdegående, parallelle, røde, blodunderløbne mærker (train track) på højre underarm (11, 14), venstre underarm (17) og højre side af brystkassen (23) var karakteristisk efor slag med aflang genstand. Det blodunderløbne mær-ke på højre skulder (27) kan være et mærke efter en skosål.

CT-skanning af hovedet viste brud af venstre kindben, blødning over og under den hårde hjernehinde samt blod i hjernens hulrum. Undersøgte afgik ved døden 28 dage efter undersøgelsen på grund f svære hjernekvæstelser. ..."

Af obduktionserklæring af 21. oktober 2025 vedrørende Forurettede 1 fremgår bl.a.:

"... Resumé og konklusion: Ved obduktionen af den 56-årige mand, fandtes af sygdomsforandrin-ger lungebetændelse især i venstre lunges underlap, akut bronkitis, gal-deblære sten, aflejringer i galdeblærevæggen, udspilet fraførende galde-vej, let forkalkning af legemspulsårens bugdel samt sammenvoksninger

side 37

mellem tarmslynger.

Blindtarmen var operativt fjernet for længe siden.

Der var følger efter tidligere indlagt tube til luftvejene og efter tidligere indlagt trykmåler i hjernen.

Der var ingen læsioner.

Nu afdøde indlagdes dybt bevidstløs den 14.09.2025 efter overfald med spark i hovedet. Der var svær hjerneskade, herunder såkaldt diffus ak-sonal skade, blødning under den hårde hjernehinde og blødning mellem de bløde hjernehinder. Aktiv behandling ophørte, og døden indtraf den 12.10.2025.

Dødsårsagen må efter det oplyste antages at være stump vold mod ho-vedet med svær traumatisk hjerneskade.

Dødsmåden må antages at være drab.

Der blev foretaget personundersøgelse den 14.09.2025 (vores PU 209/ 2025). De ved denne undersøgelse påviste, ydre læsioner var på ob-duktionstidspunktet helt ophelede.

Der vil blive foretaget vævsmikroskopisk undersøgelse og neuropato-logisk undersøgelse. En supplerende erklæring vil blive fremsendt når resultatet heraf foreligger. ..."

Af supplerende erklæring til obduktionserklæringen fremgår bl.a.:

"... Mikroskopisk undersøgelse: Ved mikroskopisk undersøgelse af væv fra hjertet, lungerne, leveren og nyrerne fandtes udbredt lungebetændelse i begge lunger, og normalt væv fra hjertet, leveren og nyrerne.

Neuropatologisk undersøgelse: Ved neuropatologisk undersøgelse, foretaget ved instituttets Retslæge-lig Afdeling, fandtes blødning under den bløde hjernehinde. Der fandtes tilbagedannelse af hjernevævet, mest udtalt i hjernebarken og omkring hjernens hulrumssystem.

Forandringerne kan ikke med sikkerhed dateres, men kan meget vel være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede, det vil sige cirka 4 uger inden dødsfaldet. Forandringerne skyldes iltmangel i hjer-nen.

side 38

Konklusion: De supplerende undersøgelser giver ikke anledning til at ændre det i den primære erklæring anførte vedrørende dødsårsagen, som stadig må antages at være traumatisk hjerneskade som følge af stump vold mod hovedet. Den påviste lungebetændelse kan antages at være udløst af respirator-behandling og er uden tilgrundliggende betydning for dødens indtræ-den.

Dødsmåden må fortsat antages at være drab."

Forhold 8 Der har været dokumenteret fra våbenrapport, hvoraf bl.a. fremgår:

"... Ved den våbentekniske undersøgelse blev det konstateret at rammen var vredet så skæv at våbnet ikke virkede og ikke kunne oplades på normal vis. ..."

Oplysninger om de tiltaltes personlige forhold

Tiltalte 1 er af betydning for sagen straffet ved:

-Dom af 19. januar 2016 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.

-Dom af 20. januar 2016 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1.

-Dom af 8. november 2016 med fængsel i 7 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119 og § 252, stk. 1.

-Dom af 9. august 2018 med betinget fængsel i 60 dage med vilkår om bl.a. samfundstjeneste for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.

-Dom af 8. maj 2019 med fængsel i 1 år for overtrædelse straffelovens § 123, § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1.

