99/2025

AM2025.07.11Ø2 Københavns Byrets

DOM

Dato: 19. marts 2024 Rettens sagsnr.: 80-29444/2022 Politiets sagsnr.: 0100-80242-00566-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1993 Sagens baggrund og parternes påstande Anklageskriftet er modtaget den 28. november 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1 ved den 15. april 2020 ca. kl. 21.20 at have ført personbil … ad Dybbølsbro i København, selv om hun var frakendt førerretten. 2. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, ved den 15. april 2020 ca. kl. 21.20 at have ført personbil … på Dybbølsbro i København, efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne. 3. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 15. april 2020 ca. kl. 21.20 i krydset Dybbelsbro/Ingerslevsgade i København, at have været i besiddelse af 15,20 gram hash til eget brug.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1, frakendes førerretten ubetinget. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om førerretsfrakendelse. Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte.

Denne forklaring, som er i overensstemmelse med tiltalen, fremgår af retsbogen. Øvrige oplysninger i sagen Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, hvilken blev udtaget den 15. april 2020 kl. 22.08, fandtes tiltalte påvirket af THC med en mindsteværdi på 0,013 mg/kg.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det nok skal passe, at hun i 2020, som det fremgår af oplysningerne fra Skat, havde en indkomst på 352.767 kr. Idag arbejder hun i og ejer et firma, hvor hun kører rundt til andre virksomheder på hele Sjælland. Hun transporterer sig i øjeblikket rundt med tog og har derfor arbejdsdage på op til 16 timer.

Selvom hun har haft mulighed for det, har hun ikke generhvervet kørekortet, fordi hun har haft denne sag hængende over hovedet. Hun begyndte i misbrugsbehandling kort tid efter, at hun var blevet standset af politiet. På dette tidspunkt havde hun det meget skidt med traumatiske senfølger. Misbrugsbehandlingen er ophørt, og hun tager ikke længere stoffer.

Hun er indstillet på at efterleve eventuelle vilkår til en betinget dom, herunder samfundstjeneste. Det er på grund af hendes virksomhed vigtigt for hende at kunne få kørekort.

Tiltalte er af relevans for denne sag tidligere straffet ved Københavns Byrets dom af 21. november 2016 med bøde på 7.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, § 117, jf. § 53 og § 54, samt førerretsfrakendelse, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, i 4 år fra den 11. august 2016 indtil den 10. august 2020.

Føreretsfrakendelsen er endvidere i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3 og nr. 8, samt § 126, stk. 1, nr. 7.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i for anden gang at have kørt efter indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer, jf. færdselslovens § 54, og at kørslen skete i frakendelsestiden. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Der er i denne sag gået knap fire år fra gerningstidspunktet den 15. april 2020 til denne dom, og den lange sagsbehandlingstid beror efter det oplyste ikke på tiltaltes forhold. Da der er tale om en ukompliceret færdselsstraffesag, og sagsbehandlingstiden i væsentligt omfang har oversteget det rimelige, skal tiltalte kompenseres herfor.

Retten finder på denne baggrund, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at fastsætte et vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.500 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2, idet der herved er taget højde for de af Højesteret i 2012 fastlagte principper for nedsættelse af bøder på grund af lang sagsbehandlingstid.

Tiltalte har forklaret og har fremlagt dokumentation for, at hun kort efter gerningstidspunktet påbegyndte misbrugsbehandling, og hun har forklaret, at hun ikke længere har et misbrug. Tiltalte har desuden forklaret, at hun idag ejer en virksomhed, og at det er væsentligt for hende at kunne transportere sig rundt i bil.

På denne baggrund og henset til den lange sagsbehandlingstid finder retten, at der, uanset at der er tale om en andengangsovertrædelse af færdselslovens § 54, foreligger sådanne særligt formildende omstændigheder, at der helt undtagelsesvist er grundlag for at gøre frakendelsen af førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, som nedenfor bestemt, jf. færdselslovens § 125, stk. 4.

Retten har herved tillige lagt vægt på at tiltalte har forklaret, at hun ikke har generhvervet sin føreret, uanset at hun har haft mulighed herfor, fordi hun har afventet udfaldet af denne sag.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 20 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Prøvetid regnes fra endelig dom. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 8 dage.

Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes tiltalte. Frakendelsen er betinget på vilkår, at tiltalte i 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 3.930 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Anders Trøck-Kronberg. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 22. afdelings

DOM

(landsdommerne Alex Puggaard, Ole Dybdahl og Ane Kallmayer Bach (kst.)) Dato: 11. juli 2025 Rettens sagsnr.: S-953-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1993, (advokat Anders Trøck-Kronberg, besk.) Københavns Byret har ved dom af 19. marts 2024 (SS 80-29444/2022) idømt Tiltalte en betinget fængselsstraf på 20 dage og en tillægsbøde på 4.500 kr. samt frakendt førerretten betinget i 3 år. Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af førerretsfrakendelsen. Tiltalte har påstået formildelse. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag i medfør af retsplejelovens § 930 b.

