SS-13998/2026-GLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 80.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT AF DOMBOGEN

FOR

GRØNLANDS LANDSRET

D O M

afsagt af Grønlands Landsret den 3. september 2026 i ankesag

Sagl.nr. 26/13998

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født den Dato 1969 cand.jur. Christina Johnsen

Qeqqa Kredsret afsagde dom i 1. instans den 9. december 2025 (kredsrettens sagl.nr. KS-QEQ-1444/2025).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af kredsrettens dom.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Domsmænd Sagen har været behandlet med domsmænd.

Forklaringer Vidne og Forurettede har i det væsentlige forklaret for landsretten som i første instans.

1/4

Vidne har supplerende forklaret, at de tog hjem til Tiltalte, da de havde modtaget en underretning om, at der var et barn hos en beruset far. De tog derfor på hjemmebesøg med politiet. Tiltalte var allerede vred, da de ankom. Hun kan ikke huske, om politiet eller de kom først til stedet. Tiltalte forsøgte at få barnet med sig ind i soveværelset. Han ville ikke aflevere barnet.

Tiltalte sagde, at de ikke måtte få barnet med, da han skulle passe barnet. Tiltalte sagde mange ting til dem. Hun stod bag politiet, da Forurettede forsøgte at tage barnet. Hun hørte Forurettede sige ”av” . Hun så ikke, at Forurettede blev prikket på overkroppen, men hun så, at der skete et eller andet, og hun hørte Forurettede. Da hun kiggede på Forurettede, tog Forurettede sig til sit bryst.

De stod i stuen, da det skete.

Fordi politiet var til stede, reagerede hun ikke, da Forurettede sagde ”av” . Hun gik ud fra, at politiet så, hvad der skete. Hun er i tvivl om, Forurettede sagde ”av” på dansk eller grønlandsk. Hun er i tvivl om, politiet reagerede på Forurettedes udbrud.

De gav barnet overtøj på, inden de forlod lejligheden. Derefter var det vigtigste for dem, at barnet faldt til ro og var trygt. Det var deres fokus.

Da barnet var afleveret til plejefamilien, og de kom tilbage på arbejdspladsen, viste Forurettede hende et blåt mærke. Mærket så friskt ud. Hun var leder af afdelingen og foreslog Forurettede, at hun skulle anmelde forholdet til politiet. Forurettede var chokeret over det, der var sket. Forurettede sagde, at Tiltalte havde prikket hende hårdt i brystkassen.

Hun var ikke bange for Tiltalte, som hun tidligere har oplevet vred. Politiet var med for både at beskytte barnet og dem. Tiltalte opførte sig ikke voldsomt overfor hende, men han råbte. Det var tydeligt, at Tiltalte var beruset, og der var en del flasker i lejligheden.

Forurettede har supplerende forklaret, at Tiltalte ikke havde overholdt samværsaftalen og imod denne afhentet barnet i børnehaven. Politiet var først på adressen. Vidne talte med Tiltalte. Hendes fokus var på barnet. Tiltalte var vred og ikke tilfreds med, at de var kommet til stedet. Hun forstår ikke meget dansk, men kunne på tonen i Tiltaltes stemme fornemme, at han var vred. Han talte højt og aggressivt. Hun var i stuen, da Tiltalte prikkede til hende. Umiddelbart inden Tiltalte

2/4

prikkede til hende, havde hun været i soveværelset med barnet og hjulpet barnet med at få en jakke på.

Hun havde en varm jakke på, som var åben, da Tiltalte prikkede til hende. Det gjorde ondt, men hun forsøgte af hensyn til barnet ikke at reagere for voldsomt.

Prikkene var kraftige, og Tiltalte trykkede hårdt. Det gjorde ondt. Hun mistede ikke balancen på grund af Tiltaltes handling, men hun tog på grund af prikkene et skridt tilbage. Barnet var hos Vidne, da episoden skete, og de var på vej ud af lejligheden.

Politiet stod ved siden af hende og Tiltalte, da han prikkede hende i brystkassen og pegede på hende, men politibetjenten Person sagde til hende, at de ikke så hændelsen. Det virkede som om, at politiet fokuserede meget på at undersøge lejligheden. Betjentene reagerede end ikke, da Tiltalte prikkede til hende. Det var hendes opfattelse, at Vidne ikke så noget.

Vidnet sagde ”naaaa” , da Tiltalte i vrede prikkede til hende, men selvom hun sagde det, var der ingen, som reagerede. Hun havde regnet med at få hjælp af politiet, men de hjalp ikke.

Hun blev chokeret, og det var ubehageligt. Stemningen i lejligheden var dårlig.

De kørte med politiet væk fra stedet.

Da hun og Vidne kom tilbage på arbejdspladsen, talte de om hændelsen. Hun tog et billede af det røde mærke på brystkassen. Hun afleverede billedet til politiet. Der blevefterfølgende også taget billede af mærket, da hun blev undersøgt på sygehuset.

Hun mener, at der gik to dage, før hun anmeldte forholdet. Hun anmeldte det, da det er hensynsløst og uacceptabelt at opføre sig, som Tiltalte gjorde.

Personlige oplysninger

Tiltalte har forklaret supplerende, at han ikke har set sine børn siden 4. februar 2025. Han kører pt sag mod kommunen. Hans yngste søn er 1 år. Han bor og arbejder samme sted.

3/4

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Vidnerne har forklaret, at de var på Tiltaltes adresse, da der var tilgået en anmeldelse om, at Tiltalte var beruset, selvom han havde et barn hos sig.

Det er ubestridt, at Forurettede er omfattet af persongruppen beskyttet af kriminallovens § 37, da hun som kommunal sagsbehandler var på arbejde. Forurettede har troværdigt forklaret, at Tiltalte, som beskrevet i anklageskriftet prikkede hende i brystkassen, og at prikkene med fingrene var kraftige, gjorde ondt og gav hende med et blåt mærke på brystkassen.

Hendes forklaring støttes af det fremlagte foto af et mindre, rundt mærke på hendes brystkasse og til dels af forklaringen afgivet af Vidne. Henset til det forklarede om kraften afden fysiske påvirkning, og da det efterlod et mærke sammenholdt med forklaringerne om, at Tiltalte var vred og højlydt, tiltræder landsretten, at Tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale.

Den udmålte foranstaltning findes passende.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Kredsrettens dom stadfæstes.

Statskassen betaler sagens omkostninger.

Dommer

4/4