GRL — Grønlands Landsret
SS-1462/2026-GLR
OL-2026-GRL-00039
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 79.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
GRØNLANDS LANDSRET
D O M
afsagt af Grønlands Landsret den 2. juni 2026 i ankesag
Sagl.nr. 26/01462
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den Dato 1972 (autoriseret forsvarer, cand.jur Christina Johnsen)
Qeqqa Kredsret afsagde dom i 1. instans den 19. juni 2025 (kredsrettens sagl.nr. KS-QEQ-495/2025), hvorved tiltalte blev frifundet for overtrædelse af kriminallovens § 77, voldtægt.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den ved kredsretten rejste tiltale, samt at tiltalte skal anbringes i anstalt i 1 år og 9 måneder og betale tortgodtgø-relse til Forurettede med 100.000 kr.
Tiltalte har påstået stadfæstelse af kredsrettens dom.
Domsmænd Sagen har været behandlet med domsmænd.
Supplerende oplysninger Det er dokumenteret for landsretten, at Forurettede den 27. og 30 november 2024 sendte sms-beskeder til tiltalte, hvori hun bl.a. oplyste, at hun havde set tiltalte på Facebook og kun tænkte på ham, og at tiltalte havde lovet at ligge med hende.
Forklaringer
2
Der er for landsretten afgivet forklaring af Tiltalte og Forurettede og Vidne 1.
Tiltalte har vedstået sin forklaring for kredsretten og har for landsretten for-klaret, at han havde spist og sovet, da han så på sin telefon, at nogen havde ringet. Det var Person. Tiltalte ringede tilbage til Person ved 01-tiden og spurgte, hvad de lavede. De fik sig en lille en. Tiltalte spurgte, om han lige skulle komme forbi med en pose øl, og det måtte han gerne.
Det var almindeligt for tiltalte og Person at gøre sådan. Så tog tiltalte en pose med øl og gik derover. Der var tre personer hos Person i Blok 1 – Person selv, Vidne 2 og Forurettede. De var allerede ved at løbe tør for øl, da tiltalte kom.
Tiltalte var nok hos Person fra lidt over kl. 01 til lidt over kl. 02, hvor øllene var sluppet op, og tiltalte og Forurettede gik sammen til tiltaltes lejlighed for at hente nogle flere.
Tiltalte var ikke særlig beruset, da han kom over til Person, idet han havde sovet. Forurettede var lidt småberuset, men ellers frisk.
Tiltalte havde set Forurettede før den 14. januar 2024, men aldrig haft samleje med hende.
Mens tiltalte var hos Person, hjalp Forurettede ham med at klippe hans hår i nakken med trimme-ren. Det var Forurettede, der sagde, at det var lidt langt i nakken, og at hun kunne hjælpe med det. Da hun havde klippet det, kyssede han hende på munden, som tak. De stod på dette tids-punkt i gangen, og de andre var i stuen. Det var tydeligt for ham allerede på dette tidspunkt, at Forurettede var interesseret i være sammen med han seksuelt.
Forurettede havde hørt ham sige, at han ville hente nogle øl hjemme i sin lejlighed, og hun gik af egen drift med ham for at hente dem.
Det tager kun ca. 5 minutter at gå fra Persons til tiltaltes lejlighed. Undervejs talte han og Forurettede om, at de øl, tiltalte havde haft med over til Person, var sluppet op, inden der var gået en time, og at det måske ikke kunne svare sig for dem at bringe flere øl derover, fordi de så kun ville få to øl hver. Han spurgte, om de ikke bare skulle blive i hans lejlighed, hvilket Forurettede sagde ja til. Mens de gik, havde Forurettede fortalt ham, at hun var trængende, fordi hun ikke havde haft samleje i ca. 2 år. De blev enig om, at de kunne drikke lidt øl og ligge sammen.