Anbringender

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om skærpelse anført: ”… Med henvisning til statsadvokatens tidligere fremsendte ankemeddelelse skal det præciseres, at påstanden om skærpelse alene vedrørende frakendelsen. Der nedlægges således påstand, om at tiltalte ubetinget frakendes førerretten i 5 år gældende fra endelig dom jf. færdselslovens 126, stk. 1, nr. 2. jf. § 128, stk. 2 jf. stk. 1.

Til støtte herfor gøres det gældende, at den begåede § 54 -kørsel i nærværende sag, har fundet sted i frakendelsestiden for tidligere dom for § 54 kørsel jf. Københavns Byrets dom af 20. november 2016. Der er således tale om et 2. gangsforhold af § 54 kørsel i frakendelsestiden.

Det følger af Rigsadvokatens meddelelse, at 2. gangstilfælde af overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 2 udløser en betinget frakendelse af førerretten i 5 år. Den omstændighed at der er medgået knap 4 år fra forholdet er begået til dom i byretten og tiltaltes personlige forhold er forandret, bør efter anklagemyndighedens opfattelse ikke ændre herpå.

Af færdselsloven § 126, stk. 2 fremgår, at “Under særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget” Det fremgår af bestemmelsens forarbejder fra 1976 (FT 1975-76, tillæg B, sp. 1881), at reglen først og fremmest er tænkt anvendt i de situationer, hvor tiltalte - evt. pga. sin tilstand - kun har ført eller villet føre køretøjet en ganske kort strækning på et mindre befærdet område, f.eks. en parkeringsplads eller en servicestation.

Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor tiltalte bliver standset af en patrulje på Dybbølsbro. Der henvises i øvrigt til U.2012.2317H: T blev den 6. april 2009 sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og den 8. juni 2009 modtog Retten i Glostrup et anklageskrift i sagen. Der blev den 9. december 2010 afholdt et retsmøde, men dette blev udsat, da der var afsat for lidt tid.

Den 30. maj 2011 blev der afholdt et nyt retsmøde, og den 6. juni 2011 blev der afsagt dom i sagen.

Højesteret udtalte vedrørende spørgsmålet om frakendelse at “I betragtning af de hensyn, som begrunder færdselslovens regler om frakendelse af førerretten, finder Højesteret, at den lange sagsbehandlingstid derimod ikke udgør tilstrækkeligt grundlag for i medfør af princippet i straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., at ændre på afgørelsen om ubetinget frakendelse af førerretten i 6 måneder.

Højesteret finder endvidere, at hverken den lange sagsbehandlingstid eller det forhold, at overtrædelserne af færdselsloven er begået i forlængelse af hinanden under det samme kørselsforløb, kan begrunde, at frakendelsen gøres betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2.” TFK 2024.129 T, født 2000, blev ved dom af 31. januar 2023 fundet skyldig i som fører af en lille knallert at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerhed i forbindelse med, at han forsøgte at køre fra politiet og to gange undlod at overholde sin ubetingede vigepligt.

Kørslen havde fundet sted den 22. marts 2019, og som følge af den lange sagsbehandlingstid bortfaldt bødestraffen, jf. straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt. I byretten blev T frakendt retten til at føre lille knallert i 2 år. Landsretten anførte, at der da var forløbet mere end 5 år siden tiltaltes kørsel, og at den ualmindelig lange sagsbehandlingstid ikke skyldtes tiltaltes forhold.

Der var tale om 2 færdselsforseelser, som begge var begået under samme kørselsforløb og over et kort tidsrum. T var ikke straffet forud for kørslen, og han var heller ikke efterfølgende straffet for overtrædelse af færdselsloven.

På den baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, særligt den lange sagsbehandlingstid, men også sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og karakteren af kørselsforløbet, fandt landsretten, at der var grundlag for helt undtagelsesvist at gøre frakendelsen af førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 5.

Idet der ikke forelægger “særligt formildende omstændigheder” omkring kørselsforløbet sammenholdt med Højesterets bemærkninger i U 2012.237 H nedlægges der påstand om, at tiltalte idømmes en ubetinget frakendelse af førerretten i 5 år i medfør af færdselslovens § færdselslovens 126, stk. 1, nr. 2. jf. § 128, stk. 2 jf. stk. 1. …” Forsvareren har til støtte for påstanden om formildelse anført: ”… Min klient ønsker for landsretten supplerende fremhævet, at hun gerne aflægger rene urinprøver.