-Dom af 22. november 2021 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 288, stk. 1, Nr. 1

-Dom af 9. maj 2022 med fængsel i 2 år og 3 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, og § 288, stk. 1, Nr. 1

-Dom af 4. december 2023 med fængsel i 1 år og 3 måneder for over-trædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1.

-Dom af 9. december 2025 med dagbøder for overtrædelse af straffe-lovens § 276.

Tiltalte 2 er af betydning for sagen straffet ved:

side 39

-Dom af 25. april 2012 om indtil videre at undergive sig tilsyn af kom-munen med mulighed for anbringelse for overtrædelse af bl.a. straffe-lovens § 123, stk. 1.

-Dom af 3. juli 2019 om indtil videre at undergive sig tilsyn af kommu-nen med mulighed for anbringelse for overtrædelse af bl.a. straffelov-ens § 123, § 244 og § 266. Ved dommen ophævedes dommen af 25. april 2012.

-Dom af 29. januar 2021 for overtrædelse af bl.a. bekendtgørelse om våben og ammunition, nu knivlovens § 7, stk. 1. Dommen havde sit forblivende med dommen af 3. juli 2019.

-Dom af 27. juli 2023 med dagbøder for overtrædelse af bl.a. straffe-lovens § 293, stk. 1.

-Dom af 26. oktober 2023 med dagbøder for overtrædelse af straffe-lovens § 276.

I udtalelse af 8. maj 2026 har Retslægerådet om Tiltalte 2 udtalt:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til tidligere af-givet udtalelse af 12. juli 2018 og nu, på baggrund af fremsendte akter med erklæringer af 21. oktober 2025, Nr. 1 december 2025 og 8. april 2026 alle ved overlæge Person 13, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart, om Tiltalte 2 udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er intel-lektuelt placeret lavt i normalområdet. På dele af tiden for det påsigte-de var Tiltalte 2 påvirket af misbrugsstoffer, men der er ikke holde-punkter for en abnorm reaktion herpå.

Tiltalte 2 er født og opvokset i Danmark som barn af flygtninge fra Bosnien. Skolegangen er delvist foregået i specialklasser og afsluttet uden bestået afgangsprøve. Tiltalte 2 har ikke gennemført nogen ud-dannelse. Han har tidligt påbegyndt et omfattende og blandet misbrug og er talrige gange straffet for kriminalitet. Han har vedholdende været svært adfærdsmæssigt utilpasset. På trods af tidligere idømte særforan-staltninger er hans psykiske tilstand på ingen måde stabiliseret.

Ved mentalundersøgelsen findes Tiltalte 2 uden psykotiske sympto-mer.

Der er flere gange foretaget intelligenstestning med resultater pegende på mental retardering i lettere grad. Ved mentalundersøgelse i 2018 fandtes en IQ på 55 men ved aktuel testning er den totale IQ på 68, med konfidensgrænserne 64 til 75.

Ved en samlet vurdering finder Retslægerådet ikke, at Tiltalte 2 læn-gere opfylder de diagnostiske kriterier for mental retardering. Ved den-ne vurdering lægges især vægt på, at tre af fire indeksværdier er i nor-

side 40

malområdet samtidig med, at hans generelle færdighedsniveau er rela-tivt højt, blandt andet har han erhvervet kørekort, og i kortere perioder har han kunnet varetage almindelig lønnet arbejde.

Efter Retslægerådets vurdering kan Tiltalte 2 på grund af sin lave begavelse, misbrug og personlighedsmæssig forstyrrelse henføres til personkredsen omtalt i straffelovens § 69. Hvis han findes skyldig i det påsigtede, kan rådet ikke pege på en særforanstaltning, jf. samme lovs § 68, Nr. 1 pkt., som mere formålstjenlig end straf, til imødegåelse af risi-koen for ny kriminalitet. ..."

I udtalelse af 5. marts 2026 har Udlændingestyrelsen om Tiltalte 2 udtalt:

"...

Nationalitet:Bosnien-Hercegovina ...

Opholdsgrundlag og længde Tiltalte 2 blev født i Danmark den Dato (1994). Den pågældende fik den 30. september 1994 afgørelse om forlængelse af midlertidig op-holdstilladelse efter særlov nr. 933 af 18. november 1992 § 15 A, med udløb den 1. april 1995. Denne opholdstilladelse efter § 15 A blev forlænget den 11. maj 1995 indtil den 1. oktober 1995.

