BR — Byretterne

SS-8418/2023-KOL

OL-2024-BYR-00506

Appelleret
Dato
06-03-2024
Sagsemne
Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, samleje med barn under 15 år. Påstand om erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 232.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Kolding

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 6. marts 2024

Rettens nr. 3-8418/2023 Politiets nr. 3700-72307-00001-23

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1 2008

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. november 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 222, stk. 1, samleje med barn under 15 år, ved på et tidspunkt mellem den 1. og den 4. april 2023 ved Strand, i Kolding, at have haft samleje med Forurettede født Dato 2 2009.

2.

straffelovens § 222, stk. 1, samleje med barn under 15 år, ved den 7. august 2023 ca. kl. 03.00 i Adresse 1, Bydel 1, i Kolding, at have haft samleje med Forurettede født Dato 2 2009.

3.

straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og § 222, stk. 1, voldtægt og samleje med barn under 15 år, ved den 7. august 2023 kort før kl. 10.00 på Adresse 1, i Kolding, at have skaffet sig samleje med Forurettede født Dato 2 2009, der var i en tilstand, hvor hun var ude afstand til at modsætte sig handlingen og give samtykke, da hun sov, idet han påbegyndte samleje med hende, imens hun sov, hvorved hun vågnede.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 2 måneder.

Std 75284

side 2

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 36.708,20 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen sket afspilning af videoafhøring af Forurettede. Afspilningen skete for lukkede døre, jf. retspleje-lovens § 29 a, stk. 1, jf. stk. 2.

Tiltalte har forklaret, at han kender Forurettede gennem fælles venner. Han husker ikke, hvornår de lærte hinanden at kende. Han gik vist i 8. klasse, da de lærte hinanden at kende. De lærte hinanden at kende om sommeren i 8. klasse, da 8. klasse var ved at være slut. Han var ikke fyldt 15 år, da de lærte hinanden at kende. Han gik på Skole 1 i Kolding. Da de lærte hinanden at kende, gik Forurettede i 7. klasse, årgangen under ham. Hun kom ind i hans omgangskreds. De så ikke hinanden alene. De har aldrig været kærester. De fik et seksuelt forhold.

Tiltalte har forklaret til forhold 1, at de havde et samleje april 2023. Det var første gang, de havde sex sammen. De var på Strand sammen med nogle venner. De var i alt ca. 10 jævnaldrende venner, der var sammen. Han vidste godt, Forurettede ikke var fyldt 15 år på det tidspunkt. Nogen havde taget alkohol med, som de drak. Forurettede fik meget lidt alkohol og var ikke beruset. Han drak kun en øl, fordi han skulle køre på scooter. Han var blevet 15 år på det tidspunkt. Han var ikke beruset. Det var i starten af april 2023, de havde samleje.

De talte sammen på stranden. De var 3-4 personer, der badede, herunder ham og Forurettede. De var ude i vandet i noget tid. Han og Forurettede blev ude i vandet, da de andre gik ind på stranden. Forurettede ville gerne ud, hvor hun ikke kunne bunde. Han skulle holde hende oppe af vandet, hvis ikke hun kunne svømme. Han kunne godt bunde, hvor de var. Efter et stykke tid holdt de om hinanden i vandet og kyssede. Det var første gang, de kyssede hinanden. De havde samleje i vandet. De tog begge initiativ til det og var

side 3

fælles om det. Han vidste, hun ikke havde haft samleje med nogen før. Det havde hun sagt til ham. Bagefter gik de op af vandet og tilbage på stranden. De talte ikke om, at de havde haft samleje eller hvordan det skulle være fremover. Der var en ven tilbage på stranden, da de andre havde forladt stedet. Det var Person 1, som er hans bedste ven.

Person 1 kunne godt se, de havde haft sex sammen ude i vandet, men de talte ikke om det. Han husker ikke, om han og Forurettede i tiden efter talte om, at de havde haft sex sammen. De talte sammen over telefonen, skrev sammen og var fysisk sammen. De flirtede ikke med hinanden. De var venner.

