BR — Byretterne
SS-9512/2024-GLO
OL-2025-BYR-00293
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 5. december 2025.
Rettens nr. S6-9512/2024 Politiets nr. 0100-73112-00038-23
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født (1969), Tiltalte 2 Født (1971), Tiltalte 3 Født (1973), Tiltalte 4 Født (1989), Tiltalte 5 Født (1989), Tiltalte 6 Født (1979), Tiltalte 7 Født (1987), Tiltalte 8 Født (1986) Tiltalte 9 Født (2000)
Sagen er behandlet under medvirken af nævninger.
Anklageskrift af 11. december 2024 blev modtaget samme dag og siden erstattet af korrigeret anklageskrift af 1. maj 2025, modtaget samme dag.
Tilkendegivelse af 27. august 2025 med påstand om udvisning af Tiltalte 9 er modtaget samme dag.
TILTALEN
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8 og Tiltalte 9 er tiltalt for
Forhold 1 og 10
Std 75274
side 2
Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 6 Tiltalte 7 Tiltalte 8
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 81 b, og for så vidt angår Tiltalte 7 lige-ledes brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens § 293 a, ved i perioden fra den 2. januar 2021 til 13. januar 2021, i forening og efter forudgående planlægning, aftale eller forståelse, som led i deres medlemskab eller tilknytning til rockergruppen Bandidos MC, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 fungerede som ledende medlemmer af Bandidos MC og som en del af ”TCB” (Taking Care of Business), en gruppe bestående af medlemmer, der udøvede aktive voldshandlinger på vegne af Bandidos MC, og med baggrund i en på tidspunktet verserende voldelig konflikt mellem NNV-grupperingen og Bandidos MC, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, at have planlagt, forberedt og forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet Tiltalte 6, Tiltalte 7 og Tiltalte 8, den 13. januar 2021 ca. kl. 06.30 ankom til Adresse 1 i By 1 i en brugsstjålet VW Touran med Reg. nr. 1, hvor Tiltalte 7 og Tiltalte 6, under anvendelse af en skarpladt halvautomatisk 9 mm pistol af mærket Crvena Zastava model 99, og en skarpladt revolver af mærket Smith & Wesson model Magnum 44, afgav 6 skud mod Forurettede 1, hvoraf mindst 3 skud blev affyret på klods hold, hvorved Forurettede 1 blev ramt 6 gange, herunder i højre side af bugen, højre flanke, i ryggen, i venstre albue, i venstre underarm og højre underben, hvorved han blev bragt i livsfare, hvilket drabsforsøg dog imidlertid mislykkedes, idet Forurettede 1 modtog akut lægelig behandling for sine operationskrævende skader, hvorefter Tiltalte 6, Tiltalte 7 og Tiltalte 8 flygtede fra gerningsstedet i bilen, der blev henstillet ved Institution i By 2, alt efter forudgående planlægning, fælles forståelse og koordinering med Tiltalte 1 og Tiltalte 2, blandt andet ved deltagelse i forudgående fysiske møder samt koordinering og forberedelse ved anvendelse af de krypterede kommunikationsplatforme ”Signal” , ”Whatsapp” og ”Wikr” , herunder idet
a. Tiltalte 8 den 4. januar 2021 via ”Whatsapp” forsøgte at anskaffe en
bil ved at han kommunikerede med en pt. uidentificeret person, der havde indvilliget i at fremskaffe og udlåne et køretøj til Tiltalte 8, hvorved Tiltalte 8 blandt andet skrev ” du ved det er meget vigtigt” , ”havde vi ikke bare en lille bil i stedet så til vi finder ud af hvad vi gør” , og i forbindelse med, at den uidentificerede person tilkendegav, at der var opstået problemer med at fremskaffe et køretøj på grund af sygdom, ligeledes skrev ” Det er bare stress nu” , ”Derfor vi skulle ha-ve gjort det i morges” , ” Jeg skal nok mødes med ham corona eller ej” , ” ligner bare en idiot lige nu” , ” men kan vi ikke gøre noget andet skal have en bil inden 10 i morgen tidlig” , ”perfekt, vend tilbage så
side 3
hurtigt du kan er ligeglad hvad tid og sted” samt ” har du løst det?” ,
b. Tiltalte 7 den 4. januar 2021 via ”Wikr” forsøgte at anskaffe en stjålen bil
ved at Tiltalte 7 over for en pt. uidentificeret person, der benyttede Wikr-profilen ”Profilnavn 1” , tilkendegav at han havde interesse i en stjålen bil, ligesom at han skrev: ” En el tror jeg, ved heller ikke endnu om det er nødvendigt, men skal være hurtig og ikke for dyr?” ,
c. Tiltalte 7 og Vidne 1, hvis sag behandles særskilt, den 6.
januar 2021 ca. kl. 22.57 indfandt sig ved Adresse 2 i By 3, hvor de stjal den ovenfor nævnte VW Touran med Reg. nr. 1,
d. Tiltalte 1 den 8. januar 2021 via ”Signal” i en gruppechat navngivet
”Gruppechat” , hvor Tiltalte 6 deltog, videredelte oplysninger om biler, som anvendtes af personer, som de formodede at have tilknytning til NNV-grupperingen, herunder ved at have skrevet ”Vidne 2 bil Reg. nr. 2 leaset hos sin leasing BMW 535 sort ” og ”Reg. nr. 3 golf r hvid, Ejeren hedder Forurettede 1 af bilen ”, ligesom Tiltalte 1 kort
tid efter sendte beskeden ”Forurettede 1 Virksomhed A/S, Adresse 1, By 4 ” i gruppechatten,
e. Tiltalte 8 den 8. januar 2021 via ”Signal” modtog en besked fra Person 1
Person 1, hvor Person 1 spurgte Tiltalte 8 ” er Forurettede 1 bare ejer af bilen, eller er det ham der har leasingselskabet” hvortil Tiltalte 8 svarede ” det ved jeg ikke helt. Men ham Forurettede 1 er fra dem af.” ,
f. Tiltalte 6 og Tiltalte 2 den 10. januar 2021 via ”Signal” planlagde, hvor-
når der kunne gøres et ”hold” klar med henblik på, at holdet skulle sky-de mod personer med tilknytning til NNV-grupperingen,
g. Tiltalte 8 og Tiltalte 7 den 12. januar 2021 mellem ca. kl. 14.25 og kl.
16.08 foretog rekognoscering omkring Institution,
h. Tiltalte 8, Tiltalte 7 og Tiltalte 6 den 12. januar 2021 mellem ca. kl. 20.20
og kl. 22.15 foretog rekognoscering omkring Vej 1 i By 1,
i. og idet Tiltalte 6, Tiltalte 2, Tiltalte 8, Tiltalte 7 og Tiltalte 1 i skiftende om-
fang og på skiftende tidspunkter, deltog i ikke under 37 fysiske møder i perioden fra den 2. januar 2021 til den 13. januar 2021 på forskellige lokaliteter på Sjælland, hvor der ligeledes deltog andre medlemmer fra Bandidos MC, alt med henblik på at planlægge og koordinere drabsforsøget på Forurettede 1.
Forhold 1a
Tiltalte 1 Tiltalte 2
side 4
Tiltalte 7 Tiltalte 8
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 81 a, stk. 1, ved i perioden fra den 2. januar 2021 til den 14. januar 2021, i forbindelse med forhold 1, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, og i forening med Tiltalte 6, som er dømt for forholdet, som led i deres tilhørsforhold til rockergruppen Bandidos MC og med baggrund i en på tidspunktet verserende voldelig konflikt mellem NNV-grupperingen og Bandidos MC, hvor der anvendtes skydevåben, bl.a. på offentligt tilgængeligt sted, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af de i forhold 1 nævnte skydevåben, herunder ved at Tiltalte 7Tiltalte 7 og Tiltalte 8 var i besiddelse af våbnene den 13. januar 2021 under skudattentatet mod Forurettede 1 under de i forhold 1 nævnte omstændigheder, ligesom Tiltalte 2Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde viden om og rådighed over skydevåbnene forud herfor, hvorefter skydevåbnene efterfølgende blev fundet af politiet den 14. januar 2021 ud for Adresse 3 i By 5 i Tiltalte 6'sTiltalte 6'sTiltalte 6's bil af mærket Opel Astra med Reg. nr. 4.
Forhold 2
Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 5 Tiltalte 7 Tiltalte 9
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 23. februar 2021 til den 28. februar 2021 på et ukendt sted i Storkøbenhavn, i forening og efter forudgående planlægning, aftale el-ler forståelse, som led i deres medlemskab eller tilknytning til rockergruppen Bandidos MC, hvor Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 fungerede som
ledende medlemmer af Bandidos MC og som en del af ”TCB” (Taking Care of Business), en gruppe bestående af medlemmer, der udøvede aktive volds-handlinger på vegne af Bandidos MC, og med baggrund i en på tidspunktet verserende voldelig konflikt mellem NNV-grupperingen og Bandidos MC, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, at have planlagt, forbe-redt og forsøgt at dræbe Forurettede 2 og Forurettede 3, dels ved kommunikation herom på den krypterede kommunika-tionsplatform SKY-ECC, hvor Tiltalte 1 anvendte SKY-profilen Profilnavn 2, Tiltalte 2 anvendte SKY-profilen Profilnavn 3, Tiltalte 3 anvendte SKY-profilen Profilnavn 4, Tiltalte 4 anvendte SKY-profilen Profilnavn 5, Tiltalte 5 anvendte
side 5
SKY-profilen Profilnavn 6, Tiltalte 7 anvendte SKY-profilen Profilnavn 7, og Tiltalte 9 anvendte SKY-profilen Profilnavn 8, idet de udvekslede oplysninger om bl.a. Forurettede 2's og Forurettede 3's udseende, opholdssted og færden, ligesom de anskaffede sig skydevåben, samt forsøgte at anskaffe sig en bil, og ligesom de adskillige gange aktivt ledte efter Forurettede 2 og Forurettede 3 i Storkø-benhavn, herunder blandt andet ved,
a. at Tiltalte 1 den 23. februar 2021 via SKY-ECC modtog oplysninger om
Forurettede 2's og Forurettede 3's tilknytning til NNV-grupperingen, in-volvering i ovennævnte konflikt mellem NNV-grupperingen og Bandi-dos MC samt fotos af Forurettede 2 og Forurettede 3 fra nu afdøde Person 2, som bruger af SKY-profilen Profilnavn 9, som Tiltalte 1 efterfølgende videredelte i en SKY-gruppechat med Tiltalte 2, Tiltalte 3, og Tiltalte 4,
b. ligesom Tiltalte 9 den 21. februar 2021 via SKY-ECC fremsendte Tlf nr. 1
Tlf nr. 1 til Tiltalte 5, som den 24. februar 2021 videresendte telefonnummeret til Tiltalte 2, hvilket telefonnummer angiveligt skulle til-høre Forurettede 2, ligesom Tiltalte 7, ligeledes fremsendte samme tele-fonnummer til Tiltalte 2 via SKY-ECC, hvorefter Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 3, og Tiltalte 4 i en gruppechat planlagde at ringe til Forurettede 2 og angive at skulle købe narkotika med henblik på at lokke Forurettede 2 i et baghold, hvorved Forurettede 2 skulle skydes og dræbes,
c. ligesom Tiltalte 7 Dato 1 2021 forespurgte Vidne 3, der
benyttede SKY-profilen Profilnavn 10, om der var nogle NNV-medlemmer, der solgte narkotika på Hans Knudsens Plads, mens Tiltalte 5 i perioden mellem den 25. februar 2021 og Dato 2 2021, på foranledning og opfordring via SKY-ECC af Tiltalte 2, foretog rekognoscering ved Hans Knudsens Plads i København, med henblik på at udfinde Forurettede 2 og Forurettede 3, der skulle skydes og dræbes af et allerede klargjort hold af pt. ukendte gerningspersoner, der på tidspunktet befandt sig i nærheden, herunder ved at Tiltalte 5 anmodede Tiltalte 9 om at køre ind til Hans Knudsens Plads og lede efter Forurettede 2 og Forurettede 3, hvilket Tiltalte 9 var indforstået med og gjorde, velvidende og ac-cepterende om formålet med rekognosceringen, hvilket Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 via SKY-ECC forudgående havde tilkendegivet deres indforståelse og accept af,
d. og ved at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 under hele gerningsperioden i
en gruppechat på SKY-ECC delte informationer om Forurettede 2's og Forurettede 3's mulige opholdssteder samt oplysninger om deres famili-erelationer og tilknytning til bestemte adresser,
hvilke drabsforsøg imidlertid mislykkedes, idet det ikke lykkedes for de tiltal-te at lokalisere Forurettede 2 og Forurettede 3.
side 6
Forhold 3
Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra Dato 2 2021 til den 3. marts 2021 på et ukendt sted i Storkøbenhavn, i forening og efter forudgående planlægning, aftale eller forståelse, som led i deres medlemskab i rockergruppen Bandidos MC, hvor de fungerede som ledende medlemmer af Bandidos MC og som en del af ”TCB” (Taking Care of Business), en gruppe bestående af medlemmer, der udøvede aktive voldshandlinger på vegne af Bandidos MC, og med bag-grund i en på tidspunktet verserende voldelig konflikt mellem Bandidos MC og NNV-grupperingen, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, at have planlagt, forberedt og forsøgt at dræbe Forurettede 4, dels ved kommunikation herom på den krypterede kommunikationsplatform SKY-ECC, hvor Tiltalte 1 anvendte SKY-profilen Profilnavn 2, Tiltalte 2 anvendte SKY-profilen Profilnavn 3, Tiltalte 3 anvendte SKY-profilen Profilnavn 4, Tiltalte 4 anvendte SKY-profilen Profilnavn 5, idet de udvekslede oplysninger om Forurettede 4 udseende, opholdssted og færden, ligesom de aktivt ledte efter Forurettede 4 i Storkøbenhavn, herunder blandt andet ved,
a. at Tiltalte 1 umiddelbart i forlængelse af, at det ikke lykkedes at lokalise-
re de i forhold 2 nævnte personer, via SKY-ECC Dato 2 2021 forespurgte nu afdøde Person 2, som bruger af SKY-profilen Profilnavn 9, om yderligere navne på NNV-medlemmer, hvortil Person 2 oplyste identiteten på Forurettede 4 ved angivelse af navn, tilknytning til NNV-grupperingen, fotos af Forurettede 4 samt oplysninger om hans færden omkring Frederiksberg Have, hvilket Tiltalte 1 via SKY-ECC videredelte i en gruppechat med Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4,
b. ligesom Tiltalte 1 den 28. februar 2021, i forening med pt. uidentificere-
de gerningsmænd, opholdt sig i området omkring Frederiksberg Have med henblik på at udfinde Forurettede 4, der skulle skydes og dræbes, hvilket Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 via SKY-ECC forudgående hav-de tilkendegivet deres indforståelse og accept af,
c. og idet Tiltalte 3 den 1. marts 2021 via SKY-ECC fremsendte lokatio-
nen på butikken ”Butik” i København med oplysning om, at Forurettede 4 var ejer af butikken, i en gruppechat til Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 4,
hvilket drabsforsøg imidlertid mislykkedes, idet det ikke lykkedes for de til-
side 7
talte at lokalisere Forurettede 4.
Forhold 4
Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4
forsøg på kvalificeret vold og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, ved i perioden fra Dato 1 2021 til den 8. marts 2021 på et ukendt sted i Storkøbenhavn, i forening og efter forudgående planlægning, aftale eller forståelse, som led i deres medlemskab i rockergruppen Bandidos MC, hvor de tiltalte fungerede som ledende medlemmer af Bandidos MC og som en del af ”TCB” (Taking Care of Business), en gruppe bestående af medlem-mer, der udøvede aktive voldshandlinger på vegne af Bandidos MC, og med baggrund i en på tidspunktet verserende voldelig konflikt mellem Bandidos og NNV-grupperingen, hvor der som led i konflikten anvendtes skydevåben, at have planlagt, forberedt og forsøgt at udsætte Forurettede 5 for kvalifice-ret vold og mishandling, ved kommunikation herom på den krypterede kom-munikationsplatform SKY-ECC, hvor Tiltalte 1 anvendte SKY-profilen Profilnavn 2, Tiltalte 2 anvendte SKY-profilen Profilnavn 3, Tiltalte 3 anvendte SKY-profilen Profilnavn 4, Tiltalte 4 anvendte SKY-profilen Profilnavn 5, idet de udvekslede oplysninger om Forurettede 5's udseende og opholdssted, ligesom de forsøgte at udfinde et sted, hvor volden og mishandlingen skulle foregå, herunder blandt andet ved,
a. at Tiltalte 3 via SKY-ECC Dato 2 2021 delte et billede af Forurettede 5
i en gruppechat med Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 4,
b. ligesom Tiltalte 4 og Tiltalte 3 i perioden fra den 6. marts 2021 til den
8. marts 2021 via SKY-ECC forsøgte at lokalisere Forurettede 5 ved at anmo-de flere pt. ukendte medgerningsmænd om aktivt at lede efter Forurettede 5 i Storkøbenhavn, mens Tiltalte 4 forsøgte at anskaffe et køretøj til brug for kidnapning af Forurettede 5,
hvilket imidlertid mislykkedes, idet det ikke lykkedes for de tiltalte at lokali-sere Forurettede 5 eller at anskaffe et køretøj, ligesom Tiltalte 2 blev anholdt og vare-tægtsfængslet den 3. marts 2021.
Forhold 5
Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4
side 8
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. dels forsøg efter § 21, jf. § 81 a, stk. 1, ved i perioden fra den 3. februar 2021 til den 28. februar 2021, i forbindelse med forhold 2-3, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, som led i deres tilhørsforhold til Bandidos MC og med baggrund i en på tidspunktet verserende voldelig konflikt mellem Bandidos MC og NNV-grupperingen, hvor der anvendtes skydevåben, på offentligt tilgængeligt sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af flere skydevåben og dertilhørende ammunition samt at have forsøgt at skaffe sig yderligere skydevåben, idet
a. Tiltalte 4 på et ukendt tidspunkt forud for den 8. februar 2021 var i
besiddelse af en 9 mm pistol af ukendt mærke med tilhørende ammuni-tion, hvilket skydevåben Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 ligeledes havde viden om og rådighed over,
b. og idet Tiltalte 4 på et ukendt tidspunkt forud for den 28. februar
2021 var i besiddelse af ét skydevåben af ukendt mærke og model, som de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 ligeledes havde viden om og rådighed over, ligesom Tiltalte 4 forsøgte at købe en kaliber 45 pistol efter forudgående aftale eller fælles forståelse, herunder ved stiltiende accept, med Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3.
Forhold 6
Tiltalte 7
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. dels § 21, jf. § 81 a, stk. 1, ved i perioden fra den 28. januar 2021 til den 29. januar 2021, som led i sit tilhørsforhold til Bandidos MC og med baggrund i en på tidspunktet verse-rende voldelig konflikt mellem Bandidos MC og NNV-grupperingen, hvor der anvendtes skydevåben, bl.a. på offentligt tilgængeligt sted, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af et skydevåben af mærket ”Glock” med tilhørende ammunition, idet han via den krypterede kommunikationsplatform SKY-ECC, som bruger af SKY-profilen Profilnavn 7, den 28. januar 2021 aftalte køb og betaling for skydevåbnet samt ammunition med Vidne 3, der benyttede af SKY-profilen Profilnavn 10, hvis sag er særskilt behandlet og endeligt afsluttet, hvorefter skydevåbenet og ammunitionen den 29. januar 2021 blev overleveret til Tiltalte 7 et ukendt sted i Storkøbenhavn.
Forhold 7-9
side 9
Tiltalte 5 Tiltalte 9
ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og frihedsberøvelse efter § 261, stk. 1, herunder i gentagelsestilfælde i medfør af straffelo-vens § 247, stk. 1, for så vidt angår Tiltalte 5, ved den 6. marts 2021 mellem ca. kl. 11.00 og 23.10, på flere pt. ukendte steder på Sjælland, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse og planlægning, herunder også med Person 3, hvis sag behandles særskilt, at have frihedsberøvet Forurettede 6, og under friheds-berøvelsen ved vold og trussel om vold at have tvunget Forurettede 6 til at give oplysninger om et påstået manglende større kvantum narkotika, idet Person 3 og Tiltalte 5 via den krypterede kommunikationsplatform SKY-ECC, hvor Person 3 anvendte SKY-profilen Profilnavn 11, og Tiltalte 5 an-vendte SKY-profilen Profilnavn 6, planlagde og koordinerede frihedsberøvelse og ulovlig tvang af Forurettede 6, herunder ved via SKY-ECC at have vejledt og instrueret Tiltalte 9, som anvendte SKY-profilen Profilnavn 8, i at udføre frihedsbe-røvelsen af Forurettede 6 samt udøve vold mod Forurettede 6, alt med henblik på at tvinge oplysninger ud af Forurettede 6, idet
a. Tiltalte 9 den 6. marts 2021 ca. kl. 21.40 indfandt sig ved Forurettede 6's bo-
pæl i Lyngby og observerede mod ham efter instruktion af Tiltalte 5 og Person 3, og hvorunder Tiltalte 9 løbende orienterede Person 3 om Forurettede 6's færden,
b. Tiltalte 9 samme dag ca. kl. 22.00, hvor Tiltalte 9 anvendte SKY-profilen
Profilnavn 8 , informerede Person 3 om, at han nu havde kidnappet Forurettede 6, hvilken information Person 3 igen videreformidlede til Tiltalte 5, hvorefter Tiltalte 5 instruerede Tiltalte 9 om at holde Forurettede 6 friheds-berøvet i en lejlighed, og instruerede ham i at tvinge Forurettede 6 til at gi-ve oplysninger om ”Person 4's” opholdssted samt om påstået manglende narkotika,
c. Tiltalte 9 og Tiltalte 5 ca. kl. 22.18 mødtes fysisk i By 6, hvor Tiltalte 9
medbragte Forurettede 6 mod Forurettede 6's vilje, hvorefter Tiltalte 9 efter instruk-tion fra Person 3 og Tiltalte 5 udøvede vold mod Forurettede 6, blandt andet ved på en ikke nærmere kendt måde at have slået mod Forurettede 6's hovedregion,
d. Person 3 ca. kl. 22.20 spurgte Tiltalte 5 om, hvor der skulle udøves
vold mod Forurettede 6, ligesom at Person 3 opfordrede Tiltalte 5 til at sørge for, at der ved voldsudøvelsen blev anvendt maske og handsker,
e. Tiltalte 9 på et ikke nærmere bestemt tidspunkt under frihedsberøvelsen
tvang Forurettede 6 ind i en bil, hvor han omviklede Forurettede 6's hoved med gaffatape, alt hvilket Tiltalte 9 løbende opdaterede Tiltalte 5 og Person 3 om, ligesom Tiltalte 9 fremsendte et billede af Forurettede 6's hoved omviklet i
side 10
gaffatape til Person 3, som Person 3 videresendte til Tiltalte 5,
f. og idet Tiltalte 9 ca. kl. 23.05 informerede Tiltalte 5 om, at frihedsberøvelsen
var ophørt, idet han havde sat Forurettede 6 af i Lyngby, og at Forurettede 6 synligt havde været udsat for vold.
Forhold 11
Tiltalte 1
overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 4, samt våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5, jf. § 2, jf. § 10, og våbenbekendtgø-relsens § 18, stk. 1, nr. 3, jf. § 59, stk. 4, ved den 21. oktober 2024 på bopælen på Adresse 4 i By 4, uden politiets tilladelse hertil, at have været i besiddelse af to slagvåben i form af en totenschlæger og en kårdestok samt en peberspray.
Forhold 12
Tiltalte 3
overtrædelse af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5, jf. § 2, jf. § 10, og våben-bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 3, jf. § 59, stk. 4, ved den 21. oktober 2024 på bopælen på Adresse 5 i Holbæk, uden politiets tilladelse hertil, at have været i besiddelse af en CS gasspray.
Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen berigtiget forhold 7-9, således at der for alle tidspunkter skal tillægges en time, idet der ikke har væ-ret korrigeret for, at tidspunkterne i SKY-materialet har været anført i UTC.
PÅSTANDE
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Over for Tiltalte 9, der er statsborger i Pakistan, har anklagemyn-digheden nedlagt påstand om udvisning i medfør af dagældende udlændin-gelovs § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, jf. nugældende udlændinge-lovs § 22, stk. 1, med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovs § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 7.
Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 2. af totenschlæger, kårdestok, peberspray og CS-gasspray, jf. forhold 11 og 12.
De tiltalte
side 11
Tiltalte 1 har erkendt sig skyldig i forhold 11, men i øvrigt nægtet sig skyldig. Han har accepteret konfiskationspåstanden.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig i forhold 12 og i øvrigt nægtet sig skyldig. Han har accepteret konfiskationspåstanden.
Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 6 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 7 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 8 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 9 har nægtet sig skyldig og vedrørende påstanden om udvisning påstået frifindelse, subsidiært med indrejseforbud af kortere varighed.
Erstatning og godtgørelse
Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at de Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 6, Tiltalte 7 og Tiltalte 8 skal betale 327.907,28 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.
Af kravet er 10.825,69 kr. erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab og 239.561,59 kr. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, mens 47.520,00 kr. er godtgørelse for svie og smerte, og 30.000,00 kr. godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 3 (nu stk. 4).
Der er endvidere taget forbehold for senere at rejse yderligere krav, herunder for erhvervsevnetab.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten og har påstået erstatningskravene samt kravet vedrørende svie og smerte henskudt til behandling ved Offer-erstatningsnævnet eller ved eventuelt civilt søgsmål. I forhold til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, nr. 4, påstod de en eventuelt godtgørelse fastsat med et mindre beløb.
SAGENS OPLYSNINGER
Forklaringer
side 12
Der er afgivet forklaring af de Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 5, Tiltalte 6, Tiltalte 4, Tiltalte 8 og Tiltalte 9.
Tiltalte 7 har ikke ønsket at udtale sig .
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne, monitør Vidne 4, special-konsulent Vidne 5, Vidne 6, Forurettede 1, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, politias-sistent Vidne 10, Vidne 11, specialkonsu-lent Vidne 12, våbentekniker Vidne 13, retsgenetiker Vidne 14, IT-Ingeniør Vidne 15, Forurettede 3, Forurettede 2, Forurettede 4, Forurettede 5, Vidne 16, Vidne 3, Vidne 17 og Forurettede 6.
Vidnerne Vidne 2, Vidne 18 og Vidne 1 har ik-ke ønsket at udtale sig, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1.
Forklaringer generelt til sagen
Tiltalte 1 har forklaret, at han er 56 år. Han har en dat-ter,to børnebørn,en storebror og en lillesøster. Han har taget 10. klasse og efterfølgende gået på EFG og malerskole. Han startede også på uddannelsen til teknisk tegner og på tømreruddannelsen.
Han har været medlem af Bandidos i 27 år. Før Bandidos var han medlem af Undertakers MC, hvor han var prospect (prøvemedlem) i 1-2 år. Han var dengang ca. 25 år. Som prospect skal man have en motorcykel. Derefter bli-ver man probationary, hvor man er medlem, men bliver set an og er under opsyn i ca. 6-12 måneder. Undertakers MC blev senere til Bandidos.
For at være medlem af Undertakers MC skulle man eje en Harley Davidson motor-cykel, som man skulle kunne samle og skille ad selv. En dag kom Person 5 og sagde, at de skulle skille tiltaltes motor ad, hvorefter han selv skulle samle den igen, hvilket han blev glad for bagefter. Han var MC-entusiast, og en Harley Davidson passede fint til ham, da det er en cruiser, hvor man kører i et afslappet tempo.
I Bandidos har han været tilknyttet afdelinger, såkaldte chapters, i Roskilde, Copenhagen samt afdelingen Nationalen. Nationalen er paraplyorganisatio-nen for afdelingerne i Danmark og mellemled i forhold til afdelingerne i ud-landet. Medlemmerne af Nationalen er også tilknyttet en afdeling. Bandidos er en stor del af hans liv.
Han har ikke haft en ledende rolle i klubben, men han har været Titel 1 for afdelingen i Roskilde for mange år siden. I Ro-skilde mødtes de en gang ugentligt en times tid, og så kunne der være arran-gementer i weekenden, ligesom man kunne have en klubvagt. Møder i Natio-nalen var typisk hver 2-4. uge og varede også en times tid. De møder kunne
side 13
handle om medlemsforlag til initiativer eller indsamlinger.
I Nationalen havde han titel af ”Titel 2” , som forkortes Titel 2. Alle betegnelser i Bandidos er spanske. Titel 2 er en slags op-synsmand, der holder orden både internt og eksternt. Det kan f.eks. handle om uoverensstemmelser, som hvis et medlem bliver kæreste med et andet medlems ekskæreste, eller to medlemmer bliver uenige om betalingen for noget arbejde. Den slags har han arbejdet med på diplomatisk vis.
Under den store nordiske rockerkrig kørte han eksempelvis den daværende Bandidos Titel 3, Person 5, rundt til møder med blandt andet Advokat 1. Han var dengang selv prospect. Han var ikke med til møderne, men talte med Person 5 på køreturene. Det lærte han meget af. Han har siden løst uoverensstemmelser og været med til at deeskalere uoverensstemmelser. Han har været en form for konfliktmægler. Han har også deltaget i internationale møder.
Han har også mærket ”Titel 4” , som betyder medlem for livet. Han fik det i Spanien i 2019. Det er en stor ære at få det. Man skal herefter ikke lave mere for klubben eller betale kontingent, men har lov til at have en mere tilbagetrukken rolle. Hvis der står ”Vida” på betalingsoversigter ud for et medlem, betyder det oftest, at medlemmet ikke skal betale.
Man får ikke mærket automatisk efter eks. 20 års medlemskab, for man skal også have gjort gode ting for klubben. Det kan være, at man har haft en høj mødedelta-gelse eller har arrangeret et run. Man kan også få det, hvis man er meget al-vorligt syg. Der er ikke mange medlemmer i Danmark, der har den titel.
Mærket ”Mærke 1” er der mange myter om. Han fik det selv, da han blev fuldgyldigt medlem. Mærket var dengang allerede syet på hans vest, og han fik også andre mærker med i en kuvert. Han vil ikke komme nærmere ind på betydningen af mærket, da der er flere betydninger, men det har ikke noget at gøre med at have udsat andre for vold i klubbens tjeneste. Det er en myte, der er skabt af andre.
”TCB” betyder i Bandidos-terminologi “Taking Care of Brothers” . Det bety-der ikke “Taking Care of Business” , som politiet mener. ”Taking Care of Business” og TCB- forkortelsen var noget, Ray Charles og Elvis Presley fandt på i 1950’erne, og det handlede om at få den rette betaling for deres arbejde som musikere. Han har også set TCB” og et gult lyn trykt på en gammel Elvis Presley fan-t-shirt.
“Taking Care of Brothers” kan blandt andet indebære, at man tager sig af ældre medlemmer, herunder medlemmer på krykker, som har brug for hjælp til kørsel mv. Det handler også om opgaver som hjælp til at hente udenland-ske Bandidos-medlemmer i lufthavnen. Han har været en del af TCB siden 2018 og kan godt lide det, for det giver mulighed for at møde en masse med-lemmer, herunder medlemmer fra udlandet. Alle medlemmer kan være med,
side 14
hvis man bliver stemt ind af de andre, men hvis man ikke har en bil, kan det være svært at være med.
Han kender de øvrige tiltalte, bortset fra Tiltalte 9. Tiltalte 2 har væ-ret medlem længere tid end ham selv, men de har ikke været i samme chap-ter. Han har kun været hjemme hos Tiltalte 2 en enkelt gang i forbindelse med køb af nogle hundehvalpe. Tiltalte 3 og tiltalte har ikke været i samme chapter, og han har aldrig været hjemme hos ham. Han kender også Tiltalte 6. Tiltalte 4 kender han lidt mindre, da han ikke har været Bandidosmedlem så længe.
Tiltalte mener ikke, at der var en konflikt, da drabet på Person 6 skete i Hillerød. Det med Person 6 handlede om noget gæld på 30.000 kr. til et daværende medlem, der var suspenderet. Han havde vist nok forsøgt at sælge nogle fake ure. Tiltalte havde godt hørt om NNV, men han anede ikke, hvem de var.
Vedrørende episoden med en bombe under hans bil den 16. januar 2021 for-klarede tiltalte, at han den pågældende dag skulle ud at køre, og der holdt en kammerat og ventede på ham. Tiltalte skulle låne sin egen bil ud til en be-kendt, Person 7, som var ved at blive skilt, og som gerne ville ned at tømme parrets sommerhus. Da tiltalte gik på parkeringspladsen, så han, at der lå en sort affaldssæk under hans bil.
Han troede, at det var noget skrald, som nogen havde smidt. Han bukkede sig ned og så, at der stak et stålrør ud. Han begyndte at trække i posen, men syntes, at det så mærkeligt ud, og den var tung. Der sad et stykke træ med et rør, der stak op. Han gik tilbage til sin kammerat og sagde, at han troede, at der lå en bombe under bilen. De kunne ikke forstå det.
Han gik tilbage og trak den lidt mere ud, men kunne se, at der var en tynd line, der blev strukket mere og mere ud. Han tog et billede og ringede til politiet, som kom med en bomberobot. Politiet fortalte ham, at det var en funktionel brandbombe. Han ved ikke, hvem der havde placeret den, eller hvorfor nogen skulle have gjort det. Han er ikke uvenner med nogen, slet ikke nogen, der kunne finde på den slags.
Han tænkte, at han blev nødt til at holde sig agtpågivende i den kommende tid. Han var til afhøring hos politiet og fandt ud af, at der på det tidspunkt var aflytning på hans telefon.
Anklagerne afspillede en aflyttet telefonsamtale ført den 16. januar 2021 mellem Tlf nr. 2 og Tlf nr. 3 (Tillægsekstrakt 3, bilag F-3-33-0-0, side 156ff).
Tiltalte forklarede tiltalte, at Tlf nr. 4 er hans nummer, og at han ringede til sin storebror, Person 8.
Foreholdt, at han under samtalen sagde, at han nok vidste, hvem der har gjort det, forklarede han, at han mente, at han nok skulle finde ud af det eller fra politiet høre, hvem der havde gjort det. Det var sket samme dag, så han kunne jo ikke vide, hvem det var. Han tænkte godt, at det kunne være en fra
side 15
en anden gruppe, men han tænkte alt muligt på det tidspunkt.
Omkring Person 8's spørgsmål ” Men det har vel ikke noget med jer at gøre?” , hvortil tiltalte svarer ” det ved jeg sgu ikke rigtig – det kan jeg dårlig svare på her” forklarede tiltalte, at han var meget ked af det og frustreret over det, der var sket. Han skulle have lånt sin bil ud til Person 7, som ville køre afsted med sine to børn på 10 og 12 år, og han var både rystet og forvirret. Grunden til, at han i samtalen nævnte Tiltalte 6 og episoderne i Hillerød og drabsforsøget i By 1 var ikke, at han kædede det sammen med bomben. Han kan godt have tænkt tanken, men det hele var meget forvirrende.
Anklagerne afspillede en aflyttet telefonsamtale, ført den 16. januar 2021, kl. 22.21, mellem Tlf nr. 2 og Tlf nr. 5, indtil tæller 04.24, (Tillægsekstrakt 3, bilag F-3-33-0-0, s. 159).
Tiltalte forklarede, at han ringede til sin datter Person 9.
Foreholdt, at han under samtalen sagde, at han ” tror det har noget med klub-ben at gøre. Han er ikke selv uvenner med nogen overhovedet.” forklarede tiltalte, at han refererede til episoden i Hillerød. Tanken strejfede ham, men han vidste det ikke. Han havde hørt om NNV forud for episoden, men vidste bare, at det var en gruppering.
Med ” At det kunne noget at gøre med hvem man er ” mente han, at det måske kunne være, fordi han var Bandidosmed-lem, for han var ikke personligt uvenner med nogen. Med ” der er jo helt sikkert også nogle folk, der siger, nu kan det jo være nok med de svin – det kan jeg jo ikke styre” mente han, at han ikke kan styre, hvad andre folk tæn-ker og gør, men det var ikke et scenarie, som Bandidos ønskede.
Han har først senere hørt om drabsforsøgene på Bandidos-medlemmerne Person 10 og Vidne 6 i forbindelse med den sag, der har kørt inde i Københavns Byret, af politiet benævnt Operation Bronco. Det var før, han blev anholdt. Han tror heller ikke, at politiet selv kendte til drabsforsøgene i januar 2021.
Anklagerne dokumenterede fra Rapport Gennemgang af koster C1-1 mobil-telefon, (Blast Hovedforhandling, bilag F-3-23, s. 4088), noter udlæst på telefonen af 5. oktober 2023 sammenholdt med rapport om sigtelserne mod Vidne 2 og Vidne 18 i Operation Bronco, (Blast Hovedforhandling, bilag F-3-24, s. 4093).
Tiltalte forklarede, at det er en indkommende snapchatbesked, og han tror, at der er en, der har set artiklen i avisen og sendt den til ham. Han husker ikke, hvem der sendte den til ham.
Foreholdt, at beskeden fremstår som sendt fra Person 11, forklarede tiltalte, at han kender Person 11. De bor tæt på hinanden i Bydel 1. Han ved ikke, om
side 16
Person 11 bliver kaldt Kaldenavn 1 eller Kaldenavn 2. Beskeden med artiklen er relevant, fordi Bandidos er nævnt flere steder i sigtelserne. Han vil tro, at det var første gang, han hørte om Vidne 18 og Vidne 2.
Anklagerne dokumenterede note oprettet 1. juni 2021, og ændret 22. juni 2021 ”Fremtidsvisioner” , (Blast Hovedforhandling, bilag F-3-41-7, s. 4050).
Tiltalte forklarede, at han har skrevet teksten. Der skulle vælges en ny præsi-dent for Bandidos Danmark, hvor man kunne tage ud at fortælle om sig selv i afdelingerne. Han stillede op til valget. Der var i alt to kandidater. Han øn-sker ikke at oplyse, hvem den anden kandidat var.
Foreholdt sidste afsnit: ” En af de ting, der skal styr på er situationen med NNV, og den tror jeg, der kommer styr på” forklarede tiltalte, at situationen var uholdbar, og de skulle sikre sig, at sådan noget ikke skete igen. Med ”si-tuationen” mente han bl.a. episoden i Hillerød.
Hans løsning ville være kom-munikation for at mindske gnidningerne, og hans holdning var, at de aldrig skulle tilbage til sådan, som det var under rockerkrigen. Så længe der er kommunikation, kan det ikke gå helt galt. Det havde de lært fra konflikten med Hell's Angels, hvor de dengang holdt et møde ude i lufthavnen og løste det til UG, hvilket stadig holder.
Foreholdt samme side 2. afsnit: ” Det kræver nok lidt tilvænning, men jeg har trods alt været med inde over alle opgaver de sidste 5 år sammen med Navn 1 da vi stort set talte og sparrede om alle ting, så på den måde er jeg nok godt rustet” forklarede tiltalte, at ”Navn 1” er Tiltalte 3, som var Titel 5 på det tidspunkt. Hvis tiltalte skulle vælges som Titel 1, ville det kræve en del tilvænning, men han havde trods alt en del erfa-ring. Han følte, at han kunne trække klubben i en positiv retning og blev op-fordret af mange til at stille op. Man kan enten bruge titlen ”Titel 5” eller ”Titel 6” .
Han har ikke været vidende om, at adskillige Bandidos-medlemmer er dømt for alvorlig kriminalitet, og det, de har gjort, har ikke været på baggrund af beslutninger fra klubbens side. De har handlet på egen hånd. Det ville være et selvmål for klubben og helt åndssvagt. Bandidos MC er ikke en kriminel organisation, men det er en organisation, hvor der er nogle kriminelle menne-sker. Der er nogle, der gør nogle ting, og de prøver så at rette op på det efterfølgende.
Anklagerne dokumenterede noter af 20. april 2021 (Blast Hovedforhandling, bilag F-3-21-5, s. 4034,): ” Person 12 og Person 13 er ikke i holdet, men der går rygter om at de skal starte op i SMC” og ” Husk at vi skal ha dem i fængsel i mente, når vi laver aftale med NNV” .
Tiltalte forklarede, at det ser ud, som om der skulle være et møde med NNV. Han ved ikke præcis, hvad han mente med ” Vi skal have dem i fængsel in
side 17
mente” , men det kan være, at de skulle høre de medlemmer, der sad i fæng-sel, før de lavede aftalen. Det fungerer på demokratisk vis, hvor alle skal have muligheden for at blive hørt. Det refererer ikke til Tiltalte 6.
Noten ” Ring til Kaldenavn 1 mht møde med Kaldenavn 3 osv på fredag” kunne godt referere til Person 11. I noten ” Tal med Kaldenavn 3 mht Bydel 1” refererer han til ”Kaldenavn 3” , som er Person 14, der var daværende Titel 3 for Bandidos, men som nu er afgået ved døden.
Om note af 16. maj 2021 ”NATIONAL MØDE” , (Blast Hovedforhandling, bilag F-3-21-6, s. 4040.), forklarede han , at det ikke er ham, der har skrevet teksten. Det er en tekst, der er kopieret ind på hans telefon. Han ønsker ikke at sige, hvem der har skrevet den, men han fik den tilsendt med henblik på, om han ville ændre noget i teksten.
Han er enig i, at der var problemer med NNV. ” De startede de her” handle-de om, at de startede det ved i Hillerød at trække en pistol mod Tiltalte 6, som derefter handlede i selvforsvar. Han vil ikke svare på, om der var en konflikt, der startede den 2. januar 2021. Han vil ikke bruge ordet konflikt, men der var uoverensstemmelser.
Anklagerne dokumenterede note af 30. september 2023, (Blast Hovedfor-handling, bilag F-3-21-15-0, s. 4085 ff), titel ”TCB” .
Tiltalte forklarede, at han ikke er sikker på, at han har skrevet den. Det ligner en liste, som alle har fået. Titel 7 står for Titel 7. Titel 7 er ikke det samme som Titel 2. Han vil ikke betegne et medlem, der er Titel 7, som et lavere rangerende medlem. Bandidos går ikke op i hierarki. Alle medlemmer er på lige fod og ligeværdige.
Vedrørende side 4086, 5. afsnit: ” Vi laver et ”rykker hold” med nogle de TCB er vi har. Der kan også være andre forskellige nicher, og det kan være retssager, kørsel, security osv” refererer det til, at de er nogle, der kan rykke ud med kort varsel, eks. til retssager, hvis der er nogle, der skal køres. Det var eksempelvis tilfældet for Tiltalte 6's kone til Tiltalte 6's retssag. Dem, der skal kunne rykke ud, er typisk nogle, der ikke pt. har et arbejde, eller som har et fleksibelt arbejde. Det kan også være, at der lander to amerikanske medlemmer, der skal hentes i lufthavnen.
Vedrørende side 4086, 3. afsnit: ” Vi har valgt jer ud fra forskellige kvalifi-kationer, men I skal kunne stå til rådighed og komme i tilfælde af ’alarm’” refererer det til, at man skal kunne komme hurtigt. Det kunne eksempelvis være, hvis et klubhus brænder, og nogle skal komme og redde ting ned fra væggene. De har flere gamle, uerstattelige Bandidos-mærker fra USA og Australien.
Adspurgt, om listen over TCB-medlemmer var udtømmende, bekræftede
side 18
tiltalte dette.
Tiltalte kender ikke Person 15, der er nævnt i en rapport side 190 i ekstrakt 4. Han tror ikke, at Person 15 er medlem af Bandidos.
Anklagerne dokumenterede et foto side 191, dateret 16. januar 2021, med tekst ”Rykkerholdet” hvor der ses en pistol og et magasin.
Tiltalte forklarede, at det er to forskellige ting. Der er ikke brug for våben i ”Taking Care of Brothers” .
Tiltalte 2 har forklaret, at han er født og opvokset i By 7, men boede i Tyskland på tidspunktet for anholdelsen. Han har været gift i 8 år med Person 16 og er førtidspensionist. Han har været medlem af Bandidos i 28 år og var ca. 25 år, da han blev medlem. Han interesserede sig for motorcykler, og det var derfor, at han blev medlem. I 2021 var han medlem i chapteret i By 7. Nu er han medlem i chapteret på Amager og er Titel 8. Som Titel 8 tager man rundt til afdelinger og rådgiver og guider, herunder i tilfælde af medlemsnedgang. Han har været Titel 8 i 3 år og var det ikke i 2021, hvor han var menigt medlem.
Han bliver kaldt Tiltalte 2 og nogle gange ”Kaldenavn 4” eller ”Kaldenavn 5” , dels pga. hans alder, dels fordi han er lidt ”kedelig” og hverken drikker eller fe-ster. Han har ikke altid heddet Navn 2 til mellemnavn. Han har taget mellem-navnet efter sin søn, der hedder Person 17. Hans anden søn hedder Person 18 og er opkaldt efter et tidligere Bandidos-medlem. Det er rigtigt, at tiltalte sammen med Bandidos-medlemmet Person 19 blev dømt for et drab begået ved en bombesprængning tæt ved Glostrup Hospital.
At være medlem af Bandidos indebærer, at man er en god kammerat og in-teresserer sig for motorcykler. Der er møder og fester i ind- og udland. For nogle er det en livsstil, og for andre er det en hobby. Det har været begge dele for ham i forskellige perioder af hans liv.
Anklagerne dokumenterede fotos af veste (Blast Hovedforhandling, bilag F-
4-10-0-0, s 4230 ff).
Tiltalte bekræftede, at det er hans veste. TCB betyder det, som Tiltalte 1 har forklaret. Han har været medlem af TCB siden 2023.
”Mærke 1” er et mærke, man kan give til et andet medlem, fordi man betyder noget for den pågældende. Han har ikke huske, hvem der gav ham mærket, men det er over 20 år siden, at han fik det.
Mærket ”Mærke 2 ” fik han af et udenlandsk medlem.
Anklagerne dokumenterede foto (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-3-1-0, s
side 19
798)..
Tiltalte forklarede, at ”Mærke 1” -t-shirten er en, han har købt i ud-landet. Man skal have fået mærket af et andet medlem, før man må købe den.
Mærket ”Mærke 3” , der ses på vesten s. 4232, er et gammelt amerikansk mærke, han engang har købt i patch-shoppen. Det be-tyder ikke noget, men han syntes, det lød flot.
”Mærke 4” er også et mærke, han har fået, men han vil ikke udtale sig om, hvem der har givet ham det.
Anklagerne dokumenterede fotos af tiltalte (Blast Hovedforhandling, bilag F-4-0-0, s. 4281)
Tiltalte forklarede, at han har en Tatovering. Det betyder noget for han, at folk, der kommer fra udlandet, har et sted at bo, og at han ved, at det sam-me gælder for ham. Det var også, fordi han skulle have ”lukket sit ben” , og der bare skulle stå noget. Han var løbet tør for idéer, og så valgte han TCB, men det kunne have været så meget andet. Han mener, at han selv meldte sig til TCB. Han har ikke haft andre særlige funktioner de sidste 20 år. Han har ikke en ledende rolle, men han har en rådgivende funktion.
Anklagerne dokumenterede fotos af tiltalte (Blast Hovedforhandling, bilag B-4-1-1-0, s. 148)
Tiltalte forklarede, at han fik ”Mærke 4” -tatoveringen, fordi han var glad for, at en, der betød noget for ham, havde givet ham mærket.
Anklagerne dokumenterede foto fra ransagningen hos tiltalte (Blast Hoved-forhandling, bilag B-4-3-1-0, s. 160).
Tiltalte forklarede, at det er samme årsag. Jo mere personen betyder for en, jo mere glad er man for mærket og vil gerne vise det. Man skal ikke gøre no-get for at få ”Mærke 4. Han har ikke fået det, fordi han har begået drab på et tidspunkt.
Anklagerne dokumenterede note af 18. juli 2021 (Blast Hovedforhandling, bilag F-3-21-9-0, s. 4061).
Tiltalte ville ikke udtale sig om noget, som Tiltalte 1 har skrevet.
Vedrørende konflikten kendte han ikke til NNV på gerningstidspunktet, og han ønsker ikke at udtale sig om konflikten.
Anklagerne henviste til, at tiltalte ved Østre Landsret dom af 6. februar 2024 blev dømt i en sag sammen med Vidne 6 og Person 20,
side 20
jf. Østre Landsrets dombog af 6. februar 2024 (Blast Hovedforhandling, bilag S-1-9-0-0, s. 5671).
Tiltalte forklarede, at Vidne 6 og Person 20 er tidligere medlemmer af Bandidos. Det er rigtigt, at han blev dømt for et overfald på en spillecafé i By 8, også efter bandebestemmelsen, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Efter drabet i Hillerød var der en stemning af, at man var nervøse og skulle passe på hinanden.
Når han den 7. januar 2021 blev stoppet med sikkerhedsvest, var det, fordi han var lidt nervøs for, hvad der kunne ske.
Anklagerne dokumenterede fra udlæsning af mobiltelefon (Blast Hovedfor-handling, bilag F-1-4-1-0, s. 817 f).
Tiltalte forklarede, at noterne ”Vidne 2: ved Bispebjerg hospital i nået nyt byggeri ” og ”NV nr. ”, ikke noget, han kan genkende.
Han kender alle de øvrige tiltalte undtagen Tiltalte 9. Han kan ikke sige, om han kender dem som medlemmer af Bandidos eller som venner af klub-ben. Han møder dem også på gaden.
Han har skrevet bogen ”Bog” sammen med en forfatter. Det er autofiktion, og han har gjort det hele mere spænden-de. Der var flere titler i spil, og de valgte den, der fængede mest.
Forsvareren dokumenterede fotos (Tillægsekstrakt 3, bilag F-4-25-0-0, s. 174 ff).
Tiltalte forklarede, at det var sådan, hans vest så ud i december 2020, hvor de fotos er taget. Han havde ikke TCB-mærket på daværende tidspunkt. Som det fremgår af fotoet s. 177, der er fra august 2021, havde han heller ikke TCB-mærket på det tidspunkt. Han var et ganske almindeligt medlem.
Forsvareren dokumenterede fotos (Tillægsekstrakt 2, bilag S-34-3-0-0, s. 552 ff).
Tiltalte forklarede, at det godt kan passe, at fotoene er fra de datoer, der fremgår, oktober 2020, og august 2020. ”Northland” er navnet på det chap-ter, han var medlem af. By 7 og Northland hænger sammen.
Forsvareren dokumenterede mail med fotos (Tillægsekstrakt 1, s. 155 ff.).
Tiltalte forklarede, at han fik TCB-tatoveringen den 30. januar 2024.
side 21
Tiltalte 3 forklarede, at han ikke længere er medlem af Bandidos MC. Han var medlem i 16 år. I 2021 var han Titel 9, som dengang var Danmark og England. Han var tilknyttet chapteret Holbæk, men havde ikke stemmeret. Han havde ikke ledelsesret eller kunne træffe bestemmelser. Titel 9 er en ad-ministrativ titel, hvor han var bindeled mellem Bandidos i Danmark og Ban-didos i udlandet.
Han stoppede i juli eller august 2021. Han stoppede af per-sonlige og helbredsmæssige årsager. Han var ikke i ”bad standing” eller ”no contact” . Han havde ingen problemer med Bandidos på tidspunktet, hvor han stoppede og har det heller ikke i dag. De har heller ikke problemer med ham. Han er i dag medlem af Hells Angels MC, hvor han blev optaget i december 2021. Han har ingen titel i Hells Angels.
Da han var i Bandidos, havde han ”Mærke 1. Han fik det af et finsk Bandidos-medlem, efter han tog en motorcykeltur på til Finland, hvor han kørte hele vejen nordom i stedet for at tage færgen fra Sverige. Det var virkelig koldt, og medlemmet i Finland syntes, at han fortjente det. Han var meget glad for mærket. Han kan ikke sige, hvorfor det hedder ”Mærke 1” , men han synes, at det er god logik, at når man begiver sig ud på så lang en køretur i slud og frostgrader, skal man ikke forvente nogen nåde. Folk, der kører langt på gamle motorcykler, kan også få ondt i numsen.
”Mærke 5 har han fået, fordi han kører langt på motorcykel. Man kan få det, når man har kørt X-antal kilometer på et år. Han har ikke fået mærkerne, fordi han har gjort noget i klubbens tjeneste.
Han var også med i TCB, som står for ”Taking Care of Brothers” . Det var for at lære folk fra udlandet at kende. Man var en form for butler/bodyguard, primært butler, og lå og kørte de udenlandske medlemmer rundt. Han satte stor pris for at lære så mange andre medlemmer at kende.
Han kender alle de tiltalte undtagen Tiltalte 9. Tiltalte 6 har også væ-ret hans nabo i By 5. Det var tilfældigt, at de blev naboer.
Han mener ikke, at der har været en konflikt. Det er pressen og politiet, der har gjort det til det, og det har medført, at de har måttet gå fra deres klubhu-se. De har haft et par uoverensstemmelser. Han har ikke været ude at jage nogen, men han gemte sig og ” kravlede ned i et musehul” i den pågældende periode for ikke at komme til skade.
Det kunne godt være, at der var nogen efter Bandidos, men han vidste det ikke. Det baserer han dels på skriverierne i pressen, dels pga. episoden i Hillerød i januar 2021. En konflikt må forud-sætte to parter, og der har ikke været nogen efter ham, og selv om der er no-gen i Bandidos, der gør noget, betyder det ikke, at han er med i det.
Det var derfor ikke en konflikt, men man kunne måske nok godt kalde det en uover-ensstemmelse. Bandidos har dog ikke ønsket at have en uoverensstemmelse.