Den pågældende fik den 13. november 1995 opholdstilladelse i Dan-mark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 23. januar 1997. På-gældendes opholdstilladelse er senest den 4. februar 1997 meddelt tids-ubegrænset.

Længden af Tiltalte 2's lovlige ophold i relation til udvisningsbestem-melserne regnes fra den 30. september 1994, hvor pågældende fik op-holdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. Nr. 1

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte 2 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævn-te periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år. ...

side 41

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politi-ets afhøringsrapport af 16. december 2025.

Heraf fremgå at Tiltalte 2 blandt andet har oplyst, at han:

Er født og opvokset i Danmark

Har gået i skole og gået i 10. klasse teknisk skole (AMU Center) Har arbejdet hos diverse tøjbutikker, dagligvarebutik og madbutik-ker Taler og skriver flydende dansk Er sund og rask, men har tidligere været udsat for en arbejdsulykke, hvor han endte med at få metalskruer i sit venstre ben Er kæreste med en kvinde, som angiveligt er gravid med hans barn Har søskende, som han ses hyppigt med Har ingen familie i hjemlandet, og sidst han var i hjemlandet, var han en lille dreng Taler meget lidt bosnisk, og bruger ikke længere sproget

Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at det af Det Centrale Personregister (CPR) fremgår, at pågældende er ugift og har ingen børn.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 8 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at ankla-gemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 6 og nr. 8.

Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel om udvis-ning, såfremt retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise den på-gældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. Nr. 1 ..."

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han som 16- eller 17-årig flyttede hjemmefra. Han fik hjælp dertil af kommunen. Hans forældre er udrejst af Danmark til Bosnien, og han har ikke fået nogen hjælp af dem. Han har ingen kontakt til sine forældre. I Danmark har han sin storesøster og sto-rebror. Han kan ikke forestille sig at skulle bosætte sig i Bosnien. Det er

side 42

mange år siden, han sidst har været i landet. Han er enig i det i mentalunder-søgelsen anførte om, at han i dagligdagen løbende har brug for hjælp af kom-munen, for han kan ikke klare sig selv. Under varetægtsfængslingen har han deltaget i misbrugsbehandling, og han tager ikke længere euforiserende stof-fer. Når han bliver løsladt, vil han søge kommunens hjælp til bl.a. at få et ar-bejde. Han ønsker nu at leve et helt almindeligt liv. Under varetægtsfængslin-gen har han også lært at få struktur på sin dagligdag, herunder med faste spi-se- og sovetider.

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. september 2025.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. september 2025 til den 28. august 2026.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Alle dommere og nævninger udtaler:

Forhold 1 Voldens omfang og karakter Tiltalte 1 har ved grundlovsforhøret den 15. september 2025 forklaret, at han angreb Forurettede 1 med spark mod brystkassen, hvorved Forurettede 1 faldt om på gulvet. Derefter sparkede han Forurettede 1 mindst 2-3 gange i hovedet, mens Forurettede 1 lå ned.

Af afhøringsrapport af 29. september 2025 fremgår blandt andet, at Tiltalte 1 forklarede og viste, at han trampede Forurettede 1 i hovedet. Tiltalte 1 har under hovedforhandlingen bekræftet de forklaringer, han gav under grundlovsforhøret og til politiet. Han har benægtet at have udøvet anden vold mod Forurettede 1, ligesom han har benægtet at have anvendt genstande ved voldsudøvelsen.

Tiltalte 2 har benægtet at have udøvet vold eller overværet, at der blev øvet vold mod Forurettede 1.

Efter obduktionserklæringen lægger retten til grund, at dødsårsagen er stump vold mod hovedet, hvilket medførte svær traumatisk hjerneskade. Efter vidnet speciallæge Vidne 8's forklaring har det krævet stor kraftpåvirkning at påføre Forurettede 1 de traumer, der førte til hjerneskaden og dermed hans død den 12. oktober 2025.

