SS-748/2026-RAN

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 15. september 2026

Rettens nr. 5-748/2026 Politiets nr. 4200-71111-00005-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født den Dato 1993

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2026.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 180, - kvalificeret brandstiftelse - ved den 25. september 2025 ca. kl. 02.30 at have sat ild til ejendommen, Adresse 1 i By 1 under sådanne omstændigheder, at han indså, at andres liv derved blev udsat for overhængende fare, idet tiltalte satte ild til ejendommen via parkeringsdækket, hvorved ilden bredte sig til etageadskillelsen og videre op til lejlighederne placeret over parkeringsdækket, hvorved der skete omfattende skade for endnu ikke fastlagt beløb, ligesom ejendommens beboere i opgangene Nr. måtte evakueres af brandvæsnet.

2.

straffelovens § 276, - tyveri - ved i tidsrummet mellem den 24. september 2025 ca. kl. 12.45 og den 25. september 2025 ca. kl. 20.00 fra området ud for Butik 1, Adresse 2 i By 1, at have stjålet en El-scooter mrk. Easygo til en værdi af 15.000 kr.

2a.

straffelovens § 291, stk. 1 – hærværk – ved den 25. september 2025 ca. kl. 01.00 at have indfundet sig i parkeringskælderen tilhørende Skole 1, Adresse 3, By 1 og tændt for brandslangen, hvorved der skete skade for et pt. ukendt beløb.

3.

straffelovens § 276 a, - indbrudstyveri -

Std 75284

side 2

ved i tidsrummet mellem den 15. april 2025 ca. kl. 21.00 og den 16. april 2025 ca. kl. 05.00 at være brudt ind i erhvervsbygning hos Butik 2 på adressen Adresse 4 i By 1 og stjålet værktøj for ca. 50.000 kr.

4.

straffelovens § 276 a, jf. § 21 – forsøg på indbrudstyveri - ved i tidsrummet mellem den 28. maj 2025 ca. kl. 15.00 og den 2. juni 2025 ca. kl. 07.00 i forening med Vidne 1, hvis sag behandles særskilt, for at stjæle, at have forsøgt at bryde ind på Skole 2, Adresse 5 i By 1, hvilket mislykkedes idet de intet fandt at stjæle.

5.

straffelovens § 293a, - brugstyveri af motorkøretøj - ved i tidsrummet mellem den 30. maj 2025 ca. kl. 12.00 og den 2. juni 2025 ca. kl. 06.30 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1, hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt almindelig varebil Reg. nr. til kørsel ad offentlige veje fra XXX bl.a. til Adresse 6 i By 1, hvor politilet udfandt varebilen.

6.

straffelovens § 276, - tyveri - ved i tidsrummet mellem den 30. maj 2025 ca. kl. 12.00 og den 2. juni 2025 ca. kl. 06.30 på Butik 3, Adresse 7 i By 1 i forening, efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1 og Person 1, fra brugsstjålet varebil som nævnt i forhold 5, at have stjålet div. værktøj til en samlet værdi af 88.475 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har i nægtet sig skyldig i forhold 1. Han har erkendt at have startet branden, men nægtet at det var med forsæt til, at andres liv blev udsat for overhængende fare.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2a, 3, 5 og 6 og erkendt sig skyldig i 4. I forhold 2 har han erkendt sig skyldig i brugstyveri.

Erstatningskrav

Advokat Morten Bünemann Dalsgaard har på vegne Vidne 2 ned-lagt påstand om foreløbig erstatning for svie og smerte på 79.020,00 kr. og for tingsskade (selvrisiko) på 2.343,00 kr., i alt 81.363,00 kr.

Bistandsadvokaten har taget forbehold for yderligere krav.

Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller kravets størrelse vedrørende

side 3

selvrisikoen. Tiltalte har påstået kravet på svie og smerte udskilt til selvstæn-digt civilt søgsmål.

Advokat Morten Bünemann Dalsgaard har på vegne Vidne 3 nedlagt påstand om erstatning for selvrisiko på 3.000 kr.

Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller kravets størrelse.

Advokat Morten Bünemann Dalsgaard har på vegne Vidne 4 nedlagt påstand om krav om erstatning for selvrisiko på 1.864 kr.

Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller kravets størrelse.

Advokat Morten Bünemann Dalsgaard har på vegne af Erstatningspart 1 nedlagt påstand om erstatning på 2.640 kr. for svie og smerte i 11 dage.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse som udokumente-ret.

Advokat Mads Krarup har på vegne af Vidne 5 og Vidne 6 nedlagt påstand om erstatning på 81.600,00 kr. for ødelagt indbo.

Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller kravets størrelse.

Advokat Mads Krarup har på vegne af Erstatningspart 2 nedlagt påstand om er-statning for selvrisiko på 1.457 kr.

Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller kravets størrelse.

Advokat Mads Krarup har på vegne Erstatningspart 3 nedlagt påstand om er-statning for ubeboelig lejlighed med 1.500 kr.

Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller kravets størrelse.

Anklageren har nedlagt følgende erstatningskrav:

Tiltalte har bestridt erstatningspligten for alle krav.

GF Forsikring vedrørende Erstatningspart 2's med henholdsvis 74.429,40 kr. for ødelagt bil og 110.165,40 kr. for ødelagt indbo.

Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse for så vidt angår kravet for indbo. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af kravet for bilen.

Topdanmark vedrørende Vidne 2 med 84.874,67 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravet på nedpakning og genhusning,

side 4

samt på selvrisikoen på 2.343 kr. bortset fra, at selvrisikoen ikke kan medta-ges både for Vidne 2 og forsikringsselskabet. Tiltalte har bestridt den øvrige del af kravet.

Gjensidige Forsikring vedrørende Erstatningspart 4 med 250.000 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Topdanmark vedrørende Vidne 7 med 102.920,50 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravets størrelse vedrørende nedpak-ning og genhusning. Tiltalte har bestridt den øvrige del af kravet.

Forsia Forsikring vedrørende Vidne 4 med 30.511,33 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravet på selvrisiko på 1.864 kr. borts-et fra, at selvrisikoen ikke kan medtages både for Vidne 4 og forsikringsselskabet. Tiltalte har bestridt den øvrige del af kravet.

Topdanmark vedrørende Erstatningspart 5 med 110.879,49 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse.

Gjensidige forsikring vedrørende Vidne 8 med 66.693,24 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse.

Alka Forsikring vedrørende Erstatningspart 6 med 31.184,23 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse for så vidt angår 21.783,76 kr. Tiltalte har bestridt den øvrige del af kravet.

Tryg Forsikring vedrørende Erstatningspart 7 med 51.889,19 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse med henvisning til den meget lange periode for genhusningen.

Erstatningspart 7 med 1.900 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse.

Tryg Forsikring vedrørende Erstatningspart 8 med 42.837,47 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse som udokumenteret og skønsmæssigt fastsat.

side 5

Erstatningspart 8 med 1.000 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravets størrelse.

Tryg Forsikring vedrørende Erstatningspart 9 med 116.393,25 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravet for rensetøj og håndtering på 74.543,25 kr. Tiltalte har bestridt den yderligere del af kravet som udoku-menteret.

Tryg Forsikring vedrørende Erstatningspart 10 med 21.640,00 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravet for så vidt angår 17.160 kr., men har bestridt det yderligere krav på kontanterstatning.

Alka Forsikring vedrørende Erstatningspart 11 med 38.198,65 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravet størrelse.

Alka Forsikring vedrørende Erstatningspart 12 med 26.257,51 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningskravet vedrørende taxa, internet og telefon og den udokumneterede del af kravet. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til den resterende del af kravet.

Alka Forsikring vedrørende Erstatningspart 13 med 82.703,80 kr.

Tiltalte har bestridt kravet på kontanterstatning, men har ikke haft bemærk-ninger til den øvrige del af kravet på 74.368,80 kr.

Erstatningspart 13 med 2.000 kr.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravets størrelse.

Gjensidige Forsikring med 4.404.441,27 kr.

Tiltalte har bestridt kravets størrelse og henvist til, at der er tale om et kom-plekst og sammensat krav, som bør udskilles til selvstændigt civilt søgsmål.

Forklaringer

Tiltalte har om forhold 1-2a forklaret, at han op til den 25. september 2025 boede forskellige steder. Han havde ikke en fast bopæl. Han havde et mis-brug af amfetamin, rivotril og ketamin. Han fik penge fra kommunen. Han havde det ikke særligt godt. Han havde ikke rigtig konflikter med nogen, og han skyldte ikke nogen penge. Der var heller ingen, som skyldte ham penge. Han opholdt sig ved Vidne 9, som boede ved Vej 1 i By 1. De var ik-

side 6

ke kærester. Han opholdt sig også i Område 1 og rundt omkring ved kamme-rater.

Foreholdt fil1, side 18, forklaring fra grundlovsforhør den 26. september 2026, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret sådan under grundlovsforhøret. Han var på det tidspunkt dagligt påvirket, og han var aldrig rigtig klar i hovedet. Han kan ikke huske, hvad han lavede nat-ten forinden, eller om han var sammen med Vidne 1. Han kan ikke huske, hvor han tog invalidescooteren.

Han kan huske, at han kørte på den ned til sin kammerat, Person 1. Han kan ikke huske, hvad han skulle ved Person 1. Han kan heller ikke huske, om han havde fået aftensmad aftenen inden. Person 1 bor i Park. Han kan ikke huske, om han havde et løbehjul med hjem til Person 1, eller hvilken vej han kørte hjem til ham. Han tror, han mødtes med Person 1 nedenfor lejligheden. Person 1 var i baggården.

Han kørte ind i baggården og parkerede invalidescooteren. Han kan ikke huske, hvad Person 1 sagde til det. Han tror ikke, han var inde ved Person 1. De var bare i bag-gården. Han ved ikke, om de tog stoffer. Han kan ikke huske tidspunktet, men det var mørkt. Han husker ikke, om det havde været mørkt længe. Han tror ikke, at butikkerne havde åbent, da han kørte mod Park.

Han ved ikke, om han kørte på cykelstien eller fortovet. Han kan ikke huske, om invalidescooteren kunne køre hurtigt.

Han kan svagt huske, at han blev anholdt af politiet. Han mener, at det var ved busstationen i By 2. Han havde skrevet med politiet om, at han skulle oplyse, hvor han var, fordi politiet ville tale med ham. Han havde mødt en person i parken, som fortalte, at han var efterlyst hos politiet. Han tænkte ik-ke så meget over, at han var efterlyst. Han cykler meget rundt om natten.

Det skyldes, at han ikke har en fast bopæl. Han cykler for at finde et sted at være. Han kan ikke huske, om han kom forbi Vej 2, da han var på vej hen til Person 1, eller om han var sammen med en person, som kørte på løbe-hjul. Han kan godt genkende sig selv på de billeder, han blev forevist under grundlovsforhøret.

Forevist fil2, side 502, foto fra videoovervågning, har han forklaret, at det er ham, der er på invalidescooteren. Han kan ikke huske, om han havde et løbe-hjul med hjem til Person 1. Han kan ikke huske, at han har været i parkerings-kælderen, eller hvor han havde fået invalidescooteren fra. Han ved ikke, hvorfor hans hukommelse er dårligere i dag, end den var i grundlovsforhøret.

Han kan sagtens have kørt rundt på invalidescooteren andre steder i By 1. Han kan ikke huske, om han har malet den grøn. Han anerkender, at han har sat ild til ejendommen på Vej 2. Han ved ikke, hvorfor han anerkender det nu og ikke tidligere. Han kan ikke huske ret meget fra grundlovsforhøret. Han kan ikke huske andet end det, han har forklaret i dag.

Forevist videoovervågning Vej 3, har han forklaret, at han fortsat ikke kan huske, om det var ham, der tog scooteren nede ved Butik 1.

side 7

Forevist videoovervågning, Skole 1, Adresse 3, har han forklaret, at han ikke kan huske, at der blev tændt for brandslangen. Han kan genkende sig selv, men kan ikke huske situationen.

Forevist videoovervågning Huset - forhallen, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han skulle have været forbi Huset.

Forevist videoovervågning Butik 4 - ch03 og ch04, har han forklaret, at han ikke kan genkende personerne på videoerne.

Forevist videoovervågning Butik 4, ch06, har han forklaret, at det er ham, der kører på invalidescooteren. Han kan ikke se, hvem personen på løbehju-let er. Han tror ikke, at det er Vidne 1.

Han ved godt, hvor Butik 4 ligger. Ved siden af Butik 4 er der en genvej til Område 2. Han cykler tit den vej forbi, når han skal ud til Park.

Forevist videoovervågning Bank - facade, har han forklaret, at han ikke kan se, hvem det er der kommer kørende på løbehjul. Han ved godt, hvor det er. Han kan ikke se, om det er ham, som kommer kørende på invali-descooteren. Hvis man skal til Park, skal man køre til højre, ligesom personen på invalidescooteren gjorde på videoen. Det kunne godt være ham, som kørte på invalidescooteren, men han kan ikke se det.

Han kommer ikke til at fryse, når han kører rundt om natten. De laver tit bål i Park for hyggens skyld. Han har aldrig lavet bål andre steder end i Park. Når han laver bål, anvender han tændblokke eller papir, og de samler brænde sammen. Hvis han kommer til at fryse, finder han en kamme-rat, som han kan være ved. Han kan ikke huske, om han ringede til en kam-merat den pågældende nat. Han bruger meget snapchat, når han kommunike-rer.

Foreholdt fil2, side 597-600, har han forklaret, at profilen "Profilnavn 1" er en venin-de. Han kan godt huske korrespondancen. Han var på det tidspunkt godt klar over, at det var ham, som havde forårsaget branden, fordi han havde været deroppe. Han kan godt huske, at han har været på parkeringsdækket. Da han var deroppe, så det normalt ud. Han kan ikke huske, om der var lys. Han kørte op på parkeringsdækket.

Der var ikke mange biler. Han kørte forbi skraldespandene, som stod til venstre, når man kom op ad rampen. Forevist 360 graders dronebillede forklarede han, at skraldespandene stod inde under bygningen til venstre. Han plejer at parkere, hvor man kan se en hvid bil hol-de. Han kommer der engang i mellem med sine venner, når de holder pause og ryger en smøg. Han holdt pause, og han røg en smøg.

Han smed smøgen i skraldespanden og kørte derfra.

Foreholdt fil2, side 42, har han forklaret, at han kan huske, at han smed en tændt cigaret i skraldespanden. Han kan ikke huske, om han smed en lighter

side 8

eller andet i skraldespanden. Han havde ikke tændblokke med. Han frøs ikke den dag. Han ved ikke, hvorfor han ikke var sammen med nogen kammera-ter. Han kan ikke huske, hvilken skraldespand han smed cigaretten i. Han kan heller ikke huske, om det var den skraldespand, som stod længst inde, eller om det var den yderste skraldespand. Han tror, han stod af invalidescoote-ren. Han parkerede den ved den hvide bil på dronebilledet. Han ved ikke, hvad det er for nogle ting, der er ved de grønne facader. Han kiggede ikke efter noget.

