GRL — Grønlands Landsret
SS-2081/2026-GLR
OL-2026-GRL-00022
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 76.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
GRØNLANDS LANDSRET
D O M
afsagt af Grønlands Landsret den 17. april 2026 i ankesag
Sagl.nr. 26/02081
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(Født 1954)
Kredsrettens nr.: KS-SER-770/2025
Anklagemyndighedens j.nr.: 5504-97351-00093-24
Forsvarerens j.nr.: K-26/02081
Autoriserede cand.jurist Miki R. Lynge
Sermersooq Kredsret afsagde dom i 1. instans den 25. november 2025 (kredsrettens sagl.nr. KS-SER-770/2025).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Domsmænd
Sagen har været behandlet med domsmænd.
Supplerende oplysninger
Det fremgår af anmeldelsesrapport af 24. maj 2026 blandt andet, at sagen er anmeldt af Forurettede den 24. maj 2024 klokken 17.34, som voldtægt. Gerningstidspunktet er angivet til samme dag fra klokken 16.30.
Der har for landsretten været vist en fotorapport med billeder af det angivne gerningssted.
2
Forklaringer Tiltalte og Forurettede har i det væsentlige forklaret for landsretten som i første instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han styrede hele skolen, og han var også kollegie inspektør. De havde ikke en studievejleder, så det havde han også ansvaret for, og han havde derfor kontakt til alle elever. Det var for det meste de kvindelige studerende, der kontaktede ham for at få hjælp eller havde problemer. Det handlede ofte om deres private liv. Det var almindeligt, at han gav dem et kram og trøstede dem.
Det var også mest de kvindelige stude-rende, der kom og sagde farvel, når uddannelsen var færdig. Hver mandag modtog han en mødeliste fra lærerne, hvor eleverne blev indberettet. Hvis en elev ikke mødte til undervis-ning, stod der i listen, hvorfor vedkommende ikke var mødt. Det fremgik af listen, at Forurettede havde været fraværende i 2 dage, men der stod ikke, hvorfor hun ikke var mødt.
Han kontak-tede derfor Forurettede for at høre, hvorfor hun havde været fraværende. I den forbindelse havde hun oplyst, at hun havde været fuld. Forurettede havde ikke været inde på hans kontor før den omhand-lede episode. Da hun begyndte på skolen, havde hun fået oplyst, at hun skulle kontakte sin lærer, hvis hun var syg.
Den omhandlede dag, havde hun været på skolen hele dagen, og det var først, efter hun havde fået fri, at hun kontaktede ham. De talte ikke om andet end hendes sygdom. Det sidste de talte om, før den fysiske kontakt var, at Forurettede fortalte, at hun havde været syg dagen før. Da han ville til at sige farvel til Forurettede og skulle til at gå, opførte hun sig på en usædvanlig måde.
Hun gav ham et hårdt kram, og hendes ansigt kom helt tæt på hans. Hun begyndte at flirte med ham ved at stikke tungen ud. Han mener ikke, der er forskel på den måde unge og ældre personer flirter. Mens de krammede og kyssede hinanden, stønnede hun. Hendes støn blev højere og højere. Det blev lidt højlydt, og der var andre lærere, der havde kontor på etagen ovenpå. Der var også opholdsrum nedenunder.
Han bad hende om at dæmpe sig for, at de ikke skulle blive hørt. Derefter trak han sig tilbage, og hun befølte ham på kønsdelene, uden på tøjet. De talterikke om noget, mens de havde fysisk kontakt. Forurettede nikkede, da han spurgte hende, om hun havde haft det sjovt. Det tog omkring 10 – 15 minutter fra de krammede, til Forurettede gik.
Forurettede har supplerende forklaret, at da hun begyndte på skolen, fik hun at vide, at hun var i familie med Tiltalte, som var skolens leder. Hun mødte ham nogle gange på skolen, måske omkring 10 gange. Når hun mødte ham, var de venlige mod hinanden, og han plejede at kramme hende på en mærkelig måde. De har af og til talt om familien og skolen.
Han har en enkelt gang sagt til hende, at hun var meget smuk og meget venlig. Når de kom for sent, plejede pedellen at banke på. På skolen kunne de tale med læreren, hvis de kom for sent. Den omhandlede dag, var første gang, hun kontaktede Tiltalte om sit fravær. Hun kunne ikke gå
3
ordentligt, før de smertestillende piller begyndte at virke, og derfor kunne hun ikke møde til tiden. Så vidt hun husker, havde hun også meddelt det til sin lærer. Hun kontaktede Tiltalte både fordi hun ville møde for sent i en periode, og fordi han havde lovet at give hende et billede af deres familie. Hun lagde ikke op til, at han skulle kramme hende den dag, men hun var venlig.
