59797/2025

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 24. marts 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

_____________________________________________________________________________________

Sag BS-59797/2025-HJR (2. afdeling)

Juridisk far (advokat Johan Hartmann Stæger)

mod

Mor (advokat Peter Ølholm)

I tidligere instanser er afsagt dom af Familieretten i København den 13. maj 2025 (BS-5968/2025-KBH) og af Østre Landsrets 17. afdeling den 1. september 2025 (BS-28778/2025-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen, Søren Højgaard Mørup og Mohammad Ahsan.

Påstande

Appellanten, Juridisk far , har påstået familierettens dom stadfæstet, sub-sidiært at der fastsættes samvær, herunder feriesamvær, mellem Barn og Juridisk far efter Højesterets skøn.

Indstævnte, Mor , har nedlagt påstand om, at sagen udsættes på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols behandling af sag nr. 2714/25 ( Mor og Biologisk far mod Danmark).

Mor har subsidiært påstået frifindelse over for Juridisk far s påstand om samvær samt nedlagt selvstændig påstand om, at samværet

2

mellem Barn og Juridisk far fastsættes til søndag i lige uger fra kl. 10.00-16.00.

Mor har i øvrigt anmodet om, at sagen udsættes med henblik på, at der gennemføres en børnesamtale ved Familieretshuset til belysning af Barns perspektiv, inden Højesteret træffer afgørelse.

Supplerende sagsfremstilling

Ved afgørelser af 17. november 2025 meddelte Familieretshuset Juridisk far – med henvisning til landsrettens dom – afslag på hans ansøgninger om feriesamvær med Barn i juleferien 2025/26 og i vinterferien 2026.

Familieretshuset oplyste den 17. november 2025 Juridisk far følgende om gennemførelsen af en børnesagkyndig undersøgelse:

”Familieretshuset behandler for tiden en sag om samvær for

Barn

Alle 3 forældre har nu givet samtykke til at medvirke i en børnesagkyndig undersøgelse. Kopi vedlægges til de andre.

Vi går derfor i gang med at finde den psykolog, som skal lave undersøgelsen.

Alle 3 forældre har ønsket rettelser i opdraget i undersøgelsen. Familieretshuset fastholder, at opdraget er fyldestgørende til formålet at understøtte at familieretten kan træffe en samlet afgørelse om Barns samvær med Juridisk far og Biologisk far.

Vi kan oplyse, at et opdrag til en børnesagkyndig undersøgelse ikke handler om hvad forældrene hver især ønsker oplyst, men om hvad Familieretshuset vurderer skal undersøges til brug for sagen.

Hvis en eller flere forældre ikke ænser at deltage i undersøgelsen med det nuværende opdrag, vil sagen blive sendt til familieretten uden yderligere oplysning. Det vil være op til familieretten at vurdere, hvilken betydning det manglende samtykke skal have.

Vi orienterer jer, når vi har fundet psykologen.”

3

Det er oplyst, at Psykolog den 28. januar 2026 er udmeldt til at udarbejde den børnesagkyndige undersøgelse, men at denne undersøgelse endnu ikke er påbegyndt.

Parterne har afgivet skriftlige partsforklaringer af 2. februar 2026 til Højesteret.

Anbringender

Juridisk far har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at udsætte sa-

gen på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols behandling af klagen over afslaget på at genoptage faderskabssagen.

Der er heller ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på, at der gen-nemføres en børnesamtale, idet sagen er tilstrækkeligt oplyst. I den sammen-hæng bemærkes, at den eneste årsag til, at der endnu ikke er gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, hvor Barns perspektiv er blevet belyst, er, at Mor siden begyndelsen af 2024 systematisk har modsat sig, at der blev gennemført en sådan undersøgelse.

En afgørelse om omfanget af samvær mellem barnet og barnets retlige forælder skal ikke påvirkes eller forsinkes af, at en tredje person har ansøgt om samvær med barnet. Det skyldes, at dansk ret ikke indeholder hjemmel til at lade et barns ret til samvær med sine retlige forældre blive påvirket eller forsinket af en ansøgning af den nævnte karakter.