Han havde det ikke godt med at fortælle om branden. Han fortalte det til sin veninde, fordi det ikke var godt, det som var sket. Han tror bare, at han skul-le af med det. Han fortalte det også til Vidne 9. Han kan ikke huske, om han ringede til hende og bad hende om at mødes med ham. De mødtes i Park. Han tror, at han kom dertil på invalidescooteren. Han tror, at de skul-le hjem til hende.

Han kunne ikke høre udrykning, eller om der var en heli-kopter. Han kan ikke huske, om de talte om, hvor han havde været. Han læ-ste om branden på nettet. Han kan ikke huske, om det var før eller efter, han mødtes med Vidne 9. Han kan ikke huske, om hun kørte med på invalidescoo-teren, eller om hun gik. Der var omkring 10 minutter på scooteren fra Park og hen til Vidne 9's bopæl.

Han kan ikke huske, om hun havde et lø-behjul eller cykel, da de mødtes. Han kan ikke huske, hvornår han talte med Vidne 9 om branden. De mødte ikke nogen på vejen hjem til Vidne 9. Han kan ikke huske, om han blev sur eller var frustreret, da han var hjemme ved Vidne 9. Han fortalte hende om branden. Han kan ikke huske, hvor de var, da han fortalte hende om det. Han kan ikke huske, om han ringede til Person 2.

Foreholdt fil2, side 395-396, har han forklaret, at "Profilnavn 2" er hans profil. Han kan ikke huske, at han skulle have foretaget et op-kald til Person 2 kl. 02.45, som varede i 1 minut og 22 sekunder.

Foreholdt fil2, side 603, har han forklaret, at han fortalte sin mor om bran-den, inden han meldte sig. Han kan ikke huske, om han fortalte hende det om eftermiddagen. Han fortalte hende det over telefonen. Han mener ikke, at han var hos Vidne 9, da han fortalte sin mor det.

Han kan ikke huske, om han blev uvenner med Vidne 9 om morgenen. Det var lyst, da han forlod hendes lejlighed. Efter han var taget afsted fra Vidne 9, mødte han Person 3. Han blev her klar over, at politiet ledte efter ham, men han vidste ikke, hvorfor de ledte efter ham.

Han ved ikke, hvorfor han smed cigaretten i skraldespanden. Han tænkte ik-ke over det. Foreholdt fil2, side 132, har han forklaret, at han ikke kan hus-ke, hvilken skraldespand han smed cigaretten i.

Han husker ikke, hvornår han derefter mødtes med Vidne 9. Han sov hos hen-de. Han fandt ud af det med branden, da Person 3 senere på dagen fortalte, at politiet var efter ham. Han husker ikke, hvornår han fandt ud af, at han nok

side 9

var ansvarlig for branden. Det er svært at holde styr på i hovedet.

Han kan ikke huske, at invalidescooteren blev malet grøn. Han kan ikke hus-ke, om han parkerede den i Vidne 9's kælder. Han tror ikke, at Vidne 9 kørte på den. Foreholdt fil2, side 549-550, har han forklaret, at han ikke kan huske, at han har parkeret den i kælderen. Han kan heller ikke huske at have sat gaffa-tape på den. Han havde et løbehjul i kælderen, men det er ikke det, som ses på billedet i fil2, side 552.

Han nægter at have tændt for brandslangen i parkeringskælderen på Skole 1, Adresse 3 i By 1, da han ikke kan huske, at han har gjort det.

Adspurgt af forsvareren har han forklaret, at han jævnligt kommer i området bagved Adresse 1 sammen med andre, men han kommer der også alene. Der kan man stå og ryge smøger. Han stiller sig derop, fordi han bliver stop-pet af politiet, hvis han står nede på gaden. Der er også andre steder i By 1, hvor man kan stå og ryge. Han kan godt genkende, at han har kørt rundt på invalidescooteren.

Han kan huske, at han har smidt en smøg, han havde røget, i skraldespanden. Nogle gange smider han den bare i en skral-despand, og andre gange smider han den på jorden. Han kender ikke nogen, som bor på Vej 2. Det er ikke et sted, som han har en dårlig relation til.

Adspurgt supplerende af anklageren har han forklaret, at han kan huske, at han smed cigaretten i skraldespanden. Han tror, han åbnede låget, smed den i, og lukkede låget. Han kan ikke huske, om der lugtede grimt. Han tror, at han var ved at være færdig med at ryge smøgen. Han tror bare, at han røg en enkelt smøg.

Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at han ved, hvor Adresse 4 i By 1 er. Han cykler igennem, når han er ude at cykle. Han var på det tidspunkt i et misbrug. Han var ikke i pengemangel. Han har før lavet indbrud, med han kender ikke noget til dette indbrud. Han ved ikke, hvorfor hans DNA er fun-det på stedet.

Om forhold 4 har tiltalte forklaret, at han tror, at der var åbent ind til Skole 2. Han kan ikke huske, hvis idé det var. De manglede ikke penge.

Om forhold 5 og 6 har tiltalte forklaret, at han ikke har kørt med Vidne 1 i en varebil i maj/juni 2025, eller stjålet noget fra en varebil sammen med Vidne 1 og Person 1. Foreholdt fil2, side 562, anden og tredje nederste afsnit, forkla-rede han, at han ikke kan huske, hvad han dengang forklarede til politiet, el-ler at han skulle have erkendt overfor politiet.

Vidne 10 har som vidne om forhold 2a forklaret, at han arbejder som Stilling 1 hos Skole 1. Den 25. september 2025 mødte han ind omkring klokken 7.00 om morgenen. Der var en masse

side 10

postyr i byen. Da han kørte ned i parkeringskælderen, var den oversvømmet. Han kunne se, at brandslangen var taget ud af skabet, og der var blevet åbnet for den. Ca. en tredjedel af kælderen var oversvømmet, og der var fosset en del kubikmeter vand ud. Han fik ryddet det så godt op, som han kunne. Da han hørte om det, der var sket på Vej 2, ringede han til politiet og fortal-te om oplevelsen.

Politiet spurgte interesseret ind til det. Politiet ville vende tilbage med henblik på at komme og se nærmere på sagen og se deres video-overvågning. Han kunne på videoovervågningen se, at en person kom køren-de ned i parkeringskælderen. Han kiggede nogle timer af overvågningen igennem. Personen kom kørende ned i parkeringskælderen mellem klokken 01.00 og 01.30.

De kunne se, han kørte rundt i kælderen og ned til brandska-bet, hvor han tog slangen ud og tændte for vandet. Herefter smed personen slangen på jorden. Han tænkte, at det var lidt "brandagtig" med tanke på det, som var sket på Vej 2 samme nat. Vandet løb stadig, da han mødte ind.

Foreholdt fil2, side 458, har han forklaret, at det er et foto, han har taget af, hvordan det så ud, da han mødte ind om morgenen. Det var Stilling 2, som først så det, men Stilling 2 gjorde ikke noget, før vidnet kom få minutter efter. De har selv betalt for vandforbruget. Han har ud fra deres normale forbrug vurderet, at de har bugt 20-25 m3 ekstra.

Vidne 9 har som vidne om forhold 1 forklaret, at hun kender tiltalte. De har kendt hinanden i nogle år. De har været tætte venner. I september 2025 boede tiltalte nogle gange hos hende, fordi han synes det var hyggeligt, og han havde ikke et sted og bo. Hun har ikke et arbejde. Hun bor i en lejlighed på Vej 1. Hun og tiltalte var venner på det tidspunkt.

Han boede nærmest fast hos hende, og han kom næsten hver nat og sov hos hen-de. De lavede ikke så meget sammen. Hun gik for det meste derhjemme. Hun var bekendt med, at tiltalte havde et misbrug. Hun havde også selv dengang et misbrug af amfetamin og hash, men hun tog ikke piller. Der var gang i til-talte, når han var påvirket. Når han ikke var påvirket, sov han bare.

Han hav-de af og til problemer med sin hukommelse. Hun kan ikke huske, om han var hos hende dagen inden branden. Det godt være, at han har været forbi, men hun kan ikke huske det.

Foreholdt fil2, side 620, første og andet afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret, at hun var sammen med tiltalte onsdag for-middag, hvor de slappede af og så fjernsyn. Tiltalte skulle som regel altid et eller andet. Det kan godt være, at han skulle ned til en kammerat.

Det kan godt passe, at hun har forklaret, at tiltalte talte i telefon med Person 4 om, at de skulle ud og finde nogle "snitter". Hun ville ikke med over til Person 4. Hun kender også Person 4. Hun gik hjemme og gjorde rent og så tv. Hun tog senere op til Person 3, hvor Person 5 også var. Hun kan ikke huske, om der var nogen, som ringede til hende og spurgte efter tiltalte.

Foreholdt samme side tredje afsnit, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, at hun skulle have forklaret, at Person 3 havde ringet og spurgt, om hun havde

side 11

hørt fra tiltalte. Det kan godt være, at hun har forklaret, at Person 3 havde rin-get og spurgt efter tiltalte, fordi de havde haft en aftale, som tiltalte ikke hav-de overholdt. Der var mørkt, da hun tog hjem til Person 3. Det kan godt passe, at det var ved 22-23 tiden. Hun tog op til Person 3, fordi hun ikke gad være alene. Person 3 bor ikke så langt fra hende. Han bor knap fem minutter fra Park. Tiltalte ringede og sagde, at han havde sat ild til noget og spurgte, om hun ville hente ham. Hun kan ikke huske, hvad klokken var.

Foreholdt samme side, fjerde afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at han ringede klokken 02.57. Hun kan ikke huske, hvad de talte om. Hun fortalte ham ikke, hvor hun var, fordi Person 3 og tiltalte var uvenner. Det er rigtigt, at hun til politiet har forklaret, at tiltalte ringede igen klokken 03.30 og spurgte, hvor hun var, og om hun var tilbage i lejligheden.

Hun havde ik-ke fortalt ham, hvor hun var, første gang hun talte med ham. Hun havde bare sagt, at hun ikke var hjemme. Han spurgte, om hun ville hente ham i Park ved toilettet, fordi han havde gjort noget dumt. Hun kan ikke huske, om hun kunne høre udrykningskøretøjer.

Foreholdt samme side, femte afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret, at tiltalte sagde, at det var ham, de ledte efter. Hun me-ner, at det var i forbindelse med det andet opkald. Det er meget længe siden.

Forholdt samme side, sjette afsnit, 1. og 2. linje, har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun til politiet har forklaret, at han ringede igen kl. 03.41, hvor hun sagde, at hun var ude at gå, og han kunne møde hende ved toiletterne i Park. Hun var hos Person 3 de første to gange, tiltalte ringede. De mødtes altid ved toiletterne i Park, da det var nemt at finde.

Tiltalte spurgte, om hun kunne hente ham på gåben eller cykel. Hun kan ikke huske, om hun var på cykel eller gåben. Der er knap fem minutter fra Person 3 og ned til Park. Det er rigtigt, at de mødtes ved toiletterne og fulgtes hjem derfra. Tidspunkterne kunne hun se på sin telefon.

Tiltalte fortalte, at han havde sat ild til en lejlighed på Vej 2 med nogle tændbriketter. Da hun hentede ham, kom han kørende på en handicapscooter med en kurv foran, som var fyldt med tændbriketter. Han kastede om sig med tændbriketterne.

Foreholdt samme afsnit, 3. og 4. linje, har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun har forklaret, at tiltalte i telefonen fortalte, at han havde sat ild til Vej 2, og han havde tabt sin blå stormlighter der. Hun kan ikke huske, om han direkte sagde til hende, at han havde brugt tændbriketter. Hun lagde bare to og to sammen. Han sagde, at han havde sat ild til to containere.

Han sagde også, at han havde sat ild til en lejlighed. Han kastede rundt med tændbriket-terne og sagde en masse psykotiske ting, da de mødtes. Han var langt fra sig selv. Det var hendes opfattelse, at han havde taget stoffer. Hun har før været sammen med ham, hvor han ikke har været sig selv. Han har et par gange tid-ligere været sådan. Hun var bange for ham den nat.

side 12

Tiltalte sagde ikke noget til Person 3 ud over det, som han havde fortalt hende om, at han havde sat ild til containerne. Person 3 var også chokeret. Tiltalte gik med hende hjem. Person 3 gik videre. Hun gik, imens tiltalte kørte ved si-den af. Det kan godt være, at hun har siddet på scooteren, hvis han havde bedt hende om det. Hun sytnes, det hele var meget ubehageligt.

Det kan godt være, at de hørte helikoptere og udrykning. Hun kan ikke huske, om tiltalte sagde noget i den forbindelse. Hun var ikke klar over, om han var i en form for gæld. Han virkede frustreret over noget og var ikke sig selv. Han var en smule aggressiv og havde store armbevægelser. Han gjorde ikke noget, som gjorde hende bange. Det kan godt være, han havde nogle kontroverser med andre, men hun husker det ikke.

Hun husker ikke, om han smadrede nogle ting i Park. I Park fortalte han også Person 3, hvad han havde gjort. På vejen hjem hørte de sikkert helikoptere og udrykning. Tiltalte var bange og ville ikke være hos hende.

Foreholdt fil2, side 621, fjerde afsnit, har hun forklaret, at det er korrekt, at hun til politiet har forklaret, at der fløj en helikopter hen over dem i Park, og at tiltalte råbte op mod helikopteren, og at han nærmest var psyko-tisk. Det var også det, der skete. Han havde store armbevægelser, men hun kan ikke rigtigt beskrive ham ellers. Hun kan ikke huske, om de talte om, hvor mange stoffer han havde taget.

Foreholdt samme side 621, første afsnit, 1.-2. linje, har hun forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte sagde, at han havde et helt "ark" rivotril. Hun forstod det sådan, at han havde taget et helt ark. Man kan blive døsig af rivotril.

Der var nok koldt den nat, men hun fryser altid. De andre lavede ofte bål i Park. Det var tiltalte selv, der parkerede invalidescooteren i hendes kælder. Hun lagde ikke mærke til, at om der var et løbehjul på scooteren. Hun lagde ikke mærke til, om der var flere tændbriketter i kurven. Hun hav-de samlet dem op, da han havde smidt rundt med, og havde lagt dem i kur-ven.

Da de kom op i lejligheden, bad hun ham om at få noget søvn, men han ville ikke gå i seng. Han tog afsted igen. Hun ved ikke, hvor han tog hen. Hun mener ikke, de mødte nogen, da de gik fra Park og hjem til hen-de. Det var ved at blive lyst, da de var i lejligheden. Han forlod hendes lejlig-hed om morgenen. Hun kan ikke huske, om han havde været i bad eller fået noget at spise inden. Hun læste om branden på Facebook.

Hun mener, at det var kort tid efter, at tiltalte havde forladt hendes lejlighed. Hun blev hentet af politiet i sin lejlighed.