Hun husker ikke, hvilken dag på ugen, det var. Hun mener, at hun havde været i skole den dag. Det var ved at blive eftermiddag, måske omkring 15.00 – 16.00 tiden, da hun gik over til kontoret. Han begyndte at flirte med hende, da han gav hende et billede af deres familie. Da han krammede hende første gang, følte hun sig akavet. Han gav hende et kram igen og be-gyndte at kysse hende.
Anden gang han krammede hende, begyndte hun at lade som om, at kunne lide det. Så vidt hun husker, talte de ikke med hinanden under episoden. Hun fulgte bare med, måske har hun lavet lidt lyde. Det var nok fordi, han var hendes leder, og de var i familie, at hun ikke gjorde modstand. Hun havde ikke kigget på ham, men pludselig kyssede han hende. Hun lod som om, at hun fik orgasme en gang.
Hun tænkte kun på at få befølingerne overstået, så hun kunne komme ud. Det tog nok mellem 4 – 7 minutter. Han spurgte hende bag efter, om hun havde det dejligt, og om hun kunne lide det. Da hun gik derfra, var hun meget chokeret, og hun kunne ikke forstå, hvad der var sket. Hun gik hen til sit værelse på kollegiet og tænkte over, hvad hun skulle gøre. Hun syntes, det var så ulækkert, og hun græd meget.
Hun ringede til sin mor. Hun ringede til sygehuset, efter hun havde talt med sin mor. Der gik mellem en halv og en hel time fra episoden var overstået, og indtil hun ringede til sygehuset. Det har været meget hårdt efter episoden.
Landsrettens begrundelse og resultat
Parterne har i hovedtræk afgivet enslydende forklaringer om den omhandlede episode, dog er der afgivet forskellige forklaringer om blandt andet, hvem der tog initiativet til den seksuelle kontakt mellem parterne.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at episoden skete i forbindelse med, at Forurettede en fredag eftermiddag opsøgte Tiltalte på hans kontor på skolen, for at tale med ham om hendes fravær. Parterne har samstemmende forklaret, at Tiltalte efter kort tid indledte den fysiske kontakt ved to gange at kramme hende.
Forurettede har forklaret, at Tiltalte under det andet kram pludselig begyndte at kysse hende, og at det herefter udviklede sig til befølinger på brystet og i hendes vagina. Landsretten finder Forurettedes forklaring troværdig og selvoplevet, og anser det herefter for bevist, at det var Tiltalte, der tog initiativ til og styrede episodens udvikling.
Det må efter forklaringen fra Forurettede lægges til grund, at hun under det andet kram be-gyndte at lade som om, hun accepterede Tiltaltes tilnærmelser og herefter foregav, at hun fulgte med i det passerede, men at hun reelt var chokeret og overrumplet. Det anses herefter for bevist, at hun ikke gav samtykke til de seksuelle berøringer.
4
Spørgsmålet er herefter, om Tiltalte havde forsæt til voldtægt, når begge parter har forklaret, at Forurettede under forløbet gav udtryk for, at hun fik orgasme og kom med nydende lyde.
Forurettede befandt sig i et underordnelsesforhold som elev på den skole, hvor tiltalte var leder. Hun er betydeligt yngre end Tiltalte, og hun henvendte sig i en arbejdsrelateret situation om et fravær fra skolen, der kunne få negative konsekvenser for hendes uddannelse. Under disse omstændigheder burde Tiltalte i særlig grad have sikret sig, at Forurettede reelt samtykkede til at indlede et seksuelt forhold.
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Tiltalte ikke på forhånd gav Forurettede mulighed for at give udtryk for sin holdning til hans seksuelle berøringer. Tiltalte lod i stedet situationen udvikle sig, og han lod det være op til Forurettede at sige fra. Under disse omstændigheder, anser landsretten det for bevist, at tiltalte i hvert fald havde forsæt i form af dolus eventualis. Herefter, og da befølingerne i skridtet havde en sådan karakter, at der var tale om andet seksuelt forhold, findes han skyldig i den rejste tiltale.
Landsretten anser kredsrettens udmåling af foranstaltningen for passende. Udover de omstæn-digheder, kredsretten har anført, har landsretten lagt vægt på, at der er tale om voldtægt ved andet seksuelt forhold.
Tortgodtgørelsen stadfæstes, da den er i overensstemmelse med almindelig praksis.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Kredsrettens dom stadfæstes.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
Dommer
