BRByretterne

SS-8986/2025-GLO

OL-2026-BYR-00161

Appelleret
Dato
18-06-2026
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237 forsøg på manddrab på offentligt sted, § 192 ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder samt for overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59 og knivlovens § 7. Påstand om konfiskation og erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 18. juni 2026

Rettens nr. S37-8986/2025 Politiets nr. 0700-73112-00015-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 2000)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. december 2025.

Tiltalte er tiltalt for

1. (1.-2.) forsøg på manddrab på offentligt sted ved brug af skydevåben efter straffelovens § 21, jf. § 237, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, alt jf. § 81 b, ved i dagene op til den 28. juli 2025 i forening og efter forudgående aftale el-ler fælles forståelse med kendte og ukendte medgerningsmænd, anstiftet af Person 1, hvis sag behandles særskilt, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet tiltalte i dagene op til den 28. juli 2025 med henblik på at dræbe Forurettede var taget til København for at begå drabet, hvoref-ter han den 28. juli 2025 iført mørkt tøj og kasket og bevæbnet med en skar-pladt pistol omkring kl. 20:40 forlod en adresse ved Vej 1 i København med henblik på at tage til Glostrup for at dræbe Forurettede i forbindelse med et møde arrangeret af Person 1 med profilnavnet ”Profilnavn 1” , hvor Forurettede og Person 1 havde aftalt, at mødet skulle finde sted senest mellem 22:30 og 23:00, idet drabsforsøget mislykkedes, da det aftalte møde ikke blev til noget.

2. (3.) forsøg på manddrab på offentligt sted ved brug af skydevåben efter straffelovens § 21, jf. § 237, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, alt jf. § 81 b, ved den 29. juli 2025 omkring kl. 21:36 på parkeringspladsen ved Adresse 1 i Glostrup i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med kendte og ukendte medgerningsmænd, anstiftet af Person 1, hvis sag behandles særskilt, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet Person 1 med profilnavnet ”Profilnavn 1” arrangerede et møde med

Std 75274

side 2

Forurettede, hvorunder tiltalte iført mørkt tøj og kasket ved anvendelse af en skarpladt pistol fra kort afstand afgav flere skud direkte mod Forurettede, som blev ramt mindst fire gange, herunder to gange i hovedet, idet drabsforsøget mislykke-des, da der blev givet livreddende førstehjælp og efterfølgende livreddende operationer ved Rigshospitalets Traumecenter.

3. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, ved den 6. august 2025 kl. 18.15 ved Adresse 2 i By 1 på Fyn uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray.

4. knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, ved den 6. august 2025 kl. 18.15 ved Adresse 2 i By 1 på Fyn på offentligt tilgængeligt sted uden politiets tilladelse, uden anerkendelsesværdigt formål og som flere gange tidligere straffet for overtrædelser af knivloven, at have besiddet en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af en CS-gasspray, en kniv, en iPhone 12 og en Google Pixel 6a telefon hos Tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-2 og erkendt sig skyldig i forhold 3-4.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiska-tion.

Forurettede har påstået, at Tiltalte skal betale 373.500 kr. i erstatning og godtgørelse med rente i medfør af erstatningsan-svarlovens § 16 fra den 28. juni 2026.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke kravets opgø-relse.

Sagens oplysninger

Der er dokumenteret fra sagens bilag og afspillet videoer under hovedfor-handlingen. Det fremgår af retsbøgerne, hvad der er blevet dokumenteret un-der sagen.

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7

side 3

, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Forurettede, kriminaltekni-ker Vidne 13, våbenmekaniker Vidne 14, Vidne 15 og Vidne 16.

Forklaringerne er i dommen gengivet med redaktionelle rettelser.

Tiltalte har forklaret, at han ikke kender og heller ikke har mødt Forurettede. Han ved ikke, hvem Person 1 er. Han ved hel-ler ikke, hvem Person 3 er. Tiltalte har været i kontakt med en pro-fil kaldet ”Profilnavn 1” . Han ved godt, hvem personen bag profilen er, men vil ikke fortælle, hvad personen hedder. Tiltalte har ingen forbindelse til LTF, Hells Angels eller Bandidos.

Han fik den Google Pixel telefon, han havde, da han blev anholdt, af Profilnavn 1 ved en metrostation på Frederiksberg den 27. juli 2025. Han havde på det tidspunkt også en iPhone 12. Den havde han haft i et godt stykke tid. Han skiftede nummeret på telefonen løbende, når han fik nyt taletidskort. Det var taletidskort fra Lebara. Han skiftede simkort og telefonnummer, hver gang han tankede op. Et nyt simkort holdt i ca. to til fem dage eller en uge. Det kom an på, hvor meget han brugte telefonen.

Han har aldrig skyldt nogen penge og havde ikke problemer med nogen kri-minelle i sommeren 2025. Han ville have været klar over det, hvis nogen var ude efter ham. Han ville bare gerne leve af at sælge stoffer. Han har engang været udstillet på TikTok, fordi han havde været sammen med en andens kæ-reste.

Foreholdt OSINT-rapport af 7. august 2025, bilag M-49-2-0-0, fil side 1340, forklarede tiltalte, at videoerne fra TikTok stammer fra opslag fra den mand, som var kæreste til pigen, han havde været sammen med. Personen ville ger-ne have fat i ham og udlovede en dusør på ham. ”Lapper” er 1.000 kr. Han tog ikke til København, fordi han skyldte en tjeneste. Det endte med, at de fik talt ud.

Det er rigtigt, at han havde en dolk og en peberspray på sig, da han blev an-holdt den 6. august 2025. Han var altid været i besiddelse af knive som be-skyttelse i forbindelse med, at han var ude for at sælge, så han ikke fik taget sine varer eller blev ”rullet” . Det er normalt at bære beskyttelse, når man sælger narko. Han havde anskaffet sig både dolken og pebersprayen, inden han tog til København.

Forevist rapport af 26. august 2025, bilag I-49-1-3-0, fil side 920, forklarede tiltalte, at han tog et skærmdump på sin telefon af rejseplanen. Det var den plan, han rejste efter, da han ankom til København.

Den 27. juli 2025 skulle han til København for at arbejde. Han skulle passe

side 4

en centraltelefon – en salgstelefon – i København. Han vil ikke svare på, hvem han skulle passe telefonen for. Han kendte personen fra Staden. Han skulle styre bude og sende narkotika ud til kunder. Han fik sms’er med be-stilling af narkotika på telefonen og sendte bestillingerne videre til en chauf-før, som kørte varerne ud. Han brugte Google oversæt, når han skulle skrive, fordi han er ordblind. Man kan se på hans telefon, at han bruger Google oversæt rigtigt meget. Han kørte også selv ud, hvis det var lidt større mæng-der, der skulle afsættes, fordi han så ikke skulle dele med chaufføren.

Han var fast i København ca. hver anden uge. Han var der 4-5 dage ad gan-gen. Han vil ikke udtale sig om, hvad han fik for det. Han vidste altid, hvor meget han skulle arbejde. Centraltelefonen fik han fra en anden, som ikke vil-le arbejde mere. Han var ikke klar over, at han skulle have telefonen med til-bage til Fyn, da han tog til København. Han skulle til København, fordi han skulle have vist, hvad han skulle lave, når han skulle til at have den fast. Så kunne han bagefter styre det hjemme fra Fyn.

Personen, han mødtes med ved metrostationen, bekræftede, at han var Profilnavn 1 og gav ham en husnøgle til Adresse 3. Normalt boede han på hotel, men der havde været nogle problemer med, at han blev smidt ud, fordi han indtog lattergas på hotellet.

Tiltalte blev foreholdt rapport af 27. august 2025, gennemgang af data, bilag I-49-1-4-0, fil side 925, korrespondance, hvoraf fremgår:

[26. juli 2025] Kl. 17:50:30 skrev Profilnavn 1: ”Alt vel” Kl. 17:51:09 skrev Profilnavn 2 Kl. 17:51:09 oprettede telefonen en Signal-kontakt, der hed ”Profilnavn 1 Profilnavn 1” . Kl. 17:53:11 skrev Profilnavn 1: ”Ja bror men skriv når du har været i bad” Kl. 17:53:23 skrev Profilnavn 1: ”tænker lad os gå i gang med hvad vi talte om bror” Kl. 17:57:44 skrev Profilnavn 2 Kl. 17:59:07 skrev Profilnavn 1: ”perfekt bror så skal vi lave en 100 procent fast aftale at du kommer imorgen i løbet af eftermiddagen, og så rykker vi på opgaven dagen efter dvs mandag bror” .

Hertil forklarede tiltalte, at han var ”Profilnavn 2” på Signal – det var for Kaldenavn 1, fordi han ikke ville kalde sig sin families navn. Han skulle sættes ind i, hvordan han skulle køre centraltelefonen. De skulle aftale, hvor meget han skulle have, og hvordan regnskabet fungerede, så han kunne få sin egen ”forretning” . Alt skulle være som en ganske almindelig forretning.

Tiltalte blev foreholdt fra samme rapport, korrespondance, hvoraf fremgår:

side 5

[26. juli 2025] Kl. 19:04:12 skrev Profilnavn 1: ”please bror” og sendte samtidig et foto Kl. 19:04:16 skrev Profilnavn 1: ”giver en gave” Kl. 19:04:23 skrev Profilnavn 1: ”det er der den skal holde” Kl. 19:04:30 skrev Profilnavn 1: ”lige ved siden af det andet sted” Kl. 19:06:19 sendte Profilnavn 1 et foto Kl. 19:17:53 ringede Profilnavn 2 (opkaldsvarighed 02:08 minutter) Kl. 19:35:33 skrev Profilnavn 2 Kl. 19:35:50 skrev Profilnavn 2 Kl. 19:36:01 skrev Profilnavn 1: ”hvad mener du” Kl. 19:37:57 skrev Profilnavn 2 Kl. 19:38:05 skrev Profilnavn 1: ”ja bror” Kl. 20:10:25 skrev Profilnavn 1: ”bror” Kl. 20:10:28 skrev Profilnavn 1: ”hvad tænker i” Kl. 20:13:01 skrev Profilnavn 1: ”bror” Kl. 20:13:16 skrev Profilnavn 1: ”alle de her beskeder var ikke til dig”

Hertil forklarede tiltalte, at beskederne ikke var til ham.

Tiltalte blev foreholdt fra samme rapport, korrespondance, hvoraf fremgår:

[26. juli 2025] Kl. 20:13:24 skrev Profilnavn 1: ”du har samme brugernavn som en anden bror (grinende smiley) Kl. 20:14:00 skrev Profilnavn 2 Kl. 20:14:28 skrev Profilnavn 2Kl. 20:14:37 skrev Profilnavn 2 Kl. 20:14:47 reagerede Profilnavn 1 med et hjerte på beskeden (fra Profilnavn 2): ”Lige præcis bror” Kl. 21:39:26 ringede Profilnavn 2 (opkaldsvarighed 01:14 minutter) Kl. 2200 (Telefonen anvendte appen Rejseplanen) Kl. 23:32:54 skrev Profilnavn 2Kl. 23:32:59 skrev Profilnavn 2 Kl. 23:33:54 skrev Profilnavn 2 Kl. 23:35:37 skrev Profilnavn 1: ”sov godt bror” . … [27. juli 2025] Kl. 10:05:57 skrev Profilnavn 1: ”godmorgen bror” … Kl. 10:33:32 skrev Profilnavn 1: ”fint bror send ankomst tid når du har den” Kl. 10:33:59 skrev Profilnavn 2 Kl. 10:34:31 skrev Profilnavn 2 Kl. 10:34:47 skrev Profilnavn 1: ”ok min bror skriv når du er oppe igen” Kl. 10:35:10 skrev Profilnavn 2 Kl. 10:35:18 skrev Profilnavn 1: ”perfekt” Kl. 15:58:47 skrev Profilnavn 2 Kl. 15:59:12 skrev Profilnavn 1: ”ja bror det er fint.

Du kan også komme med det senere tog” Kl. 15:59:18 skrev Profilnavn 1: ”så længe at du kommer i dag” Kl. 15:59:39 skrev Profilnavn 2Kl. 15:59:45 skrev Profilnavn 2 Kl. 16:00:10 skrev Profilnavn 1: ”bror bare du er der i aften inden kl. 23 så er jeg glad”

side 6

Hertil forklarede tiltalte, at han var presset, fordi han ikke havde nogen pen-ge, da han skulle til København, og derfor udskød afrejsen. Det handlede om, hvornår han ankom.

Tiltalte blev foreholdt fra samme korrespondance, hvoraf fremgår:

[27. juli 2025] Kl. 16:01:40 skrev Profilnavn 1: ”du skal ikke tænk på noget bror jeg er med dig hele vejen” Kl. 16:07:06 skrev Profilnavn 2 Kl. 17:47:10 skrev Profilnavn 2 Kl. 17:51:24 skrev Profilnavn 2 Kl. 17:51:46 skrev Profilnavn 1: ”perfekt broder” Kl. 17:52:06 skrev Profilnavn 1: ”der styr på penge og alt når du lander alligevel”

Hertil forklarede tiltalte, at da han kom til København, var alt klar. I forhold til de mennesker var det normalt, at de tog sig af en og sørgende for alt, når han kom.

Tiltalte blev forevist fra samme korrespondance, hvoraf bl.a. fremgår:

[27. juli 2025] Kl. 21:08:43 skrev Profilnavn 1: ”vent der bror” Kl. 21:09:01 skrev Profilnavn 2 Kl. 21:24:06 ringede Profilnavn 1 (videokald) (ubesvaret) Kl. 21:24:58 skrev Profilnavn 1: ”bror” Kl. 21:25:15 ringede Profilnavn 1 (videokald) (opkaldsvarighed 01:15 minutter) Kl. 21:21:47 ringede Profilnavn 1 (opkaldsvarighed 01:41 minutter) Kl. 21:44:58 skrev Profilnavn 1: ”bror hvornår er vi der ?” Kl. 21:48:59 ringede Profilnavn 1 (opkaldsvarighed 01:05 minutter) Kl. 22:03:44 ringede Profilnavn 1 (opkaldsvarighed 05:00 minutter) Kl. 22:56:14 ringede Profilnavn 1 (opkaldsvarighed 01:47 minutter” .

Hertil forklarede tiltalte, at det var der, han fik Google Pixel telefonen og husnøglen og nogle penge. Personen, han skulle møde, kom ret hurtigt. De talte bagefter i telefonen om, hvor lejligheden lå, mens tiltalte kørte i taxa. Ellers var det mest hyggesnak.

Han mener ikke, at han mødte nogen andre den 28. juli 2025 end en pige. Det var ”Kaldenavn 2” . Han ved ikke, hvad hun hedder i virkeligheden, men han kendte hende i forvejen, fordi de havde kommunikeret på TikTok. De var sammen i ca. 3 timer og tog noget gas sammen. De hyggede sig. Hun havde ikke noget med. Han fik hverken våben, bilnøgle eller andet af hende. Han bestilte gas på snapchat, mens han var der, og der kom en og leverede det til ham i en sort bil. Han husker ikke, hvilken snapchat profil han skrev med om gassen.

side 7

Foreholdt fotos, bilag I-49-1-8-0, fil side 1070, side 1072-1074, forklarede tiltalte, at det er ham, som kommer gående med en kasse. Der var seks flas-ker lattergas i. Det er ham med en lattergasflaske i hånden. Han fik ikke an-dre ting end lattergas.

”Kaldenavn 3” er en ven. Han havde kun talt med ham, mens tiltalte var i København. Det var ”Kaldenavn 3” , der fortalte, hvor han kunne købe gas. Tiltalte var i en kiosk for at hente gas og skrev med ”Kaldenavn 3” imens. Han betalte for lattergassen inde i kiosken, og så hentede han det på en sidegade. Han købte ikke andet end cigaretter og måske en Capri-Sun. Han hentede ikke bilnøgler i kiosken. Når Profilnavn 1 skrev, at der var nogen hele tiden, som han kunne kontakte, var det, hvis han skulle blive rullet. Det havde ikke noget at gøre med kios-ken.

Forevist screenshots fra overvågningen, bilag V-19-1-4-1, fil side 4911-4916, forklarede tiltalte, at det er ham på overvågningsbillederne. Han havde penge med ind for at købe gas. Han tror, at han havde pebersprayen i hånden [side 4915]. Den har sikkert ligget ovenpå pengene i en lomme. Han havde sprayen i forvejen. Han kontaktede "Kaldenavn 3", fordi han ikke ville ned i kiosken hele tiden og hente gas.