Min klients personlige forhold, herunder behovet for kørekort i forbindelse med sin virksomhed, er uforandret. Jeg kan herefter som forsvarer, efter afholdelse af klientmøde, i det hele henholde mig til byrettens begrundelse og resultat. Formildelsespåstanden er således alene for at stille landsretten frit. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen for landsretten vedrører alene spørgsmålet om førerretsfrakendelse, herunder om der foreligger sådanne særligt formildende omstændigheder, at frakendelsen alene skal ske betinget.

Lang sagsbehandlingstid udgør som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at gøre førerretsfrakendelsen betinget efter færdselslovens § 126, stk. 2, eller i medfør af principperne i straffelovens dagældende § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., jf. bl.a. UfR 2012.2316 H.

Særligt henset til, at tiltaltes kørsel den 15. april 2020 er et andengangstilfælde, og uanset, at der på nuværende tidspunkt er forløbet mere end 5 år siden tiltaltes kørsel, hvilket ikke skyldes tiltaltes forhold, og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, finder landsretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der ikke er grundlag for helt undtagelsesvist at gøre frakendelsen af førerretten betinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 2.

Førerretten frakendes herefter ubetinget i 5 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2. Frakendelsen sker fra endelig dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom ændres, således at Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 5 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Søren Horsbøl Jensen. Dato: 20. august 2026 Rettens sagsnr.: 99/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 19. marts 2024 (SS 80-29444/2022) og af Østre Landsrets 22. afdeling den 11. juli 2025 (S-953-24).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om, at straffen bortfalder, subsidiært formildes, herunder således at hun alene frakendes førerretten betinget. Hun har endvidere nedlagt påstand om, at statskassen skal afholde sagsomkostningerne for landsretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at den lange sagsbehandlingstid på ca. 6 ½ år regnet fra gerningstidspunktet til nu udelukkende skyldes forhold hos myndighederne. Sagsbehandlingstiden overstiger væsentligt, hvad der må anses for rimeligt, og udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, som hun effektivt skal kompenseres for.

Hun bør kompenseres for krænkelsen ved bortfald af førerretsfrakendelsen, subsidiært en betinget frakendelse af førerretten, jf. dagældende straffelovs § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., og principperne heri, samt færdselslovens § 126, stk. 2. Højesterets vurdering efter § 126, stk. 2, skal ske på grundlag af forholdene på domstidspunktet og ikke alene forholdene på gerningstidspunktet.

Hun har gennemført et omfattende behandlingsforløb vedrørende misbrug og psykiske lidelser. Forløbet har medført ophør af det misbrug, der dannede baggrund for, at hun blev dømt i sagen, og hun har siden bl.a. etableret en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den præventive begrundelse for en ubetinget frakendelse af hendes førerret er således væsentligt svækket.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltalte med rette er frakendt førerretten ubetinget i 5 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2. Udgangspunktet er i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om kørsel med et højt indhold af THC i blodet (over 0,009 mg) i et andengangstilfælde, at frakendelsen skal fastsættes til 5 år.

Sagsbehandlingstiden kan fra sigtelsen i april 2020 frem til landsrettens dom i juli 2025 opgøres til godt 5 år. Der er tale om en ukompliceret færdselssag, og sagsbehandlingstiden har derfor i så væsentligt omfang oversteget det rimelige, at Tiltalte i medfør af straffelovens dagældende § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt., eller principperne heri bør kompenseres herfor.

Det bestrides endvidere ikke, at der er tale om en krænkelse af Menneskerettighedskonventions artikel 6 om ret til rettergang inden en rimelig frist. Tiltalte er imidlertid blevet kompenseret i fornødent omfang, idet hun ved byrettens dom blev idømt en rent betinget dom uden fastsættelse af samfundstjeneste, og den forskyldte tillægsbøde blev nedsat under henvisning til den lange sagsbehandlingstid.

Endelig blev det bestemt, at hun ikke skulle betale sagens omkostninger for byretten. De hensyn, som begrunder færdselslovens regler om frakendelse af førerretten, må føre til, at der ikke kan ske fravigelse af færdselslovens regler om, at der i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om et andengangstilfælde af overtrædelse af færdselslovens § 54, skal ske ubetinget frakendelse af førerretten.

Tiltaltes personlige forhold, herunder hendes arbejdsmæssige forhold, kan ikke føre til, at den ubetingede frakendelse rent undtagelsesvis i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, gøres betinget.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte blev den 15. april 2020 sigtet for bl.a. at have ført personbil efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer og at have ført bilen, selv om hun var frakendt førerretten. Den 28. november 2021 modtog Københavns Byret anklageskrift i sagen.

Den 28. marts 2022 besluttede Københavns Byret på grundlag af den foretagne personundersøgelse, at der skulle udarbejdes en mentalerklæring. Retspsykiatrisk Klinik afgav den 11. oktober 2022 retspsykiatrisk erklæring.

