89/2025

AM2026.09.29H2 Retten i Hernings

DOM

Dato: 17. september 2024 Rettens sagsnr.: 99-2685/2023 Politiets sagsnr.: 4100-35123-00029-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1995 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Begæring er modtaget den 22. august 2023.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte frakendes dansk indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8A, stk. 1. Tiltalte i har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnet enhedschef Vidne. Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at han ansøgte om og fik dansk statsborgerskab. Det er mange år siden, men han kan godt huske, at han var ved politiet i Holstebro og udfylde skemaet. Han havde sin tidligere svigermor med for at hjælpe.

Han kan ikke huske, om han fik skemaet på politistationen, eller om de havde printet det ud hjemmefra inden. Han kan ikke huske, om han fik hjælp fra de ansatte ved politiet. Han kan heller ikke huske, om de gennemgik skemaet hos politiet. Han kan godt huske, at han skulle skrive under på, at han ikke havde begået noget strafbart og heller ikke i fremtiden ville begå noget strafbart. Han havde begået hærværk inden.

Han havde betalt bøden og tænkte, at så var det lagt ned. At han skrev under på, ikke at ville begå noget strafbart, betød for ham, at han for eksempel ikke måtte køre over for rødt, når han var blevet dansk statsborger. Foreholdt ekstrakten side 72, punkt 3, forklarede han, at han bestemt tror, at det er ham, der har skrevet under. Han kan ikke huske, at de talte om, at man kunne få frakendt sin indfødsret.

Han kan ikke huske, at han skrev under på, at de måtte indhente oplysninger hos andre myndigheder, men det kan han godt forestille sig. Han kan huske, at han med stolthed underskrev tro og love erklæringen. Han kan ikke huske, hvorfor han har skrevet en del af dokumentet under den 22. april 2015.

Foreholdt ekstrakten side 76, punkt 10 om kriminalitet, forklarede han, at det godt kan ske, at han først skrev nej den 22. april 2015 og derefter lavede det om, men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske, om det blev lavet om ved mødet hos politiet, men det ser det ud til på datoen. Det ligner hans underskrift. I perioden fra september 2015 til juni 2017 har han ikke begået andet kriminelt.

Han blev dømt for vold i 2018. Han har ikke helt styr på datoerne, men det kan godt være, at episoden skete den 31. marts 2017. Han kan godt huske, at han var inde og tale med politiet. Han mener ikke, at han havde Person med hos politiet, men hun var med i retten. Han kan godt huske, at han blev afhørt af politiet den 16. maj 2017. Det kan han godt huske.

Det kan godt være, at Person var med på politistationen, men hun var ikke med inde til afhøringen, da han ikke ville have, at hun skulle se ham græde. Han kan ikke huske datoen. Han tænkte ikke lige over det med statsborgerskab på det tidspunkt, eller hvornår det skulle komme. Nu tænker han, at ministeriet sikkert automatisk ville få det at vide fra politiet.

Han tænkte ikke over, at det ville få betydning, men det kan han godt se nu. Der er så meget struktur i Danmark, så det ville de automatisk få besked om. Han blev syg og klappen gik ned. Det er nok derfor. Han kan ikke huske, at han fik et brev vedrørende statsborgerskab den 26. oktober 2016. Han kan ikke huske, at han fik det brev. Han kan heller ikke huske at have set det, der står i brevet.

Han var syg, da han begik volden. Han var ikke indlagt på det tidspunkt, men det blev han senere. Da han fik dommen, skulle han ikke indlægges, men han skulle møde op til samtaler. Han startede med at bo i Serbien med sine forældre. Han kom til Danmark i 2004 sammen med sine forældre og sin bror. Han var 8-9 år på det tidspunkt. Hans mor har samme sygdom som han har, og derfor rejste de fra Serbien.

Han er halvt serber og halvt ungarer. Han talte serbisk dengang. Han gik i skole i Serbien. Han kom i dansk skole efter først at have været på asylcenter. Han er automontør. Han har uddannelsen. Efter 3 år var han nødt til at stoppe, da han blev syg. Han har arbejde i dag på Fabrik. Det er et fuldtidsarbejde. Han er pladsmand og laver lidt af det hele. Han kan stadig tale serbisk. De taler det derhjemme.