Han boede på 1. eller 2. sal i en lejlighed på Adresse 3. Foreholdt, at han den 28. juli 2025 havde taget et screenshot af en søgning på Google Maps, Adresse 4, 2500 Valby, og forevist bilag I-49-1-6-0, fil side 1030, forklarede tiltalte, at han tror, at han har tastet ”Nr.” ved en fejl. Han havde taget lattergas den dag.

Han så Profilnavn 1 både den 28. og den 29. juli 2025. Profilnavn 1 skulle skrive nogle sms´er fra centraltelefonen, så derfor skulle Profilnavn 1 have telefonen i noget tid. Han afleverede telefonen to gange til Profilnavn 1. Til-talte mødtes med nogle kunder, mens han var i Glostrup og By 2. Hvis han selv leverede varerne, kunne han tjene flere penge, så han tog nogle af de store ordrer selv. Tiltalte kan ikke huske, om han skiftede telefonnummer på sin iPhone den 28. juli 2025, men han vil ikke udelukke det, fordi det skete jævnligt, når han skiftede simkort.

Forevist rapport af 10. december 2025, masteregistreringer, bilag T-49-1-4-0, fil side 4356, forklarede tiltalte, at han ikke tror, at han brugte Tlf nr. 1. Han har ikke haft et simkort, som han kun har brugt i 21 minut-ter. Det kan måske have været en af hans gamle simkort, som han har sat ind, men det lyder mærkeligt.

Forevist mastekort fra 28. juli 2025 kl. 20.28 til kl. 20.49, bilag T-49-1-4-0, fil side 4357, forklarede tiltalte, at han ikke tror, at der kan have siddet et simkort i telefonen, som blev registreret på mastekortet.

side 8

Foreholdt, at det af rapport af 8. december 2025, bilag T-49-1-2-0, fil, side 4216, fremgår, at hans iPhone 12 tidligere havde haft to andre telefonnumre herunder Tlf nr. 1, forklarede tiltalte, at Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2 begge var numre, han havde haft. Det, der sluttede med Cifre, havde han allerede i Odense. Foreholdt, at det kun havde været aktivt i ca. 20 mi-nutter, forklarede han, at det var usædvanligt, at han kun brugte et nummer i 20 minutter, men det kan ikke udelukkes – måske var det hans nummer, mås-ke var det ikke. Det andet nummer kan han ikke huske.

Den 28. juli 2025 forlod han lejligheden på Vej 1 om aftenen. Det er ham, der er på alle billederne fra Vej 1. Han tog sort tøj på, fordi han ikke ville genkendes. Der var stadig en dusør på ham, og naboerne skulle ik-ke tænke noget. Billederne viser ham, der kom hjem igen tre timer efter. Han havde hængt ud med kammerater, som han tog gas med. Foreholdt, at han tidligere havde forklaret, at han ikke mødtes med andre end Person 2 den 28. juli 2025, forklarede han, at han måske har misforstået spørgsmålet.

Han havde ikke nogen bil, så han gik op ad vejen og forbi Netto. Han skulle mødes med nogle kammerater, som han havde aftalt at tage gas med. Han kommunikerede med dem på Google Pixel telefonen. Signal er ligesom Face-book, hvor man kan kommunikere med hinanden gennem profiler, og han kommunikerede gennem den Signalprofil, der var på telefonen i forvejen.

De var tre personer. Han vil ikke fortælle, hvem de andre to var. De kom og hentede ham i en ældre sort Passat. De kørte lidt rundt i Glostrup og By 2. Han sad på bagsædet sammen med den ene af de andre. Han havde penge og coke på sig. Han vil ikke udtale sig om, hvor han havde fået coken fra. De to andre solgte også. Han forlod ikke bilen, men havde kontakt med kunderne gennem et nedrullet vindue. Han blev sat af ved en 7eleven tæt på Vej 1, da de kørte ham hjem. Han kan ikke huske, om han havde sin iPhone 12 med. Han kan ikke huske, om han havde slukket den.

Han fik kontakt med sine kunder på Google Pixel telefonen. Hvis han allige-vel var ude at køre, så leverede han det selv, når det var store ordrer, som en "10’er" eller "20’er", for at tjene flere penge. Han fik kontakt til kunder via mobiltelefonen, og de små ordrer blev sendt til budene.

Forevist mastekort fra 28. juli 2025, bilag T-49-2-0-0, fil side 4360 ff., og mastekort fra 28. juli 2025, bilag T-14-2-0-0, fil side 4426 ff., forklarede til-talte, at det nok skal passe, at de var de steder. Han sad i bilen hele tiden. Han var ikke ude for at skyde forurettede. Forevist billeder af Mercedes, bi-lag G-2-1-5-1, fil side 600, forklarede tiltalte, at han aldrig har siddet i en så-dan bil. Da han kom hjem, var han i lejligheden resten af natten.

Den 29. juli 2025 skulle han hjem til Fyn. Han skulle ordne nogle ting, lidt salg og aflevere nogle penge. Han vil ikke svare på, hvem der skulle have pengene. Han mødtes med en, der skulle have Google Pixel telefonen, et par

side 9

timer inden han tog hjem. Han afleverede den ved Vej 1. Han fik den tilbage tre til fire timer senere af ham, der hentede ham og kørte ham til stati-onen.

Forevist overvågningsfoto, bilag V-17-1-4-3, fil side 4861, forklarede tiltalte, at det er ham, der går ud af opgangen. I tasken var der tomme gasflasker.

Forevist overvågningsfoto, bilag V-17-1-4-3, fil side 4862 og 4863, forklare-de tiltalte, at han havde efterladt tasken i Passaten. Det er ham, der ses forla-de opgangen igen kl. 19.29.23. Han var gået fra Vej 1 og havde lagt rygsækken i Passaten. De ville komme og hente ham senere. Det var sidste gang, at han forlod Vej 1.

Han ventede i ca. en halv time på dem. Det var to personer, der kom. De tog alle lidt gas og coke. Han blev hentet omkring kl. 20.15. Han fik først tele-fonen om aftenen. Han fik at vide, at han nu havde fri og kunne tage hjem. Han blev kørt til en lejlighed i By 3 og tog derfra toget til Ringsted. De standsede et sted på vejen, hvor ham, der sad bagi, stod ud ad bilen og kom tilbage efter en time til halvanden.

Tiltalte ved ikke, hvor den pågældende var henne. De to personer, han kørte med, var udlændinge. Den ene havde skæg, og den anden havde lidt kortere skæg. De havde en kasket eller bøllehat på. Tiltalte vil ikke fortælle, hvad personerne hedder.

Tiltalte forklarede, at det ikke var ham, der løb væk på videoen, der blev fo-revist under forelæggelsen.

Forevist video V-12-1-1-1, ”3017” , fra Butik, forklarede tiltalte, at det ikke er ham. Personen har tydeligvis ikke skæg. Tiltalte havde et stort skæg på det tidspunkt. Han kan ikke se, hvem personen er, herunder om det er hans kammerat fra bilen, som stod ud på et tidspunkt. Han synes ikke, at personen går på nogen speciel måde.

Han kan ikke huske, om han havde slukket sin iPhone 12 den 29. juli 2025. Han slukker ofte sin telefon. Forevist rapport af 26. august 2025, gennem-gang af data, bilag I-49-1-2-0, fil side 898-899 og spurgt til, hvorfor telefon-en blev tændt og slukket flere gange, forklarede tiltalte, at han tændte og slukkede telefonen mange gange, fordi telefonen var gået i stykker.

Det var sket fem dage, før han kom til København, så han måtte slukke og tænde den ofte. Han fik den repareret i By 4 på Fyn vist nok den 3. august 2025.Telefonen blev tændt og slukket igennem aftenen. Den var slukket i ca. tre timer. Han har ingen kommentar til, hvorfor han ikke forsøgte at tænde den, da han stod alene og ventede på at blive hentet i ca. en halv time.

Han kan ikke svare på, hvor ofte han slukkede telefonen, inden den gik i stykker, men det var nok en til to gange om dagen.

Han fik den 29. juli 2025 om aftenen at vide, at han havde fri, og fik Google Pixel telefonen tilbage. Han blev kørt til en lejlighed i By 3. Han gik ned til

side 10

By 3 station og tog toget til By 4 på Fyn. Det var ham, der tidligere havde siddet bag i bilen, der gav ham Google Pixel telefonen. Den person var den samme, som skrev til ham som Profilnavn 1 Der kan være flere profiler, der hedder Profilnavn 1 Det var førerens lejlighed i By 3, men de to i bilen boede der sammen. Den ene af vennerne tog et bad, efter de var ankommet. Tiltalte gik derfra til By 3 Station, og de andre to blev tilbage i lejligheden.

Foreholdt rapport af 27. august 2025, gennemgang af data, bilag I-49-1-4-0, fil side 930, hvoraf fremgå bl.a., at Profilnavn 1 den 28. juli 2025 skrev: ” Kl. 23:07:30 skrev Profilnavn 1: ”bror” , og at der efterfølgende var to opringninger og to videoopkald, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad de talte om.

Foreholdt rapport af 27. august 2025, gennemgang af data, bilag I-49-1-4-0, sagens akter, side 931, hvoraf fremgår fra den 29. juli 2025: ” Kl. 12:20:37 skrev Profilnavn 1: ”bror” , og at der lige efter var to opringninger og blev sendt to fotos, forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om, hvad de talte om. Han tror bare de hyggesnakkede og talte om narkotikaforretnin-gen. De talte ikke om forurettede.

Han ved ikke, hvad ”Hjemmeside” eller ” ID-nr. 1” betyder. Fo-reholdt, at profilen ”Profilnavn 1” skiftede navn til ”Profilnavn 3” forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor profilen skiftede navn.

Tiltalte blev forevist rapport af 27. august 2025, gennemgang af data, bilag I-49-1-4-0, sagens akter, side 933, hvoraf fremgår:

"Gruppen ”Gruppeprofilnavn” Medlemmer: Profilnavn 3 med user-ID: ID-nr. 2 (samme som Profilnavn 1) Profilnavn 4 med user-UD: ID-nr. 3 Profilnavn 2 med Tlf nr. 1 Kl. 22:23:20 skrev Profilnavn 3: ”her brødre” Kl. 22:24:21 skrev Profilnavn 4"

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kan huske chatgruppen, og at han den-gang ikke vidste, hvem Profilnavn 4 var. Han ved godt nu, hvem Profilnavn 4 er, men han vil ikke fortælle det. Han blev ikke kørt til By 3 Sta-tion af Profilnavn 4.

Foreholdt, at der var et gruppeopkald på over 10 minutter, forklarede tiltalte, at det var han ikke med inde over, og han ved ikke, hvad det handlede om. Han var ikke længere fysisk sammen med Profilnavn 1

Han kan ikke huske en samtale efter beskeden kl. 23.18.48, ”han er på top-

side 11

pen” . Han har aldrig hørt noget om, at nogen skulle skydes. Han vidste ikke noget om det. Han ville bare lave sin egen forretning og sælge narko.

Tiltalte købte ikke billet til Ringsted. På Ringsted Station fik han hjælp til at købe en billet. Det var en fremmed, der hjalp ham med at købe billetten, da han kun havde kontanter. Han fortalte ikke den fremmede om sin telefon.

Han kan ikke huske, om han skiftede tøj, men han skiftede sko. Han havde fået nogle nye sko af en ven, som ikke kunne passe dem, og dem ville han gerne have på. Han fik dem om aftenen. Han kan ikke huske, hvornår han skiftede tøj. Måske var det i By 3.

Forevist mastekort 29. juli 2025 kl. 17.35 til kl. 19.30, bilag T-49-2-1-0, fil side 4431 ff., forklarede tiltalte, at at det godt kan være, at det først var, da han blev hentet, efter at have forladt lejligheden kl. 19.30, at han gav Google Pixel telefonen til Profilnavn 1 Han er sikker på, at han ikke har kørt i en Mercedes. De kørte i en Passat.

Forevist mastekort 30. juli 2025 kl. 00.25 til kl. 01.10, bilag T-49-2-1-0, fil side 4513-4521, forklarede tiltalte, at han var flyttet ind hos en ven, som han ikke vil forklare yderligere om. Det var den ven, som lavede hans telefon, og ham der havde kontakt til en, der hedder Vidne 1. Tiltalte havde kaldt sig for Kaldenavn 4 over for Vidne 1.

Han kendte til Vidne 1, fordi han havde solgt narko til ham, og der havde tiltalte præsenteret sig som Kaldenavn 4 eller Kaldenavn 5. Tiltalte var hos vennen en til to nætter, inden han flyttede ind hos Vidne 1. Han fortalte Vidne 1, at han var gået fra sin kæreste. Han fortalte ikke, hvor han kom fra. Han skulle bo hos Vidne 1, fordi han havde nogle venner i samme by. Det var ikke, fordi han gemte sig.

Han boede hos Vidne 1, hvor han lejede over-etagen for 2.500 kr. om måneden. Han havde nogle venner i området og ville hellere være der. Han havde selv en lejlighed, men den gad han ikke at bo i. Det er et opholdssted i en lille landsby ude på bøhlandet, hvor der ikke sker så me-get.

Anklageren dokumenterede Mastekort - Bevægelser for Tlf nr. 3, bilag T-49-1-3-1, fil side 4281 ff., hvortil tiltalte forklarede, at det passer med, at han kørte til By 3, til Ringsted og til Odense. Han kørte der-efter til By 5 for at købe en plade hash. Det var ikke for at skaffe noget af vejen. Han var også senere i By 6 for at købe en seng.

Anklageren dokumenterede fra bilag G-49-6-0-0, fil side 639-640, hvortil til-talte forklarede, at han kørte i den varevogn for at hente sengen. Det var hans kontaktpersons varevogn.

Adspurgt til anholdelsen forklarede tiltalte, at politiet havde brækket hans arm, da han blev anholdt. Han var ikke faldet forinden. Det kan godt være, at den kun blev forstuvet. Han sagde til betjenten, at de skulle løsne håndjerne-ne.

side 12

Foreholdt politirapport af 7. august 2025, bilag M-49-5-1-0, fil side 1444, hvoraf fremgår: ” Sigtede Tiltalte, skulle af pb. Person 4 ilægges håndjern ved fra Vestre Fængsel. Sigtede Tiltalte, gjorde undertegnede bekendt med at vi skulle være forsigtige ved hans højre hånd, idet at den formentlig var bræk-ket.

Sigtede, Tiltalte, forklarede videre, at det var fordi at han havde kørt fuld på et elløbehjul og havde påkørt et hegn med stød i” , forklarede tiltalte, at han havde haft skaden et par måneder, før han blev anholdt. Han modtog behandling på hospitalet i Odense i den forbindelse, og han kan skaffe doku-mentation herfor.

Han havde skæg, da han var i København og havde haft det gennem et styk-ke tid. Han fjernede det, fordi han fik svamp. Han fik svampecreme til at be-handle det med i fængslet. Det kan han bevise. Han havde skægget i et år til halvandet. Det var ikke fordi, han ville skjule sig, at han barberede det af.

Foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør, bilag R-49-16-1-0, fil side 1740, hvoraf fremgår: ” Sigtede har ikke været på Sjælland, København eller på Vestegnen de sidste 10-14 dage. Han har ikke taget toget fra Ringsted. Det er ikke ham, der er på fotoet fra Ringsted Station iført Nike sko. Han har heller ikke haft skæg. Han kan slet ikke gro skæg i højre side af ansigtet på kinden på grund af en hudfejl” , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvorfor han forklarede sådan. Han havde taget meget Xanax. Han kan slet ikke huske noget fra grundlovsforhøret.

Foreholdt rapport af 12. november 2025, vedrørende koster M49-2/5, bilag G-49-14-1-0, fil side 655, forklarede tiltalte, at sygesikringskortet måske var et, han havde taget i pant for en kunde, der ikke havde betalt. Han kan ikke huske, hvem Person 5 er.