En sådan konsekvens vil i øvrigt være i strid med de grundlæggende principper i dansk familieret om, at et barn har to – og ikke flere end to – retlige forældre, og at retligt forældreskab medfører, at barnet har ret til samvær med de to retlige forældre, herunder ret til at bevare og fastholde dette samvær.

Hertil kommer, at forældreansvarsloven er opbygget efter en tydelig systema-tik, hvorefter samvær mellem barnet og dets retlige forældre reguleres særskilt og med forrang i § 19, mens samvær med andre end forældre kun kan fastsæt-tes efter § 20 og § 20 a. Denne sondring afspejler, at barnets relation til sine ret-lige forældre har en særlig status og beskyttelse, hvilket indebærer, at en tredje persons ansøgning om samvær med barnet ikke skal påvirke eller forsinke den retlige forælders samvær med barnet.

Der er endvidere en betydelig risiko for, at det er i strid med barnets rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, hvis et barn bliver forhindret eller besværet i at bevare sit samvær med sine retlige forældre, fordi der også eventuelt skal fastsættes samvær mellem barnet og alle mulige andre.

Det vil være bedst for Barn at have samvær med ham som bestemt af familieret-ten. Det skyldes, at han siden Barns fødsel har udvist kontinuerligt engagement

4

i Barns opvækst og en kontinuerlig interesse i at være en del af Barns liv og hverdag. Hertil kommer, at Barn siden parternes samlivsophævelse i december 2019 jævnligt har haft samvær med ham, og at Barn har profiteret af dette sam-vær. Det må også tages i betragtning, at han den 20. oktober 2022 har bedt om udvidelse af samværet, og at Barn på trods af ansøgningen nu som næsten 7-årig har det samme samvær med ham, som Barn havde som 3-årig.

En progression i samværet skal ikke – som landsretten forudsætter i dommen – nødvendigvis afvente en børnesagkyndig undersøgelse, når barnets trivsel, sta-bilitet og tidligere udvidede samvær tydeligt taler for, at den optrapning, som familieretten fastsatte, bør videreføres.

Mor har anført navnlig, at sagen bør udsættes på Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols behandling af klagen over afslaget på at genop-tage faderskabssagen, idet Menneskerettighedsdomstolens dom kan få den konsekvens, at Danmark skal genoptage behandlingen af Biologisk fars ansøgning om at blive udlagt som retlig far for Barn.

Endvidere bør sagen udsættes med henblik på, at Familieretshuset gennemfører en børnesamtale med Barn, der nu er næsten 7 år, og som aldrig selv er blevet hørt.

Forældrebegrebet i dansk ret skal fortolkes i overensstemmelse med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Der henvises til familierettens dom af 3. juli 2025, hvori retten afviste brugen af et formelt forældrebegreb, ef-ter hvilket et barn højst kan have to forældre. Familieretten fastslog udtrykke-ligt, at forældreansvarslovens § 20, stk. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og lagde til grund, at den nationale afgrænsning skal vige, hvis den i praksis afskærer en konkret vurdering af, hvad der er til barnets bedste.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om et barns ret til samvær med sin biologiske far, at der skal foretages en realitetsbedøm-melse, hvor barnets perspektiv belyses. Det indebærer, at Barns tilknytning til Biologisk far og betydningen af denne kontakt for Barn skal be-lyses, inddrages og tillægges relevant vægt i den foreliggende sag.

Det er ikke bedst for Barn, at samværet med Juridisk far udvides, eller at hans samvær med Biologisk far indskrænkes. Familierettens samværsordning er for vidtgående som følge af den helt særlige situation, Barn er i. Barn har siden foråret 2022 haft et fast og omfattende samvær med Biologisk far, og hun og Biologisk far har et godt og nært samarbejde om Barn. En fastsættelse af yderligere samvær med Juridisk far vil derfor gribe ind i en etableret hverdag, som Barn trives i.