Tiltalte har forklaret til forhold 2, at i perioden indtil den 7. august 2023 var det bare almindelig hverdag. Der skete ikke noget mellem ham og Forurettede. De var bare almindelige venner. Den 7. august 2023 havde han ikke tidligere været på Forurettedes fars Adresse 1 i Bydel 1 ved Kolding. Person 2 er en fælles ven til ham og Forurettede.

Vidne 1 har tidligere været en god ven til både ham og Forurettede, men august 2023 var han og Vidne 1 kun lidt venner. Han tror heller ikke, hun var tæt veninde til Forurettede. Vidne 2 var dengang en fælles veninde. Vidne 2 og Forurettede var tætte venner, og han var også tæt ven med Vidne 2.

Det startede med, at Person 2 bad ham komme forbi med Snus. Han tog til adressen den 6. august 2023 ca. kl. 19, hvor han mødtes med Person 2, Vidne 2 og Forurettede. Vidne 1 var inden for. Han kørte på scooter dertil. Han husker ikke, hvad de talte om. Han havde ikke indtryk af, at nogen af pigerne var påvirket af noget. De sagde, de havde hyggedrukket, men han kunne ikke mærke det på dem.

Han havde snus med til pigerne og parkerede uden for døren. To af hans drengevenner kom også til adressen. Han og de to drengevenner skulle til Bydel 2. Det var egentlig meningen, de skulle mødes ved tanken i Bydel 1, men de blev enige om, at de skulle komme hen til Forurettedes fars bopæl. Han tog med vennerne til Bydel 2 som planlagt. Han var ikke med inde i huset, da han var der første gang.

Mens han var i Bydel 2, talte han i telefon med Person 2 om, om han måtte komme tilbage. Hun spurgte de andre piger, der sagde, at det måtte han gerne. Han talte ikke med Forurettede. Han kørte på scooteren tilbage til adressen. Da han ankom, var der ingen voksne hjemme. Han fik at vide, han skulle gå den 7. august 2023 kl. 02.00, fordi Forurettedes storesøster kom hjem.

Søsteren måtte ikke se, han var der, og at der blev drukket alkohol. Storesøsteren kom i løbet af aftenen. Han stod sammen med Vidne 2 ved en nærliggende parkeringsplads, da Forurettedes storesøster kom hjem. Storesøsteren sagde ikke noget til, han var der. Der var ikke noget intimt mellem ham og Forurettede til at starte med. De flirtede heller ikke.

Da han kom til adressen i anden omgang, var det kun Vidne 1, der virkede alkoholpåvirket. De lavede drukleg i ca. 1½ time, men han indtog ikke alkohol.

De lagde sig til at sove ca. kl. 02.00. Han sov i farens seng i soveværelset sammen med Forurettede og Vidne 1. Der var en seng i værelset, som de alle tre

side 4

sov i. Vidne 1 gik først i seng, fordi hun var beruset. Han og Forurettede gik i seng ca. 4 timer senere. Vidne 2 sov uden for soveværelsesdøren, hvor der også var en seng. Vidne 2 gik i seng omkring samme tidspunkt som Vidne 1. Han og Forurettede holdt rundt om hinanden og kyssede, efter de var kommet i seng, men før de lagde sig til at sove. Han husker ikke, at de talte om, at de tidligere havde haft sex.

De talte om sex, men han husker ikke i hvilken forbindelse. De havde samleje i sengen. Der skete kun noget i sengen. Vidne 1 lå også i sengen, men hun sov. Han tror ikke, Vidne 1 bemærkede, at de havde samleje. De lagde begge to op til, at de skulle have samleje, og de var enige om at have samleje. Efter hans opfattelse var Forurettede med på at have samleje og ville også gerne have samleje.

Efter samlejet talte de lidt sammen, men han husker ikke om hvad. Der blev aldrig talt om, at han skulle forlade stedet.

Efter samlejet var de vågne i ca. en time, hvorefter de havde samleje igen. Der gik ca. 1½ time mellem de to samlejer. De var begge vågne hele tiden. Forurettede var på toilettet mellem de to samlejer. Det andet samleje skete bare, uden at de talte om det. De var begge to interesseret i at have samleje igen. Ca. en time efter andet samleje, faldt de i søvn.