Forevist fotomappe af 7. august 2025, bilag M-49-4-2-0, fil side 1409-1412, forklarede tiltalte, at nøglen ikke er en til en VW, men til en BMW, som han tidligere har haft. Simkortholderen er fra en gammel telefon, og sedlen med telefonnumre er numre på personer, han kendte fra fængslet. Han havde købt Nokia telefonen, da han afsonede i Møgelkær. Han ved ikke, hvorfor han sta-dig havde indpakningen. Han skulle ikke bruge numrene til noget. Han vil ik-ke udlevere koderne til Google Pixel telefonen eller hans iPhone 12. Han kan ikke huske koderne på telefonerne.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han var påvirket af Xanax, da han var i grundlovsforhør. Det var noget, han havde købt af Vidne 1's kamme-rat. Han kan ikke engang huske at have været i grundlovsforhør, så han kan heller ikke huske, hvad han sagde. Det må have været ”narkosnak” . Det var først dagen efter, at han fandt ud af, at han havde været i grundlovsforhør. Han fik nye oplysninger hele tiden. De billeder, han fik forevist, syntes han ikke lignede ham, så han troede, at han ville blive løsladt. Anklageren blev ved med at komme med nye oplysninger, og det gik op for ham, at de troede,

side 13

at det var ham, der havde prøvet at dræbe en person. Man kan se tydeligt på overvågningen fra Butik, at den mand, der løber væk, ikke er til-talte. Han har ikke haft maskering på. Han havde på det tidspunkt kraftigt skæg, og det vil man kunne se stikke ud fra en maskering.

Forevist foto fra rapport af 18. november 2025, bilag I-49-1-10-0, fil side 1148, forklarede tiltalte, at det er ham, og at det var den størrelse skæg, han havde i den periode. Det kan man også se på overvågningsbillederne fra Ringsted Station.

Tiltalte blev på ny forevist rapport af 27. august 2025, gennemgang af data, bilag I-49-1-4-0, fil side 925, korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.:

[26. juli 2025] ” Kl. 19:04:12 skrev Profilnavn 1: ”please bror” og sendte samtidig et foto Kl. 19:04:16 skrev Profilnavn 1: ”giver en gave”

Hertil forklarede tiltalte, at beskederne ikke var sendt til ham.

Han skulle sælge noget coke, som han plejede, og derfor havde han central-telefonen. Han lejede på en måde telefonen for at kunne starte sin egen for-retning op. Han skulle betale en fast pris for leje af telefonen. Det var menin-gen, at han skulle sælge noget narko, tjene nogle penge og hygge sig og bare være ung.

Han har aldrig gået i skole og blev som barn tvangsfjernet. Der, hvor han er vokset op, var det normalt at sælge narko. Han var sammen med nogle ud-lændinge, som han var lidt en ”stik i rend dreng” for. Han var en skakbrik, som de flyttede rundt med. De tjekkede, at hans regnskaber og kunder passe-de sammen, og at han ikke snød dem.

Når han gik ud med en rygsæk og kom tilbage uden, var det for at transpor-tere tomme gasflasker. Han havde dem oppe i lejligheden på Vej 1, men ville ikke smide dem i skraldespanden. Han havde også narko i rygsæk-ken. Den 28. og 29. juli 2025 var han i By 2 og Glostrup. De, han var sammen med, havde kunder, og det var derfor, at han var med i By 2 og Glostrup. Det var salg af batch og lidt større mængder, som han ikke vil ud-tale sig nærmere om. Der var gode leverancer i området. Der er mange på Vestegnen, der tager narko.

Der blev ransaget ved Vidne 1, da han blev anholdt. Han havde 12-13 tusinde kroner på sig, da han blev anholdt. Det var, hvad han havde tjent på de fire til fem dage, han var på Sjælland. Han havde tjent i alt 16.000 kr. på at sælge narko. Han havde brugt nogle af pengene på mad og hygge. Han skulle købe en Suzuki Swift i Jylland sammen med Vidne 1. Den kostede 12.500 kr. Han fik kontanthjælp udbetalt med 5.500 kr., og han købte en seng, betalte husle-je hos Vidne 1 på 2.500 kr. og gav pizza, så der var ikke så mange penge tilba-

side 14

ge af hans kontanthjælp.

Forevist foto af seng, bilag I-51-1-0-0, fil side 1156, bekræftede tiltalte, at det var den seng, han hentede i By 6 med varevognen. Den stod i Vidne 1's skur.

Da han opholdt sig på Vej 1, skrev han med profilen ”Kaldenavn 2” . Han skrev, om de skulle tage gas sammen. Gas giver en rus i ca. 30 sekunder, hvor man opfører sig meget mærkeligt. Han ved ikke, hvad ”Kaldenavn 2” hed-der rigtigt, men det kan godt passe, at hun hedder Person 2. De havde skrevet sammen on/off i et stykke tid, men havde aldrig mødtes. Da han var i Køben-havn, var det første gang, han mødte hende personligt, men de havde talt sammen igennem sociale medier.

Forevist fotomappe af 17. september 2025, bilag B-1-16-1-1, fil side 294, forklarede tiltalte, at de personer, han kender, ikke har råd til sådan en Mer-cedes. Han har ikke set eller været i sådan en bil før. Ingen af hans bekendte kørte i sådan en dyr bil. Han har ikke set den, da han var i København. Han kørte kun i den sorte Passat i København den 28. og 29. juli 2025.

Tirsdag den 29. juli 2025 havde han centraltelefonen det meste af tiden, men en af de andre havde telefonen et par timer. Han kan ikke sige præcist, hvor længe eller hvornår den anden havde telefonen. De var ude at køre, og på-gældende ville sættes af og hentes senere. Det var der ikke noget mærkeligt ved. Han sad på bagsædet i bilen og tog lattergas og røg hash. Han sad bare på bagsædet og havde en fest. Manden, der skulle have telefonen med, var udlænding.

Vidne 1 har forklaret, at han bor på Vej 2 på Fyn. I sommeren 2025 flyttede Tiltalte ind til ham. Han kan ikke huske, hvornår det var i for-hold til hans anholdelse. Han kan ikke huske, om Tiltalte havde en seng med. Han kan ikke huske, hvilket navn Tiltalte opgav, da han flyttede ind. Han havde ikke set Tiltalte før, at han flyttede ind. Han kan ikke huske, hvornår han så Tiltalte første gang.

Vidnet kan huske, at han blev anholdt ved Rema 1000. Han kan ikke huske, hvordan det kom i stand, at Tiltalte skulle bo hos ham. Han kan huske, at Tiltalte var der i en kort periode. Han kan ikke hus-ke, hvad de lavede, når de var sammen.

Forevist chat fra Snapchat den 31. juli 2025, bilag I-51-1-0-0, fil side 1155, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem ”Profilnavn 5” er.

Forevist fra samme chat, bilag I-51-1-0-0, fil side 1156, forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have modtaget et billede af en seng.

Forevist korrespondance den 1. august 2025 fra kl. 22.27 til 4. august 2025 kl. 11.45, bilag I-51-1-0-0, fil side 1280-1282, hvoraf fremgår: ” 100% bror-mand” ”Skal i ikke til røverfest?” ”Brormand ikke tænk på det” ”perfekt

side 15

brormand” , forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvem han skrev med, men ”Profilnavn 6” er hans profil.

Forevist korrespondance den 4. august 2025 kl. 12.57, bilag I-51-1-0-0, fil side 1283, hvoraf fremgår: ” Du elskede brormand” , forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvem der har skrevet det.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. august 2025, bilag M-51-5-0-0, fil side 1461n-1462ø, hvoraf fremgår: ” Afhørte forklarede, at han blev kontaktet af en af sine kammerater for omkring en uges tid siden. Afhørte ville ikke oply-se navnet på, hvem denne kammerat var.

Kammeraten forespurgte afhørte, om en af kammeratens venner (Tiltalte) kunne bo hos afhørte i en uges tid, fordi vennen netop var gået fra sin kæreste og manglede et sted, han kunne overnatte den kommende tid, til vennen fandt en bedre løsning” , forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet. Han kan ikke huske så meget fra den periode, da han tog stoffer.

Han tror ikke, at det kun-ne være sket sådan. Det kan godt være, at Tiltalte har sagt det, men vidnet kan ikke huske det.

Foreholdt samme rapport, fil side 1462, 2. og 3. afsnit, hvoraf fremgår bl.a.: ” Afhørte blev præsenteret for vennen, som introducerede sig selv som ”Kaldenavn 4” . Mødet fandt sted for omkring en uges tid siden. Afhørte sagde herefter god for, at ”Kaldenavn 4” kunne flytte ind. Afhørte blev foreholdt, at ”Kaldenavn 4” rigtige navn var Tiltalte, hvilket afhørte ikke var bekendt med. Af-hørte havde hele tiden troet, at Tiltalte hed Kaldenavn 4” , forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, men han kan ikke huske det.

Han husker ikke at have mødt Tiltalte før, han flyttede ind hos ham. Fore-holdt, at tiltalte har forklaret, at han tidligere havde solgt narko til vidnet, forklarede han, at det godt kan passe, men han kan ikke huske. På det tids-punkt røg han hash. Han kan ikke huske, om der var nogle ting med, da Tiltalte flyttede ind. Han kan ikke huske, hvilke ting der var på første sal af hans hus. Det er fortsat hans hus.

Han har været på førstesalen, efter Tiltalte flytte-de. Der var en luftmadras. Adspurgt, om der var en seng, forklarede vidnet, at det var der ikke. Der var vist ikke andre møbler. Tiltalte betalte vist ikke husleje. Han ved ikke umiddelbart, om de havde mødtes før. Han kan ikke svare på, hvorfor Tiltalte ikke skulle betale husleje. Han bemærkede ikke, hvor mange telefoner Tiltalte havde.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. august 2025, bilag M-51-5-0-0, fil side 1462, 6. afsnit, hvoraf fremgår bl.a.: ”Afhørte og Tiltalte snakkede som oftest kort tid med sammen hinanden, når Tiltalte skulle sætte sine telefoner til op-ladning. Afhørte estimerede, at Tiltalte havde tre eller fire telefoner” , for-klarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan, men han kan ikke huske det. Det kan godt være, at Tiltalte havde så mange telefoner. Han kan ikke huske, hvad der skete, da Tiltalte blev anholdt. Vidnet kan ikke hus-

side 16

ke, om de havde kontanter. Han husker ikke meget fra sommeren 2025, da det var en svær periode i hans liv. ”Røverfest” var noget, der plejede at være, men han kan ikke huske samtalerne.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han havde det svært på det tids-punkt. Han havde et stort alkoholforbrug. Han drak på det tidspunkt en til to kasser stærk øl om dagen. Så vidt han husker, betalte Tiltalte ikke noget for at bo hos ham.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. august 2025, bilag M-51-5-0-0, fil side 1462, 5. afsnit, hvoraf bl.a. fremgår: ” Aftalen var, Tiltalte skulle betale 2.500 kr. om måneden for et værelse.” , forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Det siger ham ikke noget. Han ved ikke, om han indgik aftalen med Tiltalte. Han kan ikke huske at have været ude og hente ejendele sammen med Tiltalte

Foreholdt afhøringsrapport af 6. august 2025, bilag M-51-5-0-0, fil side 1462, 4. afsnit, hvoraf fremgår: ” Ganske kort tid efter mødet, blev det iværk-sat, at Tiltalte skulle flytte ind hos afhørte. Afhørtes kammerat og Tiltalte kørte herefter til afhørtes bopæl, Adresse 5, By 7. De kørte i en hvid varevogn, hvori de medbragte flere af Tiltaltes ejendele” , forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet. Han kan ikke huske, at de skulle ud og købe en bil den dag. En Suzuki Swift siger ham ikke no-get.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. august 2025, bilag M-51-5-0-0, fil side 1463n-1464ø, hvoraf fremgår bl.a.: ” Tiltalte skulle købe en grå Suzuki Swift for 12.000 kr. i kontanter, som Tiltalte havde medbragt” , forklarede vidnet, at han ikke kan huske at have forklaret sådan. Han tog ”benzoer” og røg hash på det tidspunkt.

Vidne 2 har forklaret, at han den 29. juli 2025 var på Ringsted Station. Han havde lige været oppe at træne og skulle hjem til Sla-gelse. Han sad på nogle bænke med musik i ørene. Der kom en mand og prikkede til ham og spurgte, om vidnet ville hjælpe ham. Manden skulle købe en billet og sagde, at maskinerne ikke tog kontanter, hvilket er rigtigt. Vidnet betalte for en billet for manden og fik kontanter af ham.

Billetten kostede 160-170 kr., og vidnet fik 200 kr. Han fik at vide, at mandens tele-fon var løbet tør for strøm. Vidnet spurgte ikke, om manden ikke kunne bru-ge sin telefon. Manden sagde det bare. Vidnet så ikke manden mere den af-ten. Vidnet betalte for billetten, og han fik penge for den. Derefter satte vid-net sig igen med musik i ørene og lagde ikke mere mærke til, hvad der skete på stationen.

Han ved ikke, om manden brugte sin telefon bagefter.

Vidne 3 har forklaret, at han den 29. juli 2025 omkring kl. 21.30 var på vej hjem. Han kørte på sin elscooter med sin hund. Han kørte forbi 365discount og den vej hen. Han kom forbi parkeringspladsen ved

side 17

Adresse 1. Der stod en ung mand og talte i telefon. Det, syntes han, vir-kede lidt underligt. Han kiggede sig rundt og hørte, at manden i telefonen sagde ”Jeg har også sådan en spray med” eller lignende.

Foreholdt afhøringsrapport af 30. juli 2025, bilag F-44-1-0-0, fil side 507, sidste afsnit, hvoraf fremgår ” Afhørte forklarede yderligere, at manden talte i telefon og udtalte: ”Jeg har også en peberspray med” , bekræftede han at have forklaret sådan til politiet. Han kunne bare ikke huske, hvad en peber-spray hed. Han kørte ad Vej 3 ad stien til Vej 4. Det gik ikke så hurtigt, fordi han havde sin hund med.

Han kørte mod skolens springvand, da han hørte tre til fire skud lige efter hinanden. Han er tidligere soldat og var det i 17 år. Han kender lyden af skud. Der gik maksimalt to minutter fra han så manden på Vej 3, til han hørte skud. Manden havde sort hættetrøje og sort kasket på. Manden stod helt almindeligt under gadelampen og kigge-de ud på parkeringspladsen.

Gadelampen er i en højde af 180 cm., og man-den stod under den. Vidnet kunne se, at manden havde lidt stubbet og tilvok-set fuldskæg. Skægget var lidt rødligt, ikke sort, men lidt over i det rødlige. Kasketten var sort, og bukserne var sorte. Manden stod og talte i mobiltele-fon. Der holdt ikke nogen bil ved siden af manden, da vidnet kørte forbi ham på elscooteren.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke mener, at manden havde en pose med sig. Han har ikke deltaget i en fotokonfrontation hos po-litiet. Han så manden i ca. 30-45 sekunder. Afstanden mellem dem var ca. 30 meter. Han lagde mærke til, at manden havde en mobiltelefon i venstre hånd, som han stod og talte i. Han så ikke farven på mobiltelefonen. Den kasket, manden havde på, var lidt høj i det, og skyggen gik ligeud i stedet for at være afrundet.

Forsvareren foreviste foto af en kasket. Vidnet bekræftede, at det var den ty-pe kasket. Kasketten var helt sort. Der var ikke skrift på den. Han så ikke mandens hårfarve. Manden var ikke kridhvid eller mørk. Han var lysere end forsvareren. Han havde en lys hudfarve. Manden stod direkte under en lampe bag ved skraldecontaineren og kiggede til venstre.

Forevist oversigtsfoto, bilag B-1-6-1-0, fil side 52, forklarede vidnet, at han så manden ved skraldecontainerne ved det grønne skur. Det er ved de fire containere ved stien, hvor der er en gadelampe.

Forevist foto, bilag B-1-6-1-0, fil side 56, forklarede vidnet, at det er lampen midt i billedet ved skuret.

Adspurgt af anklageren, om hudfarven på personen, han så, ligner tiltaltes, forklarede vidnet, at manden han så, er ham, som sidder ved siden af forsva-reren.

Forevist foto, bilag V-1-3-4-0, fil side 4578, forklarede vidnet, at han ikke

side 18

kan sige, om det er den hudfarve. Fotoet ligner måske mere en serber eller kroat. Manden, han så, havde en mere lys eller rødlig farve end ham på bille-det.

Foreholdt afhøringsrapport af 30. juli 2025, bilag F-44-1-0-0, fil side 506n-507ø, hvoraf fremgår, at ” Afhørte beskrev manden som værende: Mand, Ik-ke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, Højde: 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig/muskuløs, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk med sjællandsk accent.

Yderligere kendetegn: Rødbrunt vel-plejet fuldskæg, Sort kasket uden logo med skyggen pegende fremad. Iført: Sort hættetrøje, sorte bukser. Medbragte mobil” , forklarede vidnet, at det er sådan, han har forklaret til politiet. Når han ser tiltalte i dag, er han sikker på, at gerningsmanden havde lys hud. Det må være forkert, det som politiet har noteret om hans signalementet af gerningsmanden.