5

Det taler også imod en udvidelse af Barns samvær med Juridisk far , at der i den sag, der behandles i Familieretshuset vedrørende fastsættelse af Barns samvær med Biologisk far, er taget skridt til, at der skal gennem-føres en børnesagkyndig undersøgelse, og at der herefter skal foretages en hel-hedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til Barns konkrete forhold og hver-dag med henblik på at undgå uforenelige ordninger. Der er i øvrigt et misfor-hold mellem den juridiske konstruktion og den faktiske omsorgs- og tilknyt-ningsvirkelighed, som ikke kan håndteres uden en konkret og opdateret belys-ning af Barns perspektiv.

Hun har i øvrigt ikke modsat sig gennemførslen af en børnesagkyndig undersø-gelse, men har afsøgt muligheden for at tilpasse opdraget, således at både voldshistorikken og Biologisk far indgik i opdraget.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling I forbindelse med, at Mor den Dato (2019) fødte Barn, blev Juridisk far på baggrund af en ansvars- og omsorgser-klæring registreret som far til Barn.

Den 19. december 2019 ophævede Mor og Juridisk far samlivet, og siden samlivsophævelsen har Barn, der nu er 6 år og 8 måneder, i varierende omfang haft samvær med Juridisk far .

I forlængelse af, at en privat indhentet dna-test i foråret 2022 viste, at Biologisk far med større end 99,99 % sandsynlighed er biologisk far til Barn, anmodede han og Mor i sommeren 2022 om genoptagelse af fa-derskabssagen. Højesteret stadfæstede ved kendelse af 8. oktober 2024 (UfR 2025.28), at faderskabssagen ikke skulle genoptages. Mor og Biologisk far har indbragt afslaget på genoptagelse af faderskabssagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Parallelt med faderskabssagen har den foreliggende sag om bl.a. Juridisk far ansøgning af 20. oktober 2022 til Familieretshuset om udvidelse af Barns samvær med ham verseret.

Efter aftale med Mor har Barn siden foråret 2022 haft samvær med Biologisk far. Mens den foreliggende sag verserede, ansøgte Biologisk far Familieretshuset om at fastsætte samvær mellem Barn og ham. Familieretshuset afviste at behandle samværsansøgningen, men Familie-retten i København hjemviste ved dom af 3. juli 2025 sagen til fornyet behand-ling i Familieretshuset. I forlængelse af denne dom samt landsrettens dom i den

6

foreliggende sag har Familieretshuset besluttet at gennemføre en børnesagkyn-dig undersøgelse, som ifølge Familieretshusets brev af 17. november 2025 har til formål ”at understøtte at familieretten kan træffe en samlet afgørelse om Barns samvær med Juridisk far og Biologisk far” .

For Højesteret angår sagen omfanget af Barns samvær med Juridisk far .

Udsættelse af sagen Mor har i første række gjort gældende, at sagen bør udsættes på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols behandling af klagen over afslaget på genoptagelse af faderskabssagen, ligesom sagen bør udsættes på, at der ved Fa-milieretshuset gennemføres en børnesamtale med Barn, inden Højesteret træffer afgørelse.

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på Menneskeret-tighedsdomstolens behandling af spørgsmålet om genoptagelse af faderskabs-sagen.

Endvidere finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på, at der gennemføres en børnesamtale med Barn. Højesteret har herved lagt vægt på, at sagen på grundlag af de foreliggende oplysninger – herunder parternes forklaringer og udtalelserne fra Barns daginstitution om, at Barn trives – er til-strækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Generelt om fastsættelse af samvær med henholdsvis en retlig og en biologisk forælder Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for-ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse herom, og samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, jf. lovens § 21, stk. 1 og 2.

Afgørelse om samvær skal – som andre afgørelser efter loven – træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til børneloven, der regulerer bl.a. fastlæggelse af faderskab, at loven bygger på et retligt statusbegreb om faderskab som betin-gelse for, at familieretlige retsvirkninger mv. kan indtræde, jf. Folketingsti-dende 2000-01, tillæg A, lovforslag nr. L 2, afsnit 2.1, s. 36. I overensstemmelse hermed forudsætter den familieretlige lovgivning, herunder forældreansvarslo-ven, at et barn kan have to – og kun to – retlige forældre, jf. bl.a. forældrean-svarslovens § 19, stk. 1, der taler om ”begge forældre” .

