98/2025

AM2026.10.15H Retten i Randers’

DOM

Dato: 8. januar 2025 Rettens sagsnr.: 9-3195/2024 Politiets sagsnr.: 4200-72386-00024-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1995 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. november 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2 fremstilling, besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år under særligt skærpende omstændigheder ved den 15. november 2023 ca. kl. 15.15 på Adresse i Randers, at have været i besiddet af 36.209 billeder af seksuel karakter med personer under 18 år, herunder 23.533 billeder i kategori 1. 12.563 billeder i kategori 2 og 113 billeder i kategori 3, hvilke fiktive billeder tiltalte forud for den 15. november 2023 via programmer på sin computer havde fremstillet via Al/kunstig intelligens. ligesom tiltalte via internettet har udbredt billederne til adskillige personer, hvilket blandt andet er sket via en hjemmeside og chatkanal samt via en betalingsabonnementsordning i perioden fra den 18. marts 2023 til 15. november 2023, hvor tiltalte mod betaling distribuerede et pt. ukendt antal billeder, hvorved tiltalte tjente ikke under 3.329 euro (svarende til ca. 25.000 kr.). alt hvorved der foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 25.000 kr. hos tiltalte jf. straffelovens § 75, stk. 1, samt konfiskation af en Samsung mobiltelefon (koster 1), bærbar Lenovo computer (koster 10), stationær computer (koster 16) og Seagate harddisk (koster 17). jf. straffelovens§ 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, men har påstået sig frifundet. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstandene om konfiskation.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har oplyst, at ”… Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis dom om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Det anbefales, at der fastsættes et ubetinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig behandling ved Retspsykiatrisk klinik, herunder sexologisk behandling efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt særvilkår som ovenfor nævnt. …”

Rettens begrundelse

og afgørelse Billedernes karakter Straffelovens § 235 fik sin nuværende formulering ved lov nr. 228 af 2. april 2003 der skulle gennemføre tillægsprotokollen til FN's Børnekonvention og EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi. Ændringen indebar, at det strafbare område blev udvidet til også omfatter fiktiv børnepornografi.

Fortolkningen af, hvad der forstås herved, skal ske i lyset af de nævnte internationale bestemmelser. Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringen jf.

FT 2002-2003 tillæg A. side 2609, højre spalte øverst, side 2616, venstre spalte pkt. 2.5.3.1. og side 2617 højre spalte øverst, at der ved fiktiv børnepornografi forstås eksempelvis computerskabte billeder, der har fuldstændig lighed med fotografier, og således også realistiske billeder af ikke-eksisterende børn, der er involveret i seksuel adfærd.

Afgrænsningen af fiktiv strafbar børnepornografi er yderligere præciseret i justitsministeriets svar af 26. februar 2009 på spørgsmål 2 og 3 fra Folketingets Retsudvalg til L 86 om gennemførelse af Europarådets konvention mod beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug m.v. samt af justitsministerens bemærkninger ved førstebehandling af beslutningsforslag B 133 forslag til folketingsbeslutning om forbud mod animeret børneporno.

Afgørende for, om børnepornografisk materiale er omfattet af straffelovens§ 235 er herefter, om der er tale om realistiske afbildninger, som fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier m.v. og ikke, om de børn, der fremtræder på billederne, er eksisterende børn. Tiltalte har erkendt, at de omhandlede billeder fremtræder som fotografier. Anklagemyndigheden har oplyst at være enige heri.

På den baggrund og henset til de repræsentative billeder, som retten har fået forevist, tinder retten, at billederne er omfattet af straffelovens § 235. Kategorisering og omfang. Tiltalte har ikke bestridt opgørelsen af antal billeder, eller deres kategorisering i henhold til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om seksualforbrydelser, men har anført, at en stor del afbillederne er dubletter.

Antallet af billeder er i overensstemmelse med bl.a. UfR 2005.3031 Ø, opgjort uden hensyntagen til mulige dubletter. Det fremgår af forklaringen fra Vidne1, at der ved optællingen er frasorteret billeder, som ikke fremtræder virkelighedstro. På den baggrund, lægger retten antallet og fordelingen som anført i tiltalen til grund.

Forsæt Tiltalte har forklaret, at han oprettede sin hjemmeside, fordi han på grund af sine billeders karakter blev udelukket fra en række andre tilgængelige hjemmesider. Han har forklaret, at han ikke oprindeligt, men senere i forløbet var diskret med, at hans hjemmeside indeholdt børnepornografisk materiale.

Det fremgår af uddrag fra en chat på en beskedtjeneste anvendt af tiltalte, at tiltalte den 22. april 2023 skrev bl.a. "I dont think police in my country would care but i would at least get detained and put on watch list if I show this stuff to their face", den 19. juni 2023 skrev bl.a. “a few of the models that are being used by some people in here are custom trained on real CP", den 30. juni 2023 skrev bl.a. "yeah, SD [stable diffusion] was trained on 5 billion images snatched from the whole internet high likelyhood that a god portion of those were illegal" og den 1. juli 2023 skrev bl.a. "in 12 months i'm in jail anyway so" Tiltalte har forklaret, at han i løbet af sommeren 2022 et sted så, at fotorealistiske børnepornografiske billeder var ulovlige, men at han gik ud fra, at det kun omfattede billeder med eksisterende børn.

Han gik desuden ud fra, at skærpelsen i 2003 alene angik deep-fake. Han har forklaret, at han via bl.a. wikipedia blev bekræftet i, at de billeder, han lavede, ikke var ulovlige. Det fremgår af de to wikipediaartikler inkl. noter, som tiltalte har henvist til, at begge artikler vedrører animeret børnepornografi ("cartoons") og ikke fiktiv børnepornografi i form af virkelighedstro billeder.

Retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte i det mindste indså det som en mulighed, at de billeder, han fremstillede, var ulovlige børnepornografiske billeder, at han accepterede dette, og at han desuagtet fremstillede, besad og distribuerede disse.

Sanktion Retten finder ikke grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens§ 83, 2. pkt., eller for at henføre forholdet under straffelovens § 82, stk. 1, nr. 4 Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 235, stk. 1 og 2. 1 år af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer. Retten har lagt vægt på billedernes karakter og antal, på at billederne er såvel fremstillet som besiddet og distribueret af tiltalte, at distributionen, der har haft et meget betydeligt omfang, er sket på organiseret vis med tiltalte som hovedmand, og delvist med fortjeneste for øje.

Retten har ved strafudmålingen tillagt det væsentlig betydning, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at fastslå, at de anvendte AI-modeller er trænet ved brug af rigtigt børnepornografisk materiale. Særligt på den baggrund og sammenholdt med tiltalte tilkendegivelser om rigtigt børnepornografisk materiale, har retten fundet det forsvarligt at gøre straffen delvist betinget.

Det forhold, at tiltalte ved anholdelsen af ham tilstod og samarbejdede med politiet, er indgået i formildende retning men ikke i hverken væsentlig eller betydelig omfang, idet sagen på trods heraf ikke kunne gennemføres som tilståelsessag. Sagens omfang er derfor alene i begrænset omfang påvirket af tilståelsen.

Retten har ikke fundet det formildende, at tiltalte har oplyst, at formålet med hans handlinger var at afholde pædofile fra rigtig børnepornografi o.l. Der foreligger således ikke evidens for, at fiktiv børnepornografi er egnet hertil, og ikke modsat er egnet til at opildne hertil, jf. herved bemærkningerne fremsat ved førstebehandlingen af førnævnte beslutningsforslag B 133.

Hertil bemærkes, at heller ikke den af tiltalte påberåbte udaterede undersøgelse uforbeholden taler herfor. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2. Retten har lagt vægt på, at de konfiskerede effekter har været anvendt til at fremstille og opbevare det ulovlige materiale på.

Retten lægger efter tiltaltes egen forklaring herom endvidere til grund, at tiltaltes fortjeneste på distributionen har udgjort ikke under de 25.000 kr., som der er nedlagt påstand om konfiskation af.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, og skal efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig sexologisk behandling. Hos tiltalte konfiskeres 25.000 kr., en Samsung mobiltelefon (koster 1), bærbar Lenovo computer (koster 10), stationær computer (koster 16) og Seagate harddisk (koster 17).

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 15. afdelings

DOM

(dommerne Linda Hangaard, Thomas Jønler og Matthias Brorsen (kst.) med domsmænd) Dato: 12. juni 2025 Rettens sagsnr.: S–0141–25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1995, (advokat Advokat, Randers) Retten i Randers har den 8. januar 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-3195/2024).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse. Forklaringer Tiltalte har ikke ønsket af afgive yderligere forklaring om sagen, men har afgivet forklaring om sine personlige forhold. Vidnerne Vidne2 og Vidne1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne2 har supplerende forklaret, at han blev ansat i politiet i 2022, og han har efterfølgende taget supplerende uddannelse på it-området. Under efterforskningen lavede han nogle eksperimenter, hvor han forsøgte at skabe pornografiske billeder via en model, der ikke i forvejen havde oplysninger om sådant materiale. Det kunne modellen ikke finde ud af.

Det er kun modeller, der er trænet med pornografisk materiale, der er i stand til at genere billederne. Der findes mange forskellige AI-modeller, og både virksomheder og privatpersoner laver modellerne, hvoraf visse kan findes på internettet. På de kommercielle modeller er der forskellige filtre, der gør, at modellen vil nægte at svare – fx om hvordan man begår ulovligheder.

I open-source modellerne er der ikke disse begrænsninger eller retningslinjer for, hvad man kan bede modellen om. Man kan ikke udelukke, at open source-modeller er trænet på billeder af virkelige personer. Forvist byretsekstraktens side 20 har han forklaret, at det viser et screenshot, som er hentet fra serveren ”discord”, hvor man kan tale sammen via chat.

Byretsekstraktens side 16 er en oversigt over forskellige medier, bl.a. ”Civit AI”, hvor brugerne kan dele modeller, ligesom brugerne kan hente materiale til brug for træning af egne modeller. Han har været inde på siderne, hvor han ikke har kunnet se brugere, der har reklameret med materiale om overgreb mod børn. ”Matrix” og ”Session” er chat-krypterede tjenester.

Her kan personer tale sammen, uden at internetudbyderen af tjenesten kan se indholdet. Bruges en server, kan ejeren af serveren heller ikke læse kommunikationen. Han kan ikke sige med sikkerhed, om der har været virkelige børn, som har været involveret i genereringen af de billeder, der indgår i denne sag. Man træner AI-modellen ved at forsyne modellen med billeder og tekster.

Han kan ikke svare på, om det er muligt at skabe pornografiske billeder af børn ved at træne en model med pornografiske billeder af voksne mennesker og tegninger af børn. Det var en anden medarbejder hos NC3, der gennemgik materialet og foretog den nærmere kategorisering af billederne.