Foreholdt, at han i januar 2021 to gange blev stoppet med hamre og økser i
side 22
bilen, husker han ikke hvorfor, og der er heller ikke faldet dom eller frem-sendt bødeforelæg i sagerne, så han går ud fra, at politiet har vurderet, at han havde et lovligt formål med at besidde dem.
Det er rigtigt, at han fik registreret en sikkerhedsvest den 9. januar 2021 for at kunne passe på sig selv efter episoden i Hillerød.
Tiltalte forklarede, at han havde mange forskellige administrative funktioner i Bandidos, herunder ved at udbygge kontakten med de andre lande. Det kun-ne være omkring begravelser, nye medlemmer. ”Nationalen” var en form for overbygning over de andre medlemmer. Han var medlem af TCB i 2013 og nogle år frem indtil 2016-2017, hvor han blev en del af Nationalen. Når man er i Nationalen, er man ikke medlem af TCB. Man bød sig til opgaver ad hoc.
Tiltalte 5 forklarede, at han var medlem af Bandidos i 12 år. Han har været tilknyttet i 16 år i alt, og det startede, da han var 17-18 år. Først var han i By 7 og så i "Copenhagen". Han har ikke haft nogen titler. Han stoppede i Bandidos den 21. maj 2024. Han gad ikke længere. Han ville hel-lere bruge mere tid sammen med sin datter. Hans exit var fredeligt, og han kom ikke i ”bad standing” eller ”no contact” .
Han kom dog senere i ”no con-tact” , hvilket betyder, at han ikke må snakke med Bandidos-medlemmer. Det er dog sådan, at hvis der kommer et Bandidos-medlem hen og hilser, eksempelvis her i retten, så hilser han også, men ellers har han ikke kontakt med nogen fra Bandidos.
Han husker ikke helt, hvordan han fik Mærke 1, men han mener, at det lå i en kuvert, som han fik sammen med sin vest, da han blev medlem. Han har ikke haft ”TCB” -mærket og har heller ikke været tilknyttet Nationalen eller Titel 2.
Han var medlem på gerningstidspunktet, men han ønsker ikke at udtale sig om perioden, og om der var en konflikt. Han kender de øvrige tiltalte, herun-der Tiltalte 9, som han blev kammerater med i 2022. Før anholdelsen snak-kede de sammen, men efter anholdelsen har det jo været vanskeligt at opretholde kontakten. Tiltalte 9 er dog stadig en kammerat.
Tiltalte 6 forklarede, at han har været medlem af Bandidos i 15 år. Han kan ikke huske, hvorfor han blev medlem. Han har senest været med-lem af Holbæk chapteret, men han har også været medlem af Nationalen som ”Titel 2” . Det var en titel, han fik ca. et år, før han den 14. januar 2021 blev anholdt for drabet på Person 6, som han efterfølgende blev dømt for.
Som Titel 2 var det hans opgave at løse interne og eksterne konflikter. Det betød, at han skulle deltage i en masse møder, hvilket var røvsygt. Til møderne sad man sammen og forsøgte at komme til enighed. Han havde ikke så meget med andre grupper at gøre. Det var for det meste
side 23
bare enkeltpersoner uden for Bandidos. Han følte ikke, at han havde en le-dende rolle, fordi han var Titel 2. Han prøvede at sige alt muligt, men ingen lyttede til ham, og der var møder hele tiden. Han havde ikke særlige privilegier. Han har aldrig bedt en ”TCB” om noget som helst, og han har ikke kendskab til, at man som Titel 2 kunne bede en TCB om noget.
Han har ikke haft et mærke med TCB og har aldrig været en del af det. Han kan ikke genkende det billede af TCB, som vidnerne fra politiet har forklaret under retsmødet.. Det var alle mulige forskellige medlemmer, der var med i TCB.
Ved episoden i Hillerød den 2. januar 2021 mødte han op, fordi han var ble-vet spurgt af en kammerats kammerat, om han kunne hjælpe med at løse en konflikt. Det var et privat anliggende, og han kom ikke som medlem af Ban-didos eller som Titel 2. Det er rigtigt, at kammeraterne også var medlemmer af Bandidos. Han ved ikke, hvorfor de spurgte ham, men han sy-nes selv, at han er god til konflikthåndtering. Han ved ikke helt, om man kan sige, at der blev løst en konflikt, men set fra hans side blev den løst. Ban-didos var imidlertid ikke så glad for den måde, som han havde håndteret det på, og at han havde haft en pistol med.
Folk i Bandidos var ikke interesserede i en konflikt. De ”gamle seniorborge-re” i klubben, som han også kalder ”nisserne” , var ikke så glade for hans a-geren. Det var ham personligt, der gerne ville have, at det skulle blive en konflikt.
Han var sur over den situation, som han var blevet tvunget ud i af de unge drenge, hvor han følte sig tvunget til at skyde mod den bil, fordi de unge drenge opførte sig uhensigtsmæssigt. Han var umiddelbart den eneste, som syntes, at det var en god idé at være i en konflikt.
Efter episoden i Hille-rød gik han og prøvede at skubbe til folk i Bandidos, fordi han gerne ville have, at hans personlige konflikt blev større. Bandidos var ikke med på det. Han fik at vide, at det skulle han ikke rende rundt at gøre, og det var han utilfreds med. Hver gang han forsøgte at få nogen med, blev der sladret, og så blev han kaldt op til de gamle nisser i Nationalen i Helsingør for at få en skideballe.
Under møderne var medlemmerne af Nationalen og de gamle medlemmer til stede. Når han siger gamle tosser eller nisserne, mener han de ledende medlemmer og garvede medlemmer i klubben og Nationalen. Nogle af de gamle nisser var Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, og de var sure på ham. Han fik besked på at gasse ned, og hver gang fortsatte han bare.
Han blev kaldt derop igen og igen, fordi Nationalen ikke ønskede en konflikt. Han ville dog rigtigt gerne have en konflikt, fordi han godt vidste, at han alligevel stod til livstid, når han havde skudt én. Han tænkte, at han ville have noget for pengene. Da han blev anholdt, var han på vej til Helsingør for at få en ny skideballe.
Tiltalte forklarede vedrørende et forevist foto af en vest, at det ligner hans Bandidos-vest. Mærket ”Mærke 1” sad på den vest, han fik, da han
side 24
blev løsladt. Han sad fængslet for at klippe fingrene af en eller anden tosse, men det har ikke noget med det at gøre, at mærket sad på vesten, da han kom ud. Mærket har ingen betydning for ham, og han aner ikke, hvordan man får det i Bandidos.
Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han har tatoveret ”Mærke 4” på sit ben. Han har selv lavet tatoveringen, fordi han sad og kedede sig inde i Vestre Fængsel, og så tænkte han, at det kunne være fedt. Det var ikke svært. Han lavede tatoveringen efter sin anholdelse den 14. januar 2021. Det har ingen betydning, at han tatoverede ”Mærke 4” . Det kunne også have været så meget andet, f.eks. nogle af de andre slogans såsom ”BFFB” eller ”Our colors don’t run” . De fire dødningehoveder har ingen sammen-hæng med teksten ”Mærke 4” , men et eller andet skulle han jo lave.
Han kender ikke Tiltalte 9, men han kender de øvrige tiltalte. Tiltalte 2 kender han rigtig godt, fordi de har afsonet sammen for nogle år siden. Tiltalte 3 kender han, fordi de har været naboer, men de kendte også hinanden i Bandidos regi. Deres relation er ikke så god i dag, men den var bedre i 2021. Tiltalte 8 og Tiltalte 7 kender han stort set ikke.
Han har mødt dem et par gange, men han har dog også siddet i fængsel med Tiltalte 7 for noget tid siden. Tiltalte 1 vidste han godt, hvem var, men de har ikke haft nogen tæt kontakt. Tiltalte 4 har han mødt rundt omkring i klubberne, og Tiltalte 5 har han ikke set i mange år, men de har afsonet sammen i Vridsløselille tilbage i 2014.
Da han blev anholdt i 2021, havde han lige åbnet en vaskehal, hvor han gik og vaskede biler. Det var en fuldtidsbeskæftigelse for ham. Hans bopælssitu-ation var skiftende, idet han nogle gange boede hos sin ekskone i By 5 og andre gange hos sin mor i By 9. Det afhang af forholdet til ekskonen, da det gik lidt op og ned.
Tiltalte 9 forklarede vedrørende et foto (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-56-14-0, s. 3499), at han kun har været den ene gang i Bandidos-klubhuset. Han skulle give Tiltalte 5 et lift, fordi Tiltalte 5 skulle drikke alkohol, og så ville han gerne køre ham.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at han er ansat som monitør i Efterret-nings- og Analysecentret i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), hvor han beskæftiger sig med monitering af Bandidos. Det indebærer, at han skal holde sig opdateret på udviklingen i Bandidos. Han har arbejdet med rocker- og bandemiljøet i 15-16 år, hvor han primært har beskæftiget sig med MC-grupperne. Han har på den baggrund et godt kendskab til Bandidos og rockergrupperingerne.
Vidnet forklarede, at det er ham, som har udarbejdet rapport vedrørende oversigt over Bandidos MC Europe Federations pr. september 2023 (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-1-3-0, s. 776). Man kan se, hvordan Bandidos er struktureret. Der er lidt ændringer på navnene, og der er også 20 federati-
side 25
ons nu. Øverst er National Europe, som under sig har federations, som har hver deres land eller lande, og under det er der de enkelte chapters. Europe udstikker de overordnede retningslinjer til federations, som så kan træffe beslutninger efter retningslinjerne.
Federations er på den måde en mellemlederfunktion, som er ansvarlige for bestemte lande. Den federation, som hedder Southern Scandinavia, vedrører den danske del af Bandidos og har ansvaret i Danmark. Europe er dog stadig den øverste ledelse i Bandidos i Danmark.
Den danske federation er inddelt i Nationalen, der er øverst, og som består af et antal officerer. Lederen af Nationalen kaldes ”Vice Presidente” og fun-gerer som en slags formand. Det er ham, der rapporterer videre til Europe, og han har en ledende funktion. Der er kun én Vice Presidente i hver fede-ration.
Under Vice Presidente er der et antal ”Sargento de Armas” , der er en slags sikkerhedschefer, som har ansvaret for sikkerheden i hele federationen. De fokuserer også på efterretningsoplysninger, og det kan ikke udelukkes, at de også fokuserer på eventuelle konflikter, som Bandidos er med i. Politiet bruger ikke udtrykket ”krigsminister” , men det gør pressen.
Det er en del af Sargento de Armas’ funktion at være vidende om, hvad der sker rundt om-kring i hele federationen. De bør derfor være vidende om en konflikt,. Om de deltager selv i konflikten, kan ikke vurderes, men de vil absolut være vidende om det.
Ved siden af Sargento de Armas er der også et antal ”Secretarios” Det er de ledende medlemmer i Bandidos, som er med i Nationalen.
Under Nationalen i den danske federation er der ”Nomads” -afdelingen. En nomad er typisk et erfarent medlem med anciennitet, der bruges som en re-præsentant, f.eks. ved opstart af et nyt chapter eller uoverensstemmelser og rod i et chapter. En nomad fungerer som en rådgiver og har en mæglingsrol-le, men han kan ikke træffe beslutninger og bestemme, at sådan skal noget være. Der er vist et tidskrav for at blive nomad, og man skal være vellidt. Som nomad er man som udgangspunkt ikke en del af Nationalen.
Politiet anser også nomads for at være ledende medlemmer af Bandidos. Det er ikke dem, som politiet ser og regner for at være aktører i konflikterne. De kan dog sagtens deltage, men det er ikke Nomads, som politiet forventer at se i en konfliktsituation.
Under Nationalen og Nomads-afdelingen er der de enkelte afdelinger, som kaldes chapters. Nationalen kan udstikke retningslinjer nedad til chapters. De retningslinjer er ikke til afstemning i de enkelte chapters.
Hvis et medlem er med i Nationalen, vil man have den spanske titel bag på sin vest. Når man er med i Nationalen eller Nomads-afdelingen, vil man stadig været tilknyttet et chapter, hvor man vil have sin daglige gang. Det er
side 26
normalt, at man på chapterniveau bruger engelske titler fremfor spanske. Det betyder, at man i et chapter godt kan have titlen ”Sergeant at arms” , hvilket svarer til Sargento de Armas, men på chapterniveau. Man vil derfor have andre ansvarsområder end en Sargento de Armas i Nationalen.
Det er politiets opfattelse, at man ikke officielt kan have to forskellige titler, f.eks. én titel i Nationalen og en anden i chapteret.
Vidnet forklarede, at et chapter er opbygget på den måde, som fremgår af oversigten. Hangaround-funktionen ses ikke så meget mere. Man starter typisk som ”prospect” , bliver derefter ”Probationary” , og så fuldgyldigt medlem, men det er nu blevet mere dynamisk. Tidligere var der klare tidsintervaller for, hvornår man skiftede status, men nu kigger man mere på personen. Politiet har nogle gange også set, at man har slækket på tidsintervallerne og taget folk hurtigere ind, f.eks. hvis der har været mandskabsmangel.
Bandidos er hierarkisk opbygget. Det er politiets opfattelse, at en Sargento de Armas spiller en rolle, hvis der er konflikt, da den pågældende bør vide, hvad der foregår, for ellers udfører han ikke sin funktion, men det behøver ikke at betyde, at han også deltager fysisk i den. En af opgaverne er netop at holde sig opdateret om, hvad der foregår, og hvilke sikkerhedsmæssige trus-ler der er mod klubben. Det er derfor politiets vurdering, at en Sargento de Armas som minimum bør have viden om, hvad der foregår. Vidnet kan ikke umiddelbart komme med konkrete eksempler eller hændelser
De, som sidder i Nationalen, må antages også være vidende om en konflikt, og det samme gælder ”Profilnavn 12” og ”Vice Profilnavn 12” i de enkelte chapters. Ellers ville de ikke passe deres opgaver særligt godt.
Det er korrekt, at det er et krav for et være medlem af Bandidos, at man har en motorcykel. Det skal ikke nødvendigvis være en Harley-Davidson, men det skal være et amerikansk mærke.
Vidnet forklarede, at politiet er vidende om, at der er mange medlemmer i Bandidos, som ikke har kørekort til motorcykel, eller som ikke har en motor-cykel.
Vidnet forklarede, at mærket ”Mærke 4” efter politiets vurdering tilde-les et medlem i forbindelse med, at medlemmet har begået drab. Man skal ikke være dømt for drabet. Man skal dog gøre sig fortjent til mærket, og det er et mærke, som man bliver tildelt. Det er ikke et mærke, som man selv kan bestille. Hvis man ikke har fået det tildelt, vil det være en dårlig idé at bære det mærke, have det som udsmykning på kroppen eller som et smykke.
Foreholdt de tiltaltes forklaring om, at TCB står for ”Taking Care of Bro-thers” og handler om blandt andet at hjælpe medlemmer i kørestol eller dår-
side 27
ligt gående medlemmer, forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med, at der sidder nogle medlemmer i kørestol lige for tiden, og der er vist heller ikke særligt mange medlemmer, som er dårligt gående.
Det er politiets opfattelse, at TCB-mærket står for ”Taking Care of Busi-ness” . Det baserer de på baggrund af deres erfaring i miljøet, afsluttede retss-ager og observationer. Det blev også nævnt en del gange i forbudssagen mod Bandidos ved Retten i Helsingør, hvor både Bandidos’ advokat og partsrepræsentanter erklærede sig enige i politiets udlægning af betydningen af TCB. Også politiets udenlandske samarbejdspartnere er enige i vurderin-gen. Han kan ikke på stående fod huske, om han har set det skrevet som ”Taking Care of Business” et sted i Bandidos’ interne dokumenter eller andre konkrete eksempler fra retssager.
TCB er en gruppe af frivillige fra forskellige chapters, som står til rådighed for Bandidos, og som kan tilkaldes ved behov. Det kan være alt fra trusler mod klubben og ”show of force” -situationer til livvagtsfunktioner og chauf-føropgaver ved udenlandske besøg. TCB har en bred palet af opgaver, og det er ikke lavtstående medlemmer. Man skal ikke gøre sig fortjent til TCB, men man skal være egnet til det.
Det er typisk fuldgyldige medlemmer, der er TCB, men det kan ikke udelukkes, at andre også kan være det. Man vælger jo selv, om man vil bære mærket på vesten, og der kan være nogle, der ikke ønsker det. Den danske vicepræsident og også folk fra Nationalen er set med TCB-mærket. En prospect har kun to mærker på sin vest og kan derfor godt være TCB, uden at det kan ses.
Politiet har set TCB-folk anvendt ved besøg af udenlandske gæster, f.eks. som ledsagelse under byture eller ved afhentning i lufthavne. Det er ikke en opgave, som man ser ned på, da der kan være tale om en højtstående uden-landsk officer. Man kan godt træffe en dansk præsident, som kører rundt med en udenlandsk præsident. Politiet har ikke konstateret, at der anvendes TCB-folk til kørsel til retssager, og det er vurderingen, at TCB normalt ikke vil blive aktiveret i en sådan situation. Det vil nok mest være prospects, som vil blive benyttet til det.
Det vil være Sargento de Armas i Nationalen i ens egen federation, som vil aktivere TCB. TCB kan ikke aktiveres fra en nabofederation. Det ville kræ-ve, at Europe bliver involveret. Det er desuden politiets vurdering, at et chapter ikke kan aktivere TCB. Det er kun Nationalen eller Sargento de Armas i Nationalen, som kan aktivere TCB. Det er politiets vurdering på baggrund af afsluttet efterforskning. Der er ikke tale om konkret efterforsk-ning i denne sag, men tidligere sager, hvor der er set flere tilfælde på det. Den danske vicepræsident rangerer højere end TCB, og de kan derfor ikke udelukke, at han kan aktivere TCB.
Mærket ”Mærke 1” tildeles efter politiets opfattelse i forbindelse med udøvelsen af vold. Mærket kaldes også Udeladt eller ”Udeladt” . Det skal
side 28
være lidt grovere vold i klubregi, og man skal gøre sig fortjent til at få mærket. Man skal ikke være dømt for forholdet for at få mærket. Det vil væ-re upassende, hvis man bærer mærket, uden man har fået det af klubben, og i så fald gør man det nok ikke i ret lang tid.
Vidnet forklarede, at mærkerne ”Mærke 4” og ”Mærke 1” ikke er set på en prospect- eller probationaryvest. Det kan ikke udelukkes, at man som prospect eller probationary kan blive tildelt mærkerne, men det er i hvert fald ikke set på nogle af de veste endnu.
Vidnet forklarede, at politiet tracker og noterer hoveddelen af mærkerne i Bandidos. Det gør de blandt andet for, at de ved, hvem de skal forvente at se i ”show of force” -situationer. Hvis der f.eks. har været en uoverensstemmel-se med en gruppe i et område, og klubben har behov for at vise deres tilste-deværelse, så vil der typisk blive lavet et ”show of force” .
Det er typisk TCB, der vil blive aktiveret til ”show of force” , men det er ikke udelukket, at TCB kan tage flere medlemmer med, som ikke er TCB, men blot har meldt sig frivilligt til at være med i det pågældende ”show of force” . Det er politiets opfattelse, at TCB kan aktiveres på Nationalen-niveau, herunder særligt af en Sargento de Armas.
Vidnet er bekendt med hovedparten af de konflikter, som Bandidos efter po-litiets opfattelse har haft. Han er også bekendt med den vurdering, som poli-tiet havde i forbindelse med konflikten mellem Bandidos og NNV. Vurde-ringen byggede på et antal konkrete hændelser mellem NNV og Bandidos på det pågældende tidspunkt i 2021. En hændelse kræver ikke en fældende dom eller en retlig prøvelse. De tager alle hændelser, der kan relatere sig til en konflikt, med i vurderingen.
Politiets vurderinger bygger på mange års erfaring med monitering af Bandi-dos. Det begyndte allerede i 1993, da Bandidos kom ind i miljøet. Vurderin-gerne foretages på baggrund af alt, hvad der er i politiets sagsstyringssyste-mer. Derudover kommer information fra almindelig overvågning, telefon-aflytninger, eksterne samarbejdspartnere som f.eks. udenlandske efterret-ningstjenester samt sociale medier og åbne kilder.
Ud fra disse hændelser vurderede de, at der var en national konflikt i 2021. Han kan ikke sige, hvad konflikten udsprang af, men de vurderede den helt klart til at være en national konflikt. Det var ud fra nogle kriterier, som han ikke kan udtale sig om uden at overtræde sin tavshedspligt.
I forbindelse med konflikten husker han det, som om de fleste klubhuse blev lukket ned, men han er lidt i tvivl om, hvorvidt det også gjorde sig gældende for de jyske klubhuse.
Vidnet forklarede, at han har udarbejdet rapporten om alliancen mellem Ban-didos og bandegrupperingen Tingbjerg (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-
side 29
16-2-0, s. 1717). Det var interessant, om Tingbjerg skulle optages i Bandidos. Det var derfor, at politiet fulgte med. Det ville ikke være utænke-ligt, hvis medlemmer fra Bandidos og Tingbjerg mødtes i gerningsperioden.
Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at der ikke er et hier-arki i Bandidos, og at alle var lige, forklarede vidnet, at det er politiets vur-dering, at der er en meget hierarkisk opbygning i Bandidos. Jo højere man sidder i organisationen, jo mere har man at skulle have sagt. Man skal stå til ansvar for dem længere oppe i forhold til de handlinger, som man foretager sig.
Det kan være, at man ved en hændelse i en konfliktsituation eller ved hævnaktioner bruger Bandidos’ navn, rekrutterer andre i Bandidos’ navn el-ler optræder på en måde, som ikke er i Bandidos’ ånd. I disse situationer vil det være en god idé at have det godkendt af ledelsen, men det kan ikke ude-lukkes, at der er nogle, som handler på egen hånd for at vise sig frem.
Det er dog deres vurdering, at Bandidos er meget hierarkisk opbygget, selvom alle medlemmer, hvis der stemmes, har én stemme uanset rang. Det er kun Europepræsidenten, der har vetoret.
I forhold til dokumentationsrapport vedrørende Tiltalte 7's tilknytning til Bandidos (Blast Hovedforhandling, bilag F-27-1-0-0, s. 4655). forklarede vidnet, at listen over tidspunkter, hvor Tiltalte 7 er regi-streret i Bandidossammenhænge eller med Bandidos insignia, ikke er en udtømmende liste. Gruppebilledet, der blev taget den 2. september 2020 er formentlig den første fotoregistrering af ham.
Vidnet forklarede, at han ikke kan huske nærmere om den konkrete person uden at have forberedt det. Det er ikke alt, der medtages i rapporterne, da det ellers vil blive meget lange rapporter.
Han kan ikke sige, hvor Northland chapteret hører til, da de ikke længere har et klubhus. Deres sidste klubhus var i By 10. Det er dog rigtigt, at en del af dem kommer fra By 7, og han kan ikke udelukke, at det også var gældende i 2021. De moniterer kun dem, der er medlemmer af klubben, og ikke dem, som blot er tilknyttede.
Vidnet forklarede, at det er korrekt, at Tiltalte 2 var medlem af North-land chapteret i konfliktperioden. Han kan ikke huske, hvornår Tiltalte 2 blev Titel 8, eller hvornår han blev tilknyttet Nationalen.
Vidne 5 har som vidne forklaret, at han er ansat som special-konsulent i NSK, hvor han arbejder med monitering af rocker- og bande-grupperinger. Han har arbejdet med miljøet siden 1992-1993 i forskellige stillinger ved forskellige grene af politiet. Hans primære ansvarsområde i dag er grupperingen Comanches.
Vidnet forklarede, at han har udarbejdet rapport vedrørende TCB i Bandidos (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-3-0-0, s. 790 ff.) på baggrund af en sam-
side 30
let vurdering af politiets oplysninger og efterretninger. Det er rigtigt, at rap-porten blev udarbejdet i 2023, men de havde efterretninger fra januar og februar 2021. Han kan ikke udelukke, at det, som de efterfølgende har fået kendskab til, også er kommet med i vurderingen.
Rapporten byggede på f.eks. oplysninger fra kilder, udenlandske samarbejds-partnere, blandt andre Europol og andre oplysninger, herunder fund i forbindelse med ransagninger. Det er bl.a. også på baggrund af det, som tysk politi har oplyst, hvilket fremgår af rapporten.
TCB kan godt have andre opgaver end dem, der står nævnt i rapporten. Det kan f.eks. være, at de skal stå til rådighed ved udenlandske besøg. De har en blandet opgaveportefølje og kan træde til ved alt fra konflikter til udenland-ske besøg. Det er rigtigt, at TCB markerer en funktion og ikke en udmærkel-se. Han kan godt tiltræde betragtningen om, at TCB udfører opgaver for klubben.
Han kan ikke umiddelbart komme med et konkret eksempel på, hvorfor han i rapporten har vurderet, at Bandidos i tilfælde af angreb eller trussel mod klubben samler TCB-medlemmer under ledelse af en eller flere Titel 2 fra Nationalen. Der var dog en konflikt i Holbæk på et tidspunkt, og han mener, at TCB var inde over den sag.
Det er politiets opfattelse, at man godt kan være medlem af TCB uden at bære TCB-mærket. Det vil dog undre ham, hvis man bærer mærket uden at være TCB. Man kan sagtens være Titel 6 eller i Nationalen og sam-tidig bære TCB-mærket. Det er desuden fuldgyldige medlemmer, der kan bære mærket.
Han kan ikke huske, om han har set i Bandidos’ interne dokumenter eller lignende, at TCB står for ”Taking Care of Business” .
Vidnet forklarede, at han har udarbejdet rapport vedrørende Bandidos og NNV (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-14-0-0, s. 1672). Det var politiets vurdering, at der i perioden primo januar 2021 til medio juni 2021 mellem Bandidos og NNV verserede en national konflikt, som medførte drab, drabsforsøg, skyderier og brandstiftelser. Vurderingen blev foretaget på baggrund af de hændelser, som fandt sted. Han kan ikke udtale sig om, hvilke kriterier der skal til for at erklære det en national konflikt, da det er omfattet af hans tavshedspligt.
Det er også politiets vurdering, at det var drabet og drabsforsøget i Hillerød den 2. januar 2021, der startede konflikten mellem Bandidos og NNV.
Han kan ikke præcis sige, hvornår konflikten sluttede. Som han erindrer det, varede den nogle måneder i 1. halvdel af 2021.
side 31
Vidnet forklarede, at han har udarbejdet rapport vedrørende Vidne 18 (Blast Hovedforhandling, bilag F-11-1-0-0, s. 4489) på baggrund af antræf-felser, herunder oplysninger, som de har modtaget, samt Vidne 18's egne forklaringer, hvis han har talt med politiet. Det er i bund og grund alt, hvad der kan underbygge påstanden om, at han er medlem af en bande eller grup-pe, som er med i vurderingen.
Vidnet forklarede, at han også har udarbejdet rapport vedrørende Vidne 2 (Blast Hovedforhandling, bilag F-12-1-0-0, s. 4493). Den blev udarbej-det på baggrund af de samme oplysninger, som han lige har nævnt i for-bindelse med den anden personrapport. De bruger udtrykket ”relateret til/til-knyttet” , da en medlemsstatus er sværere at dokumentere. Vurderingen af tilknytning baseres på, at den pågældende ses at færdes sammen med nogle fra grupperingen eller banden. Det kan i nogle tilfælde også sagtens dække over et medlem, men nogle bander og grupper har en så løs struktur, at man som sådan ikke er medlem.
Han har flere gange set, at nogle fra Bandidos beder en person, som ikke er med i Bandidos, om at gøre noget for klubben, men han kan ikke komme med et konkret eksempel.
Vidne 18 var indkaldt som vidne, men havde ikke pligt til at udtale sig på grund af sin egen verserende straffesag, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Han ønskede ikke at udtale sig.
Der er dokumenteret uddrag af hans forklaring i Københavns Byrets retsbog af 27. februar 2025 (tillægsekstrakt 5, bilag S-1-30-0-0, s. 1392 og s. 1399-1401).
Vidne 2 var indkaldt som vidne, men havde ikke pligt til at udtale sig på grund af sin egen verserende straffesag, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1. Han ønskede ikke at udtale sig.
Der er dokumenteret uddrag af Vidne 2's forklaring i Københavns Byrets retsbog af 27. februar 2025 (tillægsekstrakt 5, bilag S-1-30-0-0, s. 1392-1398) og uddrag af Vidne 2's forklaring i Københavns Byrets retsbog af 29. april 2025 (tillægsekstrakt 5, bilag S-1-36-0-0, s. 1513-1514 og s. 1520-1522).
Vidne 6 har som vidne forklaret, at han har været medlem af Bandidos på et tidspunkt. Han kan ikke huske, om han var medlem tilbage i januar 2021. Han kan heller ikke huske, hvor længe han var medlem.
I 2021 var der ikke en konflikt mellem Bandidos og NNV. Der var måske nogle uoverensstemmelser mellem nogle personer, men han ved ikke noget om det. Han var muligvis involveret i en episode ved ”Virksomhed 1” i By 8 i ja-nuar eller februar 2021. Han kan godt huske, at der var en, som fik en flad.
side 32
Han vil dog ikke mene, at han var involveret i en konflikt, sådan som lands-retten har vurderet. Han kan ikke mindes, at politiet kontaktede ham i januar 2021, fordi der var nogle efter ham. Han kan slet ikke huske så lang tid tilba-ge.
Det kan godt passe, at han i maj 2025 afgav forklaring i en straffesag mod nogle personer fra NNV, og når han får det at vide, kan han godt huske, at politiet havde kontaktet ham og fortalt, at nogen var efter ham. Da han fik det at vide, tog han væk og sov tre til fire dage hos sin søn ved dennes mor. Han gjorde ellers ikke mere ved det. Han vidste ikke, hvem der var efter ham. Han fandt dog ud af det senere hen, da han var inde at vidne.
Anklagerne foreholdt vidnet, at ifølge Københavns Byrets retsbog af 8. maj 2025 (tillægsekstrakt 5, bilag S-1-29-0-0, s. 1365 ff.) skulle han under sin vidneforklaring i retten have forklaret: ” Det er rigtigt, at der var en konflikt mellem Bandidos og NNV i perioden. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt konflikten mellem NNV og Bandidos var voldsom” .
Vidnet forklarede, at han ikke har sagt sådan i retten. Han har aldrig brugt ordet ”konflikt” over for retten, fordi det er et stærkt ord. En konflikt og en uoverensstemmelse er langt fra det samme, men han kan ikke fortælle nær-mere om forskellen.
Anklagerne foreholdt endvidere vidnet side 1365, sidste afsnit, om, at han også skulle have forklaret: ” I 2021 kom politiet og bankede på hans dør. Politiet advarede ham og sagde, at han skulle pakke sine ting. Politiet men-te, at der var nogle personer efter ham. Han tænkte, at der var noget om snakken, når politiet kom og advarede ham. Det virkede alvorligt.
Det var ikke normalt for ham som medlem af Bandidos, at nogle personer ville gøre ham ondt. Han forlod sin bopæl et par dage, men tog derefter tilbage. Han tog sine forholdsregler. Han husker ikke, hvilke forholdsregler han tog. Han passede på sig selv i perioden. Han holdt sig ikke fra de områder, som til-hørte NNV. Han kom, hvor han ville.
Han ville have haft nogle personer med fra Bandidos, hvis han skulle hen i NNV-gruppens område.”
Vidnet bekræftede, at han har forklaret sådan i retten. Han kunne komme, hvor han ville. Det kan godt være, at han lige kiggede ud ad vinduet, inden han gik ud. Han havde ingen anelse om, hvorfor nogen var efter ham. Han forstår ikke, hvorfor det skulle handle om, at han var medlem af Bandidos. Det ville være meget mærkeligt. Han var ikke ude efter nogen og kendte kun NNV af omtale.
Han vidste godt, at de på grund af deres navn hørte til i Nordvest. Han har ingen anelse om, hvorfor alt det skete, og Bandidos er også en stor motorcykelklub. Han ved ikke, om det kunne give noget røre, hvis en fra Bandidos gjorde noget ved én fra en bande.
Person 6 ved han ikke, hvem er. Hans tidsfornemmelse og hukommelse er ikke så god.
side 33
Anklagerne foreholdt yderligere vidnet, at han ifølge side 1366, 5. afsnit, også skulle have forklaret i retten: ” Han husker ikke, hvad der startede kon-flikten mellem NNV-gruppen og Bandidos. Han kendte Person 6 person-ligt, og han er bekendt med, at Person 6 blev skudt og dræbt. Han er og-så bekendt med, hvem der skød og dræbte Person 6. Han kender Tiltalte 6. Tiltalte 6 er en sød fyr.
Det er rigtigt, at Tiltalte 6 var en del af Bandidos. Han og Tiltalte 6 var ikke en del af den samme Bandidos af-deling. Tiltalte 6 var tilknyttet Holbæk afdelingen. Han har hængt ud med Tiltalte 6 i de 5-7 år, han var medlem af Bandidos. Han husker ikke, hvem der ellers sad i bilen den dag, hvor Person 6 blev skudt og dræbt. Det kan godt passe, at Vidne 18 også sad i bilen.”
Vidnet bekræftede, at han godt kan have forklaret sådan til retten. Han kun-ne bare ikke huske navnet på Person 6. Han havde glemt alt om ham, da det er over 20 år siden, at han kendte ham. Han udtaler sig så godt, som han kan huske, og det gør ingen forskel, at han nu skal afgive forklaring mod gamle Bandidos-drenge. Han har også migræne lige nu og burde ligge hjem-me i sin seng i stedet for at være i retten.
Anklagerne foreholdt vidnet samme side, 6. afsnit, om, at han videre skulle have forklaret : ”Han ved ikke, om det var drabet på Person 6, der startede kon-flikten mellem NNV-gruppen og Bandidos. Vidnet forklarede, at man ville have noget at snakke om, hvis nogle personer fra en anden bandegruppe kom og skød ind i bilen. "Have noget og snakke om" betød, at man måtte tage den derfra. Vidnet ønskede ikke at udtale sig om drabet på Person 6, var med til at starte konflikten mellem NNV og Bandidos.”
Vidnet forklarede, at man kunne have noget at snakke om, hvis nogen bliver skudt ned, eller hvis én kører ens mor ned. Man ville i den situation få en for-klaring og tage den derfra. I Bandidos snakker man om tingene for at undgå ballade. Han er stadig uforstående overfor, hvorfor nogen skulle ville ham noget.
Han kan ikke huske, om der var møder i Bandidos i den periode i 2021. Han har sagt, hvad han husker og vil ikke rode sin hjerne mere med det. Det er også så lang tid siden.
Anklagerne foreholdt endvidere vidnet, at han ifølge side 1368, 3. afsnit, ligeledes skulle have forklaret i retten: ” Efter skudepisoden passede de på hinanden i Bandidos. De passede generelt på hinanden i Bandidos. Han øn-sker ikke at udtale sig om, om folk kunne finde på at være bevæbnet. Det er rigtigt, at man passede på lederen af Bandidos. Jo højere oppe man var i hierarkiet, jo mere beskyttelse fik man fra de andre i gruppen. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt han fik beskyttelse, efter politiet havde været forbi for at advare ham. Han klarede primært sig selv.”
side 34
Vidnet forklarede, at man selvfølgelig passer på hinanden i Bandidos, hvilket var helt normalt, fordi man havde hinandens ryg. Man passer på hinanden hele året rundt. Det gælder også, hvis nogen f.eks. er syge, så sørger man for hinanden. I Bandidos er man brødre og passer på hinanden. Hvis én har en konflikt, så snakker man om det og får glattet det ud.
Han kan ikke huske, hvornår politiet kom og fortalte, at nogen var efter ham. Han kan ikke engang huske, om det var et koldt eller varmt tidspunkt på å-ret. Det var først meget senere, at han hørte, at nogen var blevet anholdt. Der gik i hvert fald nogle måneder.
Forklaringer til de enkelte forhold
Forhold 1, 1a, og 10.
Tiltalte 6, der alene ønskede at besvare spørgsmål fra forsva-rerne, har forklaret, at han ikke ønsker at svare på anklagemyndighedens spørgsmål, fordi han har oplevet, at politiet ikke tror på ham. Han har på det seneste vidnet i to sager, hvor han oplevede, at dommeren lænede sig frem og tænkte ”Sikken en flot, veltrænet ung mand. Hvor er han dog indsigtsfuld.” Han har også oplevet at sidde som tiltalt flere gange, hvor dommeren har lænet sig tilbage og tænkt ”Hvad vil han dog komme med af løgnehistorier denne gang?” .
Han har tidligere erkendt drabsforsøget mod Forurettede 1 i By 1, men politiet troede ikke på ham. Nu nægter han forholdet, og det tror politiet heller ikke på. Han synes, at han har sagt rigeligt i sagen, men uanset hvad han siger, så bliver han ikke troet på.
Han blev anholdt den 14. januar 2021 for drabet og drabsforsøget i Hillerød den 2. januar 2021. Han blev i den forbindelse spurgt til, om han kendte til drabsforsøget i By 1, og han sagde, at det var ham. Han troede, at politiet tænkte, at det havde noget med Bandidos at gøre, og da han alligevel stod til livstid for det i Hillerød, kunne han lige så godt tage skylden for dette drabsforsøg også. Han tænkte, at hvis politiet senere fandt ud af, at det var en kone, der havde skudt sin mand, så ville politiet nok frafalde sigtelsen. Han havde godt hørt, at der havde været et skyderi i By 1, men mere vidste han ikke om det.
I februar 2021 afgav han forklaring til Københavns Vestegns Politi, da han stadig var af den overbevisning, at han godt kunne tage straffen. For ham skete der ikke noget ved det, da han jo havde livstid, men han vidste ikke, om det havde noget med klubben at gøre. Ved afhøringen lagde betjentene et kort foran ham med markering af huset ved Vej 1 i By 1 og det omkringliggende græsareal. Han talte med dem i lang tid, men de troede overhovedet ikke på ham. Han så deres trætte blikke, og de spurgte, om han tog skylden for nogle andre.
side 35
Jargonen mellem Tiltalte 2 og ham er åben, ærlig og til tider drillende. De har mødtes i januar 2021, da de sås jævnligt og har rendt hinanden på dørene, siden de blev løsladt. Januar 2021 var ikke anderledes end så mange andre måneder.
Han kommunikerede med sine venner på Signal. Hans kommunikation på Signal med Tiltalte 2 har intet at gøre med skyderiet i By 1.
Der er dokumenteret tiltaltes forklaring til politiet den 11. februar 2021 (OP Zobel,bilag C-52-3-0-0, s. 879-910), samt afspillet video af en rekonstruktion foretaget den 16. april 2021 i henhold til Tiltalte 6's forklaring.
Tiltalte 1 forklarede, at det var dagen efter, at Tiltalte 6 blev varetægtsfængslet for drabet på Person 6, at han blev bekendt med, at Forurettede 1 var blevet forsøgt dræbt, og at Tiltalte 6 også var sigtet i den sag. Han hørte det fra nogle fra klubben, der havde været inde at over-være grundlovsforhøret. Han syntes, det lød fuldstændig vanvittigt, og det kom bag på ham, at Tiltalte 6 blev sigtet for det.
Foreholdt af anklagerne, at Tiltalte 6 kun blev sigtet for drabet på Person 6 i grundlovsforhøret, men ikke drabsforsøget i By 1, forklarede han, at han huskede det, som om det var i forbindelse med grundlovsforhø-ret, men det kan også have været senere.
Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han vidste, at det var Tiltalte 6, der begik drabet i Hillerød, før Tiltalte 6 blev anholdt den 14. januar 2021.
Han forbandt ikke drabsforsøget mod Forurettede 1 til noget med NNV eller Bandidos.
På Signal anvendte han brugernavnet Brugernavn 1 efterfulgt af Emoji.
Om screenshot af 8. januar 2021, kl. 22.28, fra udlæsningen af telefon tilhørende Tiltalte 6 (Blast Hovedforhandling, bilag S-26-1-0-0, s. 5873) forklarede tiltalte, at han var med i Gruppechat” . Der var to Titel 7 fra hver af de i alt 17 afdelinger samt nogle andre, så de var i alt 40 medlemmer i gruppen.
Han ønsker ikke at sva-re på, om Tiltalte 6 var med i gruppen, eller på spørgsmål om identiteten på brugernavnene ”Brugernavn 2” og ”Brugernavn 3” eller andre af gruppens medlem-mer. Han oprettede ikke gruppen, da han ikke er særligt teknisk anlagt. Der blev lavet en ny gruppe hver gang, der kom en ny Titel 7 i en afdeling, hvilket skete ca. hver eller hver anden måned.
Han var også med i ”Bandidos MC TCB” -gruppen.
side 36
Man ville ikke være medlem af TCB -eller SGT-grupperne, hvis man kun var prøvemedlem i Bandidos.
Han har sendt beskederne:
” Vidne 2 bil Reg. nr. 2 leaset hos sin leasing BMW 535 sort
Reg. nr. 3 golf r hvid Ejeren hedder Forurettede 1 af bilen”
og
” Virksomhed ApS 1” .
Det var en Titel 7 i gruppen, som spurgte på foranledning af et af sine medlemmer, der havde syntes, at de to biler forekom suspekte. Derfor spurg-te Titel 7 ud i gruppen, om nogen kunne tjekke nummerpladerne Reg. nr. 2 og Reg. nr. 3. Efter noget tid, hvor ingen havde svaret, tog tiltalte sig af opgaven og tjekkede op på nummerpladerne gennem en ven. Han skrev derefter svaret i gruppen.
Han er ikke tidligere blevet bedt om at skaffe nummerpladeoplysninger.
Der blev tjekket mange biler i perioden januar til marts 2021, da der var mange biler, der lå og luskede rundt. Hvis man så et suspekt køretøj, eller hvis nogen kørte langsomt eller kørte rundt med corona-masker, så tjekkede man bilerne. Det var mere en opdatering end en advarsel: ”Vær opmærksom på den her bil” .
Det var ikke med henblik på, at der skulle ske noget med personerne i de pågældende biler, men man skulle bare være opmærksom på bilen. Hvis man så en suspekt bil, skulle man lade være med at gå hen til bilen, men ringe til nogle andre medlemmer. Der var dog ingen aftaler om, hvad man skulle gøre.
Det var ikke for, at dem, man ringede efter, skulle skyde nogen eller udøve vold, men deres tilstedeværelse kunne få de andre til at fortrække.
Der var bl.a. set suspekte biler ved Fitnesscenter, hvor der også har væ-ret påsat en brand. Han havde hørt det fra bestyreren af fitnesscenteret, og han trænede der selv hver dag. Han har også fået tjekket nummerplader for sig selv. Han boede på sjette sal og ville gerne vide, hvis der holdt nogen i en bil på parkeringspladsen, der ville i kontakt med ham på en ikke så god måde.
Han har også fået tjekket biler gennem en nabo, der gik en tur i området, før tiltalte selv skulle ud at gå. Hans kæreste har også gjort det, mens hun gik tur med hunden, hvis der eksempelvis holdt biler i tomgang eller med nedrullede vinduer. Han var nervøs og oppe på mærkerne i den tid. Der var ingen konflikt, men man skulle være opmærksom på nogle biler.
Han vil ikke oplyse, hvem vennen, der skaffede oplysningerne, er, men han er bilforhandler, og han har sikkert fået oplysningerne gennem CRM.
side 37
Det var ikke Tiltalte 6, der efterspurgte oplysningerne, men han ved ikke, om Tiltalte 6 har set dem. Han kan ikke forstå, hvorfor politiet ikke har undersøgt, hvem i gruppen der efterspurgte oplysningerne.
Beskeden på side 5876: ”Adresse 1” har han også sendt. Han kan ikke sige, hvorfor der er en sort streg over. Han kan ikke selv finde ud af at overstrege noget i en besked.
Vedrørende den efterfølgende besked, side 5876:
” Mercedes Benz GLA … Reg. nr. 5 Set i Gade 1 det er bekræftet af det er NNV” ,
kender han ingen med brugernavnet ”Brugernavn 4” . Så vidt han kan se, vedrører det en bil på Amager og det har ingen sammenhæng med det, han blev bedt om at tjekke.
Beskederne i ”Bandidos MC TCB GRUPPEN” , side 5878, herunder beskeden:
” Forurettede 1 Virksomhed A/S Adresse 1 By 4”
har han modtaget og videresendt i gruppen. Forurettede 1 er en bil-forhandler, og han tænkte, at det var bilforhandlerens adresse.
”Bandidos MC TCB GRUPPEN” var kun for medlemmer af TCB. Han sendte også oplysningerne ud i den gruppe, da oplysninger om suspekte biler skulle sendes ud i alle grupper. Det var ikke for, at Bandidos skulle gøre no-get.
Han er ikke sikker på, at han vidste, hvem Vidne 2 var på det tids-punkt. Han vidste godt, hvem NNV var, men kendte ingen fra dem.
Han tog afstand fra drabsforsøget på Forurettede 1. Han kunne ikke vide, at hans oplysninger ville blive brugt til at forsøge at dræbe en uskyldig person. Han tænkte ikke, at nogen ville udnytte oplysningerne, ellers havde han ikke sendt det. Han vidste godt, at Person 6 var blevet slået ihjel, da han delte beskederne. Han anede ikke, hvem Forurettede 1 er. Han tjekkede kun registreringsnumrene. Reg. nr. 3 er en Golf, som ikke er tilknyttet NNV, men er ejet af Forurettede 1. Bilen var tydeligvis ikke suspekt, da det var en leasingmand, der ejede den.
Han skal ikke kunne sige, hvorfor oplysningerne er blevet skrevet på en seddel. Det må man tale med Tiltalte 6 om.
side 38
Han talte med Tiltalte 6 den 13. januar 2021, men ikke mange gange. De skulle til et møde i klubben i Helsingør, men Tiltalte 6 fortalte ikke noget om, at han lige havde skudt en person. Mødet var om episoden i Hillerød den 2. januar, da klubben krævede en forklaring på, hvad der var sket.
Forevist opkaldsliste fra Tiltalte 6's telefon, opkald via Signal, den 13. januar 2021, kl. 17:08, på 14 sek. (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-48-0-0, s. 2690 ff.), husker han ikke, hvordan de skulle mødes. Han husker ikke, hvad de talte om under opkaldet kl. 16.54 på 9 sekunder. I samtalen kl. 16.06 på 1 minut og 18 sekunder kan de godt have aftalt, hvor de skulle mødes.
Foreholdt, at der var yderligere fem samtaler forinden samme dag, forklarede tiltalte, at det godt kan passe. Under samtalen kl. 11.12 på 1 minut og 27 sekunder talte de ikke om, hvad Tiltalte 6 havde lavet. Han tror ikke, at Tiltalte 6 ville have sagt sådan noget over telefonen.
Tiltalte havde ikke et specielt forhold til Tiltalte 8 på det pågældende tidspunkt. Han var vist prøvemedlem, men han talte ikke så meget med ham. Han havde et møde med ham på grund af en episode med et andet medlem. Opkaldet mellem dem den 12. januar 2021 har været om det.
Fra 2. til 13 januar 2021 deltog han i nogle få Bandidos-møder. Han var i Nationalen på det tidspunkt. Der var ingen instruks om, at man skulle være bevæbnet, og han har aldrig selv været bevæbnet.
Der var ingen, der anså episoden i Hillerød som et klubproblem, da det var et privat anliggende med et suspenderet Bandidos-medlem, som nu er smidt ud. Det var en ca. 10 år gammel sag og noget med, at de andre ville have 30.000 kr. for et ur. Han hørte først om episoden med uret efter drabet i Hillerød den 2. januar 2021. Han hørte om selve drabet den 3. januar, da der var en, der fortalte ham om det. Drabet gav anledning til mange reaktioner fra klubbens side, og han udbad sig også selv en forklaring fra Tiltalte 6.
Det var som regel tiltalte, der blev sat til at få en forklaring, hvis nogen havde lavet noget, der krævede en forklaring, og han talte med Tiltalte 6, der forklarede, at det var sket i selvforsvar, da der var blevet trukket en pistol mod ham. Han troede på Tiltalte 6's udlægning, og han bakkede op omkring Tiltalte 6, så der ikke skulle komme sanktioner fra klubben over for ham. Han fulgte med i Tiltalte 6's retssag.
Reaktionerne i Bandidos var generelt ikke gode, men da man på grund af Tiltalte 6's fængsling ikke rigtigt kunne spørge ham til, hvor det hang sammen, slap han for sanktioner. Det er tiltaltes opfattelse, at mellem-værendet med de 30.000 kr. kunne være løst på en anden måde.
Tiltalte 8 har forklaret, at han i perioden omkring ger-ningstidspunktet arbejdede med rengøring og oprydning på byggepladser. Det var sort arbejde, og han arbejdede ikke et fast timeantal. Det var mere,
side 39
når det lige passede ind, og der var nok arbejde. Det skiftede mellem dag- og aftenarbejde.
Han kan ikke huske, hvornår han stod op den 13. januar 2021.
Det kan godt passe, at han på daværende tidspunkt benyttede Tlf nr. 6, og at han og hans kone, Person 21, havde en sort BMW og en Ci-troën C3.Han kan ikke huske, om BMW’ens registreringsnummer var Reg. nr. 6. Det var normalt Person 21, der brugte BMW’en, men han brugte den også nogle gange. Det er rigtigt, at den ad flere omgange har haft lygtefejl. Han kan ikke huske, om det også var tilfældet i januar 2021.
Han kan ikke huske, at han i en afhøring hos politiet den 16. marts 2021 (OP Zobel, bilag C-60-1-0-0, s. 937, 5. og 6. afsnit) skulle have forklaret, at han havde set på displayet i BMW’en, at den højre forlygte var defekt. Det er en mulighed, at han har forklaret sådan til politiet, men han kan ikke husker det ikke i dag.
Anklagerne dokumenterede rapport om korrespondance mellem tiltalte og Person 21 den 22. januar 2021 (Tillægsekstrakt 2, bilag F-34-16-0-0, s. 396-397).
Tiltalte forklarede, at det godt kan passe, at det var fjernlyspærerne til BMW’en, de skrev om.
Han kan ikke huske, hvornår eller hvordan han fik det med drabet i Hillerød og Tiltalte 6 at vide. Han tænker, at han har drøftet det med nogen på den ene eller anden måde. Han mindes ikke, at det blev drøftet i Bandidos-regi.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og brugernavnet ”Brugernavn 5” (Tlf nr. 7) den 2. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag S-26-16-0-0, s. 6202-6204).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om det var episoden i Hillerød med Tiltalte 6, der blev drøftet. Det kan godt være, at der var rygter, men han vidste ikke, hvad der var sket. Han læste dog nyheder på det tidspunkt, og der kunne sagtens være spekulationer om, hvem der havde gjort det. Han husker ikke, hvad han mente med beskeden ”Det kan godt blive noget rigtig lort det næste stykke tid. Fuld kaos” .
I starten af 2021 var hans forhold til Tiltalte 2 ganske fint. De var både gode venner og klubkammerater. Det kan sagtens være, at de nogle gange tog ud og spiste f.eks. en bagel.
side 40
Hans forhold til Tiltalte 7 var også godt. De mødtes både uden for klubben og i klubregi.
Han talte generelt en del med Tiltalte 2 og Tiltalte 7. Hvis det ikke var hver dag, så var det i hvert fald hver anden dag. De kunne tale om alt fra guldfisk til jetjagere. For ham var det normalt at tale med sin omgangskreds ofte og næsten hver dag.
Der er en stor sandsynlighed for, at de også mødtes i den periode. Han kan ikke huske, om han mødtes med Tiltalte 2 flere gange på én dag, men de bo-ede tæt på hinanden, så der var jo en risiko for at støde ind i hinanden.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og brugernavnet ”Brugernavn 6” (Tlf nr. 8) den 2.-4. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-41-0-0, s. 2232).
Tiltalte forklarede, at Adresse 6 var hans bopæl i Glo-strup i 2021 og frem til hans anholdelse. Han ved ikke, hvad samtalen dre-jede sig om, men det er en mulighed, at Tiltalte 2 skulle bruge et toilet den 2. januar. Han kan ikke huske, hvad de skulle mødes og tale om den 3. januar, eller hvorfor han sendte et billede af Person 6 den 4. januar.
Han kan på ingen måde huske, hvad han lavede den 4. januar 2021.
Anklagerne dokumenterede uddrag af rapport vedrørende mødeaktivitet og kontakt mellem tiltalte og andre den 4. januar 2021 (Tillægsekstrakt 5, bilag F-1-51-0-4, s. 130).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, hvorvidt der var et møde ude i Nordhavn med Tiltalte 2 og Tiltalte 7 den 4. januar 2021. Han kan heller ikke hu-ske, om han sendte nogle beskeder den dag.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 6” (Tlf nr. 8) den 4. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-41-0-0, s. 2233).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, hvad han skulle videregive af in-formation til Tiltalte 2. Han kan heller ikke huske, om han talte med nogen om at skaffe en bil.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og unavngiven bruger af et kroatisk telefonnummer (Tlf nr. 9) den 4.-5. januar 2021 (Blast hoved-forhandling, bilag F-1-49-0-0, s. 3187-3198).
side 41
Tiltalte forklarede, at han forsøgte at skaffe en bil, så han kunne komme til og fra arbejde. Deres Citroën C3 var gammel og brød sammen i tide og uti-de. Han tænker, at den var på værksted i den periode, og at det var derfor, at han skulle bruge en bil. Det var ligegyldigt, hvilken bil det var. Han skulle bare kunne komme til og fra arbejde. Han tænker ikke, at folk ønsker en lille bil, hvis den skal bruges til flugt.
Det var ikke en mulighed for ham at bruge BMW’en, fordi hans kone brugte den. Han kan ikke huske, om hun gik på arbejde eller arbejdede hjemme i den periode på grund af Covid-19.