7

Andre pårørende – herunder f.eks. en biologisk far, der ikke er retlig far – kan anmode om samvær efter forældreansvarslovens § 20, stk. 2, om samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til.

Bestemmelsen i § 20, stk. 2 – der efter sin ordlyd er begrænset til tilfælde, hvor der ikke er eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den forælder, barnet ikke har bopæl hos – må i nødvendigt omfang fortolkes i overensstem-melse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til privatliv og familieliv.

Det bemærkes herved, at Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols praksis vedrørende artikel 8 må forstås på den måde, at myn-dighederne i tilfælde, hvor f.eks. en biologisk far af de retlige forældre helt næg-tes samvær eller anden kontakt med barnet, ikke kan meddele den biologiske far afslag på samvær eller anden kontakt med barnet uden at have foretaget en vurdering af de involverede interesser, herunder af hvad der er bedst for bar-net, jf. bl.a.

Menneskerettighedsdomstolens dom af 21. december 2010 i sagen Anayo mod Tyskland (sag nr. 20578/07) samt dom af 15. september 2011 i sagen Schneider mod Tyskland (sag nr. 17080/07).

Forældreansvarslovens § 20 har dog efter forarbejderne kun betydning, hvis bo-pælsforælderen ikke frivilligt går med til, at barnet har kontakt med den eller de pågældende pårørende, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 133, s. 4494. Hertil kommer, at der efter lovens § 21, stk. 1, alene kan træffes afgørelse om samvær, hvis der er uenighed om omfanget og udøvelsen af sam-vær.

Det er i de oprindelige forarbejder til § 20 forudsat, at afgørelse om samvær ef-ter bestemmelsen skal træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, idet det dog ikke er tanken, at de pårørende skal have samvær i samme omfang som forældre, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 133, s. 4495.

I forarbejderne til en efterfølgende lovændring, hvor § 20 fik sin nuvæ-rende ordlyd, jf. lov nr. 600 af 18. juni 2012, er det anført, at samværet fremover efter en konkret vurdering vil kunne have et omfang svarende til det samvær, som kan fastsættes med forældre, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lov-forslag nr. L 157, s. 26.

Sidstnævnte forudsætning knytter sig imidlertid til de tilfælde, der direkte er omfattet af forældreansvarslovens § 20, dvs. hvor en el-ler begge (retlige) forældre er døde, jf. stk. 1, eller hvor der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den (retlige) forælder, barnet ikke har bopæl hos, jf. stk. 2.

Højesteret finder, at det følger af det anførte, at der skal foretages en samlet vurdering af, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 19, jf. § 21, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, når der træffes afgørelse om omfanget af et barns sam-vær med en retlig forælder i et tilfælde, hvor barnet har både en retlig forælder og en biologisk forælder, som det ikke har bopæl hos, men har samvær med.

8

Loven ligestiller ikke andre pårørende med retlige forældre med hensyn til om-fanget af samvær. Den omstændighed, at der også er eller skal være samvær med en biologisk forælder vil derfor normalt kun føre til, at samværet med en retlig forælder indskrænkes i meget begrænset omfang, i forhold til hvad sam-været ellers ville være blevet fastsat til.

Fastsættelse af samvær i den konkrete sag Efter Juridisk far s og Mor s samlivsophævelse i december 2019 har Barn som nævnt haft samvær med Juridisk far . Samværet har i perio-den maj 2022 til maj 2025 bestået bl.a. i en overnatning i lige uger fra lørdag til søndag.

Efterfølgende er overnatningerne blevet optrappet, og siden landsret-tens dom af 1. september 2025 har Barn haft samvær med Juridisk far i lige uger fra fredag til søndag samt onsdag eftermiddag i ulige uger. Endvidere har Barn haft samvær med Juridisk far i juleferien 2024/25 samt i vinter-ferien, sommerferien og efterårsferien i 2025. Barn har også samvær med Biologisk far efter aftale med Mor .