Vidne1 har supplerende forklaret, at hans arbejde i forbindelse med sagen navnlig var at gennemgå de forskellige enheders lagrede billeder og film, for at finde frem til det, der var ulovligt. Han har set alle de billeder, der er nævnt i tiltalen. Han vidste godt, inden han påbegyndte arbejdet, at det var AI-genereret materiale. Han udvalgte kun de billeder, som var realistiske billeder.

Billeder, der fremstod som åbenlyst falske, blev sorteret fra. I denne sag var der ikke billeder, som de havde registreret som ulovlige fra tidligere sager. Det var ikke muligt gennem undersøgelsen at finde ud af, hvor mange af tiltaltes billeder, der havde været udbredt. Det skyldes, at delingen var sket på en lagerplads, der var blevet stillet til rådighed for kunder.

Det har ikke været muligt at konstatere, hvor mange af billederne, som i den forbindelse er blevet taget ned af brugerne. Når han vurderer et materiale, vil han sortere billeder fra, der fremtræder som tydeligt manipuleret, herunder fx personer med 3-4 arme. Det var hans skøn, at alle tiltaltes billeder var genereret, men han kan ikke udelukke, at der har været fotos, der hidrører fra virkelige personer.

Der foretages ikke ved gennemgangen af billederne en vurdering af, om der er tale om dubletter eller ej. Baggrunden er, at forekomsten af dubletter efter en tidligere dom fra Østre Landsret ikke har betydning for straffastsættelsen. Han har derfor ikke kendskab til, om nogle af de billeder, som tiltalen angår, var dubletter.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han driver en virksomhed, hvor han laver it-grafik til virksomheder. Han er fortsat indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis det bliver et vilkår for en betinget dom. Han er ligeledes indstillet på at undergive sig sexologisk behandling, som han rent faktisk allerede er gået i gang med.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Tiltalte har heller ikke for landsretten bestridt de faktiske forhold, som er nævnt i tiltalen, herunder opgørelsen af antallet af billeder eller deres kategorisering i henhold til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om seksualafbrydelser, men tiltalte har gjort gældende, at billederne, der er kunstigt fremstillet, ikke er omfattet af straffelovens § 235, da de ikke er skabt på baggrund af virkelige personer.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at de billeder, som tiltalen angår, er omfattet af straffelovens § 235.

Landsretten er herved enig med byretten i, at det i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om fiktive billeder, er afgørende, om der er tale om realistiske afbildninger, som fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende, hvilket efter bevisførelsen er tilfældet for de omhandlede billeder.

Under hensyn til karakteren og antallet af billeder, og da tiltaltes udbredelse af billederne må anses for at have været af systematisk eller organiseret karakter, tiltræder landsretten, at forholdet er begået under særligt skærpende omstændigheder. Tiltalte var klar over, at de billeder, som han besad og udbredte, var seksuelt materiale af personer under 18 år.

Landsretten tiltræder derfor, at det er bevist, tiltalte havde fortsæt til overtrædelse af straffelovens § 235. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, som sket.

Straffastsættelsen Landsretten finder, at oplysningerne om gerningen, tiltaltes person eller sagens øvrige omstændigheder ikke afgørende taler for, at straffen skal bortfalde efter straffelovens § 83, 2. pkt.

Der er efter tiltaltes forklaring og sagens øvrige omstændigheder heller ikke grundlag for at anse tiltalte for at have været i undskyldelig vildfarelse om lovligheden af besiddelsen og udbredelsen af billederne med den følge, at der foreligger formildende omstændigheder som anført i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 4.

Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter og omfang, herunder at sagen omfatter en stor mængde seksuelt materiale af billeder af børn under 18 år, hvoraf 113 billeder var af kategori 3. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltaltes udbredelse skete på organiseret vis med tiltalte som hovedmand, og hvor en del af udbredelsen var med fortjeneste for øje.

Det er endvidere indgået, at det må lægges til grund, at der var en del dubletter.

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at straffen bør forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder. 5 voterende udtaler: Vi finder efter oplysningerne om forholdets omfang og karakter, hvor der som anført er tale om bl.a. udbredelse af billeder med fortjeneste for øje, at der – uanset at billederne var fiktive og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold – ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Vi stemmer derfor for, at straffen i det hele skal gøres ubetinget. 1 voterende udtaler: Jeg finder af de grunde, som byretten har anført, at det er forsvarligt at gøre 1 år og 3 måneder af straffen betinget, herunder om udførelse af samfundstjeneste i 200 timer. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder, der gøres ubetinget. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Søren Horsbøl Jensen. Dato: 15. oktober 2026 Rettens sagsnr.: 98/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Lasse Hummelhof Frandsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 8. januar 2025 (9-3195/2024) og af Vestre Landsrets 15. afdeling den 12. juni 2025 (V.L. S-0141-25).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse af den idømte straf. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Retsgrundlag Den dagældende straffelovs § 235, stk. 1 og 2, lyder: ”… Den, som udbreder seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter. Stk. 2.

Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. …” Bestemmelserne blev oprindeligt indført ved lov nr. 228 af 2. april 2003.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr. L 117, s. 2606-2607 og 2616-2620): ”… 1. Indledning 1.1.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i straffeloven og adoptionsloven, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere tillægsprotokollen - til FN's konvention om barnets rettigheder - om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Danmark undertegnede den 7. september 2000 tillægsprotokollen.

Ved lovforslagets vedtagelse vil Folketinget samtidig efter grundlovens § 19 meddele samtykke til ratifikation af protokollen, der er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre nogle ændringer i straffeloven, der er nødvendige for, at Danmark kan deltage i vedtagelsen af en EU-rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Forslaget til rammeafgørelse, der er opnået politisk enighed om i EU, er optaget som bilag 2 til lovforslaget. … Dernæst indebærer lovforslaget, at den strafferetlige beskyttelse i straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornografi fremover udvides fra kun at omfatte børn til at omfatte alle personer under 18 år.