Vidne 4 har forklaret, at han den 29. juli 2025 var ude at hygge sig med nogle venner i Område 1. Han er selv fra Bydel. Han og en kammerat var kommet fra 365discount, hvor de havde købt vand til at slukke en grill, da de så en person, der gik lidt skævt og havde helt sort tøj på. Personen havde hætte på. Det var svært at se ansigtet. Personen gik og talte i telefon, som han havde i højre hånd.

Hans venstre hånd var i lommen. Så vidt vidnet husker, var alt personens tøj sort. Han kunne ikke høre, hvad der blev sagt i telefonen, fordi han var ca. 25-30 meter væk. Manden var ikke så høj, lidt lavere end ham selv. Han er 175 cm høj. Han kan ikke huske, om han så mandens hænder. Han ved ikke, om manden havde handsker på, men tror det ikke.

Vidnet gik sammen med sin kammerat og så manden lige efter, de var gået forbi en fodboldbane. De skulle mødes med nogle andre venner ved grillen. Han kan ikke huske, hvad tid det var, men han mener, at han har fortalt det til politiet tidligere.

Foreholdt afhøringsrapport af 30. juli 2025, bilag F-13-1-0-0, fil side 449, hvoraf fremgår ”Han forklarede yderligere, at han var kommet nærmere et tidspunkt for, hvornår han så A. Afhørtes mor havde nemlig skrevet en be-sked kort tid efter, at han havde set A komme gående fra Multibanen. Hun havde sendt beskeden kl. 2114, så det har været få minutter før, at han så A ”, bekræftede han at have forklaret sådan. Han så kun manden en gang. Han hjalp politiet med at lave et oversigtskort.

Forevist oversigtsfoto, bilag F-13-1-1-0, fil side 52, forklarede han, at han så manden ved de blå og gule pil på kortet. Vidnet gik mod den gule pil og over mod skolen. Manden gik imod dem. Han hørte skud, da han var ved den røde pil. Det var ca. en time efter, han så manden i det sorte tøj.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at manden godt kunne være fra Mel-lemøsten. Han så ikke, om manden have en pose med sig. Han så ikke man-dens ansigt, men han så et overskæg. Overskægget var lidt mørkt. Han kunne ikke se det så godt, da der var lang afstand til manden.

side 19

Foreholdt afhøringsrapport af 30. juli 2025, bilag F-13-1-0-0, fil side 448, sidste afsnit, hvoraf fremgår ” Han forklarede, at A ingen handsker havde på. Han beskrev ham yderligere som 165-170 cm høj, chubby/buttet af byg-ning og af anden etnisk baggrund end dansk på baggrund af det mørke overskæg og hudfarven på A’s hænder. Derfor var hans fornemmelse, at der kunne være tale om en person fra Mellemøsten” , bekræftede han at have forklaret sådan til politiet.

Forevist foto, bilag V-1-3-4-0, fil side 4578, forklarede han, at påklædningen var nogenlunde sådan på den mand, han så. Han kan ikke huske, om manden havde kasket på. Hudfarven på hænderne kan godt passe med det, han så på manden. Han lagde ikke mærke til logo på bukser eller jakke. Han mener, at skoene var sorte med hvid sål. Han har ikke været til fotokonfrontation hos politiet.

Forevist foto, bilag V-1-3-4-0, fil side 4580, forklarede han, at han ikke kan huske, om det var den type overskæg, han så, men det mindede lidt om det. Han er ret sikker på, at manden ikke havde kasket på. Hvis man ser bort fra kasketten, kan det godt ligne den mand, han så. Vidnet så ikke mandens hår, da han havde hætte på. Vidnet så manden i ca. fem sekunder og havde fokus på ham. Det var en person, de ikke tidligere havde set i området.

Vidne 5 har forklaret, at han den 29. juli 2025 omkring kl. 21.30 var hjemme og ude på altanen. Han hørte tre skud. Han bor på 2. sal. Vidnet bemærkede ikke noget, før han hørte skuddene. Han så en bil komme kørende. Bilen stoppede ved nogle skraldecontainere, hvor der stod en person. Føreren steg ud og gav hånd til den person, der stod ved contai-nerne.

Vidnet var ca. 50 meter fra stedet og havde frit udsyn fra sin altan. Personen, der stod og ventede, havde en sort hættetrøje på. Han havde ikke set manden, der kom ud af bilen, før. Manden steg ud af bilens førersæde på samme side, hvor den anden mand stod. De gav hinanden hånden, hvorefter manden, der havde stået og ventet, trådte et skridt tilbage og skød. Manden, der kom ud af bilen, blev skudt i hovedet.

Manden, der skød, strakte armen ud og skød den anden tre gange. Han så ilden fra pistolmundingen. Manden sigtede mod hovedet og løb derefter fra stedet i retning mod skolen og sko-ven. De to personer var en til to meter fra hinanden, da skuddene blev afgi-vet. Manden, der blev ramt, faldt bagover.

Han filmede gerningsmanden løbe væk derfra med sin telefon. Han udlevere-de sin telefon til politiet, som ellers ville tage den.

Forevist videooptagelse V-1-11-1, IMG_1883, bekræftede vidnet, at det er ham, der har filmet. Det var hans mor, der ringede til politiet. Da han havde filmet, løb han ned på gaden. Der kom mange personer til stedet, og der var nogen, der ydede førstehjælp. Han så manden have pistolen i højre hånd. Han så pistolen, da manden holdt den ud i strakt arm og skød.

side 20

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han mener, at det var en blå Po-lo, der kom kørende. Det skete lynhurtigt, og han var omkring 50 meter væk, så han hørte ikke, hvad de talte om, men han kunne se, de talte sammen. Der var ingen af personerne, der havde en pose med. Pistolen var vist metalgrå-agtig. Han lagde ikke mærke til størrelsen på pistolen. Det lignede ikke en tromlerevolver, men en pistol.

Manden skød med højre hånd. Vidnet lagde ikke mærke til manden, før Poloen ankom og standsede. Han var lige flyttet til området et par måneder forinden. Der bliver solgt narko i området. Det er noget, han har hørt. Han har ikke selv observeret noget.

Forevist oversigtsfoto, bilag B-1-6-1-0, fil side 52, forklarede han, at hans al-tan er første række ud for den hvide bil på anden sal, over skraldecontainer-ne. Skyderiet var midt mellem de to rækker af skraldecontainere. Han så hudfarven på den mand, der kom ud af bilen, men ikke den anden, der havde sort hættetrøje på. Han lagde ikke mærke til, om han havde handsker på. Han lagde kun mærke til, at han var helt klædt i sort og havde hætte på.

Adspurgt af retsformanden forklarede han, at manden, der skød, løb mod nord.

Forevist oversigtsfoto, bilag V-1-11-4-0, fil side 4602, forklarede han, at manden løb op mod Område 2.

Vidne 6 har forklaret, at han bor på Vej 5 i Glostrup. Den 29. juli 2025 om aftenen lå han og læste i sin seng, da han hørte skud udenfor. Han arbejder i forsvaret og går til skydning i fritiden, så han ved, hvordan skud lyder. Han gik ud på sin altan, der vender ud mod skoven og kiggede ud. Han så en person løbe i ”fuldt firspring” langs bygningen mod skoven. Når det regner, bliver græsset trådt lidt ned.

Manden snublede i et hul i græsset, men han var hurtig oppe igen og løb videre. Vidnet kunne ikke se, om han tog fra med armene. Det så ud som et kraftigt fald. Manden løb op langs skolen. Derfra hvor vidnet stod, kan man se skolen lige nede til høj-re, hvor der er nogle buske, med nogle stier imellem, og det var dér, han mis-tede personen af syne. Det var 50-75 meter fra skoven. Vidnet så kun man-den bagfra.

Manden havde mørkt tøj på og var ca. 180 cm høj, måske lidt la-vere. Vidnet kan ikke huske, om manden havde handsker på. Vidnet kan hus-ke at have talt med politiet i telefon.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. august 2025, bilag F-6-2-0-0, sagens akter side 433, 3. afsnit, hvoraf fremgår ” Afhørte beskrev manden som Mand: 170 – 180 cm høj, almindelig af bygning, iført sort hoodie med hætten trukket op om hovedet og sorte bukser. Ingen handsker. Intet om etnicitet eller al-der. Afhørte så kun A bagfra. Afhørte så ikke A bære på noget.", bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det er sådan, han husker det.

Forevist oversigtsfoto, bilag A-1-5-1-1, fil side 36, forklarede vidnet, at han

side 21

bor ved de tre røde biler, der er parkeret [mellem S4 og S5]. Han kiggede mod nord og så manden løbe ved Bygning [mellem S4 og S5]. Manden løb og faldt lidt før S6, rejste sig igen og løb videre skråt over mod skoven. Omkring S7 mistede vidnet ham af syne.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han har boet i området i siden 2021. Vidnet har hørt unge mennesker tale om, at der blev solgt stoffer, men han har ikke overværet noget. Han tror ikke, han har overværet noget med uoverensstemmelser om køb af stoffer tidligere på dagen den 29. juli 2025.

Foreholdt rapport af 30. juli 2025, bilag F-6-1-0-0, sagens akter side 431, hvoraf fremgår ” I forbindelse med afspærring af gerningsstedet blev under-tegnede kontaktet af Vidne 6, der kort foreviste et sted på flugtruten, hvor GM var faldet. Undertegnede afspærrede dette om-råde.

Det blev yderligere oplyst, at Vidne 6, tidligere på dagen havde overhørt en dialog fra sin altan, hvor han mente at det muligvis kun-ne have en forbindelse til dette. Dialogen/skænderiet mellem ukendte parter havde omhandlet salg af euforiserende stoffer i området.

Vidne 6, blev ikke yderligere afhørt til sagen på daværende tidspunkt” , forklarede vidnet, at han er i tvivl om, hvorvidt det var den samme dag, han hørte det. Det var i øvrigt ikke et skænderi, men nærmere en dialog, han havde hørt. Det var noget, han havde hørt en dag, han sad på sin altan. Han har ikke talt med naboer om, at der bliver solgt narkotika i området.

Manden, der løb, faldt forlæns. Vidnet kan ikke huske, om manden tog fra med hænderne. Manden landede ikke på sine knæ. Han faldt helt fladt ned og var hurtigt oppe igen.

Vidne 8 har forklaret, at hun den 29. juli 2025 sad på en bænk tæt ved Butik. Det var omkring kl. 21.30. Hun sad og røg og hørte noget musik. Hun hørte noget, hun troede var fyrværkeri, og der gik en ung mand forbi hende. Da han passerede hende, vendte hun sig om og så, at der var en folkemængde, der stod omkring en mand, der lå ned. Manden, der gik forbi hende, var klædt i sort. Han havde bluse og jakke på i sort.

Hun kan ikke huske, om han var maskeret, eller om han havde hætte på. Manden talte i te-lefon, og han sagde noget i retning af ”det er gjort” . Hun kan ikke huske, om manden havde telefonen oppe ved øret eller gik med den i hånden foran sig.

Forevist videooptagelse V-1-11-1, IMG_1883, forklarede hun, at det ligner hende, der sidder på bænken på den anden side af stolperne. Det kan godt være, at det er manden, der passerede hende, man kan se på videoen. Man-den kom bagfra. Hun kunne se Butik foran sig lidt til venstre, ca. 7-8 meter fra hende. Manden gik mod Butik. Da manden gik forbi hende, rørte han hende på venstre side. Hun mistede ham af syne, efter han var kommet forbi Butik.

Foreholdt afhøringsrapport af 30. juli 2025, bilag F-24-1-0-0, fil side 459n-

side 22

460ø, hvoraf fremgår: ” Her hørte afhørte flere skud et sted bag ved sig. Da afhørte kiggede bag sig så hun en mand hun beskrev som: A: Mand, 170-175 cm, 15-17 år, Iført sort tøj, hvid hud, talte dansk, medbragte telefon Kunne ikke genkendes efter foto. Løbe tæt forbi hende med nord, forbi Butik. Afhørte kunne mærke at manden rørte hendes venstre skulder og overarm, da han løb forbi hende. Da manden løb forbi afhørte havde han talt i en telefon og sagt ”Det er gjort” , forklarede hun, at hun ikke me-ner, at manden løb.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun har boet i området siden 2023. Hun har tidligere været chikaneret af unge drenge i området. Hun har ikke observeret salg af narko, men hun har fået at vide, at der foregår narko-salg i området. Personen rørte hende på hendes venstre side. Det var lidt som om, han snittede hende, da han gik forbi. Hun ved ikke, om det var med ar-men eller hånden.

Hun mener ikke, han løb fra stedet. Han talte i telefon og sagde ”det er gjort” . Hun kunne ikke høre, om han havde nogen accent. Hun ved ikke, hvor lang tid der gik, fra hun hørte, det hun troede var fyrværkeri-lyde, til hun så manden passere hende. Manden var ca. 170-175 cm. høj og så meget ung ud. Hun vurderede, at han var under 20 år.

Det kan godt passe, at hun har forklaret til politiet, at han var omkring 15-17 år. Han var meget ung. Hun kan ikke huske, om han havde maskering eller kasket på. Hun så ikke hans ansigt. Hendes vurdering af mandens alder var baseret på mandens påklædning, som lignede den, drengene i området havde.

Vidne 9 har forklaret, at hun den 29. juli 2025 om aftenen var ude med sin søn på en multibane. De spillede fodbold, kun de to. Vidnet hørte nogle knald, og hun troede, at der var smadret nogle ruder et sted. De spillede videre og et par minutter efter, kom en person løbende forbi boldba-nen i retning mod dem. Personen var klædt helt i sort og var maskeret. Man kunne kun se sort over det hele.

Hun mener, at personen også havde sorte handsker på. Han løb hen mod en passage ved boldbanen, hvor der var en sti, som hun mente, han ville løbe ud ad. Hun blev bekymret og sagde til sin søn, at de skulle gå væk, og de gik en anden vej tilbage. På et tidspunkt snublede manden og faldt. Han rørte jorden med hånden og var hurtigt oppe igen.

Hun stod med sin mobiltelefon i hånden og filmede sin søn og hørte, der blev sagt ”hun står og filmer” . Hun oplevede det som om, manden talte med sig selv. Hun så ikke, at han havde en telefon. Hun blev bange. De løb tilbage til bo-ligkomplekset og kunne se en masse menneskesker forsamlet. Hun blev me-get bange, og hun var i alarmberedskab. Derfor kan hun ikke huske det så godt.

Forevist oversigtskort, bilag A-1-5-1-1, fil side 37, forklarede hun, at boldba-nen er det røde i midten af billedet. De stod i midten af boldbanen. Manden kom vist løbende ovre fra Bygning, men hun ved det ikke. Personen løb mod skoven. Hun og hendes søn gik fra stedet og så sig ikke tilbage. Hun mistede personen af syne mellem S6 og S7.

side 23

Hun bemærkede ikke, om manden havde noget i hænderne. Hun kan ikke huske, hvor mange knald hun hørte, men det var mere end et.

Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at hun ikke kan huske, hvor høj per-sonen var. Hun kan ikke huske, om personen talte i telefon, eller om han hav-de en telefon. Hendes barn så ingen pistol. Hun havde boet i området i ca. et år på det tidspunkt. Hun har ikke observeret narkosalg i området.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. august 2025, bilag F-46-1-1-0, fil side 514, 3. afsnit, hvoraf fremgår ” Manden blev beskrevet som A: mand, ukendt al-der og etnicitet, slank / ranglet af bygning, 180-185 cm høj, iført sort vind-jakke med hætte med skygge, som var trukket op om hovedet, sorte bukser, sorte sko, sort halsedisse trukket op over næsen, bar sorte handsker” , for-klarede hun, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan til politiet.

Foreholdt samme rapport, side 515, 1. afsnit, hvoraf fremgår: ” Efterfølgende sagde afhørtes søn, at han havde set manden have en pistol i hånden. Afhør-te havde ikke selv bemærket dette” , forklarede hun, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan, eller at hendes søn skulle have sagt, at han havde set en pistol.