Forurettede sagde, at det var okay, han sov der, fordi det var så sent, men at han skulle forlade stedet, før hendes far kom hjem. Der blev talt om et bestemt tidspunkt, men han husker ikke, hvad det var. Han satte ikke et vækkeur til at ringe. De sov i en dobbeltseng. Han lå i højre side, Vidne 1 i venstre side og Forurettede i midten.

Han vågnede først ca. kl. 06.00-07.00. Forurettede og Vidne 1 vågnede ikke på samme tidspunkt. Han kiggede på sin telefon. Han var på Tiktok. Efter ca. 10 minutter tjekkede han, om Forurettede var vågen. Hun sagde en lyd, som han opfattede som, at hun stadig sov. Han trak hendes underbukser til side. Hun havde kun t-shirt og underbukser på.

Han tog ikke hendes underbukser af, fordi det var nemmere bare at trække dem til side. Hun havde ikke underbukser på under de to tidligere samlejer. Han tror, det var ham, der da hjalp hende med at tage underbukserne af. Det var meningen, Forurettede skulle vågne af det, og at det skulle gøre hende glad. Forurettede reagerede ikke, da han trak hendes underbukser til side.

Han trængte ind i Forurettede med tissemanden. Efter et minut reagerede Forurettede stadig ikke. Før samlejet forsøgte han flere gange at spørge Forurettede, om hun var vågen. Han fik ingen reaktion. Han trængte alligevel ind i hende, for at gøre hende glad om morgenen. Han stoppede efter et minut, fordi Forurettede ikke reagerede.

Han trængte ind i hende, selvom hun ikke reagerede på hans spørgsmål, om hun var vågen, for at gøre hende glad. Han håbede, hun ville vågne af det og blive glad. Hun måtte være vågen, da hun sagde lyde før samlejet. I hvert fald kan hun ikke have været i en dyb søvn. Forurettede hverken sagde eller gjorde noget under det sidste samleje, som indikerede, at hun var med på det.

Han tænkte ikke, samlejet var forkert, men han stoppede samlejet efter et minut, fordi hun ikke reagerede. Han ved ikke, om han, før han trængte ind i hende, tænkte, der var en mulighed for, at hun stadig sov.

side 5

Foreholdt fil 1, side 61-62, første afsnit, side 73 og side 66, de to sidste afsnit, og side 67, de to første afsnit, har tiltalte forklaret, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt, at han ikke forklarede til politiet, at Forurettede sagde lyde, har tiltalte forklaret, at det er korrekt. Han forklarede ikke så detaljeret til politiet, fordi han ikke regnede med, der blev en sag ud af det. Han ved ikke, om han dengang tænkte på, om det var relevant at forklare til politiet, at Forurettede sagde lyde.

Da han trængte ind i hende, tænkte han, at hun sov, men ikke tungt. Da han trængte ind i Forurettede, var det ikke hans opfattelse, at hun vidste, hvad der var ved at ske. Han ville gøre hende glad. Han kan ikke finde på at gøre nogen fortræd. Sådan en type er han ikke. Han stoppede samlejet, fordi Forurettede ikke reagerede eller gav lyd fra sig.

Han tog tøj på inde i soveværelset. Da sov Forurettede stadig. Han gik ud i det rum, hvor Vidne 2 sov. Vidne 2 var vågen. Han og Vidne 2 gik ud på altanen. Han sagde til Vidne 2, at han og Forurettede havde sex. Han sagde ikke noget om, at der ikke var nogen reaktion fra Forurettede ved det sidste samleje. Han ved ikke, hvorfor han ikke sagde det. De var på altanen i ca. 10 minutter.

Hans mor skrev, at han skulle komme hjem og åbne for en, der skulle komme og gøre noget i deres hus. Han tog overtøjet på i soveværelset og sagde farvel til Vidne 2. Forurettede var vågen, men han sagde ikke egentlig farvel til hende. Han sagde til hende, at de ville ses. Det reagerede hun ikke på. Forurettede var vågen og så helt almindelig ud.

