BS-27314/2025-RIG

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I GRØNLAND

DOM

afsagt den 4. juni 2026

Sag BS-27314/2025-RIG

Sagsøger

mod

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning (advokat Charlotte Pedersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund Sagen, der er anlagt den 8. maj 2025, angår, hvorvidt sagsøgte, Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsynings, (herefter Departementet) bortvisning af Sagsøger, var uberettiget, og om Sagsøger er berettiget til godtgørelse for uberettiget bortvisning og godtgørelse for tort.

Parternes påstande

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Departementet skal tilpligtes at betale 394.648,80 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Departementet skal tilpligtes at betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Kravet på 394.648,80 kr. vedrører bruttoløn med 32.887,40 kr. i 12 måneder, og kravet på 50.000,00 kr. vedrører godtgørelse for tort og ikke-økonomisk skade. Bruttolønnen er størrelsesmæssigt ubestridt.

2

Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 238, stk. 2.

Oplysningerne i sagen Sagsøger blev med tiltræden den 1. november 2024 ansat i Grønlands Selvstyre med foreløbig placering ved Departementet for Fiskeri og Fangst i Nuuk med lønanciennitet fra den 1. juli 2024. Efter ansættelseskontrak- ten gælder overenskomsten med tilhørende protokollater og aftaler mellem Naalakkersuisut og Akademikerorganisationerne for ansættelsesforholdet, og funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelse finder anvendelse.

Efter Sagsøger kom for sent til en flyafgang den 28. marts 2025 fra København til Nuuk var der e-mail korrespondance mellem Sagsøger og Vidne 1, der var hans nærmeste leder, og der var møde mellem Sagsøger og Vidne 1 den 31. marts 2025 og den 3. april 2025.

Sagsøger, der havde været sygemeldt den 1. og 2. april 2025, gik hjem fra arbejde den 3. april 2025 om eftermiddagen.

Ved mail af 3. april 2025 kl. 14.05 fra E-mailadresse 1 til Vidne 1 kræ -vede han, at hun trak karakterisering af ham som illoyal tilbage, og ved mail af 14.26 oplyste han, at han tog hjem fra arbejde og ventede på skriftligt svar på den tidligere mail. Ved mail af 4. april 2025 oplyste Sagsøger, at han fortsat ventede på svar på mailen.

Der er enighed om, at Vidne 1 besvarede Sagsøgers mail den 4. april 2025. Ved mail af 4. april 2025 kl. 13.17 skrev Sagsøger til Vidne 1, at han vil kigge på det og vende tilbage, når han havde overvejet indholdet.

Sagsøger sendte søndag den 6. april 2025 kl. 21.48 ved mail an- modning til HR med emnet ”Har brug for hjælp” , og i mailen anmodede han om en medieret løsning med henvisning til hans situation på arbejdspladsen, og han oplyste, at han følte sig meget utilpas og utryg ved sin Stilling 1, og at han har følt sig forfulgt m.v.

Den 7. april 2025 kl. 10.35 sendte Vidne 1 en mail til Sagsøger, hvor hun konstaterede, at han ikke havde meldt fravær til hende eller på E-mailadresse 2 inden kl. 9.00, og hun bad ham om at ”møde på arbejde

3

inden kl. 11.15 anses det for ulovlig udeblivelse som kan medføre ansættelses- retlige konsekvens.”

Ved mail af 7. april 2025 kl. 11.41 til HR anmodede han HR om at bekræfte, at de havde modtaget henvendelsen, og han oplyste, at han ikke kan komme på kontoret før der er fundet en løsning. Ved mail kl. 11.53 til HR skrev SagsøgerSagsøger Sagsøger, at han var blevet truet med fyring, fordi HR ikke havde note- ret hans henvendelse.

Ved mail samme dag kl. 13.07 til E-mailadresse 1 fra HR fremgår:

”…Hej Sagsøger,

Vi har snakket med Vidne 1 omkring situationen, og vi fastholder at kunne tilbyde at køre en mediation mellem dig og Vidne 1 i dag.

Mediationen skal dog ske i dag og du skal kontakte Vidne 1 i dag hurtigst muligt og møde op på arbejde i dag, da udeblivelse fra arbejdspladsen kan blive en alvorlig sag….”

Sagsøger har bestridt at have modtaget mailen og har fremlagt skærmbilleder af 2 udaterede mails, hvoraf den ene har samme indhold som ovennævnte mail, og han har oplyst, at billederne er taget fra F2.

Den 8. april 2025 sendte Departementet en partshøring om blandt andet på- tænkt bortvisning. Det er oplyst, at partshøringen er modtaget den 8. april 2025 kl. 10.04.

Ved mail af samme dag fra Sagsøger skriver han:

” … Siden I i HR ikke har svaret på min klage om farligt psykisk arbejds- miljø, min forslag til løsning samt begrundelse for at jeg ikke tør møde på arbejde, vil jeg søge at få løst situationen via ekstern mediering. Det er be- klageligt at HR kan undlade at sikre sig at en så vigtig og afgørende an- meldelse ikke blive taget seriøst…”

Departementet traf den 22. april 2025 blandt andet afgørelse om bortvisning af Sagsøger. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

”… Begrundelse Din arbejdsgiver, Stilling 1 Vidne 1 ved Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning har besluttet at bortvise dig samt opkræve 1/2 månedsløn.

4

Udeblivelse Den 3/4-2025 kl. 14.26 sendte du en mail til arbejdsgiver, hvori du oplyste at du forlod arbejdspladsen. Herefter indfandt du dig ikke længere på arbejdspladsen. Det var ikke af- talt, at du kunne forlade arbejdspladsen på dette tidspunkt.

Den 4/4-2025 møder du slet ikke på arbejde. Det var ikke aftalt, at du kunne undlade at møde, eksempelvis af hensyn til ferie eller sygdom. Samme dag kl. 13.40 skrev arbejdsgiver en mail til dig, hvori det indskær- pes, at det at du forlader arbejdspladsen før aftalt tid og uden aftale herom, er uacceptabelt. Det er endnu mere uacceptabelt, at du ikke møder på arbejde på dagen.

Arbejdsgiver gør dig slutteligt opmærksom på, at gentagelser kan med- føre ansættelsesretlige konsekvenser.