Forevist oversigtsfoto, bilag A-1-5-1-1, fil side 37, og spurgt til, om hun be-mærkede noget, ved den måde, manden løb på, forklarede hun, at manden løb almindeligt. Hun lagde ikke mærke til, om han tog sig til nogle steder på kroppen. Manden havde sort tøj på og snublede over en gren fra nogle bus-ke, der lige var blevet klippet.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. august 2025, bilag F-46-1-1-0, fil side 514, sidste afsnit, hvoraf fremgår ” Afhørte blev utryg, og da A var ved at passere Område 3, kiggede hun ikke længere på ham. A løb i retning mod Område 4. Afhørte tænkte, at det mest logiske var, at A var løbet ind i skoven ved Område 4, men hun så det ikke, og så ikke A længere, fra da han var på stien ca. 50 m før Område 4. Afhørte syntes, at A løb besværet.” , for-klarede hun, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan.

Det var meget få minutter, hun observerede manden, der løb. Manden kom løbende imod hende, så hun så ham kun i ca. et til to minutter. Hun lagde ik-ke mærke til hans sko, men de var sorte. Han var klædt helt i sort. Hun kan ikke huske, om der var hvid sål under hans sko. Hun kan ikke huske, om han havde kasket på.

Vidne 10 har forklaret, at han arbejder som polititjenestemand. Den 29. juli 2025 om aftenen havde han fri og lå i sin seng. Han hørte nogle brag med en frekvens, som gjorde, at han med det samme var overbevist om, at det var skud. Han kiggede ud over området og sagde det til sin kone. Han så nogle unge mennesker kigge i en retning, men bortset fra det, var der var ro, så han blev usikker på, om det var skud, han havde hørt. Han gik ud på sva-

side 24

legangen og kiggede ud for at få det til at give mening. Han kiggede i den retning, som de andre kiggede. Han så en kvinde gå panisk rundt med en te-lefon. Han kunne aflæse hendes kropssprog, og en nabo kom og sagde, at han troede, at der lå en derovre. Han tog sit politiskilt og løb derover. Han så en mand, der lå ned og var blevet skudt. Manden lå på ryggen med hovedet mod en bil.

Han trak ikke vejret og havde ikke liv i øjnene, som var åbne. Han havde hul i panden og blødte ud ad baghovedet. Manden havde mørkt tøj på, så vidnet opdagede ikke andre skader. Det var en veltrænet mand, der havde stramt tøj på, så han kunne se, at han ikke trak vejret. Han begyndte at yde førstehjælp ved at trykke på mandens brystkasse.

Vidnet så ikke nogen kraftige blødninger, der kunne indikere, at han var ved at dø af blodtab. Ved livreddende førstehjælp tjekker man som det første blodmængden og derefter vejrtrækningen. Da han gav hjertemassage, kom der blod ud af skudhullerne. Han kontrollerede ikke pulsen, fordi personen ikke trak vejret og ikke havde liv i øjnene. Han er førstehjælpsinstruktør. Han råbte rundt til folk og gav dem opgaver.

Der kom vejrtrækning igen, og manden vågnede lige pludseligt så meget op, at han kiggede på dem. Manden fik puls og hjerte-slag, før den første patrulje kom til stedet. Patruljen hjalp også med livreddende førstehj-ælp. Der kom en civil person med en hjertestarter. Hans kollega så, at der var kommet liv i manden, så deres genoplivningsforsøg var lykkedes. Manden havde helt sikkert respirations- og hjertestop.

Han ledte ikke efter noget ude på stedet. Han fandt bagefter ud af, at der lå to patronhylstre på stedet, hvor han havde ydet førstehjælp, og som han ”havde gået lidt rundt i” . Han havde ikke set noget til en gerningsmand. Flere personer pegede i en retning.

Vidne 11 har forklaret, at hun den 29. juli 2025 var syge-meldt med stress, hvorfor hun ikke kan huske så meget fra dengang. Det var en almindelig hverdagsaften, hvor de havde spist sent og havde sat sig i stuen for at slappe af. Hun gik ud på altanen for at ryge. Hun kiggede over mod 365discount og hørte noget, der lød som fyrværkeri. Hun bankede på ruden ind til stuen, for at de skulle komme ud og kigge. Der kom flere brag. Hun kiggede ned til højre fra sin altan, og så en bil og en mand, der lå ned ved si-den af den. Hun så en anden mand løbe fra stedet i høj fart. Hendes altan er ca. 100 meter fra der, hvor manden lå.

Forevist oversigtsfoto, bilag B-1-6-1-0, fil side 52, forklarede vidnet, at hun bor i lejlighed lidt længere nede. Da hun hørte det andet skud, kiggede hun ned ad gaden. Personen, der løb fra stedet, var af anden etnisk baggrund, mørk i huden, havde krøllet mørkt hår, var spinkel og ikke så høj. Han så ung ud, omkring 16-18 år. Han var iført sorte joggingbukser og sort hætte-trøje.

Hun kan ikke huske, om han havde kasket på. Hun er sikker på, at det var den person, hun så løbe derfra i meget høj fart. Hun så ikke hans ansigt, men så nakken og hænderne. Han havde halvlangt mørkt krøllet hår. Hun så ikke nogen, der havde en pose, ligesom hun ikke så en pistol.

side 25

Forevist foto, bilag V-1-3-4-0, fil side 4578, forklarede vidnet, at hun ikke kan vurdere om det er manden, hun så løbe fra stedet. Manden på billedet ser højere ud, end ham der løb fra stedet. Ud fra hænderne og det, at han er slank, vil det godt kunne være ham, der løb fra stedet. Vidnet lagde ikke mærke til hans påklædning eller sko. Manden var væk, da hun kom ned.

Forevist oversigtsfoto, bilag B-1-6-1-0, fil side 52 forklarede hun, at hun så manden løbe op mod boldbanen gennem nogle pæle ved en motionslege-plads.

Hun flyttede ind den 29. april 2025, og hun bor der stadig. Det er ikke usæd-vanligt, at der bliver solgt narko i området. Hun har selv observeret det. Hun ved ikke, hvilket tøj narkohandlerne havde på. Det var måske sort eller mørkt, men det var oftest om aftenen, så det var ikke tydeligt at se. Det var mere bilerne, hun lagde mærke til.

Vidne 12 har forklaret, at han den 29. juli 2025 om aften var ude at lufte hund med sin kone og datter. De gik op langs siden af husene, som de plejer. Der var tit lidt ballade, så de holdt altid øje. Der kom en mand kørende i bil og steg ud. Han var sortklædt. Manden gik hen til et Kebabsted og 365-dis-count. Han sagde til sin kone, at han syntes, manden så mistænkelig ud, hvil-ket hun var enig i.

De tænkte ikke over det og fortsatte gåturen. Hans sviger-mor ringede senere, efter at de var kommet hjem, og spurgte, om de var ok. Svigermoren fortalte, hvad der var sket. Han kontaktede nærpolitiet. Balla-den i området handlede vist om noget hash-handel. Der holdt den samme bil hver aften, som han forbandt med narkosalg. Han bed mærke i, at manden havde meget tøj på.

Det syntes han var mærkeligt, da det var varmt udenfor. Det var sort tøj. Mærket kunne være Peak Performance eller noget af en lig-nende stoftype. Derudover havde manden halsedisse og noget på hovedet. Det var enten en hue eller en kasket.

Forevist afhøringsrapport af 30. juli 2025, bilag F-38-1-0-0, fil side 501n, hvoraf fremgår ” Afhørte beskrev manden som. Mand, anden etnisk oprin-delse end dansk, 175-185 cm høj (lidt lavere end afhørte, som er 185 cm høj), sort kort fuldskæg, iført sort vandafvisende tøj (i stil med Peak Perfor-mance) med hætten trukket op over hovedet, muligvis noget omkring halsen mulig halsedisse, som han rettede på.

Gik hastigt og målrettet.” , bekræftede han at have forklaret sådan. Det kunne både være en udenlandsk mand eller en dansker. Skægget var sort. Hudfarven var til den brunere side. Han ved ikke, om han så mandens hår. Han så ikke mærket på tøjet, men han vurdere-de, at det kunne være Peak Performance på grund af stoffet og udformnin-gen. Bilen var meget ren både indeni og udenpå. Han ved ikke, hvilken bil det var.

Foreholdt samme rapport, fil side 502, 2. afsnit, hvoraf bl.a. fremgår ” Da de kom forbi bilen kunne afhørte se at bilen holdt parkeret mellem to andre bil-en. Det var en mørk Cupra el-bil, den store model, formentlig af mærket

side 26

Formentor. Afhørte forklarede at han var meget bilinteresseret og især i Se-at og Cupra, han har selv en Seat” , bekræftede han at have forklaret sådan. Han kan ikke huske i dag, hvilken bil det var. Det var en mørk bil. Det kan godt passe, at han bedre kunne huske det sidste år, da han blev afhørt. Han kan ikke huske, om han så manden tale i mobiltelefon, men mener, at han vil-le have fortalt politiet om det, hvis han havde set det.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke kan huske, hvilket tids-punkt det var, at han så manden, men han fortalte det til politiet.

Foreholdt rapport af 31. juli 2025, bilag E-1-1-1-0, fil side 418, hvoraf det fremgår ” Vidne forklarede, at han bor på Adresse 6 i Glostrup Kommune. Han var i går den 29. juli 2025 kl. ca. 1930 ude og gå tur med sin kone og deres hund” , bekræftede han, at tidspunktet godt kan passe.

Vidne 7 har forklaret, at hun den 29. juli 2025 omkring kl. 21.00 sad på sin altan og talte i telefon. Hun hørte tre skud lige efter hinanden. Hun opfat-tede det i første omgang ikke som skyderi. Der kom en mand løbende fra venstre mod højre, ca. 10 meter fra hende. Han havde en telefon i den ene hånd og et våben i den anden hånd. Han sagde noget i retning af ”nu har jeg fået ham” . Hun stod på altanen og spurgte, om der var nogen, der var blevet skudt. Hun fik at vide, at der var en, der var blevet skudt. Hun er hjerteløber, så hun hentede en hjertestarter og løb ud for at se, hvordan situationen var.

Forevist oversigtsfoto, bilag V-1-11-4-0, fil side 4602, forklarede hun, at hun bor i stueetagen, der hvor de røde streger mødes. Personen løb inde i midten mellem bygningerne, nedefra og op på kortet. Manden havde et halvlangt fuldskæg, og han havde hætte på. Hun vil ikke kunne genkende personen, fordi det gik så stærkt, så hun lagde ikke mærke til så meget om ham. Han havde en telefon i den ene hånd og en pistollignende genstand i den anden. Hun hørte først de tre skud, derefter kom han løbende og sagde noget i ret-ning af ”nu har jeg ham” .

Foreholdt afhøringsrapport af 30. juli 2025, bilag F-29-1-0-0, fil side 478, 2. afsnit, hvoraf fremgår ” En mand, A, afgav tre skud mod en mand, forurette-de, tre gange. A havde sin telefon fremme og talte i telefonen, hvor han sag-de: ”Jeg har ramt ham, han er færdig” , forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. Hun så ikke manden skyde. Hun sad på sin altan, da hun hørte skuddene. Hun kan ikke huske, om manden havde kasket på.

Foreholdt samme rapport, fil side 479, hvoraf fremgår ” A. Mand, sort skæg, iført en sort kasket, sort løs trøje og bukser. Kan ikke genkendes” , bekræfte-de vidnet at have forklaret sådan til politiet. Hun har hele tiden sagt, at hun ikke kan genkende ham.

Hun så manden have to ting i hænderne, da han kom løbende. Hun kan ikke

side 27

sige noget om form eller farve på det, han havde i hænderne. Manden havde telefonen fremme foran sig og ikke oppe ved øret.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. august 2025, bilag F-29-1-1-0, fil side 481, 3. afsnit, hvoraf fremgår: ” Idet A, på ca. 15-20 meters afstand, løbende i nordlig retning passerede afhørtes altan, hørte hun A nærmest råbe i tele-fonen ”Jeg har ramt ham, han er færdig” . Det foregik på flydende dansk.” , forklarede hun, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var på flydende dansk, men hun kan ikke huske, om der var nogen accent.

Forevist oversigtsfoto, bilag B-1-6-1-0, fil side 52, forklarede hun, at hun bo-ede i opgangen lige efter skraldecontainerne, og manden løb op ad vejen. Hun kan ikke huske afstanden, men hun er sikker på, at hun hørte ham sige noget. Han talte højt nok til, at hun kunne høre det. Mandens skæg var mørkt. Hun kan ikke huske mandens hudfarve.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. august 2025, bilag F-29-1-1-0, fil side 480, 1. og 2. afsnit, hvoraf bl.a. fremgår: ” Manden beskrev afhørte som A: mand, ca. 25 år, ca. 175-180 cm høj, alm. af bygning, anden etnisk baggrund end dansk, lys brun hud, noget sort skæg, ej nærmere, iført sort kasket, mørkt overtøj med lange ærmer og mørke bukser. Kan ikke genkendes.” , bekræfte-de hun at have forklaret sådan. Hun ved ikke, hvilken hudfarve han havde, men han havde mørkt skæg. Det var tydeligt, at han havde anden etnisk bag-grund. Han var ikke hvid. Hun så ikke mandens hårfarve.

Forurettede har forklaret, at han havde en kammerat, der havde en kammerat, som havde nogle biler, personen gerne ville afsætte. Vidnets kammerat vidste, at han var Stilling. Det var billigt, så det ville han gerne. Han så bilerne, og de var for små til hans behov, men han ville gerne deltage i videreformidlingen af dem.

Der var fire biler i alt. Hans kammerat sagde, at der var en, der ville overtage en bil. Vidnet skrev en annonce om overtagelse af en bil. Det var sådan, det startede. Han skrev til sine egne kammerater. Det var forskellige kammera-ter, bl.a. Vidne 15, som han kender. Han kan ikke huske, hvad han skrev, men det var noget i retning af, om han skulle have en bil.

Vidne 15 opfordrede ham til at bruge beskedtjenesten Signal. Han downloadede derfor app´en, hvorefter han blev sat op med en interesseret aftager. Det kan godt passe, at det var profilen Profilnavn 1, han blev sat op med. Han kendte Vidne 15 fra gården, hvor han boede. Han var tryg ved at skri-ve med ham om bilerne, fordi Vidne 15 havde skabt kontakten. Biler-ne skulle komme til Glostrup.

Han vidste ikke dengang, hvem der var bag profilen Profilnavn 1 De skrev ikke deres rigtige navne. Profilnavn 1 vidste åbenbart, hvad vidnet hed. Den første bil viste sig at skulle afleveres til en, han kendte i forvejen fra boksning og træning. Han bliver kaldt ”Kaldenavn 6” , men hedder Person 6 [fonetisk]. De hilste på hinanden. De var overraskede over at se hinanden.

Han overdrog bilen, hvorefter Person 6 kørte derfra. Han kan ik-

side 28

ke huske registreringsnummeret på bilen, han overdrog til Person 6. Han skrev med Profilnavn 1 om de to sidste biler. Han skrev, at han skulle på miniferie til Jylland, og at han kunne give Profilnavn 1 bilerne, og så kunne afregnin-gen komme bagefter. Derefter tog vidnet til Jylland, og da han kom tilbage, skrev de sammen igen, og han spurgte, om de skulle få det ordnet med biler-ne.

De skulle mødes om mandagen, og Profilnavn 1 sagde, at hans mand kom. Vidnet tog afsted ved 21- tiden og ventede udenfor på det aftalte sted. Det trak ud, og Profilnavn 1 svarede ikke. Vidnet skrev, at de kunne mødes da-gen efter, fordi vidnet ikke havde mere tid. Han fik en besked med en und-skyldning for, at der ikke blev svaret. De aftalte at ordne det dagen efter. De skrev sammen igen den 29. juli 2025.

Han skulle stadig mødes med en, som Profilnavn 1 ville sende derud.. Han skulle putte børn ved 20-tiden og kørte derefter fra Nørrebro. Da han kom ud til det aftalte mødested, skrev han, at han var der nu. Han tog et billede af parkeringspladsen, hvor han var, og sendte det. Han fik en besked retur med et billede af, hvor manden var. Han kørte bilen dertil og steg ud af den. Han så manden stå ved nogle containere.

Han gav ham hånden. Vidnet mener, at han sagde til manden, om han ikke havde set ham før. Manden sagde, at han kom fra Fyn. De gav hånd, og vid-net sagde, at han skulle komme over til ham, så han kunne få bilen. Derefter husker vidnet ikke mere. Det blev helt sort, og han husker intet, før han hørte sin brors stemme råbe, og han lå i en ambulance. Vidnet kom først op at stå tre uger efter.