Endvidere foreslås bestemmelsen udvidet til at omfatte enhver udbredelse af enhver form for utugtig, visuel gengivelse af personer under 18 år. Hermed omfattes den såkaldte »fiktive« børnepornografi af bestemmelsen, og enhver form for udbredelse - og ikke alene den erhvervsmæssige udbredelse eller udbredelse i en videre kreds - omfattes.

Der foreslås samtidig en forhøjelse af strafferammen, således at udbredelse af børnepornografi under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år. Endvidere foreslås strafferammen i straffelovens § 230 om brug af pornomodeller under 18 år forhøjet, således at overtrædelse af bestemmelsen under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år.

Straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografi, foreslås udvidet til at omfatte besiddelse af enhver form for utugtige, visuelle gengivelser af personer under 18år - og ikke som i dag alene en række grovere former for børnepornografi.

Det foreslås dog tillige i § 235, stk. 3, at besiddelse ikke skal være strafbar, hvor den person, der er gengivet på billedet, er fyldt 15 år og har givet sit samtykke til besiddelsen af billedet. Det foreslås tillige, at strafferammen i § 235, stk. 2, forhøjes, således at besiddelse af børnepornografi kan straffes med fængsel indtil 1 år. … 2.5. Justitsministeriets overvejelser … 2.5.3.

Børnepornografisk materiale 2.5.3.1.

Efter artikel 3, stk. 1, litra c, i FN-tillægsprotokollen skal de deltagende stater kriminalisere fremstilling, videregivelse, udbredelse, import, eksport, udbud, salg og besiddelse af enhver gengivelse af et barn (en person under 18 år) involveret i en virkelig eller simuleret tydelig seksuel aktivitet samt enhver form for gengivelse af et barns kønsdele af overvejende seksuelle årsager.

Endvidere følger det af artikel 3 i forslaget til EU-rammeafgørelse, at produktion, distribution, spredning, overførsel, udbydelse og anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi skal forbydes. Børnepornografi skal her forstås som materiale, hvor en person under 18 år eller en person, der ser ud til at være under 18 år, er involveret i eller deltager i seksuel adfærd.

Omfattet er desuden realistiske billeder af et ikke-eksisterende barn, der er involveret i seksuel adfærd (fiktiv børnepornografi). Efter artikel 9 i konventionen om IT-kriminalitet skal fremstilling med forsæt til udbredelse via et computersystem samt besiddelse og overførsel mv. af børnepornografisk materiale være strafbar.

Børnepornografi defineres som visuel gengivelse af en person, som deltager i klart seksuelle handlinger, hvis personen er under 18 år eller fremtræder som yngre end 18 år. Realistiske billeder, der forestiller en person under 18 år involveret i klart seksuelle handlinger, er ligeledes omfattet.

Nedenfor i pkt. 2.5.3.2.-2.5.3.5. omtales, hvilke ændringer af straffelovens § 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornografisk materiale der foreslås gennemført som følge af tillægsprotokollen, forslaget til EU-rammeafgørelse og konventionen om IT-kriminalitet.

I forlængelse heraf omtales det i pkt. 2.5.3.6., hvilke ændringer der på baggrund af de nævnte internationale forpligtelser foreslås gennemført i straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale. 2.5.3.2.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at udtrykket »utugtige« i straffelovens § 235, stk. 1 (og i § 230), lever optil de nævnte forpligtelser med hensyn til det pornografiske indhold af fotografier mv.

Udtrykket omfatter således - som det er omtalt i pkt. 2.1. om gældende ret - bl.a. situationer omfattet af straffelovens §§ 222, 224 eller 225 (samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje) samt andre situationer, hvor vedkommende deltager i kønsligt forhold, eller hvor der over for vedkommende må antages at være foretaget en groft krænkende handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. 2.5.3.3.

Den eksisterende bestemmelse i straffelovens § 235, stk. 1, omfatter utugtige fotografier, film eller lignende af »børn«, hvilket skal forstås som personer, hvis fysiske udviklingstrin svarer til aldersgruppen under 15 år.

Danmark vil med ratifikation af tillægsprotokollen og vedtagelse af EU-rammeafgørelsen blive forpligtet til i straffelovens § 235, stk. 1, i stedet at indføre en fast aldersgrænse, således at bestemmelsen i straffelovens § 235, stk. 1, fremover udvides til at beskytte alle personer under 18 år.

Justitsministeriet foreslår derfor, at ordet »børn« i straffelovens § 235, stk. 1, erstattes med ordene »personer under 18 år«. Udtrykket »personer under 18 år« vil ikke omfatte personer, der fremstår som yngre end 18 år, men som faktisk er fyldt 18 år.

Justitsministeriet finder ikke, at de beskyttelseshensyn, der ligger bag bestemmelsen i § 235 om børnepornografi, i tilstrækkelig grad kan begrunde kriminalisering af disse tilfælde, hvor der er tale om pornografisk materiale, som forestiller personer, der faktisk er over 18 år. Det bemærkes herved, at sådanne tilfælde ikke er omfattet af kriminaliseringskravet i tillægsprotokollen og forslaget til EU-rammeafgørelse.

Danmark agter således ved ratifikationen af konventionen om IT-kriminalitet at tage et forbehold, der angår tilfælde af denne karakter.

