BS-48218/2025-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 16. juni 2026

Sag BS-48218/2025-HJR

(2. afdeling)

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1

(advokat Rasmus Munk Nielsen)

mod

Skatte- og Vækstministeriet

(advokat Steffen Sværke)

Sag BS-48242/2025-HJR

Appellant 2, tidligere Sagsøger 2

(advokat Rasmus Munk Nielsen)

mod

Skatte- og Vækstministeriet

(advokat Steffen Sværke)

Sag BS-48245/2025-HJR

Appellant A/S 2 (tidligere Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S)

(advokat Rasmus Munk Nielsen)

mod

Skatte- og Vækstministeriet

(advokat Steffen Sværke)

2

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Svendborg den 12. juni 2023 (BS-3002/2021-SVE, BS-3045/2021-SVE og BS-3087/2021-SVE) og af Østre Landsrets 8. afdeling den 8. april 2025 (BS-34029/2023-OLR, BS-34030/2023-OLR og BS-34032/2023-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen, Kristian Korfits Nielsen, Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens problemstillinger Sagen angår i første række, om skattemyndighederne (SKAT) har været beretti-get til at tilbagekalde en tilladelse til, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og hans søn Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 skattefrit kunne ombytte deres aktier i selskabet Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S (i dag Appellant A/S 2) med anparter i et nystiftet holdingselskab og derpå ophørsspalte det nystiftede selskab i to anpartsselskaber.

Derved ville de opnå, at de ejede aktierne i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S via hvert deres anpartsselskab (holdingselskab), uden at de skulle beskattes som følge af afståelsen af aktierne i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S.

Hvis tilbagekaldelsen er gyldig, er spørgsmålet i anden række, om SKAT retti-digt har genoptaget Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 skatteansæt-telser for indkomståret 2011 med henblik på at ændre dem som konsekvens af tilbagekaldelsen. Spørgsmålet er desuden, om afgørelserne om at ændre skatte-ansættelserne under alle omstændigheder er ugyldige som følge af en mangel ved SKATs begrundelse for at genoptage skatteansættelserne.

Tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri aktieombytning og spaltning Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ejede i begyndelsen af 2011 hen-holdsvis 83 % og 17 % af aktierne i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S. Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S ejede og ejer fortsat Virksomhed A/S 1, der driver virksomhed med bl.a. køb og salg af biler.

Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S ansøgte den 20. juni 2011 om tilladelse til at foretage en skattefri aktieombytning og ophørsspaltning. Aktieombytningen bestod i, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 skulle overdrage deres aktier i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S til et nystiftet anpartsselskab mod at få anparter i dette selskab. Det nystiftede selskab skulle ifølge ansøgningen umiddelbart efter ombytningen ophørsspaltes

3

i to anpartsselskaber, således at det ene anpartsselskab, der skulle ejes 100 % af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, kom til at eje 83 % af aktierne i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S, mens det andet an-partsselskab, der skulle ejes 100 % af Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, kom til at eje 17 % af aktierne i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S.

Om formålet med omstruktureringen af koncernen er i ansøgningen anført bl.a., at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 overvejede at lade koncernen investere i en udlejningsejendom, og at investering i udlejningsejendomme ønskedes adskilt fra koncernens kernefor-retning for at sprede den forretningsmæssige risiko.

Det er også anført, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 ved omstruktureringen kunne få allokeret udbytte til sit holdingselskab og herefter lade holdingselskabet investere i ejendomme, idet Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke ønskede at investere i ejendomme.

Endvidere fremgår det, at omstruktureringen ville muliggøre, at et eventuelt fremtidigt generationsskifte af Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S kunne foretages ved handel mellem Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 respektive holdingselskaber uden beskatning.

Den 21. juli 2011 imødekom SKAT ansøgningen med såkaldte anmeldelsesvil-kår og gav dermed tilladelse til skattefri aktieombytning og ophørsspaltning. Vilkårene, der var gældende i en periode på 3 år efter ombytningen og spaltnin- gen, indebar, at SKAT skulle underrettes,hvis der i perioden var ønske om at ændre i den koncernstruktur, der var etableret ved omstruktureringen, hvis der skete andre væsentlige ændringer i forhold, der dokumenterede, at der ikke fo- relå skatteundgåelse eller skatteunddragelse, ellerhvis der i øvrigt skete æn- dringer i forhold af betydning for, om tilladelsen kunne opretholdes.

Aktieombytningen og ophørsspaltningen blev herefter gennemført i efteråret 2011 og vinteren 2011/2012.