Forevist mastekort vedrørende 28. juli 2025 fra kl. 21.48 til kl. 23.33, sagens bilag T-49-2-0-0, fil side 4407-4428 forklarede han, at det godt kan passe, at det var så sent, han var ude den 28. juli. Han havde været hjemme, og børne-ne skulle puttes, inden han kørte. Det kan godt passe, at han kun ventede 15 minutter. Profilnavn 1 svarede ham ikke, før han var hjemme, eller da han var på vej hjem.

Manden, han mødte den 29. juli 2025 ved parkeringspladsen i Glostrup, hav-de hætte på, havde skæg eller trøje om hagen og havde en pæreformet krops-bygning. Manden var iklædt mørkt tøj og havde ikke handsker på. Vidnet havde set manden på et billede, før han blev skudt. Manden var vist efterlyst for noget, og der var vist også en dusør på ham.

Vidnet har efterfølgende fået at vide, hvem Profilnavn 1 er. Det var ikke Vidne 15, der skrev det til ham. Vidne 15 har fortalt det til hans brødre. Der er en del brødre og venner, der kender ham. Han ved ikke, hvorfor der var nogen, der ville slå ham ihjel. Han har ikke et udestående med ham, der ville slå ham ihjel. Han forstår det ikke.

Han har kun skrevet med Profilnavn 1 om bilerne.

Anklageren dokumenterede personundersøgelseserklæring fra Retsmedicinsk

side 29

institut af 21. august 2025, bilag C-2-10-2-0, fil side 374-375, hvoraf frem-går bl.a.:

” KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 29-07-2025 kl. 23:15 og den 04-08-2025 kl. 14:05 af Forurettede cpr-nr. [udeladt] fandtes en efter det oplyste 30-årig mand med alderssvarende udseende. På begge undersøgelsestids-punkter var undersøgte lagt i narkose og lå på ryggen henholdsvis på et operationsbord og i en hospitalsseng.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder el-ler andetsteds.

Grundet undersøgelsesomstændighederne og undersøgtes tilstand blev ryg-siden af kroppen kun delvist undersøgte på venstre side.

Med disse forbehold påvistes, når undersøgningsfundene fra den retsmedi-cinske undersøgelse den 29-07-2025 sammenholdes med oplysninger i de fremsendte hospitalsjournaler, af tegn på vold:

A. En gennemgående skudlæsion med indskudssår på forsiden af højre

tindingeområdet (l) med skudkanal forløbende gennem den underlig-gende muskulatur med indtrykningsbrud af højre tindingeben, læsion af højre tindingelap med deraf følgende blodansamling i hjernevæ-vet og under de bløde hjernehinder hertil, og med udskudssår bagtil i højre tindingeområde(2). Skudkanalens retning var bagud og let nedad.

B. En ikke-gennemgående skudlæsion med indskudssår på venstre side

af underkæben(3) Med skudkanal som vurderes forløbende gennem bløddelene i relation hertil med brud af nakkeben på venstre side, inddragende leddet mellem kraniets grundflade og den l. nakkehvir-vel, knoglefragmenter i lille hjernens venstre halvdel, blodansamling omkring den forlængede marv og med et projektil i relation til l. nakkehvirvel på højre side. Bruddet nedadtil på højre tindingeben, bag øret, vurderes som del af denne skudlæsion. Skudkanalens ret-ning var mod højre og let bagud.

C. En ikke-gennemgående skudlæsion med indskudssår i højre skulder

(4) med skudkanal som vurderes forløbende gennem bløddelene i re-lation hertil med brud af torntappen på den 3. ryghvirvel og højre skulderblad, hvor der fandtes fremmedlegeme på CT-skanning foreneligt med projektil. Skudkanalens retning var mod venstre let bagud.

D. I huden på højre flanke en overfladisk læsion, muligt strejfskud/mu-

lig hudafskrabning (5) med hudtapper på forsiden af læsionen, hvil-

side 30

ket muligt kan tale for en skudretning fremad og let opad” .

Vidnet forklarede hertil, at han har mén efter skudepisoden. Han har ansigts-lammelse i venstre side, og lammelse i venstre side af kroppen. Han bliver hurtigt træt. Han bliver hjernetræt og har behov for mange pauser. Han fun-gerer ikke som før. Der er ingen, der kan love ham, at han bliver bedre, fordi det er nervebaner, der er beskadiget. Han er glad for, at han fortsat er i live.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han kender ”Kaldenavn 6” som Person 6 eller sådan noget. Han hedder ikke Navn. Det var en, han også havde som kon-takt på Snapchat, og det var sjovt at se, at det var ham. Han spurgte ikke, hvor ”Kaldenavn 6” kendte Profilnavn 1 fra. Han kan ikke huske, om han fik penge for den første bil. Bilerne var i Glostrup, så det var nemmere at mødes der.

Han skulle have penge og oplysninger, før bilerne blev overdraget. Det blev ikke til noget om mandagen. Det var ham, der skrev, at de skulle vente til da-gen efter, fordi det var blevet for sent. Så vidt han husker, havde de kun kor-respondance over Signal. Han mener ikke, at der blev sendt videoer eller lyd-filer. Han følte, at han var i trygge hænder, fordi han kendte Vidne 15.

Vidne 15 har senere fortalt ham, hvem Profilnavn 1 er. Vidne 15 er ked af det, der er sket med vidnet.

Han husker ikke, at manden, han mødtes med, havde en pose med.

Foreholdt afhøringsrapport af 17. september 2025, bilag D-2-2-1-0, sagens akter side 382, 1. og 2. afsnit, hvoraf fremgår: ” Forurettede kørte direkte til det sted og der stod også en person lige dér, hvor billedet viste. Forurettede beskrev ham som: A: Mand, ca. 30 år, dansk af udseende, en form for skæg, pære-formet krop, iført sort tøj trøje/jakke med hætte, sorte bukser, bar på en po-se (muligt Nettopose), talte dansk.", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, men han kan ikke huske det. Han kan dog ikke huske, om personen havde en pose.

Foreholdt samme rapport, fil side 282, 3. afsnit, hvoraf fremgår: ” Forurettede forklarede, at han havde hætte på, men man kunne se noget af hans hår og der var noget udefinerbart skæg. Forurettede lagde mærke til, at han ikke havde handsker på.” , forklarede vidnet, at skægget var sådan lidt tyndt og med lidt stubbe i. Manden havde en trøje op til kæben. Han kunne se skæg, men kan ikke sige hvor meget, det var. Han synes, det er åndsvagt at svare på alle de spørgsmål om mandens skæg, når manden, som skød ham, sidder lige ved si-den af forsvareren.

Han kan ikke huske, om han har skrevet med en, der kalder sig ”Kaldenavn 7” .

Vidnet blev foreholdt politirapport af 1. august 2025, bilag I-2-1-2-0, fil side 806, og forevist screenshot fra WhatsApp den 29. juli 2025 kl. 10.48 fra ”Kaldenavn 7” . Hertil forklarede vidnet, at han ikke kan huske beskeden.

side 31

Foreholdt fra samme rapport, fil side 807, screenshots fra WhatsApp den 29. juli 2025 kl. 14.37, forklarede vidnet, at Person 7 havde mange problemer. Person 7 var en junkie. Det havde ikke noget at gøre med vidnet eller de fire Mercedes´er.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han fik at vide af Vidne 15, at det var Person 1, der stod bag Profilnavn 1

Kriminaltekniker Vidne 13 har forklaret, at hun er ekspert i våben. Hun har taget en kriminalteknisk grunduddannelse og har taget flere kurser inden for våbenteknik både i Danmark og i udlandet. Hun har været i afdelingen i to år.

Den 29. juli 2025 var hun ved Vej 3 og undersøgte gerningsstedet. Hendes opgave var at lave våbentekniske undersøgelser. På gerningsstedet fandt de afskudte patronhylstre og så et køretøj, hvor der var blodplamager på siden. Køretøjet havde skudrelaterede skader.

Hun undersøgte køretøjet på stedet blandt andet i forhold til skudvinkler. På den baggrund kunne de estimere de sandsynlige fysiske afstande og placerin-ger, hvorfra våbenet var blev affyret.

Det er hendes kollega, som har udfærdiget gerningsstedsundersøgelsen [bilag B-1-15-1-3, fil side 115], men hun har indestået for vurderingen [punkt 6.2 og 6.3]. Hun konstaterede et indskudshul på en gummiliste i venstre side af køretøjet, et udskudshul på døren og et rikochetmærke på en nakkestøtte. De fandt endvidere et projektil i bilens bagagerum. Bilen blev taget med til nær-mere undersøgelser for yderligere skader, der kunne være skudrelaterede.

Vidnet blev foreholdt bilag B-1-15-1-3, fil side 119, punkt 6.2 og 6.3, hvoraf fremgår:

”6.2 Vurdering Der blev fundet våbentekniske spor i form af tre afskudte patronhylstre, som efter mindst tre skudafgivelser.

Ud fra skudbanen opmålt på skudhullet i køretøjet, samt skudhullets place-ring på køretøjet og de afskudte patronhylstres placeringer vurderes det, at det omtrentlige standpladsområde for mindst én af skudafgivelserne var om-rådet øst for køretøjet enten på asfalten eller på fortovet mellem de to af-faldsbeholdere.

6.3 Vurdering farlighed Der kan ikke fastlægges en endelig mundingshastighed i den aktuelle sag, da våbnet ikke er til stede. Ud fra den anvendte kaliber vurderes det dog, at mundingshastigheden har været langt over 80 m/sek. (ifølge producenternes oplysninger, er mundingshastigheden på den pågældende type ammunition

side 32

ca. 300 m/sek.), hvis der har været anvendt et fabriksfremstillet skydevåben. Det vurderes derfor, at folk der har opholdt sig i skudretningen under sku-dafgivelsen har været i potentiel livsfare.

Vejledende udtalelse om farlighed af skud:

Kriminalteknisk Center har i samarbejde med de danske retsmedicinske in-stitutter om projektilers farlighed konkluderet, at projektiler med en kaliber på 4,5 til 11,4 mm, der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/ sek. ((for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek.) - for kaliber 4 mm bly-kugler dog 110 m/sek.) og dermed på stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potentiel livsfarlige og dermed dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgørende for at afgøre livsfarligheden. ”

Hertil forklarede hun om hylstrenes placering, at halvautomatiske våben ka-ster patronhylstre ud af pistolen, når der afgives skud. De fleste våben kaster ud til højre. De målte, hvor de fandt dem. De kunne ved at trække en linje fra skudhullet i bilen se den omtrentlige skudvinkel og estimerede herudfra, hvor der var skudt fra.

Vidnet blev foreholdt bilag B-1-15-1-5, Kriminalteknisk erklæring, våbentek-nisk undersøgelse, fil side 143, hvoraf fremgår:

”6.2 Vurdering Det vurderes, at projektilet fra VB1 er afbøjet i B-stolpens plademetal og ef-terfølgende har ramt siden af førersædets nakkestøtte, hvorefter projektilet er fortsat i ukendt retning og er endt i bagagerummet.

Ud fra skudhullets placering og udseende vurderes det, at skuddet er afgivet fra en standplads på op til tre meter fra køretøjet i den udfundne skudbane. Dette vurderes på baggrund af, at undersøgelsen viste, at den omtrentlige skudbane var nedadgående i en sådan grad, at skudbanen på over tre me-ters afstand kommer op i en urealistisk højde i forhold til en gerningsmands skydestilling.”

Hertil forklarede vidnet, at hun ikke kan sige mere om banen for projektilet, efter at det ramte nakkestøtten, fordi de ikke fandt andre skudrelaterede ska-der i køretøjet end der, hvor projektilet var gået gennem døren og rikochet-mærket.

Adspurgt til sammenhængen mellem skudhullets placering og skydestilling, forklarede vidnet, at afstanden på maksimalt tre meter er, hvis gerningsman-den ikke har haft løftet armen over hovedet eller stået på en genstand. Det sted, de fandt hylstrene, passer med, at der ikke er skudt fra lang afstand.

Forevist foto, bilag B-1-15-1-5, Kriminalteknisk erklæring, våbenteknisk un-dersøgelse, fil side 138, forklarede vidnet, at den stiplede linje er retningen på

side 33

den omtrentlige skudlinje. Det er retningen for projektilet. De kan kun sige noget om det ene skud, der er gået ind i bilen.

Forevist foto, bilag B-1-15-1-5, Kriminalteknisk Fotomappe, fil side 161, be-kræftede vidnet, at det er projektilet, de fandt i bilen. De har undersøgt pro-jektilet.

Vidnet har ikke været med til at undersøge en brændt bil i By 8 eller lave undersøgelser på pistoldele, som blev fundet i den afbrændte bil. Hun har la-vet sine undersøgelser på baggrund af prøveskud, som hun har modtaget fra sin kollega. Hun har sammenlignet patronhylstre og projektilet i bilen, samt de andre projektiler, som politiet sendte ind, med hinanden og prøve-skudde-ne.

Sammenligningen foregik under et mikroskop. Hun ved, at prøve-skyd-ningen blev udført med dele fra det våben, der blev bragt ind fra den ud-brændte bil. De tog de intakte dele af våbnet og satte ind i et tilsvarende vå-ben og brugte dette til prøveskydningen.

Vidnet blev foreholdt, bilag B-1-15-1-15, Kriminalteknisk erklæring, våben-teknisk undersøgelse, fil side 254, hvoraf fremgår:

”2.1 Afskudte patronhylstre KT 5 og KT 7 er identificeret (konklusion A) til at være affyret i samme vå-ben. Sammenligningen taler i meget høj grad for (konklusion B) at KT 6 er affyret i samme våben som KT 5 og KT 7.

Sammenligningen taler i meget høj grad for (konklusion B), at KT 5, KT 6 og KT 7 er affyret i pistolen, KT 1, under journalnummer 0700-71121-00063-25.

2.2 Afskudte projektiler KT 39 og KT 40 er identificeret (konklusion A) til at være affyret i samme våben. I forhold til KT 26 og KT 31 er ingen konklusion mulig, fordi det ik-ke kan udelukkes (konklusion C), at de er affyret i samme våben som KT 39 og KT 40.

Sammenligningen taler i meget høj grad for (konklusion B), at KT 39 og KT 40 er affyret i pistolen, KT 1, under journalnummer 0700-71121-00063-25. I forhold til KT 26 og KT 31 er ingen konklusion er mulig, fordi det ikke kan udelukkes (konklusion C), at KT 26 og KT 31 er affyret i pistolen, KT 1, un-der journalnummer 0700-71121- 00063-25. ”

Hertil forklarede vidnet, at KT5-7 var de afskudte patronhylstre fundet på gerningsstedet. Konklusion A ”Identificeret” er fordi, at systemsporene er helt klart entydige. Konklusion B ”Sammenligningen taler i meget høj grad for” bruges, når der er konstaterede ligheder mellem de individuelle specifik-ke detaljer, men der stadig er tvivl om værdien af disse, f.eks. fordi alle speci-fikke detaljer ikke genfindes, eller fordi alle linjer ikke er sammenfaldende.

side 34

Vedrørende den afbrændte pistol har hun lavet konklusionen på baggrund af de specifikke spor fra de dele, som ikke var deformeret på grund af afbræn-dingen. Det var på baggrund af slagsstiftsindtrykket. Der var tilstrækkeligt til, at konklusionen ”Sammenligningen taler i meget høj grad for” kunne an-vendes vedrørende patronhylstrene. Når de kun har en faktor, kan de ikke gå højere op end det. Hvis man skal lave højere konklusionssikkerhed, skal der være flere spordetaljer.

Pistoler bliver produceret på samme måde, men slagstifter bliver bearbejdet undervejs. Det er forskelligt værktøj, der bliver brugt, hvilket medfører, at slagstifter er forskellige. Der kan også være efterfølgende slid og snavs mv., som påvirker aftrykket. Derved er der specifikke detaljer for hver enkelt slagstift.

Vedrørende konklusionen omkring projektiler forklarede vidnet, at hun un-dersøgte projektilerne. Der vil blive afsat spor heri fra riffelgangen, der ridser i projektiler, når de føres igennem pistolløbet. Det er helt individuelt fra vå-ben til våben, hvilke aftegninger projektilet får. Undersøgelsen af projektiler er generelt sværere at lave, fordi projektilet kommer ud med høj kraft og ofte rammer noget, så det deformerer. Det kan derfor være sværere at kon-klude-re noget sikkert.