Han er lige flyttet hjem til sine forældre men har boet alene i mange år. Han kender ikke til familien i Ungarn. Han har en mormor og 2 onkler i Serbien. Han har besøgt dem flere gange. Det går fint med sygdommen nu. Han er stabil og har ikke været indlagt i 2 år. Han får medicin. Han stoppede med at have Person, da han fik sin dom. Han kan ikke huske, hvornår han først mødte Person.

Han kan ikke huske, hvor længe han havde været i behandling, da han begik volden. Men han fik mindre medicin på det tidspunkt, da hans mor ikke mente, at han var syg. Han tænkte kun på at få det bedre på det tidspunkt. Hvad der skal ske, hvis han ikke længere skal være dansk statsborger, er et stort spørgsmål.

Han er som en udlænding, når han kommer til Serbien, men han vil også føle sig som en udlænding i Danmark, hvis han ikke længere er statsborger. Han vil gerne høre til det sted, hvor han bor. Vidne har forklaret, at hun er enhedschef i indfødsretskontoret og blandt andet har ansvaret for sagerne om svig. Hun er uddannet jurist. Oplysningerne i den fremlagte indstilling er stadig korrekte.

De politiske aftaleparter blev enige om, at der skulle være et fokus på ansøgere, der havde fortiet strafbare forhold. I 2018 blev der indgået en politisk aftale om, at det to år efter opnåelse af statsborgerskab skulle undersøges, om der var grundlag for at indlede sager om fratagelse af statsborgerskab. Sager fra 2014 og frem skulle være omfattet.

Tiltalte har været en af de personer, som har været omfattet af denne undersøgelse. Det er Folketinget, der bestemmer, om en person kan opnå indfødsret. lndfødsretskontoret laver det lovforberedende arbejde. Ansøgerne bliver gjort opmærksom på, at der er oplysninger, der har betydning for erhvervelsen af indfødsret. Derfor skal ansøgerne skrive under på tro og love og der gives vejledning om § 8 A.

Ansøgerne får senere et brev om, at man kan forventes at blive optaget på et kommende lovforslag. Der er medarbejdere i indfødsretskontoret der vurderer, om en ansøger opfylder betingelserne. Havde de i denne sag kendt til det strafbare forhold, så ville sagen være blevet sat i bero, og de ville have undersøgt forholdene nærmere. Den 20. april 2017 blev lovforslaget om indfødsret til blandt andet Tiltalte fremsat.

Den 5. maj 2017 var der første behandling af lovforslaget. Den 29. maj 2017 var der anden behandling af lovforslaget. Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedtaget. Havde de kendt til sigtelsen, så ville de have stillet et ændringsforslag, hvor Tiltalte i var blevet taget af lovforslaget. Tiltalte blev sigtet den 16. maj 2017. Man kan ikke få dansk statsborgerskab, hvis man er sigtet for et strafbart forhold.

Det er en hurtig proces, så de ville nemt have kunnet nå at fremsætte ændringsforslaget. Det er en simpel proces. I dag tjekker de om der er ny kriminalitet mellem første og anden behandling af lovforslaget. Det er en helt fast procedure i dag. Det har det formentlig også været dengang, men da hun ikke var ansat på det tidspunkt, kan hun ikke med sikkerhed sige, hvordan sagsgangen var.

Det er deres erfaring, at krirninalregistret ikke altid bliver opdateret med det samme. Derfor er det vigtigt også at få oplysningerne fra ansøgeren. Hvis man er sigtet, så får man afslag. Man kan ikke blive dansk statsborger, hvis man er sigtet. De har haft tilfælde, hvor de først efterfølgende har kunnet se en sigtelse i kriminalregistret. De burde fremgå med det samme i den ideelle verden.

Erfaringen siger imidlertid, at de ikke altid kan se sigtelserne i kriminalregistret i det øjeblik, de bliver oprettet. Der er løbende sket en skærpelse af reglerne. I dag er man udelukket fra at få statsborgerskab, hvis man har fået en dom, uanset om den er betinget eller ubetinget, eller om der er tale om en behandlingsdom. Det gælder for evigt.