Den 7/4-2025 møder du igen ikke på arbejde, uden at give meddelelse og uden at have en forudgående aftale. Arbejdsgiver kontakter dig pr. mail kl. 10.30 og gør dig opmærksom på, at du ikke har meldt dig fravær hverken pr. telefon, sms eller mail inden kl. 9, som er personalepolitikken. Arbejdsgiver kan konstatere, at du ikke sid- der på dit kontor, hvorfor arbejdsgiver instruere dig i at møde på arbejde inden kl. 11.15, hvorefter det anses for ulovlig udeblivelse som kan med- føre ansættelsesretlige konsekvenser.

Du besvarer aldrig arbejdsgivers mail og du møder ikke op i løbet af ar- bejdsdagen.

Vurdering Som medarbejder har du en åbenbar arbejdsforpligtelse, hvilket bl.a. ind- befatter en pligt til at møde på arbejde, på det aftalte sted og til det aftalte tidspunkt, og udføre den instruerede arbejdsopgave i overensstemmelse med stillingen.

For dit arbejde, yder arbejdsgiver et vederlag i penge.

Der er således tale om et gensidigt bebyrdende aftaleforhold, hvor begge parter har pligt til at yde det aftalte.

Når du ikke møder på arbejde uden at meddele arbejdsgiver en årsag her- til, anses det for ulovlig udeblivelse. Ulovlig udeblivelse er et groft brud på den kontrakt du har indgået med arbejdsgiver.

5

Ved vurderingen af, om en bortvisning er en proportional ansættelsesret- lig sanktion, har vi afvejet hensyn til dig som medarbejder på den ene side, herunder at en bortvisning er den mest vidtgående ansættelsesretlige sanktion og at en bortvisning derfor skal være nødvendig, overfor hensy- net til arbejdsgiver på den anden side, herunder tilliden.

Ud fra en samlet vurdering finder arbejdsgiver, at en bortvisning er en proportional ansættelsesretlig sanktion.

Det lægges til grund, at en bort- visning og ophævelse af ansættelsesforholdet, er den eneste løsning, når du uberettiget nægter at tiltræde tjenesten og at mindre indgribende for- anstaltninger ikke kan løse udfordringen og opnå formålet. … Sammenfatning Ved uberettiget at forlade tjenesten den 3/4-2025 og derefter ikke mødt på arbejde den 4/4-2025 og den 7/4-2025, uden at meddele en årsag hertil, er du ulovligt udeblevet.

Derudover udeblev du under partshøringsperioden. Arbejdsgiver har henvendt sig til dig flere gange og opfordret dig til at møde på arbejde samt oplyst om mulige konsekvenser ved undladelse. Din ulovlige udeblivelse anses for væsentlig misligholdelse af dit ansættel- sesforhold, hvorfor arbejdsgiver sig nødsaget til at bortvise dig….”

Det er ubestridt, at Sagsøger var ansat i Arbejdsplads fra den 1. december 2023 til den 15. juni 2024, og i Departementet for Landbrug, Selvfor -syning, Energi og Miljø under selvstyret fra den 15. juni 2024 til den 31. oktober 2024.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

Sagsøger har forklaret, at han passede sit arbejde fint. Han blev

den 3. april 2025 trukket ind på Vidne 1's kontor. Efter de havde været i Norge, var hun begyndt at forfølge ham. Han skulle forklare, hvorfor han var kommet for sent til flyet. Det var vigtigt for ham at nå flyet, også af private årsager, men det var også vigtigt for ham at passe sit arbejde, og han fik lavet en stor rapport.

Under mødet mellem ham og Vidne 1 den 31. marts 2025 i et mødelokale, øn- skede han at optage mødet, eller at der også var en tredje person til stede. Vidne 1Vidne 1 Vidne 1 protesterede, men accepterede, at han optog mødet. Der gik nogle dage, hvor han også havde været syg et par dage. Han havde haft det dårligt efter mødet.

Forinden mødet den 3. april sagde Vidne 1, at han skulle lægge sin mobil fra sig og komme ind på hendes kontor. Han opleverede et stærkt psykisk pres – både økonomisk og i forhold til jobsikkerhed. Vidne 1 sagde flere gange, at han havde

6

været illoyal, og at han skulle sige det med sine egne ord. Hun sagde ikke præ- cist hvorfor, men det var et krav, hvis han ville have afsluttet sagen om betalin- gen for billetten. Det var personalestyrelsen, der skulle tage stilling, men han ville helst, at det ikke gik gennem hende, da han følte, at det ville blive brugt mod ham.

Det ville få økonomiske og arbejdsrelaterede konsekvenser for ham, hvis han ikke selv sagde, at han havde været illoyal. Da han optog samtalen den 31. marts, talte Vidne 1 ikke sådan, men på mødet den 3. april gik hun virkelig over stregen. Hans verden faldt fra hinanden, og han frygtede, at hun ville gøre alvor af sine trusler, så han blev fyret og selv skulle betale for sin billet.

Sådan skal man ikke behandler medarbejdere. Han tog hjem efter mødet. Vidne 1 sendte til personalestyrelsen, at han havde været illoyal, hvilket ville komme på hans personalemappe. Han skrev en e-mail om, at han gik hjem, og han bad hende om at trække det tilbage. Den 4. april havde hun stadig ikke svaret ham, og han kunne ikke møde på arbejde.

Hun sendte en lang e-mail, som han ikke kunne læse helt igennem, men hun ville ikke trække den tilbage. Han beslut- tede at skrive til HR og bede om hjælp. Han skrev en mail søndag. Vidne 1 vid- ste godt, hvorfor han var gået hjem den 3. april, og hvorfor han var hjemme den 4. april. Han fik aldrig mailen af 7. april fra HR, fordi der blev svaret over F2, som han ikke havde adgang til hjemmefra.

Han havde krav på et tilbud om me- diering og kunne ikke komme tilbage på konteret med Vidne 1 uden en løsning. Selvom Vidne 1 vidste, hvorfor han ikke var mødt, blev han bortvist for grov misligholdelse. Han har altid passet sit arbejde og aldrig holdt ferie. Han har været alene på kontoret på helligdage. Han ringede til Person 1 Person 1, da han fik partshøringsbrevet for at høre, hvad han skulle gøre.

Person 1Person 1 Person 1 sagde, at han ikke kunne gøre noget. Han vidste allerede, at han var afske- diget, da det var Vidne 1's beslutning. Han har 7 slips fra Selvstyret, hvilket er den største samling. Da Stilling 2 Person 2 skrev, at HR havde tilbudt mægling, kunne han regne ud, at det var sendt på F2. Han bad derfor om al korrespondance.