Forevist foto, bilag B-1-15-1-5, Kriminalteknisk Fotomappe, fil side 161, forklarede hun, at der kan ses streger langs projektilet. Det er det, som hun kigger på. Der var tilstrækkelige spor til, at konklusionen har fået kategori B for så vidt angår projektilerne KT 39 og KT 40.

Undersøgelsen af den afbrændte pistol har hendes kollega lavet. Han vil kun-ne forklare nærmere om det. Selve løbet er af metal og bliver ikke beskadiget af en almindelig brand. Det var muligt at trykke et projektil igennem og lave undersøgelsen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man ikke kan komme det nær-mere, fra hvilken afstand skuddene er afgivet, end det der fremgår af erklæ-ringen. Dvs., maksimalt tre meter, hvis det var en naturlig skydestilling. Det kan have været længere afstand, hvis våbnet blev holdt højere oppe, end det er naturligt.

Vedrørende konklusion B ”Sammenligningen taler i meget høj grad for ”forklarede vidnet, at konklusionen er udtryk for, at der er en usikkerhed. Hun kan ikke afgive en procentsats. Når det får en konklusion C ”ingen konklusi-on er mulig, fordi det ikke kan udelukkes” , er der usikkerhed om, hvorvidt det er det våben, men der er ikke noget, der taler direkte imod det. Det er muligt at konkludere med konklusion A i forhold til projektiler. Det afhænger af våbnets og projektilets tilstand.

side 35

Foreholdt, at der er angivet, at der er delvist sammenfald, men konkluderet, at KT39 og KT40 er identificeret til at være afskudt i samme våben, forklare-de vidnet, at der ikke er nogen usikkerhed om konklusionen. Der er altid del-vist sammenfald. Hun har lavet mange undersøgelser og har endnu ikke ople-vet fuldstændig sammenfald.

Hun har ikke erfaring i forhold til, hvor stor brandskade et våben kan blive udsat for, før man ikke kan prøveskyde det. Hun er ikke brandekspert. Hun ved hverken, om løbet har taget skade i branden, eller hvor stor varme, løbet har været udsat for.

Våbenmekaniker Vidne 14 har forklaret, at han er uddannet våbenme-kaniker og arbejder hos politiet. Der blev fundet en pistol i en afbrændt bil. Han har undersøgt pistolen, men har ikke sikret den på stedet. Vidnet mod-tog pistolen i afdelingen, hvor der blev lavet fotodokumentation. Da fotodo-kumentationen var færdiggjort, fik han pistolen udleveret til undersøgelse. Det var en sammensmeltet masse med flamingo, stof og noget plastik. Man kunne se nogle dele i det smeltede materiale, som var fra en pistol. Han kon-staterede, at det havde været et omdannet gas- og signalvåben.

Omdannede gas- og signalvåben produceres i en ringere metalkvalitet end pi-stoler, men nogle af de vitale dele som slagstift, løb og fjeder er lavet i bedre kvalitet af stål og har højere smeltepunkt. I den konkrete sag var disse dele stadig brugbare. Han fandt et lignende våben og monterede de våbende-le, de havde sikret fra den sammensmeltede masse. Der blev herefter lavet en prøveskydning.

Han laver ikke sammenligning mellem pistol og patroner. Han sikrede udtrækkeren, aftrækkeren, udkasteren, slagstiften og løbet fra den sammensmeltede klump. Løbet har han ikke monteret i det andet våben, men han har taget et løst projektil og presset igennem løbet. Derved fik det aftegninger, som hvis det var affyret.

Adspurgt til, at våbnet ifølge vidnets erklæring var halvautomatisk, forklare-de han, at det betyder, at når der automatisk trækkes en ny patron op i kam-meret, når aftrækkermekanismen påvirkes, og der afgives skud.

Vidnet blev foreholdt bilag B-1-15-1-17, Våbenrapport, fil side 265, hvoraf fremgår:

”Bemærkning: Våbnet er oprindelig fremstillet som gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald. Det har været omdannet på en sådan måde, at det kunne optage og affyre skarpe patroner i kaliber 7,65 mm / .32 Auto. Dette er gjort ved, at fjerne den oprindelige pibe/løb med løsskydnings blokering, og isætte en tildannet metal-pibe/løb med riffelgang.

Store dele af våbnet er bortsmeltet og ”våbnet” består nu af følgende dele: Metal-pibe/løb med riffelgang - Magasin indeholdende ét sprunget patron-

side 36

hylster - Bagerste del af slæde/bundstykke sammensmeltet med bagerste del af styrerammen samt et uaffyret projektil - Rekylfjeder og fjederstyr - Af-trækkerled - Magasinfjeder KT 2. ”

Hertil forklarede vidnet, at han ikke ved, om gas- og signalvåbenet oprinde-ligt er lovligt erhvervet. Man skal have tilladelse til at købe et gas- og signal-våben. Men det er rigtigt, at der oprindeligt var tale om et gas- og signalvå-ben, som er omdannet til et skarpt skydevåben.

Adspurgt til at magasinet indeholdt et sprunget patronhylster, forklarede vid-net, at en mulig forklaring er, at kammeret i pistolen var tomt, men at der var en patron i magasinet. Under opvarmning i forbindelse med branden er pa-tronhylstret herefter sprunget og sat sig fast i den smeltede masse. Der kan være flere årsager til, at patronen ikke er kommet op i kammeret. Der kan f.eks. også have været tale om et problem med våbnet, eller at magasinet var taget ud og isat en patron for at genlade.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at våbnet ikke var funktionsdyg-tigt, da han fik den til undersøgelse. Han kan ikke udtale sig om, hvilken til-stand det var i, før det smeltede. Ståldelene virkede ikke omsmeltede eller påvirkede. Hvis han havde set skader på løbet, ville han have skrevet det i rapporten. Ved en visuel gennemgang kunne han ikke finde skader på løbet.

Vidne 15 har forklaret, at han kender Forurettede, som er en god kammerat. De har kendt hinanden i mange år. Deres forældre er naboer. Person 1 kender han også. De sad sammen i By 1 Stats-fængsel i 2009. Han kender ham som Kaldenavn 8.

Han har ikke registreret, hvad Person 1's Facebook side hedder. Han ved ikke, om Person 8 og Person 1 er den samme.

Foreholdt bilag T-36-1-1-0, beskeder fra den 21. juli 2025 til den 24. august 2025, sagens bilag side 4150-4151 forklarede han, at det handlede om fire le-asede biler, hvor kontrakterne var ved at udløbe. Forurettede havde nogle biler, som var leaset, og leasingkontrakterne var ved at udløbe. Enten skulle bilerne afleveres eller leasingkontrakten forlænges. Nogle gange ville folk gerne af med deres biler, og andre ville gerne overtage leasingkontrakten, hvis de kunne slippe for at betale udbetalingen. Han skulle hjælpe Forurettede med at vi-dereformidle bilerne.

Forevist besked #5 forklarede han, at profilen og Forurettede var begyndt at kommunikere. Adspurgt til besked #12, forklarede han, at det er rigtigt, at han skyldte Kaldenavn 8 penge på det tidspunkt. Adspurgt til besked #14-18 forkla-rede han, at de skrev om Forurettede. Han troede, at han kendte ham.

Adspurgt til beskederne hvoraf fremgår ”bror hvem er det du snakker om forstår ikke ”… ”hvem er blevet skudt ”, forklarede vidnet, at det var offent-

side 37

ligt kendt, at Forurettede var blevet skudt. Han ved ikke, om profilen vidste, at det var Forurettede, der var blevet skudt. Profilen skrev, at han ikke kendte ham. Det var ikke vidnet, der havde registreret kontakten som Person 8. Han kendte personen som Kaldenavn 8.

Foreholdt beskeder udlæst fra vidnets telefon med ”Profilnavn 7” , bilag T-36-1-1-0, fil side 4139-4149, forklarede vidnet, at han ikke ved, om det var den samme Kaldenavn 8.

Adspurgt til, om beskeden fra 4. august 2025, hvor der spørges ”hvordan går det med ham den anden du snakkede om sidst ”, forklarede vidnet, at det måske er Forurettede, de skriver om. Det er længe siden. Han har talt med mange mennesker, om det der er sket. Han ved ikke, om Person 1 og Kaldenavn 8 er den samme. Der er mange mennesker, der hedder Kaldenavn 8. Han ved ikke, om Person 1 var i Tyrkiet.

Foreholdt, at nummeret Tlf nr. 4 fremgår, forklarede han, at det er hans nummer til Signal og WhatsApp.

Han ved ikke, hvem Person 1 er. Han kender kun en person, der blev kaldt Kaldenavn 9, som han mødte i forbindelse med sin afsoning.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om de kommunikerede på både WhatsApp og Signal. Hvis de havde gjort det, ville politiet nok have fundet det. Han kan ikke huske, hvad Kaldenavn 8 hed på Signal.

Foreholdt, at han har skrevet ”Skriver til dig på den anden når der hul igen-nem bror” , forklarede han, at han har en del venner, der gerne ville vide, hvordan Forurettede havde det. Efter vidnets opfattelse er det mærkværdigt, hvis man spørger sådan ind til en person, man selv har skudt, så han opfattede det som om, at Kaldenavn 8 ikke havde noget med det at gøre.

Adspurgt til ”Profilnavn 1” forklarede han, at kan ikke husker at have skre-vet med en profil med det navn. Han husker ikke at have sagt til Forurettede, at han havde skrevet med denne. Han kan ikke huske, om han har oplyst det til Forurettedes familie eller Forurettede selv. Han ved ikke, om han talte i telefon med ”Profilnavn 7” .

Vidne 16 har forklaret, at han den 29. juli 2025 om aftenen var hjemme. Han sad og så TV i sofaen med sin kæreste, da de hørte tre knald u-defra. Han gik ud på altanen og så i retning mod den anden ende af parke-ringspladsen. Han så en person løbe væk imellem et ”Butik” og nogle buske og kunne derefter ikke se personen mere.

Der er et storskraldsskur ne-de foran hans lejlighed, og derfor kunne han ikke se, hvad der var sket. Der gik kort tid, og så var der nogle, der råbte ”han er blevet skudt” , og nogle personer løb hen foran skuret, hvor der står nogle affaldscontainere. Han var et stykke væk, men så personen løbe væk fra stedet og hen mod buskene.

side 38

Forevist oversigtskort, bilag B-1-6-1-0, fil side 52, forklarede han, at skuret er det med det brune/røde tag. Han bor i bygningen ved siden af, nederst til venstre, så han havde ikke frit udsyn til containerne. Da han kom ud på alta-nen, så han manden løbe i den øverste del af parkeringspladsen og videre ved den hvide bil, som det fremgår på det foreviste kort. Personen, der løb, havde sort tøj på og var almindelig af bygning. Han kan ikke huske at have set per-sonens hårfarve. Det gik meget stærkt.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. juli 2025, bilag F-8-1-0-0, fil side 438, 1. afsnit, hvoraf fremgår: ” Afhørte beskrev personen som: A. Mand, 180-190 cm høj, sort hår, iført sort trøje. Kan ikke genkendes” , forklarede han, at han godt kan have forklaret sådan. Han huskede det nok bedre dengang, han blev afhørt. Det kan være, at det var et bud, han gav på tidspunktet. Han be-fandt sig langt fra manden. Han kan ikke huske, om personen var mørkhåret, men det kan godt passe.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at personen løb imellem nogle søjler og fortsatte ligeud til ”Butik” . Der er stier rundt om søjlerne, men det er ikke noget problem at løbe igennem. Han vil nok selv gå på stierne.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han husker det som, at personen løb i en lige linje for enden af parkeringspladsen, og at manden løb igennem søjlerne.

Tiltalte er tidligere straffet af relevans for sagen

ved ankedom af 22. september 2022 for overtrædelse af straffelovens §

245, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og nr. 7, og vå-benbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 8 måneder. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år. ved ankedom af 17. januar 2025 for overtrædelse af blandt andet bekendt-gørelse nr. 2531 af 20. december 2021 om våben og ammunition § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, med fængsel i 20 dage og bøde på 4.000 kr.

Tiltalte har under denne sagen været frihedsberøvet fra den 6. august 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Forhold 1 og 2 Alle nævninger og dommere udtaler:

side 39

Den 29. juli 2025 indgik der kort efter kl. 21.35 et alarmopkald til politiet vedrørende skudepisoden ved parkeringspladsen ud for Adresse 1 i Glostrup.

Vidne 5 har forklaret, at han den 29. juli 2025 omkring kl. 21.30 fra sin altan så en bil komme kørende og stoppe ved nogle skraldecontainere, hvor der stod en person iført sort hættetrøje. Føreren steg ud, og de gav hinanden hån-den, hvorefter manden, der havde stået og ventet, trådte et skridt tilbage og med strakt arm skød manden, der kom ud af bilen, i hovedet. De to personer var en til to meter fra hinanden, da skuddene blev afgivet. Vidne 5 har endvi-dere forklaret, at han med sin telefon filmede gerningsmanden lø-be væk derfra i retning mod nord.

Forurettede blev af Vidne 10 fundet blødende ved siden af en bil. Vidne 10 gav kort efter skuddene og indtil politiets ankomst hjer-telungeredning, og Vidne 10 har forklaret, at Forurettede med sikkerhed havde respirationsstop.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at gerningsstedet var offentligt tilgængeligt og beliggende i et tæt befolket beboelses-område.

Af personundersøgelseserklæringen af 21. august 2025 fremgår, at Forurettede på undersøgelsestidspunktet den 29. juli 2025 blev fundet med en gennemgående skudlæsion på forsi-den af højre tindingeområde, en ikke gennemgående skudlæsion på venstre side af underkæben, en ikke gennemgående skudlæsi-on ved højre skulder og en overfladisk læsion, muligt stammende fra et strejfskud ved højre flanke.

I forbindelse med operationen af Forurettede blev der fundet to projektiler i relati-on til 1. nakkehvirvel og i højre skulderblad. Der blev konstateret bl.a. blodansamlinger i hjernevævet og under de bløde hjernehin-der samt knoglefragmenter i hjernens venstre halvdel.

I forbindelse med politiets gerningsstedsundersøgelser blev der fundet yderligere et projektil i bagagerummet af den bil, Forurettede var ankommet til stedet i, og tre patronhylstre. En borger fandt den 31. juli 2025 yderligere et projektil ud for Adresse 7 i Glostrup.

Det fremgår af den video, Vidne 5 op-tog på sin telefon (IMG_1883), at gerningsmanden, der ikke bar handsker, i forbindelse med, at han passerede et område med op-stillede træstolper, førte sin ene hånd langs den ene stolpe.

side 40

Ved aftørring af stolpen i højden fra 1 til 1,5 meter for mulige dna-spor blev der påvist biologiske spor fra én person. Det frem-går af Retsgenetisk Erklæring af 6. august 2025, at det er 1 mio. gange mere sandsynligt (1:1.000.000), at dna-profilen for materi-alet stammer fra Tiltalte, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig person i den danske befolkning.

Tiltalte blev anholdt den 6. august 2025, og han blev ved anholdelsen bl.a. fundet i besiddelse af en iPhone 12, en Google Pixel 6a telefon og 12.500 kr. i kontanter. Det blev konstateret, at Google Pixel telefonen ifølge TDC fra 4. juli 2025 til 29. juli 2025 kl. 17.19 havde anvendt et polsk Tlf nr. 5 og fra 29. juli 2025 kl. 17.29 et andet polsk Tlf nr. 6.

Den 7. august 2025 blev der i By 8 fundet en udbrændt Mer-cedes Benz EQA 250+ årgang 2025 med Reg. nr. 1, som sammen med tre andre Mercedes Benz EQA 250+ med Reg. nr. 2, Reg. nr. 3 og Reg. nr. 4 indgik i en anmeldelse til poli-tiet af bedrageri den 3. juli 2025.

I den udbrændte bil, Reg. nr. 1, blev der fundet rester af en om-dannet gas- og signalpistol, herunder slagstift, udtrækker, udka-ster og pistolløb med riffelgang.

Det fremgår af Kriminalteknisk Erklæring af 8. december 2025, at projektilerne fundet i Forurettede er identificeret (konklusion A) som affyret af samme våben, og at sammenligning med projekti-let fundet i bagagerummet på Forurettedes bil i meget høj grad taler for (konklusion B), at den er affyret af samme våben.

Sammenligning med prøveskud fra et våben, der har været monteret med den slagstift, udtrækker og udkaster, og af projektil skubbet igennem det pistolløb med riffelgang, som alle blev fundet i den udbrændte bil, taler ligeledes i høj grad for, at projektilerne fundet i Forurettede er affyret med dette våben.