Efter episoden begyndte Forurettede at skrive til ham om, at hun godt vidste, hvad han havde gjort. Han vidste ikke, hvad hun hentydede til. I talebeskeder sagde hun, han var pisseklam. Hun sagde ikke noget om, at han havde sex med hende, mens hun sov. Det var deres sidste kontakt. De har ikke mødt hinanden siden eller talt sammen. Han har efter episoden talt med Vidne 2. Det var for ca. 3 måneder siden. Vidne 2 sagde, at Forurettede ikke ville have det i retten. De talte ikke om, hvad der skete mellem ham og Forurettede.

Han troede, at han måtte have samleje med Forurettede, fordi de havde samleje nogle timer før. Han troede, samtykket til flere samlejer samme aften fortsat gjaldt.

Vidne 1 har som vidne forklaret til forhold 2 og 3, at hun og Forurettede nu har mistet kontakten. Den 7. august 2023 var de almindelige veninder og talte sammen dagligt. Hun og tiltalte har mistet kontakten, men var venner august 2023. Hun og Vidne 2 var tætte venner august 2023. De har siden mistet kontakten. Hun kendte i august 2023 Person 2 lidt. De har ingen kontakt i dag. Hun var på Forurettedes fars bopæl.

Person 2, Forurettede og Vidne 2 var der også. De sad og snakkede lidt sammen. Det var længe siden, de havde set hinanden. Hun kom til stedet den 6. august 2023 sidst på eftermiddagen. Da var de andre der allerede. Hun husker ikke, hvornår tiltalte kom, men det var om aftenen længe efter, hun selv var ankommet. Da

side 6

han kom, lavede de ikke så meget. Om aftenen den 6. august 2023 indtog de alkohol. Hun skulle sove i Forurettedes fars seng i soveværelset. Hun gik i seng ca. kl. 01.00 den 7. august 2023. Hun havde fået lidt alkohol, men var ikke så påvirket, da hun gik i seng. Hun faldt først i søvn. Senere kom Forurettede og tiltalte også ind i farens soveværelse. Person 2 var taget hjem, og Vidne 2 lå på et værelse ved siden af.

Hun var lidt vågen, da Forurettede og tiltalte lagde sig i sengen. Hun lagde ikke mærke til, hvad de lavede. Hun faldt i søvn. Hun vågnede ca. kl. 09.30. Hun blev ikke vækket af noget bestemt. Hun husker ikke, om der var andre i sengen end hende, da hun vågnede. Hun lå alene i sengen og kiggede lidt på mobiltelefonen. Hun tror, de andre var i køkkenet. Hun gik ned til de andre i køkkenet. Tiltalte skulle til at gå.

Vidne 2 og Forurettede var i køkkenet. Hun mærkede ikke noget anderledes ved tiltalte og Forurettede. Tiltalte sagde farvel, da han gik. Efter tiltalte var gået, spiste hun, Vidne 2 og Forurettede og talte normalt sammen.

Forurettede prøvede at tale lidt om noget. Hun havde sagt det til Vidne 2. Da vidnet kom ned i køkkenet, sagde de det til hende. Det var om noget om natten, men hun husker ikke hvad. Forurettede sagde noget om, at hun var lidt vågen om natten. Så husker hun ikke mere af, hvad Forurettede sagde. Forurettede var lidt ked af det, men græd ikke. Hun kunne se det på ansigtsudtrykket. Hun husker ikke, hvordan Vidne 2 reagerede.

Foreholdt fil 1, side 50 og side 51, de to sidste afsnit, og side 52, de to første afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Forurettede fortalte, tiltalte havde voldtaget hende, mens hun sov. Da Forurettede fortalte det, var tiltalte gået. Hun har efter episoden ikke talt med tiltalte om det, og heller ikke med Forurettede. Hun vidste godt, Forurettede og tiltalte tidligere havde haft sex med hinanden. Hun bemærkede ikke, de havde sex i farens seng. Forurettede sagde til hende, at hun var lidt vågen, men i chok, da det skete.