Ved den retsmedicinske personundersøgelse af

side 43

Forurettede 1, der blev foretaget i forbindelse med indlæggelsen den 14. september 2025, blev der konstateret seks friske læsioner på ansigt og hals samt talrige friske læsioner i form af primært blodunderløbne mærker på krop og lemmer. Læsionerne nr. 23 og 24 understøtter Tiltalte 1's forklaring om, at han sparkede Forurettede 1 i brystkassen.

For nogle af læsionerne på krop og lemmer fremgår det, at de er karakteristiske for slag med en aflang genstand. For andre læsioner på krop og lemmer fremgår det, at de havde et karakteristisk mønster, hvor man måtte mistænke vold ved anvendelse af et slagvåben med et særligt mønster, men at spark eller tramp ikke kan udelukkes. Der er ikke i forbindelse med efterforskningen, herunder gerningsstedsundersøgelsen, fundet genstande, der kan antages at være anvendt ved voldsudøvelsen.

På denne baggrund, og efter forklaringerne i øvrigt, er det bevist, at Forurettede 1 blev tildelt flere spark eller tramp i hovedet og på kroppen, men det er ikke bevist, at han blev tildelt slag, eller at der ved voldsudøvelsen blev anvendt genstande.

Tiltalte 1 Efter Tiltalte 1's forklaring og den retsmedicinske personundersøgelse er det bevist, at han har tildelt Forurettede 1 flere spark i hovedet og på kroppen, herunder mens Forurettede 1 lå ned.

Da angrebet har været rettet mod en særligt sårbar del af legemet, mens Forurettede 1 må anses for at have været værgeløs, og efter Vidne 8's forklaring om den kraft, det har krævet at forvolde de konstaterede skader på hjernen, er det bevist, at legemsangrebet var af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Tiltalte 1 var iført bløde sko.

Efter det anførte om dødsårsagen og voldens karakter lægger retten som ovenfor anført til grund, at Forurettede 1 afgik ved døden som følge af voldsudøvelsen. Den omstændighed, at Forurettede 1 ikke blev erklæret hjernedød, men døde efter behandlingsophør, kan ikke føre til en anden vurdering.

Henset til karakteren af den vold, som retten har lagt til grund, at Tiltalte 1 udøvede mod Forurettede 1, herunder navnlig tramp eller kraftige spark mod hovedet på en person, der var faldet om på gulvet, var det påregneligt for Tiltalte 1, at volden kunne få så alvorlige følger som sket. Der foreligger derfor sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at forholdet er omfattet af straffelovens § 246.

side 44

Tiltalte 1, der tidligere er straffet for vold, findes herefter i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte 2 Tiltalte 1 har i grundlovsforhøret blandt andet forklaret, at han mente, at Tiltalte 2 også deltog i volden ved at sparke Forurettede 1. Under hovedforhandlingen har Tiltalte 1 dog forklaret, at han ikke længere husker dette. Vidne 4's forklaring støtter ikke Tiltalte 1's tidligere forklaring om, at Tiltalte 2 deltog i volden.

Af Vidne 5's video fremgår, at Tiltalte 2 den 13. september 2025 omkring kl. 23.59 befandt sig foran opgangsdøren til Adresse 1, som var låst. Det fremgår desuden af videoen, at Tiltalte 2 havde sin telefon i hånden, og at han kaldte op mod ejendommen efter en person ved navn Tiltalte 1. Det lægges efter Tiltalte 2's forklaring, der støttes af Vidne 5's videooptagelse og hendes forklaring, til grund, at han ventede en tid, før han blev lukket ind i opgangen. Hverken Tiltalte 2's eller vidnerne Vidne 7 og Vidne 4's forklaringer støtter, at Tiltalte 2 havde været til stede i Forurettede 1's lejlighed før det tidspunkt.

Det fremgår af politiets rapport, at en patrulje kl. 00.11 antraf de to tiltalte og Vidne 4 i opgangen, da de tre kom ned med elevatoren. Henset til den tid, der for Tiltalte 2 må være gået med at tage elevatoren til Nr. 2 sal og for de tre med at tage elevatoren ned igen, lægges det til grund, at Tiltalte 2's ophold i Forurettede 1's lejlighed alene har været af få minutters varighed.

