HR — Højesteret

46335/2025

OL-2026-H-00100

Afgørelse / Dom
PDF
Dato
13-08-2026
Sagsemne
7.1 Brand- og bygningsforsikring, Forsikring
Sagens parter
ETU Forsikring A/S mod LB Forsikring A/S
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 13. august 2026

Sag BS-46335/2025-HJR

(1. afdeling)

ETU Forsikring A/S

(advokat Lars Høj Andersson)

mod

LB Forsikring A/S

(advokat Kristian Svith)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 14. februar 2024 (BS-37312/2022-ROS) og af Østre Landsrets 23. afdeling den 28. marts 2025 (BS-9055/2024-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Oliver Talevski, Kristian Korfits Nielsen, Peter Mørk Thomsen og Julie Arnth Jørgensen.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, ETU Forsikring A/S, har nedlagt påstand om, at indstævnte, LB Forsikring A/S, skal betale 32.260,58 kr. med procesrente fra den 29. september 2022.

LB Forsikring har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Supplerende sagsfremstilling

Den 15. juni 2020 anmeldte de tidligere ejere en skade på et skjult rør i badevæ-relset på ejendommen beliggende Adresse i Køge. Skaden var sket dagen in-den.

2

Ejerne havde tegnet en husforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S). Af vilkårene for husforsikringen fremgår bl.a.:

”C. HVIS EN ANDEN FORSIKRING OGSÅ DÆKKER SKADEN

Er der forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette sel-skab taget forbehold for, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring også er købt i andet selskab, gælder samme forbehold for forsikringen i LB Forsikring. Det vil sige, at erstatningen betales for-holdsmæssigt af selskaberne. …. J. FORSIKRINGENS VARIGHED OG OPSIGELSE … Ejerskifte Ved ejerskifte ophører forsikringen. Den nye ejer (bruger) er dog dækket i indtil en måned fra den dag, risikoen overgår til ny ejer.”

LB Forsikring anerkendte skaden som dækningsberettiget under forsikringen. Mølbak VVS & Gasteknik A/S, der forestod udbedringen af skaden, meddelte efter arbejdets udførelse, at skaden var udbedret.

I september 2020 solgte de tidligere ejere ejendommen til de nuværende ejere.

Ejendommen blev overtaget af køberne den 15. januar 2021. Køberne tegnede i den forbindelse en husforsikring hos Bauta Forsikring A/S (en del af LB Forsik-ring) og en ejerskifteforsikring hos ETU Forsikring A/S, som begge trådte i kraft ved overtagelsen. Ejerskifteforsikringen havde en dækning på 5 år, og af forsik-ringsbetingelserne fremgår bl.a.:

”3. Hvad dækker forsikringen? 3.1. Forsikringen dækker 3.1.1. Udbedring af skade på bygningerne. 3.1.2. Fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skade på de forsikrede bygninger eller bygningsdele. Manglende byg-ningsdele kan også være en skade.

I policens forstand skal begrebet ’skade’ forstås som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedan-nelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsæt-ter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til til-svarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedlige-holdelsesstand.

Ved ”nærliggende risiko for skader” forstås, at der erfa-ringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med

3

særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger. … 3.2 Dækningen er betinget af, at: - Forholdet er til stede ved henholdsvis tilstandsrapportens og el-instal-lationsrapportens udarbejdelse, eller - Forholdet er opstået efter disse rapporters udarbejdelse, men inden købers overtagelse af ejendommen, og - Forholdet konstateres og anmeldes i forsikringstiden. … 4. Hvad dækker forsikringen ikke? 4.1 Forhold, der er nævnt i tilstandsrapporten eller el-installationsrap-porten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet.