Af den tekniske gennemgang af Tiltaltes iPhone 12 fremgår, at Tiltalte den 26. juli 2025 startede en korrespondance på Signal med brugerprofilen ”Profilnavn 8” (bruger-ID ID-nr. 2). Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at det samme bruger-ID skiftede profilnavn til Profilnavn 1 og senere den 29. juli 2025 kl. 22.23 til ”Profilnavn 3” og kl. 23.05 til ”Profilnavn 9".

Det fremgår af udlæsningen fra telefonen, der vedrørende korres-pondance i Signal i det væsentligste kun indeholder beskederne fra Profilnavn 1-profilen, at Profilnavn 1 den 26. juli 2025

side 41

skrev ” tænker lad os gå i gang med hvad vi talte om bror ” og ”perfekt bror så skal vi lave en 100 procent fast aftale at du kommer imorgen i løbet af eftermiddagen, og så rykker vi på op-gaven dagen efter dvs mandag bror ”. Det fremgår videre, at der fortsat var kontakt mellem Tiltalte og Profilnavn 1 den 27. juli 2025, 28. juli 2025 og 29. juli 2025 både med beskeder og telefonopkald, herunder i tidsrummet den 28. juli 2025 fra kl. 23.07 til den 29. juli 2025 kl. 00.04, hvor Profilnavn 1 skrev ”altid bror altid. Er på tlf du ringer bare med det mindste <3 (hjerte emoji) ”.

Det kan på baggrund af Forurettedes forklaring og udlæsningen af hans telefon også lægges til grund, at Forurettede den 24. juli 2025 påbegyndte en korrespondance på Signal med Profilnavn 1 (bruger-ID ID-nr. 2).

Efter forklaringerne fra Forurettede og Vidne 15 sammenholdt med indholdet af beskederne mel-lem dem lægger retten til grund, at det var Vidne 15, der skabte kontakten, mellem Forurettede og Profilnavn 1, og at det skete, fordi Forurettede ville afhænde nogle biler til Profilnavn 1 Forurettede fortsatte korrespondancen med Profilnavn 1 helt frem til den 29. juli 2025 kl. 21.33, hvor Profilnavn 1 skrev ”bror kør tilbage” .

Retten lægger efter udlæsningen af Forurettedes telefon, telemastoplys-ningerne vedrørende Forurettedes telefon og hans forklaring til grund, at Forurettede i dagene før weekenden den 26. og 27. juli 2025 efter af-tale med Profilnavn 1 leverede en bil til en person, ”Kaldenavn 6” , som Profilnavn 1 havde sendt, at Forurettede den 28. juli 2025 efter aftale med Profilnavn 1 tog til Glostrup, hvor han var ca. kl. 22.48 og kørte igen ca. kl. 23.03 uden at det aftalte møde blev gennemført, og at Forurettede den 29. juli 2025 kørte til Glostrup ved Adresse 1, hvor han ankom kort før, at han blev skudt.

Forurettede har forklaret, at den mand, han mødte den 29. juli 2025 på parkeringspladsen i Glostrup, fortalte, at han var fra Fyn, og var dansk af udseende, havde mørkt tøj og hætte på, en form for skæg eller en trøje om hagen og en pæreformet kropsbygning. Forurettede har endvidere om manden forklaret, at han havde set ham før gerningstidspunktet på et billede i forbindelse med, at manden var efterlyst på sociale medier, og at der vist og-så var en dusør på ham. Tiltalte har forklaret, at en person, hvis kæreste han havde været i seng med, efterlyste ham på TikTok, og at der blev udlovet en dusør på ham.

Forurettede har under sin afhøring spontant udtalt, at ”Han synes det er åndsvagt at svare på alle de spørgsmål om

side 42

mandens skæg, når manden, som skød ham, sidder lige ved siden af forsvareren” .

Om den 28. juli 2025 kan det på baggrund af videoovervågnin-gen fra Vej 1 og Tiltaltes forklaring blandt andet lægges til grund, at han den 28. juli 2025 forlod Adresse 3 kl. 20.39 iført sorte bukser, sort hættetrøje, sorte sko og en sort kasket. Den tekniske undersøgelse af Tiltalte iPhone 12 har påvist, at telefonen blev slukket kl. 20.37, he-refter tændt og slukket flere gange indtil kl. 21.17, hvorefter den var slukket i tidsrummet frem til kl. 23.07.

Ifølge telemastoplysningerne vedrørende Google Pixel telefonen gik denne telefon på master, som dækkede Vej 1 i Valby i tidsrummet frem til ca. kl. 21, hvorefter den gik på master dæk-kende motorvejsstrækningen i vestgående retning og endte i By 2 ca. kl. 21.08.

I det samme tidsrum blev Mercedesen med Reg. nr. 1 set på ANPG-kameraer i vestgående retning kl. 21.00.39, 21.03.34 og til sidst kl. 21.07.43 ved afkørslen ved By 2. Google Pixel telefonen gik herefter på master i By 2 frem til ca. kl. 21.48, hvor den bevægede sig i østgående retning mod Glostrup og på master, der dækker området om-kring Adresse 1, frem til tidsrummet mellem kl. 22.03 og 22.08.

Der var herefter ingen masteregistreringer før omkring kl. 22.43, hvor den på ny blev registreret på master, der dækker om-rådet Adresse 1, frem til ca. kl. 23.23. Mercedesen med Reg. nr. 1 blev set på ANPG-kameraer i østgående retning kl. 23.27.45 og ved afkørslen ved Vej 6 til Valby kl. 23.29.20.

Ca. kl. 23.30 gik Google Pixel telefonen på master dækkende Adresse 3, og Tiltalte ses på vide-oovervågningen gå ind i opgangen ca. kl. 23.40.

Om den 29. juli 2025 lægger retten efter videoovervågningen fra Vej 1 og Tiltaltes forklaring blandt andet til grund, at han den 29. juli 2025 forlod Adresse 3 kl. 18.39 medbringende en mørk rygsæk og iført åbent sort overtøj og kom tilbage kl. 18.52 uden rygsækken.

Den tekniske undersøgelse af iPhone 12 telefonen har påvist, at telefonen blev slukket den 29. juli 2025 kl. 19.30.04 og var det frem til kl. 22.20.33. Ifølge telemastoplysningerne gik Google Pi-xel telefonen på master dækkende Vej 1 fra ca. kl. 17.35 til ca. 19.30, hvorefter den i tidsrummet frem til kl. 19.35 gik på master dækkende motorvejsstrækningen i vest- og nordgående retning frem til ca. kl. 19.40, hvor telefonen gik på master i Glostrup-området. Mercedesen med Reg. nr. 1 blev i samme tidsrum set på ANPG-kameraer kl. 19.36.45 og 19.39.54

side 43

i samme retning. Google Pixel telefonen gik fortsat på master dækkende gerningsområdet frem til ca. kl. 21.10, hvorefter den ikke gik på master før i tidsrummet 21.50-21.55 ved By 9, i tids-rummet 22.00-22.05 ved By 10 vest for Køge og fra kl. 22.05 til 22.20 i By 3.

Kl. 21.42.02 blev Mercedesen med Reg. nr. 1 set på ANPG-kamera ved By 11 og igen kl. 21.50.44 ved By 9, kl. 22.02.15 kort efter Køge i vestgående retning. Retten lægger til grund, at køretøjet ikke blev set på ANPG-kameraer efter By 3 den 29. juli 2025.

Tiltalte har forklaret bl.a., at han skrev med Profilnavn 1, fordi han skulle til København og passe en salgstelefon og styre bude og sende narkotika til kunder. Han fik den 27. juli 2025 udleveret Google Pixel telefonen, en nøgle til en lejlighed på Adresse 3 og nogle penge af en person, der bekræftede, at han var Profilnavn 1 Han så Profilnavn 1 både den 28. og 29. juli 2025.

Profilnavn 1 skulle skrive nogle sms’er fra salgste-lefonen, så derfor afleverede han telefonen to gange til Profilnavn 1, herunder i omkring tre timer den 29. juli 2025. Tiltalte har også forklaret, at han ikke har kørt i en sort Mercedes, og at han ikke var på gerningsstedet den 29. juli 2025.

Han havde stadig Google Pixel telefonen, da han blev anholdt den 6. august 2025, fordi det var meningen, at han skulle styre salgstelefonen fra Fyn.

Tiltalte har om den 28. juli 2025 forklaret, at han blev hentet af to andre personer i en sort Passat, hvorefter de kørte lidt rundt i Glostrup og By 2 for at sælge narkotika. Han har også forklaret bl.a., at han ikke husker, om han havde sin iPhone 12 med, eller om den var slukket.

Om den 29. juli 2025 har han forklaret, at han, da han kortvarigt forlod Vej 1 kl. ca. 18.30, efterlod sin taske i Passaten, som han ville blive hentet i senere. Han har forklaret, at han for-lod lejligheden ca. kl. 19.30 og ca. kl. 20.15 blev hentet af to per-soner. De tog alle lidt gas og coke, og han fik først Google Pixel telefonen tilbage om aftenen. Han blev kørt til en lejlighed i By 3 og tog senere toget fra By 3 til Ringsted. De stoppede et sted på vejen, hvor personen, som tidligere havde fortalt, at han var Profilnavn 1, stod ud af bilen og kom tilbage efter en time til halvanden.

Tiltaltes forklaring om, at han opholdt sig i Kø-benhavn og på Vestegnen den 27. juli 2025 til den 29. juli 2025, og at han var der for at sælge narkotika, og at det var derfor, at

side 44

han havde fået Google Pixel telefonen, som han i et tidsrum på op til flere timer midlertidigt havde givet tilbage til Profilnavn 1, er først fremkommet under hovedforhandlingen. Forklaringen er i øvrigt i strid med den forklaring, som han gav under grundlovs-forhøret, hvor han blandt andet benægtede at have været på Sjæl-land og forklarede, at han ikke kunne få skæg på den ene side af ansigtet. Forklaringen fremstår konstrueret, forsøgt tilpasset sa-gens tekniske beviser, og findes helt usandsynlig, hvorfor retten tilsidesætter den som utroværdig.

Det kan også efter Tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at han forlod By 3 med tog, og at han havde skiftet sko. Han har om det forklaret, at han om aftenen havde fået nog-le nye sko af en ven, som ikke kunne passe dem, og at han gerne ville have dem på.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han den 30. juli 2025 tog ophold hos en ven i et par dage på Fyn og derefter lejede sig ind hos Vidne 1, som han fortalte, at han hed Kaldenavn 5 eller Kaldenavn 4. Om baggrunden for dette har han forklaret, at han havde nogle venner i samme by og ikke gad bo i sin egen lejlighed, som befinder sig i et opholdssted i en lille landsby.

På tidspunktet for anholdelsen havde Tiltalte barberet sit fuldskæg væk, hvilket ifølge hans for-klaring skete, fordi han havde fået skægeksem. Retten finder og-så disse dele af Tiltaltes forklaring utroværdige.

På videoen optaget af Vidne 5 ses ger-ningsmanden med beklædning, der svarer til den, Tiltalte bar, da han forlod Adresse 3 kl. 19.29. Gernings-manden ses endvidere med fysiske træk og fremtoning, herunder med hvad der fremstår som skægvækst, der ligner Tiltalte, som han på forskellige fotos og materiale fra video-over-vågningskameraer fremstod fra 27. til 30. juli 2025. På videoen fra området omkring Butik ses en mand an-komme den 29. juli 2025 ca. kl. 21.14 og løbe i samme rute tilba-ge og væk derfra ca. kl. 21.34 iført mørkt tøj, sorte sko og kasket og hætte.

På denne baggrund og efter sagens øvrige beviser, herunder sær-ligt de ovenfor beskrevne tekniske beviser og forklaringerne fra Vidne 5 og Forurettede, finder retten det bevist, at det var Tiltalte, der den 29. juli 2025 kl. ca. 21.35 affyrede fire skud mod Forurettede, og at Tiltalte dermed var i besiddelse af en skar-pladt pistol. Retten finder det endvidere bevist, at det skete i fo-rening og efter forudgående aftale med personen bag profilen Profilnavn 1

side 45

Retten finder også bevist, at Forurettede blev ramt fire gange, og finder, at det efter karakteren af skaderne på for-urettede og omstændighederne omkring skudafgivelsen er ube-tænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte ville dræbe Forurettede.

Retten finder, at det efter bevisførelsen ikke kan anses for godt-gjort med det beviskrav, der gælder i en straffesag, at det var Person 1, som i perioden fra den 27. juli 2025 til og med den 29. juli 2025 benyttede profilen Profilnavn 1 (bruger-ID ID-nr. 2).

Retten finder det tillige bevist, herunder særligt på baggrund af videoovervågningen fra Vej 1, telemastoplysningerne og ANPG-registreringerne af køretøjet med Reg. nr. 1, at Tiltalte også befandt sig i området omkring Vej 3 i Glostrup i tidsrummet fra ca. kl. 22.05 til ca. kl. 23.25 den 28. juli 2025, og at dette havde forbindelse til det planlagte drab på Forurettede.

Tre nævninger og de juridiske dommere udtaler herefter:

Det er efter bevisførelsen ikke klarlagt, hvad der var årsagen til, at mødet, der var aftalt mellem Forurettede og Profilnavn 1, ikke blev gennemført som aftalt omkring kl. 22.30 til 22.45. Kontakten mellem Tiltalte og Profilnavn 1 efter kl. 23 den 28. juli 2025 peger heller ikke klart i ret-ning af, at årsagen til, at Tiltalte den 28. juli 2025 opholdt sig i området var, at Forurettede denne dag skulle dræbes med en skarpladt pistol.

Disse voterende finder det derfor ikke bevist, at Tiltalte allerede den 28. juli 2025 var i besiddelse af den skarplad-te pistol, eller at han var taget til Glostrup med henblik på at dræ-be Forurettede.

Tre nævninger udtaler herefter:

På baggrund af det, som passerede den 29. juli 2025, sammen-holdt med Tiltaltes adfærd og bevægelsesmønster den 28. juli 2025, herunder at han iklædte sig samme sorte tøj, som han benyttede den 29. juli 2025, finder disse voterende det bevist, at Tiltalte efter forudgående aftale med Profilnavn 1 forlod Vej 1 den 28. juli 2025 kl. 20.40 med henblik på at tage til Glostrup for at dræbe Forurettede med en med-bragt skarpladt pistol.

side 46

Efter stemmeafgivelsen findes Tiltalte med de an-førte begrænsninger skyldig i sagens forhold 2, mens han ikke er skyldig i sagens forhold 1.

Forhold 3 og 4 Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har erkendt sig skyldig og forklaret, at han på tidspunktet for sin anholdelse den 6. august 2025 var i besid-delse af en peberspray og en dolk. Dolken blev af politiet målt til at have en klinge, der var længere end 12 cm. Tiltalte erkendelse støttes således af sagens øvrige oplysninger, og han findes derfor skyldig i overtrædelse af våbenbekendtgørel-sens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Thi bestemmes

:

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, alt jf. § 81 b, i forhold 3 i overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, og i forhold 4 i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte er ikke skyldig i forhold 1."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, alt jf. § 81 b, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Der er afgivet 11 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og én stemme for fængsel i 13 år.

Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte bl.a. er fundet skyldig i drabsforsøg ved anvendelse af en skarpladt pistol på et offentligt tilgængeligt sted begået efter forudgående planlægning og i fore-ning med personen bag profilen Profilnavn 1 Flertallet har endvidere lagt vægt på karakteren af og omstændighederne ved drabsforsøget, herunder at forurettede blev ramt af fire skud, heraf to i hovedet, afgivet på kort afstand, og med betydelige og varige konsekvenser for ham

Mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på samme forhold og har fundet, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 13 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

side 47

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Erstatning Tiltalte har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af kra-vet.

Idet retten har fundet Tiltalte skyldig i forhold 2, tager de juri-diske dommere herefter påstanden om erstatning og godtgørelse til følge som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at kravet forrentes fra 1 måned efter det blev fremsendt den 28. maj 2026.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Hos Tiltalte konfiskeres en CS-gasspray, en kniv, en iPhone 12 og en Google Pixel 6a telefon.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 373.500 kr. til Forurettede v/advokat Søren H.M. Larsen (j.nr. 12359 SL) med rente i med-før af erstatningsansvarslovens § 16 fra den 28. juni 2026.

Dommer

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237 forsøg på manddrab på offentligt sted, § 192 ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder samt for overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59 og knivlovens § 7. Påstand om konfiskation og erstatning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11114