Tiltalte 1 har forklaret, at Tiltalte 2 deltog i festlighederne i Forurettede 1's lejlighed inden voldsudøvelsen. Tiltalte 2 skulle i den forbindelse have drukket alkohol i form af øl og/eller whisky. Forklaringen herom er ikke støttet af de tekniske undersøgelser i lejligheden, herunder at der hverken er fundet fingeraftryk eller dna-spor fra Tiltalte 2. De objektive omstændigheder støtter således Tiltalte 2's forklaring om, at han kun helt kortvarigt opholdt sig i Forurettede 1's lejlighed, hvor han så en mand i en mindre blodpøl, som han trådte i, hvorefter han forlod stedet igen.

Vidne 5 har forklaret, at hun før Tiltalte 2's ankomst hørte lyde fra et sted i eller omkring ejendommen. En anden beboer i ejendommen kontaktede kl. 23.55 via alarmcentralen politiet på grund af uro og støj, der efter politiets notater om opkaldet bestod i, at en mand råbte, og det lød muligvis som om, at en kvinde blev slået.

På den anførte baggrund er det mod Tiltalte 2's benægtelse ikke bevist ud over enhver rimelig tvivl, at Tiltalte 2 deltog i eller overværede

side 45

Tiltalte 1's voldsudøvelse mod Forurettede 1.

Fundet af dna-spor fra Forurettede 1 på Tiltalte 2's sko, Tiltalte 2's skiftende forklaringer og den omstændighed, at han inden anholdelsen den 15. september 2025 vaskede sine sko og jakke, kan ikke føre til en anden vurdering.

Heller ikke Vidne 5's forklaring om, at hun, også efter at Tiltalte 2 var kommet ind i ejendommen, hørte lyde i stil med det, som blev beskrevet for alarmcentralen af anmelderen kl. 23.55, kan føre til en anden vurdering.

Af de anførte grunde frifindes Tiltalte 2 i forhold 1.

Sammenfatning Som følge heraf frifindes Tiltalte 1 for den del af tiltalen i forhold 1, der angår at have begået legemsangrebet i forening, efter forudgående aftale eller fælles forståelse.

Tiltalte 1 er herefter skyldig i forhold 1 med de begrænsninger, at volden ikke er begået i forening, at Forurettede 1 ikke blev tildelt slag, og at der ikke ved voldsudøvelsen blev anvendt genstande.

Forhold 2 Tiltalte 1 Efter rettens bevisresultat i forhold 1 har Tiltalte 1 udøvet vold mod Forurettede 1 af en sådan karakter, at han afgik ved døden som følge af de forvoldte skader. Retten finder, at Tiltalte 1 ved den udøvede vold og ved efterfølgende at have forladt Forurettede 1 under sådanne omstændigheder, at det må have stået ham klart, at Forurettede 1 var ude af stand til at tage vare på sig selv, har hensat ham i en hjælpeløs tilstand, jf. straffelovens § 250, 1. led.

Tiltalte 2 Tiltalte 2 har efter rettens bevisresultat i forhold 1 ikke deltaget i eller overværet voldsudøvelsen mod Forurettede 1 og har derfor ikke har været involveret i at hensætte Forurettede 1 i hjælpeløs tilstand. Herefter er der ikke grundlag for domfældelse efter straffelovens § 250, 1. led. Som tiltalen er rejst, finder retten ikke anledning til at forholde sig til, om forholdet er omfattet af bestemmelsens Nr. 1 led. Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold Nr. 1

Sammenfatning Med den begrænsning, at forholdet ikke er begået i forening, efter forudgående aftale eller fælles forståelse er Tiltalte 1

side 46

skyldig i forhold Nr. 1

Forhold 3 Tiltalte 2 Efter Forurettede 2's sikre og troværdige forklaring, der til dels er støttet af tiltaltes forklaring, lægges det til grund, at tiltalte med kort afstand til Forurettede 2 viftede med kniven og i den forbindelse ramte det nederste af Forurettede 2's arm, hvorved Forurettede 2 fik et snitsår.

Ved på denne måde med kort afstand at have ført kniven på en sådan måde, at Forurettede 2 blev tilføjet et snitsår, måtte tiltalte indse det som overvejende sandsynligt, at han kunne tilføje Forurettede 2 skade med kniven. Med de modifikationer, at tiltalte ikke fægtede, men viftede med kniven, og at kniven ramte nederst på Forurettede 2's arm, er tiltalte skyldig i forhold 3.