På denne baggrund og henset til Barns alder og oplysningerne om hans gode trivsel finder Højesteret, at familierettens dom for så vidt angår Barns samvær med Juridisk far skal stadfæstes med de nødvendige tilpasninger, der fremgår nedenfor.

Med Højesterets afgørelse afsluttes behandlingen af Juridisk far s anmod-ning fra oktober 2022 om udvidelse af Barns samvær med ham.

Som nævnt verserer der som følge af familierettens upåankede dom af 3. juli 2025 en anden sag i Familieretshuset om fastsættelse af Barns samvær med Biologisk far efter forældreansvarslovens § 20, stk. 2.

Højesteret forudsætter, at Familieretshuset behandler en eventuel ansøgning fra Mor om begrænsning af Barns samvær med Juridisk far i forbindelse med behandlingen af Biologisk fars ansøgning om samvær, så der un-der inddragelse af den børnesagkyndige undersøgelse, som er iværksat, kan fastsættes samvær efter de ovenfor anførte principper i forhold til Juridisk far og Biologisk far under hensyntagen til Barns forhold og hverdag.

Konklusion Højesteret ændrer landsrettens dom, således at familierettens dom for så vidt angår Barns samvær med Juridisk far stadfæstes med de nødvendige til-pasninger, der er bestemt nedenfor.

THI KENDES FOR RET:

9

Landsrettens dom ændres, således at Barn, Født (2019), skal have weekend- og hverdagssamvær med Juridisk far fra fre-

dag i lige uger med afhentning i skole til mandag i ulige uger med aflevering iskole samt i ulige uger fra onsdag med afhentning i skole til torsdag med afle-vering i skole. Fra den 1. juni 2026 skal Barn være hos Juridisk far fra torsdag i lige ugermed afhentning i skole til mandag i ulige uger med aflevering i skole samt fraonsdag til torsdag i ulige uger med aflevering og afhentning i skole.

Endvidere ændres landsrettens dom for så vidt angår feriesamværet, der fast-sættes således: Sommerferie: Barn skal have sommerferie med Juridisk far og Mor i 7 + 14dage med hver. Ferien begynder en mandag kl. 10 og slutter en mandag kl. 10. Forældrene vælger først på skift. Mor vælger først i ulige år. Juridisk far Juridisk far vælger først i lige år.

Der skal gives skriftligt besked til den anden se-nest den 1. maj 2026 og i de efterfølgende år senest den 1. marts. Såfremt derikke rettidigt er givet besked, overgår retten til at vælge til den anden, som her-efter skal vælge og give skriftlig besked inden den 15. maj 2026 og inden den 1.april i de efterfølgende år.

Den, der vælger ferie, skal lægge ferien, således at den anden har mulighed forat holde minimum 2 ugers ferie i træk med Barn. Efterårsferie: Barn skal være hos Juridisk far i efterårsferien i ulige år fra fredag i uge41 til mandag i uge 43. Barn skal være hos Mor i efterårsferien i lige år fra fredag i uge 41 tilmandag i uge 43.

Jul/nytår: Barn skal være hos Mor i julen i lige år og hos Juridisk far i julen i ulige år. Ferien med Barn begynder den dag, skoleferien begynder, og varer til den 27. december kl. 12.

Barn skal være hos Mor over nytåret i ulige år og hos Juridisk far i lige år. Ferien med Barn begynder den 27. december kl. 12 og varer til skole-start med aflevering i skole.

10

Vinterferie:

Barn skal være hos Juridisk far i vinterferien i ulige år fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8.

Barn skal være hos Mor i vinterferien i lige år fra fredag i uge 6 til man-dag i uge 8.

Påskeferie fra 2027: Barn skal være hos Mor i påsken i ulige år fra fredag inden palmesøn-dag til tirsdag morgen efter 2. påskedag.

Barn skal være hos Juridisk far i påsken i lige år fra fredag inden palme-søndag til tirsdag morgen efter 2. påskedag.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 24-03-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Peter Ølholm, Advokat (H) Johan Hartmann Stæger