Han havde stress, fordi han havde et økonomisk mellemværende, og det var tydeligvis vigtigt for ham at komme på arbejde til tiden. Der var nemlig nog-le, som havde hjulpet ham med at finde arbejdet, og man virker som en spas-ser, hvis man har fået hjælp til sine økonomiske problemer, og så dukker man ikke op. Han spurgte ikke sin kone, om hun ville køre ham, fordi hun også havde et arbejde at passe, og hun skulle ikke rende og sørge for ham og selv risikere at komme fire timer for sent på arbejde.
Han tænker, at han spurgte den pågældende person, fordi han var bilkyndig. Han havde jo en Ferrari på sit profilbillede. Han spurgte ikke sine venner, da han tænkte, at han mulighederne var udtømte. Han tænkte ikke på at tage en cykel eller en bus.
Det kan være, at han skrev beskeden ” Har du løst det?” den 5. januar 2021, fordi han også skulle bruge bilen dagen efter. Han kan ikke huske nogle de-taljer, da det er fem år siden.
Han kan ikke huske, om han mødtes med Tiltalte 7 den 5. og 6. januar 2021.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 6” (Tlf nr. 8) den 6.-7. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-41-0-0, s. 2233).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om der menes Tiltalte 7, når der er skrevet ”Tiltalte 7” . Man bør spørge Tiltalte 2 om det. Om beskeden fra Tiltalte 2: ” Kan du være hos Tiltalte 7 kl. 19.30” kan han ikke huske, om han den 6. januar 2021 skulle mødes med en, der hedder Tiltalte 7.
Han kan heller ikke huske, om han mødtes med Tiltalte 2 den 7. januar 2021, men der er en hundeskov tæt på hans daværende adresse.
Anklagerne dokumenterede uddrag af rapport vedrørende mødeaktivitet og kontakt mellem tiltalte og andre den 7. januar 2021 (Tillægsekstrakt 5, bilag F-1-51-0-7, s. 186).
side 42
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om der blev afholdt et møde den 7. januar 2021, og om han mødtes med Tiltalte 2 og Tiltalte 7 i Område i Glostrup.
Det kan godt passe, at han blev anholdt den 7. januar 2021 i By 7 sam-men med Tiltalte 2. De havde skudsikre veste på. De havde afholdt et møde om hans økonomiske situation, da han skyldte penge til et andet medlem. Han kan ikke huske, hvordan de aftalte at mødes. Til mødet deltog han selv, Tiltalte 2, Tiltalte 7 og en, der hedder Person 22, som også er medlem af Ban-didos.
Hans situation så lidt skidt ud, og det skulle der findes en løsning på. Han har nogle gange en skudsikker vest på, når han skal ud sent om aftenen. Det er det samme som at bære en cykelhjelm, når man er ude at cykle. De var ikke i By 7 for at køre patrulje, men for at få styr på hans økonomiske situation.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af Tiltalte 7's mo-biltelefon vedrørende chatbeskeder den 7.-8. januar 2021 i Signal-gruppen ”Northland members” (Tillægsekstrakt 3, bilag F-27-27-0-0, s. 1913 og s. 1915).
Tiltalte forklarede, at han var medlem af chapteret Northland på det tids-punkt, så det er muligt, at han var med i Signal-gruppen.
Det var ikke, fordi han skulle patruljere, at han havde skudsikker vest på den 7. januar 2021 i By 7. Det var heller ikke, fordi der skete noget i By 7 med to biler. Han var til et møde om sin økonomiske situation, og de havde ikke aftalt at bære vestene. Det må være en tilfældighed, og han har ikke set beskederne i gruppechatten før. Han har heller ikke skrevet nogle beskeder om at tage derud.
Da han blev anholdt den 7. januar 2021, blev han kørt i Vestre Fængsel. Han blev ikke fremstillet i grundlovsforhør, så det kan godt være, at han blev løs-ladt dagen efter. Han kan ikke huske, hvordan han kom hjem. Han kan heller ikke huske, om han talte med andre medlemmer af Bandidos den pågældende dag.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon ved-rørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 7” (Tlf nr. 10) den 8. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag S-26-17-0-0, s. 6209).
Tiltalte forklarede, at ”Brugernavn 7” godt kan være Person 1. Det virker til, at han bliver spurgt om, hvem en Forurettede 1 er. Han ved ikke, hvem Forurettede 1 er, og et var også et intetsigende svar, han skrev tilbage. Når han skrev ” Men ham Forurettede 1 er fra dem af” , tænker han, at det kunne være fra leasingselskabet. Han skrev også ” Det ved jeg ikke helt” , så det virker til, at han ikke ved, hvem det er. Man kan generelt få mange forespørgsler om, hvem folk er.
side 43
I forhold til beskeden ” Spørg lige lidt mere end til ham” kan han ikke huske, hvem der skulle spørges.
Han kan ikke udelukke, at samtalen med Person 1 den 8. januar 2021 var om Forurettede 1.
Han kan ikke huske, at han den 8. januar 2021 skulle have søgt på en, der hedder Forurettede 1.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende udateret søgehistorik (Tillægsekstrakt 4, bilag F-34-33-6-0, s. 377-378 og s. 379-382).
Tiltalte forklarede, at det ligner, at han har søgt på pistolnavnene. Det kan godt være, at han med søgningen ”cz pistol” mente en Crvena Zastava pistol, men han søgte også på 10.000 andre ting.
Han kunne godt lide at tage ud i skydeklubber med sin kone, svigerfar og venner, så det kan sagtens være derfor, at han søgte på pistolnavnene. Han vil ikke sige, at han er våbeninteresseret, men han synes, det er hyggeligt og sjovt. Det er ligesom, når folk spiller golf eller fodbold.
Det ligner også, at han har søgt på ”Forurettede 1” . Han ved ikke, hvem det er, så det kan være derfor, at han søgte på det. Hvis han havde vidst, hvem det var, ville han jo ikke have googlet det. Han kan ikke huske, hvorfor han foretog søgningen, eller hvor han har navnet fra. Han kan heller ikke huske, hvorfor han søgte på ”Forurettede 1 fra nnv” eller ”Institution” , eller hvornår han foretog søgningerne. Han mindes ikke, at der kom noget rele-vant frem, og der kom i hvert fald ikke en hjemmeside med NNV-medlem-mer.
Anklagerne dokumenterede kriminalteknisk erklæring fra Nationalt Cyber Crime Center vedrørende it-undersøgelse om tidsstempler på tiltaltes søge-historik (Tillægsekstrakt 5, bilag K-34-2-0-0, s. 899, s. 901 og s. 906).
Tiltalte forklarede, at han muligvis har lavet søgningerne den 8. januar 2021 i tidsrummet fra kl. 19.40.52 til kl. 22.29.38.
Han kan ikke huske, om der var sammenhæng mellem søgningerne på ”Forurettede 1 fra nnv” og ”vestre fængsel celle” . Han ved ikke, hvorfor han lavede søg-ningen på Vestre Fængsel. Det kunne være, at han skulle vise det til sine børn. Han ved godt selv, hvordan en celle ser ud, men det gjorde hans børn ikke. Hvis de har spurgt om det, så har han ville vise dem det. Han søgte ikke på det, fordi han overvejede, om han ville komme til at afsone en lang fængselsstraf i Vestre Fængsel.
side 44
Anklagerne dokumenterede rapport om udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Person 23 (Brugernavn 5”) den 10. og 13. januar 2021 (Tillægsekstrakt 2, bilag S-26-16-1-0, s. 544-545).
Tiltalte forklarede, at det muligvis var en chat mellem ham og Person 23, der muligvis var medlem af Bandidos på daværende tidspunkt. Hans beskeder var ment i sjov, hvilket man også kan se, fordi han skrev fire grine smileys efter.
Det var individuelt, hvordan folk i Bandidos kommunikerede med hinanden. Der var ingen retningslinjer om det, og det kan godt være, at han har siddet og læst om kommunikationstjenester på internettet.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende søgehistorik fra den 11. januar 2021 (OP Zobel, bilag B-60-9-0-0, s. 619-627).
Tiltalte forklarede, at det var af ren interesse, at han søgte på det.
Han kan ikke huske, hvad han lavede den 12. januar 2021, eller om han talte med andre medlemmer af Bandidos den dag.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende opkaldslog fra den 12. januar 2021, opkald 437 (Blast hoved-forhandling, bilag F-1-40-0-0, s. 2190).
Tiltalte forklarede, at Brugernavn 8” godt kan være Tiltalte 1. Han kan ikke huske, hvad de konkret talte om, eller hvor lang tid samtalen varede. Han tænker, at han må have haft et møde med Tiltalte 1 om sin økonomiske situation, og at Tiltalte 1 har prøvet at hjælpe ham, så han kunne få lov til at blive i klubben. Han kendte Tiltalte 1 i en mæglende rolle, som hjalp ved uoverensstemmelser.
Han er ret sikker på, at de talte om hans situation og den uoverensstemmelse, som han havde med et andet medlem, der hedder Person 22. Han ønsker ikke at nævne efternavnet. Han talte ikke særlig ofte med Tiltalte 1, men det skete en gang imellem.
Han kan ikke huske, om han også talte med Tiltalte 2 den 12. januar 2021.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende opkaldslog fra den 12. januar 2021, opkald 428-431 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-40-0-0, s. 2189).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, hvad han talte med Tiltalte 2 om.
Han kan ikke huske, om han kørte i den sorte BMW den 12. januar 2021.
side 45
Anklagerne foreholdt tiltalte, at ifølge afhøringsrapport af 16. marts 2021 (OP Zobel, bilag C-60-1-0-0, s. 938, 2. og 3. afsnit) skulle han i forbindelse med forevisningen af et billede af den sorte BMW fra den 12. januar 2021 kl. 13.07 have udtalt til politiet: ” Jeg tænker, at det ligner mig med den gule flap på jakken” .
Tiltalte forklarede, at det er muligt, at han kan have forklaret sådan til poli-tiet. Det virkede dog ikke til, at han var sikker, når han havde brugt ud-trykket ”jeg tænker” . Han kan ikke huske, om det var ham eller hans kone, der kørte i bilen den 12. januar 2021. Han er ikke sikker på det, for man kan ikke se, hvem der sidder i bilen.
Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 7 den 12. januar 2021. De kunne snakke sammen mange gange i løbet af én dag.
Han var stresset og presset i den pågældende periode på grund af sin økono-miske situation, som han forsøgte at løse.
Anklagerne dokumenterede rapport om udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 9” den 12. januar 2021 (Tillægsekstrakt 3, bilag F-34-26-0-0, s. 4032).
Tiltalte forklarede, at han skrev beskeden ”Lidt meget stress bro” , fordi han generelt var stresset i den pågældende periode på grund af sin økonomiske situation.
Han ved ikke, hvornår han stod op den 13. januar 2021, eller hvad han fore-tog sig den dag. Han aner ikke, om han kørte i den sorte BMW, eller hvem der kørte i den midt om natten. Han lånte altid sine biler ud, og det gjorde han også med sin kones bil, når hun ikke opdagede det. Han kunne godt låne dem ud til medlemmer af Bandidos. Han kan ikke huske, om den var lånt ud den pågældende dag.
Han kan ikke genkende den kørsel, som ANPG’en har registreret på BMW’en. Han tænker ikke, at han var i Holbæk-området de dage. Han kan ikke svare på, om hans kone var derude.
Det kan godt være, at politiet har spurgt ham om BMW’ens kørselsmønster den 13. januar 2021. Han kan ikke huske konkret, hvad han svarede dem.
Han kan ikke genkende, at han i afhøringen hos politiet den 16. marts 2021 (OP Zobel, bilag C-60-1-0-0, s. 934, 9.-12. afsnit) skulle have forklaret, at han ikke kender nogen på Kalundborg-egnen, By 11 og By 9, men at han kunne finde på at kigge på sommerhus i det område med sin kone eller en kammerat i den røde Citroën C3. Det er svært at huske, om han har for-klaret sådan til politiet, da det er fem år siden. Det kan dog godt være, at han har sagt sådan.
side 46
Han har ikke været ude at køre i BMW’en midt om natten den 13. januar 2021. Han kan ikke udelukke, at hans kone har brugt bilen. Han har højst sandsynligt ligget og sovet, og derfor ved han ikke, om hun har været ude at køre. Hun har hest, arbejde og alt muligt andet. Hun arbejdede som kørsels-disponent i By 12, og det var normalt, at hun skulle møde om natten eller tidligt om morgenen.
Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 7 den 13. januar 2021, eller om han var tidligt oppe den dag.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende opkaldslog fra den 13. januar 2021, opkald foretaget mellem kl. 06:50:52 og 07:03:07 (OP Zobel, bilag B-60-8-0-0, s. 606).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske opkaldene den 13. januar 2021 om morgenen.
Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 2 den 13. januar 2021.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 5” den 13. januar 2021, besked 81 (Tillægsekstrakt 3, bilag F-34-27-0-0, s. 4073).
Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor der i samtalen med Person 23 blev spurgt ” var det lige klamt nok til dig?”
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og brugernavnet ”Brugernavn 10” den 13. januar 2021, besked 85 (Tillægsekstrakt 3, bilag F-34-27-0-0, s. 4073).
Tiltalte forklarede, at Tiltalte 2 vel skrev ” hygger du?” , fordi han var interes-seret i at høre, om han hyggede sig.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 5” den 13. januar 2021, besked 96 og besked 100-102 (Tillægsekstrakt 3, bilag F-34-27-0-0, s. 4075-4076).
Tiltalte forklarede, at det godt kan være, at han forsøgte at skaffe et sommer-hus. Det lyder som om, at Person 23 skulle hjælpe med at finde et. Han husker ikke, om der var en særlig grund til, at han skulle finde et den dag, eller om det lykkedes.
Beskeden ” har du ikke en vi kan rulle” var ment lidt i sjov. Det er ikke nor-malt at skrive, at man vil ud og rulle nogen. Han kan ikke huske, hvorfor han ville i sommerhus, når han ikke havde nogle penge.
side 47
De andre beskeder omhandler hans økonomiske situation, som han prøvede at løse.
Han kan ikke svare på, om han har kigget på udklædningstøj.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon ved-rørende søgehistorik den 13. januar 2021 (Tillægsekstrakt 3, bilag F-34-27-0-0, s. 4060 og s. 4077).
Tiltalte forklarede, at han må have kigget på tøj til sine to børn på www.Funidelia.dk. Det virker ret voldsomt, hvis han selv skulle sidde at kigge på udklædningstøj.
Han kan ikke huske, om han har talt med sin kone om at rejse til udlandet. Hun har rigtig mange gode idéer, og selvom han ikke havde nogle penge, må man jo gerne drømme.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon ved-rørende chatbeskeder mellem tiltalte og Person 21 den 13. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-37-0-0, s. 2088-2089).
Tiltalte forklarede, at han ikke aner, hvorfor hans kone skrev, at de skulle køre til Schweiz. Han stod ikke umiddelbart over for at planlægge en ud-landsrejse.
Han kan ikke huske, hvornår han blev gjort bekendt med, at en mand var blevet skudt i By 1 den 13. januar 2021. Det var nok, da han kiggede på sin mobil, da Ekstra Bladet plejer at være rimelig varm.
Han var ikke med til at skyde mod Forurettede 1 i By 1, og han kørte ikke en bil fra gerningsstedet.
Han klipper tit sit skæg af. Han kan ikke huske, om han gjorde det i dagene efter skudepisoden i By 1.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 11” den 14. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-39-0-0, s. 2119-2120).
Tiltalte forklarede, at han ikke mener, at han klippede skægget af den 14. januar 2021. Det kan sagtens være, at han har skrevet en besked om at gøre det.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon, foto af 15. januar 2021 med lokationsdata (Tillægsekstrakt 2, bilag F-34-12-
side 48
0-0, s. 364).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om han klippede sit skæg. Han skifter meget mellem at have skæg og ikke at have skæg. Da billedet blev taget, var han i sommerhus med sin kone og deres børn på Lolland. Han gemte sig ikke for nogen, og han var ikke nervøs for at blive anholdt af poli-tiet. Det var ikke usædvanligt for dem at tage på sommerhustur, når man kunne få det til 1.000 kr. for en weekend.
Anklagerne dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem tiltalte og Brugernavn 12” den 15. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-39-0-0, s. 2122).
Tiltalte forklarede, at han var i sommerhus, fordi han ville passe lidt på sine børn og være sammen med dem, når han havde d em. Det var ikke, fordi han var bange for en gruppering eller for at blive anholdt af politiet.
Han kan ikke huske, hvor længe han var med sin familie i sommerhuset på Lolland. Det kan godt være, at det var fra den 15. til den 18. januar 2021. Han prioriterede at bruge tid med sin familie, men det kan godt være, at han talte med medlemmer fra Bandidos i perioden. Det kan sagtens være, at han talte med Tiltalte 2, da det altid var hyggeligt, når han ringede.
Anklagerne dokumenterede fotos af mobiltelefon (Tillægsekstrakt 4, bilag F-34-33-0-0, s. 326-329).
Tiltalte forklarede, at det meget vel kan være hans mobiltelefon. Han ønsker ikke at svare på spørgsmål om noget med Bandidos, mærker og lignende. Han vil derfor ikke svare på, hvorfor mobiltelefonen har ”Mærke 1 som baggrundsbillede. Han har dog aldrig gået med Mærke 1, og han havde det heller ikke derhjemme. Han har aldrig væ-ret TCB, Titel 7 eller lignende.
Anklagerne afspillede en aflyttet telefonsamtale ført den 7. marts 2021 mellem tiltalte (Tlf nr. 11) og Person 24 (Tlf nr. 12), tæller 03.56 til 07.50.
Tiltalte forklarede, at det lyder, som om han er ret vred. Han var blevet smidt ud af Bandidos på det tidspunkt og talte med en privatperson. Han var generelt i afmagt.
Da han sagde ”Og hver gang man gør noget på egen hånd, så bliver man degraderet, fordi det var for vildt eller ikke godt nok, eller også var det sygt eller ikke den rigtige” , mente han, at han godt kan lide at dele "håndmadder"ud til folk. Det er også grunden til, at halvdelen af hans tænder sidder løst. Det var generelt ment og ikke på grund af en konkret situation. Han blev
side 49
suspenderet i slutningen af februar 2021 og var det frem til juni 2021. Det skyldtes det økonomiske mellemværende, som han tidligere har forklaret om. Han var ret vred på en enkelt person, så han sagde en masse i frustration og afmagt. Det var ikke, fordi nogen havde bedt ham om at gøre noget, da man har sin egen frie vilje.
Forsvareren dokumenterede uddrag af udlæsning af tiltaltes mobiltelefon vedrørende søgehistorik fra den 11. januar 2021 (Tillægsekstrakt 4, bilag F-34-33-2-0, s. 343).
Tiltalte forklarede, at han ikke har været i Århus Skytteklub, men han har været i mange skytteklubber på Sjælland. Det er meget muligt, at han har kigget på den pistol. Han har ingen idé, om pistolen er identisk med den pi-stol, som Forurettede 1 blev skudt med. Han ved ikke, om der er forskel på, hvilket land de forskellige Crvena Zastava-pistoler kommer fra.
Forsvareren dokumenterede foto fra tiltaltes anholdelse den 7. januar 2021 (Tillægsekstrakt 2, bilag F-34-18-0-0, s. 405).
Tiltalte forklarede, at han fik taget billedet, da han blev anholdt den 7. januar 2021. Hans skæg varierer tit og rigtig meget. Det var ikke den måde, han havde den skudsikre vest på. Han havde den inden under sin trøje, men det var ikke så fedt ifølge politiet, så han fik derfor besked på at tage den på ud over sin trøje.
Advokat 2 dokumenterede uddrag af rapport vedrørende møde-aktivitet og kontakt mellem tiltalte og andre den 12. januar 2021 (Tillægs-ekstrakt 5, bilag F-1-51-0-12, s. 277).
Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, hvor han befandt sig mellem kl. 14.25 og kl. 16.08 den 12. januar 2021. Han kan ikke huske, om han var fører af den sorte BMW, da den kl. 15.12 blev registreret på ANPG’en ved Holbæk – Hovedvej 23 i retning mod Kalundborg / Mørkøv.
Advokat 2 dokumenterede yderligere af rapport vedrørende mø-deaktivitet og kontakt mellem tiltalte og andre den 12. januar 2021 (Tillægs-ekstrakt 5, bilag F-1-51-0-12, s. 283-284).
Tiltalte forklarede, at der er en god chance for, at han lå derhjemme og put-tede, da han fik en sms den 12. januar 2021 kl. 20.36. Han var ikke ude på Vej 1 i By 1 for at foretage rekognoscering. Han kan ikke huske, om han ringede til Tiltalte 7 kl. 20.55.
Tiltalte 2 ønskede kun at besvare spørgsmål fra for-svarerne.
Han forklarede, at han ikke har noget at gøre med drabsforsøget på Forurettede 1
side 50
Forurettede 1 i By 1. I januar 2021 var han menigt medlem i Bandidos, og han havde ingen ledende rolle. I dag er han Titel 8 uden bestemmelsesret.
Han har ikke været med i TCB- eller Titel 7-grupperne på Signal. Han var dog med i Northland-gruppen, fordi han var tilknyttet By 7 chapteret.
I starten af januar 2021 fandt de ud af, at Tiltalte 6 havde taget en beslutning. Det begyndte de at undersøge lidt nærmere, og så fandt de ud af, at NNV var en gruppe med unge mennesker, der havde lidt i bagagen. Det var derfor ikke unormalt, når de i den periode ringede rundt på kryds og tværs og snakkede sammen mange gange på én dag. Det er normalt for ham at tale med op til 50 mennesker om dagen, fordi han gerne vil sikre, at folk har det godt.
Han overvejede, om NNV kunne finde på at gå efter ham, hvis de ikke kunne finde Tiltalte 6. Det er naturligt, at man tænker over det, og derfor snakkede de ekstra meget i den periode. Han taler dog generelt tit med sine brødre. Han føler, det er forkert, at der er så meget fokus på, at de taler sammen. Det var bare en naturlig forsvarsmekanisme at vende sig mod hinanden og tale sam-men.
De mødtes også hele tiden. Han kunne jo ikke bare lige mødes med sin nabo og derved risikere noget for ham. Derfor mødtes han med ligestillede, som havde det på samme måde som han.
I den periode kørte de heller ikke i biler alene. Det var helt normalt at være sammen og passe på hinanden. Man ønskede ikke at komme ind på en tank-station alene og risikere noget.
Han er kammerater med Tiltalte 6, og de har skrevet sammen mange gange. De har en sjov jargon, og det kan nok godt misforstås lidt. De laver sjov og bal-lade med deres sorte humor, og det er en overlevelsesmekanisme. De mødtes også mange gange i januar 2021, men det var helt på samme måde som i november og december 2020.
Det er også helt normalt, at man tager på ferie eller er i sommerhus. De bo-ede heller ikke hjemme i sin tid under den store nordiske rockerkrig. Det er jo ikke sikkert, at NNV kunne kende forskel på Tiltalte 6 og andre i Bandidos, så det var helt naturligt for dem.
Forsvareren dokumenterede anmeldelsesrapport af 8. januar 2021 (OP Zo-bel, bilag F-1-7-0-0, s. 1257).
Tiltalte forklarede, at Tiltalte 6 havde skrevet, at der var nogle i By 7. På det tidspunkt sad han og spiste oppe hos Tiltalte 7. De kørte efterfølgende til By 7. De var ubevæbnede, og de gjorde det kun for at jage folk ud af byen. Der var ikke andet i det.
side 51
Forsvareren dokumenterede uddrag af rapport om udlæsning af Tiltalte 6's mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem Tiltalte 6 og tiltalte (Brugernavn 6”) fra 5.-7. januar 2021 (OP Zobel, bilag B-52-2-1-0, s. 257 og s. 268 ff.).
Tiltalte forklarede, at det er hans samtale med Tiltalte 6.
Beskederne på s. 268 om ” Jeg sender nogle Holbæk drenge ind til dig .. som kan kører under din “kommando” og ” Perfekt siger også i aften at hvis folk vil så kan de komme til By 7 der skal ikke være nogen undskyldninger for at man ikke må eller hvad folk kan finde på chef” handler om, at de kørte vagtservice. De kørte rundt i forskellige klubber og på medlemmers privatadresser mv. De havde haft problemer med brandstiftelse mod bl.a. et klubhus og et fitnesscenter, så de passede på hinanden. Det er jo derfor, at det hedder ”Taking Care of Brothers” .
Han kan forestille sig, at han sendte beskeden på s. 271 om ” Synes måske bare at Tiltalte 1 skal op i gear med dig chef” , fordi de skulle have vagthold og folk til at køre rundt. Der var ikke særlig mange, som hjalp til med det, og han syntes ikke, at det var ok.
Han bad også om at få flere folk til at hjælpe, og derfor skrev han beskeden på s. 274 ” Ingen hjælp ville bare at folk tog deres job seriøst men ham og Person 4 mødes med smc nu” .
Han skrev også, at Tiltalte 1 var ved at dø af stress, og at han selv fungerer bedst i kaos, men det var for at skyde det hele lidt væk. De stod i en dårlig situation, og man havde jo mest lyst til at rejse væk.
I den periode sendte de alt til hinanden inklusive information om folks biler, udseende mv. Det er derfor, at han sendte beskederne på s. 279-280. Som Tiltalte 1 også har forklaret om, så ønskede han heller ikke at komme hen til en parkeringsplads og se suspekte biler. Det handlede om at passe på sig selv, og det er det, de skriver om.
I beskederne på s. 281 spurgte Tiltalte 6, om han havde folk nok. Det var for at høre, om der var nok folk til vagtvirksomheden. Hvis et ældre medlem rin-gede og sagde, at der holdt en mistænkelig bil foran hans hus, så kom de for-bi og kiggede.
Han kørte ikke i en hvid VW Touran den 7. januar 2021 om aftenen, selvom han har skrevet det til Tiltalte 6 i en besked på s. 289. Han har siddet inde i 17 år og har ikke forstand på biler. Når han kørte i bil, lånte han sin kones Skoda Citigo. Det er korrekt, at han blev standset af politiet i en sort Audi ca. en ti-me efter, at han sendte beskeden til Tiltalte 6.
side 52
Samme aften havde de også hørt, at nogle havde været ude ved Person 25, der på daværende tidspunkt også var medlem af Bandidos. Det var derfor, at de sendte beskederne på s. 290, hvor de aftalte at køre mod Person 25. Han mener også, at politiet fik en anmeldelse om episoden.
Han går ud fra, at Tiltalte 6 skrev beskeden ” alle tcb kontakter dig” på s. 291, fordi de ville komme til By 7 og hjælpe ham. Han kan ikke bestemme, hvad TCB kan gøre, men det er der måske andre, som kan.
Forsvareren dokumenterede uddrag af udlæsning fra Tiltalte 6's mobilte-lefon vedrørende chatbeskeder mellem Tiltalte 6 og tiltalte (Brugernavn 13”) fra 10.-11. januar 2021 (OP Zobel, bilag B-52-2-2-0, s. 324 ff.).
Tiltalte forklarede, at det er ham, der skriver som Brugernavn 13.
Han spurgte Tiltalte 6, om det ikke kunne lade sig gøre at sætte et Titel 7 møde op, så de kunne få flere med fokus på situationen. Han kunne ikke selv deltage, fordi han ikke var Titel 7.
Det er rigtigt, at de i beskederne på s. 336 skrev om at have et hold klar. Han kan forestille sig, at nogle af de andre skulle have nogle øretæver. Det var bestemt ikke mere i det, men det kunne sagtens være i øretævekategorien. Det havde overhovedet ikke noget at gøre med drabsforsøget i By 1. Det var for at passe på hinanden, og man skulle ikke ud at skyde nogen.
Beskederne på s. 337 og s. 338 herunder ”Titel 7 møde snart ik?” og Tiltalte 6's svar ”Sætter et op” handler tydeligvis om et møde, som han ikke måtte deltage i. Det er jo klart, at han ikke måtte være med, når han ikke var Titel 7 eller TCB. Beskederne ”Må man være tilskuer” og ”Man er jo ikke højt æret Titel 7 eller sej tcb jo” skrev han fordi, han ikke kunne deltage i mødet. Der er en undertone af ironi.
I dagene omkring den 10. og 11. januar 2021 skulle han hente en bil for en. Han talte med sin kone om at hjælpe hendes veninde, Person 26, fordi Person 26's mand havde fået konfiskeret sin bil hos politiet. Han skulle hente bilen ved et lager sydpå og efterfølgende køre den til en automekaniker i By 13. Det var noget med, at Tiltalte 6 skulle hjælpe til, fordi der var nogle problemer med at få nøglen.
Det kan godt passe, at han fik nøglen af Tiltalte 6. De skrev om en nøgle i beske-derne på s. 342-342, og det må være nøglen til den bil, som de var nede at hente for Person 26's mand.
Forsvareren dokumenterede uddrag af udlæsning fra Tiltalte 6's mobil-telefon vedrørende chatbeskeder mellem Tiltalte 6 og tiltalte (
side 53
Brugernavn 10) fra 11.-14. januar 2021 (OP Zobel, bilag B-52-2-2-0, s. 203 ff.).
Tiltalte forklarede, at han havde fået nyt telefonnummer.
Tiltalte 6 skrev, at de havde glemt nøglen, men han ved, at han på et tidspunkt fik nøglen, fordi han hentede bilen. Han husker ikke helt, hvordan han fik nøg-len. Hans gæt er, at han fik den af Tiltalte 6's kone, men han husker det ikke. Det kunne også være, at der skulle komme en med nøglen.
De skrev sammen og jokede den 13. januar 2021 om formiddagen. De lavede sjov med et tidligere medlem, der var meget solbrun og tit tog på ferie. Da de skrev sammen, var han ikke bekendt med, at der lige var blevet skudt i By 1.
Det har ingen betydning, at han kalder Tiltalte 6 for ”chef” i deres beskeder. Det er bare deres jargon.
Den 13. januar 2021 om aftenen spurgte han Tiltalte 6, om de var glade. Det refe-rerede til et møde, som Tiltalte 6 havde været til. Han var ikke selv chefens ynd-ling på grund af nogle ting, som han ikke vil komme ind på. Han er lidt for glad for at sige sin mening, og der havde været et møde, som han ikke deltog i. Man havde talt om ham til mødet, og han går ud fra, at Tiltalte 6 havde talt hans sag. Han ville dog lige være sikker på, at Tiltalte 6 ikke kom i problemer på grund af ham.
Han går ud fra, at Tiltalte 6's besked ” Det ska nok bli fint .. har snakket med de andre afd .. de kom en time for sent” på s. 216 handler om et andet møde, men han ved det ikke. Han ved bare, at han ikke selv deltog i mødet. Han ville vide det, hvis han deltog i noget, hvor folk kom en time for sent.
Beskederne på s. 223-224 handler om, at de skulle ud at patruljere igen. De kørte ikke rundt alene, og da dem, han skulle have kørt med, skulle på ar-bejde, skulle de finde ud af, om andre kunne komme med i stedet for.
Forsvareren dokumenterede uddrag af rapport om udlæsning fra Tiltalte 6's mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem Tiltalte 6 og tiltalte den 12. januar 2021 (OP Zobel, bilag Z-57-1-0-0, s. 2402).
Tiltalte forklarede, at de skrev om den bil, som de skulle hente for Person 26's mand, Person 27. Det var det, som han forklarede før. Han går ud fra, at de havde aftalt det tidligere, fordi de skulle jo også aftale tidspunktet med politiet.
Forsvareren dokumenterede uddrag af udlæsning af Tiltalte 6's mobilte-lefon vedrørende opkaldslog fra den 13. januar 2021, opkald 56-57 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-48-0-0, s. 2705).
side 54
Tiltalte forklarede, at det sagtens kan passe, at han talte med Tiltalte 6 den 13. januar 2021 om formiddagen. Han kan ikke huske, hvad de talte om, fordi det er mere end 4 år siden.
Forsvareren dokumenterede uddrag af udlæsning af Tiltalte 8's mobiltelefon vedrørende chatbeskeder mellem Tiltalte 8 og tiltalte den 6. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-41-0-0, s. 2233-2234).
Tiltalte forklarede, at det sagtens kan passe, at han mødtes med Tiltalte 8 og Tiltalte 7 den 6. januar om aftenen. De kørte jo tit sammen, og han havde ikke lyst til at køre alene. Han ville ikke overraskes, fordi Tiltalte 6 havde valgt at gøre et eller andet.
Det kan også sagtens passe, at han mødte Tiltalte 8 i Område i Glostrup den 7. januar om formiddagen. Han har selv tre hunde og var tit i den hundeskov, da den lå tæt på hans daværende bopæl i Adresse 7 i By 7.
Forsvareren foreholdt tiltalte, at han ifølge den allerede dokumenterede op-kaldslog fra den 12. januar 2021 (Blast hovedforhandling, bilag F-1-40-0-0, s. 2189) skulle have talt i telefon med Tiltalte 8 den 12. januar 2021.
Tiltalte bekræftede, at han sagtens kunne have talt i telefon med Tiltalte 8. De var i samme afdeling i Bandidos, så selvfølgelig talte de sammen.
Forsvareren foreholdt tiltalte, at han ifølge den allerede dokumenterede be-sked 85 fra den 13. januar 2021 (Tillægsekstrakt 3, bilag F-34-27-0-0, s. 4073) skulle have skrevet ” hygger du?” til Tiltalte 8.
Tiltalte bekræftede at have sendt beskeden og forklarede, at der ikke var en særlig grund til, at han skrev det. Han ville bare have et lille signal om, at folk var ok, og han har sikkert skrevet det til mange mennesker i den perio-de.
Det er rigtigt, at han i starten af 2021 trænede ca. halvanden time i Fitnesscenter hver morgen. Det er det fitnesscenter, som ejes af en kone til et Bandidos medlem, og hvor der var en sag om brandstiftelse. Tiltalte 1 trænede også derude. Det varierede lidt i forhold til tidspunkter, men han var der typisk også om morgenen og formiddagen.
Han lånte formentlig sin kones bil for at komme til fitnesscenteret, men det kan godt være, at han også har kørt med nogle derud. Han kan ikke genkalde sig specifikke dage eller huske, at han sammen med Tiltalte 7 har kørt Tiltalte 1 hjem fra træning.
Han kan bekræfte, at Tiltalte 1 er blevet brugt utrolig meget i sager om uoverensstemmelser mellem medlemmer, da han er rigtig god til de ting.
side 55
Hans forhold til Tiltalte 7 var lidt tættere end med så mange andre medlemmer. Hans familie kom hjemme hos Tiltalte 7's familie, og ham og hans kone passede også Tiltalte 7's børn. De var tit sammen, også inden januar 2021. De har også trænet sammen nogle gange. Han vil ikke sige, at de var sammen hver dag, for det ville hans kone helt sikkert ikke have tilladt, men det kunne godt være nogle gange om ugen. Det kunne dog også bare være hurtigt i 5-10 minutter for at drikke en sodavand.
Tiltalte 2 forklarede supplerende, at han tidligere har forklaret om en besked, der blev sendt til Tiltalte 6 om en hvid VW Touran. Nu, hvor han har tænkt over det, så irriterer det ham, at han tidligere har sagt det på den måde. Han kan huske, at der var problemer ude ved Person 25 med en fætter, Person 28, der var blevet jagtet. De skulle mødes med Person 25 og Person 28, som kørte i en hvid Touran.
Person 25 og Person 28 bor i By 7 ligesom ham, og det var derfor, at de mødtes derude. Det var også derfor, at han skrev ”hvid Turan ”. Han er godt klar over, at det er skrevet lidt ud af kontekst, men han skrev med mange forskellige på det tidspunkt.
Tiltalte forklarede, at det har naget ham, fordi de blev stoppet i en Audi, men Person 25 og Person 28 kom i en hvid Touran.
Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han er teamkoordinator i et firma, der handler med autodele. Han havde samme arbejde i januar 2021.
Han ejer flere biler. I januar 2021 havde han en Passat, en Golf 7 R og nogle veteranbiler. Han har ingen tilknytning til Bandidos, NNV eller andre grup-peringer. Han kender ingen personer med tilknytning til NNV.
Den 13. januar 2021 ca. kl. 06.30 gik han ud ad sin hoveddør med sin hund. Han gik tur med den hver dag ca. kl. 06.30. Til venstre så han en hvid vare-vogn med alukasse, der vendte på den fælles parkeringsplads og kørte væk rundt om et hjørne. Han gik ud på et græsareal, der ligger som en lille park foran rækkehusene. Han røg en cigaret, mens han stod der med hunden.
Der kom to mænd gående i et raskt tempo fra højre. De havde hætter trukket op og coronamundbind på. De kiggede på ham, og han nikkede til dem. Han tror, at de nikkede tilbage. Han tænkte kort, at mændene kom fra den hvide varevogn, og at det var et underligt tidspunkt at levere fragt på.
Han kiggede derpå ned på hunden, hvorefter der lød to brag, og han mærke-de to slag i maven. Han skreg: ”Jeg bliver skudt” . Han gik over mod husets hoveddør, men blev ramt af to skud mere i underbenene. Det ene ben gav efter, så han faldt ned på jorden. Han stoppede med at skrige og ”spillede død” .
Han fornemmede, at de to mænd kom tættere på, og han fik tre skud mere,
side 56
mens han lå ned. Han så ud af øjenkrogen, at de bagefter løb væk mod parkeringspladsen. Den ene var ca. fem meter fra ham, da de begyndte at løbe væk. Han troede, at han skulle dø, og hørte sin søn råbe: ”Far, hvad sker der?” . Naboen kom også til hjælp. De tog tøjet af ham. Han begyndte at fryse, så de bar ham indenfor. Hans kone løb hen og hentede en anden nabo, der ydede førstehjælp. Derefter kom politiet. Han var vågen og ved bevidst-hed under hele forløbet, indtil de på hospitalet "lagde ham til at sove".
Han er helt sikker på, at der var to gerningsmænd. Han stod ikke i samme niveau som dem, så han kunne ikke vurdere deres højde, og det var en januar morgen og mørkt. Den ene var lidt højere end den anden. De havde ens tøj på og lyseblå coronamundbind. Tøjet var mørkt, og han syntes, at det mindede om arbejdstøj. Han så dog ikke noget logo på tøjet. Han kan ikke fortælle noget om deres alder, men de gik ikke som gamle mænd. De fore-kom almindelige af bygning. Det kan godt være, at de var ”buff” inde under tøjet, men han tænkte ikke videre over det. Han er ret sikker på, at det var to mænd og ikke kvinder.
Han har ingen anelse om, hvorfor han blev skudt. Efter et par uger fik han fra politiet at vide, at de godt vidste, hvem der havde skudt ham. Han husker ikke præcist, hvad betjenten sagde, men vidnet forstod, at det ikke havde haft noget med ham selv at gøre, og at der var en fra Bandidos, der havde indrømmet det.
Politiet sagde ikke noget om, hvordan ham, der havde ind-rømmet det, så ud, men sagde dog, at han var stor/trænet. Han har siden set billeder af ham i nyhederne. Da han var indlagt, lå han under falsk navn. Det var ikke noget, som han selv havde besluttet. Han troede, at de to gernings-mænd ville have fat i ham af en eller anden årsag.
Han har talt med sin søn, Vidne 7, om, hvorfor han blev skudt. Vidne 7 havde heller ingen forbindelse til NNV eller Bandidos. Politiet sagde, at de havde fundet med en seddel med registreringsnummeret på hans Golf på en seddel hos den ene af gerningsmændene. Han tænkte, at det måske kunne have no-get med bilen at gøre. Det var mest Vidne 7, der kørte rundt i den.
Han har fået at vide af politiet, at den hvide varebil med alukassen ikke havde noget med sagen at gøre.
Vidnet blev foreholdt, at ifølge afhøringsrapport (OP Zobel, bilag C-2-1-5-0, s. 682, 2. afsnit) skulle han den 19. februar 2021 over for politiet have for-klaret blandt andet: ” Afhørte fastholdt ligeledes, at der havde været to yngre gerningsmænd om at skyde ham den onsdag morgen i Vej 1 den 13.01.21. De havde været iført ens mørkt tøj og havde begge været maskeret med blåt mundbind. De havde ikke været store eller kraftige til muskuløse af bygning, fastholdt afhørte.” .
Vidnet kunne ikke huske, om han havde forklaret sådan til politiet. Han fik meget morfin på det tidspunkt.
side 57
Vidnet kunne efter forehold heller ikke huske, at han ifølge 3. afsnit skulle have forklaret: ” Afhørte gjort bekendt med den sigtede Bandidos mands udseende, uden at han blev gjort bekendt med sigtedes navn. Afhørte forklarede, at han ville have kunnet set det, hvis gerningsmanden, eller evt. den ene af gerningsmændene havde været en stor skaldet rockertype.”
Vidnet forklarede, at han ville jo ikke have kunnet se, om de var skaldede inde under hætten.
Vidnet forklarede, at han blev ramt i alt syv gange, hvilket har medført både fysiske og psykiske gener for ham. Han fik blandt andet blandt andet perfore-ring af den ene nyre og skader på leveren. Han kunne ikke bruge den ene arm i tre måneder. Der sad et projektil i rygsøjlen, som blev opereret ud, men i benet sidder der et, som lægerne ikke kan fjerne.
I dag har han nedsat motorik i hånden, ligesom det brænder i hans ankel. Han har også nedsat følelse i arme og ben. Han har gået til psykolog, men gør det ikke længere. Han har haft udgifter til medicin, psykolog og genoptræning, som det er opgjort i advokat Halds erstatningsopgørelse.
Efter den 13. januar 2021 var han først fuldtidssygemeldt. Han var indlagt fi-re dage på Rigshospitalet og derefter i 14 dage på Herlev hospital. Han var sygemeldt i 117 dage indtil den 4. juli 2021.
Han genoptog derefter gradvist sit arbejde og kom også op på fuldtid, men måtte gå ned i tid igen. Han havde ikke kræfterne og energien til det længere. Nu er han på 30 timer, og han forventer, at det er permanent.
Psykisk har han det nogenlunde, men han er træt og har det svært med socia-le sammenkomster, koncerter mv., hvor han ikke kan komme væk hurtigt. Han har i et vist omfang isoleret sig socialt. Han får nogle gange angstanfald.
Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er søn af Forurettede 1. Han er uddannet mekaniker, og i januar 2021 arbejdede han som mekaniker. For tiden er han sygemeldt.
I januar 2021 kørte han i en sort Golf R, der var registreret til hans far. Han boede hos sine forældre på Adresse 1. Af søskende har han en søster.
Den pågældende morgen lå han og sov i kælderen, men vågnede ved nogle brag. Der kom nogle flere brag. Han husker ikke, hvor mange brag han i alt hørte. Han åbnede vinduet og hørte en person gispe. Han løb op og så fra ho-veddøren sin far liggende udenfor på græsset. Han så ikke andre personer derude. Der kom flere naboer til, og de bar hans far indenfor i sengen, hvor vidnet tog tøjet af ham. Han kunne se, at farens skinneben var brækket. Der blev ringet 112, og han løb ud og flyttede Golfen, der holdt lige foran huset, så der var plads til ambulancen.
side 58
Han gjorde sig ingen tanker om, hvorfor hans far blev skudt. Han har tænkt over det efterfølgende, men han har ingen idé. Han går aldrig selv tur med hunden om morgenen.
Han har intet haft med NNV at gøre, og han har ingen venner i NNV eller Bandidos. Hverken han eller hans far har nogen uvenskaber.
Han har ikke kørt meget rundt i Golfen i Københavns nordvestkvarter, men dog lidt, idet han i december 2020 sås med en pige, Person 29, der boede der, og hos hvem han af og til overnattede. Bilen har derfor været parkeret i nordvestkvarteret nogle gange. Det kan godt passe, at hun boede på Adresse 8
Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun boede på Adresse 1 i By 1 i januar 2021, og Forurettede 1 var én af hendes naboer.
Den 13. januar 2021 skulle hun på arbejde om morgenen. Klokken var lidt i halv syv, da hun var ved at tage afsted. Hun stod indenfor, da hun pludselig hørte noget, der lød som fyrværkeri, og hun tænkte, hvem der dog skød fyr-værkeri af så tidligt om morgenen. Hun åbnede hoveddøren for at komme ud til sin bil, der holdt parkeret lige foran hendes hus.
På vej hen til bilen så hun nogle lysglimt, og så hørte hun for anden gang noget, der lød som fyr-værkeri. Mens hun var ved at gå over på den anden side af bilen for at sætte sig ind i den, så hun to mænd løbe væk. De løb modsat hendes placering i retning mod at komme ud af hesteskoområdet ved Vej 1. Den ene mand var lidt højere end den anden, og en af dem havde også en lys hætte på.
Det var alt, hvad hun kunne se, fordi det var bælgravende mørkt. Hun kan ikke sige noget om deres drøjde.
Pludselig hørte hun Forurettede 1 råbe: ” Jeg er blevet skudt” . Hun så ham ikke, men hørte hans råb. Der kom andre naboer løbende ud, og der kom også en mand, der boede på vejen bag dem, og som var ved at lufte sine to hunde. Hun skyndte sig at ringe 112. Hun gik ikke over til Forurettede 1, fordi hun af politiet i telefonen fik at vide, at hun skulle blive stående ved bilen, ”indtil hun havde set en politimand i øjnene” .
Anklagerne foreholdt vidnet, at ifølge afhøringsrapport af 13. januar 2021 (OP Zobel, bilag C-34-1-0-0, s. 805, 4. afsnit) skulle hun over for politiet have beskrevet de to mænd, der løb fra stedet, som:
” A: Mand, 180-185 cm, 20-30 år, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Mørkt tøj. B: Mand, 180 cm, 20-30 år, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Mørkt tøj, lys hættetrøje.”
Vidnet forklarede, at hun ikke kan huske, at hun har forklaret sådan til poli-tiet. Det, hun allerede har fortalt, er det, som hun kan huske. Hun stod også
side 59
et stykke derfra, og der var kun et par gadelygter tændt. Det er svært for hende at angive i meter, hvor langt væk hun stod. Hun kan dog sige, at afstanden nok svarer til lidt længere end afstanden mellem vidneskranken og bagvæggen bag dommerne i retssalen.
Hun kan ikke huske, hvem der skød. Det er lang tid siden, og hun må også indrømme, at hun heller ikke kan huske, om hun har forklaret noget om det til politiet.
Udover de to personer så hun ikke andre end en anden hundelufter, som hun kendte i forvejen.
Vidne 9 har som vidne forklaret, at han var ude at lufte sin hund den 13. januar 2021 om morgenen. Han kan ikke huske, hvor tidligt det var. Pludselig reagerede hans hund på noget, som han ikke selv kunne definere, hvad var. Hunden reagerede ved at trække i snoren. Han ved ikke, hvad det var. Han var lige kommet tilbage fra en indlæggelse på grund af Covid-19, så hans hukommelse er noget tvetydig.
Det er rigtigt, at han blev ringet op af politiet.
Anklagerne foreholdt vidnet, at ifølge afhøringsrapport af 13. januar 2021 (OP Zobel, bilag C-24-1-0-0, s. 773, 1. afsnit) skulle han have forklaret til politiet, ” at han var ude og lufte sine hunde, han var kommet gående af sti-en fra Vej 2 til Vej 1's sydvestlige hjørne. Da han hørte 5-6 skud komme fra Vej 1, han går videre hen mod Vej 1, og fem meter før han når derhen hører han yderligere 2 skud, komme fra Vej 1” .
Vidnet forklarede, at han ikke kan erindre, at han har forklaret sådan til poli-tiet. Han kan ikke huske, at det skulle være sket, da der er mange huller i hans hukommelse på grund af den indlæggelse, som han lige har fortalt om. Han så ikke nogen personer derude den morgen, og det er faktisk kun qua nyhederne, at han kan huske episoden.
Anklagerne foreholdt yderligere vidnet, at han ifølge side 773, 2. afsnit og side 774, 1.-3. afsnit, også skulle have forklaret til politiet: ”Afhørte går rundt om hjørnet ind på Vej 1, hvor han ser to mænd løbe mod nord af Vej 1. Afhørte ser også anmelder der står og ser meget forvirret ud. Afhørte beskriver dem som:
A: Mand, 20-30 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Mørkt tøj.
B: Mand, 20-30 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Mørkt tøj, lys hættetrøje.
Afhørte forklarede, at kort efter mændene var løbet fra stedet, hørte han
side 60
forurettede skrige af smerte og råbe, at han var blevet skudt. Han lå ude på græsplænen.”
Vidnet forklarede, at han kun kan genkende, at forurettede lå på græsset. Som sagt havde han et sort hul i sin hukommelse efter corona, og han kan ikke genkende de andre ting, men hvis politiet har noteret, at han har forklaret det, så har han forklaret sådan, men han erindrer det ikke i dag.
Han kender ikke Forurettede 1.
Politiassistent Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun arbejdede som politibetjent i beredskabet ved Københavns Vestegns Politi den 13. januar 2021. Den pågældende dag var de lige kørt ud fra politistatio-nen i By 2, da de fik en melding fra vagtcentralen om, at en mand var blevet ramt af skud i By 1. De fik ikke oplysninger om et signalement på en mulig gerningsmand.
De kørte hurtigt ud til By 1 og var første vogn på stedet, hvorefter der kom yderligere patruljer til kort efter. De kom frem til et grønt område, der var placeret i midten af en ring af rækkehuse. De fik at vide, at en mand var blevet skudt ud for Adresse 1, men nu lå inde i et rækkehus. De fandt frem til manden, der i et soveværelse var ved at få førstehjælp af to personer. De modtog oplysninger om, at manden var skudt i maveregionen, armen/skul-deren og underbenet. Mandens tilstand var kritisk, men han var kontaktbar.
De talte med to vidner, der uafhængigt af hinanden fortalte, at de havde set to formodede gerningsmænd løbe fra stedet. Vidnet foretog ikke søgning ef-ter gerningsmændene.
De bemærkede, at der på det grønne område holdt et køretøj med tænding på, og at der også lå patronhylstre. De konstaterede det bare og tog sig ikke af det. De rørte ikke ved patronhylstrene og foretog ingen sporsikring. Ind-satslederen ankom kort tid efter, og det samme gjorde NKC, der skulle fore-tage al sporsikring. Det hele overgik til dem, hvilket er normalt i større sager.
Vidne 11 har som vidne forklaret, at han befandt sig om-kring Vej 1 den 12. januar 2021. Hans søster bor i området, og de var ude at gå en tur efter aftensmaden, muligvis ved 19-tiden. Under turen havde han bemærket, at der var mange forskellige mennesker på gaden i forhold til, at det var en helt almindelig hverdagsaften og i januar. Han lagde ikke mærke til nogle særlige persontyper eller lignende, og han mindes ikke, at der var nogen, som skilte sig ud.
Skyderiet den 13. januar 2021 fandt sted foran hans søsters hoveddør. Hans søster havde oplyst til politiet, at de havde været ude at gå aftenen før, og så kontaktede politiet ham. Han snakkede kun i telefon med politiet, og han gennemlæste ikke sin forklaring.
side 61
Anklagerne foreholdt vidnet, at han ifølge afhøringsrapport af 13. januar 2021 (OP Zobel, bilag C-36-1-0-0, s. 817, 4. og 5. afsnit) skulle have forkla-ret til politiet: ” På et tidspunkt da de gik på Vej 1 – væk fra ger-ningsstedet, kom der en mandsperson gående i retning mod dem.
Afhørte beskrev manden som:
A.: mand, ca. 30 år, 175 cm. Høj, mørkt hår, sort velholdt fuldskæg, Iført sort tøj.
Kan genkendes.”
Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret sådan til politiet. Han er ikke blevet tilbudt at se fotos igennem hos politiet.
Anklagerne foreholdt yderligere vidnet, at han ifølge samme side, 6. afsnit, også skulle have forklaret: ”A virkede en smule suspekt, og ikke som om han var kendt i området. ”
Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, at han skulle have sagt sådan til politiet. Det er rigtigt, at han talte med dem, men han har ikke forklaret no-get, der var så specifikt.
Anklagerne foreholdt desuden vidnet, at han ifølge side 817, 9. afsnit og side 818, 1. afsnit, skulle have forklaret: ” Afhørte afsluttede besøget hos sin søster ved 2215, og kørte fra stedet ad Vej 1 mod nord. På et tids-punkt bemærkede han to personer, der stod og talte sammen. Personerne var danske og lignede ”rockertyper” , skallede og brede af bygning.
Afhørte beskrev personerne som:
B: mand, dansk, ca. 50 år, skallede, fuldskæg, muskelløs af bygning (roc-kertype), Iført lyst tøj.
C: mand, lyst tøj, muskelløs af bygning (rockertype).
Kan ikke genkende hverken B eller C.”
Vidnet forklarede, at han overhovedet ikke kan erindre, at han skulle have sagt sådan til politiet. For det første var det meget mørkt på det tidspunkt, og for det andet stod han midt i en skilsmisse, så han kan ikke huske særligt meget fra den periode.
Vidne 19 har som vidne forklaret, at han i januar 2021 arbej-dede som leder af Institution i By 2. Institutionen ligger i udkanten af den lille landsby By 14. Nogle københavnere vil nok sige, at det er ude på landet.
side 62
Hans arbejdstid var mandag til fredag, og han benyttede parkeringspladsen ved institutionen. Det er en offentlig parkeringsplads, som ligger i tilknytning til Skov, og derfor bliver den udover de ansatte også benyttet af besøgende. Han kan ikke huske, om han har bemærket et usædvanligt køretøj eller en hvid VW Touran på parkeringspladsen i januar 2021.