Foreholdt fil2, side 622, fjerde afsnit og 1.-3. linje i femte afsnit, har hun for-klaret, at det godt kan passe, at de faldt i søvn og stod op i løbet af formidda-gen. Hun skrev med sin plejemor Person 6 om det hele. Person 6 sagde, at hun skulle anmelde det. Hun kan ikke huske, om tiltalte stadig var i hendes lejlig-hed på det tidspunkt. Forholdt samme side, femte afsnit 4.-5. linje, har hun forklaret, at det er rigtigt, at Person 4 på et tidspunkt kom op til hende,

side 13

hvor de sad og snakkede om det, og hvor vildt det var, hvad tiltalte havde gjort, og hvad der kunne være sket. Tiltalte blev ked af det. Han vidste godt, at det var dumt, hvad han havde gjort. Foreholdt samme sted 5.-6. linje, for-klarede hun, at det er rigtigt, at tiltalte blev ophidset og sur. Hun forestiller sig, at han også blev ked af det, da hun ikke har lyst til at forestille sig andet.

Lidt senere kom der pludselig fire betjente til hendes lejlighed, og hun blev taget med på stationen. Foreholdt fil2, side 617, øverst, har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun var grædende og lettet over, at politiet var kommet. Hun synes ikke, at det var rart, at hendes kammerat havde sat ild til en hel boligblok og sat mange menneskers liv i fare.

Da hun og Person 4 i hendes lejlighed talte med tiltalte om, hvad han havde gjort, blev han sur. Hun viste ikke, hvad der tirrede ham. Hvis ikke Person 4 havde stillet sig imellem, havde tiltalte klappet hende en. Hun talte med ham om, at han skulle melde sig selv. Det tror hun ikke, han havde lyst til. Hun kan ikke huske, om han kom nærmere ind på, hvordan branden startede.

Hun hænger ikke ud på Vej 2, hvor branden opstod. Hun er heller ikke be-kendt med, at det er et sted, hvor tiltalte hænger ud. Han render nogle gange rundt i byen om natten. Hun kender Vidne 1. Hun kan ikke huske, om hun har set tiltalte sammen med Vidne 1 i den periode. Hun kender også Person 2. Tiltalte og Person 2 var af og til gode venner. Hun kan ikke huske, om de på det tidspunkt var gode venner.

Adspurgt af forsvareren har hun forklaret, at hun ikke husker præcis, hvad tiltalte sagde, da han ringede til hende. Han havde sat ild til noget, og hun skulle komme og hente ham. Han har både sagt, at han havde sat ild til en container og til en lejlighed. Den ene gang sagde han, at han havde sat ild til en lejlighed, og den anden gang sagde han, at han havde sat ild til en contai-ner. Han var ikke sig selv. Han havde taget flere stoffer, end hvad han havde godt af. Han var anderledes, end han normal var, når han var påvirket. Man kunne godt tale til ham, men han tog ikke det ind, som man sagde til ham.

Adspurgt supplerende af anklageren har hun forklaret, at hun er sikker på, at han sagde noget om en container og om en lejlighed. Han sagde begge dele, men hun kan ikke huske, hvad han sagde først. Hun kan ikke huske, om han nævnte en adresse. Hun kan ikke huske, hvad han havde brugt til at tænde ild med.

Vidne 1 har som vidne om forhold 1 forklaret, at tiltalte er hans kammerat. De var tætte venner i september 2025. Vidnet havde en fast bo-pæl. Det var også et sted, som tiltalte kom, når han inviterede ham. Tiltalte overnattede ikke hos ham. De tog stoffer sammen. Han kan ikke huske, hvordan de lærte hinanden at kende. Han kom tit i Park, da hans far bor der. De lavede en gang imellem bål inde i en baggård. Han var ikke sam-men med tiltalte den 24. september 2025. Han var sammen med tiltalte dagen efter. Han sov hele dagen den 24. september. Foreholdt fil2, side 427, 1. lin-

side 14

je, forklarede han, at han mødtes med tiltalte om dagen, da han var på vej ned til McDonalds. Derefter tog han hjem og sov. Han mødte tiltalte, da han var på vej ud fra sin kælder. Tiltalte var meget påvirket. Han mindes, at tiltal-te ikke kunne få fat i Person 4. Han mindes ikke, at han hjalp tiltalte med at få fat i Person 4. Han mener, at han og tiltalte spiste sammen på McDo-nalds, hvorefter de skiltes. Han ved ikke, hvor tiltalte tog hen. Han kan ikke huske, hvad klokken var, da de skiltes. Han gik i seng og sov, da han kom hjem.

Dagen efter fandt han ud af, at der havde været brand. Han var nede hos en veninde, da tiltalte ringede og var ude af den. Han sagde, at tiltalte skulle komme ned til ham, hvilket han gjorde. Han kan ikke huske, hvad tiltalte sag-de i telefonen. Tiltalte var nedtrykt, da han kom hjem til ham. Han var ikke ophidset, men frustreret. Han fortalte ikke, hvorfor han havde det sådan. Han forsøgte at tale tiltalte til ro.

Tiltalte var frustreret pga. branden og politiet. Tiltalte fortalte, at han muligvis havde lavet noget på Vej 2, men mere fortalte han ikke. Han hørte i radioen, at der havde været en brand på Vej 2. Politiet ringede til dem. Tiltalte sagde, at han nok skulle melde sig selv, men inden ville han lige tale med sin advokat. Tiltalte snakkede med politiet. Tiltalte talte også med sin mor.

Han mindes ikke, at tiltalte på noget tids-punkt sagde, at det var ham, som havde startet branden på Vej 2.

Foreholdt fil2, side 427, andet afsnit, har han forklaret, at han ikke kan hus-ke, at han har forklaret, at tiltalte havde sagt, at det var ham, som havde star-tet branden på Vej 2.

Foreholdt samme side, fjerde afsnit forklarede han, at han heller ikke mindes, at han til politiet skulle have forklaret, at tiltalte talte med sin mor og søster, imens tiltalte og Person 4 var i hans lejlighed, eller at tiltalte skulle have fortalt sin mor og søster, at det var ham, der havde star-tet branden på Vej 2. Han kan ikke huske, hvornår det gik op for ham, at tiltalte var frustreret pga. branden.

Det var nok først efter, at de kom hjem til ham, at det gik op for ham, at tiltalte var eftersøgt. Han mindes ikke, at tiltal-te fortalte, hvad der var sket. Han kan ikke huske, om han kørte ned til McDonalds på et løbehjul eller en cykel. Han kender godt bygningen på Adresse 1. Han har tidligere lavet indbrud i kælderen. Han ved ikke, om der er rum på parkeringsdækket.

Han kender bagsiden af bygningen, da han nogle gange er gået den vej op fra kælderen. Forevist 360 graders luftfoto har han forklaret, at parkeringsdækket ikke er et sted, hvor de hænger ud om aftenen. Han har ikke stået og røget cigaretter der. Kælderen ligger under jorden. Han ved, at man kan tage elevatoren ned. Man kan gå ind via en dør fra forsiden og den vej ned i kælderen.

Det er den vej, han altid er gået ned i kælderen.

Vidnet har om forhold 4 forklaret, at han er dømt for det forhold. Det godt kan være, at det var hans idé, men han husker det ikke. Han havde en nøgle til Skole 2. Foreholdt fil2, side 856, foto, har han forklaret, at det er tiltalte på billedet. Han havde ikke en fornemmelse af, at tiltalte manglede penge. Han tror ikke, at tiltalte havde et arbejde, men det var ikke noget, han

side 15

kendte til. De havde begge et større misbrug. De har taget amfetamin, benzo-diazepiner og rivotril sammen. Han ved ikke, hvor meget de havde taget. Han havde et dagligt forbrug.

Vidnet har om forhold 5 forklaret, at han havde en nøgle til varebilen. Tiltalte og Person 1 var med til at stjæle bilen, men det var nok hans idé. De tog no-get med fra bilen, da de efterlod den. De tog tingene med for selv at få noget værktøj og for at sælge noget af det.

Vidne 11 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han har været røg-dykker siden 2010. Han var med på den første sprøjte. De blev kaldt kl. 02.45 til "brand i skraldespand i det fri", og de ankom ude på stedet kl. 02.50. De kørt op ad Vej 2 og vendte rund, så de holdt foran bygningen. Forevist dronefoto forklarede han, at de kom kørende nede fra havnesiden. De holdt der, hvor de tre biler ses parkeret på billedet.

De var den første brandbil, der kom. De kom kun med en bil, da meldingen lød på "skraldebrand i det fri". Da de var lige ud for "Statue", blev det opgraderet til "lejlighedsbrand". Han har ikke tidligere været kaldt ud til en brand i den bygning. Det er noget, som kaldes en 15-20 års hændelse.

De prøvede at dæmpe flammerne ved en "knockdown", som begrænser tem-peraturen af ilden, hvorefter han sendte to røgdykker ind nede fra fortovet. De forsøgte at skabe adgang til beboerne. Han troede på det tidspunkt, at il-den kom fra en svalegang i én opgang. Foreholdt fil2, side 42, forklarede han, at det er ham, der sidder og sprøjter op på bygningen. Han så, at der kom nogle beboerne ud fra opgangen ved Nr.. Der var også betjente, der hjalp beboere ud. De troede på det tidspunkt, at det var en opgang med én udgang.

Der kom flere stigevogne på bagsiden af bygningen. Han havde ingen kom-munikation med dem på bagsiden. De forsøgte at vinde noget tid, så lejlighe-derne ovenover ikke blev berørt, og så de kunne komme ind i opgangen. De gik ind i bygningen, da de havde fået dæmpet ilden så meget, at det var sik-kert at gå ind. Da han gik ind i bygningen, var opgangen helt røgfyldt. Han kunne se trappetrinnene på de første plateauer.

Da de kom op til parkerings-dækket, var der et vinduesparti, som var eksploderet. Det var på det tids-punkt, at det gik op for han, at det var et parkeringsdæk og ikke en lejlighed, der var ild i. Døren var et glasparti. Han mener også, at der var et glasparti ved siden af døren. Han kaldte op til sin holdleder og fortalte, at det var et parkeringsdæk og ikke en lejlighed, der brændte.

Der var så meget røg på parkeringsdækket, at de ikke kunne se noget. Der var mandskab på vej, men han ved ikke, om de var kommet om på den anden side. Han vurderede, at der ikke var så meget ild, der hvor de gik. Han gik ud til en svalegang med vinduer for at få lidt sigtbarhed. Efter et stykke tid fik de at vide, at der var nogen på bagsiden, som havde lukket det ned.

Han havde selv fokus på at komme op i ejendommen og hjælpe folk ud. Han mødte nogle betjente i na-bobygningen. Man kunne komme ud på svalegangen fra indgangsdøren ved

side 16

nr. 16. Han var ikke omme på bagsiden.

De fik besked om at få folk ud af Nr.. På anden sal, tæt på hvor det brændte, var der et ældre ægtepar, som skulle hjælpes ned. Han kunne ikke finde ud af, hvordan man kom op til deres lejlighed. Han fandt ud af, at man kunne komme op i den anden ende af bygningen. De startede længst væk. Han fik to yngre personer ud ved hjælp af flugtvejsmasker med ilt.

Han kan ikke huske, hvor højt han var oppe for at hente beboer ud. Han holdt sig til den lave af bygningerne. Han sagde til betjentene, at de kunne gå igennem Nr.. Han mener, at det ældre ægtepar opholdt sig ved de tre vinduer, som var åbne. Han fik reddet to unge og to ældre beboer ud.

Han har hørt, at der var 16 "klasse 1 personer", hvilket er personer, som ikke selv kan komme ud af bygningen eksempelvis pga. af røg. Han tog ikke billeder ude på stedet.

Foreholdt fil2, side 42, foto, har han forklaret, at de på vej til adressen havde fået melding om, at det var blevet opgraderet til at være en lejlighedsbrand. Han troede kun, det var én lejlighed, der brændte.

Branden bredte sig ikke på forsiden, imens de var der. De fik holdt branden nede og fik den slukket. Det gik forholdsvis hurtigt med at slukke branden, da de fik to rør på med vand. De kunne høre, da vinduerne lige over det sted, hvor de var, smadrede. Det er også derfor, at han sad så langt fra bygningen med vandet.

Vidne 12 har som vidne forklaret, at han var holdleder på første vogn, der landede på Vej 2 den 25. september 2025. Han har den 1. juli 2026 været brandmand i 25 år. Han er fuldtidsbandmand. Hans opgave er at styre indsatsen ud fra den melding, de får, og indsætte mandskab for-svarligt. Hans vigtigste opgave er at være sikkerhedsmand for brandmænde-ne.

De kørte fra Vej 4 mod Vej 2. Meldingen var ild i skraldespand i det fri. De var den eneste vogn, der blev sendt. Lige da de rundede hjørnet af Vej 5 og Vej 2, så de kraftig røgvikling i hele gaden. Han ville kalde det ind, men blev samtidig kaldt op af vagtcentralen, der nu meldte om bygningsbrand, og at der blev indsat yderligere en sprøjte og en stigevogn ind.

Han svarede vagtcentralen, at han var enig, og han fortalte, hvad han så, mens de kørte ad Vej 2. Han kunne ikke se flammer. De kørte op og la-vede en uvending og kørte lidt forbi bygningen, da han ikke ville tage den gode plads for personredning. Hans køretøj var ikke gearet til personredning. Han havde en sprøjte, men ikke en hejsekurv. De fik alarmen kl. 02.45 og kørte ud af porten under et minut efter.

De landede på Vej 2 kl. 02.49. Da de parkerede, var klokken 02.50 eller 02.51. På det tidspunkt blev alt røg omdannet til flammer. Han kendte ikke bygningen, og han var mentalt på vej til en skraldespandsslukning, som er en rutineopgave. Han havde derfor bedt sine folk om at vente med at tage maske på, men det ændrede sig. Da de kom ud af bilen vurderede han, at det var en lejlighedsbrand. Det virkede vold-

side 17

somt, at der var røg i hele bygningens bredde, og han kunne ikke få det til at passe. Han sagde til sine folk, at de skulle lave en "knockdown". De ville ha-ve slået branden ned udefra. Han kunne godt sende mænd op i bygningen med en tynd slange med højt tryk, da den er nem at få ind i en bygning, men det var for farligt at gå ind. Der blev derfor sat en udvendig slukning i gang. De var ikke klar over, at det var parkeringsdækket, der brændte, og branden reagerede ikke, som han havde troet. Politiet kom et par minutter efter.

Foreholdt fil 2, side 42, foto, har vidnet forklaret, at en knockdown består i, at der sidder en mand og sprøjter op på ilden.

Hans opgave var at få overblik over, hvad de skulle bruge af ressourcer. Til højre for bygningen stod der folk på svalegangen og viftede til dem. De var et stykke derfra. Han så otte personer råbe om hjælp, og personer, der lyste med lommelygter ud af vinduer. Deres første prioritet var at redde mennes-ker. De kunne ikke redde nogen, før de havde slukket branden. Han meldte tilbage, hvor mange mennesker der var.