Et forhold anses for klart forkert beskrevet, hvis beskrivelsen er misvi-sende eller klart ufyldestgørende, således at en køber ikke på grundlag af den pågældende rapport har haft mulighed for at tage forholdets re-elle karakter, omfang eller betydning i betragtning … 7. Regres, dobbeltforsikring og anden forsikring ETU Forsikring A/S indtræder i samtlige forsikringstagerens rettighe-der mod sælger/tidligere ejere, bygningssagkyndig, autoriseret el-instal-latør, håndværkere, bygherre, ansvarlig entreprenør, leverandører samt andre 3. mænd.

Er der tegnet forsikring mod samme risiko i andet selskab, bortfalder dækningen jf. Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskiftefor-sikringers bilag 1 pkt. 6 e.”

Umiddelbart efter overtagelsen anmeldte køberne til ETU Forsikring, at gul-vene var vandskadet.

Den 27. januar 2021 foretog en taksator besigtigelse af skaden. På baggrund af taksators bemærkninger om det tidligere rørbrud rettede ETU Forsikring den 12. februar 2021 henvendelse til LB Forsikring og anmodede selskabet om at genoptage deres tidligere skadesag.

Da LB Forsikring ikke svarede herpå, rejste ETU Forsikring krav mod LB For-sikring om betaling af hele skadesudgiften.

I maj 2021 blev der foretaget syn og skøn, jf. retsplejelovens § 343. Af skønser-klæringen af 26. august 2021 fremgår bl.a.:

4

”8. Generelt om skønsforretningen … Der blev afholdt skønsforretning som aftalt, med deltagelse af følgende parter:

Fra rekvirenten: … Person, (håndværkstaksator) … Skønsmanden kunne ikke måle de samme fugtmængder som fremført i bilag 5, Fugtrapport fra Person Person, og derfor blev parterne enige om, at der skulle laves destruktive indgreb på selve skønsforretningen, hvor Person var behjælpe-lig med at skære og bore i gulvene, (og rydde op derefter). Skønsman-den takker for den gode hjælp. …

Svar på spørgsmål 1: … Årsagen Det er skønsmandens vurdering, at de forhøjede fugtmålinger – lokalt ude i gangen – indikerer en restfugt fra den tidligere utæthed og vand-skade.

Fugtmålinger peger fint mod ”epicenteret” af den tidligere vandskade i brusenichen, og det bekræftes umiddelbart med en tør måling inde i stuen, væk fra åstedet, at der ikke er tale om konkurrerende skadesårsa-ger. …”

Skønsmanden estimerede udbedringsomkostningerne til at være 61.845 kr.

På baggrund af skønserklæringen skrev ETU Forsikring den 31. august 2021 til LB Forsikring, at erklæringen bekræftede, at vandskaden fra juni 2020 og føl-gerne heraf ikke var blevet udbedret fuldt ud.

Den 13. september 2021 skrev LB Forsikring, at selskabet ikke var enig heri. LB Forsikring tilbød dog følgende forlig:

”Henset til den begrænsede skadeudgift og for at få sagen afsluttet, er min klient indstillet på at betale ETU 50 % af den af skønsmanden vur-derede skadeudgift på 61.845 kr. Betalingen er til fuld og endelig afgø-relse uden anerkendelse af erstatningspligt og på betingelse af, at hver part i øvrigt bærer egne omkostninger”

5

I april 2022 blev der afholdt supplerende syn og skøn. Af skønserklæringen af 22. april 2022 fremgår bl.a.:

”8. Supplerende spørgsmål fra rekvirenten … Besigtigelse og nærmere undersøgelse Der er den 11. april 2022 afholdt supplerende skønsforretning, hvor føl-gende personer/parter deltog:

Fra rekvirenten: … Fugttekniker Person … Konklusion Ovenstående underbygger reelt blot skønsmandens tidligere konklu-sion om, at der HAR været tale om en fugtskade/vandskade fra bade-værelsets vandrør i skillevæggen ud mod gangen. Der har tidligere væ-ret en fugtbelastning som stammede fra lækagen i badeværelset, som nu et år efter er udtørret af sig selv. Dette gælder ikke mindst, i de om-råder hvor gulvene har været åbnet. … Borehullerne blev lukket af Person, men skønsmanden afsætter en mindre omkostning i det revideret budget på næste side, til at kunne udbedre disse borehuller en smule bedre.”