Hovedforhandlingen blev gennemført den 12. marts 2024, og Københavns Byret afsagde dom den 19. marts 2024, hvor Tiltalte, som uden forbehold erkendte sig skyldig, blev dømt i overensstemmelse med tiltalen. Straffen blev fastsat til fængsel i 20 dage. Straffen blev gjort betinget af, at Tiltalte ikke begik et nyt strafbart forhold i prøvetiden på 1 år.

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at fastsætte vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde vægt på, at der var gået knap 4 år fra gerningstidspunktet den 15. april 2020 til dom, at den lange sagsbehandlingstid ikke beroede på Tiltaltes forhold, at der var tale om en ukompliceret færdselssag, at sagsbehandlingstiden i væsentligt omfang havde oversteget det rimelige, og at Tiltalte skulle kompenseres herfor.

Tiltalte blev ved dommen endvidere dømt til at betale en tillægsbøde på 4.500 kr., idet der herved blev taget højde for de af Højesteret fastlagte principper for nedsættelse af bøder på grund af lang sagsbehandlingstid. Ved dommen traf Københavns Byret bestemmelse om, at Tiltalte skulle frakendes førerretten i et tidsrum af 3 år. Frakendelsen blev gjort betinget med henvisning til bl.a. den lange sagsbehandlingstid.

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse af førerretsfrakendelsen.

Landsretten ændrede ved dom af 11. juli 2025 byrettens dom, således at Tiltalte blev frakendt førerretten ubetinget i 5 år, idet landsretten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt, at der ikke var grundlag for helt undtagelsesvis at gøre frakendelsen af førerretten betinget. Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.

For Højesteret angår sagen, om frakendelsen af Tiltaltes førerret skal bortfalde eller gøres betinget som følge af lang sagsbehandlingstid.

Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1 Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1, har enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse angående en mod vedkommende rettet anklage for en forbrydelse.

Det beror ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på en konkret helhedsvurdering, om sagens varighed er forenelig med kravet om rettergang inden en rimelig frist. I denne vurdering skal der lægges vægt på sagens kompleksitet, parternes adfærd og myndighedernes, herunder navnlig domstolenes, adfærd samt sagens betydning for den pågældende.

Hvis der som følge af lang sagsbehandlingstid er en krænkelse af artikel 6, stk. 1, skal der ske en anerkendelse heraf og om nødvendigt gives en passende kompensation herfor.

I færdselssager, hvor der ikke er spørgsmål om frihedsstraf, vil en passende kompensation som udgangspunkt kunne ydes ved, at bøden nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb, og ved at den tiltalte helt eller delvist fritages for at betale sagens omkostninger i byretten, jf. Højesterets dom af 16. april 2012 (UfR 2012.2322).

I færdselssager, hvor der er spørgsmål om frihedsstraf, vil en passende kompensation kunne ydes ved, at frihedsstraffen bortfalder, nedsættes eller gøres betinget, eventuelt uden andet vilkår end prøvetid, i kombination med bortfald eller nedsættelse af en tillægsbøde og hel eller delvis fritagelse for betaling af sagens omkostninger i byretten.

De færdselssikkerhedsmæssige hensyn, der begrunder færdselslovens regler om førerretsfrakendelse, indebærer, at kompensation for lang sagsbehandlingstid ikke kan ydes ved, at førerretsfrakendelsen bortfalder, gøres betinget eller afkortes. Den konkrete sag Tiltalte blev sigtet den 15. april 2020. Anklageskriftet blev modtaget af Københavns Byret den 28. november 2021, og retten afsagde dom den 19. marts 2024.

Der er således gået knap 4 år fra sigtelse til dom. Der er tale om en ukompliceret færdselssag, og Højesteret finder, at sagsbehandlingstiden frem til domfældelsen ved Københavns Byret i væsentligt omfang har oversteget det rimelige, og at der herved er sket en krænkelse af Tiltaltes ret til rettergang inden en rimelig frist, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.

Højesteret finder, at kompensationen for krænkelsen, som sket ved landsrettens dom, passende kan ydes ved, at den forskyldte fængselsstraf gøres betinget uden andet vilkår end prøvetid, at den ellers forskyldte tillægsbøde nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb, og at statskassen betaler sagens omkostninger for byretten.

Den lange sagsbehandlingstid kan som anført ikke føre til, at frakendelsen af Tiltaltes førerret bortfalder, gøres betinget eller afkortes. Der foreligger heller ikke i øvrigt omstændigheder, der kan føre til, at frakendelsen ikke skal være ubetinget i 5 år. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. Frakendelsestiden regnes fra afsigelsen af denne højesteretsdom.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.