47452/2025

Ensidig tilbagekaldelse af fælles testamente var ikke gyldig A’s far, C, og B indgik ægteskab i juni 2014. Nogle dage før ægteskabets indgåelse havde de oprettet et fælles og gensidigt testamente for en notar. C oprettede den 17. oktober 2018 et vidnetestamente, hvoraf bl.a. fremgik, at C tilbagekaldte det gensidige testamente oprettet sammen med B, og at C var bekendt med, at tilbagekaldelsen af det gensidige testamente skulle meddeles B for at blive gyldig. Samme dag som vidnetestamentet blev oprettet, sendte C en mail til en mailadresse, der tilhørte B, med cc. til advokat D. Af mailen fremgik bl.a., at C havde oprettet et nyt testamente, hvori han ensidigt tilbagekaldte det gensidige testamente, og at det gensidige testamente derfor var bortfaldet. C afgik ved døden i februar 2021. Sagen for Højesteret angik, om det gensidige testamente fra 2014 var blevet gyldigt tilbagekaldt over for B med den følge, at boet efter C skulle behandles efter vidnetestamentet fra 2018. Spørgsmålet var, om tilbagekaldelsen var blevet meddelt B ved C’s mail af 17. oktober 2018, som hun afviste at have modtaget, eller på anden måde. Efter arvelovens § 80 skal en ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition for at være gyldig meddeles den anden part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket. Højesteret udtalte, at der ved vurderingen af, hvilke krav der kan stilles til beviset for, at en meddelelse er blevet afsendt og er kommet frem til adressaten, må tages udgangspunkt i de forhold, der kendetegner det enkelte retsområde. Højesteret fandt, at der må stilles strenge krav til beviset for, at en meddelelse om en ensidig tilbagekaldelse af et fælles testamente er kommet frem til medtestator. Højesteret udtalte, at eftersom der efter arvelovens § 80 ikke gælder noget formkrav, er det muligt at sende en meddelelse om tilbagekaldelse digitalt, eksempelvis ved anvendelse af mail. Højesteret fandt, at en sådan digital meddelelse må anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for medtestator. Det må dog være en forudsætning, at det var påregneligt for medtestator at modtage meddelelser af en sådan karakter via den digitale beskedtjeneste, som den tilbagekaldende part har benyttet. I den konkrete sag var det ubestridt, at C var berettiget til at give meddelelse om tilbagekaldelse af det fælles testamente digitalt ved at sende en mail til B på den anvendte mailadresse. Spørgsmålet var herefter, om mailen måtte anses for at være kommet frem til B, dvs. havde været tilgængelig for hende. Højesteret fandt, at det ikke var godtgjort, at C’s mail af 17. oktober 2018 kom frem til B, eller at B på anden måde fik meddelelse om tilbagekaldelsen, inden C døde. C’s tilbagekaldelse af det fælles testamente var derfor ikke gyldig, og dødsboet efter C skulle behandles efter det fælles testamente fra 2014. Landsretten var kommet til samme resultat.