Han så, at der kom to ud af op-gangsdøren. Han løb selv rundt om bygningen. Der var mere ild på bagsiden end på forsiden. Han gav en melding til vagtcentralen om, hvad han så, og at det var meget omfattende, og at de havde brug for endnu flere resurser og mange ambulancer. Da han kom tilbage til forsiden af bygningen, var der endnu ikke kommet en anden brandbil. Politiet var også på forsiden.

Politiet fik udleveret en stige, som de satte op ved Restaurant og begyndte at redde folk ud den vej fra. Disse mennesker var ikke umiddelbart i fare, da de stod på svalegangen, men så gjorde de noget.

Han meldte, at de skulle bruge en stigevogn straks, så de kunne rede folk ud. Det var for farligt at anvende deres 11 meter stige. De skulle bruge en stige med kurv. Da stigevognen ankom, sendte han den om i baggården. Han sag-de, de skulle begynde med personredning. Han gik tilbage til forsiden. Der var kraftige flammer.

Der var en dør ind til bygningen fra forsiden af ejen-dommen, hvor han så en mand ligge inde på plateauet. Han løb ind i opgan-gen til manden. Manden var faldet ned af trapperne, da han havde hjulpet et ældre ægtepar ud. Mandens hår var nærmest svedet på den ene siden. Han så op på svalegangen, hvor det var helt orange. I det samme sprang nogle ruder, og det hele blev orange og fyldt med glasskår.

Manden var stor, men han tog manden i nakken og hev ham ned ad trappen. Han var meget tung. Han kom ud på gangen og bad de to betjente om hjælp. Han var kun med til at redde denne mand.

De begyndte at få effekt med deres knockdown, og han ville gerne have røg-dykkerne ind med højtryksslangen, så de kunne redde folk. Han troede sta-dig, at det var en lejlighed, der brændte. Da vinduerne sprang, blev det hele røgfyldt, og røgdykkerne begyndte at slukke gennem glaspartiet. De kunne ikke finde hoved og hale i, hvad der skete. Bygningen var meget kompleks. Det var først langt henne i forløbet, han fandt ud af, at det ikke var en lejlig-hed, der var i brand.

side 18

Han vendte tilbage til gaden og havde fokus på de personer, der ville ud. Der var kun et indgangsparti. Han troede, at der var gange derfra, men han fik melding fra røgdykkerne om, at der ikke var et sted, hvor de kunne komme ind. Røgdykkerne meldte, at det var en bil, der brændte. Han havde ansvaret for forsiden af ejendommen, og han registrerede ikke, at der var et parke-ringsdæk på bagsiden.

Der var nok 16-20 mennesker, der råbte om hjælp. Det var dem, der var længst ude i de yderste lejligheder, hvor der ikke burde være problemer, hvis man holdt døren til sin lejlighed lukket. Dette undrede ham. Hans fokus var at redde de personer. Det var en meget presset situati-on, og han så ikke rampen.

Foreholdt fil 2, side 179, har vidnet forklaret, at det er hans pumpepasser, der har udfyldt indberetningen. Foreholdt side 183 forklarede han, at de 45 personer, der blev evakueret er inklusive de 28 personer, der blev reddet. Evakueret betyder, at der er personer, der er bedt om at komme med dem ud. Reddet betyder, at personerne er komme ud med deres hjælp. Røgmas-kerne er standardudstyr i bilen. Han havde ikke selv røgdykkerapperat på.

Der lå tidligere en Butik 5 forretning, hvor Restaurant er nu. Han har engang slukket en brand i baglokalet i Butik 5 forretningen. Han me-ner, at der i 2008 var brand i taget på samme bygning. Dengang var han ikke med.

Det var ikke en normal brand i en etageejendom. Han har været til mange lej-lighedsbrande og har ofte prøvet at komme frem til noget andet, end hvad meldingen lød på, men han har aldrig oplevet så mange mennesker råbe om hjælp før. Det var en hård brand for ham. Under indsatsen var han overbevist om, at der var nogen, der ikke ville klare den, men det skete heldigvis ikke.

Han var ikke omme og slukke på bagsiden af bygningen. Til sidst gik han en tur rundt om bygningen for at se, hvad der skete på bagsiden. Han mener, at de var oppe på 14 slukningskøretøjer i alt. De er vant til at have ekstra resso-urcer, så de hurtigt kan sætte en ny enhed ind, hvis mandskabet er udmattet.

Da de fik slukket branden, udviklede den fortsat meget røg og damp, og de var ikke færdige med at få folk ud. De havde slukket branden efter 45 minut-ter, men de havde svært ved at håndtere røgen efterfølgende. Røgen er lige så farlig som en brand. De fik vækket folk, der lå og sov i røgfyldte lokaler. De havde store problemer med at håndtere det, fordi bygningen er så kom-pleks. Det kunne være gået grueligt galt.

Vidne 13 har som vidne forklaret, at han er holdleder på M2, den anden vogn, der landede. Han har været uddannet siden 2008, og har været holdleder siden 2018. Han er deltidsbrandmand. Han fik en melding om bygningsbrand. Han kunne høre meldinger over radioen, der var meget kaotiske, og som lød på "stor brand" og "mange indespærret", og der skulle bruges springpuder og stiger. Springpuder er en nødløsning.

side 19

De ankom ca. kl. 3. De kørte ad Vej 6 og Vej 7 og Vej 8. Stigevognen ankom 1½ minut før dem. De kørte om i gården, og han kunne se røg på gaden fra det nordvestvendte hjørne. Politiet kom med en stige. Han kunne se, at der stod folk og vinkede febrilsk. Stigevognen bakkede og kørte ned i baggården og begyndte redningen. Holdlederen gav han besked på, at de skulle tage sig af bagsiden. De holdt nedenfor rampen.

Vidnet gik op ad rampen. Han gav røgdykkerne besked om, at de skulle gøre klar til "klasse 1 redning". "Klasse 1" er når der er mennesker, der er direkte truet af røg eller flammer og ikke selv kan redde sig i sikkerhed. Det var deres første prioritering. Røgdykkerne vidste, hvad de skulle. De havde stigen på bilen, og de hjalp chaufføren og to røgdykkere med stigen.

Som holdleder skal han sikre sig, at indsatsen ikke er kaotisk. Han skal danne sig et overblik og gå en rekognoscering. Han løb op ad rampen. Han blev mødt af kraftige flammer fra en bil og udhænget, hvor bilen holdt. Det var et parkeringsdæk. Han tog billeder af det.

Foreholdt fil 2, side 51-55, fotos, har vidnet forklaret, at det var det første, han så. Han løb videre for at se, hvad han kunne se ind mod venstre. Han kiggede op ad bygningen. Han så nogen lyse med lommelygter fra lejlighederne, og mange råbte og viftede med armene. Han så ingen opgange, kun vinduer, og det var ikke muligt at sætte deres stige op. Ilden kunne bevæge sig op ad facaden og ind i lejligheder. Han kunne ikke se, om den havde spredt sig til beboelse, men det var ikke hans opfattelse, da der ikke var så mange flammer opad. Det brændte meget voldsomt for neden, og der var røg opad.

Han løb tilbage og bad røgdykkerne om at tage en HT slange, som er en højtryksslange. Samtidig råbte han til stigevognen, at de skulle redde folk ud af lejlighederne, og at de skulle begynde med de personer, der febrilsk stod med lommelygter bag tilsodede vinduer. Det var på etagen ovenover flammerne på billedet på side 54.

Der var utrolig mange opgaver til det antal personer, de var. Branden skulle slukkes, og det røg henne under udhænget, hvilket indikerede, at branden var ved at sprede sig. Han gik i gang med at trække slange nummer to ud. De fik ilden stoppet, men der var tydelige brandskader ved husmuren.

De fik assistance fra kollegaer fra By 2, der kom med yderligere slanger. De store flammer var dæmpet i løbet af ca. 20 minutter, men branden var først under kontrol efter ca. en time og 20 minutter. Han spurgte de evakuerede personer ind til, hvor de kom fra, når de fik dem ned. Dette meldte han ind til indsatslederen, så de vidste, hvem der var blevet evakueret. Det var lidt kaotisk, fordi de stod på parkeringsdækket og ikke vidste, hvad de skulle kalde lejlighederne. Han tjekkede de evakuerede personers tilstand og spurgte ind til, om der var røg i deres lejlighed. Der var mange ambulancer

side 20

på stedet.

Han så ikke og hørte heller ikke, at vinduerne sprang, da han rekognoscerede. Han kunne høre noget, der lød som en trykflaske, der sprang. Det lød som om, det kom ovre fra bilen. Det lød meget hvæsende. Det kunne også have være et vandrør eller noget fra en elbil. Han reddede 6-8 personer ud fra vinduerne med stigevognen. Det er den mest voldsomme brand, som han har været udsat for, og også det mest voldsomme, de kan blive udsat for. Det foregik om natten, hvor folk lå og sov, og det var i et lejlighedskompleks. Han fik hurtigt en opfattelse af, at det kunne være meget slemt.

Han fornemmede ikke, at branden udviklede sig, som han så det. Der var masser af røg, som de også skulle forholde sig til, og slukningen udvikler vanddampe, så sigtbarheden blev værre. Han tror ikke, at de brugte så meget mere vand fra forsiden, da vidnet gik i gang fra bagsiden. Da det hele var slukket, og solen var stået op, blev han overrasket over, hvordan området så ud.

De opdagede ikke de lejligheder, der var på parkeringsdækket, og den næste opgang kunne de heller ikke se. De ser normalt efter dørtelefoner, skilte og lignende. Han troede, at opgangen var fra forsiden, og at der kun var en opgang til alle lejlighederne.

Foreholdt fil 1, side 89, har vidnet forklaret, at de ikke så de to trappetårne inde bagved. Man kunne ikke komme ud af trappetårnet. Bilen, der brændte, holdt ved 4-tallet, så der kunne de ikke få folk ud fra. Trappetårnet ud mod Vej 2 kunne han heller ikke se. Han så heller ikke trappetårnet ved 9-tallet, da det var dækket.

Vidne 14 har som vidne forklaret, at det godt kan passe, at han ringede 112 som den første. Han boede i ejendommen Adresse 1 Han skulle på arbejde og gik ud til sin bil på parkeringsdækket. På parke-ringsdækket så han en container med ild i. Han kom ud til sin bil kl. 02.40. Han var blevet vækket af sin hustru ca. 15-20 minutter forinden. Han havde ikke observeret noget på parkeringsdækket forinden.

Fra soveværelsesvindu-et havde han kort set en lidt glødende farve. Han troede, det var en havareret bil og tænkte ikke nærmere over det. Han lugtede ikke noget. Han tog eleva-toren fra 4. sal ned til parkeringsdækket. Han så ikke noget, da han kom ud af elevatoren. Da han kom helt ud af boligblokken, kunne han lugte røg, og han så ilden.

Foreholdt fil 1, side 89, plantegning, har vidnet forklaret, at han holdt på parkeringsplads nr. 3. Han kom ud af elevatoren og gik rundt om trappetårnet mod parkeringspladserne. Der hænger postkasser på venstre side af væggen på trappetårnet, som han gik forbi. Der hvor krydset er over nummer 1, så han ilden. Han så ilden, så snart han kom rundt om væggen ved trappetårnet.

side 21

Foreholdt fil 4, side 27, har vidnet forklaret, at foto 9 B er den dør, han gik ud af. Der var ikke noget med døren, da han gik ud. Han kunne ikke se røg eller ild, da han gik ud af den. Der var en ventilator, der sugede røgen væk. Det var først da han drejede om hjørnet, at han så det.

Foreholdt fil 2, side 132, har vidnet forklaret, at han kom fra hjørnet med postkasserne. Han så, at der var ild i de tre første containere fra venstre. Det var muligvis også ild i nummer fire, men det er han lidt usikker på. Flammerne var meget høje og helt oppe i loftet. Loftet var lavet i træ, så det begyndte at brænde. Han tænkte, at det ikke bare skyldtes en cigaret. Han ringede 112 indenfor få sekunder efter, at han så det.

Han var nødt til at flytte sin bil. Han bakkede bilen ca. 10 meter hen til parkeringspladserne med nummer 21, 22, 23, på oversigten på fil 4, side 89. Han ringede 112 to gange, og han begyndte samtidig at dytte, for at vække naboerne. Han var meget desperat. Han fik fat i 112 begge gange. Han sagde, at der var brand på Adresse 1. Fra han gik ud af elevatoren til han ringede, gik der ca. 1½ minut. Få minutter efter gik der rigtig ild i overdækningen over skraldespandene, og flammerne begyndte at sprede sig over loftet. Der var rigtig meget røg. Da han flyttede bilen, var ilden voldsom.

Foreholdt fil 2, side 282, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han sagde, at der var ild i 3-4 containere.

Da han havde talte med 112 første gang, sagde han, der var brand i 3 containere. Han ringede igen, da han var i tvivl om, om de havde forstået det. Han var forvirret, desperat og i panik. Han ringede til sin hustru, efter han havde ringet 112. Han stod udenfor bilen, da han ringede til hustruen. Han dyttede og ringede samtidig til hustruen. Han kiggede på ilden, som havde spredt sig. Det gik hurtigt. Han ringede derfor 112 igen.

Han flyttede bilen, efter han havde ringet 112 første gang. Han ringede på dørtelefonen til naboen, så han kunne redde sin bil, men naboen hørte det ikke. Dørtelefonen er ved det trappetårn, han var kommet ud af. Flammerne begyndte på det tidspunkt at sprede sig til parkeringspladserne med nummer 1-3. Det gik hurtigt. Han løb hen til sin bil og kørte den ned ad rampen og om på den anden side af bygningen. Han fik fat i sin hustru, da han ringede til hende. Han sagde, at hun og sønnen ikke kunne tage trappen, da ilden havde spredt sig.

Han har et rengøringsfirma. Han møder ca. kl. 02.40 om onsdagen og de andre dage kl. 03.40. Når han komme ud til sin bil, er der normalt ikke folk på parkeringsdækket. Når der er sne, er hans aftryk det første. Det er meget sjældent, at han møder nogen fra DAO.

Det er ham, man kan høre på det afspillede alarmopkald. Han dyttede i sin

side 22

egen bil. Braget, man kan høre, kom fra bilen.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at da han første gang kom ned, så han ild i 3-4 containere. Der var flammer op til taget. Der begyndte at gå ild i taget, der var af træ.

Foreholdt fil 2, side 282, 4. og 5. afsnit, har vidnet forklaret, at flammerne spredte sig meget hurtigt. Der var flammer op fra containeren.

Han har læst, at branden skulle komme fra en cigaret. Han har ikke selv set, hvad der startede branden.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at der ikke var brand i vidnets lejlighed. Der var kun røg. Der var rigtig meget røg. Ventilatoren havde suget røgen. Han måtte flytte, da de ikke kunne vente på , at lejligheden blev gjort klar. Bilen kom ikke til skade. Noget af indboet blev smidt ud, fordi det var beskadiget af røg.