Han var helt blank, da han modtog indkaldelsen til retten. Han kontaktede politiet og kom til at tale med en anklager, der kort fortalte om baggrunden for indkaldelsen. De talte ikke om sagen, eller hvad han skulle have forklaret til politiet. Han betvivler ikke, at han nok er blevet afhørt af politiet dengang, men han kunne ikke lige huske det.
Anklagerne foreholdt vidnet, at han ifølge afhøringsrapport af 14. januar 2021 (OP Zobel, bilag C-51-1-0-0, s. 866, 2. afsnit og s. 867, 1. afsnit) skulle have forklaret til politiet: ” Afhørte blev forespurgt til, om han havde bemærket en hvid VW Touran på parkeringspladsen ved sin arbejdsplads. Han forklarede, at han havde bemærket et sådan køretøj på parkeringsplad-sen første gang onsdag den 13. januar 2021 ved frokosttid. Han kunne ikke sige noget om, hvornår køretøjet var ankommet. Afhørte havde ikke været tæt på køretøjet men bemærket det fra afstand.”
Vidnet forklarede, at han ikke kan mindes, at han skulle have forklaret sådan til politiet. Han har ikke haft nogen interesse i at sige hverken det ene eller det andet, men hvis politiet har noteret det, så kan han nok godt have forkla-ret sådan. Han kan dog ikke mindes at have set nogen hvid Touran.
Anklagerne foreholdt yderligere vidnet, at han ifølge side 867, 2. afsnit, også skulle have forklaret: ”I det afhørte mødte på job d.d. kl. 07.45, som var hans faste mødetid, bemærkede han, at køretøjet stadig holdt parkeret på stedet og han kunne se, at det havde holdt der natten over, idet der var sne og frost på bilen. Afhørte tænkte indledningsvist, at det muligt tilhørte per-soner, som havde valgt at overnatte i skoven.”
Vidnet forklarede, at det meget vel kan have været et sandsynligt svar, som han havde givet til politiet. Mange sover i shelters i skoven, så det var sikkert også det, som han tænkte på daværende tidspunkt.
På det tidspunkt af året var der ikke mange, der holdt parkeret på parkeringspladsen, når han mødte ind på arbejde. Ofte var de ansatte de første på parkeringspladsen, men han undrede sig dog ikke over det, hvis der faktisk holdt nogle andre biler. Der kunne også godt være henstillet stjålne biler eller både. Skov og parkeringspladserne omkring den var notorisk kendt for, at der skete lyssky ting.
Politiassistent Vidne 20 har som vidne forklaret, at han er ansat i Natio-nalt Cyber Crime Center (NC3) og er specialiseret i analyse af mobiltelefo-ner.
side 63
Vidnet forklarede, at han har udarbejdet den kriminaltekniske undersøgelse om datering af søgninger (Tillægsekstrakt 5, bilag K-34-2-0-0, s. 899ff).. Hans undersøgelse af telefonen er baseret på et dataudtræk fra 2021.
Om søgningen ”Forurettede 1” forklarede han, at når man laver en søgning på Google, fremkommer der en søgestreng, der indeholder forkellige informationer, herunder om hvad og hvornår der er blevet søgt.
Det er Google, der laver søgestrengen, og han kan ikke sige, hvordan Google tidsfæster søgningen. Han ved ikke, om indstillingen af telefonens ur har betydning for tidsstemplet, men han vil tro, at det er Googles ur, der be-stemmer det. Han kan dog ikke udelukke, at telefonens tidsindstilling kan ha-ve indflydelse, men der var ingen oplysninger på telefonen, der indikerede, at tidsindstillingen ikke var rigtig. Han anser det som usandsynligt, at tiden på telefonen ikke har været retvisende.
Det er selve søgestrengen, der indeholder et tidspunkt. Strengen ville ikke kunne vise et andet tidspunkt, men ville i stedet kunne være uden et tids-punkt.
Det er linjen markeret med rød på s. 904, der bruges til at tidsstemple søg-ningen. Det kaldes BASE64 og kan omskrives til tal ved hjælp af program-met ”Cyperchef” , som giver en såkaldt protobuf-værdi, hvorefter værktøjet ”Unfurl” anvendes for at få dato og tidspunkt.
På s. 905 ses protobuf-værdien som en talrække markeret med blåt under ”1” . Talrækkerne under ”2” og ”3” vil ikke kunne give et gyldigt resultat.
Det kan med sikkerhed fastslås, at søgningen er foretaget den 8. januar 2021, kl. 22:29.44, og det er data, som det ikke er muligt at manipulere.
Han har benyttet samme fremgangsmåde ved søgningen ”Forurettede 1 fra nnv” . Ved denne søgning var der ingen søgestreng, så han brugte søgestrengene lige før og efter og kunne herefter konkludere, at søgningen var foretaget i tidsrum-met mellem disse to søgninger.
Når det fremgår, at databasen har ændringsdato den 23. februar 2019, skulle dette også gerne være datoen for oprettelsen af databasen.
Vedrørende tidsfæstelsen af baggrundsbilledet med ”Mærke 1” , jf. erklæringens pkt. 4.2, s. 907, kiggede politiet telefonen igennem for billeder og fandt en beskåret version af billedet. Det beskårede billede og det oprin-delige billede lå i samme mappe på telefonen. Det er ikke muligt at konstate-re, hvilket af billederne der er tilføjet den 19. oktober 2021.
Vidnet forklarede, at han også arbejder med udlæsningsprogrammet ”Celle-brite” .
side 64
”Wan in” og ”Wan out” plejer at være netværksbrug, og han antager, at ”Wan In” er indgående data, og ”Wan ud” er uploadet data. Han kan ikke bekræfte, at værdien ”1594” er i bytes, og han kan ikke sige noget om stør-relsen af de indgående og udgående data.
Specialkonsulent Vidne 12 har som vidne forklaret, at han er kriminal-tekniker i våbensektionen og foretager gerningsstedsundersøgelser, deltager i obduktioner og undersøger våben, herunder sammenlignende undersøgelser mellem skydevåben og afskudte projektiler og patronhylstre.
Vidnet forklarede, at i en revolver bliver patronhylstrene fra afskudte pro-jektiler tilbage i tromlen. En revolver foretager ikke automatisk genladning, hvilket er modsat en halvautomatisk pistol. Man skal spænde hanen for at køre næste patron frem klar til affyring. Ved en revolver med såkaldt double-action kan man imidlertid ved ét tryk på aftrækkeren både få kørt næste patron frem og samtidig affyre den.
Man kan også dreje tromlen rundt manuelt, men kun, når hanen er løftet, forudsat at revolveren fungerer, som den skal. Den undersøgte revolver fungerede korrekt.
Når det i tromlen blev konstateret, at der som nr. 1 ud for hanen var et af-skudt patronhylster og herefter – i urets retning – tre skarpe patroner, et af-skudt patronhylster samt en skarp patron, kan det være sket ved, at man har drejet tromlen rundt manuelt.
Han kan ikke sige noget om rækkefølgen af skuddene, der er affyret. Når pa-tronhylstrene ikke er placeret lige efter hinanden i rækkefølgen på tromlen, kan man godt have affyret et skud, drejet tromlen og affyret et skud mere.
Anklagerne dokumenterede kriminalteknisk erklæring – Undersøgelse af af-skudte patrondele, skydevåben og skarpe patroner (OP Zobel, bilag L-11-1-1-0, s. 1795-1812).
Vidnet forklarede ad s. 1797, pkt. 1, sidste afsnit: ” Ingen konklusion er mu-lig, idet det ikke kan udelukkes, at det afskudte projektil/projektilkappe, KT 13 og KT 22 i kaliber .44 under jr.nr. 0700-73112-00001-21, er affyret i re-volveren, KT 129” , at man opererer med fem trin på en konklusionsskala fra A til E. Denne konklusion er C, som bruges, når det ikke er udelukket, at det er samme kaliber, men der ikke er nogen specifikke detaljer, der understøtter det. Der er imidlertid heller ikke noget, der taler imod.
Ad s. 1801, 4. afsnit: ” Det er ved sammenligningen konstateret, at det klas-sificerede karakteristika (slagstiftindtrykkets placering i fænghætten) mat-cher. Der er ligeledes fundet flere individuellekarakteristiske specifikke de-taljer.” forklarede vidnet, at et afskudt projektil har nogle striber, hidrørende fra det affyrende våben, der passer med våbnet, men når der ikke er nok af disse striber, bruger de konklusion C. Hvis et projektil er kraftigt deformeret,
side 65
bliver det sværere at konkludere noget.
Våbentekniker Vidne 13 har som vidne forklaret, at han er kriminal-tekniker og har udarbejdet kriminalteknisk erklæring - bestemmelse af skud-afstand (OP Zobel, bilag L-1-5-0-0 s. 1730ff.) sammen med en kollega i vå-bensektionen. Erklæringen er udarbejdet ud fra fotos af forurettedes tøj, hvor der er konstateret sodsværtningsringe, der hidrører fra våbenolie og krudt-slam fra løbet på det våben, der har affyret projektilet. Sodsværtningsringen vil blive afsat på det første element, som et projektil møder.
Forevist s. 1738 forklarede vidnet, at der er en sort ring ved den røde pil, men ikke ved den gule pil, hvorfor de konkluderede, at hullet ved den røde ring er indgangshullet, og hullet ved den gule ring er udgangshullet.
Skuddet er vurderet til at være et afstandsskud, hvor skudafstanden har væ-ret ca. en meter eller derunder, dvs. mundingen fra pistolen har været ca. en meter fra forurettede. Vurderingen af afstanden er foretaget ud fra antallet af krudt-/nitritpartikler på tøjet. Den fundne mængde ville man ikke se, hvis skuddet var sket fra fem meters afstand.
Det kan ikke lade sig gøre, at de tre skud har været afgivet på en afstand af ca. 15 meter, da nitritpartiklerne ikke kan flyve så langt. Vejrforhold kan have betydning, eks. hvis skytten har medvind, men nitritpartiklerne vil ikke kunne flyve længere end op til ca.to meter. Hvis der ikke kan findes nitritpartikler, vil de vurdere, at skuddet er sket fra en afstand af en meter eller længere fra.
Sodsværtningsringen vil væ-re der uanset skudafstanden.
På fotos, s. 1736ff., er indgangshuller markeret med rød pil og udgangshuller med gul pil. De har kun vurderet, at der var indskudshuller, hvor der var nitritpartikler, hvilket var tre steder.
Når et projektil rammer noget, vil det give et cirkulært hul, men når det går gennem eksempelvis kroppen, så kan det ”tumle” og komme ud med siden til, hvilket giver et mere flosset udgangshul.
På foto s. 1739, foto af jakke, ses indgangshullerne i jakken. KT 107 og KT 108 er fra jakkens forside og jakkens højre ærme.
Erklæringen siger ikke noget om, hvilket våben der er skudt med. Det kan godt være en revolver, der har lavet de pågældende huller. Man ville godt kunne måle diameteren af indskudshullet, og hvis man har gerningsvåbnet, kan man på et lignende stykke stof lave prøveskydninger og derefter sam-menligne med hullerne i forurettedes tøj.
Sodsværtningen vil ikke se anderledes ud, om der er skudt med en revolver eller en pistol, og man kan heller ikke ud fra nitritpartikerne sige, om der er skudt med pistol eller revolver. Antallet af nitritpartikler siger ikke noget om våbenets kaliber.
side 66
Retsgenetiker Vidne 14 har som vidne forklaret, at han er rets-genetiker på Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk Afdeling, og har beskæfti-get sig med retsgenetik i 20 år.
Man kan sige, at en dna-profil indeholder ”opskriften” på det individ, der har dna’et. Et dna-spor kan indeholde dna fra en eller flere personer. Ved en blandingsprofil er der dna fra flere personer.
I 2023 tog Retsmedicinsk Institut et nyt ”kit” i brug, der indeholdt 23 dna-systemer i stedet for 16 tidligere. Med det nye ”kit” får man flere nuancer med. Det er ikke sådan, at et dna-spor, der før talte imod, at det stammer fra en mistænkt, nu taler for, men det har betydning i tvivlstilfælde, hvor den nye undersøgelsesmulighed giver et tydeligere billede. Det kan både føre til en højere grad af sandsynlighed eller til, at det kan afvises, at sporet stammer fra den mistænkte. Der er ikke noget problem i at sammenligne dna-profiler, der er undersøgt med hhv. 16 og 23 dna-systemer.
Omkring likelihood-ratioen for et dna-spor kan man sige, at den hjælper ret-ten med at være mindre i tvivl om, at den pågældende person har afsat spo-ret, end retten var i forvejen med de beviser mod den pågældende, der i øv-rigt findes i sagen. Hvis et spor har en likelihood-ratio på 1000 eller 1.000.000, vil retten så at sige kunne være 1000 eller 1.000.000 gange min-dre i tvivl, end den var før. Den højeste likelihood-ratio på 1.000.000 er konservativt sat i forhold til andre lande.
Han er ikke ekspert i dna-afsmitning, men problemstillingen om forurening af dna-spor er velkendt på Retsgenetisk Afdeling. Dna er flytbart, og man kan forestille sig dna som snavs, der kan smitte af. Det kan blandt andet være, hvis man har nyst i sin hånd, kløet sig i håret eller rørt sig i ansigtet.
Man kan godt forestille sig det eksempel, at hvis nogen havde haft en anden persons handsker på og dernæst iført de handsker rørt ved en pistol, så ville den anden persons dna kunne blive overført til pistolen. Han kan ikke sige noget generelt om sandsynligheden for, at der sker sekundær afsmitning.
Det afhænger blandt andet af mængden af dna, og alt andet lige er det sådan, at jo mere dna, jo højere er muligheden for sekundær afsmitning. Det afhænger også af, hvor længe dna’et har siddet der, på samme måde som indtørret ket-chup smitter mindre af end våd ketchup. Man skal bruge sin sunde fornuft, når man skal vurdere, om der kan være sket sekundær afsmitning.
Anklagerne dokumenterede retsgenetisk erklæring af 23. marts 2021 (OP Zobel, bilag L-1-10-0-0, s. 1757) og retsgenetisk erklæring af 24. januar 2025 (Tillægsekstrakt 1, bilag I-1-11-00, s. 2193-2194).
Vidnet forklarede, at ændringen i vurderingen vedrørende pkt. 2 g skyldes, at der er foretaget en supplerende beregning. I den første konklusion fra 23. marts 2021 står der egentlig blot, at man ikke har foretaget beregningen.
side 67
Vedrørende kolonnerne med tal på s. 2194 forklarede vidnet, at hvis en per-sons tal kan findes i kolonnen, kan der laves en beregning af den bevismæssi-ge vægt. I denne situation er næsten alle tallene der, og de tal, der er der, taler for, mens de tal, der ikke er der, taler imod, og derfor skriver de, at de ikke har beregnet sandsynligheden. Det kan lade sig gøre at beregne sand-synligheden, men kræver et mere avanceret statistisk grundlag. Retsmedi-cinsk Institut har ikke kapacitet til at gøre det i alle tilfælde, men de gør det, hvis politiet anmoder om en supplerende beregning.
Anklagerne dokumenterede retsgenetisk erklæring af 8. februar 2021 (Til-lægsekstrakt 3, bilag I-1-24-0-0, s. 4189-4192) og supplerende retsgenetisk erklæring af 30. december 2024 (Tillægsekstrakt 1, bilag I-1-7-0-0, s. 2140-2141).
Vidnet forklarede, at forskellen i erklæringerne skyldes, at den første er en sporerklæring, mens den anden er en erklæring, hvor der sammenlignes med navngivne personer. De sammenligner kun med de personer, som politiet be-der dem om at sammenligne med.
Anklagerne dokumenterede retsgenetisk erklæring af 8. februar 2021 (Til-lægsekstrakt 3, bilag I-1-24-0-0, s. 4189-4192), sammenholdt med retsgene-tisk erklæring af 13. januar 2025 (Tillægsekstrakt 1, bilag I-1-10-0-0, s. 2180) og retsgenetisk erklæring af 23. januar 2025 (Tillægsekstrakt 1, bilag I-1-14-0-0, s. 2214-2215).
Vidnet forklarede, at forskellene i erklæringerne skyldes, at der i tiden mel-lem første og anden erklæring er taget det nye ”kit” med 23 dna-systemer i brug. Det nye ”kit” er bedre til at lave dna-profiler ud fra en lille mængde dna. Grænsen for mængden af dna, der skal til, for de kan lave en dna-profil, er med indførelsen af det nye ”kit” sat ned det halve. Den profil, de laver, er lige så sikker som tidligere.
I forhold til, at det af konklusionen i retsgenetisk erklæring af 23. januar 2025 (Tillægsekstrakt 1, bilag I-1-14-0-0, s. 2215) fremgår, at beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra net-op fire personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stammer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning, henviste vidnet på den højre kolonne i skemaet på s. 2216, hvor der i flere af rækkerne er mere end to tal.
En person kan kun have dna med to tal for hver række. Når der er fundet dna med mere end to tal, må der således i sporet have været dna fra flere perso-ner. I den øverste kolonne, hvor der er fem tal, betyder det, at der er mindst tre personer, der har bidraget til dna’et, men det kan også være fem eller syv. Når der kun er en streg, betyder det, at dna’et er nedbrudt.
Advokat 2 dokumenterede retsgenetisk erklæring af 13. januar 2021 (Tillægsekstrakt 1, bilag I-1-9-0-0, side 2159).
På spørgsmålet om, hvorvidt man er i stand til at finde to hele dna-profiler fra
side 68
to mennesker i samme spor, forklarede vidnet, at man sommetider er i stand til at lave en de-komponering, men dna kan være skadet, så ofte er det ikke muligt. Det er den sværeste del af analysen, og derfor er afdelingens kapa-citet til den type undersøgelser begrænset.
Advokat 2 dokumenterede rapport om fund ved ransagning (OP Zobel, bilag F-52-1-0-01, s. 1389), hvoraf det fremgår, at politiet ikke havde anvendt mundbind.
Vidnet forklarede, at Retsmedicinsk Institut har udarbejdet anbefalinger til politiet om sporsikring, herunder om brug af handsker, mundbind mv. Det vigtige i den nævnte situation er imidlertid handskerne, mens mundbindet er for ikke at forurene med eget dna.
De videreformidler kun politiets oplysninger om, hvor dna’et er aftørret fra. De får således ikke hverken tøj eller lignende til undersøgelse, men modtager kun vatpinde med dna-aftørring.
Fingeraftryk kan godt bruges til at lave en dna-profil. Den omstændighed, at man ikke har fundet et fingeraftryk, har ingen betydning for, om der er fundet nok biologisk materiale til et dna-spor.
Tiltalte 8 forklarede supplerende, at Person 30 var et af de andre medlemmer af klubben. Samtalen handler om det økonomiske mellemværende med ”Person 31” , som han skyldte penge. ”Person 31” er også Bandidos-medlem og hedder Person 31 til fornavn. Han har også et andet efternavn, men han husker det ikke.
”Han er ikke verdens bedste med penge ” går på, at de ikke rigtig kunne nå til enighed om, hvordan gælden skulle afvikles. Når Person 30 spørger, om ”det er det helt gamle med Person 31 ”, er det, fordi det stod på i et godt stykke tid fra en gang tilbage i 2020. Det var det mellemværende, der førte til hans suspen-dering. Det er en underdrivelse, at han ikke er verdens bedste med penge.
Forevist kort med oplysninger fra Touran’ens infotainment-system den 13. januar fra kl. 05.32-05.38 (OP Zobel, bilag L-10-1-1.0, s. 1781), forklarede han, at han kender området i By 1 rigtig godt. Han er vokset op tæt på, og hans mor har haft butik i området. Det samme gælder området, hvor bilen er kl. 05.47. Han ville ikke kunne fare vild i det område. Han ved ikke, hvor Vej 1 ligger. Han kan ikke huske, om han kørte til By 15 den 12. januar 2021.
Tiltalte 1 forklarede supplerende, at de forskellige opkald og opkaldsforsøg i perioden 4.-13. januar 2021 handlede om, at der blev talt meget om situationen efter skyderiet i Hillerød. Han husker ikke antallet af opkald, men de fire opkald er lige efter hinanden, og han mistede af og til forbindelsen, når han gik fra rum til rum i sin lejlighed. Han er ret sikker på, at det er én samtale.
side 69
Der blev holdt et møde i Nationalen den 13. januar, og der var i alt 4-5 mø-der i den periode. Temaet for møderne var, hvorfor det i Hillerød var sket. Han endte med at bakke Tiltalte 6 op, fordi Tiltalte 6 havde fortalt, at han handlede i selvforsvar. Der var nogen med andre holdninger, men han bakkede Tiltalte 6 op, så han ikke fik sanktioner. Det var ikke kun ham, der bakkede Tiltalte 6 op. Når der sker en episode som den i Hillerød, vil man kunne blive suspenderet fra klubben, mens en undersøgelse pågår, men det blev der ikke noget af for Tiltalte 6's vedkommende.
”Person 31” hedder Person 31, og han har kendt ham i 30 år. Det er rig-tigt, at Tiltalte 8 og Person 31 havde en økonomisk uover-ensstemmelse, og at han skulle prøve at udrede situationen mellem dem.
Det er hele Bandidos-klubben, der beslutter, om et medlem skal pålægges sanktioner, og der skal stemmes om det. Alle fuldgyldige medlemmer har stemmeret, også medlemmer af Nationalen. Han går ud fra, at præsidenterne for de enkelte afdelinger medbringer stemmerne fra deres afdeling.
Han vil tro, at det var den 2. januar 2021, at han fik at vide, at Tiltalte 6 havde skudt dem i Hillerød. Han husker ikke, hvordan han fik det at vide, men han tror, at Tiltalte 6 fortalte det til så mange som muligt, så de var forberedte.
Vedrørende beskeden fra Tiltalte 2 til Tiltalte 6 den 5. januar 2021 ”Synes måske bare at Tiltalte 1 skal op i gear med dig chef ” (Tillægsekstrakt 3, bilag F-26-9-0-0, s. 227, nr. 234) ved han ikke, hvad det handler om, men det kan godt være ham, de skriver om, for han bliver kaldt Tiltalte 1.
Vedrørende beskeden den 6. januar 2021, s. 231, nr. 267 ”Nej nej men er ved st dø af stress ”, er det ham, de skriver om, og han var stresset i den periode, fordi alle ville have en forklaring på, hvad der var sket i Hillerød. Besked nr. 266 ” Okey… men han prøvede ikk at standse noget.. vel” , ved han ikke, hvad refererer til.
Om beskeden den 13. januar 2021, s. 323, nr. 1037: ”Tiltalte 1 var god her-oppe .. Bakker 100 pct op om vores stil ”, må det stå for Tiltalte 6's regning, men der er rigtigt, at ham bakkede Tiltalte 6 op i, at han fortsat skulle være medlem af klubben, da han handlede i selvforsvar. Det handler ikke om det, der skete den 13. januar 2021 i By 1, fordi han først fandt ud af det ved Tiltalte 6's grundlovsforhør.
Tiltalte 2 forklarede supplerende, at beskeden ”Synes måske bare Tiltalte 1 skal op i gear med dig chef” handlede om, at de lå og kørte en masse vagtservice for at passe på medlemmerne, og han bad Tiltalte 1 om hjælp, men Tiltalte 1 havde også selv meget travlt med andre møder. I den tid bevægede medlemmerne sig aldrig rundt alene, og de var også ude at manife-stere sig.
side 70
Den 5. og 6 januar 2021 om aftenen var han i Lyngby hos Person 31, som boe-de hos sin kæreste, Person 32. Tiltalte og hans kone tog derud og sov for at være i sikkerhed, og det kan godt passe, at Tiltalte 7 kom for at hente ham. Man rykker meget rundt i sådan en tid, og der var ikke noget særligt i, at Tiltalte 7 hentede ham den morgen.
Når det fremgår af ANPG-oplysningerne, at den VW Beetle, han kørte i, og Vidne 1's bil kører lige efter hinanden, handlede det om, at de var i samme afdeling i By 7, så de kan sagtens have kørt rundt i biler lige efter hinanden.
Når hans telefon senere om aftenen gik på masten ved Tiltalte 7 i By 15, var det ikke usædvanligt, fordi det var et sted langt væk fra det københavnske nordvestkvarter, hvor de kunne være lidt mere i ro.
Forklaringer generelt om SKY-ECC
Vidne 15 har som vidne forklaret, at han er ansat som it-ingeniør hos politiet, hvor han beskæftiger sig med udlæsning af data, f.eks. i mo-biltelefoner, som politiet har beslaglagt. Han har erfaring med kommunikati-onstjenesten SKY ECC, idet han har haft SKY-telefoner i hånden og udlæst dem.
Man har adgang til SKY ECC via en SKY-telefon. Politiet har primært set, at folk har købt en færdig SKY-telefon, som var klar til brug og allerede hav-de tilknyttet et SKY-id. Man ville i den forbindelse typisk også få en sekscifret standardkode, som skulle bruges, når man loggede på appen. Standardkoden kunne man efterfølgende selv ændre.
Hvis man ikke ønskede en færdig SKY-telefon, kunne man også købe en tom telefon, hvor man selv kunne indlæse et SKY-id, som man havde købt direkte af SKY ECC. Det er dog ikke noget, som politiet rigtigt har set.
Der skal skelnes mellem et SKY-id og et SKY-brugernavn. Et id bestod af seks cifre, tal eller bogstaver, og identificerede den konto, som man har i SKY- systemet. SKY-id’et kunne ikke ændres, da det ville kræve, at man fik en ny konto. Derimod kunne man selv knytte et brugernavn til sit id. Det krævede blot, at man loggede ind på id’et og ændrede brugernavnet i indstil-lingerne.
Brugernavnet ville så fremgå af korrespondancen på app’en på den måde, at modtagerne af beskeder kunne se, hvad afsenderens brugernavn var. Man kunne skifte brugernavn, lige så tit man ville, men man kunne kun have ét brugernavn ad gangen. Uanset brugernavn ville man altid kunne se sit id i indstillingerne.
Man havde typisk to adgangskoder knyttet til SKY ECC. Der var én kode til selve telefonen og én kode til selve appen. Vidnet kan ikke huske, om man kunne fravælge at have kode til selve telefonen.
side 71
Udover kodeord til telefonen og til SKY-app’en kunne en SKY- telefon have et ekstra sikkerhedslag, hvor app’en ikke umiddelbart fremgik på telefonen, men var sløret ved at fremtræde som en lommeregner. Man fik adgang til SKY-app’en ved at taste et valgt regnestykke ind på ”lommeregneren” . Man kunne godt få bruge app’en uden at have den ekstra adgangssikkerhed lagt ind.
Politiet er ikke bekendt med, om man på en anden persons SKY-telefon med denne anden persons SKY-id installeret ville kunne logge ind med sit eget id. Vidnet ved ikke, om man kunne køre det samme SKY-id koblet ind på flere telefoner, for eksempel både på en færdigkøbt telefon og en, der var købt tom.
Normalt ville afsendte og modtagne beskeder være synlige i en SKY-korre-spondance og forblive det, så man altid ville kunne finde dem igen ved at scrolle tilbage i korrespondancen. Det kunne imidlertid ændres i telefonens indstillinger, så korrespondancen forsvandt efter for eksempel to eller fire timer eller et andet tidsrum. Vidnet ved ikke, om beskeder, der er sat til at forsvinde efter en vis tid, vil fremgå af en beskedudskrift. Det kommer an på, hvordan SKY-systemet var sat op i forhold til det, og det ved han ikke.
Han ved heller ikke, hvor længe en afsendt besked ville være synlig for andre brugere for eksempel i en gruppechat, hvis beskederne var sat til at forsvinde efter et vist tidsrum. Det er et teoretisk spørgsmål, hvis alle deltagende i en gruppechat opererede med forsvindende beskeder efter for eksempel fem minutter. Han går ud fra, at en server ville gemme beskederne.
I princippet kan en besked være forsvundet, inden man når at læse den, men politiet har typisk set, at tiden først starter, når beskeden åbnes. Han ved ikke, om den tid starter, når det første gruppemedlem læser beskeden, således at en besked måske ville kunne være forsvundet, inden alle gruppemedlemmer havde nået at læse beskeden.
I en gruppechat kan man ikke se, om den enkelte bruger har læst den enkelte besked. Man kan heller ikke se, om en bruger konkret har været logget ind i en gruppechat.
Det er hans erfaring, at folk ofte ikke ændrer standardindstillingerne i deres telefoner, hvorfor standardindstillingerne er gældende for de fleste telefoner. Han har derfor svært ved at sige, hvad der var standard for SKY-telefoner. Normalt vil udviklerne af en chat-app prøve at gøre det så nemt så muligt for brugerne, og det er derfor typisk ikke svært at ændre i standardindstillingerne for sletning. I de fleste gængse apps er det en funktion, som brugerne selv styrer.
Krypteringen på SKY ECC bestod af flere lag. Der var kryptering på selve telefonen, på app’en og på beskederne, dvs. på forskellige lag i processen.
side 72
Man kan ikke adskille algoritme- og nøglekryptering, men krypteringsnøglen fandtes som regel lokalt på enheden. Når man taler om kryptering, er det vigtigste de rettigheder, som tildeles. Det er normalt udviklerne af en app, der laver en kode i samarbejde med operativsystemet og derved tildeler ret-tigheder. Det vil medføre, at man ikke umiddelbart kan fjerne noget, med-mindre man har rettighederne til det. Udviklere vil normalt sætte det op, så de selv har adgang til alt, men han ved ikke, hvordan det var i forhold til SKY ECC.
Han er bekendt med ”Perfect Forward Secrecy” (PFS)-systemet, men det var ikke implementeret i forhold til SKY ECC.
Operativsystemet i SKY-telefonerne var en standard OIS og en MDM-løs-ning, som er en entrepriseløsning, der svarer til en arbejdstelefon med be-stemte indstillinger og præinstallerede apps. Det er i princippet en standard software, og sådan har de også set SKY-telefonerne. Opdateringer styres via MDM-løsningen og kan udrulles centralt.
Han kender ikke SKY ECC’s serverinfrastruktur og ved ikke, om der har været ”bagdøre” i forhold til at komme ind i deres software.
Politiet har oplevet, at der har været tidsstempler på beskederne i SKY ECC. Ved billeder angiver tidsstemplet kun det tidspunkt, hvor billedet blev sendt, og ikke, hvornår billedet måtte være taget.
I forhold til SKY ECC var det unikke som allerede forklaret id’et, og derfor vil enhver besked, som er sendt fra et id, altid kunne føres tilbage til id’et, også selvom der skiftes brugernavn. I princippet kan alle i en gruppechat have det samme brugernavn, og så ville der i korrespondancen udelukkende stå det navn. Det ville nok være noget forvirrende og irriterende at være en del af sådan en gruppechat, men det er muligt. Man ville dog kunne trykke på brugernavnet og se, hvilket id der havde sendt den pågældende besked. Det vil også altid fremgå af rådataene fra SKY ECC.
Vidnet oplyste på forespørgsel, at han også har beskæftiget sig med kommu-nikationstjenesten Signal. Det er korrekt, at politiet bruger Cellebrite-syste-met til at præsentere data med.
Vidnet forklarede, at han umiddelbart vil sige, at hvis et opkald fra Signal står angivet som besvaret, men med varighed på 00:00:00, så betyder det in-gen varighed. Signal har dog flere gange ændret på deres underliggende data-struktur, hvilket gør, at det kan være svært at aflæse varighed.
Politiet har også oplevet, at Signal har opdateret deres applikation, og politiets værktøjer i den forbindelse har haft svært ved at følge med. Derfor har der været udfor-dringer med, at politiet ikke har kunnet se varigheden af besvarede opkald. Han tænker også, at det kan være grunden til, at besvarede opkald anføres med 00:00:00 i varighed.
side 73
Anklagerne foreviste yderligere eksempler af opkaldslog fra Signal (Blast hovedforhandling, bilag F-1-48-0-0, s. 2666 og s. 2672-2673).
Vidnet forklarede, at det ligner, at den pågældende har forsøgt at foretage et opkald, hvor noget er gået galt. Opkaldet er formentligt blevet delvist taget, men der er sket noget undervejs, og så har man ringet igen. Det er hans anta-gelse, og han vil ikke vurdere, at der er tale om det samme opkald, men det vil kræve en nærmere undersøgelse.
Tiltalte 1 forklarede, at han har haft en SKY-telefon. Det er rigtigt, at han havde SKY-id’et Profilnavn 2. Det har han efterfølgende fundet ud af, men han vidste det ikke på det tidspunkt, hvor han havde den. Han havde telefonen i en kort periode fra midten af januar til marts 2021.
Det var modvilligt, at han havde telefonen. Der var en person, som mente, at den skulle han have for at få information i relation til Bandidos. Han synes nu ellers, at hans egen telefon i forvejen ringede og bippede konstant, så han var slet ikke interesseret i at have den. Der var et ekstremt pres på hans egen telefon i den pågældende periode.
Han fik en lille, hvid boks med telefonen overgivet foran Konya Kebab ved Istedgade. Det lignede en almindelig telefon. Det var helt tilfældigt, at han fik den på det tidspunkt. Han stod egentlig og ventede på noget mad, men så kom der tilfældigt en person, som han netop havde talt med ca. 10 dage for-inden om en SKY-telefon. Den pågældende person havde sagt til ham, at han da skulle have sådan en telefon.
Den pågældende er Bandidos-relateret, men han ønsker ikke at oplyse hans navn. Han fik den gratis. Han ved ikke, hvad prisen var, men han har hørt, at de kunne være ok dyre. Det kan godt være, at der stod et kodeord på en lille lap papir. Han fik også en oplader. Det kan også godt være, at han selv ændrede kodeordet til Adgangskode 1. Det er Tiltalte 1 stavet bagfra.
Han prøvede ikke opladeren på andre telefoner. Han mindes også, at det var et andet stik end det, som han havde på sin almindelige telefon.
Han er ikke særlig teknisk, så han fik hjælp af en kammerat til at åbne tele-fonen. Han ved ikke, om den kammerat selv havde en SKY-telefon.
Telefonen lå i hans lejlighed i to dage, hvorefter han lagde den ned i handske-rummet på den grå Ford Mondeo, som han havde lånt, fordi der lige var sket alt det i Hillerød, og han ønskede at være diskret. Det var også lånebilen, som han kørte i, da han i forbindelse med bomben under hans egen bil skulle ud til politistationen for at blive afhørt. Bilen var altid parkeret tæt på hans bopæl, idet han benyttede to forskellige parkeringspladser tæt på. Det kan derfor sagtens være, at telefonen er gået på masterne i By 4, der dækker hans bopæl.
side 74
Han har aldrig hørt om brugernavnene ”Brugernavn 14” , ”Brugernavn 15” eller ”Kaldenavn 6” . Han fik dem først at vide under grundlovsforhøret. Han ved ikke, hvordan man kunne ændre brugernavn, og brugte ikke selv noget. Det er muligt, at han har skrevet, at det er Tiltalte 1, der skriver, når han har skrevet noget. Han har intet kendskab til tv-serien ”Papirhuset” , hvor nogle af karaktererne brugte kaldenavne i form af europæiske hovedstæder.
Han er ikke den eneste, der har brugt telefonen, da han delte den med en kammerat. Han ønsker kun at udtale sig om sig selv og vil derfor ikke svare på spørgsmål om, hvem han delte den med.
De begyndte at dele telefonen, fordi de var uenige om kontakt til en person ved navn Person 2. Det startede med, at der kom en, som hedder Navn 3, der bad ham om at kontakte Person 2. Person 2 blev også kaldt Kaldenavn 7. Han anede ikke, hvem Person 2 var, men Person 2 var meget ivrig efter at komme i kontakt med ham eller et andet medlem i Bandidos.
Han mente, at der var noget information, som kunne være nyttigt for Bandidos. Det tak-kede han nej til. Han har en Instagram, hvor han mange gange modtog ven-neanmodninger fra Person 2. Han afslog dem altid, men til sidst ignorerede han dem bare, da han på den måde kunne undgå at få dem.
Person 2 var alt for ivrig, og derfor blev han lidt ”Rasmus modsat” . Han var også skeptisk og tænkte, at ham Person 2 jo kunne være hvem som helst. Det virkede utroværdigt. Han har aldrig skrevet med Person 2 og blev først i grundlovsforhøret bekendt med, at Person 2 blev dræbt i december 2021.
Der var et andet medlem i Bandidos, som mente, at han burde have sagt ja til Person 2. Han spurgte derfor det andet medlem, hvorfor han ikke bare selv kontaktede Person 2. Det andet medlem havde imidlertid ikke en SKY-telefon og ville derfor ikke gøre det. Han sagde til det andet medlem, at han bare kunne låne hans SKY telefon, så længe den blev nede i Ford Mondeo’en. Det blev deres aftale, og tiltalte gav ham derfor en ekstra nøgle til bilen, så han kunne bruge telefonen, når han havde lyst til det. I den periode brugte han den også selv nogle gange, måske 15-20 gange i alt.
Dette andet medlem er også hans kammerat. Det var derfor ikke unormalt, at han kom forbi for at snakke og spise mad hjemme hos tiltalte. De har også trænet sammen. Det kan godt være, at de også har siddet med SKY-telefo-nen sammen. Kammeraten har sikkert fortalt, hvad der har været af beskeder, og den kan også have ligget på spisebordet, mens de har spist.
Det kan godt være, at han tjekkede telefonen, når han kørte til træning om morgenen. Det gjorde han i hvert fald nogle dage.
Han kan heller ikke udelukke, at han har skrevet i en gruppechat. Han vil ikke udtale sig om, hvem der kunne være med i sådan en gruppechat. Han
side 75
erfarede i grundlovsforhøret, at kammeraten, som han delte telefonen med, også havde skrevet i gruppechatten. Det er et godt spørgsmål, hvorfor han ikke bare gav telefonen til kammeraten. Han konstaterede også ved flere lej-ligheder, at den ikke lå i bilen, og så gik han ud fra, at kammeraten havde taget den med.
Han har læst beskederne i sagens materiale. Første gang, han så de fleste af dem, var i grundlovsforhøret, og han må bare konstatere, at der har været en vis aktivitet. Han er ret overbevist om, at beskederne må have været løbende forsvundet fra telefonen, fordi han nu har set en masse beskeder, som han ik-ke tidligere har set.
Da det er fem år siden, kan han ikke huske nøjagtig, hvilke beskeder han har skrevet. Hvis han får dem vist, så kan han måske, og hvis der også står Tiltalte 1, så er det garanteret ham. Han tror ikke, at folk skrev til ham på SKY for at aftale møder. Det var på hans egen almindelige telefon, og Titel 7-møder blev aftalt på Signal.
Han har lige fra starten fortalt sin forsvarer, at en anden person havde benyt-tet telefonen, og at han ikke har sendt de beskeder, som relaterer sig til det, som han er tiltalt for. Han blev rådet til at vente med at fortælle det, og det valgte han at lytte til. Der er også kommet en masse materiale løbende, men det har været meget frustrerende at sidde varetægtsfængslet for noget, som man ikke har gjort.
Anklagerne dokumenterede SKY-bog, s. 76.
Tiltalte forklarede, at han ikke mindes, at det er ham, der har skrevet det. Beskederne siger ham intet.
SKY-telefonen lå fast i handskerummet på den grå Ford Mondeo. Derfor kan det sagtens tænkes, at telefonen har fulgt ham, uanset hvor end han er kørt hen. Den har derfor også været med, når han er kørt til møder i Nationalen i Helsingør, medmindre han har kørt med andre.
Selv hvis han vidste, hvem der stod bag nogle af de andre brugernavne, øn-sker han ikke at udtale sig om det.
Tiltalte forklarede, at han kan vedstå at have sendt beskederne på s. 6718 i hovedekstrakten Dato 2 2021.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 287-289.
Tiltalte forklarede, at han Dato 2 2021 om aftenen sad og spiste af-tensmad med den kammerat, der også benyttede SKY-telefonen. Det var kammeraten, der sad med telefonen og rakte den frem mod tiltalte for at vise beskederne. Det er også derfor, at der blev skrevet, at de ville gå ned. Han
side 76
kan ikke vide, om Profilnavn 3 var bekendt med, at han skrev med kammeraten og ikke med tiltalte selv. Han går ud fra, at han sendte sin adresse på sin almindelige telefon.
Tiltalte forklarede, at det godt kan passe, at SKY stoppede i starten af marts 2021, hvorefter han afleverede telefonen til en kammerat. Det skete på torvet lige over for Kro i By 13. Det var ikke til den samme person, som han fik telefonen af. Det var til den kammerat, som også havde brugt telefonen.
Tiltalte forklarede om masteoplysningerne på s. 2821 i tillægsekstrakt 5, at han mente, at han fik SKY-telefonen i midten af januar 2021. Det kan dog nok godt passe, at det var den 5. januar 2021.
SKY-telefonen lå i Ford Mondeo’en, og han kan ikke huske, om han var i By 16 den 16. januar 2021, som det fremgår af masteoplysningerne på s. 2826. Det kan godt passe, at han blev afhørt af politiet i By 16 den pågæl-dende dag.
Han går ud fra, at han kørte i Ford Mondeo’en, da han hentede Person 10 den 1. februar 2021, siden der er registreret mastelokationer i Valby den pågældende dag på s. 2828.
Han tænker også, at telefonen lå i Ford Mondeo’en, når han var i Helsingør, og det er derfor, at der er registreret mastelokationerne på s. 2829. Han kun-ne godt finde på at holde ind til siden og kigge, hvis telefonen bippede. Det kan også passe, at han havde telefonen med, når han var til Titel 7 møder.
Det kan sagtens være, at der på s. 2830-2833 er registreret mastelokationer i Sverige. Det er hans erfaring, at når man opholder sig i Helsingør, så hopper en mobiltelefon over på det svenske net. Det sker også på hans almindelige telefon.
Han ved ikke, hvem SKY-id’et Profilnavn 13 tilhører. Beskeden på s. 2834 siger ham ikke noget. Han ved ikke, om hans kammerat måske har set beskeden, inden han selv så den, og så er beskeden gået væk.
På daværende tidspunkt var han kontaktperson til Hells Angels og Satuda-rah. Person 33, der også er medlem af Satudarah, er på billedet på s. 2840, og det var sikkert derfor, at han svarede. Det var tilfældigt, at han sva-rede 20 minutter, efter beskeden kom. Han havde ikke telefonen i hånden, for ellers ville han svare med det samme. Det kan godt være, at han var ude at køre eller sad med den nede i bilen ved sin bopæl.
Han kan ikke genkende beskederne øverst på s. 2842. Han benægter ikke, at han var til møde, men han kan ikke huske beskederne.
side 77
Det er ham, der har skrevet beskederne på s. 2846-2847. Han vil også tro, at han skrev beskeden ” har lige sagt hej til Kaldenavn 1” .
Tiltalte 2 har forklaret, at han var besiddelse af den SKY-tele-fon, som blev fundet hos ham ved anholdelsen den 3. marts 2021.
Han kan ikke bekræfte telefonens SKY-id eller brugernavn. Han har ikke haft noget at gøre med opsætningen af telefonen. Han fik den på en tankstation i By 7 i slutningen af januar, men han husker ikke den præcise dato. De var tre til fire Bandidos-medlemmer sammen, og der kom et andet medlem og afleverede telefonen til ham.
Han gik ud fra, at SKY allerede var installeret på telefonen, men han er ikke så teknisk. Det var ikke en telefon, som han ønskede at have, men han tog al-ligevel imod den. Der var en person, der allerede havde anvendt den. Den ny-e kode blev hans fødselsdato, men det var kun, fordi de stod der på tanksta-tionen og skulle bruge en kode, og så sagde han bare sin fødselsdag. De andre overhørte ham sige det.
Han havde telefonen så lidt som muligt. Klubben i By 7 havde en lejlig-hed, hvor telefonen lå det meste af tiden. Der kom mange medlemmer, pro-spects og venner af klubben i lejligheden.
I den periode gik de stort set altid tre til fire stykker sammen, og der var flere forskellige, der havde telefonen. Hvis de mødtes og snakkede med nogle andre medlemmer, kunne telefonen sagtens skifte hænder.
Han har skrevet beskeder fra den, men husker ikke hvornår eller hvor mange. Det var ikke beskeder, der relaterer sig til tiltalen. Der var flere i By 7, der havde initialet ”Kaldenavn 8” . Som han husker det, var telefonen helt blank, hver gang han gik ind på den, fordi folk havde sat deres beskeder op til at blive slettet efter et til to minutter.
Han husker ikke grunden til, at han havde telefonen hjemme hos sig ved an-holdelsen, men han gætter på, at han havde været ude at køre med nogle af de andre medlemmer, og at han var kommet sent hjem. Der kan også godt have været andre gange, hvor telefonen har ”overnattet” på hans bopæl, men hovedsageligt lå den i lejligheden.
Tiltalte 5 har forklaret, at han aldrig har haft en SKY-telefon og ikke er bekendt med SKY-id Profilnavn 6. Han ved godt, hvad SKY er, men det ved han på grund af sin bror, Person 3, der er tiltalt i en narkosag med nogle SKY-telefoner. Person 3 er hans halvbror, da de har samme mor, men to forskellige fædre.
Han kan ikke huske, hvornår han første gang fik kendskab til SKY.
I starten af 2021 havde han lidt forskellige kærester, men ikke en egentlig
side 78
kone. Han har en datter. Datterens mor boede på Vej 3 i Valby. Han boede også selv i Valby, hvor han er født og opvokset. Han boede på Vej 4, hvilket Boligselskab 1 kan bekræfte. Person 10, der boede i samme gård, kan også bekræfte det. Han går stærkt ud fra, at po-litiet også kan bekræfte det, da de formentlig har været hjemme hos ham i forbindelse med brorens narkosag.
Han flyttede fra lejligheden i Valby til et kolonihavehus i By 17 i slutningen af 2022. Han boede i kolonihavehuset, men havde postadresse i By 18, indtil han fik en lejlighed i Malmø.
Kolonihavehusets adresse var Adresse 9 i Haveforening. Han har nok været ude i haveforeningen inden overtagelsen i 2022, da han kender flere derude. Der er tre, som har været med i Bandidos. Der var også nogle fra Comanches, og der var andre, som havde en vis tilknytning til Ban-didos. Han er sikker på, at både naboer, Vordingborg Køkken og diverse tømrere kan bekræfte, at han overtog huset og begyndte at renovere det i september 2022. Naboen havde haft huset inden da, så naboen må kunne for-tælle, om huset var tomt, inden tiltalte selv overtog det.
I 2021 arbejdede han som driftsleder i et transportfirma, hvor han styrede firmaet og kunderne. Firmaet hed Virksomhed ApS 2 og er nu gået kon-kurs. Firmaets adresse var i By 19, men kontoret lå i By 20, hvor de drev firmaet fra. De fik kontoret i By 20 i 2018 eller 2019 og var der indtil 2023. Han arbejdede derfor som regel i By 20, men var også andre steder. Han tænker, at alle de andre firmaer, som også havde lokaler i By 20, kan bekræf-te, at han arbejdede derfra. Han tænker også, at politiet har holdt øje med ham på grund af brorens narkosag.
Han har været direktør i firmaet, men det var kun en kort periode på to til tre dage. Det var hans mor, Person 34, der ejede firmaet. Hun var også direktør, da han ikke selv måtte være det. Firmaet havde officiel adresse på hendes private adresse et sted omkring Boligselskab 2 i By 19. Hun havde i praksis absolut intet med firmaet at gøre, og det var rent proforma, at hun var med. Det har han også fortalt til Sø- og Handelsretten i forbindelse med konkurssagen.
Han kan ikke huske, hvor mange ansatte der var i firmaet. Han tænker, at det, der står i CVR-registret, passer.
Firmaet havde mange biler. Han brugte selv firmaets BMW til hverdag, men kunne godt finde på at låne den ud til sin sekretær, Person 35. Han kørte dog kun i den og som udgangspunkt ikke i andre biler.
Hvis BMW’en er blevet set ude i haveforeningen før slutningen af 2022, så er det højst sandsynligt rigtigt. Det kunne være, hvis han har hentet en af fir-maets kassevogne derude, eller fordi han kender flere folk derude.
side 79
Anklagerne foreholdt tiltalte, at SKY-id’et Profilnavn 6 fra december 2020 til marts 2021 mange gange er gået på master ved Haveforening.
Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvad han tænker om det. Som sagt flytte-de han først ind i kolonihavehuset i slutningen af 2022.
Anklagerne foreholdt tiltalte, at SKY-id’et Profilnavn 6 også er gået på master adskillige gange ved tiltaltes datters adresse i Valby og hans mors adresse i By 19.
Tiltalte bemærkede, at han ikke var den eneste, der boede i Valby på davæ-rende tidspunkt. Han har selvfølgelig besøgt sin mor, men det var kun ca. én gang om måneden.
Det er rigtigt, at Person 36 og Person 37 havde adresse hos ham i lejligheden i Valby. Det var bare postadresse, og han kendte dem ikke personligt. Det var, fordi han kendte nogen, som kendte dem, og de havde brug for en postadresse. Hans datter boede der jo også, fordi han og hendes mor havde 7-7 samværsordning.
Anklagerne dokumenterede rapport vedrørende tiltaltes opholdssteder og be-talinger i 1. kvartal 2021 (Tillægsekstrakt 4, bilag F-23-23-0-0, s. 298).
Tiltalte forklarede, at han havde en ansat, der hed Person 38. Person 36 må have været et familiemedlem til Person 38. Det kan være, at han havde lånt penge til Person 36 eller Person 38, og så fik han dem retur. Det er fire år siden, så han kan ikke huske det. Det er ikke betaling af husleje.
Anklagerne dokumenterede rapport vedrørende sammenfald mellem maste-oplysninger fra SKY-id Profilnavn 6 og betalinger fra tiltalte (Tillægsekstrakt 5, bilag Z-32-2-0-5, s. 3130 og s. 3137-3138).
Tiltalte forklarede, at han nok handlede i Netto Dato 1 2021, når der er registreret en betaling. Han skal ikke kunne sige, hvor Profilnavn 6 var på samme tidspunkt. Han ved ikke, om han har stået i Netto-køen med en, der havde en SKY-telefon. Han plejede generelt at handle på vejen hjem fra arbejdet i By 20. Han kender også godt pølsevognen Virksomhed ApS 3.
Han kan ikke huske, at han skulle være blevet stoppet i BMW’en i By 18. Han kan huske, at han er blevet stoppet i en kassevogn i By 18. Han har dog set politirapporten med BMW’en, og hvis politiet har noteret det, så passer det jo nok. Han var sammen med en kvinde, Person 39, som han havde noget kø-rende med. Han ved ikke, hvorfor Profilnavn 6 er gået på master i By 18 på samme tidspunkt. Man kan måske spørge Person 39, om hun havde sådan en telefon.
side 80
Han kan ikke huske alle de biler, som firmaet havde, heller ikke deres regi-streringsnumre. Det kan godt være, at firmaet havde en Mercedes Sprinter. Han havde en underleverandør, som hed Person 40. Han kender ikke efternavnet. De kendte hinanden godt, men han kender ikke nødvendigvis folks efternav-ne.
Han har ikke været på Fyn i en af firmaets kassebiler. Han har sikkert været afsted i sin private bil. Han kan ikke huske, om han var afsted Dato 1 2021. Hvis han har været på Fyn eller i Jylland, har han sikkert været ovre hos en kunde.
Han kørte ikke kassevogne i firmaet. Han var driftsleder og stod for at få det hele til at fungere. Han havde Q8-brændstofkort til alle firmabilerne, i alt om-kring 30-40 firmakort. Det kan sagtens være, at Person 40 har lånt et Q8-kort. Som sagt arbejdede Person 40 som underleverandør, men han var nyopstartet, og så kan man ikke få eget brændstofkort. Han har ikke længere nogle fakturaer fra firmaet, men det må Kammeradvokaten have, da det er dem, som efterfølgende har lukket firmaet.
Han tænker, at Person 40 kan svare på, om han har kørt over Storebæltsbroen i firmaets Mercedes Sprinter. Person 40 var generelt meget ude i firmaet. Han kan ikke huske, om han også så Person 40 i Netto Dato 1 2021.
I 2021 havde han kontakt med sin bror, Person 3. Han havde en ekstra telefon med et taletidskort, som han benyttede, da Person 3 var rejst til udlandet og ef-terlyst. Det var en helt almindelig telefon, og de brugte den til at tale sammen i tilfælde af, at hans almindelige telefon blev aflyttet. Han skiftede den ca. hver tredje måned.
Han synes ikke, at det er meget at have kontakt med sin bror 72 gange på to måneder, men han vil gerne påpege, at han og Person 3 ikke skrev sammen. De snakkede udelukkende i telefon.
Anklagerne afspillede lydfiler fra SKY-id Profilnavn 6, dateret den 19. februar 2021, 3. marts 2021 og 8. marts 2021.
Tiltalte forklarede, at han ikke aner, hvem det er, der taler på lydfilen. Han har aldrig hørt stemmen før, og det er i hvert fald ikke hans stemme.
Anklagerne dokumenterede rapport vedrørende sammenfald mellem ordvalg i tiltaltes brev og beskeder fra SKY-id Profilnavn 6 (Tillægsekstrakt 6, bilag Z-32-10-0-0, s. 286-289).
Tiltalte forklarede, at han altid har skrevet ”begrund af” . Han tænker, at der er mange mennesker, som gør det samme. Det er måske ikke normalt blandt anklagere, advokater og dommere, men det er det blandt almindelige menne-sker. Han skal ikke kunne sige, om han nogle gange skriver ”på grund af” .
side 81
Han har aldrig tænkt over det. Han ved ikke, hvorfor Profilnavn 6 skri-ver det samme.