Han modtog den ene mail, men ikke den mail på F2, der svarer til mailen den 7. arpil 2025 kl. 13.07. Han var den 22. april 2025 på ar -bejde for at hente sine ting og tog skærmbilleder fra F2.

Vidne 1 har forklaret, at hun har været Sagsøgers chef

fra den 1. november 2024. I Departementet er der to systemer. Mails ude fra modtages i Outlook, hvorefter de sendes videre til F2 og arkiveres. Når man sender mails, kan man kan se dem både i Outlook og i F2. Man kan godt læse mails i outlook. F2 bruges så mails arkiveres. Mails sendt fra F2, kan godt ses af modtageren, også hvis den er sendt til en privatadresse. Mails modtages, uanset om de er sendt fra F2 eller Outlook.

De var 4 ansatte fra Departementet samt nogle tolke til en konference i Norge. De ankom fra Norge til København den 27. marts 2025 og skulle videre til Nuuk den 28. marts. Hun fandt først senere ud af, at Sagsøger ikke var med flyet. Hun så ham ikke i gaten eller på flyet. Hun hørte heller ikke fra ham. Da hun ventede

7

på sin bagage i Nuuk lufthavn, kiggede hun efter ham. Hun sendte en sms til ham. Efter et møde i departementet sendte hun en mail til ham. Det er alminde- ligt, hvis en medarbejder ikke er mødt op. Hun ønskede en forklaring på, hvad der var sket. Sagsøger besvarede mailen den 31. marts i samme tråd. Hun havde ikke hørt noget fra ham i den mellemliggende periode.

Det er rigtigt, at hun og Sagsøger holdt et møde den 31. marts 2025 i stillerummet. Hun ville gerne tale med ham. Under mødet rørte han ved sin mobil, og hun spurgte, om han var ved at optage samtalen. Hun ville spørge jurist om dette, men der var ikke nogen. Hun sagde klart til Sagsøger, at hun ikke ønskede, at han optog samtalen. Hun gav ikke samtykke til optagelse af samtalen. Han lagde mobilen i lommen.

Hun gik ud fra, at han ikke optog samtalen. Hun husker ikke, om Sagsøger ønskede en tredjeperson til stede. Mødet fortsatte, og hun ville gerne have det afsluttet. Mødet blev hurtigt meget ophidset. Hun forsøgte at få en fornuftig samtale om forsinkelsen og dokumentation for billetten, hvilket hun ikke fik. Sagsøger var ophidset, og hun accepterer ikke, at man taler på den måde, så hun afsluttede mødet.

Hun har ikke forfulgt ham. Hun har ikke truet ham med økonomisk pres. Hun ville finde ud af, hvordan proceduren er, når der ikke har været godkendelse fra nærmeste chef til at købe en billet. Hun ville tale med HR og vende tilbage, når hun havde fået svar.

Det er rigtigt, at der var et nyt møde den 3. april. Hun sendte samme dag en mail til Sagsøger, hvor der var vedhæftet en fil. Hun kan ikke huske, om hun havde sendt mailen inden mødet, men hun forlagde på mødet indholdet af fi- len, der var en slags talepapir.

Hun havde talt med personalstyrelsen og Stilling 2Stilling 2 Stilling 2, og det var aftalt, at det skulle afsluttes med, at departementet ville betale for billetten. Hun synes, at det var illoyalt, at hun ikke var blevet spurgt, inden samtalen den 31. marts blev optaget. Hun husker ikke, om hun den 3. april bad Sagsøger lægge sin mobiltelefon fra sig.

Han blev ikke afkrævet, at han skulle anerkende, at han havde handlet illoyalt. De talte ikke om, hvem hun sendte filen til. Samtalen blev afsluttet uden de store reaktioner, men Sagsøger meddelte, at han tog hjem. Hun nåede ikke at fange ham. Efter sparring med personalestyrelsen skrev hun til Sagsøger, at de ikke kunne acceptere, at han går. Sagsøger mødte derefter ikke på arbejde igen.

Det var HR, der tog sig af anmodningen om mediering, som blev tilbudt samme dag. Hun blev ikke spurgt om mediering. Sagsøger mødte ikke op til mediering, selvom hun havde skrevet, at han skulle møde på arbejde. Hun hørte ikke fra ham, og han mødte ikke på arbejde. Han var sygemeldt den 1. og 2. april, men hun har aldrig modtaget en lægeerklæring. Hun husker ikke, om der var en sy- gemelding den 3. og 4. april. Man skal melde sig syg til HR og gerne til nærme- ste chef.

8

Sagsøger er ikke blevet forfulgt eller ydmyget. Sagsøger kom ind på nogle ting som ikke vedrører sagen, f.eks. at han ikke fik nok løn til at betale billetten. De be- talte billetten, fordi de egentlig gerne ville beholde ham.

Sagsøger har bedt om en udtalelse, men de udtaler sig aldrig om indsats, men i en udtalelse beskriver de, hvor længe vedkommende har været ansat, og hvilke opgaver man har haft. Hun har ikke udarbejdet listen i sagen over arbejdsopga- ver, og den stammer ikke fra Departementet, der har en skabelon til udtalelser. Punktet i mødereferat fra chefgruppemøde den 24. marts 2025 om kursus om psykologisk tryghed på arbejdspladsen vedrører et generelt kursus som hele departementet og andre departementet har deltaget i.

Det var aftalt, at Sagsøger efter bortvisningen skulle aflevere sit adgangskort, men det har de ikke fået. Efter hvad hun ved, har han ikke været på kontoret efter den 3. april. Der var en aftale med Vidne 2 fra HR, om at han skulle komme, men han kom ikke.

Hun tror ikke, at der var et mistet opkald den 28.marts fra Sagsøger, men hendes mobil var slukket i flyet. Det var hans fravær, efter de var tilbage i Nuuk, der var baggrunden for bortvisningen.

I mødet den 31. marts pillede Sagsøger ved sin mobil, hvorefter hun spurgte, om han var ved at lydoptage. Da han nikkede, ville hun tale med en jurist om, hvorvidt det var tilladt, og om det ikke krævede hendes samtykke. Hun husker ikke, om Sagsøger bad om, at der deltog en tredje person i mødet. Hun havde samme holdning til mødet den 3. april. Hun ved ikke, om Sagsøger havde sin mo- bil med i mødet.