I april 2012 blev det besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte på 63.953.000 kr. fra Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S til Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 holding-selskaber. Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 holdingselskab modtog 17 % heraf svarende til 10.872.010 kr. og købte umiddelbart herefter aktier i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S for 10.866.120 kr. – svarende til 23 % af aktiekapitalen i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S – fra Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 holdingselskab. Udlodningen og aktieoverdragelsen blev ikke an-meldt til SKAT.

Den 10. juni 2016 tilbagekaldte SKAT tilladelsen. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen den 4. juli 2019, med henvisning til at den ansøgte omstrukturering havde skatteundgåelse som et af hovedformålene.

Højesteret bemærker, at tilladelsen er udstedt med hjemmel i aktieavancebe-skatningslovens § 36, stk. 1 og 2, og fusionsskattelovens § 15 a og § 15 b, som gennemfører fusionsskattedirektivet (nu Rådets direktiv 2009/133 af 19. oktober 2009).

4

Det fremgår af direktivets artikel 15, stk. 1, litra a, at en medlemsstat kan afslå eller inddrage adgangen til at anvende direktivets regler om aktieombytning og spaltning, hvis aktieombytningens eller spaltningens hovedformål eller et af ho-vedformålene er skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Hvis transaktionen ikke foretages af gyldige forretningsmæssige årsager som f.eks. omstrukture-ring eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, som deltager i transak-tionen, kan der ifølge bestemmelsen være grund til at formode, at hovedformå-let eller et af hovedformålene er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

Højesteret finder, at der ved vurderingen af, om hovedformålet eller et af ho-vedformålene med en omstrukturering er skatteunddragelse eller skatteundgå-else, skal foretages en samlet vurdering af den konkrete transaktion, jf. herved EU-Domstolens dom af 17. juli 1997 i sag C-28/95 (Leur-Bloem), præmis 41.

Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at medlemsstaterne kun undta-gelsesvis og i særlige tilfælde kan inddrage adgangen til at anvende fusions-skattedirektivets bestemmelser, og at en transaktion, der bygger på flere formål, hvori skattemæssige betragtninger kan indgå, kan udgøre en forsvarlig økono-misk betragtning, hvis de skattemæssige betragtninger ikke er fremherskende i forbindelse med den pågældende transaktion, jf. dom af 20. maj 2010 i sag C-352/08 (Modehuis), præmis 45, og dom af 10. november 2011 i sag C-126/10 (Foggia), præmis 35.

Det tilkommer i øvrigt medlemsstaterne, under hensyn til proportionalitets-princippet, at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelsen i direktivets artikel 15, stk. 1, litra a, jf. Leur-Bloem-dommen, præmis 43.

Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens og fusionsskatte-lovens regler om skattefri omstrukturering (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 110, s. 3730), at SKAT i sin behandling af ansøgninger om tilla-delse til skattefri omstrukturering påser bl.a., at omstruktureringen er båret af forsvarlige forretningsmæssige begrundelser og ikke reelt bliver benyttet til at afstå aktiver skattefrit og derved til at omgå avancebeskatningen.

Højesteret finder, at efterfølgende dispositioner i og mellem de involverede sel-skaber må indgå i den samlede vurdering af, om hovedformålet eller et af ho-vedformålene med omstruktureringen har været skatteundgåelse.

I den konkrete sag lægger Højesteret ligesom landsretten til grund, at en udlod-ning på omkring 64 mio. kr. blev drøftet allerede i forbindelse med udfærdigel-sen af ansøgningen om skattefri omstrukturering.

Højesteret lægger også ligesom landsretten til grund, at udlodningen på ca. 64 mio. kr. ikke var begrundet i et finansieringsbehov vedrørende konkrete ejen-domsinvesteringer i Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 holdingselskab på udlodningstidspunktet i

5

2012, idet selskabet først foretog ejendomsinvesteringer, efter at tilladelsen var tilbagekaldt i 2016. Højesteret bemærker desuden, at det ikke er påvist, at der i tiden mellem omstruktureringen og tilbagekaldelsen af tilladelsen i de involve-rede selskaber er foretaget andre dispositioner, som er forretningsmæssigt be-grundede og muliggjort af omstruktureringen af koncernen.

Højesteret lægger ligeledes til grund, at udlodningen muliggjorde, at aktierne i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S kunne overdrages fra Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 holdingselskab til Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 holdingselskab til en markant lavere pris end forud for ud-lodningen, og at Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 med udbyttet fra udlodningen fik finansieret købet af aktierne skattefrit.