Forevist oversigtsbillede af ejendommen bagfra har vidnet forklaret på anklagerens supplerende spørgsmål, at de boede i lejligheden nr. 4 fra venstre i anden øverste række i den høje bygning. Da han så det orange glimt på den hvide bygning overfor, havde han ikke forestillet sig, at det var ild.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han dengang boede på Adresse 1 Han kunne ikke sove og hørte pludselig noget larm. Der var tit larm. Der blev dyttet. Han kiggede ud af vinduet og kunne se røg. Vinduet vendte ud mod bagsiden af bygningen. Han troede, at det var fyrværkeri. Røgen kom nedefra.

Forevist oversigtsbillede af ejendommen bagfra har vidnet forklaret, at han boede i den høje ejendom. Det er de to første vinduer til højre på 2. sal, hvor der var helt sort. Han så røg nedefra, hvor skraldespandene står. Han kunne også se gnister/gløder. Det så voldsomt ud.

Foreholdt fil 2, side 321, 1. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke rigtig husker, hvad han sagde til politiet, da han blev afhørt på sygehuset. Han havde fået meget morfin og adrenalinet kørte. Han har muligvis sagt, at det var stikflammer. Det udviklede sig meget hurtigt.

Da han så ilden, fik han hurtigt tøj på og gik ud. Hans lejlighed ligger lige ud til trappen. Da han åbnede døren, kunne han lugte og se røgen.

Forevist plantegning, fil 1, side 88, er hans lejlighed nummer 8-10.

Han har sin egen udgang til trappetårnet, som han benyttede. Den åbner op lige ned til, hvor det brændte. Han gik ud i trappetårnet, hvor der var røg. Han begyndte at banke på dørene ved lejlighed nummer 7-8 og de andre til

side 23

nummer 13 og på etagen nedenunder. Han mødte to andre beboere nedenunder, som han hjalp ud. Manden var gangbesværet. I mellemtiden var der kommet kæmpe flammer op ad bygningen. Brandvæsenet kom med den første vogn. Der blev skreget fra en lejlighed. Han løb ind igen og op til en kvinde, som han prøvede at få ud. Det var lejligheden på 1. etage svarende til plantegningen nummer 7-8. Han tror den hedder 5.

Kvinden var helt ude af den. Hun kunne ikke finde sin kat. Han sagde, de skulle ud. Der var sort røg i lejligheden. På vej ud faldt han og mistede halvdelen af sit hår og skæg. Han havde ødelagt sit knæ, men mærkede det ikke i panikken.

Der kom en betjent og en brandmand og hjalp ham væk og over på den anden side af gaden. Der var kommet ild ind i trappeopgangen, og han skulle løbe forbi røgen for at komme ud. Der var flammer ind på parkeringsdækket. Der er træloft i overdækket. Trappeopgangen var fyldt med røg. Man var ikke i tvivl om, at ilden kom ude fra parkeringsdækket. Flammerne var allerede højde, da han var nede første gang. Brandvæsenet kom lige idet, han løb ind for at hjælpe kvinden ud. De kom på Vej 2 på forsiden af bygningen.

Han har boet i ejendommen siden sommeren 2022. Han har nogen gange set nogen stå på parkeringsdækket. Det er ikke låst af, og det er ikke et stille sted. Man kan altid komme op ad rampen. Halvdelen af året er opgangsdøren også åben, så man bare kan komme ind. Han ved ikke, om der har været problemer. Han ved, at der er blevet stjålet nogle pakker.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at han faldt og smadrede sit knæ. Han fik rykket scener over og smadrede knæskallen. Han har en plade sat ind i knæet og ni skruer. Han fik 30 sting. Han har ikke udsigt til at kunne gå bedre. Han havde ikke problemer før uheldet. Han kom på sygehuset og blev opereret samme dag. Han gik til genoptræning i fire måneder.

Der gik næsten et halvt år, inden han kunne gå så normalt, som han nu kommer til. Han humper og må vænne sig til det. Skaden er anmeldt til forsikringen, som han afventer svar fra. Hans lejlighed fik røgskader. Han ved ikke, om vinduerne flækkede. Hans forsikring har stort set dækket hans indbo. Han er blevet opkrævet en selvrisiko. Han har stadig betydelige smerter i knæet.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at han boede i ejendommen, da det brændte. Han har boet der i 16 år. Der har ikke tidligere været brand i ejendommen, mens han har boet der. Der var en brand året før, han flyttede ind.

Han opdagede branden ved, at en bil dyttede. Det var ikke normalt. Han gik ind i stuen, hvor vinduet var åben. Han kunne lugte røg og så, at der var ild helt oppe ved vinduet. Det kom nede fra vogndækket. Han boede på 3. sal i den lave bygning. Det er nummer Nr.. Han har indgang nede fra parkeringsdækket. Naboen kom, og de gik ned i opgangen. Der var fuld blus

side 24

på. De kunne kun løbe til højre og ud den vej. Til venstre var det brændt. Der var ikke sprunget vinduer i trappetårnet. Brandvæsenet var lige kommet omme på forsiden. Han så dem først, da han kom ned ad rampen til Vej 2. Brandvæsnet startede med at slukke fra forsiden.

Han kom ned ad rampen og forbi Restaurant, hvor han så brandvæsenet. Han så ikke andre og hørte ikke andre. Hans underbo blev reddet ud. Vidnets lejlighed gik heldigvis ikke i brand, og det gjorde den på 2. sal heller ikke. Ham, der boede i stuen, hvor branden var, var heldigvis ikke hjemme. Han så brandvæsenet hjalp nogen ned fra den høje bygning. Han mener klokken var 02.15, da han gik ind i stuen, men er ikke sikker. Han kunne se skråt ned på containerne, hvor ilden kom op fra. Han kunne ikke se, om det var alle containere, der var i brand, men det tror han. Han kiggede kun ud en gang.

Foreholdt fil 2 side 359, 2. afsnit, de fire nederste linjer, har vidnet forklaret, at han forklarede sådan til politiet. Han kunne bare se, at der var ild, og han ved, at der står tre containere.

Da de kom ned ad trappen ca. 10 minutter senere, var ilden over det hele.

Foreholdt fil 2, side 132, tegning over placering af containere, har vidnet forklaret, at han fysisk kun kunne se de tre containere til venstre. Der var ild i halvtaget, da han kiggede ud. Flammerne gik helt op til hans vindue. Han kunne ikke se de andre containere. Da han kom ned, var der ild i hele taget på vogndækket. Ilden var ved at få fat i opgangen.

Der gik ikke lang tid, inden der kom flere brandbiler. De kørte om bagved og fik slukket bagved også.

Han har ikke før set mistænkelige folk på parkeringsdækket. Han har to gange fået stjålet en cykel, der stod på parkeringsdækket. Han har ikke set nogen hænge ud dernede.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun boede i ejendommen den pågældende dag. Hun boede i den høje del af bygningen, Nr.. Der er en trappeopgang, som fører op til svalegangen. Der er ikke en bagtrappe. Hendes lejlighed er lige over Restaurant.

Hun lå i sin seng og kunne ikke sove. De har soveværelse ud til Vej 2 Hun hørte, at nogen dyttede flere gange, hvilket hun blev irriteret over. Hun synes, at det stod på længe. Der blev løbet forbi på svalegangen og banket på vinduerne. Hendes kæreste kom inde fra stuen, og de stak hovedet ud og kiggede ned. De kunne se flammer nede fra vogndækket. De kunne se skråt ned på vogndækket. Flammerne kom ud fra enden af vogndækket. Hun sagde til sin kæreste, at de skulle ud. De løb mod opgangen, hvor de mødte nogle af de andre beboere. Hun løb først. De skulle helt ned, da de ikke

side 25

kunne komme ud på vogndækket, hvor det var orange af flammer. Brandvæsenet kom lige idet, de kom ud. Fra hun opdagede flammerne til hun stod på Vej 2 gik der 2-3 minutter.

Da hun kom ned, tog hun sin telefon og ringede til sin veninde, der boede længere oppe på 5. sal. Hun så svalegangen blive fyldt med røg. Der gik noget tid, inden de fik fat i veninden. Hun ringede til veninden kl. 2.50 første gang. Veninden kunne ikke komme ud.

Da de kom ned, gik der 2-3 minutter, og så hørte de ruder, der sprang. Der var så meget røg, at de ikke kunne se døre og vinduer. Folk råbte på hjælp. Veninden og hendes kæreste blev reddet ud på bagsiden med lift, tror hun.

Hun har boet der siden juni 2020. Hun har været tilfreds med at bo der. Der var ikke normalt folk, der hang ud op parkeringsdækket.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at der efter branden lugtede og var beskidt i hendes lejlighed. Hendes bil og cykel stod på vogndækket. Cyklen smeltede. Hun blev råbt op, da de var på biblioteket, hvor de bad om hendes nøgler til bilen, så den blev flyttet. Den var blevet skadet. Der var smeltet ting ned i den, og den lugtede afsindigt. Forsikringen har dækket skaderne, men der var en selvrisiko på 3.000 kr. på bilen, som hun ønsker dækket.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han boede på Adresse 1. Han havde boet der 7-8 år. Det var et dejligt sted at bo. Han boede i den høje bygning helt oppe i toppen og længst væk fra branden. Han opdagede branden ved, at kæresten skubbede ham ud af sengen. Han sover meget tungt. De har soveværelse på forsiden af bygningen, ud mod Vej 2. De hørte nogen banke på dørene. Han kunne lugte røg, da han vågnede.

De sov med lukkede vinduer. Han fik tøj på og pakkede nogle småting og kom ud af døren. Det første han så, var røg. Han optog en video. Der er et glasparti ind til opgangen. Opgangen var helt sort. Han valgte ikke at åbne døren. De råbte ud over svalegangen, om de kunne komme ud dernede, men ingen reagerede.

De valgte at gå tilbage til lejligheden og lukkede døren, fordi der var så meget røg, at de ikke kunne stå udenfor. Han tror, der allerede var ankommet en brandbil, men det kan også godt være, at den kom lige efter, de gik tilbage.

Forevist video, "snapchat Tlf nr.", har vidnet forklaret, at han optog videoen. Skærene af blink, som man kan se i den parkerede bil, tror han er fra brandbilen, men han er ikke sikker. Brandbilen holdt stille.

Inde i lejligheden lukke de døren og kiggede på bagsiden af blokken. De opholdt sig i stuen resten af tiden. Han filmede igen efter noget tid. De kunne ikke se så meget, men kunne se, at ilden spredte sig.

side 26

Forevist video "20250925_030437" har vidnet forklaret, at de havde vinduerne åbne efter instruks, så brandfolkene kunne se, hvor der var folk, der skulle ud. De havde lukkede vinduerne ud mod Vej 2. Røgen i deres lejlighed kom fra ventilationen.

De var nogen af de sidste, der kom ud. Hans kæreste kom ud ved hjælp af brandbilen i hejsekurven. Han blev i lejligheden, da stigen og kurven ikke var stærk nok til tre. Der kom en brandmand til døren kort efter, som sagde, at han skulle med ud. Han gik med brandmanden. Han havde lidt hoste efterfølgende. De var ikke på hospitalet.

Han har flere gange set folk på vogndækket, som ikke hørte til. Han kender ikke alle i ejendommen, men har set dem og har kendskab til dem. Han kontaktede ikke 112, da brandbilen allerede var der.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at noget tøj og nogle tæpper er gået til. Møbler og tekstiler er blevet renset. Det er primært røgskade. Forsikringen har dækket kravet, men har fratrukket en selvrisiko.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at han bor Adresse 1. Han har boet der siden 1993. Han har boet samme sted hele tiden. Der er vinduer både mod overdækket og mod Vej 2. På det pågældende tidspunkt sad han og så fjernsyn. Klokken var ca. 02.00 eller 02.30, da det begyndte at lugte brændt. Han havde åbnet vinduet på bagsiden i en sprække og kunne lugte røg. Han kunne ikke lugte, hvorfra røgen kom.

Han åbnede vinduet og kiggede ud. Han så en mand køre frem og tilbage og dytte nede på vogndækket. Han så nogen gå ned ad rampen. Den ene råbte, at han skulle blive inde. Han lukkede vinduet. Han kunne ikke se, hvor røgen kom fra. Han så ikke noget røg, men kunne lugte det.

Han blev ringet op af sin forældre, der bor Adresse 1 De sagde, at det brændte. De bad ham komme over og hjælpe dem. Han åbnede døren og så flammer for enden af svalegangen. Han kunne ikke komme ud. Han sagde, at han ikke kunne komme over til dem. Det var store flammer, han så. Han gik ind og lukkede døren og lukkede for ventilationsanlægget.

Der har to gange tidligere været brand i ejendommen, så han vidste, at røgen kunne komme derigennem. På et tidspunkt bankede naboen på. Naboen sagde, at konen ikke kunne komme ud af lejligheden på grund af røg. Han hjalp med at få hende ud. Brandfolkene kom og ville have dem ned ad stiger. De valgte at tage håndklæder om sig og gå ud af opgangen. Han kunne høre en brandbil, men så den ikke.

Han har før set personer, der ikke havde noget at gøre på stedet, men ikke ofte.

Forældrene var ikke kommet ud, da han kom ud. Betjenten sagde, at alle var ude, men vidnet sagde, at det passede ikke, da han snakkede med forældrene,

side 27

som stadig var derinde. De fik dem ud efter det.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at der ikke kom skader på hans indbo, så han har ikke noget erstatningskrav.

Vidne 15 har som vidne forklaret, at han boede på Adresse 1. Han havde boet der i ca. 2 år. Det havde været stille og roligt. Han gik i seng lidt efter midnat den pågældende dag. Han blev vækket af kæresten, der sagde, at der var brand. Det lugtede af røg. Han kiggede ud af stuevinduet. Han kunne se udrykningslys.

Forevist oversigtsbillede af ejendommen fra forsiden har vidnet forklaret, at hans lejlighed er i den høje bygning på 3. sal i midten. Han kiggede ud af stuevinduet, som er på bagsiden. Han så en brandbil med kran, der trak folk ud. Han ved ikke, hvad klokken var. Han gik i panik. Han kunne ikke se, hvorfra det brændte, men der kom masser af røg lige ved deres vindue. De vidste ikke, hvad de skulle gøre.

De prøvede at komme ud. De gik ud af døren og hen til trappeopgangen, men vinduet i trappeopgangen var alt for varmt, så de ture ikke gå den vej. De fik røg i ansigtet og gik tilbage til lejligheden. Det var svært at se noget. De kunne kun se meget lidt frem for sig. Der var mere røg i lejligheden, da de kom tilbage. Det sved i øjnene. De blev meget bange. De ventede på, at det blev deres tur til at komme ud.

Efter måske fem minutter kom en brandmand og fulgte dem ud. De kom ud fra forsiden af ejendommen og ned gennem trappeopgangen. Da de kom ud, var der ikke mere røg.