Vidne 2 har som vidne forklaret til forhold 3, at hun, Person 2, Vidne 1 og Forurettede var hjemme hos Forurettede den 6. august 2023. Hun og Forurettede ringede efter Person 2. De købte alkohol, og Vidne 1 kom også. De sad og drak og hyggesnakkede. Hun blev ikke fuld, men Forurettede og Vidne 1 var sidst på aftenen fulde. Forurettede virkede fuld og kunne ikke gå og stå normalt.

Foreholdt, at det er forklaret, at det kun var Vidne 1, der var fuld, har vidnet fastholdt, at også Forurettede blev fuld. Person 2 tog hjem, men de andre skulle sove der. Tiltalte kom også på et tidspunkt. Hun skulle sove på lillesøsterens værelse, som nærmest var i stuen. Forurettede og Vidne 1 skulle sove i værelset ved siden af hende. Det var ikke planen, at tiltalte skulle sove der, men det gjorde han.

Da hun gik i seng, regnede hun med, tiltalte ville tage hjem. Hun var en af de første, der gik i seng.

Hun vågnede ca. kl. 09.00 om morgenen den 7. august 2023. Hun vidste

side 7

ikke, om andre var vågne, men der var ikke andre i hendes rum, og hun kunne ikke høre lyde. Efter en halv time kom tiltalte og spurgte, om hun ville med ud at ryge. De gik ud på altanen og røg. De stod og snakkede lidt om aftenen. Han sagde, han havde været sammen med Forurettede. Tiltalte og Vidne 1 havde tidligere været sammen. Tiltalte og Vidne 1 flirtede ikke om aftenen.

Hun vidste godt, tiltalte og Forurettede tidligere havde været sammen. Tiltalte og Forurettede tantekyssede om aftenen som led i en leg. Tiltalte fortalte, de havde haft sex, men gik ikke i detaljer. Han sagde heller ikke, hvor mange gange de havde sex. Han sagde ikke noget om, hvad Forurettede syntes om, de havde sex. Hun tænkte ikke, der var noget galt i det. Tiltalte virkede helt normal.

De gik ind til de andre lidt efter, da de andre også var vågnet. Tiltalte tog hjem. De andre tog i Superbrugsen for at købe pølsehorn. Tiltalte tog hjem mindre end en time efter de andre var vågnet. Tiltalte og Forurettede sagde vist farvel til hinanden, men de talte vist ikke rigtig sammen, før han tog afsted.

Hun lagde om morgenen ikke mærke til noget særligt ved Forurettedes adfærd. Efter de havde været ude at handle, trak Forurettede hende til side og fortalte på toilettet, hvad der var sket. Forurettede brød sammen og sagde, at det var voldtægt, og at hun vågnede til det. Forurettede stortudede og var ked af det. Forurettede sagde, hun vågnede, mens tiltalte havde sex med hende.

Det var først på toilettet, hun kunne mærke noget særligt ved Forurettedes adfærd. Forurettede sagde, hun gik i panik, da hun vågnede og lod som om hun stadig sov. Hun fortalte ikke, hvordan samlejet stoppede. De talte sammen i 5-10 minutter. Forurettede sagde, hun ikke måtte sige noget om det til Vidne 1. Vidne 1 fik vist ikke noget at vide samme dag.

Først senere på dagen, hvor Forurettede kom hjem til hende, talte de om, hvad der skulle ske. De gik fra toilettet tilbage til stuen og sad og talte med Vidne 1.

Forurettede kom hjem til hende et par timer senere. De talte med vidnets mor om det den dag eller en anden dag. Vidnet sagde til Forurettede, at hun syntes, hun skulle fortælle det til sin storesøster, hvis ikke hun ville fortælle det til sin far. Forurettede virkede usikker på overhovedet at sige det til nogen. Hun fik ikke mere at vide om, hvad der var sket mellem Forurettede og tiltalte.

Forurettede fortalte, de havde haft sex om aftenen, inden de var gået i seng. Hun tror, hun et par dage efter skrev til tiltalte på Snapchat om, hvad der var sket. Hun husker ikke, hvad hun spurgte ham om, heller ikke hvad han svarede. Hun var meget sur på tiltalte, da hun skrev til ham. Hun skældte ham dog ikke ud. Hun skrev til ham, fordi hun havde en grædende Forurettede, som hun gerne ville hjælpe.