I dag er der ikke forskel på, om det er en behandlingsdom, eller om man har fået en almindelig straf. Er der udvist svig, så skal statsborgerskabet frakendes. Tidligere var det en "kan" bestemmelse. Der skal foretages en skærpet proportionalitetsvurdering. Bestemmelsen har tilbagevirkende kraft. Tiltalte bliver ikke sendt ud af Danmark, hvis han mister sin danske indfødsret. Det er kun en frakendelsessag.

Udgangspunktet er, at man falder tilbage på det opholdsgrundlag, man havde inden man fik statsborgerskab. Tiltalte havde tidligere humanitær opholdstilladelse. Det har den betydning, at han kan blive afkrævet visum, når han rejser, fordi han ikke længere har sit danske pas, og han vil ikke længere have stemmeret til folketinget.

Foreholdt side 13 i indstillingen forklarede vidnet, at det ikke er hendes vurdering, at en klage over politiets afgørelse ville have gjort en forskel. Politiet blev bedt om at foretage en vurderingen i forhold til § 8 A, men svaret fra politiet forholdt sig kun til straffelovens § 161. Derfor valgte de at gå videre med denne sag. Der kan godt være sager, hvor der er en overtrædelse af begge bestemmelser.

Hun er enig i, at der ikke er sket en overtrædelse af§ 161 i denne sag. Der var alene tale om to bødesager i forbindelse med, at han indgav sin ansøgning. § 8 A indebærer en udvidet oplysningspligt for ansøgeren. Den løber frem til, at man får indfødsret. Som reglerne var dengang, så ville sagen blive sat i bero og var der en sigtelse, så ville han få et afslag.

Ved en påtaleopgivelse ville han kunne blive optaget på et lovforslag igen. Karenstiden efter en behandlingsdom ville efter reglerne tilbage i 2015 tidligst udløbet i 2030. Nu er han omfattet af de nuværende regler og det betyder, at han aldrig vil kunne få indfødsret.

Tiltalte i er straffet ved dom afsagt den 2. januar 2018 af Retten i Herning med dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om gen indlæggelse for overtrædelse af straffelovens § 244. Længstetiden for den idømte foranstaltning er 5 år.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter det, der fremgår af sagen, og efter den forklaring, som er afgivet af enhedschef Vidne, lægger retten til grund, at oplysningen om, at Tiltalte i den 16. maj 2017 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244, ville have været bestemmende for Tiltaltes muligheder for at erhverve dansk indfødsret på en sådan måde, at Tiltalte ikke ville have kunnet opnå dansk indfødsret i juni måned 2017.

Retten har ved vurderingen af, om Tiltalte i har handlet svigagtigt lagt vægt på, at Tiltalte afgav korrekte oplysninger, da han udfyldte ansøgningen om indfødsret den 28. september 2015, og at det ikke af de fremlagte dokumenter fremgår, at Tiltalte blev vejledt om, at han skulle give meddelelse om domme eller sigtelser i perioden fra, at ansøgningen blev indgivet og til, at der ved lov blev givet dansk indfødsret.

Retten har desuden lagt vægt på, at perioden fra at Tiltalte i modtog sigtelsen, og til at lovforslaget blev vedtaget, var kort, og at Tiltalte i den nævnte korte periode var psykisk syg og dermed i en tilstand, hvor han i mindre grad var i stand til at foretage en vurdering af, hvad han var forpligtet til at foretage sig i anledning af sigtelsen og den tidligere indgivne ansøgningen om dansk indfødsret.

Under disse omstændigheder finder retten ikke med den fornødne sikkerhed at kunne lægge til grund, at Tiltalte forsætligt har fortiet oplysningen om sigtelsen den 16. maj 2017, og Tiltalte har dermed ikke udvist svigagtigt forhold i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret den 8. juni 2017. Tiltalte i frifindes herefter for påstanden om frakendelse af dansk indfødsret.