Det er rigtigt, at han kender Tiltalte 9. De lærte hinanden at kende i som-meren 2022, hvor de tog samme fly til Tyrkiet. De kendte ikke hinanden i 2021. Han skal ikke kunne sige, om hans bror, Person 3, også kender ham.
Den mobiltelefon, som han blev anholdt med i 2023, er ikke den samme, som han havde i starten af 2021. Han skiftede løbende mobiltelefoner.
Anklagerne dokumenterede SKY-BOG, s. 244.
Tiltalte forklarede, at han overhovedet ikke kender beskederne.
Anklagerne dokumenterede SKY-BOG, s. 319-322 og s. 324.
Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvad det drejer sig om. Det er de andre tiltalte, der skal spørges om, hvorfor de bruger hans navn. Han aner ikke, hvor Hans Knudsens Plads ligger. Han har fået at vide, at det er på Østerbro, men han troede, at det var på Nørrebro.
Forhold 2-6
Vidne 17 har som vidne forklaret, at han nok kendte Tiltalte 1 perifert i 2021. Han kendte alle mulige mennesker på den ene og den anden måde. Nogle kaldte han brødre, og andre kaldte han venner.
Person 2 siger ham intet, og han aner intet om, hvorvidt denne person var i Irak i 2021. Han aner heller ikke, hvem ”Kaldenavn 7” er.
Han kan hverken sige ja eller nej til, om han har været sammen med Tiltalte 1 og en tredje person i 2021, for han kan ikke huske det.
Han er ret sikker på, at han selv sad i fængsel i 2021, for han sidder en del i fængsel. Det kan godt passe, at han var varetægtsfængslet fra den 10. august 2020 til den 26. marts 2021 og efterfølgende afsonede en kort fængselsstraf fra den 17. maj 2021 til den 11. juni 2021.
På ny adspurgt forklarede vidnet, at han mener, at han mødtes med Tiltalte 1, efter han blev løsladt i foråret 2021, men at han ikke ved, om han også mødtes med Kaldenavn 7. Navnet Profilnavn 14 siger ham ikke noget, men Navn 4 siger ham noget. Det er en kammerat fra gamle da-ge, men han er død i dag. Han ved ikke, om Navn 4 var fra Irak, eller om han nogensinde havde været i Irak.
Han har ikke præsenteret Navn 4 for Tiltalte 1 i 2021, heller ikke efter han blev løsladt. Det er han 100 procent sikker på. Han har desuden ikke præsen-
side 82
teret nogen for nogen som helst mennesker.
Tiltalte 1 har forklaret, at han har siddet og læst alle be-skederne i SKY-bogen. Han har lavet et notat om de beskeder, som han har sendt og læst, mens han var i besiddelse af SKY-telefonen Mange af be-skederne har han aldrig læst før nu.
Han havde SKY-telefonen den 26. januar 2021, da han modtog beskeden ” Hej Kaldenavn 9?” .
Beskeden fra den 29. januar 2021 kl. 13.24 ” Skal vi lige mødes lidt før Kaldenavn 8 og Kaldenavn 10 og mig i dag? 16.30 evt.” (SKY-bog s. 65), har han skrevet. Han var med i gruppechatten den pågældende dag, og han har måske også modtaget be-skeden fra Profilnavn 4.
Den 30. januar 2021 var han også med i gruppechatten, og han har skrevet beskederne på s. 70. Det var noget med, at man skulle ind ad en dør, og man vidste ikke rigtigt, om man kunne komme ind. Han skal ikke kunne sige, om han har læst beskederne fra Profilnavn 4, der blev sendt samme dag.
Han har også skrevet beskeden på s. 72 om, at han ikke kunne få fat i Kaldenavn 11. Det handlede om en person, som de ikke kunne få fat i. Han vil ikke oplyse hvem, for han vil ikke udtale sig om andre. Beskederne på s. 73-74 har han også skrevet. Det samme er tilfældet med beskederne på s. 76 fra den 31. januar 2021.
Han vil også tro, at beskeden på s. 78 er ham, da han havde telefonen den 1. februar 2021. Han aner ikke, hvad det handler om. Det er snart fem år siden. Ud fra konteksten er det svært at sige.
Det er også ham, der skrev beskeden med Person 10 på s. 79. Det er ud fra konteksten svært at sige, om det var et møde eller ej. Han tør ikke udtale sig om, hvorvidt de var på vej til møde, træning eller frisøren.
Mellem den 1. og 11. februar 2021 har han ikke haft telefonen. Han har der-for heller ikke skrevet beskederne på s. 91. Han ville heller ikke skrive ord som ”blæret” og andre åndssvage ting. Desuden retter han altid korrektur, inden han afsender beskeder, fordi han ikke bryder sig om stavefejl. Han har observeret en del stavefejl blandt beskederne.
Beskederne på s. 122-123 fra den 11. februar 2021 kan godt være hans. Det var noget med, at han havde været til træning og bagefter skulle ned til et solcenter. Der var lukket i det solcenter, som han normalt brugte, men han havde en nøgle til solcentret i By 21, så han kunne tage sol der. Alle andre solcentre var lukket på grund af Covid-19.
Han har ikke skrevet beskeden på s. 124 om NNV. Det var hans kammerat,
side 83
som havde telefonen på det tidspunkt.
Efter den 11. februar 2021 havde han først telefonen igen Dato 1 2021. I den mellemliggende periode lå telefonen i hans bil, så han kunne tjek-ke nyheder om Bandidos på den, indtil hans kammerat bad ham om at lade være med at tjekke dem, dels fordi de så slettede sig selv, dels fordi de hovedsageligt var til hans kammerat. Det var en lettelse for ham, da hans ven overtog telefonen, da han i forvejen kun modvilligt havde taget imod den.
Det kan godt være, at han svarede på beskeden, som han modtog på s. 240, men det kan man ikke se. Det kan også godt være, at han skulle mødes med nogen. På grund af tidspunktet om formiddagen tror han, at han lige havde parkeret foran træningscentret. Han har ikke læst beskederne på s. 241, da telefonen lå ude i bilen, mens han var inde at træne.
Han har ikke skrevet beskederne på s. 247. Han ved ikke, hvem der er bruger af Profilnavn 15, og han kan ikke udtale sig om, hvem der henvises til, da han ikke har skrevet beskederne. Han ved ikke, hvem Profilnavn 16 eller Profilnavn 12 er. Der er mere end en præsident i Bandidos.
Beskederne på s. 248-249 fra Dato 1 2021 har han ikke set.
Det er ham, der er på billedet på s. 204. Det ligner, at det er fra en profil med noget ”København” i brugernavnet fra en hjemmeside som Gangland.dk. Der står ikke noget om 350.000 kr. på billedet, men blot ”Ledende medlem fra Bandidos” .
Han har ikke set eller læst beskeden på s. 204, der er afsendt den 24. februar 2021, da han ikke havde telefonen på det tidspunkt. Det samme gør sig gæl-dende med beskederne på s. 212 fra samme dag og på s. 250 fra den 26. fe-bruar 2021.
Dato 2 2021 sad han sammen med sin kammerat, som han delte telefonen med. Han har ikke skrevet beskederne på s. 257. Han er ikke sikker på, hvornår han fik telefonen igen, men han mener, at de sad oppe i hans lejlighed den pågældende dag. Han har heller ikke skrevet beskederne på s. 280. Han ved ikke, hvor kammeraten havde telefonen. De var ikke sammen hele dagen.
Han har skrevet beskederne om By 4 på s. 288, men beskederne inden da har han ikke skrevet.
Han ved ikke, om alle beskeder, der relaterer sig til By 4 eller en Kaldenavn 9, hand-ler om ham, men det er nærliggende at tro, at når der skrives Kaldenavn 9, så må det være Tiltalte 1 og dermed ham. Han ved ikke, hvordan hans kammerat identifi-cerede sig, men der blev også brugt brugernavnet ”Kaldenavn 6” .
side 84
Når han sidder og læser det hele igennem, kan han huske, at de sad og spiste sammen Dato 2 2021, selvom det er fem år siden. Hans kammerat sad og skrev med telefonen og viste derefter beskederne til ham. Det kan han huske.
Han har ikke skrevet beskeden på s. 291 om nye TCB-mærker eller beske-derne på s. 292 om Frederiksberg Have. Han har intet med Frederiksberg eller forhold 3 at gøre. Kammeraten, der havde telefonen, trænede han med ofte om morgenen, og kammeraten overnattede også hos ham, hvis det blev sent. Det var, fordi det var en risikofyldt og usikker tid på grund af alt det, som hele sagen drejer sig om, og det varede, indtil der blev sat et møde i stand med NNV. Han mindes ikke, at de så hinanden hver dag i perioden fra slutningen af januar til starten af marts 2021, men de så hinanden ofte.
Han fik telefonen igen den 28. februar 2021. Det er oplagt, at han har skrevet beskederne på s. 299. Han ved ikke, hvem der er brugeren af Profilnavn 17. Han er ret sikker på, at han vidste det på daværende tidspunkt, men ikke nu.
Han tror ikke, at beskederne på s. 300 er fra ham, selvom det kun er et minut senere end beskederne på s. 299. Han går ud fra, at han var sammen med sin kammerat den aften, og at det var samme scenarie som den aften, hvor de sad og spiste og viste beskederne. Det tager ikke så lang tid at give telefonen videre.
Han så ikke beskederne i gruppechatten, der blev sendt et par minutter forin-den. Han er kun i den almindelige chat med Profilnavn 17. De må have siddet og byttet telefonen mellem dem. Han går ikke ud fra, at brugeren af Profilnavn 17 havde en almindelig telefon.
Beskederne på s. 309-310 har han ikke været inde over. Han ved ikke, om burn- og slettefunktioner er det samme. Han ved, at man på WhatsApp kan indstille det, så beskederne slettes, når de er læst. Han har også sådan en ind-stilling på sin iPhone.
Han husker ikke, at han var i retten i forbindelse med retssagen om drabet i Boligområde. Han var i Holbæk, fordi han skulle hilse på en, og så var han lige i nærheden. Det kan godt være, at han blev registreret ude foran retten. Han kan ikke huske, hvorfor han var ved retten, men han vil tro, at han kender dem, der var tiltalt i sagen.
Tiltalte 3 har forklaret, at han i 2021 var gift med en kvinde, der hedder Person 41. De har en søn, Person 42, sammen, men han har også andre børn, som er voksne i dag. I 2021 boede han on/off sammen med Person 41. De boede primært på Adresse 3 i By 5, men fra januar til marts 2021 boede Person 41 og Person 42 et andet sted af sikkerhedsmæssige årsager.
Han har haft lånt en SKY-telefon, hvor han har siddet og kigget beskeder
side 85
igennem. Det kan godt være, at det var telefonen med SKY-profilen Profilnavn 4, men han ved det ikke. Han lånte telefonen, hvis han havde behov for at sende en besked. Han ved ikke, om han altid lånte den samme telefon. Han fik bare en telefon i hånden og skulle skrive et password.
Han kan ikke sige, hvem der brugte telefonen, eller hvem han delte den med, fordi han havde mange mennesker omkring sig i starten af 2021. Fra midten af januar til midten af april 2021 blev han påduttet at have nogle personer omkring sig af sikkerhedsmæssige årsager. Der var i gennemsnit mellem seks til otte forskellige personer omkring ham, og det var 24/7.
De boede hjemme hos ham i hans hus, men de skiftedes, så der var i alt ca. 30 forskellige personer hos ham i perioden. De kørte altid i to biler, når de skulle ud at køre. Han vil ikke ind på, om personerne var andre Bandidos medlemmer. Han var Titel 9 på det tidspunkt. Det er en administrativ ti-tel.
Han vil ikke sige, hvem der påduttede ham at have folk omkring sig, eller hvorfor han blev påduttet det, men han fik en forklaring på det. De skulle passe på ham. Han syntes, det var irriterende, men det måtte han acceptere. Han fjernede sin familie, som måtte bo et andet sted.
Det kan muligvis være nogle af de personer, som har brugt telefonen til at skrive beskeder, men han ved ikke, hvem der havde telefonen.
Det er ikke ham, der har lavet adgangskoden ”Adgangskode 2” til SKY-telefo-nen, men koden til hans wifi og kameraovervågning i hjemmet havde også hans søns navn, Person 42, og unge mennesker vil jo have wifikoden som det første, når de kommer, for eksempel på et hotel, så han tænker, at de, der bo-ede hos ham for at passe på ham, har kendt den kode og også valgt den til SKY-telefonen.
Han har ikke vidst, hvem han skrev med, når han har skrevet en besked. Han skrev kun beskeder, hvis han skulle dele nyttig information. Han fik forklaret, at det var en informationstelefon. Hvis der var noget relevant information, som folk skulle vide, skulle han skrive en besked på telefonen. Han vidste ikke, hvor mange der var i gruppechatten, men han er nu blevet klar over, at der kun var tre andre profiler.
Han ved ikke, om det er ham, der har brugt telefonen, hvis den er registreret på en mast i By 5.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 65.
Tiltalte forklarede, at han ikke var i gruppechatten, da beskeden ”Tjek” blev sendt den 29. januar 2021, kl. 14.02. Han har kun sendt en håndfuld beske-der.
side 86
Han skal ikke kunne sige, om folk har kaldt ham ”Kaldenavn 12” . Normalt bliver han kaldt Tiltalte 3 eller Navn 1.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 231.
Tiltalte forklarede, at hans søn har fødselsdag Dato 1, men han har ikke skrevet de beskeder. Han ville aldrig omtale sin søn i tredjeperson, for han har altid sagt ”min søn” eller Person 42.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 258.
Tiltalte forklarede, at hans kone har fødselsdag Dato 2. Han synes, at det viser meget godt, at han ikke har set de andre beskeder i gruppechat-ten, for ellers ville han jo have svaret på dem og ikke blot skrevet, at hans kone havde fødselsdag. Han er ikke sikker på, at han selv skrev beskeden om konens fødselsdag. Det kan godt være, at han fik en anden til at gøre det. Han kan ikke huske, om han generelt dikterede, hvis folk skulle skrive beske-der for ham.
Han har ikke sendt beskeden ” Nej var ham Kaldenavn 6 i den gule national run trøje” , der står nederst på siden.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 341.
Tiltalte forklarede, at han blev opereret i sin tissemand og skulle til tjek i Aal-borg den 5. marts 2021, og det var derfor, at han skrev beskeden. Det var en af de gange, hvor han skrev information. Han var ikke nervøs for, hvem der modtog beskeden, da han bare skrev, at han skulle på hospitalet. Han havde jo netop fået at vide, at det var en informationstelefon. Det var vigtigt for andre at vide, at han skulle til Aalborg. Det var, hvis der nu skete noget, så vidste folk, hvor han var henne.
Tiltalte forklarede, at telefonen godt kan have været i Holbæk på samme tidspunkt, som han selv var i Holbæk. Der kørte jo personer med ham hele tiden, og én af dem kan have haft telefonen på sig. Han ved ikke, om det var tilfældet den 8. februar 2021.
Han havde også personer med sig, da han var i Aalborg. Telefonen kan der-for sagtens have "fulgt" ham derop, blandt andet over færgen. Han vil ikke bestride, at telefonen kan være registreret på master de samme steder, som han har været.
Han fortalte i grundlovsforhøret, at det ikke var ham, der havde haft telefo-nen. Han blev rådet af sin forsvarer til ikke at udtale sig yderligere, før de havde haft lejlighed til at gennemgå al sagsmaterialet.
Det kan godt passe, at han har været i Holbæk i forbindelse med retssagen
side 87
om drabet i Boligområde. Det var for at støtte de tiltalte i sagen, da han kender dem.
Tiltalte forklarede, at det nok godt kan passe, at han var der syv gange. Han var ikke inde i retssalen, men han stod udenfor for at støtte op om de tiltalte. Han kendte ikke noget til drabet, men han kendte de tiltalte.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 69.
Tiltalte forklarede, at beskeden øverst på siden ikke siger ham noget. Han kan ikke udelukke, at han har sendt den, men han kan ikke huske det. Han aner ikke, hvad beskeden betyder, og han ved heller ikke, hvad der menes med ”Adresserne på Nørrebro skal vi vente lidt med eller være forsigtig med da der er meget politi på derinde ”.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 70.
Tiltalte forklarede, at han er helt sikker på, at han ikke har sendt beskeden, der er nederst på siden.
”Bum” kan betyde mange ting. Det første, som han kommer til at tænke på, er en reklame, hvor en person skal ned at købe øl og slik. Han har ikke hørt noget om, at det betyder, at man skal skyde nogen. Det kan også betyde narko.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 75.
Tiltalte forklarede, at han ikke har sendt beskederne. Han kender ikke noget til dem.
Anklagerne dokumenterede uddrag af SKY-bog, s. 86.
Tiltalte forklarede, at han ikke har sendt beskeden om narkotelefonen. Han ved ikke, hvem der har sendt den.
Han har kun skrevet beskeder med information og har ikke skrevet beskeder om ”bum” eller ”bum bum” .
Han kender ikke Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4 eller Forurettede 5, og han har ikke været med til at planlægge de ting, som står i anklageskriftet.
”Kaldenavn 13” siger ham ikke noget.
Han ønsker ikke at svare på, om han kender ”Kaldenavn 14” .
Anklagerne dokumenterede uddrag fra SKY-bog, s. 105.
side 88
Tiltalte forklarede, at han ikke har skrevet beskederne.
Tiltalte 4 havde oprindeligt afvist at udtale sig, men ønskede på bevisførelsen sidste dag alligevel at udtale sig.
Han forklarede da, at han i 2021 var ansat i en større entreprenørvirksomhed i Nordsjælland, hvor han havde en lederfunktion. Han havde ca. 40 ansatte under sig, og det var en travl periode for ham. Han arbejdede mellem 45 og 50 timer om ugen. Hans datter var derudover kun halvandet år gammel, og han havde også to ældre drenge, så der var en del frem og tilbage, selvom det var corona-tider.
Han boede i By 22, mens moren til to af hans børn boede i København med dem. De deltes om at hente og bringe børnene. Hans tredje barn boede på daværende tidspunkt i Brønshøj.
Han havde et sommerhus i Bydel 2, som han normalt kun brugte i sommer-perioden. I slutningen af 2020 blev hans gode kammerat anholdt i sommerhu-set og sigtet i den sag ved Retten i Holbæk, som flere gange er blevet nævnt i denne sag. Kammeraten boede i hans sommerhus, fordi han var gået fra sin kæreste og havde brug for et pusterum. Han var ved Retten i Holbæk for at støtte kammeraten.
Hvis hans dankort er blevet brugt på telefonen, så har det været ham selv. Hvis det er blevet brugt med chip, så kan det være hans kæreste, en kamme-rat eller lignende, som måske har brugt det i en periode.
For eksempel er der flere posteringer i en smørrebrødsforretning i By 23, og det kan sagtens passe. Han havde en byggeplads lige ved siden af Virksomhed 2, som laver rigtig godt smørrebrød. Hvis det har passet med en pause, så har han købt det.
Forsvareren dokumenterede dokumentationsrapporter vedrørende tiltalte (Blast hovedforhandling, bilag F-5-1-0-0, s. 4298 og bilag F-5-1-1-0, s. 4301).
Tiltalte forklarede, at han var Titel 1 for East Coast, som er et selvstæn-digt chapter. Man kan ikke samtidig være medlem af Nationalen.
Han bestrider ikke, at han i dele af gerningsperioden havde en SKY-telefon. Han kan ikke med sikkerhed sige, hvornår han havde den.
Forsvareren dokumenterede SKY-bog, s. 317.
Tiltalte forklarede, at det var noget med en, der fik ”ridset” en motorcykel. Han går ud fra, at der er en forsikringssag om det.
side 89
Han har kun brugt SKY-telefonen, når det lige passede ind. Det har ikke væ-ret på bestemte tidspunkter. Det virker, som om information blev delt på SKY. Det er det indtryk, han får, når han læser beskederne i SKY-bogen. Han var i mange andre gruppechats på sin egen almindelige telefon.
Forsvareren foreviste til illustration excel-ark med al rådata fra SKY ECC, herunder antal af profiler og gruppechats.
Tiltalte forklarede, at han ikke kan sige, om han har læst alt, hvad der er kommet ind i den periode, hvor han havde telefonen.
Han havde adgang til telefonen i Nordsjælland, og han har delt den med andre. Han vil ikke svare på hvem. Han vil ikke komme ind på noget med gruppechatten, fordi det omhandler andre personer. Han skal ikke kunne svare på, hvad andre i gruppechatten har vidst, og hvordan og hvorledes.
Telefonen var til brug for løbende information. Han synes, at han har læst mere information, og at det ikke primært handler om at finde nogen fra NNV.
Han fornemmer, at der er flere gange, hvor man ikke er sikker på, hvem man skriver med, og derfor aftaler man at mødes.
Han kan ikke svare på, om Kaldenavn 10 er ham. Han hedder Tiltalte 4 og ikke Kaldenavn 10. Det kunne godt tyde på, at når der står Tiltalte 4 fra Bandidos, så er det ham, der skriver.
Alle beskederne er han først blevet gjort bekendt med i forbindelse med sa-gen. Han kan heller ikke huske over fire år tilbage. Han kan ikke dykke nærmere ned i beskederne, da det er over fire år siden. Han ved ikke, om han har læst eller skrevet visse beskeder.
Han opholdt sig primært i By 22 og ikke i sommerhuset i Bydel 2. Han kan ikke svare på, om det er ham, der har brugt telefonen, når den har været i Bydel 2, og dankortet er brugt samme tidspunkt. Det kan han hverken be-eller afkræfte.
Hans kæreste, Person 43, boede i København. Han kan ikke be- eller afkræf-te, om han brugte telefonen, når den er gået på master derude.
Kammeraten, der blev anholdt i hans sommerhus, hedder Person 44, og han blev senere frifundet for drabet ved Boligområde.
Han har ikke haft noget med Nationalen at gøre i gerningsperioden eller på noget som helst andet tidspunkt, mens han har været medlem af Bandidos MC.
Forurettede 3 har som vidne forklaret, at han ikke var eller er
side 90
tilknyttet NNV. Han kender Forurettede 2, kaldet ”Kaldenavn 15” , og han kender Vidne 2. Han ved ikke, om han hang ud med dem i januar-april 2021. Han har ikke kendskab til, om der var konflikt mellem NNV og Bandidos på det tidspunkt. Forevist foto (Blast Hovedforhandling, bilag F-6-1-0-0, s. 4446) bekræftede vidnet, at det er Forurettede 2 og vidnet på billedet.
Han ved ikke, om hans far, Forurettede 3, har haft tilknytning til Bandidos. Faren er ikke medlem af Hells Angels og har ikke været det. Han ved ikke, om faren bliver kaldt ”Kaldenavn 16” . Han kan ikke huske, at han blev afhørt af politiet. Foreholdt afhøringsrapport af 1. november 2024 (Blast Hovedforhandling, bilag C-6-1-0-0, s. 442) kan han dog godt huske det.
Foreholdt afhøringsrapportens s. 2, 5. afsnit, 1. linje: ” Konkret husker af-hørte, at politiet ringede til hans mor med en bekymring omkring ham og oplyste, at nogen ville ham ondt.” , er det er korrekt, at politiet ringede til hans mor. De har aldrig ringet til ham, og han vidste ikke noget om en bandekonflikt. Han var ikke klar over, at hans telefon blev aflyttet i 2021.
Anklagerne afspillede lydfil fra samtale mellem Tlf nr. 13 og Tlf nr. 14 af 24. marts 2021, kl. 12.28, tæller 04.32 til 06.59, og dokumenterede transskription (Tillægsekstrakt 5, bilag S-1-50-0-0, s. 1668). Vidnet forklarede, at Tlf nr. 13 ligner hans fars telefonnummer. Han erind-rer ikke at have haft den samtale, og han synes ikke, det lyder som ham. Den anden stemme er hans fars.
Anklagerne afspillede fra tæller 08.30 til 09.31. Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, at han skulle have sagt, at han har været i krig med Bandidos. Han fandt ikke ud af, at nogen ledte efter ham, før politiet sagde det til hans mor. Dato 1 2021 kan han godt have kørt sammen med Vidne 2, da de gik sammen i den periode. Han er ikke klar over, at Vidne 2 er idømt fæng-sel på livstid.
Forevist foto af besked af 23. februar 2021, kl. 19.30 (Blast Hovedforhand-ling, bilag F-7-1-0-0, s. 4454), vil han ikke sige, at han var tæt med Vidne 2 på det tidspunkt. Forurettede 2 har som vidne forklaret, at han ikke har været bekendt med drabsforsøget mod ham. Han fik først kendskab til, at folk ledte efter ham, da politiet ringede til ham for et års tid siden.
Han kan ikke huske, hvor han var fra januar til marts 2021. Det har nok en-
side 91
ten været i København eller i udlandet.
Anklagerne foreviste foto af to unge mænd (Blast hovedforhandling, bilag F-6-1-0-0, s. 4446).
Vidnet forklarede, at det er ham, der er nederst på billedet. Den anden er en af hans bekendte, Forurettede 3. Billedet er dog nogle år gammelt. Det kan godt passe, at han var 16 år i 2021.
Anklagerne foreviste foto af to mænd i en bil (Blast hovedforhandling, bilag F-7-1-0-0, s. 4454).
Vidnet forklarede, at det er ham og hans gode kammerat, Vidne 2. De var gode venner i 2020-2022. De lærte hinanden at kende gennem Vidne 18's musikervenner.
Anklagerne foreviste screenshot af samtale vedrørende Kaldenavn 15 og Forurettede 3 (Blast hovedforhandling, bilag F-7-1-0-0, s. 4454).
Vidnet forklarede, at det lyder helt sindssygt. Der må være andre end ham, der bliver kaldt Kaldenavn 15. Han aner ikke, om det kunne være en anden. Han var ikke tæt på andre end sig selv i den periode.
Anklagerne foreviste foto af to unge mænd (Blast hovedforhandling, bilag F-7-1-3-0, s. 4465).
Vidnet forklarede, at det er ham og hans barndomsven, Forurettede 5. De er stadig venner i dag.
Forurettede 4 har som vidne forklaret, at han ikke har været med i en konflikt mellem NNV og Bandidos. Han husker ikke at være blevet afhørt om politiet om det, men han kan hu-ske, at han har været til afhøring. Foreholdt afhøringsrapport af 7. november 2024 (Blast Hovedforhandling, bilag C-10-1-0-0, s. 450, 4. afsnit): ” I 2021 var der en konflikt. Det var en konflikt mellem Bandidos og NNV.
Afhørte kendte ikke til mere, end det der skete – hvor der var en konflikt i gang ”, husker han ikke at have forklaret sådan. I 2021 havde han ingen relation til NNV eller medlemmer af NNV. Han har heller ikke tidligere været medlem af NNV.
Foreholdt afhøringsrapport af 27. januar 2021 (Blast Hovedforhandling, bilag F-1-9-1 4, s. 1202, 1. afsnit): ” Afhørte oplyste selvstændigt, at han ikke var medlem af nogen gruppering mere. Det var ca. et halvt år siden, at han havde været medlem af NNV-gruppen” , husker han ikke at have forklaret så-dan. Han har ikke været medlem af nogen gruppering.
side 92
Han kender ikke umiddelbart Vidne 2 og Vidne 18. Forevist foto (Blast Hovedforhandling, bilag F-10-2-0-0, s. 4478) forklarede vidnet, at det er ham selv yderst til højre. Han kender Person 45, som er ham, der holder armen om ham, og et par af de andre. I starten af 2021 drev han Butik og en Virksomhed 3 på Gade 2. Han husker ikke, om han havde Virksomhed 3 og Butik samtidigt.
Det var under corona, så Virksomhed 3 var lukket, så det var ikke der, han brugte sin tid. Hans storebror hedder Person 46. Person 46 har arbejdet som Stilling, men har ikke haft noget at gøre med Virksomhed 3. Forevist foto, SKY-bog s. 331, er fotoet fra hans Butik. Det er rigtigt, at der var brandstiftelse i butikken, og det kan godt have været i slutningen af januar 2021.
Anklagerne dokumenterede rapport af 27. januar 2021 (Blast Hovedforhand-ling, bilag F-1-9-1-3, s. 1200, 1. og 2. afsnit). Vidnet forklarede herom, at han fik et chok, da politiet fortalte ham, at der havde været brandstiftelse. Han tænkte ikke, at det var relateret til en bande-konflikt. Omkring sine træningsrutiner i gerningsperioden både løb han og trænede udendørs.
Det var i Frederiksberg Have, Fælledparken og Dyrehaven. Vidnet blev foreholdt, at ifølge afhøringsrapport (Blast Hovedforhandling, bilag C-10-1-0-0, s. 451, 4. og 3. nederste afsnit) skulle han den 7. november 2024 over for politiet have forklaret: ” Foreholdt stedet Frederiksberg Have, oplyste afhørte navnet Person 47. Det havde måske været noget løbetræning. Person 47 var indehaver af Foreningsløb.
Afhørte havde løbet lidt i Frederiksberg Have og i Søndermarken. Adspurgt om han huskede om han trænede bestemte dage oplyste afhørte, at Person 47 kørte et program hver lørdag kl. 10. Det var kl. 9 eller 10, hvor Foreningsløb blev afholdt.” Vidnet bekræftede, at han forklarede sådan, og han deltog i træningen om-kring kl. 09. Forevist foto SKY-bog, s. 273, er det ikke ham, der har taget det.
Han poster ikke ting på Instagram. Vidnet blev videre foreholdt fra samme afhøringsrapport, nu 3. og 4. afsnit side 454, at han skulle have forklaret: ” Foreholdt foto på side 12 med på-skriften ”Overstået” , som var et billede fra Frederiksberg Have, så var det muligvis et foto som afhørte havde taget?
Afhørte lagde ikke så meget på sin story, men da afhørte dengang følte sig sund, så kunne han godt lide at ”flashe” lidt og ”hey, nu er jeg færdig med træning ik” .” Vidnet fastholdt, at han ikke mener, at han har taget billedet. Han havde en Instagram profil i 2021, men han brugte den ikke så meget.
side 93
Forevist foto i SKY-bog, s. 208, er det ham, men det er ikke taget fra hans Instagram-profil. Han kan ikke sige, hvor billedet stammer fra. Han kender ikke en person ved navn Person 2, også kaldt Profilnavn 14 og Profilnavn 14. Person 2 har ikke haft afgang til hans sociale medier, og han brugte altid lukkede medier. Forurettede 5 har som vidneforklaret, at han boede på Nørrebro i 2021.
Han havde ikke sin omgangskreds der og heller ikke i Nordvest. Han var ikke bekendt med, at der var en konflikt mellem NNV og Bandidos. Han kan ikke huske, at han er blevet afhørt af politiet.
Vidnet blev foreholdt, at ifølge afhøringsrapport (Blast Hovedforhandling, bilag C-19-0-0-0, s. 463, 2. og 3. afsnit) skulle han den 5. november 2024 over for politiet have forklaret: ” Der var konflikt imellem NNV og Bandidos den periode. Afhørte boede på Nørrebro, men var ikke selv en del af NNV. Afhørte har aldrig været en del af nogen bandegruppering generelt.
Forespurgt forklarede afhørte, at han kendte mange fra Nørrebro, og der-
for nok også NNV-medlemmer” . Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan. Han kan ikke huske, om der var nogen fra hans gård eller andre, der var NNV-medlemmer. Han kendte godt Forurettede 2. De var kammerater. Han ken-der ikke Forurettede 3 eller Vidne 2, Vidne 18 eller Person 48.
Anklagerne dokumenterede Rapport – dokumentation Forurettede 5 (Blast Hovedforhandling, bilag F-19-2-0-0, s. 4522, sidste afsnit.) Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, om han har hængt ud med de per-soner. Forevist foto, SKY-bog, s. 256, er det ikke ham på billedet, og han genken-der ikke den anden person.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, nu 2. sidste afsnit, side 463: ” Afhørte blev forevist billede fra bilag F-1-13-0-0, side 9 nederste billede. Afhørte forklarede, at det var ham og afhørtes gode ven Forurettede 2. Afhørte kunne ik-ke huske hvor billedet blev taget.” , husker vidnet ikke, at han har forklaret sådan. Forevist foto, SKY-bog, s. 259, genkender han ikke personen.
Vidnet blev fra samme afhøringsrapport foreholdt s. 463, 3. sidste afsnit: ” Afhørte blev forevist billede fra bilag F-1-13-0-0, side 10 øverste billede. Afhørte forklarede, at det var ham der var på billedet. Afhørte mente at bil-ledet var 3-4 år gammelt. Afhørte var iført en falsk Bandidos trøje. Afhørte mente den var fra USA.
Afhørte og nogle andre personer stod i en kælder i Nordvest, og så lå den trøje i kælderen i/på en cykel. Afhørte havde ikke
side 94
særlig tilknytning til kælderen, hvor billedet var blevet taget.” Vidnet afviste at have forklaret sådan. Han har ikke været medlem af Bandi-dos eller nogen anden gruppering. Han husker ikke noget af det, han har for-klaret. Han sidder i fængsel, og det har påvirket hans hukommelse.
Vidne 16 har som vidne forklaret, at han afsoner fængsel på livstid, efter han ved Retten i Holbæks dom af 18. maj 2021 blev kendt skyl-dig i drab og drabsforsøg i den sag, der kaldes ”Sag” . I 2019 var han medlem af Bandidos, West City, i Holbæk. Han kender kun Tiltalte 3 af navn. Hans bror hedder Person 49. Vidnet forklarede, at i han 2019 blev kaldt ”Kaldenavn 17” og havde titel af Titel 7.
Anklagerne dokumenterede samme rapport s. 860 i tillægsekstrakt 4, hvoraf fremgår blandt andet: ”Kaldenavn 18 og Kaldenavn 19 stå for bumbum” . Vidnet aner ikke, hvad bumbum står for, og han har ikke hørt udtrykket før. Han kan ikke huske, om han havde billeder af Person 50 på sin telefon.
Foreholdt Retten i Holbæks dombog af 18. maj 2021 (Blast Hovedforhand-ling, bilag S-1-5-0-0, s. 5505, 2. afsnit, 1. linje): ” Foreholdt ekstrakten side 714, billede af Person 50 udlæst fra tiltaltes telefon, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han havde det pågældende billede på sin telefon.” har han muligvis forklaret sådan. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han var tilknyttet LTF i 2021.
Han afsoner nu en dom fra september 2022, hvor han blev dømt for besid-delse af et våbenlager. I 2021 handlede han med våben. Han havde en SKY-telefon, og det kan godt passe, at hans SKY-id var Profilnavn 10. Han kender Tiltalte 7 fra Bandidos. De plejede at træne i samme træningscenter. Han ved ikke, hvor Tiltalte 7 boede. Han har godt hørt i nyhederne, at der var konflikt mellem Bandidos og NNV i starten af 2021.
Forevist SKY-bog, s. 4, kan han ikke huske korrespondancen, og han ved ik-ke, hvem der anvendte SKY-id Profilnavn 18. Korrespondancen på s. 6 om en person ”Person 51” siger ham ikke noget, heller ikke navnet Person 51. Beskeden på s. 7: ”Han sad i den bil ham Person 6 sad i her i går” siger han ikke noget. De var også flere om at bruge sky-telefonerne.
Om beskeden den 3. januar 2021, kl. 14.17, s. 4, forklarede han, at man godt kunne skrive til ham, hvis man ville købe et våben. Han husker ikke korrespondancen den 28. januar med Profilnavn 7. Hvis det er Tiltalte 7, der havde skrevet de beskeder, ville han have fået et chok. Han ved, at der var flere, der havde brugt telefonen.
side 95
Beskeden på s. 63 fra Profilnavn 7: ”den anden var skilt ad [emoji] det sagde du ikke sidst, så måtte lige spørge” siger ham ikke noget. Om beskeden på s. 245 fra Profilnavn 7: ”Bro er der nogen af jer, der sælger på hans Knudsens plads i Valby?” forklarede han, at så vidt han ved, solgte LFT ikke narko på Hans Knudsens Plads. Han delte telefonen med andre, men han vil ikke udtale sig om, hvorvidt det var med andre fra LTF. Forhold 7-9 De Tiltalte 5 og Tiltalte 9 har ikke ønsket at udtale sig om dette forhold.
Forurettede 6 har som vidne forklaret, at han i februar og marts 2021 boede i en andelslejlighed på Adresse 10 i Lyngby. Han kan ikke huske sit telefonnummer, men det lyder rigtigt, at det kunne være Tlf nr. 15. Han havde ikke sin egen bil, men han kunne låne biler af sin familie, blandt andet af sin mor, der havde en Peugeot 206 eller 306. Den var vist blå eller hvid, men han kan ikke huske det, da hun har haft et par stykker af samme mærke.
Det er rigtigt, at politiet ransagede hans lejlighed i februar 2021. Han blev også kort anholdt. Det kan godt være, at politiet tog nogle ting fra hans lej-lighed, men han ved ikke, hvad det var.
Han kender ikke en, der bliver kaldt for Person 4. Navnene Person 3, Tiltalte 5 og Tiltalte 9 siger ham intet.
Han hedder Forurettede 6, men folk kunne godt finde på at kalde ham ved hans efternavn.
Den 6. marts 2021 om aftenen ligger meget langt væk fra ham. Han har ef-terfølgende gennemført en lang uddannelse på fire år, så han kan ikke rigtig huske, hvad der skete dengang. Han var hjemme og skulle op at træne. Nede foran sit hjem mødte han nogle, som han ikke kendte. Han kunne heller ikke se, hvem det var. Han kan ikke huske, om der var to eller tre personer.
De ville tale med ham, så han satte sig ind i deres bil, hvorefter de kørte afsted. Han tænkte ikke, at det ikke var rart, men mere: ”Hvad skal der nu ske?” . Han havde ikke konstant lyst til at være der, men han var ikke bange. Han ved ikke, om det var normalt, men han så ingen ulemper. Han ville heller ikke eskalere en situation, der var helt rolig.
De spurgte ham ind til nogle ting, som han ikke havde kendskab til. Han kan ikke huske, om det handlede om penge eller narko. Han fik indtrykket af, at han bare kunne forlade bilen, når han havde lyst. Han blev siddende i bilen, fordi de spurgte ham pænt. Han tror, at han havde forladt bilen, hvis han vil-le, men omvendt ville han gerne blive og se, hvad det var for noget. Til sidst bad han også om at blive sat af, og det blev han på Lyngby Station. Det var første gang, at han bad om at blive sat af.
side 96
På et tidspunkt sagde de, at han skulle have tape viklet om hovedet, fordi han ikke måtte vide, hvor de skulle hen.
Anklagerne foreviste foto af mand med gaffatape om hovedet (Tillægseks-trakt 3, bilag F-1-69-0-0, s. 139).
Vidnet forklarede, at det er ham, der er på billedet. Det var den situation, som han lige har forklaret om. Han havde ingen tape på arme eller ben. Hvis han ville ud af bilen, så var han jo nok bare løbet ud af den. Så vidt han hu-sker, sad han også ved en af dørene. Det var nok forrest i højre side på pas-sagersædet.
Han husker ikke, at der blev lavet stop undervejs på køreturen. De var heller ikke oppe i hans lejlighed.
Han tror, at han blev slået. Det var en flad hånd i hovedet, men det lagde han ikke noget i.
Anklagerne dokumenterede notat fra Herlev Hospital (Tillægsekstrakt 3, bi-lag F-1-69-0-0, s. 146).
Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, hvorfor han kontaktede skadestu-en. Han har haft det fint efter episoden. På daværende tidspunkt havde han en tendens til stoffer, og han gik også i misbrugscenter. Han er nu ude af sit misbrug, har taget en uddannelse og har bevæget sig væk fra det liv, som han levede dengang.
Anklagerne foreholdt vidnet, at han ifølge afhøringsrapport (Tillægsekstrakt 4, bilag S-1-26-3-0, s. 950, 4. afsnit) den 13. april 2025 skulle have forklaret til politiet: ” Afhørte ville ikke udtale sig om, hvilke skader han pådrog sig, men afhørte måtte efterfølgende modtage psykologisk hjælp og psykiatrisk behandling.”
Vidnet forklarede, at han startede med at sige til politiet, at han ikke ville ud-tale sig. Behandlingen havde med hans daværende misbrug at gøre, og det har intet med denne sag at gøre. Han bevægede sig i misbrugsmiljøet i den periode.
Han ved ikke, hvor længe han var i bilen. Det var måske én time, men han har ingen anelse. Han meldte det ikke til politiet, fordi det bare var en stor misforståelse. Det var ikke, fordi han var bange eller skræmt.
Han fandt aldrig ud af, hvad de ville, og han har ingen anelse om, hvorfor de henvendte sig til ham. Han har prøvet at komme videre i sit liv, så han har faktisk ikke efterfølgende tænkt så meget over episoden.
Anklagerne foreholdt yderligere vidnet fra samme rapport, s. 951, 3. afsnit, at han også skulle have forklaret til politiet: ” Afhørte forklarede, at sagen
side 97
skyldes en uoverensstemmelse over noget, som afhørte havde haft liggende og nogle penge, som var forsvundet. Når den slags sker, så var der perso-ner, som blev sat til at ”efterforske sagen” – ligesom politiet efterforskede en forbrydelse. Afhørte var i den anledning blevet opsøgt” .
Vidnet forklarede, at han godt kan have forklaret sådan til politiet, men han aner ikke, hvorfor de kontaktede ham. Det var bare et skud fra hoften.
De ting, som politiet fandt i hans lejlighed, blev beslaglagt. Han fik også en dom, som han har afsonet. Han kan ikke huske, om det var to kg hash og et større kontantbeløb, men hvis det er det, som politiet har noteret, er det nok korrekt.
Det er ikke hans indtryk, at de personer, som opsøgte ham, manglede noget hash eller nogle penge.
Forhold 11
Tiltalte 1 har forklaret, at han den 21. oktober 2024 blev anholdt af politiet, hvor hans bopæl også blev ransaget. Politiet fandt en totenschlæger, en kårdestok og en peberspray.
Kårdestokken havde han købt i en antikforretning ved Kongens Nytorv, og det var meningen, at den skulle sælges videre, når den var blevet lavet, fordi den var penge værd. Han var ikke klar over, at det var ulovligt at have den derhjemme.
Totenschlægeren og pebersprayen havde han fået i fødselsdagsgave af en kammerat. Han tænkte godt, at han ikke måtte have dem på sig i offentlighe-den, men han ville ikke være uhøflig og sige nej til gaven. Han lagde dem derfor ind i en skuffe i sin lejlighed.
Han har lært om våbenreglerne nu, og han erkender forholdet.
Forhold 12
Tiltalte 3 har forklaret, at han den 21. oktober 2024 blev anholdt af politiet. På daværende tidspunkt opholdt han sig på Adresse 5 i Holbæk, som politiet også ransagede i forbindelse med anholdelsen. Politiet fandt en CS-gasspray, som var hans. Han vidste ikke, at han ikke måtte have den derhjemme, men det ved han nu.
Øvrige oplysninger
Der er dokumenteret et meget omfattende materiale.
Vedrørende forhold 1, 1a og 10 er dokumenteret blandt andet tekniske er-klæringer om våben, fingeraftryk og dna, lægelige oplysninger, ANPG-oplys-
side 98
ninger, fotos, oplysninger om kommunikation over Signal og Wickr, oplys-ninger vedrørende mobiltelefoner om kommunikation, masteplaceringer og geolokationer, registreringer om biler fra ANPG og infotainmentsystem.
Vedrørende forhold 2-9 er specielt dokumenteret kommunikation over SKY-ECC og blandt andet også oplysninger vedrørende mobiltelefoner om kom-munikation, masteplaceringer og geolokationer, registreringer om biler fra ANPG og registreringer om kortbetalinger, fotos med mere.
Personlige forhold
Tiltalte 1 er af relevans for sagen tidligere straffet ved
-dom af 26. februar 2013 for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 281. stk. 1, med fængsel i 1 år.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 2 er af relevans for sagen tidligere straffet ved
-Højesterets dom af 6. januar 2006 for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 2, jf. stk. 1, og § 237 med en tillægsstraf af fængsel i 15 år 2 måneder,
-dom af 21. juni 2012 for overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, med fængsel i 8 måneder,
-dom uden retsmøde af 19. maj 2023 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 3.000 kr.
-ankedom af 6. februar 2024 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 21, og § 266, stk. 1, alt jf. § 81 a, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsen med fængsel i 10 måneder samt meddelt opholdsforbud i en række Bandidos tilholdssteder.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 3 er af relevans for sagen tidligere straffet ved
-dom af 20. september 2013 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 8 måneder. Tiltalte 6 var til-talt i samme sag.
-ankedom af 28. februar 2014 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 3 måneder,
-dom af 11. januar 2024 for overtrædelse af straffelovens § 260, nr. 1, til dels jf. § 21, samt knivloven og lov om euforiserende stoffer med fængsel
side 99
i 5 måneder og en bøde.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 4 er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 5 er af relevans for sagen tidligere straffet ved
-dom af 5. september 2013 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punktum, og § 252, stk. 1, samt våbenloven med fængsel i 1 år 6 måneder,
-dom af 18. august 2015 for overtrædelse af straffelovens § 266 med fængsel i 30 dage, betinget,
-udenretlig vedtagelse den 22. marts 2021 for overtrædelse af færdselslo-ven af en bøde på 6.000 kr.,
-dom uden retsmøde af 17. maj 2021 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 1.500 kr.,
-dom uden retsmøde af 17. juli 2023 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 1.800 kr.,
-dom uden retsmøde af 3. oktober 2023 for overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer med en bøde på 7.500 kr.,
-dom af 12. september 2024 for overtrædelse af færdselsloven med en bø-de på 6.600 kr.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 6 er tidligere straffet, af relevans for sagen senest ved
-dom af 6. juli 2012 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 266, jf. § 21, og våbenloven med fængsel i 6 måneder. Tiltalte 3 var tiltalt i samme sag.
-dom af 20. september 2013 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 89, med fængsel i 7 måneder. Tiltalte 3 var tiltalt i samme sag.
-dom af 3. oktober 2014 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 181, stk. 1, § 192 a, stk. 1, § 245, stk. 1, § 266, og § 288, stk. 1, nr. 1, med fængsel i 4 år 6 måneder,
side 100
-dom af 29. april 2021 for overtrædelse af knivloven og våbenbekendtgø-relsen med fængsel i 60 dage,
-ankedom af 1. februar 2023 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1, og § 237, til dels jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, i det hele jf. § 89, med fængsel på livstid samt meddelt opholdsforbud på en række Bandidos tilholdssteder,
-ankedom af 20. juni 2024, hvor han blev fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, samt knivloven og våbenloven, men hvor der efter straffelovens § 89, ikke blev fastsat til-lægsstraf.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 7 er af relevans for sagen tidligere straffet ved
-dom af 14. september 2022 for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved besiddelse af flere skydevåben, herunder en ma-skinpistol, samt ammunition med fængsel i 3 år 6 måneder samt meddelt opholdsforbud ved en række Bandidostilholdssteder, prøveløsladt den 5. marts 2024 med reststraf 426 dage og prøvetid 2 år,
-dom af 7. marts 2024 for overtrædelse af færdselsloven straffet med bøde 3.500 kr.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 8 er af relevans for sagen tidligere straffet ved
-dom af 24. juni 2022 for overtrædelse af blandt andet våbenbekendt-gørelsens § 53 a, stk. 1 og knivloven med fængsel i 10 dage, betinget, prøvetid 1 år og vilkår blandt andet om samfundstjeneste,
-dom af 7. februar 2025 for overtrædelse af straffelovens § 266, stk. 1, med fængsel i 20 dage, betinget, prøvetid 1 år.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Tiltalte 9 er af relevans for sagen tidligere straffet ved
-dom af 14. juni 2018 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, med fængsel i 20 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste,
-dom uden retsmøde af 17. marts 2021 for overtrædelse af færdselsloven med en bøde på 3.000 kr.,
side 101
-4. maj 2023 indenretligt for overtrædelse af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer at have vedtaget en bøde på 21.000 kr,
-ankedom af 21. marts 2024 for overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 1, jf. § 81 b, til dels jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, til dels jf. § 81 b, med fængsel i 5 år og udvist med indrejseforbud i 12 år.
-dom af 11. november 2024 for overtrædelse af færdselsloven med bortfald af straf efter straffelovens § 83, jf. § 82, stk. 2.
Tiltalte har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 21. oktober 2024.
Til brug for udvisningspåstanden har anklagemyndigheden indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, hvoraf fremgår, at tiltalte er pakistansk statsborger, men født i Danmark. Han fik den 19. november 2000 opholdstil-ladelse med mulighed for varigt ophold. Tilladelsen blev senest fornyet den 13. august 2022 indtil den 21. september 2026. Han havde således på gerningstidspunktet haft lovligt ophold i Danmark i 20 år, men blev ved den ovennævnte dom af 21. marts 2024 udvist med indrejseforbud i 12 år og har derfor på nuværende tidspunkt ikke lovligt ophold.
RETTENS BEGRUNDELSE OG AFGØRELSE
Skyldsspørgsmålet.
Der er under sagen afsagt følgende enstemmige kendelse om skyldsspørgs-målet:
Skymaterialet Indledningsvist bemærkes, at bevisførelsen i sagens forhold 2-9 i altoverve-jende grad er baseret på kommunikation over den krypterede platform SKY-ECC. SKY-kommunikationen er også en del af beviserne vedrørende forhold 1, 1a og 10. Det er i dansk retspraksis, jf.
Højesterets afgørelser i U 2024.47H og U 2024.3613H, fastslået, at oplysninger fra kommunikation over de krypterede kommunikationstjenester SKY-ECC og EncroChat kan anvendes som bevis i straffesager. Der er af politiet udarbejdet såkaldte varedeklarationer, der redegør for de generelle og specifikke punkter, som man ved anvendelse af materiale fra SKY-ECC eller EncroChat skal være opmærksom på.
I sagen her har forsvarerne som yderligere usikkerhedsmomenter påpeget blandt andet, at der i vidt omfang alene foreligger den ene side af en kommu-nikation, hvilket kan have betydning for forståelsen af det skrevne, og at det ikke kan fastslås, hvorvidt alle i en chatgruppe har set beskeder i en
side 102
gruppechat. Derudover har forsvarerne også henvist til den omstændighed, at der er en række mastelokaliteter, som dansk politi ikke har kunnet iden-tificere, og at der i kommunikationen optræder masteplaceringer enslydende gentaget med præcis 8 timers mellemrum, hvor politiet uden overbevisende forklaring har valgt at anvende den første registrering, men udelade de føl-gende identiske.
Retten finder, at de usikkerhedsmomenter, som der er redegjort for i varede-klarationen, og de omstændigheder, som forsvarerne har fremdraget, ikke giver anledning til at betvivle den grundlæggende validitet af SKY-materialet, men momenterne er indgået både i rettens fortolkning af selve SKY-kommunikationen og i vurderingen af de øvrige SKY-oplysninger i sagen.
Identifikation af brugerne af de enkelte SKY-id’er
SKY-id Profilnavn 2 Dette id har kun været benyttet på én telefon. Password var indledningsvist ”Adgangskode 3” , men blev den 4. januar 2021 ændret til ”Adgangskode 1” . Som brugernavne er anvendt ”Kaldenavn 6” , ”Brugernavn 15” og ”Brugernavn 14” . Tiltalte 1 har bekræftet, at han havde rådighed over en SKY-telefon med SKY-id Profilnavn 2, og at kodeordet til den, Adgangskode 1, var hans fornavn stavet bagfra.
Det var imidlertid en telefon, som han nærmest blev påtvunget, og som han lagde i handskerummet på sin bil. Det var i altover-vejende grad en kammerat, der brugte den. Kammeraten, hvis identitet tiltalte ikke ønskede at oplyse, tog den selv i bilen og har også haft den med op i tiltaltes lejlighed. Herunder anvendte kammeraten SKY-telefonen, mens han og Tiltalte 1 sad og talte eller spiste sammen.
Retten finder, at det kan lægges til grund, at det var tiltalte og kun tiltalte, der var brugeren af profilen. Der er herved blandt andet lagt særlig vægt på følgende omstændigheder. Oplysninger om mastelokationer på SKY-telefonen og på tiltaltes sædvanlige mobiltelefon viser betydeligt sammenfald.
Tilsvarende er der konstateret lokationssammenfald mellem SKY-telefonen og betalinger med tiltaltes be-talingskort og også i forhold til aftalte mødesteder. Brugeren af profilen omtales adskillige steder i kommunikationen som ”Kaldenavn 9” og Tiltalte 1 og præsenterer sig selv som ”Navn 5” i en chat den 27.-28. februar 2021. Det fremgår også flere steder, at brugeren har bopæl i By 4.
Tiltalte boede på Adresse 11 i By 4. Den 29. januar 2021 blev der oprettet en chatgruppe, hvori SKY-id’et Profilnavn 2 indgik sammen med SKY-id’erne Profilnavn 5, Profilnavn 3 og
side 103
Profilnavn 4. Tiltalte ville ikke udelukke, at han havde været med i en gruppechat, men ønskede ikke at udtale sig om, hvem de andre i gruppen var.
Under en korrespondance den 24.-25. februar 2021 skrev brugeren af profi-len Profilnavn 9 til Profilnavn 2 og fortalte, at NNV havde sat en pris på hovedet af flere ledende Bandidosmedlemmer, blandt andet brugeren af Profilnavn 2, idet han samtidig refererede til en episode med en bombe under tiltaltes bil. Tiltalte var Titel 2 i Bandidos’ øverste lag, Nationalen.
