60017/2024 OG 60105/2024

Om samspillet mellem vikarloven og funktionærloven samt vikarlovens krav om ”midlertidigt” A, B og C blev ved tidsbegrænsede ansættelseskontrakter ansat hos vikarbureauet Adecco A/S (nu Flair Group A/S). A blev udsendt den 1. december 2016 til at arbejde som supply chain analyst hos Boeing. Den tidsbegrænsede ansættelse og udsendelsen til Boeing blev forlænget fire gange og varede uden afbrydelser til den 31. juli 2020, hvor ansættelsesforholdet ophørte. B og C blev udsendt den 11. september 2017 til at arbejde som it-supportere hos Siemens. Begge tidsbegrænsede ansættelser og udsendelser til Siemens blev forlænget i alt syv gange og varede uden afbrydelser til den 30. september 2019, hvor ansættelsesforholdene ophørte. Sagerne angik, om A, B og C havde ret til løn under sygdom og løn i en opsigelsesperiode samt ret til godtgørelse efter vikarloven eller lov om tidsbegrænset ansættelse. Sagerne rejste to hovedspørgsmål. For det første om vikarer, der er omfattet af vikarloven, samtidig kan være funktionærer omfattet af funktionærloven. For det andet hvornår udsendelse af en lønmodtager må anses for midlertidig og dermed omfattet af vikarloven. Om disse spørgsmål henvises til Højesterets præmisser. For så vidt angik A udtalte Højesteret bl.a., at oplysningerne om, at Boeing forventede at lukke det servicecenter, som A var udsendt til, heller ikke for Højesteret var understøttet af sagens skriftlige materiale eller søgt belyst gennem vidneforklaringer. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at det i forbindelse med den oprindelige udsendelse og forlængelserne havde været tilsigtet, at udsendelserne af A skulle være midlertidige. Derfor fandt vikarloven ikke anvendelse, og A var berettiget til løn under sygdom og løn i en opsigelsesperiode efter funktionærloven samt godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. For så vidt angik B og C tiltrådte Højesteret landsrettens vurdering af, at der var givet en objektiv forklaring på forlængelserne, der efter det oplyste skyldtes, at den it-supportfunktion i Siemens, som B og C var udsendt til, skulle nedlægges. Det måtte i den forbindelse lægges til grund, at det ved udsendelserne og forlængelserne havde været tilsigtet, at udsendelserne skulle være midlertidige, og at dette var sagligt begrundet. Derfor fandt vikarloven anvendelse på B og C, og de havde ikke krav på løn i en opsigelsesperiode eller løn under sygdom efter funktionærlovens regler. De havde heller ikke krav på godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. Landsretten var nået til samme resultat.