De gik ind i hans lejlighed, hvor låsen i hoveddøren var defekt og ikke kunne låses indefra. Den kunne kun låses udefra. Han har fået det ordnet hos viceværten efterfølgende.
Lejligheden har en lille entre, et køkken, et badeværelse og en stue. Det er en et-rums lejlig-hed.
3
Inde i lejligheden nåede de ikke engang at drikke en øl hver, før de begyndte at kysse og starte på samlejet i hans seng, der står i stuen. Forurettede masserede ham lidt først. Han stak to fingre op i Forurettedes skede inden samlejet. Da han stak fingrene op, kunne han mærke, at det virkede som om, hun havde menstruation. Han var nødt til at vende Forurettede om for at komme til, og da han vendte hende, lagde han pludselig mærke til, at hans dyne allerede var ved at være fyldt med blod. Så hentede han håndklæder i ny og næ for at bruge dem som underlag, fordi der kom så meget blod på hans seng.
De kyssede under samlejet, og Forurettede så ud til at have det fint. Hun deltog aktivt i samlejet.
Da der kom for meget blod, bad han hende om at tage et brusebad.
Han var ellers lidt ligeglad med blodet, fordi han havde en vaskemaskine og havde lidt ondt af Forurettede, fordi hun ikke havde haft samleje i ca. 2 år.
De brugte 6-7 håndklæder til at tørre blod op med.
Han var ikke voldsomt mod Forurettede, og han har bestemt ikke givet hende noget knytnæve-slag.
Forurettede sagde, da samlejet var ved at være slut, at hendes børn plejede at vågne op ved denne tid, og at hun var nødt til at tage hjem til dem. Tiltalte har et stort ur i sin stue, og han kiggede på uret og så, at klokken var omkring 06.45.
Forurettede brugte vist sin telefon, da hun skulle gå, måske til at skaffe en taxa.
De havde ikke haft samleje hele tiden fra kl. ca. 2 til 06.45. Forurettede var bl.a. i bad.
Døren kunne som sagt ikke låses indefra, så hvis Forurettede har sagt, at hun ikke kunne komme ud, må det skyldes beruselse.
Han vaskede håndklæderne som det første. Som det næste skulle han vaske sengetøjet.
Senere på morgenen kom to af hans kammerater. De så det blodige vasketøj og spurgte, hvad han dog havde lavet. Han sagde, at han havde været sammen med en, der havde menstruation og viste sig at være fyldt med blod.
4
Efter at Forurettede var taget hjem den 14. januar 2024, søgte hun samme dag om at blive venner med ham på Facebook. Det så han først senere, efter at han havde været til afhøring hos poli-tiet. Derfor slettede han hendes anmodning. Det kunne godt virke som om, Forurettede anmeldte ham til politiet, fordi han ikke bekræftede hendes venneanmodning.
Han og Forurettede havde samleje ved to forskellige lejligheder senere på året, hvor Forurettede var til fest i hans lejlighed sammen med nogle andre. Da de skulle til at gå, spurgte hun ham pludselig, om hun kunne være sammen med ham alene i hans lejlighed.
Forurettede er flere gange kommet til fest hos ham. Hun plejer at invitere sig selv. Når han har nogen på besøg, plejer hun at komme. Hun har også været i hans lejlighed i forbindelse med fest, hvor de ikke havde samleje, og det er sket mere end en gang efter, at hun anmeldte ham. Det er sket måske 4-5 gange.
I november 2024 skrev hun til ham om, at han havde sagt, at han ville have samleje med hende, indtil han rejste igen.
Han arbejder på en trawler og er ude at sejle to måneder ad gangen.
Han har haft samleje med hende i alt tre gange. Den første gang var 14. januar 2024. Derpå havde de samleje igen i efteråret 2024 og derpå igen kort før korrespondancen i november 2024. Det var alle gangene i hans lejlighed. Han har ikke haft samleje med hende efter korre-spondancen i november 2024.