Person sendte herefter regning af 12. april 2022 til ETU Forsikring på vegne af Virksomhed. Det fremgår af regningen på 4.375 kr., at denne dækkede bl.a. faglig bistand og assistance ved udførelse af destruktive indgreb samt reetablering ved syn og skøn den 11. april 2022.

Den 7. juni 2022 afsagde Retten i Roskilde kendelse om, at LB Forsikring skulle betale sagsomkostninger til ETU Forsikring i forbindelse med det afholdte syn og skøn. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”Efter en gennemgang af skønsrapporten af 26. august 2021 og den sup-plerende skønsrapport af 22. april 2022, finder retten, at skønsrekviren-ten har sandsynliggjort, at årsagen til skaderne skyldes utilstrækkelig affugtning i forbindelse med udbedring af rørskade i badeværelset i 2020, og at det ikke kan udelukkes, at ETU Forsikring A/S som følge heraf kan gøre et krav gældende mod LB Forsikring A/S.

Således som sagen er oplyst, finder retten, at LB Forsikring A/S ikke har godtgjort, at Mølbak VVS & Gasteknik A/S var bekendt med LB Forsik-

6

ring A/S’ anmodning om, at Mølbak VVS & Gasteknik A/S skulle vur-dere, om der var behov for affugtning i forbindelse med udbedring af rørskaden i 2020, ligesom LB Forsikring A/S ikke har sandsynliggjort, at Mølbak VVS & Gasteknik A/S på andet grundlag havde anledning til at foretage en sådan vurdering eller foranledige en sådan vurdering fore-taget.

Retten finder herefter grundlag for at pålægge LB Forsikring A/S at be-tale sagsomkostninger til ETU Forsikring A/S og til Tryg Forsikring A/S som mandatar for Mølbak VVS & Gasteknik A/S.

Der har den 11. april 2022 været afholdt skønsforretning med deltagelse af parternes advokater. I BS-9035/2021-ROS har der herudover været af-holdt skønsforretning den 6. maj 2021 med deltagelse af parternes advo-kater.

Efter forløbet og omfanget af den isolerede bevisoptagelse finder retten, at LB Forsikring A/S i sagsomkostninger til ETU Forsikring A/S skal be-tale 400 kr. til dækning af retsafgift, 46.400 til dækning af udgifter til syn og skøn og 25.000 kr. inklusiv moms til dækning af udgifter til ad-vokatbistand i alt 71.800 kr.

I sagsomkostninger til Tryg Forsikring A/S som mandatar for Mølbak VVS & Gasteknik A/S skal LB Forsikring A/S betale 16.000 kr. eksklusiv moms”

Den 11. november 2022 afholdt ETU Forsikring udgift på 58.437,50 kr. til en håndværker for udbedring af skaden i form af udskiftning af gulv.

Anbringender

ETU Forsikring har anført navnlig, at LB Forsikring, som sælgerne havde tegnet

husforsikring hos, har pligt til fuldt ud at dække skadesudgiften. For det første blev der foretaget anmeldelse og anerkendelse af dækningspligt i 2020 i sælgers ejertid. For det andet var kravet, da det blev konstateret i 2021, ikke forældet, jf. forsikringsaftalelovens § 29, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Når det i forsikringsaftalelovens § 41 anføres, at samme interesse skal være for-sikret mod samme fare hos flere selskaber, må det forudsætte, at forsikringsbe-givenheden indtræder i forsikringstiden hos begge selskaber. Dette gør sig ikke gældende i denne sag, idet der ikke var tegnet ejerskifteforsikring hos ETU For-sikring, da rørskaden indtraf i 2020, og LB Forsikring anerkendte dækning un-der sælgers husforsikring. Der foreligger dermed ikke dobbeltforsikring efter § 41.