Hun husker ikke, om hun bad ham om at lade sin mobil blive tilbage. Hun husker ikke, om han bad om tilstedeværelse af tredjepart. Hun hu- sker ikke, om hun brugte ordet illoyal på mødet, men det er hendes opfattelse, at det var illoyalt, at Sagsøger den 31. marts var begyndt at lydoptage mødet uden hendes samtykke. Hun har ikke bedt ham om at anerkende, at det var illoyal adfærd - ikke så vidt hun husker.

Der blev sendt et svar om, at hun fortsat anså det for illoyalt. Bortvisningen skyldtes, at han ikke var mødt på arbejde. Der blev tilbudt mediering via e-mail. Hun talte med HR om tilbuddet om medie- ring, og hun fik en kopi af mailen med tilbud om mediering. Man kan læse en mail, der sendes fra F2 til Outlook. Hun mener helt bestemt, at Sagsøger kunne læse mailen sendt fra HR den 7. april kl. 13.07.

Hun sender altid sine mails gen- nem F2. Hun har sendt mail af 7. april kl. 10.35 via F2. Når hun er på rejse, har hun en laptop med, som er sat op til at modtage både Outlook og F2.

Sagsøger havde været ansat i Departementet for Natur og Miljø fra den 1. juni til den 31. oktober 2024.

9

Vidne 2 har forklaret, at hun var ansat som HR-konsulent i april 2025

og indtil den 30. april 2026. Hun var ansvarlig for modtagne sygemeldinger og lavede en personaleliste. Hun kan huske, at der kom en henvendelse den 7. april 2025. Henvendelsen blev besvaret samme dag kl. 13.07, hvor der blev til- budt mediering. Hun sendte altid mails via F2. Hun arbejdede kun i F2. Hun plejede ikke at arbejde hjemmefra, men hun kunne hjemme fra sende besked på F2.

Hun havde fået installeret en app på sin mobil. Hun besvarede ikke de en- kelte mails om sygemelding med god bedring eller lignende. Hun sendte mails videre til den ansvarlige Stilling 1. Hvis hun har set mail af 8. april 2025 kl. 12.41, ville hun have sendt den videre til sin egen leder Vidne 3. Hun kan kun huske mailen af 7. april kl. 13.07.

Hun kan ikke huske, om hun har sendt kopi af mails svarende til skærmbillederne, hvor den ene har samme ind- hold som mailen af 7. april. Hun ved ikke, hvad dossiernummer betyder. Hun kan ikke huske, om hun har deltaget i et møde med Vidne 1.Hun kan ikke hu - ske, om hun har set mailen af 6. april kl. 9.48.

Vidne 3 har forklaret, at han var Stilling 1 i HR, økonomi og admini- stration. Han håndterede personalesager til en vis grad. Økonomi- og persona- lestyrelse udarbejdede blandt andet ansættelseskontrakter. Udviklingsafdelin- gen varetog rekruttering, personaleadministration og trivsel. Det er rigtigt, at han har været på et dagskursus arrangeret af udviklingsafdelingen. Kursusdel- tagerne var fra hele selvstyret. Han er uddannet inden for HR-management. Hvis en medarbejder beder om hjælp, skal det tages alvorligt.

Han mødte på arbejde den 7. april 2025, hvor der var chefgruppemøde kl. 8.30. Han tjekker sin egen mail. Vidne 2 var HR-konsulent og havde ansva- ret for at tjekke HR’s fællesmail. Modtages der særlige mails, kontakter hun ham. Mødet varede til ca. 10.45. Vidne 2 kontaktede vidnet omkring kl. 12.30 vedrø- rende Sagsøgers henvendelse. Han gik direkte hen til Vidne 2 for at læse mailen.

I mailen nævnte Sagsøger, at han var utryg ved nogle situationer, men han nævnte ikke konkret hvem, og Sagsøger gav udtryk for, at han har brug for mediering for at komme ind på arbejde. Vidne 2 havde ikke svaret Sagsøger endnu. Han ville tale med Vidne 1, der er Sagsøgers nærmeste leder. Han tog derfor hen til Vidne 1 og forklarede hende om mailen. Det var kort efter kl. 12.30.

De drøftede det, og Vidne 1 gav klart udtryk for, at hun ønskede medie- ring. Hun syntes, at Sagsøger var en dygtig medarbejder, og hun ønskede det løst bedst muligt. Han gik tilbage til Vidne 2, hvor de sammen udarbejdede mail med tilbud om mediering, som blev sendt lidt efter kl. 13.00 til Sagsøger via F2 .

Han kan ikke umiddelbart genkende skærmbillede af mail fra F2. Der er forskel på Outlook og F2. F2 er et mail- og journaliseringssystem. Han ved ikke om F2 er krypteret. Han ved ikke, om man kan se mails fra F2 på sin Outlook. Der fin- des en F2-app. ”Dossierdocument” er et identifikationsnummer, men det bru- ges ikke i hverdagen, og det bruges ikke i Outlook.

10

Det var Sagsøgers mail sendt den 6. april, som Vidne 2 viste ham. Han så Sagsøgers mail sendt den 7. april 2025 kl. 11.41, efter han havde talt med Vidne 1. Han kan ikke huske, om han har set Sagsøgers mail af 8. april sendt kl. 12.41. Han har ikke tidli- gere set Sagsøgers mail af 14. april sendt kl. 10.11.

HR besvarer mails til HR’ fællesmail via F2. Hvis man melder sig syg på fælles- mailen, får man svar via F2 automatisk. Han ved ikke, om F2 sender gennem Outlook. Han ved ikke, om Sagsøger har adgang til F2 hjemmefra. De opfordrer medarbejdere til at kunne tilgå både F2 og Outlook på mobiltelefonen, men det er medarbejderens eget valg. Modtagne mails journaliseres. Han er ikke be- kendt med, at der har været problemer med, at man ikke kan læse mails sendt via F2.

Efter de den 7. april havde sendt mailen med tilbud om mediering lidt over kl. 13.00, hørte de ikke mere fra Sagsøger, hvorefter Økonomi- og personalestyrelsen, der har fastansatte personalejurister, overtog sagen. Efter retningslinjerne skal de varetage det. Mediering skulle ske samme dag. Det er en alvorlig forseelse, hvis man ikke har meldt ind til nærmeste leder, at man bliver hjemme på grund af utryghed. Det er ulovligt fravær.