Hans kæreste ringede 112, da de kom tilbage efter at have været ude af lejligheden kort. De ringede for at få hjælp til, hvad de skulle gøre. Han husker ikke, om de ringede flere gange.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at de smed seng og sofa ud, da det lugtede af røg. De havde ikke en forsikring.

Vidne 16 har som vidne forklaret, at at hun boede på Adresse 1. Naboen ringede til hende ca. kl. 03.00 eller 03.30. Hun hørte, at telefonen vibrerede og tænkte, at det ikke var normalt på det tidspunkt. Hun ringede tilbage til naboen, der sagde, at de skulle se at komme ud. Hun hørte ikke andet, end at telefonen vibrere. Naboen ringede kun en gang.

Naboen havde prøvet at ringe på dørtelefonen, men det havde hun ikke hørt. Hendes kæreste trak gardinet fra inde i soveværelset, som er på forsiden ud mod Vej 2, og sagde, "det brænder". De så flammer og sort røg. Hun så blå blink. De prøvede at komme ud af hoveddøren. Der var sort røg, så de lukkede med det samme igen. De gik om til stuen og råbte om hjælp ud af vinduet. Der var ikke røg, før de åbnede døren.

Hun panikkede og så ikke, om der var brandbiler. De fik røg ind af vinduet. De åbnede og lukkede vinduerne hele tiden. De ringede ikke 112. De råbte om hjælp. Pludselig fik vidnet og kæresten at vide, at de ikke havde midler til at hjælpe

side 28

med det samme, og hun panikkede endnu mere. Lidt efter kom de med kranen på brandbilen, og hun og hendes kæreste blev kranet ned. Hun kan ikke huske det præcise tidspunkt for opkaldet fra naboen, da det er lang tid siden.

Foreholdt side 301, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at klokken var 02.52, da der blev ringet første gang, og at hun tog det andet opkald, hvor de sagde, at de skulle se at komme ud.

Da de ikke fik hjælp, ringede hun til sin mor og sagde, at hun skulle dø. Hun var sikker på, at hun skulle dø, fordi der var så meget røg og flammer, og politiet havde sagt, at de ikke havde remedier til at hjælpe dem ud. Hun så flammerne, da hun kiggede ud af vinduet på bagsiden. Flammerne kom fra parkeringsdækket. Derefter gik hun så meget i panik. Kæresten gik også i panik, men tog det mere roligt. De var ikke de sidste, der blev reddet ud. Der gik lang tig, fra de fik opkaldet, og til de kom ud.

Foreholdt side 301, 4. afsnit nederste linje, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at der gik 10-15 minutter, inden de blev reddet, hvilket også var lang tid i situationen.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun boede på Adresse 1. Hun var hjemme den pågældende nat. Hendes lejlighed lå lige over det sted, hvor skraldespandene stod.

Forevist oversigtsbillede af ejendommen fra bagsiden har hun forklaret, at skraldespandene stod lidt ude under halvtaget. lejligheden ligger på 1. sal lige til højre for skraldespandene. Hun boede i lejligheden sammen med sin mand. Stuen vendte mod bagsiden af ejendommen, og soveværelset og køkkenet lå ud mod Vej 2. Hun var vågen og så fjernsyn på det pågældende tids-punkt.

Pludselig kunne hun lugte noget røg fra stuen, hvor hun sad. Hun kig-gede ud ad vinduet, men kunne ikke se noget. Hun vækkede sin mand og sagde, at det brændte, og at han skulle ringe 112. Alarmcentralen oplyste, at der allerede var en person, der havde ringet. Hun hørte, at der blev dyttet. Det skete næsten samtidig med, at hun lugtede røg.

Lige da hendes mand havde ringet 112, kunne hun fra stuevinduet se ilden fra skraldespandene. Flammerne nåede op til det nederste af vinduerne. Skraldespandene stod ikke lige neden under hendes vindue.

Foreholdt fil 2, side 132, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at skraldespan-dene stod under tag. Hun så ikke, om der var ild i taget.

Hendes søn bor i den anden ende af ejendommen. Hun ringede til ham og sagde, at det brændte, og at han skulle komme. Han forsøgte at komme fra svalegangen over til deres lejlighed, men kunne ikke på grund af ilden. Hun ønskede ikke at være alene. Både hun og hendes mand er dårligt gående. Man kan ikke komme direkte fra deres lejlighed til deres søns lejlighed. Man

side 29

skal ud på svalegangen og ned ad trappen. Hun bor i Nr..

Hun kan ikke huske, hvornår i forløbet hun ringede til sin søn, eller om det var før eller efter, de ringede 112. Han kom ikke, da han ikke kunne på grund af røgen. De kunne ikke komme ud i opgangen. De prøvede at åbne døren, men der var for meget røg. Vinduerne i stuen sprang, mens de var der. De blev reddet ud som de sidste. De kom ned med Falck, der bar dem ned ad trapperne. Branden var stadig i gang, da de blev reddet ud. De blev kørt på hospitalet. De havde fået røgforgiftning og blev behandlet med ilt.

Hun fornemmede, at flammerne kom fra skraldespandene. Hun kiggede ikke ud af vinduerne, før hun lugtede røg.

Adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at deres søn har hjulpet med at lave en liste over, hvad hun havde kasseret, og hvad hun havde kvit-teringer på. Sofaen blev ødelagt i branden. Hun har fundet kvitteringen på sofaen. Hun var kun indlagt på hospitalet til om morgenen.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at han boede på Adresse 1 på 5. sal i den højeste bygning. Lejligheden ligger ca. midtfor. Han boede der sammen med sin kæreste. De var gået i seng ca. kl. 23. De vågnede ved, at der blev banket hårdt på døren. De kunne høre, at der også blev banket på andre døre. De tænkte, at det bare var fulde mennesker og reagerede ikke på det.

Man kan ikke komme ind til deres dør uden nøglebrik, men deres nabo ejede en natklub, og der var tit fulde mennesker på svalegangen. Kort efter var der en del biler, der dyttede. De have soveværelse ud mod Vej 2. Han rejste sig og gik ud på svalegangen, hvor han kunne se, at der var ild i bygningen ovre til højre. Han kunne se, at der stak flammer ud fra vogndæk-ket eller 1. sal.

Han så blink, men han tror ikke, brandbilen var kommet på det tidspunkt.

Han gik ud på svalegangen højest et minut efter, at han havde hørt bilerne dytte. Han kiggede ikke ud på den anden side af bygningen. Han tænkte ikke over, om han kunne lugte røg. Han gik hurtigt ind igen og vækkede sin kære-ste. De pakkede deres kat ned i en rygsæk og løb ud til opgangen, men da de åbnede døren til opgangen, var der fyldt med røg, og de kunne ikke se, om der var brand i bunden.

De vendte om og stod på svalegangen og råbte på hjælp. Han så på det tidspunkt, at der var en brandbil. De løb ind i lejligheden igen, da de ikke ville indånde en masse røg. Han tror godt, at han kunne se ned på gaden. Inde i lejligheden ringede han 112, og hans kæreste tog et håndklæde og gjorde vådt og lagde det under døren. Der kom meget røg. Alarmcentralen oplyste, at der var folk på vej.

Han ringede kun den ene gang. Han spurgte hende fra alarmcentralen, om han skulle ringe igen, hvis de ikke var kommet ud inden for 15-20 min. Hun svarede nej, hvilket var u-trygt.

De sad og græd på stuegulvet og ventede på at blive reddet ud. De kiggede

side 30

ud ad stuevinduet, hvor der holdt en brandbil. Det brændte mod venstre. De åbnede ikke vinduet. Efter nogle minutter kunne man slet ikke se noget ud ad vinduet på grund af sort røg. De gik ikke ud i køkkenet igen, da det var fyldt med røg. De har en emhætte, der kører konstant. Den er vist i stykker. De forsøgte ikke at slukke den. Der var øjeblikke, hvor de kunne se ud på bagsi-den.

De kunne se brandmænd, der begyndte at redde folk ud af vinduerne. Han satte sin lommelygte i sin telefon op i vinduet. Hans kæreste skrev me-get med en veninde, der boede på første sal, og som var kommet ud. Venin-den blev ved med at nævne dem for brandmændene. De var mest nervøse for, om de nåede at blive reddet ud. Der kom ikke så meget røg ind i stuen.

Han vil skyde på, at der gik 20-30 minutter, inden de blev reddet ud. Han tror, de var de næstsidste, der kom ud. De kom ikke med på sygehuset. Redderne spurgte, hvordan de havde det og vurderede, at de ikke skulle på hospitalet.

Vidne 17 har som vidne forklaret, at hun er kærester med Vidne 7. De boede på Adresse 1 på 5. sal. De havde sovevæ-relse ud mod Vej 2 og stue ud mod bagsiden af bygningen. De havde bo-et der siden 2019. De havde været glade for at bo der. Det svingede meget, om der var larm om aftenen. De har ikke brugt parkeringsdækket til bi-ler, men de har haft deres cykler stående der. Affaldsspandene står under halvtag. Hun har ikke oplevet, at nogen har hængt ud på dækket.

Den nat blev de vækket af, at der blev banket på ruden til soveværelset. Hun tænkte, at det var drengestreger, hvilket de før havde oplevet. Vidne 7 vågnede også. Hun sagde, at han bare kunne sove videre. Det bankede igen. Vidne 7 rejste sig og ville kigge ud, fordi de også hørte en masse biler, der begyndte at dytte. Vidne 7 konstaterede, at der var røg, og at de skulle ud.

Vidne 7 stak hovedet ud på svalegangen, hvor der var røg. De fik tøj på og forsøgte at komme ud, men der var for meget røg i trappeopgangen. Det var helt sort. Opgangen har en glasdør, så man kunne se ind og se røgen. Vidne 7 åbnede døren, og en mur af røg kom ud. De vendte om og råbte om hjælp. Der var meget røg. Hun så ikke flammer.

De løb ind i lejligheden igen. De gik ind i stuen, som lå længst væk. Vidne 7 ringede 112. Hun gjorde et tæppe vådt og lagde foran døren. Hun havde kontakt med en veninde, der boede på første sal. Veninden skrev, at de var kommet ud, og at ilden ikke var tæt på vidnet. Veninden skrev ret hurtigt i forløbet. Der gik ca. en halv time, inden de kom ud. De kom ud ved hjælp af en stige gennem stuevinduet på bagsiden. Hun så ikke, hvor det brændte fra. Hun kiggede ikke ud ad stuevinduet. Vidne 7 holdt lommelygten på sin telefon op i stuevinduet, så redderne kunne se, at de var der.

Vidne 18 har som vidne forklaret, at han er brandundersøger. Han har undersøgt den pågældende brand og har lavet elundersøgelsen og farlighedserklæringen i fil 2, side 185-224.

Foreholdt fil 2, side 210, har vidnet forklaret, at formålet med

side 31

elundersøgelsen er, som det er beskrevet under "Formål" i rapporten. Han skulle undersøge, hvad der havde forårsaget branden.

Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 222, "Vurdering og konklusion".

Vidnet har forklaret, at branden ikke skyldtes bilerne eller elinstallationerne på stedet. Undersøgelsen taler i meget høj grad for, at arnestedet er ved af-faldscontainerne. Det er brandbilledet, der fortæller dette.

Foreholdt fil 2, side 132, oversigtsbillede over affaldscontainere, har vidnet forklaret, at han ikke har undersøgt, hvad der er på den anden side af væg-gen, hvor affaldsspandene stod. Han har ikke undersøgt ventilationen.

En farlighedserklæring anvendes til at vurdere, om der har været fare eller ik-ke været fare for mennesker og for større bygningsskader. Man arbejder med gradueringen: "ingen fare - ringe fare - fare - overhængende fare". Erklærin-gen bliver lavet på baggrund af bygningsreglementet om, hvorvidt der er flugtveje, og om branden spærrer flutgvejen af for personer, eller om perso-ner kan forlade bygningen under en brand. Der er også beskrevet noget om redningsåbninger, dvs. om vinduer kan åbnes, så man kan reddes ud den vej. Man vurderer på, hvad personerne bliver udsat for, så som flammer og røg, og om de kan komme ud.

I farlighedserklæringen ser de på brandbilledet og ser, hvor der har været røg. Det vurderer de ud fra mængden af sod. De kunne se, at der havde væ-ret røg i opgangen på baggrund af soden, og det var på den baggrund, de vurderede, at der havde været røgpåvirkning. Normalt kan de tolke på, om der er kommet røg ind ved emhætter eller ventillationshætter. Der skal ikke ret meget til, før soden sætter sig på fladerne. Det kan være sværere at se på en sort væg end på en hvid. De kan godt adskille sodskader fra mados fra en emhætte. Hvis soden har sat sig på væggene, er det røg, der kommer udefra.

Når de vurderer, om man kan komme ud via flugtveje, prøver de at forholde sig til de flugtveje, der er. De ser ikke på folks handlemønstre, som kan være forskellige. De tager nogle gange oplysninger med om, hvordan branden alar-meres, som i dette tilfælde. De kan ikke vurdere på, om folk sover eller er vågne, eller om folk ikke er i bygningen på tidspunktet.

Farligheden vurderes ud fra, hvor meget røg og brandspredning, der var i rummene, og om flugt-vejene var frie. Der kan godt være mere røg efter branden i lejlighederne, end da folk forlod lejlighederne. Han forholder sig først til brandbilledet, efter at branden er slukket.

Foreholdt fil 2, side 204, "Vurdering og erklæring", har vidnet forklaret, at "den aktuelle vurdering" er den brand, han ser, når han kommer frem. "Den fortsatte vurdering" er vurderingen, hvis brandvæsenet ikke var kommet frem. Det er en hypotese om, hvordan branden ville have udviklet sig. Han har vurderet, at der ved den aktuelle brand har været fare for personerne i

side 32

lejlighederne i nummer Nr. og overhængende fare for personerne i lejlighe-derne i nummer Nr., og at der har været overhængende fare for store materielle værdier.

Forevist oversigtsbillede af bygningen har vidnet forklaret, at trappetårnet fra Nr. ikke var spærret, men det var fyldt med røg, som man blev udsat for. De to andre flugtveje var spærret. Man kunne ikke komme ud på andre må-der end via trappetårnene. Man skal have en flugtvej, hvilket der ikke var. Han vurderer ikke på, om man kan hoppe ud af vinduerne. Et vindue er en redningsåbning.

En redningsåbning er egnet til, at brandvæsenet kan sætte en stige op og komme ind og redde folk ud. En flugtvej kan man benytte ved egen kraft uden stige eller en brandmand, der hjælper. Han så branden efter slukningsindsatsen. Folk kunne benytte flugtvejen indtil brandspredningen, men ikke derefter.

Han fastlagde arnestedet i brandundersøgelsen. Han vurderer ikke, om byg-ningen er uhensigtsmæssigt bygget. Han kigger på røg- og brandspredningen i bygningen. Han har fokus på flugtvejene og trapperummene og ikke om bygningen var utæt. Der var fare for personerne i nummer Nr., da man blev udsat for røg og flammer afhængig af, hvilken vej man bevægede sig. For-skellen til "overhængende fare" er, at der bliver man udsat for røg og flam-mer. "Fare" betyder, at man kan blive udsat for det.