Hun talte med tiltalte til en fest, som de begge var til ca. en uge efter episoden. Hun spurgte tiltalte, om de kunne snakke. De stod og talte om det. De var ikke fulde. Hun spurgte tiltalte, hvad der præcist var sket. Hun husker ikke, hvad tiltalte svarede. Hun sagde til tiltalte, at det var voldtægt, hvis Forurettede lå og sov. Tiltalte sagde, at det var det ikke, og at det var en misforståelse. Han sagde, han troede der var samtykke, fordi de også havde

side 8

sex aftenen før. Hun har ikke talt med tiltalte om episoden siden. Tiltalte sagde ikke noget om, hvorfor det sidste samleje stoppede.

Hun husker ikke at have talt med politiet om episoden. Foreholdt fil 1, side 55, 2. sidste afsnit, har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Tiltalte uddybede ikke, at han vågnede og var liderlig, eller at han stoppede, fordi det føltes forkert, og at han havde dårlig samvittighed bagefter. Han sagde ikke noget om, hvorfor han havde dårlig samvittighed.

Foreholdt fil 1, side 55, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet. I dag husker hun ikke, om det var hende eller Forurettede, der tog initiativ til at tale om det, der var sket.

Tiltalte er tidligere straffet ved

udenretlig vedtagelse den 1. december 2023 af bøde på 1.000 kr. og

betinget frakendelse af førerretten for overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 § 28, stk. 1.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han går i 9. a på Skole 2. Han har gået der siden august 2023. Han kommer kun fysisk på skolen om onsdagen. Resten af dagene bliver han hjemmeskolet. Han har haft svært ved at komme i skole pga. denne sag. Han og familien er nu flyttet til Adresse 2 i Kolding. Han har ingen fritidsaktiviteter. Han er meget der hjemme, hvor han hører musik og spiller på computer og Playstation. Før denne sag havde han et mere aktivt fritidsliv, hvor han spillede fodbold, var i ungdomsklub og hver dag gik ud med venner.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Forhold 1 og 2

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 3

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 222, stk. 1. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. Tiltalte har blandt andet forklaret, at han og Forurettede den pågældende nat havde samleje to gange forud for det samleje, der fandt sted efter tiltalte om morgenen vågnede i sengen ved siden af

side 9

Forurettede. Han havde på ny samleje med Forurettede i sengen, fordi han ville gøre hende glad, når hun vågnede, og han stoppede efter et minut, fordi hun ikke reagerede. Han troede, samtykket til flere samlejer samme nat, fortsat gjaldt.

Forurettede har blandt andet forklaret, at hun vågnede, mens tiltalte havde samleje med hende, og at hun gik i panik og lod som om hun fortsat sov, hvorefter tiltalte efter et stykke tid stoppede samlejet.

Retten finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder det forhold, at tiltalte og Forurettede forud for det sidste samleje flere gange havde haft samleje, senest samme nat lige før de sammen faldt i søvn, at det, uanset det lægges til grund, at Forurettede først vågnede, efter tiltalte havde påbegyndt samlejet, ikke med den til domfældelse tilstrækkelige sikkerhed er bevist, at tiltalte havde forsæt til, at Forurettede ikke deltog med samtykke i samlejet.

Tiltalte frifindes derfor for den del af tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 222, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antallet og karakteren af samlejerne, og at der er tale om samlejer, hvor parterne har været jævnbyrdige i alder og udvikling, tiltaltes meget unge alder og gode personlige forhold, samt at tiltalte ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.

Efter karakteren af forholdene sammenholdt med tiltaltes personlige forhold og de oplyste omstændigheder i øvrigt finder retten, at det undtagelsesvis ik-ke er formålstjenligt at fastsætte vilkår om Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. straffelovens § 57, nr. 10.

Efter sagens resultat frifindes tiltalte for den nedlagte erstatningspåstand.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

side 10

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, samleje med barn under 15 år. Påstand om erstatning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen →
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11250