11/2026

Højesteret stadfæstede landsrettens berammelse af en straffesag med forventet domsafsigelse den 7. december 2027, og at T skulle sidde varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen. Ved Københavns Byrets dom af 23. juni 2025 blev T straffet med fængsel på livstid for bl.a. medvirken til flere drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. T havde været frihedsberøvet siden den 19. marts 2023. T ankede straks dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Landsretten berammede sagen til hovedforhandling i september-december 2027 med forventet domsafsigelse den 7. december 2027. Landsretten bestemte også, at de tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i ankesagen. T indbragte landsrettens berammelsesbeslutning og kendelsen om fortsat varetægtsfængsling for Højesteret og gjorde gældende bl.a., at beslutningen krænkede hans ret til rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Højesteret udtalte bl.a., at det efter retsplejelovens § 843 a påhviler retten at fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader, så sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Hovedforhandlingen skal gennemføres hurtigst muligt, hvis den sigtede er varetægtsfængslet. Højesteret udtalte også, at det måtte lægges til grund, at landsretten ved sin beslutning havde berammet sagen således, at den kunne hovedforhandles så hurtigt, som det efter forholdene på berammelsestidspunktet var praktisk muligt. Rettens beslutning om berammelse var en procesledende beslutning, der kunne ændres. Retten kunne således beslutte at fremrykke hovedforhandlingen, hvis der opstod mulighed for det. I den foreliggende sag, hvor den berammede hovedforhandling lå langt ude i fremtiden, og hvor de tiltalte skulle være varetægtsfængslet frem til dom i ankesagen, burde landsretten løbende vurdere, om det ville være muligt at fremrykke hovedforhandlingen. Der var ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om en gennemførelse af ankesagen i overensstemmelse med berammelsen i september-december 2027 ville indebære en krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og hvad konsekvensen heraf i givet fald skulle være. Dette måtte afgøres i forbindelse med hovedforhandlingen i ankesagen. Højesteret fastslog på baggrund af de strafbare forholds grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at T ikke var på fri fod. Proportionalitetshensyn kunne ikke føre til løsladelse. Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens beslutning af 7. oktober 2025 om ankesagens berammelse til hovedforhandling og landsrettens kendelse af 20. oktober 2025 om fortsat varetægtsfængsling indtil dom i ankesagen.