Det fremgår flere steder i kommunikationen, at brugeren af profilen har en leden-de rolle. For eksempel bliver brugeren på et tidspunkt af andre spurgt, om der skal indkaldes til et sgt/tcb møde.
Den 9. februar 2021, den dag, hvor der om aftenen i spillecaféen ”Virksomhed 1” i By 8 skete et overfald, som flere Bandidosmedlemmer, blandt andre Tiltalte 2, er dømt for, bliver ”Kaldenavn 9” i en SKY-chat spurgt, om man kan bede alle Titel 7 på Sjælland stille med mandskab til ”lille plan, der sker i aften med Kaldenavn 8” .
I forhold til tiltaltes forklaring om, at det både var ham og den ukendte kam-merat, der benyttede telefonen, forekommer det mærkværdigt, at det kun i ganske enkelte tilfælde, jf. ovenfor, oplyses, hvem det er, der sender en be-sked, ligesom det må have gjort kommunikationen besværlig for modtagerne, der således ikke kunne vide, hvem der sendte beskederne, eller hvem der modtog deres beskeder.
Tiltalte udtalte sig ikke i sagen før under hovedforhandlingen, og forklarin-gen om SKY-telefonen fremkom derfor først på hovedforhandlingens niende dag. Forklaringen, der i sig selv ikke er specielt sandsynlig, forekommer konstrue-ret for at forklare de foreliggende fakta såsom passwordet, omtalen af ”Kaldenavn 9” , Tiltalte 1 og By 4, og om, hvordan telefonen tilsyneladende har fulgt med ham.
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder ikke mindst også indholdet af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var Tiltalte 1, der brugte SKY-id’et Profilnavn 2 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id samt deltaget i gruppechats i grupper, der omfattede den SKY-profil. SKY-id Profilnavn 3 Dette id har kun været benyttet på én telefon.
Den telefon blev fundet hos Tiltalte 2, da han den 3. marts 2021 blev anholdt. Password var indledningsvist ”Adgangskode 3” , men blev den 29. januar 2021 ændret til ”Adgangskode 4”
side 104
Som brugernavne er anvendt ”Brugernavn 16” . Tiltalte 2, der kun ønskede at besvare spørgsmål fra sin forsvarer, har bekræf-tet, at han havde rådighed over en SKY-telefon med SKY-id Profilnavn 3, der blev fundet i hans lejlighed, og at kodeordet til den er hans fødselsdato. Han har forklaret, at det ikke var en telefon, som han ønskede at have.
Han fik den overrakt, mens han stod sammen med flere andre Bandidosmedlem-mer, og da der skulle bruges et password, foreslog han bare sin fødselsdato. Han havde telefonen så lidt som muligt. Han har selv skrevet nogle beskeder, men den lå det meste af tiden i en lejlighed, som Bandidos havde i By 7, og hvor der kom mange mennesker. Der var flere forskellige, der havde telefonen.
Den var ofte helt ”blank” , når han havde fat i den. Han går ud fra, at det skyldtes, at de, der kommunikerede, slettede deres beskeder. Retten finder, at det kan lægges til grund, at det var tiltalte, der brugte profi-len, med en enkelt undtagelse, nævnt nedenfor. Der er herved blandt andet lagt speciel vægt på følgende omstændigheder.
Brugeren af profilen omtales adskillige steder i kommunikationen som ”Kaldenavn 8” , og det fremgår, at brugeren bor i By 7. I en chat Dato 2 2021 præsenterer brugeren sig selv som ”Tiltalte 2 fra By 7” . Tiltalte boede på Adresse 7 i By 7. I en anden chat samme dag præsen-terer brugeren af profilen sig som Tiltalte 2 og bekræfter, at han er ”Tiltalte 2 fra B” .
Adresse 7 nævnes også i en korrespondance den 29. januar 2021, hvor brugeren af Profilnavn 5 over for brugeren af Profilnavn 3 nævner Adresse 7, og om det ikke var her, han sidst var ”hos dig” . I en chat mellem nogle andre den 23. februar 2021 omtales ”By 7” , og der nævnes i spøg, at den pågældende og en ved navn Person 19 begge er ”bom-bemænd” .
Ved Højesterets dom af 6. januar 2006 blev tiltalte blev sammen med en an-den ved navn Person 19 dømt for manddrab ved sprængning af en bombe. Den 1. februar 2021 kl. 10.26 brugte tiltalte sit betalingskort på en Shell tankstation i Hellerup. Kl. 10.30 var SKY-telefonen med id’et Profilnavn 3 log-get på en mast, der dækkede den lokation.
Den 2. februar 2021 kl. 09.05 betalte tiltalte broafgift ved Storebæltsbroen på vej mod Fyn med sit betalingskort. Kl. 11.03 samme dag anvendte han det i en Lokalbrugs i By 24 syd for Kolding og kl. 14.51 i en falafelgrill i Aalborg for endelig kl. 19.50 at betale broafgift tilbage til Sjælland. Kl. 19.50 var SKY-telefonen med id’et Profilnavn 3 logget på en mast, der dækkede Korsørområdet.
Masteoplysninger fra hans almindelige telefon viser
side 105
tilsvarende en tur i Aalborg. Den 11. februar 2021 kl. 08.41 blev tiltalte sammen med andre Bandidos-medlemmer, blandt andre Tiltalte 4 og Tiltalte 3, truffet ved Retten i Hol-bæk, hvor retten den dag behandlede en drabssag involverende Bandidos-medlemmer. Kl. 09.03 blev der fra profilen sendt en besked om, at telefonen lige blev lagt ” her ved retten” .
Kl. 16.27 blev sendt en anden besked, hvor afsenderen sluttede med at skrive: ” Kaldenavn 8. er ikke på p.t.” . Dagen efter, den 12. februar 2021 kl. 14.08, blev der fra profilen sendt en besked om, at ” Så er jeg på igen hilsen Kaldenavn 8” .
I forhold til tiltaltes forklaring om, at de var flere, der benyttede den telefon, forekommer det mærkværdigt, at det kun er i ganske enkelte tilfælde som det netop refererede, at det oplyses, hvem det er, der konkret skriver.
Kommu-nikationen den 11. februar, hvor det udtrykkeligt oplyses, at brugeren ikke er ”Kaldenavn 8” , og hvor ”Kaldenavn 8” udtrykkeligt melder sig tilbage dagen efter, støtter, at den sædvanlige bruger af SKY-id’et var tiltalte.
Den 29. januar 2021 blev der, som nævnt ovenfor under Tiltalte 1, oprettet en chatgruppe, hvori SKY-id’et Profilnavn 3 indgik sammen med SKY-id’erne Profilnavn 5, Profilnavn 2 og Profilnavn 4. Den 3. marts 2021 skrev Profilnavn 4 kl. 07.26 til Profilnavn 2, at ” hans tlf skal brændes” . Straks efter skrev Profilnavn 2 til en profil med ukendt bruger, at ECC ID: Profilnavn 3 omgående skulle brændes.
Samtidig skrev Profilnavn 4 til Profilnavn 5 og Profilnavn 2: ” Ny gruppe uden Kaldenavn 8” . Der fulgte en intens kommuni-kation over SKY, hvor der blandt andet blev skrevet, at Tiltalte 2 havde ran-sagning og var anholdt, at det sikkert var ” efter By 8” , at ” Kaldenavn 8 kone skulle ha set et papir med en paragraf 81 a” , og at telefonen var brændt, ” for noget vold i By 8, Virksomhed 1.
De er tre som bliver fremstillet lige nu” . Den 3. marts 2021 var tiltalte blevet anholdt kl. 07.01 for overfaldet den 9. februar 2021 i ”Virksomhed 1” i By 8 og blev samme dag varetægtsfængslet. Profilen Profilnavn 3 var herefter ikke aktiv. Tiltalte udtalte sig ikke i sagen før under hovedforhandlingen, og forklarin-gen om SKY-telefonen fremkom først på hovedforhandlingens tiende dag.
Forklaringen, der i sig selv ikke er sandsynlig, fremstår klart konstrueret for at forklare det faktum, at SKY-telefonen blev fundet hos ham, at der i en del beskeder nævnes ”Kaldenavn 8” , By 7 og direkte Tiltalte 2, og at telefonen tilsynela-dende har fulgt med ham.
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder ikke mindst og-så det samlede indhold af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var Tiltalte 2, der brugte SKY-id’et Profilnavn 3 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id samt deltaget i gruppe-chats i grupper, der omfattede den SKY-profil.
side 106
SKY-id Profilnavn 4 Dette id har været benyttet på tre forskellige telefoner. Password var indledningsvist ”Adgangskode 5” , men blev den 19. januar 2021 ændret til ”Adgangskode 6” og siden den 29. januar 2021 ændret til ”Adgangskode 2” Som brugernavne er anvendt ”Brugernavn 17” og ”Brugernavn 18” .
Tiltalte 3 har forklaret, at han havde adgang til en SKY-telefon, men at telefonen også blev brugt af andre, idet han i den periode var blevet pålagt at have ”livvagter” af seks til otte forskellige personer, der blandt andet boede hos ham, og som også havde adgang til SKY-telefonen.
Det er rigtigt, at passwordet relaterer sig til hans søn Person 42's navn, men det er et password, som han havde brugt til wifi’et på bopælen, og de ”livvagter” , der boede hos ham, har så nok bare brugt det også til SKY-telefonen. Telefonen skulle bruges blandt andet til at informere om opholdssted, igen i relation til sikkerhedsforanstaltningerne i den periode.
Retten finder, at det kan lægges til grund, at det er tiltalte, der var brugeren af profilen. Der er herved blandt andet lagt speciel vægt på følgende omstændigheder. I kommunikationen refereres flere gange i relation til profilen til ”Profilnavn 19” . Den 14. januar 2021 kl. 13.20 traf politiet tiltalte på Prøvestensvej i Helsingør.
SKY-telefonen var mellem kl. 14.06 og 15.15 logget på master i By 25, lige syd for Helsingør. Den 18. januar 2021 kl. 15.40 traf politiet tiltalte ved Adresse 12 i Brønshøj. SKY-telefonen var den dag kl. 16.14 og 16.51 logget på master i det område. Den 6. marts 2021 kl. 17.35 blev tiltalte igen truffet ved den adresse, og på ny var SKY-telefonen logget på master i det område.
Den 12. februar 2021 kl. 08.41 konstaterede politiet, at tiltalte sammen med en række andre Bandidostilknyttede, deriblandt Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 5, var mødt op ved Retten i Holbæk i forbindelse med retsmøde i en sag mod to drabstiltalte Bandidosmedlemmer. Samme dag loggede SKY-telefo-nen på master i Holbæk kl. 13.12.
Den 18. februar 2021 skrev brugeren af profilen, at han havde været hos ”knægten og konen og spise” . Tiltalte har forklaret, at i den periode boede hans hustru og søn af sikker-hedsmæssige årsager ikke sammen med ham på adressen i By 5. SKY-telefonen havde den dag mellem kl. 16.02 og 18.40 været logget på master, der dækkede hustruens mors adresse i By 26.
side 107
Den 25. februar 2021 skrev brugeren af profilen til Profilnavn 3 om noget med måske ikke at kunne dagen efter, fordi ”sønnen har fødselsdag” . Tiltaltes søn har fødselsdag Dato 1. Dato 2 2021 skrev brugeren, at ”konen har fødselsdag i dag” . Tiltal-tes hustru har fødselsdag Dato 2.
Som ovenfor nævnt blev der den 29. januar 2021 på SKY etableret en chat-gruppe bestående af SKY-id’erne Profilnavn 3, Profilnavn 5, Profilnavn 2 og Profilnavn 4. Det fremgår klart af kommunikationen i den gruppe, at deltagerne er ledende medlemmer af Bandidos. Tiltalte var på det tidspunkt vice Profilnavn 12 i ”Natio-nalen” , hvilket er den øverste titel i Danmark inden for Bandidos.
Det er usandsynligt, at en af de deltagende profiler nærmest skulle være en pulje-profil, benyttet af en række forskellige personer. Den forklaring passer heller ikke med forklaringen om, at telefonen skulle bruges til at dele information, idet den konkrete bruger af telefonen ikke præ-senterer sig.
For eksempel forklarede tiltalte, at han den 1. marts 2021 sendte en besked om at skulle til Aalborg, fordi det var vigtigt, at andre vidste, hvor han var henne. Af beskeden fremgik imidlertid ikke, hvem der havde sendt den. Det samme gælder beskederne om fødselsdage.
Forklaringen om, hvorfor hans søns navn er en del af passwordet, er ikke specielt sandsynlig, og Brugernavn 17” kan referere til, at både tiltalte, hans hustru og sønnen dengang havde Efternavn. Som de andre tiltalte ønskede tiltalte ikke at udtale sig før under hovedfor-handlingen, og forklaringen om SKY-telefonen fremkom derfor først på ho-vedforhandlingens dag 13.
Forklaringen, der i sig selv ikke er specielt sandsynlig, forekommer konstrue-ret for at forklare de punkter, hvor brugen klart peger på ham, og at telefo-nen tilsyneladende har fulgt med ham.
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt også selve indholdet af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var Tiltalte 3, der brugte SKY-id’et Profilnavn 4 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id samt deltaget i gruppe-chats i grupper, der omfattede den SKY-profil.
SKY-id Profilnavn 20 Dette id har været aktivt fra den 28. juli 2020 til den 24. januar 2021 i en te-lefon, der i forbindelse med, at Tiltalte 7 blev anholdt den 7. januar 2021, blev fundet hos ham og beslaglagt af politiet.
side 108
Password var ”Adgangskode 3” . Tiltalte 7 har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Retten finder, at det kan lægges til grund, at det er tiltalte, der var brugeren af profilen.
Udover, at tiltalte var i besiddelse af telefonen, er der blandt andet lagt spe-ciel vægt på, at kommunikationen viser, at brugeren boede i By 15, og at han på et tidspunkt ejede en BMW, men senere fik en Audi, hvilket stemmer med faktiske oplysninger om, hvor tiltalte boede, og hvilke biler han har haft.
Dertil kommer, at der er konstateret en række masteplaceringer i nærheden af tiltaltes daværende arbejdsplads i Glostrup. Den 5. januar 2021 kl. 22.58 befandt tiltaltes Audi A4 sig ifølge ANPG-oplysninger på Frederikssundmotorvejen ved Ballerup/Harrestrup på vej mod øst ind mod København. Kort før, kl. 22.54 og 22.55, havde SKY-telefonen været logget på master i By 27, der ligger få km længere mod vest.
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt også selve indholdet af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var til-talte Tiltalte 7, der brugte SKY-id’et Profilnavn 20 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id. SKY-id Profilnavn 7 Dette id har været aktivt fra den 28. januar 2021 og kun været benyttet på én telefon.
Password var ”Adgangskode 5” Tiltalte 7 har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Retten finder, at det kan lægges til grund, at det er tiltalte, der var brugeren af profilen. Der er herved blandt andet lagt speciel vægt på følgende omstændigheder. I en chat den 1. marts 2021 oplyste brugeren af profilen, at han var blevet stoppet af politiet. Tiltalte blev den dag stoppet af politiet kl. 18.58.
Den 5. marts fortalte han, at de var blevet ”stormet” af politiet dagen før. Den 4. marts 2021 var tiltalte sammen med flere andre Bandidosmedlemmer blevet truffet af politiet. Den 6. marts skrev brugeren, at han var til fødselsdag. Det var en lørdag, og tiltaltes stedfar havde 60-års fødselsdag om mandagen, den Dato 3. Den 19.-20. februar 2021 sås SKY-telefonen logget på master i By 28.
Kommunikation på tiltaltes almindelige telefon viser, at han og familien var i
side 109
sommerhus i By 28 i de dage.
Dertil kommer, at SKY-telefonen fra starten den 28. januar 2021 til den 14. marts 2021 over 100 gange har været logget op på master dækkende områ-det omkring tiltaltes bopæl i By 15, og at der også i et vist omfang kan ses et mønster i relation til telefonens masteplacering i nærheden af tiltaltes arbejdsplads i Glostrup i forhold til de dage, hvor tiltalte henholdsvis var på arbejde og havde fri.
Endelig er visse stavefejl, fundet i breve fra tiltalte, identiske med stavefejl i beskeder fra brugeren af profilen. Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt også selve indholdet af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var til-talte Tiltalte 7, der brugte SKY-id’et Profilnavn 7 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id.
SKY-id Profilnavn 6 Dette id har kun været benyttet på én telefon. Password var først ”Adgangskode 7” , men blev den 11. december 2020 ændret til ”Adgangskode 8” Som brugernavn er anvendt ”Brugernavn 19” . Tiltalte 5 har bestridt at have haft en SKY-telefon og at kende noget til det SKY-id. Retten finder, at det kan lægges til grund, at det er tiltalte, der var brugeren af profilen.
Der er herved blandt andet lagt speciel vægt på følgende omstændigheder. Tiltalte har en datter med en kvinde, der er født Dato 4. Passwordet til SKY-id’et er Adgangskode 8. Det er i flere tilfælde konstateret, at SKY-telefonen har været logget på master i et område, hvor der er foretaget betalinger med tiltaltes betalings-kort. Den 11. januar 2021 kl.09.16 blev kortet anvendt i en NETTO i Ølbycentret ved Køge.
Kl. 09.22 loggede SKY-telefonen på en mast mindre end ti minut-ters kørsel væk. Den 29. januar 2021 blev kortet anvendt kl. 11.18 i en Føtex i Nykøbing Falster. Kl. 11.36 loggede SKY-telefonen på en mast i Nykøbing Falster. Den 5. februar 2021 kl. 08.48 blev der foretaget en hævning i en automat i Greve Midtby Center. Kl. 08.44 loggede SKY-telefonen på en mast i By 20 få hundrede meter derfra.
side 110
Den 19. februar 2021 kl. 18.34 blev der foretaget en betaling i By 29. SKY-telefonen loggede kl.18.32 på en mast i By 18 omkring ti km fra By 29. Dato 5 2021 kl. 16.45 blev tiltalte registreret i grænsekontrollen i By 29. SKY-telefonen loggede fem gange mellem kl. 16.22 og kl. 16.47 på master, der dækkede By 29.
Dato 1 2021 kl. 15.10 blev der fra Profilnavn 6 sendt en besked til Profilnavn 3, hvori det blev foreslået at mødes ved ”Virksomhed ApS 3 i By 16” , hvor der ”også lå en NETTO” . Profilnavn 3 ville komme. Profilnavn 6 skrev, at han lige gik i NETTO. Kl. 15.25 meddelte Profilnavn 3, at nu var han der, hvortil Profilnavn 6 svarede, at han lige stod i kø.
Samme dag kl. 15.30 blev tiltaltes betalingskort anvendt i NETTO på Vej 5 i By 17, og kl. 15.39 loggede SKY-telefonen på en mast omkring tre km væk. Den 7. marts 2021 kl. 13.52 blev betalt med kortet i Burger King i Roskilde. 7 minutter senere loggede SKY-telefonen på en mast i By 30 ca. syv km derfra.
Tiltalte havde på gerningstidspunktet et transportfirma med adskillige firma-biler og ifølge SKAT i 2021 med 23 ansatte. Den 2. marts 2021 kl. 15.15 observerede politiet en bil fra tiltaltes transport-firma på en parkeringsplads ved en havekoloni i By 17. SKY-telefonen havde den dag kl. 02.55 været logget på en mast dækkende området og loggede i-gen kl. 10.08 på en mast dækkende området.
I en SKY-kommunikation den 25. januar 2021 mellem Profilnavn 6 og Profilnavn 11 spurgte brugeren af Profilnavn 11, om Profilnavn 6 kendte nogen, der kunne fragte noget, og Profilnavn 6 svarede ”altid” , og at han havde ”32 ansatte nu” .
Under en anden SKY-drøftelse den 3. marts 2021 mellem SKY-profilerne Profilnavn 3 og Profilnavn 6 fremgår det, at Profilnavn 6 kunne tilbyde transport-arbejde, men at det krævede lastbilkørekort eller chaufførbevis.
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt også selve indholdet af kommunikationen. finder retten det bevist, at det var til-talte Tiltalte 5, der brugte SKY-id’et Profilnavn 6 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id samt deltaget i gruppechats i grupper, der omfattede den SKY-profil. SKY-id Profilnavn 5 Dette id har udelukkende været benyttet på én telefon.
Som brugernavne er anvendt ”Brugernavn 20” , ”Brugernavn 21” og ”Brugernavn 22” . Tiltalte 4 meddelte ved hovedforhandlingens start, at han
side 111
ikke ønskede at afgive forklaring udover at bekræfte oplysningerne om sit medlemskab og sin status i Bandidos, det faktum, at han var ejer af et som-merhus i Bydel 2, og at hans far blev indlagt på hospitalet den 10. februar 2021.
Imidlertid valgte han på bevisførelsens sidste dag at udtale sig og meddelte i den forbindelse, at han ikke bestred, at han i dele af gerningsperioden havde været i besiddelse af en SKY-telefon med SKY-id Profilnavn 5. Retten finder, at det kan lægges til grund, at det er tiltalte, der var brugeren af profilen. Der er herved blandt andet lagt speciel vægt på følgende omstændigheder.
I gerningsperioden har SKY-telefonen 79 gange været logget på master, der dækker området ved tiltaltes sommerhus i Bydel 2. Tiltalte har et barn med en kvinde, Person 43, der havde Adresse 13 i København. SKY-telefonen ses mere end 70 gange logget på master, der dækker området omkring den adresse. I en chat den 1. marts 2021 omtaler brugeren af Profilnavn 5 en ”Person 43” .
I en besked den 10. februar 2021 orienterede brugeren af Profilnavn 5 andre i en gruppechat om, at hans far netop var blevet hospitalsindlagt med en blod-prop. I beskeden blev samtidig bekræftet, at han ”kommer i retten” .
Den 11. februar 2021, hvor tiltalte som ovenfor anført sammen med en række andre Bandidostilknyttede, herunder flere af de tiltalte, blev truffet ved Retten i Holbæk i forbindelse med et retsmøde, var SKY-telefonen logget på master dækkende Holbæk. Det samme var tilfældet dagen efter, den 12. februar 2021, hvor tiltalte igen blev truffet i forbindelse med retsmøde i Holbæk.
I en chat Dato 2 2021 tiltaler brugeren af profilen Profilnavn 3 brugeren af Profilnavn 5 som ”Kaldenavn 10” . Dato 2 2021 præsenterer brugeren af Profilnavn 5 sig selv som Tiltalte 4 fra Bandidos. Profilen var endvidere en af de oprindeligt fire i den chatgruppe, etableret den 29. januar 2021, der er omtalt ovenfor, og hvor det klart af kommunika-tionen fremgår, at deltagerne er ledende medlemmer af Bandidos.
Tiltalte var Titel 1 for East Coast afdelingen i Hillerød. SKY-telefonen er konstateret i vidt omfang logget på master dækkende Helsingør og Hillerød. Bandidos havde klubhuse begge steder. Ved en række betalinger med tiltaltes betalingskort har SKY-telefonen tids-mæssigt og lokalitetsmæssigt været i nærheden.
side 112
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt også sel-ve indholdet af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var Tiltalte 4, der brugte SKY-id’et Profilnavn 5 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id samt deltaget i gruppe-chats i grupper, der omfattede den SKY-profil. SKY-id Profilnavn 8 Dette id har kun været benyttet på én telefon.
Password var først ”Adgangskode 7” , men blev den 21. december 2020 ændret til ”Adgangskode 9” . Som brugernavne er anvendt ”Brugernavn 23” , ”Brugernavn 24” , ”Brugernavn 25” og ”Brugernavn 26” . Tiltalte 9 har ikke ønsket at udtale sig. Retten finder, at det kan lægges til grund, at det er tiltalte, der var brugeren af profilen. Der er herved blandt andet lagt speciel vægt på følgende omstændigheder.
Den 19. januar 2021 sendte brugeren af Profilnavn 11 en besked til Profilnavn 8 med råd om at lade telefonen ligge ”derhjemme på dine søskendes værelse.” . Tiltalte 9 boede på det tidspunkt sammen med sine søstre. Den 26. januar nævner brugeren af profilen, at han havde været i Pakistan. Tiltalte er pakistansk statsborger.
I en gruppechat lørdag Dato 5 2021 oplyste brugeren af Profilnavn 8, at Brugernavn 24's søster har fødselsdag. Brugernavn 24 er som nævnt ovenfor et af brugernavne-ne på profilen, og tiltaltes søster har fødselsdag mandag Dato 6. I en oversigt fundet i tiltaltes almindelige telefon er ved WhatsApp anført ”Brugernavn 26” og telefonens nummer Tlf nr. 16.
Den 11. februar 2021 fik politiet anmeldelse om, at der rendte fire til fem personer rundt og ledte efter noget i en have på Vej 6 i By 31. Politiet traf tiltalte der kl. 18.52. SKY-telefonen gik kl. 19.08 på en mast, der kunne dække området. En ukendt profil havde samme dag kl. 17.02 skrevet til Profilnavn 8, om, at han ikke kunne sende en ny derop og regnede med, at han vidste, hvor han skulle kigge.
I en chat den 16. februar mellem Profilnavn 6, Profilnavn 11 og Profilnavn 8 og den samme ukendte nævnes ”episoden med os ude ved By 31” . Chatten handler i øvrigt om, at man har mistanke om en stikker, og Brugernavn 25 rådes til at smide sin telefon ud nu.
Den 18. februar kl. 20.24 blev tiltalte truffet af politiet et sted i By 3. Kl.
20.31 var SKY-telefonen logget på mast dækkende området.
side 113
Den 2. marts kl. 13.31 blev foretaget hævning på tiltaltes betalingskort i en automat på Frederikssundsvej 196, og senere kl. 16.07 blev kortet brugt i en kiosk på Frederikssundsvej 356. SKY-telefonen loggede fire gange mellem kl. kl. 15.59 og kl. 16.16 på master dækkende det område. Den 5. marts kl. 01.00 blev tiltalte truffet af politiet ved Rungsted havn.
SKY-telefonen var kl. 00.09 logget på en mast i By 32 og loggede kl. 00.14 på en mast helt tæt ved Rungsted havn. I en chat den 3. februar mellem en profil med ukendt bruger og Profilnavn 8 skrev den ukendte bruger, at Profilnavn 8 skulle spørge sin far, hvad han ville synes om at lave pakkeshop i hans butik. Tiltaltes far har en kiosk.
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt også selve indholdet af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var til-talte Tiltalte 9, der brugte SKY-id’et Profilnavn 8 og har skrevet de dokumen-terede beskeder fra det pågældende SKY-id samt deltaget i gruppechats i grupper, der omfattede den SKY-profil. SKY-id Profilnavn 11 Person 3 er halvbror til Tiltalte 5.
Han rejste den 2. august 2020 til Tyrkiet og blev den 15. september 2020 va-retægtsfængslet in absentia som begrundet mistænkt i en omfattende kokain-sag.
Efter indholdet af SKY-kommunikationen, herunder vedrørende den kokain-sag, som Person 3 var mistænkt i, og specielt også med SKY-profilen Profilnavn 6, der jf. ovenfor anses benyttet af Tiltalte 5, og hvor man blandt andet kalder hinanden bror og refererer til far og mor, finder retten det bevist, at det var Person 3, der anvendte SKY-id’et Profilnavn 11.
SKY-id Profilnavn 9 Dette id har kun været benyttet på én telefon. Passwordet var ”Adgangskode 10” Som brugernavne er anvendt ”Kaldenavn 7” . Person 2 blev skudt og døde den 7. december 2021. Ifølge oplysningerne om efterforskningen af drabet, der aldrig er opklaret, havde han tidligere haft en kæreste ved navn Person 52 af vietnamesisk af-stamning.
Brugeren af profilen omtalte i chat den 23. januar 2021, at hans kærestes familie er vietnamesere. Den 31. januar 2021 sendtes der fra profilen en besked: ” Kaldenavn 7 saved this chat” og lidt senere ” Alt hvad Kaldenavn 7 gør kan retfærdiggøres” .
side 114
Person 2 anvendte på Instagram profilnavnet Profilnavn 14. I en chat Dato 1 2021 mellem Profilnavn 2 og en ukendt profil nævnte brugeren af Profilnavn 2, at Kaldenavn 7 kalder sig Profilnavn 14 på Instagram. I chatten omtales desuden de oplysninger om, at NNV havde sat en pris på hovedet af Profilnavn 2 og to andre fremtrædende fra Bandidos, som Profilnavn 2 i en anden chat har fået fra Profilnavn 9.
Tiltalte 1 har forklaret om en person ved navn Person 2, der meget gerne ville i kontakt med ham, og som blev kaldt Kaldenavn 7. Kontaktanmodningerne var kommet gennem et Bandidosmedlem ved navn Navn 3.
Sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt også selve indholdet af kommunikationen, finder retten det bevist, at det var Person 2, der brugte SKY-id’et Profilnavn 9 og har skrevet de dokumenterede beskeder fra det pågældende SKY-id.
SKY-id Profilnavn 21 Vidne 2, der ved Københavns Byrets dom af 23. juni 2025 blev dømt for drabsforsøg og våbenbesiddelse, bekræftede under sagen, at han havde anvendt dette SKY-id. SKY-id Profilnavn 10 Vidne 3 blev den 14. september 2022 under en tilståelsessag idømt fængsel i 10 år for våbenbesiddelse og narkohandel.
Han erkendte under den sag at have kommunikeret over SKY ECC under anvendelse af blandt andet dette SKY-id. Konflikt efter straffelovens 81 a Indledningsvist bemærkes, at samtlige tiltalte har vedstået deres medlemskab af Bandidos i gerningsperioden fra januar til marts 2021, dog undtagen Tiltalte 9, som ubestridt ikke var medlem af Bandidos.
Tiltalte 6 blev ved Østre Landsrets ankedom af 1. februar 2023 idømt fæng-sel på livstid for den 2. januar 2021 at have skudt og dræbt Person 6 og forsøgt at dræbe Vidne 2, Person 53 og Person 51, alle med tilknytning til grupperingen NNV. Både byret og landsret fandt det bevist, at episoden i Hillerød udløste en konflikt mellem Bandidos og NNV.
Ifølge det konfliktnotat, der er udarbejdet af efterretnings- og analysecenteret i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), startede der en konflikt mellem Bandidos og NNV primo januar 2021, og politividnet Vidne 5 har forklaret, at det var skudepisoden 2. januar 2021, der indledte en konflikt mellem Bandidos og NNV. Dette støttes af en række hændelser efter skudepisoden.
side 115
Den 16. januar 2021 blev der fundet en bombe under en bil tilhørende Tiltalte 1. Den 26. januar 2021 blev der sat ild til Bandidos’ klubhus i Helsingør. Den 1. februar 2021 blev der sat ild til et fitnesscenter med tilknytning til det mangeårige Bandidos-medlem Person 10. Den 9. februar 2021 blev der begået et voldeligt overfald på en spillecafé i By 8 ved navn ”Virksomhed 1” .
Ved Østre Landsrets ankedom af 6. februar 2024 blev Tiltalte 2 og to andre medlemmer af Bandidos dømt for overfaldet, og det blev herunder lagt til grund, at spillecaféen var et tilholdssted for personer med tilknytning til NNV, og at overfaldet var et led i en verserende bande-konflikt, jf. straffelovens § 81 a.
Endvidere har retten lagt vægt på de tiltaltes egne forklaringer om, at der efter skudepisoden den 2. januar 2021 var et øget beredskab og frygt for e-gen sikkerhed blandt medlemmerne af Bandidos, hvilket blandt andet med-førte, at medlemmerne i gerningsperioden færdedes flere sammen, foretog rekognosceringer efter NNV-medlemmer, i flere tilfælde registrerede sig med og blev truffet iført skudsikre veste, og at flere af de tiltalte og deres familier flyttede væk fra deres almindelige bopæle, ligesom Tiltalte 3, der var Titel 6 i Bandidos Nationalen, havde ”livvagter” omkring sig.
Retten har endelig lagt vægt på, at der blandt de tiltalte i løbet af gerningspe-rioden er sendt adskillige beskeder, som viser, at de tiltalte selv var af den opfattelse, at der var en konflikt mellem Bandidos og NNV. Den 8. januar 2021 modtog Tiltalte 6 en indkommende besked på Signal: ” Hej Svoger Er du ok?” , hvortil han svarede: ” Jada .. vi er bare i konflikt..” .
Den 3. februar 2021 kl. 19.28 skrev Tiltalte 3 i SKY-gruppechatten med Tiltalte 4, Tiltalte 2 og Tiltalte 1: ” Vi har nr til en a deres narko tlf Der bliver prøvet i morgen og bestille går det godt Så bestiller vi bare igen dagen efter og så bliver alt levende i den bil skudt” hvortil Tiltalte 2 svarede ” Så perfekt sig hvis man kan hjælpe” og Tiltalte 1: ” Ha ha blæret” .
Den 6. februar 2021 kl. 15.47 skrev Tiltalte 3 til de samme modtagere: ” Hey alle Skulle hilse fra Tiltalte 6 Han har det godt Han er blevet stukket a dem der sad i bilen De har Udpeget ham på billede til afhøring og udleveret tlf sam-tale imellem dem Det Vidne 18 (lillebroderen ) Person 53 ikk nnv Den sidste har jeg ikk navn på” , og kl. 16.25: ” Kunne være dejligt at runde lørdagen a med en a de trækker drenge der var kvalt i sit eget blod Så ville morgen kaffen være bedre for en del især Kaldenavn 20 Han ville nok slubre en smule nå han drikker sin kaffe og trække på smile båndet” , hvorefter Tiltalte 2 svarede ” Ja tro mig
side 116
ikke andet jeg hellere vil skylder Kaldenavn 20 det” . Den 8. februar 2021 kl. 22.04 skrev Tiltalte 2 til en ukendt bruger med SKY-profilen Profilnavn 22: ” Det er perfekt brormand lige nu skal vi bare have et par stykker mere af de tosser så jeg har travlt for tiden” hvorefter Profilnavn 22 svarede ” Det ham Vidne 2 – Vidne 18 – Person 54.
Resten er jo bare en bunke flok-luder” hvortil Tiltalte 2 skrev ”Ja men pludselig har vi dem og vi gir os ikke vi har ny stil i bandidos nu brormand” . Den 25. februar 2021 kl. 00.29 skrev Person 2 til Tiltalte 1: ”Men der er man-ge der støtter jer i krigen med NNV” . Samme dag kl. 18.44 skrev Tiltalte 5 fra sin iPhone til en ukendt modtager: ” Konflikt ven jeg er gået undercover” .
Retten finder det på den baggrund bevist, at der i gerningsperioden januar-marts 2021 var en verserende konflikt mellem Bandidos og NNV, omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1. Bandidos MC og de tiltaltes tilknytning hertil
Der er fremlagt forskellige notater fra Rigspolitiets overvågning af bande-grupperinger, og politividnerne Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet detaljerede forklaringer om de oplysninger, der gennem politiets mangeårige overvågning og efterforskning er kommet frem omkring Bandi-dos, om organisationen, om de forskellige medlemsniveauer og titler, og om de særlige mærker, Bandidosmedlemmer kan bære på deres veste.
Heroverfor fremstår de tiltaltes forklaringer om, at man i Bandidos ikke går op i hierarki, at alle medlemmer er på lige fod og ligeværdige, at den nationa-le Titel 6 kun er en administrativ stilling uden ledelsesret, med mere ikke overbevisende og modsiges allerede delvist af deres egne forklaringer, for eksempel Tiltalte 6's forklaring om at blive kaldt op til ”de gamle nisser i Nationalen i Helsingør for at få en skideballe” .
Derudover stemmer forklaringerne heller ikke overens med det, der fremgår af kommunikationen i sagsmaterialet og materialet i øvrigt, herunder blandt andet nogle møderefe-rater fra den 24. november 2018 og den 7. september 2021.
Retten lægger til grund, at Bandidos har haft en fast og hierarkisk struktur med Federation Southern Scandinavia, kaldt Nationalen, som det øverste ledelsesorgan i Danmark og underliggende afdelinger, kaldt chapters, og at der også reelt foreligger over-/underordnelsesforhold, både mellem de en-kelte chapters og Nationalen og i forhold til de medlemmer, der besad poster som Titel 1, Titel 7 med mere.
De tiltaltes forklaringer om de forskellige mærker på vestene har tilsvarende været mindre overbevisende og noget bemærkelsesværdige, herunder specielt vedrørende mærkerne ”Mærke 1” og ”Mærke 4” , der i al-
side 117
mindelig sprogbrug går på noget med vold og død, jf. her blandt andet Tiltalte 2 forklaring om, at man ikke skulle have gjort noget særligt for at få Mærke 4 og ikke mindst Tiltalte 3's forklaring om, at han skulle have fået Mærke 1” for i koldt vejr at køre hele vejen til Finland på motorcykel.
Vedrørende betegnelsen ”TCB” , som der også findes et mærke for, har de tiltalte afvist politiets opfattelse af, at det står for ”taking care of business” . De har forklaret, at det står for ”taking care of brothers” , og at det drejer sig om medlemmer, der har påtaget sig at hjælpe til med forskellige opgaver så-som at hente udenlandske gæster i lufthavnen eller hjælpe ældre medlemmer på krykker.
Retten finder heller ikke de forklaringer overbevisende og lægger efter Vidne 4's og Vidne 5's forklaringer sammenholdt med bande-notaterne og sagsmaterialet i øvrigt, herunder de tiltaltes kommunikation, til grund, at ”TCB” står for ”taking care of business” , og at der er tale om med-lemmer, der blandt andet kan aktiveres til udførelse af opgaver i en konflikt-situation.
Med undtagelse af Tiltalte 1 er det for de tiltalte omtvistet, hvorvidt de på ger-ningstidspunktet bar mærket ”TCB” . Det har imidlertid ikke betydning for sagens afgørelse at fastslå, hvorvidt de tiltalte var tilknyttet ”TCB” , og retten finder derfor ikke anledning til at tage stilling til det punkt i gerningsbeskri-velserne i anklageskriftet.
Tiltalte 1 har forklaret, at han har været medlem af Bandi-dos i 27 år, og at han på gerningstidspunktet var tilknyttet Nationalen med titel af Titel 2, blandt andet havde Mærke 1” og var tilknyttet ”TCB” , hvilket mærke han også bar. Han har bestridt, at han havde en ledende rolle på gerningstidspunktet.
Retten finder det bevist, at Tiltalte 1 havde en ledende rolle i Bandidos på ger-ningstidspunktet.
Retten har herved lagt vægt blandt andet på hans mangeårige medlemskab, hans titel som Titel 2 i Nationalen og på det, der fremgår af ind-holdet i kommunikationerne i sagen.
Tiltalte 3 har forklaret, at han var medlem af Bandidos i 16 år, inden han stoppede i sommeren 2021, og at han på gerningstidspunktet var Titel 9, Nationa-len. Han havde blandt andet Mærke 1” . Han har bestridt, at
han på gerningstidspunktet havde en ledende rolle.
Retten finder det bevist, at Tiltalte 3 havde en ledende rolle i Bandidos på ger-ningstidspunktet.
side 118
Retten har herved lagt vægt blandt andet på, at han besad den øverste post i Bandidos i Danmark, Titel 6 i Nationalen, og på det, der fremgår af indholdet i kommunikationerne i sagen.
Tiltalte 2 har forklaret, at han har været medlem af Bandidos i 28 år, og at han på gerningstidspunktet var tilknyttet chapteret Northland som menigt medlem. Han havde blandt andet mærkerne ”Mærke 1” og ”Mærke 4” . Han har bestridt, at han på gerningstids-punktet havde en ledende rolle.
Retten finder det bevist, at Tiltalte 2 havde en ledende rolle i Bandidos på gerningstidspunktet.
Retten har herved lagt vægt blandt andet på, at han efter det oplyste godt nok ikke havde nogen formel titel, men alene var menigt medlem. Alligevel indgår han i den SKY-chatgruppe, der er omtalt ovenfor, hvor de andre med-lemmer var den Titel 1, en Titel 2 og en Titel 10, og både den måde, som han omtales på, og de sammen-hænge, som han indgår i, viser, at han havde en særlig status, muligt på grund af sit mangeårige medlemskab, sin historik og sit engagement.
Tiltalte 4 har forklaret, at han på gerningstidspunktet var Titel 1 for Bandidos chapteret East Coast med hjemsted i Hillerød. Han har bestridt, at han på gerningspunktet havde en ledende rolle.
Retten finder det bevist, at Tiltalte 4 havde en ledende rolle i Bandidos på gerningstidspunktet.
Retten har herved lagt vægt blandt andet på, at han besad en Titel 1 i et chapter, og på det, der fremgår af indholdet i kommunikationerne i sagen, hvor han blandt andet er med i en chatgruppe i SKY sammen med Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2.
Tiltalte 6 har forklaret, at han har været medlem af Bandidos i 15 år, og at han på gerningstidspunktet var tilknyttet Nationalen med titlen af Titel 2 og havde Mærke 1” .
Retten finder det bevist, at Tiltalte 6 havde en ledende rolle i Bandidos på gerningstidspunktet.
Retten har herved lagt vægt blandt andet på hans mangeårige medlemskab, hans titel som Titel 2 i Nationalen og på det, der fremgår af ind-holdet i kommunikationerne i sagen.
Tiltalte 5 har forklaret, at han var medlem i 12 år, indtil han stoppede i foråret 2024, og at han havde Mærke 1” .
Tiltalte 8 har forklaret, at han var medlem af Bandidos i
side 119
chapteret Northland i By 7. I slutningen af februar 2021 blev han suspen-deret på grund af noget økonomisk.
Tiltalte 7 har ikke ønsket at udtale sig om eventuel tilknyt-ning til Bandidos.
Ifølge en fremlagt tilknytningsrapport er det politiets vurdering, at han gik fra status som probationary til fuldgyldigt medlem ultimo 2021, og at han på gerningstidspunktet var tilknyttet chapteret Northland.
Vedrørende Tiltalte 9 er det under sagen ubestridt, at han ikke var medlem eller på anden måde direkte tilknyttet Bandidos i gerningsperioden.
Ud fra indholdet i SKY-korrespondancen i sagen må det imidlertid lægges til grund, at han havde en vis forbindelse til Bandidos, hvilket støttes af hans relation til Tiltalte 5, og, at han ifølge et fremlagt foto den 4. marts 2023 sad i et Bandidos klubhus.
De tiltaltes forklaringer under sagen En tiltalt har grundlæggende ret til ikke at udtale sig. Men har anklagemyn-digheden fremlagt beviser, der på overbevisende måde peger mod den tiltalte, er det anerkendt såvel i dansk retspraksis som i praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det kan tillægges bevismæssig betydning imod den tiltalte, hvis han undlader at afgive forklaring.
Tiltalte 6 havde tilbage i 2021 afgivet forklaring over for politiet og afgav også forklaring under hovedforhandlingen, idet han dog vedrørende anklageskriftet ikke ønskede at besvare spørgsmål fra anklagerne. Ingen af de andre tiltalte havde afgivet forklaring, hverken indenretligt eller over for politiet, før hovedforhandlingen.
De tiltalte Tiltalte 7 og Tiltalte 9 ønskede heller ikke under ho-vedforhandlingen at afgive forklaring. Dog har Tiltalte 9 ganske kort forklaret til et forevist foto. Tiltalte 8 meddelte ved hovedforhandlingens start, at han ikke ønskede at udtale sig, men ændrede siden mening og afgav forklaring.
Tiltalte 2 meddelte ved hovedforhandlingens start, at han gerne ville afgive forklaring, men meddelte siden, at han ikke ønskede at besvare spørgsmål fra anklagerne. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 5 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Tiltalte 4 meddelte ved hovedforhandlingens start, at han ikke ønskede at udtale sig om andet end sit tilhørsforhold til Bandidos, hvil-
side 120
ket han siden heller ikke ønskede, idet han henholdt sig til, hvad andre tiltalte havde forklaret. På bevisførelsens sidste dag ønskede hans forsvarer imid-lertid at stille enkelte spørgsmål til ham, hvilket udviklede sig til, at han nu gerne ville afgive forklaring. De tiltalte havde forud for hovedforhandlingen afvist at have benyttet de SKY-id’er, som de i anklageskriftet var anført som brugere af. Som der nær-mere er redegjort for under det følgende afsnit om SKY-id’erne, var det først langt henne i hovedforhandlingen, at nogle af de tiltalte bekræftede at have haft rådighed over SKY-telefoner.
Vedrørende forhold 1 og 10. Tiltalte 8 har for sit vedkommende påstået afvisning af til-talen i disse forhold, idet han har henvist til, at han tidligere har været sigtet for forholdene, hvorefter anklagemyndigheden opgav påtalen den 21. september 2023 i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, og at der ikke efter den 21. september 2023 er fremkommet nye beviser af vægt for sagen, hvorfor betingelserne i retsplejelovens § 975 for nu at rejse tiltale ikke opfyldt.
Anklagemyndigheden har gjort gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 975 er opfyldt og har henvist til, at der i forbindelse med politiets adgang til SKY-materialet kom oplysninger frem, som gav anledning til, at det bevismateriale, der var til stede, da der skete påtaleopgivelse, er gennemgået på ny og vurderet i sammenhæng med SKY-oplysningerne.
Endvidere har det efter påtaleopgivelsen været teknisk muligt at foretage en fornyet under-søgelse af Google-søgehistorikken på tiltaltes mobiltelefon, hvilket gjorde det muligt at udfinde og tidsfæste Tiltalte 8's søgninger på ”Forurettede 1 fra nnv” , ”Forurettede 1” , ”Forurettede 1” , ”cz pistol” og ”cz pisto” .
Efter retsplejelovens § 975 kan anklagemyndigheden i en situation som den foreliggende kun rejse tiltale, når der er fremkommet nye beviser af vægt.
Retten finder, at resultaterne af den fornyede undersøgelse af Google-søgehi-storikken, hvoraf det fremgår, at Tiltalte 8 den 8. januar 2021 søgte på forurettedes navn, tilknytning til NNV og den 11. januar 2021 søgte på pi-stoler, svarende til den ene af de pistoler, der blev anvendt under skyderiet, i sig selv er nye beviser af vægt. Endvidere finder retten, at selvom Tiltalte 8 ikke selv havde en SKY-telefon, så har SKY-materialet givet politiet anled-ning til at på ny at vurdere det samlede bevismateriale i sagen, herunder i for-hold til forbindelsen mellem de Tiltalte 2, Tiltalte 7 og Tiltalte 8.
Retten finder herefter, at anklagemyndigheden var berettiget til at rejse tiltale trods påtaleopgivelsen af 21. september 2023, hvorfor Tiltalte 8's påstand om afvisning tages ikke til følge.
-ooOoo-
side 121
Det er under sagen ubestridt, at der den 13. januar 2021 omkring kl. 06.30 blev affyret 6 skud mod Forurettede 1, at han blev ramt som anført i anklageskriftet og derved bragt i livsfare, samt at der var tale om drabs-forsøg.
Ifølge erklæring fra Våbenafsnittet ved Nationalt Kriminalteknisk Center vi-ste undersøgelse af Forurettede 1's beklædning, at mindst tre af skuddene blev affyret på klos hold, hvilket støtter Forurettede 1's forklaring om, at efter de indledende skud kom gerningsmændene tættere på, og der blev skudt igen.
Den 14. januar 2021 blev Tiltalte 6 anholdt, og der blev foretaget ransagning på Adresse 14 i By 5, hvor hans hustru og børn havde adresse. I postkassen ved huset blev fundet en bilnøgle, der viste sig at passe til en Opel Astra, der var parkeret i nærheden.
Dna-spor på nøglen og overalt i bilen stammede ifølge erklæring fra Retsge-netisk Institut med divergerende sandsynligheder, adskillige på 1:1.000.000, fra Tiltalte 6, hvis fingeraftryk også blev konstateret i bilen. I bilens handskerum blev fundet en pistol og en revolver samt en plasticpose med løse patroner.
Der lå desuden to stykker af en seddel, hvorpå var noteret Forurettede 1's navn og adresse samt registreringsnummeret på blandt andet hans VW Golf. På plastikposen blev konstateret finger- og håndaftryk fra Tiltalte 6. På sedlen er fundet såvel dna som fingeraftryk fra Tiltalte 6. På pistolen blev fundet en række dna-spor, blandt andet på skæftet, magasin-udløseren, hanenedlæggeren og hanen.
Ifølge erklæring af 18. februar 2025 fra Retsgenetisk afdeling stammer alle dna-spor med en sandsynlighed på 1:1.000.000 fra Tiltalte 6. Der blev desuden fundet fingeraftryk fra Tiltalte 6 på pistolen. På revolveren blev hverken fundet fingeraftryk eller dna-spor fra Tiltalte 6.
Ifølge erklæring fra Nationalt Kriminalteknisk Center er det ved undersøgelse af pistolen sammenholdt med fundne patronhylstre konstateret, at det var denne pistol, der blev anvendt ved drabet og drabsforsøgene i Hillerød den 2. januar 2021, og at det var den samme pistol, der blev anvendt ved drabs-forsøget den 13. januar 2021.
Vedrørende revolveren var der på gerningsstedet i By 1 fundet rester af to projektiler, der ifølge den våbentekniske erklæring stammede fra en revol-ver kaliber 44 eller 45. I revolveren, der er en Smith & Wesson Magnum kaliber 44, var der i tromlen udover skarpe patroner to patronhylstre efter affyrede skud.
Våbenerklæringen konkluderer, at det ”ikke kan udelukkes” , at projektilresterne stammer fra patroner, affyret fra den revolver.
side 122
Den 15. januar 2021 blev Tiltalte 6 fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabet den 2. januar 2021 i Hillerød. Under grundlovsforhøret blev han også kort spurgt om sit kendskab til drabsforsøget den 13. januar og erkendte da, at han havde begået det drabsforsøg.
Under politiafhøring den 11. februar 2021 blev han sigtet for drabsforsøget i forhold 1 og forklarede under overværelse af sin forsvarer, at han havde begået det drabsforsøg, men havde været alene om det. Han afgav en særde-les detaljeret forklaring, gengivet i en rapport over 30 sider, og deltog efter-følgende i en rekonstruktion på gerningsstedet.
Han forklarede, at det var ham, der havde skudt med begge våben, og at han havde kørt i en bil, som nogen havde leveret til ham på en parkeringsplads i By 9, hvor han også bagefter havde efterladt bilen. Under sagen nu har Tiltalte 6 nægtet sig skyldig og alene været villig til at besvare spørgsmål fra sin forsvarer. På den anførte baggrund findes Tiltalte 6 skyldig i forsøg på manddrab som led i en bandekonflikt.
Forurettede 1 forklarede, at der var to gerningsmænd. Vidne 8 forklarede om to gerningsmænd. Vidne 9, hvis forklaring i retten forekom forbeholden med en lidt uforståelig manglende hukommelse om en ellers usædvanlig oplevelse, vedstod, at han over for politiet havde afgivet en forklaring omfattende to gerningsmænd.
Da Tiltalte 6 erkendte at have skudt den 13. januar 2021 i By 1, var han sigtet for drabet og drabsforsøgene i Hillerød den 2. januar 2021, som han siden blev idømt livsvarigt fængsel for. Han var også bekendt med de beviser, der var imod ham i relation til skudepisoden i By 1.
Hans forklaring over for politiet og hans deltagelse i rekonstruktionen er på adskillige punkter ikke sandsynlig og fremstår klart konstrueret med fokus på, at han, der i forvejen forventede at blive idømt langvarig fængselsstraf, ville forsøge at friholde den anden gerningsmand.
Blandt andet er hans forklaring om selv at have skudt med begge våben ikke troværdig og stemmer heller ikke overens med, at der på revolveren hverken blev fundet hans fingeraftryk eller dna-spor fra ham, mens der på pistolen er fundet både en række dna-spor og også fingeraftryk fra ham.
Yderligere blev der også fundet dna fra ham i en VW Touran, der, som anført nedenfor, findes bevist benyttet i forbindelse med skudepisoden. Retten finder det bevist, at der var to gerningsmænd, og at det var Tiltalte 6, der anvendte pistolen.
På revolveren blev dna-spor fra skæftekanter og jernstykket bagpå ifølge erklæring af 23. januar 2025 fra Retsgenetisk Afdeling vurderet at kunne stamme fra Tiltalte 7, det ene spor med en sandsynlighed på 1:21,
side 123
det andet med en sandsynlighed på 1:1.000.000. Natten mellem den 6. og 7. januar 2021 blev en hvid VW Touran varebil med Reg. nr. 1 stjålet. Den havde holdt parkeret ud for Adresse 2 i By 3.
ANPG-registreringer viser, at Touran’en den 6. januar 2021 kl. 23.39 kørte ad Amagermotorvejen væk fra Amager, at den kl. 23.44 kørte mod nord ad Motorring 3 mellem Glostrup og Brøndby, og at den kl. 23.48 befandt sig på Frederiksundmotorvejen syd for Harrestrup/Ballerup på vej mod vest.
Den 14. januar 2021 blev Touran’en fundet på parkeringspladsen ved Institution, Adresse 15 i By 2.
Touran’en var forsynet med et såkaldt infotainmentsystem, der ved hjælp af GPS viser bilens lokalisation.
Dette system blev den 13. januar 2021 aktiveret kl. 05.27, hvor bilen også blev registreret af et ANPG-kamera, mens den kørte ad Frederiksundmotor-vejen mod øst. Infotainmentsystemet viste kørsel frem til Vej 1 i By 1, hvor den ankom kl. 05.52.
Kl. 06.42 blev bilen registreret på ANPG-kamera, mens den kørte ad Frederiksundmotorvejen mod vest ved By 33.
Infotainmentsystemet lukkede ned kl. 06.52, hvor bilen befandt sig på den parkeringsplads, hvor den dagen efter blev fundet.