På samme måde som det efter den gældende formulering af § 235 er afgørende for strafbarheden, om den pågældende på billedet fremtræder som et »barn«, vil det med den foreslåede formulering af bestemmelsen - i tilfælde, hvor identiteten og alderen på den pågældende person er ukendt - være afgørende for strafbarheden, om den pågældende fremtræder som yngre end 18 år i det børnepornografiske materiale.

I praksis vil det formentlig i det helt overvejende antal tilfælde være umuligt at fremskaffe konkrete oplysninger om den afbildede persons faktiske identitet og alder. Foreligger der imidlertid konkrete oplysninger om, at personen er over 18 år, vil forholdet ikke være omfattet af bestemmelsen. 2.5.3.4.

Både tillægsprotokollen, forslaget til EU-rammeafgørelse og konventionen om IT-kriminalitet indeholder en forpligtelse til at kriminalisere såkaldt »fiktiv« børnepornografi (»gengivelse af virkelig eller simuleret eksplicit seksuel aktivitet« og »realistiske billeder af et ikke-eksisterende barn«).

Straffelovens § 235, stk. 1, er i sin gældende udformning begrænset til fotografier, film og lignende (herunder videooptagelser), hvorimod f.eks. tegninger og billeder frembragt ved hjælp af edb (såkaldt computergenerede billeder), som ikke afbilder et virkeligt samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, falder uden for bestemmelsen.

Forud for ændringen af § 235 ved lov nr. 441 af 31. maj 2000 (se pkt. 2.1.4. ovenfor) overvejede udvalget om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet (Brydensholt-udvalget), om også computerskabte fremstillinger eller lignende fremstillinger burde være omfattet af den strafferetlige regulering.

Udvalget fandt dog, at hensynet til beskyttelse af børn mod misbrug ikke nødvendiggør, at sådanne fremstillinger omfattes af reguleringen. Der henvises til betænkning nr. 1377/1999 og Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 7801-7802 og 7805.

På baggrund af tillægsprotokollens, EU-rammeafgørelsens og konventionen om IT-kriminalitets definitioner af børnepornografi kan den nugældende retstilstand på dette punkt ikke opretholdes. Det bemærkes i den forbindelse også, at den tekniske udvikling i dag gør det muligt at lave meget realistiske billeder med et pornografisk indhold, uden at personerne på billederne har deltaget i produktionen endsige er virkelige.

Det foreslås derfor, at § 235, stk. 1, formuleres således, at bestemmelsen tillige omfatter andre utugtige »gengivelser« end fotografier, film og lignende. »Gengivelser« vil således - udover fotografier, film eller lignende - omfatte forhold, hvor der er tale om en fiktiv afbildning. Der vil med den foreslåede formulering skulle foreligge en realistisk afbildning, jf. udtrykket »gengivelse«.

Bestemmelsen vil derfor alene omfatte fiktive fremstillinger, der fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende. Eksempelvis vil et computergeneret billede, der bortset fra det fiktive motiv har fuld lighed med et fotografi, være omfattet.

Modsat vil malerier, håndtegninger mv., der ikke fremtræder som identiske med faktiske afbildninger, falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Som følge heraf vil tegnede eller malede fremstillinger, som eksempelvis findes på oldtidens græske vaser, ikke være omfattet af bestemmelsen.

Det kan endvidere bemærkes, at materiale, der kan anses for legitimeret ved sin kunstneriske værdi, som hidtil efter en konkret vurdering vil kunne falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Bestemmelsen er, som det fremgår, begrænset til visuelle gengivelser med et børnepornografisk indhold, hvilket svarer til forslaget til EU-rammeafgørelse og konventionen om IT-kriminalitet.

Den foreslåede udvidelse af § 235 om børnepornografi omfatter således ikke litterære gengivelser mv., dvs. materiale, hvor det utugtige indhold alene gengives i skriftform. På den baggrund agter Danmark ved ratifikation af tillægsprotokollen at afgive en præciserende erklæring om, at man anser udtrykket »enhver gengivelse« i tillægsprotokollen for alene at omfatte »visuel gengivelse«.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Sverige ved sin undertegnelse af tillægsprotokollen har afgivet en tilsvarende erklæring. 2.5.3.5. De handlinger, der ifølge tillægsprotokollen, forslaget til EU-rammeafgørelse og konventionen om IT-kriminalitet skal kriminaliseres, er bl.a. fremstilling, videregivelse, import, eksport, udbud, salg, distribution, spredning og transmission af børnepornografisk materiale.

Det foreslås, at der i § 235, stk. 1, anvendes udtrykket »udbredelse« som en samlet betegnelse for handlinger af denne karakter. Udtrykket »udbredelse« omfatter såvel erhvervsmæssig som ikke-erhvervsmæssig udbredelse. Det svarer til den gældende § 235, stk. 1.

Imidlertid vil den ændrede affattelse af bestemmelsen indebære, at ikke-erhvervsmæssig udbredelse fremover vil være omfattet af § 235, stk. 1, selv om videregivelsen af det børnepornografiske materiale ikke sker til en videre kreds, jf. herved pkt. 2.1.4. ovenfor. I dag er sådanne tilfælde alene omfattet af § 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografi.

Fremstilling af fiktiv børnepornografisk materiale med forsæt til at udbrede materialet vil skulle straffes efter § 235, stk. 1, mens produktion af pornografiske fotografier mv. af børn under 18 år fortsat straffes efter § 230. 2.5.3.6.

Som det fremgår af pkt. 2.1.5., er det i dag efter straffelovens § 235, stk. 2, strafbart at besidde (eller mod vederlag gøre sig bekendt med) visse grovere former for børnepornografi.