7

LB Forsikring har opkrævet og modtaget præmie for den risiko (rørbruddet), som er årsag til, at der er dækning under husforsikringen. Da forsikringsbegi-venheden (rørbruddet) skete i 2020, var der ikke tegnet nogen ejerskifteforsik-ring hos ETU Forsikring, og LB Forsikring vil opnå en ugrundet berigelse, hvis selskabet ikke skal afholde hele skadesudgiften.

Dette resultat vil helt generelt give forsikringsselskaber incitament til at sikre en korrekt skadesopgørelse og taksering. Det vil også sikre, at forsikringstagerne ikke påføres unødige gener ved, at samme skade skal håndteres ad flere omgange, blot fordi den ikke blev håndteret korrekt ved første anmeldelse.

Virksomhed bistod skønsmanden i forbindelse med skønsforretningen i april 2022, herunder i forbindelse med udførelsen af destruktive indgreb efter skønsmandens anvisninger. Udgiften hertil er derfor afholdt som led i skønsfor-retningen og skal afholdes endeligt af LB Forsikring.

LB Forsikring har anført navnlig, at vandskaden ubestridt er dækket af ejerskif-

teforsikringspolicen, der er tegnet hos ETU Forsikring, og af husforsikringspoli-cen, der er tegnet hos LB Forsikring. I begge policer er der taget forbehold for, at skaden er dækket af en anden forsikring. Det følger derfor af forsikringsafta-lelovens §§ 41-43 og Højesterets dom af 13. december 2023 (UfR 2024.1364), at skadesudgiften skal fordeles efter reglerne om dobbeltforsikring som sket.

Det er ikke en ugrundet berigelse af LB Forsikring, at skadesudgifterne fordeles i henhold til forsikringsaftalelovens regler. ETU Forsikring har ligesom LB For-sikring fået præmie for at afdække bl.a. den risiko, der blev aktualiseret ved konstateringen af vandskaden i 2021. Når et forsikringsselskab ikke har handlet ansvarspådragende i sagsbehandlingen, er der ingen grund til, at fordeling af skadesudgifterne ikke skal ske efter lovgivningens regler om dobbeltforsikring.

Der er i sagens natur en vis tilfældighed i, hvilket forsikringsselskab der kom-mer til at betale for en skade. Dette indebærer imidlertid ikke, at et selskab op-når en ugrundet berigelse.

ETU Forsikring har ikke hjemmel til at opkræve udgifterne til Virksomhed, der ikke angår bistand til udbedring af skaden. Udgiften er desuden af-holdt efter LB Forsikrings forligstilbud og var derfor unødvendig.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling I 2020 konstaterede de daværende ejere af ejendommen beliggende Adresse i Køge en rør- og vandskade. De anmeldte skaden til LB Forsikring A/S, som de havde tegnet husforsikring hos. LB Forsikring anerkendte dækning og antog en håndværker til at udbedre skaden. Ejendommen blev solgt med overtagelse i ja-

8

nuar 2021. Køberne tegnede ejerskifteforsikring hos ETU Forsikring A/S. Umid-delbart efter overtagelsen konstaterede køberne en vandskade. Det er ved syn og skøn fastslået, at denne skade skyldtes den samme rør- og vandskade, som sælgerne havde anmeldt og fået dækning for, idet den oprindelige udbedring ikke var tilstrækkelig. ETU Forsikring har udbetalt erstatning til køberne for vandskaden og har søgt fuld regres hos LB Forsikring. Der er i begge forsik-ringsselskabers forsikringsvilkår taget dækningsforbehold i tilfælde af dobbelt-forsikring.