Thi kendes for ret

: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 6. afdelings

DOM

(dommerne Astrid Bøgh, Malene Værum Westmark og Julie Bloch Vingaard (kst.) med domsmænd) Dato: 12. august 2025 Rettens sagsnr.: S–1865–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1995, (advokat Mikkel Nielsen, Aarhus) Retten i Herning har den 17. september 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-2685/2023).

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte frakendes dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1. Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Af dom af 2. januar 2018, hvor Tiltalte blev dømt til behandling på psykiatrisk afdeling for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, fremgår blandt andet, at forholdet var begået den 31. marts 2017, og at Tiltalte forklarede, at han ikke kunne afvise, at han havde slået forurettede, men at han ikke kunne huske det. Tiltalte blev sigtet for forholdet den 16. maj 2017.

Ved lov nr. 657 af 8. juni 2017, vedtaget den 2. juni 2017, blev Tiltalte med virkning fra den 15. juni 2017 meddelt dansk statsborgerskab.

Med henvisning til dommen af 2. januar 2018 anmodede Udlændinge- og Integrationsministeriet den 19. december 2019 politiet om efterforskning med henblik på at undersøge, om Tiltalte forsætligt havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger i forbindelse med ansøgning om statsborgerskab.

Forklaringer Tiltalte og vidnet enhedschef Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte blev på baggrund af en ansøgning indgivet den 28. september 2015 ved lov nr. 657 af 8. juni 2017 meddelt indfødsret. Den 16. maj 2017 blev Tiltalte sigtet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og han blev ved dom af 2. januar 2018 dømt til psykiatrisk behandling for dette forhold. Det fremgår af dommen, at forholdet blev begået den 31. marts 2017.

Efter den nugældende indfødsretslovs § 8 A skal den, som i forbindelse med erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Af lovbemærkningerne til § 2 i lov nr. 453 af 20. april 2022 fremgår blandt andet, at det danske statsborgerskab også kan frakendes, selv om det svigagtige forhold er begået før lovens ikrafttræden, og uanset om det danske statsborgerskab er erhvervet før eller efter lovens ikrafttræden.

Højesteret har blandt andet ved dom gengivet i UfR 2023.1896 fastslået, at det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at indfødsretslovens § 8 A er tillagt tilbagevirkende kraft.

Det er ubestridt, at Tiltalte i juni 2017, hvor han blev meddelt indfødsret, som følge af den begåede vold den 31. marts 2017 ikke længere opfyldte betingelserne herfor, og at det pågældende forhold derfor har været bestemmende for erhvervelsen af indfødsretten, jf. indfødsretslovens § 8 A.

Det er endvidere ubestridt, at Tiltalte i september 2015, hvor han udfyldte og indsendte ansøgning om statsborgerskab, ikke har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet relevante oplysninger.

Spørgsmålet er herefter, om Tiltalte i perioden fra den 31. marts 2017, eller senest fra den 16. maj 2017, hvor han blev sigtet for forholdet, indtil juni 2017, hvor han blev meddelt indfødsret, har handlet svigagtigt ved at fortie det strafbare forhold, og om han i den forbindelse har handlet forsætligt.

En voterende udtaler: Tiltalte har forklaret, at han troede, at ministeriet automatisk ville få besked om forholdet. Det fremgår ikke af ansøgningsskemaet eller afhøringsrapporten fra samme dato, at Tiltalte var forpligtet til eller blev vejledt om at give meddelelse, hvis han efterfølgende begik kriminelle forhold.

Af brev af 26. oktober 2016 fra Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet fremgår blandt andet, at ministeriet inden lovforslagets vedtagelse ville undersøge, om han fortsat opfyldte betingelserne. Jeg finder på den baggrund, at det alene kan tilregnes Tiltalte som uagtsomt, at han ikke har givet ministeriet oplysninger om voldsforholdet, og at det ikke er bevist, at Tiltalte har handlet forsætligt.

Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

Fem voterende udtaler: Af de almindelige bemærkninger til lov nr. 193 af 5. april 2002, hvor indfødsretslovens § 8 A blev indført, fremgår af pkt. 3.1.5. blandt andet: ”Bestemmelsen foreslås derfor udformet således, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie ”relevante” oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen.