Det følger af det, der er anført ovenfor om tillægsprotokollen, forslaget til EU-ramme-afgørelse og konventionen om IT-kriminalitet, at Danmark vil være forpligtet til at kriminalisere besiddelse af enhver form for pornografisk materiale, der gengiver personer under 18 år - herunder også såkaldt fiktiv børnepornografi.

På den baggrund foreslås det i § 235, stk. 2, at indsætte samme formulering som i forslaget til ændret affattelse af stk. 1, således at bestemmelsen udvides til at omfatte besiddelse af »utugtige fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år«, jf. pkt. 2.5.3.3. og 2.5.3.4. ovenfor. … 2.5.4. Strafferammer 2.5.4.1.

Som det fremgår af pkt. 2.3., indeholder forslaget til EU-rammeafgørelse i artikel 5 forpligtelser, der angår de nationale strafferammer for seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Artikel 5 indeholder dels minimumskrav til de nationale strafferammers maksimumsstraffe for overtrædelser omfattet af rammeafgørelsen (stk. 1), dels krav til skærpede strafferammer ved visse grovere former for overtrædelser (stk. 2 og 3).

Således skal medlemsstaterne efter artikel 5, stk. 1, sikre, at der for overtrædelser omfattet af artikel 2 (seksuel udnyttelse af børn), 3 (børnepornografi) og 4 (forsøg og medvirken) kan idømmes fængsel i mindst 1 til 3 år. … Overtrædelser omfattet af artikel 3 om børnepornografi straffes for så vidt angår producenten efter straffelovens § 230, hvorefter den, der anvender unge under 18 år som modeller i forbindelse med optagelse af utugtige fotografier, film eller lignende med forsæt til at udbrede materialet, straffes med fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde.

Endvidere straffes efter § 235, stk. 1, udbredelse af børnepornografisk materiale med bøde eller fængsel indtil 2 år. Straffen for den, der besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med børnepornografisk materiale, er efter straffelovens § 235, stk. 2, bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.

Danmark er med forslaget til EU-rammeafgørelse forpligtet til at sikre, at besiddelse af børnepornografisk materiale kan straffes med fængsel i mindst 1 år.

Det foreslås derfor, at strafferammen i straffelovens § 235, stk. 2, forhøjes til fængsel indtil 1 år, hvilket efter Justitsministeriets opfattelse tillige i højere grad vil afspejle samfundets afstandtagen til den form for adfærd, der medvirker til at øge eller opretholde efterspørgslen på materiale, hvor sårbare børn og unge er blevet krænket i forbindelse med tilblivelsen heraf.

Med den foreslåede forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 235, stk. 2, er det Justitsministeriets vurdering, at Danmark opfylder forpligtelsen i rammeafgørelsens artikel 5, stk. 1. … 2.5.4.4.

Forslaget til rammeafgørelsens artikel 5, stk. 2, litra c, forpligter, som det fremgår af pkt. 2.3., hver medlemsstat til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktion, udbredelse mv. af børnepornografisk materiale kan straffes med fængsel i mindst 5 til 10 år, når der er tale om et barn under den seksuelle lavalder og barnets liv udsættes for fare, der anvendes grov vold, barnet forvoldes alvorlig skade, eller forholdet er begået inden for rammerne af en kriminel organisation.

Det foreslås derfor at forhøje strafferammen i § 235, stk. 1, til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger skærpende omstændigheder. Herudover foreslås det at tilføje et nyt pkt., der angiver eksempler på forhold, som taler i skærpende retning.

Som skærpende omstændigheder anses således navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslåede nye pkt. på dette punkt går videre end forslaget til rammeafgørelsen, idet det foreslås, at det forhold, at barnets liv udsættes for fare, at der anvendes grov vold, at der forvoldes barnet alvorlig skade, eller at der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter, altid skal betragtes som en skærpende omstændighed, uanset om der er tale om et barn under den seksuelle lavalder.

Der er ikke tale om en udtømmende opregning af omstændigheder, der kan betragtes som skærpende. Således kan eksempelvis barnets alder i sig selv medføre, at forholdet skal omfattes af den skærpede strafferamme. Har barnet været udsat for trusler eller særlig ydmygende eller fornedrende handlinger kan dette ligeledes medføre, at forholdet skal omfattes af den skærpede strafferamme.

Det strafferetlige værn mod seksuel udnyttelse af børn i erhvervsmæssigt øjemed vil hermed tillige efter Justitsministeriets opfattelse blive styrket. En tilsvarende forhøjelse af strafferammen under skærpende omstændigheder foreslås indsat i § 230.

Hvorvidt optagelserne eller udbredelsen mv. skønnes at være af mere systematisk eller organiseret karakter vil afhænge af en konkret vurdering, hvor bl.a. omfanget af produktionen og udbredelsen vil kunne indgå. Med de foreslåede forhøjelser af strafferammerne i § 230 og § 235, stk. 1, vurderer Justitsministeriet, at Danmark opfylder forpligtelsen i rammeafgørelsens artikel 5, stk. 3, litra c.

Det bemærkes i den forbindelse, at der, hvis der samtidig med en overtrædelse af § 230 eller § 235, stk. 1, foreligger en overtrædelse af straffelovens § 245, § 249 eller § 252, stk. 1, kan straffes for begge overtrædelser. 2.5.4.5. De foreslåede forhøjede strafferammer er en følge af forpligtelserne efter rammeafgørelsens artikel 5.