Han spurgte hende, da de havde samleje anden gang, hvorfor hun havde anmeldt ham til po-litiet. Så svarede hun bare, at det var lægen, der havde sagt, at hun skulle gøre det.
Forurettede har vedstået sin forklaring for kredsretten og har for landsretten forkla-ret, at det er rigtigt, at hun hjalp tiltalte med at klippe hans hår i nakken. Dette var noget, han bad hende om. Det skete i forbindelse med, at hun skulle tisse, og tiltalte var på wc’et og bad hende hjælpe. Det var med en trimmer. Tiltalte ville ellers kysse hende bagefter, men hun fik flyttet ham. Hun ville ikke have, at han kyssede hende. De var jo i familie. Hendes mor er på en eller anden måde kusine til tiltalte, tror hun nok.
Hun og tiltalte havde aldrig været i seng sammen forud for den 14. januar 2024. De var ikke venner eller bekendte. De plejede bare at hilse på hinanden i byen.
Hun talte ikke med tiltalte til festen den 14. januar 2024 om at have samleje, og de flirtede ikke.
5
En af festdeltagerne sagde, at der nok ville ske noget slemt, når tiltalte kom. Det blev ved samme lejlighed nævnt, at det siges om tiltalte, at der kan ske noget slemt, når hans hænder er rastløse. Det var ikke noget, hun havde hørt før.
Hun gik med tiltalte til hans lejlighed for at hente øl, fordi han bad hende om hjælp til at bære de to poser, det drejede sig om. Hun tror ikke, at de talte om noget på vejen.
Hun gik med ind i lejlighedens entre og ventede, mens tiltalte gik ud i køkkenet.
Hoveddøren til lejligheden kunne ikke lukkes. Hvis den ikke blev låst, stod den bare åben. Det fandt hun ud af, da de var kommet ind i lejligheden, og hun skubbede til døren for at lukke den, hvor den bare blev ved med at være åben. Den blev låst af tiltalte på et tidspunkt, mens hun var inde i lejligheden. Han låste den indefra med den lås, der var på døren, ikke med en nøgle.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at låsen i døren var defekt, så den ikke kunne låses indefra, har vidnet forklaret, at tiltalte selv sagde til hende, at døren kun kunne lukkes ved at blive låst.
De ankom vistnok til lejligheden efter klokken 3, og klokken var vistnok over 7, da hun gik.
Der gik under 5 minutter fra, at de kom ind i lejligheden, til samlejet begyndte.
Det begyndte med, at tiltalte ville tage hendes jakke af. Hun spurgte ham ellers, om han ikke bare skulle tage de øl, de kom efter, så de kunne gå igen. Han havde længe haft lyst til hende, sagde han.
Han fik hende bragt fra gangen til stuen, hvor han forsøgte at starte et samleje med hende. Han tog hendes hænder om på hendes ryg. Han holdt begge hendes arme med sin venstre hånd og forsøgte at få sin højre hånd ind under hendes undertøj. De stod lige foran sengen. Hun havde ikke sin frakke på, men resten af sit tøj.
Hun strittede ellers imod tiltalte, men han fortsatte bare selv.
Tiltalte skubbede hende ned i sengen. Hun havde stadig tøj på, da hun landede i sengen.
Tiltalte fik trukket hendes bukser og underbukser af.
6
De havde samleje i sengen. Inden samlejet stak tiltalte hele sin hånd op i hendes vagina. Så begyndte hun at bløde.
Hun er 43 år og er ikke i overgangsalderen endnu. Hun skulle ikke have menstruation den 14. januar 2024. Det var de negative ting, hun blev udsat for fra tiltaltes side, der fik hende til at bløde. Hun plejer ikke at bløde så kraftigt som denne dag, når hun har menstruation.