Forsætskravet omfatter ikke, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret … Det kræves således ikke, at den pågældende skal have vidst (eller forventet), at de urigtige eller manglende oplysninger ville have afgørende betydning for sagens udfald.” Af ansøgningsskemaet til brug for erhvervelse af indfødsret fremgår, at Tiltalte skulle oplyse om blandt andet kriminelle forhold, som han var sigtet, tiltalt eller straffet for, og også om kriminelle forhold, som han havde begået, men endnu ikke var sigtet for.

Han underskrev samtidig en erklæring om, at han ville overholde blandt andet dansk lovgivning. På den baggrund må Tiltalte senest, da han blev sigtet for vold den 16. maj 2017, have forstået, at politiet opfattede det som en overtrædelse af straffeloven, og at han derfor havde pligt til at informere ministeriet herom.

Den omstændighed, at Tiltalte har forklaret, at han var syg på det pågældende tidspunkt og forventede, at ministeriet automatisk ville få meddelelse om sigtelsen, og at politiet i forbindelse med sigtelsen var i besiddelse af oplysningerne, kan ikke føre til en anden vurdering. Vi finder derfor, at Tiltalte forsætligt har fortiet relevante oplysninger.

Tiltalte skal herefter frakendes indfødsretten, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og det EU-retlige proportionalitetsprincip, jf. herved EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (Tjebbes).

Af pkt. 3.1.6. i de almindelige bemærkninger til indfødsretslovens § 8 A fremgår, at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsretten, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt, men at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en frakendelse vil have for den pågældende.

Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.

Det er i forarbejderne til lovændringen i 2022 forudsat, at domstolene i hver enkelt sag skal foretage en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der skal foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter § 8 A.

Efter oplysningerne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger vi til grund, at Tiltalte har bevaret sit serbiske statsborgerskab og ikke vil blive statsløs, hvis indfødsretten frakendes.

I proportionalitetsvurderingen indgår Tiltaltes adfærd, som består i, at han længe efter indleveringen af ansøgningen og i en kort periode før opnåelsen af statsborgerskab undlod at give meddelelse om det begåede forhold, som førte til, at han blev idømt psykiatrisk behandling.

Det indgår herudover i vurderingen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede om efterforskning i december 2019, at anmodningen om fratagelse af indfødsretten blev modtaget i byretten i august 2023, og at der nu er forløbet over 8 år, siden Tiltalte blev meddelt indfødsret.

Det indgår ligeledes i vurderingen, at Tiltalte kom til Danmark som 8-årig, at han har sine forældre i Danmark og kun i begrænset omfang har familie i Serbien. Han er efter sin sygdomsperiode stabil og modtager medicinsk behandling, og han har - bortset fra sin sygdomsperiode - haft fast tilknytning til det danske arbejdsmarked.

En fratagelse af indfødsretten vil føre til, at han ikke på ny vil kunne få statsborgerskab i Danmark, og at han mister sit unionsborgerskab. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder fører en proportionalitetsvurdering til, at Tiltalte ikke skal frakendes indfødsretten. Med denne begrundelse stemmer vi for at stadfæste byrettens dom. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen, Peter Mørk Thomsen og Søren Horsbøl Jensen. Dato: 29. september 2026 Rettens sagsnr.: 89/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Mikkel Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 17. september 2024 (99-2685/2023) og af Vestre Landsrets 6. afdeling den 12. august 2025 (V.L. S-1865-24).

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om, at Tiltalte frakendes dansk indfødsret. Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at betingelserne i indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, for at frakende Tiltalte dansk indfødsret er opfyldt. Tiltalte begik vold og blev sigtet af politiet herfor nogle uger før, han ved lov blev tildelt dansk indfødsret.

Såvel volden som politiets sigtelse indebar, at han ikke længere opfyldte betingelserne for at få dansk indfødsret, men dette undlod han at meddele det relevante ministerium, selv om han havde pligt hertil, og selv om der var tid til det.