Strafferammeforhøjelserne giver domstolene mulighed for i højere grad at graduere strafudmålingen, navnlig i sager om optagelse og udbredelse af børnepornografisk materiale af mere systematisk eller organiseret karakter, hvor barnet har været udsat for fare eller grov vold, eller hvor der forvoldes barnet alvorlig skade. …” Af bemærkningerne til straffelovens § 235, stk. 1 og 2, fremgår bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr.

L 117, s. 2636-2637): ”… Efter § 235, stk. 1, straffes den, som erhvervsmæssigt sælger eller på anden måde udbreder utugtige fotografier, film eller lignende af børn, med bøde eller fængsel indtil 2 år. På samme måde straffes den, som i en videre kreds udbreder sådanne fremstillinger.

Det foreslås, at det strafbare område udvides til at omfatte »utugtige fotografier, film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende«. Herefter vil også såkaldt fiktiv børnepornografi - som f.eks. computergenerede billeder med børnepornografisk indhold - være omfattet af bestemmelsen. Uden for anvendelsesområdet falder materiale, hvor det utugtige indhold alene gengives i skriftform.

Der foreslås tillige med henblik på en udvidelse af beskyttelsesområdet indsat en aldersgrænse på 18 år i § 235, stk. 1. Er identiteten og alderen ukendt, vil det være afgørende for strafbarheden, om den pågældende fremtræder som yngre end 18 år i det pornografiske materiale. Det foreslås endvidere, at ordet »udbreder« indsættes i stk. 1 som en samlet betegnelse for de handlinger, der er kriminaliseret.

Formuleringen omfatter enhver form for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv. Produktion af fiktivt børnepornografisk materiale med henblik på udbredelse er tillige omfattet. Det foreslås desuden, at strafferammen i § 235, stk. 1, forhøjes, således at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger skærpende omstændigheder.

Herudover foreslås det at tilføje et 2. pkt., der angiver eksempler på forhold, som taler i skærpende retning. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om udbredelsen mv. skønnes at være af mere systematisk eller organiseret karakter, eller om der i øvrigt foreligger skærpende omstændigheder. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (straffelovens § 230).

Efter § 235, stk. 2, straffes den, der besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med grovere former for børnepornografi. Bestemmelsen foreslås udvidet til - ligesom i forslaget til ny affattelse af § 235, stk. 1 - at omfatte alle »utugtige, visuelle gengivelser af personer under 18 år« - og ikke som i dag alene en række grovere former for børnepornografi.

Det foreslås dog samtidig i § 235, stk. 3, at besiddelse ikke skal være strafbar i tilfælde, hvor den person, der er gengivet på billedet, er fyldt 15 år på tidspunktet, hvor gengivelsen sker, og har givet sit samtykke til besiddelsen af billedet. Endelig foreslås det, at overtrædelse af § 235, stk. 2, skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3. og 2.5.4. i de almindelige bemærkninger. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at det ikke af bestemmelserne i straffelovens § 235, stk. 1 og 2, kunne udledes, at materiale af den i sagen foreliggende karakter er kriminaliseret. Det bestrides ikke, at det har været lovgivers intention med den i 2003 vedtagne lovændring at kriminalisere computerskabt fiktivt materiale af den i sagen omhandlede art.

Det bestrides imidlertid, at denne intention er kommet til udtryk i lovens ordlyd. § 235, stk. 1 og 2, må naturligt læses sådan, at der ved ”visuelle gengivelser” af ”personer under 18 år” tænkes på eksisterende, levende personer. Da straf, jf. straffelovens § 1, alene kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant, kan straf ikke pålægges ham.

For det tilfælde, at Højesteret måtte mene, at der er den fornødne hjemmel i straffeloven, gøres det subsidiært gældende, at der bør gives strafbortfald eller formildelse af straffen, jf. straffelovens § 83, jf. § 82, stk. 1, nr. 4.

Mere subsidiært bør der ske formildelse af straffen, idet landsretten ikke i fornødent omfang har lagt vægt på antallet af dubletter og i øvrigt ikke har tillagt det betydning, at der ikke ligger en eneste bagvedliggende og forudgående seksualforbrydelse mod noget barn bag fremstillingen af de i sagen omhandlede billeder.

Under henvisning til de oprindelige bevæggrunde for at holde computerskabt materiale uden for bestemmelsens kriminaliseringsområde må sådant materiale strafmæssigt vurderes mildere end materiale, der gengiver et virkeligt overgreb.

Det overordnede sigte med straffelovens § 235, stk. 1, må være at værne mod, at unge under 18 år misbruges til børnepornografi, og at undgå den selvstændige krænkelse, der består i, at det pornografiske materiale udbredes i en videre og eventuelt ubestemt kreds.

Rigsadvokatens inddeling i kategori 1, 2 og 3 giver i en sag, hvor der ikke er en bagvedliggende forbrydelse, noget mindre mening end i en sag, hvor der gengives rigtige billeder.

Straffen bør fastsættes til et niveau, der ligger ganske væsentligt under det niveau, der fastsættes i sager, hvor børn har været misbrugt til børnepornografi, og hvori der sker en selvstændig krænkelse ved udbredelsen af det materiale, der er fremstillet med baggrund i dette misbrug.

Som en formildende omstændighed må det også tages i betragtning, at han har erkendt sig skyldig i de rent faktiske forhold, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Henset til hans gode personlige forhold, at han er ustraffet, og at han i øvrigt er fundet egnet til og har erklæret sig villig til at afvikle samfundstjeneste samt eventuel sexologisk behandling, bør der idømmes en betinget straf.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte med rette er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2. Det har siden 2003 været strafbart at udbrede og besidde visuelle gengivelser af seksuelt materiale med personer under 18 år, når der er tale om realistiske afbildninger, der fremtræder på samme – eller tilnærmelsesvis samme – måde som fotografier mv.

