48218/2025, 48242/2024 OG 48245/2025

SKAT var berettiget til at tilbagekalde en tilladelse til skattefri aktieombytning og ophørsspaltning Sagen angik navnlig, om skattemyndighederne (SKAT) var berettiget til at tilbagekalde en tilladelse til skattefri omstrukturering af en koncern, og om SKAT rettidigt havde ændret skatteansættelserne for to personer, der var kapitalejere i koncernen. A og B ejede i begyndelsen af 2011 henholdsvis 83 % og 17 % af aktierne i X A/S. X ansøgte i juni 2011 om tilladelse til at foretage en skattefri aktieombytning og ophørsspaltning. Aktieombytningen bestod i, at A og B skulle overdrage deres aktier i X til et nystiftet anpartsselskab mod at få anparter i dette selskab. I juli 2011 imødekom SKAT ansøgningen med såkaldte anmeldelsesvilkår og gav dermed tilladelse til skattefri aktieombytning og ophørsspaltning. Vilkårene, der var gældende i en periode på 3 år efter ombytningen og spaltningen, indebar bl.a., at SKAT skulle underrettes, hvis der i perioden var ønske om at ændre i den koncernstruktur, der var etableret ved omstruktureringen, eller hvis der skete andre væsentlige ændringer i forhold, der dokumenterede, at der ikke forelå skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Aktieombytningen og ophørsspaltningen blev herefter gennemført i efteråret 2011 og vinteren 2011/2012. I april 2012 blev det besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte på ca. 64 mio. kr. fra X til A’s og B’s holdingselskaber. B’s holdingselskab modtog 17 % af dette beløb og købte umiddelbart herefter, hvad der svarede til 23 % af aktiekapitalen i X fra A’s holdingselskab. Udlodningen og aktieoverdragelsen blev ikke anmeldt til SKAT. I juni 2016 tilbagekaldte SKAT tilladelsen. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen i juli 2019, med henvisning til at den ansøgte omstrukturering havde skatteundgåelse som et af hovedformålene. Højesteret fandt, at der ved vurderingen af, om hovedformålet eller et af hovedformålene med en omstrukturering er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, skal foretages en samlet vurdering af den konkrete transaktion. Højesteret fandt endvidere, at efterfølgende dispositioner i og mellem de involverede selskaber må indgå i den samlede vurdering af, om hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen har været skatteundgåelse. I den konkrete sag lagde Højesteret bl.a. til grund, at en udlodning på omkring 64 mio. kr. blev drøftet allerede i forbindelse med udfærdigelsen af ansøgningen om skattefri omstrukturering. Højesteret lagde også til grund, at udlodningen på ca. 64 mio. kr. ikke var begrundet i et finansieringsbehov vedrørende konkrete ejendomsinvesteringer i A’s holdingselskab på udlodningstidspunktet i 2012. Højesteret lagde ligeledes til grund, at udlodningen muliggjorde, at aktierne i X kunne overdrages fra A’s holdingselskab til B’s holdingselskab til en markant lavere pris end forud for udlodningen, og at B med udbyttet fra udlodningen fik finansieret købet af aktierne skattefrit. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at hovedformålet med aktieombytningen og ophørsspaltningen var skatteundgåelse. Højesteret fandt, at det ikke var en uproportional konsekvens af tilbagekaldelsen af tilladelsen, at A og B skulle betale skat af aktieafståelserne. Højesteret tiltrådte herefter, at SKAT havde været berettiget til at tilbagekalde tilladelsen. Som følge af tilbagekaldelsen havde SKAT genoptaget A’s og B’s skatteansættelser for 2011 og forhøjet deres aktieindkomst. Spørgsmålet var, om genoptagelsen var rettidig. Dette afhang af, om aktieombytningen og ophørsspaltningen havde karakter af kontrollerede transaktioner. Højesteret fandt, at kontrollerede transaktioner omfatter den situation, at en aktionær overdrager sine aktier i et eksisterende selskab til et nystiftet selskab mod at få aktier eller anparter i det nye selskab, når den pågældende ved aktieombytningen opnår at kunne udøve bestemmende indflydelse over det nye selskab. Genoptagelsen af skatteansættelserne var derfor rettidig. Landsretten var nået til samme resultat.