På sikkerhedsselen til passagerforsædet på Touran’en blev konstateret dna-spor, der med en sandsynlighed på 1:33.300 stammer fra Tiltalte 6.
Retten lægger herefter til grund, at Touran’en blev anvendt af gerningsmæn-dene i forbindelse med skudepisoden i By 1.
Som anført i indledningen var Tiltalte 7 på gerningstidspunktet probationary i Bandidos og tilknyttet chapteret Northland. Som der nærmere vil blive rede-gjort for nedenfor i forbindelse med forhold 2, fremgår det af SKY-kommu-nikationen, at han i konfliktperioden havde nær kontakt med Tiltalte 2.
Tiltalte 7 havde den 2. januar 2021 over SKY en chat om skyderiet i Hillerød. Søndag den 3. januar 2021 skrev han over sin SKY-profil, Profilnavn 7, til Vidne 3, Profilnavn 10, hvornår man var klar med den Glock, for nu ha-stede det lidt, og bad om en adresse på Person 51, som var en af de NNV-relaterede personer, der befandt sig i bilen i Hillerød den 2. januar 2021, hvortil Vidne 3 personen sendte et billede af Person 51 og skrev, at den ville være ”klar på tirsdag og så er den også 100 %” . Samme dag rettede Tiltalte 7 en forespørgsel: ” Hvor holder de til nu ish” .
side 124
Den 4. januar 2021 havde Tiltalte 7, Tiltalte 8 og Tiltalte 2 et møde i Nordhavnen i København, hvorefter Tiltalte 8 og Tiltalte 7 senere samme dag via henholdsvis Whatsapp og Wickr forsøgte at skaffe en bil, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Fra kl. 16.29 til kl. 18.18 var der endvidere en række opkald fra Tiltalte 6 til Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, og så på ny til Tiltalte 1.
Ligeledes den 4. januar 2021 er der på Tiltalte 7's mobiltelefon fundet kommuni-kation over platformen Wickr, hvor han under sit Profilnavn 23, drøf-tede med en anden, at der skal bruges en stjålet bil, således som det er refereret i litra b.
Den 5. januar 2021 viser geolokationerne fra Tiltalte 7's telefon, at den fra hans bopæl i By 15 omkring kl. 09 bevægede sig til By 7 ved Tiltalte 2's bopæl, siden til By 4 ved Tiltalte 1's bopæl og derefter mod By 10, hvor der dengang lå et Bandidos-klubhus. Omkring kl. 16 bevægede tele-fonen sig tilbage mod By 7 og derfra til Glostrup i nærheden af Tiltalte 8's adresse. Om aftenen bevægede telefonen sig ind mod Amager, hvor den mellem kl. 23.15 og kl. 23.30 befandt sig omkring Adresse 2 i By 3. Tiltalte kørte i januar 2021 i en Audi A4 med Reg. nr. 7.
Den bil blev den 5. januar 2021 kl. 22.58 registreret på ANPG på Frederik-sundmotorvejen med retning ind mod København, kl. 23.01 på Motorring 3 i retning mod syd mellem Glostrup og Brøndby, kl. 23.06 på Amagermotor-vejen lige efter broen på vej til Amager og kl. 23.37 samme sted i modsat retning.
ANPG-oplysninger viser, at Touran’en den aften var væk fra Adresse 2, hvor den ellers holdt parkeret.
I en SKY-chat med Vidne 3 den 6. januar 2021 nævnte Tiltalte 7 blandt andet, at de manglede en bil. Den 6. januar 2021 blev Tiltalte 7's Audi registreret med samme kørselsmønster som den 5. januar, kl. 22.24 på Frederiksundmotorvejen, kl. 22.27 på Motor-ring 3 ved Glostrup/Brøndby, kl. 22.33 på Amagermotorvejen efter broen til Amager på vej mod Amager og igen kl. 23.47 samme sted i modsat retning.
Geolokationer fra Tiltalte 7's telefon viser tilsvarende, at telefonen bevægede sig fra By 15 til Amager og rundt på Amager mellem kl. 23.00 og kl. 23.30, hvorefter den bevægede sig tilbage mod By 34/By 27 vest for Køben-havn. Telefonen var mellem kl. 23.19 og kl. 23.31 otte gange logget på ma-ster i By 3 tæt ved Adresse 2
side 125
Den 4. januar 2021 skrev Tiltalte 2 over Signal til Tiltalte 7: ”Sig Vidne 1 skal være hos mig onsdag kl. 18” . Den 6. januar 2021 var en onsdag. ANPG-oplysninger viser, at en bil tilhørende Vidne 1, der ifølge politiets registrering var medlem af Bandidos MC Northland på ger-ningstidspunktet, den 6. januar 2021 kl. 21.30 kørte ad Frederiksundmotor-vejen mod vest for senere samme nat, den 7. januar kl. 00.34, at køre den modsatte vej.
Vidne 1's telefon er også registreret i området ved Adresse 2 den aften, blandt andet med en masteplacering Adresse 16 helt tæt ved Adresse 2 kl. 22.53.
På færgefarten Odden-Aarhus blev Tiltalte 7's Audi registreret den 14. januar 2021 kl. 17.15 på vej mod Aarhus og den 18. januar 2021 kl. 15.30 på vej tilbage mod Sjællands Odde. Det må således lægges til grund, at Tiltalte 7 straks efter skudepisoden valgte at tage til Jylland.
Den omstændighed, at Tiltalte 7 trods disse vægtige beviser har valgt overhove-det ikke at udtale sig under sagen, kan som anført i det indledende afsnit om de tiltaltes forklaringer tillægges betydning som bevis mod ham.
Vedrørende de omstændigheder, der er nævnt i underlitra g, h og i til forhold 1 og 10, bemærkes, at der ikke er oplysninger til støtte for, at Tiltalte 7 skulle have deltaget i rekognosceringen ved Institution som anført i anklage-skriftets litra g, eller i rekognoscering omkring Vej 1, jf. litra h, som anklagemyndigheden også har frafaldet.
Retten finder det bevist, at han sammen med Vidne 1 stjal Touran’en, og at det var ham, der med revolveren skød mod Forurettede 1. Tiltalte 7 findes herefter i det anførte omfang skyldig i forsøg på manddrab som led i en bandekonflikt og i brugstyveri af en bil.
Tiltalte 8 havde i januar 2021 bopæl på Adresse 6 i Bydel 3 i Glostrup. Hans samlever havde på daværende tidspunkt indregistreret en Citroën C3 med Reg. nr. 8 og en sort BMW med Reg. nr. 6. Tiltalte 8 har forklaret, at det sædvanligvis var hans samlever, som brugte BMW’en, selvom han også kørte i den nogle gange. Han kørte også i Citroën’en, men den var gammel og brød sammen i tide og utide.
Tiltalte 8, Tiltalte 7 og Tiltalte 2 var i januar 2021 tilknyttet det samme chapter, ”Northland” , i Bandidos.
I perioden fra den 2. januar 2021 og frem til midten af januar 2021 havde Tiltalte 8 i varierende omfang kontakt med de medtiltalte Tiltalte 7, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, dels via beskeder samt opkald og dels via fysisk kontakt. Der er
side 126
blandt andet en omfattende opkaldshistorik på Signal, men det er på grund af tekniske omstændigheder uklart, hvilken længde de besvarede opkald har haft.
Den 2. januar 2021 kl. 23.41 skrev Tiltalte 8 sin adresse til Tiltalte 2. Samme dag var der fire besvarede opkald mellem dem.
Tiltalte 8 spurgte dagen efter, den 3. januar 2021 kl. 10.41, Tiltalte 2, om de skulle mødes et sted på vejen ind mod byen. Denne dag var der syv besvare-de opkald mellem dem.
Den 4. januar 2021 var der fem besvarede opkald mellem Tiltalte 8 og Tiltalte 2 og fire besvarede opkald mellem Tiltalte 8 og Tiltalte 7.
ANPG-oplysninger fra dagen viser, at Tiltalte 8's samlevers Citroën kl. 12.39 blev registreret kørende på Nordhavnsvej i retning mod Svanemølle-havnen og kl. 12.57 på Strandvejen i Hellerup i nordlig retning.
Kl. 12.55 blev Tiltalte 7's Audi ligeledes registreret kørende på Nordhavnsvej, dog i vestlig retning væk fra Nordhavn/Svanemøllen.
Det fremgår desuden af masteoplysninger fra samme dag, at Tiltalte 7's mobiltele-fon befandt sig ved Nordhavn fra kl. 12.30 til kl. 12.53, og at Tiltalte 2's mo-biltelefon befandt sig ved Nordhavn kl. 12.36 til kl. 12.38.
Fra kl. 18.34 forsøgte Tiltalte 8 ved kontakt til et kroatisk telefonnummer at skaffe en bil og skrev i den forbindelse de beskeder, der fremgår af anklage-skriftets litra a.
Tiltalte 8 har forklaret, at han forsøgte at anskaffe en lånebil, fordi han skulle bruge den som transport til og fra sit sorte arbejde.
Forklaringen om, at han ikke kunne køre i Citroën’en, stemmer dårligt over-ens med, at som ovenfor anført blev den bil den 4. januar 2021 registreret kørende på Nordhavnsvej.
Retten hæfter sig endvidere ved, at forsøget på at skaffe en bil fra en ukendt person med kroatisk telefonnummer har nær tidsmæssig sammenhæng med tidspunktet for Tiltalte 7 og Vidne 1's brugstyveri af Touran’en den 6. januar 2021.
Den 5. januar 2021 var der et ubesvaret og to besvarede opkald mellem Tiltalte 8 og Tiltalte 7. Herudover havde Tiltalte 8 to besvarede opkald med Tiltalte 2.
Den 6. januar 2021 kl. 14.31 aftalte Tiltalte 8 med Tiltalte 2 at være hos ”Tiltalte 7” samme aften kl. 19.30, og de havde to besvarede opkald sammen denne dag.
side 127
Den 7. januar 2021 kl. 10.23 skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 8 med beskeden ” 15 min Område” .
Af masteoplysninger fra den pågældende dag fremgår, at Tiltalte 2's mobiltele-fon kl. 10.37 gik på en mast ved Glostrup, der dækkede området nord for Bydel 3, herunder Område.
Om aftenen, kl. 21.53, blev Tiltalte 8, Tiltalte 2, Tiltalte 7 og Person 22, der også er medlem af Bandidos, anholdt i By 7. De var alle fire iført skud-sikre veste.
Af udlæsningen fra Tiltalte 8's mobiltelefon fremgår, at han har foretaget en række internetsøgninger på ”Forurettede 1 fra nnv” , ”Forurettede 1” , ”Forurettede 1” , ”Institution” , ”krypteret mobiltelefon” og en lang række våbentyper, herunder ”cz pisto” og ”cz pistol” .
I en kriminalteknisk erklæring er det efter nærmere undersøgelse konklude-ret, at de tre søgninger på Forurettede 1 fra nnv” , ”Forurettede 1” , ”Forurettede 1” er foretaget den 8. januar 2021. Søgningerne på pistolerne blev foretaget den 11. januar 2021 i forbindelse med søgning på Aarhus Skytteklubs hjem-meside vedrørende en pistol ”CZ Shadow 2 Orange – 9mm pistol IPSC” og besøg på hjemmesiden til den tjekkiske våbenproducent Udenlandsk virksomhed a.s., der producerer CZ pistoler. Det fremgår ikke af erklæringen, hvornår Tiltalte 8 foretog søgningen på ”Institution” .
Samme aften, som Tiltalte 8 foretog søgningerne på ”Forurettede 1 fra nnv” og ”Forurettede 1” , modtog han en besked fra Bandidos medlemmet, Person 1, med teksten: ” Er Forurettede 1 bare ejeren af bilen eller ham der har leasing-selskabet” , hvorefter han svarede: ” Det ved jeg ikke helt men ham Forurettede 1 er fra dem af” .
Den 11. januar 2021 havde Tiltalte 8 og Tiltalte 2 tre besvarede opkald, og det samme var tilfældet dagen efter. Den 12. januar 2021 havde Tiltalte 8 også fem besvarede opkald med Tiltalte 7 og et besvaret opkald med Tiltalte 1.
Det fremgår af masteoplysninger fra den 12. januar 2021, at Tiltalte 8's mo-biltelefon kl. 12.58 gik på en mast i Glostrup, der dækkede hans daværende bopæl.
ANPG-oplysninger fra samme dag viser, at BMW’en kl. 13.07 blev registre-ret kørende ad Frederikssundmotorvejen ved By 33 mod vest i retning mod By 7/By 34/By 16.
På ANPG-fotoet kan ses, at bilens venstre forlygte er svagere end den højre, og at der befinder sig en mandlig fører i bilen.
Kl. 13.56 gik Tiltalte 8's mobiltelefon på en mast i By 35. Masten var ca.
side 128
to km syd for Tiltalte 7's daværende bopæl i By 15. Kl. 13.58 gik Tiltalte 2's mo-biltelefon på en mast i By 36, der ligger langs hovedvejen i retning mod By 35 og By 15.
ANPG-oplysningerne viser også, at BMW’en kørte retur kl. 14.08, hvor den blev registreret på Frederikssundsmotorvejen ved By 33 mod øst i retning fra By 7/By 34/By 16.
På ANPG-fotoet fra denne registrering kan ses, at der nu befandt sig to per-soner på forsæderne i bilen.
Kort efter, kl. 14.25, blev BMW’en igen registreret kørende ad Frederik-sundmotorvejen ved By 33, denne gang mod vest i retning mod By 7/ By 34/By 16.
Kl. 15.12 blev BMW’en registreret kørende ad Hovedvej 23 ved Holbæk i retning mod Kalundborg/By 9.
På ANPG-fotoet kan ses, at der fortsat befandt sig to personer i bilen, og at føreren var en mand med mørkt skæg.
Tiltalte 6 havde på daværende tidspunkt en skiftende bopælssituation, idet han skiftevis boede hos sin mor i By 9 eller hos sin ekskone i By 5. Kl. 15.28 gik Tiltalte 6's mobiltelefon på en mastelokation i By 5.
Kl. 15.35 kørte BMW’en retur fra Kalundborg/By 9, idet den blev regi-streret kørende ad Hovedvej 23 ved Holbæk i retning væk fra Kalundborg/ By 9.
På en overvågningsvideo fra et kamera, opsat ved Adresse 17, fremgår det, at der kl. 16.08 kørte to biler tæt bag hinanden i retning fra Motorring 4 hen mod parkeringen ved Institution. På den bageste bil ses den venstre forlygte at lyse svagere end den højre. Bilen er sort og svarer i udseende til BMW’en.
Kl. 16.57 blev BMW’en registreret kørende ad Frederikssundsmotorvejen ved By 33 mod øst i retning fra By 7/By 34/By 16.
Af masteoplysningerne fra samme dag fremgår, at Tiltalte 8 kl. 18.48 sendte en sms, hvor hans mobiltelefon gik på masten i Glostrup ved hans bopæl.
Tiltalte 8 har forklaret, at han ikke kan huske, om han kørte i BMW’en den 12. januar 2021. BMW’en havde ad flere omgange en lygtefejl, men han kan ikke huske, om det var tilfældet i januar 2021.
Af udlæsningen af Tiltalte 8's samlevers mobiltelefon fremgår, at Tiltalte 8 og hans samlever den 22. januar 2021 skrev om køb og skift af lygtepærer.
side 129
På baggrund af de ovenfor anførte omstændigheder lægger retten til grund, at det var Tiltalte 8, der kørte i BMW’en den 12. januar 2021, og at det også var hans BMW, der kl. 16.08 blev set kørende ved Institution.
Den 13. januar 2021 blev BMW’en ifølge ANPG-oplysninger registreret kørende ad Frederikssundsmotorvejen ved By 33 mod vest i retning mod By 7/By 34/By 16 kl. 03.47.
Kl. 04.22 blev bilen registeret kørende ad Hovedvej 23 ved Holbæk i retning mod Kalundborg/By 9, og kl. 04.53 blev den registeret kørende samme sted, denne gang i modsatte retning væk fra Kalundborg/By 9.
Kl. 07.16 blev bilen igen registreret kørende ad Hovedvej 23 ved Holbæk i retning mod Kalundborg/By 9, og kl. 07.40 blev den registreret samme sted, men kørende i modsatte retning væk fra Kalundborg/By 9.
Køretiden mellem registreringen ved Hovedvej 23 og Tiltalte 6's mors bopæl er 6 minutter.
Tiltalte 8 har forklaret, at han ikke var ude at køre i BMW’en den 13. januar 2021 om natten. Han ved ikke, hvem der kørte i den, men han lånte altid bilerne ud, når hans samlever ikke opdagede det. Han kan ikke huske, om han havde lånt BMW’en ud den pågældende dag. Det kunne også have været hans samlever, der anvendte den, da hun arbejdede som kørselsdisponent i By 12 og havde skæve arbejdstider.
På gerningsdagen den 13. januar 2021 var der et besvaret opkald mellem Tiltalte 8 og Tiltalte 2 og to besvarede opkald mellem Tiltalte 8 og Tiltalte 7.
Den 13. januar 2021 kl. 19.17 skrev et andet Bandidosmedlem, Person 23, på Signal under brugernavnet ”Brugernavn 5” til Tiltalte 8 beskeden ” hvad er der sket var det lige klamt nok til dig” .
Kl. 18.30 benyttede Tiltalte 8 sin mobiltelefon til at ringe til kontakten ”Brugernavn 2” med Tlf nr. 17 via Signal, og kl. 18.32 skrev han ”Tlf nr. 18” til samme kontakt. Tlf nr. 18 blev på davæ-rende tidspunkt brugt af Tiltalte 7.
Et par timer senere, kl. 20.34, blev Tiltalte 8's mobiltelefon benyttet til at besøge hjemmesiden www.funidelia.dk. Hjemmesiden sælger karneval-tilbehør, herunder parykker, våben, briller, hatte, masker, sværd og sminke. Kl. 22.46 blev hjemmesiden www.bartoli.dk besøgt. Hjemmesiden sælger smykker.
Kl. 23.18 modtog Tiltalte 8 en besked fra kontakten ”(hjerte) Skat (hjerte)” med Tlf nr. 6 med teksten ”Vi kører til Schweiz” .
Mellem Tiltalte 8 og Tiltalte 2 var der tre besvarede opkald den 14. januar
side 130
2021, og Tiltalte 8 og Tiltalte 7 havde indbyrdes seks besvarede opkald.
Tiltalte 8 skrev den 14. januar 2021 kl. 10.00 til brugernavnet ”Brugernavn 11” , at han havde klippet skægget af, og at han havde briller til bilen. ”Brugernavn 11” kommenterede, at det altså ændrede ens udseende markant.
Den 15. januar 2021 kl. 12.40 skrev Tiltalte 8 til brugernavnet ”Brugernavn 12” , at han ikke ville kigge nogle steder hen i øjeblikket, og at han lige passede lidt på sig selv og familien. Han havde samme dag fire besvarede op-kald med Tiltalte 2.
I Tiltalte 8 mobiltelefon er fundet et foto, optaget den 15. januar 2021, hvor han liggende i skumbad sammen med børn ses med kortere skæg end på et foto, som politiet optog af ham i forbindelse med anholdelsen den 7. januar 2021. Tiltalte 8 har forklaret, at han tog i sommerhus vist fra den 15. til den 18. januar 2021 for at være sammen med sin familie.
Efter de ovenstående omstændigheder, herunder særligt korrespondancerne og opkaldshistorikken, sammenholdt med ANPG- og masteoplysninger, lægger retten til grund, at Tiltalte 8 havde omfattende kontakt med Tiltalte 2 og Tiltalte 7, dels i form af beskeder, telefoniske samtaler og fysiske møder, ligesom Tiltalte 8 en enkelt gang havde telefonisk kontakt med Tiltalte 1.
Retten finder Tiltalte 8's forklaring bemærkelsesværdig, på en del punkter usandsynlig og generelt forekommende konstrueret.
Efter de ovenfor anførte omstændigheder lægger retten til grund, at Forurettede 3 kørte i BMW’en den 13. januar 2021, hvor han hentede Tiltalte 6 i By 5 om tidligt om morgenen mellem klokken 04.22 og 04.53 og efterfølgende kørte ham hjem igen om morgenen mellem kl. 07.16 og kl. 07.40.
Tiltalte 8 er i anklageskriftet tiltalt for sammen med Tiltalte 6 og Tiltalte 7 at have været fysisk til stede under skudepisoden mod Forurettede 1, og at de tre sam-men skulle have flygtet fra gerningsstedet i Touran’en.
Der er imidlertid kun set to gerningsmænd i forbindelse med skudepisoden, og Touran’en havde kun to sæder og et fyldt bagagerum. Der er ingen op-lysninger, der støtter, at Tiltalte 8 skulle have været til stede på Vej 1, således som det er anført i anklageskriftet.
Retten finder det bevist, at Tiltalte 8 deltog i den forudgående planlægning af drabsforsøget mod Forurettede 1, herunder ved at forsøge at anskaffe en bil, der skulle anvendes til drabsforsøget og ved at foretage diverse søgninger på Forurettede 1, Institution, våbentyper samt ved at foretage rekognoscering ved Institution, hvor Touran’en blev henstillet efter drabsforsøget. Han deltog i adskillige møder med de øvrige tiltalte og andre Bandidos
side 131
medlemmer med henblik på at planlægge og koordinere drabsforsøget mod Forurettede 1, og han agerede chauffør for Tiltalte 6 den 13. januar 2021 om natten og morgenen.
I det anførte omfang findes Tiltalte 8 herefter skyldig i medvirken til forsøg på manddrab som led i en bandekonflikt.
Tiltalte 2 havde i januar 2021 bopæl på Adresse 7 i By 7. Hans hustru havde på daværende tidspunkt indregistreret en VW Beetle med Reg. nr. 9. I perioden fra den 2. januar 2021 og frem til midten af januar 2021 havde Tiltalte 2 i varierende omfang kontakt med de medtiltalte Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8 og Tiltalte 1, dels via beskeder samt opkald og dels via fysisk kontakt.
Der er blandt andet en omfattende opkaldshistorik på Signal samt en omfattende korrespondance mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 6. Som allerede anført er det på grund af tekniske omstændigheder uklart, hvilken længde de besvarede opkald har haft. Som ovenfor bemærket var Tiltalte 2, Tiltalte 7 og Tiltalte 8 i januar 2021 tilknyt-tet det samme chapter ”Northland” i Bandidos.
Tiltalte 2 har forklaret, at han talte med mange forskellige mennesker i den pågældende periode, og at han særligt havde kontakt med Tiltalte 6, der er en nær ven. Den 2. januar 2021 ved 23-tiden aftalte Tiltalte 2 og Tiltalte 6 at mødes nær Tiltalte 2's bopæl. Kl. 23.41 sendte Tiltalte 8 sin adresse til Tiltalte 2.
ANPG-oplysninger fra samme dag viser, at VW’en kl. 23.53 blev registreret kørende ad Frederikssundsmotorvejen ved By 33 mod øst i retning mod Glo-strup. Lidt over en time senere, kl. 01.15, blev bilen registreret kørende retur ad Frederikssundsmotorvejen ved By 33 mod vest i retning mod By 7. Den 3. januar 2021 kl. 14.37 gik Tiltalte 2's mobiltelefon på en mastelokation i By 13.
Kort tid efter, kl. 15.18, skrev Tiltalte 2 i Signal gruppechatten ”PROJEKT KLUBHUS” , der tidligere havde heddet ”BMC NORTHLAND” følgende besked: ” Kan alle dem der kan ikke lige mødes ved mig kl 16 da jeg har info” . Den 4. januar 2021 om formiddagen aftalte Tiltalte 2 og Tiltalte 6 at mødes. Kl. 11.15 skrev Tiltalte 6 til Tiltalte 2: ” Du har chefens fulde opbagning” .
Senere samme dag, kl. 12.36 til kl. 12.38, befandt Tiltalte 2's mobiltelefon sig ved Nordhavn. På næsten samme tidspunkt, kl. 12.39, blev Tiltalte 8's sam-levers Citroën registreret på Nordhavnsvej i retning mod Svanemøllehavnen, og Tiltalte 7's Audi blev kl. 12.55 registreret på Nordhavnsvej, ligesom Tiltalte 7's mo-
side 132
biltelefon befandt sig ved Nordhavn fra kl. 12.30 til kl. 12.53.
Kl. 19.44 sendte Tiltalte 6 en adresse på en parkeringsplads ved Roskilde til Tiltalte 2.
Den 5. januar 2021 kl. 10.50 skrev Tiltalte 6 blandt andet til Tiltalte 2: ” Jeg sender nogle Holbæk drenge ind til dig .. som kan kører under sin ’kommando…’” , hvorefter Tiltalte 2 svarede: ”Perfekt siger også i aften at hvis folk vil så kan de komme til By 7 der skal ikke være nogen und-skyldninger for at man ikke må eller hvad folk kan finde på chef” .
På samme tidspunkt skrev Tiltalte 6 til Bandidos-medlemmet Person 1: ” Vi ska ha nogle folk ind og hjælpe Tiltalte 2” og ” De ska hjælpe Tiltalte 2 folk med patruljer og udryk” , hvorefter han et par timer senere fulgte op med beskederne ” Vi ska ha nogle ind og hjælpe Tiltalte 2 hverdag de næste dage .. så må folk skifte lidt rundt” og ” Tager den os i aften på tcb mødet . At alle afd ska komme med folk derind til” .
Tiltalte 2 har forklaret, at beskederne handler om, at de kørte vagtservice, fordi de havde haft problemer med brandstiftelse mod bl.a. et klubhus og et fit-nesscenter, hvorfor de passede på hinanden. Retten finder, at Tiltalte 2's forklaring fremstår noget mærkværdig, idet han henviser til to brandstiftelsesepisoder, som fandt sted længe efter beskederne mellem ham og Tiltalte 6, henholdsvis den 26. januar 2021 og den 1. februar 2021. Den 5. januar 2021 kl. 20.19, gik Tiltalte 2's mobiltelefon på en mast i Roskilde. Kl. 20.25 gik Tiltalte 6's mobiltelefon også på en mast i Roskilde.
Kl. 21.33 skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 7: ” Adresse 18 By 13 kør der til” , hvorefter Tiltalte 7 kl. 21.35 svarede ”Ok” og ”15 min” . Ligeledes kl. 21.33, skrev Tiltalte 6 til Tiltalte 2: ” Hvad tænker du om mødet” og ” Er du ok” , hvorefter Tiltalte 2 svarede: ” Ja da chef” .
Tiltalte 6 skrev her-efter: ” Syntes du jeg griber det forkert an?” , hvortil Tiltalte 2 svarede: ” Nej slet ikke det her er perfekt vi skal bare køre på nu og vise hvad vi kan” og ” Synes måske bare at Tiltalte 1 skal op i gear med dig chef” . Tiltalte 6 kvitte-rede med ” Ingen kommentarer” .
Kl. 21.50 slog Tiltalte 7's telefon på en mast dækkende Adresse 18, hvorefter den bevægede sig retur mod området omkring Tiltalte 7's bopæl i By 15.
Kl. 22.44 skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 6 ” Har fået det vi manglede her til aften chef” .
Den 6. januar 2021 kl. 08.51 gik Tiltalte 2's mobiltelefon på en mast i Lyngby. Mellem kl. 08.58 og kl. 09.07 havde Tiltalte 7 også befundet sig i Lyngby.
side 133
Kl. 09.17 skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 6: ” Mødes lige med Tiltalte 1 chef” , hvor-efter han kl. 10.17 skrev: ” Har mødtes med ham chef” . Tiltalte 6 kvitterede med ” Noget nyt” , hvorefter Tiltalte 2 skrev: ” Som dig inden kommentar” .
Tiltalte 6 skrev herefter: ” Ikk noget der ændre noget eller hva” , hvortil Tiltalte 2 svarede: ”Ingen hjælp ville bare at folk tog deres job seriøst men ham og Person 4 mødes med smc nu” . Tiltalte 6 skrev tilbage: ” Okey … men han prøvede ikk at standse noget … vel” . Tiltalte 2 svarede: ” Nej nej men er ved st dø af stress” .
Tiltalte 6 skrev herefter: ” Hmm ja okey” , hvortil Tiltalte 2 svarede: ” Han var ved at dø af stress siger han sku ikke mig jeg fungere bedst i kaos” . En time senere skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 6: ” Køre rundt og kontrollere nu men du er sgu den eneste Titel 2 der gider sit rigtige arbejde chef” . Kl. 14.31 aftalte Tiltalte 2 og Tiltalte 8 at være hos en ”Tiltalte 7” samme aften kl. 19.30.
ANPG-oplysninger fra dagen viser, at VW’en kl. 20.14 blev registreret kø-rende ad Frederikssundsmotorvejen lige syd for By 7 i østlig retning mod Glostrup. Kl. 20.14 blev Tiltalte 7's Audi registreret kørende ad Frederiksund-motorvejen i østlig retning mod Glostrup, og kl. 20.17 blev Vidne 1's Peugeot registreret kørende samme sted.
Kl. 21.24 blev VW’en igen registreret kørende ad Frederiksundsmotorvejen, denne gang mod vest i retning mod By 7. Kl. 21.26 gik Tiltalte 2's telefon på en mast i By 2 Kl. 21.30 blev Vidne 1's Peugeot også registreret kørende på Frederiksund-motorvejen mod vest i retning mod By 7. Fra kl. 21.38 og kl. 21.42 gik Tiltalte 7's telefon på mast i By 15 i nærheden af hans bopæl.
Kl. 21.42 gik Tiltalte 2's telefon på en mast i By 15, der dækkede området ved Tiltalte 7's bopæl. Retten lægger herefter til grund, at Tiltalte 2, Tiltalte 8, Tiltalte 7 og Vidne 1 mødtes om aftenen den 6. januar 2021, hvor Tiltalte 7 og Vidne 1 som ovenfor fundet bevist senere på aftenen stjal Touran’en. Samme dag kl. 10.23 skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 8 med beskeden ” 15 min Område” .
Af masteoplysninger fremgår, at Tiltalte 2's mobiltelefon kl. 10.37 gik på en mast i Glostrup, der dækkede området nord for Bydel 3 / Område. Mellem kl. 10.38 og kl. 10.46 gik Tiltalte 7's mobiltelefon på masten med koordinatorerne ”55.68707 12.42128” . Koordinaterne dækker Område. Mellem kl. 14.00 og kl. 15.20 gik Tiltalte 7's mobiltelefon på en mast omkring
side 134
hans bopæl i By 15. Kl. 14.31 gik Tiltalte 2's mobiltelefon også på en mast i By 15. Om aftenen, kl. 20.42, skrev Tiltalte 6 til Tiltalte 2: ” Nv er på de gaden de har lige jaget to ude ved Person 25” . Lidt senere, kl. 21.53, blev Tiltalte 2 anholdt i By 7 med Tiltalte 7, Tiltalte 8 og Person 22, der også er medlem af Bandidos. De var alle iført skudsikre vestre.
Den 8. januar 2021 skrev Tiltalte 6 til Tiltalte 2: ” Får du folk af alle afd?” , hvortil Tiltalte 2 svarede ” Lad os tage det hele søndag chef og nej det gør jeg bestemt ikke” . Tiltalte 6 skrev herefter: ” Okey slap af i dag unge ven .. vi tager det søndag . Den her omgang viser hvem der vil klubben” .
Den 9. januar 2021 om aftenen skrev Tiltalte 2 og Tiltalte 6 om at mødes ved Netto i By 27 dagen efter.
Den 10. januar 2021 kl. 20.13 skrev Tiltalte 2 til Tiltalte 6: ” Titel 7 møde snart ik?” , hvorefter Tiltalte 6 svarede: ” Sætter et op” , hvilket resulterede i et ” Tak chef” fra Tiltalte 2.
Tiltalte 6 skrev få minutter senere til Tiltalte 2 : ”Jeg er i direkte kontakt med deres spejdere nu .. så ha et hold klar om aftenen .. kan være de spiser samme sted i dag” , hvortil Tiltalte 2 svarede: ” Kan først have klar i morgen chef” .
Tiltalte 6 skrev herefter: ” Har fået et super tip sætter kræfterne ind på i stedet for den jeg havde planlagt .. jeg sætter noget op og venter tilbage” , hvortil Tiltalte 2 kvitterede med ” Perfekt chef” . Tiltalte 6 skrev yderligere : ”Ska bruge en med præcis kaste arm” . Tiltalte 2 svarede tilbage med ” Yes sir” .
Tiltalte 2 har forklaret, at det udelukkende var i øretævekategorien, at de talte om at have et hold klar.
Retten bemærker, at det ikke ud fra efter indholdet af den forudgående korrespondance kan fastslås, at der var tale om at gøre et hold klar med henblik på at skyde NNV-medlemmer, jf. litra f.
Den 11. januar 2021 kl. 09.59 sendte Tiltalte 8 sin adresse til Tiltalte 2. Kl. 10.00 befandt Tiltalte 8's mobil sig ved sin bopæl i Glostrup. Kl. 10.10 ringede han til Tiltalte 2, hvorefter VW’en kl. 10.11 blev registreret kørende på Frederikssundsmotorvejen mod øst i retning mod Glostrup.
Samme dag, kl. 13.52, gik Tiltalte 2's mobiltelefon på en mast i By 37, hvoref-ter den kl. 13.59 gik på en mast i By 15. Kl. 14.13 ses et opkald fra Tiltalte 7 til Tiltalte 2 med en samtale på 1 min og 11 sekunder. Tiltalte 2's telefon gik på dette tidspunkt på en mast i By 27.
side 135
Den 12. januar 2021 ved 12-tiden aftalte Tiltalte 6 og Tiltalte 2 at møde ved Netto i By 27.
Den 13. januar 2021 kl. 09.49 og kl. 10.27 blev der foretaget opkald mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 6. Retten lægger til grund, at Tiltalte 2 gennem sit tætte venskab med Tiltalte 6 og omfanget af deres kontakt i dagene efter den 2. januar 2021, var vidende om og indforstået med Tiltalte 6's plan om at ville nå at ramme så mange NNV’er som muligt, inden han blev anholdt for drabet den 2. januar 2021.
Dette understøttes blandt andet af Tiltalte 6's besked den 5. januar 2021: ” Syntes du jeg griber det forkert an?” , og Tiltalte 2's svar: ” Nej slet ikke det her er perfekt vi skal bare køre på nu og vise hvad vi kan” samt beskeden den 6. januar 2021 i forlængelse af Tiltalte 2's møde med Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 ”ikke forsøgte at standse noget” .
Endvidere lægger retten efter de ovenfor anførte omstændigheder, herunder indholdet af Signal-korrespondancerne og opkaldshistorik, sammenholdt med ANPG- og masteoplysninger, til grund, at Tiltalte 2 op til drabsforsøget havde omfattende kontakt med Tiltalte 6, Tiltalte 7, Tiltalte 8 og tillige, men i mindre grad, kontakt med Tiltalte 1, og at Tiltalte 2 i forbindelse med planlægningen af drabsforsøget var det koordinerende bindeled mellem Tiltalte 6 på den ene side og Tiltalte 7 samt Tiltalte 8 på den anden side.
Dette understøttes blandt andet af det tidsmæssige sammenfald mellem Tiltalte 7's og Vidne 1's tyveri af bilen, der blev anvendt ved drabsforsøget, og Tiltalte 2's forudgående møder med Tiltalte 7 og Tiltalte 8 i Nordhavnen den 4. januar 2021 og med Tiltalte 8, Tiltalte 7 og Vidne 1 den 6. januar 2021.
Endvidere understøttes det af, at Tiltalte 2 den 6. januar 2021 sendte Tiltalte 7 til en adresse i By 13 og derefter meddelte Tiltalte 6, at de havde ” fået det vi manglede her til aften chef” .
På den baggrund, og tillige henset til Tiltalte 2's aktive og koordinerende rolle i det senere drabsforsøg, jf. det nedenfor om forhold 2 anførte, findes Tiltalte 2 i det anførte omfang skyldig i forsøg på manddrab som led i en bandekonflikt.
Tiltalte 6 har forklaret, at han opfattede drabet og drabsforsøgene i Hillerød den 2. januar 2021 som nødværge, fordi en af personerne i bilen forinden havde trukket en pistol mod ham, og at det på den måde var NNV-medlem-merne, der bragte ham i en situation, som ville medføre, at han ville blive idømt fængsel på livstid.
Han kunne derfor lige så godt forsøge ” at få så meget som muligt for pengene, inden han blev fanget” , hvilket retten forstår sådan, at han ville nå at skyde så mange NNV-medlemmer som muligt. Han ville gerne have en konflikt og ville gerne have, at de andre Bandidos-med-lemmer bidrog. Tiltalte 1 har forklaret, at han hørte om drabet og drabs-
side 136
forsøgene i Hillerød samme dag, som det var sket. Han har endvidere for-klaret, at han udbad sig en forklaring fra Tiltalte 6, og at han troede på Tiltalte 6's udlægning og bakkede op omkring ham til møder i Nationalen.
Af udlæsningen af Tiltalte 6's telefon fremgår det af Signal-korrespondancen med Tiltalte 2, at Tiltalte 6 den 5. januar 2021 kl. 22.33 skrev: ” Syntes du jeg griber det forkert an ? ” hvortil Tiltalte 2 svarede ” Nej nej slet ikke det her er perfekt vi skal bare køre på nu og vise hvad vi kan” og ”Synes måske bare, at Tiltalte 1 skal op i gear med dig chef” .
Den 6. januar 2021 om formiddagen skrev Tiltalte 2, at han lige havde mødtes med Tiltalte 1, og at Tiltalte 6 spurgte, om der var noget nyt, hvortil Tiltalte 2 svarede ” Som dig ingen kommentar” . Tiltalte 6 skrev herefter ” Ikk noget der ændre noget eller hva” , hvortil Tiltalte 2 svarede ” Ingen hjælp ville bare at folk tog deres job seriøst men ham og Person 4 mødes med smc nu” .
Tiltalte 6 skrev herefter ” Okay… men han prøvede ikk at standse noget … vel” , hvortil Tiltalte 2 svarede: ”Nej nej men er ved st dø af stress” . Tiltalte 1 har under sin forklaring bekræftet, at han er den, som Tiltalte 2 og Tiltalte 6 omtaler som Tiltalte 1 .
Retten finder, at korrespondancen må forstås således, at Tiltalte 6 i forlængelse af Tiltalte 2's møde med Tiltalte 1 ville vide, om Tiltalte 1 prøvede på at standse noget, hvilket Tiltalte 2 imidlertid kunne afkræfte. Dette må forudsætte, at Tiltalte 1 var vidende om noget, som han ikke forsøgte at standse.
Som ovenfor anført var der på dette tidspunkt allerede foretaget en række handlinger i relation til drabsforsøget, herunder Tiltalte 7's forsøg på anskaffelse af en pistol den 3. januar, mødet mellem Tiltalte 2, Tiltalte 7 og Tiltalte 8 i Nord-havn den 4. januar, Tiltalte 7's forsøg på at stjæle bil i By 3 den 5. januar, samt flere møder og opkald mellem de tiltalte.
Efter karakteren af handlingerne og deres nære tidsmæssige sammenhæng med skudepisoden i Hillerød sammenholdt med Tiltalte 6's forklaring om at ”ville have så meget som muligt for pengene, inden han blev fanget” , og ind-holdet af korrespondancen mellem Tiltalte 6 og Tiltalte 2 lægger retten som ovenfor anført til grund, at der i det hele var tale om forberedelseshandlinger frem mod et forestående angreb på et eller flere NNV-medlemmer, hvor Tiltalte 6 og Tiltalte 2 var de drivende kræfter i planlægningen og bistået af Tiltalte 7 og Tiltalte 8.
Retten lægger endvidere til grund, at det må have været dette forestående angreb, som Tiltalte 1 ikke prøvede at standse. Udover det faktiske forløb understøttes dette af, at det forekommer helt u-sandsynligt, at Tiltalte 1 som ledende medlem i Bandidos Nationalen og med titel af Titel 2 i den foreliggende konfliktsituation ikke skulle
side 137
have haft viden om et forestående angreb mod den gruppering, som Bandi-dos var i konflikt med. Et angreb, som var genstand for forudgående plan-lægning og involverede adskillige klubmedlemmer.
Tiltalte 1 har bekræftet, at han, således som det fremgår af udlæsningen af Tiltalte 6's telefon den 8. januar 2021, ca. kl. 22.30, via Signal i gruppe-chatten ”Gruppechat” , delte oplysninger om biler og personer, idet han skrev ” Vidne 2 bil Reg. nr. 2 leaset hos sin leasing BMW 535 sort” , ”Virksomhed ApS 1” og ” Reg. nr. 3 golf r hvid, Ejeren hedder Forurettede 1 af bilen” , og kort tid efter sendte beskederne ” Forurettede 1 Virksomhed A/S, Adresse 1, By 4” og kort efter ”Adresse 1 By 4” .
I samme tidsrum skrev Tiltalte 6 i gruppechatten: ” Alt info omkring bil typer og adr og personer i dne lokale områder deles i Titel 7 gruppen så alle i dk er informeret” . Tiltalte 1 delte tillige oplysningerne i en gruppechat for TCB-medlemmer.
Som detr fremgår ovenfor, fremgik indholdet af Tiltalte 1's beskeder af den iturevne seddel, som blev fundet i Tiltalte 6's bil i forbindelse med ransag-ningen den 14. januar 2021, hvor også gerningsvåbnene blev fundet.
Tiltalte 1 har forklaret, at han sendte oplysningerne, fordi et medlem af ser-geant-chatten, som han ikke ønsker at oplyse identiteten på, havde efter-spurgt oplysninger om ejerne af bilerne med de pågældende nummerplader, hvorefter tiltalte bad en ven, der er autoforhandler, om at skaffe oplysnin-gerne, formentligt gennem Centralregistret for Motorkøretøjer.
Han var ikke rigtigt klar over, hvem Vidne 2 eller Forurettede 1 var, og han regnede med, at oplysningerne skulle bruges i forbindelse med, at de i Bandidos skulle være særligt opmærksomme på suspekte biler efter skude-pisoden den 2. januar 2021, omend han ikke ville betegne det som en kon-fliktsituation.
Idet Vidne 2 både var ledende NNV-medlem og en af de overlevende fra episoden i Hillerød den 2. januar 2021, er det ikke troværdigt, at Tiltalte 1 ikke vidste, hvem han var, og Tiltalte 1 må ved delingen af oplysningerne om Forurettede 1 være gået ud fra, at Forurettede 1 var NNV-relateret.
Forklaringen om, at op-lysningerne alene skulle bruges for at holde øje med suspekte biler, er heller ikke troværdig, når der udover registreringsnummer også blev delt oplys-ninger om arbejde og privatadresse. Den 12. januar 2021 kl. 08:50 sendte Tiltalte 2 sms-beskeder til Tiltalte 1 samt andre ledende Bandidos-medlemmer, herunder daværende Titel 3 Person 14.
side 138
Samme dag kl. 12.39 havde Tiltalte 1 telefonisk kontakt med Tiltalte 8. Både Tiltalte 1 og Tiltalte 8 har forklaret, at samtalen handlede om et gammelt øko-nomisk mellemværende mellem Tiltalte 8 og et andet Bandidos-medlem. Denne forklaring forekommer ikke overbevisende. Dels er der ikke oplyst nærmere om dette økonomiske mellemværende, dels var opkaldet, der fandt sted netop dagen før drabsforsøget, atypisk, idet der hverken før eller efter var nogen telefonkontakt mellem de to.
Tiltalte 1 har bekræftet, at som det også fremgår af lokalisationsoplysningerne for hans SKY-telefon, deltog han den 13. januar 2021 sidst på dagen i et mø-de for Bandidos’ ledelse i Helsingør sammen med Tiltalte 6. Tiltalte 1 har for-klaret, at mødet alene omhandlede skudepisoden den 2. januar 2021, og så-
ledes ikke drabsforsøget på Forurettede 1 om morgenen samme dag. Det fremgår af opkaldslisten fra Tiltalte 6's telefon, at Tiltalte 6 og Tiltalte 1 den dag inden mødet havde otte samtaler, herunder en samtale kl. 11.12 på 1 minut og 27 sekunder , samt flere samtaler i løbet af eftermiddagen.
I forlængelse af mødet skrev Tiltalte 6 den 13. januar 2021 kl. 19.32 til Tiltalte 2 ” Tiltalte 1 var god heroppe .. bakker 100 procent op om vores stil” , hvortil Tiltalte 2 svarede ” Okay det er jeg overrasket over men meget glad for chef” .
Efter indholdet af korrespondancen, herunder , at Tiltalte 1 ”var god heroppe …bakker 100 procent op om vores stil ”, sammenholdt med, at mødet fandt sted samme dag som drabsforsøget mod Forurettede 1, tilsidesætter retten Tiltalte 1's forklaring om, at mødet kun omhandlede drabet den 2. januar 2021 , som utroværdig.
På baggrund af ovenstående lægger retten til grund, at Tiltalte 1 var vidende om planerne om et forestående angreb på en eller flere personer med til-knytning til NNV, og at Tiltalte 1 ikke forsøgte at standse noget, ligesom han fremskaffede oplysninger om Forurettede 1, som han formodede var NNV-relateret, samt om Vidne 2, som han vidste, var ledende NNV-medlem, og delte oplysningerne både i gruppen for Titel 7, hvor blandt andre Tiltalte 6 deltog, og i gruppen for TCB-medlemmer.
På den baggrund finder retten det bevist, at Tiltalte 1 havde kendskab til, at Bandidosmedlemmer i forbindelse med konflikten planlagde at dræbe en fra NNV.
Med sin ledende status i Bandidos havde han eventuelt haft mulighed for at standse planerne, men gjorde det ikke, ligesom han fremskaffede og delte oplysningerne om Forurettede 1 og Vidne 2, og retten finder, at han her-ved indså muligheden for, at oplysningerne ville blive brugt som led i pla-nerne, og forholdt sig accepterende til denne mulighed.
side 139
Retten finder således, at Tiltalte 1 er skyldig i medvirken til forsøg på manddrab som led i en bandekonflikt.
Vedrørende litra i i forhold 1 og 10, bemærkes for alle tiltalte, at retten finder det bevist, at der som refereret ovenfor var en omfattende mødeaktivitet og kommunikation mellem de tiltalte samt andre Bandidos medlemmer i dagene op til drabsforsøget mod Forurettede 1, dog ikke nødvendigvis i alt 37 møder, og alle møder mellem de pågældende handlede ikke nødvendigvis om planlægning af drabsforsøg.
Retten lægger til grund, at der blev holdt adskillige møder, der handlede om planlægning og koordinering af drabsforsøget. Med disse bemærkninger findes de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 i det ovenfor anførte omfang skyldige i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, Tiltalte 7 tillige i brugstyveri efter straffelovens § 293 a.
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 8 findes i det ovenfor anførte omfang skyldige i medvirken til forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23. Forhold 1 a
Indledningsvist bemærkes, at som anført i anklageskriftet er Tiltalte 6 allerede ved dommen fra skudepisoden i Hillerød dømt for be-siddelsen af de pågældende våben.
Retten har i forhold 1 fundet det bevist, at det var Tiltalte 7, der sammen med Tiltalte 6 skød Forurettede 1 på Vej 1 i By 1. De har derved begge været i besiddelse af våben og ammunition på offentligt til-gængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder.
Vedrørende Tiltalte 8 kan det som ovenfor anført ikke lægges til grund, at han var til stede på Vej 1, men han var med under drabsforsøget og havde deltaget i forberedelserne, og han kørte Tiltalte 6 til og fra gerningsstedet, hvor våbnene må have været medbragt.
Retten finder, at han kan anses for at have været i besiddelse af skydevåbne-ne med ammunition på et offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder.
Tiltalte 2 vidste, at Tiltalte 6 rådede over skydevåben, i hvert fald efter skudepisoden i Hillerød. Han deltog som ovenfor anført aktivt i forberedelsen af skudepisoden i forhold 1, der skulle gennemføres som et led i konflikten mellem NNV og Bandidos, hvor han som anført i det indledende afsnit om de tiltaltes tilhørsforhold til Bandidos måtte anses at have en ledende rolle.
Retten finder, at Tiltalte 2 i overensstemmelse med den måde, som besiddelses-
side 140
og rådighedsbegrebet i relation til § 192 a i retspraksis er fastlagt, kan anses for at have været i besiddelse af de i forhold 1 nævnte skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder.
Tiltalte 1 vidste tilsvarende, i hvert fald efter skudepisoden i Hillerød, at Tiltalte 6 rådede over skydevåben. Retten har vedrørende forhold 1 fundet det bevist, at han havde kendskab til, at Bandidosmedlem-mer i forbindelse med konflikten planlagde at skyde og dræbe en fra NNV, og sammenholdt med hans ledende rolle i Bandidos kan også han i overens-stemmelse med den måde, som besiddelses- og rådighedsbegrebet i relation til § 192 a i retspraksis er fastlagt, anses for at have været i besiddelse af de i forhold 1 nævnte skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder.
I det anførte omfang findes de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 7 og Tiltalte 8 således skyldige i o-vertrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 jf. nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straf-felovens § 81 a, stk. 1.
Forhold 2 Den 29. januar 2021 blev der oprettet en SKY-gruppechat mellem Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4. Den 1. februar 2021 delte Tiltalte 3 et billede af Forurettede 2 og Forurettede 3. Den 3. februar 2021 skrev Tiltalte 3: ”Vi har nr til en a deres narko tlf Der bliver prøvet i morgen og bestille går det godt Så bestiller vi bare igen dagen efter og så bliver alt levende i den bil skudt ”.
Tiltalte 2 svarede: ” Så perfekt sig hvis man kan hjælpe” og Tiltalte 1: ” Ha ha blæret” . Den 4. februar 2021 skrev Tiltalte 3 til Tiltalte 2: ” Vi kunne også fange dem og torturer dem og få oplysninger Men det kræver et sted og der er for mange usikkerheder så heller bum bum” . Den 6. februar 2021 skrev Tiltalte 4: ” Så er bilen parkeret og klar.
Vi mangler bare nogle tyske plader” , hvortil Tiltalte 2 skrev: ” Tror jeg får nogle tyske i morgen” . Samme dag skrev Tiltalte 2 til en ukendt bruger af Profilnavn 24: ” Det nummer vi havde virkede ikke mere min ven virker det nummer i har, det du sendte til mig?” .
Kl. 14.57 skrev Tiltalte 4 i gruppechatten: ” Så det bliver ikke til noget?” , hvortil Tiltalte 2 svarede, at han ventede på besked på, om ”det andet virker ”. Tiltalte 3 skrev herefter: ”Kunne være dejligt at runde lørdagen a med en a de
side 141
trækker drenge der var kvalt i sit eget blod Så ville morgen kaffen være bedre for en del især Kaldenavn 20 Han ville nok slubre en smule nå han drikker sin kaffe og trække på smile båndet ”, og Tiltalte 2 skrev: ”Ja tro mig ikke andet jeg hellere vil skylder Kaldenavn 20 det ”.
Den 8. februar 2021 var der i gruppechatten drøftelser om køb af pistoler, herunder skrev Tiltalte 1: ” Er vi interesseret i at købe nogle af de Glock?” , og Tiltalte 4: ” Altså den 9er vi lige har fået, har vi givet 13 for og den skulle være fin. Sys 20 er mange penge. Men de er self gode og gemme” .
Ligeledes den 8. februar 2021 skrev Tiltalte 2 til en ukendt bruger af SKY-profilen Profilnavn 22: ” Det er perfekt brormand lige nu skal vi bare have et par stykker mere af de tosser så jeg har travlt for tiden” .
Den 15. februar 2021 skrev Tiltalte 3 i gruppechatten: ” Syntes vi skal kører en tur der ind evt med de andre også bare for At vise ansigt ellers kører de med og peger ud Og så synes jeg a dem med tlf må evt lade livet så vi kan med sikkerhed sige den er lukket Plus alle vil se de nogle svanser der rejser og gemmer sig” og ” Man kunne også tage hans øjne så kan de tænke over det [grinende emoji] ”.
Der var i gruppen tilslutning til planen, men man ville gerne have et møde inden. Senere samme dag skrev Tiltalte 4 til Tiltalte 2: ” Vi holder Titel 7 møde onsdag eftermiddag. Så samler vi et hold der bror” og ”Yes. Nej ikke endnu. Skal lige aftale stedet med Kaldenavn 9. jeg sender beskeden til dig os så snart den bliver sendt ud brormand” .
Den 18. februar 2021 skrev Tiltalte 4 til Tiltalte 1: ”Hej, du må sige til hvis jeg skal gøre andre ting end jeg gør og har gang i med Kaldenavn 8. Du ringer eller skriver bare hvis der er det mindste” .
Den 22. februar 2021 videresendte Tiltalte 1 screenshots i gruppechatten af sin korrespondance med Person 2, der vedrørte, at Person 2 oplyste, at NNV ville gå efter det langvarige Bandidos-medlem Person 10's ægtefælle som mål for en hævnaktion, og hvor Tiltalte 1 havde skrevet til Person 2: ”Lad os tales ved ikk. Og se om du kan få en af dem til os. Vi knuser det affald fuldstændig nu ”.
Tiltalte 1 delte den 23. februar 2021 oplysninger og billeder i gruppechatten om Forurettede 2 og Forurettede 3, herunder oplysninger om, at de var tætte med NNV-lederen Vidne 2, at Forurettede 3 skulle være den ene af gerningsmændene til brandstiftelsen på Bandidos’ klubhus i Helsingør den 26. januar 2021, og at Forurettede 2 og Forurettede 3's fædre, der henholdsvis kaldes Kaldenavn 14 og Kaldenavn 16, er medlemmer af Hells Angels MC.