Da det er lagt til grund, at de omhandlede afbildninger fremtræder som fotografier, er forholdet utvivlsomt omfattet af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, med det gerningsindhold, som bestemmelsen havde på gerningstidspunktet. Forholdet er begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 235, stk. 1, 2. pkt., og straffen bør derfor udmåles til 1½ til 2 års ubetinget fængsel.

Ved strafudmålingen skal det ikke indgå som en formildende omstændighed, at der er tale om fiktive afbildninger af børn i en seksuel kontekst. Formålet med kriminaliseringen af fiktivt materiale er at beskytte børn generelt og imødegå en seksualisering af børn, og hverken ordlyden eller forarbejderne til bestemmelsen sondrer mellem AI-genereret materiale og øvrigt materiale.

Det skal tillægges strafskærpende betydning, at der er tale om et meget stort antal billeder, herunder en større mængde kategori 2 og 3 billeder, og at udbredelsen af billederne har haft et betydeligt omfang og en systematisk karakter. Dertil kommer, at udbredelsen er sket i hvert fald delvist med fortjeneste for øje.

På den anden side må der lægges vægt på, at det på baggrund af tiltaltes egen forklaring må lægges til grund, at der har været tale om en del dubletter, ligesom det skal indgå, at tiltalte er ustraffet.

Der er ikke grundlag for at lade straffen bortfalde efter straffelovens § 83, 2. pkt., ligesom tiltalte ikke har befundet sig i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af reglerne i straffelovens § 235, jf. § 82, stk. 1, nr. 4. Der er ikke – på trods af tiltaltes personlige forhold – grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, jf.

UfR 2017.29 H. Der er endvidere ikke grundlag for at nedsætte straffen i medfør af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af den dagældende straffelovs § 235, stk. 1 og 2, ved at have udbredt og været i besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte havde fremstillet materialet ved hjælp af kunstig intelligens (AI), og han gør gældende, at han skal frifindes, fordi straffelovens § 235, stk. 1 og 2, efter hans opfattelse ikke omfatter seksuelt materiale med personer under 18 år, når personerne er fiktive. Højesteret skal derfor tage stilling til, om Tiltalte med rette er blevet fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2.

Hvis der ikke skal ske frifindelse, skal Højesteret tage stilling til straffastsættelsen. Skyldspørgsmålet Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Efter stk. 2 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 228 af 2. april 2003, at udtrykket ”gengivelser” omfatter forhold, hvor der er tale om fiktive fremstillinger, der fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende. Eksempelvis vil et computergenereret billede, der bortset fra det fiktive motiv har fuld lighed med et fotografi, være omfattet (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr.

L 117, s. 2617). Højesteret finder, at straffelovens § 235, stk. 1 og 2, som forudsat i forarbejderne omfatter seksuelt materiale i form af visuelle gengivelser af personer under 18 år, også når gengivelsen er fremstillet ved hjælp af f.eks. AI, og selv om personerne må formodes at være fiktive, hvis fremstillingerne fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende.

Det bemærkes herved, at det ikke er udelukket at anse sådanne fremstillinger for omfattet af udtrykket ”gengivelse”. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at Tiltalte er blevet fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2.

Straffastsættelsen Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Tiltalte har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2. Der er således ikke grundlag for at lade straffen bortfalde eller nedsætte efter straffelovens § 83, jf. § 82, stk. 1, nr. 4.

Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt materiale med personer under 18 år, som nævnt med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses efter bestemmelsens andet punktum navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Den, som besidder seksuelt materiale med personer under 18 år, straffes som nævnt med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. straffelovens § 235, stk. 2. Som anført i forarbejderne foreligger der i praksis som oftest ikke oplysninger om den afbildede persons identitet og alder eller om det seksuelle materiales tilblivelse.

I sådanne tilfælde må afgørelsen af, om den pågældende person er under 18 år, ske ved en vurdering af, om personen fremtræder som yngre end 18 år. Om der foreligger særligt skærpende omstændigheder må ligeledes afgøres på grundlag af, hvad det seksuelle materiale viser.

Dette sker i retspraksis ved en kategorisering af materialet, der afhænger af, hvordan personen er fremstillet, jf. herved senest Rigsadvokatmeddelelsen om seksualforbrydelser af 15. februar 2026. Højesteret finder, at der ved fastsættelse af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år ikke skal tages hensyn til, om personerne må formodes at være fiktive.

Det bemærkes i øvrigt, at den teknologiske udvikling gør det stadigt vanskeligere at afgøre, om de personer, der er vist i seksuelt materiale, må formodes at være fiktive eller ej.

Om den foreliggende sag bemærker Højesteret, at Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, ved at have været i besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år i form af mere end 36.000 billeder og ved at have udbredt materialet i meget betydeligt omfang, delvist med fortjeneste for øje.

Mere end 12.500 af billederne fremstiller seksuelle aktiviteter (kategori 2), medens 113 billeder fremstiller særligt grove seksuelle forhold (kategori 3). Henset til antallet af billeder og billedernes indhold samt til, at der har været tale om systematisk udbredelse, tiltræder Højesteret, at forholdet må anses for at være begået under særligt skærpende omstændigheder.

At der blandt billederne måtte være et betydeligt antal dubletter, ændrer ikke herpå. Højesteret finder ikke grundlag for at ændre fængselsstraffen på 1 år og 6 måneder, som landsretten har fastsat efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder. Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.

Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at nedsætte straffen i medfør af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Konklusion Landsrettens dom stadfæstes.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.