Forhold 4 Tiltalte 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i på offentligt tilgængeligt sted under skærpende omstændigheder og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en kniv. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Tiltalte er ved domme af 25. april 2012 og 3. juli 2019 for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, § 244 og § 266 idømt foranstaltning, hvorefter han skulle være under tilsyn af kommunen med mulighed for anbringelse. Tiltalte er desuden den 29. januar 2021 dømt for blandt andet overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1. Tiltalte er således én gang tidligere dømt for overtrædelse af knivloven.

Tiltalte er ikke tidligere idømt fængselsstraf for overtrædelse af nogen af de i knivlovens § 7, stk. 2, Nr. 1 pkt. nævnte bestemmelser. Derfor, og da der ikke i forarbejderne til knivlovens § 7, stk. 2, Nr. 1 pkt. findes holdepunkter for at sidestille en sådan foranstaltning med en fængselsstraf, er der ikke grundlag for at henføre forholdet under knivlovens § 7, stk.

Nr. 1 Med den begrænsning, at kniven ikke er besiddet under særligt skærpende omstændigheder, er tiltalte skyldig i forhold 4.

Forhold 5-6 Tiltalte 2 Tiltalte har erkendt at have besiddet en kniv, men ikke at kniven var af en størrelse, der bringer forholdet ind under knivlovens § 2, nr. 1.

Forurettede 3 og Vidne 10 har samstemmende forklaret, at tiltalte trak en større kniv frem og med kniven i hovedhøjde gik frem mod Forurettede 3, mens han udtalte det, der fremgår af tiltalen, eller noget lignende. Udtalelsen sammenholdt med, at tiltalte samtidig gik frem mod Forurettede 3, mens han holdt kniven som anført ovenfor, var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 3's liv, helbred eller velfærd. Den omstændighed, at

side 47

Vidne 10 gik imellem, og at hun med baggrund i sit kendskab til tiltalte ikke følte sig truet, kan ikke føre til en anden vurdering.

Ingen af vidnerne har forklaret sikkert om størrelsen eller arten af kniven. På den baggrund er det ikke godtgjort, at knivens klinge oversteg 12 cm., og det er derfor ikke bevist, at tiltalte har overtrådt knivlovens § 2, nr. 1. Med den ovenfor vedrørende forhold 4 anførte begrundelse, er der desuden ikke grundlag for at henføre forholdet under knivlovens § 7, stk. Nr. 1 Med disse begrænsninger er tiltalte skyldig i forhold 5 og Nr. 2

Forhold 7 Tiltalte 2 Tiltalte har erkendt at have været på det i tiltalen anførte sted, hvor han var i besiddelse af en pistol, og hvor han mødte Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Person 1, som han ikke kendte i forvejen.

Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har i det væsentlige samstemmende forklaret, at tiltalte holdt pistolen i hånden og viftede med den i retning af dem og Person 1. Vidne 1 har desuden forklaret, at tiltalte i den forbindelse sagde: ”Where is the police, I’m gonna kill them all” , ”I will kill the police” og ”I will kill my wife” eller tilsvarende.

Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at tiltalte udtalte: ”Fuck the police…” . Tiltaltes viften med en pistol samtidig med de udtalte trusler om at slå nogen ihjel var åbenbart egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Person 1's og andres liv, helbred eller velfærd. Tiltalte er derfor med den anførte begrænsning vedrørende udtalelserne skyldig i forhold 7.

Forhold 8 Tiltalte 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 8.

Forhold 9-11 Tiltalte 2 Tiltalte har i forhold 10 erkendt at have sagt det, der fremgår af tiltalen til den ene af de to polititjenestemænd, dog således at han ikke har kunnet erkende at have sagt: ”Fuck dig og din klamme mor” .

Efter polititjenestemændene Forurettede 4 og Forurettede 5's troværdige forklaringer er det bevist, at tiltalte spyttede flere gange på Forurettede 4, hvilket ramte Forurettede 4 på det ene ben og maven.