Fortielsen var bestemmende for, at Tiltalte uberettiget blev tildelt indfødsret ved lov, idet han ville være blevet taget af lovforslaget, hvis han havde oplyst om volden og sigtelsen. Efter voldens karakter og oplysningerne fra ansøgningen havde han desuden forsæt til, at oplysningen var relevant for vurderingen af, om han kunne blive tildelt dansk indfødsret.

Betingelserne for at frakende Tiltalte dansk indfødsret er derfor opfyldt, og efter en konkret proportionalitetsvurdering er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at hans danske indfødsret skal frakendes ham. Han har ikke påvist faktiske konsekvenser, som vil gøre det i strid med Danmarks internationale forpligtelser at frakende ham indfødsretten.

Tiltalte vil ikke blive statsløs, hvis han frakendes dansk indfødsret. Han må antages at kunne generhverve sin tidligere opholdstilladelse i Danmark, så han uforstyrret kan opretholde sin tilværelse her i landet. En frakendelse vil alene indebære, at Tiltalte mister generelle rettigheder, som han har opnået uberettiget, og at en uretmæssighed bringes til ophør.

Den vil derimod ikke have betydning for Tiltaltes faktiske privat-, arbejds- eller familieliv, heller ikke selv om han også mister sit unionsborgerskab. Det kan ikke føre til, at frakendelse skal undlades, at Tiltalte efter de nugældende betingelser må forventes at være udelukket fra på ny at kunne opnå dansk indfødsret, idet dette beror på lovgivers fremtidige bestemmelse.

Det samme gælder, selv om der nu er gået flere år, siden forholdet blev begået, idet dette bl.a. skyldes Tiltaltes fortielse af sin kriminalitet, og idet han i denne periode har haft uretmæssig adgang til fordelene ved dansk indfødsret.

Det samme gælder endvidere, selv om Tiltalte var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilsvarende tilstand, da han begik volden, idet tilstanden ikke var til hinder for, at Tiltalte kunne have opfyldt sin oplysningspligt efter at have udøvet volden og efter at være blevet sigtet herfor. Tiltalte har anført navnlig, at betingelserne for at frakende ham dansk indfødsret ikke er opfyldt.

Han har ikke haft forsæt til svig. Han har i forbindelse med ansøgningen om statsborgerskab kun været i kontakt med politiet, hvor han bl.a. udfyldte ansøgningsskemaet og underskrev tro- og loveerklæringen. Politiet har således været den eneste synlige myndighed for ham i forbindelse med ansøgningen om statsborgerskab.

Han har derfor med rimelighed haft en formodning om, at han ved afhøringen hos politiet om voldsforholdet dermed også havde sikret myndighederne de relevante oplysninger i relation til behandlingen af ansøgningen om statsborgerskab. Svigen har karakter af en passivitet under helt særlige omstændigheder, der måske i højere grad er uagtsom end forsætlig.

Han var sindssyg med diagnosen paranoid skizofreni og kan derfor have været utilregnelig i perioden, hvor han fortiede oplysningerne. En proportionalitetsvurdering må under alle omstændigheder føre til, at der ikke kan ske frakendelse af indfødsretten.

Ved proportionalitetsvurderingen bør indgå hans adfærd og det tidsmæssige forløb, som består i, at han længe efter indleveringen af ansøgningen, og i en kort periode før opnåelsen af statsborgerskab, undlod at give meddelelse om det begåede forhold.

Det bør desuden indgå i afvejningen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede om efterforskning i december 2019, at anmodningen om fratagelse af indfødsretten blev modtaget i byretten i august 2023, og at der nu er forløbet over 9 år, siden han blev meddelt indfødsret.