Da Sagsøger ikke kom på arbejde, blev det anset som ulovligt fravær, og Vidne 1 tog efter aftale fat i personale og jura. Han mener, at det var den 8. april. Det må vurderes fra sag til sag, om det en grov misligholdelse.

Han mener, at HR har handlet korrekt og svaret hurtigst muligt, men Sagsøger svarede ikke tilbage. Der er en procedure for, at HR er mellemmand mellem parterne i en medieringsproces. Det er sædvanlig procedure at bede Sagsøger kon- takte Vidne 1, da det er hende, der er den nærmeste leder. Man kunne have sat en anden leder på sagen, hvis der var behov for det. Det vurderede han, at der ikke var behov for.

Der var behov for at sikre, at alle kom bedst og hurtigst mu- ligt igennem. Han har ikke lavet et notat fra mødet med Vidne 1. Vidne 1 bad om, at HR besvarede Sagsøgers henvendelse og at tilbyde mediering. En mediering foregår i regi af HR.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… 2. Sagens hovedtema Sagen angår, om sagsøgte var berettiget til at bortvise sagsøger, eller om arbejdsgiveren tværtimod selv skabte og eskalerede konflikten, undlod reel hjælp og mediation og derefter brugte et kunstigt skabt forløb som be- grundelse for bortvisning.

11

Sagsøger gør navnlig gældende:

1. at der ikke forelå nogen grov misligholdelse, som kunne begrunde

bortvisning,

2. at arbejdsgiveren selv skabte og eskalerede konflikten, herunder

ved mødet den 3. april 2025, hvor sagsøger blev presset på chefens kontor og tvunget til at tilslutte sig stemplet som "illoyal",

3. at sagsøgers ønske om tredjepart eller dokumentation blev afskåret

og vendt mod ham som påstået illoyalitet,

4. at sagsøger efterfølgende gentagne gange søgte HR om hjælp og

mediation via Outlook uden at modtage et direkte svar i den kanal, han skrev i,

5. at sagsøger hverken fik tilbudt neutral mediation eller en konkret

og sikker mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen, og at kravet om fortsat fremmøde efter den påtænkte bortvisning under de foreliggende omstændigheder ikke gav sagsøger en reel og be- tryggende mulighed for at genoptage arbejdet, men fremstod som yderligere pres, og

6. at partshøringen og den forudgående sagsbehandling var mangel-

fuld, herunder fordi den samme leder reelt fremstod som både kon- fliktpart og beslutningstager.

…

4.

Anbringender

4.1 Bortvisningen var uberettiget Bortvisning forudsætter en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. En sådan misligholdelse er ikke godtgjort i denne sag.

Sagsøger bestrider, at der forelå illoyalitet, ulovlig udeblivelse eller anden adfærd, som kunne begrunde bortvisning. Tværtimod viser forløbet, at sagsøger forsøgte at få hjælp, bad om mediation og søgte at få konflikten håndteret korrekt.

Det gælder også de konkrete dage, som sagsøgte har søgt at fremhæve som misligholdelse i den påtænkte bortvisning. Den 3. april 2025 gik sagsøger hjem efter chefens overfald på kontoret og skrev samme dag kl. 14:26, at han afventede skriftligt svar på sin protest mod stemplet som "il- loyal".

Den 4. april 2025 afventede sagsøger fortsat svar på, om karakteri- stikken ville blive trukket tilbage, og efter chefens sene svar stod det efter sagsøgers opfattelse klart, at konflikten ville fortsætte uden nogen neutral afklaring. Det efterfølgende fravær var derfor ikke udtryk for forsøm- melse, men for en direkte og dokumenteret reaktion på chefens handlinger og den uafklarede arbejdsmiljøkonflikt.

12

Selv hvis retten lægger til grund, at der bestod et samarbejdsproblem, kunne dette ikke uden videre begrunde bortvisning. I så fald måtte ar- bejdsgiveren have anvendt mindre indgribende skridt, herunder reel dia- log, skriftlig advarsel, dokumenterbar partshøring eller almindelig opsi- gelse.

4.2 Arbejdsgiveren skabte og eskalerede selv konflikten Sagsøger gør gældende, at arbejdsgiveren selv forværrede forløbet ved at lade konflikten blive håndteret af den leder, som konflikten angik, i stedet for at sikre en neutral og forsvarlig proces.

Det forhold, at sagsøger efter sin forklaring blev presset på lederens kon- tor, nægtet fri adgang til telefon og udgang og tvunget til at sige, at han var "illoyal", taler stærkt imod, at arbejdsgiveren senere kan støtte ret på det forløb, som arbejdsgiveren selv skabte under utilbørligt pres.

Det samme understøttes af, at sagsøger allerede forud for mødet havde anmodet om, at videre samtaler enten blev gennemført med en tredjepart til stede eller kunne dokumenteres ved optagelse. I stedet blev han pålagt at efterlade sin mobiltelefon, før han blev ført ind på chefens kontor.

Efter sagsøgers opfattelse viser dette, at formålet ikke var en loyal og forsvarlig afklaring, men et kontrolleret forløb, hvor muligheden for dokumentation bevidst blev afskåret, og hvor han samtidig blev udsat for et økonomisk og ansættelsesretligt pres for at acceptere stemplet som "illoyal".

Dette bil- lede understøttes yderligere af den efterfølgende henvisning til flybillet- ten, kravet om øjeblikkelig kontakt og truslen om yderligere konsekven- ser, som samlet viser, at forløbet ikke var udtryk for saglig personalele- delse, men for pres og magtmisbrug

4.3 HR kendte konflikten og ønsket om mediation, men der blev ikke ydet reel hjælp Bilag 10a og 10b dokumenterer, at HR og arbejdsgiveren var bekendt med situationen og ønsket om mediation. Det dokumenterer samtidig, at ar- bejdsgiveren valgte et forløb, hvor sagsøger skulle møde op straks samme dag over for den leder, som han netop havde søgt hjælp imod.