Foreholdt billeder i rapporten fil 2, side 213, foto 4, har vidnet forklaret, at de gule søjler er sat ind for at understøtte bygningen. Det var sat ind, før han kom. Det gør man at hensyn til sikkerheden. Han har ikke vurderet på, om bygningen var ved at falde sammen. Foreholdt foto 5 forklarede vidnet, at det så sådan ud, da han kom. Foto 6 viser, at dele af taget var brændt væk.

Det fortæller noget om brandbelastningen, og at der har været brand i det område. Han vurderer på mange parametre. Der er kraftigere brandbelast-ning i hjørnet, men det kan godt være en accellerationskraft, da den bliver re-flekteret fra de to murer i hjørnet. Det er svært at tolke på, selvom det ser ud som om, det har brændt meget. At der er en åbning ved gitterlågen betyder, at der kommer luft ind.

Han har ikke undersøgt, hvad der var på den anden side af gitterlågen. Han så oppe fra lejligheden, at der var et ventilationsan-læg. Branden havde ikke bredt sig dertil. Det kan tolkes som, at branden er opstået i affaldsbeholderne, men at der har været brandbelastning i hjørnet.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke kan komme arneste-desområdet nærmere. Han kan ikke sige, om der var ild i en specifik contai-ner eller i flere. Han kan heller ikke vurdere, hvad der har startet branden. Der var ikke noget atypisk ved flugtvejene i bygningen i forhold til andre bygninger, han har vurderet. Der var ikke noget, der noget stod i vejen og spærrede flugtvejene.

Pa. Vidne 19 har som vidne forklaret, at hun har været med til at lave den brandteknisk undersøgelse i fil 4, side 2-47. Hun var ikke med til

side 33

første udkald som brandundersøger. Hun var med på det andet udkald den 26. september. Undersøgelsen tager stilling til arnestedets placering, og hvad grunden til branden var.

Indledningsvist var hendes kollegaer ude på stedet den 25. september og be-sigtige og undersøge for brandbare væsker. De havde brandhunde med. Hun-dene markerede på bilerne ud fra tankdækslerne. De sikrede ikke en prøve, da der er normalt, at hundene markerer her.

Hun var ude på stedet dagen efter sammen med to kriminalteknikere og hen-des kollega Vidne 18. De startede med at tage fotos og kigge på skaderne efter branden. Hun indkredsede arnestedet til affaldsdepotet, hvor der stod 12 containere, der var brændt helt ned.

Foreholdt fil 4, side 19ff, fotos, har vidnet forklaret, at foto 1 illustrerer par-keringsdækket. Foto 3 og 4 viser tilsodning på facaden og bagved. De tog billeder af alle flugtveje. Fotoene på side 23 er trappeopgangen ved Nr.. Når man benytte denne, kommer man ud til Vej 2 og ikke til parkerings-dækket. Trappeopgangen ved Nr. er mere brændt. Det kan ses på fotoene på side 24.

Røggaslaget øverst på side 25 viste, at branden ikke var startet der. Fotoene på side 27 viser meget tydeligt, at der er mere brændt, og at vinduerne er varmesprængte. Som brandundersøger ser man på brandskader-ne. De nåede frem til, at der var arnestedsområde ved affaldscontainere.

Det vurderede de blandt andet ud fra de mange skader, herunder at isoleringen var faldet ned, gennembrændningen af taget og forkulningen, som ses på fo-toet på side 28. Vidner havde også forklaret, at det brændte i containerne. Fotoet viser en renbrænding af sod ved de røde stiplede linjer. Det betyder, at det har været tilsodet, men at det er brændt væk igen. Det indikerer, at det har været en kraftig brand.

De vurderede også ruderne. Man kan se, om en rude er knust eller varmesprængt. De tog ikke stilling til konstruktionen af bygningen, kun om det var sikkert for dem at gå derinde.

Foreholdt fil 4 side 40, foto 22, har vidnet forklaret, at tagkonstruktionen er brændt væk inderst. Der er en gitterlåge som gør, at der er blevet tilført ilt. Branden er startet et sted i det område. Ved vurderingen af brandårsagen læ-nede de sig op af Vidne 18's vurdering om, at branden ikke var startet på grund af en elinstallation. De vurderede ud fra de oplysninger, de fik.

Mulige årsager til branden var el, åben flamme eller glød. Vidne 18 afviste el, så det undersøgte de ikke nærmere. De fandt cigaretskodder forskellige steder på parkeringsdækket, også ved arnestedsområdet, hvilket var grunden til, at de bragte en cigaret ind som årsag. De undersøgte de spor, de fandt ved branden. Der var meget brandskadet, og containerne var helt brændt ned.

De kunne derfor ikke afvise den ene hypotese frem for den anden.

Foreholdt side 11, punkt 6.2 "Brandårsag - Hypoteser", har vidnet forklaret, at fyrværkeri er nævnt i både "b: glød" og "c: åben flamme", da den er rele-vant ved begge.

side 34

Tidsforløb indgår i vurderingen i forhold til, hvis vidner f.eks. med det sam-me ser, at det brænder i hjemmet. I denne sag blev branden opdaget ret sent. Hvis det er en åben flamme, brænder det med det samme. Hvis det er en glød, skal den ligge over brændbart materiale for at udvikle sig til en flam-mebrand. Gløden skal have de rette betingelser.

Den skal ligge op ad det helt rigtige materiale, materialet skal selv akkumulere varme, og der skal være til-strækkelig ilt, så det blusser så meget op, at det starter en flammebrand. Hvis de rette forudsætninger er der, så kan en glød starte en brand. Det kan ifølge litteraturen tage 12-15 minutter, før en tændt cigarer starter en brand i de ret-te møbler.

En glød i en affaldscontainer vil kunne antænde branden, men det vil tage tid og kræve ilt og det rette materiale. Der skal være de helt rette be-tingelser til stede, for at det antænder.

Foreholdt samme sted ad punkt c) har vidnet forklaret, at det kommer an på, hvilket materiale, der er i containeren, hvordan branden ved åben flamme ud-vikler sig. Materialet som er i containeren kan være med som accelerator. Ved en flammebrand gå det hurtigere, hvis den er tændt ved en lighter eller en tændstik.

Resultatet af undersøgelsen var, at ingen konklusion var mulig. Det kunne både være en glødebrand og en brand med åben flamme. Skaderne var meget omfattende. De fandt ikke en lighter eller tændstikker. En tændt tændbriket kan være en accelerator, men de fandt ikke rester efter det eller efter brand-bare væsker. Det kunne være brændt væk. Gitteret medførte, at der blev til-ført ilt, hvilket kan ændre brandbilledet. De lagde sig ikke fast på andet, end at arnestedet var i det område.

Foreholdt fil 4, side 15, skitse, har vidnet forklaret, at cigaretskodderne blæ-ste rundt på parkeringsdækket og i randområdet ved arnestedet. I forhold til hvor brændt det var, var det ikke cigaretskodder, der havde ligget i affald-scontainerne. De kunne være hvirvlet derhen.

Branden har på et tidspunkt været en flammebrand. Der skal den rette mæng-de ilt og brandbart materiale til for at holde en flammebrand i gang. Det handler om, hvad der har været i skraldespanden. Man kan ikke sige, om det brænder hurtigere eller langsommere, hvis containeren er åben eller lukket. Det vil ændre ilttilførslen, hvis låget på en skraldespand er lukket, men hun har ikke erfaring hermed. En glødebrand udvikler sig over tid.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at man ikke kan fastlægge det egentlige arnested, men kun området. De kunne heller ikke fastslå, hvad der præcist har startet branden. Hun kan ikke sige noget om, hvor gamle de fundne cigaretskodder var.

Sagens oplysninger

side 35

Der har været afspillet alarmopkald, videoovervågning fra Vej 3, Skole 1, Kulturhust, Butik 4 og Bank og videooptagelser på snapchat.

Det fremgår af ODIN indberetning, at alarmcentralen modtog den første an-meldelse af branden den 25. september 2025 kl. 02.45.16.

Af brandundersøgelse udarbejdet den 23. oktober 2025 fremgår blandt andet:

"... 5.1 Arnested og brandårsag Hypoteser vedrørende arnested og årsag har ved denne el-undersøgelse været faste elektriske installationer, elektriske brugsgenstande eller biler. Brandskaderne på de to biler taler imod en brand, som starter og udvikler sig i en af disse og som efterfølgende spreder sig til øvrigt parkeringsdæk. Et foto fundet på nettet viser branden, som kun er på vej til at sprede sig til bilen, som står yderst. Hypotese, om at branden er opstået i bilerne, er ikke sandsynlig.

Der findes ikke tilsluttede elektriske brugsgenstande i det brandramte område og hypotesen afvises.

Den faste elektriske installation med lysstofarmaturer findes faldet ned og rykket fra hinanden, men det vurderes, at alle dele har kunnet undersøges i sin helhed, uden at der findes skader, som kan have været årsag til brandens opståen. Der findes mellem to ledere, det der tolkes at være en elektrisk kortslutningsskade som følge af branden, som har nedbrudt ledningernes isoleringsmateriale.

Den overbrændte sikring i sikringsgruppen med tilhørsforhold til lysinstallationen er et naturligt resultat af kortslutningen. Der findes flere overbrændte sikringer, bl.a. mærket med "ventilation", som vurderes at være udenfor det brandramte område og ikke redegjort for ved undersøgelsen, grundet at disse tolkes at være sekundære hændelser sent i brandforløbet.

Ved tolkning af brandskadebilledet ses disse kraftigst i området, hvor affaldsbeholdere har været placeret.

Ovenstående taler i meget høj grad imod, at branden er elektrisk forårsaget.

5.2 Konklusion Den tekniske undersøgelse taler i meget høj grad for, at der er et arnestedsområde i eller ved affaldsbeholdere. Den tekniske undersøgelse taler i meget høj grad imod, at branden er elektrisk forårsaget. ..."

Af farlighedserklæring udarbejdet den 23. oktober 2025 fremgår blandt an-det:

"... 6.1 Vurdering aktuel og fortsat brandudvikling Branden er startet i et areal, hvor der bl.a. er affaldsbeholdere og biler parkeret og som er overdækket af en del af bygningen. Personer, som måtte have opholdt sig i lejlighederne i bygningen, har flugtvej via trapperum, som fører til parkeringsdækket og branden ses på undersøgelsestidspunktet at have spredt sig til trapperum Nr., hvilket

side 36

spærrer flugtvejen. Det vurderes, at personer, som måtte have opholdt sig i Nr., har kunnet forlade bygningen, men blevet udsat for røg og varme på parkeringsdækket. Det er altafgørende, at personer, som måtte have opholdt sig i bygningens lejligheder, opdager branden tidligt i forløbet, inden flugtveje spærres af branden, således at de kan forlade bygningen.

Der ses ved branden brandspredning via facade og vinduer til lejligheden netop over det brandramte område, hvilket medfører omfattende røg i lejligheden. Etagedækkets underside er begyndt at krakelere. Det vurderes, at branden kan udvikle sig fortsat i den tilbageværende brandbelastning med risiko for at få bygningsdele til at kollapse.

6.2 Risiko for personer Det vurderes, at der ved den aktuelle brand har været fare for de personer, som måtte have opholdt sig i lejlighederne Nr. i bygningen. Det vurderes, at der ved en evt. fortsat brandudvikling vil være overhængende fare for de personer, som måtte have opholdt sig i lejlighederne Nr. i bygningen.

Det vurderes, at der ved den aktuelle brand samt en evt. fortsat brandudvikling har været overhængende fare for de personer, som måtte have opholdt i lejlighederne Nr..

6.3 Risiko for værdier Det vurderes, at der ved den aktuelle brand og en evt. fortsat brandudvikling har været overhængende fare for store materielle værdier. ..."

Af Kriminalteknisk erklæring af 28. januar 2026 fremgår blandt andet:

"... 2. Konklusion 2.1 Arnested Den tekniske undersøgelse viser, at der er et arnested i eller ved affaldsdepotet.

2.2 Brandårsag Ingen konklusion mulig idet ingen af de relevante hypoteser såsom åben flamme eller glød kan påvises eller afvises.

...

6.1 Arnested ... Den samlede undersøgelse viser, at der er et arnestedsområde i eller ved affaldsdepotet.

6.2 Brandårsag

Hypoteser På baggrund af den tekniske undersøgelse på brandstedet og de taktiske oplysninger vurderes det, at nedenstående brandårsager, kan være relevante i denne sag.

a) Elektrisk, f.eks. varmeledning fra dårlige forbindelser, overbelastning eller isola-tionsfejl på ledninger. b) Glød, f.eks. fra aske, gnister, glødende brandrester, tændt cigaret og fyrværkeri. c) åben flamme, f.eks. fra tændt lighter, tændstikker, et tændt stearinlys eller fyr-værkeri.

side 37

Øvrige hypoteser om kendte brandårsager, som f.eks. forkert anvendelse af maski-ner, lynnedslag, eksplosioner, friktion, fyrværkeri, varmt arbejde (svejsning) eller arbejde med selvantændelige materialer udelukkes i denne sag, idet der ikke fore-ligger oplysninger, der kan sandsynliggøre disse teorier.

Efterprøvning I forbindelse med efterprøvning af hypoteser skal alle kendte faktorer ved branden indgå i bedømmelsen. Dette gælder især brandskadernes omfang, placering og ud-seende i forhold til hinanden, ligesom taktiske oplysninger, bl.a. om tidsforløb, ind-går i overvejelserne.

Ad a) Ud fra DBI's tekniske undersøgelse af de elektriske installationer, talte denne i meget høj grad imod, at branden var elektrisk forårsaget.

Ad b) En glød kan antænde brændbare materialer som f.eks. papir, pap, møbler, plastik, træ, tekstiler mv. Branden kan begynde som en glødebrand, som med de rette betingelser med hensyn til varme, brændbart materiale og ilt kan overgå til en flammebrand. Hvis en glø-debrand skal udvikle sig, kræver det, at glødebranden kan akkumulere varme i det brændbare materiale, som derved kan hæve temperaturen.

Til dette kræves også den rette mængde ilt, således forbrændingen kan fortsætte, men ikke afkøles eller blæses ud. Udviklingen af en glødebrand til en flammebrand vil ofte være over no-gen tid, og vil ikke være en så hurtig antændt flammebrand som ved anvendelse af en åben flamme. Ved undersøgelsen fandtes cigaretskodder i arnestedsområdet og på parkeringsarealet.

En glød fra f.eks. et eller flere cigaretskodder der tømmes i en affaldspose, og efterfølgende smides i en container, vil kunne starte en brand som der sås. Det samme ville en glød fra f.eks. en enkelt tabt cigaret ned i en container også kunne forårsage.