Endvidere bør det indgå, at han kom til Danmark som 8-årig, at han har sine forældre i Danmark og kun i begrænset omfang har familie i Serbien, at han efter sin sygdomsperiode er stabil og modtager medicinsk behandling, og at han – bortset fra sin sygdomsperiode – har haft fast tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Endelig må det tages i betragtning, at fratagelse af indfødsretten vil føre til, at han ikke på ny vil kunne få statsborgerskab i Danmark, at han mister sit unionsborgerskab, og at han vil lide et tab af identitet.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte, der som barn kom til Danmark fra Serbien, ansøgte den 28. september 2015, da han var 20 år, om dansk indfødsret. Af ansøgningsskemaet fremgår, at Tiltalte skulle oplyse om alle kriminelle forhold, som han var blevet sigtet, tiltalt eller straffet for, og om kriminelle forhold, som han havde begået, men endnu ikke var blevet sigtet, tiltalt eller straffet for.

Han oplyste i den forbindelse, at han var blevet straffet med bøde for et tilfælde af hærværk. I ansøgningen erklærede han at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.

Den 26. oktober 2016 meddelte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet), at ministeriet havde færdigbehandlet ansøgningen, og at ministeriet påtænkte at optage ham på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i Folketinget i april 2017.

Af brevet fremgår, at ministeriet inden lovforslagets vedtagelse ville undersøge, om Tiltalte fortsat opfyldte betingelserne for at få dansk indfødsret. Den 31. marts 2017 blev Tiltalte anmeldt til politiet for samme dag at have slået en mand i hovedet. Tiltalte blev optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, der blev fremsat den 20. april 2017.

Den 16. maj 2017 blev Tiltalte under afhøring hos politiet sigtet for vold efter straffelovens § 244 for med knyttet hånd at have slået en mand to gange i ansigtet. Af politiets afhøringsrapport fremgår, at Tiltalte ikke huskede episoden særlig godt, men at han var af den opfattelse, at han havde skubbet forurettede. Lovforslaget om indfødsrets meddelelse blev vedtaget den 2. juni 2017.

Tiltalte erhvervede derved dansk indfødsret med virkning fra den 15. juni 2017. Ved Retten i Hernings dom af 2. januar 2018 blev Tiltalte fundet skyldig i vold efter straffelovens § 244 ved den 31. marts 2017 at have tildelt en mand to knytnæveslag i ansigtet. Retten fandt, at Tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand ligestillet hermed, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Han blev derfor frifundet for straf, men blev i medfør af straffelovens § 68 dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling.

Sagen angår, om der er grundlag for at frakende Tiltalte dansk indfødsret som følge af, at han ikke oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet om episoden den 31. marts 2017 og sigtelsen den 16. maj 2017, inden lovforslaget om indfødsrets meddelelse blev vedtaget den 2. juni 2017.

Reglerne om frakendelse af dansk indfødsret som følge af svig Efter indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, skal den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.

Frakendelse skal dog ikke ske, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der kan i bestemmelsens forstand foreligge svig i form af forsætlig fortielse af f.eks. strafbare forhold begået efter indgivelsen af ansøgningen. For at en sådan fortielse ikke skal foreligge, skal ansøgeren enten trække ansøgningen om indfødsret tilbage eller oplyse ministeriet om forholdet.

Den nugældende indfødsretslovs § 8 A, der blev indført ved lov nr. 453 af 20. april 2022, finder efter ændringsloven anvendelse, selv om det svigagtige forhold har fundet sted før lovens ikrafttræden, jf. herved senest Højesterets dom af 4. juni 2026 (UfR 2026.3934). Som anført i højesteretsdommen fremgår det af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr.

L 33, afsnit 3.1.6, s. 656), at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsret, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Det følger samtidig af forarbejderne, at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreglen, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en frakendelse vil have for den pågældende.

Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.

Af forarbejderne til lovændringen i 2022 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr.

L 127, afsnit 2.1.2, s. 18) fremgår bl.a., at det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom vil være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter § 8 A.

Som anført i Højesterets dom af 3. oktober 2025 (UfR 2026.296) følger det af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på statsborgerskabsområdet, at vurderingen af, om et afslag på statsborgerskab krænker den pågældendes rettigheder efter artikel 8, falder i to led, jf. herved tillige præmis 51-53 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 13. juli 2023 i sagen Emin Huseynov mod Aserbajdsjan (sag nr. 1/16).