Når arbejdsgiveren på den ene side taler om mediation, men på den anden side opstiller et øjeblikkeligt fremmødekrav med ekstremt kort varsel og varsler alvorlige konsekvenser ved udeblivelse, understøtter dette sagsø- gers synspunkt om, at der ikke var tale om et reelt tilbud om konfliktløs- ning, men om et proforma-skridt, som skulle skabe et formelt billede af korrekt proces, selv om arbejdsgiveren efter sagsøgers opfattelse i realite- ten allerede søgte at bringe ansættelsesforholdet til ophør uden at give sagsøger en reel mulighed for at blive hørt eller få konflikten løst. Hertil

13

kommer, at sagsøger gør gældende, at han aldrig modtog dette påståede tilbud, og at arbejdsgiveren ikke sikrede sig, at tilbuddet faktisk kom frem til ham, før det senere blev brugt imod ham.

Det samme understøttes af, at sagsøger efter modtagelsen af partshørin- gen forsøgte at få sagen behandlet uden for den nærmeste leder, men ifølge sit partshøringssvar oplevede, at ingen neutral instans reelt tog over.

Sagsøger forsøgte dermed helt til det sidste at give ansættelsesfor- holdet en professionel chance og at få en løsning, som gjorde det muligt at fortsætte arbejdet, men blev mødt af et forløb, hvor han fortsat skulle for- holde sig til den samme leder uden at få en betryggende ramme for at blive hørt eller vende tilbage.

Når den samme person både fremstår som konfliktpart og som den, der i praksis styrer processen, er der ikke tale om en betryggende eller loyal personaleproces.

4.4 Sagsbehandlingen var mangelfuld Sagsøger gør gældende, at partshøringen og den forudgående sagsbe- handling led af væsentlige mangler. Sagsøger fik ikke en reel mulighed for at blive hørt på et oplyst grundlag, og kommunikationen blev ikke tilret- telagt på en måde, som gav ham en faktisk mulighed for at reagere.

Når arbejdsgiveren samtidig støttede sig på interne kommunikationskana- ler, som sagsøger ikke havde praktisk adgang til hjemmefra, kan mang- lende eller forsinket reaktion fra sagsøger ikke uden videre lægges ham til last.

Bilag 6 er i den forbindelse centralt, fordi bilaget samler sagsøgers henven- delser i perioden 6.-14. april 2025 og viser, at sagsøger gentagne gange ef- terspurgte hjælp, svar og adgang til den kommunikation, som arbejdsgi- veren hævdede at have sendt. Bilaget viser også, at HR ikke besvarede sagsøgers løbende Outlook-henvendelser direkte, men først efter direkte forespørgsel lod det fremgå, at noget var sendt via F2. Hvis arbejdsgiveren mente, at sagsøger havde fået et reelt mediationstilbud eller et klart pålæg, måtte arbejdsgiveren sikre sig, at dette faktisk var kommet frem til sagsø- ger på en tilgængelig måde.

Sagsøger gør i den forbindelse gældende, at der er en tæt og dokumenter- bar sammenhæng mellem chefens karakteristik af ham som "illoyal" den 3. april 2025, sagsøgers krav om at få denne karakteristik trukket tilbage, hans meddelelse om at gå hjem og afvente skriftligt svar, chefens sene af- visning af at trække karakteristikken tilbage og hans efterfølgende hen- vendelser til HR. Dette forløb modbeviser, at sagsøger bare misligholdt sit arbejde på de omtalte dage. Det viser derimod, at fraværet udsprang af en

14

konkret og uløst konflikt, som sagsøger forsøgte at få håndteret loyalt og skriftligt.

4.5 Godtgørelse og erstatningens størrelse Sagsøger gør gældende, at erstatningen og godtgørelsen skal fastsættes i den høje ende. Bortvisningen havde alvorlige konsekvenser for sagsøgers økonomi, faglige omdømme og videre karrieremuligheder, og disse kon- sekvenser er ikke ophørt.

Ved retsbogen af 24. februar 2026 redegjorde retten for reglerne i funktio- nærloven om uberettiget bortvisning, herunder muligheden for godtgø- relse samt muligheden for løn ved manglende opsigelsesvarsel, og retten noterede samtidig sagsøgers ændrede påstand til 12 måneders bruttoløn samt godtgørelse. Sagsøger gør derfor gældende, at sagsøgtes henvisning til et påstået kontraktligt loft på tre måneders løn ikke i sig selv kan føre til frifindelse for det økonomiske krav.

Sagsøger gør gældende, at det økonomiske krav i hvert fald støttes på funktionærlovens regler om løn ved manglende opsigelsesvarsel ved ube- rettiget bortvisning og den godtgørelse, som følger af en usaglig og rets- stridig ophævelse. Den principale opgørelse til 12 måneders bruttoløn be- grundes med bortvisningens karakter, den alvorligt fejlbehæftede proces og de særlige og dokumenterede skadevirkninger for sagsøger, sådan som dette også blev tilkendegivet under det forberedende retsmøde.

Sagsøger gør i den forbindelse gældende, at han har dokumenteret mere end ét års relevant offentlig ansættelse ved de fremlagte løn- og bankop- lysninger fra tidligere ansættelse i et andet departement og fra ArbejdspladsArbejdsplads Arbejdsplads. Sagsøger bestrider, at ansættelsen hos Arbejdsplads kan ses bort fra alene med henvisning til, at virksomheden betegnes som en selvejende in- stitution, når ansættelsen efter sagsøgers opfattelse skete under overenskomst mellem Naalakkersuisut og de relevante organisationer og inden for samme offentlige ansættelsesområde.

Sagsøger har endvidere gennem en årrække haft sin faglige tilknytning til centraladministrationen, herunder ansættelser i Departementet for Uden- rigsanliggender, Departementet for Erhverv og Departementet for Sund- hed, og har taget en kandidatuddannelse i samfundsvidenskab målrettet arbejde i centraladministrationen. Bortvisningen ramte derfor ikke blot den konkrete stilling, men den karrierevej, som sagsøger målrettet havde opbygget inden for Selvstyret.

15

Det må også tillægges vægt, at der nu er gået et år siden sagsøger modtog den endelige meddelelse om bortvisningen, og at han fortsat ikke har op- nået ny ansættelse. Efter sagsøgers forklaring har bortvisningen reelt væ- ret en barriere i hans jobsøgning, idet han ikke hører tilbage på ansøgnin- ger, når han oplyser om bortvisningen. Dette understøtter, at bortvisnin- gen har haft en vedvarende og alvorlig skadevirkning.