For Højesteret er hovedspørgsmålet, om dækningen under ejerskifteforsikrin-gen er omfattet af reglerne i forsikringsaftaleloven om dobbeltforsikring (§§ 41-43), så regreskravet skal behandles efter disse regler, og om dette vil indebære en ugrundet berigelse af husforsikringsselskabet. Der er derudover spørgsmål om udgifter til syn og skøn.

Generelt om dobbeltforsikring Efter forsikringsaftalelovens § 41 foreligger der dobbeltforsikring, når samme interesse er forsikret mod samme fare hos flere selskaber.

Som anført i Højesterets dom af 13. december 2023 (UfR 2024.1364) er der tale om dobbeltforsikring i forsikringsaftalelovens § 41’s forstand, når en ejerskifte-forsikring og en husforsikring dækker samme interesse forsikret mod samme fare. Det fremgår endvidere af dommen, at en ejerskifteforsikring ikke er subsi-diær til en husforsikring, således at skaden alene skal dækkes af husforsikrin-gen.

Højesteret finder, at en fordeling af skadesudgifterne mellem en husforsikring og en ejerskifteforsikring efter forsikringsaftalelovens ordning, når der forelig-ger dobbeltforsikring, ikke kan udgøre en ugrundet berigelse af det ene selskab på det andet selskabs bekostning.

Dobbeltforsikring i den konkrete sag Højesteret finder, at den vandskade, som køberne konstaterede umiddelbart ef-ter overtagelsen af ejendommen, er omfattet af ejerskifteforsikringen. ETU For-sikring har da også over for køberne anerkendt, at skaden er dækningsberetti-get under ejerskifteforsikringen og har afholdt udgiften til udbedring.

Det er ubestridt, at skaden desuden er omfattet af sælgernes husforsikring, fordi skaden blev konstateret inden for en måned efter købernes overtagelse af ejendommen.

Højesteret tiltræder herefter, at der foreligger dobbeltforsikring efter forsik-ringsaftalelovens § 41. Udgifterne til udbedring af skaden skal dermed fordeles mellem husforsikringen og ejerskifteforsikringen efter forsikringsaftalelovens

9

ordning, således som det allerede er sket. Dette indebærer som anført ingen ugrundet berigelse af husforsikringen.

Udgift til syn og skøn Efter de foreliggende oplysninger kan det lægges til grund, at udgiften på 4.375 kr. til Virksomhed angår bistand til skønsmanden under den supple-rende skønsforretning, og at denne var nødvendig for endeligt at fastslå skades-årsagen og udbedringsudgiften. Højesteret finder herefter, at LB Forsikring skal dække udgiften på 4.375 kr. som en del af sagens omkostninger. Eftersom LB Forsikring i svarskriftet for byretten påstod frifindelse, er det uden betydning, at selskabet forud for det supplerende syn og skøn uden præjudice tilbød et for-lig, der i øvrigt ikke omfattede omkostninger til syn og skøn.

Konklusion og sagsomkostninger Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at 4.375 kr. fradrages i de sags-omkostninger, som ETU Forsikring er pålagt at betale til LB Forsikring ved landsrettens dom.

Da LB Forsikring har fået medhold i sagens hovedspørgsmål for Højesteret om dobbeltforsikring, skal ETU Forsikring betale sagsomkostninger for Højesteret til LB Forsikring som nedenfor bestemt.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at ETU Forsikring A/S i sags-omkostninger for byret og landsret skal betale 42.375 kr. til LB Forsikring A/S.

I sagsomkostninger for Højesteret skal ETU Forsikring A/S betale 30.000 kr. til LB Forsikring A/S.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 13-08-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Lars Høj Andersson, Advokat (H) Kristian Svith

Højesteretten stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Appellant A/S, tidligere Appelindstævnte A/S skal betale sagens omkostninger til Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S, i sag om dobbeltforsikring
Civilsag · 3. instans
KilderDomsdatabasen →Domstol.dk →Domstol.dk (PDF) →
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11025