Højesteret tiltræder, at den omstæn-dighed, at udlodningen og aktieoverdragelsen fandt sted kort tid efter aktieom-bytningen og ophørsspaltningen, også taler for, at formålet med aktieombytnin-gen og ophørsspaltningen var at muliggøre udlodningen og aktieoverdragelsen uden beskatning.

På den baggrund tiltræder Højesteret, at hovedformålet med aktieombytningen og ophørsspaltningen var skatteundgåelse.

Højesteret finder, at det ikke er en uproportional konsekvens af tilbagekaldel-sen af tilladelsen til at afstå aktierne i Appellant A/S 1, tidligere Sagsøger A/S uden afståelsesbeskatning, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 skal betale skat af aktieafståel-serne, idet hovedformålet med aktieombytningen og ophørsspaltningen som nævnt var skatteundgåelse.

Det bemærkes herved, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 – hvis de var i tvivl om, hvorvidt udlodningen og aktieover-dragelsen kunne få betydning for, om hovedformålet med aktieombytningen og ophørsspaltningen måtte anses for at være skatteundgåelse – kunne have spurgt SKAT herom i overensstemmelse med anmeldelsesvilkårene.

Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at SKAT har været berettiget til at tilbagekalde tilladelsen.

Genoptagelse af skatteansættelser Spørgsmålet er herefter, om SKAT rettidigt har genoptaget Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 skatteansættelser for indkomståret 2011 med henblik på at ændre dem som konsekvens af tilbagekaldelsen af tilladelsen.

Genoptagel-sen skete i 2016 efter udløbet af den 3-årige frist for genoptagelse i skatteforvalt-ningslovens § 26, stk. 1, og spørgsmålet er, om der kunne ske genoptagelse efter den dagældende § 26, stk. 5, hvorefter der gælder en 6-årig frist for genopta-gelse for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og deres selskaber er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B. Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at begrebet ”kontrollerede transaktioner” i skatte-

6

forvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter den situation, at en aktionær overdra-ger sine aktier i et eksisterende selskab til et nystiftet selskab mod at få aktier el-ler anparter i det nye selskab, når den pågældende ved aktieombytningen op-når at kunne udøve bestemmende indflydelse over det nye selskab, jf. herved også Højesterets dom af 16. december 2025 (UfR 2026.1117).

Højesteret har ved denne dom fastslået, at der hverken i ordlyden af § 26, stk. 8, eller dens forarbejder er holdepunkter for en begrænsning af anvendelsesområ-det for § 26, stk. 5, således at stk. 5 ikke omfatter en omstrukturering i form af tilførsel af aktiver. Højesteret finder, at der heller ikke er holdepunkter for, at bestemmelsen i stk. 8 begrænser anvendelsesområdet for stk. 5 ved en omstruk-turering i form af aktieombytning og ophørsspaltning.

SKAT har således været berettiget til i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at genoptage Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 skatteansættel-ser for indkomståret 2011 med henblik på at ændre dem som konsekvens af til-bagekaldelsen af tilladelsen til at behandle ombytningen af aktier som skattefri.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har anført, at SKATs afgørelser om ændring af deres skatteansættelser for indkomståret 2011 skal tilsidesættes som ugyldige, selv om der måtte være hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, til at genoptage skatteansættelserne. De har nærmere anført, at SKAT i afgø-relserne har henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, som hjemmel for genoptagelse, og at begrundelsen i afgørelserne derfor er mangelfuld.

Der er som fastslået ovenfor hjemmel til at genoptage skatteansættelserne. Den omstændighed, at SKAT oprindeligt har fundet hjemlen til genoptagelse i en forkert bestemmelse, kan ikke føre til, at afgørelserne skal tilsidesættes.

Konklusion og sagsomkostninger Højesteret stadfæster landsrettens dom.

Til dækning af Skatte- og Vækstministeriets udgifter til advokat for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 betale 200.000 kr., mens Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant A/S 2 hver skal betale 100.000 kr. Der er ved fastsættelsen af beløbene lagt vægt på sagernes værdi, karakter og omfang samt hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 betale 200.000 kr. og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant A/S 2 hver betale 100.000 kr. til Skatte- og Vækstministeriet.

7

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 16-06-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Steffen Sværke, Advokat (H) Rasmus Munk Nielsen, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Indstævnte Skatteministeriet