Hertil kommer kravet på godtgørelse for tort og ikke-økonomisk skade, som støttes på det almindelige tortgrundlag for krænkelse af ære og per- sonlige forhold. Som også anført i det tidligere sagsoplæg angår kravet ærekrænkelse, psykisk belastning og belastning af privatliv. I den forelig- gende sag består krænkelsen navnlig i det psykiske pres under selve forlø- bet, ydmygelsen ved at blive presset til at erklære sig "illoyal", risikoen for at denne karakteristik blev journaliseret mod sagsøger og den efterføl- gende bortvisning…”

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning har i sit på-

standsdokument anført følgende:

”… 1. Retlig grundlag For ansættelsesforholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte gælder Overenskomst mellem Naalakkersuisut og Akademikerorganisationerne (herefter ”Overenskomsten”).

Ansættelsesforholdet er underlagt funktionærlovens regler om opsigelses- varsler og fratrædelsesgodtgørelser, jf. Overenskomstens § 74.

2. Påstand om uberettiget bortvisning Det bestrides, at bortvisningen af Sagsøger er ugyldig som følge af sagsbe- handlingsfejl.

Der er ikke begået sagsbehandlingsfejl hos Sagsøgte i forbindelse med bortvisningen af Sagsøger. Sagsøgte har iagttaget de bestemmelser og fri- ster mv. i sagsbehandlingsloven, som finder anvendelse i den forbindelse.

Bortvisningen af Sagsøger var både sagligt begrundet og berettiget.

Sagsøger efterspurgte den 6. april 2025 meditation som middel til at få løst eventuelle uoverensstemmelser mellem Sagsøger og hans Stilling 1.

Sagsøger blev tilbudt mediering, men undlod at reagere herpå.

HR vendte den 7. april 2025 tilbage til Sagsøger med et tilbud om medita- tion mellem Sagsøger og hans Stilling 1. Meditationen blev tilbudt at

16

finde sted samme dag. HR og Sagsøgte imødekom således Sagsøgers øn- sker med henblik på at sikre et trygt arbejdsmiljø for Sagsøger.

Sammen med tilbuddet om meditation var der også en klar instruks om, at Sagsøger skulle kontakte sin Stilling 1 hurtigst muligt samme dag samt møde på arbejde den pågældende dag. HR gjorde det ligeledes tyde- ligt for Sagsøger, at det var alvorligt, såfremt Sagsøger fortsat udeblev fra arbejde.

Konsekvenser af Sagsøgers udeblivelse fra arbejde blev ligeledes gjort Sagsø ger bekendt ved Sagsøgers Stilling 1's henvendelser til Sagsøger i perioden fra den 3. april til den 8. april 2025.

Det har således været klart for Sagsøger, at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, såfremt han udeblev fra sit arbejde.

På trods af tilbuddet om meditation blev til på baggrund af Sagsøgers øn- sker herom og tilkendegivelse af behov herfor, vendte Sagsøger ikke til- bage med svar på tilbuddet og udeblev fortsat fra sin arbejdsplads trods instrukser om det modsatte.

Sagsøger blev tilbudt mediering, men undlod at reagere herpå. Sagsøger tilsidesatte tillige samtlige instrukser om fremmøde på arbejdspladsen. Sagsøgers fortsatte udeblivelse fra sit arbejde kan derfor ikke anses for undskyldelig.

Sagsøger har ved at tilsidesætte klare instrukser om manglende fremmøde på arbejdspladsen, på trods af, at HR og Sagsøgte imødekom hans ønske om meditation, misligholdt ansættelsesforholdet i en sådan grad, at bort- visningen var både sagligt begrundet og berettiget.

Det bestrides, at e-mailen fra HR er sendt gennem Selvstyrets interne sy- stem F2. Det bemærkes, at e-mailen er fremsendt til selvsamme E-mailadresse 1 , som Sagsøger selv hjemmefra har anvendt til at sende emails via Outlook til HR. E-mailen fra HR er i øvrigt sendt som svar i samme emailtråd som e-mailen fra Sagsøger. Endeligt bemær- kes det, at HR ikke efterfølgende modtog en fejlmeddelelse om, at e-mai- len ikke kunne leveres.

Det må derfor lægges til grund, at Sagsøgeren har modtaget e-mailen, og at HR har reageret på ønsker om meditation.

3. Påstand om betaling af 12 måneders løn

17

Bortvisningen af Sagsøger var saglig og berettiget, hvorfor Sagsøger ikke har krav på betaling af godtgørelse eller løn fra bortvisningstidspunktet.

4. Påstand om betaling af godtgørelse for bortvisningen Såfremt retten må finde, at bortvisningen har været uberettiget, har Sagsø- ger ikke krav på godtgørelse herfor, jf. funktionærlovens § 4, stk. 1, jf. stk. 3.

Sagsøger havde på bortvisningstidspunktet den 22. april 2025 endnu ikke været ansat i èt år. Sagsøger er derfor ikke berettiget til godtgørelse for uberettiget bortvisning, jf. funktionærlovens § 4, stk. 1.

Sagsøgers ansættelse ved Arbejdsplads kan ikke medregnes i hans ansæt- telsesmæssige anciennitet og indgår derfor ikke i beregningen af hans an- sættelses længde.

Arbejdsplads er en selvstændig virksomhed, som blot ejes af Grønlands Selvstyre og referer til Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Ju- stitsområdet og Ligestilling. Ansættelsen hos Arbejdsplads kan derfor ikke betragtes som væ- rende ved Grønlands Selvstyre. Det er uden betydning, at Arbejdsplads ejes af Grønlands Selvstyre og referer til et departement under Grønlands Selvstyre.

Sagsøgers lønsedler fra Arbejdsplads adskiller sig også fra lønsedler fra an- sættelsen ved Grønlands Selvstyre. Det fremgår af lønsedlerne fra ArbejdspladsArbejdsplads Arbejdsplads, at afsender på disse er ”Arbejdsplads, Hovedkontoret” , hvorimod af- sender på lønsedlerne fra Grønlands Selvstyre er Grønlands Selvstyre.

Sagsøgeren havde lønanciennitet regnet fra den 1. juli 2024, jf. ansættelses- kontraktens § 5. Som bestemmelsen er formuleret, er der ikke tale om en ansættelsesmæssig anciennitet, men udelukkende lønanciennitet, der blot er en honorering af Sagsøger for erfaring og kvalifikationer fra tidligere lignende stillinger.

Sagsøgers ansættelse som AC-Fuldmægtig ved Departementet for Land- brug, Selvforsyning, Energi og Miljø i perioden fra den 15. juni 2024 til den 31. oktober 2024 indgår dermed ikke i anciennitetsberegningen.