Tiltalte 1 videresendte også en besked fra Person 2: ” Men lyt til mig, fra en bror til en bror. Ville du kappe hovedet af slangen, så fang Kaldenavn 15, han er tit med Vidne 2 hele tiden. Kaldenavn 15 og Forurettede 3 er hans børn. De går hele
side 142
vejen for ham. Vidne 2 tror han er beskyttet og I ikke kan gøre dem noget fordi deres fædre er HAMC, men man vælger sin egen vej” . Som led heri skrev Tiltalte 3 den 23. februar 2021: ”Skal vi ikke fange Forurettede 3 og få oplysninger ud af ham?” ..
Den 24. februar 2021 sendte både Tiltalte 5 og Tiltalte 7 en besked med et telefon-nummer ”Tlf nr. 1 nv” til Tiltalte 2, hvor efter Tiltalte 2 i gruppechatten skrev, at han havde ”fået et nummer på Kaldenavn 15 hvor han selv bringer ud” . Ligeledes den 24. februar 2021 skrev Tiltalte 1 i gruppechatten, at han ville ”være ked af at gøre det overfor Kaldenavn 14… Men er det sådan, så er det bare det” .
Tiltalte 3 foreslog herefter, at ”Man kunne jo bare gøre ham lam evt men enig dum situation men han har valgt og være aktiv mod os ”, og ”Eller tage hans øjne ”. Tiltalte 2 skrev herefter: ”Vi bliver nødt til at slå til hvis han kommer ik? ”, hvortil Tiltalte 1 svarede ” Jo enig og er da også pisse ligeglad med ham, men kan godt lide hans far og det er det” .
Navn 1's skrev lidt efter: ” Enig ærgerlig situation men han har selv bedt om det syntes jeg Men selvfølgelig nok nogle der vil mene det kan blive en ting imellem os og ha Men er man i krig mod os så Må man også tage det der kommer Plus så lukker vi ned for deres tlf Da de nok ikk tør køre ud Eller skal tænke sig om Men tænker kunne man såre ham kraftigt men igen den der gør det skal jo også tænke på sig selv” , hvortil Tiltalte 2 svarede ”Kan prøve at såre hvis muligt men må jo se på det” .
Den 25. februar 2021, kl. 17.01, skrev Tiltalte 7 til Tiltalte 2: ” Vi har styr på det tak snakkes” . Kl. 20.14 skrev Tiltalte 7 til Tiltalte 2, at ”De køre ikk gamle, hverken det ene eller det andet nr, er sikker på de har fået at vide de ikke må køre” .
Herefter meddelte Tiltalte 2 til Tiltalte 5: ” De bringer ikke ud mere siger de øv” og skrev ”Ja total pis man ventede bare på dem alt var klart. ” Lidt efter skrev Tiltalte 2 i gruppechatten, at ”de ikke kørte ud mere” . Kl. 20.46 skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 2 ” Skal vi ryk på hans Knudsens plads , Kaldenavn 15 og hans fætter står og sælger der, de blev spottet der i går aftes af en af mine” .
Det fremgår af flere andre beskeder i SKY-materialet, at de tiltalte på et tidspunkt troede, at Forurettede 2 og Forurettede 3 er fætre. Kl. 20.56 skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 2, at han ”skal mødes med min ven imorgen ved 17 tiden hos mig . og så planlægger jeg med ham at nogle af vores drenge kører rundt derinde og kigger . Så kan jeg skrive her senere i mor-
side 143
gen når han har været har. ”, hvortil Tiltalte 2 svarede: ”Så kommer jeg med det samme brormand for den ville være god ”. Senere samme aften skrev Tiltalte 2 til gruppechatten ”Perfekt holdet er brand varme nu så det skal rykkes på et eller andet hurtigt muligt. ”. Hertil skrev Tiltalte 3 ”Tjek ”, og lidt efter ”Evt tjekke By 8 ud.
Længe siden der har været noget der og de ikk på mærkerne på damme måde og politiet heller ik Kør til de steder vi har er der noget ud a bilen gå hen og bum bum ”. Det fremgår endvidere af korrespondancen, at Tiltalte 2 i gruppechatten skrev, at Kaldenavn 15 og hans fætter solgte på Hans Knudsens Plads, så han ville prøve at sende et par knægte derind for at kigge.
Tiltalte 5 skrev kl. 21.01 til Tiltalte 2, at han ville få en til at holde lige overfor pladsen, så denne kunne skrive præcist, hvor ”han står eller de står ”. Tiltalte 2 skrev herefter i gruppechatten kl. 21.02, at de havde en knægt i Val-by, der ” ved, hvem Kaldenavn 15 er, og som siger, han står i Valby.” .
Tiltalte 3 skrev herefter : ”Den i Valby skulle være skjulested samles sted lig-ger ved Valby station et godt sted Focus på opgangen nå en kommer eller går efter ham og bum hvor der ikk er mange mennesker eller nå han sætter sig ind i bilen Prøv den i morgen Kaldenavn 8 og se om de står der tæt på stedet ved Valby Station ”. Tiltalte 2 skrev lige efter : ”Jeg køre på i morgen på den ”.
Den 26. februar 2021, kl. 06.07, skrev Tiltalte 4 til Tiltalte 2, at han var i Valby fra kl. 09 og kl. 06.28: ”Ved Person 10 træning, Kaldenavn 9 er her os bror ”, hvorefter Tiltalte 4 skrev til Tiltalte 1: ”Kaldenavn 8 kommer lige forbi” . Det fremgår også af korrespondancen, at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 denne dag havde et møde ved ”Virksomhed ApS 3” i By 16 omkring kl. 14.30.
Dette er endvidere understøttet af masteoplysningerne for Tiltalte 5 SKY-telefon og hans betalings-kortsoplysninger.
Kl. 14.41 skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 9, Person 3 samt en ukendt SKY-profil Profilnavn 25, at han lige havde givet info videre om Hans Knudsens Plads, ”der rykker vi søndag, men har brug for hjælp ” og kl. 14.43: ”Har brug for en der kører ind og kigger om Kaldenavn 15 eller en anden fra nnv står der i aften og i morgen aften og så holde der søndag aftens så kommer der 2 mane gående på gaden og skyder dem” .
Den førstkommende søndag var den 28. februar 2021. Tiltalte 9 svarede kl. 14.44, at han kunne køre ind at købe noget i kiosken og se, hvad han kunne spotte. Herefter skrev Tiltalte 5 tak til Tiltalte 9 og skrev til Tiltalte 2, at han ville sende en bil derind kl. 20.00, hvortil Tiltalte 2 svarede ”Perfekt” .
side 144
Kl. 15.12 skrev Tiltalte 7 til brugeren af SKY-profilen Profilnavn 10: ” bro er der nogen af jer der sælger på hans Knudsens plads i Valby?” .
Retten bemærker, at som anført i det indledende afsnit om SKY-id’erne var brugeren af Profilnavn 10 Vidne 3, som var tilknyttet LTF, hvilket ikke synes i overensstemmelse med, at den pågældende forespørgsel i anklage-skriftets litra c er refereret som en forespørgsel med hensyn til NNV.
Kl. 17.49 skrev Tiltalte 3 til Tiltalte 2: ”Så kan ved det med bilen og han ved de skal ud at lave bum søndag” og ” Jeg siger han skal have bil til søndag og mødes kl. 12 i By 7” . Kl. 18.52 skrev Tiltalte 9 til Tiltalte 5: ”15 minutter til ankomst” , hvorefter Tiltalte 5 skrev til Tiltalte 2 ”Han er der 15 min og kigger lidt rundt bror mand” .
Kl. 19.09 skrev Tiltalte 9 til Tiltalte 5: ”Ingen bror købte smøger også videre” , hvorefter Tiltalte 5 skrev til Tiltalte 2, at der ikke havde været nogen de sidste 15 minutter, og ” måske de blevet bedt ol at pakke sammen til de har overgivet sig” . Tiltalte 9 meddelte herefter Tiltalte 5, at han ville se igen i morgen.
Tiltalte 5 skrev herefter til Tiltalte 2, at ”han kører ind i morgen kl. 21 for at se om de står der en time senere [emoji] og det samme søndag og giver mig be-sked bror , men har muligvis en lejlighed de gemmer sig i det er det jeg ar-bejder på nu” , og Tiltalte 2 svarede ” Øv men prøv og få ham til at kigge lidt vil så gerne have en i weekenden brormand” .
Tiltalte 5 skrev, at han gjorde alt, hvad han kunne, og at han lige havde ligget og kørt rundt derinde, men at der var helt tomt. Dato 2 2021, kl. 07.59 sendte Tiltalte 1 et billede i gruppechatten med illustration af et hængt menneske med teksten ”TO NNV HANG IN THERE WERE COMING SOON” .
Senere skrev Tiltalte 2 i gruppechatten: ”Vi venter svar har spion på gaden i dag” , og kl. 17.51 skrev han til Tiltalte 5: ” Venter spændt og husk hans Knud-sens plads brormand” , hvortil Tiltalte 5 svarede: ” I know brormand” og ” Ar-bejder på begge ting” .
Kl. 20.02 spurgte Tiltalte 2 Tiltalte 5, om der var noget nyt, og Tiltalte 5 svarede; ”Han er der om 5 han var lige forsinket men senere jo bedre” og ” Ja så skriver når han kører der inde fra bror” .
Kl. 20.44 skrev Tiltalte 9 til Tiltalte 5: ” Der var intet” og ” Glemte at skrive fik en ven til at se” , hvortil Tiltalte 5 svarede: ”Sygt de må have gemt sig helt væk [emoji]” og kl. 20.51: ” Bror har hørt at alle fra Nv er ude og rejse og at ham der prøvede at brænde klub huset hedder Person 55” .
Kl. 20.53 skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 2: ” De væk der inde fra bror han har holdt der i 25 min.” og ” Eller 20 sorry” , hvortil Tiltalte 2 svarede: ”Øv ny plan vi må i tænkeboks ”.
side 145
Der er ingen af de tiltalte, der har afgivet forklaring om indholdet af de refe-rerede beskeder, enten fordi de ikke har ønsket sig at udtale sig, eller fordi de har benægtet besiddelsen af en SKY-telefon eller kendskab til de pågældende beskeder.
Retten henviser til afsnittet ovenfor om betydningen af, at de tiltalte ikke eller kun i begrænset omfang udtaler sig, og retten finder, at de tiltalte i dette forhold præsenteres for beviser af en sådan styrke, at deres nægtelse af at udtale sig kan tillægges betydning ved bedømmelsen af skyldspørgsmålet.
Uanset at en mindre del af beskederne er ensidige, hvor man ikke kan se, hvad der er svaret eller kommenteret fra andre, finder retten, at det helt umis-forståeligt fremgår, at de fire medlemmer af gruppechatten planlagde, at Forurettede 2 eller Forurettede 3 skulle opsøges og skydes, men at det ikke kan lægges til grund, at meningen var, at begge skulle skydes.
Retten har herved lagt vægt på, at der i mange af beskederne kun skrives om en. For eksempel skrev Tiltalte 3 den 6. februar om ”en af de trækkerdrenge..” og den 15. februar, at ”en a dem med tlf må evt lade livet” . Tiltalte 1 skrev den 22. februar: ”se om du kan få en af dem til os” .
I mange af beskederne skrives tilsvarende kun om ”ham” eller ”han” som målet for skyderiet, og hen ad vejen handler langt de fleste af beskederne om Forurettede 2, kaldet ”Kaldenavn 15” .
Selvom Tiltalte 4 hverken har besvaret eller kommenteret på beskederne om, at nogen skulle skydes, finder retten, at Tiltalte 4 ved sin løbende del-tagelse i gruppechatten med de andre og med sin viden om drabsplanen og de nærmere omstændigheder, herunder chatten om anskaffelse af våben og bil med tyske nummerplader, samt at han mødtes med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 i Valby den 26. februar 2021 om morgenen, hvor Tiltalte 2 ville ”køre på” , del-tog på lige fod med de andre tiltalte i planlægningen af, at Forurettede 2 eller Forurettede 3 skulle opsøges og skydes.
Retten finder det tillige bevist, at Tiltalte 5, der var i løbende kontakt med Tiltalte 2 om rekognoscering efter Forurettede 2 eller Forurettede 3, instruere-de Tiltalte 9 i at rekognoscere efter dem på Hans Knudsens Plads, og at Tiltalte 9 foretog rekognoscering ad to omgange, ligesom Tiltalte 5 også selv i et tilfælde var ude at rekognoscere efter dem.
Efter indholdet af Tiltalte 5's beskeder til Tiltalte 9 vidste både Tiltalte 5 og Tiltalte 9, at rekognosceringen drejede sig om, at en eller flere personer på Hans Knud-sens Plads skulle skydes. Uanset Tiltalte 9 ikke havde direkte tilknytning til Ban-didos, var han ven med Tiltalte 5 og må have været bekendt med konflikten mellem Bandidos og NNV, der på dette tidspunkt havde varet i næsten to måneder.
Dette støttes bland andet også af hans SKY-besked om, at han havde hørt, at ”alle fra NV var ude at rejse, og at ham, der prøvede at brænde klubhuset ned, hed Person 55 ”. Retten finder det bevist, at Tiltalte 5 og Tiltalte 9 vidste, at skyderiet skulle være et
side 146
led i konflikten mellem Bandidos og NNV.
Endelig finder retten det bevist, at Tiltalte 7, der den 24. februar 2021 sendte salgstelefonnummeret til Tiltalte 2 og den 25. februar 2021 til Tiltalte 2 skrev, at ”de ikke længere kører, hverken på det ene eller andet nummer, og at han var sikker på, at de havde fået at vide, at de ikke måtte køre ”, ligeledes del-tog i planlægningen og rekognosceringen, og at han som tilknyttet Bandidos og i øvrigt henset til hans rolle under skudepisoden den 13. januar 2021 har vidst , at formålet med rekognosceringen var at udfinde og skyde en eller flere personer som led i konflikten.
Den nævnte besked fra ham kom på et tidspunkt, hvor ifølge Tiltalte 2's efterfølgende besked ”alt var klart ”, og Tiltalte 7 spurgte herefter Vidne 3, hvem der solgte på Hans Knudsens Plads, hvilket efter rettens opfattelse kan forstås derhen, at man ville sikre sig, at man ikke risikerede at skyde en fra LTF, som man ikke havde noget udestående med.
Retten finder, at alle de tiltalte havde forsæt til drab, idet de må have indset som overvejende sandsynligt, at den, der blev skudt på, ville dø som følge af skuddene.
I lyset af den samlede korrespondance kan det ikke føre til en anden vurde-ring, at Tiltalte 3 i gruppechatten den 24. februar 2021 delte overvejelser om at alene at såre den pågældende kraftigt, hvortil Tiltalte 2 svarede:” prøve at såre hvis muligt men må jo se på det” .
Retten har for samtlige tiltaltes vedkommende lagt vægt på, at der ikke var tale om rekognoscering med henblik på en eventuel senere forbrydelse, men om rekognoscering som led i en allerede besluttet og iværksat forbrydelse, som alene mislykkedes på grund af tilfældige hindringer, fordi det ikke lykke-des at finde Forurettede 2 eller Forurettede 3.
Henset til de tiltaltes forskellige roller i planlægningen af drabsforsøget, fin-der retten, at Tiltalte 7 og Tiltalte 9, hvis deltagelse kun bestod i at sende et nummer på en salgstelefon, og herefter foretage rekognoscering på vegne af hen-holdsvis Tiltalte 2 og Tiltalte 5, alene er skyldige i medvirken til drabsforsøg.
I det anførte omfang findes de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 herefter skyldige i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, og de tiltalte Tiltalte 7 og Tiltalte 9 findes skyl-dige i medvirken til forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23.
Forhold 3 Det fremgår af beskederne i SKY-korrespondancen Dato 2 2021, at Tiltalte 1 i forlængelse af det i forhold 2 passerede forespurgte Person 2 om oplysninger på yderligere NNV-medlemmer, idet han ”ledte efter nogen lige nu” . Tiltalte 1 modtog oplysninger på Forurettede 4, som han delte i gruppechatten med Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 3, der på samme tidspunkt
side 147
var aktivt deltagende med beskeder i relation til Forurettede 4. Fra Person 2 modtog Tiltalte 1 også oplysninger om Forurettede 4 sædvanlige løbetræning i Frederiksberg Have, som han efterfølgende delte i gruppechat-ten. Tiltalte 4 og Tiltalte 3 efterspurgte herefter yderligere oplysninger, herunder efterspurgte Tiltalte 3 et billede af Forurettede 4.
Tiltalte 1 delte herefter yderligere oplysninger om Forurettede 4 samt et billede af ham. Tiltalte 1 skrev ligeledes beskeden: ” Men må kun ta ham på vej ud” , hvilken besked Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 ikke ses at have reageret på.
Efterfølgende planlagde Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i en selvstændig chat uden Tiltalte 4 og Tiltalte 3, at Tiltalte 1 skulle tjekke Frederiksberg Have med en kikkert, og at Tiltalte 2 skulle tjekke op på ”bil og alt andet” . Den 28. februar 2021 skrev Tiltalte 1 i gruppechatten, at han havde set flere mænd i joggingtøj, der godt kunne ligne Forurettede 4.
Han oplyste imidlertid ikke at være sikker, og derfor meddelte han, at der skulle en mand ind at kigge, hvortil det var vigtigt, at denne lignede en, der lige havde løbet eller skulle til at løbe, og derfor skulle være iført løbetøj. Tiltalte 2, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 skrev herefter alle beskeder i gruppechatten i forlængelse af Tiltalte 1's beskeder, herunder skrev Tiltalte 2 beskeden: ” Vi skal bare være sikre” .
Tiltalte 2 oplyste, at han og det andet Bandidosmedlem Person 22 ville tage løbetøj på, hvilket Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 3 reagerede med diverse be-skeder på, herunder med en intern joke. Den 1. marts 2021 skrev Tiltalte 2 en direkte besked til Tiltalte 1 og oplyste, at de nu havde gået derinde en time og 20 minutter, og at de intet havde set ud-over en masse børnehaver på tur.
Senere samme dag delte Tiltalte 3 i gruppechatten et billede af interiøret i en Butik med hashtagget ”Butik” samt oplysninger om butikkens place-ring og tilknytning til Forurettede 4. Det er under sagen oplyst, at Butik” havde været udsat for ildspåsættelse den 27. januar 2021.
Retten finder det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på to forskellige tidspunkter var til stede i Frederiksberg Have ud, fordi de ønskede at lokalisere Forurettede 4. Det fremgik imidlertid ikke klart, hvad de tiltalte ville med Forurettede 4, så-fremt det lykkedes dem lokalisere ham.
Som det anføres nedenfor under forhold 4, skrev de tiltalte i samme periode om at få en ”leveret” , som de kunne få oplysninger fra og eventuelt bruge til at lokke andre frem. Der blev også den 1. marts 2021 talt om at fange en og mishandle ham.
side 148
Heroverfor kan Tiltalte 1's besked: ”Men må kun ta ham på vej ud” og Tiltalte 2's besked om at tjekke op på ”bil og alt andet” samt de andre beskeder i relati-on til Forurettede 4 og Frederiksberg Have ikke nødvendigvis tolkes derhen, at hensigten var at skyde og dræbe Forurettede 4.
Det er således usikkert, hvad det var, man planlagde, og der er heller ikke oplysninger om, hvorvidt der udover indledende drøftelser var foretaget an-dre forberedelseshandlinger end rekognosceringen i Frederiksberg Have. Retten finder det herefter ikke tilstrækkeligt bevist, at de foretagne forbere-delseshandlinger skulle kunne anses for et strafbart forsøg på manddrab.
De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 frifindes derfor i forhold 3. Forhold 4:
Dato 2 2021 kl. 08.03 delte Tiltalte 3 i den ovenfor nævnte chatgruppe bestående af ham, Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 4 et foto af Forurettede 2 og Forurettede 5.
Tiltalte 4's kommentar til billedet var: ” Ja kom med ham !” og ” Eller med dem!”
Tiltalte 2 fulgte op med en besked om, at så må folk bare være klar.
Lidt senere sendte Tiltalte 3 en besked: ” Nej var ham Kaldenavn 6 i den gule nati-onal run trøje” , og derpå et foto af Forurettede 5 i en gul Bandidostrøje med be-sked om, at billedet ikke måtte deles, for det kom fra en informant.
Tiltalte 4's kommentar var: ” Klamme svans! Hvor kan vi få ham leveret ?” .
I løbet af dagen blev som ovenfor refereret kommunikeret om Kaldenavn 15, der solgte på Hans Knudsens Plads.
Kl. 17.02 skrev Tiltalte 4 i gruppen: ” Kender en af jer et sted vi kan mod-tage ham der ? Jeg har setup klar og folk. Mangler bare stedet” .
Tiltalte 3 spurgte om, hvem det var, der skulle modtages, og Tiltalte 4 svare-de: ” Ham vi skrev om i går” .
Derpå spurgte Tiltalte 4: ” Skal det filmes ? Jeg sys personligt ikke selv. Men hvad sys i” . Tiltalte 3 svarede: ” Nej lad se om vi kan få oplysninger ud a ham evt lokke de andre til” .
Kl. 19.29 skrev Tiltalte 3 til den ukendte bruger af Profilnavn 17: ” Hey bro alt okay der hjemme vi leder og leder men de væk eller gemmer sig men vi giver ikk op nu skal der en til i jorden” .
side 149
Den 1. marts kl. 15.52 skrev Tiltalte 3 i gruppechatten ” Vi må fange en a dem nu så de tænker sig om” .
Kl. 19.41 fulgte han op med: ” Syntes vi skal fange en og mishandle ham så vi får alt ud a den hund Nå Kaldenavn 1 er hjemme laver jeg en aftale med ham Kaldenavn 6i bandisos trøjen Så starter vi med ham Så find et sted vi kan lege med ham i gerne i byen så han skal skrive efter den næste ”
Tiltalte 4 svarede: ” Vi er klar! Kom med ham !!” .
Da Tiltalte 3 spurgte, om man havde et sted, oplyste Tiltalte 4, at det havde man ikke, men alt andet var klart. Han tænkte, at det skulle være ude fra Kø-benhavn, på et værksted eller lignende.
Tiltalte 1 bemærkede, at de nok skulle få et sted; han havde faktisk et rigtigt godt, ” ….men han må ikke dø derude” .
Tiltalte 4 skrev hertil: ” Han skal heller ikke dø, vi smider ham af tæt på et hospital efter” , og at han havde ” ..en rigtig god plan med en flishugger” .
Tiltalte 1 oplyste, at det var en container eller rettere flere, ” ... Kaldenavn 8 du var der forleden sammen med mig - helt nede bagved” , og tilføjede: ” Gør du den selv ren bagefter” .
Tiltalte 4 svarede, at det måtte nogle andre gøre, og ” Alt skal bare pakkes ind inden” .
Tiltalte 2 skrev: ” I siger bare til og så bliver det gjort” .
Herefter fulgte drøftelser frem og tilbage om at ”raide” de andre ved en ki-osk, indtil Tiltalte 4 vendte tilbage til det, der tidligere var blevet talt om, med bemærkningen: ” Det som jeg og Kaldenavn 8 havde talt om kan ikke gøres ude ved dem, der skal vi have ham ud et sted hvor vi har været inden og gjort klar” .
Den 6. marts 2021 var der i den nye gruppe, der efter Tiltalte 2's anholdelse kun omfattede Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 4, igen drøftelse vedrørende en ”Kaldenavn 6” og ” ham med trøjen” .
Kl. 13.45 skrev Tiltalte 3: ”Hey jeg for fat i Kaldenavn 1 så kan de hente ham med trøjen Han sagde de gerne ville hjælpe os og lave et ryk på en evt Hvis der var be-hov for det” .
I en besked kl. 14.42 omtalte han først en Polo, som de andre havde lejet, og fortsatte så: ” Kaldenavn 1 kan evt få øjne på gaden men kræver vi klar derinde ellers måske få hentet ham Kaldenavn 6 ham han vi evt bruge til art lokke Kaldenavn 15 og andre frem….” .
Der følger nogle beskeder i gruppechatten om, at en bil alligevel ikke var
side 150
klar, og at man skal høre én, om han eventuelt kender en, som man kan få biler fra.
Tiltalte 3 skrev kl. 14.49: ” Jeg tænker Kaldenavn 21 Jeg kan ikk sætte noget op hvis vi ik er klar Jeg finder på noget” .
Omkring en time senere, kl. 15.58, fulgte han op med en besked, hvor der blandt andet står: ” Tjek Kaldenavn 21 er på med en bil Er ved Kaldenavn 1 nu prøver om vi kan få ham med bandidos trøjen og så ser vi hvad det kan føre til de har rum osv” , hvortil Tiltalte 4 svarede: ”Sådan fucking fedt!” .
Derpå skrev Tiltalte 3:” Vi prøver at få fat i ham så må han få fat i de andre evt” , og efterlyste hos de andre et billede af ” ham Kaldenavn 6 og Kaldenavn 15” . Tiltalte 4 sendte så billedet med Forurettede 5 i gul Bandidostrøje, billedet med Forurettede 2 og Forurettede 3 og andre samt billedet med Forurettede 2 og Forurettede 5.
Dagen efter, den 7. marts, skrev Tiltalte 3 kl. 13.56: ” Plus så bliver en a deres runner taget i dag og rullet samt de for alt ud a ham adresser osv og han bliver efterladt godt smadrts som en besked til dem En gave til os fra Bydel 1 Kræver selvfølglig han kommer hjem …. så han færdig” , og to minut-ter senere: ” Og så der mere under opsejling bl.a. ham med bandidos trø-jen” .
Tiltalte 4 svarede: ” Yes ville være fedt. Vi er igang med og se på de adres-ser vi har….. ”.
Uanset at en del af beskederne er ensidige, hvor man ikke kan se, hvad der er svaret eller kommenteret fra andre, finder retten, at det helt umisforståeligt fremgår, at de fire i den oprindelige gruppe - efter Tiltalte 2's anholdelse de tre tilbageværende – sideløbende med de andre planer om et ”ryk” i konflikten med NNV i form af forberedelse i forhold til det, der er omhandlet i forhold 2 og 3 også forberedte at frihedsberøve ” ham i den gule trøje” , Forurettede 5, og mishandle ham på en måde, der særligt efter drøftelserne om aftenen den 1. marts må anses omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.
Efter SKY-kommunikationen har formålet været at få oplysninger fra ham om NNV-medlemmer og måske også at ”sende en besked til dem” . Under alle omstændigheder var baggrunden konflikten med NNV.
Planerne var kommet så langt, at man havde bil klar, at man havde et sted, og Tiltalte 3 var om eftermiddagen den 6. marts taget ind til ”Kaldenavn 1” for at forsøge at få fat i Forurettede 5. Retten finder, at der har været foretaget sådanne forbere-delseshandlinger, at der er grundlag for at domfælde for forsøg, og at forsø-get kun mislykkedes, fordi man ikke kunne finde Forurettede 5.
I det anførte omfang findes de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 således skyldige i forsøg på
side 151
overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1.
Forhold 5 Den 8. februar 2021 spurgte Tiltalte 1 i gruppechatten, om ”vi” er interesseret i at købe nogle af de Glock. Et minut senere skrev Tiltalte 4: ” Altså den 9er vi lige har fået, har vi gi-vet 13 for og den skulle være fin. Sys 20 er mange penge. Men de er self gode og gemme” , hvortil Tiltalte 3 straks svarede, at han gerne ville have en.
Den 28. februar 2021 skrev Tiltalte 4 i chatgruppen: ” J eg har sagt ja en 45er vi får for 13500. Den kommer en af dagene. Plus vi har stadig den sto-re liggende - husk det Kaldenavn 8. Den ligger ved mig” .
Retten finder det ved den kommunikation bevist, at Tiltalte 4 den 8. februar 2021 var i besiddelse af en 9 mm pistol, og at han den 28. februar havde bestilt et skydevåben kaliber 45, ligesom han da havde et andet skydevåben liggende.
Imidlertid kan det ikke afvises, at dette andet skydevåben, ”den store” , som omtales den 28. februar, er identisk med den 9 mm pistol, der er nævnt den 8. februar, således at der kun har været tale om én pistol og bestilling af et andet skydevåben. Der omtales heller ikke ammunition til våbnet, og der fo-religger ikke oplysninger om, at våbnet skulle have været besiddet på of-fentligt tilgængeligt sted.
Af kommunikationen fremgår, at de andre i chatgruppen er medinteressenter i forhold til våbnene, idet der anvendes formuleringen ”vi” , og Tiltalte 4 mindede i beskeden fra den 18. ”Kaldenavn 8” , altså Tiltalte 2, om, at ”vi” stadig har den store liggende hos Tiltalte 4.
Retten finder det herefter bevist, at der var tale om våben til rådighed for alle fire tiltalte i forbindelse med den verserende konflikt, og at de tiltaltes besiddelse heraf indebar en nærliggende risiko for, at de ville blive brugt til fare for andre.
I det anførte omfang findes de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 derfor skyldige i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels forsøg, jf. § 21, alt jf. § 81 a, stk. 1.
Forhold 6 Den 28. januar 2021, kl. 15.43, skrev Tiltalte 7 i SKY-kor-respondancen med Vidne 3: ”Ja bro venter lig på det sidste.. hva med den der [vandpistol emoji] ” og ”Kan vi få den der var helt ny ”, og kl. 15.45: ”Tak ” og kl. 15.48: ”Okay ska jeg gi dig penge eller ska de tage pen-ge med ? Og hvornår kan de hent ? Ved ikk om jeg kan få fat i ham nu så tænker i morgen er bedst ”.
side 152
Kl. 15.53 skrev Tiltalte 7: ” Ja fint der er bønner i ikk og det er en glock 25 ik” og ”Den anden var skilt ad [emoji] det sagde du ikke sidst , så måtte lige spørge” og kl. 15.54: ”Oka oka, men os lige meget vi mødes i morgen og får styr på tingene” . Kl. 16.07 skrev Tiltalte 7: ”True men skal jo alligevel have penge af ham til den ” og kl. 17.21: ”Bro hva tid kan han hente den i morgen og sted” .
Den 29. januar 2021, kl. 09.42, skrev Tiltalte 7: ”Okay jamen gir dig 70 nu og 22 for kanon” og kl. 10.19: ”Jamen hvor mødes vi så kom med adr, og kl. 10.29: ” Oka bro” . Kl. 10.33 fortsatte Tiltalte 7: ” Nej han er der nok os før han køre fra By 23 nu Sort bil” , og kl. 10.38: ”Han er der om 15? ca” . Kl. 11.00 skrev Tiltalte 7: ”Så det klaret bro ”.
Uanset at beskederne er ensidige, finder retten, at det helt umisforståeligt fremgår, at Tiltalte 7 købte en pistol med tilhørende ammunition af Vidne 3, og at pistolen blev afhentet af en ukendt tredjemand på Tiltalte 7's vegne. Korrespondancen understøttes endvidere af Vidne 3's forklaring om sin rolle som våbenhandler i den pågældende periode.
Retten lægger tillige til grund, at skydevåbnet med ammunition befandt sig på et offentligt tilgængeligt sted i forbindelse med overleveringen, ligesom anskaffelsen af skydevåbnet skete under en verserende bandekonflikt, hvor-for retten finder, at tiltaltes besiddelse heraf indebar en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre.
Tiltalte 7 findes derfor skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, *) til dels forsøg, jf. § 21, alt jf. § 81 a, stk. 1. Forhold 7-9
Den 15. februar 2021 blev ved ransagning hos Forurettede 6 fundet 113.100 kr. og to blokke hash på i alt knap to kilo, hvilket Forurettede 6 senere blev dømt for. Forurettede 6 har forklaret blandt andet, at han den 6. marts 2021 om aftenen var på vej til træning, da han foran sit hjem i Lyngby mødte nogle personer, der ville tale med ham. Han satte sig ind i deres bil, fordi de spurgte pænt om det.
De spurgte ham om noget, som han ikke kunne huske. Han kunne heller ikke huske, om de stoppede undervejs, inden han blev sat af ved Lyngby sta-tion, fordi han bad om det. På et tidspunkt fik han tape viklet om hovedet, og han tror, at han blev slået i hovedet med flad hånd. Han kunne ikke huske, at han dagen efter skulle have kontaktet Akutmodtagelsen på Herlev Hospital, men ikke var mødt op på hospitalet.
side 153
Han var ikke bange under forløbet, han havde kunnet forlade bilen, hvis han ville, han anmeldte det ikke til politiet, fordi det var en stor misforståelse, og at han efterfølgende måtte modtage psykologis og psykiatrisk behandling, bundede i hans daværende misbrug og havde ikke noget med køreturen at gøre. Han bekræftede, at han havde været afhørt af politiet den 13. april 2025.
Han havde dengang startet med at sige, at han ikke ville udtale sig. Han kunne godt dengang have forklaret, som det er refereret i afhøringsrapporten, at sagen skyldtes en uoverensstemmelse om noget, som han havde haft liggende, og nogle penge, som var forsvundet.
Forurettede 6's forklaring forekommer usandsynlig og bemærkelsesværdig, ganske særligt når henses til det, der i SKY-materialet fremgår af kommunikationen mellem Tiltalte 5, hans halvbror Person 3, som på daværende tidspunkt befandt sig i Tyrkiet, og Tiltalte 9.
På SKY-telefonen med SKY-id’et Profilnavn 8, benyttet af Tiltalte 9, fandtes skærmbilleder, hvor Forurettede 6's adresse, Adresse 10 i Lyngby fremgik, og der er også var fotos af stedet. Billederne blev delt i en chatgruppe omfat-tende Person 3's og Tiltalte 5's SKY-id’er og en profil, hvis bruger ikke er kendt.
Den 6. marts 2021 skrev Person 3 en række beskeder til Tiltalte 5: ” Dude det underligt synes jeg , han har nemlig spurgt rigtig meget på det seneste om hvordan det gik med mine tp’er os” , ” Begynder sku blive i tvivl nu” , ” Hvordan finder vi ud af om han overhovedet har været anholdt” , ” jeg overvejer sætte min ven fra ltf på den sag med Person 4 dude” , ” Vi har intet hus eller sted bi kan opbevare ham i” og ” Vi køber en grund og sætter en 20 fods container lyd isolere den og sætter en tandlæge stol med psykisk syge bælter til og holde folk fast” .
Kl. 21.41 videresendte Person 3 til Tiltalte 5 nogle beskeder fra ”Brugernavn 26” , blandt andet: ” Der lys oppe hos Forurettede 6 skal jeg vanke på” , og lidt senere, at ” holder her lige de næste 1-2t” . Der fulgte fra Person 3 beskeder om, at han troede, at ”Person 4” var der, og der holdt en hvid Peugeot, som ”Brugernavn 24” flere gange havde set ham i.
Kl. 22.50 skrev Person 3 til Tiltalte 5: ” Kan du se vi slet ikke egnet som gruppe til og kidnappe folk…. vi har ingen steder og ligge dem” og ” Ellers skal de binde dem oppe i den lejlighed” . Kl. 23.03 videresendte Person 3 til Tiltalte 5 endnu en besked fra ”Brugernavn 26” : ” Bro jeg har kidnappet Forurettede 6” . Kort efter, kl. 23.04, skrev Person 3 til Tiltalte 5: ” Brugernavn 24 har kidnappet Forurettede 6” .
Som ovenfor under afsnittet om SKY-id’erne anført var såvel Brugernavn 26 som
side 154
Brugernavn 24 brugernavne på SKY-id’et Profilnavn 8, som retten finder bevist, blev an-vendt af Tiltalte 9. Straks efter, kl. 23.06, skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 9: ” har du et sted til Forurettede 6” og kort efter ” Behold ham oppe i lejligheden brormand” . Kl. 23.11 skrev Tiltalte 9 til Tiltalte 5: ” Bror han stikker ikke af” og ” Han er fuxking bange hvad siger du” .
Der fulgte en kommunikation mellem Tiltalte 5 og Tiltalte 9, hvor Tiltalte 5 blandt an-det bad Tiltalte 9 spørge ”Kaldenavn 22” om noget, og hvor Tiltalte 9 oplyste Tiltalte 5 om, at ” Da der var ransagning så blev der taget 113k og 2 stænger” . Kl. 23.15 skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 9: ” Spørg Forurettede 6 om han ved hvor på Frederiksberg Person 4 holder til bror , Skal jeg komme” .
Tiltalte 9 svarede, at han sagtens kunne møde Tiltalte 5 og ” har ham i bilen” . Efter lidt drøftelse aftalte de at mødes ved Vaskehal, der er en vaskehal for biler. Tiltalte 9 ville være der om 15-20 minutter. Ifølge beskeder udvekslet omkring kl. 23.30 mødtes Tiltalte 5 og Tiltalte 9 på det aftalte sted.
Person 3 havde i en besked kl. 23.19 spurgt Tiltalte 5, hvor de bankede ham hen-ne, og ” … tag lige maske og handsker på – pres ham med hvad der er sket med shufi og amfen” . Kl. 23.47 sendte Person 3 til Tiltalte 5 et foto af Forurettede 6 med hovedet viklet ind i tape med kommentaren: ” flækkede af grin da jeg så det” . Kl. 00.06 spurgte Tiltalte 5 Tiltalte 9, hvor han havde sat ham af henne.
Tiltalte 9 svarede ved Lyngby og fulgte op med ” Han fik nogle ordentlig nogle haha” . Da Tiltalte 5 spurgte, om man kunne se dem, svarede Tiltalte 9: ” Jaer det kan du bande på” og ” Så hans fjæs efter” . Kl. 00.10 skrev Person 3 til Tiltalte 9: ” Flækkede Brugernavn 19 ham nogle gode bror” . Som anført ovenfor under afsnittet om SKY-id’erne indgår Brugernavn 19 i et af brugernavnene til Tiltalte 5's SKY-id.
Kl. 00.22 skrev Tiltalte 5 til Tiltalte 9: ” Tak brormand fordi vi fanget ham” . Den 7. marts 2021 skrev Tiltalte 9 til Tiltalte 5: ” Bror Forurettede 6 har sagt videre at han har fået tæsk men ved ikke om det kommet langt nok til Kaldenavn 23” . Den 8. marts 2021 skrev til Tiltalte 5: ” Hvad siger Forurettede 6 bror” .
Af SKY-materialet fremgår således klart, at Person 3 havde mistanke om at være blevet snydt med hensyn til nogle penge og noget narko, og at han i den forbindelse ville have Forurettede 6 til at give nogle oplysninger om en ”Person 4” . Det fremgår ligeledes klart, at der mellem Person 3, Tiltalte 5 og Tiltalte 9 blev
side 155
planlagt at bortføre Forurettede 6 og tvinge ham, om nødvendigt med vold, til at komme med oplysninger, og at planen blev gennemført, idet Tiltalte 9 den 6. marts 2021 holdt øje med Forurettede 6's bopæl i Lyngby og kort før kl. 23 ”kidnappede” ham.
Forurettede 6 fik, som det fremgår både af fotoet og af hans egen forklaring, hovedet viklet ind i tape og blev kørt ud et sted i By 6, hvor Tiltalte 9 mødtes med Tiltalte 5, og hvor Forurettede 6 blev udsat for vold. Det kan ikke direkte ud fra beskederne fastslås, hvem der slog Forurettede 6, men under alle omstændigheder er begge strafferetligt ansvarlige for den udøvede vold.
Ud fra Tiltalte 9's svar på Tiltalte 5's forespørgsel kl. 00.06 lægges det til grund, at frihedsberøvelsen varede omkring en time. I det anførte omfang findes de tiltalte Tiltalte 5 og Tiltalte 9 således skyldige i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 1. Vedrørende straffelovens § 247, stk. 1 bemærkes, at Tiltalte 5 tidligere er dømt for vold.
I straffelovens § 247, stk. 1, er for de tidligere pådømte forbrydelser, der ved gentagelse kan medføre strafforhøjelse, udtrykkeligt skrevet, at det ikke kun kan være forsætligt legemsangreb eller psykisk vold, men også forbrydelser, der har været forbundet med forsætlig vold. Derimod er der ved beskrivelsen af den nye lovovertrædelse udelukkende henvist til §§ 243-246.
Efter denne væsentlige forskel i ordlyden ses det betænkeligt at foretage en udvidende fortolkning om, at § 247, stk. 1, skulle finde anvendelse på andre forbrydelser, hvori der indgår et element af vold. Tiltalte 5 frifindes derfor i relation til § 247, stk. 1.Forhold 11 Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Til-ståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1 jf. § 1, stk. 1, nr. 5, og § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1. Forhold 12 Tiltalte 3 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.
Det er derfor bevist, at til-talte er skyldig i overtrædelse af i overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1 jf. § 1, stk. 1, nr. 5.
Thi bestemmes
:
Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a,
side 156
stk. 1, nr. 1, jf. til dels nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våben-lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels forsøg, jf. § 21, alt jf. straf-felovens § 81 a, stk. 1, forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, til dels jf. § 23, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, forsøg på grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, samt i overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1 jf. § 1, stk. 1, nr. 5, og § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, til dels jf. nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, til dels forsøg, jf. § 21. forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, samt forsøg på forsøg på grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1.
Tiltalte 3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk.
1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels forsøg, jf. § 21, alt jf. § 81a, stk. 1, forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, og forsøg på grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, samt i overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1 jf. § 1, stk. 1, nr. 5,
Tiltalte 4 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels forsøg, jf. § 21, alt jf. § 81a, stk. 1, forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1 samt forsøg på grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1.
Tiltalte 5 er skyldig i forsøg på manddrab efter straffe-lovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1 og i ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og frihedsberøvelse efter § 261, stk. 1.
Tiltalte 6 er skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1.
Tiltalte 7 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, *) til dels forsøg, jf. § 21, alt, i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, til dels medvirken jf. § 23, samt brugstyveri efter straffelovens § 293 a
Tiltalte 8 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 jf. nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, samt i medvir-
side 157
ken til forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23.
Tiltalte 9 er skyldig i medvirken til forsøg på manddrab efter straf-felovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23, samt i ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og frihedsberøvelse efter § 261, stk. 1.
Sanktionsspørgsmålet
Der var enighed om at fastsætte straffene således: Tiltalte 1 straffes med fængsel i 20 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, til dels jf. § 23, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våben-lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 21, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, og § 10, stk. 5, jf. § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i to drabsforsøg, hvoraf det ene var tæt på at lykkes, forsøg på grov vold samt besiddelse af flere skydevåben og forsøg herpå, som alt er henført under straffelovens § 81 a, men der er også taget hensyn til, at han i forhold 1 udøvede en mindre grad af medvirken, og at en tidligere dom for personfarlig kriminalitet ligger helt tilbage i 2013.Tiltalte 2 straffes med fængsel på livstid, jf. straffe-lovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 21, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, og straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, jf. i det hele § 89.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i to drabsforsøg, hvoraf det ene var tæt på at lykkes, forsøg på grov vold samt besiddelse af flere skydevåben og forsøg herpå, som alt er henført under straffelovens § 81 a.
Der er endvidere lagt vægt på, at han i begge drabsforsøg havde en aktiv og koordinerende rolle, samt at han tidligere er dømt for drab og blev løsladt fra afsoning kort tid, før forholdene i denne sag blev begået. Straffen er i medfør af straffelovens § 89 en tillægsstraf til bødestraffen fra dom af 19. maj 2023 og straffen på fængsel i 10 måneder fra dom af 6. febru-ar 2024.
Tiltalte 3 straffes med fængsel i 14 år og 7 måneder, jf. straffe-lovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 21, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, og straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1, jf. § 89, samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr.
side 158
5, Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i et drabsforsøg, forsøg på grov vold og besiddelse af et skydevåben og forsøg herpå, som alt er henført under straffelovens § 81 a.
Der er endvidere lagt vægt på tiltaltes status som højeste medlem af Bandidos i Danmark og hans styrende rolle i planlægnin-gen af drabsforsøget, samt på, at han tidligere er dømt for personfarlig krimi-nalitet. Imidlertid er der også taget et vist hensyn til, at drabsforsøget ikke nåede til, at der blev affyret skud.
Straffen er efter straffelovens § 89 fastsat som en tillægsstraf til straffen på fængsel i 5 måneder fra dom af 11. januar 2024.
Tiltalte 4 straffes med fængsel i 13 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 21,, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, og straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 1.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i et drabsforsøg, forsøg på grov vold og besiddelse af et skydevåben og forsøg herpå, der er henført under straffelovens § 81 a.
Imidlertid er der også taget et vist hensyn til, at drabs-forsøget ikke nåede til, at der blev affyret skud, og til hans mindre aktive rolle i drabsforsøget, hvortil kommer, at han ikke tidligere er straffet. Tiltalte 5 straffes med fængsel i 11 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, og straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 1, jf. i det hele § 89.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i et drabsforsøg, der er henført under straffelovens § 81 a, og et tilfælde af ulovlig tvang og frihedsberøvelse.
Imidlertid er der også taget et vist hensyn til, at drabsforsøget ikke nåede til, at der blev affyret skud, og yderligere henset til, at han i drabsforsøget havde en nødvendig og ikke uvæsentlig rolle, men ikke var en af de styrende i forehavendet. Straffen er fastsat som en tillægsstraf til bøder fra vedtagelse af 22. marts 2021 og domme af 17. maj 2021, 17. juli 2023, 3. oktober 2023 og 12. sep-tember 2024.
For Tiltalte 6 fastsættes ingen tillægsstraf, jf. straf-felovens § 89, til straffen af fængsel på livstid fra ankedommen af 1. februar 2023.
Tiltalte 7 straffes med fængsel på livstid, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 81 a, stk. 1, og straffelovens § 293 a, jf. i det hele § 89.
side 159
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i to drabsforsøg samt besiddelse af flere skydevåben, som alt er henført under straffelovens § 81 a.
Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte i forhold 1 i forening med Tiltalte 6 afgav flere skud mod en sagesløs forurettet, som var meget tæt på at afgå ved døden, at han få uger efter anskaffede endnu et skydevåben med tilhørende ammunition, og at han tillige medvirkede i det efterfølgende drabsforsøg i forhold 2.
Straffen er i medfør af straffelovens § 89 en tillægsstraf til straffen på fængsel i 3 år 6 måneder fra dom af 14. september 2022.
Tiltalte 8 straffes med fængsel i 10 år, 11 måneder og 20 dage, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 23, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. nugældende stk. 4, jf. dagældende stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 81 a, stk. 1, jf. § 89.
Der er ved strafudmålingen taget hensyn til, at tiltalte i drabsforsøget kun er fundet skyldig i medvirken, men på den anden side lagt vægt på, at drabs-forsøget var tæt ved at lykkes, og at tiltaltes medvirken var ganske betydelig, med både søgning efter oplysninger, rekognoscering og transport af Tiltalte 6 og våbnene til og fra gerningsstedet.
Straffen er i medfør af straffelovens § 89, en tillægsstraf til den betingede fængselsstraf på fængsel i 10 dage fra dom af 24. juni 2022, og efter § 61, stk. 1, en fællesstraf med den betingede fængselsstraf på fængsel i 20 dage fra dom af 7. februar 2025.
Tiltalte 9 straffes med fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 23, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, og straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 1, jf. i det hele § 89. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, men også taget hensyn til, at tiltalte i drabsforsøget alene er dømt for en relativt beskeden medvirken.
Straffen er i medfør af straffelovens § 89 en tillægsstraf til straffen på fængsel i 5 år fra dom af 29. august 2023 og bødestraffen fra dom af 7. marts 2024.Udvisning Der var enighed om at tage udvisningspåstanden over for Tiltalte 9 til følge med indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte, der er pakistansk statsborger, er ved dom af 29. august 2023 fra Kø-benhavns Byret idømt 5 års fængsel og udvist med et indrejseforbud for be-standig for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192 a, og § 183, ved i fore-ning med flere medgerningsmænd at have indført, transporteret og besiddet en bombe indeholdende 4,77 kilo dynamit, som han efterfølgende anbragte ved en forretning, hvor han bragte bomben til sprængning med betydelig ska-
side 160
de og risiko for skade til følge. Østre Landsret har ved ankedom af 21. marts 2024 ændret indrejseforbuddets varighed fra bestandig til 12 år. Tiltalte er nu fundet skyldig i medvirken til forsøg på manddrab som led i en bandekonflikt samt i ulovlig tvang og frihedsberøvelse og straffet med en tillægsstraf på 6 år til ovennævnte dom.
Forholdene i sagen nu er begået forud for dommen, hvor tiltalte blev udvist med et indrejseforbud i 12 år, og spørgsmålet om udvisning skal derfor vur-deres efter princippet i straffelovens § 89. Betingelserne for at udvise tiltalte i medfør af dagældende udlændingelov § 22, nr. 6, jf. nugældende § 22, stk. 1, er opfyldt.
Tiltalte skal herefter udvi-ses, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2. Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv. Tiltalte har under sagen ikke ønsket at udtale sig om sine personlige forhold.
Under den tidligere sag var det oplyst, at tiltalte er født og opvokset i Dan-mark. Han er 25 år og taler flydende dansk. Han har gennemført skolegang til og med 10. klasse. Han har herefter gået på en markedsføringsuddannelse i ét år og taget to grundforløb på maleruddannelsen. Han har haft ansættelse i en restaurant og i sin fars kiosk. Hans forældre og to søskende bor i Dan-mark.
Hans fire fætre, en kusine og deres mor bor også i Danmark. Han op-lyste selv under den sag, at han havde mistet kontakten til det meste af sin familie i Danmark. Han har ingen familie eller bekendte i Pakistan. Han har pakistansk pas. Han forstår urdu, men taler det ikke selv særlig godt. Han kan ikke læse eller skrive urdu. Han er ugift og uden børn.
Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold vil en udvisning indebære et indgreb i hans privatliv, jf. artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro og forbrydelse, og det afgørende er, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål.
Dette beror på en proportionalitetsvurdering. Menneskerettighedsdomstolen har i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opstillet nogle kriterier til brug for proportionalitetsvurderingen efter artikel 8, jf. herved tillige f.eks. Højesterets dom af 14. juni 2013 (UfR 2013.2587).
I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. varigheden af udlændin-gens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændin-gens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familie-mæssige bånd med værtslandet og modtagerlandet, jf.
Maslovdommens præ-
side 161
mis 71. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvis-ning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. Maslovdommens præmis 75. Tiltalte er født og opvokset i Danmark. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn.
Han har sine forældre og søskende i Danmark, men har efter det oplyste mistet kontakten til de fleste af dem. Han har begrænset tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Han har et vist kendskab til urdu, og han må gen-nem sin familie også have opnået et vist kendskab til skik og kultur i Paki-stan.
Selvom tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end til Pakistan, finder retten, at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Pakistan, hvis han udvises.
På den baggrund og sammenholdt med karakteren af den kriminalitet, som han er fundet skyldig i, medvirken til drabsforsøg under en bandekonflikt i starten af 2021 og en bombesprængning i starten af 2023, findes en udvisning ikke med sikkerhed i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Vedrørende varigheden af et indrejseforbud følger det af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor tiltalte er idømt i alt 11 års fængsel, skal ske med indrejse-forbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Uanset at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknyt-ning til Pakistan, og uanset at tiltalte ikke tidligere er meddelt en advarsel om udvisning, finder retten under hensyn til den særdeles grove, farlige og samfundsskadelige karakter af tiltaltes kriminalitet, at udvisning med ind-rejseforbud for bestandig ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Herefter tages udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens dagældende § 22, nr. 6, jf. nugældende § 22, stk. 1, med indrejseforbud for bestandig, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. Konfiskation
Der var enighed om at tage konfiskationspåstandene til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.
Erstatning
I forhold til de påstande, som Forurettede 1 har nedlagt, finder dommerne, at der efter karakteren af det drabsforsøg, som han har været ud-
side 162
sat for, og de voldsomme skader, er grundlag for at tilkende godtgørelse ef-ter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, tidligere stk. 3, og at den påståede størrelse er passende.
Dommerne tager også kravene vedrørende godtgørelse for svie og smerte og kravet om refusion af helbredelsesudgifter til til følge, idet disse krav findes fyldestgørende dokumenteret ved de lægelige oplysninger og de fremlagte bilag.
Kravet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste udskydes til behandling ved Offe-rerstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål, idet det efter sin kompleksi-tet og dokumentationsbehov ikke findes egnet til behandling under straffesa-gen.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 20 år.
Tiltalte 2 straffes med en tillægsstraf af fængsel på livstid.
Tiltalte 3 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 14 år 7 måneder.
Tiltalte 4 straffes med fængsel i 13 år.
Tiltalte 5 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 11 år.
Der fastsættes ingen tillægsstraf for Tiltalte 6.
Tiltalte 7 straffes med en tillægsstraf af fængsel på livstid.
Tiltalte 8 straffes med en tillægs- og fællesstraf af fængsel i 10 år 11 måneder 20 dage.
Tiltalte 9 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 6 år.
Tiltalte 9 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig gældende fra udrejse eller udsendelse.
En totenschlæger, en kårdestok, en peberspray og en CS-gasspray konfiske-res.
De tiltalte skal betales sagens omkostninger, herunder hver for sig salæret til deres forsvarer.
side 163
De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 6, Tiltalte 7 og Tiltalte 8 skal inden 14 dage in solidum til Forurettede 1 ved advokat Helle Hald betale 88.345,69 kr. med procesrente fra den 29. september 2025.
Dommer Dommer
...................................
*) Da der er fundet skyldig i fuldbyrdet våbenbesiddelse i overensstemmelse med anklageskriftets gerningsbeskrivelse, udgår henvisningen til straffelovens § 21.
Berigtiget den 5. december 2025 i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1.
Dommer Dommer