Der skal således først foretages en vurdering af, om et afslag på statsborgerskab udgør et indgreb i den pågældendes privatliv. Vurderingen heraf beror på, om den pågældende har godtgjort, at afslaget har medført konkrete konsekvenser af tilstrækkelig alvorlighed. Der kan ikke lægges vægt på hypotetiske konsekvenser.

Hvis der foreligger et indgreb i den pågældendes privatliv, skal der foretages en vurdering af, om et afslag på statsborgerskab kan karakteriseres som vilkårligt.

Herved skal det indgå navnlig, om afslaget er i overensstemmelse med loven (krav om hjemmel), om afslaget er ledsaget af de nødvendige processuelle garantier, herunder om der er adgang til domstolsprøvelse, og om myndighederne har behandlet sagen med den nødvendige grundighed og hurtighed. Det anførte gælder også, når der er tale om frakendelse af statsborgerskab.

Efter EU-retten er det de enkelte medlemsstater, som fastsætter betingelserne for at erhverve og fortabe indfødsret. De nationale regler herom skal imidlertid overholde EU-retten, herunder artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter enhver person, der er statsborger i en medlemsstat, har status som unionsborger.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at medlemsstaterne ved udøvelsen af deres kompetence vedrørende statsborgerskab skal overholde proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne for den berørte person og dennes familiemedlemmer ved fratagelse af indfødsretten og unionsborgerskabet samt forholdet mellem konsekvenserne heraf og årsagen til fratagelsen, jf.

Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (Tjebbes) og Domstolens dom af 18. januar 2022 i sag C-118/20 (Wiener Landesregierung). Den konkrete sag Det er som anført en betingelse for frakendelse af indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A, at der er udvist svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen, herunder ved forsætligt at fortie relevante oplysninger.

Er der udvist svigagtigt forhold, og har dette forhold været bestemmende for erhvervelsen, skal indfødsretten frakendes den pågældende, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Landsrettens flertal har lagt til grund, at Tiltalte, senest da han blev sigtet for vold den 16. maj 2017, må have forstået, at politiet opfattede episoden den 31. marts 2017 som en overtrædelse af straffeloven. Landsrettens flertal fandt, at han derved havde udvist et svigagtigt forhold ved forsætligt at fortie relevante oplysninger. Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering.

Der er ikke herved taget stilling til, om forsættet til svig i Tiltaltes tilfælde allerede indtrådte ved episoden den 31. marts 2017. Betingelserne for at frakende ham indfødsretten er herefter som udgangspunkt opfyldt.

Højesteret finder, at den proportionalitetsafvejning, der ifølge forarbejderne til lovændringen i 2022 skal foretages, imidlertid fører til, at frakendelse af indfødsretten vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Højesteret har herved lagt vægt på, at det påsigtede forhold, som Tiltalte fortiede og senere blev fundet skyldig i, angik et enkeltstående tilfælde af vold i form af to knytnæveslag, og at Tiltalte blev frifundet for straf som følge af utilregnelighed på gerningstidspunktet. Højesteret finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at den udviste svig må anses for at være af mindre alvorlig grad.

Hvad angår betydningen af en frakendelse lægger Højesteret vægt på, at Tiltalte kom til Danmark som barn, at han har taget afgangseksamen fra folkeskolens 9. klasse og gennemført 10. klasse, at han næsten har gennemført mekanikeruddannelsen, der blev afbrudt som følge af hans sindssygdom, og at han siden afbrydelsen af uddannelsen har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

En frakendelse af dansk indfødsret må derfor antages at medføre en væsentlig negativ påvirkning af Tiltalte opfattelse af egen identitet. Højesteret har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte efter en frakendelse må antages ikke at ville kunne opnå dansk indfødsret på ny, at der gik ca. 6 år, før frakendelsessagen blev indledt, og at der nu er forløbet mere end 9 år, siden han blev meddelt indfødsret.

I sammenhæng med det anførte kan det ikke føre til et andet resultat, at en frakendelse af hans indfødsret ikke vil indebære, at han skal forlade Danmark, eller at han bliver statsløs. På den anførte baggrund tiltræder Højesteret, at Tiltalte ikke frakendes dansk indfødsret. Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.