Uanset om ansættelsen indgår, har Sagsøgeren med en ansættelsesperiode fra den 15. juni 2024 til den 22. april 2025 været ansat under ét år.

5. Øvrige forhold

18

Sagsøger anførsel af, at han gennem hele sin karriere har udvist høj loyali- tet og dedikation til Grønlands Selvstyre og samfundets udvikling betviv- les ikke. Det har dog ingen relevans for sagens temaer.

Sagsøgeres generelle trivsel på arbejdspladsen og relationen til Sagsøgers leder har heller ikke relevante for sagens temaer.

Det bestrides i øvrigt, at Sagsøgers leder har udsat Sagsøger for hårdt psy- kisk arbejdspres, psykisk vold eller isolation af Sagsøger på kontoret mv.

6. Påstand om betaling af godtgørelse for tort Det bestrides, at Sagsøger er berettiget til godtgørelse for tort.

Der foreligger ikke omstændigheder, der kan begrunde udbetaling af godtgørelse for tort efter erstatningsansvarsloven § 26.

Sagsøgtes omtale af Sagsøgers adfærd som værende illoyal er ikke en rets- stridig krænkelse af Sagsøgers ære. Det bemærkes i den forbindelse, at er- statningsansvarslovens § 26 forudsætter, at den påberåbte krænkelse har en vis grovhed. I nærværende tilfælde er der ikke tale om et udsagn af grov karakter, der ligger indenfor bestemmelsens anvendelsesområde.

Eventuel psykisk belastning eller andre private udfordringer, som Sagsø- ger måtte opleve som reaktion på bortvisningen, er ikke omfattet af anven- delsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26. Sagsøger er således ej heller på denne baggrund berettiget til godtgørelse for tort.

7. Konsekvens af uberettiget bortvisning Såfremt retten måtte finde, at bortvisningen af Sagsøger var uberettiget, forelå der under alle omstændigheder et sagligt grundlag for at opsige Sagsøger som følge af Sagsøgers forhold.

Sagsøger udeblev uden yderligere aftale med sin nærmeste leder eller be- skeder fra arbejde på trods af, at han flere gange blev bedt om at møde på arbejde.

Sagsøgeren er som følge heraf ikke berettiget til godtgørelse efter Funktio- nærlovens § 4, men har alene krav på løn i hans opsigelsesperiode på 3 måneder…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

19

Rettens begrundelse og resultat

Departementet har begrundet bortvisningen af Sagsøger med, at han den 3. april 2025 forlod arbejdspladsen uden aftale, at han uden aftale

undlod at møde den 4. april 2025, at han uden at give meddelelse og uden for- udgående aftale ikke mødte på arbejde den 7. april 2025, at han den 7. april 2025 pr. mailkl. 10.30 fik instruks om at møde senest kl. 11.15 og oplysning om, at det herefter vil blive anset for ulovlig udeblivelse, som kan medføre ansættel- sesretlige konsekvenser, og at han ikke besvarede mailen eller mødte i løbet af arbejdsdagen.

Henset til at Sagsøger ved mails af 6. og 7. april 2025 til HR an- modede om hjælp til mediering mellem ham og Stilling 1 Vidne 1, og at han oplyste, at han ikke kunne møde, lægger retten til grund, at SagsøgerSagsøger Sagsøger havde givet meddelelse om udeblivelsen den 7. april 2025 og om årsagen hertil.

Herefter, og da retten i øvrigt henset til Sagsøgers henvendel- ser til HR ikke finder, at han ved at tage hjem den 3. april 2025 om eftermidda- gen og ved manglende fremmøde den 4. og 7. april 2025 groft har misligholdt sine pligter, var bortvisningen af Sagsøger uberettiget.

Den omstændighed, at Departementet ved mail af 7. april 2025 kl. 13.07 tilbød mediering, kan ikke føre til et andet resultat, da Departementet krævede, at SagsøgerSagsøger Sagsøger selv skulle kontakte den leder, som der skulle ske medie- ring med, og at det skulle ske samme dag.

Efter funktionærlovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren betale en godtgø- relse, hvis opsigelsen af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for ri- meligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. Bestemmelsen finder også anvendelse ved uberettiget bortvisning, jf. stk. 3.

Ved stillingsskift bevares ansættelsesanciennitet ikke, medmindre der foreligger en særlig aftale herom. Retten lægger til grund, at der ved Sagsøgers ansættelse i Departementet skete et stillingsskifte. Retten finder ikke, at der ved aftalen om lønanciennitet fra den 1. juli 2024 i ansættelsesaftalen blev indgået en aftale om ansættelsesanciennitet. Sagsøgers ansæt- telsesanciennitet efter funktionærloven skal derfor regnes fra den 1. november 2024.

Sagsøger havde således den 22. april 2025 ikke været ansat i mindst 1 år og er derfor ikke berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3.

20

Sagsøger har derimod krav på løn i opsigelsesperioden.

Herefter, og således som sagen er forelagt tages Sagsøgers krav delvist til følge med 98.662,20 kr. svarende til 3 måneders bruttoløn og med til- læg af procesrenter som nedenfor bestemt.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for en rets- stridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, betale den foruret- tede godtgørelse for tort.

Retten finder, at forløbet fra den 31. marts 2025 til den 22. april 2025, og at be - lastningen som følge af den uberettigede bortvisning ikke indebærer en kræn- kelse, der begrunder et krav på tortgodtgørelse.

Departementet frifindes derfor for påstanden om tortgodtgørelse.

Sagsomkostninger Sagsøger har fået medhold i synspunktet om, at bortvisningen var uberettiget, men har alene fået medhold i påstanden svarende til 3 måne- ders bruttoløn, og han har ikke fået medhold i synspunktet om, at han var be- rettiget til tortgodtgørelse. Henset til udfaldet af sagen i forhold til de nedlagte påstande og sagens tvistepunkter skal hver part afholde egne sagsomkostnin- ger.

THI KENDES FOR RET:

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning skal til SagsøgerSagsøger Sagsøger betale 98.662,20 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. maj 2025.

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning frifindes for på- standen om tortgodtgørelse.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Beløbet skal betales inden 4 uger.

Publiceret til portalen d. 04-06-2026 kl. 11:00 Modtagere: Advokat (L) Charlotte Pedersen, Sagsøger