Det er rigtigt, at hun den 14. januar 2024 ikke havde haft samleje med nogen i ca. 2 år, og at hun sagde dette til tiltalte. Hun forklarede ham, at hun ikke var tæt på nogen mænd. Hun var i gang med en skilsmisse, som endnu ikke var gennemført. Så vidt hun husker, befandt de sig i gangen i tiltaltes lejlighed, da hun fortalte ham dette. Det var før samlejet, hun fortalte ham det.
Hun ved ikke, hvorfor samlejet stoppede. Da det stoppede, gik hun først på toilettet og va-skede sig, hvorefter hun gik fra lejligheden.
Forespurgt, om samlejet varede i de flere timer, hun befandt sig i lejligheden, forklarede vid-net, at der ikke skete andet i lejligheden end samlejet, og at hun kortvarigt vaskede sig, inden hun gik, uden at gå i bad.
Tiltalte åbnede døren for hende, da hun skulle gå.
Foreholdt, at hun tidligere har forklaret, at tiltalte lå i sengen, da hun gik, fastholdt vidnet, at tiltalte åbnede døren for hende, da hun skulle gå.
Hun blev hentet ved Brugsen af sin søn, der kørte taxa. Det var ved 7-tiden.
Hun gik til lægen dagen efter, den 15. januar 2024, fordi hun på grund af smerter ikke kunne sidde ordentligt. Hun ville også gerne have en læge til at kontrollere, om hun havde fået en kønssygdom.
Lægen spurgte hende, hvorfor hun blødte så meget. Hun forklarede, hvad der var sket natten til søndag. Da lægen undersøgte hende, forklarede han, at der var mere end 1 rift, og han sagde, at hun burde anmelde det til politiet.
Hun har ikke hørt, hvad der står i lægeattesten.
Hun vidste inden lægebesøget, at tiltalte havde udvist grænseoverskridende adfærd over for hende på grund af samlejet og alt det blod, det førte med sig.
7
Forespurgt, om hun ville have set hændelsen på en anden måde, hvis hun ikke var begyndt at bløde, har vidnet afvist dette.
Hun besluttede at gå til politiet, fordi lægen forklarede hende, at hændelsen var voldsom, og at hun kunne anmelde det til politiet, samt at han kunne anmelde det, hvis hun ikke selv ville.
Hun blødte stadig efter 14 dage og ikke kunne sidde ordentligt på grund af smerter.
Hun var til lægen mere end en gang.
Hun fik behandling i form af antibiotika og en pille, hun ikke husker, hvad var.
Forespurgt, om hun har haft samleje med tiltalte efter den 14. januar 2024, har vidnet først forklaret, at det ved hun ikke.
Forespurgt, om de har haft samleje i alt 3 gange, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske datoer. Hun tror, at de har haft samleje mere end en gang.
Forespurgt, hvornår de havde samleje igen, har vidnet forklaret, at det var i tiltaltes lejlighed. De var til efterfest. Hun har også været i hans lejlighed til efterfest uden, at de har haft samleje. Dette er sket flere gange, men hun kan ikke sige antallet. Det er nok under 5 gange.
Efter den 14. januar 2024 så hun tiltalte igen i august eller september 2024. Hun var til fest et sted, hvor de drak og morede sig. Så kom tiltalte og nogle andre. Hun og tiltalte snakkede lidt om hændelsen.
Forespurgt, om tiltalte spurgte, hvorfor hun havde anmeldt ham, forklarede vidnet, at hun slet ikke ved, hvad hun skal svare.
Hun har dårlig hukommelse, fordi hun er blevet slået af en ekskæreste.
Vidne 1 har vedstået sin forklaring for kredsretten med den rettelse, at hans mor, Forurettede, ikke købte ind i Brugsen, da han kom for at hente hende, men blot stod ved Brugsen.
Vidnet har for landsretten forklaret, at han kørte taxa, og at han ikke kan huske, hvor mange gange hans mor havde ringet til ham den pågældende morgen, men at det måske var 4-5 gange.
