54852/2025

Tab var ikke fradragsberettiget, da der ikke forelå en konvertibel obligation i aktieavancebeskatningslovens forstand På en ekstraordinær generalforsamling i X ApS i marts 2012 blev det som led i et lånearrangement mellem selskabet og A besluttet at udstede et konvertibelt gældsbrev på 10 mio. kr. til ham. Selskabet var et helejet datterselskab af Y ApS, der havde A som eneanpartshaver. Beslutningen om udstedelse af det konvertible gældsbrev og tilhørende vedtægtsændringer blev ikke registreret i Erhvervsstyrelsen. I december 2012 overdrog A sin fordring mod X ApS til Y ApS for 1.000 kr., hvorved han realiserede et tab på ca. 10 mio. kr. Sagen angik, om tabet var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, finder lovens regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer (gældsbreve). Højesteret udtalte, at det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, og forarbejderne hertil, at det beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om der foreligger en konvertibel obligation i bestemmelsens forstand. Denne vurdering må ske med udgangspunkt i de selskabsretlige krav til konvertible obligationer. Hvis der ikke foreligger en selskabsretligt gyldig konvertibel obligation, vil obligationen allerede af denne grund ikke være omfattet af aktieavancebeskatningsloven. I den konkrete sag var der ikke sket registrering af beslutningen om udstedelse af den konvertible obligation og tilhørende vedtægtsændring inden for fristen på 2 uger fra beslutningstidspunktet, jf. selskabslovens § 173, stk. 2. Herefter fastslog Højesteret, at der i hvert fald ikke på afståelsestidspunktet i december 2012 forelå et selskabsretligt gyldigt konvertibelt gældsbrev. Højesteret udtalte i den forbindelse, at det efter forarbejderne til selskabslovens § 173, stk. 2, er af meget stor betydning for bedømmelsen af selskabets forhold og værdien af de eksisterende kapitalandele at vide, om kapitalselskabet arbejder med konvertible gældsbreve. Det kræves derfor, at registrering af beslutningen finder sted så hurtigt som muligt. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at der ikke på afståelsestidspunktet forelå en konvertibel obligation i aktieavancebeskatningslovens forstand, og at tabet derfor ikke var fradragsberettiget efter denne lov. Landsretten var nået til samme resultat.