Ad c) Brændbare materialer som f.eks. papir, pap, møbler, plastik, træ, tekstiler mv. kan antændes med en åben flamme. En accelerator i form af en brændbar væs-ke kan lette antændelsen og medvirke til et hurtigere brandforløb og en hurtigere brandspredning. Ved undersøgelsen markerede brandhunden for brændbare væsker på jorden neden for begge udbrændte køretøjers tankdæksler.

Markeringerne vurde-redes for ikke relevante, da det er forventeligt at de udbrændte køretøjer vil lække brændbare væsker. Ved affaldsdepotet stod flere affaldscontainere udført i plast. Plastikken fra affaldscontainerne er i fast materiale der ved opvarmning, fra f.eks. en brand i affaldet i/ved en container, ville smelte og afgive antændelige dampe, der vil medvirke til at accelerere branden.

På samme måde vil brændstoffet fra de to køretøjer indgå i branden i takt med at de sprang læk og brændstoffet løb ud. Ved affaldsdepotet og den overdækkede parkering var der fri tilgang af ilt/luft, hvorfor branden har haft tilstrækkelig med ventilation. Alle affaldscontainerne var nedbrændte/nedsmeltede. Det vurderedes at en åben flamme fra f.eks. en lighter ville kunne antænde og starte en brand som der sås.

Den samlede undersøgelse godtgør, at ingen konklusion er mulig fordi to af de rele-vante hypoteser såsom åben flamme og glød, hverken kan påvises eller afvises. ..."

Tiltalte er straffet for berigelseskriminalitet senest

den 14. september 2018 blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 293a, 2. punktum, med fængsel i 20 dage og bøde. Løsladt den 22. december

side 38

2018.

den 2. juli 2020 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1 med dagbøder.

den 19. april 2021 for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276a, § 276 og § 293a, jf. § 89 med fængsel i 60 dage. Løsladt den 27. september 2021.

den 22. august 2022 blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 293, stk. 1, § 276, jf. § 285, stk. 1, jf. § 287, stk. 1, § 276a, jf. § 285, stk. 1, jf. til dels § 21, med fængsel i 5 måneder. Løsladt den 4. oktober 2023.

den 26. august 2025 blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 276, § 276a, § 277, § 293, stk. 1, § 291, stk. 1, og § 293a, med fængsel i 40 dage.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 28. januar 2026 blandt andet:

"... Konklusion

Tiltalte er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var det på tidspunktet for det påsigtede forhold. Han var formentlig påvirket af euforiserende stoffer på tids-punktet for det påsigtede, men anses ikke som følge heraf at have befundet sig i en abnorm rustilstand. Han er lavt normalt begavet og lider ikke at epilepsi eller anden hjerneorganisk lidelse.

Han er født og opvokset i Region Midtjylland under turbulente vilkår betinget af forældrenes skilsmisse, mange flytninger, tidlige adfærdsforstyrrelser og manglen-de stabile relationer. Han blev i 17-års alderen anbragt på institution som følge af ungdomskriminalitet, og har siden da haft særdeles turbulente boligforhold, mange flytninger, afsoninger og perioder med hjemløshed.

Han har fra skolestart været indplaceret i specialskoleregi, hvor han har haft massive indlæringsvanskeligheder, og han har afsluttet folkeskolen uden afgangseksamen. Han har siden haft stærkt begrænset kontakt til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet og har vedvarende modtaget kontanthjælp siden sit fyldte 18. år. Han har et begrænset netværk, har al-drig været gift og har ingen børn.

Han har dog kontakt til sine nære familiemed-lemmer.

Han har siden 14-15-års alderen haft et massivt misbrug at først alkohol, der blev antabusbehandlet, og senere et dagligt misbrug af amfetamin og beroligende medi-cin i form af Rivotril, som han tager i kombination, og angiver sig afhængig af. Han har tillige et kontinuerligt misbrug af hash. Tidligere forsøg på misbrugsbe-handling har ikke resulteret i længerevarende afholdenhedsperioder, og han anses lidende af afhængighedssyndrom ved brug af flere psykoaktive stoffer.

Han havde i 17-18-års alderen kontakt i psykiatrisk regi under diagnosen forstyrrel-se af aktivitet og opmærksomhed (ADHD), idet han siden tidlig barnealderen har udvist kernesymptomer herpå i form af hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, let af-ledelighed og betydelige adfærdsvanskeligheder. Han har aldrig haft kontakt til hospitalspsykiatrien under indlæggelser eller til privatpraktiserende speciallæge i psykiatri. Han er aktuelt under sin varetægtsfængsling atter sat i behandling mod

side 39

ADHD med centralstimulerende medicin, der dog beskrives uden klinisk effekt. Han har aldrig angivet psykotiske symptomer eller fundet med mistanke om grund-læggende sindssygelig lidelse.

Ved herværende undersøgelse findes han lavt normalt begavet og uden tegn til psy-kose eller anden dybereliggende psykopatologi. Han fremtræder umoden og præget af sin primære misbrugsproblematik.

Han er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han fin-des skyldig i det nu påsigtede, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en formentlig betydelig risiko for fremtidig ligeartet kri-minalitet som mere formålstjenlig end straf.

Ved eventuel betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse skal anbefales tilsyn af Danske Fængsler med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse. ..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det er rigtigt, ar han har haft en turbulent opvækst med en del misbrug. I arresten arbejder de på, at ADHD medicinen skal virke, og det tror han på. Det er planen, at han skal forstætte den påbegyndte behandling mod sit misbrug. En del af behandlin-gen består af samtaler. Efter at han er kommet i behandling er der mange ting, han nu forstår.

I september 2025 havde han et massivt misbrug, der lå over det normale for ham. Han har ikke længere kontakt til sine tidligere be-kendte. Hans familie støtter op om ham, og hans mor, søster og bror har væ-ret tilstede under sagen. De besøger ham i arresten, når de kan. Han vil gerne have kontakt til Danmarks Fængsler og følge deres vilkår om misbrugsbe-handling eller andre vilkår.

Han kan ikke huske, om han selv tidligere har taget initiativ til at komme i misbrugsbehandling. Han vil gerne ud af sit misbrug. Han har haft et misbrug mere eller mindre, siden han blev myndig. Den ADHD medicin, han nu får, virker anderledes end rivotrilerne, han selv tog tidligere. Han er ikke tidligere blevet pålagt misbrugsbehandling. Der er ikke lagt plan for, hvad der skal ske, når han bliver løsladt, men det er et mål, at han skal have en lejlighed via kommunen. Han vil gerne fortsætte misbrugsbehandlingen - også efter en løsladelse og en eventuel afsoning.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. september 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1 Efter brandsstedsundersøgelsen og den kriminaltekniske erklæring samt for-klaringerne herom lægger retten til grund, at arnestedet for branden på

side 40

Adresse 1 er i eller ved affaldscontainerne, der stod på parkeringsdækket under et halvtag direkte op ad beboelsesbygningerne. Det lægges videre til grund, at ilden har været antændt ved glød eller åben flamme.

Tiltalte har under hovedforhandlingen erkendt, at han har forårsaget branden ved at have smidt et cigaretskod i en af affaldscontainerene. Han har nægtet at have haft forsæt til brandstiftelse.

Af den forviste overvågningsvideo fra Bank fremgår, at tiltalte be-fandt sig på parkeringsdækket fra kl. 2.16 til kl. 2.28, hvor han forlod dækket og afventede knap 1 minut på rampen, hvorefter han forlod stedet. Han an-kom og forlod stedet på en invalidesccoter. Ca. kl. 2.36 kan man se et gensk-in på bygningen bag ved parkeringsdækket.

Det første alarmopkald indgik kl. 2.45, og retten lægger efter Vidne 14's forklaring til grund, at der på dette tidspunkt var ild i tre affald-scontainere og høje flammer op til træloftet, der begyndte at brænde.

Vidne 9 har forklaret, at tiltalte under samtaler i tidsrummet fra kl. 02.57 til kl. 3.41 fortalte, at han havde sat ild til to contai-nere på Vej 2. Hun har videre forklaret, at han sagde en masse psykotis-ke ting og råbte op til en helikopter, at det var ham, de var ude efter. Forkla-ringen støttes bl.a. af fundet af tændbriketter i Park og i kurven fra den scooter, som tiltalte anvendte og den fremlagte snapchatkorrespondance mellem tiltalte og dennes veninde.

På den baggrund tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at han havde smidt et cigaretskod i affaldscontaineren, og retten finder det i stedet bevist, at tiltalte antændte ild i en eller flere affaldscontainere på parkeringsdækket, hvorefter han forlod stedet uden at foretage sig noget for at forebygge fare for beboerne i ejendommene.

Det fremgå af farlighedserklæringen, at der ved branden har været overhæn-gende fare for personer, der befandt sig i lejlighederne i Adresse 1, og at der ved brandens eventuelle fortsatte udvikling har været over-hængende fare for personerne, der befandt sig i lejlighederne i Nr..

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at branden udviklede en kraftig røg, der spredte sig til de tre ejendomme, og at flere vinduer i bygningerne sprang. Branden og røgudviklingen var så kraftig, at 45 personer fra de tre ejendom-me blev evakueret, hvoraf 28 personer blev reddet ud af brandvæsnet. 7 per-soner blev kørt på hospitalet til behandling for røgskader.

På den baggrund, og idet ildspåsættelsen skete om natten på et menneske-tomt parkeringsområde , finder retten det bevist, at der ved branden opstod en overhængende konkret fare for beboernes liv, og at tiltalte indså, at dette med overvejende sandsynlighed ville være en følge af den påsatte ildebrand.

side 41

Tiltalte er herefter skyldig.

Forhold 2 Tiltalte har har erkendt, at han har anvendt den omhandlede invalidescooter til kørsel i den angivne periode. Han har forklaret, at han ikke kan huske, om det var ham, der tog scooteren ved Butik 1, eller om det var ham, der malede den. Han kørte på den hjem til sin veninde Vidne 9, hvor han på dette tids-punkt opholdt sig, da han ikke havde nogen bolig.

Retten lægger efter bevisførelsen, herunder videoovervågningerne og Vidne 9's forklaring til grund, at tiltalte anvendte invalidescoo-teren i en længere periode og i tidsmæssig sammenhæng med, at den blev stjålet fra Butik 1 ved Vej 3 i By 1. Det lægges videre til grund, at scooteren blev fundet i kælderen i den ejendom, hvor tiltalte på det pågæl-dende tidspunkt opholdt sig, og at den var blevet malet. Retten finder det derfor bevist, at det var tiltalte, der stjal invalidescooteren, og at han har fo-retaget en sådan råden over scooteren, at han har tilegnet sig den. Det er der-for bevist, at tiltalte er skyldig i tyveri.

Forhold 2a Tiltalte har erkendt, at det er ham, der ses kørende på invalidescooteren på videoovervågningen fra parkeringskælderen tilhørende Skole 1 på Adresse 3 i By 1. Det fremgår af overvågningen, at til-talte kørte hen til brandskabet, hvor han tog brandslangen ud og tændte for vandet, hvorefter han kørte derfra. På den baggrund og sammenholdt med vidneforklaringen fra Vidne 10, er det bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 3 Tiltalte har forklaret, at han kender Adresse 4 i By 1 fra sine cykelture. Han har før begået indbrud, men kender ikke noget til dette indbrud. Han havde på det pågældende tidspunkt et misbrug af amfetamin, ri-votril og ketamin.

Det fremgår af de retsmedicinske undersøgelser, at der på håndtaget fra en sækkevogn og på håndtaget fra bagdøren på gerningsstedet er fundet dna, der med den højeste sandsynlighed stammer fra tiltalte. Tiltalte har ikke kun-net forklare, hvordan hans dna er fundet på gerningsstedet.

På baggrund af fundet at dna to forskellige steder på gerningsstedet, herun-der på håndtaget på en bagdør, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes misbrug, og at han færdes i området, samt at han tidligere er dømt for beri-gelseskriminalitet, er det bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 4 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

side 42

Forhold 5 og 6 Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra Vidne 1 og det foreliggende billedmateriale fra videoovervågningen og fin-destedet sammenholdt med, at tiltalte i forhold 4 har erkendt at have forsøgt at begå indbrud sammen med Vidne 1 i samme perio-de, er det bevist, at tiltalte er skyldig.

Sanktionsfastsættelsen

Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte er omfattet af personkred-sen i straffelovens § 69, stk. 1. Under henvisning til samme erklæring findes det ikke mere formålstjenligt i stedet for at idømme straf at træffe bestem-melse om foranstaltninger som nævnt i straffelovens § 68, 2. pkt.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 180, § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 276a, jf. tildels § 21, samt § 291, stk. 1 og § 293 a, jf. § 89.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren af forhold 1 og om-stændighederne i forbindelse hermed, herunder at tiltalte satte ild ved en be-boelsesejendom ca. kl. 2.30 om natten, hvorved mange personer blev udsat for overhængende fare og måtte redes ud af lejlighederne.

Der er af samme grunde ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betin-get.

Erstatning

Retten tager erstatningskravene til følge i det omfang, kravenes størrelse ikke er bestridt. De øvrige erstatningskrav tages ikke under påkendelse, jf. rets-plejeloven § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale følgende erstatningskrav:

GF Forsikring, skadenummer Skadenr. 1, 74.429,40 kr.

Erstatningspart 2 v/bistandsadvokat Mads Krarup 1.457 kr.

Topdanmark, skadenummer Skadenr. 2, 75.002,68 kr.

Vidne 2 v/bistandsadvokat Morten Bünemann Dalsgaard 2.343 kr.

side 43

Topdanmark, skadenummer Skadenr. 3, 86.468,23 kr.

Vidne 4 v/bistandsadvokat Morten Bünemann Dalsgaard 1.864 kr.

Topdanmark, skadenummer Skadenr. 4, 110.879,49 kr.

Gjensidige Forsikring vedrørende Vidne 8 66.693,24 kr.

Alka Forsikring, skadenummer Skadenr. 5, 21.783,76 kr.

Vidne 3 v/bistandsadvokat Morten Bünemann Dalsgaard 3.000,00 kr.

Erstatningspart 3 v/bistandsadvokat Mads Krarup 1.500,00 kr.

Vidne 6 og Vidne 5 v/bistandsadvokat Mads Krarup 81.600 kr.

Erstatningspart 7 v/bistandsadvokat Morten Bünemann Dalsgaard 1.900 kr.

Erstatningspart 8 v/bistandsadvokat Morten Bünemann Dalsgaard 1.000 kr.

Tryg Forsikring, skadenummer Skadenr. 6, 74.543,25 kr.

Tryg Forsikring, skadenummer Skadenr. 7, 17.160 kr.

Alka Forsikring, skadenummer Skadenr. 8, Erstatningspart 11 38.198,65 kr.

Alka Forsikring, skadenummer Skadenr. 9, 7.979,87 kr.

Alka Forsikring, skadenummer Skadenr. 10, 74.368,80 kr.

Erstatningspart 13 2.000,00 kr.

Kravene forrentes med procesrente fra den 15. september 2026.

Dommer