8
Hun havde jakke, bluse og bløde bukser på, da han samlede hende op. Der var blod på hendes trøje. Det var meget tydeligt. Jakken stod åben, så man kunne se blusen. Hun så ud, som hun plejede, når hun havde ondt.
Han kørte sin mor hjem til hendes bopæl. Køreturen tog 3 minutter. Hun fældede vist nogle tårer på turen.
Han fik først at vide, hvad der var sket, da der var gået ca. en uge. Så fortalte hun ham det.
Han har ikke forklaret til politiet, at han fik det at vide straks, han hentede hende for at køre hende hjem. Hun sagde til ham, da hun blev hentet, at hun havde ondt, men ikke, hvad der var sket.
Han tænkte ikke på at køre hende til sygehuset. Hvis han havde vidst, hvad der var sket, ville han være kørt direkte dertil.
Han er sikker på, at han først en uge senere fik at vide, at hun havde været udsat for noget seksuelt.
Foreholdt sin forklaring til politiet om, at det var mellem kl. 03 og 04, at han hentede sin mor, har vidnet forklaret, at han ikke husker det tydeligt, fordi der er gået så lang tid siden, og han desuden havde haft travlt med at køre taxa den pågældende nat. Han kan derfor ikke være sikker på, hvilket klokkeslæt han samlede hende op ved Brugsen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det kan efter de fremkomne oplysninger og som ubestridt lægges til grund, at der har fundet samleje sted mellem tiltalte og Forurettede den 14. januar 2024 i tiltaltes lejlighed, og at Forurettede i forbindelse med samlejet begyndte at bløde så kraftigt fra skeden, at der kom blod på sengen og sengetøjet, ligesom der måtte tørres blod op med 6-7 håndklæder.
Efter de lægelige oplysninger, der fremgår af politiattesten vedrørende undersøgelse af Forurettede dagen efter hændelsen, kan det endvidere lægges til grund, at lægen ikke fandt skader i Forurettedes skede, som kan have forårsaget den pågældende blødning, men kon-staterede lidt sparsom blødning fra livmoderhalsen, foruden en overfladisk hudafskrabning på ca. 1 cm på skedens forvæg. Lægen fandt ingen skader på Forurettedes krop i øvrigt, som kunne henføres til hendes oplysning til lægen om, at tiltalte havde slået hende ind i væg-gen og tildelt hende et knytnæveslag på munden.
9
Landsretten finder det efter politiattestens oplysninger meget sandsynligt, at blødningen fra Forurettedes skede havde karakter af menstruationsblod.
Det må efter de fremkomne oplysninger – og herunder tiltaltes og Forurettedes forklaringer – i øvrigt lægges til grund, at tiltalte og Forurettede efter den 14. januar 2024 havde samleje igen ved to forskellige lejligheder i perioden indtil den 27. og 30. november 2024, hvor Forurettede skrev sms’er til tiltalte på en måde, der lagde op til yderligere samvær.
Tiltaltes forklaring og Forurettedes vidneforklaring om hændelsesforløbet den 14. januar 2024 er uforenelige. Hvis tiltaltes forklaring lægges til grund, har samlejet og det seksuelle samvær i øvrigt fundet sted på begge parters initiativ, mens Forurettede har afgivet en forklaring, der indebærer en grov voldtægt fra tiltaltes side.
Retten finder, at tiltaltes forklaring for landsretten har fremstået særdeles troværdig, og at den støttes af indholdet af politiattesten. Forurettede har i modsætning hertil afgivet en tøvende og til tider modvillig forklaring for landsretten. Forurettedes forklaring kan derfor ikke danne grundlag for tilsidesættelse af tiltaltes forklaring.
Landsretten er på anførte baggrund enig med kredsretten i, at det ikke er bevist, at tiltalte er skyldig, og landsretten stadfæster derfor kredsrettens dom.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Qeqqa Kredsrets dom af 19. juni 2025 stadfæstes.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
Dommer
