GRL — Grønlands Landsret
SS-4934/2026-GLR
OL-2026-GRL-00042
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 100.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT AF DOMBOGEN
FOR
GRØNLANDS LANDSRET
D O M
afsagt af Grønlands Landsret den 26. maj 2026 i ankesag
Sagl.nr. 26/04934
Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født den Dato 1976 Advokat Thomas Wiemann
Qaasuitsoq Kredsret afsagde dom i 1. instans den 4. november 2025 (kredsrettens sagl.nr. KS-QAA-413/2024).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af kredsrettens dom, således at tiltalte idømmes ubetinget anstaltsanbringelse i 1 år og 4 måneder.
Tiltalte har principalt påstået stadfæstelse af kredsrettens dom, subsidiært ophævelse af kredsrettens dom og hjemvisning til kredsretten til fornyet behandling.
Domsmænd Sagen har været behandlet med domsmænd.
Supplerende oplysninger Det fremgår af brev om tilladelse til prøveløsladelse af 6. marts 2023 fra Kriminalforsorgen til tiltalte, at løsladelse på prøve er betinget af, at tiltalte i en prøvetid på 2 år fra løsladelse ikke begår ny kriminalitet. Brevet er underskrevet af tiltalte den 6. marts 2023.
Forklaringer
2
Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har fået arbejde som arbejdsmand på Arbejdsplads 2. Han er stadig Stilling 2 og bor fortsat i By 2 med sin kæreste. Hans yngste børn er fortsat afhængige af ham, og hans kæreste vil ikke kunne bære husholdningen alene.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte er i kredsretten fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 84 ved den 9. novem-ber 2023 omkring kl. 02.30 at have krænket Forurettedes blufærdighed, idet tiltalte befølte Forurettede i skridtet uden på tøjet, imens hun lå og sov ved siden af sin søn, hvorved hun vågnede og bad ham gå væk. Tiltalte er idømt betinget anbringelse i anstalt i 5 måneder samt betaling af godtgørelse for tort.
Dommen er anket af anklagemyndigheden til skærpelse.
Det fremgår af kriminallovens § 150, stk. 1, at begår den prøveløsladte ny lovovertrædelse i prøvetiden, og indbringes sagen for retten inden dennes udløb, fastsætter retten en samlet foranstaltning. Retten kan i stedet fastsætte en foranstaltning alene for den nye lovovertræ-delse og eventuelt samtidig ændre vilkårene for prøveløsladelsen.
Det er således udgangspunktet, at der fastsættes en fælles foranstaltning, når den prøve-løsladte begår ny lovovertrædelse i prøvetiden.
Ved landsrettens dom af 20. august 2021 blev tiltalte idømt anbringelse i anstalt i 3 år og 3 måneder for forsøg på manddrab, trusler og blufærdighedskrænkelse.
Ved prøveløsladelsen den 7. april 2023 resterede 396 dage af anstaltsanbringelsen. Forholdet i denne sag er begået den 9. november 2023. Anklageskriftet af 12. februar 2024 er modtaget den 4. marts 2024.
To voterende finder, at der skal fastsættes en foranstaltning alene for den nye lovovertrædelse begået den 9. november 2023, jf. kriminallovens § 150, stk. 1, 2. pkt. Disse voterende har navnlig lagt vægt på forholdet mellem længden af reststraffen og den forventede foranstalt-ning for det nye forhold, og at langt den overvejende del af reststraffen på 396 dage ved prøveløsladelsen efter afsoning af landsrettens dom af 20. august 2021 kan henføres til for-holdet vedrørende forsøg på manddrab.
Henset til forholdets karakter, tiltaltes personlige forhold, at tiltalte tidligere er foranstaltet for blufærdighedskrænkelse og i formildende retning den lange sagsbehandlingstid, stemmer
3
disse voterende for, at foranstaltningen skal fastsættes til 40 dages anstaltsanbringelse, og at tiltalte efterfølgende skal undergives tilsyn i 1 år af kriminalforsorgen.
En voterende finder, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at reststraffen udløses ved ny lovovertrædelse i prøvetiden. Denne voterende har navnlig lagt vægt på, at tiltalte ved dom af 20. august 2021 ligeledes blev dømt for blufærdighedskrænkelse, og at tiltalte er behørigt vejledt om konsekvenserne ved at begå ny kriminalitet i prøvetiden. Der skal herefter fastsættes en samlet foranstaltning på 1 år og 2 måneder, jf. kriminallovens § 150, stk. 1, 1. pkt., som henset til tiltaltes personlige forhold og den lange sagsbehandlingstid undtagelsesvist skal gøres betinget.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Det forhold, at brevet om prøveløsladelse af 6. marts 2023 ikke var fremlagt under sagens behandling i kredsretten, kan ikke føre til andet resultat.
Idet tortgodtgørelsen ikke har været en del af ankesagen, stadfæster landsretten kredsrettens bestemmelse herom.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Kredsrettens dom ændres, således at tiltalte idømmes anstaltsanbringelse i 40 dage og efter-følgende skal undergives tilsyn i 1 år af kriminalforsorgen.
Kredsrettens bestemmelse om tortgodtgørelse stadfæstes.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
Dommer