Forurettede 4 har forklaret, at tiltalte foruden skældsord sagde, at han var i besiddelse af skydevåben, herunder en AK47 og en pistol magen til deres, som han ville bruge til at skyde dem med. Forurettede 5 har, efter at være foreholdt afhøringsrapporten af 4. marts 2024, forklaret, at

side 48

tiltalte sagde, at han ville nakke dem med en AK47. Det er på den baggrund bevist, at tiltalte til polititjenestemændene udtalte: ”Jeg nakker jer med en AK47” og ”Jeg nakker jer med en 9 mm” eller noget tilsvarende. Til begge polititjenestemændene udtalte tiltalte desuden det, der fremgår af tiltalen i forhold 10 eller noget tilsvarende, dog således at det ikke kan lægges til grund, at tiltalte sagde: ”Fuck dig og din klamme mor” .

Med den anførte begrænsning vedrørende forhold 10 er tiltalte skyldig i forhold 9-11.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 2 er ikke skyldig i forhold 1 og 2

Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1 og forhold 2, dog med følgende begrænsninger:

-angrebet har ikke omfattet slag, - der er i kke anvendt ukendte genstande, og - f orholdene er ikke begået i forening

Tiltalte 2 er skyldig i forhold 3-11, dog med følgende modifikationer og begrænsninger:

-Der er i forhold 3 ikke fægtet, men derimod viftet med kniven, og kniven ramte Forurettede 2's arm, og ikke hans hånd,

- f orhold 4 og forhold 6 er ikke omfattet af knivlovens § 7, stk. 2, - kni ven i forhold 5 og 6 er ikke 30 cm, og den er ikke omfattet af

knivlovens § 2, nr. 1,

- i forhold 7 er der ikke udtalt ”fuck the police” , og - i forhold 10 er der ikke udtalt ”fuck dig og din klamme mor” .

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte 1 Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.

Ved straffastsættelsen er der lagt vægt på voldens karakter og omfang samt dens alvorlige følge. I skærpende retning er der lagt vægt på, at tiltalte ad-skillige gange tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, herunder vold.

Straffen er i medfør af straffelovens § 89 en tillægsstraf til dommen af 9. de-cember 2025.

Tiltalte 1 straffes derfor med fængsel i 8 år, jf. straffe-lo-vens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 250, 1. led.

Tiltalte 2

side 49

Retslægerådet har udtalt, at tiltalte ikke længere opfylder de diagnostiske kri-terier for mental retardering og derfor ikke er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, men at han derimod er omfattet af samme lovs § 69. Retslægerådet har ikke kunnet pege på andre foranstaltninger end almindelig straf til imøde-gåelse af ny kriminalitet. På denne baggrund er der afgivet 12 stemmer for, at tiltalte er strafegnet.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år.

Ved straffastsættelsen er der navnlig lagt vægt på voldens og truslernes ka-rakter og omfang. I skærpende retning er der lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for vold og trusler, herunder vidnetrusler.

Straffen er i medfør af straffelovens § 89 til dels en tillægsstraf til dommene af 27. juli 2023 og 26. oktober 2023.

Tiltalte 2 straffes derfor med fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266, lovbekendtgørelse om våben og eksplosivstoffer m.v. § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og lovbekendtgørelse om knive og blankvåben m.v. § 7, stk. 1, jf. § 1.

Den ved dommen af 3. juli 2019 idømte foranstaltning ophæves.

Der er afgivet 12 stemmer for at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning samt at tildele ham en advarsel om udvisning.

Betingelserne i udlændingelovens dagældende § 22, nr. 2, nr. 3, nr. 6 og nr. 8, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt. Da udvisning imidlertid med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. ud-lændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændinge-lovens § 24 b, stk. 1. Der er herved lagt vægt på det oplyste om varigheden af tiltaltes lovlige ophold og hans tilknytning til Danmark, samt at han ikke tidligere er meddelt en advarsel om udvisning.

Konfiskationspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte 1, skal straffes med fængsel i 8 år.

Tiltalte 2, skal straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte 2, tildeles en advarsel om udvisning.

Hos Tiltalte 2, konfiskeres en pistol af mærket Browning, kaliber 7,65 mm.

side 50

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, således at de hver især skal beta-le de for dem vedrørende sagsomkostninger.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3

Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, under særdeles skærpende omstændigheder og straffelovens § 250 - hensættelse i hjælpeløs tilstand
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11118